Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 539
Offentligt
855997_0001.png
855997_0002.png
855997_0003.png
855997_0004.png
855997_0005.png
855997_0006.png
855997_0007.png
855997_0008.png
855997_0009.png
855997_0010.png
855997_0011.png
855997_0012.png
855997_0013.png
855997_0014.png
855997_0015.png
855997_0016.png
855997_0017.png
855997_0018.png
855997_0019.png
855997_0020.png
855997_0021.png
855997_0022.png
855997_0023.png
855997_0024.png
855997_0025.png
855997_0026.png
855997_0027.png
855997_0028.png
855997_0029.png
855997_0030.png
855997_0031.png
855997_0032.png
855997_0033.png
855997_0034.png
855997_0035.png
855997_0036.png
855997_0037.png
855997_0038.png
855997_0039.png
855997_0040.png
855997_0041.png
855997_0042.png
855997_0043.png
855997_0044.png
855997_0045.png
855997_0046.png
855997_0047.png
855997_0048.png
855997_0049.png
855997_0050.png
855997_0051.png
855997_0052.png
855997_0053.png
855997_0054.png
855997_0055.png
855997_0056.png
855997_0057.png
855997_0058.png
855997_0059.png
Evalueringaftidsbegrænsning af foranstaltninger
DAVIDW. M. SORENSEN, BRITTAKYVSGAARD& ANNE-JULIE BOESEN PEDERSENJUSTITSMINISTERIETSFORSKNINGSKONTORAPRIL2010
Indholdsfortegnelse1.2.Sammenfatning ............................................................................................................................4Indledning ....................................................................................................................................62.1. De nye regler........................................................................................................................73. Evalueringens formål, data og metode.........................................................................................83.1. Udviklingen i brug og forløb af foranstaltninger .................................................................83.2. Belægsundersøgelse .............................................................................................................93.3. Evalueringens forsøgs- og kontrolgruppe ............................................................................93.4. Interviewundersøgelse .......................................................................................................103.5. Den kvantitative effektundersøgelse..................................................................................104. Foranstaltningsdomme – udvikling og forløb............................................................................104.1. Antal domme......................................................................................................................114.2. Køn.....................................................................................................................................124.3. Alder...................................................................................................................................134.4. Etnicitet ..............................................................................................................................144.5. Foranstaltningens art ..........................................................................................................154.6. Kriminalitetens art .............................................................................................................164.7. Foranstaltninger uden tidsbegrænsning .............................................................................194.8. Varighed af foranstaltningen..............................................................................................204.9. Prøvelser og ændringer ......................................................................................................225. Belægsundersøgelse januar 2010 ...............................................................................................236. Beskrivelse af undersøgelsesgrupperne .....................................................................................256.1. Foranstaltningen, dens art og varighed ..............................................................................266.2. Kriminalitetens art .............................................................................................................276.3. Demografiske forhold og uddannelse ................................................................................286.4. Tidligere kriminalitet .........................................................................................................306.5. Indlæggelser og diagnoser .................................................................................................337. Interviewundersøgelse ...............................................................................................................367.1. De psykisk syge lovovertrædere ........................................................................................377.1.1.Proportionalitet...........................................................................................................377.1.2.Retssikkerhed .............................................................................................................387.1.3.Lovændringens betydning for den domfældte ...........................................................397.1.4.Lovændringens betydning for behandlingsarbejdet...................................................397.1.5.Forlængelser af foranstaltningen................................................................................407.1.6.Generelle kommentarer til lovgivningen ...................................................................417.2. De mentalt retarderede lovovertrædere..............................................................................427.2.1.Proportionalitet...........................................................................................................427.2.2.Retssikkerhed .............................................................................................................44
2
7.2.3.Lovændringens betydning for den domfældte ...........................................................457.2.4.Lovændringens betydning for behandlingsarbejdet...................................................457.2.5.Forlængelse af foranstaltningen .................................................................................457.2.6.Generelle kommentarer til lovgivningen ...................................................................468. Effektevaluering.........................................................................................................................478.1. Observeret recidiv ..............................................................................................................488.2. Effektanalyse: Forsøgs- og kontrolgruppe.........................................................................528.3. Effektanalyse: Tidsbestemte versus ikke tidsbestemte domme .........................................559. Bilag ...........................................................................................................................................58
3
1. SAMMENFATNINGI 2000 blev der gennemført en lovændring, der indebar, at foranstaltninger, der ikke angår alvorligpersonfarlig kriminalitet, skal tidsbegrænses, og at de foranstaltninger, der fortsat vil være tidsube-stemte, skal indbringes for retten med henblik på prøvelse inden for bestemte tidsrammer.I forbindelse med lovændringens gennemførelse blev der besluttet, at der skal foretages en evalue-ring, når der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere virkningen af de nye regler.Dette er baggrunden for den foreliggende evaluering, som primært sigter mod at belyse, hvorvidt dedømtes risiko for at begå ny kriminalitet er øget som følge af en tidsbegrænsning af foranstaltnin-gen. Tidsbegrænsningen kan således have reduceret mulighederne for at behandle de dømte så læn-ge, som det ud fra en lægefaglig vurdering har været ønskeligt. Det er dermed spørgsmålet om reci-div efter en tidsbestemt foranstaltning, der er i fokus i evalueringen.Den del af lovændringen, der angår prøvelse af de tidsubestemte domme med faste mellemrum, erevalueret i de årlige rapporter fra Justitsministeriets Forskningskontor.T1Denne rapport indledes med en samlet oversigt over de foranstaltningsdomme, der er afsagt i perio-den 1. januar 2001 til 31. december 2008. I den samlede oversigt analyseres dommene primært iforhold til tre kategorier af dømte – de psykisk syge, de mentalt retarderede og de mangelfuldt ud-viklede mv. (§ 69). Analysen angår udviklingen i antallet af domme, de dømtes køn, alder, etniskebaggrund samt foranstaltningens og kriminalitetens art. Desuden er der set på varigheden af dedomme, der ophævet senest fem år efter foranstaltningens idømmelse, samt omfanget af prøvelserog ændringer af domme.Effektevalueringen er primært baseret på en sammenligning af recidiv blandt foranstaltningsdømte,hvis domme er ophævet inden lovændringen, sammenlignet med recidiv blandt dem, der er idømten foranstaltning efter lovændringen. Forinden er der redegjort for disse to gruppers sammenligne-lighed. Det viser sig, at de ligner hinanden ganske meget med hensyn til art af foranstaltning, kønog alder m.v., men at de, der er dømt efter lovændringen, gennemgående er mere kriminelt belaste-de end dem, der er dømt inden lovændringen. Denne og andre forskelle tages der højde for i effekt-analyserne.Som supplement til selve effektevalueringen er der gennemført interview med personale og organi-sationer, som arbejder med foranstaltningsdømte eller varetager deres interesser.
1
Sewww.justitsministeriet.dk.Forløb er inkluderet i rapporterne fra og med 2006.
4
Interviewundersøgelsen viser, at der overordnet set er tilfredshed med lovændringen. De interview-ede fremhæver, at tidsbegrænsningen generelt indebærer et retssikkerhedsmæssigt fremskridt for dedømte. Også den regelmæssige prøvelse af sagerne er med til at styrke de dømtes retssikkerhed.Denne ordning fungerer efter de interviewedes opfattelse desuden godt.Dog omtales også problematiske aspekter ved tidsbegrænsningen, idet den kan betyde, at enkeltenægter at samarbejde under foranstaltningens forløb, og at flere stopper med behandlingen umid-delbart efter foranstaltnings ophør.Vedrørende tilbagefald til ny kriminalitet tyder undersøgelsen på, at andelen af de dømte, der reci-diverer, er relativ lav sammenlignet med dømte, der har afsonet en fængselsstraf.Selve effektevalueringen kan ikke påvise en forskel i recidivrisikoen mellem dem, der er dømt in-den lovændringen, og dem, der er dømt efter. Der kan heller ikke påvises en sådan forskel mellemdem, der efter lovændringen har fået en tidsbegrænset foranstaltning, sammenlignet med dem, derhar fået en ikke tidsbegrænset foranstaltning. Undersøgelsen tyder således ikke på, at lovændringenhar haft en negativ effekt på de dømtes recidivrisiko.
5
2. INDLEDNINGPsykisk syge og mentalt retarderede lovovertrædere samt lovovertrædere med psykiske afvigelsereller mental svækkelse, jf. straffelovens § 16 og § 69, kan i stedet for straf idømmes en foranstalt-ning, der kan bestå af tilsyn, ambulant behandling, indlæggelse på hospital eller anbringelse i egnetinstitution. Foranstaltningen skal tjene til at forebygge yderligere lovovertrædelser.Frem til medio 2000 var foranstaltninger i alle tilfælde tidsubestemte.Ved skrivelse af 27. januar 1998 anmodede Justitsministeriet imidlertid Straffelovrådet om at be-handle spørgsmålet om anvendelse af tidsubestemte foranstaltninger. Baggrunden herfor var diversehenvendelser fra Folketingets Retsudvalg vedrørende dette spørgsmål samt en undersøgelse fraCenter for Ligebehandling af Handicappede, hvori de tidsubestemte foranstaltninger blev kritiseretfor blandt andet at være langvarige og personligt belastende.2I 1999 afgav Straffelovrådet en betænkning om tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelo-vens § 68 og § 69, betænkning nr. 1372/1999. I betænkningen fremkom Straffelovrådet med forslagtil fire forskellige modeller for tidsbegrænsning af en del af foranstaltningerne samt forskellige tids-frister for indbringelse af spørgsmålet om ændring eller ophævelse af de foranstaltninger, der fortsatville være tidsubestemte, for retten. Den lovændring, der på denne baggrund senere blev gennem-ført, bygger i det væsentligste på en af disse modeller.I forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen anmodede Straffelovrådet Retslægerådet om enudtalelse vedrørende de nævnte fire modeller. I udtalelsen fra Retslægerådet henholder rådet sig tiltidligere udtalelser vedrørende spørgsmålet om tidsubestemthed og fastholder, at der af hensyn tildet lægelige og forsorgsmæssige behandlingsarbejde ikke bør sættes tidsfrister i sager vedrørende §16.3Rådet påpeger endvidere en risiko for, at foranstaltningen får et pønalt islæt, hvis der indførestidsbegrænsninger, og at det ikke er hensigtsmæssigt at sammenblande behandlingsmæssige ogstrafmæssige synspunkter.
2
’Tidsubestemtedomme – en undersøgelse af straffelovens særbestemmelser for mentalt retarderede lovovertrædere’,http://www.clh.dk/index.php?id=841&vURL=clean.htm&cHash=33896cb5db.Undersøgelsens konklusioner fremgårendvidere af centrets årsberetning fra 1996:Status over udviklingen i ligebehandling af handicappede. Beretning 1996.3Betænkning nr. 1372/1999, bilag 2, s. 66-67.
6
2.1. De nye reglerDen 26. maj 2000 vedtog Folketinget forslag til Lov om ændring af straffeloven.4Lovændringenindebærer, at nogle foranstaltninger tidsbegrænses, og at der skal ske en regelmæssig domstolskon-trol med de foranstaltninger, der er uden tidsbegrænsning.De foranstaltninger, der efter lovændringen i almindelighed fortsat skal være tidsubestemte, vedrø-reralvorlig personfarlig kriminalitet,hvilket ifølge § 68 a, stk. 2, vil sige sager, hvor den dømtefindes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266nævnte art, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse eller i forsøg på enaf de nævnte forbrydelser. Hvorvidt der er tale om en ’alvorlig forbrydelse’ eller ej, vurderes ud fra’forbrydelsens beskaffenhed og de omstændigheder, hvorunder den er begået’, jf. bemærkningernetil lovforslaget.5Indførelse af længstetider angår således foranstaltninger, der er idømt for andre former for krimina-litet. For de foranstaltninger, der medfører institutionsanbringelse eller giver mulighed herfor, skalder fastsættes en længstetid på fem år for foranstaltningen, mens der for øvrige foranstaltninger skalfastsættes en længstetid på højest tre år. I begge tilfælde kan foranstaltningen under særlige om-stændigheder forlænges med op til to år, jf. § 68 a, stk. 1 og stk. 3, og § 69a, stk. 1og stk. 3.Om forlængelse af foranstaltningen står i bemærkninger til lovforslaget:Forlængelse kan imidlertid kun ske under særlige omstændigheder, f.eks. hvis den dømtestilstand er blevet forværret på en sådan måde, at den pågældende frembyder fare for an-dre, eller hvor der i øvrigt ved længstetidens udløb foreligger et åbenbart behov for atfortsætte en behandling eller pleje, der er motiveret af kriminalitetsforebyggende hensyn.6
Den regelmæssige domstolskontrol med foranstaltninger uden tidsbegrænsning blev med lovænd-ringen sikret ved, at anklagemyndigheden blev forpligtet til at indbringe foranstaltningen for rettensenest fem år efter domstidspunktet, hvis ikke retten har været hørt inden for de seneste to år. Rettenskal derefter have forelagt sagen mindst hvert andet år, jf. § 68 a, stk. 2, og § 69a, stk. 2.Endvidere følger det af en meddelelse fra Rigsadvokaten, at statsadvokatens kontrol med både tids-ubestemte og tidsbestemte foranstaltninger normalt skal indebære, at der én gang årligt indhenteserklæringer fra afdelingen eller tilsynsførende myndighed om behovet for at opretholde foranstalt-ningen. Formålet hermed er, at
4
Lov nr. 4385L 144 s. 196L 144 s. 19
7
’… foranstaltningen bliver ophævet, hvis behandlingsmæssige hensyn eller proportionali-tetshensyn ikke taler for at opretholde foranstaltningen, eller hvis risikoen for recidiv ikkelængere er til stede. Der kan således efter omstændighederne være pligt til at indbringespørgsmålet om at opretholde foranstaltningen for retten før udløbet af en længstetid.’7
Endelig fremgår det af de nye regler, at spørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse af en for-anstaltning kan indbringes for retten efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen, anklagemyn-digheden, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen, jf. § 72, stk. 2. Denne ændring af redaktio-nel karakter, idet rækkefølgen er ændret, hvorved der sker en markering af, at adgangen til dom-stolsprøvelse i første række tilkommer den dømte og den pågældendes bistandsværge.Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2000.
3. EVALUERINGENS FORMÅL, DATA OG METODEI forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget tilkendegav justitsministeren, at der skalforetages en evaluering, når der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere virkningenaf de nye regler. Dette er baggrunden for foreliggende evaluering, som primært sigter mod at bely-se, hvorvidt de dømtes risiko for at begå ny kriminalitet er øget som følge af en tidsbegrænset for-anstaltning, idet tidsbegrænsningen kan have reduceret mulighederne for at behandle de dømte sålænge, som ønsket. Det er dermed spørgsmålet om recidiv efter en tidsbegrænset foranstaltning, derstår i centrum.
3.1. Udviklingen i brug og forløb af foranstaltningerMed henblik på at kortlægge brugen af de tidsbestemte foranstaltninger er der årligt siden lovænd-ringens gennemførelse udarbejdet rapporter om nye foranstaltningsdomme fordelt efter blandt andetforanstaltningens art, tidsbegrænsning og kriminalitetens art. Disse årlige rapporter er tilgængeligepå Justitsministeriets hjemmeside.8I afsnit 3 nedenfor er der på baggrund af denne årlige statistikgennemført en analyse af udviklingen i brugen af foranstaltninger.Med henblik på at anskueliggøre brugen af de nye regler om domstolsprøvelse er der desuden siden2006, hvor der var gået fem år efter lovændringens gennemførelse, årligt gennemført forløbsanaly-ser af domme, der er idømt mindst fem år tidligere, og som derfor efter de nye regler enten skalvære bortfaldet, ophævet eller prøvet ved domstolene. En samlet oversigt over disse forløbsanalyserfremgår også af afsnit 4.
7
Rigsadvokatens meddelelse nr. 5, s. 42.8Se www.justitsministeriet.dk/forskning/rapporter-fra-forskningskontoret/
8
3.2. BelægsundersøgelseTil brug for en arbejdsgruppe vedrørende fuldbyrdelse af foranstaltningsdomme over for psykiskudviklingshæmmende er der ultimo januar 2010 indsamlet oplysninger om de sager, som statsadvo-katerne på det tidspunkt førte tilsyn med. Oplysninger herom indgår i afsnit 5.
