1. Indledning............................................................................................................................ 32. Erstatningsansvarslovens § 26 a.......................................................................................... 33. Erstatning til efterladte for psykisk skade som følge af dødsfald ....................................... 64. Høring.................................................................................................................................. 74.1. Hørte organisationer og myndigheder......................................................................... 74.2. Anvendelsen i praksis af erstatningsansvarslovens § 26 a........................................... 84.2.1. Generelle bemærkninger ................................................................................... 84.2.2. Bestemmelsens anvendelsesområde................................................................ 114.2.3. Personkredsen.................................................................................................. 124.2.4. Godtgørelsesniveauet ...................................................................................... 134.2.5. Eventuelle forslag til ændringer af bestemmelsen .......................................... 144.3. Erstatning til efterladte for psykisk skade som følge af et dødsfald ......................... 155. Justitsministeriets bemærkninger ...................................................................................... 165.1. Anvendelsen i praksis af erstatningsansvarslovens § 26 a......................................... 165.1.1. Indledning........................................................................................................ 165.1.2. Bestemmelsens anvendelsesområde................................................................ 165.1.3. Personkredsen.................................................................................................. 175.1.4. Godtgørelsesniveauet ...................................................................................... 185.1.4. Eventuelle forslag til ændringer af bestemmelsen .......................................... 195.2. Erstatning til efterladte for psykisk skade som følge af et dødsfald .......................... 206. Konklusion ........................................................................................................................ 21

1. Indledning

Folketinget vedtog i januar 2003 en ændring af erstatningsansvarsloven, hvorved der blevindført en regel om godtgørelse til efterladte ved dødsfald, der er forvoldt forsætligt ellergroft uagtsomt1. Hermed blev der som noget nyt skabt mulighed for i særlige tilfælde at til-kende de efterladte en godtgørelse for lidelse eller krænkelse som følge af en nærtståendesdød2. Lovændringen, der trådte i kraft den 23. januar 2003, bygger på betænkning nr.1412/2002 om godtgørelse til efterladte ved dødsfald, som blev afgivet af en arbejdsgruppenedsat af Justitsministeriet.I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det anført, at lovforslaget er omfattet aflovovervågning, og at lovovervågningen vil fokusere på anvendelsen i praksis af den fore-slåede regel om godtgørelse til efterladte ved dødsfald, jf. Folketingstidende 2002-03, Til-læg A, side 88.Af justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørendelovforslaget fremgår endvidere, at Justitsministeriet vil følge udviklingen i retspraksis ved-rørende efterladtes muligheder for at få erstatning for psykisk skade som følge af et døds-fald, og at Justitsministeriet vil være indstillet på at redegøre herfor over for Folketinget somled i lovovervågningen.Nærværende redegørelse vedrører i overensstemmelse med det anførte to overordnede em-ner:Anvendelsen i praksis af erstatningsansvarslovens § 26 a om godtgørelse til efterlad-te ved dødsfald.Udviklingen i retspraksis vedrørende efterladtes muligheder for at få erstatning forpsykisk skade som følge af et dødsfald.

ren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må anta-ges at være påført den eller de efterlevende.”I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, side83 ff.) er det om afgrænsningen af bestemmelsens anvendelsesområde og baggrunden herforbl.a. anført, at ethvert dødsfald indebærer en betydelig følelsesmæssig belastning for de ef-terladte i form af sorg, savn og psykisk smerte mv. Det gælder både dødsfald, der skyldessygdom eller lignende, og dødsfald, der skyldes en ansvarspådragende handling, hvor derfindes en erstatningsansvarlig skadevolder. Så godt som alle mennesker vil på et eller andettidspunkt opleve at miste en nær pårørende eller en anden nærtstående, og de efterladtessorg og savn må i almindelighed antages at være det samme, uanset om den pågældendef.eks. døde som følge af pludselig sygdom, hvor ingen kan gøres ansvarlig, eller blev dræbt ien færdselsulykke, hvor der findes en erstatningsansvarlig skadevolder.På den anførte baggrund fandtes der ikke grundlag for at indføre en generel regel om godt-gørelse til efterladte ved ethvert dødsfald, der skyldes en ansvarspådragende handling. Ensådan generel godtgørelse ville endvidere antagelig i vidt omfang blive oplevet som en al-mindelig forhøjelse af erstatningsniveauet ved dødsfald og ikke som en særskilt kompensa-tion for psykisk lidelse og smerte mv. som følge af dødsfaldet.Et dødsfald kan imidlertid ske under så kvalificerende omstændigheder, at det typisk vil in-debære en helt særlig følelsesmæssig belastning for de efterladte. Dette gælder f.eks. forsæt-ligt drab, hvor de efterladtes psykiske smerte og lidelse i almindelighed må antages at bliveforstærket som følge af deres viden om, at en nærtstående forsætligt er blevet dræbt – navn-lig hvis drabet er begået under voldsomme og brutale omstændigheder. I sådanne tilfældemå det i almindelighed også anses for påregneligt for skadevolderen, at de efterladte påføresen særlig psykisk belastning.På denne baggrund er godtgørelsesreglen afgrænset således, at godtgørelsesreglen gælderfor dødsfald, der er sket under sådanne kvalificerende omstændigheder, at der må antages atvære tale om en særlig følelsesmæssig belastning for og/eller krænkelse af de efterladte.Ved vurderingen af, om der skal tilkendes en godtgørelse – samt ved udmålingen af eneventuel godtgørelse – skal der ifølge forarbejderne endvidere lægges særlig vægt på karak-teren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at værepåført de efterladte.Er der tale om forsætligt drab, er det således udgangspunktet, at der tilkendes en godtgørelsetil de efterladte, idet et drab i almindelighed indebærer en helt ekstraordinær belastning forog krænkelse af de efterladte.

