Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 517
Offentligt
846861_0001.png
846861_0002.png
846861_0003.png
846861_0004.png
846861_0005.png
846861_0006.png
846861_0007.png
846861_0008.png
846861_0009.png
846861_0010.png
846861_0011.png
846861_0012.png
846861_0013.png
846861_0014.png
846861_0015.png
846861_0016.png
846861_0017.png
DA
DA
DA
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.3.2010KOM(2010) 105 endelig2010/0067 (CNS)
Forslag tilRÅDETS FORORDNING (EU)om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse medskilsmisse og separation
{KOM(2010) 104 endelig}
DA
DA
BEGRUNDELSE1.1.1.INDLEDNINGBaggrund for forslaget
Den 17. juli 2006 vedtog Kommissionen på grundlag af artikel 61, litra c), og artikel 67,stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (nu artikel 81, stk. 3, i traktatenom Den Europæiske Unions funktionsmåde) et forslag1til Rådets forordning om ændring afforordning (EF) nr. 2201/20032for så vidt angår kompetence og om indførelse aflovvalgsregler i ægteskabssager ("Rom III"). Forordningen skulle have været vedtaget afRådet med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet afgavudtalelse om forslaget den 21. oktober 20083.Kommissionens forslag er blevet behandlet i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål (Rom III)siden oktober 2006.Det har imidlertid ikke været muligt at opnå enstemmighed om nogen afde foreslåede løsninger for lovvalgsregler inden for rammerne af forordningen eller om deforeslåede undtagelser. Derfor konstaterede Rådet den 5. og 6. juni 2008, at det ikke varmuligt at opnå enstemmighed og få vedtaget "Rom III"-forordningen, og at der varuoverstigelige vanskeligheder, som gjorde det umuligt at opnå enstemmighed på nuværendetidspunkt og i den nærmeste fremtid. Rådet konstaterede, at Rom III-forordningens mål ikkekunne opfyldes inden for en rimelig tidsfrist under anvendelse af de relevante bestemmelser itraktaterne.Den 25. juli 2008 noterede Rådet sig, at mindst otte medlemsstater havde til hensigt atanmode Kommissionen om at fremlægge et forslag til forstærket samarbejde, og at andremedlemsstater eventuelt ville tilslutte sig efter fremlæggelse af Kommissionens forslag. Førstnår Kommissionen havde modtaget en officiel anmodning fra disse medlemsstater, ville denkunne fremlægge et eventuelt forslag, som kunne give hver delegation mulighed for at tageendelig stilling til relevansen af et forstærket samarbejde og deres deltagelse i et sådant, og eneventuel anmodning fra mindst otte medlemsstater til Kommissionen om at fremlægge etforslag til forstærket samarbejde berørte ikke den videre procedure, og navnlig ikke denbemyndigelse, som Rådet ville skulle give.Den 28. juli, den 12. august 2008 og den 12. januar 2009 rettede ti medlemsstater4enanmodning til Kommissionen og anførte, at de havde til hensigt at indføre et indbyrdesforstærket samarbejde om lovvalgsregler i ægteskabssager, og de anmodede Kommissionenom at forelægge Rådet et forslag herom. Den 3. marts 2010 trak Grækenland sin anmodningtilbage.Forslaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalg iforbindelse med skilsmisse og separation og dette forslag til Rådets forordning om indførelse
12
34
KOM(2006) 399.Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelseaf forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1).EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 128.Bulgarien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien ogSlovenien.
