Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 537
Offentligt
Ægtefælleskifter mv.Betænkning nr. 1518
Justitsministeriet
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
INDHOLDSFORTEGNELSEKAPITEL 1.1.2.3.4.5.UDVALGETS NEDSÆTTELSE OG ARBEJDE .............................................................. 7
UDVALGETS KOMMISSORIUM............................................................................................................ 7UDVALGETS SAMMENSÆTNING........................................................................................................ 11UDVALGETS ARBEJDE...................................................................................................................... 12TERMINOLOGI.................................................................................................................................. 13OVERSIGT OVER BETÆNKNINGENS INDHOLD................................................................................... 14SAMMENFATNING AF UDVALGETS FORSLAG ...................................................... 17
KAPITEL 2.1.2.2.1.2.2.2.3.2.4.2.5.2.6.
UDVALGETS HOVEDFORSLAG.......................................................................................................... 17NÆRMERE OM DE ENKELTE FORSLAG.............................................................................................. 19Ny lov..................................................................................................................................... 19Samspil mellem skifteret og bobehandler .............................................................................. 19Effektivisering........................................................................................................................ 20Omkostninger ........................................................................................................................ 22Bistand til privat skifte........................................................................................................... 23Andre forhold ........................................................................................................................ 23DEN GÆLDENDE ORDNING OG KRITIK HERAF.................................................... 24
KAPITEL 3.1.2.3.
DEN GÆLDENDE ORDNING............................................................................................................... 24KRITIK AF DEN GÆLDENDE ORDNING............................................................................................... 26UDVALGETS BEMÆRKNINGER.......................................................................................................... 35RESULTATERNE AF UDVALGETS SPØRGESKE-MAUNDERSØGELSE........................................................................................................ 36
KAPITEL 4.1.2.
3.4.5.6.7.8.9.10.
INDLEDNING.................................................................................................................................... 36SKIFTETS INDLEDNING..................................................................................................................... 372.1.Hvem indgiver anmodningen?............................................................................................... 372.2.Hvornår indgives anmodningen? .......................................................................................... 37RETSAFGIFT..................................................................................................................................... 38FRI PROCES...................................................................................................................................... 41ADVOKATREPRÆSENTATION OG ANTAGELSE AF MEDHJÆLPERE...................................................... 41ANTALLET AF AFHOLDTE RETSMØDER............................................................................................. 42SAGSBEHANDLINGSTIDEN................................................................................................................ 43SAGERNES UDFALD.......................................................................................................................... 45REFUSION TIL STATSKASSEN............................................................................................................ 46UNDERSØGELSENS KONKLUSIONER................................................................................................. 47FREMMED RET................................................................................................................. 48
KAPITEL 5.1.2.2.1.2.2.2.3.2.4.2.5.2.6.2.7.3.3.1.3.2.3.3.3.4.3.5.3.6.3.7.4.5.
INDLEDNING.................................................................................................................................... 48NORGE............................................................................................................................................. 48Indledning.............................................................................................................................. 48Tingrettens kompetence ......................................................................................................... 49Skiftets indledning mv............................................................................................................ 50Gennemførelse af offentligt ægtefælleskifte........................................................................... 51Afgifter mv. ved offentligt skifte............................................................................................. 51Skiftets afslutning .................................................................................................................. 52Skiftelovsutvalgets utredning NOU 2007:16 ......................................................................... 52SVERIGE.......................................................................................................................................... 55Generelt................................................................................................................................. 55Skiftets indledning ................................................................................................................. 55Udmelding af en bodelningsförrättar .................................................................................... 56Bodelningsförrättarens beføjelser, oplysning af sagen mv.................................................... 57Gennemførelse af bodelingen og afklaring af tvistepunkter .................................................. 59Anfægtelse af bodelingsafgørelsen (bodelningshandlingen) ................................................. 61Vederlag til bodelningsförrättaren........................................................................................ 61FINLAND.......................................................................................................................................... 62NEDERLANDENE.............................................................................................................................. 62
2
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
6.7.
TYSKLAND....................................................................................................................................... 63UK (ENGLAND OGWALES) ............................................................................................................. 64HOVEDLINJER I FREMTIDENS SKIFTESTRUKTUR .............................................. 65
KAPITEL 6.1.2.2.1.2.2.2.3.3.3.1.3.2.3.3.4.
INDLEDNING.................................................................................................................................... 65DEN EKSISTERENDE ORDNING VED ÆGTEFÆLLESKIFTER................................................................. 66Skifteretterne ......................................................................................................................... 66Medhjælperordningen ved skifteretten .................................................................................. 67Statsforvaltningerne .............................................................................................................. 69UDVALGETS OVERVEJELSER............................................................................................................ 72Indledning.............................................................................................................................. 72Overordnede krav til privat ægtefælleskifte .......................................................................... 73Overordnede krav til offentligt ægtefælleskifte...................................................................... 73DELKONKLUSION............................................................................................................................. 79FREMTIDENS ÆGTEFÆLLESKIFTE – SKIFTERETTENSOPGAVER ........................................................................................................................... 80
KAPITEL 7.1.2.3.4.4.1.4.2.4.3.4.4.4.5.4.6.4.7.4.8.5.5.1.5.2.5.3.5.4.5.5.5.6.5.7.5.8.5.9.5.10.6.
INDLEDNING.................................................................................................................................... 80HVORNÅR SKAL SAGEN KUNNE INDBRINGES FOR SKIFTERETTEN? ................................................... 80HVORDAN SKAL SAGEN INDBRINGES FOR SKIFTERETTEN? ............................................................... 81SKIFTEBEHANDLINGENS OPSTART–MØDE I SKIFTERETTEN............................................................. 82Indkaldelse............................................................................................................................. 82Oplysninger til brug for mødet i skifteretten ......................................................................... 84Mødepligt for ægtefællerne ................................................................................................... 87Oplysninger om parternes aktiver og passiver ...................................................................... 87Indsigelser mod skifterettens kompetence ............................................................................. 88Skifterettens indledende vejledning og forligsmægling ......................................................... 89Om bevisførelse på møderne i skifteretten............................................................................. 90Afslutning af skiftet eller henvisning til bobehandler ............................................................ 90SKIFTERETTENS ROLLE VED BOBEHANDLERENS ARBEJDE................................................................ 92Skifterettens brug af tvangsmidler under sagen .................................................................... 92Tvangsmidler over for tredjemand ........................................................................................ 94Andre tvangsmidler ............................................................................................................... 95Tvangsmidler ved privat skifte af fællesbo ............................................................................ 96Processuelle afgørelser i øvrigt............................................................................................. 97Nærmere om advokatbeskikkelse........................................................................................... 97Afgørelser af enkeltspørgsmål ............................................................................................... 99Bodelingens afslutning .......................................................................................................... 99Udenretlige forlig ................................................................................................................ 101Tilsyn med og klage over bobehandleren ............................................................................ 102DELKONKLUSION........................................................................................................................... 102FREMTIDENS ÆGTEFÆLLESKIFTER -BOBEHANDLERENS OPGAVER ................................................................................. 104
KAPITEL 8.1.2.3.3.1.3.2.3.3.3.4.3.5.4.4.1.4.2.4.3.4.4.4.5.4.6.4.7.4.8.
INDLEDNING.................................................................................................................................. 104ADVOKATSAMFUNDET OGFINNTAKSØE-JENSENS BEMÆRKNINGER............................................. 105UDVALGETS OVERVEJELSER.......................................................................................................... 106Bobehandlerens rolle som vejleder ..................................................................................... 106Autorisation af bobehandlere .............................................................................................. 109Hvem skal kunne autoriseres som bobehandler? ................................................................ 110Hvordan skal bobehandleren udpeges?............................................................................... 111Om tilbagekaldelse af udpegningen .................................................................................... 112BOBEHANDLERENS OPGAVER........................................................................................................ 113Bobehandlingens begyndelse............................................................................................... 113Møder under bobehandlingen ............................................................................................. 114Oplysninger fra offentlige myndigheder mv. ....................................................................... 115Opgørelse og værdiansættelse af aktiver og passiver ......................................................... 117Udlæg af aktiver under skiftet og krydsende udtagelse ....................................................... 118Salg af aktiver...................................................................................................................... 120Acontobetaling af kontantbeløb........................................................................................... 120Partielle boopgørelser (delboopgørelser) ........................................................................... 121
3
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
4.9.4.10.4.11.4.12.5.
Udkast til boopgørelse......................................................................................................... 125Samspillet mellem bobehandler og skifteret ........................................................................ 126Skifterettens tilsyn med bobehandleren ............................................................................... 129Klager over bobehandleren ................................................................................................. 130DELKONKLUSION........................................................................................................................... 131SKIFTERETTENS SAGLIGE KOMPETENCE ........................................................... 134
KAPITEL 9.1.1.1.1.2.1.3.1.4.2.3.3.1.3.2.3.3.3.4.3.5.3.6.4.5.5.1.5.2.5.3.5.4.5.5.5.6.5.7.5.8.5.9.5.10.5.11.5.12.5.13.5.14.5.15.6.
GÆLDENDE RET............................................................................................................................. 134Skifterettens kompetence – fællesboer ................................................................................. 134Enkelttvister under offentlige og private skifter .................................................................. 134Vederlagskrav efter retsvirkningslovens § 23...................................................................... 137Pensionsrettigheder – Retsvirkningslovens §§ 16 d og 16 e................................................ 138ANDRE BOER END FÆLLESBOER..................................................................................................... 139GÆLDENDE RET–HVORNÅR ER SKIFTERETTEN IKKE KOMPETENT? ............................................... 139Separations- og skilsmissevilkår, herunder særligt § 56-krav............................................. 139Ægtepagters gyldighed........................................................................................................ 140Anfægtelse af bodelingsaftaler mellem ægtefæller .............................................................. 140Delvist offentligt skifte......................................................................................................... 141Fællesboer, hvor begge ægtefællers bodele er negative...................................................... 141Samejeforhold...................................................................................................................... 142ADVOKATSAMFUNDETS OGFINNTAKSØE-JENSENS BEMÆRKNINGER........................................... 142UDVALGETS OVERVEJELSER.......................................................................................................... 143Fællesboer, hvor begge ægtefællers bodele er negative...................................................... 144Opløsning af sameje af et enkelt aktiv ................................................................................. 146Opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver ................................................... 147Andre boer end fællesboer – sameje om en flerhed af aktiver............................................. 147Partielt skifte ....................................................................................................................... 147Enkelttvister under bobehandlerboer og privat skifte ......................................................... 148Fordelingen af aktiver ......................................................................................................... 149Vederlagskrav...................................................................................................................... 149Pensionskompensation ........................................................................................................ 150Omfanget af særejer og rettigheder af personlig art........................................................... 150Gæld .................................................................................................................................... 150§ 56-krav (urimeligt ringe-reglen) ...................................................................................... 151Omfanget af særejerne ........................................................................................................ 154Ægtefællers bodelingsaftaler............................................................................................... 154Ægtepagters gyldighed........................................................................................................ 156DELKONKLUSION........................................................................................................................... 156SKIFTERETTENS STEDLIGE OG INTERNATIONALEKOMPETENCE ................................................................................................................ 158
KAPITEL 10.1.1.1.2.3.4.4.1.4.2.5.6.6.1.6.2.6.3.6.4.6.5.6.6.6.7.7.
STEDLIG KOMPETENCE-GÆLDENDE RET....................................................................................... 158Værneting ved ægtefælleskifter............................................................................................ 158OM VÆRNETING I CIVILE SAGER..................................................................................................... 159VÆRNETING I FORBINDELSE MED DØDSBOSKIFTER........................................................................ 160INTERNATIONAL KOMPETENCE–GÆLDENDE RET.......................................................................... 161Om Danmarks internationale forpligtelser ......................................................................... 161International kompetence = stedlig kompetence ................................................................. 161NORSK RET.................................................................................................................................... 165UDVALGETS OVERVEJELSER.......................................................................................................... 166Ægtefællernes aftalefrihed .................................................................................................. 166Ægtefællernes fælles hjemting............................................................................................. 167Ægtefællernes seneste fælles bopæl .................................................................................... 167Andre tilfælde ...................................................................................................................... 168Kun den ene af ægtefællerne bor i Danmark....................................................................... 169Den retskreds justitsministeren fastsætter ........................................................................... 169Skifterettens henvisningskompetence................................................................................... 170DELKONKLUSION........................................................................................................................... 171FORMUEFÆLLESSKABETS OPHØR OG AKTIVERNESVÆRDIANSÆTTELSE ................................................................................................... 172
KAPITEL 11.
4
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
1.1.1.1.2.2.2.1.2.2.3.4.5.6.7.7.1.7.2.7.3.7.4.8.
GÆLDENDE RET VED ÆGTEFÆLLESKIFTER..................................................................................... 172Tidspunktet for formuefællesskabets ophør ......................................................................... 172Tidspunktet for aktivernes værdiansættelse......................................................................... 174GÆLDENDE RET VED DØDSBOSKIFTER........................................................................................... 174Dødsdagen........................................................................................................................... 174Skæringsdagen..................................................................................................................... 175NORSK RET.................................................................................................................................... 176SVENSK RET................................................................................................................................... 177TIDLIGERE OVERVEJELSER OM SKÆRINGSTIDSPUNKTET................................................................ 177ADVOKATSAMFUNDETS OGFINNTAKSØE-JENSENS BEMÆRKNINGER........................................... 180UDVALGETS OVERVEJELSER.......................................................................................................... 181Terminologi ......................................................................................................................... 181Skal ophørstidspunktet rykkes frem? ................................................................................... 182Hvornår skal formuefællesskabet ophøre?.......................................................................... 184Værdiansættelsestidspunktet................................................................................................ 186DELKONKLUSION........................................................................................................................... 187FRISTER FOR ANMODNING OM SKIFTE OGGENOPTAGELSE ............................................................................................................ 189
KAPITEL 12.1.1.1.1.2.1.3.1.4.1.5.2.3.4.4.1.4.2.5.
GÆLDENDE RET............................................................................................................................. 189Indledning............................................................................................................................ 189Forældelse af boslodskrav................................................................................................... 190Bortfald af boslodskrav som følge af passivitet ................................................................... 191Aftalt bodeling og anfægtelse heraf..................................................................................... 192Genoptagelse af skifte.......................................................................................................... 193ADVOKATSAMFUNDETS BEMÆRKNINGER...................................................................................... 194NORSK OG SVENSK RET.................................................................................................................. 194UDVALGETS OVERVEJELSER.......................................................................................................... 195Ingen frist for fremsættelse af boslodskrav.......................................................................... 195Genoptagelse ....................................................................................................................... 196DELKONKLUSION........................................................................................................................... 196SKIFTETS ØKONOMI.................................................................................................... 197
KAPITEL 13.1.2.2.1.2.2.2.3.2.4.2.5.2.6.3.3.1.3.2.4.4.1.4.2.4.3.4.4.4.5.4.6.4.7.4.8.4.9.4.10.5.
INDLEDNING.................................................................................................................................. 197GÆLDENDE RET............................................................................................................................. 198Ægtefælleskifte .................................................................................................................... 198Dødsboskifte ........................................................................................................................ 200Ægteskabssager mv. ............................................................................................................ 202Isoleret bevisoptagelse, herunder syn og skøn .................................................................... 203Andre civile sager................................................................................................................ 203Afgiftspligtens indtræden og forfaldstid .............................................................................. 204KRITIK AF GÆLDENDE RET............................................................................................................. 205Advokatsamfundet og Finn Taksøe-Jensens bemærkninger ................................................ 205Anden kritik ......................................................................................................................... 206UDVALGETS ANBEFALINGER.......................................................................................................... 209Generelle bemærkninger ..................................................................................................... 209De enkelte omkostninger ..................................................................................................... 211Om foreløbig betaling og sikkerhedsstillelse....................................................................... 219Den endelige fordeling af omkostningerne.......................................................................... 222Solidarisk hæftelse............................................................................................................... 222Dækning af den anden ægtefælles udgifter til advokat........................................................ 223Afregning mv. ved afbrudt skifte.......................................................................................... 223Omkostninger i forbindelse med enkeltsager ...................................................................... 224Andre boer........................................................................................................................... 225Særordning for krav efter ægteskabslovens § 56 og § 58.................................................... 226DELKONKLUSION........................................................................................................................... 227FRI PROCES..................................................................................................................... 228
KAPITEL 14.1.2.
INDLEDNING.................................................................................................................................. 228GÆLDENDE RET............................................................................................................................. 2282.1.Kompetencen til at meddele fri proces ................................................................................ 228
5
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
2.2.2.3.2.4.2.5.3.4.4.1.4.2.4.3.4.4.5.
Generelle betingelser for fri proces..................................................................................... 234Betingelserne for fri proces ved ægtefælleskifte .................................................................. 236Retsvirkningerne af fri proces ............................................................................................. 237Retsvirkningen af fri proces ved skiftesager........................................................................ 240KRITIK AF DEN GÆLDENDE ORDNING............................................................................................. 241UDVALGETS OVERVEJELSER.......................................................................................................... 243Indledning............................................................................................................................ 243Betingelserne for fri proces ................................................................................................. 244Retsvirkningen af fri proces................................................................................................. 247Kompetencen til at meddele fri proces i ægtefælleskifter .................................................... 252DELKONKLUSION........................................................................................................................... 253OVERGANGSREGLER .................................................................................................. 255
KAPITEL 15.
UDKAST TIL LOV OM ÆGTEFÆLLESKIFTE MV.............................................................................. 257BEMÆRKNINGER TIL LOVUDKASTETS ENKELTE BESTEMMELSER...................................................................... 274UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (FRI PROCESTIL ÆGTEFÆLLESKIFTER): ...................................................................................... 343BEMÆRKNINGER TIL LOVUDKASTETS ENKELTE BESTEMMELSER...................................................................... 344BILAG 1.............................................................................................................................................. 347
ADVOKATSAMFUNDETSIDÉOPLÆG.................................................................................................................. 347BILAG 2............................................................................................................................................. 365
FINNTAKSØE-JENSEN: ”NOTAT OM REVISION AF REGLERNE OM SKIFTE AF FÆLLESBOER MV. ......................... 365BILAG 3............................................................................................................................................. 405
LITTERATUR OG FORKORTELSER ANVENDT I BETÆNKNINGEN.......................................................................... 405
6
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
Kapitel 1.1.
Udvalgets nedsættelse og arbejde
Udvalgets kommissorium
Den 22. november 2000 nedsatte justitsministeren udvalget til revision afarveloven og lov om skifte af fællesboer. Den del af kommissoriet, somvedrører skifte af fællesboer, lyder således:”[…]5. Reglerne om skifte af fællesboer ved separati-on og skilsmisse findes i lov om skifte af fælles-bo m.v. Reglerne blev gennemført som kapitel 6 iskifteloven af 1874. Reglerne er senere revidereti 1925 og i 1963.Ved lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte afdødsboer blev der gennemført en revision af reg-lerne om skifte af dødsboer, hvorved disse reglerblev udskilt til en særlig lov. Samtidig blev skif-telovens titel ændret til lov om skifte af fællesbom.v. Denne revision byggede på betænkning nr.1270/1994 om skifte af dødsboer fra Justitsmini-steriets Skiftelovsudvalg. Betænkningen inde-holdt ikke forslag til ændring af reglerne om skif-te af fællesboer ved separation og skilsmisse, ideten sådan revision efter Skiftelovsudvalgets opfat-telse burde ske i forbindelse med en revision afægteskabs- og arvelovgivningen.Efter lov om skifte af fællesbo m.v. er det ud-gangspunktet, at ægtefællerne uden skifterettensmedvirken med eller uden advokatbistand selvtager initiativet til at få delt deres tidligere fæl-lesbo ved et privat skifte. Offentligt skifte vedskifteretten kan forlanges af enhver af parterne,men et sådant skifte er forbundet med betydeligeomkostninger. Skifteretten kan endvidere efter degældende regler ikke medvirke ved delingen af etinsolvent fællesbo. I dag deles således over 95 %af alle fællesboer uden skifterettens medvirken.6. I december 1998 har Advokatrådet fremsendtet ideoplæg til en lov om opløsning af formue-fællesskabet mellem ægtefæller til Justitsministe-7
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
riet. Forslaget lægger bl.a. op til, at skifteretten ilangt flere sager skal kunne anvendes som ettvistløsningsorgan. Dette søges bl.a. opnået vedat tillægge skifteretten kompetence til at træffedelafgørelser i en sag om skifte af et fællesbo.Oplægget indeholder endvidere forslag om, atogså insolvente fællesboer skal kunne opløses iskifteretten.Justitsministeriet har gennemført en høring overoplægget. I høringssvarene er der bred tilslutningtil at tage reglerne om opløsning af formuefæl-lesskabet mellem ægtefæller op til revision.Endvidere har Finn Taksøe-Jensen i september1999 udarbejdet et notat om revision af reglerneom skifte af fællesbo m.v.7. Justitsministeriet har på den baggrund besluttetat nedsætte et udvalg med den opgave at frem-komme med forslag til en fuldstændig revision afarveloven og af lov om skifte af fællesbo m.v.[…]Udvalget skal herudover overveje en revision afreglerne om opløsning af formuefællesskabetmellem ægtefæller.Udvalget bør i sit arbejde inddrage Finn Taksøe-Jensens redegørelse om behovet for ændringer afarveloven og Advokatrådets ideoplæg til en lovom opløsning af formuefællesskabet mellem æg-tefæller. Også Finn Taksøe-Jensens notat om re-vision af reglerne om skifte af fællesboer m.v.kan indgå i udvalgets arbejde.I lyset af traditionen for samarbejde mellem denordiske lande på det familieretlige område, børudvalget i sit arbejde inddrage udviklingstenden-serne i disse lande.I det omfang, udvalget finder, at der er behov foren ændring af retstilstanden, bedes udvalget ud-arbejde forslag til ændrede lovregler. Udvalgetkan i den forbindelse foreslå ændringer ikke ale-ne i arveloven og i lov om skifte af fællesbom.v., men også i dertil knyttet lovgivning somf.eks. lov om ægteskabs retsvirkninger, ægte-skabsloven og forsikringslovgivningens regler8
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
om bl.a. indsættelse af begunstigede i livsforsik-ringer m.v.8. Udvalget kan afgive delbetænkning.Udvalget kan efter behov afholde møder med be-rørte myndigheder og organisationer, der ikke errepræsenteret i udvalget.”Ved brev af 9. juli 2004 anmodede Justitsministeriet udvalget om atoverveje, om den netop vedtagne bortvisningsadgang af voldelige og tru-ende personer fra hjemmet mv. medførte behov for ændringer af de ægte-skabs- og skifteretlige regler og tilsvarende spørgsmål for ugifte samle-vende.I 2006 afgav udvalget betænkning nr. 1473 om revision af arvelovgiv-ningen mv. Som det fremgår af betænkningens side 21 udskød udvalgetovervejelserne om revisionen af lov om skifte af fællesbo til et seneretidspunkt.Efter afgivelsen af betænkning nr. 1473 fik udvalget en ny sammensæt-ning på baggrund af, at det nu var reglerne om ægtefælleskifter, som ud-valget skulle koncentrere sig om. Udvalget skiftede samtidig navn tilÆgtefælleskifteudvalget.Ved brev af 22. februar 2007 anmodede Justitsministeriet Ægtefælleskif-teudvalget om også at se på reglerne om skifte af dødsboer. Udvalgetsovervejelser skulle tage udgangspunkt i de erfaringer, som var opnåetefter den gennemgribende revision af dansk rets regler om skifte af døds-boer, der var foretaget med lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte afdødsboer med senere ændringer. Justitsministeriet anmodede herunderÆgtefælleskifteudvalget om at overveje, i hvilket omfang reglerne idødsboskifteloven skulle ændres eller justeres som følge af de opnåedeerfaringer med loven siden dens ikrafttrædelse den 1. januar 1997.I forbindelse med Justitsministeriets beslutning om at nedsætte et nyt ud-valg med henblik på at forenkle og modernisere den materielle lovgiv-ning om ægtefællers formueforhold foretog ministeriet en vurdering afgrænsefladerne mellem Ægtefælleskifteudvalget og det nye udvalg. Ju-stitsministeriet meddelte på denne baggrund ved brev af 1. december2008 til Ægtefælleskifteudvalget en justering af udvalgets kommissori-um. I brevet anførte Justitsministeriet bl.a.:9
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
”Ægtefælleskifteudvalget har til opgave at frem-komme med forslag til en fuldstændig revision aflov om skifte af fællesbo mv. Ifølge kommissori-et skal udvalget overveje en revision af reglerneom opløsning af formuefællesskabet mellem æg-tefæller. Kommissoriet omfatter således også debestemmelser i loven om skifte af fællesbo, somregulerer materielle spørgsmål om deling af æg-tefællernes formue ved ægteskabets ophør. Detdrejer sig navnlig om bestemmelsen i § 65, stk. 1,2. pkt., og stk. 3, om opgørelse af bodele samtbestemmelserne om ligedeling af fællesboet i §68 og undtagelserne hertil i §§ 68 a – 70, derhjemler forlods udtagelse af visse personlige ef-fekter og effekter til børnenes brug og skævde-ling i forbindelse med omstødelse af ægteskabet,ved kortvarige ægteskaber og i små boer. Endvi-dere regulerer bestemmelsen i § 70a, stk. 2,spørgsmålet om krydsende udtagelsesret.Justitsministeriet finder, at overvejelser om æn-dring af de materielle bestemmelser bør foretagesaf det nye udvalg, dog således at Ægtefælleskif-teudvalget kan komme med anbefalinger om æn-dring af disse bestemmelser, hvis ændringerneefter udvalgets opfattelse har betydning for sam-menhængen mellem de materielle bestemmelserog de processuelle bestemmelser, som udvalgetforeslår.Ved tillægskommissorium af 9. juli 2004 blevægtefælleskifteudvalget endvidere anmodet omat overveje de ægteskabs- og skifteretligespørgsmål samt tilsvarende spørgsmål for papir-løse samlevende, som den såkaldte bortvisnings-ordning, jf. lov nr. 449 af 9. juni 2004, kan giveanledning til.Justitsministeriet finder det mest hensigtsmæs-sigt, at disse spørgsmål, som navnlig vedrørerudlæg af den fælles bolig, overvejes af det nyeudvalg om revision af lovgivningen om ægtefæl-lers formueordninger, og Justitsministeriet tilba-gekalder derfor hermed tillægskommissoriet.”
10
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
2.
Udvalgets sammensætning
Ved afgivelsen af denne betænkning om ægtefælleskifter mv. har udval-get følgende sammensætning:
Formand:Højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen(Udpeget af Justitsministeriet)Medlemmer:Afdelingsleder Else Dankau Christensen(Udpeget efter indstilling af Domstolenes Tjenestemandsforening)Adj. professor, dr.jur. Svend Danielsen(Udpeget af Justitsministeriet)Advokat Jørgen Ulrik Grønborg(Udpeget efter indstilling af Advokatrådet)Dommer Kirsten Ebbe Mathiesen(Udpeget efter indstilling af Den Danske Dommerforening)Kontorchef Christina Toftegaard Nielsen(Udpeget af Justitsministeriet)Afdelingsleder Anne Marie Olsen(Udpeget efter indstilling af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbundi Danmark)Advokat Kirsten Reimers-Lund(Udpeget efter indstilling af Advokatrådet)Retsassessor Flemming Molbech Sorth(Udpeget efter indstilling af Dommerfuldmægtigforeningen)Kontorchef Malene Rasmussen Vestergaard(Udpeget af Justitsministeriet)11
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
Sekretariat:Fuldmægtig Jacob Nygaard Waage, Justitsministeriet.Justitsministeriet var fra arbejdets begyndelse til 1. august 2007 repræ-senteret ved kontorchef Jens Røn. Jens Røn blev afløst af kontorchefChristina Toftegaard Nielsen.Ved udvalgets nedsættelse var fuldmægtig Jakob Kamby sekretær forudvalget. Han blev den 1. september 2008 afløst af fuldmægtig JacobNygaard Waage.
3.
Udvalgets arbejde
Med denne betænkning afslutter udvalget sit arbejde med revision af lovom skifte af fællesboer mv. Udvalgets betænkning er enstemmig, og derer således enighed om forslagene, idet Justitsministeriets repræsentant iÆgtefælleskifteudvalget dog tager forbehold for udvalgets anbefalingerom størrelsen af fremtidige retsafgifter for offentligt skifte af fælles for-mue mv. og forslag til en fremtidig struktur for fri proces, da den endeli-ge regulering af disse spørgsmål vil bero på den samlede vurdering af deøkonomiske konsekvenser.Det bemærkes i den forbindelse, at udvalget ikke har beregnet de øko-nomiske konsekvenser af udvalgets forslag til en ny ægtefælleskiftelov,da det meget afhænger af, hvor mange der vil benytte sig af ordningenfor offentligt skifte, og hvor mange der vil være tilfredse med de forbed-rede muligheder for at skifte privat med benyttelse af tilbuddene om bi-stand til løsning af konkrete behov. Det er dog udvalgets vurdering, atbehandlingen af den enkelte sag ikke vil blive dyrere, hverken for parter-ne eller det offentlige, men snarere tværtimod.Udvalget har holdt 23 heldagsmøder. Udvalget har desuden afholdt et to-dags internatophold.Udvalget holdt det første møde den 16. april 2007. Det sidste møde blevafholdt den 25. februar 2010.Udvalget har, hvor det er anset for relevant, inddraget anden nordisk ret isine overvejelser.
12
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
Til brug for sit arbejde har udvalget udarbejdet en spørgeskemaundersø-gelse, hvor samtlige landets skifteretter er blevet anmodet om at afgivestatistisk materiale vedrørende skiftesagerne. Der henvises i den forbin-delse til kapitel 4.Udvalget har i arbejdet i øvrigt inddraget Advokatrådets ideoplæg til enlov om opløsning af formuefællesskabet mellem ægtefæller og Finn Tak-søe-Jensens notat om revision af reglerne om skifte af fællesboer mv.Der har under udvalget været nedsat et underudvalg, der – som forudsat iJustitsministeriets brev af 22. februar 2007, der er refereret ovenfor ipunkt 1 – har behandlet spørgsmålet om, i hvilket omfang reglerne idødsboskifteloven skulle ændres eller justeres som følge af de opnåedeerfaringer med lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer medsenere ændringer.Kirsten Ebbe Mathiesen har været formand for underudvalget, som harhaft følgende yderligere medlemmer: Jørgen Ulrik Grønborg, Else Dan-kau Christensen, Christina Toftegaard Nielsen, Anne Marie Olsen ogFlemming Molbech Sorth. Fuldmægtig Rebecca Blomqvist Lund, Ju-stitsministeriet, har varetaget sekretærfunktionen i underudvalget.Underudvalget har afholdt 15 møder, og der er som afslutning på under-udvalgets arbejde udarbejdet en selvstændig betænkning (betænkning nr.1519 om revision af dødsboskifteloven).
4.
Terminologi
Udvalget har tilstræbt at forklare den valgte terminologi, efterhåndensom den fremkommer i betænkningen. Visse ord og begreber går dogigen igennem hele betænkningen og er så centrale for udvalgsarbejdet, atudvalget har fundet det hensigtsmæssigt med en indledningsvis forkla-ring:Gennem hele betænkningen henvises tilformuefællesskabets ophør somfølge af separation og skilsmisse.Det er imidlertid ikke udvalgets hen-sigt, at der skal fastsættes forskellige processuelle regler for deling affællesbo ved formuefællesskabets ophør på baggrund af skilsmisse ogseparation og på baggrund afbosondringelleromstødelse.Når udvalgetalene omtaler skilsmisse og separation, skyldes det, at dette er den alt-13
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
overskyggende årsag til formuefællesskabets ophør, når der ses bort fraen af ægtefællernes død.På tilsvarende måde taler udvalget konsekvent omægtefælleruden speci-fikt at nævneregistrerede partnere.Efter § 3, stk. 2, i lov om registreretpartnerskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. oktober 2005 som ænd-ret ved lov nr. 500 af 6. juni 2007, finder bestemmelser i dansk lovgiv-ning, der omhandler ægteskab og ægtefæller, som overvejende udgangs-punkt også anvendelse på registreret partnerskab og registrerede partnere.Hvor udvalget omtaler ægtefæller, vil dette derfor også gælde for regi-strerede partnere.Betegnelsen ”bo”, som i betænkningen anvendes f.eks. om fællesbo ogsamejebo, skal her forstås som den formuemasse, der som udgangspunktskal deles i forbindelse med skiftet. Ved et ”fællesbo” vil boet omfatteægtefællernes bodele, dvs. aktiver og passiver som er omfattet af fælles-ejet. Ved et ”samejebo” vil boet omfatte en flerhed af aktiver, som par-terne ejer i fællesskab. At der tales om et ”bo” betyder ikke, at der er taleom en selvstændig juridisk enhed med partsevne. På dette punkt adskilleret ”fællesbo” sig således fra et dødsbo og et konkursbo. Ægtefællernebevarer (som altovervejende udgangspunkt) rådigheden over egne ejen-dele under skiftet og anses fortsat for at være skattesubjekter for indtæg-ter ved aktiverne.
5.
Oversigt over betænkningens indhold
Betænkningen består af 15 kapitler.I nærværende kapitel (kapitel 1) gennemgås udvalgets kommissorium ogsammensætning, og der foretages en kortfattet orientering om udvalgetsarbejde.I kapitel 2 foretages en sammenfatning af udvalgets forslag til en ny æg-tefælleskiftelov mv.Kapitel 3 indeholder et bredt udsnit af den generelle kritik af den gæl-dende ægtefælleskifteordning. I kapitlet lægges navnlig vægt på den kri-tik, som Advokatsamfundets er fremkommet med i sit idéoplæg af 15.oktober 1998, benævnt ”Forslag til en lov om opløsning af formuefælles-skab”, og den kritik, professor, dr. jur. Finn Taksøe-Jensen som opfølg-14
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
ning på Advokatsamfundets oplæg afgav i ”Notat om revision af reglerneom skifte af fællesboer mv. (september 1999)”.Kapitel 4 indeholder resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, somÆgtefælleskifteudvalget lod foretage blandt landets skifteretter.I kapitel 5 gennemgår udvalget fremmed ret på området med hovedvæg-ten på norsk og svensk ret.Kapitel 6 indeholder hovedlinjerne i udvalgets forslag til fremtidens skif-testruktur.Kapitel 7 indeholder udvalgets forslag til de opgaver, som skifteretternefremover skal udføre.I kapitel 8 introducerer udvalget med inspiration fra dødsboskiftereglerneen bobehandlerordning og gennemgår de opgaver, fremtidens bobehand-lere i ægtefælleskifter kan have.Kapitel 9 er udvalgets forslag til skifteretternes saglige kompetence i for-bindelse med både de offentlige og de private skifter. I kapitel 10 er ud-valgets forslag til skifterettens stedlige og internationale kompetence.I kapitel 11 fremkommer udvalget med forslag til et ændret tidspunkt forformuefællesskabets ophør, men foreslår, at tidspunktet for aktivernesværdiansættelse fastholdes, som det er i dag.Kapitel 12 angår udvalgets overvejelser om frister for anmodning omskifte og genoptagelse.Kapitel 13 indeholder udvalgets gennemgang af de økonomiske aspekteri et skifte, mens udvalget i kapitel 14 fremkommer med forslag til ret-ningslinjer for behandlingen af spørgsmål om fri proces i fremtidens æg-tefælleskifter.Kapitel 15 indeholder udvalgets overvejelser om en overgangsbestem-melse.Udvalget har endvidere udarbejdet et udkast til en ny lov om ægtefælle-skifter mv. med specielle bemærkninger. Herudover har udvalget udar-bejdet udkast til ændring af retsplejelovens regler om fri proces i ægte-15
Udvalgets nedsættelse og arbejde – Kapitel 1
fælleskifter. Yderligere har udvalget skitseret nye skifteafgifter, men haroverladt det til Justitsministeriet at udarbejde forslag til en lov om æn-dring af retsafgiftsloven. Konsekvensændringer som følge af udvalgetslovudkast må ligeledes udarbejdes i ministeriet.Betænkningen har som bilag 1 optrykt Advokatsamfundets idéoplæg af15. oktober 1998 og som bilag 2 Finn Taksøe-Jensens ”Notat om revisi-on af reglerne om skifte af fællesboer mv. (september 1999). Som bilag 3er optrykt en fortegnelse over forkortelser og litteratur, der er anvendt ibetænkningen.
København, den 29. marts 2010
Marianne Højgaard Pedersen(formand)Svend DanielsenKirsten Ebbe MathiesenAnne Marie OlsenFlemming Molbech Sorth
Else Dankau Christensen
Jørgen Ulrik GrønborgChristina Toftegaard NielsenKirsten Reimers-LundMalene Rasmussen Vestergaard_________________________Jacob Nygaard Waage(sekretær)
16
Sammenfatning af udvalgets forslag – Kapitel 2
Kapitel 2.1.
Sammenfatning af udvalgets forslag
Udvalgets hovedforslag
De fleste ægtefæller med fælleseje – vel ca. 95 % – skifter i dag privat.Årsagen hertil er efter manges mening, at det offentliges tilbud om bi-stand til, at ægtefæller kan få delt deres fællesbo efter separation ogskilsmisse, er for dyrt og for lidt effektivt. Udvalget foreslår derfor, at derindføres en særlig lov om ægtefælleskifte, der erstatter og udbygger demere sparsomme bestemmelser herom i lov om fællesboskifte.Udvalgets hovedforslag har alle til formål at forbedre tilbuddet til ægte-fæller, der har behov for bistand. Hovedforslagene er:Systemet bygges grundlæggende op som et samspil mellem skifteret ogen autoriseret bobehandler og har dermed samme struktur som den gæl-dende dødsboskifteordning (skifteret og autoriseret bobestyrer).Skifteretten skal varetage den indledende vejledning og afsøgning af for-ligsmuligheder. Skifteretten skal i øvrigt løse de tvister, der måtte opståunder eller efter bobehandlerens arbejde med delingen, og føre tilsynmed denne.Selve behandlingen af boet – herunder indsamling af oplysninger, opstil-ling af aktiver og passiver, udlæg osv. – skal forestås af en erfaren fami-lieretsadvokat, der har opnået autorisation som bobehandler.Tidspunktet for formuefællesskabets ophør rykkes frem fra ægteskabssa-gens afslutning (datoen for separations- eller skilsmissebevilling ellerdom) til sagens start (datoen for statsforvaltningens modtagelse af enanmodning om separation eller skilsmisse). Hermed kan skiftet indledespå et tidligere tidspunkt, ligesom risikoen for misbrug af rådigheden for-mentlig formindskes.Ægtefællerne skal indsende oplysninger før det første møde i skifteretten,og der skal kunne udmeldes vurderingsmænd og anvendes tvangsmidlerallerede fra starten over for ægtefæller, der ikke medvirker til delingen.Der skal så tidligt som muligt tages stilling til udlæg af aktiver og kon-tantbeløb til en ægtefælle, således at begge ægtefæller snarest muligt får17
Sammenfatning af udvalgets forslag – Kapitel 2
overblik over deres fremtidige situation og mulighed for at komme vide-re.Bobehandleren skal søge behandlingen fremmet mest muligt og skal re-degøre over for skifteretten, hvis sagen ikke er afsluttet inden for et år.Der vil være mulighed for at begrænse en anmodning om offentlig bi-stand til skifte til kun at vedrøre enkelte aktiver og passiver.Ægtefæller, som begge har negative bodele, skal fremover kunne få detoffentliges bistand til at skifte. Dette vil afhjælpe sådanne ægtefællersbehov for at få dokumentation for, at fællesboet er delt, og for at få af-gjort spørgsmål om krydsende udtagelsesret, om ejerforholdene til fæl-lesboets aktiver og om fastlæggelsen af den indbyrdes fordeling af gæl-den mv.Ægtefæller, der skifter privat, skal have bedre mulighed for at få bistandaf det offentlige, idet enhver af dem kan indbringe en enkelttvist for skif-teretten, få sagkyndig vurdering af aktiver osv.Ugifte samlevende og ægtefæller med særeje, der har sammenblandetderes økonomi, skal have samme muligheder som ægtefæller med fælles-eje til at få bistand af skifteretten og en bobehandler. Også interessent-skaber og andre boer vil kunne benytte sig af denne mulighed for bistand.Udgifterne ved at benytte ordningen ændres fra de gældende (meget) hø-je skifteafgifter til en betaling primært af vederlag til bobehandleren ogbeskedne skifteafgifter. Hermed vil ægtefællerne få større indflydelse på,hvad bistanden skal koste, idet de kan søge at begrænse tidsforbruget hosbobehandleren til det nødvendige.Den ægtefælle, der ved sin modvillige adfærd, grundløse klager osv.medfører øgede udgifter til bobehandler, skal bære merudgifterne herved.Opfylder en ægtefælle de økonomiske betingelser for fri proces, vil den-ne kunne fritages for betaling af egen andel af vederlaget til bobehandle-ren og for sikkerhedsstillelse for afgifter, vurderingsomkostninger mv.Alle andre må selv betale for udgifterne i forbindelse med boets behand-ling.I en betænkning, der afgives samtidigt med denne, foreslår udvalget reg-18
Sammenfatning af udvalgets forslag – Kapitel 2
lerne for dødsboskifte revideret. Revisionen er foretaget, så der i videstmuligt omfang er parallelitet mellem reglerne for dødsboskifte og fælles-boskifte.
2.
Nærmere om de enkelte forslag
2.1.
Ny lov
Den gældende regulering af ægtefælleskifter bygger på principper fraskifteloven af 1874. Reglerne er blevet kritiseret for at være sporadiskeog for ikke at løse de processuelle problemer, der opstår, når et bo skaldeles efter separation eller skilsmisse. Udvalget foreslår en lovfæstelse afen række principper og en nærmere regulering af en række forhold – 82paragraffer i alt. Hermed bliver systemet forhåbentligt mere transparentog forudsigeligt.
2.2.
Samspil mellem skifteret og bobehandler
Udvalget foreslår, at skifteretten fortsat skal varetage væsentlige opgaveri forbindelse med bodeling efter separation og skilsmisse, men at selvebehandlingen af boet skal forestås af en erfaren familieretsadvokat, der erautoriseret som bobehandler.Får en ægtefælle behov for bistand af det offentlige til at få delt boet, skalægtefællen henvende sig til skifteretten, der herefter indkalder begge æg-tefæller til et indledende vejlednings- og forligsmøde. På dette møde skalskifteretten undersøge, hvad ægtefællerne er enige og uenige om, samtvejlede om de grundlæggende principper for bodelingen. Formålet meddette indledende møde er at sikre, at misforståelser af retsstillingen ellersmå boer kan løses uden yderligere brug af ressourcer end det, som detene eller eventuelt flere yderligere møder i skifteretten kræver. Boer,hvor begge ægtefællers bodele er negative, vil f.eks. kunne afsluttes eftervejledning om, at gæld ikke deles. I almindelighed må det dog forventes,at mødet i skifteretten afsluttes med, at en eller begge ægtefæller anmo-der om, at sagen henvises til en bobehandler.Bobehandleren har herefter til opgave at udfærdige et udkast til boopgø-relse og varetage alle de opgaver, der er nødvendige i forbindelse her-med. Som målsætning for bobehandlerens arbejdsmetode er anført, at19
Sammenfatning af udvalgets forslag – Kapitel 2
denne skal søge at opnå holdbare løsninger af ægtefællernes konflikter påen betryggende måde, hvor omkostningerne står i rimeligt forhold til bo-ets værdier. Udvalget har hermed ønsket at signalere, at bobehandlerenskal kunne opfordre ægtefællerne til at forlige tvister af mindre økono-misk betydning, således at værdien af det omtvistede ikke kommer i mis-forhold til omkostningerne ved at løse tvisten. Skifteretten inddrages kuni det omfang, der opstår uenighed om bobehandlerens forslag til vurde-ringsform, acontobetaling osv. Kan ægtefællerne ikke blive enige omfordelingen af aktiverne eller værdiansættelse heraf, fordelingen af fællesgæld mv., må de anlægge sag ved skifteretten herom.Når bobehandleren har afsluttet sit arbejde, skal denne sende udkastet tilboopgørelse til skifteretten, der meddeler ægtefællerne frist til at gøreindsigelse over udkastet. Ægtefællerne kan også klage over bobehandle-rens salær eller omkostningsfordeling. Når alle tvister har fundet deresendelige løsning, afslutter skifteretten sagen med at stadfæste udkastet tilboopgørelse.
2.3.
Effektivisering
Den gældende ordning er blevet kritiseret for, at skifteretten ikke har defornødne redskaber til at sikre et hurtigt og effektivt skifte. Udvalget fo-reslår en række bestemmelser, der skal imødegå denne del af kritikken.Udvalget har således haft fokus på, at skiftet skal komme effektivt i gang,og at oplysninger om ægtefællernes aktiver og passiver i den forbindelseer yderst vigtige. Det foreslås således, at ægtefællerne til brug for det før-ste møde i skifteretten skal indsende oplysninger om i hvert fald egneaktiver og passiver. Indsendes oplysningerne ikke, skal skifteretten selvindhente de mest nødvendige. Ægtefællerne skal også angive eventuelletvistepunkter, så skifteretten og modparten kan være forberedt på, hvaduenigheden drejer sig om. Skifteretten vil dermed kunne yde en bedre ogmere målrettet vejledning.Der vil være mødepligt for ægtefællerne til møder i skifteretten, ogfremmøde vil kunne gennemtvinges. Allerede under det første møde iskifteretten vil en ægtefælle kunne pålægges at afgive forklaring understrafansvar, og der vil kunne udmeldes sagkyndig vurdering af et ellerflere aktiver, hvis det ligger klart, at der er behov herfor.Manglende oplysninger er en af de væsentligste grunde til, at et skifte i20
Sammenfatning af udvalgets forslag – Kapitel 2
dag kan tage lang tid. Bobehandleren foreslås derfor legitimeret til atindhente alle manglende oplysninger hos offentlige myndigheder, penge-institutter og forsikringsselskaber.En af bobehandlerens første opgaver vil endvidere være at gennemgåmed ægtefællerne, hvem der ønsker at udtage de forskellige aktiver. Eren af ægtefællerne interesseret, skal aktivet vurderes, og ægtefællen skalså beslutte, om denne ønsker aktivet til vurderingsprisen. Ønsker ingen afægtefællerne aktivet udlagt, skal bobehandleren søge det afhændet på denbedst mulige måde.Selv om det ville være mere effektivt, at bobehandleren kunne træffe af-gørelse i tilfælde af uenighed mellem ægtefællerne, stiller udvalget ikkeforslag herom. Afgørelser af tvister må træffes af en domstol. Ved uenig-hed må spørgsmålet derfor forelægges skifteretten, der herefter afgør tvi-sten. Det samme gælder, hvis det bliver nødvendigt at anvende tvangs-midler over for en ægtefælle eller andre, ligesom bobehandleren skal op-fordre ægtefællerne selv til at komme med oplysningerne, inden de ind-hentes hos andre.Kan ægtefællerne ikke blive enige, f.eks. om hvem af dem der skal over-tage det tidligere fælles hjem, kan bobehandleren vejlede om, efter hvilkekriterier sådanne tvister afgøres, men kan ægtefællerne ikke blive enigepå grundlag heraf, må bobehandleren henvise dem til at anlægge sag, såderes tvist kan blive afgjort af skifteretten. Normalt vil i hvert fald en afægtefællerne have en interesse i at få dette spørgsmål afgjort hurtigst mu-ligt f.eks. ved et anerkendelsessøgsmål. Skulle det ikke være tilfældet,må bobehandleren nødvendigvis lægge sin egen bedømmelse af det mestsandsynlige udfald af tvisten til grund, idet arbejdet ellers ville gå i stå.Selv om denne afgrænsning mellem bobehandlerens og skifterettenskompetence kan gøre systemet mindre effektivt, er det udvalgets opfat-telse, at de fleste ægtefæller loyalt vil medvirke til at få den mest retfær-dige bodeling og medvirke til et begrænset tidsforbrug hos bobehandle-ren. Skulle en modvillig ægtefælle imidlertid udnytte samspillet ved gen-tagne indsigelser mod bobehandlerens adfærd og afvisning af rimeligeløsningsforslag, er det udvalgets opfattelse, at dette må tillægges om-kostningsmæssige konsekvenser. Vejledning herom kan måske medvirketil at hindre, at sådanne situationer opstår.I de tilfælde, hvor et skifte trækker ud – hvad der jo også kan være rime-21
Sammenfatning af udvalgets forslag – Kapitel 2
lige grunde til – foreslår udvalget, at bobehandleren skal kunne henstilletil en ægtefælle, at der betales et acontobeløb til den anden. Dette kræver,at der er et sikkert grundlag for, at ægtefællen ved boets afslutning vilhave krav herpå. Bobehandleren vil også kunne lave et udkast til en par-tiel boopgørelse, hvis der er et særligt behov herfor. Det kan f.eks. væretilfældet, hvor det trækker ud med at få solgt en virksomhed eller fastejendom. Disse forslag skal medvirke til, at ægtefællerne får bedre mu-ligheder for at have overblik over deres økonomiske situation, selv ombodelingen trækker ud.Endelig foreslår udvalget, at bobehandleren skal indberette til skifteret-ten, hvis behandlingen af et bo ikke er afsluttet inden for et år.
2.4.
Omkostninger
Den gældende ordning er blevet kritiseret for, at omkostningerne ved atfå foretaget et offentligt skifte er uforholdsmæssigt høje og medfører, atder indgås private forlig, som ikke fortjener betegnelsen forlig. Den fore-slåede struktur giver basis for, at skifteafgifterne kan reduceres til be-skedne beløb. Hovedudgiften vil fremtidigt være udgiften til bobehandle-rens salær, og her vil ægtefællerne ved deres adfærd kunne medvirke tilat holde udgiften på et rimeligt niveau. Vurderingsomkostninger vil dervære også i det fremtidige system.Udvalget er bekendt med, at det kan være vanskeligt selv for ægtefæller,der ikke opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, at skaffe densikkerhed, som skifteretten vil kræve for at henvise sagen til bobehand-ler. Udvalget foreslår derfor, at skifteretten i særlige tilfælde, hvor alter-nativet er det ”grå” lånemarked, kan fritage en ægtefælle for pligten til atstille sikkerhed.Opfylder en ægtefælle de økonomiske betingelser for fri proces, vil den-ne kunne fritages for at skulle betale egen andel af bobehandlerens veder-lag. Dette svarer til, at ægtefællen efter den gældende ordning vil få be-skikket en advokat til at bistå sig under skiftet. I øvrigt medfører den friproces som hidtil, at ægtefællen fritages for sikkerhedsstillelse.Det vil som udgangspunkt ikke være nødvendigt, at en ægtefælle antageregen advokat til at bistå sig, da skifteretten og bobehandleren skal ydeden nødvendige vejledning og bistand. Har en ægtefælle imidlertid etsærligt behov for rådgivning, kan skifteretten beskikke en advokat for22
Sammenfatning af udvalgets forslag – Kapitel 2
den pågældende. Er der fri proces, vil udgiften hertil blive dækket heraf.Sagsomkostningerne vil som udgangspunkt blive delt lige. Den ægtefæl-le, der ved modvilje eller på anden måde har medført øgede udgifter, børdog selv betale udgifterne herved.
2.5.
Bistand til privat skifte
Hovedparten af ægtefælleskifter foretages i dag af ægtefællerne selv, of-test under medvirken af advokat. Udvalget har ikke anset det som et mål isig selv at nedbringe antallet af private skifter. Tværtimod foreslår ud-valget regler, der skal hjælpe privatskiftende ægtefæller med at få løstkonkrete behov, således at de – efter det offentliges bistand hertil – kanfortsætte det private skifte. Udvalget foreslår således, at en ægtefælle –uden at anmode om skifterettens bistand i øvrigt – skal kunne få skifteret-tens afgørelse af et tvistepunkt, få en sagkyndig vurdering af et eller flereaktiver, få modparten eller et vidne til at afgive forklaring under strafan-svar og få pengeinstitutter eller forsikringsselskaber pålagt at udlevereoplysninger. Det er udvalgets opfattelse, at alene det forhold, at sådannemuligheder findes, vil kunne medvirke til at forhindre, at situationen op-står.
2.6.
Andre forhold
De materielle regler i fællesboskifteloven foreslås overført uden egentli-ge ændringer, da revisionen af disse bestemmelser hører under Retsvirk-ningslovsudvalget. De er medtaget i udvalgets lovudkast, for at fælles-boskifteloven kan ophæves helt.Ægteskabslovens § 56 (urimeligt ringe-reglen) foreslås overført til dennelov, således at stillingtagen hertil ikke længere skal være et vilkår underægteskabssagen.
23
Den gældende ordning og kritik heraf – Kapitel 3
Kapitel 3.1.
Den gældende ordning og kritik heraf
Den gældende ordning
Den gældende danske ægtefælleskifteordning bygger på principper fraskifteloven af 1874 og de efterfølgende ændringer, herunder navnlig re-formerne af 1925 og 1963, og er primært reguleret i lovbekendtgørelsenr. 725 af 23. oktober 1986 om skifte af fællesbo mv. med senere æn-dringer.Idéen bag ægtefælleskiftelovgivningen er, at ægtefæller selv skal foreta-ge delingen af fællesboet, og at det offentlige som udgangspunkt ikkeskal blande sig. Hvis ægtefællerne ønsker at skifte uden brug af det of-fentlige, har ægtefællerne aftalefrihed med de begrænsninger, der følgeraf dansk rets almindelige aftaleretlige regler, herunder ugyldighedsreg-lerne i aftaleloven og i ægteskabslovgivningen. Har ægtefællerne behovfor det, kan der søges bistand fra en tredjemand, typisk en advokat elleren vurderingsmand, der hjælper med at prisfastsætte aktiverne i fælles-ejet.Hvis ægtefællerne ikke kan enes om at skifte privat, er det muligt at bedeskifteretten om hjælp.Et offentligt skifte er betinget af, at en eller begge ægtefæller begærerdet. Et offentligt skifte forestås af skifteretten. Skifterettens overordnedekompetence følger af fællesboskiftelovens §§ 64 og 64a, men i øvrigt erreglerne om ægtefælleskifte lovteknisk mest af alt at betragte som et til-læg til dødsboskiftereglernes bestemmelser i lov om skifte af dødsbo ogfællesbo mv., som nu er delvist ophævet og har skiftet navn til lov omskifte af fællesbo mv. Der findes således ikke et samlet sæt af regler, somfastlægger skifterettens saglige kompetence.Det er en betingelse for at tage begæringen om offentligt skifte til følge,at ægteskabet er opløst ved skilsmisse eller omstødelse, at ægtefællerneer blevet separeret, eller at der er afsagt dekret om bosondring, og at derikke allerede er indgået en bodelingsaftale, som omfatter alle aktiver.Ægtefællerne beholder under skiftet rådigheden over deres ejendele.Skifteretten kan dog fratage en ægtefælle rådigheden, hvis der er grundtil at frygte, at den pågældende vil unddrage ejendele fra delingen eller24
Den gældende ordning og kritik heraf – Kapitel 3
på anden måde vanskeliggøre opfyldelsen af den anden ægtefælles ret-tigheder.Det er efter gældende ret skifteretten, der varetager alle dele af den of-fentlige skiftebehandling. Skifteretten antager dog ofte i praksis eksternbistand, typisk i form af en advokat, der fungerer som en medhjælper forskifteretten. Hjemlen for at antage denne eksterne bistand udledes af fæl-lesboskiftelovens § 33. Det er skifteretten alene, der træffer beslutningom at antage en medhjælper.Skiftet indledes med, at skifteretten, efter at en eller begge ægtefæller harbegæret offentligt skifte, indkalder ægtefællerne til et indledende mødepå baggrund af begæringen, hvis den opfylder betingelserne. Skifterettenvil afvise begæringen, hvis de grundlæggende krav ikke er opfyldt.Skifteretten har ikke i dag mulighed for uden samtykke at indhente op-lysninger om ægtefællerne til brug for indledende møder i skifteretten, ogægtefællerne er heller ikke forpligtet til at give møde. En fremdrift i sa-gen forudsætter på dette stadium en frivillig medvirken fra parterne.Sagens oplysning følger i øvrigt i vid udstrækning, hvad der gælder i ci-vile sager, hvorefter parterne selv har rådighed over, hvilke oplysningerder fremlægges for retten. Når skifteretten har truffet beslutning om of-fentligt skifte, kan det dog pålægges ægtefællerne at give møde i rettenog i øvrigt til at medvirke til sagens oplysning, f.eks. ved at fremlæggedokumenter mv. eller at afgive forklaring under strafansvar. Skifterettenhar endvidere en vis adgang til med fogedrettens og politiets bistand atskaffe sig (og eventuelle vurderingsmænd) adgang til at besigtige gen-stande eller lokaliteter, der er undergivet ægtefællernes rådighed.Den offentlige skiftebehandling afsluttes normalt ved, at parterne god-kender en udarbejdet boopgørelse, som herefter får retsvirkning som etindenretligt forlig. Dette forlig kan fuldbyrdes af fogedretten. Hvis ægte-fællerne ikke vil godkende boopgørelsen, træffer skifteretten afgørelse isagen. Denne afgørelse, der har samme retsvirkning som en dom, kanankes til landsretten.Skifteafgift og andre boudgifterReglerne om afgift ved offentlige ægtefælleskifter fremgår af kapitel 5 iretsafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. september 2006 med25
Den gældende ordning og kritik heraf – Kapitel 3
senere ændringer).Efter lovens § 28 skal afgiften beregnes som 2 pct. af formuemassen.Nettoindtægten af aktiverne medregnes også. I det omfang et aktiv vedbobehandlingens påbegyndelse er behæftet med pant eller med ejen-domsforbehold i henhold til kreditaftaleloven, nedsættes det beløb,hvormed aktivet medtages ved beregning af de i stk. 1 nævnte afgifter,dog til halvdelen. Hvis et ægtefælleskifte sluttes ved forlig på første skif-tesamling, betales der kun en afgift på 400 kr.Fællesboer, hvis formuemasse ikke overstiger 15.000 kr., er efter lovens§ 30 fritaget for afgift.Efter § 31 består formuemassen af boets aktiver uden fradrag af gæld el-ler lignende. Det fremgår desuden, at omkostninger ved afhændelsen afboets aktiver fradrages salgssummen, før den indtægtsføres. Ved opgø-relsen af en fast ejendoms nettooverskud medregnes ejendomsskatter,renter af pantebreve samt ordinære periodiske reservefondsbidrag til kre-dit- og hypotekforeninger og lignende låneinstitutioner til driftsudgifter-ne. Underskud ved boets drift af en fast ejendom eller en erhvervsvirk-somhed kan ikke bringes til fradrag.Ud over retsafgiften vil ægtefællerne i mange tilfælde have udgifter tilegen advokat, til den medhjælper, som skifteretten i de fleste tilfælde ud-peger til brug for skiftebehandlingen, og til honorarer mv. til syns- ogskønsmænd eller ejendomsmæglere m.fl., som bistår ægtefællerne i for-bindelse med skiftet.
2.
Kritik af den gældende ordning
Det er den almindelige antagelse, at den gældende ægtefælleskifteord-ning ikke længere lever op til nutidens krav om en hensigtsmæssig afvik-ling af ægtefælleskifter. Kritikken går bl.a. på, at omkostningerne ved atfå foretaget et offentligt skifte er uforholdsmæssigt høje, og at skifteret-ten ikke har de fornødne redskaber til at sikre et hurtigt og effektivt skif-te. Det er fra flere sider påpeget, at dette må være årsagen til, at mangeægtefæller fravælger det offentlige skifte.I det følgende foretages en gennemgang af et udvalg af de mere generellekritikpunkter, som har været fremført i debatten om den gældende ægte-26
Den gældende ordning og kritik heraf – Kapitel 3
fælleskifteordning. For så vidt angår kritikken af de specifikke områdervedrørende lovgivningen om ægtefælleskifte, henvises til de respektivekapitler herom.AdvokatsamfundetAdvokatsamfundet har i et idéoplæg af 15. oktober 1998, som er benævnt”Forslagtil en lov om opløsning af formuefællesskab”,fremført kritik afden gældende ordning for offentlige skifter. Advokatsamfundet har desu-den fremført en række forslag til ændringer i stil med de ændringer afdødsboskiftereglerne, der trådte i kraft ved lov nr. 383 af 22. maj 1996.I sin indledning anfører Advokatsamfundet bl.a.:”De tiloversblevne regler i den tidligere skiftelovomhandler separations- op skilsmisseskifte, hvorderskal ske skifte af formuefællesskabet. Reg-lerne er ikke længere tidssvarende, og der er be-hov for på tilsvarende vis som for dødsboerne atgennemføre en reformaf regelsættet.Advokatrådets Fagudvalg vedr. person-, familie ogarveret foreslår til afløsning af skiftelovens kapitel6, at der i stedet gennemføres en ny lov om opløs-ning af formuefællesskab.Det er en kendsgerning, at de fleste skifter af for-muefællesskaber, over 95 %, i dag foregår uden forskifteretten. Det skyldes bl.a. de høje skifteafgifter.Advokatrådet foreslår bl.a., at reglerne for skifteaf-gifter i forbindelse med skifte af formuefællesska-ber ændres således, at de svarer til de tilsvarenderegler for skifte af dødsboer. Det vil gøre det mu-ligt i langt flere sager at gøre brug af skifterettensom et tvistløsningsorgan i forbindelse med opløs-ning af formuefællesskabet. Efter Advokatrådetsopfattelse er der i mange sager behov for at trækkepå skifterettens kompetence, men disse sager når idag ofte kun til det indledende møde i skifteretten.En sådan ændring af afgifterne vil antagelig ikkemedføre et provenutab af betydning for det offent-lige, idet det er så relativt få skifter, der når frem tilskifteretten i dag.Herudover foreslås, at der fastsættes nærmere reg-ler omkring selve skiftebehandlingen. Skifterettenskal f.eks. have kompetence til at træffe delafgørel-se i en sag om opløsning af formuefællesskab, så-
27
Den gældende ordning og kritik heraf – Kapitel 3
fremt dette er hensigtsmæssigt. Endvidere skal skif-teretten have kompetence til at kunne træffe afgø-relse om reel fordeling af sagsomkostninger mv.”
For så vidt angår Advokatsamfundets forslag til konkrete lovændringerhenvises til kapitel 6-14.Advokatsamfundets idéoplæg er medtaget som bilag 1 til betænkningen.Professor, dr. jur. Finn Taksøe-JensenPå baggrund af en høring over Advokatsamfundets idéoplæg udarbejdedeprofessor, dr. jur. Finn Taksøe-Jensen et ”Notatom revision af reglerneom skifte af fællesboer mv. (september 1999)”.I sit notat, som er medta-get som betænkningens bilag 2, tilslutter Finn Taksøe-Jensen sig den op-fattelse, at der er et stort behov for en revision af ægtefælleskiftereglerne.Han anfører i den forbindelse indledningsvis bl.a. (notatets side 7 ff.):”Den alvorligste kritik mod de bestående reglerer, at omkostningerne for parterne ved et offent-ligt skifte ved skifteretten er så betydelige, at deer stærkt prohibitive for indgivelse af anmodnin-ger om offentligt skifte, og derfor i vidt omfangbenyttes som pression ved forhandlinger mellemparter og deres advokater. Udgifterne ved et of-fentligt skifte består normalt af:-en skifteafgift på 2 % af aktivmassen,dog således, at der kun skal svares 1% i det omfang, aktiver er gældsbe-hæftede,udgift til skifterettens medhjælper,samtikke sjældent udgifter til hver af par-ternes advokater eller eventuelt til enfællesadvokat.
--
I et gældfrit bo med en aktivmasse på ca.2.000.000 kr. vil retsafgiften således fx udgøre40.000 kr. og udgiften til medhjælperen typiskfra 30.000 – 80.000 kr. Dertil kommer imidlertidikke sjældent tillige udgift til hver af parternesadvokater, der kan være op til 100.000 kr. tilhver, samt vurderingsomkostninger mv. Et så-dant skifte kan derfor let koste parterne mellem250.000 kr. og 400.000 kr. og undertiden, hvorder strides meget, afholdes auktioner, sker frata-28
Den gældende ordning og kritik heraf – Kapitel 3
gelse af rådighed, afsiges kendelser, der kæresosv., op mod 1.000.000 kr.; ja det er set, at par-terne, der ejede værdier for ca. 7.000.000 kr. i lø-bet af et langtrukket skifte (5 – 12 år) begge erblevet insolvente.Antallet af separationer og umiddelbare skilsmis-ser er hvert år ca. 18.000. I 1998 afsluttede imid-lertid kun 88 boer […] efter offentlig skiftebe-handling.[…]Den følgende gennemgang viser, at de nugæl-dende regler er ganske utilstrækkelige, slet ikkebistår parterne til en hurtig afslutning, er urime-ligt kostbare for parterne, og at de til tider førertil asociale resultater.”Finn Taksøe-Jensen fremkommer i øvrigt med en række konkrete forslagtil lovændringer. For disse forslags vedkommende henvises til kapitel 6-14.Anden kritikAdj. professor, dr. jur. Svend Danielsen (medlem af Ægtefælleskifteud-valget), anfører side 265 ff. i sin doktordisputats ”Skilsmissesagen –skandinaviske synspunkter”, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 1989,bl.a.:”Det offentliges indstilling til bodelingerne synesgenerelt at have været, at de kan og må overladestil parterne selv. Her gælder aftalefrihed, det frieinitiativ, måske kræfternes frie spil. Det hængernaturligvis sammen med, at parterne efter de ma-terielle bodelingsregler og skiftespørgsmålenesdispositive karakter kan indgå de formueaftaler,de vil i forbindelse med separationen og skils-missen.…Lovgivernes opfattelse må vel være, at partsau-tonomien er at foretrække, at der ikke er nogetbehov for offentlig kontrol med, om skiftetkommer i gang, og at der ikke er nogen særligsamfundsmæssig eller social grund til at have enfordelagtig ordning med myndighedsmedvirk-29
Den gældende ordning og kritik heraf – Kapitel 3
ning. Ellers havde proces- og afgiftsreglerne nokset anderledes ud. Teoretikerne har været mindreoverbeviste. […]”Side 285 ff. berører Svend Danielsen behovet for en ændring af reglerneom ægtefælleskifte og bemærker bl.a. (med forfatterens fremhævelser):”Ser man på reglerne, oplysningerne om det be-grænsede antal henvendelser om offentligt skifte,og på hvad det koster at gå til skifteretten, må detkonstateres, atsamfundets tilbudtil ægtefæller-ne erdårligt,sammenlignet med dem de får ved-rørende andre sidespørgsmål. Det grundlæggendeproblem er, om det skal gøres bedre, eller om derikke er grund til øget offentlig indsats.”Svend Danielsen anfører herefter nogle betragtninger for og imod en æn-dring af ægtefælleskiftereglerne, men konstaterer:”Selv om det offentliges indsats på området må-ske ikke forstærkes, finder jeg det nødvendigt atoverveje ændringer i retsafgiftsreglerne.”Om procesreglerne anfører Svend Danielsen til slut(side 288):”…Bliver resultatet, at grundridsene i det nuværendesystem, herunder de offentlige ægtefælleskifterved skifteretterne, skal bevares, bør der ofressagsbehandlingen og procesreglerne noget størreopmærksomhed, end det hidtil er sket.Overvejelserne vil blive hæmmet af skiftelovensalder og af, at den på et tidspunkt må blive gen-stand for et reformarbejde. I nogen grad må æg-tefælleskiftereglerne have dødsbolovgivningensom grundlag. Om det skal gælde alle ordninger,afhænger af en analyse, hvori må indgå lighedermellem og forskelle på de to skifter og botyper. Ihvert fald ville det være en fordel at kende døds-boreglerne, når man skal i gang med en revisionaf sagsbehandlingsreglerne i skiftelovens kap. 6om ægtefælleskifterne.”I artiklen ”Ægtefælleskiftetunder lup”,i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen(Generationsskifte i ret og praksis), side 195, Forlaget Magnus, 1999, har30
Den gældende ordning og kritik heraf – Kapitel 3
advokat Per Harder tilsluttet sig kritikerne af de gældende ægtefælleskif-teregler. Per Harder peger på, at hovedforklaringen på, at det i dag er denabsolutte hovedregel, at ægtefællerne skifter privat, er, at reglerne – ognavnlig omkostningerne i form af retsafgift mv. – nærmest virker prohi-bitive for at overlade bodelingen til skifteretten. Efter Per Harders opfat-telse er behovet for en mere udstrakt bistand fra skifteretterne uden tvivltil stede.Per Harder anfører i den forbindelse bl.a.:”En praktikers første ønske til reformer på detteskifteområde må derfor være, at retsafgiftslovenændres radikalt, eller at de bestående, alternativemuligheder for at få bistand inden for det offent-lige skiftesystem udbygges.”Om det bestående lovgrundlag anfører Per Harder endvidere bl.a.:”Reglerne om ægtefælleskifter i lovens kapitel 6,§§ 64 – 70 b omfatter i det hele 15 – femten – pa-ragraffer. Til sammenligning indeholder den nyedødsboskiftelov 119 paragraffer. Af de 15 para-graffer er mindst de 4 af ret inferiør betydning.Det er tankevækkende, at lovgivningen har for-søgt at løse de processuelle problemer, som op-står i kølvandet på bodelinger mellem ægtefæller,ved en så sporadisk regulering. Dette må antage-lig bero på en fornemmelse af, at selve tilstede-værelsen af et system med skifteretter og indar-bejdelsen af en rodfæstet praksis omkring døds-boer skaber tilstrækkelig baggrund for en tilsva-rende rodfæstet praksis for behandlingen af derelativt få tilfælde, hvor ægtefælleskiftet måhjælpes på vej af det offentlige. Dette er nok tilen vis grad rigtigt – det er næppe fraværet af skif-teretlige lovregler, der har begrænset brugen afskifteretterne i disse boer så stærkt, som tilfældeter.Man må endvidere erkende, at der er en stormængde detaljer i et fællesboskifte, hvis retteløsning mindre beror på skiftetekniske hensyn ogregler end på de bagvedliggende, materielle reg-ler, f.eks. i retsvirkningsloven, i den almindeligeformueret og i skattelovgivningen. I virkelighe-dens verden dækker de mulige konflikter nok etlangt bredere spektrum end de tilsvarende arve-retlige problemer i dødsboerne.”31
Den gældende ordning og kritik heraf – Kapitel 3
Per Harder gennemgår herudover en række emner, som han finder, børændres – eller i hvert fald præciseres og lovfæstes – i forbindelse med enreform af lovgivningen om ægtefælleskifte.Også professor, dr. jur. Irene Nørgaard retter en kritik mod den gældendeordning for ægtefælleskifter, herunder navnlig for så vidt angår skifteaf-giftssystemet.I Familieret, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 5. udg., 2003, side512-513, bemærker Irene Nørgaard således, at selvom emotionelle fakto-rer bidrager til, at langt de fleste fællesejemidler skiftes privat, er der og-så mere kontante hensyn, og navnlig skifteafgiftens størrelse, der spillerind. Irene Nørgaard anfører hertil bl.a. følgende:”Dels fordi så mange fællesejer skiftes privat,dels på grund af reglerne i RAL §§ 29, stk. 1, og34, stk. 1, nr. 3, undgår de fleste fraseparerede el-ler fraskilte ægtefæller at betale skifteafgift, meni de separations- og skilsmisseboer, som ikke bli-ver forligt ”i tide”, er skifteafgiften ofte en virke-lig belastning. Skifteafgiftens størrelse kan giveen ægtefælle, der nægter af forhandle på andrevilkår end dem, han selv dikterer, urimeligt godekort på hånden, og måske er der for få offentligeseparations- og skilsmisseskifter. Private skifter,der alene bringes til verden med afgiftstruslensom fødselshjælper, fortjener ikke altid betegnel-sen forlig.”Advokat, ph.d. Julie Skat Rørdam har i sin ph.d. afhandling ”Ægtefælle-skiftet i civilprocessuel belysning”,Jurist- og Økonomforbundet, 2008,afgivet en omfattende kritik af det nuværende ægtefælleskiftesystem.Kritikken er underbygget af grundig gennemgang af litteraturen og sup-pleret med en række forslag til ændringer af gældende ret.Julie Skat Rørdam kritiserer bl.a. den gældende ordning for ikke at leveop til tidens krav om transparens og forudsigelighed med hensyn til sa-gens forløb, herunder sagsbehandlingsreglernes effektivitet, og for at væ-re forældet for så vidt angår de økonomiske rammer for ægtefælleskiftet.I ”Ægtefælleskifte– et længe overset problembarn”,Juristen nr. 2, 2008,opsummerer Julie Skat Rørdam sin kritik af den gældende ordning oghenviser til, at der på baggrund af civilprocessens og ægtefælleskifteret-32
Den gældende ordning og kritik heraf – Kapitel 3
tens grundprincipper kan formuleres et sæt overordnede bærende hensyn,som en moderne skifteordning bør hvile på. Disse er hensynet til sam-fundet og hensynet til parterne. Desuden er der en række blandede hen-syn til samfund og parter, som dels er sammenfaldende, dels modsatret-tede. Julie Skat Rørdam anfører hertil bl.a.:”Holdes det nuværende processuelle system opmod disse hensyn, fremstår det klart, at det nu-værende system ikke lever op til de krav, som enmoderne tilgang til samfundets konfliktløsnings-tilbud til borgerne, stiller. Dette illustreres bedstved, at en forsvindende lille del af de ægtefælle-skifter, der nødvendigvis gennemføres hvert år,finder deres løsning i skifteretten. I 2006 blev14.343 ægteskaber opløst ved skilsmisse (dettetal indeholder ikke ægteskaber opløst ved separa-tion), mens der blev indgivet 763 begæringer omskifte til skifteretterne. En detaljeret gennemgangaf de tre hensyns enkelte dele vil i denne sam-menhæng føre for vidt. Det kan dog overordnetanføres, at en analyse af de enkelte momenter ihensynet til samfundet ikke peger på et eller flereforhold, der i sig selv må konkluderes at have etmedansvar for ulysten til at anvende skifterettensom tvistløser i ægtefælleskiftesagerne. På nogleområder må de eksisterende regler siges at vare-tage de samfundsmæssige hensyn. På andre om-råder, navnlig hvor ægtefælleskifteretten fravigerde almindelige regler i retsplejeloven, bliver hen-synet til samfundet ikke varetaget i de gældendeægtefælleskifteregler. Analysen peger dog pånogle strukturelle forhold, der har betydning fordet processuelle systems funktion – nemlig etbehov for transparens og forudsigelighed medhensyn til sagens forløb, herunder sagsbehand-lingsreglernes effektivitet og sagens økonomi.Disse forhold har stor betydning for den almeneopfattelse af skifterettens tilgængelighed og an-vendelighed som tvistløser.Tilgængeligheden er også et af omdrejnings-punkterne vedrørende det ene blandede hensyn –nemlig sagens økonomi. Navnlig den høje skifte-afgift har været genstand for kritik, fordi den af-holder parterne fra at skifte offentligt, hvilket erretssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Til gengælder det, når først skiftet er taget under offentligbehandling, afgiftsmæssigt uden betydning, omsagen forliges eller fortsættes til den bitre ende.Parterne anspores altså ikke til at få skiftet over-33
Den gældende ordning og kritik heraf – Kapitel 3
stået så hurtigt som muligt. Skiftets effektivegennemførelse understøttes heller ikke af de pro-cessuelle regler, idet skifterettens muligheder forat gennemtvinge en effektiv sagsbehandling, hvisén eller begge parter ikke medvirker, er begræn-sede.Systemets to væsentligste funktionsproblemer eraltså knyttet til en forældet omkostningstanke-gang og til et helt utilstrækkeligt processuelt re-gelsæt. Reglerne overlader delingen til det priva-te initiativ og vanskeliggør en offentlig behand-ling med de retsgarantier, der er knyttet hertil.Derved opstår en situation, hvor den ulighed imagtforholdet, der typisk vil forekomme efterseparation eller skilsmisse, kan udnyttes af denstærke part. På andre områder, hvor en part ty-pisk fremstår som den svage, fx lejere, forbruge-re, arbejdstagere, er opbygget beskyttelsesmeka-nismer, som betyder, at disse parters interesservaretages.”I ”Skilsmisseret – de økonomiske forhold”, Thomson Reuters, 2008, side328 ff, giver professor, dr. jur. Linda Nielsen udtryk for enighed med kri-tikerne af den gældende ægtefælleskiftelovgivning. Hun anfører såledesbl.a.:”Lovgivningens regler om bodeling er megetsparsomme, og også for sparsomme, når hensestil områdets kompleksitet og praktiske betydning.Det er således påfaldende, at der findes en rækkelovregler og administrative regler samt en righol-dig domspraksis om ægtefællebidrag, som efter-hånden er af meget begrænset økonomisk betyd-ning – men det langt vigtigere økonomiske om-råde, bodeling, er sparsomt reguleret og under-forsynet med praksis. Kritikken heraf er da ogsåudtalt, vidtfavnende og kontant.”Linda Nielsen fremkommer desuden med en række forslag til konkreteændringer af forskellige områder inden for ægtefælleskifter. Linda Niel-sen bemærker desuden (side 331):”Skifteretsprocessen er dyr og langsommelig,hvilket indebærer, at mange ægtefæller må for-modes ikke at få deres bodelingsrettigheder. Sompåpeget af Svend Danielsen synes det offentligesindstilling til bodelingerne generelt at have væ-34
Den gældende ordning og kritik heraf – Kapitel 3
ret, at de kan og må overlades til parterne selv.”Her gælder aftalefrihed, det fri initiativ, måskekræfternes frie spil”. Dette kan være betænkeligtud fra formueordningens regelmangfoldighed,krinkelkroge og skønsmæssige regler […]”
3.
Udvalgets bemærkninger
Den meget entydige kritik af den gældende ægtefælleskifteordning skyl-des primært de meget store omkostninger ved gennemførelsen af et ægte-fælleskifte, og at det nuværende processuelle system – med Julie SkatRørdams ord – ikke lever op til de krav, som en moderne tilgang til sam-fundets konfliktløsningstilbud til borgerne stiller.Denne opfattelse deles af udvalget, og den må bl.a. ses som et udtryk for,at reglerne er blevet utidssvarende og indrettet efter en hel anden tid.Lov om skifte af fællesbo m.v. blev vedtaget i 1874 som en fælleslov fordødsboskifter og ægtefælleskifter. I 1874 var der 184 skilsmisser og 340separationer ud af et befolkningstal på ca. 2 millioner mennesker. I dag erbefolkningstallet næsten tredoblet, og antallet er skilsmisser ligger påmellem 14.000 og 16.000 om året. Delingsreglerne var mere simple, ogdet samme gjaldt de økonomiske forhold i ægteskabet og ikke mindst dematerielle delingsregler. Det er således en helt anden verden, skiftelov-givningen er med til at regulere nu om dage.Det har således været et fokuspunkt for udvalget at skabe regler, dermodvirker, at det offentliges tilbud om bistand til skifte fravælges, fordidet er for dyrt og for langsommeligt. Det har omvendt ikke været et mål isig selv at nedbringe antallet af private skifter. Udvalget har tværtimodhaft fokus på også at skabe bedre muligheder for, at et skifte kan gen-nemføres privat ved brug af retssystemets tilbud om bistand til løsning afenkelte tvistepunkter og vurdering af aktiver.
35
Resultaterne af udvalgets spørgeskemaundersøgelse – Kapitel 4
Kapitel 4.
Resultaterne af udvalgets spørgeske-maundersøgelse
1.
Indledning
Ved brev af 28. september 2007 anmodede Ægtefælleskifteudvalgetdomstolene om at indsende oplysninger om de ægtefælleskiftesager, derville blive afsluttet ved skifteretterne i perioden fra den 1. oktober 2007til den 31. marts 2008.Undersøgelsen omfattede ægtefælleskiftesager, herunder afgørelser i del-spørgsmål (§ 76-afgørelser), der afsluttedes ved skifteretten i undersøgel-sesperioden, uanset hvornår sagen var påbegyndt, og uanset om sagenefterfølgende blev appelleret. Undersøgelsen omfattede også sager, hvorider var indstillet til fri proces, uanset om sagen derefter blev afsluttet el-ler stillet i bero.Undersøgelsen indeholdt spørgsmål angående grundlæggende oplysnin-ger om sagen, oplysninger om sagens afslutningsform, antallet af rets-møder i sagen, spørgsmål vedrørende omkostningsniveauet og økonomi-ske baggrundsoplysninger om fællesboet. Herudover var der mulighedfor skifteretterne til at afgive supplerende oplysninger.Der er modtaget indberetninger fra 21 (ud af 24) skifteretter om i alt 265ægtefælleskiftesager.Domstolsstyrelsen har oplyst, at der i hele 2008 er blevet afsluttet 784ægtefælleskiftesager ved domstolene, mens 348 ægtefælleskifter blevsluttet uden offentlig skiftebehandling.Dette må ses i sammenhæng med, at der i 2008 blev skilt 14.695 ægtepar.Det er således kun en lille del af det samlede antal skilsmisser og separa-tioner, som involverer skifteretterne.Som nævnt ovenfor har skifteretterne indsendt oplysninger om i alt 265sager, hvilket svarer til lidt over halvdelen af de ægtefælleskiftesager,som retterne har indberettet til Domstolsstyrelsen i samme periode. Be-svarelserne er således ikke udtryk for en gennemgang af samtlige sager,36
Resultaterne af udvalgets spørgeskemaundersøgelse – Kapitel 4
men et repræsentativt udsnit af det samlede antal af ægtefælleskiftesager.
2.
Skiftets indledning
2.1.
Hvem indgiver anmodningen?
Af skifteretternes besvarelser fremgår det, at det i 196 af de indberettedesager (ca. 74 %) har været kvinden, der indgav anmodning om offentligtskifte, mens det i 53 tilfælde (ca. 20 %) af sagerne var manden, som ind-gav anmodningen. En lille del af sagerne er indgivet af begge parter.Figur 1: Hvem indgiver anmodning om offentligt skifte?
2.2.
Hvornår indgives anmodningen?
Skiftesagerne blev i ca. 67 % af tilfældene indledt inden for det første årefter separations- eller skilsmissesagen, mens kun ca. 8 % af ægtefælle-skiftesagerne blev indledt senere end 3 år efter separations- eller skils-missesagen.
37
Resultaterne af udvalgets spørgeskemaundersøgelse – Kapitel 4
Figur 2: Perioden fra separation eller skilsmisse til skiftet indledes
3.
Retsafgift
Parternes udgifter ved et offentligt skifte består dels af retsafgiften (skif-teafgiften) dels af ’andre omkostninger’, herunder f.eks. advokat- og vur-deringsomkostninger.Som nævnt i kapitel 13 beregnes retsafgiften ifølge den gældende lov-givning på baggrund af størrelsen af boets formuemasse, idet der for bo-er, som behandles af skifteretten, betales 2 % af boets formuemasse (dogminimum 400 kr.).For ægtefælleskifteboer, der afsluttes på første skiftesamling, betales ale-ne 400 kr. Boer med en formuemasse på højst 15.000 kr. er fritaget forafgift.I 226 ud af de 265 sager (ca. 85 %) blev der ikke beregnet retsafgift. Afdisse 226 sager blev 61 afsluttet med indstilling om fri proces, 5 blev af-gjort ved udenretligt forlig, 65 ved at ansøgningen om offentligt skifteblev trukket tilbage, 50 ved indenretligt forlig, 8 blev afsluttet uden, atder var opnået forlig, 6 blev afsluttet ved afgørelse af delspørgsmål, mens38
Resultaterne af udvalgets spørgeskemaundersøgelse – Kapitel 4
34 blev afvist fra skifteretten.Figur 3: Fordelingen af skiftesager, der blev afsluttet uden retsafgift.
I 45 ud af de 265 sager (ca. 17 %) blev der beregnet retsafgift. I 24 til-fælde blev retsafgiften fastsat til 400 kr., mens retsafgiften i 15 tilfælde,dvs. i ca. 6 % af det samlede antal sager, blev fastsat som en procentdelaf formuemassen. I disse 15 sager blev der i alt fastsat retsafgift på604.039 kr., svarende til et gennemsnit på 40.269 kr.Figur 4: Fordelingen af skiftesager, der blev afsluttet med retsafgift.
39
Resultaterne af udvalgets spørgeskemaundersøgelse – Kapitel 4
Som det fremgår, har parterne i mange sager kun fået den grundlæggende– og afgiftsfri – behandling i skifteretten, inden parterne indgik forlig el-ler sagen af andre årsager blev tilbage.Følgende eksempler kan nævnes:ISKS S1-106/08fra Odense havde H indgivet anmodning om of-fentligt skifte, fordi der mellem parterne var uenighed om værdian-sættelsen af to ejendomme, en timesharelejlighed og to biler. Efteret enkelt retsmøde blev indgået forlig. Ifølge indberetningen blevindgåelse af forlig hjulpet af, at der ”i modsat fald skulle betales ca.105.000 kr. i retsafgift.”TilsvarendeSKS 26, 35 og 59/07fra Lyngby, hvor temaet varværdien af en fast ejendom, samt også f.eks.416/2007fra Kolding(uenighed om indbo).I sagenSKS 329/07fra Herning var der uenighed om den kvalita-tive fordeling af formuefællesskabets aktiver, der bestod af fællesejendom, to biler, sommerhus, campingvogn og en jagthytte. Efteret enkelt retsmøde og kun godt en måneds sagsbehandling kunnesagen afsluttes med et forlig. Ifølge indberetningen var der - underskiftesagen - stor forligsvilje mellem parterne, der begge havde ad-vokat.ISKS 10/2006fra Lyngby var parterne ”uenige om alt”. Boet varaf en betragtelig størrelse. M havde en bodel på 25 mio. kr. og etpåstået særeje på ca. 11 mio. kr. H havde en væsentlig mindre bo-del, men stod bl.a. som ejer af en fast ejendom med ca. 1 mio. kr. ifriværdi samt medejer af nogle anparter i en mindre virksomhed.Der blev afholdt to forligsmøder i skifteretten, men skifteretten”skønnede det formålsløst med yderligere forligsmøder”. På sidstemøde tilkendegav skifteretten, at der skulle stilles en sikkerhed på700.000 kr., inden sagen blev fortsat. Sagen blev herefter afsluttet.H kunne ikke få fri proces på grund af sin likvide formue.ISKS 20071/07fra Århus var parterne kun uenige om værdien afog adkomsten til noget løsøre. Parternes bruttofællesbo var 6 mio.kr. (netto 4 mio kr.). Efter to indledende retsmøder trak M sin an-modning om offentligt skifte.40
Resultaterne af udvalgets spørgeskemaundersøgelse – Kapitel 4
ISKS 14/07fra Lyngby, hvor fællesboet havde en nettoværdi påsamlet 60 mio. kr., blev parterne anmodet om at stille sikkerhed på2 mio kr. Skifteretten hørte herefter intet, hvorefter sagen blev af-sluttet.
4.
Fri proces
Som nævnt ovenfor er der blandt de indberettede sager blevet foretagetindstilling til Civilstyrelsen om fri proces i 51 tilfælde (ca. 19 %).En sag, der afsluttes med, at retten afgiver en indstilling til Civilstyrelsenom fri proces, vil ikke udløse retsafgift. Hvis skiftet imidlertid senere fo-retages offentligt, vil der være tale om en ny sag, som vil udløse retsaf-gift efter de ovenfor anførte retningslinjer. Det må i den forbindelse be-mærkes, at skifteretten i sin indstilling ikke tager hensyn til økonomiskeforhold, som kan føre til, at Civilstyrelsen vil afvise at give fri proces i ensag.
5.
Advokatrepræsentation og antagelse af medhjælpere
Der har medvirket advokat i 203 ud af de 265 indberettede sager (svaren-de til ca. 77 %). I ca. 65 % af sagerne var kvinden repræsenteret af enadvokat under skiftet, mens manden var repræsenteret ved advokat i 55% af tilfældene. I 156 tilfælde (ca. 59 %) var begge parter repræsenteretaf advokat.Disse tilfælde omfatter også advokater, der er blevet beskikket af retten. I8 tilfælde var der beskikket en advokat for begge parter, mens der i 56tilfælde kun var beskikket en advokat for kvinden. I 2 tilfælde var derkun beskikket en advokat for manden.Der blev i alt antaget medhjælpere i 16 sager. Ud af disse 16 sager indbe-rettede skifteretterne salærstørrelsen i 14 sager. Der blev i alt indberettetsalær på 574.344,50 kr. ekskl. moms, hvad der svarer til et gennemsnit-ligt medhjælpersalær på 41.024,61 kr. ekskl. moms.Eksempel:SKS 10/2001fra Herning angik bl.a. værdiansættelse af nogle41
Resultaterne af udvalgets spørgeskemaundersøgelse – Kapitel 4
skibsinteressentanparter, og H mente herudover, at M havde skjultaktiver. Fællesboet havde aktiver for ca. 4,3 mio. og passiver forca. 3,4 mio. Sagen var præget af H’s hyppige advokatskift, og skif-teretten tvangsbeskikkede en advokat for H. Efter seks års sagsbe-handling og 12 retsmøder, heraf 4 med advokater og parter, endtesagen med et gennemført offentligt skifte. Omkostninger bestod af18.600 kr. i retsafgift, 72.000 kr. (ekskl. moms) til medhjælper, ogca. 74.000 (ekskl. moms) i salær til den beskikkede advokat. H ogM blev pålagt at betale 45.000 kr. i sagsomkostninger.
6.
Antallet af afholdte retsmøder
Det varierer meget, hvor mange møder der har været afholdt i de forskel-lige ægtefælleskiftesager. I mange tilfælde har det været tilstrækkeligtmed et enkelt møde, hvorefter sagen enten er blevet forligt eller overgåettil privat skifte. I andre tilfælde er sagen afsluttet med, at skifteretten harindstillet, at den ene eller begge parter burde få fri proces.De fleste sager er derfor afsluttet efter 1 eller 2 møder, men i nogle sagerer der afholdt flere møder, mens der i relativ få sager slet ikke er afholdtmøder. Antallet af retsmøder er kun oplyst i 198 sager. I 109 sager (ca.55 %) blev der afholdt 1 retsmøde, mens der i 45 tilfælde (ca. 23 %) blevafholdt 2 retsmøder. I 30 tilfælde (ca. 15 %) blev der afholdt 3 eller flereretsmøder i sagen.
42
Resultaterne af udvalgets spørgeskemaundersøgelse – Kapitel 4
Figur 5: Antallet af retsmøder.
7.
Sagsbehandlingstiden
Skifteretterne har indberettet sagsbehandlingstiden i 224 af de 265 sager.Af disse 224 sager blev 110 sager (ca. 49 %) afsluttet inden for 6 måne-der, 51 sager (ca. 23 %) afsluttet efter 6-12 måneder, 24 sager (ca. 11 %)afsluttet mellem 12 og 18 måneder, 25 sager (ca. 11 %) afsluttet mellem18 og 36 måneder, og 14 sager (ca. 6 %) blev afsluttet efter mere end 36måneder. Der er således ca. 31 % af sagerne, der har taget et år eller mereat afslutte.
43
Resultaterne af udvalgets spørgeskemaundersøgelse – Kapitel 4
Figur 7: Sagsbehandlingstiden.
Af kommentarerne til indberetningerne fremgår det, at en del sager træk-kes i langdrag af den ene eller begge parter.ISKS 50-15-92/2005fra Esbjerg blev der afholdt fire retsmøder ogbrugt 2½ års sagsbehandling på at vurdere, om et fællesbo var sol-vent på grund af en pension i udlandet og værdien af en fast ejen-dom. Fællesboet var insolvent med netto 2 mio. kr. i passiver, ogretsafgiften blev beregnet til 0 kr.ISKS 4-38/2005fra Bornholm blev afholdt 19 retsmøder og 1½års sagsbehandling på stillingtagen til uenighed om skæringsdag,leje, periodisering og aktiv/passiv opgørelse. Retsafgiften var15.930 kr. M havde beskikket advokat, der blev tillagt 93.750 kr. isalær, hvoraf parterne skulle refundere 25.000 i alt til statskassen.ISKS 41-20758/2005havde parterne indbragt et enkeltspørgsmål,der blev afgjort efter 5 retsmøder og 2 års sagsbehandling. Sagenvedrørte, hvem der hæftede for et banklån på 200.000 kr. Der var etindestående på en fælleskonto på tilsvarende beløb, men M ønske-de ikke modregning.ISKS 39-264/03indgav H, der havde fri proces, anmodning omoffentligt skifte november 2003. Parterne var uenige om en leje-værdi af sommerhuset og bilen, udlevering af indbo og kompensa-44
Resultaterne af udvalgets spørgeskemaundersøgelse – Kapitel 4
tion for ejendomsmæglerhonorar. Efter fem retsmøder og 4½ årssagsbehandling endte sagen i et gennemført offentligt skifte, hvorder blev afsagt to domme. Fællesboet udgjordes af en nettoformuepå i alt 400.000 kr. Retsafgiften var 32.170 kr. Medhjælpers salærudgjorde 62.500 kr. H’s advokat blev tillagt 129.228 kr. i salær,hvoraf H intet skulle refundere statskassen.
8.
Sagernes udfald
En gennemgang af samtlige indberettede sager viser som nævnt ovenfor,at langt de fleste sager blev afsluttet ved skifteretten, uden at skifterettentraf en egentlig afgørelse om deling af fællesboet.I 32 af de indberettede sager (ca. 12 %) blev sagen således afvist fra skif-teretten, mens sagen i 72 tilfælde (ca. 27 %) blev trukket tilbage af par-terne. I 61 tilfælde (ca. 23 %) blev sagen afsluttet ved skifteretten ved enindstilling til fri proces. I 74 tilfælde (ca. 28 %) blev sagen afsluttet vedindenretligt forlig. I 8 tilfælde (ca. 3 %) blev sagen afsluttet uden forligeller anden formel afslutning. I 8 tilfælde (ca. 3 %) blev sagen afgjort vedafgørelse af delspørgsmål, og sagen blev i 11 tilfælde (ca. 4 %) gennem-ført med fuldt offentligt skifte.Figur 6: Sagernes udfald.
