REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 517: Grundnotat m.v. vedrørende lovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse, fra justitsministeren

BEGRUNDELSE1.1.INDLEDNINGDen 17. juli 2006 vedtog Kommissionen et forslag1til Rådets forordning om ændringaf forordning (EF) nr. 2201/20032for så vidt angår kompetence og om indførelse aflovvalgsregler i ægteskabssager ("Rom III")3.Retsgrundlaget for forslaget til Rådets forordning var artikel 61, litra c), ogartikel 67, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab4. Forslagetvedrørte civilretligt samarbejde med "familieretlige aspekter". Retsgrundlagetforeskrev enstemmighed. Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 21. oktober 20085.Kommissionens forslag er blevet behandlet i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål(Rom III) siden oktober 2006. Det var en af prioriteterne for det tyske, portugisiskeog slovenske formandskab. I april 2007 blev forslaget drøftet på Rådets møde iLuxembourg, og ministrene blev enige om visse retningslinjer.I midten af 2008 var drøftelserne nået til et punkt, hvor det var klart, at noglemedlemsstater havde specifikke problemer, der gjorde det umuligt for dem atacceptere den foreslåede forordning. Navnlig en medlemsstat fandt det ikkehensigtsmæssigt, at de nationale domstole skulle anvende regler om skilsmisse ifremmed ret, som den pågældende medlemsstat anså for at være mere restriktive enddens egne regler om skilsmisse, og den ønskede fortsat at anvende sin egenmaterielle ret på alle skilsmissebegæringer indgivet til landets domstole (lex fori-tilgang). Samtidig mente et stort flertal af medlemsstaterne, at lovvalgsreglerne var etvigtigt aspekt ved den foreslåede forordning. De støttede forslagets princip om atanvende loven i det land, som ægtefællerne har en tæt tilknytning til, hvilket i nogletilfælde vil betyde, at der skal anvendes et andet lands skilsmisselov.Flere på hinanden følgende formandskaber og Kommissionen forsøgte at findeløsninger inden for rammerne af den foreslåede forordning ved at udtænkeforskellige optioner, der ville give større mulighed for at anvende loven idomstolslandet uden at berøre de overordnede mål med forslaget. Disse fællesbestræbelser bar imidlertid ikke frugt.På Rådets møde den 5. og 6. juni 2008 konkluderede ministrene derfor, at "der ikkeer enstemmig tilslutning til at gå videre med Rom III-forordningen, og at der stadig

KOM(2006) 399.Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelseaf forordning (EF) nr. 1347/2000, EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1.I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 5) (nu protokol nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttetsom bilag til traktaterne, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forslaget til forordning, som derfor ikkeer bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. I overensstemmelse med artikel 3 i protokol(nr. 4) (nu protokol nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag tiltraktaterne, havde Irland og Det Forenede Kongerige ikke givet meddelelse om, at de ønsker at deltage ivedtagelse og anvendelsen af den foreslåede forordning.Nu artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.P6_TA(2008)0502, EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 128.

er uoverstigelige vanskeligheder, som gør det umuligt at nå til fuld enighed nu og ioverskuelig fremtid." Rådet fastslog, at "Rom III-forordningens mål ikke kan nåsinden for et rimeligt tidsrum ved anvendelse af de relevante bestemmelser itraktaterne"6.7.I juli-august 2008 rettede ni medlemsstater (Bulgarien, Grækenland, Spanien, Italien,Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien) en anmodning tilKommissionen, hvori de anførte, at de ønskede at indføre et forstærket indbyrdessamarbejde om lovvalg i ægteskabssager, og at Kommissionen burde forelæggeRådet et forslag i den henseende. I januar 2009 indgav Frankrig en lignendeanmodning. Den 3. marts 2010 trak Grækenland sin anmodning tilbage.Dette forslag er Kommissionens svar på disse anmodninger.RETSGRUNDLAGET FOR ET FORSTÆRKET SAMARBEJDEForstærket samarbejde er reguleret i artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unionog artikel 326 til 334 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dissebestemmelser betyder, at det er nødvendigt med to forslag for at gennemføre etforstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse ogseparation:– et forslag fra Kommissionen til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærketsamarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation medhjemmel i artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, og– et forslag fra Kommissionen til Rådets forordning om indførelse af et forstærketsamarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation medhjemmel i artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde7.3.3.1.10.VURDERING AF DE RETLIGE BETINGELSER FOR FORSTÆRKET SAMARBEJDEAfgørelse om bemyndigelse som en sidste udvej og deltagelse af mindst nimedlemsstaterDet bestemmes i artikel 20, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, atafgørelsen om bemyndigelse til et forstærket samarbejde vedtages af Rådet som ensidste udvej, når det har fastslået, at de tilstræbte mål ikke kan nås inden for enrimelig frist af Unionen som helhed, og på den betingelse, at mindst en tredjedel afmedlemsstaterne deltager deri.

