5.1.4. QS-systemet5.1.5. Norsk, svensk og finsk ret5.1.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.1.6.1. Lysprogrammer5.1.6.2. Lysintensitet5.1.6.3. Lyskvalitet5.2. Belægningsgrad5.2.1. Indledende bemærkninger5.2.2. Gældende ret5.2.3. Europarådets rekommandation om kalkuner5.2.4. QS-systemet5.2.5. Norsk, svensk og finsk ret5.2.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.2.6.1. Flertallets overvejelser og anbefalinger5.2.6.2. Mindretallets overvejelser og anbefalinger5.3. Ernæring og fodringsstrategier5.3.1. Indledende bemærkninger5.3.2. Gældende ret5.3.3. Europarådets rekommandation om kalkuner5.3.4. QS-systemet5.3.5. Norsk, svensk og finsk ret5.3.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.4. Foder- og drikkevandsanlæg5.4.1. Indledende bemærkninger5.4.2. Gældende ret5.4.3. Europarådets rekommandation om kalkuner5.4.4. QS-systemet5.4.5. Norsk, svensk og finsk ret5.4.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.5. Tilsyn og driftsledelse5.5.1. Indledende bemærkninger5.5.2. Gældende ret5.5.3. Europarådets rekommandation om kalkuner5.5.4. QS-systemet5.5.5. Norsk, svensk og finsk ret5.5.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.6. Rengøring5.6.1. Indledende bemærkninger5.6.2. Gældende ret5.6.3. Europarådets rekommandation om kalkuner5.6.4. QS-systemet5.6.5. Norsk, svensk og finsk ret5.6.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.7. Ventilation og temperatur5.7.1. Indledende bemærkninger5.7.2. Gældende ret5.7.3. Europarådets rekommandation om kalkuner5.7.4. QS-systemet5.7.5. Norsk, svensk og finsk ret5.7.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.8. Støj

5.8.1. Indledende bemærkninger5.8.2. Gældende ret5.8.3. Europarådets rekommandation om kalkuner5.8.4. QS-systemet5.8.5. Norsk, svensk og finsk ret5.8.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.9. Strøelse5.9.1. Indledende bemærkninger5.9.2. Gældende ret5.9.3. Europarådets rekommandation om kalkuner5.9.4. QS-systemet5.9.5. Norsk, svensk og finsk ret5.9.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.10. Alarmsystem og beredskab5.10.1. Indledende bemærkninger5.10.2. Gældende ret5.10.3. Europarådets rekommandation om kalkuner5.10.4. QS-systemet5.10.5. Norsk, svensk og finsk ret5.10.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.11. Indfangning af kalkuner5.11.1. Indledende bemærkninger5.11.2. Gældende ret5.11.3. Europarådets rekommandation om kalkuner5.11.4. QS-systemet5.11.5. Norsk, svensk og finsk ret5.11.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.12. Aflivning i produktionen5.12.1. Indledende bemærkninger5.12.2. Gældende ret5.12.3. Europarådets rekommandation om kalkuner5.12.4. QS-systemet5.12.5. Norsk, svensk og finsk ret5.12.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.13. Næbtrimning5.13.1. Indledende bemærkninger5.13.2. Gældende ret5.13.3. Europarådets rekommandation om kalkuner5.13.4. QS-systemet5.13.5. Norsk, svensk og finsk ret5.13.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.14. Tilsyn med trædepudesvidninger mv.5.14.1. Indledende bemærkninger5.14.2. Overvågning af trædepuder hos slagtekyllinger5.14.3. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger

1. Indledning1.1. Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelseI sin fødevarepolitiske redegørelse fra januar 1998 tilkendegav den daværende rege-ring, at der i særdeleshed inden for den moderne svine- og fjerkræproduktion kunnevære grundlag for at få tilvejebragt nye regler, hvor der bør fokuseres på dyrenes be-hov. På den baggrund nedsatte Justitsministeriet den 8. oktober 1998 en arbejdsgrup-pe om slagtefjerkræ. Arbejdsgruppen valgte at starte med at gennemgå forholdene forslagtekyllinger og udarbejdede herefter et udkast til den senere lov om hold af slagte-kyllinger, der trådte i kraft den 1. januar 2002.Regeringen besluttede efterfølgende at lade arbejdsgruppen om slagtefjerkræ gen-nemgå forholdene for kalkuner, gæs, ænder og moskusænder med henblik på en vur-dering af behovet for nye regler om beskyttelse af disse dyr, jf. regeringens hand-lingsplan for bedre dyrevelfærd (”Dyrs velfærd – vores ansvar”) fra april 2002. Ar-bejdsgruppen besluttede sig for at indlede det nye arbejde med at drøfte forholdenefor slagtekalkuner.Arbejdsgruppen har med afgivelsen af denne rapport afsluttet sin opgave med at fore-tage en gennemgang af forholdene for slagtekalkuner. Arbejdsgruppen har på grund-lag heraf fremsat en række anbefalinger om mindstekrav til hold af slagtekalkuner ogudarbejdet et forslag til regler på området.1.2. Arbejdsgruppens kommissoriumKommissoriet for arbejdsgruppen om slagtefjerkræ har følgende ordlyd:”I den fødevarepolitiske redegørelse fra januar 1998 tilkendegiver rege-ringen, at der i særdeleshed inden for den moderne svine- og fjerkræpro-duktion kan være grundlag for at få tilvejebragt nye regler, hvor der børfokuseres på dyrenes behov.Regeringen anfører, at det er påkrævet, at den danske fjerkræproduktiongøres til et indsatsområde, og at regeringen agter at tage initiativ til drøf-telser med fjerkræbranchen med henblik på gennemførelse af nye produk-tionsstandarder, der sikrer dyrenes velfærd. Regeringen finder, at der bl.a.bør sættes ind vedrørende ben- og ledproblemer, lysprogrammer, areal-krav og flokstørrelser.

I regeringens lovprogram for 1998/99 står der, at der eventuelt vil blivefremsat forslag til lov om dyreetiske tiltag vedrørende svin og fjerkræ ul-timo februar 1999. Det præciseres dog i bemærkningerne til dette punkt,at en arbejdsgruppe om slagtefjerkræ nedsat under Justitsministeriet skalgennemgå slagtefjerkræproduktionen og snarest muligt komme med for-slag til nye regler om hold af slagtefjerkræ.Arbejdsgruppen om slagtefjerkræ skal på denne baggrund og med inspira-tion fra bl.a. Det Dyreetiske Råds udtalelse fra februar 1995 om slagte-fjerkræ snarest muligt komme med forslag til nye regler om slagtefjerkræog eventuelle andre mulige foranstaltninger, som kan fremme dyrevelfær-den, herunder forslag til en dansk holdning under eventuelle kommendedrøftelser i EU om slagtefjerkræ.Arbejdsgruppen skal inddrage resultaterne af forskning og praktiske erfa-ringer på området og i videst muligt omfang tage hensyn hertil ved ud-formningen af reglerne.”Uddrag af regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd ”Dyrs velfærd – voresansvar” fra april 2002:”Europarådet har vedtaget rekommandationer om henholdsvis kalkuner,gæs, ænder og moskusænder, hvori der stilles en række krav til beskyttel-se af disse dyrearter. Der er ikke i dansk ret fastsat særlige regler til be-skyttelse af disse dyr. Regeringen vil lade Justitsministeriets arbejdsgrup-pe om slagtefjerkræ, der tidligere har gennemgået slagtekyllingeprodukti-onen og udarbejdet udkast til den senere lov om slagtekyllinger, gennem-gå forholdene for de forskellige dyrearter og vurdere behovet for nye reg-ler om beskyttelse af disse dyr. Arbejdsgruppen skal både inddrage Euro-parådets rekommandationer og den nyeste videnskabelige forskning ogpraktiske erfaringer på området.Regeringen vil på baggrund af arbejdsgruppens forslag gennemføre admi-nistrative regler om beskyttelse af disse dyr eller – om nødvendigt – udar-bejde lovforslag herom.”1.3. Arbejdsgruppens sammensætningArbejdsgruppen havde ved afgivelsen af denne rapport om hold af kalkuner følgendesammensætning:

Gårdejer Per Jensen (Det Danske Fjerkræraad)Chefkonsulent Thorkil Ambrosen (Det Danske Fjerkræraad)Agronom Pernille Fraas Johnsen (Dyrenes Beskyttelse)Adm. direktør Peter Mollerup (Det Dyreetiske Råd)Seniorforsker Ricarda G. Engberg (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AarhusUniversitet)Dyrlæge Susanne Krarup Larsen (Fødevarestyrelsen)Fuldmægtig Katrine Lindegaard (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Kontorchef Jens Teilberg Søndergaard (Justitsministeriet) (formand)Fuldmægtig Karin Baunsgaard (Justitsministeriet) (sekretær)Endvidere deltog seniorrådgiver Johannes Christensen (Fødevareøkonomisk Institut,Københavns Universitet) i arbejdet indtil den 16. januar 2010.Fuldmægtig Inge Birgitte Møberg har været sekretær for arbejdsgruppen fra januar2009 og indtil den 1. marts 2010.1.4. Arbejdets forløb i arbejdsgruppenDer har over to perioder været afholdt møder i arbejdsgruppen. I perioden fra novem-ber 2002 til oktober 2003 har der været afholdt fem møder, og i perioden fra januar2009 til februar 2010 har der været afholdt 8 møder.I 2003 besigtigede arbejdsgruppen en indfangning af kalkuner, og i 2009 besigtigedearbejdsgruppen en kalkunfarm. Arbejdsgruppen har på disse ekskursioner haft lejlig-hed til at se nærmere på kalkunproduktionen i praksis og drøfte en række emner afbetydning for arbejdsgruppens overvejelser med de ansvarlige for de besøgte dyre-hold.Arbejdsgruppen har haft adjunkt Helle Halkjær Kristensen, Det BiovidenskabeligeFakultet, Københavns Universitet, til at give et oplæg om lys i forbindelse med holdaf kalkuner.Arbejdsgruppens repræsentant fra Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Univer-sitet, har udarbejdet økonomiske beregninger for forskellige belægningsgrader af ha-ner. Disse beregninger er nærmere omtalt i rapportens afsnit om økonomiske konse-kvenser.

1.5. Rapportens opbygning og indholdRapporten indeholder et kapitel om den gældende lovgivning for hold af kalkuner, jf.kapitel 2, og et kapitel om de eksisterende forhold for kalkuner i Danmark, jf. kapitel3. Dernæst følger et kapitel om typiske velfærdsproblemer i kalkunproduktionen, jf.kapitel 4.I rapportens kapitel 5 redegøres for arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingervedrørende hold af slagtekalkuner i forhold til følgende emner: Lys, belægningsgrad,ernæring og fodringsstrategier, foder- og drikkevandsanlæg, tilsyn og driftsledelse,rengøring, ventilation og klimastyring, støj, strøelse, alarmsystem og beredskab, ind-fangning af kalkuner, aflivning i produktionen, næbtrimning samt tilsyn med træde-pudesvidninger. De enkelte afsnit er bygget op, således at der indledningsvis redegø-res for de faktuelle forhold i forbindelse med de enkelte emner, herefter redegøres forgældende ret herom, og endelig redegøres der for arbejdsgruppens overvejelser oganbefalinger vedrørende det pågældende emne.Rapportens kapitel 6 behandler en række øvrige relevante emner: Avlsarbejdet,transport samt slagtning og aflivning. I kapitel 7 redegøres for de økonomiske konse-kvenser af arbejdsgruppens forslag til mindstekrav og arbejdsgruppens overvejelservedrørende overgangsregler, og kapitel 8 indeholder arbejdsgruppens udkast til reg-ler.Rapporten er skrevet på baggrund af bidrag fra specialister inden for forskning ogproduktionsforhold, og den tager i vidt omfang udgangspunkt i Europarådets rekom-mandation fra 2001 om kalkuner og det tyske QS-system. QS-systemet er nærmerebeskrevet i kapitel 2, pkt. 3, nedenfor.1.6. Sammenfatning af arbejdsgruppens synspunkter og forslagDet fremgår af dyreværnslovens § 4, stk. 1, at justitsministeren kan fastsætte reglerom dyrs opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri, herunder at opholds-rum og inventar skal godkendes, før det tages i brug. Dyreværnslovens § 4, stk. 2,begrænser imidlertid ministerens kompetence hertil, når der er tale om landbrugsdyr.Det fremgår således af bestemmelsen, at regler vedrørende dyr i landbruget, der ikkeberor på en forpligtelse af international karakter, alene kan fastsættes efter stk. 1, nårde er af mindre indgribende betydning.Da en række af de regler, som arbejdsgruppen foreslår indført, vil kunne have mereindgribende betydning for producenterne, kan de ikke fastsættes administrativt medhjemmel i dyreværnsloven, jf. denne lovs § 4, men skal i stedet fastsættes ved lov.

Arbejdsgruppen har derfor udarbejdet udkastet til lovforslag om hold af slagtekalku-ner, som er gengivet i kapitel 8.En del af arbejdsgruppens forslag til regulering er imidlertid så detaljerede og af en såteknisk karakter, at disse forslag bør gennemføres administrativt, hvilket desuden harden fordel, at reglerne er relativt nemme at ændre, hvis ny forskning viser, at der erbedre måder at opdrætte slagtekalkuner på, f.eks. med hensyn til den nøjagtige sam-mensætning af lysprogrammer. Arbejdsgruppen har derfor også udarbejdet udkast tilbekendtgørelse om hold af slagtekalkuner, som er gengivet i kapitel 8, og som fore-slås udstedt primært med hjemmel i en lov om hold af slagtekalkuner.- LysFor så vidt angår opdræt af slagtekalkuner finder arbejdsgruppen, at anvendelse aflysprogrammer, således at dyrene får en længere mørkeperiode hvert døgn, kan for-bedre kalkuners velfærd, herunder reducere benproblemer. En længere sammenhæn-gende mørkeperiode giver dyrene mulighed for at hvile og øger deres mobilitet ogaktivitet, ligesom den kan medføre en højere vækst og bedre foderudnyttelse.Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der stilles krav til sammensætningen af lyspro-grammer i kalkunproduktionen. Arbejdsgruppen foreslår således, at der skal værekonstant lys i starthuset de første fire døgn, således at kalkunkyllinger kan vænne sigtil omgivelserne og finde frem til foder og vand. Derefter skal der indledes et step-down-program, således at der sker en optrapning af mørkeperioden. Ved udgangen afden 1. uge skal man være nået op på mindst 2 timers mørke, ved udgangen af den 2.uge skal man være nået op på mindst 4 timers mørke, ved udgangen af den 3. ugeskal man være nået op på mindst 6 timers mørke, og ved udgangen af den 4. uge skalman være nået op på mindst 8 timers mørke. Herefter anvendes et lysprogram, derhar én mørkeperiode pr. 24 timer på mindst 8 timer indtil højst fire døgn, før kalku-nerne indfanges med henblik på slagtning.Arbejdsgruppen foreslår desuden, at der stilles krav om en lysintensitet på mindst 20lux på 80 pct. af gulvarealet i de perioder, hvor der er lys i huset, dog med mulighedfor at dæmpe lysintensiteten i kortere perioder, hvis der sker udbrud af fjerpilning ogkannibalisme blandt kalkunerne. Lysintensiteten må dog på intet tidspunkt være un-der 5 lux.Arbejdsgruppen foreslår endelig, at der fastsættes krav om, at skumring og dæmringimiteres. Skumrings- og dæmringsperioden skal vare mindst 30 minutter og skal ikkekunne medregnes til mørkeperioden.

Overgangen fra mørke til lys (dæmring) kan ske ved at forøge lysintensiteten gradvist(lineært) eller i et eller flere trin jævnt fordelt over hele dæmringsperioden.Overgangen fra lys til mørke (skumring) kan ske ved at reducere lysintensitetengradvist (lineært) eller i et eller flere trin jævnt fordelt over hele skumringsperioden.- BelægningsgradArbejdsgruppen finder, at man i lovgivningen bør stille krav om en maksimal belæg-ningsgrad.Et flertal i arbejdsgruppen (medlemmerne udpeget efter indstilling fra Det DanskeFjerkræraad, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet, Fødevare-økonomisk Institut v/ Københavns Universitet, Fødevarestyrelsen, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Justitsministeriet) anbefaler belægningsgraderpå 52 kg/m2for høner og 58 kg/m2for haner med et gennemsnit på 48 kg/m2for hø-ner og 55 kg/m2for haner målt over det aktuelle og de to forudgående hold i det på-gældende hus.Et mindretal i arbejdsgruppen (medlemmerne udpeget efter indstilling fra DyrenesBeskyttelse og Det Dyreetiske Råd) anbefaler belægningsgrader (i voksehuset) påmaksimalt 45 kg/m2for høner og 50 kg/m2for haner.- Ernæring og fodringsstrategierArbejdsgruppen anbefaler, at der stilles krav om, at alle kalkuner skal have uhindretadgang til tilstrækkeligt, nærende, afbalanceret og hygiejnisk foder hver dag og til-strækkelige forsyninger af frisk vand af god kvalitet på alle tidspunkter, og at det børundgås pludseligt at foretage betydelige ændringer, der er til skade for kalkunerne, iden type eller kvalitet af foder, der anvendes, og i fodringsprocedurerne, medmindreder er tale om en nødsituation.Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der stilles krav om, at kalkuner tildeles kråse-flint, der fremmer en naturlig bearbejdning af foderet.- Foder- og drikkevandsanlægArbejdsgruppen foreslår, at der stilles krav om, at udstyr til fodring og vanding skalvære udformet og installeret på en sådan måde, at der er tilstrækkelig adgang til foderog vand, og at der er plads nok ved fodertrugene og vanderne, således at der ikke op-står unødig konkurrence om foder eller vand blandt kalkunerne.

Arbejdsgruppen anbefaler således, at der fastsættes krav om, at pladsen omkring run-de vandere skal være mindst 0,10 cm pr. kg levende kalkun, og pladsen omkring run-de fodertrug skal være mindst 0,18 cm pr. kg levende kalkun. Pladskravene skal førstefterkommes efter 5. leveuge, når kalkunerne er begyndt at få en vis størrelse.- Tilsyn og driftsledelseFor så vidt angår driftsledelse anfører arbejdsgruppen, at driftsledelse har meget storbetydning for dyrenes velfærd, men at det er vanskeligt at lovgive nærmere herom.Arbejdsgruppen foreslår imidlertid, at der stilles krav om, at alle kalkuner skal tilsesmindst to gange dagligt og oftere, hvis det er nødvendigt, da kalkunproducenten her-ved får lejlighed til at kontrollere dyrevelfærden, aflive syge dyr og opsamle dødedyr. Tekniske installationer til foder, vand og ventilation samt strøelsens kvalitet skalefterses mindst én gang om dagen.- RengøringArbejdsgruppen anbefaler, at der stilles krav om, at de dele af kalkunhusene, udstyrog redskaber, som kalkunerne er i berøring med, skal rengøres grundigt og desinfice-res, inden der indsættes en ny flok. Huset, indhegninger og alt udstyr, herunder van-dingsudstyr, skal holdes tilfredsstillende rene, så længe der er dyr til stede.- Ventilation og temperaturVentilation og klimastyring er en meget vigtig del af et godt produktionsmiljø,hvorfor arbejdsgruppen foreslår, at der stilles krav om, at producenter skal sikretilstrækkelig ventilation. Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtig-hed og koncentration af gasarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt fordyrene, og der skal fastsættes en maksimal grænse på 20 ppm for ammoniak og 3000ppm for kuldioxid målt i dyrenes øjenhøjde.Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der fastsættes krav vedrørende høje tempera-turer, således at temperaturen i husene i varme perioder ikke overstiger temperaturenudenfor væsentligt. Fra fire uger efter udrugning må indendørstemperaturen højstvære 3 grader celsius højere end udendørstemperaturen, når udendørstemperaturen erover 30 grader celsius i skygge.- StøjArbejdsgruppen anbefaler, at støjniveauet holdes så lavt som muligt. Arbejdsgruppenforeslår derfor, at der stilles krav om, at ventilatorer, fodermaskiner og andre maski-ner skal konstrueres, monteres, drives og vedligeholdes på en sådan måde, at de for-

årsager mindst mulig støj. Der bør endvidere stilles krav om, at pludselig udefra-kommende støj undgås.- StrøelseArbejdsgruppen finder, at det er afgørende, at der stilles krav om, at kalkuner underhele produktionsforløbet har adgang til strøelse, der er løs og tør i overfladen, da kal-kunerne er i tæt kontakt med strøelsen, og deres velfærd og sundhed er påvirket afstrøelsens kvalitet.- Alarmsystem og beredskabArbejdsgruppen anbefaler, at der på kalkunfarmen installeres et alarmsystem, der kanadvare producenten om svigt i de elektriske systemer. Arbejdsgruppen anbefaler end-videre, at der skal udarbejdes en beredskabsplan, der foreskriver, hvordan eventuellenødsituationer i form af strømsvigt i givet fald skal håndteres.- Indfangning af kalkunerArbejdsgruppen foreslår, at der stilles krav om, at indfangning og håndtering af kal-kuner sker ved, at kalkunen løftes under kroppen ved det ene ben og i den diagonaltmodsatte vinge, da man herved mindsker risikoen for ledskader. Arbejdsgruppen fo-reslår endvidere, at det i forlængelse heraf præciseres, at det er forbudt at løfte ellerbære kalkuner i et enkelt ben, i vingerne alene eller i halsen.- TrædepudesvidningerIfølge arbejdsgruppens vurdering er det ikke muligt at konstruere en overvågnings-ordning af kalkuners trædepuder, når der ikke findes større kalkunslagterier i Dan-mark. Arbejdsgruppen finder derfor ikke, at området umiddelbart er velegnet til regu-lering. Problemet med trædepudesvidninger søges i stedet imødegået ved at stillekrav til strøelse, belægningsgrad mv.- NæbtrimningArbejdsgruppen foreslår, at der fastsættes krav om, at næbtrimning af kalkuner skalske inden 10 dage efter udrugning, og at der maksimalt må trimmes 1/3 af kalkunkyl-lingens næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen.

2. Gældende regler mv. om kalkuner2.1. Nationale regler og EU-reguleringDyreværnsloven,jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007, som ændret vedlov nr. 499 og 500 af 12. juni 2009, indeholder generelle regler om behandling af dyr,men ikke særlige regler om beskyttelse af kalkuner. Det fremgår bl.a. af dyreværns-loven,atdyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,angst, varigt mén og væsentlig ulempe,atenhver, der holder dyr, skal sørge for, at debehandles omsorgsfuldt, herunder huses, fodres, vandes og passes under hensyntagentil deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ogatdyrenesopholdsrum er indrettet i overensstemmelse hermed, jf. lovens §§ 1-3.Derudover giver dyreværnsloven på en række områder justitsministeren hjemmel tilat fastsætte nærmere regler om bl.a. hold af forskellige dyrearter.Justitsministeren kan således fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og opholdsrumsamt om inventaret heri, jf. § 4, stk. 1. Hvis reglerne vedrører dyr i landbruget og ik-ke beror på en forpligtelse af international karakter, kan ministeren dog kun fastsætteregler efter § 4, stk. 1, når reglerne er af mindre indgribende betydning, jf. § 4, stk. 2.Hvis reglerne er af mere indgribende betydning, skal der i stedet fremsættes lovfors-lag herom.I medfør af dyreværnslovens § 4 a kan justitsministeren desuden fastsætte regler medhenblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver om forsvarlig be-handling af dyr og om beskyttelse af dyr.Med hjemmel i bl.a. dyreværnslovens § 4 og § 4 a, stk. 1, har justitsministeren ud-stedtbekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af land-brugsdyr.Reglerne i bekendtgørelsen finder anvendelse på hold af landbrugsdyr,hvorved der forstås hvirveldyr – bortset fra fisk, reptiler og padder – som holdes medhenblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på andrelandbrugsmæssige formål, jf. bekendtgørelsens §§ 1 og 2. Der er tale om minimums-krav, der altid skal være opfyldt ved hold af landbrugsdyr, medmindre strengere kraver fastsat i anden lovgivning, jf. bekendtgørelsens § 1. Bekendtgørelsen indeholderbl.a. bestemmelser vedrørende personale (kapitel 2), tilsyn (kapitel 3), optegnelser(kapitel 4), rum og bygninger til husning af dyr (kapitel 5), dyr, der holdes udendørs(kapitel 6), automatiseret eller mekanisk udstyr (kapitel 7), vand, foder og andre stof-fer (kapitel 8) samt avlsmetoder (kapitel 9).

Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyt-telse af dyr, der holdes til landbrugsformål.Bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transportmed senere ændringer (herefter transportbekendtgørelsen) supplerer Rådets forord-ning nr. 1/2005/EF af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport ogdermed forbundne aktiviteter mv. Transportbekendtgørelsen indeholder i kapitel 3 enrække supplerende regler for transporter af pattedyr og fugle, der fuldt ud afvikles heri landet, herunder § 20, der indeholder særlige regler for vejtransport af fjerkræ.Rådets forordning nr. 1/2005/EF af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr undertransport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97,der har fundet anvendelse siden 5. januar2007, regulerer transport af levende hvirveldyr, som finder sted i Fællesskabet.Forordningen stiller bl.a. følgende krav til transporten:Dyr, der transporteres, skal være egnede til den påtænkte transport, jf. forord-ningens artikel 3, litra b, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1.Transportmidlerne skal være udformet og indrettet samt vedligeholdes og an-vendes på en sådan måde, at dyrene ikke kommer til skade eller påføres lidel-ser, og sådan at dyrenes sikkerhed tilgodeses, jf. forordningens artikel 3, litrac.Dyrene skal råde over en ståhøjde, som er passende i forhold til deres størrel-se og den planlagte transport, jf. forordningens artikel 3, litra g.Transportmidler og containere samt disses udstyr skal være udformet og ind-rettet samt vedligeholdes og anvendes på en sådan måde, at gulvene er skrid-sikre, jf. forordningens bilag I, kapitel II, punkt 1.1, litra g.Transportmidler og containere samt disses udstyr skal være udformet og ind-rettet samt vedligeholdes og anvendes på en sådan måde, at der i det rum,hvor dyrene er anbragt, og på alle niveauer heri skal være tilstrækkeligt medplads til, at der kan sikres god ventilation oven over dyrene, når de står oprejsti normal stilling, idet dyrenes naturlige bevægelser under ingen omstændighe-der må begrænses, jf. forordningens bilag I, kapitel II, pkt. 1.2.Bilag I, kapitel VII, litra E, indeholder regler for lastetætheden ved transportaf fjerkræ i container.

dyr, der opdrættes med henblik på fremstilling af kød, skind, pelsværk eller andreprodukter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Bekendtgørelsens kapitel 3 regulererslagtning på slagterier, mens kapitel 4 regulerer slagtning og aflivning uden for slag-terierne for så vidt angår nærmere anførte dyrearter, herunder fjerkræ (§ 11).Bekendtgørelsen gennemfører dele af Rådets direktiv 93/119/EF af 22. december1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet, som ændret ved Rå-dets forordning nr. 806/2003/EF af 14. april 2003 og ved Rådets forordning nr.1/2005/EF af 22. december 2004.Rådets forordning nr. 1099/2009/EF af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr påaflivningstidspunktetblev vedtaget på et rådsmøde den 24.-25. september 2009 og vilfinde anvendelse fra den 1. januar 2013. Forordningen erstatter Rådets direktiv93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstids-punktet.Der er desuden i EU-regi fastsat en rækkehandelsnormerfor fjerkræ, hvorved derstilles visse krav til opdrætsmetode, hvis man ønsker at mærke fjerkrækød til konsummed nærmere angivne betegnelser. Handelsnormerne er ikke fastsat ud fra hensyn tildyrenes velfærd, men ud fra et ønske om fælles standarder for, under hvilke forholdkalkuner solgt under en bestemt betegnelse er opvokset. Handelsnormerne fremgår afRådets forordning nr. 1234/2007/EF af 22. oktober 2007 om en fælles markedsord-ning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsproduk-ter (fusionsmarkedsordningen) med senere ændringer og Kommissionens forordningnr. 543/2008/EF af 16. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til rådsforordnin-gen med senere ændringer.Handelsnormerne stiller således bl.a. krav til areal, minimumsslagtealder, adgang tilløbegårde og fodersammensætningen afhængigt af, hvilken betegnelse slagtekalkun-kødet ønskes solgt under. Det er frivilligt for producenten, om vedkommende vilmærke sine varer i henhold til disse handelsnormer, men hvis producenten ønsker atanvende betegnelserne på varerne, skal de relativt restriktive krav opfyldes.2.2. EuroparådetDanmark og Det Europæiske Fællesskab er kontraherende parter tilDen EuropæiskeKonvention af 10. marts 1976 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.Konventionen er udarbejdet i Europarådets regi. Konventionen finder anvendelse pådyrehold samt på pasning og husning af dyr især i moderne intensive husdyrbrug.

