REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 396: Henvendelse af 19/3-10 fra Rasmus Nielsen vedr. oplæg mhp. lovforslag om chikane

Chikane til juridisk genovervejelseI den følgende argumentation skelnes ikke mellem "chikane" og "mobning", idet de to udtryk her anses for at væreensbetydende: "mobning" opfattes altså her blot som en populær betegnelse for "chikane", eller "chikane" som enfaglig betegnelse for "mobning". Desuagtet det følgende tilsigter at argumentere for en øvre afgrænsning afstrafferammen med udgangspunkt i den meget alvorlige karakter chikane i de groveste tilfælde kan have,anerkendes det imidlertid at chikane eller "mobning" naturligvis kan forekomme i mere eller mindre alvorlig grad,og at det selvfølgelig ikke er alle tilfælde som bør påkalde sig den strengest mulige sanktion. Blot påtænkes det atanskueliggøre rationalet for en ganske høj fastsættelse af en øvre strafferamme for hvad i særligt grove tilfældekan være en ganske alvorlig forbrydelse.

Chikane vides typisk at kunne have psykologiske konsekvenser for offeret i form af hvad der populært er kendtsom "granatchock", og i svære tilfælde evt. hallucinationer oa. alvorlige, invaliderende psykiske forstyrrelser,såvel som mulige fysiske effekter af stress, såsom f.eks. mavesår, kræft, etc. Alene af den grund bør chikane ikkebagatelliseres, men betragtes på linje med anden form for vold af særlig grov, potentielt invaliderende, karakter.Dette faktum er muligvis ikke så almindelig kendt, og vil ikke blive videre inddraget i den her fremførteargumentation. Dog, i sammenhæng med den juridisk orienterede argumentation, mener jeg at det i det mindstebør nævnes.Derimod vil jeg knytte an til det andet, alment kendte, faktum, at chikane kan få direkte dødeligt udfald. For der ervel næppe nogen som oprigtigt kan hævde sig uvidende om det faktum at chikane med en vis regelmæssighed harsom konsekvens at den chikanerede begår selvmord. Folk som udsætter en person for chikane kan derfor hellerikke oprigtigt hævde at de ikke udmærket er klare over at deres måde at behandle den pågældende person på reeltbringer den pågældende person i livsfare.Endvidere ses, i forbindelse med chikane, med en vis regelmæssighed også eksempler på eksplicit eller implicitudtrykte opfordringer eller tilskyndelser møntet på tredjeperson om at slå offeret ihjel (hvilket naturligvis alleredeefter eksisterende lovgivning er strafbart), eller eksplicit eller implicit udtrykte opfordringer eller tilskyndelser tilofferet om at slå sig selv ihjel. At sådanne opfordringer eller tilskyndelser ikke forekommer i alle tilfælde bør ikkeses som udtryk for at chikanen ikke kan have et sådant motiv; men bør blot anses som udtryk for at de som udøverchikanen er kloge nok til ikke at give udtryk for det.

Det forhold at chikane givetvis ikke resulterer i selvmord hver gangrokker ikke ved sagens alvor:I den henseende svarer det til at en gruppe personer leger en slags russisk roulette, hvor de på skift snurrer tromlenog retter revolveren mod chikanere-offeret: Selvom det i hvert enkelt tilfælde er overvejende sandsynligt atrevolveren klikker, bør ethvert fornuftigt menneske jo kunne sige sig selv, at sandsynligheden for at "løjerne" fårdødelig udgang stiger proportionalt med antallet af gange de gør det, og at hvis de bare bliver ved længe nok såbliver offeret jo nok slået ihjel før eller siden.Hvis nogen legede den slags russisk roulette med en anden persons liv som indsats, ville man jo heller ikkeacceptere det som et gyldigt forsvar at der hver enkelt gang de trykkede revolveren af mod den pågældende "joikke var særlig stor sandsynlighed for at den gik af": De som deltog vidste at der var et skarpt skud i tromlen og atrisikoen for at offeret ville dø af det de foretgog sig blev større jo flere gange de gjorde det.At risikoen i hver enkelt instans af chikane så eventuelt er noget mindre end 1/6 er for så vidt irrelevant: Havde engruppe personer udsat en anden person for den netop beskrevne form for russisk roulette med en revolver somhavde ikke 6 men f.eks. 100 eller 1000 patron-kamre i tromlen, ville det næppe rokke ved alvoren af det de foretogsig: Sagen er at desuagtet antallet af kamre var der stadigvæk et skarpt skud i tromlen, hvilket de som deltogudmærket var klare over.

