Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2009-10, Retsudvalget 2009-10
§71 Alm.del Bilag 63, REU Alm.del Bilag 415
Offentligt
1/73
Indholdsfortegnelse
1.2.3.
Indledning ............................................................................................................ 3Centrets organisation mv. ...................................................................................... 4Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 53.1. Generelt ........................................................................................................ 53.2. Afsnit 80 ........................................................................................................ 63.2.1. Stuerne ......................................................................................................... 63.2.2. Toiletter og baderum..................................................................................... 73.2.3. Spisestue ...................................................................................................... 83.2.4. Opholdsstuer og aktivitetsrum ...................................................................... 93.2.5. Lokaler i øvrigt ............................................................................................ 103.2.6. Udendørsarealer ......................................................................................... 103.3. Afsnit 81 ...................................................................................................... 10
4.5.
Samtaler med enkelte patienter ........................................................................... 11Andre forhold........................................................................................................ 125.1. Belægning mv. ............................................................................................ 125.2. Adgang til frisk luft ...................................................................................... 145.3. Handicaptilgængelighed ............................................................................. 155.4. Navneskilte ................................................................................................. 165.5. Opbevaring af journaler .............................................................................. 165.6. Medicin........................................................................................................ 165.7. Forplejning .................................................................................................. 175.8. Beskæftigelse ............................................................................................. 185.9. Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2 ................................................. 205.10. Patienternes kontakt med læge og plejepersonale .................................... 205.11. Behandlingsplaner ...................................................................................... 215.12. Anvendelse af tvang ................................................................................... 225.13. Orientering af bistandsværger og patientrådgivere .................................... 275.14. Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger i centret ........ 315.15. Aktindsigt .................................................................................................... 335.16. Pårørendekontakt ....................................................................................... 365.17. Besøg, visitation og adgang til telefonering mv. ......................................... 385.18. Rygepolitik .................................................................................................. 475.19. Euforiserende stoffer og alkohol ................................................................. 485.20. Kæresteforhold mellem patienterne ........................................................... 505.21. Patientindflydelse ........................................................................................ 505.22. Rekruttering af personale og sygefravær ................................................... 52
2/73
5.23. Vold mod personalet ................................................................................... 555.24. Sprogbarrierer mv. ...................................................................................... 566.Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen .................................................... 576.1. Tvangsbehandling ...................................................................................... 596.2. Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt ........................................... 64Opfølgning .................................................................................................................... 73Underretning ................................................................................................................. 73
3/73
Ifølge ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombuds-mandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ombuds-mandsloven er det forudsat at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksomhe-den i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre insti-tutioner for mentalt handicappede”.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige med-arbejdere den 22. november 2007 inspektion af Retspsykiatrisk Center Glostrup.Samme dag foretog jeg også en inspektion af Psykiatrisk Center Glostrup, og den 23.november 2007 foretog jeg inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glo-strup. Forud for disse inspektioner foretog jeg den 20. november 2007 inspektion afDistriktspsykiatrien i Glostrup/Albertslund og det socialpsykiatriske botilbud Parkvæn-get som hører under Glostrup Kommune. Der er udarbejdet særskilte rapporter omPsykiatrisk Center Glostrup, distriktspsykiatrien og botilbuddet. Rapporten om Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup er under udarbejdelse.
Inspektionen omfattede en indledende samtale med repræsentanter for ledelsen ogmedarbejderne på centret og repræsentanter for Region Hovedstadens Psykiatri(Psykiatrien), rundgang på centrets to afsnit, samtaler med de patienter der havde øn-sket det, og en afsluttende samtale med repræsentanter for centerledelsen og Psykia-trien.
Under inspektionen bad jeg om at modtage kopi af tilførsler i tvangsprotokollen i hen-hold til §§ 35-42 og §§ 44-45 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 omtvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger for perio-den fra den 1. januar 2007 (da den nævnte bekendtgørelse trådte i kraft) til den 27.september 2007 (da inspektionen blev varslet). Det ønskede materiale blev udleveretunder inspektionen.
Forud for og under inspektionen modtog jeg forskelligt informationsmateriale omcentret, herunder bl.a. en husorden med en tilhørende uddybning af husordenen, envelkomstfolder og centrets personalepolitik.
Nogle af de berørte emner i rapporten bygger hovedsagelig på en efterfølgende gen-nemgang af det skriftlige materiale som jeg har modtaget fra Retspsykiatrisk Center
4/73
Glostrup, og på materiale fra Psykiatriens og centrets hjemmesider (www.psykiatri-regionh.dk). Det er således ikke alle emner der er blevet drøftet særskilt under selveinspektionen.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Retspsykiatrisk Center Glo-strup og Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at give myndighederne lejlig-hed til at komme med eventuelle bemærkninger om de faktiske forhold som er be-skrevet i rapporten. Region Hovedstadens Psykiatri har i en e-mail af 11. marts 2010fremsat en enkelt bemærkning, og den er indarbejdet i rapporten.
Centrets organisation mv.
Retspsykiatrisk Center Glostrup hører under Region Hovedstadens Psykiatri som be-står af i alt 13 voksenpsykiatriske centre, 3 børne- og ungdomspsykiatriske centre, 9sociale tilbud og en fælles administration.
Retspsykiatrisk Center Glostrup blev en selvstændig administrativ enhed i 1998, ogstrukturreformen har ikke haft betydning for centrets organisation. Centret består af toafsnit med i alt 24 sengepladser og et ambulatorium, og det ledes af en centerchef ogen udviklingschef. Der er ca. 70 medarbejdere ansat. Hvert afsnit ledes af en overlæ-ge, en afdelingssygeplejerske og en souschef.
Centrets opgaver inden for økonomi, løn- og personaleforhold bliver varetaget af DenAdministrative Enhed som organisatorisk hører under Psykiatrisk Center Glostrup dader er tale om en fælles stabsfunktion som betjener både Psykiatrisk Center Glostrup,Retspsykiatrisk Center Glostrup og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup.Ifølge ”Generalplan – Region Hovedstadens Psykiatri, Nye rammer og sammenhæng,april 2009” skal den specialiserede retspsykiatri i regionen udvides og samles på Psy-kiatrisk Center Sct. Hans. Denne omlægning indebærer at Retspsykiatrisk CenterGlostrup skal sammenlægges med retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans ogforudsætter at der her bygges to nye retspsykiatriske afdelinger. Flytningen af senge-pladserne på Retspsykiatrisk Center Glostrup afventer gennemførelsen af anlægspro-jektet for den vestlige retspsykiatriske afdeling på Sct. Hans. Det fremgår af general-planen at dimensioneringen af bygningerne på Psykiatrisk Center Sct. Hans er påbe-gyndt.
Det anføres i generalplanen at en væsentlig udfordring i forbindelse med den planlag-te flytning af Retspsykiatrisk Center Glostrup er den kontinuerlige vækst i antallet afretspsykiatriske patienter som lægger et stort pres på den eksisterende kapacitet.
5/73
Det anføres endvidere at de planlagte projekter må revurderes hvis antallet af rets-psykiatriske patienter gør det urealistisk at nedlægge de retspsykiatriske senge i Glo-strup.
Patienterne på Retspsykiatrisk Center Glostrup er personer der har fået en dom til be-handling eller anbringelse i psykiatrisk afdeling efter straffelovens § 68 eller § 69, per-soner der er varetægtsfængslet i surrogat i medfør af retsplejelovens § 765 eller§ 777, og personer der er indlagt til mentalundersøgelse i medfør af retsplejelovens§ 809, stk. 2. Derudover er der afsonere som har udviklet en sindssygdom under de-res afsoning i kriminalforsorgens institutioner.
Personer der er indlagt på en psykiatrisk afdeling i henhold til en strafferetlig afgørel-se, er omfattet af psykiatrilovens bestemmelser. Det gælder dog ikke lovens §§ 5-11(om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tilbageførsel), § 21, stk. 2 (om efter-prøvelse heraf) og bestemmelserne i kapitel 10 om klageadgang og domstolsprøvelsemed hensyn til afgørelser om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tilbagefør-sel. Psykiatrilovens regler om patientrådgivere (§§ 24-29) gælder kun hvis den pågæl-dende patient ikke har en bistandsværge efter straffelovens § 71. Jeg henviser til Ju-stitsministeriets bekendtgørelse nr. 892 af 14. december 1998 om personer indlagt påpsykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse.
Bygningsmæssige forhold mv.
Generelt
Retspsykiatrisk Center Glostrup ligger sammen med Psykiatrisk Center Glostrup ogBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup i et stort grønt område ved siden afGlostrup Hospital (det somatiske hospital).
Centret er ligesom de to andre psykiatriske centre indrettet i et gult murstensbyggerimed fladt tag og vinduer og døre i teaktræ. Det samlede byggeri i området blev opførti perioden 1960-88. De første bygninger blev indviet i 1960 og hed dengang Nordvang(en del af det daværende Statshospital i Glostrup). Retspsykiatriens to sammenhæn-gende bygninger er i ét plan. Bygningerne er blevet udbygget i 2000 og 2003 medhenholdsvis en overdækket, flugtsikker gårdhave til det ene afsnit og et aktivitetslokaletil begge afsnit.
Centrets to afsnit (afsnit 80 og 81) har hver sin indgang og hver sine fællesarealer,både indendørs og udendørs. Afsnittene er stort set ens opbygget. I bygningsdelenmellem de to afsnit er der dels et ambulatorium, dels to besøgsrum (ét til hvert afsnit)samt et medicinrum og et depotrum som hører til afsnit 80.
6/73
Der er alarmer på alle yderdøre, og alarmerne aktiveres hvis en dør åbnes og ikke ef-terfølgende låses inden for et kort tidsinterval.
Ved inspektionen besigtigede jeg begge centrets afsnit.
Indgangspartiet til afsnittet består af en ”sluse” så man skal gennem to aflåste døre forat komme ind på selve afsnittet.
På inspektionstidspunktet hang der skilte på yderdøren med besøgstider og skiltehvoraf det fremgik hvilke genstande der ikke måtte medbringes på afsnittet (mobiltele-foner, glasflasker, fotoudstyr, knive, sakse, skarpe genstande mm.) I slusen var der enrække metalskabe med lås (et skab til hver patient) til opbevaring af de ejendele sompatienterne ikke måtte tage med ind på afsnittet, og til f.eks. besøgendes tasker ogmobiltelefoner.
Afsnittet er bygget op om en lang gang hvorfra der er indgang til alle 12 stuer, fælles-lokaler og personalerum. I loftet er der skiftevis runde ovenlysvinduer og indbyggedelysstofrør, og for enden af gangen er der et vindue fra gulv til loft. Gangen har hvidevægge og gråt linoleumsgulv, og dørene til stuerne mv. er grønne. På væggene hangder billeder, og der stod enkelte stole og grønne planter langs med væggene.
Over for indgangspartiet ligger tilbygningen til det oprindelige afsnit. Den består afførst en mindre opholdsstue og herefter et stort aktivitetslokale.
Der er 12 enestuer på afsnittet. Der hang navneskilte uden for hver patientstue medpatientens fornavn.
To af stuerne blev besigtiget under inspektionen. Stuerne var indrettet med centretsstandardmøblement. Vinduerne på stuerne og afsnittet i øvrigt er dobbeltvinduer hvorkun en lille del øverst på det ene vindue kan åbnes. I den del af vinduet der kan åb-nes, sidder der lameller af metal for at hindre indsmugling af f.eks. euforiserende stof-fer.
Den ene af de besigtigede stuer var møbleret med en hospitalsseng med hæve- ogsænkefunktion, et skab, et sengebord, en reol, en lænestol og en kommode. Patientenhavde selv medbragt et tv og en transistorradio. Der var hvide gardiner med blå striber
7/73
for vinduerne. Der var ingen sengelampe og ingen udsmykning på væggene. Der varen dårlig lugt på stuen, og gulvet var beskidt.
Den anden stue var møbleret med en hospitalsseng med hæve- sænkefunktion, etskab, et sengebord, en lænestol, et skrivebord og et par stole. Der var også hvidegardiner med blåt mønster for vinduerne. Der var ingen sengelampe. Patienten havdeselv udsmykket sin stue ved at tape billeder fra et blad op over sin seng. Stuen frem-stod beskidt, og særlig sengetøjet så beskidt ud.
Det fremgår af afsnittets husorden at patienterne selv skal sørge for en forsvarlig hy-giejne – både personligt og ved at holde orden/renholde egen stue. Det blev under in-spektionen oplyst at personalet lufter ud på patientstuerne når patienterne er ude i ha-ven eller på udgang.
Det fremgår endvidere af centrets uddybning af husordenen at patienterne kan på-lægges begrænsninger med hensyn til indretning og møblering af patientstuerne. Be-grænsningerne er begrundet i hygiejnemæssige og sikkerhedsmæssige hensyn. Pati-enternes ønsker om større ændringer i møblering/indretning skal derfor aftales medpersonalet.
Jeg beder centret om at oplyse om personalet lufter ud dagligt på alle patientstuer, ogi hvilket omfang patienterne får hjælp til rengøring mv. på stuerne.
Jeg beder også om at få oplyst om der nu er sengelamper på alle stuer. Hvis det ikkeer tilfældet, beder jeg om at få oplyst en begrundelse for det.
De to patientstuer jeg besigtigede, så efter min opfattelse meget bare ud på grund afmanglende eller meget sparsom udsmykning af væggene. Jeg har imidlertid forståetat det er op til patienterne – inden for visse rammer – selv at udsmykke deres stuer,og det giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Ingen af stuerne har eget bad og toilet. Afsnittets 12 patienter deles om 2 toiletter og 2baderum med toilet. Toiletter og bad er placeret to steder på gangen og opdelt sådanat der først er en lille forgang hvorfra der er adgang til et baderum med toilet og bru-seniche og til et separat toilet ved siden af.
8/73
Toiletter og baderum har hvid sanitet, hvide fliser på væggene og grå fliser på gulvet.Der var badeforhæng for brusenichen og gardin for vinduet i baderummene. Der varbåde fast og flydende håndsæbe samt papirhåndklæder.
Det besigtigede toilet og baderum så pænt rengjort ud.
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har i forbindelse med sine inspektioner af psy-kiatriske afdelinger gentagne gange udtalt kritik af psykiatriske afsnit med stuer udeneget bad og toilet.
Toilet- og badeforholdene på afsnittet giver mig ikke anledning til anden bemærkningend at jeg går ud fra at det planlagte byggeri af to nye retspsykiatriske afdelinger påPsykiatrisk Center Sct. Hans vil blive indrettet så der er bad og toilet til hver patient-stue.
Afsnittets køkken og spisestue ligger ved siden af hinanden. Der er en mindre åbningmellem køkken og spisestue med en skærm som kan rulles op, så der kan åbnes opmellem de to lokaler over en disk i spisestuen. Køkkenet bruges til anretning af da-gens måltider og til træning i madlavning for patienterne. Patienterne har kun adgangtil køkkenet sammen med personale.
I spisestuen var der fire hvide borde sat sammen til et langbord med 16 stole i lyst træomkring. Der hang hvide lamper fra loftet over bordene, og der var lamper og udsmyk-ning på væggene. Desuden var der køleskabe, et koldtvandsanlæg og et anlæg til atvarme maden som blev leveret fra Glostrup Hospital. Spisestuen har vinduer både udmod det grønne område og vinduer ud mod gangen. Der var hvide gardiner, hen-holdsvis persienner for vinduerne.
Spisestuen gav et pænt og lyst indtryk.
Det blev under inspektionen oplyst at anlægget til at varme maden i var meget gene-rende under måltiderne fordi det støjede, afgav varme og optog plads. Det blev opfat-tet som et uhensigtsmæssigt system at få præfabrikeret mad til opvarmning på stedet.
Med hensyn til kosten henviser jeg til pkt. 5.7 nedenfor.
9/73
Opholdsstuer og aktivitetsrum
Der er to opholdsstuer på afsnittet og et aktivitetsrum.
Den ene opholdsstue ligger over for køkkenet og spisestuen og har vinduer både udmod haven og mod gangen. Der var lyse gardiner for vinduerne. Væggene er hvide,og gulvet er belagt med gråt linoleum. På væggene hang der indrammede farverigeplakater og et tv. Der var møbleret med sorte lædersofaer, beige lænestole og sofa-borde af lyst træ. Møblementet så pænt og ikke slidt ud. Derudover var der en lille reolsamt et tekøkken med håndvask, et par skabe, en elkedel og en kaffemaskine. Rundtom i stuen stod der grønne planter.
Vinduerne i opholdsstuen er de samme som på afsnittet i øvrigt, det vil sige kun denøverste del af vinduet kan åbnes, og for denne åbning sidder der lameller af metal.
Opholdsstuen gav et pænt og lyst indtryk, men der var en meget dårlig lugt som i højgrad skyldtes at det på inspektionstidspunktet var tilladt at ryge i lokalet, og at der varbegrænsede udluftningsmuligheder. Jeg går ud fra at luften i opholdsstuen er blevetbetydelig bedre nu hvor det ikke længere er tilladt at ryge i lokalet. Om rygning i afsnit-tet henviser jeg til pkt. 5.18 nedenfor.
Den anden opholdsstue og aktivitetsrummet ligger i forlængelse af hinanden og dan-ner en vinkel på bygningen ud mod haven. For at komme til aktivitetsrummet skal manigennem opholdsstuen. I opholdsstuen er der hvide vægge og et rødligt linoleumsgulv.Der er både væg- og loftslamper, og væggene var udsmykket med indrammede farve-rige plakater. Stuen var møbleret med en sort lædersofa og et par beigefarvede læne-stole (samme møblement som i den anden opholdsstue) samt et klaver og bordfod-bold.
Aktivitetsrummet er et stort, lyst lokale med hvide vægge, rødligt linoleumsgulv og sto-re vinduer samt en dør ud til haven. En del af rummet er indrettet med nogle hvidekøkkenelementer med komfur og ovn. Køkkenskabene var aflåst, og på alle skabe ogskuffer var der skilte med angivelse af deres indhold. I rummet var der desuden et spi-sebord og stole, et computerbord med en pc, træningsredskaber (bænk, vægte, moti-onscykel), et billardbord, to guitarer og et dartspil.
Patienterne må kun være i aktivitetsrummet når der samtidig er personale til stede.
10/73
Ud over de ovenfor nævnte rum hører der til afsnittet et besøgsrum som ligger inde påselve afsnittet, og et besøgsrum som ligger i bygningsdelen mellem centrets to afsnit.Besøgsrummene blev ikke besigtiget.
Cirka midt på afsnittets lange gang er der et skyllerum. Her var der bl.a. vaskemaski-ne, tørretumbler, tørrestativ og strygebræt. Det blev oplyst at de patienter der selv kanvaske deres tøj, også selv skal gøre det.
Endelig er der et medicinrum og forskellige personalerum som ikke blev besigtiget.
Afsnittet har en stor have der er indhegnet af et ca. 3½ meter højt trådhegn hvis øver-ste del skråner ind mod haven for at gøre den særlig undvigelsessikker. Udenfor heg-net er der beplantning der beskytter patienterne mod at nogen kigger ind fra vejen.Langs afsnittets flade tag er der også et kraftigt trådhegn der skråner ind over ude-arealet for at mindske muligheden for flugt over taget.
Det blev oplyst at en patient to dage før inspektionen var stukket af fra afsnittet underen havetur.
I haven var der fliser langs huset hvor der stod et par bænke. Under vinduerne til pati-entstuerne var der et bed med blandet beplantning. Umiddelbart uden for aktivitets-rummet var der opstillet et basketballkurv. Haven bestod i øvrigt af en stor græsplænemed et par birketræer i den ene ende og et (flytbart) fodboldmål i den anden ende.
Under inspektionen blev det oplyst at centret havde planer om at få fjernet en stribegræs hele vejen rundt langs hegnet for at etablere en løbebane til patienterne.
Jeg beder om at få oplyst om der er blevet etableret en løbebane i haven.
Afsnit 81 er bygningsmæssigt næsten magen til afsnit 80 og har også plads til 12 pati-enter på 12 enestuer. 2 af stuerne har eget bad og toilet. Det blev oplyst at disse topatientstuer primært bliver tildelt kvindelige patienter når der er kvinder indlagt. De re-sterende 10 patienter deles om 2 toiletter og 2 baderum med toilet indrettet som påafsnit 80.
11/73
Afsnittets to opholdsstuer havde omtrent samme møblement som opholdsstuerne i af-snit 80. Det blev oplyst at den største opholdsstue var under renovering på inspekti-onstidspunktet.
