REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 393: Orientering om lovforslag om lov om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge), fra socialministeren

1. Modtagne høringssvarFølgende har afgivet høringssvar: 3F, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Anke-styrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,Danmarks Lærerforening, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening,Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet, FBU ForældreLANDSforeningen, FOA,Foreningen af Statsforvaltningsjurister, KL, HK Kommunal, Kriminalforsor-gen, Landsforeningen for Socialpædagoger, Rigsadvokaten, Socialpædagoger-nes Landsforbund, TABUKA og Ungdomsringen.Kristelig Fagbevægelse har ingen bemærkninger til lovforslaget. Dansk Ar-bejdsgiverforening har ikke ønsket at afgive bemærkninger, da sagen falderuden for DA’s virkefelt.Der er ikke modtaget svar fra følgende: Børns Vilkår, Det Centrale Handi-capråd, Center for ligebehandling af handicappede, Dansk Børne- og Ung-domspsykiatrisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening,Danske Handicaporganisationer, BUPL-Forbundet af Pædagoger og Klubfolk,Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Dan-mark, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af Aktive Bedstefor-ældre, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Lægeforeningen, Lærernes Cen-tralorganisation, Plejelandsforeningen, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte,Statsforvaltningerne.

3. Generelle bemærkninger til lovforslagetKort høringsfristAdvokatrådet, Ungdomsringen og KL har påpeget, at høringsfristen er uhen-sigtsmæssig kort.Kommentar:Indenrigs- og Socialministeriet skal beklage den korte høringsfrist.Indsatsen mod ungdomskriminalitet genereltDanmarks Lærerforening, Børnerådet, Ungdomsringen, Danske Regioner ogForeningen af Statsforvaltningsjurister finder, at det forebyggende arbejde overfor kriminalitetstruede børn og unge er vigtigt og bør styrkes. Danske Regionerhar dog en række forbehold over for visse dele af forslaget.3F, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, ForældreLANDSfor-eningen og Dansk Socialrådgiverforening angiver, at de lovændringer, somlovforslagene lægger op til vedrørende tilbageholdelse og fastholdelse, ikke erde rette elementer for at dæmme op for ungdomskriminalitet. I stedet for børder i højere grad lægges vægt på den socialpædagogiske indsats.Landsforeningen af Socialpædagoger og ForældreLANDSforeningen efterlyserforskningsmæssigt belæg for, at de disciplinære stramninger og indskrænknin-ger over for kriminalitetstruede børn og unge, som lovforslaget er udtryk for,vil have en gavnlig effekt.Kommentar:Lovforslaget skal ses i sammenhænge med regeringens øvrige initiativer påområdet, herunder skærpelse af reaktionsmulighederne over for kriminalitets-truede børn og unge. Regeringen har ønsket en markant styrket indsats over forungdomskriminalitet og har derfor fremsat udspillet ”Ny start – mere konse-kvens, opfølgning og omsorg”, der er udmøntet med finanslovsaftalen for 2010og satspuljeaftalen for 2010-13. Det grundlæggende synspunkt i udspillet er, aten styrket indsats over for ungdomskriminalitet både må indeholde mere kon-sekvens og mere omsorg og socialpædagogisk støtte. På Indenrigs- og Social-ministeriets ressortområde indeholder aftalerne en lang række initiativer, somskal sikre en tidligere, mere målrettet og mere insisterende indsats over forkriminelle og kriminalitetstruede unge. Det gælder for eksempel igangsættelseaf helhedsorienterede gadeplansindsatser, bedre viden om risikoen for, at børnog unge bliver kriminelle samt en betydelig styrkelse af støtten til unge, somhar begået kriminalitet.

4. Bemærkningerne til lovforslagets enkelte deleNeden for gennemgås de væsentligste uddrag af de indkomne høringssvar.Bemærkninger af teknisk eller sproglig karakter er ikke medtaget.Ad lovforslagets nr. 1VISO udvidede vejledningsbeføjelserDansk Sygeplejeråd, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Ungdoms-ringen, HK/Kommunal og Socialpædagogernes Landsforbund og KL udtryk-ker, at de er positive over for forslaget om udvidet vejledningsbeføjelser tilVISO.For KL er det vigtigt, at VISO alene går ind i enkeltsager på kommunens foran-ledning.Ad lovforslagets nr. 2Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitetDansk Sygeplejeråd, Børnerådet, Ungdomsringen, Dansk Socialrådgiverfor-ening og Børnesagens Fællesråd er positive over for forslaget om udarbejdelseaf en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet.Børne- og Kulturchefforeningen og KL kan ikke støtte forslaget, da de mener,At det bør være op til den enkelte kommune selv at vurdere, hvordan de vilforholde sig til indsatsen over for kriminelle unge. Samtidig finder de, at for-slaget står i modsætning til regeringens intentioner om afbureaukratisering påområdet.HK/Kommunal og Socialpædagogernes Landsforbund mener, at 3 år er for korttid til implementering af forslaget.

