REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 452: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. april 2010.

E-justice, status for gennemførelse af e-justice handlingsplanen-orienteringKOM-dokument foreligger ikkeUdkast til Rådets konklusioner om fore-byggelse af økonomiske kriser og støttetil økonomisk aktivitet-vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeSIS IIStatusopdateringReport vedrørende resultater af Milepæls-test 1 (M1)Rådskonklusioner vedrørende SIS II-orienteringKOM-dokument foreligger ikkeTiltrædelse af EMRK-orienteringKOM-dokument foreligger ikkePræsentation af Østrigs erfaringer medanvendelse af ad hoc samarbejde i for-bindelse med afholdelsen af EM i fod-bold 2008-orienteringKOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 1: E-justiceRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikkeResuméPå rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at frem-me ”e-justice”, hvorved forstås benyttelse af informations- og kommuni-kationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, videoafhø-ring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen arbejder navnligmed at skabe rammerne for etablering af en fælles europæisk e-justice-portal på internettet. E-justice-portalen skal have til formål at forbedremulighederne for at anvende elektroniske redskaber i sager med aktørerfra flere medlemsstater, f.eks. gennem etablering af nogle fælles søgeme-kanismer, der vil kunne gøre brugere i stand til at søge oplysninger i fleremedlemsstaters registre, herunder insolvensregistre. E-justice-portalen vilogså kunne danne rammen for bevisoptagelse eller bevisførelse i andremedlemsstater under anvendelse af videokonferenceudstyr. Arbejdsgrup-pen arbejder endvidere med mulighederne for at etablere et fælles identi-fikationssystem og fælles standarder for oplysninger (metadata) om nati-onal retspraksis. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28.november 2008 blev vedtaget en handlingsplan for det videre arbejdemed e-justice. Fra dansk side stiller man sig generelt positiv over for ar-bejdet med e-justice, som indtil videre er baseret på frivillighed ogfremme af ”best practice” og standarder.På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 22. - 23. april 2010 forventes det, at Rådet vil få fore-lagt en rapport fra arbejdsgruppen om status vedrørende lanceringen afe-justice-portalen, som er blevet udsat.Sagen har ikke i sig selv lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet sesikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige til-kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra danskside agter man at tage arbejdsgruppens rapport til efterretning.1.Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationenmed hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-hederne for en samlet indsats på området.Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskabudarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedre3

brugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor Rådet vedtog en rækkerådskonklusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent ar-bejdsgruppe i rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen), der udgør et koordine-rende forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- ogkommunikationsteknologien.E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede e-justice-arbejdsgruppen til at fortsætte arbejdet med e-justice i overensstemmelsemed de prioriteringer, som arbejdsgruppen havde anført i en rapport tilRådet.E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af entidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionenvedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterendeog planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og enelektronisk betalingspåkravsprocedure.På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede e-justice-arbejdsgruppen en flerårig handlingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 27.-28. november 2008.Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte tilarbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af2009.Herudover har e-justice været genstand for drøftelser på det uformellerådsmøde den 15.-16. januar 2009, og på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 26.-27. februar 2009 orienterede det tjekkiske formand-skab om status for gennemførelse af handlingsplanen.

Desuden orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmulighederfor e-justice-projekter på fællesskabsniveau.Senest fik Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.juniog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november –1. december 2009 forelagt rapporter fra e-justice-arbejdsgruppen omstatus for arbejdet med at fremme e-justice, og på rådsmødet (miljø) den22. december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om et fællesidentifikationssystem for national retspraksis.Lissabon-traktatenUdviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-retsakter henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag i gi-vet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om detoverstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV(fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).2.Indhold

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblikpå at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgangtil de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller påfællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-ne for det fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:- At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig ka-rakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der harkompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.5

- At der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der gi-ver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemerpå det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måttevære relevant, internationalt plan.Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områdertillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:- Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).- Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår straf-feregistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsregistreog tingbøger.- Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for deteuropæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning(EF) nr. 1896/2006.- Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videokommu-nikation i retssager med aktører fra flere medlemsstater, herundersærligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”bestpractices” – medlemsstaterne imellem.Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være enfælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved atintegrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen giveadgang til retsinformation, retslige og administrative myndighedershjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester medhenblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver indenfor det europæiske retlige område.Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007.E-justice-arbejdsgruppen har indtil videre navnlig koncentreret sig omarbejdet med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-justice-portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktørerog muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige regi-stre i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglys-nings- og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbejdes såledeshen imod, at portalen kommer til at indeholde en række forskellige så-6

kaldte fælles-søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand tilelektronisk at søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registresamtidig via e-justice-portalen.E-justice-arbejdsgruppen har udarbejdet en portal-prototype, der giverbrugerne mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insol-vens- og tolkeregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikkeåben for offentligheden. På baggrund af prototypen diskuterer arbejds-gruppen forskellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunderbrugeridentifikation, autentifikation og databeskyttelse. Det er arbejds-gruppens opfattelse, at der skal arbejdes på sammenkobling af medlems-staternes insolvensregistre. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark– ligesom enkelte andre medlemsstater – har gjort opmærksom på, at derher i landet ikke eksisterer et insolvensregister.Vedrørende spørgsmålet om bevisoptagelse og bevisførelse i sager medaktører fra flere medlemsstater, særligt videokonferencer, nedsatte e-justice-arbejdsgruppen en underarbejdsgruppe bestående af en rækkemedlemslande, herunder Danmark, der skulle undersøge mulighedernefor at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for afholdelse afvideokonferencer på tværs af landegrænser eventuelt via e-justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at udveksle erfaringer,finde tekniske standarder og udarbejde en manual om fremgangsmådenved afholdelse af videokonferencer.En informationspjece er blevet di-stribueret i et antal eksemplarer til de centrale myndigheder i medlems-staterne. For nylig er der desuden blevet indhentet oplysninger om vi-deokonferenceudstyr ved de nationale domstole til brug for e-justice-portalen, og for tiden er det under overvejelse i e-justice-arbejdsgruppen, om der er behov for etablering af et online bookingsy-stem for videokonferencer mellem medlemsstaternes domstole.E-justice-arbejdsgruppen arbejder endvidere med etablering af et fællesidentifikationssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarderfor oplysninger (metadata) om national retspraksis.På rådsmødet (miljø)den 22. december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om etfælles identifikationssystem for national retspraksis (European Case-LawIdentifier (ECLI)). I forlængelse heraf er der for nylig udarbejdet udkasttil rådskonklusioner om anbefaling af introduktion af det fælles identifi-kationssysstem (European Case-Law Identifier (ECLI)) og fælles stan-darder for oplysninger (metadata) om national retspraksis. Rådssekreta-riatet vil i nær fremtid sende udkastet til rådskonklusioner i skriftlig hø-ring hos medlemsstaterne.7

I overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden medudvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringereller oversættelser) til e-justice-portalen. Der er således blevet nedsat enuformel arbejdsgruppe, der skal overveje fremgangsmåden i forbindelsemed etablering af glossarerne nærmere. En række medlemsstater har ud-trykt ønske om, at et glossar på insolvensrettens område prioriteres i den-ne sammenhæng.E-justice-portalen skal indeholde informationer om advokater og nota-rer. E-justice-arbejdsgruppens hensigt er, at der på sigt endvidere vilblive adgang til en tjeneste ”Find en advokat” eller ”Find en notar”.Det bemærkes i den forbindelse, at notarfunktionen i Danmark – ligesomi flere andre medlemsstater – varetages af domstolene, og at der såledesikke er tale om en særskilt juridisk profession.Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som rådetvedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november2008, skal bl.a. sikre, at e-justice-projektet i højere grad kommer til atinddrage alle medlemsstater. Handlingsplanen skulle endvidere sikre, atder inden udgangen af 2009 blev udarbejdet en funktionel version af e-justice-portalen.Kommissionen er i overensstemmelse med handlings-planen ansvarlig for udviklingen af den første version af portalen. Pågrund af tekniske vanskeligheder blev den oprindelig planlagte indvielseaf portalen, som skulle afholdes i Stockholm den 15. december 2009,imidlertid aflyst. I den rapport om status for arbejdet med at fremme e-justice, som blev forelagt for Rådet på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 30. november – 1. december 2009, blev Kommissionen op-fordret til at tage alle midler i brug med henblik på at lancere e-justice-portalen snarest muligt. Kommissionen har dog endnu ikke kunnet oplyseden endelige leveringsdato.Med henblik på udviklingen af e-justice-portalen er derblevet nedsat enteknisk ekspertgruppe, som Danmark deltager i. Kommissionen har påarbejdsgruppeniveau opnået enighed med medlemsstaterne om indholdetaf portalens første udgave. Portalen vil i første omgang primært kommetil at indeholde information om bl.a. retshjælp og videokonferencer samtlinks til andre hjemmesider. Mål og tidshorisont for portalens nærmereindhold fremgår i øvrigt af en ’road-map’ for arbejdet, som er udarbejdetaf Kommissionen,og som er blevet drøftet i arbejdsgruppen.På et møde i e-justice-arbejdsgruppen i efteråret 2009 præsenterede detsvenske formandskabet dokument om ansvaret for administration af por-8

talens indhold. Efter indvielsen af portalen er det tanken, at medlemssta-terne skal overtage ansvaret for medlemsstaternes egne sider. Medlems-staterne skal herefter selv stå for at revidere og opdatere indholdet oguploade det på siderne, og det vil af hver enkelt side på portalen fremgå,hvem der har ansvaret for siden. Der vil i hver medlemsstat blive udpegeten kontaktperson for de nationale sider. Det kan i den forbindelse oply-ses, at der alene er tale om et begrænset antal sider for den enkelte med-lemsstat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a. fortsat vil have ansvaretfor oversættelse af indholdet på medlemsstaternes sider.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22. - 23. april 2010 for-ventes det, at Rådet vil få forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen om status vedrørende lanceringen af e-justice-portalen,som – som anført ovenfor – er blevet udsat, og at Rådet vil blive opfor-dret til at tage rapporten til efterretning. Det forventes, at Kommissioneni rapporten igen vil blive opfordret til at tage alle midler i brug med hen-blik på at lancere e-justice-portalen snarest muligt.3.Gældende dansk ret

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med atfremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-teknologi i sager med aktører fra flere medlemsstater. Det må dog natur-ligvis i givet fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overens-stemmelse med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagtkunne være forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør væredecentrale løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte med-lemsstat selv kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstatenkan og ønsker at deltage.9.Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentethar dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 meden række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den7. april 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-ge og indre anliggender)den 30. november – 1. december 2009.10

Dagsordenspunkt 2: Udkast til Rådets konklusioner om forebyggelseaf økonomiske kriser og støtte til økonomisk aktivitetNyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22. – 23.april 2010 at få forelagt et udkast til rådskonklusioner om forebyggelse aføkonomiske kriser og støtte til økonomisk aktivitet med henblik på ved-tagelse. Udkastet indeholder en række henstillinger til Kommissionen ogmedlemsstaterne om at undersøge og analysere en lang række foranstalt-ninger inden for RIA-området, der kan understøtte den økonomiske akti-vitet og medvirke til at forebygge fremtidige økonomiske kriser. Udka-stet bygger i høj grad på tiltag, som i forvejen er omfattet af Stockholm-programmet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippetog har ikke i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side agter manat tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusionerne.1.Baggrund