Konventionen gælder for alle dyr, som opdrættes eller holdes med henblik på produk-tion af fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på andre landbrugsformål.Selve konventionen indeholder de overordnede principper for behandlingen af dyre-ne, bl.a. for så vidt angår husning, fodring, vanding, pasning, bevægelsesfrihed, be-lysning, temperatur og tilsyn mv. Alle disse faktorer skal opfylde dyrenes fysiologi-ske og etologiske behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnska-belige erfaringer.I medfør af konventionen er der nedsat en stående komité med repræsentanter fra dekontraherende parter, som er ansvarlig for udarbejdelse og vedtagelse af anbefalinger(rekommandationer) til de kontraherende parter om gennemførelsen af principperne ikonventionen. Disse rekommandationer indeholder således mere detaljerede krav tilopdræt af de forskellige arter landbrugsdyr, og de er baseret på videnskabelige erfa-ringer med de pågældende dyrearter.Den stående komité vedtog den 21. juni 2001 enrekommandation om kalkuner,somtrådte i kraft den 21. december 2001. Formålet med rekommandationen er at gennem-føre principperne i artikel 3-7 i den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, derholdes til landbrugsformål, for så vidt angår kalkuner. Disse principper går bl.a. udpå, at dyrene skal huses, fodres, vandes og passes på en måde, som – under hensynta-gen til deres art og graden af deres udvikling, tilpasning og tamhed – er passende forderes fysiologiske og etologiske behov i overensstemmelse med anerkendte praktiskeog videnskabelige erfaringer.Rekommandationen finder anvendelse på kalkuner, der holdes med henblik på kød-produktion, opdræt og andre landbrugsmæssige formål. Ifølge præamblen har prakti-ske og videnskabelige erfaringer med hensyn til kalkuners biologiske behov vist, atvisse former for opdræt af kalkuner ikke dækker disses biologiske behov med vel-færdsproblemer til følge.Rekommandationen indeholder en række bestemmelser om bl.a. personalets uddan-nelse og pasning af dyrene, tilsyn, krav til dyrenes omgivelser, herunder pladskrav ogkrav til bygninger og opholdsarealer, håndteringen af dyrene i forbindelse med afsen-delse til slagteri og metoder til aflivning af syge dyr.Af mere specifikke krav kan særligt nævnes,at gulvarealet, hvor kalkuner huses, skal være tilstrækkeligt stort til, at allekalkuner kan hvile eller sove på samme tid,

Rekommandationen om kalkuner må anses for opfyldt ved dyreværnslovens generel-le bestemmelser eller indeholdt i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse aflandbrugsdyr.Rekommandationen om kalkuner er gennemgået nærmere under de enkelte emner ikapitel 5 nedenfor.Den reviderede Europæiske Konvention af 6. november 2003 om beskyttelse af dyrunder international transporter endnu hverken underskrevet eller ratificeret af Dan-mark. Konventionen er udarbejdet i Europarådets regi. Konventionen gælder alene,når der er tale om transport til og fra lande uden for EU. Konventionen fastsætter bl.a.regler om dyrenes transportegnethed, dyrlægekontrol og forholdene ved på- og af-læsning.2.3. Frivillige certificeringsordningerDe fleste danske kalkunproducenter har siden september 2008 været underlagt det ty-ske QS-system via en autorisation af den enkelte producent og de enkelte produkti-onssteder.QS står for kvalitet og sikkerhed (Qualität und Sicherheit). Pr. august 2008 var der iTyskland 2574 fjerkræbedrifter, der var QS-autoriserede, og uden for Tyskland varder 609 QS-autoriserede fjerkræbedrifter.QS-systemet er et kvalitetssystem, der er udviklet til kvæg, svin og fjerkræ. For hverproduktionstype er der udarbejdet et specifikt koncept, som omfatter selve primær-produktionen samt transport, slagtning og opskæring. QS-systemet har ofte højerestandarder, end lovgivningen foreskriver, og hvis der ikke er lovgivning, sætter QSofte deres egne standarder. QS-systemet vedrører hele kæden fra jord til bord og stil-ler en lang række krav, herunder krav om identifikationsdokumenter på dyrene. End-

3. Hold af slagtekalkuner i Danmark3.1. Produktionens omfangDer produceres kalkuner året rundt i Danmark, og den årlige produktion er ca. 1,6mio. slagtedyr. I produktionen benyttes almindeligvis en afstamning, som kaldesB.U.T. Big 6, som er en såkaldt tung kalkun. B.U.T. Big 6 fuldtudvikles senere sam-menlignet med andre afstamninger, men tilbyder sikker knoglevækst der giver mu-lighed for en større produktion af brystkød fra hanner efter 20. leveuge. B.U.T. Big 6er blevet udviklet over mange generationer til at være et af de førende mærker påverdensplan. Avlsarbejdet foretages af British United Turkeys, som ejes af AviagenTurkeys, der er verdens førende avlsfirma inden for fjerkræavl.Det Danske Fjerkræraad har oplyst, at 19 af de i alt 50 kalkunfarme i Danmark pro-ducerer den egentlige erhvervsproduktion, som slagtes i Tyskland. Den årlige pro-duktion på disse 19 farme er ca. 1,6 mio. kalkuner. Heraf produceres ca. 1 mio. kal-kuner på Velisco Farms, der drives af Heidemark, i Harboe Farms tidligere produkti-onsejendomme på Sydsjælland og Lolland. Den øvrige del af produktionen knyttersig hovedsageligt til produktionssteder i Vesthimmerland.Ca. 40 pct. af kalkunproduktionen foregår som kontraktproduktion, dvs. at der er taleom selvstændige landmænd, som har lavet kontrakt med et slagteri, som aftager pro-duktionen.De resterende ca. 60 pct. af produktionen er såkaldt egenproduktion via et selskab,der er ejet af slagteriet Heidemark, som ligger i Oldenburg i Tyskland. Denne pro-duktion foregår i de anlæg, som tidligere tilhørte Harboe Farm, og som lavede pro-duktion til Harboe Farms eget slagteri, der stoppede produktionen pr. 1. marts 2004.Der findes hverken kalkunrugerier eller større kalkunslagterier i Danmark. På rugeri-et bliver kalkunkyllingerne kønssorteret og næbtrimmet umiddelbart efter, de erklækket. Kønssorteringen sker i form af en visuel kloakundersøgelse.Næbtrimningen gennemføres almindeligvis ved, at en koncentreret infrarød lysstråleplaceres på toppen af overnæbbet og går igennem det yderste hornagtige lag og ned idet underliggende bløde væv. Dette bevirker, at vævet stopper sin vækst, mens detomgivende hornagtige lag forbliver intakt. Næbspidsen med det hornagtige lag falderaf efter 10-18 dage.

3.2. ProduktionspraksisBeskrivelsen i dette afsnit er baseret på praksis hos medlem af arbejdsgruppen gård-ejer Per Jensen.Normalt indsættes kalkunerne i begyndelsen i et såkaldt starthus, som er et tæt lukkethus, der varmes op til 35 grader celsius. Kalkunerne går typisk i starthuset 4-5 uger,hvorefter de flyttes til voksehuset, hvor hønerne går, til de er ca. 16-17 uger, og ha-nerne til de er ca. 20-21 uger. I starthuset indsættes 8-10 kalkuner pr. m2. I voksehu-sene indsættes 2,7 haner og 4,8 høner pr. m2.Ved slagtningen vejer hønerne ca. 10 kg, hvilket betyder, at der til sidst i produktio-nen er ca. 45 kg/m2, når normal dødelighed er medregnet. Hanerne vejer ca. 20 kg,hvilket betyder, at der til sidst i produktion er ca. 50 kg/m2, også når normal dødelig-hed er medregnet.På nuværende tidspunkt er der en nogenlunde ligelig produktion af haner og høner iDanmark. Hanekyllingerne har et større vækstpotentiale end hønerne og koster derfornæsten tre gange så meget som hønerne.Ved produktionen af haner er det vigtigt med optimale forhold i voksehuset, da ha-nerne er mere sarte og reagerer mere på ikke helt optimale forhold, end hønerne gør.Hønerne reagerer anderledes end hanerne, og deres produktivitet er mindre påvirkeligend hanernes. Dette betyder, at der typisk opdrættes høner i de ældste huse, som må-ske ikke er helt optimale i forhold til at sikre et ensartet klima i hele huset.Med henblik på at optimere produktionen er det almindeligt, at man har et starthus,som kan forsyne tre voksehuse med hanekyllinger. Hvis der produceres høner, vilman almindeligvis bruge ét starthus til at forsyne to voksehuse.Kyllingerne flyttes typisk fra starthuset til voksehuset ved, at de bliver gennet op i enstor transportvogn (kreaturvogn med lav bund), uden at de bliver fanget. Herefter kø-rer denne vogn med traktor over til voksehuset, hvor kalkunkyllingerne selv går fravognen og ind i voksehuset. Afstanden fra starthus til voksehus er typisk kort – indenfor en radius af 5 km.- Inventar i husene

Det er almindeligt at anvende runde fodertrug og runde vandere både i starthusene ogi voksehusene. I nyere huse er der normalt tre rækker foderstrenge og fire rækkervandere, men bygningsmassen er meget forskellig.Starthusene er forsynede med varmekilder, som kan opvarme husene, og der er venti-lation af passende kapacitet, således at ammoniak, kultveilte, kulilte og svovlbrintekan holdes nede på et niveau, hvor dyrene ikke lider skade, og hvor der er et accepta-belt arbejdsmiljø.Gennem hele produktionsperioden vaskes vanderne mindst hver anden dag, da kal-kunerne er meget tilbøjelige til at snavse vanderne til, hvilket sammen med en megethøj temperatur i starten kan give grobund for bakterievækst.Det har forsøgsmæssigt været afprøvet, om man kan benytte drikkenipler i stedet forvandskåle. Resultaterne har været blandede, og drikkenipler er aldrig blevet en stan-dard i kalkunproduktionen. Hvis det var muligt at bruge drikkenipler, ville man for-vente, at der blev et lavere vandspild og dermed tørrere strøelse, hvilket vil være enfordel med henblik på nedbringelse af trædepudesvidninger.- TemperaturVed indsætning af de daggamle kyllinger i starthuset er huset forinden opvarmet til35 grader celsius. Over 4 uger nedtrappes varmen således, at temperaturen ved 4ugers alderen er 26 grader celsius. Dette svarer til en reduktion på ca. 0,4 pct. dagligt.Ved ca. 5 ugers alderen er temperaturen ca. 25 grader celsius, og denne reduceresfortsat med ca. 0,4 grader celsius pr. dag, indtil en temperatur på ca. 17-18 grader cel-sius er nået. Denne temperatur fastholdes indtil slagtetidspunktet.- LuftfugtighedEfter generel praksis holdes staldens luftfugtighed på ca. 60 pct. i de første 4-5 ugerfor at holde strøelsen tør. Herefter er der ingen særlig praksis for luftfugtigheden.- Lys og lysstyrkeI de første 4-5 dage gives kalkunkyllingerne 24 timers lys for at sikre, at dyrene kanfinde frem til foder og vandforsyningen. Fra 5. dagen får kyllingerne slukket lysetgradvist således, at der senest ved 4 ugers alderen gives kyllingerne en samlet mørke-periode på 8 timer i løbet af et døgn. Normalt gives kalkunerne 8 sammenhængendemørketimer, f.eks. fra kl. 21.00 til kl. 5.00.

Da voksehusene i en del tilfælde er forholdsvis åbne, kan det i sommertiden værevanskeligt at opnå 8 timers total mørke. I vintertiden kan man let styre det med kun-stigt lys.Ved kunstig belysning tilstræbes, at der er 20 lux på hovedparten af staldarealet. Isommertiden, hvor der er naturligt lys i stalden, kan lysstyrken på dele af staldgulvetvære højere end 20 lux.- Tilsyn af flokkeneDer gennemføres mindst to daglige, grundige tilsyn i hver flok, ét om morgenen og étsidst på dagen. Ved tilsynene kontrolleres dyrevelfærden, syge eller dårlige dyr afli-ves, og døde dyr opsamles. Døde og aflivede dyr placeres i containere beregnet tilformålet, og antallet af døde og aflivede dyr noteres. Den almindelige aflivningsme-tode er at klippe halsen over ved brug af et ørnenæb. De tekniske installationer til fo-der, vand og ventilation kontrolleres også dagligt.- StrøelseI starthusene strøs almindeligvis med høvlspåner. Dette skyldes bl.a., at kalkunkyl-linger kan have en tendens til at æde snittet halm og derved få kroforstoppelse. Derudstrøs normalt et lag høvlspåner på 7-10 cm. Dette er betydeligt mere, end der bru-ges i slagtekyllingehuse. I den første tid tager man af disse spåner og lægger ind un-der vanderne, da der altid er tendens til at blive fugtigt omkring og under vanderne.Strøelsen i voksehusene er almindeligvis halm. Fra 6 ugers alderen strøs der ca. 1gang om ugen i de første par uger herefter 2 gange og senere 3 gange om ugen. Dettegøres for at sikre, at kalkunerne ikke kommer til at gå i en fugtig strøelse, da der her-ved meget let vil kunne opstå problemer med trædepudesvidninger.- Tildeling af kråseflintI hele produktionstiden, bortset fra den sidste uge inden slagtningen, tildeles kalku-nerne kråseflint. I starten af produktionen af et finere materiale end i slutningen. Til-deling af kråseflint er med til at fremme en naturlig bearbejdning af foderet. Der til-deles ikke kråseflint den sidste uge, da kråseflinten helst skal være udskilt af kalku-nernes krop før slagtning.- HygiejneforholdBåde start- og voksehusene er forsynet med en indgangssluse til brug for personalemed en ren og en uren zone. I indgangszonen er der håndvask og rindende vand tilvask af hænderne ved indgang til og udgang af stalden. Til hvert hus findes over-

trækstøj og støvler, som kun bruges i det pågældende hus, og hvert hus har sit egetsæt af redskaber og værktøj.Når husene tømmes, bliver gødning straks fjernet, og huset bliver vasket og desinfi-ceret og står normalt tomt i 2 uger, inden der indsættes dyr igen.- Kontrol af produktionenDen produktion, som enten er kontraktproduktion til slagteriet Heidemark i Olden-burg eller er Heidemarks egenproduktion i Danmark, bliver løbende kontrolleret afHeidemarks dyrlæger, som kommer på besøg ca. hver 4. uge for at følge produktio-nen og for at drøfte denne med ejeren eller Heidemarks driftsleder.Den danske produktion følger QS-systemet, der har sit eget uvildige kontrolsystem.De danske producenter bliver således udsat for uanmeldte kontrolbesøg af uvildigeQS-kontrollanter.- Nøgletal i kalkunproduktionenI tabellen nedenfor er der angivet nogle nøgletal for kalkunproduktionen fordelt påhaner og høner.Haner352517-184-51631-3752-588-10200-88Høner352517-184-51131-3745-525-6100-88

4. Velfærdsproblemer i kalkunproduktionenI den intensive kalkunproduktion optræder forskellige sygdomskomplekser, som harstor velfærdsmæssig og økonomisk betydning.4.1. TrædepudesvidningerForekomsten af trædepudesvidninger er et stort problem. Som årsager til denne lidel-se kan nævnes faktorer som våd strøelse samt mangel på biotin (B-vitamin). De førstemikroskopiske forandringer på trædepuderne opstår allerede i de første leveuger, ogsårene på trædepuderne er fuldt udviklet efter 6 uger.I en svensk undersøgelse, hvor der indgik 53 flokke, fandt man, at kun 2 pct. af kal-kunerne var uden trædepudeskader, mens 78 pct. havde den milde form med misfarv-ninger, og 20 pct. havde alvorlige læsioner. Der synes ikke at være nogen forskelmellem kønnene. Der blev observeret flere alvorlige læsioner, når vandingssystemetvar baseret på vandklokker (rundvandere) i forhold til vandkopper (35 pct. vs. 18pct.). Figur 1 og 2 illustrerer henholdsvis et eksempel på en vandklokke (rundvander)og en vandkop. Det viste sig, at anvendelsen af træspåner var bedre end rapsstrå medhenblik på at forebygge alvorlige trædepudelæsioner (22 pct. vs. 37 pct.). Praktise-ring af efterstrøning havde ligeledes en positiv effekt på forekomsten af trædepude-læsioner.

Af en tysk undersøgelse, hvor fem forskellige kalkunlinjer blev sammenlignet, frem-går det, at forekomsten og sværhedsgraden af trædepudesvidninger øges i vækstperi-oden. Kun 2,8 pct. af alle undersøgte kalkuner havde ingen trædepudeforandringerved slagtning.4.2. Brystblæreforandringer og brystsvidningerBrystblæreforandringer er et resultat af trykskader. I den milde form har de form afen hvidlig og væskefyldt vabel, mens de mere alvorlige tilfælde kan være mørke,blodfyldte og betændte. Brystblærer er egentlig ikke blærer, men en fortykkelse af ennaturligt forekommende slimsæk (Bursa sternalis), som findes på brystet af både hønsog kalkuner. Denne slimsæks funktion er formodentlig at være stødpude mellem fuglog det underlag, den hviler på. Alvorlige brystblærer må antages at være ubehageligefor fuglen, når den hviler på brystbenet. Udover reduceret velfærd for fuglen kan al-vorlige brystblærer være en omkostning for producenten, idet forekomsten af dissekan medføre en væsentlig reduktion af slagtekroppens kvalitet.Som årsager til brystblæreforandringer nævnes mekanisk traumatiske forandringer pågrund af lav bevægelsesaktivitet (f.eks. hvis fuglene ligger meget på især hårdt under-lag), høj belægningsgrad og våd strøelse. Derudover nævnes også hurtig vækst og senfjersætning i brystområdet. Der skal i denne forbindelse i særdeleshed holdes øje medkvaliteten af strøelsesmaterialet, som til hver en tid skal være tørt. Dette gælder sær-ligt området omkring vandbeholderne.Brystsvidninger viser sig typisk som irriteret hud i brystområdet – f.eks. som følge afat dyrene ligger på våd strøelse.4.3. BenproblemerBenproblemer er et generelt problem i danske kalkunfarme. De benlidelser, der al-mindeligvis forekommer hos kalkuner, er følgende:

Såkaldte ”cowboyben” (varus deformation) er en benlidelse, der forekommerforholdsvis hyppigt hos kalkuner. Deformationen er karakteriseret ved endrejning af den nederste del af skinnebenet og den øverste del af mellemfods-knoglen udad, således at benene former et O. Denne deformation skyldes lige-ledes stor væksthastighed, som kan medføre, at forskellige væv, herunderknogle, brusk, bånd og sener, ikke er helt udviklet endnu. Stor kropsvægt ogstor brystmuskelfylde medfører en øget mekanisk belastning af leddene og enhorisontal kropsstilling, som ligeledes bidrager til udvikling af cowboyben.

Tibia Dyschondroplasi (TD) er en almindeligt forekommende knoglelidelsehos kalkuner. Tilstanden er karakteriseret ved vedvarende abnorm bruskdan-nelse i enderne af rørknoglerne, især skinnebenet, som skyldes en defekt i mi-neraliseringen af knoglernes vækstzoner på grund af mangelfuld blodtilførsel.Ledbruskforandringer kan også have sammenhæng med fosforoverskud,mangel på mangan, zink, jod, vitamin A, vitamin B-kompleks eller et over-skud af protein og umættede fedtsyrer. Andre fodringsbetingede faktorer somf.eks. svampetoksiner, svampebekæmpelsesmidler, tannin, ionophore kocci-diostater og bakterietoksiner kan også have betydning for sygdomsudviklin-gen. Restriktiv fodring i de første leveuger og øget tilførsel af vitamin D3 me-nes at kunne nedsætte frekvensen af TD.

vitamin B2 (riboflavin) i startfoderet eller i foderet til forældrehøner. Lidelsenoptræder kun sporadisk.Ovennævnte lidelser vil i større eller mindre omfang give anledning til bevægelses-forstyrrelser. Årsager til benproblemer er ikke altid helt afklaret og må betragtes somværende multifaktoriel betinget. Det synes dog klart, at mange af de omtalte lidelserskyldes en genetisk disposition, herunder selektion for hurtig vækst og stor brystmu-skel. En god indikator for dette er, at hanen har en væsentlig større disposition forden slags lidelser end hønen. Selektion for en stabil opbygning af skelettet i avlspro-grammer vil kunne bidrage til at afhjælpe problemerne.Der er dog også andet end genetiske faktorer, der har indflydelse på udviklingen afbenproblemer, bl.a. belægningsgrad, fodringsstrategier, herunder vitaminmangel hosforældrehøner og ubalancer af næringsstoffer (vitaminer, mineraler og protein) i fo-deret.4.4. Fjerpilning og kannibalismeFjerpilning og kannibalisme er udtryk for en adfærdsmæssig abnormitet, som kan fo-rekomme både i intensive og ekstensive opdræt af kalkuner. Ved fjerpilning hakkerkalkunerne på hinanden og trækker fjerene ud, hvorved der kan opstå åbne sår. Fort-sat hakkeri i sårene betegnes kannibalisme.Forekomsten af disse uønskede adfærdsmønstre har en multifaktoriel baggrund. Fak-torer som lysintensitet, belægningsgrad, temperatur, tilgængelighed af vand og foder,mangel på spormineraler, infektioner samt ektoparasitter kan i sig selv eller i kombi-nation være med til at udløse fjerpilning og kannibalisme, men på nuværende tids-punkt foreligger der ikke en endelig afklaring af årsagssammenhængene.Der er mulighed for at begrænse fjerpilning gennem en reduktion af lysintensiteten,ved at reducere belægningsgraden, ved at holde dyr i mindre grupper eller ved en eg-net strukturering af stalden. Det sidstnævnte kan opnås ved at indrette ophøjede sid-de- eller hvilepladser, der desuden medfører en markant forøgelse af staldarealet.På nuværende tidspunkt vides det, at øget berigelse af miljøet i kombination med enlysintensitet omkring 5 lux kan dæmpe problemet med fjerpilning og kannibalisme.

Disse foranstaltninger kan i øvrigt kombineres med brug af genotyper, der har mindretendens til skadevoldende hakkeadfærd. Ændring af genotyper ved bevidst selektionmod fjerpilning og kannibalisme bør være mulig, som det er for æglæggende høner.4.5. Anden sygdom i produktionenForskellige virus- og bakterieinfektioner relateret til luftvejene er ligeledes et pro-blem i kalkunproduktionen. Managementforhold som ventilation, belægningsgrad ogstress anses for at have stor indflydelse på frekvensen og forløbet af luftvejslidelserhos kalkunerne.Sygdommen ruptur af aorta, som er relateret til blodkredsløbet, ses hyppigst hos hur-tigt voksende haner mellem den 12. og 16. leveuge. Som årsag til denne lidelse næv-nes højt blodtryk, forholdet mellem foderets protein og fedtindhold, mangel på kob-ber samt stress og høj belægningsgrad. Forekomsten af sygdommen menes at kunnereduceres gennem en optimering af foderets fedt og proteinindhold samt øget tilsæt-ning af kobber. Undgåelse af stress og selektiv avl af linjer med lavt blodtryk vil ogsåmindske problemet.

5. Fysiske betingelser for produktion af slagtekalkuner5.1. Lys5.1.1. Indledende bemærkningerSynet er den dominerende sans hos kalkuner. Lys påvirker dyrets syn gennem udvik-lingen af øjet, og forkert lys kan forårsage patologiske problemer med øjnene. Lysetpåvirker også dyrets motivation for at udføre forskellige adfærdsmønstre og påvirkerbl.a. kalkuners aktivitet, døgnrytme, benproblemer og sociale genkendelse.5.1.1.1. LysprogrammerDer findes mange forskellige typer lysprogrammer, dvs. programmer, der regulerer,hvor mange timers lys og mørke, der skal være i hver 24-timers periode.Nogle lysprogrammer efterligner en naturlig døgnrytme med én lys- og én mørkepe-riode pr. døgn (såkaldt konstant lysprogram eller 24-timers cyklus). Andre giver fleremørkeperioder pr. døgn (såkaldt intermitterende lysprogram). Disse lysprogrammerkan kombineres med såkaldte step-up-programmer, dvs. programmer, der giver mereog mere lys, eller step-down-programmer, der giver mere og mere mørke. Længdenog antallet af mørkeperioder kan desuden varieres gennem produktionsperioden. Hviskalkuner får mindre end 12 timers lys, lærer de efterhånden at æde i mørkeperiodenog har samme foderindtag som i andre lysprogrammer.Forskning har vist, at mørkeperiodens længde ikke bør være for kort (ikke under 6timer) for at undgå en potentiel uheldig effekt på øjets udvikling. Lysprogrammermed konstant eller næsten konstant lys giver skader på øjnene hos kalkuner og kanforårsage blindhed.I et forsøg med et lysprogram blev der givet 9 timers lys fra 4-56 dage i 2,5 lux, der-efter en gradvis optrapning af lysperioden fra 10 timer ved 57 dage i 20 lux til 15 ti-mer fra 127 dage og frem fortsat i 20 lux. Dette lysprogram gav færre benproblemerend et lysprogram med en gradvis reduktion af lystimer fra 23 timer ved 4 dage til 15timer fra 12 dage og frem ved 2,5 lux. Grunden til forbedringen er ikke fastlagt, mendet formodes, at det skyldes en løbende forøgelse af den generelle aktivitet og derveden styrkelse af muskulatur og knogler. Det kan dog også skyldes, at langsommerevækst i starten øger benstyrken ved at øge den strukturelle udvikling af bevægeappa-ratet.

Der er i enkelte forsøg påvist negative effekter af intermitterende programmer. I etforsøg i USA fandtes således dobbelt så mange benproblemer ved at anvende inter-mitterende lys sammenlignet med anvendelse af en 24-timers cyklus, mens der doggenerelt var en forbedret benstyrke ved brug af intermitterende programmer. Dettekan muligvis skyldes det aktivitetsudbrud, der kommer, hver gang lyset tændes.I et engelsk forsøg blev et konventionelt lysprogram i forholdet 8L:16D (L og D stårfor henholdsvis light og dark) sammenlignet med to intermitterende lysprogrammer.Resultaterne viste, at grupperne, der blev udsat for begge intermitterende lyspro-grammer, vejede mere og havde en bedre foderudnyttelse, men havde samtidig enhøjere dødelighed end gruppen udsat for det konventionelle lysprogram. Det viste sigdesuden, at intermitterende lys, især når lysperioderne blev fordelt over hele døgnet,resulterer i en væsentlig nedsat synsevne hos kalkunerne.Der er mange modstridende resultater, og det er derfor ikke klart, hvilket lysprogramder giver den bedste velfærd. Forskere anbefaler imidlertid et lysprogram i forholdet16L:8D grundet højere vækst, bedre ben og bedre foderudnyttelse.5.1.1.2. LysintensitetLysintensiteten angiver, hvor meget lys der falder på en enhed areal, og måles nor-malt i lux. Opfattelsen af lysintensiteten afhænger af lysets spektrum og dyrets spek-trale følsomhed.For at undgå udbrud af kannibalisme kan lysintensiteten i kalkunproduktioner dæm-pes. Anvendelse af en meget lav lysintensitet kan imidlertid tænkes at medføre andreadfærdsmæssige problemer såsom vanskelighed med at udføre eksplorerende (dvs.undersøgende) adfærd, hvilket påvirker foderindtag og tilvækst hos især unge kalku-ner. Ved lav lysintensitet kan det også blive vanskeligt at inspicere flokken med denfølge, at dyr, der er sårede mv., ikke bliver fundet og placeret i et aflukke for sig selveller aflivet.Forsøg har vist, at kalkuner opdrættet i maksimalt 1 lux får svære øjenforandringer ogforstørrede binyrer, hvilket tyder på, at de er i en tilstand af kronisk stress. Valgfor-søg har vist, at kalkuner foretrækker at opholde sig i rum med 5, 10 eller 25 lux fremfor rum med 1 lux. Andre forsøg har vist, at kalkuner i de første 2 uger foretrækker atopholde sig i rum med en kraftig lysintensitet på 200 lux. Herefter foretrækker kalku-ner – modsat f.eks. slagtekyllinger – fortsat lysintensitet på mellem 20-200 lux, og deundgår rum med en lysintensitet på under 1 lux.

