REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 523: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i det blandede udvalg den 3.-4. juni 2010

ne herfor og om ophævelse af ramme-afgørelse 2002/629/RIA- generel indstillingKOM(2010)009550-73Dagsordenspunkt 5Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om bekæmpelse af seksuelt mis-brug af børn, seksuel udnyttelse af børn ogbørnepornografi og om ophævelse aframmeafgørelse 2004/68/RIA- statusorienteringKOM(2010)009574-77Dagsordenspunkt 6SIS IIStatusopdateringSamlet overordnet tidsplan og budget-overslag- orienteringKOM-dokument foreligger ikkeOrientering om intern sikkerhedsstrategi- statusKOM-dokument foreligger ikkeEU’s indsats mod terrorisme og EU-USAerklæring om terrorismebekæmpelse- orienteringKOM-dokument foreligger ikkeDen Europæiske Narkotikapagt- vedtagelseKOM-dokument foreligger ikke

valgsreglerne i forbindelse med skilsmisseog separation- politisk enighedKOM(2010)0105110-113Dagsordenspunkt 13 Mandat til Kommissionen med henblik påat indlede forhandlinger med Europarådetom EU’s tiltrædelse af Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention- vedtagelseKOM-dokument foreligger ikke114-122Dagsordenspunkt 14 E-justice – status for gennemførelse af e-justice handlingsplanen- orienteringKOM-dokument foreligger ikke123-142Dagsordenspunkt 15 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om kompetence, lovvalg, an-erkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-ser og officielt bekræftede dokumentervedrørende arv og om indførelse af et eu-ropæisk arvebevis- generel indstillingA-punktKOM(2009)154 endelig

Dagsordenspunkt 1 a: Kommissionens meddelelse om ”Et områdemed frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere – Hand-lingsplan om gennemførelse af Stockholm-programmet”Nyt notat.KOM(2010)171ResuméHaag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed udlø-ber den 31. december 2009. Med udgangspunkt i Kommissionens tomeddelelser om henholdsvis evaluering af Haag-programmet og priorite-ter for det næste arbejdsprogram og på baggrund af bilaterale møder medde øvrige medlemsstater mv. udarbejdede det svenske formandskab etnyt flerårigt program (”Stockholm-programmet”), der fastlægger deoverordnede rammer for samarbejdet om retlige og indre anliggender ogudstikker prioriteterne på området for 2010-2014. Det fremgår endvidereaf Stockholm-programmet, at Kommissionen senest i juni 2010 skal føl-ge op på programmet ved at fremlægge en plan for nærmere gennemfø-relse af de forskellige prioriteter. Kommissionen har på den baggrund affremlagt en meddelelse om sin handlingsplan til implementering pro-grammet, som blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 23. april 2010. Handlingsplanen vurderes ikke at være i stridmed nærhedsprincippet. Handlingsplanen vurderes ikke i sig selv at havelovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Rådet forventespå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 at få fore-lagt rådskonklusioner om handlingsplanen til godkendelse.1.Baggrund

Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EUblev vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 og var en opfølg-ning på Tammerfors-programmet fra 1999 (det første flerårige arbejds-program inden for retlige og indre anliggender).Haag-programmet udløber den 31. december 2009. Som oplæg til et nytflerårigt arbejdsprogram – ”Stockholm-programmet” – fremlagde Kom-missionen i juni måned 2009 to meddelelser om henholdsvis evalueringaf Haag-programmet og prioriteter for det næste arbejdsprogram.Formandskabet udarbejdede på den baggrund et forslag til et nyt flerårigtarbejdsprogram for perioden 2010-2014: ”Stockholm-programmet – Etåbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste”.Stockholm-programmet bygger videre på de mål, der er blevet opnåetmed Tammerfors- og Haag-programmet, og understreger prioriteringen4

af at fortsætte udvikling af EU som et område med frihed, sikkerhed ogretfærdighed i borgernes tjeneste.På Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2009 blev Stock-holm-program vedtaget, og Det Europæiske Råd opfordrede samtidigKommissionen til at fremsætte en handlingsplan for programmets im-plementering, der skal vedtages senest i juni 2010.På rådsmødet den 23. april 2010 præsenterede Kommissionen sin hand-lingsplan for Rådet.Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni2010 at vedtage nogle rådskonklusioner om handlingsplanen. Kommissi-onens handlingsplan forventes efterfølgende behandlet af Det Europæi-ske Råd den 17.-18. juni 2010.Lissabon-traktatenKommissionens handlingsplan om implementering af Stockholm-programmet indeholder en række forslag, der som udgangspunkt skalfremsættes på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde omretlige og indre anliggender i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF) tredje del, afsnit V.Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten, vil dermedfinde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, tredje del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollensartikel 4 inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vilgennemføre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslut-ning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og deøvrige medlemsstater (og associerede Schengen-lande).Generelt kan det bemærkes, at retsakter, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden på grundlag af reglerne i TEU afsnit IV om politi-5

I det følgende redegøres for de væsentligste elementer i Kommissionenshandlingsplan om implementering af Stockholm-programmet.Det bemærkes, at en række forslag i handlingsplanen hører under Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og enkelte forslag hørerunder Forsvarsministeriet.2.1. Kommissionens handlingsplan om implementering af Stock-holm-programmetKommissionens handlingsplan indeholder forslag til retsakter mv. forperioden 2010-2014 inden for følgende overordnede områder:2.1.1. Beskyttelse af grundlæggende rettighederØget beskyttelse af borgernes rettigheder vil udgøre en prioritet forKommissionen. Kommissionen vil således styrke eksisterende og indførenye mekanismer til sikring af, at der ikke sker overtrædelse af borgernesgrundlæggende rettigheder, ligesom Kommissionen bl.a. vil fokusere påøget persondatabeskyttelse.I handlingsplanen er bl.a. anført følgende forslag:

Ny lovgivning om bevissikring.Evaluering af Eurojust, herunder vurdering af nye beføjelsersamt effektivisering af Eurojusts organisering.Meddelelse om muligheden og behovet for etablering af en euro-pæisk anklagemyndighed.Ny lovgivning om rettighedsfrakendelser.Ny lovgivning om gensidig anerkendelse af bøder.Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.Ny lovgivning om en fælles referenceramme for europæisk afta-leret.Kommissionens henstilling om tinglysning af testamenterefterfulgt af Rådets og Europa-Parlamentets vedtagelse afforordningen om kompetence, lovvalg, anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumentervedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis.Åbning af den europæiske e-justice-portal og forberedelse af nyeversioner.Styrkelse af det Europæiske Retlige Netværk.

Udarbejdelse af en meddelelse om strategien for den indre sik-kerhed.Ny lovgivning om en fælles EU-tilgang til brug af passagerliste-oplysninger (PNR).Ny lovgivning om et europæisk register for domfældte tredje-landsstatsborgere.Forslag til gennemførelsesforanstaltninger for det europæiske in-formationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS).Forslag til informationsudveksling mellem Europol, Eurojust ogFrontex.Meddelelse om forbedring af told- og politisamarbejdet i EU.Evaluering af det europæiske kriminalpræventive net (EUCPN)og ny lovgivning om oprettelse af et observationscenter for kri-minalitetsforebyggelse (OPC).Oprettelse af en stilling i Kommissionen som EU-koordinator forbekæmpelse af menneskehandel.Ny lovgivning om direktiv om bekæmpelse af menneskehandel.Ny lovgivning om direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug afbørn mv.Ny lovgivning om angreb på informationssystemer.Gennemførelse af EU's handlingsplan fra 2009 om kemiske,biologiske, radiologiske og nukleare trusler (CBRN).

2.2. Forslag til rådskonklusioner om Kommissionens handlingsplanI forlængelse af fremsættelse af Kommissionens handlingsplan forventesder på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 frem-lagt nogle generelle rådskonklusioner om handlingsplanen til vedtagelse.Det er forventningen, at Kommissionen i den forbindelse vil blive opfor-dret til at gennemføre de initiativer, der er i fuld overensstemmelse medStockholm-programmet og at foretage en foreløbig evaluering af Stock-holm-programmet i juni 2012.Det er også forventningen, at Rådet i rådskonklusionerne vil notere sig,at handlingsplanen på nogle områder ikke er i fuld overensstemmelsemed det vedtagne Stockholms-program.Det er endelig forventningen, at Rådet i rådskonklusionerne vil under-strege, at Stockholm-programmet udgør dagsordenen for Den Europæi-ske Union inden for retlige og indre anliggender.3.Gældende dansk ret

Kommissionens handlingsplan har ikke i sig selv lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser.De forskellige nye EU-retsakter, der fremover bliver vedtaget som led igennemførelsen af arbejdsprogrammet, vil kunne medføre lovgivnings-mæssige og statsfinansielle konsekvenser, som det på nuværende tids-punkt ikke er muligt at angive nærmere. Det bemærkes i den forbindelse,at Kommissionen som nævnt løbende vil fremsætte konkrete forslag, derskal udmønte handlingsplanen.Mere overordnet kan det om de statsfinansielle konsekvenser anføres, atdet fremgår af selve Stockholm-programmet, at EU-initiativer med hen-blik på gennemførelse af programmet skal søges finansieret inden for denuværende og eksisterende økonomiske rammer. Det anføres endvidereudtrykkeligt, at Stockholm-programmet ikke foregriber de kommendeforhandlinger om Unionens økonomi.5.Høring

Der er ikke foretaget høring over Kommissionens handlingsplan ellerrådskonklusionerne.Derimod har Kommissionens to meddelelser fra juni 2009 – henholdsvis”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste”(KOM(2009) 262) og ”Retfærdighed, frihed og sikkerhed i EU siden2005: evaluering af Haag-programmet og handlingsplanen” (KOM(2009)263), der danner grundlag for det endelige Stockholm-program – været ihøring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK Landsklubben,Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklage-re, Rigspolitiet, Politiforbundet, Dansk Told og Skatteforbund, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, Erstatningsnævnet, Datatilsynet, Advokatrå-10

det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligereLandsforeningen af beskikkede advokater), Foreningen Danske Inkasso-advokater, Dansk InkassoBrancheforening, Det Danske Voldgiftsinstitut,Dansk Forening for Voldgift, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægs-virksomhed, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder,Dansk Røde Kors, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RedBarnet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center forVoldtægtsofre (Rigshospitalet), Center mod Menneskehandel, Kompe-tencecenter Prostitution, Joan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning), Re-den International, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisatio-nen af Kvindekrisecentre, Aktive Kvinder i Danmark, Danmarks Natio-nalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv,Danmarks Rederiforening, Dansk IT, IT-Brancheforeningen, Telekom-munikationsindustrien i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Akademiker-nes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Fagligt Fæl-les Forbund, Landsorganisationen i Danmark, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet, Danmarks Aktive Forbrugere, DeSamvirkende Købmænd, Finans og Leasing, Finansrådet, Pengeinstitut-ankenævnet, Forsikring & Pension, Foreningen af Registrerede Reviso-rer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Distance-og Internethandel, HORESTA, Håndværksrådet, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Kø-benhavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aarhus Universitet (Juri-disk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universi-tet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut)og Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut).Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Advokatrådet, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Red Barnet, Joan-Søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Voldgiftsnævnet for Bygge-og Anlægsvirksomhed, Danmarks Rederiforening, Forbrugerombuds-manden og Realkreditrådet.Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Joan-Søstrene,Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Forbrugerom-budsmandenogRealkreditrådethar ikke haft bemærkninger til med-delelserne.

Datatilsynetanfører, at Kommissionens evaluering af Haag-programmetomtaler en række initiativer, der i flere tilfælde har medført øget udveks-ling af personoplysninger. Initiativerne har i flere tilfælde givet Datatil-synet anledning til at udtrykke betænkeligheder i forhold til de registre-rede personers privatliv. Datatilsynet finder det derfor positivt, at der sæt-tes fokus på databeskyttelse, herunder også i forhold til tredjelande.Advokatrådetanfører bl.a., at princippet om gensidig anerkendelse pådet strafferetlige område bør udvides til foranstaltninger til beskyttelse afofre og vidner og eventuelt frakendelse af rettigheder. Endvidere bør for-slag om øget uddannelse også omfatte forsvarsadvokater (ikke kundommere og anklagere). Advokatrådet tilslutter sig, at tiltaltes procedu-remæssige rettigheder styrkes. Det anbefales samtidig, at der sker en eva-luering af EU-lovgivningens konsekvenser for borgernes grundlæggenderettigheder. Herudover peger Advokatrådet på, at det retlige samarbejdemed tredjelande rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterforeslår ligeledes, at uddannel-se tillige bør omfatte forsvarsadvokater. Landsforeningen anfører herud-over, at den udbredte udveksling af personoplysninger ikke modsvares aftilstrækkelige beskyttelsesanordninger. Det er også Landsforeningensopfattelse, at den gensidige anerkendelse af retsafgørelser ikke giver sik-kerhed for, at personer ikke bliver dømt med urette i et andet land.Institut for Menneskerettighederanfører, at omdrejningspunktet forprioriteringerne bør være beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.EU bør endvidere indtage en ledende rolle i arbejdet for at skabe interna-tionale standarder for beskyttelse af personoplysninger. Arbejdspro-grammet bør også lægge op til at styrke et mangfoldigt Europa inden forden enkelte medlemsstats grænser, ligesom indsatsen mod diskriminationog chikane bør fremhæves. Instituttet anfører særligt for så vidt angårbekæmpelse af menneskehandel, herunder handel med børn, at der børvælges en offer-orienteret tilgang til problemet med menneskehandel.Red Barnetanfører bl.a., at EU-initiativer bør være i overensstemmelsemed FN’s børnekonvention og charteret om grundlæggende rettigheder.Endvidere bør en EU-strategi for Barnets Rettigheder være et nøglein-strument til at sikre en balanceret tilgang til børns rettigheder. Samtidigbør der sikres de nødvendige økonomiske ressourcer mv. til gennemfø-relse af strategien. Endvidere bør der i forbindelse med bl.a. seksueltmisbrug fokuseres mindre på gerningsmanden og mere på børn som ofrefor forbrydelser.12

Landsforeningen Hjælp Voldsofreanfører bl.a., at der som led i enstyrkelse af ”borgernes Europa” bør indføres fælles regler om advokatbi-stand til voldsofre og om ensartet erstatning for forbrydelser. Der børendvidere fortsat arbejdes for EU-regler, der beskytter udsatte personerog grupper, f.eks. ved at udvide adgangen til videoafhøring af børn.Danmarks Rederiforeninganfører, at eventuelle EU-regler om søfarts-forhold bør være i overensstemmelse med det betydelige antal internatio-nale konventioner på området, så uoverensstemmelser undgås.6.Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag til handlingsplan til gennemførelse af Stock-holm-programmet udgør det flerårige arbejdsprogram for retlige og indreanliggender, og fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet omretlige og indre anliggender og udstikker prioriteterne på området for denkommende 5-årige periode. Der er således ikke på nuværende tidspunktnærmere at redegøre for de enkelte kommendes initiativer forhold tilnærhedsprincippet. Handlingsplanen vil på et senere tidspunkt i perioden2010-2014 blive udmøntet ved, at Kommissionen fremsætter forslag tilkonkrete EU-retsakter mv. Der vil i den forbindelse blive redegjort nær-mere for de enkelte initiativers forhold til nærhedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgKommissionens handlingsplan og forslaget til rådskonklusioner har ikketidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.Justitsministeriets bidrag til det senere Stockholm-program blev den 1.april 2009 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.Kommissionens to meddelelser fra juni 2009 – henholdsvis ”Et områdemed frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste” (KOM(2009)262) og ”Retfærdighed, frihed og sikkerhed i EU siden 2005: evalueringaf Haag-programmet og handlingsplanen” (KOM(2009) 263) – blevsammen med et grundnotat oversendt til Europaudvalget og Retsudvalgetden 27. juli 2009.Herudover har forslaget til Stockholm-programmet været forelagt Folke-tingets Retsudvalg og Europaudvalgt henholdsvis den 26. og 27. no-vember 2009.

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets di-rektiv om den europæiske beskyttelsesordreRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméForslaget har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighedfor, at en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i enmedlemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person,anerkendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den be-skyttede person befinder sig i denne medlemsstat. Forslaget vurderes ik-ke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Dan-marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget harderfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har endvidereikke statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 12 medlems-stater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelserom de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. På rådsmødet den25.-26. februar 2010 blev forslaget præsenteret, og der var en kort poli-tisk drøftelse af forslaget.På rådsmødet den 22.-23. april 2010 blev enrevideret udgave af forslaget diskuteret. På rådsmødet den 3.-4. juni2010 forventes Rådet at få forelagt en ny revideret udgave af forslagetmed henblik på fælles holdning. Danmark er overordnet positiv over forforslaget.1.Baggrund

Ifølge det nye flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-gender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i decem-ber 2009, kan princippet om gensidig anerkendelse udvides til at omfattealle former for domme og retlige afgørelser, herunder såvel strafferetligesom forvaltningsretlige afgørelser.Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at ofre for kriminalitetkan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkninginden for EU, og at unionen bør styrke indsatsen for bl.a. at beskyttekvindelige voldsofre.På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Ita-lien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn taget initi-

ativ til at fremsætte et forslag til direktiv om den europæiske beskyttel-sesordre.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finderpå den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltDirektivforslaget har til formål – med udgangspunkt i princippet om gen-sidig anerkendelse – at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, aten afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i enmedlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes af en anden medlemsstat(fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person befinder sig i dennemedlemsstat.Forslaget er fremsat i medfør af TEUF artikel 82 om strafferetligt samar-bejde. Artikel 82, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:”Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger påprincippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgø-relser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-nes love og administrative bestemmelser på de områder, derer nævnt i stk. 2 og i artikel 83.Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindeligelovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerken-delse af alle former for domme og retsafgørelser i hele Uni-onen16

b) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterneom retternes kompetencec) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andetpersonale i retsvæsenetd) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarendemyndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med straffor-følgning og fuldbyrdelse af afgørelser.2. I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensi-dige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det poli-timæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-seoverskridende dimension, kan Europa-Parlamentet og Rå-det fastsætte minimumsregler ved direktiver efter den almin-delige lovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tagerhensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstradi-tioner og retssystemer.Reglerne vedrører:a) gensidig anerkendelse af bevismateriale mellem medlems-staterneb) enkeltpersoners rettigheder inden for straffeplejenc) kriminalitetsofres rettighederd) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådetforudgående har fastsat ved en afgørelse; ved vedtagelsen afdenne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighedefter Europa-Parlamentets godkendelse.Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dettestykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opret-holde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for person-er.”

2.2. Hovedelementerne i forslaget2.2.1. Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordreDer kan kun udstedes en europæisk beskyttelsesordre, hvis der tidligereer truffet afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning i en stat, hvor denperson, foranstaltningen retter sig mod (personen, der forårsager fare), erpålagt en eller flere af følgende forpligtelser eller forbud:– en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter ellersteder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person op-holder sig, eller som vedkommende besøger,– en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person,eller– et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person end ennærmere angivet afstand.En europæisk beskyttelsesordre udstedes af de kompetente myndighederi udstedelsesstaten efter anmodning fra den beskyttede person, når denneperson agter at forlade eller har forladt udstedelsesstaten for at tage til enanden medlemsstat.2.2.2. Anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordreEfter modtagelse af en europæisk beskyttelsesordre anerkender fuldbyrd-elsesstaten modtagelsen og træffer en afgørelse i henhold til fuldbyrdel-sesstatens nationale lovgivning på baggrund af den europæiske beskyttel-sesordre. Hvis den europæiske beskyttelsesordre anerkendes, træffes derafgørelse om beskyttelsesforanstaltninger, som ville være til rådighed i etlignende tilfælde i fuldbyrdelsesstaten,og som så vidt muligt svarer til debeskyttelsesforanstaltninger, der er truffet afgørelse om i udstedelsessta-ten.Samtidig underretter fuldbyrdelsesstaten udstedelsesstaten, den beskytte-de person og den person, der forårsager fare, om de foranstaltninger, somfuldbyrdelsesstaten træffer.2.2.3. AfslagsgrundeFuldbyrdelsesstaten kan afslå anerkendelsen af en europæisk beskyttel-sesordre, hvis-beskyttelsesordren ikke er fuldstændig,18

kravene til typen af den oprindelige beskyttelsesforanstaltningikke er opfyldt,beskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der ikkeer strafbar efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning,amnesti i fuldbyrdelsesstaten,immunitet i fuldbyrdelsesstaten,der er strafferetlig forældelse i fuldbyrdelsesstaten, der tidlige-re er sket retsforfølgning for det samme forhold (princippet omne bis in idem),krænkeren (den person, der forårsager fare) er under den kri-minelle lavalder i fuldbyrdelsesstaten, ellerbeskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der erbegået på fuldbyrdelsesstatens territorium.

2.2.3. Kompetencefordeling mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdel-sesstatenEfter forslaget lægges der op til, at fuldbyrdelsesstaten har kompetencetil i medfør af sin nationale lovgivning at træffe afgørelse på baggrund afden europæiske beskyttelsesordre, herunder afgørelser i relation til bådestrafferetlige og ikke-strafferetlige sanktioner. Fuldbyrdelsesstaten harpligt til at informere udstedelsesstaten om overtrædelser af den foran-staltning, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten.Det er kun udstedelsesstaten, der i overensstemmelse med denne statslovgivning kan forny, ændre og tilbagekalde en europæisk beskyttelses-ordre. Udstedelsesstaten har pligt til at informere fuldbyrdelsesstaten omsådanne ændringer mv.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere proceduremæs-sig karakter, herunder om udpegelse af kompetente myndigheder, krav tilindholdet af en europæisk beskyttelsesordre, tilbagekaldelse af en beskyt-telsesordre, fremsendelses-, underretnings- og vejledningsprocedurer,tidsfrister, sprog, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftalersamt tidspunkt for gennemførelse af forslaget.