Jeg besigtigede også afsnittets besøgsrum som ligger i bygningsdelen mellemcentrets to afsnit, men som også har en indgang fra selve afsnittet tæt på indgangs-partiet. Rummet var indrettet med en hvid og blåstribet sofa, et par stole i lyst træ, ethvidt sofabord og en reol med en lille smule legetøj. Der var indrammede plakater påvæggene og grønne planter. Det blev oplyst at besøg med børn kun foregår i besøgs-rummet.
Afsnit 81 adskiller sig fra afsnit 80 ved at have en flugtsikker gårdhave som består afet flisebelagt areal indhegnet af et ca. 2½ m højt metalgitter og overdækket medsamme metalgitter. Gårdhaven har således karakter af et bur. Der var bevoksningrundt om hegnet, og der var opsat noget beklædning på en del af hegnet for at skær-me patienterne mod at nogen kigger ind. Gårdhaven var indrettet med nogle få have-møbler. Der er adgang til gårdhaven fra den ene af afsnittets to opholdsstuer. Det blevoplyst at gårdhaven bruges til flugttruede patienter fra begge afsnit. Derudover har af-snittet en stor have som afsnit 80.
Som nævnt under pkt. 3.2.6 ovenfor, var det to dage før inspektionen lykkedes en pa-tient at stikke af fra afsnit 80 under en tur i afsnittets store have. Afsnittenes store ha-vearealer er således på trods af deres indhegning ikke fuldstændig flugtsikre. På denbaggrund kan det indhegnede, overdækkede haveareal på afsnit 81 ikke give mig an-ledning til bemærkninger. Jeg har herved samtidig lagt vægt på at de patienter der ik-ke er flugttruede, har adgang til frisk luft i de store havearealer.
Afsnit 81 giver mig i øvrigt ikke anledning til andre bemærkninger end dem jeg har an-ført om afsnit 80 ovenfor.
Samtaler med enkelte patienter
Under inspektionen talte jeg med to patienter fra afsnit 80 som havde ønsket en sam-tale med mig. Den ene af patienterne var tvangsfikseret, og samtalen vedrørte hansegne forhold. Den anden patient klagede over maden på centret, og denne klage eromtalt under pkt. 5.7 nedenfor.
12/73
Andre forhold
Belægning mv.
Retspsykiatrisk Center Glostrup har som nævnt ovenfor 24 normerede sengepladser.Patienterne er psykiatriske patienter der har fået en dom til behandling eller anbringel-se i psykiatrisk afdeling efter straffelovens § 68 eller § 69, personer der er varetægts-fængslet i surrogat, f.eks. med henblik på mentalundersøgelse, og afsonere der harudviklet en sindssygdom under deres afsoning i kriminalforsorgens institutioner.
Det fremgår af Retspsykiatrisk Center Glostrups hjemmeside at visitation til indlæg-gelse og behandling på centret varetages af centrets overlæger i samarbejde medoverlægerne på regionens almene psykiatriske centre efter en overordnet skriftlig visi-tationsaftale. Retspsykiatrisk Center Glostrup modtager efter visitationsaftalen patien-ter som af retssikkerhedsmæssige og behandlingsmæssige grunde har særligt behovfor centrets sikrede rammer, herunder voldelige patienter, patienter i isolation, patien-ter der forulemper medpatienter, flugttruede patienter og patienter med særlig kompli-cerede juridiske problemstillinger.
Hvis en patient under indlæggelsen på centret ikke længere opfylder visitationskriteri-erne, flyttes vedkommende til det almene psykiatriske center hvis optageområde pati-enten bopælsmæssigt hører under.
Ifølge Psykiatriens hjemmeside er visitationen for retspsykiatriske patienter til ikke-akut indlæggelse fra og med den 15. marts 2009 blevet samlet på Psykiatrisk CenterSct. Hans i perioden frem til den 1. oktober 2009. Ved ikke-akutte retspsykiatriske ind-læggelser forstås indlæggelser bestemt af retskendelse og indlæggelser af fængsels-dømte eller behandlingsdømte efter adresseskift.
Ordningen med centralvisitation omfatter ikke visitation af akutte retspsykiatriske pati-enter, det vil sige indlæggelser på røde og gule papirer. Efter kriterierne for akut ind-læggelse af retspsykiatriske patienter modtager Retspsykiatrisk Center Glostrup straf-afsonere fra Anstalten ved Herstedvester med et akut indlæggelsesbehov.
Jeg beder om at få oplyst de nugældende kriterier for visitation til Retspsykiatrisk Cen-ter Glostrup.
Det blev under inspektionen oplyst at centret har de ”tungeste” retslige patienter. Pati-enterne er karakteriseret ved at have de sværeste psykiatriske sygdomme og at havebegået den alvorligste kriminalitet. Patienterne er desuden oftest yngre mænd, mangehar et misbrug af alkohol og/eller stoffer, og mange er på førtidspension.
13/73
Det blev desuden oplyst at der også kan være kvindelige patienter på centret, men atdet er sjældent. Når det sker, bliver kvinderne som nævnt tildelt de to patientstuer derhar eget bad og toilet.Jeg beder om at få oplyst om centret oplever at de få kvindelige patienter – når de erindlagt – har behov for skærmning i forhold til de mandlige patienter, og hvordancentret håndterer eventuelle problemer i forholdet mellem kønnene.
Retspsykiatrisk Center Glostrup behandlede 72 patienter i 2006 og 61 patienter i2007.
Det fremgår af centrets hjemmeside (fakta og tal) at centret i 2008 behandlede 56 pa-tienter med i alt 70 indlæggelser. Det er angivet at patienterne omfattede 8 anbringel-sesdømte, 18 behandlingsdømte, 6 strafafsonere og 18 varetægtsarrestanter/mental-observander.
Hvis tallene for de forskellige patientkategorier lægges sammen, giver det 50, og detsvarer således ikke til det oplyste samlede antal behandlede patienter (56). Jeg bederfor en god ordens skyld om en forklaring herpå.
Jeg beder også om at få oplyst hvor mange patienter centret har behandlet i 2009, oghvordan fordelingen har været på anbringelsesdømte, behandlingsdømte, strafafsone-re og varetægtssurrogatanbragte/mentalobservander.
Endelig beder jeg om at få oplyst hvad den gennemsnitlige indlæggelsestid har været iårene 2006-2009.
Det fremgår af regionens generalplan 2009 (s. 16) at antallet af retspsykiatriske pati-enter er blevet femdoblet inden for de seneste 25 år, og stigningen forventes at fort-sætte i et endnu højere tempo fremover. Der opleves derfor generelt et stort pres påden retspsykiatriske sengekapacitet, og den større efterspørgsel skaber høje venteli-ster i retspsykiatrien.
På inspektionstidspunktet var der venteliste til Retspsykiatrisk Center Glostrup. Detblev oplyst at disse patienter i stedet blev indlagt på Psykiatrisk Center Glostrup, og atde retspsykiatriske patienter typisk optog 10-25 af de i alt ca. 70 normerede senge-pladser på det lukkede og de skærmede afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup.
14/73
Jeg beder om at få oplyst hvordan situationen med venteliste til Retspsykiatrisk CenterGlostrup er i dag, og om der fra ultimo 2007 til nu også generelt har været venteliste tilcentret. Jeg beder desuden om at få oplyst hvor lang ventetiden normalt er.
Den 1. januar 1999 trådte bl.a. en ændring af den dagældende psykiatrilovs § 2 i kraft(jf. lov nr. 403 af 26. juni 1998 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvangi psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven). § 2 fik følgende ordlyd:”§2.
Med henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skalsygehusmyndigheden tilbyde sygehusophold, behandling og pleje, som svarer tilgod psykiatrisk sygehusstandard, herunder med hensyn til de bygningsmæssigeforhold, senge- og personalenormering, mulighed for udendørs ophold samt be-skæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud.”
Af bemærkningerne til forslaget til ændringsloven (lovforslag nr. L 36, fremsat af ju-stitsministeren den 27. marts 1998) fremgår det at hensigten med denne affattelse af§ 2 var at ”understrege behovet for og vigtigheden af, at forholdene på de psykiatriskeafdelinger forbedres, herunder navnlig de bygningsmæssige forhold”.
Det fremgår videre af bemærkningerne at regeringen i april 1997 indgik en aftale medAmtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner om den fortsatteudbygning af tilbuddene til sindslidende, og at parterne bl.a. var enige om en målsæt-ning om at alle patienter skulle have mulighed for mindst ét miljøskift om dagen, her-under mulighed for at komme ud i frisk luft dagligt.
Nogle af patienterne på Retspsykiatrisk Center Glostrup har tilladelse til at færdes påhele sygehusets område (terrænfrihed), og andre har udgangstilladelse så de ogsåkan færdes uden for sygehusets område. Ifølge husordenen skal terrænfrihed somhovedregel foregå i tidsrummet kl. 8.00 - 21.00 og udgang i tidsrummet kl. 12.00 -22.00.
Reglerne om tilladelse til terrænfrihed og udgangstilladelse findes i Justitsministerietsbekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004 om udgangstilladelse mv. til personer der eranbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør affarlighedsdekret.
For personer der er dømt til anbringelse i hospital eller sygehusafdeling for sindsliden-de efter straffelovens §§ 68, 69 og 73, er det overlægen eller statsadvokaten eller i
15/73
særlige tilfælde Rigsadvokaten der træffer afgørelse om terrænfrihed og udgang (§ 2).For personer der efter retsplejelovens regler er anbragt i varetægtssurrogat på lukketafdeling, herunder indlagt til mentalobservation, og for varetægtsarrestanter der er ind-lagt til mentalobservation på lukket afdeling, kræver udgang rettens godkendelse (§ 7,stk. 2, og § 8, stk. 2). Andre personer der er indlagt til mentalobservation, kan af hos-pitalets ledelse få tilladelse til udgang medmindre retten har bestemt andet (§ 9).
De patienter på Retspsykiatrisk Center Glostrup der ikke har terrænfrihed eller ud-gang, må benytte sig af afsnittenes udendørsarealer. Som det fremgår af den byg-ningsmæssige gennemgang, hører der en stor have til hvert afsnit, og på afsnit 81 erder desuden en overdækket, flugtsikker gårdhave.
Under inspektionen blev det oplyst at patienterne på afsnit 81 har mulighed for atkomme ud i haven mindst to gange i dagvagten og én gang i aftenvagten, og at denoverdækkede gårdhave bliver brugt til flugttruede patienter fra begge afsnit.
Ifølge centrets uddybning af husordenen er der som udgangspunkt havetur mindst togange dagligt af ½ times varighed. I tilfælde af konkret flugttrussel eller mistanke omindsmugling af f.eks. våben eller rusmidler via havens ydre afgrænsning kan patientenmidlertidigt blive nægtet adgang til haven.
Den overdækkede gårdhave i afsnit 81 kan alle patienter fra afsnittet som udgangs-punkt frit benytte uden overvågning. Patienter fra afsnit 80 kan få adgang til at benyttegårdhaven mindst to gange dagligt efter aftale med personalet. Hvis der er risiko forindsmugling, kan adgangen midlertidigt indskrænkes eller begrænses.
Jeg beder om at få oplyst om det sker at nogle patienter på grund af risiko for ind-smugling både i den store havedel og i den overdækkede gårdhave i en periode heltafskæres fra at komme ud i frisk luft dagligt, eller om midlertidig indskrænkning/be-grænsning i adgangen til at benytte gårdhaven blot betyder at patienten kun kankomme derud under ledsagelse af personale.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang, er Retspsykiatrisk CenterGlostrup indrettet i bygninger i ét plan.
Forholdene på centret giver mig ikke anledning til anden bemærkning end at jeg gårud fra at det planlagte byggeri af to nye retspsykiatriske afdelinger på Psykiatrisk Cen-ter Sct. Hans bliver indrettet så det også er tilgængeligt for mennesker med handicap.
16/73
Under min rundgang på centret så jeg at der på dørene til patientstuerne var skiltemed patienternes fornavne.
Når patienterne har besøg, foregår det normalt enten på patienternes stuer eller i af-snittenes besøgsrum. Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang, er deret besøgsrum inde på afsnit 80 og to besøgsrum i bygningsdelen mellem de to afsnit.
Jeg kan til orientering oplyse at jeg tidligere har udtalt at skiltning med patienternesfulde navne på steder hvor udefrakommende (besøgende, håndværkere mv.) har ad-gang, giver anledning til betænkelighed. Efter min opfattelse bør der i almindelighedkun anføres fornavn og kun hvor dette er nødvendigt, f.eks. af hensyn til patientenselv, eller hvis en sådan skiltning sker med patientens samtykke eller efter dennesønske.
På baggrund af det jeg så under inspektionen, har jeg ingen bemærkninger til centretsanvendelse af navneskilte.
Spørgsmålet om opbevaring af journaler blev ikke drøftet under inspektionen.
Jeg går ud fra at centret anvender elektroniske patientjournaler, og jeg beder om at fåoplyst om de er forsynet med ”log”, og hvem der har adgang til dem.
Centret opbevarer medicin i aflåste medicinrum. Afsnit 81 har et medicinrum inde påselve afsnittet, og i bygningsdelen mellem de to afsnit er der et medicinrum som hørertil afsnit 80.
Spørgsmålet om håndtering af medicin blev ikke drøftet nærmere under inspektionen.
Jeg beder om at få oplyst om centret får en kvittering fra apoteket når der afleveresrestmedicin. Jeg kan oplyse at jeg tidligere har udtalt at psykiatriske sygehuse ved af-levering af medicinrester – ud fra kontrolmæssige hensyn – bør modtage en kvitteringfra apoteket. Det kan eventuelt foregå sådan at apoteket kvitterer for modtagelsen påen liste som sygehuset har udfærdiget over den mængde restmedicin som afleveres.
17/73
Kosten på Retspsykiatrisk Center Glostrup kom på inspektionstidspunktet fra central-køkkenet på Glostrup Hospital som centret havde en driftsaftale med. Maden blev an-rettet i køkkenet på hvert afsnit. Den mad der skulle serveres varm, blev varmet i detanlæg i spisestuen som er omtalt under pkt. 3.2.3 ovenfor.
Der er ikke mulighed for at patienterne selv kan lave egentlige måltider på afsnittene,men madlavning foregår i madgrupper en gang om ugen som en del af patienternesmiljø- og ergoterapi.
Patienterne har mulighed for at bestille mad udefra til aftensmåltidet. Det fremgår afcentrets uddybning af husordenen at personalet kan nægte at efterkomme en patientsønske om mad udefra hvis en betydelig del af patientens kalorieindtag kommer fra”junkfood”.
Personalet går endvidere dagligt i kiosken og køber ind for de patienter der ikke harudgangstilladelse.
Patienterne skal indtage alle afsnittets måltider i spisestuen medmindre andet er aftaltmed personalet, da måltiderne bliver brugt som social træning i gode manerer. Afhensyn til den pædagogiske effekt er der altid to personalemedlemmer som spisersammen med patienterne.
Den ene af de to patienter som jeg talte med på afsnit 80, klagede over at de servere-de portioner var for små, og at der derfor ikke var mad nok.
Det blev oplyst at alle patienter fik standardportioner svarende til den mad der blevserveret i somatikken, og at der ikke var mulighed for at bestille mere mad i form afekstra portioner. Centralkøkkenet leverede kun det antal portioner der svarede til an-tallet af patienter.
Det blev endvidere oplyst at man på inspektionstidspunktet var ved at forhandle en nydriftsaftale med Glostrup Hospital.
I forbindelse med inspektionen spiste jeg og mine medarbejdere et måltid svarende tildet som patienterne fik til frokost den pågældende dag.
Region Hovedstadens Ernæringskomité har udarbejdet en kost- og ernæringspolitiksom er blevet vedtaget i regionsrådet den 5. februar 2008. Formålet med politikken erat angive rammerne for hvordan kost- og ernæringsindsatsen skal praktiseres i det
18/73
daglige. Kost- og ernæringspolitikken skal derfor følges op af lokale målrettede strate-gier, faglige vejledninger, konkrete handlingsplaner og kvalitetsudvikling.
Det overordnede mål med kost- og ernæringspolitikken er at undgå en forværring affedme eller underernæring under indlæggelse eller ambulant behandling, og i videstmuligt omfang at forebygge at disse ernæringsproblemer opstår under indlæggelse.Alle patienter skal derfor ved indlæggelse have vurderet deres ernæringstilstand medhenblik på at identificere eventuel underernæring eller fedme. Og alle indlagte patien-ter skal have en individuel kostordination på baggrund af ernæringsvurderingen og pa-tientens sædvanlige spisevaner.
I forbindelse med indsatsen mod fedme fastsætter kost- og ernæringspolitikken at derbør sikres opmærksomhed på medikamentelt betinget overvægt særligt hos psykiatri-ske patienter, og at deres behandlingsforløb bør omfatte en omhyggelig kostplanlæg-ning og kostuddannelse af både patienter og deres pårørende.
Kost- og ernæringspolitikken fastsætter også at maden skal være af høj kvalitet ogudgøre et godt måltid for patienten. Hospitalernes menuer skal indeholde valgmulig-heder for patienterne, og der skal være tilbud om mad uden for de normale spisetider,herunder sen aften/nat. Desuden fastsættes det at hver afdeling skal have mindst ennøgleperson, enten på afdelingen eller tilknyttet afdelingen, der er særligt kvalificerettil at vejlede medarbejdere og patienter i spørgsmål om kost og ernæringsmæssigeprocedurer.
Jeg beder om at få oplyst hvordan regionens kost- og ernæringspolitik bliver udmøntetpå Retspsykiatrisk Center Glostrup. Jeg beder også om at få oplyst indholdet af dendriftsaftale om kosten som jeg går ud fra at centret (nu) har indgået med GlostrupHospital, og om patienterne (nu) er tilfredse med størrelsen af de portioner som ma-den serveres i.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang, er der på afsnittene tv, spil,computer, musikinstrumenter og træningsredskaber som patienterne har mulighed forat holde sig beskæftiget med. Der er også mulighed for boldspil og andre udendørsaktiviteter i haverne.
Af centrets patientinformation fremgår det desuden at patienterne har mulighed for athave personlige ejendele som tv, radio og pc (dog uden netadgang) på deres egenstue under indlæggelsen.
19/73
For patienterne på begge afsnit er der en del aktiviteter som alle udgør en del af be-handlingen af den enkelte patient (miljø- og ergoterapi) – f.eks. morgenmøder, fysisktræning, madlavning, samtalegrupper og sociale aktiviteter.
På området ved Retspsykiatrisk Center Glostrup er der en motionshal som centret påfastsatte tidspunkter hver uge kan benytte til fysiske aktiviteter for de patienter der harudgangstilladelse.
Af centrets patientinformation fremgår det at patienter med udgangstilladelse også harmulighed for at komme på biografture og indkøbsture m.m.
Det blev under inspektionen oplyst at der tidligere har været en klub hvor patienter fraretspsykiatrien om aftenen kunne mødes med patienter fra Psykiatrisk Center Glo-strup til socialt samvær, men den er blevet nedlagt bl.a. på grund af manglende res-sourcer.
Det blev samtidig oplyst at centret har gjort opmærksom på problemer med manglen-de aktiviteter for de langtidsindlagte patienter, og at centret på den baggrund har fåetbevilget en aktivitetsmedarbejder til varetagelse af aktiviteter for patienterne både in-den for og uden for centret.
Psykiatriplan for Region Hovedstaden 2007 indeholder en række psykiatripolitiskehensigtserklæringer – herunder at der i den psykiatriske behandling skal være tilbudom aktiviteter og motion så de sindslidendes ressourcer udnyttes bedst muligt (jf. psy-kiatriplanen s. 22).
Jeg beder centret om at oplyse om centret tilbyder patienterne andre aktiviteter end deovenfor nævnte.
Jeg beder også om oplysninger om omfanget af aktiviteter for de patienter der ikke harudgangstilladelse.
Jeg kan til orientering oplyse at Psykiatrien i Region Nordjylland i 2008 har udarbejdeten politik for aktiviteter for dag- og døgnindlagte patienter. Formålet med politikken erat sikre at der for alle dag- og døgnindlagte patienter udarbejdes individuelle aktivi-tetsplaner der indgår i den enkelte patients behandlings- og plejeplan. Det er et mål atpolitikken skal være med til at skabe ensartethed om de aktivitetstilbud som patientertilbydes ved dag- eller døgnindlæggelse.
20/73
I forbindelse med min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup har jeg til orientering –og eventuel inspiration – sendt en kopi af den nævnte aktivitetspolitik til Region Ho-vedstadens Psykiatri. Jeg vedlægger også en kopi til orientering for RetspsykiatriskCenter Glostrup.
Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2
Efter § 3, stk. 2, i psykiatriloven (lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006 omanvendelse af tvang i psykiatrien) skal lægen vejlede patienten om formålet med ind-læggelsen, opholdet og behandlingen samt om udsigterne til en bedring af helbredstil-standen.
Jeg beder centret om at oplyse hvornår og hvordan denne vejledning finder sted.
Patienternes kontakt med læge og plejepersonale
Det fremgår af centrets patientinformation at patienterne ved indlæggelse får tildelt eneller flere kontaktpersoner som kan hjælpe patienten til rette, og som sammen medpatienten og afsnittets læge tilrettelægger en handlingsplan.
Kontaktpersonen har et særligt ansvar for at bringe faglige problemstillinger op på af-snitskonferencen og for at gennemføre den fastlagte behandling.
Jeg beder centret om at oplyse hvornår patienterne første gang efter indlæggelse harsamtale med en læge, og hvor ofte patienterne har samtale med en læge hvis de ikkeselv tager initiativ til det.
Jeg beder desuden om at få oplyst om der i forbindelse med lægesamtaler så vidt mu-ligt fastsættes en dato for en ny lægesamtale så patienten altid ved hvornår den næ-ste samtale skal finde sted.
Endvidere beder jeg centret oplyse om der normalt deltager andre end patientens kon-taktperson(er) (f.eks. sygeplejerske, plejepersonale, studerende) ved lægesamtaler,og om det er muligt for patienten at få en samtale med lægen alene hvis patienten øn-sker det.
Endelig beder jeg centret oplyse om en patient har mulighed for at skifte kontaktper-son, f.eks. hvis der opstår et (åbenlyst) modsætningsforhold mellem patienten og kon-taktpersonen.
21/73
Efter psykiatrilovens § 3, stk. 3, har overlægen ansvaret for at der opstilles en behand-lingsplan for enhver der indlægges på psykiatrisk afdeling, at patienten vejledes omplanens indhold, og at patientens samtykke til planens gennemførelse til stadighedsøges opnået.
I den ændrede psykiatrilov (som trådte i kraft den 1. januar 2007) er det specifikt fast-sat at behandlingsplanen skal udleveres til patienten medmindre denne frabeder sigdette (§ 3, stk. 3, 2. pkt.). Herved sikres det at patienten både modtager mundtlig vej-ledning om planens indhold (§ 3, stk. 3, 1. pkt.) og samtidig får mulighed for løbendeselv at orientere sig i den skriftlige plan.
Behandlingsplanen skal udarbejdes senest en uge efter indlæggelsen. Det fremgår afpkt. 3 i Sundhedsministeriets vejledning nr. 122 af 14. december 2006 til landets psy-kiatriske afdelinger (vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, efter-samtaler, obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, udskriv-ningsaftaler, koordinationsplaner, husordener og klagemuligheder mv. for patienterindlagt på psykiatriske afdelinger). Det fremgår også heraf at der ingen formelle kraver til udformningen af behandlingsplanen, men at den er en del af journalen hvad en-ten den er indskrevet i journalen eller foreligger som et selvstændigt dokument. Der-imod er der nærmere angivne krav til indholdet af behandlingsplanen.
Det fremgår af centrets patientinformation at det er afsnittets læge og patientens kon-taktperson der sammen med patienten tilrettelægger en behandlingsplan.
Jeg beder om at få oplyst hvornår en patient første gang får adgang til at se sin be-handlingsplan, og hvilken fremgangsmåde centret anvender i den forbindelse.
I centrets uddybning af husordenen er der bl.a. anført følgende:”Aktindsigt
Herved forstås patienternes mulighed for at få indsigt i de optegnelser, der føresover dem. Patienterne skal altid have mulighed for at gøre sig bekendt med be-handlingsplanen.
Patienten har altid ret til at se sin psykiatriske behandlingsplan og som hovedre-gel ret til at se de lægelige optegnelser (efter vurdering af lægen).
22/73
Da det er afgørende, at de fortrolige oplysninger, som fremgår af behandlingspla-nerne, ikke kommer til andre patienters kendskab, foregår aktindsigt ved at pati-enten under betryggende omstændigheder gør sig bekendt med behandlingspla-nen, der i øvrigt opbevares hos personalet.”
Jeg har forstået det citerede sådan at centret ikke udleverer en kopi af behandlings-planen til patienten, men at patienten altid har mulighed for at se sin behandlingsplanhos personalet.
Efter psykiatrilovens § 3, stk. 3, 2. pkt. har den psykiatriske afdeling pligt til at udlevereen kopi af behandlingsplanen til patienten medmindre patienten frabeder sig det. Iføl-ge forarbejderne til bestemmelsen skal udlevering af en kopi af behandlingsplanen tilpatienten sikre at patienten ikke kun modtager mundtlig vejledning om planens ind-hold, jf. § 3, stk. 3, 1. pkt., men også samtidig får mulighed for løbende selv at oriente-re sig i den skriftlige plan.
Jeg beder centret om at oplyse om patienterne i forbindelse med den mundtlige gen-nemgang af deres behandlingsplan bliver gjort opmærksom på retten til at få udlevereten kopi af planen, og om en patient kan få udleveret en kopi af sin behandlingsplanhvis vedkommende udtrykkeligt beder om det.
Jeg beder også om at Region Hovedstadens Psykiatri udtaler sig om hvorvidt centretspraksis er i overensstemmelse med psykiatrilovens netop omtalte regler.
Endelig beder jeg om at modtage kopi af en behandlingsplan fra hvert af centrets af-snit. Jeg beder om at behandlingsplanerne vedrører patienter som var indlagt i okto-ber 2009.
Tvang defineres i psykiatriloven som ”anvendelse af foranstaltninger for hvilke der ikkeforeligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven” (§ 1, stk. 2).
Der er en række grundlæggende betingelser som skal være opfyldt, før tvang kan an-vendes. Tvang må ikke benyttes før der er gjort hvad der er muligt for at opnå patien-tens frivillige medvirken. Anvendelsen af tvang skal stå i et rimeligt forhold til det somman søger at opnå, og hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skaldisse anvendes. Tvang skal endvidere udøves så skånsomt som muligt og med størstmulig hensyntagen til patienten, og tvang må ikke anvendes i videre omfang end hvadder er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Disse grundlæggende betingelser
23/73
fremgår af psykiatrilovens § 4 som indebærer en lovfæstelse af proportionalitetsprin-cippet, også kaldet ”mindste middels princip”.
Psykiatrilovens kapitel 3, 4 og 5 indeholder bestemmelser om de forskellige former fortvangsforanstaltninger – tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsbehandling,tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, personlige alarm- ogpejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen,personlig hygiejne under anvendelse af tvang og aflåsning af patientstue på Sikrings-afdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland (nu Psykiatrihospitalet iNykøbing Sjælland, Sikringen). Betingelserne for at anvende de nævnte tvangsforan-staltninger fremgår af psykiatrilovens enkelte bestemmelser.Af publikationen ”Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2007” som findes på Sundheds-styrelsens hjemmeside, fremgår det at der i 2007 var indlagt 50 personer på Retspsy-kiatrisk Center Glostrup og heraf var 14 personer berørt af tvang. I 2006 var der 54personer indlagt hvoraf 21 var berørt af tvang (jf. tabel 3).
Der blev i 2007 foretaget 2 frihedsberøvelser i form af to tvangsindlæggelser på Rets-psykiatrisk Center Glostrup. I 2006 blev der foretaget 6 frihedsberøvelser i alt da dervar 3 tvangsindlæggelser og 3 tilfælde af tvangstilbageholdelse (jf. tabel 5).
I Sundhedsstyrelsens statistik er der ikke en opgørelse over antallet af tvangsbehand-linger på Retspsykiatrisk Center Glostrup, men en opgørelse over antallet af tvangs-behandlede personer. Det fremgår heraf at der i 2007 blev tvangsbehandlet 4 perso-ner på centret hvilket er en person mere end i 2006 hvor antallet af tvangsbehandledepersoner var 3 (jf. tabel 6).
De tvangsbehandlede personer fordelte sig i 2007 (og 2006) på følgende grupper:Tvangsmedicinering 4 (2 i 2006) og tvangsbehandling med ECT 1 (1 i 2006). Der gø-res opmærksom på at en person kan have fået flere forskellige tvangsbehandlinger.Det fremgår således af statistikken at den person der blev tvangsbehandlet med ECT i2006 fik i alt 11 behandlinger, mens den person der blev tvangsbehandlet med ECT i2007 fik i alt 63 behandlinger. Der var ingen tilfælde af tvangsernæring eller tvangsbe-handling af somatisk lidelse i hverken 2006 eller 2007.
Antallet af tvangsfikseringer og/eller fysisk magtanvendelse var 133 i 2006, mens an-tallet i 2007 var nede på 60. Antallet af tvangsfikseringer og/eller fysisk magtanven-delse er således mere end halveret fra 2006 til 2007. Dette skyldtes særlig et markantfald i antallet af tvangsfikseringer (fra 113 i 2006 til 46 i 2007), men der var også etfald i den fysiske magtanvendelse (fra 20 tilfælde i 2006 til 14 tilfælde i 2007). Faldet i
24/73
den fysiske magtanvendelse skyldtes at tilfældene af indgivelse af beroligende medi-cin blev mere end halveret (fra 12 tilfælde i 2006 til 5 tilfælde i 2007), (jf. tabel 11).
Jeg beder om at få tilsendt en opgørelse over tvangsforanstaltninger på centret i 2008og 2009.
Af Sundhedsstyrelsens statistik for 2007 fremgår det endvidere at RetspyskiatriskCenter Glostrup i 2007 indberettede et enkelt tilfælde af personlig skærmning.
Regler om personlig skærmning blev indsat i psykiatriloven ved lov nr. 534 af 8. juni2006 der trådte i kraft den 1. januar 2007, jf. lovens § 18 c.
§ 18 c definerer personlig skærmning i psykiatrilovens forstand som foranstaltningerhvor et eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed afpatienten (nogle gange benævnt ”fast fodfølge”). Bestemmelsen fastsætter endvidere ihvilke situationer personlig skærmning må anvendes. Efter stk. 2 må personligskærmning som patienten ikke samtykker i, kun benyttes i det omfang det er nødven-digt for at afværge at en patient begår selvmord eller på anden vis udsætter sit ellerandres helbred for betydelige skade (nr. 1), eller forfølger eller på anden lignende må-de groft forulemper medpatienter eller andre (nr. 2).
Hvis personlig skærmning efter § 18 c, stk. 2, anvendes uafbrudt i mere end 24 timer,skal der ifølge lovens § 20, stk. 1, ske tilførsel til afdelingens tvangsprotokol med angi-velse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse (og indberetning til bl.a. Sund-hedsstyrelsen, jf. § 52 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbe-handling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger).
Af lovforslagets bemærkninger til § 18 c fremgår det at lavere grader af observati-on/overvågning ikke er omfattet af bestemmelsen da sådanne foranstaltninger efterregeringens opfattelse ikke udgør så stort et indgreb i den personlige integritet at re-gulering i psykiatriloven er påkrævet. Det bemærkes herefter at eventuelle retningslin-jer for lavere grader af observation/overvågning derfor kan fastsættes af sygehusmyn-dighederne.
Jeg beder om at få tilsendt eventuelt skriftligt materiale som Region HovedstadensPsykiatri eller Retspsykiatrisk Center Glostrup har udarbejdet om personlig skærmningefter psykiatrilovens § 18 c.
25/73
Hvis Psykiatrien eller Retspsykiatrisk Center Glostrup har fastsat retningslinjer for la-vere grader af observation/overvågning end foranstaltninger omfattet af § 18 c (jf. for-arbejderne til den ændrede psykiatrilov), beder jeg også om at få disse tilsendt.
I centrets uddybning af husordenen er ”skærmning på patientstuen” nævnt som en (ul-timativ) reaktionsmulighed i tilfælde hvor en patient har svært ved at opretholde ennormal døgnrytme og respektere at der på hverdage skal være ro i afsnittet fra kl. 24. Iuddybningens afsnit om sikkerhed er det nævnt at det som minimum vil føre til ”af-skærmning fra fællesmiljøet” hvis en patient nægter at medvirke til visitation, og atpersonalet i tilfælde af vold eller trusler mod medpatienter eller personale vil gribeumiddelbart ind med ”skærmning” eller tvang efter psykiatrilovens bestemmelser.
Jeg beder centret om nærmere oplysninger om de nævnte tilfælde af skærmning, her-under hvordan skærmningen foregår rent praktisk, og om der er tale om skærmning imedfør af psykiatrilovens § 18 c eller lavere grader af skærmning. Jeg henviser ogsåtil bestemmelserne i psykiatrilovens §§ 18 a og b.
Det fremgår af årsberetningen for 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn vedStatsforvaltningen Hovedstaden at nævnet i 2008 realitetsbehandlede i alt 383 sagerom tvangsindgreb i Region Hovedstaden. Sagerne omfattede 742 afgørelser. Herafgodkendte nævnet 672 afgørelser og tilsidesatte 70 hvilket svarer til en omgørelses-procent på 9.
4 af de 383 realitetsbehandlede sager hos patientklagenævnet i 2008 vedrørte tvangs-indgreb på Retspsykiatrisk Center Glostrup. Der blev indgivet i alt 5 klager overtvangsindgreb på centret i 2008, men 1 af klagerne blev tilbagekaldt/afvist.
I 2007 realitetsbehandlede nævnet i alt 310 sager om tvangsindgreb i Region Hoved-staden. Sagerne omfattede 669 afgørelser. Heraf godkendte nævnet 581 afgørelserog tilsidesatte 88 hvilket svarer til en omgørelsesprocent på 13.
2 af de realitetsbehandlede sager hos patientklagenævnet i 2007 vedrørte tvangsind-greb på Retspsykiatrisk Center Glostrup. Der blev indgivet i alt 3 klager over tvangs-indgreb på centret, men 1 af klagerne blev tilbagekaldt/afvist.
Ifølge årsberetningen (s. 16) er det psykiatriske patientklagenævn ved at stramme sinpraksis for hvad nævnet vil acceptere som begrundelse for at godkende iværksættelseaf tvangsfiksering og forlængelse af en tvangsfiksering. Stramningerne af praksis vil
26/73
efter nævnets vurdering hæve niveauet for dokumentation af tvangsfikseringer og givenævnet større mulighed for at vurdere indgrebet på saglig vis.
Det fremgår af Psykiatriens Nyhedsbrev, september 2009 (s. 13 ff) at Psykiatrien påbaggrund af nogle af de konkrete klagesager i det psykiatriske patientklagenævn hvoranvendelsen af tvang er blevet underkendt, er ved at udarbejde en handleplan medhenblik på at skabe fælles praksis i forbindelse med brug af tvang i hele Psykiatrien ognedbringe brugen af tvang. Ifølge forslaget til den nye handleplan skal der bl.a. væreøget fokus på kravene til dokumentation i journaler og lægeerklæringer for brugen aftvang og ensartet anvendelse af psykiatriloven på tværs af de psykiatriske centre. Allevejledninger om tvang skal derfor redigeres, og erfarne klinikere og jurister fra admini-strationen skal undervise læger og plejepersonale på de enkelte centre i psykiatrilov-givningen.
Det fremgår af nyhedsbrevet at redigeringen af Psykiatriens vejledninger om tvangforventes færdige og godkendt i begyndelsen af 2010. Jeg kan til orientering oplyse atjeg i min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup har bedt om at modtage et eksemplaraf vejledningerne når de foreligger i endelig form.
Inden en tvangsforanstaltning iværksættes, skal patienten som udgangspunkt under-rettes mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrundog formål. Ved tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og aflåsning af patientstuekan underretningen dog i særlig hastende tilfælde undlades, men så skal patientenefterfølgende have en begrundelse for indgrebet (psykiatrilovens § 31). Patienten skalendvidere ved enhver anvendelse af tvang vejledes om adgangen til at klage overtvangsindgrebet (psykiatrilovens § 32, stk. 1). Efter ophør af enhver tvangsforanstalt-ning skal patienten tilbydes en eller flere samtaler (psykiatrilovens § 4, stk. 5).
Det fremgår af årsberetningen for 2008 fra det psykiatriske patientklagenævn (s. 27)at komiteen for patientrettigheder og tvang er ved at udarbejde nyt skriftligt informati-onsmateriale om anvendelse af tvang.
I min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup har jeg bedt Psykiatrien om at oplysehvor langt arbejdet med det nye informationsmateriale er kommet, og jeg har bedt omat modtage kopi af materialet når det er endeligt udarbejdet.
Jeg beder om at modtage en kopi af det skriftlige informationsmateriale som Retspsy-kiatrisk Center Glostrup udleverer til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang.
27/73
Jeg beder desuden om at få oplyst om patienter der udsættes for tvangsforanstaltnin-ger, altid får udleveret Sundhedsministeriets pjece ”Tvang i psykiatrien – om psykiatri-ske patienters rettigheder ved tvangsindgreb”.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang, har hvert afsnit på Retspsy-kiatrisk Center Glostrup en stue som anvendes til bæltefiksering.
Jeg beder om at få oplyst om tvangsfikseringer altid foregår på afsnittets bæltefikse-ringsstue eller om tvangsfikseringer i nogle tilfælde også foregår på patientens egenstue.
Hvis tvangsfikseringer også foregår på patientens stue, beder jeg om at få oplysthvordan bælte og remme transporteres til stuen.
Under min rundgang på afsnit 80 havde jeg som nævnt en samtale med en tvangsfik-seret patient der havde ønsket at tale med mig. Patienten var fikseret for åben dør, ogvagten sad i en stol uden for døren til stuen.
Det blev oplyst at døren ind til tvangsfikserede patienter normalt står på klem, men atpersonalet i det konkrete tilfælde af sikkerhedsmæssige grunde var instrueret om atholde døren åben.
Som jeg også tilkendegav under inspektionen, bør døren ind til en patient der er fikse-ret, kun stå så meget på klem at det er muligt for den faste vagt at se patienten heletiden uden at det er muligt for personer der færdes på gangen, at kigge ind til den fik-serede. Hvis der af sikkerhedsmæssige grunde er behov for at vagten kan se en fikse-ret patient bedre end gennem en sprække ved døren, må vagten efter min opfattelsesidde inde på stuen med døren trukket til.
Orientering af bistandsværger og patientrådgivere
Psykiatrilovens bestemmelser om patientrådgivere (§§ 24-29) gælder kun hvis denpågældende patient ikke har en bistandsværge efter straffelovens § 71, (jf. § 2, stk. 2,i bekendtgørelse nr. 892 af 14. december 1998 om personer indlagt på psykiatrisk af-deling i henhold til strafferetlig afgørelse).
Efter straffelovens § 71 skal retten beskikke en bistandsværge til en person der erdømt til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, eller hvis afgørelsen
28/73
giver mulighed for en sådan anbringelse (straffelovens § 71, stk. 2, og § 3, stk. 2, i be-kendtgørelse nr. 7 af 5. februar 1999 om bistandsværger). Efter straffelovens § 71,stk. 1, kan der forud for dommen beskikkes en bistandsværge hvis der kan blive taleom at dømme en tiltalt til anbringelse eller forvaring efter reglerne i straffelovens§§ 68-70.
Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en person blandt de nærmeste på-rørende (straffelovens § 71, stk. 1, og § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen om bistandsvær-ger).
Bistandsværgens opgaver er bl.a. at holde sig underrettet om den dømtes tilstand ogat drage omsorg for at opholdet på sygehuset/sygehusafdelingen ikke udstrækkeslængere end nødvendigt. Bistandsværgen skal endvidere rådgive og vejlede om kla-geadgang i henhold til psykiatriloven og bistå med eventuelle klager (§ 8 i bekendtgø-relsen om bistandsværger).
Ifølge § 9, stk. 1, i bekendtgørelsen om bistandsværger, skal bistandsværgensnarestmuligtefter beskikkelsen besøge den sigtede, tiltalte eller dømte og til stadighed holdesig i forbindelse med denne. Besøg skal herefter finde stedefter behov.Bistandsvær-ger har normalt ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse medden pågældende, jf. nærmere § 9, stk. 2.
Der findes ikke en bestemmelse om at bistandsværgen skal aflægge besøg hos pati-enten inden 24 timer efter beskikkelsen svarende til psykiatrilovens § 26, stk. 1, ompatientrådgivere, jf. herom nedenfor.
Personalet på sygehuset/sygehusafdelingen skal give bistandsværgen enhver oplys-ning som er nødvendig for at bistandsværgen kan varetage sit hverv på forsvarlig må-de. En oplysning som af lægelige grunde ikke gives til den sigtede, tiltalte eller dømte,må heller ikke gives til bistandsværgen (§ 14, stk. 1, i bekendtgørelsen om bistands-værger). Bestemmelserne om information af bistandsværger svarer til psykiatrilovens§ 27 om information af patientrådgivere, jf. citatet af bestemmelsen nedenfor.
