UDKASTForslagtilLov om ændring af straffeloven og retsplejeloven(Skærpede straffe for hæleri og tæt samarbejde om udveksling af oplys-ninger mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet iforbindelse med dømtes løsladelse (KSP-samarbejdet))§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2010, somændret ved § 1 i lov nr. 1107 af 1. december 2009 og § 1 i lov nr. 651 af15. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 290, stk. 2,indsættes efter ”erhvervsmæssige”: ”eller professionel-le”.2.I§ 303ændres ”6 måneder” til: ”1 år”.§2I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009,som ændret senest ved § 2 i lov nr. 551 af 26. maj 2010, foretages føl-gende ændringer:1.§ 115, stk. 1,affattes således:”§115.Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rentprivate forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses fornødvendig af hensyn til1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet),2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og be-handlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte per-soner (PSP-samarbejdet) eller

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Skærpelse af straffen for hæleri2.1. Hæleri af særlig grov beskaffenhed2.1.1. Gældende ret2.2. Groft uagtsomt hæleri2.2.1. Gældende ret2.3. Lovforslagets udformning3. Forbedring af samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de socialemyndigheder og politiet3.1. Gældende ret3.1.1. Retsplejelovens §§ 114 og 1153.1.2. Persondataloven3.2. Lovforslagets udformning3.3. Forholdet til anden lovgivning4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.6. Administrative konsekvenser for borgere7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder mv.10. Sammenfattende skema

1. Indledning1.1.Antallet af anmeldte indbrud i private hjem er steget markant i desenere år. Politiet modtog således i 2009 knap 49.000 anmeldelser omindbrud i boliger, hvilket svarer til en stigning på 50 pct. i forhold til2006. Forsikringsbranchen anslår, at erstatningsudbetalingerne i den an-ledning løb op i over 1 mia. kr. Disse tal illustrerer, at indbrudstyve tilsy-neladende har let adgang til at omsætte stjålne værdier til en betydeligpersonkreds, som – bevidst eller ubevidst – aftager hælervarer.Indbrud i boliger udgør således både et væsentligt samfundsproblemog en alvorlig krænkelse af ofrenes integritet og tryghed. På den bag-grund fremlagde justitsministeren den 8. april 2010 sammen med rigspo-litichefen og formanden for Forsikring & Pension en samlet pakke meden række tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af indbrud i private hjemog omsætning af hælervarer, som hidrører fra indbrud.Der sættes med indbrudspakken – som er udarbejdet i tæt samarbejdemed de relevante aktører på området – fokus på at sikre en sammenhæn-gende og helhedsorienteret indsats mod indbrudskriminalitet, og initiati-verne i pakken adresserer således hele spektret fra den tekniske og socia-le forebyggelse til den konsekvente politiindsats og strafforfølgning.Indbrudspakken indeholder bl.a. tiltag vedrørende sikring af boliger,indretning af boligområder, naboansvar og forsikringsselskabernes vej-ledning. Indsatsen mod indbrud i privat beboelse er samtidig udpegetsom en af dansk politis højeste prioriteter i 2010.Derudover lægges der med indbrudspakken op til styrket koordineringog individuel opfølgning i forbindelse med udslusning af indbrudstyvefra fængsel til frihed.Endelig sættes der med indbrudspakken fokus på at bekæmpe denasociale tendens til at købe hælervarer, som er den indirekte årsag til ind-brudskriminalitet.Formålet med lovforslaget er at udmønte de dele af indbrudspakken,der vedrører henholdsvis strengere straffe for hæleri og tættere koordine-ring af indsatsen ved udslusning fra fængsel.Med lovforslaget ønsker regeringen således dels at sætte hårdere indover for bagmændene til organiseret hæleri, dels at sende et meget tyde-ligt og kraftigt signal om, at hæleri er uacceptabelt, til de borgere, dermåtte lade sig friste af ”fordelagtige tilbud” på stjålne varer. De foreslåe-de skærpelser af straffen for professionelt hæleri og groft uagtsomt hælerivil navnlig få betydning for hæleri med hensyn til stjålne genstande hid-rørende fra indbrud. Skærpelserne vil imidlertid også omfatte hælerisa-ger, hvor de stjålne genstande hidrører fra andre former for berigelses-kriminalitet.4

Samtidig ønsker regeringen med lovforslaget at styrke myndigheder-nes koordinerede indsats ved udslusningen af indbrudstyve, der løsladesfra institutioner under kriminalforsorgen, med henblik på at forebyggetilbagefald til ny indbrudskriminalitet.Det følger af regeringens arbejdsprogram fra februar 2010, at krimi-nalforsorgen og de sociale myndigheder i forbindelse med udslusningskal sikre en tæt og konsekvent opfølgende indsats, og at der skal gøresmest muligt for at sikre den løsladte en meningsfuld tilværelse ved f.eks.at have fokus på den pågældendes beskæftigelses-, uddannelses- og bo-ligsituation. Justitsministeriet har på den baggrund nedsat en tværmini-steriel arbejdsgruppe, der foretager en samlet undersøgelse af, om indsat-sen på området kan omprioriteres, så der bliver mulighed for at styrkeden resocialiserende indsats fra kriminalforsorgen og de sociale myndig-heder.Den styrkede koordinering og individuelle opfølgning i forbindelsemed udslusning er ikke mindst vigtig i forhold til indbrudstyve, idet derofte er tale om stofmisbrugere, som tilbagevendende begår indbrud tilfinansiering af misbruget, og som har et meget stort antal tidligere dom-me for berigelseskriminalitet.Den nævnte arbejdsgruppe skal færdiggøre sit arbejde i løbet af efter-året 2010. Allerede med dette lovforslag tages der imidlertid initiativ tilat sikre en udtrykkelig hjemmel til, at kriminalforsorgen, de sociale myn-digheder og politiet kan udveksle alle fornødne oplysninger i forbindelsemed udslusning fra fængsel (KSP-samarbejdet).1.2.Lovforslaget indeholder på den baggrund følgende hovedpunkter:- Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2,om hæleri af særlig grov beskaffenhed, så straffen i sager om hæleri afmere professionel karakter skærpes med en tredjedel i forhold til i dag.- Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 303 om groftuagtsomt hæleri, så der i disse sager sker en markant skærpelse af bø-destraffen i forhold til i dag.- Ændring af retsplejelovens § 115 med henblik på at skabe udtrykkelighjemmel til, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold kanvideregives uden samtykke som led i samarbejdet mellem kriminalfor-sorgen, de sociale myndigheder og politiet om indsatsen over for per-soner, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen (KSP-samarbejdet).

