Lov om ændring af lov om retsafgifter(Sagsomkostninger til statskassen ved afgiftsfritagelse på grund af rets-hjælpsforsikringsdækning, opgørelse af sagens værdi i lejesager m.v.)

§1

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. september2006, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretagesfølgende ændringer:

1.

I§ 3, stk. 3, 1. pkt.,ændres ”lejeloven eller erhvervslejeloven” til: ”le-jelovgivningen”.

2.

I§ 3, stk. 3, 3. pkt.,ændres ”i henhold til lejelovens §§ 87 og 93 ellererhvervslejelovens §§ 65 og 71” til: ”om opsigelse eller ophævelse aflejemål”.

3.

§ 13, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Retten træffer afgørelse om betaling af sagsomkostninger,som om der ikke var afgiftsfrihed efter stk. 1, nr. 1 eller 3, herunder etskønsmæssigt fastsat beløb svarende til de afgifter, der efter sagsgenstan-dens værdi skulle have været betalt. Pålægges modparten at betale sags-omkostninger svarende til de afgifter, der skulle have været betalt, tilfal-der beløbet statskassen.”

4.

I§ 37, stk. 1, nr. 2,ændres ”aktieselskabslovens § 125 eller anpartssel-skabslovens § 58” til: ”selskabslovens § 235”.

5.

I§ 37, stk. 1, nr. 3,affattes således:”3) ved skifterettens afgørelse om rekonstruktionsbehandling ellerkonkurs i medfør af selskabslovens § 233, stk. 3.”

6.

I§ 37 aindsættes somstk. 2:”Stk. 2.§ 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.”

7.

I§ 39, stk. 1, nr. 2,ændres ”aktieselskabslovens § 123, stk. 2, eller an-partsselskabslovens § 56, stk. 2” til: ”selskabslovens § 221, stk. 3”.

8.

I§ 39 aændres ”aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven” til: ”sel-skabsloven”.

9.

§ 49 a, stk. 1og2,affattes således:”For elektroniske forespørgsler i tingbogen, personbogen og an-delsboligbogen betales 30 kr. pr. opslag, for et fuldstændigt opslag ved-rørende én fast ejendom dog 120 kr.Stk. 2.Afgiftsfri er dog1) opslag, der foretages i ikkeerhvervsmæssigt øjemed fra brugertermi-naler ved Tinglysningsretten eller byretterne,2) opslag vedrørende en fast ejendom, der foretages af en fysisk person,der efter tingbogen har adkomst til ejendommen, og3) opslag, der foretages i ikkeerhvervsmæssigt øjemed af offentlige for-valtningsmyndigheder.”

10.

I§ 49 a, stk. 3, 1. pkt.,ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1”.

11.

§ 49 a, stk. 4-6,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 4.Tinglysningsretten kan efter ansøgning tillade, at afgiften ef-ter stk. 1 og 3 opkræves månedsvis bagud. Tilsvarende gælder for ud-skrifter, der rekvireres elektronisk, men attesteres af retten. Der er ud-pantningsret for afgiften.”

12.

I§ 49 b, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”køretøjer” til: ”andele i andelsbolig-foreninger”, og ”, 2 og 4” ændres til: ”og 2”.

13.

I§ 49 b, stk. 1, 2. pkt.,ændres ”opslag” to steder til: ”enkeltopslag”.

14.

§ 49 b, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.§ 49 a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.”2

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre forskellige mindre tilpasnin-ger af retsafgiftslovens regler.Lovforslaget går for det første ud på at indføre regler om betaling afsagsomkostninger til statskassen, når en part har været fritaget for beta-ling af retsafgift, fordi parten opfylder de økonomiske betingelser for friproces og har en retshjælpforsikring, der dækker omkostninger ved sa-gen.Det foreslås, at sagsomkostningerne i et sådant tilfælde skal fastsættes,som om der ikke var afgiftsfritagelse, herunder et skønsmæssigt fastsatbeløb svarende til de afgifter, der skulle have været betalt.Dette svarer til, hvad der gælder, når en part har været fritaget for beta-ling af retsafgift, fordi parten har haft fri proces under sagen.Lovforslaget går for det andet ud på at medtage sager i henhold til almen-lejeloven i reglerne om opgørelsen af sagens værdi i lejesager.Hermed sikres, at der gælder samme regler om opgørelsen af sagensværdi i lejesager, uanset om lejemålet er omfattet af lejeloven, erhvervs-lejeloven eller almenlejeloven.Lovforslaget indeholder endelig nogle konsekvensændringer som følgeaf den nye selskabslov, som følge af nye regler i konkursloven om rekon-struktionsbehandling og som følge af indførelsen af digital tinglysning itingbogen.

