REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 582: Henvendelse af 15/6-10 fra Ombudsmanden vedr. inspektion af Statsfængslet på Søbysøgård

Indholdsfortegnelse1.2.Indledning............................................................................................................... 3Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 42.1.2.2.2.3.2.4.2.5.2.6.3.3.1.3.2.3.3.4.5.Den halvåbne afdeling ............................................................................... 5Afdeling A, B og C ...................................................................................... 8Behandlingsafdelingen ............................................................................. 13Isolationsafdelingen ................................................................................. 13Sportshallen ............................................................................................. 15Vedligeholdelsesstand mv. ...................................................................... 15Arbejde ..................................................................................................... 19Undervisning ............................................................................................ 21Behandling ............................................................................................... 23

Fritid ..................................................................................................................... 24Samtaler med talsmændene ................................................................................ 265.1.Samtale med talsmændene for den halvåbne afdeling ........................... 275.1.1.Rengørings- og vaskemidler .................................................................... 275.1.2.Telefonering ............................................................................................. 285.2.Samtale med talsmændene for de almindelige åbne afdelinger.............. 285.2.1.Stikprøvevis urinprøvekontrol................................................................... 285.2.2.Kameraovervågning ................................................................................. 305.2.3.Alkohol...................................................................................................... 335.2.4.Personalets pauser mv. ........................................................................... 345.2.5.Personalets holdning................................................................................ 36

Andre forhold........................................................................................................ 396.1.6.2.6.3.Købmandsordningen ................................................................................ 39Euforiserende stoffer mv. ......................................................................... 39Tv-ordningen ............................................................................................ 40Lidt om sagerne ....................................................................................... 44Retsgrundlaget ......................................................................................... 45Midlertidig udelukkelse fra fællesskab ..................................................... 46Afskæring af partsaktindsigt mv. .............................................................. 47

Som led i ombudsmandens almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 i lov nr. 473 af12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 9. februar 2000 inspekti-on af Statsfængslet på Søbysøgård. Den 9. august 2000 afgav jeg en endelig rapportom denne inspektion, og inspektionen blev fulgt op i opfølgningsrapporter af 10. maj2001 og 23. oktober 2001.Den 8. juni 2009 foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere endnu en inspek-tion af Statsfængslet på Søbysøgård.Inspektionen den 8. juni 2009 bestod af en rundgang i det meste af fængslet og sam-taler med ledelsen, samarbejdsudvalget, talsmændene for henholdsvis den halvåbneafdeling og de øvrige afdelinger og med en enkelt indsat der havde ønsket det.Fængslets talsmænd og de øvrige indsatte var forud for inspektionen blevet gjort be-kendt med inspektionen og med muligheden for at få en samtale med mig om hen-holdsvis generelle forhold om institutionen og den indsattes egne forhold. Ved inspek-tionens afslutning havde jeg et møde med fængslets ledelse om bl.a. de generelleforhold der var blevet bragt frem under mine samtaler med talsmændene.Talsmændene har efterfølgende den 19. juni 2009 fået et skriftligt svar som opfølgningpå samtalerne. Efter aftale med den indsatte som jeg herudover talte med, fik han ikkeen sådan skriftlig opfølgning.I brevene af 19. juni 2009 til talsmændene meddelte jeg at nærmere angivne forholdville indgå i rapporten om inspektionen. Jeg sendte samtidig kopi af brevene til Stats-fængslet på Søbysøgård med anmodning om oplysninger mv. om nærmere angivneforhold. I brev af 25. juni 2009 modtog jeg svar på min anmodning.Under samtalen med ledelsen afleverede jeg en skriftlig anmodning om udlevering afrapportmateriale om de seneste 10 sager om udelukkelse fra fællesskab forud forvarslingen den 24. april 2009. Jeg modtog under inspektionen sådanne sager dergennemgås under pkt. 7 nedenfor.

Inspektionen den 9. juni 2009 omfattede først og fremmest de bygningsmæssige æn-dringer der er sket siden sidste inspektion, beskæftigelsen af de indsatte og despørgsmål der blev rejst af talsmændene. Under inspektionen spurgte jeg bl.a. pågrundlag af en tjekliste til enkelte andre forhold, men disse forhold er kun omtalt i rap-porten i det omfang jeg har fundet anledning til det.Jeg orienterede under inspektionen endvidere om en brugerundersøgelse som om-budsmanden har iværksat, og fængslet indvilligede i at deltage i denne undersøgelse.Jeg har efterfølgende modtaget fængslets svar på den første del af denne undersø-gelse.Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Statsfængslet på Søbysøgårdog Direktoratet for Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne få lejlighed til atfremkomme med eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måttegive anledning til. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i brev af 25. maj 2010 fremsatenkelte bemærkninger som direktoratet har modtaget fra fængslet. Disse bemærknin-ger er indarbejdet i denne rapport.

Statsfængslet på Søbysøgård er – som også nævnt i rapporten af 9. august 2000 ommin inspektion den 9. februar 2000 – et åbent fængsel der er indrettet i den tidligereherregård Søbysøgård på Fyn.Kapaciteten i fængslet er steget fra 84 pladser ved inspektionen i 2000 til nu 134 plad-ser. 26 af de 50 nye pladser er etableret i en ny halvåben afdeling der blev opført i2003. De sidste 24 pladser er etableret som led i flerårsaftalen for kriminalforsorgenfor 2004-2007. 20 af de 24 pladser er etableret ved mindre ombygningsarbejder afeksisterende bygninger i fængslet der fandt sted af to omgange i 2004-2005, mens desidste 4 pladser er etableret i nyt byggeri (afdeling E, jf. nedenfor) der blev opført i2006/2007.Siden sidste inspektion er der desuden opført en behandlingsafdeling. Denne afdelingder er opført i 2005/2006, er dog ikke en belægningsafdeling, og den indgår derforikke i kapaciteten.Desuden er der i 2006/2007 opført en ny isolations- og administrationsafdeling (denallerede nævnte afdeling E) og en ny gymnastiksal.

På udearealet er der til afdeling E opført en isolationsgård.I forbindelse med etableringen af afdeling E og de ekstra pladser i fængslet er deretableret adgangskontrol og opsat overvågningskameraer på fængslets område. Et afde spørgsmål som talsmændene for de almindelige åbne afdelinger rejste under minsamtale med dem, drejede sig om disse kameraer. Jeg henviser til pkt. 5.2.2.Endvidere er der i 2002 i forbindelse med indførelse af selvforplejning i fængslet ind-rettet større køkkener på de enkelte afdelinger. Der er ikke indrettet købmandsbutik ifængslet; de indsatte handler i stedet i en lokal butik i Nr. Lyndelse.Fængslets 2 sygestuer er desuden nedlagt.På fængslets område er der også en bygning ”Figaro” som jeg ikke erindrer fra sidsteinspektion. Det fremgår af fængslets regelsamling at den kan anvendes til belægning.Så vidt jeg forstod, anvendes denne afdeling primært som frigangsafdeling.

Denne afdeling – afdeling D – er som tidligere nævnt opført i 2003 (hvilket også frem-går af et skilt ved hovedindgangen til bygningen). Afdelingen er beregnet til de sva-geste indsatte i fængslet. De indsatte er omfattet af de almindelige regler for indsatte iåbne fængsler, men har dog en særlig husorden.Afdelingen ligger for sig selv skråt over for de andre belægningsafdelinger (der liggersamlet). Der er tale om en gul et-plans murstensbygning med røde vinduer medskodder og rødt tegltag (ligesom fængslets øvrige belægningsbygninger).

Bygningen er omgivet af en have med et trådhegn omkring. Langs bygningen er derbede med blomster, og foran døren er der store blomsterkummer.Bygningen består af 2 fløje (afsnit D1 og D2) der ligger vinkelret på hinanden.Afdelingen har plads til 26 indsatte hvis stuer er fordelt i de 2 fløje i bygningen.I vinklen mellem de to fløje er der et personalekontor/en vagtstue med glaspartier, ogbegge afsnit er forsynet med glasdøre med glaspartier omkring. Fra personalekontoreter det således muligt at overskue begge afsnit (hele gangen på de to afsnit).Der er endvidere en mindre gang med adgang til personalekontorer mellem de 2 af-snit. På gangen hænger der en opslagstavle med forskellig information, herunder af-delingens husorden.Fra denne gang er der adgang til afdelingernes fællesrum hvorfra der er adgang til engang hvor de indsattes stuer ligger. Der er 13 stuer på hvert afsnit.Afdelingerne har lyse vægge og gråt linoleumsgulv. Dørene er rødlige. Der hængerpersienner i vinduer.Der er et stort fællesrum der indeholder både køkken, spisestue og opholdsafdeling.Køkkenelementerne er hvide, og der er en kogeø i midten med kogeplader. Ovne erplaceret særskilt på den ene væg. Under min samtale med talsmændene på denneafdeling klagede de over at ovnlågerne ikke kunne lukke helt til. De oplyste at de hav-de forelagt problemet for fængslet der havde oplyst at ovnene ikke ville blive skiftet førde gik i stykker.Ved min besigtigelse af ovnene blev det oplyst at der var sendt bud efter en elektriker.I forbindelse med min skriftlige opfølgning til talsmændene bad jeg fængslet om atunderrette mig om hvad der herefter skete vedrørende dette forhold. I brevet af 25.juni 2009 har fængslet oplyst at alle ovnene på de to afsnit er besigtiget, og at derherefter er bestilt 3 nye ovne til erstatning for de 3 ovne hvor lågerne ikke lukkede or-dentligt til.

I køkkenafdelingen er der desuden en kummefryser. Denne fryser er et ekstra tilbud tilde indsatte der har en frostboks i køleskabet på deres stuer.I fællesrummet er der desuden en telefonboks der kun er delvis afskærmet. Stats-fængslet på Søbysøgård havde kort tid før inspektionen fandt sted, fået sat nye tele-foner op i hele fængslet (i forbindelse med en generel udskiftning af telefonerne i kri-minalforsorgens institutioner, jf. også pkt. 5.1.2). Under min samtale med talsmænde-ne fra afdeling D nævnte de at der ikke kunne ringes ud fra telefonen på afsnit D1. Deoplyste at telefonen blev fejlmeldt umiddelbart efter opsætningen (ca. 14 dage før in-spektionen), og at der havde været en reparatør, men at telefonen stadig ikke virkede.Under den afsluttende samtale blev det oplyst at der to gange har været en reparatørog se på telefonen, og at fængslet nu ville tilkalde en reparatør igen.Jeg bad i forbindelse med min skriftlige opfølgning til talsmændene fængslet om atunderrette mig om hvad der videre skete. I brevet af 25. juni 2009 har fængslet oplystat fængslet den 24. juni 2009 talte med indsatte fra både afsnit D1 og D2, og at defortalte at telefonerne virker begge steder.

Der er loftsbelysning på gangen. Der var kun få billeder på væggene.Møblementet i fællesrummene er kriminalforsorgens standardmøblement. Der var sto-re huller i betrækket på det meste af møblementet i fællesrummene hvilket talsmæn-dene på denne afdeling også klagede over.Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at fængslet arbejdede på at få ombe-trukket hynderne på afdeling D.Jeg bad fængslet om at underrette mig om hvad der herefter skete, og hvornår denneombetrækning forventedes at ske.I brevet af 25. juni 2009 har fængslet oplyst at der er bestilt nyt betræk til alle hynder,og at leveringstiden var ca. 8 uger.

De indsattes stuer er ca. 9 m2og er møbleret med kriminalforsorgens standardinven-tar af den nye slags, sengelampe, fladskærms-tv, kaffemaskine og køleskab medfrostboks. Der er en håndvask med varmt og koldt vand.Jeg så stue 5 der fremtrådte i en god stand.En af stuerne er egnet til kørestolsbrugere og har eget toilet og bad. Det blev oplyst atfængslet har 2 sådanne stuer – 1 på afdeling D og 1 på afdeling A – og at fængslet påinspektionstidspunktet havde 2 indsatte der benytter kørestol.De øvrige stuer har fælles toilet og bad på gangen. Til hvert afsnit er der et lokale med2 separate toiletter med håndvask og et lokale med 1 toilet med håndvask og 3 adskil-te brusekabiner med forhæng samt et forrum med en bænk. Vinduerne kan ikke åb-nes, men der er elektrisk udsugning.Der er opsat flydende sæbe og papirhåndklæder på toiletterne. Der var ikke rensevæ-ske. Det blev oplyst at væsken forsvinder hvis den sættes op, og at de indsatte kan fårensevæske hos sygeplejersken der kommer dagligt i fængslet og har samtaler medalle indsatte ved indsættelse hvor hun orienterer de indsatte om det.Ved min besigtigelse af toiletterne viste én af de indsatte mig at der var sorte belæg-ninger på fugerne ved gulvet på det ene toilet. Den indsatte oplyste at disse belæg-ninger ikke kan fjernes med almindelige rengøringsmidler.

