Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 463
Offentligt
829876_0001.png
829876_0002.png
829876_0003.png
829876_0004.png
829876_0005.png
829876_0006.png
829876_0007.png
829876_0008.png
829876_0009.png
829876_0010.png
829876_0011.png
829876_0012.png
829876_0013.png
829876_0014.png
829876_0015.png
829876_0016.png
NDU’sBeretning 2009
intrODUKtiOn
tiLNDU
INDHOLDForordside 3Kontakterside 4-5Kommunikationside 6Håndbogenside 7nDU og medierneside 8Vidensteametside 10-11tidslinjenside 12efteruddannelsenside 14Fremtidenside 16
NDU har været i drift siden januar 2004 – først i amtsligtregi og siden kommunalreformen i Center for Voksensocial iRegion Midtjylland. Netværkets drift finansieres af VISO.Hovedopgaven er at opsamle og formidle viden og praksis-erfaringer på et komplekst og udgiftstungt område. Netværketbidrager også til kvalitetssikring, metodeudvikling og hånd-tering af problemer som følge af det sammensatte regel-grundlag, indsatsen er underlagt.NDU består primært af ledere og medarbejdere i kommu-ner og regioner, som arbejder med sigtede og domfældteudviklingshæmmede. Ud af denne kreds er der nedsat etvidensteam af erfarne fagfolk, jf. nærmere på side 10.Et sekretariat driver og betjener NDU og løfter såledeshovedparten af opgaverne. Sekretariatet har til huse påEngtoften 5 i Viby ved Århus.
NDU’s sekretariat i 2009
Seniorkonsulent,cand.scient.pol.,Lars Sandberg
Kommunikations-medarbejder,journalist,Henriette Stevnhøj
Sekretær,HK-assistentConnie Brorsen(12 timer pr. uge)
Studentermedhjælper,stud.scient.pol.,Anders toftegaard(15 timer pr. uge)
Redaktion:Seniorkonsulent, cand.scient.pol.Lars Sandberg (ansv. red.)[email protected]|8728 8103 – 2172 9197Kommunikationsmedarbejder, journalistHenriette Stevnhøj Pedersen[email protected]8728 1809 – 2135 9060Studentermedhjælper, stud.scient.pol.Anders toftegaard[email protected]|8728 8106SekretærConnie Brorsen[email protected]|8728 8100
Forsiden, fra oven:Jakob Jensen på havetur ved det regionale bosted gården i randers (nDU-nyt 4.09).Fotograf: tonny FoghmarVibeke Lottrup bor i et regionalt bofællesskab i Hobro (nDU-nyt 2.09).Fotograf: Jonna Fuglsang KeldsenHenning Hansen med pædagog Kirsten Olsen i bag-grunden, Hammer Bakker i Vodskovved Aalborg (nDU-nyt 3.09).Fotograf: rené Schützegrafisk tilrettelæggelse: Pia Jensen, WDCtryk: Scanprint aseftertryk tilladt med kildeangivelse
nDUeR væseNtLIgDer er 450 domfældte udviklingshæmmede i Danmark. Eller cirka deromkring. Et præcist over-blik over antallet af domfældte udviklingshæmmede findes nemlig ikke. Det giver sig selv, at deter vanskeligt at dokumentere en udvikling og pege på tendenser, når man ikke ved, hvor mangepersoner det drejer sig om. Troværdigheden er også på spil. For tør man tro på en prognose, sombygger på ’et skøn’?Den manglende viden og dokumentation var et af deområder, netværket vedrørende Domfældte Udviklings-hæmmede (nDU) satte til debat i 2009. Afsættet varartikler i vores bladNDU-nytom berøringsangsten overfor registrering, som flere nyhedsmedier fulgte op påmed egne vinkler. Foreløbig er diskussionen om mang-lende registrering og det presserende behov for meredokumentation udmøntet i en af de anbefalinger, Danskeregioner har lavet i deres rapport om bedre indsats fordomfældte udviklingshæmmede. rapporten, som nDUhar bidraget til, blev udgivet marts 2010.i 2009 beskæftigede vi os også med rådgivning. Flesthenvendelser kom fra kommunale sagsbehandlere, derhavde sager med udviklingshæmmede borgere meddom. Andre henvendelser havde personlig karakter somden fra en bekymret mor til en udviklingshæmmet datter,der var blevet voldsomt overfaldet af en medbeboer ibofællesskabet. Hvad skulle hun stille op, når hændelsentilsyneladende blev nedtonet til at være en tvist mellemto veninder?2009 blev det helt store efteruddannelsesår. i alt drog109 personer afsted til kursuscentret Severin i Middel-fart, som var ramme om adskillige timers forelæsningerom det juridiske grundlag, seksuelle krænkere, tilknyt-ningsforstyrrelser og risikovurderinger. Det hele leveretaf et korps af dygtige og indlevende eksperter.2009 blev også året, hvor domfældte udviklingshæm-mede for alvor kom på politikernes dagsorden. nDU’ssekretariat fik foretræde i Folketinget og kunne i majforan Socialudvalget og retsudvalget beskrive hoved-tendenserne inden for området, især med vægt på deproblemer, der præger den kriminalpræventive indsatsover for sent udviklede og udviklingshæmmede lov-overtrædere. Få timer på Christiansborg, men et stort ogvigtigt skridt for området.Der blev talt om visioner i 2009. i september samledesfagfolk fra netværket og satte linjerne for nDUs frem-tidige arbejde. Hvor går banen, og hvor skal stolperneflyttes hen?På de indre linjer blev 2009 et år med udvikling. Sekre-tariatet gik fra en fuldtidsansat til to, da der blev ansaten kommunikationsmedarbejder. netværket fik en nygrafisk linje med nyt logo og nyt layout til følge.Der var brug for nDU i 2009 - læs i beretningen omudgivelsen af håndbogen, om det juridiske regelgrundlag,om temadage og nDU’s andre aktiviteter.