DA
2
DA
af et forstærket samarbejde, som Kommissionen vedtog samtidigt, er Kommissionens svar påanmodningen fra de ni medlemsstater, herefter kaldet de "deltagende medlemsstater".Forslaget til Rådets afgørelse indeholder en detaljeret vurdering af de juridiskeomstændigheder og relevansen af et forstærket samarbejde om lovvalg i forbindelse medskilsmisse og separation.2.2.1.BEGRUNDELSE OG FORMÅLStørre retssikkerhed og retlig forudsigelighed
I internationale ægteskabssager giver de betydelige forskelle mellem gældende national ret,navnlig vedrørende lovvalgsregler, anledning til stor retsusikkerhed. De store forskellemellem de nationale lovvalgsregler og deres komplekse karakter gør det meget vanskeligt for"internationale" par at forudse, hvilket lands lov der vil finde anvendelse på deres skilsmisseeller separation. De deltagende medlemsstater giver i øvrigt ikke ægtefællerne mulighed for atvælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på disse sager, hvilket kan føre til anvendelse afen lov, som ægtefællerne kun har en løs tilknytning til, og et resultat, der ikke svarer til deresberettigede forventninger. Det fremmer heller ikke mindelige løsninger.Under hensyntagen til de relevante dele af begrundelsen i forslaget til Kommissionensforordning af 17. juli 2006 ("Rom III") er formålet med dette forslag til forordning at indføreklare retsregler i Den Europæiske Union for lovvalg vedrørende skilsmisse og separation og atgive parterne en vis frihed med hensyn til lovvalg. I modsætning til Kommissionensoprindelige forslag vedrører det forstærkede samarbejde udelukkende lovvalgsregler og ikkeden stedlige kompetence. På den måde bliver EU-retten, nærmere bestemt forordning (EF)nr. 2201/2003, ikke berørt. Selv om artikel 20e-1 var en af de bestemmelser, som Udvalget forCivilretlige Spørgsmål (Rom III) havde foreslået indsat5, er den ikke medtaget i dette forslagtil forordning. Denne artikel indeholder nemlig en regel om stedlig kompetence og er tætknyttet til artikel 7a om forum necessitatis, som heller ikke er medtaget, da den også vedrørteden stedlige kompetence.2.2.Større fleksibilitet gennem indførelse af begrænset partsautonomi
I dag er der kun begrænsede muligheder for partsautonomi i ægteskabssager. Forslagetindfører en mere fleksibel retlig ramme, idet parterne får en vis frihed til at vælge en andenlov, som vil blive anvendt i deres skilsmisse- eller separationssag. Valgmulighederne erbegrænset til de love, hvortil ægteskabet har en tæt tilknytning, og formålet hermed er atundgå anvendelsen af love, som ægtefællerne kun har ringe eller ingen tilknytning til.At give ægtefællerne mulighed for at indgå en aftale om lovvalg vil især være nyttigt, når derer tale om skilsmisse efter fælles overenskomst. Det vil være et stærkt incitament for deberørte par til på forhånd at organisere følgerne af et eventuelt brud på det ægteskabelige båndog virke fremmende for mindelige skilsmisser, hvilket har afgørende betydning for par medbørn. "Rom III"-forordningen vil også bidrage til at integrere tredjelandsstatsborgere, idet defår mulighed for at anvende loven i det land, hvor de er statsborgere, i stedet for gældende retpå deres nye opholdssted.
5
Se dokument 9712/08 fra Rådet for Den Europæiske Union.
DA
3
DA
Der indføres særlige garantier, der skal sikre, at ægtefællerne er klare over konsekvenserne afderes valg, og som beskytter den svageste ægtefælle.2.3.Forebyggelse af "kapløb til retten" mellem ægtefællerne
Endelig tager forslaget også fat på det problem, at den ene ægtefælle måske vil søge atkomme den anden i forkøbet og anlægge sag, før den anden gør det, for at sikre sig, at sagenbehandles efter en lov, som vedkommende mener i højere grad tilgodeser hans eller hendesinteresser. Det kan føre til, at der anvendes en lov, som den anden ægtefælle kun har ringetilknytning til, eller som ikke tager højde for dennes interesser, hvilket yderligere komplicererbestræbelserne på forlig og ikke giver tid nok til mægling. Indførelse af harmoniseredelovvalgsregler skulle mindske risikoen for et sådant kapløb betydeligt, eftersom en hvilkensom helst ret i en af de deltagende medlemsstater, som får en sådan sag til pådømmelse, vilanvende den lov, der skal anvendes i henhold til de fælles regler.Hvis parterne ikke har foretaget noget lovvalg, fastsættes gældende lov i forhold til bestemtetilknytningskriterier, som giver prioritet til loven i den stat, hvor ægtefællerne har deressædvanlige opholdssted, hvilket sikrer, at skilsmisse- og separationssagen behandles efter etretssystem, som begge ægtefæller har tæt tilknytning til. Det vil i høj grad fremmeretssikkerheden og den retlige forudsigelighed for de berørte ægtefæller og for de impliceredeaktører i retsvæsenet.Reglen om lovvalg i mangel af aftale herom har til formål at beskytte den svagest stilledeægtefælle, da det tilstræbes at anvende loven i den stat, hvor familien havde deres sædvanligeopholdssted før separationen, uanset ved hvilken domstol en af ægtefællerne måtte haveindbragt sagen. Reglen vil således gøre det let for ægtefællerne at forudsige, hvilken lov dervil finde anvendelse på deres skilsmisse- eller separationssag.3.HØRING AF DE BERØRTE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE AF DET FORSTÆRKEDESAMARBEJDE
Før offentliggørelsen af Kommissionens forslag fra juli 2006 var der foretaget en omfattendehøring af de interesserede parter. Den sidste version som følge af forhandlingerne i Rådet,som delvist indgår i Kommissionens forslag, afviger kun lidt fra Kommissionens forslag frajuli 2006. Denne version har bibeholdt de samme principielle løsninger for lovvalg forskilsmisse og separation (f.eks. lovvalg, ægtefællernes sædvanlige opholdssted somvæsentligste tilknytningskriterium, ordre public-undtagelse osv.).Kommissionen foretog en konsekvensanalyse i forbindelse med det oprindelige forslag fra juli2006, som stadigvæk er relevant for spørgsmålet om lovvalg, og som der vil blive henvist til6.Dette forslag fra Kommissionen iværksætter et forstærket samarbejde om lovvalg iforbindelse med skilsmisse og separation. Proceduren for forstærket samarbejde kan anvendessom en sidste udvej i medfør af artikel 20, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union.Kommissionen kan således kun foreslå et forstærket samarbejde, og Rådet kan kun give sinbemyndigelse på områder, som Rådet allerede har behandlet, og hvor det har konkluderet, atder ikke kan findes en anden løsning, da de "tilstræbte mål ikke kan nås inden for en rimeligfrist af Unionen som helhed". Det følger heraf, at Kommissionen hverken kan ændre detområde, det forstærkede samarbejde vedrører, i dette tilfælde lovvalg for skilsmisse og
6
SEK(2006) 949.