Som nævnt ovenfor konkluderede Rådet på sit møde den 5. og 6. juni 2008, at derikke var enstemmig tilslutning til at gå videre med forslaget fra 2006, og at der stadigvar uoverstigelige vanskeligheder, som gjorde det umuligt at nå til fuld enighed nuog i overskuelig fremtid. Rådet fastslog, at målene med den foreslåede forordningikke kunne nås inden for et rimeligt tidsrum ved anvendelse af de relevantebestemmelser i traktaterne. Rådet konkluderede derfor, at der ikke kunne findes enløsning for Unionen som helhed, og at det forstærkede samarbejde kunne anvendessom en sidste udvej.Kommissionen har til dato modtaget anmodninger fra ni medlemsstater (Bulgarien,Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien),som ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde med hensyn til lovvalg iægteskabssager.Et område, der er nævnt i traktaterneDet fastslås i artikel 329, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, at der kan indføres et forstærket samarbejde "på et af de områder, derer nævnt i traktaterne".De ni medlemsstater har anmodet om bemyndigelse til et forstærket indbyrdessamarbejde "vedrørende lovvalg i ægteskabssager (Rom III)". Det vil sige delovvalgsregler, der afgør, hvilken materiel ret der skal finde anvendelse på eninternational skilsmisse, der har tilknytning til mere end et retssystem.Lovvalgsregler nævnes specifikt i listen over foranstaltninger i artikel 81, stk. 2, itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, mens artikel 81, stk. 3, itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skelner mellem lovvalgsreglerpå det civil- og handelsretlige område generelt og foranstaltninger vedrørendefamilieret. Kommissionen mener, at lovvalgsreglerne vedrørende familieret udgør etområde i traktaternes betydning – begrænset ganske vist, men dog veldefineret –inden for hvilket der kan indføres et forstærket samarbejde.I den forbindelse bør det fastslås, at området for det foreslåede forstærkedesamarbejde, nemlig "lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation",ikke omfatter lovvalgsregler for de formueretlige virkninger af skilsmisse8.Genstanden for det forstærkede samarbejde er således heller ikke den materielleskilsmisselovgivning,dvs.skilsmissegrundeneellerprocedurenforskilsmissebegæring.

Kommissionen er ved at udarbejde et lovgivningsinitiativ om lovvalgsregler vedrørendeformueforholdet mellem ægtefæller og virkningerne af separation med grænseoverskridende aspekter,således som foreslået i Stockholmprogrammet. Under denne proces er der offentliggjort en grønbog omlovkonfliktregler i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet omretlig kompetence og gensidig anerkendelse (KOM(2006) 400 endelig). Initiativet vil omfatte deinternationalprivatretlige regler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller både under ægteskabetog i tilfælde af opløsning gennem skilsmisse eller separation. Lovvalgsreglerne for skilsmisse og forformueforholdet mellem ægtefæller er forskellige, og et forstærket samarbejde på et af områderneberører ikke lovgivningen på det andet område.