Kommentar:Den sammenhængende børnepolitik fungerer godt som et lokalpolitisk sty-ringsværktøj i langt de fleste kommuner, og har været med til at højne kommu-nernes indsats. Der er i øvrigt ingen krav til indholdet af disse politikker, menalene til hvilke emner politikerne skal omhandle. For at sætte fokus på indsat-sen over for ungdomskriminalitet er forslaget, at kommunerne i en periode på 3år skal udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdoms-kriminalitet som en del af de sammenhængende børnepolitikker. Det vurderesikke, at forslaget medfører væsentlig bureaukrati for kommunerne. Desudenvurderes det, at uanset at kravet alene gælder i 3 år, vil det være med til at sættefokus på kommunernes kriminalpræventive arbejde fremover.

Desuden anfører Advokatrådet, at der ikke er et krav om, at den unge ”er dømt,eller at det på anden måde er bevist, at den unge faktisk har begået voldskrimi-nalitet eller anden form for alvorlig kriminalitet”, og at Advokatrådet anserdette for at være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.Dansk Sygeplejeråd er positiv over for handleplaner for børn og unge.Kommentar:Indenrigs- og Socialministeriet skal bemærke, at kommunalbestyrelsen efterden foreslåede § 57 c skal udarbejde en handleplan for en indsats, der kanmodvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til børn og ungeunder 18 år, der har begået ”voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet”.Den foreslåede § 57 c, stk. 1, er en videreførelse af den gældende § 140, stk. 3.Der er ikke tiltænkt nogen ændring af gældende ret på dette område.I bemærkningerne til bestemmelserne (hhv. nr. 3 og nr. 4) er det uddybet, at derved ”anden alvorlig kriminalitet” forstås ”voldtægt, røveri, grovere former forhærværk og tyveri”. Oplistningen af forbrydelser, som begrebet dækker over,er ikke udtømmende, men ud fra de særlige bemærkninger til lovforslaget, kandet fremstå som sådan. På den baggrund tydeliggøres det i bemærkningerne, atder ikke er tale om en udtømmende oplistning.Bestemmelsen er ikke udtømmende fordi, der i det konkrete tilfælde kan væreforskel på, om begået kriminalitet må anses som alvorlig. For eksempel kanbesiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer ikke i alle tilfælde karakte-riseres som ”alvorlig kriminalitet”. Det vil komme an på en konkret vurderingaf situationen og den enkelte unge. Det er, for så vidt angår § 57 c, stk. 1,kommunen, som skal vurdere, hvorvidt den begåede kriminalitet er alvorlig.For så vidt angår § 65 a er det politiet, der skal foretage vurderingen.Med hensyn til bemærkningen om, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,at der ikke er et krav om, at den unge er dømt eller på anden måde er bevist, atden unge har begået kriminaliteten, skal Indenrigs- og Socialministeriet be-mærke, at en vurdering af, at den unges begåede kriminalitet er alvorlig, alenehar den retsfølge, at kommunen skal udarbejde en handleplan for den kriminali-tetsforebyggende og øvrige støttende indsats. Der er altså ikke tale om en sank-tion eller på anden måde et indgribende tiltag over for barnet eller den unge.Vurderingen af, at den unge har begået kriminalitet, fører ikke til iværksættel-sen af foranstaltninger. Hertil kræves, at betingelserne i servicelovens § 52 eropfyldt. Ligeledes fører en vurdering fra Ankestyrelsen af, at kommunens ind-sats over for den unge skal gennemgås, ikke nødvendigvis til, at der skal iværk-sættes foranstaltninger over for den unge. På den baggrund finder Indenrigs- ogSocialministeriet ikke, at forslaget giver anledning til retssikkerhedsmæssigeproblemer.Tilbud om udslusning til unge ved løsladelseUngdomsringen og Danske Regioner støtter forslaget.