Med hensyn til dødsfald, der er forvoldt ved grov uagtsomhed, er det forudsat, at der i al-mindelighed ud over den grove uagtsomhed skal foreligge konkrete omstændigheder, sommå antages at indebære en særlig belastning for og/eller krænkelse af de efterladte. Der kanbl.a. lægges vægt på, om dødsfaldet er forvoldt på en særlig brutal og/eller krænkende må-de, f.eks. at ofret har været udsat for omfattende vold eller seksuelle overgreb inden dødeneller er død på en særlig pinefuld måde. Der kan også lægges vægt på, om de efterladte harværet til stede, da ofret blev dræbt, eller er kommet til stede umiddelbart efter. Hvis skade-volderens adfærd har været af særlig grov karakter og f.eks. må betegnes som grov hensyns-løshed, kan dette i sig selv tale for, at der tilkendes de efterladte en godtgørelse.Det følger af forarbejderne endvidere, at godtgørelsesreglen – ud over ved overtrædelse afstraffelovens § 237 om drab – navnlig forudsættes anvendt i tilfælde, hvor dødsfaldet er for-voldt under omstændigheder, der samtidig indebærer en overtrædelse af straffelovens reglerom beskyttelse af menneskers liv og legeme, f. eks. straffelovens § 246 (grov vold, der harmedført døden) eller § 252 (bl.a. fremkaldelse af nærliggende fare for nogens liv eller før-lighed).Erstatningsansvarslovens § 26 a omfatter alene efterlevende, der stod den afdøde særlig nær,dvs. nære pårørende til den afdøde. Det omfatter som udgangspunkt ægtefælle, samlever,mindreårige børn og forældre til mindreårige børn. Der skal ikke foretages en nærmere vur-dering af de konkrete følelsesmæssige relationer mellem disse efterlevende og den afdøde.Der vil dog normalt ikke være grundlag for at tilkende en godtgørelse, hvis ægtefællernessamliv på tidspunktet for dødsfaldet var ophævet på grund af uoverensstemmelser.Samlever skal forstås på samme måde som i erstatningsansvarslovens § 13 om forsørgertab-serstatning og § 14 a om overgangsbeløb. Det indebærer bl.a., at der ikke stilles bestemtekrav til varigheden af det forudgående samliv. Det afgørende er, om der på tidspunktet fordødsfaldet bestod et samliv af en art, der konkret gør det rimeligt at sidestille den efterle-vende med en ægtefælle, herunder om der på tidspunktet for dødsfaldet var fælles bolig,fælles husholdning og fælles økonomi i øvrigt.Forholdet mellem forældre og deres hjemmeboende og/eller mindreårige børn må normaltogså anses for omfattet af reglen, uanset om det er et barn eller en af forældrene, der dør.Der bør i almindelighed tilkendes en godtgørelse til mindreårige børn uanset deres alder,dvs. at der også kan tilkendes en godtgørelse til helt små børn, selv om de endnu ikke er istand til at opfatte og forstå de særlige omstændigheder omkring dødsfaldet, der begrundergodtgørelsen. Hvis der er tale om voksne børn, der er flyttet hjemmefra, vil der derimod ialmindelighed ikke være grundlag for at tilkende en godtgørelse i anledning af barnets elleren af forældrenes død, medmindre de pågældende må antages at have bevaret en helt særligtilknytning, eller barnet f.eks. først er flyttet hjemmefra umiddelbart før dødsfaldet.

Efter omstændighederne vil også andre end ægtefælle, samlever, børn eller forældre kunneanses for omfattet af reglen. Dette forudsætter dog, at der har været et sådant særligt forholdmellem den pågældende og den afdøde, at der må antages at være tale om en tilsvarendesærlig følelsesmæssig belastning som følge af dødsfaldet. Det kan f.eks. være en søster ellerbror, der som voksen i mange år har haft fælles bolig og husholdning med den afdøde.Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende 2002-03, Tillæg A,side 90), at den maksimale godtgørelse i almindelighed forudsættes at være i størrelsesorde-nen 100.000 kr. I sager om forsætligt drab bør der som udgangspunkt tilkendes en godtgø-relse i denne størrelsesorden. Det er dog ikke udelukket i helt ekstraordinære tilfælde at til-kende en højere godtgørelse.Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, må godtgørelsen normalt fastsættes til etmindre beløb, idet det dog i bemærkningerne til bestemmelsen er forudsat, at der ikke ud-måles helt bagatelagtige beløb.Der kan i anledning af samme dødsfald tilkendes en godtgørelse tilflereefterladte, der hverisær opfylder betingelserne herfor, f.eks. både til den afdødes ægtefælle og til den afdødesmindreårige børn. I givet fald vil hver af de efterladte kunne få en godtgørelse på som ud-gangspunkt indtil ca. 100.000 kr.Godtgørelsen kan udbetales ved siden af eventuelle andre ydelser i anledning af dødsfaldet,f.eks. forsørgertabserstatning efter erstatningsansvarslovens §§ 12-14 og overgangsbeløbefter § 14 a. Godtgørelsen kan endvidere udbetales ved siden af en eventuel erstatning tilden efterladte for personskade i form af psykisk skade som følge af dødsfaldet, jf. pkt. 3 ne-denfor. Godtgørelsens størrelse i den enkelte sag skal ligeledes fastsættes uafhængigt af så-danne ydelser.

3. Erstatning til efterladte for psykisk skade som følge af dødsfald

Erstatningsansvarsloven indeholder ikke regler om, i hvilket omfang der kan tilkendes er-statning for psykiske skader. Spørgsmålet om erstatning for psykiske skader er imidlertidomtalt i forbindelse med indførelsen i 2003 af § 26 a i erstatningsansvarsloven om godtgø-relse til efterladte ved dødsfald.Det fremgår herom af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende2002-03, Tillæg A, side 86), at Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens udtalelse ibetænkning nr. 1412/2002 om, at en udvikling i retspraksis mod i videre omfang at give er-statning til de efterladte for psykisk skade vil kunne finde sted uden lovændringer. Af lov-forslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2., fremgår således bl.a. følgende:

”Justitsministeriet er enig i, at en udvikling i retspraksis mod i videre omfang atgive erstatning til de efterladte for psykisk skade vil kunne finde sted udenlovændringer. Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig, at spørgsmålet om, ihvilket omfang der bør gives erstatning for psykisk skade til de efterladte, erbedst egnet til at blive løst gennem domstolenes løbende udvikling af dansk retsalmindelige erstatningsregler på grundlag af stillingtagen til konkrete enkeltsa-ger.Der kan i den forbindelse bl.a. peges på, at erstatningsansvarsloven ikke regule-rer, hvad der skal forstås ved en »personskade«, og heller ikke angiver de al-mindelige betingelser for, hvornår en personskade kan kræves erstattet (an-svarsgrundlag, krav om årsagssammenhæng mv.). Det er Justitsministeriets op-fattelse, at der som udgangspunkt ikke bør indføres særlige lovregler vedrøren-de et enkelt element af personskadebegrebet.Det kan endvidere nævnes, at det i retspraksis er anerkendt, at en »personska-de« også kan være en psykisk skade, f.eks. en egentlig psykisk lidelse, dermedfører tab af erhvervsevne. Spørgsmålet i retspraksis har derimod bl.a. væ-ret, under hvilke omstændigheder en sådan psykisk skade bør kunne kræves er-stattet, herunder f.eks. hvor tæt den erstatningssøgende skal have været påulykken.Ud over en stillingtagen til sådanne spørgsmål ville en eventuel lovreguleringaf mulighederne for at få erstatning for psykisk skade efter Justitsministerietsopfattelse rejse en række andre vanskelige spørgsmål bl.a. om den nærmerefastlæggelse af begrebet »psykisk skade« (i hvilket omfang skal der f.eks. væretale om en egentlig psykisk lidelse), om beviset for årsagssammenhæng mellemdødsfaldet og den psykiske skade og om afgrænsningen mellem »sædvanlig«sorg mv. og en egentlig psykisk skade. Disse spørgsmål er efter Justitsministe-riets opfattelse bedst egnede til at blive løst i retspraksis på grundlag af danskrets almindelige erstatningsregler.Lovforslaget indeholder på denne baggrund ikke regler om de efterladtes mu-ligheder for at få erstatning for psykisk skade som følge af dødsfald mv.”Det fremgår af lovforslagets forarbejder endvidere, at den foreslåede § 26 a, jf. pkt. 2 oven-for, ikke vil være til hinder for en udvikling i retspraksis mod i videre omfang end i dag atgive erstatning for personskade i form af psykisk skade.