Fremme af Unionens mål, beskyttelse og varetagelse af dens interesser ogstyrkelse af integrationsprocessenGenerel baggrundUnder behørig hensyntagen til de relevante dele af konsekvensanalysen9ogbegrundelsen i ovennævnte forslag fra Kommissionen fra 2006 er formålet med detforstærkede samarbejde at skabe klare og fuldstændige retlige rammer for lovvalgvedrørende skilsmisse og separation og at give parterne en vis frihed til at vælge,hvilken lov der skal finde anvendelse.Kommissionen foretog en omfattende høring af de berørte aktører som led iovennævnte konsekvensanalyse. Det skete gennem en grønbog om lovvalg ogkompetence i skilsmissesager, der blev offentliggjort i 200510. Grønbogen påpegedeen række problemer ved den nuværende retstilstand og pegede på forskellige muligepolitiske løsninger. Løsningsmulighederne omfattede bl.a. harmonisering aflovvalgsreglerne med indførelse af begrænset adgang for ægtefællerne til at aftalelovvalg, og endelig en kombination af forskellige løsninger. Kommissionen afholdtden 6. december 2005 en offentlig høring og i 2006 et ekspertmøde. De flesterespondenter anerkendte, at der var behov for at styrke retssikkerheden og den retligeforudsigelighed, indføre begrænset partsautonomi og forebygge et kapløb mellemægtefællerne om at nå først til domstolene. Nogle udtrykte bekymring for, at enharmonisering af lovvalgsreglerne kunne føre til situationer, hvor en domstol blevnødsaget til at anvende fremmed ret, og at dette kunne føre til forsinkelser ogmeromkostninger i ægteskabssager. Ifølge en offentlig meningsmåling forventer60 % af europæerne, at EU arbejder for at lette lovgivningen, hvad angår skilsmisse ien anden medlemsstat11.Forstærket samarbejde om lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation vilberøre titusinder af "internationale" par, som hvert år begærer skilsmisse i EU.Mange europæere fra forskellige medlemsstater gifter sig hvert år, og der er derformange "internationale" skilsmisser hvert år i Europa.Der er omkring 122 millioner ægteskaber i EU, hvoraf omkring 16 millioner (13 %)menes at være "internationale"12. I 2007 var der eksempelvis 2 400 000 ægteskaber iDen Europæiske Union, og omkring 300 000 af disse var "internationale". Selv om"internationale" ægteskaber væsentligst er koncentreret i få store europæiske lande,findes de overalt i Den Europæiske Union, og de vedrører derfor et stort antaleuropæiske borgere.I 2007 var der 1 040 000 skilsmisser i de 27 EU-medlemsstater, hvoraf 140 000(13 %) havde et "internationalt" aspekt. De medlemsstater, der havde den største

andel af nye "internationale" skilsmisser i Den Europæiske Union i 2007 varTyskland (34 500), Frankrig (20 500) og Storbritannien (19 500).3.3.2.21.Den nuværende situation for lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separationPå nuværende tidspunkt er der ingen EU-regler, og der findes 26 forskellige regelsætom lovvalg i forbindelse med skilsmisse i de 24 medlemsstater, der deltager i detcivilretlige samarbejde i EU, og i de 2 medlemsstater, der er omfattet aftilvalgssystemet13. De fleste medlemsstater afgør lovvalget i henhold til en rækketilknytningskriterier for at sikre, at procedurerne foregår efter loven i det retssystem,som ægteskabet har den nærmeste tilknytning til. I andre medlemsstater anvendesdomstolslandets lov ("lex fori") konsekvent i alle ægteskabssager.Den nuværende situation kan give anledning til en række problemer i ægteskabssagermed et "internationalt" aspekt. De store forskelle mellem de nationale lovgivningerbåde med hensyn til de materielle retsregler og lovvalgsreglerne fører til retligusikkerhed. De store forskelle mellem de nationale lovvalgsregler og dereskomplekse karakter gør det meget vanskeligt for ægtefællerne i "internationale"ægteskaber at forudsige, hvilket lands ret der kommer til at finde anvendelse på deresægteskabssag. Langt de fleste medlemsstater giver ikke ægtefællerne nogenmulighed for at aftale lovvalg i ægteskabssager. Det kan føre til, at der bliver anvendten lov, som ægtefællerne kun har ringe tilknytning til, og at sagen får et udfald, derikke svarer til borgernes berettigede forventninger. Endelig kan de nugældende reglerføre til et "kapløb om at nå først til domstolene", dvs. at en af ægtefællerne forsøgerat komme den anden i forkøbet med at anlægge sag for at sikre sig, at sagen bliverbehandlet efter et bestemt lands ret, så vedkommendes interesser tilgodeses bedstmuligt.Det er meget vanskeligt at vurdere de økonomiske følger af en manglendeharmonisering af lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse. I forbindelse medden konsekvensanalyse, der blev gennemført for at give Kommissionen oplysningerom reglerne om formueforhold mellem ægtefæller, blev det konstateret, at dehypotetiske omkostninger ved problemer i internationale ægteskaber i enskilsmissesituation kunne ligge på op til 205 mio. EUR i EU. Omkostningerne går tildomstole, ægtefæller og tredjemand14.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne,deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger i medfør af tredje del, afsnit V, i traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde, og foranstaltningerne er ikke er bindende for og finder ikkeanvendelse i Danmark. I modsætning til Danmark har Det Forenede Kongerige og Irland ret til atdeltage i samarbejdet under tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,i overensstemmelse med protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttettil traktaterne. Selv om der i Det Forenede Kongerige er særskilte domstole i England/Wales, Skotlandog Nordirland, er reglerne for lovvalg i forbindelse med skilsmisse de samme.Konsekvensanalysen "Community Instruments concerning matrimonial property regimes and propertyof unmarried couples with transnational elements" udarbejdet af European Policy EvaluationConsortium (EPEC), endelig rapport, 2010.