45
Resultaterne af udvalgets spørgeskemaundersøgelse – Kapitel 4
9.
Refusion til statskassen
I sager, som er blevet gennemført, hvor en af parterne har haft fri proces,har skifteretten ofte besluttet, at der skal betales refusion til statskassen. Ide mange tilfælde har dette dog kun været en delvis refusion.Eksempler:ISKS 101/2004fra Silkeborg var parterne blevet skilt i juni 2004,og H indgav kort efter anmodning om offentlig skifte. Parterne varnavnlig uenige om værdien af to faste ejendomme, passivering afskattebyrder, værdien af aktiver, herunder bl.a. motorcykler og vin,og om der skulle ske skævdeling. Begge parter var repræsenteret afadvokat under skiftet. H havde en beskikket advokat. Der blev ud-peget en medhjælper, og sagen blev afsluttet efter 4 retsmøder medet forlig den 2. januar 2008 (3½ år). Omkostningerne ved skiftetbestod i salær til den beskikkede advokat (162.500 kr.), hvoraf Hskulle afholde 81.250 kr., medhjælpers salær (ca. 48.000 kr.) ogretsafgiften (79.500 kr.). I alt kostede skiftet parterne 208.750 kr.,og det offentlige 81.250 kr. direkte til den beskikkede advokat.ISKS 50-3-97/2004blev der afholdt tre retsmøder og brugt 3 årssagsbehandling på fastlæggelse af værdien af den faste ejendom.Salæret til den til H beskikkede advokat udgjorde 86.400 kr., somH skulle refundere fuldt ud.ISKS 9501/99fra Hjørring var der indgivet anmodning om offent-ligt skifte 12. juni 1999 af H, der havde fri proces. Der var bl.a.uenighed om skævdeling, forrentning af boslodskrav og værdien afnogle jagtvåben. Sagen blev gennemført som offentligt skifte. Fæl-lesboet udgjorde 1,9 mio. kr. Der var betalt 31.649 kr. i retsafgift.Medhjælperen modtog vederlag på 56.250 kr., mens H’s beskikke-de advokat blev tildelt et vederlag på 168.750 kr., hvoraf H ikkeblev pålagt at refundere statskassen noget.ISKS 73-51/2004fra Holstebro blev afholdt 8 retsmøder i løbet afde 3½ år, sagen var under behandling. Sagen drejede sig om værdi-ansættelse af M’s mindre virksomhed (bruttoaktiver på 1,3 mio.kr.) med udlejning af sommerhuse. Sagen trak iflg. indberetningenud, fordi M konstant fortalte, at han ville sælge virksomheden. Derblev betalt 30.500 kr. i retsafgift og 99.395 kr. i salær til den til H46
Resultaterne af udvalgets spørgeskemaundersøgelse – Kapitel 4
beskikkede advokat, hvoraf H skulle refundere statskassen 37.500kr.
10.
Undersøgelsens konklusioner
Det kan konstateres, at det kun er et beskedent antal bodelinger – vel 5-10 % – set i forhold til det samlede antal separationer og skilsmisser, derindbringes for skifteretten.Herudover kan det konstateres, at ca. 28 % af de indbragte sager afsluttesved indenretligt forlig, afgørelse af enkeltspørgsmål eller gennemførelseaf offentligt skifte. Ca. 23 % af sagerne afsluttes med skifterettens ind-stilling til Civilstyrelsen om, at der skal gives fri proces i sagen.Ca. 77 % af de øvrige sager blev enten afvist af skifteretten eller trukkettilbage.I ca. 77 % af sagerne var mindst en af ægtefællerne repræsenteret vedadvokat, og i ca. 59 % af sagerne gjaldt det begge parter.I langt den overvejende del af sagerne blev der kun afholdt 1 eller 2retsmøder. I 55 % af sagerne blev der således kun holdt 1 retsmøde, mensder i 23 % blev holdt 2 restmøder. I 15 % af sagerne blev der holdt mereend 2 retsmøder.Ca. 72 % af sagerne blev afsluttet inden for 12 måneder, mens ca. 22 %blev afsluttet mellem 1 og 3 år, efter at skiftet var indbragt for skifteret-ten. Ca. 28 % af sagerne har taget et år eller mere at afslutte. Ca. 6 % togmere end 3 år at afslutte.Ca. 85 % sagerne blev afsluttet uden, at der blev pålagt retsafgift. I 9 %af sagerne var retsafgiften 400 kr., mens retsafgiften i de resterende 6 %blev fastsat højere.
47
Fremmed ret – Kapitel 5
Kapitel 5.1.
Fremmed ret
Indledning
Som på mange andre områder bygger reglerne om ægtefælleskifte iDanmark, Norge og Sverige på de samme grundlæggende principper.Udvalget har på den baggrund på udvalgte steder i betænkningen henvisttil norsk og svensk ret, men også mere generelt søgt inspiration i disselandes skiftesystemer. Derimod har udvalget fundet, at det danske systemadskiller sig meget fra øvrige landes lovgivning på skifteområdet. Udval-get har derfor kun i begrænset omfang inddraget andre landes ret i sineovervejelser.I dette kapitel foretages på denne baggrund en generel gennemgang afnorsk og svensk skifteret suppleret med en kort oversigt over ægtefælle-skiftesystemerne i Finland, Nederlandene, Tyskland og UK.Om norsk og svensk ret henvises generelt til Anders Agell, Nordiskäktenskapsrätt, En jämförende studie av dansk, finsk, isländsk, norsk ochsvensk rätt, 2003, kapitel 10, side 228 ff., til Julie Skat Rørdam,”Ægtefælleskiftet – i civilprocessuel belysning” og til Svend Danielsen,Skilsmissesagen, 1989, side 274-76 og 283-85.
2.2.1.
NorgeIndledning
Den norske skiftelov (af 21. februar 1930 med senere ændringer) er ind-delt i fire dele. Den første del angår de almindelige regler om offentligskifte, anden del vedrører ægtefællers fællesboskifte, tredje del angårdødsboskifte, og af fjerde del fremgår visse særlige bestemmelser af be-tydning for både ægtefælleskifte og dødsboskifte. Skifteloven indeholderderimod ikke regler om behandlingen af tvister ved fuldstændigt særejeeller samejeretlige tvister mellem samlevende. Tvister af denne art er re-guleret i den almindelige civilproces.Skiftelovgivningen skelner som den danske mellem offentlige og privateskifter. Mens skifteloven (i kapitel 8) fastsætter en række regler om of-fentligt skifte, er der ikke fastsat regler om privat skifte ud over en be-48
Fremmed ret – Kapitel 5
stemmelse i ekteskapsloven (§ 56), som fastsætter, at ægtefællernes for-mue ved separation og skilsmisse skal deles efter reglerne i lovens kapi-tel 12, medmindre andet følger af lov eller aftale mellem ægtefællerne.Der er ikke fastsat procedureregler for det private skifte.Ægtefællerne har en udstrakt aftalefrihed både ved privat og offentligtskifte. En ægtefælle kan frit give afkald på rettigheder, som loven givervedkommende.Om loven henvises til betænkning NOU 2007:16, side 44-48 og 152-53,som i øvrigt er nærmere omtalt i afsnit 2.7 nedenfor.
2.2. Tingrettens kompetenceEt offentligt ægtefælleskifte forudsætter en anmodning fra en af ægtefæl-lerne. Sagen behandles af tingretten. Tidligere fandtes som i Danmarkskifteretter. De findes formelt ikke længere, men retterne i første instanshar stadig skifteopgaver. Skiftelovens § 8, 1. led, fastlægger den stedligeog internationale kompetence:”§8.Offentlig skifte av felleseie mellom ektefel-ler foretas av tingretten i den rettskrets der ekte-fellene hadde sin siste felles bopel, dersom noenav dem ved skiftets åpning bor i rettskretsen. Harektefellene ikke hatt felles bopel i riket, eller boringen av dem i den rettskrets der de hadde sinsiste felles bopel, foretas skiftet i den rettskretsder en av dem bor. Har ingen av ektefellene bo-pel i riket, foretas skiftet ved tingretten i denrettskrets der en av dem hadde sitt siste op-pholdssted. Dersom mer enn én tingrett er kom-petent til å forestå skiftet, foretas det ved dentingrett som først mottar skiftebegjæring.[…] ”At en skiftebehandling er offentlig indebærer, at retten skal tage stillingtil en række spørgsmål af processuel karakter og som udgangspunkt tilalle spørgsmål om skiftets behandling og boets opgørelse. Afgørelsernekan være judicielle, processuelle og administrative. Rækkevidden af skif-telovens sagsbehandlingsregler fremgår af § 9:”§ 9.Under tingrettens avgjørelse hører spørsmå-let om offentlig skiftebehandling skal åpnes samt49
Fremmed ret – Kapitel 5
alle spørsmål om skiftets gjennemførelse og slut-ning, medmindre noget annet i denne lov er be-stemt.
Tingrettens kompetence er udstrakt til også at angå behandlingen af tvi-ster, der har en naturlig sammenhæng med det økonomiske opgør mellemægtefællerne, herunder f.eks. spørgsmål om ægtepagters gyldighed ogom brugsretten til ægtefællernes tidligere fælles bolig, jf. § 11:
§ 11.Krav som ikke angår arv, legat ellerboslodd, kan bare avgjøres av tingretten hvor deti det følgende uttrykkelig er sagt, eller det gjelderforpliktelser som boet selv har pådratt sig.Har tingretten myndighet til å avgjøre enanmeldt fordring, kan den også avgjøre boetsmotfordringer så langt de kan bringes i motreg-ning. Etter begjæring av en loddeier eller legatarkan tingretten avgjøre boets krav på annen lod-deier eller legatar.Ved skifte av ektefellers formue kantingretten etter begjæring av en loddeier eller le-gatar også avgjøre tvist om gyldigheten av ekte-pakt, om hva som hører til ektefellenes særeie,om bruksrett til bolig og leien for slik bruksrett.For øvrig kan retten ikke avgjøre boets ellerloddeiernes krav på tredjemann.”
2.3. Skiftets indledning mv.Efter ekteskapslovens § 56 kan et ægtefælleskifte først påbegyndes, nårbetingelserne i ekteskapslovens § 57 er opfyldt, dvs.:”§57.En ektefelle kan kreve deling av ektefelle-nes samlede formue som er felleseie i følgendetilfeller:a. Når det er gitt bevilling til eller avsagt dom forseparasjon eller skilsmisse.b. Når ektefellene har avtalt ved ektepakt at de-ling skal skje.c. Dersom den andre ektefellen har vanskjøttetsine økonomiske forhold slik at det har ført tilalvorlig fare for at familien vil miste det felleshjemmet. Dersom ektefellen er umyndig, måvergen samtykke. Kravet avgjøres ved dom avden tingretten som delingen hører under. Reg-50
Fremmed ret – Kapitel 5
lene om behandling av skiftetvister gjelder sålangt de passer. En dom om deling skal tingly-ses etter reglene for ektepakter.d. Når det foreligger endelig dom for at ekteska-pet er ugyldig.e. Når det foreligger endelig dom for at ekteska-pet skal oppløses i medhold av § 24 første ellerandre ledd.Er en ektefelle død etter at vilkårene for å krevedeling etter bokstav a eller b foreligger, eller etterat det foreligger endelig avgjørelse etter bokstavc, d eller e, kan ektefellens arvinger kreve delin-gen gjennomført. I slike tilfeller kan også en ek-tefelles kreditor kreve delingen gjennomført der-som det er nødvendig for at han eller hun skal fådekning.”
2.4. Gennemførelse af offentligt ægtefælleskifteDet offentlige ægtefælleskifte sker som anført ovenfor under ledelse aftingretten. Efter skiftelovens § 13, andet led, og ekteskapslovens § 90,skal der foretages registrering og værdiansættelse af aktiver og passiver iboet, når tingretten finder det hensigtsmæssigt, eller en af ægtefællernekræver det. Ægtefællerne beholder som hovedregel råderetten over egneejendele, mens bobehandlingen foregår.Det varierer meget fra tingret til tingret, om der udpeges en bobestyrerved ægtefælleskifter. Udnævnes der ingen bobestyrer, kan retten udnæv-ne en medhjælper.
2.5. Afgifter mv. ved offentligt skifteReglerne om retsafgifter mv. fremgår af rettsgebyrloven (lov nr. 869 af17. december 1982).For forberedende retsmøder før opstarten af et ægtefælleskifte betales1.750 nkr. Holdes der mere end tre retsmøder (skiftesamlinger) underbobehandlingen, betales 4.300 nkr. for hvert efterfølgende retsmøde.Hvis den offentlige behandling af skiftet ikke slutter hermed, skal derbetales en skifteafgift på 21.500 nkr. Er der tale om et skifte, hvor dergøres brug af en bobestyrer, kræves der forudbetaling for de forventede51
Fremmed ret – Kapitel 5
omkostninger hertil.
2.6. Skiftets afslutningDet offentlige skifte afsluttes med en boopgørelse, som omfatter en op-stilling af boets aktiver og passiver og en angivelse af, hvordan ejendele-ne skal fordeles. Afslutningen af et offentligt skifte sker ved en formeludlodningsbeslutning fra tingretten.
2.7. Skiftelovsutvalgets utredning NOU 2007:16I september 2005 blev der i Norge nedsat et skiftelovudvalg med henblikpå at foretage en generel gennemgang af skiftelovgivningen. Det var ud-valgets hovedformål at udarbejde et forslag til en ny lovgivning for såveldødsboskifte som ægtefælleskifte.Udvalget afsluttede sit arbejde i november 2007 med en betænkning(utredning) med titlen ”Ny skiftelovgivning” (NOU 2007:16). Den inde-holder forslag til både nye dødsboskifteregler og ægtefælleskifteregler.De sidste foreslås indsat som et særligt kapitel i ægteskabsloven. Der erindhentet udtalelser om utredningen, men der er endnu ikke fremsat lov-forslag på grundlag af den.Udvalget fastslår indledningsvis, at der ikke er særlige regler om privatskifte, og at der er en udstrakt aftalefrihed. Det konstateres, at medensder i 2006 blev registreret 10.600 skilsmisser, blev der kun anmodet omoffentlig skifte i 507 tilfælde. Alligevel finder udvalget, at en offentligskifteform bør opretholdes, idet der herigennem kan opnås en fleksibelog konfliktdæmpende behandling, som kan tilpasses forholdene underdet enkelte opgør. Der er imidlertid ikke grund til at fjerne den valgfrihedog fleksibilitet, der ligger i, at tvister kan behandles både under offentligtskifte og efter almindelige civilprocessuelle regler.I det følgende gennemgås nogle af de forslag i udvalgets udkast til et ka-pitel i ægteskabsloven om ”Fremgangsmåden ved delingen av formuenved separasjon, skilsmisse mv” i betænkningen s. 30-32, der har særliginteresse ud fra en dansk synsvinkel. Generelt er der i udkastet mangegentagelser af og henvisninger til reglerne om dødsboskifte.Det foreslås, at der under offentlig skiftebehandling ifølge § 102 kan be-52
Fremmed ret – Kapitel 5
handles spørgsmål om ægtepagters gyldighed, om hvad der hører underen ægtefælles særeje, herunder om der foreligger sameje og samejebrø-ken, om ægtepagtens fortolkning, om den helt eller delvis skal tilsidesæt-tes som urimelig samt spørgsmål om brugsret til fælles bog og om lejenherfor. Yderligere kan spørgsmål om ægtefællebidrag behandles, hvis enægtefælle anmoder herom. Endelig kan krav, som er nødvendige for atgennemføre skiftet, behandles med skævdeling, vederlagskrav, værdi-fastsættelse, salg og naturaludlæg som kerneområder, men normalt ikkespørgsmål, om en bodelingsaftale skal tilsidesættes som urimelig.Offentligt skifte kan ifølge § 97, stk. 3, ikke foretages, hvis aktiverne an-tages at være utilstrækkelige til at dække skifteomkostningerne, og derikke stilles fuld sikkerhed herfor.§ 98 om stedlig kompetence indeholder i stk. 1 en bestemmelse om inter-national kompetence. Skiftebehandling kan foretages i Norge, når betin-gelserne for at anlægge ægteskabssag i Norge er opfyldt. Dette er en vi-dereførelse af gældende ret.Når der bliver anmodet om offentligt skifte, men også hvis en ægtefælle,der skifter privat, anmoder herom, skal der ifølge § 100 indkaldes til etforberedende retsmøde, medmindre retten undtagelsesvis finder, at detikke har nogen mening. Under mødet vejledes om reglerne for opgøret,og de spørgsmål, hvorom der er tvist, skal så vidt muligt afklares. Derbør mægles mellem parterne. Hvis der opnås enighed, og dommeren fin-der det ubetænkeligt, kan der under mødet indgås retsforlig, eller der kanindkaldes til et nyt møde. I bemærkningerne til bestemmelsen anføresbl.a., at sådanne møder ofte resulterer i, at parternes uenigheder afklares,hvorefter mange skifteanmodninger trækkes tilbage. Den konfliktdæm-pende funktion af mødet eller et par sådanne møder bør bevares.Skifteretten afgør som anført i § 101, om den selv skal forestå skiftebe-handlingen, eller om der skal udpeges en bobestyrer. Hvis dette sker,gælder reglerne om dødsboskifte. Hvis ikke der udpeges en bobestyrer,kan retten antage medhjælp. I bemærkningerne til bestemmelsen anføres,at bobestyrere bør benyttes med varsomhed, fordi det ofte vil indebære,at ægtefællernes omkostninger bliver større, end hvis domstolen selv fo-restår skiftebehandlingen. Derfor skal der som hovedregel ikke udpegesbobestyrer, medmindre særlige konkrete forhold tilsiger, at det bør ske.Der henvises herved til, at der i modsætning til hvad der er tilfældet veddødsboskifte, ikke er nødvendigt med nogen forvaltning af aktiver.53
Fremmed ret – Kapitel 5
I § 101 nævnes også, at retten kan indkalde til et møde, hvis en ægtefælleanmoder herom, eller hvis retten finder det hensigtsmæssigt.Ifølge § 108 skal skiftebehandlingen indstilles, hvis det viser sig, at mid-lerne ikke er tilstrækkelige til at dække skifteomkostningerne, og der ik-ke er stillet sikkerhed for dem.Efter § 113 kan der ske deludlodning, hvis det er på det rene, hvad ægte-fællen har krav på, og det er klart af boets midler i øvrigt er tilstrækkeligetil at dække fremtidige udlæg.§ 106 omhandler skiftetvister og henviser om behandlingen til reglerneom dødsboskifter. I stk. 3 anføres, at hvis der, før offentlig skiftebehand-ling begynder, er anlagt sag ved en anden domstol eller efter andre pro-cesregler, kan den fortsætte. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan retten, derbehandler skiftet, med parternes samtykke beslutte, at sagen skal overfø-res til denne.”Utlodning” er overskriften til § 110. Udlodningen, der afslutter sagen,skal indeholde en opstilling over fordelingen af ægtefællernes ejendeleog gæld. Udkastet udarbejdes af den, der forestår skiftebehandlingen, ogden skal sendes til ægtefællerne. Det skal samtidig oplyses, at udlodnin-gen vil blive endelig, hvis der ikke indkommer indvendinger inden enmåned.§ 111 har overskriften ”Innvendinger mot udlodningen”. Kommer derindvendinger, kan udlodningen rettes af den, som har udarbejdet den,hvis det drejer sig om fejl fra dennes side. Angår indvendingen andreforhold, skal retten afgøre, om de skal tages til følge. Om formen henvi-ses til tvistemålsloven. Har en bobestyrer forestået bobehandlingen, skaldenne udarbejde en redegørelse om spørgsmålet, som sendes til rettensammen med udlodningen. Før der træffes afgørelse, kan retten indkaldetil en skiftesamling eller på anden måde indhente udtalelse fra ægtefæl-lerne.Udredningenkandownloadesviafølgendeweb-adresse:http://www.regjeringen.no/pages/2028512/PDFS/NOU200720070016000DDDPDFS.pdf
54
Fremmed ret – Kapitel 5
3.
Sverige
3.1. GenereltSveriges bodelingsregler bygger ligesom de danske regler på en grund-læggende forudsætning om ligedeling af fællesboet i forbindelse medskilsmisse. Principperne bag de processuelle regler minder derfor om dedanske.De svenske procesregler om skifte af fællesbo er imidlertid på væsentligeområder ganske forskellige fra de danske. De svenske regler adskiller signavnlig ved, at bodelingen varetages af uafhængige ”bodelningsförrätta-re”, hvis en af ægtefællerne ønsker det. Det skyldes, at der ikke i desvenske domstole er skifteretter som i Danmark, og at de ikke har skifte-funktioner som i Norge.Særligt om svensk ret henvises til Ôrjan Telemann: Bodelning under äk-tenskap og vid skilsmässa, 4. oplag, 2003, kapitel 13, s. 252-296. Neden-stående gennemgang bygger i vid udstrækning herpå.
3.2. Skiftets indledningEfter äktenskapsbalken, lov af 14. maj 1987 (SFS 1987:230) med senereændringer), kapitel 9, § 1, er skifte af fællesboet som udgangspunkt obli-gatorisk, når der er afsagt dom til skilsmisse.Det er som udgangspunkt ægtefællerne, der selv har ansvaret for i fælles-skab at dele fællesboet gennem en bodelingsaftale, jf. äktenskapsbalkenkapitel 9, § 5, stk. 1. Aftalen er formbunden, idet den skal være skriftligog skal underskrives af begge parter, jf. § 5.Bestemmelsen i äktenskapsbalken kapitel 9, § 1, er ikke sanktioneret, ogloven foreskriver ikke en frist for bodelingen. En ægtefælles ret til at be-gære bodeling kan derfor som udgangspunkt gøres gældende selv efterganske lang tid. Retten til at kræve bodeling kan dog fortabes efter dealmindelige regler om passivitet.
55
Fremmed ret – Kapitel 5
3.3. Udmelding af en bodelningsförrättarI det omfang ægtefællerne ikke kan blive enige om en bodelingsaftale,eller hvis en ægtefælle ikke ønsker at samarbejde, skal tingsrätten på be-gæring udmelde en bodelningsförrättare, jf. äktenskapsbalken kapitel 17,§ 1.Anmodningen om bodeling og udmelding af en bodelningsförrättare skalfremsættes i forbindelse med en eventuel skilsmissesag, hvis en sådanstadig pågår, jf. äktenskapsbalken kapitel 17, § 2. Fremsættes anmodnin-gen om deling af fællesboet under skilsmissesagen, skal boet deles straks,jf. äktenskapsbalken kapitel 9, § 4.Afsluttes selve ægteskabssagen senere uden dom til skilsmisse, består eneventuel bodelingsaftale, der er kommet i stand under sagen, som ud-gangspunkt stadig. Dette gælder dog ikke, hvis væsentlige forudsætnin-ger for aftalen er bristede. Ægtefællernes indbyrdes formueforhold erherefter indrettet således, at hver ægtefælles nye bodel i fremtiden udgø-res af de aktiver og passiver, der blev henført til den pågældende vedskiftet.Hvis ægteskabssagen er afsluttet, kan anmodning om udmelding af enbodelningsförrättar fremsættes over for den tingsrätt, der ville være kom-petent i bodelingstvister mellem parterne, jf. äktenskapsbalken kapitel17, § 2, 2. pkt.Der stilles ikke betingelser for at anmode om udmelding af en bodel-ningsförrättare. Det forhold, at en ægtefælle mener, at anmodningen ernødvendig, indikerer således i tilstrækkelig grad, at parterne ikke selvkan løse bodelingen. Af denne grund foretager retten ikke en vurdering(visitation) af sagen eller en prøvelse af, om der er behov for en bodel-ningsförrättare.Når retten har modtaget en anmodning fra en af ægtefællerne om udmel-ding af en bodelningsförrättare, skal retten give den anden mulighed forat udtale sig, jf. äktenskapsbalken kapitel 17, § 3. Vedkommende partkan især udtale sig om modpartens forslag til valg af bodelningsförrättarog stille alternative forslag.Vedrørende valg af bodelningsförrättare bestemmer äktenskapsbalkenkapitel 17, § 4, at enhver, der samtykker heri, kan vælges som bodel-56
Fremmed ret – Kapitel 5
ningsförrättar. Som udgangspunkt er det op til ægtefællerne at vælge bo-delningsförrättaren, men i tilfælde, hvor ægtefællerne ikke er enige, ellerhvor parterne ikke har et forslag, vælges bodelningsförrättaren af rettenmed almindelig appeladgang for ægtefællerne. Denne behøver ikke athave en bestemt uddannelse, men vil oftest være en advokat. Det er dogogså muligt at udpege f.eks. en bank eller en anden juridisk person.Hvervet som bodelningsförrättare er personligt og kan ikke videreover-drages, men denne kan i et vist omfang gøre brug af medhjælp. I særligetilfælde kan retten endvidere vælge at beskikke to bodelningsförrättare,der derefter sammen udfører hvervet og har beslutningsretten i fælles-skab.
3.4. Bodelningsförrättarens beføjelser, oplysning af sagen mv.Reglerne om bodelningsförrättarens opgaver og om sagens oplysningfremgår af äktenskapsbalken kapitel 17, § 5, der har følgende ordlyd:Kapitel 17, 5 §. Bodelningsförrättaren skall vidbehov se till att bouppteckning förrättas. Varjemake skall uppge sina tillgångar och skulder. Omen make underlåter att lämna uppgifter tillbouppteckningen, får domstolen på ansökan avbodelningsförrättaren förelägga och döma ut vite.En make är skyldig att bekräfta riktighetenav en upprättad bouppteckning med ed infördomstolen, om den andra maken begär det. I ettsådant fall får domstolen inte avsluta målet för-rän eden har avlagts. Domstolen får för detta än-damål förelägga och döma ut vite.Bodelningsförrättarens primære opgave er, som det fremgår afstk. 1,atsørge for, at parterne afgiver oplysninger nok til, at der kan oprettes enboopgørelse (bouppteckning).Bodelningsförrättaren har ansvaret for sagens behandling, nårvedkommende er udmeldt, og skal bl.a. ”bestämma tid och plats förbodelning samt kalla makarna till förrättningen”, jf. kapitel 17, § 6. I for-bindelse med mødet hos bodelningsförrättaren gennemgås aktiver ogpassiver og eventuelle tvistepunkter.Bodelingsforretningen er af dispositiv karakter, og parterne bevarer der-for muligheden for at indgå aftale om de forskellige elementer i bodelin-57
Fremmed ret – Kapitel 5
gen. Omvendt betyder det dispositive element ikke, at parterne skal rejseformel begæring i alle spørgsmål, førend der kan tages stilling til dem.Det er dog lovfæstet i äktenskapsbalken, at en række vigtige spørgsmålskal rejses af parten. Som eksempel kan nævnes, at bodelningsförrättarenikke ex officio kan tilkende en part vederlag eller anvende skævdelings-reglen i äktenskapsbalken kapitel 12, § 1.Et centralt element i bodelingssagerne er, at bodelningsförrättaren altidskal forsøge at opnå enighed mellem parterne i tvistespørgsmål. I det om-fang enighed opnås på enkelte punkter, indskrænker bodelningsförrätta-rens opgave sig til at angå de resterende tvistepunkter.Ægtefællerne bevarer som udgangspunkt fuld rådighed over egen bodelunder sagen. Retten kan dog på begæring for at beskytte den anden ægte-fælle fratage en ægtefælle rådigheden over sin bodel, medmindre ved-kommende stiller betryggende sikkerhed, jf. äktenskapsbalken kapitel 9,§ 8.Som det fremgår af kapitel 17, § 5, stk. 2, har parterne det primære an-svar for at oplyse sagen, idet parterne under behandlingen af sagen harpligt til at oplyse bodelningsförrättaren om aktiver og passiver og om an-dre forhold af betydning for bodelingen, herunder hvem der er kreditorfor en bestemt fordring. Oplysningerne fra parterne skal tage udgangs-punkt i deres økonomiske forhold på tidspunktet for skilsmissesagensanlæg. Særlige problemer kan knytte sig til vurderingen af de enkelte ak-tiver i boet, fordi äktenskapsbalken kun indeholder ganske få procedure-regler herom. Bodelningsförrättaren må selvsagt respektere parternesenighed om et aktivs værdi, men hvis parterne ikke kan enes om at til-lægge et aktiv en bestemt værdi, må bodelningsförrättaren afgøre tvistenved eventuelt at lade aktivet vurdere af en sagkyndig vurderingsmand.Undlader en part at opfylde sin oplysningspligt, kan denne idømmestvangsbøder af retten på begæring af bodelningsförrättaren. Vægrer enpart sig trods tvangsbøder ved at afgive de nødvendige oplysninger, måbodelningsförrättaren selvsagt i sidste ende foretage bodelingen på detforeliggende grundlag. Bodelingen kan dog i disse situationer være man-gelfuld på grund af det utilstrækkelige oplysningsgrundlag. En part kandog i nogle tilfælde vælge at gøre det omtvistede spørgsmål til genstandfor søgsmål eller klagesag, hvorefter de almindelige regler om bevisopta-gelse mv. vil gælde, jf. nedenfor.58
Fremmed ret – Kapitel 5
Efter kapitel 17, § 5, stk. 2, kan en ægtefælle kræve, at den anden ægte-fælle bekræfter rigtigheden af de afgivne oplysninger til boopgørelsen”under ed”. ”Edsaflæggelsen” sker under et særskilt retsmøde, og vægrerparten sig ved edsaflæggelsen, kan retten under sagen pålægge partentvangsbøder eller lade vedkommende fremstille (tillgripa hämtning, jf.rättegangsbalken kapitel 44, § 3). Edsaflæggelse sker under sædvanligt(vidne)strafansvar (Anders Agell, side 235).Ud over adgangen til at indhente oplysninger fra parterne selv, er det kuni begrænset omfang, at bodelningsförrättaren har mulighed for selv atindhente oplysninger. Bodelningsförrättaren kan bede parterne om ennærmere redegørelse for visse punkter i boopgørelsen, herunder anmodeom at parterne fremlægger bankudskrifter.Bodelningsförrättaren har dog ingen selvstændige tvangsmidler, og iprincippet hviler äktenskapsbalken på den ordning, at bodelningsförrätta-ren skal tage udgangspunkt i parternes oplysninger. Med støtte i äk-tenskapsbalken kapitel 1, § 4, kan bodelningsförrättaren dog muligviskræve visse oplysninger, herunder f.eks. bankoplysninger, udleveret omhver af ægtefællerne.Hvis en part er utilfreds med den anden parts oplysninger, eller ønsker etbevistema belyst, må vedkommende som nævnt søge sagen oplyst entengennem bevisoptagelse i forbindelse med et særskilt søgsmål om et en-keltspørgsmål eller under en eventuel klagesag, jf. afsnit 6 nedenfor.
3.5. Gennemførelse af bodelingen og afklaring af tvistepunkterOpnår parterne et forlig, udarbejdes der en bodelingsaftale. Bodelingsaf-talen er som nævnt formbunden, idet den skal være skriftlig og skal un-derskrives af begge parter.Kan der ikke opnås forlig, er det som udgangspunkt bodelningsförrätta-ren, der skal træffe afgørelse om boets deling. I denne afgørelse (bodel-ningshandling) skal der redegøres med domslignende begrundelse forhenholdsvis den kvantitative og den kvalitative deling af boet (AndersAgell, side 233).Det fremgår endvidere af kapitel 17, § 6, stk. 2:59
Fremmed ret – Kapitel 5
Kapitel 17, § 6, stk. 2. Kan makarna inte kommaöverens, skall bodelningsförrättaren pröva sådanatvistiga frågor som är av betydelse för bodelnin-gen och inte är föremål för rättegång. I sådant fallskall han i en av honom underskriven handlingsjälv bestämma om bodelning i enlighet meddenna balk. Finns det inget att dela, skall dettaanges i bodelningshandlingen.Som det fremgår af bestemmelsen, må tvister i forbindelse med bodelin-gen afgøres af bodelingsförrättaren. Det gælder som udgangspunkt også,når retsgrundlaget er uklart, eller hvis tvistens omfang gør, at sagen kun-ne være egnet til domstolsbehandling. Bodelningsförrättarens forpligtelsetil at træffe afgørelse om bodelingen indebærer bl.a., at bodelningsförrät-taren kan og skal tage stilling til såkaldt ”præjudicielle” spørgsmål, der eren forudsætning for bodelingen.Forarbejderne opregner en række af sådanne præjudicielle spørgsmål,som bodelningsförrättaren kan tage stilling til, såsom til hvilken bodel etaktiv hører, lige- og skævdeling, udlodning af aktiver mv. Ved afgørelsenaf disse spørgsmål skal bodelningsförrättaren inddrage og anvende bådede kvantitative delingsregler (andelsbestämning) og kvalitative delings-regler (lottlägning).Bodelningsförrättaren kan derimod selvsagt ikke tage stilling til despørgsmål, der i äktenskapsbalken er reserveret til at skulle afgøres afdomstolene. Det gælder f.eks. parternes rådighed over deres egne aktiverunder skiftet, spørgsmålet om ”engångsunderhåll” eller retten til at bo iden fælles bolig under skiftet.Bodelningsförrättaren skal endvidere ikke behandle spørgsmål, der ergenstand for domstolsbehandling, jf. kapitel 17 § 6, stk. 2. Bestemmelsenindebærer, at parterne bevarer muligheden for at indbringe enkelt-spørgsmål for retten med henblik på en mere indgående prøvelse, så læn-ge bodelningsförrättaren ikke har truffet en beslutning. (Danielsen, side284).Det er dog muligvis ikke alle spørgsmål, der kan indbringes særskilt tildomstolsbehandling, idet lovens ordning synes at hvile på den forudsæt-ning, at bodelningsförrättaren har vid kompetence til at anvende de al-mindelige bodelingsregler - om f.eks. vurdering af aktiver mv. Grænse-dragningen mellem de spørgsmål, der kan indbringes for domstolene, og60
Fremmed ret – Kapitel 5
spørgsmål, der ikke kan indbringes, men som udelukkende skal afgøresaf bodelningsförrättaren, synes ikke umiddelbart klar og afgøres antage-ligvis på konkret basis i praksis.Hvis et præjudicielt spørgsmål er indbragt for retten, må bodelningsför-rättaren som udgangspunkt afvente udfaldet af denne sag, inden bodelin-gen kan gennemføres.Procesformen, der skal anvendes, når bodelningsförrättaren træffer afgø-relse af tvistespørgsmål, er i øvrigt uformaliseret.
3.6. Anfægtelse af bodelingsafgørelsen (bodelningshandlingen)Den endelige bodelingsafgørelse truffet af bodelningsförrättaren skalfremsendes til hver af parterne, jf. kap. 17, § 8, stk. 1. Bodelingsafgørel-sen skal indeholde en klagevejledning.Anfægtes boopgørelsen ikke inden for fristen, er den endelig og kan un-der normale omstændigheder ikke senere anfægtes af parterne.Bodelingsafgørelsen kan anfægtes af en part ved, at vedkommende indenfire uger anlægger en klagesag mod den anden ægtefælle ved den tings-rätt, der har beskikket bodelningsförrättaren.Retten kan eventuelt hjemvise sagen til fornyet behandling hos bodel-ningsförrättaren eller indhente en udtalelse fra denne, hvis der f.eks. un-der klagesagen rejses spørgsmål, som bodelningsförrättaren ikke har haftlejlighed til at behandle.
3.7. Vederlag til bodelningsförrättarenUdgiften til bodelningsförrättaren skal afholdes af parterne – som ud-gangspunkt med halvdelen til hver, jf. äktenskapsbalken kapitel 17, § 7,stk. 2, og ægtefællerne hæfter solidarisk over for bodelningsförrättarenfor det fulde beløb, jf. stk. 3.Bodelningsförrättaren kan i forbindelse med bodelingsafgørelsen vælgeen bestemt fordeling af omkostningerne, hvis en part gennem skødesløs-hed eller forsømmelse har givet anledning til øgede omkostninger, jf. § 7,stk. 2.61
Fremmed ret – Kapitel 5
Efter kapitel 17, § 7 a, kan statskassen f.eks. under en række betingelserog efter ansøgning, der indgives til retten, dække op til fem timers arbej-de hos bodelningsförrättaren.
4.
Finland
I Finland fordeles ægtefællernes formue som hovedregel ligeligt ved æg-teskabets ophør. Hovedreglen kan dog fraviges, f.eks. hvis der foreliggeren ægtepagt.Ægtefællerne kan selv aftale fordelingen af formuen, men formueforde-lingen kan også gennemføres af en person, der af retten er blevet bemyn-diget hertil. Desuden kan fordelingen gøres til genstand for mægling,hvis slutresultatet ellers ville blive urimeligt.Medmindre ægtefællerne har boet hver for sig i mindst to år inden skils-missen, har ægtefællerne først ret til skilsmisse efter seks måneders be-tænkningstid. Ægtefællernes formue kan fordeles allerede under betænk-ningstiden.
5.
Nederlandene
Efter nederlandsk ret er den legale formueordning fælleseje. Fælleseje-ordningen omfatter principielt alle ægtefællernes aktiver, både dem, derer erhvervet under ægteskabet, og dem, der er erhvervet inden ægteska-bets indgåelse. Hele formuen bliver fælleseje, medmindre andet er aftalt.Det samme gælder al gæld, dvs. både gæld, som er pådraget i løbet afægteskabet, og gæld, der er pådraget inden. Alle ægtefællernes kreditorerkan derfor gøre krav i alle de aktiver, der er fælleseje. Fællesejet ophørerved skilsmisse.Ægtefællerne kan ved ægtepagt bestemme en anden ordning end den, derer udgangspunktet i loven. I ægtepagten fastlægges i givet fald betingel-serne for boets deling i tilfælde af skilsmisse.Udgangspunktet er som i Danmark, at ægtefælleskiftet er et privat anlig-gende. Hvis ægtefællerne ikke kan enes om selv at dele fællesboet, kander anmodes om offentligt skifte ved retterne. Der er her et krav om ad-62
Fremmed ret – Kapitel 5
vokatrepræsentation for sagsøgeren, men ikke for den sagsøgte ægtefæl-le, medmindre vedkommende ønsker at afgive skriftlige bidrag. Sagenanlægges ved retten på det sted, hvor den, som indgiver anmodning omoffentligt skifte, har bopæl. Ægtefællerne er forpligtet til at medvirke tiloplysning af sagen. Er en ægtefælle modvillig til at fremlægge ønsketmateriale, kan retten beskikke en såkaldt ”neutral person”, som bliverbemyndiget til at handle på vegne af den uvillige ægtefælle.
6.
Tyskland
I Tyskland kan ægtefællerne vælge at skifte offentligt eller privat. For såvidt angår deling af pensionsrettigheder skal dette spørgsmål dog ind-bringes for retten.Ægtefælleskifter foretages primært ved særlige ”familieretsdomstole”under anvendelse af de almindelige processuelle regler suppleret medvisse specielle skifteretlige procedureregler. I retssager er der et princi-pielt krav om, at parterne skal være repræsenteret ved advokat.Ægtefællerne er forpligtet til at medvirke til sagens opklaring og kan bli-ve mødt med tvangsskridt, hvis der ikke medvirkes loyalt til delingen.Har ægtefællerne fælleseje, skal den samlede formue deles. Også pensi-onsrettigheder, som er erhvervet af ægtefællerne under ægteskabet (f.eks.rettigheder som led i den lovpligtige pensionsforsikringsordning og ret-tigheder som led i en arbejdsmarkedspensionsordning eller en privat pen-sionsforsikringsordning) deles ved skilsmissen. Der kan ikke ske acon-toudlodninger.Ved skiftet deles i øvrigt den formueforøgelse, der er sket under ægte-skabet. Det gælder dog ikke, hvis en sådan deling vil være ”groft urime-lig”, f.eks. hvis den ægtefælle, som har opnået den mindste formuefor-øgelse, igennem længere tid culpøst ikke har opfyldt de økonomiske for-pligtelser, som det ægteskabelige samliv indebærer.Retten træffer skønsmæssig afgørelse om, hvem af ægtefællerne der skalbeholde det tidligere fælles hjem. Retten skal endvidere tilstræbe at for-dele det fælles indbo retfærdigt og hensigtsmæssigt. Indbogenstande, dertilhører den ene af ægtefællerne, skal tilkendes den anden ægtefælle, hvis
63
Fremmed ret – Kapitel 5
de er absolut nødvendige for denne, og det ikke forekommer urimeligtover for den ægtefælle, der må give afkald på indbogenstanden.
7.
UK (England og Wales)
I UK er ægtefælleskifter som i Danmark som udgangspunkt et privat an-liggende mellem ægtefællerne. Ikke desto mindre er det en gyldighedsbe-tingelse, at ægtefællernes udenretlige bodelingsaftale forelægges retten tilgodkendelse (en såkaldt ”consent order”).Er der behov for offentlig bistand, sker offentligt skifte ved “The HighCourt” and “the county court“, som er de to øverste instanser af familie-retterne. Der er særlige procedureregler ved disse ægtefælleskifter. Ægte-fællerne har pligt til at medvirke til sagens oplysning.Der blev i år 2000 indført en alternativ forligsprocedure, som har til for-mål at begrænse såvel omkostninger som tidsforbruget ved ægtefælle-skifterne samt at sikre en effektiv retlig kontrol over processen. Et af devæsentligste elementer i denne nye alternative skifteprocedure er den så-kaldte ”FinancialDispute Resolution (FDR) Appointment”.Det forud-sættes, at ægtefællerne og eventuelt deres advokater samarbejder i bety-deligt omfang, og retten kan pålægge ægtefællerne at anvende privatekspertbistand, hvis det er hensigtsmæssigt, og omkostningerne ikke eruforholdsmæssigt store set i forhold til boets størrelse.Forligsproceduren foregår også i domstolsregi, men hvis der ikke afslut-ningsvis opnås et forlig, bliver sagen forelagt en ny dommer.Det er som udgangspunkt op til ægtefællerne selv at afgøre, om de vilanvende advokatbistand mv. Der er mulighed for at få offentlig støtte tildenne bistand, men det offentlige vil typisk søge regres efter skiftets af-slutning.
64
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
Kapitel 6.1.Indledning
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur
Delingen af ægtefællers fælleseje i forbindelse med separation ellerskilsmisse er som udgangspunkt et privat anliggende. Hvordan og hvor-når den skal foretages, er derfor i første række en sag mellem de to ægte-fæller, og det er som udgangspunkt også deres ansvar, at delingen foregårpå en ordentlig måde.Af naturlige årsager har ægtefæller, der er ved at blive separeret ellerskilt, i nogle tilfælde vanskeligt ved at samarbejde om at få løst spørgs-målene i mindelighed. Det er derfor nødvendigt, at det offentlige kan til-byde bistand til de ægtefæller, der ikke selv kan blive enige om delingen.Et privat ægtefælleskifte har karakter af en almindelig aftale mellem toparter, og principperne for privat skifte følger de almindelige aftaleretligeregler og principper.Offentlige ægtefælleskifter kan derimod betragtes som en mellemtingmellem almindelige civile sager og andre former for ”bodelinger”, f.eks.dødsboskifter og konkurssager.På nogle punkter minder ægtefælleskifterne om de almindelige civile sa-ger i og med, at der er to parter med modsatrettede interesser, og at det erparterne selv, der skal tage initiativ til at få konflikterne løst ved rettenshjælp.På andre punkter minder ægtefælleskifterne mere om andre sager, somangår opløsning og deling af boer, hvor der ikke nødvendigvis behøver atvære konflikt. Selv om deling af fællesboer adskiller sig fra dødsboskifterbl.a. ved, at ægtefællerne bevarer rådigheden over aktiver og passiverunder skiftet, går en del træk igen, navnlig fordi der er tale om en flerhedaf aktiver, som skal fordeles.Andre karakteristika ved ægtefælleskifter er, at de angår privatpersoner,som ofte er uden forudgående kendskab til retssystemet, at ægtefællerneofte har et særligt følelsesmæssigt engagement i sagerne, og at de megetvel kan være i en fase, hvor hele livssituationen skal ændres. Hertilkommer, at parterne ofte skal kunne samarbejde om fælles børn mv. efter65
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
skiftets afslutning. Ægtefælleskifterne minder således også på noglepunkter om de familieretlige sager.Løsningen af de juridiske spørgsmål i forbindelse med skiftebehandlin-gen må derfor ses i en større sammenhæng end blot den økonomiske de-ling.Udvalget gennemgår i dette kapitel de forskellige retlige aktørers rolleunder ægtefælleskifterne og anbefaler sidst i kapitlet en overordnet struk-tur for fremtidens sager. Denne bliver mere indgående uddybet i de efter-følgende kapitler.
2.
Den eksisterende ordning ved ægtefælleskifter
Det praktiske udgangspunkt er som tidligere nævnt, at ægtefæller skifterprivat, dvs. uden brug af skifterettens hjælp. Privat skifte har flere forde-le, herunder ikke mindst, at ægtefællerne spares for afgiften til det offent-lige og selv kan styre processen uden indblanding fra andre.Hvis privat skifte imidlertid ikke er en mulighed, fordi ægtefællerne ikkekan enes om en løsning og indgå en aftale på egen hånd eller med advo-katbistand, er der i udvalget enighed om, at det fortsat er en offentlig op-gave at tilbyde dem hjælp til at få løst deres mellemværender.
2.1. SkifteretterneOffentligt fællesejeskifte kan efter gældende ret først begynde, når ægte-skabet er opløst ved skilsmisse eller omstødelse, eller ægtefællerne erblevet separeret (eller der er afsagt dekret om bosondring).Hvis ægtefællerne ikke kan blive enige om at dele boet, kan de hver isæranmode skifteretten om at foretage bodelingen.Offentlige ægtefælleskifter behandles i dag ved skifteretterne. Skifteret-ten ledes som hovedregel af en funktionschef, der er retsassessor. Funkti-onschefen har direkte reference til præsidenten. En række af skifterets-møderne varetages desuden af dommerfuldmægtige.Når skifteretten har modtaget en anmodning om skifte, indkalder rettenægtefællerne til et forligsmøde. Der er ikke mødepligt til dette møde, så66
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
på dette stadium af sagen forudsætter fremdrift, at begge parter medvir-ker frivilligt. På mødet bliver fællesejets aktiver og passiver gennemgået,og skifteretten forsøger at forlige uenigheden mellem ægtefællerne. Op-nås der ikke enighed på forligsmødet, tager skifteretten fællesboet underoffentligt skifte, hvis en af ægtefællerne anmoder om det. Der kan eftergældende praksis afholdes flere forligsmøder i skifteretten, inden dertræffes beslutning om offentligt skifte.Ud over disse forligsbestræbelser kan skifteretten efter reglerne i retsple-jelovens kapitel 27 efter anmodning fra ægtefællerne udpege enretsmægler til at bistå ægtefællerne med selv at nå frem til en løsning afkonflikten.Beslutter skifteretten at tage fællesboet under offentligt skifte, må den afægtefællerne, der har anmodet herom, stille sikkerhed for sagens om-kostninger, medmindre denne har fri proces.Først når beslutningen om offentligt skifte er taget, har skifteretten mu-lighed for at pålægge ægtefællerne at møde i retten og i øvrigt at medvir-ke til sagens oplysning, f.eks. ved at fremlægge dokumenter mv. ellerafgive forklaring under strafansvar.Hver af ægtefællerne bevarer rådigheden over sin egen bodel under skif-tet, men skifteretten kan i særlige tilfælde fratage en ægtefælle rådighe-den.Den offentlige skiftebehandling afsluttes normalt ved, at parterne god-kender en udarbejdet boopgørelse, som herefter får retsvirkning som etindenretligt forlig. Dette forlig kan fuldbyrdes af fogedretten. Hvis ægte-fællerne ikke vil godkende boopgørelsen, træffer skifteretten afgørelse isagen. Denne afgørelse, der har samme retsvirkning som en dom, kanankes til landsretten.
2.2. Medhjælperordningen ved skifterettenDa ægtefælleskifter kan være både omfattende og komplicerede, har skif-teretten ofte brug for bistand under sagen.Skifterettens adgang til at antage ekstern bistand i skifter fremgår af fæl-lesboskiftelovens § 33, som har følgende ordlyd:67
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
”§33.Forinden der er givet boets vedkommendelejlighed til at vælge en kurator, såvel som nårvedkommende ikke vil beslutte antagelsen af enkurator, er skifteretten berettiget til under admi-nistrationen af boet at benytte sådan anden hjælp,som måtte behøves til udførelsen af enkelte boetvedkommende forretninger, der ikke efter de hid-til gældende regler påligger den, såsom sagførel-se, bestyrelse og tilsyn med boets faste ejen-domme, begyndte forretningers tilendebringelse,gennemsyn af boets bøger og papirer osv.”Bestemmelsen findes i et kapitel i fællesboskifteloven, der kun angårdødsboskiftebehandling. Ikke desto mindre bruges bestemmelsen i prak-sis som hjemmel for skifteretterne til også at antage medhjælpere i ægte-fælleskifter. Skifteretten antager næsten altid en medhjælper, når boettages under offentligt skifte.Som ordningen er, bliver medhjælperen antaget af skifteretten og handlerderfor i kraft af en konkret bemyndigelse fra retten. Medhjælperen harikke nogen selvstændig retlig funktion, men bistår og refererer til rettenefter rettens anvisninger. I praksis overlader mange skifteretter det dog tilmedhjælperen selv at definere sine arbejdsopgaver.Som det fremgår af fællesboskiftelovens § 33, der er citeret ovenfor, erdet ikke nærmere afgrænset, hvad medhjælperens opgaver kan omfatte,og de eksempler, som nævnes, retter sig kun i begrænset omfang modægtefælleskifter. I praksis omfatter hovedopgaven udarbejdelse af boop-gørelse. I en række tilfælde udfører medhjælperen også andre praktiskeopgaver som f.eks. at tage initiativ til, at der udpeges en vurderingsmandeller revisor til at værdiansætte aktiver eller passiver.Det er skifteretten alene, der træffer beslutning om at antage en medhjæl-per, og retten er ikke bundet af parternes opfattelse af behovet herfor.Rettens beslutning kan heller ikke indbringes for landsretten. Der er intetlovkrav om, hvem der kan antages som medhjælper, men i praksis væl-ges en advokat. Det er selvsagt vigtigt, at medhjælperen er uvildig i for-hold til de to parter.Medhjælperen har ikke kompetence til at træffe afgørelser og kan ikkepålægge parterne at give oplysninger, idet en beslutning herom må træf-fes af skifteretten. Medhjælperen kan heller ikke på egen hånd forlange68
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
oplysninger udleveret fra private – f.eks. fra banker, forsikringsselskaber– eller fra offentlige myndigheder f.eks. fra Skat.Medhjælperen vil typisk afslutte sin behandling af boet ved at indgive enboopgørelse til skifteretten.Salæret til medhjælperen dækkes af boets midler og bør indgå i den bo-opgørelse, som medhjælperen sender til skifteretten. Det er altså som ud-gangspunkt ægtefællerne selv, der skal betale for medhjælperens bistand.Er der ikke tilstrækkelige midler i fællesboet, dækker statskassen udgif-terne til medhjælperen.For et større overblik over behandlingen af medhjælperens rolle i offent-lige ægtefælleskifter kan der henvises til Betina Heldmann og Beth vonTabouillot: ”Offentlige ægtefælleskifter med medhjælper”, T:FA2007.257.
2.3. StatsforvaltningerneVed lov nr. 525 af 24. juni 2005 om udmøntning af kommunalreformenpå det familieretlige område blev de 14 statsamter og Københavns Over-præsidium den 1. januar 2007 omdannet til fem statsforvaltninger, derovertog de fleste af statsamternes hidtidige opgaver.Statsforvaltningerne varetager nu hovedparten af opgaverne i de familie-retlige sager. Som det fremgår af forarbejderne til loven, har det bl.a. væ-ret hensigten at skabe et ”enstrenget og mere gennemskueligt system,hvor alle opgaver i forbindelse med separation, skilsmisse og forældre-myndighed samles et sted”.For så vidt angår behandlingen af separations- og skilsmissesager frem-går de nye regler af ægteskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. ja-nuar 2007 om ægteskabs indgåelse og opløsning som ændret ved lov nr.504 af 6. juni 2007). Målet er, at ægtefællerne med udgangspunkt i øgetrådgivning og mægling mv. kan opnå en samlet løsning på vilkårene iforbindelse med ægteskabets opløsning samt om spørgsmål om foræl-dremyndighed, barnets bopæl, samværet samt betaling af børne- og ægte-fællebidrag. Kan enighed ikke opnås, må tvisten afgøres af domstolene.
69
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
Efter ægteskabslovens § 37, stk. 2, skal alle anmodninger om separationog skilsmisse indgives til statsforvaltningen.Når en sådan anmodning er modtaget, indkalder statsforvaltningen efterlovens § 39 til vilkårsforhandling, medmindre det fremgår af anmodnin-gen, at betingelserne for at give separation eller skilsmisse er til stede, ogbegge ægtefæller meddeler statsforvaltningen, at de ikke ønsker vilkårs-forhandling. Der skal heller ikke indkaldes, hvis der ønskes skilsmisse pågrundlag af en separation, og vilkårene for separationen også gælder fortiden efter skilsmissen. Hvis statsforvaltningen finder, at særlige om-stændigheder taler for det, skal der dog også i disse tilfælde indkaldes tilvilkårsforhandling.Det kan i den forbindelse bemærkes, at statsforvaltningerne i 2008 med-delte ca. 17.000 separationer og umiddelbare skilsmisser ved bevilling. Ica. 4.600 af disse havde der været vilkårsforhandling, mens der havdeværet konfliktmægling i knap 600. I knap 12.000 af sagerne havde derikke været afholdt noget møde forud for bevillingen. For en nærmereanalyse af disse tal henvises til Lennart Lynge Andersen og Svend Dani-elsen: Urimeligt stillede ægtefæller – samspillet mellem familieret og af-taleret, 2009, side 334 ff.Under forhandlingen om vilkårene, herunder om ægtefællebidragspligtenog dennes varighed, om overtagelse af fælles boliglejemål (herunder an-delsbolig) samt om kompensationsbeløb efter ægteskabslovens § 56 isærejeægteskaber (de såkaldte § 56-krav), skal statsforvaltningen i nød-vendigt omfang vejlede ægtefællerne.Selv om separations- og skilsmissesagen principielt holdes adskilt fraspørgsmålet om skiftet af fællesboet og det økonomiske opgør i forbin-delse med dette, fremgår det af Familiestyrelsens vejledning nr. 10074 af6. december 2006 om statsforvaltningens behandling af sager om separa-tion og skilsmisse, at der – målrettet efter de konkrete problemstillinger,ægtefællerne rejser under vilkårsforhandlingen – vejledes om bl.a. for-muefællesskabets ophør. Herom anføres:”I forbindelse med vejledning om formuefælles-skabets ophør skal statsforvaltningen vejlede æg-tefællerne om, at de ikke kun skal indgå aftaleom delingen af deres indbo mv., men også omdeling af de øvrige formueaktiver i fællesboet.Hvis ægtefællerne ønsker det, noteres sådanneaftaler i vilkårsforhandlingsprotokollen eller70
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
lægges på sagen. Er ægtefællerne uenige om bo-delingen, orienteres de om muligheden for atindbringe sagen for skifteretten.”Statsforvaltningen kan tilbyde konfliktmægling ved uenighed om separa-tions- eller skilsmissevilkårene, jf. ægteskabslovens § 41. I forarbejdernetil denne bestemmelse nævnes, at spørgsmål om børnebidrag og eventueltogså bodelingen kan inddrages, når det måtte være naturligt. Rammernefor konfliktmæglingen er beskrevet nærmere i ovennævnte vejledning(pkt. 8.2), hvoraf bl.a. fremgår:”Konfliktmæglingen varetages af sagsbehandler-ne i statsforvaltningen og psykologer eller andresagkyndige. Mæglingen kan eventuelt også vare-tages af tilknyttede advokatmæglere. I konflikt-mæglingen deltager normalt to mæglere, men detkan også besluttes, at mæglingen gennemføres afén mægler. Dette kræver, at mægleren har storrutine, og at sagen er egnet til en sådan mægling.[…]Egentlige bodelingsspørgsmål er ikke omfattet afstatsforvaltningernes tilbud om konfliktmægling.Angår ægtefællernes uenighed alene bodelings-spørgsmål, vil statsforvaltningen kunne henviseægtefællerne til privat mægling.”Sagsbehandlingen i de familieretlige sager i statsforvaltningerne (separa-tion/skilsmisse, barnets bopæl, forældremyndighed, samvær og bidrag)varetages af jurister, kontorfunktionærer, socialrådgivere og fastansattesamt eksterne børnesagkyndige psykologer.Protesterer en af ægtefællerne mod ægteskabets opløsning, eller er dertrods forligs- og eventuelle mæglingsforsøg fortsat uenighed om et ellerflere af vilkårene, følger det modsætningsvis af ægteskabslovens § 42, atstatsforvaltningen ikke kan udstede separations- eller skilsmissebevilling.Hvis dette er tilfældet, eller hvis statsforvaltningen finder det betænkeligtat udstede en bevilling, afsluttes sagen, jf. lovens § 43. Hvis en ægtefællepå denne baggrund anmoder herom, indbringer statsforvaltningen sagenfor retten. Efter anmodning fra en ægtefælle afsluttes sagen også vedstatsforvaltningen og indbringes for retten, hvis ægtefællen er mødt tilvilkårsforhandling, mens den anden ægtefælle er udeblevet trods to ind-kaldelser. Retten må da afgøre tvisten og afsige separations- ellerskilsmissedom, jf. lovens § 37, stk. 1.71
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
Det kan oplyses, at statsforvaltningerne i 2009 afsluttede 23.184 sagerefter forældreansvarsloven, hvor der blev indgået forlig i 12.767. I 2009blev 1.561 ægteskabssager indbragt for domstolene. Det kan supplerendeoplyses, at der i 2009 var 16.223 skilsmisser og 15.210 separationer.
3.
Udvalgets overvejelser
3.1. IndledningVed udformningen af procedureregler for offentlig bistand til private æg-tefælleskifter må det tilstræbes at finde en smidig, hurtig og omkost-ningsbevidst måde at løse konflikterne på. Samtidig er det vigtigt, at deprocessuelle regler fører til materielt rigtige og forudsigelige afgørelser,så tilliden til det offentlige skiftesystem bevares.Den bedste behandling af et ægtefælleskifte må siges at være, når ægte-fællerne ved råd, vejledning eller f.eks. retsmægling får bistand til at bli-ve enige om bodelingen, eller at deres uenighed i det mindste begrænsesmest muligt. Kan de ikke blive enige, bør delingen af fællesejet i videstmuligt omfang gennemføres i overensstemmelse med gennemskueligeregler. Indgåelse af et forlig, der afviger fra de materielle delingsregler,bør, når ægtefællerne har søgt det offentliges bistand, kun ske på et vel-oplyst grundlag.Det er også væsentligt, at der tages højde for, at parterne i et ægtefælle-skifte kan have modsatrettede interesser med hensyn til at fremme sagen.Mens den ene ægtefælle kan ønske, at sagen afsluttes hurtigt, kan det væ-re en fordel for den anden, at den trækkes i langdrag. Det er vigtigt, at detoffentlige ikke medvirker til, at skifterne unødigt trækker ud.Sagens omkostningsniveau har betydning både for ægtefællerne og fordet offentlige. Da det som nævnt som udgangspunkt er parternes ansvarat afvikle skiftet, er det som hovedregel også dem, der bør afholde udgif-terne til sagens behandling, herunder også omkostningerne ved at stilleskifteretterne til rådighed. For høje omkostninger bør dog ikke føre til, atægtefællerne fravælger den mest hensigtsmæssige måde at løse konflik-ten på, herunder ved at undlade at udnytte muligheden for at få påkendtberettigede krav mod den anden ægtefælle. Ved udformning af de nye72
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
skifteregler bør der derfor også fokuseres på omkostningerne ved sagensbehandling.
3.2. Overordnede krav til privat ægtefælleskifteEfter udvalgets opfattelse bør de nye regler udformes således, at ægtefæl-lerne fortsat selv skal bestemme, om det offentlige skal inddrages eller ej.Ægtefæller, som vil og kan løse eventuelle konflikter i forbindelse medformuefællesskabets ophør på egen hånd, skal bevare denne mulighed.Derfor bør det offentlige kun inddrages, hvis en af parterne tager initiativhertil.I dag er det da også langt hovedparten af ægtefælleskifterne, der sker pri-vat. Som det er nævnt i kapitel 4, blev der i 2008 kun afsluttet 784 ægte-fælleskifter ved domstolene, hvilket skal ses i lyset af, at mellem 14.000og 16.000 ægtepar er blevet skilt hvert år siden 2001.Udvalget ser det ikke i sig selv som et problem, at kun få benytter sig afdet offentliges tilbud om bistand til skifte. Det er kun et problem i detomfang, det offentlige tilbud fravælges, fordi det er for dyrt og for lang-sommeligt. Udvalget har søgt at udforme reglerne således, at tilbuddet tilægtefæller, der som udgangspunkt kan finde ud af skifte privat, forbed-res. Udvalget foreslår således, at enhver af ægtefællerne skal kunne fåskifterettens afgørelse af et enkelt tvistepunkt. Har de brug for skifteret-tens hjælp til udmeldelse af en sagkyndig til at foretage en vurdering, børdenne mulighed efter udvalgets opfattelse kunne stilles til rådighed af detoffentlige. På samme måde bør det være muligt for en ægtefælle, der un-der et privat skifte har behov for at indkalde den anden ægtefælle til atafgive forklaring under vidneansvar, at gøre dette uden at anmode omoffentligt skifte. Det samme gælder pålæg om udlevering af dokumentermv. Endelig foreslår udvalget, at ægtefællerne skal kunne begrænse an-modningen om bistand fra det offentlige til den del af boet, som de ikkekan blive enige om, og dermed selv dele resten. Hermed bevarer ægtefæl-lerne i vid udstrækning rådigheden over skiftebehandlingen, selv om derer særskilte forhold, som de ikke kan enes om.
3.3. Overordnede krav til offentligt ægtefælleskifteUdvalget har på en række møder drøftet, hvilken struktur der er mesthensigtsmæssig for fremtidens offentlige ægtefælleskifter. Udvalget har i73
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
den forbindelse overvejet, om det fortsat bør være skifteretterne, der skalvaretage alle dele af den offentlige skiftebehandling, eller om det vil væ-re hensigtsmæssigt, at statsforvaltningerne inddrages i større omfang endhidtil. Udvalget har gennemgået de processuelle regler om dødsboskifteog har desuden undersøgt udenlandsk ret med henblik på at hente inspira-tion til nye danske regler.Om skifteretterne og statsforvaltningerneSom påpeget har skifter af ægtefællers fælleseje træk, der kendes fra an-dre skifter som f.eks. dødsboskifterne. Der er tale om økonomiske opgørmellem parterne, som kan indebære stillingtagen til komplicerede juridi-ske problemstillinger. Sagerne minder derfor i vid udstrækning også omcivile sager ved domstolene.Der vil være en række fordele ved at beholde den eksisterende ordning,hvorefter alle offentlige skifter skal behandles af skifteretten. Disse for-dele omfatter bl.a.:Behandlingen svarer på mange måder til den, der sker ved døds-boskifter.Skifteretterne har i dag bred erfaring med forligsbestræbelser ibodelingssager.Delingen af fællesboer vil i mange tilfælde indebære stillingtagentil tvister vedrørende vanskelige juridiske spørgsmål, som er mereegnet til behandling i skifteretterne end i statsforvaltningen.I nogle tilfælde forudsætter et ægtefælleskifte bevisførelse og ud-øvelse af tvang.Det vil ikke være nødvendigt at opbygge dobbeltkompetencer istatsforvaltningerne og skifteretterne.Ægtefælleskifterne har imidlertid sammenhæng med de familieretligespørgsmål, der behandles af statsforvaltningerne, idet der er tale om kon-flikter, som opstår i forbindelse med ægteskabets ophør. Det kunne sessom en forlængelse af tankerne bag strukturreformen på det familieretligeområde, hvis også skiftesagerne startede ved statsforvaltningen, ligesommulige konflikter ved statsforvaltningerne ville kunne bedømmes som etsamlet hele. Udvalget har derfor overvejet, om der burde indføres en ord-ning, som medfører, at ægtefælleskifter skal indbringes for statsforvalt-ningen inden en eventuel skifteretsbehandling.74
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
Statsforvaltningen ville i den forbindelse skulle vurdere, om sagen er eg-net til en videre behandling i statsforvaltningens regi (rådgivning, vejled-ning og/eller konfliktmægling), eller om den har en sådan karakter elleromfang, at den skal indbringes for skifteretten af statsforvaltningen.Statsforvaltningerne ville i givet fald få en aktiv rolle i behandlingen afukomplicerede offentlige ægtefælleskifter, navnlig med at oplyse, vejledeog mægle. Statsforvaltningens sagsbehandling ville kunne afklare kon-fliktpunkter af økonomisk karakter til brug for sagens videre behandling isystemet, hvis det ikke lykkes ægtefællerne at komme til enighed medstatsforvaltningens bistand.Fordelene ved, at ægtefælleskifterne skulle starte ved statsforvaltningerne,ville bl.a. kunne være:Statsforvaltningerne har i forvejen i hvert fald skriftlig kontaktmed ægtefællerne, idet alle sager om separation og skilsmisse be-handles i statsforvaltningerne, og de fleste afsluttes der.Statsforvaltningerne vil i de ukomplicerede sager kunne tilbydeen helhedsorienteret løsning, som inddrager statsforvaltningernesnuværende opgaver og rådgivning mv. i forbindelse med ægtefæl-leskiftet.Statsforvaltningerne håndterer i forvejen spørgsmål, der vedrørervisse aspekter i ægtefællernes økonomi – f.eks. et stigende antalsager om ægtefælle- og børnebidrag.Parterne opfatter ofte fællesbodelingen som en integreret del afseparations- eller skilsmissesagen, og der vil i mange tilfældekunne skabes bedre muligheder for at nå til et samlet forlig, hvisstatsforvaltningerne har en aktiv rolle for så vidt angår bodelin-gen.Statsforvaltningernes personale har både uddannelse og erfaring iat vejlede og mægle om løsningen af væsentlige konfliktspørgs-mål på en måde, der også inddrager psykologiske faktorer og ikkekun juridiske aspekter.Sager, hvor der kan indgås forlig i statsforvaltningerne, ville pådenne måde ikke belaste skifteretterne, og skifteretterne ville væ-re forbeholdt rollen som egentlig konfliktløser.
75
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
Samlet vurdering vedrørende statsforvaltningernes rolleEfter en samlet vurdering af fordele og ulemper ved de mulige løsnings-modeller anbefaler udvalget, at alle ægtefælleskifter fortsat skal starteved skifteretten. Herudover anbefaler udvalget, at den egentlige sagsbe-handling frem over som udgangspunkt skal varetages af en bobehandler.Udvalget kan således ikke anbefale en ordning, der medfører, at skiftesa-gerne skal starte i statsforvaltningen.Det er udvalgets opfattelse, at skifteretten er mest velegnet til at foretageden indledende forligsforhandling og visitation af sagen.Mange bodelinger er så komplicerede, at det kræver en indgående speci-alviden om særlige spørgsmål, herunder f.eks. om skattespørgsmål, atbehandle sagen. Denne viden findes allerede i dag hos skifteretten, hvil-ket hænger sammen med, at det er skifteretten, der dagligt håndterer dejuridiske problemstillinger i sagerne, og som derfor løbende udbygger sinviden om retsreglerne.I de fleste sager, hvor ægtefællerne søger offentlig bistand til delingen,vil det i øvrigt netop være, fordi der er et behov for løsning af de juridi-ske konflikter eller for at gennemtvinge oplysning af sagen, hvilket vilkræve medvirken af en domstol. I disse sager vil der ofte være behov for,at der kan træffes afgørelser om retlige tvister. Statsforvaltningen kanikke afgøre tvister, og det vil derfor i sådanne tilfælde være tidsbesparen-de, at sagen starter ved skifteretten.Hvis statsforvaltningerne skal kunne udføre en kvalificeret rådgivning iægtefælleskifter, vil de skulle oparbejde og vedligeholde en høj eksperti-se, som ikke er til stede i dag, og som ikke naturligt vil blive udbyggetgennem juridisk sagsbehandling. En obligatorisk rolle for statsforvaltnin-gen i starten af sagen vil derfor nødvendigvis medføre, at der opbyggesen dobbeltkompetence set i forhold til skifteretterne.Det er desuden udvalgets opfattelse, at der under det første møde i enskiftesag ikke bare skal ske vejledning, men der kan også være behov forsagsoplysning, der kan indebære brug af tvangsmidler, hvilket statsfor-valtningerne ikke kan anvende. Et indledende møde i statsforvaltningenvil således ikke kunne erstatte det indledende møde i skifteretten.
76
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
Statsforvaltningernes ekspertise i dag er i høj grad bygget op for at kunneimødekomme behovet for en god sagsbehandling i forhold til sager, dervedrører børnenes forhold, mens de økonomiske vilkår, som f.eks. bi-dragspligten over for en ægtefælle, har fået mindre betydning.Statsforvaltningerne er kun i personlig kontakt med en mindre del af depar, der bliver separeret eller skilt. En betydelig del – langt over halvde-len – af parrene benytter sig nemlig af muligheden for at fravælge vil-kårsforhandling hos statsforvaltningerne. Denne halvdel ville i givet faldsåledes skulle møde i statsforvaltningen alene af hensyn til bodelingen.Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at det ikke vil bidragemed en sådan merværdi, at fordelene opvejer ulemperne ved at indføre enordning, der kræver, at skifteanmodninger altid skal indsendes til stats-forvaltningen, som indkalder parterne til et møde.Der er derimod enighed i udvalget om, at statsforvaltningerne fortsat børvejlede de ægtefæller, der giver møde under vilkårsforhandlinger, i for-hold til spørgsmål om skifte, som har en naturlig sammenhæng med se-parations- eller skilsmissesagen.Herudover er der enighed om, at statsforvaltningerne – som nu – skal vej-lede ægtefællerne om muligheden for at indbringe fællesejedelinger forskifteretten, samt om betydningen og virkningen af, at sagen behandlessom et privat eller som et offentligt skifte.Hvis ægtefælleskiftet i øvrigt behandles eller vil blive behandlet som etprivat skifte, ser udvalget heller ikke noget til hinder for, at statsforvalt-ningen giver råd og vejledning til ægtefællerne i forbindelse hermed. Så-dan en vejledning kan f.eks. angå fordelen ved at udarbejde udtrykkelige,skriftlige bodelingsaftaler samt oplysning om de grundlæggende reglerom boets deling.Statsforvaltningerne bør efter udvalgets opfattelse også fortsat orientereom fremgangsmåden, hvis ægtefællerne har brug for bistand til bodelin-gen. Der kan f.eks. henvises til særlige hjemmesider på Internettet samtoplyses om adresser på skifteretterne og autoriserede bobehandlere mv.Der kan også udleveres pjecer med svar på spørgsmål, der erfaringsmæs-sigt er tvivl om. Det gælder f.eks. spørgsmål om gæld, ejendomsvurde-ring og om udgifterne ved skifteretsbehandling.77
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
Større inddragelse af statsforvaltningerne i delingen af fællesboet vildermed kunne bidrage til at samle det offentliges ”servicetilbud” for se-paration og skilsmisse.Bobehandlere - inspiration fra reglerne om dødsboskifteUdvalget har som nævnt inddraget reglerne om behandling af dødsbo-skifter i overvejelserne om den overordnede struktur for behandlingen afægtefælleskifterne.Ved skiftereformen i 1996 blev der i dødsboskifteloven indført den ord-ning, at dødsboskifter skal gennemføres ved bobestyrerbehandling,medmindre arvingerne skifter privat. Ideen hermed var overordnet set, atbobestyreren gennem en mere uformel beslutningsproces har mulighedfor at opgøre, værdiansætte og eventuelt realisere dødsboets aktiver ogpassiver og komme med forslag til fordeling af boets midler og aktivermellem arvingerne.Dødsbobehandlingen ved skifteretterne kan inddeles i en begyndelsesfa-se, en operationel fase og en afsluttende fase. I begyndelsesfasen træfferskifteretten beslutning om, hvorledes boet kan afsluttes, herunder om derskal ske boudlæg, være privat skifte eller ske bobestyrerbehandling, oghvem der i så fald skal udpeges som bobestyrer. Den operationelle fase isidstnævnte tilfælde varetages af bobestyreren, som værdiansætter ogeventuelt realiserer boets aktiver og udarbejder en boopgørelse. Bobesty-reren har i denne fase for så vidt samme rolle som medhjælpere i ægte-fælleskifter, men er blevet tildelt en række kompetencer, der fremmersagsbehandlingen. Derudover varetager bobestyreren administrationen afdødsboets aktiver og drager omsorg for betaling af gæld. I den afslutten-de fase træffer skifteretten afgørelse om, hvorvidt boopgørelsen kan god-kendes.Som det fremgår af betænkning nr. 1519, der er afgivet samtidig meddenne, er der enighed om, at dødsboskiftereformen i alt væsentligt harværet en succes, og at bobestyrerordningen i dødsboskifterne har funge-ret tilfredsstillende. For en mere detaljeret gennemgang af dødsboskifte-reglerne henvises til den nævnte betænkning.For så vidt angår spørgsmålet om brugen af bobehandlere er der enighedi udvalget om, at der bør tilstræbes en ensretning med dødsboskiftereg-lerne. Fremtidens struktur i ægtefælleskifterne bør således bygge på prin-78
Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur – Kapitel 6
cipperne om, at den egentlige sagsbehandling ved offentlige ægtefælle-skifter bør varetages af en bobehandler, som udpeges af skifteretten, mensom tildeles visse selvstændige funktioner til fremme af ægtefælleskiftet.Der henvises her til kapitel 7 og kapitel 8.
4.
Delkonklusion
Det er udvalgets opfattelse, at ægtefællerne fortsat selv skal bestemme,om det offentlige skal inddrages i forbindelse med ægtefælleskiftet ellerej. Derfor bør det offentlige kun inddrages, hvis en af parterne tager initi-ativ hertil.For så vidt angår offentlig skiftebehandling finder udvalget ikke, at for-delene opvejer ulemperne ved, at skifteanmodninger skal indsendes tilstatsforvaltningen som optakt til skiftebehandlingen.Udvalget finder derimod, at der bør tilstræbes en ensretning med dødsbo-skiftereglerne, således at fremtidens struktur i ægtefælleskifterne kommertil at bygge på principperne om, at den egentlige sagsbehandling ved of-fentlige ægtefælleskifter varetages af en bobehandler.
79
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
Kapitel 7.
Fremtidens ægtefælleskifte – skifteret-tens opgaver
1.
Indledning
Ovenfor i kapitel 6 har udvalget afgivet sine anbefalinger til hovedlinjer-ne for fremtidens ægtefælleskifter. Udvalget har i den forbindelse fore-slået, at alle ægtefælleskifter ligesom i dag bør starte ved skifteretten,men at den egentlige sagsbehandling fremover skal varetages af en bobe-handler.Hensigten er overordnet set, at skifteretten fremover bør bevare sin ind-ledende vejlednings- og forligsfunktion og i øvrigt som hovedregel kunbør inddrages i de opgaver, der kræver en domstols medvirken. Skifteret-tens rolle i ægtefælleskifterne vil herefter primært bestå i at varetage ind-ledende vejlednings- og forligsmægling, løse tvister, føre tilsyn med bo-behandleren og træffe beslutning om tvangsmidler for at kunne gennem-føre bobehandlingen.Skifterettens nuværende rolle under ægtefælleskifterne er nærmere gen-nemgået i kapitel 6. I dette kapitel fremkommer udvalget med sine anbe-falinger til skifterettens opgaver i fremtidens ægtefælleskifter.For så vidt angår anbefalingerne til den eksterne bobehandlers rolle ifremtidens ægtefælleskiftesager henvises til kapitel 8.
2.
Hvornår skal sagen kunne indbringes for skifteretten?
Udvalget har i kapitel 11 anbefalet, at formuefællesskabets ophør frem-rykkes til det tidspunkt, hvor anmodningen om separation eller skilsmissemodtages i statsforvaltningen.Det er udvalgets opfattelse, at der er en naturlig sammenhæng mellemtidspunktet for formuefællesskabets ophør og tidspunktet for, hvornår etoffentligt skifte kan opstartes. På denne baggrund er det udvalgets opfat-telse, at en ægtefælle bør kunne anmode skifteretten om bistand til delingaf fællesboet samtidig med, at der indgives anmodning til statsforvaltnin-gen om separation eller skilsmisse, når der er afsagt bosondringsdekret,eller når der er anlagt sag om ægteskabets omstødelse.80
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
Skulle separations- eller skilsmissesagen ikke blive gennemført, f.eks.fordi en ægtefælle fortryder, eller en af dem dør, inden sagen om separa-tion eller skilsmisse er afgjort, bør skifteanmodningen bortfalde. Det vilformentligt være sjældent forekommende, men der er principielt ikke no-get til hinder for, at et skifte når at blive afsluttet, inden der endeligt ermeddelt separation eller skilsmisse. Flytter ægtefællerne sammen igen,vil betydningen af et gennemført skifte efter udvalgets opfattelse skulleafgøres efter samme retningslinjer som dem, der i dag gælder i tilfælde,hvor ægtefæller har delt boet med henblik på forestående separation ellerskilsmisse, men efterfølgende genoptager samlivet. Om svensk ret i ensådan situation henvises til kapitel 5, afsnit 3.3.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 9 og bemærkningerne hertil.
3.
Hvordan skal sagen indbringes for skifteretten?
I dag kan hver af ægtefællerne rette henvendelse til skifteretten med hen-blik på at indbringe bodelingen for skifteretten. Der findes imidlertid in-gen regler for, hvordan sagen skal indbringes.I sit idéoplæg – forslag til en lov om opløsning af formuefællesskab fra15. oktober 1998, anfører Advokatsamfundet følgende:”Der bør indføres regler om kravene til indholdetaf en skiftebegæring på samme måde, som derfindes regler, der regulerer indholdet af en stæv-ning.Skiftebegæringen bør indeholde en redegørelsefor baggrunden for begæringens indgivelse, enangivelse af formueforholdene i ægteskabet samtskæringsdagen. Dokumentation i form af ægte-pagter, separations- eller skilsmisseansøgningm.v. skal vedlægges.”Udvalget har på denne baggrund overvejet, om der fremover bør opstilleskrav til, hvordan skifteretten anmodes om bistand, herunder om der skalmedsendes dokumentation som foreslået af Advokatsamfundet.Udvalget er for så vidt enigt i, at det vil være af stor betydning for de ind-ledende møder i skifteretten, at skifteretten bibringes de fornødne oplys-81
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
ninger om ægtefællernes aktiver, passiver og tvistepunkter inden mødet.På den anden side indebærer et almindeligt hensyn til ægtefællerne oghensynet til en sikring af enkel adgang til skiftesystemet, at ægtefællerneselv uden advokatbistand kan indgive en anmodning om skifterettens bi-stand. Skiftereglerne bør derfor ikke stille for skrappe krav i denne indle-dende fase. Skifteanmodningen bør efter udvalgets opfattelse alene inde-holde de oplysninger, der er nødvendige for skifteretten ved vurderingenaf, om der overhovedet kan foretages skiftebehandling.Udvalget foreslår på denne baggrund, at kravene til skifteanmodningenbegrænses mest muligt. Det vil som minimum være nødvendigt for skif-teretten at kunne identificere ægtefællerne og at kunne kontrollere, at be-tingelserne for at indlede et skifte er indtrådt. Der bør derfor stilles detkrav, at anmodningen om skifte ledsages af oplysninger om ægtefæller-nes identitet, herunder navne, adresser, fødselsdato og om muligt cpr-numre. Herudover bør der i forbindelse med indgivelsen af skifteanmod-ningen skulle vedlægges dokumentation for, at der er indsendt anmod-ning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen, jf. herom kapi-tel 6.Er disse betingelser opfyldt, vil skifteretten efterfølgende kunne anmodeægtefællerne om at indsende oplysninger og dokumentation mv. til brugfor den videre behandling, men selve skifteanmodningen bør altså efterudvalgets opfattelse være så formfri som muligt. De hensyn, der liggerbag Advokatsamfundets forslag, mener udvalget at tage højde for ved sitforslag om, at skifteretten skal sørge for, at der foreligger de nødvendigeoplysninger til brug for det første møde, jf. herom i afsnit 4.2 nedenfor.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 10, stk. 1, og bemærkningernehertil.
4.4.1.
Skiftebehandlingens opstart – møde i skifterettenIndkaldelse
Når anmodningen om bistand er modtaget, skal skifteretten foretage enindledende vurdering af, om anmodningen opfylder de formelle krav, derer nævnt ovenfor, for, at et skifte kan gennemføres. Er dette tilfældet,indkalder skifteretten ægtefællerne til et indledende møde. Er de grund-læggende krav ikke opfyldt, afviser skifteretten sagen.82
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
Set i lyset af udvalgets forslag om, at det vil være det klare udgangs-punkt, at behandlingen af skiftesager skal foretages af en bobehandler,har udvalget overvejet, om der er behov for et sådant indledende mødemed ægtefællerne, eller om ægtefællerne med det samme – på et skriftligtgrundlag – bør henvises til en bobehandler.Udvalget er af den opfattelse, at det er værdifuldt, at et offentligt ægte-fælleskifte starter med et møde i skifteretten, hvor skifteretten kan fore-tage en grundlæggende vejledning og formentlig også vil kunne afsluttebehandlingen af nogle sager gennem forligsmægling. Efter udvalgets op-fattelse taler meget imidlertid for, at to ægtefæller, der begge er repræ-senteret ved en advokat, ikke nødvendigvis bør indkaldes til vejled-ningsmødet, da disse ægtefæller må antages på anden vis at være til-strækkeligt informeret om skiftebehandlingen. Hvis begge parter i et så-dant tilfælde erklærer, at sagen kan gå direkte over til bobehandleren, børægtefællernes ønske i et sådant tilfælde som udgangspunkt respekteres.Udvalget foreslår derfor, at mødet kan undlades, hvis det undtagelsesvisskønnes upåkrævet.Det bør være op til skifteretterne at afgøre, om indkaldelsen til førstemøde skal forkyndes med det samme og i givet fald, hvilken forkyndel-sesmetode der så skal anvendes. Det vil således ofte være hensigtsmæs-sigt at indkalde ved et almindeligt brev og kun anvende forkyndelse, hvisdet på forhånd vurderes at være påkrævet, eller det viser sig, at der erproblemer med udeblivelse fra mødet.På første møde vil der kunne foretages en indledende orientering, hvorskifteretten kan vejlede ægtefællerne om skiftereglerne og den videreproces. Herudover kan skifteretten – f.eks. med udgangspunkt i ægtefæl-lernes R 75-udskrifter og ægtefællernes egne oplysninger – foretage for-ligsmægling i det omfang, det forekommer muligt at nå frem til et forligeller et delforlig. Dette betyder, at ægtefæller, der reelt ikke behøver bi-stand fra en bobehandler, ikke bliver påført udgifterne til en sådan, hvisde efter den første vejledning i skifteretten kan opnå enighed eller stortset enighed. Et indledende møde i skifteretten vil på denne måde kunnebidrage til, at parterne kan skifte privat uden yderligere brug af det of-fentlige system eller i hvert fald lette bobehandlerens efterfølgende ar-bejde med sagen.
83
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at et offentligt skifte somabsolut udgangspunkt bør indledes med et indledende vejledningsmøde iskifteretten.Det kræves ikke, at anmodningen går ud på udpegning af en bobehand-ler. Også en ægtefælle, der ikke har truffet en sådan beslutning, kan un-der et igangværende privat skifte anmode om bistand i form af vejled-ning.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 10, stk. 2, og § 11 og bemærknin-gerne hertil.
4.2.
Oplysninger til brug for mødet i skifteretten
Hvis skifteretten ikke har de fornødne oplysninger om ægtefællernesøkonomiske forhold, vil første møde sjældent kunne resultere i fyldestgø-rende vejledning eller et forlig. Det er derfor efter udvalgets opfattelsehensigtsmæssigt, at skifteretten på mødet er i besiddelse af de overordne-de oplysninger om ægtefællernes økonomiske situation, herunder om ak-tiver og passiver i fællesboet.Udgangspunktet bør være, at de nødvendige økonomiske oplysningerkommer fra ægtefællerne selv. På denne baggrund bør ægtefællerne, in-den det indledende møde afholdes, anmodes om at indsende oplysningerom forhold af betydning for skiftet, herunder bl.a. oplysninger om egne –og i videst muligt omfang om ægtefællens – aktiver og passiver og dissesskønnede værdi. Det vil således være naturligt, hvis skifteretten anmoderægtefællerne om at indsende en specifikation af de personlige skatteop-lysninger, herunder indtægtsoplysninger, indberetninger fra pengeinsti-tutter og værdipapirdepoter samt en R 75-udskrift. Herudover vil en op-regning af sagens tvistepunkter være en god hjælp for skifteretten på detførste møde.Udvalget skal i den forbindelse foreslå, at der udarbejdes relevante for-mularer til brug for boopgørelsen med en udførlig vejledning, som place-res på skifterettens hjemmeside på internettet, således at de let kan an-vendes af ægtefællerne. Det vil endvidere være naturligt, at statsforvalt-ningerne udleverer de nødvendige formularer til at indlede behandlingenved skifteretten, hvis det under mødet i statsforvaltningen viser sig, at derkan være behov herfor. Det vil være naturligt at tage udgangspunkt i de84
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
blanketter (formueoversigter), der i dag anvendes af skifteretten i forbin-delse med behandling af sager om uskiftet bo. Udvalget skal på den bag-grund foreslå, at der udarbejdes en formular til brug for boopgørelsen.Det er udvalgets erfaring, at det er forholdsvist problemløst for denlængstlevende ægtefælle at udfylde skemaet uden professionel hjælp.Skifteretten har ikke i dag mulighed for uden samtykke at indhente op-lysninger om ægtefællerne til brug for indledende møder i skifteretten.Sagens oplysning følger i øvrigt i vid udstrækning, hvad der gælder iborgerlige sager, hvorefter parterne selv har rådighed over, hvilke oplys-ninger der fremlægges for retten. Heller ikke skifterettens medhjælperkan uden samtykke indhente oplysninger om ægtefællerne, som ikke eralmindeligt offentligt tilgængelige.I dødsboskiftesager har skifteretten derimod mulighed for at indhente denødvendige oplysninger fra CPR-registeret og om afdødes testamentari-ske dispositioner fra Centralregisteret for Testamenter eller på anden må-de, jf. dødsboskiftelovens § 7, stk. 2. Desuden kan skifteretten indhenteet R 75-udskrift om afdødes økonomiske forhold fra SKAT.Hvis ægtefællerne ikke indsender oplysningerne til skifteretten i rimeligtid inden mødet, kan dette vanskeliggøre skifterettens arbejde. Udvalgeter da også opmærksomt på, at der i dag ofte bruges uforholdsmæssigtmeget tid og mange ressourcer på at få ægtefællerne til selv at fremskaffeoplysninger om deres aktiver og passiver, hvilket forsinker og fordyrerprocessen. Udvalget er også bekendt med, at tilbageholdelsen af de nød-vendige oplysninger i nogle tilfælde alene har til formål at forhale pro-cessen, ligesom manglende oplysninger om aktiver, der indgår i bodelin-gen, kan betyde, at afgørelser om udlodninger af de centrale aktiver, så-som f.eks. familiens bolig, ikke kan træffes.På denne baggrund er der efter udvalgets opfattelse behov for, at skifte-retten selv får adgang til at indhente de mest nødvendige basisoplysnin-ger, herunder i første omgang navnlig et R 75-udskrift, om ægtefællernesøkonomiske forhold, hvis en ægtefælle ikke efter anmodning fra skifte-retten fremsender oplysninger, eller det fremsendte er mangelfuldt. Skif-teretten må efter udvalgets opfattelse udstyres med den fornødne hjem-mel til at sikre, at de nødvendige oplysninger om ægtefællernes økono-miske forhold er til stede ved det første møde også i de tilfælde, hvor enægtefælle viser sig at være uvillig eller ikke har den fornødne evne til atindsende oplysningerne.85
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
Udvalget er opmærksomt på, at der er væsentlig forskel på at indhenteoplysninger om f.eks. en afdød persons testamentariske dispositioner ogskatteoplysninger og at indhente private økonomiske oplysninger om (le-vende) ægtefæller. De oplysninger, der er nødvendige til brug for skifte-rettens behandling, vil ofte være af personfølsom karakter. Ægtefællernekan på den anden side gennem indgåelse af ægteskab og etablering afformuefællesskab siges at have sat sig i en situation, der – af hensyn tilden anden ægtefælle – forpligter begge til at medvirke ved opløsningenaf formuefællesskabet. Ægtefællerne bevarer rådigheden over deres akti-ver under delingen og skal på denne baggrund ikke kunne opnå en uret-mæssig fordel ved at søge at tilbageholde oplysninger eller besværliggøresagsoplysningen. Enhver af ægtefællerne har krav på at få gennemført etskifte og kan anmode skifteretten om bistand hertil. Hvis skifteretten skalkunne yde den bistand, som ægtefællen har ret til, vil det kræve, at skifte-retten har de nødvendige redskaber hertil.Samlet set er udvalget derfor af den opfattelse, at hensynet til sagens op-lysning vejer tungere end hensynet til beskyttelse af ægtefællernes pri-vatøkonomiske forhold. Skifteretten bør således efter udvalgets opfattelsehave adgang til uden samtykke at indhente de basale oplysninger. Oplys-ningerne bør kunne indhentes fra offentlige myndigheder, herunder navn-lig f.eks. Ægtepagtsregistret eller SKAT.Udvalget har overvejet, om der i forlængelse heraf bør stilles krav omlovlig forkyndelse af indkaldelsen til første møde i skifteretten, førendretten kan indhente oplysninger. Det er imidlertid som nævnt kun hensig-ten, at skifteretten skal indhente helt grundlæggende økonomiske oplys-ninger i form af f.eks. et R 75-udskrift fra SKAT. På den baggrund finderudvalget ikke, at der skal opstilles et krav om, at indkaldelse til førstemøde skal være (lovligt) forkyndt, før skifteretten kan indhente oplysnin-ger.Som anført ovenfor i afsnit 2 har Advokatsamfundet foreslået, at skifte-anmodningen bør indeholde en redegørelse for baggrunden for anmod-ningens indgivelse. Udvalget er enigt i, at det er værdifuldt for forbere-delsen til mødet, at både skifteretten og modparten ved, hvad uenighedendrejer sig om. Udvalget foreslår derfor, at ægtefællerne inden det førstemøde i skifteretten så vidt muligt skal oplyse, hvilke spørgsmål parterneer uenige om.86
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 12, stk. 1 og 2, og bemærkninger-ne hertil.
4.3.
Mødepligt for ægtefællerne
Med hensyn til fremmøde under sagen er det efter udvalget opfattelse afafgørende betydning, at begge ægtefæller medvirker og deltager person-ligt i det første møde i skifteretten, fordi der her skal ske en grundlæg-gende afklaring af tvistepunkter og eventuelt oplysning af sagen ved for-klaring under strafansvar.Udebliver den ægtefælle, der har fremsat anmodning om offentlig bistandtil skifteretten, følger det af princippet i civile sager, at sagen bør afvises,medmindre den anden ægtefælle er mødt og ønsker sagen fremmet.Udebliver den ægtefælle, der ikke har anmodet om skifterettens bistand,fra mødet, bør ægtefællen efter udvalgets opfattelse kunne mødes medsamme tvangsmæssige foranstaltninger som vidner, der undlader at mødefrem i retten. Skifteretten kan kun træffe beslutning om at anvendetvangsskridt, hvis rettens indkaldelse med pålæg om fremmøde til ægte-fællen er lovligt forkyndt for vedkommende efter retsplejelovens almin-delige regler herom. Skifteretten bør kun anvende tvangsskridt, hvis for-holdene i øvrigt taler derfor. Der henvises til afsnit 5.1 nedenfor.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 13, stk. 1-3, og bemærkningernehertil.
4.4.
Oplysninger om parternes aktiver og passiver
Efter den nugældende regel i fællesboskiftelovens § 65, stk. 1, skal skif-teretten foretage ”registrering” af parternes aktiver, hvilket i praksis vilsige en opgørelse af samtlige kendte aktiver, evt. sammenholdt medregnskaber og selvangivelser. Registrering skal som udgangspunkt findested i forbindelse med ”begyndelsesforretningen” eller snarest muligtderefter, jf. § 15 i fællesboskifteloven.Efter udvalgets opfattelse vil det sjældent være muligt eller særlig hen-sigtsmæssigt på første møde at foretage en egentlig registrering af allefællesboets aktiver og passiver mv. Et af formålene med de indledendemøder er dog som nævnt ovenfor, at der – primært ved, at ægtefællerne87
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
forinden anmodes om at lave en fortegnelse over deres aktiver og passi-ver – fremskaffes oplysninger, som vil kunne lette den efterfølgendesagsbehandling.Skifteretten bør efter udvalgets opfattelse på mødet desuden gennemgåoplysningerne med henblik på korrektion og supplering heraf.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 15, stk. 1, og bemærkningernehertil.