4. Høring

4.1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Med henblik på at belyse anvendelsen i praksis af erstatningsansvarslovens § 26 a om godt-gørelse til efterladte ved dødsfald, jf. pkt. 2 ovenfor, har Justitsministeriet anmodet

Advo-

katrådet, Danske Advokater, Erstatningsnævnet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pen-

sion, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisationen Forebyg Vold - Hjælp

Voldsramte

Patientforsikringen

om oplysninger om eventuelle generelle erfaringer7

med godtgørelsesreglen i praksis, herunder anvendelsesområdet, personkredsen og godtgø-relsesniveau, samt oplysninger om, hvorvidt det er erfaringen, at der er tilstrækkelig op-mærksomhed på bestemmelsen, herunder om den benyttes i praksis.Justitsministeriet har desuden anmodet

Domstolsstyrelsen

Rigsadvokaten

om oplysnin-ger om bestemmelsens anvendelse i praksis ved domstolene og anklagemyndigheden.

Danske Advokater

Advokatrådet

har afgivet et fælles høringssvar.Med henblik på at belyse udviklingen i retspraksis vedrørende efterladtes muligheder for atfå erstatning for psykisk skade som følge af et dødsfald, jf. pkt. 3 ovenfor, har Justitsmini-steriet anmodet

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten

Patientforsikringen

om oplysnin-ger om, i hvilket omfang der ved domstolene, anklagemyndigheden og Patientforsikringenhar været sager, hvor der er givet efterladte erstatning for psykisk skade som følge af etdødsfald.

Domstolsstyrelsen

har oplyst, at det vil være forbundet med ganske betydelige praktiskevanskeligheder at fremskaffe oplysninger af den karakter, som Justitsministeriet har anmo-det om, idet det vil kræve en manuel gennemgang af mange sager ved domstolene. Sagerneregistreres således som udgangspunkt ikke i domstolenes sagsbehandlingssystemer efterhvilken bestemmelse, de vedrører. Endvidere er der tale om en ganske lang periode, derstrækker tilbage til tiden forud for domstolsreformen, hvilket betyder, at en undersøgelse forperioden fra den 23. januar 2003 til den 1. januar 2007 i givet fald ville kræve en gennem-gang af sager og retsbøger fra 82 nu nedlagte retskredse. Domstolsstyrelsen har endvidereanført, at resultatet (omfanget af de relevante oplysninger, der kan tilvejebringes) ikke kanforventes at stå mål med indsatsen (domstolenes ressourceforbrug ved en gennemgang afsagerne).På den anførte baggrund har Justitsministeriet ikke fra Domstolsstyrelsen modtaget oplys-ninger om, i hvilket omfang der ved domstolene har været sager, hvor der er givet efterladteerstatning for psykisk skade som følge af et dødsfald. Justitsministeriet har dog fra Dom-stolsstyrelsen – på grundlag af en høring af landets retspræsidenter – modtaget kopi af enrække domme vedrørende erstatningslovens § 26 a.

4.2. Anvendelsen i praksis af erstatningsansvarslovens § 26 a

4.2.1. Generelle bemærkninger

Forbrugerrådet

har oplyst, at man ikke har kendskab til, hvordan bestemmelsen har virketi praksis.

Landsorganisationen Forebyg Vold – Hjælp Voldsramte

har anført, at foreningens råd-givning ikke har haft henvendelser om godtgørelse til efterladte ved dødsfald.

Advokatrådet

Danske Advokater

har anført, at bestemmelsen efter organisationerneserfaring fungerer tilfredsstillende og efter hensigten, og at der ikke kan fremføres væsentligeindvendinger mod hverken de i loven opstillede betingelser for at yde godtgørelse eller denmåde, hvorpå bestemmelsen er blevet praktiseret indenretligt og udenretligt.Advokatrådet og Danske Advokater har i den forbindelse anført, at der er afsagt en rækkeby- og landsretsdomme om bestemmelsen, og at der bl.a. på den baggrund ikke er grund tilat tro, at bestemmelsen ikke anvendes, når det er relevant. Advokatrådet og Danske Advo-kater er desuden bekendt med, at der indgås en del udenretlige forlig mellem de berettigedeog ansvarsforsikringsselskaberne i færdselssager, hvilket efter deres opfattelse viser, at be-stemmelsen også anvendes og fungerer uden for domstolssystemet.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der er tilstrækkelig opmærksomhed på bestem-melsen, har Advokatrådet og Danske Advokater oplyst, at der i Foreningen for Erstatning ogForsikring har været afholdt en temadag for advokater om bestemmelsen, hvorfor der ogsåaf den grund må antages at være et godt og bredt kendskab til reglen blandt advokater, derbeskæftiger sig med dette område. Advokatrådet og Danske Advokater har desuden anført,at domstolene og særligt Erstatningsnævnet i drabssager synes at tage stilling til godtgørelsei medfør af bestemmelsen i næsten alle sager.Det er også

Erstatningsnævnets

vurdering, at der er opmærksomhed på bestemmelsen, ogat den anvendes i praksis.Nævnet har i den forbindelse anført, at nævnet af egen drift tilkender godtgørelse efter be-stemmelsen til efterladte ansøgere, der ikke er repræsenteret ved bistandsadvokat, men somopfylder betingelserne (j.nr. 10-00032-2004). Nævnet har dog også i en sag meddelt afslagpå godtgørelse efter bestemmelsen, selv om betingelserne var opfyldt (j.nr. 06-520-00821).Afslaget skyldes imidlertid, at bistandsadvokaten ikke i retten havde nedlagt påstand om –eller taget forbehold for at fremsætte krav om – godtgørelse efter bestemmelsen. En sådanproblematik kan ifølge nævnet opstå vedallekrav om erstatning og godtgørelse efter offer-erstatningsloven.Erstatningsnævnet har endelig oplyst, at nævnet ikke har mulighed for at oplyse, hvor man-ge sager nævnet har behandlet om godtgørelsesreglen, idet der ikke føres statistik herover.Nævnet kan derfor heller ikke oplyse, i hvor mange sager nævnet har meddelt afslag pågodtgørelse efter bestemmelsen.

Forsikring & Pension

har – på baggrund af oplysninger indhentet fra en række større for-sikringsselskaber – anført, at der især efter Højesterets dom af 27. august 2007, refereret iUfR 2007, s. 2861, er fokus på udbetaling af godtgørelse efter bestemmelsen, og at megettyder på, at der efter dommen er udbetalt godtgørelser i væsentligt større omfang end tidli-gere.Ved dommen tog Højesteret stilling til betingelserne for tilkendelse af godtgørelse i en sagom et færdselsdrab. Skadevolderen blev i straffesagen dømt for overtrædelse af færdselslo-ven og straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab) ved under kørsel i alkoholpåvirket tilstand(promillekørsel) og under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden at ha-ve på påkørt en foranholdnede bil, der brød i brand, hvorved et 2-årigt barn omkom.Med en bemærkning om, at begrebet grov uagtsomhed i erstatningslovens § 26 a ikke nød-vendigvis skal afgrænses på samme måde som begrebet grov uagtsomhed i lovens § 19, stk.2, nr. 1, fandt Højesteret efter sagens nærmere omstændigheder, at færdselsulykken var for-voldt ved grov uagtsomhed. Under henvisning til, at moderen, faderen og broderen befandtsig i den bil, der blev påkørt af skadevolder, og at de overværede, at deres datter, henholds-vis søster, indebrændte i bilen, fandt Højesteret, at der under disse omstændigheder var på-ført en sådan særlig følelsesmæssig belastning, at betingelserne for at tilkende af godtgørel-se var opfyldt, selv om skadevolder ikke kunne anses at have ført bilen på en særlig hen-synsløs måde. Under hensyn til på den ene side, at der havde været tale om en ganske særligfølelsesmæssig belastning, og på den anden side, at skadevolder ikke kunne anses at haveført bilen på en særlig hensynsløs måde, fastsatte Højesteret godtgørelsesbeløbet til 50.000kr. til hver af de efterladte.Forsikring & Pension har anført, at Højesterets dom af 27. august 2007 – efter nogle forsik-ringsselskabers opfattelse – har flyttet grænsen for, hvornår der kan tilkendes godtgørelseefter bestemmelsen. Det var således hidtil den generelle opfattelse i forsikringsbranchen, atskadevolder skulle have foretaget en handling, der ud over grov uagtsomhed tillige kunnekarakteriseres som grov hensynsløs, og at bl.a. Østre Landsrets dom af 15. september 2006,refereret i UfR 2006, side 54, understøttede denne opfattelse.