Fordele ved et forstærket samarbejde om lovvalg i forbindelse med skilsmisse ogseparationNi medlemsstater anmoder om et forstærket samarbejde om lovvalg i forbindelsemed skilsmisse og separation, nemlig: Bulgarien, Spanien, Frankrig, Italien,Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien. Den samlede befolkning idisse ti medlemsstater er på 216,3 millioner. Det er næsten halvdelen (44 %) af EU’sbefolkning15. Andelen af "internationale" ægteskaber og skilsmisser er på omkring13 % i disse deltagende medlemsstater16, dvs. i gennemsnit samme niveau som i deøvrige EU-medlemsstater. Det anslåede antal skilsmisser er på omkring440 000 skilsmisser i disse lande årligt, og 53 000 af disse skilsmisser harinternationale aspekter17. Forstærket samarbejde er åbent for alle medlemsstater; joflere medlemsstater, der deltager, jo flere borgere vil være omfattet.Forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse ogseparation giver borgerne følgende fordele:Større retssikkerhed og retlig forudsigelighed:Et forstærket samarbejde vil indføreharmoniserede lovvalgsregler i skilsmisse- og separationssager, således atægtefællerne let kan forudsige, hvilken lov der vil finde anvendelse på deresægteskabssag. Det er først og fremmest baseret på ægtefællernes eget valg.Valgmulighederne er begrænset til de love, hvortil ægteskabet har en tæt tilknytning,og formålet hermed er at undgå anvendelse af "eksotiske" love, som ægtefællernekun har ringe eller ingen tilknytning til. Har parterne ikke aftalt lovvalg, afgøreslovvalget efter en række tilknytningsfaktorer, der skal sikre, at ægteskabssagenbehandles efter loven i et retssystem, som ægteskabet har nær tilknytning til. Det vil ihøj grad fremme retssikkerheden og den retlige forudsigelighed for de berørteægtefæller, såvel som for de implicerede aktører i retsvæsenet.Større fleksibilitet gennem indførelse af begrænset partsautonomi:I dag er der ikkemange muligheder for partsautonomi i ægteskabssager. De nationale lovvalgsreglerforeskriver i princippet kun én løsning i en given situation, nemlig at det er loven idet land, hvor begge ægtefæller har statsborgerskab, eller loven i domstolslandet, derfinder anvendelse. Et forstærket samarbejde gør disse regler mere fleksible, idetægtefællerne får begrænsede muligheder for at aftale, hvilken lov der skal anvendes ideres skilsmisse- og separationssag. Denne mulighed for at aftale lovvalg kan isærvære nyttig, når der er tale om skilsmisse efter fælles overenskomst.Forebyggelse af "kapløb" mellem ægtefællerne om at nå først til domstolene:Endeligløser et forstærket samarbejde om lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separationproblemet med "kapløb" mellem ægtefællerne om at nå først til domstolene, som kanføre til anvendelse af en lov, som sagsøgte ikke føler nogen nærmere tilknytning til,eller som ikke tilgodeser hans eller hendes interesser. Desuden vanskeliggør detDen samlede befolkning i EU i 2009: 494 millioner.Antallet af skilsmisser med "internationale" aspekter i 2007 og deres andel i forhold til det samledeantal skilsmisser i de anmodende medlemsstater: Bulgarien: 700 eller 4 %; Spanien: 14 500 eller 11 %;Frankrig: 20 500 eller 13 %; Italien: 3 000 eller 6 %; Luxembourg: 500 eller 48 %; Ungarn: 500 eller2 %; Østrig: 5 000 eller 25 %; Rumænien: 500 eller 1 % og Slovenien 300 eller 10 %.Konsekvensanalysen "Community Instruments concerning matrimonial property regimes and propertyof unmarried couples with transnational elements" udarbejdet af European Policy EvaluationConsortium (EPEC), endelig rapport, 2010.