Formandskabet har i lyset af den finansielle krise fremlagt et udkast tilrådskonklusioner, som indeholder en række henstillinger til Kommissio-nen og medlemsstaterne om tiltag inden for RIA-området, der kan under-støtte den økonomiske aktivitet og medvirke til at forebygge fremtidigeøkonomiske kriser.Udkastet til rådskonklusioner er ikke omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender. Det bemærkes dog, at efterføl-gende tiltag som hovedregel må forventes at falde inden for det danskeRIA-forbehold.Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den22. – 23. april 2010 vil få forelagt udkastet til rådskonklusioner med hen-blik på vedtagelse.Det danske retsforbeholdFor så vidt angår retsakter som f.eks. direktivforslag og forslag til for-ordninger, der er fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, er sådanne forslagomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil på den baggrund finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).Da forslaget ikke er fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, har det danskeretsforbehold ingen betydning i forhold til det foreliggende udkast tilrådskonklusioner. Det bemærkes dog, at efterfølgende tiltag som hoved-regel må forventes at falde inden for det danske RIA-forbehold.2.Indhold

Der lægges i udkastet til rådskonklusioner op til, at Rådet vedtager enrække konklusioner om tiltag inden for RIA-området, der kan understøtteden økonomiske aktivitet og medvirke til at forebygge fremtidige øko-nomiske kriser. Hensigten med udkastet er at afbøde følgerne af nyeøkonomiske kriser i videst muligt omfang og at styrke den økonomiskeaktivitet til fordel for borgere og virksomheder.Udkastet indeholder således en række henstillinger til Kommissionen ogmedlemsstaterne om at tage skridt og analysere en lang række foranstalt-ninger af forskellig art inden for civil- og strafferetten. Udkastet bygger ihøj grad på tiltag, der i forvejen er omfattet af Stockholm-programmet.De væsentligste tiltag, som indgår i udkastet til rådskonklusioner er føl-gende:Foranstaltninger vedrørende civile sagerUdkastet indeholder bl.a. en opfordring til Kommissionen om snarestmuligt at forelægge et forslag til revision af Bruxelles I-forordningen(forordning (EF) nr. 44/2001) med henblik på at sikre den frie bevæge-lighed og effektive fuldbyrdelse af retsafgørelser. Bruxelles I-forordningen finder anvendelse i Danmark på mellemstatsligt grundlagsom følge af en parallelaftale med EU, der er gennemført i dansk ret vedlov nr. 1563 af 20. december 2006.Med henblik på at understøtte den økonomiske aktivitet bør det undersø-ges, hvordan EU kan styrke beskyttelsen mod f.eks. kreditorunddragel-12

ser, herunder ved at effektivisere fuldbyrdelse af retsafgørelser gennemforeløbige retsmidler (f.eks. arrest og forbud). Kommissionen opfordresderfor til at overveje, om der er behov for at fremlægge et forslag vedrø-rende foreløbige retsmidler i civile sager med aktører fra flere medlems-stater for at forhindre, at aktiver forsvinder, mens en retssag finder sted.Foranstaltninger vedrørende insolvensbehandlingKommissionen opfordres til at undersøge, hvordan reglerne i konkurs-forordningen (forordning nr. 1346/2000) om kompetence, lovvalg samtanerkendelse og håndhævelse af retsafgørelser fungerer og udarbejde enrapport om medlemsstaternes gennemførelse af konkursforordningenhurtigst muligt og senest den 1. juni 2012. Det bemærkes, at den materi-elle lovgivning om insolvens hører under medlemsstaternes kompetence.Det bemærkes endvidere, at forordningen som følge af Danmarks forbe-hold vedrørende retlige og indre anliggender ikke er bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.Foranstaltninger vedrørende kredit og markederDa en af årsagerne til finanskrisen antages at være utilstrækkeligt tilsynmed kreditinstitutter og investeringsselskaber, indeholder udkastet bl.a.en opfordring til medlemsstaterne til at lægge særligt vægt på gennemfø-relsen og anvendelsen af Europa-Parlaments og Rådets direktiv om for-brugerkreditaftaler (direktiv nr. 48/2008). Direktivet skal bl.a. medvirketil at sikre, at såvel forbrugere som kreditorer i højere grad kan indgåkreditaftaler på et tilstrækkeligt oplyst grundlag og på denne måde med-virke til at undgå fremtidige finansielle kriser. Det bemærkes, at Dan-mark forventes at gennemføre direktivet ved forslag til lov om ændringaf lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (L 91, der blev fremsataf justitsministeren den 16. december 2009).Foranstaltninger vedrørende alternative metoder til tvistbilæggelseDa voldgift har vist sig at være en effektiv måde at løse konflikter mel-lem virksomheder i hele verden, opfordres Kommissionen til i forbindel-se med revisionen af Bruxelles I-forordningen at overveje, hvordan an-vendelsen af international voldgift fremover sikres bedst muligt.Herudover opfordres medlemsstaterne til at overveje alle mulighedermed henblik på at fremme mægling i overensstemmelse med direktiv nr.52/2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige om-råde, idet mægling kan medvirke til at forhindre langvarige og dyre rets-13