Rigsadvokaten

har på baggrund af udtalelser indhentet fra politikredsene og de regionalestatsadvokater anført, at anklagemyndigheden kun har begrænsede direkte erfaringer medanvendelsen af bestemmelsen. Af de domme, som Rigsadvokaten har modtaget fra politi-kredsene og statsadvokaterne, fremgår, at der stort set altid vil være beskikket en bistands-advokat for de personer, der kan rejse krav efter bestemmelsen, og at det er bistandsadvoka-ten, som opgør og fremfører erstatningskravet for retten.

4.2.2. Bestemmelsens anvendelsesområde

Erstatningsnævnet

har anført, at bestemmelsen efter forarbejderne, retspraksis og nævnetspraksis typisk finder anvendelse i tilfælde, hvor dødsfaldet er forvoldt ved overtrædelse afstraffelovens § 237 (manddrab), § 246 (vold under særdeles skærpende omstændigheder) og§ 252 (forsætlig fareforvoldelse). Erstatningsnævnet har dog også anført et eksempel på til-kendelse af godtgørelse ved et dødsfald, hvor skadevolderen blev dømt for vold efter straf-felovens § 244 (j.nr. 07-520-08088).

Forsikring & Pension

har anført, at godtgørelse efter bestemmelsen næsten udelukkendeudbetales af forsikringsselskaberne i færdselssager, og at meget tyder på, at det oftest sker ide sager, hvor de efterladte bistås af advokat.De sager, som

Rigsadvokaten

er bekendt med, vedrører manddrab efter straffelovens § 237,vold med døden til følge efter straffelovens § 246 og uagtsomt manddrab efter straffelovens§ 241 i forbindelse med færdselsuheld.

Patientforsikringen

har anført, at der i Patientforsikringens praksis ikke er eksempler påtilkendelse af godtgørelse i medfør af bestemmelsen. I tre sager (j.nr. 04-2487, 05-4384 og07-0204) har der været rejst krav om godtgørelse efter bestemmelsen, men i ingen af tilfæl-dene har betingelserne været opfyldt. Patientforsikringen kan ikke udelukke, at der kan haveværet flere sager, men de pågældende sager kan i givet fald ikke identificeres.Patientforsikringen har supplerende anført, at de nævnte tre sager alle er kendetegnet ved, atder er begået fejl i sygehusvæsenet, der har fået fatale konsekvenser, men at fejlene ikke ersket under så krænkende omstændigheder, at bestemmelsens betingelser for godtgørelse kananses for opfyldt. Det er i den forbindelse Patientforsikringens generelle vurdering, at døds-fald som følge af behandlingsskader stort set aldrig forekommer under omstændigheder, deromfattes af bestemmelsen.Patientforsikringen har endelig anført, at det forhold, at der i Patientforsikringens praksisikke findes eksempler på tilkendelse af godtgørelse efter bestemmelsen, ikke skyldes mang-lende opmærksomhed på bestemmelsen, men derimod det anvendelsesområde, som be-stemmelsen har.Patientforsikringen har i den forbindelse henvist til Højesteretsdom af 4. maj 2009, referereti UfR 2009, side 2079, der vedrørte en 21-årig mand med testikelkræft, som afgik ved dø-den efter en tumoroperation. Dødsfaldet blev anerkendt efter lov om patientforsikring, bl.a.som følge af, at sygehuset ikke reagerede hurtigt nok på symptomer på beskadigelse af blod-forsyningen til tarmene. Højesteret udtalte, at godtgørelse efter godtgørelsesreglen forudsæt-ter, at dødsfaldet er forvoldt ved forsæt eller grov uagtsomhed under sådanne særlige om-11

stændigheder, at det i almindelighed må forventes at påføre de efterladte ekstraordinær li-delse eller krænkelse ud over, hvad dødsfaldet i sig selv påfører nærtstående af sorg og savn.Højesteret fandt, at der ikke i oplysningerne om forløbet under sygehusbehandlingen og de iden forbindelse begåede lægelige fejl var noget grundlag for at anse betingelserne for til-kendelse af godtgørelse efter godtgørelsesreglen for opfyldt.

4.2.3. Personkredsen

Advokatrådet

Danske Advokater

har anført, at der ikke kan anføres væsentlige ind-vendinger mod den personkreds, der kan komme i betragtning til godtgørelse efter bestem-melsen.

Forsikring & Pension

har anført, at personkredsen i praksis er identisk med forarbejdernetil loven, dvs. ægtefælle, samlever, mindreårige børn og forældre til mindreårige børn.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

finder, at den afgrænsning af personkredsen, som dom-stolene har foretaget, forekommer restriktiv, men at der dog er eksempler på, at flere fami-liemedlemmer tilkendes godtgørelse i samme sag.

Erstatningsnævnet

har redegjort for nævnets afgørelser af principiel karakter og har på denbaggrund konkluderet, at nævnet har tilkendt godtgørelse efter bestemmelsen til afdødes ef-terladte ægtefælle eller samlever, mindreårige børn og, hvis afdøde var mindreårig, afdødesforældre. Nævnet har meddelt afslag på godtgørelse efter bestemmelsen til efterladte voks-ne, udeboende børn (j.nr. 06-520-05550) og efterladte forældre til voksne, udeboende børn(j. nr. 07-520-08394), ligesom nævnet har meddelt afslag på godtgørelse til afdødes to sø-skende (j.nr. 06-520-04880 og 04881).

Rigsadvokaten

har anført, at det sjældent giver anledning til vanskeligheder, at ægtefælle,samlever, mindreårige børn og forældre til mindreårige børn som udgangspunkt bør ansessom særligt nærtstående. Derimod har spørgsmålet om, hvorvidt der kan ydes godtgørelse,når der er tale om relationer mellem forældre og voksne børn, givet anledning til overvejel-ser i flere domme. Udgangspunktet i de fleste domme er – i overensstemmelse med forar-bejderne – at der ikke tilkendes godtgørelse til de efterladte i anledning af barnets eller for-ældrenes død, hvis der er tale om voksne børn, der er flyttet hjemmefra, men der ses dog atvære ikke helt få undtagelser fra udgangspunktet.Rigsadvokaten har i den forbindelse henvist til bl.a. Vestre Landsrets dom af 11. august2009, refereret i UfR 2009, s. 315, i den såkaldte ”stadiondrabssag” fra Aalborg, hvor afdø-des voksne datter blev tilkendt 100.000 kr. i godtgørelse. Rigsadvokaten har endvidere hen-vist til Østre Landsrets dom af 20. maj 2009 (utrykt), hvor moderen, men ikke faderen oglillebroderen, blev tilkendt godtgørelse i anledning af drabet på en 18-årig søn, der et halvt12

år før drabet var flyttet fra moderen og lillebroderen, men fortsat kom i hjemmet flere gangeom ugen.

