REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 537: Orientering om høring af Ægtefælleskifteudvalgets betænkning nr. 1518/2010 om ægtefælleskifter mv. og nr. 1519/2010 om revision af dødsboskifteloven, fra justitsministeren

2.1.BOBESTYRERORDNINGEN.............................................................................. 92.1.1. Gældende ret ............................................................................................ 92.1.2. Udvalgets overvejelser ........................................................................... 132.2.BOBESTYRERENS OPGAVER OG KOMPETENCE.............................................. 182.2.1. Gældende ret .......................................................................................... 182.2.2. Udvalgets overvejelser ........................................................................... 202.3.KLAGER OVER BOBESTYREREN MV. ............................................................. 242.3.1. Gældende ret .......................................................................................... 242.3.2. Udvalgets overvejelser ........................................................................... 272.4.INSOLVENTE BOER....................................................................................... 312.4.1. Gældende ret .......................................................................................... 312.4.2. Udvalgets overvejelser ........................................................................... 35KAPITEL 3.DE ØVRIGE SKIFTEFORMER ................................................... 46

3.1.BOUDLÆG.................................................................................................... 463.1.1. Gældende ret .......................................................................................... 463.1.2. Udvalgets overvejelser ........................................................................... 473.2.ÆGTEFÆLLEUDLÆG..................................................................................... 493.2.1. Gældende ret .......................................................................................... 493.2.2. Udvalgets overvejelser ........................................................................... 503.3.USKIFTET BO................................................................................................ 503.3.1. Gældende ret .......................................................................................... 503.3.2. Udvalgets overvejelser ........................................................................... 513.4.PRIVAT SKIFTE............................................................................................. 513.4.1. Gældende ret .......................................................................................... 513.4.2. Udvalgets overvejelser ........................................................................... 543.5.FORENKLET PRIVAT SKIFTE.......................................................................... 563.5.1. Gældende ret .......................................................................................... 563.5.2. Udvalgets overvejelser ........................................................................... 57KAPITEL 4.4.1.4.2.MIDLERTIDIGE BOBESTYRERE ............................................. 60

5.1.GÆLDENDE RET........................................................................................... 625.2.UDVALGETS OVERVEJELSER........................................................................ 635.2.1. Indledning af værgemålssag................................................................... 635.2.2. Skifteværgens vederlag........................................................................... 64KAPITEL 6.LEGATARER.................................................................................. 65

7.1.1. Skifte af længstlevende ægtefælles aktiver og passiver .......................... 697.1.2. Skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles live ........................ 707.2.UDVALGETS OVERVEJELSER........................................................................ 707.2.1. Terminologi............................................................................................ 717.2.2. Pengeinstitutternes spærring af konti mv. .............................................. 717.2.3. Oplysninger om den længstlevende ægtefælles bodel ............................ 727.2.4. Materielle delingsregler......................................................................... 737.2.5. Beregningen af frister ved skifte af uskiftet bo i længstlevendes live ..... 73KAPITEL 8.PROKLAMA OG PRÆKLUSION ............................................... 75

8.1.GÆLDENDE RET........................................................................................... 758.1.1. Proklama ................................................................................................ 758.1.2. Præklusion ............................................................................................. 768.2.UDVALGETS OVERVEJELSER........................................................................ 778.2.1. Foreløbige anmeldelser.......................................................................... 778.2.2. Krav, hvorom der er anlagt retssag mod afdøde inden dødsfaldet ........ 79KAPITEL 9.BOETS SLUTNING........................................................................ 80

9.1.GÆLDENDE RET........................................................................................... 809.1.1. Revision.................................................................................................. 809.1.2. Beregning af boafgift mv. ....................................................................... 819.1.3. Udlodning............................................................................................... 829.2.UDVALGETS OVERVEJELSER........................................................................ 829.2.1. Revision.................................................................................................. 829.2.2. Beregning og opkrævning af boafgift mv. .............................................. 83KAPITEL 10.10.1.10.2.ANDRE SPØRGSMÅL.............................................................. 84

Udvalget til revision af arveloven og lov om skifte af fællesboer blevnedsat af justitsministeren den 22. november 2000. Efter afgivelsen afbetænkning om revision af arvelovgivningen mv. (nr. 1473) har udvalget,som nu benævnes ”Ægtefælleskifteudvalget”, arbejdet med kommissori-ets anden del om loven om skifte af fællesboer.Ved brev af 22. februar 2007 har Justitsministeriet anmodet Ægtefælle-skifteudvalget om at behandle følgende tillægskommissorium:”Med virkning fra den 1. januar 1997 blev der indført helt nye reg-ler om skifte af dødsboer, jf. lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifteaf dødsboer (som senest er ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006).Dødsboskifteloven afløste skifteloven af 1874 (med senere ændrin-ger), der hidtil havde dannet grundlag for dødsboskiftebehandlin-gen. Loven bygger på betænkning nr. 1270/1994 om skifte afdødsboer.Med dødsboskifteloven skete der en gennemgribende revision afdansk rets regler om skifte af dødsboer med henblik på at forenkleog modernisere dødsbobehandlingen. Loven har nu virket i om-kring 10 år, og der er indhøstet en lang række erfaringer med an-vendelsen af lovens regler i praksis.Justitsministeriet skal anmode Ægtefælleskifteudvalget om nærme-re at overveje, i hvilket omfang der i lyset af erfaringerne meddødsboskiftelovens anvendelse i praksis bør ske ændringer eller ju-steringer af loven.Udvalget kan bl.a. inddrage vedlagte rapport fra 2006 fra en ar-bejdsgruppe nedsat af Advokatrådet med forslag til ændringer afdødsboskiftelovens regler.”Ægtefælleskifteudvalget nedsatte i den anledning et underudvalg bestå-ende af følgende medlemmer af ægtefælleskifteudvalget:

Med denne delbetænkning afslutter Ægtefælleskifteudvalget sit arbejdemed at gennemgå dødsboskifteloven. Udvalgets underudvalg har afholdt15 møder i perioden januar 2008 til februar 2010. Betænkningen er udar-bejdet af underudvalget og godkendt af Ægtefælleskifteudvalget.Udvalget har foretaget en gennemgang af dødsboskiftelovens bestem-melser. Det bemærkes i den forbindelse, at delbetænkningen ikke slaviskindeholder beskrivelse af gældende ret, idet afsnit om gældende ret aleneer medtaget på de områder, hvor udvalget har fundet anledning til atdrøfte ændringer af reglerne.I udvalgets arbejde har indgået rapporten ”Forslag til ændringer af døds-boskiftelovens regler”, fra januar 2006.1Rapporten er udarbejdet af enarbejdsgruppe, som blev nedsat i 2003 af Advokatrådet, Dommerfor-eningen og Dommerfuldmægtigforeningen (i det følgende benævnt ”ar-bejdsgruppen”).I perioden fra dødsboskiftelovens ikrafttræden og indtil nu har Justitsmi-nisteriet løbende modtaget henvendelser fra private borgere, organisatio-ner mv. om dødsboskifteloven. En række af disse henvendelser har ind-gået i udvalgets overvejelser.1.3.Resumé af udvalgets forslag

sigten. En tilsvarende opfattelse indtager arbejdsgruppen i rapporten”Forslag til ændringer af dødsboskiftelovens regler” fra 2006.Efter Ægtefælleskifteudvalgets opfattelse er der dog behov for enkelte,mindre justeringer og præciseringer. En række af arbejdsgruppens forslagi rapporten fra 2006 har dannet grundlag for ægtefælleskifteudvalgetsforslag.Ægtefælleskifteudvalget anbefaler navnlig følgende ændringer:-Flere af dødsboskiftelovens bestemmelser foreslås præciseret ogjusteret, således at lovens ordlyd bringes i overensstemmelse medden retspraksis, der foreligger fra perioden efter dødsboskiftelo-vens vedtagelse.Det foreslås at opretholde den gældende ordning med autorisere-de bobestyrere, som efter udvalgets opfattelse generelt fungerertilfredsstillende. Som noget nyt foreslås det dog, at skifterettenkan udpege en bobestyrer, derikkeer autoriseret, hvis særligegrunde taler for det, og samtlige arvinger, herunder den længstle-vende ægtefælle, er enige om at ønske den pågældende som bo-bestyrer. Forslaget lægger således op til en mindre fravigelse afdet ellers klare udgangspunkt om, at bobestyrerboer kun kan be-handles af autoriserede bobestyrere, medmindre afdøde i sit te-stamente har valgt en ikke-autoriseret bobestyrer, eller denlængstlevende ægtefælle vælger en sådan. Forslaget indebærersamtidig, at den længstlevende ægtefælle ikke i samme omfangsom efter gældende ret frit kan vælge en ikke-autoriseret bobesty-rer, idet de øvrige arvinger efter forslaget skal være enige medden længstlevende ægtefælle.Der foreslås en forenkling af en række af dødsboskiftelovens fri-ster, bl.a. for indlevering af åbningsstatus og boopgørelse, særligtaf hensyn til de privatskiftende arvinger.For at sikre en bedre retsstilling for legatarer foreslår udvalget, atarvingerne forpligtes til at opfylde eventuelle legater, når prokla-mafristen er udløbet, og boet utvivlsomt må antages at være sol-vent og have tilstrækkeligt med likvide midler. Hensigten medforslaget er at undgå, at arvingerne udskyder delingen af boet - ogdermed udlodningen af legaterne - med henblik på at opnå, ateventuelle renter og indtægter af legatet indgår i boet på bekost-ning af legataren. Seneste opfyldelsestidspunkt vil dog fortsat væ-6

re, når arvingerne deler boet mellem sig. Det foreslås endvidere,at skifteretten fremover skal orientere om udleveringen af et bo tilprivat skifte for bedre at sikre legatarernes mulighed for at vare-tage egne interesser.-På den anden side foreslår udvalget, at testamentsbestemmelserom legater ikke nødvendigvis skal være til hinder for, at et bo bli-ver udleveret til forenklet privat skifte, hvis betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt.Udvalget foreslår en række justeringer og redaktionelle ændringeraf dødsboskiftelovens regler om insolvente boer (§§ 69-73). Deforeslåede ændringer har primært til formål at præcisere den gæl-dende retstilstand. Det foreslås f.eks., at det anføres direkte i lov-teksten, hvilke bestemmelser i dødsboskiftelovens kapitel om bo-bestyrerbehandling som ikke finder anvendelse ved insolvensbe-handling af et dødsbo. I dag henviser dødsboskiftelovens reglerudtrykkeligt til de bestemmelser i konkursloven, der finder an-vendelse, hvorimod det ikke fremgår klart, hvilke dødsboskifte-retlige regler der finder anvendelse. Herudover foreslås en rækkejusteringer af henvisningerne til konkursloven.Som noget nyt foreslår udvalget, at et eventuelt rekvirentsalær,som indgår i boet, hvis en bobestyrer begærer tvangsauktion overafdødes faste ejendom, skal gå forlods til betaling af bobestyre-rens arbejde med tvangsauktionen og først derefter til dækning afbegravelsesomkostningerne.Derudover foreslås det som noget nyt, at bobestyreren i insolven-te boer skal udlevere indbo og personlige effekter uden reel øko-nomisk værdi til arvingerne. Forslaget skal sikre, at afdødes nær-meste også i insolvente boer får mulighed for at bevare genstan-de, som alene har affektionsmæssig værdi.I forlængelse af udvalgets forslag til en ny ægtefælleskiftelov fo-reslås en række ændringer af dødsboskifteloven, dels af konse-kvensmæssig karakter, dels for at sikre en vis parallelitet mellemde to regelsæt, der bygger på nogle af de samme principper.Dødsboskiftelovens bobestyrerregler har f.eks. givet inspirationtil udvalgets forslag om en bobehandlerordning inden for ægte-fælleskiftelovgivningen. Det foreslås i den forbindelse, at der forbåde bobehandlere efter ægtefælleskifteloven og for bobestyrereefter dødsboskifteloven kommer til at gælde en bestemmelse om,7

at bobestyreren skal oplyse arvingerne om bobehandlingens for-ventede omkostninger, herunder bobestyrerens salær.-Endelig foreslås det at ensrette reglerne for, hvornår en begæringom skifte af uskiftet bo får retsvirkning, således at alle retsvirk-ninger er knyttet til det tidspunkt, hvor skifteretten modtager be-gæringen. Forslaget indebærer navnlig, at det vil være modtagel-sesdagen – og ikke imødekommelsesdagen – der træder i stedetfor dødsdagen i relation til beregningen af fristen for f.eks. skæ-ringsdagen.

2.1.1. Gældende retDe gældende regler om bobestyrerordningen findes i dødsboskiftelovens§ 11 om autorisation og virksomhed som bobestyrer og i dødsboskiftelo-vens §§ 37-41 om udpegning af bobestyrer. Derudover har justitsministe-ren i medfør af § 11, stk. 3 og 4, udstedt nærmere regler om autorisationaf bobestyrere og disses virksomhed, jf. bekendtgørelse nr. 884 af 3.marts 1996. En ny bobestyrerbekendtgørelse er på tidspunktet for dennebetænknings afgivelse under udarbejdelse.Den gældende bobestyrerordning bygger dels på en autorisationsordning,hvorefter en relativt begrænset kreds af advokater i hver retskreds be-skikkes til at forestå behandlingen af de dødsboer, der skal behandles vedbobestyrer, dels på en ordning, hvorefter afdødes testamentariske be-stemmelse om en bestemt bobestyrer som udgangspunkt skal respekteres.For så vidt angår udpegning af bobestyrer i insolvente dødsboer, se pkt.2.4.2.1.1.1. Autoriserede bobestyrereDet følger af dødsboskiftelovens § 11, at justitsministeren for hver rets-kreds skal autorisere et passende antal advokater som bobestyrere. Efterreglerne i bobestyrerbekendtgørelsen sker autorisationen efter indstillingfra retskredsens byretspræsident og vedkommende landsretspræsident.Autorisation kan meddeles advokater, som udøver advokatvirksomhed,og som ikke er fyldt 70 år, og kan eventuelt betinges af, at indehavereninden en nærmere fastsat frist gennemfører en efteruddannelse i dødsbo-behandling. Ophører bobestyrerens ret til at drive advokatvirksomhed,bortfalder samtidig autorisationen som bobestyrer.Autorisation som bobestyrer medfører som udgangspunkt en pligt til atbehandle boer, som udleveres af skifteretten i den retskreds, hvor bobe-styreren er autoriseret. Autorisation meddeles indtil videre, medmindresærlige grunde gør sig gældende. Autorisation som bobestyrer er person-lig og kan ikke overdrages.Udpegning af en autoriseret bobestyrer i forhold til det enkelte bo foreta-ges af skifteretten efter reglerne i dødsboskiftelovens § 37. Ønsker arvin-9

gerne en bestemt autoriseret bobestyrer, udpeger skifteretten i alminde-lighed denne, jf. § 37. stk. 2. Er arvingerne uenige om valget af en autori-seret bobestyrer, bør skifteretten være særligt opmærksom på risikoen forinteressekonflikter, idet bobestyreren så vidt muligt bør nyde alle arvin-gernes tillid, jf. bemærkningerne til § 37 i lovforslag nr. L 120, Folke-tingsåret 1995/96.Ønsker arvingerne en anden bobestyrer under boets behandling, kan skif-teretten udpege en ny autoriseret bobestyrer, såfremt væsentlige hensyntaler derfor, jf. § 37, stk. 3. Derudover kan skifteretten under særlige om-stændigheder bestemme, at boet skal behandles af flere bobestyrere,hvoraf mindst en skal være autoriseret, jf. § 37, stk. 4.Den længstlevende ægtefælle har efter ordlyden af § 37 ikke nogen sær-lig ret til at vælge en bobestyrer, men kan fremsætte ønske om en bestemtautoriseret bobestyrer på samme måde som de øvrige arvinger. Skiftelov-sudvalgets betænkning, s. 213, indeholder imidlertid følgende bemærk-ninger til bestemmelsen i § 37:”Efter nugældende praksis har en efterlevende ægtefælle, der begæreret uskiftet bo skiftet, samme ret til at udpege eksekutor til skiftet af detuskiftede bo, som en arvelader efter udkastets § 35[seneredødsboskifte-lovens § 38] har til at udpege en bobestyrer.Udvalget forudsætter, at denne praksis opretholdes, jf. forudsætnings-vist udkastets § 35, stk. 1, nr. 6.”

I bemærkningerne til § 38, stk. 1, nr. 6, (§ 35, stk. 1, nr. 6, i skiftelovsud-valgets lovudkast), betænkningen s. 218, anføres videre:”Den efterlevende kan ændre indsættelsen i den førstafdøde ægtefællestestamente eller i ægtefællernes fællestestamente ved en ny testamentariskbestemmelse med henblik på skifte efter den længstlevendes død, eller veden tilkendegivelse til skifteretten, når skiftet skal finde sted i den efterle-vendes live, hvad enten dette sker straks ved den førstafdødes død, jf. ud-kastets §§ 70 og 72, stk. 3, eller senere ved et skifte af uskiftet bo, jf. ud-kastets § 74, stk. 1 og 3.”

Fra retspraksis kan nævnes Vestre Landsrets kendelse, offentliggjort iTidsskrift for Familie- og Arveret 2000, s. 98, hvor den længstlevendeægtefælle ønskede en bestemt (autoriseret) bobestyrer, hvilket den andenarving i boet modsatte sig. Afdøde havde ikke valgt en bobestyrer i sittestamente. Vestre Landsret udtalte følgende:”På baggrund af bestemmelsen i dødsboskiftelovens § 38, stk. 1, nr. 6, for-arbejderne til denne bestemmelse og den tidligere retstilstand må det anta-ges, at en efterlevende ægtefælle - også uden testamentsbestemmelse herom- kan træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling af fællesboet og tilken-degive, hvem der som bobestyrer skal behandle boet.”

Landsretten foretog herefter en konkret vurdering af de grunde, som ar-vingen havde anført for at modsætte sig den længstlevende ægtefællesbobestyrerønske, men fandt, at der ikke forelå afgørende grunde imod atudpege denne.Det må således antages, at den længstlevende ægtefælle - uanset om af-døde har udpeget en bobestyrer i sit testamente eller ej - har en særlig rettil at ønske en bobestyrer, og at denne ikke behøver at være autoriseret.2.1.1.2. Testamentsindsatte bobestyrereUdpegning af en testamentsindsat bobestyrer sker efter dødsboskiftelo-vens § 38. Har afdøde ved testamente truffet bestemmelse om, at boetskal behandles ved en bestemt bobestyrer, udleverer skifteretten såledessom udgangspunkt boet til behandling ved denne.Testators valg af bobestyrer er som udgangspunkt frit, idet der ikke stilleskrav om, at den pågældende er advokat eller i øvrigt besidder bestemtefaglige kvalifikationer. Efter dødsboskiftelovens § 11, stk. 2, kan en te-stamentsindsat bobestyrer, der ikke er autoriseret, imidlertid ikke virkesom bobestyrer, hvis den pågældende er umyndig eller under værgemål,har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs eller er dømt foret strafbart forhold, som på tidspunktet for boets behandling begrunderen nærliggende fare for misbrug af hvervet eller gør den pågældendeuværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af virksom-hed som bobestyrer. Opfylder den testamentsindsatte bobestyrer ikke dis-se betingelser, kan boet ikke udleveres til denne, jf. § 38, stk. 1, nr. 1. Istedet udpeger skifteretten en autoriseret bobestyrer efter reglerne i døds-boskiftelovens § 37, jf. § 38, stk. 4. Skifteretten skal på tilsvarende mådetilsidesætte en bobestyrerindsættelse, hvis det må anses for uforsvarligt,at boet behandles af den indsatte bobestyrer, jf. § 38, stk. 1, nr. 2, eller11

hvis den indsatte bobestyrer er forhindret i eller ikke ønsker at påtage sighvervet, jf. § 38, stk. 1, nr. 3.Herudover har arvingerne og den længstlevende ægtefælle efter § 38, stk.1, nr. 4-6, mulighed for at få tilsidesat afdødes valg af bobestyrer. For detførste kan skifteretten, hvis arvingerne er enige om, at boet skal behand-les privat, tilsidesætte afdødes bestemmelse om bobestyrerbehandling,hvis der efter boets karakter ikke er rimelig grund til at opretholde afdø-des bestemmelse, og der heller ikke længere er grundlag for at tillæggeafdødes ønsker væsentlig betydning (nr. 4). Tilsidesættelse kan også ske,hvis arvingerne ønsker en anden autoriseret bobestyrer end den indsatte,og afgørende grunde taler imod at lade boet behandle ved den indsattebobestyrer (nr. 5). Endelig kan den længstlevende ægtefælle bestemme,at den del af boet, som måtte være ægtefællernes fællesbo og/eller tidli-gere skilsmissesæreje, skal behandles af en anden bobestyrer (nr. 6).Efter dødsboskiftelovens § 38, stk. 3, kan en egentlig tilsidesættelse afafdødes bobestyrerbestemmelse undgås ved, at skifteretten i stedet be-stemmer, at boet behandles af den indsatte bobestyrer i forening med enautoriseret bobestyrer.2.1.1.3. ForsikringsforholdDødsboskiftelovens § 39 fastsætter kravene til en bobestyrers forsikrings-forhold. Bestemmelsen gælder både autoriserede og testamentsindsattebobestyrere.Efter bestemmelsens stk. 1 skal bobestyreren for det første, inden boetsudlevering, tegne en sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignen-de måde sikre boet mod tab. Udgiften til kautionsforsikring afholdes somboudgift.Bobestyreren skal derudover efter § 39, stk. 2, have en ansvarsforsikring,som skal dække tab på grund af fejl og forsømmelser ved bobehandlin-gen. Har bobestyreren ikke i forvejen en sådan ansvarsforsikring, skalden tegnes, inden boet kan udleveres, og størrelsen skal endvidere god-kendes af skifteretten. Skifteretten skal ikke godkende den ansvarsforsik-ring, som advokater i medfør af vedtægterne for Det Danske Advokat-samfund har pligt til at have, men kan i medfør af reglerne i bobestyrer-bekendtgørelsen forlange at få oplysninger om ansvarsforsikringen. Skif-teretten kan under hensyn til boets karakter stille krav om, at der tegnesen individuel ansvarsforsikring, jf. bobestyrerbekendtgørelsens § 12.12

Efter § 39, stk. 3, kan skifteretten i øvrigt til enhver tid stille krav omændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.2.1.2. Udvalgets overvejelser2.1.2.1. AutorisationsordningenI Skiftelovsudvalgets betænkning nr. 1270/1994, s. 30, fremgår følgendeom baggrunden for den eksisterende ordning med autoriserede bobestyre-re:”For at opnå at en så højt kvalificeret stab af bobestyrere som muligt kom-mer til at skifte disse boer, foreslår udvalget en ordning, ved hvilken en re-lativ begrænset kreds af advokater i hver retskreds efter ansøgning kan opnåfast autorisation som bobestyrere. Et advokatkontor, der kommer til at be-handle mange bobestyrerboer, vil oparbejde en betydelig ekspertise, ogsagsbehandlingen vil endvidere kunne gøres hurtigere og billigere, ved at enrække rutiner delegeres til bobestyrerens kontorpersonale.”

Udvalget finder, at hensynet til at sikre kvalitet og effektivitet i behand-lingen af de boer, som behandles ved bobestyrer, fortsat kræver, at bobe-styrerhvervet som udgangspunkt varetages af en relativt begrænset kredsaf autoriserede bobestyrer, der ved en regelmæssig tilgang af boer kanoparbejde en betydelig ekspertise.Efter udvalgets opfattelse må det endvidere antages, at den eksisterendeautorisationsordning i det væsentligste fungerer hensigtsmæssigt.Ægtefælleskifteudvalget foreslår i udkastet til ny ægtefælleskiftelov, atder etableres en ordning med autoriserede bobehandlere svarende til ord-ningen med autoriserede bobestyrere. I den forbindelse foreslår Ægtefæl-leskifteudvalget, at det overvejes at gøre autorisationen tidsbegrænset,f.eks. til 10 år, med mulighed for genautorisation. I forlængelse heraf erdet udvalgets opfattelse, at det tillige bør overvejes at gøre autorisationenaf bobestyrere tidsbegrænset.2.1.2.2. Arvingernes indflydelse på valg af bobestyrerEfter gældende ret kan arvingerne ikke vælge en bobestyrer, der ikke erautoriseret, og de har således alene mulighed for at pege på en bestemtautoriseret bobestyrer. For så vidt angår fælleseje/skilsmissesæreje harden længstlevende ægtefælle imidlertid en særlig mulighed for at vælgeen bobestyrer, der ikke er autoriseret. Udvalget har overvejet, dels omarvingerne bør have mulighed for at vælge en bobestyrer, der ikke er au-13

toriseret, dels om den længstlevende ægtefælles særlige adgang til at væl-ge en bobestyrer bør opretholdes.Skiftelovsudvalget anfører, s. 213 i betænkning nr. 1270/1994, følgendeom baggrunden for ikke at give arvingerne adgang til at vælge en ikke-autoriseret bobestyrer:”Udvalget har afstået fra at fremsætte forslag om, at der efter arvingernesønske skal kunne udpeges en bobestyrer, der ikke er autoriseret, idet hen-synet til at opretholde det højest mulige kvalitetsniveau for de bobestyrere,som kommer til at behandle boerne, bør gå forud for arvingernes ønske”.

Ægtefælleskifteudvalget er som udgangspunkt enig i denne hensynsaf-vejning, idet udvalget som nævnt finder, at det gældende system med engruppe af autoriserede bobestyrere fungerer hensigtsmæssigt, og at ord-ningen sikrer, at boerne generelt bliver behandlet på en god og effektivmåde.På den anden side anerkender udvalget, at der i særlige situationer kanvære gode grunde til at efterkomme arvingernes ønske om en bestemtikke-autoriseret bobestyrer. For eksempel er det en væsentlig fordel forbobehandlingen, hvis boet behandles af en bobestyrer, der ikke skal bru-ge tid og kræfter på først at sætte sig ind i boets forhold. Dette gældernavnlig i den situation, hvor en advokat har behandlet et bo under privatskifte, men hvor boet på et fremskredent tidspunkt i bobehandlingen måovergå til bobestyrerbehandling, blot fordi det ikke er lykkedes at sælgeen fast ejendom inden for 1-årsfristen, jf. dødsboskiftelovens § 31. Somreglerne er udformet i dag, har skifteretten kun mulighed for at udpege ensådan advokat som bobestyrer, når den pågældende er autoriseret bobe-styrer.Da bobehandlingen i særlige tilfælde vil kunne drage væsentlige fordeleaf, at der udpeges en ikke-autoriseret bobestyrer, finder udvalget, at skif-teretten efter ønske fra en enig arvingsgruppe i begrænset omfang børkunne udlevere boet til en ikke-autoriseret bobestyrer.Det bør dog fortsat være den altovervejende hovedregel, at boer, der skalbehandles ved bobestyrer, bliver udleveret til en autoriseret bobestyrer,medmindre afdøde selv har indsat testamentarisk bestemmelse om en be-stemt ikke-autoriseret bobestyrer. Udvalget lægger herved vægt på degrundlæggende hensyn bag den gældende autorisationsordning - hvor etforholdsvist begrænset antal advokater autoriseres - om at sikre dels den14

fornødne ekspertise hos bobestyrerne, dels en effektivisering af bobe-handlingen. Udvalget bemærker i den forbindelse, at bobestyreren er til-lagt en betydelig handlekraft og kompetence til at afgøre spørgsmål omboets forhold, og at det derfor bør sikres, at boet behandles af en erfarenbobestyrer.Derudover skal en bobestyrer ikke alene varetage arvingernes interesser,men i et vist omfang også legatarernes, kreditorernes og det offentligesinteresser. En bobestyrer er således ikke arvingernes repræsentant, sådansom en advokat i traditionel forstand er det. I den forbindelse bemærkesdet, at arvinger, der er enige herom, i langt de fleste tilfælde vil kunnevælge at skifte boet privat, hvor de frit kan vælge en advokat til at foreståbehandlingen af boet.På den baggrund er det udvalgets opfattelse, at arvingernes ønske om enbestemt ikke-autoriseret bobestyrer kun bør efterkommes, hvor bobesty-reren har en særlig indsigt i boet eller de særlige spørgsmål som bobe-handlingen rejser, og hvor denne indsigt vil udgøre en væsentlig fordelfor behandlingen af boet. Herudover bør det være et krav, at alle arvingerer enige om valget af denne bobestyrer, idet bobestyreren så vidt muligtbør nyde samtlige arvingers tillid.I forlængelse heraf har udvalget overvejet, om det er hensigtsmæssigt atopretholde den gældende retstilstand, hvorefter den længstlevende ægte-fælle som nævnt har mulighed for at vælge en bobestyrer til behandlingaf fællesejet og/eller skilsmissesærejet - uden nødvendigvis at inddragede øvrige arvinger i dette valg.I praksis giver det ofte anledning til problemer, at den længstlevende æg-tefælle suverænt vælger, hvem der skal være bobestyrer. Vælger denlængstlevende ægtefælle f.eks. en advokat, som tidligere har repræsente-ret denne i andre anliggender, fremstår det måske for de øvrige arvinger,som om advokaten varetager den længstlevende ægtefælles interesser ogikke boets.Er der egentlig tvivl om bobestyrerens upartiskhed, f.eks. fordi den på-gældende advokat tidligere har rådgivet ægtefællen om arveforholdene,vil skifteretten allerede efter de gældende regler kunne afvise at udpegebobestyreren, jf. habilitetsreglerne i dødsboskiftelovens § 115, stk. 1.Uanset om bobestyreren må anses for habil, vil det imidlertid være van-15

skeligt at gennemføre en bobehandling, hvis arvingerne grundlæggendeikke ønsker den bobestyrer, som den længstlevende ægtefælle har valgt.At den længstlevende ægtefælle efter tidligere skiftelovgivning havdemulighed for frit at vælge en eksekutor, bør efter udvalgets opfattelse ik-ke uden videre føre til, at den længstlevende ægtefælle frit skal kunnevælge en bobestyrer, idet en bobestyrer i modsætning til de tidligere ek-sekutorer er tillagt en mere selvstændig og handlekraftig rolle, hvorforskifteretten kun i meget begrænset omfang inddrages i bobehandlingen.Hensynet til den længstlevende ægtefælle, hvis hjem og ejendom er endel af bobehandlingen, anser udvalget herudover for tilstrækkeligt vare-taget i reglerne om testamente. Den længstlevende ægtefælle har mulig-hed for at præge valget af bobestyrer i et fælles testamente og har derud-over mulighed for at ændre i testamentets bestemmelse om bobestyrer forså vidt angår fællesboet.På den baggrund er det udvalgets opfattelse, at den længstlevende ægte-fælle ikke frit bør kunne vælge en ikke-autoriseret bobestyrer mod deøvrige arvingers ønske. Dette gælder for så vidt også i den situation, hvorden længstlevende ægtefælle ønsker at tilsidesætte afdødes bobestyrer-indsættelse og vælge en anden i stedet, jf. den gældende bestemmelse idødsboskiftelovens § 38, stk. 1, nr. 6. Udvalget finder, at den længstle-vende ægtefælle, særligt i den situation hvor afdøde har indsat en ikke-autoriseret bobestyrer, fortsat bør have forholdsvis let adgang til at tilsi-desætte afdødes valg og ønske en anden bobestyrer i stedet. I den forbin-delse mener udvalget dog, at den længstlevende ægtefælle alene bør haveadgang til at vælge en bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvis særligegrunde taler for det, og de øvrige arvinger i øvrigt er enige i at vælge denpågældende som bobestyrer.Vælger den længstlevende ægtefælle derimod en anden autoriseret bobe-styrer, må det som hidtil være udgangspunktet, at skifteretten udpegerden pågældende, uanset at de øvrige arvinger måtte foretrække en anden.Dette er i øvrigt i overensstemmelse med den praksis, der synes at fore-ligge i forhold til valget af autoriseret bobestyrer, når afdøde ikke harvalgt en bobestyrer i sit testamente, jf. § 37, stk. 2. Ønsker den længstle-vende ægtefælle i denne situation en bestemt autoriseret bobestyrer, bli-ver denne som regel udpeget som bobestyrer.

