REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 508: Revideret samlenotat vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (Omarbejdning), fra justitsministeren

Samlenotat vedrørende: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner(Omarbejdning) – generel indstillingRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.KOM(2009) 126 endelig.ResuméForslaget har til formål at bidrage til at skabe mere effektive retsmidlermod forsinket betaling. Forslaget sigter mod at forbedre de europæiskevirksomheders likviditet samt at gøre det indre marked mere velfunge-rende ved at mindske de hindringer for grænseoverskridende handels-transaktioner, der skyldes forsinket betaling. Dette sker bl.a. ved at indfø-re yderligere regler om kreditors krav på kompensation for inddrivelses-omkostninger ved forsinket betaling samt særlige regler for ordregivendeoffentlige myndigheders forsinkede betaling. Europa-Parlamentet harendnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget,men det kompetente udvalg,Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, har den 4. maj2010 afgivet en betænkning om forslaget.Forslaget vurderes at være ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har lovgivnings-mæssige konsekvenser, og det vurderes, at direktivforslaget vil kunnehave statsfinansielle konsekvenser i de tilfælde, hvor offentlige myndig-heder ikke overholder deres kontraktmæssige forpligtelser. De statsfinan-sielle konsekvenser må på denne baggrund forventes at være begrænset.Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemsstatersholdninger til forslaget. Danmark er på det foreliggende grundlag over-ordnet set positiv over for forslaget.Rådet har tilkendegivet at ville sættesagen på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. maj2010 med henblik på generel indstilling.

1. BaggrundDen 29. juni 2000 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv2000/35/EF om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.Direktivet vedrører navnlig spørgsmålet om morarente i tilfælde af for-sinket betaling (artikel 3, stk. 1, litra a-d), og indeholder også regler omkreditors ret til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle re-levante omkostninger ved inddrivelse, der skyldes forsinket betaling (ar-tikel 3, stk. 1, litra e). Direktivet indeholder desuden regler om mulighedfor at gribe ind over for vilkår vedrørende betalingsdagen og følgerne afforsinket betaling, der er klart urimelige over for kreditor (artikel 3, stk.3-5), om retlig anerkendelse af ejendomsforbehold (artikel 4) samt ominddrivelsesprocedurer for ubestridte krav (artikel 5).Kommissionen har den 8. april 2009 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling ihandelstransaktioner (Omarbejdning) (KOM(2009) 126 endelig). Forsla-get er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 29. april 2009 og inde-bærer en såkaldt omarbejdning af direktiv 2000/35/EF. De foreslåedeændringer af det gældende direktiv er særligt fremhævet i direktivteksten.Det fremgår af forslagets begrundelse, at forsinket betaling i handels-transaktioner stadig er et generelt problem i EU, og at der i en rækkemedlemsstater findes urimeligt lange kontraktbestemte betalingsfristerfor transaktioner, hvor skyldneren er en offentlig myndighed.Forslaget er en del af Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelseog gennemfører dele af ”Small Business Act” (KOM(2008) 394 endelig)og Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk genopret-ningsplan (KOM(2008) 800 endelig).Rådet har tilkendegivet at ville sætte sagen på dagsordenen for rådsmø-det (Konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010 med henblik på generel ind-stilling.2. HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat under henvisning til artikel 95 i Traktaten om opret-telse af Det Europæiske Fællesskab, der giver hjemmel til at vedtage for-anstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslove og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds op-2

rettelse og funktion. Forslaget skal behandles efter proceduren for fællesbeslutningstagen i TEF artikel 251.3. Formål og indhold3.1. FormålFormålet med direktivforslaget, der som nævnt vil skulle erstatte direktiv2000/35/EF ved en omarbejdning heraf, er at styrke kreditors retsstillingved forsinket betaling i visse handelsforhold.Formålet med forslaget er således at skabe mere effektive retsmidler modforsinket betaling. Forslaget sigter mod at forbedre de europæiske virk-somheders likviditet samt mod at gøre det indre marked mere velfunge-rende ved at mindske de hindringer for grænseoverskridende handels-transaktioner, der skyldes forsinket betaling.3.2. Indhold3.2.1.Det gældende direktivs anvendelsesområde (artikel1)foreslås ikkeændret. Direktivet finder således fortsat kun anvendelse på betalinger,der foretages som vederlag for handelstransaktioner. Ved ”handelstrans-aktioner” forstås fortsat ”forretningsmæssige transaktioner mellem virk-somheder eller mellem virksomheder og offentlige myndigheder, somindebærer levering af varer og tjenesteydelser mod vederlag”, jf.artikel2, nr. 1.Direktivet omfatter dermed ikke betalinger i forbrugerforhold.3.2.2.Artikel 3vedrører navnlig spørgsmålet om morarente ved forsinketbetaling og viderefører i det væsentlige det gældende direktivs bestem-melse. Morarente defineres i forslagetsartikel 2, nr. 5,som ”lovbestemtrente eller rente med en sats aftalt mellem virksomheder”. Det foreslås, atartikel 3 kun skal finde anvendelse på handelstransaktioner mellem er-hvervsvirksomheder, således at spørgsmålet om morarenter ved handels-transaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser modvederlag til offentlige myndigheder, reguleres i den foreslåede artikel 5,jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.2.4.Efter direktivetsartikel 3, stk. 1, litra a og b,har kreditor krav på mora-rente ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende enrykkerskrivelse. Det er dog en forudsætning, at kreditor har opfyldt sine3

aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og at skyldneren er ansvarligfor forsinkelsen.Artikel 3, stk. 2, litra a og b,der er en videreførelse af bestemmelser i detgældende direktiv, fastsætter regler for, hvornår der skal betales moraren-te i tilfælde, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.Der skal således betales morarenter fra dagen efter sidste rettidige beta-lingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen, hvis en sådan dato er fast-sat i parternes aftale, jf.artikel 3, stk. 2, litra a.Ordene ”eller efter udlø-bet af betalingsfristen” er der dog lagt op til udgår af direktivforslaget.Er der ikke fastsat en dato for rettidig betaling i aftalen, påløber der mo-rarente fra 30 dage efter dagen for skyldnerens modtagelse af en fakturaeller en tilsvarende betalingsanmodning (litrab, nr. i).Hvis fakturaeneller den tilsvarende betalingsanmodning er modtaget før den dag, hvorskyldneren modtager varerne eller tjenesteydelserne, skal 30-dagesfristenberegnes fra sidstnævnte dag (litrab, nr. iii).Hvis det er aftalt eller be-stemt i lovgivningen, at der skal gennemføres en godkendelses- ellerkontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overens-stemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager faktura-en eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvordenne godkendelse eller kontrol finder sted, skal fristen regnes fra 30 da-ge efter datoen for godkendelse eller kontrol (litrab, nr. iv).3.2.3.Medmindre andet er aftalt, vil kreditor i tilfælde, hvor der skal be-tales morarente i handelstransaktioner efter artikel 3 og 5, have krav på atmodtage et beløb af skyldneren som kompensation for egne inddrivelses-omkostninger, jf. forslagetsartikel 4, stk. 1,der er en ny bestemmelse.Beløbene fremgår afartikel 4, stk. 1, litra a-c(henholdsvis 40 €, 70 €eller 100 € afhængigt af størrelsen på det skyldige beløb).Efter forslagetsartikel 4, stk. 3,har kreditor, ud over de beløb, som erfastsat i stk. 1, krav på rimelig kompensation af skyldneren for alle yder-ligere inddrivelsesomkostninger, hvilket må forstås som kompensationfor kreditors inddrivelsesomkostninger ud over de faste beløb, der frem-går af stk. 1. Denne regel er en delvis videreførelse af det gældende di-rektivs artikel 3, stk. 1, litra e, men den foreslåede bestemmelse giver imodsætning til den gældende ikke medlemsstaterne mulighed for at fast-sætte en beløbsbegrænsning for denne kompensation.4

3.2.4.Direktivforslagetsartikel 5ogartikel 5 a,der er nye bestemmelser,vedrører offentlige myndigheders betalingsfrister og forsinkede betaling.Bestemmelserne indebærer, at kreditor har krav på morarente svarende tilden lovbestemte rente ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt atfremsende en rykkerskrivelse, når der er tale om handelstransaktioner,der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til of-fentlige myndigheder. Det er dog en forudsætning, at kreditor har opfyldtsine aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og at skyldneren er an-svarlig for forsinkelsen, jf.artikel 5 a, stk. 1, litra a og b.”Lovbestemtrente” defineres i forslagetsartikel 2, nr. 6,som ”simpel rente i tilfældeaf forsinket betaling ved en sats, der udgør summen af referencesatsenplus mindst 7 procentpoint”.Artikel 5, stk. 1, nr. i-iii,som efter forslaget er enslydende med artikel 3,stk. 2, litra b, nr. i, iii og iv, fastsætter regler for, hvornår der skal betalesmorarente i tilfælde, hvor betingelserne iartikel 5 a, stk.1, litra a og b,eropfyldt.Efterartikel 5, stk. 1 og 2(tidligere stk. 4), forpligtes offentlige myndig-heder som udgangspunkt til at betale for handelstransaktioner, der inde-bærer levering af varer eller tjenesteydelser, inden for 30 dage, medmin-dre andet udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor og er be-rettiget på grund af særlige omstændigheder.Betalingsfristen skal beregnes på grundlag af de regler, som gælder for,hvornår kreditor er berettiget til at kræve morarenter ved forsinket beta-ling.Udgangspunktet vil således være, at betalingsfristen på 30 dage skalregnes fra dagen for skyldnerens modtagelse af en faktura eller en tilsva-rende betalingsanmodning. Hvis en faktura eller en tilsvarende beta-lingsanmodning er modtaget før den dag, hvor skyldneren modtager va-rerne eller tjenesteydelserne, skal fristen dog beregnes fra modtagelsenaf varerne eller tjenesteydelserne. Hvis det er aftalt eller bestemt i lov-givningen, at der skal gennemføres en godkendelses- eller kontrolproce-dure, hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overensstemmelse medaftalen skal konstateres, og skyldneren modtager en faktura eller en til-svarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne god-kendelse eller kontrol finder sted, skal fristen dog regnes fra datoen fordenne godkendelse eller kontrol.5

I det senest reviderede forslag fra Rådet foreslås det, at medlemsstaternei en periode på 3 eller 5 år efter implementeringsfristens udløb skal kun-ne forlænge betalingsfristen fra 30 til 60 dage i forhold til institutionerinden for sundhedssektoren.Det foreslås iartikel 5, stk. 3,at varigheden af godkendelses- eller kon-trolproceduren som nævnt i stk. 1, nr. iii, ikke må overskride 30 dage,medmindre andet er angivet og ”behørigt berettiget” i udbudsbetingelser-ne eller aftalen. ”Behørigt” er udgået af det reviderede forslag fra Rådet.Det foreslås iartikel 5, stk. 5,at kreditor i tilfælde, hvor der skal betalesmorarente, også har krav på et fast ”kompensationsbeløb” svarende til 5pct. af det skyldige beløb. Der er senest lagt op til, at denne bestemmelseudgår af direktivforslaget.3.2.5.Bestemmelserne i det gældende direktiv om klart urimelige kon-traktvilkår foreslås samlet iartikel 6.Det foreslås iartikel 6, stk. 1, sidstepkt.,at en bestemmelse i aftalen, som udelukker morarente ved for senbetaling, altid skal anses for at være klart urimelig.Senest er der fraRå-det lagt op til, at bestemmelsen formuleres som en formodningsregel, hvor-efter vilkår eller en praksis, som udelukker morarenter ved forsinket beta-ling, formodes at være klart urimeligt.3.2.6.Det foreslås iartikel 7,at medlemsstaterne skal sikre fuld gennem-sigtighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktivet, bl.a.ved at offentliggøre den lovbestemte rentesats.3.2.7.Efter forslagetsartikel 10, stk. 1,skal medlemsstaterne sende enrapport om gennemførelsen af direktivforslaget til Kommissionen indento år efter implementeringsfristen og derefter på ny med tre års mellem-rum.I det reviderede forslag fra Rådet er der lagt op til, at bestemmelsenudgår.3.2.8.Medlemsstaterne kan stadig fastsætte eller opretholde nationaleregler, der giver kreditor en videre beskyttelse end direktivets bestem-melser, jf.artikel 11, stk. 3,der – ud over at være flyttet fra artikel 6, stk.2, til artikel 11, stk. 3 – ikke foreslås ændret. Der er således tale om mi-nimumsharmonisering.

4. Gældende dansk retDirektivet har navnlig berøring med rentelovens bestemmelser. Den føl-gende beskrivelse af gældende ret angår derfor rentelovens almindeligeregler om morarente ved forsinket betaling og spørgsmålet om fordrings-haverens adgang til at få dækket sine inddrivelsesomkostninger hosskyldner.4.1.Renteloven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område,jf. lovens § 1, stk. 1. Efter loven har kreditor som udgangspunkt krav påmorarente ved forsinket betaling. Uden for loven falder bl.a. krav af of-fentligretlig karakter, herunder offentligretlige krav, hvor det offentligeer debitor, f.eks. krav på folke- og invalidepension og sygedagpenge.Disse krav vil som udgangspunkt alene kunne kræves forrentet med pro-cesrente, jf. rentelovens § 8.Renteloven finder – med visse undtagelser, jf. lovens §§ 7, 9 a og 9 b –ikke anvendelse, hvis andet er bestemt ved eller i henhold til lov, ellerhvis andet er aftalt, følger af handelsbrug eller anden sædvane, jf. § 1,stk. 3 og 4. Der kan dog kræves rente efter reglerne i §§ 3-5, selv om an-det følger af handelsbrug eller anden sædvane, hvis kravet angår vederlagi henhold til aftale om levering af varer eller tjenesteydelser, som er ind-gået mellem erhvervsdrivende som led i deres erhverv eller mellem enerhvervsdrivende som led i sit erhverv og en ordregivende myndighed, jf.§ 1, stk. 4, 3. pkt. Loven indeholder desuden beskyttelsespræceptive reg-ler, der kun gælder i forbrugerforhold, jf. § 7.4.2.Efter rentelovens § 3, stk. 1, skal morarente betales fra forfaldsda-gen, hvis denne er fastsat i forvejen. Er forfaldsdagen ikke fastsat i forve-jen, skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da for-dringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldne-ren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagel-sen af anmodningen, jf. § 3, stk. 2.Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 30 dageefter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger,som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse ogstørrelse, jf. § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 4, skal der uanset stk. 2 og 3 senestbetales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgningtil betaling af gælden.

Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at rente skalbetales fra et tidligere eller senere tidspunkt. Ved fordringer i henhold tilaftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, jf. § 1, stk. 4, 3. pkt.,kan retten dog alene bestemme, at rente skal betales fra et tidligere tids-punkt.4.3.Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer tilden fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. I renteloven anses somreferencesats den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsathenholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år, jf. rentelo-vens § 5.4.4.Efter rentelovens § 9 a, stk. 1, kan fordringshaveren kræve, at skyld-neren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger vedudenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med beta-lingen ikke beror på skyldnerens forhold. Stk. 1 kan ikke fraviges til ska-de for fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sæd-vane, jf. § 9 a, stk. 2.Efter § 9 a, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om,hvilke udgifter fordringshaveren kan kræve betalt efter stk. 1, med hen-blik på, at udgifterne skal være gennemsigtige og stå i passende forholdtil fordringen, herunder regler om, at der ved fordringer inden for be-stemte beløbsgrænser alene kan kræves betaling op til visse maksimums-beløb.Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinketbetaling, som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 28. maj 2009. Be-kendtgørelsen angiver i § 1, at den gælder for udenretlig inddrivelse affordringer på formuerettens område. Bekendtgørelsens §§ 3 og 4 inde-holder hjemmel til, at fordringshaveren kan kræve betaling af skyldnerenfor rimelige salærkrav (i tilfælde af fremmedinkasso, § 3) eller rimeligeudgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftalemed skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf (egeninkasso,§ 4). Inkassoomkostningerne kan ikke overstige de beløb, der er angivet ibilag 1 (fremmedinkasso) og bilag 2 (egeninkasso) til bekendtgørelsen.4.5.Efter rentelovens § 9 b kan fordringshaveren bl.a. kræve et gebyr på100 kr. for en rykkerskrivelse, der er fremsendt med rimelig grund.8

4.6.Der findes ikke særlige lovregler i dansk ret om, at et aftalevilkår,som udelukker morarente ved for sen betaling, altid skal anses for at væ-re klart urimeligt. Efter aftalelovens § 36 kan en aftale eller anden rets-handel ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være uri-meligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Vedbedømmelsen af, om det vil være urimeligt eller i strid med redelig hand-lemåde at gøre en aftale gældende, skal der efter aftalelovens § 36, stk. 2,tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold ogsenere indtrufne omstændigheder. Der skal således foretages en samletvurdering af aftalen og forholdet mellem parterne.5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserDa der som nævnt er tale om minimumsharmonisering, kan der fastsætteseller opretholdes nationale regler, der giver kreditor en videre beskyttelseend efter direktivets bestemmelser.Såfremt direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det værenødvendigt at foretage visse lovændringer.5.1.Rentelovens bestemmelser om morarente vil skulle ændres, idet di-rektivforslaget som noget nyt sondrer mellem morarente vedrørendevirksomheders forsinkede betaling, jf. artikel 3, og morarente vedrørendeoffentlige myndigheders forsinkede betaling, jf. artikel 5. Det skal såle-des bl.a. fremgå, at kreditor ved offentlige myndigheders forsinkede beta-ling har krav på morarente svarende til den lovbestemte rente, jf. forsla-gets artikel 5, stk. 1. Det er således kun mellem virksomheder, det er mu-ligt at aftale en anden rente, jf. artikel 2, nr. 5.5.2.De foreslåede regler i artikel 4, stk. 1 og 2, der vedrører kompensati-on for kreditors egne inddrivelsesomkostninger, vil kræve ny lovgivning,idet en ordning med faste kompensationsbeløb i tilknytning til rimeligkompensation for yderligere omkostninger ikke kendes i dag.5.3.Direktivforslagets artikel 5og 5 avil også kræve ny lovgivning, idetder ikke findes særlige regler om offentlige myndigheders betalingsfristerog forsinkede betaling i dansk ret. Der skal således bl.a. fastsættes reglerom det offentliges betalingsfrister, der som udgangspunkt ikke må værelængere end de frister, der er anført i artikel 5, stk. 1, og regler om kredi-tors krav på betaling af – ud over morarente – et fast kompensationsbe-løb, svarende til 5 pct. af det skyldige beløb, ved forsinket betaling. Som9

nævnt under punkt 3.2.4. er der dog lagt op til, at den oprindelig foreslå-ede bestemmelse vedrørende et fast kompensationsbeløb svarede til 5pct. af det skyldige beløb udgår af direktivforslaget.5.4.Den foreslåede ændring af reglerne om urimelige kontraktvilkår iartikel 6, stk. 1, vil formentlig kræve lovændring, idet den foreslåede re-gel næppe vil kunne gennemføres med henvisning til aftalelovens § 36.5.5.Det fremgår ikke nærmere af direktivets artikel 7, hvilke forpligtel-ser der påhviler medlemsstaterne med hensyn til at sikre fuld gennemsig-tighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktivet. Be-stemmelsen må formentlig forstås således, at medlemsstaterne er overladtet vist råderum, dog således at den gældende lovbestemte rentesats skaloffentliggøres, jf. artikel 7 in fine. På dette punkt opfyldes direktivetformentlig allerede, idet den gældende fastsatte referencesats fremgår afNationalbankens websted.5.6.Det vurderes, at direktivforslaget vil kunne have statsfinansielle kon-sekvenser i de tilfælde, hvor offentlige myndigheder ikke overholder de-res kontraktmæssige forpligtelser. De statsfinansielle konsekvenser måpå denne baggrund forventes at være begrænset.6. HøringForslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisati-oner mv.:Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Domstolssty-relsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Advokatrådet, Akademikernes Central-organisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheorganisationenfor Forbrugerelektronik, Danmarks Automobilforhandler Forening,Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Nationalbank,Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,Danske Dagblades Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerfor-ening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning DESA, DanskInkasso Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføringsfor-bund, Danske Advokater, Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd,Den Danske Boghandlerforening, DI – Organisation for erhvervslivet,Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Foreningen af fabrikanter ogimportører af elektriske husholdningsapparater FEHA, Forenede Danske10

Motorejere, Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Forbrugerombuds-manden, Forbrugerrådet, Foreningen for Distance- og InternethandelFDIH, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Formanden for Realkredit-ankenævnet, Forsikring og Pension, Finans og Leasing, Finansrådet, Fæl-lesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, HK/Stat, Håndværksrådet,Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen iDanmark, Liberale Erhvervs Råd, Oliebranchens Fællesrepræsentation,Pengeinstitutankenævnet, Realkreditrådet og Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger.Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder, organisationermv.:Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danmarks Automobil-forhandler Forening, Dansk Erhverv, DI, Tekniq (Installatørernesorganisation), Forbrugerombudsmanden, Finansrådet, Håndværks-rådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer ogPengeinstitutankenævnet.6.1 Generelle bemærkningerØstre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Danmarks Automobilforhandler For-ening, Tekniq (Installatørernes organisation), Forbrugerombuds-mandenogPengeinstitutankenævnethar ingen bemærkninger til direk-tivforslaget.DIhar heller ikke bemærkninger til udkastet og udtaler i øvrigt, at DIstøtter EU–Kommissionens bestræbelser på at skabe bedre rammer forisær de mindre virksomheder. DI hilser forslaget velkomment, da det in-deholder en kraftig signalværdi – ikke mindst forslagene om, at offentli-ge myndigheder som hovedregel skal betale deres fakturaer indenfor 30dage, og muligheden for at opkræve en kompensation på 5 pct., jf. artikel5 i direktivforslaget.Dansk Erhverver positiv over for direktivforslaget og er enig i, at for-sinkede betalinger fortsat er et stort problem, og at offentlige myndighe-der bør have særskilt bevågenhed, idet det er Dansk Erhvervs opfattelse,at det offentlige har en endnu større forpligtelse til at betale til tiden.Dansk Erhverv anfører, at det offentlige ikke på samme måde som priva-11

te virksomheder kan siges at have et finansieringsproblem, og at forsin-ket betaling fra det offentlige vil skabe mistillid til den offentlige forvalt-ning.Dansk Erhverv bemærker endvidere, at Danmark bør arbejde for, at der idirektivet indsættes en bestemmelse, der medfører, at det pålægges med-lemsstaterne at føre tilsyn med, at myndigheder og offentlige institutioneroverholder betalingsfristerne. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at et så-dan tilsyn i Danmark naturligt ville ligge hos Rigsrevisionen, Indenrigs-ministeriet og andre myndigheder med en regnskabsmæssig tilsynsfor-pligtelse.Landbrug og Fødevarerer positiv over for forslaget, som organisatio-nen mener i høj grad gavner danske eksportvirksomheder. Organisatio-nen finder, at det er væsentligt, at der i forslaget gives disse virksomhe-der bedre muligheder for at udøve deres rettigheder ved forsinket beta-ling, og at det er positivt, at forslaget især har fokus på at sikre offentligemyndigheders rettidige betaling. Landbrug og Fødevarer opfordrer end-videre til, at der arbejdes for at sikre en nem adgang for virksomhedernetil at inddrive restancer hos dårligere betalere og en lettere adgang forvirksomhederne til at få anerkendt og fuldbyrdet deres økonomiske krav iandre EU-lande.Finansrådetser generelt positivt på forslaget og dets intentioner og fin-der, at det er hensigtsmæssigt, hvis f.eks. offentlige myndigheder frem-over får et incitament til ikke at forhale betalinger og derved belaste li-kviditetstyngede virksomheder.Håndværksrådetanfører, at forsinket betaling og unødigt lange beta-lingsfrister fra offentlige myndigheder belaster virksomheders økonomihårdt, og at en revision af direktivet til fordel for små og mellemstorevirksomheder er en god mulighed for at revidere reglerne om især detoffentliges betaling af sine leverandører. Håndværksrådet anfører endvi-dere, at forbrugernes betaling ikke er en del af direktivet, og at retsstillin-gen vedrørende forsinket betaling fra forbrugere efter Håndværksrådetsopfattelse bør reguleres på europæisk plan for at skabe lige vilkår i EU.6.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser6.2.1. Definitioner (artikel 2)12

Håndværksrådetkan støtte forslaget om fastholdelsen af rentesatsensom Den Europæiske Centralbanks/Nationalbankens udlånsrente plus 7pct., da den højere rentesats har et motiverende element, der vil gøre detøkonomisk uattraktivt at overskride betalingsfristen, uden dog at kredito-rerne kan betragte det som en indtægtskilde, jf. artikel 2, nr. 6.6.2.2. Virksomheders forsinkede betaling (artikel 3)Landbrug og Fødevareranfører vedrørende artikel 3, stk. 1, litra b, atdet bør præciseres, at skyldneren vil være ansvarlig for forsinkelsen, hvisdet er en af skyldneren selvstændigt antaget hvervtager (f.eks. en bank),der ikke har sørget for at foretage betalingen rettidigt, således at et sådanforhold ikke undtager kreditor fra at betale morarenter.Det er endvidere Landbrug og Fødevarers opfattelse, at den gældendeartikel 3, stk. 2, litra b, nr. ii, som foreslås slettet i direktivforslaget, ikkebør slettes, idet det vil skabe uklarhed om retsstillingen i tilfælde, hvordet er usikkert, hvilken dato fakturaen eller betalingsanmodningen ermodtaget, hvis det sker, efter at varerne eller tjenesteydelserne er modta-get. Det vil således være kreditor, der skal dokumentere, hvornår skyld-ner har modtaget fakturaen, og denne bevisbyrde kan være meget tungfor kreditor i transnationale handelstransaktioner.6.2.3. Kompensation for omkostninger ved inddrivelse (artikel 4)Advokatrådetfinder, at det af hensyn til skyldnerens retssikkerhed børovervejes, hvorledes det sikres, at kreditorerne ikke overvælter urimeligeomkostninger på skyldnerne.Håndværksrådetstøtter forslagets artikel 4, men anfører dog, at det eruklart, i hvilket omfang reglerne træder i stedet for reglerne om rykker-gebyr i rentelovens § 9 b, og at det ikke fremgår, i hvilket omfang kredi-tor skal kunne dokumentere egne faktiske inddrivelsesskridt. Uklarhedenmellem dokumentationskravet og forholdet til bekendtgørelsen om rime-lige inkassoomkostninger bør efter Håndværksrådets opfattelse afklares.Håndværksrådet anfører i den forbindelse, at såfremt der ikke stilles kravom dokumentation for egne faktiske inddrivelsesskridt, ville kreditorendvidere være berettiget til kompensation for rimelige inkassoomkost-ninger i henhold til reglerne i rentelovens § 9 a ved oversendelse af kra-vet til fremmedinkasso.13

Artikel 4, stk. 1, bør efterLandbrug og Fødevarersopfattelse præcise-res, således at der tilføjes ”i tilgift til betaling af morarenterne”. Land-brug og Fødevarer finder endvidere, at kompensationsbeløbene i artikel4, stk. 1, litra a-c, i sig selv bør pålægges renter.Finansrådetanfører, at det ikke fremgår af artikel 4, stk. 3, hvordan kre-ditor skal dokumentere sine omkostninger. Dette bør efter Finansrådetsopfattelse beskrives, idet det er vigtigt med ensartethed på området, daman ellers risikerer at få en situation, hvor hver kreditor har sin egen pro-cedure.6.2.4. Offentlige myndigheders forsinkede betaling (artikel 5)Advokatrådetoplyser, at rådet kan tiltræde forslagets artikel 5.Landbrug og Fødevareranfører vedrørende forslagets artikel 5, stk. 1,litra b, at det bør præciseres, at skyldneren vil være ansvarlig for forsin-kelsen, selv om det er en af skyldneren selvstændigt antaget hvervtager(f.eks. en bank), der ikke har sørget for at foretage betalingen rettidigt,således at et sådant forhold ikke fritager kreditor fra at betale morarente.Det er endvidere Landbrug og Fødevarers opfattelse, at den gældendeartikel 3, stk. 2, litra b, nr. ii, også bør indsættes i forslagets artikel 5, stk.2, litra b, som et selvstændigt punkt ii, idet det ellers vil skabe uklarhedom retsstillingen i tilfælde, hvor det er usikkert, hvilken dato fakturaeneller betalingsanmodningen er modtaget, hvis det sker, efter at varerneeller tjenesteydelserne er modtaget. Det vil således være kreditor, derskal dokumentere, hvornår skyldner har modtaget fakturaen, og dennebevisbyrde kan være meget tung for kreditor i transnationale handels-transaktioner.Håndværksrådetstøtter indførelsen af en særlig regel om forsinket be-taling fra det offentlige og anfører, at det offentlige ikke har sagligegrunde til ikke at betale til tiden, og at det offentlige bør gå forrest med etgodt eksempel, hvorfor skærpede regler er berettiget.Efter Håndværksrådets opfattelse bør der i artikel 5, stk. 4, fastsættes enabsolut betalingsfrist på 60 dage, idet Håndværksrådet ikke finder, atlængere betalingsfrister kan retfærdiggøres. Håndværksrådet understregerdog, at 30 dage bør være det klare udgangspunkt, og at en udvidelse affristen indtil 60 dage skal være forbeholdt absolutte undtagelsestilfælde.14

Håndværksrådet støtter indførelsen af et kompensationsbeløb på 5 pct. iforslagets artikel 5, stk. 5, og anfører, at forpligtelsen for det offentligebør være obligatorisk, således at det offentlige af egen drift skal opgøreog udbetale renter og kompensation til virksomheden.Håndværksrådet finder også, at det offentlige bør pålægges at offentlig-gøre den enkelte myndigheds gennemsnitlige betalingstid og oplysningom, i hvilket omfang der betales rente og kompensation for forsinket be-taling. Efter Håndværksrådets opfattelse vil myndighederne på den mådeblive ansporet til at betale til tiden.Kommunernes Landsforeningkan ikke støtte forslagets artikel 5.Landsforeningen finder ikke, at der er behov for en skærpet regulering afoffentlige myndigheders forsinkede betaling og henviser bl.a. til, at enskærpet sanktion vil betyde øget bureaukrati og flere forbehold i forbin-delse med indgåelse af aftalerne med leverandørerne.6.2.5. Klart urimelige kontraktbestemmelser (artikel 6)Håndværksrådetstøtter forslaget om, at en forretningsbetingelse, derudelukker en part fra at kræve rente ved overskridelse af betalingsfristen,altid skal anses for et urimeligt aftalevilkår og dermed være ugyldigt oggive den forurettede part ret til erstatning for eventuelt tab.7. Nærhedsprincippet7.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippetKommissionen har i forslaget om forholdet til nærhedsprincippet anført,at formålet med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-lemslandene eller direktiv 2000/35/EF, idet målet om at sikre et velfun-gerende indre marked ved at mindske de hindringer for samhandlen in-den for EU, der skyldes forsinket betaling, ikke kan løses nationalt. Kunen koordineret indsats kan således bidrage til at nå det nævnte mål.Kommissionen henviser i den forbindelse til, at undersøgelser og hørin-ger af de berørte parter bekræfter, at en nedbringelse af de forsinkede be-talinger i handelstransaktioner kræver et EU-initiativ i form af en omar-bejdning af direktiv 2000/35/EF.15

7.2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippetRegeringen finder på det foreløbige grundlag, at forslaget må anses for atvære i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og man kan i den for-bindelse tilslutte sig Kommissionens betragtninger.8. Europa-ParlamentetDer foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men detkorresponderende udvalg, Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbe-skyttelse (IMCO-udvalget), har den 4. maj 2010 afgivet betænkning omforslaget (dok. nr. PE438.475v02-00). Betænkningen indeholder en ræk-ke forslag til ændringer af Kommissionens oprindelige forslag.8.1. PræambelbetragtningDet fremgår af det gældende direktivs præambelbetragtning 22, at det ernødvendigt at sikre, at inddrivelsesprocedurerne for ubestridte krav iforbindelse med forsinket betaling i handelstransaktioner afsluttes hur-tigt.Det foreslås, at det skal være muligt at gøre disse krav gældende gennemen alment tilgængelig onlineprocedure via den europæiske E-Justice-portal.8.2. DefinitionerDefinitionen i artikel 2, nr. 5, af ”morarenter” foreslås ændret, såledesat ”morarente” er den lovbestemte rente eller rente, som er forhandletog aftalt mellem virksomheder, og som ikke må være lavere end den lov-bestemte rente.Definitionen i artikel 2, nr. 6, af ”lovbestemt rente” foreslås ændret, så-ledes at ”lovbestemt rente” er rente med referencesatsen plus mindst 9procentpoint.8.3. Erhvervsvirksomheders betalingsfrister i handelstransaktionerDet foreslås, at der for erhvervsvirksomheder skal gælde en betalings-frist på 60 dage, ”medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem skyld-

neren og kreditor, og det ikke fører til uberettiget skade for nogen af dekontraherende parter”.Det foreslås endvidere, at bestemmelsen for ordregivende offentligemyndigheder om, at varigheden af proceduren for godkendelse eller kon-trol, der efter artikel 5, stk. 1, nr. iii, ikke må overskride 30 dage, ogsåskal gælde for erhvervsvirksomheder.8.4. Offentlige myndigheders betalingsfrister og morarentebetalingDet foreslås, at der for offentlige myndigheder som debitorer som ud-gangspunkt skal gælde en betalingsfrist på 30 dage (for institutioner in-den for sundhedssektoren dog 60 dage). Den foreslåede 30-dagesfristskal dog ved aftale kunne forlænges til maksimalt 60 dage, hvis det erobjektivt begrundet i kontraktens særlige karakter.Forslaget i artikel 5, stk. 3, om, at varigheden af godkendelses- eller kon-trolproceduren som nævnt i artikel 5, stk. 1, nr. iii, ikke må overskride 30dage, medmindre andet er angivet i udbudsbetingelserne eller aftalen oger ”berettiget”, foreslås ændret, således at bestemmelsen ikke skal kunnefraviges ved aftale.Forslaget om, at offentlige myndigheder som debitorer skal betale et fast”kompensationsbeløb” på 5 pct., er udgået.8.5. Klart urimelige kontraktvilkårDet foreslås, at det i artikel 6 vedrørende urimelige kontraktvilkår fast-sættes, at vilkår eller en handelspraksis, som udelukker morarenter,kompensation for inddrivelsesomkostninger eller begge dele, altid skalanses for at være urimelige.8.6. Inddrivelsesprocedurer for ubestridte kravEfter det gældende direktivs artikel 9 skal medlemsstaterne sikre, at dernormalt inden 90 kalenderdage efter indgivelse af stævning eller anmod-ning fra kreditor til retten eller en anden kompetent myndighed kan op-nås et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, så længe gælden eller aspekter afproceduren ikke bestrides. Denne forpligtelse skal opfyldes af medlems-staterne i overensstemmelse med deres respektive nationale love og ad-ministrative bestemmelser.17

Direktivforslaget, der blev fremsat af Kommissionen den 8. april 2009 ogmodtaget i dansk sprogversion i Rådet den 29. april 2009, drøftes fortsat iRådet.Rådet har tilkendegivet at ville sætte sagen på dagsordenen for rådsmø-det (Konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010 med henblik på generel ind-stilling.Den danske regering er overordnet set positiv over for forslaget, der bi-drager til at skabe mere effektive retsmidler mod forsinket betaling i for-hold til det gældende direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling ihandelstransaktioner.Fra dansk side finder man det væsentligt, at en forbedring af beskyttel-sesniveauet for kreditorerne ved forsinket betaling sker under hensynta-gen til skyldnernes retssikkerhed. Det er således i første række vigtigt atfå uklarheder om, hvad visse af forslagets bestemmelser dækker over,belyst, hvilket Danmark fortsat vil arbejde for.Danmark kan støtte den foreslåede regulering af ordregivende offentligemyndigheders betalingsfrister, således at offentlige myndigheder somaltovervejende udgangspunkt forpligtes til at betale inden for 30 dage.Henset til de meget forskellige typer af aftaler, som det offentlige indgårenkeltkontrakter om, vil Danmark imidlertid arbejde for, at parternekonkret skal kunne aftale en anden og længere betalingsfrist end oven-nævnte udgangspunkt.

Efter dansk opfattelse bør der i øvrigt gælde samme betalingsregler forhele den offentlige sektor. Danmark vil derfor arbejde for, at der ikkeindføres særlige betalingsfrister for institutioner inden for sundhedssek-toren.Efter dansk opfattelse findes det ikke velbegrundet at begrænse aftalefri-heden i forholdet mellem erhvervsvirksomheder, herunder ved bl.a. atfastsætte absolutte betalingsfrister og udelukke virksomheder fra ved af-tale at fravige den lovbestemte rente. Danmark vil derfor arbejde for, atden nuværende aftalefrihed i forholdet mellem erhvervsvirksomheder op-retholdes, dog således at der inden for det private sundhedsområde kanfastsættes betalingsfrister, der svarer til de frister, der gælder for institu-tioner inden for den offentlige sundhedssektor. Danmark bør i øvrigt ikkestille sig i vejen for, at der i forholdet mellem erhvervsvirksomheder fast-sættes betalingsfrister, når blot sådanne frister kan fraviges ved aftalemellem parterne.Danmark finder det heller ikke velbegrundet, at tillægsrentesatsen forhø-jes til 9 procentpoint, og Danmark vil derfor arbejde for, at den nuvæ-rende tillægsrentesats på 7 procentpoint fastholdes.Efter dansk opfattelse bør vurderingen af, om et konkret aftalevilkår erurimeligt, altid bero på en samlet konkret vurdering af parternes forhold.Danmark finder det derfor ikke velbegrundet at indføre regler, der inde-bærer, at vilkår eller en praksis, som udelukker morarenter, kompensati-on for inddrivelsesomkostninger eller begge dele, altid skal anses – ellerblot må formodes – at udgøre klart urimelige aftalevilkår. Danmark vilpå den baggrund arbejde for, at en bestemmelse herom ikke medtages idirektivet.Efter dansk opfattelse bør fristen for domstolenes behandling af de sager,der er omfattet af direktivet, ikke strammes yderligere end de nuværende90 dage.Fra dansk side finder man, at forslaget om, at betalingskrav omfattet afdirektivet skal kunne gøres gældende gennem en alment tilgængelig onli-neprocedure via den europæiske e-justice-portal, bør udgå. Det skyldes,at en afklaring af, om e-justice-samarbejdet, der er baseret på frivillig-hed, skal have en forpligtende karakter, bør ske i e-justice-regi og ikke iforbindelse med forhandling af retsakter vedrørende andre spørgsmål.Endvidere rejser spørgsmålet om anvendelse af en onlineprocedure en19

række spørgsmål, som efter Danmarks opfattelse bør afklares i e-justice-regi.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget, men det forventes, at medlemsstaterneoverordnet set støtter forslaget.12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-ropaudvalg og Retsudvalg den 13. november 2009.Samlenotat vedrø-rende direktivforslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg ogRetsudvalg den 12. april 2010.