I køkkenet på afdeling B var der på inspektionstidspunktet fjernet fliser ved opvaske-maskinen. Under min (forudgående) samtale med talsmændene for disse afdelingeroplyste de at køkkenerne på afsnittene ikke er lavet rigtigt fra start af. De oplyste atder er lagt fliser direkte på spånplader, og at spånpladerne på gulvet ved opvaskema-skinen i køkkenet på afdeling B havde suget vand.I mit opfølgende brev til talsmændene meddelte jeg at jeg havde noteret mig at der varved at ske en udbedring af nævnte forhold i køkkenet på 1. sal på afdeling B. Jegmeddelte desuden at jeg gik ud fra at fængslet var opmærksomt på om der var ellerville blive behov for (tilsvarende) udbedringer i de andre køkkener.I brevet af 25. juni 2009 har fængslet oplyst at fængslet med jævne mellemrum gen-nemgår køkkenerne for fejl og mangler.Af direktoratets brev af 25. maj 2010 fremgår det endvidere at fængslet over for direk-toratet har oplyst at det kun var dette ene køkken der havde fejl i gulvkonstruktionen,og at det er rettet.

BaderumBadefaciliteter findes i kælderen under de tre afdelinger.Jeg så baderummene til afdeling A og B, men ikke til afdeling C, da baderummet dettested blev benyttet på tidspunktet for min rundgang.Som nævnt nævnte talsmændene under min forudgående samtale med dem at bade-rummene trænger til istandsættelse. De nævnte bl.a. at der er svamp, at der lugterråddent, og at der er revner i væggene. De oplyste desuden at de har fået at vide affængslet at der ikke er penge til at istandsætte baderummene.Baderummene er ikke fuldstændige identiske i deres opbygning, men indeholder beg-ge et stort forrum med flere vaske og en aflang bænk, samt et stort fælles baderummed flere brusere hvoraf én på afdeling A manglede brusehoved.Der er ingen afskærmning mellem bruserne hvilket de indsatte er utilfredse med.Talsmændene oplyste i den forbindelse at nogle indsatte på grund af den manglendeafskærmning bader med boksershorts på.Rørene er generelt kalket til.Ifølge rapporten fra det seneste bygningssyn skal rørinstallationer til brugsvand påafdeling A, B og C udskiftes. I oversigten over almindelig bygningsvedligeholdelsesar-bejder til brug for bygningssyn 2009 skulle dette forhold medtages ved kontraktfor-handlingerne med direktoratet.Der er fliser på væggene der er pænere i afdeling A end i afdeling B. I baderummet påafdeling B manglede der nogle fliser, bl.a. i hvælvingen mellem forrummet til bade-rummet og selve baderummet, og der var huller i nogle af de øvrige fliser. Talsmæn-dene nævnte at de manglende fliser var taget ned fordi de havde været ved at faldened, og at andre fliser var ved at falde ned.Der er endvidere fugtskader flere steder, bl.a. i hjørnet for oven i baderummet på afde-ling B. Talsmændene mener som nævnt at der er tale om svamp.Der er blændede vinduer der på afdeling A, men ikke på afdeling B, er forsynet medgitre. Foruden mulighed for udluftning ved at åbne vinduerne er der elektronisk ud-sugningen der var i gang på afdeling B på inspektionstidspunktet.

Under min samtale med talsmændene oplyste de også at der fortsat blæser blade mv.ind gennem vinduet på afdeling B når det står åbent. De henviste i den forbindelse tilomtalen af dette forhold i rapporten fra min inspektion af fængslet i 2000. De foreslogat der blev sat et gitter op.Der var vand på gulvet på gangen uden for baderummet på afdeling A.Under inspektionen nævnte jeg over for ledelsen at baderummene trænger til at blivesat i stand, og at der bør ske en afskærmning. Det var fængslets ledelse enig i. Detblev i den forbindelse oplyst at Statsfængslet i Nyborg skulle lave et overslag på hvaddet vil koste at istandsætte baderummene.I mit opfølgende brev til talsmændene skrev jeg at jeg var enig i at baderummenetrænger til istandsættelse, og at der bør ske afskærmning. Jeg bad samtidig fængsletom at underrette mig om resultatet af fængslets anmodning om et overslag over udgif-terne til istandsættelse af rummene.I brevet af 25. juni 2009 har fængslet oplyst at Teknisk Afdeling i Statsfængslet i Ny-borg efter ferieafvikling ville udarbejde et renoveringsforslag og prisoverslag på trenyindrettede baderum der ville blive sendt til ressourcestyringskontoret i Direktoratetfor Kriminalforsorgen til prioritering i forbindelse med større bygningsarbejder. Fængs-let har henvist til at fængslet ikke selv inden for egen ordinære bevilling har mulighedfor at afholde så store udgifter til renovering som der her er tale om.

Stuer mv.På afdeling A så jeg stue 106 der er indrettet til kørestolsbrugere (den anden af de 2stuer som fængslet har indrettet til kørestolsbrugere, jf. pkt. 2.1 ovenfor). Stuen erstørre end en almindelig stue og har eget toilet og bad med armstøtter. Stuen varmøbleret med 1 seng og 1 briks med ryglæn (der havde hul i betrækket). Stuen varikke særlig ren.På afdeling B så jeg stue 20 (der blev beboet af talsmanden for afsnittet). Stuen varpersonlig indrettet og fremstod i en god vedligeholdelsesmæssig stand og ren.Ingen af stuerne på afdelingerne A, B og C har håndvask. På dette punkt adskillerfængslet sig (vist nok) fra alle kriminalforsorgens øvrige institutioner.Siden inspektionen i 2000 er der sket den ændring at de indsatte nu er låst inde påderes stuer om natten (nu fra kl. 21.30), og de skal derfor nu tilkalde personale hvis deønsker adgang til rindende vand i den tid som de er låst inde.Efter pkt. 22.5. i de europæiske fængselsregler skal de indsatte til enhver tid have ad-gang til rent drikkevand.Som det fremgår af rapporten om ombudsmandens inspektion den 25. november2002 af Institutionen for frihedsberøvede asylansøgere i Sandholm (nu Ellebæk), an-befalede embedslægen i rapporten fra hans besøg samme sted at der blev indført en”nem adgang til håndvask … også på værelserne”. På grund af års erfaringer medhærværk dette sted besluttede direktoratet dog at der ikke skulle opsættes håndvask

Behandlingsafdelingen (afdeling G) er, som tidligere nævnt, ikke en belægningsafde-ling. De indsatte der behandles på afdelingen, bor på de øvrige afdelinger og deltagerom dagen i behandling på behandlingsafdelingen.Bygningen, der er opført i 2007, er en gul murstensbygning med rødt tegltag der liggerfor sig selv ved siden af fængslets gartneri.Et skilt på hoveddøren byder velkommen til afdelingen og oplyser at der er tale om etbehandlingstilbud til indsatte der har et misbrug af centralstimulerende stoffer. Det erligeledes oplyst at afdelingen drives i samarbejde med Rusmiddelcenter OdenseKommune (ROK).Afdelingen indeholder et fællesrum, et køkken med spisebord og grupperum. Udenforer der en terrasse. Møblementet er en blanding af kriminalforsorgens standardudstyrog andet møblement der alt sammen er i en god stand.Om behandlingen på afdelingen henviser jeg til pkt. 3.3.

Den nye bygning er grå, har rødt tag, hvide vinduer og er en smule lavere end de an-dre bygninger. Den adskiller sig således fra de andre bygninger.Der er etableret en rampe udenfor med adgang til og fra bygningen.Isolationsafdelingen ligger i stueetagen i denne bygning. På 1. sal er der kontorer mv.Isolationsafdelingen indeholder 5 isolationsceller og 1 observationscelle.Isolationscellerne bruges som strafceller, til berusere, i forbindelse med overførsel tillukket fængsel og ved overbelægning i arresthus hvis de indsatte skal til Statsfængsletpå Søbysøgård. Forplejning til de indsatte i denne afdeling købes fra et sted der leve-rer mad til ældre i Odense Kommune.Isolationscellerne er møbleret med kriminalforsorgens nye standardinventar og haralle tv (fladskærm).I cellerne er der en rude af panserglas der har en blændet del for neden.Jeg så en strafcelle hvor ruden var itu. Det blev oplyst at der var bestilt en ny rude.Der var et hul i betrækket på sengen.Observationscellen er indrettet med fastboltet inventar. Der var desuden en stol og enavis i rummet. Det blev oplyst at cellen sjældent bruges som observationscelle, og atden efter dispensation fra direktoratet (som fængslet efterfølgende har sendt mig kopiaf) også bruges til indsatte der skal have taget urinprøve. Det er grunden til at der eropsat en stol og lagt en avis i rummet.Vinduet kan ikke åbnes, og det var også her itu.Der er desuden 1 stor rude hvorigennem det er muligt fra gangen at kigge ind i cellen.Det blev oplyst at der ikke færdes andre en personalet frit på gangen. Kaldet i cellenblev afprøvet, og det virkede.

På 1. sal er der som nævnt administration. Der er kontorer med glaspartier til gangen.Der er højt til loftet og ovenlys. Afdelingen er flot.Som tidligere nævnt er der 4 nye stuer til indsatte i denne bygning. Jeg så ikke dissestuer.Over for bygningen på den side der vender ud mod fodboldbanen, er der – som tidli-gere nævnt – en isolationsgård der er opført af et grønt, bredmasket trådhegn. I mid-ten af gården er der et bord og bænke-sæt der er overdækket. Gården fremtrædersom et bur, og det er muligt for alle der færdes på området at kigge ind i gården.I sagen om min inspektion i 2005 af Arrestafdelingen i Statsfængslet i Nyborg derhavde en tilsvarende isolationsgård, spurgte jeg om der havde været overvejelser omændring af isolationsgården. I svaret hertil oplyste direktoratet at fængslet ikke havdeovervejet dette nærmere, men at fængslet var enigt i at gårdtursfaciliteterne for isole-rede ikke var optimale. Det var imidlertid fængslets vurdering at det var vanskeligt in-den for de eksisterende fysiske rammer i fængslet at finde en mere hensigtsmæssigplacering af dette gårdtursareal, og dermed også at forbedre gårdtursmulighederne forisolerede. Jeg henviser til rapporten og opfølgningsrapporten om denne inspektion derfindes på ombudsmandens hjemmeside.

Der foretages løbende istandsættelse og vedligeholdelse af fængslet. Vinduerne i ho-vedbygningen blev malet i 2008 og samme år blev der lagt nyt tegltag på servicebyg-ningen. Direktoratet godkendte endvidere i efteråret 2008 udgifter til at installerebrandalarmer i hovedbygningen, og Teknisk Afdeling i Statsfængslet i Nyborg accep-terede i marts 2009 at fængslet fik etableret et nyt varmeanlæg i belægningsafdelin-gerne A, B og C der ifølge entreprisen skulle være færdigt i november 2009. På in-spektionstidspunktet var arbejdet i gang på afdeling C, jf. også pkt. 2.2.