Udvalget foreslår derfor at ændre § 37 og § 38, således at arvingerne,herunder den længstlevende ægtefælle, i enighed kan ønske en bestemtbobestyrer, derikkeer autoriseret, hvis særlige grunde taler for det. Her-udover foreslår udvalget at opretholde den praksis, hvorefter den længst-levende ægtefælles ønske om en bestemtautoriseretbobestyrer som ud-gangspunkt må respekteres.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 18-20 og 23 (§ 37, stk. 1-3, og § 38,stk. 1, nr. 5 og 6), samt bemærkningerne hertil i kapitel 11.2.1.2.3. ForsikringsforholdUdvalget har ikke fundet anledning til at foreslå ændring af de gældendekrav til bobestyrerens forsikringsforhold. Udvalget har i den forbindelsenoteret sig, at Justitsministeriet har oplyst udvalget om, at der for tidenarbejdes på en revision af bobestyrerbekendtgørelsen, og at man bl.a.overvejer at præcisere bobestyrerbekendtgørelsens § 11, stk. 2, der ved-rører størrelsen af kautionsforsikringer.Derimod har reglerne om forsikringernes stilling som boudgift væretdrøftet nærmere i udvalget.Det følger som nævnt udtrykkeligt af § 39, stk. 1, at udgiften til kautions-forsikringen afholdes som boudgift. Udgiften til ansvarsforsikring er ikkeomtalt i loven, men det er fast antaget i praksis, at udgiften ikke kandækkes af boet som boudgift.I de boer, hvor bobestyrerens sædvanlige ansvarsforsikring er fuldt til-strækkelig, må udgiften hertil naturligvis holdes helt uden for boet. Ud-valget finder derfor, at det fortsat må være hovedreglen, at udgiften tilansvarsforsikring ikke er en boudgift.I større og komplicerede boer kan arvingerne imidlertid have en interessei, at bobestyreren tegner en særskilt ansvarsforsikring, der overstiger detbeløb, der dækkes af den sædvanlige forsikring, eller det beløb, som skif-teretten har krævet forsikret. I disse tilfælde er det efter udvalgets opfat-telse rimeligt, at udgiften til en sådan ekstra ansvarsforsikring dækkes afboet. Udvalget foreslår derfor, at der indsættes en bestemmelse i § 39,stk. 2, hvorefter skifteretten kan beslutte, at udgiften til ansvarsforsikringskal afholdes som boudgift.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 25 (§ 39, stk. 2, 2. pkt.), samt be-mærkningerne hertil i kapitel 11.17

2.2.1. Gældende retVed udlevering af et bo til bobestyrerbehandling udsteder skifterettenefter de gældende regler i dødsboskiftelovens § 42 en skifteretsattest, derudgør bobestyrerens legitimation til at tegne boet og repræsentere dette iretssager, jf. dødsboskiftelovens § 49. Bobestyreren udarbejder snarestherefter en åbningsstatus, der indeholder en fortegnelse over samtligeaktiver og passiver med værdiangivelser pr. dødsdagen, boets forventedeindtægter og øvrige udgifter, jf. § 52, stk. 1. Bobestyreren skal i den for-bindelse tilkendegive, hvorvidt boet må antages at være solvent. Indtildenne tilkendegivelse foreligger, skal bobestyreren så vidt muligt afholdesig fra at foretage dispositioner, der kan foregribe den senere bobehand-ling, jf. § 49, stk. 2.Bobestyreren er herudover pålagt en lang række opgaver, der bl.a. omfat-ter sikring af boets aktiver mod uberettigede dispositioner (§ 44), oriente-ring af arvinger og evt. andre lodtagere om væsentlige forhandlinger ogbeslutninger i boet (§ 45), afklaring af arveforholdene (§ 48), prøvelse affordringer og andre krav mod boet (§ 56) samt realisering af boets aktiver(§ 58). Det nærmere indhold af de opgaver, en bobestyrer skal varetage,afhænger imidlertid af det enkelte bos forhold.Efter dødsboskiftelovens § 54, stk. 1, fremmer bobestyreren boets be-handling mest muligt og orienterer arvingerne om bobehandlingens for-løb og forventede afslutning.Beslutningskompetencen i bobestyrerboer er reguleret i dødsboskiftelo-vens § 53. Det følger heraf, at bobestyreren træffer bestemmelse i boetsanliggender, men at væsentlige spørgsmål forinden skal forelægges forarvingerne. Er arvingerne ikke enige om afgørelsen af et væsentligtspørgsmål, skal dette drøftes på et bomøde, hvortil alle arvinger skal ind-kaldes. Kan der ikke opnås enighed, og forlanges en afstemning, stem-mer de mødte arvinger efter deres ret til at tage arv og boslod. I tvivlstil-fælde afgør bobestyreren omfanget af arvingernes stemmeret. Står stem-merne lige, afgøres spørgsmålet af bobestyreren, jf. § 53, stk. 2. Efter §53, stk. 3, kan bobestyreren tilsidesætte arvingernes beslutning og afgøreet spørgsmål, såfremt arvingernes beslutning er åbenbart uhensigtsmæs-sig eller strider mod nogens ret.Bobestyrerens kompetence efter § 53 er dog væsentligt begrænset af18

dødsboskiftelovens § 89, som angiver en række områder, hvor skifteret-ten har enekompetence til at afgøre eventuelle tvister mellem arvingerneeller andre interessenter i boet. Efter denne bestemmelse skal skifterettensåledes behandle alle tvister om retten til at arve (nr. 1), om krav modboet, bobestyreren, skifteretten eller lodtagere i boet (nr. 2), om krav påtilbagelevering eller -betaling til boet (nr. 3), om livsforsikringers tilhør(nr. 4) og eventuelt om boets fordringer og krav mod andre (nr. 5).Udover at afholde bomøder ved uenighed mellem arvingerne skal bobe-styreren afholde bomøde, hvis skifteretten bestemmer det, jf. § 55, stk. 1.Bobestyreren indkalder herudover til bomøder, når der i øvrigt er behovherfor. I almindelighed bør indkaldelse ske, hvis en arving forlanger det.Bobestyreren beslutter, hvordan indkaldelse skal ske og med hvilket var-sel, og fastsætter tid, sted og dagsorden for mødet, jf. § 55, stk. 2.Bobestyreren behandler som udgangspunkt boet, uden at skifteretten ind-drages i beslutningsprocessen. Af retssikkerhedsmæssige grunde skal en-kelte dispositioner i boet dog tiltrædes af skifteretten. Dette gælder anta-gelse af forretningskyndig medhjælp for boets regning (§ 50), afgørelseom insolvensbehandling (§ 69, stk. 1, jf. § 43 og § 52, stk. 3 og 4), udbe-taling af a conto salær til bobestyreren (§ 57, stk. 2), udskydelse af skæ-ringsdagen udover 2-årsdagen for dødsfaldet (§ 66, stk. 2), afsættelse afarv efter reglerne i borteblevneloven (§ 67, stk. 1) og undladelse af at ud-lodde ubetydelige arvelodder (§ 67, stk. 2).Herudover vil skifteretten endvidere kunne blive inddraget nærmere ibobehandlingen, hvis skifteretten enten på egen hånd eller via arvingernebliver opmærksom på forhold, der nødvendiggør en øget kontrol medbobestyrerens behandling af boet. Skifterettens reaktionsmuligheder overfor bobestyreren er behandlet nærmere nedenfor i afsnit 2.3.Bobestyrerens rolle i boet slutter med udarbejdelse og godkendelse af enboopgørelse efter reglerne i dødsboskiftelovens §§ 66-68. Boopgørelsenskal indeholde en redegørelse for boets behandling og arveforholdene,opgørelse over aktiver og passiver, indtægter og udgifter og angive for-delingen mellem arvinger og legatarer og beregningen af bo- og tillægs-boafgift, jf. § 66, stk. 1. Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i op-gørelsen, er 2-års-dagen for dødsfaldet. Dog har skifteretten mulighed forat dispensere fra denne frist og udskyde skæringsdagen, jf. § 66, stk. 2.

Bobestyreren skal fremlægge boopgørelsen til godkendelse på et afslut-tende bomøde, der som udgangspunkt skal afholdes senest 2 månederefter skæringsdagen, jf. § 68, stk. 1. Uanset valg af skæringsdag har bo-bestyreren dog altid 9 måneder fra dødsdagen til at fremlægge boopgø-relsen. Alle boets arvinger skal indkaldes med mindst 2 ugers varsel ogsamtidig have tilsendt boopgørelsen.En arving, der ikke kan godkende boopgørelsen, må klage til bobestyre-ren inden for en frist på 4 uger fra det afsluttende bomøde, jf. dødsboskif-telovens § 68, stk. 2. Kan bobestyreren og arvingerne ikke selv nå tilenighed, indbringer bobestyreren snarest muligt klagen til skifteretten,der træffer afgørelse efter klagereglerne i dødsboskiftelovens § 97, stk. 4og 5. Klagereglerne behandles nærmere under pkt. 2.3.Kan arvingerne derimod godkende boopgørelsen på det afsluttende mø-de, og/eller indgives der ikke klage inden udløbet af den nævnte klage-frist, betragtes boopgørelsen som endelig, jf. § 68, stk. 2, 4. pkt. Herefterskal bobestyreren inden 2 uger indsende et eksemplar til både skifterettenog told- og skatteforvaltningen, jf. § 68, stk. 3.2.2.2. Udvalgets overvejelserOverordnet set er det udvalgets vurdering, at dødsboskiftelovens gælden-de bestemmelser også i praksis har vist sig at udgøre en fin balance mel-lem på den ene side bobestyrerens beslutningskompetence og opgaver ogpå den anden side inddragelsen af henholdsvis arvinger, skifteret og kre-ditorer, hvilket medvirker til, at bobestyrerboerne generelt behandles ef-fektivt og til alle involverede parters tilfredshed.Udvalget finder således kun anledning til at foreslå enkelte ændringer afreglerne i dødsboskiftelovens kapitel 16, jf. nedenfor afsnit 2.2.2.1 -2.2.2.3.2.2.2.1. Bobestyrerens kompetence ved tvisterUndertiden opstår der under bobehandlingen tvister mellem arvingerneom spørgsmål, som efter dødsboskiftelovens § 89 skal afgøres af skifte-retten. Det drejer sig navnlig om tvister om arveforholdene. I praksis fo-rekommer det imidlertid ofte, at arvingerne ikke anlægger sag om tvisten,hvilket giver bobestyrerne problemer med den videre bobehandling.Efter gældende ret kan bobestyreren mægle forlig og, hvis det ikke lyk-kes, opfordre arvingerne til at anlægge sag. Hverken bobestyreren eller20

skifteretten kan imidlertid gennemtvinge et søgsmål fra arvingernes sidef.eks. ved at fastsætte frister for anlæggelse af søgsmål, jf. Vestre Lands-rets kendelse, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2009, s. 328. I den på-gældende sag indgav en arving stævning til skifteretten efter udløbet afen af bobestyreren fastsat frist. Skifteretten afviste på den baggrund sa-gen. Da bobestyreren ikke har hjemmel til at fastsætte sådanne frister,ophævede landsretten skifterettens afgørelse og hjemviste sagen til fort-sat behandling ved skifteretten.Bobestyreren er ikke udelukket fra på boets vegne at anlægge et negativtanerkendelsessøgsmål mod dem, der hævder at være arvinger eller lega-tarer, men som efter bobestyrerens opfattelse ikke er det. I praksis er bo-bestyrerne imidlertid meget tilbageholdende med at anlægge et sådansøgsmål, da det uvægerligt vil ændre på nogle arvingers tillid til bobesty-reren. Dertil kommer, at et søgsmål vil kunne belaste boet økonomisk ogdermed mindske arvebeholdningen til skade for alle arvingerne.I praksis står bobestyreren derfor med det problem, at bobehandlingentrækker ud. Da bobestyreren har pligt til at fremme boet mest muligt, jf. §54, stk. 1, kan bobestyreren imidlertid ikke blot lade boet ligge, men måopgøre boet på et usikkert grundlag.Udvalget har på den baggrund overvejet, om bobestyrerens mulighederfor at få afklaret de spørgsmål, der er tvist om, kan forbedres. I udvalgetsdrøftelser har bl.a. indgået et forslag fra arbejdsgruppen (s. 14 i rapportenfra 2006) om, at bobestyreren skal kunne udarbejde en skriftlig, begrun-det indstilling om fastlæggelsen af arveforholdene, som skal betragtessom endelig, medmindre en eller flere arvinger anlægger retssag inden 3måneder fra forelæggelse af indstillingen.Udvalget finder, at der ved dette spørgsmål må tages hensyn til de muligearvinger og legatarer, som ikke i almindelighed har særlige forudsætnin-ger for at varetage egne interesser under boet. En eventuel ordning medbindende frister for arvingerne ville derfor kræve, at arvingerne samtidigsikres behørig vejledning om deres retsstilling.Vigtigst er det dog, at en ordning, hvor bobestyrerens indstilling kan fåvirkning som en retlig afgørelse, vil stride mod grundlæggende retsprin-cipper, hvorefter tvister i almindelighed afgøres af domstolene efter rets-plejelovens processuelle regler med de deri indbyggede retssikkerheds-mæssige garantier.21

På den baggrund finder udvalget, at bobestyreren ikke bør tillæggeskompetence til at afgøre tvister om arveforholdene mv., men at bobesty-reren må henvise de pågældende til at anlægge sag, hvis bobestyrerensvurdering ikke ønskes lagt til grund for boopgørelsen. Konstaterer bobe-styreren således, at der er en tvist mellem arvingerne, bør bobestyrerenindkalde til bomøde og forsøge at mægle forlig, og ellers opfordre tilsagsanlæg. Sker dette imidlertid ikke, må bobestyreren efter udvalgetsopfattelse være forpligtet til selv at tage stilling til tvisten. Bobestyrerenmå herefter tilkendegive sin opfattelse af retsstillingen over for arvinger-ne og samtidig på ny opfordre arvingerne til at anlægge sag, hvis de ikkeønsker bobestyrerens indstilling lagt til grund for den videre bobehand-ling.Herudover vil almindelige passivitetsbetragtninger kunne medføre, at enarving helt fortaber adgangen til at anlægge retssag, jf. f.eks. Højesteretsdom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 60.En håndtering af tvister, som skitseret ovenfor, kan i vidt omfang ske ihenhold til det gældende regelsæt. Udvalget finder dog, at der bør ind-sættes en udtrykkelig bestemmelse om, at bobestyreren ved uenighedskal redegøre for sin bedømmelse af tvisten.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 33 (§ 54, stk. 2), og bemærkninger-ne hertil i kapitel 11.2.2.2.2. Antagelse af sagkyndig bistandEfter de gældende regler skal bobestyreren som nævnt have skifterettenssamtykke til at antage forretningskyndig medhjælp eller revisor, med-mindre afdøde selv var bogførings- eller regnskabspligtig og selv gjordebrug af revisorbistand. Bag dette samtykkekrav ligger et retssikkerheds-mæssigt hensyn til arvingerne og de øvrige lodtager i boet, idet honorarettil sådan medhjælp nedbringer det overskud, der i sidste ende kan udlod-des til arvingerne mv.Siden dødsboskiftelovens vedtagelse i maj 1996 er Advokatsamfundetsvejledende salærtakster for bl.a. dødsboer blevet ophævet. Dette indebæ-rer bl.a., at der ved beregningen af bobestyrerens salær i dag tages højdefor, hvis bobestyreren har antaget f.eks. en revisor til at udføre en del afarbejdet, således at bobestyreren ikke også honoreres herfor.22

Efter udvalgets opfattelse gør hensynet til arvingerne sig også gældendeved antagelse af anden sagkyndig bistand, men som det er forudsat i for-arbejderne til den gældende dødsboskiftelov, kan bobestyreren helt påegen hånd antage ejendomsmægler, vurderingsmænd og tilsvarende sæd-vanlig bistand, som kutymemæssigt kunne antages af eksekutor efter reg-lerne i den tidligere skiftelov, jf. bemærkningerne til § 50 i lovforslag nr.L 120, Folketingssamling 1995/96.Da bobestyreren således allerede i et vist omfang er overladt ansvaret forantagelse af sagkyndig bistand, og da bobestyrerens dispositioner i øvrigtaltid vil kunne påklages til skifteretten efter reglerne i §§ 96-97, menerudvalget, at også antagelse af forretningskyndig medhjælp og revisor børkunne overlades til bobestyreren.Udvalget forslår derfor at ændre bestemmelsen i § 50, således at antagel-se af revisor eller forretningskyndig bistand ikke længere kræver skifte-rettens samtykke. Efter udvalgets forslag skal der fortsat være særligeforhold, der taler for en sådan antagelse, og den pågældendes arbejdeskal som hidtil afgrænses til nærmere fastsatte opgaver. Det forudsættes iøvrigt, at gældende praksis for, hvornår forretningskyndig bistand og re-visor kan antages, opretholdes.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 30 (§ 50), samt bemærkningernehertil i kapitel 11.2.2.2.3. PrisoplysningFor så vidt angår ægtefælleskifterne har Ægtefælleskifteudvalget foreslå-et at etablere en bobehandlerordning til behandling af offentlige skifter. Iden forbindelse foreslår udvalget, at de almindelige retningslinjer for ad-vokaters salærfastsættelse, herunder pligten til prisoplysning, finder an-vendelse.Under et privat skifte vil en privat antaget advokat efter de advokatetiskeregler have pligt til at give sin klient oplysning om de vigtigste elementeri den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, advokaten agterat beregne sig. Er det ikke muligt at oplyse et fast vederlag, skal advoka-ten enten angive den måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet eller gi-ve et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om de forven-tede udlæg, herunder afgifter til det offentlige.Dette gælder ikke umiddelbart ved behandlingen af bobestyrerboer, hvor23

der ikke består et sædvanligt klientforhold mellem bobestyreren og ar-vingerne. Udvalget finder imidlertid, at såvel arvinger som ægtefæller,der skifter offentligt, i mange henseender har behov for at få de sammeoplysninger om forventede udgifter mv., som hvis de skiftede privat.Det forhold, at arvingerne tidligt i forløbet bliver gjort opmærksom påomkostningerne ved bobestyrerbehandling, kan dels modvirke, at der se-nere rejses klager over salæret, dels anstifte arvingerne til så vidt muligtat opnå enighed for at undgå en forlængelse af bobehandlingen med endertil svarende forøgelse af bobestyrerens salær.Endelig vil arvingerne med prisoplysningen have bedre grundlag for atvurdere, om de bør anmode skifteretten om at udpege en ny bobestyrerefter dødsboskiftelovens § 37, stk. 4, eller om der bør klages over bobe-styrerens beregning af salær, jf. dødsboskiftelovens § 68, stk. 2.Udvalget foreslår derfor, at der i dødsboskifteloven indsættes en be-stemmelse om prisoplysning svarende til udvalgets udkast til bestemmel-se om prisoplysning i en ny ægtefælleskiftelov.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 29 (§ 47, stk. 2), samt bemærknin-ger hertil i kapitel 11.2.3.Klager over bobestyreren mv.

2.3.1. Gældende retReglerne om klage over bobestyrere findes primært i dødsboskiftelovenskapitel 27 (§§ 96-97). Som nævnt ovenfor findes der herudover regler omklage over boopgørelsen, herunder bobestyrerens salær, i dødsboskiftelo-vens § 68.Efter dødsboskiftelovens § 96 skal klage over en bobestyrer, herunderklage over, at en bobestyrer ikke fremmer behandlingen af et bo udenunødigt ophold, indgives skriftligt til skifteretten. Tilsvarende gælder forklage over bobestyrerens egentlige afgørelser. For sidstnævnte klagetypegælder som udgangspunkt en klagefrist på 2 uger regnet fra det tidspunkt,klageren fik kendskab til afgørelsen, jf. § 96, stk. 2. Skifteretten kan dogundtagelsesvist tillade, at en klage tages under behandling indtil 6 måne-der efter afgørelsen.

Klagesagens behandling er fastsat i dødsboskiftelovens § 97. Skifterettenskal som det første forelægge klagen for bobestyreren, der snarest muligtog senest 2 uger efter modtagelsen skal besvare klagen. Er der tale omklage over en afgørelse, skal bobestyreren meddele skifteretten og klage-ren, om den påklagede afgørelse ophæves, omgøres eller fastholdes.Skifteretten kan efter § 97, stk. 2, pålægge bobestyreren at fremkommemed en supplerende redegørelse inden for en fastsat frist, som kan for-længes efter § 97, stk. 3. Bobestyreren skal sørge for at sende en genpartaf den supplerende redegørelse til klageren samtidig med, at redegørelsenindleveres til skifteretten. Taler forholdene derfor, kan skifteretten giveklageren eller bobestyreren lejlighed til inden for en fastsat frist at indgi-ve yderligere skriftlige indlæg, jf. § 97, stk. 4.Behandlingen af en klage foregår som udgangspunkt på skriftligt grund-lag, men skifteretten kan efter § 97, stk. 4, på et hvilket som helst tids-punkt indkalde klageren og bobestyreren til et retsmøde. Efterkommerklageren eller bobestyreren ikke rettidigt skifterettens opfordring ellerindkaldelse, kan klagen afgøres på det foreliggende grundlag.Efter dødsboskiftelovens § 97, stk. 5, afsluttes klagesagen med, at skifte-retten træffer afgørelse enten ved beslutning eller ved kendelse, jf. døds-boskiftelovens § 102, stk. 1. Afgørelser vedrørende en bobestyrers salærtræffes dog altid ved kendelse, jf. § 97, stk. 5, 2. pkt.Skifteretten skal i klagesager være opmærksom på, at ikke alle spørgsmålkan prøves under en klagesag. I dødsboskiftelovens § 89, stk. 1, nr. 1-5,og § 106, stk. 1, er opregnet en række spørgsmål, som skal behandles veden egentlig retssag, hvor der afsiges dom. Opstår sådanne spørgsmål iforbindelse med en klage over bobestyreren eller boopgørelsen, må skif-teretten således henvise de pågældende til at anlægge retssag.Klagesagen kan give anledning til, at skifteretten benytter sig af en ellerflere af de reaktionsmuligheder, som skifteretten er tillagt over for bobe-styreren. Skifteretten kan f.eks. give bobestyreren pålæg om inden eneventuel frist at foretage, hvad der findes fornødent, eller at indgive lø-bende indberetninger om bobehandlingens forløb, jf. § 54, stk. 2. Herud-over kan skifteretten sætte en frist for boets afslutning, jf. § 66, stk. 4,eller afsætte en bobestyrer, der ikke behandler et bo forsvarligt, jf. § 41.

Efter forarbejderne kan skifteretten således videresende en klage over enbobestyrer til Advokatnævnet. Reglerne om klage over advokater findes iretsplejelovens kapitel 15 a og b. Det følger heraf, at klage over, at enadvokat har handlet i strid med god advokatskik, kan indbringes for Ad-vokatnævnet, jf. retsplejelovens § 147 b. Klager skal indgives inden 1 årefter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som klagen vedrører.Nævnet kan dog behandle en klage, der er indgivet senere, når fristover-skridelsen findes rimeligt begrundet, jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 2.Advokatnævnets behandling af klager over advokater er reguleret nær-mere i bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar 2008. Heraf fremgår bl.a., atAdvokatnævnet kan afvise en klage, der efter dennes beskaffenhed ikkekan påkendes af nævnet, jf. § 17, stk. 1, 2. pkt.Advokatnævnets praksis med hensyn til klager over bobestyrere er somudgangspunkt, at nævnet afviser klagen med hjemmel i den nævnte be-kendtgørelses § 17, da klage over bobestyrere skal ske til skifteretten ef-ter reglerne i dødsboskifteloven.Af en artikel i Advokaten 11/2003 (s. 299) fremgår det, at Advokatnæv-net begrunder denne praksis med henvisning til de nævnte forarbejder tildødsboskifteloven, hvorefter skifteretten kan rette henvendelse til Advo-katnævnet, hvis skifteretten skønner, at en klage over en bobestyrer er afen sådan karakter, at der bør pålægges advokaten en disciplinær sanktion.I 2006 tog Advokatnævnet imidlertid en klage over en bobestyrer underrealitetsbehandling og afsagde kendelse af 13. marts 2006. I denne saghavde klageren først indgivet klage til Advokatnævnet, der afviste klagenmed udgangspunkt i ovennævnte praksis. Klagen blev efter Advokat-nævnets henvisning herefter indgivet til skifteretten, der imidlertid afvi-ste sagen, da boet var afsluttet. Klageren indgav på ny klage til Advokat-nævnet, der nu besluttede at behandle klagen med den begrundelse, atklagen – da boet var afsluttet – ikke længere henhørte under skifteretten.26

Efter den gældende retstilstand kan skifteretten sende en klage over enbobestyrer videre til Advokatnævnet, når skifteretten finder, at der børreageres med en sanktion. Derudover kan arvinger mv. klage, når skifte-sagen er afsluttet, men derimod normalt ikke under sagens behandling iskifteretten.Skifteretten kan ikke selv udtale kritik af bobestyreren, men så længe bo-et ikke er afsluttet, kan skifteretten som nævnt indgive klage til Advokat-nævnet, hvis retten skønner, at der er tale om graverende forhold, hvorsanktionerne efter retsplejelovens disciplinærregler bør komme på tale.2.3.2. Udvalgets overvejelser2.3.2.1. Disciplinærklager mv.I rapporten fra 2006, s. 27, foreslår arbejdsgruppen, at skifteretten får ad-gang til at kritisere en bobestyrers behandling af et bo. Som begrundelseherfor anfører arbejdsgruppen bl.a. følgende:” I de tilfælde, hvor bobehandlingen har været på et så fremskredent stade,at afsættelse og pålæg savner mening, men hvor bobehandling alligevel harværet kritisabel, bør der være adgang for skifteretten til at kunne meddelebobestyrer dette. I nogle tilfælde er det forekommet urimeligt over for boetslodtagere, at skifteretten blot har måttet afvise en – berettiget – klage, fordide ovennævnte sanktionsmuligheder ikke – længere – var anvendelige.”

Domstolene er ikke i den øvrige lovgivning tillagt kompetence til at udta-le kritik af advokater. Advokatnævnets kompetence til at behandle klagerover advokater indebærer endvidere, at begrebet ”god advokatskik” iretsplejelovens § 126 udvikles og defineres via nævnets praksis. Det erpå den baggrund udvalgets vurdering, at skifteretterne ikke bør tillæggesen tilsvarende kompetence til at behandle klager over disciplinære for-hold, der vedrører den gruppe af advokater, som også er bobestyrere.Udvalget finder derfor, at skifteretterne ikke bør have adgang til at udtaleegentlig kritik over for en bobestyrer (udover den indirekte kritik, dereventuelt kan udledes af f.eks. et pålæg efter dødsboskiftelovens § 54,stk. 2).Som nævnt ovenfor kan arvinger mv. klage over en bobestyrer til Advo-katnævnet, når skiftesagen er afsluttet, men ikke under sagens behandlingi skifteretten. En sådan klage forudsætter i øvrigt, at 1-årsfristen for atindbringe klage til Advokatnævnet ikke er overskredet. Udvalget har der-for overvejet, om der er behov for, at arvinger mv. kan klage til Advo-katnævnet, før skiftesagen er afsluttet.27

Udvalget finder, at der ved afgrænsningen af Advokatnævnets kompe-tence i forhold til bobestyrere bør lægges afgørende vægt på, hvordan detaf hensyn til arvingerne og de øvrige involverede bedst sikres, at bobe-handlingen gennemføres på en tilfredsstillende måde.Skifteretten har den umiddelbare tilsynsforpligtelse i forhold til bobesty-reren og dennes behandling af et konkret bo, og skifteretten har i forlæn-gelse heraf mulighed for at benytte sig af en række reaktionsmulighederfor at sikre, at bobehandlingen gennemføres på en ordentlig og korrektmåde. Advokatnævnet har i modsætning hertil alene mulighed for at givebobestyreren en irettesættelse eller en bøde, men har ingen mulighederfor at påvirke den konkrete skiftesag. Det er derfor udvalgets vurdering,at det gavner den enkelte sag bedst, hvis eventuelle uregelmæssigheder ibobestyrerens sagsbehandling altid indbringes for skifteretten, der på denmåde får mulighed for at overveje, om en eller flere af reaktionsmulighe-derne i dødsboskifteloven kan og skal bringes i anvendelse.I nogle tilfælde vil der imidlertid ikke være grundlag for, at skifterettenanvender dødsboskiftelovens reaktionsmuligheder. Som eksempel kannævnes den situation, hvor arvingerne har klaget over manglende åb-ningsstatus, og hvor bobestyreren sender denne ind sammen med sit svarpå klagen herover. Et andet eksempel kan være, hvor skifteretten bederbobestyreren foretage et sagsbehandlingsskridt, og hvor bobestyreren op-fylder dette, men for sent. Endelig kan det forekomme, at en bobestyrertaler groft til arvingerne.Har skifteretten behandlet en klage og fundet, at der ikke er grundlag forat foretage nogle af de tiltag, som findes i dødsboskifteloven, er hensynettil skiftes behandling efter udvalgets opfattelse ikke til hinder for, at kla-gen efterfølgende behandles af Advokatnævnet. Kan klageren såledesdokumentere over for Advokatnævnet, at klagen har været indbragt forskifteretten, finder udvalget, at det vil være en hensigtsmæssig forbedringaf retsstillingen, hvis Advokatnævnet behandler klagen, uanset om bobe-handlingen er afsluttet eller ej.Udvalget har overvejet, om skifteretten bør fremsende klagen direkte tilAdvokatnævnet, men har afstået fra at stille et sådan forslag, da det måvære klagerens egen beslutning, om klagen skal indbringes for Advokat-nævnet. Derudover vil skifterettens beslutning om at videresende en kla-ge let kunne fremstå som en forhåndsgodkendelse af klagen. Skifteretten28

bør derfor alene vejlede klageren om muligheden for at indbringe klagenfor Advokatnævnet.På den baggrund finder udvalget, at der på dette punkt ikke er behov forændringer af dødsboskiftelovens klageregler.2.3.2.2. KlagesagsbehandlingenDer er udvalgets generelle opfattelse, at de gældende regler i dødsboskif-telovens §§ 96-97 om klagesagens behandling, herunder at behandlingenprimært foregår på skriftligt grundlag, fungerer hensigtsmæssigt. Udval-get finder dog, at der er behov for enkelte justeringer af bestemmelserne,jf. nærmere nedenfor.KlagefristenKlager over bobestyrerens afgørelser skal indgives til skifteretten inden 2uger, jf. § 96, stk. 2. Klager over boopgørelsen skal derimod indgives tilbobestyreren inden 4 uger, jf. § 68, stk. 2. For arvingerne og andre, derikke beskæftiger sig med dødsboskifte til hverdag, kan det være vanske-ligt at afgøre, hvilken type klage der er tale om og dermed, hvem klagenskal sendes til og inden for hvilken frist.Udvalget finder ikke anledning til at ændre på, hvem der skal behandlede forskellige typer af klager. Derimod finder udvalget, at indgivelse afklage inden udløbet af klagefristen bør anses som rettidig, uanset om denmodtages i skifteretten eller af bobestyreren. At en arving har misforstå-et, hvilken klagetype der er tale om, og derfor f.eks. sender en klage overen boopgørelse til skifteretten, bør ikke afskære klageren fra at få klagenprøvet. Udvalget foreslår derfor, at henholdsvis § 68, stk. 2, og § 96, stk.1, ændres, således at klage, der modtages inden udløbet af den pågælden-de frist er rettidig, uanset om den modtages i skifteretten eller af bobesty-reren.Derudover finder udvalget, at tidsfristerne bør ensrettes, og at fristernepassende kan fastsættes til 4 uger.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 37, 51 og 52 (§ 68, stk. 2, 1. pkt., og§ 96, stk. 1 og 2), og bemærkningerne hertil i kapitel 11.

Obligatorisk fremsendelse af bobestyrerens svar til klagerenBobestyreren skal som nævnt besvare en klage inden 2 uger, jf. § 97, stk.1, 1. pkt. Det fremgår ikke klart af denne bestemmelses ordlyd, om bobe-styrerens svar skal sendes både til skifteretten og til klageren. Er der taleom klage over en afgørelse, følger det imidlertid udtrykkeligt af § 97, stk.1, 2. pkt., at bobestyreren skal meddele både skifteretten og klageren, omafgørelsen ophæves, omgøres eller fastholdes.Ved både afgørelsesklager og andre klager kan skifteretten, jf. § 97, stk.2, pålægge bobestyreren at fremkomme med en supplerende redegørelse.Bobestyreren skal sende en genpart af redegørelsen til klageren senestsamtidig med, at redegørelsen indleveres til skifteretten.Efter de gældende regler har bobestyreren således kun en udtrykkeligpligt til at sende kopi af sit svar på klagen, når der er tale om klage overen afgørelse, jf. § 97, stk. 1, 3. pkt., eller når skifteretten har pålagt bobe-styreren at fremkomme med en supplerende redegørelse, jf. § 97, stk. 2.Efter de almindelige principper om partsoffentlighed og kontradiktionskal en part have adgang til at gøre sig bekendt med og udtale sig om det,der fremlægges i sagen. Bobestyrerens svar på klage udgør i øvrigt efterudvalget opfattelse et væsentligt bidrag til klagerens vurdering af, om enskifteretsafgørelse, der ikke imødekommer klagerens krav, bør kæres tillandsretten. Selv om bobestyreren eller skifteretten i langt de fleste til-fælde i praksis må antages at sørge for, at klageren får en kopi af bobe-styrerens svar, foreslår udvalget at tilføje en udtrykkelig pligt for bobe-styreren til at sende kopi af svaret til klageren samtidig med, at svaretsendes til skifteretten.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 53 (§ 97, stk. 1), og bemærkninger-ne hertil i kapitel 11.Klagesagens omkostningerI praksis har en stor del af de rejste klager vist sig at være ubeføjede. Enklagesag kan belaste bobehandlingen både økonomisk og tidsmæssigt, ogudvalget har derfor drøftet muligheden for at pålægge klageren klagesa-gens omkostninger, når det viser sig, at klagen er grundløs. En sådan mu-lighed eksisterer ikke efter gældende ret, se bl.a. Vestre Landsrets ken-delse, Ugeskrift for Retsvæsen 2001, s. 228.