Bistandsværgen har desuden ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangs-protokollen vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte som den pågældende er be-skikket for, jf. § 14, stk. 2, i bekendtgørelsen om bistandsværger.
Under inspektionen oplyste ledelsen om en konkret sag hvor centret i forbindelse medtvangsfiksering af en patient havde haft svært ved at komme i kontakt med den på-gældendes bistandsværge. Patienten var blevet bæltefikseret om aftenen, og perso-
29/73
nalet havde fra kl. 21 frem til midnat flere gange forgæves forsøgt at ringe til bistands-værgen. Næste morgen både ringede og e-mailede personalet til bistandsværgenuden at opnå kontakt. Patienten blev herefter spurgt om vedkommende ønskede at fåen patientrådgiver beskikket. Bistandsværgen ringede selv efterfølgende, og det frem-gik at vedkommende først ville besøge patienten et par dage senere.
Det blev desuden oplyst at bistandsværgerne, som patienterne selv har valgt, ofte borlangt væk fra centret, og at det er et tilbagevendende problem at bistandsværger ikkemøder op hos patienterne i samme omfang som patientrådgiverne. Det blev tilkende-givet at det derfor ville være ønskeligt hvis der gjaldt den samme tidsfrist for bistands-værger som for patientrådgivere til at aflægge besøg hos patienten. Hvis centret i for-bindelse med et tvangsindgreb over for en sigtet, tiltalt eller dømt ikke kan få fat i ved-kommendes bistandsværge, sørger centret for at der bliver beskikket en patientrådgi-ver for den pågældende i stedet for.
Jeg går efter det oplyste ud fra at Retspsykiatrisk Center Glostrup orienterer bistands-værgerne i samme omfang som patientrådgiverne orienteres, det vil sige i forbindelsemed alle tvangsindgreb, bortset fra indgreb efter psykiatrilovens § 18 f og § 19 a.
Jeg beder centret om at oplyse om centret også beskikker en patientrådgiver for ensigtet, tiltalt eller dømt i de situationer hvor det er muligt at komme i kontakt med bi-standsværgen og orientere vedkommende om et tvangsindgreb, men hvor det tydeligtfremgår at bistandsværgen først vil besøge patienten efter 24 timer.
Hvis det er muligt, beder jeg om også at få oplyst hvor ofte centret er nødt til at be-skikke en patientrådgiver for en sigtet, tiltalt eller dømt patient som i forvejen har enbistandsværge.
Efter psykiatrilovens § 24, stk. 1, skal der beskikkes en patientrådgiver ved ethverttvangsindgreb, bortset fra indgreb efter § 18 f (tvangsmæssig personlig hygiejne) og§ 19 a (undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslag-læggelse og tilintetgørelse af genstande mv.).
Før ændringen af psykiatriloven (lov nr. 534 af 8. juni 2006) skulle der beskikkes enpatientrådgiver i forbindelse med tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse ogtvangsbehandling, mens beskikkelse i forbindelse med andre tvangsindgreb forudsat-te at patienten selv anmodede om det. Ændringen heraf skete for overordnet at styrkede psykiatriske patienters retssikkerhed idet patienten blev sikret adgang til vejledning
30/73
og rådgivning ved alle tvangsindgreb (bortset fra indgrebene i §§ 18 f og 19 a) udenselvstændigt at skulle tilkendegive et ønske om en patientrådgiver.
Patientrådgiverens opgaver er at vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle for-hold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på den psykiatriske afdelingog bistå patienten med eventuelle klager. Patientrådgiveren skal så vidt muligt være tilstede ved en klages behandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens§ 24, stk. 2).
Patientrådgiveren skal aflægge besøg hos patienten inden 24 timer efter beskikkelsen(psykiatrilovens § 26, stk. 1). Besøg skal herefter finde sted mindst én gang om ugenog i øvrigt efter behov. Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig ogtelefonisk forbindelse med patienten (§ 26, stk. 2).
Psykiatrilovens § 27 vedrører information af patientrådgivere. Bestemmelsen har føl-gende ordlyd:”§27.
Personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver oplysning,som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En op-lysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke gives tilpatientrådgiveren.”
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 1988-89,Tillæg A, sp. 2091):”Hvis patientrådgiveren skal kunne udføre sit hverv, er det nødvendigt, at rådgive-ren på den ene side modtager relevante lægelige oplysninger om patienten og ik-ke må nøjes med, hvad denne selv kan og vil oplyse. Det er på den anden sideogså vigtigt at tage hensyn til patientens egne ønsker og lægernes tavsheds-pligt.”
I § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv.på psykiatriske afdelinger (bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006), er detfastsat at tvangsmedicinering forudsætter at patienten og patientrådgiveren er fuldtinformeret om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger. Af bekendtgø-relsens § 47, stk. 2, fremgår det endvidere at patientrådgiveren har ret til at gøre sigbekendt med oplysningerne i tvangsprotokollen om patienten.
31/73
Jeg går ud fra at Retspsykiatrisk Center Glostrup tildeler patienterne en patientrådgi-ver ved alle tvangsindgreb, bortset fra indgreb efter psykiatrilovens § 18 f og § 19 a,medmindre patienten i forvejen har en patientrådgiver eller en bistandsværge.
Jeg går også ud fra at centret orienterer patientrådgiverne så de har mulighed for atvaretage deres hverv på forsvarlig måde, jf. psykiatrilovens § 27.
Jeg beder om oplysning om hvornår patientrådgiveren bliver beskikket/tilkaldt i forholdtil tidspunktet for tvangsindgrebet, og i hvilket omfang og hvornår patientrådgiverneaflægger besøg hos patienterne i forbindelse med tvangsindgreb.
Som nævnt ovenfor, skal patientrådgiveren så vidt muligt være til stede ved en klagesbehandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens § 24, stk. 2, 3. pkt.).Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse for bistandsværger.
Årsberetningen for 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved StatsforvaltningenHovedstaden indeholder en opgørelse over fremmødehyppigheden for patientrådgive-re og bistandsværger under ét ved møder i nævnet om sager vedrørende patienter fraRetspsykiatrisk Center Glostrup. Det fremgår heraf at patientrådgivere/bistandsværgeri 2006 deltog i 2 ud af 4 sager der blev behandlet på nævnsmøder vedrørende patien-ter fra Retspsykiatrisk Center Glostrup, svarende til en mødedeltagelse på 50 pct. I2007 deltog patientrådgivere/bistandsværger i begge de 2 sager der blev behandlet,svarende til en mødedeltagelse på 100 pct., og i 2008 deltog de i 3 ud af 4 sager sva-rende til en mødedeltagelse på 75 pct.
Patientklagenævnet har tilkendegivet at en gennemsnitlig mødeprocent på omkring 85må anses som meget tilfredsstillende under hensyn til de korte berammelsestider derfastsættes for nævnsmøderne ud fra et ønske om at behandle patienternes klagerhurtigst muligt.
Jeg beder om at få oplyst om bistandsværgerne er til stede ved behandlingen af kla-ger i det psykiatriske patientklagenævn i samme omfang som patientrådgiverne.
Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger i centret
Jeg har tidligere rejst spørgsmålet om politiets medvirken ved udførelse af tvangsfor-anstaltninger i psykiatrien over for Justitsministeriet. Ministeriet sendte mig den 23. juli2001 en kopi af sit svar af samme dato til Sundhedsministeriet til brug for besvarelsen
32/73
af spørgsmål nr. 11 af 22. februar 2001 til Tilsynet i henhold til grundlovens § 71. I Ju-stitsministeriets svar til Sundhedsministeriet er bl.a. anført følgende:”Det er Justitsministeriets opfattelse, at politiet som et naturligt led i varetagelsenaf sine opgaver vil kunne komme personalet til undsætning og gribe ind, hvis det– i tilfælde hvor sygehuspersonalet undtagelsesvist ikke selv kan håndtere envoldsom patient – er nødvendigt for at afværge en aktuel og konkret fare for en-keltpersoner på sygehuset. Under hvilke betingelser, der kan gribes ind, og medhvilke magtmidler vil bero på de almindelige regler om politiets magtanvendelseuden for strafferetsplejen (retsplejelovens § 108 og straffelovens §§ 13 og 14).
Politiet vil f.eks. kunne anvende fysisk magt til at fastholde en voldsom patient el-ler til at føre patienten til et egnet lokale på sygehuset på samme måde, som hvisder var tale om detentionsanbringelse af en uregerlig person uden for sygehusre-gi. Politiet er i forbindelse med sådanne indgreb ikke undergivet instruktion frasygehuspersonalet.
Eventuel tvang og behandling efter psykiatriloven i forhold til en sådan patient fo-retages af sygehuspersonalet i overensstemmelse med lovens regler.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil politiets medvirken til f.eks. fysisk at fasthol-de en patient i tilfælde, hvor dette er en praktisk forudsætning for, at sygehusper-sonalet kan anvende psykiatrilovens midler – herunder bl.a. give en beroligendeindsprøjtning eller iværksætte en bæltefiksering – være tilladelig, hvis det er nød-vendigt for at afværge en aktuel og konkret fare mod andre – et hensyn, som bå-de det politimæssige regelsæt og det psykiatriske regelsæt har til formål at vare-tage.”
Justitsministeriet oplyste desuden at spørgsmålet var bragt op over for Politikommis-sionen. Politikommissionen afgav betænkning den 13. december 2001 om politilovgiv-ningen (Betænkning 1410/2002). Betænkningen indeholder ikke noget specielt om po-litiets adgang til at anvende magt på dette område.
Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed trådte i kraft den 1. august 2004,og i den forbindelse blev retsplejelovens § 108 ophævet, da politiloven indeholder ud-trykkelig hjemmel til de indgreb der tidligere blev støttet på retsplejelovens bestem-melse.
Spørgsmålet om tilkald af politiet i forbindelse med udførelse af tvangsforanstaltningeri centret blev ikke drøftet under inspektionen.
33/73
Det fremgår af centrets hjemmeside at alle personalekategorier på grund af centretssærlige patientgruppe bliver undervist specielt i kontrol af patientaggression.
Under inspektionen blev det oplyst at centret ud fra sikkerhedsmæssige betragtningerhar sit eget vikarkorps, og at der på en vagt maksimalt må være én vikar blandt per-sonalet.
Jeg beder centret om at oplyse om det på trods af personalets særlige forudsætningersker at politiet bliver tilkaldt og kommer ind på centret i forbindelse med udførelse aftvangsforanstaltninger.
Jeg beder også om at få oplyst om politiet kommer med helt ind på et afsnit i forbin-delse med aflevering af en ny patient.
Endelig beder jeg om at få oplyst om der er indgået en samarbejdsaftale med politiet. Igivet fald beder jeg om at få tilsendt en kopi af aftalen.
Reglerne om aktindsigt i patientjournaler mv. findes i kap. 8 i sundhedsloven (lovbe-kendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008 med senere ændringer). Reglerne er blevetændret med virkning fra den 1. januar 2010 (jf. lov nr. 1521 af 27. december 2009 omændring af sundhedsloven). Hensigten med lovændringen er at udvide adgangen tilaktindsigt for både somatiske og psykiatriske patienter så de får ubegrænset adgangtil egne fremtidige journaloptegnelser – både elektroniske og papirbaserede.
§§ 37-38 i sundhedsloven havde tidligere følgende ordlyd:”§37.
Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelseom, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt ipatientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens be-gæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om,1) hvilke oplysninger der behandles,2) behandlingens formål,3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.Stk. 2.Retten efter stk. 1 kan dog begrænses, i det omfang patientens interesse iat blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hen-syn til den pågældende selv eller til andre private interesser.
34/73
§ 38.
Afgørelser om retten til aktindsigt træffes af den myndighed, institution ellersundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse.Stk. 2.Vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson afgør snarest,om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes, og om aktindsigten skalgennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. påstedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.Stk. 3.Er en anmodning om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, institution ellersundhedsperson, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen under-rette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes atforeligge.Stk. 4.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1-3 er tillagt beføjelser,påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelsemed loven, den driftsansvarlige myndighed.”Bestemmelsen i § 37 svarede til de tidligere bestemmelser i § 20, stk. 2, i lov om pati-enters retsstilling, § 2, stk. 2, i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger og § 9, stk. 2, ioffentlighedsloven.
Vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger be-lyser forskellige spørgsmål i forbindelse med reglernes anvendelse.
§§ 37-38 i sundhedsloven har nu følgende ordlyd:”§37.
Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., harpå anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret tilpå en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles ipatientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere afoplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.Stk. 2.En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigspatientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældre-myndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningernefindes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.Stk. 3.For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplys-ningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv ellertil andre private interesser.
§ 38.
Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for pati-entjournalerne m.v., afgør inden 10 dage efter patientens anmodning, om retten35/73
til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imøde-kommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonenunderrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan for-ventes at foreligge.Stk. 2.Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang tilgennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller ko-pi.Stk. 3.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser,påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelsemed loven, den driftsansvarlige myndighed.”
Af de almindelige bemærkninger til forslaget om ændring af §§ 37-38 i sundhedslovenfremgår bl.a. følgende:”Endvidere foreslås det med forslaget at fastholde den hidtidige adgang til omnødvendigt at begrænse adgangen til aktindsigt for så vidt angår optegnelser ipatientjournaler m.v., som er journalført før lovens ikrafttræden, i det omfang pa-tientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vigefor afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.Baggrunden herfor er et ønske om at respektere, at journaloplysninger før lovensikrafttræden kan være givet af pårørende eller andre private i tillid til, at der villevære mulighed for om nødvendigt at begrænse patientens adgang til aktindsigtud fra sådanne afgørende hensyn.
Bestemmelsen kan som hidtil fx anvendes til at begrænse psykiatriske patientersadgang til aktindsigt, i tilfælde hvor det vil være til alvorlig skade for patient- ellerfamilieforholdet, hvis patienten fik kendskab til oplysninger, som fx pårørendemåtte have givet til patientjournalen.
Det har været overvejet at opretholde en begrænsningsmulighed over for psykia-triske patienters adgang til egne fremtidige journaler, men en sådan adgang fore-slås ikke opretholdt. Regeringen har i den sammenhæng lagt vægt på, at DanskPsykiatrisk Selskab i forhold til spørgsmålet om patienters adgang til egne journa-ler har udtalt, at selskabet principielt finder, at der bør gælde nøjagtigt de sammeregler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriskesygdomme.”
I Retspsykiatrisk Center Glostrups uddybning af husordenen er det anført at patientenaltid har ret til at se sin psykiatriske behandlingsplan og som hovedregel ret til at se delægelige optegnelser (efter vurdering af lægen).
36/73
På Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside er der under ”Patientrettigheder” enmere detaljeret information om retten til aktindsigt – bl.a. hvilke oplysninger der er om-fattet, hvornår aktindsigt kan nægtes eller begrænses, tidsfrister vedrørende aktindsigtog klagevejledning. Det er på hjemmesiden også muligt at læse Psykiatriens pjece ompatientrettigheder (af 1. juli 2009) som findes i en kort og en udvidet version. Beggepjecer indeholder oplysninger om retten til aktindsigt mv.
Jeg beder centret om at oplyse nærmere om praksis i forbindelse med patienters akt-indsigt, herunder hvor lang tid der typisk går fra en anmodning om aktindsigt modta-ges til den imødekommes eller afslås, om der normalt er en sundhedsperson somgennemgår journalmaterialet med patienten og i givet fald hvem det er, og om aktind-sigt normalt (kun) meddeles i form af gennemsyn.
Jeg beder endvidere centret oplyse hvilken praksis centret har i forbindelse med an-modninger om aktindsigt fra patienter hvis psykiske tilstand på tidspunktet for anmod-ningen om aktindsigt er meget dårlig.
Der er ikke på Retspsykiatrisk Center Glostrups hjemmeside en henvisning til de de-taljerede oplysninger om aktindsigt på Psykiatriens hjemmeside. Jeg beder derforcentret om at overveje at indsætte et link på centrets hjemmeside.
Jeg går ud fra at Psykiatriens pjecer om patientrettigheder udleveres eller er tilgænge-lige for alle patienter på Retspsykiatrisk Center Glostrup.
Det er velkendt at inddragelse af patientens pårørende i sygdomsforløbet kan havevæsentlig betydning for patienten, både under indlæggelsen og i det senere forløb ef-ter udskrivningen. I forbindelse med inddragelsen af pårørende opstår der samtidigspørgsmål om samtykke hertil fra patientens side.
Bestemmelsen i psykiatrilovens § 2 er i forbindelse med lovens revision blevet ændretsådan at ”god psykiatrisk sygehusstandard” nu også omfatter ”politikker i relation tilpatienter og pårørende”.
Region Hovedstaden har vedtaget en bruger-, patient- og pårørendepolitik (juni 2008)der også er gældende for Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med politikken erat højne kvaliteten af Region Hovedstadens ydelser gennem et sæt af fælles værdierfor det daglige samarbejde med brugere, patienter og pårørende og gennem etable-
37/73
ring af fora for en løbende og struktureret dialog med bruger-, patient- og pårørende-foreninger.
Bruger-, patient- og pårørendepolitikken er bygget op om fire overordnede værdier ogindeholder angivelser af hvordan disse værdier omsættes i det daglige arbejde. Medhensyn til samarbejdet med de pårørende fremgår det bl.a. at Region Hovedstaden vilgøre det nemt for pårørende at være med i patientens behandlingsforløb og at bidragesom pårørende. De pårørende skal således have plads som aktive ressourcepersoneri forløbet hvor de kan bidrage med vigtig viden og erfaring. Regionen bemærker at deter en forudsætning at patienten ønsker de pårørende involveret, og det oplyses at på-rørende ellers kan få generel information. Regionen gør samtidig opmærksom på atslægtskab eller samliv ikke er en forudsætning for at blive inddraget som pårørende.Pårørende kan således også være venner, naboer eller andre som den enkelte patientselv betragter som nære pårørende.Det fremhæves i bruger-, patient- og pårørendepolitikken at den – for at gøre en for-skel i det daglige arbejde – skal udmøntes lokalt så den passer til de lokale forhold.
Det fremgår af Psykiatriens hjemmeside at 7 teams fordelt på 6 psykiatriske centre iRegion Hovedstaden, herunder Psykiatrisk Center Glostrup, har deltaget i det nationa-le gennembrudsprojekt ”Pårørende i psykiatrien” til udvikling af pårørendearbejdet ipsykiatrien. Projektet startede i januar 2008, og baggrunden var resultaterne fralandsdækkende pårørendeundersøgelser i 2005 som viste at på landsplan var kun 38pct. af de pårørende fra den ambulante psykiatri og kun 34 pct. af de pårørende frasengeafsnittene tilfredse med deres kontakt med psykiatrien. De overordnede mål-sætninger for projektet har været at forbedre de pårørendes oplevelse af informationog samarbejde med mindst 30 pct. (ud fra lokale baselinetal), og at forbedre den fagli-ge og organisatoriske udvikling af pårørendearbejdet. Målgruppen for projektet harværet voksne pårørende til voksne psykiatriske patienter. Projektet blev afsluttet i juni2009 med udgivelsen af et idékatalog som indeholder konkrete anvisninger på godpraksis med pårørendesamarbejde.
Region Hovedstadens Psykiatri har i sin virksomhedsplan for 2009 angivet at Psykia-trien i 2009 vil igangsætte en målrettet indsats for at forbedre informationen til – ogsamarbejdet med – patienter og pårørende. Psykiatrien vil i den forbindelse iværksæt-te initiativer med henblik på at øge pårørendes medinddragelse i patientforløbet. Dettesker med afsæt i bl.a. resultaterne fra gennembrudsprojektet om pårørende i psykia-trien. I forlængelse heraf vil Psykiatrien også udarbejde fælles standarder for pårøren-desamarbejde. Psykiatrien vil desuden udvikle materiale til patienter og pårørende omde forskellige behandlingsmuligheder, henvisningsregler og henvendelsesmuligheder
38/73
for psykisk syge og deres pårørende. Herudover vil Psykiatrien bl.a. udvikle fællesstandarder for psykoedukation og tilbyde psykoedukation til patienter og pårørende påalle centre.
Jeg beder Retspsykiatrisk Center Glostrup om at oplyse hvordan regionens pårøren-depolitik bliver udmøntet på centret.