På inspektionstidspunktet var gangen i hovedbygningen ved skolen nyistandsat, ognæste projekt var istandsættelse af skolen der skulle finde sted i efteråret 2009.Forud for inspektionen bad jeg fængslet om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstan-darden, herunder inventarets standard, er på nuværende tidspunkt. I den forbindelsebad jeg fængslet om at vedlægge vedligeholdelsesplaner og oplyse hvorvidt der harværet afvigelser fra eller ændringer i fængslets planer.Fængslet har ikke besvaret mine spørgsmål, men har vedlagt materiale til belysningheraf.Blandt dette materiale er resultatet af det seneste bygningssyn af fængslet som AlexPoulsen Arkitektkontor A/S foretog den 11. november 2008. I de generelle bemærk-ninger som arkitekten har udarbejdet på baggrund af synet, er anført følgende:

”Bygningsmassen og det omgivende terræn er i god stand.I afdeling A, B og især C er der problemer med forstoppelse af afløbsrør. Spulingog sugning foretages 1-2 gange årligt. TV-undersøgelse foretages i 2009.…”Blandt materialet er også rapporten fra det forudgående bygningssyn der blev afholdtden 2. april 2008. Endvidere er der oversigter over almindelige bygningsvedligeholdel-sesarbejder til brug for bygningssynet i 2008 og 2009 samt en opdateret ”byggevente-liste” (pr. 4. februar 2009). Denne liste omfatter udskiftning af tag på afdeling A, B ogC, asfaltbelægning ved produktionsværkstedet og (delvis) udskiftning af facade og træpå landbrugets bygning ”Røde lade”. Denne venteliste er udfærdiget på baggrund afet brev af 7. januar 2009 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen til fængslerne hvori di-rektoratet har anmodet fængslerne om at indsende opdaterede lister over deres an-søgninger til den centrale vedligeholdelsespulje.Der er også et brev af 4. marts 2009 fra fængslet til direktoratet hvoraf det fremgår atfængslet på grund af fængslets økonomiske situation ikke havde planer om at købenyt celleinventar i 2009. Det fremgår endvidere at fængslet i 2007 havde afsluttet”istandsættelsen og monteringen” af de 22 stuer i afdeling A, og at fængslet vil udskif-te inventar i de øvrige stuer (på afdeling B og C – i alt 69 stuer) når økonomien tilladerdet.

Jeg så kun få stuer. Møblementet i stuerne på den halvåbne afdeling og på afdeling Avar (bortset fra et sofabord på afdeling A) det nye standardinventar og var i god stand,mens møblementet i stuen på afdeling B var af ældre dato, men fremtrådte i en godstand.Noget af møblementet i fællesrummene på afdelingerne var af ældre dato og/eller slidteller ødelagt. Det gjaldt bl.a. hynderne i fællesrummene på den halvåbne afdeling somimidlertid efterfølgende er ombetrukket, jf. pkt. 2.1. Det øvrige møblement i de fælles-rum som jeg så, var generelt set i en acceptabel stand.Generelt set var der også rent og ryddeligt på de besigtigede afdelinger mv.Ved min rundgang bemærkede jeg dog bl.a. at nogle net for udluftningen i vinduerne,bl.a. i det ene fællesrum på afdeling A, var beskidte.

De indsatte kan være beskæftiget med arbejde, undervisning og behandling. Al un-dervisning og behandling foregår på deltid.Beskæftigelsesmulighederne er nærmere beskrevet i fængslets interne regler og påfængslets hjemmeside (www.soebysoegaard.dk).Ifølge fængslets resultatkontrakt for 2009 er det et mål at kriminalforsorgen skal med-virke til at begrænse kriminaliteten gennem målrettede, effektive og meningsfyldteaktiviteter for de dømte. Som resultatkrav skal beskæftigelsesgraden (målt i forhold tildet faktiske belæg) være mindst 80 pct. Undervisningsgraden, inklusiv programvirk-somhed, skal være mindst 16 pct. Det fremgår endvidere af kontrakten at fængslet

Det blev endvidere oplyst at resultatkravet i fængslets resultatkontrakt med direktora-tet om en beskæftigelsesgrad på 16 procent ved undervisning overholdes. Der var ca.14 dage tidligere udarbejdet en statistik der viste at 60 indsatte i løbet af en uge deltogi undervisning i fængslet. Hertil kommer de der undervises ved frigang. Beskæftigel-sesgraden ved undervisning er således oppe på 18 pct., det vil sige at skolen er en afde største arbejdspladser i fængslet. Statistikken omfatter ikke den halvåbne afdeling.Det såkaldte kalkulationsprincip gælder kun på produktionsværkstedet, ikke i landbru-get og gartneriet. Det blev oplyst at tilsynsrådet vedrørende beskæftigelsen af de ind-satte holder øje med overholdelse af kalkulationen, og at tilsynsrådet skulle besøgefængslet til efteråret (cirkulære nr. 9802 af 15. august 2003 indeholder en forretnings-orden for tilsynsrådet).

Det tilføjes til orientering for fængslet at jeg i en generel sag som jeg af egen drift harrejst om beskæftigelsen i arresthusene, har anmodet Direktoratet for Kriminalforsor-gen om at udtale sig om hvilken betydning direktoratet mener at kalkulationssystemethar for beskæftigelsessituationen i kriminalforsorgens institutioner. Jeg har også bedtdirektoratet om at få oplyst om direktoratet har overvejet, eller er indstillet på at over-veje, at tage initiativ til at der sker ændringer i kalkulationssystemet med henblik på atskabe bedre muligheder for at tilføre beskæftigelse til kriminalforsorgens institutioner.

LandbrugetLandbruget er økologisk og kan beskæftige op til 20 indsatte. De indsatte er beskæfti-get enten i stalden med at passe køer og kalve eller i markdriften.Stalddriften omfatter en besætning på ca. 120 årskøer hvoraf ca. 100 er malkekvæg.Fængslet har et moderne malkeanlæg, og mælken sælges til markedspris.Køerne har en vintergård, men er ellers udenfor.Markdriften omfatter ca. 150 ha. jord hvorpå fængslet dyrker forskellige afgrøder derhovedsageligt anvendes som grovfoder til køerne, men fængslet dyrker også foder-korn og fremavlskorn til salg. Endvidere har fængslet et samarbejde med en økologiskgrøntsagsproducent der siden 2006 har dyrket grøntsager på en mindre del af arealet.Der er ikke problemer med at få de indsatte til at passe deres arbejde i landbruget.

Gartneriet beskæftiger ifølge fængslets hjemmeside og de interne regler op til 48 ind-satte (men kun 25-30 indsatte ifølge en artikel i bladet Kriminalforsorgen, september2009). Gartneriet beskæftiger som nævnt både indsatte fra de almindelige åbne afde-linger og fra den halvåbne afdeling.Produktionen i gartneriet er lagt om på grund af krise i gartneriet. Tidligere blev gart-neriet drevet sammen med et privat gartneri der havde forpagtet driften, men nu driverfængslet det selv.Fra 1. januar 2009 er gartneriet godkendt til økologisk produktion, og i foråret 2009 gikfængslet over til egen produktion af økologiske krydderurter. Fængslet forventede iføl-ge sin hjemmeside og den nævnte artikel i bladet Kriminalforsorgen at producere(målsætningen om) ca. 250.000 krydderurter, fordelt på 6 forskellige slags, og villedermed være landets største producent af økologiske krydderurter. I 2009 begyndtefængslet også at producere økologiske skoleagurker der afsættes til bl.a. Arresthuset iOdense. Det fremgår endvidere af fængslets hjemmeside at fængslet producerer øko-logiske asparges og hvidkål.Der arbejdes ligesom i landbruget hele døgnet, og varerne sælges på markedet viagrossister. Grøntsagerne sælges til markedspris.

ProduktionsværkstedetProduktionsværkstedet ligger i de gamle avlsbygninger. Det forener flere aktiviteterunder samme tag. Det samlede værksted har plads til maksimalt 20 indsatte.I produktionsværkstedet kan de indsatte være beskæftiget med snedkerarbejde, sprøj-telakering og svejsning af metal. Værkstedet omfatter et montageværksted og en mo-derne overfladebehandlingsafdeling med et sprøjteanlæg med tilhørende tørrefacilite-ter og maskiner samt anlæg til klargøring og sprøjtemaling af møbler mv. På inspekti-onstidspunktet overfladebehandlede fængslet bl.a. ”syverstole” til Odense Universitet.Desuden er der et særskilt træværkssted der gennem en årrække har produceret bordog bænke-sæt, altertavler, hundehuse mv. På tidspunktet for inspektionen producere-de værkstedet også låger til Skov- og Naturstyrelsen til dyrehold. Produkterne sælgestil private eller – i større antal – til erhverv. Det sker mest efter mund til mund-metoden, men fængslet har også annonceret. Køberne skal selv hente varerne. Påinspektionstidspunktet havde fængslet ordrer til de næste 3 måneder.

Fængslet lægger stor vægt på undervisning. Ca. halvdelen af fængslets indsatte erinvolveret i skolens aktiviteter.Læreren tager en samtale med de indsatte når de kommer, hvis de skal afsone mindst30 dage.Undervisningen er som tidligere nævnt nu (som udgangspunkt) et deltidstilbud tilfængslets indsatte og har været det siden januar 2004. Det er en forudsætning for atkunne deltage i undervisningen at den indsatte kan kombinere undervisning med et affængslets beskæftigelsestilbud, og at den indsatte findes egnet til det niveau skolentilbyder. Den indsatte skal først finde et arbejde og herefter aftale undervisning. Enkel-te indsatte er dog fuldtidsstuderende (på dispensation) som selvstuderende i skolen.Undervisningen i fængslets egen skole omfatter forberedende voksenundervisning(FVU) i læsning, matematik og it samt almen voksenundervisning (AVU) i forskelligefag på trin 1 og 2 der svarer til folkeskolens 9. og 10. klasses niveau. Undervisningenkan afsluttes med prøve. Prøvebevis udstedes af Midtfyns Voksenuddannelsescentersom Statsfængslet på Søbysøgård har et godt samarbejde med. Fængslet er også

selv godkendt som voksenuddannelsescenter, og borgere ude fra kan derfor også ibegrænset omfang deltage i undervisning i fængslet. Ordningen fungerer godt. Deroprettes hold på 12 indsatte. Der kommer en lærer fra VUC Fyn og underviser i it ogpsykologi. Under inspektionen modtog jeg en folder som Undervisningsministeriet harudarbejdet om almen voksenuddannelse med ny almen forberedelseseksamen somhar været muligt siden 1. august 2009.Desuden har en del indsatte lov til at gå til undervisning uden for fængslet (frigang).Statsfængslets skole samarbejder med en lang række uddannelsesinstitutioner ogfølger i samarbejde med disse skoler indsattes frigang. Ca. 15 indsatte gør dagligtbrug af denne ordning, i perioder væsentligt flere.Fængslet tilbyder også undervisning for ordblinde. Fængslet har programmer både tilafklaring af om en indsat er ordblind, og til egentlig undervisning. Indsatte bliver testetfor ordblindhed via en elektronisk test. Viser testen at den indsatte er ordblind, tilbydesundervisning efterfølgende, enten i fængslet eller via frigang til VUC Fyn. På denhalvåbne afdeling er det en lærer ude fra der står for undervisningen af ordblinde. Påinspektionstidspunktet var der 15-20 ordblinde der modtog undervisning.Det blev oplyst at jo mere fængslet undersøger for ordblindhed, jo flere ordblinde fin-der de. Det er fængslets indtryk at Statsfængslet på Søbysøgård er det fængsel dergør mest for ordblinde. Nogle fortsætter undervisning efter løsladelse. Det hjælperlæreren de indsatte med at arrangere.Fængslet sætter desuden faglig uddannelse i værk. En lærer fra Teknisk Skole iOdense afklarer de indsattes kompetencer, og undervisning sker enten i fængslet, påVUC eller som AMU-kurser. Da de indsatte generelt afsoner kort tid, er det primærtkun grundlæggende undervisning, f.eks. grundforløb på teknisk skole eller AMU-kurser, der sættes i værk. Enkelte indsatte kan dog eventuelt starte et egentligt hoved-forløb.I fængslets skole – der som nævnt stod for renovering – er der to lokaler med pc’er(14 i alt), og det blev oplyst at de indsatte har kontrolleret internetadgang. Der var enforsøgsordning i gang med it-undervisning hvor de indsatte søger på nettet, f.eks. ef-ter ruteplaner mv.