DA
4
DA
separation, eller instrumentets væsentligste bestemmelser, som de fremgår af Rådets sidsteversion. Endvidere er Kommissionens forslag om indførelse af et forstærket samarbejdebegrænset til det anvendelsesområde, der fremgår af de deltagende medlemsstatersanmodning om et forstærket samarbejde, i dette tilfælde lovvalgsregler i ægteskabssager. Idette tilfælde er det derfor unødvendigt at foretage en ny konsekvensanalyse af det sammeområde.4.4.1.FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, der tillægger Rådet kompetence til at fastlægge foranstaltninger vedrørendefamilieret med grænseoverskridende virkninger efter høring af Europa-Parlamentet.Forslaget vedrører lovvalgsreglerne for skilsmisse og separation. Disse områder henhørerunder familieretten. Forslagets lovvalgsregler finder udelukkende anvendelse i internationalesituationer, dvs. situationer, hvor ægtefællerne har forskellig nationalitet, har deresopholdssted i forskellige medlemsstater eller i en medlemsstat, hvor mindst en af ægtefællerneikke er statsborger. Det grænseoverskridende aspekt i artikel 81, stk. 3, i traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde er således opfyldt.4.2.Subsidiaritetsprincippet
Målene for forslaget kan kun i tilstrækkelig grad opfyldes på EU-niveau i form af fællesregler om lovvalg, i dette tilfælde gennem et forstærket samarbejde. Lovvalgsreglerne skalvære identiske for at opfylde forslagets mål, nemlig større retssikkerhed, retligforudsigelighed og fleksibilitet for borgerne. Det vil derfor være i modstrid med disse mål,hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Der findes ingen gældende internationalkonvention mellem medlemsstaterne om lovvalgsregler i ægteskabssager. Den offentligehøring og konsekvensanalysen, som blev foretaget i forbindelse med Kommissionens forslagfra juli 2006, viste, at de problemer, som dette forslag tager sigte på at løse, er megetomfattende og hvert år berører tusindvis af borgere. I lyset af problemets karakter og omfangkan disse mål kun nås på EU-plan.4.3.Proportionalitetsprincippet
Forslaget er strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå de tilsigtede mål, og erderfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Forslaget forventes ikke at læggeyderligere økonomiske eller administrative byrder på borgerne og kun en meget begrænsetekstra byrde på de berørte nationale myndigheder.4.4.Valg af instrument
Forslagets karakter og formål kræver, at det vedtages i form af en forordning. Behovet forretssikkerhed og retlig forudsigelighed kræver klare og ensartede regler. De foreslåede reglerfor lovvalg er detaljerede og præcise og kræver ikke gennemførelse i national ret. Det villebringe målene om retssikkerhed og retlig forudsigelighed i fare, hvis de deltagendemedlemsstater fik tillagt skønsbeføjelser ved gennemførelsen af disse regler.
DA
5
DA
4.5.