forligsbestræbelser og bevirker, at der ikke bliver megen tid til mægling. Indførelsenaf harmoniserede lovvalgsregler forventes at mindske risikoen for et sådant kapløbbetydeligt, eftersom enhver ret i de deltagende medlemsstater, som får forelagt ensådan sag, vil anvende den lov, som i henhold til de fælles regler skal anvendes.29.Der har været en vis bekymring for, at en harmonisering af lovvalgsreglerne kunneføre til situationer, hvor en domstol blev tvunget til at anvende fremmed ret, og atdette kunne føre til forsinkelser og meromkostninger i ægteskabssager. Sådanneproblemer skulle være sjældne i praksis, da tilknytningskriterierne vil betyde, atloven i domstolslandet finder anvendelse i langt de fleste tilfælde. Erfaringerne i demedlemsstater, der i dag bruger tilknytningskriterier, der fører til anvendelse af enanden stats lov, har ikke vist, at der skulle være de store vanskeligheder. Denuværende lovvalgsregler i de ni anmodende medlemsstater omfattertilknytningskriterier, som i nogle tilfælde allerede fører til, at deres domstoleanvender en anden stats lov. Et forstærket samarbejde vil således ikke væreproblematisk, hvad angår omkostninger eller forsinkelser. Endelig vil vedtagelsen afforanstaltninger, der skal lette anvendelsen af en anden stats lov, begrænse eventuellenegative konsekvenser18.Fra et institutionelt synspunkt er et forstærket samarbejde bedre, end at interesseredemedlemsstater indleder forhandlinger om en international aftale om lovvalg iforbindelse med skilsmisse og separation. Et sådant alternativ ville klart være mindrefordelagtigt. Selv om retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærketsamarbejde, kun er bindende for de deltagende medlemsstater, er de omfattet af EU’skontrol på dette område. Kommissionen kan således overvåge, at de anvendeskorrekt i henhold til traktaterne, og EU-Domstolen har kompetence til at træffepræjudicielle afgørelser om deres fortolkning og således sikre en sammenhængendeog ensartet fortolkning af de foranstaltninger, der vedtages inden for rammerne af detforstærkede samarbejde.Opfyldelse af kravene i artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske UnionsfunktionsmådeIfølge artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tageret forstærket samarbejde sigte på at fremme Unionens mål, beskytte dens interesserog styrke integrationsprocessen.En af Unionens opgaver er at sikre borgerne et område med frihed, sikkerhed ogretfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer (artikel 3,stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union). Det retlige område omfatter etableringaf et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, derbygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser (artikel 81, stk. 1, itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Med henblik herpå kanUnionen vedtage foranstaltninger, der for det første skal sikre gensidig anerkendelsemellem medlemsstaterne af retsafgørelser og fuldbyrdelse heraf, og for det andet

forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg (artikel 81, stk. 2, litra a)og c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).33.En harmonisering af lovvalgsregler vil lette den gensidige anerkendelse af domme.Når medlemsstaternes domstole anvender de samme lovvalgsregler til afgørelse af,hvilken lov der finder anvendelse i en given situation, vil det styrke den gensidigetillid til retsafgørelser truffet i andre medlemsstater19.Forstærket samarbejde mellem de anmodende medlemsstater om lovvalgsreglernefor skilsmisse og separation vil fremme Unionens mål om at sikre forenelighedmellem medlemsstaternes regler om lovvalg, idet det vil gøre reglerne mereensartede i forhold til den nuværende situation. Som nævnt ovenfor er der 26forskellige regelsæt om lovvalg i forbindelse med skilsmisse i de 26 medlemsstater,der deltager i det civilretlige samarbejde i EU. Et forstærket samarbejde mellem