4.5.
Indsigelser mod skifterettens kompetence
Det må forventes, at den ægtefælle, der ikke har indgivet anmodningenom offentligt skifte, enten inden eller på det første møde i skifteretten inogle tilfælde vil gøre indsigelser mod skifterettens kompetence til at be-handle boet. Sådanne indsigelser kan f.eks. gå på, at hele boet allerede erdelt ved aftale eller eventuelt ved udenlandsk dom, at der ikke er nogetfællesbo, fordi ægteskabet var et rent særejeægteskab, at skifteretten ikkehar international kompetence, eller at der ikke længere er noget krav pådeling.I nogle tilfælde vil indsigelsen umiddelbart kunne afvises, f.eks. fordi derikke er nogen form for dokumentation for indsigelsen. I så fald bør skif-teretten fortsætte sagsbehandlingen og vejlede den, der gør indsigelse,om, at denne kan anlægge sag efter reglerne om enkeltspørgsmål. Skifte-rettens afgørelse kan kæres til landsretten.I andre tilfælde vil det forholdsvis let kunne konstateres, at der er doku-mentation for indsigelsen. I givet fald må skifteretten afvise sagen på detforeliggende grundlag og henvise den ægtefælle, der mener, at der er no-get at dele, til at anlægge sag efter reglerne om enkeltspørgsmål.Skifteretten har i øvrigt selv sagt en forpligtigelse til på eget initiativ atpåse sin saglige og stedlige kompetence.I alle tilfælde bør skifteretten forsøge at nå en løsning på vejlednings- ogforligsmødet. Lykkes det ikke at nå en løsning, må skifteretten træffe enafgørelse efter den nødvendige bevisførelse.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 14 og bemærkningerne hertil.88
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
4.6.
Skifterettens indledende vejledning og forligsmægling
Som nævnt ovenfor er det bl.a. formålet med første møde i skifteretten, atægtefællerne kan vejledes, og at et eventuelt forlig eller delforlig kan sø-ges indgået.Efter udvalgets opfattelse bør skifterettens vejledning af ægtefællerne ihvert fald omfatte nødvendige oplysninger om ægtefællernes retsstilling,hvilket svarer til, hvad der gælder efter dødsboskiftelovens § 7, stk. 3.Skifteretten bør i den forbindelse orientere parterne om muligheden for atanmode om retsmægling i overensstemmelse med de nærmere reglerherom, jf. retsplejelovens kapitel 27.Som nævnt opfordres ægtefællerne til at forlige sagen i videst muligeomfang. Kan der ikke opnås et fuldstændigt forlig, som ender ud i en bo-delingsaftale, vil den efterfølgende sagsbehandling lettes markant ved, atder i hvert fald konstateres enighed om flest mulige punkter.Som det fremgår af kapitel 8, er det udvalgets opfattelse, at den tungeresagsbehandling som udgangspunkt bør foretages af bobehandleren. Deter således udvalgets opfattelse, at skifterettens vejledning bør begrænsestil de grundlæggende principper i de kvalitative og kvantitative delings-regler. Det er altså ikke hensigten, at skifterettens forligsmægling skalstrække sig ud over denne helt grundlæggende vejledning og forligsmæg-ling, som skal kunne gives mundtligt og umiddelbart på det første møde.Forligsmæglingen skal navnlig ikke angå mere komplicerede forhold,såsom aktiver behæftet med latente skattebyrder osv., da vejledning her-om bør overlades til de specialiserede bobehandlere, som har mulighedfor at foretage en nøjere granskning af de nærmere økonomiske forholdmellem ægtefællerne.I det omfang ægtefællerne på baggrund af skifterettens grundlæggendevejledning kan enes om at udfærdige en boopgørelse og bodelingsaftale,bør skifteretten efter udvalgets opfattelse kunne bistå hermed, men kun idet omfang det findes ubetænkeligt. I boer, der er komplicerede ellerf.eks. indeholder en fast ejendom, hvor der skal udarbejdes overdragel-sesdokumenter, og i boer, hvor en eller begge ægtefæller er selvmøderemed aktiver og passiver af en vis størrelse, bør skifteretten udvise tilba-89
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
geholdenhed med forligsmæglingen og i stedet henvise sagen til en bo-behandler.Er der et behov for det, finder udvalget, at skifteretten, navnlig hvor bo-ets afslutning ligger lige for, bør kunne indkalde til yderligere møder.Herudover bør skifteretten kunne indkalde til nyt møde, hvis en af ægte-fællerne ikke møder op.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 15, stk. 2-3, og bemærkningernehertil.
4.7.
Om bevisførelse på møderne i skifteretten
Det er udvalgtes opfattelse, at der i dag spildes meget tid ved skifteretter-ne, når en ægtefælle er modvillig til at samarbejde om oplysning af sa-gen.Herudover vil det efter udvalgets opfattelse ofte være unødigt spild af tidat vente med iværksættelse af visse oplysningstiltag, som lige så godt kanpåbegyndes med det samme. Dette kunne f.eks. være, hvor ægtefællernehar fælles fast ejendom, som skal vurderes i forbindelse med skiftet.Udvalget finder derfor, at der er god grund til at give skifteretten mulig-hed for allerede på det første møde at træffe beslutning om sagkyndigevurderinger mv. Herudover finder udvalget ikke, at der er noget til hinderfor, at skifteretten allerede på det første møde vil kunne pålægge den eneeller begge ægtefæller at møde og afgive forklaring samt at fremlæggedokumenter.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 16 og bemærkningerne hertil.
4.8.
Afslutning af skiftet eller henvisning til bobehandler
I det omfang ægtefællerne enes om at udfærdige en boopgørelse og bode-lingsaftale, kan sagen afsluttes under eller på grundlag af det første mødei skifteretten. Dersom dette ikke kan lade sig gøre, fordi ægtefællerne erfor langt fra hinanden, oplysningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, ellerskiftet på grund af karakteren af aktiverne og passiverne er for komplice-ret til, at det kan lukkes på det første vejledningsmøde, henviser skifteret-90
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
ten sagen til behandling ved en bobehandler, hvis en af ægtefællerne an-moder om det. I modsat fald hæves sagen.Efter de nugældende regler forbliver ægtefælleskiftesagen i skifteretten,der i sidste ende afgør parternes tvistepunkter ved dom (offentligt skifte).Udvalget har i lyset af forslaget om etablering af en bobehandlerordningovervejet, om nogle ægtefælleskifter fortsat skal blive i skifteretten –uden at der udpeges en bobehandler – eventuelt med mulighed for be-skikkelse af en medhjælper.Formålet med etablering af bobehandlerordningen er som nævnt i kapitel8 overordnet set, at skifteretterne fremover ikke skal varetage sagsbe-handlingsfunktioner, men primært kun skal træffe afgørelse om tviste-punkter og om udøvelse af tvangsmidler.Som en mulig undtagelse har udvalget overvejet sager, hvor begge parterhar advokat, og hvor der primært udestår juridiske tvister af mere ellermindre principiel art. I disse tilfælde vil parterne dog i stedet kunne skifteprivat og benytte den brede mulighed for at søge enkeltspørgsmål afgjort,som udvalget har foreslået i kapitel 9 om skifteretternes saglige kompe-tence. Udvalget ser derfor ikke grund til at opretholde en mulighed for etskifteretsskifte til denne type sager.Som en anden undtagelse har udvalget overvejet de små fællesboer, dvs.fællesboer, hvor der ikke er større eller komplicerede aktiver af betyd-ning, og som derfor meget hurtigt og enkelt vil kunne afsluttes efter af-klaring af et eller to tvistepunkter. Det er imidlertid udvalgets opfattelse,at sådanne skifter bør kunne løses på det indledende vejlednings- og for-ligsmæglingsmøde i skifteretten. Er der undtagelsesvist behov for fleremøder for at kunne løse sagen, vil det netop i sådanne boer kunne værerelevant at benytte den foreslåede mulighed for, at skifteretten kan be-slutte at afholde et eller flere yderligere møder.Samlet set er udvalget derfor af den opfattelse, at der ikke fremover erbehov for, at skifteretten skal foretage den egentlige sagsbehandling af enægtefælleskiftesag.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 17, stk. 1, og bemærkningernehertil.
91
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
5.
Skifterettens rolle ved bobehandlerens arbejde
Det er flere gange nævnt ovenfor, at udvalgets anbefaling er, at denegentlige skiftebehandling fremover skal udføres af bobehandleren. Somdet fremgår af kapitel 8, er det imidlertid efter udvalgets opfattelse ikkehensigtsmæssigt, at bobehandleren tildeles kompetence til at træffe afgø-relse i forbindelse med egentlig tvistløsning eller i forbindelse med ud-øvelse af tvangsmidler. Det er udvalgets opfattelse, at det fortsat skal væ-re skifteretten, der er kompetent på dette område, men at skifterettensrolle bl.a. bør være at bidrage til, at bobehandleren kan udføre sit arbejdepå en fyldestgørende måde.I dette afsnit gennemgås udvalgets anbefalinger til, hvilke redskaber skif-teretten bør have med henblik på at bistå bobehandleren ved udførelsenaf arbejdet. Der henvises i øvrigt generelt til kapitel 8, hvor også Advo-katsamfundet og Finn Taksøe-Jensens bemærkninger til forholdet mel-lem bobehandleren og skifteretten er gengivet.
5.1.
Skifterettens brug af tvangsmidler under sagen
Som anført ovenfor i afsnit 4.3 finder udvalget, at der bør være mødepligtfor parterne på det første vejlednings- og forligsmøde i skifteretten. Ud-valget har herudover overvejet, hvilke beføjelser og tvangsmidler skifte-retten bør tildeles, således at krav om udlevering af oplysninger, afgivel-se af forklaring eller et krav om fremmøde kan gennemtvinges.Efter retsplejelovens § 660, stk. 2, kan skifteretten i dag om fornødentpålægge parter og andre at give møde og afgive forklaring efter reglerneom vidner. En ægtefælles afståelse fra at afgive forklaring kan desudenmedføre, at den anden ægtefælles forklaring lægges til grund. Der er idag hjemmel for skifteretten til at bruge tvangsmidler, men kun når boeter taget under offentligt skifte, altså hvor beslutningen om, at boet skalskiftes offentligt, er truffet.Tilsvarende regel findes i dødsboskifteloven. Efter dødsboskiftelovens §92, stk. 2, kan skifteretten således pålægge enhver at give møde, afgiveforklaring og fremlægge dokumenter efter retsplejelovens regler om vid-nepligt og editionspligt for tredjemand.
92
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
Generelt gælder det, at parter i civile sager ikke skal afgive forklaringefter vidnereglerne, jf. retsplejelovens § 305, og parterne kan som ud-gangspunkt ikke mødes med anden sanktion end processuel skadevirk-ning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, hvis de ikke afgiver forklaring ellerundlader at fremlægge oplysninger af en bestemt karakter, idet retten kantillægge dette virkning til fordel for modparten. Anvendelse af f.eks. vid-nereglerne over for en ægtefælle vil derfor indebære en fravigelse af detalmindelige udgangspunkt for civile sager. Når anvendelse af tvangsmid-ler efter de gældende regler finder sted i ægtefælleskiftesager i videreomfang end almindelige civile sager, skyldes det imidlertid bl.a., at beg-ge ægtefæller har en gensidig pligt til at medvirke til at få delt deres fæl-lesbo. Denne forpligtelse til at medvirke ved delingen af boet må efterudvalgets opfattelse også indebære, at en ægtefælle kan mødes med sank-tioner, hvis vedkommende ikke medvirker.Udvalget er af den opfattelse, at det er afgørende for bobehandlerordnin-gen, at der etableres en hurtig adgang for bobehandleren til at få oplys-ninger også fra en ægtefælle, der er uvillig til at bidrage til sagens oplys-ning. Behovet for anvendelse af tvangsmidler vil således primært opstå iforbindelse med bobehandlerens sagsbehandling.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at der i en del ægtefælleskifter idag bruges unødigt mange ressourcer og meget tid på at fremskaffe op-lysninger fra de ægtefæller, der ikke ønsker at medvirke. Samtidig kanden ene ægtefælle i nogle tilfælde opnå en fordel ved at forsinke sagen.Det er en af bobehandlerens centrale opgaver at fremskaffe et dækkendegrundlag for udarbejdelse af en opgørelse over ægtefællernes bodele, ogdet vil af og til være nødvendigt at anvende tvangsmidler mod en af æg-tefællerne for at få fremlagt de relevante oplysninger.Udvalget har på den baggrund overvejet, om bobehandleren skal tildelesen selvstændig kompetence til at anvende tvangsmidler. Det er imidlertidudvalgets opfattelse, at anvendelse af tvangsmidler altid må forudsætteforudgående domstolskontrol med de sædvanlige retsgarantier, der erforbundet hermed.Bobehandleren vil selvsagt ofte være den, der tager initiativ til anvendel-se af tvang over for ægtefællerne, fordi det vil være bobehandleren, derhar det bedste kendskab til sagen. Bobehandleren bør efter udvalgets op-fattelse derfor kunne anmode skifteretten om, at en part skal udsættes foret tvangsmiddel, herunder f.eks. vidnepligt eller editionspligt (fremlæg-93
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
gelse af dokumenter). Skifteretten forudsættes dog altid i det enkelte til-fælde at foretage en selvstændig vurdering af, om tvang er nødvendig, ogat anvendelse af tvang i den enkelte sag ikke går videre, end hvad der ertilstrækkeligt.Udvalget skal på denne baggrund anbefale, at skifteretten fortsat skalkunne anvende de tvangsmidler, der er nævnt i retsplejelovens § 178,over for en ægtefælle, der trods pålæg herom undlader at give møde i ret-ten, nægter at afgive forklaring eller nægter at forevise eller udleveregenstande eller dokumenter.Skifteretten bør i hvert enkelt tilfælde overveje, om ægtefællens undla-delse af at efterkomme bobehandlerens henstilling bør tillægges proces-suel skadesvirkning, eller om der skal anvendes tvangsmidler.Udvalget har i sit arbejde overvejet, om bobehandleren uden at inddrageskifteretten skulle have kompetence til at udstede pålæg til ægtefællerne.Det er jo for så vidt således, at eventuelle pålæg, der udstedes til ægtefæl-lerne (og til andre, jf. afsnit 5.2), ikke i sig selv kan betragtes som ettvangsmiddel. Pålægget har derimod mere karakter af en påmindelse om,hvad ægtefællen (eller tredjemand) er forpligtet til. Udvalget finder ikkedesto mindre, at retssikkerhedsmæssige hensyn taler for, at pålæg kunudstedes af skifteretten. Hertil kommer, pålægget vil have en mere auto-ritativ karakter, hvis det udstedes af skifteretten, end hvis det udstedes afen privat bobehandler.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 72 og bemærkningerne hertil.
5.2.
Tvangsmidler over for tredjemand
Efter de nugældende regler har skifteretten adgang til at pålægge tredje-mand at forevise eller udlevere dokumenter efter retsplejelovens reglerom edition, eller at møde frem i retten og afgive forklaring som vidne.Der henvises i den forbindelse til retsplejelovens kapitel 28.Som et eksempel på en landsretskendelse herom kan henvises til T:FA2002.321 V, hvori landsretten tiltrådte, at Ingeniørsammenslutningen,Danica, Kommunernes Pensionskasse, Danske Bank og skatteforvaltnin-gen kunne tilpligtes at fremkomme med oplysninger på baggrund af enkendelse fra skifteretten. Landsretten bemærkede, at det ikke kan pålæg-94
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
ges de pågældende udenforstående at udlevere oplysningerne, uden at dehar haft lejlighed til at udtale sig, ligesom et pålæg herom forudsætter, atbetingelserne i retsplejelovens kapitel 28 er opfyldt.Udvalget er af den opfattelse, at brug af tvangsmidler over for tredje-mand kan være af afgørende betydning for sagens oplysning. Udvalgetforeslår derfor, at der fortsat skal være en adgang for skifteretten – trodsmodvilje fra en ægtefælle – til at fremskaffe de nødvendige oplysningerfra tredjemand, herunder banker, forsikringsselskaber mv., men at derogså fortsat skal gives de pågældende lejlighed til at udtale sig mv.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 72 og bemærkningerne hertil.
5.3.
Andre tvangsmidler
Ud over tvangsmidler, der retter sig direkte mod ægtefællen eller tredje-mand, kan der opstå et behov for tvangsmæssigt at søge en vurderings-forretning gennemført. Bobehandleren vil normalt ikke under sagen haveselvstændig, fysisk rådighed over fællesboets aktiver, og bobehandlerenskal derfor have mulighed for at få adgang til at besigtige og vurdere ak-tiver, der er i parternes besiddelse.Efter nugældende praksis er der en vis adgang til, at skifteretten med po-litiets og eventuelt tillige med fogedrettens bistand kan skaffe sig (ogeventuelle vurderingsmænd) adgang til at besigtige genstande eller loka-liteter, der er undergivet ægtefællernes rådighed. Udvalget finder, at skif-teretten fortsat skal have denne kompetence, men at den samtidig skaltydeliggøres gennem udtrykkelig hjemmel i loven. Skifteretten bør såle-des kunne beslutte, at en bobehandler eller en vurderingsmand skal haveadgang til at besigtige og vurdere genstande eller fast ejendom, der er ien ægtefælles besiddelse. Bestemmelserne tænkes anvendt, hvis en ægte-fælle nægter bobehandleren eller eventuelle vurderingsmænd adgang tilat besigtige aktiver, herunder navnlig faste ejendomme eller andre mereimmobile aktiver.Udvalget har desuden overvejet, om skifteretten skal henvises til at an-mode fogedretten om bistand i forbindelse med at skaffe sig selv ellerbobehandleren m.fl. adgang til en af ægtefællernes ejendom mv., ellerom skifteretten fremover selv bør kunne træffe afgørelse herom.
95
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
Denne type tvangsskridt er efter retsplejelovens kapitel 46 generelt hen-lagt til fogedretten. Efter konkurslovens § 112, stk. 1, kan skifteretten påbegæring af kurator imidlertid skaffe denne adgang til boets lejemål ogboets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren. Skifteretten kan end-videre sætte kurator i besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer ogmateriale, der er i skyldneres besiddelse.Baggrunden for konkurslovens § 112 er navnlig, at ind- og udsættelses-forretninger i konkurssager ofte skal gennemføres i umiddelbar fortsæt-telse af afsigelsen af et konkursdekret. Formålet med en hurtig udsættel-sesforretning findes kun i begrænset omfang ved ægtefælleskifter, menudvalget finder ikke, at der er noget til hinder for, at skifteretten får enlignende kompetence på dette område. Udvalget finder således, at det imange tilfælde må betragtes som unødigt dobbeltarbejde, hvis skifteret-ten skal anmode fogedretten om bistand i forbindelse med ægtefælleskif-tesager, hvor skifteretten i forvejen har været nødt til at tage stilling til enanmodning fra bobehandleren.De retsgarantier, som er gældende for tvangsskridt i fogedretligt regi,skal naturligvis også gælde for skifteretten, og de processuelle regler, dergælder for fogedforretninger, jf. retsplejelovens kapitel 46, bør derforogså gælde.Hvis tvangsfuldbyrdelsen skal ske i en anden retskreds end den, hvor denskifteret, der er rette værneting for ægtefælleskiftet, er beliggende, senderskifteretten anmodningen til skifteretten i den retskreds, hvor sagens gen-stand befinder sig.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 73, stk. 1-3, og bemærkningernehertil.
5.4.
Tvangsmidler ved privat skifte af fællesbo
De i afsnit 5.1-5.3 anførte betragtninger retter sig navnlig mod offentligeægtefælleskifter, hvor der er udpeget en bobehandler. Det er imidlertidudvalget opfattelse, at det også i forbindelse med et privat skifte af fæl-lesbo vil kunne være hensigtsmæssigt med en adgang til at pålægge æg-tefæller at møde i skifteretten eller til at fremlægge dokumenter. Dette vilbetyde, at en ægtefælle ikke er henvist til at anmode om offentligt skiftealene for at få den anden ægtefælle til at afgive en forklaring eller frem-96
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
lægge dokumenter. Det vil således efter udvalgets opfattelse i nogle til-fælde være procesbesparende, hvis der hjemles en adgang til under etprivat skifte at anmode skifteretten om at afholde et retsmøde med hen-blik på afgivelse af forklaring.Der henvises til lovudkastet § 65 og bemærkningerne hertil.
5.5.
Processuelle afgørelser i øvrigt
Det er udvalgets opfattelse, at andre processuelle afgørelser, som f.eks.udmeldelse af en sagkyndig til at foretage vurdering eller særlige skridt iforbindelse med vidneafhøringer, som skifteretten måtte blive stillet overfor at skulle træffe, bør træffes på samme måde som processuelle beslut-ninger i andre civile sager.Der henvises i øvrigt til indledningsafsnittet til lovudkastets speciellebemærkninger.
5.6.
Nærmere om advokatbeskikkelse
Det er udvalgets opfattelse, at bobehandlerens og skifterettens vejledningi almindelighed vil opfylde det behov for juridisk hjælp til at få boet delt,som det offentlige bør stille til rådighed for ægtefæller. Vejledningen om-fatter en generel og konkret orientering om de regler, der gælder for de-lingen. Det er derfor udvalgets opfattelse, at der i disse sager fremoversjældent vil være behov for advokatbeskikkelse for parterne, fordi bobe-handleren (og skifteretten på det indledende møde) udfylder rollen somvejleder. Der henvises i øvrigt til kapitel 8 om bobehandlerens opgaver ifremtidens ægtefælleskifter.I nogle sager vil en ægtefælle dog have et sådant behov for rådgivning afegen advokat, at det offentlige bør bidrage til betalingen af udgifterneherved.Som det fremgår af kapitel 8, er det efter udvalgets opfattelse et grund-læggende princip, at bobehandleren skal være upartisk og derfor kun skalvejlede ægtefællerne om sædvanlige fremgangsmåder og retlige forhold,men ikke rådgive parterne om, hvad der er bedst for den enkelte. Er derstore økonomiske værdier involveret, vil en ægtefælle oftest anvende sinegen advokat, egen revisor eller anden rådgiver. Dette er efter udvalgets97
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
opfattelse naturligt og uproblematisk. Bobehandleren vil i disse situatio-ner i almindelighed kunne håndtere, at den ene ægtefælle er uden advo-katbistand, mens den anden har sagkyndig bistand.I sådanne og andre tilfælde kan der imidlertid være et særligt behov forpartsrådgivning f.eks. i forbindelse med komplicerede forligsdrøftelsereller ved store konflikter. Der kan også være tilfælde, hvor ægtefællen pågrund af sygdom eller anden svækkelse har vanskeligt ved at overskueselv letforståelig vejledning og måske af den grund oplever et modsæt-ningsforhold til bobehandleren, som vanskeliggør bobehandlerens mulig-heder for at vejlede den pågældende. Herudover kan der tænkes situatio-ner, hvor den ene ægtefælle lægger et utilbørligt pres på den anden, oghvor der derfor er en risiko for, at en ægtefælle bliver udnyttet.I almindelige civile sager og under dødsboskifter forudsætter fri proces,at ansøgeren har udsigt til at få medhold i en tvist. I familieretlige sager,der behandles efter retsplejelovens kapitel 42, gælder der kun de økono-miske betingelser for at få beskikket egen advokat vederlagsfrit. Der kansåledes argumenteres for både en snæver og en lempelig adgang til at fåfri proces til beskikkelse af egen advokat.Udvalget finder efter en samlet vurdering af disse argumenter, at en æg-tefælle, der ikke findes at kunne varetage sine interesser under skiftetuden brug af egen advokat, bør have mulighed for at få beskikket egenadvokat, hvis vedkommende opfylder de økonomiske betingelser. Detskal således ikke i den forbindelse vurderes, om ægtefællen har udsigt tilat få medhold i en tvist, men alene om ægtefællen ikke på betryggendevis vil være i stand til at indgå som en ligeværdig part i en skiftesag. For-slaget må ses som et supplement til udvalgets forslag til ændrede reglerom fri proces i ægtefælleskifter. Beskikkelse af en advokat medfører så-ledes ikke automatisk, at ægtefællen ikke skal betale for advokatbistan-den. Som udgangspunkt bør den ægtefælle, der har fået beskikket en ad-vokat, efter udvalgets opfattelse erstatte statskassens udgifter i forbindel-se med beskikkelsen, medmindre ægtefællen har fri proces.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 23 og bemærkningerne hertil.
98
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
5.7.
Afgørelser af enkeltspørgsmål
Som nævnt i kapitel 9, afsnit 5.3, er det udvalgets anbefaling, at detfremover bør overlades til skifteretterne at træffe afgørelse i enkelt-spørgsmål, som en ægtefælle under et privat skifte indbringer for dom-stolene.Udvalget har desuden i kapitel 9 anbefalet, at det er skifteretten, der skaltræffe afgørelse i alle enkeltspørgsmål under et offentligt skifte, hvor æg-tefællerne ikke er enige. Bobehandleren skal alene stå for den administra-tive sagsbehandling samt for vejledning af og mægling mellem ægtefæl-lerne.Udvalget finder, at enkeltspørgsmål, som opstår under et privat skifte ogindbringes for skifteretten, og enkeltspørgsmål, der opstår under bobe-handlerens sagsbehandling, skal behandles på samme måde. Som detfremgår af kapitel 9, afsnit 5.3, er det udvalgets opfattelse, at de proces-suelle regler for enkelttvister i ægtefælleskifter skal følge de almindeligeregler for civile sager.Der henvises i øvrigt til lovudkastets §§ 2 og 68 og bemærkningerne her-til.
5.8.
Bodelingens afslutning
Som nævnt i kapitel 8, afsnit 4.8, er det tanken, at bobehandleren skalsende sit udkast til den endelige boopgørelse til ægtefællerne med en fristpå fire uger til at gøre indsigelse. Udsendelse skal ske på betryggendemåde, og der skal sendes kopi til skifteretten.Herefter er der principielt to mulige fortsættelser af skiftet. Ægtefællernekan acceptere boopgørelsen, eller de kan gøre indsigelse over for skifte-retten.Hvis ægtefællerne ikke gør indsigelser inden fristen på fire uger, stadfæ-ster skifteretten boopgørelsen.Det er udvalgets opfattelse, at skifteretten i dette tilfælde ikke bør foreta-ge en gennemgang af sagen, ud over at skifteretten bør sikre, at de for-melle regler er overholdt, herunder navnlig om ægtefællerne har fået den99
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
lovpligtige frist på 4 uger til at gøre indsigelse over boopgørelsen. Desu-den finder udvalget, at skifteretten – som et led i den almindelige tilsyns-forpligtelse – bør kontrollere, at bobehandlerens salær ikke er fastsat til etåbenbart urimeligt beløb.En stadfæstet boopgørelse bør efter udvalgets opfattelse kunne tvangs-fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme(retsforlig). Skifteretterne bør være opmærksomme på, at stadfæstelsenbør ske snarest muligt efter 4-ugersfristens udløb, således at der kan skefuldbyrdelse uden unødigt ophold.Hvis en af ægtefællerne gør indsigelser over boopgørelsen efter udløbetaf den fastsatte frist, påser skifteretten, om de formelle krav er opfyldt. Erdette tilfældet, er det udvalgets opfattelse, at skifteretten bør afvise indsi-gelser og stadfæste boopgørelsen ved kendelse, som kan kæres til lands-retten. Udvalget finder dog, at skifteretten bør kunne dispensere fra 4-ugers fristen. Det kunne f.eks. være, hvis en ægtefælle pga. sygdom harværet forhindret i at overholde fristen. Har skifteretten stadfæstet udka-stet, før indsigelsen modtages, må vedkommende henvises til at anke tillandsretten.Hvis en af ægtefællerne fremsætter formelle eller indholdsmæssige ind-sigelser over boopgørelsen inden for den fastsatte frist, vil spørgsmåletskulle behandles af skifteretten. Skifteretten må her skelne mellem påden ene side klager over de spørgsmål, som angår sagsbehandlingen,herunder salærklager, klager over boomkostninger, og klager over forde-lingen af sagsomkostninger, og på den anden side indsigelser mod selvebodelingen.Er der tale om indsigelser mod selve bodelingen, meddeler skifteretten enfrist på 4 uger til at anlægge sag efter reglerne om enkeltspørgsmål. I detomfang ægtefællerne ikke er repræsenteret ved advokat, og bobehandle-ren ikke har vejledt ægtefællerne herom, orienterer skifteretten om kon-sekvenserne af et sagsanlæg, herunder de økonomiske og afgiftsmæssigeforhold. Der henvises til afsnit 4.6 for en nærmere gennemgang af reg-lerne om enkeltspørgsmål.Det er udvalgets opfattelse, at der skal gives en frist på 4 uger for ægte-fællerne til at indbringe sagen for retten, og at der bør indtræde præklu-sion efter udløbet af denne frist. Denne yderligere frist vil selvsagt træk-ke stadfæstelsen ud, men der er trods alt ikke tale om nogen lang frist.100
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
Fristens længde må ses i lyset af, at ægtefællerne har haft hele boperio-den til at komme med bemærkninger til konkrete spørgsmål. Ægtefæller-ne har herudover haft yderligere 4 uger, fra bobehandleren fremsendteudkastet til boopgørelsen. Fristen er således reelt 8 uger for indgivelse afet søgsmål om noget, som ægtefællerne typisk har et godt kendskab til.Hvis en ægtefælle, der har gjort indsigelse mod boopgørelsen, ikke følgerop med et sagsanlæg inden 4 uger, må skifteretten som absolut udgangs-punkt stadfæste udkastet. Skifteretten kan imidlertid rette fejl, ligesomder ikke er noget til hinder for, at skifteretten med henblik på at få et for-hold afklaret kontakter bobehandleren, allerede når indsigelsen er modta-get. Det kan imidlertid kun ske, hvor der ikke er berettiget tvivl om, atretstilstanden er en anden end den, der er lagt til grund af bobehandleren.Hvis ægtefællerne er enige om, at der er tale om en fejl, vil skifterettenkunne henholde sig hertil. I andre tilfælde vil skifteretten eventuelt kunneindhente yderligere oplysninger hos bobehandlere eller ægtefællerne.Under alle omstændigheder vil det være naturligt at give ægtefællerne ogbobehandleren lejlighed til at udtale sig om rettelser, medmindre de er afhelt underordnet karakter.Modtager skifteretten en indsigelse, som viser, at ægtefællen har misfor-stået retsreglerne eller har behov for en orienterende gennemgang, kanskifteretten anmode bobehandleren om at indkalde ægtefællen eller ægte-fællerne til et orienteringsmøde. Fristen for sagsanlæg må imidlertidoverholdes.Hvis der anlægges sag om enkeltspørgsmål, udsætter skifteretten sin stil-lingtagen til bobehandlerens udkast til boopgørelse. Skifteretten kan påanmodning træffe afgørelse om udbetaling af acontobeløb. Skifterettenkan endvidere stadfæste de dele af boopgørelsen, hvorom der ikke er kla-get, hvis dette findes ubetænkeligt.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 31, stk. 1 og 2, samt §§ 33, 35 og36 og bemærkningerne hertil.
5.9.
Udenretlige forlig
Skulle ægtefællerne undervejs i processen blive enige om at skifte privateller at forlige sagen, meddeler bobehandleren dette til skifteretten, af-
101
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
slutter sagen og afregner herunder sit salær. Ægtefællerne vil kunne kla-ge til skifteretten over f.eks. bobehandlerens salær.For så vidt angår udvalgets overvejelser om betaling af retsafgift og af-regningen af sikkerhedsstillelse mv. i sådanne tilfælde, henvises til kapi-tel 13, afsnit 4.7.
5.10.
Tilsyn med og klage over bobehandleren
Skifterettens tilsyn med og behandling af klager over bobehandleren ergennemgået i kapitlet vedrørende bobehandlerens rolle i fremtidens ægte-fælleskifter. Der henvises til kapitel 8, afsnit 4.9.
6.
Delkonklusion
Udvalget finder, at et offentligt skifte som absolut udgangspunkt bør ind-ledes med et vejledningsmøde i skifteretten, men det er samlet set udval-gets opfattelse, at der ikke fremover er behov for, at skifteretten skal fo-retage den egentlige sagsbehandling af en ægtefælleskiftesag, idet denegentlige sagsbehandling bør ligge hos bobehandleren.Udvalget finder endvidere, at skifteretten – hvis en af ægtefællerne ikkemedvirker til belysning af sagen – bør have adgang til at indhente nød-vendige oplysninger, herunder f.eks. oplysninger fra Ægtepagtsregistreteller SKAT.Med hensyn til fremmøde under sagen er det udvalgets opfattelse, at æg-tefællerne bør være forpligtet til at deltage på det indledende møde, idetder kan være behov for, at skifteretten afhører ægtefællerne under vidne-ansvar. Udvalget finder også, at skifteretten fortsat skal være kompetenttil at afgive editionspålæg til ægtefællerne. Udvalget finder endvidere, atder fortsat skal være adgang til at få fremskaffet de nødvendige oplys-ninger fra tredjemand, herunder banker, forsikringsselskaber mv., men atder også fortsat skal gives de pågældende lejlighed til at udtale sig mv.inden et eventuelt editionspålæg.Skifterettens vejledning af ægtefællerne bør omfatte nødvendige oplys-ninger om ægtefællernes retsstilling og en orientering om muligheden forat anmode om retsmægling i overensstemmelse med de nærmere reglerherom, jf. retsplejelovens kapitel 27.102
Fremtidens ægtefælleskifte – skifterettens opgaver – Kapitel 7
Udvalget finder, at skifteretten kompetence til at foretage ind- og udsæt-telsesforretninger skal tydeliggøres gennem udtrykkelig hjemmel i loven.Udvalget finder desuden, at skifteretten fremover selv bør kunne træffeafgørelse om disse forretninger, uden at fogedretten behøver at involve-res.Det er udvalgets opfattelse, at de almindelige regler i retsplejeloven omforkyndelse også bør finde anvendelse i skiftesager.Når bobehandleren har afsluttet boarbejdet med et udkast til boopgørelse,er det udvalgets opfattelse, at dette bør afleveres til skifteretten. Hvis æg-tefællerne ikke kommer med indsigelser inden en frist på fire uger, be-tragtes sagen som afsluttet ved et retsforlig uden en egentlig prøvelse.Skifteretten bør dog kontrollere, at de formelle forhold er i orden, og –som et led i den almindelige tilsynsforpligtelse – kontrollere, at bobe-handlerens salær ikke er fastsat til et åbenbart urimeligt beløb.Hvis en af ægtefællerne fremsætter indsigelser over boopgørelsen indenfor den fastsatte frist, vil spørgsmålet skulle behandles af skifteretten.
103
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
Kapitel 8.
Fremtidens ægtefælleskifter - bobe-handlerens opgaver
1.
Indledning
Ovenfor i kapitel 7 har udvalget foreslået, at alle offentlige ægtefælle-skifter ligesom i dag bør starte ved skifteretten, men at skifteretten somovervejende udgangspunkt bør overlade sagsbehandlingen til en eksternbobehandler.Efter udvalgets opfattelse bør skifteretten ud over et indledende vejled-nings- og forligsmøde derfor som hovedregel kun inddrages i de opgaver,der kræver en domstols medvirken, typisk fordi der skal træffes en afgø-relse i en tvist mellem ægtefællerne. Skifterettens rolle i ægtefælleskifte-sagerne vil herefter – ud over det indledende vejlednings- og forligsmøde– primært bestå i at udpege og føre tilsyn med en bobehandler samt vare-tage tvistløsning og udøve tvangsmidler, for at bobehandlingen kan gen-nemføres.Udvalgets anbefalinger til skifterettens rolle under fremtidens ægtefælle-skifter er nærmere gennemgået i kapitel 7. I dette kapitel afgiver udvalgetsine anbefalinger til bobehandlerens rolle i fremtidens ægtefælleskifter.Som det vil fremgå nedenfor, har udvalget i sine overvejelser i et vistomfang valgt at tage udgangspunkt i dødsboskiftelovens bobestyrerord-ning. Udvalget er selvsagt klar over, at der er visse grundlæggende for-skelle mellem behandlingen af et dødsbo og et ægtefælleskifte, navnligfordi ægtefællerne under skiftet bevarer rådigheden over aktiverne i boet.Der opstår således reelt ikke noget bo under et ægtefælleskifte. Af dissegrunde har udvalget – som det allerede fremgår – valgt at foreslå beteg-nelsen bobehandler frem for bobestyrer.Ikke desto mindre er der så mange fællestræk mellem et dødsboskifte oget ægtefælleskifte, at udvalget har fundet, at reglerne i dødsboskiftelovenvil være en værdifuld inspiration i forbindelse med ægtefælleskifte. Derkan i den forbindelse henvises til kapitel 2 i betænkning nr. 1519 om re-vision af dødsboskifteloven.
104
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
Udvalget har også overvejet, i hvilket omfang de opgaver, som medhjæl-perne ved skifteretten i dag udfører, kan overføres til bobehandlere. Forså vidt angår en gennemgang af medhjælpernes opgaver i dag henvises tilkapitel 6, afsnit 2.2.
2.
Advokatsamfundet og Finn Taksøe-Jensens bemærkninger
Advokatsamfundet har i afsnit 6.2 i sit idéoplæg af 15. oktober 1998 an-ført følgende om brugen af bobehandlere i forbindelse med fællesboskif-te:”Ved helt eller delvist offentligt skifte skal skif-teretten kunne tage en advokat som medhjælper,der udarbejder opgørelse for hele boet eller alenevedrørende de aktiver/passiver, der er undergivetskiftebehandlingen. Det foreslås ikke, at med-hjælperen skal tillægges samme beføjelser sombobestyreren i offentligt skiftede dødsboer. Med-hjælperen skal således ikke kunne træffe egentli-ge afgørelser med klagemulighed til skifteretten.Derimod skal medhjælperen være bemyndiget tilat indhente de til opgørelsen nødvendige oplys-ninger med oplysningspligt fra offentlige myn-digheder, forsikringsselskaber, pengeinstituttermv.”Finn Taksøe-Jensen har i sit notat om revision af reglerne om skifte affællesbo fra september 1999 foreslået, at der i forbindelse med offentligeskifter udpeges en autoriseret borådgiver til at forestå skiftet. Han anførerendvidere, at det i almindelighed ikke vil være nødvendigt, at parternehar anden advokatbistand. Finn Taksøe-Jensen anfører herudover:”Den autoriserede borådgiver forestår […] heref-ter oplysningen af sagen. Medvirker parterne el-ler én af disse ikke i fornødent omfang og tilpashurtigt til sagens oplysning, inddrages skifteret-ten. Reglerne i DSL § 92 om, at skifteretten kanforlange at få boets dokumenter udleveret, og kanpålægge enhver at give møde, afgive forklaringog fremlægge dokumenter efter retsplejelovensregler om vidnepligt og editionspligt for tredje-mand, skal finde tilsvarende anvendelse. Derfastsættes regler om særlige retsafgifter for skif-terettens arbejde foranlediget af, at en part ikkemedvirker frivilligt og hurtigt nok til sagens op-lysning.105
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
Når sagen er oplyst, udarbejder den autoriseredeborådgiver et udkast til bodelingsoverenskomst.Udkastet forelægges for parterne med meddelelseom, at det – som tilfældet er med boopgørelser ibobestyrerboer – bliver endeligt, såfremt én afparterne ikke inden for en frist på fx 8 uger modbetaling af retsafgift har indbragt sagen for skif-teretten til afgørelse ved dom. Der kan meddelesfri proces dertil af skifteretten. Den endelige bo-delingsoverenskomst er eksigibel.Den autoriserede borådgivers salær beregnesprincipielt som en timesats efter regler, der gan-ske svarer til reglerne om fastsættelse af bobesty-reres salær. Udgiften bæres lige af parterne,medmindre skifteretten efter indstilling fra bo-rådgiveren i tilfælde, hvor en part har besværlig-gjort fællesboskiftet, træffer anden bestemmelse.Parternes udgifter til bodelingen vil, når udkastettil bodelingsoverenskomst ikke indbringes forskifteretten til afgørelse ved dom, og der bortsesfra vurderingsomkostninger og særlige retsafgif-ter, herefter normalt andrage mellem 5.000 og50.000 kr. i alt.”
3.
Udvalgets overvejelser
Som nævnt er det udvalgets opfattelse, at skifteretten som overvejendeudgangspunkt bør overlade skiftebehandlingen til en ekstern bobehand-ler. Det er hermed udvalgets hensigt, at så stor en del af sagsbehandlin-gen som muligt skal foretages af denne.
3.1.
Bobehandlerens rolle som vejleder
Udvalget har nøje overvejet, hvilken rolle bobehandleren skal have i for-hold til parterne og deres eventuelle advokater. Som det fremgår af afsnit3.3 nedenfor, anbefaler udvalget, at bobehandleren selv skal være advo-kat. Spørgsmålet er derfor, om den foreslåede struktur betyder et brudmed den gængse holdning, hvorefter en advokat ikke kan bistå beggeparter i en situation, hvor der er risiko for interessemodsætning. Bobe-handleren må derfor træde ud af rollen som advokat og ind i rollen somneutral konfliktløser.106
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
Det er udvalgets opfattelse, at mange ægtefæller efter den foreslåedeordning vil kunne skifte med bistand af en bobehandler uden selv at skul-le antage egen advokat. Det gælder i sager, hvor begge ægtefæller er inte-resserede i at få en deling, der er rimelig i forhold til dem begge, og hvorbegge indser, at det er bedst omkostningsmæssigt at medvirke positivt tildelingen. Er boet ikke kompliceret af specielle aktiver og passiver, vil enbobehandler kunne give sådanne par den fornødne vejledning og prakti-ske bistand til en smidig afvikling af deres fælles mellemværende til enoverkommelig pris.Ægtefællerne vil imidlertid have modsatrettede interesser i et vist om-fang. Skal en af ægtefællerne f.eks. overtage den fælles bolig, vil dennealt andet lige være interesseret i at overtage den billigst muligt, mens denanden, der måske skal ud og anskaffe sig ny bolig, vil have interesse iden højest mulige pris. Bobehandleren vil i en sådan og lignende situati-oner skullevejledeparterne om den sædvanlige fremgangsmåde medudmelding af en eller flere sagkyndige, om temaer for vurderingen mv.med henblik på, at ægtefællerne kan enes om, hvad der skal foretages forat få fastslået en pris eller vilkår, de begge kan acceptere. Der henvises iden forbindelse til afsnit 4.4 nedenfor. Bobehandleren bør derimod ikkerådgiveparterne om, hvad der konkret er bedst for den enkelte, idet dettevil stride mod det grundlæggende princip om, at bobehandleren skal væreupartisk. Har en ægtefælle behov for rådgivning til brug for valget af,hvilken løsning der er bedst for ham eller hende, kan bobehandleren der-for ikke hjælpe. Den pågældende må så søge egen advokat eller andenform for rådgivning.Afgrænsningen mellem den neutrale vejledning om, hvad der følger afregler og praksis på området, og den konkrete rådgivning om, hvad derkonkret er bedst stemmende med en parts egen behov og interesser, kanvære vanskelig at trække. Forholdet adskiller sig imidlertid ikke megetfra den nuværende ordning, hvor skifteretten i dag skal vejlede beggeparter. Herudover står bobestyreren ved dødsboskifter over for den sam-me udfordring. Grænsedragningen bør således efter udvalgets opfattelseforetages på samme måde, som det i dag sker mellem skifterettens vej-ledning og parternes eventuelle egne advokaters rådgivning. Bobehandle-ren skal f.eks. efter et kortvarigt ægteskab vejlede om, at der er hjemmeltil skævdeling, og hvad det kan forventes at betyde i den konkrete situa-tion. Er der forhold, som kan tyde på, at en af ægtefællerne har krav påkompensation eller godtgørelse af den ene eller anden karakter, bør bo-behandleren vejlede herom og om, i hvilken størrelsesorden kravet efter107
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
retspraksis må antages at være. Er der diskussion om ejerskabet, vil bo-behandleren skulle vejlede om, hvilke krav der normalt stilles for at kun-ne dokumentere f.eks. sameje om en genstand, der formelt tilhører denene mv. Kan ægtefællerne på grundlag af denne vejledning enes om etrimeligt beløb i kompensation, eller at der ikke skal betales kompensati-on, kan bobehandleren lægge dette til grund for det videre arbejde. Drejerdet sig om større beløb, eller om aftaler, hvor en ægtefælle giver afkaldpå rettigheder, der må anses for at tilkomme denne efter reglerne, vil bo-behandleren skulle vejlede den pågældende herom og om muligheden forat søge bistand hos egen rådgiver, inden aftalen indgås.Det er naturligvis intet til hinder for, at en ægtefælle søger bistand hosegen advokat, selv om der medvirker bobehandler. Også i dødsboskifterkan en eller flere af arvingerne have egen advokat, selv om skiftet vare-tages af en bobestyrer eller under et privat skifte af en fælles valgt advo-kat.Har begge ægtefæller egen advokat, skal vejledningen naturligvis afpas-ses i forhold til parternes egen advokatbistand. Bobehandleren vil fortsatkunne vejlede om, at der efter retspraksis ikke er støtte for den ene afparternes synspunkt. Det kan være tilfældet, hvis den ene part gør gæl-dende, at der skal medregnes handelsomkostninger, selv om boligenovertages af den pågældende, eller at der ikke skal betales for at bo i bo-ligen, mens der ventes på, at denne blive solgt eller overtaget af den på-gældende. En sådan vejledning vil blot være en neutral redegørelse for,hvad der må anses for gældende ret, selv om den konkret fører til, at bo-behandleren giver den ene part medhold i sit synspunkt. Er retstillingenpå et bestemt område uafklaret, eller vurderer bobehandleren et spørgs-mål som tvivlsomt, er det naturligvis bobehandlerens pligt at gøre op-mærksom herpå, således at ægtefællerne kan drage deres egne beslutnin-ger på grundlag heraf.Vil en ægtefælle ikke acceptere bobehandlerens udlægning af retsstillin-gen, må den pågældende opfordres til at anlægge sag efter reglerne omenkeltspørgsmål, jf. nærmere herom i kapitel 9.Der vil givet også forekomme situationer, hvor kun den ene ægtefællehar egen advokat. Sådanne situationer stiller øgede krav til bobehandle-rens evner om neutral vejleder. Det er imidlertid en situation, som skifte-rettens personale dagligt håndterer, og det er udvalgets opfattelse, at enbobehandler også vil kunne håndtere sådanne situationer. Finder bobe-108
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
handleren, at der i en konkret situation er for stor styrkeforskel mellemde to parter, og vurderer bobehandleren på denne baggrund, at ægtefæl-len uden egen advokat har behov for en advokat til at rådføre sig med –f.eks. i forhold til, om et forligstilbud skal accepteres, vil bobehandlerenhave mulighed for at indstille til skifteretten, at der beskikkes en advokatfor den pågældende.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 19 og § 23 og bemærkningernehertil.
3.2.
Autorisation af bobehandlere
Det er udvalgets opfattelse, at det er af afgørende betydning for en for-svarlig gennemførelse af ordningen, at kvalitets- og specialistniveauethos bobehandleren er højt. Med henblik på at sikre dette finder udvalget,at det er nødvendigt, at der etableres en egentlig autorisationsordning,som tilfældet er ved bobestyrere i forbindelse med dødsboskifter.Der bør i forbindelse med etableringen af autorisationsordningen tageshensyn til, at antallet af bobehandlere bør være så tilpas lavt, at det ermuligt for de enkelte bobehandlere at oparbejde og bevare en høj grad aferfaring og rutine med behandlingen af de spørgsmål, der kan opstå i så-danne sager. Udvalget anbefaler endvidere, at autorisationen tidsbegræn-ses, f.eks. til 10 år, men med mulighed for genautorisation.Herudover finder udvalget, at justitsministeren administrativt bør kunnefastsætte regler, der opstiller yderligere betingelser for bobehandleresautorisation, virksomhed, salær, ansvarsforsikring og om skifterettenstilsyn. Det ses ikke at være hensigtsmæssigt at indføre disse regler vedlov, da der vil være behov for en vis fleksibilitet på dette område. En så-dan adgang for justitsministeren svarer i øvrigt til dødsboskiftelovens §11, stk. 3, hvorefter der gives hjemmel for ministeren til at opstille reglerom bl.a. sikkerhedsstillelse, ansvarsforsikring, forvaltning af dødsboernesmidler og om tilsyn med beholdninger og værdipapirer mv.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 45, stk. 1 og 2, og bemærkninger-ne hertil.
109
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
3.3.
Hvem skal kunne autoriseres som bobehandler?
Det er udvalgets opfattelse, at behandlingen af et fællesboskifte forudsæt-ter en ganske særlig indsigt i de retlige forhold i forbindelse med ophøretaf et fællesbo. Hensigten med udpegningen af en bobehandler er, at skif-terettens opgaver ved skifte skal begrænses mest muligt, og på dennebaggrund er det nødvendigt, at den praktiske afvikling af skiftet foretagesaf en person, der har både praktisk erfaring med sådanne skifter og detfulde overblik over de juridiske regler og praksis på området.Efter udvalgets opfattelse har kun advokater en sådan juridisk kompeten-ce, praktisk erfaring og kontorhold. Bobehandleren bør derfor være enadvokat, som har et indgående kendskab til fællesboskifteret. Ved de fæl-lesboskifter, hvor der er behov for en særlig regnskabskyndig tilgangs-vinkel, vil bobehandleren kunne indhente bistand fra en revisor eller an-den regnskabskyndig person, men det er efter udvalgets opfattelse afgø-rende, at den, der autoriseres til at have det overordnede ansvar underskiftet, er advokat.Det er desuden udvalgets opfattelse, at bobehandlere bør autoriseres lo-kalt for hver retskreds, f.eks. på baggrund af en indstilling fra præsiden-ten for den ret, hvor bobehandleren skal virke. Dette vil sikre, at bobe-handleren har et vist lokalkendskab, og at rejseudgifter mv. begrænses.Udgangspunktet bør være, at en bobehandler kun autoriseres for én rets-kreds, men at det parallelt med reglerne om dødsboskifte ikke bør ude-lukkes at fravige udgangspunktet, således at der i særlige tilfælde kan skeautorisation af en bobehandler i flere retskredse.Udvalget ser ikke noget til hinder for, at en advokat, der både opfylderkravene til at være bobehandler i fællesboskifter og til at være bobestyreri dødsboskifter, kan autoriseres til begge dele.Herudover er det udvalgets opfattelse, at kravene til hvem, der kan udpe-ges som bobehandler, bør fastsættes i bekendtgørelsesform af justitsmini-steren, som det er tilfældet med bobestyrere i dødsboskifter. Der vil f.eks.kunne fastsættes krav om efteruddannelse, særlige krav til forsikringsfor-hold osv.
110
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
3.4.
Hvordan skal bobehandleren udpeges?
Når skifteretten henviser sagen til behandling ved en bobehandler, vilskifteretten samtidig skulle udpege en autoriseret bobehandler til at vare-tage behandlingen. Den autoriserede bobehandler bør som udgangspunktvære forpligtet til at påtage sig det pågældende hverv. Det vil være natur-ligt, at skifteretten på det første vejlednings- og mæglingsmøde drøftervalget af bobehandler med ægtefællerne med henblik på at sikre sig, atden, der beskikkes, ikke er inhabil, eller at en af ægtefællerne af en andenårsag ikke ønsker den pågældende beskikket.Ønsker ægtefællerne en bestemt autoriseret bobehandler, bør skifteretteni almindelighed efterkomme dette ønske, uanset at den pågældende bo-behandler ikke er autoriseret i den retskreds, hvor skiftet skal foretages.Dette svarer til, hvad der gælder i forbindelse med dødsboskifte, jf. døds-boskiftelovens § 37, stk. 2. Udgangspunktet bør kun fraviges i de tilfæl-de, hvor særlige hensyn taler derfor, f.eks. hvis den pågældende bobe-handler i forvejen er så bebyrdet med arbejde, at skifteretten måtte findedet tvivlsomt, at skiftet kan fremmes med fornøden hurtighed. Skifteret-ten bør også afvise at udpege en bobehandler, hvis skifteretten har kend-skab til, at den pågældende står over for at ophøre med at udøve advo-katvirksomhed.Efter udvalgets opfattelse bør ægtefællerne som udgangspunkt kun kunnevælge en bobehandler, der er autoriseret. Dette skyldes, at det er væsent-ligt af hensyn til skifterettens arbejde og tilsyn med skiftebehandlingen,at der er sikkerhed for, at bobehandleren har den nødvendige viden omog erfaring med skiftebehandlingen.Udvalget finder imidlertid også, at der kan være konkrete omstændighe-der, som betyder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis ægtefællerne kananmode om en konkret bobehandler, der ikke er autoriseret. Sådannekonkrete omstændigheder kan være, at geografiske forhold taler for det.Der kan også tale om, at skiftet kræver en særlig sagkundskab, f.eks. hvisder under skiftet opstår spørgsmål om overdragelse af virksomhed, somforudsætter et særligt branchekendskab for den pågældende bobehandler.Der bør udvises varsomhed i forbindelse med udpegning af ikke-autoriserede bobehandlere, som typisk ikke vil have den samme erfaringi deling af fællesbo mv. som en autoriseret. En for vid brug af ikke-autoriserede bobehandlere vil endvidere let kunne udhule de hensyn, der111
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
ligger bag autorisationsordningen. En udpegning af en ikke-autoriseretbobehandler kræver en tilladelse fra skifteretten, som gives, hvis særligegrunde taler derfor.Det er udvalgets opfattelse, at de samme inhabilitetsprincipper, der gæl-der for dommere og bobestyrere, bør gælde for bobehandleren. Bobe-handleren bør selv i første omgang foretage en vurdering af, om der kanvære forhold, der medfører inhabilitet. Rejser en af ægtefællerne spørgs-mål herom, bør det være op til skifteretten at træffe afgørelse. Det sammebør gælde, hvis der senere opstår forhold, som medfører, at bobehandle-ren må anses for inhabil.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 18, stk. 1 og 2, samt § 46 og be-mærkningerne hertil.
3.5.
Om tilbagekaldelse af udpegningen
Hvis en bobehandler bliver forhindret eller ikke længere opfylder betin-gelserne for at kunne behandle boet, f.eks. fordi den pågældende ikkelængere er advokat eller er blevet inhabil i sagen, tilbagekalder skifteret-ten udpegningen og udpeger en ny. Hvis en bobehandlers autorisationudløber, mens bobehandleren er ved at færdiggøre et skifte, men hvordenne dog stadig er advokat, er det udvalgets opfattelse, at skifteretten –hvor forholdene taler herfor – bør kunne tillade, at bobehandleren afslut-ter arbejdet med det pågældende skifte.Hvis en ægtefælle under boets behandling gør skifteretten opmærksompå, at bobehandleren ikke (længere) opfylder betingelserne for at værebobehandler i den konkrete sag, må skifteretten tage stilling hertil.Ønsker begge ægtefæller, at den allerede udpegede bobehandler udskiftesmed en anden, bør der ikke stilles strenge krav. Udvalget finder, at skifte-retten i en sådan situation bør udpege en ny, hvis forholdene taler for det.Hvis skifteretten bliver opmærksom på, at bobehandleren ikke varetageropgaverne forsvarligt, finder udvalget, at skifteretten som et led i den al-mindelige tilsynsforpligtelse, bør have mulighed for at tilbagekalde ud-pegningen. En sådan tilbagekaldelse vil formentlig typisk ske på bag-grund af en eller flere klager fra ægtefællerne, men skifteretten bør ogsåpå eget initiativ kunne afsætte en bobehandler, hvis hvervet misrøgtes.112
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
Som tilfældet er for bobestyrere ved dødsboskifter, vil der kunne væresituationer, hvor en bobehandler ved et ægtefælleskifte ikke vil være istand til at afslutte sit arbejde. Skifteretten udpeger i givet fald en ny bo-behandler efter reglerne herom.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 18, stk. 3-4, og § 48 og bemærk-ningerne hertil.
4.4.1.
Bobehandlerens opgaverBobehandlingens begyndelse
Medmindre ægtefællerne begge er repræsenteret ved advokat og har an-modet om fritagelse for det indledende møde i skifteretten, vil skifteret-ten, som det fremgår af kapitel 7, afsnit 3.2, i forbindelse med det indle-dende møde og inden udpegningen af en bobehandler have indhentetgrundlæggende oplysninger om ægtefællernes økonomiske forhold, ogægtefællerne vil normalt have udarbejdet en fortegnelse herover. Desu-den vil skifteretten i nogle tilfælde have udmeldt en sagkyndig med hen-blik på vurdering af et eller flere aktiver i fællesboet.De pågældende oplysninger afleveres til bobehandleren af skifteretten,når bobehandleren er blevet udpeget til det konkrete skifte.Efter at have modtaget sagen fra skifteretten overtager bobehandleren alarbejde. Det vil herefter være op til den enkelte bobehandler selv at tilret-telægge sit arbejde, som skal ende ud i udarbejdelse af et udkast til enboopgørelse, men der vil være en række krav, som bobehandleren altidskal følge, jf. nærmere herom nedenfor.I forbindelse med overtagelsen af bobehandlingen fra skifteretten vil detvære naturligt, at bobehandleren afgiver prisoplysninger og eventuelt etoverslag over sit salær. En sådan forpligtelse svarer til, hvad der gælderfor advokater i forbrugerforhold. Herudover bør bobehandleren orientereægtefællerne om de øvrige udgifter, som de vil skulle udrede i forbindel-se med skiftet.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 21 og bemærkningerne hertil.
113
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
4.2.
Møder under bobehandlingen
Når bobehandleren har orienteret sig i materialet fra skifteretten, vil detofte være mest hensigtsmæssigt, at bobehandleren indkalder ægtefællernetil et møde.Det er bobehandlerens ansvar at vejlede ægtefællerne om deres retsstil-ling i forbindelse med bodelingen, men hvis begge ægtefæller er repræ-senteret ved advokat, vil bobehandleren kunne afpasse sin vejledning iforhold hertil. Vejledningen vil skulle angå alle dele af bodelingen, her-under de juridiske dele og de mere praktiske forhold. Det vil f.eks. væreen bobehandlers opgave at opfordre ægtefællerne til at anlægge sag hur-tigst muligt, når det er klart, at ægtefællerne ikke kan nå til enighed om etenkeltspørgsmål.Bobehandleren skal i øvrigt indkalde ægtefællerne til møder, når dennefinder, at der er behov herfor. Dette kunne f.eks. være, hvis der er behovfor, at ægtefællerne tager stilling til konkrete spørgsmål, eller der er brugfor at orientere dem om sagsforløbet. Det er bebohandleren, der afgør,hvornår der skal indkaldes til møderne, men det vil selvsagt være nærlig-gende at tage hensyn til opfordringer fra ægtefællerne.Mødeindkaldelsen bør selvsagt sendes med behørigt varsel og i det om-fang, der er behov for, at ægtefællerne forbereder sig, med en fyldestgø-rende dagsorden.Bobehandleren bør have ansvaret for afviklingen af møderne og vil der-med også kunne tillade, at andre end ægtefællerne deltager. Det er enselvfølge, at bobehandleren tillader en ægtefælles advokat at deltage imødet, men der kan også undertiden være behov for, at andre personer,herunder revisorer, bisiddere, ny samlever/ægtefælle eller søskende, del-tager. Et afslag eller en tilladelse fra bobehandleren bør kunne påklagestil skifteretten.Bobehandleren bør udfærdige referat af møderne og notater om mundtli-ge tilkendegivelser fra ægtefællerne i øvrigt. Bobehandleren bør sikre, atdet fremgår af referatet, hvad ægtefællerne er enige om, og hvad de eruenige om. I tilfælde af uenighed bør bobehandleren også redegøre forhver af ægtefællernes holdning.
114
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
Udvalget har overvejet, i hvilket omfang ægtefællerne skal have møde-pligt, når bobehandleren indkalder til møder, og om hvad retsvirkningenaf, at en af ægtefællerne udebliver uden lovlig grund bør være. Det erimidlertid som nævnt bl.a. i afsnit 4.10 nedenfor udvalgets opfattelse, atbobehandlerens rolle over for ægtefællerne skal være af vejledende ogadministrativ karakter, og at brugen af eventuelle tvangsmidler må over-lades til skifterettens afgørelse. Det er derfor udvalgets opfattelse, at enbobehandler, som pga. den ene ægtefælles vægring forsinkes i sit arbejdeeller på anden måde besværes, må anmode skifteretten om at indkaldeden pågældende ægtefælle til møde, hvorefter ægtefællen kan blive på-lagt at afgive forklaring eller at fremlægge dokumenter under reglerne forvidneførelse og editionspligt.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 20, stk. 1-3, og bemærkningernehertil.
4.3.
Oplysninger fra offentlige myndigheder mv.
Det er helt centralt for at kunne udarbejde et udkast til en boopgørelse, atalle nødvendige oplysninger foreligger. Ellers risikeres det, at f.eks. ikkealle værdier er medregnet med risiko for efterfølgende tvister og anmod-ninger om genoptagelse. Udvalget foreslår derfor, at bobehandleren somen af sine vigtigste opgaver skal sikre sig, at der foreligger de oplysnin-ger, der er nødvendige for at dele fællesboet.Med udtrykket nødvendig sigtes bl.a. til, at ægtefællerne som nævnt vilhave mulighed for at begrænse bobehandlerens opgaver til bestemte akti-ver og passiver eller selv at indgå aftale om delingen af bestemte aktiverog passiver, således at disse f.eks. af omkostningsmæssige grunde holdesuden for bobehandlerens opgaver. Det vil f.eks. navnlig kunne være indi-ceret for så vidt angår indbo og andre genstande uden større værdi.Udgangspunktet for så vidt angår indhentning af oplysninger fra offentli-ge myndigheder, pengeinstitutter, pensionsselskaber og forsikringssel-skaber mv. om ægtefællernes økonomi mv. bør efter udvalgets opfattelsevære, at det er ægtefællerne selv, der indhenter disse oplysninger. Detbliver ægtefællerne efter udvalgets forslag opfordret til at gøre allerede iforbindelse med det indledende møde i skifteretten. Mangler der noget,vil skifteretten kunne opfordre ægtefællen til at indhente oplysningerne,så de foreligger, når bobehandleren skal i gang med opgaven. Det vil115
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
kunne lette bobehandlerens arbejde og – især – bidrage til at fremme pro-cessen. De oplysninger, som skifteretten modtager, vil skifteretten afle-vere til bobehandleren i forbindelse med, at sagen overgives til denne.Hvis bobehandleren stadig mangler nødvendige oplysninger, vil det oftevære mest praktisk, at det er denne, der skriver til de nævnte myndighe-der, selskaber mv. Dels kan der være behov for, at anmodningen er me-get præcis i forhold til, hvilke oplysninger der er behov for, og dels vildet kunne opleves som mest betryggende for en ægtefælle, at det er bo-behandleren, der spørger, hvis ægtefællen - med rette eller urette - er ner-vøs for, om den anden ægtefælle vil søge at skjule noget. Også i den for-bindelse er det vigtigt for en hurtig fremdrift i sagen, at den erfarne bo-behandler allerede fra starten kan danne sig et overblik over eventuellemanglende oplysninger og hurtigt kan tage initiativ til at få hullerne fyldtud ved forespørgsler til ægtefællernes bankforbindelse og eventuel pen-sionsforsikringsselskab.Udvalget foreslår derfor, at bobehandleren får adgang til at indhente denødvendige oplysninger fra offentlige myndigheder og private, herunderforsikringsselskaber, penge- og realkreditinstitutter. I dette forslag ligger,at bobehandleren i forhold til de nævnte offentlige og private instanserfår kompetence til at skrive og bede om oplysninger. Bobehandleren vilsåledes ikke kunne blive mødt med krav om at skulle medsende fuldmagtfra en ægtefælle, men nok udpegningen fra skifteretten.Bobehandleren behøver således efter udvalgets forslag ikke at sikre sig etsamtykke fra ægtefællen, men skal dog sikre sig, at ægtefællen forindener opfordret til at indhente oplysningerne selv. Når udvalget ikke stillerforslag om, at bobehandleren skal indhente et samtykke fra en ægtefællefor at få oplysningerne, skyldes det først og fremmest, at en ægtefælleefter udvalgets opfattelse som udgangspunkt ikke vil kunne modsættesig, at sagen oplyses forsvarligt. Det vil derfor kunne opfattes som entom formalitet, at bobehandleren skal indhente samtykke, for så straksefter at få skifterettens tilladelse til at indhente oplysningerne mod denpågældende ægtefælles protest.En ægtefælle vil dog kunne have anerkendelsesværdige grunde til atmodsætte sig, at bobehandleren agerer. Det kan være tilfældet, hvis ægte-fællen oplever, at bobehandleren går på ”fisketur” og kontakter f.eks.pensionsinstitutter, uden at der foreligger det nødvendige grundlag for atantage, at ægtefællen har midler der. Det kan også være tilfældet, hvis116
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
ægtefællen nok ikke har fået skaffet oplysningerne selv, men behøvermere tid til at fremskaffe dem, f.eks. fra udlandet. Der bør derfor væremulighed for en ægtefælle til at modsætte sig, at bobehandleren indhenteroplysningerne. Udvalget foreslår derfor, at bobehandleren skal forelæggeen indsigelse fra en ægtefælle for skifteretten, som så træffer afgørelse isagen. Det samme gælder, hvis der i øvrigt er brug for anvendelse aftvangsmidler til at få oplyst sagen, f.eks. for at få de nødvendige oplys-ninger for at kunne henvende sig til de rette myndigheder mv. Er der taleom uberettiget trænering af sagen, vil bobehandleren kunne oplyse denmodvillige ægtefælle om, at denne må påregne at ville blive tilpligtet atbetale de ekstra omkostninger, som er forbundet med vægringen.Hvis bobehandleren af praktiske og tidsmæssige grunde mener, at det vilvære mest hensigtsmæssigt selv at indhente manglende oplysninger ogsåledes ikke overlade arbejdet til ægtefællerne selv, bør bobehandlerensikre sig, at ægtefællerne er indforstået hermed.Udvalget foreslår således, at ægtefællerne allerede før og under mødet iskifteretten skal opfordres til at indhente de nødvendige oplysninger.Mangler bobehandleren oplysninger, fordi der er brug for at supplere det,som ægtefællerne er kommet med, eller en af ægtefællerne har været pas-siv i forhold til bobehandlerens opfordringer, kan bobehandleren indhen-te disse. Bobehandleren må dog anmode skifteretten om at træffe afgø-relse, hvis der er behov for at anvende tvangsmidler, herunder hvis enægtefælle modsætter sig, at oplysningerne indhentes.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 22, stk. 1, og bemærkningernehertil.
4.4.
Opgørelse og værdiansættelse af aktiver og passiver
Bobehandleren udarbejder som led i arbejdet med udkastet til boopgørel-sen så tidligt som muligt en opgørelse over hver ægtefælles aktiver ogpassiver samt den økonomiske værdi heraf. I det omfang ægtefællerne erenige om værdien af aktivet, lægges beløbet uprøvet til grund af bobe-handleren. Hvis bobehandleren finder, at der kan være tvivl om, at enig-heden er opnået på et korrekt grundlag, kan bobehandlere gøre opmærk-som herpå. Dette er navnlig af relevans, hvis bobehandleren har på for-nemmelsen, at den ene ægtefælles interesser samlet set ikke er blevet va-retaget.117
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
I det omfang, der er større aktiver, hvor værdien ikke kan fastslås medsikkerhed, og hvor ægtefællerne ikke er enige om værdien, sørger bobe-handleren for, at aktivet værdiansættes af en sagkyndig. Der vil typiskvære tale om ægtefællernes (tidligere) fælles bolig, men der kan også væ-re tale om andre aktiver, som f.eks. virksomheder, biler, både, malerier,antikviteter og aktier. Det samme kan være tilfældet for så vidt angårpassiver.I tilfælde, hvor der er uenighed om værdien af flere aktiver, kan bobe-handleren mægle forlig mellem ægtefællerne med henblik på at finde enpragmatisk – og billig – løsning på flere udeståender.Kan forlig ikke opnås, kan bobehandleren foreslå en eller flere sagkyndi-ge, medmindre ægtefællerne er enige om udpegningen af en bestemt.Forslaget forelægges for ægtefællerne. Hvis en af ægtefællerne proteste-rer mod den foreslåede sagkyndige, skal bobehandleren så vidt muligtsøge at finde en anden, som begge ægtefæller kan acceptere. Kan detimidlertid ikke lykkes at finde en sagkyndig, som begge ægtefæller kanacceptere, må bobehandleren anmode skifteretten om at udmelde en ellerflere sagkyndige. Bobehandleren vejleder ægtefællerne om omkost-ningsmæssige konsekvenser af indsigelser, der har karakter af et forsøgpå forhaling af skiftet. Bobehandleren bør desuden bistå med de prakti-ske opgaver i forbindelse med en vurdering, f.eks. ved at indhente forslagtil sagkyndige fra brancheforeninger mv. Bobehandleren kan endvidereforelægge ægtefællerne udkast til vurderingstemaer mv., medmindreudarbejdelsen af et sådant undtagelsesvist forudsætter en særlig indsigt iforhold, som bobehandleren ikke er i besiddelse af. I givet fald bør bobe-handleren indhente sagkyndig bistand fra en ekspert på det pågældendeområde.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 22, stk. 2-3, § 28, stk. 1, nr. 2, ogbemærkningerne hertil.
4.5.
Udlæg af aktiver under skiftet og krydsende udtagelse
Det er udvalgets opfattelse, at de enkelte aktiver bør udlægges så hurtigtsom muligt, således at ægtefællerne tidligst muligt får klarhed over, hvil-ke aktiver den enkelte ægtefælle kan beholde eller overtage. Dette skaber
118
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
en sikkerhed for ægtefællerne, som f.eks. har brug for en hurtig afklaringpå, hvem der skal overtage den fælles bolig og den fælles bil.Når bobehandleren har registreret aktiver og passiver, skal denne forsøgeat opnå enighed mellem ægtefællerne om fordelingen af disse. Hvis detikke lykkes at opnå enighed, får ægtefællerne adgang til at få udlagt akti-verne efter de materielle regler herom.Udgangspunktet er, at den ægtefælle, til hvis bodel et aktiv hører, har for-trinsret til at vælge, om vedkommende vil have dette udleveret.Udgangspunktet fraviges i de tilfælde, hvor der efter fællesboskiftelovens§ 70a, stk. 2, nr. 1 – 5, som er gentaget i § 63, stk. 2, i udvalgets lovud-kast, er hjemmel til krydsende udtagelsesret. I sådanne tilfælde bestårbobehandlerens opgave i at vejlede om reglerne og konstatere, om beggeægtefæller ønsker aktiver udlagt og i givet fald mægle forlig. Kan derikke opnås enighed, må bobehandleren opfordre ægtefællerne til at søgespørgsmålet afgjort ved anlæg af sag ved skifteretten efter reglerne omenkeltspørgsmål. Ønsker ingen af ægtefællerne et aktiv udlagt, må dersnarest iværksættes salgsbestræbelser.Et praktisk eksempel på et problem i forbindelse med udlæg af aktiverkunne være, at det under bobehandlerens arbejde meget hurtigt bliverklart, at begge ægtefæller ønsker at udtage den fælles bolig. Bobehandle-ren kan i en sådan situation – uden at tilkendegive sin egen opfattelse ogundersøge spørgsmålet nærmere – opfordre til, at der bliver anlagt saggennem reglerne om enkeltspørgsmål, men bobehandleren kan også væl-ge at vejlede om sin opfattelse af retstilstanden og opfordre parterne til atforlige sig på grundlag heraf. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der ikkeskønnes at være grundlag for krydsende udtagelse. Også i denne situationer det vigtigt, at bobehandleren refererer ægtefællernes standpunkter, sinegen vejledning og ægtefællernes stillingtagen hertil, herunder om deropnås enighed. Et sagsanlæg vil også i denne situation kunne rejses afenhver af ægtefællerne. Et anerkendelsessøgsmål kan f.eks. være rele-vant, hvis den anden ægtefælle forholder sig passiv og på den måde vær-ger sig ved at tage stilling.Hvis bobehandleren vurderer, at værdien af det udlagte vil overstige æg-tefællens boslod, bør bobehandleren udarbejde et udkast til fastsættelse afvilkår for udlægget. Vilkårene bør omfatte en stillingtagen til sikkerheds-stillelse og forrentning mv. Hvis der er tale om aktiver omfattet af regler-119
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
ne om krydsende udtagelsesret, skal den udtagende ægtefælle desudendokumentere, at den pågældende kan overtage et eventuelt gældsansvar.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 20, stk. 4, og § 24 og bemærknin-gerne hertil.
4.6.
Salg af aktiver
Hvis ingen af ægtefællerne ønsker et aktiv udlagt, bliver det bobehandle-rens opgave at sørge for, at det afhændes på en måde, som tjener ægte-fællernes interesser bedst muligt. Et salg bør normalt ske på den måde,der medfører størst muligt provenu, og vil kunne ske ved annoncering,gennem mægler eller i øvrigt på det frie marked. Det vil normalt værehensigtsmæssigt, at bobehandleren sammen med ægtefællerne foretageren afvejning af, hvordan ægtefællernes interesse ved et salg tjenes bedstmuligt. Nogle gange vil et hurtigt salg være det bedste, mens det i andretilfælde vil tjene ægtefællernes interesser bedst, hvis bobehandleren ven-ter med at afhænde et bestemt aktiv. Et salg vil ikke ske i bobehandlerensnavn eller for dennes risiko, men derimod i ejerægtefællens navn og fordennes risiko.Kan det ikke lykkes at sælge et aktiv på det almindelige marked, må ak-tivet sættes på auktion. Behæftede aktiver, der ikke kan realiseres vedunderhåndssalg, må realiseres ved tvangsauktion, jf. retsplejelovens §538 b, stk. 1. Bobehandleren må i så fald udføre, hvad der påhviler rekvi-renten af en tvangsauktion. Ubehæftede aktiver må sælges i medfør afretsplejelovens § 538 b, stk. 2, efter reglerne om offentlige auktioner, derikke er tvangsauktioner.Hvis en ægtefælle er uenig i, at aktivet skal afhændes eller bobehandle-rens valg af afhændelsesmetode, må bobehandleren anmode skifterettenom at træffe afgørelse i sagen. Skifteretten må i så fald tage stilling tilspørgsmålet efter at have hørt bobehandleren og begge ægtefæller.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 25 og bemærkningerne hertil.
4.7.
Acontobetaling af kontantbeløb
Hvis der er et sikkert grundlag for, at en ægtefælle ved boets afslutningvil have krav på et større beløb, og er der ikke udsigt til en snarlig afslut-120
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
ning af bobehandlingen, bør en ægtefælle kunne anmode om at få udbe-talt et acontobeløb.Formålet hermed er, at en ægtefælle, som savner likvide midler til atkomme videre med sit liv, ikke skal begrænses, fordi behandlingen afskiftet trækker ud. En sådan mulighed er i øvrigt ikke ukendt efter gæl-dende praksis, jf. FM 1995.64 VLK, hvor landsretten med henvisning tilretsplejelovens § 253, stk. 1, fandt, at der også i en skiftesag kunne afsi-ges særskilt dom om en anerkendt del af et i øvrigt omtvistet krav.Landsretten imødekom således en begæring fra en hustru, som var udenmidler, og dømte manden til at udbetale et acontobeløb på 50.000 kr. Detvar i sagen utvivlsomt, at hustruen var berettiget til større boslodskrav.Bobehandleren skal forsøge at opnå enighed, men modsætter den andenægtefælle sig udbetalingen, eller er der behov for grundlag for tvangs-fuldbyrdelse, fremsender bobehandleren anmodningen til skifteretten,som træffer afgørelse herom. Skifteretten kan her godkende, at der ergrundlag for acontobeløb med det samme eller et større eller mindre be-løb, end bobehandleren har foreslået. Skifterettens afgørelse kan også gåud på, at grundlaget for tiden forekommer for spinkelt til udbetaling.I dette tilfælde har udvalget ikke foreslået, at uenigheden skal afgøresefter reglerne om enkeltspørgsmål. Det skyldes, at skifteretten i dette til-fælde på grundlag af bobehandlerens oplysninger forholdsvis enkelt børkunne fastslå, om betingelserne om acontoudbetaling er til stede eller ej.Kræves der yderligere bevisførelse, vil skifteretten blot skulle konstatere,at betingelserne for acontoudbetaling ikke er opfyldt. Skifterettens afgø-relse kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 26 og bemærkningerne hertil.
4.8.
Partielle boopgørelser (delboopgørelser)
Skal der kunne udarbejdes partielle boopgørelser?Det er udvalgets opfattelse, at der ved udvalgets forslag er skabt rammerfor, at bobehandlingen kan afsluttes inden for rimelig tid. Den endeligeafklaring af ægtefællernes fremtidige økonomiske situation bør såledessom udgangspunkt afvente den endelige boopgørelse.
121
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
Udvalget har imidlertid også haft betydeligt fokus på, at der hurtigst mu-ligt skal gives ægtefællerne et overblik over, hvordan deres økonomiskesituation vil blive efter skiftet, og et grundlag for at kunne få etableret sigefter samlivsophævelsen.Som nævnt ovenfor er det f.eks. udvalgets opfattelse, at de enkelte akti-ver bør udlægges så hurtigt som muligt til ægtefællerne. Dette giver æg-tefællerne en tidlig afklaring af, hvilke aktiver den enkelte ægtefælle kanbeholde eller overtage. Ægtefællerne bør således tidligt i forløbet afkræ-ves deres stillingtagen til, hvilke aktiver de hver især ønsker at udtage, oghvilke aktiver der skal sælges, fordi ingen ønsker dem udlagt. Udvalgetstiller endvidere forslag om, at der skal kunne pålægges en ægtefælle atbetale et kontantbeløb til den anden ægtefælle i tilfælde, hvor et skiftetrækker ud, men hvor der er et sikkert grundlag for, at der ved den ende-lige boopgørelse tilkommer ægtefællen et beløb af den omhandlede stør-relse.Udvalget har endvidere drøftet, om der bør gives mulighed for, at bobe-handleren kan lave et udkast til en partiel boopgørelse (delvis boopgørel-se) i tilfælde, hvor den fulde afklaring af det økonomiske opgør må for-ventes at trække ud. Herved vil værdiansættelsen af de aktiver og passi-ver, som kan omfattes af den partielle boopgørelse, kunne lægges fast, ogdet vil ikke længere være nødvendigt med regnskab over indtægter ogudgifter vedrørende de omhandlede aktiver og passiver.Det er udvalgets opfattelse, at der bl.a. kan være anledning til at overvejebehovet for partielle boopgørelser i følgende situationer:Et aktiv skal sælges, men er vanskeligt at sælge. Det kan f.eks. dreje sigom fast ejendom, hvor ægtefællerne er enige om, at det vil være bedst atvente med salg i stedet for at sænke prisen. I en sådan situation vil detvære relevant og uden større betænkeligheder at udfærdige en partiel bo-opgørelse.Der verserer sag om et enkeltspørgsmål anlagt af den ene ægtefælle modden anden. Det kan f. eks. vedrøre værdifastsættelsen af et aktiv ellerpassiv. I en sådan situation kan det desværre tage lang tid at få sagen af-gjort måske gennem flere instanser. Kan tvisten afgrænses, og de øvrigeforhold lægges fast – eventuel gennem reservation af et beløb til sikker-hed afhængigt af sagens udfald – vil en partiel boopgørelse også kunne122
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
medvirke til en hurtigere afklaring af væsentlige forhold, således at usik-kerheden om den fremtidige økonomiske situation begrænses.En ægtefælles økonomiske situation er på et enkelt punkt uafklaret pågrund af en tvist med tredjemand. Det kan være, at der er rejst krav modægtefællen, som er bestridt, eller at ægtefællen hævder at have et krav,som er bestridt. I en sådan situation vil en partiel boopgørelse efter ud-valgets opfattelse være relevant og uden større betænkeligheder.Udvalget forudsætter, at der kun laves partiel boopgørelse, når det er sik-kert, at de aktiver, som ægtefællerne får tildelt, kan rummes inden forderes respektive boslodder. I visse tilfælde vil det dog ikke være hen-sigtsmæssigt at afskære muligheden for, at der udarbejdes en partiel bo-opgørelse alene med den begrundelse, at det ikke er helt sikkert, at der erdækning for aktiverne i ægtefællens boslod. Det kan f.eks. være tilfældet,hvor resultatet af en enkelttvist mv. kan forrykke resultatet af boopgørel-sen. Der kan også være tale om, at en af ægtefællerne har en retstvistmod en tredjemand, hvor udfaldet vil kunne forrykke ægtefællens øko-nomiske forhold i negativ retning. Det foreslås derfor, at skifteretten skalkunne træffe bestemmelse om sikkerhedsstillelse mv. som betingelse forden partielle stadfæstelse. Sikkerhedsstillelsen skal vedrøre den andenægtefælles mulige krav.Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at der som udgangspunktbør ske et samlet skifte, men at der bør være mulighed for, at bobehand-leren i særlige tilfælde kan lave et udkast til en partiel boopgørelse, nårder er et sikkert grundlag herfor og et særligt behov herfor.Fremgangsmåden vedrørende udkast til partielle boopgørelserInitiativet til en partiel boopgørelse kan komme fra en af ægtefællerneeller fra bobehandleren. Når bobehandleren finder, at der er et særligtbehov for at få lagt væsentlige forhold på plads og et sikker grundlag her-for, udarbejder bobehandleren en boopgørelse over denne del, som fore-lægges ægtefællerne og skifteretten efter samme principper som ved enendelig boopgørelse, jf. kapitel 7, afsnit 4.8.Det bør ikke kræves, at ægtefællerne er enige om, at der kan udarbejdespartiel boopgørelse. I nogle tilfælde vil det være sådan, at en af ægtefæl-lerne ikke kan acceptere, at der udarbejdes en sådan. I så fald bør der føl-ges den samme procedure, som foreslås ved en endelig boopgørelse. Det-123
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
te indebærer, at bobehandleren – efter at have drøftet spørgsmålet medægtefællerne – forelægger spørgsmålet for skifteretten, der træffer afgø-relse med overholdelse af de samme retsgarantier, herunder fristerne,som gælder i forbindelse med indbringelse af en fuldstændig boopgørel-se. Der kan gøres indsigelse mod, at der overhovedet laves partiel boop-gørelse. Bobehandleren skal derfor redegøre for, hvorfor det findes kor-rekt at udarbejde en partiel boopgørelse.Indsigelser mod udkastet til den partielle boopgørelseSom nævnt ovenfor er det udvalgets opfattelse, at skifteretten bør kunnetage stilling til, om en foreslået partiel boopgørelse skal gennemføres.Gøres der indsigelse, må der med de fornødne lempelser anvendes densamme fremgangsmåde som ved indsigelser om et udkast til en endeligboopgørelse.Indsigelser mod bobehandlerens udkast til en partiel boopgørelse vilf.eks. kunne begrundes med, at der er sammenhæng mellem den del afboet, som ønskes afsluttet, og den resterende del af boet. Ved sådanneindsigelser bør skifteretten foretage en vurdering af, om det kan forven-tes, at skiftet af den resterende del af boet vil kunne føre til, at forudsæt-ningerne for den partielle opgørelse forandres væsentligt. Hvis dette ertilfældet, bør indsigelsen føre til, at skifteretten afviser, at der kan udfær-diges partiel boopgørelse. Indsigelserne kan også have samme karaktersom mod udkast til endelige boopgørelser.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at skifteretten kanstadfæste en boopgørelse delvis (partiel stadfæstelse). I disse tilfælde vilinitiativet komme fra en ægtefælle eller fra skifteretten selv, efter at bo-behandleren har udfærdiget en fuldstændig boopgørelse. Behovet for enpartiel stadfæstelse vil her kunne være begrundet i, at der rejses indsigel-se med efterfølgende sagsanlæg i forbindelse med, at skifteretten modta-ger udkastet til boopgørelsen.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 27, stk. 1 og 2, og bemærkninger-ne hertil.
124
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
4.9.
Udkast til boopgørelse
Når sagen er tilstrækkeligt oplyst, udarbejder bobehandleren et udkast tilen opgørelse over hver ægtefælles bodel (boopgørelse).Efter udvalgets opfattelse bør opgørelsen indledes med en redegørelse forbehandlingens forløb. Den bør omfatte alle væsentlige forhold af betyd-ning for fællesboets deling og skiftets gennemførelse. Udkastet skal ogsåindeholde en opgørelse over hver ægtefælles aktiver og passiver samteventuelle indtægter og udgifter af fællesboets aktiver. Udkastet skal li-geledes indeholde en opregning og værdiansættelse af ægtefællernes pen-sioner, hvis det er nødvendigt for at afklare, om bodelene er positive, el-ler om den pensionsmæssigt svagest stillede ægtefælles pensioner udover sædvanlige arbejdsmarkedspensioner helt eller delvist kan udtagesforlods som såkaldt opfyldningsopsparing.Herudover skal udkastet angive eventuelle indbyrdes krav i anledning afformuefællesskabets ophør. Dette kan f.eks. være skævdelingskrav, for-mueretlige godtgørelseskrav, erstatningskrav, lånekrav og regreskrav,men kan også angå lønkrav, hvis en af ægtefællerne har været ansat afden anden.Desuden skal opgørelsen indeholde oplysninger om, hvorvidt en af ægte-fællerne har fremsat vederlags- eller kompensationskrav efter retsvirk-ningsloven, samt om der er fremsat krav om betaling af et beløb efter æg-teskabslovens § 56. Bobehandleren angiver endvidere sin indstilling til,hvorvidt der bør gives medhold i et sådant krav.Hvis der i ægteskabet har været delvist særeje, skal opgørelsen også in-deholde en opregning heraf, i det omgang det er nødvendigt til beregningaf vederlagskrav efter retsvirkningslovens § 23 og krav efter ægteskabs-lovens § 56.Er der under skiftet foretaget udlæg af aktiver eller passiver, bør detteogså anføres, ligesom vilkårene herfor bør anføres.Endelig bør udkastet til boopgørelsen indeholde en indstilling vedrørendestørrelsen af bobehandlerens salær og en indstilling vedrørende fordelin-gen af boomkostningerne. For så vidt angår udvalgets overvejelser omdisse poster henvises i øvrigt til kapitel 13.125
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
Er ægtefællerne enige herom, kan boopgørelsen begrænses til de forhold,som der er behov for at få specificeret. En sådan enighed kan være be-grundet i et ønske om at formindske udgifterne til bobehandlerens arbej-de. I så fald skal det direkte anføres i boopgørelsen, at begrænsningensker efter begge ægtefællers anmodning.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 28, stk. 1 – 3, og bemærkningernehertil.
4.10.
Samspillet mellem bobehandler og skifteret
Det har været en stor udfordring for udvalget at opstille en anbefaling forsamspillet mellem skifteret og bobehandler. Skal målet om en hurtig ogsmidig behandling hos bobehandleren opnås, nytter det ikke, at sagen vedden mindste uenighed skal sendes til afgørelse i skifteretten, og omvendtvil det være i strid med almindelige retsprincipper at tillægge bobehand-leren kompetence til at afgøre tvistepunkter.Det er udvalgets opfattelse, at ægtefællerne i formentligt langt de flestetilfælde vil acceptere den vejledning, de får hos bobehandleren, og pågrundlag heraf også acceptere det udkast til bodelingsaftale, som bobe-handleren laver. I disse situationer bliver der ikke noget behov for kom-munikation med skifteretten, før udkastet ved arbejdets afslutning skalfremsendes til skifteretten og ægtefællerne. Ægtefællerne vil i disse –forhåbentligt talmæssigt fleste – tilfælde have fået en kompetent og hur-tig behandling af deres behov for bistand til delingen til en overkomme-lig pris.Det er imidlertid også udvalgets erfaring, at der findes ægtefæller, hvorbegge eller kun den ene – af følelsesmæssige eller økonomiske grunde –modarbejder bestræbelserne på at få skiftet gennemført ved at søge atforhale det gennem grundløse indsigelser, manglende svar eller undladel-se af stillingtagen osv. Det foreslåede regelsæt skal derfor også kunnerumme passende løsningsmuligheder i forhold til sådanne situationer.Udvalget har overfor i kapitel 7, afsnit 3, beskrevet sine forslag til effek-tive oplysningsmidler og til sikring af, at de nødvendige oplysninger fo-religger allerede ved skiftets start. I afsnit 4.4 har udvalget redegjort forsine overvejelser om, hvordan der kan opnås bistand til at få aktiver (ogom nødvendigt passiver) vurderet. I dette afsnit beskrives forslagene til126
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
håndteringen af tilfælde, hvor en ægtefælle er uenig i bobehandlerensforslag til løsning. Det skal understreges, at denne situation langt fra altidvil skyldes modvilje eller forsøg på forhaling. Der vil naturligvis under etskifte kunne opstå helt berettigede behov for at få truffet en afgørelse afen domstol i tilfælde af uenighed.Udvalget har taget udgangspunkt i tre tænkte, men realistiske eksempler:Under det første møde hos bobehandleren giver den ene af ægtefællerneudtryk for tvivl om, hvorvidt skiftet skal gennemføres efter dansk ret.Bobehandleren er også selv i tvivl. I et sådant tilfælde skal bobehandle-ren i mødereferatet beskrive ægtefællernes respektive holdning tilspørgsmålet og sin egen vejledning, der skal afsluttes med en kraftig op-fordring til, at en af ægtefællerne anlægger sag efter reglerne om enkelt-spørgsmål for at få det grundlæggende spørgsmål afklaret hurtigst muligt.Allerbedst vil det naturligvis være, hvis uenigheden kommer frem allere-de under mødet i skifteretten, således at der allerede der kan vejledesherom. Anlægges der sag, vil bobehandleren kunne gå i gang med detarbejde, der er uafhængigt af lovvalget, mens resten må afvente rettensafgørelse.Anlægges der ikke sag fra nogen af ægtefællernes side, må bobehandle-ren foretage sin egen vurdering af, hvordan retsstillingen mest tænkeligter, og lægge denne opfattelse til grund for den videre behandling. Situa-tionen kan tænkes at forekomme ved, at den ægtefælle, der har rejst tviv-len, lurepasser og forbeholder sig først at rejse spørgsmålet senere underskiftet. Udvalget har overvejet, om der i en sådan situation kan fastsættesfrister for sagsanlæg, således at bobehandlerens vurdering ikke efterføl-gende kunne anfægtes. Udvalget finder imidlertid, at en sådan modelville kræve, at der kan dispenseres fra fristen f.eks. på grund af nye op-lysninger. Vigtigst er imidlertid, at det forekommer at være i strid medgrundlæggende principper, at bobehandlerens vurdering på denne mådekommer til at få virkning som en retlig afgørelse. En anden model kunnevære, at bobehandleren kunne anmode om skifterettens afgørelse. Udval-get har imidlertid også afstået fra en sådan løsning, da en afgørelse af entvist normalt kræver, at parterne forud for afgørelsen har præsenteret de-res synspunkter for retten. Den ægtefælle, der er tilfreds med bobehand-lerens bedømmelse af lovvalget, men er bekymret for, at modparten blotlurepasser med yderligere forhaling af den endelige afgørelse til følge, vilhave mulighed for at varetage sine interesser ved at anlægge anerkendel-sessøgsmål. Udvalget er derfor endt med at foreslå den valgte model,127
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
hvorefter bobehandleren ikke tillægges kompetence til at afgøre tviste-punkter, men må henvise ægtefællen til at anlægge sag, hvis bobehandle-rens vurdering ikke ønskes lagt til grund for boopgørelsen.Er bobehandleren ikke i tvivl om lovvalget, må denne – som beskrevetovenfor – i mødereferatet gengive ægtefællernes synspunkter og sin egenvurdering af retsstillingen og samtidigt opfordre til, at den ægtefælle, derikke får støtte hos bobehandleren for sin opfattelse, snarest anlægger sag,hvis denne fortsat er uenig i bobehandlerens bedømmelse. Ægtefællensstilling til spørgsmålet bør refereres, herunder om denne efter vejledningog eventuel konference med egen advokat tilslutter sig bobehandlerensvurdering. Anlægges sagen først senere, vil det kunne tillægges omkost-ningsmæssige konsekvenser, således at den pågældende ægtefælle på-lægges at betale for den del af bobehandlerens arbejde, der kunne væreundgået, hvis sagen var blevet anlagt tidligere. Frafalder ægtefællen sinindsigelse, vil denne kunne være bundet heraf efter almindelige aftaleret-lige principper.Et andet eksempel kunne angå et spørgsmål om et kompensationskravefter ægteskabslovens § 56, hvis en af ægtefællerne har haft særeje, ellerder i en af bodelene indgår rettigheder omfattet af § 15, stk. 2, i lov omægteskabets retsvirkninger. Konstateres uenighed, vil bobehandlerenskulle opfordre til sagsanlæg, men ofte vil ægtefællerne blot være i tvivl.Her vil bobehandleren passende kunne vejlede ægtefællerne om, hvadbetingelserne er for at få et godtgørelses- eller kompensationskrav. Bo-behandleren vil herudover kunne tilbyde at undersøge spørgsmålet og iden forbindelse anmode ægtefællerne til at fremlægge relevant dokumen-tation. Bobehandleren kan så på dette grundlag tilkendegive sin vurde-ring af forholdet og eventuelt foreslå et forlig. Hvis sagen ikke kan forli-ges, skal bobehandleren opfordre den ægtefælle, som anser sig berettigettil kompensation, til at indbringe sagen for skifteretten. Ønsker en ægte-fælle ikke at følge vurderingen, men alligevel ikke tager skridt til sagsan-læg, må bobehandleren tage udgangspunkt i sin egen bedømmelse. For såvidt angår udvalgets anbefalinger til skifterettens kompetence for så vidtangår kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 henvises til kapitel9.Som et tredje eksempel kan nævnes, at en ægtefælle gør gældende, at derskal fratrækkes et større beløb i pågældendes bodel som følge af, at den-ne har lånt penge hos et familiemedlem. I en sådan situation vil ægtefæl-lerne ofte ikke direkte være uenige, men blot i tvivl, og bobehandleren vil128
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
så skulle vejlede om, hvad der normalt kræves som dokumentation for etsådant låneforhold. Bobehandleren vil kunne tilbyde at undersøgespørgsmålet ved at opfordre den pågældende til at fremlægge f.eks. kon-toudtog, skatteoplysninger mm. og/eller rette skriftlig henvendelse til denpåståede långiver og opfordre denne til at fremsende sin dokumentationfor lånet. Bobehandleren kan så på dette grundlag vejlede parterne om sinvurdering af forholdet og foreslå forlig på dette grundlag. Ønsker en æg-tefælle ikke at følge vejledningen uden dog at tage skridt til sagsanlæg,må bobehandleren lægge sin vurdering til grund i det videre arbejde.Som det fremgår, er det udvalgets opfattelse, at bobehandleren ikke børhave kompetence til at afgøre tvister mellem ægtefællerne, men at dennekan vejlede og mægle og – i det omfang, det er hensigtsmæssigt ellernødvendigt – også tilkende sin vurdering af, hvad resultatet af skifteret-tens behandling af en tvist mellem parterne vil være. De praktiske pro-blemer, der måtte følge af bobehandlerens manglende kompetence til atafgøre tvister, må løses ved at opfordre til sagsanlæg.