Det Forenede Kongeriges, Irlands og Danmarks stilling
Det Forenede Kongerige og Irland deltager ikke i samarbejdet om spørgsmål omfattet aftredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, medmindre demeddeler, at de ønsker at deltage i overensstemmelse med artikel 3 i protokollen om DetForenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed ogretfærdighed, som er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktatenom Den Europæiske Unions funktionsmåde. Danmark deltager ikke i vedtagelsen af denforeslåede forordning og er ikke bundet eller omfattet af den, jf. artikel 1 og 2 i den protokolom Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde.5.5.1.BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER,UNIONENS ØVRIGE POLITIKKERBudgetmæssige konsekvenserFORENKLINGOGSAMMENHÆNGMED
Forslaget får ingen konsekvenser for EU's budget.5.2.Forenkling
Forslaget indebærer administrative forenklinger for borgerne såvel som for jurister. Isærdeleshed vil harmoniseringen af lovvalgsregler i væsentlig grad forenkle procedurerne forborgere og jurister, som bliver i stand til at afgøre, hvilken lov der finder anvendelse, ud fra étfælles sæt regler, som erstatter de gældende nationale lovvalgsregler i de deltagendemedlemsstater.5.3.Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Forslaget overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender som EU-rettensalmindelige principper.6.Artikel 1Forslaget til forordning finder anvendelse på alle situationer, hvor der foreligger enlovkonflikt, dvs. hvor der er et eller flere fremmede elementer i forhold til et lands internesamfundsliv, der kan implicere flere retssystemer. Den finder derfor udelukkende anvendelse iinternationale situationer, f.eks. når ægtefællerne har forskellig nationalitet eller har deressædvanlige opholdssted i forskellige medlemsstater eller i en medlemsstat, hvor mindst en afægtefællerne ikke er statsborger ("internationale par").De foreslåede lovvalgsregler er begrænset til skilsmisse og separation og finder ikkeanvendelse på proceduren for omstødelse af ægteskab, hvor både partsautonomi og valg afandre love end loven i domstolslandet, anses for at være irrelevant. Hvad angår reglerne omstedlig kompetence, er omstødelse af ægteskab omfattet af forordning (EF) nr. 2201/2003 ilighed med skilsmisse og separation.Artikel 2KOMMENTAR TIL ARTIKLERNE
DA
6
DA
I medfør af artikel 2 har forordningen universel anvendelse, dvs. at forordningens ensartedelovvalgsregler både kan angive lovgivningen i en deltagende medlemsstat, lovgivningen i enikke-deltagende medlemsstat og lovgivningen i en stat, der ikke er medlem af DenEuropæiske Union. Dette er et princip, der er dybt forankret i de gældende lovvalgsregler,som allerede findes i Romkonventionen fra 1980, de konventioner, der er indgået inden forrammerne af Haagerkonferencen samt i de deltagende medlemsstaters lovvalgsregler. Der erindført beskyttelsesklausuler for at forhindre, at der anvendes regler i fremmed ret påskilsmisse og separation, som er uforenelige med Den Europæiske Unions fælles værdier. Erdet en anden medlemsstats lov, der skal anvendes, vil det europæiske retlige netværk på detcivil- og handelsretlige område kunne bistå domstolene og vejlede dem om den pågældendelovs indhold.Artikel 3Langt størsteparten af de nationale lovvalgsregler foreskriver kun én løsning i en givensituation. Forslaget tager sigte på at give ægtefællerne større mulighed for at aftale, hvilkenlov der skal anvendes på deres skilsmisse eller separation. Lovvalget er begrænset til loven ide lande, som ægtefællerne har en tæt tilknytning til, dvs. det land, hvor de har deressædvanlige opholdssted, eller hvor de havde deres sidste sædvanlige opholdssted, for så vidten af dem stadig opholder sig der, det land, hvis nationalitet en af ægtefællerne har, og loven idomstolslandet.Der skal gælde de samme lovvalgsregler for separation og skilsmisse, da separation i nogletilfælde er en nødvendig fase forud for skilsmisse. De deltagende medlemsstater, deranerkender separation, anvender de samme lovvalgsregler ved separation og ved skilsmisse.Denne styrkelse af partsautonomien vil give ægtefællerne øget retssikkerhed og retligforudsigelighed. Der fastsættes dog visse formelle krav, der skal være opfyldt, for at sikre, atbegge ægtefæller er klare over konsekvenserne af deres valg, og for at beskytte den svagesteægtefælle. Kommissionen er enig i Europa-Parlamentets udtalelse om, at det bør undgås, atparternes lovvalg fører til anvendelse af en lov, som er i strid med EU's grundlæggenderettigheder og EU-retten. Forordningen begrænser derfor lovvalget til fremmed ret forskilsmisse og separation, som er forenelig med Den Europæiske