2. Fritagelse for retsafgift ved retshjælpsforsikringsdækning

2.1. Gældende ret

2.1.1.Fri proces medfører for vedkommende part blandt andet fritagelsefor betaling af retsafgift, jf. retsplejelovens § 331, stk. 1, nr. 1.4

Efter retsplejelovens § 332, stk. 1, træffer retten afgørelse om betaling afsagsomkostninger, som om der ikke var givet fri proces, herunder etskønsmæssigt fastsat beløb svarende til de afgifter, der efter sagsgenstan-dens værdi skulle være betalt. Pålægges modparten at betale sagsomkost-ninger, tilfalder beløbet statskassen.I det omfang modparten ville være blevet pålagt at erstatte en parts udgif-ter til retsafgift, hvis parten ikke havde haft fri proces, pålægges modpar-ten således at betale sagsomkostninger svarende til retsafgiften til stats-kassen.2.1.2.Fri proces kan som udgangspunkt kun bevilges, hvis ansøgerenikke har en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger ved sagen, jf.retsplejelovens § 325.En part, som har en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger vedsagen, og som opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, skalikke betale retsafgift, jf. retsafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 3.Denne ordning har været gældende siden den 1. januar 2007, hvor lov nr.554 af 24. juni 2005 trådte i kraft for så vidt angår ændringer af regler omfri proces.Før den 1. januar 2007 udelukkede retshjælpsforsikringsdækning ikke friproces, og en part kunne dermed have både retshjælpsforsikring og friproces. I så fald skulle parten som følge af den fri proces ikke betale rets-afgift, men modparten ville i givet fald blive pålagt at betale sagsomkost-ninger til statskassen svarende til den retsafgift, der ellers skulle værebetalt (som beskrevet i pkt. 2.1.1 ovenfor).Det anføres i forarbejderne til retsafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 3, at be-stemmelsen sikrer, at den foreslåede administrative omlægning mellemfri proces og retshjælpsforsikring ikke fører til en udvidelse af, hvornårder skal betales retsafgift (pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til lov-forslag nr. L 132 i 2004-05, 2. samling).2.1.3.Østre Landsret har i en utrykt afgørelse af 26. april 2010 (B-3128-09) udtalt, at der ikke er hjemmel til at pålægge den tabende part at betalesagsomkostninger til statskassen svarende til retsafgiften, når den vin-dende part har været fritaget for betaling af retsafgift, fordi denne part5

opfylder de økonomiske betingelser for fri proces og har en retshjælpfor-sikring, der dækker omkostninger ved sagen.

2.2. Lovforslagets udforming

2.2.1.Formålet med afgiftsfritagelsen efter retsafgiftslovens § 13, stk. 1,nr. 3, er efter forarbejderne at sikre, at den administrative omlægningmellem fri proces og retshjælpsforsikring ikke førte til enudvidelseaf,hvornår der skal betales retsafgift.Formålet med afgiftsfritagelsen efter retsafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 3,kan derimod ikke antages at have været atindskrænke,hvornår der skalbetales retsafgift.Før den 1. januar 2007 skulle den tabende part betale sagsomkostningertil statskassen svarende til den retsafgift, som ellers skulle være betalt afden vindende part med retshjælpsforsikringsdækning og fri proces.Det vil således være i overensstemmelse med formålet med lovændrin-gen og med retstilstanden før den 1. januar 2007, hvis den tabende partogså efter denne lovændring kan pålægges at betale sagsomkostninger tilstatskassen svarende til retsafgiften, hvis den vindende part har været fri-taget for betaling af retsafgift, fordi parten opfylder de økonomiske be-tingelser for fri proces og har en retshjælpforsikring, der dækker omkost-ninger ved sagen.I modsat fald vil den tabende part være forskelligt stillet med hensyn tilbetaling af sagsomkostninger alt afhængig af, om den vindende part haren retshjælpsforsikring eller ej.2.2.2.Østre Landsret er imidlertid som nævnt i pkt. 2.1.3 ovenfor i enutrykt afgørelse af 26. april 2010 kommet frem til, at der ikke er hjemmeltil at pålægge modparten at betale sagsomkostninger til statskassen sva-rende til den retsafgift, der skulle være betalt, hvis en part ikke havde væ-ret fritaget for betaling af retsafgift i medfør af retsafgiftslovens § 13, stk.1, nr. 3.På denne baggrund foreslås det at ændre retsafgiftsloven, således at detudtrykkeligt bestemmes, at i tilfælde af, at en part har været fritaget forbetaling af retsafgift, fordi parten opfylder de økonomiske betingelser forfri proces og har en retshjælpforsikring, der dækker omkostninger ved6

sagen, skal sagsomkostningerne fastsættes, som om der ikke var afgifts-fritagelse, herunder et skønsmæssigt fastsat beløb svarende til de afgifter,der skulle have været betalt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3. Opgørelse af sagens værdi i lejesager