Siden 1. januar 2007 har afsonere haft ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug.Det kræver dog at de har mindst 3 måneder tilbage af deres afsoning og skønnes eg-net til og motiveret for behandling. Jeg henviser til straffuldbyrdelseslovens § 45 a.Statsfængslet på Søbysøgård har siden 1. januar 2007 haft tilbud om misbrugsbe-handling. Tilbuddet gælder både for indsatte i fængslet, og for indsatte der øn-skes visiteret fra andre fængsler. Behandlingen foregår på behandlingsafdelingen (af-deling G) der, som tidligere nævnt, ikke er en belægningsafdeling.Desuden er der tilbud om behandling mod ludomani og tilbud om at deltage i ad-færdsprogrammerne det kognitive færdighedsprogram og Anger Management. Sidst-nævnte tilbud er korte kurser der som tidligere nævnt tilbydes 2-3 gange om året.Der er oplysning om fængslets behandlingstilbud på fængslets hjemmeside. Der erdesuden (i oktober 2007) udarbejdet en folder om behandlingsafdelingen der oplysernærmere om behandlingen på denne afdeling.Behandlingstilbud er også deltidsbeskæftigelse da de indsatte har svært ved at over-skue lange forløb. Det er især korte forløb der er en succes. 6 uger på fuld tid er formeget for de indsatte.Misbrugsbehandlingen på afdeling G omfatter behandling mod misbrug af centralsti-mulerende stoffer (kokain, amfetamin, ecstasy mv.), misbrug af hash og substitutions-behandling.Behandlingen er sidestillet med anden beskæftigelse og aflønnes på samme vilkår.Der kan ifølge folderen deltage i alt 12 i behandling på afdeling G. Under inspektionenblev det oplyst at afdelingen på inspektionstidspunktet havde kontakt til ca. 30 indsat-te.Behandlingen varer 3 måneder og omfatter både gruppebehandling i form af motivati-ons- og tilbagefaldsforebyggende arbejde og individuel behandling i form af ugentligesamtaler med en behandler. De indsatte præsenteres for forskellige terapeutiskeværktøjer som de kan gøre brug af.

De indsatte der er tilknyttet behandlingsafdeling, skal sammen dyrke idræt 2 gangeom ugen. Derudover tager gruppen ud af huset til idrætsrelaterede aktiviteter såsomfiskeri, cykelture, vandreture m.m. Det er nævnt i folderen at afdelingen lægger vægtpå motion og fysiske aktiviteter fordi der er erfaring for at det har en positiv indvirkningpå behandlingsforløbet.I den intensive del af behandlingen modtager de indsatte desuden akupunkturbehand-ling i form af øreakupunktur efter NADA-metoden der kan mindske bl.a. uro og absti-nenser hos de fleste.Af fængslets resultatkontrakt med direktoratet for 2009 fremgår det som resultatkrav atder iværksættes behandling så vidt muligt senest 14 dage efter at en indsat har frem-sat anmodning herom. Dette er i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens §45 a, stk. 2, hvorefter behandling mod stofmisbrug så vidt muligt skal iværksættes 14dage efter at den indsatte har fremsat ønske om sådan behandling.

De indsatte har mulighed for forskellige aktiviteter indendørs og udendørs, herunderaktiviteter uden for fængslet. Siden sidst har fængslet som tidligere nævnt fået ensportshal/gymnastiksal hvor der er mulighed for bl.a. at spille bold (f.eks. håndbold,indendørs fodbold og basketball). Der er faste tider for de indsattes benyttelse af hal-len, og de skal melde sig hvis de ønsker at benytte den på disse tider. Det blev oplystat de indsatte er glade for hallen der bruges meget, især af de indsatte der er i be-handling i fængslet.Fængslets regelsamling indeholder information om aktiviteterne og ordensregler forophold i fritiden og benyttelse af fritidsområdet. Det er også oplyst at der på afdelin-gerne hænges opslag op der orienterer om aktuelle udendørsaktiviteter og særskiltearrangementer.Det fremgår endvidere at fængslet har et fritidsudvalg med deltagelse af talsmænde-ne. Fængslets regler om talsmandsordningen omtaler også arbejdet i dette udvalg.

Det blev desuden oplyst at styrketræning er det mest populære hos de indsatte. Deindsatte er som nævnt også glade for den nye gymnastiksal og for sølvarbejde, menellers svinger interessen for at deltage i fritidsaktiviteter meget.Statsfængslet på Søbysøgård er ligesom de øvrige fængsler omfattet af den såkaldtegreen card-ordning (tidligere Sdr. Omme-modellen). Denne ordning indebærer bl.a. atindsatte skal være i besiddelse af et "green-card" for at kunne benytte kondirummet.Dette kort kan kun udstedes hvis den indsatte aflægger en ren urinprøve, og kortetkan inddrages hvis den indsatte senere aflægger en positiv urinprøve. Træning fore-går i øvrigt under vejledning af særligt uddannet personale.

Fængslet har et pc-rum hvor de indsatte kan gå på internettet. Talsmændene for denhalvåbne afdeling fremsatte under min samtale med dem ønske om mere tid i pc-rummet. De oplyste at afdelingen (både afsnit D1 og afsnit D2) kan benytte rummet 3gange om ugen i 1 time der deles i 2 gange ½ time. Da der er 7 pc’er i rummet, vil 14indsatte således kunne benytte rummet hver gang, men det første hold får ifølge tals-mændene lidt mindre tid da det tager tid for maskinerne at starte op. Da adgang tilrummet endvidere sker efter først til mølle-princippet, er der nogle indsatte der ikkekommer til.De oplyste desuden at spørgsmålet havde været rejst på et talsmandsmøde, men atpersonalet – der skal være til stede når lokalet benyttes – ikke er meget for en udvi-delse af tiden.Jeg bad i forbindelse med min skriftlige opfølgning til talsmændene fængslet om atorientere mig om svaret til dem i forbindelse med det nævnte talsmandsmøde og omfængslets eventuelle yderligere bemærkninger til talsmændenes ønske.

I brevet af 25. juni 2009 har fængslet oplyst at det hænder at der efter en konkret vur-dering og når tiden og muligheden er til stede, også gives adgang til pc-rummet omlørdagen så de indsatte har mulighed for adgang til rummet 4 gange om ugen (i 1time). Fængslet har videre oplyst at det med de nuværende ressourcer ikke er muligtat imødekomme ønsket om mere tid (fast) i rummet da der også er andre aktivitetersåsom sport i hallen, aktiviteter ud af huset, købmandshandel og besøg mv., og atdette er meddelt talsmændene på det nævnte talsmandsmøde. Fængslet har i denforbindelse oplyst at alle indsatte har mulighed for at benytte pc-rummet mindst 1gang om ugen, og at nogle indsatte endvidere har mulighed for at benytte pc i skolen.Fængslet har endelig oplyst at opstart af pc’er tager så kort tid at det ikke har væsent-lig betydning for første holds rådighed.

Der er dannet et 4-mands-fodboldhold der altid spiller på udebane da fængslet ikkeselv har en bane holdet kan spille på.Fængslet tager også (i øvrigt) de indsatte med til fritidsaktiviteter uden for fængslet.Der er dannet løbehold, og ellers afvikles der f.eks. fisketure, biografture mv. Alt er iprincippet muligt, dog kommer de indsatte ikke i svømmehal så meget mere da de erblevet upopulære – ikke på grund af uheldige episoder, men risikoen for det. De tagerheller ikke til Fiona Park eller til andre større arrangementer med mange mennesker.Talsmændene for de almindelige åbne afdelinger efterlyste flere kulturudgange. Jegviderebragte dette ønske under den afsluttende samtale med ledelsen.

Talsmændene er ikke tilfredse med de rengøringsmidler som de indsatte får udleveret.Der er efter deres opfattelse for få rengøringsmidler, og de rengøringsmidler som dehar, er ikke gode nok og mangler duft.De oplyste endvidere at det vaskemiddel som fængslet anvender, heller ikke vasker(arbejds)tøjet rent. Der er tale om et flydende vaskemiddel som vaskemaskinerne au-tomatisk doserer.Under den afsluttende samtale blev det oplyst at rengøringsmidler købes efter anbefa-ling, og at der af sikkerhedsmæssige årsager købes så få rengøringsmidler som mu-ligt da fængslet har erfaring for at de indsatte blander rengøringsmidlerne sammen.For så vidt angår vaskemidlet, blev det oplyst at ordningen med automatisk doseringer etableret for at sikre at der hverken doseres for meget eller for lidt vaskemiddel(hvilket er med til at forlænge vaskemaskinernes levetid).Jeg foreslog i mit opfølgende brev til talsmændene at de på næste talsmandsmødemed ledelsen drøftede spørgsmålet om muligheden for at udskifte (nogle af) de rengø-ringsmidler og det vaskemiddel som fængslet benytter, med andre midler. Jeg badfængslet om at underrette mig om resultatet af disse drøftelser.I brevet af 25. juni 2009 har fængslet oplyst at spørgsmålet ville blive taget op på detnæste talsmandsmøde (formentlig i slutningen af august 2009).

Talsmændene for den halvåbne afdeling spurgte til overvejelserne om at indføre mo-biltelefoner i de åbne fængsler. Under samtalen orienterede jeg dem om at der forelåen positiv evaluering af den forsøgsordning med (fastmonterede) mobiltelefoner dervar iværksat i Statsfængslet Møgelkær, og at Direktoratet for Kriminalforsorgen påbaggrund heraf overvejede om ordningen kunne gøres permanent og dermed udvidestil de andre åbne fængsler.Statsfængslet på Søbysøgård har i brevet af 25. juni 2009 supplerende oplyst at detseneste fængslet har erfaret, er at ordningen ikke ville blive gennemført i 2009, men atforsøgsordningen i Statsfængslet Møgelkær skulle fortsætte året ud.Fængslet har videre oplyst at direktoratet overvejede at udvide forsøget til endnu etfængsel, og at Statsfængslet på Søbysøgård havde ansøgt om at komme i betragt-ning. Fra min inspektion den 25. februar 2010 af Statsfængslet Møgelkær er jeg be-kendt med at Statsfængslet på Søbysøgård nu også er med i forsøget.I en sag som jeg af egen drift har rejst, følger jeg med i hvad der sker med hensyn tilspørgsmålet om at give de indsatte i de åbne fængsler adgang til mobiltelefoner (somfængslet stiller til rådighed).Jeg er i øvrigt bekendt med at kriminalforsorgen i 2009 opsatte nye telefoner i de åbnefængsler efter at TDC pr. 1. april 2009 opsagde den tidligere aftale med kriminalfor-sorgen om drift af mønt- og korttelefoner i fængslerne. Jeg er endvidere bekendt medat der i starten efter krav fra den nye udbyder ikke kunne ringes til telefonerne i mereend 30 sekunder ad gangen hvilket gav anledning til problemer/klager, men at detteproblem efterfølgende er løst ved en ny aftale med den nye udbyder, jf. justitsministe-rens svar af 11. juni 2009 på spørgsmål nr. 779 fra Folketingets Retsudvalg.

Det tilbageværende spørgsmål drejer sig om det forhold at de indsatte udelukkes frafællesskab (i observationscellen) i op til 3 timer hvis de ikke kan afgive en urinprøvemed det samme når de bliver udtaget til stikprøvevis urinprøvekontrol. Talsmændeneoplyste i den forbindelse at indsatte i andre (åbne) fængsler ikke udelukkes fra fælles-skab, men blot får at vide at de skal afgive en urinprøve inden for 3 timer.For så vidt angår det forhold at de indsatte skal opholde sig i observationscellen underudelukkelsen fra fællesskab meddelte jeg i mit opfølgende brev til talsmændene at jegpå baggrund af den tilladelse som fængslet havde fået hertil, ikke havde grundlag forat foretage mig mere vedrørende dette forhold.Efter min anmodning herom under den afsluttende samtale har fængslet med brev af22. juni 2009 sendt mig den nævnte tilladelse der er et brev af 9. september 2005 fraDirektoratet for Kriminalforsorgen. I dette brev godkender direktoratet observationscel-len på Statsfængslet på Søbysøgård, og at cellen kan anvendes til indsatte der ude-lukkes fra fællesskab med henblik på at afgive urinprøve. Direktoratet har lagt vægt påat de indsatte skal afgive urinprøve, og at observationscellen er det eneste sted hvorden indsatte kan anbringes i et rum med dagslys uden at der samtidig er adgang tilvæske.Jeg gengav i brevet til talsmændene de regler der gælder for at udelukke indsatte frafællesskab i forbindelse med urinprøvekontrol. I straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1,nr. 2, 1. led, er der således hjemmel til at fængslet kan udelukke en indsat der indvilli-ger i at afgive urinprøve, men ikke umiddelbart er i stand til det, fra fællesskab. Ude-lukkelsen må dog højst vare til den indsatte har afgivet urinprøve, og skal under alleomstændigheder bringes til ophør efter 3 timer, jf. § 3 i bekendtgørelsen om udeluk-kelse fra fællesskab (som direktoratet har henledt opmærksomheden på i den nævntegodkendelse). Ifølge pkt. 3 i vejledningen til bekendtgørelsen kan sådan udelukkelsefra fællesskab (dog) kun ske når det er nødvendigt for at forhindre at der ”snydes”med urinprøver.Efter pkt. 3 i vejledningen om udelukkelse af indsatte fra fællesskab bør en indsat derikke kan afgive urinprøve inden for den første time, tilbydes at drikke � liter vand ogeventuelt yderligere � liter vand efter en halv times forløb. Er urinprøve herefter ikkeafgivet inden for de i alt 3 timer som udelukkelsen fra fællesskab kan vare, skal ude-lukkelsen bringes til ophør, og sagen må behandles som nægtelse af afgivelse afurinprøve. De indsatte bør således ikke (have mulighed for at) drikke mere end detangivne kvantum indtil de har aflagt urinprøve, eller de 3 timer er gået.