3.3. Evalueringens forsøgs- og kontrolgruppeMed henblik på at vurdere effekten af tidsbegrænsningen sammenlignes med forholdene inden tids-begrænsningen. Til brug herfor er der indsamlet oplysninger om foranstaltningsdomme, der er af-sagt inden tidsbegrænsningens gennemførelse. Det drejer sig om domme, der er ophævet i en perio-de på 4½ år inden lovændringens gennemførelse, dvs. i perioden 1.1.1996 til 30.6.2000. Det drejersig om i alt 917 domme. Disse domme udgør undersøgelsens kontrolgruppe.Det, der i det følgende kaldes ’forsøgsgruppen’, består af foranstaltningsdomme, der er afsagt efterlovændringen, nærmere bestemt i perioden 1.7.2000 til 1.4.2002. Den øvre grænse er her fastsat iforhold til evalueringens påbegyndelse, foranstaltningernes varighed og observationsperiodenslængde. Forsøgsgruppen inkluderer i alt 637 domme.Såfremt en person indgår flere gange i én af de to grupper, inkluderes alene den første dom. Sammeperson kan imidlertid godt indgå i både forsøgs- og kontrolgruppen. Det er tilfældet for 44 personer.For kontrol- og forsøgsgruppen er der indhentet en række oplysninger med henblik på at anskuelig-gøre, i hvilket omfang de to grupper er sammenlignelige. Det drejer sig om oplysninger om arten afden idømte foranstaltning, personens mentale tilstand og arten af den kriminalitet, der har ført til enforanstaltning, samt demografiske oplysninger. Dertil kommer oplysninger om tidligere kriminali-tet, der har ført til enten en frihedsstraf eller en foranstaltningsdom. Sletningsregler i Kriminalregi-steret bevirker, at det ikke er muligt at få oplysninger om bøder og tiltalefrafald mere end ti år tilba-ge.Via Danmarks Statistik er der endvidere indhentet oplysninger om kriminalitet efter idømmelsen afforanstaltningen og efter foranstaltningens ophævelse, ligesom der er indhentet information om ind-vandrerstatus, udvandring, civilstand og højeste gennemførte uddannelse.Fra Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister er der bidraget med oplysninger om antallet ogvarigheden af indlæggelser samt diagnoser og dødsfald.I afsnit 6 vises resultatet af sammenligningen mellem kontrol- og forsøgsgruppen.
9
3.4. InterviewundersøgelseSom supplement til selve effektevalueringen er der gennemført interview med personale og organi-sationer, som arbejder med foranstaltningsdømte eller varetager deres interesser.Interviewundersøgelsen har til formål at give et indblik i, hvordan lovændringen fungerer i praksis.Med henblik herpå er der foretaget seks interview med personer, der arbejder med psykisk sygelovovertrædere. Der er endvidere gennemført interviews med personer, der arbejder med mentaltretarderede lovovertrædere. Det drejer sig om fire interview med enkeltpersoner samt to gruppein-terview med henholdsvis to og seks interviewede.I afsnit 7 redegøres for interviewundersøgelsen.
3.5. Den kvantitative effektundersøgelseDe ovenomtalte oplysninger om forsøgs- og kontrolgruppen skal som nævnt primært anvendes til atkontrollere, at de to grupper er sammenlignelige. Oplysninger om indlæggelser skal endvidere an-vendes i effektanalysen med henblik på at tage højde for den inkapacitering, der er forbundet meden indlæggelse, og som medfører, at mulighederne for at begå ny kriminalitet begrænses.Ved sammenligning af grupperne recidiv anvendes forskellige statistiske analyser, der tager højdefor eventuelle øvrige forskelle mellem grupperne.Ved siden af en sammenligning af tilbagefald til ny kriminalitet mellem forsøgs- og kontrolgruppen,gennemføres en analyse, hvor der fokuseres på selve tidsbegrænsningen. Det undersøges således,om der er forskel i recidivrisikoen mellem de tidsbestemte foranstaltninger og den del af de tidsube-stemte foranstaltninger, der ophævet.Afsnit 8 omfatter effektanalysen.
4. FORANSTALTNINGSDOMME – UDVIKLING OG FORLØBDette afsnit omhandler udviklingen i foranstaltningsdomme i perioden 2001 til 2008 og er baseretpå de oplysninger, der indgår i de årlige rapporter, som Forskningskontoret har udarbejdet sidenlovændringen i 2000. I alt 4643 foranstaltningsdomme er inkluderet i udviklingsanalysen.Mens de årlige rapporter omhandler karakteristika ved samtlige foranstaltningsdomme et givet år,vil der i det følgende blive fokuseret på udviklingstendenser for henholdsvis psykisk syge (§ 16, stk.1, 1. pkt.), mentalt retarderede (§ 16, stk. 1, 2. pkt. og § 16, stk. 2) og personer, der er mangelfuldtudviklede m.v., og som henhører under § 69.
10
4.1. Antal dommeUdviklingen i antallet af idømte foranstaltninger viser en ret markant stigning fra 2001 til 2006 – fra362 til 756 domme. I 2007 faldt antallet af domme til 584, mens der fra 2007 til 2008 igen skete enstigning, nemlig til 678 domme i 2008. Det mindre antal nye foranstaltningsdomme i de seneste årskal i hvert fald nok i nogen grad forklares med det efterslæb, der er en følge af retsreformen.Udviklingen i antallet af foranstaltningsdomme efter den dømtes mentale tilstand viser, at antallet afdomme til psykisk syge igennem hele perioden er langt større end tilfældet er for domme til mentaltretarderede og til personer, dømt efter § 69, jf. figur 1. Den gennemsnitlige andel af dommene tilpsykisk syge lovovertrædere er 66 pct. (varierende fra 64 til 72 pct.), mens domme til personer, derer karakteriseret ved mangelfuld udvikling m.v., udgør cirka en femtedel (varierende fra 19 til 25pct.). Andelen af domme til mentalt retarderede lovovertrædere udgør cirka en tiendedel af samtligedomme (fra 9 til 13 pct.).9Figur 1. Antallet af foranstaltningsdomme fordelt efter den dømtes mentale tilstand, 2001-2008.600500400300200100020012002200320042005200620072008
Psykisk syg
Mangelfuld udvikling m.v.
Mentalt retarderet
Antallet af foranstaltningsdomme for gruppen af psykisk syge lovovertrædere stiger fra 239 dommei 2001 til 496 i 2006, falder til 389 i 2007 og stiger derefter igen til 461 i 2008. Udviklingen følgerdermed nogenlunde den generelle udvikling for foranstaltningsdomme. Det samme gør sig gælden-de for de mangelfuldt udviklede m.v. og i lidt mindre grad for de mentalt retarderede. Dette ses ogsåaf, at den relative fordeling af domme for de tre grupper generelt en ret stabil, jf. figur 2.
9
Der er en enkelt dom vedrørende en person, der er idømt en foranstaltning på grund af forbigående abnorm rus (§ 16,stk. 1, 3. pkt.). Denne dom er ikke inkluderet i udviklingsanalysen. Desuden er der én dom, hvor foranstaltningens artsamt personens mentale tilstand ikke oplyst. Denne dom vil være ekskluderet af nogle af analyserne.
11
Figur 2. Foranstaltningsdomme fordelt efter den dømtes mentale tilstand, 2001-2008. Procent.100%80%60%40%20%0%20012002Psykisk syg200320042005200620072008Mangelfuld udvikling m.v.Mentalt retarderet
4.2. KønSom tilfældet er generelt på det strafferetlige område, er det også typisk mænd, der idømmes enforanstaltningsdom. Mens kvinderne udgør omkring 5 pct. af de personer, der idømmes en fæng-selsstraf for straffelovsovertrædelser, er andelen, der idømmes en foranstaltning, dog noget større,nemlig ca. 15 pct. Der tyder på, at det er en relativ stor del af de kvindelige lovovertrædere, der harmentale problemer.Figur 3. Foranstaltningsdomme fordelt efter køn, 2001-2008. Procent.100%80%60%40%20%0%2001200220032004Mænd2005Kvinder200620072008
Fordelt efter den dømtes mentale tilstand, jf. figur 4, er andelen af kvinder lidt mindre blandt dementalt retarderede lovovertrædere (12 pct. i gennemsnit for perioden) end blandt dem, der er ka-rakteriseret ved mangelfuld udvikling m.v. (i gennemsnit 19 pct. kvinder). Blandt de psykisk sygeudgør kvinderne 15 pct.. Der ses nogen udsving i den kønsmæssige fordeling inden for de tre grup-per i perioden, men der er ingen klare udviklingstendenser.
12
Figur 4. Procentandel foranstaltningsdomme til kvinder fordelt efter dømtes mentale tilstand, 2001-2008. Procent.30%25%20%15%10%5%0%20012002200320042005200620072008
Psykisk syg Kvinder
Mentalt retarderet Kvinder
Mangelfuld udvikling m.v. Kvinder
4.3. AlderAldersmæssigt afviger de foranstaltningsdømte også lidt fra dem, der idømmes ubetingede domme,idet de gennemgående er lidt ældre. Mens gennemsnitsalderen for dem, der idømmes en ubetingetstraf, er 30 år, er den på 35 år for dem, der idømmes en foranstaltning.10Figur 5. Foranstaltningsdomme fordelt efter alder på domstidspunktet, 2001-2008.18016014012010080604020015182124273033363942454851545760636669727579Alder83
Den yngste af dem, der er idømt en foranstaltning, er 15 år, mens den ældste er 86 år. Det ses affigur 5, at en stor del af de dømte er i alderen 20 til 40 år (61 pct.), men at også ganske mange erover 40 år.
10
Oplysningen vedrørende de ubetinget dømte angår 2007 og stammer fra Danmarks Statistik.
13
Der er nogen forskel i aldersfordelingen for henholdsvis psykisk syge, mentalt retarderede og § 69-dømte, jf. tabel 1. Mens gennemsnitsalderen på domstidspunktet var 37 år for førstnævnte gruppe,var den på 31 år for de mentalt retarderede og på 33 år for personer dømt efter § 69. Denne forskelafspejler sig også i, at kun 17 pct. af de psykisk syge lovovertrædere var under 25 år pådomstidspunktet, mens det drejer sig om 40 pct. af de mentalt retarderede og 34 pct. af de mangel-fuldt udviklede m.v. Modsat var 24 pct. af de psykisk syge lovovertrædere fyldt 45 år mod kun 10pct. af de mentalt retarderede.Tabel 1. Foranstaltningsdømte fordelt efter mental tilstand og alder.Psykisk sygMentalt retarderetMangelfuld udvikling m.v.15-19 år4%18 %15 %20-29 år28 %38 %31 %30-39 år30 %23 %25 %40-49 år22 %14 %17 %50+ år15 %7%12 %I alt100 %100 %100 %
Aldersfordelingen for de tre grupper af foranstaltningsdømte er nogenlunde stabil i perioden, dogmed en tendens til, at andelen af psykisk syge i 40-års alderen stiger, mens andelen af psykisk syge i30-års alderen omvendt falder.
4.4. EtnicitetFire ud af fem foranstaltningsdømte har dansk baggrund.11I 2001 drejede det sig om 83 pct., mendenne andel er mindsket en smule og var i 2008 på 78 pct.12I samme periode er andelen af personermed fremmed etnisk baggrund i hele befolkningen vokset fra 7 til 10 pct.Andelen af foranstaltningsdømte af fremmed etnisk herkomst svarer helt til den, der er for personer,der er idømt en ubetinget straf for straffelovsovertrædelser.13Langt de fleste af de dømte med fremmed etnisk baggrund er indvandrere, idet det for hele periodendrejer sig om 18 pct., mens alene 2 pct. er efterkommere.
Hertil kommer en mindre gruppe af udlændinge uden tilknytning til Danmark, i alt 27 i hele perioden. Disse indgårikke i den følgende analyse.12I en artikel, der er baseret på 326 retspsykiatriske patienter i hovedstadsområdet, finder Gorm Gabrielsen og PeterKramp, at 34 pct. har indvandrerbaggrund. Dette kan være en effekt af, at undersøgelsen alene angår hovedstadsområ-det. De finder endvidere, at en uforholdsmæssig stor andel af dem med fremmed etnisk baggrund stammer fra Iran,nemlig 22 pct. Heller ikke dette stemmer overens med oplysningerne i denne undersøgelse, idet dømte med oprindelse iIran her udgør 11 pct. af samtlige med fremmed etnisk baggrund. Blandt alene de psykisk syge udgør dømte af iranskoprindelse i denne undersøgelse også 11 pct. Se Gorm Gabrielsen og Peter Kramp: “Forensic psychiatric patientsamong immigrants in Denmark – Diagnosis and criminality.”Nordic Journal of Psychiatry,vol. 6, no 2, 2009, pp. 140-147.13I årene 2005-2007 drejede det sig om henholdsvis, 20, 22 og 21 pct.
11
14
Tabel 2. Foranstaltningsdømte fordelt efter etnisk herkomst og mental tilstand 2001-2008. Procent.Psykisk sygMentalt retarderetMangelfuld udvikling m.v.Dansk herkomst76 %89 %87 %Indvandrer21 %8%11 %Efterkommer3%3%2%I alt100 %100 %100 %
En fordeling af de foranstaltningsdømte efter etnisk herkomst og mental tilstand viser, jf. tabel 2, atandelen med fremmed etnisk baggrund er særlig stor blandt de psykisk syge, nemlig 24 pct. mensdet drejer sig om 11 pct. af de mentalt retarderede og 13 pct. af personer karakteriseret ved mangel-fuld udvikling m.v. Dette billede er ret konstant for hele perioden.
4.5. Foranstaltningens artFordelingen mellem de forskellige typer af foranstaltninger fremgår af de årlige rapporter. Hvert årer behandling med mulighed for anbringelse den hyppigste, og samlet set angår 51 pct. af dommenedenne foranstaltning. Den næsthyppigste foranstaltning er tilsyn eller ambulant behandlingmedmulighed for anbringelse (39 pct. af dommene). Kun hver 20. dom angår tilsyn eller ambulant be-handlingudenmulighed for indlæggelse, og en tilsvarende andel angår anbringelse på hospital elleri institution eventuelt med anbringelse eller mulighed for anbringelse i sikret afdeling.Tabel 3. Foranstaltningsdomme fordelt efter foranstaltningens art og den dømtes mentale tilstand.Psykisk sygAntalTilsyn/ambulant behandlinguden mulighed for indlæg./anbr.Tilsyn/ambulant behandlingmed mulighed for indlæg./anbr.Behandling med mulighedfor indlæggelseAnbringelse ihopital/institutitonInstitution m. mulighed formidlertidig anbringelse i sikret afd.Anbringelse i sikretafdeling/institutionI alt618911982138-133085Procent2%29 %64 %4%-0,4 %100 %MentaltretarderetAntal113314-473217523Procent22 %60 %-9%6%3%100 %Mangelfuldudvikling m.v.Antal745883638--1033Procent7%57 %35 %1%--100 %
Opdelt efter typen af foranstaltningsdomme og den dømtes mentale tilstand viser det sig, jf. tabel 3,at næsten to tredjedele af de psykisk syge idømmes behandling med mulighed for indlæggelse,mens en stor del af de øvrige idømmes tilsyn eller ambulant behandling med mulighed for indlæg-gelse (29 pct.). Det betyder, at det er meget få af de psykisk syge, der idømmes en foranstaltning,som ikke indebærer eller giver mulighed for indlæggelse.
15
De fleste – 60 pct. – af de mentalt retarderede idømmes tilsyn eller ambulant behandling med mu-lighed for anbringelse, og yderligere 22 pct. idømmes samme foranstaltning, men uden mulighedfor anbringelse. Det ses videre af tabel 3, at en stor del af anbringelsesdommene angår de mentaltretarderede lovovertrædere.Også for gruppen af personer karakteriseret ved mangelfuld udvikling m.v. er den oftest forekom-mende foranstaltningstype tilsyn eller ambulant behandling med mulighed for anbringelse (57 pct.),og dernæst behandling med mulighed for anbringelse (35 pct.).Der er kun mindre variationer årene imellem med hensyn til fordelingen af foranstaltninger efterderes art for de forskellige grupper af dømte, og der er ingen systematiske udviklingstendenser.
4.6. Kriminalitetens artDen samlede fordeling af kriminalitetens art efter dømtes mentale tilstand fremgår af tabel 4. Derses nogen variation, men også en del ligheder. Således er vold m.v. mod nogen i offentlig tjenesteog simpel vold enten den hyppigste eller den næsthyppigste form for kriminalitet i alle tre grupper,og samlet set udgør voldsforbrydelser en stor del af alle tre gruppers kriminalitet: 62 pct. af de psy-kisk syges kriminalitet, 45 pct. af de mentalt retarderedes og 49 pct. af de § 69-dømtes. Til sammen-ligning kan nævnes, at også en ganske stor del af de ubetingede domme for straffelovs-overtrædelser angår voldsforbrydelser. I 2008 var det således 45 pct.Brandstiftelse ligger derimod kun bag en lille del af de ubetingede domme for straffelovs-overtrædelser, nemlig ca. 1 pct. Af tabel 4 ses, at for de foranstaltningsdømte drejer det sig om ennoget større andel, fra 9 pct. af de psykisk syge til 14 pct. af de mentalt retarderede.Med hensyn til seksualforbrydelser er der større forskelle mellem grupperne, idet kun 3 pct. af depsykisk syge er dømt for denne form for kriminalitet mod 18 pct. af de mentalt retarderede og 8 pct.af de § 69-dømte. Det er i særlig grad samleje med barn og blufærdighedskrænkelser, der er dømtfor. Af de ubetingede domme for straffelovsovertrædelser i 2008 angik knap 3 pct. seksualforbry-delser.Omkring en tiendedel af foranstaltningsdommene angår røveri, og forskellen mellem grupperne erher ringe. Dette tal er en smule højere end for de ubetingede domme, idet 7 pct. af fængselsstraffenefor straffelovsovertrædelser i 2008 angik røveri.Bortset fra brandstiftelser og røveri er der i øvrigt, sammenlignet med fordelingen af ubetingededomme for straffelovsovertrædelser, klart færre af de foranstaltningsdømte, der dømmes for ejen-
16
domsforbrydelser. Mens det drejede sig om 30 pct. af fængselsstraffene for straffelovsovertrædelseri 2008, drejer det sig om ca. 10 pct. af foranstaltningsdommene.Tabel 4. Foranstaltningsdomme fordelt efter kriminalitetens art og den dømtes mentale tilstand.Psykisk sygAntalIncestVoldtægt mv.Samleje med barn mv.BlufærdighedskrænkelseAndre sædelighedsforbrydelserVold mod tjenestemandManddrabForsøg på manddrabSimpel voldAlvorligere voldSærlig alvorlig voldTruslerFareforvoldelseFrihedsberøvelseVold i øvrigtKvalificeret brandstiftelseBrandstiftelse i øvrigtTyveriRøveriAndre formueforbrydelserAndre straffelovsovertrædelserSærlovsovertrædelserI alt238203747563729512341121694214152226221323786149883085Procent
MentaltretarderetAntal5223730883281363181367041507137523Procent
Mangelfuldudvikling m.v.Antal512411751403317410616113375101104942572411033Procent
0,1 %1%1%1%0,1 %25 %1%1%17 %11 %0,4 %5%1%0,5 %0,5 %1%8%7%8%3%5%3%100 %
1%4%7%6%17 %1%0%15 %7%1%3%0%1%1%13 %8%10 %1%2%1%100 %
0,5 %1%4%2%0,5 %14 %0%0%17 %10 %0%6%1%0,3 %1%0%10 %10 %9%2%7%4%100 %
Endelig skal påpeges, at de foranstaltningsdømte også adskiller sig fra andre lovovertrædere ved atde forholdsvis sjældent dømmes for særlovsovertrædelser, herunder færdselslovsovertrædelser.
17
Figur 5. Fordelingen af foranstaltningsdomme efter om de angår alvorlig personfarlig kriminaliteteller ej, 2001-2008.100%80%60%40%20%0%20012002200320042005200620072008Alvorlig personfarlig kriminalitetIkke alvorlig personfarlig kriminalitet
Udviklingen i kriminalitetens art kan enklest anskues ved at se på udviklingen i domme for hen-holdsvis alvorlig personfarlig kriminalitet og for anden kriminalitet, jf. figur 5.14I perioden er der etforholdsvis konstant fald i andelen af domme for alvorlig personfarlig kriminalitet, fra 40 pct. i2001 til 29 pct. i 2008. Selv om der har været en vækst i antallet af foranstaltningsdomme, har den-ne vækst altså primært angået den mindre alvorlige kriminalitet.Tabel 5. Andel personer dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet fordelt efter den dømtes mentaletilstand.Psykisk sygMentalt retarderetMangelfuld udvikling m.v.200149 %58 %50 %200247 %54 %53 %200345 %44 %40 %200437 %54 %40 %200536 %49 %38 %200638 %37 %39 %200738 %40 %44 %200834 %53 %50 %
En opdeling efter den dømtes mentale tilstand viser, jf. tabel 5, at tendensen til færre domme foralvorlig personfarlig kriminalitet alene er markant for de psykisk syge, hvor andelen af domme foralvorlig personfarlig kriminalitet er mindsket fra 49 pct. i 2001 til 34 pct. i 2008. For de øvrige to –og mindre – grupper, svinger andelen noget.
Afgrænsningen af alvorlig personfarlig kriminalitet følger den, der fremgår af bestemmelserne vedrørende tidsbe-grænsning af foranstaltninger, jf. § 68a, stk. 2, og § 69a, stk. 2. Dvs. at det drejer sig om drab, røveri, frihedsberøvelse,alvorlig voldsforbrydelser, trusler af den i § 266 nævnte art, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig seksualforbry-delse eller forsøg på en af de nævnte forbrydelser. Alvorlig seksualforbrydelse er konkret afgrænset som voldtægt, in-cest og samleje med børn.
14
18
4.7. Foranstaltninger uden tidsbegrænsningMindskningen i andelen af domme for alvorlig personfarlig kriminalitet må forventes at medføre, atfærre domme er uden længstetider. Der sker da også et fald i andelen af foranstaltninger uden tids-begrænsninger, jf. figur 6. Denne mindskning er dog knap så stor som mindskningen i andelen afdomme for personfarlig kriminalitet.Figur 6. Andel foranstaltningsdomme uden tidsbegrænsning og andel domme vedrørende alvorligpersonfarlig kriminalitet, 2001 til 2008.60%50%40%30%20%10%%20012002200320042005200620072008Domme vedr. personfarlig kriminalitetDomme uden tidsbegrænsning