3.1. Gældende ret

3.1.1.Retsafgiften afhænger i civile retssager af sagens værdi. Reglerneom opgørelsen af sagens værdi ved beregning af retsafgift findes i retsaf-giftslovens § 3. Ifølge stk. 1 bestemmes sagens værdi efter påstanden.Omfatter påstanden flere krav, er sagens værdi den samlede værdi af dis-se krav. Renter og omkostninger medregnes ikke ved opgørelsen af sa-gens værdi.Retsafgiftslovens § 3, stk. 2, indeholder særlige regler om opgørelsen afsagens værdi, når påstanden angår en ydelse, der skal betales et ubestemtantal gange. Værdien beregnes i et sådant tilfælde ved at gange ydelsernepr. år med ti, medmindre andet følger af § 3, stk. 3.Retsafgiftslovens § 3, stk. 3, indeholder særlige regler om opgørelsen afsagens værdi i sager i henhold til lejeloven eller erhvervslejeloven. Hvisen sådan sag angår en ydelse, der skal betales et ubestemt antal gange,beregnes sagens værdi ved at gange den årlige ydelse, påstanden angår,med fem. For sager i henhold til lejelovens §§ 87 og 93 eller erhvervsle-jelovens §§ 65 og 71 (dvs. sager om opsigelse eller ophævelse af lejemå-let) fastsættes sagens værdi dog til et års leje.De særlige regler om opgørelsen af sagens værdi i lejesager blev oprinde-lig indført i 1969 (reglen om et års leje i sager om opsigelse eller ophæ-velse af lejemålet) og 1980 (reglen om fem gange den årlige ydelse, på-standen angår, i andre lejesager) før indførelsen af almenlejeloven og er-hvervslejeloven.Retsafgiftslovens regler om opgørelsen af sagens værdi i lejesager blevikke ændret i forbindelse med indførelsen af erhvervslejereguleringslo-ven i 1989, der i 2000 blev erstattet af erhvervslejeloven, eller i forbin-delse med indførelsen af almenlejeloven i 1998.7

Den særlige regel om at gange den årlige ydelse, påstanden angår, medfem, blev imidlertid i retspraksis anvendt også i sager efter erhvervsleje-reguleringsloven, jf. Østre Landsrets afgørelse gengivet i Ugeskrift forRetsvæsen 1990 side 276, og ved lov nr. 1436 af 22. december 2004, dertrådte i kraft den 1. januar 2005, fik retsafgiftslovens § 3, stk. 3, sin nu-værende affattelse, der udtrykkeligt henviser til både lejeloven og er-hvervslejeloven. Medtagelsen af en henvisning til erhvervslejeloven om-tales i bemærkningerne til det foreslåede § 3, stk. 3, som en præcisering(lovforslag nr. 110 i 2004-05, 1. samling).Spørgsmålet om opgørelsen af sagens værdi i sager efter almenlejelovenses ikke at være omtalt i forarbejderne til lov nr. 1436 af 22. december2004.3.1.2.Østre Landsret har i en utrykt afgørelse af 23. april 2010 (B-911-10) udtalt, at efter ordlyden gælder de særlige regler i retsafgiftslovens§ 3, stk. 3, om fastsættelse af sagens værdi kun for sager i henhold til le-jeloven eller erhvervslejeloven og således ikke for sager i henhold til al-menlejeloven. Landsretten fandt i en sag om ophævelse, subsidiært opsi-gelse, af et lejemål ikke grundlag for en analog anvendelse af retsafgifts-lovens § 3, stk. 3, 3. pkt. Landsretten fastsatte derfor sagens værdi efterretsafgiftslovens § 3, stk. 2.

3.2. Lovforslagets udformning

3.2.1.Som anført ovenfor i pkt. 3.1.1 er de særlige regler om opgørelseaf sagens værdi i lejesager oprindelig indført på et tidspunkt, hvor derkun fandtes én lejelov.Selv om retsafgiftslovens regler herom ikke blev ændret i forbindelsemed indførelsen af almenlejeloven eller erhvervslejeloven, kan det ikkeantages at have været tilsigtet, at de særlige regler om opgørelse af sa-gesn værdi i lejesager ikke længere skulle anvendes i sager om de leje-mål, som hidtil havde været omfattet af lejeloven, men som nu blev om-fattet af almenlejeloven eller erhvervslejeloven.Ved en senere lovændring, der trådte i kraft den 1. januar 2005, blev rets-afgiftsloven som nævnt ovenfor i pkt. 3.1.1 da også ændret, således at derblev medtaget en udtrykkelig henvisning til erhvervslejeloven i de særli-ge regler om opgørelsen af sagens værdi i lejesager.8

3.2.2.På denne baggrund foreslås det tilsvarende at medtage sager i hen-hold til almenlejeloven i retsafgiftslovens § 3, stk. 3, om opgørelse af sa-gens værdi i lejesager.Hermed sikres, at sagens værdi opgøres på samme måde i forbindelsemed beregningen af retsafgift, uanset om det lejemål, sagen angår, er om-fattet af lejeloven, almenlejeloven eller erhvervslejeloven.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative kon-sekvenser af betydning for staten, kommuner eller regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative kon-sekvenser for erhvervslivet af betydning.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos:Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Tinglysningsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, BoligselskabernesLandsforening, Danske Advokater, Dommerforeningen, Dommerfuld-mægtigforeningen, Forbrugerrådet, Forsikring og Pension, HK Lands-klubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Lejernes9

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 og 2 (§ 3, stk. 3)Det foreslås at ændre retsafgiftslovens § 3, stk. 3, således at henvisningentil lejeloven og erhvervslejeloven ændres til en henvisning til lejelovgiv-ningen, og således at henvisningen til lejelovens §§ 87 og 93 eller er-hvervslejelovens §§ 65 og 71 ændres til en henvisning til sager om opsi-gelse eller ophævelse af lejemål.Hermed sikres, at der gælder samme regler om opgørelse af sagens værdii lejesager, uanset hvilken lejelov (lov om leje, lov om leje af almene bo-liger eller lov om leje af erhvervslokaler mv.) lejemålet er omfattet af.I øvrigt medfører forslaget ingen realitetsændringer.10