2. Skærpelse af straffen for hæleri2.1. Hæleri af særlig grov beskaffenhed2.1.1. Gældende retEfter straffelovens § 290, stk. 1, om hæleri straffes den, som uberetti-get modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået veden strafbar lovovertrædelse, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må-neder. På samme måde straffes den, der uberettiget ved at skjule, opbeva-re, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterføl-gende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffen stige til fængsel i 6 år, når hæ-leriet er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsenserhvervsmæssige karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtedevinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.Det følger endelig af bestemmelsens stk. 3, at straf efter § 290, stk. 1og 2, ikke kan pålægges den, som modtager udbytte til sædvanligt under-hold fra familiemedlemmer eller samlever, eller den, der modtager ud-bytte som normalt vederlag for sædvanlige forbrugsvarer, brugsting ellertjenester.Efter Rigsadvokatens meddelelse nr. 9/2005 om strafpåstande i sagerom overtrædelse af straffeloven vil anklagemyndigheden i sager om hæ-leri efter § 290, stk. 1, med hensyn til værdier, der ikke overstiger 8.000kr., som udgangspunkt nedlægge påstand om bøde på op til 5.000 kr.Hæleri efter bestemmelsen med hensyn til værdier, der overstiger 8.000kr., vil således typisk medføre fængselsstraf.For så vidt angår § 290, stk. 2, har Rigsadvokaten oplyst, at hæleriomfattet af bestemmelsen typisk vil medføre fængselsstraf, og at der somaltovervejende hovedregel vil være tale om en ubetinget fængselsstraf.Straffens længde fastsættes på baggrund af en konkret vurdering afsagens omstændigheder, herunder navnlig værdien af de omhandlede ef-fekter. Endvidere tillægges karakteren og omfanget af førforbrydelsen –dvs. den forbrydelse, som udbyttet hidrører fra – betydelig vægt ved vur-deringen af strafværdigheden og dermed straffens længde, ligesom detbetragtes som en skærpende omstændighed, hvis tiltalte tidligere er straf-fet for berigelseskriminalitet.Derudover tillægges det efter den foreliggende praksis betydning, omhæleriforholdet er begået i forretningsøjemed, og om der ved hælerietkunne forventes et betydeligt udbytte.Rigsadvokaten har oplyst, at hæleri af særlig grov beskaffenhed efter§ 290, stk. 2, typisk straffes med fængsel i 6-10 måneder, idet strafudmå-6

lingen i en given sag som beskrevet ovenfor vil afhænge af sagens kon-krete omstændigheder.En person, der begår hæleri efter straffelovens § 290, skal ved siden afstraffen tilbagelevere eller betale erstatning for det stjålne efter dansk retsalmindelige regler.2.2. Groft uagtsomt hæleri2.2.1. Gældende retEfter straffelovens § 303 om groft uagtsomt hæleri straffes den, somudviser grov uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller på anden lignendemåde modtage ting, der er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse, medbøde eller fængsel indtil 6 måneder.Rigsadvokaten har oplyst, at anklagemyndigheden ikke har fastsat ret-ningslinjer for strafpåstande i sager om overtrædelse af straffelovens §303. Der er stor variation i de konkrete straffe, som afhænger af omstæn-dighederne i den enkelte sag, herunder navnlig værdien af den omhand-lede effekt og gerningsmandens eventuelle forstraffe.Rigsadvokaten har imidlertid oplyst, at groft uagtsomt hæleri efter §303 som det klare udgangspunkt vil medføre en bødestraf, og at der kun isærligt grove tilfælde vil blive idømt fængselsstraf, som i givet fald nor-malt vil være betinget (typisk uden straffastsættelse).Til illustration af strafniveauet i sager om overtrædelse af § 303 harRigsadvokaten bl.a. henvist til en sag fra 2009, hvor domfældte for 700kr. foran en pølsevogn havde købt en bærbar computer til en værdi af7.200 kr., der hidrørte fra en berigelsesforbrydelse. Den pågældende blevstraffet med en bøde på 1.000 kr. I en anden sag fra 2009 havde dom-fældte for 20 euro købt en cykel af en ukendt person på gaden i Køben-havn. Den pågældende blev straffet med en bøde på 500 kr.En person, der begår hæleri efter straffelovens § 303, skal ved siden afstraffen tilbagelevere eller betale erstatning for det stjålne efter dansk retsalmindelige regler.2.3. Lovforslagets udformning2.3.1.Som led i den styrkede indsats til forebyggelse og bekæmpelseaf indbrud i private hjem og omsætning af hælervarer, som hidrører fraindbrud, ønsker regeringen bl.a. at sætte hårdere ind over for bagmænde-ne til organiseret hæleri og sende et meget tydeligt og kraftigt signal om,at hæleri er uacceptabelt, til de borgere, der måtte lade sig friste af ”for-delagtige tilbud” på stjålne varer. Et indbrud bliver oftest kun begået,fordi de stjålne genstande let kan afsættes med økonomisk gevinst for7