Det anbefales almindeligvis, at kalkuner gives mindst 10 lux i de første 1-2 uger,hvorefter effekten af lysintensiteten på produktionen er minimal. Lavere lysintensiteti starten af forløbet kan reducere foderindtag og tilvækst samt øge dødeligheden. Detanbefales endvidere, at lyset fordeles jævnt i huset af hensyn til strøelseskvalitet ogflokadfærd.Det bør fremgå præcist, hvordan en angivet mindste lysintensitet skal måles, da ensådan måling vil afhænge af højden af målingen og vinklen af sensoren.Det er påvist, at kalkunhusets lysmiljø influerer på omfanget af fjerpilning blandtkalkuner. Nogle forsøg har vist, at jo højere lysintensitet des større er omfanget affjerpilning, mens andre forsøg ikke har påvist nogen sammenhæng mellem lysintensi-tet og graden af fjerpilning. Forsøgene er baseret på en vekselvirkning mellem lysin-tensitet, lyskvalitet og lysprogrammer, hvorfor det ikke entydigt kan fastslås, at lysin-tensiteten er den afgørende faktor. Berigelse af kalkunernes miljø har også vist sig atkunne reducere omfanget af fjerpilning og aggressioner blandt fuglene.Forsøg har også vist, at svag uafbrudt belysning på under 11 lux kan føre til en ab-norm udvikling af kalkuners øjne og dermed føre til skader på øjne og syn. Det be-mærkes, at ved disse forsøg har man varieret både lysintensitet, lyskvalitet og lyspro-grammer.De få forsøg, der har været gennemført vedrørende kalkuners bensundhed, har ikkevist bemærkelsesværdige resultater. Forsøg på at kortlægge sammenhængen mellemlysintensitet og kalkuners bensundhed har tværtimod ført til nærmest modstridenderesultater. Det er således ikke entydigt påvist i videnskabelige forsøg, at høj lysinten-sitet fører til hverken flere eller færre benproblemer hos kalkuner.5.1.1.3. Skumring og dæmringGradvis overgang mellem lys og mørke kan give dyrene et signal om, at natten er påvej, og dyrene lærer derved at sætte sig til rette for natten i skumringsperioden. Der eri litteraturen mere belæg for en positiv effekt af skumring end af dæmring.Den optimale længde af skumrings- og dæmringsperioder er endnu ikke fundet. Dethar dog vist sig, at selv korte perioder på 5-10 minutter har haft en gavnlig effekt påhøns.

5.1.1.4. LyskvalitetKalkuner er mere følsomme over for UV-lys end andre typer fjerkræ og mennesker,og kalkuner har præference for ophold i rum med supplerende UV-lys.Supplerende UV-lys kan muligvis være medvirkende til at reducere fjerpilning. Detskyldes, at kalkuner har nogle aftegninger i fjerdragten, som i almindeligt lys bliveropfattet som unaturligt mørke, mens de i UV-lys bliver opfattet som almindelige lyseområder. De unaturligt mørke områder i fjerdragten synes at indbyde til fjerpilning.Teorien er imidlertid endnu ikke påvist i kommercielle forsøg.Kalkuner foretrækker i øvrigt lys fra lysstofrør frem for lys fra glødepærer.I forsøg har man undersøgt fjerkræs opfattelse af farver i lyset og deres sensitivitet pålysflimring. Det menes, at kalkuner er gode til at se farver. Selv om det ikke er under-søgt, om kalkuner opfatter lysflimren, reagerer andre typer fjerkræ ikke på lysflimren,selv fra lavfrekvente lyskilder, og det forekommer derfor at være usandsynligt, at lys-flimren skulle udgøre et velfærdsproblem for kalkuner.5.1.2. Gældende retI § 10 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr er det bl.a.fastsat, at dyr som holdes indendørs, ikke må holdes i permanent mørke eller væreudsat for kunstigt lys uden passende afbrydelser. Hvis der ikke er tilstrækkeligt natur-ligt lys til at opfylde dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov, skal der væreen passende kunstig belysning.5.1.3. Europarådets rekommandation om kalkunerIfølge artikel 16, stk. 1, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner bør al-le produktionsbygninger være tilstrækkeligt oplyst til, at fuglene kan se hinanden,undersøge deres omgivelser og udvise normal adfærd. Det anbefales, at der som mi-nimum er en lysintensitet på 10 lux i dyrenes øjenhøjde målt som det gennemsnitligeaf tre planer vinkelret på hinanden. Så vidt det er muligt, bør der være naturligt lys ibygningerne, og dette lys bør fordeles så ligeligt i rummet som muligt. Lysintensite-ten kan reduceres, hvis fuglene udøver betydelig hakning.Når kalkunkyllingerne har vænnet sig til huset, skal lysprogrammet være af en sådankarakter, at helbreds- og adfærdsmæssige problemer undgås. Lysprogrammet skal så-ledes følge en 24 timers rytme og indeholde en uafbrudt mørkeperiode og lysperiode.Det anføres vejledende, at mørkeperioden bør være på 8 timer, men ikke mindre end4 timer, jf. artikel 16, stk. 2.

For at undgå skader på fuglene bør der være en skumrings- og dæmringsperiode, nårlyset dæmpes og styrkes, jf. artikel 16, stk. 3.5.1.4. QS-systemetIfølge pkt. 3.6.7 i QS-systemet skal nye bygninger tillade naturligt dagslys, som skalfordeles jævnt over området, hvor dyrene opholder sig. Lysindfaldet skal svare tilmindst 3 pct. af gulvarealet.Lysintensiteten skal være mindst 20 lux, hvor fuglene hviler, og der skal være megetjævn belysning i fuglenes aktivitetsområde, når lyset er tændt.Mørkeperioder skal vare mindst 8 timer om dagen, hvis den pågældende årstids antalnattetimer ikke benyttes som grundlag. Overgangen fra dag til nat skal imitere en na-turlig skumring.Lysprogrammet kan fraviges,nårfuglene skal tilvænnes,nårantallet af fugle mind-skes væsentligt, ognåren dyrlæge anbefaler det.5.1.5. Norsk, svensk og finsk retDet fremgår af § 12 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner, at dyrene skalhave tilstrækkelig belysning til, at de kan udføre normale aktiviteter og se hinandentydeligt. Det skal sikres, at lyset er jævnt fordelt i rummet. Det er tilladt at dæmpe ly-set i perioder eller i afgrænsede områder, når det kan reducere helbreds- og adfærds-mæssige problemer. Lyset skal ikke være så skarpt, at det stimulerer til hakning ogfjerplukning. Der må ikke benyttes lyskilder, som kan have en negativ virkning pådyrenes adfærd. Det skal være muligt at regulere lysstyrken, og lyset skal tilpassesdyrenes naturlige døgnrytme. Lysprogrammet skal efter de første dage med tilvæn-ning følge en 24 timers cyklus og inkludere en uafbrudt mørkeperiode på mindst 8timer. Bestemmelserne om mørkeperiode kan fraviges, når det er nødvendigt af dyre-værnsmæssige grunde.Der findes ingen særlige regler i svensk ret om lysprogrammer i forbindelse med holdaf kalkuner.Det fremgår af pkt. 1.3, nr. 3, i bilag 1 i den finske forordning om krav til hold af kal-kuner, at der ved hold af kalkuner med undtagelse for kalkunkyllingerne skal anven-des et lysprogram med 24 timers rytme, og at en tilstrækkelig lang og sammenhæn-gende mørk periode skal indgå i døgnet. Når belysningen hovedsagelig er naturlig,

skal vinduerne være placeret således, at lyset fordeles jævnt i alle dele af kalkunhu-set. Det anbefales, at lysintensiteten på kalkunernes niveau er mindst 10 lux, at densammenhængende mørkeperiode i døgnet er 4-8 timer, og at der anvendes en dæm-per, når lysintensiteten ændres, så kalkunerne ikke forstyrres. Der skal lægges særligvægt på, om belysningen anvendt på kalkunkyllinger er tilstrækkelig.5.1.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.1.6.1. LysprogrammerArbejdsgruppen har drøftet, om der bør foreslås regler om brug af lysprogrammer ikalkunproduktionen.Arbejdsgruppen finder, at det på baggrund af det foreliggende forskningsmaterialevedrørende lysprogrammers indvirkning på velfærden hos kalkuner kan konkluderes,at brugen af lysprogrammer kan forbedre kalkuners velfærd.På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at der stilles krav til sammensætningen aflysprogrammer i kalkunproduktionen. Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at den ge-vinst, der opnås ved brug af lysprogrammer, ikke modvirkes af andre problemer.Det har herefter været drøftet i arbejdsgruppen, hvor mange og hvor lange mørkepe-rioder, der bør foreslås. Der er i enkelte forsøg påvist negative effekter af intermitte-rende programmer. Der er mange modstridende resultater på området, og det er der-for ikke klart, hvilket lysprogram der giver den bedste velfærd. Forskere anbefalerimidlertid et lysprogram i forholdet 16L:8D grundet højere vækst, bedre ben og bedrefoderudnyttelse. Forskning har endvidere vist, at mørkeperiodens længde ikke børvære for kort (ikke under 6 timer) for at undgå en potentiel uheldig effekt på øjetsudvikling. Lysprogrammer med konstant eller næsten konstant lys giver skader på øj-nene hos kalkuner og kan forårsage blindhed.Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at der skal være konstant lys i starthuset deførste fire døgn, således at kalkunkyllingerne kan vænne sig til omgivelserne og findefrem til foder og vand. Derefter skal det konstante lysprogram kombineres med etstep-down-program, således at der sker en optrapning af den sammenhængende mør-keperiode. Ved udgangen af den 1. uge skal man være nået op på mindst 2 timersmørke, ved udgangen af den 2. uge skal man være nået op på mindst 4 timers mørke,ved udgangen af den 3. uge skal man være nået op på mindst 6 timers mørke, og vedudgangen af den 4. uge skal man være nået op på mindst 8 timers mørke. Når kalku-nerne flyttes fra starthuset og over i voksehuset, skal der ifølge arbejdsgruppen an-

vendes et lysprogram, der har én mørkeperiode pr. 24 timer på mindst 8 timer indtilhøjst fire døgn, før kalkunerne indfanges med henblik på slagtning.Det bemærkes, at det i sommertiden kan være vanskeligt at opnå total mørke i kal-kunhuse, men at det i denne periode vil være tilstrækkeligt, at den kunstige belysningi huset slukkes.Arbejdsgruppen finder endvidere, at der skal fastsættes krav om imitation af skum-ring og dæmring, da især skumring har en gavnlig effekt, idet kalkunerne i skum-ringsperioden sætter sig til rette for natten. Skumrings- og dæmringsperioden skaltidsmæssigt vare 30 minutter og skal ikke kunne medregnes til mørkeperioden. Over-gangen fra mørke til lys skal ske ved at forøge lysintensiteten (dæmring), og over-gangen fra lys til mørke skal ske ved at reducere lysintensiteten (skumring).Arbejdsgruppen har drøftet, om skumring og dæmring skal ske jævnt over hele huset,eller om det kan skabes ved f.eks. at slukke hver anden lyskilde. Arbejdsgruppen harendvidere drøftet, om en reduktion eller forøgelse af lysstyrken skal ske gradvist elleri et eller flere trin.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en gradvis reduktion eller forøgelse af lysstyr-ken vil være den mest naturlige løsning, men det er samtidig arbejdsgruppens opfat-telse, at en ændring i lysstyrken også kan ske i et eller flere trin, idet kalkunerne vilkunne lære at forbinde en ændring i lysstyrken med en kommende mørke- eller lyspe-riode.For så vidt angår spørgsmålet om en jævn belysning vil en ujævn belysning f.eks. iforbindelse med skumring kunne motivere kalkunerne til at samles og æde i de lyseområder. Der foreligger imidlertid ikke entydig dokumentation for denne effekt, her-under for hvilken forskel mellem lys og mørke som forårsager effekten.Et krav om jævn lysfordeling i forbindelse med skumring og dæmring vil få økono-miske konsekvenser for de kalkunavlere, der ikke er besiddelse af det rette udstyr.Arbejdsgruppen finder på den baggrund og i lyset af den manglende entydige doku-mentation ikke grundlag for at foreslå, at der fastsættes krav om jævn lysfordeling iforbindelse med skumring og dæmring. Arbejdsgruppen finder imidlertid, at spørgs-målet må genoptages, hvis der i praksis viser sig problemer med, at kalkunerne sam-les i områderne med lys.

Overgangen fra mørke til lys (dæmring) kan efter arbejdsgruppens opfattelse ske vedat forøge lysintensiteten gradvist (lineært) eller i et eller flere trin jævnt fordelt overhele dæmringsperioden.Overgangen fra lys til mørke (skumring) kan ske ved at reducere lysintensitetengradvist (lineært) eller i et eller flere trin jævnt fordelt over hele skumringsperioden.5.1.6.2. LysintensitetLysintensiteten har betydning dels for kalkunernes mulighed for at se deres omgivel-ser, dels for producentens mulighed for at inspicere kalkunerne i tilstrækkeligt om-fang ved daglige tilsyn.Valgforsøg har vist, at kalkuner foretrækker at opholde sig i rum med 5, 10 eller 25lux frem for rum med 1 lux. Andre forsøg har vist, at kalkuner i de første 2 uger fore-trækker at opholde sig i rum med en kraftig lysintensitet på 200 lux og herefter fore-trækker en lysintensitet på mellem 20 og 200 lux.Det har ikke været muligt i forsøg at påvise, at lysintensiteten isoleret set påvirkeromfanget af øjenproblemer, fjerpilning eller benproblemer blandt kalkuner, idet degennemførte forsøg er baseret på en vekselvirkning mellem lysintensitet, lyskvalitetog lysprogrammer. Visse forsøg har dog vist, at en svag uafbrudt belysning på under11 lux kan føre til en abnorm udvikling af kalkuners øjne og dermed føre til skader påøjne og syn. Andre forsøg har også vist, at jo højere lysintensitet, des større er om-fanget af fjerpilning. Med hensyn til benproblemer har man ikke i forsøg kunnet på-vise en sammenhæng mellem lysintensitet og kalkuners bensundhed.Arbejdsgruppen finder på den baggrund, at der skal fastsættes regler om, at kalkunerskal holdes i en lysintensitet på mindst 20 lux på 80 pct. af gulvarealet i de perioder,hvor der er lys i huset.Arbejdsgruppen finder imidlertid også, at en reduktion af lysintensiteten i særlige til-fælde kan tillades, når det er nødvendigt for at modvirke udbrud af fjerpilning. Lysin-tensiteten må dog på intet tidspunkt være under 5 lux.Der skal endvidere fastsættes krav om, at lysintensiteten måles efter de principper,der er fastsat i artikel 16, stk. 1, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalku-ner, dvs. at en måling skal foretages i dyrets øjenhøjde og som et gennemsnit af treplaner vinkelret på hinanden.

5.1.6.3. LyskvalitetArbejdsgruppen har fundet, at der ikke bør fastsættes regler vedrørende indfald afdagslys i kalkunhusene. Arbejdsgruppen anbefaler supplerende UV-lys, da det mu-ligvis kan være med til at mindske fjerpilning og kannibalisme, men finder ikke, atdet er et spørgsmål, der er egnet til regulering.5.2. Belægningsgrad5.2.1. Indledende bemærkningerBelægningsgraden i kalkunhusene har indflydelse på en række velfærdsparametre, ogkalkunernes alder og genotype har stor betydning for kropsvægten. Da også produk-tionssystemerne varierer, er det vigtigt at specificere den planlagte slutvægt, før derkan gives anbefalinger for en maksimal belægningsgrad.Større kalkuner kræver alt andet lige mindre plads end mindre kalkuner, da kalkunensstørrelse øges i tre dimensioner (længde, vidde og højde), hvorimod det gulvareal,som kalkunerne anvender, kun øges i to dimensioner. Dette lægges også til grund irapporten fra 1995 fra Farm Animal Welfare Council (FAWC), som er et uafhængigt,rådgivende organ nedsat af den britiske regering.Tre belægningsgrader på henholdsvis 25, 48 og 58 kg/m2ved 20 uger gamle kalkunerer blevet sammenlignet hos to producenter. På den ene farm var dødeligheden ved deto højeste belægninger 10,0 og 11,8 pct., og den var 16,0 pct. ved den laveste belæg-ning hovedsagelig som følge af fjerpilning og kannibalisme. På den anden farm vardødeligheden 8,1 pct. ved den lave belægning og dobbelt så høj ved de højere belæg-ninger. Det konkluderedes på den baggrund i undersøgelsen, at de tre belægningsgra-der ikke synes at have nogen indflydelse på sundheden og immunresponset hos kal-kunerne.I en forsøgsrække i Frankrig fandt man øget gangbesvær (højere gaitscore), flere træ-depudesvidninger samt flere hudlæsioner på ryg og lår hos kalkuner af typen B.U.T.holdt med 8 dyr pr. m2sammenlignet med 6,5 og 5 dyr/m2. Hanerne blev holdt, til devar 16 uger og vejede 13,5 kg ved laveste belægning samt 12,7 kg og 12,4 kg ved dehøjere belægninger, svarende til belægninger på 67,5 kg, 82,6 kg og 99,2 kg/m2. Kal-kunernes velfærd påvirkes således negativt ved meget høje belægningsgrader.5.2.2. Gældende retDet følger af dyreværnslovens § 2 og § 3, stk. 1, at enhver, der holder dyr, skal sørgefor, at de behandles omsorgsfuldt, herunder huses, fodres, vandes og passes under

hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ogat dyrenes opholdsrum er indrettet i overensstemmelse hermed.5.2.3. Europarådets rekommandation om kalkunerIfølge artikel 13, stk. 3, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner bereg-nes størrelsen af arealet i forhold til fuglenes alder, køn, vægt, sundhed, deres behovfor at bevæge sig frit og til at udvise normal social adfærd. Størrelsen af arealet skalgive fuglene adgang til at stå i normal stilling, dreje rundt uden besvær, baske medvingerne, renholde fjerdragt, udvise normal social interaktion, indtage foder og vandpå normal vis, løbe – i hvert fald i de første fem uger – samt flygte, hvis de bliver an-grebet af en anden fugl. Gruppen af dyr må ikke have en størrelse, der leder til ad-færdsmæssige problemer og skader på dyrene.5.2.4. QS-systemetIfølge pkt. 3.6.6 i QS-systemet skal producenter af slagtefjerkræ planlægge belæg-ningsgraden på en sådan måde,atalle dyr har let adgang til foder og vand gennemhele produktionsfasen,atalle dyr kan bevæge sig og udøve deres normale adfærd så-som støvbadning og basken med vingerne,atethvert dyr har mulighed for at bevægesig fra et snævert område til et åbent område, ogattætheden fastsættes under hensyn-tagen til ventilationskapaciteten.Belægningsgraden udregnes på baggrund af oplysninger fra slagteri-fakturaer og do-kumentationen for flokken med hensyn til størrelsen af gulvarealet. Det anvendeligegulvareal er det område, som dyrene kan anvende uindskrænket. Gulvplads undertrug og vandere kan lægges til det anvendelige gulvareal, hvis udstyret kan justeres ihøjden, og hvis det på fjerkræets 21. dag kan have en højde svarende til dyrets ryg,dog uden at forhindre fri adgang til foder og vand.Kalkunproducenter skal planlægge produktionen, således at belægningen i sidste sta-die af produktionsforløbet maksimalt er 45 kg/m2for høner og 50 kg/m2for haner.Belægningen kan være op til 52 kg/m2for høner og 58 kg/m2for haner, hvis en ræk-ke særlige betingelser er opfyldt:Kalkunproducenten skal kunne bevise, at vedkommende har taget en land-brugsfaglig uddannelse i plante- og dyreproduktion med særlig fokus på fjer-kræproduktion og har mindst to års selvstændig erfaring med kalkunavl udenklager fra dyrevelfærdsmyndighederne eller har gennemført mindst to kal-kunopdrætsfaser under ekspertstyring og uden klager fra de ansvarlige myn-

digheder. Producenter skal tage kurser for at opnå den nødvendige teoretiskeviden på området. Deltagelse i kurserne dokumenteres ved et kursusbevisProducenten sørger for, at en dyrlæge tilser flokken en gang om måneden.Producenten skriver efter hvert dyrlægebesøg en rapport indeholdende dyrlæ-gens konklusion vedrørende kalkunflokkens helbred og pasning.Producenten sørger for, at kalkuner, som har trivselsproblemer, øjeblikkeligtflyttes og holdes i en separat del af kalkunhuset, hvor de bliver indtil slagt-ning. Belægningen i denne del af huset må ikke overstige 45 kg/m2.Producenten sikrer på dagen, hvor kalkunhuset tømmes (ligesom alle andredage), at halm udgør den største del af den strøelse, som dyrene kommer i di-rekte kontakt med.Producenten skal nedsætte belægningen til maksimalt 45 kg/m2for høner og50 kg/m2for haner i tilfælde af, at dyrlægen ved undersøgelser af fjerkræ tilslagtning opdager problemer, som skyldes driften i to på hinanden følgendekalkuncykler (eller tre cykler inden for to kalenderår). Belægningen kan øgesigen, hvis producenten i mindst to på hinanden følgende cykler ikke modtagerklager, herunder vedrørende kalkunernes helbred og pasning.

5.2.5. Norsk, svensk og finsk retDet følger af § 35 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner, at belægningenfor kalkuner ikke må overstige 38 kg/m2, når dyrenes gennemsnitlige levende vægtligger under 7 kg. Når den gennemsnitlige levende vægt ligger over 7 kg, må belæg-ningen ikke overstige 44 kg/m2.Norske kalkuner har en gennemsnitlig slagtevægt på ca. 5 kg for kalkuner, der sælgeshele, og 11 kg for kalkuner, der skæres op.Af § 3 i kapitel 8 i den svenske forskrift om dyrehold i landbrug fremgår, at belæg-ningen for kalkuner ikke må overstige 30 kg/m2. Af forskriftens § 4 fremgår imidler-tid, at kalkunproducenter, som er tilsluttet et kontrolprogram godkendt af dyrevel-færdsmyndighederne, kan have en anden belægningsgrad i overensstemmelse medkontrolprogrammet, dog højst på 40 kg/m2for dyr under 7 kg og højst 45 kg/m2fordyr på 7 kg og derover.Svenske kalkuner har en gennemsnitlig slagtevægt på ca. 4,2 kg for både små og sto-re høner og henholdsvis 4 kg for små hanner og 17 kg for store haner. Der slagtesover dobbelt så mange små kalkuner som store.

Det fremgår af pkt. 1.2, nr. 3-4, i bilag 1 i den finske forordning om krav til hold afkalkuner, at der skal være plads til, at alle dyr kan ligge ned samtidig. Størrelsen påen gruppe kalkuner, som holdes i samme rum skal tilpasses fuglenes alder, størrelse,køn og det rum, som skal bruges til formålet. Kalkunerne skal kunne stå i normal stil-ling, vende sig, baske med vingerne, ordne fjerdragt og udvise normal social interak-tion. Det anbefales, at belægningen højst er 40 kg/m2.Finske kalkuner har en gennemsnitlig slagtevægt på ca. 11 kg.5.2.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har drøftet, om der burde fastsættes krav om en maksimal belæg-ningsgrad. Arbejdsgruppen er enig om, at der bør fastsættes en maksimal belæg-ningsgrad for henholdsvis høner og haner, men gruppens medlemmer er uenige om,hvad belægningsgraden skal fastsættes til. Forsøg har som tidligere beskrevet vist, atbelægningsgraden skal være meget høj, før det har en negativ velfærdsmæssig effektfor kalkunerne. Belægninger mellem 25 og 58 kg/m2fandtes i et konkret forsøg ikkeat have nogen indflydelse på sundheden og immunresponset hos kalkunerne, mensbelægninger på mellem 67,5 og 99,2 kg/m2i et konkret forsøg påvirkede kalkunernesvelfærd negativt.5.2.6.1. Flertallets overvejelser og anbefalingerEt flertal i arbejdsgruppen (medlemmerne udpeget efter indstilling fra Det DanskeFjerkræraad, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet, Fødevare-økonomisk Institut v/ Københavns Universitet, Fødevarestyrelsen, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Justitsministeriet) anbefaler belægningsgraderpå 52 kg/m2for høner og 58 kg/m2for haner med et gennemsnit på 48 kg/m2for hø-ner og 55 kg/m2for haner målt over det aktuelle og de to forudgående hold i det på-gældende hus.Flertallet har i den forbindelse lagt vægt på, at disse belægningsgrader er i overens-stemmelse med belægningsgraderne i det tyske certificeringssystem QS, som de fle-ste danske kalkunavlere har været underlagt siden september 2008. Flertallet har end-videre lagt vægt på, at der ikke er forskning på området, der påviser, at sådanne be-lægningsgrader er skadelige for kalkunerne.5.2.6.2. Mindretallets overvejelser og anbefalingerEt mindretal i arbejdsgruppen (medlemmerne udpeget efter indstilling fra DyrenesBeskyttelse og Det Dyreetiske Råd) anbefaler belægningsgrader på 45 kg/m2for hø-ner og 50 kg/m2for haner.

Mindretallet har lagt vægt på, at dette er en rimelig belægningsgrad, når der ikke eradgang til oplysninger om kalkunernes tilstand ved slagtning, da stort set alle kalku-ner opdrættet i Danmark slagtes i Tyskland. Mindretallet fremhæver endvidere, at hø-jere belægningsgrader giver dårligere mulighed for tilsyn og kontrol med hvert enkeltdyr.5.3. Ernæring og fodringsstrategier5.3.1. Indledende bemærkningerDer lægges i kalkunproduktionen stor vægt på at reducere omkostningerne pr. kgkød, og det har resulteret i avlsmål, der bl.a. lægger megen vægt på fodringsstrategi-er, som sikrer en god foderudnyttelse.Både sammensætningen af kalkunernes foder og den måde, som der fodres på, er afafgørende betydning for dyrenes sundhed og velfærd. Sygdomme relateret til kalku-nernes skeletsystem, bensvaghed og blodkredsløb har multifaktorielle årsager – menkan bl.a. skyldes vitaminmangel hos forældrehøner eller ubalancer af næringsstoffer(vitaminer, mineraler, protein og fedtindhold) i slagtekalkunernes foder.For så vidt angår vandforsyningen til dyrene er det praksis, at der slukkes for vandetom natten, således at kalkunerne ikke kommer til at støde til vanderne med den følge,at der løber vand ned og fugter strøelsen. Kalkuner drikker ikke om natten, men derefterlades lidt vand i vanderne ved lukning, således at dyrene reelt har adgang tilvand døgnet rundt.I hele produktionstiden tildeles kalkunerne kråseflint, der fremmer en naturlig bear-bejdning af foderet.5.3.2. Gældende retDet følger af dyreværnslovens § 2 og § 3, stk. 1, at enhver, der holder dyr, skal sørgefor, at de behandles omsorgsfuldt, herunder huses, fodres, vandes og passes underhensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ogat dyrenes opholdsrum er indrettet i overensstemmelse hermed. Det skal herundersikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder ogdrikke og ved hvile.Det fremgår af § 14 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr,at intet dyr må gives foder eller drikke på en måde, der kan påføre det lidelse ellerskade. Foder og drikke må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse el-ler skade.

Det fremgår endvidere af § 16 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse aflandbrugsdyr, at et dyr ikke må indgives andre stoffer end de stoffer, der gives medtilladte terapeutiske eller forebyggende formål eller i tilladt zootekniskbehandlingsøjemed.5.3.3. Europarådets rekommandation om kalkunerDet fremgår af artikel 17, stk. 1, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalku-ner, at alle kalkuner bør have uhindret adgang til tilstrækkeligt, nærende, afbalanceretog hygiejnisk foder hver dag og tilstrækkelige forsyninger af frisk vand af god kvali-tet på alle tidspunkter.Af artikel 17, stk. 2, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner fremgårdet, at det bør undgås pludseligt at foretage betydelige ændringer i den type ellerkvalitet af foder, der anvendes, og i fodringsprocedurerne, medmindre der er tale omen nødsituation. Metoder til fodring og fodertilsætningsstoffer, som er til skade ellerlidelse for fuglene, er ikke tilladt.Ifølge artikel 17, stk. 3, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner finderstk. 2 ikke anvendelse i tilfælde af terapeutisk eller profylaktisk behandling, deradministreres efter instruktion fra en dyrlæge.Efter artikel 17, stk. 4, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner, bør dyrikke gives andet end det, der gives til terapeutisk eller profylaktisk formål,medmindre det er påvist gennem videnskabelig viden eller erfaringer, at effekten afikke er skadelig for velfærden, herunder dyrenes sundhed.Ifølge artikel 17, stk. 5, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner, børdet ikke tillades, at man gennem rutinemæssig anvendelse af lægemidler som en delaf managementsystemet kompenserer for dårlige hygiejneforhold ellerledelsesmæssig praksis eller til at maskere tegn på dårlig velfærd, såsom smerte ellerlidelse.5.3.4. QS-systemetDet fremgår af pkt. 3.6.5 i QS-systemet, at alle dyr bl.a. skal have adgang til vand ogfoder af tilstrækkelig mængde og kvalitet.Det fremgår endvidere bl.a. af pkt. 3.2 i QS-systemet, at kalkunproducenten kun måkøbe og bruge foder fra QS-anerkendte foderproducenter – og kun foder, som eropført på en positivliste over foder.