sager. Det bemærkes, at direktivet som følge af Danmarks forbehold ved-rørende retlige og indre anliggender ikke er bindende for eller finder an-vendelse i Danmark.Foranstaltninger vedrørende intellektuel ejendomsretFor så vidt angår intellektuel ejendomsret indeholder udkastet bl.a. enopfordring til Kommissionen om at forelægge et forslag om strafferetligeforanstaltninger med det formål at sikre håndhævelsen af intellektuelleejendomsrettigheder.Kommissionen opfordres endvidere til i forbindelse med udarbejdelsen afen rapport om anvendelsen af Rom II-forordningen (forordningen nr.864/2007) at analysere, hvordan reglerne om lovvalg fungerer i forholdtil sager om intellektuelle ejendomsrettigheder. Det bemærkes, at forord-ningen som følge af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Udkastet indeholder endvidere en opfordring til medlemsstaterne og EUom at fortsætte forhandlingerne vedrørende indgåelsen af en internationalaftale om bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettighe-der (ACTA – Anti-Counterfeiting Trade Agreement).Foranstaltninger vedrørende lovvalgDet bør overvejes, om der bør ske en harmonisering af lovvalgsreglernepå områder, hvor det findes nødvendigt, f.eks. inden for de selskabsretli-ge og forsikringsretlige områder. Begrundelsen herfor er, at det for atforhindre juridisk usikkerhed er vigtigt at have lovvalgsregler, der præ-cist fastlægger den lov, der finder anvendelse, i sager hvor mere end enmedlemsstats lovgivning kan finde anvendelse.Strafferetlige foranstaltningerDet understreges bl.a. i udkastet, at strafferetlige bestemmelser kun børanvendes som sidste udvej og i overensstemmelse med nærheds- og pro-portionalitetsprincipperne. Samtidig understreges det, at strafferetten eret nyttigt værktøj til at sikre beskyttelse af væsentlige aktiver og over-holdelse af visse regler. Det bør derfor overvejes, om der bør foretages enindbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende alvor-lige børskursmanipulationer og andre ulovligheder af betydning for vær-dipapirmarkedet (f.eks. misbrug af intern viden).

Som i Stockholm-programmet understreges behovet for et program medforanstaltninger, der omfatter udveksling af oplysninger om visse typerrettighedsfortabelse. EU bør således arbejde for en mere systematisk ud-veksling af oplysninger om afgørelser om frakendelse af retten til at drivebestemte erhverv mv. og på sigt den gensidige anerkendelse af sådanneafgørelser fra andre medlemsstater.Foranstaltninger vedrørende nye teknologierDet understreges bl.a. i udkastet, at det er vigtigt at forsætte arbejdet medden europæiske e-justice-portal. E-justice-portalen har til formål at for-bedre mulighederne for at anvende elektroniske redskaber i sager medaktører fra flere medlemsstater, f.eks. gennem etablering af nogle fællessøgemekanismer, der vil kunne gøre brugere i stand til at søge oplys-ninger i flere medlemsstaters registre, herunder insolvensregistre. E-justice-portalen vil også kunne danne rammen for bevisoptagelse ellerbevisførelse i andre medlemsstater under anvendelse af videokonferen-ceudstyr.Herudover opfordres der bl.a. til, at der anvendes elektroniske redskaber iforbindelse med sager omfattet af den europæiske betalingspåkravspro-cedure (forordning nr. 1896/2006) og den europæiske småkravsprocedure(forordning nr. 861/2007). Det bemærkes, at de to forordninger som føl-ge af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender ikkeer bindende for eller finder anvendelse i Danmark.På baggrund af de teknologiske fremskridt, herunder udvikling af digitalesignaturer, bør medlemsstaterne endvidere fortsætte samarbejdet vedrø-rende grænseoverskridende digital autentificering og digital signatur.Andre foranstaltningerUdkastet lægger bl.a. op til, at det bør overvejes at mindske den admini-strative byrde for virksomhederne ved at forenkle visse krav for virk-somheders etablering og funktion. En sådan forenkling må dog ikke føretil, at krav til information og gennemsigtighed forringes.Herudover opfordres medlemsstaterne til at overveje, om deres ejen-domsmarkeder har tilstrækkelige garantier, idet den økonomiske krise ivisse lande har resulteret i en såkaldt boble på ejendomsmarkedet.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 3: SIS II - statusorienteringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den22.-23.april 2010at få forelagt en statusrapport om arbejdet med SIS II til orien-tering.Statusrapporten forventes at indeholde en tidsplan for og en over-sigt over de økonomiske konsekvenser af arbejdet videre med SIS II ogoplysninger om en eventuel overgang til det alternative scenario.Nær-hedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om status for SIS II harikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger til statusrapporten.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan manfremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttetat fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november-1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdateretstatusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videreud-viklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på sammerådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for førstemilepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. februar 2010forelå der endnu ikke et endeligt resultat fra den første milepælstest. Ioverensstemmelse med rådskonklusionerne fra rådsmødet, der blev af-holdt den 30. november 2009, blev det besluttet, at der på rådsmødet den22.-23. april 2010 skal træffes beslutning om SIS II-projektets fremtid.Lissabon-traktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-17

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-resøjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkeligesamarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,finder dermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning heromvil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-lemsstater (og associerede Schengen-lande).2.Indhold

Dagsordenspunkt 4: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-rettighedskonventionRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke, men Kommissionen har forelagt enhenstilling fra Kommissionen til Rådet om Rådets afgørelse om be-myndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om aftalen omDen Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention tilbeskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettig-heder, dokument af 17. marts 2010, SEC(2010) 305 final (fortroligt)ResuméFormandskabet har på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 22.-23. april 2010lagt op til en orienteringom status for drøftelserne i råds-arbejdsgruppen om grundlæggende rettighedervedrørende sagen omEU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (her-efter EMRK).Der foreligger ikke noget KOM-dokument, men Kommissi-onen har i overensstemmelse med fremgangsmåden efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 3, i fortrolighed forelagt en henstilling fraKommissionen til Rådet om Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kom-missionen til at føre forhandlinger om aftalen om Den Europæiske Uni-ons tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneske-rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.Efter EU-Traktaten tiltræder Unionen Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention (herefter EMRK). Sagen forventes ikke at have lovgiv-ningsmæssige konsekvenser eller have statsfinansielle konsekvenser. Sa-gen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Derses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-staters holdning til sagen. Fra dansk side agter man at tage orienteringentil efterretning.1. BaggrundMed Lissabon-Traktatens ikrafttræden har EU fået kompetence og pligttil at tiltræde EMRK. Det følger således af EU-Traktatens artikel 6, stk.2, at Unionen tiltræder EMRK. Samtidig er det fastsat, at tiltrædelsen afEMRK ikke ændrer Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten ogEUF-Traktaten.Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørendeEU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal aftalenom EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevareUnionens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:21