indbrudstyven. De, der efterspørger og køber stjålne indbo-genstande, ersåledes indirekte årsag til, at der begås indbrud i andres hjem.2.3.2.Med henblik på at styrke indsatsen over for bagmændene til or-ganiseret hæleri foreslås med lovforslaget en skærpelse af straffen forhæleri af mere professionel karakter efter straffelovens § 290, stk. 2.Forslaget indebærer, at straffelovens § 290, stk. 2, omformuleres, så-ledes at der sker en nærmere præcisering af udtrykket ”særlig grov be-skaffenhed”, der efter forslaget udtrykkeligt vil omfatte hæleri af profes-sionel karakter.Med udtrykket ”hæleri af professionel karakter” sigtes bl.a. til hæleri itilknytning til organiserede hælercentraler og anden mere systematiserethæleri samt hæleri vedrørende stjålne genstande, som hæleren har ”be-stilt” hos en indbrudstyv.Forslaget tilsigter, at straffen i sager om professionelt hæleri gennem-gående forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hid-til har været fastsat af domstolene. Fastsættelse af straffen vil fortsat beropå domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sa-gens omstændigheder, og de angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpen-de eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige reglerom straffens fastsættelse i straffelovens §§ 80-82.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.2.3.3.Med henblik på navnlig at sende et klarere signal om, at hælerier uacceptabelt, til de borgere, der måtte lade sig friste af ”fordelagtigetilbud” på stjålne varer, foreslås det med lovforslaget, at strafferammen istraffelovens § 303 om groft uagtsomt hæleri forhøjes fra bøde ellerfængsel i 6 måneder til bøde eller fængsel i 1 år.Som anført under pkt. 2.2.1. vil overtrædelse af § 303 som det klareudgangspunkt medføre en bødestraf, mens der kun i særligt grove tilfæl-de vil blive idømt fængselsstraf, der i givet fald normalt vil være betinget(typisk uden straffastsættelse). Det niveau, der i dag ses i sager om over-trædelse af bestemmelsen, findes imidlertid ikke i tilstrækkelig grad atafspejle forbrydelsens alvor set i forhold til både den krænkelse, som of-feret for indbrud eller anden berigelsesforbrydelse udsættes for, og desamfundsmæssige problemer, der udspringer af indbrudstyves nemmeadgang til afsætning af stjålne genstande.Justitsministeriet finder derfor, at bødestraffen for overtrædelse afstraffelovens § 303 gennemgående bør skærpes markant, så strafniveaueti højere grad afspejler forholdets strafværdighed. Denne skærpelse tilsig-tes således at skulle slå igennem i alle sager, hvor der fastsættes en bøde-straf for overtrædelse af straffelovens § 303. Særligt om forhold omfattet8

af straffelovens § 303, der ville medføre fængselsstraf, hvis der var taleom forsætligt hæleri efter straffelovens § 290 (hæleri med hensyn tilværdier, der overstiger 8.000 kr.), forudsættes det i den forbindelse, atder som udgangspunkt straffes med en bøde på 10.000 kr.Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vur-dering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og detangivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvisder i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse istraffelovens §§ 80-82.I særligt grove tilfælde omfattet af straffelovens § 303 forudsættes det,at der som hidtil vil blive idømt fængselsstraf, som – bl.a. i lyset af, at §303 ikke omfatter forsætlige (men alene groft uagtsomme forhold) –normalt vil være betinget.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.3. Forbedring af samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de socialemyndigheder og politiet3.1. Gældende ret3.1.1. Retsplejelovens §§ 114 og 1153.1.1.1.Efter retsplejelovens § 114, stk. 1, skal politidirektøren virkefor at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politietog hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler ogsociale myndigheder (SSP-samarbejdet).Det følger videre af bestemmelsens stk. 2, at politidirektøren skal vir-ke for at etablere et samarbejde mellem politiet, de sociale myndighederog social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialtudsatte personer (PSP-samarbejdet).3.1.1.2.Efter retsplejelovens § 115, stk. 1, kan politiet videregive op-lysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder,hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminali-tetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet) eller af hensyn til politi-ets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og behandlings-psykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet).Efter § 115, stk. 2, kan en myndighed i samme omfang som nævnt istk. 1 videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andremyndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk.1. Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejdeikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager.9