deanmodende ni medlemsstater vil betyde, at der vil være 18 forskellige retssystemer,hvilket vil sikre en større harmonisering af lovvalgsreglerne og styrkeintegrationsprocessen på dette område i EU.Overholdelse af traktaterne og gældende EU-retI overensstemmelse med artikel 326 i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde skal et forstærket samarbejde overholde traktaterne og EU-retten.Et forstærket samarbejde vil ikke påvirke gældende EU-ret. Det etableres på etområde, der falder inden for rammerne af Unionens delte kompetence, men hvor derendnu ikke findes fælles EU-regler. Den første EU-retsakt, der er vedtaget på detfamilieretlige område, Rådets forordning (EF) nr. 1347/200020, indeholder regler omstedlig kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i ægteskabssager og isager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn afsagt inden forrammerne af en ægteskabssag. Den indeholder imidlertid ingen lovvalgsregler.Ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003, der pr. 1. marts 2005ophævede og erstattede Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000, ændrede ikke nogetved denne situation. Man kom slet ikke ind på spørgsmålet om lovvalg underforhandlingerne om denne forordning, der overtog bestemmelserne omægteskabssager stort set uændrede fra Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000.Et forstærket samarbejde om lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separationgiver derfor ikke anledning til forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som erforbudt ifølge artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da deforeslåede lovvalgsregler vil være universelle og finde anvendelse på alle skilsmisse-og separationssager, der indbringes for de deltagende medlemsstaters domstole,uanset parternes nationalitet eller opholdssted. Derimod vil domstolene i de ikke-deltagende lande anvende deres egne nationale lovvalgsregler i henhold tilinternational privatret, som de gør på nuværende tidspunkt.

Ingen skade i forhold til det indre marked eller den økonomiske, sociale ogterritoriale samhørighed; ingen begrænsning af eller forskelsbehandling isamhandelenmellemmedlemsstaterne;ingenfordrejningafkonkurrencevilkåreneDet foreskrives i artikel 326, at et forstærket samarbejde ikke må skade det indremarked eller den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; det må ikkeindebære begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellemmedlemsstaterne, og det må ikke fordreje konkurrencevilkårene mellem dem.Et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse ogseparation giver ikke problemer, hvad angår disse retlige betingelser. Faktisk vilforslaget om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalg i forbindelse medskilsmisse og separation lette det indre markeds funktion, da det vil fjerne enhverhindring for den frie bevægelighed for personer, der i dag støder på problemer somfølge af de endnu eksisterende forskelle mellem de nationale lovgivninger medhensyn til lovvalg og kompetence i ægteskabssager. En øget retssikkerhed omlovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse vil således have positive følger for par,der anvender deres ret til at færdes frit mellem de deltagende medlemsstater.Da forslaget kun vedrører forbindelserne mellem to enkeltpersoner, påvirker det ikkevirksomheder eller retsforhold på markedet, og det påvirker hverken samhandelenmellem medlemsstaterne eller konkurrencen i Unionen. Endelig vil forslaget ikkepåvirke Unionens regionalpolitik.Da forslaget sikrer en harmonisering af lovvalgsregler, vil det indebære betydeligelettelser for borgerne og for jurister, som bliver i stand til at afgøre, hvilken lov derfinder anvendelse, ud fra ét fælles sæt regler, der vil erstatte de eksisterende talrigeforskellige nationale lovvalgsregler i de deltagende medlemsstater på dette område .Selv om ikke alle par i Unionen vil drage