Jeg beder endvidere centret om overordnet at oplyse hvordan det i praksis fungerermed inddragelse af pårørende, herunder oplyse hvad der foretages for at sikre at det(eventuelt) fornødne samtykke foreligger fra patientens side. Hvis der anvendes enstandard samtykkeblanket, beder jeg om en kopi heraf.
Til orientering kan jeg oplyse at jeg i min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup harbedt Region Hovedstadens Psykiatri om at oplyse hvilke initiativer Psykiatrien hariværksat i 2009 for at øge pårørendes medinddragelse i patientforløbet, og jeg harbedt om at modtage kopi af de fælles standarder for pårørendesamarbejde og det in-formationsmateriale til pårørende der er omtalt i virksomhedsplanen for 2009.
Besøg, visitation og adgang til telefonering mv.
For at institutioner, som f.eks. psykiatriske afdelinger, kan fungere, er det nødvendigtfor den daglige drift at have en række generelle regler for hvordan dagliglivet i afdelin-gen kan forløbe hensigtsmæssigt (en husorden). Retsgrundlaget var tidligere den så-kaldte anstaltsanordning, men i den ændrede psykiatrilov er der nu indsat følgendebestemmelse om husordener:”§2 a.
Sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling fin-des en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne.Stk. 2. Afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patien-ten i forbindelse med indlæggelse.Stk. 3. Ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden skal patienterne,inden der træffes beslutning herom, inddrages.”
I bemærkningerne til forslaget om ændring af psykiatriloven er der om bestemmelsenbl.a. anført følgende:”Med § 2 a foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om husordener. Be-stemmelsen indfører en pligt for sygehusmyndigheden til at sikre, at der på en-hver psykiatrisk afdeling forefindes en skriftlig husorden, som skal være tilgænge-
39/73
lig for patienten, f.eks. ved at den er hængt op på stuen eller fællesarealer ellerligger fremme i andre opholdsrum.
Derudover har afdelingsledelsen pligt til at udlevere den skriftlige husorden til pa-tienten i forbindelse med indlæggelse, således at patienten får lejlighed til at gøresig bekendt med den.
Når den skriftlige husorden udformes eller ændres, skal patienterne inddrages,inden der træffes beslutning om udformning eller ændring. Sygehusmyndighedentilrettelægger konkret, hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske.
En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, f.eks. regler om adgangen til at telefonere, regler omrygning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg, m.v., samt om konsekven-serne af, at husordenen ikke overholdes.
Samtidig med indførelsen af bestemmelsen om obligatoriske husordener, ophæ-ves bemyndigelsesbestemmelsen i § 30, hvorefter indenrigs- og sundhedsmini-steren kan fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske afdelinger. Be-myndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1337 af 15. decem-ber 2004 om patientindflydelse på psykiatriske sygehuse og afdelinger, som her-med vil bortfalde. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24.”
Det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium har udstedt en vejledning om bl.a.husordener (vejledning nr. 122 af 14. december 2006 om forhåndstilkendegivelser,behandlingsplaner, eftersamtaler, obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering, beskyt-telsesfiksering, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner, husordener og klagemulighe-der mv. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger). Af vejledningens pkt. 9 omhusordener fremgår følgende:”…
En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, fx regler om adgangen til at telefonere, regler om ryg-ning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg mv., samt om konsekvenserneaf at husordenen ikke overholdes. Vurdering af hvilke elementer husordenen skalindeholde, skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold på den enkelte afdeling.Ved udformningen bør der rettes særlig opmærksomhed mod de forhold, der påden enkelte afdeling har givet anledning til tvivl og eventuelle konflikter, hvor dersåledes er særlig grund til at have synlige og klare retningslinjer.”
40/73
Region Hovedstadens Psykiatri har udformet en husordenspolitik for voksenpsykiatri-en og børne- og ungdomspsykiatrien (gældende fra 1. december 2008). Formålet medpolitikken er at skabe fælles rammer for udformningen af husordener på de psykiatri-ske centre i regionen. Politikken fastsætter retningslinjer for hvordan en husorden skaludformes, hvilke punkter en husorden skal indeholde, hvor ofte den skal revideres, oghvordan patienter og pårørende skal informeres om indholdet af husordenen. Et ek-sempel på hvordan en husorden kan formuleres, fremgår af et bilag til husordenspoli-tikken.
Politikken beskriver også hvordan de psykiatriske centre skal håndtere overtrædelseraf en husorden. Det er anført at ethvert tiltag skal være mindst muligt indgribende ogskal relatere sig til den konkrete overtrædelse. Tiltag må ikke iværksættes som straf.Hvis der iværksættes tiltag, skal alle patienter som udgangspunkt behandles lige,medmindre der er en faglig begrundelse for at overtrædelser af husordenen håndterespå en særlig måde i forhold til en konkret patient. Der kan iværksættes tiltag i forholdtil den enkelte patient ud fra behandlingsmæssige hensyn, hvis patienten er til genefor andre, og hvis patientens handlinger er i strid med loven. Der henvises i øvrigt tilPsykiatriens tværgående vejledning om overtrædelser af husorden.
Jeg har i min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup bedt Psykiatrien om at sendemig en kopi af den tværgående vejledning om overtrædelser af husorden.
Jeg kan til orientering oplyse at jeg har en verserende sag med Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse om forståelsen af kravet om at der i husordenen skal være angi-vet konsekvenserne af overtrædelse (jf. forarbejderne til psykiatrilovens § 2 a og punkt9 i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 14. december 2006 om bl.a. husorde-ner).
Jeg har forud for inspektionen af Retspsykiatrisk Center Glostrup modtaget en husor-den for afsnit 80. Det fremgår af materialet at en husorden på Retspsykiatrisk CenterGlostrup består af tre dele: 1) et A4-ark med korte, præcise anvisninger, påbud ogforbud under overskriften ”Husorden” som er beregnet til ophængning i afsnittet, 2) ensamling af præcist formulerede anvisninger (reglerne fra den ophængte husorden plusnogle yderligere anvisninger) med uddybninger heraf og angivelse af muligheder forhåndtering, og 3) en velkomstfolder til patienterne med bl.a. information om mange afforholdene i husordenen.
Jeg har desuden modtaget et bilag indeholdende ændringer til husordenen og sikker-hedsreglerne på afsnit 80 med hensyn til besøg og udgang. Jeg henviser til pkt. 5.21om euforiserende stoffer og alkohol nedenfor.
41/73
Det fremgår af Psykiatriens husordenspolitik at en husorden skal revideres mindst engang om året og efter behov. Jeg går ud fra at husordenen for afsnit 80 og 81 er ble-vet revideret siden min inspektion, og jeg beder om at modtage et eksemplar af denugældende husordener.
Det retlige grundlag for indgreb og begrænsninger i de enkelte patienters personligefrihed under indlæggelse skal søges i anstaltsanordningen hvis der ikke foreligger(lov)regler på området. Baggrunden herfor er ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.I modsætning til de generelle regler der regulerer det almindelige daglige liv i instituti-onerne (husordener), er der her tale om – efter omstændighederne – byrdefulde ind-greb i den enkelte patients udfoldelsesmuligheder (om patienten kan modtage besøg,kan benytte sin mobiltelefon mv.).
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektioner af psykiatriske hospitaler anbefalet athospitalerne udfærdiger både husordener der regulerer det almindelige daglige liv påen afdeling og som gælder generelt for alle afdelingens patienter, og retningslinjer omde begrænsninger og indgreb der kan ske i den enkelte patients personlige frihed un-der indlæggelsen.
Min anbefaling hænger sammen med at der ikke i psykiatriloven eller i anden lovgiv-ning (bortset fra hvad der kan udledes af retsplejelovgivningen) er fastsat bestemmel-ser om f.eks. besøgsforbud og om adgangen til at begrænse muligheden for at telefo-nere, og at der ikke tidligere var regler om visitation i psykiatriloven.
Retningslinjerne bør angive hvem der har kompetence til at træffe afgørelse om ind-greb/begrænsninger, og hvornår beslutningerne om indgreb/begrænsninger skal re-vurderes. I den forbindelse har jeg tidligere udtalt at det efter min opfattelse er mesthensigtsmæssigt at de generelle regler som gælder for alle patienter, og reglerne omindgreb og begrænsninger i den enkelte patients frihed opdeles i to selvstændige do-kumenter (henholdsvis husorden og retningslinjer). Det er endvidere min opfattelse atde skrevne retningslinjer for indgreb og begrænsninger i den enkelte patients frihedkun bør rettes til personalet, men at alle patienter i det informationsmateriale som ud-leveres ved indlæggelsen, informeres om retningslinjernes eksistens og mulighedenfor at få dem udleveret.
Retspsykiatrisk Center Glostrups uddybning af husordenen indeholder flere eksemplerpå indgreb og begrænsninger i den enkelte patients personlige frihed under indlæg-gelsen. Det fremgår f.eks. at patientens mulighed for at have kontakt til medpatienterkan begrænses i tilfælde af alvorligere adfærdsmæssige afvigelser, at visse særligt
42/73
syge patienters rygning kan indskrænkes når de ikke formår at styre deres tobaksfor-brug eller der er fare for brand, at patienters adgang til at bestille mad udefra kan be-grænses hvis en betydelig del af patientens kalorieindtag kommer fra ”junk-food”, athandler mellem patienterne vil blive annulleret af personalet, og at adgangen til atkomme i haven midlertidigt kan nægtes eller indskrænkes ved mistanke om indsmug-ling.
Det fremgår udtrykkeligt af uddybningen af husordenen at patienterne altid har ret tilen begrundelse og et skøn over varigheden af de korrektioner og begrænsninger derpålægges dem, og at alle indgreb skal ophæves så snart de ikke længere er nødven-dige.
Uddybningen af husordenen indeholder ingen retningslinjer for hvem der har kompe-tence til at træffe afgørelse om de indgreb og begrænsninger der er nævnt i dokumen-tet.
Jeg beder om at få oplyst om der på centret er skriftlige retningslinjer for hvem der harkompetence til at træffe afgørelse om de forskellige indgreb og begrænsninger derkan blive tale om i forhold til den enkelte patient. Hvis det ikke er tilfældet, henstillerjeg til centret at udarbejde sådanne retningslinjer og beder centret om at underrettemig om hvad min henstilling har givet anledning til.
Jeg beder desuden om at få oplyst om de indgreb og begrænsninger der foretages iden enkelte patients personlige frihed under indlæggelsen, altid dokumenteres i pati-entens journal.
Om besøg fremgår det af husordenen at der er besøgstid alle dage mellem kl. 14.00 -20.30. Besøg foregår på patientstuen eller i besøgsrummet. Besøg af børn under 16år skal aftales i forvejen, og barnet skal ledsages af personale eller en voksen besø-gende under hele besøget.
Det fremgår også af husordenen at centret kan afvise besøgende hvis det skønnesnødvendigt. I uddybningen af husordenen er det anført at der som udgangspunkt ikkeer nogen begrænsninger i hvem der kan komme på besøg, men at enkeltpersoner dogi særlige tilfælde kan nægtes adgang til afsnittet hvis det af hensyn til én eller flerepersoner findes nødvendigt på grund af tidligere uacceptabel eller truende adfærd,mistanke om medvirken til indsmugling etc., eller hvis der er problemer med at fastslåden besøgendes identitet og relation til patienten. Antallet af besøgende kan også be-grænses af hensyn til sikkerheden.
43/73
Jeg beder centret om at oplyse hvor ofte der træffes beslutning om besøgsforbud, oghvor ofte der træffes beslutning om andre besøgsrestriktioner, herunder overvåget be-søg, og i hvilke situationer. Desuden beder jeg om oplysninger om centrets praksis forrevurdering af beslutninger om besøgsforbud og overvåget besøg
Ifølge husordenen må patienterne gerne besøge hinanden på deres stuer. I hverda-gene gælder det indtil kl. 23 mens det fredag og lørdag er efter aftale med personalet.
På tidspunktet for inspektionen var besøgsreglerne på afsnit 80 blevet strammet fordien del af patienterne i en længere periode havde deltaget i indsmugling af euforise-rende stoffer og efterfølgende misbrug heraf. Besøg kunne kun finde sted i afsnittetsbesøgsrum, og der kunne derfor kun være besøgende til én patient ad gangen. Hvertbesøg måtte højst vare en time.
Jeg beder om at få oplyst hvor længe de strengere besøgsregler på afsnit 80 var gæl-dende.
Som nævnt ovenfor, var der ikke tidligere regler om visitation i psykiatriloven. Reglerfor indgreb i form af undersøgelse af post, patientstuer og ejendele samt kropsvisitati-on er nu indført i den ændrede psykiatrilov i § 19 a. Bestemmelsen har følgende ord-lyd:”§19 a.
Ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farligegenstande er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten, kan overlægen be-slutte,1) at patientens post skal åbnes og kontrolleres,2) at patientens stue og ejendele skal undersøges, eller3) at der skal foretages kropsvisitation af patienten. Undersøgelse af kroppenshulrum er ikke tilladt.Stk. 2. Undersøgelse af patientens post og patientens stue samt ejendele skal såvidt muligt foretages i patientens nærvær.Stk. 3. Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler og farlige genstande,som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, skal beslaglægges. Overlægen kanoverlade til politiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstandebesiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om eufo-riserende stoffer og lovgivningen om våben m.v. Politiet kan beslutte, om dissemedikamenter, rusmidler og genstande skal destrueres.
44/73
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om undersøgelse afpost, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgø-relse af genstande m.v.”
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (jf. lovforslagnr. L 140 Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psy-kiatrien og retsplejeloven, fremsat den 25. januar 2006):”Med forslaget til ny § 19 a foreslås visse foranstaltninger af ikke behandlings-mæssig karakter reguleret direkte i psykiatriloven. Det drejer sig om kontrol af pa-tientens post, undersøgelse af patientens stue og ejendele og kropsvisitation afpatienten. Hjemlen til at konfiskere og evt. destruere genstande m.v. foreslåsendvidere reguleret i selve loven. Der har hidtil været tvivl om hjemmelsgrundla-get til at foretage de pågældende indgreb, men det har været antaget, at indgre-bene har kunnet foretages med henvisning til nødrets- eller nødværgemæssigebetragtninger eller eventuelt anstaltsmæssige betragtninger om, hvad hensynet tilalmindelig ro og orden på afdelingen tilsiger. Regeringen finder imidlertid, at derer tale om så indgribende foranstaltninger i forhold til den enkeltes integritet, at deretlige rammer for at foretage de pågældende indgreb bør reguleres direkte i lo-ven.
Der er med forslaget alene tale om en kodificering af gældende praksis, og deretableres med forslaget således ikke hjemmel til at foretage indgreb udover, hvadder hidtil har været muligt på baggrund af det gældende, men usikre, hjemmels-grundlag. Med de foreslåede nye bestemmelser styrkes patienternes retssikker-hed ved at kriterierne for at foretage de pågældende indgreb bliver synlige, idetde kommer til at fremgå direkte af loven.
Hensynet bag bestemmelsen er, at der skal være mulighed for at forhindre, at pa-tienten er eller kommer i besiddelse af medikamenter, rusmidler eller farlige gen-stande, som kan udgøre en fare for patienten selv eller andre. Der kan endviderevære tale om f.eks. rusmidler og medikamenter, som kan have en negativ indfly-delse på patientens behandling.
Det fremgår af forslaget, at overlægen kan beslutte, at de pågældende indgrebskal foretages ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farli-ge genstande aktuelt er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten. Det skalanføres i journalen, hvilke konkrete forhold mistanken bygger på. Den omstæn-dighed, at patienten f.eks. har en kendt misbrugshistorie er ikke i sig selv til-strækkelig til at opfylde kravet om, at der skal foreligge en begrundet mistanke
45/73
om, at patienten aktuelt er i besiddelse af rusmidler. Der skal endvidere være taleom en individuel vurdering af sandsynligheden for, at patienten er i besiddelse afde pågældende genstande m.v. Der kan således ikke etableres faste rutiner påafdelingen, hvorefter de pågældende foranstaltninger generelt foretages i forholdtil samtlige eller en gruppe af de indlagte patienter.”
Bemyndigelsen i § 19 a, stk. 4, er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1494af 14. december 2006 om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisita-tion samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande mv. på psykiatrisk afdeling.
Det fremgår udtrykkeligt af psykiatrilovens § 19 a at visitation forudsætter enbegrun-detmistanke om at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande er blevet eller vilblive forsøgt indført til patienten. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af lovforslagetsbemærkninger til bestemmelsen at der skal foretages en individuel vurdering af sand-synligheden for at patienten er i besiddelse af de pågældende genstande, og at derderfor ikke kan etableres faste rutiner på en afdeling hvorefter visitation foretages ge-nerelt i forhold til samtlige eller en gruppe af patienter.
På Retspsykiatrisk Center Glostrups hjemmeside er der i centrets information til pati-enterne i forbindelse med indlæggelse oplyst følgende om visitation:”VisitationDu vil jævnligt komme ud for, at du selv, dine ejendele og dit værelse bliver un-dersøgt (’visiteret’). Du har ret til at være til stede, når dit værelse bliver under-søgt. Du bliver altid visiteret efter udgang.”
I centrets husorden for afsnit 80 står der at patienten selv, patientens ejendele og pa-tientstuen med mellemrum vil blive undersøgt (”visiteret”) for ulovlige genstande.
I centrets uddybning af husordenen er der anført følgende om visitation:”Visitering af fællesarealer og patientstuer foretages jævnligt og uvarslet ogmindst to gange om måneden.…
Visitering af patienten kan foretages efter et konkret skøn, og altid efter fx terræn-frihed/udgang eller på særligt begrundet mistanke om besiddelse af farlige gen-stande eller misbrugsstoffer.
46/73
For at sikre fængselssikkerheden og sikre, at der ikke foregår ulovligheder indenfor afsnittets rammer. Hvis patienten nægter at medvirke, vil det som minimum fø-re til afskærmning fra fællesmiljøet. Ved bestyrket mistanke kan tvang efter psy-kiatriloven anvendes til at sikre visitering.”
Som det er nævnt ovenfor, havde en del af patienterne på afsnit 80 i en længere peri-ode forud for inspektionen deltaget i indsmugling af euforiserende stoffer og efterføl-gende misbrug heraf. Afsnittets husorden og sikkerhedsregler var derfor blevet skær-pet. Jeg fik under inspektionen udleveret en kopi af ledelsens information til ansatte ogindlagte om de ændrede regler. Informationen indledes med følgende oplysninger:”Enhver kontakt med euforiserende stoffer er forbudt efter dansk lovgivning. Endel patienter indlagt i afd. J 80 har gennem lang tid ikke respekteret denne lov-givning, men tværtimod aktivt deltaget i indsmugling og efterfølgende misbrug afforskellige stoffer.Misbruget har bevirket talrige konflikter og skænderier og gensidige forpligtelserog utryghed mellem patienterne. Misbruget forhindrer en målrettet psykiatrisk be-handling og øger risikoen for, at såvel patienter som personale kommer til skade.”
Det citerede illustrerer på en kort og præcis måde hvilke omfattende problemer ind-smugling af euforiserende stoffer kan have for både personale og patienterne selv påen (rets)psykiatrisk afdeling. Hertil kommer de sikkerhedsmæssige problemer somindsmugling af farlige genstande kan medføre.
Jeg kan derfor have forståelse for at Retspsykiatrisk Center Glostrup ser sig nødsagettil hyppigt at foretage visitation af patienter og patientstuer. Det er imidlertid min opfat-telse at centrets praksis med visitation som den kommer til udtryk i centrets patientin-formation og husorden, ikke er i overensstemmelse med psykiatrilovens § 19 a.
Før jeg tager stilling til hvad det giver mig anledning til, beder jeg Region Hovedsta-dens Psykiatri om at udtale sig om spørgsmålet.
Jeg har samtidig hermed sendt et eksemplar af denne rapport til Indenrigs- og Sund-hedsministeriet til orientering og i den forbindelse specielt henledt ministeriets op-mærksomhed på det der er anført om visitation.
Det er ikke tilladt at have eller benytte mobiltelefoner i afsnittet. Patienternes mobilte-lefoner er låst inde i afsnittets patientskabe i slusen, men kan udleveres til patienten iforbindelse med terrænfrihed og udgang. Afsnittets telefon kan dagligt og med assi-
47/73
stance fra personalet benyttes fra kl. 8.30-9.30 og fra kl. 14.00-20.30. Indgående op-kald videreformidles som hovedregel til patienterne uanset tidspunkt, og patienternehar som hovedregel altid ret til at kontakte politi, advokat, bistandsværge og eventuelpatientrådgiver telefonisk.