4.2.4. Godtgørelsesniveauet

Advokatrådet

Danske Advokater

har anført, at godtgørelsesniveauet synes rimeligt,når det generelle godtgørelsesniveau i Danmark tages i betragtning.

Forsikring & Pension

har anført, at godtgørelsesniveauet i forsikringsselskabernes praksisligger på mellem 25.000 - 50.000 kr. Godtgørelsesniveauet er dog højere, hvis de efterladtehar overværet ulykken. Er der tale om flere personer, der skal have godtgørelse i sammesag, har Forsikring og Pension anført, at det tyder på, at der i forsikringsselskabernes praksiser et samlet loft på i alt 100.000 kr. pr. sag.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

har oplyst, at foreningen kun har kendskab til 6 sager,hvor spørgsmål om godtgørelse efter godtgørelsesreglen har været rejst. Med en enkelt und-tagelse har godtgørelsesniveauet ligget omkring det forudsatte beløb på 100.000 kr.

Erstatningsnævnet

har oplyst, at nævnet typisk udbetaler 100.000 kr. til efterladte, hvisdødsfaldet er forvoldt ved overtrædelse af straffelovens § 237 (drab). I en del sager harnævnt dog valgt at fravige beløbet i opadgående retning, fordi der har været ekstraordinæreomstændigheder i sagen, f.eks. i tilfælde, hvor afdødes barn har overværet drabet.Erstatningsnævnet har i den forbindelse bl.a. henvist til en afgørelse, hvor et mindreårigtbarns far var blevet dræbt og efterfølgende parteret, hvorefter ligdelene blev henkastet for-skellige steder i byen. Nævnet lagde vægt på sagens helt ekstraordinære omstændigheder,herunder drabets karakter og den efterfølgende behandling af liget, der måtte anses at havepåført de efterlevende særlig lidelse eller krænkelse. Nævnet tilkendte på denne baggrunddet mindreårige barn 120.000 kr. i godtgørelse (j.nr. 06-520-04313). Erstatningsnævnet harendvidere henvist til en afgørelse, hvor nævnet tilkendte godtgørelse til tre mindreårigebørn, hvis mor var blevet dræbt af sin ekskæreste. Det ene barn blev tilkendt 115.000 kr., danævnet fandt, at lovens udgangspunkt om en godtgørelse på 100.000 kr. måtte fraviges, for-di barnet fandt sin mor med livsfarlige knivsår siddende i gerningsmandens arme. Barnet fikmoderen trukket ud af værelset. Moderen var da stadig i live, og mens datteren sad og holdthende, blev der ringet efter en ambulance. De to andre børn havde ikke været til stede i for-bindelse med drabet og blev hver tilkendt en godtgørelse på 100.000 kr. (j.nr. 1272, 1273 og1274/2003).Med hensyn til sager om dødsfald forvoldt ved overtrædelse af straffelovens § 246 (grovvold, der har medført døden) har Erstatningsnævnet oplyst, at godtgørelsesniveauet ligger påmellem 50-85.000 kr. Erstatningsnævnet har endvidere oplyst, at nævnet i en enkelt sag har13

tilkendt en efterladt en godtgørelse på 50.000 kr. ved et dødsfald, hvor skadevolderen blevdømt for vold efter straffelovens § 244 (j.nr. 07-520-08088). Erstatningsnævnet mener ikkeat have tilkendt godtgørelser på under 50.000 kr.Erstatningsnævnet har endelig oplyst, at nævnet har udbetalt i alt 10.179.876 kr. i godtgørel-se efter godtgørelsesreglen i årene 2003-2008. Nævnet har bemærket, at det lidt ”skæve” talmå tilskrives fejlskrivninger ved indberetning til statistikken i årsberetningerne.

Rigsadvokaten

har anført, at godtgørelsesbeløb i sager efter straffelovens § 237 som alt-overvejende hovedregel udmåles til 100.000 kr. Der ses at være enkelte fravigelser, såledesat højere krav om beløb på 120.000 kr. og 130.000 kr. er imødekommet. Rigsadvokaten hari den forbindelse henvist til Østre Landsrets dom af 5. oktober 2006 (utrykt), hvor afdødes3-årige datter, der befandt sig i lejligheden, da drabet blev begået, blev tilkendt en godtgø-relse på 120.000 kr.Med hensyn til sager om vold med døden til følge efter straffelovens § 246 er Rigsadvoka-ten kun bekendt med få afgørelser. Rigsadvokaten har bl.a. henvist til Østre Landsrets domaf 12. juni 2008 (utrykt), hvor datteren til afdøde blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr.Der blev herved lagt vægt på handlingens karakter og den begrænsede kontakt mellem af-døde og datteren. Rigsadvokaten har endvidere henvist til Østre Landsrets dom af 25. juni2009, refereret i Tidsskrift for Kriminalret (TfK) 2009, side 753, om overfald på et avisbud iKøbenhavn, hvor moderen blev tilkendt en godtgørelse på 75.000 kr.Med hensyn til sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241 i færdselssager harRigsadvokaten anført, at godtgørelsesbeløbene varierer. Rigsadvokaten har i den forbindelsehenvist til Retten i Århus’ dom af 25. november 2008, hvor begge forældre til en ung knal-lertkører, der blev ramt og døde som følge af særlig hensynsløs kørsel i bl.a. spirituspåvirkettilstand, hver blev tilkendt en godtgørelse på 80.000 kr., samt til Retten i Århus’ dom af 29.februar 2008, hvor de mindreårige børn til de afdøde i en anden sag om betydelig hensyns-løshed og spirituskørsel hver blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr.

4.2.5. Eventuelle forslag til ændringer af bestemmelsen

Ingen af høringsparterne har stillet forslag om ændring af godtgørelsesreglen.

Patientforsikringen

har dog bemærket, at Patientforsikringen i forbindelse med det lovfor-beredende arbejde, der lå forud for revisionen af erstatningsansvarsloven i 2001 (lov nr. 463af 7. juni 2001 om ændring af erstatningsansvarsloven mv.), foreslog, at der – ved en udvi-delse af anvendelsesområdet for erstatningsansvarslovens § 14 a – blev indført en godtgø-relse til forældre, hvis mindreårige børn afgår ved døden. Forslaget blev imidlertid ikkefulgt i det fremsatte lovforslag.14

Patientforsikringen har anført, at det naturligvis er en politisk beslutning, om der skal indfø-res en form for kompensation til forældre ved tab af mindreårige børn, men at det efter Pati-entforsikringens opfattelse i givet fald mest hensigtsmæssigt kan gennemføres ved en udvi-delse af den personkreds, der er berettiget til overgangsbeløb efter erstatningsansvarslovens§ 14 a, frem for ved en ændring af kriterierne for godtgørelse efter erstatningsansvarslovens§ 26 a.