I brevet til talsmændene skrev jeg herefter at jeg derfor (umiddelbart) ingen bemærk-ninger havde til at fængslet udelukker indsatte der gerne vil, men ikke umiddelbartkan, afgive urinprøve, fra fællesskab. Da talsmændene imidlertid havde anført atStatsfængslet på Søbysøgård følger en anden praksis end de andre (åbne) fængsler,bad jeg om fængslets bemærkninger til dette forhold.I brevet af 25. juni 2009 har fængslet anført følgende:”Ud over at fængslet er bekendt med, at Statsfængslet Møgelkær har sammefremgangsmøde som Søbysøgård, har fængslet ikke taget stilling til, hvorvidt deresterende fængslers fremgangsmåde afviger fra Søbysøgårds praksis, menhenholder sig til at følge straffuldbyrdelseslovens regler omkring afgivelse af urin-prøve. Den valgte fremgangsmåde med anvendelse af godkendt OBS celle tilformålet, skyldtes bygningsmæssige grunde, ligeledes at der på fængslet er ind-rettet et specielt urinprøverum i sideliggende lokale. Lokalet er indrettet af sikker-hedshensyn omkring aflæggelsen, samt diskretionsønske over for indsatte somskal aflægge prøve.”Fængslet har som nævnt hjemmel til at udelukke indsatte der ikke umiddelbart kanafgive urinprøve, fra fællesskab indtil prøven kan aflægges, dog højst i 3 timer, hvisdet er nødvendigt for at forhindre at der ”snydes” med afgivelse af prøven. Formåletmed at udelukke den indsatte fra fællesskab er således at hindre at den indsatte fårmulighed for at manipulere med urinprøven (f.eks. ved at indtage en masse væske).

Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at det naturligvis ikke er tilladt de an-satte at benytte kameraerne på den måde som talsmændene nævnte. Det blev endvi-dere oplyst at kameraerne kun er opsat med henblik på at tjekke for indsmugling, ikkefor undvigelse.Det blev videre oplyst at fængslet har regler om brugen af kameraerne.Jeg bad i forbindelse med min skriftlige opfølgning til talsmændene fængslet om atsende mig en kopi af de nævnte regler for benyttelsen af kameraerne.Da det var de indsattes opfattelse at (nogle blandt) personalet ikke følger disse regler,nævnte jeg endvidere at jeg i øvrigt gik ud fra at fængslet ville gøre det personale derhar adgang til at betjene kameraerne, bekendt med talsmændenes bemærkninger,men jeg foretog mig ikke i øvrigt mere vedrørende dette forhold.Med brevet af 25. juni 2009 har fængslet sendt mig kopi af ”Instruks vedrørende peri-metersikring (kameraer)” af 15. januar 2006 og har oplyst at personalets kendskab tilreglerne er blevet genopfrisket. Fængslet har samtidig oplyst at talsmanden efterføl-gende over for fængslet har oplyst at spørgsmålet om overvågningskameraer drejedesig om hvorvidt fængslet overhovedet har tilladelse til at opstille kameraer der kanovervåge ud over fængslets område.I den vedlagte instruks er det bl.a. anført at kameraovervågningsudstyret skal anven-des ud fra brugervejledning og instruktion (der ikke er vedlagt), at det er en tjeneste-forseelse at anvende kameraerne til ikke tjenstlig brug, og at misbrug vil medføre an-sættelsesretlige konsekvenser. Der er ikke anført noget om begrænsninger med hen-syn til hvad der må overvåges.Privates adgang til at foretage tv-overvågning er reguleret i tv-overvågningsloven (lov-bekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007). Af denne lovs § 1, stk. 1, og § 2 frem-går det at private med nærmere angivne undtagelser ikke må foretage tv-overvågningaf gade, vejplads eller lignende område som benyttes til almindelig færdsel. Offentligemyndigheder er kun omfattet af loven for så vidt angår reglerne om oplysningspligt i §3 og § 3 a, hvorefter såvel private som offentlige myndigheder ved skiltning eller påanden tydelig måde skal oplyse om tv-overvågning af lokaler eller steder hvortil der eralmindelig adgang, eller af arbejdspladser. Denne oplysningspligt gælder dog ikke forbl.a. kriminalforsorgen, jf. § 3 a, stk. 2.

Offentlige myndigheders adgang til at foretage tv-overvågning er som nævnt ikke re-guleret af tv-overvågningsloven, men offentlige myndigheders adgang hertil begræn-ses af reglerne i persondataloven, jf. denne lovs § 1, stk. 8. Efter denne bestemmelseer enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågningomfattet af persondataloven. De relevante regler i persondataloven er navnlig degrundlæggende principper om god databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet i§ 5, stk. 1-3, behandlingsreglerne i §§ 6-8 og de særlige regler i lovens kapitel 6a (§§26 a-c) om tv-overvågning.For offentlige myndigheder gælder derudover generelle forvaltningsretlige regler omsaglig forvaltning og proportionalitet mv.Ved tv-overvågning skal reglerne i bl.a. straffelovens § 264 a også iagttages. Efterdenne bestemmelse straffes den som uberettiget fotograferer personer der befindersig på et ikke frit tilgængeligt sted (f.eks. i private hjem), med bøde eller fængsel indtil6 måneder. Det samme gælder den der ved hjælp af kikkert eller andet apparat ube-rettiget iagttager sådanne personer.Justitsministeriet og Datatilsynet har i marts 2008 udsendt en fælles pjece om tv-overvågning der findes på myndighedernes hjemmesider. Pjecen beskriver i hoved-træk de regler der gælder ved tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed.Det følger af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af oplysninger kun må ske tiludtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling af de indsamlede op-lysninger ikke må være i strid med disse formål.Datatilsynet (der fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i persondataloven) har isin praksis anlagt den opfattelse at persondatalovens grundlæggende princip om pro-portionalitet fører til at offentlige myndigheder i samme omfang som private skal und-lade at foretage tv-overvågning af områder hvor det efter tv-overvågningsloven er for-budt for private. Særlige forhold kan dog gøre sig gældende for politiet og kriminalfor-sorgen. Jeg henviser til betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning, s. 57.

Talsmændene oplyste at det er fængslets praksis at alle indsatte ved tilbagekomst fraudgang skal have en alkoholpromille på 0,0. Det gælder således også indsatte derikke har vilkår om ikke at indtage alkohol under udgang. Talsmændene mener at den-ne praksis er i strid med de overordnede regler hvorefter en indsat ikke må være ”syn-ligt påvirket” (jeg går ud fra at de hermed sigter til bestemmelsen i udgangsbekendtgø-relsens § 11, nr. 4, hvorefter det er en (standard)betingelse for udgang at den indsatteved tilbagekomsten ikke møder i ”påvirket” tilstand). Talsmændene oplyste at det (afdirektoratet) fortolkes som en promille på over 0,5 (grænsen for promillekørsel).Fængslets praksis er efter talsmændenes opfattelse desuden urimelig idet indsatteder ikke har vilkår om ikke at indtage alkohol under udgang, så ikke har mulighed forat nyde f.eks. et glas vin sammen med familien inden de tager tilbage til fængslet.De oplyste endvidere at fængslet måler promillen med et alkometer der er upålideligt,men alligevel uprøvet lægger resultatet af målingen til grund som endeligt bevis.Talsmændene oplyste at de havde klaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen derendnu ikke havde truffet afgørelse i sagen.Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at fængslets praksis skyldes atfængslet har store problemer med alkohol blandt de indsatte. For så vidt angår forstå-elsen af ”påvirket” oplyste ledelsen at indsatte godt kan virke upåvirkede ved tilbage-komst fra udgang selv om de har drukket. Har en indsat f.eks. drukket meget lige in-den han kommer tilbage (f.eks. lige uden for fængslet), vil han måske ikke fremståsynligt påvirket, men promillen vil være stigende.

Det blev endvidere oplyst at ledelsen drøftede sagen med direktoratet den 19. marts2009 hvor direktoratet oplyste at fængslet skulle fortsætte deres praksis indtil direkto-ratet havde truffet afgørelse i sagen.Jeg bad fængslet om at underrette mig om direktoratets afgørelse i sagen.Hvis det spørgsmål som talsmændene rejste om anvendelsen af alkometrets udslagsom endeligt bevis, ikke indgik i den allerede verserende sag i direktoratet, henvistejeg dem til først at klage til direktoratet over dette forhold. Jeg oplyste dog at direktora-tet tidligere i en konkret sag havde oplyst at alkoholpromiller der er målt ved (pålideli-ge) alkometre, efter direktoratets opfattelse kun bør anvendes som indicium sammenmed andre tegn på at være påvirket af alkohol.I brevet af 25. juni 2009 har fængslet oplyst at fængslet fortsat afventede direktoratetsafgørelse.

Talsmændene klagede over at hele personalet holder pauser på samme tid og derforikke har styr på hvad der foregår i fængslet i dette tidsrum. De mener at pauser bør/skal lægges forskudt. De oplyste at personalet holder pause 3 gange om dagen i 1time, og at de indsatte kun må kontakte personalet i dette tidsrum i akutte tilfælde.Jeg forstod det sådan at de indsatte er utrygge ved at der er perioder hvor der sletikke er personale til stede blandt de indsatte til at holde opsyn.Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at de nævnte perioder (3 gange 1time om dagen) ikke er beregnet til pauser alene, men også til sagsbehandling. Deindsatte må derfor kun forstyrre personalet hvis der er et akut behov.Jeg bad om ledelsens skriftlige bemærkninger til talsmændenes ønske om at persona-lets sagsbehandling og pauser foregår forskudt. Jeg henviste i den forbindelse også tildet der er anført i pkt. 5.2.5 straks nedenfor.I brevet af 25. juni 2009 har fængslet oplyst at personalet ikke holder faste pausersom sådan, men til enhver tid kan tilkaldes over fængslets samtaleanlæg. Fængslethar i øvrigt anført følgende:

”Vedrørende formiddagen vil det ikke have noget formål at forskyde de såkaldtepauser/andre arbejdsformål, da fængslet kun er normeret med en betjent på hvertafsnit. Der arbejdes pt. med planer om at lave tider, hvor afsnitskontoret er lukket,idet talrige opgaver nødvendiggør fraværet fra afsnittene, og personalenormerin-gen ikke gør, at kontorerne kan besættes til stadighed.Vedrørende eftermiddage så er der dagligt orienteringsmøde med afdelingsledel-sen hvor dagens opgaver fordeles, samt der orienteres om gårdsdagens hændel-ser. Mødet har en varighed af ca. 10-15 minutter, og her er afsnittene uden be-manding, men stadig kan personale tilkaldes over samtaleanlæg.I løbet af eftermiddagen er såvel én samt begge personaler ofte fraværende,f.eks. er der 3 gange ugentligt køb i den lokale brugs. hvilket kræver minimum 3betjente. Dette bevirker, at der kun er en tilbage på hvert afsnit, og de har ligele-des opgaver rettet væk fra afsnittet, hvorfor en konstant tilstedeværelse af perso-nale ikke kan forventes.Øvrige dage gør kulturelle aktiviteter og anden social aktivitet, at afsnitskontorerligeledes ikke kan besættes, da der skal ske f.eks. afhentning af indsatte, sags-behandlingsmøder mm. Dette bevirker at personalet ofte er alene på afsnittene,og ligeledes kan et totalt fravær fra et afsnit jævnligt forekomme.En kaffepause i mere eller mindre fælles regi anses for værende naturligt for per-sonalet og er i øvrigt påpeget som et naturligt arbejdsmiljøskabende tiltag, og le-delsen anser heller ikke dette for værende problematisk.”Fængslet har endvidere oplyst at talsmændene efterfølgende har oplyst at der desu-den er problemer med at få afleveret besøgsanmodninger til tiden for weekender da”pausen” er den sidste halve time af ansøgningsfristen.