Unions fælles værdier.Artikel 4Hvis ægtefællerne ikke foretager et lovvalg, afgøres lovvalget i henhold til en rækketilknytningskriterier, der først og fremmest er baseret på ægtefællernes sædvanligeopholdssted. Denne ensartede regel vil skabe retssikkerhed og retlig forudsigelighed.Indførelse af harmoniserede lovvalgsregler skulle i betydelig grad mindske risikoen for etkapløb mellem ægtefællerne om at gå først til retten, eftersom en hvilken som helst ret i en afde deltagende medlemsstater, som får en sådan sag til pådømmelse, vil anvende den lov, derangives i de fælles regler.Det forhold, at denne regel først tager udgangspunkt i ægtefællernes sædvanlige opholdssted,og alternativt i deres sidste sædvanlige opholdssted, for så vidt en af dem stadig opholder sigder, vil i de fleste tilfælde betyde, at loven i domstolslandet vil blive anvendt (men ikke altid,bl.a. når en af ægtefællerne rejser hjem og går til retten dér i overensstemmelse med dekompetenceregler, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2201/2003). De tilfælde, hvor deranvendes fremmed ret, vil således være begrænsede.Artikel 5
DA
7
DA
Reglen skal forhindre forskelsbehandling. I visse situationer, hvor gældende ret ikke ikkegiver mulighed for skilsmisse eller ikke giver en af ægtefællerne lige adgang til skilsmisseeller separation på grund af dennes køn , skal loven i domstolslandet finde anvendelse.Artikel 6Det ville være i strid med målet om retssikkerhed, hvis der var mulighed for renvoi. Når enlov i medfør af de ensartede lovvalgsregler skal finde anvendelse, betyder det, at denne lovsmaterielle regler skal anvendes og ikke de internationalprivatretlige regler.Artikel 7Ordre public-undtagelsen giver domstolen mulighed for at se bort fra de regler i fremmed ret,der skal anvendes i henhold til lovvalgsreglen, hvis det i en given situation ville være i stridmed ufravigelige retsprincipper i domstolslandet. Ordet "åbenlyst" betyder, at der kun iekstraordinære tilfælde kan gøres brug af denne undtagelse.Artikel 8Når en stat omfatter flere territoriale enheder, som hver har sine egne materielle retsreglervedrørende skilsmisse og separation, bør denne forordning også finde anvendelse pålovkonflikter mellem disse territoriale enheder, både af hensyn til den retlige forudsigelighedog retssikkerheden og for at sikre en ensartet anvendelse af Den Europæiske Unions regler ialle situationer, hvor der foreligger en lovkonflikt.Artikel 9Denne bestemmelse vedrører oplysning af borgerne om de regler, der finder anvendelse påægtepagter i de deltagende medlemsstater. Kommissionen offentliggør disse oplysninger påwebstedet for det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område.Artikel 10Denne artikel vedrører forordningens tidsmæssige anvendelse.Artikel 11De foreslåede bestemmelser tager sigte på at indføre en balance mellem overholdelsen af dedeltagende medlemsstaters internationale forpligtelser og målet om at opbygge et egentligteuropæisk retligt område. Stk. 1 giver medlemsstaterne mulighed for fortsat at anvende delovvalgsregler, der findes i de bilaterale eller multilaterale konventioner, som de har tiltrådt påtidspunktet for forordningens vedtagelse. Imidlertid vil eksistensen af to parallelle systemer -anvendelse i nogle af de deltagende medlemsstater af reglerne i de konventioner, de harratificeret, og anvendelse i andre deltagende medlemsstater af reglerne i forslaget tilforordning - være i modstrid med det europæiske retlige områdes funktion.Artikel 12 og 13Artiklerne om revision af retsakten, ikrafttrædelse og anvendelse er standardbestemmelser.
DA
8
DA
2010/0067 (CNS)Forslag tilRÅDETS FORORDNING (EU)om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsregler i forbindelse medskilsmisse og separation
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81,stk. 3,under henvisning til Rådets afgørelse [...] af [...] om bemyndigelse til et forstærket samarbejdeom lovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse og separation7,under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet8,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg9,efter en særlig lovgivningsprocedure ogud fra følgende betragtninger:(1)Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed ogretfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik på gradvis atetablere et sådant område skal Unionen vedtage foranstaltninger vedrørendesamarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger.I henhold til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådeskal Rådet fastlægge foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridendevirkninger.
(2)
789
EUT L [...] af [...], s. [...].EUT C […] af […], s. […].EUT C […] af […], s. […].