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse iEMRK’s kontrolinstanser,b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ik-ke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlems-staterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.Efter protokollens artikel 2 skal en sådan aftale sikre, at tiltrædelsenhverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser.Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forholdtil EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truf-fet af medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse meddennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som med-lemsstater har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57. Viderefølger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse afEMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen elleranvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden mådeend fastsat i EUF-Traktaten).2. IndholdDer foreligger ikke noget KOM-dokument, men Kommissionen har ioverensstemmelse med fremgangsmåden efter EUF-Traktatens artikel218, stk. 3, (om den nærmere procedure for indgåelse af aftaler medtredjelande og internationale organisationer) i fortrolighed forelagt enhenstilling fra Kommissionen til Rådet om Rådets afgørelse om bemyndi-gelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om aftalen om Den Eu-ropæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelseaf menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Efter Kommissionens henstilling er det forudsat,at EU skal tiltrædeEMRK i form af en tiltrædelsestraktat mellem EU og Europarådet, hvorider samtidigt foretages de fornødne ændringer i EMRK. Alle Europarå-dets 47 medlemsstater, herunder de 27 EU-medlemsstater, skal ratificeretiltrædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.EU’s tiltrædelse af EMRK rejser en lang række spørgsmål, som der skaltages højde for i den rådsafgørelse, der bemyndiger Kommissionen til atindlede forhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af EMRK.Som eksempler kan nævnes: hvorledes skal EU være repræsenteret i Eu-roparådets organer.Hvorledes sikres det, at både EU og den indklagedemedlemsstat kanforsvare sig i en klagesag ved Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstol, når klagesagen rejser spørgsmål om fortolkningenog anvendelsen af EU-retten. Skal EU alene tiltræde EMRK, eller skalEU også tiltræde tillægsprotokollerne,og i givet fald hvilke. I den forbin-delse skal der tages stilling til, om EU alene skal tiltræde de protokoller,som alle medlemsstater allerede har tiltrådt. I overensstemmelse med denførnævnte protokol til Lissabon-Traktaten skal det sikres,at EU’s tiltræ-delse af en protokol ikke indebærer, at en medlemsstats forhold tilEMRK berøres i forhold til protokoller, som medlemsstaten ikke har til-trådt.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesomden vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.5. Høring.Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget høring i sagen.6. NærhedsprincippetSagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.9. Europa-ParlamentetSagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejdeSagen har tidligere været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den 1. februar 2010.Sagen har ikke endnu været drøftet i Juridisk Specialudvalg.Specialudvalget for institutionelle spørgsmål vil blive inddraget i sagen.Det vil blive overvejet hvorvidt eksterne parter på menneskerettigheds-området skal inddrages.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til oriente-ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. – 26. fe-bruar 2010.

Dagsordenspunkt 5: Præsentation af Østrigs erfaringer med anven-delse af ad hoc samarbejde i forbindelse med afholdelsen af EM ifodbold i 2008Nyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméI forbindelse med afholdelsen af EM i fodbold i 2008 indgik Østrig, dersammen med Schweiz var værter for arrangementet, ad hoc aftaler medandre EU-medlemsstater vedrørende samarbejde om politi- og sikker-hedsrelaterede forhold i anledning af EM-slutrunden. Østrig forventes atpræsentere erfaringerne med dette ad hoc samarbejde og vedtagelse af denævnte samarbejdserklæringer. Det nærmere indhold af præsentationener ikke kendt. Præsentationen giver ikke anledning til overvejelservedrørende gældende dansk ret, lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser eller nærhedsprincippet.1. BaggrundForud for Tysklands afholdelse af VM i fodbold i 2006 vedtog Tysklandfælles erklæringer med andre medlemsstater om politi- og sikkerhedsre-laterede samarbejde i overensstemmelse med anbefalingerne i EU’shåndbog for politisamarbejde og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelsemed internationale fodboldkampe samt EU’s håndbog for medlemsstat-ernes samarbejde for at hindre terrorhandlinger ved større sportsbegiven-heder.F.eks. vedtog Tyskland og Danmark en sådan fælles erklæring om politi-samarbejde, der fastsatte rammerne for tilstedeværelsen af danske for-bindelsesofficerer, informationsudveksling og overvågning af personer,der fra eller via Danmark rejste til Tyskland.I 2008 vedtog Danmark forud for EM-slutrunden tilsvarende samarbejds-erklæringer med Østrig.2. IndholdDet nærmere indhold af præsentationen kendes ikke.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen giver ikke anledning til overvejelser vedrørende nærhedsprincip-pet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til præsentationen.8. Foreløbig generel dansk holdningDet forventes, at Danmark vil kunne tage præsentationen til efterretning.9. Europa-ParlamentetSagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 7. april 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalgeller Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 6: Relationerne EU-USANyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-de) den 23.-24. april 2010 vil orientere om aktuelle aktiviteter vedrørendeEU’s eksterne relationer med USA inden for retlige og indre anliggender.Det forventes, at der bl.a. vil blive orienteret om opfølgning på den så-kaldte Toledo-erklæring mellem EU og USA om flysikkerhed, den fælleserklæring mellem EU og USA om bekæmpelse af terror samt dialogenom migrationsspørgsmål. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-hedsprincippet og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterret-ning.1.Baggrund