Talsmændene oplyste at personalet ikke involverer sig i det sociale med de indsatte,men er mere interesseret i at se tv og spille på pc end at være sammen med de ind-satte. Dog fungerer det godt på afdeling D.Talsmændene oplyste endvidere at personalet ikke tager ansvar når de indsatte gørdem opmærksom på problemer, men beder de indsatte om selv at løse problemerne.De oplyste i den forbindelse at indsatte ikke vil sladre om hinanden og derfor kun gårtil personalet hvis der er tale om alvorlige problemer, men at personalet end ikke i så-danne tilfælde vil tage sig af det. Talsmændene oplyste at der på tidspunktet for mitbesøg var en del ballade, og at nogle indsatte som følge heraf var blevet overflyttet ogandre undveget fra fængslet inden for den seneste måneds tid.De oplyste at det er nogle få indsatte der giver anledning til særlige problemer, men aten flytning af dem fra fængslet formentlig blot vil betyde at nogle af de indsatte som deholder nede, så begynder at give anledning til problemer. Talsmændene så gerne atde indsatte der giver anledning til problemer, får deres egen afdeling.Talsmændene oplyste at de havde klaget tre gange til ledelsen der havde sagt at per-sonalet ikke kan gøre noget uden beviser. Talsmændene mener imidlertid at det ersvært at skaffe beviser når personalet ikke er til stede, og ikke vil tage ansvar.Under den afsluttende samtale gav ledelsen udtryk for at det er et problem at persona-let skal kunne bevise hvem der er årsag til ballade, før fængslet kan reagere medoverflytning eller andre reaktioner. Hvis det ikke var nødvendigt, kunne fængslet flytteflere med det samme.Ledelsen bekræftede at der var en del uro i fængslet på det pågældende tidspunkt, ogoplyste at fængslet forsøgte at finde ud af hvad det drejede sig om. Fængslet oplyste iden forbindelse at det drejede sig om et sted mellem 10 og 20 indsatte der fyldte me-get i fængslet. Fjernelse af de indsattes mulighed for at besøge hinanden på tværs afafdelingerne ville efter fængslets opfattelse kunne løse noget af problemet.Jeg bad fængslet om en udtalelse om dette forhold og at sende svaret gennem Direk-toratet for Kriminalforsorgen for at direktoratet kunne komme med sine bemærkningerhertil.

Fængslet er i brevet af 25. juni 2009 kommet med bemærkninger til dette forhold oghar oplyst at disse bemærkninger er sendt til direktoratet. Fra direktoratet har jeg her-efter modtaget et brev af 16. juli 2009.Fængslet har i sit brev bl.a. anført følgende:”Det kan oplyses, at personalet ikke har tilladelse til at se tv i arbejdstiden. Der ertv på afsnittene, men alene af hensyn til de dage, hvor specielle mærkedage gør,at de må anvendes, herudover har nattevagterne mulighed for at se tv i det om-fang, tjenesten tillader det. Det kan selvfølgelig ikke afvises, at personalet har settv et kort øjeblik i forbindelse med specielle nyheder.Vedrørende personalets deltagelse i det sociale, så mener fængslet at have ethøjt niveau af social aktivitet, hvilket jævnligt bliver bekræftet af talrige indstatio-nerede praktikanter som så godt som altid roser den del af arbejdet på Søbysø-gård. Kulturelle og sociale aktiviteter har været nedprioriteret i en periode i startenaf året grundet nedlukning af afsnit samt mindskelse af personale, hvilket bevir-kede, at mange aktiviteter af sikkerhedsmæssige grunde blev standset, men det-te problem er nu løst ved genåbning af afsnit.Vedrørende problematikken om urolige, utilpassede indsatte, så har fængsletkonstateret et stigende problem! Der kan være mange forhold som har medvirkettil dette, men det er et faktum, at de talrige gode tiltag som de seneste år eriværksat, her tænkes bl.a. på samfundstjeneste samt fodlænkeordning, har enstor indflydelse på sammensætningen af indsatte. De rolige og til tider dynamiskeindsatte er blevet mindre i antal, ligeledes har samfundsnormerne og unge af an-den etnisk oprindelse med anden baggrundskultur, gjort, at holdning til andremennesker er rykket til den negative side. Det bevirker, at personalet har vanske-ligt ved at opretholde den ro og orden, som tidligere herskede i et åbent fængsel.De enkelte særdeles utilpassede kan være vanskelige at tilrette eller fjerne fraåbent regi, idet deres retssikkerhed selvfølgelig skal sikres på lige fod med andre,så fængslet skal have grundlaget i orden for at kunne foretage sig noget! Dettekan være vanskeligt samt tage nogen tid. Det er ofte i det tidsrum, belastningenfor medindsatte kan være stor.En særafdeling anses ikke for værende en løsning på problemet, idet med en så-dan vil uroen og det gruppepres, som allerede er, måske skabe et endnu størregruppepres over for andre indsatte. Fængslet har taget tiltag til mindskelse afproblemet, idet muligheden for at opholde sig på andre afsnit end ens eget fjer-

nes pr. 1. juli 2009, og personalet er blevet instrueret i at observere adfærd og la-ve notat herom, såfremt uhensigtsmæssig adfærd konstateres.Det oplyses, at indsatte angivelig skulle være undveget fra fængslet grundetovennævnte problemer, men det menes ikke at have sin rigtighed. Fængslet harhaft 7 undvigelser, og af dem kan de 6 ikke have noget med ovenstående at gø-re, vedrørende den sidste er grunden for undvigelse stadig uvis, hvorfor den på-stand kan afvises.”Direktoratet er i brevet af 16. juli 2009 kommet med følgende bemærkninger hertil:”Sammensætningen af indsatte i et fængsel eller på en afdeling kan tidvis væresåledes, at det giver anledning til uro blandt de indsatte. I det omfang der forelig-ger dokumenteret grundlag herfor, vil problemerne kunne løses eller mindskesved disciplinære reaktioner eller overførsel til andre afdelinger eller fængsler.Ændringer af de lokale regler kan eventuelt også komme på tale.Statsfængslet har anført, at man er opmærksom på problemerne, og at man hartaget tiltag til at mindske dem ved pr. 1. juli 2009 at fjerne mulighederne for op-hold på fremmed afdeling. Endvidere har man instrueret personalet i at observe-rer de indsattes adfærd og skrive notat herom.Direktoratet finder ikke anledning til at foretage yderligere. Statsfængslets ledelseer opmærksom på problemerne, og direktoratet lægger til grund at fjernelsen afinterne besøgsmuligheder kan være en relevant måde at mindske problemernepå, ligesom den øgede opmærksomhed på de indsatte vil kunne bevirke, atfængslet får den fornødne dokumentation til at kunne reagere over for eventuelyderligere uhensigtsmæssig adfærd fra de indsattes side.”

Det som fængslet har oplyst om personalets deltagelse i sociale aktiviteter og adgangtil at se tv i arbejdstiden, giver mig heller ikke anledning til bemærkninger. Jeg har iden forbindelse noteret mig det oplyste om at kulturelle og sociale aktiviteter har væretnedprioriteret på grund af nedlukning af et afsnit som igen er åbnet. For så vidt angårtv går jeg ud fra at personalet er bekendt med direktoratets cirkulæreskrivelse nr. 20 af15. marts 2006 og skrivelse nr. 9107 af samme dag om personalets adgang til at se tvi arbejdstiden, og at fængslet vil overveje om der er behov for at henlede personaletsopmærksomhed på reglerne på ny i anledning af det som talsmændene har anført.

Fængslet har som tidligere nævnt fået indført selvforplejning siden sidst, men fængslethar ingen – og har aldrig haft – en købmandsforretning i fængslet. De indsatte handleri stedet i en lokal butik i Nr. Lyndelse.Fængslet havde pr. 1. februar 2009 indgået aftale med en ny købmand, og de indsatteer meget tilfredse med denne købmand. Der er også en slagter tilknyttet. Hvis de ind-satte efterspørger noget som købmanden ikke har, skaffer han det.De indsatte kan handle 2 gange om ugen. Modsat tidligere handler de nu i forretnin-gens almindelige åbningstid hvilket ikke har givet anledning til problemer. Fængslethar 2 busser, den ene med lift til kørestol. Bussen kan tage 7 indsatte med ad gangenog kører i pendulfart så 14-20 indsatte kan handle samtidig.

Det blev under inspektionen oplyst at det er svært at holde euforiserende stoffer udeaf fængslet på grund af de store arealer udenom fængslet. Perimetersikring er ikkemulig. Fængslet har (som nævnt) kameraer og dynamisk sikkerhed og også jævnligtbesøg af hunde, men på grund af de store arealer udenom fængslet er det svært atfinde stoffer der måtte være gemt på fængselsområdet.Det blev oplyst at de indsattes brug af euforiserende stoffer mest er hash og piller.Tidligere havde fængslet problemer med indsattes indtagelse af alkohol, men disseproblemer er mindsket meget efter at fængslet begyndte at låse de indsatte inde påstuerne om natten. Som nævnt i pkt. 5.2.3 oplyste fængslet i anden sammenhæng atder (dog) er store problemer med alkohol blandt de indsatte i forbindelse med udgang.

Det er ikke længere tilladt de indsatte at medbringe eget tv og egen radio til stuen,men de indsatte kan i stedet leje tv og radio, jf. fængslets interne regler om egne gen-stande og penge af 28. maj 2008. Indsatte der havde eget tv og/eller radio på tids-punktet for de nye reglers ikrafttrædelse, bibeholdt dog adgangen til at få det udleveretunder den aktuelle afsoning.De indsatte i de lukkede fængsler og i arresthusene har ikke adgang til at medbringeeget tv, men skal have mulighed for at leje tv til cellen/stuen, og lejen må maksimaltudgøre 6 kr. om dagen, jf. genstandsbekendtgørelsen og Direktoratet for Kriminalfor-sorgens skrivelse nr. 9534 af 1. januar 2007 om tv-ordningen for indsatte (i de lukkedefængsler og arresthusene).

Af fængslets interne regler fremgår det at det efter aftale med talsmandsgruppen er enbetingelse for at leje tv (eller fortsat at have adgang til eget tv) at den indsatte samtidiger medlem af antenneforeningen (der blev stiftet den 1. juli 2002). Der er ikke oplys-ning om prisen for at leje tv og radio, men under inspektion blev det oplyst at de ind-satte betaler 42 kr. om ugen for både leje af tv og betaling til antenneforening hvilketsvarer til det maksimum der må opkræves i de lukkede fængsler. Det blev endvidereoplyst at fængslet har ca. 30 tv-kanaler (guldpakken).Jeg har tidligere udtalt at jeg ingen bemærkninger har til at de indsatte etablerer an-tenneforeninger hvor indsatte betaler for at kunne se et større udbud af kanaler. Jeggengav samtidig nærmere angivne forudsætninger som efter min opfattelse må væretil stede for at etablere sådanne ordninger. Disse forudsætninger har direktoratet gen-givet i den nævnte skrivelse nr. 9534 af 30. maj 2007 om tv-ordningen for indsatte oghar herefter anført at tv-udlejningsordningerne bør administreres efter disse betingel-ser. Det er videre anført at opkrævning til antenneforening og til leje af fjernsynsappa-rater ikke vil kunne overstige den fastsatte maksimumspris hvis betingelserne ikke kanopfyldes.De nævnte forudsætninger er som anført i denne skrivelse:at det gøres helt klart for den enkelte indsatte at det er frivilligt at være med i en an-tenneforening,at den enkelte indsatte bliver gjort bekendt med at der tilbydes mulighed for at lejefjernsyn for (nu) 6 kr. om dagen med det antal kanaler der da kan ses,at institutionen administrerer ordningerne, og at det sker i overensstemmelse medeventuelle tilkendegivelser fra Rigsrevisionen herom,at institutionen er opmærksom på at indtægter og udgifter står i et rimeligt forhold tilhinanden, ogat et eventuelt (utilsigtet) overskud anvendes til de indsatte.