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (po-lititilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølgevedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende mådeforulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffesmed bøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætterikke, at der er begået en strafbar handling.Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurderingaf sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkel-ser af den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en beting-else, at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket af poli-tiet.Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af Ju-stitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingenaf sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265.3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til atmeddele tilholdEfter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-le tilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er be-grundet mistanke om, at den pågældende person har begået en overtræd-else af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigendebehandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller enovertrædelse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der eromfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædelig-heden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den per-sonlige frihed), eller at den pågældende person har optrådt på en måde,der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grundetil at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbryd-elser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-sationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen afoffentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen afbeskikkede advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-tigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisati-onen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivningen.

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byret-ter, Direktoratet for Kriminalforsorgen, PolitiforbundetogInstitutfor Menneskerettighederhar ikke bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigspolitiet, Landsfor-eningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Landsforeningen af for-svarsadvokater, RigsadvokatenogRetspolitisk Forening.Rigspolitieter på det foreliggende grundlag positivt indstillet over forforslagets sigte, men anfører at der udestår en række spørgsmål, somnærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af en kompe-tent myndighed.Landsforeningen Hjælp VoldsofreogJoan-Søstreneer positive overfor forslaget og henstiller til, at forslagets bestemmelser gennemføres idansk ret, selvom Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forslaget.Landsforeningen af forsvarsadvokateranfører, at en forpligtelse, derbestår i begrænsninger i muligheden for at forlade udstedelsesstatens om-råde, jf. det oprindelige forslags artikel 4, litra c, er en særdeles vidtgåen-de indskrænkning i en persons menneskerettigheder i relation til bevæ-gelsesfrihed og ophold i medlemsstaterne.Rigsadvokatenanfører, at et tilhold efter dansk ret ikke nødvendigvisforudsætter en risiko for fareforvoldelse og bemærker, at ikke alle typeraf foranstaltninger, der opregnes i direktivet, findes i dansk ret. Der pegesendvidere på, at udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre kan føretil, at personen, der forårsager fare, får underretning om den beskyttedepersons opholdssted. Der peges endvidere på, at det ikke fremgår af for-slaget, hvor længe den beskyttede person skal opholde sig i fuldbyrdel-sesstaten, for at det er muligt at få udstedt en europæisk beskyttelsesor-dre.Retspolitisk Foreninger positiv over for forslaget og bemærker, at for-slaget bør kunne udvides til også at omfatte andre persongrupper medbehov for grænseoverskridende beskyttelse, f.eks. vidner.6.Nærhedsprincippet

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivnings-procedure både vedta-ges af Rådet og Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejdeden 17. maj 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen blevsenestforelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalgforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 22.-23. april 2010.

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesagerRevideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den3.-4. juni2010at få forelagt et forslag til direktiv om retten til tolke- og oversæt-terbistand i straffesager med henblik på en statusorientering. Forslaget tildirektiv har til formål at opstille mindstestandarder vedrørende retten tiltolke- og oversætterbistand i straffesager. Forslaget indeholder bl.a. reg-ler om retten til tolkning og til oversættelse af væsentlige dokumenter,medlemsstaternes afholdelse af omkostninger til tolkning og oversættelsesamt om tolkningens og oversættelsens kvalitet. Forslaget er en genfrem-sættelse af Rådets rammeafgørelse om retten til tolke- og oversætterbi-stand i straffesager, som faldt bort med før Lissabon-traktatens ikraft-træden. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender, og forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige og statsfi-nansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 13 medlemsstater i fæl-lesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-ge medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man gene-relt positivt indstillet over for forslaget.1.Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdetmellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. I pro-grammet fra 2000 for foranstaltninger med henblik på gennemførelse afprincippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager fastslås,at ”gensidig anerkendelse ikke kun skal gøre det muligt at styrke samar-bejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers ret-tigheder.” Det anføres i programmet, at den gensidige anerkendelse bl.a.hænger sammen med definitioner af fælles mindstestandarder for så vidtangår mistænktes rettigheder.På den baggrund fremlagde Kommissionen den 8. juli 2009 et forslag tilrammeafgørelse om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager,der fastsætter fælles mindstestandarder på området. Formandskabet frem-lagde i tilknytning hertil et forslag til en resolution om retten til tolke- ogoversætterbistand i straffesager.Forslagene blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den23. oktober 2009, og der blev opnået politisk enighed herom.24

Forslagene blev imidlertid ikke vedtaget før Lissabon-traktatens ikraft-træden den 1. december 2009, hvilket indebar, at forslagene bortfaldt.Retsakten er blevet genfremsat som et direktiv på initiativ af medlemssta-terne Belgien, Tyskland, Spanien, Estland, Frankrig, Ungarn, Italien, Lu-xembourg, Østrig, Portugal, Rumænien, Finland og Sverige.Rådetfikpå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. februar2010 forelagt forslaget til direktiv om retten til tolke- og oversætterbi-stand i straffesager med henblik på politisk drøftelse. Forslaget er ind-holdsmæssigt identisk med det forslag til rammeafgørelse, der blev for-handlet færdigt i efteråret 2009.Forslaget har efterfølgende været drøftet på møder mellem formandskab-et og Europa-Parlamentet (Udvalget om borgernes rettigheder og retligeog indre anliggender) med henblik på opnåelse af enighed om forslagetsindhold.Forslaget forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 forelagt med henblik på en orientering om de igangværendedrøftelser med Europa-Parlamentet.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

f.eks. vedrører enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen medhenblik på bl.a., at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsaf-gørelser.Forslaget tager sigte på at opstille mindstestandarder med hensyn til ret-ten til tolke- og oversætterbistand i straffesager i EU, og bygger på DenEuropæiske Menneskeretskonvention (EMRK) og Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstols retspraksis på området.Forslaget indeholder bestemmelser om retten til tolkning og til oversæt-telse af væsentlige dokumenter, medlemsstaternes afholdelse af omkost-ningerne til tolkning og oversættelse, tolkningens og oversættelsens kva-litet samt en klausul om at forhindre forringelser af eksisterende (nationa-le) rettigheder på området.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetForslaget til direktiv omfatter personer, som er mistænkt eller tiltalt for athave begået en strafbar handling fra det tidspunkt, hvor personen blivergjort opmærksom på, at vedkommende er mistænkt eller tiltalt og indtilden strafferetlige proces er endeligt afsluttet. Endvidere omfatter direkti-vet personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk ar-restordre (udleveringssager).Forslaget er endvidere afgrænset således, at det ikke finder anvendelse påsager, hvor en administrativ myndighed kan idømme en straf.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der tilbydes tolkning til enmistænkt eller tiltalt person (henholdsvis en person, der er impliceret i ensag om udlevering på grundlag af en europæisk arrestordre), som ikkeforstår eller taler det sprog, der anvendes. Tolkning skal ske til personensmodersmål eller et andet sprog, som personen forstår. Tolkebistand, somogså omfatter samtale mellem den mistænkte eller tiltalte person og den-nes advokat, skal ydes i kontakten med sagens efterforsknings- ogretsmyndigheder (politi og domstole mv.), herunder under politiafhøring-er og under alle retsmøder. Det skal endvidere sikres, at personer medhørelidelser modtager passende tolkebistand.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en mistænkt eller tiltaltperson (henholdsvis en person, der er impliceret i en sag om udleveringpå grundlag af en europæisk arrestordre), som ikke forstår det sprog, deranvendes, får en oversættelse af alle væsentlige dokumenter – eller somminimum de væsentligste passager heraf – der er nødvendige for at sikre26

personen en retfærdig rettergang. Efter forslaget afgør myndighederne imedlemsstaterne som udgangspunkt, hvad der udgør væsentlige doku-menter, men skal som minimum omfatte kendelser om varetægtsfængs-ling eller anden frihedsberøvelse, anklageskrifter og domme. Oversættel-se skal ske til personens modersmål eller til et andet sprog, som personenforstår. Den mistænkte mv. kan anmode om oversættelse af yderligeredokumenter, der er af betydning for vedkommendes mulighed for at for-svare sig selv.For så vidt angår personer, der er impliceret i en sag om udlevering pågrundlag af en europæisk arrestordre, skal den fuldbyrdende medlemsstatsørge for, at der sker oversættelse af arrestordren til et sprog, som perso-nen forstår.Efter forslaget kan der endvidere i stedet for skriftlig oversættelse af denævnte dokumenter efter omstændighederne ske mundtlig oversættelse afdokumentets indhold eller centrale dele heraf, under forudsætning af atden mistænkte mv. fortsat sikres en retfærdig rettergang.Medlemsstaterne skal i forbindelse med behandlingen af straffesagen sik-re sig, om den mistænkte forstår og taler det sprog, der anvendes i sagen.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der er i forbindelse med en af-gørelse om afslag på tolkebistand og på oversættelse af væsentlige do-kumenter er mulighed for at klage over afslaget f.eks. som led i en anke-sag.Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne (ikke den mistænkte) afhol-der alle omkostninger til tolkning og oversættelse, der følger af anven-delsen af rettighederne i henhold til forslaget. Medlemsstaterne skal end-videre sikre, at tolkning og oversættelse har en sådan kvalitet, at ved-kommende fuldt ud er i stand til at udøve sine rettigheder.Forslaget fastslår, at direktivet ikke kan fortolkes som en begrænsningeller fravigelse af nogen af de rettigheder eller proceduremæssige garan-tier, som sikres i henhold til EMRK, andre relevante internationale reglereller til lovgivningen i medlemsstaterne, og som yder et højere beskyttel-sesniveau.Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om gennemførelse ogikrafttræden mv.

3.1. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april1992 med senere ændringer.Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-ligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal underrettes om grund-ene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst modham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsenindebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til atoversætte anklageskrift, tilsigelser mv.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af entolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes iretten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksisfastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning underselve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i forbind-else med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at ret-ten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en rets-sag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en ret-færdig rettergang.For så vidt angår tolkningens kvalitet har Menneskerettighedsdomstolenfastslået, at den myndighed, der antager tolken, har pligt til at sørge for,at kvaliteten er tilfredsstillende. Tolkningen skal desuden være ”veder-lagsfri”, hvilket ifølge Domstolens praksis betyder, at den tiltalte ikke måpålægges at betale vederlag som betingelse for at få stillet tolkebistand tilrådighed. Den tiltalte må heller ikke efterfølgende pålægges at afholdeudgifter til tolkebistand, selv om den tiltalte findes skyldig.3.2. RetsplejelovenEfter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen28

og tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-tede/den anholdte kan forstå.Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-sættelse i retssager.Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget er dansk, og atafhøring af personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligt skal ske vedhjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten har fornødent kendskabtil det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog undlades i straffesageruden for hovedforhandling for landsret.Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 149, stk. 5, at forhandlingmed og afhøring af døve og svært hørehæmmede så vidt muligt skal fo-regå ved hjælp af en uddannet tolk. Det samme gælder efter begæring forså vidt angår forhandling med og afhøring af øvrige hørehæmmede ogdøvblevne. For så vidt angår stumme kan afhøring eller forhandling fore-gå ved skriftlige spørgsmål og svar eller efter begæring så vidt muligtved hjælp af en tolk. Den døve, hørehæmmede, døvblevne eller stummehar endvidere adgang til at lade sig bistå af en døvekonsulent, tunghøre-konsulent eller lignende under retsmøder.Retsplejelovens § 149 indeholder herudover bestemmelser om oversæt-telse til dansk af dokumenter affattet på et fremmed sprog (stk. 2), be-stemmelser om oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrigenordiske sprog (stk. 3), bestemmelser om afholdelse af udgifter til tolk-ning (stk. 4), og bestemmelser om tolkes og tegnsprogkyndiges inhabili-tet (stk. 6).For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens§ 149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori enstatsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter tiloversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne ioverensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om sagsom-kostninger (kapitel 30). Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justits-ministeriet imidlertid generelt fastlagt, at udgifter til tolkning i straffesag-er afholdes af statskassen. Dette gælder også udgifter til tolkning for dø-ve, hørehæmmede, døvblevne og stumme i sager, der behandles af retten,jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 124 af 26. juni 1990.

I tilknytning til retsplejelovens § 149, stk. 5, har Justitsministeriet udstedtcirkulæreskrivelse nr. 9658 af 14. oktober 2005 om forhandling med ogafhøring af døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme. Cirkulæreskriv-elsen fastslår under henvisning til bemærkningerne til retsplejelovens§ 149, stk. 5, at det kun meget sjældent vil kunne forekomme, at en afhø-ring af en døv, døvbleven eller hørehæmmet må gennemføres uden tol-kebistand. Endvidere indskærpes den døves, døvblevnes, hørehæmmedeseller stummes adgang til under forhandlinger og afhøringer at lade sigbistå af en bisidder, så eventuelle misforståelser undgås. Det forudsættes,at de berørte myndigheder vejleder den døve, døvblevne, hørehæmmedeeller stumme om denne adgang og – i de tilfælde hvor tolkebistand ikkeer obligatorisk – om adgangen til at begære bistand af en uddannet tolk.3.3. Udleveringsloven mv.Det følger af artikel 11, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne forovergivelse mellem medlemsstaterne, at en eftersøgt, der anholdes medhenblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, har ret til at lade sigbistå af en advokat og af en tolk i overensstemmelse med den nationalelovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.Udleveringsloven indeholder ikke specifikke regler om tolkebistand, mendet følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at der altid vilblive anvendt tolk, hvis den person, der søges udleveret, ikke forstår ellertaler dansk. Der kan herved henvises til Justitsministeriets vejledning af19. december 2003 om behandlingen af anmodninger om udlevering aflovovertrædere på grundlag af en europæisk arrestordre og til cirkulære-skrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001 til politi og anklagemyndighed, dervedrører anholdtes rettigheder, herunder bl.a. anholdtes adgang til atmodtage tolkebistand.3.4. Rigspolitiets rekrutterings- og administrationsordning for tolkeFor så vidt angår kvaliteten af tolkningen i forbindelse med straffesagerfremgår det af Rigspolitiets kundgørelse I, nr. 11, om en samlet rekrutte-rings- og administrationsordning for tolke, at politiet så vidt muligt skalanvende uddannede tolke frem for ikke-uddannede. Kundgørelsen inde-holder i øvrigt bl.a. retningslinjer for politiets tolkefortegnelse, behand-ling af klager over tolke, politiets samarbejde og omgang med tolke samttolkes opgaver.

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen afdirektivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-mark.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark bemærkes det, atder med forslaget til direktiv sker en tydeliggørelse af den ret til tolkningog oversættelse, der allerede følger af EMRK og af retspraksis fra Men-neskerettighedsdomstolen. Konventionen er gjort til en del af dansk retved lov nr. 285 af 24. april 1992 med senere ændringer, og forslaget villei givet fald i vidt omfang kunne gennemføres uden (yderligere) lovæn-dringer.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes forslagetat nødvendiggøre visse lovændringer og eventuel tilpasning af admini-strative regler med henblik på i højere grad at lovfæste retten til tolkningog oversættelse. Forslaget indeholder således bl.a. regler om tolke- ogoversætterbistand, der efter en foreløbig vurdering ikke kan udelukkes atgå videre end de forpligtelser, der følger af EMRK. Det gælder bl.a. ret-ten til tolkning af samtaler mellem en mistænkt og dennes advokat. Detgælder endvidere kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at en mis-tænkt, som ikke forstår det sprog, der anvendes, i et vist omfang tilbydesskriftlig oversættelse af væsentlige dokumenter.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark vurderes det at ha-ve visse statsfinansielle konsekvenser, der imidlertid forventes at kunneafholdes inden for den eksisterende bevillingsmæssige ramme på områ-det.5.Høring

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-litiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advoka-ter, Landsforeningen af beskikkede advokater, Amnesty International,Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-hedsfonden.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspo-litiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Institut forMenneskerettigheder, Advokatsamfundet og Landsforeningen af For-svarsadvokater.Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Rigspolitiet,Direktoratet for KriminalforsorgenogPolitiforbundethar ikke haftbemærkninger til rammeafgørelsen.Domstolsstyrelsenanfører, at en ændring af lovgivningen, hvorefterdomstolene skal tilbyde oversættelse af bevismateriale, kendelser ogdomme, vil medføre, at domstolene i højere grad end efter de nugælden-de regler skal afholde udgifter til translatørudgifter. Endvidere anføresdet, at kravet om klageadgang over afgørelser om afslag til oversættelsemv. – afhængigt af udformningen – må forventes at medføre en admini-strativ merbelastning for domstolene.Rigsadvokatenanfører, at forslaget til rammeafgørelse overordnet set vilvære egnet til at sikre, at mistænktes ret til oversættelse og tolkebistandrespekteres, og derfor er positivt indstillet over for forslagets overordne-de formål.Institut for Menneskerettighederanfører, at der er tale om et vigtigtinitiativ på et delområde til definition af fælles minimumsstandarder forså vidt angår mistænktes processuelle rettigheder i straffesager i EU. Ef-ter instituttets opfattelse forbedrer rammeafgørelsen generelt mistænktesrettigheder. Instituttet roser bl.a. det fokus, som rammeafgørelsen har påoversættelsens og tolkningens kvalitet.AdvokatsamfundetogLandsforeningen af Forsvarsadvokaterserpositivt indstillet over for, at der fastsættes mindstestandarder på områ-det. Det anføres endvidere, at oversættelse af væsentlige dokumenter in-debærer en klar styrkelse af tiltaltes rettigheder, samt at detaljerede regler32

Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med forslagettil direktiv er at opbygge gensidig tillid medlemsstaterne imellem, og deter derfor vigtigt at blive enig om fælles mindstestandarder, der finder an-vendelse i hele EU. Et direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes ma-terielle proceduremæssige regler vedrørende tolkning og oversættelse istraffesager er således nødvendig, fordi formålet ikke i tilstrækkelig gradkan opnås af medlemsstaterne alene.Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningernei forslaget.7.Andre landes kendte holdninger

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure,(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg om bor-gernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE), der foretog enførste drøftelse af forslaget den 11. januar 2010.Europa-Parlamentethar e den 8. april 2010 fremsat en række ændrings-forslag til forslaget. Ændringerne angår navnlig udvidelse af retten tiltolkning mellem mistænkte eller tiltalte og dennes advokat, krav omskriftlig oversættelse af væsentligt bevismateriale, og begrænsning afmuligheden for mundtlig oversættelse mv. af væsentlige dokumenter.

Formandskabet og Rådet har i april 2010 haft en række drøftelser medEuropa-Parlamentet om ændringsforslagene, men der er endnu ikke op-nået enighed.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den17. maj2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget til direktivblev forelagt forFolketingets Europaudvalg ogRetsudvalgforud for rådsmødet den 25. og 26. februar 2010.Det bemærkes, at det tidligere forslag til rammeafgørelse sammen med etgrundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalgden 30. september 2009.Endvidere blev rammeafgørelsen forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.oktober 2009.

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og be-skyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeafgørelse2002/629/RIARevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM(2010)0095.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4.juni 2010 at få forelagt et forslag til direktiv om bekæmpelse af menne-skehandel med henblik på opnåelse af politisk enighed.Forslaget har tilformål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivningi forhold til den gældende rammeafgørelse på området. Forslaget inde-holder regler om retsforfølgning af personer, der begår menneskehandel,om beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for menneskehan-del, og om forebyggelse af menneskehandel. Forslaget vurderes ikke atvære i strid med nærhedsprincippet.Forslaget er omfattet af Danmarksforbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har der-for ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdninger til forslaget.Fra dansk side er man positivt indstillet over forforslaget.1.Baggrund

Den 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv ombekæmpelse af menneskehandel.Formålet meddirektivforslageter at sik-re en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold tilden gældende rammeafgørelse på området. Forslaget bygger på den gæl-dende rammeafgørelse, Europarådets konvention om indsatsen modmenneskehandel samt FN’s protokol om handel med mennesker, herun-der særligt kvinder og børn. Kommissionen har derudover medtaget enrække nye elementer.Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæm-pelse af menneskehandel, der bortfaldt i forbindelse med Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsatte direktivfor-slag svarer i det væsentlige til det tidligere forslag til rammeafgørelse.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-35

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltFormålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes formenneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlinger og sanktionerIfølge forslaget skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstalt-ninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken til menneskehandel ogforsøg på menneskehandel er strafbart.Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magteller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, vedmisbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydeseller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitutionaf andre og andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller

tvungen tjeneste, herunder tiggeri, slaveri og slaverilignende forhold,trældom samt udnyttelse af strafbare handlinger og fjernelse af organer”.Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes medfængsel indtil 5 år. Hvismenneskehandlen er begået af en offentligt ansatunder udførelse af offentlig tjeneste,menneskehandlen har bragt ofret ilivsfare eller er begået ved brug af grov vold, eller ofret var særligt sår-bart eller er blevet forvoldt særlig alvorlig skade, eller menneskehandlener begået inden for en kriminel organisation, skal vedkommende kunnestraffes med fængsel indtil 10 år.Forsøg og medvirken skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed, har en af-skrækkende virkningog kan medføre udlevering.Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med menneske-handel, skal tilsvarende kunne straffes med sanktioner, der er effektive,står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-skrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal i forhold til juridiske per-soner omfatte bødestraf, men kan også omfatte en række andre sanktio-ner, såsom udelukkelse fra at modtage offentlige ydelser eller forbudmod at udøve erhvervsvirksomhed.2.2.2. StraffemyndighedIfølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdik-tion) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-stat.Endvidere skal medlemsstaterne som udgangspunkt have straffemyndig-hed i forhold til menneskehandel, der begås i udlandet, når menneske-handlen har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytningforeligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sæd-vanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begåetfor at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende med-lemsstat, vinding.En medlemsstat kan dog vælge kun at have straffemyndighed i forhold tilmenneskehandel begået i den pågældende medlemsstat, jf. territorialprin-cippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsborgerskab iden pågældende medlemsstat, jf. det aktive personalprincip.

Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger i en medlems-stat, er den pågældende medlemsstat forpligtet til at have straffemyndig-hed, uanset om forholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden kravom dobbelt strafbarhed). I denne situation må det endvidere ikke stillessom betingelse for at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget an-meldelse på gerningsstedet.2.2.3. Efterforskning og retsforfølgningIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes ogrejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldtforholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage. Medlemsstaterne skal end-videre sikre, at der kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter,at ofret har nået myndighedsalderen.Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofrefor menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktionerfor deres indblanding i ulovlige handlinger, som de har været nødt til atbegå som en direkte følge af, at de har været udsat for menneskehandel.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar forat efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendigeuddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges isager om organiseret kriminalitet.2.2.4. OfreIfølge forslaget skal medlemsstaterne yde bistand og beskyttelse til alleofre for menneskehandel. Børneofre skal ydes særlig bistand og beskyt-telse i forhold til voksne ofre. Når der hersker usikkerhed om alderen påofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn, skalpersonen ydes bistand og beskyttelse som et barn.Bistanden skal sætte ofrene i stand til dels at udøve deres rettigheder ihenhold til direktivet, dels at unddrage sig gerningsmændenes indflydel-se. Bistanden skal mindst omfatte sikker indkvartering, nødvendig læge-hjælp og psykologbistand, rådgivning og information samt oversættelseog tolkning.I forhold til børneofre skal medlemsstaterne sikre, at foranstaltninger, dertræffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiske og psykosociale re-habilitering, vedtages efter en konkret vurdering af de særlige forhold,der gør sig gældende for det enkelte offer, og under hensyntagen til bar-38

nets ønsker, behov og problemer.Børneofre eller børn af voksne ofre harendvidere ret til at modtage skoleundervisning.Endelig skal medlemssta-terne sikre passende hjælp til barneofferets familie, når denne befindersig inden for medlemsstatens territorium.En medlemsstat skal efter forslaget behandle en person som et ”menne-skehandelsoffer”, så snartder er rimelig grund til at antage,at personenhar været udsat for menneskehandel. Medlemsstaterne skal oprette egne-de ordninger til tidligt at identificere ofre og yde dem støtte i samarbejdemed relevante organisationer.Forslagets bestemmelser om beskyttelse af menneskehandelsofre tagersigte på dels at beskytte ofrene fra gerningsmændene, dels at forhindre, atofrene under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekun-dær viktimisering”). Medlemsstaterne skal således i videst muligt om-fang sikre, at offeret ikke udsættes for visuel kontakt med gerningsman-den, unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforklaringunder dørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på etoffer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en passende beskyttel-se på baggrund af en konkret risikovurdering og skal, hvor det er rele-vant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Et offer skal derud-over have adgang til juridisk rådgivning og advokatbistand. I forhold tilbørneofre skal medlemsstaterne endvidere sikre, at barnet ikke lider over-last. Forhør skal således finde sted uden ugrundet ophold efter anmeldel-sen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet afforhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, der er ud-dannet hertil. Alle forhør skal kunne videooptages, og videooptagelserneskal kunne benyttes som bevismateriale. Et barneoffer skal under efter-forskningen kunne være ledsaget af sin advokat eller en anden voksenperson efter eget valg. Endelig skal medlemsstaterne sikre, at indenretli-ge afhøringer kan gennemføres, uden at barnet er fysisk til stede i retslo-kalet.2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.

Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, ogindføre nationale rapportører eller tilsvarende mekanismer, der kan an-vendes i forbindelse med dataindsamling og analyser inden for området.Derudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunktfor detforeslåede direktivsgennemførelse og ikrafttræden.Endelig fore-slås det, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsen og hvert 3. år udarbejderen rapport vedrørende medlemsstaternes indsats mod menneskehandel.Medlemsstaterne skal i den forbindelse forsyne Kommissionen med defornødne oplysninger.3.Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktionerEfter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængselindtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overfør-sel, husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anven-des eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, rets-stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse elleranden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-lignende forhold eller fjernelse af organer.På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik påudnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaverieller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betalingeller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, somhar myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betalingeller anden fordel.Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

Det fremgår af straffelovens § 81, at det ved straffens fastsættelse i al-mindelighed bl.a. skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningener særlig planlagt eller led i omfattende kriminalitet (nr. 3), eller at ger-ningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller undermisbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt (nr. 8).Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelseaf straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efterstraffelovens § 25 straffes med bøde.3.2. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kanpådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed.3.3. Efterforskning og retsforfølgningEfter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelderkan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-delse tilbage.

Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes medfængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelletvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse medefterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, atdette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse afstraffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes somudgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligstfra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse ellertiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen ogderfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreliggersærlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtaleikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.3.4. Ofre3.4.1. Advokatbistand mv.Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herundermenneskehandel. Ifølge de nævnte regler beskikker retten en advokat forden, der er forurettet, når den pågældende fremsætter begæring om det,eller efter politiets begæring. Beskikkelse af advokat kan dog i visse til-fælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og ad-vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, ogskal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede42

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagenPolitiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøringskal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direktefor den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.Ifølge retsplejelovens § 174, stk. 2 og 3, kan retten bestemme, at et vidneskal afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation med elleruden billede.Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentliggengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) ellerandre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitetoffentliggøres (navneforbud) på anden måde.Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forladeretssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grundetaler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kanendvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopælikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhedtaler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-svar.Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde stedpå den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-vens § 185.

I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. iform af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Derkan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig påvidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.3.4.3. Bistand til ofreRegeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, derer placeret i Servicestyrelsen. Centret, der er et videns- og koordinations-center, har bl.a. til formål at forbedre den sociale indsats for ofre formenneskehandel samt at koordinere samarbejdet mellem de sociale orga-nisationer og andre myndigheder, herunder indsatsen med henblik påidentificering af ofre.I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndighedersikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofrefor menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i etkrise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejdemed organisationer i hjemlandet.3.5. ForebyggelseRegeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels vedat begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggendearbejde i afsenderlandene.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen afdirektivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark.Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, er detvurderingen,at dansk tilslutning til forslaget bl.a. ville nødvendiggøreændring af straffelovens § 262 a med henblik på at medtage udnyttelse afforhold i forbindelse med tiggeri eller af ”strafbare handlinger”. Tilslut-44

Forslaget har med høringsfrist til den 1. juli 2009 været i høring hos føl-gende myndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-nævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokat-rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Center mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre,Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Kompetencecenter Prostituti-on, Reden International, Pro Vest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amne-sty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Foreningog Retssikkerhedsfonden.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Erstatnings-nævnet, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Centermod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre, Pro Vest, Dansk Røde Kors,Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-hedsfonden. Herudover har Københavns Universitet sendt bemærkninger.Østre Landsret, Vestre Landsret, DomstolsstyrelsenogErstatnings-nævnethar ingen bemærkninger til forslaget.Strafbare handlingerRigsadvokatenfinder, at der er behov for en nærmere definition af ud-trykket udnyttelse af ”ulovlige forhold”.Retssikkerhedsfondenfinder tilsvarende, at dette udtryk bør afgrænses iforbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen. Retssikkerheds-fonden finder det endvidere ikke proportionalt at medtage ”tiggeri ogulovlige forhold”. Udnyttelse af andre personer til f.eks. tiggeri kan straf-45

fes med 2 års fængsel i medfør af straffelovens § 260 om ulovlig tvang.Det strider mod proportionalitetsprincippet, at denne form for udnyttelsefremover skal kunne give lange fængselsstraffe.Center mod Menneskehandelstøtter den forslåede udvidelse.SanktionerRigsadvokatenbemærker, at den nuværende strafferamme i straffelo-vens § 262 a (fængsel i indtil 8 år) ikke udnyttes fuldt ud i retspraksis.Straffene for menneskehandel varierer således i domspraksis fra fængseli 6 måneder til fængsel i 3 år og 9 måneder.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder ikke behov for en skær-pelse af den i forvejen høje strafferamme for menneskehandel.Retssik-kerhedsfondenbemærker, at forhøjelsen af strafferammen til 8 år i 2002i sig selv var udtryk for en markant opkriminalisering. Forslaget om enyderligere forhøjelse stemmer ikke overens med nærhedsprincippet. Intettaler således efter fondens opfattelse for, at fælles krav til strafferammerhar nogen virkning på EU-samarbejdet i forhold til menneskehandel.StraffemyndighedLandsforeningen af Forsvarsadvokateradvarer mod at fravige kravetom dobbelt strafbarhed i forhold til menneskehandel begået i udlandet.Dansk Røde Korsstøtter derimod forslaget.Ikke-retsforfølgning af ofreAdvokatrådet, Center mod MenneskehandelogInstitut for Menne-skerettighederfinder det positivt, at det skal være muligt ikke at retsfor-følge ofre for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at straffe dem forderes indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at dehar været udsat for menneskehandel.Center mod Menneskehandelan-fører endvidere, at der har været eksempler på retsforfølgning af perso-ner, der først efterfølgende er anset som ofre for menneskehandel.Centret efterlyser i den forbindelse retningslinjer til sikring af ofrets rets-stilling og afbødning af retsvirkningerne af en eventuel dom.ForældelseI tilknytning til forslaget om at der skal kunne rejses tiltale i en tilstræk-kelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen, anbefaler46

Advokatrådet,at forældelsesfristen ikke forlænges yderligere, end hvadder følger af straffelovens § 94, stk. 4 (hvorefter bl.a. forældelse af men-neskehandel tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 18 år).Forebyggelse mv.Retssikkerhedsfondenanfører – under henvisning til forslaget om atmedlemsstaterne skal overveje at kriminalisere brugen af tjenesteydelser,der udføres af ofre for menneskehandel – at man bør undlade at regulerelivsforhold, som er så kulturbundne og så forskelligt reguleret i de enkel-te lande. Der peges i den forbindelse på den svenske kriminalisering afprostitutionskunder set i forhold til andre landes lovlige bordeller.Københavns Universitethenviser til to artikler vedrørende henholdsviskriminalisering af prostitutionskunder og menneskehandel. Det anføresheri bl.a., at en effektiv bekæmpelse af menneskehandel kun kan opnåsved at kriminalisere køb af prostitutionsydelser.Identificering af ofreDansk Røde Korsstøtter, at en person skal anses som et offer for men-neskehandel, hvis der foreligger oplysninger, som tyder på, at personenhar været udsat for menneskehandel.Center mod Menneskehandelfinder, at det bør præciseres, hvornårformodede ofre får rettigheder som ”ofre for menneskehandel”. Det børsamtidig udtrykkeligt fastslås, at vurderingen af, om en person er offer,ikke bør afhænge af, om den pågældende er handlet særligt med henblikpå udnyttelse i netop det land, hvor den pågældende findes.Beskyttelse af ofreAdvokatrådeter tilfreds med, at det i forslaget fremhæves, at der ikkemå ske indgreb i forsvarets rettigheder. I den forbindelse kan Advokatrå-det – ligesomLandsforeningen af Forsvarsadvokater– ikke støtte for-slaget om hemmeligholdelse af ofres identitet, da forslaget indebærer enudvidet adgang til at benytte anonyme vidner. Retsplejelovens § 856, stk.2, nr. 2 (hvorefter retten kan bestemme, at vidnets identitet ikke må oply-ses til tiltalte, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-svar), giver således en tilstrækkelig beskyttelse af de forurettede. Rets-plejelovens regler er udtryk for en omhyggelig afvejning mellem hensy-net til henholdsvis offer og tiltalte. Det vil være en uheldig udvikling,hvis der generelt i sager om menneskehandel skulle gælde en regel om, at47

tiltalte ikke skulle være til stede i retssalen, mens forurettede afgiver for-klaring. Det er endvidere vigtigt, at princippet om bevisumiddelbarhedikke udvandes.Bistand til ofreDansk Røde Korsstøtter, at medlemsstaterne pålægges at yde bistand tilofre for menneskehandel. Det er samtidig bekymrende, at mange ofresidder i fængsel, mens deres sag undersøges. Vægtige humanitære hen-syn taler for, at fængsling holdes på et minimum, og at sagsbehandlingensker så hurtigt som praktisk muligt. Dette er i tråd med forslagets intenti-on om, at der ikke sker nye og yderligere krænkelser af (mulige) ofre.Den nuværende refleksperiode på indtil 100 dage giver ikke i tilstrække-lig grad mulighed for at forberede offeret for menneskehandel på enfremtid i hjemlandet.Hjælp Voldsofrefinder, at reglerne i erstatningsloven om godtgørelsefor tort (§ 26) er utilstrækkelige. Godtgørelsesniveauet ved særdeles gro-ve krænkelser, herunder menneskehandel, bør således hæves betydeligt.MonitoreringRigspolitietforudsætter, at de opgaver, der forventes varetaget af de na-tionale rapportører, vil kunne varetages inden for de eksisterende organi-satoriske rammer i dansk politi.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at menneskehandel eret globalt fænomen, der kræver en koordineret indsats mellem medlems-staterne. Menneskehandel har ofte en grænseoverskridende karakter, ogforskelle i medlemsstaternes nationale regulering hindrer i dag en koor-dineret indsats.Direktivforslagetvil medføre en yderligere tilnærmelse afmedlemsstaternes materielle straffebestemmelser og processuelle regler iforhold til den gældende rammeafgørelse.Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionensbetragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivnings-procedure både vedta-ges af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-Parlamentet den 29. marts 2010. Der har i Europa-Parlamentet (LIBE-,og FEMM-udvalgene) indtil nu kun været en indledende drøftelse af for-slaget. Udvalgene var positivt indstillede over for forslaget. Det er ikkepå nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvornår Europa-Parlamentetvil tage endelig stilling til forslaget.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den17. maj 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget til rammeafgørelse blev sammen med et grundnotat oversendttil Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.Sagen blevsenestforelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november-1.december 2009.

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttel-se af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse2004/68/RIARevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM(2010)0094.ResuméFormandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den3.-4. juni 2010at orientere om de igangværende forhandlinger om et for-slag tildirektivom bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel ud-nyttelse af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse2004/68/RIA. Forslaget har til formål at sikre en yderligere tilnærmelseaf medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgø-relse. Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af personer, der be-går seksuelt misbrug mv., beskyttelse af og bistand til ofre samt forebyg-gelse af seksuelt misbrug mv.Forslaget er omfattet af Danmarks forbe-hold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derforikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Der ses ikkeat foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdninger til forslaget.Fra dansk side er man positivt indstillet over forforslaget og agter at tage orienteringen til efterretning.1.Baggrund

Den 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv ombekæmpelse af seksuelt misbrug mv. af børn.Formålet meddirektivfor-slaget er at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse af medlemsstater-nes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse på området ombekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi(2004/68/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgørelse ogEuroparådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelseog seksuelt misbrug. Kommissionen har derudover medtaget en rækkenye elementer.Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæm-pelse af seksuelt misbrug mv. af børn, der bortfaldt i forbindelse medLissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsattedirektivforslag svarer i høj grad til det tidligere forslag til rammeafgø-relse.

Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltFormålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelseaf seksuelt misbrug mv.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlingerSeksuelt misbrugEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere seksuel omgang medbørn under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgangmed børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn defi-neres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere værestrafbart at opnå seksuel omgang ved misbrug af et overordnelsesforholdeller ved misbrug af et barns særligt sårbare situation. Endelig skal detvære strafbart at tvinge et barn til seksuel omgang med tredjemand eller51

med et seksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle lav-alder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivite-ter mellempersoner, der med hensyn til alder og psykologisk og fysiskudvikling eller modenhed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle akti-viteter ikke involverer nogen form for misbrug.Seksuel udnyttelseEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske forestillinger.Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvingeet barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk forestilling og atprofitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-stitution eller pornografiske forestillinger. Endelig skal det være strafbartsom kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere pornografiske forestillinger,hvor barnet deltager frivilligt, og de tilstedeværendepersoner med hen-syn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller modenhed er tæt påbarnet, og forestillingen ikke involverer nogen form for misbrug.BørnepornografiEfter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde ellerstille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart vedhjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.Børnepornografi omfatter efter forslaget bl.a. billeder af ikke-eksiste-rende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner børn.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere aktivitetermellem personer,der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller moden-hed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle aktiviteter ikke involverernogen form for misbrug.Visse forberedende handlingerIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet52

ikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes medhenblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv.,ogtilrettelæggelse af rejsearrangementer med det formål at begå seksueltmisbrug mv. af børn.Forsøg og medvirkenIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-søg påvisse afde ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget frakriminalisering erf.eks.forsøg på at begå de ovenfor omtalte forbereden-de handlinger.2.2.2. Sanktioner2.2.2.1. Fysiske personerIfølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, kan straffes med fængselindtil 1, 2, 5, 8 eller 10 års fængsel – afhængig af forholdets grovhed.Seksuelt misbrugDen, der foranlediger, at et barn under den seksuelle lavalder overværerseksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, skal kunne straffes med fæng-sel indtil 2 år.Seksuel omgang med børn uden brug af tvangsmidler skal kunne straffesmed fængsel indtil 5 år, når barnet er under den seksuelle lavalder.Seksuel omgang med børn (over eller under den seksuelle) lavalder, skalkunne straffes med fængsel indtil 8 år, når barnet befinder sig i en særligsårbar situation, eller gerningsmanden misbruger en anerkendt position iforhold til barnet. Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler, skalstraffen kunne stige til fængsel indtil 10 år.Seksuel udnyttelseDen, der tvinger et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger, skalkunne straffes med fængsel indtil 8 år. Drejer det sig om prostitution,skal straffen kunne stige til fængsel indtil 10 år.53

Den, der rekrutterer et barn til deltagelse i pornografiske forestillingerskal kunne straffes med fængsel indtil 5 år. Drejer det sig om prostituti-on, skal straffen kunne stige til fængsel indtil 8 år.Den, der på anden vis forårsager et barns deltagelse i en pornografiskforestilling eller drager fordel heraf mv., skal kunne straffes med fængselindtil 2 år. Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne stige tilfængsel indtil 5 år.Den, der som tilskuer deltager i børnepornografiske forestillinger, skalkunne straffes med fængsel indtil 2 år. Den, der som kunde har seksuelomgang med et barn, skal kunne straffes med fængsel indtil 5 år.BørnepornografiFremstilling af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel indtil 5år.Udbredelse mv. af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel ind-til 2 år.Anskaffelse, besiddelse eller (elektronisk) erhvervelse af adgang til bør-nepornografi skal kunne straffes med fængsel indtil 1 år.Visse forberedende handlinger samt forsøg og medvirkenEfter forslaget skal ”grooming” kunne straffes med fængsel indtil 1 år.Forsøg og medvirken skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner,der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og har af-skrækkende virkning.Skærpende omstændighederForslaget opregner endvidere en række skærpende omstændigheder.Hvis mindst én af de skærpende omstændigheder er til stede, skal med-lemsstaten (for så vidt omstændigheden ikke allerede udgør en del af for-brydelsens gerningsindhold) sikre, at gerningsmanden kan straffes meden strengere sanktion. Det skal ifølge forslaget anses som en skærpendeomstændighed:at barnet er under den seksuelle lavalder;at barnet befinder sig i en særlig sårbar situation, navnlig som følgeaf psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation;54

2.2.2.2. Juridiske personerJuridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i etrimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkendevirkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.2.2.3. StraffemyndighedIfølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-de medlemsstat.Endvidere skal medlemsstaterne som udgangspunkt have straffemyndig-hed i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i udlandet, nårforholdet har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknyt-ning foreligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab ellersædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet erbegået for at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågælden-de medlemsstat, vinding.En medlemsstat kan dog vælge kun at have straffemyndighed i forhold tilseksuelt misbrug mv. begået i den pågældende medlemsstat, jf. territori-alprincippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsborger-skabeller sædvanlig bopæli den pågældende medlemsstat, jf. det aktivepersonalprincip.Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborgereller–hvis straffemyndigheden ikke er begrænset i overensstemmelse55

med ovenstående – har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågæl-dende medlemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset omforholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt straf-barhed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelsefor at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på ger-ningsstedet.Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,uanset hvor informationssystemet befinder sig.2.2.4. Efterforskning og retsforfølgningIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes ogrejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret haranmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksueltmisbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som ikraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der – for visse overtrædelser –kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nåetmyndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare til forbrydelsensgrovhed.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskningog tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børnmv. Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre at myndigheder medansvar for efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børnmv. råder over effektive efterforskningsredskaber. Myndighederne skalendvidere sættes i stand til – så vidt muligt – at identificere ofrene forseksuelt misbrug mv., herunder navnlig ved analyse af børnepornografiskmateriale.Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deresindblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de harværet udsat for misbrug.56

2.2.5. OfreIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at børneofre for seksueltmisbrug mv. ydes bistand og støtte. Når der hersker usikkerhed om alde-ren på ofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn,skal personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.Foranstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysi-ske og psykosociale rehabilitering, skal iværksættes efter en konkret vur-dering af de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte offer,og under hensyntagen til barnets ønsker, behov og problemer.Ofrene skal endvidere betragtes som særligt udsatte ofre i henhold tilrammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager(2001/220/RIA). Et særligt udsat offer har i henhold til rammeafgørelsenet særligt krav på beskyttelse.Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et barne-offer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et barne-offer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nødven-digt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal begræn-ses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et bar-neoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advokateller en anden voksen person efter eget valg.Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal derefter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtagesefter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende fordet enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages oganvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-handlingen), skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneof-ret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko for57

at falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlæggebehovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kanmindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der vurderes at være farlige og irisiko for recidiv, kan idømmes foranstaltninger, der midlertidigt ellervarigt udelukker de pågældende fra at udøve hverv med regelmæssigkontakt med børn. En sådan rettighedsfrakendelse skal indføres i straffe-registeret i den dømmende medlemsstat. Forslaget indeholder endviderebestemmelser, der skal sikre, at rettighedsfrakendelsen også får virkning ide øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne skal således efter anmodningvideregive oplysninger om rettighedsfrakendelse til de øvrige medlems-stater. Medlemsstaterne skal endvidere anerkende og håndhæve andrelandes foranstaltninger (gensidig anerkendelse).Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skalhave adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på atforebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter at de måske vilbegå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-gang til behandlingsprogrammerne.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at adgangen til en internetad-resse efter omstændighederne kan blokeres, når internetadressen indehol-der eller udbreder børnepornografi.Medlemsstaterne skal herudover træffe de nødvendige foranstaltningertil at få fjernet internetsider, der indeholder eller udbreder børneporno-grafi.2.2.7. ØvrigtEndelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunktfor detforeslåede direktivsgennemførelse og ikrafttræden.Endelig fore-slås det, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsen og hvert 3. år udarbejderen rapport vedrørende medlemsstaternes indsats mod menneskehandel.Medlemsstaterne skal i den forbindelse forsyne Kommissionen med defornødne oplysninger.