Andelen af foranstaltningsdomme uden tidsbegrænsning for de forskellige grupper af dømte viser,som forventet, at faldet i denne andel alene gør sig gældende for gruppen af psykisk syge, mensudviklingen er mere ujævn for de mentalt retarderede og de mangelfuldt udviklede m.v., se tabel 6.Tabel 6. Andel foranstaltningsdomme uden tidsbegrænsning fordelt efter den dømtes mentale til-stand, 2001-2008.20012002200320042005200620072008Psykisk syg46 %43 %45 %37 %40 %42 %40 %37 %Mentalt retarderet40 %55 %44 %47 %45 %26 %44 %44 %Mangelfuld udvikling m.v.37 %43 %31 %39 %34 %32 %27 %38 %
19
4.8. Varighed af foranstaltningenDet følgende er baseret på de domme, der er afsagt i perioden 1. juli 2000 til 31. december 2003, ogfor hvilke der allerede er udarbejdet årlige forløbsrapporter. Efter eksklusion af dem, som der ikkelængere forefindes oplysninger om i Kriminalregisteret på grund af dødsfald, høj alder eller udvis-ning, omfatter analysen 1404 domme, der dækker over 1335 personer.15Beregningen af varighed inkluderer primært de domme, der er ophævet efter højest 5 år. Det skyl-des, at de forløbsdata, der er indhentet, er indhentet godt 5 år efter domstidspunktet.16Ved bereg-ningen er der endvidere bortset fra 48 domme, som er blevet forlænget inden udløbet af tidsbe-grænsningen, samt 273 domme, der er ophævet i forbindelse med idømmelse af en ny foranstalt-ningsdom. Af de resterende 1083 domme foreligger der oplysninger om ophævelsestidspunktet forde 885. Den gennemsnitlige varighed af disse domme fremgår af tabel 7.Tabel 7. Den gennemsnitlige varighed af de ophævede domme, der ikke er forlænget eller efterfulgtaf en ny foranstaltningsdom, samt andel domme, der er bortfaldet ved længstetidens udløb.Gennemsnitlig varighedIngen længstetidLængstetid på 1 årLængstetid på 2 årLængstetid på 3 årLængstetid på 4 årLængstetid på 5 årIndtil det fyldte 18 årI alt3,6 år1,0 år1,8 år2,5 år3,8 år3,8 år0,9 år3,6 årAntal domme292686115161885Heraf bortfaldet vedlængstetidens udløb-663102191263
Alle domme med en tidsbegrænsning på et år er bortfaldet ved foranstaltningens udløb, og tilsva-rende gælder hovedparten af domme med en tidsbegrænsning på to år. For domme med en tidsbe-grænsning på tre år er det godt halvdelen, der er bortfaldet ved dommens udløb. I gennemsnit harsamtlige domme med en længstetid på tre år varet 2½ år. En enkelt dom med en tidsbegrænsning påfire år er ophævet nogle måneder inden sanktionens udløb, mens mere end halvdelen af dommenemed en tidsbegrænsning på fem år er ophævet inden sanktionens udløb. Den gennemsnitlige varig-hed af disse domme er 3,8 år.En væsentlig del af de i alt 486 tidsubestemte domme, som denne analyse omfatter, er – som detfremgår af tabel 7 – også blevet ophævet. Det drejer sig om i alt 292 domme, hvilket svarer til 60pct. af de tidsubestemte domme.
I alt er 118 personer døde, fem personer er slettet fra Kriminalregisteret på grund af høj alder, og 13 personer er ud-vist. Disse personer står for sammenlagt 138 domme.16Oplysninger om forløb er således indsamlet i begyndelsen af det 6. år efter domsåret.
15
20
Hvis der alene ses på den andel af de tidsubestemte domme, som er ophævet senest fem år efterdommens dato, drejer det 238 domme eller 49 pct. Disse domme har i gennemsnit varet 3,2 år.Det er bemærkelsesværdigt, at så stor en del af dommene uden tidsbegrænsning er blevet ophævetallerede inden for fem år. Andelen af domme med en tidsbegrænsning på op til fem år, som er ble-vet ophævet inden udløbet af de fem år, er kun lidt større, nemlig på 58 pct., og disse domme har igennemsnit varet 2,8 år, altså ikke meget kortere end de tidsubestemte domme, der er ophævet in-den for fem år. Dette kunne tyde på, at kriminalitetens art og grovhed, som har betydning for, omder fastsættes en længstetid eller ej, kun i ringe grad har betydning for personens behandlingsbehovog dermed foranstaltningens varighed. Dette bemærkes også af Retslægerådet i dets udtalelse iStraffelovrådets betænkning, idet det skriver: ”… den inddeling i forskellige kriminalitetstyper, deropereres med i de to modeller, er af juridisk karakter og ikke relevant for en lægevidenskabelig vur-dering af, hvor længe en særforanstaltning bør opretholdes.”17Tabel 8. Tidsubestemte domme, der ikke er efterfulgt af en ny foranstaltningsdom, fordelt efter kri-minalitetens art og efter, om de er ophævet inden for fem år efter domsdatoen.Ophævet efter højst5 år4600233314501316041414731238Ikke ophævet indenfem år1217122016179334245511314001248Andel ophævet25 %26 %0%0%53 %16 %15 %61 %60 %20 %60 %20 %52 %80 %52 %50 %54 %100 %50 %49 %
Voldtægt mv.Samleje med barnBlufærdighedskrænkelseAndre sædelighedsforbrydelserVold mod tjenestemand (§ 119)ManddrabForsøg på manddrabSimpel vold (§ 244)Alvorlig vold (§ 245)Særlig alvorlig vold (§ 246)Vold i øvrigtKvalificeret brandstiftelse (§ 180)Brandstiftelse i øvrigt (§ 182)FrihedsberøvelseTrusler (§ 123 og § 266)TyveriRøveriAndre formueforbrydelserAndre forbrydelserI alt
17
Straffelovrådets betænkning nr. 1372/1999 bilag 2 s.2.
21
Af tabel 8 fremgår, hvilken form for kriminalitet der ligger bag de tidsubestemte domme i hen-holdsvis de tilfælde, hvor dommen er ophævet efter senest fem år, og de tilfælde, hvor dette ikke ersket. Som det ses, er en forholdsvis stor andel af dommene vedrørende ejendomsforbrydelser,voldsforbrydelser omfattet af straffelovens §§ 244-245, trusler (§ 266), vold og trusler mod nogen ioffentlig tjeneste (§ 119) samt frihedsberøvelse (§ 261) ophævet. Det er derimod relativt få afdommene vedrørende seksualforbrydelser, manddrab (§ 237) og forsøg herpå, særlig alvorlig vold(§ 246) samt kvalificeret brandstiftelse (§ 180), der er ophævet.Med hensyn til de dømtes mentale tilstand og foranstaltningens varighed ses af tabel 9, at mere endni ud af ti af dem, der henhører under § 69, har fået deres foranstaltning ophævet, og at disse ophæ-vede foranstaltninger i gennemsnit har varet i 2 år. I forhold hertil er det en mindre andel af de psy-kisk syge og de mentalt retarderede, som har fået deres dom ophævet, og de ophævede domme harendvidere varet længere tid – i ca. 3⅓ år.Tabel 9. Andel ophævede domme inden for 5 år samt den gennemsnitlige længde af de ophævededomme fordelt efter den dømtes mentale tilstand.Psykisk sygMentalt retarderetMangelfuld udvikling m.v.Andel ophævede domme76 %69 %92 %Gennemsnitlig længde3,4 år3,3 år2,0 år
4.9. Prøvelser og ændringerI og med, at ganske mange domme er blevet ophævet inden for fem år, et det de færreste, der indenda er prøvet eller ændret, jf. tabel 10, der viser antal prøvelser og ændringer for samtlige domme iforløbsanalysen. Ikke uventet er det især domme uden tidsbegrænsning, der er prøvet eller ændret,da dette netop skal ske senest 5 år efter domsdatoen. Af den andel af dommene, der er ophævet, erdet knap 4 pct., der forinden er prøvet, mens knap 5 pct. forinden er ændret.Tabel 10. Domme fordelt efter tidsbegrænsning eller ej samt antallet af prøvelser og ændringer.PrøvelserUdentidsbegrænsning442135132592Medtidsbegrænsning7803020812ÆndringerUdentidsbegrænsning5177041592Medtidsbegrænsning7406471812
Ikke prøvet/ændretÉn gangTo gangeTre eller flere gangeI alt
Af de ændringer, der er foretaget, angår halvdelen ændringer af foranstaltningens art, og næsten alleændringer af denne type angår tidsubestemte foranstaltninger. 14 pct. af ændringerne vedrører for-
22
længelse af institutionsopholdet, og disse ændringer er ligeligt fordelt mellem de tidsbestemte og detidsubestemte domme.De resterende i alt 52 ændringer angår forlængelse af foranstaltningen. I forhold til, at der er 812domme, der er tidsbestemte, er muligheden for at forlænge foranstaltningen således kun udnyttet ibegrænset grad, nemlig i knap 6 pct. af dommene. Det kan videre nævnes, at kun for fire af dedomme, der er forlænget, er der forinden sket en prøvelse, hvilket indikerer, at forlængelser af for-anstaltninger i hvert fald ikke i alle tilfælde er forbundet med vanskeligheder, jf. interviewene i detfølgende. Til sammenligning kan nævnes, at ud af de resterende 760 domme med tidsbegrænsninger der sket prøvelse i 27. Hvor stor en andel af disse prøvelser, der har angået forlængelse, og hvormange, der har angået ophævelse, er uvist, men under alle omstændigheder tyder heller ikke antalletaf prøvelser på, at der hyppigt anmodes om forlængelser, som ikke imødekommes.I 33 af de tilfælde, hvor der er sket en forlængelse, er det sket, uden at den dømte er registreret forny kriminalitet under foranstaltningen. Dette kan tyde på, at det drejer sig om tilfælde, hvor dendømtes tilstand er blevet forværret, eller hvor der foreligger et åbenbart behov for fortsat behand-ling, jf. straffelovens § jf. § 68 a, stk. 1 og stk. 3, og § 69a, stk. 1 og stk. 3. I de øvrige 19 sager,hvor der er sket forlængelse, har den dømte begået ny kriminalitet under foranstaltningen. Det be-mærkes, at også i 235 af de øvrige 760 tidsbestemte domme er der registreret kriminalitet underforanstaltningen. Mindre alvorlig kriminalitet synes således ikke automatisk at føre til en forlængel-se.Det sker noget hyppigere, at ny kriminalitet fører til en ny foranstaltningsdom. Af de 812 dommemed tidsbegrænsning forekommer dette i 167 tilfælde, svarende til 21 pct. af dommene. At denneløsning er valgt i stedet for en forlængelse af foranstaltningen kan bero på, at kriminaliteten er afalvorligere art, jf. også de årlige rapporter, der oplyser nærmere om kriminaliteten art dels underforanstaltningen og dels i de tilfælde, der har ført til en ny foranstaltningsdom.
5. BELÆGSUNDERSØGELSE JANUAR 2010En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet, Rigsadvokaten og Socialministerietdiskuterer for øjeblikket en række problemstillinger vedrørende grænsefladen mellem de forskelligemyndigheder i forhold til domfældte med udviklingshæmning og fuldbyrdelsen af en foranstaltningover for denne persongruppe. Til brug for arbejdsgruppens arbejde er der ultimo januar 2010 ind-hentet oplysninger om, hvor mange psykisk udviklingshæmmede der på det tidspunkt var underka-stet en foranstaltning samt oplysninger om foranstaltningens art m.v. Konkret er der spurgt om op-lysninger vedrørende personer, som er psykisk udviklingshæmmede, og som er dømt efter straffelo-vens § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, samt straffelovens § 69.
23
På opgørelsestidspunktet var der i alt 402 personer, der opfyldte ovennævnte betingelse. Til sam-menligning kan nævnes, at en tilsvarende opgørelse fra september 1998 viser, at der dengang var162 personer, det opfyldte dette kriterium.18Tabel 11 viser arten af foranstaltning på dataindsamlingstidspunktet. Det er dog relativt få, nemlig48, som ifølge det oplyste forinden har fået ændret deres dom.19Langt de fleste har en dom til tilsynmed mulighed for anbringelse, mens sammenlagt en fjerdedel af personerne har en dom til anbrin-gelse, eventuelt i særlig sikret institution. Sammenlignet med arten af de årligt idømte foranstaltnin-ger, jf. tabel 3 ovenfor, er der – som forventet – relativt mange anbringelsesdomme i denne be-lægspopulation, da anbringelsesdommene gennemgående er længere end tilsynsdommene.Tabel 11. Psykisk udviklingshæmmede underkastet en foranstaltning i januar 2010 fordelt efter ak-tuel foranstaltning.AntalTilsyn af kommunen uden mulighed for anbringelseTilsyn af kommunen med mulighed for anbringelseAnbringelse i institutionInstitution m. mulighed for midlertidig anbringelse i sikret afd.Anbringelse i sikret institutionAndetI alt532474736181402Procent136112940,2 %100 %
Næsten halvdelen af de psykisk udviklingshæmmede, der var underkastet en foranstaltning i januar2010, er dømt for en voldsforbrydelse, herunder trusler om vold, mens 17 pct. er dømt for en seksu-alforbrydelse, jf. tabel 12. Dertil kommer knap en femtedel, der er dømt for brandstiftelse, samt entiendedel, der er dømt for røveri. Det indebærer, at mere end 90 pct. er dømt for en personfarligforbrydelse.
Oplysningen er baseret på det materiale, der blev indsamlet til brug for Straffelovrådets betænkning nr. 1372, 1999,op.cit.19Denne information bør tages med forsigtighed, da den ikke nødvendigvis er fyldestgørende.
18
24
Tabel 12. Psykisk udviklingshæmmede underkastet en foranstaltning i januar 2010 fordelt efter ar-ten af den (hoved) kriminalitet, de er dømt for.IncestVoldtægt mv.Samleje med barn mv.BlufærdighedskrænkelseVold mod tjenestemandManddrabForsøg på manddrabSimpel voldAlvorligere voldSærlig alvorlig voldVold og trusler i øvrigtBrandstiftelse i øvrigtRøveriTyveri og andre formueforbrydelserAndre straffelovsovertrædelserSærlovsovertrædelserI altAntal22824167084513412275412051402Procent
0,5 %7%6%4%17 %2%1%13 %8%0,2 %5%19 %10 %5%1%0,2 %100 %
6. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSESGRUPPERNEMed henblik på at få et indtryk af, om der er forskel mellem domme før og efter lovændringen,sammenlignes i det følgende forsøgs- og kontrolgruppen med hensyn til foranstaltningens art oglængde, kriminalitetens art, foranstaltningens varighed m.v. Endvidere oplyses om indlæggelser påpsykiatriske hospitaler og diagnoser ligesom gruppernes alders- og kønsfordeling samt etniske op-rindelse inddrages i analysen. Endelig indgår også oplysninger om personernes højeste uddannelsesamt civilstand.Som beskrevet omfatter kontrolgruppen domme, der er ophævet i en periode på 4½ år inden lov-ændringens gennemførelse. De personer, der er døde inden ca. to år forud for dataudtrækket, vilimidlertid ikke være omfattet, da de er slettet fra Kriminalregisteret.20Hvor mange det drejer sigom, vides ikke. For forsøgsgruppen er derimod alle, der er idømt en foranstaltning i perioden1.7.2000 til 1.4.2002 inkluderet, idet der også forefindes oplysninger om de personer, der er afgåetved døden enten før eller efter dommens ophævelse. Det drejer sig om i alt 58 personer, der er dødeinden observationsperiodens udløb, dvs. to år efter dommens ophævelse. Der er desuden lavet sepa-20
I praksis vil det sige, at personer, der er døde inden 2001, ikke indgår i kontrolgruppen.
25
rate analyser, hvor de døde i forsøgsgruppen ikke er inkluderet. I den følgende analyse indgår dedøde personer fra forsøgsgruppen, idet det har vist sig, at resultaterne kun ændrer sig marginalt,såfremt de ekskluderes.
6.1. Foranstaltningen, dens art og varighedAf tabel 13 ses, at der er en nogenlunde ensartet fordeling af de forskellige former for foranstaltnin-ger før og efter lovændringen. Der var lidt flere domme uden mulighed for indlæggelse inden lov-ændringen og lidt flere behandlingsdomme med mulighed for indlæggelse efter lovændringen.Tabel 13. Domme i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter foranstaltningens art.KontrolgruppeAntalProcent9110 %32636 %43547 %596%10%51%917100 %ForsøgsgruppeAntalProcent427%23537 %32952 %244%20%51%637100 %
Tilsyn/ambulant behandling uden mulighed for indlæg./anbr.Tilsyn/ambulant behandling med mulighed for indlæg./anbr.Behandling med mulighed for indlæggelseAnbringelse i hospital/institutitonInstitution m. mulighed for midlertidig anbringelse i sikret afdAnbringelse i sikret afdeling/institutionI alt
Af personerne i forsøgsgruppen er 40 pct. idømt tidsubestemte domme, mens 51 pct. er idømt enforanstaltning, der er tidsbegrænset i fem år. Den resterende del er idømt korterevarende foranstalt-ninger.Heller ikke med hensyn til de dømtes mentale tilstand er der store forskelle mellem forholdene førog efter lovændringen, jf. tabel 14. Der er lidt flere psykisk syge og nogen færre dømte efter § 69efter end før lovændringen.Tabel 14. Domme i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter dømtes mentale tilstand.KontrolgruppeAntalProcent60166 %101%708%23626 %917100 %ForsøgsgruppeAntalProcent43769 %112%589%13020 %636*100 %
Psykisk syg (§ 16, stk. 1, 1. pkt.)Mentalt retarderet i højere grad (§ 16, stk. 1, 2. pkt.)Mentalt retarderet i lettere grad (§ 16, stk. 2)Mangelfuld udvikling m.v. (§ 69)I alt*I én dom fremgår dømtes mentale tilstand ikke klart.
Af oplagte grunde er det ikke muligt at sammenligne varigheden af foranstaltningerne i forsøgs- ogkontrolgruppen, da hver fjerde dom i forsøgsgruppen endnu ikke var ophævet på det tidspunkt, hvordata til undersøgelsen blev indhentet. Det er dog muligt at sammenligne, hvor stor en andel af de to
26
grupper, der har fået ophævet deres dom senest fem år efter domsdatoen. Det viser sig, at det drejersig om 64 pct. af dommene i kontrolgruppen mod 71 pct. af dommene i forsøgsgruppen. Denneforskel beror på, at mange af foranstaltningsdommene i forsøgsgruppen er bortfaldet efter præcis 5år – den tidsbegrænsning der har været sat for dommen. Andelen, der har fået ophævet deres dominden, de fem år er gået, er således på 53 pct. for forsøgsgruppen, men fortsat 64 pct. for kontrol-gruppen.En effekt af, at en ret stor del af dommene i forsøgsgruppen er bortfaldet efter præcis fem år, er, atden gennemsnitlige varighed af de domme, der har varet højest fem år, er kortere for kontrolgrup-pen end for forsøgsgruppen: 2,8 mod 3,3 år.
6.2. Kriminalitetens artEftersom der med ændringen af straffeloven for foranstaltningsdomme er kommet et særligt fokuspå den alvorlige personfarlige kriminalitet, er der foretaget en kontrol af kategoriseringen af krimi-nalitetens art efter hovedsigtelsen med henblik på at sikre, at det for både kontrol- og forsøgsgrup-pen er den alvorlige personfarlige forbrydelse, der står som hovedsigtelsen i tilfælde af flere sigtel-ser. Dette indebærer, at såfremt en eventuel bisigtelse angår alvorlig personfarlig kriminalitet, menshovedsigtelsen ikke gør det, er hovedsigtelsen ændret til den alvorlige personfarlige kriminalitet.Afgrænsningen af alvorlig personfarlig kriminalitet svarer til den, der fremgår af straffelovens §68a, stk. 2.Ved brug af dette kriterium viser det sig, at indeksdommen, dvs. den dom, der ligger bag inklusio-nen i enten forsøgs- eller kontrolgruppe, for 60 pct. af kontrolgruppen mod 50 pct. af forsøgsgrup-pen vedrører alvorlig personfarlig kriminalitet. Der er således ikke tegn på, at den kriminalitet, dedømte begår, med tiden er blevet alvorligere. Snarere tværtimod.Af tabel 15 fremgår mere specifikke oplysninger om kriminalitetens art. Som det ses, er der på defleste områder stor overensstemmelse mellem de to grupper, men der er også forskelle. Således eren meget større andel af forsøgsgruppen dømt for vold eller trusler mod nogen i offentlig tjeneste.Denne forskel kan bero på en øget anmeldelsestendens, jf. nedenstående interview.21Endvidere ses,at en større andel af kontrolgruppen end af forsøgsgruppen er dømt for brandstiftelse.
21
Tilsvarende fremgår af rapportenPsykisk sygdom og kriminalitet,udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2006.
27