Som nævnt anmodede jeg under inspektionen om rapportmateriale vedrørende deseneste 10 sager (forud for varslingen den 24. april 2009) om udelukkelse fra fælles-skab efter § 63 i straffuldbyrdelsesloven. Min anmodning omfattede både notater derer udarbejdet i klientsystemet ”til sagen”, notater der er udarbejdet ”til klienten” ogeventuelle underliggende rapporter.Under inspektionen den 8. juni 2009 modtog jeg 10 (11) sådanne sager. Jeg modtogendvidere en oversigt over de modtagne sager hvoraf det fremgår at de er fordelt med3 (4) sager om afsluttede udelukkelser fra fællesskab og 7 sager om afsluttede midler-tidige udelukkelser fra fællesskab.Ved min anmodning havde jeg egentlig kun sager hvori der var truffet en afgørelse om(endelig) udelukkelse fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, i tan-kerne. Da det ikke fremgik tydeligt af min anmodning – hvilket jeg beklager – og da jegkun har modtaget 3 sådanne sager, har jeg valgt også at gennemgå sagerne om mid-lertidig udelukkelse.Parenteserne ovenfor skyldes at der er 2 notater (både til sagen og til klienten) omden samme udelukkelse fra fællesskab der på den vedlagte oversigt over de sagersom jeg har modtaget, tæller som 2 udelukkelser. Det drejer sig om 1 udelukkelse den19. marts 2009, kl. 19.20 der ophørte den 20. marts 2009, kl. 8.45 hvor der blev af-holdt forhør. Det ene notat har j.nr. 2009/207/00005-0039 og det andet j.nr.2009/207/00005-0041. Det fremgår af det sidstnævnte notat at det er oprettet på bag-grund af forhøret. I dette notat er der henvist til straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1,

Da de 2 notater om udelukkelsen den 19. marts 2009 vedrører samme udelukkelse,anser jeg i det følgende denne udelukkelse for én sag.Det fremgår endvidere af notaterne og den underliggende rapport i sagen at beslut-ningen om udelukkelse blev truffet af en fængselsfunktionær der var til stede da denhændelse der gav anledning til udelukkelsen, fandt sted. Af det ene notat om udeluk-kelse fra fællesskab (0039) fremgår det at den pågældende funktionær den 19. marts2009, kl. 19.20 meddelte afgørelsen om udelukkelse til den indsatte, og af det andet(0041) at samme funktionær den 19. marts 2009, kl. 9.00 meddelte afgørelsen omudelukkelse til den indsatte. Jeg går ud fra at der i sidstnævnte notat rettelig skullehave stået den 20. marts 2009, kl. 9.00 (det tidspunkt som forhøret ifølge forhørsnota-tet sluttede på), og at den pågældende funktionær på dette tidspunkt orienterede denindsatte om at hjemmelsgrundlaget for udelukkelsen var ændret.

I alle 10 sager om udelukkelse fra fællesskab modtog jeg udskrifter af notaterne ”tilsagen”, men kun i de 3 sager om afsluttede (endelige) udelukkelser fra fællesskabmodtog jeg også udskrifter af notaterne ”til klienten”.Fra sagen om min inspektion den 6. marts 2008 af Arresthuset i Holstebro er jeg be-kendt med at modulet "midlertidig udelukkelse fra fællesskab" i klientsystemet kungenererer én udskrift som har titlen ”til sagen". Direktoratet har i denne sag også op-lyst at en indsat der ønsker aktindsigt i et notat om en midlertidig udelukkelse, vil kun-ne få udleveret notatet "til sagen", eventuelt efter at institutionen har undtaget de op-lysninger der i medfør af forvaltningslovens § 9, stk. 4, ikke er undergivet aktindsigt.I 8 sager modtog jeg desuden underliggende rapporter om det forhold der gav anled-ning til udelukkelsen, herunder 4 afvigelsesrapporter. I 5 af disse 8 tilfælde og i 1 af de2 tilfælde hvor der ikke foreligger en underliggende rapport, er der også et (efterføl-gende) forhørsnotat, og i 1 af de 8 tilfælde er der også et (efterfølgende) bødeforlæg. I1 tilfælde er der hverken en underliggende rapport eller andre rapporter/notater, mendet fremgår af notatet om udelukkelse fra fællesskab ”til sagen” i denne sag hvorforden indsatte blev udelukket fra fællesskab.

Sagerne vedrører (midlertidige) udelukkelser fra fællesskab i perioden fra den 12. fe-bruar 2009 til og med den 6. april 2009, det vil sige en periode på knap 2 måneder. De3 sager der ikke er midlertidige udelukkelser, er fra henholdsvis den 12. februar 2009,18. og 19. marts 2009. De andre sager er alle fra marts 2009.De 3 sager der ikke er midlertidig udelukkelse fra fællesskab, er udelukkelse fra fæl-lesskab for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom adfærd (straf-fuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, nr. 1). I det ene tilfælde foreligger der dog som nævnt

ovenfor også et andet og tidligere notat hvori det er anført at udelukkelsen skete fordiden indsatte udviste en grov eller oftere gentagen utilladelig adfærd som er åbenbartuforenelig med fortsat ophold i fællesskab med andre indsatte (straffuldbyrdelseslo-vens § 63, stk.1, nr. 3), jf. omtalen af denne sag ovenfor. Der blev i denne sag påbaggrund af det disciplinære forhold afholdt et forhør dagen efter hvor udelukkelsenfra fællesskab samtidig ophørte. Ved forhøret blev der truffet afgørelse om at ikendeden indsatte strafcelle i 7 dage, regnet fra den 19. marts 2009, det vil sige at den tidhvori den indsatte var udelukket fra fællesskab, blev fratrukket. I de 2 andre tilfældeblev der ikke truffet andre afgørelser end afgørelserne om udelukkelse fra fællesskab.I 6 af rapporterne om midlertidig udelukkelse fra fællesskab er der henvist til straffuld-byrdelseslovens § 63, stk. 2, jf. § 63, stk. 1, nr. 3, og i den sidste til straffuldbyrdelses-lovens § 63, stk. 2, jf. både stk. 1, nr. 1, (for at forebygge voldsom adfærd) og nr. 2 (forat gennemføre foranstaltninger der er nødvendige af sikkerhedshensyn). I denne sagblev den indsatte ved et efterfølgende forhør ikendt strafcelle i 4 dage og fik konfiske-ret mobiltelefon og oplader. I alle de 4 andre tilfælde med efterfølgende forhør, blevden indsatte ikendt en bøde på 50 kr. og fik tilbagekaldt sin udgangstilladelse. Bøde-forlægget var også på 50 kr. I det sidste tilfælde skete der ikke mere.I 4 af de i alt 6 tilfælde hvor der blev afholdt forhør, ophørte den midlertidige udeluk-kelse fra fællesskab da forhøret blev indledt. I de 2 sidste tilfælde blev forhøret afholdt2 dage efter at den midlertidige udelukkelse fra fællesskab var ophørt. Som det frem-går, blev der i intet tilfælde truffet afgørelse om udelukkelse fra fællesskab ved detefterfølgende forhør. Jeg henviser herom til pkt. 7.3.8 af udelukkelserne, herunder alle de 3 udelukkelser der ikke er angivet som midlerti-dige udelukkelser, varede én dag. De 2 sidste (midlertidige) udelukkelser varede hen-holdsvis 2 og 3 dage.

Efter § 63, stk. 1, kan en indsat udelukkes fra fællesskab med andre indsatte hvis deter nødvendigt for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom adfærd(nr. 1), for at gennemføre foranstaltninger der er nødvendige af sikkerhedshensyn el-ler påkrævet for at gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smitte-fare (nr. 2), eller fordi den indsatte udviser en grov eller oftere gentagen utilladelig ad-færd som er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i fællesskab (nr. 3).Hvis der er grund til at antage at betingelserne i stk. 1 for udelukkelse fra fællesskabeller for overførsel er opfyldt, kan institutionen midlertidigt udelukke den indsatte frafællesskab med andre indsatte mens spørgsmålet om udelukkelse behandles, jf. straf-fuldbyrdelseslovens § 63, stk. 2.En sag om et disciplinært forhold kan føre til at der træffes afgørelse om f.eks. både atden indsatte skal udelukkes fra fællesskab og ikendes en disciplinærstraf. I sådanne”blandede sager” skal man i princippet overholde reglerne i både bekendtgørelsen omudelukkelse fra fællesskab og i disciplinærstrafbekendtgørelsen (nr. 385 af 17. maj2001 om udståelse af strafcelle, anvendelse af forhørscelle og behandlingen af disci-plinærsager i fængsler og arresthuse). Bestemmelserne om notatpligt i de to bekendt-gørelser er dog af stort set samme indhold, jf. herved § 5, stk. 4 og 5, i bekendtgørel-sen om udelukkelse fra fællesskab og § 8 i disciplinærstrafbekendtgørelsen. Forskel-len i de to regelsæt er navnlig i hvilket omfang den indsatte kan få indsigt i de oplys-ninger der skal noteres, jf. nedenfor under pkt. 7.4 om afskæring af partsaktindsigt mv.i de ”rene sager” om udelukkelse fra fællesskab.

Hvis der er grund til at antage at betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1,for udelukkelse fra fællesskab eller for overførsel er opfyldt, kan institutionen somnævnt i pkt. 7.2 midlertidigt udelukke den indsatte fra fællesskab ”mens spørgsmåletom udelukkelse behandles”, jf. straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 2.I ingen af de 7 tilfælde hvor de indsatte blev midlertidigt udelukket fra fællesskab, blevder efterfølgende truffet afgørelse om udelukkelse fra fællesskab. Som tidligere nævntblev den indsatte ved efterfølgende forhør i 1 tilfælde ikendt strafcelle og i 4 tilfælde enbøde. I yderligere 1 tilfælde blev der givet et bødeforlæg, mens der i det sidste tilfældeikke skete yderligere.

Ved lov nr. 382 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvalt-ningsloven, skete der er en afskæring af retten til partsaktindsigt (se nu § 9, stk. 4, iforvaltningsloven) i visse sagstyper, f.eks. sager om udelukkelse fra fællesskab. Detindebærer at der ikke længere skal ske partshøring i ”rene sager” hvor der alene træf-fes afgørelse i denne sagstype. Den indsatte har dog stadig ret til at udtale sig, jf. § 5,stk. 1, i bekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab.Ved meddelelse af begrundelsen for afgørelsen i ”rene sager” skal den indsatte kunorienteres om hvilke retsregler afgørelsen er truffet efter, jf. bekendtgørelsens § 5, stk.4, nr. 7 (jf. begrænsningerne angivet i forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., jf. § 24,stk. 1, 1. pkt.). Det notat der skal udfærdiges ”til sagen”, skal dog indeholde en nær-mere ”fuld” begrundelse, jf. § 5, stk. 5. Den indsatte har dog på grund af afskæringenaf partsaktindsigt ikke ret til at få kopi af notatet ”til sagen”, men får det notat der udar-bejdes ”til klienten”. I sager om midlertidig udelukkelse fra fællesskab hvor der ikkeforeligger et notat ”til klienten”, kan den indsatte få notatet ”til sagen” – eventuelt efterundtagelse af oplysninger efter forvaltningslovens § 9, stk. 4, jf. pkt. 7 ovenfor.Reglerne er ikke til hinder for at der efter omstændighederne gives meroffentlighed ogen nærmere begrundelse hvis hverken private eller offentlige interesser taler imod det,jf. forarbejderne til lovændringen fra 2002 og pkt. 8, 5. afsnit, i vejledningen om ude-lukkelse fra fællesskab.Ved midlertidig udelukkelse fra fællesskab skal den indsatte (også) orienteres om hvil-ke retsregler afgørelsen er truffet efter og have lejlighed til at udtale sig i sagen, jf. be-kendtgørelsens § 4, stk. 1.

Reglerne om afskæring af partsaktindsigt mv. finder ikke anvendelse i ”blandede sa-ger” (hvor der samtidig med afgørelsen om udelukkelse fra fællesskab træffes andreafgørelser, jf. herved ombudsmandens gengivelse af Justitsministeriets retsopfattelsepå s. 117 i ombudsmandens endelige rapport om inspektionen af institutionen for fri-hedsberøvede asylansøgere i Sandholm (nu Ellebæk) der findes på www.ombuds-manden.dk). Hvis der f.eks. træffes afgørelse om både disciplinærstraf og udelukkelsefra fællesskab, gælder de begrænsninger der følger af forvaltningslovens § 9, stk. 4,ikke. Det indebærer f.eks. at den indsatte har ret til indsigt i et notat med ”fuld” be-grundelse svarende til hvad der gælder efter § 24 i forvaltningsloven. (Adgangen tilaktindsigt vil dog kunne begrænses efter de almindelige regler i § 15 i forvaltningslo-ven). Det indebærer endvidere at der i ”blandede sager” skal ske almindelig partshø-ring, f.eks. (som det ofte sker) mundtligt under et disciplinært forhør, jf. § 7, stk. 1 og 2,i disciplinærstrafbekendtgørelsen.Hvis der samtidig med afgørelsen om udelukkelse fra fællesskab træffes en andenafgørelse der også er omfattet af forvaltningslovens § 9, stk. 4, f.eks. en afgørelse omoverførsel, kan reglerne om afskæring af aktindsigt naturligvis anvendes på hele sa-gen.I ingen af de 3 sager som jeg har modtaget om afsluttede udelukkelser fra fællesskab,er der samtidig med afgørelsen om udelukkelse fra fællesskab truffet andre afgørelserder ikke er omfattet af forvaltningslovens § 9, stk. 4, men i den ene af sagerne er derved et efterfølgende forhør truffet afgørelse om at ikende den indsatte en disciplinær-straf.Heller ikke i nogen af sagerne om midlertidig udelukkelse er der samtidig med afgø-relsen om udelukkelse fra fællesskab truffet andre afgørelser der ikke er omfattet afforvaltningslovens § 9, stk. 4, men først efterfølgende (i 6 af de 7 sager).

Som standardtekst i det forhørsnotat der findes i forhørsmodulet, fremgår det bl.a.under ”Rettigheder” at den indsatte vejledes om sin ret til at udtale sig inden der træf-fes afgørelse i sagen. Herudover er der mulighed for under punktet ”Indsattes forkla-ring” at gøre notat om den indsattes eventuelle bemærkninger til sagen. Til slut i detstandardbødeforlæg der anvendes, orienteres den indsatte også om retten til at udtalesig i sagen.Som det fremgår ovenfor, er afgørelsen om udelukkelse fra fællesskab i ingen af de 3tilfælde hvor der blev truffet (en endelig) afgørelse om udelukkelse, truffet ved et for-hør, og der blev ikke samtidig med afgørelsen om udelukkelse (men først senere i detene tilfælde) truffet andre afgørelser der ikke er omfattet af forvaltningslovens § 9, stk.4. Ved det forhør der blev afholdt i det ene tilfælde, blev den indsatte partshørt over deoplysninger der (også) lå til grund for udelukkelsen, og fremkom med bemærkningerhertil.Som også nævnt blev 5 af de midlertidige udelukkelser fulgt op af et forhør og 1 tilfæl-de af et bødeforlæg hvor den indsatte blev partshørt.I pkt. 5 i notatet til sagen og i pkt. 6 i notatet til klienten (”Indsattes forklaring”) kan dergøres notat om deltagelse af bisidder og indsattes bemærkninger. For så vidt angårmodulet til brug for midlertidig udelukkelse er der et pkt. 6 til ”Indsattes udtalelse”.I 2 tilfælde er det anført at den indsatte ingen bemærkninger havde. I alle de øvrigetilfælde – på nær 1 – er den indsattes bemærkninger gengivet i notaterne om udeluk-kelse fra fællesskab. Det ene tilfælde er den endelige udelukkelse fra fællesskab hvorder foreligger to notater (2009/207/0005-039 og 041). I notatet fra det forhør der blevafholdt dagen efter udelukkelsen, er der en gengivelse af (det indberettede og) denindsattes forklaring til forhøret.

Som nævnt ovenfor skal der i de såkaldte ”rene sager” om udelukkelse fra fællesskabefter § 5, stk. 4 og 5, udfærdiges notat ”til sagen” med bl.a. en begrundelse for afgø-relsen. Den indsatte har dog som nævnt kun ret til oplysningen i notatet ”til klienten”om de retsregler som afgørelsen er truffet efter, jf. herved § 5, stk. 4, nr. 7, med hen-visning til forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., jf. § 24, stk. 1, 1. pkt.Hvis en afgørelse om udelukkelse fra fællesskab træffes som led i en disciplinærsagmed forhør (”blandet sag”), meddeles afgørelsen (og begrundelsen) mundtligt mensden indsatte er til stede, jf. § 7, stk. 2, i disciplinærstrafbekendtgørelsen. Den indsattehar ret til (efter anmodning) at få en kopi af forhørsnotatet, jf. disciplinærstrafbekendt-gørelsens § 9.Bestemmelserne i § 5, stk. 4 og 5 i bekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab,gælder kun for endelige afgørelser om udelukkelse fra fællesskab. Notaterne i sager-ne om midlertidig udelukkelse indeholder dog også punkter til notat om grundlaget ogbaggrunden for udelukkelsen (og et punkt til notat om begrundelsen for ophør) derskal udfyldes i forbindelse med midlertidige udelukkelser.I de notater ”til klienten” som jeg har modtaget, er der i alle tilfælde under pkt. 3”Grundlag” henvist til den relevante del og indholdet af § 63, stk. 1, i straffuldbyrdel-sesloven. Det samme gælder notaterne ”til sagen” (også i sagerne om midlertidig ude-lukkelse). Det fremgår endvidere som en standard i alle tilfælde at den indsatte er ori-enteret om reglerne for anbringelsen.

I det ene af notaterne i sagen med de 2 notater er der ikke anført noget under pkt. 6”Sagsfremstilling”, mens der i det andet (0041) er henvist til forhøret der indeholder engengivelse af det indberettede. De 2 andre sager om (endelig) udelukkelse fra fælles-skab indeholder en gengivelse af hvad der er indberettet (sagens faktiske omstændig-heder), jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 4, nr. 1.På nær i et tilfælde indeholder notaterne i sagerne om midlertidig udelukkelse også engengivelse af baggrunden for udelukkelsen.De notater der skal udfyldes i sager om (endelig) udelukkelses fra fællesskab, inde-holder et punkt med overskriften ”Begrundelse”. I forbindelse med inspektionen af in-stitutionen for frihedsberøvede asylansøgere i Sandholm (nu Ellebæk) stillede om-budsmanden bl.a. spørgsmål til Direktoratet for Kriminalforsorgen om hvorledes feltetefter direktoratets opfattelse konkret skal anvendes. Direktoratet oplyste at feltet an-vendes til at begrunde strafudmålingen i den konkrete sag. Direktoratet oplyste endvi-dere at dette sker ved henvisning til normalreaktionerne på området. Hvis sanktionenafviger fra normalreaktionerne anføres kun de relevante formildende eller skærpendeomstændigheder. I sagen noterede ombudsmanden sig det oplyste.Der er notat i punktet til begrundelse i 2 af de 3 sager. Det er sagen med 2 notater dermangler notat under dette punkt.

Jeg har noteret mig at de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder som ernødvendige for at leve op til kravene i § 5, stk. 4 og 5, i bekendtgørelsen om udeluk-kelse fra fællesskab, fremgår af det samlede notat i 2 af de 3 tilfælde. Det sidste til-fælde går jeg ud fra er et enkeltstående tilfælde, og at fængslet således generelt eropmærksom på at udfylde alle punkter i notaterne i overensstemmelse med kravene ibekendtgørelses § 5, stk. 4 og 5. Jeg har noteret mig at oplysningerne i dette ene til-fælde fremgår af det efterfølgende forhør i sagen.

Kompetencen til at træffe beslutning om udelukkelse fra fællesskab ligger hos institu-tionens leder eller den der bemyndiges til det (jf. § 63, stk. 1, i straffuldbyrdelseslo-ven). For så vidt angår midlertidig udelukkelse ligger kompetencen hos institutionen, jf.§ 63, stk. 2.Jeg har modtaget statsfængslets interne regler af 25. maj 2009 om disciplinærstraf,konfiskation, udgangsmisbrug, udelukkelse fra fællesskab og overførsel. Af punkt c idisse regler fremgår det at kompetencen til at træffe afgørelse om udelukkelse fra fæl-lesskab er delegeret til personale- og sikkerhedskonsulenten, afdelingsleder og over-vagtmester. Hvis ingen af disse og heller ikke inspektøren er til stede, og hvis afgørel-se ikke kan afvente telefonisk forelæggelse for vagthavende, kan afgørelse omfore-løbigudelukkelse fra fællesskab træffes af det tilstedeværende personale. Vagtha-vende skal i sådanne tilfælde snarest muligt underrettes.Beslutningerne om udelukkelse fra fællesskab er i 2 af de 3 afsluttede (endelige) ude-lukkelser fra fællesskab, truffet af en afdelingsleder og i det sidste tilfælde af en fæng-selsfunktionær.Det sidste tilfælde er den tidligere nævnte sag hvori der er to notater om samme hæn-delse (j.nr. 2009/207/00005-0039 og 0041). Af notaterne om udelukkelse fra fælles-skab fremgår det at den indsatte blev anbragt i isolationscelle kl. 19.20 efter beslut-ning af en fængselsfunktionær, og at udelukkelsen varede til næste dag kl. 8.45 hvoren afdelingsleder afholdt forhør i sagen om det pågældende forhold.

Der er ikke anført noget i de interne kompetenceregler om tilsyn med området for ude-lukkelse fra fællesskab.Når et sagsområde er uddelegeret, bør institutionens leder inddrages under behand-lingen af en sag hvis den konkrete sag giver anledning til tvivl, jf. pkt. 7 i Direktoratetfor Kriminalforsorgens vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til interndelegation i kriminalforsorgens institutioner.I pkt. 10 i denne vejledning er det desuden nævnt at de lokale kompetenceforhold ogarbejdsgange bør være fastsat udtrykkeligt i lokale regler i de tilfælde hvor kompeten-cen er henlagt til institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, og at disse lokaleregler også bør indeholde nogle arbejdsgange der gør det muligt for institutionens le-der effektivt at udøve sine styrings- og instruktionsbeføjelser. I forbindelse med op-følgningen på min inspektion af Anstalten ved Herstedvester i 2005 har Direktoratetfor Kriminalforsorgen bl.a. oplyst at institutionens leder bør føre et løbende tilsyn medområdet, f.eks. i form af stikprøvevis gennemgang af sagerne.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 4, nr. 5, at notatet skal indeholde oplysningom at den indsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren (Direk-toratet for Kriminalforsorgen). Endvidere skal notatet efter § 5, nr. 6, indeholde oplys-ning om hvornår fristen for at indgive klage udløber.Notatet ”til klienten” indeholder til sidst en fortrykt tekst med en sådan vejledning. Detskal ikke angives om – og i så fald af hvem – der er givet vejledning til den indsatte,men notatet er netop beregnet til udlevering til den indsatte.

Udelukkelse fra fællesskab er en fremadrettet foranstaltning der straks skal bringes tilophør når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt, jf. lovens § 63, stk. 7, 1. pkt.Efter bestemmelsens 2. pkt. skal institutionen mindst én gang om ugen overvejespørgsmålet om helt eller delvist at bringe udelukkelse fra fællesskab til ophør.For så vidt angår midlertidige udelukkelser fremgår det af bekendtgørelsens § 4, stk.2, at sådanne udelukkelser ikke må udstrækkes i længere tid end det er nødvendigtfor behandlingen af spørgsmålet om udelukkelse eller overførsel.Når udelukkelse fra fællesskab bringes til ophør, skal der gøres notat om dato ogklokkeslæt for ophøret, jf. § 8, stk. 1, i bekendtgørelsen. Der er lavet et sådant notat ialle sagerne (også i sagerne om midlertidig udelukkelse).Efter § 8, stk. 2, skal der endvidere gøres notat om institutionens overvejelser efterstraffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 7, 2. pkt., om helt eller delvist at bringe udelukkel-sen til ophør, herunder om dato for og klokkeslæt for overvejelserne. Notat om deugentlige overvejelser føres i notatet ”til sagen”.Som tidligere nævnt varede udelukkelsen en dag i alle de 3 tilfælde der ikke var mid-lertidige udelukkelser. 5 af de midlertidige udelukkelser varede også en dag og de 2sidste henholdsvis 2 og 3 dage.I en af sagerne om midlertidig udelukkelse er det i notatet under baggrund anført atden indsatte ”er udelukket” fra fællesskab til lørdag morgen kl. 7.00 (som var dagen

En af sagerne om midlertidig udelukkelse fra fællesskab drejede sig, som tidligerenævnt, om en indsat der blev udelukket fra fællesskab efter at han var blevet overfal-det af en anden indsat. Der er henvist til § 63, stk. 2, jf. § 63, stk. 1, nr. 3, (fortsat op-hold i fællesskab uforsvarligt) som grundlag for at udelukke den indsatte midlertidigtfra fællesskab. Det drejer sig om sagen med j.nr. 2009/207/00121-0014.Efter straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, nr. 3, kan en indsat udelukkes fra fælles-skab hvis det er nødvendigt ”fordi den indsatte udviser en grov eller oftere gentagenutilladelig adfærd som er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i fællesskab medandre indsatte”.