4.11.
Skifterettens tilsyn med bobehandleren
Med en hensigtsmæssig autorisationsordning vil det efter udvalgets op-fattelse generelt kunne sikres, at bobehandlere har et så fagligt højt ni-veau, at sagsbehandlingen generelt set vil kunne foretages, uden at derbegås fejl, som fører til et forkert resultat for ægtefællerne eller til etøkonomisk tab for en eller begge af disse.Af hensyn til ægtefællernes retssikkerhed bør der imidlertid fastsættesregler for skifterettens tilsyn med bobehandleren. Et sådant tilsyn kanvære med til at højne tilliden til systemet og vil i øvrigt være med til atsikre en offentlig kontrol med bobehandlere, der i princippet udøver enoffentlig opgave på et privat grundlag.Efter udvalgets opfattelse bør tilsynet som udgangspunkt begrænse sig tilde tilfælde, hvor skifteretten får mistanke om, at bobehandleren kan havetilsidesat sine pligter. Dette vil typisk ske på baggrund af en henvendelsefra en af ægtefællerne, men det kan også være, at skifteretten selv fattermistanke til, at bobehandlingen er mangelfuld. Skifteretten bør dog ogsåsom led i sin generelle tilsynsforpligtelse kunne anmode bobehandlerenom at orientere om bobehandlingens forløb, selv om der ikke er nogenmistanke om, at der skulle være noget galt. I særlige tilfælde kan det væ-129
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
re nødvendigt, at skifteretten pålægger bobehandleren at indgive indbe-retninger om forløb og – i særligt grelle tilfælde – give bobehandlerenpålæg om at foretage særlige sagsskridt.Hvis skifteretten måtte nå frem til den opfattelse, at bobehandleren harmisrøgtet sit hverv, og at det er uforsvarligt, at vedkommende fortsættersom bobehandler for det pågældende bo, bør skifteretten have adgang tilat tilbagekalde udpegningen af bobehandleren. Det samme gælder, hvisder opstår forhold, som indebærer, at bobehandleren må anses for inhabili forhold til en af ægtefællerne, eller hvis det er klart, at bobehandlerenikke vil kunne gennemføre skiftet, f.eks. pga. sygdom. Skifteretten bør igivet fald høre parterne forinden. Det forhold, at bobehandleren oriente-rer ægtefællerne om sin vurdering af et spørgsmål som led i behandlin-gen af boet, indebærer ikke, at bobehandleren dermed bliver inhabil. Ensådan vejledning er blot en udførelse af de pligter, som påhviler bobe-handleren.Hvis bobehandlingen trækker ud, vil der alt andet lige være behov formere kontrol fra skifterettens side, fordi bobehandlingen så typisk bliverdyrere for ægtefællerne og i øvrigt mere belastende. Udvalget finder påden baggrund, at der kan være god grund til at fastsætte en generel regelom, at bobehandlere, der af den ene eller anden grund ikke har afsluttetsit arbejde et år efter, at sagen er startet op, afgiver en indberetning tilskifteretten om sagens forløb mv.Der henvises i øvrigt til lovudkastets §§ 47 og 48 samt bemærkningernehertil.
4.12.
Klager over bobehandleren
Udvalget finder, at de klageregler, der gælder over for bobestyreren idødsboskifter, jf. dødsboskiftelovens §§ 96 – 97, med visse justeringer ervelegnede til at blive brugt også i forbindelse med ægtefælleskifter. Atder er behov for justeringer skyldes blandt andet, at bobehandleren ikkehar nogen egentlig afgørelseskompetence ved ægtefælleskifter.Klager over en bobehandlers behandling af boet bør indgives skriftligt tilskifteretten. Det gælder f.eks. klage over, at bobehandleren ikke fremmerbehandlingen af boet tilstrækkeligt.
130
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
Det er efter udvalgets opfattelse væsentligt, at klagen ikke får opsættendevirkning, medmindre bobehandleren eller skifteretten finder, at dette børvære tilfældet.Efter modtagelsen af klagen bør skifteretten snarest muligt forelæggedenne for bobehandleren, som ligeledes snarest muligt bør besvare den-ne. I henhold til det almindelige tilsyn kan skifteretten i øvrigt pålæggebobehandleren at afgive en supplerende redegørelse inden for en fastsatfrist. Det vil være naturligt, at bobehandleren – samtidig med at den sup-plerende redegørelse indleveres til skifteretten – sender en genpart af re-degørelsen til begge ægtefæller.Herefter må skifteretten vurdere, hvorvidt der er behov for at give klage-ren lejlighed til at komme med yderligere indlæg. Skifteretten kan desu-den indkalde klageren og bobehandleren til møde i skifteretten. Er klagenåbenbart grundløs, vil sagsbehandlingen ved skifteretten og hos bobe-handleren næppe være særligt omfattende. Ved gentagne, grundløse kla-ger, som bobehandleren vil skulle skrive redegørelser om, er det udval-gets opfattelse, at klageren bør kunne pålægges en forholdsmæssig størredel af omkostningerne, således at ekstraomkostninger i den forbindelseikke kommer til at belaste den anden ægtefælle.Det er udvalgets opfattelse, at skifteretten bør træffe afgørelse i klagesa-gen ved beslutning eller kendelse, som kan kæres.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 49 og bemærkningerne hertil.
5.
Delkonklusion
Det er udvalgets opfattelse, at bobehandlerens opgave i fremtidens ægte-fælleskifter bør være atvejledeparterne om den sædvanlige fremgangs-måde i forbindelse med alle dele af ægtefælleskiftet og bistå med gen-nemførelsen heraf. Med henblik på at opretholde bobehandlerens upar-tiskhed bør denne derimod ikkerådgiveparterne, men i stedet overladeeventuelle rådgivningsopgaver til den enkelte ægtefælles egen advokat.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at bobehandleren ikke bør havekompetence til at afgøre tvister mellem ægtefællerne, men at bobehandle-ren bør kunne vejlede og mægle og også tilkende sin opfattelse af, hvadresultatet af skifterettens behandling af en tvist mellem parterne efter bo-131
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
behandlerens vurdering må antages at være. Bobehandleren kan i denforbindelse tilkendegive, at der foreligger fast retspraksis om spørgsmå-let, at resultatet følger af lovgivningen, eller at resultatet må anses forusikkert.Med henblik på at sikre, at bobehandlerne har et højt specialistniveau, erdet efter udvalgets opfattelse nødvendigt, at der etableres en egentlig au-torisationsordning, som tilfældet er ved bobestyrere i forbindelse meddødsboskifter.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at bobehandlere udelukkende børvære advokater med erfaring i ægtefælleskifter. Bobehandler bør somudgangspunkt kun autoriseres for én retskreds.Det bør være skifteretten, der udpeger bobehandleren til at varetage denkonkrete sag. Ønsker ægtefællerne en bestemt autoriseret bobehandler,bør skifteretten i almindelighed efterkomme dette ønske. Af hensyn tilretssikkerheden og skifterettens tilsyn mv. finder udvalget, at ægtefæller-ne som udgangspunkt ikke bør kunne vælge en bobehandler, der ikke erautoriseret. Ønsker ægtefællerne i enighed en bobehandler, der ikke erautoriseret, bør skifteretten dog kunne tillade dette, hvis konkrete omstæ-digheder taler derfor.Det bør ligeledes være skifteretten, der tager stilling til, om udpegningenaf en bobehandler i den konkrete sag skal trækkes tilbage.Bobehandlerens overordnede opgave er at skabe grundlag for og udar-bejde et udkast til en boopgørelse. Bobehandleren står i den forbindelsefor den praktiske afvikling af skiftebehandlingen, herunder indkaldelseog ledelse af møder med ægtefællerne, indhentelse af oplysninger fra of-fentlige myndigheder, pengeinstitutter, pensionsselskaber og lignende.Herudover er det udvalgets opfattelse, at bobehandleren bør bistå i for-bindelse med f.eks. vurderingsforretninger.For så vidt angår tvister, f.eks. om krydsende udtagelsesret, er det udval-gets opfattelse, at bobehandleren skal opfordre til sagsanlæg. Er dergrundlag herfor, kan bobehandlerens forsøge at få ægtefællerne til at bli-ve enige, men lykkes det ikke, må bobehandleren på ny opfordre til, atder anlægges sag efter reglerne om enkeltspørgsmål. Ved acontobetalingvil bobehandleren kunne foretage en indstilling, som forelægges skifte-retten, der på grundlag heraf træffer afgørelse. En sådan afgørelse kan132
Fremtidens ægtefælleskifte – bobehandlerens opgaver – Kapitel 8
være en tiltræden af, at der er grundlag for udbetaling, men også, atgrundlaget indtil videre er for spinkelt til udbetaling.Skifteretten bør endvidere føre tilsyn med bobehandleren. Ægtefællernebør således også have mulighed for at klage over bobehandleren til skif-teretten.
133
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
Kapitel 9.1.1.1.
Skifterettens saglige kompetence
Gældende retSkifterettens kompetence – fællesboer
Efter gældende ret har skifteretten kompetencen til at foretage offentligefællesboskifter, mens begge ægtefæller lever. Opgaven er at bistå ægte-fællerne med at dele fællesboet og, hvis det ikke lykkes at få ægtefæller-ne til at enes, at træffe en retlig afgørelse om delingen heraf. Denneoverordnede kompetence følger af fællesboskiftelovens §§ 64 og 64a,men i øvrigt er reglerne om ægtefælleskifte lovteknisk mest af alt at be-tragte som et tillæg til reglerne om dødsboskifte. Der findes således ikkeet samlet sæt af regler, som fastlægger skifterettens saglige kompetence.Den retlige regulering af ægtefælleskifterne er i øvrigt opsplittet på flerelove, herunder fællesboskifteloven, retsplejeloven og retsvirkningsloven.De giver skifteretten hjemmel til at træffe afgørelse i nærmere angivnetilfælde. Skifteretten er således som udgangspunkt kompetent til at afgørespørgsmålene om delingen af ægtefællernes formue i forbindelse medformuefællesskabets ophør, jf. umiddelbart nedenfor. Desuden kan skif-teretten, når ægtefællerne er enige, træffe afgørelse om enkeltspørgsmål,der opstår under privat skifte.Skifteretten er tillige som udgangspunkt kompetent til at behandle tvisterom vederlagskrav og pensionsrettigheder, i hvert fald når disse bliverrejst under et offentligt skifte. Der henvises endvidere til gennemgangennedenfor.
1.2.
Enkelttvister under offentlige og private skifter
Det vil næsten være uundgåeligt, at der i forbindelse med opløsningen afet ægteskab opstår konflikter af den ene eller anden art.Konflikter vil ofte kunne opstå i forbindelse med opdelingen af fællesbo-et, herunder ved fordelingen af aktiver, fastsættelse af vederlagskrav, op-gørelsen af omfanget af særejer og fordelingen af en fælles gæld.Tit vil sådanne konflikter blive løst af ægtefællerne selv, uden at der er134
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
behov for skifterettens bistand. I så fald vil løsningen på konflikten indgåsom en integreret del af ægtefællernes boopgørelse, uden at dette medfø-rer et behov for særlige sagsskridt.I andre tilfælde vil enkelttvister ikke kunne løses af ægtefællerne selv,hvad enten det skyldes modsatrettede interesser, eller fordi der er følel-sesmæssige forhold, der gør sig gældende.Efter gældende ret skal tvister under offentligt skifte behandles af skifte-retten. Derimod henhører tvister under privat skifte som udgangspunktunder de almindelige domstoles kompetence.Tvister under offentlige skifterKompetencen til at behandle tvister, der opstår under bobehandlingen iskifteretten, fremgår direkte af retsplejelovens § 660, som har følgendeordlyd:”§660.Behandlingen af tvister, der opstår underskiftebehandlingen, herunder bevisførelse, fore-går ved skifteretten. Tvister angående anmeldtefordringer eller fremsatte krav afgøres ved dom,der kan fuldbyrdes efter almindelige regler. I an-dre tilfælde træffer skifteretten afgørelse vedkendelse, i hvilken det kan pålægges den part,der skønnes uden tilstrækkelig grund at have gi-vet anledning til eller unødig at have vidtløftig-gjort proceduren, at udrede sagsomkostninger tilmodparten, således at fuldbyrdelsesfristen medhensyn hertil fastsættes i kendelsen.Stk. 2. Skifteretten kan om fornødent pålæggeparter og andre at give møde og afgive forklaringefter reglerne om vidner.”Rækkevidden af bestemmelsen er fastlagt i retspraksis. Tvisterne kanf.eks. vedrøre afgrænsningen mellem bodelene og mellem særeje og fæl-lesbo, fordelingen af aktiver og passiver og spørgsmål om, hvorvidt derer indgået bodelingsaftaler.Under et offentligt skifte er skifteretten ligeledes kompetent til at afgørealle spørgsmål om pensionsrettigheder, jf. retsvirkningslovens § 16 a-h,og vederlagskrav efter retsvirkningslovens § 23.
135
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
Sager om genoptagelse og omgørelse af offentlige skifter skal desudenindbringes for skifteretten. Spørgsmål om gyldigheden eller forståelsenaf aftaler indgået mellem ægtefællerne under privat skifte, afgøres der-imod ved almindeligt civilt søgsmål. Det samme gælder spørgsmål om eneventuel genoptagelse eller omgørelse af et privat skifte. Der henvisesendvidere til afsnit 3.Det fremgår af retsvirkningslovens § 15, stk. 2, at rettigheder, som er uo-verdragelige eller i øvrigt af personlig art, kun er omfattet af reglerne omformuefællesskab i den udstrækning, hvor det er foreneligt med de fordisse rettigheder særligt gældende regler. Selve spørgsmålet om, hvilkerettigheder omfattet af retsvirkningslovens § 15, stk. 2, der skal indgåhelt eller delvist under bodelingen, hører imidlertid under skifterettenskompetence, hvis det opstår under et offentligt skifte.Tvister under private skifterDet antages fast i teorien, at afgørelser af enkeltspørgsmål under privatefællesboskifter som udgangspunkt hører under de almindelige domstole.Der er ikke lovregler, der direkte tager stilling til, om også skifterettenkan være kompetent. Det er imidlertid i praksis antaget, at en tvist underdet private skifte også kan indbringes for skifteretten, hvis parterne erenige om, at skifteretten skal afgøre tvisten. Hjemlen hertil udledes ofteaf § 81, jf. § 76, i lov om skifte af fællesbo mv.:”§ 76.Opstår der imellem arvinger, der selv skif-ter og deler, strid desangående, kan sagen, nårparterne er enige derom, indbringes for den skif-teret, som i tilfælde af offentlig skiftebehandlingskulle have behandlet boet, til afgørelse efter dealmindelige for skifteretssager gældende proces-regler. Skifteretten mægler da forlig mellem par-terne.…§ 81.Med hensyn til arvingers retsforhold ind-byrdes samt til legatarer og kreditorer ved privatskifte, såvel som med hensyn til retsforholdetmellem den længstlevende ægtefælle og denførstafdødes arvinger og mellem ægtefæller ind-byrdes ved privat skifte har det i øvrigt sit forbli-vende ved den gældende rets regler i forbindelsemed de af nærværende lovs bestemmelser, somefter deres beskaffenhed er anvendelige derpå.”136
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
Der er formentlig en grænse for, hvor mange tvister under et privat skifte,der successivt kan forelægges til enkeltafgørelser, ligesom delvist offent-ligt skifte er ikke muligt, jf. T:FA 2002.132 V.I nogle tilfælde vil visse problemstillinger være så integreret i den samle-de bodeling, at hverken de almindelige domstole eller skifteretten kanbehandle dem særskilt. Det vil så oftest være praktisk at foretage offent-ligt skifte, da skifteretten så har mulighed for at behandle spørgsmålene isammenhæng.For en nærmere gennemgang af de almindelige domstole og skifteretter-nes kompetence i forbindelse med enkeltspørgsmål under privat skiftehenvises til Svend Danielsen, Pensionsprocessen, T:FA 2006.439 medhenvisninger.
1.3.
Vederlagskrav efter retsvirkningslovens § 23
Hvis en ægtefælle har misbrugt eller vanrøgtet sin del af fællesboet, kanden anden ægtefælle efter retsvirkningslovens § 23, stk. 1, 1. led, krævevederlag af den resterende del af fællesboet eller, hvis dette ikke er til-strækkeligt, af den førstnævnte ægtefælles særeje for halvdelen af detmanglende beløb.Efter § 23, stk. 2, 1. led, kan en ægtefælle ligeledes kræve vederlag, hvisden anden ægtefælle har anvendt midler af fællesboet til erhvervelse ellerforbedring af sit særeje eller af sådanne rettigheder som nævnt i § 15, stk.2.Efter § 23, stk. 3, har en ægtefælle, som har anvendt midler af sit særejetil at forbedre sin bodel, ret til vederlag herfor af bodelen.Vederlagskravene efter retsvirkningslovens § 23 kan først gøres gælden-de, når fællesboet skiftes, jf. retsvirkningslovens § 24. Opnås der ikkeunder skiftet fuld dækning for fordringen, kan der ikke senere gøres kravgældende for det manglende. Under et offentligt skifte er skifterettenkompetent til at behandle spørgsmålet. Da retsvirkningslovens § 23-kraver et led i delingen af fællesboet, har Østre Landsret senest i U 2008.1272137
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
Ø antaget, at det er skifteretten, der er kompetent til at afgøre spørgsmålherom under et privat skifte.
1.4.
Pensionsrettigheder – Retsvirkningslovens §§ 16 d og 16 e
Fordelingen af pensionsrettigheder mellem ægtefællerne ved en af ægte-fællernes død og ved separation og skilsmisse er reguleret i retsvirknings-lovens §§ 16 a – 16 h.Efter retsvirkningslovens §§ 16 d om såkaldt ”fællesejekompensation”kan skifteretten under visse omstændigheder tildele en ægtefælle, der un-der ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad dersvarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, kompensationherfor hos den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at den mindrepensionsopsparing skyldes, at ægtefællen af hensyn til familien eller denanden ægtefælle helt eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet,haft orlov eller har arbejdet på nedsat tid.Det beløb, der skal betales i kompensation, kan efter stk. 2 højst udgørehalvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hveraf ægtefællerne har foretaget under ægteskabet af midler fra fællesejet.Har en ægtefælle f.eks. i en periode været hjemmearbejdende for at passefamiliens børn, men alligevel samlet set under ægteskabet sparet mere opend den anden ægtefælle, kan ægtefællen ikke få nogen kompensation.Efter retsvirkningslovens § 16 e kan skifteretten desuden tildele en ægte-fælle en såkaldt "rimelighedskompensation", hvis en ægtefælle, der entenslet ikke har en pensionsordning eller kun har en beskeden pensionsord-ning, efter et længerevarende ægteskab bliver stillet urimeligt i pensi-onsmæssig henseende, fordi den anden ægtefælle har pensionsrettighe-der, der vil kunne udtages forlods ved skifte af fællesboet.På trods af, at bestemmelsen udtrykkeligt tildeler skifteretten kompeten-cen til at tildele kompensationer efter §§ 16 d og 16 e, er det i litteraturenanført, at det er de almindelige domstole og altså ikke skifteretterne, derer kompetente, hvis parterne ikke er enige om at lade skifteretten behand-le sagen, jf. fællesboskiftelovens § 81, jf. § 76. Den saglige kompetencefor så vidt angår pensioner er således uafklaret.
138
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
2.
Andre boer end fællesboer
Fællesboskiftelovens § 82 har følgende ordlyd:§ 82.De om offentlig skiftebehandling af døds-boer givne regler bliver med de lempelser, somfølger af forholdets natur, at anvende i andre bo-er, såsom interessentskabsboer, der kommer un-der skiftebehandling, uden at indbringes underkonkursbehandling.Bestemmelsen åbner mulighed for at anvende lovens regler ved opløs-ning af andre boer end dødsboer og fællesboer. Der er således adgang tilat få foretaget en offentlig skiftebehandling af interessentskabsboer ogugiftes samlevendes boer. Bestemmelsen nævner interessentskaber somet eksempel på boer, der kan opløses i skifteretten, men også f.eks. an-delsselskaber og kommanditselskaber er omfattet af fællesboskiftelovens§ 82.Det er en forudsætning, at der er tale om et bo, dvs. et sameje om en fler-hed af aktiver, og ikke et sameje om et enkelt aktiv. En fast ejendom, derejes i sameje af flere personer, kan således som udgangspunkt ikke bliveskiftet ved skifteretterne, men sagen må henvises til de almindelige dom-stole. Opløsning skal derimod ske gennem frivillig auktion, jf. U1998.1556 HDer henvises i øvrigt til gennemgangen af § 82 i Skifteloven med kom-mentarer, Per Holkmann og Niels Viltoft, 1986, side 459 ff.
3.
Gældende ret – hvornår er skifteretten ikke kompetent?
Som nævnt ovenfor er skifteretten kompetent til at afgøre spørgsmål omdeling af ægtefællernes formue i forbindelse med formuefællesskabetsophør. Skifteretten er derimod ikke kompetent til at tage stilling til andrespørgsmål.
3.1.
Separations- og skilsmissevilkår, herunder særligt § 56-krav
Skifteretten kan således ikke træffe afgørelser i tvister om separations-eller skilsmissevilkår, selv om tvisterne for så vidt angår økonomiskeforhold mellem ægtefællerne. Spørgsmål om ægtefællebidrag ligger der-139
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
for uden for skifterettens kompetence. Det samme gælder spørgsmål om,hvem der skal overtage lejemålet, hvis ægtefællerne bor i lejet bolig, ellerbopælsretten, hvis ægtefællerne har en andelslejlighed.Heller ikke spørgsmål om eventuelle krav efter ægteskabslovens § 56,som er et vilkår i separations- eller skilsmissesagen, kan behandles afskifteretten. Spørgsmål om godtgørelse, hvis en ægtefælle stilles ”urime-ligt ringe” som følge af en særejeordning eller som følge af, at den andenægtefælle har værdier, der ikke er omfattet af formuefællesskabet, jf.retsvirkningslovens § 15, stk. 2, f.eks. personskadeerstatning, goodwill,ophavsrets- eller pensionsrettigheder mv., falder således også uden forskifterettens kompetence.
3.2.
Ægtepagters gyldighed
Ægtepagter skal tinglyses for at være gyldige, jf. retsvirkningslovens §37. Spørgsmålet om en ægtepagts gyldighed, herunder spørgsmålet om,hvorvidt den aftalte formueordning er lovlig eller om anvendelse af afta-lelovens § 36, skal behandles under almindelige civile retssager.
3.3.
Anfægtelse af bodelingsaftaler mellem ægtefæller
Har ægtefæller med henblik på separation eller skilsmisse truffet aftaleom fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vilkår, fremgår detaf ægteskabslovens § 58, at aftalen ved dom kan ændres eller erklæresfor uforbindende, hvis den skønnes urimelig for den ene ægtefælle påtidspunktet for dens indgåelse. Bestemmelsen gælder alene aftaler indgå-et med forestående separation eller skilsmisse for øje.Sådanne sager skal som hovedregel anlægges ved de almindelige dom-stole og kan efter retsplejelovens kapitel 42 rejses under selve separati-ons- eller skilsmissesagen eller ved en selvstændig ægteskabssag. Skifte-retten er således som udgangspunkt ikke kompetent. Der kan her henvi-ses til U 1999.650 V.Spørgsmål om gyldigheden af bodelingsaftaler indgået efter separationeller skilsmisse behandles efter lovgivningens almindelige ugyldigheds-regler, herunder aftalelovens § 36, og derfor ved de almindelige domsto-le.140
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
Skifteretten kan ikke tage et fællesbo under offentlig skiftebehandling,hvis der er indgået en bodelingsaftale omfattende hele boet, jf. U2003.780 Ø. Skifteretten må derimod tage stilling til, om der er indgåeten sådan aftale.
3.4.
Delvist offentligt skifte
Efter de nugældende regler behandler skifteretten som nævnt i afsnit 1.1alle enkeltspørgsmål, der opstår under et offentligt skifte, jf. retsplejelo-vens § 660, stk. 1. Det er også nævnt, at enkeltspørgsmål under privatskifte kan indbringes for skifteretten, hvis parterne er enige herom.Derimod kan ægtefællerne ikke i forbindelse med et privat skifte få skif-terettens bistand til et delvist skifte, dvs. offentligt skifte begrænset til deforhold, hvor ægtefællerne er uenige. Dette betyder, at også et skifte,hvor der kun er uenighed om enkelte aktiver, formelt set er et skifte afhele fællesboet, som skifteafgiften beregnes ud fra.
3.5.
Fællesboer, hvor begge ægtefællers bodele er negative
Efter fællesboskiftelovens § 65, stk. 1, 1. led, skal der ved offentligt skif-te af fællesbo foretages en opgørelse over hver af ægtefællernes bodel.Hvis opgørelsen af en ægtefælles bodel udviser overskud, følger det af §68, stk. 1, at overskuddet skal deles ligeligt mellem ægtefællerne, med-mindre andet følger af andre regler.Lovgivningen udelukker ikke direkte offentlig skiftebehandling for såvidt angår fællesboer, hvor begge bodele er negative. Det følger imidler-tid af gældende praksis, at der i sådanne tilfælde ikke foreligger et fæl-lesbo, der kan undergives offentlig skiftebehandling (se f.eks. T:FA1997.119/2 V). Der vil derfor ikke kunne foretages en offentlig skiftebe-handling af fællesboet, og skifteretten kan ikke bistå ved fortolkning afen bodelingsaftale i disse tilfælde.Offentligt skifte kan dog indledes med det formål at få konstateret, ombodelene er negative, jf. f.eks. T:FA 1999.228 Ø og T:FA 2004.508 Ø.
141
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
For så vidt angår enkeltspørgsmål, der opstår under skifte af fællesboer,hvor begge ægtefællers bodele er negative, gælder det samme som forenkeltspørgsmål under privat skifte. Der henvises til dette afsnit ovenfor.Antageligt for at reparere på den gældende retstilstand har begge lands-retter accepteret, at skifteretten kan tage stilling til spørgsmål om kryd-sende udtagelsesret til aktiver, jf. fællesboskiftelovens § 70a, selv ombegge bodele er negative. I sådanne tilfælde tager skifteretten hele detnegative bo under offentligt skifte (og nøjes altså ikke med at træffe af-gørelse om spørgsmålet om den krydsende udtagelsesret).
3.6.
Samejeforhold
Som nævnt i punkt 2 er skifteretterne ikke kompetente for så vidt angårdeling af et sameje om et enkelt aktiv. Retsstillingen fremgår modsæt-ningsvis af § 82 i lov om skifte af fællesbo mv. Dette gælder også sådan-ne samejeforhold mellem ugifte samlevende og i princippet også mellemægtefæller med særeje.En genstand eller en fast ejendom, der ejes i sameje af to eller flere per-soner, kan således som udgangspunkt ikke skiftes ved skifteretterne, menen tvist herom må som nævnt henvises til de almindelige domstole. Forså vidt angår selve opløsningen af samejet, skal dette ske enten gennemaftale mellem parterne eller ved frivillig auktion i fogedretten.
4.
Advokatsamfundets og Finn Taksøe-Jensens bemærkninger
Advokatsamfundet foreslår i afsnit 12 i idéoplægget af 15. oktober 1998,at skiftereglerne fremover også bør gælde, hvis begge bodele er negative.Fraseparerede/fraskilte ægtefæller med negative bodele har ellers ikkemulighed for at få løst deres tvister ved hjælp af offentligt skifte. Desu-den er det problematisk at afskære nogen fra et egentligt offentligt skifte,da offentligt skifte kan være en parts eneste mulighed for at få dokumen-tation for, at fællesboet er delt.Advokatsamfundet anfører i den forbindelse:”Den gældende retsstilling er ikke hensigtsmæs-sig. Selv om parternes bodele begge er negative,kan der være adskillige tvister, hvor det er nød-142
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
vendigt at få skifterettens hjælp til løsning afproblemerne.Der kan f.eks. være uenighed om, til hvis bodelet aktiv hører, spørgsmål om parternes indbyrdeshæftelse på et lån, hvor begge over for långiverer meddebitorer, krydsende udtagelsesret (fæl-lesboskiftelovens § 70a) m.v.”Det er derfor Advokatsamfundets anbefaling, at § 64 i fællesboskiftelo-ven ændres, så det er utvivlsomt, at fællesbo, hvor begge bodele er nega-tive, kan tages under offentligt skifte.Finn Taksøe-Jensen tilslutter sig denne opfattelse side 26 i sit notat omrevision af reglerne om skifte af fællesbo mv.,Hvad angår andre boer end ægtefælleskifteboer anfører Finn Taksøe-Jensen endvidere side 37 ff, at retspraksis om, hvornår der foreligger etbo, som giver adgang til offentligt skiftebehandling, forekommer for vagog restriktiv, og at reglerne bør strammes op, således at parter, der harbehov for bistand fra retssystemet, får adgang dertil.På denne baggrund finder Finn Taksøe-Jensen, at en kommende lovgiv-ning bør tage højde for ægtefællers særejeboer for så vidt angår ejerfor-hold og gældshæftelse, udredning af samlevendes sammenblandede for-muer og tilkendelse af kompensationskrav samt opløsning af interessent-skaber, kommanditselskaber og andre selskaber og sammenslutninger, ihvilke deltagerne ikke har begrænset hæftelse.
5.
Udvalgets overvejelser
Det er udvalgets opfattelse, at alle spørgsmål om de økonomiske rets-virkninger af formuefællesskabets ophør fremover som udgangspunktbør overlades til skifteretten. En sådan samling hos én myndighed vilmedføre større gennemsigtighed for ægtefællerne og i mange tilfældeskabe bedre mulighed for at opnå et samlet forlig, fordi alle økonomiskeforhold bliver behandlet på samme tid.Udvalget har på den baggrund overvejet, hvilke spørgsmål skifterettenskompetence fremover med fordel kan suppleres med.
143
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
Udvalget er endvidere opmærksomt på, at det i visse tilfælde kan være enfordel for ægtefællerne, at skifteretten alene medvirker ved en del af skif-tet. Udvalget har på den baggrund overvejet, om ægtefællerne fremoverbør kunne aftale, om skifterettens behandling kun skal omfatte et ellerflere delelementer (partielt skifte).Udvalget har desuden overvejet, hvorvidt reglerne om skifte af andre bo-er bør revideres, således at andre end ægtefæller med fælleseje samt sær-ejeægtefæller og ugifte samlevende med sammenblandede aktiver ogpassiver kan gøre brug af skifteretternes konfliktløsningssystem. Derhenvises her til afsnit 5.8.
5.1.
Fællesboer, hvor begge ægtefællers bodele er negative
Som nævnt ovenfor er det gældende praksis, at skifteretten ikke kan tagefællesboer under behandling, hvis ægtefællernes bodele begge er negati-ve, medmindre der er rejst spørgsmål om krydsende udtagelsesret.Er der tvivl om, hvorvidt begge bodele er negative, er skifteretten der-imod kompetent.Som anført af Advokatsamfundet vil det undertiden være uhensigtsmæs-sigt, at der ikke kan ske et skifte, selv om begge ægtefællers bodele ernegative, idet der også i sådanne tilfælde kan være tvister, hvor det ernødvendigt eller praktisk at få skifterettens hjælp til løsning af proble-merne.Advokatsamfundet nævner til eksempel uenighed om, til hvilken bodel etaktiv hører, spørgsmål om indbyrdes hæftelse for lån og krydsende udta-gelsesret. Herudover bemærkes det, at et offentligt skifte kan være enægtefælles eneste mulighed for at få dokumentation for, at fællesboet erdelt, hvilket f.eks. var tilfældet i den overfor nævnte T:FA 1997.119/2 V,hvor en ægtefælle ønskede en formel godkendt fællesboopgørelse til brugfor en akkordordning.Det er udvalgets opfattelse, at der i praksis kan være et stort behov for atfå dokumentation for, at fællesboet er delt, så der ikke efterfølgende op-står tvivl herom, f.eks. fordi nogle af aktiverne stiger i værdi. Udvalgethar på den baggrund overvejet, om det fremover bør være muligt at fore-tage offentligt skifte af sådanne fællesboer.144
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
Udvalget kan tilslutte sig Advokatsamfundet og Finn Taksøe-Jensenssynspunkt om, at det fremover bør være muligt for ægtefæller, som beg-ge har negative bodele, at få gennemført et offentligt skifte. Udvalget ersåledes enig i, at det kan være forbundet med betydelig gene for ægtefæl-ler ikke at have mulighed for at få skifterettens bistand, selvom beggebodelene er negative. Ægtefællerne kan navnlig have behov for at få kon-stateret, at der ikke er noget at dele, samt at få afgjort spørgsmål omkrydsende udtagelsesret, om ejerforholdene til fællesboets aktiver og omfastlæggelsen af den indbyrdes fordeling af gælden.Udvalget har også lagt vægt på, at hensynet til en svag part som nævnt afJulie Skat Rørdam, Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning, 2007,side 158 ff., ofte vil tilsige, at parter med negative bodele kan opnå skif-terettens bistand.Udvalget går ud fra, at ægtefællernes negative bodele heller ikke frem-over vil skulle deles. Skifteretten vil derfor i mange tilfælde skulle nøjesmed at konstatere, at begge ægtefællers gæld overstiger deres aktiver, ogat der derfor ikke er noget at dele.Samlet set finder udvalget, at det vil være uhensigtsmæssigt at opretholdeden gældende praksis, navnlig henset til ægtefællernes behov for at kun-ne få konstateret, at der ikke er noget at dele, behovet for at få afgjortspørgsmål om krydsende udtagelsesret, samt ægtefællernes behov for atfå fastlagt ejerforholdene til fællesboets aktiver og den indbyrdes forde-ling af gælden.Det må i øvrigt forventes, at skifterettens konstatering af, at der ikke ernoget at dele, oftest vil kunne klares under det indledende vejlednings-og forligsmøde i skifteretten. Er der uenighed om enkeltspørgsmål somf.eks. hæftelsen i forhold til en større gældspost, vil skifteretten skullehenvise ægtefællerne til at anlægge sag efter reglerne om enkelttvister. Erder uenighed om et større antal aktiver eller passiver, vil også disse sagerskulle henvises til behandling ved bobehandler.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 1, stk. 1, nr. 1, og bemærkninger-ne hertil.
145
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
5.2.
Opløsning af sameje af et enkelt aktiv
Efter den nugældende regel i fællesboskiftelovens § 82 bliver ”de omoffentlig skiftebehandling af dødsboer givne regler at anvende med delempelser, som følger af forholdets natur, i andre boer end fællesbo-er, såsom interessentskabsboer, der kommer under skiftebehandling,uden at indbringes under konkursbehandling.” Det er således en forud-sætning for anvendelse af § 82, at det, der søges opløst, kan betegnes somet ”bo” i fællesboskiftelovens forstand.Udvalget har med udgangspunkt i de gældende regler overvejet, om skif-teretten i forbindelse med samejer opstået mellem ugifte samlevende el-ler mellem ægtefæller i et særejeægteskab bør være kompetent til at op-løse sameje om et enkelt aktiv. Det gælder særligt, hvor ugifte samleven-de f.eks. kun ejer et aktiv – en fast ejendom – i sameje, idet en sådanejendom ikke udgør et bo. I disse sager anvendes der dog formentlig idag en vis pragmatisme ved skifteretterne, således at der stilles lempeligekrav for at anse et sameje mellem ugifte samlevende for at være et ”bo”.Typisk vil det endvidere ofte være tilfældet, at de pågældende i fælles-skab under samlivet har anskaffet eller modtaget genstande, som i prin-cippet også skal deles. Problemstillingen svarer i princippet til den, somsøskende bliver stillet over for, hvis disse arver et aktiv i fællesskab.Udvalget kan imidlertid konstatere, at der ikke findes lovgivning medanvendelige delingsregler eller opløsningsregler, der f.eks. regulerer,hvem der har udtagelsesretten til enkeltaktiver, hvilket må forventes atville vanskeliggøre skifteretternes arbejde på dette punkt.Det vil derfor efter udvalgets opfattelse være vanskeligt at pålægge skif-teretterne opgaven med at opløse denne type samejer, hvis der ikke sam-tidig fastsættes regler for fremgangsmåden ved opløsningen, herunderf.eks. om udtagelsesret. Det bemærkes i den forbindelse, at opgaven medudformning af delingsregler eller opløsningsregler ligger uden for udval-gets kommissorium.Opløsning af et sameje om et enkelt aktiv, der er ægtefællers særeje, ellersom ejes af ugifte samlevende, bør derfor efter udvalgets opfattelse somhidtil ikke ske i skifteretten.
146
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
Derimod vil det som nævnt under afsnit 5.13 nedenfor under en sag omf.eks. kompensation efter ægteskabslovens § 56 være muligt for skifteret-ten at afgøre, om der er opstået sameje om et enkelt aktiv.
5.3.
Opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver
Efter udvalgets opfattelse bør der fortsat være mulighed for, at skifteret-ten kan behandle deling af ugifte samlevendes aktiver i forbindelse medsamlivets ophør. Det bør efter udvalgets opfattelse fortsat være et krav, atsameje rummer flere aktiver, altså at der er tale om et bo, da der hellerikke efter udvalgets forslag fastsættes særlige delings- eller opløsnings-regler for enkeltaktiver. Opløsning af sameje om et enkelt aktiv bør der-for ske på samme måde som opløsning af sameje mellem f.eks. søskende,dvs. ved en frivillig auktion gennem fogedretten, medmindre andet eraftalt.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 1, stk. 1, nr. 3, og bemærkninger-ne hertil.
5.4.
Andre boer end fællesboer – sameje om en flerhed af aktiver
Som nævnt ovenfor er der efter gældende ret adgang til at få foretaget enoffentlig skiftebehandling af andelsselskabsboer, kommanditselskabsboerog interessentskabsboer. Efter udvalgets opfattelse bør denne adgang op-retholdes ved en kommende lovændring.I kraft af det stigende antal ægteskaber med skilsmissesæreje, brøkdels-særeje, fuldstændigt særeje mm. har udvalget fundet det hensigtsmæssigtat præcisere, at skifteretten også er kompetent for så vidt angår ægtefæl-ler med særeje, men hvor der er opstået et bo typisk i form af sameje omflere aktiver og måske fælles hæftelse for gæld.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 1, stk. 1, nr. 4, og bemærkninger-ne hertil.
5.5.
Partielt skifte
Det er efter udvalgets opfattelse ikke nogen grund til, at ægtefæller ikkeskal kunne aftale, at der skal foretages et partielt skifte. Det vil være po-147
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
sitivt, at ægtefæller, der ikke kan enes om hele delingen, får mulighed foruden medvirken fra skifteretten at skifte den del af fællesboet, som ægte-fællerne kan enes om.Adgangen til at gennemføre et partielt skifte vil bidrage til at smidiggøreprocessen for de ægtefæller, der kun er uenige om få aktiver eller ommindre beløb. Hertil kommer, at det forekommer urimeligt, at ægtefæller,der stort set er enedes om alt i forbindelsen med delingen af fællesboet,skal betale skifteafgift og bobehandlersalær i forhold til værdien af helefællesboet. Er ægtefællerne således enige om fordelingen af de store ak-tiver, herunder f.eks. ægtefællernes fælles faste ejendom, men uenige omfordelingen af aktiver, der beløbsmæssigt er af meget mindre værdi, fin-der udvalget det hensigtsmæssigt, at ægtefællerne kan begrænse anmod-ningen om skifte til kun at omfatte de dele af boet, der ønskes behandletaf skifteretten.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 1, stk. 2, og bemærkningerne her-til.
5.6.
Enkelttvister under bobehandlerboer og privat skifte
Tvister under bobehandlerboerUdvalget finder ikke anledning til at ændre på den almindelige regel om,at skifteretterne er kompetente til at behandle tvister, der opstår under etskifte, som behandles som et bobehandlerbo. Hvis ægtefællerne ikke, ef-ter at sagen er henvist til en bobehandler, kan enes om løsningen af enkonkret problemstilling, vil det være naturligt, at tvisten snarest muligtindbringes for skifteretten ved sagsanlæg og i øvrigt som udgangspunktbehandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.Tvister under privat skifteUdvalgets har herudover overvejet, om det under et privat skifte bør væremuligt for en af ægtefællerne at forelægge enkeltspørgsmål for skifteret-ten uden den anden ægtefælles accept, således at der ikke som nu skalanlægges civilt søgsmål.Det er udvalgets opfattelse, at hver af ægtefællerne bør have en sådanmulighed. Efter udvalgets opfattelse er det vanskeligt at argumentere for,148
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
at spørgsmål, som under bobehandlerboer uden undtagelse vil skulle be-handles ved skifteretten, skal behandles af de almindelige domstole, nårder er tale om privat skifte.Udvalget har lagt vægt på, at det er skifteretten, som har erfaringen medbehandling af skiftespørgsmål, og at skifterettens arbejdsform netop erindrettet på sådanne forhold mellem ægtefællerne.Udvalget er opmærksomt på, at enkeltspørgsmål i nogle tilfælde kun kanafgøres i forbindelse med helt eller delvist skifte af fællesboet. Herud-over vil det også kunne være uhensigtsmæssigt, hvis skifteretten bliveranmodet om at behandle mange successive enkeltspørgsmål i stedet for,at der foretages et samlet skifte. Der bør derfor efter udvalgets opfattelsegives mulighed for, at skifteretten kan afvise at behandle anmodningerom behandling af enkeltspørgsmål, hvis sagen efter sit omfang og karak-ter ud fra en konkret vurdering bør behandles i forbindelse med et evt.ikke aktuelt skifte. Hvis en enkelttvist mellem ægtefæller indbringes, in-den der er indgivet anmodning til statsforvaltningen om separation ellerskilsmisse mv., må skifteretten også afvise sagen.Det er i øvrigt udvalget opfattelse, at skifterettens behandling af enkelt-tvisten som udgangspunkt bør behandles efter retsplejelovens regler omborgerlige sager.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 2, stk. 1, og §§ 68 og 70 og be-mærkningerne hertil.
5.7.
Fordelingen af aktiver
Som i dag vil det være en af skifterettens centrale opgaver at behandlesager om fordelingen af aktiver. Skifteretten bør f.eks. fortsat kunne tagestilling i spørgsmål om krydsende udtagelsesret til familiens bolig.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 2, stk. 1, nr. 1.
5.8.
Vederlagskrav
Som nævnt ovenfor i afsnit 1.3 indgår krav efter retsvirkningslovens § 23som et led i delingen af fællesboet.149
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
Det er udvalgets opfattelse, at skifteretten fortsat bør være kompetent tilat behandle spørgsmål om vederlagskrav efter retsvirkningslovens § 23.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 2, stk. 1, nr. 2, og bemærkninger-ne hertil.
5.9.
Pensionskompensation
Som nævnt er det uafklaret, om det er de almindelige domstole eller skif-teretterne, der er kompetente til at behandle spørgsmål om kompensationefter retsvirkningslovens §§ 16 d og 16 e om pensionsrettigheder, nårspørgsmålet ikke indgår i et offentligt skifte.Det er udvalgets opfattelse, at de samme betragtninger må gøre sig gæl-dende for så vidt angår pensionsrettigheder, som for så vidt angår § 56-krav, som er nærmere omtalt under punkt 5.12. Udvalget er derfor af denopfattelse, at det i hvert fald fremover bør overlades til skifteretten at be-handle kompensationskrav i medfør af retsvirkningslovens §§ 16 d og 16e.Hermed vil den samme myndighed, som behandler spørgsmål om, hvilkepensionsrettigheder der kan udtages forlods, og hvilke pensionsrettighe-der der skal indgå på skiftet, også komme til at behandle kompensations-krav som følge af, at pensionsrettighederne udtages forlods.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 2, stk. 1, nr. 3, og bemærkninger-ne hertil.
5.10.
Omfanget af særejer og rettigheder af personlig art
Efter udvalgets opfattelse bør skifteretten have kompetence til at behand-le sager vedrørende omfanget og afgrænsningen af hver ægtefælles sær-eje og uoverdragelige og personlige rettigheder omfattet af § 15, stk. 2, ilov om ægteskabs retsvirkning. Skifteretten bør således f.eks. have kom-petence til at afgøre, om der er opstået sameje om en særejegenstand.
5.11.
Gæld
Efter udvalgets opfattelse bør skifteretten tildeles kompetence til at afgø-150
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
re spørgsmål om, i hvilket omfang en gæld,som stiftes efter formuefælles-skabets ophør,skal tages i betragtning under skiftet. Der kan være tale omen gæld mellem ægtefællerne eller en gæld, den ene ægtefælle har tiltredjemand. Dette svarer til, hvad der nu gælder i henhold til fælles-boskiftelovens § 65, stk. 2, 2. pkt.For så vidt angår videreførelsen af den gældende § 65 a, stk. 1, i fælles-boskifteloven om gæld, for hvilken begge ægtefæller hæfter, henvises tilbemærkningerne til udkastets § 56. Også denne regel kan anvendes i for-bindelse med opløsningen af boer for ægtefæller med delvist særeje ogved ugiftes samlivsophævelse.Herudover finder udvalget, at den eksisterende regel i fællesboskiftelo-vens § 65 a, stk. 2, hvorefter skifteretten er kompetent til at behandlespørgsmål om ægtefællernes indbyrdes hæftelse for gæld, bør viderefø-res.Skifterettens afgørelse i sådanne sager vil selvsagt ikke have betydningfor, hvem der hæfter over for tredjemand.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 2, stk. 1, nr. 4-6, og bemærknin-gerne hertil.
5.12.
§ 56-krav (urimeligt ringe-reglen)
Som nævnt er det udvalgets forudsætning, at skifteretten fremover somudgangspunkt bør have kompetence til at behandle de krav, som har di-rekte forbindelse med alle økonomiske retsvirkninger af selve formuefæl-lesskabets ophør.Ægteskabslovens § 56, den såkaldte ”urimeligt ringe”-regel, fastsætterfølgende:”Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis æg-tefællernes formueforhold, ægteskabets varighedog omstændighederne i øvrigt i særlig grad talerderfor, efter påstand af den anden ægtefælle iforbindelse med en dom til separation ellerskilsmisse bestemmes, at den ene ægtefælle skalyde den anden et beløb for at sikre, at denne ikkestilles urimeligt ringe i økonomisk henseende ef-ter separationen eller skilsmissen. Denne regelanvendes også med hensyn til rettigheder, der er151
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, ogsom ikke indgår i bodelingen.”Hensigten med bestemmelsen er at give den økonomisk dårligst stillede iet ægteskab med helt eller delvist særeje mulighed for at få tilkendt etbeløb, herunder som hjælp i en vanskelig overgangstid. I praksis er § 56også blevet benyttet, hvis den ene ægtefælle har bidraget til at skabe ellerforbedre den andens særeje.Reglen gælder, uanset om ægtefællerne har aftalt skilsmissesæreje ellerfuldstændigt særeje, og kan anvendes, selv om der er en blandet formue-ordning, herunder hvis der er brøkdelssæreje.Det er i dag et vilkår for at opnå separation eller skilsmisse ved bevilling,at der er enighed om § 56-kravet, og spørgsmål skal således behandlesved de almindelige domstole under separations- eller skilsmissesagen ogikke i skifteretten.I rapporten ”Familieretlig strukturreform II” fra november 2005 af enarbejdsgruppe under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenderanførte arbejdsgruppen side 41 ff følgende (afsnitsinddeling foretagether):”At en stillingtagen til krav efter § 56 er et vilkårog dermed en forudsætning for at opnå separati-on eller skilsmisse, har i visse tilfælde ført tilprocessuelle vanskeligheder.Først og fremmest skyldes det, at der kan værebehov for langt mere bevisførelse end ved andrevilkårsspørgsmål, herunder en i hvert fald sum-marisk dokumentation af formuernes størrelse,eventuelt i form af et syn og skøn, samt mere de-taljerede oplysninger om formueudviklingen ogparternes indtægter gennem ægteskabet i form afregnskaber og lignede. I enkelte tilfælde bestri-des ægtepagtens gyldighed. I andre gøres detgældende, at det væsentligste særejeaktiv ejes afægtefællerne i sameje, eller ved blandede for-mueordninger at aktivet hører under fællesejet,og i atter andre, at der først kan opnås den for-nødne klarhed over parternes økonomiske for-hold, efter at fællesbodelingen er gennemført.Det er karakteristisk, at § 56 i teoretiske fremstil-linger om separation og skilsmisse behandles i152
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
tilknytning til afsnit om fordeling af aktiver ogpassiver mellem ægtefæller og om skifte. I denseneste teori er det anført, at placeringen af § 56som en vilkårsbestemmelse har vist sig at væreuhensigtsmæssig, hvorfor der er behov for æn-dring af reglen til at være en skiftebestemmelse.Også tidligere teori har været kritisk over for §56 som et vilkår for separation og skilsmisse,fordi der skal tages stilling på et tidspunkt, hvorde økonomiske forhold ofte er uafklarede, lige-som § 56-kravet ved kombinerede formueord-ninger vil afhænge af fællesbodelingen.”Forslagene i arbejdsgrupperapporten er ikke gennemført.Et § 56-krav kan efter udvalgets opfattelse sammenlignes med de øvrigeøkonomiske krav, der opstår i forbindelse med ophør af ægteskabet. Detvil derfor være naturligt at behandle sådanne krav i tilknytning til delin-gen af boet i øvrigt eller i tilknytning til andre spørgsmål som f.eks. gyl-digheden af særejebestemmelser og særejets udstrækning. Udvalget fin-der derfor, at disse sager fremover også skal behandles af skifteretten un-der skiftet enten i forbindelse med et samlet offentligt skifte, hvis der ergrundlag herfor, eller som et enkeltspørgsmål.Særbehandlingen af § 56-krav må efter udvalgets opfattelse betragtessom historisk betinget. I dag vil det være naturligt, at disse krav behand-les på linje med alle andre økonomiske krav, der udspringer af ægteska-bets ophør. Udvalget kan således tiltræde, at aftaler eller afgørelser om §56-beløb ikke længere skal være et vilkår under separations- eller skils-missesagen.Overførelse af sagerne til skifteretten har sammenhæng med, at udvalget,som gennemgået i afsnit 5.13 og 5.15 nedenfor, foreslår, at også en ræk-ke andre spørgsmål efter en separation eller skilsmisse i et ægteskab medsæreje skal behandles af skifteretten. Det er ikke helt sjældent, at det un-der sager om § 56-krav gøres gældende, at særejeægtepagten er ugyldig,eller at der er opstået et sameje om et eller flere aktiver. I dag kan derkun under ægteskabssagen tages præjudiciel stilling til sådanne anbrin-gender. Med udvalgets forslag opnås en samlet bedømmelse af sådannemulige tvister.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 2, stk. 2, nr. 1, og bemærkninger-ne hertil.153
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
5.13.
Omfanget af særejerne
Som nævnt er det udvalgets opfattelse, at skifteretten som udgangspunktbør have kompetence til at behandle alle krav i forbindelse med selveformuefællesskabets ophør. Er der tale om et ægteskab med helt ellerdelvist skilsmissesæreje, gælder dette også spørgsmål om særejeægtepag-tens gyldighed, hvilket er nærmere berørt i afsnit 5.15 nedenfor. Spørgs-mål om særejets omfang, herunder om der under et rent særejeægteskaber opstået et sameje om en særejegenstand, bør efter udvalgets opfattelseogså være en del af skifterettens kompetence.Det er dog en betingelse for skifterettens kompetence, at tvisten opstårmellem ægtefællerne. Ønsker kreditorer f.eks. at anfægte en ægtepagt,hører sådan en sag fortsat under de almindelige domstole.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 2, nr. 4,og bemærkningerne hertil.
5.14.
Ægtefællers bodelingsaftaler
Ud over tvister om ægtepagter om særeje og § 56-krav har udvalgetovervejet kompetencen til at tilsidesætte ægtefællers bodelingsaftaler,hvis eksistens og gyldighed har afgørende betydning for bodelingens ud-fald.Udvalget er som nævnt af den opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, atproblemstillinger med tilknytning til ægtefællernes økonomi efter separa-tion eller skilsmisse i videst muligt omfang henlægges til skifteretten.Udvalget foreslår derfor, at sager om tilsidesættelse af bodelingsaftalerfremover skal kunne indbringes for skifteretten, uanset om aftalen er ind-gået før eller efter separationen eller skilsmissen og dermed uanset, omder henvises til ægteskabslovens § 58 eller til aftalelovens regler, herun-der § 36.Efter udvalgets opfattelse bør det være skifteretten og ikke de almindeli-ge domstole, der behandler disse sager, fordi en bodelingsaftales bortfaldvil medføre, at skifteretten og ikke de almindelige domstole vil skullemedvirke med den videre deling af fællesboet, medmindre ægtefællerne154
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
foretager privat skifte. Disse sager har desuden stor tilknytning til de op-gaver, der i øvrigt lægges i skifteretten.Udvalget er derfor af den opfattelse, at alle sager om spørgsmål om til-sidesættelse af bodelingsaftaler fremover skal behandles i skifterettenenten i forbindelse med deling af hele fællesboet eller som enkeltspørgs-mål.Udvalget er opmærksomt på, at der kan være en indbyrdes sammenhængmellem forskellige elementer i en bodelingsaftale, og at skifteretten kuner kompetent i nogle af disse. Der kunne f.eks. være tale om en aftale, derbåde indeholder elementer vedrørende bodelingen og om ægtefællebi-drag. Denne indbyrdes sammenhæng kan medføre, at det er uhensigts-mæssigt at behandle kravene hver for sig.Det er udvalgets opfattelse, at spørgsmål om bidrag fortsat bør henhøreunder de almindelige domstoles ansvarsområde, og skifteretten bør der-for have adgang til at henvise en sag til de almindelige domstole, hvis enaftale indeholder spørgsmål herom.Udvalget foreslår på denne baggrund, at der skabes en mulighed for, atskifteretten kan henvise en sag om tilsidesættelse af en bodelingsaftale tilde almindelige domstole. Denne adgang bør benyttes, hvis aftalen ombodelingen indeholder andre emner, hvor kun de almindelige domstole erkompetente. Indeholder en aftale således et forlig både i relation til bode-lingen og bidrag, kan skifteretten henvise sagen til de almindelige dom-stole.Er det i en bodelingsaftale gengivet, hvad der skal betales i børne- og æg-tefællebidrag, men er størrelsen af disse bidrag ikke kædet sammen medresultatet af bodelingsaftalen, bør skifteretten efter udvalgets opfattelseikke henvise sagen til de almindelige domstole. I et sådant tilfælde og itilfælde, hvor spørgsmålet om gyldigheden af aftalen reelt alene går påbodelingen, bør skifteretten beholde sagen.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 2, stk. 2, nr. 2., og § 3 og be-mærkningerne hertil.
155
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
5.15.
Ægtepagters gyldighed
Spørgsmålet om en tinglyst ægtepagts gyldighed behandles efter de gæl-dende regler som nævnt ved de almindelige domstole. Dette gælder også,hvis kreditorer ønsker at opnå tilsidesættelse af en ægtepagt, herunderogså f.eks. en gaveægtepagt.Opstår der mellem ægtefællerne spørgsmål om, hvorvidt et aktiv er om-fattet af et særeje, afgøres dette derimod af skifteretten.Gyldigheden af en ægtepagt, som konstituerer særeje, er selvsagt afgø-rende for, hvilke aktiver der skal indgå i fællesboet. En ægtepagts bort-fald vil betyde, at det, som ellers havde været omfattet af ægtepagten,indgår som fælleseje i boet.Det er udvalgets opfattelse, at der er en sådan sammenhæng mellem æg-tepagters gyldighed og spørgsmål om afgrænsning mellem bodelene ogmellem særeje og fællesbo samt spørgsmål om, hvorvidt der er indgåetbodelingsaftaler og krav efter ægteskabslovens § 56, at det bør væresamme myndighed, der træffer afgørelse i begge spørgsmål.Udvalget er derfor af den opfattelse, at sager om stillingtagen til ægte-pagters gyldighed bør behandles i skifteretten, der efter gældende praksiser kompetent til at træffe afgørelser i spørgsmål om afgrænsning mellembodelene mv.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 2, stk. 2, nr. 3, og bemærkninger-ne hertil.
6.
Delkonklusion
Udvalget finder, at skifteretterne fremover i hvert fald bør have densamme kompetence, som de har efter gældende ret.Udvalget finder endvidere, at skifteretternes kompetence fremover børudvides til at omfatte en række af de spørgsmål, som i dag er overladt tilde almindelige domstole.Udvalget finder, at det vil være uhensigtsmæssigt at opretholde den gæl-dende praksis, hvorefter fællesboer, hvor begge ægtefællers bodele er156
Skifterettens saglige kompetence – Kapitel 9
negative, som udgangspunkt ikke kan undergives offentligt skifte. Det erudvalgets opfattelse, at der også i disse situationer er et behov for, at æg-tefællerne kan få bistand af skifteretten.Udvalget finder endvidere, at ægtefællerne fremover bør kunne begrænsederes anmodning om skifterettens bistand til et delvist skifte.Herudover er det udvalgets opfattelse, at en ægtefælle fremover bør kun-ne indbringe enkeltspørgsmål for skifteretten, uden at den anden ægtefæl-le behøver at samtykke. Dette bør gælde både for ægtefæller, der skifterprivat, og for ægtefæller, der skifter offentligt.Når der gives mulighed for at indbringe enkeltspørgsmål for skifterettenuden samtykke, vil det være uproblematisk, at afgørelsen af spørgsmålom krav efter retsplejelovens §§ 16 d og 16 e ligger hos skifteretten.Afgørelsen af spørgsmål om vederlagskrav efter retsvirkningslovens § 23bør efter udvalgets opfattelse fortsat tilkomme skifteretten. Det sammegælder skifte af andelsselskaber, kommanditselskaber, interessentskaberog ugiftes samlevendes boer mv.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at kompetencen til at afgørespørgsmål om krav i medfør af ægteskabslovens § 56 bør overføres tilskifteretten.Endelig bør skifteretten fremover have kompetence til at afgøre spørgs-mål om gyldigheden af ægtepagter og om bodelingsaftaler samt særejersomfang. Spørgsmål om særejets omfang, herunder om der under et rentsærejeægteskab er opstået et sameje om særejegenstande, bør således ef-ter udvalgets opfattelse også være en del af skifterettens kompetence.For så vidt angår spørgsmål om opløsning af et sameje om et enkelt ak-tiv, der er ægtefællers særeje, eller som ejes af ugifte samlevende, er detudvalgets opfattelse, at det fortsat bør være de almindelige domstole, somer kompetente.
157
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
Kapitel 10. Skifterettens stedlige og internationalekompetence1.1.1.Stedlig kompetence - gældende retVærneting ved ægtefælleskifter
Skifteretternes stedlige kompetence fremgår i dag af § 64a i lov om skifteaf fællesbo mv., som har følgende ordlyd:”§ 64a.Begæring om skifte indgives til skifteret-ten på det sted, hvor ægtefællerne har bopæl. Harde ikke bopæl i samme retskreds, foretages skif-tet af skifteretten på det sted, hvor de sidst harhaft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat harbopæl i retskredsen. Medmindre der af ægtefæl-lerne træffes anden aftale, foretages skiftet i øv-rigt af skifteretten i den retskreds, hvor den afægtefællerne, mod hvem kravet om skifte er ret-tet, har bopæl.Stk. 2. Dersom ingen skifteret efter reglerne i stk.1 kan tage boet under behandling, kan justitsmi-nisteren, såfremt mindst én af ægtefællerne hartilknytning til Danmark, efter begæring bestem-me, at skifte skal finde sted her i landet. Justits-ministeren bestemmer i så fald tillige, hvilkenskifteret der skal foretage skiftet.”Der er tale om en værnetingsbestemmelse, som fastsætter en prioriteretrækkefølge for, hvor skiftet skal foregå:1. Skiftet indbringes i den retskreds, hvor begge ægtefællerne harbopæl.2. Har ægtefællerne ikke bopæl i den samme retskreds, skal skiftetindbringes, hvor ægtefællerne sidst havde fælles bopæl, hvis en afægtefællerne stadig bor i denne retskreds.3. Er betingelserne nævnt i punkt 1 eller punkt 2 ikke opfyldt, kanparterne selv aftale, hvor boet skal skiftes.4. Er parterne ikke enige, skal skiftet indbringes for den retskreds,hvor den af ægtefællerne, mod hvem krav om skifte rettes, harbopæl.
158
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
5. Hvis ingen skifteret er kompetent efter punkt 1 – 4 kan justitsmi-nisteren, såfremt mindst én af ægtefællerne har tilknytning tilDanmark, bestemme, hvor skiftet skal foretages.Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 412 af 18. december 1963 på bag-grund af Ægteskabsudvalgets betænkning 305/1962. I betænkningensbemærkninger anføres bl.a. følgende:”Ved bestemmelsen foreslås indført regler omværneting for behandlingen af ægtefælleboer.Regler herom findes ikke i den nugældende lov-givning. Har ægtefællerne bopæl i samme rets-kreds, må det naturligvis antages, at skiftet skalfinde sted ved deres fælles hjemting. Har de ikkefælles hjemting, må de kunne aftale den enes el-ler den andens hjemting. Er de ikke enige, er det ipraksis antaget, at den skifteret, der modtagerbegæringen, kan henvise bobehandlingen til dethjemting, hvor de fleste af boets aktiver befindersig, jfr. afgørelsen i U.1955.931 (Ø).De her foreslåede værnetingsregler er søgt ud-formet således, at det i den langt overvejende delaf tilfældene bliver skifteretten på det sted, hvoraktiverne befinder sig, der kommer til at behand-le boet. Begæringen om skifte skal indgives tilskifteretten på det sted, hvor ægtefællerne harbopæl. Har de ikke bopæl i samme retskreds, fo-retages skiftet af skifteretten på det sted, hvor desidst har haft fælles bopæl, men dog kun såfremten af dem fortsat er bosat i retskredsen. I alle an-dre tilfælde kan ægtefællerne frit aftale, hvilkenskifteret der skal forestå skiftet, men træffer deingen aftale herom, skal den ægtefælle, der be-gærer skiftet foretaget, indgive skiftebegæringentil skifteretten i den retskreds, hvor den andenægtefælle bor.Bor ingen af ægtefællerne her i landet, træffer ju-stitsministeren bestemmelse om, hvilken skifteretder skal foretage skiftet.”
2.
Om værneting i civile sager
Efter retsplejelovens § 235 er det udgangspunktet, at retssager anlæg-ges ved sagsøgtes hjemting, medmindre andet er bestemt ved lov.159
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
For så vidt angår fysiske personer er hjemtinget den retskreds, hvor densagsøgte har bopæl. Hvis sagsøgte har bopæl i flere retskredse, har sag-søgte hjemting i enhver af disse. Har sagsøgte ingen bopæl, er hjemtingetden retskreds, hvor sagsøgte opholder sig. Har sagsøgte hverken bopæleller kendt opholdssted, er hjemtinget i den retskreds, hvor sagsøgte sidsthar haft bopæl eller opholdssted.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 236, at danske statsborgere,der er bosat i udlandet uden tillige at have bopæl i Danmark, og som ikkeer undergivet bopælslandets domsmyndighed, har hjemting i København.Efter retsplejelovens § 245 kan parterne aftale, ved hvilken af flere li-geartede retter sagen skal anlægges.
3.
Værneting i forbindelse med dødsboskifter
Efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 1, skal et dødsbo behandles i den rets-kreds, hvor den afdøde havde hjemting. Skifte af uskiftet bo, mens enefterlevende ægtefælle er i live, sker dog ved den efterlevendes hjemting.Hvis den afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan justitsministeren ihenhold til dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, henvise boet eller en del af det-te til en dansk skifteret. Dette forudsætter, at den afdøde havde danskindfødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sigaktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.Havde den afdøde ikke dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning tilDanmark, kan justitsministeren dog også henvise boet til en dansk skifte-ret, hvis den afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddragesunder en bobehandling i udlandet.Efter § 2, stk. 3, kan skifteretten i den retskreds, hvor boet skal behand-les, ved kendelse henvise boet til behandling i en anden retskreds, hvisdet findes væsentlig mere hensigtsmæssigt, at behandlingen foregår dér.Dødsboskiftelovens § 3 giver justitsministeren hjemmel til at fastsættebestemmelser, hvorefter afgørelser af udenlandske domstole og myndig-heder vedrørende dødsboskifte skal have bindende virkning og kunnefuldbyrdes her i riget, hvis de har sådanne virkninger i den stat, hvor af-
160
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
gørelsen er truffet, og anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville væreåbenbart uforenelig med dansk retsorden.Justitsministeren kan tillige fastsætte bestemmelser om, under hvilke be-tingelser en fremmed stats lovgivning kommer til anvendelse ved be-stemmelsen af retsvirkningerne af en indledt dødsbobehandling, for såvidt anvendelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk retsor-den.
4.4.1.
International kompetence – gældende retOm Danmarks internationale forpligtelser
Bortset fra artikel 5 i Den nordiske Ægteskabskonvention, som alene an-går bosondring, har Danmark ikke indgået konventioner af nogen art,som forpligter Danmark til at indføre særlige internationale kompetence-regler i forbindelse med ægtefælleskifter.Der er heller ingen EU-regler, som regulerer området. F.eks. undtagerBruxelles I-forordningen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse afretsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, direkte formue-forholdet mellem ægtefæller. Det samme gælder Rom I-forordningen omlovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og Rom II-forordningen omlovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt.Danmark er derfor frit stillet med hensyn til at fastsætte regler om dedanske skifteretters internationale kompetence.
4.2.
International kompetence = stedlig kompetence
Skifteretternes internationale kompetence udledes ligesom den stedligekompetence af § 64a i lov om skifte af fællesbo mv. Danmark har altsåinternational kompetence, hvis der er en dansk skifteret, som efter dennebestemmelse er stedlig kompetent til at behandle skiftet.Efter § 64a, stk. 2, kan Justitsministeriet, hvis ingen skifteret i Danmarkellers er kompetent, bestemme, hvilken skifteret der skal foretage skiftet.Det er en forudsætning for henvisning, at mindst én af ægtefællerne hartilknytning til Danmark. Denne tilknytning vil som oftest bestå i, at den
161
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
ægtefælle, som anmoder om henvisning, nu er bosat i Danmark (se PeterArnt Nielsen, International privat- og procesret (1997), side 279.).Der er kun få sager om henvisning efter § 64a, stk. 2, i lov om skifte affællesbo, og det er derfor vanskeligt at udlede en ganske klar praksis for,hvornår Justitsministeriet henviser et bo til dansk skifteret. Der kan dogopstilles nogle kriterier, som tillægges betydning ved ministeriets afgø-relse af sådanne sager.Begge ægtefæller bor i udlandetDet er udgangspunktet, at boer ikke skal behandles ved en dansk skifte-ret, når begge ægtefæller bor i udlandet. Der foreligger da heller ikke inyere justitsministeriel praksis eksempler på henvisning, hvor ingen afægtefællerne er bosat i Danmark. Det kan dog ikke udelukkes, at der i etsådant tilfælde kan gives tilladelse til behandling af boet i Danmark, idetder efter bestemmelsens ordlyd udelukkende kræves tilknytning til Dan-mark. En sådan tilknytning vil kunne bestå i, at den ene ægtefælle hardansk statsborgerskab, at formueforholdet mellem ægtefællerne er under-lagt dansk ret, eller at der er betydelige aktiver i Danmark.Den anden ægtefælles indstilling til henvisningenHvis ansøgerens (tidligere) ægtefælle ikke har nogen indvendinger mod,at der sker henvisning til behandling af boet ved en dansk skifteret, kander ske henvisning (i hvert fald hvor ansøgeren nu har bopæl i Danmark).Når ansøgning om henvisning af et fællesbo efter fællesboskiftelovens §64a, stk. 2, er modtaget, giver Justitsministeriet den anden ægtefælle ad-gang til at udtale sig om spørgsmålet.I de sager, hvor ægtefællen ikke har reageret på henvendelsen fra mini-steriet om eventuelle indvendinger mod henvisning af boet, er der i prak-sis sket henvisning af boet til dansk skifteret.Henvisning er dog også sket i tilfælde, hvor ægtefællen har udtalt sigimod henvisning. Det må i den forbindelse tillægges betydning, medhvilken begrundelse ægtefællen modsætter sig henvisning. I disse sagerer følgende kriterier i varierende grad tillagt betydning:
162
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
Aktivernes placeringHvis der i boet er aktiver i Danmark, som skal inddrages under et skifte,kan dette efter Justitsministeriets opfattelse tale for at henvise boet tildansk skifteret.Hvilket lands lovregler finder anvendelseHvis den danske formueordning (dvs. det legale formuefællesskab) fin-der anvendelse mellem ægtefællerne, kan dette tale for at henvise boet tildansk skifteret. Ifølge dansk international privatret er det – uden for detnordiske område – mandens domicil ved ægteskabets indgåelse, der erafgørende for, hvilket lands formueordning der er gældende mellem æg-teparret.Der gælder herudover særlige lovvalgsregler i medfør af Den NordiskeÆgteskabskonvention. For en nærmere beskrivelse af lovvalgsreglernevedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, der er nordiske statsbor-gere og bor i de nordiske lande, kan der henvises til Lars Thøgersen,T:FA 2009.4, Internationalretlige aspekter af ægtefællers formueforhold -særlig nye regler herom i Den Nordiske Ægteskabskonvention.Ægteparrets ophold i udlandetDet er i praksis blevet tillagt betydning, hvornår ægteparret eller ægtefæl-len har taget ophold i udlandet.Hvis ægteskabet blev indgået, mens (eller umiddelbart før) ægteparrethavde bopæl i udlandet, kan dette tale imod at henvise boet til dansk skif-teret. Begrundelsen herfor er, at ægtefællerne i et sådant tilfælde må haveindset, at der ville kunne blive tale om et skifte i det pågældende land itilfælde af separation eller skilsmisse.Hvis ægteparret har boet i Danmark under ægteskabet, og den anden æg-tefælle først er flyttet til udlandet efter ægteskabets opløsning, taler dettefor at henvise boet til dansk skifteret. Begrundelsen herfor er, at den ”fra-flyttede” ægtefælle ikke skal have lov til at forhale og komplicere skiftetved efter skilsmissen at tage ophold i udlandet.I øvrigt kan der lægges vægt på, hvor længe ægteparret har boet i udlan-det hhv. i Danmark.163
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
Inddragelse af aktiverne under skifte i udlandetDet blev oprindelig i teorien antaget, at der kun ville blive tale om hen-visning, såfremt boet ikke blev skiftet i udlandet.Efter fast praksis i 25-30 år er en henvisning af boet til behandling iDanmark ikke betinget af, at det over for Justitsministeriet dokumenteres,at aktiverne ikke skiftes i udlandet. Dette gælder dog kun, når den ene afægtefællerne nu er bosat i Danmark. Hvis begge ægtefæller er bosat i ud-landet, må det skulle dokumenteres, at der ikke skiftes i udlandet.Dokumentation for, at boet ikke skiftes i udlandet, synes også at kunnetale for henvisning til dansk skifteret, uanset om de ovenfor nævnte krite-rier ikke peger i den retning.En henvisning af boet til dansk skifteret må i givet fald begrænses til deaktiver, som ifølge dokumentationen ikke skiftes i udlandet (typisk akti-ver i Danmark).I de øvrige tilfælde omfatter en henvisning hele boet, uanset hvor akti-verne befinder sig.SagsbehandlingstidenJustitsministeriet modtager kun få sager om henvisning efter fælles-boskiftelovens § 64a, stk. 2, af fællesbo.Der har således siden 2005 været i alt 9 ansøgninger om henvisning af etfællesbo til dansk skifteret. I 4 af disse 9 sager har Justitsministeriet truf-fet afgørelse om henvisning af boet til dansk skifteret. Én sag er blevethenlagt på grund af, at der blev indgået forlig mellem parterne. I én sagnægtede Justitsministeriet henvisning på grund af manglende tilknytningtil Danmark. Tre sager er for tiden under ekspedition i ministeriet.Sagsbehandlingstiden for de pågældende sager har været fra 2½ mdr. til1 år og 11 måneder. Sagsbehandlingstiden er meget varierende i de en-kelte sager, idet den afhænger af en række faktorer, herunder om der erenighed mellem parterne, og om ministeriet har været i stand til at kom-me i kontakt med alle sagens parter.164
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
Det fremgår ikke direkte af § 64, om ægtefællerne har mulighed for ataftale værneting i Danmark, hvis de ikke i øvrigt opfylder betingelserneherfor, men dette antages at gælde, hvis skiftet har en ikke uvæsentligtilknytning til Danmark (Peter Arnt Nielsen: International privat- og pro-cesret, Jurist- og Økonomforbundet, 1997, side 279).
5.
Norsk ret
De gældende norske regler om stedlig kompetence i forbindelse med of-fentlig skifte af fælleseje mellem ægtefæller fremgår af § 8, stk. 1, i dennorske skiftelov (lov nr. 00 af 21. februar 1930 med senere ændringer),som har følgende ordlyd:”§8.Offentlig skifte av felleseie mellom ektefel-ler foretas av tingretten i den rettskrets der ekte-fellene hadde sin siste felles bopel, dersom noenav dem ved skiftets åpning bor i rettskretsen. Harektefellene ikke hatt felles bopel i riket, eller boringen av dem i den rettskrets der de hadde sinsiste felles bopel, foretas skiftet i den rettskretsder en av dem bor. Har ingen av ektefellene bo-pel i riket, foretas skiftet ved tingretten i denrettskrets der en av dem hadde sitt siste op-pholdssted. Dersom mer enn én tingrett er kom-petent til å forestå skiftet, foretas det ved dentingrett som først mottar skiftebegjæring.Efter gældende norsk ret kan ægtefællerne ikke aftale andet værnetingend det, som fremgår af loven.I betænkningen NOU 2007:16 af 23. november 2007 om en ny norskskiftelovgivning, som er beskrevet nærmere i kapitel 4, lægger det norskeskifteudvalg op til, at der fastsættes en udtrykkelig bestemmelse om nor-ske retters internationale kompetence, men foreslår i øvrigt den gældendeordning i forbindelse med national stedlig kompetence i forbindelse medægtefælleskifter fastholdt.Udvalget foreslår således følgende bestemmelse vedrørende den interna-tionale kompetence som § 98, 1. led, i lov 4. juli 1991 nr. 47 om ek-teskap:
165
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
”§ 98.Stedlig kompetanseSkiftebehandling etter reglene i dette kapittel kanforetas i Norge når vilkårene for å reise ekte-skapssak i Norge er oppfylt, jf. § 30 b.…Efter forslaget vil de norske retter altså have internationale kompetence,hvis separations- eller skilsmissesagen kan anlægges i Norge.I bemærkningerne til udkastets § 98 anfører det norske skifteudvalg, atdet kan diskuteres, om dette er en fuldt ud hensigtsmæssig kobling, dader ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem en ægteskabssag og enskiftebehandling. Udvalget fandt imidlertid den foreslåede regel hen-sigtsmæssig for at undgå for mange undtagelsesbestemmelser i loven (seudredningens side 294 f).
6.
Udvalgets overvejelser
Med udgangspunkt i Advokatsamfundets idéoplæg og Finn Taksøe-Jensens notat om revision af reglerne om skifte af fællesbo m.v. har ud-valget overvejet, hvilke værnetingsregler der fremover bør være gælden-de ved ægtefælleskifter.
6.1.
Ægtefællernes aftalefrihed
Udvalget har indledningsvis overvejet, om ægtefællerne som foreslået afAdvokatsamfundet og Finn Taksøe-Jensen altid bør have mulighed for ataftale et andet værneting end det, der følger af lovens ordning.Som nævnt flere steder er delingen af et fællesbo som udgangspunkt enprivatretlig konflikt mellem to parter. Det er ægtefællerne selv, som be-stemmer, om der skal ske deling af fællesboet, og om skifteretten skalinddrages. På dette punkt minder skiftet således mest om en civil retssag,hvor udgangspunktet som ovenfor nævnt er, at parterne har aftalefrihed.Hertil kommer, at ægtefællerne som nævnt i kapitel 8 efter udvalgets op-fattelse bør have frihed til at vælge en bobehandler, der ikke nødvendig-vis er autoriseret i den retskreds, hvor skiftet behandles. Ægtefællernekan derfor vælge en bobehandler i den retskreds, hvor aktiverne er, mensskifteretten i en anden retskreds varetager sagen i øvrigt. Bobehandle-166
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
rordningen giver derfor en høj grad af fleksibilitet i forhold til geografi-ske forhold, og denne fleksibilitet bør komme ægtefællerne til gode.Hvis ægtefællerne af omkostningsmæssige eller andre årsager i enighedforetrækker et andet værneting end det, som følger af lovens hovedregel,er det på den baggrund udvalgets opfattelse, at valget som udgangspunktmå være op til ægtefællerne.Udvalget er endvidere af den opfattelse, at ægtefæller bosat i udlandet,som er enige om at skifte i Danmark, hvor formueordningen er undergi-vet dansk ret, og hvor der ikke er eller vil blive indledt skifte i et andetland, bør kunne indbringe sagen for en dansk skifteret efter eget valg.Dette forudsætter dog, at Justitsministeriet har truffet afgørelse efter ud-kastets § 8, jf. nærmere under punkt 6.6.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 6 og bemærkningerne hertil.
6.2.
Ægtefællernes fælles hjemting
Hvis ægtefællerne ikke kan enes om et værneting, bør loven efter udval-gets opfattelse ligesom i dag opstille en prioriteret rækkefølge for, vedhvilken retskreds skiftet skal indbringes.Hvis ægtefællerne har hjemting i den samme retskreds, er det efter ud-valgets opfattelse naturligt, at skiftet skal indbringes for skifteretten pådette sted, hvilket også svarer til den eksisterende ordning.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 5, stk. 1, og bemærkningerne her-til.
6.3.
Ægtefællernes seneste fælles bopæl
Hvis ægtefællerne ikke bor i samme retskreds, vil der selvsagt ikke værenoget fælles bopæl.Hvis den ene af ægtefællerne fortsat bor i den retskreds, som parternesidst har haft fælles bopæl i, vil det i givet fald ofte være mest praktisk, atskiftet foretages på dette sted.
167
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
Som anført i forarbejderne til den gældende bestemmelse, kan der værefordele forbundet med, at behandlingen af boet sker ved den skifteret, ihvis retskreds en stor del af aktiverne befinder sig. I mange tilfælde vildet sted, hvor ægtefællerne sidst boede sammen, også være det sted, hvorstørstedelen af aktiverne fortsat er. Dette gælder i hvert fald ofte, hvis enaf ægtefællerne er blevet boende i den fælles ejendom.Udvalget er derfor af den opfattelse, at den eksisterende regel også pådette punkt bør opretholdes.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 5, stk. 2, og bemærkningerne her-til.
6.4.
Andre tilfælde
Hvis ægtefællerne ikke længere bor i samme retskreds, og begge er fra-flyttet det sted, hvor de sidst havde fælles bopæl, er det næppe muligtgenerelt at fastsætte, hvad det mest hensigtsmæssige værneting er. Detsamme gør sig gældende, hvis ægtefællerne aldrig har haft fælles bopæl.En mulig løsning kunne være at vælge den retskreds, hvor den af ægte-fællerne, mod hvem krav om skifte rettes, har bopæl.En sådan ordning er i overensstemmelse med den eksisterende og svarer iøvrigt til hovedreglen ved civile sager, hvor det er sagsøgtes hjemting,der er rette værneting.Udvalget er opmærksomt på, at det ofte vil være tilfældigt, om det er denene eller den anden ægtefælle, der indleder skiftet. På den anden sidemedfører denne værnetingsregel, at skiftet finder sted i en retskreds, hvori det mindste en af ægtefællerne bor.En anden mulig løsning kunne være at vælge den retskreds, hvor ægte-fællerne sidst havde fælles bolig. Dette vil som udgangspunkt betyde, atægtefællerne stilles ens, og der kan være en formodning for, at ægtefæl-lerne fortsat har en vis tilknytning til stedet.På den anden side vil der være tale om et værneting, som kan væreupraktisk for begge ægtefæller, og medmindre ægtefællerne fortsat ejerfast ejendom i den pågældende retskreds, vil der kun sjældent være noget168
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
af relevans for skiftet, som forbinder ægtefællerne med det pågældendested.Det er udvalgets opfattelse, at det ikke er muligt at finde en generel løs-ning, som vil være mest hensigtsmæssig i alle tilfælde. Udvalget finderimidlertid efter en samlet vurdering, at den retskreds, hvor den af ægte-fællerne, mod hvem krav om skifte rettes, har bopæl, vil være det mesthensigtsmæssige værneting.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 5, stk. 3, og bemærkningerne her-til.
6.5.
Kun den ene af ægtefællerne bor i Danmark
Danske skifteretter kan være kompetente til at behandle skiftet, selvomkun den ene af ægtefællerne bor i Danmark. I sådanne tilfælde finder ud-valget det mest naturligt, at det er skifteretten i den retskreds, hvor denneægtefælle bor, som foretager skiftet.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 5, stk. 4, og bemærkningerne her-til.
6.6.
Den retskreds justitsministeren fastsætter
Udvalget finder, at de danske skifteretters internationale kompetence somudgangspunkt fortsat bør udledes af reglerne om den stedlige kompeten-ce. Danmarks internationale kompetence bør derfor efter udvalgets opfat-telse afhænge af, om der er en dansk skifteret, som er stedlig kompetenttil at behandle skiftet.Hvis ingen skifteret i øvrigt er kompetent, og mindst én af ægtefællernehar tilknytning til Danmark, følger det af fællesboskiftelovens § 64a, stk.2, at justitsministeren kan træffe afgørelse om værneting.Bestemmelsen har den fordel, at der kan træffes en beslutning ud fra sa-gens konkrete omstændigheder, hvis lovgivningens øvrige regler ikkefører til, at et værneting kan udpeges.Bestemmelsen bruges i dag kun sjældent, men det er udvalgets vurdering,at det må forventes, at der med den stigende internationalisering i fremti-169
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
den vil blive mere behov for en sådan bestemmelse. Udvalget er derfor afden opfattelse, at den gældende § 64a, stk. 2, bør fastholdes.Det er i øvrigt udvalgets opfattelse, at der i fremtiden vil være øget behovfor, at der gives adgang til delvist skifte af de aktiver, der befinder sig heri landet. Justitsministeriet bør således ved sin administration af ordningensøge at imødekomme et sådant behov.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at den samlede sagsbehandlingstidi nogle sager forekommer lang. Er ægtefæller, der har tilknytning tilDanmark, enige om, at de ønsker et skifte gennemført her i landet efterdansk ret, og erklærer de, at de ikke har indledt og heller ikke vil indledeskiftesag i et andet land, bør der hurtigt kunne træffes en positiv afgørel-se om skifte her i landet.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 8 og bemærkningerne hertil.
6.7.
Skifterettens henvisningskompetence
Udvalget har også overvejet, om der i lovteksten bør indsættes en be-stemmelse, hvorefter den kompetente skifteret vil kunne henvise skiftettil behandling i en anden retskreds.Skifteretten vil i givet fald kunne henvise boet til behandling i en andenretskreds, hvis det findes væsentligt mere hensigtsmæssigt, at behandlin-gen foregår der. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den, der ikke ind-bringer skiftet, er institutionsanbragt. En sådan henvisningsbestemmelsevil kunne skabe en fleksibilitet, der kan modvirke uheldige, konkretevirkninger af en generel regel.Dødsboskiftelovens § 2, stk. 3, opstiller som nævnt ovenfor en tilsvaren-de regel, men henvisningsregler af denne karakter findes også i bl.a. rets-plejelovens § 487, stk. 4, om henvisning af en tvangsfuldbyrdelse fra enfogedret, og retsplejelovens § 456 c, stk. 4, 2. pkt., om henvisning i fa-derskabssager.Det er udvalgets opfattelse, at en sådan henvisningsbestemmelse vil værehensigtsmæssig også ved ægtefælleskifter. Henvisningen bør kunne skepå baggrund af en anmodning fra en af ægtefællerne og bør ske ved ken-delse, der kan kæres. Henvisningen bør efter udvalgets opfattelse kunne170
Skifterettens stedlige og internationale kompetence – Kapitel 10
ske i alle tilfælde, herunder f.eks. også i tilfælde, hvor Justitsministerietoprindeligt har henvist ægtefællerne til en specifik skifteret i medfør afden eksisterende bestemmelse i § 64a, stk. 2, i lov om skifte af fællesbomv.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 7 og bemærkningerne hertil.
7.
Delkonklusion
På denne baggrund skal udvalget anbefale, at de gældende værnetings-regler ændres, således at ægtefællerne fremover altid vil kunne aftale, forhvilken retskreds skiftet skal indbringes. Herudover anbefales det, at degældende regler fastholdes, dog således at retsstillingen præciseres i lov-teksten.Udvalget anbefaler på denne baggrund følgende prioriterede værnetings-rækkefølge:1. Ægtefællerne kan selv aftale, hvor skiftet skal indbringes.2. I mangel af aftale mellem parterne skal skiftet indbringes det sted,hvor ægtefællerne begge har bopæl.3. Har ægtefællerne ikke bopæl i den samme retskreds, skal skiftetindbringes, hvor ægtefællerne sidst har haft fælles bopæl, hvis enaf ægtefællerne stadig bor i denne retskreds.4. Hvis hverken pkt. 1, 2 eller 3 fører til, at der kan udpeges et vær-neting, skal skiftet indbringes for den retskreds, hvor den af ægte-fællerne, mod hvem krav om skifte rettes, har bopæl. Det sammegælder, hvis ægtefællerne aldrig har haft samme bopæl.5. Er kun den ene af ægtefællerne bosat i Danmark, skal skiftet ind-bringes for skifteretten på det sted, hvor denne har bopæl.6. Hvis ingen skifteret er kompetent efter punkt 1 – 5, kan justitsmi-nisteren bestemme, hvor skiftet skal indbringes.Det er i øvrigt udvalgets opfattelse, at den kompetente skifteret bør kunnehenvise skiftet til behandling i en anden retskreds, hvis der foreligger enanmodning fra en af ægtefællerne.
171
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
Kapitel 11. Formuefællesskabets ophør og akti-vernes værdiansættelse1.Gældende ret ved ægtefælleskifter
1.1.
Tidspunktet for formuefællesskabets ophør
SkæringsdagenDer findes ikke nogen dansk lovregel, der direkte fastlægger, hvornårformuefællesskabet ophører, herunder i tilfælde af separation og skils-misse. Tidspunktet – der i daglig tale betegnes skæringstidspunktet ellerskæringsdagen – kan imidlertid i nogen grad udledes af retsvirkningslo-vens § 16, stk. 2, som har følgende ordlyd:”§ 16.…Stk. 2.Ved ægteskabets ophør såvel som i tilfæl-de af bosondring eller separation udtager hverægtefælle eller dens arvinger halvdelen af detbeholdne fællesbo, medmindre undtagelse harsærlig lovhjemmel.”Skæringstidspunktet er i praksis tidspunktet, hvor ægteskabet formelt op-hører ved bevilling eller dom. Hvis separationen eller skilsmissen skerved bevilling, er skæringsdagen datoen for bevillingen. Meddeles separa-tionen eller skilsmissen ved dom, er skæringsdagen datoen for dommensafsigelse.Ankes en byretsdom med påstand om frifindelse for separation ellerskilsmisse, antages det normalt, at datoen for domsafsigelsen i 1. instanser afgørende, hvis landsretten stadfæster byrettens dom. Statueres derførst separation eller skilsmisse i landsretten, regnes ophørstidspunktetførst fra landsretsdommens afsigelse, se betænkning III fra Ægteskabs-udvalget af 1957 (nr. 415/1966), side 27, og Ingrid Lund-Andersen ogIrene Nørgaard: Familieret, 2009, side 253, note 7.Dersom en af ægtefællerne dør, inden separationen eller skilsmissen erendelig, anses hverken ægteskabet eller formuefællesskabet for ophørt.
172
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
Udgangspunktet er fraveget i forbindelse med bosondring. Det følger så-ledes af retsvirkningsloven § 42, at det, der udlægges en ægtefælle påskiftet eller tilfalder denne efter indgivelsen af bosondringsbegæringen,bliver fuldstændig særeje.Ægtefællerne kan i øvrigt i et vist omfang selv aftale en dato for, hvornårskæringstidspunktet skal regnes fra, hvilket bl.a. fremgår af T:FA2003.22 Ø.
Hvilke aktiver og passiver indgår i bodelingen?Efter § 65 i lov om skifte af fællesboer mv. er tidspunktet for formuefæl-lesskabets ophør afgørende for, hvilke aktiver og passiver der skal indgå ibodelingen:”§ 65.Efter registrering og vurdering foretagesopgørelse over hver ægtefælles bodel. Har en æg-tefælle tillige særeje, bliver også dette at inddra-ge under skiftet i den udstrækning, det er nød-vendigt til fyldestgørelse af de krav, der omhand-les i § 23 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægte-skabets retsvirkninger.Stk. 2.Grundlaget for de i stk. 1 nævnte opgørel-ser er de aktiver og passiver, der hører til bodele-ne på tidspunktet for formuefællesskabets ophør,for bosondring dog tidspunktet for bosondrings-begæringens indgivelse. Hvis rigtigheden af denaf en ægtefælle opgivne gæld bestrides af denanden ægtefælle, afgør skifteretten, om gældspo-sten kan tages i betragtning ved opgørelsen.Stk. 3.…”
Aktiver og passiver, som ægtefællerne har erhvervet eller påtaget sig in-den skæringsdagen, indgår i bodelingen. Dette betyder bl.a., at indtægteroptjent før skæringsdagen medtages, uanset om de er forfaldne før ellerforfalder efter skæringsdagen, og at udgifter afholdt inden skæringstids-punktet ikke bliver godskrevet den ægtefælle, som har betalt dem. Ind-tægter og udgifter vedrørende aktiver, som på skæringsdagen er en del affællesboet, indgår i bodelingen. Aktiver, en ægtefælle erhverver efterskæringstidspunktet, deles ikke. Det samme gælder eventuelle indtægterog andet afkast fra sådanne aktiver optjent efter skæringsdagen. En ægte-173
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
fælle kan heller ikke kræve gæld, denne har pådraget sig efter skærings-dagen, medtaget i boopgørelsen.Hvis et aktiv udlægges, vil eventuelle indtægter fra dette aktiv ikke indgåi bodelingen. I et sådant tilfælde har den ægtefælle, der ikke får udlagtaktivet, eventuelt krav på såkaldt rentekompensation, hvis vedkommendeikke har fået tilsvarende udlagt på samme tidspunkt.
1.2.
Tidspunktet for aktivernes værdiansættelse
Efter gældende ret er det tidspunktet for skiftets afslutning, hvor boopgø-relsen foreligger, der er afgørende for værdiansættelsen af aktiverne.Retsstillingen er fastslået ved U 1948.376 H (Wodschow-dommen) og ersiden blevet fulgt af landsretterne, hvilket f.eks. fremgår af U 1974.588 Vom fast ejendom og U 1972.160 V om aktier. Udgangspunktet fraviges,hvis der sker udlæg af et aktiv på et tidligere tidspunkt. I så fald opgøresaktivets værdi på datoen for dette udlæg, jf. U 1969.493 Ø og U2007.2748 Ø.Det er altså aktivets værdi på tidspunktet for skiftets afslutning, hvor boetopgøres, eller på udlægstidspunktet, som er afgørende for, hvilket beløbdet pågældende aktiv skal indgå med i boopgørelsen.Betydningen af, at det er skiftets afslutning eller udlægstidspunktet, derdanner udgangspunkt for værdiansættelse af aktiverne, er bl.a., at værdi-stigninger og værdifald inden disse tidspunkter deles mellem ægtefæller-ne.Udgangspunktet om værdiansættelse på tidspunktet for skiftets afslutningkan fraviges ved ægtefællernes aftale.
2.2.1.
Gældende ret ved dødsboskifterDødsdagen
I forbindelse med dødsboskifter indgår alle den afdødes aktiver i behand-lingen. Det er naturligt nok dødsdagen, som er afgørende for, hvilke akti-ver der er omfattet af dødsboskiftebehandlingen, og dødsdagen svarer iprincippet til tidspunktet for ophøret af formuefællesskabet ved ægtefæl-leskifter.174
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
2.2.