4.3. Erstatning til efterladte for psykisk skade som følge af et dødsfald

Justitsministeriet har med henblik på at belyse udviklingen i retspraksis vedrørende de efter-ladtes muligheder for at få erstatning for psykisk skade som følge af et dødsfald anmodet

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten

Patientforsikringen

om oplysninger om, i hvilketomfang der ved domstolene, anklagemyndigheden og Patientforsikringen har været sager,hvor der er givet efterladte erstatning for psykisk skade som følge af et dødsfald.Som anført under pkt. 4.1. har Justitsministeriet ikke fra

Domstolsstyrelsen

modtaget op-lysninger om, i hvilket omfang der ved domstolene har været sager, hvor der er givet efter-ladte erstatning for psykisk skade som følge af et dødsfald.

Rigsadvokaten

har oplyst, at der ikke fra politikredsene eller de regionale statsadvokater ermodtaget eksempler på sager, hvor der er tilkendt erstatning til efterladte for psykisk skadesom følge af et dødsfald.

Patientforsikringen

har oplyst, at spørgsmålet om erstatning til efterladte for psykisk skadesom følge af dødsfald især har været rejst i forbindelse med fødselsskadesager. Patientfor-sikringen har således gennem årene behandlet mange sager, hvor et barn er afgået ved dødeni forbindelse med fødslen, og hvor moderen efterfølgende har søgt om erstatning for denpsykiske belastning, det har været at miste et barn.Patientforsikringen har anført, at man ved vurderingen af disse sager tager udgangspunkt i,at det er barnet, der må anses som den umiddelbart skadelidte, hvilket indebærer, at der kunkan ydes erstatning for barnets skade, men ikke moderens afledte psykiske skade. Dennepraksis hviler især på Østre Landsrets dom af 1. juni 2004, refereret i Forsikrings- og Erstat-ningsretlig Domssamling 2004, side 1395, hvor landsretten fastslog, at forældrene i en fød-selsskadesag ikke havde krav på erstatning til afholdte udgifter til bl.a. psykolog, idet detkun er den direkte skadelidte (barnet), der kan kræve erstatning.Patientforsikringen har endvidere anført, at der i retspraksis i flere tilfælde er tilkendt erstat-ning for psykisk skade i tilfælde, hvor den erstatningssøgende selv har været i fare i forbin-delse med forløbet. Det er på den baggrund Patientforsikringens vurdering, at moderen i15

fødselsskadesager har mulighed for at få erstatning for psykisk skade, hvis hun selv har væ-ret i fare i forbindelse med forløbet. Patientforsikringen mener dog ikke at have behandletsager, hvor denne betingelse har været opfyldt.Patientforsikringen har endelig anført, at det følger af Højesterets dom af 23. marts 2007,refereret i UfR 2007, side 1562, at der eventuelt vil kunne ydes efterladte erstatning for per-sonskade i form af psykisk skade som følge af dødsfald. I den nævnte dom udtalte Højeste-ret således, at det ikke kan udelukkes, at der i visse tilfælde kan blive tale om at tilkende er-statning for psykisk skade, eksempelvis i tilfælde, hvor en person overværer, at en nærtstå-ende bliver dræbt ved en ulykke, men at det efter Højesterets opfattelse må være en betin-gelse, at den pågældende er blevet påført en egentlig psykisk lidelse, som rækker ud oversorg og savn.Det er Patientforsikringens vurdering, at denne udvidelse af området for erstatning i anled-ning af efterladtes psykiske skader til efterladte kan anvendes i fødselsskadesager, hvor etbarns dødsfald sker under særligt traumatiserende omstændigheder, som forældrene overvæ-rer. Der er dog endnu ikke eksempler herpå i Patientforsikringens praksis.

5. Justitsministeriets bemærkninger

5.1. Anvendelsen i praksis af erstatningsansvarslovens § 26 a

5.1.1. Indledning

Det er på baggrund af de modtagne høringssvar Justitsministeriets opfattelse, at der er til-strækkelig opmærksomhed på bestemmelsen, og at den anvendes i praksis, når det er rele-vant. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at Erstatningsnævnet af egen drift til-kender godtgørelse efter bestemmelsen til efterladte ansøgere, som opfylder betingelserneherfor. Derudover fremgår det af sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 659 af14. august 2009 fra Folketingets Sundhedsudvalg, at Patientforsikringen – uanset omspørgsmålet rejses af de efterladte – i dødsfaldssager af egen drift vurderer, om betingelser-ne for at tilkende godtgørelse efter bestemmelsen er opfyldt. For så vidt angår straffesagervil der som anført af Rigsadvokaten typisk blive beskikket en bistandsadvokat for personer,der kan rejse krav efter bestemmelsen, og bistandsadvokaten vil herefter opgøre og fremførekravet for retten.

5.1.2. Bestemmelsens anvendelsesområde

Det er på baggrund af de modtagne høringssvar Justitsministeriets opfattelse, at bestemmel-sen som forudsat i forarbejdernenavnliganvendes ved dødsfald, der er forvoldt forsætligt,jf. straffelovens § 237 (drab), samt i tilfælde, hvor dødsfaldet er forvoldt under omstændig-16

heder, der indebærer en overtrædelse af straffelovens regler om beskyttelse af menneskersliv og legeme, jf. navnlig straffelovens § 246 (grov vold, der har medført døden) eller § 252(bl.a. fremkaldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed).Erstatningsnævnet har oplyst, at nævnet i et enkelt tilfælde har tilkendt en efterladt godtgø-relse ved et dødsfald, hvor skadevolderen var dømt for vold efter straffelovens § 244.Bestemmelsen er i praksis endvidere anvendt i en række sager om uagtsomt manddrab efterstraffelovens § 241 i forbindelse med færdselsuheld. Som anført af Forsikring & Pension mådet antages, at der efter den under pkt. 4.2.1. nævnte højesteretsafgørelse, hvor betingelsernefor tilkendelse af godtgørelse fandtes opfyldt, selv om skadevolderen ikke kunne anses athave ført bilen på en særlig hensynsløs måde, udbetales godtgørelser i videre omfang endtidligere.I den omhandlede sag var de efterladte til stede ved den ulykke, hvor de mistede deres nært-stående. Justitsministeriet kan i tilknytning hertil oplyse, at Højesteret ved dom af 13. januar2010, refereret i UfR 2010, s. 1062, har taget stilling til tilkendelse af godtgørelse i en andensag om uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241 i forbindelse med færdselsuheld. Sagenvedrørte en 6-årig dreng, der blev påkørt af en bil og afgik ved døden. Højesteret fandt, atskadevolderen havde udvist grov uagtsomhed, men at forholdet ikke var omfattet af straffe-lovens § 241, 2. pkt., om særlig hensynsløs kørsel. Både moderen og faderen til den dræbtedreng blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr., selv om alene moderen havde overværetulykken.Med hensyn til Patientforsikringens oplysning om, at der i Patientforsikringens praksis ikkeer eksempler på tilkendelse af godtgørelse efter bestemmelsen, bemærkes, at bestemmelsenefter Justitsministeriets opfattelse i princippet kan anvendes, hvis en læge i forbindelse medbehandling mv. forvolder en patients død, men at den begåede fejl i praksis formentligyderst sjældent vil være af en sådan karakter, at betingelserne er opfyldt.