5.3.5. Norsk, svensk og finsk retDet følger bl.a. af § 17 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner, at foder-mængden og fodringen skal være tilstrækkelig og således sammensat, at den dækkerdyrenes behov under alle forhold. Foderet skal give mæthedsfølelse.Der findes ingen særlige regler i svensk ret om ernæring og fodringsstrategier i for-bindelse med hold af kalkuner.Det fremgår af pkt. 2.3, nr. 1 og 5, i bilag 1 i den finske forordning om krav til holdaf kalkuner, at kalkunerne skal have adgang til tilstrækkeligt med foder af enpassende ernæringsmæssig sammensætning og konstant adgang til drikkevand.Pludselige ændringer i fodrets sammensætning eller mængde skal undgås. Detanbefales, at kalkunerne har adgang til grus eller kråseflint af passende størrelse tilden grove fordøjelse.5.3.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har drøftet, om der skal stilles krav vedrørende ernæring og fod-ringsstrategier i forbindelse med hold af kalkuner. Korrekt sammensætning af kalku-nernes foder og den måde, som der fodres på, er af afgørende betydning for dyrenessundhed og velfærd. Sygdomme relateret til kalkunernes skeletsystem, bensvaghedog blodkredsløb har multifaktorielle årsager, men kan bl.a. skyldes ubalancer af næ-ringsstoffer (vitaminer, mineraler, protein og fedtindhold) i slagtekalkunernes foder.Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at der stilles krav om, at alle kalkunerskal have uhindret adgang til tilstrækkeligt, nærende, afbalanceret og hygiejnisk foderhver dag og tilstrækkelige forsyninger af frisk vand af god kvalitet på alle tidspunk-ter. Det bør undgås pludseligt at foretage ændringer til skade for kalkunerne i dentype eller kvalitet af foder, der anvendes, og i fodringsprocedurerne, medmindre derer tale om en nødsituation.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der skal være mulighed for at lukke for vandetom natten, således at kalkunerne ikke kommer til at støde til vanderne med den følge,at der løber vand ned og fugter strøelsen. Dette vurderes ikke at være i strid med be-stemmelsen i rekommandationen om kalkuner om, at dyrene skal have uhindret ad-gang til tilstrækkelige forsyninger af frisk vand af god kvalitet på alle tidspunkter, dader efterlades lidt vand i vanderne ved lukning.

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der stilles krav om, at kalkuner gennem heleproduktionsforløbet tildeles kråseflint, der fremmer en naturlig bearbejdning af fode-ret. Det skal dog kunne undlades den sidste uge inden slagtning, således at kråseflin-ten kan udskilles før slagtning.5.4. Foder- og drikkevandsanlæg5.4.1. Indledende bemærkningerDet er almindeligt at anvende runde fodertrug og runde vandere både i starthusene ogi voksehusene. For at sikre, at dyrene har tilstrækkelig adgang til foder og vand, erdet vigtigt, at der er plads nok ved fodertrugene og vanderne.5.4.2. Gældende retDet følger af dyreværnslovens § 2 og § 3, stk. 1, at enhver, der holder dyr, skal sørgefor, at de behandles omsorgsfuldt, herunder huses, fodres, vandes og passes underhensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ogat dyrenes opholdsrum er indrettet i overensstemmelse hermed. Det skal herundersikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder ogdrikke og ved hvile.Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr,at udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på ensådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for ska-delige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem dyrene.5.4.3. Europarådets rekommandation om kalkunerIfølge artikel 12, stk. 4, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner børudstyr til fodring og vanding være udformet, fremstillet, placeret, drevet og vedlige-holdt på en sådan måde,atdet minimerer forurening af foder og vand samt spild afvand for at undgå forringelse af strøelsen under vanderne,atalle fugle har tilstrække-lig adgang til det for at undgå unødig konkurrence mellem dyrene,atdet ikke forår-sager eller medfører skade på fuglene,atdet fungerer under alle vejrforhold, ogatforbruget af vand og om nødvendigt foder kan overvåges.5.4.4. QS-systemetDet fremgår af pkt. 3.6.4 i QS-systemet, at pladsen omkring runde fodertrug skal væ-re mindst 0,8 cm pr. kg levende vægt, hvis indretningen benyttes til opdræt af avls-dyr. Pladsen skal derimod kun være 0,18 cm pr. kg levende vægt, hvis der er tale omindretning med henblik på opfedning.

Hvor end kalkunerne er i huset, så må der ikke være mere end 6 m til en foderpost, ogvandere må ikke være mere end 4 m fra foderposten.For så vidt angår de runde vandere skal der være mindst 0,40 cm plads pr. kg levendevægt, hvis der er tale om opdræt af avlsdyr, og 0,10 cm, hvis der er tale om opfed-ning.Andre løsninger og grænser kan tillades i visse tilfælde, hvis der er en god grund til atgøre en undtagelse.5.4.5. Norsk, svensk og finsk retAf § 17 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner fremgår det bl.a., at derskal være tilstrækkelig drikke- og spiseplads. Alle dyr skal have let adgang til vandog foder. Hvis dyrene ikke har fri adgang til foder, skal der være trugplads nok til, atalle dyr kan spise samtidig. Dyrene skal have fri adgang til vand af god kvalitet. Alledyr skal have adgang til at drikke mindst to steder. Efter modtagelse og indsættelseskal det sikres, at dyrene finder frem til foder og vand.Af § 3 i kapitel 8 i den svenske forskrift om dyrehold i landbrug fremgår, at pladsenrundt om fodertruget skal være mindst 18 mm/dyr, når dyrenes vægt ligger på 10 kgeller under, og 30 mm/dyr, når dyrenes vægt ligger over 10 kg. Pladsen rundt omvanderne skal være mindst 8 mm/dyr, når dyrenes vægt ligger på 10 kg eller under,og 12 mm/dyr, når dyrenes vægt ligger over 10 kg.Det fremgår bl.a. af pkt. 2.3, nr. 2 og 3, i bilag 1 i den finske forordning om krav tilhold af kalkuner, at højden på fodrings- og vandingsanordningerne skal justeres i taktmed, at kalkunerne vokser, således at alle kalkuner kan indtage foder og drikke udenproblemer. Der skal være tilstrækkelig med plads på fodrings- og drikkestederne, såder ikke opstår unødig konkurrence om vand eller foder.5.4.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har drøftet, om der skal fastsættes krav til foder- og drikkevandsan-læg, der anvendes i forbindelse med hold af kalkuner.Det er som beskrevet i kapitel 4 afgørende for kalkunernes sundhed og velfærd, atdyrene bl.a. har uhindret adgang til foder, der er sammensat korrekt, og tilstrækkeligeforsyninger af frisk vand af god kvalitet på alle tidspunkter.

Arbejdsgruppen skal på den baggrund anbefale, at der stilles krav om, at udstyr tilfodring og vanding skal være udformet og installeret på en sådan måde, at der erplads nok ved fodertrugene og vanderne, således at der ikke opstår unødig konkur-rence om foder eller vand blandt kalkunerne.Arbejdsgruppen skal endvidere anbefale, at der fastsættes krav om, at pladsen om-kring runde vandere skal være mindst 0,10 cm pr. kg levende kalkun, og pladsen om-kring runde fodertrug skal være mindst 0,18 cm pr. kg levende kalkun. Pladskraveneskal først efterkommes efter 5 uger, når kalkunerne er begyndt at få en vis størrelse.Se eksempel på en rund vander og et rundt fodertrug nedenfor.

5.5. Tilsyn og driftsledelse5.5.1. Indledende bemærkningerBegrebet driftsledelse, management eller godt landmandskab er en samlet betegnelse,der dækker over de forhold og faktorer i holdet og pasningen af dyrene, som er un-derlagt producenten. Kvaliteten af disse elementer af produktionen er afhængige delsaf producentens viden og evner vedrørende hold af dyr, dels af vedkommendes moti-vation for at gøre brug af denne viden. Driftsledelsen har således afgørende betyd-ning for dyrenes velfærd. Det er f.eks. vigtigt af hensyn til fodring, forebyggelse ogbehandling af sygdomme, overvågning af dyrene og betjening af klimastyringssy-stem, således at bl.a. kvaliteten af strøelsen holdes optimal. Det er desuden vigtigt atregistrere diverse produktionsparametre, f.eks. årsagen til evt. dødsfald, og at kunnehåndtere krisesituationer.Kalkunproducenten gennemfører typisk mindst to daglige grundige tilsyn i hver kal-kunflok. Ved tilsynene kontrolleres dyrevelfærden, syge dyr aflives, og døde dyr op-

samles. De tekniske installationer til foder, vand og ventilation tjekkes mindst éngang dagligt.5.5.2. Gældende retIfølge dyreværnslovens § 2 skal enhver, der holder dyr, sørge for, at de behandlesomsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen tilderes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelsemed anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.Det følger endvidere af dyreværnslovens § 3, stk. 3, at enhver, der holder dyr, skalsørge for, at dyret tilses mindst én gang om dagen, bortset fra fritgående dyr på græsder skal tilses jævnligt.Efter dyreværnslovens § 3, stk. 4, skal enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, sørgefor, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt.I bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr er der fastsat enrække krav, der vedrører den daglige driftsledelse. Herunder kan blandt andet nævnesbekendgørelsens § 3, hvorefter der stilles krav om, at dyrene skal passes af ettilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder ogkvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passesvelfærdsmæssigt forsvarligt.Af § 5 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr fremgår detbl.a., at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have enpassende behandling.Det fremgår bl.a. af § 6 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse aflandbrugsdyr, at enhver, der holder dyr, skal føre optegnelser over al medicinskbehandling og over antallet af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelsemed hvert enkelt tilsyn. Optegnelserne skal opbevares i mindst tre år og stilles tilrådighed i forbindelse med en inspektion eller efter anmodning.Ifølge § 12 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr skal altautomatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed ogvelfærd, efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skaludbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passendeforanstaltninger til at beskytte dyrenes sundhed og velfærd.

Derudover er der fastsat en række minimumskrav til indretning af bygninger, hvorider holdes dyr, til vand, foder og andre stoffer osv., jf. hertil navnligbekendtgørelsens §§ 4, 7, 8, 11 og 13 samt kapitel 8.5.5.3. Europarådets rekommandation om kalkunerI artiklerne 4-8 i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner er der fastsatregler om landmandskab og inspektion.Det følger bl.a. af rekommandationens artikel 4, at enhver, der ejer kalkuner, ellersom for tiden er ansvarlig for en kalkunproduktion, og enhver, der deltager i opdrætaf kalkuner, skal sikre, at ethvert rimeligt skridt tages for at beskytte fuglenes velfærdog sundhed. Det betragtes som afgørende, at de, der deltager i opdræt af kalkuner,over en længere periode er blevet uddannet svarende til deres ansvarsområder, herun-der ved praktisk erfaring og fortsat efteruddannelse.Det fremgår endvidere, at alle de ansatte skal være trænet til at handle og reagere i til-fælde af en nødsituation, således at kalkunernes velfærd så vidt muligt kan beskyttes.Fuglene skal desuden passes af et tilstrækkeligt antal personer med tilstrækkelig vi-den om kalkuner og opdrætssystemer i brug for at være i stand til at erkende, om fug-lene er ved godt helbred,aterkende, om fuglene kan stå og bevæge sig normalt,atforstå betydningen af adfærdsændringer samtatvurdere egnetheden af de samlederammer for fuglenes velfærd, herunder deres sundhed. Kalkuner skal fanges og hånd-teres på en varsom måde og kun af kompetent uddannet personale, der arbejder underdirekte tilsyn af ejeren eller den ansvarlige kalkunopdrætter og i overensstemmelsemed artikel 20.Rekommandationens artikel 5 bestemmer bl.a., at for at menneske og fugl kan udvik-le et positivt forhold, skal der være hyppig og rolig, men tæt, kontakt fra de første pardage efter udrugning, således at fuglene ikke er unødigt bange.Rekommandationens artikel 6 fastsætter, at kalkuner opdrættet i landbrugsøjemed ik-ke må anvendes til at nå andre mål, herunder offentlig fremvisning eller demonstrati-oner, hvis en sådan anvendelse kan være til skade for dyrenes velfærd, herunder deressundhed.Rekommandationens artikel 7 bestemmer bl.a., at flokken eller gruppen af kalkunerskal tilses grundigt mindst to gange om dagen og helst oftere – for at få en god indi-kation af flokkens sundhed og fysiske tilstand. Fugle i sygesektioner skal tilses ofte-re. En lyskilde stærk nok til, at hvert dyr kan ses tydeligt, skal være til rådighed i

forbindelse med denne inspektion. Sådanne inspektioner skal foretages uafhængigt afenhver form for kontrol af automatisk overvågningsudstyr.Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at der ved det grundige samlede tilsyn afflokken eller gruppen af fugle skal være særlig opmærksomhed på vokalisation, be-vægelser, respiration og den kropslige tilstand såsom tilstanden af fjerdragt, øjne,hud, næb, ben, fødder og kløer. Opmærksomheden skal også være rettet mod eksi-stensen af eventuelle skader, forekomst af eksterne parasitter, ekskrementernes be-skaffenhed, foder- og vandforbrug, vækst og ægproduktion. Desuden skal fuglene til-skyndes til at gå, således at eventuelle benproblemer kan opdages. Individuel under-søgelse skal foretages af de fugle, for hvilke den samlede undersøgelse viser, at det ernødvendigt. Derudover skal dødelighedskvotienten og om muligt sygdomskvotientenovervåges nøje og registreres.Rekommandationens artikel 8 fastsætter, at man under tilsynet skal være opmærksompå, at de sunde kalkuner laver lyde og er aktive i forhold til deres alder, race eller ty-pe. Andre kendetegn er klare lyse øjne, god kropsholdning, rent og sundt skind, godfjerdragt, velformet hårbånd, velformede ben og fødder, energiske bevægelser hvisunødigt forstyrret, normal gang og aktiv fodrings- og drikkeadfærd. Skadede, syge el-ler lidende fugle skal behandles uden ophold og om nødvendigt aflives.Det følger endvidere af bestemmelsen, at hvis fuglene tilsyneladende ikke er ved godthelbred, har svært ved at gå, er skadede eller viser tegn på adfærd såsom fjerpilning,overdreven aggression eller kannibalisme, så skal ejeren eller den ansvarlige for kal-kunproduktionen straks tage skridt til at fastslå årsagen og træffe afhjælpende foran-staltninger. Hvis disse foranstaltninger ikke er effektive, skal en dyrlæge konsulteres,og om nødvendigt skal ekspertrådgivning søges på andre tekniske faktorer. Hvis år-sagen kan spores tilbage til en miljømæssig faktor i produktionen, og det ikke er af-gørende, at der sker afhjælpning med det samme, så skal problemet afhjælpes, nårkalkunhuset tømmes, og inden det næste parti af kalkuner sættes ind.Det følger desuden af bestemmelsen, at tilskadekomne, syge eller nødstedte fugleskal behandles hurtigst muligt og om nødvendigt adskilles fra resten af flokken i enpassende sygesektion i henhold til artikel 11, stk. 2, medmindre en dyrlæge vejlederom andet. Enhver fugl, der ikke forventes at overleve, herunder fugle, der ikke er istand til at stå eller indtage foder eller drikke, skal aflives med det samme og ikkeplaceres i en sygesektion. Enhver fugl i en sygesektion, der ikke skønnes i bedringved tilsyn, skal aflives humant i overensstemmelse med rekommandationens artikel25.

5.5.4. QS-systemetIfølge pkt. 3.6.5 i QS-systemet skal den person, der er ansvarlig for fodring og plejeaf dyrene, kontrollere dyrenes trivsel én gang om morgenen og én gang om aftenensamt efterprøve, at det tekniske udstyr, der sikrer korrekt ventilation og fodring ogvandforsyning, er fuldt ud funktionelt. Det skal endvidere kontrolleres, om strøelsener i god stand (mindst én gang om dagen). Fordrevne, svage, syge og skadede dyrskal skilles ud, behandles eller aflives på human måde. Der skrives en rapport omhver inspektionsrunde.5.5.5. Norsk, svensk og finsk retDet følger af § 16 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner, at alle dyr skaltilses mindst to gange dagligt og oftere, hvis det er nødvendigt. Automatisk overvåg-ningsudstyr kan ikke erstatte fysisk tilsyn af mennesker.Det følger endvidere af § 18 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner, atsyge og skadede dyr skal behandles straks og om nødvendigt holdes adskilt fra de an-dre dyr. Hvis det fører til unødig lidelse for et dyr at leve videre, skal det aflives. Derskal føres en journal, hvor sygdom, skader og dødsfald noteres. Ved kendt eller sand-synlig dødsårsag skal den angives.Der findes ingen særlige regler i svensk ret om tilsyn og driftsledelse i forbindelsemed hold af kalkuner.Det fremgår af pkt. 1.1, nr. 1-5, i bilag 1 i den finske forordning om krav til hold afkalkuner, at opbevaringspladser til kalkuner skal være i materialer, design og andrekarakteristika, således at risikoen, for at kalkunerne skader sig selv, er så lille sommulig.De indvendige overflader i stalde til opdræt af kalkuner samt udstyr og faciliteter tilopbevaring af kalkuner skal let kunne holdes rene og desinficeres. Som belægningmå der ikke anvendes træbeskyttelsekemikalier, maling eller andre stoffer, deranvendes på en sådan måde, at de kan forårsage en forgiftning hos kalkuner.Det fremgår endvidere, at rum beregnet til opdræt af kalkuner skal være indrettetsåledes, at kalkunerne kan se og høre, hvad der sker i rummet eller detomkringliggende område, således at de er i stand til at socialisere.Desuden fremgår det, at kalkunhusene, hegn, udstyr og apparatur skal holdes rene ogi god stand, således at det ikke skader kalkunerne eller udsætter deres sundhed eller

velfærd for fare. Døde kalkuner skal fjernes straks. Alle faciliteter, redskaber ogudstyr, som kalkuner har været i kontakt med, skal rengøres og desinficeres grundigt,før et nyt hold af kalkuner sættes ind.Endelig fremgår det, at enhver, der er ansvarlig for kalkuner, bør være forberedt pånødsituationer og have adgang til rednings- og brandslukningsudstyr.5.5.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen finder, at driftsledelse har endog meget stor betydning for kalkuner-nes velfærd. Arbejdsgruppen har derfor overvejet, om der bør fastsættes regler omindholdet af driftsledelsen og den daglige pasning af kalkunerne.En vurdering af kalkunernes velfærd bør efter arbejdsgruppens opfattelse indeholdeen evaluering af de mange faktorer, der ifølge praktisk erfaring udøver indflydelse påkalkunernes velfærd, herunder også kvaliteten af driftsledelsen og den daglige pas-ning, som begge spiller en væsentlig rolle for kalkunernes velfærd. Arbejdsgruppenfinder det derfor vanskeligt at foreslå konkrete regler om egentlig driftsledelse og fo-reslår i stedet, at dette forhold reguleres af bekendtgørelse om mindstekrav tilbeskyttelse af landbrugsdyr.Arbejdsgruppen skal dog foreslå, at der stilles krav om, at alle kalkunerne både istart- og voksehuse skal tilses mindst to gange dagligt og oftere, hvis det er nødven-digt, da kalkunproducenten herved får lejlighed til at kontrollere dyrevelfærden, af-live syge dyr og opsamle døde dyr. Endvidere bør der stilles krav om, at tekniske in-stallationer til foder, vand og ventilation samt strøelsens kvalitet efterses mindst éngang om dagen.5.6. Rengøring5.6.1. Indledende bemærkningerNår kalkunhusene tømmes, bliver gødning straks fjernet, og huset bliver vasket ogdesinficeret og står normalt tomt i to uger, inden der indsættes dyr igen. Der gennem-føres desuden gnaverbekæmpelse ved hvert hus.Gennem hele produktionstiden vaskes vanderne typisk mindst hver anden dag, dakalkunerne er meget tilbøjelige til at snavse vanderne til, hvilket sammen med enmeget høj temperatur i starten kan give grobund for bakterievækst.

5.6.2. Gældende retAf § 7 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr fremgår det,at de materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor dyr holdes, navnlig tilkonstruktion af bokse og udstyr, som dyrene kan komme i kontakt med, ikke må væreskadelige for dyrene og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.5.6.3. Europarådets rekommandation om kalkunerDet fremgår af artikel 21 i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner, at dedele af huset, som kalkuner kommer i kontakt med, skal rengøres grundigt og desin-ficeres, hver gang huset bliver tømt, og inden nye fugle sættes ind. Huset, indhegnin-ger og alt udstyr, herunder faciliteter til at levere vand, skal holdes tilfredsstillenderene, så længe der er dyr til stede. Enhver død fugl skal fjernes hurtigt fra flokken.5.6.4. QS-systemetIfølge pkt. 3.4.2 i QS-systemet skal ledige huse eller kasser og alt udstyr og installa-tioner desinficeres i tiden mellem, at husene tømmes for dyr, og der indsættes en nyflok. Der skal føres en journal over al rengøring og desinficering.5.6.5. Norsk, svensk og finsk retDet følger af § 20 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner, at der skal væreen god hygiejne i fjerkræsanlæggene. Der skal foretages rengøring og desinficeringmellem hvert hold af kalkuner. Underlaget skal holdes tilstrækkelig tørt. Dyrene ikalkunhusene skal have tilnærmelsesvis samme alder. Hvis driftsformen gør det mu-ligt, skal der etableres en skilning mellem ren og uren zone. Døde dyr skal fjernesdagligt.Der findes ingen særlige regler i svensk ret om rengøring i forbindelse med hold afkalkuner.Det fremgår af pkt. 1.1, nr. 2 og 4, i bilag 1 i den finske forordning om krav til holdaf kalkuner, at de indvendige overflader i stalde til opdræt af kalkuner samt udstyr ogfaciliteter til opbevaring af kalkuner let skal kunne holdes rene og desinficeres.Endvidere fremgår det, at kalkunhusene, hegn, udstyr og apparatur skal holdes reneog i god stand, således at det ikke skader kalkunerne eller udsætter deres sundhedeller velfærd for fare. Døde kalkuner skal fjernes straks. Alle faciliteter, redskaber ogudstyr, som kalkuner har været i kontakt med, skal rengøres og desinficeres grundigt,før et nyt hold af kalkuner sættes ind.

5.6.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har overvejet, om der skal stilles nærmere krav til rengøring i for-bindelse med hold af kalkuner. Kalkunernes sundhed og velfærd afhænger bl.a. af engod hygiejne, som mindsker bakterievækst mv.Det er på den baggrund arbejdsgruppens vurdering, at det skal foreslås, at der fastsæt-tes krav om, at de dele af kalkunhusene, udstyr og redskaber, som kalkunerne er i be-røring med, skal rengøres grundigt og desinficeres, inden der indsættes en ny flok.Huset, indhegninger og alt udstyr, herunder vandingsudstyr, skal holdes tilfredsstil-lende rene, så længe der er dyr til stede.5.7. Ventilation og temperatur5.7.1. Indledende bemærkningerProduktion af kalkuner kræver nøje kontrol med både temperatur, luftfugtighed ogventilation. Dette er vigtigt både for at optimere produktionen og af hensyn tilkalkunernes velfærd.Dårlig luftkvalitet i kalkunhusene er en direkte konsekvens af høj belægningsgrad ogfor ringe ventilation. De mest giftige gasarter er ammoniak, kultveilte, kulilte ogsvovlbrinte. Det er veldokumenteret, at fjerkræ, der udsættes for vedvarende højekoncentrationer af ammoniak, har øget frekvens af øjenskader og luftvejslidelser.Gennem undersøgelser udført under kommercielle forhold har man fundet en rækkegrænseværdier, som kan give sundhedsproblemer, hvis de overskrides. Disse grænserer 20 ppm for ammoniak, 3000 ppm for kultveilte, 10 ppm for kulilte, 0,5 ppm forsvovlbrinte samt 3,4 mg pr. m3samlet for støv og 1,7 mg pr. m3for inhalerbarestøvpartikler. Øget ventilation eller reduceret belægning er som nævnt de enestemulige løsninger.5.7.2. Gældende retIfølge § 9 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr skal luft-cirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarterholdes på et niveau, som ikke er skadeligt for dyrene.I arbejdsmiljølovgivningen er der fastsat mere specifikke regler vedrørendeindeklima. Disse regler finder også anvendelse på kalkunhuse, hvor menneskeropholder sig i længere eller kortere perioder. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen gælderregler om ventilation og maksimale grænser for luftens indhold af f.eks. ammoniakog andre typer af sundhedsskadelige gasser. Disse regler er fastsat af hensyn tilarbejdstagerens arbejdsmiljø og ikke af hensyn til kalkunerne.

5.7.3. Europarådets rekommandation om kalkunerAf artikel 14, stk. 1, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner fremgårdet, at når kalkuner holdes indendørs uden fri adgang til udendørs indhegning, børkalkunhuset holdes således, at den omgivende temperatur, lufthastighed, den relativeluftfugtighed, støvniveauet og andre atmosfæriske forhold ikke forringer fuglenesvelfærd, herunder særligt fuglenes helbred eller sundhed. Når der sammensættesflokke af dyr, skal belægningstætheden vurderes i forhold til ventilationskapaciteten ibygningen med henblik på at forebygge varmestress, specielt i forbindelse med varmtvejr. Derudover skal der træffes passende foranstaltninger, som for eksempel afkølingaf bygningen, når det er usædvanligt varmt.Ventilationssystemet og faciliteter til at opbevare og behandle strøelse og gødningskal indrettes, vedligeholdes og anvendes med henblik på at forhindre, at dyrene ud-sættes for gasser som for eksempel ammoniak, svovlbrinte, kultveilte og kulilte ikoncentrationer, der er til gene for dyrene, eller som er skadelige for deres helbred, jf.artikel 14, stk. 2.5.7.4. QS-systemetIfølge pkt. 3.6.8 i QS-systemet skal specialister regelmæssigt tjekke om ventilations-systemerne virker korrekt. Det anbefales, at funktionaliteten tjekkes én gang årligtinden sommersæsonen.Ventilationssystemet skal sikre en tilstrækkelig udskiftning af luften i området, hvordyrene opholder sig – selv under op til 67 kJ/kg af tør luft.QS-systemet stiller endvidere krav til den bygningsmæssige indretning af kalkunhu-sene i forhold til ventilationssystemernes placering samt kapaciteten af disse:”Dieser Luftaustausch im Tierbereich ist nach den bisher vorliegendenpraktischen Erfahrungen bei Stallgebäuden mit einer wärmedämmen-den Schicht direkt unter dem Dach, mit Licht- und Luftbändern von1,00 - 1,50 m Höhe an beiden Stalllängsseiten mit lichtdurchlässigenJalou-sien zur Regelung der Frischluftmenge und zusätzlich für dieFrischluftzufuhr nutzbaren Stall-toren in beiden Giebeln durch folgen-de Zwangslüftungsmaßnahmen zu erreichen:mit Deckenumluftventilatoren, wobei ein Deckenumluftventilatormit einer Förderleistung von 35.000 m�/h für ca. 200 m� Stallflä-che reicht

Koncentrationen af ammoniak i kalkunhusene må ikke overstige 20 ppm i en længereperiode, og kalkunfarme bør sigte mod en maksimal koncentration på 10 ppm.5.7.5. Norsk, svensk og finsk retAf § 10 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner fremgår det, at temperaturog luftkvalitet skal være tilpasset dyrenes behov. Dyrene skal holdes i tørre ogtrækfrie rum. Støvkoncentrationen skal være på et forsvarligt niveau.Ventilationssystemer og systemer for håndtering af gødning skal være udformet,drevet og vedligeholdt således, at uheldige koncentrationer af gasser ikke opstår. Derskal være mulighed for nødventilation. Dette gælder dog ikke, hvis ventilationen ertilstrækkelig, selv om det mekaniske anlæg svigter. Af forskriftens § 35 fremgår det,at der skal være en kapacitet på mindst 3,4 m3luftskifte pr. kg levende vægt pr. timefor kalkuner.Der findes ikke i svensk ret særlige regler for ventilation og temperaturer iforbindelse med hold af kalkuner.Af pkt. 1.3, nr. 1, i bilag 1 i den finske forordning om krav til hold af kalkuner frem-går det, at dyreholdet skal have en sådan ventilation, at luftens fugtighed og luftha-stighed samt koncentrationen af skadelige gasser ikke overskrider grænseværdierne.Temperaturen skal være tilpas for de kalkuner, der holdes i stalden. Det anbefales iforordningen, at koncentrationen af skadelige gasser ikke overstiger 25 ppm for am-moniak, 3000 ppm for kultveilte, 0,5 ppm for svovlbrinte og 10 mg pr. m3for orga-nisk støv. Den relative fugtighed i kalkunhuset bør være 60-75 pct., og lufthastighe-den i nærheden af kalkunerne bør ikke overstige 0,2 m pr. sek. Det anbefales, at tem-peraturen i starthuset er 36-40 grader under kalkunernes første levedag. Temperatu-ren bør sænkes langsomt, således at temperaturen i stalden med fuldvoksne kalkunerer 10-15 grader.