Det følger desuden af § 115, stk. 3, at der i samme omfang som nævnti stk. 1 og 2 kan udveksles oplysninger mellem myndigheder og selv-ejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social-og undervisningsområdet eller social- og behandlingspsykiatrien, hvis denævnte institutioner inddrages i de former for samarbejde, som er nævnt istk. 1 (SSP-samarbejdet og PSP-samarbejdet).Efter retsplejelovens § 115, stk. 4, er de myndigheder og institutioner,der indgår i SSP- eller PSP-samarbejdet, ikke forpligtet til at videregiveoplysninger efter stk. 1-3.Bestemmelserne i § 115 om samarbejdet mellem politiet, de socialemyndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsenover for socialt udsatte personer blev indsat ved lov nr. 114 af 16. februar2009, hvormed PSP-samarbejdet blev udbredt til hele landet.3.1.2. Persondataloven3.1.2.1.Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om be-handling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den regi-strerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven.Bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvisregler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver denregistrerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid af forarbej-derne til persondataloven (jf. Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A,side 4057 (lovforslag nr. L 147)), at dette ikke gælder, hvis den dårligereretsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod databeskyttel-sesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin-ger). Om forholdet til databeskyttelsesdirektivet henvises til pkt. 8 neden-for.3.1.2.2.Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggendeprincipper for behandling af personoplysninger, herunder at behandlingaf personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehand-lingsskik, jf. § 5, stk. 1.Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder de generelle betingelser for,hvornår behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger måfinde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling af personoplysningerkun må finde sted, hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt,herunder at den registrerede har givet sit samtykke, at behandlingen ernødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse,eller at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave,der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-10

ge eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået på-lagt.Videregivelse og anden behandling af oplysninger om enkeltpersonersrent private forhold er reguleret i persondatalovens §§ 7 og 8. Bestem-melsen i § 7 omfatter oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund,politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige til-hørsforhold samt helbredsoplysninger og seksuelle forhold.Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der ikke behandles oplysningerom de rent private forhold, der er opregnet i bestemmelsen. Efter § 7, stk.2, finder bestemmelsen i stk. 1 dog ikke anvendelse, hvis den registreredehar givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, jf. § 7, stk. 2,nr. 1. Bestemmelsen i § 7, stk. 1, finder endvidere ikke anvendelse, hvisbehandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gæl-dende eller forsvares, jf. § 7, stk. 2, nr. 4. Dette kan bl.a. være tilfældetmed hensyn til offentlige myndigheders behandling af oplysninger somled i myndighedsudøvelse.For så vidt angår oplysninger om strafbare forhold, væsentlige socialeproblemer og andre rent private forhold end dem, der er nævnt i person-datalovens § 7, fremgår det af lovens § 8, stk. 2, at sådanne oplysningerikke må videregives. Videregivelse kan dog bl.a. finde sted, hvis den re-gistrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen (nr. 1),hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interes-ser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemme-ligholdelse, herunder hensynet til den oplysningen angår (nr. 2), ellerhvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virk-somhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe(nr. 3).Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, derudfører opgaver inden for det sociale område, kun videregive oplysningeromfattet af § 8, stk. 1, og § 7, stk. 1, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagensbehandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns-eller kontrolopgaver.3.2. Lovforslagets udformning3.2.1.Som beskrevet under pkt. 1 ønsker regeringen at styrke koordi-neringen og den individuelle opfølgning i forbindelse med udslusning afindbrudstyve fra fængsel til frihed med henblik på at forebygge tilbage-fald til ny indbrudskriminalitet.Det følger af regeringens arbejdsprogram fra februar 2010, at krimi-nalforsorgen og de sociale myndigheder i forbindelse med udslusning11

skal sikre en tæt og konsekvent opfølgende indsats, og at der skal gøresmest muligt for at sikre den løsladte en meningsfuld tilværelse ved f.eks.at have fokus på den pågældendes beskæftigelses-, uddannelses- og bo-ligsituation. Justitsministeriet har på den baggrund nedsat en tværmini-steriel arbejdsgruppe, der foretager en samlet undersøgelse af, om indsat-sen på området kan omprioriteres, så der bliver mulighed for at styrkeden resocialiserende indsats fra kriminalforsorgen og de sociale myndig-heder.Den styrkede koordinering og individuelle opfølgning i forbindelsemed udslusning er ikke mindst vigtig i forhold til indbrudstyve. Det ersåledes Rigspolitiets vurdering, at de mest aktive indbrudstyve i den en-kelte politikreds typisk tegner sig for en betydelig andel af de indbrud,der begås i området. Der er ofte tale om stofmisbrugere, som tilbageven-dende begår indbrud til finansiering af misbruget, og som har et megetstort antal tidligere domme for berigelseskriminalitet.Behandlingsgarantien i kriminalforsorgen betyder, at indsatte medstof- og alkoholproblemer kan få behandling for deres misbrug, hvis deskønnes egnet til behandling og har mindst tre måneder tilbage af deresafsoning.En effektiv indsats mod indbrudskriminalitet forudsætter imidlertid, atden rehabiliterende indsats under afsoning følges op af en tæt koordineretudslusning fra fængsel til frihed.Det er samtidig regeringens opfattelse, at der generelt er behov for, atden rehabiliterende indsats under afsoning følges op af en tæt koordineretudslusning fra fængsel til frihed med reelle alternativer til ny kriminalitetgennem tilbud om f.eks. uddannelse, job eller (fortsat) relevant behand-ling, jf. ovenfor.Den nævnte arbejdsgruppe om udslusning skal færdiggøre sit arbejde iløbet af efteråret 2010. Allerede med dette lovforslag tages der imidlertidinitiativ til at sikre en udtrykkelig hjemmel til, at kriminalforsorgen, desociale myndigheder og politiet kan udveksle alle fornødne oplysninger iforbindelse med udslusning fra fængsel (KSP-samarbejdet).Der er således ikke i dag på samme måde som for SSP-samarbejdet ogPSP-samarbejdet fastsat en udtrykkelig hjemmel til udveksling af oplys-ninger som led i samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myn-digheder og politiet om indsatsen over for personer, der løslades fra insti-tutioner under kriminalforsorgen. Videregivelse af oplysninger inden fordette samarbejde sker i stedet på baggrund af de almindelige regler omtavshedspligt i forvaltningsloven og reglerne om videregivelse af oplys-ninger i persondataloven, jf. nærmere ovenfor i pkt. 3.1.2.12