Skæringsdagen
I dødsboskifter skal der som i ægtefælleskifter som regel foretages enværdiansættelse af aktiverne i boet.I dødsboer, der afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling i medfør afdødsboskiftelovens § 18, skal der ikke udarbejdes en boopgørelse, mender skal stadig tages stilling til, hvilke aktiver der indgår i boet. Der erbehov for en opregning af de aktiver, som afdøde ejede på dødstidspunk-tet, men ikke yderligere. Der skal heller ikke foretages en værdiansættel-se.Afvikles dødsboet ved privat skifte efter reglerne i dødsboskiftelovenskapitel 15, skal arvingerne senest 6 måneder efter boets udlevering ind-give en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifte-retten. Arvingerne skal vælge en skæringsdag, som er afgørende for vær-diansættelsen af aktiverne i boet. Den tidligste dag, arvingerne kan væl-ge, er dødsdagen, og den seneste dag er et-årsdagen for dødsfaldet.Afsluttes dødsboskiftet ved forenklet privat skifte efter reglerne i døds-boskiftelovens §§ 33 – 35, anses dødsdagen for skæringsdagen. Ved for-enklet privat skifte er det således forholdene på dødsdagen, der er afgø-rende for værdiansættelsen af boets aktiver og passiver.I forbindelse med bobestyrerbehandling af dødsboskifter værdiansættesboets aktiver og passiver også til værdien på en skæringsdag. Skærings-dagen vælges af arvingerne eller bobestyreren inden for en række fristerafhængig af boets behandlingsmåde.Under bobestyrerbehandlingen kan der foretages vurdering af aktiverne.På grund af varigheden af boperioden kan arvinger og kreditorer i vissetilfælde have et ønske om at få omvurderet et aktiv så tæt som muligt påskæringsdagen. Et sådant ønske opstår naturligt ved større værdiudsving,der finder sted efter den seneste vurdering af det pågældende aktiv.Hovedreglen om værdiansættelse på skæringsdagen fraviges i visse til-fælde, herunder i forbindelse med aconto-udlodninger, hvor en del af bo-ets aktivmasse udloddes til en eller flere arvinger før den skæringsdag,der fastsættes i boopgørelsen.175
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
Foretages der acontoudlodning, medregnes aktivet i boopgørelsen medværdien på udlodningsdagen.
3.
Norsk ret
Norsk ret indeholder i ekteskabslovens §§ 60 og 69 specifikke bestem-melser for formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse.Nedenfor omtales disse regler kort, idet der for en mere generel gennem-gang af norsk ret henvises til kapitel 4.Skæringsdagen (ekteskapslovens § 60)Medmindre andet er aftalt, fastsætter den norske ægteskabslovgivningskæringstidspunktet for, hvilke aktiver og passiver der skal indgå i bode-lingen, til:tidspunktet hvor begæringen om separation eller skilsmisse blevmodtaget hos fylkesmannen eller stævningen med krav om sepa-ration eller skilsmisse blev indgivet retten, eller på tidspunktet forsamlivsophævelsen, hvis dette skete først,tidspunktet for, at ægtefællerne i en ægtepagt har aftalt deling affællesboet,tidspunktet for en begæring af skifte på grund af vanrøgt af deøkonomiske forhold blev indgivet til skifteretten, ellertidspunktet for, at en ægtefælle har indgivet stævning med kravom, at ægteskabet erklæres ugyldigt eller opløses.Indtægter fra aktiver, der ejes af den ene af ægtefællerne, og som bliveroptjent efter skæringstidspunktet, skal ikke deles. En ægtefælle kan ikkekræve fradrag for gæld, som ægtefællen har pådraget sig efter skærings-tidspunktet.Værdiansættelsestidspunktet (ekteskapslovens § 69)Hvis ægtefællerne ikke er enige om værdien af de ejendele, som udlod-des til eller overtages af den ene ægtefælle, fastsættes værdien som ud-gangspunkt til ejendelenes omsætningsværdi.Når en ægtefælle beholder aktiver, som denne selv ejer fuldt ud, er vær-176
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
dien på skæringsdagen afgørende. I andre tilfælde skal værdien ved of-fentligt skifte ansættes på udlodningstidspunktet, mens værdien ved pri-vat skifte ansættes på det tidspunkt, det blev bestemt, hvem af ægtefæl-lerne der skulle overtage aktivet.
4.
Svensk ret
Svensk rets bestemmelser om formuefællesskabets ophør fremgår af Äk-tenskapsbalk (1987:230), kapitel 9, § 2. Nedenfor omtales disse reglerkort, idet der for en mere generel gennemgang af svensk ret om bodelinghenvises til kapitel 4.Skæringsdagen (Äktenskapsbalk, kapitel 9, § 2)Efter den svenske lovregel skal bodelingen foretages med udgangspunkt iejendomsforholdene den dag, skilsmissesagen indbringes for retten.VærdiansættelsestidspunktetTidspunktet for vurderingen af aktiverne er ikke lovreguleret i Sverige.Det er den almindelige opfattelse i teorien, at den aktuelle værdi på dettidspunkt, hvor boet gøres op, er afgørende.
5.
Tidligere overvejelser om skæringstidspunktet
Spørgsmålet om ændring af lovgrundlaget for formuefællesskabets ophør(skæringstidspunktet) har tidligere været overvejet. Ægteskabsudvalgetaf 1957 behandlede spørgsmålet om skæringstidspunktet i betænkning nr.415/1966 (udvalgets betænkning III), side 27 f, om ægteskabets retsvirk-ninger. Der blev foreslået en udtrykkelig regel om formuefællesskabetsophør som § 11, stk. 1:”§11.Ved ægteskabets ophør såvel som i tilfæl-de af bosondring eller separation ophører et mel-lem ægtefællerne bestående formuefællesskab,og hver ægtefælle eller hans arvinger udtagerhalvdelen af de beholdne bodele, medmindreundtagelse har særlig lovhjemmel.Stk. 2.…”177
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
I bemærkningerne til forslaget anførte udvalget:”Det fastsættes i stk. 1, 1. led, at et formuefælles-skab mellem ægtefæller ophører ved ægteskabetsophør, d. v. s. ved ægteskabets opløsning vedskilsmisse, omstødelse af ægteskabet eller vedden enes død. Endvidere bestemmes, at formue-fællesskabet ophører ved bosondring og ved se-paration. Disse regler svarer til bestemmelserne iægteskabslov II § 16, stk. 1, 1. led, jfr. § 42 samttil § 66, stk. 1, jfr. § 45 i ægteskabslov I.…”Med henvisning til norsk og svensk ret drøftede udvalget desuden, om enfremrykning af formuefællesskabets ophør ville være hensigtsmæssig.Udvalget var imidlertid betænkelig ved i almindelighed at statuere, atformuefællesskabet skulle ophøre allerede ved indleveringen af stævningtil retten med påstand om separation, skilsmisse eller omstødelse eller ibevillingstilfældene ved indgivelsen af en ansøgning til statsamtet. Detteblev begrundet i, at resultatet af retssagen eller ansøgningen på dettetidspunkt villevære usikkert, at den endelige dom eller bevillingens udfær-digelse kunne liggelangt ud i fremtiden, og at separationen eller skilsmis-sen måske slet ikke blev givet.På denne baggrund foreslog udvalget følgende bestemmelse indsat som §11, stk. 2:§ 11.…Stk. 2.Er der givet dom til separation, skils-misse eller omstødelse, regnes retsvirkningerneaf formuefællesskabets ophør fra tidspunktet fordommens afsigelse. I tilfælde af anke af dommenregnes retsvirkningerne fra tidspunktet for denførste dom, hvorved der er givet separation,skilsmisse eller omstødelse.”Udvalget fandt i stedet, at hver af ægtefællerne selv burde kunne tageinitiativet til et tidligere ophør af formuefællesskabet ved at kræve bo-sondring, så snart der var anlagt retssag til separation, skilsmisse elleromstødelse, eller der var indgivet ansøgning om bevilling.Udvalgets forslag om en kodificering af skæringsdagen blev sammen178
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
med hele udkastet til ny lov om ægteskabets retsvirkninger skrinlagt iforbindelse med vedtagelsen af lov nr. 256 af 4. juni 1969 om ægteskabsindgåelse og opløsning samtidig med den politiske beslutning om ned-sættelse af Ægteskabsudvalget af 1969.Ægteskabsudvalget af 1969 behandlede dog ikke spørgsmålet om skæ-ringstidspunktet i sin betænkning 3 om formueordningen, idet spørgsmå-let blev udskudt til eventuelt senere udvalgsarbejde.I Redegørelse II fra november 2005 om en forenklet skilsmisseproces ogkonfliktløsning i statsforvaltningerne behandlede en arbejdsgruppe underMinisteriet for Familie- og Forbrugeranliggender (herefter benævnt Ar-bejdsgruppen) spørgsmålet om et fremrykket skæringstidspunkt. Ar-bejdsgruppen anførte bl.a. følgende om skæringstidspunktet for formue-fællesskabets ophør:”… At skæringstidspunktet fremrykkes til et tid-ligere tidspunkt end udfærdigelse af bevillingeneller dommens afsigelse vil betyde, at ægtefæl-lerne ikke skal afvente statsforvaltningens ellerrettens behandling af sagen for at få skæringsda-gen for formuefællesskabets ophør fastlagt.…Efter arbejdsgruppens opfattelse er behovet forfremrykkelse af skæringstidspunktet mindsketvæsentligt efter de foreslåede ændringer om, atægteskabslovens § 56 afskaffes som vilkår, og atder indføres adgang til at meddele separation el-ler skilsmisse med udskydelse af de omtvistedevilkår samt adgang til at træffe delafgørelser iretten.Dermedforsinkesseparatio-nen/skilsmissen sjældnere.Arbejdsgruppen har derfor ikke fundet det nød-vendigt at foreslå skæringstidspunktet for for-muefællesskabets ophør fremrykket til tidspunk-tet for indgivelse af ansøgning til statsforvaltnin-gen om separation eller skilsmisse.”Arbejdsgruppens forslag vedrørende § 56 og delafgørelser er ikke gen-nemført.
179
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
6.
Advokatsamfundets og Finn Taksøe-Jensens bemærkninger
Advokatsamfundet foreslog i sit ideoplæg af 15. oktober 1998, side 2 ff.,at skæringsdagen som hovedregel burde være den dag, hvor der formelttages skridt til separation eller skilsmisse, f.eks. den dag ansøgningenherom modtages i statsamtet. Advokatsamfundet forudsatte i øvrigt, atparterne har aftalefrihed til at fastsætte en skæringsdag.Som begrundelse for en fremrykket skæringsdag anførte Advokatsam-fundet bl.a.:”Ved at lægge skæringsdagen på et så tidligttidspunkt undgås det, at omstændigheder, der eruden forbindelse med ophøret af formuefælles-skabet, får indflydelse på skæringsdagen. En langsagsbehandling i statsamtet af en ansøgning omfri proces, børnesagkyndig rådgivning i amtet, el-ler børnesagkyndige undersøgelse under en rets-sag kan i dag forskyde separations- eller skils-missetidspunktet og dermed skæringsdagen foropløsning af formuefællesskabet med flere må-neder.Den tidlige skæringsdag betyder også, at skæ-ringsdagen ligger op af det faktiske ophør af denfælles økonomi, idet begæring/stævning typiskindgives enten umiddelbart før eller efter, at sam-livsophævelse har fundet sted.Herved undgås også, at en ægtefælle med insol-vent bodel vægrer sig ved at udlægge/betale ud-gifter i perioden fra samlivsophævelsen til sepa-ration/skilsmissen, som enten skal deles eller bæ-res endeligt af den anden.Undtagelsen, der giver skifteretten mulighed forat skyde skæringsdagen til et senere tidspunkt,dog senest datoen for bevilling eller dom til sepa-ration/skilsmisse, bør kun anvendes i særlige til-fælde. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor beggeparter er solvente, sagen trækker i langdrag, ogder fortsat er fælles økonomi mellem parterne”
Finn Taksøe-Jensen anførte heroverfor i sit notat om revision af reglerneom skifte af fællesbo mv., side 11 ff., at en fremrykning af skæringsda-gen så vidt ses ikke ville føre til ønskelige resultater. Finn Taksøe-Jensen180
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
fremhævede i den forbindelse bl.a., at en fremrykket skæringsdag uhel-digt ville forlænge boperioden yderligere, og at der i de fleste tilfældeikke ville være noget som helst nyttigt ved fremrykkelsen.Finn Taksøe-Jensen påpegede også, at en fremrykning ikke ville rammemisbrugstilfældene bredt nok, og at reglen tværtimod ville kunne blivemisbrugt af en ægtefælle, som ønskede at forrykke boets stilling. Desu-den ville en sådan først kunne håndhæves, når den anden ægtefælle harmodtaget meddelelse derom, da der ikke med rimelighed kan pålæggesægtefællerne indskrænkninger i dennes rådighed over sine ejendele ogregnskabspligt med tilbagevirkende kraft.Finn Taksøe-Jensen foreslog i stedet, at der gennemføres sanktionsregler,som for alvor rammer misbrug.
7.7.1.
Udvalgets overvejelserTerminologi
Som nævnt kaldes tidspunktet for formuefællesskabets ophør traditioneltfor skæringstidspunktet eller skæringsdagen.Finn Taksøe-Jensen har i sit notat om revision af reglerne om skifte affællesbo mv., side 11, note 2, henledt opmærksomheden på, at denne be-tegnelse er uheldig, idet ’skæringsdagen’ ved dødsboskifter betegner dendag, hvor boets værdier ved afslutningen af behandlingen overgår til ar-vinger m.fl. Finn Taksøe-Jensen foreslår på denne baggrund at betegnetidspunktet for formuefællesskabets ophør for begyndelsesdagen.Udvalget kan tilslutte sig Finn Taksøe-Jensens opfattelse af, at det eruheldigt, at samme betegnelse anvendes forskelligt i forbindelse medhenholdsvis ægtefælleskifte og dødsboskifte. For at undgå begrebsforvir-ring er det derfor efter udvalgets opfattelse hensigtsmæssigt fremover atbetegne tidspunktet for formuefællesskabets ophør for ophørstidspunkteteller ophørsdagen. Denne betegnelse forekommer mere dækkende endbegyndelsestidspunktet, da skiftebehandlingen ikke nødvendigvis begyn-der på dette tidspunkt.
181
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
7.2.
Skal ophørstidspunktet rykkes frem?
I modsætning til, hvad der var gældende, da Ægteskabsudvalget af 1957afgav sin betænkning i 1966, er der ikke længere nogen reel usikkerhedom, at separation eller skilsmisse vil blive resultatet af en anmodningherom.Ifølge ægteskabslovens § 29 har en ægtefælle et ubetinget krav på sepa-ration, og en protest fra den anden ægtefælle har ingen betydning. I deallerfleste tilfælde protesteres der ikke mod en anmodning om umiddel-bar skilsmisse, som oftest sker under henvisning til utroskab, jf. ægte-skabslovens § 33. Derfor er der ikke de betænkeligheder, som førte til, atÆgteskabsudvalget af 1957 foreslog at fastholde den gældende retstil-stand.Arbejdsgruppen foreslog som anført også, at retsstillingen skulle forbliveuforandret. De forudsætninger, der lå til grund herfor, bl.a. om mulighe-den for at opspalte skilsmisseprocessen, er imidlertid ikke opfyldt, idetder ikke er taget initiativ til at gennemføre de lovregler, arbejdsgruppenforeslog.Udvalget har på den baggrund overvejet, om det vil være hensigtsmæs-sigt at fastlægge formuefællesskabets ophør til et tidligere stadium i pro-cessen.Udgangspunktet for overvejelserne er, at formuefællesskabet bør ophøreså tæt som muligt på tidspunktet, hvor ægtefællerne har besluttet, at æg-teskabet skal ophøre.Har ægtefællerne taget formelle skridt til, at deres ægteskab skal ophøre,eller er ægtefællerne flyttet fra hinanden, vil dette være et klart tegn på,at ægtefællernes fællesskabsfølelse er forsvundet. Fra da af er der oftestikke længere nogen familiemæssig interesse i, hvordan økonomien skaltilrettelægges, og i mange tilfælde er den fælles økonomi ophørt.Det er da også velkendt, at en ægtefælle efter ægteskabets sammenbrudog indtil separations- eller skilsmissebevillingen eller -dommen forelig-ger, kan have incitament til at nedbringe sin egen bodel ved misbrug,vanrøgt eller på anden måde. Dette skyldes, at det kun er det, der er til-bage på separations- eller skilsmissetidspunktet, der efter de gældenderegler skal deles med den anden ægtefælle.182
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
I udvalgets overvejelser er indgået, at behandlingen af anmodninger kantrække ud, så der går nogen tid, fra der tages skridt til at få ægteskabetopløst, til separationen eller skilsmissen er en realitet. Statsforvaltningenskal gennemføre rådgivning, og der skal forsøges konfliktmægling, hviset tilbud herom modtages. Er der uenighed, herunder om et vilkår, kansagen ikke færdigbehandles i statsforvaltningen, og sagen må oversendestil retten, idet der skal en dom til efter forudgående domstolsbehandling.Selv om ingen af ægtefællerne bevidst forsøger at trække sagen i lang-drag, viser erfaringen, at den generelle sagsbehandling kan trække ud.I mellemtiden vil parterne, hvis gældende ret videreføres, kun vanskeligtkunne påbegynde bodelingen, da der ikke er noget sikkert tidspunkt attage udgangspunkt i, og det derfor ikke er muligt at afgøre, hvilke aktiverder skal indgå i bodelingen.Udvalget er opmærksomt på, at en fremrykning af ophørstidspunktet altandet lige betyder, at perioden, fra bodelene fastlægges, til de værdian-sættes, bliver forlænget, hvilket isoleret set ikke er positivt. Det skal doghertil bemærkes, at skiftet normalt vil kunne afsluttes tidligere, hvis detpåbegyndes tidligere.Herudover vil en fremrykning af tidspunktet ikke ramme alle misbrugssi-tuationer, da incitamentet til misbrug kan være til stede længe, før nogenaf parterne har indgivet anmodning til statsforvaltningen, f.eks. alleredefra en forudgående ophævelse af samlivet. Desuden vil der skulle tageshensyn til den situation, at en ægtefælle tilbagekalder sin anmodning,mens den anden ønsker at fastholde den.Ud fra en samlet afvejning af fordele og ulemper finder udvalget dog, atdet vil være bedst i overensstemmelse med ægtefællernes krav på at kun-ne få en smidig og hurtig afgørelse af skiftespørgsmålet at fremrykketidspunktet for ophøret af formuefællesskabet.Det er udvalgets opfattelse, at ulemperne ved et sådant fremrykket op-hørstidspunkt vil kunne modvirkes ved en hensigtsmæssig lovgivning,som bl.a. tager højde for, at en anmodning om separation eller skilsmissetilbagekaldes og genfremsættes. Udvalget foreslår således, at der indsæt-tes en regel om, at en tilbagekaldt anmodning om separation eller skils-misse har retsvirkning i forhold til ophørsdagen, hvis den følges op af enny anmodning inden for en bestemt periode, f.eks. 3 måneder.183
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
7.3.
Hvornår skal formuefællesskabet ophøre?
Udvalget har drøftet tre forskellige tidspunkter, som alle kan overvejessom ophørstidspunkt:---Tidspunktet for samlivsophævelsenAnmodningen om separation eller skilsmisseMeddelelse til den anden ægtefælle om anmodningen
Tidspunktet for samlivsophævelsenFordelen ved som i Norge at bruge tidspunktet for samlivsophævelsensom ophørstidspunktet vil være, at det ofte er det tidspunkt, hvor ægte-fællernes fælles økonomi rent faktisk ophører. Samtidig vil fællesskabs-følelsen i forholdet som regel forsvinde på dette tidspunkt.Imidlertid kan det undertiden være forbundet med betydelig vanskelighedmed bestemthed at afgøre, hvornår en samlivsophævelse har fundet sted.Af og til vil ægtefællerne ikke engang selv være afklaret om, hvorvidt ensamlivsophævelse senere vil føre til separation eller skilsmisse, og detbehøver heller ikke at være resultatet af en samlivsophævelse. Ofte vilbeslutningen om ægteskabets ophævelse blive modnet på et tidspunkt,der ligger efter samlivsophævelsen.Anmodningen om separation eller skilsmisseNår statsforvaltningen har modtaget en anmodning fra en eller begge æg-tefæller om separation eller skilsmisse, vil anmodningen blive forsynetmed et modtagelsesstempel med dato. Dette er det tidligste tidspunkt,hvor det objektivt, klart og utvetydigt kan konstateres, at i hvert fald enaf ægtefællerne har besluttet, at ægteskabet skal ophøre.Fordelen ved at anvende dette tidspunkt som ophørstidspunkt for formue-fællesskabet er, at det falder tidligt i forhold til separationen eller skils-missen, og at det typisk vil ligge tæt på samlivsophævelsen samt på op-høret af den fælles økonomi. Tidspunktet svarer i øvrigt til ophørstids-punktet for formuefællesskabet i forbindelse med bosondring, jf. rets-virkningslovens § 42.
184
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
Det er på den anden side en ulempe, at den ene ægtefælle vil være op-mærksom på ophørstidspunktet før den anden, hvilket skaber en vis ulig-hed mellem parterne. Som anført af Finn Taksøe-Jensen vil der hellerikke kunne pålægges en ægtefælle, der ikke har kendskab til ophørstids-punktet, indskrænkninger i dennes rådighed over sine ejendele mv.Meddelelse til den anden ægtefælle om anmodningenRetssikkerhedsmæssige overvejelser kunne føre til, at ophøret først skul-le ske på det tidspunkt, hvor den ægtefælle, der ikke har anmodet om se-parationen eller skilsmissen, får meddelelse om, at der er indgivet en så-dan anmodning. På denne måde ville ophøret af formuefællesskabet skepå et tidspunkt, hvor begge ægtefæller er klar over det, og der opstår ikkeen situation, hvor den ene ægtefælle ved, at formuefællesskabet er op-hørt, mens den anden tror, at det består.Krav om, at den anden ægtefælle skal kende anmodningen, vil nødven-diggøre en formalisering af underretningen af den anden ægtefælle i formaf anbefalet brev, postforkyndelse eller anvendelse af stævningsmand.Ellers kan tidspunktet ikke fastlægges tilstrækkeligt sikkert. En sådanordning vil udskyde ophørstidspunktet, hvis den modtagende ægtefælleer vanskelig at træffe. Det vil også skabe problemer og sinke processen,hvis det ikke er muligt at finde den ægtefælle, der ikke har anmodet omseparationen eller skilsmissen.Udvalgets opfattelseDet er udvalgets opfattelse, at ophørstidspunktet bør være det tidspunkt,ansøgningen om separation eller skilsmisse modtages i statsforvaltnin-gen, nærmere bestemt ved udgangen af det pågældende døgn. Dette tids-punkt ses at være lettest at administrere i praksis. Udvalget anser det der-udover for en afgørende fordel, at der kan fastslås et tidligt og entydigtudgangspunkt, der kan bruges ved skiftebehandlingen. Retsstillingen vildermed være mere i overensstemmelse med norsk og svensk ret end dengældende. Der vil endvidere i almindelighed kun gå 1-2 dage fra modta-gelsen i statsforvaltningen, til den anden ægtefælle modtager meddelelseherom. De retssikkerhedsmæssige betænkeligheder er dermed beskedne.Det er desuden udvalgets opfattelse, at det fortsat bør være muligt forægtefællerne at aftale ophørstidspunktet. Det følger af den almindeligeaftalefrihed omkring bodelingen. Ofte bliver parterne enige om en prak-185
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
tisk dato, som ligger i nærheden af lovens udgangspunkt.Herudover finder udvalget, at der kan være situationer, hvor det foreslåe-de legale udgangspunkt vil betyde en meget stor praktisk belastning forbobehandlingen, og hvor den anden ægtefælle ikke skønnes at have no-gen rimelig interesse i at modsætte sig en anden ophørsdato. Udvalgetfinder, at der under sådanne ganske særlige tilfælde bør være en mulig-hed for, at skifteretten kan fastsætte et andet tidspunkt for formuefælles-skabets ophør.Som nævnt i bestemmelsen foreslås det, at muligheden kun skal kunnefinde anvendelse, når ganske særlige praktiske forhold gør sig gældende.Det må derfor være rent undtagelsesvist, at reglen vil blive anvendt.Når separation eller skilsmisse ikke gennemføresDet vil formentlig være sjældent forekommende, men der er som nævnt ikapitel 7 ikke noget i vejen for, at et skifte afsluttes, inden der endeligt ermeddelt separation eller skilsmisse. Hvis skilsmissen eller separationenikke gennemføres, fordi ansøgningen herom trækkes tilbage, eller denene af ægtefællerne dør, inden separationen eller skilsmissen er endelig,bør retsstillingen være den samme som den, der i dag gælder i tilfælde,hvor ægtefællerne efter en separation har delt boet med henblik på skils-misse, men efterfølgende genoptager samlivet. Udvalget foreslår såledesikke ændringer i gældende ret på dette punkt.Der henvises i øvrigt til lovudkastets §§ 50 og 51, stk. 1-6, og bemærk-ningerne hertil.
7.4.
Værdiansættelsestidspunktet
Efter gældende ret er det som nævnt ovenfor udgangspunktet, at aktiver-nes udlodning eller boets afslutning er afgørende for værdiansættelsen afaktiverne, medmindre ægtefællerne aftaler noget andet. Værdistigningerog værdifald på aktiver omfattet af fællesboet deles indtil dette tidspunktmellem ægtefællerne.Hvis ægtefællerne ikke vælger at skifte umiddelbart efter ophørstids-punktet, eller skiftebehandlingen trækker ud, vil der være en risiko for, attiden arbejder til gavn for den ene ægtefælle og til skade for den anden.186
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
En ægtefælle vil derfor i nogle tilfælde kunne have interesse i at forhalefællesboskiftet eller eventuelt modsætte sig udlodning af større aktiver,inden skiftebehandlingen er afsluttet. Hvis en ægtefælle f.eks. står til at fåudlagt en fast ejendom, og ejendomspriserne ser ud til at ville stige, vilder være et økonomisk incitament for den anden ægtefælle til at forhaleudlodningen længst muligt.Udvalget er opmærksomt på denne ulempe, men er på trods heraf af denopfattelse, at værdiansættelsen som i dag bør ske ved skiftets afslutningeller på udlægstidspunktet.Udvalget har også overvejet, om det vil være gavnligt at indføre de sam-me principper for værdiansættelsestidspunktet, som gælder i Norge. Dader i Danmark ikke er en regel om udtagelsespligt, vil den norske modelimidlertid ikke være hensigtsmæssigt at indføre i Danmark.Det er efter udvalgets opfattelse derfor rigtigst, at værdistigninger ogværdifald indtil udlægget eller boets afslutning fortsat skal deles mellemægtefællerne.Det er også udvalgets opfattelse, at afkast fra aktiver indtil udlægget ellerboets afslutning fortsat skal deles mellem ægtefællerne. Det samme gæl-der de udgifter, som vedrører boets aktiver.Som det fremgår af kapitel 13, finder udvalget, at det i stedet bør sikres,at udlæg af aktiver sker så hurtigt og smidigt som muligt.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 52 og bemærkningerne hertil.
8.
Delkonklusion
For så vidt angår ophøret af formuefællesskabet anbefaler udvalget tids-punktet for, at anmodningen om separation eller skilsmisse modtages istatsforvaltningen. Hermed fastsættes et klart og utvetydigt tidspunkt forformuefællesskabets ophør, som falder tidligt i forhold til separationeneller skilsmissen, og som typisk vil ligge tæt på samlivsophævelsen ogophøret af den fælles økonomi.Udvalget anbefaler tillige, at værdiansættelsen af aktiverne som i dag187
Formuefællesskabets ophør og aktivernes værdiansættelse – Kapitel 11
sker på udlægstidspunktet eller tidspunktet for skiftets afslutning. Ulem-per ved, at ophørstidspunktet og værdiansættelsestidspunktet ikke ersammenfaldende, bør afhjælpes ved andre midler, herunder navnlig entidlig adgang til udlæg under skiftet.
188
Frister for anmodning om skifte og genoptagelse – Kapitel 12
Kapitel 12. Frister for anmodning om skifte oggenoptagelse1.1.1.Gældende retIndledning
Skifte med skifterettens bistand bør efter udvalgets opfattelse også frem-over bero på parternes initiativ i form af indgivelse af en anmodning tilskifteretten. Parterne kan vælge at skifte privat eller helt undlade at fore-tage en formel deling af fællesboet og beholde hver sit.Efter gældende ret er det tidspunktet for skiftets afslutning eller tidspunk-tet for aktivets udlæg, der er afgørende for værdiansættelsen af aktiverne,og som det fremgår af kapitel 11, er det udvalgets opfattelse, at denneretsstilling bør fortsætte. Det er altså aktivets værdi på tidspunktet forskiftets afslutning, hvor boet opgøres, eller på udlægstidspunktet, som erafgørende for, hvor meget det pågældende aktiv skal ”tælle” i boopgørel-sen.Betydningen af, at det er skiftets afslutning eller udlægstidspunktet, derdanner udgangspunkt for værdiansættelse af aktiverne, er bl.a., at værdi-stigninger og værdifald inden disse tidspunkter deles mellem ægtefæller-ne.Hvor fællesboet ikke er skiftet med en boopgørelse, eller der ikke er ind-gået en aftale mellem parterne om delingen af alle aktiver og passiver, erskifteretten i nogle tilfælde blevet anmodet om offentligt skifte lang tidefter separationen eller skilsmissen. Når værdiansættelsestidspunktet somnævnt som udgangspunkt er skiftets afslutning, betyder dette, at eventu-elle værdistigninger på aktiver, der indgik i fællesboet i sin tid, nu princi-pielt skal ligedeles, uanset at der er forløbet lang tid siden separationeneller skilsmissen.Det er efter udvalgets opfattelse bedst, at et skifte foretages så tidligt sommuligt efter, at formuefællesskabet er ophørt. Udvalget har derfor over-vejet, hvordan regelsættet kan indrettes, så dette formål opnås uden atgive anledning til andre væsentlige problemer.
189
Frister for anmodning om skifte og genoptagelse – Kapitel 12
Det bemærkes i den sammenhæng, at § 10 i ægteskabsloven ved lov nr.446 af 4. juni 2004 blev således ændret, så det nu ikke længere er en be-tingelse for at indgå nyt ægteskab (og registreret partnerskab), at det do-kumenteres, at fællesboet er delt. Baggrunden for ændringen var, at man-ge formuefællesskaber deles i mindelighed uden skriftlig dokumentation,og at kravet gav anledning til meget arbejde hos prøvelsesmyndigheden(kommunerne). Ægtefællerne ville også i de fleste tilfælde, hvor doku-mentationen ikke var mulig, kunne få skiftefritagelse, og kravet var der-for ofte mere eller mindre en formalitet.
1.2.
Forældelse af boslodskrav
I Skarrildhusberetningen fra mødet den 9.-11. oktober 1974, side 47, til-kendegav Justitsministeriet, at krav om skifte formentlig forældes efter20 år, jf. Danske Lov 5-14-4, men ministeriet anførte dog samtidig, atspørgsmålets endelige afgørelse henhører under domstolene.Irene Nørgaard m.fl. anfører i Familieret, 5. udgave, 2003, side 518, note33, herom følgende:”Det kan udmærket tænkes, at ingen af ægtefæl-lerne tager skridt til et offentligt skifte, selv omder ikke kan siges at være indgået en aftale mel-lem parterne, som konstituerer et privat skifte.[…] Selve retten til at kræve offentligt skifte kannæppe antages at være genstand for forældelse,jf. RVL-kommentar s. 129, men spørgsmålet harikke stor praktisk betydning. Justitsministerietsynes at være af den opfattelse, at retten til atkræve skifte forældes på 20 år. Retten til at kræ-ve skifte kan bortfalde på grund af passivitet.”Svend Danielsen og Mogens Hornslet anfører i Lov om ægteskabets rets-virkninger med kommentarer, 2. udgave, 1986, side 129, at det er uafkla-ret, om boslodskrav forældes.Den 1. januar 2008 trådte en ny forældelseslov i kraft, jf. lov nr. 522 af 6.juni 2007. Anvendelsesområdet for forældelsesloven svarer til anvendel-sesområdet for de tidligere gældende forældelsesregler i Danske Lov 5-14-4 og 1908-loven, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelseaf visse fordringer.
190
Frister for anmodning om skifte og genoptagelse – Kapitel 12
Den nye forældelseslov indfører en almindelig forældelsesfrist på 3 år,der suspenderes ved fordringshaverens utilregnelige uvidenhed om for-dringen eller skyldneren, kombineret med en absolut forældelsesfrist, dersom udgangspunkt er på 10 år, jf. § 3, stk. 1, og stk. 3, nr. 3.Forældelsesloven finder anvendelse på fordringer på penge eller andreydelser, jf. lovens § 1.Forældelse af boslodskrav er ikke omtalt i den nye forældelseslov, i be-mærkningerne til lovforslaget eller i betænkning nr. 1460/2005 om revi-sion af forældelsesreglerne. Hvorvidt boslodskrav er undergivet forældel-se afhænger af en vurdering af, om kravet udgør en fordring.Det er i den forbindelse ikke altafgørende, om der er tale om et obligati-onsretligt eller et tingsretligt krav, jf. betænkning nr. 1460/2005, side371, 379 og 385, samt Bo von Eyben, Forældelse II, 2005, side 349f,men en lang række tingslige krav er ikke omfattet af fordringsbegrebet,herunder ejendomsretten til en genstand eller en ejendom, og sådannekrav er derfor ikke undergivet forældelse.På baggrund heraf kan det ikke med sikkerhed forudses, om en domstolvil komme frem til, om boslodskrav forældes efter forældelseslovens reg-ler, eller om boslodskrav ikke er undergivet forældelse.
1.3.
Bortfald af boslodskrav som følge af passivitet
Spørgsmålet om forældelse er som sagt ikke afklaret i retspraksis, mender er i stedet afsagt en række domme om fortabelse af retten til at kræveskifte under henvisning til passivitet. Fra praksis kan bl.a. nævnes:U 1997.1591 Ø.Ved skilsmisse i 1993 vidstemanden, at hustruen fastholdt sin tidligere gen-tagne gange anførte påstand om, at fællesboet ialt væsentligt var delt. Manden havde ved sam-livsophævelsen i 1990 modtaget løsøre samtknap 60.000 kr. fra hustruens særeje. Ved først imaj 1997 at kræve skifte fandt landsretten, atmandens eventuelle krav på deling af fællesboetvar bortfaldet ved hans passivitet.U 2006.12 V.Mand og hustru blev separeret iseptember 1989, men havde i nogle år efter sepa-rationen haft en del kontakt, og hustruen havde i191
Frister for anmodning om skifte og genoptagelse – Kapitel 12
den forbindelse bedt manden om penge. I efter-året 2003 begærede hustruen offentligt skifte.Under forklaringerne kom det frem, at de beløb,som manden efter separationen havde betalt hu-struen, ikke størrelsesmæssigt modsvarede etboslodskrav. Navnlig efter den meget betydeligelængde af den periode, hvori manden havde af-vist at betale et større beløb til hustruen, havdemanden på grund af hustruens passivitet væretberettiget til at indrette sig efter, at H ikke villefastholde sit krav om betaling af boslod.Se også T:FA 2008.607 Ø og T:FA 2008.236 V, hvor bedømmelsen af,om der er indtrådt passivitet, går hver sin vej.Hvornår passiviteten indtræder, afhænger af de konkrete omstændighe-der, herunder om den ægtefælle, der nu kræver skifte, ved sin adfærd harbibragt modparten en berettiget forventning om, at der ikke ville blivefremsat yderligere krav. Foreligger en sådan adfærd, behøver der ikke atgå mange år, førend passivitet må anses for indtrådt.
1.4.
Aftalt bodeling og anfægtelse heraf
Hvis ægtefællerne har indgået en gyldig bodelingsaftale, der omfatterhele boet, vil der ikke kunne kræves skifte. Er en ægtefælle utilfreds, mådenne søge aftalen ændret eller erklæret ugyldig.Hvorvidt der er indgået en endelig aftale om, hvordan boet skal skiftes,beror på en konkret vurdering. Nogle bevillinger og domme indeholderbeklageligvis sidebemærkninger om, at fællesboet er delt, selv om detteikke er tilfældet. En bemærkning i en bevilling eller dom om separationeller skilsmisse om, at fællesboet er delt, er ikke tilstrækkelig til udenvidere at konstatere, at ægtefællerne har været enige herom. Dette frem-går bl.a. af U 1993.529 Ø. Se også U 1947.343 Ø. Det er udvalgets håb,at sådanne bemærkninger fremover undgås.Hvis det statueres, at der er indgået en bodelingsaftale, som omfatter heleboet, skal et spørgsmål om eventuel ugyldighed af aftalen i dag i medføraf aftalelovens almindelige ugyldighedsregler, herunder § 36, indbringesfor de almindelige domstole. Påberåbes ægteskabslovens § 58 som ugyl-dighedsgrund, fordi aftalen er indgået forud for separationen eller skils-missen, vil sagen kunne behandles efter de særlige regler i retsplejelo-192
Frister for anmodning om skifte og genoptagelse – Kapitel 12
vens kapitel 42 om ægteskab eller forældremyndighed. Medmindre derstatueres ugyldighed, vil skifte være udelukket.
1.5.
Genoptagelse af skifte
Hvis et offentligt skifte er afsluttet med en boopgørelse stadfæstet af skif-teretten, vil der normalt ikke være anledning for ægtefællerne til at ind-bringe nye spørgsmål for skifteretten.Hvis det senere viser sig, at der på skiftet ikke eller ikke i tilstrækkeligtomfang er medregnet aktiver eller passiver, som burde have været ind-draget, kan der blive tale om genoptagelse af sagen. Det kræver, at derforeligger ganske særlige omstændigheder, medmindre ægtefællerne kanenes om at foretage et supplerende skifte.En genoptagelsessituation kan foreligge, f.eks. fordi ægtefællerne urigtigthar betragtet et aktiv som særeje, fordi ægtefællerne ikke har været op-mærksomme på, at et beløb ville komme til udbetaling som overskyden-de skat, fordi ægtefællerne ikke har været opmærksomme på et fremfør-selsbart skattemæssigt underskud, eller fordi en ægtefælle svigagtigt harskjult værdier, herunder pensionsmidler, for den anden ægtefælle underskiftet. Der kan også være tale om, at en af ægtefællerne under skiftet harfået registreret en gæld til et højere eller lavere beløb end det reelle. Lige-ledes kan der efter skiftets afslutning dukke en gældspost op, som ikkehar været inddraget i bodelingen.Efter gældende praksis er det skifteretten, der tager stilling til, om en an-modning om genoptagelse fra en af ægtefællerne skal efterkommes ellerafvises. Afgørelsen træffes ved kendelse, som kan kæres til landsretten.Hvor spørgsmålet begrænser sig til et afgrænset problem, vil det dog oftevære mest hensigtsmæssigt, at den ægtefælle, der mener sig forfordelt,anlægger sag ved de almindelige domstole.For så vidt angår en nærmere gennemgang af praksis for genoptagelse afafsluttede skifter, henvises til Irene Nørgaard i Familieret, 5. udgave,2003, side 657 ff, med henvisninger.
193
Frister for anmodning om skifte og genoptagelse – Kapitel 12
2.
Advokatsamfundets bemærkninger
Advokatsamfundet tager i sit notat af 15. oktober 1998 ikke stilling tilspørgsmålet om fortabelse af boslodskrav som følge af forældelse ellerpassivitet, men foreslår i sit afsnit 5, at der skal fastsættes regler om, aten begæring om skifte af formuefællesskab skal indgives til skifterettensenest 2 år efter skilsmisse, medmindre der foreligger ganske særligeomstændigheder, f.eks. hvis en ægtefælle har været syg og således harværet ude af stand til at varetage sine interesser.Formålet med denne tidsmæssige afgrænsning af tidspunktet for indgi-velse af begæring om opløsning af formuefællesskabet skal være at und-gå begæringer om skifte, der først indgives mange år efter separationeneller skilsmissen.
3.
Norsk og svensk ret
Om forældelse anfører Anders Agell i sin fremstilling ”Nordisk Äk-tenskapsrätt”, s. 237:”I samtliga nordiska länder tycks det vara en ve-dertagen uppfattning att anspråk på grund av gif-torätt inte är underkastat preskription ”(”foreldel-se”). Förklaringen är at delningsanspråket klassi-ficeras som ”sakrättsligt” (”tingsretsligt”) och in-te som ett obligationsrättsligt fordringsanspråk.I varje fall i Sverige kan en makes rätt begärablodening i princip göras gällande även om långtid förflutit efter äktgenskapets upplösning. Rät-ten kan doch förloras genom passivitet, såvida enmakes beteende tolkas som att han eller hon gettupp sin rätt att begära en formel riktig bodel-ning.”I den norske ægteskabslovkommentar skriver Lødrup og Holmøy s. 368,at kravet ikke er genstand for forældelse efter forældelseslovens regler,idet retten til at kræve deling ikke anses som en fordring på penge.
194
Frister for anmodning om skifte og genoptagelse – Kapitel 12
4.4.1.
Udvalgets overvejelserIngen frist for fremsættelse af boslodskrav
Udvalget er af den overordnede opfattelse, at en hensigtsmæssig afvik-ling af skiftet forudsætter, at skiftet indledes på et tidspunkt, hvor det sta-dig er muligt at skaffe et overblik over, hvilke aktiver og passiver der ek-sisterede på tidspunktet for formuefællesskabets ophør. Jo længere tid,der går, jo vanskeligere bliver en rekonstruktion.Der kan derfor peges på en række fordele ved at opstille en fast frist forindgivelse af anmodninger om offentligt skifte, herunder navnlig hensy-net til den ægtefælle, som i lang tid har indrettet sig på, at et muligtboslodskrav ikke vil blive gjort gældende. En klar frist kunne siges atmedføre en større forudberegnelighed end f.eks. anvendelse af almindeli-ge passivitetssynspunkter.Det er udvalgets opfattelse, at en frist for at anmode om skifterettens bi-stand til skifte bør have karakter af en egentlig forældelsesregel. I modsatfald vil der kunne anlægges en civil sag med betalings- eller anerkendel-sespåstande, selv om adgangen til at henvende sig til skifteretten er for-passet. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at en eventuel forældelses-regel bør udformes, så den svarer til forældelseslovens regler, det vil sigeen frist på 3 år som udgangspunkt og en absolut frist på 10 år.Udvalgets overvejelser er endt med, at udvalget ikke anbefaler, at derindføres frister for skifte. Udvalget har i den forbindelse lagt vægt på, atdet må anses for uafklaret, om boslodskrav forældes, og udvalget finderikke, at der er tilstrækkeligt behov for at indføre regler om forældelse.Derimod vil et boslodskrav kunne fortabes ved passivitet.Udvalget har i den forbindelse lagt vægt på, at eventuelle uhensigtsmæs-sigheder ved den gældende ordning vil kunne undgås ved en grundig in-formation fra typisk statsforvaltningerne om behovet for, at begge ægte-fæller eller i hvert fald en af dem inden rimelig tid tager initiativ til endeling af boet og på den måde sikrer sig en aftale herom. Den ægtefælle,der mener, at boet er delt, vil kunne henvende sig til skifteretten for at fådette konstateret og protokolleret, eller i modsat fald få konstateret, at derer uenighed, som så kan søges afklaret. Også udvalgets forslag om, atnegative boer skal kunne indbringes for skifteretten vil kunne afhjælpebehovet for i sådanne tilfælde at få konstateret, at der ikke er noget at de-195
Frister for anmodning om skifte og genoptagelse – Kapitel 12
le. Endelig bevirker udvalgets forslag i det hele, at høje afgiftskrav ikkeforhindrer, at det offentlige anmodes om hjælp til delingen.
4.2.
Genoptagelse
Udvalget finder, at der fortsat bør være adgang til at genoptage sager, derer afsluttet med en boopgørelse, som skifteretten har stadfæstet. Det erudvalgets opfattelse, at de samme forhold, som i dag er afgørende for,om der kan ske genoptagelse af et skifte, fortsat bør være gældende. Ud-valget foreslår, at kriteriet for genoptagelse bør være, om det er påkrævet.Udvalget har i den forbindelse overvejet, om der bør være en frist for,hvornår der senest skal være indgivet begæring om genoptagelse af skif-tet. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at spørgsmålet om genoptagel-se altid må afgøres konkret, og at domstolene bør inddrage det tidsmæs-sige aspekt i vurderingen af, om genoptagelse kan ske, men at der ikke ilovgivningen bør fastsættes en øvre grænse.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 78, stk. 1, og bemærkningernehertil.
5.
Delkonklusion
Udvalget foreslår ikke lovregler om forældelse af boslodskrav og hellerikke frister for sagens indbringelse for skifteretten.Eventuelle uhensigtsmæssigheder ved den gældende ordning vil efter ud-valgets opfattelse blive delvist afhjulpet ved udvalgets forslag om lettere,billigere og bredere adgang til at kunne få offentlig bistand til skifte. Detbør samtidigt tilstræbes, at ægtefællerne får en grundig information fraf.eks. statsforvaltningerne om behovet for, at en af ægtefællerne ellerbegge inden rimelig tid tager initiativ til en deling af boet og på den mådesikrer sig en aftale herom.Udvalget finder desuden, at der fortsat bør være adgang til at genoptagesager.
196
Skiftets økonomi – Kapitel 13
Kapitel 13. Skiftets økonomi1.Indledning
Nogle af de væsentligste kritikpunkter mod det gældende skiftesystemretter sig mod den økonomiske struktur i de sager, der behandles af skif-teretterne. Der henvises til i den forbindelse til gennemgangen i kapitel 3.Kritikpunkterne angår den høje skifteafgift, som kan afholde ægtefæller-ne fra at anmode om at få gennemført et offentligt skifte. Det har i denforbindelse været anført, at den høje skifteafgift er betænkelig af retssik-kerhedsmæssige grunde, idet den medfører, at der som alternativ til etmeget dyrt offentligt skifte indgås forlig, der ikke fortjener betegnelsen”frivillige forlig”.Det er i øvrigt kritiseret, at skifteafgiften er indrettet således, at den ikkemotiverer til at begrænse tvistepunkterne eller medvirke til en hurtig af-slutning af sagen. Det er her blevet anført, at skifteafgiften har karakter afet ”partoutkort”, som giver adgang til for samme afgift at få skifterettensstillingtagen til alle mulige påstande og indsigelser.Herudover bevirker skiftets mange aktører – skifteretten, dennes med-hjælper, og også ofte en advokat for hver af ægtefællerne – at skifterneofte bliver (urimeligt) dyre. Alle de medvirkende skal som udgangspunkthonoreres af ægtefællernes egne midler, og ægtefællernes økonomi vil imange tilfælde i forvejen være belastet af skilsmissen. Det bør derfor ef-ter udvalgets opfattelse tilstræbes, at antallet af aktører reduceres.En ægtefælle pålægges sjældent at betale sagsomkostninger til den andenpart, selv om vedkommende taber sagen. Der har været en langvarig tra-dition for i ægtefælleskifter at lade hver part betale egne sagsomkostnin-ger og dermed ikke følge de sædvanlige kriterier i civile retssager forfastsættelse af sagsomkostninger, hvor den tabende part normalt pålæg-ges at betale modpartens omkostninger. Dette har givetvis været medvir-kende til, at der udvises mindre tilbageholdenhed med at anlægge tvivl-somme sager eller fremsætte grundløse indsigelser, hvilket selvsagt eruhensigtsmæssigt.Udvalget har ikke anset det for sin opgave at komme med forslag til æn-197
Skiftets økonomi – Kapitel 13
dringer til retsafgiftsloven eller andre regler, hvor hensyn til en lang ræk-ke andre forhold end skifteret må iagttages. Det må overlades til Justits-ministeriet. Derimod anser udvalget det for sin opgave at fremkommemed retningslinjer for, hvilken afgifts- og omkostningsstruktur der vilvære mest velegnet i fremtidens ægtefælleskifter. Udvalget vil såledesikke komme med forslag til egentlig lovtekst for så vidt angår skiftetsøkonomi, men trækker de lange linjer til en ny økonomisk struktur.For så vidt angår udvalgets overvejelser om de fremtidige regler for friproces i skiftesager henvises til kapitel 14.
2.2.1.
Gældende retÆgtefælleskifte
RetsafgiftDe nugældende regler om betaling af retsafgift for behandling af offent-lige ægtefælleskifter fremgår af kapitel 5 (§§ 27 – 36) i retsafgiftsloven(lovbekendtgørelse nr. 935 af 8. september 2006 om retsafgifter med se-nere ændringer). Reglerne udspringer af lov nr. 156 af 30. november1874 om betalingen for de til skiftevæsenet henhørende forretningerm.m. (skifteafgiftsloven).Efter retsafgiftslovens § 28, stk. 1, beregnes afgiften af formuemassen ogudgør 2 % i de boer, der behandles af skifteretterne. Der foretages dog enreduktion, hvis et aktiv er pantsat eller omfattet af et ejendomsforbehold,jf. § 28, stk. 2. Der skal ikke betales yderligere afgift for behandling aftvister under skiftet, uanset disses størrelse og antal.Efter lovens § 29 skal der i separations- og skilsmisseboer samt bo-sondringsboer, der sluttes ved forlig på første møde i skifteretten, betalesen afgift på 400 kr. Fællesboer, hvor formuemassen ikke overstiger15.000 kr., er dog undtaget fra retsafgift, jf. § 30.§ 31 definerer formuemassen i lovens forstand til at være boets aktiveruden fradrag af gæld eller lignende. Nettoindtægten af aktiverne, dvs.overskuddet, skal medregnes. Hvis et aktiv er behæftet, foretages der dogen forholdsmæssig reduktion, jf. § 31, stk. 2.Ved opgørelsen af formuemassen fradrages omkostninger ved afhændel-198
Skiftets økonomi – Kapitel 13
sen, og for så vidt angår fast ejendom tillige ejendomsskatter, renter afpantebreve samt ordinære periodiske reservefondsbidrag til kredit- oghypotekforeninger og lignende låneinstitutioner til driftsudgifterne.Afgiften dækker alle tvister, der måtte opstå i forbindelse med boets be-handling, uanset tvisternes antal og størrelse.Afgiftspligten indtræder, når anmodningen om offentligt skifte tages tilfølge, hvilket fremgår af lovens § 34, stk. 1, nr. 3. Efter § 35 forfalderafgiften til betaling, når de afgiftspligtige modtager meddelelse om af-giftsberegningen, hvilket i praksis vil sige ved boets afslutning.For så vidt angår boer, som behandles til ende i skifteretten, følger det af§ 36, at skifteafgiften udredes af boets midler, for så vidt skifteretten hardisse i sin varetægt. Ved skifte mellem ægtefæller hæfter hver ægtefællekun for afgiften af den del af boet, som den pågældende har rådighedover under skiftet. Ægtefællerne hæfter dog solidarisk for afgiften på 400kr. efter § 29, stk. 1. I andre boer hæfter den, der har boets midler i sinvaretægt.Hvis skifteafgiften ikke udredes af boets midler, skal afgiften indbetalesinden 14 dage efter forfaldstid. Ved betaling efter denne frist svares enrente på 0,5 pct. månedlig for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen atregne, dog mindst 50 kr.SikkerhedsstillelseSom anført ovenfor fremgår det af retsafgiftsloven, at afgiftspligten vedægtefælleskifter indtræder, når anmodningen om offentligt skifte tages tilfølge, og at afgiften forfalder til betaling ved boets afslutning. Derimoder der ikke fastsat regler om betalingen af udgifterne til salæret til skifte-rettens medhjælper eller udgifterne til vurderingen af boets aktiver.Der er heller ikke direkte fastsat regler om ægtefællers sikkerhedsstillelsefor omkostningerne, men skifteretterne anses for berettigede til at forlan-ge sikkerhedsstillelse for såvel skifteafgiften som andre udgifter, hvilketogså indirekte følger af § 36, stk. 5. Herudover er det sædvanligt, at skif-teretterne forlanger sikkerhedsstillelse for de øvrige omkostninger i for-bindelse med behandlingen af fællesboskiftet.Selv om det som nævnt fremgår af § 36, at ægtefællerne hver for sig kun199
Skiftets økonomi – Kapitel 13
hæfter for afgiften af den del af boet, som den pågældende har rådighedover under skiftet, er der praksis for, at der pålægges den ægtefælle, somanmoder om det offentlige skifte, at stille sikkerhed for den samlede rets-afgift.Et krav om sikkerhedsstillelse kan i mange tilfælde have betydning for,om en ægtefælle kan gennemføre et offentligt skifte. I det tilfælde, hvorder ikke meddeles en ægtefælle fri proces, således at denne fritages for atstille sikkerhed for afgiften, vil der kunne være tale om et betydeligt ud-læg, som skal fremskaffes sikkerhed for.Sagsomkostninger til modpartenSom nævnt i indledningsafsnittet er det kun sjældent, at en ægtefælle iforbindelse med ægtefælleskifte pålægges at betale sagsomkostninger tilden anden, selv om vedkommende taber sagen. Det gælder også, selv omder er tale om afgørelser i tvister vedrørende anmeldte fordringer ellerfremsatte krav, der kan fuldbyrdes efter de almindelige regler, jf. retsple-jelovens § 660, stk. 1, 2. pkt. Der er her tale om en fravigelse af alminde-lige principper for omkostningsfordeling, som følger af retsplejelovens §312, stk. 1 og stk. 2. Træffes afgørelsen ved kendelse og ikke ved dom,følger det af retsplejelovens § 660, stk. 1, 3. pkt., at der kan pålægges denpart, der skønnes uden tilstrækkelig grund at have givet anledning til ellerunødig at have vidtløftiggjort proceduren, at udrede sagsomkostninger tilmodparten.At det kun sjældent sker, at der ikendes sagsomkostninger i ægtefælle-skifter, skyldes formentlig en de facto analogislutning fra retsplejelovens§ 312, stk. 6, hvorefter udgangspunktet er, at ingen af parterne skal betalesagsomkostninger til den anden i familieretlige sager om bl.a. ægteskab,forældremyndighed, faderskab og værgemål.For så vidt angår praksis for tildeling af sagsomkostninger i ægtefælle-skifter henvises i øvrigt til gennemgangen hos Julie Skat Rørdam, ”Ægte-fælleskiftet i civilprocessuel belysning”,Jurist- og Økonomforbundet,2008, side 146 ff.
2.2.
Dødsboskifte
Reglerne om retsafgift i forbindelse med dødsbobehandling, herunder200
Skiftets økonomi – Kapitel 13
skifte af uskiftet bo, mens den ene ægtefælle stadig lever, findes i retsaf-giftslovens kapitel 5 a, som blev indsat i retsafgiftslovens ved lov nr. 385af 22. maj 1996 i forbindelse med vedtagelsen af den nye lov om skifte afdødsboer.Reglerne bygger på princippet om, at retsafgiften som udgangspunkt ertænkt at skulle afspejle det arbejde, skifteretterne typisk har i forbindelsebehandlingen af dødsboet.Afgiften ved dødsboskifter sker efter standardiserede takster, der er fast-sat for hver bobehandlingsform.I boer, der berigtiges som boudlæg eller uskiftet bo, betales en afgift på500 kr., hvilket skal modsvare det arbejde, der gennemsnitligt er forbun-det med skifteretternes berigtigelse af boerne (retsafgiftslovens § 36 b,stk. 1).I boer, der udleveres til forenklet privat skifte, hvor arbejdet er lidt mereomfattende, og boer, der udleveres til privat skifte, fordi der er arvinger,der er repræsenteret ved værge eller skifteværge, men hvor betingelsernefor forenklet skifte ellers er til stede, betales der en afgift på 1.000 kr.(retsafgiftslovens § 36 b, stk. 3 og 4).I boer, der udleveres i henhold til de almindelige regler om privat skifteeller i henhold til reglerne om bobestyrerbehandling, pålægges en afgiftpå 2.500 kr. (retsafgiftslovens § 36 b, stk. 5). Denne afgift er tænkt atskulle modsvare arbejdet i forbindelse med berigtigelsen af boerne og detarbejde, der er knyttet til den efterfølgende kontrol og revision.For visse boer med en bobeholdning på over 1 mio. kr. betales en ekstraafgift på 6.500 kr. (retsafgiftslovens § 36 c). Denne ekstraafgift er til delsbegrundet i, at der for skifteretterne ved sådanne boer typisk er forbundetet større revisionsarbejde.Dødsboer, hvor formuemassen ikke overstiger 15.000 kr., er fritaget forafgift (retsafgiftslovens § 36 d, stk. 1). Det samme gælder boer, hvor derikke er tilstrækkelige midler til at udrede afgiften (retsafgiftslovens § 36d, stk. 2).For så vidt angår tvister, der afgøres ved dom, skal der betales en særskiltafgift, som svarer til de almindelige regler om retsafgift (retsafgiftslovens201
Skiftets økonomi – Kapitel 13
§ 36 j, stk. 1).
2.3.
Ægteskabssager mv.
Efter retsafgiftslovens § 12 betales der ikke betales retsafgift i sager ombl.a. adoption, ægteskab, forældremyndighed, faderskab eller værgemål.Afgiftsfritagelsen gælder alle sager omfattet af retsplejelovens § 448,herunder:•••••sager om separation eller skilsmisse, herunder krav efter ægte-skabslovens § 56,sager om forældremyndighed eller barnets bopæl,spørgsmål om samvær og anden kontakt i forbindelse med en sagom forældremyndighed eller barnets bopæl,sager om omstødelse af ægteskab,sager mellem ægtefæller om ændring eller anfægtelse af vilkår forseparation, skilsmisse eller omstødelse eller anfægtelse af aftalerom fordeling af formuen, der er indgået med henblik på separati-on, skilsmisse eller omstødelse, jf. ægteskabslovens § 58,sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om separation består el-ler er bortfaldet, ogsager til afgørelse af, om parterne er eller ikke er ægtefæller.
••
Efter ægteskabslovens § 32 betales der derimod et gebyr på 500 kr. vedindgivelse af anmodning om skilsmisse til statsforvaltningen. Der skal iøvrigt ikke betales gebyr ved indgivelse af ansøgning om separationsbe-villing eller for en ansøgning om fri proces til en skilsmissesag. Der skal,som det fremgår ovenfor, heller ikke betales yderligere gebyrer, hvis sa-gen indbringes for retten.For så vidt angår sagsomkostninger til modparten følger det som nævntovenfor af retsplejelovens § 312, stk. 6, at ingen af parterne skal betalesagsomkostninger til den anden part i sager om ægteskab, forældremyn-dighed, faderskab og værgemål. Kun hvis særlige grunde taler derfor,kan retten pålægge en part at betale omkostninger.
202
Skiftets økonomi – Kapitel 13
2.4.
Isoleret bevisoptagelse, herunder syn og skøn
Efter retsafgiftslovens § 14 skal der betales en afgift på 400 kr. for bevis-optagelse, herunder syn og skøn, der ikke sker under eller til brug for enanlagt retssag. Afgiften for en sådan isoleret bevisoptagelse skal betalesuanset, om den skal ske her i landet eller i udlandet.Retsgrundlaget for isoleret bevisoptagelse fremgår i øvrigt af retsplejelo-vens § 343.
2.5.
Andre civile sager
RetsafgiftRetsafgiften ved civile (borgerlige) sager beregnes ud fra reglerne i rets-afgiftslovens kapitel 1, der som udgangspunkt også omfatter retsafgift iprivate straffesager og i sager, der behandles af boligretterne.Udgangspunktet er, at der skal betales 500 kr. ved sagens anlæg. Ud-gangspunktet fraviges dog, når retssagsbehandlingen sker på grundlag afet betalingspåkrav. Hvis sagsgenstanden overstiger 50.000 kr., skal derbetales yderligere 250 kr. med tillæg af 1,2 pct. af den del af værdien, deroverstiger 50.000 kr. Den samlede betaling kan dog højst udgøre 75.000kr.For sager, hvor sagsgenstanden overstiger 50.000 kr., skal der herudoverbetales en afgift for hovedforhandlingen. Denne afgift udgør 750 kr. medtillæg af 1,2 pct. af den del af værdien, der overstiger 50.000 kr., idet be-løbet dog højst kan udgøre 75.000 kr.I sager, der afsluttes uden dom, ved udeblivelsesdom eller ved, at en parttager bekræftende til genmæle, tilbagebetales en tredjedel af afgiften, dogmindst 500 kr.Hvis den sagsøgte i en civil sag nedlægger en selvstændig påstand, be-tragtes dette som et selvstændigt søgsmål, hvor der så skal betales retsaf-gift efter ovenstående principper.Hvis en sag afvises, fordi retten ikke er kompetent, skal der ikke betalesny retsafgift, hvis sagen anlægges ved rette værneting inden 3 måneder.203
Skiftets økonomi – Kapitel 13
Det samme gælder, hvis sagen hæves, fordi retten ikke er kompetent, el-ler fordi begge parter udebliver.Der skal ikke betales afgift af en sag, der genoptages. Det samme gælderfor så vidt angår den nye behandling, hvis en sag hjemvises til ny be-handling i en tidligere instans.SagsomkostningerEfter retsplejelovens § 312, stk. 1, skal den tabende part erstatte modpar-ten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre parterne haraftalt andet.Efter § 312, stk. 2, kan retten dog bestemme, at den tabende part ikke el-ler kun delvis skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særligegrunde taler for det.
2.6.
Afgiftspligtens indtræden og forfaldstid
Det følger af retsafgiftslovens § 61, stk. 1, at afgiftspligten indtræder, nårder fremsættes begæring om retshandlingens foretagelse, medmindre an-det er bestemt. Efter § 61, stk. 2, påhviler afgiftspligten, medmindre an-det er bestemt, den, der fremsætter begæringen.Hvis afgiften for en retshandling kan beregnes ved fremsættelsen af be-gæringen om retshandlingen, fremgår det af retsafgiftslovens § 62, stk. 1,at afgiften forfalder på dette tidspunkt.Det fremgår af § 62, stk. 2, at hvis afgiften ikke kan beregnes ved begæ-ringens fremsættelse, hvilket er tilfældet ved ægtefælleskifter, betalesafgiften efter påkrav, jf. dog § 35 og § 36, stk. 4. For så vidt angår ægte-fælleskifter betyder henvisningen til § 35, at afgiften forfalder til betalingnår de afgiftspligtige modtager meddelelse om afgiftsberegningen (§ 35,nr. 2).Efter § 62, stk. 2, 2. pkt., kan der ved begæringens fremsættelse krævessikkerhed for afgiftens betaling, medmindre retten af egen drift skal ud-føre retshandlingen. Bestemmelserne i stk. 1, 2. – 4. pkt., finder hervedtilsvarende anvendelse.
204
Skiftets økonomi – Kapitel 13
§ 62, stk. 3, angår renter ved for sen betaling.
3.
Kritik af gældende ret
I kapitel 3 har udvalget gengivet et bredt udsnit af den generelle kritik,som har været af den gældende ægtefælleskifteordning. Den mest massi-ve kritik af ordningen angår skiftets økonomi. Der henvises derfor til degenerelle bemærkninger, som fremgår af indledningskapitlet.
3.1.
Advokatsamfundet og Finn Taksøe-Jensens bemærkninger
Advokatsamfundet har i indledningen til sit ideoplæg af 15. oktober 1998bemærket, at de høje skifteafgifter er en medvirkende årsag til, at over 95% af alle fællesboskifter i dag foregår uden for skifteretten. På dennebaggrund har Advokatrådet i fagudvalget vedrørende person-, familie- ogarveret foreslået, at reglerne for skifteafgifter i forbindelse med skifte afformuefællesskaber ændres således, at de svarer til de tilsvarende reglerfor skifte af dødsboer. Dette vil efter Advokatrådets opfattelse i langt fle-re sager gøre det muligt at gøre brug af skifteretten som et tvistløsnings-organ i forbindelse med opløsning af formuefællesskabet.Advokatsamfundet foreslår på denne baggrund, at reglerne for afgift forskifte af fællesboerne ændres:”Der bør fastsættes regler for afgifter af separati-ons- og skilsmisseboer, der svarer til de nyligt ved-tagne regler om afgift for dødsbobehandling. Derbør således fastsættes regler med en tilsvarendegraduering af afgifterne som for dødsbobehandlin-gen, hvor der er afgiftsfritagelse for de mindre boer– f.eks. med formuer under fri proces grænserne –og en fast afgift på kr. 1.000 ved enkle skifter, kr.2.500 ved de lidt mere komplicerede skifter samti-dig med, at der gives mulighed for et tillæg på kr.6.500 ved formuer over kr. 1 mio.Reglerne bør omfatte en fast afgift på kr. 400 vedskifter, der afsluttes allerede ved første møde i skif-teretten.I tilfælde, hvor der indgives begæring om løsningaf tvister for skifteretten, skal der fortsat betales af-gift efter retsafgiftslovens kapitel 1, dog ikke af denbehæftede del af et aktiv.”
205
Skiftets økonomi – Kapitel 13
Finn Taksøe-Jensen foreslår i sit notat om revision af reglerne om fælles-boer mv. fra september 1999, at der indføres en helt ny hovedstruktur forgennemførelsen af skiftet. For så vidt angår afgifter og betaling af de øv-rige udgifter ved boet foreslår Finn Taksøe-Jensen, at ægtefællerne skalkunne anmode om at få en vejledning om fællesboskiftets materielle ogprocessuelle regler ved at rette henvendelse til skifteretten, og at densamlede udgift ved en sådan vejledning skal ligge i størrelsesordenen 500kr. – 1.500 kr., hvoraf 500 kr. altid er retsafgift, og 1.000 kr. er salær tilden autoriserede borådgiver.Finn Taksøe-Jensen foreslår endvidere, at den autoriserede rådgivers sa-lær skal beregnes efter regler, der svarer til reglerne om fastsættelse afbobestyreres salær i dødsboskifterne, og salæret skal udredes ligeligt afægtefællerne, medmindre skifteretten efter indstilling fra borådgiveren itilfælde, hvor en ægtefælle har besværliggjort skiftet, træffer anden be-stemmelse. Finn Taksøe-Jensen anfører, at udgifterne normalt samlet setvil andrage mellem 5.000 og 50.000 kr. i alt, hvis udkastet til bodelings-overenskomsten ikke indbringes for skifteretten.Herudover foreslår Finn Taksøe-Jensen, at begge ægtefæller skal stille enaf skifteretten fastsat sikkerhed for den autoriserede borådgivers salær.Dette skal kombineres med mulighed for henstand til de ægtefæller, derikke har midler til at stille den pågældende sikkerhed.
3.2.
Anden kritik
I kapitel 6 i”Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning”,Jurist- ogØkonomforbundet, 2008, behandler advokat Julie Skat Rørdam ganskeindgående spørgsmålet om skiftets økonomi.Julie Skat Rørdam giver med henvisning til en række kilder udtryk for, atretsafgiftens størrelse er problematisk i forhold til artikel 6, stk. 1, i DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention, men også at den er en væ-sentlig årsag til, at så få ægtefælleskifter behandles med skifterettensmellemkomst.Julie Skat Rørdam peger i den forbindelse på, at retsafgiftsloven og fæl-lesboskiftelovens systematik ikke passer sammen.
206
Skiftets økonomi – Kapitel 13
Retsafgiftsloven inddeler skiftet i tre faser, som retsafgiften beregnes udfra. Fasen, hvor begæringen om offentligt skifte er under behandling, fa-sen fra begæringen er taget til følge til slutningen af første skiftesamlingog fasen efter første skiftesamling. Retsafgiftsloven har efter Julie SkatRørdams opfattelse til hensigt at sikre, at sagerne kan blive forligt, udenat der nødvendigvis skal betales en høj skifteafgift.Fællesboskifteloven benytter derimod ikke denne faseinddeling, og det erikke muligt at afgøre, på hvilket tidspunkt ægtefælleskiftet befinder sig ide forskellige faser.Julie Skat Rørdam anfører i den forbindelse bl.a. (side 103):”Det er tankevækkende, at man pga. ønsket om atunderstøtte skifterettens mulighed for at få sager-ne forligt uden udløsning af (den høje) skifteaf-gift har skabt et system, der passer så dårligt tilFSKL’s systematik. Det er ikke rimeligt, at af-giftsregler – og dermed afgiftstænkning – skalhave så afgørende betydning for sagens behand-ling på det indledede stadie. Det er dernæst ikkesagsøkonomisk hensigtsmæssigt, at det, efter atskiftet er taget under offentlig behandling, er af-giftsmæssigt uden betydning, om sagen forligeseller fortsættes til den bitre ende. Afgiften anspo-rer altså parterne til at undgå offentligt skifte,hvilket giver anledning til retssikkerhedsmæssigebetænkeligheder, men når først offentligt skifteer indledt, anspores man ikke til at få det afsluttetså hurtigt som muligt. Det er både samfunds-mæssigt og for de involverede parter uheldigt,hvis sagen trækkes i langdrag.Min konklusion må således være, at de nuværen-de regler om retsafgift ikke tilgodeser kravet omtilgængelighed eller ”access to justice”. Der kanimidlertid ikke bortses fra, at den høje afgift ogsåer en forligsmotiverende faktor. Den måde, hvor-på afgiften beregnes og pålægges, må således af-vejes over for dette hensyn. Det økonomiskehensyn tilsiger, at afgiftens størrelse sættes i for-hold til samfundets udgifter og altså afpasses ef-ter den ydelse, parterne modtager. En sådan af-pasning må endvidere af hensyn til sagsøkono-mien samt det særlige hensyn til parterne, kunneopfylde det behov, der er for en forligsmotive-rende faktor.”207
Skiftets økonomi – Kapitel 13
Julie Skat Rørdam behandler endvidere side 104 ff. spørgsmålet om sik-kerhedsstillelse. Med henvisning til retsafgiftslovens § 36, stk. 2, anførerJulie Skat Rørdam, at konsekvensen burde være den, at der kun krævessikkerhedsstillelse for den del af retsafgiften, som den pågældende ægte-fælle hæfter for, men at dette ikke har støtte i praksis. Det anføres herud-over:”Der er naturligvis en temmelig stærk offentliginteresse i at kunne kræve sikkerhedsstillelse forhele retsafgiften, men der må – lige så naturligt –kræves en ubetinget hjemmel. Det fremgår end-videre af RAL § 62, stk. 2, at begæringen om of-fentligt skifte betragtes som bortfaldet, hvis sik-kerheden ikke er stillet inden for en af skifteret-ten fastsat frist. Der er ikke lovmæssig hjemmeltil at kræve sikkerhedsstillelse for øvrige om-kostninger, men dette er anerkendt i teori og(utrykt) landsretspraksis og adgangen til at krævesikkerhedsstillelse fremgår da også forudsæt-ningsvis i RPL § 331, stk. 1, nr. 5, hvoraf følger,at fri proces i skiftesager medfører fritagelse forat stille sikkerhed for skifteomkostninger.”For så vidt angår adgangen til at pålægge en ægtefælle at betale sagsom-kostninger til den anden i forbindelse med et ægtefælleskifte henviserJulie Skat Rørdam til, at det er udgangspunktet i skifteretspraksis, at om-kostningerne i forbindelse med ægtefælleskifter ophæves. Dette gælderbåde i sager, hvor en eller begge ægtefæller er meddelt fri proces, og isager, hvor dette ikke er tilfældet. Julie Skat Rørdam bemærker, at dennepraksis formentlig skyldes sagernes nære slægtskab med ægteskabssa-gerne, hvor udgangspunktet er, at ingen part betaler omkostninger til denanden part.Julie Skat Rørdam finder den gældende praksis uhensigtsmæssig og an-fører hertil bl.a. (side 149):”Et ønske om, at retterne i ægtefælleskiftesager-ne i højere grad træffer bestemmelse om, at denene part skal betale sagsomkostningerne til denanden part eller til statskassen, er for det førstebåret af den samfundsmæssige interesse i, atstatskassen af hensyn til ordningens ressource-forbrug tillægges et omkostningsbeløb. For detandet vil omkostningspålæggelse også uden forfri proces-området kunne have fordele, idet denkan anvendes som styringsredskab […] samt sør-208
Skiftets økonomi – Kapitel 13
ge for en rimelig fordeling af omkostningerne.Herved tilgodeses såvel det partsøkonomiskehensyn med hensyn til muligheden for vurderingaf procesrisikoen som hensynet til sagens effek-tive gennemførelse. En adfærdsstyrende effekt afomkostningspålæggelse forudsætter, at rettensafgørelse om sagsomkostningerne i rimelig grader forudsigelig.”
4.4.1.
Udvalgets anbefalingerGenerelle bemærkninger
Som nævnt betaler ægtefæller, der ikke skifter privat, eller som ikke for-liges på første skiftesamling, efter den gældende ordning en retsafgift,der beregnes ud fra boets aktiver. Hertil kommer oftest et vederlag tilskifterettens medhjælper, der primært beregnes ud fra medgået tid. Ud-valget kan tilslutte sig den opfattelse, at retsafgiftens størrelse i dag af-holder mange ægtefæller fra at gøre brug af det offentlige konfliktløs-ningssystem.For så vidt angår eksempler på retsafgiftens størrelse henvises til spørge-skemaundersøgelsen i kapitel 4, afsnit 4.Det forhold, at retsafgiften ved sagens indledning er ganske høj, og atsikkerhed for afgiften skal stilles straks, kan i mange tilfælde være tilskade for en ægtefælle, der ikke har økonomiske ressourcer til at få skif-tet i gang, men som alligevel overskrider de økonomiske betingelser forfri proces. Størrelsen af den nugældende retsafgift kan dermed efter ud-valgets opfattelse hindre opfyldelsen af en generel målsætning, hvorefterenhver skal sikres en lige og rimelig adgang til domstolsbistand ved løs-ning af tvister. Samtidig kan den ressourcestærke part i en ægtefælleskif-tesag lukrere herpå og opnå et forlig, der afviger fra det, der følger af dematerielle kvalitative og kvantitative delingsregler.Afgiften bør afspejle den fremtidige struktur for behandling af ægtefælle-skiftesager. Som beskrevet i kapitel 8 foreslår udvalget, at bistanden tilde ægtefæller, der har behov for hjælp fra det offentlige til delingen afderes bo, skal varetages af autoriserede bobehandlere med skifteretten irollen som kontrol- og tvistløsningsorgan og med mulighed for indleden-de vejledning fra skifteretten.
209
Skiftets økonomi – Kapitel 13
Det er udvalgets opfattelse, at bobehandlerens salær bør betales af ægte-fællerne i forening. Som flere gange nævnt er det udvalgets opfattelse, atet ægtefælleskifte som udgangspunkt er et privat anliggende. Hvis ægte-fællerne har brug for offentlig bistand, et det derfor som udgangspunktrimeligt, at de selv dækker udgiften på samme måde, som hvis der havdeværet tale om et privat skifte.At ægtefællerne skal betale udgiften til bobehandlers salær taler imidler-tid for, at skifteafgiften nedsættes væsentligt, da skifterettens arbejdemed bodelingerne i det væsentligste overgår til bobehandleren. Udvalgetsundersøgelse viser med al ønskelig tydelighed, at statens indtægter fraafgifter i ægtefælleskifte i dag ikke er af videre betydning, fordi så få æg-tefæller rent faktisk skifter offentligt, og de fleste hæver sagen eller forli-ger sig med ingen eller kun beskeden afgift til følge. Der er således intetfinansielt belæg for at fastholde den høje skifteafgift.Afgiften bør derimod udformes, så den dækker skifterettens arbejde iforbindelse med det eller de indledende møder i retten, og arbejdet medtilsyn og behandling af indsigelser mod bobehandlerens forslag vedrø-rende sagens behandling eller klager over denne. Der vil fremover ikkeskulle antages nogen medhjælper, da medhjælperens arbejde fremtidigtudføres af bobehandleren.Retsafgiften i skiftesager bør dog også indrettes således, at den afholderægtefæller fra at søge bagatelagtige tvister afgjort gennem det offentligeskiftesystem.Som nævnt vil en væsentlig udgift i ægtefælleskiftesagerne fremover be-stå i vederlaget til bobehandleren. Vederlaget til bobehandleren vil skullefastsættes efter de sædvanlige parametre, der gælder for advokaters ar-bejde. Det vil sige, at vederlaget vil afhænge af anvendt tid, de involve-rede værdier, retsforholdets beskaffenhed, sagens betydning for de invol-verede parter, sagens udfald, omfanget af advokatens arbejde og det an-svar, der har været forbundet med arbejdet.Ægtefællerne vil dermed få væsentlig indflydelse på, hvor dyr bistandenfra bobehandleren skal være. Har de f.eks. selv solgt deres ejendom ogdelt provenuet heraf, vil bobehandleren ikke inddrage værdien af parcel-huset som et parameter i vederlagsfastsættelsen, ligesom bobehandlerenikke vil skulle anvende tid på dette aktiv. De vil også have tilskyndelse tilat reservere bobehandlerens arbejde til at vedrøre forhold af væsentlig210
Skiftets økonomi – Kapitel 13
økonomisk betydning, således at bobehandleren f.eks. ikke anvendes tildeling af brugte, sædvanlige indbogenstande eller andre effekter af be-skeden værdi. Er der tvist herom, vil det oftest bedst klares ved lodtræk-ning eller lignende.Det er derfor i lyset af den foreslåede ordning udvalgets opfattelse, at derkan være behov for en revurdering og en omorganisering af retsafgiften.Samlet set skulle en nyordning af retsafgiften gerne bevirke, at det kanblive betydeligt billigere at bruge det offentlige tilbud om bistand til de-ling af fællesboet for de parter, der udviser den nødvendige forligsvillig-hed, og som bidrager konstruktivt til processen. Det er udvalgets håb ogforventning, at udgiften til bobehandler og retsafgift i de almindelige bo-er samlet set kan blive en besparelse for ægtefællerne set i forhold til dengældende ordning, hvor de ofte skal betale honorar til hver sin advokat.Det er udvalgets opfattelse, at ægtefællerne generelt set er nærmest til atafholde alle udgifterne i forbindelse med skiftet. Som flere gange anført,er et ægtefælleskifte som udgangspunkt ægtefællernes egen sag, og skif-tet bør derfor ikke medføre udgifter for det offentlige. Dersom en ægte-fælle ikke betaler sin del af boomkostningerne, herunder afgifter og bo-behandlerens salær, bør det som hovedregel være den anden ægtefælle,som i første omgang hæfter over for det offentlige. Udvalget finder der-for, at der bør gælde et grundlæggende princip om solidarisk hæftelsemellem ægtefællerne over for det offentliges udgifter og for afgifterneved skiftet.
4.2.4.2.1
De enkelte omkostningerAfgifter
IndledningGrundlæggende bør retsafgiften have en størrelse og pålægges på en må-de, der sikrer, at de parter, der har behov for det, får en rimelig adgang tilat søge konfliktløsning ved domstolene. På den anden side må der ogsåtages behørigt hensyn til, at retsafgifterne bl.a. har til formål at lade bru-gerne bidrage i rimeligt omfang til at dække de offentlige udgifter vedsagernes behandling.Fastsættelse af retsafgiften er i udpræget grad et politisk spørgsmål, hvoriindgår en række forskellige hensyn, herunder bl.a. fiskale. Der henvises i211
Skiftets økonomi – Kapitel 13
den forbindelse til betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civil rets-pleje III (Adgang til domstolene), side 242.I forbindelse med udformningen af en ny afgiftsordning har udvalget der-for valgt at tage udgangspunkt i, hvad der i dag gælder for skifte af døds-boer, jf. retsafgiftslovens kapitel 5 a. Der er dog forskel på ægtefælleskif-tesagerne og dødsboskiftesager, herunder navnlig det forhold, at ægtefæl-leskiftesager indledes udelukkende på parternes eget initiativ og primærtaf hensyn til disse (som en partsproces). Et dødsboskifte har derimod be-tydelig offentlig interesse bl.a. på grund af dets skatte- og afgiftsmæssigebetydning, og personkredsen er mindre fast.Udvalget har overvejet, om retsafgiften skal indrettes som en fast afgifteller som i dag en afgift, der er afhængig af værdien af fællesboets akti-ver. Større skiftesager med større aktiver som f.eks. fast ejendom vil oftekræve mere tid end mindre skiftesager med kun få aktiver. Dette ud-gangspunkt er dog ikke entydigt, og tids- og ressourceforbruget i skifte-sagerne afhænger i høj grad af parternes forligsvilje og sagens karakter iøvrigt. Som ved afgifterne ved skifte af dødsboer har udvalget foretruk-ket en ordning med faste retsafgiftstrin. Afgiften foreslås indrettet såle-des, at der betales en fast grundafgift, der er uafhængig af fællesboetsværdi, men at der også betales et tillæg, som varierer efter boets værdi, jf.nærmere herom nedenfor.Udvalget anbefaler på den baggrund en ordning, der svarer til den ord-ning, der i dag gælder efter retsafgiftslovens kapitel 5 a for dødsbobe-handling, herunder skifte af uskiftet bo med længstlevende ægtefælle.Udvalget har i dette kapitel redegjort for sit syn på principperne for fast-sættelse af retsafgifterne og størrelsesordenen af de enkelte afgifter. Ud-formningen af lovforslaget overlades til Justitsministeriet.Den indledende afgift (grundafgift)Udvalget finder, at enhver ægtefælle, der anmoder om skifterettens bi-stand til et ægtefælleskifte, skal betale en indledende (lav) grundafgift istørrelsesordenen 500 kr., som skal dække det første vejledningsmøde iskifteretten. Dette svarer til betalingen for en skilsmissebevilling samt tilden laveste retsafgift ved civile sager og ved dødsboskifter med boudlægog uskiftet bo. Afgiftspligten indtræder ved indgivelse af en anmodningtil skifteretten om bistand til deling af fællesboet.212
Skiftets økonomi – Kapitel 13
Afgiften bør også motivere til, at ægtefællerne selv forsøger at opnå enløsning, inden der tages kontakt til skifteretten. Dette kunne tale for, atafgiften sættes højere, f.eks. til 1.000 kr.Det er udvalgets opfattelse, at denne indledende afgift skal betales i alletilfælde, herunder også når begge bodele er negative og i små boer. Ud-valget foreslår således på dette punkt en ændring i forhold til den gæl-dende ordning, hvor små boer er afgiftsfrie, hvilket også er tilfældet forsmå dødsboer. Når dette efter udvalgets opfattelse er hensigtsmæssigt, erdet til dels af praktiske grunde, herunder afgiftens beskedne størrelse, ogtil dels for at sikre en vis seriøsitet hos den, der anmoder om bistand hosskifteretten. Er begges bodele negative, bør ægtefællerne være tilskyndettil selv at få underskrevet en aftale om, at der ikke er noget at dele.Udvalget finder i øvrigt, at det bør være den ægtefælle, der anmoder omoffentligt skifte, som umiddelbart skal betale skifteafgiften. Kommer sa-gen ikke videre, bærer den anmodende ægtefælle udgiften alene. Udval-get har i den forbindelse også taget hensyn til, at det efter udvalgets for-slag skal være muligt at indlede skiftet, allerede når der er indsendt enanmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen. Der vilderfor kunne opstå situationer, hvor der bliver indgivet anmodning omoffentligt skifte, selv om separationen eller skilsmissen ikke gennemfø-res. Hvis boet tages under behandling, indgår skifteafgiften på linje medandre boudgifter. De 500 kr. vil også kunne indgå som en udgift i boop-gørelsen, hvis skiftet overgår til privat skifte.Bobehandlingsafgift (henvisning til bobehandler)Henvises sagen af skifteretten til behandling ved en bobehandler, foreslåsdet, at ægtefællerne betaler en yderligere afgift i størrelsesordenen 2.000kr. Det samlede beløb kommer således op i størrelsesordenen 2.500 kr.,hvilket svarer til, hvad der gælder ved dødsboskifter. Beløbet skal mod-svare det ekstraarbejde, skifteretten vil have i sådanne sager.I boer, hvor summen af nettobodelene i boopgørelsen samlet overstiger 2millioner kr., foreslår udvalget, at der skal betales en tillægsafgift i stør-relsesordenen 6.500 kr. Dette skyldes, at større boer alt andet lige vil for-dre et større ressourceforbrug i skiftesystemet. Det er derfor også kun deaktiver, der indgår i boopgørelsen, der bør indgå i beregningen af bobe-handlingsafgiften. Aktiverne, der holdes uden for boopgørelsen, f.eks.213
Skiftets økonomi – Kapitel 13
fordi der er tale om et partielt skifte, medregnes ikke. Denne del af afgif-ten betales først ved bobehandlingens afslutning.Afgiftssatserne og forfaldstidspunktet svarer til, hvad der gælder i for-hold til dødsboskiftebehandlingen, jf. retsafgiftslovens § 36 b og c. Vedberegningen af bodelene skal der ses bort fra afgiften.Retsafgiften dækker skifterettens ”basisydelse”, forstået som skifterettensbehandling af sagen, herunder sagsoplysende møder i skifteretten, ud-meldelse af sagkyndige mv., afgørelser om salg og acontobetaling undersagsbehandlingen samt tilsyn med og behandling af efterfølgende klagerover bobehandlerens, herunder dennes salær.Afgiftens størrelse foreslås fastsat til det anførte beløb, idet dette vurde-res at dække de gennemsnitlige udgifter ved skifterettens tilsyn og med-virken i øvrigt. I nogle sager vil der være overdækning. Det gælder f.eks.for ægtefæller, der kun har brug for hjælp til at få udpeget en bobehand-ler med henblik på at få udarbejdet en boopgørelse, og som i øvrigt løserkonflikter på eget initiativ eller på baggrund af bobehandlerens forslag. Iandre sager vil der være underdækning. Det vil f.eks. gælde i tilfælde,hvor der jævnligt må anmodes om en stillingtagen fra skifteretten, herun-der til udmeldelse af vurderingsmænd og fastsættelse af vurderingstema.Hvis ægtefællerne gør brug af skifterettens ydelser til løsning af enkelt-tvister eller ved indsigelser mod boopgørelsen, vil der efter udvalgets op-fattelse være belæg for at pålægge ægtefællerne en yderligere afgift.Retsafgift ved enkeltspørgsmålI relation til behandling af enkelttvister, foreslår udvalget, at der betalesen retsafgift, der svarer til den afgift, der ville påløbe i en almindelig civilsag, jf. retsafgiftslovens afsnit I. Baggrunden herfor er, at sager om så-danne enkeltspørgsmål foreslås behandlet efter de almindelige processu-elle regler for civile sager, jf. udkastets kapitel 9. Sagerne minder om al-mindelige civile sager. I retsafgiftsmæssig henseende er der derfor efterudvalgets opfattelse ikke grundlag for at gøre forskel. Der bør endvidere isådanne tilfælde ikke være forskel på ægtefæller, der skifter privat ellerved bobehandler.Værdien af påstanden i en sag om et enkeltspørgsmål bør opgøres efterretsafgiftslovens almindelige regler herom, og det gælder også i de til-214
Skiftets økonomi – Kapitel 13
fælde, hvor der f.eks. nedlægges en anerkendelsespåstand, jf. retsafgifts-lovens § 3, stk. 4. Ved påstand om krydsende udtagelsesret bør afgiftenefter udvalgets opfattelse beregnes som ved anerkendelsessøgsmål, hvil-ket skyldes, at der ikke for ægtefællerne er tale om en tvist om økonomi-ske værdier, men alene om retten til at udtage et bestemt aktiv.Retsafgift ved indsigelser over boopgørelsenNår en af ægtefællerne har indsigelser af materiel karakter over boopgø-relsen, fremgår det af kapitel 7, at det er udvalgets anbefaling, at den på-gældende ægtefælle herefter bør henvises til at indlede en proces, dersvarer til sager om enkeltspørgsmål, der rejses under behandlingen vedbobehandleren. Skifterettens afgørelse vil skulle træffes efter den sags-behandling, som gælder for enkeltsagerne, og dermed følge de alminde-lige civile sager.I sådanne tilfælde har udvalget overvejet, hvordan retsafgiften skal be-regnes. Det kan på den ene side gøres gældende, at der ved beregningenaf retsafgiften bør tages højde for, at ægtefællerne allerede har væretigennem et længere forløb, hvor en række omkostninger allerede er ble-vet pålagt ægtefællerne. På den anden side svarer skifterettens behand-ling i sådanne sager til behandlingen af enkeltspørgsmål under privatskifte og i øvrigt som civile sager i almindelighed. Også enkeltspørgsmål,der rejses tidligt under bobehandlerens arbejde, vil udløse en sædvanligretsafgift, og det er udvalgets opfattelse, at nødvendige tvister bør rejsesog afgøres så tidligt som muligt. Det bør derfor ikke være billigere i hen-seende til retsafgift at vente med tvisten.Udvalget finder det derfor naturligt, at der beregnes en retsafgift ud fraretsafgiftslovens almindelige regler, hvor sagsgenstanden beregnes ud fraden værdi, ægtefællens påstand har. Påstår manden f.eks., at hustruens biler 50.000 kr. mere værd end fastsat i udkastet til boopgørelsen, vil afgif-ten normalt skulle beregnes ud fra 25.000 kr. svarende til, hvad mandenvil få ud af sin påstand.
Vurderingsafgift mv. (bistand fra skifteretten under privat skifte)Når ægtefællerne under et privat skifte ønsker skifterettens bistand til atfå udmeldt sagkyndige, skal der betales en afgift. Der bør efter udvalgetsopfattelse opkræves en afgift på 500 kr.215
Skiftets økonomi – Kapitel 13
I de tilfælde, hvor ægtefællerne måtte gøre brug af skifteretten under pri-vat skifte til at få afholdt et møde med henblik på bevisførelse, finder ud-valget, at der bør betales en afgift på 500 kr. pr. anmodning, svarende tilden indledende skifteafgift under offentligt skifte.Anke og kæreRetsafgift ved anke og kære af skifterettens afgørelser bør følge de al-mindelige regler.Maksimum ved beregning af retsafgiftEfter retsafgiftslovens § 1, stk. 3, kan retsafgift ved sager, der angår pen-ge eller penges værd, højst udgøre 75.000 kr., (dog således, at en sag-søgts selvstændige påstand anses som et selvstændigt søgsmål, der ogsåskal betales retsafgift af). Hvis sagsgenstanden overstiger 50.000 kr., skalder herudover betales en afgift for hovedforhandlingen, som også højstkan udgøre 75.000 kr., hvilket samlet giver en maksimal retsafgift på150.000 kr.Tilsvarende maksimum foreslås medtaget for behandling af enkelt-spørgsmål, således at den samlede retsafgift for behandling af et enkelt-spørgsmål eller flere enkeltspørgsmål, der behandles samlet, aldrig kanoverstige 150.000 kr. (2 x 75.000 kr.). Maksimum opnås ved samledepåstande på ca. 6 mio. kr.Det vil således kun være i de tilfælde, at der indbringes flere uafhængigeenkelttvister for skifteretten, at afgiften kan blive højere end 150.000 kr.Dette kan ægtefællerne selv sagt undgå ved at samle enkeltspørgsmålenei en sag. Dette vil svare til retsstillingen for ægtefæller, der skifter privat,og som har enkelte spørgsmål, som de ikke kan blive enige om.Samlet oversigtUdvalgets forslag ser i skemaform således ud:AfgiftstypeGrundafgiftAfgift500 kr. (1.000 kr.)
216
Skiftets økonomi – Kapitel 13
Bobehandlingsafgift:oMøder i skifterettenoTilsyn med bobehandlerenoKlager over bobehandlerenoProcessuelle spørgsmåloUdmeldelse af sagkyndig mv.
2.000 kr. + evt. 6.500 kr.
Afgift ved bistand under privat skifteRetsafgift – indsigelser mod boopgørel-se af materiel karakter
500 kr.Retsafgiftslovens afsnit I
Afgørelse af enkeltspørgsmål
Retsafgiftslovens afsnit I
Anke/kære af skifterettens afgørelser
Almindelig afgift efter retsafgiftslovenskapitel 9 og 10.