5.7.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har overvejet, om der bør foreslås regler om ventilation ogklimastyring, herunder ventilationskapacitet eller grænseværdier for koncentrationeraf gasser mv.Arbejdsgruppen anbefaler, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativluftfugtighed og koncentration af gasarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligtfor dyrene, og at der fastsættes en maksimal grænse på 20 ppm for ammoniak og3000 ppm for kultveilte målt i dyrenes øjenhøjde.Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der fastsættes krav vedrørende høje tempera-turer, således at temperaturen i husene i varme perioder ikke overstiger temperaturenudenfor væsentligt. Fra fire uger efter udrugning må indendørstemperaturen højstvære 3 grader celsius højere end udendørstemperaturen, når udendørstemperaturen erover 30 grader celsius i skyggen. Kravet skal først finde anvendelse fire uger efterudrugning, idet de daggamle kyllinger indsættes i et hus, der er opvarmet til 35 gradercelsius. Over 4 uger nedtrappes varmen, således at temperaturen ved 4 ugers alderener 26 grader celsius. Ved ca. 5 ugers alderen er temperaturen ca. 25 grader celsius, ogdenne reduceres fortsat, indtil en temperatur på ca. 17-18 grader celsius er nået. Den-ne temperatur fastholdes indtil slagtetidspunktet.5.8. Støj5.8.1. Indledende bemærkningerI forbindelse med hold af kalkuner er det særlig vigtigt at undgå udefrakommende ly-de i form af bilstøj, fyrværkeri mv. i mørkeperioder, idet sådanne forstyrrelser kanskabe stresstilstande, som kan have uforudsigelige konsekvenser.5.8.2. Gældende retDet følger af dyreværnslovens § 2 og § 3, stk. 1, at enhver, der holder dyr, skal sørgefor, at de behandles omsorgsfuldt, herunder huses, fodres, vandes og passes underhensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ogat dyrenes opholdsrum er indrettet i overensstemmelse hermed.5.8.3. Europarådets rekommandation om kalkunerDet fremgår af artikel 15 i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner, at såvidt muligt skal støjniveauet minimeres og være konstant, og pludselig støj skalundgås. Ventilationsanlæg, foderanlæg og andet udstyr skal konstrueres, placeres,drives og vedligeholdes på en sådan måde, at de forårsager mindst mulig støj.

5.8.4. QS-systemetQS-systemet indeholder ikke særlige retningslinjer for støjniveauet i forbindelse medhold af kalkuner.5.8.5. Norsk, svensk og finsk retAf § 13 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner fremgår det, atventilationsanlæg, foderanlæg og andet udstyr skal konstrueres, placeres, drives ogvedligeholdes på en sådan måde, at de forårsager mindst mulig støj.Der findes ikke i svensk ret særlige regler om støjniveauet i forbindelse med hold afkalkuner.Det fremgår af pkt. 1.3, nr. 4, i bilag 1 i den finske forordning om krav til hold afkalkuner, at støjniveauet skal holdes så lavt som muligt, der hvor kalkunerneopholder sig. Konstant eller pludselig støj skal undgås, og kalkunerne bør ikkeudsættes for vedvarende støj over 65 decibel.5.8.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har drøftet, om det skal foreslås, at der fastsættes regler om støjni-veauet i forbindelse med hold af kalkuner.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der bør stilles krav om, at støjniveauet holdes sålavt som muligt. Ventilatorer, fodermaskiner og andre maskiner skal konstrueres,monteres, drives og vedligeholdes på en sådan måde, at de forårsager mindst muligstøj. Pludselig udefrakommende støj skal undgås.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det i bemærkningerne til et eventuelt lovforslagbør præciseres, at kravet ikke indebærer, at der løbende skal nyinvesteres i det mestlydløse udstyr. Bestemmelsen indebærer derimod, at det skal undgås, at manglendevedligeholdelse af maskiner og udstyr giver anledning til støj.5.9. Strøelse5.9.1. Indledende bemærkningerKalkunerne er i tæt kontakt med strøelsen, og deres velfærd og sundhed er påvirket afstrøelsens kvalitet. Våd strøelse kan f.eks. føre til trædepudesvidninger, brystsvidnin-ger og brystblæreforandringer, men den kan også føre til, at koncentrationen af am-moniak i luften bliver forhøjet med øjenskader og luftvejslidelser til følge. Kvaliteten

af strøelsen afhænger imidlertid af mange forskellige faktorer, herunder ventilation,temperatur, fugtighed, foder, belægningsgrad og management.I starthusene udstrøs der normalt et lag høvlspåner på 7-10 cm. Strøelsen i voksehuseter almindeligvis halm. Fra 6 ugers alderen strøs der ca. 1 gang om ugen i de førstepar uger, herefter 2 gange og senere 3 gange om ugen. Dette gøres for at sikre, at kal-kunerne ikke kommer til at gå i en fugtig strøelse.5.9.2. Gældende retDet følger af dyreværnslovens § 2 og § 3, stk. 1, at enhver, der holder dyr, skal sørgefor, at de behandles omsorgsfuldt, herunder huses, fodres, vandes og passes underhensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ogat dyrenes opholdsrum er indrettet i overensstemmelse hermed.5.9.3. Europarådets rekommandation om kalkunerIfølge artikel 13, stk. 4, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner børder forefindes tilstrækkelig med strøelse, der skal opbevares i en tør, letsmuldrendetilstand med henblik på at hjælpe fuglene til at holde sig rene og at støvbade, tilberigelse af miljøet samt for at reducere unormal adfærd og sundhedsmæssigeproblemer, især i forbindelse med fod-, ben- og brystlæsioner.5.9.4. QS-systemetIfølge pkt. 3.6.5 i QS-systemet skal kvaliteten af strøelsen tillade, at dyrene noglesteder hakker, skraber og støvbader, og der skal kunne fyldes op med strøelse, når deter nødvendigt. Det skal forebygges, at strøelsen bliver våd eller skorpet.5.9.5. Norsk, svensk og finsk retAf § 35 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner fremgår bl.a., at dyreneskal gå på strøelse, som stimulerer til at hakke, sparke og sandbade.Af § 1 i kapitel 8 i den svenske forskrift om dyrehold i landbrug fremgår det, at kal-kuner skal holdes fritgående og have adgang til strøelse, hvis de opdrættes indendørs.Af pkt. 1.2, nr. 2, 4. pkt., i bilag 1 i den finske forordning om krav til hold af kalkunerfremgår det, at gulvet i kalkunhuset bør have tilstrækkelig passende strøelse, der skalholdes moderat tør.

5.9.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har drøftet, om det skal foreslås, at der fastsættes nærmere regler omstrøelse og kvaliteten af strøelsen. Kalkunerne er i tæt kontakt med strøelsen, og de-res velfærd og sundhed er påvirket af strøelsens kvalitet. Våd strøelse kan f.eks. føretil trædepudesvidninger, brystsvidninger og brystblæreforandringer, men den kan og-så føre til, at koncentrationen af ammoniak i luften bliver forhøjet med øjenskader ogluftvejslidelser til følge. Kvaliteten af strøelsen afhænger imidlertid af mange forskel-lige faktorer, herunder ventilation, temperatur, fugtighed, foder, belægningsgrad ogmanagement.Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at der stilles krav til strøelsen, da korrektstrøelse kan være med til at minimere lidelser og sygdomme blandt kalkunerne ogsamtidig fungere som stimulusberigelse. Arbejdsgruppen finder derfor, at der børfastsættes regler, hvorefter kalkunerne under hele produktionsforløbet skal have ad-gang til strøelse, der er løs og tør i overfladen.5.10. Alarmsystem og beredskab5.10.1. Indledende bemærkningerKalkunhusenes udstyr og indretninger i forbindelse med ventilation, fodring og van-ding er i dag typisk fuldautomatiseret og afhængige af strøm. Det er derfor afgørende,at der er installeret et alarmsystem, der kan advare producenten om svigt i de elektri-ske systemer. Det er endvidere afgørende, at producenten har en beredskabsplan, derforeskriver, hvordan sådanne situationer i givet fald skal håndteres, f.eks. hvordan enstrømafbrydelse skal håndteres i forhold til ventilation, fodring og vanding.5.10.2. Gældende retIfølge § 12 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr skal altautomatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed og vel-færd, efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedresstraks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger tilat beskytte dyrenes sundhed og velfærd.Af § 13 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr fremgår det,at hvis dyrenes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skalder være et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der ertilstrækkelig til at bevare dyrenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter. Der skalendvidere være et alarmsystem, som advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet skaltestes regelmæssigt.

5.10.3. Europarådets rekommandation om kalkunerIfølge artikel 14, stk. 3, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner skalder installeres et effektivt alarmsystem, når dyrenes helbred og velfærd beror på au-tomatiske eller mekaniske ventilationssystemer, og der skal træffes foranstaltningerfor at sikre, at der er tilstrækkelig ventilation i tilfælde af strømsvigt eller fejl i det au-tomatiske eller mekaniske udstyr.Ifølge artikel 14, stk. 4, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner skalenhver kalkunfarm have en beredskabsplan i tilfælde af nødsituationer, herunder enevakueringsplan for dyrene. Beredskabsplanen skal være klart synlig. Når det er nød-vendigt at låse bygningerne af, skal der træffes foranstaltninger, der gør det muligt atkomme hurtigt ud i en nødsituation.Af artikel 18, stk. 1, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner fremgårdet, at hvis fuglenes velfærd afhænger af automatisk og mekanisk udstyr, skal detteudstyr omhyggeligt kontrolleres mindst én gang dagligt. Opdages der fejl, skal destraks afhjælpes, og hvis dette ikke er muligt, skal der tages de nødvendige skridt forat sikre fjerkræets velfærd, indtil fejlen kan udbedres.5.10.4. QS-systemetIfølge pkt. 3.6.9 i QS-systemet skal der være et alarmsystem og et nødstrømsanlæg,som skal kontrolleres hver uge og gennemtestes hver måned.5.10.5. Norsk, svensk og finsk retAf § 11 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner fremgår det, at der skalvære et alarmsystem, som varsler ved strømsvigt og ved for høj eller for lavtemperatur. Alarmsystemet skal være således indrettet, at alarmen kan opfattes afpersoner, som ved, hvilke tiltag som skal iværksættes. Kravet om alarmsystem gælderikke, hvis ventilationen er tilstrækkelig, selv om det mekaniske anlæg svigter.Alarmen skal kontrolleres efter behov og mindst en gang om ugen.Af § 2 i kapitel 8 i den svenske forskrift om dyrehold i landbrug fremgår det, at me-kanisk ventilerede kalkunhuse med mere end 2.000 fugle skal være udstyret medalarmsystem, som beskytter mod for høje temperaturer, strømafbrydelse og fejl påalarmsystemet. Udstyret skal kontrolleres regelmæssigt og før hver ny indsætning afdyr.Af pkt. 1.3, nr. 2, i bilag 1 i den finske forordning om krav til hold af kalkuner frem-går det, at når dyrs sundhed og velfærd er afhængig af et mekanisk ventilationssy-

stem, skal det være muligt at arrangere en passende luftcirkulation i kalkunhuset forat beskytte dyrenes sundhed og velfærd, hvis der opstår fejl i det mekaniske ventilati-onssystem. Der skal i tilknytning til et mekanisk ventilationssystem være installeretet alarmsystem, der advarer, hvis ventilationssystemet svigter. Alarmsystemet skal te-stes regelmæssigt.Af pkt. 1.1, nr. 5, i bilag 1 i den finske forordning om krav til hold af kalkuner frem-går det, at enhver, der holder kalkuner, skal være forberedt på nødsituationer og haveadgang til rednings- og brandslukningsudstyr.5.10.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har overvejet, om der skal stilles krav om etablering af et alarmsy-stem og udarbejdelse af en beredskabsplan i forbindelse med hold af kalkuner.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det er afgørende for dyrenes sundhed og vel-færd, at der er installeret et alarmsystem, der sikrer, at det opdages, hvis de elektriskesystemer ikke fungerer. Alarmsystemet bør testes regelmæssigt. Det er endvidere ar-bejdsgruppens opfattelse, at der bør være udarbejdet en beredskabsplan, der foreskri-ver, hvordan nødsituationer i forbindelse med strømsvigt skal håndteres. Arbejds-gruppen skal derfor anbefale, at der fastsættes krav herom.5.11. Indfangning af kalkuner5.11.1. Indledende bemærkningerVed indfangning med henblik på transport vil kalkunerne prøve at bevæge sig vækeller flygte, hvilket gør håndtering uundgåelig. Indfangning foregår normalt ved, atkalkunerne drives ud af kalkunhuset og efterfølgende manuelt læsses ind i bure påkøretøjet, der skal fragte dyrene til slagtning i Tyskland. I forbindelse med indfang-ning skal kalkunerne håndteres korrekt, således at de ikke påføres skader, unødigesmerter mv.5.11.2. Gældende retDet fremgår af pkt. 1.8 i kapitel III i bilag I til transportforordningen, at det i forbin-delse med håndtering af dyr er forbudtatslå eller sparke dyr,atudsætte særligt føl-somme dele af deres krop for trykpåvirkning på en sådan måde, at de påføres unødigsmerte eller lidelse,atholde dyrene løftet ved hjælp af mekaniske midler,atløfte el-ler trække dyrene ved hoved, ører, horn, ben, hale eller pels eller håndtere dem på ensådan måde, at de påføres unødig smerte eller lidelse,atanvende pigkæppe eller an-dre spidse redskaber, eller forsætligtathindre fremfærden for dyr, som drives ellerledes gennem et område, hvor håndtering af dyr finder sted.

Endvidere fremgår det af dyreværnslovens § 1, at dyr skal behandles forsvarligt ogbeskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.5.11.3. Europarådets rekommandation om kalkunerIfølge artikel 4, stk. 6, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner skalkalkuner fanges og håndteres på en varsom måde og kun af kompetent og trænet per-sonale, der arbejder under direkte supervision af den, der er ansvarlig for kalkunhol-det, og i overensstemmelse med rekommandationens artikel 20, der beskriver, hvor-dan kalkuner skal håndteres.Bestemmelsen har følgende ordlyd:“Article 201. Collection times shall be co-ordinated with the planned time of slaugh-ter at the slaughterhouse in order to limit the time birds are held in trans-port containers.2. Turkeys shall have access to water up to the point of loading.3. Before de-populating enclosures or houses, potentially injurious fix-tures and fittings must be removed. Particular care shall be taken whenmoving birds within or from an enclosure or house to ensure that no birdis injured by the equipment or the handling process.Where possible, handling shall be reduced to a minimum.4. Care must be taken in catching birds in order to avoid panic and subse-quent injury to and smothering of the birds.5. When turkeys are caught or carried, vigorous struggling may occur andcare shall be taken to avoid heads or wings hitting solid objects particu-larly when they are passed through the openings of containers whichshould always be large enough for the birds to be put into them withoutcausing injury or unnecessary stress. Only transport containers with largeopenings shall be used.Turkeys shall not be lifted by a single leg only. When turkeys are carried,they shall be carried individually, using techniques appropriate to the sizeand weight of the birds. Small birds should either be held by both legs or

be supported between the catcher’s arm and body. Larger birds should becarried by one leg and the diagonally opposite wing. They shall be carriedwith their heads upwards except for short periods whilst they are pickedup. The birds shall not be swung into or dropped into containers.6. Unfit birds, even if they have reached slaughter weight, must not besent for slaughter. Any bird which is unable to stand on both legs shall notbe transported but must be humanely killed on the farm in accordancewith the provisions of Article 25.7. The distance birds are carried or have to walk shall be minimised, forexample by bringing transport containers as close to the birds as possible,or using conveyors.8. The containers shall not be overstocked and must be well ventilated.During the time the birds are held in the containers, they shall be protectedfrom bad weather and excessively hot or cold conditions.”5.11.4. QS-systemetIfølge pkt. 3.6.7 i QS-systemet skal alle personer, der er involveret i håndteringen afdyr, være kvalificeret hertil eller have modtaget undervisning heri. Der må ikke bru-ges magt eller lignende til at gennemføre opgaven. Dyrene må ikke skræmmes unød-vendigt eller påføres unødvendig skade eller lidelse. Det er forbudtatslå eller sparkedyr,atudsætte særligt følsomme dele af deres krop for trykpåvirkning på en sådanmåde, at de påføres unødig smerte eller lidelse,atholde dyrene løftet ved hjælp afmekaniske midler,atløfte eller trække dyrene ved hoved, ører, horn, ben, hale ellerpels,atanvende redskaber med spidse ender, elleratbinde dyr fast i deres horn ellernæseringe.5.11.5. Norsk, svensk og finsk retDet fremgår af § 19 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner,at indfangning og anden håndtering af fjerkræ skal ske skånsomt, således at dyret ik-ke bliver påført skader eller unødig frygt. Når dyret tages ud af et bur, skal det givesstøtte under brystet eller på anden måde holdes, således at vinger eller andre kropsde-le ikke skades. Fjerkræ må ikke bæres i et enkelt ben. Bæreafstanden skal begrænsesmest mulig, når dyret bæres i benene. Hvis kalkuner bæres i benene, skal der samti-dig gives støtte under kroppen. Der må ikke bæres mere end en slagtemoden kalkunad gangen.

Der findes ingen særlige regler om indfangning af kalkuner i svensk ret.Det fremgår af pkt. 2.2, nr. 1 og 2, i bilag 2 i den finske forordning om krav til holdaf kalkuner, at kalkuner skal fanges og flyttes på en rolig måde, og ved håndtering afdyrene skal der udvises særlig forsigtighed. Inden kalkuner fanges eller flyttes fraindhusningen, skal alle hindringer i form af udstyr og redskaber, som kan skade kal-kunerne, fjernes. Kalkunerne skal løftes og bæres i forbindelse med en forsendelse.Kalkuner må ikke løftes eller bæres i et enkelt ben eller håndteres, således at dyretshoved hænger ned, bortset fra det øjeblik hvor den løftes eller flyttes.5.11.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har drøftet, hvordan kalkuner skal håndteres i forbindelse med ind-fangning.Arbejdsgruppen finder, at der bør stilles krav om, at kalkuner kun løftes under krop-pen ved det ene ben og i den diagonalt modsatte vinge, da man herved mindsker risi-koen for ledskader. Kalkuner skal bæres med hovedet opad med undtagelse af detøjeblik, hvor de løftes. Arbejdsgruppen foreslår, at det i forlængelse heraf skal præci-seres, at det er forbudt at løfte eller bære kalkuner i et enkelt ben, i vingerne alene el-ler i halsen.5.12. Aflivning i produktionen5.12.1. Indledende bemærkningerMetoder til aflivning under praktiske forhold er ikke tilstrækkeligt videnskabeligt be-lyst. Aflivning af svækkede eller beskadigede dyr bør foregå hurtigt. Kalkuner på optil otte uger aflives almindeligvis ved dislokation, mens kalkuner på otte uger ellermere typisk får klippet halsen over med et ørnenæb.5.12.2. Gældende retEfter § 13, stk. 1, i dyreværnsloven skal den, der vil aflive dyr, sikre sig, at dyret afli-ves så hurtigt og smertefrit som muligt.Justitsministeren kan ifølge dyreværnslovens § 13, stk. 2, fastsætte nærmere reglerom aflivning af dyr, herunder regler om slagtning og om forbud mod visse aflivnings-former samt regler om, at aflivning af visse større dyr kun må foretages af en dyrlægeeller anden autoriseret person.

Denne bemyndigelse er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 583 af 6. juni 2007 omslagtning og aflivning af dyr (slagte- og aflivningsbekendtgørelsen), der trådte i kraftden 1. juli 2007.Slagte- og aflivningsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser, som gennemførerRådets direktiv 119/93/EF af 23. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- el-ler aflivningstidspunktet med senere ændringer. Endvidere indeholder bekendtgørel-sen en række dyrevelfærdsmæssige skærpelser i forhold til direktivet.Bekendtgørelsen finder efter § 1, stk. 1, anvendelse på flytning, opstaldning, fasthol-delse, bedøvelse, slagtning og aflivning af dyr, der opdrættes og holdes med henblikpå fremstilling af kød, skind, pelsværk eller andre produkter, samt på aflivning af he-ste, hunde og katte.Ved ”aflivning” forstås enhver metode, som medfører, at et dyr dør, jf. bekendtgørel-sens § 1, stk. 6. Ved ”slagtning” forstås aflivning af dyr med henblik på produktion afkød til konsum, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 7.Af bekendtgørelsens § 3 fremgår det, at dyrene skal beskyttes bedst muligt mod op-hidselse, smerte og lidelse under flytning, opstaldning, fastholdelse, bedøvelse, slagt-ning og aflivning.For så vidt angår slagtning og aflivning af dyr uden for slagterier er der fastsat reglerherom i bekendtgørelsens kapitel 4 (§§ 11-16).Ifølge bekendtgørelsens § 11, stk. 1, finder bestemmelserne i kapitlerne 8-10 (§§ 36-55) om slagtning på slagterier tilsvarende anvendelse ved slagtning uden for slagteri-er af enhovede dyr, drøvtyggere, svin, kaniner og fjerkræ. Bekendtgørelsens § 11, stk.2, indeholder herudover en regel om, at fjerkræ bortset fra strudsefugle kan slagtes el-ler aflives ved dislokation af halsen.Af bekendtgørelsens kapitel 8 fremgår, hvordan dyr skal fastholdes inden bedøvelse,slagtning eller aflivning. Dyrene skal fastholdes på passende måde, således at de be-skyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, ophidselse, læsioner eller kvæstelser. Dyre-nes ben må ikke bindes sammen, og dyrene må ikke ophænges før bedøvelsen elleraflivningen. Kaniner og andet fjerkræ end strudsefugle kan dog ophænges før slagt-ningen, hvis der træffes passende foranstaltninger til, at fjerkræet og kaninerne ligeinden bedøvelsen er i en tilstrækkelig afslappet tilstand, således at bedøvelsen kanudføres effektivt og uden unødig forsinkelse.

Det fremgår af bekendtgørelsens kapitel 9, hvilke bedøvelses- og aflivningsmetoderder skal anvendes ved slagtning af dyr. Bedøvelse skal foretages ved anvendelse afboltpistol, skydeapparat, elektrisk strøm eller kuldioxid. Aflivning skal foretages medpistol eller gevær med skarp ammunition, elektrisk strøm eller kuldioxid. Fjerkræ kantillige aflives ved afhugning af hovedet.Bekendtgørelsens kapitel 10 omhandler afblødning af dyr. Når dyrene er blevet be-døvet, skal afblødningen påbegyndes så hurtigt som muligt efter bedøvelsen og skalvære hurtig, kraftig og fuldstændig. Under alle omstændigheder skal afblødningenske, inden dyret kommer til bevidsthed. Alle dyr, der er bedøvet, skal afblødes, ved atmindst en af de to halspulsårer eller blodkar, som den udløber fra, gennembrydes.Hvis fjerkræ afblødes ved automatisk halsskæring, skal der være nogen, som er parattil at gribe ind, således at dyrene kan slagtes straks, hvis udstyret svigter.Herudover kan fjerkræ som tidligere nævnt slagtes eller aflives uden for slagteri veddislokation af halsen.Ud over ovenstående regler indeholder bekendtgørelsens kapitel 11 (§§ 56-62) ogkapitel 12 (§§ 63-66) bestemmelser om metoder til aflivning af henholdsvis pelsdyrog overskydende daggamle kyllinger og embryoner i rugeriaffald.Rådets forordning nr. 1099/2009/EF af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr påaflivningstidspunktet blev vedtaget på et rådsmøde den 24.-25. september 2009. For-ordningen vil finde anvendelse fra den 1. januar 2013.Forordningen finder anvendelse på aflivning af dyr, der avles eller holdes med hen-blik på fremstilling af fødevarer, uld, skind, pelsværk og andre produkter, og på der-med forbundne aktiviteter. Herudover finder forslaget anvendelse på aflivning af dyri forbindelse med sanering og dermed forbundne aktiviteter, jf. forordningens artikel1, stk. 1.Forordningen finder ikke anvendelse på fjerkræ, kaniner og harer, der af deres ejerslagtes uden for et slagteri til privat forbrug, jf. artikel 1, stk. 2, litra b.Forordningens kapitel II fastsætter en række generelle bestemmelser om aflivning afdyr og dermed forbundne aktiviteter.Efter artikel 3, stk. 1, skal dyr skånes for smerte, der ikke kan undgås, og for psykiskbelastning eller lidelse.

For så vidt angår aflivningsmetoder følger det af artikel 4, stk. 1, at dyr kun må afli-ves efter bedøvelse. Bedøvelsen skal foretages ved en af de metoder, der er anført iforordningens bilag I, og dyret skal forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse ind-til sin død. Hvis der anvendes en bedøvelsesmetode i bilag I, som ikke medfører øje-blikkelig død (såkaldt ”simpel bedøvelse”), skal bedøvelsen så hurtigt som muligt ef-terfølges af en procedure, der medfører døden, f.eks. afblødning.Som eksempel på en bedøvelsesmetode, der ifølge forordningen hurtigst muligt skalefterfølges af en procedure, som medfører døden, kan nævnes anvendelsen af boltpi-stol. Det fremgår således af forslagets bilag I, kapitel 1, tabel 1, nr. 1 og 2, at anven-delse af boltpistol alene udgør en ”simpel bedøvelse”.Af pkt. 2 i tabel 1 i forordningens bilag I fremgår, at bl.a. fjerkræ kan bedøves vedikke-penetrerende boltanordning. Dvs. en alvorlig ødelæggelse af hjernen som følgeaf slaget fra en boltpistol uden penetration. Denne metode medfører ikke øjeblikkeligdød, idet der er tale om simpel bedøvelse. Metoden skal derfor hurtigst muligt efter-følges af en procedure, der medfører døden, som f.eks. afblødning eller rygmarvs-stødning.Det fremgår af pkt. 5 i tabel 1 i forordningens bilag I, at fjerkræ med en levende vægtpå op til 5 kg kan bedøves ved dislokation af halsen. Dvs. ved manuel eller mekaniskstrækning og vridning af halsen, der fører til cerebral iskæmi. Denne metode medfø-rer øjeblikkelig død.Det fremgår endvidere af pkt. 6 i tabel 1 i forordningens bilag I, at bl.a. fjerkræ meden levende vægt på op til 5 kg kan bedøves med et hårdt og præcist slag i hovedet,der forårsager alvorlig ødelæggelse af hjernen. Styrke og placering af slaget er vigti-ge parametre for denne metode, der medfører øjeblikkelig død.Ifølge forordningens bilag II, pkt. 3, må metoderne i pkt. 5 og 6 ikke anvendes ruti-nemæssigt, men kun hvis der ikke er adgang til andre bedøvelsesmetoder.Det fremgår af forordningens artikel 26, stk. 2, litra a, at medlemsstaterne på visseområder kan vedtage nationale regler, der har til formål at sikre en mere omfattendedyrebeskyttelse på aflivningstidspunktet end den, der følger af reglerne i denne for-ordning. Det er bl.a. tilfældet i forbindelse med aflivning af dyr og dermed forbundneaktiviteter uden for slagterier.