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Det fremgår af centrets uddybning af husordenen at personalet i særlige tilfælde kanmeddele enkelte patienter indskrænkninger i deres rygning. Det er begrundet med atvisse særligt syge patienter ikke formår at styre deres tobaksforbrug, eller at der er fa-re for brand. Det er samtidig anført at så snart forholdene tillader det, skal indskrænk-ningerne ophæves, eventuelt gradvist.
Jeg beder om nærmere oplysninger om det anførte, herunder hvilke indskrænkningerder kan blive tale om.
Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer trådte i kraft den 15. august 2007. Formå-let med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsska-delige effekter af passiv rygning og forebygge at nogen ufrivilligt kan udsættes forpassiv rygning (§ 1).
Ifølge lovens § 6, stk. 1, er det ikke tilladt at ryge på indendørs arbejdspladser med-mindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser (§ 4, stk. 1). Sygehuse er omfat-tet af § 6. Den enkelte arbejdsplads kan beslutte at indrette særlige rygelokaliteter iform af rygerum og rygekabiner (§ 6, stk. 3). Et rygerum er et særligt lokale med godeudluftningsmuligheder eller ventilation, og det må ikke tjene som gennemgangsrumeller indeholde funktioner som anvendes af andre (§ 3, stk. 1).
Den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik der som minimum skalindeholde oplysning om hvorvidt der må ryges på arbejdspladsen, og i givet fald enbeskrivelse af hvor der må ryges, og oplysning om konsekvenserne af overtrædelse afarbejdspladsens rygepolitik (§ 5).
Sygehuse og lignende institutioner kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter ogpårørende at ryge (§ 10). Ifølge bemærkningerne til § 10 i lovforslaget er der tale omen konduite bestemmelse som kun bør anvendes i ganske særlige tilfælde som f.eks.når en patient bliver orienteret om at den pågældende har fået diagnosticeret en me-
48/73
get alvorlig og livstruende sygdom, eller når en pårørende opholder sig på sygehuset iforbindelse med at en nærtstående befinder sig i en livstruende tilstand eller terminalfase.
På døgninstitutioner, botilbud og lignende der både er privat hjem for en beboer ogarbejdsplads for en ansat, kan den enkelte beboer beslutte om der må ryges i det væ-relse eller den bolig der tjener som den pågældendes private hjem (§ 11, stk. 1). I kri-minalforsorgens institutioner bestemmer den indsatte om der må ryges i den pågæl-dendes opholdsrum (§ 14, stk. 1). Det skyldes at kriminalforsorgens institutioner ihvert fald for en vis periode må betragtes som de indsattes hjem.
På tidspunktet for inspektionen var det ifølge centrets rygeregler tilladt for patienterneat ryge på deres egen stue, i dagligstuen, i besøgsrummet under besøg og i spisestu-en ved særlige patientarrangementer. Personalet blev opfordret til at ryge mindst mu-ligt i arbejdstiden, primært udendørs og ellers i patienternes dagligstue. Det fremgiksamtidig af centrets rygeregler at ledelsen ville arbejde energisk for at gøre det muligtfor patienterne at ryge udendørs ved etablering af et overdækket, flugtsikkert have-areal, og at rygereglerne ville blive justeret så snart et sådant areal var etableret.
Det fremgår nu af centrets patientinformation (på centrets hjemmeside) at centret somhovedregel er røgfrit, men at patienterne må ryge på deres egne stuer og i en uden-dørs pavillon.
Da Retspsykiatrisk Center Glostrup ligesom kriminalforsorgens institutioner for en pe-riode – der for nogens vedkommende er meget lang – må betragtes som patienterneshjem, har jeg ingen bemærkninger til at det er tilladt for patienterne at ryge på deresstuer.
Jeg beder om nærmere oplysninger om den (eller de) udendørs pavillon(er) som jegkan forstå at centret har etableret, og jeg beder om at få tilsendt en kopi af centretsherefter udarbejdede rygepolitik for patienter og personale.
Euforiserende stoffer og alkohol
Det fremgår af husordenen at det ikke er tilladt at indføre, opbevare eller indtage no-gen former for alkohol eller euforiserende stoffer på centret. Patienter der er påvirketaf alkohol eller stoffer, bliver henvist til deres stue indtil deres tilstand er normaliseret.Dette sker for at undgå at miljøterapien og samspillet med de andre patienter bliverødelagt.
49/73
Det er også meget vigtigt for den medicinske behandling af svært psykisk syge at deikke samtidig indtager euforiserende stoffer.
Som det er nævnt under pkt. 5.17 ovenfor, havde en del af patienterne på afsnit 80 ien længere periode forud for inspektionen deltaget i indsmugling af euforiserende stof-fer og efterfølgende misbrug heraf. Afsnittets husorden og sikkerhedsregler var derforblevet skærpet med indførelse af strengere regler for besøg og udgang, herunder reg-ler om hyppigere urinprøvekontrol. Det blev under inspektionen oplyst at centret ogsåhavde været nødt til at sende to patienter til de mere sikrede afsnit på Psykiatrisk Cen-ter Sct. Hans. De nævnte tiltag havde skabt mere ro på afsnittet.
Ledelsen oplyste i øvrigt at Retspsykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Sct.Hans ind imellem bytter patienter for at justere miljøerne på de to centre.
Det blev også oplyst at Retspsykiatrisk Center Glostrup oplever en stigende tendenstil at nogle patienter fastholder et misbrug af euforiserende stoffer under indlæggelsen,og at ”stærke” patienter udnytter andre ”svage” patienter til at skaffe stoffer. Persona-let havde f.eks. fundet regnskaber over hvilke beløb nogle patienter skyldte andre ogskulle ringe til deres bank for at overføre.
Jeg beder om at få oplyst hvad centret aktuelt gør for at begrænse omfanget af stofferpå afsnittene, og hvor omfattende problemerne med stoffer på centret er på nuværen-de tidspunkt.
Jeg henviser i øvrigt til det jeg har anført om visitation under pkt. 5.17 ovenfor.
Ifølge husordenen og centrets patientinformation er indbyrdes handel mellem patien-terne og bytte af værdigenstande mv. ikke tilladt. Patienterne må derfor også kun haveop til 100 kr. på sig i afsnittet. De må herudover opbevare op til 200 kr. i de aflåste pa-tientskabe, mens større beløb skal deponeres i centrets administration. Hvis persona-let bliver bekendt med handler mellem patienterne, bliver de annulleret, og varer ogbeløb bliver givet tilbage til de rette ejermænd.
Det blev oplyst at personalet i dagligdagen er meget opmærksom på at undgå at”stærke” patienter udnytter ”svage” patienter så der ikke opstår f.eks. økonomiskemellemværender.
50/73
Jeg har noteret mig at centret forsøger at forebygge og forhindre at nogle patienterbliver økonomisk afhængige af andre ved at der foregår handel med eller bytte afejendele mellem patienterne.
Kæresteforhold mellem patienterne
Det fremgår af centrets husorden at det ikke er tilladt at have seksuelt betonede kon-takter med andre patienter. I uddybningen af husordenen er der anført at seksuellekontakter mellem psykisk syge altid er problematiske under indlæggelse fordi derf.eks. let kan opstå tvivl om frivilligheden i ”svage” patienters medvirken.
Jeg forstår det sådan at den nævnte restriktion er begrundet i både ordensmæssige,behandlingsmæssige og sikkerhedsmæssige hensyn samt omsorg over for svage pa-tienter. Det oplyste giver mig derfor ikke anledning til bemærkninger.
Psykiatrilovens § 30 indeholdt tidligere en bemyndigelsesbestemmelse hvoreftersundhedsministeren kunne fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske af-delinger. Som det fremgår under pkt. 5.17 ovenfor, er bestemmelsen ophævet i for-bindelse med revisionen af psykiatriloven og erstattet af bestemmelsen i § 2 a, stk. 3,hvorefter patienterne skal inddrages inden der træffes beslutning om udformning ellerændring af den skriftlige husorden. Samtidig er reglerne i psykiatrilovens § 2 om godpsykiatrisk sygehusstandard udvidet til også at omfatte bl.a. politikker i relation til pati-enter og pårørende.
Som nævnt under pkt. 5.16 ovenfor, har Region Hovedstaden en bruger-, patient- ogpårørendepolitik. Formålet med politikken er bl.a. at sætte fokus på det daglige sam-arbejde med patienter og at skabe løbende dialog med bl.a. patientforeninger. En afde værdier som politikken bygger på, er formuleret således: ”Vi træffer ingen beslut-ning om dig uden dig.” Heri ligger bl.a. at regionen for at opnå det bedste resultat vilgøre det nemt for den enkelte patient at tage aktivt del i sit eget forløb. Inddragelsenskal ske med respekt for i hvilket omfang patienten selv vil eller kan inddrages.
En anden af de værdier bruger-, patient- og pårørendepolitikken bygger på, lyder så-dan: ”Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden”. Heri ligger at regionen ønsker atkomme i dialog med patienterne for at lære af deres oplevelser, erfaringer og forslag.Regionen vil derfor lytte til hver enkelt patient og fremme deres lyst til og mulighed forat udtrykke sig, stille spørgsmål og tale frit – også om kritiske forhold. Regionen vilbl.a. også nedsætte centrale dialogfora med patient- og pårørendeforeninger.
51/73
Det fremgår af Psykiatriens hjemmeside at der årligt holdes 2-3 møder mellem psykia-trien og ledelserne i Psykiatriforeningernes Fællesråd som er en paraplyorganisationfor en lang række bruger- og pårørendeorganisationer. På møderne aftales og koordi-neres en række fælles initiativer, arrangementer og tiltag. Det samme sker i den lokalekontakt mellem foreninger og psykiatriske centre.
Jeg beder centret om overordnet at oplyse hvordan centret har implementeret regio-nens patientpolitik i forhold til den enkelte patient under indlæggelsen.
Det fremgår af centrets hjemmeside at der alle hverdage holdes morgenmøde medpatienterne på hvert afsnit. Under inspektionen blev det oplyst at der derudover hverfredag holdes et husmøde mellem patienter og personale hvor man f.eks. planlæggerden madlavning som patienterne er med til.
Jeg beder om at få nærmere oplysninger om indholdet af de nævnte møder, herunderhvor ofte møderne holdes på nuværende tidspunkt, hvilke emner der typisk drøftes påmøderne, og om der udarbejdes referat af husmøderne med kopi til centerledelsen.
Efter psykiatrilovens § 2 a, stk. 3, skal patienterne inddrages inden der træffes beslut-ning om udformning eller ændring af den skriftlige husorden. Det fremgår af lovforsla-gets bemærkninger til bestemmelsen at det er sygehusmyndigheden der tilrettelæggerkonkret hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske. Jeg henviser til pkt.5.17 ovenfor.
Jeg beder centret om at oplyse hvordan centret inddrager patienterne i forbindelsemed ændring af husordenen.
Der foretages løbende tilfredshedsundersøgelser blandt brugere/patienter og pårø-rende i hele landet om deres oplevelser og vurderinger af de psykiatriske tilbud ogydelser. Resultatet af undersøgelserne offentliggøres på regionernes hjemmesi-der/danske regioners hjemmeside.
På de retspsykiatriske sengeafsnit er den seneste landsdækkende tilfredshedsunder-søgelse foretaget i 2006-2007, og resultatet foreligger i en rapport ”Patienterne harordet” fra oktober 2007. Rapporten kan ses på Danske Regioners hjemmeside. Derdeltog i alt 17 retspsykiatriske sengeafsnit, herunder afsnit 80 og 81 fra Retspsy-
52/73
kiatrisk Center Glostrup. Det understreges i rapporten at svarprocenten på landsplanvar betænkelig lav (41 pct.), og at resultaterne derfor skal bruges med forsigtighed.Fra de to sengeafsnit på Retspsykiatrisk Center Glostrup deltog der henholdsvis 10 og14 patienter, og svarprocenten var henholdsvis 60 og 67.
16 patienter fra Retspsykiatrisk Center Glostrup besvarede et spørgsmål om deressamlede indtryk af indlæggelsen på centret. 6 pct. af patienterne havde et eneståendesamlet indtryk af deres indlæggelse på centret hvilket er noget lavere end landsgen-nemsnittet (13 pct.). 50 pct. af patienterne havde et godt samlet indtryk af deres ind-læggelse hvilket er væsentlig højere end landsgennemsnittet (37 pct.), mens 38 pct.havde et både godt og dårligt indtryk hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet(37 pct.). 6 pct. havde et dårligt indtryk hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet (4pct.). Ingen af patienterne havde et uacceptabelt indtryk, mens landsgennemsnittether lå på 9 pct.
Rekruttering af personale og sygefravær
Det oplyses i Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 (s. 47) at der de seneste århar været mangel på både speciallæger og sygeplejersker inden for psykiatrien, og atder derfor er sket en opgaveglidning/uddelegering fra læger til psykologer og sygeple-jersker og fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter. Det fremgår videre afplanen at der er behov for at opruste rekrutteringsindsatsen for at imødekomme per-sonalemanglen, og at der på grund af opgaveglidningen/uddelegeringen også er be-hov for relevant efter- og videreuddannelse for en række faggrupper.
Region Hovedstadens Psykiatri skriver i virksomhedsplan 2009 at personalemangel eren af de største udfordringer i Psykiatrien, og at det kræver en flerstrenget indsats atskabe en attraktiv Psykiatri der kan fastholde nuværende medarbejdere og rekrutterenye. Det oplyses at der i 2008 blev iværksat et paraplyprojekt (”Den gode arbejds-plads”) med det formål at sikre en samlet koordinering og styring af initiativerne indenfor rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø. Repræsentanter fra ledere og medarbej-dere har herefter i fællesskab identificeret hvilke områder der skal prioriteres, og disseindsatser skal gennemføres i 2009 i et tæt samarbejde med Psyk-MED og de lokaleMED-udvalg.
Det fremgår også af virksomhedsplanen at Psykiatrien i starten af 2009 vil nedsætteen tænketank som skal analysere rekrutteringsproblemerne og komme med konkreteforslag til rekrutteringsstrategier, alternative rekrutteringsmuligheder og nye ideer ogmetoder til rekruttering.
53/73
Det blev under inspektionen oplyst at Retspsykiatrisk Center Glostrup ikke havde pro-blemer med at rekruttere og fastholde personale.
Det fremgår af centrets hjemmeside at centret er kendetegnet ved at have en lille per-sonaleudskiftning, og at centret har iværksat flere projekter bl.a. med henblik på atfastholde sit personale.
Centret har bl.a. en mentorordning for nyansatte blandt plejepersonalet. Formålet medordningen er at inddrage nye medarbejdere fagligt og socialt på arbejdspladsen ved atsætte fokus på modtagelse, trivsel, udvikling og fastholdelse. De medarbejdere derfungerer som mentorer skal have minimum 3 års psykiatrisk erfaring, heraf minimum 2års retspsykiatrisk erfaring. Mentorordningen strækker sig over 1 år for hver ny med-arbejder og består bl.a. af både uformelle samtaler og 9 formelle samtaler af ca. 1 ti-mes varighed. Mentorordningen er blevet evalueret efter 2007-2008, og konklusionenvar at ordningens formål om at styrke modtagelse, trivsel, udvikling og fastholdelse iforhold til nye medarbejdere var blevet indfriet.
Centret sørger også for at alle medarbejder får tilbud om tværfaglig (sygeplejefaglig)vejledning som foregår dels i mindre grupper og som individuel vejledning. Medarbej-derne får også tilbud om relevant efteruddannelse, og der er løbende intern undervis-ning på centret.
Centret har desuden deltaget i f.eks. et projekt om forebyggelse af patientaggressio-ner og vold og et projekt om mere nærvær på arbejdspladsen frem for fravær medhenblik på at nedbringe sygefraværet.
Jeg har noteret mig at Region Hovedstadens Psykiatri og Retspsykiatrisk Center Glo-strup har iværksat en række tiltag med henblik på bedre at kunne tiltrække og fasthol-de personale.
Jeg beder om at få nærmere oplysninger om den aktuelle personalemæssige situationmed hensyn til normerede og besatte læge- og sygeplejerskestillinger på Retspsy-kiatrisk Center Glostrup.
Som tidligere nævnt, blev det under inspektionen oplyst at centret havde sit eget vi-karkorps, og at der af sikkerhedsmæssige årsager kun måtte være én vikar i en grup-pe af fire medarbejdere på en vagt.
54/73
Psykiatrien har i 2009 oprettet sit eget vikarcenter fordi Region Hovedstaden pr. 1. juli2009 ikke længere benytter private vikarbureauer. Vikarcentret åbnede den 1. juni2009 og har til opgave at rekruttere vikarer og formidle dem til alle vikarvagter for sy-geplejersker, social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer, plejere og pædagogerpå de psykiatriske centre i regionen. Af oplysningerne om vikarcentret på Psykiatrienshjemmeside fremgår det hvilke personer i vikarcentret der er kontaktpersoner for deenkelte psykiatriske centre i regionen. Retspsykiatrisk Center Glostrup er ikke nævntblandt de enkelte centre.
Jeg beder om at få oplyst om Retspsykiatrisk Center Glostrup er omfattet af ordningenmed Psykiatriens vikarcenter.
Det fremgår af Region Hovedstadens personalepolitik, som også gælder for Psykiatri-en, at der på alle regionens arbejdspladser skal arbejdes for at sygefraværet er så lavtsom muligt. Det præciseres at der skal være et særligt fokus på forhold der skabernærvær og et godt arbejdsmiljø, og at dialog og hurtig fælles indsats er vigtigt i fore-byggelsen af langtidssygefravær.
Retspsykiatrisk Center Glostrup har en skriftlig fraværspolitik. Formålet med politikkener at sikre bedre trivsel på arbejdspladsen og at sikre hjælp fra arbejdspladsen til sygemedarbejdere for derigennem dels at reducere fraværet, dels forebygge at fravær op-står. Fraværspolitikken indeholder retningslinjer for sundheds-/trivselssamtaler. Detangives at samtalerne er et væsentligt element i fraværspolitikken. Ledelsen kan ind-kalde alle medarbejdere til en sundheds-/trivselssamtale når ledelsen skønner at derer behov for det. Formålet med samtalerne er at afdække om en medarbejders syge-fravær er betinget af arbejdsmiljøproblemer, samarbejdsproblemer eller personligeproblemer som ledelsen og medarbejderen i fællesskab vil kunne afhjælpe inden pro-blemet bliver for stort, eller om sygefraværet er betinget af f.eks. kronisk sygdom. Fra-værspolitikken indeholder også retningslinjer for hvornår der skal afholdes sygesamta-ler.
Herudover indeholder centrets personalepolitik skriftlige retningslinjer for medarbej-dernes anmeldelse af sygdom og ledelsens ansvar for at sikre dialog med medarbej-dere i tilfælde af længerevarende sygdomsfravær.
Som nævnt ovenfor, har centret deltaget i og iværksat flere projekter bl.a. med henblikpå at fastholde personalet, herunder f.eks. mentorordningen og projektet om merenærvær på arbejdspladsen frem for fravær for at nedbringe sygefraværet. Det blev
55/73
under inspektionen oplyst at projekterne har medført en klar forbedring af sygefravæ-ret.
I forbindelse med inspektionen fik jeg tilsendt en samlet opgørelse over sygefraværetpå Retspsykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center Glostrup og Børne- og Ung-domspsykiatrisk Center Glostrup i årene 2004-2006 og i perioden 1. januar 2007 til 30.september 2007.
I 2004, 2005 og 2006 var det samlede gennemsnitlige sygefravær på RetspsykiatriskCenter Glostrup på henholdsvis 6,1 pct., 7,6 pct., 7,5 pct. af den totale arbejdstid, og iperioden 1. januar 2007 til 30. september 2007 var fraværsprocenten 8,1. Der er såle-des sket en stigning i det samlede gennemsnitlige sygefravær på centret fra 2004 tiloktober 2007.
Til sammenligning var det samlede gennemsnitlige sygefravær på Psykiatrisk CenterGlostrup i de samme perioder henholdsvis 6,2 pct., 7 pct., 6,8 pct. og 6,9 pct. PåBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup var tallene henholdsvis 3,2 pct., 4,1pct., 4,4 pct. og 5,1 pct.
Jeg beder om at modtage oplysninger om det samlede gennemsnitlige sygefravær påRetspsykiatrisk Center Glostrup i hele 2007 og i 2008 og 2009.
Retspsykiatrisk Center Glostrup lægger stor vægt på personalets sikkerhed i det dag-lige arbejde. Alle centrets personalemedlemmer er udstyret med bærbare alarmer, ogcentret har en voldspolitik. Målet med politikken er bl.a. at forebygge og mindske voldog trusler om vold for derigennem at sikre tryghed og trivsel i personalegruppen, og atskabe den optimale sikkerhed for personalet ved hjælp af de rette rammer og denbedst mulige normering.