Til nr. 3 (§ 13, stk. 2)Det foreslås at ændre retsafgiftslovens § 13, stk. 2, fra en regel om af-giftspligt for en modpart, der pålægges at betale sagens omkostninger, tilen regel om fastsættelse af sagsomkostninger, som om der ikke var af-giftsfrihed, herunder et skønsmæssigt fastsat beløb svarende til de afgif-ter, der efter sagsgenstandens værdi skulle have været betalt.Det foreslås samtidig at udvide anvendelsesområdet for stk. 2 til også atomfatte stk. 1, nr. 3, om tilfælde, hvor en part, der har en retshjælpsfor-sikring eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved sagen, ogsom opfylder de økonomiske betingelser for fri proces. Det gældende stk.2 henviser kun til stk. 1, nr. 1, om tilfælde, hvor en statstjenestemand an-lægger sag efter ordre.Den foreslåede regel svarer til, hvad der efter retsplejelovens § 332, stk.1, gælder, når en part er fritaget for betaling af retsafgift, fordi parten harfri proces, jf. retsafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og retsplejelovens§ 331, stk. 1, nr. 1.Der vil således fremover i alle tilfælde af afgiftsfritagelse efter retsaf-giftslovens § 13, stk. 1, være de samme muligheder for i givet fald at på-lægge en tabende modpart at betale sagsomkostninger til statskassen sva-rende til den retsafgift, der skulle have været betalt.Forslaget indebærer, at retten skal træffe afgørelse om betaling af sags-omkostninger, som om der ikke var afgiftsfrihed efter stk. 1, nr. 1 eller 3,jf.1. pkt.Ved afgørelsen af, om en part skal betale sagsomkostninger, ogom der i givet fald skal betales fulde eller delvise sagsomkostninger ogmed hvilket beløb, skal der således ikke tages hensyn til, at en part harværet fritaget for betaling af retsafgift efter stk. 1, nr. 1 eller 3.Ligesom efter retsplejelovens § 332, stk. 1, skal der ved udmålingen afsagsomkostninger også medtages et skønsmæssigt fastsat beløb svarendetil de retsafgifter, der efter sagsgenstandens værdi skulle have været be-talt – naturligvis forudsat at de pågældende udgifter til retsafgifter villehave indgået i de tilkendte sagsomkostninger, hvis parten ikke havde væ-ret fritaget for at betale retsafgift.

Forslaget indebærer endvidere, at når modparten pålægges at betale sags-omkostninger svarende til de afgifter, der skulle have været betalt, tilfal-der beløbet statskassen, jf.2. pkt.Ligesom efter gældende ret kan parterne ikke ved aftale gøre indgreb istatskassens rettigheder. Hvor den vindende part har været fritaget forbetaling af retsafgift efter stk. 1, nr. 1 eller 3, tilkendes statskassen i givetfald sagsomkostninger hos modparten svarende til de afgifter, der skullehave været betalt, efter de i øvrigt deklaratoriske regler i retsplejelovenskapitel 30, idet en eventuel aftale om fravigelse heraf, jf. retsplejelovens§ 312, stk. 1, 2. led, er uden betydning.Forslaget om at ændre § 13, stk. 2, fra en regel om afgiftspligt til en regelom fastsættelse af sagsomkostninger til statskassen, indebærer blandt an-det, at retsafgiftslovens kapitel 13 om klage over afgiftsberegningen ikkelængere finder anvendelse på afgørelser efter § 13, stk. 2. Indsigelse moden afgørelse om betaling af sagsomkostninger til statskassen efter det fo-reslåede § 13, stk. 2, må i givet fald ske ved appel af afgørelsen i over-ensstemmelse med retsplejelovens appelregler.Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4, 7 og 8 (§ 37, stk. 1, nr. 2, § 39, stk. 1, nr. 2, og § 39 a)Der er tale om konsekvensændringer som følge af den nye selskabslov,lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber, der har afløstde tidligere gældende aktie- og anpartsselskabslove.Det foreslås at ændre henvisningen i retsafgiftslovens § 37, stk. 1, nr. 2,til aktieselskabslovens § 125 og anpartsselskabslovens § 58 til en henvis-ning til selskabslovens § 235, der har afløst disse bestemmelser om gen-optagelse af likvidation (nr.4).Det foreslås endvidere at ændre henvisningen i retsafgiftslovens § 39,stk. 1, nr. 2, til aktieselskabslovens § 123, stk. 2, og anpartsselskabslo-vens § 56, stk. 2, til en henvisning til selskabslovens § 221, stk. 3, somhar afløst bestemmelserne om tvister om fordringer, der anmeldes til li-kvidator (nr.7).Disse bestemmelser fandtes oprindelig i aktieselskabslo-vens § 123, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 56, stk. 2, og blev ved lovnr. 246 af 27. marts 2006 flyttet til aktieselskabslovens § 123, stk. 3, oganpartsselskabslovens § 56, stk. 3, uden at retsafgiftslovens § 39, stk. 1,nr. 2, i den anledning blev konsekvensændret.12