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner3.1.1. Seksuelt misbrugEfter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvingersig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigtsærligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260end ved vold eller trussel om vold.Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller hargerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgåsom en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sigsamlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffesmed fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælderden, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-sætte sig handlingen, § 218, stk. 2.Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansateller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, somhar samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder ogerfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn tilanden kønslig omgang end samleje, herunder anden kønslig omgang meden person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.59

Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, atforholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en visgrovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-for om straffeloven §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. vissebefølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.3.1.2. Seksuel udnyttelseEfter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til atsøge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindingsskyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgivedet, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På sammemåde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 årtil at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter enandens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 åreller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller underformildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hoteleller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje meden person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.straffelovens § 223 a.Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øv-rigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager ien forestilling med utugtig optræden med bøde eller fængsel indtil 2 åreller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvol-des barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af meresystematisk eller organiseret karakter.Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse afen person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.straffelovens § 235 a, stk. 2.60

3.1.3. BørnepornografiEfter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge ellerpå anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorbarnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af meresystematisk eller organiseret karakter.Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller andenkønslig omgang end samleje med en person under 18 år. Efter forarbej-derne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en person un-der 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i forbin-delse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænkendehandling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for fotografe-ring af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige nø-genbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimod efterforarbejderne uden for bestemmelsen.Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg elleranden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således ogsåtilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder iforeninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatterderimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af ungeunder 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbarefter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 omsamleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuellegengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde ellerfængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder medfængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. ”Utugtige visuelle gengivelsereller lignende” omfatter computergenerede billeder, der fremtræder på61

samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende(”fiktiv børnepornografi”).Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorbarnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af meresystematisk eller organiseret karakter. Bestemmelsen omfatter enhverform for udbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv.Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sigbekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængselindtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfattertilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, disketteeller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller afbilleder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-taling af vederlag) til børnepornografisk materiale, er ligeledes omfattetaf bestemmelsen.3.1.4. Forsøg og medvirkenForsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.Forsøgsreglerne giver bl.a. mulighed for at sætte ind over for seksuelleovergreb mod børn på et tidligt tidspunkt i gerningsforløbet. Forsøgsreg-lerne kriminaliserer således ethvert forsøg på seksuelle overgreb mod etbarn – herunder såkaldt ”grooming”.Udbredelse af materiale, der reklamerer for mulighed for at begå seksueltmisbrug af børn mv., vil efter omstændighederne kunne straffes som for-søg på medvirken til seksuelt misbrug af børn.Det samme gælder tilret-telæggelsen af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt mis-brug af børn mv.3.1.5. Juridiske personerEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.62

3.2. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kanpådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed.3.3. Efterforskning og retsforfølgningPersoner, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt tilat underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om socialservice.Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-ke sin anmeldelse tilbage.Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC) yder bistand tilpolitikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørendebørnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i de63

konkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssigeforanstaltninger.NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-grafi udviklet en national database, som indeholder billede og filmmate-riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder oggerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning ibilleddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, omserien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, atdette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse afbestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da denstrafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§210, 216-220, 222 og 223, dog tidligst fra den dag, hvor den forurettedefylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse ellertiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen ogderfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreliggersærlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtaleikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.3.4. Ofre3.4.1. Advokatbistand mv.Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herundermenneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-64

sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindrealvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, ogskal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettedeom vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagenPolitiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøringskal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direktefor den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsatnærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug afbørn og videoafhøring af børn i sådanne sager.I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøftespørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet medforældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov forat styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagogfra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættessnarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.65

Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted påden måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnetstidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvisden kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorligesædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, nården pågældende anmoder om det.3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålægEfter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særligoffentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder ennærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærerhyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visseoffentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffesmed fængsel indtil 4 måneder.Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreresi Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov om66

international fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionensartikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-ret af ti EU-medlemsstater (Cypern, Danmark, Estland, Nederlandene,Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).BehandlingPersoner, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug afbørn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-delt ud over landet (Århus, Odense og København).Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorligsædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandlingkomme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømteefter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-handlingsstederne (visitationsordningen).Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informerealle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøresbl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetingetstraf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en personfra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der erdømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunderforvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-neret med kønsdriftsdæmpende behandling.Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbudsom voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingennøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksueltkrænkende adfærd.Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografiNITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-67

TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om pågrundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visseinternet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del afinternetudbydere i Danmark.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen afdirektivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark.Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, er detvurderingen, at dansk tilslutning til forslaget bl.a.ville nødvendiggøre enkriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straffri. Det ville bl.a.gælde en ældre persons besiddelse af utugtige billeder af et barn, der erfyldt 15 år (selv om barnet har samtykket i besiddelsen).Derudover udvides definitionen af børnepornografi, så det fremover skul-le være strafbart at fremstille, udbrede og besidde pornografisk materialemed personer, der ligner børn. Det kunne endvidere blive nødvendigt, atkriminalisere fremstilling af pornografisk materiale med realistiske gen-givelser af ikke-eksisterende børn (”fiktiv børnepornografi”).En vedtagelse ville endvidere nødvendiggøre, at strafferammen for flereaf sædelighedsforbrydelserne forhøjedes, og at der skulle indføres side-strafferammer for overtrædelser, der foretages under skærpende omstæn-digheder.En vedtagelse ville derudover medføre, at Danmark fremover skulle an-erkende og håndhæve afgørelser om visse former for rettighedsfrakendel-se, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater.Endelig ville en vedtagelse nødvendiggøre en ændring af dansk ret, så detfremover også ville være muligt at retsforfølge visse af de mindre alvor-

Det tidligere forslag til rammeafgørelse blev med høringsfrist den 1. juli2009 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut forMenneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) ogJoan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere Lands-foreningen af beskikkede advokater), Børnerådet, Børnesagens Fælles-råd, Børns Vilkår, Joan-Søstrene, Red Barnet, Institut for Menneskeret-tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.5.1. Generelle betragtningerØstre LandsretogVestre Landsrethar ingen bemærkninger til forsla-get, mensBørnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Joan-SøstreneogRed Barnetgenerelt er positive over for forslaget.Institutfor Menneskerettighederbemærker, at der er tale om et væsentligtskridt i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.Retssikkerhedsfondenfinder, at der kan anføres væsentlige retssikker-hedsmæssige argumenter mod forslaget, herunder i forhold til nærheds-princippet og proportionalitetsprincippet.69

5.2. Strafbare handlinger og sanktionerStrafbare handlingerByretternefinder det meget betænkeligt, hvis der til sin tid skal indføresen definition af børnepornografi, der svarer til definitionen i forslaget.RigsadvokatenogAdvokatrådetfinder tilsvarende, at man ikke børkriminalisere pornografisk materiale, der afbilleder 15-17-årige, så længematerialet produceres og besiddes til privat brug og med den mindreåri-ges samtykke.Børnerådet, Børns VilkårogRed Barnetfinder, at ensådan kriminalisering vil indebære en uacceptabel indskrænkning i ungesret til et frit seksualliv. Advokatrådet peger endvidere på, at begrebetbørnepornografi alene bør omfatte materiale, hvor (rigtige) børn er blevetkrænket.Joan-Søstreneforeslår, at man også kriminaliserer forsøg på at mødesmed et barn under den seksuelle lavalder med henblik på at misbrugebarnet seksuelt (”grooming”).Domstolsstyrelsenanfører, at eventuelle nykriminaliseringer kan medfø-re en stigning i antallet af straffesager, der skal behandles. Dette vil kun-ne føre til en merbelastning af domstolene.SanktionerDomstolsstyrelsenanfører, at en skærpelse af strafferammerne kan med-føre en stigning i antallet af nævningesager, der erfaringsmæssigt er sær-ligt ressourcekrævende for retterne.Rigsadvokatenfinder, at der er behov for mere fleksibilitet i de foreslå-ede strafferammer.Advokatrådet, Landsforeningen af ForsvarsadvokaterogRetssik-kerhedsfondenkan ikke støtte de foreslåede højere strafferammer, mensBørnesagens Fællesrådbemærker, at straf ikke bør stå alene, men børledsages af et ”obligatorisk behandlingstilbud”.5.3. Straffemyndighed og juridiske personerAdvokatrådetkan ikke støtte forslaget om, at en juridisk person kan bli-ve draget til ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden selv at have gjortnoget galt).

I tilknytning til forslaget om, at personer under visse betingelser skalkunne straffes for seksuelt misbrug af børn, uanset om forholdet er straf-bart på gerningsstedet, minderLandsforeningen af Forsvarsadvokaterom, at foreningen tidligere har advaret mod på den måde at fravige kra-vet om dobbelt strafbarhed.5.4. Efterforskning og retsforfølgningRigsadvokatenogRigspolitietfinder, at der er behov for en præciseringaf forslaget om brug af ”hemmelige operationer” i forbindelse med efter-forskning af forhold, der er begået ved hjælp af informationssystemer.Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende strafferamme for ud-bredelse af børnepornografi (§ 235) ikke giver mulighed for at anvenderetsplejelovens regler om agentvirksomhed i sådanne sager.Advokatrådetanbefaler, at der ikke ændres på de gældende regler omagentvirksomhed.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder detbetænkeligt at tillade brug af falsk identitet, idet politiet hermed risikererat tilskynde til kriminalitet. Samtidig begrænses den potentielle ger-ningsmands mulighed for frivillig tilbagetræden.I tilknytning til forslaget om, at afhøringer af (børne)ofre skal kunne an-vendes i retten, peger Advokatrådet på, at videoafhøring udgør en fravi-gelse af princippet om bevisumiddelbarhed, hvilket kun bør finde sted,når der er et konkret behov herfor.5.5. OfreLandsforeningen af Forsvarsadvokaterstøtter, at den forurettede vedforhør og afhøringer bør ledsages af sin advokat. Advokaten bør dog op-holde sig i monitorrummet sammen med sigtedes forsvarsadvokat og an-klagemyndigheden (ikke i rummet sammen med den forurettede).Børns Vilkårfinder, at børn og unge, der udsættes for seksuelt misbrugbør modtage psykologisk eller terapeutisk støtte.Red Barnetforeslår, atder oprettes såkaldte ”børnehuse” til at varetage sagsbehandlingen i sagerom seksuelle overgreb, så ofret modtager specialiseret hjælp, beskyttelseog bistand, uanset hvor i landet de bor.Joan-Søstreneforeslår, at der fra sagens start altid skal beskikkes en bi-standsadvokat. Joan-Søstrene bemærker endvidere, at ofre i dag ikkemodtager tilstrækkelig vejledning fra myndighedernes side.

5.6. Forebyggelse og overvågning mv.Rigsadvokatenpeger på, at medlemsstaterne ifølge forslaget skal vurde-re seksuelle krænkeres farlighed. Medlemsstaterne bør i den forbindelseselv kunne beslutte, hvilke myndigheder der skal foretage denne risiko-vurdering. Det bør endvidere præciseres, hvornår risikovurderingen skalforetages.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterhar afgørende betænkelighederved, at regler om gensidig anerkendelse indføres uden nærmere undersø-gelse af medlemsstaternes lovgivning på dette område.Joan-Søstrenestøtter derimod tanken og foreslår, at der oprettes et centralt europæiskregister med oplysninger om idømte foranstaltninger til forebyggelse afseksuelt misbrug af børn mv.Børns Vilkårfinder, at børn og unge i højere grad bør modtage rådgiv-ning, der sætter dem i stand til at undgå potentielle krænkere.Red Bar-netfinder, at der er behov for mere målrettet oplysning om mulighedernefor rådgivning mv. til personer, som frygter, at de vil begå sædeligheds-forbrydelser mod børn. Der bør endvidere indføres en mere systematiskog videnskabelig funderet risikovurdering i forhold til tilbagefald til nykriminalitet (recidiv).6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug afbørn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse medudveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstater-nes nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere atsøge hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksueltmisbrug af børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til rammeafgørelse vilmedføre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straf-febestemmelser og processuelle regler i forhold til den gældende ramme-afgørelse.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivningsprocedure både vedta-ges af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-Parlamentet den 29. marts 2010. Der har i Europa-Parlamentet (LIBE-udvalget) indtil nu kun været en indledende drøftelse af forslaget. Udval-get var positivt indstillet over for forslaget. Det er ikke på nuværendetidspunkt muligt at vurdere, hvornår Europa-Parlamentet vil tage ende-lig stilling til forslaget.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den17. maj 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget til rammeafgørelse blev sammen med et grundnotat oversendttil Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.Sagen blev senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november-1.december 2009.

Dagsordenspunkt 6: SIS II - statusorienteringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4.juni 2010 at få forelagt en samlet overordnet tidsplan og et samlet bud-getoverslag for det videre arbejde med SIS II.Nærhedsprincippet ses ik-ke at have betydning. Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdningertil statusrapporten.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan manfremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttetat fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på sammerådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for førstemilepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelådet endelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den bag-grund opnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at ud-viklingen af SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.Vedtagelse af rådskonklusionerne blev udskudt, da der ikke var det nød-vendige antal ministre til stede for, at konklusionerne formelt kunne ved-

tages. Konklusionerne blev efterfølgende vedtaget på et rådsmøde (Ud-dannelse, ungdom og kultur) den 10. og 11. maj 2010.Det følger af rådskonklusionerne, at Kommissionen opfordres til at fore-lægge en samlet overordnet tidsplan og et samlet budgetoverslag for Rå-det den 3.-4. juni 2010. Senest på rådsmødet den 7.-8- oktober 2010 skalder vedtages en bindende overordnet tidsplan og en solid og samlet bud-getplan.Lissabon-traktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-resøjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkeligesamarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,finder dermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-75

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning omfremskridt i etableringen af SIS II.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget forpolitimæssigt og retligt samarbejde den17. maj 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for FolketingetsEuropaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den23. april 2010.

Dagsordenspunkt 7: En intern sikkerhedsstrategi for Den Europæi-ske UnionRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDer lægges op til en orientering og en drøftelse af det hidtidige arbejdemed en strategi for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union ogeventuelt om de fremtidige initiativer på området. På rådsmødet (retligeog indre anliggender) den 25.-26. februar 2010 vedtog Rådet en strategifor den indre sikkerhed for Den Europæiske Union. Strategien blev efter-følgende godkendt af regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Rådden 25.-26. marts 2010. Den interne sikkerhedsstrategi er en opfølgningpå og udmøntning af Stockholm-programmet, og supplerer programmetfor så vidt angår ønsket om at skabe et Europa som område for frihed,sikkerhed og retfærdighed. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydningfor drøftelsen, der heller ikke i sig selv har lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser.Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger tildrøftelsen.Fradansk side er man positivt indstillet over forstrategien og forventer atkunne tage orienteringen til efterretning.1.Baggrund

Som opfølgning og udmøntning af Stockholm-programmet har der underdet spanske formandskab været afholdt uformelle drøftelser om udarbej-delse af en intern sikkerhedsstrategi for EU.På baggrund af disse drøftelser blev en intern sikkerhedsstrategi for DenEuropæiske Union vedtaget af Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 25.-26. februar 2010. Strategien blev efterfølgende god-kendt af regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25.-26.marts 2010. Strategien er endvidere blevet behandlet på møder den 11.marts 2010 og den 30. april 2010 i den nyoprettede Komité for InternSikkerhed (COSI).Strategien supplerer Stockholm-programmet for så vidt angår ønsket omat skabe et Europa som område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Den interne sikkerhedsstrategi identificererde trusler, som EU’s med-lemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organise-ret kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og na-tur- og menneskeskabte katastrofer. Med henblik på en mere sammen-hængende tilgang til bekæmpelse af disse trusler i EU fastsættesder istrategienen række principper og retningslinjer for fremtidige aktiviteterinden for dette område.Kommissionen vil som opfølgning på strategien vedtage en meddelelse,der vil fastsætte mere konkrete initiativer, som udmønter de forskelligeelementer i strategien.Den videre udvikling og implementering af den interne sikkerhedsstrate-gis skal endvidere udgøre en af prioriteterne for Komitéen for Intern Sik-kerhed (COSI). COSI har til opgave at lette, fremme og styrke koordine-ringen af operationelle aktioner mellem EU’s medlemsstater på områdetfor intern sikkerhed. Den koordinerende rolle vedrører bl.a. politi- ogtoldsamarbejde, beskyttelse af de ydre grænser og retligt samarbejde istraffesager med relevans for det operationelle samarbejde om den indresikkerhed.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 8: EU’s indsats mod terrorisme og EU-USA er-klæring om terrorismebekæmpelseRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméEU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende væretdrøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffetbeslutning både om overordnede rammer for indsatsen og om konkretetiltag på området. Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på råds-mødet den3.-4. juni 2010at få præsentereten rapport fraEU’s anti-terror-koordinator vedrørende EU’s strategi og handlingsplan for indsat-sen mod terrorismemedkoordinatorens henstillinger på området. Sagenvurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprin-cippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side er man positivover for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod terrorisme, og man ag-ter således at tage præsentationen til efterretning.1.Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtogstats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for allemøder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idetRådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementeri erklæringen.I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedreog mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-Cen (EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).Som opfølgning på Rådets drøftelser på rådsmødet den 8. juni 2004 ved-tog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terro-risme. Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere81

på gennemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på DetEuropæiske Råds møde i december 2004.I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæm-pelsesstrategi, der har skabt rammerne for EU’s aktiviteter på terrorom-rådet. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrkedet internationale samarbejde på området, har fire indsatsområder: fore-byggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen tilat håndtere et terrorangreb.Med henblik på en øget synliggørelse af de strategiske henstillinger ud-formet på grundlag af SitCen rapporter siden 2005 godkendte Rådet pårådsmødet den 12.-13. juni 2007 et forslag om, at de eksisterende strate-giske henstillinger optages som et addendum til EU’s handlingsplan modterrorisme, herunder at de strategiske henstillinger vurderes halvårligt iforbindelse med afrapporteringen om gennemførelsen af EU’s hand-lingsplan mod terrorisme.Som forudsat med Det Europæiske Råds beslutninger om jævnlige afrap-porteringer og evalueringer forventes det, at EU’s anti-terrorkoordinator– Gilles de Kerchove – på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den3.-4. juni 2010 vil præsentere en rapport om gennemførelsen af EU’sstrategi- og handlingsplan mod terrorisme med koordinatorens henstil-linger på området.På baggrund af konsultationer mellem USA og det spanske EU-formandskab forventes det desuden, at en EU-USA erklæring om bekæm-pelse af terrorisme vil blive vedtaget på rådsmødet. EU og USA slår ierklæringen fast, at man vil samarbejde i kampen mod terrorisme.Lissabon-traktatenEventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning afde omtalte fokusområder må i givet fald forventes at blive fremsat pågrundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indreanliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktatenom Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,82