5.1.3. Personkredsen

Det er på baggrund af de modtagne høringssvar Justitsministeriets opfattelse, at der somforudsat i forarbejderne til loven tilkendes godtgørelse til efterladte, der stod den afdødesærlig nær.Der tilkendes i praksis således godtgørelse efter bestemmelsen til afdødes efterladte ægte-fælle eller samlever, mindreårige børn og, hvis afdøde var mindreårig, afdødes forældre.Hvis der er tale om voksne børn, der er flyttet hjemmefra, tilkendes der i overensstemmelsemed lovens forarbejder som udgangspunkt ikke godtgørelse i anledning af barnets eller en af17

forældrenes død, medmindre der har været et sådan særligt forhold mellem den pågældendeog afdøde, at der må antages at være tale om en tilsvarende særlig følelsesmæssig belastningsom følge af dødsfaldet. Der kan ud over den praksis, der er henvist til i høringssvarene, jf.pkt. 4.2.3 ovenfor, herom henvises til Vestre Landsrets dom af 6. august 2008, refereret iUfR 2008, side 2656 V, og Vestre Landsrets dom af 11. august 2009 (utrykt).For så vidt angår godtgørelse til efterladte søskende følger det af forarbejderne, at også sø-skende efter omstændigheder kan være omfattet. Dette forudsætter imidlertid, at der har væ-ret et sådan særligt forhold mellem den pågældende og afdøde, at der må antages at væretale om en tilsvarende særlig belastning som følge af dødsfaldet. Det beror således på enkonkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om betingelserne for godtgørelse til søskende eropfyldt.Erstatningsnævnet har i en sag meddelt afslag på godtgørelse til afdødes to søskende påhenholdsvis 7 og 20 år, hvoraf den yngste boede sammen med afdøde på tidspunktet fordrabet, mens den ældste kort forinden var flyttet hjemmefra. Nævnet lagde i den forbindelsevægt på, at der i sagen ikke var oplysninger om, at de to søskende havde et forhold til afdø-de, der adskilte sig fra almindelige gode og nære søskendeforhold. Endvidere har ØstreLandsret har ved dom af 20. maj 2009, der er omtalt under pkt. 4.2.3, i en sag, hvor afdødeca. et halvt år før drabet var flyttet fra hjemmefra, men fortsat kom i hjemmet flere gangeom ugen, afslået at tilkende godtgørelse til afdødes bror. Højesterets har ved dom af 27. au-gust 2007, der er omtalt under pkt. 4.2.1. ovenfor, tilkendt godtgørelse til afdødes bror. Aflandsrettens præmisser i sagen fremgår det, at forældrene og broderen ubestridt stod den af-døde nær. Af Højesterets præmisser fremgår det, at de efterladte ”overværede, at deres dat-ter, henholdsvis søster, indebrændte i bilen”, og Højesteret fandt under disse omstændighe-der, at forældreneogbroderen blev påført en særlig følelsesmæssig belastning, der kunnebegrunde godtgørelse efter godtgørelsesreglen til hver af dem.

5.1.4. Godtgørelsesniveauet

Det er på baggrund af de modtagne høringssvar Justitsministeriets opfattelse, at det godtgø-relsesniveau, der er forudsat i forarbejderne til loven, i vidt omfang anvendes i praksis.I sager om forsætligt drab tilkendes der således som udgangspunkt en godtgørelse på100.000 kr. til de efterladte, der hver især opfylder betingelserne herfor. Justitsministeriet erikke bekendt med sager om forsætligt drab, hvor der er tilkendt godtgørelser på under100.000 kr. I helt ekstraordinære tilfælde tilkendes der en højere godtgørelse. Det drejer sigtypisk om sager, hvor de efterladte har været til stede, da ofret blev dræbt.Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, fastsættes godtgørelsen i praksis til etmindre beløb ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag,18

hvor navnlig karakteren af den skadegørende handling tillægges betydning. Den omstæn-dighed, at de efterladte har været til stede, da ofret blev dræbt, medfører typisk, at der til-kendes et højere beløb end i sager, hvor de efterladte ikke har været til stede.Ved dødsfald forvoldt ved grov uagtsomhed bliver der typisk tilkendt godtgørelse i størrel-sesordenen 50-85.000 kr. Forsikring & Pension har dog oplyst, at godtgørelsesniveauet iforsikringsselskabernes praksis ligger på mellem 25.000 - 50.000 kr., men at niveauet er hø-jere, hvis de efterladte har været til stede.Erstatningsnævnet har oplyst, at nævnet ikke mener at have tilkendt godtgørelser på under50.000 kr. Justitsministeriet er endvidere ikke bekendt med retsafgørelser, hvor der er til-kendt godtgørelser på under 50.000 kr.Som anført under pkt. 4.2.4. har Erstatningsnævnet oplyst, at nævnet i årene 2003-2008 harudbetalt i alt knapt 10,2 mio. kr. i godtgørelse efter godtgørelsesreglen. Beløbet på 10,2 kr.kan umiddelbart forekomme lavt, når det sammenholdes med, at det i forarbejderne til lovenblev skønnet, at ordningen ville indebære en merudgift for staten på 9-10 millioner kr. årligt.Som anført i bl.a. Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende lovforslagetvar skønnet over lovforslagets økonomiske konsekvenser imidlertid forbundet med en bety-delig usikkerhed, navnlig i relation til antallet af efterladte, der vil blive omfattet af reglen.På baggrund af de modtagne høringssvar er det Justitsministeriets opfattelse, at den mindremerudgift for staten ikke kan antages at skyldes manglende kendskab til eller anvendelse afgodtgørelsesreglen i praksis.

5.1.5. Eventuelle forslag til ændringer af bestemmelsen

Ingen af høringssvarene indeholder forslag til ændring af godtgørelsesreglen.Patientforsikringen har imidlertid – såfremt der fra politisk side måtte være et ønske om atindføre en form for kompensation til forældre ved tab af mindreårige børn – anført, at det igivet fald bør ske ved en ændring af erstatningsansvarslovens § 14 a om overgangsbeløb,således, at denne bestemmelse kommer til at omfatte forældre, hvis mindreårige barn afgårved døden.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at overgangsbeløb efter erstatningsansvarslovens § 14a ydes som en standardiseret kompensation for de forskellige uforudsete og mere eller min-dre dokumenterbare udgifter, der som regel vil være forbundet med en ægtefælles eller sam-levers død, f.eks. flytteudgifter, udgifter til bistand i hjemmet mv. Hvis afdøde ikke efterla-der sig ægtefælle eller samlever, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person,når særlige omstændigheder taler derfor. Der fremgår af forarbejderne til § 14 a, at beløbet19

f.eks. vil kunne udbetales til forældre til større hjemmeboende børn, der bidrog til hushold-ningen, jf. Folketingstidende 2000-2001, Tillæg A, side 3532.En udvidelse af den personkreds, der er berettiget til overgangsbeløb, til helt generelt ogsåat omfatte forældre til mindreårige børn, der er afgået ved døden, og som ikke har bidragetøkonomisk til husholdningen, vil efter Justitsministeriets opfattelse i realiteten indebære, atder – ud over det område, som erstatningsansvarslovens § 26 a dækker – indføres en godt-gørelse for et ikke-økonomisk tab som ”sorg”.Efter Justitsministeriets opfattelse findes der fortsat ikke grundlag for en sådan grundlæg-gende ændring af erstatningsansvarslovens § 14 a.