Tabel 15. Domme i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter kriminalitetens art.*KontrolgruppeAntalProcentSeksualforbrydelserVold o.l. mod offentlig myndighedManddrabForsøg på manddrabSimpel voldAlvorligere voldVold og trusler i øvrigtTyveri og brugstyveriRøveriBrandstiftelseAndre ejendomsforbrydelserØvrige straffelovsovertrædelserSærlovsovertrædelser776917259797798996168524378%8%2%3%11 %11 %9%10 %10 %18 %6%5%1%ForsøgsgruppeAntalProcent498%99141186656843657328201416 %2%2%14 %10 %11 %7%10 %11 %4%3%2%
635100 %100 %916I alt* Der mangler oplysninger om kriminalitetens art for sammenlagt tre domme, idet de ikke findes i Danmarks Statistiksregister, selv om de indgår i Kriminalregisteret. Dette har dog ikke betydning for de videre analyser.
6.3. Demografiske forhold og uddannelseMed hensyn til demografiske variabler er der ingen forskel mellem forsøgs- og kontrolgruppe ved-rørende kønsfordelingen, jf. tabe1 16.Tabel 16. Domme i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter dømtes køn.KontrolgruppeAntalProcent13415 %78385 %917100 %ForsøgsgruppeAntalProcent9515 %54285 %637100 %
KvinderMændI alt
Det er der derimod med hensyn til alder, idet personerne i forsøgsgruppen gennemgående er lidtældre end personerne i kontrolgruppen, jf. tabel 17. Der er således flere personer over 40 år i for-søgsgruppen end i kontrolgruppen. Den gennemsnitlige alder på domstidspunktet er 33 år for kon-trolgruppen mod 35 år for forsøgsgruppen. Denne forskel skal i nogen grad forklares med, at dødepersoner ikke indgår i kontrolgruppen, mens de gør det i forsøgsgruppen, men en eksklusion af dedøde fjerner dog ikke hele forskellen.
28
Tabel 17. Domme i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter dømtes alder på domstidspunktet.KontrolgruppeAntalProcent617%16318 %19421 %28431 %14115 %748917100 %ForsøgsgruppeAntalProcent508%9515 %8814 %20031 %12520 %7912 %637100 %
15-19 år20-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50 år +I alt
Vedrørende etniske herkomst er der, som angivet i tabel 18, flere af ikke dansk herkomst i forsøgs-gruppen end i kontrolgruppen, nemlig henholdsvis 10 og 20 pct. Denne forskel afspejler den udvik-ling, der har været i antallet af personer af fremmed herkomst, idet den fra 1980 til 2002 er voksetfra at udgøre 3,2 pct. at befolkningen til at udgøre 7,4 pct.Tabel 18. Domme i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter dømtes indvandrerstatus.KontrolgruppeAntalProcent82290 %9310 %20%917100 %ForsøgsgruppeProcentAntal51280 %10817 %173%637100 %
Dansk herkomstIndvandrerEfterkommerI alt
Med hensyn til den dømtes civilstand er næsten tre fjerdedele i både forsøgs- og kontrolgruppenugifte, jf. tabel 19. Kun omkring hver tiende er gift, mens andelen af fraskilte er noget højere. Sidst-nævnte gruppe omfatter kun ganske få, der er enker/enkemænd. Fordelingen efter civilstand er me-get ens i de to grupper.Tabel 19. Domme i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter dømtes civilstand.*KontrolgruppeAntalProcentGift/registreret partnerskab8710 %Fraskilt/enkestand16718 %Ugift65872 %I alt912100 %* Der mangler oplysninger om civilstand for i alt otte personer.ForsøgsgruppeAntalProcent7412 %10416 %45672 %634100 %
Omkring to tredjedele af personerne i både forsøgs- og kontrolgruppen har højst en grundskoleud-dannelse og altså ingen erhvervsuddannelse, jf. tabel 20. Dertil skal antagelig lægges de 10-11 pct.,som der ikke foreligger uddannelsesoplysninger for. Dette vil således i mange tilfælde være tegn på,at personen har forladt grundskolen i utide.
29
Tabel 20. Domme i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter dømtes højeste uddannelse.KontrolgruppeAntalProcent8910 %57663 %465%15317 %536%917100 %ForsøgsgruppeAntalProcent7211 %39963 %345%9515 %376%637100 %
Uoplyste uddannelsesforholdGrundskoleGymnasial uddannelseErhvervsfaglig uddannelseVideregående uddannelseI alt
Sammenlagt har 22 pct. af de dømte i kontrolgruppen en erhvervsfaglig uddannelse mod 21 pct. iforsøgsgruppen. Også på dette område er der altså stor overensstemmelse mellem grupperne.
6.4. Tidligere kriminalitetGrundet sletningsreglerne i Kriminalregisteret er det ikke muligt at få oplysninger om alle tidligerestrafferetlige afgørelser, idet bøder og tiltalefrafald slettes efter nogen tid. Oplysninger om tidligerekriminalitet angår derfor alene frihedsstraffe og foranstaltninger, ligesom debutalder og arten af denførste registrerede kriminalitet gør det.Figur 7. Domme i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt dømtes debutalder.807060504030201001518212427303336394245485154576063666973Alder83KontrolgruppeForsøgsgruppe
Alderen for debut, dvs. den først registrerede dom, fremgår af figur 7. Der er forholdsvis stor over-ensstemmelse mellem de to gruppers aldersfordeling på debuttidspunktet. I begge grupper er gen-nemsnitsalder på 28 år, hvilket dog dækker over en lidt større aldersspredning i forsøgsgruppen endi kontrolgruppen. Mens 23 pct. i kontrolgruppen har debuteret inden, de fyldte 20 år, drejer det sigom 29 pct. i forsøgsgruppen. Omvendt er det godt 7 pct. i forsøgsgruppen, der debuteret efter detfyldte 50. år, mod knap 5 pct. i kontrolgruppen.
30
Arten af den kriminalitet, der ligger bag den kriminelle debut, fremgår af tabel 21. Det, der er mestbemærkelsesværdigt, er, at andelen, der har begået vold o.l. mod nogen i offentlig tjeneste samtsimpel vold er noget større i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Dette kan være forbundet meden stigende tilbøjelighed til at anmelde disse forhold, jf. også nedenstående interview.Tabel 21. Forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter arten af debutkriminalitet.*KontrolgruppeAntalProcentSeksualforbrydelser576%Vold o.l. mod offentlig myndighed607%Manddrab162%Forsøg på manddrab162%Simpel vold869%Alvorligere vold698%Vold og trusler i øvrigt374%Tyveri og brugstyveri21824 %Røveri627%Brandstiftelse12313 %Andre ejendomsforbrydelser11613 %Særlovsovertrædelser566%I alt916100 %* I enkelte tilfælde er arten af debutkriminalitet uoplyst.ForsøgsgruppeAntalProcent477%7412 %122%61%7512 %416%223%13021 %427%538%7712 %538%632100 %
Endvidere bemærkes, at andelen, der er dømt for manddrab, forsøg herpå og alvorligere voldsfor-mer, er større i kontrolgruppen end i forsøgsgruppen. Den samlede andel, der er dømt for personfar-lig kriminalitet, dvs. seksual- og voldsforbrydelser samt røveri og brandstiftelse, er nogenlunde ligestor i de to grupper.Tabel 22. Forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter antal tidligere ubetingede domme.KontrolgruppeAntalProcent65171 %13014 %505%374%364%131%917100 %ForsøgsgruppeAntalProcent41565 %8413 %427%437%376%163%637100 %
Ingen tidligere domme1 tidligere dom2 tidligere domme3 til 4 tidligere domme5 til 10 tidligere dommeFlere end 10 tidl. dommeI alt
Med hensyn til omfanget og arten af tidligere domme tyder dette på en højere grad af kriminel be-lastning i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Af tabel 22 ses således, at det er en mindre andel af
31
forsøgsgruppen end af kontrolgruppen, som ikke tidligere er idømt en ubetinget dom, mens der om-vendt er en større andel af forsøgsgruppen end af kontrolgruppen, som har mange tidligere domme.Også for så vidt angår omfanget af tidligere betingede domme, er det en større andel af forsøgs-gruppen end af kontrolgruppen, som tidligere er idømt en sådan dom, jf. tabel 23.Tabel 23. Forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter antal tidligere betingede domme.KontrolgruppeAntalProcent60766 %16518 %9410 %425%91%917100 %ForsøgsgruppeAntalProcent39161 %12820 %6610 %325%61%637100 %
Ingen tidligere domme1 tidligere dom2 tidligere domme3 til 4 tidligere domme5 til 8 tidligere dommeI alt
Endelig viser tabel 24 et tilsvarende mønster, nemlig at det er en større andel af forsøgsgruppen endaf kontrolgruppen, som tidligere er idømt en foranstaltningsdom.Tabel 24. Forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter antal tidligere foranstaltningsdomme.KontrolgruppeAntalProcent79887 %869%334%917100 %ForsøgsgruppeAntalProcent49678 %10516 %376%637100 %
Ingen tidligere domme1 tidligere dom2 eller flere tidligere dommeI alt
Det samlede billede vedrørende tidligere domme ses af tabel 25. Mens halvdelen af kontrolgruppenikke har tidligere frihedsstraffe eller foranstaltningsdomme, så er det 41 pct. af forsøgsgruppen. Idisse tilfælde er foranstaltningen således deres kriminelle debut. Det ses videre af tabellen, at 20pct. af kontrolgruppen har tre eller flere tidligere domme mod 27 pct. af forsøgsgruppen.Tabel 25. Forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter det samlede antal tidligere domme.KontrolgruppeAntalProcent45650 %17019 %11112 %8810 %708%222%916100 %ForsøgsgruppeAntalProcent26041 %12319 %8113 %7712 %6911 %274%638100 %
Ingen tidligere domme1 tidligere dom2 tidligere domme3 til 4 tidligere domme5 til 10 tidligere dommeFlere end 10 tidl. dommeI alt
32
I gennemsnit har personerne i kontrolgruppen 1,6 tidligere domme mod 2,3 i forsøgsgruppen. In-klusionen af de døde i forsøgsgruppen influerer kun en smule på dette resultat.
6.5. Indlæggelser og diagnoserVedrørende behandling er der indhentet oplysninger om antallet af heldøgnsindlæggelser på psykia-trisk hospital o.l. inden idømmelse af den foranstaltning, der ligger til grund for deres inklusion iundersøgelsesmaterialet (indeksdommen).Tabel 26 viser, hvor mange indlæggelser på psykiatrisk hospital m.v. de psykisk syge (§ 16, stk. 1)har haft inden foranstaltningsdommen. Det bemærkes, at den seneste indlæggelse, en person harhaft, kan være forbundet med dommen, idet der kan være tale om en indlæggelse i forbindelse meden eventuel varetægtsfængsling i den sag, der fører til foranstaltningsdommen.Tabel 26. Psykisk syge i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter antal indlæggelser inden dommen.KontrolgruppeAntalProcent498%9215 %7112 %21636 %10317 %7012 %601100 %ForsøgsgruppeAntalProcent368%6314 %4210 %15937 %6214 %7517 %437100 %
Ingen indlæggelse1 indlæggelse2 indlæggelser3 til 10 indlæggelser11 til 20 indlæggelserOver 20 indlæggelserI alt
Som det ses af tabellen, er omfanget af indlæggelser i forsøgs- og kontrolgruppen meget ens. I beg-ge grupper er det mindre end hver tiende, som ikke inden indeksdommen har været indlagt, og knapen fjerdedel har været indlagt højst én gang. Det betyder, at det psykiatriske system må formodes athave haft kendskab til i hvert fald de resterende tre fjerdedele, inden de begik den lovovertrædelse,der førte til foranstaltningen. I gennemsnit har personerne i kontrolgruppen været indlagt 9 gangemod 12 gange i forsøgsgruppen, og sammenlagt har de psykisk syge i materialet været indlagt mereend 10.000 gange inden indeksdommen.22At forsøgsgruppen i gennemsnit har været indlagt fleregange end for kontrolgruppen kan skyldes, at der ikke forefindes oplysninger om indlæggelse før1969.Det kunne formodes, at kontrolgruppens indlæggelser i gennemsnit havde varet længere end for-søgsgruppen, idet pladsproblemer på psykiatriske hospitaler især har været i fokus i de senere år.
22
I tilfælde af, at en person er registreret for at blive udskrevet samme dag, som vedkommende er registreret for en nyindlæggelse, registreres dette som én indlæggelse, idet det typisk vil drejer sig om overførsel fra en institution til enanden.
33
Det viser sig imidlertid, at det forholder sig omvendt, idet den gennemsnitlige varighed af indlæg-gelserne for kontrolgruppen er 80 dage mod 90 dage for forsøgsgruppen.Blandt de mentalt retarderede er det en betydeligt mindre andel, der har været indlagt på psykiatriskhospital, nemlig henholdsvis 42 og 44 pct. i forsøgs- og kontrolgruppen. I gennemsnit drejer det sigom 1,8 indlæggelser i kontrolgruppen og 3,5 i forsøgsgruppen. De i alt 149 mentalt retarderede harværet indlagt sammenlagt 385 gange.Endelig kan nævnes, at 31 pct. af de mangelfuldt udviklede m.v. (§ 69) i kontrolgruppen har væretindlagt på psykiatrisk hospital inden dommen mod 38 pct. i forsøgsgruppen. Det gennemsnitligeantal indlæggelser er på 3,6 for kontrolgruppen og 5,7 for forsøgsgruppen, og i alt drejer det sig omknap 1600 indlæggelser inden dommen for de 366 mangelfuldt udviklede mv.Tabel 27. Forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter mental tilstand og andel med mindst én indlæg-gelse inden kriminel debut.Andel med indlæggelsePsykisk sygeMentalt retarderedeMangelfuldt udviklede m.v.KontrolgruppeForsøgsgruppeKontrolgruppeForsøgsgruppeKontrolgruppeForsøgsgruppe58 %51 %30 %32 %38 %28 %
Det er videre undersøgt, i hvilket omfang de dømte har været indlagt på et psykiatrisk hospital in-den den kriminelle debut, jf. det tidligere. Det sker med henblik på at vurdere, hvorvidt personernehar været kendt i det psykiatriske system, før de har været kendt i det strafferetlige system. Veddenne måling er der korrigeret for eventuelle varetægtsfængslinger, som indebærer, at såfremt denførste indlæggelse ligger mindre end 6 måneder inden personernes første dom, regnes denne som envaretægtsfængsling og tæller dermed ikke som en indlæggelse inden debutkriminaliteten. Som detses af tabel 27, så er det godt halvdelen af de psykisk syge, som har været indlagt, inden de har be-gået kriminalitet, der har ført til enten en frihedsstraf eller en foranstaltning. Resultatet for de men-talt retarderede og de mangelfuldt udviklede m.v. svarer ganske meget til det, der er nævnt oven-for.23Det skal nævnes, at indeksdommen er den kriminelle debut for ganske mange, nemlig i alt 46pct. af de dømte.
23
Når andelen med indlæggelser i denne tabel kan være større end det, der er nævnt i det tidligere, skyldes det, at dersom nævnt her er korrigeret for eventuelle varetægtsfængslinger.
34
Det er endelig også undersøgt, hvorvidt der er forskelle mellem forsøgs- og kontrolgruppen medhensyn til den samlede varighed af indlæggelser. Denne information indgår både for at kontrolleresammenligneligheden mellem de to grupper og for – i forbindelse med effektanalyserne – at kunnetage hensyn til eventuelle forskelle heri, idet indlæggelser indebærer inkapacitering, som har betyd-ning for recidivrisikoen. Ud over den sammenlagte tid under indlæggelser inden foranstaltningen erder derfor set på, hvor lang tid personen sammenlagt har været indlagt de første to år efter dommensafsigelse samt de første to år efter dommens ophævelse, da det er i de to sidstnævnte perioder, reci-div måles, jf. det senere. Disse spørgsmål undersøges alene for de psykisk syge lovovertrædere, dader ikke i samme grad forefindes dækkende oplysninger om institutionsanbringelser for de mentaltretarderede og de mangelfuldt udviklede m.v.Tabel 28. Psykisk syge i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter antal dage indlagt i forskellige pe-rioder.KontrolgruppeSamlet tid indlagt inden indeksdomSamlet tid indlagt 2 år fra indeksdomsdatoSamlet tid indlagt 2 år efter ophævelsen af indeksdom520 dage205 dage91 dageForsøgsgruppe665 dage198 dage82 dage
Af tabel 28 fremgår, at forsøgsgruppen i gennemsnit har været indlagt i længere tid inden indeks-dommen end kontrolgruppen, jf. også den påpegede forskel i antallet og varigheden af indlæggelserinden dom. Der er derimod ikke forskel mellem grupperne med hensyn til, hvor længe de har væretindlagt i de to første år under foranstaltningen, hvilket indikerer, at inkapaciteringseffekten er densamme for de to grupper. Efter dommens ophævelse er der som ventet tale om kortere tid underindlæggelse. Også her på dette område ligner de to grupper ganske meget hinanden.Vedrørende de dømtes diagnose har det været et ønske også at undersøge eventuelle forskelle mel-lem forsøgs- og kontrolgruppen, idet visse former for psykiske sygdomme eller lidelser anses for atvære forbundet med større risiko for aggressiv adfærd end andre. Det drejer sig om skizofreni, aso-cial personlighedsforstyrrelse (antisocial personality disorder) og følelsesmæssig ustabilitet (emo-tionally unstable personality disorder).24Såfremt personerne i forsøgs- og kontrolgruppen i ulige
24
SePsykisk sygdom og kriminalitet,op.cit, Runa Munkner:Schizophrenia and Crime.Ph.D. thesis, 2004, Niels PatrickGosden: Mental disorder and violence among young criminals. A clinical- and registerbased study. Ph.D. thesis, 2004,Grant T. Harris, Marnie E. Rice & Catherine A. Cormier: Psychopathy and Violent Recidivism.Law and Human Be-havior,vol. 15, no. 6, 1991 pp. 625-637, M. Dolan & M. Doyle: Violence Risk Prediction.British Journal of Psychia-try,vol. 177, 2000, pp. 303-311, Alaa ElDin Soliman & Hashim Reza: Risk Factors and Correlates of Violence AmongAcutely Ill Adult Psychiatric Inpatients.Psychiatric Services,vol. 52, no. 1, pp. 75-80. Paul G. Nestor: Mental Disorderand Violence: Personality Dimensions and Clinical Features.American Journal of Psychiatry,vol. 159, no. 12, 2002,pp. 1973-1978, Joel T. Andrade:Handbook of Violence Risk Assessment and Treatment.New York, Springer, 2009.
35
grad har disse sygdomme og lidelser, må det forventes at indebære forskellig recidivrisiko, hvorforder må kontrolleres for eventuelle forskelle.Det er imidlertid forbundet med betydelige vanskeligheder at afgøre, hvilken diagnose der er denrette, idet mange af de dømte har flere diagnoser. Her er det valgt at registrere alle de ovennævntediagnoser, således at en person kan være registreret for mere end én. Det er årsagen til, at det sum-men af procenttallene i tabel 29 overskrider 100. De mentalt retarderede, som i øvrigt sjældent harværet indlagt på psykiatrisk hospital og dermed sjældent har en hermed forbundet diagnose, indgårikke i tabellen.25Tabel 29. Psykisk syge og mangelfuldt udviklede m.v. i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter diag-nose.KontrolgruppeAntalProcent607%39448 %324%526%31438 %ForsøgsgruppeAntalProcent479%28252 %458%5610 %15729 %
Ingen diagnoseSkizofrenAsocial personlighedsforstyrrelseFølelsesmæssig ustabilitetAndre diagnoser
Tabel 29 viser, at forsøgs- og kontrolgruppen har nogenlunde samme fordeling, for så vidt angårdiagnoser. Dog er der flere i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen, som har en af de fremhævedediagnoser: 59 pct. i forhold til 51 pct.
7. INTERVIEWUNDERSØGELSEFor at få et indblik i lovændringens betydning i praksis er personer, der arbejder med henholdsvispsykisk syge og mentalt retarderede foranstaltningsdømte, blevet interviewet. I det følgende indle-des med resultater fra interviewundersøgelsen vedrørende psykisk syge foranstaltningsdømte, hvor-efter resultater fra interview med personer, der arbejder med mentalt retarderede foranstaltnings-dømte, omtales.Nogle af de hensyn, der førte til lovændringen i 2000, angår proportionalitet mellem kriminalitetensart og grovhed og foranstaltningens længde samt retssikkerhed og den belastning, en tidsubegrænsetdom udgør for den domfældte, jf. afsnit 1. Disse emner er diskuteret med de interviewede, ligesomspørgsmålet om lovændringens betydning for behandlingsarbejdet er det. Endelig har de interview-ede også nogle generelle kommentarer til lovgivningen, dvs. kommentarer som ikke vedrører selvelovændringen. Disse kommentarer omtales også kort.25
Heller ikke de døde er inkluderet i tabel 29.
36
7.1. De psykisk syge lovovertrædereDet er gennemført seks interview med læger og overlæger, der er tilknyttet distriktspsykiatrien, etpsykiatrisk center med åbne og sikrede afdelinger og en retspsykiatrisk afdeling. Alle arbejder medpsykisk syge lovovertrædere.