DA
9
DA
(3)
Kommissionen vedtog den 14. marts 2005 en grønbog om lovvalg og kompetence iskilsmissesager. Med denne grønbog blev der indledt en bred offentlig høring om,hvordan de problemer, der kan opstå i den aktuelle situation, kan løses.Kommissionen fremsatte den 17. juli 2006 forslag til en forordning om ændring afforordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår kompetence og om indførelse aflovvalgsregler i ægteskabssager.Rådet konkluderede på sit møde i Luxembourg den 5. og 6. juni 2008, at der ikke varenstemmighed om dette forslag, og at der var uoverstigelige vanskeligheder, somgjorde det umuligt at opnå enstemmighed på daværende tidspunkt og i den nærmestefremtid. Rådet fastslog, at forslagets målsætninger ikke kunne opfyldes inden for enrimelig frist under anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne.Bulgarien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig,Rumænien og Slovenien rettede efterfølgende en anmodning til Kommissionen, hvoride anførte, at de havde til hensigt at indføre et forstærket samarbejde indbyrdes omlovvalg i ægteskabssager, og de opfordrede Kommissionen til at forelægge Rådet etforslag herom. Den 3. marts 2010 trak Grækenland sin anmodning tilbage.Rådet vedtog den [...] afgørelse [...] om bemyndigelse til et forstærket samarbejde omlovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse og separation.Ifølge artikel 328, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er etforstærket samarbejde åbent for alle medlemsstater, når det indføres, forudsat atmedlemsstaterne opfylder de eventuelle betingelser for deltagelse, der er fastsat i denbemyndigende afgørelse. Det gælder ligeledes når som helst derefter, forudsat atmedlemsstaterne foruden de nævnte betingelser efterkommer de retsakter, der alleredeer vedtaget i henhold dertil.Denne forordning bør skabe klare og fuldstændige retlige rammer for lovvalgvedrørende skilsmisse og separation i de deltagende medlemsstater og sikre borgerneløsninger, der giver retssikkerhed, retlig forudsigelighed og fleksibilitet, og forhindreen situation, hvor den ene ægtefælle begærer skilsmisse før den anden, for at sikre sig,at sagen behandles efter en lov, som vedkommende mener i højere grad tilgodeserhans eller hendes interesser.For klart at afgrænse det geografiske anvendelsesområde for denne forordning skal detfastsættes, hvilke medlemsstater der deltager i det forstærkede samarbejde.Denne forordning bør finde anvendelse uanset domsmyndighedens art.For at give ægtefællerne mulighed for at vælge en lov, som de har tæt tilknytning til,og for at sørge for, at en lov, som de har tæt tilknytning til, finder anvendelse på deresskilsmisse- eller separationssag, når de ikke har truffet et sådant valg, bør den lov, somde har tæt tilknytning til, kunne anvendes, også når der ikke er tale om en deltagendemedlemsstats lov. Er det en anden medlemsstats lov, der skal anvendes, kan detnetværk, der er oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001 om
(4)
(5)
(6)
(7)(8)
(9)
(10)(11)(12)
DA
10
DA
oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område10, bistådomstolene og vejlede dem om indholdet af reglerne i fremmed ret.(13)Det kræver både større fleksibilitet og større retssikkerhed at øge borgernes mobilitet.For at nå dette mål bør denne forordning styrke partsautonomien i forbindelse medskilsmisse og separation og give parterne en begrænset mulighed for at vælge, hvilkenlov der skal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation. Denne mulighed børikke gælde i sager om omstødelse af ægteskab, der hænger nøje sammen medbetingelserne for ægteskabets gyldighed, hvorfor der ikke bør gælde partsautonomi.Ægtefællerne bør vælge loven i et land, som de har en særlig tilknytning til, eller loveni domstolslandet som gældende ret for deres skilsmisse- og separation. Den lov,ægtefællerne vælger, skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettighedersom fastsat i traktaterne og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggenderettigheder. Muligheden for at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse iforbindelse med skilsmisse og separation, bør ikke skade barnets tarv.Før ægtefællerne vælger, hvilken lov der skal finde anvendelse, er det vigtigt, at de haradgang til ajourførte oplysninger om de væsentlige aspekter i den nationale ret og EU-retten og procedurerne for skilsmisse og separation. For at sikre en sådan adgang til derelevante oplysninger ajourfører Kommissionen regelmæssigt det offentligeinternetbaserede informationssystem, som blev oprettet ved Rådets beslutning2001/470/EF.Et oplyst valg for begge ægtefællers vedkommende er et væsentligt princip i denneforordning. Begge ægtefæller bør have et præcist kendskab til de retlige og socialekonsekvenser af lovvalget. Det, at der er mulighed for i fællesskab at foretage lovvalg,bør ikke berøre ægtefællernes rettigheder og ligestilling. I den forbindelse bør denationale domstole være bevidste om betydningen af, at begge ægtefæller træffer etoplyst valg, hvad angår de retlige konsekvenser af aftalen om lovvalg.Der bør indføres visse garantier for at sikre, at ægtefællerne er klare overkonsekvenserne af deres valg. Aftalen om lovvalg bør i det mindste være indgåetskriftligt og være dateret og underskrevet af begge parter. Hvis loven i den deltagendemedlemsstat, hvor de to ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted, imidlertidindeholder regler om yderligere formelle krav, bør disse regler overholdes. Sådanneyderligere formelle krav kan f.eks. gælde i en deltagende medlemsstat, hvor aftalenskal indføjes i en ægtepagt.En aftale om lovvalg bør kunne indgås og ændres senest, når sagen indbringes for endomstol, og også under sagens behandling, hvis loven i domstolslandet giver mulighedfor det. I det tilfælde er det tilstrækkeligt, at domstolen optager lovvalget i protokolleni overensstemmelse med loven i domstolslandet.Når der ikke er indgået aftale om lovvalg, bør denne forordning indføre harmoniseredelovvalgsregler baseret på en række principale og subsidiære tilknytningskriterier, dersikrer et tæt bånd mellem ægtefællerne og den omhandlede lov, og som tilgodeserkravet om retssikkerhed og retlig forudsigelighed og forebygger en situation, hvor enaf ægtefællerne begærer skilsmisse før den anden for at sikre sig, at sagen behandles
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
10
EFT L 174 af 27.6.2001, s. 25.