At arvingerne har en let og omkostningsfri klageadgang er en væsentligforudsætning for et system, hvor bobestyreren i vidt omfang er overladtansvaret for boets behandling. Det altovervejende udgangspunkt bør der-for fortsat være, at klagesagens omkostninger ikke pålægges klageren.Der forekommer imidlertid klagesager, hvor klagen er grundløs og bærerpræg af chikane, og hvor bobestyreren må bruge uforholdsmæssige res-sourcer på at besvare klagen til skade for de øvrige arvinger. Udvalgetforeslår derfor, at skifteretten får mulighed for at pålægge klageren sags-omkostningerne, hvis særlige grunde taler derfor.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 54 (§ 97, stk. 6), og bemærkninger-ne hertil i kapitel 11.2.3.2.3. Skifterettens reaktionsmulighederUdvalget finder ikke anledning til at foretage ændringer af de reaktions-muligheder, som skifteretten har i forhold til bobestyrerne. Udvalgetsovervejelser om, hvorvidt skifteretten bør kunne udtale kritik over for enbobestyrer, er behandlet ovenfor under pkt. 2.3.2.1 om behandlingen afklager over disciplinære forhold.For overskuelighedens skyld foreslår udvalget dog at samle de gældenderegler om reaktionsmulighederne (pålæg om løbende indberetning mv.,frist for boets afslutning og afsættelse af bobestyreren) i én bestemmelse.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 34 (§ 54 a), og bemærkninger hertili kapitel 11.2.4.Insolvente boer

2.4.1. Gældende retDe gældende regler om insolvente dødsboer findes i dødsboskiftelovens§§ 69-73. Et insolvent dødsbo behandles ikke blot efter de almindeligeregler om bobestyrerbehandling, idet en række særlige hensyn til kredito-rerne gør sig gældende. En lang række af konkurslovens regler er derforgjort anvendelige i forhold til de insolvente dødsboer. Da insolventedødsboer for det meste afvikles stilfærdigt, finder de fleste af dødsboskif-telovens behandlingsregler dog samtidigt anvendelse, blot således at kre-ditorerne - og ikke arvingerne - har bestemmelsesretten i boet. Reglernebygger således på en kombination af dødsboskiftelovens regler om bobe-styrerbehandling og konkurslovens materielle regler om bl.a. omstødelseog konkursorden.31

2.4.1.1. Afgørelse om insolvensbehandlingDødsboskiftelovens insolvensbegreb hviler på et sufficiensprincip, hvil-ket betyder, at et dødsbo er insolvent, hvis boets aktiver ikke er tilstræk-kelige til at dække boets passiver. Dødsboskiftelovens insolvensbegrebadskiller sig fra konkurslovens insolvensbegreb, der hviler på et illikvidi-tetsprincip. Efter konkurslovens § 17, stk. 2, er en skyldner således insol-vent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som deforfalder.Efter dødsboskiftelovens § 36, nr. 2, udleveres et bo til bobestyrerbe-handling, hvis boet må antages at være insolvent. Et bo overgår imidler-tid først til insolvensbehandling, når skifteretten ved afgørelse erklærerboet for insolvent, jf. § 69, stk. 1. Så længe skifteretten ikke har truffet ensådan afgørelse, behandles boet således som solvent efter dødsboskifte-lovens almindelige regler.Foreligger der allerede ved udleveringen af boet oplysninger, hvorefterboet klart må antages at være insolvent, skal bobestyreren efter § 43straks anmode skifteretten om at fastslå dette. I de fleste tilfælde vil boetsinsolvens dog først blive konstateret ved udarbejdelse af åbningsstatus.Bobestyreren skal i så fald straks indstille til skifteretten, at der træffesafgørelse om insolvensbehandling, jf. § 52, stk. 3. Tilsvarende gælder,hvis det først på et senere tidspunkt viser sig, at boet er insolvent, jf. §52, stk. 4.Konstateres et bos insolvens først efter, at det er udleveret til uskiftet bo,ægtefælleudlæg eller privat skifte, har ægtefællen/arvingerne mulighedfor at anmode skifteretten om at lade boet overgå til bobestyrerbehand-ling. Ægtefællen/arvingerne frigøres i så fald for en eventuel hæftelseved at tilbagelevere det modtagne eller værdien heraf efter reglerne idødsboskiftelovens § 104, jf. henholdsvis arvelovens § 25, stk. 2, ogdødsboskiftelovens § 23 og § 29.Bobestyreren skal efter § 69, stk. 2, snarest muligt give boets arvinger,legatarer og kendte kreditorer, samt told- og skatteforvaltningen medde-lelse om skifterettens afgørelse om insolvensbehandling.Skulle det undervejs i bobehandlingen vise sig, at boet bliver solvent,følger det af dødsboskiftelovens § 73, at boet fra det tidspunkt, hvor kre-ditorerne er dækket eller sikret dækning, overgår til behandling efter reg-32

lerne om solvente boer, uden at dette behøver at blive fastslået af skifte-retten ved en afgørelse.2.4.1.2. BobehandlingenInsolvente boer behandles efter de fleste af dødsboskiftelovens regler ombobestyrerbehandling. Denne retstilstand er klart forudsat i dødsboskifte-lovens forarbejder, men følger alene forudsætningsvist af lovteksten.I dødsboskiftelovens § 70, stk. 1, 1. pkt., er det opregnet, hvilke regler ikonkursloven der finder anvendelse ved insolvensbehandling af dødsbo-er. Heraf følger, at konkurslovens § 1 om fristdag, § 2 om nærstående, §§38-81 om krav mod boet, gensidigt bebyrdende aftaler og omstødelse, §§93-99 om konkursordenen, § 109, stk. 1, 1. pkt., om indkaldelse i Statsti-dende, § 110, stk. 4, om økonomisk kriminalitet, §§ 119-122 og § 123,stk. 2 og 3, om skiftesamlinger og afstemning, § 143, stk. 1, §§ 145-150,stk. 1, § 151, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 153, § 154, stk. 1, 1. pkt., og stk.2 og 3, samt § 155, stk. 1, om slutning og udlodning finder anvendelsemed de nødvendige ændringer.I forlængelse heraf er det nærmere angivet i dødsboskiftelovens § 70, stk.1, 2. og 3. pkt., hvordan enkelte af de nævnte bestemmelser fra konkurs-loven skal anvendes på insolvente dødsboer. Ved anvendelse af bestem-melserne træder tidspunktet for skifterettens afgørelse om insolvensbe-handling således i stedet for tidspunktet for konkursdekretets afsigelse,og bobestyreren varetager skifterettens funktioner efter konkurslovens §109, stk. 1, 1. pkt., § 119, stk. 3, § 120, § 122, § 150, stk. 1, § 151, stk. 2,og § 155, stk. 1, samt kurators funktioner.I dødsboskiftelovens § 70, stk. 1, 4.-8. pkt., er det præciseret, hvordanenkelte af dødsboskiftelovens almindelige bestemmelser om bobestyrer-behandling skal finde anvendelse på de insolvente boer. Prøvelse af for-dringer skal således finde sted efter reglerne i dødsboskiftelovens § 56,idet forelæggelse sker for boets kreditorer, jf. § 70, stk. 1, 4.-7. pkt. Der-udover angives det i § 70, stk. 1, 8. pkt., at kreditorerne træder i stedet forarvingerne ved anvendelse af dødsboskiftelovens § 45, § 53, stk. 1, 3 og4, samt § 55, stk. 1, 2. pkt.Konkurslovens bestemmelser om konkursordenen, dvs. reglerne om denrækkefølge kreditorerne skal have dækket deres krav i, finder anvendelsei insolvente boer, jf. § 70, stk. 1. Dødsboskiftelovens § 71 indeholder dogen modifikation hertil, idet der i insolvente dødsboer forud for anden33

gæld skal betales rimelige begravelsesudgifter og visse tilbagebetalings-krav vedrørende for meget udbetalt pension.Konkurslovens kapitel 7 om gensidigt bebyrdende aftaler finder anven-delse i insolvente dødsboer, jf. § 70, stk. 1, men først fra det tidspunktboet overgår til insolvensbehandling. I dødsboskiftelovens § 72 er derderfor taget stilling til retsstillingen for visse krav, der stammer fra gen-sidigt bebyrdende aftaler fra perioden fra dødsfaldet til boets berigtigelse.Bestemmelsen angiver 4 typer af sådanne krav, der dækkes som masse-krav, jf. konkurslovens § 93, nr. 3.Efter § 72, nr. 1, er løn til en arbejdstager, som efter anmodning fra boethar udført arbejde for dette, dækket som massekrav. Tilsvarende gælderbetalingskrav, der vedrører en periode, hvor boet faktisk har benyttet enaf afdøde lejet eller forpagtet fast ejendom, jf. § 72, nr. 2. Har boet end-videre rådet således over en ydelse, der er overgivet efter dødsfaldet, ogfor hvilken der skal svares vederlag, at ydelsen ikke kan tilbageleveres ivæsentligt uforandret stand, er krav for betaling af ydelsen ligeledesdækket som massekrav, jf. § 72, nr. 3. Endelig er fordringer eller krav,som er godkendt af en midlertidig bobestyrer, dækket som massekrav, jf.§ 72, nr. 4.2.4.1.3. Udvidet bostyreEfter dødsboskiftelovens § 70, stk. 2, kan skifteretten, hvis omstændig-hederne undtagelsesvis taler for det, efter anmodning fra en fordringsha-ver bestemme, at konkurslovens bestemmelser om udvidet bostyre skalfinde anvendelse. I så fald finder konkurslovens §§ 107-109, § 110, stk.1-3, og §§ 111-117 om boets administration samt valg af og afsættelse afbostyre, § 118, § 123, stk. 1, og §§ 124-127 om skiftesamlinger samtkreditorinformation og tilsyn, § 144, § 150, stk. 2, § 152 og § 154, stk. 1,2. pkt., om slutning og udlodning samt § 238 og § 239 om inhabilitet ogvederlag anvendelse med de nødvendige ændringer. Reglerne om udvidetbostyre udgør en overbygning til de øvrige regler om insolvente boer i §70, stk. 1, der således også finder anvendelse i tilfælde af udvidet bosty-re.Da et udvidet bostyre vil kunne tynge boets afvikling, er det forudsat ilovforslagets bemærkninger, at bestemmelsen i § 70, stk. 2, kun bringes ianvendelse i undtagelsestilfælde. Der foreligger ikke trykt praksis, hvorbestemmelsen har været bragt i anvendelse.

2.4.2. Udvalgets overvejelserI rapporten fra 2006 kritiserer arbejdsgruppen reglerne om insolvente bo-er og anbefaler en gennemgribende redigering heraf. Bl.a. mener ar-bejdsgruppen, at det i højere grad bør fremgå af bestemmelserne, hvilkeaf reglerne for solvente dødsboer der også finder anvendelse ved insol-vente boer.Udvalget er for så vidt enig med arbejdsgruppen i, at reglerne ikke erhensigtsmæssigt udformet, men reglerne har udvalget bekendt ikke givetanledning til væsentlige problemer i praksis. Dertil kommer, at gennem-gribende ændringer af det eksisterende regelsæt kræver inddragelse afKonkursrådet eller anden konkursretlig ekspertise. Udvalget har derforafstået fra at foreslå gennemgribende ændringer af de gældende reglerom insolvente boer.Udvalget foreslår imidlertid enkelte ændringer og justeringer af de gæl-dende regler navnlig med henblik på at klargøre og uddybe reglerne, li-gesom udvalget foreslår nogle ændringer af mere redaktionel karakter.I den forbindelse har udvalget særligt overvejet spørgsmålet om håndte-ringen af indbo af beskeden værdi (pkt. 2.4.2.7), om der bør indføres enfrist for afslutningen af de insolvente boer (pkt. 2.4.2.6), og spørgsmåletom hvad et eventuelt rekvirentsalær bør dække forlods (pkt. 2.4.2.5 ).2.4.2.1. Reglernes overskuelighed mv.Den gældende bestemmelse i § 70 angiver, hvilke bestemmelser i kon-kursloven der finder anvendelse på de insolvente dødsboer. Udvalget fin-der, at opbygningen af reglerne i dødsboskiftelovens § 70 er noget uover-skuelig, dels på grund af de mange henvisninger til konkursloven, dels pågrund af lovtekstens manglende stillingtagen til, hvilke af dødsboskifte-lovens regler der finder anvendelse.Med henvisningerne til konkurslovens regler undgår man imidlertid enlang gengivelse af disse regler, og det er derfor udvalgets vurdering, athenvisningssystemet er det mest hensigtsmæssige.Alle henvisningerne er i dag indeholdt i én bestemmelse, hvilket medvir-ker til, at reglerne fremstår uoverskuelige. Udvalget foreslår derfor at de-le den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 70 op i to, såledesat almindelig insolvensbehandling (den gældende § 70, stk. 1) reguleres i35

én bestemmelse, og udvidet bostyre (den gældende § 70, stk. 2) reguleresi en anden bestemmelse.Udover visse regler i konkursloven finder også dødsboskiftelovens kapi-tel 16 anvendelse i de insolvente boer med undtagelse af de bestemmel-ser, hvor konkurslovens bestemmelser i stedet finder anvendelse. Detfremgår imidlertid ikke klart af lovteksten, hvilke af dødsboskiftelovensregler om bobestyrerbehandling der finder anvendelse på insolvente boer.Med henblik på at klargøre retstilstanden foreslår udvalget derfor, at detbåde for de almindelige insolvente boer og de boer, der behandles efterreglerne om udvidet bostyre, angives direkte i lovteksten, hvilke regler idødsboskiftelovens kapitel 16 om bobestyrerbehandling, derikkefinderanvendelse ved insolvensbehandling.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 38 og 39 (§ 70 og § 70 a), og be-mærkningerne hertil i kapitel 11.2.4.2.2. Henvisningerne til konkurslovens bestemmelser mv.Udvalget har gennemgået henvisningerne i § 70 til konkurslovens be-stemmelser og finder, at der bør foretages enkelte tilpasninger heraf.For så vidt angår fordringsprøvelse fremgår det af den gældende § 70,stk. 1, 5.-7. pkt., at fordringsprøvelsen skal ske efter dødsboskiftelovens§ 56, men således at forelæggelse sker for kreditorerne. I den forbindelseangives det i 5. pkt., at forelæggelse kan ske ved en meddelelse om, atindstillingerne ligger til eftersyn på bobestyrerens kontor, jf. konkurslo-vens § 131, stk. 2. Udvalget finder selve henvisningen til konkurslovenoverflødig og foreslår derfor at udelade denne del af bestemmelsen. Denefterfølgende bestemmelse i 6. pkt. om, at forelæggelse tillige kan ske forarvingerne er for så vidt uden selvstændig retlig betydning, men dog ikkehelt uden informationsmæssig værdi, hvorfor udvalget ikke foreslår den-ne ændret.Efter dødsboskiftelovens § 56, stk. 6, skal fordringsprøvelsen i boer, hvorder er tvivl om boets solvens, også omfatte fordringernes plads i kon-kursordenen. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i reglerne om in-solvente boer, og det fremgår ikke klart af henvisningen til konkurslo-vens §§ 93-96, at fordringsprøvelsen også omfatter konkursordenen. Ud-valget finder, at det udtrykkeligt bør fremgå af lovteksten, at fordrings-prøvelsen naturligvis også i de insolvente boer omfatter en prøvelse afkonkursordenen. Dette er i overensstemmelse med praksis. Udvalget fo-36

reslår at indsætte en udtrykkelig bestemmelse herom i forslaget til § 70,stk. 3. Udvalget foreslår i den forbindelse, at der skabes hjemmel til atundlade prøvelse af fordringer, som på grund af deres stilling i konkurs-ordenen ikke kan forventes at kunne opnå dividende. En tilsvarende be-stemmelse kendes fra konkurslovens § 130, stk. 3.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 38 (§ 70, stk. 3), og bemærkninger-ne hertil i kapitel 11.Den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 70, stk. 1, indeholderen henvisning til konkurslovens § 150, stk. 1, hvorefter indkaldelse tilafsluttende skiftesamling skal ske ved annoncering i Statstidende medmindst 2 ugers varsel.I praksis sender de fleste bobestyrere særskilt indkaldelse til alle kendtekreditorer, samtidig med at der indrykkes meddelelse i Statstidende. Pådenne baggrund har udvalget overvejet, om der er behov for at oprethol-de kravet om indkaldelse via Statstidende.I modsætning til konkursboerne skal der altid udstedes præklusivt pro-klama i dødsboer. Har en kreditor ikke anmeldt sit krav inden det afslut-tende bomøde, er kravet således prækluderet, og annonceringen i Statsti-dende er derfor uden betydning for en sådan kreditor, jf. Bromann,Fuldmægtigen 1998, s. 155. Når alle kendte kreditorer får en særskiltindkaldelse, er en regel om obligatorisk indkaldelse i Statstidende efterudvalgets opfattelse overflødig, og annonceringen i Statstidende påførerderfor mange boer en unødig udgift.På den baggrund foreslår udvalget at erstatte henvisningen til konkurslo-vens § 150, stk. 1, med en ny bestemmelse i dødsboskiftelovens § 70,stk. 6, om indkaldelse til afsluttende bomøde. Efter forslaget skal kredito-rerne fortsat indkaldes med 2 ugers varsel, men det overlades til bobesty-reren at vurdere, om indkaldelse bør ske ved bekendtgørelse i Statstiden-de, eller om der skal sendes særskilt indkaldelse til de kendte kreditorer,hvis krav ikke er prækluderet.I forlængelse heraf foreslår udvalget endvidere at fjerne henvisningen tilkonkurslovens § 155, stk. 1, idet selvstændig bekendtgørelse om boetsslutning i Statstidende må anses for overflødig i de insolvente dødsboer.

Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 38 (§ 70, stk. 6), og bemærkninger-ne hertil i kapitel 11.For så vidt angår bestemmelsen i den gældende § 70, stk. 1, 8. pkt., derangiver en række bestemmelser i dødsboskifteloven, hvor ”arving” skallæses som ”kreditor”, finder udvalget, at bestemmelsen også bør inde-holde en henvisning til dødsboskiftelovens § 54, stk. 1. Bestemmelsenvedrører bobestyrerens pligt til efter anmodning at orientere arvingerneom bobehandlingens forløb og forventede afslutning. I Skiftelovsudval-gets udkast til insolvensregler (udkastets § 67) var medtaget en henvis-ning til denne bestemmelse om orienteringspligt (udkastets § 51, stk. 1)således, at bobestyreren skulle orientere kreditorerne og ikke arvingerne.I det senere fremsatte lovforslag findes imidlertid ikke en tilsvarendehenvisning, og forslagets bemærkninger er tavse om begrundelsen herfor.Da kreditorerne har bestemmelsesretten i insolvente boer, finder udvalgetdet hensigtsmæssigt, at kreditorerne træder i stedet for arvingerne i rela-tion til orienteringspligten. Det foreslås derfor at tilføje en henvisning til§ 54, stk. 1, i forslaget til § 70, stk. 2. Det bemærkes, at arvingerne kanforlange at blive gjort bekendt med væsentlige forhandlinger og beslut-ninger i boet efter dødsboskiftelovens § 45, 2. pkt.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 38 (§ 70, stk. 2), og bemærkninger-ne hertil i kapitel 11.Arbejdsgruppen foreslår i rapporten fra 2006, at der indsættes en henvis-ning til forsikringsaftalelovens § 117 og pensionsopsparingslovens § 12,der i dag kun gælder for konkursboer. Efter disse to enslydende bestem-melser kan et konkursbo kræve uforholdsmæssigt store indbetalinger pålivsforsikringer eller pensionsopsparinger, som skyldneren har indbetalt ide sidste 3 år før fristdagen, indbetalt i boet. Udvalget er enig i, at de tobestemmelser også bør finde anvendelse i de insolvente dødsboer, og fo-reslår derfor at indsætte henvisninger hertil i en ny bestemmelse i § 70,stk. 5.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 38 (§ 70, stk. 5), og bemærkninger-ne hertil i kapitel 11.Den gældende bestemmelse i § 70, stk. 1, 4. pkt., angiver, at bobestyre-rens salærberegning skal godkendes af skifteretten. Ved lov nr. 396 af 30.april 2007 (Hurtigere behandling af konkursboer) ændredes konkurslo-vens § 239 om skifterettens fastsættelse af kurators salær. Ved lovænd-38

ringen indsattes en bestemmelse om, hvilke kriterier der skal indgå i vur-deringen af salærets størrelse.Udvalget foreslår, at en lignende bestemmelse indsættes i dødsboskifte-loven i tilknytning til bestemmelsen om skifterettens godkendelse af bo-bestyrerens salær.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 38 (§ 70, stk. 7), og bemærkninger-ne hertil i kapitel 11.Endelig har udvalget overvejet den gældende bestemmelse i dødsboskif-telovens § 70, stk. 2, om udvidet bostyre. Der foreligger ikke oplysningerom bestemmelsens anvendelse i praksis. Udvalget finder imidlertid, atdette forhold ikke nødvendigvis bør føre til, at bestemmelsen ophæves,således som det foreslås af arbejdsgruppen i rapporten fra 2006, idet detikke kan afvises, at der fremover vil kunne blive behov for anvendelse afbestemmelsen i betragtning af den økonomiske udvikling. Udvalget harderfor begrænset sine overvejelser til at omhandle de mere tekniskespørgsmål, som bestemmelsen kan give anledning til, herunder om der erbehov for justering af henvisningerne til konkursloven.Bestemmelsen henviser i dag til konkurslovens § 111, der vedrører teg-ning af kautions- og ansvarsforsikring. En stort set tilsvarende bestem-melse findes i dødsboskiftelovens § 39, som udvalget foreslår ændret,således at der indsættes en bestemmelse, hvorefter skifteretten kan be-slutte, at udgiften til en yderligere ansvarsforsikring skal afholdes somboudgift, jf. pkt. 2.1.1.3. Dette bør efter udvalgets opfattelse også gældefor de insolvente boer. Det foreslås derfor at fjerne henvisningen til kon-kurslovens § 111, således at forsikringsforholdene i stedet reguleres afdødsboskiftelovens § 39, således som denne foreslås udformet af udval-get.Udvalget har overvejet, om henvisningen til konkurslovens § 112 i dengældende bestemmelse i § 70, stk. 2, bør opretholdes. Konkurslovens §112, stk. 1, giver skifteretten mulighed for at skaffe kurator adgang tilejendomme og andre aktiver, som er i skyldnerens besiddelse, og er der-for for så vidt uden betydning i dødsboer. Efter § 112, stk. 2, kan skifte-retten imidlertid også sætte kurator i besiddelse af aktiver mv., som er ien række andre personers besiddelse, f.eks. en eventuel tidligere kurator iboet, som er fratrådt eller afsat, jf. § 114 stk. 3. Det kan ikke afvises, atstk. 2 i konkurslovens § 112 kan være relevant i forhold til et dødsbo,39

navnlig med hensyn til en tidligere kurator (bobestyrer), jf. konkurslo-vens § 114, stk. 3. Da konkurslovens § 112, stk. 2, henviser til bestem-melsens stk. 1, finder udvalget derfor, at henvisningen til § 112 bør beva-res.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 39 (§ 70 a), og bemærkningernehertil i kapitel 11.2.4.2.3. Udsendelse af åbningsstatusEfter den gældende bestemmelse i § 52, stk. 3, 2. pkt., kan bobestyrerenundlade at sende åbningsstatus ud til henholdsvis arvingerne, skifterettenog told- og skatteforvaltningen, hvis bobestyrerens indstilling om insol-vensbehandling tages til følge af skifteretten.Åbningsstatus danner grundlaget for skattemyndighedernes vurdering af,om der eventuelt skal rejses krav om restskat for tidligere indkomstår, jf.dødsboskattelovens § 87, stk. 2. I praksis indsendes åbningsstatus derforaltid til told- og skatteforvaltningen, også selvom boet undergives insol-vensbehandling. Udvalget foreslår, at en pligt til indsendelse til told- ogskatteforvaltningen lovfæstes.Udvalget finder det herudover hensigtsmæssigt, hvis bobestyreren ogsåforpligtes til at sende åbningsstatus til skifteretten. Efter gældende retgælder der ingen formkrav til bobestyrerens indstilling om insolvensbe-handling, men Skiftelovsudvalget forudsatte, at indstillingen blev ledsa-get af en åbningsstatus, jf. betænkning nr. 1270/1994, side 230. Bobesty-rerens udarbejdelse af åbningsstatus må antages at udgøre grundlaget foren eventuel indstilling til skifteretten om insolvensbehandling, og det sy-nes derfor naturligt, at skifteretten til brug for sin afgørelse herom fårkendskab til indholdet af åbningsstatus.På den baggrund foreslår udvalget, at bobestyreren skal have pligt til atsende en åbningsstatus til arvingerne, skifteretten og told- og skattefor-valtningen både i solvente og insolvente boer.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 32 (§ 52, stk. 3, 2. pkt.), og be-mærkningerne hertil i kapitel 11.2.4.2.4. Afgørelse om insolvensbehandlingEfter den gældende § 69, stk. 1, træffer skifteretten afgørelse om insol-vensbehandling, når boeterinsolvent.40

Arbejdsgruppen foreslår i rapporten fra 2006 at ændre § 69, stk. 1, såle-des at afgørelse om insolvensbehandling træffes, allerede når det måan-tages,at boet er insolvent. Begrundelsen for forslaget er, at retsstillingeni forhold til konkursordenen for krav stiftet i solvensperioden er usikker,og at det derfor findes mest hensigtsmæssigt, at reglerne om insolvens-behandling finder anvendelse, allerede når boet må antages at være in-solvent, og ikke kun når boeterinsolvent.I Skiftelovsudvalgets betænkning nr. 1270/1994, side 206, anføres føl-gende:”I de relativt få boer, hvor det, indtil realisationer er foretaget m.v., eruvist, om boet er solvent eller insolvent, kan boet bedst behandles eftersolvensreglerne, idet bobestyreren i medfør af bestemmelsen i udkastets§ 50, stk. 4, [dødsboskiftelovens § 53, stk. 4] skal tilsidesætte arvinger-nes beslutninger, såfremt disse strider imod kreditorernes ret.”

Skiftelovsudvalget indtog i det hele taget den betragtning, at solvensreg-lerne var at foretrække for behandlingen af et bo uanset tvivl om dets sol-vens. Først når boet med rimelig sikkerhed vurderedes at være insolvent,skulle boet efter Skiftelovsudvalgets opfattelse behandles efter insolvens-reglerne.Udvalget er enig i det tidligere Skiftelovsudvalgs generelle betragtningom, at et bo, hvor det er uvist, om boet er solvent eller insolvent, af hen-syn til arvingerne bør behandles efter solvensreglerne. Da ordlyden afden gældende § 69, stk. 1, stemmer overens med konkurslovens § 17, stk.1, om indtræden af konkurs, finder udvalget, at der ikke bør foretages enændring som foreslået af arbejdsgruppen.2.4.2.5. Foranstillede krav – dødsboskiftelovens §§ 71 og 72Kreditorernes krav dækkes som udgangspunkt i overensstemmelse medkonkursordenen, jf. konkurslovens §§ 93-97. Dødsboskiftelovens §§ 71og 72 udgør imidlertid en modifikation hertil.I rapporten fra 2006 foreslår arbejdsgruppen, at krav, der er godkendt afen bobestyrer i en periode, hvor boet blev behandlet efter solvensregler-ne, skal dækkes som massekrav, jf. konkurslovens § 93, ved en senereinsolvensbehandling. En sådan bestemmelse gælder efter gældende retalene for krav, der er godkendt af en midlertidig bobestyrer, jf. § 72, nr.4.41

Forslaget forudsætter en gennemgang af insolvensreglerne, herunder for-holdet til konkursordenen. Som anført ovenfor vil gennemgribende æn-dringer af det eksisterende regelsæt kræve inddragelse af Konkursrådeteller anden konkursretlig ekspertise. Udvalget har derfor afstået fra ennærmere stillingtagen til dette forslag.I rapporten fra 2006 foreslår arbejdsgruppen endvidere at ændre § 71,således at et rekvirentsalær, der indgår i boet i forbindelse med entvangsauktion, går forlods til betaling af bobestyrerens salær. Baggrun-den for forslaget er, at et eventuelt rekvirentsalær i dag går forlods tildækning af rimelige begravelsesudgifter og visse tilbagebetalingskrav afudbetalt pension i medfør af § 71. I de boer, hvor der ikke er andre akti-ver end rekvirentsalæret, vil der derfor ofte ikke være dækning for bobe-styrerens salær, hvorfor dette i stedet må afholdes af staten, jf. dødsbo-skiftelovens § 69, stk. 4.Rekvirentsalæret er en del af de omkostninger, som en tvangsauktions-køber skal betale udover auktionsbuddet, jf. pkt. 6 i Justitsministerietstvangsauktionsvilkår (fast ejendom). Anmoder en bobestyrer om, at af-dødes faste ejendom sælges på tvangsauktion, betragtes boet som rekvi-rent, og rekvirentsalæret indgår derfor i bomassen.Dødsboskiftelovens § 71 angiver, at rimelige begravelsesudgifter skaldækkes først. Efter praksis er ganske høje beløb blevet anerkendt somrimelige begravelsesudgifter, jf. f.eks. Østre Landsrets kendelse, referereti Tidsskrift for Familie- Arveret 2008, s. 459, hvor et samlet beløb pånæsten 59.000 kr. blev anerkendt som rimelige begravelsesudgifter. I densituation, hvor rekvirentsalæret er boets eneste aktiv, vil der derfor typiskikke være dækning for salæret til bobestyreren for dennes arbejde medtvangsauktionen. Salæret vil derfor i stedet skulle afholdes af staten, jf.dødsboskiftelovens § 69, stk. 4.Udvalget er enigt med arbejdsgruppen i, at dødsboskiftelovens § 71 ikkeer hensigtsmæssig i den netop beskrevne situation. At der indgår et aktivi form af rekvirentsalæret i boet, er alene en følge af, at boets faste ejen-dom sælges på tvangsauktion på bobestyrerens anmodning. Hvis anmod-ningen om tvangsauktion derimod fremsættes af en panthaver, vil rekvi-rentsalæret gå til panthaveren og ikke til boet. Rekvirentsalæret er såle-des ikke en del af afdødes opsparede midler, og udvalget finder det der-for ikke rimeligt, at hele rekvirentsalæret uden videre går til dækning af42

begravelsesudgifter med den konsekvens, at staten skal afholde bobesty-rerens salær.Hertil kommer, at arvingerne i et tilsvarende ubemidlet bo, hvor afdødeboede til leje, og hvor der derfor ikke kan indgå et rekvirentsalær i boet,alene vil kunne få dækket begravelsesudgifterne i det omfang, den of-fentlige begravelseshjælp rækker. I de boer, hvor der indgår et rekvirent-salær, vil arvingerne derimod efter retspraksis kunne få dækket betydeligtstørre beløb som ”rimelige begravelsesomkostninger”.Udvalget foreslår på den baggrund, at der indsættes en bestemmelse om,at omkostningsbeløb, der indgår i boet som følge af en tvangsauktionover fast ejendom, skal gå forlods til betaling af bobestyreren for det ar-bejde, som bobestyreren har haft med tvangsauktionen.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 40 (§ 71, 2. pkt.), og bemærknin-gerne hertil i kapitel 11.2.4.2.6. Frist for afslutning af insolvente boerEfter de gældende regler gælder der ingen absolut frist for afslutning af etinsolvent dødsbo. For så vidt angår de solvente dødsboer, der behandlesved bobestyrer, er der derimod fastsat en frist i § 66, stk. 2, hvorefter be-handlingstiden som udgangspunkt ikke må overstige 2 år. Arbejdsgrup-pen nævner i rapporten fra 2006, at det bør overvejes, om 2-årsfristenogså bør gælde for de insolvente dødsboer.Ved lov nr. 396 af 30. april 2007 blev der gennemført en række ændrin-ger af konkursloven med henblik på at sikre en hurtigere og mere effektivbehandling af konkursboer. Ved denne ændring blev fristerne for anmel-delse af krav og anlæggelse af sag nedsat væsentligt. Af Konkursrådetsbetænkning om hurtigere behandling af konkursboer nr. 1484/2006, derlå til grund for lovforslaget, fremgår det på s. 62-64, at det bl.a. blevovervejet at indføre en absolut frist for behandlingen af konkursboer somden, der findes i dødsboskiftelovens § 66, stk. 2. I betænkningen fraråderKonkursrådet imidlertid en sådan frist og lægger navnlig vægt på, atkonkursboernes forskellighed gør det vanskeligt at pege på en bestemtfrist, der som udgangspunkt vil være rimelig og forsvarlig at operere medsom en ydre grænse for behandlingen af de fleste konkursboer. Konkurs-rådet bemærker i den forbindelse, at de enkelte konkursboer må antagesat frembyde flere indbyrdes forskelle end de solvente dødsboer, som ialmindelighed vil være mere ordnede.43

Udvalget finder, at der på dette område bør være parallelitet mellem kon-kurslovens regler og dødsboskiftelovens regler om insolvente dødsboer.Udvalget stiller derfor ikke forslag om en frist for behandlingen af insol-vente dødsboer.2.4.2.7. Indbo og personlige effekter af beskeden værdiDe gældende regler om realisation af dødsboets aktiver findes i dødsbo-skiftelovens §§ 58-62 og finder anvendelse i solvente såvel som insol-vente boer. Udgangspunktet er, at salg af boets aktiver skal ske på denmåde, der tjener boets interesser bedst, jf. § 58, 1. pkt.Realisation kan finde anvendelse enten ved underhåndssalg eller ved ak-tion, og afgørelsen heraf må som en væsentlig beslutning træffes efterreglerne om bostyre, jf. § 53. Generelt må det imidlertid antages, at un-derhåndssalg er at foretrække, da denne metode typisk indbringer mest.I forbindelse med realisation af boets aktiver er der i praksis opståetusikkerhed om, hvad der skal ske med indbo, som ikke kan realiseresgennem underhåndssalg, og som er af så ringe økonomisk værdi, at detikke kan betale sig for boet at realisere det ved en auktion. Da kreditorer-nes interesse alene er af økonomisk karakter, må det antages at væreuden betydning for kreditorerne, hvad der sker med sådanne aktiver.Kreditorerne kan tværtimod have en interesse i at undgå, at boet gennem-fører et salg med underskud. I modsætning til kreditorerne kan arvinger-ne have en mere personlig interesse i indboet, som f.eks. i gamle fotoal-bums eller aktiver med en lignende affektionsværdi.Der er næppe en entydig praksis med hensyn til håndteringen af sådantindbo, men det forekommer formentlig ofte, at bobestyreren forærer ind-boet væk til arvingerne.Udvalget finder, at det af hensyn til arvingerne bør sikres, at bobestyrer-ne generelt giver arvingerne mulighed for at få udleveret personlige ef-fekter mv. Udleveringen vil endvidere udgøre en fordel for bobehandlin-gen, idet bobestyreren undgår at bruge tid på et eventuelt tvangssalg. Ud-valget foreslår på den baggrund at indsætte en bestemmelse i dødsboskif-teloven, hvorefter indbo og personlige effekter af beskeden værdi skaludleveres til arvingerne. Om den nærmere afgrænsning af bestemmelsensanvendelsesområde henvises til bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr.39 (§ 70 b), i kapitel 11.44

Udvalget foreslår i den forbindelse, at bobestyreren skal kunne betingeudleveringen af, at afdødes bolig ryddes. En tilsvarende bestemmelsekendes fra den gældende § 19, stk. 2, hvorefter modtagelse af boudlægkan betinges af ryddeliggørelse af boligen. Baggrunden for forslaget er,at arvingerne efter udvalgets opfattelse ikke blot bør kunne hente de ”go-de” aktiver og lade resten blive og dermed efterlade boet og kreditorernemed regningen til rydning og rengøring af boligen.På den anden side bør kreditorerne ikke ”tjene” på, at arvingerne ønskerat få udleveret indbo med affektionsværdi. Det er derfor udvalgets vurde-ring, at bobestyreren i den konkrete situation må vurdere, om der er be-hov for at betinge udleveringen af, at boligen ryddes.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 39 (§ 70 b), og bemærkninger hertili kapitel 11.