7.1.1. Proportionalitet

De interviewede har forskellige opfattelser af, om lovændringen har medført en større grad af pro-portionalitet mellem den begåede lovovertrædelse og foranstaltningens længde. Nogle mener, atlovændringen har indebåret kortere foranstaltninger særligt gældende for de tidligere meget langva-rige foranstaltninger, fordi behandlingsperspektivet ikke længere står alene, men proportionalitets-hensynet nu også spiller en rolle. En af de interviewede siger:… ingen tvivl om, at lovændringen vil forhindre nogle af de tidligere meget langstrakteforløb, hvor psykiateren ud fra et behandlingsperspektiv anså det for nyttigt at have for-anstaltningen opretholdt. Og det er ikke længere muligt. Så jeg er ikke i tvivl om, at dersker en afkortning af foranstaltningstiden.
Andre har omvendt den opfattelse, at der ikke tidligere forekom sådanne langstrakte forløb, mensyderligere andre mener, at spørgsmålet om proportionalitet er irrelevant:Fuldstændigt uvedkommende, fordi det er en juridisk betragtning. En lægelig betragtninger, at man behandler patienter, til de er raske – det kan tage 1, 2, 5 eller 10 år – det har joikke noget at gøre med kriminaliteten som udgangspunkt. Det er jo ikke, fordi vi ikke for-står idéen med, at der skal være proportionalitet i en straffeforanstaltning, men når mannu har gjort sig så meget umage for konceptuelt at holde behandlingsdomme som noget,der ikke er straf – uagtet at det godt kan opleves som sådan – så synes jeg, at det er at sæt-te sig imellem to stole alligevel at inddrage proportionalitet.
Det nævnes også, at i og med de tidsbestemte domme typisk er af fem års varighed, er der grænserfor proportionaliteten, idet denne frist gælder mange forskellige lovovertrædelser med mange for-skellige strafferammer. En siger:Som regel er det jo fem år. Det er jo standard. Så der er grænser for, hvor meget der diffe-rentieres.
Denne tendens til at fastsætte en tidsbegrænsning på fem år frem for en kortere periode forklares afde interviewede med en forsigtighed fra dommerens side: at de foretrækker at være på den sikreside. Blandt de interviewede er der samtidig enighed om, at det ikke er muligt at sige noget genereltom, hvorvidt længden af de tidsbestemte foranstaltninger behandlingsmæssigt set er passende ellerej, da sagerne er meget forskelligartede, hvilket betyder, at en periode på fem år kan være for korttid i én sag og for lang i en anden.
37
Flere pointerer også, at foranstaltningsdomme trods indførelsen af tidsbegrænsninger fortsat er me-get længere end almindelige straffe, hvilket betragtes som en ikke helt retfærdig ulighed, men sam-tidig hermed påpeger samme informanter, at foranstaltningsdømte hverken skal eller bør sidestillesmed øvrige dømte.Det er muligt at ophæve en tidsbegrænset foranstaltning inden udløbet af den maksimale tid eller atfå den forlænget ud over længstetiden. I den forbindelse understreger de interviewede, at ikke blotbehandlingsmæssige hensyn, men også proportionalitetshensyn og risikoen for recidiv skal tages ibetragtning i sådanne tilfælde. De anfører, at deres indstillinger til statsadvokaten, Retslægerådet ogdomstolen normalt følges, men i enkelte tilfælde er det sket, at andre hensyn, herunder proportiona-litetshensynet, vægtes højere, og at foranstaltningen således bliver længerevarende i forhold til,hvad der behandlingsmæssigt set opleves som nødvendigt.26En af de interviewede personer siger:Men på den anden side, så er de også lidt svære at få ophævet. Hvis man har en dom, dergår til fem år, og det hele er meget stabilt efter to-tre år, så har jeg oplevet nogle enkeltegange, at det har været lidt svært at få det ophævet af retten.
Opretholdelse af en foranstaltning af andre end de behandlingsmæssige hensyn kan også skyldes enforsigtighed knyttet til recidivrisikoen i disse sager, og det gælder også lægerne. En af de interview-ede personer siger:Man lader den [dommen] løbe ud. Hvorfor skulle jeg dog vove det – fx ophævelse efter3½ år – for hvis det går galt, så er skylden min for det næste år.

7.1.2. Retssikkerhed

Retssikkerheden er ifølge de interviewede parter vigtig for de domfældte psykisk syge, fordi der ertale om en gruppe mennesker, som typisk er meget ressourcesvage. Flere af de interviewede giverudtryk for, at lovændringen retssikkerhedsmæssigt har ført til bedre vilkår for patienterne, og derhenvises særligt til det forhold, at dommene bliver kontrolleret og prøvet regelmæssigt. Der erblandt de interviewede enighed om, at de årlige henvendelser fra statsadvokaten ’kører helt efterbogen’, forstået på den måde, at henvendelserne kommer ret præcist, og at der er sket en smidiggø-relse af arbejdsgangen. Sidstnævnte er sket ved, at svaret på henvendelsen fra statsadvokaten ikkelængere skal via politiet, men direkte til statsadvokaten, hvilket der sættes pris på. Indførelse af tids-frister har også en retssikkerhedsmæssig betydning, idet ønsker om forlængelser tilsyneladende ikkeuden videre imødekommes:Hvis jeg skulle konkludere, så er det retssikkerhedsmæssigt et fremskridt, og så må viskærpe argumentationen for, hvorfor noget skal forlænges.En kendelse fra Højesteret angår det omvendte tilfælde, nemlig at en dom ikke kan ophæves ud fra proportionalitets-hensyn, når der fortsat er behov for behandling. SeUgeskrift for Retsvæsen2001, s. 2250-2252.26
38
Angående kriminalitet begået under foranstaltningen var der inden lovændringen kritik af, at detteblev behandlet forskelligartet, idet noget blev anmeldt til politiet, mens andet ikke blev det, jf. un-dersøgelsen fra Center for Ligebehandling af Handicappede. Ifølge informanterne har dette ændretsig, idet der nu mere stringent indgives politianmeldelse for lovovertrædelser begået under foran-staltningen. I den sammenhæng henvises til, at lovændringen har gjort, at personalet kan se nyttenaf at anmelde forholdet, da dette indgår i vurderingen af, om foranstaltningen skal ophøre, forlæn-ges, lempes eller skærpes. Samtidig afspejler en øget anmeldelsestilbøjelighed en ændret holdningtil grænserne for acceptable arbejdsvilkår, for så vidt kriminaliteten rettes mod personalet på institu-tionerne.