2.1.Formandskabet forventes at orientere om aktuelle aktiviteter vedrør-ende eksterne relationer med USA inden for retlige og indre anliggender.Det er endnu ikke klart, hvilke spørgsmål det nærmere drejer sig om,men det forventes, at der vil blive orienteret om opfølgning på den så-kaldte Toledo-erklæring mellem EU og USA om flysikkerhed, den fælleserklæring mellem EU og USA om bekæmpelse af terror samt dialogenom migrationsspørgsmål.2.2.På baggrund af drøftelser på det uformelle rådsmøde i Toledo den20.-22. januar 2010 og drøftelserne med Secretary of the Department ofHomeland Security Janet Napolitano afgav EU og USA en fælles erklær-ing om fly-sikkerhed. Der er for tiden drøftelser mellem USA og EU omforskellige spørgsmål som opfølgning på erklæringen.27

2.3.På baggrund af konsultationer mellem USA og det spanske EU-formandskab har USA udarbejdet et udkast til en erklæring om bekæmp-else af terror. Udkastet til erklæring er blevet behandlet af de relevanteEU-arbejdsgrupper, og det er tanken, at erklæringen skal vedtages på etmøde i Madrid den 8.-9. april 2010, hvor det spanske formandskab mø-des med repræsentanter fra den amerikanske regering.I udkastet til erklæring understreges det, at kampen mod terrorisme vilvære i overensstemmelse med EU’s og USA’s fundamentale værdier ogskal ske i fuld respekt for staternes suverænitet og retsstatsprincipper.Det fremgår endvidere af udkastet, at en række instrumenter skal anven-des i kampen mod terrorisme. Det drejer sig bl.a. om juridisk samarbejde,og der skal endvidere gøres brug af efterretningsmæssige, diplomatiskeog finansielle instrumenter i kampen mod terrorisme.2.4.På det seneste uformelle EU-USA møde på højt niveau i Madrid den11.-12. januar 2010 blev migrationsspørgsmål drøftet. Der blev i den for-bindelse opnået enighed om, at en dialog om migrationsspørgsmål kunnevære et af resultaterne af EU-USA mødet den 8.-9. april 2010.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om den europæiske beskyttelsesordreRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméForslaget har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighedfor, at en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i enmedlemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person,anerkendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den be-skyttede person befinder sig i denne medlemsstat. Forslaget vurderes ik-ke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Dan-marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget harderfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har endvidereikke statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 12 medlems-stater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelserom de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.På rådsmødet den25.-26. februar 2010 blev forslaget præsenteret, og der var en kort poli-tisk drøftelse af forslaget. På rådsmødet den 22.-23. april 2010 forventesRådet at få forelagt en revideret udgave af forslaget med henblik på fæl-les holdning. Danmark er overordnet positiv over for forslaget.1.Baggrund

Ifølge det nye flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-gender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i decem-ber 2009, kan princippet om gensidig anerkendelse udvides til at omfattealle former for domme og retlige afgørelser, herunder såvel strafferetligesom forvaltningsretlige afgørelser.Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at ofre for kriminalitetkan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkninginden for EU, og at unionen bør styrke indsatsen for bl.a. at beskyttekvindelige voldsofre.På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Ita-lien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn taget initi-ativ til at fremsætte et forslag til direktiv om den europæiske beskyttel-sesordre.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-30

gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltDirektivforslaget har til formål – med udgangspunkt i princippet om gen-sidig anerkendelse – at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, aten afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i enmedlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes af en anden medlemsstat(fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person befinder sig i dennemedlemsstat.Forslaget er fremsat i medfør af TEUF artikel 82 om strafferetligt sam-arbejde. Artikel 82, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:”Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger påprincippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgø-relser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-nes love og administrative bestemmelser på de områder, derer nævnt i stk. 2 og i artikel 83.Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindeli-ge lovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre aner-kendelse af alle former for domme og retsafgørelser i heleUnionenb) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterneom retternes kompetencec) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andetpersonale i retsvæsenetd) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarendemyndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med straffor-følgning og fuldbyrdelse af afgørelser.2. I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensi-dige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det poli-timæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-seoverskridende dimension, kan Europa-Parlamentet og Rå-31

det fastsætte minimumsregler ved direktiver efter den almin-delige lovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tagerhensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstradi-tioner og retssystemer.Reglerne vedrører:a) gensidig anerkendelse af bevismateriale mellem medlems-staterneb) enkeltpersoners rettigheder inden for straffeplejenc) kriminalitetsofres rettighederd) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådetforudgående har fastsat ved en afgørelse; ved vedtagelsen afdenne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighedefter Europa-Parlamentets godkendelse.Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dettestykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opret-holde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for person-er.”Forslaget lægger op til en såkaldt ”tretrinsmodel”. De tre trin i model-len er: 1) Udstedelse af en beskyttelsesforanstaltning i en stat (udstedel-sesstaten), 2) den europæiske beskyttelsesordre udstedes på baggrund afdenne beskyttelsesforanstaltning, og 3) på baggrund af den europæiskebeskyttelsesordre træffes beslutning i en anden medlemsstat (fuldbyrdel-sesstaten) om en beskyttelsesforanstaltning, der skal gælde i denne stat.2.2. Hovedelementerne i forslaget2.2.1. Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordreDer kan kun udstedes en europæisk beskyttelsesordre, hvis der tidligereer truffet afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning i en stat, hvor denperson, foranstaltningen retter sig mod (personen, der forårsager fare),er pålagt en eller flere af følgende forpligtelser eller forbud:– en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter ellersteder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person op-holder sig, eller som vedkommende besøger,– en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person,eller– et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person end ennærmere angivet afstand.En europæisk beskyttelsesordre udstedes af de kompetente myndigheder iudstedelsesstaten efter anmodning fra den beskyttede person, når denne32

