REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 462: Oversættelse af forslag til lagtingslov om Stjórnarskipan Føroya, kopi af statsministerens brev til lagmanden om forslag til lagtingslov og Rigsombudsmandens orienteringer fra færøsk presse.

Presseorienteringvedr.forslaget til lagtingslov om Færøernes ForfatningForslaget til lagtingslov om Færøernes Forfatning (forfatningsforslaget), der blev fremsat den 6.marts 2010, har hidtil fået ret begrænset omtale i de færøske nyhedsmedier. Forfatningsforslaget harhidtil ikke været taget op i de skrivende medier, men har tre gange været omtalt i nyhedsind-slag/korte temaudsendelser fra Færøernes Radio & TV. Nedenfor følger et resumé af de tre udsen-delser.Radioavisen den 7. marts 2010 kl. 14.00Forfatningsudvalgets formand Poul Michelsen (PM) fra Folkeflokken redegjorde for, at formåletmed det fremlagte forfatningsforslag først og fremmest er at få et resultat ud af de 11 år, man hararbejdet med en færøsk forfatning. Ellers er formålet at få belyst de rettigheder, som færinger har ifolkeretlig sammenhæng, således at man får en lov der siger, hvilke rettigheder færinger har somfolk og nation, belyser hvilket retssystem der er gældende, hvilke love man skal indordne sig underog hvilke rettigheder man har som borger på Færøerne.Adspurgt, om forfatningsforslaget tager stilling til rigsfællesskabet, svarede PM, at forslaget ikketager stilling til rigsfællesskabet. Det beskriver ifølge PM de rettigheder, færingerne har som folk,og at de afgørelser der tages, er det kun det færøske folk, der kan tage, og at det færøske folk kantage de afgørelser, det vil.På spørgsmålet, om der i forfatningsforslaget er formuleringer, der er i modstrid med den danskegrundlov, svarede PM, at det ikke har været hensigten med forfatningsforslaget, men selvsagt er dernogle rettigheder i dag, som færingerne ikke administrerer, som man med det her mener, man har.Og det er ifølge PM nok så grundlæggende ved forfatningsforslaget, at det beskriver de rettigheder,som folket på Færøerne har.På spørgsmålet, ”hvilke rettigheder har vi fx ikke?”, svarede PM, at ”vi har faktisk alle rettigheder –det er det som forfatningsforslaget siger. Han tilføjede, at hvis man inddrager rigsfællesskabet i dether, så er det en helt anden diskussion, og det er forslaget egentlig ikke egnet til. Han tvivler dogikke på, at det bliver en del af debatten i Lagtinget.Siden redegjorde PM for, at forslaget hidtil kun har været behandlet i udvalget, hvor alle partier harværet repræsenteret, og at der har krævet meget at nå til enighed i udvalget. Nu er forslaget klar tildebat i partierne og i Lagtinget, hvor han regner med, at der kommer andre holdninger til syne omenkelt paragraffer, som det også er annonceret i bemærkningerne til forfatningsforslaget.Det er meningen, at den nye forfatning skal afløse den gældende styrelsesordning for Færøerne.Adspurgt, om den kan benyttes som grundlov for Færøerne, hvis Færøerne engang vælger at bliveen selvstændig stat, svarede PM, at det her er en grundlov og en styrelsesordning for Færøerne, somskal kunne virke både under den nuværende ordning og under en ordning, hvor Færøerne er selv-stændig.

PM håber, at forfatningsforslaget kan færdigbehandles i Lagtinget inden sommerferien.Udsendelsen ”Eygsjón” (I sigte) den 12. marts 2010Udsendelse ”Eygsjón” blev indledt med spørgsmålet, om loven om Færøernes Forfatning er loven,der er over alle andre love. Til at belyse forfatningsforslagets status var de to advokater Hans Tryg-vi Teirin (HTT) og Barður Larsen i studiet.HTT, der i sin tid var med til at udarbejde den gældende færøske styrelsesordning, startede med atsige, at forfatningsforslaget også kan kaldes en grundlov, men kaldes nu Færøernes Forfatning. Hangætter, at valget af den titel er politisk begrundet - og at hele sagen på en måde er politisk. IfølgeHTT ser man ikke af forslaget, om det er et hjemmestyre eller en selvstændig stat.BL, der har siddet i det tidligere færøske grundlovsudvalg, svarede på spørgsmålet, om det mere eren hjemmestyreforfatning end en selvstændighedsgrundlov, at de forskellige politiske faktorerkommer til at afgøre, hvilken status dokumentet får.De to advokater blev herefter anmodet om at rangordne grundloven, hjemmestyreloven og forfat-ningsforslaget.HTT vil ikke vægte forfatningsforslaget ret højt, så han vil sætte grundloven øverst, siden hjemme-styreloven og så forfatningsforslaget. Ifølge HTT må man ikke glemme den politiske realitet, atman lever i et hjemmestyre, som er en ordning under en anden forfatning.BL vil sætte grundloven øverst, siden hjemmestyreloven, men vil så lægge forfatningen til side. Detgør han ud fra den opfattelse, at det er forkert at tro, at det juridiske dokument selv bestemmer sinstatus. Der er ifølge BL mange eksempler på, at juridiske dokumenter, grundlove, har fået en andenstatus afhængig af, hvad det politiske landskab beslutter det skal have. På det opfølgende spørgs-mål, om en folkeafstemning om forfatningsforslaget kan tænkes at løfte forfatningens status, svare-de BL, at den færøske styrelsesordning har hjemmel i hjemmestyreloven, men at der ikke er noget ivejen for, at styrelsesordningens afløser vokser op over sine forældre, altså hjemmestyreloven. Ogkommer den til folkeafstemning, kan den vokse op over, hvis det er det, man vil rent politisk.HTT blev spurgt, om den danske grundlov kan lægges under pres ved at sende forfatningen til fol-keafstemning. Ifølge HTT afhænger det af, hvordan Statsministeriet og den danske politiske myn-dighed kommer til at reagere på forfatningsforslaget, som sikkert læses med en lup i øjeblikket.HTT regner med, at man nok skal høre fra de danske myndigheder, hvis de mener, at forfatnings-forslaget er i strid med den danske grundlov. Hvis det ikke er i strid med grundloven, hører manikke fra dem.Ifølge BL kan det ”at være i strid med grundloven eller ej” oversættes til, hvad der er de danskestatslige interesser - og de danske statslige interesser er ifølge BL at holde sammen på rigsfælles-skabet. Hvis man fra dansk side går imod en fælles politisk vilje på Færøerne, hvor Sambandspartietog Socialdemokratiet som samhørighedspartier er med, så ved de, at kontrakten bag rigsfællesska-bet er i fare, så det vil de ifølge BL sandsynligvis ikke gøre. Det kan ifølge BL godt være, at der ernogle træge danske jurister, der ikke synes at forslaget ikke passer ind i deres traditionelle opfattelseaf, hvordan man statsretligt er skruet sammen, men politikerne har ofte en mere pragmatisk tolkningaf loven, og det vil i sidste ende være dem, der tolker loven.Udfordrer man ikke grundloven, når der i præamblen står ”Alle love og sædvaner skal respekteredenne forfatning?, blev der siden spurgt af journalisten. Hertil svarede HTT, at Riget har domstole-

ne under sig, og de har en klassisk tolkning af lovgrundlaget, så hvis sagen ender i Højesteret, me-ner han, at danske love og praksis vil blive lagt til grund frem for en færøsk forfatningslov.HTT afsluttede med at gøre opmærksom på, at det fremsatte forfatningsforslag ikke er behandlet ipartierne, men er lagt frem af enkelte lagtingsmedlemmer som medlemmer i et særligt nedsat ud-valg, og at det ikke er sikkert, at det er de fremsatte formuleringer, der i sidste ende bliver vedtaget.Adspurgt, om der er sprængstof i det fremsatte forslag, svarede HTT, at det er han ikke i tvivl om,og at det her forslag også vil klargøre vejen til selvstændighed, således at processen med henblik påen eventuel selvstændighed bliver lettere.Radioavisen den 13. marts 2010 kl. 18.00Aftenens radioavis havde et indslag med den færøske jurist Leivur Persson (LP), der netop harskrevet speciale ved Københavns Universitet om de juridiske forhold omkring en færøsk forfatning.LP vurderer, at der er der flere juridiske problemer i det fremsatte forfatningsforslag, der skal afkla-res. Første betingelse er ifølge LP, at forfatningen respekterer den danske grundlov som øversteretskilde. Der er ifølge LP ikke noget i vejen for, at Færøerne kan vedtage en forfatning inden forden nuværende statsretlige konstruktion, blot den respekterer det retlige hierarki, hvor grundlovener øverst, siden følger hjemmestyreloven og så en eventuel færøsk styrelsesordning eller forfatningderunder.Adspurgt, om der er nogle konkrete paragraffer i forslaget, der kan medføre problemer, svarede LP,at hvis man se på paragrafferne vedr. domstolene, så går man i forfatningsforslaget direkte ind ogregulerer på et område, der ikke er et færøsk sagsområde. Selv om man med overtagelsesloven harret til at oprette egne domstole, så har man endnu ikke overtaget området, og lovgivningen liggerderfor fortsat hos de danske myndigheder, udtalte LP. Ifølge LP fremgår det ikke af forslaget, hvadintentionerne er – om det evt. først skal gælde, når området er overtaget?LP gør opmærksom på, at de manglende bemærkninger gør, at intentionerne med bestemmelsernestår hen i det uvisse. Tanken bag de manglende bemærkninger er ifølge LP, at dokumentet derforkan blive en mere dynamisk og levende retskilde, der kan tilpasse sig den tid den eksisterer i, ogikke kun passer til den tid, hvor den blev udarbejdet.LP tilføjede, at det forhold, at alle partierne har været repræsenteret i forfatningsudvalget, sikkerthar krævet meget for at nå til enighed om forslaget. De manglende bemærkninger kan ifølge LPskyldes, at man for at nå til enighed om forfatningsforslaget har ladet noget stå hen i det uvisse. Dethar været enklere ikke at udpensle visse tvivlsspørgsmål, for det står ifølge LP klart, at hvis manhavde taget klar stilling til, hvorledes bemærkningerne skal forstås, så havde halvdelen af Lagtingetnæppe kunnet gå ind for det.