Det forhold at det givetvis ikke er hver enkelt instans af chikanesom i sig selv er dødbringende gør heller ikke nogen forskel:I den henseende svarer det til at man - snarere end at rette en revolver med et skarpt skud som ville væreøjeblikkeligt dødbringende - istedet f.eks. gentagne gange udsatte offeret for en stærk dosis af radioaktiv stråling;f.eks. ved at placere radioaktivt materiale i dennes umiddelbare nærhed: Hver enkelt gang man gjorde det ville detheller ikke i sig selv være hverken nødvendigvis eller øjeblikkeligt dødbringende; men hvis man såledesopretholdt en tilstand af mere eller mindre konstant radioaktiv bestråling ville den akkumulerede effektefterhånden resultere i hvad man populært kalder strålesyge, med de virkninger i form af blodkræft, etc, somofferet på sigt ville dø af.Hvis nogen tog livet af et andet menneske ved at bruge den metode ville man jo heller ikke acceptere det som etgyldigt forsvar at hver portion radioaktive materiale "jo ikke var hverken øjeblikkeligt eller i sig selvdødbringende": De som var med til det vidste at hver portion radioaktivt materiale var med til at nedbryde offeret,

Og endelig er det forhold at den direkte fysiske årsag til det eventuelle dødsfald,for så vidt der er tale om selvmord, ikke formidles af gerningsmændene direkte,men derimod er overladt til offeret selv, heller ikke et gyldigt forsvar:Hvis en gruppe personer afskærer et andet menneske fra alle andre valgmuligheder end at gå i døden, som deteneste alternativ til hvad der retteligt må betegnes som tortur, kan man jo næppe betegne det som et reelt "valg"idetheletaget:Såsom f.eks. hvis en gruppe personer havde trængt en anden person op i en krog på kanten af taget af en tyveetagers bygning, og i den situation udsatte den pågældende person for yderst pinefuld behandling; såsom f.eks. vedat blæse på vedkommende med en blæselampe, eller noget tilsvarende, og altså således derved lod den pågældendeperson uden anden mulighed for at undgå den smertefulde behandling end at springe i døden.Hvis nogen på den måde havde fået en anden person til at springe ud fra taget af en tyve etagers bygning, villeman jo heller ikke acceptere det som et gyldigt forsvar, at det var pågældende person's "eget valg" at springe idøden.

Chikane bør altså logisk og juridisk set rettelig ikke tages mindre alvorligt end drabsforsøg eller medvirken tildrabsforsøg. Drabsforsøg kan, så vidt jeg er informeret, efter dansk lovgivning i sig selv straffes med fængsel i optil livstid. Hvad strafferammen for tortur er ved jeg ikke, men i den udstrækning drabsmetoden består i at forvoldeså stor lidelse hos offeret at denne tvinges eller nødes til at vælge døden som eneste udvej, må chikane nærmerebestemt må betegnes som forsøg på at tortere offeret til døde.Og på tilsvarende vis: hvis en person som udsættes for chikane sætter sig til modværge, med hvilke fysiske ellerpsykologiske midler denne så end måtte anse det for nødvendigt, for at stoppe eller afværge hvad altså reelt er etigangværende anslag mod dennes liv, bør det tilsvarende logisk og juridisk tages i betragtning at her reelt er taleom en form for nødværge mod handlinger som reelt udsætter den pågældende ikke blot for umenneskelige lidelsermen for egentlig livsfare.