nytte af den retssikkerhed eller denforenkling, forslaget indebærer, vil situationen for par, der går til domstolene i ikke-deltagende medlemsstater, ikke blive forringet i forhold til situationen i dag;forslaget vil således ikke medføre nogen uberettiget forskelsbehandling mellemborgerne.Respekt for ikke-deltagende medlemsstaters rettigheder, beføjelser ogforpligtelserDet foreskrives i artikel 327 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,at et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstatersbeføjelser, rettigheder og forpligtelser.Vedtagelsen af fælles lovvalgsregler for ni medlemsstater påvirker ikke reglerne i deikke-deltagende medlemsstater. De ikke-deltagende medlemsstater vil fortsat havederes egne internationalprivatretlige regler om lovvalg i forbindelse med skilsmisseog separation.Ifølge forslaget vil et par med ophold i en deltagende medlemsstat kunne vælge,hvilken lov der skal findes anvendelse på deres skilsmisse. En begrænset mulighedfor lovvalg er ikke helt ukendt i medlemsstaterne i dag; der er tilfælde, hvor det ertilladt, f.eks. i henhold til den nederlandske og tyske ægteskabslovgivning. Hvis et

par, der har indgået en lovvalgsaftale i henhold til det forstærkede samarbejde, senereflytter til en ikke-deltagende medlemsstat og går til retten der med deresskilsmissesag, vil det afhænge af gældende ret i domstolslandet, om lovvalgsaftalenanerkendes. Hvis parret har valgt loven i domstolslandet, vil det være mindreproblematisk for domstolen at respektere aftalen om lovvalg.46.På det internationalprivatretlige plan findes der ingen internationale aftaler omlovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation mellem de deltagende og ikke-deltagende medlemsstater, der vil blive krænket af det forstærkede samarbejde.Endelig kan det bemærkes, at forstærket samarbejde om lovvalg i forbindelse medskilsmisse og separation ikke har virkninger for ikke-deltagende medlemsstater, hvadangår lovvalgsregler på områder, der er tæt knyttet til skilsmisse, som f.eks.lovvalgsregler for forældreansvar eller underholdspligt. Lovvalgsreglerne forforældreansvar er reguleret i Haagerkonventionen fra 1996 om retternes kompetence,anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser til børns beskyttelse. På nuværendetidspunkt har otte medlemsstater tiltrådt konventionen, og de resterende18 medlemsstater skal ratificere den eller tiltræde den inden den 5. juni 201021.Lovvalgsreglerne for underholdspligt er fastsat i Haagerprotokollen fra 2007 omlovvalgsregler for underholdspligt22, der skal anvendes i medfør af artikel 15 iforordning (EF) nr. 4/2009 om underholdspligt23, der vil finde anvendelse fra den18. juni 2011. Lovvalgsreglerne for skilsmisse er uafhængige af lovvalgsreglerne fortilkendelse, udøvelse eller frakendelse af forældreansvar og for underholdspligt . Dendomstol, der har kompetence til at træffe afgørelse i en skilsmissesag i en ikke-deltagende medlemsstat, anvender de nationale lovvalgsregler til at fastslå, hvilkenlov der skal anvendes på skilsmisse og separation, reglerne i Haagerkonventionen fra1996 til at fastslå, hvilken lov der skal anvendes på forældreansvar, og reglerne iHaagerprotokollen fra 2007 og forordning (EF) nr. 4/2009 til at fastslå, hvilken lovder skal anvendes på underholdspligt.Konklusion om opfyldelse af de retlige betingelserPå basis af ovenstående konkluderer Kommissionen, at alle de retlige betingelser itraktaterne vedrørende forstærket samarbejde er opfyldt.Overholdelse af grundlæggende rettighederEt forstærket samarbejde om lovvalg i forbindelse med skilsmisse og separationoverholder de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder, særlig artikel 21 om ikke-forskelsbehandling. Delovvalgsregler, der foreslås i forordningen om indførelse af et forstærket samarbejde,vil blive anvendt på alle skilsmisser i de deltagende medlemsstater uden nogen formfor forskelsbehandling.