Det er afgørende at sikre, at de relevante myndigheder kan udvekslearbejdsmetoder og erfaringer – herunder i relation til enkeltpersoner –med henblik på at finde målrettede og sammenhængende løsninger forden enkelte borger, sådan at den pågældende ikke udvikler (eller fortsæt-ter) en kriminel adfærd, og sådan at den pågældende hjælpes på en or-dentlig måde i forbindelse med udslusning fra fængsel.Det er således en forudsætning for samarbejdet i forbindelse med ud-slusning fra endt afsoning, at de relevante myndigheder på tværs kandrøfte den pågældende borgers situation i et mere uformelt forum medhenblik på at sikre den mest muligt hensigtsmæssige individuelle opfølg-ning. En sådan drøftelse kan indebære udveksling af oplysninger om denpågældende borgers rent private forhold, herunder om anholdelser, deten-tionsanbringelser, strafbare forhold, sociale og psykiske problemer samtalkohol- eller narkotikamisbrug.Udveksling af oplysninger om enkeltpersoner inden for samarbejdetmellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet om ud-slusning fra fængslerne må antages i de fleste tilfælde at kunne ske udensamtykke i overensstemmelse med de gældende ”værdispringsregler” ipersondataloven, jf. nærmere herom ovenfor under pkt. 3.1.2.Med lovforslaget foreslås det imidlertid at skabe udtrykkelig hjemmeltil et mere systematiseret myndighedssamarbejde (KSP-samarbejdet),hvor det er et helt centralt element, at der regelmæssigt kan ske en hurtigog smidig udveksling af oplysninger mellem de involverede myndighe-der. Et samarbejde af den foreslåede karakter tilsiger således efter Ju-stitsministeriets opfattelse, at vurderingen af, hvorvidt videregivelse afoplysninger er nødvendigt for samarbejdet, sker efter et fælles – ensartet– regelsæt målrettet et sådant systematisk myndighedssamarbejde.Der findes på den baggrund at burde skabes en fælles hjemmel til, atde involverede myndigheder kan udveksle oplysninger om enkeltperso-ners rent private forhold, hvis udvekslingen af oplysninger er nødvendigaf hensyn til samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndig-heder og politiet. Henset til formålet med KSP-samarbejdet finder Ju-stitsministeriet endvidere, at de nødvendige oplysninger i alle tilfælde børkunne udveksles mellem de involverede myndigheder hurtigt og smidigtsom led i drøftelserne på møder i KSP-regi, uden at drøftelserne skal af-brydes og udsættes for at indhente samtykke fra den person, som oplys-ninger angår.3.2.2.Det foreslås derfor med lovforslaget, at den gældende bestem-melse i retsplejelovens § 115 (om udveksling af oplysninger som led iSSP-samarbejdet og PSP-samarbejdet) nyaffattes, så bestemmelsen ogsåkommer til at omfatte samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale13

myndigheder og politiet om indsatsen over for personer, der løslades frainstitutioner under kriminalforsorgen (KSP-samarbejdet). Efter lovfor-slaget vil udvekslingen af oplysninger som led i samarbejdet – i lighedmed hvad der gælder i forhold til SSP- og PSP-samarbejdet – fremoverkunne ske uden samtykke fra den, som oplysningerne vedrører, forudsatat udvekslingen er nødvendig af hensyn til samarbejdet.Lovforslaget indebærer, at det også i forhold til KSP-samarbejdet vilvære en betingelse for udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rentprivate forhold, at dette er nødvendigt for samarbejdet. En myndighed vilsåledes alene kunne videregive de oplysninger, som er nødvendige for, atde involverede myndigheder kan tilrettelægge en koordineret indsats overfor den pågældende person. Det indebærer bl.a., at de deltagende myn-digheder i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om det konkret er nødven-digt at videregive bestemte oplysninger om privatpersoner, for at samar-bejdet kan fungere.Det følger af retsplejelovens § 115, stk. 2, at oplysninger i forbindelsemed SSP- og PSP-samarbejdet ikke må videregives med henblik på efter-forskning af straffesager, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor. Bestemmelsen, der efterlovforslaget også vil omfatte KSP-samarbejdet, er ikke til hinder for, atmedarbejderne hos de myndigheder, der indgår i KSP-samarbejdet, vilkunne anmelde strafbare forhold til politiet, men dette skal i givet faldske uden for samarbejdets rammer. Det bemærkes i den forbindelse, atSSP-samarbejdet har eksisteret i mange år, og bestemmelsen om, at vide-regivelse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold ikke måske med henblik på strafferetlig efterforskning, blev indført i retsplejelo-ven i 1990. Justitsministeriet er ikke bekendt med, at bestemmelsen skul-le have givet anledning til problemer i praksis, og ministeriet forventerderfor heller ikke, at den tilsvarende bestemmelse i lovforslaget vil giveanledning til praktiske problemer.Det følger af retsplejelovens § 115, stk. 3, at der kan ske udveksling afoplysninger mellem myndighederne og de selvejende institutioner, derløser opgaver for det offentlige inden for social- og undervisningsområ-det eller social- og behandlingspsykiatrien, hvis de nævnte institutionerinddrages i SSP- eller PSP-samarbejdet, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor. Bestem-melsen vil efter lovforslaget også omfatte KSP-samarbejdet, ligesom detforeslås at medtage selvejende institutioner, der løser opgaver for det of-fentlige inden for beskæftigelsesområdet, hvis de nævnte institutionerinddrages i KSP-samarbejdet. Baggrunden for at sikre adgang til at ud-veksle oplysninger med selvejende institutioner på beskæftigelsesområ-det er, at aktivering i beskæftigelse af personer, som udsluses fra fængsel,kan være afgørende for at imødegå tilbagefald til ny kriminalitet.14