3.1.1. Gældende retEfter dødsboskiftelovens kapitel 12 kan et dødsbo sluttes som et såkaldtboudlæg, hvilket vil sige, at boet udleveres uden en egentlig skiftebe-handling.Reglerne finder anvendelse på boer, hvor værdien af boets aktiver efterfradrag af en række nærmere angivet udgifter samt pantesikret gæld ikkeoverstiger 38.000 kr. (2010-niveau), jf. § 18, stk. 1. Denne beløbsgrænse,der reguleres årligt, jf. § 20, kan kun fraviges under ganske særlige om-stændigheder, jf. § 18, stk. 2.De udgifter, som kan fratrækkes i værdien af aktiverne, er begravelses-udgifter samt udgifter til boets behandling, der efter bestemmelsens for-arbejder bl.a. omfatter eventuelt gebyr for boets berigtigelse samt even-tuelle udgifter til vurderinger, jf. bemærkningerne til § 18 i lovforslag nr.L 120, folketingsåret 1995/96.Boudlæg sker som udgangspunkt til den eller dem, som efter skifterettensskøn er den afdødes nærmeste efterladte, jf. § 19. Ved afgørelsen heraflægges vægten på, hvem der socialt set stod afdøde nærmest og ikkenødvendigvis, hvem der efter arvelovgivningen er afdødes arvinger, jf.bemærkningerne til § 19 i lovforslag nr. L 120, folketingsåret 1995/96.Om oplysningsgrundlaget for skifterettens afgørelse angives følgende iSkiftelovsudvalgets betænkning 1270/1994, s. 181:”Ved undersøgelse af, hvem der socialt stod afdøde nær, skal skifterettennormalt bygge på oplysninger i dødsanmeldelsen, oplysninger fra den ellerde, der giver møde, eller fra pleje-, alderdomshjem eller hospital og på af-dødes eventuelle testamentariske bestemmelser, hvorimod der ikke skal fo-retages videregående undersøgelser.”

Findes der efter det oplyste ingen nærstående slægtninge eller testamen-tarisk indsatte arvinger, kan udlæg også ske til en institution, f.eks. et ple-jehjem, som den afdøde havde tilknytning til, eller til den, der betaler forbegravelsen. Endelig kan boudlæg ske til en kommune eller til statskas-sen. Ønsker ingen at få afdødes aktiver udleveret, må statskassen tageboudlægget, idet ingen andre kan påtvinges et boudlæg.Udlægsmodtageren hæfter ikke for afdødes gæld, men bliver ved udlæg-get forpligtet til at dække udgifterne ved begravelsen og boets behand-ling, jf. dødsboskiftelovens § 19, stk. 2. Derudover kan skifteretten efterdødsboskiftelovens § 19, stk. 2, 2. pkt., betinge udlæg af et overskud af,at udlægsmodtageren ryddeliggør afdødes bolig. Kreditorer, der har panti de udlagte aktiver, kan søge sig fyldestgjort i aktivet, men ikke i modta-gerens formue i øvrigt. Kreditorer uden pant i afdødes aktiver mister der-imod helt deres krav mod afdøde ved boudlæg.3.1.2. Udvalgets overvejelserÆgtefælleskifteudvalget finder generelt, at de gældende regler om boud-læg fungerer godt, og at der ikke er behov for indholdsmæssige ændrin-ger i reglerne i kapitel 12. Udvalget har i den forbindelse drøftet grundla-get for skifterettens afgørelse om boudlæg, jf. nærmere pkt. 3.1.2.1. Påbaggrund af bestemmelsernes anvendelse i praksis har udvalget fundetanledning til at præcisere ordlyden af bestemmelserne på et par punkter,jf. nærmere pkt. 3.1.2.2 og 3.1.2.3.3.1.2.1. Grundlaget for afgørelsen om boudlægUdvalget har bl.a. på baggrund af en række henvendelser til Justitsmini-steriet overvejet, om skifteretten bør undersøge formue- og arveforholde-ne i videre omfang end i dag, inden et bo sluttes som boudlæg, og om detkan og bør sikres, at arvingerne får besked om skifterettens afgørelse omboudlæg.Formålet med boudlægsreglerne er at fastlægge en enkel metode til atslutte de boer, som er af så ringe værdi, at der ikke vil være et overskudtilbage til arvingerne eller kreditorerne efter en egentlig bobehandling.Som beskrevet ovenfor skal der derfor ikke foretages en nøjagtig fast-læggelse af boets formue- og arveforhold inden en afgørelse om boud-læg. Grundlaget for skifterettens afgørelse er derimod blot de oplysnin-ger, der umiddelbart foreligger eller er let tilgængelige at indhente, dvs.bl.a. oplysningerne i CPR-registeret og Centralregisteret for Testamenterog afdødes personlige skatteoplysninger.47

De oplysninger, som skifteretten allerede efter gældende ret kan og skalindhente i forbindelse med boets berigtigelse, indeholder – bortset fraindbo og kontanter – information om afdødes formueforhold, dvs. fastejendom, motorkøretøjer, værdipapirer, indeståender på bankkonti osv.Det er udvalgets opfattelse, at disse oplysninger i langt de fleste tilfældeudgør et tilstrækkeligt grundlag for skifterettens vurdering af, om boetkan udleveres som boudlæg.Udvalget finder endvidere, at en udvidelse af den undersøgelse, som skif-teretten skal foretage forud for en afgørelse om boudlæg, ikke vil være ioverensstemmelse med reglernes formål.Endelig bemærker udvalget, at en arving, der mener, at boet ikke skullehave været udleveret som boudlæg, har mulighed for at bede skifterettenom genoptagelse af boet efter reglerne i dødsboskiftelovens § 103.På den baggrund finder udvalget ikke grundlag for at foreslå ændringermed hensyn til grundlaget for skifterettens afgørelse om boudlæg. Dettilsvarende gør sig gældende i forhold til at give arvingerne meddelelseom udleveringen af boet som boudlæg, idet det bemærkes, at skifterettenikke uden en egentlig bobehandling vil være i stand til at afgøre, hvemder er arvinger, og dermed hvem der skal have tilsendt en meddelelse.3.1.2.2. Udgifter til boets behandling ved senere udlevering til boudlægAt et bo udleveres som boudlæg betyder som nævnt, at boet ikke under-gives en egentlig bobehandling, idet skifteretten typisk allerede i berigti-gelsesfasen kan konstatere, om et bo opfylder betingelserne for boudlæg.Boudlæg kan imidlertid også ske på et senere stadie, dvs. efter boet erblevet udleveret til egentlig bobehandling. Er et bo f.eks. udleveret tilbobestyrerbehandling, kan boet på et senere tidspunkt udlægges somboudlæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. dødsboskiftelo-vens § 65, stk. 1 En tilsvarende mulighed gælder i forhold til boer, der erudleveret til privat skifte, jf. dødsboskiftelovens § 30, stk. 2.Efter retspraksis skal de omkostninger, der har været til boets behandlingsom privat skifte eller bobestyrerbehandling, ikke fratrækkes ved bereg-ningen af, om boet ligger under beløbsgrænsen i § 18, jf. Østre Landsretskendelse, refereret i Tidsskrift for Familie- og Arveret 2004, side 51. Sa-gen drejedes sig om et bo, der var udleveret til bobestyrerbehandling,48

men hvor man senere anmodede om at få boet udlagt som boudlæg. Bådeskifteretten og Østre Landsret udtalte, at det ikke fandtes at være i over-ensstemmelse med formålet med dødsboskiftelovens § 65, at et bo ud-lægges som boudlæg efter en næsten afsluttet bobestyrerbehandling.Skifteretten lagde i den forbindelse vægt på, at boets aktiver ved udleve-ringen til bobestyrerbehandling langt havde oversteget grænsen for boud-læg, og at aktivmassen primært var nedbragt ved udgifterne til bobehand-lingen, herunder et honorar til den pågældende bobestyrer. Hermed er detfastslået, at udgifter til bobehandling i dødsboskiftelovens § 18’s forstandikke omfatter honorar til bobestyrer eller advokat, og at det således ikkeer muligt at ”bobehandle” sig til et boudlæg.Udvalget finder, at det på baggrund af den omtalte praksis bør præciseresi lovteksten, hvilke udgifter til boets behandling der kan fratrækkes i be-regningen.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 8 (§ 18, stk.1), og bemærkningernehertil i kapitel 11.3.1.2.3. Udlægsmodtagerens hæftelsesansvarSom nævnt er modtageren af et boudlæg forpligtet til at betale for begra-velsesudgifter og udgifter til boets behandling, dvs. de udgifter, der fra-drages ved beregningen i § 18. Udlægsmodtageren har således pligt til atsørge for betalingen af begravelsesudgifterne, også selvom begravelsener bestilt og eventuelt også betalt af andre. I forarbejderne til dødsboskif-teloven bemærkes det, at udlægsmodtageren alene hæfter for begravel-sesomkostningerne med nettoværdien af det modtagne over for den, derbestilte og betalte begravelsen, jf. bemærkningerne til § 19 i lovforslagnr. L 120, Folketingssamling 1995/96. Udvalget foreslår, at dette præci-seres direkte i lovteksten.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 9 (§ 19, stk. 2), og bemærkningernehertil i kapitel 11.3.2.Ægtefælleudlæg

kapitel 13 (§§ 22-23). At boet sluttes ved ægtefælleudlæg betyder, at heleboet udleveres til ægtefællen uden en egentlig skiftebehandling.Betingelsen for at få ægtefælleudlæg er først og fremmest, at den længst-levende ægtefælle efter arvelovens § 11, stk. 1-3, eller retsvirkningslo-vens § 23 har ret til at udtage hele boet, og at der således ikke bliver no-get til overs til andre arvinger, jf. § 22, stk. 1, nr. 1. Ægtefælleudlæg erderudover betinget af, at ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdødesgældsforpligtelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 2.Uanset at betingelserne er opfyldt, kan skifteretten efter dødsboskiftelo-vens § 22, stk. 2, bestemme, at et bo i stedet skal behandles efter lovensøvrige regler, hvis værdien af boets aktiver er betydelig, og afgørendehensyn til boets kreditorer taler derfor.Udleveres boet som ægtefælleudlæg, har ægtefællen pligt til senest vedudleveringen at udstede præklusivt proklama efter reglerne i dødsboskif-telovens kapitel 20, jf. dødsboskiftelovens § 22, stk. 4.3.2.2. Udvalgets overvejelserUnder hensyn til at reglerne om ægtefælleskifteudlæg senest er revidereti forbindelse med vedtagelsen af den nye arvelov, finder udvalget ikkeanledning til at foreslå yderligere ændringer af reglerne i dødsboskiftelo-vens kapitel 13.3.3.Uskiftet bo

3.3.1. Gældende retDødsboskiftelovens kapitel 14 indeholder en enkelt bestemmelse i § 24om uskiftet bo, idet de fleste regler om uskiftet bo er placeret i arvelo-vens kapitel 4. Bestemmelsen blev oprindeligt kun indsat i dødsboskifte-loven for at skabe overblik over de forskellige berigtigelsesmuligheder.Dødsboskiftelovens § 24, stk. 1, angiver således blot, at et bo efter an-modning udleveres til uskiftet bo efter reglerne i arvelovens kapitel 4.Bestemmelsen i § 24, stk. 2, fastslår dernæst, at arrest, som har tabt sinvirkning i medfør af § 10, stk. 4 – på samme måde som ved privat skifte– træder i kraft ved udleveringen, som om arresten ikke havde været af-brudt. I øvrigt fastslår § 24, stk. 3, at reglerne i dødsboskifteloven finderanvendelse i sager om udlevering af uskiftet bo med de fornødne ændrin-ger.50

Reglerne om uskiftet bo er senest revideret i forbindelse med vedtagelsenaf en ny arvelov, jf. lov nr. 515 af 6. juni 2007. I den forbindelse præcise-redes det blandt andet i arvelovens § 26, stk. 1, at den længstlevende æg-tefælle, som sidder i uskiftet bo, kan vælge et partielt skifte, hvilket bety-der, at den længstlevende ægtefælle alene skifter med nogle af arvinger-ne, samtidig med at det uskiftede bo opretholdes i forhold til de resteren-de arvinger. Et partielt skifte omfatter alene den længstlevende ægtefælle(som repræsentant for det uskiftede bo) og de arvinger, der skiftes med.Med lovændringen gennemførtes derudover en ændring af dødsboskifte-lovens § 24, stk. 4, således at den længstlevende ægtefælle nu skal udste-de proklama i forbindelse med udleveringen af det uskiftede bo.3.3.2. Udvalgets overvejelserUnder hensyn til at reglerne om uskiftet bo senest er revideret i forbin-delse med vedtagelsen af den nye arvelov, finder udvalget ikke anledningtil at foreslå yderligere ændringer af reglerne i dødsboskiftelovens kapitel14.Reglerne om skifte af det uskiftede bo i den længstlevende ægtefælleslevende live er behandlet nedenfor i kapitel 7.3.4.Privat skifte

3.4.1. Gældende retVed privat skifte bliver boet udleveret til arvingerne, der selv har ansva-ret og rådigheden over boet. Med vedtagelsen af dødsboskifteloven i1996 gennemførtes en forenkling af reglerne om privat skifte med detprimære formål at etablere en ordning, hvorefter arvingerne kan skifteprivat, men uden at vedgå arv og gæld.Efter dødsboskiftelovens § 25 er betingelserne for privat skifte, at allearvinger anmoder derom, at boet må antages at være solvent, at der ermindst en myndig og solvent arving, at afdøde ikke ved testamente harudelukket privat skifte, og endelig at afgørende hensyn ikke taler imodprivat skifte.Er betingelserne opfyldt, udleveres boet til arvingerne, der skal angive enperson, til hvem henvendelser vedrørende boet kan finde sted, jf. § 25,stk. 6. Taler forholdene for det, kan skifteretten, jf. § 25, stk. 3, bestem-51

me, at legatarer i forbindelse med udleveringen af boet skal have medde-lelse om deres ret. Arvingerne skal i øvrigt senest i forbindelse med boetsudlevering udstede præklusivt proklama, jf. § 25, stk. 4.Efter boets udlevering råder arvingerne i forening over boets aktiver ogtræffer bestemmelse i boets anliggender, jf. § 26. Arvingerne må såledesvære enige om de dispositioner, der foretages under bobehandlingen.Kan arvingerne ikke blive enige, kan enhver arving kræve, at boet over-går til bobestyrerbehandling, jf. § 30, stk. 1, nr. 1.Efter dødsboskiftelovens § 25, stk. 5, skal arvingerne senest 6 månederefter boets udlevering indgive en åbningsstatus, dvs. en opgørelse overboets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifteretten. Opgørelsen ind-gives i to eksemplarer, der begge skal være underskrevet af samtlige ar-vinger.Efter dødsboskiftelovens § 31, stk. 1, skal arvingerne derudover udarbej-de en boopgørelse over boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter medangivelse af fordelingen mellem legatarer og arvinger. Den seneste skæ-ringsdag, der kan anvendes i opgørelsen, er 1-års-dagen for dødsfaldet.Skifteretten kan dog efter § 31, stk. 2, tillade, at endelig opgørelse vedrø-rende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet kraveller andre nærmere afgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter bo-ets slutning. I så fald skal der udarbejdes en tillægsboopgørelse, som skalindleveres snarest muligt efter hindringens bortfald eller eventuelt indenen af skifteretten fastsat frist.Arvingerne har som udgangspunkt 3 måneder fra den valgte skæringsdagtil at indsende boopgørelsen til skifteretten, jf. § 32. Bobehandlingen i etprivatskiftet bo kan således maksimalt vare i 15 måneder. Uanset arvin-gernes valg af skæringsdato har arvingerne dog altid minimum en frist på9 måneder fra dødsdagen til indsendelse af opgørelsen. Dette indebærer,at 3-månedersfristen for indsendelse af boopgørelse ikke gælder for deboer, hvor arvingerne vælger en meget tidlig skæringsdato, dvs. i perio-den mellem dødsfaldet og op til 6 måneder herefter.Boopgørelsen skal indsendes i to eksemplarer, der er underskrevet afsamtlige arvinger, til skifteretten, som videresender et eksemplar af op-gørelsen til told- og skatteforvaltningen.

Arvingerne hæfter ikke personligt for afdødes gæld, men skal sørge for atdække alle anmeldte og godkendte krav af boets midler. Sørger arvinger-ne ikke herfor, inden de deler boet imellem sig, indtræder der imidlertiden personlig og solidarisk hæftelse for arvingerne, jf. dødsboskiftelovens§ 27, stk. 1. Hæftelsen indtræder både ved hel og ved delvis deling af bo-et, dog ikke når arvingerne alene deler sædvanligt indbo og personligeeffekter.For arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved værge ellerskifteværge, eller som var under konkurs, er hæftelsen dog begrænset, jf.§ 27, stk. 2. Begrænsningen er dobbelt, idet disse arvinger alene hæftermed værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, samt i det for-hold, i hvilket arvingerne er berettigede til at modtage bos- og arvelod(pro rata).Hæftelsesreglerne i § 27 gælder på tilsvarende måde i forhold til legata-rers krav, som ikke er blevet dækket før delingen af boet, jf. dødsboskif-telovens § 28.Da arvingerne således efter dødsboskiftelovens §§ 27 og 28 kan risikereat komme til at hæfte personligt for udækkede krav ved en deling af boet,kan enhver arving efter dødsboskiftelovens § 26, stk. 4, forlange, at boetsaktiver bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter ikke bliverdelt, før boets gæld er betalt eller behørigt sikret.Skulle det vise sig, at boet er insolvent, følger det af dødsboskiftelovens§ 29, at en arving uanset reglerne i § 27 ikke hæfter for den afdødes for-pligtelser. Betingelserne for at undgå hæftelse er dog, at boet i medfør af§ 30 overgår til behandling ved bobestyrer, og at arvingen opfylder for-pligtelsen i § 104 til at tilbagelevere det, han har modtaget.Indtil alle arvinger har tilbageleveret, hvad de har modtaget, jf. § 104,hæfter hver arving med den begrænsning, der følger af § 27, stk. 2, fordet samlede krav, som boet har mod arvingerne efter § 104.Enhver arving kan efter dødsboskiftelovens § 30 anmode om, at boetovergår til bobestyrerbehandling (nr. 1). Derudover skal skifteretten træf-fe bestemmelse om overgang til bobestyrerbehandling, hvis en kreditoreller legatar anmoder derom, og der er nærliggende risiko for, at en fort-sættelse af den private skiftebehandling vil udsætte vedkommende for tab(nr. 2). Endelig kan skifteretten af egen drift beslutte, at boet skal overgå53

til bobestyrerbehandling, hvis fristen for indlevering af boopgørelsen ik-ke overholdes (nr. 3), eller boet i øvrigt ikke behandles forsvarligt (nr. 4).Efter dødsboskiftelovens § 30, stk. 2, jf. § 65, kan skifteretten endviderepå et hvilket som helst tidspunkt efter anmodning udlevere boet til en an-den skifteform, f.eks. boudlæg eller ægtefælleskifteudlæg, hvis betingel-serne herfor er opfyldt.3.4.2. Udvalgets overvejelserDet er udvalgets opfattelse, at reglerne har vist sig at fungere godt i prak-sis, og at der er almindelig tilfredshed med ordningen for privat skifte.Udvalget har derfor kun på få punkter fundet anledning til at forslå enjustering af reglerne, jf. nærmere nedenfor.3.4.2.1. Manglende indlevering af åbningsstatusArvingerne skal efter dødsboskiftelovens § 25, stk. 5, indlevere en åb-ningsstatus til skifteretten inden 6 måneder fra udleveringen af boet.Overholder arvingerne ikke fristen for indsendelse af åbningsstatus, be-slutter skifteretterne i praksis – og i overensstemmelse med, hvad der erforudsat i dødsboskiftelovens forarbejder - at boet skal overgå til bobe-styrerbehandling. Hjemlen hertil er efter gældende ret dødsboskiftelovens§ 30, stk. 1, nr. 4, hvorefter et bo skal overgå til bobestyrerbehandling,hvis boet ikke behandles forsvarligt. For så vidt angår overskridelse affristen for indlevering af boopgørelse, fremgår det udtrykkeligt af § 30,stk. 1, nr. 3, at konsekvensen er overgang til bobestyrerbehandling.Der kan være flere grunde til, at fristen overskrides, men da indsendelseaf åbningsstatus blandt andet har til formål at afklare, om der er krav påefterbeskatning, er det ikke mindst af hensyn til arvingerne væsentligt, atfristen overholdes. For at understøtte overholdelse af fristen, og da det afhensyn til arvingerne bør fremgå klart af loven, hvilke konsekvenser enmanglende indlevering af åbningsstatus kan have, foreslår udvalget enændring af § 30, stk. 1, nr. 3, således at det udtrykkeligt fremgår, at ogsåfor sen indlevering af åbningsstatus kan medføre overgang til bobesty-rerbehandling. Det forudsættes, at skifteretten ser bort fra mindre, und-skyldelige fristoverskridelser.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 12 (§ 30, stk. 1, nr. 3), og bemærk-ningerne hertil i kapitel 11.

3.4.2.2. Fristen for indlevering af boopgørelse og åbningsstatusMed henblik på en forenkling af regelsættet foreslår arbejdsgruppen i sinrapport fra 2006 at ændre fristerne for indsendelse af henholdsvis åb-ningsstatus (§ 25, stk. 5) og boopgørelse (§ 32).For så vidt angår åbningsstatus foreslår arbejdsgruppen, at 6-månedersfristen skal regnes fra dødsdagen - og ikke som efter gældenderet fra udleveringen af boet. Efter forslaget skal arvingerne dog altid have2 måneder fra udleveringen af boet, til åbningsstatus skal indleveres.Forslaget svarer i store træk til, hvad der gjaldt før dødsboskiftlovensgennemførelse, idet kildeskattelovens § 14, stk. 3, tidligere indeholdt ennæsten tilsvarende bestemmelse.Forslaget vil indebære den forenkling, at fristen for indlevering som ud-gangspunkt skal regnes fra dødsdagen, hvilket svarer til, hvad der gælderfor en række andre frister i dødsboskiftelovgivningen og arvelovgivnin-gen. Forslaget har derudover til hensigt at anspore arvingerne til at gåhurtigere i gang med bobehandling.Derudover har det i praksis vist sig uhensigtsmæssigt, at arvingerne i alletilfælde har 6 måneder til at udarbejde åbningsstatus. Udarbejdelse af åb-ningsstatus har bl.a. til formål at hjælpe arvingerne med så hurtigt sommuligt at klargøre boets gældsforhold, herunder eventuelle skattemæssigekrav. Udleveres et bo f.eks. først 6 måneder efter dødsdagen, skal åb-ningsstatus efter gældende ret senest indleveres på 1-årsdagen, hvilketofte indebærer, at arvingerne først udarbejder åbningsstatus samtidig medudarbejdelse af boopgørelsen. Udarbejdelsen af åbningsstatus mister her-ved noget af sin betydning, og navnlig derfor kan Ægtefælleskifteudval-get støtte arbejdsgruppens forslag.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 11 (§ 25, stk. 5, 1. pkt.), og be-mærkningerne hertil i kapitel 11.Med hensyn til boopgørelsen foreslår arbejdsgruppen i rapporten fra2006 at ændre den gældende bestemmelse i § 32, således at arvingernealtid - uanset hvornår skæringsdagen placeres - har 15 måneder til at ind-levere boopgørelsen.Forslaget har til formål at forenkle fristberegningen, idet forslaget navn-lig medfører, at den gældende undtagelsesbestemmelse om, at arvingerne55

altid har 9 måneder til at indlevere boopgørelsen, kan undværes. At fri-sten for indlevering regnes fra dødsdagen, vil derudover bringe reglen ioverensstemmelse med, hvad der gælder for en række andre frister idødsbolovgivningen.Herudover vil forslaget medføre en begrænset udvidelse af arvingernesvalgmulighed for placering af skæringsdagen, idet arvingerne frit kanplacere skæringsdagen i perioden fra dødsdagen til og med 1-årsdagen,også når boopgørelsen først kan indsendes senere end 9 måneder fradødsfaldet.Efter udvalgets opfattelse er der ikke dødsboskifteretlige betænkelighe-der ved forslaget, og lovudkastet indeholder derfor et forslag svarende tilarbejdsgruppens, idet udvalget dog bemærker, at forslaget kan have kon-sekvenser af skattemæssig karakter.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 13 (§ 32), og bemærkningerne hertili kapitel 11.De ovenstående forslag om at lade en række frister løbe fra dødsdagengiver anledning til at overveje behovet for ændringer i forhold til hen-visningsboerne, jf. dødsboskiftelovens § 2.Som det allerede fremgår af den gældende bestemmelse i § 31, stk. 1, 3.pkt., beregnes skæringsdagen i disse boer fra henvisningsdagen i stedetfor fra dødsdagen. En naturlig konsekvens af ovennævnte forslag om, atboopgørelsen skal indsendes senest 15 måneder fra dødsdagen, er, atdenne frist i henvisningsboerne må regnes fra henvisningsdagen. Der-imod finder udvalget ikke anledning til at foreslå en tilsvarende regel, omat henvisningsdagen skal træde i stedet for dødsdagen, i relation til fristenfor indlevering af åbningsstatus, idet arvingerne efter udvalgets forslagaltid vil have 2 måneder fra udleveringen til at indsende åbningsstatus.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 13 (§ 32), og bemærkninger hertil ikapitel 11.3.5.Forenklet privat skifte

let privat skifte. Forenklingen består i, at arvingerne kun skal udarbejdeén opgørelse - en åbningsstatus - der skal sendes til skifteretten i forbin-delse med udleveringen af boet. Muligheden for at få udleveret et bo tilforenklet privat skifte blev som noget helt nyt indført med dødsboskifte-lovens vedtagelse i 1996.Reglerne retter sig mod de boer, hvor der dels på grund af afgiftsreglerne,dels på grund af arvingernes forhold ikke er behov for en særlig offentligkontrol eller tilsyn med bobehandlingen. Dødsboskiftelovens § 33 opstil-ler derfor 6 betingelser for, at en anmodning om forenklet privat skiftekan imødekommes.For det første må der ikke skulle betales bo- eller tillægsboafgift, jf. § 33,stk. 1. nr. 1. Efter boafgiftsloven skal nærtbeslægtede til afdøde ikke be-tale tillægsboafgift, men alene boafgift. Overstiger arvebeholdningen ik-ke 264.100 kr. (2010-niveau), skal der imidlertid heller ikke betales bo-afgift. Med betingelsen i dødsboskiftelovens § 33, stk. 1, nr. 1, er forenk-let privat skifte således kun muligt for små boer, hvor alle arvinger ernærtbeslægtede med afdøde.Derudover må der hverken være legatarer eller umyndige arvinger i boet,jf. § 33, stk. 1, nr. 2 og 3. Boet må endvidere ikke være skattepligtigt,ligesom der ikke må være aktiver i boet, der er skattemæssigt af- ellernedskrivningsmæssigt berettigede, jf. § 33, stk. 1, nr. 4 og 6. Endelig erforenklet privat skifte udelukket, hvis afdøde drev selvstændig virksom-hed ved dødsfaldet eller inden for indkomståret, jf. § 33, stk. 1, nr. 5.Er den længstlevende ægtefælle enearving, udvider dødsboskiftelovens §34 muligheden for at få boet udleveret til forenklet privat skifte, idet æg-tefæller som udgangspunkt er helt fritaget for at betale boafgift. Udoverde almindelige betingelser for privat skifte er betingelserne for forenkletprivat skifte efter § 34 således begrænset til, at der ikke må være legata-rer i boet, jf. stk. 1, nr. 2, at ægtefællerne ikke var separeret, jf. stk. 1, nr.3, og endelig at den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skatte-mæssige stilling, jf. stk. 1, nr. 4.3.5.2. Udvalgets overvejelserDet er udvalgets vurdering, at reglerne om forenklet privat skifte i detvæsentligste fungerer hensigtsmæssigt.

Efter de gældende regler er en af betingelserne for udlevering til forenk-let privat skifte, at der ikke er legatarer i boet, jf. § 33, stk. 1, nr. 3, og §34, stk. 1, nr. 2. I arbejdsgruppens rapport fra 2006 kritiseres det, at reg-lerne udelukker forenklet privat skifte selv ved legater af meget beskedenværdi. Har afdøde f.eks. blot testamenteret en enkelt genstand, der alenehar affektionsværdi, til en ven, kan boet ikke behandles ved forenkletprivat skifte, uanset at alle andre betingelser herfor er opfyldt. Udvalgethar på den baggrund overvejet, i hvilket omfang betingelsen bør opret-holdes.Betingelsen om, at der ikke må være legatarer i boet er indsat for at sikre,at arvingerne ikke tilsidesætter legatarernes interesser, jf. bemærkninger-ne til dødsboskifteloven, pkt. 8.2.6 i lovforslag nr. L 120, Folketingssam-ling 1995/96.Legatarer vil i almindelighed skulle betale både bo- og tillægsboafgiftefter boafgiftslovens § 1, og allerede af den grund vil tilstedeværelsen aflegater i langt de fleste tilfælde udelukke forenklet privat skifte i medføraf betingelsen i dødsboskiftelovens § 33, stk. 1, nr. 1. I disse tilfælde hardet offentlige således en afgiftsmæssig interesse, og allerede af den grundmå det opretholdes, at sådanne legater udelukker forenklet privat skifteDen særskilte betingelse om, at der ikke må være legatarer i boet, skyldesimidlertid, at legatarer ikke i alle tilfælde er forpligtet til at betale til-lægsboafgift. Efter boafgiftslovens § 6, stk. 3, 2. pkt., gælder således enminimumsgrænse, hvorefter der ikke skal betales tillægsboafgift, når dendel af arvebeholdningen, hvoraf der skal betales tillægsboafgift, ikkeoverstiger 2.000 kr. Derudover er legater til fonde, stiftelser, foreningermv. helt fritaget for at betale bo- og tillægsboafgift, jf. boafgiftslovens §3, stk. 1, litra g.Udvalget foreslår nedenfor en ændring af dødsboskiftelovens § 25, stk. 3,hvorefter skifteretten i forbindelse med udlevering til privat skifte frem-over skal have pligt til at give legatarer meddelelse om deres ret, se nær-mere herom pkt. 6.2. Denne forpligtelse foreslår udvalget også skal gæl-de ved udlevering til forenklet privat skifte. Hermed sikres det, at even-tuelle legatarer får mulighed for at varetage deres interesser over for ar-vingerne, som forestår bobehandlingen.Legatarer vil altid i medfør af § 30, stk. 1, nr. 2, kunne anmode om bobe-styrerbehandling, hvis der er nærliggende fare for, at en fortsættelse af58

det forenklede private skifte vil udsætte vedkommende for tab, jf. hen-visningen i henholdsvis § 33, stk. 2, og § 34, stk. 2.Endelig har skifteretten – uanset at alle betingelser efter § 33 eller § 34 eropfyldt – mulighed for at afvise en anmodning om forenklet privat skifte,jf. ”kan”. Skønner skifteretten således, at forenklet privat skifte på grundaf den sparsomme offentlige kontrol er betænkeligt af hensyn til en lega-tar, kan skifteretten nægte at udlevere boet til forenklet privat skifte.På den baggrund finder udvalget, at det vil være forsvarligt at give mu-lighed for forenklet privat skifte, også selvom boet måtte omfatte legater,når blot der ikke skal betales afgift heraf.Udvalget finder dog, at der i boer med umyndige legatarer, f.eks. et min-dreårigt barn, fortsat er et vist behov for, at skifteretten udøver tilsyn medlegatets opfyldelse.På den baggrund foreslår udvalget at ændre betingelsen om, at der ikkemå være legatarer i boet, til at der blot ikke må være legatarer, der er re-præsenteret ved værge eller skifteværge. For så vidt angår dødsboskifte-lovens § 34 foreslås det endvidere tilføjet, at der ikke må være afgifts-pligtige legatarer i boet, idet betingelsen om, at der ikke skal svares bo-eller tillægsboafgift, i dag er indeholdt dels i § 34, stk. 1, nr. 2, dels i be-stemmelsen om at den længstlevende ægtefælle skal være enearving.Det forudsættes, at skifteretten i forbindelse med anmodninger om for-enklet privat skifte er særligt opmærksom på, om der i medfør af dødsbo-skiftelovens § 17 skal beskikkes en skifteværge.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 14-17 (§ 33, stk. 1, nr. 2, og § 34,stk. 1, nr. 2, og stk. 2), og bemærkningerne hertil i kapitel 11.