Hidtil har EU’s anti-terrorkoordinator som følge afDet EuropæiskeRåds beslutning truffet på dets møde den 17.-18. juni 2004aflagt rapportomgennemførelsen af EU’s handlingsplan mod terrorisme to gange år-ligt.Ved sin sidste rapport i november 2009 indstillede koordinatorenimidlertid, at der alene skulle udarbejdes en årligafrapportering vedrø-rende status for gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan modterrorisme, herunder om indsatsen mod terrorfinansiering og en vurde-ring af de strategiske henstillinger.Anti-terrorkoordinatoren har imidler-tid fundet det nyttigt at udarbejde et dokument til Rådet, hvor de vigtigsteemner inden for den europæiske indsats mod terrorisme fremhæves.2.1.Dokumentvedrørende EU’s terrorbekæmpelseDet forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator på rådsmødet (retlige ogindre anliggender)den 3.–4. juni 2010vil præsentereet dokument,derbl.a. indeholder koordinatorens bidrag til fastlæggelse af de fremtidigeprioriteter på området.Idokumentetanfører anti-terrorkoordinatoren forslag tilnoglefokusom-råder, som EU bør prioritere i indsatsen mod terrorisme.Disse fokusom-råder følges op med en række anbefalinger til Rådet.I punktform drejerdet sig om følgende:1. Udarbejdelsen af et mere fuldstændigt billede af terror-truslenmod EU.2. Sikring af den offentlige transport, navnlig i forhold til land-transport.3. Øget fokus på overvågning af terroristers rejseaktivitet.4. Sammenhængen mellem EU’s interne og eksterne sikkerhed.Anti-terrorkoordinatoren forventes at ville uddybe de enkelte områder isin endelige afrapportering til Rådet.Mere generelt anfører koordinatoren, atder på nuværende tidspunkt børvære fokus på gennemførelsen af Lissabon-traktatens prioriteter, herun-der en praktisk udmøntning af Stockholm-programmet og den internesikkerhedsstrategi for Den Europæiske Union, som indeholder konkretetiltag i relation til indsatsen mod terrorisme. Anti-terrorkoordinatorenfremhæver bl.a. Lissabon-traktatens artikel 222, der indebærer, at EU og83

Dagsordenspunkt 9: Europæisk Narkotika PagtRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 3.-4. juni2010 at få forelagt et forslag til en europæisk pagt vedrørende bekæmpel-se af den internationale narkotikahandel. Dokumentet har til formål atstyrke koordinationen mellem medlemsstaterne i samarbejde med kom-missionen og de berørte EU-agenturer, navnlig Europol, og styrke detoperationelle netværk af særlige tjenester i medlemsstaterne. Sagen rejserikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har på det foreliggendegrundlag hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 25.-26. februar 2010,ogdet var hensigten, at forslaget skulle have været vedtaget på rådsmødetden 23. april 2010. Formandskabet valgt imidlertid at udskyde vedtagel-se til et kommende rådsmøde.På rådsmødetden 3.-4. juni 2010forventesRådet at få forelagt forslaget med henblik på en fælles holdning. Dan-mark er overordnet positiv over for forslaget.1.Baggrund

I forbindelse med drøftelsen af den interne sikkerhedsstrategi for DenEuropæiske Union på det uformelle rådsmøde i Toledo den 20.-22. janu-ar 2010 stillede Frankrig forslag om, at der udarbejdes en europæisk pagtom bekæmpelse af narkotikasmugling. Det er hensigten, at dette instru-ment skal udgøre en konkret udmøntning af Stockholm-programmet.Herudover skal forslaget supplere den eksisterende EU narkohandlings-plan 2009-2012 (2008/C 326/09) og udgøre en del af den interne sikker-hedsstrategi, hvor narkosmugling er identificeret som en af de særligetrusler, som EU’s medlemsstater står over for.Frankrig understregede i forbindelse med det uformelle rådsmøde, at EUnavnlig bør fokusere på kokain- og heroinsmugling samt på konfiskationaf aktiver hidrørende fra narkotikakriminalitet.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 25.-26. februar 2010,og detvar hensigten, at forslaget skulle have været vedtaget på rådsmødet den23. april 2010. Da adskillige ministre ikke havde mulighed for at deltagei rådsmødet den 23. april 2010, valgte formandskabet imidlertid at ud-skyde vedtagelse til et kommende rådsmøde.

2.1. GenereltUdkastet til Den europæiske narkotikapagt sætter fokus på bekæmpelsenaf den internationale narkotikahandel og har til formål at styrke koordina-tionen mellem medlemsstaterne i samarbejde med kommissionen og deberørte EU-agenturer, navnlig Europol, og styrke det operationelle net-værk af særlige tjenester i medlemsstaterne.Der lægges endvidere op til et tættere samarbejde med EU’s partnere, ogi den forbindelse sættes der fokus på narkotikabekæmpelsen som et væ-sentligt element i EU’s eksterne forbindelser.Med forslaget understreges endvidere vigtigheden af, at de såkaldte tran-sitlande i Vestafrika og Balkan-regionen tilknyttes det operationelle sam-arbejde, og at EU styrker og udvikler forholdet til disse lande f.eks. vedat iværksætte projekter i regionerne ledet af Europol.Forslaget tager højde for, at EU’s medlemsstater er berørt i forskelliggrad af den grænseoverskridende narkotikahandel, og dokumentet rettersig således særligt mod de medlemsstater, der er berørt af denne handel.Det gælder bl.a. middelhavslandene, som oplever en stadig større til-strømning af narkotika fra Vestafrika.2.2. Forslagets hovedelementerForslaget indeholder tre hovedelementer: (a) indsatsen mod kokain, (b)indsatsen med heroin, og (c) indsatsen vedrørende udbyttet fra strafbarenarkotikarelaterede forhold.Forslaget koncentrerer sig således om to typer narkotika, kokain og hero-in, men det understreges, at der kan komme tilsvarende initiativer i for-hold til andre typer af narkotika, herunder navnlig cannabis og syntetisknarkotika.Bekæmpelsen af kokainruterDenne del af forslaget indebærer, at der sættes fokus på kokainruter, her-under navnlig kokainstrømme fra Sydamerika til Vestafrika der går vide-87

re til middelhavsregionen. I den forbindelse lægges der bl.a. op til enstyrkelse af allerede eksisterende regionale platforme for samarbejde oginformationsudveksling i Vestafrika.Dokumentet lægger særligt vægt på informationsudveksling som en vig-tig del af bekæmpelsen af kokainhandelen og fremhæver i den forbindel-se, at Europol i en række sammenhænge bør være det forum, hvor de be-rørte lande koordinere indsatsen.Der lægges endvidere op til, at indsatsen mod narkotikasmugling til søsog i luften skal forbedres og styrkes.Bekæmpelsen af heroinruterFor det andet fokuserer forslaget på heroinruter, herunder navnlig at demedlemsstater, der er berørt af heroinhandlen, udvikler en fælles tilgangtil problemet. Det skal særligt ske gennem en styrkelse af netværket afforbindelsesofficerer i transitregionerne, bl.a. ved indsættelse af yderlige-re forbindelsesofficerer i de relevante tredjelande.Denne del af forslaget har særlig fokus på Balkan-regionen. Det under-streges i den forbindelse, at det operationelle samarbejde i regionen børstyrkes, at der skal etableres samarbejde med eksterne samarbejdsparter,og at SECI-samarbejdet (Southeast European Co-operative Initiative)skal videreudvikles bl.a. gennem tættere samarbejde med Europol.Det fremhæves endvidere, at indsatsen mod anvendelsen af kemiskeprækusorer til ulovlig fremstilling af narkotika skal være en prioritet.Udbyttet fra strafbare narkotikarelaterede forholdForslagets tredje element drejer sig om identifikation og konfiskation afaktiver, der stammer fra narkotikakriminalitet, herunder samarbejdet ihenhold til Rådets afgørelse om samarbejde mellem medlemsstaterneskontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af ud-byttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med krimi-nalitet (2007/845 RIA).Der lægges også i denne sammenhæng op til, at Europol i en rækkesammenhænge bør være det forum, hvor de berørte lande koordinererindsatsen.

Det danske retsforbeholdFor så vidt angår retsakter som f.eks. direktivforslag og forslag til for-ordninger, der er fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, er sådanne forslagomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil på den baggrund finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).Da forslaget ikke er fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, har det danskeretsforbehold ingen betydning i forhold til det foreliggende forslag.3.Gældende dansk ret

I regeringens handlingsplan "Kampen mod narko" fra 2003 er der fastlagten række konkrete initiativer i forhold til forebyggelse, lægelig og socialbehandling, retshåndhævelse, behandling af kriminelle stofmisbrugere oginternationalt samarbejde.Det fremgår af regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020 – Viden,vækst, velstand, velfærd”, at regeringen i forbindelse med satspuljefor-handlingerne for 2011 vil udarbejde en ny handlingsplan mod stofmis-brug (”Kampen mod narko II”), der skal revurdere den nuværende ind-sats og komme med forslag til nye initiativer.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelsetil et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse medskilsmisse og separationNyt notat.KOM (2010) 104 endeligResuméKommissionen har den 24. marts 2010 fremsat forslag til Rådets afgørel-se om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne iforbindelse med skilsmisse og separation (KOM (2010) 104 endelig).Formålet med forslaget er at give de EU-medlemsstater, der ønsker det,mulighed for at etablere et indbyrdes samarbejde om lovvalgsregler i sa-ger om skilsmisse og separation. Med henblik herpå bemyndiger forsla-get Bulgarien, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig,Rumænien og Slovenien til at indføre et indbyrdes forstærket samarbejdeom lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation. Forsla-get er alene rettet til de nævnte medlemsstater. Forslaget rejser ikkespørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget har ikke i sig selvlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Tyskland, Belgi-en og Letland har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i det forstærkedesamarbejde om lovvalgsregler. Der foreligger ikke officielle tilkendegi-velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra danskside finder man det beklageligt, at medlemsstaterne ikke er nået til enig-hed om fælles lovvalgsregler i forbindelse med separation og skilsmisse.Henset til det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggenderagter man ikke at deltage i afstemningen om forslaget. Samtidig med for-slaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse har Kommissionen fremsatet forslag til Rådets forordning (EU) om indførelse af et forstærket sam-arbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation(KOM (2010) 105 endelig). Formandskabet forventes at forelægge for-slaget på rådsmødet den 3.-4. juni 2010 med henblik på politisk enighedog på anmodning om Europa-Parlamentets godkendelse af forslaget.1. Baggrund1.1. Det oprindelige Rom III-forslagRådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompe-tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabs-sager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) indeholderbl.a. regler om international kompetence samt om anerkendelse og fuld-byrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation. Danmark del-tog på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke

i vedtagelsen af forordningen, som derfor heller ikke er bindende for ogikke finder anvendelse i Danmark.Den 17. juli 2006 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets forord-ning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angårkompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (KOM(2006) 399 endelig) – den såkaldte Rom III-forordning. Vedtagelse afforslaget krævede enstemmighed. Forslaget var omfattet af Danmarksforbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Forslaget indeholdt bl.a. regler om lovvalg i sager om skilsmisse og sepa-ration (ægteskabssager), der skulle supplere reglerne i den nye BruxellesII-forordning om behandlingen af ægteskabssager. Efter de foreslåedelovvalgsregler skulle en sag om skilsmisse eller separation i en EU-medlemsstat afgøres efter loven i det land, som ægtefællerne har en tættilknytning til, herunder også loven i et land der ikke er medlem af DenEuropæiske Union. Samtidig skulle ægtefællerne have en vis begrænsetmulighed for at indgå lovvalgsaftaler.Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau siden oktober2006. Lovvalgsreglerne i forslaget blev endvidere drøftet på Rådsmøder-ne (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april og 6.-7. december2007.Under forhandlingerne af forslaget tilsluttede et flertal af medlemsstater-ne sig grundelementerne i de foreslåede lovvalgsregler. Forhandlingerneviste dog, at enkelte medlemsstater ikke kunne acceptere forslaget. Dettevar navnlig begrundet i, at de foreslåede lovvalgsregler ville kunne med-føre, at en skilsmissesag skal afgøres efter en lov, der indeholder strenge-re skilsmissebetingelser end loven i den medlemsstat, hvor sagen bliverbehandlet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 konklu-derede Rådet, at ”der ikke er enstemmig tilslutning til at gå videre medRom III-forordningen, og at der stadig er uoverstigelige vanskeligheder,som gør det umuligt at nå til fuld enighed nu og i overskuelig fremtid”.Rådet fastslog, at ”Rom III-forordningens mål ikke kan nås inden for etrimeligt tidsrum ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktater-ne”.På rådsmødet den 24.-25. juli 2008 drøftede Rådet igen forslaget, herun-der muligheden for at gennemføre forslaget under forstærket samarbejde.94

I juli-august 2008 rettede ni medlemsstater (Bulgarien, Grækenland,Spanien, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien)anmodning til Kommissionen, hvori de anførte, at de ønsker at indføre etforstærket indbyrdes samarbejde om lovvalg i sager om skilsmisse ogseparation, og at Kommissionen bør forelægge Rådet et forslag i denhenseende. I januar 2009 indgav Frankrig en lignende anmodning, mensGrækenland trak sin anmodning tilbage i marts 2010.1.2. Hjemmelsgrundlag for bemyndigelsesforslagetUnder henvisning til artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF) fremsatte Kommissionen den 24. marts2010 et forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse til et forstærket samar-bejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation.Det er første gang, at Kommissionen fremsætter et forslag om forstærketsamarbejde.Forstærket samarbejde er reguleret i artikel 20 i traktaten om Den Euro-pæiske Union (TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i TEUF.Det følger af TEU artikel 20, at mindst ni medlemsstater kan indføre etforstærket indbyrdes samarbejde inden for traktaternes rammer som ensidste udvej, når Rådet fastslår, at de i forslaget tilstræbte mål ikke kannås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed, og Rådet bemyndi-ger de pågældende medlemsstater hertil.Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af Rådet påforslag af Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.Ifølge TEU artikel 16, stk. 3, træffer Rådet afgørelse med kvalificeretflertal, medmindre andet er fastsat i traktaterne. Forslaget til afgørelse ombemyndigelse skal derfor vedtages med kvalificeret flertal.Det følger af ovennævnte bestemmelser, at indledning af et forstærketsamarbejde forudsætter at følgende betingelser er opfyldt:Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne afUnionens ikke-eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de til-stræbte mål ikke kan nås inden for en rimelig frist af Unionensom helhed (TEU artikel 20, stk. 2).Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde(TEU artikel 20, stk. 2).95

Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionensmål, beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen(TEU artikel 20, stk. 1).Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældendeEU-ret (TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked ellerden økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og må ikkemedføre begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelenmellemmedlemsstaterneellerfordrejningafkon-kurrencevilkårene (TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende med-lemsstaters rettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel327).Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der ernævnt i traktaterne (TEUF artikel 329, stk. 1).

Det bemærkes, at forslaget til rådsafgørelse ikke er omfattet af Danmarksforbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Samtidig med nærværende forslag har Kommissionen fremsat et forslagtil Rådets forordning (EU) om indførelse af et forstærket samarbejde omlovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (KOM(2010) 105 endelig), som er omfattet af forbeholdet. Forslaget til forord-ning udmønter den foreslåede afgørelse om bemyndigelse til forstærketsamarbejde, idet der fastsættes regler om lovvalg i forbindelse medskilsmisse og separation for de medlemsstater, som deltager i det for-stærkede samarbejde. Forslaget til forordning, der er fremsat under hen-visning til TEUF artikel 81, stk. 3, bygger på formandskabets kompro-misforslag forud for Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6.juni 2008.Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde,er ifølge TEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater.Det er til enhver tid åbent for alle medlemsstater.Bemyndigelsesforslaget forhandles sammen med forordningsforslaget.

2. IndholdFormålet med forslaget er at give de EU-medlemsstater, der ønsker det,mulighed for at etablere et indbyrdes samarbejde om lovvalgsregler i sa-ger om skilsmisse og separation.Ved forslagetsartikel1 bemyndiges Bulgarien, Spanien, Frankrig, Itali-en, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien til at indføreet indbyrdes forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelsemed skilsmisse og separation ved anvendelse af de relevante bestemmel-ser i traktaterne. Afgørelsen er alene rettet til disse medlemsstater, jf.ar-tikel 3.Efter forslagetsartikel 2træder afgørelsen i kraft straks ved vedtagelsen.3. Gældende dansk retForslaget giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser5. HøringForslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-denten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommer-fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet, Børnerå-det, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danske Advokater, DanskeFamilieadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen afStatsforvaltningsdirektører, Foreningen Far til Støtte for Børn og Foræl-dre, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, LandsforeningenBørn og Samvær, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Retssikkerheds-fonden, Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet),Aarhus Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet), CopenhagenBusiness School, Handelshøjskolen i Århus, Københavns Universitet(Det Juridiske Fakultet) og Syddansk Universitet (Det Samfundsviden-skabelige Fakultet).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Foreningen af Statsfor-valtningsdirektører, Præsidenten for Østre Landsret, Børnesagens Fælles-råd, Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder.Børnesagens Fællesrådhar oplyst, at Rådet ikke afgiver noget hørings-svar.Advokatsamfundethar oplyst, at det indenfor høringsfristen ikkehar været muligt at forholde sig til det fremsendte forslag.Foreningen afStatsforvaltningsdirektørerogPræsidenten for Østre Landsretharikke bemærkninger til forslaget, mensInstitut for Menneskerettigheder–henset til at forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender – ikke har bemærkninger af menneskeretligkarakter til det.6. NærhedsprincippetForslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, da forsla-get vdrører en procedurebeslutning om forstærket samarbejde.7. Andre landes kendte holdningerTyskland, Belgien og Letland har efter fremsættelsen af forslaget tilken-degivet, at de ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde om lov-valgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation.Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-lemsstaters holdninger til forslaget.8. Foreløbig dansk holdningFra dansk side finder man det beklageligt, at medlemsstaterne ikke er nå-et til enighed om fælles lovvalgsregler i forbindelse med separation ogskilsmisse.Bemyndigelsesforslaget er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrø-rende retlige og indre anliggender.Det følger dog af betragtning 4 i præamblen til protokollen om Danmarksstilling, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten, at Danmark ikkevil forhindre de andre medlemsstater i at udvikle deres samarbejde yder-ligere med hensyn til foranstaltninger, der ikke er bindende for Danmark.Under hensyn til at forslaget til forordning om indførelse af et forstærketsamarbejde om lovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse og separationer omfattet af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender og der-98

for ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, agterman fra dansk side ikke at deltage i afstemningen om bemyn-digelsesforslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikkehar udtalt sig i sagen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 17. maj 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-ropaudvalg og Retsudvalg den 17. maj 2010.