DA
11
DA
efter en bestemt lov, som vedkommende mener i højere grad tilgodeser hans ellerhendes interesser. Disse tilknytningskriterier er valgt for at sikre, at skilsmisse- ellerseparationssagen behandles efter en lov, som ægtefællerne har en tæt tilknytning til, ogde er først og fremmest baseret på ægtefællernes sædvanlige opholdssted.(20)I visse situationer, hvor den valgte lov ikke giver mulighed for skilsmisse eller ikkegiver en af ægtefællerne lige adgang til skilsmisse eller separation på grund af denneskøn, bør loven i domstolslandet dog finde anvendelse.Når det er begrundet i almene hensyn, bør det i ekstraordinære tilfælde være muligt forde deltagende medlemsstaters domstole at undlade at anvende fremmed ret i enkonkret sag, når det ville være klart i strid med ufravigelige retsprincipper idomstolslandet (ordre public) at anvende dem. Domstolene bør imidlertid ikke kunneanvende ordre public-undtagelsen for at undlade at anvende en anden medlemsstatslov, når dette er i strid med Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder,navnlig artikel 21, som forbyder enhver forskelsbehandling.Da der i nogle stater og deltagende medlemsstater findes flere retssystemer ellerregelsæt angående de spørgsmål, som er reguleret af denne forordning, bør detfastsættes, i hvilket omfang bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse i deforskellige territoriale enheder i disse stater og deltagende medlemsstater.Målene i denne forordning, nemlig en styrkelse af retssikkerheden, forudsigelighedenog fleksibiliteten – og dermed fremme af den frie bevægelighed for personer i DenEuropæiske Union – i internationale ægteskabssager, kan ikke i tilstrækkelig gradopfyldes af medlemsstaterne alene på grund af forordningens omfang og virkninger ogkan derfor bedre gennemføres på EU-plan, i dette tilfælde gennem et forstærketsamarbejde mellem disse medlemsstater, i overensstemmelse med nærhedsprincippet iartikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse medproportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går nærværende forordning ikke udover, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der eranerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnligartikel 21, ifølge hvilken enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve,etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske ellerandre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel,handicap, alder eller seksuel orientering, er forbudt. Denne forordning bør anvendes afmedlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper –
(21)
(22)
(23)
(24)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I - AnvendelsesområdeArtikel 1Materielt anvendelsesområde1.Denne forordning finder anvendelse på skilsmisse og separation i situationer, hvor derforeligger en lovkonflikt.
DA
12
DA
2.I denne forordning forstås ved "deltagende medlemsstat" en medlemsstat, der deltageri det forstærkede samarbejde om lovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse og separation imedfør af Rådets afgørelse [...] af [...] om bemyndigelse til et forstærket samarbejde omlovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse og separation.Artikel 2Universel anvendelseDen lov, som skal anvendes i henhold til denne forordning, finder anvendelse, selv om detikke er en deltagende medlemsstats lov.
Kapitel II – Ensartede regler for lovvalg i forbindelse medskilsmisse og separationArtikel 3Lovvalgsaftaler1.Ægtefællerne kan ved aftale vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deresskilsmisse eller separation under forudsætning af, at den valgte lov er i overensstemmelsemed de grundlæggende rettigheder, der er fastlagt i traktaterne og i Den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettigheder, og den offentlige orden, og at der er tale om en affølgende love:a)loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted ved aftalensindgåelseb)loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sædvanlige opholdssted, hvis enaf dem stadig opholder sig der ved aftalens indgåelsec)d)loven i den stat, hvis nationalitet en af ægtefællerne har ved aftalens indgåelseloven i domstolslandet.
2.Uden at det berører stk. 4, kan en aftale om lovvalg indgås og ændres når som helst,men senest ved sagens anlæggelse ved en domstol.3.Den i stk. 2 nævnte aftale skal indgås skriftligt, dateres og underskrives af beggeægtefæller. Elektroniske meddelelser, som varigt dokumenterer aftalen, anses for at væreskriftlige.Hvis loven i den deltagende medlemsstat, hvor de to ægtefæller har deres sædvanligeopholdssted på tidspunktet for aftalens indgåelse, indeholder yderligere regler om formkrav,finder disse regler dog anvendelse. Hvis ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted iforskellige deltagende medlemsstater, og loven i disse medlemsstater indeholder forskelligeregler om formkrav, er aftalen gyldig med hensyn til sin form, hvis den opfylder betingelsernei loven i en af disse stater.