5.12.3. Europarådets rekommandation om kalkunerIfølge artikel 25, stk. 1, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner skalkalkuner aflives på bedriften, hvis de er syge eller kommet til skade i en sådan grad,at behandling ikke længere er mulig, og transport vil medføre yderligere lidelser. Af-livning bør ske uden at forårsage unødig smerte, agitation eller andre former for lidel-se og uden forsinkelse og af en person, der har erfaring med teknikker til aflivning,medmindre der er tale om en nødsituation, hvor en sådan person ikke er umiddelbarttilgængelig.Af artikel 25, stk. 2, fremgår, at de anvendte metoder enten skala) forårsage øjeblikkelige tab af bevidsthed og død,b) hurtigt gøre dyret følelsesløst over for smerte og lidelse, indtil døden indtræffer,ellerc) forårsage, at et dyr, som er bedøvet eller effektivt slået bevidstløst, dør.Drukning og kvælning er ikke tilladt.Ifølge artikel 25, stk. 3, skal den person, der er ansvarlig for aflivningen, sikre, at be-tingelserne i stk. 2 er opfyldt for hver fugl, og at dyret er dødt.5.12.4. QS-systemetIfølge pkt. 3.6.5 i QS-systemet skal fordrevne, svage, syge og skadede dyr skilles ud,behandles eller aflives på human måde.5.12.5. Norsk, svensk og finsk retAf § 22 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner fremgår det bl.a., at afliv-ning af fjerkræ skal ske, således at dyrene ikke påføres unødig lidelse, herunderunødvendig frygt og andre former for stress.Det fremgår endvidere, at aflivning skal foretages så hurtigt som muligt og af en per-son, der har erfaring med aflivning. Personer uden erfaring skal oplæres af en, somkan aflive dyr på den forskriftsmæssige måde. Det gælder dog ikke, hvis der er behovfor at aflive syge og skadede dyr omgående, og det ikke er forsvarligt at udsætte af-livningen med henblik på, at en erfaren person kommer til stede. Hvis det er muligtskal dyrene bedøves øjeblikkeligt ved slag i hovedet. Ved brug af gas skal dyreneplaceres i enkelt lag, og det bør sikres, at der anvendes den korrekte gaskoncentra-tion. Den, der forestår en aflivning, skal sikre sig, at hvert enkelt dyr er dødt.

Der findes ingen særlige regler om aflivning af kalkuner under produktionsforløbet iforbindelse med hold af kalkuner i svensk eller finsk ret.5.12.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har overvejet, om der skal fastsættes særlige regler om aflivning afkalkuner i produktionen.Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at aflivning af kalkuner under produkti-onsforløbet bør reguleres af de almindelige regler om slagtning og aflivning. Ar-bejdsgruppen finder således ikke anledning til at anbefale nærmere regler på området.5.13. Næbtrimning5.13.1. Indledende bemærkningerNæbtrimning udføres for at undgå skader fra fjerpilning og kannibalistisk adfærd.Fjerpilning og kannibalisme er udtryk for en adfærdsmæssig abnormitet.Næbtrimning foretages på daggamle kalkunkyllinger på rugerierne i Tyskland som enrutinemæssig foranstaltning og udføres enten ved at anvende laserteknik (Bio Beaker)eller infrarødt lys.Laserteknikken indebærer, at der i en afstand på ca. 1,5-2 mm før næseborene vandretbrændes et lille hul i overnæbet, hvorpå næbspidsen falder af inden for den første le-veuge.Anvendelse af infrarødt lys foregår ved, at en koncentreret infrarødt lysstråle placerespå toppen af det øverste næb og går igennem det yderste hornagtige lag og ned i detunderliggende bløde væv. som stopper sin vækst, mens det omgivende hornagtige lagforbliver intakt. Næbspidsen bliver hvid og falder af efter ca. 10-18 dage. Fordeleneved denne metode i forhold til lasermetoden er, at kyllingerne kan fikseres fejlfrit, ogmetoden er uafhængig af kyllingestørrelsen. Der opstår ikke åbne sår, og dermed ta-bes der ikke blod. En ulempe ved denne metode er, at der på grund af den lodrette be-stråling af overnæbet også kan forekomme en andengradsforbrænding af undernæbet.Næbtrimning ved hjælp af infrarødt lys er den metode, der anvendes på alle kalkun-kyllinger, der i dag leveres til Danmark.Ved alle former for næbtrimning tilstræbes det, at undernæbet ikke er længere end 3mm i forhold til det afkortede overnæb, således at næbet kan lukkes fuldstændig. Det-te er dog ved ingen af de beskrevne metoder langt fra altid tilfældet. De anvendte me-toder anses alle for at være smertevoldende og medfører større vævslæsioner, hvilket

f.eks. betyder, at foderindtag og vandindtag i de første leveuger kan være indskræn-ket.Næbtrimning er stadig et yderst kontroversielt emne i velfærdsdiskussionen. Det sy-nes usandsynligt, at der kan udvikles en metode, som er helt smertefri, og en rutine-mæssig bedøvelse af kyllingerne er ud fra et omkostningsmæssigt og arbejdsmæssigtsynspunkt ikke realistisk. I et studie, der belyser fordele og ulemper af næbtrimning,fremgår det, at fordelene med henblik på at forebygge skader som følge af kanniba-lisme langt opvejer de negative effekter i form af kortvarig nedsat foderindtag ogvækstdepression. Der er stor enighed i den foreliggende litteratur om, at næbtrimningpå sigt bør undgås.5.13.2. Gældende retDet følger af dyreværnslovens § 14, stk. 1, at operative indgreb, der kan påføre dyretlidelse bortset fra uvæsentlig smerte af forbigående beskaffenhed, kun må foretagesaf en dyrlæge, medmindre indgrebet er uopsætteligt. Lidelse og smerte skal begræn-ses i videst muligt omfang. Justitsministeren kan i medfør af dyreværnslovens § 14,stk. 3-5, fastsætte nærmere regler om eller forbyde visse former for operative og lig-nende indgreb, herunder beskæring af næb.For så vidt angår slagtekyllinger fremgår det af § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1069af 17. december 2001 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion, som ændretved bekendtgørelse nr. 697 af 29. juni 2004, at trimning af næb er forbudt. Trimningaf næb på en flok kyllinger kan dog foretages i særlige tilfælde inden 10 dage efterudrugning, hvis det er nødvendigt for at imødegå alvorlig fjerpilning eller kanniba-lisme eller for at hindre skade på høner under parring.Af bekendtgørelsens § 16, stk. 2, fremgår det, at der maksimalt må trimmes 1/3 afkyllingens næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen. Trimning må kun fo-retages af en person, som har modtaget kyndig vejledning heri.Af bekendtgørelsens § 16, stk. 3, fremgår det, at den dyrlæge, som rugerier ifølgelovgivningen skal antage til at føre tilsyn, ved disse tilsyn også skal påse, om trim-ning af næb foretages i overensstemmelse med stk. 1 og 2, og om næbtrimningen iøvrigt sker på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde.

5.13.3. Europarådets rekommandation om kalkunerIfølge artikel 24, stk. 1, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner forståsder ved lemlæstelse en procedure, der ikke udføres i terapeutisk øjemed, og sommedfører skade på eller tab af en følsom del af kroppen eller ændring af knogler.Af artikel 24, stk. 2, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner fremgår,at lemlæstelse af kalkuner generelt er forbudt, og at der skal træffes foranstaltningertil at undgå behovet for sådanne procedurer ved at ændre uhensigtsmæssige miljø-mæssige faktorer eller managementsystemer, ved at berige miljøet og ved at udvælgepassende racer og stammer af fugle.Hvis disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at forhindre skadelig hakkeri, kanundtagelser fra dette generelle forbud foretages af den kompetente myndighed, menkun på nærmere betingelser:Fjernelse af højst en tredjedel af overnæbet, målt fra spidsen af næbbet tilnæsebor, eller trimning af spidserne af både over- og undernæb inden for deførste 10 dage af livet,og næbtrimning efter de første 10 dage må kun udføres i tilfælde af veterinæ-re behov, og da kun af en dyrlæge eller under veterinærtilsyn, når det er til-ladt efter national lovgivning.

Under næbtrimningsproceduren skal fuglene håndteres manuelt med varsomhed.Under alle omstændigheder skal fuglene være i stand til at indtage foder på normalvis, og den anvendte metode skal mindske risikoen for fornyet vækst og skader på le-vende væv.Af artikel 24, stk. 3, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner fremgårdet, at fugle, der har fået deres næb trimmet, skal holdes under betydeligt lysere lys-forhold.Ifølge artikel 24, stk. 4, i Europarådets rekommandation fra 2001 om kalkuner skalde, der foretager operative indgreb, have den fornødne uddannelse og kompetence –især for at undgå overtrimning af næb.Gennemførelse af inspektioner for at sikre, at overtrimning ikke sker, skal overvejesaf den kompetente myndighed.

5.13.4. QS-systemetQS-systemet indeholder ikke særlige retningslinjer vedrørende næbtrimning af kal-kuner.5.13.5. Norsk, svensk og finsk retDet følger af § 21 i den norske forskrift om hold af høns og kalkuner, at det er for-budt at fjerne kropsdele fra fjerkræ, herunder at fjerne dele af næbbet (næbtrimning).Bestemmelsen om forbud mod næbtrimning er ikke til hinder for, at en dyrlæge fore-tager et sådant indgreb, hvis det er påkrævet af veterinære årsager.Der fremgår ikke nærmere om næbtrimning af kalkuner i de svenske og finske regler.5.13.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har overvejet, om den skal komme med anbefalinger vedrørendenæbtrimning af kalkuner.Kalkunkyllingerne leveres i dag næbtrimmet fra Tyskland, hvorfor næbtrimning sletikke foregår i Danmark.Arbejdsgruppen foreslår imidlertid, at der fastsættes krav om, at næbtrimning af kal-kuner skal ske inden 10 dage efter udrugning, og at der maksimalt må trimmes 1/3 afkalkunkyllingens næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen. Det er arbejds-gruppens opfattelse, at det herved sikres, at der ikke efter de 10 dage vil blive foreta-get næbtrimning af kalkuner i Danmark, hvis f.eks. en kalkunkylling ikke skulle væreblevet næbtrimmet inden levering fra Tyskland.5.14. Tilsyn med trædepudesvidninger mv.5.14.1. Indledende bemærkningerTrædepudesvidninger kan, som beskrevet under kapitel 4, opstå som en kombinationaf mange forskellige faktorer. Det er ikke muligt at fastslå præcist, hvilke forhold derfører til lidelsen, men fugtig strøelse, høj belægningsgrad og mangel på biotin kanvære medvirkende hertil.For slagtekyllingers vedkommende overvåges tilstanden af trædepuderne på de en-kelte slagterier, men der findes på nuværende tidspunkt ingen kalkunslagterier iDanmark, hvorfor tilstanden af kalkuners trædepuder herhjemme ikke kan overvågesi forbindelse med indlevering til slagteri.

5.14.2. Overvågning af trædepuder hos slagtekyllingerAf § 9, stk. 1, i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slagtekyllinger, som ændretved lov nr. 500 af 12. juni 2009, fremgår det, at tilstanden af trædepuder og fjerdragtpå de slagtekyllinger, som bliver indleveret på et fjerkræslagteri, skal overvåges lø-bende på embedsdyrlægens ansvar.Det fremgår endvidere bl.a. af lovens § 9, stk. 2, at hvis tilstanden af de undersøgtetrædepuder og fjerdragter giver embedsdyrlægen grund til at antage, at der kan værevelfærdsproblemer i det hus, som de pågældende slagtekyllinger hidrører fra, indbe-retter embedsdyrlægen det straks til vedkommende fødevareregion. Hvis forholdeneskønnes at være mindre væsentlige, kan embedsdyrlægen dog i stedet henstille tilproducenten, at der skal rettes op på utilstrækkelige forhold i det pågældende hus.I medfør af lovens § 9, stk. 3, har justitsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1069 af17. december 2001 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion, som ændretved bekendtgørelse nr. 697 af 29. juni 2004.Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, 2. pkt., at embedsdyrlægen eller en til-synstekniker under embedsdyrlægens tilsyn bl.a. skal foretage en stikprøvevis under-søgelse af trædepuder på de indleverede slagtekyllinger. Ifølge bekendtgørelsens § 7,stk. 2, udtages på slagtekyllinger fra samme hus efter slagtning en fod fra 50 forskel-lige kyllinger fra henholdsvis den første og den sidste tredjedel af holdet. Trædepu-derne på disse 100 kyllingefødder undersøges for svidninger og andre synlige skader,som kan skyldes velfærdsproblemer i det hus, hvorfra kyllingerne hidrører.Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at der ved trædepudeundersø-gelsen efter § 7 tildeles hver kyllingefod points efter følgende skala: 1) Ingen svid-ninger – 0 point. 2) Få og mindre alvorlige svidninger – 1 point. 3) Mange eller alvor-lige svidninger – 2 point.Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 2-4, at hvis de nævnte 100 kyllingefødder frasamme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles højst 40 point, foretager embedsdyr-lægen sig ikke yderligere. Hvis de nævnte 100 kyllingefødder fra samme hold slagte-kyllinger tilsammen tildeles fra 41 til højst 80 point, skal embedsdyrlægen gøre denansvarlige producent opmærksom herpå med henstilling om straks at rette op på util-strækkelige forhold. Embedsdyrlægen kontrollerer, om de påpegede forhold er ud-bedret ved indleveringen af det næste hold slagtekyllinger fra samme hus. Hvis detnæste hold slagtekyllinger fra samme hus på ny tildeles 41 point eller mere, skal em-bedsdyrlægen indberette det til vedkommende fødevareregion. Hvis de nævnte 100

kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles fra 81 til 200 point,skal embedsdyrlægen straks indberette forholdet til vedkommende fødevareregion.Ifølge bekendtgørelsens § 10, 1. pkt., vurderer fødevareregionerne på baggrund af deindberetninger, som modtages fra embedsdyrlægerne, jf. §§ 8 og 9, om der er behovfor at foretage et kontrolbesøg i besætningen, eller om forholdene kan søges udbedretved en skriftlig henvendelse til producenten.5.14.3. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerDet er arbejdsgruppens vurdering, at det ikke er muligt at etablere en ordning vedrø-rende overvågning af kalkuners trædepuder, så længe der ikke findes kalkunslagterieri Danmark. Området er derfor ikke umiddelbart velegnet til regulering. Arbejdsgrup-pen anbefaler, at problemet med trædepudesvidninger søges imødegået ved at stillekrav til strøelse, belægningsgrad mv.

6. Øvrige emner6.1. Avlsarbejdet6.1.1. AvlsfirmaerDen kommercielle udnyttelse af kalkuner til produktion af kød er mindre udbredt,end det f.eks. er tilfældet ved slagtekyllinger, og den har været fordelt på færre lande.Det er en af grundene til, at der aldrig har været mange avlsfirmaer, som har beskæf-tiget sig med avl af kalkuner. Der eksisterer på nuværende tidspunkt kun få avlsfir-maer på verdensplan: British United Turkeys (B.U.T.) i England, Nicholas Turkeys iUSA og Hybrid i Canada. Både B.U.T. og Nicholas Turkeys ejes af Aviagen, mensHybrid nu ejes af Hendrix Genetics Company i Canada. Ud over disse store avlsfir-maer er der i mange lande små nationale avlscentre, som navnlig avler mindre typeraf kalkuner. Der findes ingen danske avlscentre.Det er karakteristisk for de store avlsfirmaer, at deres produkter kan rangeres efter de-res væksthastighed. Af nedenstående skema kan man se firmaernes forventninger tilderes produkter:AvlsfirmaHandelsbetegnelseVægt af ha-ner22 uger, kg22,8021,7518,6019,6017,77(20 uger)20,2917,15(20 uger)20,3918,6823.14Vægt af hø-ner12 uger, kg7,376,996,036,376,456,796,676,986,497,81

den kan appellere til forbrugeren, og samtidig må den højst veje 8-10 kg levende.Denne produktionsform, som er meget begrænset i Danmark, kræver, at den entenbaserer sig på, at hønerne slagtes lidt tidligere end hanerne, eller at det er en afstam-ning, som slagtemodnes tidligere, det vil sige starter fedtaflejringen på et tidligt tids-punkt, og dermed ikke bliver så stor. De store avlsfirmaer, der er tilbage, har ikke no-get reelt udbud af disse mere langsomvoksende afstamninger, og derfor er detavlsmateriale, der udbydes på markedet, almindeligvis kalkuner, som vokser op tilden størst mulige vægt inden slagtning.6.1.2. ReproduktionForældredyrene til de danske kalkunkyllinger kommer typisk fra Nordtyskland, ogbedsteforældrene kommer ofte fra Skotland. Hver kalkunhøne lægger omkring 100rugeæg, hvoraf der kommer ca. 80 kyllinger.Befrugtningen foregår næsten udelukkende gennem kunstig befrugtning. Grundenhertil erfor det første,at der er en betydelig forskel i størrelse mellem haner og høneri samme linje svarende til, at hønen vejer ca. 60 pct. af hanen. Denne forskel er yder-ligere forstærket, fordi der anvendes høner fra linjer med lidt mindre vækstenergi forat sikre, at der produceres et rimeligt antal æg, og haner fra linjer med en tilsvarendestørre vækstenergi.For det andetvanskeliggøres parringen fysisk af den bredebrystmuskelmasse, der også gør, at kalkunhanen let mister balancen.For det tredjeformodes det, at smerte i forbindelse med skeletproblemer er en årsag til manglendeparringslyst, da forsøg med at give kalkunhaner smertestillende midler viste, at denseksuelle motivation blev øget.6.1.3. Avl for specifikke egenskaberDet er karakteristisk for de store avlsfirmaer, at de ovennævnte handelsprodukter eren trevejs eller firevejs krydsning, hvor i hvert fald forældrehønen er en krydsning. Ialle linjer lægges stor vægt på at reducere omkostningerne pr. kg kød, og det har re-sulteret i avlsmål, der fokuserer på forøgelse af væksthastigheden, god foderudnyttel-se og højt kødudbytte. Det sidste sker udelukkende ved at forøge slagtekroppens pro-portion af brystkød. Det er også vigtigt at bemærke sig, at disse mål tages på slagte-tidspunktet, det vil sige efter ca. 20 uger, dvs. et forholdsvis sent tidspunkt.6.1.3.1. VækstforholdFor at give et indblik i vækstmønsteret for kalkuner er der i figur 3 angivet ugevisdaglig tilvækst. Til sammenligning er angivet de tilsvarende data for slagtekyllinger.

Det er bemærkelsesværdigt, at kalkuner ikke har så kraftig en vækst som slagtekyl-linger i de første 4 uger til trods for en langt højere vækst senere i vækstforløbet.Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at kalkuner har deres maksimale daglige til-vækst ved 12 uger, hvor slagtekyllinger har deres ved 6 uger. Der er ingen tvivl om,at begge typer er blevet avlet for at vokse meget hurtigt. Men der er en klar forskel,idet kyllinger har en meget tidligere start på den hurtige tilvækst, hvilket også kan sesaf parameteren daglig tilvækst i relation til dyrets vægt den pågældende dag, jf. figur4. Analogien mellem de to arter skal benyttes til at illustrere, at de årsager til proble-mer, der måtte findes hos kalkuner i højere grad end hos kyllinger, skal søges i de se-nere faser af deres vækstperiode.

6.1.3.2. BenproblemerEnkelte forskere har fremsat den teori, at de hurtigst voksende kalkuner er mest ud-satte for benproblemer.De benproblemer, der ses som en udadbøjning af haseleddet (også benævnt valgus-deformation), har været kendt hos kalkuner i mere end 50 år, men til forskel fra slag-tekyllinger ses der ingen tegn på disse lidelser før efter 6 uger. Forskning viste i et 16generationers selektionsforsøg for større vækst en forøgelse af 16 ugers vægten med3 kg til omkring 10,5 kg. Samtidig blev der konstateret bendeformitet, og gangartenhos hanerne var forringet med 1 point på en 5 point skala, hvor 1 var den perfekte og5 var ekstrem valgus deformation og/eller ekstrem dårlig gang. Den ikke-selekteredekontrollinje havde værdier på 1,33 til 1,90 over generation 13 til 16, mens de tilsva-rende tal for den selekterede linje var 2,28 til 2,90.Der er således ingen tvivl om, at en ensidig selektion for øget vækstintensitet har for-årsaget en forværring af benkonstitutionen over ca. 16 år. Hvis man benytter disse taltil at lave en lineær ekstrapolation over de ca. 50 år, som avlen for øget vækst har for-løbet, vil det betyde, at alle haner ville få karakteren 5 og være aldeles immobile. Nårdet ikke er tilfældet, skyldes det, at der samtidig med forøgelsen af vækstevnen ersket en vis selektion for reduktion af benproblemer.Genetisk betinget forøgelse af brystmuskler og større vækst har forøget mængden afbrystmuskler og total kropsvægt med en højere rate end muskler i benene. Dette førtetil, at der kunne fremlægges resultater af et avlsforsøg, hvor man i ovennævnte forsøgfra generation 13 indførte en forsøgslinje, hvor der blev avlet for større diameter afdet smalleste sted på løbet. Dvs. benstyrken øges ved at avle for en større tykkelse afden rørknogle, der sidder op efter kalkunernes tæer.De vigtigste resultater af 5 generationers selektion var, at gangarten blev forbedretmed et halvt point sammenholdt med den vækstselekterede linje ved samme vækstni-veau. Det viser, at man godt kan forøge benkonstitutionen, selv om man samtidigforøger vækstevnen.Genetisk selektion for hurtig vækst og stor slutvægt er utvivlsomt tæt relateret til ske-letanomalier og bevægelsesproblemer. Den genetiske selektion har medført, at en stordel af kalkunerne har gangbesvær. Forskning viser, at 4-13 pct. af kalkunerne hargangbesvær i svær grad. En af grundene til gangbesværet kan være den øgede andelaf brystkød i forhold til benmuskler. Gangbesvær øger dødeligheden fra 2,7 til 4 pct.

Endvidere kan kalkunernes evne til at pleje egen fjerdragt hos de største hybrider væ-re hæmmet af kropsstørrelse og kropsform i så stor en grad, at fjerpudsningsadfærdener unormal og utilstrækkelig.En del af de velfærdsmæssige problemer blandt kalkuner vil formentlig kunne fjerneseller i hvert fald reduceres betragteligt, hvis avlsvirksomhederne vægtede hensynet tilkalkunernes velfærd højere end f.eks. hensynet til hurtig vækst.Der er ikke noget kvantitativt mål for, hvor meget disse benproblemer vægtes iavlsmålene. I den senere tid har avlsfirmaerne imidlertid indikeret, at der gøres enindsats for at forbedre kalkunernes velfærdsmæssige forhold og dermed levedygtig-hed. Enkelte af avlsfirmaerne understreger, at der inden for avl af kalkuner længe harværet fokus på benproblemer, og at der nu også er fokus på hjertefunktionsforstyrrel-ser og kannibalisme.Selektion for bedre benstyrke sker ved vurdering af kropsholdningen hos kalkunerne.Hvis kalkunen har en horisontal kropsholdning med tyngdepunktet placeret foran be-nene, vil den øgede brystmuskelfylde, der tilstræbes i avlsarbejdet, medføre, at knog-ler og led i benene belastes mere end ved den lodrette kropsholdning, hvor tyngde-punktet er placeret over benene. Se figur 5.Figur 5.

Af bekendtgørelsens § 18 fremgår det, at der ikke må holdes dyr til landbrugsformål,hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, atdet kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd.6.1.6. Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen har overvejet mulighederne for at stille krav til avlen (kalkunernesgenetik) gennem lovgivningen.Arbejdsgruppen er imidlertid af den opfattelse, at danske regler om krav til udvælgel-sen af avlsmaterialet for slagtekalkuner vil have en meget begrænset effekt for slag-tekalkunproduktionen i Danmark, da de eksisterende avlsvirksomheder alle er belig-gende i udlandet. På baggrund af EU’s indre marked har Danmark normalt heller ikkemulighed for at forbyde import af kalkuner, som lovligt kan opdrættes og sælges iandre EU-lande.Det har desuden vist sig vanskeligt i praksis at regulere spørgsmålet om avl, da det vilvære svært under en eventuel straffesag at påvise de hensyn, der er lagt vægt på overen længere årrække. Spørgsmålet er derfor mere velegnet for fastsættelsen af etiskeretningslinjer eller holdningsbearbejdning via f.eks. forbrugerpræferencer.I stedet for at foreslå dansk lovgivning skal arbejdsgruppen opfordre til, at aftagerneselv stiller krav om, at velfærdsparametre som eksempelvis bedre benstyrke oppriori-teres i de kriterier, som de udenlandske avlsvirksomheder udvælger efter.De velfærdsproblemer, der konstateres i kalkunproduktionen, kan i øvrigt til en visgrad reduceres på anden måde end ved avlsarbejdet, f.eks. gennem krav til strøelsenskvalitet.6.2. Transport6.2.1. Indledende bemærkningerFødevareregionen gennemfører et levende syn af besætningen umiddelbart indenlæsningen og transporten af kalkuner til slagteri. En embedsdyrlæge gennemfører sy-net, og der bliver i flokkene skønsmæssigt fundet, at 0-1 pct. af dyrene ikke kan er-klæres for transportegnede. Disse dyr bliver aflivet på produktionsstedet.En typisk transport af kalkuner foregår ved, at de transportegnede kalkuner drives udaf kalkunhuset og efterfølgende manuelt læsses ind i bure på køretøjet, der skal fragtedyrene til slagtning i Tyskland. Burene er typisk placeret i to rækker af seks bure påkøretøjet og i seks til syv lag. I hvert bur er der typisk placeret 6-7 kalkuner.

6.2.2. Gældende retTransport af dyr er navnlig reguleret ved Rådets forordning nr. 1/2005/EF af 22. de-cember 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteterog om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning nr. 1255/97/EF(herefter transportforordningen), der siden den 5. januar 2007 har fundet anvendelse iEU. Justitsministeriet har endvidere den 21. december 2006 udstedt bekendtgørelsenr. 1729 om beskyttelse af dyr under transport (herefter transportbekendtgørelsen),der supplerer transportforordningen på visse punkter. Transportbekendtgørelsen tråd-te ligeledes i kraft den 5. januar 2007.- TransportforordningenEfter artikel 6, stk. 3, i transportforordningen skal transportvirksomheder transporteredyr i overensstemmelse med de tekniske forskrifter i bilag I til transportforordningen.Kapitel I i bilag I til transportforordningen indeholder kravene til dyrs transporteg-nethed. Det fremgår bl.a. heraf, at ingen dyr må transporteres, medmindre de er egne-de til den påtænkte transport, og at alle dyr skal transporteres under sådanne forhold,at de ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse, jf. pkt. 1. Endvidere fremgårdet, at tilskadekomne dyr og dyr, som har fysiologiske skavanker eller undergår enpatologisk proces, betragtes som ikke-egnede til transport, jf. pkt. 2. Transportforord-ningen indeholder på dette sted en liste over, hvornår dette ”især” er tilfældet, og deter det f.eks. ved dyr, som er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft uden smer-ter eller at gå uden støtte, eller dyr med et alvorligt åbent sår eller en prolaps.Det fremgår endvidere af pkt. 3, at syge eller tilskadekomne dyr i en række nærmereopregnede tilfælde kan betragtes som egnede til transport. Det gælder f.eks., hvis deer lettere tilskadekomne eller syge og ikke vil blive påført yderligere lidelser somfølge af transporten. Hvis der er tvivl om, hvorvidt dette er tilfældet, skal der indhen-tes veterinærrådgivning.Dyr, der bliver syge eller kommer til skade under transporten, skal endvidere ifølgepkt. 4 adskilles fra de andre dyr og ydes førstehjælp så hurtigt som muligt. De skalunderkastes passende dyrlægebehandling og om nødvendigt nødslagtes eller aflives,uden at de påføres unødige lidelser.I pkt. 5 fastslås det, at der ikke må anvendes beroligende midler til dyr, der skaltransporteres, medmindre det er strengt nødvendigt for at sikre dyrenes velfærd, og dakun under dyrlægekontrol.