Dagsordenpunkt 12: Forslag til Rådets forordning om indførelse afet forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse medskilsmisse og separationNyt notat.KOM (2010) 105 endeligResuméKommissionen har den 24. marts 2010 fremsat forslag til Rådets forord-ning (EU) om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglernei forbindelse med skilsmisse og separation (KOM (2010) 105 endelig).Ved forslaget udmøntes den bemyndigelse til at indføre et indbyrdes for-stærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse ogseparation, som Kommissionen den 24. marts 2010 har foreslået meddeltBulgarien, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Ru-mænien og Slovenien, jf. forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse tilet forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmis-se og separation (KOM (2010) 104 endelig). Formålet med forordnings-forslaget er at indføre klare retsregler i Den Europæiske Union for lov-valg i sager om separation og skilsmisse og at give ægtefæller en vis fri-hed med hensyn til lovvalg med henblik på at styrke retssikkerheden, denretlige forudsigelighed og fleksibiliteten. Med henblik herpå fastsætterforordningen bl.a. regler om ægtefællers adgang til ved aftale at vælge,hvilken lov der skal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation(artikel 3), og om efter hvilken stats lov skilsmisse- eller separationssagerskal behandles i mangel af aftale om lovvalg (artikel 4). Forordningenfastsætter endvidere regler om anvendelse af domstolslandets lov i stedetfor den lov, som i henhold til artikel 3-4 skal anvendes (artikel 5), og ommulighed for at undlade at anvende en bestemmelse i den lov, som skalanvendes i henhold til forordningen (artikel 7). Forslaget vurderes at væ-re i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender og vil der-for ikke have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fradansk side finder man det dog beklageligt, at medlemsstaterne ikke ernået til enighed om fælles lovvalgsregler i forbindelse med separation ogskilsmisse. Tyskland, Belgien og Letland har tilkendegivet, at de ønskerat deltage i det forstærkede samarbejde om lovvalgsregler. Der foreliggerikke officielle tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdningertil forslaget. Formandskabet forventes at forelægge forslaget på rådsmø-det den 3.-4. juni 2010 med henblik på politisk enighed om visse essenti-elle elementer i forslaget.1. Baggrund1.1. Det oprindelige Rom III-forslagRådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompe-tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabs-100

sager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) indeholderbl.a. regler om international kompetence samt om anerkendelse og fuld-byrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation. Danmark del-tog på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikkei vedtagelsen af forordningen, som derfor heller ikke er bindende for ogikke finder anvendelse i Danmark.Den 17. juli 2006 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets forord-ning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angårkompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (KOM(2006) 399 endelig) – den såkaldte Rom III-forordning. Vedtagelse afforslaget krævede enstemmighed. Forslaget var omfattet af Danmarksforbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Forslaget indeholdt bl.a. regler om lovvalg i sager om skilsmisse og sepa-ration (ægteskabssager), der skulle supplere reglerne i den nye BruxellesII-forordning om behandlingen af ægteskabssager. Efter de foreslåedelovvalgsregler skulle en sag om skilsmisse eller separation i en EU-medlemsstat afgøres efter loven i det land, som ægtefællerne har en tættilknytning til, herunder også loven i et land der ikke er medlem af DenEuropæiske Union. Samtidig skulle ægtefællerne have en vis begrænsetmulighed for at indgå lovvalgsaftaler.Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau siden oktober2006. Lovvalgsreglerne i forslaget blev endvidere drøftet på rådsmøderne(retlige og indre anliggender) den 19.-20. april og 6.-7. december 2007.Under forhandlingerne af forslaget tilsluttede et flertal af medlemsstater-ne sig grundelementerne i de foreslåede lovvalgsregler. Forhandlingerneviste dog, at enkelte medlemsstater ikke kunne acceptere forslaget. Dettevar navnlig begrundet i, at de foreslåede lovvalgsregler ville kunne med-føre, at en skilsmissesag skal afgøres efter en lov, der indeholder strenge-re skilsmissebetingelser end loven i den medlemsstat, hvor sagen bliverbehandlet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 konklu-derede Rådet, at ”der ikke er enstemmig tilslutning til at gå videre medRom III-forordningen, og at der stadig er uoverstigelige vanskeligheder,som gør det umuligt at nå til fuld enighed nu og i overskuelig fremtid”.Rådet fastslog, at ”Rom III-forordningens mål ikke kan nås inden for etrimeligt tidsrum ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktater-ne”.101

På rådsmødet den 24.-25. juli 2008 drøftede Rådet igen forslaget, herun-der muligheden for at gennemføre forslaget under forstærket samarbejde.I juli-august 2008 rettede ni medlemsstater (Bulgarien, Grækenland,Spanien, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien)anmodning til Kommissionen, hvori de anførte, at de ønsker at indføre etforstærket indbyrdes samarbejde om lovvalg i sager om skilsmisse ogseparation, og at Kommissionen bør forelægge Rådet et forslag i denhenseende. I januar 2009 indgav Frankrig en lignende anmodning, mensGrækenland trak sin anmodning tilbage i marts 2010.1.2. Hjemmelsgrundlaget for forordningsforslagetForslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1-2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med græn-seoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig aner-kendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejdekan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnær-melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Medhenblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre mar-keds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre forenelighedmellem medlemsstaternes regler om lovvalg.Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende fa-milieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særliglovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efterhøring af Europa-Parlamentet.Forordningsforslaget udmønter den bemyndigelse til at indføre et indbyr-des forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skils-misse og separation, som Kommissionen har fremsat forslag om, jf. for-slag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejdeom lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (KOM(2010) 104 endelig). Dette forslag forhandles sammen med forordnings-forslaget.Efter TEUF artikel 330 kan alle Rådets medlemmer deltage i dets for-handlinger om et forslag til indførelse af et forstærket samarbejde somdet foreliggende forordningsforslag, men kun medlemmer af Rådet, somrepræsenterer medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, del-tager i afstemningen.102

1.3. Det danske retsforbeholdIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet sombilag til Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, derbl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bin-dende for eller finder anvendelse i Danmark.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til forordningom forstærket samarbejde om lovvalgsregler i sager om skilsmisse ogseparation, og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anven-delse i Danmark.Derimod deltager Danmark i vedtagelsen af ovennævnte forslag til afgø-relse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsregler iforbindelse med skilsmisse og separation, jf. pkt. 1.2.2. IndholdForordningsforslaget bygger på formandskabets kompromisforslag forudfor rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.2.1. Forordningsforslagets formålFormålet med forslaget er at indføre klare retsregler i Den EuropæiskeUnion – dog indtil videre alene for de deltagende medlemsstater – forlovvalg i sager om skilsmisse og separation og at give ægtefæller en visfrihed med hensyn til lovvalg (partautonomi) med henblik på at styrkeretssikkerheden, den retlig forudsigelighed og fleksibiliteten.2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser2.2.1. Anvendelsesområde (kapitel I)Forordningen finder efterartikel 1, stk. 1,anvendelse på skilsmisse ogseparation i situationer, hvor der foreligger en lovkonflikt.Ved ”deltagende medlemsstat” forstås efter artikel 1,stk. 2,en medlems-stat, der deltager i det forstærkede samarbejde om lovvalgsregler i for-bindelse med skilsmisse og separation i medfør af Rådets afgørelse ombemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsregler i forbindelsemed skilsmisse og separation, jf. Kommissionens forslag til Rådets for-ordning (EU) om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreg-103

lerne i forbindelse med skilsmisse og separation (KOM (2010) 104 ende-lig).Formandskabet har foreslået, at ”deltagende medlemsstat” også skal om-fatte en medlemsstat, der deltager i det forstærkede samarbejde på grund-lag af en afgørelse truffet af Kommissionen efter TEUF artikel 331, stk.1.Formandskabet har endvidere foreslået, at der i artikel 1 som nytstk. 3indsættes en bestemmelse, hvorefter ”ret” i forordningen omfatter allemyndigheder i medlemsstaterne med kompetence i spørgsmål, der falderind under forordningens anvendelsesområde.Ifølge forordningensartikel 2skal den lov, som skal anvendes i henholdtil forordningen, finde anvendelse, selv om det ikke er en deltagendemedlemsstats lov.2.2.2. Ensartede regler for lovvalg i forbindelse med skilsmisse ogseparation (kapitel II)Ifølge forslagetsartikel 3, stk. 1,kan ægtefællerne ved aftale vælge, hvil-ken lov der skal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation un-der forudsætning af, at den valgte lov er i overensstemmelse med degrundlæggende rettigheder, der er fastlagt i traktaterne og i Den Europæ-iske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og den offentlige or-den. Der skal dog være tale om en af følgende love:loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholds-sted ved aftalens indgåelse (litraa),loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sædvanligeopholdssted, hvis en af dem stadig opholder sig der ved aftalensindgåelse (litrab),loven i den stat, hvis nationalitet en af ægtefællerne har ved afta-lens indgåelse (litrac),ellerloven i domstolslandet (litrad).

vanlige opholdssted på tidspunktet for aftalens indgåelse, indeholderyderligere regler om formkrav, finder disse regler efter artikel 3,stk. 3,andet afsnit,dog anvendelse. Hvis ægtefællerne har deres sædvanligeopholdssted i forskellige deltagende medlemsstater, og loven i disse med-lemsstater indeholder forskellige regler om formkrav, er aftalen gyldigmed hensyn til sin form, hvis den opfylder betingelserne i loven i en afdisse stater.Ifølge forslagets artikel 3,stk. 4,kan ægtefællerne også foretage lovval-get over for domstolen under sagens behandling, hvis loven i domstols-landet giver mulighed for det.Formandskabet har foreslået, at der i artikel 3 somstk. 2aindsættes enbestemmelse, hvorefter ægtefællerne også kan indgå en aftale om lovvalgunder behandlingen af en retssag, dog forudsat at national ret tillader det-te.I mangel af aftale om lovvalg i henhold til artikel 3 skal sager om skils-misse eller separation efterartikel 4behandlesefter loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige op-holdssted ved sagsanlægget (litraa),eller, hvis dette ikke er rele-vant,efter loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sæd-vanlige opholdssted, forudsat at opholdet ikke er ophørt mere endet år før sagsanlægget, og at en af dem stadig opholder sig i dennestat ved sagsanlægget (litrab),eller, hvis dette ikke er relevant,efter loven i den stat, hvis nationalitet begge ægtefæller har vedsagsanlægget (litrac),eller, hvis dette ikke er relevant,efter loven i domstolslandet (litrad).

Formandskabet har foreslået, at der som artikel 7a indsættes en bestem-melse, hvorefter en domstol ikke efter forordningen har pligt til at med-dele skilsmisse i situationer, hvor loven i den pågældende medlemsstatikke indeholder mulighed for skilsmisse, eller hvor det omhandlede æg-teskab ikke anerkendes i denne medlemsstat.2.2.3. Øvrige bestemmelser (kapitel III)Ifølgeartikel 11berører forordningen som udgangspunkt ikke anvendel-sen af bilaterale eller multilaterale konventioner, som en eller flere delta-gende medlemsstater er part i på tidspunktet for forordningens vedtagel-se, og som omfatter spørgsmål, der er reguleret af forordningen. I forhol-det mellem de deltagende medlemsstater har forordningen dog forrangfrem for de konventioner vedrørende spørgsmål omfattet af forordningen,som de deltagende medlemsstater er parter i.Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om afgivelse af oplysnin-ger til Kommissionen om nationale regler (artikel9),om hvilke retssagerog aftaler forordningens bestemmelser finder anvendelse på (artikel10),samt om revision af forordningen (artikel12).2.2.4. Afsluttende bestemmelser (kapitel IV)Forordningens kapitel IV indeholder bestemmelser om tidspunkterne forforordningens ikrafttræden og anvendelse (artikel13).3. Gældende dansk retDen danske lovgivning om skilsmisse og separation indeholder ikke lov-valgsregler, bortset fra artikel 9, jf. artikel 7, i den i Stockholm den 6.februar 1931 indgåede konvention mellem Danmark, Finland, Island,Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelserom ægteskab, adoption og værgemål som affattet ved overenskomst af 6.februar 2001 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige omændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende in-ternationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værge-mål, jf. bekendtgørelse nr. 34 af 28. november 2002. Ifølge disse be-stemmelser anvendes ved afgørelser om skilsmisse og separation i hverkontraherende stat den dér gældende lov. Konventionen giver ikke ægte-fæller mulighed for at indgå aftale om lovvalget.Uden for konventionens anvendelsesområde følger det af retspraksis, atsager om skilsmisse og separation, der behandles her i landet, afgøres106

efter dansk ret. Retspraksis ses ikke at give ægtefællerne mulighed for ataftale, at deres skilsmisse eller separation skal afgøres efter et andet landslov.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt i pkt. 1.3. ovenfor omfattet af det danske forbe-hold vedrørende retlige og indre anliggender.Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.5. HøringForslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-denten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommer-fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet, Børnerå-det, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danske Advokater, DanskeFamilieadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen afStatsforvaltningsdirektører, Foreningen Far til Støtte for Børn og Foræl-dre, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, LandsforeningenBørn og Samvær, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Retssikkerheds-fonden, Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet),Aarhus Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet), CopenhagenBusiness School, Handelshøjskolen i Århus, Københavns Universitet(Det Juridiske Fakultet) og Syddansk Universitet (Det Samfundsviden-skabelige Fakultet).

retlige og indre anliggender – ikke har bemærkninger af menneskeretligkarakter til det.6. NærhedsprincippetKommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, at må-lene for forslaget kun i tilstrækkelig grad kan opfyldes i form af fællesregler om lovvalg, i dette tilfælde gennem et forstærket samarbejde. Lov-valgsreglerne skal være identiske for at opfylde forslagets mål, nemligstørre retssikkerhed, retlig forudsigelighed og fleksibilitet for borgerne.Det vil være i strid med disse mål, hvis medlemsstaterne handler hver forsig.Det er regeringens vurdering, at forslaget må anses for at være i overens-stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse til-slutte sig de betragtninger, som Kommissionen er fremkommet med.7. Andre landes kendte holdningerTyskland, Belgien og Letland har efter fremsættelsen af forslaget tilken-degivet, at de ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde om lov-valgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation.Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-lemsstaters holdninger til forslaget.8. Foreløbig dansk holdningSom det fremgår af pkt. 1.3. er forslaget omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender.Fra dansk side finder man det dog beklageligt, at medlemsstaterne ikke ernået til enighed om fælles lovvalgsregler i forbindelse med separation ogskilsmisse.Man ser gerne fra dansk side, at forslaget ikke kun omfatter domstolenesbehandling af sager om skilsmisse og separation, men også administrati-ve myndigheders behandling af sådanne sager.9. Europa-ParlamentetForslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikkehar afgivet udtalelse.

Dagsordenspunkt 13: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menne-skerettighedskonventionRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke, men Kommissionen har forelagt enhenstilling fra Kommissionen til Rådet om Rådets afgørelse om be-myndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om aftalen omDen Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention tilbeskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettig-heder, dokument af 17. marts 2010, SEC(2010)305 final (fortroligt)ResuméSagen drejer sig om at give mandat til Kommissionen med henblik på atindlede forhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK). Efter EU-Traktaten tiltræder Unionen EMRK. Formandskabet har på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 lagt op til vedtagelse afforhandlingsmandatet. Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser. Sagen forventes ikke at rejse spørgs-mål i forhold til nærhedsprincippet. Den generelle forventning er, at allemedlemsstater vil være positivt indstillede over for at give Kommissio-nen mandat med henblik på at indlede forhandlinger med Europarådetom EU’s tiltrædelse af EMRK. Det er dog uklart, om der vil være flertalfor at give Kommissionen forhandlingsmandat på rådsmødet den 3.-4.juni 2010. Fra dansk side ses positivt på at give Kommissionen forhand-lingsmandat, forudsat at der forinden er fundet en løsning på de sidsteudeståender.1.Baggrund

Med Lissabon-traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRKer dermed en del af implementeringen af Lissabon-traktaten.Med tiltræ-delsen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til idag kunne behandle klager over EU som sådan.Tiltrædelsen af EMRKændrer ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-Traktaten.Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-traktaten vedrørendeEU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal aftalenom EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevareUnionens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse iEMRK’s kontrolinstanser,b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ik-ke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlems-staterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.Efter protokollens artikel 2 skal en sådan aftale sikre, at tiltrædelsenhverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser.Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forholdtil EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truf-fet af medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse meddennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som med-lemsstater har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57. Viderefølger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse afEMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen elleranvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden mådeend fastsat i EUF-Traktaten).2.Indhold

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 3, skal Rådet, efter at Kommissio-nen har forelagt en henstilling, vedtage en afgørelse om bemyndigelse tilat indlede forhandlinger samt om udpegelse af Unionens forhandler.Det må forventes, at EU skal tiltræde EMRK i form af en tiltrædelses-traktat mellem EU og Europarådet, hvori der samtidigt foretages de for-nødne ændringer i EMRK. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunderde medlemsstater, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet,skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.EU’s tiltrædelse af EMRK rejser en lang række spørgsmål, som der skaltages højde for i den rådsafgørelse, der bemyndiger Kommissionen til atindlede forhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af EMRK.Som eksempler kan nævnes: Hvorledes skal EU være repræsenteret i Eu-roparådets organer. Hvorledes sikres det, at både EU og den indklagedemedlemsstat kan forsvare sig i en klagesag ved Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstol, når klagesagen rejser spørgsmål om fortolkningenog anvendelsen af EU-retten. Skal EU alene tiltræde EMRK, eller skalEU også tiltræde tillægsprotokollerne, og i givet fald hvilke. I den for-bindelse skal der tages stilling til, om EU alene skal tiltræde de protokol-ler, som alle medlemsstater allerede har tiltrådt. I overensstemmelse med111

den førnævnte protokol til Lissabon-Traktaten skal det sikres, at EU’stiltrædelse af en protokol ikke indebærer, at en medlemsstats forhold tilEMRK berøres i forhold til protokoller, som medlemsstaten ikke har til-trådt.Det skal også sikres, at EU-Domstolens prærogativ med hensyn tilden autoritative fortolkning af EU-retten og monopolet på annullation afEU-retsakter bevares i klagesager ved Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol, hvori der rejses spørgsmål om konventionsmedholdelighe-den af EU-retten, og hvor EU-Domstolen ikke tidligere har været invol-veret.3.Gældende dansk ret

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse omUnionens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.EU’s tiltrædelse af EMRK blev den 3. maj 2010 drøftet i Europa-Parlamentet, der godkender en rapport herom den 18. maj 2010.10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den17. maj 2010.Sagen har den 7. maj 2010 været drøftet i Juridisk Specialudvalg meddeltagelse af eksterne parter på menneskerettighedsområdet.Specialudvalget for institutionelle spørgsmål vil blive inddraget i sagen.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen harsenestværet forelagt for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 23. april 2010.

Dagsordenspunkt 14: E-justiceRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméPå rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at frem-me ”e-justice”, hvorved forstås benyttelse af informations- og kommuni-kationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, videoafhø-ring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen arbejder navnligmed at skabe rammerne for etablering af en fælles europæisk e-justice-portal på internettet. E-justice-portalen skal have til formål at forbedremulighederne for at anvende elektroniske redskaber i sager med aktørerfra flere medlemsstater, f.eks. gennem etablering af nogle fælles søgeme-kanismer, der vil kunne gøre brugere i stand til at søge oplysninger i fleremedlemsstaters registre, herunder insolvensregistre. E-justice-portalen vilogså kunne danne rammen for bevisoptagelse eller bevisførelse i andremedlemsstater under anvendelse af videokonferenceudstyr. Arbejdsgrup-pen arbejder endvidere med mulighederne for at etablere et fælles identi-fikationssystem og fælles standarder for oplysninger (metadata) om nati-onal retspraksis. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28.november 2008 blev vedtaget en handlingsplan for det videre arbejdemed e-justice. Fra dansk side stiller man sig generelt positiv over for ar-bejdet med e-justice, som indtil videre er baseret på frivillighed ogfremme af ”best practice” og standarder.På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 3.-4. juni 2010 forventes det, at Rådet vil få forelagt enplan for, hvordan e-justice-arbejdet strukturelt set bør implementeres.Formandskabet vil endvidere forelægge en køreplan for e-justice-arbejdet for Rådet. Køreplanen indeholder oplysninger om mål og tids-horisonten for de enkelte e-justice-projekter. Rådet vil endelig få forelagten rapport fra e-justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet medfremme af e-justice.Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betyd-ning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdning til sagen.Fra dansk side agter man attage planerne for det fremtidige e-justice-arbejde og rapporten om statusfor arbejdet til efterretning.1.Baggrund

med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-hederne for en samlet indsats på området.Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskabudarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedrebrugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor Rådet vedtog en rækkerådskonklusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent ar-bejdsgruppe i rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen), der udgør et koordine-rende forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- ogkommunikationsteknologien.E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede e-justice-arbejdsgruppen til at fortsætte arbejdet med e-justice i overensstemmelsemed de prioriteringer, som arbejdsgruppen havde anført i en rapport tilRådet.E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af entidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionenvedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterendeog planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og enelektronisk betalingspåkravsprocedure.På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede e-justice-arbejdsgruppen en flerårig handlingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 27.-28. november 2008.Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte tilarbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af2009.