5.2. Erstatning til efterladte for psykisk skade som følge af et dødsfald

De modtagne oplysninger om udviklingen i retspraksis vedrørende efterladtes mulighederfor at få erstatning for psykisk skade som følge af et dødsfald stammer fra Patientforsikrin-gen, der har oplyst, at spørgsmålet især har været rejst i forbindelse med fødselsskadesager.Patientforsikringen har i den forbindelse oplyst, at man endnu ikke har tilkendt erstatningfor psykisk skade som følge af et dødsfald, jf. pkt. 4.3. ovenfor.Heller ikke Justitsministeriet er bekendt med domstolsafgørelser, hvor en efterladt er til-kendt erstatning for psykisk skade i forbindelse med, at den efterladte f.eks. har overværeteller er blevet underrettet om, at en nær pårørende er blevet dræbt.Som anført under pkt. 4.3. ovenfor følger det imidlertid af Højesterets dom af 23. marts2007, refereret i UfR 2007, s. 1562, at der efter omstændighederne vil kunne tilkendes per-sonskadeerstatning (i form af erstatning for psykisk skade) til andre end direkte skadelidte itilfælde, hvor den pågældende er blevet påført en egentlig psykisk lidelse, der rækker udover sorg og savn som følge af f.eks. at have overværet en nærtstående blive dræbt ved enulykke.Det er Justitsministeriets opfattelse, at spørgsmålet om, i hvilket omfang der bør tilkendeserstatning for psykisk skade til efterladte, fortsat bør overlades til retspraksis. Der kan i denforbindelse peges på, at en eventuel lovregulering af mulighederne for at få erstatning forpsykisk skade rejser en række vanskelige spørgsmål bl.a. om beviset for årsagssammenhængmellem dødsfaldet og den psykiske skade og om afgrænsning mellem på den ene side ”sæd-vanlig” sorg og savn og på den andens side en egentlig psykisk lidelse. Disse spørgsmål erefter Justitsministeriets opfattelse bedst egnet til at blive løst i retspraksis på grundlag afdansk rets almindelige erstatningsregler.

6. Konklusion

Med indførelsen af erstatningsansvarslovens § 26 a blev der skabt mulighed for i særligetilfælde at tilkende en godtgørelse til efterladte ved dødsfald, der er forvoldt forsætligt ellergroft uagtsomt, for lidelse eller krænkelse som følge af en nærtståendes død. Godtgørelses-reglens anvendelsesområde er begrænset til tilfælde, hvor dødsfaldet er sket under sådannekvalificerende omstændigheder, at der må antages at være tale om en særlig følelsesmæssigbelastning for eller krænkelse af de efterladte.Det er Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen har haft den tilsigtede effekt i praksis.Det helt klare udgangspunkt ved forsætligt drab og en række andre grove lovovertrædelser,som medfører ofrets død, er således, at der tilkendes godtgørelse til afdødes nære pårørende,der som udgangspunkt omfatter afdødes efterladte ægtefælle eller samlever, mindreårigebørn og, hvis afdøde var mindreårig, afdødes forældre. Den nærmere afgrænsning af reglensanvendelsesområde er overladt til domstolene på grundlag af de konkrete omstændigheder iden enkelte sag, hvilket Justitsministeriet fortsat finder rigtigst.Efter Justitsministeriets opfattelse er den afgrænsning af, i hvilke særlige tilfælde der børtilkendes en godtgørelse for ikke-økonomisk skade ved dødsfald, som et enigt Folketing harfastlagt, samlet set den rigtige. Man bør efter Justitsministeriets opfattelse udvise stor tilba-geholdenhed med hensyn til at indføre en generel adgang til økonomisk kompensation i til-fælde, hvor der – i forbindelse med en nær pårørendes død –ikkeer lidt et økonomisk tab.Der kan i den forbindelse bl.a. peges på, at det er meget svært at fastsætte en passende er-statning for det at føle sorg, herunder fordi en sådan godtgørelse ville kunne opfattes somom, at der sættes en ”pris” på et menneskeliv og/eller den følelsesmæssige belastning ved atmiste en nær pårørende.Med hensyn til spørgsmålet om erstatning for psykisk skade er det på baggrund af Højeste-rets dom af 23. marts 2007, refereret i UfR 2007, s. 1562, Justitsministeriets opfattelse, atder uden lovændringer vil kunne tilkendes efterladte erstatning for psykisk skade i tilfælde,hvor den pågældende er blevet påført en egentlig psykisk lidelse, der rækker ud over sorg ogsavn som følge af f.eks. at have overværet en nærtstående blive dræbt ved en ulykke. Det erJustitsministeriets opfattelse, at spørgsmålet om, i hvilket omfang der i det konkrete tilfældebør tilkendes sådan erstatning, fortsat bør overlades til retspraksis.Samlet set er det Justitsministeriets opfattelse, at den foretagne lovovervågning ikke givergrundlag for at foretage ændringer i erstatningsansvarslovens § 26 a eller at indføre en be-stemmelse om erstatning for psykisk skade til efterladte i forbindelse med dødsfald.

1. Indledning

2. Erstatningsansvarslovens § 26 a

”§ 26 a.

3. Erstatning til efterladte for psykisk skade som følge af dødsfald

4. Høring

4.1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Advo-

katrådet, Danske Advokater, Erstatningsnævnet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pen-

sion, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisationen Forebyg Vold - Hjælp

Voldsramte

Patientforsikringen

Domstolsstyrelsen

Rigsadvokaten

Danske Advokater

Advokatrådet

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten

Patientforsikringen

Domstolsstyrelsen

4.2. Anvendelsen i praksis af erstatningsansvarslovens § 26 a

4.2.1. Generelle bemærkninger

Forbrugerrådet

Landsorganisationen Forebyg Vold – Hjælp Voldsramte

Advokatrådet

Danske Advokater

Erstatningsnævnets

Forsikring & Pension

Rigsadvokaten

4.2.2. Bestemmelsens anvendelsesområde

Erstatningsnævnet

Forsikring & Pension

Rigsadvokaten

Patientforsikringen

4.2.3. Personkredsen

Advokatrådet

Danske Advokater

Forsikring & Pension

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

Erstatningsnævnet

Rigsadvokaten

4.2.4. Godtgørelsesniveauet

Advokatrådet

Danske Advokater

Forsikring & Pension

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

Erstatningsnævnet

Rigsadvokaten

4.2.5. Eventuelle forslag til ændringer af bestemmelsen

Patientforsikringen

4.3. Erstatning til efterladte for psykisk skade som følge af et dødsfald

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten

Patientforsikringen

Domstolsstyrelsen

Rigsadvokaten

Patientforsikringen

5. Justitsministeriets bemærkninger

5.1. Anvendelsen i praksis af erstatningsansvarslovens § 26 a

5.1.1. Indledning

5.1.2. Bestemmelsens anvendelsesområde

5.1.3. Personkredsen

5.1.4. Godtgørelsesniveauet

5.1.5. Eventuelle forslag til ændringer af bestemmelsen

5.2. Erstatning til efterladte for psykisk skade som følge af et dødsfald

6. Konklusion