4.2.2
Bobehandlerens salær
Ud over udgiften til retsafgift indebærer udvalgets forslag om etableringaf en bobehandlerordning som gennemgået ovenfor i kapitel 8, at ægte-fællerne fremover vil skulle afholde udgifterne til behandlingen hos enbobehandler efter et ”brugerbetalingsprincip”. Lempelsen af retsafgiftenvil derfor i vid udstrækning modsvares af udgiften til bobehandler.Som tidligere påpeget er det grundlæggende ægtefællernes eget ansvar, atopløsningen af formuefællesskabet foregår på den mest hensigtsmæssigemåde. Det forhold, at omkostningerne ved at få behandlet sagerne gøresmere direkte afhængig af antallet af forbrugte timer, kan efter udvalgetsopfattelse også hjælpe til at forebygge, reducere og afhjælpe tvister i sa-gerne. Forslaget skal således ses i lyset af kritikken af, at det gældendesystem ikke på nogen måde opfordrer ægtefællerne til at begrænse dereskonflikter, når et offentligt skifte først er sat i gang.Som nævnt i kapitel 8 er det udvalgets opfattelse, at bobehandleren skalvære advokat. På denne baggrund er det efter udvalgets opfattelse mestnaturligt, at de almindelige retningslinjer for advokaters salærfastsættelsefinder anvendelse.Under et privat skifte vil en privat antaget advokat efter de advokatetiskeregler have pligt til at give sin klient oplysning om de vigtigste elementer217
Skiftets økonomi – Kapitel 13
i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, advokaten agterat beregne sig. Hvor det ikke er muligt at oplyse et fast vederlag, skal ad-vokaten enten angive den måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet el-ler give et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om deforventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige.Dette gælder principielt ikke ved bobehandlingen ved offentlige skifter,hvor advokatens (medhjælperens) klient må siges at være det offentlige.Ikke desto mindre har ægtefæller, der skifter offentligt, i mange henseen-der behov for at få de samme oplysninger om forventede udgifter mv.,som hvis de skiftede privat.Fremsættes der under det indledende møde i skifteretten anmodning om,at sagen henvises til bobehandler, vil det være naturligt, at skifteretten iden forbindelse orienterer ægtefællerne om de almindelige principper forbobehandlerens salærfastsættelse. Hvis der er anledning til det, kan skif-teretten henvise ægtefællerne til at søge omkostningsniveauet oplyst hosde autoriserede bobehandlere og i øvrigt orientere dem om, at de vil fånærmere oplysninger om den forventede pris hos bobehandleren.Bobehandleren bør efter udvalgets opfattelse i forbindelse med udpeg-ningen give ægtefællerne oplysninger svarende til dem, en advokat efterde advokatetiske regler skal give klienter, der er forbrugere. Bobehandle-ren skal således skriftligt orientere ægtefællerne om de vigtigste elemen-ter i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, bobehandle-ren agter at beregne sig.Hvor det ikke er muligt at oplyse den forventede størrelse af vederlaget,skal bobehandleren enten angive den måde, hvorpå vederlaget vil bliveberegnet eller give et begrundet overslag. Bobehandleren skal endvidereoplyse om de forventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige.Udvalget finder det således hensigtsmæssigt, at bobehandleren så vidtmuligt giver et overslag over, hvad bobehandlerens ydelse kommer til atkoste ægtefællerne i alt.Har bobehandleren afgivet et overslag, skal ægtefællerne så tidligt sommuligt orienteres, hvis det samlede vederlag forventes at overstige detbeløb, der er angivet i overslaget. Dette svarer til indholdet af de advoka-tetiske regler.218
Skiftets økonomi – Kapitel 13
Efter omstændighederne bør det efter udvalgets opfattelse desuden væremuligt for bobehandleren at få udbetalt et acontosalær, hvis boets beskaf-fenhed eller behandlingstiden taler for det.Hvis ægtefællerne finder, at bobehandleren har beregnet sig for højt etsalær, kan der indgives klage til skifteretten. Behandlingen af klagen fo-reslås at være en del af den ”basispakke”, som har udløst bobehandling-safgiften, og udløser derfor efter udvalgets opfattelse ikke yderligere af-gift. Bobehandleren skal i udkastet til boopgørelsen angive sit salær, ogfremsættes der klage over salæret, vil skifteretten tage stilling hertil. Skif-teretten vil endvidere af egen drift tage stilling til størrelsen af salæret,hvis det findes åbenbart urimeligt.Der henvises i øvrigt til lovudkastets §§ 21, 32, 33, 40 og 41 og bemærk-ningerne hertil.
4.2.3
Sagkyndige vurderinger mv.
I et ægtefælleskifte, hvor der indgår større aktiver, vil det være udgangs-punktet, at der skal ske en form for sagkyndig vurdering, f.eks. i form afvurdering af værdien af ægtefællernes faste ejendom, medmindre ægte-fællerne er enige om værdien eller om, at ejendommen skal sælges. Nårder i forbindelse med bobehandlerens arbejde er behov for sådanne sag-kyndige vurderinger, vil dette selvsagt medføre ekstraomkostninger,f.eks. i form af en ejendomsmæglers, en revisors eller valuars honorar forvurdering af en ejendom, anparter eller en løsøregenstand.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 39 og bemærkningerne hertil.
4.3.4.3.1
Om foreløbig betaling og sikkerhedsstillelseForeløbig betaling
Det grundlæggende udgangspunkt for betaling af omkostninger for ret-tergangsskridt under behandlingen af civile sager er, at den part, der øn-sker at iværksætte et givent retligt skridt, foreløbigt skal betale omkost-ningerne herved. Ved sagens afslutning træffes der afgørelse om omkost-ningernes endelige fordeling.Udvalget er af den opfattelse, at der som hidtil skal stilles sikkerhed for219
Skiftets økonomi – Kapitel 13
boomkostninger (dvs. forudsete vurderingsomkostninger og udgiften tilbobehandlerens salær) i forbindelse med, at en skiftesag henvises til be-handling hos en bobehandler.En overførsel af udgangspunktet fra almindelige civile sager til ægtefæl-leskifter vil indebære, at det er den ægtefælle, der indgiver anmodningom skifte, der foreløbigt betaler alle afgifter, udgifter til bobehandlerenog vurderingsomkostninger eller stiller sikkerhed herfor og først ved af-slutningen af boopgørelsen får godtgjort udlæggene.Udvalget er imidlertid af den opfattelse, at der gælder særlige forhold iskiftesager, fordi begge ægtefæller i disse sager har et ansvar for at bi-drage til gennemførelsen af fællesbodelingen, og det i øvrigt ofte vil væretilfældigt, hvem af ægtefællerne der anmoder om henvisning til en bobe-handler. Udvalget har derfor overvejet, om pligten til foreløbigt at betalebør påhvile begge ægtefæller.Udvalget er endt med, at det vil være forbundet med for store vanskelig-heder, at det offentlige skal forsøge at få inddrevet beløbet eller sikker-hedsstillelsen hos en modvillig ægtefælle. Det vil i givet fald være nød-vendigt at sikre, at skiftets påbegyndelse ikke udsættes på, at inddrivelseer sket. Udvalget er derfor af den opfattelse, at problemet i første rækkebør løses ved, at skifteretten vejleder ægtefællerne om deres naturligepligt til at medvirke til delingen og dermed til at betale eller stille sikker-hed. Lykkes dette ikke, må den anmodende ægtefælle foreløbigt læggeud. Det må i den forbindelse sikres, at pengemangel ikke forhindrer denpågældende i at få bistand til at få boet skiftet.Udvalget foreslår derfor, at den foreløbige betaling eller sikkerhedsstil-lelse skal foretages af den, der anmoder om den pågældende handling(anmodning til skifteretten, henvisning til bobehandler, vurdering, om-vurdering osv.).Der henvises i øvrigt til lovudkastets §§ 37 og 38 og bemærkningernehertil.
4.3.2
Om sikkerhedsstillelse
Fritagelse for sikkerhedsstillelsen
220
Skiftets økonomi – Kapitel 13
Omkostninger til bobehandlerens salær samt eventuelle vurderingsom-kostninger vil i praksis kunne være relativt store udgiftsposter.Som nævnt i afsnit 4.3.1 er det udvalgets opfattelse, at sikkerheden skalstilles af den ægtefælle, der har anmodet om henvisning til bobehandler.Det er udvalgets opfattelse, at denne retsstilling kan komme til at rammeden pågældende ægtefælle urimeligt hårdt.En eller begge ægtefæller vil kunne søge om fritagelse for sin del af sik-kerhedsstillelsen af skifteretten efter de anbefalede regler om fri proces.Hvis en ægtefælles indtægter imidlertid måske netop overstiger de øko-nomiske grænser for fri proces, bør skifteretten efter udvalgets opfattelsealligevel have adgang til at fritage for sikkerhedsstillelse. Udvalget fore-slår, at kriteriet herfor skal være, om den pågældende ikke kan betale el-ler stille den krævede sikkerhed. Skifteretten vil i den forbindelse skulleforetage en bedømmelse af ægtefællens økonomiske situation, herundermuligheden for at kunne låne til sikkerhedsstillelsen. Udvalget foreslårendvidere, at det yderligere bliver en betingelse, at der er grund til at an-tage, at den pågældende ved afslutningen af bobehandlingen vil få etboslodskrav, der er tilstrækkeligt til at dække omkostningerne. Udvalgethar i den forbindelse lagt vægt på, at det offentlige ikke bør finansierebobehandlingen, og det bør således sikres, at det offentliges tilgodeha-vende ikke kommer i fare.Hvis der ikke stilles sikkerhedHvis en part, der i en civil sag fremsætter anmodning om et givet rets-skridt, ikke betaler de relevante afgifter mv., vil sagen som udgangspunktblive afvist. Dette gælder dog ikke, hvis modparten i stedet begærersamme rettergangsskridt foretaget.Det er udvalgets opfattelse, at der med den ovennævnte beskrevne ord-ning med mulighed for fritagelse for sikkerhedsstillelse og adgangen tilfri proces, også bør ske afvisning i ægtefælleskifter, hvis den krævedesikkerhed ikke stilles.
Hvad skal sikkerhedsstillelsen omfatte?Sikkerhedsstillelsen omfatter bobehandlingsafgift, bobehandlerens salærog andre forudseelige omkostninger. Sikkerhedsstillelsen kan kræves ud-221
Skiftets økonomi – Kapitel 13
videt til at omfatte udgifter til uforudsete sagkyndige vurderinger, somiværksættes under bobehandlingen samt andre eventuelle boomkostnin-ger. Herudover bør sikkerheden kunne forhøjes, hvis det viser sig, at bo-behandlingen bliver mere bekostelig end først antaget, f.eks. fordi en afægtefællerne trænerer sagen.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 37 og § 38 og bemærkningernehertil.
4.4.
Den endelige fordeling af omkostningerne
I forbindelse med afslutningen af arbejdet skal bobehandleren i udkastettil boopgørelse lave en indstilling til fordelingen af boomkostningerne.Det er i den forbindelse udvalgets opfattelse, at udgifterne i de normaletilfælde bør deles lige ud fra det synspunkt, at begge ægtefæller har en retog en pligt til at medvirke ved delingen af deres fællesbo.Der kan imidlertid være grundlag for at gøre undtagelser til dette ud-gangspunkt. Udvalget finder således, at det i langt højere grad end i dagbør sikres, at den ægtefælle, der på uforsvarlig måde giver anledning tilen større del af boomkostningerne, selv må bære det økonomiske ansvar iden forbindelse. En ægtefælle, der skaber tvister og trænerer sagen, børsåledes selv afholde udgifterne herved, og modparten bør tilsvarende fri-holdes for disse. Også andre konkrete omstændigheder bør kunne føre til,at den ene ægtefælle skal bære en større del af omkostningerne end denanden. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis den ene ægtefælle påuforsvarlig måde har lagt langt mere beslag på bobehandlerens tid endden anden.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 42 og bemærkningerne hertil.
4.5.
Solidarisk hæftelse
Ægtefæller hæfter i et vist omfang solidarisk for omkostningerne ved etskifte. Udvalget finder, at der er et vist behov for at fastholde en sådansolidarisk hæftelse. Det skyldes bl.a., at en ægtefælle ikke bør kunneundslå sig fra at deltage i betalingen, så længe boets midler samlet setkan dække kravet i forbindelse med boets opgørelse. Da solidarisk hæf-telse imidlertid er en fravigelse af det almindelige udgangspunkt om, atægtefællerne hæfter hver for sig for egne gældsposter, finder udvalget, at222
Skiftets økonomi – Kapitel 13
den solidariske hæftelse bør være subsidiær, svarende til hvad der gælderfor en simpel kautionist. Det vil sige, at det offentlige forgæves skal haveforsøgt at inddrive beløbet hos den ægtefælle, der i det indbyrdes forholdskal betale beløbet, før kravet rettes mod den anden ægtefælle. Ønsker enægtefælle at undgå at blive holdt ansvarlig for den andens del af omkost-ningerne, kan denne undgå hæftelsen ved at modregne beløbet i den an-dens boslodskrav og selv indfri det offentliges krav mod ægtefællen.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 44 og bemærkningerne hertil.
4.6.
Dækning af den anden ægtefælles udgifter til advokat
Det er udvalgets umiddelbare opfattelse, at der med den foreslåede ord-ning kun i meget begrænset omfang vil kunne være behov for, at det på-lægges den ene ægtefælle at erstatte den anden ægtefælles udgifter til ad-vokat.Udvalget har lagt op til en ordning, hvor bodelingen skal varetages af enbobehandler, der som udgangspunkt yder parterne den fornødne bistand.Dette betyder imidlertid som nævnt i kapitel 7 ikke, at der er noget tilhinder for, at den ene ægtefælle lader sig repræsentere eller henter hjælpfra sin egen advokat, og dette vil formentlig også i praksis ganske oftevære tilfældet. Denne omkostning vil blot som udgangspunkt ikke kunneoverføres til den anden ægtefælle.Skulle der i særlige tilfælde være omstændigheder, der taler for, at en æg-tefælle bør få dækket sine udgifter til advokat eller en del heraf, finderudvalget, at skifteretten efter anmodning bør kunne pålægge ægtefællendette. Udvalget foreslår, at kriteriet herfor bliver ganske snævert. Medinspiration i praksis kan kriteriet passende være, at ganske særlige grundetaler herfor. Som eksempel på anvendelsesmuligheder kan nævnes, at enægtefælle ved sin adfærd har nødvendiggjort, at bobehandleren ikke harfundet det muligt at behandle boet, uden at den anden ægtefælle havdeadvokatbistand.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 43 og bemærkningerne hertil.
4.7.
Afregning mv. ved afbrudt skifte
Hvis bobehandleren må afslutte sit arbejde, før der kan udfærdiges et ud-223
Skiftets økonomi – Kapitel 13
kast til boopgørelse, vil der fortsat udestå et spørgsmål om fordelingen afboomkostninger, og hvordan sikkerhedsstillelsen skal afregnes.For så vidt angår fordelingen af boomkostningerne er det udvalgets op-fattelse, at de principper, som gælder ved et afsluttet skifte, må finde an-vendelse. Bobehandleren må i forbindelse med afslutningen af sit arbejdeså indstille størrelsen af sit salær til skifteretten og foreslå en fordeling afboomkostningerne. I det omfang der er stillet sikkerhed for et højere be-løb end de faktiske omkostninger, må det overskydende beløb tilbagebe-tales.Som udgangspunkt vil en afgiftspligt indtræde på det tidspunkt, hvor derfremsættes begæring om retshandlingens foretagelse, jf. retsafgiftslovens§ 62, stk. 1. Kan afgiften ikke beregnes ved begæringens fremsættelse,følger det imidlertid af § 62, stk. 2, at afgiften betales efter påkrav.For så vidt angår den indledende grundafgift vil denne efter udvalgetsforslag altid være betalt, inden bobehandleren starter sit arbejde. Det vilderimod ikke nødvendigvis være tilfældet for så vidt angår bobehand-lingsafgiften. Er bobehandlingsafgiften ikke betalt, vil det være naturligt,at denne afgift betales som et led i afslutningen af sagen. Hvis et skiftenetop er overgået til bobehandleren, og der stort set ikke er udført nogetarbejde i den forbindelse, vil skifteretten i medfør af retsafgiftslovens §66 kunne ændre beregningen til fordel for den afgiftspligtige.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 30, stk. 2, og bemærkningernehertil.
4.8.
Omkostninger i forbindelse med enkeltsager
Udvalget er af den opfattelse, at omkostningsfordelingen i forbindelsemed skifterettens behandling af enkelttvister bør følge de almindeligeomkostningsprincipper ved civile sager.Udvalget finder således, at den gældende praksis, hvorefter der kun gan-ske sjældent bliver pålagt den ene ægtefælle at betale sagsomkostningertil den anden, ikke bør overføres til den foreslåede ordning.Udvalget har i den forbindelse lagt vægt på det urimelige i, at en ægte-fælle, der er uden andel i, at der bliver anlagt et overflødigt søgsmål, ikke224
Skiftets økonomi – Kapitel 13
kan få sine omkostninger dækket.Udvalget har endvidere lagt vægt på, at omkostningsspørgsmålet kanmedvirke til at sikre, at der ikke unødigt bliver anlagt for mange enkelt-sager i forbindelse med ægtefælleskifterne.Det eneste særkende ved tvister i forbindelse med ægtefælleskifter er, atægtefællerne i højere grad end normalt ofte har bidraget til at skabeuklarheder ved sammenblanding eller mangelfulde aftaler. Har begge æg-tefæller således givet anledning til uklarheden, bør dette tale for en lige-deling af omkostningerne ved en nødvendig afklaring.Ved behandlingen af enkeltspørgsmål bør der tages særskilt stilling tilomkostningsspørgsmålet, da der selvsagt er tale om et isoleret søgsmål.Dette bør således ikke udskydes til den endelige omkostningsfordeling iforbindelse med afslutningen af ægtefælleskiftet.Der henvises i øvrigt til udkastets § 68 og bemærkningerne hertil.
4.9.
Andre boer
Udvalget har drøftet, om der bør være særlige regler for omkostningsfor-delingen ved andre boer end fællesboer.For så vidt angår de tilfælde, hvor der er opstået et bo (sameje om enflerhed af aktiver) mellem ægtefæller med særeje eller ugifte samleven-de, finder udvalget, at der ikke er særlige hensyn, som gør sig gældende.For så vidt angår andre boer, hvor der foretages offentlig skiftebehand-ling af f.eks. andelsselskabsboer, kommanditselskabsboer og interes-sentskabsboer, vil de samme hensyn som ved ægtefælleskifter ofte gøresig gældende, da der oftest foreligger et aftalt økonomisk fællesskab mel-lem parterne, som alle skal medvirke til opløsningen af.På denne baggrund foreslår udvalget, at de samme principper for om-kostningsfordelingen og sikkerhedsstillelse mv. finder anvendelse på alleboer.Der henvises i øvrigt til § 66 og bemærkningerne hertil.
225
Skiftets økonomi – Kapitel 13
4.10.
Særordning for krav efter ægteskabslovens § 56 og § 58
Udvalgets forslag vil medføre en forringelse af mulighederne for gratis atkunne føre sager efter ægteskabslovens § 56 og § 58. Udvalget har derforovervejet, om der bør indføres en særordning for sager om sådanne krav.Forringelsen består navnlig i, at disse krav er afgiftsfrie, da de i dag be-handles som ægteskabssager, mens de efter udvalgets forslag skal be-handles efter reglerne om enkelttvister og dermed skal betale retsafgiftsom i almindelige civile sager. Efter den gældende ordning vil der oftestikke blive pålagt en part at betale sagsomkostninger til modparten, selvom sagen tabes.For så vidt angår sager efter ægteskabslovens § 58 (sager om omstødelseeller anfægtelse af aftaler om fordelingen af formuen, der er indgået medhenblik på separation eller skilsmisse) er det udvalgets opfattelse, at for-skellen mellem behandlingen af sådanne sager og sager, hvor den omtvi-stede aftale er indgået efter separationen eller skilsmissen ikke er velbeg-rundet og derfor bør afskaffes. Alle sådanne sager bør således behandlesefter de foreslåede regler.For så vidt angår krav efter ægteskabslovens § 56, hvor en ægtefælle me-ner sig stillet urimeligt ringe og derfor typisk i et særejeægteskab kræveret beløb fra den anden ægtefælle, er det udvalgets opfattelse, at de flesteulemper ved den foreslåede ordning løses af de foreslåede regler om friproces. Opfylder en ægtefælle således de økonomiske betingelser for atfå fri proces, vil forringelsen alene bestå i, at der skal foretages en vurde-ring af den pågældendes udsigt til at få medhold (rimelig grund til at føreproces). Denne ændring forekommer udvalget velbegrundet.For så vidt angår en ægtefælle, hvis indtægt ligger over fri proces-grænsen, er det udvalgets vurdering, at denne i første omgang selv måfinansiere retssagen, medmindre der kan meddelelse fri proces efter rets-plejelovens § 329. Efter denne bestemmelse kan der meddeles fri proces,selv om de øvrige betingelser for fri proces ikke er opfyldt, hvis særligegrunde taler derfor. Dette kan navnlig være tilfældet, hvor sagen er afprincipiel karakter, eller hvis sagen har væsentlig betydning for ansøge-rens sociale situation. Vindes sagen, vil modparten normalt blive pålagtat erstatte den pågældendes udgifter til retsafgift og advokat.Selv om udvalget således må notere sig forringelsen for en del af disse226
Skiftets økonomi – Kapitel 13
ægtefæller, er det samlet set udvalgets opfattelse, at der ikke er en til-strækkelig begrundelse for at foreslå en særregel for disse tilfælde.
5.
Delkonklusion
Udvalget foreslår i kapitlet en ny struktur for så vidt angår afgifter forskiftebehandlingen. Udvalget foreslår således en opdeling af skifteafgif-ten i en række forskellige afgiftstyper, som i højere grad end, hvad dergælder i dag, modsvarer den ydelse, som ægtefællerne modtager af detoffentlige.Udvalget fremsætter desuden en række forslag til reguleringen af de for-skellige elementer i skiftets økonomi, herunder om sikkerhedsstillelse ogforeløbig betaling, den endelige fordeling af omkostningerne og hæftel-sesforholdet mv. Udvalget tager udgangspunkt i, at omkostningerne skaldækkes af ægtefællerne og som hovedregel ligedeles mellem disse, menat det er den ægtefælle, som ønsker et sagsskridt iværksat, der i førsteomgang må dække udgifterne hertil.
227
Fri proces – Kapitel 14
Kapitel 14. Fri proces1.Indledning
Spørgsmålet om, til hvilke sager – og i hvilket omfang – der kan gives friproces, må besvares ud fra hensynene til at sikre en rimelig adgang tildomstolene set i forhold til det offentliges ressourcer.I en separations- eller skilsmissesituation vil det ofte være tilfældet, atden ene eller begge ægtefællers økonomi er anstrengt. Formålet med friproces i skiftesager vil være, at give mindrebemidlede ægtefæller adgangtil at få bistand til at dele boet.
2.2.1.
Gældende retKompetencen til at meddele fri proces
I betænkning nr. 404/1966 om ændring af reglerne om fri proces og or-ganisationen af den vederlagsfri retshjælp blev det overvejet, i hvilketomfang det ville være hensigtsmæssigt at henlægge afgørelsen om friproces til domstolene. Det blev i den forbindelse bl.a. anført (side 27):”Fordelen ved at henlægge afgørelsen til domsto-lene er navnlig, at retstvisten derved straks kanindbringes for den myndighed, som endeligt skalafgøre den. Herved spares ikke blot tid og om-kostninger i forbindelse med en udenretlig under-søgelse, men den part, der søger fri proces, ogsom opfylder betingelserne for at få denne be-gunstigelse, kan på denne måde opnå en bedreretsbeskyttelse, end han ville have haft under enretsorden, hvor fri proces er betinget af en tilla-delse fra en anden myndighed end den dømmen-de ret. Imidlertid er det uforeneligt med hensynettil domstolenes upartiskhed, at de indlader sig påen forhåndsvurdering af sagerne, og den af stats-finansielle hensyn nødvendige begrænsning afadgangen til fri proces må derfor under dette sy-stem tilvejebringes ved fastsættelse af relativtstrenge økonomiske betingelser for meddelelse affri proces.228
Fri proces – Kapitel 14
I modsætning hertil søges der i de lovgivninger,som gør adgangen til fri proces betinget af enforhåndsvurdering af sagen ved en anden myn-dighed end den dømmende ret, opnået en rækkepraktiske fordele, bl.a. med det formål at mulig-gøre, at de økonomiske betingelser for fri proceskan udformes mindre restriktivt end under detovennævnte system.Ved at prøve sagens realitet inden meddelelse affri proces opnås således for det første, at retternefritages for at tage stilling til et betydeligt antalsager, nemlig dels sådanne, om hvilke det skøn-nes, at der ikke er grundlag for, at parten kangennemføre sit krav, dels sådanne, hvori der pågrundlag af den foreløbige undersøgelse tilveje-bringes en løsning af sagen ved forlig eller påanden måde. Herved opnås en begrænsning iprocesudgifterne og samtidig det størst muligeudbytte af de til meddelelse af fri proces bevilge-de midler.I det tilfælde, hvor der meddeles fri proces, vilden forudgående undersøgelse af sagen (…)komme vedkommende parts advokat til nytte,idet advokaten kan anvende de oplysninger, derer blevet tilvejebragt. En ikke ubetydelig del afbevisførelsen vil derfor jævnligt på forhånd værefastlagt.I de tilfælde, hvor fri proces nægtes efter en for-håndsprøvelse af sagen, undgås i almindelighedikke alene en formålsløs proces, men prøvelsenvil, såfremt den er samvittighedsfuldt gennem-ført, ofte være lige så egnet til at skabe klarhed ien opstået retstvist som en dom.Imod en forhåndsprøvelse af sagens realitet kanformentlig i første række anføres, at denne prø-velse nødvendigvis må tage en vis tid og medføreomkostninger, som ikke med sikkerhed kan ind-vindes ved de fordele, der opnås under sagensbehandling ved retten. En vis dobbeltbehandlingaf sagen vil således i det hele kunne blive en føl-ge af forhåndsprøvelsen. Til denne rent praktiskbetonede indvending kommer så de mere princi-pielle hensyn, der taler imod at gøre adgangen tildomstolene betinget af en ikke-judiciel prøvelseaf et judicielt spørgsmål.”I betænkning 1436/2004, side 382 ff., behandlede Retsplejerådet, hvem229
Fri proces – Kapitel 14
der skulle have kompetencen til at meddele fri proces. Retsplejerådet såbåde fordele og ulemper ved at henlægge kompetence til forvaltningenhenholdsvis domstolene. Retsplejerådet tilsluttede sig betragtningerne i1966-betænkningen om, at kompetencespørgsmålet ikke kan betragtesisoleret fra de materielle betingelser for fri proces, og anførte i den for-bindelse følgende (side 383 f.):”Det er i den forbindelse navnlig den vigtigstebetingelse med hensyn til ansøgerens udsigt til atfå medhold, der har betydning. Det er efterRetsplejerådets opfattelse uhensigtsmæssigt, atden ret, der behandler sagen, får til opgave på etindledende stadium at tage stilling til parternesrespektive udsigt til at få medhold i sagen.I Norge og Sverige, hvor domstolene som hoved-regel har kompetence til at bevilge fri proces, an-vendes i vidt omfang andre kriterier end ansøge-rens udsigt til at få medhold. Småsagsudvalgetsforslag om, at domstolene skulle have kompeten-ce til at meddele fri proces i småsager, indebartilsvarende, at det ikke længere skulle vurderes,om ansøgeren havde udsigt til at få medhold i sa-gen (jf. Småsagsudvalgets betænkning nr.1341/1997 s. 474-475).Retsplejerådet finder, at de fordele, der er for-bundet med at tillægge den ret, der behandler sa-gen, kompetencen til at meddele fri proces, talerfor at vælge denne løsning i alle situationer, hvorder ikke er afgørende betænkeligheder herved.Til disse fordele hører også muligheden for atindkalde parterne til et retsmøde i forbindelsemed behandlingen af ansøgningen om fri proces.I dag indkaldes parterne ofte til et sådant retsmø-de i skiftesager i forbindelse med statsamtets hø-ring af retten over ansøgningen om fri proces, ogdet er jævnligt forekommende, at parterne heref-ter forliger sagen.Retsplejerådet foreslår derfor, at retten skal havekompetencen til at bevilge fri proces i de situati-oner, hvor der efter rådets forslag ikke skal fore-tages en nærmere vurdering af ansøgerens udsigttil at få medhold i sagen (jf. herom afsnit 2.3.2.ovenfor).Det drejer sig om sager i første instans om ægte-skab og forældremyndighed (bortset fra ansøg-ninger fra sagsøgeren i sager efter § 13 i lov om230
Fri proces – Kapitel 14
forældremyndighed og samvær). Det drejer sigendvidere om sager, hvor en person helt ellerdelvis har fået medhold i et huslejenævn eller be-boerklagenævn, i et centralt statsligt klagenævneller i et privat klage- eller ankenævn, der ergodkendt af økonomi- og erhvervsministeren,men hvor modparten ikke frivilligt opfyldernævnets afgørelse eller anlægger retssag med på-stand om ændring af nævnets afgørelse. Det dre-jer sig endelig om ankesager, hvor ansøgeren helteller delvist har fået medhold i den foregåendeinstans, men hvor sagen er anket af modparten.Forslaget indebærer blandt andet, at retten vil fåkompetence til at afslå fri proces med den be-grundelse, at ansøgeren åbenbart ikke vil få med-hold i sagen. Efter rådets opfattelse er detteuproblematisk, men hvis sagen føres trods et så-dant afslag på fri proces, vil den dommer, der harmeddelt afslag på fri proces, være inhabil ved sa-gens behandling i realiteten.Tilbage bliver en restgruppe af sager, hvor derefter rådets forslag fortsat skal foretages en nær-mere vurdering af ansøgerens udsigt til at fåmedhold i sagen. Denne vurdering er vanskelig atforetage på det tidlige tidspunkt, hvor der ansø-ges om fri proces, og det er derfor vigtigt, at dersikres en tilstrækkelig ekspertise hos den myn-dighed, der behandler sagerne.”I bemærkningerne til lovforslag nr. L 132 af 30. marts 2005 om ændringaf retsplejeloven om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces (gennem-førelse af reform af den civile retspleje III) anføres bl.a. i afsnit 4.2.8 og4.3 i de almindelige bemærkninger:
Retsplejerådet anfører, at fordelen ved at hen-lægge afgørelsen om fri proces til domstolenenavnlig er, at retstvisten derved straks kan ind-bringes for den myndighed, som endeligt skal af-gøre den. Herved spares bl.a. tid og omkostnin-ger i forbindelse med en udenretslig undersøgel-se. Endvidere er der i disse sager, hvor der ikkeskal foretages en nærmere vurdering af udsigtentil, at ansøgeren vil få medhold, ingen betænke-ligheder ved at give den dømmende ret kompe-tence til at bevilge fri proces.[…]”231
Fri proces – Kapitel 14
De gældende regler om fri proces blev indsat ved lov nr. 554 om ændringaf retsplejeloven og forskellige andre love (sagsomkostninger, retshjælpog fri proces) af 24. juni 2005. Lovændringen byggede i det store og helepå Retsplejerådets betænkning og fremgår af retsplejelovens §§ 327 –336.Kompetencen til at meddele fri proces er nu delt mellem domstolene ogjustitsministeren. I sager omfattet af retsplejelovens § 327 er det såledesdomstolene, der har afgørelseskompetence (jf. stk. 4):”§ 327.Fri proces kan, jf. § 325, gives til en sag i 1.instans1) i de i § 139, stk. 1, § 147 e og kapitel 42omhandlede sager, dog ikke til sagsøge-ren i sager om ændring af en aftale ellerdom efter forældreansvarslovens § 14 el-ler § 17, stk. 2,2) …3) …Stk. 2.Fri proces kan, jf. § 325, gives til en appel-sag, når ansøgeren helt eller delvis har fået medholdi den foregående instans, og sagen er appelleret afmodparten.Stk. 3.Fri proces efter stk. 1 og 2 kan ikke gives,hvis det er åbenbart, at ansøgeren ikke vil få med-hold i sagen.Stk. 4.Fri proces efter stk. 1 og 2 meddeles af denret, som sagen er indbragt for eller kan indbringesfor. Afslås fri proces, træffes afgørelsen ved kendel-se. Uanset § 392, stk. 2, kan afslag på fri proces tilen sag, der behandles af Sø- og Handelsretten elleraf landsretten som 1. instans, kæres uden særlig til-ladelse.”§ 327 omhandler, som det fremgår, bl.a. sager i 1. instans om ægteskab,forældremyndighed og barnets bopæl, men dog ikke sager, hvor ansøge-ren er sagsøger i en sag om ændring af en aftale eller dom efterforældreansvarslovens § 14 eller § 17, stk. 2. Bestemmelsen gælder der-imod, hvis der er rejst påstand efter ægteskabslovens § 56 eller § 58.Domstolene tager herudover stilling til fri proces i sager i 1. instans, hvoransøgerens krav allerede er fastslået ved et nævn, herunder huslejenævn.Endelig har domstolene også kompetencen i appelsager, når ansøgerenhelt eller delvis har fået medhold i den foregående instans, og sagen er232
Fri proces – Kapitel 14
appelleret af modparten.En domstols afslag på fri proces kan kæres efter retsplejelovens alminde-lige regler. Modparten kan ikke kære en afgørelse om fri proces (hverkenen bevilling eller et afslag), da der ikke er tale om en afgørelse over formodparten.I alle andre sager, således også i ægtefælleskifter, er det efter § 328 ju-stitsministeren, som meddeler fri proces (jf. stk. 5, 1. pkt.):”§ 328.Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 327,kan fri proces, jf. § 325, gives, hvis ansøgeren skøn-nes at have rimelig grund til at føre proces.Stk. 2.I vurderingen af, om ansøgeren har rimeliggrund til at føre proces, indgår blandt andet1) sagens betydning for ansøgeren,2) udsigten til, at ansøgeren vil få medholdi sagen,3) sagsgenstandens størrelse,4) størrelsen af de forventede omkostningerog5) muligheden for at få sagen afgjort ved etadministrativt nævn eller et privat klage-eller ankenævn, der er godkendt af mini-steren for familie- og forbrugeranliggen-der.Stk. 3.…Stk. 4.…Stk. 5.Fri proces efter stk. 1-3 meddeles af ju-stitsministeren. Afslås fri proces, kan afslaget på-klages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter,at ansøgeren har fået meddelelse om afslaget.Kompetencen til at træffe afgørelse i første instans er overladt til Civil-styrelsen. Hvis Civilstyrelsen giver afslag på fri proces, kan spørgsmåletindbringes for Procesbevillingsnævnet, jf. § 328, stk. 5, 2. pkt. Modpar-ten kan derimod ikke indbringe et tilsagn (eller et afslag) om fri proces,da der ikke er tale om en afgørelse over for modparten.Ved dødsboskifter kunne skifteretten tidligere i medfør af dødsboskifte-lovens § 100, som nu er ophævet, beskikke en advokat for en part, når detskønnedes nødvendigt, at parten havde advokatbistand, og parten i øvrigtopfyldte de økonomiske betingelser. Om salær og godtgørelse for udlægtil den beskikkede advokat gjaldt samme regler som i tilfælde, hvor derblev meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. Reglen blev imid-233
Fri proces – Kapitel 14
lertid ophævet i forbindelse med ændringerne af reglerne om fri proces i2005. Fri proces i dødsboskiftesager meddeles derfor nu også af Civilsty-relsen efter de almindelige regler.Når særlige grunde taler for det, kan justitsministeren (Civilstyrelsen)efter retsplejelovens § 329 give fri proces, selvom de almindelige betin-gelser ikke er opfyldt. Dette gælder navnlig i sager, som er af principielkarakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentligbetydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation:”§329.Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 325,jf. §§ 327 og 328, kan justitsministeren efter ansøg-ning meddele en part fri proces, når særlige grundetaler for det. Dette gælder navnlig i sager, som er afprincipiel karakter eller af almindelig offentlig inte-resse, eller som har væsentlig betydning for ansøge-rens sociale eller erhvervsmæssige situation. Afslåsfri proces, kan afslaget påklages til Procesbevil-lingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fåetmeddelelse om afslaget.”
2.2.
Generelle betingelser for fri proces
Rimelig grundDe grundlæggende betingelser for at meddele fri proces er, at ansøgerenskønnes at have rimelig grund til at føre proces og opfylder de økonomi-ske betingelser.Hvad angår ansøgerens rimelige grund til at føre proces, fremgår det afden ovenfor citerede § 328, stk. 2, at de momenter, der indgår i vurderin-gen, er sagens betydning for ansøgeren, udsigten til, at ansøgeren vil fåmedhold i sagen, sagsgenstandens størrelse, størrelsen af de forventedeomkostninger og muligheden for at få sagen afgjort på anden vis.Økonomiske betingelserFor så vidt angår de økonomiske betingelser, fremgår disse af retspleje-lovens § 325, som har følgende ordlyd:”§325.Der kan efter ansøgning meddeles en per-son, der opfylder de økonomiske betingelser efterstk. 2-5, og som ikke har en retshjælpsforsikring el-234
Fri proces – Kapitel 14
ler anden forsikring, der dækker omkostninger vedsagen, fri proces efter reglerne i §§ 327 og 328.Stk. 2.Personer, hvis indtægtsgrundlag ikke over-stiger de i stk. 3-5 nævnte beløb, opfylder de øko-nomiske betingelser for at få fri proces, medmindreomkostningerne ved sagen må antages at blive uvæ-sentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag.Justitsministeren fastsætter regler om opgørelse afindtægtsgrundlaget.Stk. 3.Indtægtsgrænsen udgør 236.000 kr.(2005-niveau) for enlige.Stk. 4.For samlevende anvendes parrets samledeindtægtsgrundlag, og indtægtsgrænsen udgør300.000 kr. (2005-niveau). Hvis parret har modstå-ende interesser i sagen, anvendes dog ansøgerenseget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enli-ge.Stk. 5.Indtægtsgrænsen forhøjes med 41.000 kr.(2005-niveau) for hvert barn under 18 år, herunderstedbørn eller plejebørn, som enten bor hos ansøge-ren eller i overvejende grad forsørges af denne.Den nærmere regulering af beregningen af indtægtsgrundlaget følger afJustitsministeriets bekendtgørelse nr. 1236 af 9. december 2009 om friproces.Ved afgørelsen af, om ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser forfri proces, anvendes et indtægtsgrundlag, der består af summen af denpersonlige indkomst efter personskattelovens § 3, kapitalindkomsten medtillæg af aktieindkomst efter personskattelovens § 4 og CFC-indkomst(Controlled Foreign Company) efter personskattelovens § 4 b, jf.bekendtgørelsens § 1.Hvis summen af kapitalindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten er negativ, ses der bort fra den. Et negativt beløb kan altsåikke trækkes fra beløbet for den personlige indkomst. For samlevendegælder dette kun, hvis parret samlet set har negativ indkomst af de nævn-te arter.Ansøgerens formue indgår ikke i de økonomiske betingelser for at få friproces.For ansøgninger modtaget i 2010 er det regulerede beløb for enlige275.000 kr. og for samlevende 350.000 kr. Hvis parterne har modståendeinteresser i sagen, betragtes ansøgeren dog som enlig i relation til ind-235
Fri proces – Kapitel 14
tægtsgrænsen. Grænsen forhøjes med 48.000 kr. for hvert barn under 18år, som bor hos eller i overvejende grad forsørges af ansøgeren. Hvis enægtefælles aktuelle indkomstforhold afviger væsentligt fra de indkomst-forhold, der fremgår af årsopgørelsen, lægges de aktuelle indkomstfor-hold efter omstændighederne til grund.Fri proces, når særlige grunder taler for detSom nævnt ovenfor kan Civilstyrelsen, når særlige grunde taler for det,give fri proces i medfør af retsplejelovens § 329, selvom de almindeligebetingelser ikke er opfyldt.Det fremgår af forarbejderne til § 329, at der med sager af principiel ka-rakter eller af almindelig offentlig interesse navnlig sigtes til sager, derrejser hidtil uafklarede lovfortolkningsspørgsmål, sager af mere betyden-de indgreb over for enkeltpersoner eller grupper samt sager, hvor afgørel-sen vil kunne tjene som præjudikat ved senere tilfælde. Sager, som harvæsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situa-tion, kan efter omstændighederne være sager udsprunget af mindre selv-stændig virksomhed.Der kan endvidere dispenseres fra, at ansøgeren ikke opfylder de økono-miske betingelser for fri proces, hvis ansøgeren skønnes at have et gan-ske særligt behov for bistand, eller sagens omkostninger skønnes at bliveekstraordinært store.
2.3.
Betingelserne for fri proces ved ægtefælleskifte
Det lovmæssige grundlag for at meddele fri proces i ægtefælleskifterfremgår af retsplejelovens § 328, stk. 1 og 2, som er citeret ovenfor.De nærmere retningslinjer for vurdering af ansøgninger om fri procesunder ægtefælleskifter findes i cirkulære nr. 32 af 9. marts 1970 om friproces under skifte efter skiftelovens kapitel VI. Der er ved bevilling affri proces til skiftesager i overvejende grad tale om en behovsvurdering.Det fremgår af cirkulærets § 1, stk. 1, at der ved behandlingen af ansøg-ninger om fri proces under ægtefælleskifte skal indhentes en erklæringfra vedkommende skifteret. Skifteretten vil herefter indkalde ægtefæller-ne til et møde, hvor den søger at opnå et vist overblik over, hvilke aktiver236
Fri proces – Kapitel 14
og passiver der indgår i boet og over, hvori konflikten består. På dennebaggrund vil skifteretten fremkomme med en udtalelse om ansøgerensbehov for fri proces og for advokatbistand.Som det anføres i cirkulærets § 1, stk. 2, vil der ofte være grundlag for atmeddele fri proces til den ægtefælle, der anmoder om, at der skal ske of-fentligt skifte, når den anden ægtefælle er i besiddelse af hele eller denvæsentligste del af fællesboet, og ansøgeren ikke råder over tilstrækkeli-ge midler til at få skifte påbegyndt og afholde de omkostninger, som erforbundet med behandlingen ved skifteretten. Der vil kun ganske undta-gelsesvis være grundlag for samtidig at meddele fri proces til den andenægtefælle.Efter praksis indstiller skifteretten normalt, at der beskikkes en advokatfor den ægtefælle, der ikke er i besiddelse af den væsentligste del af fæl-lesboet. Udgifterne hertil betales af det offentlige med mulighed for reg-res efter retsplejelovens § 332, stk. 2. I praksis afsluttes disse sager ved,at den beskikkede advokat – i samarbejde med modpartens advokat – nårfrem til en udenretlig aftale om bodelingen. Sagen afsluttes så ved, at denbeskikkede advokat fremsender en tidsopgørelse til skifteretten, som fast-sætter salæret.Det er en forudsætning for at give fri proces, at skiftesagen skal behand-les i Danmark.Civilstyrelsens afgørelse om fri proces kan indbringes for Procesbevil-lingsnævnet.
2.4.
Retsvirkningerne af fri proces
Retsvirkningerne af fri proces fremgår af retsplejelovens § 331:”§ 331.Fri proces medfører for vedkommende part1) fritagelse for afgifter efter lov om retsaf-gifter,2) beskikkelse af en advokat til at udføresagen mod vederlag af statskassen, jf. §334,3) godtgørelse fra statskassen for udgifter,som med føje er afholdt i forbindelsemed sagen,237
Fri proces – Kapitel 14
4) fritagelse for at erstatte modparten sa-gens omkostninger og5) i skiftesager fritagelse for sikkerhedsstil-lelse for skifteomkostninger og, for såvidt udgifterne ikke kan dækkes af boetsmidler, fritagelse for betaling af vederlagtil eventuel medhjælper i boet og andreudgifter ved foranstaltninger, der iværk-sættes med skifterettens godkendelse.Stk. 2.Fri proces kan i bevillingen begrænses tilenkelte af de i stk. 1 nævnte begunstigelser.Stk. 3.Virkningerne af fri proces omfatter helesagen i den pågældende instans, herunder den pro-cedure, der er nødvendig for at opnå en ny foreta-gelse af sagen for samme ret, samt fuldbyrdelse afafgørelsen. Virkningerne omfatter tillige de foran-staltninger, som af hensyn til forberedelsen af sags-anlægget med føje er foretaget inden meddelelse affri proces.Stk. 4.Virkningerne af fri proces omfatter ogsåbehandlingen af sagen i 2. eller 3. instans, såfremtsagen er indbragt for højere ret af modparten og denpart, der har fri proces, helt eller delvis har fåetmedhold i den foregående instans.Stk. 5.Virkningerne af fri proces ophører ikkeved en parts død.Stk. 6.Bevillingen kan tilbagekaldes, når de for-udsætninger, under hvilke den er meddelt, viser sigikke at være til stede eller at være bortfaldet. Nårbevillingen tilbagekaldes, ophører virkningerne affri proces.Fri proces i almindelige civile sager medfører således fritagelse for beta-ling af retsafgift. Fri proces medfører endvidere, at der beskikkes en ad-vokat til at udføre sagen for den part, der har fri proces, og at statskassenbetaler salæret til advokaten. Salæret fastsættes af retten, og den beskik-kede advokat må ikke kræve yderligere betaling af den part, der har friproces. Det er retten, der beskikker advokaten, men som regel vil et øn-ske om beskikkelse af en bestemt advokat blive fulgt af retten.Normalt er det den tabende part i en retssag, der skal betale sagens om-kostninger, herunder modpartens omkostninger, men hvis den tabendepart har fået fri proces, betaler statskassen omkostningerne.Fri proces medfører i øvrigt, at statskassen betaler alle nødvendige udgif-ter forbundet med sagens behandling eller oplysning, f.eks. udgifter tilvidneførsel og syn og skøn. Det er retten, der afgør, hvilke udgifter der238
Fri proces – Kapitel 14
kan dækkes af bevillingen.Bevillingen af fri proces kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for atfå fri proces viser sig ikke at være til stede eller at være bortfaldet, jf.retsplejelovens § 331, stk. 6. Hvis bevillingen tilbagekaldes, ophørervirkningerne af fri proces.Fri proces omfatter hele sagen i den pågældende retsinstans samt fuld-byrdelse af afgørelsen, jf. retsplejelovens § 331, stk. 3. Normalt omfatterfri proces også de foranstaltninger, som er foretaget inden meddelelse affri proces.Fri proces omfatter også behandlingen af sagen i 2. eller 3. instans, hvissagen er indbragt for højere ret af modparten, og den part, der har fri pro-ces, helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans, jf.retsplejelovens § 331, stk. 4.Efter retsplejelovens § 332, stk. 1, træffer retten afgørelse om sagsom-kostningerne, som om der ikke var givet fri proces:”§ 332.Retten træffer afgørelse om betaling afsagsomkostninger, som om der ikke var givet friproces, herunder et skønsmæssigt fastsat beløb sva-rende til de afgifter, der efter sagsgenstandens værdiskulle have været betalt, jf. § 331, stk. 1, nr. 1. I detomfang en part er fritaget for betaling af sagsom-kostninger til modparten, jf. § 331, stk. 1, nr. 4, be-tales sagsomkostningerne af statskassen. Pålæggesmodparten at betale sagsomkostninger, tilfalder be-løbet statskassen. Har den part, der har fri proces,selv afholdt udgifter i anledning af sagen, fordelerretten dog beløbet mellem statskassen og parten.”Retten kan dog pålægge en part, der har fri proces, helt eller delvis at er-statte statskassens udgifter ved den fri proces, i det omfang udgifterneikke kan pålægges modparten, når partens forhold, herunder som disse erefter sagens udfald, taler for det, jf. retsplejelovens § 332, stk. 2:”Stk.2.Retten kan pålægge en part, der har fri pro-ces, helt eller delvis at erstatte statskassens udgifterved den fri proces, i det omfang udgifterne ikke på-lægges modparten, når partens forhold, herundersom disse er efter sagens udfald, taler for det.”
239
Fri proces – Kapitel 14
2.5.
Retsvirkningen af fri proces ved skiftesager
Generelt om fri proces i skiftesagerVirkningen af at få meddelt fri proces ved skiftesager – dødsboer og æg-tefælleskifter – fremgår af retsplejelovens § 331, stk. 1, nr. 5 (citeretovenfor). Det følger heraf, at fri proces i skiftesager medfører fritagelsefor sikkerhedsstillelse for skifteomkostninger.Den fri proces i skiftesager kan også omfatte betaling af vederlag tileventuel medhjælper i boet og andre udgifter ved foranstaltninger, deriværksættes med skifterettens godkendelse. Dette gælder dog kun, hvisudgifterne ikke kan dækkes af boets midler.Bestemmelsen er suppleret af retsafgiftslovens § 36, stk. 5, hvoraf føl-gende fremgår:”Stk.5.Meddelelse af fri proces medfører ikke fri-tagelse for erlæggelse af skifteafgift, men bevirkeralene, at den, der har opnået fri proces, ikke kan af-kræves sikkerhedsstillelse for afgiften.”Fri proces betyder således ikke fritagelse for betaling af skifteafgift, menkun fritagelse for at stille sikkerhed for afgiften.Ud over fritagelsen for sikkerhedsstillelsen af skifteafgiften kan fri pro-ces i ægtefælleskiftesager i medfør af § 331, stk. 1, også omfatte beskik-kelse af en advokat og fritagelse for at erstatte modparten sagens om-kostninger.Derimod antages det, at fri proces ikke kan omfatte godtgørelse fra stats-kassen for udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med sagen. Seherom Julie Skat Rørdam, Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning,Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2007, side 108 ff. (navnlig side113).Fri proces kan i henhold til § 331, stk. 2, begrænses til enkelte af denævnte poster. Bevillingen kan efter § 332, stk. 6, desuden tilbagekaldes,når de forudsætninger, som den er meddelt under, viser sig ikke at væretil stede eller at være bortfaldet. Når bevillingen tilbagekaldes, ophørervirkningerne af fri proces.240
Fri proces – Kapitel 14
Om fri proces ved ægtefælleskifterRetsvirkningerne af fri proces i ægtefælleskiftesager er specifikt berørt icirkulæret fra 1970, hvor det i § 2 anføres, at bevillingen bør begrænses,hvis der ikke er behov for advokatbeskikkelse.Skifteretten har i medfør af retsplejelovens § 332, stk. 2, som den 1. ja-nuar 2007 afløste den tilsvarende bestemmelse i retsplejelovens §335, mulighed for at pålægge en part, der har fri proces, helt eller delvisat erstatte statskassens udgifter ved den fri proces, i det omfang udgifter-ne ikke pålægges modparten, når partens forhold, herunder som disse erefter sagens udfald, taler for det.Der foreligger en omfattende trykt landsretspraksis om anvendelsen afdenne bestemmelse i sager, hvor der er meddelt fri proces til offentligtskifte. Der gøres i retspraksis efter år 2000 ikke regres, når ansøgeren gårud af skiftet med en boslod på under ca. 350.000 kr. Er ansøgerensboslod over ca. 350.000 kr., men under ca. 500.000 kr., kan der blive taleom delvis regres eller fuld regres, men der er også flere afgørelser, hvorder ikke foretages regres, bla. under henvisning til ansøgerens aktuelleøkonomiske situation og formuens placering i fast ejendom. Er ansøge-rens boslod over ca. 500.000 kr., men under ca. 850.000 kr., bliver deraltid tale om delvis regres eller fuld regres, og er ansøgerens boslod over850.000 kr., bliver der altid tale om fuld regres.
3.
Kritik af den gældende ordning
Advokatsamfundet har i idéoplæg af 15. oktober 1998 foreslået, at kom-petencen til at meddele en part fri proces med advokatbeskikkelse over-flyttes fra statsamtet (som efter de dagældende regler behandlede sagerom fri proces i første instans) til skifteretten. Advokatsamfundet har her-til anført (pkt. 7.2):”Det bør fortsat være muligt for skifteretten atmeddele fri proces til begge parter, og det børfortsat være en betingelse, at den eller de pågæl-dende opfylder de økonomiske betingelser for friproces. Det bør endvidere være muligt for skifte-retten at pålægge en part at lade sig repræsentereved advokat, jf. retsplejelovens § 259, stk. 2. Detbør overvejes, om der skal opstilles klarere reglerfor, hvornår den part, der har fri proces, selv skal241
Fri proces – Kapitel 14
refundere statskassen udgifterne til den beskik-kede advokat, jf. retsplejelovens § 335.”Finn Taksøe-Jensen har ikke behandlet spørgsmålet om fri proces indgå-ende, men giver i sit notat om revision af reglerne om skifte af fællesbomv., side 33 f., dog udtryk for, at der i fremtidens ægtefælleskifter børkunne meddeles fri proces af skifteretten.Julie Skat Rørdam gennemgår i Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belys-ning (2007), side 108 ff., reglerne om fri proces i ægtefælleskifter. For-fatteren foretager i den forbindelse en grundig gennemgang af afgørelservedrørende flere aspekter af fri proces.For så vidt angår spørgsmålet om beskikkelse af advokat henviser JulieSkat Rørdam til, at det fremgår af Justitsministeriets cirkulære af 9. marts1970 om fri proces under skifte efter skiftelovens kapitel IV, at skifteret-ten bør søge oplyst, om der er behov for advokatbeskikkelse, når skifte-retten får forelagt ansøgningen om fri proces af Civilstyrelsen. Julie SkatRørdam anfører herudover:”En kvalificeret stillingtagen til spørgsmål omadvokatbeskikkelse forudsætter et indgåendekendskab til sagens forhold – et kendskab somskifteretten oftest ikke er i besiddelse af på detpågældende tidspunkt. Ofte starter sagen i skifte-retten med en høring fra Civilstyrelsen om en an-søgning om fri proces. Skifteretten indkalderherefter parterne til et høringsmøde med henblikpå besvarelse af Civilstyrelsens forespørgsel. Dervil ofte være tale om en modvillig part eller etlængere forhandlingsforløb med advokat på beg-ge sider, som er gået i hårdknude; under alle om-stændigheder vil der ofte være alvorlige proble-mer med at få bodelingen løst – ellers end ikkeovervejer man jo offentligt skifte. Høringsmødeti skifteretten tjener således reelt først og frem-mest til at afdække, hvorvidt der overhovedet ernoget at dele. Er dette tilfældet, vil skifterettensom oftest også anbefale advokatbeskikkelse.”Om fri proces til begge parter anfører Julie Skat Rørdam bl.a., at hvis detskønnes, at der foreligger et spørgsmål af en sådan karakter, at advokat-beskikkelse er nødvendig, så er behovet for advokatrepræsentation oftelige stort for begge parter. Når realitetsvurderingen er lempelig, bør derifølge Julie Skat Rørdam ikke på den baggrund beskikkes for den ene242
Fri proces – Kapitel 14
frem for den anden. Der kan endvidere forekomme situationer, hvor deter rimeligt og relevant at beskikke advokat for begge. Julie Skat Rørdamkonkluderer herefter:”Det er […] ikke en farbar vej at tilgodese densamfundsøkonomiske interesse i forbindelse medægtefælleskiftet ved en rigoristisk regel om, atder kun kan bevilges fri proces til den ene part.Den gældende adgang til at bevilge fri proces tilbegge parter under ægtefælleskiftet er således ud-tryk for den nødvendige afvejning mellem hen-synet til parternes og samfundets økonomi.”For så vidt angår udvalgets behandling af spørgsmålet om advokatbe-skikkelse henvises til kapitel 8.
4.4.1.
Udvalgets overvejelserIndledning
I betænkning nr. 1436/2004, Reform af den civile retspleje III, (Adgangtil domstolene), behandlede Retsplejerådet ganske indgående spørgsmåletom fri proces i civile sager. Retsplejerådet var i forbindelse med arbejdetopmærksom på skifternes særegne karakter, men kom kun i meget be-grænset omfang ind på spørgsmålet om fri proces i disse sager.Med udgangspunkt i forslaget om at indføre bobehandlerordning har ud-valget derfor fundet anledning til at overveje, om den gældende ordningfor fri proces i ægtefælleskifter passer til den foreslåede model. Udvalgethar ligeledes forsøgt at imødekomme den kritik, der har været rejst af dengældende ordning. Udvalget har i forbindelse med overvejelserne sondretmellem fritagelse for at stille sikkerhed for de forskellige omkostningerog fritagelse fra den endelige betalingsforpligtelse.I kapitel 13 om skiftets økonomi har udvalget gennemgået de forskelligeomkostninger, som ægtefællerne vil blive mødt med i forbindelse medbehandlingen af skiftet i skifteretten og hos bobehandleren. Overvejel-serne om en eventuel ændring af principperne om fri proces hænger nøjesammen med udvalgets overvejelser i den forbindelse.De omkostninger, som er relevante i forbindelse med fri proces, er:
243
Fri proces – Kapitel 14
------
GrundafgiftBobehandlingsafgiftBobehandlerens salærSagkyndige vurderinger mv.Retsafgift ved enkeltsager og ved indsigelser mod boopgørelsenOmkostninger i enkeltsager og ved indsigelse mod boopgørelsen
I dette afsnit har udvalget ud fra denne opdeling af omkostningerne be-handlet, hvad retsvirkningen af, at der gives fri proces (punkt 4.3) børvære, hvilke betingelser der efter udvalgets opfattelse bør være opfyldt,hvis der skal gives fri proces til den pågældende omkostning (punkt 4.2),og hvem der bør have kompetencen til at meddele fri proces i ægtefælle-skifter (punkt 4.4).Udvalget har som et supplement til det udarbejdede udkast til en ny ægte-fælleskiftelov udarbejdet et udkast til ændring af retsplejelovens reglerom fri proces ved ægtefælleskifte. Udkastet til lovændringen og bemærk-ningerne til de enkelte bestemmelser er taget med sidst i denne betænk-ning. I tilknytning til udvalgets overvejelser i dette kapitel henvises dertil bestemmelserne i dette udkast samt til bemærkningerne til disse be-stemmelser.
4.2.
Betingelserne for fri proces
Grundafgiften (den indledende skifteafgift)Udvalget foreslår som nævnt en indledende skifteafgift på 500 kr. (ellereventuelt 1.000 kr.), som skal betales inden det første møde i skifteretten.Som nævnt er det ikke udvalgets opfattelse, at afgiften bør være omfattetaf fri proces.Bobehandlingsafgift og bobehandlerens salærEn separeret eller fraskilt ægtefælle vil efter udvalgets opfattelse næstenaltid have en rimelig grund til at indlede skiftet, hvis ægtefællerne ikkeselv kan blive enig om at dele formuen. Sagen vil således efter udvalgetsopfattelse altid have en væsentlig betydning for den ægtefælle, der ønskerat skifte eller få konstateret, at der ikke er noget at skifte. Som anført ikapitel 9, afsnit 5.1, finder udvalget, at der er god grund til at tillade æg-tefæller, som begge har negative bodele, at bruge det offentlige skiftesy-244
Fri proces – Kapitel 14
stem til typisk at få konstateret, at der ikke er noget at dele. Det giver hel-ler ikke rigtig mening at tale om, hvorvidt den ene eller den anden ægte-fælle har udsigt til medhold under bobehandlingen af et skifte, når derbortses fra konkrete tvistepunkter, som skal behandles under sag om etenkeltspørgsmål eller eventuelt i forbindelse med den endelige godken-delse af boopgørelsen. Dette skyldes bl.a., at der i et skifte som overve-jende udgangspunkt vil være en række modsatrettede tvistepunkter.Også efter udvalgets forslag vil skifteretten kunne afslå fri proces, hvisdet er åbenbart, at ansøgeren ikke kan få medhold i sagen (jf. retsplejelo-vens § 327, stk. 3). Som et eksempel herpå kan nævnes, at det alleredeunder første møde i skifteretten er klart, at begge ægtefællernes bodele ernegative, og at der for så vidt ikke er andet at gøre end at konstatere det-te. Et andet eksempel kunne være, at ægtefællens anmodning bygger pået løsere grundlag, eller at ægtefællen i øvrigt kommer med anbringendereller ønsker, der er i åbenbar modstrid med gældende ret. Er der alenetale om værdiløst indbo, der skal deles, vil der heller ikke skulle henvisestil bobehandler, og der vil derfor ikke være grundlag for at bevilge friproces. Også bestemmelsen i § 325, stk. 2, vil kunne medføre, at der af-slås fri proces i sager, hvor omkostningerne ved sagen må antages at bli-ve uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag. Dette vil f.eks.kunne være tilfældet, hvor de midler, der tvistes om, er økonomisk setuvæsentlige.På denne baggrund er det udvalgets opfattelse, at det alene bør værespørgsmålet, om den pågældende ægtefælle opfylder de økonomiske be-tingelser i retsplejelovens § 325, stk. 2-5, som er afgørende for, om derskal meddeles fri proces til sikkerhedsstillelse for afgift og for fritagelsefor betaling af bobehandlerens salær.Efter de gældende regler tages der navnlig hensyn til, om den anden æg-tefælle er i besiddelse af hele eller den væsentligste del af fællesboet, ogom ansøgeren råder over tilstrækkelige midler til at få skifte påbegyndtog afholde de omkostninger, som er forbundet med behandlingen vedskifteretten eller hos bobehandleren. Det er udvalgets opfattelse, at derikke længere bør lægges vægt på disse elementer. Herved bringes fri pro-ces i skiftesager på linje med fri proces i andre civile sager, hvor ansøge-rens formue ikke har betydning for, om der kan meddeles fri proces.Desuden undgås også et skønselement, hvor skifteretten i et vist omfanger tvunget til at tage stilling til noget, der i et vist omfang vedrører sagensrealitet.245
Fri proces – Kapitel 14
Sagkyndige vurderinger mv.Fritagelse for sikkerhedsstillelse for vurderingsomkostningerne bør efterudvalgets opfattelse alene bero på, om ægtefællen opfylder de økonomi-ske betingelser for at få fri proces. Udvalget henviser herved til argumen-tationen overfor for så vidt angår fritagelse for sikkerhedsstillelse for bo-behandlingsafgiften.Betaling af boets midlerEfter retsplejelovens § 331, stk. 1, nr. 5, gælder fritagelse for betaling afvederlag til eventuel medhjælper i boet og andre udgifter ved foranstalt-ninger, der iværksættes med skifterettens godkendelse, kun for så vidtudgifterne ikke kan dækkes af boets midler. Udvalget foreslår den denneordning afskaffet, men som det anføres nedenfor i afsnittet vedrørenderefusion af statskassens udgifter, foreslår udvalget, at statskassen fortsatskal kunne få refusion for udgifterne.Refusion af statskassens udgifterUdvalget foreslår ingen ændring af den gældende bestemmelse i retsple-jelovens § 332, stk. 2, hvorefter retten kan pålægge en part, der har friproces, helt eller delvis at erstatte statskassens udgifter ved den fri pro-ces, når sagens forhold, herunder som de er efter sagens udfald taler der-for. Bestemmelsen gælder i alle sager, selv om den fortrinsvist anvendes iægtefælleskiftesager.Udvalget har overvejet, om det vil være muligt i bestemmelsen af foreta-gen en nærmere præcisering af, hvornår denne mulighed bør benyttes,f.eks. ved at angive visse undergrænser for anvendelsesområdet. Udval-get er dog afstået herfra i erkendelse af, at der må foretages et samletskøn over likvid/illikvid formue og den pågældendes samlede situation.En fast beløbsgrænse ville i øvrigt kunne friste til at søge boslodskravetfastsat lige under grænsen.Udvalget har endvidere overvejet at beskrive, i hvilke tilfælde skifteret-terne efter udvalgets opfattelse bør stille krav om refusion. Overvejelser-ne skal ses i forlængelse af, at praksis i de enkelte skifteretter kan fore-komme at variere noget. Udvalget er dog også afstået herfra. Udvalgethar herved lagt vægt på, at det bør være retterne selv, der foretager den246
Fri proces – Kapitel 14
nødvendige koordinering og justering af kriterierne, om nødvendigt gen-nem forelæggelse af et par principielle sager for Højesteret.Retsafgift ved enkeltsager og ved indsigelser mod boopgørelsenI sager om enkeltspørgsmål og i sager om indsigelser mod boopgørelsener det udvalgets opfattelse, at retsplejelovens almindelige regler bør an-vendes, herunder de økonomiske betingelser og de almindelige reglerom, at ansøgeren skal have en rimelig grund til at føre proces, jf. retsple-jelovens § 328, stk. 1 og stk. 2.Omkostninger i enkeltsager og ved indsigelse mod boopgørelsenPå samme måder finder udvalget, at fri proces til egen advokat og sags-omkostninger til modparten i enkeltsager og ved sager om indsigelsemod boopgørelsen bør ske efter de almindelige regler i retsplejeloven.
4.3.
Retsvirkningen af fri proces
Grundafgiften (den indledende skifteafgift)Som nævnt i kapitel 13, er det udvalgets opfattelse, at den ægtefælle, deranmoder om skifterettens bistand til et ægtefælleskifte, skal betale en ind-ledende afgift på 500 kr. (eller som nævnt i kapitel 13, afsnit 4.2.1 evt.1.000 kr.). Afgiften skal dække det offentliges omkostninger ved det ind-ledende vejledningsmøde i skifteretten, og afgiften bør være betalt indendette møde.I forhold til betalingen af denne afgift er udvalget af den opfattelse, at friproces ikke skal medføre fritagelse fra at stille sikkerhed for den indle-dende retsafgift. Det er udvalgets opfattelse, at selv parter med begræn-sede midler vil være i stand til at betale det pågældende beløb. Ogsåpraktiske hensyn taler herfor, da bedømmelsen af fri proces først kan fo-retages på det indledende møde. Afgiften bør i øvrigt også motivere til, atægtefællerne selv forsøger at opnå en løsning, inden der tages kontakt tilskifteretten.BobehandlingsafgiftUdvalget finder ikke, at der er belæg for at ændre gældende ret, hvorefter247
Fri proces – Kapitel 14
fri proces ikke medfører fritagelse fra i sidste ende at betale bobehand-lingsafgiften, men alene fritages fra at stille sikkerhed, indtil boopgørel-sen er afsluttet.Udvalget er desuden af den opfattelse, at en ægtefælle fortsat bør kunnemeddeles fritagelse for sikkerhedsstillelse for den bobehandlingsafgift påyderligere 2.000 kr., som skal betales ved henvisning til behandling hosen bobehandler. Baggrunden herfor er, at en sådan straksudgift for nogleægtefæller – der f.eks. har forladt den fælles bopæl med kun nogle per-sonlige ejendele – kan være en hindring for bistand til gennemførelse affællesbodelingen, herunder at en part anmoder skifteretten om at henvisesagen til en bobehandler.Den yderligere afgift på 6.500 kr., som afhængig af fællesboets størrelseskal betales ved boets afslutning, skal der heller ikke stilles sikkerhed for.Bobehandlerens salærI relation til bobehandlerens salær er udvalget af den opfattelse, at hellerikke denne omkostning i sig selv bør udgøre en hindring for, at en partanmoder skifteretten om at henvise sagen til en bobehandler. Det bør der-for i det mindste kunne gives fri proces til, at ægtefællen fritages for atstille sikkerhed for bobehandlerens salær.Udvalget har endvidere vurderet, om fri proces bør medføre, at en ægte-fælle helt fritages for at betale sin del af betalingen til bobehandleren.Efter den gældende ordning medfører fri proces for en ægtefælle til skif-tebehandling oftest, at der beskikkes en advokat for pågældende, og atadvokatens salær betales af statskassen. Efter den model, udvalget fore-slår, vil det kun være undtagelsesvis, at en ægtefælle får beskikket advo-kat under sagens behandling ved bobehandler. Udvalget foreslår derfor,at den fri proces som udgangspunkt bør medføre, at den pågældende fårdækket sin egen andel af udgifterne til bobehandler. Dette vil alt andetlige sikre, at ægtefæller, der opfylder de økonomiske betingelser for at fåfri proces, ikke får øgede udækkede udgifter til skiftet.Udvalget har som tidligere nævnt ikke lavet økonomiske beregninger afudvalgets forslag, da konsekvenserne i væsentligt omfang vil afhænge af,hvor mange der vil benytte den fremtidige ordning. Udvalget kan dogkonstatere, at ca. 94 % af ægtefællerne i dag ikke betaler nogen afgiftereller kun en afgift på 400 kr. Det er således ganske begrænsede indtæg-248
Fri proces – Kapitel 14
ter, som det offentlige oppebærer i forbindelse med den offentlige ægte-fælleskiftebehandling.Udvalget har i stedet foretaget en bedømmelse af konsekvenserne for detenkelte par. Bedømmelsen er foretaget ud fra oplysningerne i udvalgetsspørgeskemaundersøgelse, jf. kapitel 4, og ud fra udvalgets generelle er-faring.Ca. 14 % af ægtefællerne får beskikket en advokat efter fri proces-ordningen. Udgifterne hertil afholdes som udgangspunkt af det offentli-ge. Hvis fri proces for en ægtefælle alene medfører fritagelse fra sikker-hedsstillelse og ingen form for fritagelse for betaling, vil denne ægtefælleopleve en forringelse af ordningen. Vedkommende skal nemlig betaleminimum 2.500 kr. i afgifter og får som udgangspunkt ikke beskikketegen advokat. Ægtefællen vil således både skulle betale højere afgifter ogikke få offentlig hjælp til den juridiske bistand i forbindelse med delin-gen.De få ægtefæller, der i dag gennemgår et fuldt offentligt skifte, vil opleveen forbedring i kraft af udvalgets forslag, da de fritages for pligten til atbetale de høje skifteafgifter og medhjælperens salær, når der er midlerhertil i boet. Denne gruppe udgør imidlertid en meget lille andel af detsamlede antal ægtepar, der søger offentlig bistand til skifte. Hertil kom-mer, at det kan forekomme urimeligt, at en økonomisk svag ægtefællerisikerer at skulle anvende alle sine midler til at få offentlig bistand tildelingen.Tilsagnet om fri proces bør som udgangspunkt begrænses til et bestemtantal timer. Et kompliceret bo bør formentlig kunne klares ved sammen-lagt 40 timers behandling hos bobehandleren. Et forholdsvis ukomplice-ret bo af en vis størrelse bør f.eks. kunne klares ved 20 timers behandlinghos bobehandleren. Heraf vil den ægtefælle, der har fri proces, normaltskulle betale halvdelen eller 10 timer. Den fri proces vil i et sådant tilfæl-de kunne begrænses til 10 timer. Ukomplicerede mindre boer vil oftekunne klares på 10 timer, og tilsagnet vil kunne begrænses til halvdelenheraf. Insolvente boer, hvor der blot er behov for at konstatere, at der ik-ke er noget at dele, vil kunne klares på måske 5 timer osv. Timeforbrugetvil kunne forlænges af skifteretten, f.eks. hvis modparten forhaler sagen.Ved valget mellem disse forskellige takster kan der tages hensyn til, omder er mulighed for regres. Hvis begge ægtefæller har fri proces, kan der249
Fri proces – Kapitel 14
være et øget incitament til at være opmærksom på, at det offentlige tilbudstår i rimeligt forhold til de involverede værdier. Kommer bobehandlerenmed en velbegrundet anmodning om at få forøget timeantallet, bør dettekunne imødekommes.Skønner bobehandleren derimod, at der ikke er grundlag for et øget time-forbrug finansieret ved fri proces, må bobehandleren afslutte sit arbejdemed det størst mulige udbytte for ægtefællerne, jf. § 30 i udvalgets lov-udkast. Efter gældende ret kan bobehandleren ikke foreslå egenbetalingfra den ægtefælle, der har fri proces. Ønsker ægtefællerne arbejdet fær-diggjort med hjælp fra bobehandlerens side, må ægtefællerne fraskrivesig fri proces og selv betale det beløb, som det offentlige skulle betale ihenhold til tilsagnet herom.Der er i øvrigt ikke noget til hinder for, at den ægtefælle, der ikke har friproces, kan betale for yderligere bistand.Udvalget anbefaler på den baggrund, at virkningerne af den fri procesnormalt skal være, at ægtefællen fritages for at betale sin andel af bobe-handlerens salær, og at fri proces kan begrænses til et antal timer, someventuelt kan udvides. Den fri proces bør således angå et rimeligt tids-forbrug – set i lyset af de involverede værdier – til at få udfærdiget et bo-delingsforslag.Begrænsningen i timetallet skal ses i lyset af udvalgets ønske om, at beg-ge ægtefæller skal bidrage konstruktivt under bobehandlingen og i hvertfald som minimum ikke skal kunne drage fordel af eller kunne påføremodparten skade ved at trænere sagen. Særligt i forhold til sager, hvorkun den ene part har fri proces, er det vigtigt – både af hensyn til mod-parten og for statskassen – at skabe et incitament for vedkommende til atmedvirke til deling af boet. I sager, hvor begge parter har fri proces, erdet naturligvis tilsvarende vigtigt at skabe et incitament for begge til atmedvirke til bodelingen.Den fri proces bør også medføre fritagelse for at stille sikkerhed for denandel af bobehandlerens salær, der endeligt skal betales af den anden æg-tefælle.Sagkyndige vurderinger mv.Efter udvalgets opfattelse bør fri proces som udgangspunkt alene medfø-250
Fri proces – Kapitel 14
re, at den pågældende ægtefælle fritages for sikkerhedsstillelse for vurde-ringsomkostninger samt translatør- og revisionsudgifter mv., uanset atdisse omkostninger har været nødvendige for at skifte korrekt. For detteresultat taler navnlig, at der ikke bør være incitament til, at ægtefæller,der i øvrigt ville kunne skifte privat, indbringer sagen for skifteretten ale-ne for at få disse omkostninger betalt. Vurderingsomkostningerne underet fællesboskifte kan i praksis være ganske omfattende, og der vil oftevære et behov for, at større aktiver i fællesboet vurderes.AdvokatbeskikkelseDet er som nævnt udvalgets opfattelse, at ordningen, hvorefter boet skalbehandles af en autorisret bobehandler, bør indebære, at der som hoved-regel ikke skal beskikkes en advokat for ægtefællerne. Der kan dog væretilfælde, hvor særlige grunde taler for, at der beskikkes en advokat. Derhenvises i den forbindelse til betænkningens kapitel 7, afsnit 5.6, og lov-udkastets § 23 med bemærkninger.Beskikkes en advokat, må der samtidig tages stilling til, om der skal gi-ves fri proces. Er dette tilfældet, kan der være anledning for skifterettentil at begrænse antallet af timer ud fra de hensyn, der er angivet vedrø-rende begrænsning af timeforbruget hos bobehandleren.Retsafgift ved enkeltsager og ved indsigelser mod boopgørelsenSom det fremgår af kapitel 9, er det udvalgets opfattelse, at enkeltsager iforbindelse med ægtefælleskiftet og sager, der rejses på baggrund af ind-sigelser mod boopgørelsen, skal behandles efter de almindelige civilpro-cessuelle regler og afgiftsbelægges på samme måde som civile sager.Udvalget finder på denne baggrund, at hver af ægtefællerne bør kunneopnå afgiftsfritagelse efter de almindelige regler.Omkostninger ved enkeltsager og ved indsigelse mod boopgørelsenUdvalget finder, at fri proces i forbindelse med retssager om enkelt-spørgsmål også bør omfatte betaling af egen advokat og sagsomkostnin-ger til den anden ægtefælle. Dette svarer til de almindelige regler om friproces ved civile søgsmål.
251
Fri proces – Kapitel 14
4.4.
Kompetencen til at meddele fri proces i ægtefælleskifter
Udvalget har ikke anset det som sin opgave at gentage den meget princi-pielle diskussion om, hvorvidt domstolene eller en forvaltningsmyndig-hed bør være kompetent til at behandle spørgsmålet om fri proces i skif-tesager. Udvalget har derimod lagt sig i kølvandet af de overvejelser, somRetsplejeudvalget foretog i betænkning 1436/2004, som er refereretovenfor i afsnit 2.1.Udvalget har på den baggrund taget udgangspunkt i, at skifteretten børhave kompetencen til at bevilge fri proces i de situationer, hvor der ikkeskal foretages en egentlig vurdering af, om ansøger har udsigt til at fåmedhold i sagen. De spørgsmål, hvor det er nødvendigt, at der foretagesen nærmere vurdering af ægtefællens udsigt til at få medhold i sagen, ogom ægtefællen har rimelig grund til at føre proces, bør derimod fortsatbehandles af Civilstyrelsen.Grundafgiften (den indledende skifteafgift)Som ovenfor nævnt finder udvalget ikke, at der skal kunne gives fri pro-ces til den indledende skifteafgift.Alle øvrige omkostningerSom det fremgår ovenfor, anbefaler udvalget, at der for så vidt angår fri-tagelse for sikkerhedsstillelse for bobehandlingsafgift og vurderingsom-kostninger samt betaling af egen andel af bobehandlersalær og udgift tilegen advokat alene skal foretages en vurdering af, om den pågældendeopfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces. Det er derfor ube-tænkeligt at lade skifteretten foretage beslutningen, om fri proces skalmeddeles eller ej. Det svarer til, at det i ægteskabssager er de almindeligedomstole, der meddeler fri proces. Også efter det gældende system harskifteretten en betydelig indflydelse på, om fri proces bør meddeles.Spørgsmålet bør mest praktisk drøftes på det første møde i skifteretten.Udvalget finder derfor, at kompetencen bør overlades til skifteretten. Af-gørelsen bør træffes efter de regler, der i øvrigt gælder i retsplejeloven itilfælde, hvor der ikke skal foretages en bedømmelse af udsigten til, atansøgeren vil få medhold. Efter disse bestemmelser, der er beskrevetovenfor under afsnit 2.2 og 2.3, kan fri proces ikke gives, hvis det eråbenbart, at ansøgeren ikke vil få medhold. Denne betingelse bør også252
Fri proces – Kapitel 14
gælde i skiftesager.Retsafgift ved enkeltsager og ved indsigelser mod boopgørelsenAnderledes forholder det sig med de tilfælde, hvor en ægtefælle indbrin-ger et enkeltspørgsmål til afgørelse i skifteretten eller gør indsigelsermod boopgørelsen. Efter den model, der er foreslået i kapitel 9, kan så-danne enkeltspørgsmål indbringes både af privatskiftende ægtefæller ogaf en ægtefælle i forbindelse med en behandling af fællesboet i skifteret-ten og ved en bobehandler. Det fremgår også, at enkeltspørgsmål efterudvalgets opfattelse processuelt i videst muligt omfang skal behandlesefter de almindelige retsplejeregler, der gælder for behandling af civilesager, herunder med indgivelse af processkrifter og formulering af på-stande.I forhold til fri proces vil det efter udvalgets opfattelse derfor også værenaturligt, at sådanne sager behandles efter retsplejelovens almindeligeregler om fri proces i civile sager. Der vil i sådanne sager – på linje medandre civile sager – skulle foretages en vurdering af, om vedkommendehar udsigt til at få medhold i sin påstand. Kompetencen til at give fri pro-ces bør derfor ikke henlægges til skifteretten, og derfor bør der efter ud-valgets opfattelse meddeles fri proces i det administrative system (af Ci-vilstyrelsen med rekurs til Procesbevillingsnævnet) efter retsplejelovensalmindelige regler.Omkostninger i enkeltsager og ved indsigelse mod boopgørelsenPå samme måder finder udvalget, at fri proces til egen advokat og tilsagsomkostninger til modparten i enkeltsager og ved sager om indsigelsemod boopgørelsen bør behandles i det administrative system (af Civilsty-relsen med rekurs til Procesbevillingsnævnet). Det foreslås således, at dealmindelige regler i retsplejeloven skal finde anvendelse.
5.
Delkonklusion
Udvalget fremkommer i kapitlet med en række forslag til, hvordan struk-turen for fri proces i ægtefælleskifter fremover kan opbygges.Udvalget har set på spørgsmålet om fri proces til den grundlæggende af-gift, den variable bobehandlingsafgift, bobehandlerens salær, sagkyndige253
Fri proces – Kapitel 14
vurderinger mv., advokatbeskikkelse, retsafgift ved enkeltsager og vedindsigelser mod boopgørelsen og omkostninger i enkeltsager og ved ind-sigelse mod boopgørelsen.Det er udvalgets opfattelse, at det bør være økonomiske kriterier, somafgør, om en ægtefælle skal kunne få fri proces til skifteafgifterne ogboomkostningerne. Udvalget finder i øvrigt, at der som i dag bør være envurdering af ansøgerens udsigt til medhold i forbindelse med omkostnin-gerne ved sager om indsigelser mod boopgørelsen og for omkostninger ienkeltsager.For så vidt angår retsvirkningerne af fri proces finder udvalget, at virk-ningerne af den fri proces normalt bør være, at ægtefællen fritages for atbetale sin andel af bobehandlerens salær, men at fri proces kan begrænsestil et antal timer, som eventuelt kan udvides. Fri proces bør også medførefritagelse for at stille sikkerhed for den andel af bobehandlerens salær,der endeligt skal betales af den anden ægtefælle. For så vidt angår friproces til omkostninger ved enkeltsager mv., foreslår udvalget de gæl-dende principper videreført.Hvad angår kompetencen til at meddele fri proces, har udvalget taget ud-gangspunkt i, at skifteretten bør have kompetencen til at bevilge fri pro-ces i de situationer, hvor der ikke skal foretages en egentlig vurdering af,om ansøger har udsigt til at få medhold i sagen. De spørgsmål, som for-udsætter en vurdering af ægtefællens udsigt til at få medhold i sagen, ogom ægtefællen har rimelig grund til at føre proces, bør derimod fortsatbehandles af Civilstyrelsen. Udvalget finder således, at spørgsmålet omfritagelse fra sikkerhedsstillelse for bobehandlingsafgift og vurderings-omkostninger samt betaling af egen andel af bobehandlersalær og udgifttil egen advokat bør ligge hos skifteretten.For så vidt angår afgørelser om fri proces til retsafgiften og omkostnin-gerne i enkeltsager og ved indsigelse mod boopgørelsen finder udvalget,at disse fortsat bør træffes af Civilstyrelsen.
254
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Kapitel 15. OvergangsreglerI forbindelse med ikrafttræden af den nye ægtefælleskiftelov vil der værebehov for regler, der regulerer, hvilke tilfælde den nye lov skal finde an-vendelse på.Langt hovedparten af de regler, som udvalget foreslår ændret, er reneprocessuelle regler, som har til hensigt at gøre skifteprocessen mere smi-dig for ægtefællerne. Det vil derfor som altovervejende udgangspunktvære uproblematisk, at de nye regler kommer til at gælde alle ægtefælle-skifter, hvor der indgives anmodning om skifte til skifteretten efter lo-vens ikrafttræden.Udvalget foreslår dog som nævnt i kapitel 11, at der fastsættes et nyttidspunkt for formuefællesskabets ophør (ophørsdagen) i forbindelse medskilsmisse, separation og bosondring. Hvor formuefællesskabet efter degældende regler ophører samtidig med, at ægteskabet formelt ophørerved bevilling eller dom, foreslås ophørsdagen rykket frem til det tids-punkt, hvor statsforvaltningen modtager anmodningen om separation el-ler skilsmisse.Fremrykkelsen af ophørsdagen betyder, at aktiver, der er erhvervet i pe-rioden fra statsforvaltningens modtagelse af anmodningen om separationeller skilsmisse til ægteskabets formelle ophør, ikke længere skal delesmellem ægtefællerne. Hvis de nye regler finder anvendelse på alle skif-ter, der bliver indledt efter lovens ikrafttrædelse, vil der derfor i en perio-de have bebyrdende tilbagevirkende kraft over for en af ægtefællerne.Følgende eksempel belyser problemstillingen:Et ægtepar, der i ægteskabet har fælleseje, indgi-ver anmodning om separation til statsforvaltnin-gen den 1. juni 2011. Den 30. juni 2011 dør denene ægtefælles far, som efterlader sig en størreformue. Statsforvaltningen bevilger separation isagen den 1. august 2011. Skiftet påbegyndesden 1. september 2011.Efter de regler, der gælder på tidspunktet for ar-vefaldet, skal arven deles mellem ægtefællerne,da arven falder før ophørsdagen. Efter de foreslå-ede regler vil arven derimod ikke indgå i fælles-255
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
boet. Den skal derfor ikke deles mellem ægtefæl-lerne.Hvis loven træder i kraft den 1. juli 2011, afhæn-ger ægtefællernes retsstilling derfor af, om de fo-reslåede regler skal finde anvendelse på forholdeteller ej.Udvalget er som nævnt ovenfor af den opfattelse, at udgangspunktet børvære, at loven finder anvendelse på alle skifter, hvor der er indgivet an-modning om skifte til skifteretten efter lovens ikrafttrædelse.Udvalget finder imidlertid, at det vil være uheldigt, hvis der indføres reg-ler, som vil have bebyrdende tilbagevirkende kraft over for den ene afægtefællerne. På denne baggrund finder udvalget, at der bør indføres enovergangsbestemmelse, der sikrer, at lovens regler om fremrykket op-hørstidspunkt ikke finder anvendelse, når der er indgivet anmodning omseparation eller skilsmisse før lovens ikrafttræden. Ved at lade det væreafgørende, hvornår der er indgivet anmodning (i stedet for f.eks. tids-punktet for, hvornår der er meddelt separation eller skilsmisse), vil detsamtidig undgås, at statsforvaltningens sagsbehandlingstid får betydningfor, hvilke aktiver der skal indgå i bodelingen.Udvalget anbefaler på denne baggrund, at de foreslåede regler om frem-rykket ophørsdag alene skal finde anvendelse på de skifter, hvor anmod-ningen om separation eller skilsmisse er indgivet efter dette tidspunkt.Der henvises i øvrigt til lovudkastets § 81, stk. 1 og 2, og bemærkninger-ne hertil.
256
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.Kapitel 1Skifterettens kompetenceSaglig kompetence§ 1.Skifteretten behandler sager om1) deling af ægtefællers fællesbo, uanset om bodelene er negative,2) opløsning af ægtefællers sameje om flere særejeaktiver,3) opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i for-bindelse med samlivets ophør, og4) opløsning af andre boer, herunder interessentskabsboer eller lig-nende, der ikke behandles efter konkursreglerne.Stk. 2.Sager som nævnt i stk. 1 kan angå dele af boet (partielt skifte).
§ 2.Skifteretten behandler sager om enkelttvister, der opstår underprivat deling af ægtefællers fællesbo eller under skifterettens behandlingaf boer efter § 1, herunder om1) fordelingen af aktiver,2) vederlagskrav,3) pensionskompensationskrav,4) omfanget af særejer og rettigheder omfattet af lov om ægteska-bets retsvirkninger § 15, stk. 2,5) i hvilket omfang gæld kan tages i betragtning, og6) den indbyrdes fordeling af fælles gæld.Stk. 2.Skifteretten behandler tillige sager mellem ægtefæller om1) krav efter ægteskabslovens § 56,2) tilsidesættelse, ændring eller fortolkning af ægtefællers bode-lingsaftaler,3) ægtepagters og særejebestemmelsers gyldighed, og4) afgrænsning af særejer.§ 3.Omfatter ægtefællers aftaler, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, også andet endbodelingen, kan skifteretten henvise sagen til de almindelige domstole.§ 4.Loven gælder ikke for skifte af dødsboer og skifte af en længst-levende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mensdenne lever.
257
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Stedlig kompetence§ 5.Anmodning om skifte efter § 1 indgives til skifteretten på detsted, hvor begge ægtefæller har bopæl.Stk. 2.Har ægtefællerne ikke bopæl i samme retskreds, indgives an-modningen til skifteretten på det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl,hvis en af ægtefællerne fortsat har bopæl i denne retskreds.Stk. 3.Har ingen af ægtefællerne bopæl i den retskreds, hvor de sidsthavde fælles bopæl, indgives anmodningen til skifteretten på det sted,hvor den, anmodningen er rettet mod, har bopæl. Det samme gælder, hvisægtefællerne aldrig har haft bopæl i samme retskreds.Stk. 4.Har kun en af ægtefællerne bopæl i Danmark, indgives anmod-ningen til skifteretten på det sted, hvor denne ægtefælle har bopæl.§ 6.les.Ægtefællerne kan aftale, ved hvilken skifteret boet skal behand-
§ 7.Skifteretten i den retskreds, som skal behandle boet, kan efteranmodning fra en af ægtefællerne henvise boet til behandling i en andenretskreds, hvis dette findes væsentligt mere hensigtsmæssigt.International kompetence§ 8.Hvis ingen skifteret kan tage boet under behandling efter regler-ne i § 5, og har mindst en af ægtefællerne tilknytning til Danmark, kanjustitsministeren efter anmodning fra en af dem bestemme, at skiftet skalfinde sted her i landet. Justitsministeren bestemmer i så fald også, hvil-ken skifteret der skal foretage skiftet. § 6 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 2Møder i skifteretten om fællesboskifteAnmodning om bistand til deling§ 9.En ægtefælle kan anmode skifteretten om bistand til deling af etfællesbo, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Dette kan tidligst ske, når der er indgivetanmodning til statsforvaltningen om separation eller skilsmisse, afsagtbosondringsdekret eller anlagt sag om ægteskabets omstødelse.§ 10.Anmodningen skal indeholde angivelse af ægtefællernes navne,adresser, fødselsdatoer og om muligt CPR-numre.Stk. 2.Opfylder anmodningen ikke betingelserne i stk. 1 og § 9, kanskifteretten afvise sagen.
258
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Indkaldelse til møde§ 11.Skifteretten indkalder snarest muligt ægtefællerne til et vejled-nings- og forligsmøde, medmindre mødet undtagelsesvis findes upåkræ-vet.§ 12.Ægtefællerne skal senest 7 dage før mødet indsende oplysningerom forhold af betydning for skiftet. Det gælder bl.a. oplysninger om egneog i videst muligt omfang om ægtefællens aktiver og passiver og dissesskønnede værdi samt om, hvilke spørgsmål der er uenighed om.Stk. 2.Indsendes oplysningerne ikke eller kun i utilstrækkeligt omfang,kan skifteretten indhente de nødvendige oplysninger fra offentlige myn-digheder.Udeblivelse fra møde§ 13.Udebliver den ægtefælle, som har anmodet om bistand, fra mødet,afviser skifteretten sagen, medmindre den anden ægtefælle er mødt ogønsker sagen fremmet.Stk. 2.Udebliver den anden ægtefælle, finder § 72 anvendelse.Stk. 3.Udebliver begge ægtefæller, hæver skifteretten sagen.Indsigelser mod skifterettens kompetence§ 14.Gøres der indsigelser mod skifterettens kompetence, herunder omat boet er delt ved aftale eller på anden måde, træffer skifteretten eftereventuel bevisførelse afgørelse herom.Vejlednings- og forligsmødet§ 15.Skifteretten skal på mødet afklare, om de nødvendige oplysningerom ægtefællernes aktiver og passiver foreligger, samt hvilke spørgsmålægtefællerne er uenige om.Stk. 2.Skifteretten vejleder i nødvendigt omfang om reglerne for delin-gen og bistår med at udfærdige en aftale herom, hvis det findes ubetæn-keligt.Stk. 3.Skifteretten kan undtagelsesvis afholde et eller flere yderligeremøder. § 13 finder tilsvarende anvendelse.Bevisførelse§ 16.Er der behov for bevisførelse, kan skifteretten efter anmodning al-lerede under vejlednings- og forligsmødet foretage afhøring af ægtefæl-lerne eller træffe beslutning om sagkyndig vurdering mv.
259
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Henvisning til bobehandler§ 17.Skifteretten henviser sagen til bobehandler, hvis en af ægtefæller-ne anmoder om det. I modsat fald hæver skifteretten sagen.Stk. 2.Om betaling og sikkerhedsstillelse gælder reglerne i § 37.
Kapitel 3Fællesboets behandling ved bobehandlerUdpegning af bobehandler§ 18.Henvises en sag til bobehandler, udpeger skifteretten en autorise-ret bobehandler til at varetage behandlingen. Ønsker ægtefællerne en be-stemt autoriseret bobehandler, udpeger skifteretten i almindelighed den-ne.Stk. 2.Skifteretten kan tillade, at ægtefællerne i enighed vælger en bo-behandler, der ikke er autoriseret, hvis særlige grunde taler derfor.Stk. 3.Hvis ægtefællerne under boets behandling i enighed fremsætterønske om en anden bobehandler, og forholdene taler derfor, udpeger skif-teretten en ny efter stk. 1 og 2.Stk. 4.Bliver en udpeget bobehandler forhindret, eller opfylder denneikke længere betingelserne for at behandle boet, udpeger skifteretten efterreglerne i stk. 1-2 en ny bobehandler. Hvis forholdene taler herfor, kanskifteretten dog bestemme, at en advokat, hvis autorisation udløber, udenat advokaten har ansøgt om ny autorisation, kan fortsætte behandlingenaf et påbegyndt skifte.Bobehandlerens opgaver§ 19.Bobehandleren vejleder i nødvendigt omfang ægtefællerne omderes retsstilling og bistår ved praktiske spørgsmål under skiftet. Bobe-handleren skal søge at opnå holdbare løsninger af ægtefællernes konflik-ter på en betryggende måde, hvor omkostningerne står i rimeligt forholdtil boets værdier.§ 20.Bobehandleren orienterer løbende ægtefællerne om bobehandlin-gens forløb og forventede afslutning.Stk. 2.Bobehandleren indkalder ægtefællerne til møde, når der er be-hov herfor. Bobehandleren kan tillade, at andre deltager i mødet.Stk. 3.Bobehandleren udfærdiger referat af møderne og af mundtligetilkendegivelser fra ægtefællerne i øvrigt. Det skal fremgå, hvad ægtefæl-lerne er enige og uenige om.Stk. 4.Ved tvister skal bobehandleren opfordre til sagsanlæg efter § 2,stk. 1. Hvis sag ikke anlægges, skal bobehandleren redegøre for sin vur-dering af spørgsmålet, som vil blive lagt til grund under sagens videre260
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
behandling. Bobehandleren skal på ny opfordre til sagsanlæg, hvis enægtefælle ikke er enig i vurderingen.Prisoplysning mv.§ 21.Bobehandleren skal på det første møde, og når der i øvrigt er an-ledning dertil, skriftligt oplyse ægtefællerne om, hvordan salæret bereg-nes, og om muligt den forventede størrelse heraf. Bobehandleren skalendvidere oplyse om, hvilke øvrige omkostninger der må forventes.Oplysninger mv.§ 22.Bobehandleren skal sikre sig, at de oplysninger, der er nødvendi-ge for at dele fællesboet, foreligger. Hvis en ægtefælle ikke efter opfor-dring meddeler oplysningerne, kan bobehandleren indhente dem fra of-fentlige myndigheder og private, herunder forsikringsselskaber og penge-, pensions- og realkreditinstitutter. Modsætter en ægtefælle sig, at oplys-ningerne indhentes, anmoder bobehandleren skifteretten om at træffe af-gørelse. Er det nødvendigt at anvende tvangsmidler, anmoder bobehand-leren skifteretten om at træffe afgørelse efter § 72.Stk. 2.Bobehandleren kan anmode skifteretten om at pålægge en ægte-fælle eller enhver anden at give møde og afgive forklaring for skifteret-ten, jf. § 72.Stk. 3.Bobehandleren skal i nødvendigt omfang lade aktiver og passi-ver vurdere. Er en ægtefælle uenig i fremgangsmåden, anmoder bobe-handleren skifteretten om at træffe afgørelse efter §§ 74-77.Stk. 4.Bobehandleren kan antage sagkyndig bistand. Er en ægtefælleuenig heri, anmoder bobehandleren skifteretten om at træffe afgørelse.Advokatbeskikkelse§ 23.Skifteretten kan efter anmodning fra en ægtefælle eller efter ind-stilling fra bobehandleren beskikke en advokat for en ægtefælle, hvis detikke findes forsvarligt at behandle boet, uden at den pågældende har ad-vokatbistand. Beskikkelsen kan begrænses til en bestemt opgave eller tilet bestemt antal timer.Stk. 2.Ægtefællen skal erstatte statskassen dennes udgifter i forbindelsemed beskikkelsen, medmindre ægtefællen har fri proces.Udlæg af aktiver under skiftet§ 24.Bobehandleren skal snarest muligt søge afklaret, om en eller beg-ge ægtefæller ønsker et aktiv udlagt efter vurdering.