Kapitel II i transportforordningens bilag I indeholder en række krav til de anvendtetransportmidler og indretningen af disse. Kapitlet består af 5 hovedpunkter og enrække underpunkter til hvert hovedpunkt. Pkt. 1 vedrører alle transportmidler, ogherudover indeholder pkt. 2 og 5 et antal supplerende bestemmelser for henholdsvisvej- eller jernbanetransport og transport i containere.Af pkt. 1.1 i kapitel II fremgår, at transportmidler og containere samt disses udstyrskal være udformet og indrettet samt vedligeholdes og anvendes på en sådan måde, atdyrene ikke kommer til skade eller påføres lidelser, og sådan at dyrenes sikkerhed til-godeses. Herudover skal dyrene ydes beskyttelse mod barske vejrforhold, ekstremetemperaturer og ugunstige klimatiske forandringer, og transportmidlerne skal nemtkunne rengøres og desinficeres. Transportmidlerne skal endvidere være udformet ogindrettes således, at dyrene forhindres i at undslippe eller falde ud, og de skal kunnemodstå bevægelsesrelaterede stresspåvirkninger. Dyrene skal endvidere under trans-porten være sikret en luftkvalitet og -mængde, som er passende for deres art, og derskal være adgang til dyrene, så det er muligt at tilse og passe dem. Gulvene skal væreskridsikre, og gulvenes overflade skal begrænse udslip af urin og ekskrementer til etminimum. Endelig skal der være tilstrækkelig belysning til, at dyrene kan tilses ogpasses under transporten.Endvidere fremgår det af pkt. 1.2, at der i det rum, hvor dyrene er anbragt, og på alleniveauer heri skal være tilstrækkeligt med plads til, at der kan sikres god ventilationoven over dyrene, når de står oprejst i normal stilling, idet dyrenes naturlige bevægel-ser under ingen omstændigheder må begrænses.For så vidt angår kravet om god ventilation oven over dyrene, når de står oprejst inormal stilling, i pkt. 1.2 i kapitel II i transportforordningens bilag I, har Justitsmini-steriet forelagt et spørgsmål for Kommissionen. Det drejer sig om, hvorvidt dettekrav fører til, at kalkuner under transport skal kunne stå op uden at røre kassens loftmed ryggen eller kunne stå oprejst uden at røre kassens loft med hovedet.Kommissionen har tilkendegivet, at det er almindelig forretningsmæssig praksis attransportere fjerkræ i kasser uden tilstrækkelig højde til, at dyrene kan stå op. Fugle-ne forbliver siddende i kasserne. European Food Safety Authority (EFSA) har i enudtalelse fra 2004 tilkendegivet, at den plads, som det er anbefalet, at fjerkræ har tilrådighed, tillader hver fugl at sidde i en kasse med hoved og krop i naturlig stilling.Det er Kommissionens opfattelse, at fjerkræ med undtagelse af daggamle kyllingerkan transporteres siddende i kasser. Kommissionen har herved lagt vægt på, at prak-

tisk erfaring viser, at transport af fjerkræ i kasser, hvor dyrene kan stå op, kan sættedyrenes velfærd på spil. Kommissionen har endvidere lagt vægt på, at EFSA i sinrapport fra 2004 ikke har påpeget, at højden i transportkasserne skulle udgøre et spe-cifikt problem.Det følger af pkt. 2.1, at de køretøjer, som dyrene transporteres i, skal være mærkettydeligt og synligt med angivelse af, at det er levende dyr, der transporteres. Dettegælder dog ikke, hvis dyrene transporteres i containere – i så fald er det containerne,der skal være mærket tydeligt og synligt med angivelse af, at det er levende dyr, dertransporteres, og med et symbol, der viser, hvad der er toppen af containeren, jf. pkt.5.1. Containerens top skal endvidere altid vende opad under transport og håndtering,og hårde stød og rystelser skal begrænses mest muligt. Containere skal endviderefastgøres for at forhindre, at de flytter sig, når transportmidlet bevæger sig, jf. pkt.5.2.Kapitel III i bilag I til transportforordningen omhandler transportpraksis, nærmerebestemt kravene i forbindelse med pålæsning, aflæsning og håndtering (pkt. 1) samtunder transporten (pkt. 2). Det fremgår bl.a. heraf, at hvis containere med dyr stablesoven på hinanden i transportmidlet, skal der i forbindelse med transport af fjerkrætræffes fornødne foranstaltninger for at begrænse det problem, at dyr rammes af urinog ekskrementer fra andre dyr, der er anbragt højere oppe, og for at sikre dels contai-nernes stabilitet, dels at ventilationen ikke hindres, jf. pkt. 1.7.Endvidere fremgår det af pkt. 2.1, at under transporten skal pladsforholdene som etminimum opfylde de mindstekrav, der er fastsat for dyr og transportmidler i kapitelVII i bilag I til transportforordningen, jf. nedenfor. Der skal endvidere under trans-porten sørges for tilstrækkelig ventilation til dyrenes behov under hensyntagen tilisær antallet og typen af dyr, der skal transporteres samt de vejrforhold, der forventesunder transporten. Herudover skal containere, som det allerede fremgår af pkt. 1.7,som nævnt ovenfor, anbringes således, at ventilationen ikke forhindres, jf. pkt. 2.6.Endelig fremgår det af pkt. 2.7, at under transporten skal dyrene med passende mel-lemrum og under særlig hensyntagen til reglerne i kapitel V tilbydes vand, foder oghvile i overensstemmelse med deres art. Medmindre andet er fastsat, skal pattedyr ogfugle fodres mindst hver 24. time og vandes mindst hver 12. time. Vand og foder skalvære af god kvalitet, og det skal gives til dyrene på en måde, som begrænser risikoenfor forurening mest muligt. Der skal tages hensyn til, at dyrene skal vænne sig til fod-rings- og vandingsmåden.

Herudover indeholder pkt. 2.1 i kapitel V i bilag I til transportforordningen et kravom, at fjerkræ samt andre fugle og kaniner, der holdes som husdyr, skal have adgangtil foder og vand i tilstrækkelige mængder, undtagen når transporten varer mindre end12 timer (eksklusiv på- og aflæsningstiden) eller 24 timer for fugleunger af alle arter,forudsat at den tilendebringes senest 72 timer efter udrugning.Kapitel VII i bilag I til transportforordningen indeholder regler om, hvor mange dyr,der må læsses ombord på transportmidlet, dvs. hvor tæt dyrene må stå. Udover areal-krav anvendes også udtrykkene lastetæthed og belægningsgrad. For så vidt angårkravene til lastetæthed i forbindelse med vej-, jernbane- og lufttransport finder bilag2 i transportbekendtgørelsen også anvendelse. Kravene til lastetæthed ved transportaf fjerkræ i containere i transportbekendtgørelsens bilag 2 er dog de samme som i ka-pitel VII i bilag I til transportforordningen.Det fremgår således begge steder af pkt. E, at gulvarealet ved transport af fjerkræ icontainere skal opfylde følgende mindstekrav:

Tallene kan variere afhængigt af ikke blot fjerkræets vægt og størrelse, men også afdets fysiske tilstand, vejrforholdene og transportens sandsynlige varighed.- TransportbekendtgørelsenSom nævnt indeholder transportbekendtgørelsens kapitel 3 (§§ 13-27) – set i forholdtil transportforordningen – en række supplerende regler, som alene finder anvendelsepå transporter af pattedyr og fugle, der fuldt ud afvikles i Danmark, jf. bekendtgørel-sens § 13.Efter § 15 i transportbekendtgørelsen påhviler det forinden transportens påbegyndelseafsenderen eller dennes repræsentant at drage omsorg for, at modtageren eller dennesrepræsentant er underrettet om tidspunktet for dyrenes ankomst til bestemmelsesste-

det. Endvidere påhviler det modtageren eller dennes repræsentant at tage vare på dy-rene ved ankomsten til bestemmelsesstedet.Herudover må dyr kun pålæsses transportmidler eller containere, som er grundigtrengjort og om fornødent desinficeret. Døde dyr, strøelse og ekskrementer skal fjer-nes så hurtigt som muligt, jf. transportbekendtgørelsens § 16.Det følger endvidere af transportbekendtgørelsens § 17, at transport af lettere tilska-dekomne eller syge dyr, som ikke påføres unødig lidelse på grund af transporten, kunmå finde sted, hvis transportmidlets bund under transporten forsynes med et ekstratykt lag egnet strøelse. Der skal i tilfælde af tvivl om, hvorvidt dyrene påføres unødiglidelse på grund af transporten, indhentes en udtalelse fra en dyrlæge.Endvidere skal fjerkræ i forbindelse med vej- og jernbanetransport transporteres ikasser, bure eller kurve med tæt bund og af en sådan størrelse, at dyrene kan bevægesig mellem hinanden og stå oprejst uden at berøre låget med ryggen. Ved transport aflængere varighed end 12 timer skal dyrene dog kunne stå oprejst uden at berøre lågetmed hovedet. Mindst to af kassens mv. sider, eventuelt en af disse og låget, skal væreforsynet med trådnet, tremmer eller ventilationsåbninger, således at en rigelig luftcir-kulation er sikret under transporten, uden at dyrets hoved eller ben kan passere åb-ningerne. Kasserne mv. må ikke stables således, at den fornødne luftcirkulation hin-dres, jf. transportbekendtgørelsens § 20, stk. 1.Ved transport af slagtefjerkræ direkte fra producent til slagteri gælder kravene i § 20,stk. 1, 1. pkt., til transportkassens størrelse ved transport af kortere varighed end 12timer ikke, når den anvendte kasse mv. har en indvendig højde på mindst 35 cm, ogalle dyr under transporten kan ligge ned samtidig uden at ligge ind over hinanden, jf.transportbekendtgørelsens § 20, stk. 2. Bestemmelsen i stk. 2 finder imidlertid ikkeanvendelse ved transport af kalkuner, der er mere end 20 uger gamle, jf. transportbe-kendtgørelsens § 20, stk. 3.Endelig fremgår det af transportbekendtgørelsens § 25, at gulvet i et transportmiddelskal være forsynet med passende strøelse eller tilsvarende materiale, der giver dyreneden fornødne komfort under hensyntagen til arten og antallet af dyr, der transporteres,transporttiden og vejrforholdene. Dette materiale skal sikre en passende absorption afurin og ekskrementer.

6.2.3. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har drøftet de gældende regler på transportområdet, der er reguleretaf transportforordningen suppleret af transportbekendtgørelsen. Arbejdsgruppen har iden forbindelse noteret sig, at muligheden for at anbefale regler på dette område erkraftigt begrænset af EU-retten.6.3. Slagtning og aflivning på slagteri6.3.1. Indledende bemærkningerSom tidligere beskrevet, findes der ingen større kalkunslagterier i Danmark, hvorforstort set alle slagtefærdige kalkuner bliver transporteret til Tyskland for at blive slag-tet. Et af arbejdsgruppens medlemmer gårdejer Per Jensen har oplyst, at han har op-rettet et mindre kalkunslagteri på sin farm, hvor en meget lille andel af hans egenproduktion vil blive slagtet.Slagtning foregår typisk ved, at kalkunerne hænges op i slagtebøjler med hovedet nedaf. Derefter bedøves kalkunerne ved at blive kørt gennem et strømførende bad meden så lav strømstyrke, at de bliver bevidstløse. Herefter kører de få meter, inden dekører igennem automatisk roterende knive, der skærer halsen over på dem, og kalku-nen dør øjeblikkeligt.I et italiensk studie blev antallet af dyr, der ankom døde på slagteriet, monitoreret i enfire års periode fra 2001 til 2005. I studiet indgik 11 kalkunslagterier og i alt 118 mio.kalkuner svarende til 84 pct. af hele den italienske kalkunproduktion. Der blev fun-det, at 0,38 pct. af kalkunerne var døde ved ankomst på slagteriet. I sommerperiodenvar antallet af døde kalkuner højst.Et lignende studie fra Tjekkiet udført i perioden fra 1997-2004 viste en gennemsnitligmortalitetsrate på 0,28 pct. ved ankomst til slagteriet. Der var en klar positiv sam-menhæng mellem kalkunernes mortalitetsrate og længden af transporten til slagteriet.Forskere har diskuteret elektrisk bedøvelse i et vandbassin i forhold til bedøvelsenmed gasblandinger. Det påpeges, at metoden med elektrisk bedøvelse i et vandbassini nogle tilfælde ikke er effektiv nok og derudover påvirker kødkvaliteten negativt.Bedøvelse af kalkuner med 90 pct. argon i atmosfærisk luft eller en blanding af 30pct. kuldioxid og 60 pct. argon i atmosfærisk luft anses derimod som en human og ef-fektiv metode til at bedøve fjerkræ. I forhold til den elektriske bedøvelse har bedøvel-sen af kalkuner med en blanding af kuldioxid og oxygen vist sig at have velfærds-mæssige fordele. Kalkunerne behøver ikke at blive taget ud af transportkasserne iubedøvet tilstand. Dyrene skal ikke hænges op på slagtebøjler, hvorved smerter i for-

bindelse med ophængning undgås. Kalkunerne undgår at hænge med hovedet ned afover en længere periode og slipper for unødvendig kredsløbsbelastning. Beskadigelseog smerte på grund af, at dyrene basker med vingerne, kan ligeledes undgås.6.3.2. Gældende ret- Slagte- og aflivningsbekendtgørelsenEfter § 13, stk. 1, i dyreværnsloven, skal den, der vil aflive dyr, sikre sig, at dyret af-lives så hurtigt og smertefrit som muligt.Justitsministeren kan ifølge dyreværnslovens § 13, stk. 2, fastsætte nærmere reglerom aflivning af dyr, herunder regler om slagtning og om forbud mod visse aflivnings-former samt regler om, at aflivning af visse større dyr kun må foretages af en dyrlægeeller anden autoriseret person.Denne bemyndigelse er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 583 af 6. juni 2007 omslagtning og aflivning af dyr (slagte- og aflivningsbekendtgørelsen), der trådte i kraftden 1. juli 2007.Slagte- og aflivningsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser, som gennemførerRådets direktiv 119/93/EF af 33. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- el-ler aflivningstidspunktet med senere ændringer, der fastsætter nærmere regler vedrø-rende flytning, opstaldning, immobilisering, bedøvelse, slagtning og aflivning af enrække dyr både på slagterier og uden for slagterier. Endvidere indeholder bekendtgø-relsen en række dyrevelfærdsmæssige skærpelser i forhold til direktivet.Bekendtgørelsen finder efter § 1, stk. 1, anvendelse på flytning, opstaldning, fasthol-delse, bedøvelse, slagtning og aflivning af dyr, der opdrættes og holdes med henblikpå fremstilling af kød, skind, pelsværk eller andre produkter, samt på aflivning af he-ste, hunde og katte.Ved ”aflivning” forstås enhver metode, som medfører, at et dyr dør, jf. bekendtgørel-sens § 1, stk. 6. Ved ”slagtning” forstås aflivning af dyr med henblik på produktion afkød til konsum, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 7.Af bekendtgørelsens § 3 fremgår det, at dyrene skal beskyttes bedst muligt mod op-hidselse, smerte og lidelse under flytning, opstaldning, fastholdelse, bedøvelse, slagt-ning og aflivning.

Bekendtgørelsens kapitel 3 (§§ 5-10) fastsætter regler om slagtning på slagterier, her-under at flytning, opstaldning, fastholdelse, bedøvelse, slagtning eller aflivning af dyrpå slagterier kun må foretages af personer, der har det fornødne kendskab og de for-nødne færdigheder til at udføre arbejdet humant og effektivt i overensstemmelse medbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 10.For så vidt angår enhovede dyr (typisk heste), drøvtyggere, svin, kaniner og fjerkræ,som er tilført til slagtning på slagterier, er der endvidere fastsat særlige regler i be-kendtgørelsens kapitel 5-10 (§§ 17-55).Bekendtgørelsens kapitel 5 indeholder en række generelle bestemmelser om flytningog opstaldning på slagterierne af de pågældende dyr. Herudover indeholder bekendt-gørelsens kapitel 6 bestemmelser om flytning og opstaldning på slagterierne af dedyr, der ikke leveres i containere, mens bekendtgørelsens kapitel 7 indeholder be-stemmelser om flytning og opstaldning på slagterierne af dyr, der leveres i containe-re.Regler for, hvordan dyrene på slagterierne skal fastholdes inden bedøvelse, slagtningeller aflivning, samt for, hvilke bedøvelses- og aflivningsmetoder der skal anvendespå slagterierne ved slagtning af dyrene og ved afblødning af dyrene, fremgår af kapi-tel 8-10 (§§ 36-55).Det følger bl.a. heraf, at de pågældende dyr enten skal aflives omgående ved en afmetoderne angivet i kapitel 9 (f.eks. anvendelse af en pistol med skarp ammunition)eller bedøves ved en af metoderne angivet i kapitel 9 (f.eks. anvendelse af boltpistol)og umiddelbart herefter afblødes i overensstemmelse med reglerne om afblødning ikapitel 10.- Forordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktetRådets forordning nr. 1099/2009/EF af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr påaflivningstidspunktet blev vedtaget på et rådsmøde den 24.-25. september 2009 og vilfinde anvendelse fra den 1. januar 2013. Forordningen erstatter Rådets direktiv93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstids-punktet. Det gældende slagte- og aflivningsdirektiv er et minimumsharmoniseringsdi-rektiv, mens forordningen giver adgang til at fastsætte skærpede nationale regler påvisse nærmere angivne områder, men i øvrigt indebærer en totalharmonisering af om-rådet.

Forordningen finder anvendelse på aflivning af dyr, der avles eller holdes med hen-blik på fremstilling af fødevarer, uld, skind, pelsværk og andre produkter, og på der-med forbundne aktiviteter. Herudover finder forordningen anvendelse på aflivning afdyr i forbindelse med sanering og dermed forbundne aktiviteter, jf. forordningens ar-tikel 1, stk. 1.Forordningen finder ikke anvendelse på fjerkræ, kaniner og harer, der af deres ejerslagtes uden for et slagteri til privat forbrug, jf. artikel 1, stk. 2, litra b.Forordningens kapitel II fastsætter en række generelle bestemmelser om aflivning afdyr og dermed forbundne aktiviteter.Efter artikel 3, stk. 1, skal dyr skånes for smerte, der ikke kan undgås, og for psykiskbelastning eller lidelse.For så vidt angår aflivningsmetoder følger det af artikel 4, stk. 1, at dyr kun må afli-ves efter bedøvelse. Bedøvelsen skal foretages ved en af de metoder, der er anført iforordningens bilag I, og dyret skal forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse ind-til sin død. Hvis der anvendes en bedøvelsesmetode i bilag I, som ikke medfører øje-blikkelig død (såkaldt ”simpel bedøvelse”), skal bedøvelsen så hurtigt som muligt ef-terfølges af en procedure, der medfører døden, f.eks. afblødning.Forordningens bilag I indeholder i kapitel I fire tabeller med en opregning af bedø-velses- og aflivningsmetoder. Der foretages i tabellerne en beskrivelse af den pågæl-dende bedøvelses- og aflivningsmetode, en angivelse af den dyrekategori, som meto-den kan anvendes på, og en angivelse af de særlige forhold, der er relevante ved an-vendelsen af metoden (nøgleparametre).I tabel I beskrives de mekaniske metoder. Disse metoder er anvendelse af penetreren-de boltpistol, anvendelse af ikke-penetrerende boltpistol, anvendelse af skydevåbenmed skarp ammunition, knusning, cervikal dislokation (manuel eller mekanisk stræk-ning eller vridning af halsen) og slag i hovedet.I tabel II beskrives de elektriske metoder. Disse metoder er bedøvelse med elektriskstrøm, der kun ledes gennem hovedet, aflivning med elektrisk strøm, der ledes gen-nem dyret, og vandbad, hvor strøm ledes gennem dyret.I tabel III beskrives metoder med gas. Disse metoder er anvendelse af en høj koncen-tration kuldioxid, anvendelse af kuldioxid i to faser, anvendelse af kuldioxid i forbin-

delse med inaktive gasser, anvendelse af inaktive gasser (f.eks. argon eller nitrogen),anvendelse af ren kulilte og anvendelse af kulilte i forbindelse med andre gasser.I tabel IV beskrives dødelig injektion.Det personale, der er ansvarligt for bedøvelse, eller andet dertil udpeget personaleskal efter forordningens artikel 5 regelmæssigt kontrollere, at dyrene ikke viser tegnpå bevidsthed eller smerteopfattelse i tidsrummet mellem afslutningen af bedøvelses-processen og bekræftelsen af dødens indtræden.Ifølge artikel 6, stk. 1, skal aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter planlæg-ges på forhånd og udføres i overensstemmelse med standardprocedurer.Artikel 7 fastsætter regler om kravene til kompetencen hos de personer, der udføreraflivning og dermed forbundne aktiviteter, og om såkaldte kompetencebeviser.Bestemmelserne i forordningens kapitel II indebærer ændringer i forhold til slagte-og aflivningsdirektivet, herunder navnlig kravet om kompetencebevis.Forordningens kapitel III indeholder supplerende krav til slagterier, herunder reglerom slagteriers opførelse, grundplan og udstyr, håndtering og fastholdelse inden slagt-ning, overvågning i forbindelse med slagtning og udpegning af en dyrevelfærds-ansvarlig på slagterier.Ifølge artikel 11, stk. 1, skal slagteriers opførelse og grundplan og det udstyr, der an-vendes på slagterierne, overholde bestemmelserne i forordningens bilag II. Bilagetindeholder de supplerende krav til opførelse, grundplan og udstyr, som ifølge artikel11 skal opfyldes af slagterier. Der fastsættes i bilaget særlige krav til opstaldning påslagterier, fastholdelsesudstyr og -anlæg, elektrisk bedøvelsesudstyr, herunder udstyrtil bedøvelse i vandbad, udstyr til bedøvelse af svin ved hjælp af gas samt udstyr tilbedøvelse af fjerkræ ved hjælp af gas.For så vidt angår håndtering og fastholdelse inden slagtning skal virksomhedsledereifølge artikel 12, stk. 1, sikre, at kravene i bilag III overholdes. Der fastsættes i bila-get bl.a. krav til slagterierne i forbindelse med dyrs ankomst, flytning og håndtering.Herudover forbyder artikel 12, stk. 3, følgende fastholdelsesmetoder:--Ophængning eller ophejsning af dyr, der er ved bevidsthed.Mekanisk sammenbinding eller tøjring af dyrs ben eller fødder.

Artikel 12, stk. 3, litra a og b, gælder dog ikke ved anvendelse af slagtebøjler til fjer-kræ.Virksomhedslederne pålægges efter artikel 14, stk. 1, at udpege en dyrevelfærds-ansvarlig på hvert slagteri, som skal bistå dem med at overholde forordningens be-stemmelser.Bestemmelserne i forordningens kapitel III indebærer ændringer i forhold til slagte-og aflivningsdirektivet, herunder navnlig kravet om udpegning af en dyrevelfærdsan-svarlig på slagterier.6.3.3. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen har drøftet reglerne på området for slagtning og aflivning på slagte-rier. Arbejdsgruppen har noteret sig, at dens mulighed for at anbefale regler på detteområde er kraftigt begrænset af EU-retten, herunder den netop vedtagne forordningom beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet. Herudover har arbejdsgruppen noteretsig, at der kun slagtes kalkuner i Danmark i meget beskedent omfang.På den baggrund finder arbejdsgruppen ikke anledning til at komme med anbefalin-ger på området.

7. Økonomiske konsekvenser og overgangsregler7.1. Økonomiske konsekvenserArbejdsgruppen har i kapitel 5 fremsat en række forslag til initiativer, der skal styrkekalkunernes velfærd. Det er arbejdsgruppens vurdering, at navnlig forslaget vedrø-rende belægningsgrad kan have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.7.1.1. BelægningsgradDer er foretaget beregninger af omkostningerne ved forskellige belægninger. Densamlede økonomi som funktion af belægningsgraden for haner på mellem 40 og 60kg/m2er vist i tabellen nedenfor.Tilvækstværdien pr. hold stiger med belægningsgraden fra 376,9 til 565,2 tusinde kr.i kraft af flere dyr omsat. Tilsvarende stiger stykomkostningerne fra 275,0 til 418,1tusinde kr. Dækningsbidraget pr. hold udgør herefter fra 101,9 til 147,1 tusinde kr.Der omsættes 2,6 hold om året i hvert voksehus, således at dækningsbidraget pr. årstiger fra 264,9 tusinde kr. ved en belægning på 40 til 382,4 tusinde kr., når belæg-ningen når op på 60. Omkostningerne til et ekstra starthus svarer til de årlige omkost-ninger til forrentning, afskrivning og vedligehold.Pr. hold i 1200 m voksehus og i alt for året. Produktion af haner, 20 kg ved slagtning.Produktionsperiode 20 uger, heraf 4 uger i starthus og 16 uger i voksehus.Belægning ved slagtning

2

kg/m40455055602

----------------------------1.000 kr. pr. hold --------------------------Salg af slagtedyr- Køb af kyllingerTilvækstStykomkostningerEkstra starthus (Reelt enkapacitetsomkostning)Foder starthusFoder voksehusEnergiforbrug starthusEnergiforbrug voksehusDyrlæge, medicin mv.VandStrøelseI altDækningsbidragDækningsbidrag pr. år-10,7213,411,715,87,85,89,8275,0101,9264,9-12,1240,113,217,88,86,611,0309,6114,2296,9-13,4266,714,719,79,87,312,2343,8127,1330,52,714,7293,416,121,710,88,013,5380,9137,2356,75,416,1320,117,623,711,78,814,7418,1147,1382,4438,061,1376,9492,869,0423,8547,576,6470,9602,384,2518,1657,091,8565,2

Det fremgår, at bedste økonomiske resultat opnås ved en høj belægning. Der er såle-des 44 pct. højere årligt dækningsbidrag ved en belægningsgrad på 60 kg/m2end ved40 kg/m2, når der er forudsat samme produktionseffektivitet ved alle belægningsgra-der.Arbejdsgruppens forslag om maksimale og gennemsnitlige belægningsgrader vilramme producenterne forskelligt alt efter, hvilken belægning de i praksis hidtil harhaft i deres besætninger. Den nuværende belægningsgrad for haner ligger på ca. 55kg/m2og for høner på ca. 48 kg/m2.7.2. OvergangsreglerBehovet for overgangsregler afhænger af, hvilke nærmere krav der stilles til belæg-ningsgraden. Der henvises i den forbindelse til kapitel 5, pkt. 2.6 ovenfor, hvoraf detfremgår, at arbejdsgruppen ikke har kunnet nå til enighed om, hvilke krav der børfastsættes vedrørende belægningsgrad.

8. Arbejdsgruppens udkast til regler8.1. Arbejdsgruppens udkast til lov om hold af slagtekalkunerUDKASTtilForslag til lov om hold af slagtekalkunerKapitel 1Anvendelsesområde mv.§ 1.Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter med slagtekalkuner, der hol-des til erhvervsmæssigt formål.Stk. 2.Loven finder ikke anvendelse på slagtekalkuner, som anvendes i forbindelsemed tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyrefor-søgstilsynet.Stk. 3.Justitsministeren kan i særlige tilfælde helt eller delvis undtage bedrifter el-ler slagtekalkuner fra loven.§ 2.Ved slagtekalkuner forstås i denne lov kalkuner, som holdes med henblik påslagtning til brug for konsum.§ 3.Ved siden af reglerne i denne lov finder dyreværnsloven og regler fastsat i med-før af dyreværnsloven anvendelse på enhver bedrift med slagtekalkuner.§ 4.Reglerne i denne lov er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindrestrengere krav er fastsat i anden lovgivning.§ 5.Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Den Europæi-ske Unions direktiver og beslutninger om forsvarlig behandling af slagtekalkuner ogom beskyttelse af disse dyrs velfærd. Justitsministeren kan fastsætte regler, som ernødvendige for anvendelsen af Den Europæiske Unions forordninger om forhold,som er omfattet af denne lov. Justitsministeren kan fastsætte regler om fravigelse afreglerne i ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.

Kapitel 2Fysiske forhold på bedriften§ 6.Huse, hvor der holdes slagtekalkuner, skal være tilstrækkeligt oplyst til, at kal-kunerne kan se de øvrige dyr, undersøge deres omgivelser og udvise normal adfærd,og til, at der kan føres et nøje tilsyn med kalkunerne.Stk. 2.Der skal anvendes et lysprogram, der sikrer kalkunerne en døgnrytme meden tilstrækkelig sammenhængende mørkeperiode til at imødekomme deres adfærds-mæssige og fysiologiske behov. Skumring og dæmring skal imiteres ved en overgangmellem lys og mørke, der skal være tilstrækkelig lang til, at kalkunerne kan nå at ind-stille sig på de ændrede lysforhold.Stk. 3.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om sammensætningen og va-righeden af lys- og mørkeperioder, om lysintensitet samt om skumring og dæmring.Et flertal i arbejdsgruppen (medlemmerne udpeget efter indstilling fra Det DanskeFjerkræraad, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet, Fødeva-reøkonomisk Institut v/ Københavns Universitet, Fødevarestyrelsen, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Justitsministeriet):§ 7.Den maksimale belægning i det enkelte hus må ikke overstige 58 kg levende kal-kun pr. m2gulvareal for haner og 52 kg levende kalkun pr. m2gulvareal for høner.Stk. 2.Den gennemsnitlige belægning i det enkelte hus må ikke overstige 55 kg le-vende kalkun pr. m2gulvareal for haner og 48 kg levende kalkun pr. m2gulvareal forhøner.Stk. 3.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den gen-nemsnitlige belægning i det enkelte hus.Stk. 4.Justitsministeren kan fastsætte regler om, at producenten skal stille nærmereangivne oplysninger til rådighed til brug for kontrollen af belægningsgraden.Et mindretal i arbejdsgruppen (medlemmerne udpeget efter indstilling fra DyrenesBeskyttelse og Det Dyreetiske Råd):§ 7.Belægningen i det enkelte hus må ikke overstige 50 kg levende kalkun pr. m2gulvareal for haner og 45 kg levende kalkun pr. m2gulvareal for høner.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte regler om, at producenten skal stille nærmereangivne oplysninger til rådighed til brug for kontrollen af belægningsgraden.