7.1.3. Lovændringens betydning for den domfældte

De interviewede påpeger, at det for patienterne typisk er af stor betydning at have en tidsfrist atkunne forholde sig til. En siger:Den uendelighedsfaktor – det ved jeg fra patienter, at det opleves som noget meget tungtat være undergivet noget, der løber uendeligt […] Forudsigeligheden har stor betydningfor patienten, også behandlingsmæssigt.
Samtidig gives der dog udtryk for, at man bør være lidt varsom med at reklamere med denne forud-sigelighed, da foranstaltningen kan forlænges, ligesom den kan ophæves før tidsfristens udløb. Den-ne fleksibilitet i foranstaltningens længde kan være svær at forstå for gruppen af psykisk syge dom-fældte.Også de regelmæssige domstolsprøvelser vurderes at være af betydning for de domfældte, ikke ale-ne ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv, men også i forhold til patienternes oplevelse af, at debliver taget alvorligt.

7.1.4. Lovændringens betydning for behandlingsarbejdet

Ingen af de interviewede er af den opfattelse, at indførelsen af tidsfrister har betydet, at behandlin-gen er blevet mindre grundig. Derimod er der forskellige meninger om, hvorvidt indførelsen af tids-frister har medført en omlægning af behandlingsarbejdet. Nogle giver udtryk for, at det ikke er sket,mens andre siger, at ’tidsbegrænsning sporer måske an til, at man kommer hurtigere i gang medbehandling’ og ’det skærper jo nok ens opmærksomhed alligevel’.En problematik, der genkendes af flere interviewede, er, at nogle af patienterne under henvisning tilblandt andet dommens tidsbegrænsning nægter at samarbejde om behandlingen og i stedet blot’sidder tiden ud’. Dette problem synes dog at variere alt efter foranstaltningens art, idet nogle foran-staltninger kan medføre indlæggelse i tilfælde af, at patienten ikke samarbejder:
39
Nægte at samarbejde? Svært, da man bør se patienterne i ambulant behandling en gangom måneden, og hvis de ikke dukker op, så skal der handles [ske indlæggelse].
Et andet aspekt ved tidsbegrænsningen er ifølge interviewpersonerne, at flere foranstaltningsdømtesammenkobler dommens udløb med ophør af behandlingen. Denne problematik har formodentligogså eksisteret forinden lovændringen, men ifølge informanterne er en på forhånd fastsat dato fordommens ophør med til at vanskeliggøre patientens forståelse af og indvilgelse i, at behandlingenikke stopper ved den fastsatte dato:Der er mange, der har fået den fejlagtige opfattelse, at når dommen ophører, så skal deikke have mere medicin. Der synes jeg, at det er lettere, hvis der ikke er en tidsfrist, så vikan stoppe dommen, ikke fordi der er gået x antal år, men fordi de er klar til det, fordi vihar fået arbejdet med dem.Mange gange går det fint og stabilt under dommen. Men når dommen ophæves holder pa-tienterne ikke sjældent op med at tage medicinen og nogle cutter helt kontakten til psykia-trien. Mange patienter føler, at de nu ’endelig er blevet fri’. Og så kan vi starte forfra..Man burde kigge på, hvad der sker efterfølgende – når domme ophæves altså – både kva-litativt og kvantitativt. Hvordan går det patienterne?
Dette brud med behandlingen fører ifølge informanterne ofte til, at de pågældende relativt hurtigtbegår ny kriminalitet, og så skal der ’startes forfra’. De mener således, at indførelsen af tidsbe-grænsninger kan være med til at skabe en gruppe af ’gengangere’ eller ’svingdørspatienter’.

7.1.5. Forlængelser af foranstaltningen

Til ovennævnte kritik af tidsbegrænsningens betydning kan som nævnt fremføres, at tilsvarendereaktion fra patienternes side antagelig har fundet sted inden lovændringen. Der er endvidere mu-lighed for at forlænge en foranstaltning, såfremt der er et åbenbart og fortsat behandlingsbehov ogen risiko for ny kriminalitet.Brugen og opfattelsen af muligheden for forlængelse af en tidsbegrænset foranstaltning varierer.Flere af de interviewede giver udtryk for, at de uden problemer anvender denne mulighed, mensandre oplever, at det kan være svært at få en dom forlænget, fx hvis patienten ikke på tidspunktetfor en eventuel forlængelse har begået ny kriminalitet, eller behandlingsbehovet ikke fremtræderåbenbart:Det kræver næsten, at de har lavet noget manifest kriminalitet. Det er sjældent, at det sker– sådan som jeg husker det – at der bliver forlænget blot ud fra vores formodning.
40
Fx under behandling, der træder de sindssyge symptomer i baggrunden, og så skal et ud-skrivningsønske imødekommes, også selv om man ved fra talrige gange før, at så går deren kort periode, og så kommer de igen.
Nogle oplever, at en formodning om recidiv ikke i alle tilfælde er nok til, at foranstaltningen bliverforlænget. Andre påpeger også proportionalitetshensynet – at ikke kun det lægelige, men også detretslige perspektiv spiller en rolle ved spørgsmålet om forlængelser:Det gør vi [anmoder om forlængelse]. Og så må jeg gå ud og tage et nederlag – og det harjeg været udsat for flere gange, hvor jeg har været støttet af Retslægerådet i, at dommenbør forlænges, men dommeren mener så ud fra proportionalitetsprincippet, at den skalstoppe […] Jeg har en mere klinisk indfaldsvinkel til det, han har andre hensyn, herunderalt det retslige og juridiske.
Om det er et lægefagligt eller et retsligt hensyn, der gør, at en patient skal være underlagt en foran-staltning, indvirker også på forholdet mellem lægen og patienten, og dette kan influere på spørgs-målet om forlængelse af foranstaltningen:Ved femårsdagen er det psykiateren, der skal insistere på noget, som patienten som ho-vedregel ikke er indstillet på, frem for i dagligdagen hvor man kan henvise til, at det ernoget, dommeren har bestemt.I: Kan det være en barriere for at anbefale forlængelser?Ja, det tror jeg faktisk. I mit hoved vil det indgå i mine overvejelser.

7.1.6. Generelle kommentarer til lovgivningen

Patienter, der nægter at indvillige i behandling, er et generelt problem, der også eksisterede indenlovændringen. En behandlingsdom giver således ikke muligheder for at påtvinge patienten behand-ling, idet de foranstaltningsdømte ikke i alle tilfælde opfylder psykiatrilovens kriterier for tvangsbe-handling:Loven er utilstrækkelig, hvis man tænker på de muligheder, der gives inden for lovensramme. Og der er det springende punkt, at lovgivningen alene regulerer indlæggelsesmu-ligheden. Men dermed hører brugen af foranstaltningen op. Du kan bare holde patientenindlagt, du kan ikke medicinere patienten mod patientens ønske. Det kan du kun gøre ef-ter psykiatriloven.Men man kobler psykiatrilovens noget snævrere psykosebegreb ind over, hvilket indimellem fører til, at en patient havner i et limbo. Forstået på den måde, at en dommer harsagt, at du er sindssyg, og du skal have en behandlingsdom og behandles, og så kommerman ind, og så siger patientklagenævnet ’jamen, du er ikke sindssyg nok til at få behand-ling mod din vilje’.
41
Det skal understreges, at problemet med manglende behandlingsmotivation ikke er generelt. Deinterviewede peger således på, at der er tale om få tilfælde. Hvordan dette problem kan løses, er derdelte meninger om. Nogle foreslår, at der i dommen angives et præcist vilkår om behandling, mensandre mener, at spørgsmålet om behandling bør holdes uden for dommen og alene afgøres af læger,og at en løsning på problemet kunne være, at lægerne gives flere beføjelser til at gennemføre be-handlingen, end psykiatriloven i dag giver mulighed for.Et andet problemområde er patienter, som samtidig med den psykiske sygdom også er fx misbruge-re, så der er behov for flere former for behandling. Nogle interviewede peger på, at behandlingen afde psykiske problemer i sådanne tilfælde kan forudsætte, at et eventuelt misbrugsproblem er be-handlet først.
7.2. De mentalt retarderede lovovertrædereDer er gennemført fire interview med enkeltpersoner samt to gruppeinterview med henholdsvis toog seks personer, der arbejder med mentalt retarderede lovovertrædere. De interviewede repræsen-terer henholdsvis Netværk for Domfældte Udviklingshæmmede (NDU), Center for Ligebehandlingaf Handicappede (sekretariat for Det Centrale Handicapråd), og Landsforeningen af Patientrådgive-re og Bistandsværger i Danmark. Desuden er personale ved den lukkede institution, Kofoedsminde,interviewet samt en jurist fra Regionerne og repræsentanter fra et Samråd, heriblandt én fra Krimi-nalforsorgen, to fra de kommunale myndigheder, en overlæge fra det psykiatriske sygehusvæsen ogen leder af et støttecenter.27

7.2.1. Proportionalitet

På spørgsmål om lovændringens betydning for proportionaliteten mellem den begåede kriminalitetog foranstaltningens længde er svaret, at der er kommet et større fokus på dette område, og at æn-dringen har medført større proportionalitet, men stadig ikke nok. Ifølge de interviewede, der mener,at lovændringen har medført, at en del af foranstaltningerne er blevet kortere, skyldes dette i mindregrad indførelsen af tidsbegrænsninger, men især den større kontrol med foranstaltninger i form afårlige høringer og prøvelser:Tidligere blev sagerne jo ikke taget op på samme måde, og derved glemte man jo dengruppe af mennesker, der hed kriminelle udviklingshæmmede. Og det vil sige, at de sadher i unødig lang tid uden at få prøvet deres foranstaltning.
Vurderingen af, at proportionalitetshensynet fortsat ikke vejer tungt nok, baseres dels på, at tidsbe-grænsningen som oftest lyder på 5 år og derfor ikke differentierer særlig meget mellem kriminalitet27
Samrådene trådte formelt i funktion den 1. januar 2009, og deres funktion er at rådgive retsinstanserne (anklagemyn-dighed og domstol), så deres afgørelser træffes ud fra råd og vejledning fra Samrådene.
42
af forskellig grovhed, og dels på en opfattelse af, at proportionalitetshensynet bør vægte højere vedspørgsmålet om forlængelser, end tilfældet er. Sidstnævnte beror på, at recidivrisikoen anses for tiltider at vægte højest.Et andet aspekt ved spørgsmålet om proportionalitet er forholdet til reaktionerne over for strafegne-de lovovertrædere. Her er opfattelsen – ligesom blandt de interviewede vedrørende de psykisk sygelovovertrædere – ikke entydig, idet det på den ene side fremhæves, at der er en væsentlig ulighed iform af længden af henholdsvis straffen og foranstaltningen, mens det på den anden side også givesudtryk for, at de to grupper reelt ikke kan sidestilles, og at det betragtes som væsentligt, at der tageshensyn til, at lovovertræderen er psykisk udviklingshæmmet eller mentalt retarderet. Samtidig un-derstreges det, at det i modsætning til de psykisk syge ikke er muligt at ændre det mentale handicap,og at der derfor skal skelnes mellem indsatsen under foranstaltningsperioden og den generelle ind-sats, ikke mindst af hensyn til den domfældte. En siger:Langt de fleste vil være i det sociale system i forvejen, men det er jo ikke lige meget, omman er underlagt et eller andet, fordi man har en dom, eller fordi man har brug for støtte,og der er nogen, der gerne vil hjælpe én til at folde sit liv ud.
Også informanterne vedrørende de mentalt retarderede lovovertrædere giver udtryk for, at sagernesmeget individuelle karakter betyder, at det ikke er muligt ud fra en behandlingsmæssig eller pæda-gogisk vinkel at sige noget generelt om en passende længde af foranstaltningen og påpeger ligele-des, at den typiske tidsbegrænsning på fem år ikke korresponderer med sagernes meget forskelligar-tede karakter. En siger:Dommerne giver sjældent foranstaltninger på tre år. Det er typisk fem år. Og det har ikkeværet hensigten med loven. Den der differentiering i forhold til de tidsmæssige længder,som man kunne ønske sig fra dommerstanden, den eksisterer næsten ikke.
At indførelse af tidsgrænser ikke udelukkende vil forkorte længden af visse foranstaltninger, mensamtidig også kan betyde, at foranstaltningerne til tider kan blive længere end højst nødvendigt udfra et behandlingsmæssigt eller pædagogisk perspektiv, genkendes af flere af informanterne. Herhenvises til, at der i enkelte tilfælde kan være en tendens til at lade tiden løbe ud. Ifølge de inter-viewede kan der være forskellige årsager til dette, heriblandt proportionalitetsmæssige betragtningerhos dommere, mens såvel dommere som Retslægerådet kan mene, at det er bedre at ’være på densikre side’. Også økonomiske overvejelser fra botilbuddenes side nævnes i denne sammenhæng:Det er mit indtryk, at nogle af botilbuddene tager grænsen meget bogstaveligt – ’vi harham i fem år’ – og intet er mere forkert […] Man kan godt få en oplevelse af, at nogle –og det gælder kun nogle, herunder de private bosteder – betragter det som cool businessog derfor er interesseret i at holde klienterne i hele perioden.
43
Ved diskussionen af, om nogen foranstaltninger forløber længere end behandlingsmæssigt nødven-digt, fremhæves Samrådenes funktion med ekspertise inden for området:Kommunen eller Samrådet bliver spurgt hvert år, og netop her tror jeg, at Samrådet meden specialfunktion er en god idé. For jeg tror, at risikoen for – hvis det var en kommuneuden erfaring eller ekspertise, der sad med sagerne – så tror jeg nemlig godt, at det kanblive en sovepude.

7.2.2. Retssikkerhed

Opfattelsen blandt de interviewede synes at være, at lovændringerne retssikkerhedsmæssigt er etskridt i den rigtige retning, hvilket skyldes såvel tidsbegrænsningerne som de mere regelmæssigehøringer og prøvelser. Ligesom for de psykisk syge domfældte påpeges det, at der er tale om enressourcesvag gruppe, hvorfor de retssikkerhedsmæssige forhold, herunder også adgang til bi-standsværge og forsvarer, er særlig vigtige. Generelt er opfattelsen blandt de interviewede, at deårlige henvendelser fra statsadvokaten kommer mere regelmæssigt, og at dette er med til at sikreden domfældtes retssikkerhed:Statsadvokatens henvendelser skulle jo netop sørge for, at det ikke bliver en sovepude.De spørger jo meget regelmæssigt til foranstaltninger. Det er i hvert fald min oplevelse.Det kører snorlige, i modsætning til hvad det gjorde for år tilbage.Jeg synes, at lovændringerne har været positive på den måde, at der er kommet den derkontrol med foranstaltningerne – længstetiderne – således at man hele tiden spørger indtil, hvordan det går med denne her person. Og der stilles større krav til os, som skal giveudtalelser til, hvorvidt personen skal forblive i foranstaltningen, eller om foranstaltningenskal forlænges. Der er kommet en større seriøsitet inden for det og dermed en større rets-sikkerhed.
Et par af de interviewede personer påpeger, at regelmæssigheden fortsat kan forbedres, men siger,at det ikke angår statsadvokaturen, men derimod de kommunale myndigheder, for hvem det krimi-nalpræventive tilsyn fortsat er en forholdsvis ny opgave.28Dette kan ifølge disse interviewpersonerskabe lidt forvirring, og derfor foretrækkes et direkte samarbejde med statsadvokaten.De interviewede giver også udtryk for en opfattelse af, at lovændringen uden tvivl har medført flerepolitianmeldelser – og domsfældelser – under foranstaltningen sammenlignet med forholdene førlovændringen. Og som tilfældet er for de psykisk syge lovovertrædere, henvises der også her til, at
Siden den 1. januar 2007 har kommunalbestyrelsen haft myndighedsansvaret for at føre tilsyn med domfældte m.fl.,jf. retssikkerhedslovens § 16 a. Se også Ankestyrelsens undersøgelse fra august 2009 ’Kommunernes tilsyn med dom-fældte udviklingshæmmede m.fl.’. Undersøgelsen er tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmesidewww.ast.dkunderfanebladet ’Publikationer’ og derefter ’Analyser og temaundersøgelser’.
28
44
denne udvikling ikke alene skyldes lovændringen, men også en holdningsændring blandt personalettil arbejdsmiljø:En anden konsekvens er også, at botilbuddene er meget mere opmærksom på, hvis der ernoget, der går galt i foranstaltningsperioden. Så er man meget mere tilbøjelig til at meldedet til politiet, fordi man kan se nytten i det, både i forhold til en eventuel ny dom, menogså i forhold til de årlige vurderinger.

7.2.3. Lovændringens betydning for den domfældte

På samme vis som for de psykisk syge lovovertrædere fortælles det, at det for de mentalt retardere-de lovovertrædere er af stor betydning, hvorvidt dommen er tidsbegrænset eller ej. Også her gør etpar af de interviewede opmærksom på, at det på dette punkt er vigtigt at være forsigtig over for dendomfældte, da der kan ske forlængelser. Derfor er det væsentligt at klargøre forudsætningerne forforanstaltningens ophør over for den domfældte.

7.2.4. Lovændringens betydning for behandlingsarbejdet

Holdningerne er delte vedrørende de behandlingsmæssige konsekvenser af lovændringen. Noglegiver udtryk for, at der er sket en forbedring i form af, at indsatsen er blevet mere fokuseret. I denforbindelse henvises både til den øgede domstolskontrol og til indførelsen af tidsfrister for visseforanstaltninger. Ifølge informanterne virker begge dele befordrende på en velbegrundet indsats,herunder en hurtig opstart af indsatsen. Andre påpeger, at tidsfristen i nogle tilfælde kan tænkes atfungere som en ’sovepude’, eller at det ved de korteste domme på to eller tre år kan være svært atgennemføre en ordentlig indsats. Andre igen fortæller om en tendens til, at den konkrete behandlingsættes for sent i gang – efter en langstrakt periode, hvor det kun er de basale behov, der dækkes –men fortæller samtidig, at dette ikke er særligt for de tidsbestemte domme. I forlængelse heraf fore-slås en løbende evaluering af indsatsen:Der burde være et apparat, der fulgte op på det her – hvor langt er I nået, hvilken vej skalvi? – sådan at der også er evalueringsfaser lagt ind i.
Problematikken omkring, at nogle domfældte nægter at samarbejde omkring behandlingen – og atdette blandt andet kan henføres til tidsbegrænsning af domme, hvor den dømte alene vil afventeforanstaltningens ophør – påpeges også i forhold til de mentalt retarderede foranstaltningsdømte. Idenne forbindelse opfordres der til, at foranstaltningens indhold klargøres, fx via vilkår om behand-ling, jf. det senere.