De gældende regler i dødsboskiftelovens kapitel 9 omhandler skifteret-tens mulighed for at træffe midlertidige foranstaltninger i perioden fradødsfaldet, og indtil berigtigelse af boet kan ske. Efter disse regler kanskifteretten således om nødvendigt udpege en autoriseret bobestyrer tilsom midlertidig bobestyrer at varetage boets anliggender eller udførenærmere angivne opgaver, jf. § 12, stk. 1. Skifterettens beslutning om atudpege eller ikke at udpege en midlertidig bobestyrer kan ikke appelle-res, jf. dødsboskiftelovens § 105, stk. 2.Den midlertidige bobestyrer må alene træffe beslutninger, der ikke tålerudsættelse, og skal så vidt muligt afholde sig fra at foretage skridt, der vilkunne foregribe den senere bobehandling, jf. stk. 2. Ifølge bemærknin-gerne til § 12 i lovforslag nr. L 120, folketingsåret 1995/1996, er det vedafgørelsen af, hvilke opgaver en midlertidig bobestyrer skal og kan vare-tage, navnlig afgørende, om der er risiko for, at boet vil lide tab, hvis derikke straks gribes ind. Udpegning af en midlertidig bobestyrer kan f.eks.være særligt relevant i boer med en igangværende virksomhed. Her vilder udover et behov for sikring af ledelsesforholdene og virksomhedensaktiver ofte være nødvendigt, at der hurtigt tages stilling til eventuellegensidigt bebyrdende aftaler med ansatte, leverandører eller udlejere aflokaler mv.Efter § 12, stk. 3, udsteder skifteretten straks skifteretsattest om, at boeter udleveret til behandling ved den midlertidige bobestyrer. Skifterettenkan i den forbindelse træffe bestemmelse om sikkerhedsstillelse, jf. § 39.4.2.Udvalgets overvejelser

I tilknytning til overvejelserne om bobestyrerordningen og mulighedenfor at udpege en bobestyrer, der ikke er autoriseret, (jf. pkt. 2.1.2) harudvalget overvejet, om der fortsat er behov for, at midlertidige bobestyre-re, som udpeges efter dødsboskiftelovens § 12, altid er autoriserede bo-bestyrere, eller om der i et vist omfang bør være mulighed for at udpegef.eks. en testamentsindsat bobestyrer, som ikke er autoriseret.Behovet for at udpege en midlertidig bobestyrer opstår som nævnt i desituationer, hvor det er nødvendigt at foretage dispositioner, som ikketåler udsættelse. I disse situationer er der således ofte behov for hurtigt at60

få udpeget en midlertidig bobestyrer. Dette lader sig i langt de fleste til-fælde bedst gøre ved at benytte en af retskredsens autoriserede bobestyre-re, idet man i så fald ikke behøver at afvente, at forsikringsforhold mv.falder på plads. I nogle tilfælde vil der endvidere være et så akut behovfor udpegning af en midlertidig bobestyrer, at man end ikke kan nå at un-dersøge, om der faktisk er indsat en bobestyrer ved testamente.Dertil kommer, at en midlertidig bobestyrer i berigtigelsesperioden skalhandle meget forsigtigt, idet der alene må foretages, hvad der ikke tålerudsættelse uden så vidt muligt at foregribe den senere bobehandling, jf.dødsboskiftelovens § 12. Efter udvalgets opfattelse er det i den forbindel-se af stor betydning, at den midlertidige bobestyrer har en vis erfaringmed dødsbobehandling og dermed indsigt i insolvensbehandling ogtvangsfuldbyrdelsesret. Udvalgets vurdering er derfor, at det i langt defleste tilfælde vil være både hensigtsmæssigt og mest forsvarligt, hvisskifteretten også fremover udpeger en autoriseret bobestyrer, som midler-tidig bobestyrer.I praksis har det imidlertid i enkelte situationer vist sig uhensigtsmæssigt,at skifteretten helt er afskåret fra at udpege en midlertidig bobestyrer, derikke er autoriseret. Dette gælder f.eks. den situation, hvor familiens fasteadvokat med stort kendskab til boets forhold er indsat som bobestyrer iafdødes testamente og derfor utvivlsomt skal have boet udleveret til bo-bestyrerbehandling på et senere tidspunkt. Udvalget foreslår derfor at op-hæve kravet om, at en midlertidig bobestyrer skal være autoriseret, dogsåledes at særlige grunde skal tale for at udpege en bestemt ikke-autoriseret bobestyrer. Hermed forudsættes det, at skifteretten kun udpe-ger en ikke-autoriseret bobestyrer som midlertidig bobestyrer, hvis det viludgøre en væsentlig fordel for behandlingen af det pågældende bo, ogudpegningen kan ske med den fornødne hurtighed.Der henvises til lovudkastets § 1. nr. 3 (§ 12), og bemærkningerne hertil ikapitel 11.

De gældende reger om beskikkelse af skifteværger findes i dødsboskifte-lovens kapitel 11 (§§ 15-17). Skifteværger beskikkes af skifteretten, såvidt muligt på baggrund af en udtalelse fra arvingen eller en institution,som arvingen eventuelt opholder sig på, eller om nødvendigt en lægeer-klæring. Dødsboskiftelovens § 15, stk. 1, nr. 1-9, angiver de tilfælde,hvor beskikkelse af skifteværge er obligatorisk. Skifteretten kan dog und-lade at beskikke skifteværge for arvinger, der ikke har udsigt til at mod-tage arv, jf. § 15, stk. 6. Derudover har skifteretten mulighed for at be-skikke skifteværge for en ”passiv arving”, jf. § 15, stk. 2, og for en lega-tar, jf. § 17.Efter dødsboskiftelovens § 16, stk. 1, varetager skifteværgen, i det om-fang arvingen eller dennes værge selv er forhindret deri, arvingens inte-resser under boets behandling. Skifteværgens kompetence er således be-grænset til anliggender, der vedrører bobehandlingen, og skifteværgensvirksomhed ophører endvidere automatisk, hvis arvingen eller dennesværge selv bliver i stand til at varetage sine anliggender. Dispositioner,der som led i bobehandlingen vil påvirke arvingens formueforhold udenfor skiftet, f.eks. spørgsmål om erhvervelse af fast ejendom, skal god-kendes af statsforvaltningen, jf. dødsboskiftelovens § 16 og henvisningentil værgemålslovens § 30.Efter dødsboskiftelovens § 16, stk. 3, skal skifteværgen snarest muligtindberette til skifteretten, hvis det må antages, at der er behov for ordi-nært værgemål efter reglerne i værgemålsloven. Efter gældende ret er detherefter skifterettens opgave at tage initiativ til, at den pågældende arvingkommer under værgemål efter værgemålsloven. Da skifteretten imidler-tid ikke selv kan anmode om værgemålssag, jf. værgemålslovens § 16,må skifteretten søge at foranledige en af de personer eller myndigheder,som er kompetente hertil, til at anmode om værgemål.Efter den gældende § 16, stk. 4, kan en skifteværge få et rimeligt veder-lag for sit arbejde. Udgifterne hertil skal som udgangspunkt betales afarvingen, men har denne ingen midler, kan skifteretten bestemme, atstatskassen skal afholde udgiften. Det fremgår af bemærkningerne til §16, stk. 4, i lovforslag nr. L 120, Folketingsåret 1995/1996, at denne mu-lighed kun må anses for påkrævet undtagelsesvist, idet der almindeligvis62

Udvalget finder overordnet set, at reglerne om skifteværger fungerer hen-sigtsmæssigt. Udvalget foreslår dog enkelte ændringer af reglerne omindledning af værgemålssag (pkt. 5.2.1) og om skifteværgers vederlag(pkt. 5.2.2).5.2.1. Indledning af værgemålssagEfter den gældende dødsboskiftelovs § 16, stk. 3, skal en skifteværgesom nævnt snarest muligt indberette til skifteretten, hvis der efter regler-ne i værgemålsloven må antages at være behov for etablering af ordinærtværgemål for en arving. Udvalget har i den forbindelse overvejet omskifteværgerne i stedet for at indberette til skifteretten bør have adgang tilselv at indlede sag om værgemål.Det er omtvistet i teorien, om en sådan adgang for skifteværgen alleredebestår. F.eks. anfører Holkmann Olsen i Karnovs Lovsamling, 24. udg.,2008, bind 4, s. 5215, note 92, følgende i bemærkningerne til dødsboskif-telovens § 16, stk. 3:”Det påhviler herefter skifteretten at tage initiativ til, at den pågældendekommer under værgemål efter værgemålsloven. Anmodning kan fremsæt-tes af skifteværgen, jf. værgemålslovens § 16, stk. 1, nr. 3.”

stemmelsen i dødsboskiftelovens § 16, stk. 3, en sådan fortolkning af be-stemmelsen i værgemålsloven, og Sys Rovsing Koch og Ellen Marie Sø-rensen har i en artikel i Tidsskrift for Familie- og Arveret 2003, side447ff, anført, at hverken skifteretten, bobestyreren eller skifteværgen erblandt dem, der efter værgemålslovens § 16 er kompetente til at indledeen værgemålssag.Som nævnt underretter skifteværgerne efter gældende praksis skifteret-terne om et eventuelt behov for værgemålssag. Skifteretterne har imidler-tid ikke kompetence til at indlede værgemålssag. Resultatet heraf er, atindledningen af værgemålssag besværliggøres. Udvalget finder det derformest hensigtsmæssigt, at skifteværgerne selv får mulighed for at indledeværgemålssag for en arving. Udvalget anbefaler på den baggrund at op-hæve bestemmelsen i dødsboskiftelovens § 16, stk. 3, samt præcisereværgemålslovens § 16, stk. 1, nr. 3, således, at der skabes klarhed omskifteværgernes kompetence til at indlede værgemålssag.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 5 (§ 16, stk. 3), og § 2, nr. 1 (§ 16,stk. 1, nr. 3), samt bemærkningerne hertil i kapitel 11.5.2.2. Skifteværgens vederlagDet fremgår ikke klart af den gældende bestemmelse i dødsboskiftelo-vens § 16, stk. 4, hvem der træffer afgørelse om betaling af vederlag. Daskifteretterne står for udpegningen af skifteværger, finder udvalget detimidlertid naturligt, at afgørelsen af, om der skal betales vederlag, ogsåforetages af skifteretten. Udvalget foreslår at præcisere dette i bestem-melsen.I relation til bestemmelsen om, at statskassen afholder udgifterne, hvisarvingen er uden midler, finder udvalget det endvidere hensigtsmæssigt,at vurderingen af, om arvingen er uden midler, foretages efter de ind-tægts- og formuegrænser, der gælder for vederlag til værger efter vær-gemålslovgivningen, således at den almindelige udvikling følges ad på deto områder. Udvalget foreslår derfor at indsætte et nyt stk. 5 i § 16, hvor-efter justitsministeren kan fastsætte regler om udlæg og vederlag til skif-teværger.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 6 og 7 (§ 16, stk. 4, der bliver stk. 3,og stk. 5), og bemærkningerne hertil i kapitel 11.

6.1.1. LegatarbegrebetVed skifte af dødsboer sondres der mellem arvinger og legatarer. Bag-grunden herfor er et ønske om at forenkle bobehandlingen ved at be-grænse antallet af de personer, der har bestemmelsesret i boets anliggen-der. En legatar har således ikke den samme indflydelse på bobehandlin-gen som en arving. F.eks. har en legatar normalt ikke indflydelse på,hvilken skifteform boet skal behandles efter, eller stemmeret på bomø-der.Afgrænsningen af, hvornår en arvtager skal anses som legatar, fremgår afdødsboskiftelovens § 13. Som legatar anses herefter som udgangspunktden, der skal arve en bestemt angivet pengesum (sumlegatar) eller be-stemt angivne formuegenstande (genstandslegatar), jf. dødsboskiftelo-vens § 13, stk. 1. Modsætningsvist anses en person, der skal arve heleboet, en brøkdel af boet, resten af boet, eller en brøkdel af resten af boet,som udgangspunkt som arving. En tvangsarving skal dog altid betragtessom arving, uanset at arveladeren har bestemt, at tvangsarven skal udbe-tales kontant, jf. arvelovens § 50, stk. 2, 1. pkt.Efter dødsboskiftelovens § 13, stk. 2, har arveladeren mulighed for vedtestamente at bestemme, om den, der alene skal modtage friarv, skal havestilling som arving eller legatar. En person, der skal arve hele boet, enbrøkdel af boet, resten af boet eller en brøkdel af resten af boet, og somefter testamentarisk bestemmelse er frataget medbestemmelsesretten iboet, anses derfor også som legatar (andelslegatar).Endelig kan skifteretten bestemme, at en arving skal have stilling somlegatar, såfremt den pågældende samtykker deri eller alene skal arve enubetydelig del af boet, jf. § 13, stk. 3. Den pågældende mister ikke der-ved sin ret til at forlange overtagelse efter vurdering. Omvendt kan skif-teretten også bestemme, at en legatar skal have stilling som arving, hvissærlige grunde taler derfor.6.1.2. Opfyldelse af legaterDen tidligere gældende retstilstand, hvorefter legatarer skulle modtagederes legat, når boets formueforhold tillod det, blev ændret med gennem-førelsen af dødsboskiftelovens § 14. Efter gældende ret skal legater i ste-65

det opfyldes senest samtidig med, at boets øvrige aktiver deles mellemarvingerne, jf. dødsboskiftelovens § 14, 1. pkt. Det fremgår nærmere afbestemmelsens forarbejder, at en legatar, der skal modtage indbogen-stande, har krav på at modtage sit legat, når indboet deles mellem arvin-gerne, hvorimod en legatar, der f.eks. skal modtage en pengesum, førsthar krav herpå, når andet end indbo og personlige effekter udloddes tilarvingerne, jf. bemærkningerne til forslag til dødsboskifteloven nr. L120, Folketingssamling 1995/1996.Efter § 14, 2. pkt., kan skifteretten under særlige omstændigheder be-stemme, at et legat skal opfyldes på et tidligere tidspunkt. Har arvelade-ren i øvrigt i testamentet fastsat et tidligere tidspunkt for opfyldelse af etlegat end det, der følger af dødsboskiftelovens § 14, skal boet respekteredette, medmindre boets likviditets- og eller solvensforhold suspendererforpligtelsen, jf. bemærkningerne til bestemmelsen i forslag til dødsbo-skiftelovens L 120, Folketingssamling 1995/1996.Efter dødsboskiftelovens § 88, stk. 1, har en sumlegatar, der ikke fyldest-gøres rettidigt, jf. § 14, ret til sædvanlig morarente efter rentelovens be-stemmelser.6.2.Udvalgets overvejelser

Som nævnt, skal en tvangsarving altid betragtes som arving, uanset atarveladeren har bestemt, at tvangsarven skal udbetales kontant, jf. arve-lovens § 50, stk. 2, 1. pkt., jf. dødsboskiftelovens § 13, stk. 1, 2. pkt. Be-stemmelsen, der blev indsat i dødsboskifteloven ved lov nr. 516 af 6. juni2007 som følge af den nye arvelov, blev oprindeligt foreslået af Arve-lovsudvalget i betænkning nr. 1473/2006. Udvalget har ikke anset detsom sin opgave at gentage den principielle diskussion om, hvorvidt entvangsarving, der alene skal arve et kontantbeløb, bør kunne gøres til le-gatar, hvorfor der henvises til Arvelovsudvalgets overvejelser, s. 366 ibetænkningen, hvoraf følgende fremgår:”Udvalget har endvidere overvejet, om en tvangsarving, der alene skal ar-ve et kontantbeløb, skal kunne gøres til legatar i boet. Det vil imidlertidvære et for vidtgående indgreb over for en tvangsarving, fordi det bl.a.ville have den virkning, at den pågældende vil være uden indflydelse påf.eks. valg af gravsted.”

Den gældende retstilstand, hvor det er op til arvingerne at beslutte, hvor-når boet skal deles og dermed, hvornår eventuelle legater skal udloddes,har givet anledning til kritik fra flere almennyttige foreninger og fonde(bl.a. ISOBRO, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse). De eventu-elle renter, som legaterne indbringer i boperioden, tilfalder boet, og ar-vingerne kan derfor have en interesse i at udskyde delingen af boet ogdermed udbetalingen af legaterne længst muligt.Det har i den forbindelse bl.a. været foreslået at ændre § 14, således atboet skal betale renter til en legatar, der ikke inden 6 måneder efter døds-dagen har modtaget sit legat. Udvalget kan imidlertid ikke støtte en sådanmodel, da de fleste dødsboer ikke kan afsluttes inden for et halvt år, ogda der ikke nødvendigvis er rentebærende aktiver i boet, der kan modsva-re pligten til at betale renter til legataren. En alternativ model kunne væ-re, at der alene indføres en pligt til at betale renter til legatarerne, når derer tale om et rentebærende aktiv, som f.eks. penge og obligationer.Udvalget er for så vidt enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt, at reglernegiver arvingerne en mulighed for at udskyde delingen af boet på bekost-ning af legatarerne. I den forbindelse er det udvalgets vurdering, at dengældende retstilstand, jf. dødsboskiftelovens § 14, 2. pkt., hvorefter skif-teretten kun under særlige omstændigheder kan bestemme, at et legatskal a conto udloddes, er for restriktiv.Når udvalget imidlertid ikke foreslår at pålægge arvingerne at betale ren-ter til legatarerne, sådan som det som nævnt har været foreslået, skyldesdet, at der kan tænkes situationer, hvor en sådan ordning vil medføre enurimelig begunstigelse af legatarerne på bekostning af boets arvinger,f.eks. hvis boet alene består af bundne eller svært realisable aktiver.I stedet har udvalget overvejet, om der kan fastsættes et tidligere tids-punkt for udlodning af legater. I den forbindelse må der tages hensyn tilde privatskiftende arvinger, der risikerer en personlig hæftelse for boetsgæld ved udlodningen, jf. dødsboskiftelovens § 27. Efter udvalgets opfat-telse bør legater derfor tidligst blive udbetalt, når proklamafristen er ud-løbet, og der ikke længere hersker tvivl om boets solvens. Derudover måboet have de fornødne likvider til at kunne udbetale legaterne. Er dissetre betingelser opfyldt, finder udvalget imidlertid ikke, at der er noget tilhinder for at pålægge arvingerne en forpligtelse til at udlodde legaterne.Udvalget foreslår derfor en ændring af § 14, hvorefter legater skal opfyl-67

des, når proklamafristen er udløbet, boet utvivlsomt er solvent og har til-strækkelige likvide midler. Skulle arvingerne dele boet mellem sig inden,vil legatarer dog fortsat skulle modtage udlodning samtidig hermed.I den forbindelse er det efter udvalgets opfattelse en forudsætning, at dersamtidig i boafgiftslovens § 5, stk. 4, indsættes en bestemmelse om, atder, som det er tilfældet for den længstlevende ægtefælle, kan ske udlod-ning til legatarer, uden at det afskærer arvingerne fra at kunne give arve-afkald med den sædvanlige afgiftsmæssige virkning. Da boafgiftslovenhører under Skatteministeriets ressort, har udvalget imidlertid afstået fraat stille et egentligt forslag herom.Skifteretten skal allerede efter gældende ret vejlede legatarer om deresretsstilling, jf. dødsboskiftelovens § 91. I bobestyrerboer er bobestyrerenderudover forpligtet til snarest muligt at give legatarerne besked om bo-ets udlevering og deres ret til arve, jf. dødsboskiftelovens § 47. Ved ud-levering til et privat skiftet bo skal der derimod kun gives meddelelse tillegatarerne, hvis skifteretten finder, at forholdene taler derfor. Da det harbetydning for en legatars mulighed for at varetage sine rettigheder, at le-gataren bliver orienteret tidligt i forløbet, foreslår udvalget, at der indfø-res en forpligtelse til ved udleveringen af et bo til privat skifte at under-rette legatarer om deres ret.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 4 og 10 (§ 14 og § 25, stk. 3), ogbemærkningerne hertil i kapitel 11.

Dødsboskifteloven indeholder en lang række regler om den længstleven-de ægtefælles retsstilling ved et dødsboskifte, der først og fremmest om-fatter retten til at få udlagt boet til sig enten som ægtefælleudlæg elleruskiftet bo eller til at begære boet behandlet ved forenklet privat skifteefter dødsboskiftelovens § 34. Disse regler er behandlet ovenfor i kapitel3. I nærværende kapitel behandles imidlertid reglerne om behandlingenaf den længstlevende ægtefælles egen bodel, dvs. dels kapitel 17 om skif-te af den længstlevende ægtefælles aktiver og passiver, dels kapitel 18om skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live.7.1.1. Skifte af længstlevende ægtefælles aktiver og passiverVar afdøde gift, og havde ægtefællerne fælleseje og/eller skilsmissesær-eje, skal den længstlevende ægtefælles aktiver og passiver i et vist om-fang inddrages i bobehandlingen. Behandlingen af den længstlevendeægtefælles bodel er reguleret i dødsboskiftelovens kapitel 17 (§§ 74-77).Udgangspunktet er, at den længstlevende ægtefælle beholder rådighedenover sin del af fællesejet, jf. § 75, stk. 1, og at den længstlevendes kredi-torer uanset skiftet kan søge sig fyldestgjort i længstlevendes aktiver, jf.§ 75, stk. 3.Den længstlevende ægtefælle skal udarbejde en opgørelse over samtligesine aktiver og passiver med angivelse af, om disse er fælleseje ellerfuldstændigt særeje, jf. § 76, stk. 1. Efter anmodning skal ægtefællen do-kumentere oplysningernes rigtighed, jf. § 76, stk. 2.Efter dødsboskiftelovens § 77 skal den materielle deling af fællesejemid-lerne ske efter §§ 65, 65 a, 66 a, 67 a og 68 i lov om skifte af fællesbomv. med de ændringer, der følger af forholdets natur.Opfylder længstlevende ægtefælle ikke sine forpligtelser, f.eks. til at ud-arbejde en opgørelse, kan skifteretten bestemme, at fællesejet og eventu-elt tillige ægtefællens fuldstændige særeje helt eller delvist skal behand-les ved bobestyrer, jf. § 76, stk. 3. Hermed får bobestyreren rådighedover boet, og kreditorernes adgang til at søge fyldestgørelse i den længst-levende ægtefælles aktiver afskæres.69

Herudover kan skifteretten ifølge § 75, stk. 2, fratage den længstlevendeægtefælle rådigheden over aktiver, der helt eller delvist er fælleseje, så-fremt der er nærliggende risiko for, at den længstlevende ægtefælle påutilbørlig måde vil disponere til skade for boet.7.1.2. Skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles liveVed skifte af et uskiftet bo, hvor den længstlevende ægtefælle er i live,følger det af dødsboskiftelovens § 78, stk. 1, at hele boet skal behandlesefter reglerne i kapitel 17. Længstlevende ægtefælle beholder såledessom udgangspunkt rådigheden over hele boet. Efter § 78, stk. 3, skal boeti øvrigt behandles efter reglerne i dødsboskifteloven. Det skal såledesafgøres, hvilken skifteform boet skal behandles efter. Skal boet behand-les ved privat skifte eller bobestyrerbehandling, beregnes de forskelligefrister dog ikke fra den afdøde ægtefælles dødsdag, idet denne kan liggeflere år tilbage. I stedet anvendes datoen for skiftebegæringens imøde-kommelse, jf. betænkning 1270/1994, s. 270.Efter § 78, stk. 1, 2. pkt., kan skifteretten bestemme, at indkaldelse af af-dødes kreditorer (proklama) undlades. Bestemmelsen har alene betydningfor boer, der er omfattet af den gamle arvelov, idet der i boer, som er om-fattet af den nye arvelov, altid skal udstedes præklusivt proklama ved ud-leveringen til uskiftet bo, jf. dødsboskiftelovens § 24, stk. 4, og § 81, stk.2.Ved udlevering af det uskiftede bo påtager den længstlevende ægtefællesig afdødes gældsforpligtelser, jf. arvelovens § 25. Skiftes et uskiftet bosom privat skifte, kan der indtræde hæftelse for medarvingerne efter §27, dvs. for gæld, der fejlagtigt ikke er betalt før boets deling. Ved skifteaf et uskiftet bo, hvor den længstlevende ægtefælle er i live, er medarvin-gernes eventuelle hæftelse imidlertid begrænset til at omfatte gæld, sompåhvilede den førstafdøde ægtefælle, samt gæld og omkostninger, der erpådraget ved boets behandling efter reglerne i § 27, stk. 2, jf. dødsboskif-telovens § 78, stk. 2. Medarvingerne hæfter således kun med værdien afdet, de har modtaget, og i det forhold, de er berettigede til at modtagearvelod (pro rata).7.2.Udvalgets overvejelser

sigt. I lyset af Ægtefælleskifteudvalgets forslag til en ny lov om ægtefæl-leskifte finder udvalget dog anledning til at foreslå et par ændringer, jf.nærmere nedenfor.7.2.1. TerminologiDen gældende dødsboskiftelov anvender udtrykket den ”efterlevende”ægtefælle, jf. f.eks. overskriften til lovens kapitel 17. Samme terminologivar anvendt i den tidligere arvelov. Med vedtagelsen af den nye arvelov(lov nr. 515 af 6. juni 2007) ændredes terminologien i arveloven, såledesat ”efterlevende” ægtefælle nu er erstattet af det mere nutidige udtryk”længstlevende” ægtefælle. Udvalget foreslår en tilsvarende ændring afdødsboskiftelovens bestemmelser.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil i kapi-tel 11.7.2.2. Pengeinstitutternes spærring af konti mv.Det har vist sig at være almindelig praksis blandt pengeinstitutterne atspærre en konto, når kontohaver dør, uanset om den efterladte ægtefælleer udstyret med en fuldmagt til at råde over kontoen, eller der er tale omen fælleskonto med begge ægtefæller som kontohavere. Der har derfor ipraksis været tilfælde, hvor en længstlevende ægtefælle er blevet nægtetadgang til at hæve fra en konto.Efter aftalelovens § 21, stk. 1, er udgangspunktet, at en fuldmagt ikkebortfalder ved fuldmagtsgivers død. Heroverfor står dødsboskiftelovens §8, stk. 1, der fastsætter, at det, indtil der er truffet beslutning om behand-lingsmåde for boet, påhviler enhver, der er i besiddelse af afdødes akti-ver, at opbevare disse på betryggende måde (den såkaldte omsorgspligt).Pengeinstitutterne varetager således almindeligvis deres omsorgspligtved at spærre afdødes konti.Pengeinstitutankenævnet har haft lejlighed til at tage stilling til pengein-stitutternes praksis i en sag, hvor to ægtefæller havde oprettet en fælles-konto i et pengeinstitut, som blev spærret få dage efter hustruens død.Manden protesterede, idet han særligt henviste til, at han og hustruen forår tilbage havde meddelt pengeinstituttet, at de havde udarbejdet en gene-ralfuldmagt, som blandt andet indeholdt sålydende passus”.. til også atkunne hæve og indsætte som enke/enkemand.”Pengeinstituttet afvisteimidlertid fortsat at ophæve spærringen, førend der forelå en skifteretsat-test.71

Ved kendelse af 4. juli 2000 udtalte ankenævnet indledningsvis, at døds-boskiftelovens § 8, stk. 1, ikke kan anses at indebære en fravigelse af af-talelovens § 21, stk. 1. Ankenævnet udtalte imidlertid herefter, at manikke fandt grundlag for at kritisere vedkommende pengeinstituts praksis,hvorefter man i almindelighed anså kontofuldmagter – herunder ogsåfuldmagter, som måtte følge af, at der var tale om en fælleskonto – sombortfaldet ved fuldmagtsgiverens død, ”ihvert fald ikke, hvis der samti-dig udvises imødekommenhed over for anmodninger om udbetaling tilafholdelse af nødvendige og sædvanlig udgifter.”Ankenævnet afviste på den baggrund mandens påstand om, at spærringenaf fælleskontoen havde været uberettiget. Det er værd at bemærke sig, atder ved hustruens død indestod beskedne 1.448 kr. på fælleskontoen.Ankenævnet er senere nået til samme resultat i en lignende sag, jf. ken-delse af 9. december 2004.Pengeinstitutternes fremgangsmåde og Pengeinstitutankenævnets praksishar været genstand for skarp kritik, bl.a. af Lennart Lynge Andersen, Ju-lebog 2000.Det er dødsboskiftelovens klare udgangspunkt, at den længstlevende æg-tefælle bevarer rådigheden over sin del af fællesejet, jf. dødsboskiftelo-vens § 75, stk. 1. Udvalget har drøftet problemstillingen, men finder, atden pågældende problemstilling hovedsagelig er af aftaleretlig karakterog derfor næppe kan eller bør løses ved en ændring af dødsboskiftelo-vens regler.7.2.3. Oplysninger om den længstlevende ægtefælles bodelÆgtefælleskifteudvalget foreslår i udkastet til en ny ægtefælleskiftelov,at bobehandleren om nødvendigt skal kunne indhente oplysninger om enægtefælles formueforhold hos offentlige myndigheder, såvel som hosprivate, uden at ægtefællen har givet samtykke.Når udvalget ikke foreslår en tilsvarende bestemmelse indsat i dødsbo-skifteloven, skyldes det først og fremmest, at der udvalget bekendt ikkeer mange tilfælde i praksis, hvor den længstlevende ægtefælle er usamar-bejdsvillig og undlader at opfylde sin forpligtelse til at oplyse om sineformueforhold. Det bemærkes derudover, at der - i modsætning til vedægtefælleskifterne - er mulighed for, at skifteretten om nødvendigt be-72

stemmer, at den længstlevende ægtefælles bodel skal undergives bobe-styrerbehandling, jf. dødsboskiftelovens § 76, stk. 3. I så fald vil bobesty-reren få rådigheden over den længstlevende ægtefælles bodel og den nød-vendige adgang til at indhente eventuelt manglende oplysninger.7.2.4. Materielle delingsreglerMed ægtefælleskifteudvalgets forslag til en ny ægtefælleskiftelov ændresog flyttes bl.a. de materielle delingsregler, som også gælder for længstle-vende ægtefælles bodel i forbindelse med et dødsboskifte, jf. dødsboskif-telovens § 77. Efter udvalgets opfattelse medfører dette imidlertid aleneet behov for konsekvensændring af henvisningerne i § 77, idet udvalgetikke i øvrigt finder anledning til at foreslå ændringer i, hvordan denlængstlevende ægtefælles bodel skal opgøres mv.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 41 (§ 77), og bemærkningerne hertili kapitel 11.7.2.5. Beregningen af frister ved skifte af uskiftet bo i længstlevendes liveEfter gældende ret træder datoen for skifterettens imødekommelse af denlængstlevende ægtefælles anmodning om skifte i stedet for dødsdagen irelation til beregning af dødsboskiftelovens frister, dvs. f.eks. fristen forskæringsdagen. Imødekommelsesdatoen er samtidig den dag, hvor ”for-muefællesskabet” anses for ophørt, dvs. at alt hvad den længstlevendeægtefælle erhverver efter denne dato holdes uden for skiftet. Det tilsva-rende gælder endvidere inden for dødsboskattelovgivningen, jf. dødsbo-skattelovens § 71.Heroverfor står arvelovens § 28, stk. 3, 1. pkt., der fastsætter et tidligeretidspunkt for, hvornår arven falder i forbindelse med skifte af et uskiftetbo. Bestemmelsen, der ved den nye arvelov alene undergik en sprogligmodernisering, har følgende ordlyd:”Stk.3.Mellem den førstafdøde ægtefælles livsarvinger deles arven efterarveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tids-punkt, hvor anmodning om skifte fremsættes.”

om anmodningen skriftligt er fremkommet til skifteretten eller mundtligter fremsat til skifteprotokollen. Anne Louise Bormann m.fl., Arvelovenaf 2008 med kommentarer, 1. udgave (2008), side 164, tiltræder Daniel-sens synspunkt under henvisning til, at det hermed undgås, at den længst-levende ægtefælle på sit dødsleje anmoder om skifte af det uskiftede bomed henblik på at begunstige egne eller fælles livsarvinger på bekostningaf førstafdødes særbørn. Udvalget kan tiltræde Danielsens synspunkt,idet der herudover lægges vægt på, at datoen for anmodningens modta-gelse i skifteretten bevismæssigt er nemmere at fastlægge end afsendel-sesdatoen.Det fremgår af rapporten fra 2006, at arbejdsgruppen finder det mesthensigtsmæssigt, hvis alle retsvirkninger knyttes til samme tidspunkt.Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der indsættes en bestemmelse i døds-boskifteloven, hvorefter datoen for skifterettens modtagelse af skiftean-modningen træder i stedet for dødsdagen.Udvalget er enig med arbejdsgruppen i, at alle retsvirkninger bør væreknyttet til samme tidspunkt. Udvalget finder det endvidere hensigtsmæs-sigt, hvis dette tidspunkt kommer til at fremgå direkte af dødsboskiftelo-ven.Udvalget foreslår på den baggrund, at der i § 78, stk. 3, indsættes en be-stemmelse om, at datoen for skiftebegæringens modtagelse i skifterettentræder i stedet for dødsdagen. Udvalget har i den forbindelse lagt vægtpå, at arvefaldet som nævnt må antages at være knyttet til dette tidspunkt,hvilket udvalget i øvrigt foreslår præciseret i arvelovens § 28, stk. 3. Der-til kommer, at en sådan bestemmelse vil være i overensstemmelse medÆgtefælleskifteudvalgets forslag om, at formuefællesskabet skal ansesfor ophørt med udgangen af det døgn, hvor en anmodning om skilsmis-se/separation er modtaget i statsforvaltningen.Udvalget har afstået fra at foreslå ændringer af de skattemæssige regler,der imidlertid efter udvalgets opfattelse bør knyttes til samme tidspunktsom reglerne for, hvornår det uskiftede bo i arveretligt henseende må an-ses for ophørt.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 43 (§ 78, stk. 3), og § 2, nr. 1 (§ 28,stk. 3), og bemærkningerne hertil i kapitel 11.