DA
13
DA
4.Hvis loven i domstolslandet giver mulighed for det, kan ægtefællerne også foretagelovvalget over for domstolen under sagens behandling. Det er da tilstrækkeligt, at lovvalgetoptages i protokollen ved domstolen i overensstemmelse med loven i domstolslandet.Artikel 4Lovvalg i mangel af aftale mellem parterneI mangel af aftale om lovvalg i henhold til artikel 3 behandles skilsmisse- og separationssagera)efter loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted vedsagsanlægget, eller hvis dette ikke er relevant,b)efter loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sædvanlige opholdssted,forudsat at opholdet ikke er ophørt mere end et år før sagsanlægget, og at en af dem stadigopholder sig i denne medlemsstat ved sagsanlægget, eller hvis dette ikke er relevant,c)efter loven i den stat, hvis nationalitet begge ægtefæller har ved sagsanlægget, ellerhvis dette ikke er relevant,d)efter loven i domstolslandet.Artikel 5Anvendelse af loven i domstolslandetNår den lov, der skal anvendes i henhold til artikel 3 og 4, ikke giver mulighed for skilsmisseeller ikke giver en af ægtefællerne lige adgang til skilsmisse eller separation på grund afdennes køn, finder loven i domstolslandet anvendelse.Artikel 6Udelukkelse af renvoiNår denne forordning bestemmer, at loven i en bestemt stat skal anvendes, skal dette forståssom en henvisning til de gældende retsregler i den pågældende stat med undtagelse af statensinternationalprivatretlige regler.Artikel 7Ordre publicDet kan kun undlades at anvende en bestemmelse i en lov, som i henhold til denne forordningskal anvendes, hvis det er åbenbart uforenelig med grundlæggende retsprincipper idomstolslandet at anvende den.Artikel 8Stater med mere end et retssystem1.Omfatter en stat flere territoriale enheder, som hver har sine egne regler om skilsmisseog separation, skal hver territorial enhed anses for en stat ved fastlæggelsen af, hvilken lov derskal anvendes i henhold til denne forordning.
DA
14
DA
2.En deltagende medlemsstat, hvor forskellige territoriale enheder har deres egne reglerom skilsmisse og separation, er ikke forpligtet til at anvende denne forordning i tilfælde, hvorder alene er tale om valg mellem lovene i disse enheder.
Kapitel III – Øvrige bestemmelserArtikel 9Oplysninger fra de deltagende medlemsstater1.Senest [tremåneder efter gennemførelsen af denne artikel]underretter de deltagendemedlemsstater Kommissionen om eventuelle nationale bestemmelser oma)b)reglerne om formkrav til aftaler om lovvalg ogmuligheden for lovvalg i henhold til artikel 3, stk. 4.
De deltagende medlemsstater informerer Kommissionen om senere ændringer af dissebestemmelser.2.Kommissionen stiller de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, til rådighed foroffentligheden, bl.a. på webstedet for det europæiske retlige netværk på det civil- oghandelsretlige område.Artikel 10Overgangsbestemmelser1.Denne forordning finder anvendelse på retssager, der er anlagt efter forordningensanvendelsesdato, jf. artikel 13, og på de i artikel 3 nævnte aftaler, der er indgået efter dennedato.En aftale om lovvalg, der er indgået i overensstemmelse med lovgivningen i en deltagendemedlemsstat inden denne forordnings anvendelsesdato, får dog også virkning, hvis denopfylder betingelserne i artikel 3, stk. 3, første afsnit.2.Denne forordning berører ikke aftaler om lovvalg, der er indgået i henhold til loven iden deltagende medlemsstat, hvor sagen behandles, inden denne forordnings anvendelsesdato.Artikel 11Forbindelser med gældende internationale konventioner1.Denne forordning berører ikke anvendelsen af bilaterale eller multilateralekonventioner, som en eller flere deltagende medlemsstater er part i på tidspunktet for denneforordnings vedtagelse, og som omfatter spørgsmål, der er reguleret af denne forordning, jf.dog de deltagende medlemsstaters forpligtelser i henhold til artikel 351 i traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde.2.Uanset stk. 1 har denne forordning i forholdet mellem de deltagende medlemsstaterforrang frem for de konventioner vedrørende spørgsmål omfattet af denne forordning, som dedeltagende medlemsstater er parter i.
DA
15
DA
Artikel 12RevisionSenest den [femår efter denne forordnings anvendelse]forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen afdenne forordning. Rapporten ledsages om nødvendigt af forslag om tilpasning.
Kapitel IV – Afsluttende bestemmelserArtikel 13Ikrafttrædelse og anvendelsesdatoDenne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen iDen EuropæiskeUnions Tidende.Den anvendes fra [tolvmåneder efter forordningens vedtagelse],undtagen artikel 9, somanvendes fra[seks måneder efter forordningens vedtagelse].Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i de deltagendemedlemsstater i overensstemmelse med traktaterne.Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegneFormand
DA
16
DA