person agter at forlade eller har forladt udstedelsesstaten for at tage tilen anden medlemsstat.2.2.2. Anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordreEfter modtagelse af en europæisk beskyttelsesordre anerkender fuldbyrd-elsesstaten modtagelsen og træffer en afgørelse i henhold til fuldbyrdel-sesstatens nationale lovgivning på baggrund af den europæiske beskyt-telsesordre. Hvis den europæiske beskyttelsesordre anerkendes, træffesder afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger, som ville være til rådighedi et lignende tilfælde i fuldbyrdelsesstaten.Samtidig underretter fuldbyrdelsesstaten udstedelsesstaten, den beskytte-de person og den person, der forårsager fare, om de foranstaltninger,som fuldbyrdelsesstaten træffer.2.2.3. AfslagsgrundeFuldbyrdelsesstaten kan afslå anerkendelsen af en europæisk beskyttel-sesordre, hvis den ikke er fuldstændig, eller hvis kravene til typen af denoprindelige beskyttelsesforanstaltning ikke er opfyldt. Hvis beskyttelses-foranstaltningen er truffet inden for strafferetsplejen, er der endvidere enrække yderligere afslagsgrunde Det drejer sig bl.a. om amnesti i fuld-byrdelsesstaten for den handling, der ligger til grund for beskyttelsesor-dren, immunitet i fuldbyrdelsesstaten, strafferetlig forældelse i fuldbyr-delsesstaten og kriminel lavalder i fuldbyrdelsesstaten.2.2.3. Kompetencefordeling mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdelses-statenEfter forslaget lægges der op til, at fuldbyrdelsesstaten har kompetencetil i medfør af sin nationale lovgivning at træffe afgørelse på baggrund afden europæiske beskyttelsesordre, herunder afgørelser i relation til bådestrafferetlige og ikke-strafferetlige sanktioner. Fuldbyrdelsesstaten harpligt til at informere udstedelsesstaten om overtrædelser af den foran-staltning, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten.Det er kun udstedelsesstaten, der i overensstemmelse med denne statslovgivning kan forny, ændre og tilbagekalde en europæisk beskyttelses-ordre. Udstedelsesstaten har pligt til at informere fuldbyrdelsesstaten omsådanne ændringer mv.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere proceduremæs-sig karakter, herunder om udpegelse af kompetente myndigheder, krav til33

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (po-lititilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølgevedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende mådeforulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffesmed bøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætterikke, at der er begået en strafbar handling.Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurderingaf sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkel-ser af den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en betin-gelse, at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket af po-litiet.Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af Ju-stitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingenaf sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265.3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til atmeddele tilholdEfter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-le tilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er be-grundet mistanke om, at den pågældende person har begået en overtræ-delse af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigendebehandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller enovertrædelse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der eromfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædelighe-den, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den person-lige frihed), eller at den pågældende person har optrådt på en måde, der iøvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.34

Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grundetil at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbryd-elser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.Det kan forbydes den, der bortvises, at trænge sig ind på, forfølge medskriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe et med-lem af husstanden (tilhold). Den, der bortvises, kan endvidere forbydes atopholde sit i et nærmere afgrænset område i nærheden af boligen eller etmedlem i husstandens arbejds- eller uddannelsessted.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen afdirektivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-mark.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark bemærkes det, atgennemførelsen af forslaget vurderes at ville have lovgivningsmæssigekonsekvenser, idet en gennemførelse af direktivet bl.a. ville indebære, atder etableres en ordning, hvorefter danske myndigheder skal anerkendeafgørelser om beskyttelsesforanstaltninger truffet af kompetente myndig-heder i andre EU-medlemsstater.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikkeat ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.5.Høring

onen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivningen.Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,Direktoratet for Kriminalforsorgen, PolitiforbundetogInstitut forMenneskerettighederhar ikke bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigspolitiet, Landsfor-eningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Landsforeningen af for-svarsadvokater, RigsadvokatenogRetspolitisk Forening.Rigspolitieter på det foreliggende grundlag positivt indstillet over forforslagets sigte, men anfører at der udestår en række spørgsmål, somnærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af en kompe-tent myndighed.Landsforeningen Hjælp VoldsofreogJoan-Søstreneer positive overfor forslaget og henstiller til, at forslagets bestemmelser gennemføres idansk ret, selvom Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forslaget.Landsforeningen af forsvarsadvokateranfører, at en forpligtelse, derbestår i begrænsninger i muligheden for at forlade udstedelsesstatensområde, jf. det oprindelige forslags artikel 4, litra c, er en særdeles vidt-gående indskrænkning i en persons menneskerettigheder i relation til be-vægelsesfrihed og ophold i medlemsstaterne.Rigsadvokatenanfører, at et tilhold efter dansk ret ikke nødvendigvisforudsætter en risiko for fareforvoldelse og bemærker, at ikke alle typeraf foranstaltninger, der opregnes i direktivet, findes i dansk ret. Der pe-ges endvidere på, at udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre kanføre til, at personen, der forårsager fare, får underretning om den be-skyttede persons opholdssted. Der peges endvidere på, at det ikke frem-går af forslaget, hvor længe den beskyttede person skal opholde sig ifuldbyrdelsesstaten, for at det er muligt at få udstedt en europæisk be-skyttelsesordre.Retspolitisk Foreninger positiv over for forslaget og bemærker, at for-slaget bør kunne udvides til også at omfatte andre persongrupper medbehov for grænseoverskridende beskyttelse, f.eks. vidner.6.Nærhedsprincippet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skalvedtagesaf Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den7. april 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forudfor rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. februar 2010.