Videregivelsen af oplysninger i forbindelse med KSP-samarbejdet måikke skade de pågældende myndigheders klientforhold. Det foreslås der-for med lovforslaget – i lighed med den gældende bestemmelse i retsple-jelovens § 115, stk. 4, om SSP- og PSP-samarbejdet – at der alene givesmyndighederne mulighed for at udveksle oplysninger. Lovforslaget ind-fører derimod ingen pligt for myndighederne til at udveksle oplysninger.Den foreslåede bestemmelse fraviger på dette punkt (ligesom den gæl-dende § 115) bestemmelsen i forvaltningslovens § 31, hvorefter en myn-dighed, der er berettiget til at videregive oplysninger, også normalt erforpligtet hertil på begæring af en anden myndighed, når oplysningernehar betydning for den anden myndigheds virksomhed.Lovforslaget tilsigter ikke at begrænse den enkelte myndigheds ad-gang til på ethvert tidspunkt at iværksætte hjælpeforanstaltninger efteranden lovgivning og herefter benytte sig af adgangen til at iværksættesærlige sociale eller sundhedsmæssige støtteforanstaltninger mv. uden forKSP-regi.Sker der videregivelse af fortrolige oplysninger i strid med de foreslå-ede regler, vil der efter omstændighederne være tale om et brud på tavs-hedspligten, som vil kunne være omfattet af straffelovens § 152 om straf-ansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger fra en myn-dighedsperson. Efter straffelovens § 152 a finder § 152 tilsvarende an-vendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver,der udføres efter aftale med det offentlige.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2 (retsplejelovens §115, stk. 1 og 3), og bemærkningerne hertil.3.2.3.Ansvaret for etableringen af et SSP- eller PSP-samarbejde i denenkelte politikreds påhviler politidirektøren, jf. retsplejelovens § 114 ogovenfor under pkt. 3.1.1.1. En succesfuld udslusning af personer, der løs-lades fra institutioner under kriminalforsorgen, forudsætter først ogfremmest et effektivt og koordineret samarbejde mellem kriminalforsor-gen og de sociale myndigheder, der i fællesskab kan drøfte mulige socia-le hjælpeforanstaltninger eller tilbud om uddannelse eller beskæftigelsetil den pågældende. Justitsministeriet finder på den baggrund, at ansvaretfor etableringen af et KSP-samarbejde bør påhvile kriminalforsorgen – ipraksis Kriminalforsorgen i Frihed.De overordnede rammer for KSP-samarbejdet vil således skulle fast-lægges af kriminalforsorgen, idet etableringen af samarbejdet forudsættesdrøftet i kredsrådet, jf. retsplejelovens §§ 111 og 112. Samtidig bør denpraktiske indsats over for løsladte personer inden for KSP-samarbejdetog rammerne herfor i vidt omfang tilrettelægges under hensyntagen til deønsker og behov, der lokalt måtte være i de enkelte kommuner. Det for-15

udsættes, at kriminalforsorgen etablerer en central KSP-sekretariatsfunktion i den enkelte afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed,der kan varetage tværgående funktioner og støtte de enkelte institutioner.Efter aftale med de øvrige involverede myndigheder kan repræsentanterfor disse indgå i sekretariatsfunktionen.3.2.4.Lovforslaget indebærer ingen ændringer af det eksisterendeSSP- eller PSP-samarbejde. Lovforslaget sigter endvidere alene til atskabe et fælles hjemmelsgrundlag for videregivelse af oplysninger mel-lem myndigheder som led i samarbejdet. Behandlingen af de udveksledeoplysninger vil således fortsat være reguleret af de relevante regler her-om, herunder navnlig i persondataloven, jf. i øvrigt nedenfor under pkt.3.3.Justitsministeriet vil udarbejde en vejledning om KSP-samarbejdet ilighed med de gældende vejledninger om udveksling af oplysninger mv. iforbindelse med SSP- og PSP-samarbejdet (henholdsvis vejledning nr.163 af 17. august 1990 og vejledning nr. 60 af 10. juni 2009).3.3. Forholdet til anden lovgivning3.3.1.Justitsministeriet finder som anført ovenfor under pkt. 3.2.1, atder bør indføres en udtrykkelig hjemmel til – ligesom inden for SSP- ogPSP-samarbejdet – at udveksle oplysninger om enkeltpersoners rent pri-vate forhold i forbindelse med KSP-samarbejdet. Den foreslåede be-stemmelse i § 115 vil således skulle anvendes inden for KSP-samarbejdeti stedet for videregivelsesreglerne i persondataloven, jf. herom ovenforunder pkt. 3.1.2.Ved vurderingen af, om der bør tilvejebringes en særlig lovgivning idet foreliggende tilfælde, har Justitsministeriet som udgangspunkt lagtvægt på, at lovforslaget alene indebærer en adgang til at videregive per-sonoplysninger i det omfang, dette sker af hensyn til den væsentlige sam-fundsopgave, som udgør formålet med KSP-samarbejdet (koordinering afindsatsen over for personer, som løslades fra institutioner under kriminal-forsorgen, med henblik på at hindre tilbagefald til ny kriminalitet).Samtidig finder Justitsministeriet, at det bør tillægges vægt, at den ad-gang til videregivelse af personoplysninger, der lægges op til med lov-forslaget, vil være undergivet en række begrænsninger. Udvekslingenkan således kun ske af hensyn til det nævnte formål, og udvekslingenskal være nødvendig for KSP-samarbejdet. Udvekslingen må endvidereikke ske med henblik på efterforskning af strafbare forhold. Endelig ermyndighederne ikke forpligtede til at videregive oplysninger i KSP-regi.

Hertil kommer, at udvekslingen af oplysninger sker i en kreds afmyndighedspersoner, der er uddannet til at håndtere fortrolige oplysnin-ger og er underlagt en strafbelagt tavshedspligt.På denne baggrund finder Justitsministeriet, at der inden for dettesnævert afgrænsede område bør indføres en særlig bestemmelse, som gi-ver adgang til udveksling af personoplysninger mellem kriminalforsor-gen, de sociale myndigheder og politiet som led i KSP-samarbejdet udensamtykke fra den person, som oplysningerne vedrører.3.3.2.Hvis en behandling af personoplysninger er reguleret af den fo-reslåede bestemmelse i retsplejelovens § 115, indebærer det, at bl.a. per-sondatalovens regler (navnlig §§ 6-8) ikke finder anvendelse. Personda-talovens øvrige regler vil derimod – i det omfang det er relevant – findeanvendelse på forhold, der ikke er reguleret af den foreslåede § 115. Detindebærer bl.a., at persondatalovens regler om den registreredes rettighe-der, den dataansvarliges anmeldelsespligt og behandlingssikkerhed finderanvendelse i det omfang, det er relevant, også for behandlinger af per-sonoplysninger som led i KSP-samarbejdet.3.3.3.Videregivelse af oplysninger om privatpersoner, hvoraf det di-rekte eller indirekte kan udledes, at de pågældende er sigtet for et straf-bart forhold, eller om privatpersoners helbredsoplysninger, er et indgreb ide pågældende personers ret til respekt for privatliv efter Den Europæi-ske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1. Offentlige myndig-heder kan imidlertid gøre indgreb i denne ret, hvis det sker i overens-stemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund, herun-der for at forebygge uro eller forbrydelse, jf. artikel 8, stk. 2.Som det fremgår af pkt. 3.2.1, vil kriminalforsorgen, de sociale myn-digheder og politiet efter lovforslaget kunne udveksle oplysninger ombl.a. enkeltpersoners strafbare, sociale eller helbredsmæssige forholdmed henblik på at sikre, at indsatsen over for disse personer koordineres,så de får den rette hjælp og ikke risikerer at falde tilbage til ny kriminali-tet. Justitsministeriet finder, at indgrebet således vil have klar hjemmel iden foreslåede bestemmelse og vil forfølge et legitimt formål omfattet afkonventionens artikel 8, stk. 2 (forebyggelse af uro eller forbrydelse).Der er som anført tale om udveksling af oplysninger mellem myndig-heder som led i indsatsen over for personer, der løslades fra institutionerunder kriminalforsorgen, med henblik på at hinde tilbagefald til ny kri-minalitet, og udvekslingen kan alene ske, hvis den må anses for nødven-dig af hensyn til samarbejdet som led i denne indsats. Justitsministerietfinder på den baggrund, at den foreslåede regel er proportional med detforfulgte formål.17

3.3.4.Om forholdet til databeskyttelsesdirektivet henvises til pkt. 8nedenfor.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDen foreslåede skærpelse af straffen for professionelt hæleri efterstraffelovens § 290, stk. 2, vil kunne føre til en mindre forøgelse afstrafmassen, der efter Justitsministeriets vurdering vil kunne rummes in-den for den eksisterende kapacitet.Henset til de begrænsede administrative byrder, der er forbundet medvideregivelse af de omhandlede oplysninger, skønnes den foreslåede ud-videlse af området for udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rentprivate forhold ikke at have økonomiske eller administrative konsekven-ser for det offentlige af betydning.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenserfor erhvervslivet mv.6. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenAf databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995)artikel 8, stk. 1, følger, at behandling af oplysninger om bl.a. helbreds-forhold som udgangspunkt skal forbydes af medlemsstaterne. Artikel 8,stk. 2, opregner en række undtagelser hertil, herunder hvis den pågæl-dende udtrykkeligt har givet sit samtykke, eller hvis behandlingen ernødvendig for at beskytte den pågældendes eller andres vitale interesser.Efter artikel 8, stk. 4, kan medlemsstaterne – med forbehold for, at dergives tilstrækkelige garantier – af grunde, der vedrører hensynet til vigti-ge samfundsmæssige interesser, fastsætte andre undtagelser end dem, derer nævnt i stk. 2, enten ved national lovgivning eller ved en afgørelsetruffet af tilsynsmyndigheden. Sådanne undtagelser skal meddeles tilKommissionen, jf. artikel 8, stk. 6.Der er ikke i artikel 8 fastsat materielle behandlingskriterier om straf-bare forhold. Dette spørgsmål må derfor antages at skulle vurderes ud fra18