Målsætningerne i voldspolitikken skal realiseres gennem bl.a. kendskab til centrets”Retningslinjer for håndtering af voldsepisoder” blandt alle medarbejdere, mundtlig in-struktion af nye medarbejdere i håndtering af voldsepisoder, gennemgang af sikker-hedsprocedurer på hvert afsnit og analyse af normeringen sammenholdt med tids-punkterne for kritiske episoder samt uddannelse af personalet. Uddannelsen består afkurser i håndtering af og reaktioner på vold, psykofysisk træning, undervisning ommisbrug og introduktion til psykopatologien for nyt personale. Det fremgår af voldspoli-tikken at den enkelte medarbejders tærskel for hvornår vold er et problem, bør respek-teres.
56/73
Et væsentligt formål med centrets mentorordning, som er omtalt under pkt. 5.22 oven-for, er at den også skal være med til at forebygge episoder af vold rettet mod nyansat-te.
Det er anført i centrets husorden at vold, trusler og lignende ikke accepteres. Afcentrets uddybning af husordenen fremgår det at personalet i tilfælde af vold eller trus-ler mod medpatienter eller personale vil gribe umiddelbart ind med skærmning ellertvang efter psykiatriloven, og at der i alvorligere tilfælde vil ske politianmeldelse.
Det blev under inspektionen oplyst at centret anmelder ca. 120 arbejdsskader om året,og at der kun er få tilfælde af politianmeldelser om året. Med hensyn til trusler om volder det således kun de rigtig grove trusler der bliver anmeldt til politiet. Det er afdelings-ledelsen der bestemmer om der skal ske politianmeldelse af vold eller trusler om vold.Centerledelsen gav desuden udtryk for at psykotisk adfærd efter ledelsens opfattelseikke bør kriminaliseres. Som eksempel blev der nævnt en episode med en psykotiskpatient som ikke havde taget sin medicin i en måned, og som derfor havde truet per-sonalet med et afrevet vandrør.
Jeg har noteret mig at Retspsykiatrisk Center Glostrup har særligt fokus på forebyg-gelse og håndtering af vold og trusler om vold.
Jeg beder om at modtage en opgørelse over antallet af arbejdsskader i Psykiatrien ogpå Retspsykiatrisk Center Glostrup i 2007, 2008 og 2009, herunder om muligt en op-gørelse over hvor mange af disse skader der vedrørte vold og trusler om vold.
Jeg beder også om nærmere oplysninger om omfanget af vold og trusler om vold modpersonalet i 2007, 2008 og 2009, herunder i hvilket omfang (og i hvilke tilfælde) der erindgivet politianmeldelse, og hvem (ledelse eller medarbejder) der normalt indgiverselve anmeldelsen til politiet i tilfælde af vold eller trusler om vold.Endelig beder jeg om at modtage en kopi af centrets ”Retningslinjer for håndtering afvoldsepisoder”.
Det blev under inspektionen oplyst at centret har mange patienter med anden etniskbaggrund end dansk, og at nogle af disse har sprogvanskeligheder.
På centrets hjemmeside er der på tyrkisk oplysninger om besøgstider og telefontiderfor patienterne.
57/73
Psykiatriens pjece om patientrettigheder (juli 2009) findes i en kort og en udvidet ver-sion, og begge versioner er oversat til engelsk. Alle pjecerne kan findes på Psykiatri-ens hjemmeside. Det fremgår af både den korte og udvidede version at en patient harret til tolkebistand hvis det er nødvendigt i forbindelse med behandlingen.
Jeg har noteret mig at Psykiatriens pjecer om patientrettigheder er oversat til engelsk,og at alle patienter har ret til tolkebistand hvis det er nødvendigt for deres behandling.
Jeg beder centret oplyse om husordener og andet generelt informationsmateriale,herunder det skriftlige informationsmateriale til patienter om anvendelse af tvang somomtalt under pkt. 5.12 ovenfor, findes på andre sprog end dansk.
Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen
Som nævnt i indledningen bad jeg under inspektionen om at modtage udskrift/kopi afcentrets tilførsler i tvangsprotokollen i henhold til §§ 35-42 og §§ 44-45 i bekendtgø-relse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokol-ler mv. på psykiatriske afdelinger. Min anmodning omfattede tilførsler i perioden fraden 1. januar 2007 (da bekendtgørelsen trådte i kraft) til den 27. september 2007 (dainspektionen blev varslet). Hvis antallet af tilførsler oversteg 10 inden for hver kategori,bad jeg alene om udskrift/kopi af de 10 seneste tilførsler.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og 2, skal overlægen på afdelingen løbendeforetage elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsen – og til den ansvarlige syge-husmyndighed – af de i §§ 36-45 og §§ 48-50 omhandlede foranstaltninger. Det frem-går af bestemmelsens stk. 3 at Sundhedsstyrelsen leverer et elektronisk indberet-ningsprogram til brug for denne indberetning (Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indbe-retningssystem).
Bekendtgørelsens §§ 36-45 indeholder bestemmelser om hvilke oplysninger der skalske tilførsel af i afdelingens tvangsprotokol. Indberetningen efter § 52, stk. 1, skal in-deholde de i §§ 36-45 krævede oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 53, stk. 1, 1. pkt.Indberetningen til Sundhedsstyrelsen skal dog ikke indeholde oplysninger om den or-dinerende læges navn eller navne på det implicerede personale. Ligeledes skal indbe-retningen til den ansvarlige sygehusmyndighed hverken indeholde oplysninger om pa-tientens navn og cpr.nr. eller den ordinerende læges og det implicerede personalesnavne.
I tilknytning til tvangsbekendtgørelsen har Sundhedsministeriet udarbejdet en vejled-ning af 20. december 2006 om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anven-
58/73
delse af tvang i psykiatrien) samt registrering af anvendelse af udskrivningsafta-ler/koordinationsplaner. Det fremgår af denne vejledning at de psykiatriske afdelingerefter retningslinjerne i vejledningen løbende skal foretage elektronisk indberetning tilSundhedsstyrelsen ved anvendelse af det elektroniske indberetningsprogram somSundhedsstyrelsen har udarbejdet.Det er således obligatorisk – og har været det siden den 1. januar 2005 – at indberettedata om anvendelse af tvang i psykiatrien elektronisk.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 at det elektroni-ske indtastningsprogram som Sundhedsstyrelsen leverer, indeholder elektroniskeskemaer til registrering af bl.a. frihedsberøvelse, tvangsbehandling, tvangsfiksering oganvendelse af remme, anvendelse af fysisk magt og indgivelse af beroligende medi-cin, aflåsning af døre i afdelingen og personlig skærmning der uafbrudt varer mereend 24 timer.
Ifølge vejledningen er der i systemet adgang til at den pågældende afdeling kan læsealle indtastede oplysninger. Disse oplysninger kan printes ud. Det fremgår at der skalvære et eksemplar af hvert skema både i afdelingens tvangsprotokol og i patientensjournal. Tvangsprotokollen kan foreligge elektronisk da indberetningsprogrammetsoversigter kan udgøre afdelingens tvangsprotokol. I en elektronisk patientjournal skalder være et notat om at oplysningerne er tilført den elektroniske tvangsprotokol iSundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) og kan læses heri.
Der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen af alle tvangsprotokollens oplysnin-ger, men i den elektroniske udgave der sendes til Sundhedsstyrelsen, er der ikke ad-gang til at læse oplysninger om navne eller initialer på personalet, jf. ovenfor.
Efter vejledningen skal der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen senest 10dage efter iværksættelse af en tvangsforanstaltning. Så længe tvangsforanstaltningenstadig pågår, indberettes tilføjelser til tvangsprotokollen løbende. Ved ophør af tvangs-foranstaltningen foretages indberetning snarest herefter. Herudover skal afdelingernekvartalsvis foretage en kvalitetskontrol af indberetningerne for at sikre at alle iværksat-te og afsluttede tvangsforanstaltninger er indberettet.
Der skal foretages indberetning til sygehusmyndigheden kvartalsvis eller eventuelt of-tere hvis der foreligger lokale aftaler. Sygehusmyndigheden har hverken adgang til atlæse patientens data eller navne eller initialer på personalet, jf. også ovenfor. Hvisindberetningen sendes til sygehusmyndigheden i papirform, skal afdelingen være op-mærksom på at denne udgave skal være anonymiseret.
59/73
Det fremgår endvidere af vejledningen at det alene er de oplysninger der er nævnt itvangsbekendtgørelsen, som skal tilføres tvangsprotokollerne, mens andre relevanteoplysninger for patientbehandlingen skal fremgå af patientjournalen.
Alle de skemaer som jeg har modtaget fra Retspsykiatrisk Center Glostrup, er kopieraf Sundhedsstyrelsens skemaer i papirudgave.
Jeg beder om at få oplyst om centret nu udfylder tvangsprotokoller elektronisk. Hvisdet ikke er tilfældet, beder jeg om at få oplyst hvornår centret forventer at dette vil ske.Jeg beder også centret om at oplyse hvorvidt – og i givet fald hvor – der foretages no-tat om at indberetning til Sundhedsstyrelsen er sket.Jeg går ud fra at centret – ud over at opbevare et eksemplar af et skema i afsnittetstvangsprotokol – også opbevarer et eksemplar i patientens journal, eller i den elektro-niske patientjournal gør notat om at oplysningerne er tilført den elektroniske tvangs-protokol.
Det materiale som jeg har modtaget, indeholder i alt 3 skemaer om tvangsbehandling(skema 2) og 18 skemaer om fiksering og fysisk magtanvendelse (skema 3). Skema-erne omfatter i alt 10 forskellige patienter.
Jeg har ingen mulighed for at vurdere om anvendelsen af tvangsforanstaltninger i deenkelte tilfælde har været berettiget. Ved min gennemgang af materialet har jeg derforkoncentreret mig om hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler om udfyldel-se af tvangsprotokoller og indberetning er blevet fulgt. Det modtagne materiale givermig anledning til nedenstående bemærkninger:
Ved tvangsbehandling benyttes ”Tvangsprotokol – skema 2”
Jeg har modtaget i alt 3 skemaer vedrørende tvangsbehandling. Skemaerne omfatter ialt 2 patienter og vedrører tvangsbehandlinger som er iværksat i perioden fra den 15.februar 2007 til og med den 27. august 2007.
Et skema vedrører ECT-behandling og de andre 2 skemaer vedrører medicinering.ECT-skemaet består af et første skema for den aktuelle tvangsbehandling og en fort-
60/73
sættelse af dette skema. Det ene medicineringsskema består også af et første skemafor den aktuelle behandling og 5 fortsættelser af dette skema.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 om udfyldelse af tvangs-protokoller mv. skal de enkelte former for tvangsbehandling registreres på hver sitskema hvis flere behandlingsformer anvendes.
Det fremgår af brugervejledningen (version 8, januar 2007) til Sundhedsstyrelsenselektroniske indberetningssystem om indberetning af anvendelse af tvang i psykiatrien(herefter omtalt som brugervejledningen) at det i det elektroniske skema kun er muligtat vælge én type behandling – enten medicinering, ECT, ernæring eller behandling aflegemlig lidelse. I papirskemaerne er det muligt at afkrydse hvilken af disse behand-lingsformer der er tale om i det konkrete tilfælde.
De modtagne skemaer vedrører hver især kun én form for tvangsbehandling.
Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer der er indlagt, og som opfylderbetingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. psykiatrilovens § 12, stk. 1, og tvangsbe-kendtgørelsens § 1, stk. 1.
Ifølge psykiatrilovens § 12, stk. 3, må tvangsbehandling med elektrostimulation kuniværksættes hvis patienten opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse og befin-der sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 2 må tvangsmedicinering kun anvendes når andrebehandlingsmuligheder må anses for uanvendelige. Ved tvangsmedicinering skal deraltid være en læge til stede, jf. § 6 i tvangsbekendtgørelsen.
Det fremgår af § 12, stk. 4, i psykiatriloven, at afgørelse om tvangsbehandling træffesaf overlægen der samtidig træffer bestemmelse om i hvilket omfang der om fornødentkan anvendes magt til behandlingens gennemførelse. Beslutning om tvangsbehand-ling kan i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal over-lægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4 a.
Ifølge tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 4, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel afnavnet på den ordinerende overlæge. Efter Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyl-delse af tvangsprotokoller mv. skal datoen for beslutningen om iværksættelse af be-handlingen og datoen for overlægens stillingtagen tillige anføres.
61/73
I alle 3 skemaer er datoen for beslutningen om iværksættelse af behandlingen angi-vet.
Datoen for overlægens stillingtagen er også angivet. Overlægen tog i alle tilfælde stil-ling samme dag som beslutningen om iværksættelse blev truffet.
Navnet på den ordinerende læge er også angivet i alle tilfælde. På 1 skema er navnetangivet med initialer.
Jeg går ud fra at anvendelse af initialer er tilstrækkeligt til at centret entydigt kan fast-slå hvilken læge der har ordineret tvangsbehandlingen.
Ifølge tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 3, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel afbegrundelsen for tvangsbehandlingen. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om ud-fyldelse af tvangsprotokoller mv. markeres den konkrete begrundelse for iværksættel-se af den pågældende tvangsbehandling i rubrikken ”Begrundelse”. Der henvises iden pågældende rubrik i skemaet til psykiatrilovens § 12 og § 13. Ifølge brugervejled-ningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én type begrundelse – enten ”ud-sigt til væsentlig forringelse af helbredet”, eller ”nærliggende eller væsentlig fare forpatienten eller andre” (§ 12), eller ”aktuel eller potentiel livstruende tilstand”. I papir-skemaet skal det afkrydses hvilken begrundelse der er tale om.
Begrundelsen for beslutningen er angivet i alle 3 skemaer. I det ene tilfælde af medi-cinering var begrundelsen nærliggende eller væsentlig fare for patienten eller andre. Idet andet tilfælde af medicinering var begrundelsen på tidspunktet for iværksættelseogså nærliggende eller væsentlig fare for patienten eller andre, men i de fortsatteskemaer er der sat kryds i udsigt til væsentlig forringelse af helbredet. Begrundelsenfor ECT-behandling var aktuel eller potentiel livstruende tilstand.I rubrikken ”Art og omfang” (tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 2) skal der ifølge Sund-hedsstyrelsens vejledning angives indholdet af tvangsbehandlingen, herunder præpa-ratnavn, startdosis, administrationsområde og eventuel bivirkningsmedicin, mens dennærmere beskrivelse af behandlingsforløbet, herunder dosisændringer, skal fremgå afjournalen.I alle skemaer er rubrikken ”Art og omfang” udfyldt med angivelse af behandlingen. Iskemaet der vedrører ECT-behandling, er det anført at behandlingen skal gives enbloc i 3 dage og herefter 3 gange ugentlig.
62/73
I det ene tilfælde af medicinering er injektion angivet som subsidiær behandling i for-hold til dråber. I det andet tilfælde af medicinering er injektion i munden angivet somsubsidiær behandling i forhold til dråber.
Til orientering kan jeg oplyse at jeg i rapport af 26. maj 2004 om min inspektion af Sct.Hans Hospital den 18. og 24. februar 2004 har udtalt følgende:”Af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sammenfatning af nævnets praksisvedrørende psykiatriske ankesager 1997-2002 fremgår på side 15 f at det ernævnets praksis at mindste middel princippet indebærer at tvangsbehandlingmed injektion som udgangspunkt må betragtes som et mere indgribende middelend per oral behandling. Jeg er enig i denne fortolkning af princippet om mindstemiddel. Det fremgår videre at det er nævnets praksis at der som udgangspunktbør træffes beslutning om tvangsbehandling primært med tablet/mikstur og se-kundært med injektion.Jeg går ud fra at den angivelsesmåde som anvendes på Sct. Hans Hospital (af-snit R1) med alternative indgivelsesformer (og doser) er udtryk for en praksishvorefter der i første omgang forsøges med indgivelse af medicin per oral, og atpersonalet kun såfremt dette ikke effektivt lader sig gennemføre, fx fordi patientenafviser at indtage medicinen eller efterfølgende kaster op, overgår til indgivelse afmedicinen ved injektion. I det ovenfor gengivne eksempel er alternativerne imid-lertid sprogligt set ligestillede, og der gives således ingen præcisering af hvornårdet ene alternativ skal vælges frem for det andet, dvs. hvad der vil være den ud-løsende faktor for at vælge henholdsvis per oral indgivelse eller indgivelse ved in-jektion. Hospitalets formulering i tvangsprotokollen giver derfor anledning til prin-cipielle overvejelser om den sproglige præcision som kan forlanges.
Jeg går ud fra at det i almindelighed ikke er den besluttende overlæge selv somindgiver medicinen i hvert enkelt tilfælde, og at en anden læge derfor faktisk kankomme til at handle på baggrund af hvad der er nedfældet i tvangsprotokollen. Påden anden side er jeg ikke blind for at de anvendte formuleringer kan være udtrykfor en indforstået meddelelse af et videregående indhold som uden videre vil bli-ve forstået af alle afsnittets læger.
Uanset om dette sidste er tilfældet, vil de kontrollerende myndigheder; det psykia-triske patientklagenævn, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og til dels em-bedslægeinstitutionen og Sundhedsstyrelsen samt Folketingets Ombudsmand,være henvist til at kontrollere sygehusets beslutninger på en i skriftlig henseendeufuldstændig baggrund.
63/73
Jeg beder hospitalet om en udtalelse herom”
Sct. Hans Hospital anførte i en udtalelse af 12. juli 2004 bl.a. at princippet om anven-delse af mindste middel hyldes overalt i psykiatrien og således også ved tvangsbe-handling. Det blev i udtalelsen videre oplyst at alle læger ved introduktionsundervis-ningen undervises i brugen af tvang og reglerne herfor, herunder at medicin skal for-søges givet oralt som det første, og at injektionsbehandling kun må anvendes hvisdette afslås, og at det også i det medicinmodul der hører til den elektroniske patient-journal, udførligt er beskrevet hvordan medicinen skal gives, og at den per orale ordi-nation skal forsøges først. Hospitalet oplyste også at der efterfølgende skal gøres no-tat i journalen om hvorvidt den per orale eller intramuskulære indgivelse er anvendt,og hvis den per orale medicinering måtte opgives, skal omstændighederne der førtehertil, beskrives.
Hospitalet anførte endvidere at bemærkningerne i inspektionsrapporten havde givetsygehuset anledning til at overveje retningslinjer for udfyldelse af tvangsprotokollensom gør det tydeligt, også for udenforstående, hvilken ordinationsform der skal forsø-ges først. Dette noterede jeg mig i en opfølgningsrapport af 26. juli 2004.
Jeg går ud fra at Retspsykiatrisk Center Glostrup ved medicinering efterlever princip-pet om mindste middel sådan som det er beskrevet i det der er anført ovenfor.
I rubrikken ”Tilladt magtanvendelse” skal det ifølge vejledningen angives i hvilket om-fang der om fornødent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse.
I alle de modtagne skemaer er det i rubrikken om tilladt magtanvendelse anført at derkunne ske fastholdelse. I det skema der vedrører ECT-behandling, er det desuden an-ført at der kunne ske fiksering med bælte og fodremme.
Ved hver enkelt tvangsbehandling skal navnet på den tilstedeværende læge og datoanføres i protokollen.
I alle skemaer er navnet på den tilstedeværende læge angivet enten med lægens ful-de navn, forbogstav(er) og efternavn eller med initialer, og datoen for behandlingen erangivet.
Jeg går ud fra at lægens forbogstav(er) og efternavn eller initialer er tilstrækkelige til atcentret entydigt kan fastslå hvem den tilstedeværende læge var.
64/73
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning skal en tvangsbehandling der er besluttet menaldrig iværksat, ikke indberettes til styrelsen. Beslutningen skal alene noteres i patien-tens journal. Det fremgår endvidere af brugervejledningen at der i det elektroniskeskema altid skal indtastes mindst én dato for behandling før der kan ske indberetningaf skema 2.
I alle skemaer er det noteret at tvangsbehandlingen har fundet sted flere gange.
Endelig skal datoen for beslutning om ophør af tvangsanvendelsen angives.
Der er kun angivet en ophørsdato på et skema. På de to andre skemaer om hen-holdsvis medicinering og ECT-behandling er der ingen ophørsdatoer.