Herudover har e-justice været genstand for drøftelser på det uformellerådsmøde den 15.-16. januar 2009, og på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 26.-27. februar 2009 orienterede det tjekkiske formand-skab om status for gennemførelse af handlingsplanen.Desuden orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmulighederfor e-justice-projekter på fællesskabsniveau.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni og på råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. december2009 fik Rådet forelagt rapporter fra e-justice-arbejdsgruppen om statusfor arbejdet med at fremme e-justice, og på rådsmødet (miljø) den 22.december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om et fællesidentifikationssystem for national retspraksis.Senest orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 22.-23. april 2010 om status vedrørende lanceringen af e-justice-portalen, som er blevet udsat.Lissabon-traktatenUdviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-retsakter henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag i gi-vet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om detoverstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV(fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Det bemærkes i den forbindelse, at det i e-justice-arbejdsgruppen for ti-den overvejes at foretage en analyse af, om der er behov for et eventueltbindende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.116

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblikpå at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgangtil de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller påfællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-ne for det fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:- At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig ka-rakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der harkompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.- At der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der gi-ver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemerpå det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måttevære relevant, internationalt plan.Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områdertillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:- Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).- Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår straf-feregistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsregistreog tingbøger.- Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for deteuropæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning(EF) nr. 1896/2006.- Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videokommu-nikation i retssager med aktører fra flere medlemsstater, herundersærligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”bestpractices” – medlemsstaterne imellem.Som anført ovenfor overvejes detdog nu i e-justice-arbejdsgruppen at foretage en analyse af, om der erbehov for et eventuelt bindende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være enfælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved atintegrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen giveadgang til retsinformation, retslige og administrative myndighedershjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med117

henblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver indenfor det europæiske retlige område.Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007.Det bemærkes, at e-justice-arbejdsgruppen i nærmeste fremtid vil blive sammenlagt med e-law-arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen vil efter sammenlægningen bliveomtalt som ”e-law-arbejdsgruppen”.E-justice-arbejdsgruppen har indtil videre navnlig koncentreret sig omarbejdet med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-justice-portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktørerog muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige regi-stre i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglys-nings- og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbejdes såledeshen imod, at portalen kommer til at indeholde en række forskellige så-kaldte fælles-søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand tilelektronisk at søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registresamtidig via e-justice-portalen.E-justice-arbejdsgruppen har udarbejdet en portal-prototype, der giverbrugerne mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insol-vens- og tolkeregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikkeåben for offentligheden. På baggrund af prototypen diskuterer arbejds-gruppen forskellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunderbrugeridentifikation, autentifikation og databeskyttelse. Det er arbejds-gruppens opfattelse, at der skal arbejdes på sammenkobling af medlems-staternes insolvensregistre. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark– ligesom enkelte andre medlemsstater – har gjort opmærksom på, at derher i landet ikke eksisterer et insolvensregister.Vedrørende spørgsmålet om bevisoptagelse og bevisførelse i sager medaktører fra flere medlemsstater, særligt videokonferencer, nedsatte e-justice-arbejdsgruppen en underarbejdsgruppe bestående af en rækkemedlemslande, herunder Danmark, der skulle undersøge mulighedernefor at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for afholdelse afvideokonferencer på tværs af landegrænser eventuelt via e-justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at udveksle erfaringer,finde tekniske standarder og udarbejde en manual om fremgangsmådenved afholdelse af videokonferencer. En informationspjeceog en manualer blevet distribueret i et antal eksemplarer til de centrale myndigheder i118

medlemsstaterne. For nylig er der desuden blevet indhentet oplysningerom videokonferenceudstyr ved de nationale domstole til brug for e-justice-portalen, og for tiden er det under overvejelse i e-justice-arbejdsgruppen, om der er behov for etablering af et online bookingsy-stem for videokonferencer mellem medlemsstaternes domstole.E-justice-arbejdsgruppen arbejder endvidere med etablering af et fællesidentifikationssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarderfor oplysninger (metadata) om national retspraksis. På rådsmødet (miljø)den 22. december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om etfælles identifikationssystem for national retspraksis (European Case-LawIdentifier (ECLI)). I forlængelse heraf er der for nylig udarbejdet udkasttil rådskonklusioner om anbefaling af introduktion af det fælles identifi-kationssystem (European Case-Law Identifier (ECLI)) og fælles standar-der for oplysninger (metadata) om national retspraksis.Rådssekretariatethar sendt udkastet til rådskonklusioner i skriftlig høring hos medlemssta-terne med frist for fremsendelse af bemærkninger i slutningen af maj2010.I overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden medudvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringereller oversættelser) til e-justice-portalen. Der er således blevet nedsat enuformel arbejdsgruppe, der skal overveje fremgangsmåden i forbindelsemed etablering af glossarerne nærmere.På baggrund af et ønske fra enrække medlemsstater arbejder den uformelle arbejdsgruppe for tiden pået udkast til glossar på insolvensrettens område.E-justice-portalen skal indeholde informationer om advokater og notarer.E-justice-arbejdsgruppens hensigt er, at der på sigt endvidere vil bliveadgang til en tjeneste ”Find en advokat” eller ”Find en notar”. Det be-mærkes i den forbindelse, at notarfunktionen i Danmark – ligesom i flereandre medlemsstater – varetages af domstolene, og at der således ikke ertale om en særskilt juridisk profession.Det er under overvejelse i ar-bejdsgruppen også at lade portalen indeholde oplysninger om fogeder ogmæglere.Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som Rådetvedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november2008, skal bl.a. sikre, at e-justice-projektet i højere grad kommer til atinddrage alle medlemsstater. Handlingsplanen skulle endvidere sikre, atder inden udgangen af 2009 blev udarbejdet en funktionel version af e-justice-portalen. Kommissionen er i overensstemmelse med handlings-119

planen ansvarlig for udviklingen af den første version af portalen. Pågrund af tekniske vanskeligheder blev den oprindelig planlagte indvielseaf portalen, som skulle afholdes i Stockholm den 15. december 2009,imidlertid aflyst. I den rapport om status for arbejdet med at fremme e-justice, som blev forelagt for Rådet på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 30. november – 1. december 2009, blev Kommissionen op-fordret til at tage alle midler i brug med henblik på at lancere e-justice-portalen snarest muligt.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den22.-23. april 2010 orienterede Kommissionen om status vedrørende lan-ceringen af e-justice-portalen, og Kommissionen tilkendegav, at indviel-sen ville kunne finde sted i juli 2010. Kommissionen har imidlertid på detseneste møde i arbejdsgruppen oplyst, at der fortsat er en række tekniskeproblemer. Hertil kommer, at flere medlemsstater har udtrykt ønske om,at lanceringen af portalen finder sted uden for sommerferieperioden. Deter dermed fortsat uafklaret, hvornår lanceringen vil finde sted.Med henblik på udviklingen af e-justice-portalen er der blevet nedsat enteknisk ekspertgruppe, som Danmark deltager i. Kommissionen har påarbejdsgruppeniveau opnået enighed med medlemsstaterne om indholdetaf portalens første udgave. Portalen vil i første omgang primært kommetil at indeholde information om bl.a. retshjælp og videokonferencer samtlinks til andre hjemmesider.På et møde i e-justice-arbejdsgruppen i efteråret 2009 præsenterede detsvenske formandskab et dokument om ansvaret for administration af por-talens indhold. Efter indvielsen af portalen er det tanken, at medlemssta-terne skal overtage ansvaret for medlemsstaternes egne sider. Medlems-staterne skal herefter selv stå for at revidere og opdatere indholdet oguploade det på siderne, og det vil af hver enkelt side på portalen fremgå,hvem der har ansvaret for siden. Der vil i hver medlemsstat blive udpegeten kontaktperson for de nationale sider. Det kan i den forbindelse oply-ses, at der alene er tale om et begrænset antal sider for den enkelte med-lemsstat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a. fortsat vil have ansvaretfor oversættelse af indholdet på medlemsstaternes sider.På det seneste møde i e-justice-arbejdsgruppen har man indledt noglemere generelle drøftelser om e-justice-portalens rolle i forhold til bl.a.eksisterende og ny eu-lovgivning og om e-justice-arbejdsgruppens rolle iforhold til andre arbejdsgrupper nedsat i rådsregi.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 forven-tes det, at Rådet få forelagt en plan for, hvordan e-justice-arbejdet struk-120

turelt set bør implementeres. I overensstemmelse med Rådets handlings-plan for e-justice-arbejdet er Kommissionen i dag bl.a. ansvarlig foretablering af portalen. Det fremgår af dokumentet, at der i arbejdsgrup-pen er enighed om at bibeholde den nuværende implementeringsstrukturforeløbigt frem til 2013, og at der vil blive foretaget en fornyet vurderingaf implementeringsstrukturen i første halvdel af 2012.Formandskabet vil endvidere forelægge en køreplan for e-justice-arbejdet for Rådet. Køreplanen indeholder oplysninger om mål og tids-horisonten for de enkelte e-justice-projekter, f.eks. projektet om sammen-kobling af insolvensregistre og projektet om adgang til lovgivning.Rådet vil endelig få forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen omstatus for arbejdet med fremme af e-justice. Kommissionen vil i rappor-ten igen blive opfordret til at tage alle midler i brug med henblik på atlancere e-justice-portalen snarest muligt. Det forventes, at Rådet vil bliveopfordret til at tage rapporten til efterretning og bekræfte, at arbejds-gruppen skal fortsætte arbejdet med at fremme e-justice.3.Gældende dansk ret

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med atfremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-teknologi i sager med aktører fra flere medlemsstater. Det må dog natur-ligvis i givet fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overens-stemmelse med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagtkunne være forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør væredecentrale løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte med-lemsstat selv kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstatenkan og ønsker at deltage.9.Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentethar dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 meden række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejdeden 17. maj 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-geogindreanliggender)den22.-23.april2010.122

Dagsordenspunkt 15: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv ogom indførelse af et europæisk arvebevisRevideret notat.KOM(2009)154ResuméFormandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 3.-4. juni 2010 at lægge op til vedtagelse af visse overordnede politi-ske retningslinjer for det videre arbejde med forslaget til forordning omlovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser ogofficielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af eteuropæisk arvebevis.Forslaget blev fremsat af Kommissionen den 16.oktober 2009. Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesa-ger med et grænseoverskridende element mindre kompleks. Med henblikherpå indeholder forslaget bl.a. regler om, hvilken medlemsstats domsto-le der skal behandle arvesager med et grænseoverskridende element, oghvilken medlemsstats lovgivning der skal finde anvendelse i sådanne ar-vesager. Forordningen indeholder endvidere regler om anerkendelse ogfuldbyrdelse af afgørelser i andre medlemsstater end der, hvor afgørelsener truffet, og regler om indførelse af et europæisk arvebevis. Forslagetvurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfat-tet af Danmarks forbehold og vil allerede derfor ikke have lovgivnings-mæssige og statsfinansielle konsekvenser. Storbritannien og Irland hartilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen eller anvendelsenaf forordningen. Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om de øv-rige medlemsstaters holdninger til forslaget.1. BaggrundDen 1. marts 2005 fremlagde Kommissionen en grønbog om arv og te-stamente (KOM (2005) 65 endelig) med henblik på iværksættelse af enhøring om legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskriden-de element.Grønbogen består – ud over en generel indledning – af syv overordnedeafsnit. Disse afsnit vedrører lovvalgsregler, kompetenceregler, bestem-melser om anerkendelse og fuldbyrdelse, bevis for arvingers status (eteuropæisk arvebevis), registrering af testamenter, legalisering og retligfremgangsmåde.Den danske regering afgav den 29. november 2005 – efter national hø-ring over Kommissionens grønbog – et høringssvar til Kommissionen.123

Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side hilserden på fællesskabsplan iværksatte drøftelse af de i praksis meget relevan-te arve- og skifteretlige spørgsmål, som behandles i grønbogen, velkom-men.Den 30. juni 2008 afholdt Kommissionen et ekspertmøde om et kom-mende forslag fra Kommissionen om et fællesskabsinstrument på områ-det.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen og ekspertmødet fremsatteKommissionen den 16. oktober 2009 et forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyr-delse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv ogom indførelse af et europæisk arvebevis.Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF-Traktatens afsnit V). Protokollen om Danmarks stilling finder derfor an-vendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil ikke være bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark.Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 25.-26. februar 2010 at lægge op til vedtagelse af visse overordnedepolitiske retningslinjer for det videre arbejde med forslaget til forord-ning.2. Forordningsforslagets indhold2.1. Forordningsforslagets formålFormålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesager med etgrænseoverskridende element mindre kompleks ved at indføre fælles reg-ler om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-ser og offentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt indførelseaf et europæisk arvebevis.Herved bliver det ifølge Kommissionen muligt for personer, der har de-res sædvanlige opholdssted i EU, at bestemme, hvilke arveretlige regler(arvestatut) der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem.Endvidere vil de rettigheder, der tilkommer afdødes arvinger, legatarer,andre pårørende og kreditorer, blive sikret på effektiv vis.

2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)Forordningen finder efterartikel 1anvendelse på alle civilretligespørgsmål vedrørende arv, herunder navnlig overdragelse, bobestyrelseog boafvikling.Forordningen finder ikke anvendelse på bl.a. told- og skatteretlige anlig-gender (artikel 1,stk. 1, 2. pkt.).Forordningen finder endvidere ikke an-vendelse på rettigheder mv., der overdrages på anden måde, herunderf.eks. gaver, forsikringspolicer, samt pensionsordninger og lignende ord-ninger (artikel 1,stk. 2, litra f).For så vidt angår tilbageførsel og nedsæt-telse af gaver samt inddragelsen heraf i beregningen af arvelodder følgerdet dog af forordningens artikel 19, stk. 2, litra j, at den lov, som efterforordningen finder anvendelse på boets behandling, jf. forordningensartikel 16 og 17, også finder anvendelse på sådanne tilbageførsler ognedsættelser.Forordningen indeholder iartikel 2en definition af en række af de be-greber, som anvendes i forordningen.Ved ”arv” forstås ifølge artikel 2,litra a,enhver form for overgang afejendele ved dødsfald, hvad enten det drejer sig om en viljesbestemtoverførsel ved testamente eller arvepagt eller om lovbestemt overgang afejendele ved død.Ved ”ret” forstås i henhold til artikel 2,litra b,enhver retsmyndighedeller enhver kompetent myndighed i medlemsstaterne, der udøver en rets-lig funktion i arveretlige anliggender. Med retter sidestilles andre myn-digheder, der er bemyndiget til at udøve beføjelser på områder, der i for-ordningen henhører under retternes kompetence.Ved ”arvepagt” forstås efter artikel 2,litra c,en aftale, hvorved retten tilarv for en eller flere af aftalens parter overdrages, ændres eller tilbage-kaldes, uanset om det sker med eller uden modydelse.Forordningen indeholder i artikel 2,litra d-i,en række yderligere defini-tioner, herunder bl.a. af begreberne fælles testamente, officielt bekræfte-de dokumenter og europæiske arvebeviser.

2.2.2. Kompetence (kapitel II)Ifølge forordningensartikel 4er retterne i den medlemsstat, hvor afdødehavde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, kompetente til attræffe afgørelse i arveretlige sager.Efter anmodning fra en part skal sagen dog i medfør afartikel 5, stk. 1,henvises til behandling i en anden medlemsstat, hvis arvelader i medføraf artikel 17 (om lovvalg) har bestemt, at den anden medlemsstats mate-rielle lov skal finde anvendelse, og den kompetente ret efter artikel 4 fin-der, at denne medlemsstats retter er bedre egnet til at træffe afgørelse isagen. Den ret, der er kompetent efter artikel 4, fastsætter i givet fald enfrist for at indbringe sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielleret skal finde anvendelse, jf. artikel 5,stk. 2.Er sagen ikke indbragt indendenne frist, fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4 er kompetent.Indbringes sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle lov skalfinde anvendelse, skal denne ret herefter inden for 8 uger erklære sigkompetent. I modsat fald fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4er kompetent, jf. artikel 5,stk. 3.Forordningensartikel 6fastsætter regler om kompetence, når afdøde ikkehavde sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat på dødstidspunktet. Isådanne tilfælde er en medlemsstats retter kompetente, når boets ejendelebefinder sig i den pågældende medlemsstat, og afdøde senest 5 år før sa-gens indbringelse for retten havde sit foregående sædvanlige opholdsstedi denne medlemsstat (litra a), subsidiært at afdøde var statsborger i denpågældende medlemsstat på dødstidspunktet (litra b), mere subsidiært aten arving eller legatar har sit sædvanlige opholdssted i den pågældendemedlemsstat (litra c), og mest subsidiært at anmodningen alene angår deejendele, der befinder sig i den pågældende medlemsstat (litra d).Efter forordningensartikel 8er retterne i den medlemsstat, hvor arvingeneller legataren har sit sædvanlige opholdssted, dog altid kompetente til atmodtage erklæringer om, hvorvidt arv eller legat vedgås eller frasiges.Efter forordningensartikel 9er endvidere retterne i den medlemsstat,hvor afdødes ejendele befinder sig, altid kompetente til at træffe tingsret-lige foranstaltninger, herunder f.eks. tingslysning, der ifølge medlemssta-tens lov skal træffes i forbindelse med overdragelse af ejendele.Forordningens kapitel II indeholder endvidere regler om retternes kom-petence i relation til behandlingen af modkrav (artikel7),lis pendens (ar-126

tikel 13)og konnekse krav (artikel14)samt regler om indbringelse ogprøvelse (artikel10-12)og regler om foreløbige retsmidler (artikel15).2.2.3. Lovvalg (kapitel III)Som hovedregel skal den materielle lov i den medlemsstat, hvor afdødehavde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, anvendes på bobe-handlingen, jf. forordningensartikel 16.Arveladeren kan dog efterartikel 17, stk. 1,vælge, at det er loven i denmedlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, der skal anvendes vedbehandlingen af hele den pågældendes bo. Arveladers bestemmelse omlovvalg og tilbagekaldelse af lovvalg skal være udtrykkelig samt væreindeholdt i en erklæring, der opfylder kravene til form og gyldighed foren dødsdisposition i den valgte lov(artikel17,stk. 2-4).Forordningensartikel 18indeholder særlige regler om arvepagter, dvs.aftaler om arv. Efter artikel 18, stk. 1, skal en arvepagt som udgangs-punkt behandles efter den lov, der i medfør af forordningen ville havefundet anvendelse, hvis arvelader var død på det tidspunkt, hvor arvepag-ten blev oprettet. Dette gælder dog ikke, hvis arvepagten herved må an-ses for ugyldig. I sådanne tilfælde skal arvepagten i stedet behandles efterden lov, der i medfør af forordningen finder anvendelse på arveladersfaktiske dødstidspunkt.Efter artikel 18,stk. 2,er en arvepagt, der angår arven efter flere perso-ner, kun gyldig med hensyn til sit indhold, hvis den er gyldig efter denlov, der efter artikel 16 ville have fundet anvendelse ved en af arvelader-nes død på arvepagtens oprettelsestidspunkt. Hvis arvepagten efter denneregel kun er gyldig efter én lov, finder denne lov anvendelse på arvepag-ten. Hvis arvepagten efter den nævnte regel i 1. pkt. er gyldig efter flerelove, finder den lov, som arvepagten har sin nærmeste tilknytning til, an-vendelse på arvepagten.Parterne kan dog efter artikel 18,stk. 3,vælge, at den lov, som arveladereller arveladerne kunne have valgt efter artikel 17, skal finde anvendelsepå deres arvepagt. Anvendelse af en bestemt lov på arvepagten berørerimidlertid ikke rettigheder, som en person, der ikke er part i arvepagten,efter den lov, der skal anvendes efter artikel 16 og 17, ikke kan fratagesaf arveladeren, jf. artikel 18,stk. 4.Artikel 20indeholder en særregel om erklæringer om vedgåelse af ellerafkald på arv, hvorefter sådanne erklæringer også er gyldige, når erklæ-127

ringerne opfylder betingelserne i loven i den medlemsstat, hvor arvingeneller legataren har sit sædvanlige opholdssted, jf. dog artikel 19.Ifølgeartikel 19, stk. 1,finder den lov, der fastlægges i medfør af kapitel3, anvendelse på arv og boskifte fra arvefaldet til endelig udlodning afarven. Det fremgår af artikel 19,stk. 2,at den lov, der er udpeget efterforordningen, navnlig finder anvendelse på--udløsende faktorer, tid og sted for arvefaldet(litra a),arvingers og legatarers rettigheder, herunder den længstlevendeægtefælles arveret, fastlæggelse af disse personers respektiveandele, afdødes pålæg til dem samt andre rettigheder i boet somfølge af dødsfaldet(litra b),retten til at få arv(litra c),særlige grunde til manglende råderet og til bortfald af retten tilarv(litra d),arveløsgørelse og afskærelse fra arv på grund af uværdighed(litrae),overdragelse af boets ejendele og rettigheder til arvinger oglegatarer, herunder vilkårene og virkningerne af arvens ellerlegatets vedgåelse eller afkald på arv(litra f),arvingers, bobestyreres og kuratorers beføjelser, især i forhold tilsalg af ejendele, betaling af fordringshavere(litra g),ansvar for boets gæld(litra h),disponibel andel, tvangsarvebeløb og andre indskrænkninger ifriheden til at træffe dødsdispositioner, herunder retsligemyndigheders eller andre myndigheders udlæg i boet til fordel forafdødes pårørende(litra i),tilbageførsel og nedsættelse af gaver samt deres inddragelse iberegningen af arvelodderne(litra j),gyldighed, fortolkning, ændring eller tilbagekaldelse af endødsdisposition, bortset fra den formelle gyldighed(litra k)ogbodeling(litra l).

dog ikke afvises alene på grund af forskelle i bestemmelser om tvangs-arv.Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om anvendelse af visseregler i den medlemsstat, hvor en ejendel befinder sig (artikel21),særli-ge arveretlige ordninger (artikel22),samtidige dødsfald (artikel23),bo-er uden arvinger (artikel24),uanvendelighed af medlemsstaternes reglerom international privatret (”renvoi”) (artikel26)samt bestemmelser omstater med mere end et retssystem (artikel28).2.2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse (kapitel IV)Det fremgår af forordningensartikel 29, 1. pkt.,at retsafgørelser, dertræffes efter forordningen, skal anerkendes i de andre medlemsstater,uden at der stilles krav om en særlig procedure.Det fremgår endvidere af artikel 29,2. pkt.,at hvis anerkendelsen bestri-des, kan en part efter proceduren i artikel 38-56 i Rådets forordning (EF)nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om aner-kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretligeområde (Bruxelles I-forordningen) få fastslået, at afgørelsen skal aner-kendes.Danmark har tiltrådt Bruxelles I-forordningen på mellemstatsligt grund-lag, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om ændring af retsplejeloven(Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab ogDanmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civileog kommercielle sager).Efterartikel 30skal en retsafgørelse dog ikke anerkendes, hvis retsafgø-relsen er åbenbart i strid med grundlæggende retsprincipper i den med-lemsstat, som anmodningen rettes til (”ordre public”) (litraa),hvis derikke er sket rettidig forkyndelse af det indledende processkrift i sageneller et tilsvarende dokument (litrab),hvis retsafgørelsen er uforeneligmed en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den medlemsstat,som anmodningen rettes til (litrac),eller hvis retsafgørelsen er uforene-lig med en anden retsafgørelse, som også opfylder betingelserne for an-erkendelse (litrad).Efterartikel 33skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat og kanfuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter ar-tikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.