Det foreslås endelig at ændre henvisningen i retsafgiftslovens § 39 a tilaktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til en henvisning til selskabs-loven, idet retsafgiftslovens § 39 a nu rettelig angår udnævnelse afgranskningsmænd og likvidatorer i henhold til selskabsloven (nr.8).Til nr. 5 (§ 37, stk. 1, nr. 3)Der er tale om konsekvensændringer som følge af den nye selskabslov,lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber, der har afløstde tidligere gældende aktie- og anpartsselskabslove, og som følge af denye regler om rekonstruktionsbehandling, der indsættes i konkurslovenved lov nr. 718 af 25. juni 2010.Det foreslås at nyaffatte retsafgiftslovens § 37, stk. 1, nr. 3, således at denangår skifterettens afgørelse om rekonstruktionsbehandling eller konkursi medfør af selskabslovens § 233, stk. 3. Med forslaget ændres henvis-ningen til bestemmelser i aktie- og anpartsselskabsloven til en henvisningtil den tilsvarende bestemmelse i selskabsloven og samtidig medtagesrekonstruktionsbehandling, så retsafgiftsloven herefter er i overensstem-melse med selskabslovens § 233, stk. 3, som affattet ved lov nr. 718 af25. juni 2010.Til nr. 6 (§ 37 a)Der er tale om en konsekvensændring som følge af de nye regler om re-konstruktionsbehandling, der indsættes i konkursloven ved lov nr. 718 af25. juni 2010.Det foreslås at ændre retsafgiftslovens § 37 a som affattet ved lov nr. 718af 25. juni 2010, således at retsafgiftslovens § 37, stk. 2 og 3, om retsaf-giften for konkursbegæring finder tilsvarende anvendelse på retsafgiftenfor indgivelse af begæring om rekonstruktionsbehandling.Forslaget indebærer, at hvis flere fordringshavere indgiver begæring omrekonstruktionsbehandling på forskelligt grundlag, betales afgift af hverrekvirent for sig, idet der dog kun svares afgift som for én begæring, hvisen forening af erhvervsdrivende samtidig indgiver begæring om rekon-struktionsbehandling på flere fordringshaveres vegne, jf. retsafgiftslovens§ 37, stk. 2.Forslaget indebærer endvidere, at hvis en begæring om rekonstruktions-behandling er indgivet ved urigtigt værneting, svares ikke ny afgift, så-13

fremt begæringen indgives på ny inden tre uger efter, at den er blevet af-vist eller tilbagekaldt, jf. retsafgiftslovens § 37, stk. 3.Forslaget sikrer, at begæringer om rekonstruktionsbehandling og kon-kursbegæringer er sidestillet i retsafgiftsmæssig henseende.Til nr. 9 (§ 49 a, stk. 1 og 2)De foreslåede § 49 a, stk. 1 og 2, viderefører med redaktionelle ændrin-ger de gældende § 49 a, stk. 1, 2 og 4.Det foreslåedestk. 1viderefører uændret hovedreglen om, at der for etelektronisk opslag i tingbogen, personbogen eller andelsboligbogen skalbetales en afgift på 30 kr., for et fuldstændigt opslag vedrørende én fastejendom dog 120 kr., jf. de gældende stk. 1, 1. pkt., og stk. 2. Med for-slaget udgår henvisningerne til ekstern terminaladgang, eksterne brugereog anvendelse af den offentlige informationsserver (OIS) som overflødi-ge. Med de undtagelser, som videreføres uændret, jf. nedenfor, er afgif-ten den samme, uanset hvordan den elektroniske forespørgsel sker.Med et ”opslag”, som der skal betales 30 kr. for, forstås uændret ét op-slag i personbogen vedrørende en person, ét opslag i andelsboligbogenvedrørende en andelsbolig eller ét opslag i tingbogen vedrørende entenadkomst, byrder, pantehæftelser eller andre oplysninger med hensyn tilen fast ejendom. Med ”et fuldstændigt opslag vedrørende én fast ejen-dom”, som der skal betales 120 kr. for, forstås – svarende til det gælden-de stk. 2 om ”en fuldstændig udskrift af tinglysningsregistrene vedrøren-de én fast ejendom” – ét opslag i tingbogen vedrørende både adkomst,byrder, pantehæftelser og andre oplysninger med hensyn til en fast ejen-dom.Det er således uændret afgiftsneutralt, om man foretager fire (en-kelt)opslag (à 30 kr.) vedrørende en fast ejendom eller foretager ét fuld-stændigt opslag (til 120 kr.) vedrørende ejendommen. Det foreslås at an-vende udtrykket ”opslag” i lovteksten om begge disse situationer, da de iøvrigt ikke adskiller sig fra hinanden. I begge tilfælde er der tale om etelektronisk opslag, hvor brugeren har mulighed for efterfølgende at ud-skrive på egen printer.Det foreslåedestk. 2viderefører de gældende afgiftsfritagelser uden rea-litetsændringer.14