Konklusion om et forstærket samarbejdeKommissionen mener, der er mange fordele ved et forstærket samarbejde om lovvalgi forbindelse med skilsmisse og separation i forhold til status quo, og at fordelene vedet forstærket samarbejde på netop dette område opvejer eventuelle ulemper. Fælleslovvalgsregler i forbindelse med skilsmisse vil bidrage væsentligt til at lettetilværelsen for titusinder af par i de deltagende medlemsstater. Det er på linje medStockholmprogrammet, hvori Det Europæiske Råd fastslog, at harmoniseringen aflovvalgsreglerne på EU-niveau bør fortsætte på de områder, hvor det er nødvendigt,herunder separation og skilsmisse24. Kommissionen foreslår derfor, at der givesbemyndigelse til et forstærket samarbejde mellem de anmodende medlemsstater.Kommissionen understreger, at det forstærkede samarbejde om lovvalg i forbindelsemed skilsmisse og separation til enhver tid er åbent for alle medlemsstater, jf.artikel 328 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og den opfordrerde medlemsstater, der endnu ikke har anmodet om at deltage i det forstærkedesamarbejde, til at deltage og derved øge fordelene ved det.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 329,stk. 1,under henvisning til anmodninger fra Bulgarien, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg,Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien,under henvisning til forslag fra Kommissionen,under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse25,og ud fra følgende betragtninger:(1)Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed ogretfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik på gradvis atetablere et sådant område skal Unionen vedtage foranstaltninger vedrørendesamarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger.I henhold til artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skaldisse foranstaltninger sikre forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg,herunder foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger.Den 17. juli 2006 vedtog Kommissionen et forslag til Rådets forordning om ændringaf forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår kompetence og om indførelse aflovvalgsregler i ægteskabssager.På Rådets møde den 5. og 6. juni 2008 blev der vedtaget politiske retningslinjer, somfastslog, at der ikke var enstemmighed om dette forslag, og at der var uoverstigeligevanskeligheder, som gjorde det umuligt at opnå enstemmighed på daværendetidspunkt og i den nærmeste fremtid. Rådet fastslog, at forslagets målsætninger ikke

kunne opfyldes inden for en rimelig frist under anvendelse af de relevantebestemmelser i traktaterne(5)Grækenland, Spanien, Italien, Ungarn, Luxembourg, Østrig, Rumænien og Slovenienrettede herefter ved brev af 28. juli 2008 en anmodning til Kommissionen, hvori deanførte, at de havde til hensigt at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde omlovvalg i ægteskabssager, og de opfordrede Kommissionen til at forelægge Rådet etforslag herom. Bulgarien rettede en lignende anmodning til Kommissionen ved brev af12. august 2008, og Frankrig tilsluttede sig anmodningen ved brev af 12. januar 2009.Den 3. marts 2010 trak Grækenland sin anmodning tilbage. I alt ni medlemsstater haranmodet om et forstærket samarbejde.Det forstærkede samarbejde bør skabe klare og fuldstændige retlige rammer forskilsmisse og separation i de deltagende medlemsstater og sikre borgerne løsninger,der giver retssikkerhed, retlig forudsigelighed og fleksibilitet, og forebygge et kapløbmellem ægtefællerne om at nå først til domstolene.Betingelserne i artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 326 og 329i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er opfyldt.Området for et forstærket samarbejde, nemlig lovvalg i forbindelse med skilsmisse ogseparation, er nævnt i artikel 81, stk. 2, litra c), og artikel 81, stk. 3, i traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde som et af de områder, der er omfattet aftraktaterne.Betingelsen om, at et forstærket samarbejde skal være den sidste udvej, i artikel 20,stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union er opfyldt, idet Rådet i juni 2008 fastslog,at forordningens mål ikke kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed.Et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse ogseparation tager sigte på at udvikle samarbejdet mellem retsinstanserne i civilretligespørgsmål med grænseoverskridende virkninger i overensstemmelse med princippetom gensidig anerkendelse af retsafgørelser og at sikre, at medlemsstaternes regler omlovvalg er forenelige med hinanden. Det fremmer således Unionens mål, beskytter ogvaretager dens interesser og styrker integrationsprocessen som foreskrevet i artikel 20,stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union.Et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse ogseparation er i overensstemmelse med traktaterne og EU-retten, og det skader ikke detindre marked eller den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Det indebærerikke begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne,og det fordrejer ikke konkurrencevilkårene mellem dem.Et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse ogseparation respekterer ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder ogforpligtelser. De fælles lovvalgsregler i de deltagende medlemsstater påvirker ikkereglerne i de ikke-deltagende medlemsstater. Domstolene i de ikke-deltagendemedlemsstater vil fortsat anvende deres egne internationalprivatretlige regler omlovvalg i forbindelse med skilsmisse og separation.