direktivets artikel 7, som bl.a. fastsætter, at behandling af personoplys-ninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udfø-relsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offent-lig myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand,til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller behandlingen ernødvendig, for at den registeransvarlige eller den tredjemand eller detredjemænd, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en legitiminteresse, medmindre den registreredes interesser eller de grundlæggenderettigheder og frihedsrettigheder, der skal beskyttes i henhold til direkti-vet, går forud herfor.Medlemsstaterne har uafhængigt af de generelle regler i direktivet mu-lighed for at fastsætte særlige betingelser for databehandling på specifik-ke områder, jf. direktivets artikel 5 og præambelbetragtning 22.Det er Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget ligger inden forrammerne af databeskyttelsesdirektivet. Justitsministeriet finder i denforbindelse, at det snævre formål med KSP-samarbejdet og den strafbe-lagte tavshedspligt for de myndigheder, der er omfattet af forslaget, jf.straffelovens § 152, må antages at udgøre tilstrækkelige specifikke garan-tier i databeskyttelsesdirektivets forstand.Justitsministeriet vil i givet fald i overensstemmelse med direktivetsartikel 8, stk. 6, underrette Kommissionen om den gennemførte regule-ring på området.Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder ogorganisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den DanskeDommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,HK Landsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd,Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Advokatrådet, DanskeAdvokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menne-skerettigheder, Amnesty International, Retspolitisk Forening, Kriminal-politisk forening (KRIM), Retssikkerhedsfonden, Rådet for Socialt Ud-satte, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund,Socialchefforeningen.

leri samt hæleri af stjålne genstande, som hæleren har ”bestilt” hos enindbrudstyv.Forslaget tilsigter, at straffen i sager om professionelt hæleri gennem-gående forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hid-til har været fastsat af domstolene. Fastsættelse af straffen vil fortsat beropå domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sa-gens omstændigheder, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges iop- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skær-pende eller formildende omstændigheder.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 2 (§ 303)Strafferammen i straffelovens § 303 om groft uagtsomt hæleri foreslåsændret fra bøde eller fængsel indtil 6 måneder til bøde eller fængsel indtil1 år.Det er hensigten med den forhøjede strafferamme, at bødestraffen forovertrædelse af straffelovens § 303 gennemgående bør skærpes markant.Det forudsættes således bl.a., at forhold af groft uagtsomt hæleri, derville medføre fængselsstraf, hvis der var tale om forsætligt hæleri efterstraffelovens § 290 (hæleri med hensyn til værdier, der overstiger 8.000kr.), som udgangspunkt straffes med en bøde på 10.000 kr.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til § 2(Retsplejeloven)Til nr. 1 (§ 115, stk. 1)Den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 115 omfatter videregi-velse af oplysninger mellem politiet og andre myndigheder af hensyn tildet kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet) eller afhensyn til politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- ogbehandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte perso-ner (det såkaldte PSP-samarbejde).Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen med henblik på at medtage vi-deregivelse af oplysninger af hensyn til samarbejdet mellem kriminalfor-sorgen, de sociale myndigheder og politiet som led i indsatsen over forpersoner, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen (KSP-samarbejdet).Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan politiet (som hidtil) vi-deregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre21

myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn tildet kriminalitetsforebyggende samarbejde, eller hvis videregivelsen måanses for nødvendig af hensyn til samarbejdet mellem politiet, de socialemyndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsenover for socialt udsatte personer. Derudover kan politiet (som noget nyt)videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andremyndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn tilsamarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og poli-tiet som led i indsatsen over for personer, der løslades fra institutionerunder kriminalforsorgen.Efter § 115, stk. 2, kan en myndighed i samme omfang som nævnt iden foreslåede stk. 1 videregive oplysninger om enkeltpersoner til politietog andre myndigheder, der indgår i det kriminalitetsforebyggende sam-arbejde (SSP-samarbejdet) eller i samarbejdet i forhold til indsatsen overfor socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet). Bestemmelsen vil efterlovforslaget også omfatte udveksling af oplysninger i samarbejdet mel-lem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet som led i ind-satsen over for personer, der løslades fra institutioner under kriminalfor-sorgen. Oplysninger må i forbindelse med de nævnte former for samar-bejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Be-stemmelsen er ikke til hinder for, at medarbejderne ved de myndigheder,der indgår i SSP-, PSP- eller KSP-samarbejdet, vil kunne anmelde straf-bare forhold til politiet uden for samarbejdets rammer.Efter § 115, stk. 4, kan en myndighed, der indgår i SSP- eller PSP-samarbejdet – selv om myndigheden er berettiget til at videregive oplys-ningerne – altid undlade videregivelse, hvis dette findes betænkeligt. Be-stemmelsen vil efter lovforslaget også omfatte samarbejdet mellem kri-minalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet som led i indsatsenover for personer, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1-3.2.2 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Til nr. 2 (§ 115, stk. 3)Efter § 115, stk. 3, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2ske udveksling af oplysninger mellem myndighederne og selvejende in-stitutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social- og un-dervisningsområdet eller social- og behandlingspsykiatrien, hvis denævnte institutioner inddrages i SSP- eller PSP-samarbejdet. Bestemmel-sen vil efter lovforslaget også omfatte KSP-samarbejdet, ligesom det fo-reslås at medtage selvejende institutioner, der løser opgaver for det of-

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formulering

§ 290.

For hæleri straffes med bøde eller fængselindtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modta-ger eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der eropnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, deruberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjæl-pe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgendevirker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lov-overtrædelse.Stk. 2.Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæle-riet er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund afforbrydelsens erhvervsmæssige karakter eller somfølge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller nåret større antal forbrydelser er begået.

§ 303.

Den, som udviser grov uagtsomhed ved attilforhandle sig eller på anden lignende måde modtageting, der er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse,straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.Lovforslaget

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29.oktober 2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 1107 af 1.december 2009, foretages følgende ændringer:

§ 290.

§ 303.

§1

1.

2.

§2

1.

§ 115.

”§ 115.

2.