§ 8.Husene skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs og tør ioverfladen.§ 9.Bygninger, indhegninger og udstyr, herunder vandingsudstyr, skal holdes til-fredsstillende rene.Stk. 2.De dele af bygningerne, udstyret og redskaberne, som kalkuner er i berøringmed, skal rengøres grundigt og desinficeres, inden der indsættes en ny flok.§ 10.Bygningernes isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulation,støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdespå et niveau, som ikke er skadeligt for kalkunerne. I varme perioder må temperatureni husene ikke overstige temperaturen udenfor væsentligt.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om luftcirkulation, støvind-hold, temperatur, luftfugtighed og koncentrationer af luftarter.§ 11.Ventilatorer, fodermaskiner og andre maskiner skal konstrueres, monteres, dri-ves og vedligeholdes på en sådan måde, at de forårsager mindst mulig støj. Pludseligudefrakommende støj skal undgås.§ 12.Elektriske systemer, der er af betydning for dyrenes sundhed og velfærd, skalvære forsynet med et alarmsystem, der sikrer, at det opdages, hvis de elektriske sy-stemer ikke fungerer. Alarmsystemet skal testes regelmæssigt.Stk. 2.Der skal være en beredskabsplan, der foreskriver, hvordan nødsituationer iforbindelse med strømsvigt skal håndteres.Kapitel 3Foder og drikkevand§ 13.Kalkuner skal have adgang til tilstrækkeligt, nærende, afbalanceret og hygiej-nisk foder hver dag og tilstrækkelige forsyninger af frisk vand af god kvalitet på alletidspunkter. Pludselige ændringer, der kan være til skade for kalkunerne, i den typeeller kvalitet af foder, der anvendes i fodringsprocedurerne bør undgås, medmindreder er tale om en nødsituation.Stk. 2.Kalkuner skal tildeles kråseflint gennem hele produktionsforløbet. Tildelingkan dog undlades den sidste uge inden slagtning.§ 14.Kalkuner skal gennem hele produktionsperioden have adgang til foder- og drik-kevandsanlæg med tilstrækkelig kapacitet.

Kapitel 3Påbud og straf§ 17.Konstaterer politiet eller en person, der er ansat i eller under Ministeriet for Fø-devarer, Landbrug og Fiskeri, at regler i denne lov eller regler, der er fastsat i medføraf denne lov, er overtrådt, kan politiet eller en myndighed under Ministeriet for Fø-devarer, Landbrug og Fiskeri påbyde den ansvarlige for bedriften inden for en fastsatfrist at rette op på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med disse regler.Stk. 2.Påbud skal meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for be-driften, have lejlighed til at udtale sig, før påbuddet meddeles.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at af-værge en væsentlig lidelse for dyrene.Stk. 4.Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for bedriften iforvejen er meddelt et pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold.Et påbud meddelt efter stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes pålæg efterdyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold.

indgivet efter fristens udløb. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre sekreta-riatet træffer anden afgørelse.Stk. 2.Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse efter stk. 1 kanikke indbringes for anden administrativ myndighed.§ 19.Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der undlader at efter-komme et påbud efter § 17.Stk. 2.I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bødeeller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af reglerne.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reg-lerne i straffelovens 5. kapitel.Kapitel 4Ikrafttræden mv.§ 20.Loven træder i kraft den […].§ 21.Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

8.2. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserTil § 1Bestemmelsen fastlægger lovens anvendelsesområde. Loven finder alene anvendelsepå bedrifter, der holder slagtekalkuner til erhvervsmæssigt formål, jf.stk. 1.Ved bedrifter forstås de steder, hvor dyrene holdes over en længere tidsperiode. Lo-ven finder ikke anvendelse på f.eks. markeder eller dyrskuer.Loven finder endvidere alene anvendelse på bedrifter, der holder slagtekalkuner tilerhvervsmæssigt formål. Herved forstås, at holdet af slagtekalkuner hovedsageligthar til formål at fremme ejerens (eller ejernes) økonomiske interesser ved en systema-tisk indtægtserhvervelse gennem hold af slagtekalkuner og efterfølgende salg.Hold af slagtekalkuner, som ikke har systematisk indtægtserhvervelse til formål, mensom overvejende udøves med henblik på opfyldelse af personlige interesser og behov(hobbyvirksomhed), er således ikke omfattet af loven.Loven finder ikke anvendelse på slagtekalkuner, som anvendes i forbindelse medtekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstil-synet, jf.stk. 2.Disse dyr omfattes i stedet af lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørel-se nr. 1306 af 23. november 2007.Justitsministeren kan i særlige tilfælde helt eller delvis undtage bedrifter eller slagte-kalkuner fra loven, jf.stk. 3.Bestemmelsen kan alene finde anvendelse i helt særligetilfælde, hvor der i øvrigt alene er tale om mindre afvigelser fra loven.Til § 2Bestemmelsen indeholder en definition af ”slagtekalkuner”. Ved slagtekalkuner for-stås i denne lov kalkuner, som holdes med henblik på slagtning til brug for konsum.Slagtning omfatter både autoriseret slagtning på slagteri og hjemmeslagtning.

Til § 3Bestemmelsen præciserer, at dyreværnsloven fortsat finder anvendelse på slagtekal-kuner, der er omfattet af loven. Det samme gælder for regler udstedt med hjemmel idyreværnsloven. Lov om hold af slagtekalkuner vil således ikke indeholde en ud-tømmende regulering af de dyreværnsmæssige forhold vedrørende kalkuner.Til § 4Det fremgår af bestemmelsen, at reglerne i loven er mindstekrav, som altid skal op-fyldes på en bedrift med slagtekalkuner. Endvidere fastslår bestemmelsen, at der ianden lovgivning kan fastsættes strengere krav om hold af slagtekalkuner, og i givetfald skal disse strengere krav opfyldes.Til § 5Bestemmelsen gør det muligt administrativt at gennemføre direktiver og beslutningerfra Den Europæiske Union om forsvarlig behandling af slagtekalkuner og om beskyt-telse af disse dyrs velfærd. Justitsministeren kan endvidere administrativt fastsætteregler for anvendelsen af forordninger om forhold, der er omfattet af loven. Justits-ministeren kan endelig fravige reglerne i disse retsakter, i det omfang der er adganghertil efter EU-retsakterne.Til § 6Bestemmelsen fastsætter nærmere krav til belysningen i kalkunhusene. Ifølgestk. 1skal husene bl.a. være tilstrækkeligt oplyst til, at kalkunerne kan se de øvrige dyr, un-dersøge deres omgivelser og udvise normal adfærd, herunder støvbadning, skrabenog hakken. Samtidig skal det ifølge bestemmelsen sikres, at personalet har tilstrække-ligt lys til at kunne inspicere dyrene nøje, herunder undersøge om der findes syge, til-skadekomne dyr eller dyr med misdannelser, jf. tilsynspligten efter lovforslagets §15.I bestemmelsensstk. 2er der fastsat krav til sammensætningen af lysprogrammer.Lysprogrammet skal sikre, at kalkunerne får en tilstrækkelig sammenhængende mør-keperiode og herved får en vis naturlig døgnrytme. Samtidig stilles der krav om, atskumring og dæmring skal imiteres ved en trinvis overgang mellem lys og mørke, så-ledes at kalkunerne har tilstrækkelig tid til at forberede sig på de ændrede lysforhold,

f.eks. ved at finde hvilepladser i skumringen, indtage ekstra foder før mørkeperiodeneller lignende.Det bemærkes, at det i sommertiden kan være vanskeligt at opnå total mørke i kal-kunhuse, men at det i denne periode vil være tilstrækkeligt, at den kunstige belysningi huset slukkes.Istk. 3foreslås der indført en bemyndigelse for justitsministeren til administrativt atfastsætte regler om den nærmere sammensætning af lysprogrammer. Sådanne reglerer af meget teknisk karakter, og såvel fortsat forskning som praktiske erfaringer medlysprogrammer fremover kan resultere i, at lysprogrammernes sammensætning børændres løbende. Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt, at de nærmere regler her-om fastsættes administrativt.Arbejdsgruppen anbefaler, at der i bekendtgørelse om hold af slagtekalkuner fastsæt-tes krav om, at kalkuner skal holdes i en lysintensitet på mindst 20 lux på 80 pct. afgulvarealet i de perioder, hvor der er lys i huset.Arbejdsgruppen finder imidlertid, at en reduktion af lysintensiteten kan tillades, nårdet er nødvendigt af hensyn til dyrenes sundhed. Lysintensiteten må dog på intet tids-punkt være under 5 lux. Arbejdsgruppen anbefaler herudover, at der fastsættes kravom, at lysintensiteten måles i dyrets øjenhøjde og som et gennemsnit af tre planervinkelret på hinanden. Gennemsnittet udregnes på baggrund af følgende tre målinger:En måling horisontalt i dyrets øjenhøjde samt en horisontal og vertikal måling vinkel-ret på den første måling. Måling skal ikke foretages nedad eller mod væg eller hjørnefra kort afstand.Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der i bekendtgørelse om hold af slagtekalku-ner fastsættes krav om konstant lys de første fire døgn, således at kalkunkyllinger kanvænne sig til omgivelserne og finde frem til foder og vand. Derefter skal det konstan-te lysprogram kombineres med et step-down-program, således at der sker en optrap-ning af mørkeperioden. Ved udgangen af den 1. uge skal man være nået op på mindst2 timers mørke, ved udgangen af den 2. uge skal man være nået op på mindst 4 ti-mers mørke, ved udgangen af den 3. uge skal man være nået op på mindst 6 timersmørke, og ved udgangen af den 4. uge skal man være nået op på mindst 8 timersmørke. Herefter anvendes et lysprogram, der har én mørkeperiode pr. 24 timer påmindst 8 timer indtil højst fire døgn, før kalkunerne indfanges med henblik på slagt-ning.

Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der i bekendtgørelse om hold af slagtekalkunerfastsættes krav om, at skumrings- og dæmringsperioden tidsmæssigt skal vare 30 mi-nutter og ikke skal kunne medregnes til mørkeperioden.Overgangen fra mørke til lys (dæmring) kan ske ved at forøge lysintensiteten gradvist(lineært) eller i et eller flere trin jævnt fordelt over hele dæmringsperioden. Veddæmringsperiodens slutning forøges lysintensiteten til mindst 20 lux.Overgangen fra lys til mørke (skumring) kan ske ved at reducere lysintensitetengradvist (lineært) eller i et eller flere trin jævnt fordelt over hele skumringsperioden.Der henvises i øvrigt til rapportens kapitel 5, pkt. 1.Et flertal i arbejdsgruppen (medlemmerne udpeget efter indstilling fra Det DanskeFjerkræraad, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet, Fødeva-reøkonomisk Institut v/ Københavns Universitet, Fødevarestyrelsen, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Justitsministeriet):Til § 7Bestemmelsen fastsætter krav til størrelsen af belægningsgraden i de enkelte kalkun-huse.Stk. 1fastsætter den maksimale belægningsgrad til 58 kg levende kalkun pr. m2gulvareal for haner og 52 kg levende kalkun pr. m2gulvareal for høner.Stk. 2fastsæt-ter, at den gennemsnitlige belægning ikke må overstige 55 kg levende kalkun pr. m2gulvareal for haner og 48 kg levende kalkun pr. m2gulvareal for høner.Justitsministeren kan fastsætte regler om den nærmere opgørelse af den gennemsnit-lige belægningsgrad, jf.stk. 3.Arbejdsgruppen anbefaler, at der i bekendtgørelse omhold af slagtekalkuner fastsættes krav om, at den gennemsnitlige belægning i det en-kelte hus måles som den gennemsnitlige belægning for det aktuelle hold og de to for-udgående hold kalkuner i samme hus.Kravene i stk. 1 og 2 skal opfyldes uafhængigt af hinanden og vil kunne overtrædesselvstændigt. Kravet til den maksimale belægningsgrad efter stk. 1 vil eksempelvisvære overtrådt, hvis en kalkunavler har tre på hinanden følgende haneflokke med be-lægninger på 40, 40 og 59 kg levende kalkun pr. m2gulvareal, selv om den gennem-snitlige belægningsgrad kun er 46,3 levende kalkun pr. m2gulvareal, og stk. 2 der-med ikke er overtrådt. Derimod vil kravet til den gennemsnitlige belægningsgrad ef-ter stk. 2 være overtrådt, hvis en kalkunavler har tre på hinanden følgende haneflokke

med en belægning på 56 kg levende kalkun pr. m2gulvareal, selv om den maksimalebelægningsgrad på 58 kg levende kalkun pr. m2gulvareal ikke er overtrådt.Justitsministeren kan fastsætte regler om, at producenten skal stille visse nærmere be-stemte oplysninger til rådighed til brug for kontrollen af belægningsgraden, jf.stk. 4.Arbejdsgruppen anbefaler, at der i bekendtgørelse om hold af slagtekalkuner fastsæt-tes krav om, at det påhviler producenten efter anmodning fra de personer, der ernævnt i dyreværnslovens § 24 a, stk. 2 og 3, vederlagsfrit at give oplysninger om an-tal kg leveret kalkun til brug for kontrol af belægningsgraden.Et mindretal iarbejdsgruppen (medlemmerne udpeget efter indstilling fra DyrenesBeskyttelse og Det Dyreetiske Råd):Til § 7Bestemmelsen fastsætter krav til størrelsen af belægningsgraden i de enkelte kalkun-huse. Belægningen i det enkelte hus må således ikke overstige 50 kg levende kalkunpr. m2gulvareal for haner og 45 kg levende kalkun pr. m2gulvareal for høner.Justitsministeren kan fastsætte regler om, at producenten skal stille visse nærmere be-stemte oplysninger til rådighed til brug for kontrollen af belægningsgraden, jf.stk. 2.Arbejdsgruppen anbefaler, at der i bekendtgørelse om hold af slagtekalkuner fastsæt-tes krav om, at det påhviler producenten efter anmodning fra de personer, der ernævnt i dyreværnslovens § 24 a, stk. 2 og 3, vederlagsfrit at give oplysninger om an-tal kg leveret kalkun til brug for kontrol af belægningsgradenDer henvises i øvrigt til rapportens kapitel 5, pkt. 2.Til § 8Bestemmelsen indeholder en standard for strøelseskvaliteten i kalkunhuse, hvorefterstrøelsesmåtten i hele produktionsperioden skal være løs og tør i overfladen.Bestemmelsen skal sikre kalkunerne adgang til støvbadning i løs og tør strøelse, såle-des at de kan rense og vedligeholde fjerdragten. Samtidig skal bestemmelsen forhin-dre, at kalkunerne opholder sig på en våd strøelse, der på grund af ammoniakfor-dampning bl.a. kan medføre svidninger på kalkunernes bryst og trædepuder. Der skalsåledes jævnligt ske tilførsel af ny strøelse.

Strøelsen har desuden til formål at fungere som stimulusberigelse. Kalkuner brugermeget tid på at undersøge deres omgivelser og reagerer på stimuli. Berigelse af mil-jøet i kalkunhusene har derfor en positiv indflydelse på velfærden, idet skadelig hak-keadfærd og dødelighed reduceres, mens sundheden forbedres.Det bemærkes, at strøelse hos f.eks. slagtekyllinger og kalkuner ikke i praksis tagersig ud på samme måde.Der henvises i øvrigt til rapportens kapitel 5, pkt. 9.Til § 9Bygninger, indhegninger og udstyr, herunder vandingsudstyr, skal holdes tilfredsstil-lende rene, så længe der er kalkuner til stede, jf.stk. 1.De dele af husene, udstyret ogredskaberne, som kalkunerne er i berøring med, skal rengøres grundigt og desinfice-res, inden der indsættes en ny flok, jf.stk. 2.Der henvises i øvrigt til rapportens kapitel 5, pkt. 6.Til § 10Af hensyn til kalkunernes velfærd er det vigtigt at sikre den rette temperatur, luftfug-tighed og ventilation i kalkunhusene. Det foreslås derfor, at bygningernes isolering,opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, rela-tiv luftfugtighed og koncentration af luftarter ikke skader dyrene. For høje ammoni-akkoncentrationer kan f.eks. medføre luftvejslidelser og nedsat vækst og ved særligthøje koncentrationer give øjenirritationer, ligesom andre luftarter som f.eks. kuldi-oxid kan give dyrene ubehag og i høje koncentrationer påføre dem skader.Navnlig i perioder med særligt høje temperaturer udenfor – som under en hedebølgeom sommeren – er det vigtigt, at temperaturen i huset ikke stiger for meget, hvis manskal undgå overdødelighed blandt kalkunerne. Det foreslås derfor tillige, at tempera-turen inde i kalkunhusene ikke i væsentlig grad må overstige temperaturen udenfor ivarme perioder. Dette kan f.eks. undgås ved at sikre, at husene kan blive oversprøjtetmed vand og derved blive kølet ned på varme sommerdage.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om luftcirkulation, støvindhold, tem-peratur, luftfugtighed og koncentrationer af luftarter, jf.stk. 2.Arbejdsgruppen anbe-

Til § 12Stk. 1og2fastsætter krav om, at elektriske systemer, der er af betydning for dyrenessundhed og velfærd, skal være forsynet med et alarmsystem, der sikrer, at det opda-ges, hvis de elektriske systemer ikke fungerer. Alarmsystemet skal testes regelmæs-sigt. Der skal endvidere være en beredskabsplan, der foreskriver, hvordan en eventuelnødsituation i forbindelse med strømsvigt skal håndteres.Der henvises i øvrigt til rapportens kapitel 5, pkt. 10.Til § 13Bestemmelsensstk. 1fastsætter krav om, at kalkuner skal have adgang til tilstrække-ligt, nærende, afbalanceret og hygiejnisk foder hver dag og tilstrækkelige forsyningeraf frisk vand af god kvalitet på alle tidspunkter. Det bør undgås pludseligt at foretageændringer til skade for kalkunerne i den type eller kvalitet af foder, der anvendes, ogi fodringsprocedurerne, medmindre der er tale om en nødsituation.Bestemmelsensstk. 2bestemmer, at kalkuner gennem hele produktionsforløbet skaltildeles kråseflint, der fremmer en naturlig bearbejdning af foderet. Det skal dog kun-

Til § 14Kalkunerne skal gennem hele produktionsperioden have adgang til tilstrækkelig fo-derplads og vandforsyning, jf.stk. 1.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om pladsen omkring foder- og drikke-vandsanlæg, jf.stk. 2.Arbejdsgruppen anbefaler, at der i bekendtgørelse om hold afslagtekalkuner fastsættes krav om, at pladsen omkring runde vandere skal væremindst 0,10 cm pr. kg levende kalkun, og pladsen omkring runde fodertrug skal væremindst 0,18 cm pr. kg levende kalkun. Pladskravene skal først iagttages efter 5. le-veuge, når kalkunerne er begyndt at få en vis størrelse.Der henvises i øvrigt til rapportens kapitel 5, pkt. 4.Til § 15Kalkunerne skal tilses mindst to gange dagligt. Syge dyr skal aflives, og døde dyrskal fjernes med det samme, jf.stk. 1.Tekniske installationer til foder, vand og venti-lation samt strøelsens kvalitet skal efterses mindst én gang om dagen, jf.stk. 2.Der henvises i øvrigt til rapportens kapitel 5, pkt. 5.Til § 16Efter bestemmelsen kan justitsministeren fastsætte regler om, hvordan kalkuner skalløftes.Ved indfangning med henblik på transport vil kalkunerne prøve at bevæge sig vækeller flygte, hvilket gør håndtering uundgåelig. I forbindelse med indfangning skalkalkunerne håndteres korrekt, således at de ikke påføres skader eller unødige smertermv.Der henvises i øvrigt til rapportens kapitel 5, pkt. 11.

Til § 17Der foreslås ved bestemmelsen indført en påbudsordning, hvorefter fødevareregio-nerne og politiet i tilfælde af overtrædelse af reglerne i loven, eller af regler fastsat imedfør af loven, kan give den ansvarlige for bedriften et påbud om at rette op på deforhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, inden for en nærmere fastsatfrist, jf.stk. 1.Denne ordning indebærer, at den ansvarlige for bedriften kan straffes for overtrædel-se af lovens krav i tilfælde, hvor vedkommende ikke efterkommer et påbud inden forden frist, som myndigheden fastsætter. Vedkommende får således en chance for atrette op på de ulovlige forhold, før der kan blive tale om at gennemføre en straffesagfor overtrædelsen, ligesom vedkommende – i kraft af rekursadgangen for det meddel-te påbud – får adgang til at fremsætte indsigelser over for myndighedernes vurderingaf forholdene.Det følger af § 3, at reglerne i dyreværnsloven og regler, der udfærdiges med hjem-mel i dyreværnsloven, desuden finder anvendelse på enhver bedrift med kalkuner.Dette indebærer, at der i grove tilfælde, f.eks. hvor der er tale om vanrøgt af kalkuner,vil være adgang til at straffe efter dyreværnslovens regler.Påbudsordningen vil – for politiets vedkommende – supplere den adgang, som politi-et efter dyreværnslovens § 21 allerede har til at give pålæg om et dyrs behandling itilfælde, hvor et dyr behandles uforsvarligt. Samspillet mellem de to ordninger erfastlagt ved det foreslåedestk. 4.Det fremgår heraf, at der ikke kan meddeles påbudefter den foreslåede § 17, hvis den ansvarlige for bedriften i for vejen er meddelt etpålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold. Et påbud efter § 17bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes pålæg efter dyreværnslovens § 21 vedrø-rende samme forhold.Påbudsordningen vil indebære, at en fødevareregion, som under et kontrolbesøg kon-staterer forhold, som ikke er i overensstemmelse med lovens krav, vil kunne meddeleet påbud om at rette op på forholdene.Til § 18Den foreslåede bestemmelse indeholder istk. 1en adgang til at påklage fødevarere-gionernes og politiets påbud efter § 17 til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinær-klager. Af hensyn til hurtigst muligt at kunne sikre kalkunernes velfærd, foreslås det,

at en klage ikke har opsættende virkning, medmindre Sekretariatet for Fødevare- ogVeterinærklager træffer anden afgørelse.Fristen for at klage er fastsat til 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, jf. stk. 1.Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag, forlængesfristen til førstkommende hverdag.Det foreslås, at Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse i en klage-sag ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf.stk. 2.Til § 19Stk. 1giver mulighed for at pålægge straf for undladelse af at efterkomme et påbudefter § 17, inden for den af myndighederne fastsatte frist. Det foreslås, at en sådanundladelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.Den, som kan ifalde strafansvar efter lovforslagets bestemmelser, vil være den an-svarlige for bedriften, medmindre andet fremgår af den relevante bestemmelse.Efterstk. 2kan der ligeledes fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder iadministrative forskrifter, der udfærdiges med hjemmel i loven.Efterstk. 3kan der pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reg-lerne i straffelovens 5. kapitel.Til § 20Det foreslås, at loven træder i kraft den […].

8.3. Arbejdsgruppens udkast til bekendtgørelse om hold af slagtekalkunerUDKASTtilBekendtgørelse om hold af slagtekalkunerI medfør af § 14, stk. 3, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. de-cember 2007, og § […] i lov om hold af slagtekalkuner, jf. lov nr. […] af […], fast-sættes:Kapitel 1Anvendelsesområde mv.§ 1.Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med slagtekalku-ner.Stk. 2.Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på slagtekalkuner, som anvendes iforbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsynaf Dyreforsøgstilsynet.

§ 2.Ved slagtekalkuner forstås i denne bekendtgørelse kalkuner, som holdes medhenblik på slagtning til brug for konsum.Kapitel 2Fysiske forhold på bedriften§ 3.Slagtekalkuner skal i de perioder, hvor der er lys i huset, holdes ved en lysinten-sitet på mindst 20 lux på 80 pct. af gulvarealet.Stk. 2.Lysintensiteten kan i særlige tilfælde reduceres, når det er nødvendigt afhensyn til dyrenes sundhed. Lysintensiteten må dog på intet tidspunkt være under 5lux.Stk.3. Lysintensiteten måles i dyrets øjenhøjde og som et gennemsnit af tre planervinkelret på hinanden. Gennemsnittet udregnes på baggrund af en horisontal målingsamt en horisontal og vertikal måling vinkelret på den første måling. Målingen skalikke foretages nedad eller mod væg eller hjørne fra kort afstand.

§ 4.I huse med slagtekalkuner skal der anvendes et lysprogram med følgende sam-menhængende daglige mørkeperioder:1) Fra 0 til 4 dage efter udrugning skal kalkunkyllinger holdes ved konstant lys.2) Fra 5 til 7 dage efter udrugning skal mørkeperioden øges til mindst 2 timer.3) Fra 8 til 14 dage efter udrugning skal mørkeperioden øges til mindst 4 timer.4) Fra 15 til 21 dage efter udrugning skal mørkeperioden øges til mindst 6 timer.5) Fra 22 til 28 dage efter udrugning skal mørkeperioden øges til mindst 8 timer.6) Fra 29 dage efter udrugning til 4 dage før indfangning med henblik på slagt-ning eller transport til slagtning skal mørkeperioden være mindst 8 timer.Stk. 2.Overgangen fra mørke til lys (dæmring) skal ske ved at forøge lysintensite-ten gradvist (lineært) eller i et eller flere trin jævnt fordelt over hele dæmringsperio-den.Stk.3. Overgangen fra lys til mørke (skumring) skal ske ved at reducere lysintensi-teten gradvist (lineært) eller i et eller flere trin jævnt fordelt over hele skumringsperi-oden.Stk.4. Dæmrings- og skumringsperioden skal hver have en varighed på mindst 30minutter og kan ikke medregnes til mørkeperioden.§ 5.Husene skal være udstyret med ventilations- og om nødvendigt køle- og varmesy-stemer, der kan sikre, at1) ammoniakkoncentrationen (NH3) ikke overstiger 20 ppm målt i kalkunernes ho-vedhøjde,2) kuldioxidkoncentrationen (CO2) ikke overstiger 3000 ppm målt i kalkunerneshovedhøjde, og3) at indendørstemperaturen fra fire uger efter udrugning højst må være 3 �C højereend udendørstemperaturen, når udendørstemperaturen er over 30 �C i skyggen.§ 6.Fra 5 uger efter udrugning og frem til slagtetidspunktet skal pladsen omkringrunde vandere være mindst 0,10 cm pr. kg levende kalkun, og pladsen omkring rundefodertrug skal være mindst 0,18 cm pr. kg levende kalkun.§ 7.Den gennemsnitlige belægning i det enkelte hus måles som den gennemsnitligebelægning for det aktuelle hold og de to forudgående hold slagtekalkuner i sammehus.Stk. 2.Det påhviler producenten efter anmodning fra de personer, der er nævnt idyreværnslovens § 24 a, stk. 2 og 3, vederlagsfrit at give oplysninger om antal kg le-veret kalkun til brug for kontrol af belægningsgraden.

Kapitel 3Næbtrimning og håndtering§ 8.Trimning af næb på kalkuner må senest foretages 10 dage efter udrugning.Stk. 2.Der må maksimalt trimmes 1/3 af kalkunens næb målt fra næseborets yder-ste del til næbspidsen.§ 9Kalkuner skal løftes og bæres enkeltvis under kroppen ved det ene ben og i dendiagonalt modsatte vinge.Stk. 2.Kalkuner skal bæres med hovedet opad med undtagelse af det tidspunkt,hvor de løftes.Stk. 3.Det er forbudt at løfte eller bære kalkuner i et enkelt ben, i vingerne aleneeller i halsen.Kapitel 4Straf§ 10.Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder § 3, stk. 1og stk. 2, 2. pkt., § 4, stk. 1 og 4, § 5, § 6, § 7, stk. 2, § 8 og § 9.Stk. 2.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reg-lerne i straffelovens 5. kapitel.Kapitel 4Ikrafttræden§ 11.Bekendtgørelsen træder i kraft den […].