Efter reglerne om udstedelse af proklama og præklusion af krav mod boeti kapitel 20 (§§ 81-83) skal afdødes kreditorer indkaldes og opfordres tilinden en 8-ugers frist at anmelde deres krav i boet. Retsvirkningen afmanglende eller for sen anmeldelse er præklusion, dvs. at kravet ikke kangøres gældende over for boet.8.1.1. ProklamaProklama skal i dag altid udstedes, når et bo skiftes (dvs. ved privat skifteeller bobestyrerbehandling) eller udleveres som ægtefælleudlæg elleruskiftet bo, jf. § 81, stk. 2. Proklamaet kan udstedes, allerede når der ertruffet afgørelse om boets behandlingsmåde, og med skifterettens tilla-delse også før dette tidspunkt, jf. § 81, stk. 1. Ved ægtefælleudlæg, uskif-tet bo og privat skifte skal proklamaet udstedes senest samtidig med ud-leveringen, jf. § 22, stk. 4, § 24, stk. 4, og § 25, stk. 4, og vedbobestyrer-behandling skal bobestyreren udstede proklamaet straks efter udleverin-gen, jf. § 46, stk. 1.Proklama skal efter § 81, stk. 3, indrykkes med en bekendtgørelse i Stats-tidende, der bl.a. skal oplyse om afdødes navn, adresse mv., 8-ugers fri-sten for anmeldelse af krav, hvem anmeldelse skal ske til, og evt. om bo-et behandles som insolvent. Sad afdøde i uskiftet bo, skal tillige angivesnavn, adresse mv. på førstafdøde, jf. § 81, stk. 4.Udover bekendtgørelse i Statstidende skal kendte kreditorer med bopæluden for Danmark samtidig have særskilt meddelelse om proklamaet ogdets retsvirkninger, jf. § 81, stk. 5. Skifteretten kan i øvrigt, hvor forhol-dene taler derfor, bestemme, at proklamaet tillige skal optages i lokaleblade, jf. § 81, stk. 6.Efter dødsboskiftelovens § 82, stk. 1, skal anmeldelser være skriftlige ogangive kreditors krav samt eventuelle krav på renter og omkostninger.Indeholder et proklama meddelelse om insolvensbehandling, skal anmel-delsen også angive et eventuelt krav påfortrinsstilling.Kan en fordring eller et andet krav ikke opgøres endeligt, skal der indenudløbet af anmeldelsesfristen indgives foreløbig anmeldelse med enskønsmæssig angivelse af kravet, jf. dødsboskiftelovens § 82, stk. 3. En-75

8.1.2. PræklusionIndgives en anmeldelse ikke rettidigt, er retsvirkningen som udgangs-punkt, at retten til dækning i boet bortfalder, jf. § 83, stk. 1. Dødsboskif-telovens § 83, stk. 2, angiver imidlertid en række krav, der på grund afderes karakter ikke kan prækluderes. Der er tale om krav, hvis eksistensog størrelse boet selv på en rimelig sikker måde har kunnet gøre sig be-kendt med.Undtaget fra præklusion er for det første krav, som efter dødsfaldet erfremsat skriftligt, og som inden anmeldelsesfristens udløb er kommet bo-et i hænde, jf. § 83, stk. 2, nr. 1. Bestemmelsen omfatter bl.a. de krav,hvor en anmeldelse bliver sendt til f.eks. en arving og ikke til den, der ernævnt i proklamaet. Herudover omfatter bestemmelsen regninger mv.,som efter dødsfaldet er sendt til afdødes adresse, og som kommer boet ihænde.Efter § 83, stk. 2, nr. 2, er dernæst undtaget krav, der hviler på ejendoms-ret, når genstanden var i boets besiddelse og mærket på en sådan måde, atejerforholdet fremgik heraf, eller boet havde kendskab til ejerforholdet,eller der forelå omstændigheder, som var egnede til at vække mistankeom ejerforholdet.Tilsvarende gælder for krav, der er sikret ved pant eller på anden tilsva-rende måde, jf. § 83, stk. 2, nr. 3. For så vidt angår krav, der er sikret vedhåndpanteret i et ejerpantebrev, undtages de dog kun, hvis boet er ellerburde være bekendt med kreditorernes identitet.Endelig er også krav på skatter og afgifter undtaget fra præklusion, i detomfang det er bestemt i anden lovgivning, jf. § 83, stk. 2, nr. 4.Herudover er krav, hvorom der er anlagt retssag mod afdøde inden døds-faldet, generelt undtaget for præklusionsreglerne i kapitel 20. Efter døds-boskiftelovens § 110 indtræder boet i afdødes sted, medmindre sagen ik-ke vedrører boet. Uanset hvilken type krav, der er tale om, behøver sag-søger således ikke at anmelde kravet i boet (jf. bl.a. Vestre Landsretsdom, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2004, s. 1187, og Østre Lands-rets kendelse, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, s. 1413). Ønsker76

Dødsboskiftelovens regler om udstedelse af præklusivt proklama har tilformål at skabe sikkerhed om boets status som solvent eller insolvent, atsikre den afdødes kreditorer mulighed for at få dækning i boets aktiver,inden aktiverne deles mellem arvingerne og legatarerne, og endelig atsikre arvingerne mod at blive mødt med ubekendte krav efter boets af-slutning. Det er udvalgets opfattelse, at de gældende regler om præklusivtproklama opfylder disse formål, og at reglerne i øvrigt er enkle at anven-de i praksis.Udvalget har derfor kun på enkelte punkter fundet det nødvendigt at fore-tage en justering af de gældende regler. Det drejer sig navnlig om regler-ne for foreløbige anmeldelser (pkt. 8.2.1). Derudover har udvalget drøftetretsstillingen for krav, hvorom der er anlagt retssag mod afdøde indendødsfaldet (pkt. 8.2.2).Endelig foreslår udvalget et par redaktionelle og sproglige ændringer.Der henvises i den forbindelse til lovudkastets § 1, nr. 46, 48 og 49, (§81, stk. 3, nr. 1, § 83, stk. 2, og § 83, stk. 2, nr. 1) og bemærkningernehertil i kapitel 11.8.2.1. Foreløbige anmeldelserSom nævnt giver de gældende regler mulighed for, at kreditorer kan ind-give en foreløbig anmeldelse, hvis de ikke kan opgøre deres krav ende-ligt, jf. dødsboskiftelovens § 82, stk. 3. Efter bestemmelsen skal en fore-løbig anmeldelse følges op af en endelig anmeldelse, der senest skal ind-gives 8 uger efter udløbet af anmeldelsesfristens udløb.I praksis har reglerne givet anledning til tvivl om, hvilke konsekvenserdet har for kravet, hvis en foreløbig anmeldelse ikke følges op af en en-delig anmeldelse, jf. Østre Landsrets dom, offentliggjort i Ugeskrift forRetsvæsen 2001, s. 1963. Denne sag omhandlede et konkursbo, der fore-løbigt havde anmeldt et krav på ”minimum 739.600 kr.” i et dødsbo, ogsom først ca. 11 uger efter anmeldelsesfristens udløb indgav endelig an-meldelse med en mindre forhøjelse af beløbet. Om konsekvenserne afden manglende endelige anmeldelse inden for fristen udtalte ØstreLandsret følgende:

Den gældende retsstilling er herefter, at der ikke sker præklusion af etforeløbigt anmeldt krav, hvis der ikke er fremsendt endelig anmeldelse. Irapporten fra 2006, s. 23-24, anfører arbejdsgruppen følgende herom:”Det har indtil afgørelsen trykt i UfR 2001.1963 været en udbredt opfat-telse, at § 82, stk. 3, skulle fortolkes således, at kreditors krav blevprækluderet, såfremt der ikke inden udløbet af de i bestemmelsen nævntefrister, blev foretaget en endelig anmeldelse. Bestemmelsen er særlig ak-tuel ved lejekrav. Lovens forarbejder giver efter arbejdsgruppens opfat-telse ikke vejledning herom, bortset fra, at bestemmelsen har til hensigt atsmidiggøre bobehandlingen. Navnlig af hensyn til boets fremme foreslårarbejdsgruppen, at det i loven anføres, at kravet prækluderes ifald endeliganmeldelse ikke fremkommer. Der ses ej heller at være modhensyn. Kre-ditor har adgang til at anmelde sit foreløbige krav ud fra et realistisk skønherover. Efter udløbet af proklamafristen har kreditor yderligere 8 uger tilat anmelde sit krav endeligt, og såfremt dette ikke kan lade sig gøre, kankreditor indgive begrundet ansøgning til skifteretten om fastsættelse afyderligere frist. Som bestemmelsen er blevet fortolket i ovennævnte afgø-relse, vil manglende præklusion tilgodese den mindre opmærksommekreditor og give anledning til tvister om berettigelsen af det foreløbigeanmeldte krav, hvilket er medvirkende til at trække bobehandlingen ilangdrag.”

Udvalget er enigt med arbejdsgruppen i, at der ved afgørelsen af, hvilkenretsvirkning en foreløbig anmeldelse bør have, indgår et væsentligt hen-syn til bobehandlingens fremme, som netop ses at være baggrunden forde gældende regler om foreløbige anmeldelser. På den anden side finderudvalget, at der også må tages et hensyn til den kreditor, som har et ret-mæssigt krav mod boet, men som ved en forglemmelse ikke får fulgt oppå en foreløbig anmeldelse. Det er udvalgets opfattelse, at fuldstændigpræklusion af en sådan kreditors krav ville medføre en uforholdsmæssigberigelse af arvingerne (i insolvente boer de øvrige kreditorer), særligtnår det tages i betragtning, at boet er bekendt med kravets mulige eksi-stens på grund af den foreløbige anmeldelse. Det bemærkes i den forbin-delse, at den gældende regel i § 83, stk. 2, hvor visse krav er undtaget frapræklusion, er udtryk for, at krav, som boet er eller i det mindste har ri-melig mulighed for at blive bekendt med, ikke bør blive prækluderet.Det kan ikke udelukkes, at det forhold, at der ikke indtræder fuldstændigpræklusion, når et foreløbigt krav ikke følges op af en endelig anmeldel-se, kan medføre en lille forøgelse af tvister f.eks. om kravets størrelse.78

Efter udvalgets opfattelse kan risikoen for tvister om foreløbigt anmeldtekrav dog ikke i sig selv begrunde en regel om fuldstændig præklusionved manglende endelig anmeldelse, idet en endelig anmeldelse langt fraer garanti mod, at der opstår tvist om kravet. Dødsboskiftelovens reglerom fordringsprøvelse bygger på den forudsætning, at der indimellem op-står tvister om de anmeldte krav, hvad enten dette er sket ved en endeliganmeldelse eller ej.Udvalget foreslår på den baggrund, at den gældende retstilstand bevares,idet der dog bør indsættes en bestemmelse i § 83, stk. 1, der angiver kon-sekvensen af, at der ikke indgives rettidig endelig anmeldelse.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 47 (§ 83, stk. 1, 2. pkt.), og be-mærkningerne hertil i kapitel 11.8.2.2. Krav, hvorom der er anlagt retssag mod afdøde inden dødsfaldetEfter gældende ret har en sagsøger, der har anlagt sag mod afdøde indendødsfaldet, som nævnt ingen pligt til at anmelde sit krav i boet efter reg-lerne om præklusion. Boet indtræder automatisk i afdødes sted, dvs. somsagsøgt i retssagen, jf. dødsboskiftelovens § 110. Efter gældende ret erder dermed altid en risiko for, at et bo sent i forløbet eller endda efter af-slutningen bliver mødt med et sådant krav.For bl.a. at undgå, at bobehandlingen trækker ud, foreslår arbejdsgruppeni rapporten fra 2006, at også krav, hvorom der er anlagt retssag, skal an-meldes i boet, dog således at der ikke indtræder præklusion ved mang-lende anmeldelse, hvis boet kendte eller burde kende sagsanlægget.Når udvalget ikke stiller et tilsvarende forslag, skyldes det, at det efterudvalgets opfattelse ikke bør pålægges sagsøger at holde øje med, omsagsøgte dør inden retssagens afslutning. Derudover må det antages, atboerne i praksis i langt de fleste tilfælde bliver forholdsvist hurtigt be-kendt med en verserende retssag enten ved en henvendelse fra sagsøgereller afdødes egen advokat eller via materiale i afdødes hjem.

I de gældende regler om boets slutning i dødsboskiftelovens kapitel 19(§§ 79 og 80) indgår bl.a. regler om revision, boafgift og udlodning. Reg-lerne vedrører alene de boer, hvor der skal indleveres en boopgørelse,dvs. bobestyrerboer og privat skiftede boer, der ikke er udleveret til for-enklet privat skifte.Både skifteretten og told- og skatteforvaltningen modtager et eksemplaraf boopgørelsen, jf. § 32, 1. pkt., og § 68, stk. 3. Disse to myndighederudgør således tilsammen den offentlige kontrol.9.1.1. RevisionEfter dødsboskiftelovens § 79 kontrollerer skifteretten ved modtagelsenaf boopgørelsen, om denne er behørigt underskrevet, men herudover erskifterettens revisionsforpligtelse begrænset. Efter den gældende be-stemmelse i § 79, stk. 3, har skifteretten pligt til at revidere boopgørelseni tre tilfælde. Dette gælder for det første boer, hvor der er arvinger ellerlegatarer, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge (nr. 1). Der-næst skal skifteretten revidere en boopgørelse i det omfang, told- og skat-teforvaltningen har anmodet om det (nr. 2), jf. nærmere nedenfor. Ende-lig skal skifteretten revidere boopgørelsen, når det som led i stikprøve-kontrol eller af hensyn til boafgiftsberegningen findes hensigtsmæssigt(nr. 3).Bliver skifteretten opmærksom på fejl eller mangler, kan skifterettentræffe afgørelse om berigtigelse og eventuelt fastsætte en frist herfor, jf.dødsboskiftelovens § 79, stk. 4. Efter § 79, stk. 5, kan skifteretten af egendrift ændre beregningen af bobestyrerens salær ved kendelse.Told- og skatteforvaltningen skal bl.a. gennemgå boopgørelsen med hen-blik på at kontrollere, om værdiansættelsen af aktiver og passiver er ioverensstemmelse med skattelovgivningen. Kan told- og skatteforvalt-ningen godkende værdiansættelserne, skal skifteretten have meddelelseherom.Er told- og skatteforvaltningen derimod uenig i en værdiansættelse, af-hænger det videre forløb af, om værdiansættelsen er baseret på en sag-kyndig vurdering. Hvis dette er tilfældet, må told- og skatteforvaltningen80

kræve omvurdering efter reglerne i dødsboskiftelovens § 94. Er vurde-ringen derimod ikke sagkyndig, kan told- og skatteforvaltningen entenselv ændre værdiansættelsen eller bede skifteretten om at udmelde ensagkyndig efter dødsboskiftelovens § 93 til at foretage en vurdering, jf.boafgiftslovens § 12, stk. 1.Bliver told- og skatteforvaltningen i øvrigt opmærksomme på forhold,som er mangelfulde eller urigtige, kan den anmode skifteretten om attræffe afgørelse om berigtigelse, jf. § 79, stk. 2.9.1.2. Beregning af boafgift mv.Når spørgsmål om værdiansættelser og eventuel revision er afklaret, erdet skifterettens opgave at beregne og opkræve bo- og tillægsboafgift ihenhold til boafgiftsloven, jf. dødsboskiftelovens § 80, stk. 1. Skifteret-ten kan dog, forinden der træffes afgørelse herom, forelægge spørgsmålom afgiftsberegningen for told- og skatteforvaltningen.Efter dødsboskiftelovens § 80, stk. 2, skal opkrævningen i privatskiftedeboer sendes til den i henhold til § 25, stk. 6, udpegede person. I bobesty-rerboer skal opkrævningen sendes til bobestyreren, der derefter straksunderretter arvingerne og legatarerne. Told- og skatteforvaltningen skalkun underrettes om afgiftsgrundlaget og afgiftsberegningen, hvis der skalberegnes afgift af et grundbeløb på over 4.200.000 kr. (2010-niveau).Arvinger, legatarer og Told- og Skattestyrelsen kan alle klage over af-giftsberegningen til skifteretten, jf. dødsboskiftelovens § 80, stk. 3. Kla-gefristen er 4 uger, der regnes fra modtagelsen af meddelelsen om af-giftsberegningen. I privatskiftede boer anses alle arvinger for underrettetfra det tidspunkt, hvor den i henhold til § 25, stk. 6, udpegede personmodtager meddelelsen, og i boer, der behandles ved bobestyrer, fra den-nes modtagelse af meddelelsen. Bliver der ikke indgivet klage inden fri-stens udløb, er afgiftsberegningen endelig.Skifteretten træffer, jf. § 80, stk. 4, afgørelse i klagesagen og giver med-delelse om den endelige afgiftsberegning efter reglerne i stk. 2. Forelig-ger der en tvist i sagen, skal afgørelsen træffes ved kendelse, jf. § 102,stk. 1, og i så fald skal også told- og skatteforvaltningen underrettes. Ar-vinger, legatarer, bobestyrer eller told- og skatteforvaltningen, der fortsater uenige i afgiftsberegningen, kan kære skifterettens afgørelse om denendelige afgiftsberegning til vedkommende landsret.81

9.1.3. UdlodningI privatskiftede boer beslutter arvingerne selv, hvornår de vil dele boetmellem sig.I bobestyrerboer sker udlodning på bobestyrerens ansvar, og det er derforop til bobestyreren at vurdere, hvornår udlodning bør ske. Det bemærkesdog, at a conto udlodning – dvs. udlodning før skæringsdagen – kun kanske, når boets forhold utvivlsomt tillader det, jf. dødsboskiftelovens § 64.Dødsboskiftelovens § 80, stk. 5, fastsætter derudover en yderste frist forudlodning på 14 dage efter, at afgiftsberegningen er endelig.9.2.Udvalgets overvejelser

9.2.1. RevisionSkifterettens revisionsforpligtelse blev med vedtagelsen af dødsboskifte-loven væsentligt begrænset i forhold til tidligere, idet Skiftelovsudvalgetfandt, at der generelt ikke ville være behov for en egentlig revision hver-ken i almindelige privatskiftede boer eller i boer, der behandles af en bo-bestyrer.Efter udvalgets opfattelse må reglerne om revision mv. antages i det væ-sentligste at fungere hensigtsmæssigt, idet der ikke ses at være et genereltbehov for yderligere kontrol fra det offentliges side.Dog har udvalget fundet det problematisk, at der i boer, hvor arven tilfal-der staten, jf. arvelovens § 95, ikke optræder en arving i traditionel for-stand, der kan gøre skifteretten opmærksom på eventuelle uregelmæssig-heder i boopgørelsen. Uanset at sådanne boer varetages af autoriseredebobestyrere, finder udvalget, at der af hensyn til statens interesser er be-hov for en vis kontrol med den endelige boopgørelse, herunder bobesty-rerens beregning af salær. Efter udvalgets opfattelse vil denne kontrolbedst kunne ske ved, at skifteretten reviderer boopgørelsen. Udvalgetlægger herved vægt på, at skifteretten via den daglige tilgang af skiftesa-ger besidder den fornødne ekspertise og erfaring til at vurdere bobestyre-rens arbejde. Samtidig findes det af ressourcemæssige årsager mest hen-sigtsmæssigt, at revisionen foretages som led i skifterettens øvrige arbej-de med afslutning af boet.Udvalget foreslår derfor, at skifterettens revisionsforpligtelse i dødsbo-skiftelovens § 79, stk. 1, udvides til at omfatte boer, hvor arven tilfalderstaten.82

Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 44 (§ 79, stk. 1, nr. 2), og bemærk-ningerne hertil i kapitel 11.9.2.2. Beregning og opkrævning af boafgift mv.Udvalget har bl.a. på baggrund af henvendelser fra både skattemyndig-hederne og Domstolsstyrelsen overvejet, om det fortsat er nødvendigt, attold- og skatteforvaltningen underrettes om afgiftsberegningen i boer,hvor der skal beregnes afgift af et grundbeløb på over 4.200.000 kr.(2010-niveau), jf. dødsboskiftelovens § 80, stk. 2, 2. pkt.Formålet med bestemmelsen er at give told- og skatteforvaltningen mu-lighed for at foretage en ekstra kontrol i de boer, hvor der er større øko-nomiske interesser for det offentlige, jf. bemærkningerne til § 80, stk. 2, ilovforslag nr. L 120, Folketingssamling 1995/96.Den prisstigning, der har været på ejendomsmarkedet siden dødsboskifte-lovens gennemførelse, har betydet, at mange boer overskrider grænsen på4.200.000 kr., allerede fordi der er en fast ejendom i boet. Efter de gæl-dende regler skal skifteretterne derfor i ganske vidt omfang sende boop-gørelser til told- og skatteforvaltningen.Det er udvalgets vurdering, at opgaven med at beregne og opkræve boaf-giften varetages tilfredsstillende af skifteretterne, og at en ordning medautomatisk indberetning til skattemyndighederne derfor er overflødig.Efter de gældende regler i dødsboskiftelovens § 32 og § 68, stk. 3, skaltold- og skatteforvaltningen modtage et eksemplar af boopgørelsen i alleboer. På baggrund af boopgørelserne vil told- og skatteforvaltningen omnødvendigt kunne anmode skifteretten om nærmere oplysning om af-giftsberegningen i konkrete sager, og udvalget foreslår derfor, at be-stemmelsen i § 80, stk. 2, 2. pkt., ophæves.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 45 (§ 80, stk. 2, 2. pkt.), og be-mærkningerne hertil i kapitel 11.

Kapitel 10. Andre spørgsmål10.1. Oplysning om CPR-nr. på skifteretsattestenNår der er truffet afgørelse om, hvordan et bo skal behandles, udstederskifteretten en skifteretsattest, der angiver boets behandlingsmåde, jf.dødsboskiftelovens § 42 og § 113.Udover at angive, hvordan et bo skal behandles, legitimerer attesten ar-vingerne, ægtefællen mv. til at råde over boet. Skifteretsattesten indehol-der således oplysning om navn, adresse mv. på afdøde såvel som på deneller de personer, som boet er udleveret til. Af databeskyttelsesmæssigehensyn har skifteretsattesten siden 2005 ikke indeholdt oplysning om desidste 4 cifre af afdødes CPR-nr., jf. Domstolsstyrelsens Årsberetning2005 om persondataloven, s. 4-5. Det er således alene de første 6 cifre afafdødes CPR-nr., der er angivet på skifteretsattesten.Bl.a. på baggrund af en henvendelse fra Finansrådet, som udvalget harfået forelagt af Justitsministeriet, har udvalget overvejet, om der er behovfor, at afdødes fulde CPR-nr. fremgår af skifteretsattesten, således at derbør indsættes en bestemmelse herom i dødsboskifteloven.Oplysningen om afdødes CPR-nr. er først og fremmest en sikker mådefor banker og andre virksomheder at identificere afdødes engagement på.Af samme årsag skal det proklama, der i alle tilfælde skal udstedes iStatstidende, altid indeholde afdødes CPR-nr., jf. dødsboskiftelovens §81, stk. 3, nr. 1. Ifølge henvendelsen fra Finansrådet vil oplysningen omCPR-nr. smidiggøre sagsbehandlingen, når f.eks. arvingerne ved et privatskifte henvender sig for at få adgang til afdødes konti.Udvalget finder på den baggrund, at det af hensyn til den praktiske be-handling af dødsboer vil være hensigtsmæssigt, hvis skifteretsattestenfremover oplyser om afdødes fulde CPR-nr. Justitsministeriets repræsen-tant i udvalget bemærker dog, at der ved vurderingen af, om det fuldeCPR-nr. bør fremgå af skifteretsattesten, også indgår et hensyn af databe-skyttelsesmæssig karakter, som er varetaget i henholdsvis CPR-loven ogpersondataloven. Dette hensyn må afvejes over for hensynet til den prak-tiske behandling af dødsboer.Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 27 og 55 (§ 42 og § 113), og be-mærkningerne hertil i kapitel 11.84

10.2. Registrering af potentielle arvingerInden der træffes beslutning om et bos behandlingsmåde, skal skifterettenindhente nødvendige oplysninger om arvinger fra bl.a. Det Centrale Per-sonregister (CPR), jf. dødsboskiftelovens § 7, stk. 2. Som en del af data-grundlaget registreres i CPR oplysninger om slægtskab i form af oplys-ning om personnummer på mor og far samt personnumre på eventuellebørn. Herudover registreres oplysninger om personnummer på en even-tuel ægtefælle eller registreret partner.I Skiftelovsudvalgets betænkning nr. 1270/1994 s. 32 fremgår følgende:”[…] Imidlertid kan der, som det danske personregister er blevet opbyg-get, normalt ikke fås oplysninger om, hvilke børn født før den 1. januar1968, en arvelader efterlader sig, hvilket især vil være af praktisk betyd-ning for børn født uden for ægteskab fra og med den 1. januar 1938, derhar arveret efter deres fader, når faderskabet er fastslået.Det er oplyst for udvalget, at det uden væsentlige omkostninger vilvære muligt at åbne adgang til, at en person født før den 1. januar 1968efter dokumentation for slægtsskabsforholdet vil kunne få indført sitcpr.nr. i tilknytning til den potentielle arveladers cpr.nr. i det centrale per-sonregister, således at skifteretten vil kunne få oplysning om slægts-skabsforholdet ved et træk på registeret. Indførelse af en sådan ordningvil tillige kunne sikre dem, der befrygter, at de vil blive forbigået, fordi deikke får kendskab til dødsfaldet.”

På den baggrund blev der i dødsboskiftelovens § 7, stk. 7, indsat enhjemmel til, at justitsministeren kunne fastsætte regler for skifteretten ogbobestyreren om indhentelse af oplysninger fra CPR-registeret. Hjemlener ikke udnyttet.Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor har over for udvalgetoplyst, at CPR indeholder oplysninger om børn født før 1. januar 1968.For børn født før 1968 kan oplysninger om slægtskab i CPR imidlertidvære ukorrekte eller mangelfulde. Pkt. 2.2.6 i vejledning nr. 85 af 23. no-vember 2006 om folkeregistrering angiver følgende herom:”Ved etableringen af CPR i 1968 foretoges den automatiske henvisningkun, hvis barnet var hjemmeboende og under 15 år. I perioden 1. april1968 til 31. juli 1978 var henvisningen mellem personerne desuden aleneudtryk for et bopælsfællesskab, således at der ikke behøvede at være taleom et egentligt slægtskabsforhold. Fra den 1. august 1978 overgik man tilregistrering af egentlige slægtskabsrelationer.Det kan derfor ikke med sikkerhed af CPR udledes, om og i bekræften-de fald hvilke børn en person efterlader sig.Kirkeministeriet har i 2001-2003 foretaget en kontrol af bl.a. de tidlige-re ministerialbøgers slægtskabsoplysninger for personer registreret somfødt i Danmark (bortset fra Sønderjylland) fra 1960. Er der i den forbindel-se konstateret fejl i CPR´s registrering, er de blevet rettet.”85

Bliver man opmærksom på, at CPR ikke indeholder korrekt oplysningom slægtskab, kan dette rettes op ved at fremvise behørig dokumentationaf fader- eller moderskabet på kirkekontoret, der har ansvaret for person-registrering, herunder registrering af slægtskabsforhold. (Særlige reglergælder dog for Sønderjylland.) Ved indførelse af oplysninger i ministeri-albogen/kirkebogen, som i dag er elektronisk, vil der automatisk ske enopdatering af CPR.For så vidt angår slægtskabsrelationer konstateret af en udenlandsk myn-dighed vil registreringen heraf skulle ske ved henvendelse til den pågæl-dendes bopælskommune.Denne fremgangsmåde vil dog ikke løse problemet for de adoptivbørn,der er bortadopteret inden 1972, og som har bevaret de arveretlige relati-oner til den biologiske slægt. Dette skyldes, at der bl.a. af databeskyttel-sesmæssige hensyn ikke i CPR registreres relationer mellem et adoptiv-barn og dets biologiske slægt. Derimod vil der normalt i kirkebogen væreoplysninger om barnets biologiske forældre.Udvalget bekendt, eksisterer der ikke systematiserede oplysninger omadoptioner før 1972, som eventuelt kunne gøres tilgængelige for skifte-retterne. På den baggrund finder udvalget ikke at kunne foreslå en måde,der vil sikre, at skifteretten automatisk får oplysning om personer, der eradopterede før 1972.

Lov om ændring af dødsboskifteloven, værge-målsloven og arveloven(…)§1I dødsboskifteloven, jf. lov nr. 383 af 22. maj 1996, som senest ændretved …, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres ”efterlevende” til: ”længstlevende” ”efterle-vendes” til: ”længstlevendes”2.I§ 11, stk. 2,ændres ”En ved testamente indsat bobestyrer, der” til:”En bobestyrer, der er indsat ved testamente, eller som udpeges afskifteretten, og som”3.I§ 12, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:”Taler særlige grunde derfor, kan skifteretten udpege en midlertidigbobestyrer, der ikke er autoriseret.”4.§ 14affattes således:”§14.Legater skal opfyldes, når fristen for anmeldelse af krav, jf. §81, stk. 3. nr. 2, er udløbet, og boet utvivlsomt er solvent og har til-strækkelige likvide midler. Legater skal dog senest opfyldes samtidigmed, at boets øvrige aktiver deles mellem arvingerne.”5.§ 16, stk. 3,ophæves.Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.6.§ 16, stk. 4,der bliver stk. 3, affattes således:87

”Stk.3.Skifteværgen kan få nødvendige udlæg dækket og, i den ud-strækning det er rimeligt, et vederlag for sit arbejde. Beløbene, derfastsættes af skifteretten, betales af den arving, der er under skiftevær-gemål, eller, hvis denne ikke har midler, af statskassen.”7.I§ 16indsættes somstk. 5:”Stk.5.Justitsministeren fastsætter regler om udlæg og vederlag.”8.§ 18, stk. 1,affattes således:”Overstiger værdien af boets aktiver efter fradrag af rimelige udgiftertil begravelsen, sikring af boets aktiver, midlertidige foranstaltninger,vurdering af aktiver, retsafgifter og af gæld, som er sikret ved pant el-ler på anden tilsvarende måde, ikke 25.000 kr., udlægges boets aktiveruden skiftebehandling efter reglerne i dette kapitel.”9.I§ 19, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter ”til”: ”af boets midler”.10.§ 25, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Skifteretten skal i forbindelse med boets udlevering givemeddelelse til legatarer om deres ret.”11.§ 25, stk. 5, 1. pkt.,affattes således:”Arvingerne skal senest 6 måneder efter dødsdagen, dog senest 2måneder efter boets udlevering, indgive en opgørelse over boets akti-ver og passiver pr. dødsdagen.”12.I§ 30, stk. 1, nr. 3,indsættes efter ”indlevering af”: ”åbningsstatuseller”.13.§ 32affattes således:”§32.Boopgørelsen indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen ito eksemplarer til skifteretten, som videresender et eksemplar af op-gørelsen til told- og skatteforvaltningen. I henvisningsboer, jf. § 2,indsendes boopgørelsen dog senest 15 måneder fra henvisningsdagen.Begge eksemplarer af opgørelsen skal være underskrevet af samtligearvinger.”14.I§ 33, stk. 1, nr. 2,indsættes efter ”arvinger”: ”eller legatarer”.15.§ 33, stk. 1, nr. 3,ophæves.Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.88

16.§ 34, stk. 1, nr. 2,affattes således:”2) der ikke i boet er legatarer, som er repræsenteret ved værge el-ler skifteværge, eller som skal svare bo- eller tillægsboafgift.”17.I§ 34, stk. 2,ændres ”§ 25, stk. 4-6” til: ”§ 25, stk. 3-6”.18.I§ 37, stk. 1,indsættes efter ”autoriseret bobestyrer”: ”, jf. dog stk.3”.19.§ 37, stk. 2,affattes således:”Ønsker den længstlevende ægtefælle, at en bestemt autoriseret bobe-styrer behandler ægtefællernes tidligere fælleseje og skilsmissesær-eje, udpeger skifteretten som udgangspunkt denne. I andre tilfældeudpeger skifteretten i almindelighed den autoriserede bobestyrer, somarvingerne ønsker.”20.I§ 37indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Ønsker alle arvinger og den længstlevende ægtefælle en be-stemt bobestyrer, der ikke er autoriseret, kan skifteretten udpege denpågældende, hvis særlige grunde taler derfor.”Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.21.I§ 37, stk. 4,der bliver til § 37, stk. 5, ændres ”stk. 1-3” til: ”stk. 1-4”.22.I§ 37, stk. 5,der bliver til § 37, stk. 6, ændres ”stk. 1-3” til: ”stk. 1-4”.23.§ 38, stk. 1, nr. 5 og 6,affattes således:”5) arvingerne straks eller senere ønsker boet behandlet ved en andenbobestyrer, der er autoriseret, eller, hvis særlige grunde taler der-for, en bobestyrer, der ikke er autoriseret, og afgørende grunde ta-ler imod at lade boet behandle ved den indsatte bobestyrer, eller6) den længstlevende ægtefælle bestemmer, at ægtefællernes fælles-bo og tidligere skilsmissesæreje skal behandles af en anden auto-riseret bobestyrer eller, hvis særlige grunde taler derfor, og de øv-rige arvingerne er enige heri, en bobestyrer, der ikke er autorise-ret.”24.§ 38, stk. 4,ændres ”de foranstående regler” til: ”reglerne i § 37”.89