261
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Salg af aktiver§ 25.Ønsker ingen af ægtefællerne et aktiv udlagt, skal bobehandlerensørge for, at det afhændes på en måde, som tjener ægtefællernes interes-ser bedst muligt.Stk. 2.Er en ægtefælle uenig, anmoder bobehandleren skifteretten omat træffe afgørelse.Stk. 3.Salg ved auktion sker efter retsplejelovens regler.Acontobetaling§ 26.Bobehandleren kan efter anmodning fra en ægtefælle henstille, atden anden betaler et acontobeløb, hvis der er et sikkert grundlag for, atægtefællen ved boets afslutning vil have krav på dette beløb, og der ikkeer udsigt til en snarlig afslutning af bobehandlingen.Stk. 2.Er en ægtefælle uenig, eller er der behov for tvangsfuldbyrdelse,anmoder bobehandleren skifteretten om at træffe afgørelse.Partiel boopgørelse§ 27.Bobehandleren kan udarbejde et udkast til en opgørelse over deleaf boet, hvis der er et særligt behov og et sikkert grundlag herfor.Stk. 2.Reglerne i §§ 28-29 og kapitel 4 finder med de fornødne lempel-ser tilsvarende anvendelse.Udkast til boopgørelse§ 28.Bobehandleren udfærdiger udkast til boopgørelse. Udkastet skalindeholde en redegørelse for alle væsentlige forhold af betydning for fæl-lesboets deling og skiftets gennemførelse, herunder1) en redegørelse for behandlingens forløb,2) en opgørelse over hver ægtefælles aktiver og passiver, herunderværdiansættelsen heraf, samt eventuelle indtægter og udgifter,der knytter sig til hertil,3) angivelse af eventuelle indbyrdes krav, herunder vederlags-,godtgørelses- og kompensationskrav,4) en angivelse af udlæg af aktiverne og passiverne samt vilkåreneherfor,5) en indstilling vedrørende størrelsen af bobehandlerens salær, og6) en indstilling vedrørende fordelingen af boomkostningerne, jf. §42.Stk. 2.Er ægtefællerne enige om spørgsmål af betydning for boopgørel-sen, lægges enigheden til grund. I modsat fald lægger bobehandleren sinegen vurdering til grund.
262
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Stk. 3.Har ægtefællerne tilkendegivet, at opgørelsen alene skal inde-holde dele af fællesboet, skal dette fremgå af opgørelsen.Forelæggelse for ægtefællerne§ 29.Bobehandleren forelægger på betryggende måde udkastet til bo-opgørelse efter § 28 for skifteretten og ægtefællerne.Stk. 2.Ægtefællerne har en frist på 4 uger efter modtagelsen til skrift-ligt at gøre indsigelser til skifteretten over udkastet eller til skriftligt atklage over bobehandlerens indstilling vedrørende salær og fordeling afboomkostninger.Afbrudt skifte§ 30.Må bobehandleren afslutte sit arbejde, før der kan udfærdiges etudkast til boopgørelse, som opfylder kravene i § 28, skal bobehandlerenudfærdige et udkast, der i videst mulige omfang sætter ægtefællerne istand til selv at færdiggøre opgørelsen.Stk. 2.Bobehandleren underretter skifteretten om, at arbejdet er afslut-tet uden udfærdigelse af boopgørelse, samt indstiller størrelsen af sit sa-lær og fordelingen af boomkostninger.Stk. 3. Ægtefællerne har en frist på 4 uger fra modtagelsen af udkastetefter stk. 1 til at klage til skifteretten. § 32 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 4Skifterettens behandling af boopgørelserIndsigelse mod udkastet§ 31.Modtager skifteretten indsigelse mod udkastet, meddeler skifte-retten ægtefællerne, at der senest 4 uger efter modtagelsen af meddelel-sen må anlægges sag efter kapitel 10.Stk. 2.Anlægges der ikke sag inden fristens udløb, kan skifteretten rettefejl, som indsigelsen giver anledning til, hvis der ikke er berettiget tvivlom retstilstanden, eller anmode bobehandler herom.Stk. 3.Skifteretten kan undtagelsesvis behandle en indsigelse efter §30, stk. 2, der er modtaget efter fristens udløb, men inden stadfæstelsenaf boopgørelsen.Klage over salær og boomkostninger§ 32.Klages der over bobehandlerens salær, træffer skifteretten afgø-relse, jf. § 40.
263
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Stk. 2.Klages der over fordelingen af boomkostningerne, træffer skifte-retten afgørelse, jf. § 42.Skifterettens ændring af bobehandlerens salær§ 33.Skifteretten kan af egen drift ændre bobehandlerens salær, hvissalæret findes åbenbart urimeligt.Udsættelse og partiel stadfæstelse
§ 34.Skifteretten udsætter sin stillingtagen til bobehandlerens udkasttil boopgørelse, hvis der verserer sag om enkeltspørgsmål efter kapitel10.Stk. 2.Skifteretten stadfæster de dele af boopgørelsen, der ikke er gjortindsigelse mod, hvis dette findes ubetænkeligt. Skifteretten kan fastsættevilkår om sikkerhedsstillelse mv. for den anden ægtefælles mulige kravefter en endelig boopgørelse.Skifterettens rettelser i udkastet§ 35.Når der foreligger en endelig afgørelse vedrørende de rejste ind-sigelser og klager, foretager skifteretten om nødvendigt rettelser af udka-stet til boopgørelsen eller anmoder bobehandleren om at genoptage be-handlingen.Stadfæstelse§ 36.Skifteretten afslutter behandlingen af sagen ved at stadfæste bo-opgørelsen. En stadfæstet boopgørelse kan tvangsfuldbyrdes efter rets-plejelovens regler.
Kapitel 5OmkostningerSikkerhed for boomkostningerne§ 37.Den, der har anmodet om henvisning til bobehandler, skal efterskifterettens bestemmelse stille sikkerhed for omkostningerne ved boetsbehandling.Stk. 2.Skifteretten kan helt eller delvist fritage for sikkerhedsstillelse,hvis ægtefællen ikke kan betale eller stille sikkerheden. Det er en betin-gelse herfor, at det skønnes, at den pågældende vil få et boslodskrav, derer tilstrækkeligt til at dække udgifterne.264
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Stk. 3.Stilles den krævede sikkerhed ikke, afviser skifteretten sagen.
Forhøjelse af sikkerhedsstillelsen§ 38.Bobehandleren skal underrette skifteretten, hvis der opstår behovfor at forhøje sikkerhedsstillelsen, jf. § 37.Sikkerhed for sagsbehandlingsskridt§ 39.Hver ægtefælle skal foreløbigt betale eller stille sikkerhed for desagsbehandlingsskridt, som denne anmoder om.Bobehandlerens salær§ 40.En bobehandler må ikke kræve højere salær for sit arbejde, endhvad der kan anses for rimeligt.Acontosalær§ 41.Acontosalær til bobehandleren kan udbetales med skifterettensgodkendelse, hvis særlige grunde, herunder boets beskaffenhed eller be-handlingstid, taler herfor.Fordeling af boomkostninger§ 42.Boomkostninger, herunder bobehandlerens salær, deles ligeligtmellem ægtefællerne. Har en ægtefælle på uforsvarlig måde givet anled-ning til en større del af udgifterne, pålægger skifteretten denne en størredel af omkostningerne, således at modparten friholdes.Advokatomkostninger§ 43.Skifteretten kan efter anmodning pålægge en ægtefælle at erstatteden andens udgifter til advokat, hvis ganske særlige grunde taler derfor.Hæftelse§ 44.En ægtefælle hæfter subsidiært for statskassens krav mod den an-den ægtefælle for omkostninger i forbindelse med skiftet.Stk. 2.Ægtefællen kan modregne det beløb, som den subsidiære hæftel-se indebærer, i den andens lod i boet.
265
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Kapitel 6Regler om bobehandlereAutorisation og virksomhed som bobehandler§ 45.Justitsministeren autoriserer for hver retskreds et passende antaladvokater til som bobehandlere at forestå behandlingen af ægtefælleskif-ter mv.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte regler for bobehandleres autorisa-tion, om deres virksomhed, herunder om salær, og om skifterettens tilsyn.Der kan fastsættes bødestraf.Inhabilitet§ 46.Ingen må handle som bobehandler, hvis den pågældende er nær-stående til en af ægtefællerne eller afhængig af denne, eller hvis der somfølge af den pågældendes interesse i sagens udfald eller af andre grundeer tvivl om den pågældendes upartiskhed.Stk. 2.En bobehandler må ikke erhverve nogen del af boets aktiver. Detsamme gælder nærstående til bobehandleren eller ansatte i dennes virk-somheder.Tilsyn med bobehandleren
§ 47.Skifteretten kan anmode bobehandleren om at orientere om bobe-handlingens forløb. Gør forholdene det nødvendigt, kan skifteretten på-lægge bobehandleren at indgive indberetninger om forløbet og at foreta-ge, hvad der findes nødvendigt.Stk. 2.Har bobehandleren ikke afsluttet sit arbejde et år efter sagensmodtagelse, skal denne afgive en indberetning til skifteretten, herunderom hvornår sagen forventes afsluttet.
Tilbagekaldelse af udpegning
§ 48.Hvis bobehandlerens varetagelse af sine opgaver findes uforsvar-lig, tilbagekalder skifteretten udpegningen og udpeger en ny.
Klage over bobehandlere
§ 49.Klage over en bobehandlers behandling af boet, herunder over atdenne ikke fremmer behandlingen tilstrækkeligt, indgives skriftligt tilskifteretten, der træffer afgørelse herom.266
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Kapitel 7Regler for fællesbodelingen
Grundlaget for opgørelsen§ 50.Grundlaget for opgørelsen af fællesboet er de aktiver og passiver,der hører til bodelene på ophørsdagen.Formuefællesskabets ophør (ophørsdagen)§ 51.Ved separation og skilsmisse ophører formuefællesskabet ved ud-gangen af det døgn, hvor anmodningen herom er modtaget i statsforvalt-ningen (ophørsdagen).Stk. 2.Tilbagekaldes anmodningen om separation eller skilsmisse, gæl-der ophørsdagen efter stk. 1 fortsat, hvis den anden ægtefælle anmoderom separation eller skilsmisse. Anmodningen skal være modtaget i stats-forvaltningen senest 4 uger efter, at statsforvaltningen har underrettet æg-tefællen om tilbagekaldelsen.Stk. 3.Ægtefællerne kan i forbindelse med separation eller skilsmisseaftale, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt.Stk. 4.Ved bosondring ophører formuefællesskabet ved udgangen afdet døgn, anmodningen er indgivet til skifteretten.Stk. 5.Omstødes et ægteskab, ophører formuefællesskabet ved udgan-gen af det døgn, hvor der er anlagt sag om omstødelse.Stk. 6.Hvis ganske særlige praktiske forhold gør sig gældende, kanskifteretten efter indstilling fra bobehandleren bestemme, at formuefæl-lesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger afstk. 1 – 2 og 4 - 5.Tidspunktet for værdiansættelsen§ 52.Aktiver og passiver indgår i bodelingen med værdien på udlægs-tidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden.Opgørelsen af fællesboet
§ 53.Hver ægtefælles bodel opgøres særskilt. Har en ægtefælle tilligesæreje, inddrages dette under skiftet i det omfang, det er nødvendigt til atfyldestgøre vederlagskrav efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 23.Stk. 2.Ved opgørelsen af bodelene medregnes ikke krav efter lov omægteskabs indgåelse og opløsning §§ 26 og 56 samt lov om ægteskabetsretsvirkninger §§ 16 d og 16 e. Krav på forfaldne underholdsbidrag med-regnes ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel.
267
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Rådighed under skiftet§ 54.Ægtefællerne beholder rådigheden over deres bodele under skif-tet.Stk. 2.Skifteretten kan fratage en ægtefælle rådigheden over aktiver,der helt eller delvist er fælleseje, hvis der er nærliggende risiko for, atægtefællen på utilbørlig måde vil handle til skade for den anden ægtefæl-le.Stk. 3.Fratager skifteretten en ægtefælle rådigheden, beslutter skifteret-ten, hvordan aktiverne skal behandles under rådighedsfratagelsen.Stk. 4.Skifteretten sørger for, at rådighedsfratagelse tinglyses.
Gæld§ 55.Et skifte indskrænker ikke kreditorernes adgang til at forfølge de-res ret på samme måde, som hvis intet skifte fandt sted.§ 56.Er der gæld, som begge ægtefæller hæfter for, kan hver af demforlange, at den anden betaler den del af gælden, som denne endeligt skalbære, eller at der stilles sikkerhed for betalingen.§ 57.Har en ægtefælle et krav som omhandlet i § 53, stk. 2, mod denanden ægtefælle, kan ægtefællen under skiftet forlange det dækket af denanden ægtefælles lod i boet.Ligedeling§ 58.Udviser opgørelsen efter § 53 af en ægtefælles bodel overskud,deles dette ligeligt mellem ægtefællerne, medmindre andet følger af den-ne lov eller af ægteskabslovgivningens regler.Stk. 2.En ægtefælle bliver ikke ved at modtage udlæg for sin lod i denanden ægtefælles bodel ansvarlig for dennes gæld. Om ægtefællen harpligt til at tilbagegive det modtagne til kreditorernes fyldestgørelse, afgø-res efter konkurslovens regler.Genstande til personligt brug§ 59.Hver af ægtefællerne har ret til forlods at udtage genstande, somudelukkende tjener til dennes personlige brug, for så vidt deres værdi ik-ke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold.Stk. 2.Genstande, der er erhvervet til børnenes brug, kan udtages for-lods af den ægtefælle, hos hvem børnene har bopæl.
268
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Omstødelse af ægteskab§ 60.Ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse udtager hver æg-tefælle forlods så meget af fællesboet, som svarer til, hvad denne harindbragt i boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem senere erhvervel-se ved arv eller gave, eller hvad denne har overført til fællesboet fra egetsæreje. Strækker den fælles formue ikke til, sker der forholdsvis afkort-ning.Kortvarigt ægteskab§ 61.Har en ægtefælle indbragt den væsentligste del af fællesboet påden måde, der fremgår af § 60, og vil en ligedeling være åbenbart urime-lig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomiskfællesskab af betydning, kan det ved skifte i anledning af separation,skilsmisse eller bosondring efter anmodning bestemmes, at boets delingskal finde sted således, at § 60 anvendes i det omfang, dette findes be-grundet.Bohave mv.§ 62.Kan en ægtefælle ikke inden for den del af boet, som tilfalderdenne, udtage bohave og andet løsøre, der er nødvendigt til opretholdelseaf hjemmet, og har den pågældende ikke udsigt til på anden måde at kun-ne skaffe det fornødne, kan det efter anmodning bestemmes, at en størredel af boet skal tilfalde denne.Udlæg af ejendele efter vurdering§ 63.Ved bodelingen er hver af ægtefællerne berettiget til at kræve bo-ets ejendele udlagt efter vurdering.Stk. 2.Kræver ægtefællerne udlagt samme ejendel, skal den ægtefælle,til hvis bodel den hører, have fortrinsret. Der gælder dog herfra følgendeundtagelser:1) Fast ejendom, der udelukkende eller hovedsagelig er beregnet tilfamiliens bolig, kan udlægges til den anden ægtefælle, hvis boli-gen skønnes at være af den væsentligste betydning for denne ægte-fælle af hensyn til at opretholde hjemmet.2) Fast ejendom, der har tjent til sommerbolig for familien, kan ud-lægges til den anden ægtefælle, hvis sommerboligen skønnes atvære af den væsentligste betydning for denne.3) Erhvervsvirksomhed kan udlægges til den anden ægtefælle, hvisvirksomheden udelukkende eller dog i det væsentlige er blevetdrevet af denne.4) Arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre kan udlægges til denanden ægtefælle i det omfang, dette skønnes rimeligt af hensyn tilfortsættelsen af erhvervet.269
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Bohave og andet løsøre, der har hørt til det fælles hjem, kan ud-lægges til den anden ægtefælle i det omfang, dette skønnes rime-ligt af hensyn til at opretholde hjemmet, eller i øvrigt fordi gen-standene særligt har tjent den pågældende ægtefælles behov.Stk. 3.Finder udlæg ikke sted efter stk. 1 og 2, afhændes ejendelene, jf.§ 25.
5)
Udlæg ud over boslodden§ 64.Udlæg af aktiver kan ske, selv om værdien overstiger ægtefællensboslod. Det overskydende beløb skal betales kontant til den anden ægte-fælle. Skifteretten kan i særlige tilfælde tillade afdragsvis betaling og kanfastsætte vilkårene herfor.
Kapitel 8Bistand under privat skifte§ 65.En ægtefælle kan under et privat skifte af et fællesbo anmode omskifterettens bistand til sagens oplysning, herunder ved1) at pålægge modparten og enhver anden at give møde og afgiveforklaring for skifteretten og fremlægge dokumenter, jf. § 72,og2) at udmelde en sagkyndig til at foretage vurdering, jf. §§ 74-77.Stk. 2.Skifteretten kan afvise en anmodning efter stk. 1, nr. 1, hvis bi-standen har et sådant omfang eller karakter, at boet bør behandles underet skifte efter § 1.
Kapitel 9Sameje- og interessentskabsboer§ 66.Boer, som omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2 - 4, behandles efter reg-lerne i kapitel 2 - 6. §§ 5-8 finder tilsvarende anvendelse på disse boer.Bestemmelsen i § 44 om subsidiær hæftelse finder dog ikke anvendelse.§ 67.§ 5 gælder ikke for sammenslutninger omfattet af retsplejelovens§ 238.
Kapitel 10Enkelttvister§ 68.Enkelttvister om skiftespørgsmål, jf. § 2, behandles efter retsple-jelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, der følger af den-ne lov.270
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Stk. 2. Enkelttvister, der opstår under skifterettens behandling af et bo,anlægges ved den skifteret, der behandler boet.§ 69.Enkelttvister mellem ægtefæller kan tidligst behandles, når der erindgivet anmodning til statsforvaltningen om separation eller skilsmisse,når der er afsagt bosondringsdekret, eller når der er anlagt sag om ægte-skabets omstødelse.§ 70.Skifteretten kan afvise at behandle en sag, hvis den efter sit om-fang og karakter bør behandles under et skifte efter § 1.
Kapitel 11Fælles sagsbehandlingsreglerOffentlighed§ 71.Møder i skifteretten foregår for lukkede døre. Ved offentlig gen-givelse af domme og kendelser må der ikke ske offentliggørelse af navn,stilling eller bopæl for nogen af de personer, der er nævnt i afgørelsen,eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet.Stk. 2.Overtrædelse af de nævnte forbud straffes med bøde ellerunder skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder.Anvendelse af tvangsskridt§ 72.Skifteretten kan pålægge en ægtefælle, en part og enhver anden atgive møde, afgive forklaring og fremlægge dokumenter efter retsplejelo-vens regler om vidnepligt og editionspligt for tredjemand.Adgangen til aktiver§ 73.Skifteretten kan beslutte, at bobehandleren skal have adgang til atbesigtige eller en sagkyndig have adgang til at vurdere aktiver, der er i enægtefælles eller en parts besiddelse. Skifteretten kan anvende den nød-vendige magt. Politiet yder efter anmodning skifteretten bistand hertil.Stk. 2.I øvrigt finder de processuelle regler, der gælder for fogedforret-ninger, jf. retsplejelovens kapitel 46, anvendelse.Stk. 3. Hvis aktivet findes i en anden retskreds, sender skifteretten an-modningen dertil.Sagkyndig vurdering§ 74.Skifteretten kan efter anmodning bestemme, at handelsværdien afet bos aktiver eller passiver skal fastsættes ved sagkyndig vurdering.271
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Stk. 2.Skifteretten udmelder en eller flere sagkyndige til at foretagevurderingen.Stk. 3.Skifteretten kan efter anmodning indkalde til et møde, hvor densagkyndige besvarer spørgsmål om vurderingen.§ 75.Skifteretten kan til brug for udlæg eller boets afslutning efter an-modning indhente en erklæring fra den eller de sagkyndige om, i hvilketomfang handelsværdien af et aktiv eller passiv på grund af den forløbnetid afviger fra den første vurdering.§ 76.Skifteretten kan efter anmodning beslutte, at der skal ske omvur-dering, hvis1) der er begået fejl ved vurderingen, som kan have påvirket resul-tatet,2) vurderingen ikke i øvrigt er foretaget på betryggende måde, el-ler3) aktivets eller passivets handelsværdi må antages at afvige væ-sentligt fra vurderingsresultatet.§ 77.Skifteretten kan betinge en udmeldelse af, at der stilles sikkerhedfor omkostningerne.Stk. 2.Skifteretten fastsætter om nødvendigt vederlaget til en sagkyn-dig.Genoptagelse§ 78.Skifteretten kan genoptage et bo, der er afsluttet med en stadfæ-stet boopgørelse, hvis det findes påkrævet, navnlig fordi1) der er fremkommet yderligere aktiver eller passiver,2) der er begået væsentlige fejl under bobehandlingen, eller3) der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydningfor bobehandlingen.Stk. 2.Skifteretten kan betinge genoptagelse af, at der helt eller delviststilles sikkerhed for de omkostninger, der er forbundet hermed.
Kapitel 12Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser§ 79.Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørelsertruffet af udenlandske domstole og myndigheder vedrørende skifte af æg-tefællers fællesbo eller andre boer omfattet af denne lov skal have bin-dende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de har sådanne virk-ninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsen og fuldbyr-delsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk retsorden.272
Udkast til lov om ægtefælleskifte mv.
Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte regler om fuldbyrdelse af de i stk.1 nævnte afgørelser og vedtagelser, herunder om behandlingen af indsi-gelser.
Kapitel 13Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§ 80.Loven træder i kraft den …Stk. 2.Samtidig ophæves1) Lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober 1986 om skifte af fæl-lesbo mv. med senere ændringer2) Retsplejelovens Tredje Bog, Sjette Afsnit. Skifte af fællesbomv.§ 81.Sager, der er indbragt og fortsat verserer for skifteretten ved lo-vens ikrafttræden, behandles efter den tidligere lovgivnings regler.Stk. 2.Er der indgivet anmodning om separation eller skilsmisse tilstatsforvaltningen før lovens ikrafttræden, anvendes den tidligere lovgiv-nings regler i stedet for §§ 50-51.§ 82.Loven gælder ikke for Færøerne. Loven kan sættes i kraft for Fæ-røerne med de med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
273
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserLovudkastet indeholder en helt ny struktur for skifteretternes behandlingaf ægtefælleskifter mv. Kapitel 1 vedrører skifterettens kompetence, ogder fastsættes regler for den saglige, den stedlige og den internationalekompetence. I kapitel 2 opstilles regler for møder i skifteretten vedrøren-de fællesboskifte. Kapitel 3 indeholder regler for fællesboets behandlingved bobehandler og fastsætter bl.a. en række opgaver mv. for bobehand-leren.Kapitel 4 vedrører skifterettens behandling af boopgørelserne, mens ka-pitel 5 angår omkostninger. Kapitel 6 omhandler regler om bobehandle-re, herunder bl.a. om autorisation og virksomhed som bobehandler, skif-terettens tilsyn og klager over bobehandleren. Kapitel 7 opstiller en ræk-ke regler, som specifikt retter sig mod fællesbodelingen, mens kapitel 8indeholder regler for skifterettens bistand under privat skifte. Kapitel 9vedrører opløsning af sameje- og interessentskabsboer, kapitel 10 angårsagsbehandlingsregler i forbindelse med enkelttvister, og kapitel 11 in-deholder en række sagsbehandlingsregler, der gælder alle typer sageromfattet af loven.Endelig indeholder kapitel 12 en regel vedrørende anerkendelse og fuld-byrdelse af udenlandske afgørelser, mens kapitel 13 rummer ikrafttræ-delses- og overgangsbestemmelser.Der lægges i udkastet op til, at ægtefælleskifteloven skal være en special-lov set i forhold til retsplejelovens generelle processuelle regler. Lovenbygger således på det grundlæggende princip, at retsplejelovens almin-delige regler finder anvendelse, hvis intet andet er nævnt. F.eks. fastsæt-tes ikke særlige regler for, hvilken afgørelsestype skifteretten skal gørebrug af, eller hvordan sådanne afgørelse skal indbringes for en højereret. Det samme gælder med en række andre almindelige regler i retsple-jeloven, som f.eks. regler om forkyndelse eller indkaldelse af vidner.Til kapitel 1Skifterettens kompetenceKapitel 1 omhandler skifterettens kompetence. §§ 1-2 omhandler densaglige kompetence og dermed hvilke sager, skifteretterne skal behandle.§ 1 omhandler boer, det vil sige tilfælde, hvor der er sket en sammen-274
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
blanding af gifte eller ugifte samlevende parters aktiver og passiver, oghvor der muligt er opstået et krav om deling, med ægtefælleskifter somdet hyppigst forekommende eksempel. Det er hensigten, at disse boer ef-ter et indledende møde i skifteretten, jf. kapitel 2, skal behandles ved bo-behandler efter reglerne i kapitel 3 og 4, se § 66. Bestemmelsen angårdesuden de ikke særligt hyppigt forekommende tilfælde, hvor andre endægtefæller og ugifte samlevende har behov for bistand til opløsning af etbo. Der kan være tale om interessentskaber, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, men isådanne tilfælde vil der oftest i interessentskabsaftalen være aftalt en be-stemt fremgangsmåde i tilfælde af uenighed. § 2 omhandler enkelttvisterom skiftespørgsmål, som kan opstå under de boer, der omhandles i § 1, iboer, der skiftes privat, eller i ægteskaber med særeje. Kapitlets §§ 5-8er bestemmelser om skifterettens stedlige og internationale kompetence.I det omfang, skifteretten er kompetent, kan sagen ikke anlægges ved dealmindelige domstole, hvilket fremgår forudsætningsvis af § 3. Sker detalligevel, må sagen i medfør af retsplejelovens § 232 henvises til skifte-retten.Til § 1Saglig kompetenceI udkastets § 1 fastsættes skifterettens saglige kompetence for så vidt an-går familieretlige og visse andre boer.Det foreslås, at skifteretten skal have kompetencen til at dele ægtefællersfællesbo, opløse ægtefællers sameje om flere særejeaktiver, opløse ugiftesamlevendes sameje om flere aktiver og opløse visse andre boer. Forsla-get svarer i det væsentlige til, hvad der er gældende ret.Det foreslås, at sådanne boer som overvejende udgangspunkt skal be-handles med bistand fra en bobehandler, jf. lovens kapitel 3 (om fælles-boets behandling ved bobehandler) og henvisningen hertil i § 66. Hen-visning til bobehandler skal dog ikke ske, hvis parterne forliges, eller bo-et på anden måde afsluttes under et indledende møde i skifteretten, jf.kapitel 2.Er boet allerede delt ved parternes aftale eller ved f.eks. en udenlandskdom, kan skifteretten ikke behandle sagen. Skifteretten må i sådanne til-fælde, hvor der rejses tvivl om, hvorvidt der er noget at dele, træffe afgø-relse om sin kompetence efter udkastets § 14, eller, hvis en aftale ønskes275
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
tilsidesat, ændret eller fortolket, henvise vedkommende til at få sagenbehandlet efter § 2, stk. 2, nr. 2.Til stk. 1I stk. 1 fastslås skifterettens kompetence til at behandle deling af fælles-boer mellem ægtefæller samt opløsningen af ægtefællers sameje om fleresærejeaktiver, opløsningen af ugifte samlevendes sameje om flere aktiveri forbindelse med samlivets ophør og opløsningen af andre boer, herun-der interessentskabsboer eller lignende, der ikke behandles efter konkurs-reglerne.Istk. 1, nr. 1,foreslås som noget nyt, at skifteretten skal være kompetenttil at behandle sager om ægtefællers fællesbo, uanset om bodelene er ne-gative. Er en eller begge ægtefællers bodel derimod positiv, er der taleom videreførelse af gældende ret.Efter den nugældende retstilstand har skifteretten ikke kompetence, hvisder ikke er ”noget at dele”, fordi begge ægtefællers bodele er negative.Skifteretten kan i sådanne tilfælde f.eks. ikke bistå ved den indbyrdesfordeling af fælles gæld. Et offentligt skifte kan dog i dag indledes for atfå konstateret, om bodelene er negative, ligesom spørgsmål om krydsen-de udtagelsesret, jf. § 63, stk. 2, i praksis behandles ved skifteretterne,uanset at begge bodele er negative. Der henvises til betænkningens kapi-tel 9, afsnit 5.1.Det synes umiddelbart ikke hensigtsmæssigt at afskære skifterettensmedvirken for så vidt angår insolvente ægtefæller. Som eksempler påtilfælde, hvor det vil være relevant at inddrage skifteretten i behandlingenaf en sag, hvor begge bodele er negative, kan nævnes, at ægtefællerne eruenige om, til hvilken bodel et aktiv hører, og spørgsmål om indbyrdeshæftelse for fælles gæld. Hertil kommer hensynet til en svag part, somover for en stærk ægtefælle har brug for skifterettens medvirken til løs-ning af problemer vedrørende aktivfordelingen. Et offentligt skifte kandesuden være den eneste mulighed for at få dokumentation for, at fælles-boet er delt. Dette kan der i praksis være et stort behov for at få fastslået,så der ikke opstår efterfølgende tvivl vedrørende formueforholdet, f.eks.fordi nogle af aktiverne stiger i værdi.Bestemmelsen ændrer ikke på retsstillingen om de materielle delingsreg-ler for negative boer.276
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
I medfør afnr. 2er skifteretten kompetent for så vidt angår spørgsmålom, hvorvidt der i ægteskaber med særeje er opstået sameje om flere ak-tiver erhvervet under eller før ægteskabet. Der er tale om en videreførelseaf gældende ret.Det er en forudsætning for skifterettens behandling af sager efter § 1, stk.1, nr. 1 og 2, at der foreligger dokumentation for, at der er indgivet an-modning til statsforvaltningen om separation eller skilsmisse, jf. lovens §9. Det er også en forudsætning, at der ikke er indgået en fuldstændig bo-delingsaftale mellem ægtefællerne.Inr. 3bestemmes, at ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i for-bindelse med samlivets ophør kan behandles ved skifteretten. Det er somefter den gældende fællesboskiftelovs § 82 et krav, at der er tale om etbo, for at få skifterettens bistand til delingen af aktiverne.For så vidt angår spørgsmål om opløsning af sameje om et enkelt aktiv,kan en eventuel tvist, både ved ægteskaber med særeje og i ugifte sam-livsforhold, fortsat ikke behandles af skifteretten. Bag denne sondringmellem et enkelt og flere aktiver, som ejes i sameje, ligger et hensyn til,at der ikke findes særlige delings- eller opløsningsregler for enkeltaktiverfor så vidt angår særejeægteskaber og ugifte samlevende, idet der ikkefindes lovgivning om sameje. Opløsning af sameje om et enkelt aktiv måderfor ske på samme måde som opløsning af sameje mellem f.eks. sø-skende, dvs. ved en frivillig auktion gennem fogedretten, medmindre an-det er aftalt.Reglerne i kapitel 2 – 3 er umiddelbart knyttet til § 1, stk. 1, nr. 1 og nr.2, da bestemmelserne i disse kapitler gør brug af ordet ”ægtefælle”. Somdet fremgår af § 66, behandles boer som omhandlet i nr. 2-4 imidlertidefter samme regler.Udkastet tilnr. 4giver hjemmel til, at skifteretten kan behandle sager,som vedrører opløsning af andre boer end nævnt i nr. 1-3, herunder inte-ressentskabsboer og lignende, som ikke behandles efter konkursreglerne.Bestemmelsen er sammen med nr. 2-3 en videreførelse af gældende ret,jf. fællesboskiftelovens § 82. Kravet om, at der skal være et bo, indebæ-rer som nævnt i nr. 2-3, at der skal være tale om en flerhed af aktiver.Disse sager skal også behandles efter de regler, der gælder for fælles-boskifter, jf. udkastets § 66.277
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til stk. 2Der foreslås indført adgang til, at en anmodning om bistand til skifte kanbegrænses til dele af fællesboet eller få aktiver (såkaldt partielt skifte).Bestemmelsen skal understøtte mulighederne for at foretage et privatskifte, således at ægtefællerne privat kan skifte den del af fællesboet, somde kan nå til enighed om. Er der enkelte elementer, som ægtefællerne ik-ke kan nå til enighed om, kan de gå til skifteretten og få foretaget et del-vist skifte. Er der alene uenighed om et enkelt aktiv eller et enkeltspørgsmål, må dette dog søges løst som en enkelttvist, jf. udkastets § 2,stk. 1, nr. 1.Efter gældende ret kan ægtefællerne ikke i forbindelse med et privat skif-te få skifterettens bistand til at skifte delvist. I et skifte, hvor der kun eruenighed om enkelte spørgsmål, skal der formelt set foretages et skifte afhele fællesboet. Den foreslåede retsstilling skal bidrage til at smidiggøreprocessen for de ægtefæller, som kun er uenige om få aktiver eller ommindre beløb.Også hvor en ægtefælles økonomiske situation på et enkelt punkt kanvære uafklaret, f.eks. pga. en tvist med en tredjemand, vil delvist skiftekunne være et brugbart instrument. Der henvises til betænkningens kapi-tel 9, pkt. 5.2.Til § 2I udkastet til § 2 foreslås, at skifteretten skal være kompetent til at be-handle alle de enkelttvister, der opstår under behandlingen af boer i of-fentligt regi og ved private fællesboskifter. Det foreslås endvidere, atskifteretten skal behandle visse familieformueretlige tvister, hvor der ik-ke foreligger et økonomisk fællesskab. Det er tvister, der hidtil er be-handlet af de almindelige domstole, heraf nogle som ægteskabssager.Til stk. 1I stk. 1 fastslås det, at enkelttvister, der opstår under privat deling af æg-tefællers fællesbo og under behandling af andre boer efter § 1, skal be-handles ved skifteretten.Skifteretten vil således være kompetent til at behandle alle former fortvister, der opstår under et skifte efter § 1, og parterne vil ikke væretvunget til forumskifte. Hvad angår ugifte samlevendes enkelttvister, erskifteretten således kompetent, hvis de har et bo, der behandles ved skif-278
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
teretten.Af bestemmelsen følger endvidere, at skifteretten er kompetent ved allespørgsmål vedrørende ægtefællers private deling af fællesboet. Derimodmå ugifte samlevende, der ikke skifter eller skifter privat, gå til de civiledomstole med f.eks. et kompensationskrav.Skifterettens kompetence omfatter alle former for enkelttvister, herunderf.eks. om fordelingen af aktiver og passiver, om kompensationskrav, omrefusionskrav, om omfanget af særejer og rettigheder omfattet af lov omægteskabets retsvirkninger § 15, stk. 2, og om i hvilket omfang gæld kantages i betragtning.Efternr. 1er skifteretten kompetent til at behandle sager om fordelingenaf aktiver. Som et praktisk vigtigt eksempel kan nævnes tvist om kryd-sende udtagelsesret til familiens bolig.Afnr. 2fremgår det, at vederlagskrav, som typisk vil være hjemlet i lovom ægteskabets retsvirkninger § 23, også er omfattet af skifterettenskompetence.Efternr. 3er skifteretten kompetent til at behandle sager om pensions-kompensationskrav. Den saglige kompetence vedrørende disse kompen-sationskrav er efter gældende lovgivning uafklaret. Der henvises til be-mærkningerne herom i betænkningens kapitel 9, afsnit 5.5.Udkastetsnr. 4tildeler skifteretten kompetence til at behandle sager ved-rørende omfanget og afgrænsningen af hver ægtefælles særeje og uo-verdragelige og personlige rettigheder omfattet af § 15, stk. 2, i lov omægteskabs retsvirkning. Det gælder både, hvis der er tale om et delvistsæreje, og for så vidt angår visse § 15, stk. 2, rettigheder også ved fælles-eje. Skifteretten tildeles således f.eks. kompetence til at afgøre, om der eropstået sameje om en særejegenstand, men ikke til at opløse samejet.Efter udkastetsnr. 5kan skifteretten træffe afgørelse i spørgsmålet om, ihvilket omfang en gæld, en af ægtefællerne har til den anden ægtefælleeller til tredjemand, skal tages i betragtning under skiftet. Forslaget sva-rer i realiteten til den gældende bestemmelse i fællesboskiftelovens § 65,stk. 2, 2. pkt.Efter udkastetsnr. 6er skifteretten kompetent til at behandle spørgsmål279
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
om ægtefællernes indbyrdes hæftelse for gæld. Forslaget svarer til dengældende § 65 a, stk. 2, i fællesboskifteloven. For så vidt angår viderefø-relsen af den gældende § 65 a, stk. 1, i fællesboskifteloven henvises tilbemærkningerne til udkastets § 56. Også denne regel kan anvendes i for-bindelse med opløsningen af boer for ægtefæller med delvist særeje ogved ugiftes samlivsophævelse.Skifterettens afgørelse i sådanne sager vil ikke have betydning for, hvemder hæfter over for tredjemand. Der henvises i den forbindelse til be-mærkningerne til udkastets § 55, som er en videreførelse af fællesboskif-telovens § 67 om kreditorernes mulighed for forfølgning uanset skifte ogkrav om sikkerhedsstillelse for fælles gæld, jf. udkastets § 56.Opregningen i nr. 1-6 er ikke udtømmende. Som et ikke særlig praktiskeksempel på en tvist, som ikke er direkte nævnt, kan nævnes godtgørel-seskrav efter ægteskabslovens § 26. Også behandlingen af et sådant kravvil være omfattet af bestemmelsen. Der kan også blive tale om at afgøreskifterettens kompetence under en sag efter § 2.En stævning vil kunne rumme en eller flere tvister omhandlet af stk. 2.Der kan dog være situationer, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, atboet skiftebehandles helt eller delvist efter § 1. Der henvises herom tilbemærkningerne til § 70.Til stk. 2Udkastet til stk. 2 angår selvstændige sager, der normalt vil opstå uaf-hængigt af, om der er et bo at dele.Inr. 1foreslås som noget nyt, at skifteretten skal kunne behandle sagerom krav efter ægteskabslovens § 56. Dette er en ændring af gældende ret,hvorefter sådanne krav i tilfælde af uenighed skal behandles af de almin-delige domstole som et vilkår under separations- eller skilsmissesagen, jf.ægteskabslovens § 42, stk. 1, og dermed efter retsplejelovens kapitel 42om ægteskabssager. Da et krav efter ægteskabslovens § 56 kan sammen-lignes med andre økonomiske krav, som kan opstå i forbindelse med op-høret af det økonomisk fællesskab, er det naturligt, at skifteretten fårkompetencen til at behandle sådanne krav. Der henvises til udvalgetsovervejelser herom i kapitel 9, afsnit 5.9. Der skal samtidig foretages enændring af ægteskabsloven, således at lovens § 56 ikke længere skal ind-gå som et vilkår i forbindelse med separation eller skilsmisse.280
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at enkeltspørgsmål om, hvorvidtder er sameje om et enkelt særejeaktiv, er omfattet af skifterettens kom-petence, herunder hvis det opstår i forbindelse med et spørgsmål om § 56i lov om ægteskabets retsvirkninger. Ægtefællerne vil herunder kunne fåafgjort spørgsmål om en ægtepagts gyldighed, jf. nr. 3, og om spørgsmå-let skal afgøres efter dansk eller udenlandsk ret. Bestemmelsen tagernavnlig sigte på den situation, at en ægtefælles påstand kan være opbyg-get således, at der principalt påstås, at der er opstået sameje om et ellerflere særejeaktiver, eller at ægtepagten er ugyldig, mens der subsidiærtpåstås tilkendt et beløb efter ægteskabslovens § 56.En kompetence for skifteretten på dette punkt vil ikke være i modstridmed det, der er anført ovenfor, hvorefter skifteretten ikke har kompetencevedrørende opløsning af sameje om et enkelt aktiv. I den her omhandledesituation opløser skifteretten ikke samejet, men tager alene stilling til, omder er opstået et sameje. Om ægtepagters gyldighed se under bemærk-ningerne til nr. 3.Spørgsmål om opløsning af et sameje om et enkelt aktiv, der er ægtefæl-lers særeje, eller som ejes af ugifte samlevende, kan ikke ske i skifteret-ten. Der henvises her til betænkningens kapitel 9, afsnit 5.6.Nr. 2tildeler skifteretten kompetence til at behandle sager om tilsidesæt-telse, ændring eller fortolkning af bodelingssaftaler. Spørgsmålene kanenten behandles i forbindelse med delingen af boet, jf. § 1, eller som en-keltspørgsmål. Det gælder, uanset om aftalen er indgået før eller efterseparation eller skilsmisse, og hvad enten der henvises til ægteskabslo-vens § 58 eller til aftalelovens kapitel 3, herunder § 36.Forslaget er en ændring af gældende ret, hvorefter sager om anfægtelse afbodelingsaftaler indgået med henblik på separation eller skilsmisse, jf.ægteskabslovens § 58, behandles som en selvstændig ægteskabssag, jf.retsplejelovens § 448. I kapitel 9, afsnit 5.12, har udvalget nærmere be-grundet forslaget om, at alle sager om tilsidesættelse, ændring eller for-tolkning af bodelingsaftaler mest hensigtsmæssigt fremtidigt samles hosskifteretten. Det foreslås, at der samtidig foretages en ændring af retsple-jelovens § 448.Det foreslås i § 4, at skifteretten skal have mulighed for at henvise sagerom tilsidesættelse af en aftale, der også angår andet end bodelingen, så-kaldte pakkeaftaler eller blandede aftaler, til de almindelige domstole.281
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Det vil typisk dreje sig om ægtefællebidrag, men kan også angå f.eks.børnebidrag. Anfægtelse af aftaler, der kun angår ægtefællebidrag, hørerunder de almindelige domstoles kompetence efter reglen i retsplejelovens§ 448, nr. 5, om ægteskabssager, også fordi de almindelige domstole ge-nerelt behandler tvister om bidragspligten. Hvis en bodelingsaftale inde-holder spørgsmål herom, bør skifteretten derfor henvise sagen til de al-mindelige domstole. I tilfælde, hvor spørgsmålet om gyldigheden af afta-len reelt alene går på bodelingen, bør skifteretten dog behandle sagen. Eteksempel på sådan et tilfælde er, hvor der i bodelingsaftalen er gengivet,hvad der skal betales i børne- og ægtefællebidrag, men hvor disse ikke erkædet sammen med resultatet af bodelingsaftalen.I medfør af bestemmelsensnr. 3er tvister mellem ægtefæller om ægte-pagters og særejebestemmelsers gyldighed underlagt skifterettens kom-petence.Dette er en ændring i forhold til den gældende retsstilling, idet spørgsmålom ægtepagters gyldighed og gyldigheden af tredjemandssbestemmelserom særeje i dag behandles under et almindeligt civilt søgsmål, medmin-dre gyldighedsspørgsmålet indgår under en ægteskabssag om et beløbefter ægteskabslovens § 56. Ønsker tredjemand, herunder kreditorer, enægtepagt tilsidesat, må sag herom fortsat anlægges ved de almindeligedomstole.Denne kompetence foreslås overført til skifteretten. Dette hænger sam-men med, at en række andre spørgsmål i forbindelse med separation ellerskilsmisse er overført til skifterettens kompetenceområde. Der ses at væ-re en så stor sammenhæng mellem ægtepagters gyldighed, sager om æg-teskabslovens § 56, spørgsmål om afgrænsningen mellem bodelene ogmellem særeje og fællesbo samt spørgsmål om, hvorvidt der er indgåetbodelingsaftale, at behandlingen bør ske ved samme myndighed.Efter bestemmelsensnr. 4behandler skifteretten sager om afgrænsning afsærejer. Bestemmelsen angår tvister mellem ægtefæller med ren særeje-ordning om, til hvis særeje et aktiv hører, eller om der er opstået et sam-eje.Til § 3I medfør den foreslåede bestemmelse kan skifteretten for så vidt angårsager om aftaler efter § 2, stk. 2, nr. 2, henvise sagen til de almindelige282
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
domstole, hvis aftalen også omhandler andet end bodelingen. I praksis vilder først og fremmest være tale om sager vedrørende ægtefællebidrag ogi sjældnere tilfælde børnebidrag. Der henvises til bemærkningerne under§ 2, stk. 2, nr. 2.Den foreslåede bestemmelse skal på den ene side sikre, at skifterettensekspertise udnyttes for så vidt angår sager, der reelt alene angår bode-lingsspørgsmål, men på den anden side sikre, at skifteretten ikke gøreskompetent på andre områder.Til § 4Bestemmelsen fastslår, at loven ikke gælder for dødsboer eller skifte aflængstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo,mens denne lever. Sådanne skifter behandles efter reglerne i dødsboskif-teloven, jf. denne lovs § 1. Det gælder, selv om deling af et fællesbo ind-går i behandlingen.Til § 5Stedlig kompetence§ 5 angår sammen med §§ 6-8 skifterettens stedlige kompetence for såvidt angår boer omhandlet i § 1. Der opstilles en rækkefølge for, i hvil-ken retskreds skiftet skal behandles, hvis ægtefællerne ikke selv aftalerandet. Reglerne afløser fællesboskiftelovens § 64a.Reglerne om den stedlige kompetence ved skifte af andre boer og sagerom enkelttvister fremgår af udkastets §§ 66-68.Udvalgets forslag vedrørende stedlig kompetence er beskrevet nærmere ibetænkningens kapitel 10.Til stk. 1Det lovgivningsmæssige udgangspunkt fremgår af stk. 1, hvorefter enanmodning om skifte skal indgives til skifteretten på det sted, hvor beggeægtefæller har bopæl.Til stk. 2Har ægtefællerne ikke bopæl i samme retskreds, følger det af stk. 2, atanmodningen skal indgives til skifteretten på det sted, hvor ægtefællernesidst havde fælles bopæl, hvis en af ægtefællerne fortsat har bopæl i den-283
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
ne retskreds.Til stk. 3Bor ingen af ægtefællerne i den retskreds, hvor de sidst havde fælles bo-pæl, indgives anmodningen efter stk. 3 til skifteretten på det sted, hvorden, anmodningen er rettet mod, har bopæl. Det samme gælder, hvis æg-tefællerne aldrig har haft bopæl i samme retskreds.Til stk. 4Har kun en af ægtefællerne bopæl i Danmark, følger det af stk. 4, at an-modningen skal indgives til skifteretten på det sted, hvor denne ægtefællehar bopæl.Udkastet svarer i det væsentligste til § 64a i lov om skifte af fællesbo mv.Rækkefølgen er opretholdt af hensyn til, hvad der oftest vil være mestpraktisk og hensigtsmæssigt ud fra en samlet vurdering. Bestemmelsensuppleres i øvrigt af § 6, hvorefter ægtefællerne har frihed til at aftale,hvor skiftet skal foretages, af § 7, hvorefter skifteretten efter anmodningfra en af ægtefællerne kan henvise en sag til en anden skifteret, og af § 8,som tildeler justitsministeren kompetence til at bestemme, hvor et ægte-fælleskifte skal ske.Til § 6Efter udkastets § 6 kan ægtefællerne aftale, ved hvilken skifteret skiftetskal foretages. Ægtefællerne vil, hvis de er enige, således altid kunne be-stemme noget andet end det, der følger af kompetencereglen i § 5. Detteer en udvidelse af aftalefriheden i forhold til gældende ret.Forslaget er båret af det hensyn, at delingen af et fællesbo som udgangs-punkt er en privatretlig konflikt mellem to parter. På den måde minderægtefælleskiftet mest om et civilt søgsmål, hvor der som udgangspunkter frihed til at aftale, ved hvilken domstol en sag skal anlægges, jf. rets-plejelovens § 245, stk. 1. Derudover tages der hensyn til, at det i øvrigtforeslås, at ægtefællerne vil få frihed til at vælge en bobehandler, somikke nødvendigvis er autoriseret i den retskreds, hvor skiftet behandles.Ægtefællerne vil således kunne vælge en bobehandler i den retskreds,hvor aktiverne findes, mens skifteretten i en anden retskreds varetagersagen i øvrigt. Desuden kan reglen komme ægtefællerne til gode i en si-tuation, hvor det af omkostningsmæssige årsager er mest hensigtsmæs-sigt for ægtefællerne at vælge værneting et andet sted, end § 5 tilsiger.284
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Bestemmelsen gælder også ægtefæller bosat i udlandet. Har blot en afdem bopæl i Danmark, vil de kunne aftale andet værneting end det, derfølge af § 5, stk. 4. Har ingen af dem bopæl i Danmark, men mindst en afdem tilknytning til Danmark, må de gå frem efter udkastets § 8.Til § 7Bestemmelsen giver skifteretten i den retskreds, hvor boet skal behand-les, mulighed for at henvise en sag til en anden retskreds, hvis skifteret-ten finder, at behandlingen dér vil være væsentligt mere hensigtsmæssig.Henvisningen kan kun ske efter en anmodning fra en af ægtefællerne.Den foreslåede bestemmelse vil være med til at skabe fleksibilitet, derkan modvirke uheldige, konkrete virkninger af § 5. Den supplerer § 6,der kun kan anvendes, hvis ægtefællerne er enige.Udkastets § 7 er en ændring i forhold til gældende ret. Lignende reglerom mulighed for henvisning findes i dødsboskiftelovens § 2, stk. 3, ogretsplejelovens § 487, stk. 4, om fogedsager. Henvisningen kan ske i alletilfælde, altså også hvor ægtefællerne i medfør af § 6 oprindeligt har af-talt værneting, og også hvor Justitsministeriet efter § 8 oprindeligt harhenvist ægtefællerne til en bestemt skifteret.Til § 8International kompetence§ 8 omhandler skifteretternes internationale kompetence. Hvis ingen skif-teret kan tage boet under behandling efter reglerne i § 5, foreslås det, atjustitsministeren efter anmodning fra en af dem kan bestemme, at skiftetskal finde sted her i landet. Justitsministeren bestemmer i så fald også,hvilken skifteret der skal foretage skiftet. Ægtefællerne kan dog aftaleandet værneting.Det er en betingelse, at mindst en af ægtefællerne har tilknytning tilDanmark, men der er ikke særlige krav til, hvilke elementer der kan ind-gå i vurderingen af, om en ægtefælle har tilknytning her til landet. Der ersåledes en vid adgang for justitsministeren til at bestemme, at skifterettenskal tage sagen op, og det kan ikke kræves, at ægtefællens tilknytning tilDanmark er særlig stærk.Det foreslås endvidere, at ægtefællernes aftalefrihed også gælder vedskifter, hvor justitsministeren har bestemt, at skiftet skal finde sted her i285
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
landet. Ved justitsministerens afgørelse om, hvilken skifteret der skal fo-retage skiftet, bør der være taget hensyn til ægtefællernes ønsker, så æg-tefællernes aftalefrihed vil normalt kun have betydning, hvis ægtefæller-ne skifter mening, efter justitsministerens afgørelse er truffet.Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, se fællesboskiftelo-vens § 64a, stk. 2. Dens anvendelse vil normalt forudsætte, at der ikkeallerede er indledt en skiftesag i et andet land.Der henvises til betænkningens kapitel 10, afsnit 4, og afsnit 6.5 – 6.6.
Til kapitel 2Møder i skifteretten om fællesboskifteI udkastet til kapitel 2 foreslås regler for den indledende behandling afanmodninger om bistand til deling af ægtefællers fællesbo. Forslagene ernærmere begrundet i betænkningens kapitel 7. Den grundlæggende hen-sigt med reglerne er at sikre, at skiftet kommer godt i gang. Som detfremgår af udkastet til § 66, skal kapitlet uanset brugen af ordet ægtefæl-le også anvendes på boer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 – 4.Til § 9Anmodning om bistand til skifteEfter udkastets § 9 kan en ægtefælle anmode skifteretten om bistand tildeling af fællesboet, når der er indgivet anmodning til statsforvaltningenom separation eller skilsmisse, jf. ægteskabslovens § 37, stk. 2, når der erafsagt bosondringsdekret, jf. lov om ægteskabets retsvirkninger kapitel 5med § 41, eller når der er anlagt sag om ægteskabets omstødelse, jf. æg-teskabslovens kapitel 3. Tidspunktet svarer i det væsentligste til tids-punktet for formuefællesskabets ophør (ophørsdagen), jf. § 51. Selve op-høret af formuefællesskabet er knyttet til modtagelsen af anmodningen,men det foreslås imidlertid af praktiske grunde, at indsendelse af anmod-ning til skifteretten kan ske samtidig med anmodning til statsforvaltnin-gen. Forslaget er nærmere begrundet i betænkningens kapitel 7.Det foreslås, at det ikke længere skal være en betingelse, at der foreliggeren separations- eller skilsmissebevilling eller en endelig separations- ellerskilsmissedom. Der er tale om en ændring af gældende ret, som bl.a. erbegrundet i et ønske om, at skiftet kan indledes hurtigst muligt. Bestem-286
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
melsen vil samtidig medvirke til at forebygge den ene ægtefælles mis-brug af sin rådighed over bodelen, idet misbrugsrisikoen vurderes at værestørst, når der verserer sag i statsforvaltningen eller hos domstolene.Når anmodningen indgives, skal der vedlægges dokumentation for, atbetingelsen i § 9 er opfyldt, dvs. at statsforvaltningen er blevet anmodetom at meddele separation eller skilsmisse, der er afsagt bosondringsde-kret, eller at der er anlagt sag om ægteskabets omstødelse.Det vil formentligt være sjældent forekommende, men der er principieltikke noget til hinder for, at et skifte når at blive afsluttet, inden der ende-ligt er meddelt separation eller skilsmisse. Skulle separations- ellerskilsmissesagen ikke blive gennemført, f.eks. fordi en ægtefælle fortry-der, eller en af dem dør, inden sagen om separation eller skilsmisse erafgjort, bortfalder skifteanmodningen. Flytter ægtefællerne sammen igen,vil betydningen af et gennemført skifte skulle afgøres efter samme ret-ningslinjer som dem, der i dag gælder i tilfælde, hvor ægtefæller har deltboet med henblik på forestående separation eller skilsmisse, men efter-følgende genoptager samlivet.Udvalget foreslår, at der sker en ændring af retsafgiftsloven, således atder skal betales en grundafgift på 500 kr. for anmodningen. Der henvisestil betænkningens kapitel 14.Til § 10Til stk. 1Udkastets § 10, stk. 1, angiver kravene til anmodningen til skifterettenom bistand til deling af fællesbo, herunder angivelse af ægtefællernesnavne, adresser, fødselsdatoer og om muligt CPR-numre.Til stk. 2Efter udkastets § 10, stk. 2, kan skifteretten afvise sagen, hvis anmodnin-gen ikke opfylder betingelserne nævnt i stk. 1 og § 9. Skifteretten må idet konkrete tilfælde vurdere, om den har tilstrækkelige oplysninger til atindkalde til et møde, eller om sagen må afvises, f.eks. fordi ægtefællerneikke er tilstrækkeligt identificeret. Det må også påses, at der er indgivetseparations- eller skilsmisseanmodning. Skifterettens afvisning bør skeved kendelse efter de almindelige regler i retsplejeloven.
287
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til § 11Indkaldelse til mødeEfter udkastets § 11 skal skifteretten indkalde ægtefællerne til et mødesnarest muligt efter modtagelsen af en anmodning om bistand til delingaf fællesboet, medmindre mødet undtagelsesvist findes upåkrævet. Dettekan f.eks. være tilfældet, hvis begge ægtefæller er repræsenteret ved ad-vokat, og de begge erklærer, at sagen bør henvises direkte til bobehand-ler, jf. § 17.Det er op til skifteretten at afgøre, om indkaldelsen til første møde skalforkyndes for en ægtefælle med det samme og i givet fald, hvilken for-kyndelsesmetode der skal gøres brug af. Det vil formentlig oftest væremest hensigtsmæssigt at indkalde ved et almindeligt brev og kun anvendeforkyndelse, hvis det på forhånd vurderes at være påkrævet at anvendetvangsskridt, jf. herom bemærkningerne til udkastets § 72.Vedrørende indholdet af mødet henvises til bemærkningerne til udkastets§ 15. Der henvises endvidere til betænkningens kapitel 7, afsnit 3.1.Til § 12Til stk. 1Efter udkastets § 12, stk. 1, skal ægtefællerne senest 7 dage før det indle-dende møde i skifteretten indsende oplysninger om forhold af betydningfor skiftet. Skifteretten bør i indkaldelsen til mødet gøre ægtefællerneopmærksom herpå. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at skifterettenhar et godt grundlag for at vejlede ægtefællerne på det indledende mødeog eventuelt bistå dem med at udfærdige en aftale.Ægtefællerne kan med fordel både fremsende oplysninger om egne ogden andens aktiver og passiver og disses skønnede værdi, samt om hvilkespørgsmål der er uenighed om. Det vil være naturligt at fremsende enspecifikation af de personlige skatteoplysninger, herunder indtægtsoplys-ninger, indberetninger fra pengeinstitutter og værdipapirdepoter samt enR 75-udskrift eller et tilsvarende dokument indeholdende oplysninger,som skattemyndighederne er i besiddelse af. Oplysningerne bør ligeledessendes til modparten med henblik på, at denne kan komme med eventuel-le bemærkninger på mødet.Det vil være hensigtsmæssigt, at der til brug for indsendelse af oplysnin-288
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
ger udarbejdes en formular, således at ægtefællerne lettere vil kunne op-fylde forpligtelserne efter bestemmelsen.Til stk. 2Efter udkastets stk. 2 kan skifteretten på eget initiativ og uden ægtefæl-lernes samtykke indhente de nødvendige oplysninger fra offentlige myn-digheder, herunder fra SKAT og Ægtepagtsregistret.Stk. 2 supplerer stk. 1, idet tanken er, at ægtefællerne selv skal skabe detnødvendige grundlag for, at skifteretten kan vejlede og hjælpe til forlig.Indsender ægtefællerne ikke de relevante oplysninger inden fristens ud-løb, eller indsendes kun utilstrækkelige oplysninger, må de basale oplys-ninger til brug for mødet indhentes af skifteretten.Forslaget er nærmere begrundet i betænkningens kapitel 8.
Til § 13Udeblivelse fra mødeTil stk. 1I stk. 1 foreslås, at skifteretten afviser sagen, hvis den ægtefælle, der haranmodet om bistand til delingen, udebliver fra mødet, medmindre denanden ægtefælle er mødt og ønsker sagen fremmet. Bestemmelsen følgerprincippet i civile sager, hvorefter en sag efter retsplejelovens § 360 afvi-ses, hvis sagsøgeren udebliver fra et forberedende retsmøde.Til stk. 2Stk. 2 angår den situation, hvor den ægtefælle, der ikke har anmodet omskifterettens bistand, ikke møder op til det indledende møde. Her kanifølge henvisningen til § 72 reglen om vidnetvang i retsplejelovens § 178anvendes.Bestemmelsen er for så vidt en videreførelse af den gældende retstil-stand, hvor skifteretten efter retsplejelovens § 660, stk. 2, i fornødent om-fang kan pålægge parter og andre at give møde og afgive forklaring efterreglerne om vidner. Efter gældende ret har skifteretten dog kun hjemmeltil at bruge tvangsmidler, når boet er taget under offentligt skifte, altsåhvor beslutningen om, at boet skal skiftes offentligt, er truffet. Det fore-slås, at tvangsreglerne skal kunne anvendes også ved det første møde.Forslaget er et led i bestræbelserne på at få sat skiftet effektivt i gang.289
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til stk. 3Efter udkastets stk. 3 hæver skifteretten sagen, hvis ingen af ægtefællernekommer til mødet i skifteretten. Det svarer til det almindeligt gældendeprincip i civile sager.Til § 14Indsigelser mod skifterettens kompetenceGøres der inden eller på første møde i skifteretten indsigelse mod skifte-rettens kompetence, er det nødvendigt, at spørgsmålet afklares. Skifteret-ten må efter udkastets § 14 træffe afgørelse herom efter eventuel bevisfø-relse.En indsigelse kan f.eks. gå ud på, at hele boet allerede er delt ved aftaleeller ved udenlandsk dom, at der ikke er noget fællesbo, fordi der i ægte-skabet var et altomfattende særeje, at skifteretten ikke har stedlig ellerinternational kompetence, eller at der på grund af passivitet ikke længereer noget krav på deling.I nogle tilfælde vil indsigelsen umiddelbart kunne afvises som grundløs,f.eks. fordi den er helt udokumenteret. I andre tilfælde vil indsigelsensberettigelse forholdsvis let kunne dokumenteres. Undertiden vil det værenødvendigt med partsforklaringer. I meget tvivlsomme tilfælde må skif-teretten afvise sagen på det foreliggende grundlag og henvise den ægte-fælle, der mener, at der er noget at dele, til at anlægge sag efter reglerneom enkeltspørgsmål, jf. § 2. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor ægtefæl-len kan fremvise en underskrevet bodelingsaftale, men hvor den andenægtefælle hævder, at visse forhold ikke er medtaget, og bodelingen der-med ikke er endelig, jf. § 2, stk. 2, nr. 2. I alle tilfælde bør skifterettenforsøge at nå en løsning på det indledende møde, og lykkes det ikke, måskifteretten om nødvendigt tage stilling til sin kompetence. Vedrører ind-sigelsen stedlig kompetence, må skifteretten henvise sagen til rette vær-neting efter retsplejelovens almindelige bestemmelser.Skifteretten vil i kraft af almindelige retsplejemæssige principper havepligt til at påse sin saglige og stedlige kompetence. Det er således ikke enbetingelse for en stillingtagen, at der rejses indsigelse. Det foreslås dog,at det lovfæstes, at skifteretten allerede under det indledende møde, der iøvrigt kun har karakter af et vejlednings- og forligsmøde, tager stilling til290
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
eventuelle indsigelser vedrørende sin kompetence.Til § 15Vejlednings- og forligsmødetTil stk. 1Det fremgår af udkastets § 15, stk. 1, at skifteretten på det indledendemøde med ægtefællerne skal skaffe klarhed over, om de nødvendige op-lysninger om ægtefællernes aktiver og passiver foreligger, og om hvilkespørgsmål ægtefællerne er uenige.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 12, hvorefter ægtefællerneselv – med supplement fra skifterettens side – skal indsende nødvendigeoplysninger til brug for det første møde. Er oplysningerne mangelfulde,vil skifteretten kunne vejlede om, hvilke yderligere oplysninger ægtefæl-lerne bør gå i gang med at indhente. I en sådan situation vil sagen typiskblive henvist til bobehandler, da skifteretten ikke på det foreliggende –mangelfulde – grundlag vil kunne medvirke til, at der indgås aftale omdelingen af boet. Bestemmelsen skal således også ses i sammenhængmed § 22, hvorefter bobehandleren som en af sine første opgaver skalsikre sig, at der foreligger de nødvendige oplysninger for at kunne deleboet, og i nødvendigt omfang gå i gang med at få dem indhentet.Til stk. 2Efter udkastets stk. 2 vejleder skifteretten ægtefællerne om reglerne forbodelingen. Vejledningen bør i hvert fald omfatte de nødvendige oplys-ninger om ægtefællernes retsstilling, hvilket svarer til, hvad der gælderfor dødsboskifter, jf. dødsboskiftelovens § 7, stk. 3.Herudover hjælper skifteretten ægtefællerne med at udfærdige en aftale,hvis det findes ubetænkeligt. Kan der ikke opnås et fuldstændigt forlig,som ender ud i en bodelingsaftale, vil meget være vundet ved, at der ihvert fald konstateres eller opnås enighed om flest mulige punkter, såbobehandlingen kan begrænses, jf. § 1, stk. 2.Skifterettens vejlednings- og forligsbestræbelser bør begrænses til detgrundlæggende, da den egentlige sagsbehandling som udgangspunkt børforetages af bobehandleren. Forligsmæglingen bør således ikke angåkomplicerede forhold, som f.eks. aktiver behæftet med latente skattebyr-der eller lignede, da vejledning herom bør overlades til de specialiseredebobehandlere, som har mulighed for en nøjere granskning af ægtefæller-291
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
nes økonomiske forhold.Det er ægtefællernes behov for vejledning, der er udgangspunktet, nårskifteretten skal vurdere, hvor meget det er nødvendigt at vejlede ægte-fællerne om reglerne. Vejledningen vil således f.eks. kunne afpasses ef-ter, om ægtefællerne har bistand af egen advokat.Ægtefællerne skal orienteres om muligheden for retsmægling, jf. retsple-jelovens kapitel 27, idet reglerne herom også omfatter spørgsmål om fæl-lesboskifte. Der bør tillige orienteres om muligheden for at få fri proces.Orienteringen kan med fordel ske i indkaldelsen, jf. § 11.Til stk. 3Efter § 15, stk. 3, kan skifteretten, hvis det undtagelsesvist er nødvendigt,afholde et eller flere yderligere møder med ægtefællerne. Ekstra mødervil kunne afholdes, inden den egentlige bobehandling går i gang, hvisf.eks. der fremskaffes yderligere oplysninger eller oplysninger, som vilkræve en forklaring under strafansvar. Ekstra møder vil også skulle af-holdes, hvis f.eks. en ægtefælle udebliver fra det første møde. Endelig vilekstra møder kunne være indiceret, hvis der kun mangler lidt på det før-ste møde i relation til at få en sag forligt.Til § 16BevisførelseSom det fremgår af udkastets § 16, kan skifteretten allerede under vej-lednings- og forligsmødet efter anmodning foretage afhøring af ægtefæl-lerne eller træffe beslutning om sagkyndig vurdering mv.Hvis en eller begge ægtefæller allerede på det første møde tilkendegiveret behov for, at et eller flere aktiver skal vurderes, er der intet til hinderfor, at skifteretten straks udmelder en sagkyndig, jf. udkastets §§ 74-77.Skifteretten kan eventuelt også allerede under det første møde pålæggeen ægtefælle at afgive forklaring under strafansvar, jf. § 72, hvis detteanses for nødvendigt for sagens fremme, f.eks. hvis ægtefællen har vistsig modvillig til at samarbejde om oplysningen af sagen. Bestemmelsenskal sikre, at skiftet fremmes mest muligt, således at f.eks. vurderingen afægtefællernes fælles faste ejendom kan påbegyndes, allerede inden der erudpeget en bobehandler.Om mulighederne for at pålægge ægtefællen at møde og afgive forkla-292
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
ring samt at fremlægge dokumenter henvises til bemærkningerne til ud-kastets § 72.Til § 17Henvisning til bobehandlerTil stk. 1Efter udkastets stk. 1 henviser skifteretten sagen til en bobehandler, hvisen af ægtefællerne anmoder om det. I modsat fald hæves sagen. Bestem-melsen er et udtryk for lovens udgangspunkt, hvorefter al egentlig sags-behandling foretages af bobehandleren, jf. nærmere herom i kap. 3.Skifterettens henvisning til bobehandler vil som udgangspunkt ske i allesager, hvor ægtefællerne på trods af skifterettens vejledning og forligsbe-stræbelser ikke på et indledende møde enes om at dele boet eller efter detførste møde enes om at trække sagen tilbage. Det vil derfor typisk kunvære i de helt ukomplicerede sager, hvor oplysningsgrundlaget er til-strækkelig klart, og hvor skifteretten derfor umiddelbart kan afslutte skif-tet allerede på det indledende møde, at boet ikke henvises til en bobe-handler.Henvisning kræver anmodning fra en eller begge ægtefæller. Er ægtefæl-lerne fortsat uenige, men anmoder ingen af dem om henvisning, kan skif-teretten ikke henvise af egen drift.Udvalget foreslår i denne forbindelse, at der sker en ændring af retsaf-giftsloven, således at der skal betales en bobehandlingsafgift på 2.000 kr.ved henvisningen til bobehandler. Der henvises til betænkningens kapitel13.Til stk. 2Det fremgår af stk. 2, at § 37 om betaling og sikkerhedsstillelse finderanvendelse, når skifteretten henviser sagen til bobehandleren. Der henvi-ses til bemærkningerne til denne bestemmelse.Til kapitel 3Fællesboets behandling ved bobehandlerI dette kapitel er samlet de regler, som udvalget foreslår om forløbet fraskifterettens henvisning til bobehandler og til bobehandlerens afslutningaf sagen ved fremsendelse af sit udkast til boopgørelse til skifteretten.293
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Skifterettens behandling af udkastet er behandlet i kap. 4.Udvalgets anbefalinger vedrørende bobehandlerens rolle er nærmerebeskrevet i betænkningens kapitel 9.Til § 18Udpegning af bobehandlerTil stk. 1Hvis en sag henvises til en bobehandler efter udkastets § 17, følger det afstk. 1, at skifteretten samtidig udpeger en autoriseret bobehandler til atvaretage sagens behandling. Autorisationsordningen er beskrevet i § 45.Det fremgår af 2. pkt., at et fælles ønske fra ægtefællerne om en bestemtautoriseret bobehandler i almindelighed bør følges. Der kan dog væresager, hvor skifteretten udpeger en anden autoriseret bobehandler endden, som begge ægtefæller peger på. Det kan f.eks. være, hvis den på-gældende bobehandler i forvejen er så bebyrdet af arbejde, at det må an-ses for tvivlsomt, om skiftet kan blive behandlet med fornøden hurtighed.Det kunne også være, at skifteretten har kendskab til, at den pågældendestår over for at ophøre med at udøve advokatvirksomhed, og det derfor erusandsynligt, at vedkommende vil kunne behandle skiftet færdigt.Om autorisationen af bobehandlere henvises til bemærkningerne til § 45.Til stk. 2Stk. 2 er en undtagelsesbestemmelse, som kun finder anvendelse, hvisægtefællerne er enige om at anmode om udpegningen af en bestemt ikke-autoriseret bobehandler, og der er gode grunde til, at ægtefællerne ønskerat vælge denne. Årsagerne til ønsket kunne være, at geografiske forholdtaler for det. Ønsket kan også være begrundet i, at skiftet kræver en sær-lig sagkundskab. Der kan være tale om et skifte, hvor der opstår spørgs-mål om overdragelse af virksomhed, som forudsætter et særligt branche-kendskab for den pågældende bobehandler.Undtagelsesbestemmelsen tænkes kun anvendt i særlige tilfælde. Skifte-retten kan således afslå udpegning af en ikke-autoriseret bobehandler,medmindre der er særlige grunde, som taler for en fravigelse af hoved-reglen i stk. 1. Dette er begrundet i et ønske om ikke at udhule de hensyn,der ligger bag autorisationsordningen.294
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til stk. 3Efter udkastets stk. 3 udpeger skifteretten en ny autoriseret bobehandler,hvis ægtefællerne under boets behandling i fællesskab anmoder herom,og forholdene taler herfor. Der er tale om en konkret vurdering, men somudgangspunkt bør ægtefællernes fælles beslutning respekteres. Normaltvil den nye bobehandler være autoriseret, men er betingelserne i § 18,stk. 2, opfyldt, vil også en ikke-autoriseret kunne udpeges.Bestemmelsen kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor ægtefællerne ønsker enanden bobehandler efter at have modtaget prisoplysning fra den udpege-de bobehandler. Som et eksempel på en situation, hvor enige ægtefællersbeslutning ikke nødvendigvis bør respekteres, kan nævnes, hvis bobe-handlingen er langt fremskreden, eller ægtefællerne ikke kan antages atoverskue konsekvenserne af et bobehandlerskift.Til stk. 4Efter stk. 4 udpeger skifteretten efter reglerne i stk. 1-2 en ny bobehand-ler, hvis den udpegede bliver forhindret, eller opfylder denne ikke længe-re betingelserne for at behandle boet. Udgangspunktet er, at den udpege-de bobehandler fører boet til ende, men ved bobehandlerens død, sygdomeller inhabilitet, eller hvis vedkommende i øvrigt ikke længere opfylderbetingelserne for at virke som bobehandler, må skifteretten udpege en ny.Bestemmelsen vil også kunne finde anvendelse, hvis bobehandleren pga.stor uoverensstemmelse med en af ægtefællerne ikke ser sig i stand tilkunne gennemføre bobehandlingen.Efter 2. pkt. kan skifteretten, hvis forholdene ellers taler for det, bestem-me, at en advokat, hvis autorisation udløber, uden at advokaten har an-søgt om ny autorisation, kan fortsætte behandlingen af et påbegyndt skif-te. Det må forudsættes, at det er forbundet med visse ulemper, at den på-gældende advokat ikke gør arbejdet færdigt. Det kunne f.eks. være til-fældet, hvor et bo er tæt på at være færdigbehandlet på det tidspunkt,hvor advokatens autorisation udløber.Der henvises endvidere til udkastets § 48, hvorefter skifteretten tilbage-kalder udpegningen af en bobehandler og udpeger en ny, hvis bobehand-leren ikke varetager sine opgaver forsvarligt.
295
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til § 19Bobehandlerens opgaverEfter udkastets § 19 hører det til bobehandlerens opgaver at bistå og vej-lede ægtefællerne under skiftebehandlingen.Vejledningen skal angå alle dele af bodelingen, herunder både juraen ogpraktiske forhold. Har begge ægtefæller egen advokat, bør vejledningenafpasses i forhold til deres bistand. Hvis kun den ene ægtefælle har egenadvokat, stiller dette øgede krav til bobehandlerens evner som neutralvejleder. Finder bobehandleren, at der i en konkret situation er for storstyrkeforskel mellem de to parter, og at ægtefællen uden egen advokathar behov for en advokat til at rådføre sig med, f.eks. i forhold til om etforligstilbud skal accepteres, bør bobehandleren opfordre den pågælden-de til at søge bistand hos egen advokat og om nødvendigt indstille tilskifteretten, at den pågældende pålægges og får beskikket en advokat.Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 23.Herudover skal bobehandleren ifølge 2. pkt. søge at opnå holdbare løs-ninger af ægtefællernes konflikter på en betryggende måde, hvor om-kostningerne står i rimeligt forhold til boets værdier. Dette kan bl.a. skegennem forligsmægling og vejledning, således at de ressourcer, der an-vendes, står i forhold til de omhandlede værdier. Det kan også ske ved, atbobehandleren opfordrer ægtefællerne til hurtigst muligt at anlægge sag,når det er klart, at der ikke kan opnås enighed om et enkeltspørgsmål,således at bobehandlerens ressourceanvendelse begrænses, og dobbeltbe-handling undgås. Navnlig for så vidt angår brugte indbogenstande og an-dre genstande af begrænset økonomisk værdi, er det vigtigt, at bobehand-leren gør ægtefællerne opmærksomme på, at de bør søge at forlige sig,idet salæret for bobehandlerens bistand til at løse eventuelle tvistepunkternemt kommer til at overstige værdien af aktiverne. Konstateres uenighed,vil bebobehandleren i sidste ende skulle opfordre til sagsanlæg, men oftevil ægtefællerne blot være i tvivl om retsstillingen mv.Har en eller begge ægtefæller fri proces, vil bobehandleren med hjemmeli denne bestemmelse kunne afslå at medvirke til undersøgelser mv., derikke står i rimeligt forhold til boets værdier. I en sådan situation vil denfri proces oftest kun gælde for et begrænset timetal, og bobehandleren vilsåledes være nødt til at prioritere. Selv om bestemmelsen for så vidt harkarakter af en programerklæring, er det udvalgets opfattelse, at den kananvendes af bobehandlere som et fornuftigt styringsredskab i det omfang,296
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
en ægtefælles adfærd giver anledning til et urimeligt ressourceforbrug.Mens det er en grundlæggende opgave for bobehandleren at vejlede æg-tefællerne, bør denne afstå fra at rådgive ægtefællerne om, hvad der kon-kret er bedst for den enkelte, idet dette vil være i strid med det grundlæg-gende princip om, at bobehandlere skal være upartiske.Afgrænsningen mellem på den ene side den neutrale vejledning om, hvadder følger af regler og praksis på området, og på den anden side den kon-krete rådgivning om, hvad der er bedst stemmende med en parts egnebehov og interesser, bør foretages på samme måde, som det i dag skermellem skifterettens vejledning og parternes eventuelle egne advokatersrådgivning. Bobehandleren bør sørge for, at begge ægtefæller er bekendtmed retspraksis på de forskellige konfliktområder. Der kan også vejledesom, at der efter klar retspraksis ikke er støtte for den ene af ægtefællernessynspunkter. Er retsstillingen på et bestemt område uafklaret, eller vurde-rer bobehandleren et spørgsmål som tvivlsomt, bør bobehandleren gøreopmærksom på dette, så ægtefællerne kan træffe deres egne beslutningerpå dette grundlag.Er der forhold, som tyder på, at ægtefællerne har krav på kompensationeller godtgørelse af den ene eller anden karakter, bør bobehandleren vej-lede om reglerne herom. Er der diskussion om ejerskabet til et bestemtaktiv, vil bobehandleren f.eks. skulle vejlede om, hvilke krav der normaltstilles for at kunne dokumentere sameje om eller ejerskab til en genstand,der formelt tilhører den ene. Derimod bør bobehandleren i almindelighedafholde sig fra at rådgive en ægtefælle om, hvorvidt et forligstilbud fraden anden ægtefælle bør accepteres, eller hvorvidt en ægtefælle bør stillekrav af en vis størrelse i form af skævdeling, kompensation osv.Til § 20Til stk. 1I medfør af udkastets stk. 1 skal bobehandleren løbende orientere ægte-fællerne om bobehandlingens forløb og forventede afslutning. Det måafgøres ud fra en konkret vurdering, hvornår og hvor hyppigt der er be-hov for orientering. Orienteringen kan gives mundtligt på møderne mel-lem ægtefællerne og bobehandleren eller skriftligt. Om indberetning tilskifteretten, hvis bobehandlingen ikke er afsluttet inden et år henvises tilbemærkningerne til udkastets § 47, stk. 2.
297
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til stk. 2Bobehandleren skal indkalde ægtefællerne til møde, når denne finder, atder er behov herfor. Dette kan være nødvendigt for, at ægtefællerne kantage stilling til konkrete spørgsmål, eller med henblik på at orientere demom sagsforløbet i medfør af stk. 1. Det er bebohandleren, der afgør,hvornår der skal indkaldes til møderne, men det vil være nærliggende attage hensyn til opfordringer fra en eller begge ægtefæller. Som det frem-går af 2. pkt., kan bobehandleren tillade, at andre end ægtefællerne delta-ger i mødet. Det er en selvfølge, at bobehandleren tillader en ægtefællesadvokat at deltage i mødet. Om andre personer, herunder revisorer, bi-siddere, ny samlever/ægtefælle eller søskende, bør tillades, vil afhængeaf bobehandlerens vurdering af det hensigtsmæssige heri. Et afslag elleren tilladelse fra bobehandleren vil kunne påklages til skifteretten, jf. ud-kastets § 49.Til stk. 3Udkastets stk. 3 fastslår, at bobehandleren skal udfærdige referater afmøderne med ægtefællerne og af mundtlige tilkendegivelser fra ægtefæl-lerne i øvrigt. Det skal fremgå, hvad ægtefællerne er enige om, og i til-fælde af uenighed anføres de forskellige holdninger. Bobehandleren måselv afgøre, hvordan referaterne skal udformes. Hvis det er praktisk mu-ligt, kan det være hensigtsmæssigt, at referaterne bliver underskrevet afægtefællerne ved afslutningen af mødet, navnlig hvis de indeholder afta-ler eller forligspunkter.Referater mv. fra møder vil efter omstændighederne være fortrolige, dade ofte kan indeholde oplysninger af privat karakter.Til stk. 4Ved uenighed mellem ægtefællerne skal bobehandleren opfordre til sags-anlæg, jf. § 2, stk. 1. Hvis sag ikke anlægges, må bobehandleren redegørefor sin vurdering af spørgsmålet, som vil blive lagt til grund under sagensvidere behandling. Det gælder f.eks. størrelsen af et skævdelingskrav ef-ter et kortvarigt ægteskab, jf. udkastets § 61, eller kompensationskrav.Der skal på ny opfordres til sagsanlæg, hvis ikke begge ægtefæller kanslutte op om denne vurdering.Det kan være praktisk, hvis bobehandlerens redegørelse gives, så snart denødvendige oplysninger foreligger. Dette har sammenhæng med, at be-dømmelsen i givet fald skal anvendes i udkastet til boopgørelse, jf. udka-stets § 28. Det er derfor hensigtsmæssigt, at en ægtefælle, der er uenig i298
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
bedømmelsen, får opfordringen til at anlægge sag efter § 2 tidligt underbehandlingsforløbet. Det er imidlertid også vigtigt, at bobehandleren vej-leder ægtefællerne om reglerne, således at unødige sagsanlæg kan und-gås.Et eventuelt sagsanlæg udsætter som udgangspunkt ikke bobehandlerensarbejde, idet arbejdet med de dele af boopgørelsen, der ikke er berørt afdet omtvistede spørgsmål, bør fortsætte. Nogle spørgsmål vil dog være sågrundlæggende, at de forhindrer bobehandleren i at videreføre sit arbej-de. Det kunne f.eks. være spørgsmål om, hvorvidt der er fuldt særeje, el-ler hvilket lands lov der finder anvendelse ved delingen.Hvis bobehandlerens vejledning ikke fører til enighed eller til, at en afægtefællerne anlægger sag efter reglerne om enkeltspørgsmål, skal bobe-handleren lægge sin vurdering til grund for sagens videre behandling.Til § 21Prisoplysning mv.Efter udkastet skal bobehandleren på det første møde skriftligt give ægte-fællerne oplysning om, hvordan dennes salær beregnes, og om muligtden forventede størrelse heraf. Bobehandleren skal endvidere oplyse om,hvilke øvrige omkostninger der må forventes.Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder, hvis ægtefællerne under et pri-vat skifte gør brug af egne advokater. Efter de advokatetiske regler har enadvokat pligt til skriftligt at give sin klient oplysning om de vigtigsteelementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, ad-vokaten agter at beregne sig. Er det ikke muligt at oplyse et fast vederlag,skal advokaten enten angive den måde, hvorpå vederlaget vil blive be-regnet, typisk ved angivelse af timesats, eller give et begrundet overslag.Advokaten skal desuden oplyse om størrelsen af forventede udlæg, her-under afgifter til det offentlige.Bobehandleren vil endvidere som noget væsentligt have pligt til løbendeat justere prisoplysningen, særligt hvis behandlingen bliver dyrere endførst forventet.Bestemmelsen har til formål at sikre, at ægtefæller, der har anmodet omhenvisning til bobehandler, får oplysninger om forventede udgifter mv.Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 8, afsnit 4.1.299
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Ægtefællerne vil således i kraft af prisoplysningen få mulighed for atvurdere, om de skal forsøge selv at dele nogle aktiver og passiver, og devil indirekte få opfordring til selv at dele aktiver af mindre værdi. De vilendvidere få lejlighed til at tage stilling til, om de ønsker en anden bobe-handler, herunder om de ønsker at undersøge, om den udmeldte bobe-handlers timesats overstiger andre bobehandleres timesats.Til § 22OplysningerTil stk. 1Det fastslås i stk. 1, at bobehandleren skal sikre sig, at de oplysninger,der er nødvendige for at dele fællesboet, fremskaffes. Dette er en af bo-behandlerens vigtigste opgaver. Når oplysningerne foreligger, vil det of-test være enkelt at udfærdige udkastet til boopgørelse. På denne bag-grund foreslås det, at bobehandleren tillægges kompetence til på egenhånd at indhente de nødvendige oplysninger.I de tilfælde, hvor ægtefællerne ikke efter opfordring meddeler oplysnin-gerne, kan bobehandleren selv indhente dem fra offentlige myndighederog private, herunder forsikringsselskaber og penge-, pensions- og real-kreditinstitutter.En ægtefælle vil kunne have anerkendelsesværdige grunde til at modsæt-te sig, at bobehandleren agerer. Det kan være tilfældet, hvis ægtefællenoplever, at bobehandleren går på ”fisketur” og kontakter f.eks. pensions-institutter, uden at der foreligger det nødvendige grundlag for at antage,at ægtefællen har midler der. Det kan også være tilfældet, hvis ægtefæl-len nok ikke har fået skaffet oplysningerne selv, men behøver mere tid tilat fremskaffe dem, f.eks. fra udlandet. Modsætter en ægtefælle sig, at op-lysningerne indhentes, må bobehandleren forelægge spørgsmålet for skif-teretten, som så træffer afgørelse i sagen. Er der tale om uberettiget træ-nering af sagen, vil dette kunne have betydning for fordelingen af desamlede boomkostninger.Hvis det er nødvendigt at anvende tvangsmidler, er bobehandleren ogsåhenvist til at anmode skifteretten om at træffe afgørelse efter lovens kapi-tel 11. Med udtrykket ”nødvendigt” sigtes bl.a. til, at ægtefællerne harmulighed for at tilkendegive, at deres pensionsforhold ikke kræver nær-mere undersøgelser end dem, de selv har forelagt. De kan endvidere be-300
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
grænse bobehandlerens opgaver til bestemte aktiver og passiver, jf. udka-stets § 1, stk. 1, eller selv under skiftet indgå aftale om delingen af be-stemte aktiver og passiver. Bobehandlerens opgave vil i sådanne tilfældevære begrænset til en sikring af, at ægtefællerne er bekendt med deresretsstilling, således at aftalen ikke er indgået på et forkert grundlag.Bobehandleren får med bestemmelsen kompetence til at indhente denævnte oplysninger. Bobehandleren skal ikke medsende en fuldmagt fraen ægtefælle, idet samtykke fra ægtefællerne ikke er nødvendigt. Bobe-handleren skal dog i første række opfordre ægtefællerne til selv at med-dele oplysningerne. Dette er begrundet i princippet om partsautonomi.Der er intet til hinder for, at ægtefællerne giver afkald herpå og lader bo-behandleren – ved standardanmodninger til pengeinstitutter og forsik-ringsselskaber – indhente oplysningerne, så det sikres, at f.eks. konti mv.opgøres pr. den rette dato.Det kan være mest betryggende for en ægtefælle, at det er bobehandle-ren, der indhenter oplysningerne, hvis ægtefællen er bange for, at denanden vil skjule oplysninger. Endvidere kan hensynet til en hurtig sags-behandling medføre, at det er bobehandleren, der vurderer, hvilke oplys-ninger der mangler, for herefter at indhente de manglende relevante op-lysninger.Til stk. 2Bobehandleren kan endvidere anmode skifteretten om at pålægge en æg-tefælle og enhver anden at give møde og afgive forklaring for skifterettenefter retsplejelovens regler om vidnepligt og -ansvar, jf. udkastets § 72.Til stk. 3I det omfang det er nødvendigt, skal bobehandleren lade aktiver og pas-siver vurdere. Bestemmelsen svarer til dødsboskiftelovens § 93, stk. 1. Seom sagkyndig vurdering udkastets §§ 74-76. Med udtrykket ”nødven-digt” tilkendegives, at ægtefællerne har mulighed for at aftale, hvad vær-dien af et aktiv skal være, for at spare udgiften til vurdering. Vurdering erisær relevant, hvis der er tale om værdifulde aktiver som f.eks. erhvervs-virksomheder, faste ejendomme, biler, både og malerier mv., hvor værdi-en ikke kan fastslås med sikkerhed, og hvor ægtefællerne ikke er enigeom værdiansættelsen. Der vil sjældent være anledning til at vurdere pas-siver.I det omfang ægtefællerne er enige om værdien af et aktiv, lægges belø-301
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
bet uprøvet til grund. Bobehandleren kan dog i kraft af sin vejlednings-pligt, jf. udkastets § 19, have pligt til at gøre opmærksom på misforhold.Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den ene part urigtigt overbeviser denanden om, at fast ejendom f.eks. altid værdiansættes i overensstemmelsemed den offentlige vurdering.Hvis en ægtefælle er uenig i den fremgangsmåde, som bobehandlerenforeslår, anmoder bobehandleren ifølge 2. pkt. skifteretten om at træffeafgørelse.Til stk. 4Bobehandleren kan antage sagkyndig bistand. Der kan f.eks. tænkes atvære behov for bistand af revisor, ingeniør eller andre. Er en ægtefælleikke enig heri, skal bobehandleren anmode skifteretten om at træffe afgø-relse.Til § 23AdvokatbeskikkelseTil stk. 1
Efter udkastet til § 23 kan skifteretten efter anmodning fra en ægtefælleeller efter indstilling fra bobehandleren beskikke en advokat for en ægte-fælle, hvis det ikke findes forsvarligt at behandle boet, uden at den på-gældende har advokatbistand.Bestemmelsen sigter navnlig på den situation, at en ægtefælle pga. syg-dom eller manglende indsigt ikke er i stand til selv at varetage sine inte-resser. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes, hvis en ægtefællehar et særligt behov – f.eks. på grund af stor styrkeforskel mellem parter-ne - for bistand af egen advokat til at tage stilling til, om et forligsforslagskal accepteres, Såvel den ægtefælle, der skal have beskikket en advokat,som den anden, kan anmode skifteretten herom. Også bobehandleren vilkunne indstille til skifteretten, at der beskikkes en advokat for en ægte-fælle.Bestemmelsen må ses som et supplement til reglerne om fri proces. Denfri proces omfatter således kun udgifterne til advokat, når der også er enbeskikkelse af advokat i medfør af denne bestemmelse.Bestemmelsen fastsætter ikke særskilte retsvirkninger for beskikkelsen,idet retsplejelovens almindelige regler herom, herunder navnlig retspleje-302
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
lovens §§ 333 og 334 finder anvendelse. F.eks. fastsættes salæret af denret, der har foretaget beskikkelsen, ligesom statskassen i første omgangudreder salæret til advokaten.Bestemmelsen gælder ikke for enkeltsager, som behandles af skifteret-terne i medfør af lovens § 2. I disse sager gælder de almindelige reglerom advokatbeskikkelse.Der henvises endvidere til bemærkningerne til udkastet til retsplejelovens§ 331, stk. 2, vedrørende rækkevidden af fri proces ved ægtefælleskifter.Til stk. 2Efter bestemmelsens 2. stk. skal den ægtefælle, der har fået beskikket enadvokat, erstatte statskassens udgifter i forbindelse med beskikkelsen,medmindre ægtefællen har fri proces. Skifteretten bør i forbindelse medovervejelserne om advokatbeskikkelse derfor også tage stilling til, omder skal bevilges fri proces, jf. den foreslåede ændring af reglerne i rets-plejelovens § 327, stk. 5, og § 331, stk. 2.Til § 24Udlæg af aktiver under skiftetDet fremgår af udkastets § 24, at bobehandleren snarest muligt skal søgeafklaret, om en eller begge ægtefæller ønsker et aktiv udlagt efter vurde-ring. Bestemmelsen skal sikre, at ægtefællerne på et tidligt tidspunkt ud-tager de aktiver og passiver, der ikke er tvist om. Hermed vil det kunneundgås, at indtægter og udgifter vedrørende aktiverne og passiverne skalindgå i boregnskabet, og efterfølgende værditab eller -stigning vil væreboet uvedkommende. Bobehandleren bør bistå ægtefællerne med at fåvurderet aktivet, medmindre de er enige om værdien heraf.Aktivfordelingen sker efter reglerne i udkastets § 62, der svarer til degældende regler i fællesboskiftelovens § 70a.Hvis ægtefællerne er enige om, hvem der skal have et aktiv udlagt, er detbobehandlerens opgave at bistå ægtefællerne med det nødvendige i for-bindelse hermed. Der kunne være tale om bistand til tinglysning af ejer-skifte af en fast ejendom eller bistand til ændring af forsikringen af enbil. Der er naturligvis ikke noget til hinder for, at ægtefællerne, f.eks. afomkostningsmæssige grunde, varetager nogle af de praktiske opgaverselv. Bobehandleren bør også bistå ægtefællerne med at få vurderet akti-303
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
vet, medmindre der er enighed om, hvilken værdi der skal lægges tilgrund.For så vidt angår udlæg af aktiver, der overstiger ægtefællens lod i boet,henvises til bemærkningerne til udkastets § 64.Det er hensigten med § 24, set i samspil med § 25 om salg af aktiver,som ingen ønsker udlagt, at der så tidligt som muligt skal tages stillingtil, hvad der skal ske med aktiverne i boet. En ægtefælle skal derfor tagestilling til, om denne fortsat ønsker at være ejer af egne aktiver, om den-ne ønsker at overtage nogle af den anden ægtefælles aktiver, eller om ak-tivet skal sælges. Det bør efter udvalgets opfattelse ikke være muligtgennem længere tid at lurepasse f.eks. for at se, om et bestemt aktiv sene-re under skifteforløbet stiger eller falder i værdi. Fremgangsmåden bør ialmindelighed være den, at et aktiv vurderes med henblik på, om en æg-tefælle ønsker at udtage aktivet til vurderingsprisen. Når vurderingsresul-tatet foreligger, bør ægtefællen levnes en rimelig tid til at få et eventueltfinansieringsbehov klaret. Lykkes dette ikke, har ægtefællen ikke ret til atudtage aktivet, jf. udkastets § 63, stk. 1. Undtagelsesvis kan der dog væresituationer, hvor en ægtefælle har gode grunde til at vente med en stil-lingtagen til udtagelsesretten, f.eks. indtil der foreligger en afklaring afandre forhold af væsentlig betydning for den pågældendes økonomiskesituation. Opstår der tvist, må spørgsmålet afgøres af skifteretten efterstk. 2.Der henvises endvidere til betænkningens kapitel 8, afsnit 3.2 og 4.2.Til § 25Salg af aktiverTil stk. 1Af udkastet til § 25, stk. 1, fremgår det, at hvis ingen af ægtefællerne øn-sker et aktiv udlagt, skal bobehandleren sørge for, at det afhændes på enmåde, som tjener ægtefællernes interesser bedst muligt. Bestemmelsensvarer til dødsboskiftelovens § 58, 1. pkt., og erstatter fællesboskiftelo-vens § 70a, stk. 3.Som nævnt ovenfor skal bobehandleren efter udkastet til § 24 snarestmuligt få afklaret, om der er nogen af ægtefæller, der ønsker et aktiv ud-lagt efter vurdering. Er det ikke tilfældet, skal bobehandleren udfolde be-304
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
stræbelser på at få det pågældende aktiv solgt. Et salg vil kunne ske vedannoncering, gennem mægler eller i øvrigt på det frie marked.Bobehandleren må i hvert konkret tilfælde sammen med ægtefællerneforetage en afvejning af, hvordan ægtefællernes interesse ved et salg tje-nes bedst muligt. Nogle gange vil et hurtigt salg være det bedste, mensdet i andre tilfælde tjene ægtefællernes interesser bedst, hvis bobehandle-ren venter med at afhænde et bestemt aktiv. Et salg sker ikke i bobehand-lerens navn eller for dennes risiko, men i ejerægtefællens navn og risiko.Til stk. 2Det følger af stk. 2, at bobehandleren, hvis en ægtefælle er uenig i, at ak-tivet skal afhændes, eller den måde hvorpå bobehandleren vurderer ogforeslår, at det skal ske, skal anmode skifteretten om at træffe afgørelse isagen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en ægtefælle mener, at detbedst kan betale sig at vente med at sælge en fast ejendom eller en aktie-post, mens den anden ægtefælle ikke ønsker at vente. Skifteretten må i såfald tage stilling til spørgsmålet efter at have hørt bobehandleren og beg-ge ægtefæller.Til stk. 3Bestemmelsens stk. 3, hvorefter salg ved auktion sker efter retsplejelo-vens regler, svarer til dødsboskiftelovens § 58, 2. pkt. Behæftede aktiver,der ikke kan realiseres ved underhåndssalg, realiseres ved tvangsauktion,jf. retsplejelovens § 538 b, stk. 1. Det vil i den forbindelse være hen-sigtsmæssigt, at der foretages en ændring i denne bestemmelse, således atder også henvises direkte til ægtefælleskifter. Bobehandleren skal i såfald udføre, hvad der påhviler rekvirenten af en tvangsauktion. Bobe-handleren kan ved salg af boets aktiver benytte sagkyndig bistand, f.eks.ejendomsmægler. Ubehæftede aktiver sælges i medfør af retsplejelovens§ 538 b, stk. 2, efter reglerne om offentlige auktioner, der ikke er tvangs-auktioner.Bestemmelsen finder kun anvendelse i de situationer, hvor det ikke lyk-kes at sælge et aktiv på det almindelige marked, jf. stk. 2.