7.2.5. Forlængelse af foranstaltningen

Også personalet for de mentalt retarderede domfældte mener, at en forlængelse af foranstaltningenkræver en vægtig argumentation, blandt andet på grund af, at de pågældende ikke nødvendigvis har
45
begået noget kriminelt i foranstaltningsperioden, og det derfor alene bygger på en risikovurdering.Det forhold, at det er fra botilbuddet eller institutionens side, at forlængelser og opretholdelse afforanstaltningen anbefales, og at dette kan give samarbejdsproblemer med den domfældte for enperiode, genkendes også af praksisfeltet omkring de mentalt retarderede.

7.2.6. Generelle kommentarer til lovgivningen

Nogle interviewede peger på, at et generelt problem ved lovgivningen er, at sprogbrugen i hen-holdsvis straffelovgivningen og den sociale lovgivning er meget forskelligartet. Fx bruges betegnel-serne ’mentalt retarderet’ og ’institution’ i straffeloven, mens den sociale lovgivning anvender ’psy-kisk udviklingshæmmet’ og ’botilbud’. Dette er ikke blot er et spørgsmål om ord, men det kan ska-be problemer for overensstemmelsen mellem den dom, der idømmes, og fuldbyrdelsen heraf:Lige nu er der problemer med, at det ikke er beskrevet ens i straffeloven og den socialelovgivning. Man kan ikke være sikker på, at den dom, der gives, også passer med de til-bud, der eksisterer og der stilles til rådighed via serviceloven. Der er en uklarhed der.
Til spørgsmålet om samspillet mellem socialret og strafferet hører også, at der i en foranstaltnings-dom kan være angivet et krav om ophold, men at selve opholdet er omfattet af servicelovens regler,hvor indgreb i den personlige frihed hovedsageligt er reguleret af servicelovens almindelige reglerom selvbestemmelse, magtanvendelse m.v. De interviewede ønsker et mere klart regelsæt og findersamtidig, at muligheden for magtanvendelse ikke i alle tilfælde er tilstrækkelige. Eksempelvis næv-nes muligheden for i højere grad at kunne kontrollere en foranstaltningsdømts kommunikationsmid-ler i de tilfælde, hvor personen benytter disse midler til krænkende adfærd.Et andet generelt problem, der også påpeges i forhold til psykisk syge domfældte, er en manglendesamarbejdsvilje omkring behandlingen. Det er i særlig grad et problem i forhold til de mentalt retar-derede, der har behov for specielle behandlingstiltag, såsom psykiatrisk behandling, behandlingmod alkoholmisbrug eller psykologisk seksuel behandling. I og med, at antallet af mentalt retarde-rede foranstaltningsdømte, der samtidig har et psykiatrisk eller psykologisk problem, menes at værestigende, opleves dette problem også som stigende. De interviewede foreslår, at Rigsadvokaten i enmeddelelse præciserer den eksisterende mulighed for at angive behandling som et vilkår i domme-ne. Et vilkår i dommen om mere individuelt tilpasset behandling ville ifølge nogle af de interviewe-de også skabe en større sammenhæng mellem dommen og dennes fuldbyrdelse, hvorved blandt an-det mere tilfældige placeringer ville kunne undgås:’De tomme pladsers tyranni’, altså hvor er der en ledig plads, og så bliver vedkommendeplaceret der. Der står ikke rigtig noget i dommen om, hvad der skal til for at løse opga-ven. Man tager bare udgangspunkt i de fem hovedtyper, som Rigsadvokaten skildrer. Ogdet kan somme tider blive lidt for nøgent i forhold til, hvad det i grunden lige er, der skaltil.
46
En mere skræddersyet dom ville ifølge interviewpersonerne være hensigtsmæssigt, både set i for-hold til retssikkerheden og foranstaltningens effektivitet.Endelig peger de interviewede på, at straffelovens bestemmelse om beskikkelse af en bistandsværgekan være et problem, idet der heri anføre, at bistandsværgen så vidt muligt skal være en af den døm-tes nærmeste pårørende, som sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen.Dette finder de interviewede uhensigtsmæssigt, idet disse bistandsværger ikke er professionelle ogdesuden kan være for personligt og følelsesmæssigt involverede i sagen, hvilket kan stå i vejen foren god, faglig sagsbehandling.
8. EFFEKTEVALUERINGTilbagefald til ny kriminalitet, recidiv, er målt i to forskellige observationsperioder og med tre for-skellige kriterier.Der er først og fremmest set på recidiv i en periode af to år efter dommens ophævelse eller bortfald.Dette er den vanligste observationsperiode i recidivmålinger, der angår fængsels- eller institutions-anbragte. Det vil desuden være den væsentligste observationsperiode i denne undersøgelse, da eneventuel effekt af en tidsbegrænsning primært må forventes at vise sig efter dommens ophør. Denneanalyse vil ikke omfatte samtlige personer i de to grupper, da ikke alle i forsøgsgruppen har fåetophævet deres dom inden denne observationsperiodes starttidspunkt (ca. fem år efter dommen). Dergennemføres derfor også analyser, hvor kontrolgruppen afgrænses på samme måde.Det er desuden valgt at se på recidiv i en periode af to år efter domsdatoen. Da det vil være de fær-reste af de dømte, der er indlagt eller anbragt i hospital eller på en institution i hele den tid, de erunderkastet en foranstaltning, jf. også tabel 28, vil der være en risiko for recidiv allerede under for-anstaltningen. Ved brug af denne observationsperiode vil desuden alle i forsøgsgruppen kunne in-kluderes. En mulig effekt af tidsbegrænsningen kan være en mindsket motivation for at deltage ibehandlingen, jf. de ovenomtalte interview. Hvorvidt denne eventuelle effekt har indebåret en øgetrecidivrisiko, kan undersøges ved at se på tilbagefald til ny kriminalitet i perioden efter dom.Der er for begge disse perioder anvendt tre forskellige recidivkriterier:1) Recidiv generelt2) Recidiv generelt, eksklusiv § 1193) Recidivet grovhedDet førstnævnte kriterium er selvindlysende og omfatter tilbagefald til alle former for kriminalitet,der har ført til en fældende strafferetlig afgørelse. Dvs. en bøde, et tiltalefrafald, en foranstaltningeller en frihedsstraf.
47
Det andet kriterium er valgt, fordi interviewundersøgelsen indikerer, at der i stigende grad sker poli-tianmeldelse i tilfælde af vold og trusler mod personalet på institutioner og hospitaler. En sådanændring af praksis kan indebære problemer med at sammenligne de to grupper. Kontrolgruppen harsåledes været undergivet en foranstaltning i en periode, hvor der antagelig har været en mindre til-bøjelighed til at politianmelde overgreb mod personalet, hvorfor kontrolgruppen – alt andet lige –kan forventes at have et lavere registreret recidiv. Dette kontrolleres der for ved at anvende det an-det recidivkriterium.Det tredje kriterium angår tilbagefald til kriminalitet, som falder under den afgrænsning af alvorligpersonfarlig kriminalitet, som fremgår af straffelovens § 68a, stk. 2. Dette kriterium afspejler reci-divets grovhed.
8.1. Observeret recidivTabel 30 viser de observerede recidivprocenter for de tre recidivkriterier for observationsperiodenefter domsdatoen. Tabellen inkluderer alene personer, der ikke er emigreret eller døde i observati-onsperioden, i alt 1512 domme. Som det fremgår, er der en lille forskel mellem forsøgs- og kontrol-gruppen med hensyn til recidiv generelt, idet 35 pct. af forsøgsgruppen er recidiveret mod 31 pct. afkontrolgruppen. Denne forskel mindskes, når recidiv til § 119 ekskluderes af analysen, hvilket sy-nes at bekræfte ovennævnte antagelse. Også med hensyn til recidiv til alvorlig personfarlig krimina-litet er der kun en lille forskel mellem grupperne. Ingen af forskellene er statistisk signifikante.Tabel 30. Recidiv i forsøgs- og kontrolgruppen 2 år efter dom.Recidiv genereltRecidiv generelt eksklusiv § 119Recidiv til alvorlig personfarlig kriminalitetAntal dommeKontrolgruppe31 %30 %7%908Forsøgsgruppe35 %33 %9%604
Tilsvarende mønster fremgår af tabel 31, som angår recidiv i perioden efter dommens ophævelseeller bortfald. Det bemærkes, at ud over døde og emigrerede er de domme fra forsøgsgruppen, derikke var blevet ophævet på dataindsamlingstidspunktet, selvsagt ikke inkluderet i tabel 31. Helleringen af disse forskelle er statistisk signifikante.Tabel 31. Recidiv i forsøgs- og kontrolgruppen 2 år efter dommens ophævelse.Recidiv genereltRecidiv ekskl. § 119Recidiv til alvorlig personfarlig kriminalitetAntal dommeKontrolgruppe29 %28 %6%901Forsøgsgruppe33 %31 %7%449
48
Det er bemærkelsesværdigt, at recidivprocenten ikke er højere efter dommens ophævelse end i peri-oden efter dens idømmelse. Mange af de dømte vil således være inkapaciterede en del af observati-onsperioden efter dommens idømmelse, hvilket alt andet lige må forventes at mindske risikoen forny kriminalitet.Tabel 32. Nye kriminelle forhold i forsøgs- og kontrolgruppe fordelt efter observationsperiode ogkriminalitetens art samt andel alvorlig personfarlig kriminalitet og antal kriminelle forhold pr. per-son.Recidiv 2 år efter domKontrolgruppe ForsøgsgruppeAntalPct.AntalPct.181%60%332%544%-0%-0%-0%-0%402%252%111%151%372%464%73845 %52943 %332%514%191%151%30619 %1159%795%887%32620 %28223 %1640100 %1226100 %10 %1,86%2,0Recidiv 2 år efter ophævet domKontrolgruppe ForsøgsgruppeAntalPct.AntalPct.50%41%393%425%10%-0%10%10%483%354%121%122%443%233%67047 %31240 %222%152%262%41%16412 %729%705%385%32123 %22429 %1423100 %782100 %7%1,67%1,7
SeksualforbrydelserVold o.l. mod off.ManddrabForsøg på manddrabSimpel voldAlvorligere voldVold og trusler i øvrigtTyveri og brugstyveriRøveriBrandstiftelseAndre ejendomsforbrydelserØvrige straffelovsovertrædelserSærlovsovertrædelserI altAndel alvorlig personfarligkriminalitetAntal kriminelle forholdpr. person
Det er undersøgt, om inkapaciteringen har mindsket omfanget af ny kriminalitet, dvs. antallet af nyekriminelle forhold under observationsperioden. Som det fremgår af nederste række i tabel 32 synesdet imidlertid heller ikke at være tilfældet, idet det gennemsnitlige antal nye kriminelle forhold pr.person – her inkluderende både hoved- og bisigtelser – ikke er mindre i perioden efter idømmelsenaf foranstaltningen end efter dommens ophævelse. Heller ikke arten af den nye kriminalitet er for-skellig i de to perioder, hvilket ses af dels fordelingen af kriminaliteten efter art og dels andelen afalvorlig personfarlig kriminalitet. Det skal understreges, at oplysningerne her gælder gerningsdato-en, så de nye forhold, der er begået under foranstaltningen, kan meget vel have ført til, at foranstalt-ningen er blevet ophævet og erstattet af en ny dom.Når hverken recidivprocenten, recidivets omfang eller dets grovhed er mindre under foranstaltnin-gen end efter, kan dette dels bero på den generelle mindskning af recidivrisikoen med stigende alder
49
og dels på, at behandlingen under foranstaltningen kan have mindsket personernes risiko for at begåny kriminalitet.Inden resultaterne af effektanalysen præsenteres, skal der ses på de observerede recidivfrekvenserfor forskellige undergrupper af dømte. Det er valgt at præsentere disse oplysninger for begge grup-per samlet, da der som påvist ovenfor er meget lidt forskel i recidivprocenterne mellem de to grup-per.Tabel 33. Recidiv generelt 2 år efter dom og 2 år efter dommens ophævelse fordelt efter de dømtesmentale tilstand.Recidiv generelt2 år efter domRecidiv generelt2 år efter dommens ophørParagrafPsykisk sygeMentalt retarderedeMangelfuldt udviklede mv. (§ 69)Psykisk sygeMentalt retarderedeMangelfuldt udviklede mv. (§ 69)Recidivprocent30 %28 %39 %28 %28 %36 %Antal domme1005148359879131340
Det ses af tabel 33, at recidivprocenten i begge perioder er lidt større for dem, der henhører under §69, altså personer med mangelfuld udvikling, svækkelse af psykiske funktioner m.v. end for depsykisk syge og de mentalt retarderede, og at den i begge observationsperioder er af nogenlundesamme størrelsesorden for de tre grupper af dømte. Med hensyn til recidiv til alvorlig personfarligkriminalitet er andelen af recidivister nogenlunde den samme i de tre grupper og i de to perioder –fra 7 til 9 pct.Tabel 34. Recidiv generelt 2 år efter dom og 2 år efter dommens ophævelse efter foranstaltningensart.Foranstaltnings artAmbulant behandling uden mulighedfor indlæggelse/anbringelse(Ambulant) behandling med mulig-hed for indlæggelse/anbringelseDom til anbringelseAmbulant behandling uden mulighedfor indlæggelse/anbringelse(Ambulant) behandling med mulig-hed for indlæggelse/anbringelseDom til anbringelseRecidivprocent27 %34 %12 %28 %31 %16 %Antal domme129129093124115769
Recidiv generelt2 år efter dom
Recidiv generelt2 år efter dommens ophør
De, der er dømt til ambulant behandling uden mulighed for indlæggelse, har et lavere recidiv enddem, der er dømt til behandling, herunder evt. ambulant behandling med mulighed for indlæggelse,
50
jf. tabel 34. Dette er næppe overraskende, da det må antages, at de, der alene får ambulant behand-ling, er personer, hvis tilstand og forhold i øvrigt er af en mindre alvorlig eller problematisk karak-ter.At recidivprocenten er lavest for de dømte, der har fået en dom til anbringelse, kan forekommemindre forståeligt. For så vidt angår recidiv under foranstaltningen – altså den første observations-periode – kan det dog antages, at dette i høj grad har at gøre med, at de dømte er institutions- ellerhospitalsanbragte en væsentlig del af tiden og dermed har færre muligheder for at begå kriminalitet.Dog er denne gruppes recidiv også ganske lav efter dommens ophævelse – 16 pct. mod henholdsvis28 og 31 pct. for de to øvrige grupper. Det skal dog tilføjes, at gruppens recidiv til alvorlig person-farlig kriminalitet i perioden efter dommens ophævelse er forholdsvis høj – 10 pct. mod 6 pct. i deto øvrige grupper.Tabel 35. Recidiv generelt 2 år efter dom og 2 år efter dommens ophævelse efter diagnose.DiagnoseIngen diagnoseSkizofrenAsocial personlighedsforstyrrelseFølelsesmæssig ustabilitetAndre diagnoserIngen diagnoseSkizofrenAsocial personlighedsforstyrrelseFølelsesmæssig ustabilitetAndre diagnoserRecidivprocent34 %33 %68 %41 %28 %30 %28 %63 %32 %31 %Antal domme183679801155041695886599462
Recidiv generelt2 år efter dom
Recidiv generelt2 år efter dommens ophør
Tabel 35 oplyser om recidiv for personer med forskellige diagnoser. Tabellen er opbygget således,at alle med en af de tre navngivne diagnoser indgår i recidivopgørelsen vedrørende denne diagnose,også selv om personen måtte have én af de to øvrige navngivne diagnoser. Det er grunden til, at dettotale antal observationer er større end antallet af domme.29Det ses af tabellen, at personer med asocial personlighedsforstyrrelse har en betydeligt højere reci-divfrekvens end de øvrige, og at også gruppen med følelsesmæssig ustabilitet har en forholdsvis højrecidivprocent, dog kun i første observationsperiode. Skizofrene skiller sig derimod ikke ud fra deøvrige, hvilket svarer til resultater fra anden forskning.
29
Personer med en diagnose for mental retardering er ikke inkluderet, da kun få af de mentalt retardere har fået en diag-nose under en psykiatrisk indlæggelse. De mentalt retarderes recidivprocent fremgår ydermere af tabel 33.
51