25.I§ 39, stk. 2,indsættes som 2. pkt.:”Skifteretten kan bestemme, at udgiften til en særskilt ansvarsforsik-ring skal afholdes som boudgift.”26.§ 41ophæves.27.I§ 42indsættes som3. pkt.:”Skifteretsattesten skal indeholde oplysning om afdødes CPR-nummer.”28.I§ 44, stk. 2,indsættes efter ”vurdering”: ”, som kan indhentes af bo-bestyreren eller efter reglerne i kapitel 26”.29.I§ 47indsættes somstk. 2:Stk. 2.Bobestyreren skal på det første møde, og når der i øvrigt eranledning dertil, skriftligt oplyse arvingerne om, hvordan salæret be-regnes, og om muligt den forventede størrelse heraf. Bobestyrerenskal endvidere oplyse om, hvilke øvrige omkostninger der må forven-tes.30.§ 50affattes således:”§50.Bobestyreren kan, hvor særlige forhold taler herfor, antagesagkyndig bistand til for boets regning at udføre nærmere fastsatteopgaver.”31.I§ 52, stk. 2, 1. pkt.,udgår ”, der udarbejdes på en særlig blanket,”.32.§ 52, stk. 3, 2. pkt.,ophæves.33.§ 54, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Ved tvister, som skal afgøres af skifteretten, jf. § 89, skal bo-bestyreren opfordre til sagsanlæg. Hvis sag ikke anlægges, skal bobe-styreren skriftligt redegøre for sin vurdering af spørgsmålet, som vilblive lagt til grund under sagens videre behandling. Bobestyreren skalpå ny opfordre til sagsanlæg, hvis en arving ikke er enig i vurderin-gen.34.Efter § 54 indsættes:”§54 a.Skifteretten kan, hvor forholdene gør det nødvendigt, pålæg-ge bobestyreren at indgive løbende indberetninger om bobehandlin-90

gens forløb og meddele bobestyreren pålæg om at foretage, hvad derfindes fornødent.Stk. 2.Skifteretten afsætter en bobestyrer, der ikke behandler boetforsvarligt eller ikke rettidigt stiller fornøden sikkerhed. Afgørelsentræffes ved kendelse.Stk.3. Skifteretten kan til enhver tid fastsætte en frist for boets af-slutning.”35.§ 66, stk. 4,ophæves.36.I§ 68, stk. 1, 2. pkt.,ændres ”9 måneder” til: ”15 måneder”.37.§ 68, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:”Klage over boopgørelsen, herunder beregningen af bobestyrerenssalær, skal inden 4 uger efter det afsluttende bomøde fremsættes overfor bobestyreren eller skifteretten, der videresender klagen til bobe-styreren.”38.§ 70affattes således:”§70.Ved insolvensbehandling af et bo, finder reglerne i dette kapi-tel anvendelse med undtagelse af §§ 37-38, § 47, § 48, stk. 1, § 52,stk. 4, § 53, stk. 2, § 57, stk. 1, § 64, §§ 66-68.Stk. 2.Ved anvendelse af § 45, § 53, stk. 1, 3 og 4, § 54, stk. 1, og§ 55, stk. 1, 2. pkt., træder kreditorerne i stedet for arvingerne.Stk. 3.Prøvelse af fordringer finder sted efter § 56, således at fore-læggelse sker for boets kreditorer. Forelæggelse kan ske ved en med-delelse om, at indstillingerne ligger til eftersyn på bobestyrerens kon-tor. Forelæggelse kan tillige ske for boets arvinger. Fordringsprøvel-sen skal omfatte fordringernes plads i konkursordenen. Fordringer,der er således stillet i konkursordenen, at de ikke vil kunne opnå di-vidende, prøves ikke.Stk. 4.Konkurslovens § 1 om fristdag, § 2 om nærstående, §§ 38-81 om krav mod boet, gensidigt bebyrdende aftaler og omstødelse, §§93-99 om konkursordenen, § 109, stk. 1, 1. pkt., om indkaldelse iStatstidende, § 110, stk. 4, om økonomisk kriminalitet, §§ 119-122og § 123, stk. 2 og 3, om skiftesamlinger og afstemning, § 143, stk. 1,§§ 145-149, § 151, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 153 og § 154, stk. 1, 1.pkt., og stk. 2 og 3, om slutning og udlodning finder anvendelse vedboets behandling med de nødvendige ændringer. Ved anvendelse afde nævnte bestemmelser træder tidspunktet for skifterettens afgørelseefter denne lovs § 69, stk. 1, i stedet for tidspunktet for konkursdekre-91

tets afsigelse. Bobestyreren varetager skifterettens funktioner efterkonkurslovens § 109, stk. 1, 1. pkt., § 119, stk. 3, § 120, § 122 og §151, stk. 2, samt varetager i det hele kurators funktioner.Stk. 5.Forsikringsaftalelovens § 117 og pensionsopsparingslovens§ 12 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 6.Kreditorerne indkaldes til det afsluttende bomøde med etvarsel på 2 uger. Indkaldelse kan ske ved bekendtgørelse i Statstiden-de. Boopgørelsen med bilag skal ligge til eftersyn på bobestyrerenskontor. Dividendens størrelse skal fremgå af indkaldelsen.Stk. 7.Bobestyrerens salærberegning skal godkendes af skifterettenpå baggrund af en samlet vurdering af det udførte arbejde. Ved dennevurdering skal der navnlig tages hensyn til arbejdets omfang og boetsbeskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under degivne omstændigheder opnåede resultat.39.Efter § 70 indsættes:”§70 a.Hvis omstændighederne undtagelsesvis taler for det, kanskifteretten efter anmodning fra en fordringshaver bestemme, at kon-kurslovens §§ 107-109, § 110, stk. 1-3, og §§ 112-117 om boets ad-ministration samt valg af og afsættelse af bostyre, § 118, § 123, stk.1, og §§ 124-127 om skiftesamlinger samt kreditorinformation og til-syn, § 144, § 150, stk. 2, § 152 og § 154, stk. 1, 2. pkt., om slutningog udlodning samt § 238 og § 239 om inhabilitet og vederlag tilligeskal finde anvendelse med de nødvendige ændringer.Stk. 2.Træffer skifteretten afgørelse efter stk. 1, finder denne lovs§§ 40-41, § 45, §§ 49-50, § 52, stk. 1-3, § 53, stk. 1, 3 og 4, §§ 54-55,§ 57, stk. 2, ikke anvendelse.§ 70 b.I dødsboer, der behandles efter reglerne om insolvente boer,udleveres indbo og personlige effekter af beskeden værdi til arvin-gerne. Bobestyreren kan betinge udleveringen af, at arvingerne ryd-deliggør afdødes bolig.”40.I§ 71indsættes som2. pkt.:”Omkostningsbeløb, der indgår i boet i forbindelse med en tvangs-auktion over fast ejendom, anvendes dog forlods til betaling af bobe-styrerens arbejde med tvangsauktionen.”41.§ 77affattes således:”Reglerne i ægtefælleskiftelovens § 50, § 51, § 53 og §§ 56-58 finderanvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.”92

42.I§ 78, stk. 2,ændres ”efter reglerne i § 27, stk. 2” til: ”med værdienaf det, de har modtaget, og i det forhold, i hvilket arvingerne er beret-tiget til at modtage arvelod, jf. § 27, stk. 2”.43.§ 78, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Boet behandles i øvrigt efter reglerne i denne lov, idet datoenfor skiftebegæringens modtagelse i skifteretten træder i stedet fordødsdagen.”44.I§ 79, stk. 3,indsættes efter nr. 1 som nyt nr.:”2) når afdødes formue tilfalder staten, jf. arvelovens § 95, stk. 1,”.Nr. 2 og 3 bliver herefter til nr. 3 og 4.45.§ 80, stk. 2, 2. pkt.,ophæves.46.I§ 81, stk. 3, nr. 1,ændres ”SE-nummer” til: ”CVR-nummer”.47.I§ 83, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”Indgives endelig anmeldelse ikke rettidigt, jf. § 82, stk. 3, bortfalderretten til dækning i boet for den del, der måtte overstige det foreløbigtanmeldte krav.48.I§ 83, stk. 2,ændres ”bestemmelsen i” til: ”præklusion i medfør af”.49.I§ 83, stk. 2, nr. 1,ændres ”kommet boet i hænde” til: ”kommet fremtil boet”.50.I§ 91indsættes efter ”legatarer”: ”, kreditorer”.51.I§ 96, stk. 1,indsættes efter ”skifteretten”: ”eller til bobestyreren, dervideresender klagen til skifteretten”.52.I§ 96, stk. 2,ændres ”2 uger” til: ”4 uger”.53.I§ 97, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”klagen”: ”og sende genpart her-af til klageren”.54.I§ 97indsættes somstk. 6:”Stk. 6. Skifteretten kan, når særlige grunde taler derfor, pålæggeklageren at betale omkostningerne ved klagesagen helt eller delvist”.93

55.I§ 113indsættes som2. pkt.:”Skifteretsattesten skal indeholde oplysning om afdødes CPR-nummer.”§2I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 2. august 2007, somsenest ændret ved …, foretages følgende ændring:1.I§ 16, stk. 1, nr. 3,indsættes efter ”værgen”: ”, en skifteværge”.§3I arveloven, jf. lov nr. 515 af 6. juni 2007, som senest ændret ved § 3 ilov nr. 168 af 12. marts 2008, foretages følgende ændring:1.I§ 28, stk. 3,ændres ”på det tidspunkt, hvor anmodning om skiftefremsættes” til: ”ved udgangen af det døgn, hvor anmodning om skifteer modtaget i skifteretten”.§4Loven træder i kraft den …

Til § 1(dødsboskifteloven)Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet ”efterle-vende ægtefælle” med den nye arvelov er skiftet ud med det mere nutidi-ge udtryk ”længstlevende ægtefælle”.Til nr. 2 (§ 11, stk. 2)Ændringen indebærer, at en ikke-autoriseret bobestyrer, som udpeges afskifteretten, skal opfylde de almindelige betingelser, som fremgår af §11, stk. 2, for at kunne virke som bobestyrer. Efter gældende ret vedrørerbestemmelsen kun de testamentsindsatte bobestyrere, som ikke er autori-serede. Ændringen er således en konsekvens af, at skifteretten efter for-slaget til ny § 37, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 5 og 6, kan tillade, at arvin-gerne i enighed vælger en bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvis særligegrunde taler derfor.Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til bemærkningerne oven-for pkt. 2.1.2.2.Til nr. 3 (§ 12, stk.1)Den foreslåede ændring indebærer, at skifteretten kan udpege en midler-tidig bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvis særlige grunde taler derfor.Efter gældende ret kan skifteretten kun udpege autoriserede bobestyreresom midlertidige bobestyrere.En midlertidig bobestyrer, der ikke er autoriseret, skal opfylde de almin-delige betingelser for at virke som bobestyrer, jf. bl.a. dødsboskiftelovens§ 11, stk. 2.Det forudsættes, at der alene udpeges en ikke-autoriseret bobestyrer, hvisdet umiddelbart kan konstateres, at den pågældende opfylder de alminde-lige betingelser for at virke som bobestyrer, og at boet i øvrigt vil dragevæsentlig fordel af, at den pågældende behandler boet som midlertidigbobestyrer. Som eksempel herpå kan nævnes en advokat, der har et stortforhåndskendskab til afdødes formueforhold, og som eventuelt også er95

indsat som bobestyrer i afdødes testamente og derfor utvivlsomt vil fåboet udleveret til bobestyrerbehandling efterfølgende.Ændringen hænger sammen med forslaget til § 37, stk. 3, hvorefter skif-teretten kan udpege en bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvis særligegrunde taler derfor, og samtlige arvinger er enige om at ønske den på-gældende som bobestyrer. Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigttil bemærkningerne ovenfor pkt. 4.2.Til nr. 4 (§ 14)Bestemmelsens1. pkt.indebærer, at legatarer har krav på at få deres legatudlagt fra boet, når proklamafristen er udløbet, og boet utvivlsomt er sol-vent og har tilstrækkelige likvide midler. Er disse tre betingelser opfyldt,vil arvingerne i et privat skiftet bo således ikke, som efter gældende ret,kunne vente med at udbetale eventuelle legater, til de øvrige aktiver delesmellem arvingerne.Betingelsen om, at der ikke må herske tvivl om boets solvens, hængersammen med, at arvinger, der skifter privat, ifalder hæftelsesansvar veden hel eller delvis deling, og dvs. også ved udlodning til en legatar, jf.dødsboskiftelovens § 27.Kravet om, at boet skal have tilstrækkelige likvide midler, indebærer, atforpligtelsen til at opfylde legatet først udløses, når der er tilstrækkeligtmed kontante midler i boet. Hensigten med bestemmelsen er at sikre, atarvingerne ikke bliver nødsaget til at sælge ud af boets aktiver på et tidli-gere tidspunkt end efter gældende ret alene med henblik på at skaffe kon-tanter til opfyldelse af et legat.Lyder legatet på en genstand, er betingelsen om likvide midler uden rele-vans, og genstanden vil således skulle udleveres til legataren, når pro-klamafristen er udløbet, og boet utvivlsomt er solvent.Bestemmelsens2. pkt.angiver, at legatarerne som hidtil skal opfyldessenest samtidig med, at arvingerne deler boets øvrige aktiver. Vælger ar-vingerne således at dele boet mellem sig f.eks. inden proklamafristensudløb, eller selvom der ikke er tilstrækkeligt med likvide midler til at op-fylde legatet, er arvingerne fortsat forpligtede til at opfylde legatarernesamtidig med delingen. Skal en legatar modtage en indbogenstand, villegatet også som efter gældende ret skulle udleveres til legataren senestsamtidig med, at det øvrige indbo deles mellem arvingerne.96

Opfylder arvingerne i et privat skiftet bo ikke et legat i overensstemmelsemed § 14, kan legataren anmode skifteretten om at vurdere, om der ergrundlag for at lade boet overgå til bobestyrerbehandling, jf. dødsboskif-telovens § 30. For så vidt angår bobestyrerboer kan legataren klage tilskifteretten efter reglerne i dødsboskiftelovens § 96 og § 97.Derudover kan en legatar som hidtil være berettiget til rente efter be-stemmelsen i § 88. Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til be-mærkningerne ovenfor under pkt. 6.2.Til nr. 5 (ophævelse af § 16, stk. 3)Forslaget indebærer en ophævelse af bestemmelsen om, at skifteværgenskal underrette skifteretten, hvis der er behov for, at en arving undergivesordinært værgemål. Forslaget hænger sammen med forslaget om at præ-cisere i værgemålslovens § 16, at en skifteværge er kompetent til selv atindlede værgemålssag, jf. lovudkastets § 2, nr. 1 og bemærkningerne her-til.Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til bemærkningerne oven-for under pkt. 5.2.1.Til nr. 6 (§ 16, stk. 4, der bliver til § 16, stk. 3)Med forslaget præciseres det, at skifteretten har kompetencen til at fast-sætte et eventuelt vederlag til en skifteværge. Samtidig bringes bestem-melsens ordlyd i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse iværgemålslovens § 32.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 5.2.2.Til nr. 7 (§ 16, stk. 5)Med forslaget til nyt stk. 5 får justitsministeren hjemmel til at fastsættenærmere regler om vederlag og udlæg, herunder regler om hvornår enarving skal anses for at være uden midler. Værgemålslovens § 32, stk. 2,indeholder en tilsvarende bemyndigelse, og justitsministeren har i medførheraf udstedt bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesa-ger samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (bekendtgørelse nr.1075 af 11. december 2003).Der henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 5.2.2.97

Til nr. 8 (§ 18, stk. 1)Med den foreslåede ændring af § 18, stk. 1, præciseres det i lovteksten,hvilke udgifter til boets behandling der kan fradrages ved beregningen af,om værdien af boets aktiver overstiger beløbsgrænsen for at slutte boetsom boudlæg. Det angives således udtrykkeligt i bestemmelsen, at de bo-behandlingsudgifter, der kan fratrækkes, er udgifter til vurdering, sikringaf boets aktiver, jf. § 8, og eventuelle midlertidige foranstaltninger, f.eks.honorar til en midlertidig bobestyrer, jf. § 12. Derimod vil udgifter til enadvokat eller en bobestyrers behandling af et bo ikke kunne fratrækkesved en senere beregning af, om et bo efter udlevering til f.eks. bobesty-rerbehandling kan udlægges som boudlæg i medfør af dødsboskiftelo-vens § 65.Ændringen består alene af en præcisering af lovteksten og indebærer så-ledes ingen ændring af den gældende retstilstand, se nærmere herom ibemærkningerne ovenfor under pkt. 3.1.2.2.Til nr. 9 (§ 19, stk. 2, 1. pkt.)Med den foreslåede ændring præciseres det i lovteksten, at modtageren afet boudlæg alene hæfter for udgifterne til begravelse og behandling afboet, i det omfang disse udgifter kan dækkes af nettoværdien af det mod-tagne.Udlægsmodtageren vil dog fortsat kunne hæfte for udgifterne på andetgrundlag, f.eks. når den pågældende ved bestilling af begravelsen har på-taget sig en direkte hæftelse over for bedemanden.Der henvises i øvrigt til bemærkninger ovenfor under pkt. 3.1.2.3.Til nr. 10 (§ 25, stk. 3)Efter den gældende bestemmelse i § 25, stk. 3, kan skifteretten, hvis for-holdene taler derfor, bestemme, at legatarer ved udleveringen af et boskal have meddelelse om deres ret. Som led i en generel styrkelse af lega-tarers retsstilling foreslås det at ændre bestemmelsen således, at skifteret-ten altid skal give legatarer meddelelse om udlevering af et bo.Meddelelsen skal ske skriftligt og bør indeholde generel oplysning omlegatarers retsstilling, herunder reglerne for udlodning af legater, jf.dødsboskiftelovens § 14, samt nærmere information om legatarens ret tilarv i det pågældende bo.98

Om baggrunden for forslaget til § 25, stk. 3, henvises til bemærkningerneovenfor i pkt. 6.2.Til nr. 11 (§ 25, stk. 5, 1. pkt.)Forslaget medfører en ændring af det tidspunkt, hvorfra 6-månedersfristen for indlevering af åbningsstatus begynder at løbe. Eftergældende ret skal åbningsstatus senest indleveres 6 måneder efter udleve-ringen af boet. Efter forslaget skal 6-månedersfristen i stedet beregnes fradødsdagen, dog således at arvingerne altid har 2 måneder fra boets udle-vering til at indlevere boopgørelsen. 2-måneders reglen har betydning forde få tilfælde, hvor boet bliver udleveret senere end 4 måneder fra døds-dagen.Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til bemærkningerne oven-for under pkt. 3.4.2.2.Til nr. 12 (§ 30, stk. 1, nr. 3)Forslaget indebærer, at forsinket indlevering af åbningsstatus udtrykke-ligt tilføjes som en af de omstændigheder, der kan bevirke, at skifterettentræffer afgørelse om, at et bo, der er under privat skifte, skal overgå tilbobestyrerbehandling. Tilsvarende gælder allerede i dag ved forsinketindlevering af boopgørelsen.Med ændringsforslaget er ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden,idet afgørelse om overgang til bobestyrerbehandling på grund af mang-lende rettidig indlevering af åbningsstatus i dag træffes med hjemmel i §30, stk. 1, nr. 4. En gennemførelse af forslaget vil blot sikre, at det frem-går direkte af bestemmelsen, at manglende indlevering af åbningsstatuskan have den konsekvens, at boet må overgå til bobestyrerbehandling.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 3.4.2.1.Til nr. 13 (§ 32)Efter forslaget skal arvingerne indsende boopgørelsen senest 15 månederfra dødsdagen til skifteretten. Efter de gældende regler skal arvingerneindsende boopgørelsen senest 3 måneder fra den valgte skæringsdag. Ar-vingerne har dog uanset skæringsdagens placering altid 9 måneder fradødsdagen til at indsende boopgørelsen. Med ændringen foreslås det atophæve fristerne på henholdsvis 3 og 9 måneder og i stedet fastsætte énfrist på 15 måneder fra dødsdagen. Forslaget har således til formål at for-enkle fristberegningen.99

Baggrunden for at fastsætte fristen til 15 måneder er, at et privatskiftet boefter de gældende regler højst kan være under behandling i 15 måneder.Det følger af dødsboskiftelovens § 31, stk. 1, 2. pkt., som ikke foreslåsændret, at skæringsdagen senest kan fastsættes til 1-årsdagen for dødsfal-det. Med den gældende 3-måneders frist for indlevering af boopgørelsegiver det arvingerne maksimalt 15 måneder til at afslutte bobehandlin-gen. Forslaget medfører således ikke ændring af, hvor lang tid et privat-skiftet bo højst kan vare.Derimod indebærer forslaget en begrænset udvidelse af arvingernesvalgmulighed for placering af skæringsdagen, idet arvingerne frit kanplacere skæringsdagen i perioden fra dødsdagen til og med 1-årsdagen,også når boopgørelsen først kan indsendes senere end 9 måneder fradødsfaldet. Er arvingerne f.eks. først klar til at indsende boopgørelse 10måneder efter dødsfaldet, kan skæringsdagen efter forslaget frit placeres iperioden fra dødsdagen og frem. Efter de gældende regler ville arvinger-ne i det pågældende eksempel ikke kunne placere skæringsdagen længeretilbage end til 7-månedersdagen for dødsfaldet.Som en konsekvens af forslaget om at lade fristen for indlevering løbe fradødsdagen foreslås det samtidig, at 15-månedersfristen i henvisnings-boerne, jf. dødsboskiftelovens § 2, løber fra henvisningsdagen.Bestemmelsen er i øvrigt en videreførelse af gældende ret.Om baggrunden for bestemmelsen henvises til bemærkningerne i pkt.3.4.2.2.Til nr. 14 (§ 33, stk. 1, nr. 2)Bestemmelsen angiver, at det er en betingelse for forenklet privat skifte,at der ikke er arvinger eller legatarer, som er repræsenteret ved værgeeller skifteværge. Den gældende bestemmelse omhandler kun arvinger,idet tilstedeværelsen af legatarer – uanset om disse er myndige eller ej -efter gældende ret udelukker et forenklet privat skifte.Forslaget indebærer, at en umyndig legatar fremover vil udelukke forenk-let privat skifte på samme måde som en umyndig arving gør det eftergældende ret. Forslaget hænger sammen med forslaget om at ophæve dengældende bestemmelse i § 33, stk. 1, nr. 3, således at tilstedeværelsen aflegatarer ikke i alle tilfælde er til hinder for forenklet privat skifte, jf.100

lovudkastets § 1, nr. 15 og bemærkningerne hertil umiddelbart nedenfor.Sammen indebærer forslagene således, at tilstedeværelsen af legatarerkun er til hinder for udlevering til forenklet privat skifte, hvis vedkom-mende legatar er repræsenteret ved værge eller skifteværge. En myndiglegatar, der er i stand til at varetage egne interesser, udelukker såledesikke længere et forenklet privat skifte. Skal der betales bo- eller tillægs-boafgift af et legat, vil forenklet privat skifte dog fortsat være udelukket imedfør af § 33, stk. 1, nr. 1.Det forudsættes, at skifteretten i forbindelse med anmodninger om for-enklet privat skifte er særligt opmærksom på, om der i medfør af dødsbo-skiftelovens § 17 skal beskikkes en skifteværge.Det er med forslaget til § 25, stk. 3, jf. lovudkastets § 1, nr. 10, sikret, atlegatarer fremover får besked fra skifteretten om deres ret, når et bo ud-leveres til privat skifte. En legatar, som frygter, at det forenklede privateskifte vil medføre et tab for legataren, kan anmode skifteretten om at ladeboet behandle ved bobestyrer, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, jf. § 33, stk. 2.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under pkt. 3.5.2.Til nr. 15 (ophævelse af § 33, stk. 1, nr. 3)Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at forenklet privat skifte erudelukket, hvis der er legatarer i boet. Forslaget hænger sammen medforslaget om at ændre § 33, stk. 1, nr. 2, hvorefter legatarer, der er repræ-senteret ved værge eller skifteværge fremover skal udelukke forenkletprivat skifte, jf. lovudkastets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil umid-delbart ovenfor.Sammen indebærer forslagene, at tilstedeværelsen af legatarer kun er tilhinder for udlevering til forenklet privat skifte, hvis vedkommende lega-tar er repræsenteret ved værge eller skifteværge. En myndig legatar, derer i stand til at varetage egne interesser, udelukker således ikke længereet forenklet privat skifte. Skal der betales bo- eller tillægsboafgift af etlegat, vil forenklet privat skifte dog fortsat være udelukket i medfør af §33, stk. 1, nr. 1.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under pkt. 3.5.2.

Til nr. 16 (§ 34, stk. 1, nr. 2)Bestemmelsen angiver, at udlevering af boet til ægtefællen som forenkletprivat skifte kræver, at der ikke i boet er legatarer, som er repræsenteretved værge eller skifteværge, eller som skal svare bo- eller tillægsboafgift.Efter gældende ret vil tilstedeværelsen af legatarer altid udelukke, at boetkan udleveres til ægtefællen som forenklet privat skifte. Forslaget inde-bærer således, at forenklet privat skifte kun er udelukket, hvis legatarener repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller hvis legataren skal be-tale bo- eller tillægsboafgift.Tilstedeværelsen af en myndig legatar, der er i stand til at varetage egneinteresser, udelukker således ikke længere et forenklet privat skifte.Efter forslaget er forenklet privat skifte imidlertid udelukket, hvis der erafgiftspligtige legatarer i boet, hvilket hænger sammen med, at der ikkeskal udarbejdes boopgørelse, og at skifteretten dermed ikke har mulighedfor at beregne og kontrollere bo- og tillægsboafgifterne i henhold tilboafgiftslovens regler.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 3.5.2.Til nr. 17 (§ 34, stk. 2)Med forslaget indsættes en henvisning til dødsboskiftlovens § 25, stk. 3,således at skifteretten fremover i forbindelse med udlevering til forenkletprivat skifte til den længstlevende ægtefælle er forpligtet til at give even-tuelle legatarer meddelelse om deres ret. Ændringen hænger sammenmed forslaget om, at tilstedeværelsen af legatarer ikke i alle tilfælde er tilhinder for, at et bo kan udleveres til forenklet privat skifte, jf. lovudka-stets § 1, nr. 16.Meddelelsen skal ske skriftligt og bør indeholde generel oplysning omlegatarers retsstilling, herunder reglerne for udlodning af legater, jf.dødsboskiftelovens § 14, samt nærmere information om legatarens ret tilarv i det pågældende bo.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 3.5.2.

Til nr. 18 (§ 37, stk. 1)Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af forslaget til § 37, stk.3, hvorefter skifteretten, hvis særlige grunde taler derfor, kan tillade, atder udpeges en ikke-autoriseret bobestyrer, jf. lovudkastets § 1, nr. 20, ogbemærkningerne hertil.Til nr. 19 (§ 37, stk. 2)Bestemmelsens1. pkt.angiver, at den længstlevende ægtefælles ønskeom, at en bestemt autoriseret bobestyrer skal behandle fælles-ejet/skilsmissesærejet, som udgangspunkt skal imødekommes af skifte-retten. Hermed lovfæstes den gældende praksis, hvorefter den længstle-vende ægtefælles ønsker i et vist omfang går forud for de øvrige arvin-gers, idet skifteretten dog som hidtil må vurdere, om den pågældende op-fylder de almindelige habilitetskrav, jf. dødsboskiftelovens § 115.Bestemmelsens2. pkt.vedrører de boer, hvor der ikke er en længstleven-de ægtefælle. I disse tilfælde skal skifteretten i almindelighed udpege denautoriserede bobestyrer, som arvingerne ønsker. Bestemmelsen er i øvrigten videreførelse af gældende ret.Til nr. 20 (§ 37, stk. 3)Bestemmelsen, som er ny, giver skifteretten en begrænset mulighed for atudpege en bobestyrer, som ikke er autoriseret. Betingelserne herfor er, atalle arvinger og den længstlevende ægtefælle ønsker den pågældendesom bobestyrer, samt at særlige grunde taler for, at den pågældende bli-ver udpeget.Betingelsen om, at der skal foreligge ”særlige grunde”, vil være opfyldt,hvis den person, arvingerne ønsker, må antages at have et særligt forud-gående kendskab til boet eller de spørgsmål, bobehandlingen rejser, somvil udgøre en væsentlig fordel for bobehandlingen.Bestemmelsen tænkes navnlig anvendt i den situation, hvor en advokat,der ikke er autoriseret bobestyrer, har forestået et privat skifte, men hvorboet på et fremskredent tidspunkt i bobehandlingen må overgå til bobe-styrerbehandling, blot fordi det ikke har været muligt at sælge en fastejendom inden for 1-årsfristen. Bestemmelsen vil også kunne anvendes,når behandlingen af et skifte kræver en særlig sagkundskab. Der kanf.eks. være tale om et skifte, hvor der opstår spørgsmål om overdragelseaf en virksomhed, som forudsætter et særligt branchekendskab for denpågældende bobestyrer.103

Ved vurderingen af, om en ikke-autoriseret bobestyrer bør udpeges, børden pågældendes kvalifikationer for at varetage bobehandlingen indgå.Den pågældende skal i øvrigt opfylde de almindelige betingelser for atblive udpeget som bobestyrer, jf. dødsboskiftelovens § 11, stk. 2, somaffattet ved lovudkastets § 1, nr. 2.Undtagelsesbestemmelsen tænkes kun anvendt i særlige tilfælde. Skifte-retten kan således afslå udpegning af en ikke-autoriseret bobehandler,medmindre der er særlige grunde, som taler for en fravigelse af hoved-reglen. Det er således heller ikke hensigten, at skifteretten på eget initia-tiv skal vurdere, om der er grundlag for at udpege en ikke-autoriseret bo-bestyrer, udover hvad der følger af den almindelige vejledningspligt idødsboskiftelovens § 91.Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til bemærkningerne oven-for under pkt. 2.1.2.2.Til nr. 21-22 (§ 37, stk. 5 og 6)Ændringerne er alene en konsekvens af, at det med forslaget i § 1, nr. 20,foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 37, stk. 3.Til nr. 23 (§ 38, stk. 1, nr. 5)Den foreslåede ændring indebærer, at skifteretten, hvis særlige grundetaler derfor, kan udpege en bobestyrer, der ikke er autoriseret, forudsat atarvingerne er enige om at ønske en bestemt ikke-autoriseret bobestyrer,og de øvrige betingelser for at tilsidesætte afdødes bobestyrervalg i øvrigter opfyldt. Efter gældende ret kan arvingerne kun vælge en anden bobe-styrer, der er autoriseret. Forslaget hænger sammen med udvalgets for-slag til en ny bestemmelse i § 37, stk. 3, jf. lovudkastets § 1, nr. 20, hvor-til der henvises.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 2.1.2.2.Til nr. (§ 38, stk. 1, nr. 6)Forslaget indebærer, at den længstlevende ægtefælle, der ønsker at tilsi-desætte afdødes bobestyrervalg, som alt overvejende hovedregel må væl-ge en anden bobestyrer, der er autoriseret. Med forslaget har den længst-levende ægtefælle således ikke som efter gældende ret mulighed for fritat vælge en bobestyrer, der ikke er autoriseret. Ønsker den længstlevendeægtefælle en bestemt bobestyrer, der ikke er autoriseret, skal der efter104

forslaget foreligge særlige grunde, der taler for en udpegning af den på-gældende. Derudover er det en betingelse, at ikke blot den længstlevendeægtefælle, men også eventuelle andre arvinger er enige om at ønske denpågældende bobestyrer.Betingelsen om, at der skal foreligge særlige grunde, skal forstås påsamme måde som i forslaget til bestemmelsen i § 37, stk. 3, jf. lovudka-stets § 1, nr. 20. Betingelsen vil således være opfyldt, hvis den ønskedeperson må antages at have et særligt forudgående kendskab til boet ellerde spørgsmål, bobehandlingen rejser, som vil udgøre en væsentlig fordelfor bobehandlingen.Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes, når behandlingen af et skiftekræver en særlig sagkundskab. Der kan f.eks. være tale om et skifte, hvorder opstår spørgsmål om overdragelse af en virksomhed, som forudsætteret særligt branchekendskab for den pågældende bobestyrer.Ved vurderingen af, om en ikke-autoriseret bobestyrer bør udpeges, børden pågældendes kvalifikationer for at varetage bobehandlingen indgå.Den pågældende skal i øvrigt opfylde de almindelige betingelser for atblive udpeget som bobestyrer, jf. dødsboskiftelovens § 11, stk. 2, somaffattet ved lovudkastets § 1, nr. 2.Undtagelsesbestemmelsen tænkes kun anvendt i særlige tilfælde. Skifte-retten kan således afslå udpegning af en ikke-autoriseret bobehandler,medmindre der er særlige grunde, som taler for en fravigelse af hoved-reglen. Det er således heller ikke hensigten, at skifteretten på eget initia-tiv skal vurdere, om der er grundlag for at udpege en ikke-autoriseret bo-bestyrer, udover hvad der følger af den almindelige vejledningspligt idødsboskiftelovens § 91.Om baggrunden for ændringen henvises i øvrigt til bemærkningerneovenfor under pkt. 2.1.2.2.Til nr. 24 (§ 38, stk. 4)Ændringen er alene af redaktionel karakter, idet det foreslås at indsætteen udtrykkelig henvisning til § 37.Til nr. 25 (§ 39, stk. 2, 2. pkt.)Bestemmelsen er ny og giver skifteretten mulighed for at beslutte, at ud-giften til en ansvarsforsikring skal afholdes som boudgift.105

Udgangspunktet er fortsat, at udgiften til ansvarsforsikring ikke skaldækkes af boet, men må afholdes af bobestyreren selv. Bestemmelsentænkes alene anvendt i forhold til de boer, hvor skifteretten på grund afboets karakter bestemmer, at der skal tegnes en individuel ansvarsforsik-ring, jf. bobestyrerbekendtgørelsens § 12, stk. 1, 2. pkt., og hvor arvin-gerne skønnes at have en vis interesse i, at bobestyreren tegner en sådanansvarsforsikring, der overstiger det beløb, der dækkes af den sædvanligeforsikring, eller det beløb, som skifteretten har krævet forsikret.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 2.1.2.3.Til nr. 26 (ophævelse af § 41)Den gældende bestemmelse i § 41 foreslås flyttet til stk. 2 i den nye § 54a, som samler skifterettens reaktionsmuligheder over for bobestyreren ién bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.34, (§ 54 a).Til nr. 27 (42, 3. pkt.)Bestemmelsen, som er ny, angiver, at skifteretsattesten skal indeholdeoplysning om afdødes fulde CPR-nummer. Med bestemmelsen etableresden fornødne hjemmel til, at afdødes CPR-nummer uanset persondatalo-vens og CPR-lovens bestemmelser kan fremgå af skifteretsattesten.En tilsvarende bestemmelse foreslås samtidig indsat i dødsboskiftelovens§ 113, der vedrører udstedelse af skifteretsattest i boer, der behandles påanden måde end ved bobestyrerbehandling, jf. lovudkastets § 1, nr. 55.Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til bemærkningerne oven-for under pkt. 10.1.Til nr. 28 (§ 44, stk. 2)Med den foreslåede ændring præciseres det, at skifterettens medvirkenikke er nødvendig til indhentelse af sagkyndig vurdering. En sagkyndigvurdering foreligger, når vurderingen er foretaget af en person, der i kraftaf sin uddannelse, beskæftigelse eller på anden lignende måde har er-hvervet sig en særlig indsigt, der gør den pågældende tilstrækkeligt kvali-ficeret til at foretage værdiansættelsen. En sådan persons vurdering ersåledes sagkyndig, uanset om bobestyreren selv har indhentet vurderin-gen, eller om skifteretten har udmeldt personen som sagkyndig efter reg-lerne i § 93.

Til nr. 29 (§ 47, stk. 2)Bestemmelsen i udkastets § 47, stk. 2, som er ny, angiver, at bobestyre-ren på det første møde, og når der i øvrigt er anledning dertil, skriftligtskal oplyse arvingerne om, hvordan dennes salær beregnes, og om muligtden forventede størrelse heraf. Bobestyreren skal i øvrigt oplyse om,hvilke øvrige omkostninger der må forventes.Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder, hvis arvingerne antager en ad-vokat til at forestå et privat skifte. Efter de advokatetiske regler har enadvokat pligt til skriftligt at give sin klient oplysning om de væsentligsteelementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, ad-vokaten agter at beregne sig. Er det ikke muligt at oplyse et fast vederlag,skal advokaten enten angive den måde, hvorpå vederlaget vil blive be-regnet eller give et begrundet overslag. Advokaten skal derudover oplyseom de forventede udlæg, herunder udgifter til det offentlige.Bobestyreren vil endvidere have pligt til løbende at justere prisoplysnin-gen, særligt hvis bobehandlingen bliver dyrere end først forventet.Om baggrunden for bestemmelsen henvises i øvrigt til bemærkningerneovenfor under pkt. 2.2.2.3.Til nr. 30 (§ 50)Bestemmelsen angiver, at bobestyreren kan antage sagkyndig bistand.Efter gældende ret må bobestyreren indhente skifterettens samtykke forat antage forretningskyndig medhjælp eller revisorbistand, medmindreafdøde selv var regnskabspligtig og gjorde brug af revisor. For så vidtangår ejendomsmægler, vurderingsmand eller lignende sædvanlig bistandkan bobestyreren derimod antage sådanne uden inddragelse af skifteret-ten. Den foreslåede ændring indebærer, at bobestyreren ikke som eftergældende ret skal have skifterettens samtykke til antagelse af henholdsvisforretningskyndig medhjælp eller revisor.Betingelserne for at bobestyreren kan benytte sig af forretningskyndigmedhjælp eller revisor er som hidtil, at særlige forhold taler for det, og atdet ved antagelsen aftales nærmere, hvilke opgaver den pågældendemedhjælp eller revisor skal udføre.Er arvingerne ikke enige i bobestyrerens beslutning om at antage sag-kyndig bistand, kan der klages efter reglerne i dødsboskiftelovens §§ 96-97.107

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.2.2.2.Til nr. 31 (§ 52, stk. 2, 1. pkt.)Den foreslåede ændring indebærer, at bobestyreren ikke fremover harpligt til at udarbejde åbningsstatus på en særlig blanket. Det forudsættesdog, at en standardblanket til udarbejdelse af åbningsstatus fortsat vil væ-re tilgængelig.Til nr. 32 (§ 52, stk. 3, 2. pkt.)Den foreslåede ændring indebærer, at bobestyreren fremover også i in-solvente boer altid skal sende åbningsstatus til arvingerne, skifteretten ogtold- og skatteforvaltningen. En sådan pligt gælder i dag alene i de sol-vente boer, jf. § 52, stk. 2. Efter gældende ret kan bobestyreren såledesundlade at udsende åbningsstatus, hvis bobestyrerens indstilling om in-solvensbehandling tages til følge, jf. § 52, stk. 3, 2. pkt. Efter forslagetskal åbningsstatus imidlertid fremover sendes til arvingerne, skifterettenog told- og skatteforvaltningen i de solvente såvel som de insolvente bo-er.Konstaterer bobestyreren allerede inden udarbejdelse af åbningsstatus, atboet er insolvent, skal bobestyreren anmode skifteretten om at træffe af-gørelse om insolvensbehandling efter reglen i § 43.Kreditorer og legatarer, som har retlig interesse deri, kan forlange at fååbningsstatus udleveret efter § 52, stk. 2, 2. pkt., der ikke foreslås ændret.Om baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne ovenfor i pkt.2.4.2.3.Til nr. 33 (§ 54, stk. 2)Den gældende bestemmelse i § 54, stk. 2, der giver skifterettens mulig-hed for at give bobestyreren pålæg, foreslås flyttet til den nye § 54 a, ogsamlet med de øvrige bestemmelser om skifterettens reaktionsmulighederover for bobestyreren. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til lov-forslagets § 1, nr. 34.Efter forslaget indsættes i stedet en bestemmelse om, at bobestyreren skalopfordre arvingerne til at anlægge sag, hvis der opstår en tvist, som hørerunder skifterettens kompetence i medfør af dødsboskiftelovens § 89. Be-stemmelsen vedrører således de tvister, som ikke kan løses ved det al-108

mindelige bostyre, herunder afstemningsreglerne i § 53, stk. 2. Er arvin-gerne f.eks. uenige om arveforholdene, kan dette spørgsmål ikke løsesved afstemning, men må afgøres af skifteretten, jf. § 89, stk. 1.Anlægger arvingerne trods opfordring hertil ikke sag, skal bobestyrerenefter forslaget foretage en vurdering af tvisten og redegøre skriftligt fordenne over for arvingerne. Bobestyreren skal i den forbindelse gøre ar-vingerne opmærksomme på, at denne vurdering vil blive lagt til grund forsagens videre behandling, hvis ikke der anlægges sag. En arving, der ikkeer enig i bobestyrerens bedømmelse, må således anlægge sag for at und-gå, at bobestyrerens vurdering bliver lagt til grund i boopgørelsen.Bobestyreren skal give arvingerne en skriftlig redegørelse for sin vurde-ring af tvisten. Dette udelukker dog ikke, at bobestyreren efter omstæn-dighederne også bør redegøre for sin vurdering mundtligt.Til nr. 34 (ny § 54 a)Bestemmelsen omhandler skifterettens reaktionsmuligheder over for bo-bestyreren. Bestemmelsen viderefører de gældende bestemmelser i § 41,§ 54, stk. 2, og § 66, stk. 4, der for overskuelighedens skyld foreslås sam-let i én bestemmelse.Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.3.2.3.Til nr. 35 (ophævelse af § 66, stk. 4)Den gældende bestemmelse i § 66, stk. 4, hvorefter skifteretten til enhvertid kan fastsætte en frist for boets afslutning, foreslås flyttet og samletmed skifterettens øvrige reaktionsmuligheder i én bestemmelse. Der hen-vises til bemærkningerne til forslaget om en ny § 54 a, jf. lovforslagets §1, nr. 34.Til nr. 36 (§ 68, stk. 1, 2. pkt.)Ændringen indebærer en forlængelse af fristen for, hvor lang tid bobesty-reren som minimum har til at fremlægge boopgørelsen uanset skærings-dagens placering. Efter forslaget vil bobestyreren således altid have 15måneder fra dødsdagen i stedet for de 9 måneder, der gælder i dag.I lovudkastets § 1, nr. 13, stilles samtidig forslag om at ændre den tilsva-rende regel for privatskiftede boer i dødsboskiftelovens § 32. Nærværen-de forslag er primært en konsekvens af dette ændringsforslag.109

Til nr. 37 (§ 68, stk. 2, 1.pkt.)Den foreslåede ændring indebærer, at en klage, der inden 4 ugers fristensudløb modtages i skifteretten, skal anses som rettidig. Da det fortsat erbobestyreren, der i første omgang skal behandle klagen, skal skifterettenvideresende klagen til bobestyreren uden at tage den under nærmere be-handling.Det foreslås at foretage en tilsvarende ændring af § 96, stk. 1, om klagerover bobestyreren, jf. lovudkastets § 1, nr. 51. Der henvises i øvrigt tilbemærkningerne til pkt. 2.3.2.2.Til nr. 38 (§ 70)Bestemmelsen angiver, hvilke regler et almindeligt insolvent bo skal be-handles efter. Indholdsmæssigt svarer bestemmelsen stort set til den gæl-dende bestemmelse i § 70, stk. 1, som af hensyn til overskueligheden fo-reslås delt op i flere stykker. Den gældende bestemmelse i stk. 2 om ”ud-videt” bostyre foreslås flyttet til en selvstændig bestemmelse i en ny § 70a.Istk. 1foreslås det at angive udtrykkeligt i loven, at reglerne om bobe-styrerbehandling i dødsboskiftelovens kapitel 16 som udgangspunkt ogsåfinder anvendelse ved behandlingen af et insolvent dødsbo. Det foreslås iforlængelse heraf at nævne de få bestemmelser i kapitel 16, der ikke fin-der anvendelse i insolvente boer. En tilsvarende bestemmelse findes ikkei de gældende regler, men følger forudsætningsvist af lovteksten, samt afSkiftelovsudvalgets betænkning nr. 1270, 1994, s. 247-248. Forslaget harsåledes alene til hensigt at klargøre den gældende retstilstand.Følgende bestemmelser finder således ikke anvendelse ved behandlingenaf insolvente dødsboer:−§§ 37-38 om udpegning af bobestyrer, idet udpegning i stedetsker efter dødsboskiftelovens § 40 og § 69. For så vidt angår for-sikringsforhold finder dødsboskiftelovens § 39 anvendelse, såle-des som denne bestemmelse foreslås ændret af udvalget.−§ 47 om meddelelse til arvinger og legatarer om deres ret til at ar-ve. I stedet følger det af § 69, stk. 2, at bobestyreren snarest mu-ligt skal give bl.a. boets arvinger og legatarer meddelelse om skif-terettens afgørelse om insolvensbehandling.

−§ 48, stk. 1, om pligten til eftersøgning af arvinger, da det følgeraf § 48, stk. 2, at eftersøgning af arvinger kan undlades, hvis detmå antages, at der ikke bliver arv eller legat at udlodde. Da derikke vil være arv eller legat at udlodde i insolvente boer, finderpligten til eftersøgning af arvinger i § 48, stk. 1, således ikke an-vendelse i insolvente boer.−§ 52, stk. 4, om indstilling af insolvensafgørelse efter åbningssta-tus, da bestemmelsen er uden betydning, når der allerede er truffetafgørelse om insolvensbehandling.−§ 53, stk. 2, om stemmeret mv. I stedet anvendes konkurslovensafstemningsregler i §§ 119-122 og § 123, stk. 2 og 3.−§ 57, stk. 1, om opfyldelse af godkendte krav, idet kreditorerne istedet modtager udlodning efter reglerne i konkursloven.−§ 64 om a conto udlodning, da der ikke skal ske udlodning til ar-vingerne, og da kreditorerne må afvente en eventuel dividende tilsagsbehandlingen er afsluttet.−§§ 66-68 om boopgørelse mv. I stedet gælder konkurslovens reg-ler om regnskab og afsluttende skiftesamling mv. En kreditor, derer uenig i boopgørelsen, kan klage over bobestyreren efter regler-ne i dødsboskiftelovens §§ 96-97.Stk.2angiver de bestemmelser fra kapitel 16 om bobestyrerbehandling,hvor ”arvinger” skal læses som ”kreditorer”. En tilsvarende bestemmelsefindes i dag i § 70, stk. 1, 8. pkt. I forhold til den gældende bestemmelseforeslås det dog at udvide henvisningerne til også at omfatte § 54, stk. 1.Henvisningen til § 54, stk. 1, indebærer, at bobestyreren i insolvente boerhar pligt til efter anmodning at orientere kreditorerne – og ikke arvinger-ne - om bobehandlingens forløb og forventede afslutning.Stk. 3regulerer fordringsprøvelsen i de insolvente boer og indebærer, atreglerne om fordringsprøvelsen nu er samlet i ét stykke. Stk. 3,1.-3. pkt.,svarer med en enkelt redaktionel ændring (udeladelse af henvisningen tilkonkurslovens § 131, stk. 2, som findes overflødig, jf. pkt. 2.4.2.2 oven-for) til den gældende § 70, stk. 1, 5.-7. pkt. Med forslaget i stk. 3,4. pkt.,præciseres det derudover, at fordringsprøvelsen i insolvente boer skalomfatte en prøvelse af fordringernes stilling i konkursordenen. Endeligmedfører forslaget til stk. 3,5. pkt.,at bobestyreren får hjemmel til atundlade prøvelse af fordringer, som på grund af deres stilling i konkurs-111

ordenen ikke kan forventes at kunne opnå dividende. En tilsvarende be-stemmelse findes i konkurslovens § 130, stk. 3.Stk. 4angiver dernæst de regler i konkursloven, der finder anvendelse påbehandlingen af insolvente dødsboer. Bestemmelsen svarer med enkelteændringer til den gældende § 70, stk. 1, 1.-2. pkt. For det første er hen-visningen til konkurslovens § 150, stk. 1, udeladt, idet udvalget i stedetforeslår at fastsætte en bestemmelse om indkaldelse af kreditorerne til detafsluttende bomøde i § 70, stk. 6. Der henvises til bemærkningerne tildenne bestemmelse nedenfor. Herudover er også henvisningen til kon-kurslovens § 155, stk. 1, udeladt, således at der ikke længere skal indryk-kes bekendtgørelse om boets slutning i Statstidende.Bestemmelsen istk. 5er ny og fastsætter, at de enslydende regler i hen-holdsvis forsikringsaftalelovens § 117 og pensionsopsparingslovens § 12finder anvendelse i forhold til et insolvent bo. De to bestemmelser fast-slår, at et konkursbo over for et forsikrings- og pensionsselskab kan kræ-ve uforholdsmæssigt store indbetalinger på livsforsikringer eller pensi-onsopsparinger, som skyldneren har indbetalt i de sidste 3 år før fristda-gen, indbetalt i konkursboet. Har afdøde således i løbet af de sidste 3 årinden dødsdagen anvendt et efter den pågældendes formuetilstand på dettidspunkt, betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb til en op-sparingsordning, jf. pensionsopsparingsloven, eller til en kapitalforsik-ring, kan boet kræve det for meget erlagte indbetalt i boet.Forslaget til bestemmelsensstk. 6vedrører indkaldelse til det afsluttendebomøde og erstatter den gældende henvisning til konkurslovens § 150,stk. 1. Som udgangspunkt svarer bestemmelsen i stk. 6 til, hvad der imedfør af henvisningen til konkursloven er gældende ret i dag. Med for-slaget ændres bestemmelsen dog således, at bobestyreren fremover selvkan beslutte, om indkaldelse bør ske ved bekendtgørelse i Statstidende,eller om der blot skal ske indkaldelse ved brev el. lign. Er antallet af kre-ditorer i boet så højt, at omkostningerne ved at udsende særskilt medde-lelse til kreditorerne overstiger annonceomkostningerne, kan bobestyre-ren imidlertid fortsat vælge at indkalde via Statstidende.Forslaget indebærer, at der alene er pligt til at indkalde kendte kreditorer,hvis krav ikke er prækluderet.Om baggrunden for forslaget henvises til pkt. 2.4.2.2 ovenfor.112

Stk. 7er en videreførelse af den nuværende § 70, stk. 1, 4. pkt., idet detdog er tilføjet, hvilke kriterier der skal indgå i skifterettens vurdering af,om salæret kan godkendes. Skifteretten skal herefter foretage en samletvurdering af det udførte arbejde, hvor der navnlig skal tages hensyn tilarbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne an-svar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat. En tilsva-rende bestemmelse findes i konkurslovens § 239, stk. 2.Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til bemærkningerne oven-for under pkt. 2.4.2.2.Til nr. 39 (§ 70 a og § 70 b)Bestemmelsen i§ 70 a, stk. 1,svarer med få ændringer til den gældende§ 70, stk. 2, der for overskuelighedens skyld foreslås indsat i en selv-stændig paragraf om ”udvidet” bostyre. I forslaget er henvisningen tilkonkurslovens § 111 fjernet, idet det foreslås, at bobestyrerens forsik-ringsforhold i stedet afgøres efter dødsboskiftelovens § 39, sådan somdenne bestemmelse foreslås ændret af udvalget. Ændringen indebærernavnlig, at udgifterne til en særskilt ansvarsforsikring efter skifterettensbestemmelse kan afholdes af boet.Bestemmelsensstk. 2angiver de bestemmelser i dødsboskiftelovens ka-pitel 16, som ikke finder anvendelse, hvis der træffes beslutning om ”ud-videt” bostyre, jf. forslaget til § 70 a, stk. 1. Herudover vil de bestemmel-ser, som ikke finder anvendelse i de almindelige insolvente boer, hellerikke finde anvendelse ved ”udvidet” bostyre, jf. ”ved insolvensbehand-ling” i § 70, stk. 1.Følgende bestemmelser dødsboskiftelovens kapitel 16 finder således ikkeanvendelse ved behandlingen af insolvente dødsboer, der behandles som”udvidet bostyre”:−§§ 40-41 om udpegning og afsættelse af bobestyrer. I stedet ud-peges og vælges en kurator og eventuelt også et kreditorudvalgefter reglerne i konkurslovens §§ 107-109 og § 113. Eventuel af-sættelse af kurator eller medlemmer af kreditorudvalg sker efterkonkurslovens §§ 114 og 117.−§ 45 om informationspligt, der i insolvente boer, som behandlesved ”udvidet” bostyre, er erstattet af konkurslovens §§ 124-126om kreditorinformation mv.113

−§§ 49-50 om bobestyrerens tegningsret samt antagelse af sagkyn-dig bistand, idet konkurslovens § 110, stk. 1 og 2, finder anven-delse i stedet.−§ 52, stk. 1-3, om åbningsstatus. I stedet gælder konkurslovens §125, hvorefter kurator bl.a. skal udsende en oversigt over boetsaktiver og passiver inden 3 uger fra skifterettens afgørelse om in-solvensbehandling, jf. dødsboskiftelovens § 69, stk. 1.−§§ 53 og 55 om bostyret og bomøder, idet konkurslovens reglerom kurator og kreditorudvalg samt skiftesamlinger træder i stedetherfor.−§ 54 om bobestyrerens pligt til at fremme boet mv. Efter konkurs-lovens § 110, stk. 1, 2. pkt., skal kurator fremme boets behandlingmest muligt og efter § 125, stk. 2 og 3, løbende sende redegørel-ser, bl.a. med oplysning om hvorpå boet beror og om muligt,hvornår det forventes afsluttet.−§ 57, stk. 2, om a conto salær til bobestyreren, idet konkurslovensregler om salærfastsættelse, jf. bl.a. § 239, i stedet finder anven-delse. Det følger i den forbindelse forudsætningsvist af konkurs-lovens § 125, stk. 3, nr. 5, at skifteretten kan godkende et a contosalær til kurator.Om baggrunden for forslaget til § 70 a henvises i øvrigt til bemærknin-gerne ovenfor under pkt. 2.4.2.1-2.4.2.2.Efter forslaget til§ 70 b, 1. pkt.,skal bobestyreren udlevere indbo og per-sonlige effekter af beskeden værdi til arvingerne.Ved vurderingen af om indbo og personlige effekter er af beskeden vær-di, skal der tages udgangspunkt i praksis efter retsplejelovens § 509 omdet såkaldte trangsbeneficium. Efter denne bestemmelse kan der ikke fo-retages udlæg i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige tilopretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldne-ren og dennes husstand. Den nærmere fastlæggelse af, hvilke aktiver derer omfattet af trangsbeneficiet, afhænger af den almindelige samfunds-udvikling, og indholdet af trangsbeneficiet er nærmere fastlagt gennemtalrige afgørelser i retspraksis.Ved afgørelsen af, hvad der kan udlægges til arvingerne, skal bobestyre-ren imidlertid tage i betragtning, at der i de insolvente dødsboer ikke på114

samme måde som i fogedsager skal tages hensyn til en skyldner og evt.dennes families leveforhold. Af hensyn til kreditorerne må der derfor vedanvendelse af bestemmelsen i forslaget til § 70 b anlægges en noget mererestriktiv vurdering af, hvad der - i stedet for at blive realiseret med eteventuelt udbytte – blot kan udleveres til arvingerne. Ved denne afgørel-se må bobestyreren således vurdere omkostningerne ved et salg i forholdtil, hvor stort et udbytte aktiverne må antages at kunne indbringe, samtvurdere i hvilket omfang et udbytte reelt vil kunne give en højere divi-dende til kreditorerne.Efter forslagets § 70 b,2. pkt.,kan bobestyreren betinge udleveringen afindbogenstandene mv. af, at arvingerne rydder afdødes bolig. Afgørelsenmå bero på en konkret vurdering af omfanget og værdien af de pågæl-dende aktiver samt omkostningerne ved at rydde afdødes bolig. Det for-udsættes, at bestemmelsen i 2. pkt. ikke bringes i anvendelse, når om-kostningerne til rydning og rengøring af boligen væsentligt overstigerværdien af de aktiver, som udleveres til de pågældende arvinger.Om baggrunden for bestemmelsen i § 70 b henvises i øvrigt til bemærk-ningerne i pkt. 2.4.2.7 ovenfor.Til nr. 40 (§ 71, 2. pkt.)Bestemmelsen, som er ny, angiver, at omkostningsbeløb, der indgår i bo-et i forbindelse med en tvangsauktion over fast ejendom, anvendes for-lods til betaling af bobestyrerens arbejde med tvangsauktionen.Bestemmelsen vedrører det rekvirentsalær, som indgår i boet, når en bo-bestyrer anmoder om, at afdødes faste ejendom bliver solgt på tvangs-auktion. Efter gældende ret går rekvirentsalæret som en del af bomassenforlods til dækning af rimelige begravelsesudgifter og dernæst til vissetilbagebetalingskrav af udbetalt pension i medfør af § 71.Forslaget indebærer, at rekvirentsalæret fremover skal gå forlods til beta-ling af bobestyrerens arbejde med tvangsauktionen. Et eventuelt over-skydende beløb vil herefter gå til rimelige begravelsesudgifter mv. ioverensstemmelse med hovedreglen i dødsboskiftelovens § 71, 1. pkt.Efter forslaget er det alene bobestyrerens arbejde med tvangsauktionen,som gives en særlig fortrinsstilling. Salæret for det arbejde, som bobesty-reren i øvrigt har haft, skal dækkes som hidtil, dvs. efter at rimelige be-115

gravelsesudgifter mv. og visse tilbagebetalingskrav af udbetalt pension erdækket, jf. dødsboskiftelovens § 71, 1. pkt.Bobestyrerens salærberegning, der skal godkendes af skifteretten, skalefter forslaget til § 70, stk. 7, ske på baggrund af en samlet vurdering afdet udførte arbejde, jf. lovudkastets § 1, nr. 38. Heraf følger, at bobesty-reren ikke nødvendigvis skal modtage det fulde rekvirentsalær, smh.Østre Landsrets kendelse, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, s.2746, der vedrører beregning af kurators salær, hvor boet er tilkendt etrekvirentsalær.Om baggrunden for bestemmelsen henvises i øvrigt til bemærkningerneovenfor under pkt. 2.4.2.5.Til nr. 41 (§ 77)Ændringen er alene en konsekvens af forslaget til en ny ægtefælleskifte-lovgivning. Med forslaget erstattes henvisningerne til en række regler iden gældende lov om skifte af fællesboer mv. således af henvisninger tilde tilsvarende bestemmelser i ægtefælleskifteloven, sådan som denneforeslås affattet af Ægtefælleskifteudvalget.Til nr. 42 (§ 78, stk. 2)Den forslåede ændring er alene af redaktionel karakter, idet det i forbin-delse med henvisningen til § 27, stk. 2, foreslås at angive direkte i be-stemmelsen, hvordan arvingernes hæftelse er begrænset. Der tilsigtes så-ledes ingen ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.Til nr. 43 (§ 78, stk. 3)Efter forslaget skal datoen for skifterettens modtagelse af skifteanmod-ningen træde i stedet for dødsdagen. Efter gældende ret træder datoen forskifterettens imødekommelse af skifteanmodningen i stedet for dødsda-gen i relation til beregning af frister mv. Imødekommelsestidspunktet erefter gældende ret også afgørende for, hvornår det uskiftede bo anses forophørt. Med forslaget ændres dette, således at modtagelsesdatoen frem-over bliver afgørende både for fristberegningen og for ophøret af detuskiftede bo. Forslaget sikrer samtidig, at det fremgår direkte af lovtek-sten, hvornår en anmodning om skifte får virkning.Samtidig hermed foreslås det at præcisere arvelovens § 28, stk. 3, såledesat det klart fremgår, at arvefaldet sker med udgangen af det døgn, hvor116

skiftebegæringen er modtaget i skifteretten. Der henvises til forslaget i §3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til bemærkningerne oven-for under pkt. 7.2.5.Til nr. 44 (§ 79, stk. 3, nr. 2)Forslaget indebærer, at skifteretterne fremover skal foretage revision afboopgørelserne i boer, hvor arven tilfalder staten, jf. arvelovens § 95, stk.1.Om baggrunden for bestemmelsen henvises til bemærkningerne i pkt.9.2.1.Til nr. 45 (ophævelse af § 80, stk. 2, 2. pkt.)Forslaget indebærer, at skifteretterne ikke længere automatisk skal givetold- og skatteforvaltningen besked om afgiftsberegningen, når boetoverstiger en vis beløbsmæssig grænse.Told- og skatteforvaltningen modtager efter dødsboskiftelovens § 32 og§ 68, stk. 3, et eksemplar af alle boopgørelserne. Told- og skatteforvalt-ningen vil på derfor på den baggrund kunne anmode skifteretterne om atindsende afgiftsberegningen til en ekstra kontrol, hvis det findes nødven-digt.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under pkt. 9.2.2.Til nr. 46 (§ 81, stk. 3, nr. 1)Forslaget er alene en konsekvensændring, der udspringer af indførelsenaf CVR.Til nr. 47 (§ 83, stk. 1, 2. pkt.)Bestemmelsen angiver, at konsekvensen af, at en foreløbig anmeldelseikke følges op af en rettidig endelig anmeldelse, er, at kreditor er bundetinden for det beløb, der er angivet i den foreløbige anmeldelse. En mang-lende endelig anmeldelse medfører således ikke, at hele kravet erprækluderet, men blot at retten til dækning i boet bortfalder for den del,der overstiger det foreløbigt anmeldte krav. Dødsboskifteloven bringeshermed i overensstemmelse med gældende retspraksis.

Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt.8.2.1.Til nr. 48 (§ 83, stk. 2)Ændringen er af rent sproglig karakter. Der tilsigtes således ingen æn-dring af anvendelsesområdet.Til nr. 49 (§ 83, stk. 2, nr. 1)Ændringen er af sproglig karakter, idet det foreslås at erstatte udtrykket”kommet i hænde” med det mere kendte udtryk ”kommet frem”.Baggrunden for bestemmelsen i § 83, stk. 2, nr. 1, er bl.a., at Skiftelovs-udvalget ikke fandt det rimeligt, at arvingerne helt ensidigt skulle kunnespekulere i, at kendte kreditorer forsømte at anmelde deres krav, jf. be-tænkning nr. 1270/1994, side 281. En kreditors krav bør f.eks. ikke væreafhængig af, om arvingerne sørger for at tømme afdødes postkasse. Påden baggrund, men også ud fra en ordlydsfortolkning, antages det, at ud-trykket ”kommet i hænde” skal forstås som ”kommet frem”, i overens-stemmelse med aftalelovens terminologi (jf. Mogens Kjærgaard Møller,Korrekt anmeldelse og præklusion af kendte krav i dødsboer, Generati-onsskifte i ret og praksis, Festskrift til Finn Taksøe-Jensen 19. maj 1999,s. 257-264, og Finn Taksøe-Jensen, Skifte af dødsboer, 1. udgave (1998),side 155-156 (note 87)).Til nr. 50 (§ 91)Forslaget indebærer alene en præcisering af, at skifterettens vejlednings-pligt også i et vist omfang gælder i forhold til kreditorer. I almindelighedmå det antages, at professionelle kreditorer er i stand til at varetage egnerettigheder mv. Omfanget af skifterettens vejledningspligt bør derforgradueres efter, hvilken kreditor der er tale om. Er kreditor f.eks. en pri-vatperson eller en mindre erhvervsvirksomhed, må skifteretten såledesvære mere opmærksom på, om der er behov for vejledning.Til nr. 51 (§ 96, stk. 1)Den foreslåede ændring indebærer, at en klage, der inden klagefristensudløb modtages af bobestyreren, skal anses som rettidig. Da det fortsat erskifteretten, der skal behandle klagen, skal bobestyreren blot videresendeklagen til skifteretten.

En tilsvarende ændring foreslås i forhold til § 68, stk. 2, om klager overboopgørelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.3.2.2.Til nr. 52 (§ 96, stk. 2)Med forslaget ændres fristen for klage over bobestyrerens afgørelser fra 2uger til 4 uger. Hermed foretages en ensretning i forhold til fristen forklage over boopgørelsen, der allerede efter gældende ret er på 4 uger.Der henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 2.3.2.2.Til nr. 53 (§ 97, stk. 1, 2. pkt.)Den foreslåede ændring indebærer, at bobestyreren fremover – uansethvilken type klage, der er tale om - skal sende en kopi af sit svar på kla-gen til klageren samtidig med, at svaret sendes til skifteretten. Efter degældende regler har bobestyreren kun pligt til at sende kopi af sit svar påklagen, når der er tale om klage over en afgørelse, jf. § 97, stk. 1, 3. pkt.,eller når skifteretten har pålagt bobestyreren at fremkomme med en sup-plerende redegørelse, jf. § 97, stk. 2.Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til bemærkningerne oven-for under pkt. 2.3.2.2.Til nr. 54 (§ 97, stk. 6)Med forslaget får skifteretten mulighed for at pålægge klageren klagesa-gens omkostninger, hvilket ikke er muligt efter gældende ret.Formuleringen ”særlige grunde taler derfor” indebærer, at bestemmelsenskal anvendes restriktivt. Et eksempel på bestemmelsens anvendelse kanvære en klagesag, hvor klagen er grundløs, og hvor bobestyreren må bru-ge uforholdsmæssig tid og ressourcer på at besvare klagen, f.eks. ved atudarbejde diverse opgørelser.Til nr. 55 (§ 113, 2. pkt.)Bestemmelsen, som er ny, angiver, at skifteretsattester skal indeholdeoplysning om afdødes fulde CPR-nummer. Med bestemmelsen etableresden fornødne hjemmel til, at afdødes CPR-nummer uanset persondatalo-vens og CPR-lovens bestemmelser kan fremgå af skifteretsattesten.En tilsvarende bestemmelse foreslås samtidig indsat i dødsboskiftelovens§ 42, der vedrører udstedelse af skifteretsattest i bobestyrerboer, jf. lov-119

udkastets § 1, nr. 27. Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt tilbemærkningerne ovenfor under pkt. 10.1.Til § 2(Værgemålsloven)Til nr. 1 (§ 16, stk. 3, nr. 1)Den forslåede ændring indebærer en præcisering af, at en skifteværge erkompetent til at indlede værgemålssag, hvis skifteværgen bliver opmærk-som på et behov for, at arvingen bliver undergivet ordinært værgemål.Det foreslås samtidig at ophæve dødsboskiftelovens § 16, stk. 3, såledesat skifteværgen ikke fremover skal indberette om et behov for ordinærtværgemål til skifteretten, jf. lovudkastets § 1, nr. 5.Om baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne i pkt. 5.2.1Til § 3(Arveloven)Til nr. 1 (§ 28, stk. 3)Efter den gældende ordlyd sker arvefaldet, når skiftebegæring fremsæt-tes. Det har i teorien været diskuteret, om fremsættelsestidspunktet er ligmed afsendelsestidspunktet eller tidspunktet for begæringens modtagelsei skifteretten (Jørgen Nørgaard, Ugeskrift for Retsvæsen 1987, s. 140-142, Svend Danielsen, Ugeskrift for Retsvæsen 1979, s. 265-274, og An-ne Louise Bormann m.fl., Arveloven af 2008 med kommentarer, 1. ud-gave (2008), side 164).Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at det klart fremgår, atarven skal fordeles efter arveforholdene ved udgangen af det døgn, hvoranmodning om skifte modtages i skifteretten. Det bemærkes i den for-bindelse, at det er en forudsætning, at skiftebegæringen tages til følge.Forslaget hænger sammen med forslaget til ændring af dødsboskiftelo-vens § 78, stk. 3. Det foreslås her at indsætte en bestemmelse om, at da-toen for skifterettens modtagelse af skiftebegæringen træder i stedet fordødsdagen. Hensigten hermed er bl.a. at sikre, at alle retsvirkninger af enbegæring om skifte er knyttet til samme tidspunkt.Om baggrunden for forslaget henvises i øvrigt til bemærkningerne oven-for under pkt. 7.2.5.120