Det er en af strafferets-systemets væsentlige funktioner at opretholde borgerens retsfølelse ved at give dennevished for, at det samfund, som via lovgivningen lægger betydelige begrænsninger på hans eller hendesmuligheder for på egen hånd at tilfredsstille sit behov for hævn for fortrædelser begåede imod ham eller hende, såtilgengæld kan forventes på dennes vegne at retsforfølge og dømme den eller de som har begået sådannefortrædelser mod ham eller hende. Hvis alvorlige, eventuelt ligefrem livstruende, fortrædelser mod borgerenkonsekvent bagatelliseres og lades gå upåagtede og ustraffede hen, undergraves borgerens retsfølelse, og denne vilføle sig tilskyndet til at søge retfærd på egen hånd.Dette skal dog ikke tilskynde nogen til at vælge mindre smarte løsninger i stil med hvad vi har set fra USA ogandre steder, hvor elever på diverse highschools er gået amok med maskinpistoler eller lignende: Tvært imod mådet anses for en ulige meget klogere taktik (for ikke at nævne, hvad det angår; også en bedre hævn) at bruge sinargumentations- og dokumentations-evne og sin sunde fornuft til at tilskynde, og se til at få gennemført,lovgivning som gør chikane strafbar efter en strafferamme som reelt svarer til det mål af lidelse og risiko for liv oghelbred som denne forbrydelse påfører sine ofre.Endnu engang bør det sluttelig nævnes at nærværende argumentation har taget udgangspunkt i at argumentere forrationalet for en ganske høj fastsættelse af en øvre strafferamme, omend det imidlertid anerkendes at chikane kanforekomme i mere eller mindre alvorlig grad, og at det naturligvis ikke er alle tilfælde som bør påkalde sig denstrengest mulige sanktion. . Blot påtænkes det at anskueliggøre rationalet for en ganske høj fastsættelse af en øvrestrafferamme for hvad i særligt grove tilfælde kan være en ganske alvorlig forbrydelse.

Forsøg på en definition af "chikane"I den følgende argumentation skelnes ikke mellem "chikane" og "mobning", idet de to udtryk her anses for at væreensbetydende: "mobning" opfattes altså her blot som en populær betegnelse for "chikane", eller "chikane" som enfaglig betegnelse for "mobning".Al den stund det måtte påtænkes at inføre eller skærpe strafferetslig lovgivning om chikane, bør der gives enpassende definition af begrebet "chikane", således at det ikke kan misbruges som en slags "joker-begreb" hvormedman ellers uden videre ville kunne beskylde hvemsomhelst hvis blot man kunne hævde at man følte sig generet afet eller andet.Som et udkast til en sådan definition ville jeg foreslå følgende:

Eksempler:Chikane kan typisk have form af den praksis at portrættere offeret på forskellige måder:- F.eks. ved at lave afbildninger af-, eller rygter-, historier-, vers-, etc., om offeret.Chikane kan typisk have form af den praksis at udsætte offeret for intens opmærksomhed:- F.eks. ved at forfølge offeret, "efterabe"-, eller direkte eller indirekte, i overdreven grad kommentere dennesudsagn, handlinger, udseende, etc.Chikane kan typisk have form af den praksis at fastholde offeret under en særlig kategori eller forståelses-ramme:- F.eks. ved at kalde offeret ved et øgenavn, eller ved i tale og handlinger at agere som om offeret var en andenperson, et dyr, en genstand, eller lignende.Chikane kan typisk have form af den praksis at destabilisere offerets mentale og emotionelle balance:- F.eks. ved at forstyrre offerets daglige rutiner, eller ved at fylde offerets hverdags-omgivelser med "beskeder"konstaterbare for offeret mere eller mindre eksklusivt; såsom ved brug af genstande, billeder, tekst, etc., af særlig,mere eller mindre personlig, symbolsk eller på anden måde asociativ betydning for offeret.Chikane kan typisk have form af den praksis at forsøge at dominere offeret:- F.eks. ved gennem tale eller handlinger at søge at kue offeret eller hævde sig overfor offeret ved hævd om f.eks.egen overlegen rang, status, popularitet, succes, etc., eller ved at forsøge at hævde en slags "ejerskab" over offeret,eller ved at søge at tvinge eller manipulere offeret på forskellige måder.