Det skal understreges, at ingen af de recidivkriterier, der er anvendt her, svarer til det, Kriminalfor-sorgen bruger i deres årlige opgørelser over tilbagefald til ny kriminalitet. Kriminalforsorgen reci-divmåling omfatter således alene ny kriminalitet, der har ført til en frihedsstraf eller en foranstalt-ning, mens kriminalitet, der har ført til en bøde eller et tiltalefrafald, ikke indgår.Med henblik på at kunne sammenligne de foranstaltningsdømtes recidiv med andre dømtes, er derforetaget en beregning af tilbagefaldet til ny kriminalitet ved brug af samme kriterium, som Krimi-nalforsorgen anvender.30Denne beregning viser en recidivprocent på 15 i en periode af to år efterforanstaltningens ophævelse. For alene de psykisk syge er det 13 pct., der recidiverer, mens det dre-jer sig om 15 pct. af de mentalt retarderede og 21 pct. af de mangelfuldt udviklede m.v. (§ 69). Tilsammenligning kan nævnes, at 30 pct. af dem, der idømmes en ubetinget fængselsstraf, recidiverer iløbet af to år efter løsladelsen.31Selv om denne forskel givetvis i nogen grad skal forklares med, atde fængselsdømte gennemgående er yngre og antagelig også mere kriminelt belastede, så tydersammenligningen ikke på en særlig høj risiko for recidiv blandt de foranstaltningsdømte.
8.2. Effektanalyse: Forsøgs- og kontrolgruppeTabel 36 viser resultaterne af en logistisk regressionsanalyse, som gør det muligt at vurdere lovænd-ringens betydning under hensyntagen til de forskelle, der måtte være mellem forsøgs- og kontrol-gruppen. Som det væsentligste viser analysen, at der for ingen af de undersøgte observationsperio-der eller recidivkriterier er forskel på recidivrisikoen mellem forsøgs- og kontrolgruppen.32Tabellen viser, at en række andre forhold har en betydning for, om de dømte recidiverer eller ej.Nogle af disse forhold er velkendte kriminologiske faktorer, såsom omfanget af tidligere domme(som dog ikke influerer på risikoen for recidiv til alene alvorlig personfarlig kriminalitet) og alderfor kriminel debut. Jo yngre personer var, da vedkommende debuterede, desto større er risikoen forfortsat kriminalitet. Såfremt der i stedet ses på alder på tidspunktet for indeksdommen, bliver resul-tatet det samme, hvilket også hænger sammen med, at indeksdommen ofte er sammenfaldende meddebutdommen.
30
Der er dog en mindre forskel mellem beregningerne, idet Kriminalforsorgens recidivmåling er baseret på, at den nyekriminalitet skal have ført til en straf inden for to år efter den sanktion, der er udgangspunktet for målingen. I denneundersøgelse er det som nævnt gerningstidspunktet, der skal ligge inden for de to år. Det indebærer alt andet lige en lidthøjere recidivprocent i denne undersøgelse.31Kriminalforsorgen: Statistik 2008.32Det er også her som ved de efterfølgende analyser undersøgt, om det har nogen betydning, såfremt recidiv til § 119inkluderes eller ekskluderes, jf. ovenstående diskussion. Det viser sig dog ikke at være tilfældet. Resultaterne af disseanalyser er derfor udeladt.
52
Tabel 36. Forskellige faktorers betydning for recidiv 2 år efter dom og 2 år efter dommens ophæ-velse angivet ved odds ratio og p-værdier.Recidiv efter domModel 1Model 2RecidivTil alv. person-genereltfarlig krim.1,0221,162(0,8607)(0,4703)1,687 **1,396(0,0099)(0,3358)0,693 **1,870 **(0,0035)(0,0040)0,946 ****0,947 ***(<0,0001)(0,0003)1,086 ****0,986(<0,0001)(0,6027)1,0091,037 *(0,3783)2,899 ***(0,0001)1,138(0,4058)1,165(0,5041)(0,0135)2,355 *(0,0107)1,340(0,2603)1,342(0,3682)Recidiv efter ophævelseModel 3Model 4RecidivTil alv. person-genereltfarlig krim.1,0321,024(0,8182)(0,9238)1,3621,300(0,1410)(0,5328)0,762 *1,287(0,0421)(0,2989)0,951 ****0,958 *(<0,0001)(0,0115)1,099 ****1,033(<0,0001)(0,1905)1,041 ***1,062 ***(0,0008)2,470 **(0,0025)0,783(0,1332)0,826(0,4498)(0,0002)3,018 **(0,0036)1,212(0,5086)0,562(0,2400)
I forsøgsgruppenMandDømt for alv. personfarlig kriminalitetDebutalderAntal tidligere dommeAntal mdr. indlagt på psyk. hosp. mv.Asocial personlighedsforstyrrelseSkizofrenFølelsesmæssig ustabilitetBehandling med mulighed for indlæg./anbringelse (reference)Ambulant behandling uden mulighed forindlæg./anbringelseDom til anbringelsePsykisk syg (reference)Mentalt retarderetMangelfuld udvikling m.v.Ikke af dansk oprindelseGift/i registreret partnerskabUddannelse ud over folkeskolen
0,906(0,6729)0,217 ****(<0,0001)1,184(0,4911)1,600 **(0,0058)1,661 **(0,0051)1,154(0,5006)0,971(0,8426)
0,989(0,9788)0,108 **(0,0031)1,520(0,2945)1,285(0,3754)1,076(0,8114)0,747(0,4917)0,820(0,4777)
1,090(0,7121)0,432 *(0,0214)1,082(0,7536)1,337(0,0949)1,628 *(0,0142)1,295(0,2530)1,076(0,6468)* p < 0,05** p < 0,01*** p < 0,001**** p < 0,0001
1,452(0,3976)1,488(0,3805)1,164(0,7408)1,127(0,7081)0,964(0,9193)1,227(0,6250)0,904(0,7439)
MODEL 1. -2LL (with cov.) 1658,7; LRҳ2243,18; 16 df; p<0,0001; n=1512.2MODEL 2. -2LL (with cov.) 750,5; LRҳ72,98; 16 df; p<0,0001; n=1512.2MODEL 3. -2LL (with cov.) 1470,8; LRҳ181,91; 16 df; p<0,0001; n =1350.2MODEL 4. -2LL (with cov.) 595,7; LRҳ54,97; 16 df; p<0,0001; n =1350.
53
Også den anden demografiske variabel – køn – spiller ind på en velkendt måde, da mænd ofte ses athave en større recidivrisiko end kvinder. Her har køn dog kun en signifikant betydning for et enkeltaf recidivkriterierne.Kriminalitetens art influerer på recidivrisikoen på en måde, som nok er lidt uventet, idet alvorligpersonfarlig kriminalitet er forbundet med mindsket risiko for recidiv, dog kun for så vidt angårrecidiv generelt. For recidiv til alvorlig personfarlig kriminalitet er tendensen modsat. Personer, derbegår alvorlig personfarlig kriminalitet, har altså en mindre recidivrisiko end andre, men såfremt debegår ny kriminalitet, vil være tilbøjelige til at begå samme form for kriminalitet – altså en form forspecialisering.Også indlæggelse på psykiatrisk hospital har en speciel relation til recidivrisikoen, da recidivrisiko-en ikke mindskes med omfanget af indlæggelser – tværtimod. Det er vanskeligt at tolke dette resul-tat på anden måde, end at indlæggelser indikerer psykiske vanskeligheder og dermed tilsyneladendeogså en forhøjet risiko for ny kriminalitet. Dette gælder især for recidiv efter dommens ophævelse,hvilket forekommer rimeligt, idet personer, der fortsat hyppigt eller langvarigt er indlagt, antageligmå have betydeligt større psykiske eller mentale problemer end andre.Den eneste af de diagnoser, der er undersøgt, som er forbundet med en øget recidivrisiko, er diag-nosen asocial personlighedsforstyrrelse. Dette er ikke uventet på baggrund af de observerede reci-divprocenter for de forskellige diagnosegrupper, jf. tabel 35. Skizofreni er derimod ikke relateret tilen øget recidivrisiko, heller ikke for så vidt angår recidiv til alvorlig personfarlig kriminalitet.Med hensyn til arten af den idømte foranstaltning indikerer dom til anbringelse en mindsket risikofor ny kriminalitet – i særlig grad i observationsperioden efter foranstaltningens idømmelse. Dettekan have at gøre med, at den ovennævnte forventede inkapaciteringseffekt især viser sig for anbrin-gelsesdomme, hvor anbringelserne vanligvis er ganske langvarige og i visse tilfælde – når der skeranbringelse på sikrede afdelinger – er under mere restriktive former end de almindelige indlæggel-ser på en retspsykiatrisk afdelingen.33For et enkelt af de undersøgte recidivkriterier ses, at gruppen af mangelfuldt udviklede har en særlighøj recidivrisiko, når der tages hensyn til øvrige forhold.Personer af ikke dansk oprindelse har en øget risiko for ny kriminalitet, men ikke for recidiv til al-vorlig personfarlig kriminalitet.Der er for alle variabler og i alle modeller undersøgt, om der er tale om multikollinaritet, hvilket kunne forventes atvære tilfældet for denne variabel i forhold til oplysningen om antal dage indlagt på psykiatrisk hospital. Dette er dogikke tilfældet.33
54
Endelig viser tabellen, at hverken personens civilstand eller uddannelsesforhold er relateret til reci-divrisikoen.For observationsperioden efter dommens ophævelse er der gennemført regressionsanalyser, hvoralene den del af forsøgs- og kontrolgruppen, der har fået deres dom ophævet senest fem år efterdomsdatoen, er inkluderet. Denne analyse omfatter 1004 domme. Inklusionen af de langvarigedomme i kontrolgruppen, som i tabel 36, kan således tænkes at påvirke resultatet. Det viser sig dog,at dette ikke ændrer ved det overordnede resultat – at der ikke er forskel på recidivrisikoen i desammenlignede grupper. Resultaterne af denne analyse fremgår af bilagstabel 1.
8.3. Effektanalyse: Tidsbestemte versus ikke tidsbestemte dommeDet kan være af særlig interesse at undersøge recidiv for den gruppe, hvis domme er bortfaldet iforbindelse med længstetidens ophør. Det er således den gruppe, der antagelig er mest direkte berørtaf lovændringen, idet det kan antages, at foranstaltningen i mange tilfælde næppe ville være ophørtlige præcis på det tidspunkt, havde det ikke været for tidsbegrænsningen.Det er imidlertid vanskeligt at pege på en oplagt kontrolgruppe for denne del af foranstaltningerne.En mulighed kunne være at sammenligne med de øvrige tidsbestemte domme, hvor dommen erophævet inden længstetidens ophør. Det må dog antages, at dette er en gruppe med en forholdsvisringe risiko for recidiv, idet den meget tidlige ophævelse af sanktionen indikerer, at det er personermed en særlig god prognose og med en forbedret helbredstilstand. Dette bekræftes også af de ob-serverede recidivprocenter, idet kun 27 pct. af denne gruppe recidiverer i den toårige observations-periode efter dommens ophævelse. Til sammenligning er det 39 pct. af dem, hvis dom er bortfaldetefter længstetidens ophør, der recidiverer. Med hensyn til recidiv til alvorlig personfarlig kriminali-tet er recidivprocenterne henholdsvis 4 og 6.I stedet er det valgt at fokusere på det del af forsøgsgruppen, hvis domme er tidsbestemte, i forholdtil den del, hvis domme ikke er det. Som indledning til denne analyse er det undersøgt, hvilke for-hold der har betydning for, om der idømmes en tidsbestemt foranstaltning eller ej. Ifølge straffelo-ven skal det været arten af den begåede kriminalitet, der skal være bestemmende for, om personenidømmes en tidsbestemt foranstaltning, jf. § 68 a, stk. 2, og § 69, stk. 2. Det kan dog ikke udeluk-kes, at også andre forhold influerer.Resultaterne af denne analyse, som er vist i bilagstabel 2, viser, at det først og fremmest er krimina-litetens art, der er bestemmende for, om personernes får en tidsbegrænset foranstaltning eller ej. Derer således 96 pct. mindre sandsynlighed for at få en tidsbegrænset foranstaltning, hvis personen harbegået alvorlig personfarlig kriminalitet sammenlignet med anden kriminalitet. Kun en enkelt andenaf de undersøgte variabler påvirker også valget mellem en tidsbestemt og en tidsubestemt foran-
55
staltning, nemlig antallet af år personen tidligere har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Jo længe-re tid, personen har været indlagt, desto større er sandsynligheden for at blive idømt en ikke tidsbe-grænset foranstaltning. Diagnosens art og den dømtes mentale tilstand influerer derimod ikke herpå.Tabel 37. Forskellige faktorers betydning for recidiv 2 år efter dommens ophævelse angivet vedodds ratio og p-værdier.Recidiv efter ophævelseModel 1Model 2Recidivgenerelt1,334(0,3305)0,936(0,8410)0,850(0,5446)0,956 **(0,0010)1,087 **(0,0092)1,028(0,1756)2,017(0,0926)1,284(0,3638)1,143(0,7181)0,936(0,8762)1,441(0,3660)1,692(0,0806)1,837 *(0,0356)0,923(0,8248)1.558(0,0936)Til alvorlig personfarligkrim.0,798(0,6443)2,841(0,3245)2,100(0,1244)0,954(0,1350)1,067(0,0840)1,043(0,1349)2,765(0,0694)2,271(0,1114)0,380(0,2773)2,311(0,3278)1,170(0,8390)0,810(0,7375)1,692(0,2936)0,754(0,7274)0,718(0,5778)
Tidsbegrænset foranstaltningMandDømt for alv. personfarlig kriminalitetDebutalderAntal tidligere dommeAntal mdr. indlagt på psyk. hosp. mv.Asocial personlighedsforstyrrelseSkizofrenFølelsesmæssig ustabilitetAmbulant behandling uden mulighed for indlæg./anbringelsePsykisk syg (reference)Mentalt retarderetMangelfuld udvikling m.v.Ikke af dansk oprindelseGift/i registreret partnerskabUddannelse ud over folkeskolen* p < 0,05;** p < 0,01; *** p < 0,001; **** p < 0,0001MODEL 1. -2LL (with cov.) 514,9; LRҳ57,19; 15 df; p<0,0001; n=449.2MODEL 2. -2LL (with cov.) 188,2; LRҳ37,31; 15 df; p<0,0011; n=449.2
56
Analysen vedrørende recidiv efter en tidsbegrænset og en ikke tidsbegrænset foranstaltning fremgåraf tabel 37. Analysen omfatter i sagens natur alene de domme, der er ophævet. Denne viser, at derikke er forskel på recidivrisikoen mellem dem med en tidsbegrænset foranstaltning og dem med enikke tidsbegrænset foranstaltning hverken med hensyn til recidiv generelt eller recidiv til alvorligpersonfarlig kriminalitet.I det omfang, denne regressionsanalyse i øvrigt peger på forhold, der influerer på recidivrisikoen,følger det samme mønster som ved de tidligere regressionsanalyse. Når det er meget færre af vari-ablerne, som har en statistisk signifikant betydning for recidivrisikoen, kan det skyldes, at denneanalyse er baseret på færre observationer (n=449) end de tidligere.Samlet set kan der således ikke påvises en negativ individualpræventiv effekt af lovændringen.
57
9. BILAGBilagstabel 1. Forskellige faktorers betydning for recidiv 2 år efter dommens ophævelse for perso-ner, hvis domme er ophævet efter maksimalt 5 år, angivet ved odds ratio og p-værdier.Model 1Recidivgenerelt1.004(0.9800)1.426(0.1267)0.789(0.1175)0.953 ****(<0.0001)1.084 ***(0.0008)1.043 **(0.0032)2.322 **(0.0082)0.861(0.4349)0.892(0.6677)1.140(0.5985)0.520(0.4356)1.179(0.5582)1.405(0.0779)1.601 *(0.0330)1.211(0.4528)1.033(0.8561)Model 2Til alvorligpersonfarlig krim.1.145(0.6290)1.326(0.5699)1.651(0.0792)0.958 *(0.0268)1.036(0.1857)1.057 **(0.0049)3.059 **(0.00591.114(0.7557)0.573(0.2980)1.890(0.1665)2.030(0.5196)0.952(0.9271)1.081(0.8257)1.246(0.5791)0.977(0.9643)0.690(0.3463)
I forsøgsgruppenMandDømt for alv. personfarlig kriminalitetDebutalderAntal tidligere dommeAntal mdr. indlagt på psyk. hosp. mv.Asocial personlighedsforstyrrelseSkizofrenFølelsesmæssig ustabilitetBehandling med mulighed for indlæg./ anbringelse (reference)Ambulant behandling uden mulighed for indlæg./anbringelseDom til anbringelsePsykisk syg (reference)Mentalt retarderetMangelfuld udvikling m.v.Ikke af dansk oprindelseGift/i registreret partnerskabUddannelse ud over folkeskolen* p<0,05; ** p<0,01; ***p<0,001; **** p<=,0001.2MODEL 1. -2LL (with cov.) 1132,2; LRҳ132,15; 16 df; p<0,0001; n=1004.2MODEL 2. -2LL (with cov.) 424,6; LRҳ46,23; 16 df; p<0,0001; n=1004.
58
Bilagstabel 2. Forskellige faktorers betydning for at dommen gøres tidsbegrænset, angivet ved oddsratio og p-værdier.MandDømt for alv. personfarlig kriminalitetAlderAntal tidligere dommeAntal år tidligere indlagt på psykiatrisk hospital mv.Asocial personlighedsforstyrrelseSkizofrenFølelsesmæssig ustabilitetPsykisk syg (reference)Mentalt retarderetMangelfuld udvikling m.v.Ikke af dansk oprindelseGift/i registreret partnerskabUddannelse ud over folkeskolen* p<0,05; ** p<0,01; ***p<0,001; **** p<=,0001.2-2LL (with cov.) 859,2; LRҳ297,36; 13 df; p<0,0001; n=637.
0,942(0,8493)0,034 ****(<0,0001)1.017(0,0573)1.043(0,1828)0,904 *(0,0287)1.235(0,6035)0,721(0,2294)0,669(0,2850)1.244(0,5713)1.053(0,8667)0,647(0,1284)1.118(0,7557)1.434(0,1656)
59