Datoen for sidste behandling på medicineringsskemaet er 11. oktober 2007, og det eranført i sidste felt på siden. Da behandlingen (iværksat den 15. februar 2007) skulleforegå dagligt, og da jeg havde bedt om tilførsler i tvangsprotokollen vedrørende be-handlinger i perioden fra den 1. januar 2007 til den 27. september 2007, går jeg ud fraat jeg har fået kopi af det (fortsatte) skema hvoraf behandlingen den 27. september2007 fremgår, men ikke af det efterfølgende skema, og at behandlingen således ikkevar ophørt på tidspunktet for min inspektion.
Datoen for sidste behandling på ECT-skemaet er 19. november 2007. Da behandlin-gerne skulle gives 3 gange om ugen, og da min inspektion fandt sted den 22. novem-ber 2007, går jeg ud fra at det manglende notat om ophørstidspunkt skyldes at be-handlingen ikke var ophørt da jeg modtog en kopi af skemaet.
Kravet i tvangsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, om information af patient og patientrådgi-ver/bistandsværge, er behandlet under pkt. 5.13.
Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt
Ved tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt benyttes ”Tvangsprotokol – skema
Jeg har modtaget i alt 18 skemaer om tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt.Skemaerne omfatter i alt 11 patienter og vedrører tvangsfiksering og anvendelse affysisk magt i perioden fra den 7. februar 2007 til og med den 26. september 2007.
65/73
10 af skemaerne vedrører tvangsfiksering og 8 skemaer vedrører anvendelse af fysiskmagt.
De 18 skemaer omhandler i alt 18 tilfælde af tvangsfiksering og/eller fysisk magt, her-under indgivelse af beroligende medicin. Der er tale om i alt 10 tilfælde af anvendelseaf bælte, heraf 2 tilfælde hvor bælte blev anvendt i kombination med remme, 1 tilfældeaf anvendelse af beroligende medicin og 7 tilfælde af fastholdelse.
Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én typetvangsforanstaltning – enten bælte, remme, handsker, fastholdelse, beroligende me-dicin, personlig skærmning over 24 timer eller døraflåsning. Efter registrering af entvangsforanstaltning kan der tilføjes nye indberetninger om fiksering og fysisk magtan-vendelse inden for samme indlæggelsesperiode.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 at hvis fasthol-delse er et nødvendigt middel til at gennemføre tvangsbehandling eller fiksering, erdet ikke at betragte som en selvstændig magtanvendelse og skal derfor ikke registre-res som en selvstændig tvangsforanstaltning, men kun sammen med tvangsbehand-lingen eller tvangsfikseringen. I brugervejledningen gøres der i indledningen også ud-trykkeligt opmærksom på at ”fastholden” som gennemføres som middel til andentvang, ikke skal registreres.
1 af de 7 tilfælde af fastholdelse, som centret har foretaget, er sket i forbindelse meden bæltefiksering. Jeg gør derfor blot opmærksom på at dette tilfælde af fastholdelseikke skulle have været (selvstændigt) registreret i tvangsprotokollen.
Af psykiatrilovens § 14, stk. 1, fremgår det at der som midler til tvangsfiksering alenemå anvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Af stk. 2 fremgår det videreat tvangsfiksering kun må anvendes i det omfang det er nødvendigt for at afværge aten patient:
1)
udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade pålegeme eller helbred,
2)3)
forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter ellerøver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Under de samme betingelser kan en indlagt person fastholdes og om fornødent medmagt føres til et andet opholdssted på sygehuset, jf. psykiatrilovens § 17, stk. 1, 1. pkt.Uanset at betingelserne for anvendelse af fysisk magt ikke er til stede, kan der over
66/73
for personer som er frihedsberøvede, jf. lovens kap. 3, anvendes den magt der ernødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen. Dette følger afpsykiatrilovens § 17, stk. 1, 2. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 19.
Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan læ-gen bestemme at patienten skal have et beroligende middel, om fornødent med magt,jf. lovens § 17, stk. 2.
Tidspunktet for iværksættelse af fiksering eller fysisk magtanvendelse skal angivesmed dato og klokkeslæt, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 4, og § 39, nr. 4. EfterSundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. gælder det og-så ved anvendelse af beroligende medicin.
I alle 18 tilfælde, som jeg har gennemgået, er iværksættelsestidspunktet angivet veddato og klokkeslæt.
Ifølge lovens § 15, stk. 1, skal tvangsfiksering besluttes af en læge efter at denne hartilset patienten. Beslutning om at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fod-remme, skal dog træffes af overlægen, jf. stk. 2. Bestemmelsen er ikke til hinder for aten beslutning i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skaloverlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4 a ogtvangsbekendtgørelsens § 13, stk. 5.
I det ene af de 2 tilfælde hvor der er truffet beslutning om anvendelse af remme, er derikke anført dato for overlægens stillingtagen.
Jeg går derfor ud fra at den ordinerende læge er overlæge.
I det andet tilfælde er datoen for overlægens stillingtagen udfyldt, men feltet med ordi-nerende læge er ikke udfyldt. Datoen for overlægens stillingtagen er den samme datosom iværksættelsesdatoen. Under datoen for overlægens stillingtagen er der anført etklokkeslæt som svarer til det anførte iværksættelsestidspunkt. I feltet med tilsyn og op-følgning er den første dato og klokkeslæt identisk med iværksættelsesdatoen og klok-keslættet, og her er overlægens navn noteret.
Jeg går derfor ud fra at det er overlægen der har ordineret anvendelsen af remme, ogat det blot skyldes en forglemmelse at feltet med ordinerende læge ikke er udfyldt. Detgiver mig derfor ikke anledning til noget.
67/73
Efter tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 5 og 6, skal der i tvangsprotokollen vedtvangsfiksering ske tilførsel af navnet på den ordinerende læge og navnene på detimplicerede personale. Tilsvarende gælder ved anvendelse af fysisk magt, jf. tvangs-bekendtgørelsens § 39, nr. 5 og 6.
Efter psykiatrilovens § 17, stk. 2, kræver indgivelse af beroligende medicin at beslut-ning herom er truffet af en læge. Der skal altid være en læge til stede når et beroli-gende middel gives, jf. tvangsbekendtgørelsens § 6 og § 20, stk. 2. Navnet på den or-dinerende læge/tilstedeværende læge og navnene på det implicerede personale skalanføres i tvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 39, nr. 5 og 6.
Feltet til navnet på den ordinerende læge er udfyldt i 16 af de 18 tilfælde af tvangsfik-sering og/eller anvendelse af fysisk magt.
Det ene tilfælde hvor feltet ikke er udfyldt, er det tilfælde med en tvangsfiksering, derer nævnt ovenfor, hvor tidspunktet for iværksættelse, overlægens stillingtagen og før-ste tilsyn er sammenfaldende, og hvor overlægens navn er anført ud for første tilsyn.
Jeg henviser til det jeg har anført ovenfor.
I det andet tilfælde hvor feltet med navnet på den ordinerende læge ikke er udfyldt, erder tegnet en pil fra navnet på den læge der har foretaget tilsyn, op til feltet ”ord. læ-ge”.
Jeg går derfor ud fra at der blot er tale om en forglemmelse, og det giver mig ikke an-ledning til noget.
I 1 tilfælde er der (kun) anvendt initialer i feltet ”ord. læge”.
Jeg går ud fra at anvendelse af initialer er tilstrækkeligt til at centret entydigt kan fast-slå hvilken læge der er tale om.
I det ene tilfælde vedrørende indgivelse af beroligende medicin, er både feltet med til-stedeværende læge og ordinerende læge udfyldt, og det fremgår at der er tale om densamme læge.
68/73
I 16 af de 18 tilfælde af tvangsfiksering og/eller anvendelse af fysisk magt er der angi-vet navne på det implicerede personale. Det er i næsten alle tilfælde alene fornavnenepå personalet der er angivet. I de resterende 2 tilfælde er rubrikken ”impliceret perso-nale” ikke udfyldt.
I det ene tilfælde hvor navnene på personalet ikke er angivet, var der tale om en frivil-lig bæltefiksering. Jeg går derfor ud fra at feltet ikke er udfyldt fordi der ikke har med-virket personale. I det andet tilfælde hvor der var tale om en bæltefiksering med an-vendelse af remme, går jeg ud fra at der er tale om en forglemmelse, og det giver migikke anledning til noget.
Jeg går desuden ud fra at anvendelse af fornavn alene er tilstrækkeligt til at centretentydigt kan fastslå hvilke medarbejdere der har medvirket ved tvangsforanstaltnin-gerne.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, må fiksering af patienter der af trygheds-grunde selv anmoder om det, kun ske med samtykke fra en læge. Anmodningen ogden eventuelle fiksering skal noteres i tvangsprotokollen, jf. § 17, stk. 3.
Det er i (kun) 1 af de 10 skemaer om tvangsfikseringer angivet at bæltefikseringen varfrivillig.
Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 3, 2. punktum, at lægen i de tilfælde hvor ple-jepersonalet har besluttet at fiksere en patient med bælte, straks skal tilkaldes og træf-fe afgørelse om anvendelsen af tvangsfiksering med bælte.
Jeg beder centret om at redegøre for praksis med hensyn til tilkaldelse af læge i for-bindelse med tvangsfiksering med bælte, herunder hvor lang tid det efter ledelsensopfattelse er acceptabelt og forsvarligt at der går fra tvangsindgrebets påbegyndelseog til lægen kommer til stede.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 2 og 3, og § 39, nr. 2 og 3, skal der vedtvangsfiksering og fysisk magtanvendelse ske tilførsel i tvangsprotokollen af indgre-bets art og omfang tillige med begrundelsen for indgrebet. Skemaet indeholder særli-ge rubrikker til dette formål.
Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én type be-grundelse (farlighed, forulempelse, hærværk, frivillig bæltefiksering, urolig tilstand, af-
69/73
værge selvmord eller skade på eget eller andres helbred, afværge at patienten forføl-ger eller groft forulemper andre, sikre den frihedsberøvede patients fortsatte tilstede-værelse på afdelingen, forhindre at patienten utilsigtet udsætter sig selv for fare ellerat patienten selv anmoder om døraflåsning). Der er tale om en indirekte henvisning istikordsform til bestemmelserne i psykiatrilovens § 14, § 17 og § 18 c. Ved hver formfor fiksering eller fysisk magtanvendelse åbnes der kun felter med de begrundelserder er tilladte for den pågældende tvangsform. I papirskemaet er der rubrikker til af-krydsning af de samme begrundelser.
I alle 18 tilfælde som jeg har gennemgået, er både tvangsindgrebets art og begrundel-sen for indgrebet anført. I 6 tilfælde af tvangsfiksering er begrundelsen farlighed, i 2tilfælde af tvangsfiksering er der angivet 2 begrundelser – farlighed plus forulempelseog farlighed plus hærværk, i 1 tilfælde er begrundelsen hærværk, og i det sidste tilfæl-de er der tale om en frivillig fiksering. I alle 7 tilfælde af fastholdelse er begrundelsenfarlighed.
Tidspunktet for ophør af fikseringen eller den fysiske magtanvendelse skal angivesmed dato og klokkeslæt, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 4, og § 39, nr. 4, ogSundhedsstyrelsens vejledning og brugervejledning.
Med undtagelse af 1 skema er der i alle tilfælde angivet ophørstidspunkt med dato ogklokkeslæt. Det skema der mangler angivelse af ophørstidspunkt, vedrører det enestetilfælde af indgivelse af beroligende medicin.
Det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium har over for mig oplyst at ophørstids-punktet ved indgivelse af beroligende medicin på grund af urolig tilstand ikke skal an-gives da der er tale om en engangsforanstaltning med en tidsmæssig udstrækning afinjektionen på få sekunder. I den elektroniske indberetning er det heller ikke muligt atangive ophørstidspunkt i forbindelse med indgivelse af beroligende medicin pga. uroligtilstand.
Der er i den ændrede psykiatrilov (der trådte i kraft den 1. januar 2007) indsat be-stemmelser om obligatorisk efterprøvelse af tvangsfikseringer. Der skal således fore-tages en fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfik-sering så ofte som forholdene tilsiger det, dog mindst fire gange i døgnet jævnt fordelt,efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet, jf. psykiatrilovens §21, stk. 4, og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 1. Tidspunktet for den fornyede læge-lige vurdering og navnet på den læge der har foretaget vurderingen, skal angives itvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 7 og 8.
70/73
Den obligatoriske efterprøvelse efter psykiatrilovens § 21, stk. 4, skal finde sted side-løbende med den løbende vurdering efter psykiatrilovens § 21, stk. 1, hvorefter over-lægen har ansvaret for at sikre at (bl.a.) tvangsfiksering ikke anvendes i videre omfangend højst nødvendigt.
Den ændrede psykiatrilov indeholder endvidere bestemmelser om ekstern efterprø-velse af tvangsfikseringer der udstrækkes i længere tid end 48 timer. I disse tilfældeskal en læge der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit hvor indgrebetfinder sted, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et un-derordnelsesforhold til den behandlende læge, således foretage en vurdering afspørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 5,1. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 2. Ved uenighed mellem de to lægersvurdering af situationen er den behandlende læges vurdering afgørende, jf. psykiatri-lovens § 21, stk. 5, 3. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 6. Tidspunktet forvurderingen ved en ekstern læge, navnet på den eksterne læge og information omeventuel uenighed mellem den eksterne læge og den behandlende læge skal angivesi tvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 9, 10 og 11.
Hvis der ved tvangsfikseringen foruden bælte anvendes handsker, hånd- eller fod-remme, skal der ved vurderingerne i forbindelse med intern og ekstern efterprøvelsetages særskilt stilling til den fortsatte anvendelse af disse tvangsmidler, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 16, stk. 3. Hvis der over for en tvangsfikseret patient senere i forlø-bet anvendes remme eller handsker, regnes 48-timers fristen fra den først iværksatteforanstaltning, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 14. december 2006 ombl.a. obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering.
Ifølge Sundhedsstyrelsens brugervejledning skal tidspunktet for vurdering 4 gange idøgnet indberettes ved bæltefiksering. Det er (således) som allerede nævnt kun vedmarkering i bælte at der åbnes en speciel indtastningstabel til notater herom. I papir-skemaet er der felter til dato, klokkeslæt og lægens navn i forbindelse med tilsyn ogopfølgning af bæltefiksering, og ved disse felter står der ”Husk: Tilsyn 4 gange i døg-net”.
Ifølge vejledningen er det også kun ved bæltefiksering at der skal anføres notat omtidspunkt for ekstern læges vurdering efter 48 timer og lægens navn. Det fremgår atder åbnes et vindue hertil når indtastet ophørsdato og klokkeslæt ligger over 48 timerefter påbegyndt dato og klokkeslæt. I papirskemaet er der et felt med dato, klokkeslætog navnet på den eksterne læge samt en rubrik til afkrydsning hvis lægerne er uenigeog plads til angivelse af en begrundelse herfor.
71/73
Tvangsfikseringerne med bælte har varet mellem 2 timer og knap 7 døgn. Der er notatom efterprøvelser i alle tilfælde på nær ét hvor fikseringen startede sent om aftenenog ophørte tidligt næste morgen. Generelt set er der foretaget 4 efterprøvelser i ogjævnt fordelt over døgnet (dog ikke om natten). I 4 tilfælde er der dog kun notat om 3efterprøvelser inden for et døgn og i 1 enkelt tilfælde kun om én efterprøvelse indenfor et døgn (det drejer sig om fikseringen på knap 7 døgn – fra den 14. til den 21. sep-tember 2007).Der skal som nævnt være ”mindst” 4 efterprøvelser i døgnet, og de skal være jævntfordelt efter at beslutningen om anvendelse af tvang er truffet. Det er derfor beklageligtat der i flere tilfælde ikke er sket efterprøvelse mindst 4 gange i døgnet og jævnt for-delt efter at beslutningen om anvendelse af tvang er truffet. Da der dog forholdsmæs-sigt set er tale om enkeltstående tilfælde ud af mange efterprøvelser, foretager jeg migikke mere om dette forhold, men jeg beder centret om at oplyse hvordan det sikres atkravet om efterprøvelse 4 gange i – og jævnt fordelt over – døgnet overholdes.Der skal som nævnt ske en ekstern efterprøvelse af tvangsfikseringer der udstrækkesi længere tid end 48 timer. Den behandlende læge skal umiddelbart efter udløbet af de48 timer sikre sig at der tilkaldes en læge der kan foretage den eksterne vurdering, jf.vejledning om bl.a. obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering. Hvis de 48 timer udlø-ber sent om aftenen eller om natten, kan tilkaldelsen af den eksterne læge foretagesden følgende morgen, men yderligere udsættelse kan ikke ske.
Der er kun pligt til at foretage en ekstern vurdering første gang der er gået 48 timer afen tvangsfiksering der ønskes opretholdt.
I 2 tilfælde varede tvangsfikseringen mere end 48 timer (det drejer sig om en fikseringder fandt sted fra den 26. til den 29. august 2007 og en fiksering der fandt sted fra den14. til den 21. september 2007.) Felterne med tidspunkt for den eksterne vurdering ognavnet på den eksterne læge er udfyldt i begge tilfælde.
I det ene tilfælde skete vurderingen knap 2 timer efter udløbet af de 48 timer, og i detandet tilfælde hvor indgrebet varede næsten 7 døgn, skete vurderingen ca. 4 timer førudløbet af de 48 timer.
Jeg har ingen bemærkninger til tidspunkterne for ekstern efterprøvelse.
Det var i begge de nævnte tilfælde centrets ledende overlæge der foretog vurderingenefter psykiatrilovens § 21, stk. 5, 1. pkt.
72/73
Af årsberetningen for 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltnin-gen Hovedstaden fremgår bl.a. følgende (s. 21 f):”I en statsforvaltning har en række sager givet anledning til, at formanden for DetPsykiatriske Patientklagenævn over for de ledende overlæger i Regionen har ud-talt, at det er hans opfattelse, at en ledende overlæge ikke kan foretage vurderin-gen efter psykiatrilovens § 21, stk. 5, på de afdelinger/afsnit, som den pågælden-de er chef for. I udtalen anføres bl.a. følgende:’En ledende overlæge vil typisk have det overordnede ansvar for flere afdelin-ger/afsnit. Den ledende overlæge har det overordnede lægefaglige ansvar for depatienter, der behandles på de pågældende afdelinger/afsnit.
Det lægges til grund, at en ledende overlæge i kraft af sit faglige og administrati-ve ledelsesansvar følger arbejdet på de under den pågældende hørende afdelin-ger/afsnit og, hvor der er anledning til det, giver konkrete anvisninger vedrørendepatienters behandling, ligesom den pågældende personligt har det overordnedelægefaglige ansvar for samtlige patienters behandling.
I forhold til betingelserne i psykiatrilovens § 21, stk. 5, er det på denne baggrundmin opfattelse, at en ledende overlæge er at betragte som ansat på de afdelin-ger/afsnit, som vedkommende er chef for, ligesom den pågældende må ansessom (med)ansvarlig for patienternes behandling på de pågældende afdelin-ger/afsnit.
Det er herefter min opfattelse, at en ledende overlæge ikke kan foretage vurde-ringen efter psykiatrilovens § 21, stk. 5, på de afdelinger/afsnit, som den pågæl-dende er chef for.
Selve det forhold, at en ledende overlæge ikke står i underordnelsesforhold til enbehandlende læge og ikke personligt har deltaget i behandlingen af en given pa-tient, indebærer således ikke, at betingelserne er opfyldt for, at den ledende over-læge kan foretage vurderingen efter psykiatrilovens § 21, stk. 5, af den pågæl-dende patient.”
Jeg går ud fra at centrets praksis med hensyn til hvem der foretager den eksternevurdering efter psykiatrilovens § 21, stk. 5, 1. pkt., nu er i overensstemmelse med detciterede.
73/73
Feltet til information om eventuel uenighed mellem den eksterne og den behandlendelæge er ikke udfyldt i de 2 tilfælde af fiksering over 48 timer.
Selv om det af manglende udfyldelse kan udledes at der ikke har været uenighed, erdet efter min opfattelse hensigtsmæssigt udtrykkeligt at anføre dette. Det bemærkesat jeg er opmærksom på at selve vurderingen ikke skal noteres i tvangsprotokollen,men i patientens journal, jf. tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 4.
Opfølgning
Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg i flere tilfælde bedt Retspsy-kiatrisk Center Glostrup om nærmere oplysninger mv. om forskellige forhold. Jeg be-der om at disse oplysninger mv. sendes gennem Region Hovedstadens Psykiatri for atPsykiatrien kan få lejlighed til at kommentere det som Retspsykiatrisk Center Glostrupanfører.Underretning
Denne rapport sendes til Retspsykiatrisk Center Glostrup, Region Hovedstadens Psy-kiatri, Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, RetspsykiatriskCenter Glostrups patienter og pårørende samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Lennart FrandsenInspektionschef