Forklaring:"en GENERENDE ELLER STRESS-BETONET situation":For at en given social situation kan betegnes som "chikane" må det selvfølgelig grundlæggende forudsættes at denpågældende situation overhovedet er generende eller stress-betonet for den person som anses for at være offer forchikanen. Der findes jo givetvis en form for venskabelige drillerier eller andet, som ikke er udtryk for chikane, idetparterne er indforståede med vilkårene og ikke er generede af det. Såsom f.eks. at kalde en bestemt person ved etsåkaldt "øgenavn", uden at det er i nogen ond hensigt, og hvor den pågældende er indforstået med det og ikke følersig generet af det."at OPRETHOLDE en generende eller stress-betonet situation":Ved ordet "opretholde" indforstås at ikke en hvilkensomhelst enkeltstående handling kan betegnes som "chikane",desuagtet den evt. iøvrigt måtte have til hensigt at genere en anden person; men at det forudsættes at sådannehandlinger forekommer gentagne gange med en vis regelmæssighed, således at de ikke blot midlertidigt er til genefor den anden person, men tilsammen opretholder en mere vedvarende generende eller stress-betonet situation.

"hvorved samme person eller gruppe af personerOPFATTES OG BEHANDLES ANDERLEDES end andre mennesker":Eftersom chikane netop implicit eller eksplicit gør en bestemt person eller gruppe af personer til genstand, er dettemuligvis en tautologi. Dog præciseres det her at betegnelsen "chikane" gælder enhvilkensomhelst form forkategorisering af bestemte personer hvorved de opfattes og behandles anderledes end andre mennesker, og altsåikke udelukkende gælder kategorisering som alment anses for "negative": Det gør altså ikke nogen forskel om mankalder offeret "svin" eller om man kalder ham/hende "smukke", eller om chikanen for den sags skyld går ud på atbetegne den person som gøres til genstand som "herre" eller "v.i.p" og bukke og skrabe for vedkommende når haneller hun går forbi, eller foregive at være en slags "tjener" eller "livvagt" for den pågældende; for så vidt det iøvrigter til gene for den pågældende, og at det netop gøres med det forsætlige formål at genere den pågældende: Omchikanen udtrykkes gennem såkaldt "positivt" eller "negativt" ladede termer er uden betydning, for så vidt detsfunktion og formål er at genere den anden person."med det FORSÆTLIGE FORMÅL at genere den eller de pågældende":At de generende handlinger som forudsætning forsætligt tilsigter at genere den anden person er allerede implicereti det juridiske princip om "mens rea", som under alle omstændigheder gør sig gældende i strafferetsligebestemmelser; at det populært sagt forudsættes at handlingen gøres "med vilje". Tilføjelsen er medtaget her for atundgå at måtte indføje undtagelser for sådanne "generende eller stress-betonede situationer" som måtte følge aff.eks. officiel sanktionering, såsom en straf eller en diagnose eller lignende. I den slags situationer kan man ganskevist hævde at der er tale om at "opretholde en særlig, generende eller stress-betonet, situation, hvorved en personopfattes og behandles anderledes end andre mennesker". Den slags offentlige sanktioner foretages dog imidlertidikke med det specifikke FORMÅL at "genere" den eller de pågældende. Eller mere præcist; for så vidt en officielsanktion mod en bestemt person eller gruppe af personer antoges at være blevet indført med netop det formål forøje at "genere" ham/hende/dem, ville der indiskutabelt være tale om misbrug af offentlige beføjelser, idet det danetop ville være at betragte som et udtryk for en form for "chikane" snarere end for kompetent forvaltning afoffentlige beføjelser.