Dagsordenspunkt 8: Europæisk Narkotika PagtRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 22.-23.april 2010 at få forelagt et forslag til en europæisk pagt vedrørende be-kæmpelse af den internationale narkotikahandel. Dokumentet har tilformål at styrke koordinationen mellem medlemsstaterne i samarbejdemed kommissionen og de berørte EU-agenturer, navnlig Europol, ogstyrke det operationelle netværk af særlige tjenester i medlemsstaterne.Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har på detforeliggende grundlag hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 25.-26. fe-bruar 2010. På rådsmødet den 22.-23. april 2010 forventes Rådet at fåforelagt en revideret udgave af forslaget med henblik på fælles holdning.Danmark er overordnet positiv over for forslaget.1.Baggrund

I forbindelse med drøftelsen af den interne sikkerhedsstrategi for DenEuropæiske Union på det uformelle rådsmøde i Toledo den 20.-22. janu-ar 2010 stillede Frankrig forslag om, at der udarbejdes en europæisk pagtom bekæmpelse af narkotikasmugling. Det er hensigten, at dette instru-ment skaludgøre en konkret udmøntning af Stockholm-programmet.Herudover skal forslagetsupplere den eksisterende EU narkohandlings-plan 2009-2012 (2008/C 326/09) og udgøre en del af den interne sikker-hedsstrategi, hvor narkosmugling er identificeret som en af de særligetrusler, som EU’s medlemsstater står over for.Frankrig understregede i forbindelse med det uformelle rådsmøde, at EUnavnlig bør fokusere på kokain- og heroinsmugling samt på konfiskationaf aktiver hidrørende fra narkotikakriminalitet.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 25.-26. februar 2010.Det forventes således, at Rådet (retlige og indre anliggender) på råds-mødet den 22.-23. april 2010 vil få forelagt udkastet til den europæiskenarkotikapagt med henblik på vedtagelse.

2.1. GenereltUdkastet til Den europæiske narkotikapagt sætter fokus på bekæmpelsenaf den internationale narkotikahandel og har til formål at styrke koordi-nationen mellem medlemsstaterne i samarbejde med kommissionen og deberørte EU-agenturer, navnlig Europol, og styrke det operationelle net-værk af særlige tjenester i medlemsstaterne.Der lægges endvidere op til et tættere samarbejde med EU’s partnere, ogi den forbindelse sættes der fokus på narkotikabekæmpelsen som et væ-sentligt element i EU’s eksterne forbindelser.Med forslaget understreges endvidere vigtigheden af, at de såkaldte tran-sitlande i Vestafrika og Balkan-regionen tilknyttes det operationellesamarbejde, og at EU styrker og udvikler forholdet til disse lande f.eks.ved at iværksætte projekter i regionerne ledet af Europol.Forslaget tager højde for, at EU’s medlemsstater er berørt i forskelliggrad af den grænseoverskridende narkotikahandel, og dokumentet rettersig således særligt mod de medlemsstater, der er berørt af denne handel.Det gælder bl.a. middelhavslandene, som oplever en stadig større til-strømning af narkotika fra Vestafrika.2.2. Forslagets hovedelementerForslaget indeholder tre hovedelementer: (a) indsatsen mod kokain, (b)indsatsen med heroin, og (c) indsatsen vedrørende udbyttet fra strafbarenarkotikarelaterede forhold.Forslaget koncentrerer sig således om to typer narkotika, kokain og he-roin, men det understreges, at der kan komme tilsvarende initiativer iforhold til andre typer af narkotika, herunder navnlig cannabis og synte-tisk narkotika.Bekæmpelsen af kokainruterDenne del af forslaget indebærer, at der sættes fokus på kokainruter,herunder navnlig kokainstrømme fra Sydamerika til Vestafrika der gårvidere til middelhavsregionen. I den forbindelse lægges der bl.a. op til enstyrkelse af allerede eksisterende regionale platforme for samarbejde oginformationsudveksling i Vestafrika.

Dokumentet lægger særligt vægt på informationsudveksling som en vig-tig del af bekæmpelsen af kokainhandelen og fremhæver i den forbindel-se, at Europol i en række sammenhænge bør være det forum, hvor de be-rørte lande koordinere indsatsen.Der lægges endvidere op til, at indsatsen mod narkotikasmugling til søsog i luften skal forbedres og styrkes.Bekæmpelsen af heroinruterFor det andet fokuserer forslaget på heroinruter, herunder navnlig at demedlemsstater, der er berørt af heroinhandlen, udvikler en fælles tilgangtil problemet. Det skal særligt ske gennem en styrkelse af netværket afforbindelsesofficerer i transitregionerne, bl.a. ved indsættelse af yderli-gere forbindelsesofficerer i de relevante tredjelande.Denne del af forslaget har særlig fokus på Balkan-regionen. Det under-streges i den forbindelse, at det operationelle samarbejde i regionen børstyrkes, at der skal etableres samarbejde med eksterne samarbejdsparter,og at SECI-samarbejdet (Southeast European Co-operative Initiative)skal videreudvikles bl.a. gennem tættere samarbejde med Europol.Det fremhæves endvidere, at indsatsen mod anvendelsen af kemiske præ-kusorer til ulovlig fremstilling af narkotika skal være en prioritet.Udbyttet fra strafbare narkotikarelaterede forholdForslagets tredje element drejer sig om identifikation og konfiskation afaktiver, der stammer fra narkotikakriminalitet, herunder samarbejdet ihenhold til Rådets afgørelse om samarbejde mellem medlemsstaterneskontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af ud-byttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kri-minalitet (2007/845 RIA).Der lægges også i denne sammenhæng op til, at Europol i en rækkesammenhænge bør være det forum, hvor de berørte lande koordinererindsatsen.Det danske retsforbeholdFor så vidt angår retsakter som f.eks. direktivforslag og forslag til for-ordninger, der er fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, er sådanne forslagomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

I regeringens handlingsplan "Kampen mod narko" fra 2003 er der fast-lagt en række konkrete initiativer i forhold til forebyggelse, lægelig ogsocial behandling, retshåndhævelse, behandling af kriminelle stofmis-brugere og internationalt samarbejde.Det fremgår af regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020 – Viden,vækst, velstand, velfærd”, at regeringen i forbindelse med satspuljefor-handlingerne for 2011 vil udarbejde en ny handlingsplan mod stofmis-brug (”Kampen mod narko II”), der skal revurdere den nuværende ind-sats og komme med forslag til nye initiativer.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser