Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 484
Offentligt
833905_0001.png
833905_0002.png
Til de retspolitiske ordførere,>> Efter et rystende møde med det danske retssystem har jeg en række> spørgsmål som ligger mig så stærkt på sinde, at jeg vil lade> partiernes forhold til det afgøre hvor jeg sætter min stemme til næste> valg. Jeg er ganske enkelt, for første gang i mit voksenliv, helt uden> ide om hvilket parti der bedst kan varetage mine interesser derfor skriverjeg til jer.>> Min søn blev d. 9/1 2010 udsat for grov, meningsløs og uprovokeret> vold og trusler med kniv af en gruppe ukendte mænd. Han gjorde straks> hvad vi på det tidspunkt troede var det rigtige: han anmeldte> overfaldet til politiet. Da det efter nogen dages forløb gik op for os> at politiet ikke havde i sinde at iværksætte en efterforskning af> episoden, fandt vi selv frem til tre af gerningsmændene via Facebook> og DKBN.dk. Vi kunne således overrække navne og billeder til politiet,> som så rejste anklage mod de tre men ikke var i stand til at finde> deres medsammensvorne. På grund af sagens grove natur bad vi politiet om atvarsko os før de overgav min søns navn til overfaldsmændene.> Det lovede de, men de holdt desværre ikke deres løfte.>> Retssagen blev berammet til d. 21/4. Jeg valgte at ledsage min søn i> retssalen, og det er jeg glad for! Det var en chokerende grotesk> oplevelse, som ville have været modbydelig at skulle stå igennem alene.>> Der er især tre ting der er meget iøjnefaldende, og som jeg egentlig> mener man ret nemt kunne ændre, så andre ikke skal gennem samme> rædselsfulde oplevelse som os:>> 1) Jeg ville meget gerne have været advaret på forhånd om, hvor> modbydeligt det er at vidne som offer i en voldssag. Jeg ville gerne> have vidst at der intet gøres for at passe på offeret. Vi følte os> flere gange i dages løb truet af de tiltalte, som vi gentagne gange> blev ladt alene med, helt uden tilsyn eller beskyttelse. De tiltalte> var muligvis blevet informeret på forhånd om hvor tæt vi skulle være> sammen; de havde i hvert fald medbragt et større følge. Det glæder mig> på deres vegne at de kunne nyde trygheden i et fællesskab, men jeg> tænker omvendt at det er bizart at kun de der rent faktisk havde et> valg; de der uden videre kunne have forhindret at denne situation> nogensinde opstod, havde fået denne vitale information. Specielt efter> dommens afsigelse følte jeg mig meget utryg, og straks dommen var> afsagt skyndte vi os ud, så vi kunne nå væk inden de dømte havde talt> med deres advokater om en eventuel anke. Vores bistandsadvokat havde> nemlig forladt retssalen et par timer tidligere, så der var ingen til> at passe på os. Heldigvis var vi netop nået ind i vores bil da de> dømte kom ud på parkeringspladsen, så vi kunne komme derfra uantastet. Nutænker jeg på hvad vi mon i fællesskab gøre for at sikre at de som ikke har etvalg ofrene får en mere tryg oplevelse?> Hvordan kan vi sikre at folk også fremover vil turde anmelde> voldskriminalitet?>> 2) Jeg ville også gerne have været advaret om, at forsvarsadvokater> ikke er forpligtet til at holde sig til sandheden (så vidt de kender> den). Jeg var blevet gjort bekendt med at vidner skal tale sandt, men> at tiltalte ikke nødvendigvis behøver gøre det men jeg var da helt
> sikker på at advokaterne var underlagt et sæt etiske regler. Det> virker voldsomt chokerende at høre en advokat fremsætte usande udsagn> for egen regning. Jeg er helt på det rene med at forsvaret naturligvis> skal gentage klientens forklaring; det er forsvarets pligt at tro på> klienten. Men at de må opfinde �kreative sandheder� og fremlægge dem i> en retssal uden bekendtgørelse af at der er tale om fri fantasi det> var overraskende. En af forsvarets advokater valgte> at se bort fra anklagerens og min søns forklaring om hvordan min søn> havde fundet frem til de tiltalte på egen hånd, og hævdede i stedet,> som et faktum, at han havde fundet billeder af dem efter deres navne> var komme til hans kendskab (i anklageskriftet), og at han så havde vist dissebilleder til de øvrige ofre i sagen, og dermed ødelagt identifikationen afvoldsmændene.> Hun valgte at fremlægge dette udsagn helt uden at have nogen form for> baggrund for det alle involverede havde allerede forklaret sagens> rette sammenhæng, men det var hende åbenbart magtpåliggende at> miskreditere min søn. Udover at jeg gerne ville have haft en advarsel,> undrer jeg mig også over om vi som samfund har råd til at lade den> slags foregå? Bør vores advokater ikke være underlagt en række etiske regler?>> 3) Enden på sagen blev at de tre tiltalte blev tildelt hver 60 dages> ubetinget fængsel.> Det er naturligvis grotesk, deres mange betingede domme taget i> betragtning, og fremstod så meget desto mere grotesk da dommeren> gentagne gange undskyldte at hun ikke kunne give dem lavere straf,> fordi hun desværre var bundet af bestemmelser og retspraksis.> Strafferammen for den paragraf to af de tiltalte blev dømt efter går> op til 3 år, og det er helt rimeligt men hvad hjælper en rimelig> strafferamme, hvis dommerne kæmper for at finde undskyldninger for at> straffen ender i bunden af strafferammen? Og hvorfor overhovedet> idømme en betinget straf, hvis den ikke kommer til udløsning ved> gentagen kriminalitet indenfor gyldighedsperioden? Er det så ikke bedre atspille med rene kort, og helt undlade at straffe?>>> Denne oplevelse har sat sig dybe spor. Jeg er dybt skuffet over> Danmark. Jeg kan på sæt og vis godt acceptere at en retssag ofte vil> være modbydelig for ofret, men jeg ville gerne have været informeret> på forhånd så havde vi kunnet tage vores forholdsregler, og> eksempelvis have samlet flere voksne til at ledsage vores søn, og have> arrangeret en transport fra stedet hvor vi kunne blive samlet op ved> hovedindgangen til retten. Jeg kan til gengæld slet ikke acceptere at> advokater i danske retssale opererer hævet over etiske regler, og jeg> kan heller ikke acceptere at retssystemet gør sit yderste for at pressestrafudmålingen i bund.>> Jeg vil være meget taknemmelig hvis du vil ofre tid på at læse mine> spørgsmål, og give mig dine bud på svar. Det vil være et værdifuldt> værktøj for mig og min familie ved de næste valg.