305
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til § 26AcontobetalingTil stk. 1Efter udkastets § 26, stk. 1, kan bobehandleren efter anmodning fra enægtefælle henstille, at den anden betaler et acontobeløb. Dette forudsæt-ter, at der er et sikkert grundlag for, at den anden ægtefælle ved boets af-slutning vil have krav på dette beløb, og at der ikke er udsigt til en snarligafslutning af bobehandlingen.Formålet hermed er, at en ægtefælle, der savner likvide midler til atkomme videre med anskaffelse af ny bolig mv., ikke skal begrænses, for-di behandlingen af skiftet trækker ud. Der henvises i øvrigt til betænk-ningens kapitel 8, afsnit 4.6.Til stk. 2Hvis en ægtefælle er uenig, eller der er behov for tvangsfuldbyrdelse,anmoder bobehandleren skifteretten om at træffe afgørelse.Skifteretten må tage stilling til indsigelser mod bobehandlerens vurde-ring, hvad enten de går ud på, at der skal betales, eller at der skal betalesfor lidt. Retten kan således godkende, at der er grundlag for acontoudbe-taling med det af bobehandleren foreslåede beløb, men også af et størreeller mindre beløb. Skifterettens afgørelse kan også gå ud på, at grundla-get for tiden forekommer for spinkelt til en udbetaling, f.eks. fordi detikke er sikkert, at ægtefællen ved boets afslutning vil få krav på et størrebeløb. Følger bobehandleren ikke en henstilling om udbetaling, vil denanmodende ægtefælle kunne henvende sig til skifteretten for at få dennetil at træffe afgørelse. Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 8,afsnit 4.6.Følger en ægtefælle, der ikke har gjort indsigelser mod en henstilling frabobehandleren om at betale et beløb, men alligevel ikke betaler, kan detvære nødvendigt for den anden ægtefælle at henvende sig til skifterettenfor at få et grundlag for tvangsfuldbyrdelse.
306
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til § 27Partiel boopgørelseTil stk. 1Efter udkastet til stk. 1 kan bobehandleren udarbejde et udkast til en op-gørelse over en del af boet (partiel boopgørelse), hvis der er et særligtbehov og et sikkert grundlag herfor.Hensigten med bestemmelsen er at give hjemmel til, at bobehandlerenkan lave en partiel boopgørelse i tilfælde, hvor den fulde afklaring af detøkonomiske opgør må forventes at trække ud. Herved vil værdiansættel-sen af de aktiver og passiver, som kan omfattes af den partielle boopgø-relse, kunne lægges fast, og det vil ikke længere være nødvendigt medregnskab over indtægter og udgifter vedrørende de omhandlede aktiverog passiver.Der vil navnlig kunne være behov for en partiel boopgørelse, hvis detikke umiddelbart er muligt at sælge et aktiv, og hvis ægtefællerne er eni-ge om, at det vil være bedst at vente med et salg i stedet for at sænke pri-sen. Også hvis der verserer en sag om et enkeltspørgsmål, f.eks. om etpensionskompensationskrav, som vil kunne trække ud, eller hvis en æg-tefælles situation på et enkelt punkt er uafklaret f.eks. pga. en tvist meden tredjemand, vil det kunne være hensigtsmæssigt at foretage partiel bo-opgørelse.Det bør imidlertid være det klare udgangspunkt, at skiftet sker samlet, ogdet er væsentligt, at der kun udarbejdes partiel boopgørelse, når det ersikkert, at de aktiver, som ægtefællerne får tildelt i udkastet, kan rummesinden for deres respektive boslodder.Der henvises til betænkningens kapitel 7.Til stk. 2Det følger af stk. 2, at § 28 om udkast til boopgørelse og § 29 om fore-læggelse af boopgørelsen for ægtefællerne samt kapitel 4 også finder an-vendelse på partielle boopgørelser med de lempelser, der følger af, at derer tale om en partiel opgørelse. F.eks. vil der ikke kunne være en indstil-ling om bobehandlerens samlede salær, men nok om et acontosalær, lige-som den endelige omkostningsfordeling ikke vil kunne indstilles. Der ernedenfor redegjort for indholdet af disse bestemmelser i bemærkningernetil udkastet hertil.307
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Henvisningen til kapitel 4 giver bl.a. mulighed for, at der i forbindelsemed en partiel boopgørelse vil kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse ioverensstemmelsen med § 34, stk. 2, 2. pkt.Til § 28Udkast til boopgørelseTil stk. 1I udkastets stk. 1 fastsættes det, at udkastet til boopgørelsen skal indehol-de en redegørelse for alle væsentlige forhold af betydning for fællesboetsdeling og skiftets gennemførelse.Det fremgår således, at udkastet skal indeholde en redegørelse for be-handlingens forløb. Udkastet skal desuden indeholde en opgørelse overhver ægtefælles aktiver og passiver samt eventuelle indtægter og udgif-ter, der knytter sig hertil. Herudover skal udkastet angive eventuelle ind-byrdes krav. Dette kan f.eks. være formueretlige godtgørelseskrav, er-statningskrav, lånekrav og regreskrav, men kan også angå lønkrav, hvisen af ægtefællerne har været ansat af den anden. Udkastet skal ligeledesindeholde en opregning og værdiansættelse af ægtefællernes pensioner,hvis det er nødvendigt for at afklare, om bodelene er positive, eller omden pensionsmæssigt svagest stillede ægtefælles pensioner ud over sæd-vanlige arbejdsmarkedspensioner helt eller delvist kan udtages forlodssom såkaldt opfyldningsopsparing.Har en af ægtefællerne fremsat vederlags- eller kompensationskrav efterlov om ægteskabets retsvirkninger eller krav om betaling af et beløb efterægteskabslovens § 56, må dette anføres, ligesom bobehandlerens vurde-ring af kravenes størrelse bør anføres. Er der foretaget udlæg af aktiverunder skiftet, skal dette angives i boopgørelsen.Endelig skal der indgå en indstilling vedrørende størrelsen af bobehand-lerens salær og fordeling af boomkostningerne. For så vidt angår bobe-handlerens salær henvises til udkastet til §§ 21 og 40 samt bemærknin-gerne hertil. Vedrørende fordeling af boomkostningerne henvises til § 42og bemærkningerne hertil.Til stk. 2I stk. 2 angives det grundlæggende princip om, at ægtefællernes fællesindstilling til skiftespørgsmål skal lægges til grund. Ægtefællerne bevarer308
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
således rådigheden over deres aktiver og passiver og kan dermed frit af-tale f.eks., hvad værdien af de forskellige aktiver skal ansættes til. Bobe-handlerens opgave er i sådanne tilfælde alene at sikre, at enigheden erreel, og at de er vejledt fornødent om markedsværdi osv. Er ægtefællerneikke enige, må bobehandleren lægge sin egen vurdering til grund.Til stk. 3Hvis boopgørelsen begrænses til alene at skulle indeholde dele af fælles-boet, følger det af stk. 3, at dette skal fremgå af udkastet til boopgørelse.En sådan tilkendegivelse kan være givet allerede fra begyndelsen af skif-tet, jf. udkastets § 1, stk. 2, men kan også fremsættes senere.Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at der i § 28 angives de krav, derstilles til et udkast til boopgørelse. Der kan imidlertid være behov for, atenige ægtefæller kan tilkendegive over for bobehandleren, at denne ikkebehøver specificere alle aktiver, f.eks. indbo, antikviteter mv., fordi detallerede er delt, at pensioner ikke behøver beskrives, da der er enighedom, at de ikke giver grundlag for indbyrdes krav, eller at indtægter ogudgifter mv. vedrørende en solgt ejendom ikke behøver beskrives, idetprovenuet er delt. En sådan enighed vil typisk være begrundet i et ønskeom at formindske udgifterne til bobehandlerens arbejde. I en sådan situa-tion er det imidlertid vigtigt, at det fremgår af boopgørelsen, at der er fo-retaget sådanne udeladelser, dels af hensyn til et eventuelt erstatningsan-svar for bobehandleren i form af oversete forhold, og dels af hensyn tildokumentation for, at disse udeladte elementer også er delt, således athele boet kan anses for delt.Til § 29Forelæggelse for ægtefællerneTil stk. 1Efter stk. 1 skal bobehandleren forelægge udkastet til boopgørelsen forskifteretten og ægtefællerne på en betryggende måde. Dette kan ske vedanbefalet brev eller på anden måde, f.eks. på et møde, hvor bobehandle-ren gennemgår udkastet med ægtefællerne. Det kan også ske ved e-mail,hvis det er den måde, ægtefællerne har aftalt at kommunikere med bobe-handleren på.I forbindelse med forelæggelsen af udkastet for ægtefællerne bør bobe-handleren sikre sig, at ægtefællerne er opmærksomme på, hvad en god-kendelse af boopgørelsen indebærer. Bobehandleren skal endvidere gøre309
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
opmærksom på fristen for at gøre skriftlig indsigelse til skifteretten ellerindgive klage, jf. stk. 2.Til stk. 2Bestemmelsen omhandler ægtefællernes reaktionsmuligheder, hvis de vilprotestere mod udkastet til boopgørelse og dermed bobehandlerens vur-deringer. Angår protesten materielle spørgsmål, må der gøres indsigelseefter § 31. Angår det indstillingen vedrørende bobehandlerens salær ellerfordelingen af boomkostninger, må der indgives klage efter § 32.Ægtefællerne har en frist på 4 uger efter modtagelsen af udkastet til atgøre indsigelser til skifteretten eller til at klage. Er udkastet f.eks. modta-get tirsdag den 1. september, vil et brev modtaget af skifteretten senesttirsdag den 29. september være rettidig. Indsigelsen eller klagen skalfremsættes skriftligt, og det vil selvsagt være mest hensigtsmæssigt, hvisden er begrundet.Klager over en bobehandlers behandling af boet og adfærdsklager overen bobehandler er ikke omfattet af denne bestemmelse. De vil oftest bliveindgivet under sagens behandling. Der henvises til bemærkningerne tiludkastets § 49.Til § 30Afbrudt skifteTil stk. 1Udkastet til § 30 fastsætter, at en bobehandler, der, før der kan udfærdi-ges et udkast til boopgørelse, bliver nødt til at afslutte sit arbejde, skaludfærdige et udkast, der i videst mulige omfang sætter ægtefællerne istand til selv at færdiggøre opgørelsen. Bestemmelsen har til formål atsikre, at al bobehandlerens arbejde ikke går til spilde, fordi det offentligeskifte ikke tilendebringes.Bestemmelsen sigter navnlig på den situation, at bobehandlerens arbejdemå afsluttes, fordi der ikke stilles fornøden øget sikkerhed, jf. §§ 37 og38, eller fordi det beløb, en ægtefælle er blevet bevilget i medfør af enbeslutning om fri proces, ikke længere kan dække de faktiske udgifterved skiftet. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvis arbejdet må slut-tes af andre grunde, f.eks. fordi ægtefællerne selv ønsker at afslutte skif-tet.
310
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til stk. 2I nogle tilfælde vil det ikke være muligt for bobehandleren at udarbejdeet udkast, som har nogen brugbar værdi for ægtefællerne. Det kunnef.eks. være, fordi bobehandlingen kun lige er startet, eller fordi bobe-handlingen afsluttes, fordi ægtefællerne genoptager samlivet. I sådannetilfælde bør bobehandleren skriftligt orientere ægtefællerne om, hvorforder ikke udarbejdes et udkast.Til stk. 3Ægtefællerne vil ikke have mulighed for at klage over det materielle ind-hold af det foreløbige udkast, de modtager, da det netop kun er forelø-bigt. De vil imidlertid have mulighed for at klage over bobehandlerensindstilling til salær og omkostningsfordeling og i øvrigt klage over be-handlingen af boet, jf. § 49.Til kapitel 4Skifterettens behandling af boopgørelserKapitel 4 omhandler regler for den behandling, som skal finde sted vedskifteretten, efter at bobehandleren har afsluttet sit arbejde. Modtagesder hverken indsigelser eller klager, vil skifteretten i almindelighedstraks kunne skride til stadfæstelse af bobehandlerens udkast, jf. § 36.Indsigelser mod det materielle indhold af udkastet skal behandles efterde foreslåede regler i § 31, hvor udgangspunktet er, at skifteretten henvi-ser til sagsanlæg. Klager over salær og fordeling af boomkostninger kanafgøres af skifteretten selv, jf. udkastets § 31. Muligheden for, at skifte-retten af egen drift kan ændre bobehandlerens salær, er behandlet i ud-kastets § 33. Her er muligheden begrænset til åbenbare forhold. Endeligrummer kapitlet mulighed for en partiel stadfæstelse. Dette vil navnligvære aktuelt, hvis enkelte punkter i udkastet anfægtes gennem sagsanlæg.Til § 31Indsigelser mod udkastetTil stk. 1.Hvis skifteretten rettidigt modtager skriftlig indsigelse mod et eller flerematerielle elementer i udkastet til boopgørelse, jf. udkastet til § 29, stk. 2,giver skifteretten ægtefællerne en yderligere frist på 4 uger til at anlæggesag efter reglerne om enkeltspørgsmål i kapitel 10.
311
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
I det omfang ægtefællerne ikke er repræsenteret ved advokat, bør skifte-retten, når en indsigelse er modtaget, orientere om reglerne for sagsan-læg, herunder de økonomiske og afgiftsmæssige forhold. Vejledningenkan gives skriftligt i forbindelse med meddelelsen af 4 ugers fristen.Normalt vil bobehandleren også have vejledt herom.Til stk. 2Bliver der ikke anlagt sag inden 4 uger, vil skifteretten normalt strakskunne stadfæste udkastet til boopgørelse, jf. udkastets § 35. For at undgå,at skifteretten må stadfæste et udkast, som skifteretten mener, er fejlag-tig, giver stk. 2 skifteretten mulighed for at rette fejl, som indsigelsen gi-ver anledning til. Det vil i øvrigt ikke være noget til hinder for, at skifte-retten kontakter bobehandleren allerede, når indsigelsen er modtaget, forat få afklaret forholdet. Situationen kan i kraft af ekspertisen hos de auto-riserede bobehandlere dog vanskeligt tænkes at forekomme, men skulledet ske, har skifteretten mulighed for at gribe ind. Det er herved en betin-gelse, at indsigelsen godtgør, at der ikke er berettiget tvivl om retstilstan-den. Skifterettens afgørelse herom vil kunne indbringes for landsrettenefter de almindelige regler.Ved fejl forstås således, at der ikke er begrundet tvivl om, at retstilstan-den er en anden end den, der er lagt til grund af bobehandleren. Er ægte-fællerne enige om, at der tale om en fejl, bør skifteretten henholde sighertil.Skifteretten må bedømme, om der skal høres eller indhentes yderligereoplysninger, og kan af egen drift indhente oplysningerne hos bobehandle-ren eller ægtefællerne, hvis der er anledning hertil.Skifteretten vil normalt ikke kunne foretage rettelser, uden at begge æg-tefæller og bobehandleren har haft lejlighed til at udtale sig om dem. Altafhængig af rettelsens karakter og omfang beslutter skifteretten, om denselv vil foretage rettelserne eller anmode bobehandleren herom. Erklærerden anden ægtefælle sig enig i, at indsigelsen er berettiget, kan skifteret-ten lægge den aftale, dette indebærer, til grund.Der henvises endvidere til betænkningens kapitel 7, afsnit 5.9.Til stk. 3Efter stk. 3 kan skifteretten undtagelsesvis behandle en indsigelse, der ermodtaget efter fristens udløb, men inden boopgørelsen er stadfæstet efter312
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
§ 36. Bestemmelsen er medtaget med henblik på de situationer, hvor enindsigelse af undskyldelige årsager er blevet indgivet for sent, f.eks. pga.af sygdom eller tilsvarende.Til § 32Klage over salær og boomkostningerTil stk. 1Hvis en eller begge ægtefæller klager over bobehandlerens salær, afgørskifteretten sagen. Selv om klagen for så vidt har karakter af at være enindsigelse om indholdet af boopgørelsen, kan klage over salær afgøres,uden at skifteretten skal give frist til sagsanlæg. Det hænger sammenmed, at skifteretten selv tager stilling til sådanne klager alene på grundlagaf klagen og de oplysninger, der indhentes som følge heraf.Skifteretten skal ved klage bedømme, om bobehandlerens salær er rime-ligt, jf. udkastets § 40. Det følger af de almindelige sagsbehandlingsprin-cipper, at modparten og navnlig bobehandleren høres over klagen.Til stk. 2Klager over bobehandlerens indstilling vedrørende fordelingen af boom-kostninger afgøres af skifteretten efter § 42. Heller ikke i disse tilfælde eret sagsanlæg nødvendigt. Der henvises til bemærkningerne til udkastet tildenne bestemmelse.Til § 33Skifterettens ændring af bobehandlerens salærUdkastets § 33 omhandler mulighederne for, at skifteretten som et led isin tilsynsforpligtelse af egen drift kan nedsætte et urimeligt salærkrav.Bestemmelsen har til formål at sikre ægtefællerne mod urimelige salær-beregninger fra bobehandleren. Som et led i sagsbehandlingen bør skifte-retten høre bobehandleren og evt. ægtefællerne, inden salæret ændres. Etsalær vil således ikke kunne nedsættes, uden bobehandleren har haft lej-lighed til at udtale sig.Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 79, stk. 5.Der er således ikke tænkt nogen ændring af praksis med hensyn til vurde-ringen af, om et salær skal nedsættes.
313
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til § 34Udsættelse og partiel stadfæstelseTil stk. 1Hvis der verserer sag om enkeltspørgsmål, kan boet ikke afsluttes, og detfølger derfor af bestemmelsen, at skifteretten da skal udsætte sin stilling-tagen til bobehandlerens udkast til boopgørelse.Til stk. 2Hvis det findes ubetænkeligt, kan skifteretten dog efter stk. 2 stadfæstede dele af boopgørelsen, hvorom der ikke er gjort indsigelse. Det må hervære en forudsætning, at indsigelserne ikke angår forhold, som vil kunneforrykke den stadfæstede del.Det kan være nødvendigt at tage højde for, at resultatet af en enkelttvistmv. kan forrykke resultatet af boopgørelsen. Det foreslås derfor, at skif-teretten skal kunne træffe bestemmelse om sikkerhedsstillelse mv. sombetingelse for den partielle stadfæstelse. Sikkerhedsstillelsen skal vedrøreden anden ægtefælles mulige krav.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bobehandlerens mulighed forat lave udkast til partiel boopgørelse, jf. udkastets § 27, og ægtefællernesegen mulighed for at anmode om partielt skifte, jf. udkastets § 1, stk. 2.Til § 35Skifterettens rettelser i udkastetEfter udkastet til § 35 foretager skifteretten de ændringer i boopgørelsen,som afgørelserne af de rejste indsigelser mv. indebærer. En dom skal væ-re endelig og et forlig retsgyldigt, før skifteretten foretager rettelser i ud-kastet. Er der tale om omfattende eller komplicerede ændringer, hvor derreelt skal foretages en ny sagsbehandling, kan skifteretten efter 2. pkt.anmode bobehandleren om at genoptage behandlingen. En sådan situati-on kunne f.eks. opstå, hvor et større aktiv fejlagtigt eller pga. en af ægte-fællernes svig ikke har været inddraget under bobehandlingen. Bobe-handleren vil være berettiget til eftersalær i medfør af de almindeligeprincipper herfor.
314
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til § 36StadfæstelseEfter udkastet til § 36 afslutter skifteretten sagen med at stadfæste boop-gørelsen. En stadfæstet boopgørelse kan som efter gældende praksis an-vendes som eksekutionsfundament i fogedretten, jf. retsplejelovens §478, stk. 1, nr. 1.Har ægtefællerne ikke gjort indsigelse eller klaget inden fristen på fireuger, må skifteretten således stadfæste boopgørelsen. Skifteretten bør dogsikre, at de formelle regler er overholdt, herunder navnlig om ægtefæller-ne har fået den lovpligtige frist på 4 uger til at gøre indsigelse over boop-gørelsen.Til kapitel 5OmkostningerUdkastets kapitel 5 indeholder regler for betaling af og sikkerhedsstillel-se for boomkostninger, sagsbehandlingsskridt og bobehandlerens salærsamt fordelingen af boomkostninger ægtefællerne imellem.Til § 37Betaling af og sikkerhed for boomkostningerUdkastets § 37 omhandler sikkerhedsstillelse for boomkostningerne iforbindelse med henvisning til bobehandleren i medfør af § 17.Til stk. 1Efter stk. 1 er det den ægtefælle, som har anmodet om henvisning til bo-behandleren, der foreløbigt skal stille sikkerhed for omkostningerne vedboets videre behandling. Der er tale om en videreførelse af gældende ret,hvorefter den ægtefælle, der anmoder om offentligt skifte, efter skifte-retspraksis pålægges at stille sikkerhed for den samlede retsafgift, med-mindre vedkommende er blevet meddelt fri proces.Har begge ægtefæller anmodet om henvisningen, skal sikkerheden stillesaf dem begge.Omkostningerne ved boets behandling omfatter retsafgifter, bobehandle-rens salær og vurderingsomkostninger mv. Størrelsen af sikkerheden315
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
fastsættes af skifteretten ud fra en foreløbig vurdering af sagens omfang.Bobehandlerens salær vil oftest først skulle betales ved boets afslutning,så her vil det ikke give problemer, at ægtefællen ikke betaler, men alenestiller sikkerhed.Sikkerhedsstillelsen vil som nævnt i § 38 kunne kræves udvidet, hvis derefterfølgende opstår behov herfor, f.eks. til uforudsete sagkyndige vurde-ringer, som iværksættes under bobehandlingen, samt til andre boomkost-ninger. Herudover vil sikkerheden kunne forhøjes, hvis det viser sig, atbobehandlingen bliver mere bekostelig end først antaget. Bobehandlerenskal efter udkastets § 38 underrette skifteretten, hvis der opstår behov forat kræve sikkerhedsstillelsen forhøjet.Bestemmelsen kan ses i sammenhæng med § 39, hvorefter en ægtefælleforeløbigt skal betale for de processuelle skridt, som denne anmoder om.Der henvises endvidere til kapitel 13, afsnit 4.3 i betænkningen.Til stk. 2Efter stk. 2 kan skifteretten helt eller delvist fritage en ægtefælle for sik-kerhedsstillelsen, hvis ægtefællen ikke kan betale eller stille sikkerheden.Det er en betingelse herfor, at det skønnes, at den pågældende vil få etboslodskrav, der er tilstrækkeligt til at dække udgifterne.Efter gældende ret kan en ægtefælle kun fritages for sikkerhedsstillelse,hvis denne opfylder de økonomiske betingelser for fri proces. Dette hargivet anledning til kritik, da der f.eks. kan være ægtefæller, hvis indtæg-ter netop overstiger fri proces-grænsen, men ikke kan stille den krævedesikkerhed. For at undgå, at nogen ikke kan få myndighedernes bistand tilat få opgjort deres andel af fællesboet, foreslår udvalget derfor, at skifte-retten efter en individuel vurdering skal have mulighed for at fritage forsikkerhedsstillelse.Ægtefællen skal fremkomme med de nødvendige økonomiske oplysnin-ger og i kraft heraf godtgøre, at denne ikke selv har likvide midler ellerlånemuligheder, og at det vil være umuligt eller urimeligt tyngende athenvise til den pågældende til at skaffe bankgaranti eller låne på det gråmarked. Kan ægtefællen stille en del af sikkerheden, kan der eventueltske fritagelse for resten. Det er endvidere som nævnt en betingelse, at detskønnes, at den pågældende vil få et boslodskrav, der er tilstrækkeligt tilat dække udgifterne. I modsat fald tjener bodelingen ikke et tilstrækkeligtanerkendelsesværdigt formål i forhold til, at det offentlige skal risikere at316
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
have udgifter herved.Også i sager, hvor der er grundlag for fritagelse for sikkerhedsstillelse,skal skifteretten foretage en vurdering af, hvad sikkerhedsstillelsen burdehave været, således at fritagelsen relateres til et bestemt beløb. Gør bobe-handleren skifteretten opmærksom på, at der er grundlag for at forhøjesikkerhedsstillelsen, skal skifteretten foretage en ny vurdering af, om derer grundlag for yderligere fritagelse for sikkerhedsstillelse.Til stk. 3Hvis der ikke stilles den krævede sikkerhed, afviser skifteretten sagen.Dette svarer til, hvad der gælder i civile sager, hvorefter en sag som ud-gangspunkt vil blive afvist, hvis den, der fremsætter anmodning om etgivent retsskridt, ikke betaler de relevante afgifter mv.Til § 38Forhøjelse af sikkerhedsstillelsenEfter udkastet til § 38 skal bobehandleren underrette skifteretten, hvis deropstår behov for at forhøje sikkerhedsstillelsen. Der kan f.eks. være taleom, at bobehandlingen trækker ud i forhold til, hvad der oprindeligt varantaget, og at det derfor må forventes, at bobehandlerens salær ikke kanholde sig inden for det oprindeligt skønnede, smh. § 21. Der kan ogsåvære tale om, at nogle sagsskridt bliver dyrere end forventet.Til § 39Sikkerhed for sagsbehandlingsskridtEfter udkastets § 39 skal hver ægtefælle betale eller stille sikkerhed forde processuelle skridt, som denne anmoder om og dermed tager initiati-vet til. Bestemmelsen er relevant, hvor en af ægtefællerne anmoder omen vurdering eller andre oplysningsmidler, som ikke er omfattet af dengenerelle sikkerhedsstillelse, jf. § 37.Til § 40Bobehandlerens salærEfter udkastet til § 40 må en bobehandler ikke kræve højere salær for sitarbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. Bestemmelsen svarer til,hvad der generelt gælder for advokater, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2.317
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til § 41AcontosalærEfter udkastet til § 41 kan skifteretten godkende, at en bobehandler kanfå udbetalt et acontosalær, hvis særlige grunde, herunder boets beskaf-fenhed eller behandlingstid, taler herfor. Bestemmelsen tænkes navnliganvendt, når der er tale om et langvarigt boarbejde, hvor det ikke er rime-ligt, at bobehandleren skal afvente med at få sit salær, til sagen er heltafsluttet.Til § 42Fordeling af boomkostningerEfter udkastets § 42 er det udgangspunktet, at boomkostningerne ligede-les mellem ægtefællerne, hvilket svarer til gældende ret. Af bestemmel-sens 2. pkt. fremgår det imidlertid, at en ægtefælle, der på uforsvarligmåde har givet anledning til en større del af udgifterne, kan pålægges atbetale en større del af omkostningerne, således at modparten friholdes fordenne del. Som eksempler på sådan uforsvarlig adfærd kan nævnes irre-levante protester, spildte møder, unødvendige udsættelser, unyttige bevis-førelser og overflødige processuelle anmodninger. Bestemmelsen, somsvarer til retsplejelovens § 318, lægger op til, at det i mere udstrakt grad,end hvad der er praksis for i dag, skal have omkostningsmæssige konse-kvenser, hvis en af parterne forhaler processen. Bestemmelsen afløser ien vis udstrækning retsplejelovens § 660.Til § 43AdvokatomkostningerEfter § 43 kan skifteretten, hvis ganske særlige grunde tale for det, efteranmodning pålægge en ægtefælle at erstatte den andens udgifter til advo-katbistand.Bobehandlerordningen lægger i vid udstrækning op til, at ægtefællerneikke vil være nødsaget til at antage egen advokat. Har en ægtefælle imid-lertid antaget egen advokat, vil det derfor som absolut udgangspunkt væ-re for egen regning. Det vil derfor også kun være i de sjældne tilfælde,hvor den ene ægtefælles forhold har medført, at den anden alligevel erblevet nødt til at antage egen advokat, at bestemmelsen kan tænkes brugt.318
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
For så vidt angår boomkostninger henvises til bemærkningerne til udka-stets § 42.Til § 44HæftelseTil stk. 1Af stk. 1 fremgår, at en ægtefælle hæfter subsidiært for det offentligeskrav mod den anden. Bestemmelsen har sit hovedområde, hvor der ersket hel eller delvis fritagelse for foreløbig betaling eller for sikkerheds-stillelse. Der er tale om en såkaldt subsidiær, solidarisk hæftelse, svaren-de til hvad der gælder for en simpel kautionist, som indebærer, at det skalvære godtgjort, at den anden ægtefælle ikke kan betale. Det offentlige måsåledes forgæves have forsøgt at inddrive beløbet hos den ægtefælle, deri det indbyrdes forhold skal betale beløbet, før kravet rettes mod den an-den.Til stk. 2Af stk. 2 følger det, at ægtefællen kan modregne det beløb, som den sub-sidiære hæftelse indebærer, i den andens lod i boet. En ægtefælle kan så-ledes undgå at overtage gælden til det offentlige, hvis vedkommende somled i det endelige økonomiske opgør mellem ægtefællerne skal betale denanden et tilsvarende eller større beløb.Til kapitel 6Regler om bobehandlereDette kapitel indeholder udvalgets forslag til en autorisationsordning forbobehandlere, deres habilitet, skifterettens tilsyn og kontrol med dem,udpegning af ny bobehandler samt klage over dem.Til § 45Autorisation og virksomhed som bobehandlerTil stk. 1Efter udkastets stk. 1 skal justitsministeren autorisere et passende antaladvokater for hver retskreds til som bobehandlere at forestå behandlingenaf ægtefælleskifter mv. Bestemmelsen svarer til dødsboskiftelovens § 11,stk. 2.Det foreslås, at bobehandleren skal være advokat. Dette er begrundet i, at319
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
behandlingen af et fællesbo forudsætter en ganske særlig indsigt i de ret-lige forhold i forbindelse med ophøret af et fællesbo. Det er således vig-tigt, at bobehandleren har et indgående kendskab til fællesboskifteret.Der stilles således andre krav end til de bobestyrere, der behandler døds-boer. Dette er dog ikke ensbetydende med, at en advokat ikke kan værebegge dele.Bobehandlere bør autoriseres lokalt for hver retskreds. Dette vil sikre, atbobehandleren har et vist lokalkendskab, og at rejseudgifter mv. begræn-ses.Der bør, når antallet af autorisationer skal fastlægges, tages hensyn til, atantallet af bobehandlere bør være så tilpas lavt, at det er muligt for deenkelte bobehandlere at oparbejde og bevare en høj grad af erfaring ogrutine med behandlingen af de spørgsmål, der kan opstå i sådanne sager,set i lyset af det aktuelle og forventede sagsantal.Udvalget anbefaler at gøre autorisationen tidsbegrænset, f.eks. til 10 år,men med mulighed for genautorisation. En sådan tidsbegrænsning giverbedre mulighed for at sikre en hensigtsmæssig udskiftning blandt bobe-handlerne.Der henvises til endvidere til betænkningens kapitel 8, afsnit 3.4.Om udpegning af bobehandler i den enkelte sag henvises til bemærknin-gerne til § 18.Til stk. 2Efter stk. 2 kan justitsministeren fastsætte regler for bobehandleres auto-risation og om disses virksomhed, herunder om salær, og om skifterettenstilsyn. Der kan i reglerne fastsættes bødestraf. Bestemmelsen svarer til §11, stk. 3 og 4, i dødsboskifteloven.Reglerne vil f.eks. kunne indeholde krav om efteruddannelse, særligeforsikringsforhold mv.Reglerne bør fastsættes i bekendtgørelsesform, sådan som det er tilfældetfor de gældende regler om bobestyrere i dødsboskifter.
320
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til § 46InhabilitetTil stk. 1Efter udkastets stk. 1 må ingen handle som bobehandler, hvis den pågæl-dende er nærstående til en af ægtefællerne eller afhængig af denne, ellerhvis der som følge af den pågældendes interesse i sagens udfald eller afandre grunde er tvivl om den pågældendes upartiskhed. Bestemmelsensvarer til dødsboskiftelovens § 115, stk. 1, og konkurslovens § 238.Til stk. 2Stk. 2 svarer til dødsboskiftelovens § 115, stk. 4.Til § 47Tilsyn med bobehandlerenTil stk. 1Efter udkastets stk. 1 kan skifteretten anmode bobehandleren om at bliveorienteret om bobehandlingens forløb. Dette kan f.eks. ske, hvis skifteret-ten på baggrund af en klage indgivet i medfør af § 49 bliver opmærksompå mulige mangler ved bobehandlerens sagsbehandling. Anmodningenkan også ske som led i skifterettens almindelige og generelle tilsyn, udenat der nødvendigvis er noget, der tyder på, at bobehandlingen skulle væremangelfuld.Hvis forholdene gør det nødvendigt, kan skifteretten desuden pålæggebobehandleren at indgive indberetninger om forløbet og meddele dennepålæg om at foretage, hvad der findes nødvendigt. Lovens ordning læg-ger generelt op til, at bobehandleren har et stort råderum med hensyn til,hvordan bobehandlingen skal foregå. Det vil derfor kun være i særligetilfælde, at der afgives pålæg til bobehandleren, f.eks. hvis skifterettenhar konkret mistanke om, at bobehandlingen ikke forløber tilfredsstillen-de.Varetager bobehandleren sine opgaver uforsvarligt, er der i § 48 hjemmeltil at tilbagekalde udpegningen.Til stk. 2Hvis bobehandleren ikke har afsluttet sit arbejde senest et år efter, at sa-gen er modtaget, skal denne afgive en indberetning til skifteretten ogsamtidig oplyse, hvornår sagen forventes afsluttet. Bestemmelsen har til321
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
formål at sikre, at skifter ikke trækker unødigt ud, hvilket har været etvæsentligt kritikpunkt af den gældende ordning. Bestemmelsen skal såle-des understøtte bobehandlerens mulighed for at fremme bobehandlingenmest muligt, herunder fastsætte frister for ægtefællernes stillingtagen tilbestemte forhold, til at fremskaffe oplysninger osv.Bestemmelsen gælder også for de skifter, hvor det fra starten har væretklart, at bobehandlingen vil strække sig ud over et år. I sådanne tilfældevil indberetningen af skifteretten kunne være summarisk og med en til-kendegivelse af den forventede afslutning.Til § 48Tilbagekaldelse af udpegningEfter § 48 tilbagekalder skifteretten udpegningen af bobehandleren, hvisdennes varetagelse af opgaverne findes uforsvarlig. Tilbagekaldelsen kanf.eks. ske på baggrund af en klage indgivet i medfør af § 49 og navnlig,hvis bobehandlingen tidligere har givet anledning til pålæg, jf. § 47, stk.1, som ikke er fulgt. Skifteretten kan også på eget initiativ tilbagekaldeudpegningen, men det vil normalt være naturligt at høre ægtefællerneinden.Udpegningen af den nye bobehandler sker efter reglerne i § 18.Til § 49Klage over bobehandlereEfter udkastets § 49 skal klager over bobehandlerens behandling af boet,herunder over at behandlingen ikke fremmes tilstrækkeligt, indgivesskriftligt til skifteretten. Bestemmelsen giver ægtefæller eller andre parteradgang til at klage over bobehandleren, hvis der er utilfredshed med denmåde, denne arbejder på.Hvis skifteretten modtager en mundtlig klage over en bobehandler, måklageren vejledes om, at den skal være skriftlig.Klager over bobehandleren er noget andet end at fremsætte indsigelsemod udkastet til boopgørelsen i medfør af § 31. Indsigelser angår indhol-det af udkastet. Hvis en ægtefælle er uenig i bobehandlerens vurdering afet konkret spørgsmål, er det således reglerne om indsigelser og sag omenkeltspørgsmål og ikke klagereglen i § 49, som skal anvendes.322
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
I modsætning til, hvad der gælder for klager over bobestyrere ved døds-boskifter, er der ikke fastsat en frist for indgivelse af klagen. Dette skyl-des hovedsageligt, at bobehandleren ikke er tillagt afgørelseskompetencei medfør af loven, og at klagerne således alene angår den måde, sagenbehandles på. Der ses på denne baggrund ikke at være grund til at be-grænse klageadgangen til f.eks. 2 uger, som tilfældet er ved klager overbobestyrere.Medmindre klagen er åbenbart grundløs, forudsættes det, at skifterettenforelægger den for bobehandleren, inden der tages stilling til klagen.Ved gentagne, grundløse klager, som bobehandleren vil skulle skrive re-degørelser om, vil klageren kunne pålægges en forholdsmæssig større delaf omkostningerne, jf. udkastets § 42.Bestemmelsen tillægger ikke skifteretten kompetence til at behandleegentlige adfærdsklager over bobehandleren. Klager over en bobehand-lers adfærd må i stedet indgives til Advokatnævnet efter de almindeligeregler herom. Her gælder en 1-årsfrist.Skifterettens tilsyn med bobehandleren er i øvrigt reguleret i §§ 47 og 48.Til kapitel 7Regler for fællesbodelingenI udvalgets tillægskommissorium er der foretaget en afgrænsning af,hvilke bestemmelser i kapitel 6 i den gældende lov om fællesboskifte, somhører under dette udvalgs kompetence, og hvilke der hører underRetsvirkningslovsudvalgets kompetence. For at kunne ophæve fælles-boskifteloven foreslår udvalget ikke desto mindre, at alle resterende be-stemmelser overføres til dette kapitel. Kapitlet rummer således bla. enrække bestemmelser, som udvalget ikke har taget stilling til, men somblot er videreført, eventuelt med sproglige ændringer. Der henvises hertil udkastets §§ 53-64.Udkastets §§ 50-52 rummer nydannelser. Dels fremrykkes tidspunktet forformuefællesskabets ophør, dels lovfæstes tidspunktet for værdiansættel-sen af aktiver og passiver.
323
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til § 50Grundlaget for opgørelsenI udkastets § 50 anføres, at grundlaget for opgørelsen af fællesboet er deaktiver og passiver, der hører til bodelene på ophørsdagen. Om ophørs-dagen henvises til bemærkningerne til § 51. Reglen afløser fællesboskif-telovens § 65, stk. 2, 1. pkt. Afkast fra aktiver indtil udlægget eller boetsafslutning indgår på tilsvarende måde i bodelingen.Aktiver og passiver, som en ægtefælle erhverver efter ophørsdagen, ind-går ikke i grundlaget for boopgørelsen. Som eksempel kan nævnes, atløn, gaver eller arv mv., som en ægtefælle erhverver efter ophørsdagen,ikke vil indgå.§ 50 skal ses i sammenhæng med § 16, stk. 2, i lov om ægteskabets rets-virkninger, hvorefter ægtefællerne ved ægteskabets ophør, ved boson-dring eller separation udtager halvdelen af det beholdne fællesbo. Op-hørstidspunktet er dog rykket frem, jf. herved § 42, hvilket nødvendiggørovervejelser om en tilsvarende ændring af § 16, stk. 2.For så vidt angår tidspunktet for aktivernes værdiansættelse henvises tilbemærkningerne til § 52.Til § 51Formuefællesskabets ophør (ophørsdagen)I udkastets § 51 fastslås tidspunktet for formuefællesskabets ophør (op-hørsdagen) i forbindelse med skilsmisse, separation og bosondring. Da-gen er tidligere blevet betegnet som skæringsdagen, men for at undgåsammenblanding med betydningen af skæringsdag ved dødsboskifte fo-reslås denne nye terminologi. I dødsboskifter er skæringsdagen nemligdet tidspunkt, hvor boets værdier ved afslutningen af behandlingen over-går til arvinger.Efter den hidtidige retstilstand ophører formuefællesskabet, når der ermeddelt separation eller skilsmisse ved bevilling eller endelig dom. Dettetidspunkt foreslås rykket frem til udgangen af det døgn, hvor statsfor-valtningen modtager anmodningen om separation eller skilsmisse.Den foreslåede ændring indebærer, at formuefællesskabet ophører straks,når ægtefællernes interessefællesskab er dokumenteret bortfaldet med324
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
indgivelsen af separations- eller skilsmisseanmodning. Dermed er for-muefællesskabets ophør ikke afhængigt af skilsmissesagens varighed ogeventuelle forsinkelser. Fremrykningen af ophøret af formuefællesskabetskal bidrage til at sikre ægtefællerne en smidig og hurtig afgørelse afskiftespørgsmålet og mindske incitamentet til at nedbringe egen bodelved misbrug, vanrøgt eller på anden måde. Derudover medfører den fore-slåede ændrede retstilstand, at der kan fastslås et tidligt og entydigt ud-gangspunkt, som kan bruges ved skiftebehandlingen.Ændringen har muliggjort en fremrykning af det tidspunkt, hvor der tid-ligst kan indgives anmodning til skifteretten om bistand til fællesboskif-te, jf. ovenfor under § 9.Til stk. 1I stk. 1 fastslås tidspunktet for formuefællesskabets ophør i tilfælde afseparation eller skilsmisse. Formuefællesskabet ophører ved udgangen afdet døgn, hvor anmodning herom er modtaget i statsforvaltningen, jf. æg-teskabslovens § 37, stk. 2.Modtagelsen af ansøgningen om separation eller skilsmisse i statsforvalt-ningen er det tidligste tidspunkt, hvor det klart og entydigt kan konstate-res, at i hvert fald en af ægtefællerne har besluttet, at ægteskabet skal op-høre. Når statsforvaltningen har modtaget en sådan anmodning fra en el-ler begge ægtefæller, vil den således blive forsynet med et datostempel.Indgives en ansøgning om separation og skilsmisse pr. mail med brug afen digital signatur, vil ansøgeren automatisk og med det samme modtageen kvittering herfor.Til stk. 2Udkastets stk. 2 er indsat for at tage højde for, at en ægtefælle tilbagekal-der sin anmodning om separation eller skilsmisse, mens den anden ægte-fælle ønsker at fastholde den.Efter udkastet har en tilbagekaldt anmodning om separation eller skils-misse retsvirkning i forhold til ophørsdagen, hvis den anden ægtefælleselv indgiver en anmodning om separation eller skilsmisse. Den nye an-modning skal dog være modtaget i statsforvaltningen senest 4 uger efter,at ægtefællen fra statsforvaltningen har modtaget underretning om, at dentidligere indgivne anmodning er tilbagekaldt.
325
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til stk. 3I stk. 3 foreslås det lovfæstet, at ægtefællerne i forbindelse med separati-on eller skilsmisse kan aftale, at formuefællesskabet skal anses for ophørtpå et andet tidspunkt end det, der følger af stk. 1. Dette kan også lade siggøre efter gældende ret. Muligheden tænkes anvendt til at rykke ophørs-dagen lidt frem eller tilbage for at løse praktiske problemer. I nogle til-fælde vil det eksempelvis være praktisk at aftale tidspunktet for samlivs-ophævelsen som ophørsdagen. Et andet eksempel kan være, at der erindgivet anmodning om separation eller skilsmisse i december, men atægtefællerne af praktiske grunde ønsker at fastsætte 1. januar det følgen-de år som ophørsdag. Som et tredje eksempel kan nævnes tilfælde, hvoren af ægtefællerne er selvstændig erhvervsdrivende, og hvor det er prak-tisk at få fastsat ophørsdagen, så det falder sammen med regnskabsstatus,f.eks. i forbindelse med lageropgørelse eller lignende.Der er ikke ved forslaget taget stilling til ægtefællernes mulighed for vedaftale at fravige lovens ophørsdag ud over de nævnte praktisk begrunde-de mindre fravigelser af lovens ophørstidspunkt. Der er således ikke tagetstilling til, i hvilket omfang ægtefæller i øvrigt skal kunne indgå aftalerom andet ophørstidspunkt og dermed fravige den grundlæggende regule-ring af ægtefællers formueforhold, hvorefter der ikke kan ske bodelingunder ægteskabet på anden måde end ved at oprette en ægtepagt.En aftale om et andet ophørstidspunkt end lovens vil som andre aftalerkunne være ugyldig efter aftalelovens almindelige bestemmelser.Til stk. 4Stk. 4 omhandler ophørstidspunktet ved bosondring, jf. lov om ægteska-bets retsvirkninger kapitel 5. Det foreslås, at formuefællesskabet ophørerved udgangen af det døgn, hvor anmodningen om bosondring er indgivettil skifteretten, dvs. når retten har modtaget stævningen. Der er i det væ-sentlige tale om en videreførelse af gældende ret, jf. fællesboskiftelovens§ 65, stk. 2, 1. pkt. in fine. Efter denne bestemmelse ophører formuefæl-lesskabet på tidspunktet for bosondringsbegæringens indgivelse. Der fo-reslås dog den ændring, at formuefællesskabet først skal ophøre ved ud-gangen af døgnet for modtagelsen af anmodningen. Ændringen er be-grundet i et ønske om parallelitet med de øvrige foreslåede bestemmelserom ophørstidspunktet og i, at det kan være tilfældigt, hvornår et modta-gestempel sættes, og om det indeholder et klokkeslæt. § 42 i lov om æg-teskabets retsvirkninger bør herefter konsekvensændres.326
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til stk. 5I stk. 5 fastsættes ophørstidspunktet i tilfælde af omstødelse af ægteska-bet. Det er udgangen af det døgn, hvor stævningen om omstødelse ermodtaget i retten.Til stk. 6Hvis ganske særlige praktiske forhold gør sig gældende, følger det af ud-kastets stk. 6, at skifteretten efter indstilling fra bobehandleren kan be-stemme, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et andet tids-punkt end det, der følger af stk. 1-2 og 4-5. Skifteretten kan derimod ikkeomgøre en aftale indgået mellem ægtefællerne efter stk. 3.Bestemmelsen tænkes anvendt, hvis det legale udgangspunkt vil betydeen meget stor praktisk belastning for bobehandlingen, og hvor den andenægtefælle ikke skønnes at have nogen legal interesse i at modsætte sig enanden ophørsdato. Er det i en sådan situation ikke muligt at få en aftale istand, finder udvalget, at skifteretten bør kunne træffe afgørelse herom.Som nævnt i bestemmelsen foreslås det, at muligheden kun skal kunnefinde anvendelse, når ganske særlige praktiske forhold gør sig gældende.Det må derfor være rent undtagelsesvist, at reglen vil blive anvendt.Til § 52Tidspunktet for værdiansættelsenDen foreslåede bestemmelse fastslår værdiansættelsestidspunktet, hvisægtefællerne ikke har aftalt noget andet. Tidspunktet er afgørende for,med hvilken værdi et aktiv eller passiv indgår i bodelingen. Efter be-stemmelsen indgår aktiver og passiver med værdien på udlægstidspunk-tet, altså det tidspunkt hvor et aktiv eller passiv udlægges til en af ægte-fællerne. Aktiver og passiver, der ikke i medfør af § 24 er udlagt underskiftet, indgår i boopgørelsen med værdien ved skiftets afslutning.Der er ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til gældende ret. Værdistig-ninger og værdifald indtil udlæg eller boets afslutning skal således fortsatdeles mellem ægtefællerne. Når udlægstidspunktet er nævnt først, skyl-des det, at udvalget finder det hensigtsmæssigt, at der så tidligt som mu-ligt tages stilling til, hvem af ægtefællerne der skal være ejer af aktiverne.
327
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til § 53Opgørelsen af fællesboetTil stk. 1Udkastet svarer til § 65, stk. 1, i den nugældende lov.Til stk. 2Udkastet svarer til § 65, stk. 3, i den nugældende lov.Til § 54Rådighed under skiftetTil stk. 1I udkastet til stk. 1 fastslås det udgangspunkt, at ægtefællerne under skif-tet beholder rådigheden over deres bodele. Der er tale om en videreførel-se af gældende ret, jf. fællesboskiftelovens § 66, 1. pkt. Det bemærkes iden forbindelse, at § 66a i fællesboskifteloven er udeladt, idet den ikkeses at have haft betydning i praksis.Til stk. 2Efter stk. 2 har skifteretten kompetence til at fratage en ægtefælle rådig-heden over aktiver, der helt eller delvis er fælleseje, hvis der er nærlig-gende risiko for, at ægtefællen på utilbørlig måde vil disponere til skadefor den anden ægtefælle. Det utilbørlige kan f.eks. bestå i, at ægtefællenbevidst ødelægger sine aktiver eller forærer dem væk.Rådighedsfratagelsen kan ske, så snart der i medfør af udkastets § 9 erindgivet en anmodning til skifteretten. Dette er en ændring i forhold tilgældende ret, hvor rådighedsfratagelsen forudsætter, at der er truffet be-slutning om offentligt skifte. I hvert fald som hovedregel vil det være na-turligt, at der afholdes et møde med ægtefællerne, inden skifteretten træf-fer beslutningen.Udkastet svarer i øvrigt til fællesboskiftelovens § 66, 2. pkt. Der foreslåsdog en lidt anden formulering af kriteriet for rådighedsfratagelse, såledesat det præciseres, at der skal være en nærliggende risiko for, at ægtefæl-len på utilbørlig måde vil handle til skade for den anden ægtefælle.Til stk. 3Hvis skifteretten fratager ægtefællen rådigheden over den pågældendesbodel eller over et eller flere aktiver, skal skifteretten efter stk. 3 beslutte,328
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
hvordan aktiverne skal behandles under rådighedsfratagelsen. Måden måafpasses efter karakteren af aktiverne. Eksempelvis vil det være nærlig-gende at udpege en advokat til at tage sig af de praktiske og juridiskeforhold i forbindelse med rådighedsfratagelsen af en udlejningsejendom.Til stk. 4Efter stk. 4 er det skifteretten, der skal sørge for, at en rådighedsfratagel-se tinglyses i personbogen. Ved fast ejendom vil der tillige skulle sketinglysning på ejendommens blad i tingbogen.Til § 55GældI udkastet til § 55 fastslås det, at et skifte ikke indskrænker kreditorernesadgang til at forfølge deres ret på samme måde, som hvis skiftet ikkehavde fundet sted. Der er tale om et almindeligt formueretligt princip om,at der ikke kan ske debitorskifte uden accept fra kreditor, og reglen sva-rer til fællesboskiftelovens § 67. Bestemmelsen betyder blandt andet, atægtefællerne ikke kan aftale, at kun den ene af dem skal hæfte for engæld, som begge ægtefæller hæftede for, inden skiftet fandt sted. Påsamme måde kan en gæld ikke overføres fra den ene til den anden ægte-fælle uden kreditors samtykke.Til § 56Udkastet, der svarer til den eksisterende § 65 a i fællesboskifteloven, op-retholder retsstillingen om, at en ægtefælle, hvis der findes gæld, sombegge ægtefæller hæfter for, kan forlange, at den anden betaler den del afgælden, som denne endeligt skal bære, eller at der stilles sikkerhed for, atgælden betales. Hvis der opstår strid mellem ægtefællerne om, hvilkendel af gælden ægtefællerne hver for sig skal bære, må sagen afgøres efterreglerne om enkelttvister, jf. § 2, stk. 1, nr. 6.Til § 57Udkastet svarer til § 67a i den gældende fællesboskiftelov.Til § 58LigedelingUdkastet svarer til § 68 i den gældende fællesboskiftelov.329
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til § 59Genstande til personligt brugUdkastet svarer til § 68a i den gældende fællesboskiftelov. Efter dengældende bestemmelses 2. stk. er det afgørende for forlods udtagelse afgenstande erhvervet til brug for børnene, hvem af forældrene der harforældremyndigheden. Da der nu ofte er fælles forældremyndighed, selvom forældrene er separeret eller skilt, er bestemmelsen ændret, så det af-gørende er, hos hvem børnene har bopæl.Til § 60Omstødelse af ægteskabUdkastet svarer til § 69 i den gældende fællesboskiftelov.Til § 61Kortvarigt ægteskabUdkastet svarer til § 70 i den gældende fællesboskiftelov.Til § 62BohaveUdkastet svarer til § 70 i den nugældende lov.Til § 63Udlæg efter vurderingUdkastet svarer til § 70a i den nugældende lov.Til § 64Udlæg ud over bosloddenUdkastet svarer indholdsmæssigt til § 70b i den nugældende lov. Skifte-retten vil således også fremover kunne fastsætte vilkår om f.eks. renterog sikkerhed for et overskydende beløb, som der tillades afdragsvis beta-ling for.
330
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til kapitel 8Bistand under privat skifteDe foreslåede bestemmelser i dette kapitel har til formål at understøtteægtefællers mulighed for at skifte deres fællesbo privat. Reglerne skalbidrage til, at der også under et privat skifte kan udmeldes sagkyndigvurdering, indhentes de nødvendige dokumenter og afgives forklaringunder strafansvar. Det er en forudsætning for at kunne anvende de fore-slåede regler, at der er påbegyndt et privat skifte. Ophørsdagen skal så-ledes være indtrådt, jf. § 51.Reglerne gælder alene for ægtefæller med fælleseje. For ugifte samle-vende, ægtefæller med fuldstændigt særeje og for interessentskaber mv.gælder retsplejelovens almindelige regler. Denne forskel er begrundet i,at det kun er privatskiftende ægtefæller med fælleseje, der kan indbringeenkelttvister, der opstår under et skifte, for skifteretten. Forslaget er end-videre begrundet i, at det kun er ægtefæller med fælleseje, der umiddel-bart kan dokumentere, at de har krav på at få et skifte gennemført.Til § 65Bistand under privat skifteTil stk. 1Udkastet til stk. 1, nr.1, har til formål at give ægtefæller, der skifter pri-vat, mulighed for at anmode skifteretten om at afholde et retsmøde medhenblik på afgivelse af forklaring. Bestemmelsen retter sig alene modægtefæller, der har et fællesbo.Om nødvendigt kan det pålægges modparten og enhver anden at givemøde og afgive forklaring for skifteretten. Det er tillige muligt at anven-de reglerne om editionspligt. Der henvises i den forbindelse til bemærk-ningerne til udkastets § 72. Bestemmelsen har til formål at bidrage til, atægtefæller, der som udgangspunkt har valgt at skifte privat, ikke er hen-vist til offentligt skifte alene for at få modparten eller andre til at afgiveforklaring mv.Ifølge nr. 2 kan skifteretten anmodes om at udmelde en sagkyndig til atforetage vurdering, jf. §§ 74-77.Til stk. 2Hvis anmodningen efter stk. 1, nr. 1, er af et sådant omfang eller en så-331
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
dan karakter, at hele boet bør behandles under et offentligt skifte, kanskifteretten afvise sagen. Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at ægtefællerneikke ved gentagen brug af bestemmelsen kan spekulere i reglerne om be-taling af afgifter mv.Til kapitel 9Sameje- og interessentskabsboerDe foregående kapitler er udformet med ægtefælle med fælleseje for øje,fordi disse skifter er langt de hyppigste. Bestemmelserne i dette kapitelhar til formål at gøre de foregående kapitler anvendelige på de sager,der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2-4.Til § 66Sameje- og interessentskabsboerDet fremgår af udkastet til § 66, at boer, der ikke er fællesboer, skal be-handles efter reglerne i kapitel 2-6. §§ 5-7 om stedlig kompetence findertilsvarende anvendelse på disse boer. Det foreslås, at udkastets § 44 omsubsidiær hæftelse for en ægtefælle ikke skal gælde for andre end ægte-fæller med fælleseje. Dette er begrundet i, at subsidiær hæftelse er enfravigelse af det normale udgangspunkt om særhæften, og at undtagelsenikke bør udstrækkes til andre.Bestemmelsen er i princippet en videreførelse af gældende ret, hvorefterder efter fællesboskiftelovens § 82 er mulighed for at anvende lovensregler ved opløsning af andre boer end dødsboer og fællesboer. Det erfortsat en forudsætning, at der er tale om skifte af et bo og ikke opløsningaf et sameje om et enkelt aktiv. En fast ejendom, der ejes i sameje af flerepersoner, vil ikke være omfattet af skifterettens kompetence.Bestemmelsen betyder bl.a., at der i samejeboer og interessentskabsboervil skulle udpeges en bobehandler til at medvirke til opløsningen. En bo-behandler for et interessentskabsbo vil f.eks. skulle sørge for, at aktiverafhændes på en måde, som tjener interessenternes interesser bedst muligt.Til § 67Af udkastets § 67 fremgår det, at § 5 om skifterettens stedlige kompeten-ce ikke gælder for selskaber, foreninger, private institutioner eller andresammenslutninger, der kan optræde som part i retssager. Grunden til det-332
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
te er, at sådanne selskaber ikke anses for at have bopæl noget sted. I dissetilfælde skal skiftet anlægges ved sammenslutningens hjemting, jf. rets-plejelovens § 238.Til kapitel 10EnkelttvisterI dette kapitel gives regler for skifterettens behandling af sager om en-kelttvister, jf. udkastets § 2. Reglerne indebærer i det væsentlige, at dissesager skal behandles efter retsplejelovens regler om civile sager. Det in-debærer bl.a., at der skal udfærdiges en stævning.Til § 68Til stk. 1Det foreslås i udkastets § 68, at enkelttvister som udgangspunkt behand-les efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer,der følger af denne lov. Som eksempel på en sådan undtagelse kan næv-nes, at møder i skifteretten ikke er offentlige, jf. udkastets § 71. Dette eren fravigelse af udgangspunktet i retsplejelovens § 28a.Bestemmelsen gælder alle enkelttvister omfattet af loven, herunder ogsåsager rejst i forbindelse med opløsningen af et interessentskabs- eller sa-mejebo. Bestemmelsen medfører eksempelvis, at henvisningsreglen iretsplejelovens § 226 også finder anvendelse ved disse enkelttvister.Til stk. 2Efter stk. 2 skal sager om enkelttvister, der opstår under skifterettens be-handling af et bo, anlægges ved den skifteret, der behandler boet. Be-stemmelsen svarer til dødsboskiftelovens § 90 og har til hensigt at undgåforumskifte. Bestemmelsen forudsætter, at der allerede verserer en bobe-handling ved den pågældende skifteret. Det er således alene sager anlagtefter udkastets § 2, stk. 1, som er omfattet af § 68, stk. 2, og ikke sageranlagt efter § 2, stk. 2, hvor der ikke er tale om nogen bobehandling, oghvor retsplejelovens almindelige regler, herunder om stedlig kompetence,finder anvendelse.Til § 69Efter udkastets § 69 kan enkelttvister tidligst behandles efter ophørsda-gen, jf. udkastets § 51. Hvis der indgives en anmodning om behandlingaf en enkelttvist inden ophørsdagen, må sagen afvises. Skifteretten bør333
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
sikre sig dokumentation for, at ophørsdagen er indtrådt, dvs. at der erindgivet anmodning til statsforvaltningen om separation eller skilsmisse,at der er afsagt bosondringsdekret, eller at der er anlagt sag om ægteska-bets omstødelse.Til § 70Det fremgår af lovudkastets § 70, at skifteretten kan afvise at behandle enenkelttvist, hvis den efter sit omfang og sin karakter bør behandles i for-bindelse med et helt eller delvist skifte efter § 1. Dette vil f.eks. være til-fældet, hvis der er mange forskellige spørgsmål til pådømmelse, så det ermere hensigtsmæssigt at foretage en almindelig skiftebehandling. Skifte-retten bør også afvise at behandle en enkelttvist, hvis det ikke er muligt attræffe en reel afgørelse om enkelte spørgsmål uden at have det samledeoverblik over ægtefællernes samlede økonomi.Til kapitel 11Fælles sagsbehandlingsreglerReglerne omfatter alle spørgsmål omfattet af loven, herunder for skifte affællesbo, skifte af andet end fællesboer og for enkelttvister.Til § 71OffentlighedEfter udkastets § 71 er møder i skifteretten ikke offentlige. Bestemmel-sen gælder både den almindelige bobehandling ved skifteretten og en-kelttvister rejst i medfør af loven.Her er tale om en fravigelse af princippet i retsplejelovens § 28 a, hvoref-ter retsmøder som udgangspunkt er offentlige. Fravigelsen af udgangs-punktet skyldes, at der under ægtefælleskiftesager tales om meget per-sonlige forhold, som ingen andre end ægtefællerne har en reel og legitiminteresse i at følge med i.Reglen er udformet, så den svarer til bl.a. retsplejelovens § 453 om dør-lukning i ægteskabssager.For så vidt angår møder hos bobehandleren, vil disse ikke være omfattetaf bestemmelsen. Som det fremgår af § 20, stk. 2, kan bobehandleren til-lade, at andre end parterne og partsrepræsentanterne deltager i møder hos334
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
bobehandleren.Til § 72Anvendelse af tvangsskridtEfter udkastet til stk. 1 kan skifteretten pålægge en ægtefælle og enhveranden at give møde, at afgive forklaring og at fremlægge dokumenterefter retsplejelovens regler om vidnepligt og editionspligt for tredjemand.Der er tale om en videreførelse af retsplejeloven § 660, stk. 2, hvorefterskifteretten i dag om fornødent kan pålægge parter og andre at give mødeog afgive forklaring efter reglerne om vidner ved fællesboskifter. En æg-tefælles undladelse af at afgive forklaring kan desuden medføre, at denanden ægtefælles forklaring lægges til grund. Der er således i dag hjem-mel for skifteretten til at bruge tvangsmidler, men kun når boet er tagetunder offentligt skifte, altså hvor beslutningen om, at boet skal skiftesoffentligt, er truffet.Generelt gælder det, at parter i civile sager ikke skal afgive forklaringefter vidnereglerne, jf. retsplejelovens § 305, og parterne kan, jf. retsple-jelovens § 344, stk. 2, som udgangspunkt ikke mødes med anden sankti-on end processuel skadevirkning, hvis de ikke afgiver forklaring ellerundlader at fremlægge oplysninger af en bestemt karakter. Anvendelse aff.eks. vidnereglerne over for en ægtefælle vil derfor indebære en fravi-gelse af det almindelige udgangspunkt for civile sager. Når anvendelse aftvangsmidler efter de gældende regler alligevel finder sted i ægtefælle-skiftesager i videre omfang end i almindelige civile sager, skyldes detblandt andet, at begge ægtefæller må siges at have en gensidig pligt til atbidrage til delingen af deres fællesbo. Denne forpligtigelse til at medvir-ke ved delingen af boet må også indebære, at en ægtefælle kan mødesmed sanktioner, hvis vedkommende ikke medvirker.Behovet for anvendelse af tvangsmidler vil primært opstå i forbindelsemed bobehandlerens sagsbehandling. Opstår der under bobehandlingenbehov for f.eks. en forklaring fra en modvillig ægtefælle, kan bobehand-leren indstille til skifteretten, at der skal anvendes et tvangsmiddel, her-under f.eks. pålæg om vidnepligt eller editionspligt (fremlæggelse af do-kumenter) over for den pågældende ægtefælle. Både bobehandleren ogskifteretten skal altid i det enkelte tilfælde foretage en vurdering af, omtvang er nødvendig, og i givet fald sørge for, at anvendelse af tvang i denenkelte sag ikke går videre, end hvad der er nødvendigt. Begge bør her-under i hvert enkelt tilfælde overveje, om ægtefællens undladelse af at335
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
efterkomme bobehandlerens krav skal tillægges processuel skadesvirk-ning, eller om der skal anvendes tvangsmidler.Efter de nugældende regler har skifteretten også adgang til at pålæggetredjemand at forevise eller udlevere dokumenter efter retsplejelovensregler om edition eller at møde frem i retten og afgive forklaring somvidne. Reglerne herom fremgår af retsplejelovens kapitel 28. Den fore-slåede bestemmelse i § 72 er således også på dette punkt en videreførelseaf gældende ret.Ud over bobehandlerboer kan § 72 anvendes under det første vejled-nings- og forligsmøde i skifteretten, jf. § 13, stk. 2, og under ægtefællersprivate skifte af deres fællesbo, jf. § 65, stk. 1, nr. 1.Retsplejelovens regler om forkyndelse finder anvendelse i forbindelsemed brug af tvangsmidler under ægtefælleskifter. Brug af tvangsmidlerforudsætter i overensstemmelse med almindelige procesretlige princip-per, at der forinden udstedes et pålæg til den pågældende. Hensynene bagdette princip gør sig også gældende ved ægtefælleskifter.Til § 73Adgangen til aktiverTil stk. 1Efter udkastets stk. 1 kan skifteretten beslutte, at bobehandleren skal ha-ve adgang til at besigtige eller en sagkyndig have adgang til at vurdereaktiver, der er i en ægtefælles besiddelse. Skifteretten kan anvende dennødvendige magt. Politiet yder efter anmodning skifteretten bistand her-til. Efter nugældende praksis er der en vis adgang til, at skifteretten medpolitiets og eventuelt tillige med fogedrettens bistand kan skaffe sig (ogeventuelle vurderingsmænd) adgang til at besigtige genstande eller loka-liteter, der er undergivet en ægtefælles rådighed. Bestemmelsen er enlovfæstelse af dette. Bestemmelsen tænkes anvendt, hvis en ægtefællenægter bobehandleren eller eventuelle vurderingsmænd adgang til at be-sigtige aktiver, herunder navnlig faste ejendomme eller andre mere im-mobile aktiver.Som det fremgår af udkastets 2. pkt., kan skifteretten anvende den nød-vendige magt hertil. Det er derfor ikke nødvendigt at anvende fogedret-ten som mellemled i denne situation.336
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til stk. 2De retsgarantier, som er gældende ved tvangskridt i fogedretligt regi, børogså finde anvendelse, når skifteretten udøver disse. På denne baggrundforeslås det i stk. 2, at de processuelle regler, der gælder for fogedforret-ninger, jf. retsplejelovens kapitel 46, finder anvendelse.Til stk. 3Hvis aktivet ikke befinder sig i den retskreds, hvor skiftet behandles,sender skifteretten anmodning om tvangsskridt til skifteretten i den rets-kreds, hvor aktivet befinder sig. Bestemmelsen tænkes navnlig anvendt,hvor aktivet er en fast ejendom.Til § 74Sagkyndig vurderingTil stk. 1Efter udkastet til stk. 1 kan skifteretten på anmodning fra en part ladeværdien af et bos aktiver og passiver fastsætte ved en sagkyndig vurde-ring. Hvis der ikke ved behandlingen af et bo kan opnås enighed om,hvorvidt der skal ske en sagkyndig vurdering, kan spørgsmålet såledesforelægges skifteretten.Bestemmelsen må ses i sammenhæng med udkastet til § 22, stk. 2, hvorafdet følger, at det er en af bobehandlerens opgaver i nødvendigt omfang atlade aktiver og passiver vurdere. Den foreslåede bestemmelse kan ogsåanvendes af ægtefæller med fælleseje, der skifter privat, jf. udkastets §65, stk. 1, nr. 2.Skifteretten kan afvise en anmodning om sagkyndig vurdering, hvis dener åbenbart overflødig, f.eks. hvis der allerede foreligger brugbare sag-kyndige vurderinger, eller hvis anmodningen går på en vurdering afbørsnoterede værdipapirer, hvis kursværdi skal fastsættes på grundlag afofficielle kursnoteringer. Denne mulighed for afvisning fremgår af, at deranvendes udtrykket ”kan”.Til stk. 2Det er skifteretten, der har kompetencen til i tilfælde af uenighed at ud-melde en eller flere sagkyndige til at foretage værdifastsættelsen nævnt istk. 1. Er parterne under behandlingen af et bobehandlerbo enige om,hvem der skal udpeges som vurderingssagkyndig, vil dette spørgsmålikke blive forelagt skifteretten, da det kun er tvistepunkter, skifteretten337
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
skal tage stilling til.Til stk. 3I medfør af stk. 3 kan skifteretten, hvis en af parterne anmoder herom,indkalde til et møde, hvor den sagkyndige besvarer spørgsmål om denforetagne vurdering. Mødet vil kunne være aktuelt, hvis en af parterneikke er enig med den sagkyndige i værdifastsættelsen. Der kan også værebehov for at stille supplerende spørgsmål, som mest hensigtsmæssigt kanbesvares mundtligt i et retsmøde.Til § 75Skifteretten kan efter anmodning indhente en erklæring (genvurdering)fra den eller de sagkyndige til brug for udlæg af et aktiv, jf. § 24, eller tilbrug for bobehandlerens udarbejdelse af udkast til boopgørelsen. Denneadgang har til formål at sikre, at aktivet medregnes i boopgørelse ud fraden handelsværdi, aktiver har på udlægstidspunktet eller boopgørelses-tidspunktet. Bestemmelsen er relevant, fordi aktiver og passiver efter ud-kastet til § 52 indgår i bodelingen med værdien på udlægstidspunktet el-ler ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden.Hvor lang tid, der skal være gået, før det vil være hensigtsmæssigt atindhente en erklæring fra en sagkyndig, afhænger af de konkrete om-stændigheder.Anmodningen om genvurdering vil oftest blive fremsat af bobehandlerensom led i dennes afsluttende behandling af udkastet til boopgørelse. Nårder i lovudkastet henvises til skifteretten, skyldes det, at det i tilfælde afuenighed mellem ægtefællerne vil være skifteretten, der handler, menogså at bestemmelsen kan anvendes i andre tilfælde end ved fælles-boskifte ved bobehandler.Til § 76Udkastets § 76 fastslår, at skifteretten efter anmodning kan beslutte, atder skal ske omvurdering, hvis der er begået fejl ved vurderingen, somkan have påvirket resultatet, hvis vurderingen ikke i øvrigt er foretaget påbetryggende måde, eller hvis aktivets eller passivets værdi må antages atafvige væsentligt fra vurderingsresultatet.Bestemmelsen svarer i det væsentlige til dødsboskiftelovens § 94 og an-338
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
giver, hvad der kan betragtes som relevante anfægtelsesgrunde, idet derer taget hensyn til de særlige forhold ved ægtefælleskifter. I forhold tilden almindelige adgang til omvurdering efter retsplejelovens § 210,hvorefter et syn eller skøn ikke udelukker fornyet syn eller skøn, er dersåledes foretaget en nærmere opregning af de grunde, der kan begrundeomvurdering.Efter nr. 1, der svarer til gældende skifteretspraksis, bør der foretagesomvurdering, hvis det godtgøres, at der er begået fejl ved vurderingensudførelse, som kan have påvirket vurderingsresultatet. Bestemmelsensigter mod alle andre fejl end selve den skønsmæssige ansættelse af vær-dien, der er reguleret ved nr. 3.Omvurdering bør efter nr. 2 endvidere finde sted, hvis vurderingen ikke iøvrigt er foretaget på betryggende måde. Der sigtes dermed først ogfremmest til tilfælde, hvor det må formodes, at vurderingsmanden harværet inhabil, eller ikke har besiddet den fornødne sagkundskab.Endelig bør omvurdering efter nr. 3 finde sted, hvis det pågældende ak-tivs eller passivs handelsværdi må antages at afvige væsentligt fra vurde-ringsresultatet. Der sigtes hermed til tilfælde, hvor aktivets værdi må an-tages at have ændret sig væsentligt, siden en tidligere sagkyndig vurde-ring fandt sted. Bestemmelsen tænkes derfor navnlig anvendt i tilfælde,hvor der ved bobehandlingens begyndelse eller før dette tidspunkt harfundet en sagkyndig vurdering sted af et aktiv eller passiv, f.eks. af aktiereller fast ejendom, som siden må antages at være steget eller faldet væ-sentligt i værdi. Herudover omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor det ikkekan antages, at aktivets værdi har ændret sig siden vurderingen, men hvordet skønsmæssige element i værdiansættelsen må antages være væsent-ligt forkert.Det er en betingelse, at en af parterne indgiver anmodning om omvurde-ring. Skifteretten kan ikke på eget initiativ træffe bestemmelse herom.Til § 77Til stk. 1Stk. 1, som er i overensstemmelse med den praksis, der gælder for ud-meldelse af syn og skøn i civile sager, fastsætter, at skifteretten kan be-tinge udmeldelsen af sagkyndige af, at der stilles sikkerhed for vurde-ringsomkostningerne. I bobehandlerboer vil parterne i nogle tilfælde alle-339
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
rede have stillet sikkerhed, som også omfatter vurderingsomkostninger-ne. I sådanne tilfælde vil skifteretten naturligvis kun kræve yderligeresikkerhed, hvis de forventede omkostninger er højere end den alleredestillede sikkerhed.§ 77, stk. 1, svarer til dødsboskiftelovens § 95, stk. 1.Til stk. 2Efter stk. 2 fastsætter skifteretten om nødvendigt vederlaget til den sag-kyndige. I mange tilfælde vil den sagkyndige på eget initiativ sende enregning til bobehandleren eller ægtefællerne. I disse tilfælde vil skifteret-tens mellemkomst ikke være nødvendig, medmindre der protesteres modstørrelsen af vederlaget.Til § 78GenoptagelseTil stk. 1Bestemmelsen svarer med visse forenklinger til dødsboskifteloven § 103.Bestemmelsen retter sig mod de tilfælde, hvor der er sket offentlig bobe-handling, jf. udkastets § 1. Genoptagelse af et privat skiftet bo vil forud-sætte, at bodelingsaftalen først tilsidesættes efter de almindelige reglerherom.Til stk. 2Efter stk. 2 kan skifteretten betinge genoptagelse af, at der helt eller del-vist stilles sikkerhed for de omkostninger, der er forbundet med genopta-gelse. Bestemmelserne i udkastets kapitel 5 finder også anvendelse underen genoptaget sag.Kapitel 12Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelserTil § 79Bestemmelsen svarer til retsplejelovens § 479 og dødsboskiftelovens § 3.
340
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Kapitel 13Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserTil § 80Til stk. 1Bestemmelsens stk. 1 indeholder lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Lovom ægtefælleskifte mv. nødvendiggør udstedelse af en række forskrifterog indførelse af en autorisationsordning for bobehandlere.Til stk. 2Stk. 2 ophæver fællesboskifteloven, lovbekendtgørelse nr. 725 af 23.oktober 1986 med senere ændringer. Herudover ophæves en række be-stemmelser i retsplejeloven.Til § 81Til stk. 1Bestemmelsen er en overgangsregel. Udgangspunktet er, at loven finderanvendelse på alle skifter, hvor der efter § 9 er indgivet anmodning omskifte til skifteretten efter lovens ikrafttræden. Det vil derfor kun være desager, der allerede på dette tidspunkt er indbragt og fortsat verserer forskifteretten, der skal behandles efter den nugældende lovgivnings regler.Hvis en sag allerede verserer ved skifteretten på tidspunktet for lovensikrafttræden, men ægtefællerne ønsker at skifte efter de nye regler, måskifteanmodningen trækkes tilbage, og en ny indgives.I lovudkastets § 51, stk. 1, foreslås det, at tidspunktet for formuefælles-skabets ophør fastsættes til det tidspunkt, hvor der er indgivet anmodningom separation eller skilsmisse til statsforvaltningen (ophørsdagen). Erder inden lovens ikrafttræden indgivet anmodning om separation ellerskilsmisse, men endnu ikke anmodning om skifte til skifteretten, villeanvendelsen af denne regel kunne medføre bebyrdende tilbagevirkendekraft over for den ene af ægtefællerne. På denne baggrund foreslås enovergangsbestemmelse, der sikrer, at lovens §§ 50-51 om fremrykket op-hørstidspunkt ikke finder anvendelse, når der er indgivet anmodning omseparation eller skilsmisse før lovens ikrafttræden. I stedet anvendes dengældende regel, hvorefter den såkaldte skæringsdag er dagen for separa-tions- eller skilsmissebevillingen eller for endelig dom herom.Der henvises endvidere til betænkningens kapitel 15.341
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.
Til § 82Bestemmelsen giver mulighed for, at loven om ægtefælleskifte mv. sæt-tes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning med de afvigelser, derfølger af de særlige færøske forhold.
342
Udkast til lov om ændring af retsplejeloven
Udkast til lov om ændring af retsplejeloven (friproces til ægtefælleskifter):I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009 medsenere ændringer, foretages følgende ændring:1.I § 327 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk. 5.I boer omfattet af ægtefælleskiftelovens § 1 meddeles fri procesaf den skifteret, som sagen er indbragt for. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsva-rende anvendelse.”2.I § 331, stk. 1, tilføjes efter ”vedkommende part”: ”jf. dog stk. 2”, ognr. 5 ophæves.3.I § 331, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk. 2.I boer omfattet af ægtefælleskiftelovens § 1 medfører fri procesfor vedkommende part1) fritagelse for sikkerhedsstillelse for bobehandlingsafgift,2) hel eller delvis fritagelse for betaling af egen andel af bobehandlerenssalær,3) fritagelse for sikkerhedsstillelse for den anden ægtefælles andel af bo-behandlerens salær4) fritagelse for sikkerhedsstillelse for udgifter, der med føje afholdes iforbindelse med sagen,5) hel eller delvis fritagelse for betaling af udgifter til egen advokat, hvisskifteretten har beskikket advokat efter ægtefælleskiftelovens § 23,6) fritagelse for hæftelse for statskassens krav mod den anden ægtefælle,jf. ægtefælleskiftelovens § 44, stk. 1, og7) fritagelse for at erstatte modparten sagens omkostninger.”Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.§2Loven træder i kraft den…§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.343
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserLovudkastet omfatter kun udvalgets udkast til regler om fri proces ogdermed ikke alle ændringer, der er nødvendige som følge af udkastet tillov om ægtefælleskifter mv.Til nr. 1 (§ 327, stk. 5)Efter retsplejelovens § 328, stk. 5, jf. stk. 1, er det justitsministeren, dermeddeler fri proces i tilfælde, der ikke er omfattet af § 327. Kompeten-cen til at træffe afgørelse i første instans er i dag overladt til Civilstyrel-sen, som foretager høring af skifteretten, inden afgørelsen træffes. HvisCivilstyrelsen giver afslag på fri proces, kan spørgsmålet indbringes forProcesbevillingsnævnet, jf. § 328, stk. 5, 2. pkt.Udkastet til § 327, stk. 5, har til formål at overføre kompetencen til med-delelse af fri proces i boer omfattet af ægtefælleskiftelovens § 1 til skifte-retten.Efter sin ordlyd omfatter bestemmelsen kun boer omfattet af ægtefælle-skiftelovens § 1. Kompetencen til at meddele fri proces i sager om en-kelttvister, som skifteretten behandler i medfør af ægtefælleskiftelovens §2, vil fortsat ligge hos justitsministeren, jf. retsplejelovens § 328.Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 14 vedrørende udvalgetsovervejelser om fri proces i ægtefælleskiftesager.Til nr. 2 (§ 331, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af tilføjelsen af § 331,stk. 2.Til nr. 3 (§ 331, stk. 2)Udkastet til § 331, stk. 2, fastsætter retsvirkningerne af fri proces i ægte-fælleskifter. Der sondres mellem fritagelse for at stille sikkerhed for deforskellige omkostninger og fritagelse fra betalingsforpligtelsen.Bestemmelsensnr. 1fastsætter, at der vil kunne ske fritagelse for at stillesikkerhed for bobehandlingsafgift, som skal betales ved boets henvisningtil behandling hos en bobehandler. Den yderligere afgift på 6.500 kr.,som er afhængig af fællesboets størrelse, skal først betales ved boets af-
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser
slutning. Der vil derfor ikke blive spørgsmål om fritagelse fra sikker-hedsstillelse for så vidt angår dette beløb.Efter nr. 2 medfører fri proces, at der kan ske hel eller delvis fritagelsefor betaling af egen andel af bobehandlers salær. Efter den gældendeordning medfører fri proces for en ægtefælle til skiftebehandling oftest, atder beskikkes en advokat for pågældende, og advokatens vederlag betalesaf statskassen. Efter den foreslåede model vil det kun være undtagelses-vis, at en ægtefælle får beskikket advokat under sagens behandling vedbobehandler. På denne baggrund foreslås det, at den fri proces som ud-gangspunkt bør medføre, at den pågældende får dækket sin egen andel afudgifterne til bobehandler. Dette vil alt andet lige sikre, at ægtefæller, deropfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces, ikke får øgedeudækkede udgifter til skiftet. Tilsagnet om fri proces vil oftest efter etkonkret skøn blive begrænset til et bestemt antal timer. Et forholdsvisukompliceret bo af en vis størrelse bør f.eks. kunne klares ved 20 timersbehandling hos bobehandleren. Heraf vil den ægtefælle, der har fri pro-ces, normalt skulle betale halvdelen. Den fri proces vil i et sådant tilfældekunne begrænses til 10 timer. Mindre ukomplicerede boer vil ofte kunneklares på 10 timer, og tilsagnet vil kunne begrænses til halvdelen heraf.Insolvente boer, hvor der blot er behov for at konstatere, at der ikke ernoget at dele, vil kunne klares på måske 5 timer osv. Har begge ægtefæl-ler fri proces, vil det være nødvendigt, at skifteretten med en begræns-ning af timetallet sikrer, at det offentliges udgifter står i rimeligt forholdtil den forestående bodeling. Timeforbruget vil kunne forlænges af skifte-retten, f.eks. hvis modparten forhaler sagen.Begrænsningen i timetallet skal ses i lyset af udvalgets ønske om, at beg-ge ægtefæller skal bidrage konstruktivt under bobehandlingen og i hvertfald som minimum ikke skal kunne drage fordel af eller kunne påføremodparten skade ved at trænere sagen. Særligt i forhold til sager, hvorkun den ene part har fri proces, er det vigtigt – både af hensyn til mod-parten og for statskassen – at skabe et incitament for vedkommende til atmedvirke til deling af boet.Efternr. 3medfører en meddelelse af fri proces også fritagelse for at stil-le sikkerhed for den andel af bobehandlerens salær, der endeligt skal be-tales af den anden ægtefælle.Bestemmelsensnr. 4fastsætter, at fri proces fritager ægtefællen for sik-kerhedsstillelse for udgifter, der med føje afholdes i forbindelse med sa-345
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser
gen. Der kunne eksempelvis være tale om udgifter til sagkyndige vurde-ringer, relevante transportudgifter til ægtefællen samt translatør- og revi-sionsudgifter.Efter bestemmelsensnr. 5vil en ægtefælle med fri proces være fritagetfor betaling af udgifter til egen advokat helt eller delvis, hvis skifterettenhar beskikket advokat efter ægtefælleskiftelovens § 23. Der henvises tilbemærkningerne til § 23 i udkastet til ægtefælleskifteloven.Efternr. 6er en ægtefælle med fri proces fritaget for hæftelse for stats-kassens krav mod den anden ægtefælles, jf. udkastet til ægtefælleskifte-lovens § 44, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til denne bestem-melse.Endelig fastsættes det inr. 7,at fri proces medfører fritagelse for at er-statte modparten sagens omkostninger.
346
Bilag 1
BILAG 1.Advokatsamfundets Idéoplæg
347
Bilag 2
BILAG 2Finn Taksøe-Jensen: ”Notat om revision af reglerne omskifte af fællesboer mv.
365
Bilag 3
BILAG 3Litteratur og forkortelser anvendt i betænkningen
Advokatsamfundets idé-oplæg:
Advokatsamfundets idéoplægaf 15. oktober 1998: ”Forslagtil en lov om opløsning af for-muefællesskab”Ægteskabsudvalgets betænk-ning nr. 305/1962 om skiftemellem ægtefæller, betænkningI fra Justitsministeriets ægte-skabsudvalg af 1957Betænkning nr. 404/1966 omændring af reglerne om fri pro-ces og organisationen af denvederlagsfri retshjælp, afgivetaf et af Justitsministeriet nedsatudvalgBetænkning nr. 415/1966 omægteskabetsretsvirkninger.Betænkning III fra Justitsmini-steriets ægteskabsudvalg af1957Betænkning nr. 1270/1994 omskifte af dødsboer fra Justits-ministeriets SkiftelovsudvalgBetænkning nr. 1341/1997.Småsagsproces - inkassopro-ces. Afgivet af Småsagsudval-get nedsat af JustitsministerietBetænkning nr. 1436/2004.Reform af den civile retsplejeIII. Afgivet af RetsplejerådetBetænkning nr. 1460/2005 omrevision af forældelsesreglerne.Afgivet af forældelsesudvalgetBetænkning nr. 1473/2006 omrevision af arvelovgivningen.Afgivet af Arvelovsudvalget405
Betænkning nr. 305/1962:
Betænkning nr. 404/1966:
Betænkning nr. 415/1966:
Betænkning nr.1270/1994:
Betænkning nr.1341/1997:
Betænkning nr.1436/2004:
Betænkning nr.1460/2005:Betænkning nr.1473/2006:
Bilag 3
nedsat af JustitsministerietBetænkning nr.1519/2010:Betænkning nr. 1519/2010 omrevision af dødsboskiftelovenafgivet af Ægtefælleskifteud-valget samtidig med denne be-tænkningÔrjan Telemann: ”Bodelningunder äktenskap og vidskilsmässa”, 4. oplag, 2003,Norstedts juridik (Stockholm)Konvention mellem Danmark,Finland, Island, Norge og Sve-rige indeholdende internatio-nalprivatretlige bestemmelserom ægteskab, adoption ogværgemål,undertegnetiStockholm den 6. februar1931. Konventionen er senestændret ved overenskomst af26. januar 2006, der for Dan-marks vedkommende er sat ikraft ved bekendtgørelse nr.1123 af 25. november 2008.Lov nr. 383 af 22. maj 1996om skifte af dødsboer med se-nere ændringerIngrid Lund-Andersen og IreneNørgaard, Familieret, 2009,Jurist- og ØkonomforbundetsforlagIngrid Lund-Andersen, NoeMunck og Irene Nørgaard:Familieret, 5. udg., 2003, Ju-rist- og Økonomforbundets for-lagLinda Nielsen, Familieretten,5. udg., 2009, GjellerupRapport (Familieretlig struk-turreform II) udarbejdet af enarbejdsgruppe under Ministeri-et for Familie- og Forbrugeran-liggender fra november 2005406
Bodelning under äk-tenskap og vid skilsmässa:
Den Nordiske Ægte-skabskonvention:
Dødsboskifteloven:
Familieret:
Familieret, 5. udg.
Familieretten
Familieretlig strukturre-form II:
Bilag 3
Forældelse II:
Bo von Eyben, Forældelse II,2005, Thomson - Gad JuraLovbekendtgørelse nr. 725 af23. oktober 1986 om skifte affællesbo mv. med senere æn-dringer.FuldmægtigenPeter Arnt Nielsen: Internatio-nal privat- og procesret, 1997,Jurist- og ØkonomforbundetsforlagLars Thøgersen, ”International-retlige aspekter af ægtefællersformueforhold – særlig nyeregler herom i Den NordiskeÆgteskabskonvention, T:FA2009.4Svend Danielsen og MogensHornslet, ”Lov om ægteskabetsretsvirkninger med kommenta-rer”, 2. udgave, 1986, Jurist-og Økonomforbundets forlagAnders Agell, ”Nordisk äk-tenskapsrätt, en jämförendestudie av dansk, finsk isländsk,norsk og svensk rätt”, 2003,NordLov af 21. februar 1930 medsenere ændringerFinn Taksøe-Jensen: ”Notatom revision af reglerne omskifte af fællesboer mv. (sep-tember 1999)Skiftelovsutvalgets utredning2007:16 ”Ny skiftelovgivning”(Norges offentlige utretninger)Betina Heldmann og Beth vonTabouillot, ”Offentlige ægte-fælleskifter med medhjælper”,T:FA 2007.257407
Fællesboskifteloven:
FM:International privat- ogprocesret:
Internationalretlige aspek-ter af ægtefællers formue-forhold:
Lov om ægteskabets rets-virkninger med kommen-tarer:
Nordisk Äktenskapsrätt:
Norsk skiftelov:
Notat om revision af reg-lerne om skifte af fælles-boer mv.:
NOU 2007:16:
Offentlige ægtefælleskif-ter med medhjælper:
Bilag 3
Pensionsprocessen:
Svend Danielsen, Pensionspro-cessen, T:FA 2006.439Lovbekendtgørelse nr. 936 af8. september 2006 med senereændringerLovbekendtgørelse nr. 1053 af29. oktober 2009 (retsplejelo-ven) med senere ændringerLovbekendtgørelse nr. 37 af 5.januar 1995 om ægteskabetsretsvirkninger med senere æn-dringerLinda Nielsen, ”Skilsmisseret– de økonomiske forhold”,2008, Thomson ReutersSvend Danielsen: ”Skilsmisse-sagen – skandinaviske syns-punkter”, 1989, Jurist- ogØkonomforbundets forlagLov nr. 155 af 30. november1874 om Skifte af Dødsbo ogFællesbo m.v.Per Holkmann og Niels Viltoft,”Skifteloven med kommenta-rer”, 1986, Jurist- og Økonom-forbundets forlagStatens offentliga utredningar(Sverige)Jørgen U. Grønborgs hjemme-side med oversigter over nyeredansk juridisk litteratur ogretspraksisDomme refereret i Tidsskriftfor Familie- og Arveret
Retsafgiftsloven:
Retsplejeloven:
Retsvirkningsloven:
Skilsmisseret – de øko-nomiske forhold:
Skilsmissesagen – skan-dinaviske synspunkter:
Skifteloven af 1874:
Skifteloven med kom-mentarer:
SOU:
synopsis.dk
T:FA (efterfulgt af årgangog sidetal samt angivelseaf domstol (H, V eller Ø):U (efterfulgt af årgang ogsidetal samt angivelse afdomstol (H, V eller Ø):Urimeligt stillede ægtefæller:
Domme refereret i Ugeskriftfor Retsvæsen
Lennart Lynge Andersen og408
Bilag 3
Svend Danielsen: ”Urimeligtstillede ægtefæller - samspilletmellem familieret og aftaleret”,2010, Thomson Reuters Pro-fessional A/S.Ægtefælleskiftet under lup:Per Harder: ”Ægtefælleskiftetunder lup”, Festskrift til FinnTaksøe-Jensen (Generations-skifte i ret og praksis), 1999,Forlaget MagnusJulie Skat Rørdam, ”Ægtefæl-leskiftet i civilprocessuel be-lysning”, 2008, Jurist- og Øko-nomforbundets forlagJulie Skat Rørdam, ”Ægtefæl-leskiftet - et længe overset pro-blembarn”, Juristen nr. 2, 2008Udvalg nedsat den 22. novem-ber 2000 med henblik på revi-sion af arveloven og lov omskifte af fællesboer. Påbegynd-te den 16. april 2007 arbejdetmed denne betænkningLovbekendtgørelse nr. 38 af15. januar 2007 om ægteskabsindgåelse og opløsning somændret ved lov nr. 504 af 6.juni 2007 (ægteskabslov I)Lov af 14. maj 1987 (SFS1987:230) med senere ændrin-ger
Ægtefælleskiftet i civilprocessuel be-lysning:
Ægtefælleskiftet – et længe oversetproblembarn:
Ægtefælleskifteudvalget:
Ægteskabsloven:
Äktenskapsbalken:
409