Det foreslåede stk. 2,nr. 1,om afgiftsfrihed for opslag, der foretages iikke erhvervsmæssigt øjemed fra brugerterminaler ved Tinglysningsret-ten eller byretterne, er en uændret videreførelse af det gældende stk. 1, 2.pkt.Det foreslåede stk. 2,nr. 2,om afgiftsfrihed for opslag vedrørende en fastejendom, der foretages af en fysisk person, der efter tingbogen har ad-komst til ejendommen, viderefører det gældende stk. 1, 3. pkt. Det fore-slås præciseret, at afgiftsfriheden alene gælder for fysiske personer, hvil-ket er i overensstemmelse med, hvordan den gældende regel har væretpraktiseret. Desuden foreslås det, at henvisningen til den offentlige in-formationsserver (OIS) udgår, således at afgiftsfriheden for ejerens op-slag – i overensstemmelse med praksis ved Tinglysningsretten – gælder,uanset hvordan den elektroniske forespørgsel sker. Endvidere foreslåshenvisningen til Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) er-stattet af en henvisning til tingbogen, idet tingbogen efter indførelsen afdigital tinglysning i modsætning til tidligere indeholder cpr-numre påadkomsthavere, således at afgiftsfritagelsen for ejeren nu kan gennemfø-res på grundlag af oplysningerne i tingbogen.Det foreslåede stk. 2,nr. 3,om afgiftsfrihed for opslag, der foretages iikkeerhvervsmæssigt øjemed af offentlige forvaltningsmyndigheder, eren videreførelse af det gældende stk. 4 alene med den terminologiskeændring, at udtrykket ”opslag” også omfatter det, som i det gældende stk.4 betegnes ”udskrift”, jf. om denne sproglige forenkling ovenfor i be-mærkningerne til det foreslåede stk. 1.Til nr. 10 (§ 49 a, stk. 3, 1. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr.9.Til nr. 11 (§ 49 a, stk. 4-6)Det foreslås at ophæve de gældende § 49 a, stk. 4-6, og erstatte disse be-stemmelser med et nyt stk. 4.Ophævelsen af det gældende stk. 4 er en konsekvensændring som følgeaf lovforslagets § 1, nr. 9, hvorved det gældende stk. 4 foreslås videreførtsom stk. 2, nr. 3.Efter det gældende stk. 5, 1. pkt., opkræves afgiften efter § 49 a, stk. 1-3(fremtidig stk. 1 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9), månedsvis bagud, hvis15

opslag foretages af personer eller virksomheder mv., der har adgang tiltinglysningsregistrene ved ekstern terminaladgang. Dette foreslås istk. 4,1. pkt.,ændret til, at Tinglysningsretten efter ansøgning kan tillade, atafgiften efter § 49 a, stk. 1 og 3, opkræves månedsvis bagud. Dette svarertil, hvordan den gældende regel reelt praktiseres af Tinglysningsrettenefter indførelsen af digital tinglysning i tingbogen, som blandt andet hargivet mulighed for opslag i tingbogen via internettet. Der er således ikketale om nogen realitetsændring. De foreslåede stk. 4,2. og 3. pkt.,om, aten tilladelse til månedsvis opkrævning tilsvarende gælder for afgiften forudskrifter, der rekvireres elektronisk, men attesteres af retten (og hvorafgiften derfor er 175 kr., jf. retsafgiftslovens § 48), og om udpantnings-ret for afgiften viderefører de gældende stk. 5, 2. og 3. pkt., uden ændrin-ger.Det gældende stk. 6 om opkrævning af afgiften for opslag, der foretagesved anvendelse af den offentlige informationsserver (OIS) af personereller virksomheder mv., der ikke har adgang til tinglysningsregistreneved ekstern terminaladgang, foreslås ikke videreført. Efter indførelsen afdigital tinglysning i tingbogen kan personer, der ikke efter det foreslåedestk. 4 har tilladelse til betale månedsvis bagud, f.eks. betale med dankortover internettet, og der er derfor ikke længere behov for særlige reglerom opkrævningen af afgiften i denne situation.Ophævelsen af det gældende stk. 6 er ikke til hinder for, at udbyderen afden offentlige informationsserver (OIS) (p.t. Erhvervs- og Byggestyrel-sen) – såfremt dette findes hensigtsmæssigt – afregner den samlede afgiftfor opslag via OIS månedsvis over for Tinglysningsretten i medfør af entilladelse efter det foreslåede stk. 4 og selv opkræver afgiften hos de en-kelte brugere, jf. herved lov om bygnings- og boligregistrering § 7, stk. 5(tidligere stk. 3) (der ikke foreslås ændret). Der er heller ikke noget tilhinder for, at udbydere af andre informationssystemer, som har tilladelseefter det foreslåede stk. 4 til månedsvis betaling, selv opkræver afgiftenhos de enkelte brugere og derefter afregner afgiften over for Tinglys-ningsretten.Til nr. 12-14 (§ 49 b)Blandt andet i lyset af de foreslåede ændringer af retsafgiftslovens § 49 a(lovforslagets § 1, nr. 9-11) foreslås forskellige tilpasninger af retsafgifts-lovens § 49 b om masseudtræk af tinglysningsregistrene. Der er ikke taleom realitetsændringer.16

Det foreslås inr. 12,at henvisningen til udtræk på køretøjer i § 49 b, stk.1, 1. pkt., udgår, idet opslag i bilbogen efter indførelsen af digital ting-lysning i bilbogen ikke længere vil være afgiftsbelagt, jf. § 7, nr. 1, i lovnr. 539 af 8. juni 2006.Det foreslås samtidig, at der indsættes en henvisning til udtræk på andelei andelsboligforeninger. Forslaget er en konsekvens af oprettelsen af an-delsboligbogen den 1. januar 2005, jf. lov nr. 216 af 31. marts 2004.Endvidere foreslås det at ændre henvisningen til § 49 a, stk. 1, 2 og 4, tilen henvisning til § 49 a, stk. 1 og 2. Forslaget er en konsekvens af lov-forslagets § 1, nr. 9 og 11.Det foreslås inr. 13præciseret, at grænsen for, hvornår afgiften nedsæt-tes, er 500 enkeltopslag, og at den lavere afgift på 15 kr. gælder pr. en-keltopslag. Forslaget har sammenhæng med den foreslåede ændrede ter-minologi i § 49 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.Ved et ”enkeltopslag” forstås således – uændret i forhold til udtrykket”opslag” i den gældende § 49 b – ét opslag i personbogen vedrørende enperson, ét opslag i andelsboligbogen vedrørende en andelsbolig eller étopslag i tingbogen vedrørende enten adkomst, byrder, pantehæftelser el-ler andre oplysninger med hensyn til en fast ejendom. Et (fuldstændigt)opslag i tingbogen vedrørende både adkomst, byrder, pantehæftelser ogandre oplysninger med hensyn til en fast ejendom svarer således til fireenkeltopslag, hvilket ligeledes er uændret i forhold til den gældende § 49b.Det foreslås inr. 14,at § 49 a, stk. 4 (som affattet ved lovforslagets § 1,nr. 11), om mulighed for tilladelse til betaling af afgiften månedsvis bag-ud skal finde tilsvarende anvendelse på masseudtræk, hvilket er i over-ensstemmelse med gældende ret, jf. herved også bemærkningerne til lov-forslagets § 1, nr. 11.Til § 2Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen iLovtidende.Der foreslås ingen særlige overgangsregler, så de foreslåede ændringer afretsafgiftslovens § 3, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 1 og 2), om opgørelse17

af sagens værdi i lejesager finder anvendelse, når afgiftspligten indtræderefter lovens ikrafttræden.Den foreslåede regel i retsafgiftslovens § 13, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr.3), om afgørelser om sagsomkostninger, når en part er fritaget for beta-ling af retsafgift i medfør af retsafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og 3, fin-der anvendelse, når afgørelsen om sagsomkostninger i den pågældendeinstans træffes efter lovens ikrafttræden. Dette gælder også, når afgifts-friheden er indtrådt før lovens ikrafttræden.Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget

§1

I lov om retsafgifter, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 936 af 8. septem-ber 2006, som senest ændret ved §3 i lov nr. 718 af 25. juni 2010,foretages følgende ændringer:

§ 3.

Sagens værdi bestemmesefter påstanden i stævningen. Vedfastsættelsen af afgiften efter § 2bestemmes sagens værdi dog efterpåstanden på det tidspunkt, hvorafgiften skal betales, jf. § 2, stk. 4og 5. Omfatter påstanden flerekrav, er sagens værdi den samledeværdi af disse krav, også hvor sa-gen anlægges af flere sagsøgereeller mod flere sagsøgte. Renter ogomkostninger medregnes ikke.Stk. 2.Angår påstanden en ydel-se, der skal betales et ubestemt an-tal gange, beregnes værdien ved atgange ydelserne pr. år med 10, jf.dog stk. 3. Angår påstanden enydelse, der skal betales et bestemtantal gange, beregnes værdien vedat gange ydelsen pr. gang med an-tallet af gange, ydelsen skal beta-les. Værdien kan dog ikke oversti-ge ydelserne pr. år ganget med 10,jf. dog stk. 3. Er ydelserne ikke afsamme størrelse, lægges ydelsernefor det sidste år inden sagens an-læg til grund for beregningen.Stk. 3.Værdien af sager i hen-hold til lejeloven eller erhvervsle-jeloven beregnes, når sagen omfat-tes af stk. 2, 1. pkt., ved at gangeden årlige ydelse, påstanden angår,med 5. Omfattes sagen af stk. 2, 2.pkt., kan værdien ikke overstigeydelserne pr. år ganget med 5. Forsager i henhold til lejelovens §§ 87og 93 eller erhvervslejelovens §§

Gældende formulering65 og 71 fastsættes sagens værdidog til 1 års leje.Stk. 4-5.---

§ 13.

Afgift svares ikke af:1) En statstjenestemand, der an-lægger sag efter ordre,2) en part, der er fritaget for beta-ling af afgifter i medfør af rets-plejelovens § 331, stk. 1, nr. 1,3) en part, der har en retshjælps-forsikring eller anden forsik-ring, der dækker omkostningerved sagen, og som opfylder deøkonomiske betingelser efterretspelejlovens § 325.Stk. 2.Pålægges det modpartenat betale sagens omkostninger, skalhan i de i stk. 1, nr. 1, nævnte til-fælde tilpligtes at svare afgift efterforanstående regler, medmindresærlige omstændigheder taler der-imod. Sagsgenstandens værdi fast-sættes af retten. Afgiftspligten ind-træder, når retten træffer sin afgø-relse.

3.

§ 13, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Retten træffer afgørelseom betaling af sagsomkostninger,som om der ikke var afgiftsfrihedefter stk. 1, nr. 1 eller 3, herunderet skønsmæssigt fastsat beløb sva-rende til de afgifter, der efter sags-genstandens værdi skulle have væ-ret betalt. Pålægges modparten atbetale sagsomkostninger svarendetil de afgifter, der skulle have væ-ret betalt, tilfalder beløbet statskas-sen.”

4.

I§ 37, stk. 1, nr. 2,ændres ”ak-tieselskabslovens § 125 eller an-partsselskabslovens § 58” til: ”sel-skabslovens § 235”.

5.

I§ 37, stk. 1, nr. 3,affattes såle-des:”3) ved skifterettens afgørelse omrekonstruktionsbehandling el-ler konkurs i medfør af sel-skabslovens § 233, stk. 3.”

§ 37.

Der svares 750 kr.1) for behandling af konkursbegæ-ring,2) ved skifterettens bestemmelseom genoptagelse af likvidation imedfør af aktieselskabslovens §125 eller anpartsselskabslovens§ 58 og3) ved skifterettens afgørelse omkonkurs i medfør af aktiesel-skabslovens § 127, stk. 3, elleranpartsselskabslovens § 64, stk.3.Stk.2.Indgiver flere fordrings-havere konkursbegæring på for-skelligt grundlag, betales afgift afhver rekvirent for sig, hvad entenbegæringerne er indeholdt i et ellerflere dokumenter. Indgiver en for-

6.

I§ 37 aindsættes somstk. 2:”Stk. 2.§ 37, stk. 2 og 3, findertilsvarende anvendelse.”

§ 39.

Der svares afgift efter reg-lerne i kapitel 1 for behandling af1) tvister i boer, der behandles afkuratorer, angående anmeldtefordringer og krav eller deresfortrinsret, jf. konkurslovens §246, og2) tvister, der indbringes for skif-teretten i medfør af aktiesel-skabslovens § 123, stk. 2, elleranpartsselskabslovens § 56, stk.2.Stk.2.Der svares afgift efter reg-lerne i kapitel 3 for behandling afind- og udsættelsesforretninger imedfør af konkurslovens § 112.

§ 39 a.

For udnævnelse afgranskningsmænd og likvidatorer ihenhold til aktieselskabsloven oganpartsselskabsloven svares 400kr.

§ 49 a.

For elektroniske fore-spørgsler i tingbogen, personbogenog andelsboligbogen betales 30 kr.pr. opslag ved ekstern terminalad-gang eller ved anvendelse af denoffentlige informationsserver(OIS), jf. dog stk. 4. Dog er op-slag, der foretages i ikkeerhvervs-

7.

I§ 39, stk. 1, nr. 2,ændres ”ak-tieselskabslovens § 123, stk. 2, el-ler anpartsselskabslovens § 56, stk.2” til: ”selskabslovens § 221, stk.3”.

Gældende formuleringmæssigt øjemed fra brugertermina-ler ved Tinglysningsretten ellerbyretterne, afgiftsfri. Endvidere eropslag vedrørende en fast ejen-dom, der foretages ved anvendelseaf OIS af den, der er registreretsom ejer af ejendommen i DetFælleskommunale Ejendomsstam-register (ESR), afgiftsfri.Stk. 2.For en fuldstændig ud-skrift af tinglysningsregistrene forén fast ejendom hos en eksternbruger eller ved anvendelse af OISbetales 120 kr., jf. dog stk. 4.Stk. 3.For automatisk opslag itinglysningsregistrene i forbindelsemed en tinglysningsekspeditionbetales afgift som efter stk. 1 og 2.Afgiftspligten bortfalder dog, hvisdet dokument, ekspeditionen ved-rører, anmeldes til tinglysning in-den 6 hverdage, efter at opslaget erforetaget. Lørdage, grundlovsdag,den 24. december og den 31. de-cember anses ikke for hverdageved beregning af fristen.Stk. 4.Opslag og udskrift, derforetages af offentlige forvalt-ningsmyndigheder, er afgiftsfri,når disse foretages i ikkeer-hvervsmæssigt øjemed.Stk. 5.Afgiften efter stk. 1-3opkræves månedsvis bagud, så-fremt opslag eller udskrift foreta-ges af personer eller virksomhederm.v., der har adgang til tinglys-ningsregistrene ved ekstern termi-naladgang. Tilsvarende gælder forudskrifter, der rekvireres elektro-nisk, men attesteres af retten. Derer udpantningsret for afgiften.Stk. 6.Afgiften for opslag ellerudskrift, der foretages ved anven-delse af OIS af personer eller virk-somheder m.v., der ikke har ad-gang til tinglysningsregistrene vedekstern terminaladgang, opkrævesaf OIS, jf. § 7, stk. 3, i lov ombygnings- og boligregistrering.

Forslag

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

§2

§3