NDUBeretning 2009
3
KONtaKteRtiL nDU i 2009NDU’s sekretariat blev kontaktet 644 gange i løbet af året. Med lidt under 200 henvendelser svarendetil knap 30 procent er det kommunerne, der oftest henvender sig. Disse henvendelser fordeler sig på 49kommuner. Tilsammen står kommuner og regioner for halvdelen af henvendelserne.Kommunale forvaltninger og botilbud spurgte primært om forskellige emner i relation til de love, regler ogmeddelelser, der styrer området, men også om kapacitet, pædagogiske udfordringer, misbrugsbehand-ling, udslusning og vejledning af anklagemyndigheden.De øvrige henvendelser vidner om, at sekretariatet har en bred kontaktflade. For der kommer spørgsmålog bemærkninger fra bistandsværger, pårørende, forskere, studerende, undervisere, retspsykiatere, poli-tikere, embedsmænd, sekretariatsmedarbejdere, journalister, pædagoger i private opholdssteder, ankla-gere, politifolk og ansatte i kriminalforsorgen.
Kommuner som myndighed115 (17,7%)
Private - herunder pårørende,bistandsværger, socialpædagogiskeopholdssteder m.m.32 (5,0%)Andet 34 (5,3%)KL og Danske Regioner48 (7,5%)
Ministerier, Folketing,politi, retsinstanser,kriminalforsorg m.m.79 (12,3%)
Medier51 (7,9%)
Kommuner som botilbud,hjemmevejleder og lignende78 (12,1%)
Region i form af botilbud59 (9,2%)
Uddannelsesinstitutioner,vidensnetværk,andre organisationer m.m.74(11,5%)
Regioner som administration74 (11,5%)
Bemærkning til opgørelsen: Er der flere kontakter til eksempelvis én kommune om samme emne, tæller det af praktiskegrunde kun med som én kontakt, selvom det ikke giver et dækkende indtryk af kontaktens omfang.
4
NDUBeretning 2009
Henvendelserne er af forskellige karakter. Her ses et udvalg:
Den Sociale Ankestyrelse stiller spørgsmål til detkriminalpræventive tilsyn og fordelingen af dom-fældte udviklingshæmmede i kommunalt, regionaltog privat regi.Justitsministeriet spørger til nDU’s erfaringer medtidsbestemmelserne i straffelovens § 68 a.
en psykiater med speciale i oligofreni fokuserer påbegrænsningerne, når man intelligenstester lovover-trædere med minoritetsbaggrund med redskaber,der baserer sig på amerikanske eller vesteuropæiskereferencerammer.
en pårørende henvender sig vedrørende rammernefor det socialpædagogiske motivationsarbejde.en privatpraktiserende psykolog, der yder bistandtil mange botilbud med domfældte udviklings-hæmmede, og en konfliktmægler stiller spørgsmålvedrørende nytteværdien af såkaldt genoprettenderet og konfliktråd i relation til ofre eller gernings-mænd med dårlig begavelse.
Studerende spørger til gråzoner i lovgivningen ogden kriminalpræventive indsats over for dårligtbegavede, der ikke er idømt nogen foranstaltning.
en bistandsværge efterlyser viden omeffektive pædagogiske behandlingsforløb.
en psykolog beskriver på baggrund af forskningstrukturerede risikovurderinger og deres betydningfor interventioner, tilbagefald og retssikkerhed.nDU har haft mange kontakter med regionerne iforbindelse med forberedelsen og afholdelsen aftemadagen om det juridiske regelgrundlag forarbejdet med domfældte udviklingshæmmede.
Adskillige medier medier kobler sig på, daEkstraBladetkører en storstilet kampagne om domfældteudviklingshæmmede, hvilket fører til mangespørgsmål om fakta og udviklingstendenser.
Fra politisk hold kommer der ønske om at få engrundig indføring i området.
KL har blandt andet leveret høringssvar i forbindelsemed udarbejdelsen af nDU’s håndbog, mens Danskeregioner har haft løbende kontakt til netværket pågrund af nDU’s deltagelse i regionernes arbejds-gruppe om sigtede og domfældte udviklings-hæmmede.
NDUBeretning 2009
5
et troværdigt
UDtRyK
Fornyelse tilNDU-nytNDU-nytslog også en grafisk kolbøtte i det forløbne år. Her fikgrafiker Pia Jensen til opgave at redefinere bladets udtryk fra atvære et artikeltungt tidsskrift, der udkom med skiftende mel-lemrum til at være et mere indbydende magasin med fire årligeudgivelser. Bladet er stadig informations- og omfangsrigt, mennu med flere farver, opgraderet på billedsiden og med mere luftmellem artikler og billeder på siderne. Artiklerne skrives primærtaf ansatte i nDU, men det tilstræbes, at der i hvert blad er bidragfra personer, der har med domfældte udviklingshæmmede atgøre i det daglige. enten professionelt eller personligt.Bladets målgruppe er bred. groft sagt er alle personer, der arbejdermed eller på anden vis interesserer sig for sigtede og dømte ud-viklingshæmmede, målgruppen forNDU-nyt.Vi sigter efter at ap-pellere bredt, men går også i dybden af hensyn til de fagprofessio-nelle, der modtager bladet. Samtidig er det vores ambition, at der ihvert blad er en eller flere historier, som refereres i andre medier.i 2009 tog vi hul på en ny serie artikler, hvor dømte eller tidligeredømte udviklingshæmmede kommer til orde. Foreløbig har læ-serne kunnet møde Vibeke Lottrup fra Hobro, Henning Hansen fraHammer Bakker ved Aalborg og Jesper riis fra Lindevej/Østrup-lund på Fyn. Fælles for de tre er, at de alle har modtaget en domtil anbringelse og har været ’igennem systemet’ på den ene elleranden måde. tre velskrevne, unikke og bevægende portrætter,som giver læseren et enestående indblik i, hvordan det er at væresvagt begavet, ramt af forskellige faktorer og have modtaget endom til anbringelse. De tre portrætter er skrevet af freelance-journalist Lotte edberg Loveless.NDU-nytsoplag er 1800, og bladet sendes gratis til blandt andettil kommunale og regionale bo- og aktivitetssteder, interesse- ogfagorganisationer, relevante ministerier, styrelser, retsvæsen samttil en lang række enkeltpersoner med særlig interesse for området.nr. 1|5. årgang|april 2009nr. 2|5. årgang|juni 2009
nDU præsenterede i 2009 et nyt logo ogblad med nyt layout. Den grafiske linjeer med til at skærpe nDU’s profil somet professionelt vidensnetværk med højtroværdighed.nDU’s logo er tegnet af grafiker Pia Jensen,som valgte at tage udgangspunkt i net-værkets tidligere logo - et stiliseret blad,der læner sig op ad forkortelsen. Opgavenlød på at forene elementerne; navnet pånetværket, forkortelsen og bladet i ét bil-lede og tillige forsyne det med et moderneog langtidsholdbart udtryk. resultatet ersom bekendt logoet, der efter nDU’s me-ning illuderer den skarphed og saglighed,som kendetegner netværkets arbejde. Også er det ikke længere en hemmelighed,hvad forkortelsen nDU står for. nu ernavnet en elegant del af logoet til trods formængden af bogstaver.Seneste påhit fra den grafiske front eret USB-stik med logo, der blandt andetudleveres til deltagerne på nDU’s kurser
-nytMusikkenviser vejenFørst en grundig udredning. Så faste pædagogiske rammer og forskelligeformer for terapi. Alt i alt et stærkt og utraditionelt behandlingskoncept.Socialpædagog Allan Johansen er på arbejde, når han sammen med enklient fyrer den af i musikrummet på Behandlingscentret Hammer Bakker.
-nytVibeke Villeve livetEn barsk opvækst har sat sit præg på Vibeke Lottrups liv og medvirket til,at hun endte i kriminalitet. I dag er hun flyttet i bofællesskab i Hobro oger godt på vej til at realisere sine drømme. Side 31
rockere Misbruger udviklingshæMMedeDummebøder og trusler følger medbedre fungerende domsanbragte ind på bosted
På Lindevej ved Østruplund er seksualiteten del af det pædagogiske arbejde. Side 8Forstander Hans Christian Hansenskal bringe Kofoedsminde på ret kurs. Side 20
GrænseoVerskridendeny mand på broen
Forstander på Nørholm Kollegiet, Peter Hald,satser på høj faglighed og glade medarbejdere
vellyd i MaskinruMMet
NDU blad design FINAL.indd 1
26/03/09 13:40:34
NDU 2-2009.indd 1
10/06/09 11:05:39
6
NDUBeretning 2009
Hjemmesidenwww.ndu.dk er netværkets elektroniske plat-form og arkiv. Her findes alle publikationer, somnDU har udgivet eller bidraget til. Her findes ogsåreferater og omtaler af møder og seminarer samten omfattende liste af artikler, der har været bragti nationale medier og som omhandler domfældteudviklingshæmmede eller grænser op til emnet.Hjemmesiden står overfor en modernisering.Det er et af fokuspunkterne i 2010.
rift omhåndbogenSeneste skud på kommunikationsstammen er NDU’s forlag,som blev stiftet i 2009. Anledningen var udgivelsen afhåndbogen om det juridiske regelgrundlag, der efter etlængere forarbejde så dagens lys i december 2009.Bogen samler lovregler og bestemmelser med fortolkningerog eksempler fra området og landede ikke uventet i etstort tomrum. Det er vanskeligt at forvalte og arbejdeefter reglerne, og det var da også begrundelse for atgå i gang med at stykke bogen sammen.Det er jurister i NDU’s vidensteams, Susanne Baymler Bondeog Merete Keis Schrøder, som har bearbejdet den juridiskepart af bogen. Om det var julehandlen, der havdeafsmittende effekt er uvist, men faktum er, athåndbogens 3000 eksemplarer blev revet væk.2500 eksemplarer blev postet fra NDU i løbet afde første fire uger.Håndbogen blev sendt til sociale myndigheder,bosteder og til andre, der arbejder inden for området.En del af bøgerne blev også rekvireret af for NDU hidtilukendte bosteder og fagpersoner.NDU omslag.indd 1
Sigtede og domfældte udviklingShæmmede under kommunalt tilSyn- en håndbogom lovregler ogpædagogiske udfordringer
Sigtede og domUDVikliNgshfældteæmmEDUNDer kommUNalt tilsyEN
NDUNetværket vedrørende Domfældte UdviklingEngtoften 5shæmmede8260 Viby Jwww.ndu.dk
- en håndbogom lovregler ogpædagogiske udfordringer93505-0-6
isBN 978-87-9
ndu
På www.ndu.dk kan bogen hentes i pdf-version.06/11/09 11.34
NDUBeretning 2009
7
NDUi spalterNe
8
NDUBeretning 2009
NDU bidrog flittigt til aviser og nyhedsudsendelseri 2009. Både i form af citater og til journalisternesbaggrundsviden.
Da årets første nummer afNDU-nytudkom i marts 09med artikler, hvor dømte udviklingshæmmedes om-gang med rockerrelaterede grupper blev fortalt, tognyhedsbureauet ritzau historien og gjorde den til ennyhed i de landsdækkende medier. Historien tog afsætpå Fuglekær Udviklingscenter ved Vejle, hvor kriminelleudviklingshæmmede holdt deres kriminelle relationerved lige, selv om de havde fået en dom til anbringelse.en afdelingsleder fortalte tilNDU-nyt,hvordan beboernekaldte hinanden for ’brødre’ og tydeligvis var stolte overderes identitet som håndlangere til HA’s støttegruppeAK81. Også selv om nogle af dem havde stiftet bekendt-skab med tæskehold og dummebøder. Historierne rejstedebatten om vilkårene for bosteder, hvor kriminelleudviklingshæmmede bor dør om dør med lovlydige ud-viklingshæmmede. Også vilkårene for det pædagogiskepersonale blev belyst.Fra slutningen af maj blev medielyset igen rettet modkriminelle udviklingshæmmede. Denne gang satteEkstraBladetscenen med deres serie ’De sindssygt farlige’. i enrække artikler, heraf seks som forsider, fortalteEkstraBladetom dømte udviklingshæmmede, der bor udenlåste døre og med fri adgang til offentligheden, også selvom de har begået alvorlig personfarlig kriminalitet.
Ekstra Bladetsjournalistgruppe konfronterede også deansvarlige politikere med problematikkerne og varslede,at de ville følge op på de politiske løfter.NDU-nyti oktober rejste debatten om den manglenderegistrering af udviklingshæmmede. Den historie togKristeligt DagbladogDRop. Senere fulgteMorgen-avisen Jyllands-Postenefter med sin vinkel på registre-ring af udviklingshæmmede.ifølge mediedatabasen infomedia optrådte ’nDU’, entenomtalt eller som interviewpart i 35 artikler i løbet af2009.
NDUBeretning 2009
9
NDU’sViDenSteAMEt vidensteam af ni erfarne fagpersoner er sammen med NDU’s sekretariat med til atkoordinere og styre retningen og fremdriften i netværkets arbejde.
ViDenSteAMet BeStOD i2009 AF:elisabeth Bakkensen,forstander på Hedegaard, SkjernSusanne Baymler Bonde,jurist i Ældre- og Handicapforvaltningen,Aalborg KommuneDorrit Brandt,konsulent i Handicap,region HovedstadenAnna Lise Bredahl,centerleder på FuglekærUdviklingscenter, Vejle KommuneAnders g. Christensen,afdelingsleder på Østruplund,region SyddanmarkCharlotte grønhøj,afdelingsleder på FuglekærUdviklingscenter, Vejle KommuneHeines Marker,afdelingsleder på nørholm Kollegiet,region MidtjyllandKlavs Persson,forstander på Sødisbakke,region nordjyllandMerete Keis Schrøder,jurist på socialområdet,region Sjællandelisabeth Bakkensensusanne Baymler BondeDorrit Brandt
anna Lise Bredahl
anders g. Christensen
Charlotte grønhøj
Heines Marker
Klavs Persson
Merete Keis schrøder
10
NDUBeretning 2009
Vidensteamet og sekretariatet drøfter løbende håndteringen af udfordringerne på området og afholdt iløbet af året fire heldagsmøder.en række dagsordenspunkter framøderne i NDU’s vidensteam i 2009
eksempler på referater af enkelte dagsordenspunkterFra mødet den 17. september:ad 3) Møde med Justitsministeriet, Rigsadvokaten m.fl. den 2. oktober 2009Justitsminister Brian Mikkelsen nedsatte i sommers en arbejdsgruppe med repræsen-tanter fra Justitsministeriet, rigsadvokaten og indenrigs- og Socialministeriet. Ar-bejdsgruppen skal finde frem til, hvordan man kan håndtere nogle af de gråzonepro-blemer, som har præget området i flere år. For at få input udefra var blandt andet LeV,SL, DCH, KL, Danske regioner og nDU inviteret med til mødet den 2. oktober.Referat:nDU’s sekretariat orienterede om mødet, hvor der med interesse blev lyttet til deerfaringer og synspunkter, de forskellige parter fremkom med. Meget tyder på, atder vil komme et forslag til en klarere regulering af området, så der opnås størretydelighed og retssikkerhed. Parterne vil blive inviteret til et nyt møde, når ministeri-erne formentlig i begyndelsen af 2010 er kommet længere med deres overvejelser.Fra mødet den 10. december:ad 5) Brugere/patienter med etnisk minoritetsbaggrundFlere boformer har i de senere år berettet om de udfordringer, det kan give, når manskal udføre et socialpædagogisk og kriminalpræventivt arbejde over for domfældteudviklingshæmmede med etnisk minoritetsbaggrund. Der er tale om en forholdsvis nyudvikling, som vi af samme grund endnu ikke ved så meget om.For at høre om andres erfaringer er psykolog Birthe Valbjørn og kulturmedarbej-der Dina Mohamed Sayed elsenoussy fra team for tværkulturel Psykiatri i regionMidtjylland inviteret til at holde et oplæg. Fokus vil være på kulturelle sammenstød,og hvad man kan forberede sig på for at håndtere de problemer, der måtte opstå.Vinklen er fra psykiatrien og sundhedsvæsenet, men vil også et godt stykke af vejenvære anvendelig på det sociale område.team for tværkulturel Psykiatri ligger i Lokalpsykiatri Vest i Brabrand i Århus. Detbestår af læger, psykologer og sygeplejersker, som varetager behandling, videns-og formidlingsopgaver for hele region Midtjyllands psykiatri. Patienterne bliver hen-vist fra egen læge med henblik på en afklaring og diagnosticering. Det er en proces,der kan tage sin tid på grund af kulturelle forskelle og patienternes sociale mønstre.Referat:Oplægget gav anledning til flere spørgsmål og sammenligning af erfaringer mellem detpsykiatriske og sociale systems møde med brugere af anden etnicitet end dansk.Antallet af domfældte udviklingshæmmede med etnisk minoritetsbaggrund ernæppe stort, men vokser formentlig. Vidensteamet var derfor enige om, at dennegruppe bør få større opmærksomhed, og at nDU skal udbyde et kursusmodul, somkan opkvalificere fagpersoner i kommuner og regioner til mødet med denne gruppe.
• Afholdelse af et seminar om NDU’smission og vision efter 2009• NDU’s håndbog om lovregler ogpædagogiske udfordringer• Medieomtale•NDU-nyt• Fordele og ulemper vedmagtbeføjelser i boformerne• Projekt om metoder til risikovurderinger• Møde med Justitsministeriet, Rigs-advokaten m.fl. den 2. oktober 2009 –nDU’s tilgang til andre parterssynspunkter og overvejelser• Ankestyrelsens undersøgelse afkommunernes tilsyn med domfældteudviklingshæmmede m.fl.• NDU’s undersøgelse af behovet formagtbeføjelser mv.• PSP-samarbejdet• Behandlingscentret Hammer Bakkerog nDU’s workshop på ViSO-konferencen den 1. december 2009• Indenrigs- og Socialministerietskoncernprojekt om strategi forudvikling, opsamling og formidlingaf specialviden på socialområdet• Brugere/patienter med etniskminoritetsbagrund• Høring over udkast af 19. november2009 til forslag til lov om ændring afretssikkerhedsloven og serviceloven(handle- og betalingskommune)• NDU’s nye efteruddannelse• Nye foranstaltningsdomme i 2008
NDUBeretning 2009
11
nDU’S tiDSLinJeForuden netværkets mange videnshavere i kommuner og regioner trækker sekre-tariatet løbende på sine kontakter i ministerierne, Servicestyrelsen, andre videns-centre, handicaporganisationerne og uddannelsesinstitutionerne.Og sekretariatet orienterer sig herudover mod politiet, retsinstanserne, kriminal-forsorgen og retspsykiatrien, der har hver deres funktioner i forhold til målgruppen.
2009
• NDU ansætter 1. januar en kommunikations-medarbejder.• NDU omlægger sin kommunikationsstrategi, ud-sender fem publikationer, herunder en håndbog,gennemfører efteruddannelse for 100 fagpersoneri kommuner og regioner, får foretræde for Folke-tingets retsudvalg og Socialudvalg, arrangerer entemadag, bistår en arbejdsgruppe under Danskeregioner, laver et visionsseminar for kommunerog regioner, afholder workshops i ViSO-regi, laverforedrag, deltager i Justitsministeriets evaluering aftidsbestemmelserne i straffelovens § 68 a, sætterområdet på den politisk-administrative dagsordensammen med CLH, SL og LeV og deltager i en langrække interviews.• NDU får i løbet af året henvendelser fra 49 kommuner.• Indenrigs- og Socialministeriet færdiggør etkoncernprojekt, der ventes at få betydning forarbejdsfordelingen mellem departementet ogServicestyrelsen, herunder de opgaver ViSO og deforskellige videns-leverandører på det specialise-rede socialområde skal varetage. en afklaring kantidligst forventes på plads i løbet af 2010.
12
NDUBeretning 2009
2007-2008
2001-2004
• Region Midtjylland og VISO indgår i efteråret 2006kontrakt om nDU’s drift og budget fra 1. januar2007, hvor regionen bliver driftsherre i forbindelsemed opgave- og strukturreformen. regionen og nDUstiller forslag om at udvide budgettet og opgavepor-teføljen, så nDU blandt andet kan blive mere oriente-ret mod kommunerne.• VISO meddeler i 2007, at NDU’s virke vil blive tagetop i forbindelse med en forestående rekonstruktion afvidensdelen i ViSO.• NDU har i begge år bilateral kontakt med knap 70 aflandets 98 kommuner.• NDU udsender publikationer, afholder konferencer ogtemadage, ansøger om satspuljemidler til et projektom udvikling af komplementære metoder til risiko-vurdering, laver tre store undersøgelser, gennemførertre modulopbyggede efteruddannelsesforløb for over100 fagpersoner fra hele landet og afvikler en langrække fokusgruppeinterviews.
• Amterne beslutter den 5. december 2001 at nedlæggespecialkonsulentordningerne for udviklingshæm-mede, bevægelseshandicappede, hørehæmmede/døveog blinde med udgangen af 2002. Det sker efter enudredning fra Udviklingscenter for Specialrådgivning.Beslutningen forudsætter, at der dannes landsdæk-kende vidensnetværk, som skal udvikle og formidle højtspecialiseret viden og erfaringer i forhold til blandt andetarbejdet med domfældte udviklingshæmmede.• Amtsrådsforeningen (ARF) udgiver i maj 2003Sta-tusrapport om amternes arbejde med domfældteudviklingshæmmede,der anbefaler etableringen af etlandsdækkende vidensnetværk.• Amterne, Frederiksberg og Københavns kommuneropretter nDU pr. 1. januar 2004, godkender et kommis-sorium, udpeger et net af kontaktpersoner, nedsætteret tværfagligt vidensteam, ansætter en netværkskoor-dinator i en sekretariatsfunktion i ringkjøbing Amt ogfinansierer i fællesskab driftsudgifterne. nDU refererertil amternes socialdirektører, der har sæde i temagrup-pen vedrørende handicappede.• Sekretariatet skriver ud fra kommissoriet og et op-startsseminar den 1. marts 2004 et arbejdsgrundlag for2004-2005. På seminaret deltager 50 repræsentanterfor amterne og de to store kommuner i hovedstaden,ArF, Kommunernes Landsforening, SocialpædagogernesLandsforbund (SL), UFC Handicap, Landsforeningen LeV,Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH), So-cialt Udviklingscenter SUS, Styrelsen for Social Service,Udviklingscenter for Specialrådgivning, Kriminalforsor-gen og rigsadvokaten.
2005-2006
• Amterne beslutter at overføre sekretariatsfunktionenfra ringkjøbing Amt til Århus Amt med virkning fra 1.januar 2005.• Århus Amt ansætter 1. april 2005 en ny netværks-koordinator i sekretariatet, der placeres på Sølund iSkanderborg dør om dør med Vidensteamet vedrø-rende psykisk handicappede og senhjerneskadedemed problemskabende adfærd.• NDU’s vidensteam beslutter den 27. maj 2005, atarbejdsgrundlaget for 2004-2005 foreløbigt skalrække frem til udgangen af 2006.
NDUBeretning 2009
13
NDU’sefterUDDaNNelse 2008-2009i foråret 2009 afsluttede 38 deltagere nDU’s efteruddannelse. 11 af dem komfra kommunale tilbud, 25 fra regionale tilbud og 2 fra den regionale admi-nistration.De gennemgik alle otte intensive undervisningsdage, hvor der var fokus påregelgrundlaget, pædagogik og etik, seksuelle krænkere, tilknytningsfor-styrrelse og udviklingshæmning, affektregulering og beskyttende interven-tioner samt strukturerede risikovurderinger. Hertil kom forberedelse, idetdeltagerne skulle lave cases forud for hvert modul.Alle undervisningsmoduler blev evalueret. Om det samlede forløb blev del-tagerne blandt andet spurgt:Er du enig i udsagnet ”Mange af de ting, som jeg har lært på efteruddan-nelsen, kan jeg bruge på min egen arbejdsplads”?Helt enig59 pct.enig38 pct.Hverken/eller-Lidt enig3 pct.Uenig-kUrsUskatalogHold fast i dig selv, når ord og adfærd krænkerFå styr på juraenHvem er de ’bedre begavede’ udviklingshæmmede?
Hvad synes du samlet set om efteruddannelsesforløbet?Meget godt75 pct.godt25 pct.Hverken/eller Mindre godt--Dårligt-
Identificer risikoen for ny kriminalitetHvad ligger der bag ’mentalisering’ og ’affektregulering’?kulturmødet i det sociale feltMisbrug – forstå trangen og udforsk metoderDen udviklingshæmmede seksualkrænker
Citater fra deltagerne:”Det har været rart at få udfordringer på efteruddannelsen og derigennemblive klædt bedre på til arbejdet hjemme på botilbuddet””Tak for et meget berigende forløb””Jeg har fået mange brugbare redskaber på efteruddannelsen””Det at møde og udveksle erfaringer med kollegaer fra andre steder i lan-det har været en vigtig del af efteruddannelsen. Dette netværk vil jeg bliveved med at bruge – også efter det sidste modul er afsluttet”
NDU’s kUrser 2010 – 2011- bliv klogere på kort tid
NDU kursus 2010.indd 1
10/02/10 15.39
efteruddannelsen 2009-2010i efteråret 2009 påbegyndte to nyeefteruddannelseshold med knap40 fagpersoner fra kommunerneog 45 fra regionerne. De afslutteruddannelsen i foråret 2010. Fore-løbigt tegner også deres evaluerin-ger sig godt.
14
NDUBeretning 2009
Foretræde for FolketingetsSocialudvalg og retsudvalgnDU’s sekretariat var velforberedte og i nystrøgne skjorter, da netværketden 14. maj havde foretræde for Folketingets Socialudvalg og retsud-valg. Formålet var at præsentere politikerne for hovedtendenserne påområdet og beskrive, hvordan problemerne, der præger den kriminalpræ-ventive indsats over for sent udviklede og udviklingshæmmede lovover-trædere, kan håndteres. Og det var lydhøre og spørgelystne politikere,som fik fremlagt de forslag, der sigter mod til at stille de professionelle,de domfældte og det omgivende samfund meget bedre.
0985 ville høreom juraJuraen på området med sigtede og domfældteudviklingshæmmede er kompleks og et sværttilgængeligt område. Det er også om juridiskespidsfindigheder, nDU får flest henvendelser ogspørgsmål om.i maj måned inviterede nDU til temadag omemnet, og 85 fagpersoner tog imod indbydel-sen. Deltagerne på temadagen, som blev holdtpå Severin Kursuscenter i Middelfart, var ledereog medarbejdere primært fra regionale og 32kommunale forvaltninger. repræsentanter forbostederne, statsadvokaterne, rigsadvokaten,Kriminalforsorgen, LeV og Danske regioner lyt-tede også med.temadagen gav et indblik i de muligheder ogbegrænsninger, retsplejeloven, straffeloven ogservicelovens bestemmelser skaber. Hvilke kon-krete udfordringer og dilemmaer støder man på,når man arbejder som pædagog i bostedet ellerskal håndtere det kriminalpræventive tilsyn.Cand.jur. Merete Keis Schrøder, region Sjæl-land, og cand.jur. Susanne Baymler Bonde,Aalborg Kommune underviste. De har mangeårs erfaring med arbejdet på området, er med-lemmer af nDU’s vidensteam og underviser pånDU’s kurser.
visionsseminargav støtte til nDUnDU efterlyste pejlemærker og kom hjem med favnen fuld af støtte oginspiration til netværkets fremtidige arbejde.i september inviterede nDU’s sekretariat hele netværket til visionsse-minar. 34 personer, alle med nær berøring til arbejdet med udviklings-hæmmede lovovertrædere, mødte op på Jørgensens Hotel i Horsens,som var rammen for dagen. Omgivelserne kunne dårligt blive mereelegante og næppe i mere kontrast til de opgaver, seminarets deltagerenormalt tager sig af på de pædagogiske bosteder, bag de kommunaleskriveborde eller som tilsynsførende hos dømte udviklingshæmmede.Blot for at nævne nogle af arbejdsområderne.Denne dag lod de 34 deltagere tankerne få vinger og i fællesskab fandtde frem til forslag til, hvordan nDU kan støtte effektivt op om arbejdetmed de sigtede og dømte udviklingshæmmede.Visionsseminaret rundede af med en anerkendelse af det arbejde, nDU’ssekretariat gør for området. til trods for, at antallet af dømte udvik-lingshæmmede er begrænset, er det ofte en stor opgave for myndig-hedskommunen eller bostedet, som huser den domsanbragte. Derforer det ikke desto mindre væsentligt med en ’videnscentral’, som en afdeltagerne betegnede nDU.
’NDU er en stor kilde til viden omet meget specialiseret område, som jeghar stor gavn af i mit daglige arbejde- både som livline, men også gennemdeltagelse i NDU’s kurser’.Citat fra en deltager på visionsseminaretJurist Susanne Baymler BondeNDUBeretning 2009
15

NDU’s planer for 2010

Visionsseminaret i Horsens satte nogle overordnede mål for netværkets virke i løbet af det næ-ste års tid og yderligere fem år frem – til brug for de drøftelser, NDU og Region Midtjylland skalhave med VISO i løbet af 2010.
Her følger i overskrifter nogle af de pejlemærker, der blevlistet op for nDU på kort sigt:• Fortsat kompetenceudvikling af medarbejdere, derarbejder med sigtede og domfældte udviklings-hæmmede i kommuner og regioner• Opdatering af viden om jura og god praksis• Fortsat netværkspleje• Forbedre samarbejdet med retsinstanserne• Fokus på håndteringen af nye målgrupper• Fastholde politisk fokus på området• Opdatering af håndbogen og vejledendekvalitetsstandarder• Fokus på den kriminalpræventive indsats overfor udviklingshæmmede med og udenforanstaltningsdom• Skærpelse af NDU’s profil• Fokus på problemer i forhold til domfældteudviklingshæmmede mellem 15 og 18 år
Og på længere sigt:Målrettede temadageUndersøgelser og fremhævelse af best practiseMisbrugsbehandlingTilsynsvejledningGråzoner, særlige botilbud, magtbeføjelser ogpræcisering af domsvilkår• Seminarer• Udbygge samarbejdet med SL, LEV, DCH og CLHDen vejledende rådgivning af anklagemyndigheden• Arbejdsmiljøi forhold til drøftelserne med ViSO skal det bemærkes, atindenrigs- og Socialministeriet arbejder med et koncern-projekt, der ventes at få betydning for arbejdsfordelingenmellem departementet og Servicestyrelsen, herunder deopgaver, som ViSO og de forskellige vidensaktører på detspecialiserede socialområde skal varetage. Det gælderantageligt også for nDU. en afklaring kan tidligst for-ventes på plads i 2010 – og den vil formentlig rumme enstrategi for opsamling og formidling af viden på det højt-specialiserede socialområde. en viden, der kan bidrage tilat løfte kvaliteten af visitationen, specialrådgivningen ogudredningsforløbene.•••••