Herudover indeholder kapitel IV et forbud mod prøvelse af sagens reali-tet med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat(artikel 31)samt bestemmelser om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra enanden medlemsstat, når der verserer en appel- eller genoptagelsessag idenne medlemsstat (artikel32).2.2.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)Det fremgår afartikel 34,at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-stedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, med-mindre gyldigheden anfægtes efter de gældende procedurer i den stat, derhar udstedt dokumenterne. Dog skal dokumenter, hvis anerkendelse stri-der mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodningenrettes til (”ordre public”), ikke anerkendes.Efterartikel 35skal officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt ogeksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres eksigible i en an-den medlemsstat efter reglerne i artikel 38-57 i Bruxelles I-forordningen.Det fremgår endvidere af artikel 35, at en ret i en sag efter forordningensartikel 44 og 45 (om klage over europæiske arvebeviser), kun kan afslå aterklære et dokument eksigibelt, hvis fuldbyrdelsen af dokumentet vilstride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodnin-gen rettes til (”ordre public”), eller hvis en sag om anfægtelse af doku-mentets gyldighed verserer for en ret i den medlemsstat, der har udstedtdet officielt bekræftede dokument.2.2.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)Efter forordningensartikel 36indføres der et europæisk arvebevis, somudgør bevis for arvingers og legatarers status samt for bobestyreres ogkuratorers beføjelser. Beviset udstedes af den kompetente myndighed imedfør af kapitel VI i overensstemmelse med den lov, der er udpeget forbobehandlingen efter kapitel III. Beviset udstedes efter anmodning fraenhver person, der er forpligtet til at dokumentere sin status som arvingeller legatar eller sine beføjelser som bobestyrer eller kurator, jf.artikel37.Artikel 38-40indeholder regler om ansøgning og sagsbehandlingen i sa-ger om udstedelse af beviset.Europæiske arvebeviser skal efterartikel 41, stk. 1,udstedes under an-vendelse af en formular optrykt som bilag 2 til forslaget og skal efter ar-130

tikel 41,stk. 2,indeholde oplysninger om den udstedende rets kompeten-ce (litraa),eventuelle ægtepagter (litrac),den lov, der er udpeget efterforordningen (litrad),faktiske og retlige forhold, der medfører rettighe-der for arvinger og legatarer eller beføjelser for bobestyrere og legatarer(litrae)samt oplysninger om de respektive arveandele (litrah).Efterartikel 42skal det europæiske arvebevis anerkendes umiddelbart isamtlige medlemsstater for så vidt angår arvingers og legatarers status ogbeføjelser som bobestyrer eller kurator.Forordningensartikel 43og44indeholder bestemmelser om procedurenfor berigtigelse, suspension og omstødelse af europæiske arvebevisersamt klageadgang. Det følger af artikel 43,stk. 1,at originalbeviset op-bevares af den udstedende myndighed, som udsteder kopier til enhverperson med retlig interesse heri. Kopiens gyldighed er begrænset til 3måneder. Herefter må indehaveren anmode om udstedelse en ny kopi, jf.artikel 43,stk. 2.2.2.7. Almindelige og afsluttende bemærkninger (kapitel VII)Forordningens kapitel VII indeholder bestemmelser om forordningensforhold til internationale konventioner (artikel45),oplysninger om lov-givning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel46),pro-ceduren for ændring af udformningen af europæiske arvebeviser (artikel47),udvalgsprocedure (artikel48),revisionsklausul (artikel49),over-gangsbestemmelser (artikel50)samt bestemmelser om ikrafttræden (ar-tikel 51).3. Gældende ret3.1. Kompetence i dødsboskiftesager3.1.1. Processuelle indlændingeEn dansk skifteret er kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde pådødstidspunktet havde hjemting her i landet (dvs. var såkaldt ”processuelindlænding”).Processuelle indlændinge er efter restpraksis personer, som på grund afderes bopæl- eller opholdsted har en mindst lige så stærk tilknytning tilDanmark som til udlandet. Statsborgerskab er i denne henseende princi-pielt uden betydning.

Foreligger der dansk skiftekompetence, omfatter skiftet som udgangs-punkt samtlige aktiver, der tilhører afdøde. Aktiver, der befinder sig i ud-landet, skal således også så vidt muligt inddrages under skiftet.3.1.2. Procesuelle udlændingeHvis afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan justitsministeren i hen-hold til dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1, henvise boet eller en del afdette til en dansk skifteret, når den afdøde var dansk statsborger ellerhavde anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, derikke inddrages under en bobehandling i udlandet.Justitsministeren kan herudover efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr.2, altid henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skif-teret, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddragesunder en bobehandling i udlandet.3.1.3. Nordiske statsborgereDen nordiske konvention om arv og skifte†fastsætter særlige regler omskiftekompetence for så vidt angår dødsboer efter danske, finske, island-ske, norske og svenske statsborgere, der var bosat i et af de nordiske lan-de på dødsfaldstidspunktet, jf. konventionens artikel 1.I medfør af artikel 19, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og skiftehenhører skiftebehandlingen som hovedregel under retterne i den med-lemsstat, hvor afdøde var bosat ved sin død.Danske skifteretter har således i relation til nordiske statsborgere, der erbosat i et af de nordiske lande, som hovedregel kun kompetence, når af-døde havde bopæl i Danmark.Uskiftede boer skiftes dog i deres helhed i den stat, hvor den længstle-vende ægtefælle er bosat eller ved sin død var bosat, jf. artikel 19, stk. 2.Tvistigheder om retten til arv kan anlægges i en anden kontraherende statend bopælsstaten, hvis parterne er enige herom. Det forudsætter dog, atsagen ikke er – eller tidligere har været – under behandling i en kontrahe-rende stat, jf. artikel 21, stk. 2.

3.2. Lovvalg i dødsboskiftesager3.2.1. Arvestattutet efter dansk rets almindelige regler om internati-onal privatretNår en dansk skifteret har kompetence til at forestå et dødsboskifte, skalder foretages et valg af arvestatut, dvs. et valg af, hvilket lands lovgiv-ning der skal finde anvendelse på bobehandlingen.Arvestatuttet omfatter samtlige arveretlige regler, herunder reglerne om,hvem der er arvinger, tvangsarvinger og legale arvinger, samt reglerneom arveladers testationskompetence, udelukkelse og bortfald af arveretsamt arvens fordeling mv. Der gælder dog særlige lovvalgsregler vedrø-rende arveretlige aftaler og formen for testamenter, jf. pkt. 3.2.3 neden-for.Arvestatuttet finder anvendelse på samtlige afdødes aktiver, herunderløsøre og – som hovedregel – også fast ejendom.Arvestatuttet er efter retspraksis som udgangspunkt loven i det land, hvorarvelader sidst havde domicil. Domicil defineres i dansk ret som den stateller det territoriale retsområde, som en person har bopæl eller ophold i, iden hensigtvarigtat forblive der eller i det mindste uden hensigt til, atopholdet kun skal være midlertidigt. Begrebet er således ikke sammen-faldende med det processuelle hjemtingsbegreb, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.Afdødes domicillov fraviges dog som arvestatut, hvis arvingerne underskiftet aftaler, at dansk arveret skal finde anvendelse, medmindre arvela-der i testamentet har udelukket, at dansk ret skal kunne finde anvendelse.Afdødes domicillov fraviges endvidere som arvestatut for så vidt angårfast ejendom beliggende i en anden stat end domicilstaten, såfremt der idenne stats lovgivning (lex situs) gælder særlige regler om arvemåden tilen sådan fast ejendom.3.2.2. Lovvalg efter den nordiske konvention og arv og skifteI dødsboer efter danske, finske, islandske, norske og svenske statsborge-re, der var bosat i et af de nordiske lande på dødsfaldstidspunktet, anven-des som udgangspunkt loven i det land, hvor afdøde havde bopæl pådødstidspunktet, jf. artikel 1, stk. 1, i den nordiske konvention om arv ogskifte. Begrebet ”bopæl” forstås herved som domicil i de danske interna-tionalprivatretlige regler, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor.133

Herfra gælder dog den undtagelse, at en arving eller legatar, for hvemspørgsmålet har retlig betydning, kan kræve, at lovgivningen i det land,hvor afdøde var statsborger, skal anvendes, såfremt afdøde ikke inden forde sidste 5 år før sin død havde været bosat i domicilstaten.Det er udgangspunktet i den nordiske konvention om arv og skifte, at detefter artikel 1 udpegede arvestatut finder anvendelse på samtlige arveret-lige spørgsmål, medmindre det pågældende spørgsmål er særligt undtageti konventionen.Konventionen indeholder særlige bestemmelser om lovvalget for så vidtangår behandlingen af testamenter (artikel 8-10), arvepagter, arveafkaldog dødsgaver (artikel 12), visse spørgsmål om fast ejendom (artikel 13),adoptioners arveretlige virkning (artikel 14), forbrydelse af retten til arvog arveløsgørelse (artikel 15), forældelse af retten til arv (artikel 16) samtarveladers gæld (artikel 17 og 18).3.2.3. Særlige lovvalgsregler for testamenterDer gælder en række særlige regler om lovvalg i sager om habilitet til atforetage testamentariske dispositioner, formgyldighed for testamentariskedispositioner og fortolkning af testamenter, jf. herved dansk internationalprivatrets almindelige regler, Haagertestamentskonventionen‡og dennordiske konvention om arv og skifte.Spørgsmål om testatorshabilitet,hvorved forstås spørgsmålet om, hvor-vidt testator har den fornødne alder og evne til at handle fornuftsmæssigt,bedømmes ifølge retspraksis efter testators domicillov på tidspunktet foroprettelsen, ændringen eller tilbagekaldelsen af testamentet.Formkravfor testamenter bedømmes efter Haagertestamentskonventio-nens regler, der finder anvendelse, uanset om testator var bosat i en kon-traherende stat, og uanset om konventionens regler fører til anvendelse afloven i en kontraherende stat, jf. konventionens artikel 6.Ifølge konventionens artikel 1 er en testamentarisk disposition formgyl-dig, blot formkravene i én af følgende love er opfyldt: (1) Oprettelsesste-dets lov, (2) testators statsborgerskabslov ved oprettelsen eller ved død,(3) loven i testators domicilstat ved oprettelsen eller ved død, (4) lovenpå testators bopæl ved oprettelsen eller ved død, og – for så vidt angår‡

fast ejendom – 5) loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Iføl-ge konventionens artikel 2, stk. 1, finder artikel 1 også anvendelse på til-bagekaldelse af testamentariske dispositioner. Efter Haagertesta-mentskonventionens artikel 1, stk. 3, skal spørgsmålet om, hvorvidt testa-tor havde domicil på et bestemt sted, afgøres efter reglerne på dette sted.Med hensyn tilfortolkningaf et testamente antages det i retspraksis, at ettestamente som udgangspunkt skal fortolkes i overensstemmelse medfortolkningsreglerne i arvestatuttet, om end der med henblik på at fastslåtestators hensigt i betydeligt omfang må tages hensyn til fortolknings-principperne i testators domicillov på tidspunktet for den testamentariskedisposition.For testamenter omfattet af den nordiske konvention om arv og skiftegælder lovvalgsregler vedrørende gyldigheden af testamenter, der svarertil Haagerkonventionens regler, jf. artikel 8-10 i den nordiske konventionom arv og skifte.3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske skiftebehandlinger3.3.1. Dansk rets almindelige reglerDansk ret indeholder ikke lovfæstede regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af fremmede skiftebehandlinger. Dødsboskiftelovens § 3 giver ju-stitsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørel-ser fra udenlandske domstole og myndigheder vedrørende dødsboskifteskal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de harsådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsenog fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk retsor-den (”ordre public”). Bemyndigelsen er ikke udnyttet.Det antages, at en fremmed skiftebehandling anerkendes her i landet, ihvert fald når skiftet foretages i afdødes domicilland. Det må formentligogså antages, at skiftebehandlinger, hvor den skiftende myndigheds in-ternationale kompetence er baseret på afdødes nationalitet, anerkendes.Den fremmede skifteret eller det fremmede bo skal dokumentere sin rettil at råde over boets aktiver og passiver i henhold til sin hjemstats lov-givning. Herefter vil retten til boets aktiver og passiver blive anerkendther i landet. En dansk skifteret, der yder skifteretlig bistand her i landet,skal dog sikre sig, at det fornødne i forhold til afdødes gæld i Danmark eriagttaget. Også den legitimation, der følger af det udenlandske skifte for

arvinger og legatarer, som på det fremmede skifte har fået udlagt aktiver,der befinder sig her i Danmark, vil blive anerkendt her i landet.3.3.2. Den nordiske konvention om arv og skifteDen nordiske konvention om arv og skifte indeholder bestemmelser omanerkendelse og fuldbyrdelse af skiftebehandlinger omfattet af konventi-onen.Ifølge konventionens artikel 28 skal anerkendelse og fuldbyrdelse af af-gørelser og forlig om ret til arv eller legat mv. afgøres efter loven i detland, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse søges. For dansk rets vedkom-mende betyder det, at afgørelser i henhold til den nordiske konventionom arv og skifte anerkendes og fuldbyrdes her i landet i overensstemmel-se med reglerne i den nordiske domslov§, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 5.Fuldbyrdelse i Danmark sker ved umiddelbar henvendelse til fogedretten,jf. § 9 i den nordiske domslov.Det bemærkes, at reglerne i den nordiske domslov efter lovens § 7, stk. 2,ikke finder anvendelse på sager, der er omfattet af en konvention, som ergennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v., herunderved bekendtgørelse i medfør af den nævnte lovs § 15, og heller ikke i detomfang andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-landske afgørelser og forlig på særlige retsområder.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF Traktatens afsnit V). Protokollen om Dan-marks stilling finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås ihenhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vilderfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.5. HøringForordningsforslaget blev den 12. november 2009 sendt i høring hos føl-gende myndigheder og organisationer:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-stolsstyrelsen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midt-jylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland,Statsforvaltningen Syddanmark, Advokatrådet, Adoption og Samfund,Danske Advokater, Danske Bedemænd, Danske Familieadvokater, Fi-nansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuld-mægtige, Foreningen af autoriserede bobestyrere, Foreningen af Familie-retsadvokater, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, HK LandsklubbenDanmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Isobro, Kommu-nernes Landsforening, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,Statsforvaltningsjuristforeningen, Københavns Universitet (Juridisk Fa-kultet), Syddansk Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Institut),Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Institut), Aarhus Uni-versitet (Det samfundsvidenskabelige fakultet), Copenhagen BusinessSchool og Handelshøjskolen i Århus.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder ogorganisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,Statsforvaltningen Nordjylland, Advokatsamfundet, Danske Dødsboad-vokater, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsik-ring & Pension, Dansk Institut for Menneskerettigheder, KommunernesLandsforening, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet.Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolssty-relsen, Statsforvaltningen Nordjylland, Foreningen af Statsautorise-rede Revisorer, Kommunernes Landsforening og Syddansk Univer-sitethar ikke bemærkninger til forordningsforslaget.Institut for Menneskerettighederhar anført, at instituttet ikke har haftmulighed for at udarbejde bemærkninger inden for høringsfristen, men atinstituttet finder, at spørgsmålet om diskrimination i forbindelse med te-stamentariske dispositioner og lovvalg bør vurderes nærmere i forbindel-se med forslagets videre behandling.5.1. Generelle bemærkningerAdvokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboskif-teadvokaterhar anført, at de overordnet støtter forslaget. Advokatrådetog Copenhagen Business School har bemærket, at de er enige med137

Kommissionen i, at forslaget vil forbedre den frie bevægelighed for per-soner inden for EU ved at gøre det lettere for personer med sædvanligtopholdssted inden for EU at tilrettelægge arvefaldet efter dem.5.2. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)Advokatrådet og Copenhagen Business School har anført,at anven-delsesområdet er godt defineret og støtter, at anvendelsesområdet – somogså anført af Kommissionen – skal fortolkes autonomt. Advokatrådet ogCopenhagen Business School har i den forbindelse foreslået, at dettefastsættes i en præambelbetragtning.Forsikring og Pensionhar anført, at Forsikring og Pension antager, atforslagets undtagelse af forsikrings- og pensionsordninger fra anvendel-sesområdet medfører, at afgørelsen af, hvem der er begunstiget, når for-sikringstagerens arvinger er indsat som begunstiget i en police, og forsik-ringstageren ved sin død er bosat i udlandet, skal ske med udgangspunkt iden danske arvelov.5.3. Kompetence (kapitel II)5.3.1. Hovedregel om kompetence (artikel 4)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at hovedreg-len i artikel 4, hvorefter der er skiftekompetence i den medlemsstat, hvorafdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, er hen-sigtsmæssig, idet denne hovedregel sikrer en væsentlig tilknytning til denpågældende domstol. Advokatrådet og Copenhagen Business School hari den forbindelse foreslået, at det i en præambelbetragtning fastsættes, atbegrebet ”sædvanligt opholdssted” skal fortolkes autonomt.Danske Dødsboadvokaterhar anført, at udgangspunktet om, at det erretterne i den medlemsstat, hvor arvelader havde sit sædvanlige opholds-sted på dødstidspunktet, der er kompetente, stort set svarer til reglen idødsboskiftelovens § 2, og at det vil være velkomment, hvis de øvrigemedlemsstater indfører tilsvarende regler.5.3.2. Henvisning (artikel 5)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at mulighe-den for efter artikel 5 at foretage henvisning, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, erfornuftig.

5.3.3. Kompetence på andet grundlag (artikel 6)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at forslagetsartikel 6 om kompetence på andet grundlag er hensigtsmæssig, men atretterne i den medlemsstat, hvori afdøde havde domicil på dødstidspunk-tet, også bør have (en subsidiær) kompetence til at behandle sagen. Den-ne kompetenceregel bør indsættes som artikel 6, litra b.Danske Dødsboadvokaterhar anført, at det er fornuftigt, at artikel 6,litra c, giver en medlemsstat subsidiær skiftekompetence, når afdøde ikkehavde sit sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat, menhvor en arving eller legater har sit sædvanlige opholdssted i medlemssta-ten. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at det synes fornuf-tigt at knytte denne skiftekompetence til, at der skal skiftes aktiver, derbefinder sig i medlemsstaten. Herved sikres, at en afdød persons bo kanskiftes i en medlemsstat, selv om afdøde på dødstidspunktet havde sitsædvanlige opholdssted i et tredjeland. En sådan mulighed findes ikke idansk ret.5.3.4. Konnekse krav (artikel 14)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at udtrykket”indbyrdes sammenhængende krav” bør anvendes i stedet for udtrykket”konnekse krav”, idet førstnævnte begreb konsekvent anvendes i andencivilretlig EU-lovgivning.5.4. Lovvalg (kapitel III)5.4.1. EnhedssystemDanske Dødsboadvokaterhar anført, at forordningens enhedssystem,hvorefter en arvesag som udgangspunkt skal behandles efter én arvelov,der som udgangspunkt er loven i den medlemsstat, der har skiftekompe-tence, lægger sig op ad de danske regler. Dette vil forenkle bobehandlin-gen i en lang række boer med tilknytning til andre EU-lande.5.4.2. Mulighed for lovvalg (artikel 17)Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboad-vokaterstøtter, at arvelader får mulighed for at vælge, at loven i arvela-ders statsborgerskabsstat skal finde anvendelse i stedet for loven i denstat, hvor arvelader havde sædvanligt opholdsted på dødstidspunktet.

5.4.2. Ordre public (artikel 27)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at reglen iartikel 27, stk. 2, er for vidtgående og bør udgå. Alternativt bør bestem-melsen kun gælde, hvor der er betydelig forskel på de to landes regler omtvangsarv.Danske Dødsboadvokaterhar anført, at reglen i artikel 27 tilgodeserden fleksibilitet et samlet regelsæt bør indeholde, og at bestemmelsenifølge bemærkningerne kun bør anvendes i undtagelsestilfælde.5.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)Danske Dødsboadvokaterhar anført, at artikel 34, hvorefter officieltbekræftede dokumenter udstedt i en medlemsstat skal anerkendes i deøvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfæg-tes efter de gældende procedurer i oprindelsesstaten, er en banebrydenderegel, der formentlig vil få stor praktisk betydning. En række andre EU-lande har en meget tung procedure for anerkendelse af danske myndig-heders officielt bekræftede dokumenter. Artikel 34 må forventes at mi-nimere sådanne uforholdsmæssigt lange og komplicerede sagsbehand-lingsprocedurer, og Danske Dødsboadvokater ser med forventning fremtil en vedtagelse af bestemmelsen.5.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)Danske Dødsboadvokaterhar anført, at et europæisk arvebevis med deoplysninger, der fremgår af forordningsforslagets bilag 1 og 2, vil væremeget informativt og må forventes at blive et særdeles praktisk instru-ment ved behandlingen af dødsboer fremover. Såfremt forordningen ved-tages, bør man fra dansk side overveje at implementere et sådant bevis iDanmark. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at arvebevisetsgyldighed på 3 måneder, jf. artikel 43, stk. 2, synes for kort, idet behand-lingen af dødsboer med internationale aspekter ofte er ganske langvarig.Efter Danske Dødsboadvokater opfattelse bør genparterne derfor have engyldighed på 6 måneder.6. Nærhedsprincippet6.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippetKommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, atformålet med forslaget kun kan opfyldes i form af fælles regler, idet så-danne fælles regler er nødvendige for at sikre retssikkerhed og forudsige-140

lighed for borgerne. Ifølge Kommissionen vil det være i strid med dettemål, hvis medlemsstaterne handler hver for sig.6.2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippetRegeringen finder på det foreliggende grundlag, at forslaget som fremsatmå anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og re-geringen kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kom-missionen er fremkommet med, jf. pkt. 6.1 ovenfor.7. Andre landes kendte holdningerStorbritannien og Irland har på et møde i den Civilretlige Komité den 4.januar 2010 tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen elleranvendelsen af forordningen, der således ikke vil være bindende for ellerfinde anvendelse i disse medlemsstater.Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-lemsstaters holdninger til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningDanmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indreanliggender ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forord-ningsforslag, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark, jf. pkt. 2 ovenfor.Overordnet set må fælles regler for de andre EU-lande om retterneskompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse mv. forventes atville gøre behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende ele-ment mindre kompleks.Fra dansk side er man derfor overordnet set positivt indstillet over forforslaget.9. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 1. februar 2010.