Børnerådet, HK/Kommunal og Socialpædagogernes Landsforbund og Børne-sagens Fællesråd bakker op om lovforslaget, men foreslår, at tilbuddet ogsåkommer til at omfatte tilbud om undervisning eller uddannelse. Danske Regio-ner foreslår, at det præciseres at alle unge på sikrede afdelinger har ret til sko-leundervisning uanset alder.Dansk Sygeplejeråd, ForældreLANDSforeningen, Dansk Socialrådgiverfor-ening og TABUKA er positive over for forslaget men påpeger, at der bør tilby-des yderligere støtte, hvis der er behov for dette, og at dette bør fremgå af lov-forslaget. Kriminalforsorgen vil bidrage konstruktivt til kommunernes arbejdemed at etablere tilbuddet om udslusning allerede inden løsladelsen.Børne- og Kulturchefforeningen og KL kan ikke støtte forslaget, idet de mener,at støtten skal afspejle de unges behov, hvilket kan opfyldes med de gældenderegler. Hvis forslaget alligevel gennemføres, mener KL, at det er uklart at hen-vise til, at tilbuddet i timetal skal svare til en kontaktperson. En kontaktpersoner ikke ansat i et bestemt timetal.Kommentar:Kommunerne har efter gældende regler mulighed for at støtte unge, der løsla-des. En sådan støtte forudsætter imidlertid, at kommunen forinden har udarbej-det en § 50 undersøgelse og en handleplan for den unge.Forslaget sikrer, at alle unge, får tilbud om udslusning, uanset om kommunenhar udarbejdet en § 50 undersøgelse og en handleplan. Forslaget ændrer ikkeved, at kommunen skal vurdere behovet for en § 50 undersøgelse med henblikpå at afdække, om den unge har behov for støtte ud over udslusningstilbuddet.De eksisterende muligheder for særlig støtte efter serviceloven kan anvendessammen med udslusningstilbuddet og afhængig af den unges behov.Det ligger implicit i forslaget, at alle unge, når de løslades, er i en så udsat situ-ation, at de kan få udbytte af støtte til at komme videre i deres liv.Netop intentionen om, at den unge skal have tilknyttet fx en kontaktperson elleren mentor allerede inden løsladelsen, giver mulighed for, at kontaktpersoneneller mentoren på dette tidspunkt kan spore sig ind på, hvad der skal til for, atden unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse i forbindelse med løsladel-sen. Når det drejer sig om uddannelse, bør de eksisterende tilbud om Ungdom-mens Uddannelsesvejledning eller uddannelsestilbud kontaktes, alt efter denunges behov. Det kan også være, at den unge inden fængslingen var i gang meden uddannelse, som efterfølgende kan genoptages. Problemstillingen vil bliveuddybet i vejledningen om særlig støtte til børn og unge.Det forudsættes at hovedparten af unge på sikrede afdelinger er omfattet afundervisningspligten efter folkeskoleloven og får tilbudt skolegang, som ertilpasset deres behov, mens de opholder sig på sikrede afdelinger.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, at hviset barn eller en ung har behov for mere omfattende støtte og/eller støtte af enanden karakter, skal denne iværksættes. Det præciseres i bemærkningerne, atdet er mere omfattende støtte efter reglerne i serviceloven.Side 5 af 12Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@a40cce43\@[email protected]

Tilbud om screening på sikrede afdelingerDansk Sygeplejeråd, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Ungdoms-ringen, TABUKA, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner og KLstøtter forslaget om screening på sikrede afdelinger. Flere påpeger, at det sam-tidig bør sikres, at der kan følges op med behandling. Dansk Socialrådgiverfor-ening og TABUKA præciserer, at det skal være et tilbud til børn og unge, ogikke noget de unge kan tvinges til. En screening kan ikke gennemføres, hvisikke den unge deltager i denne.HK/Kommunal og Socialpædagogernes Landsforbund, ForældreLANDSfor-eningen og Børnesagens Fællesråd bakker op om forslaget, men foreslår, atforældrene og unge, der er fyldt 15 år, skal give samtykke til screeningen. Dettebør indføjes i lovteksten.Kommentar:Indenrigs- og Socialministeriet er enige i at screening ikke kan gennemføresmed tvang. Lovteksten ændres, således at det fremgår, at der er tale om et til-bud om screening, og at forældremyndighedsindehaveren og unge, der er fyldt15 år, skal give samtykke til dette.Ad lovforslagets nr. 4Ankestyrelsen sikrer kvaliteten ved at udtage en stikprøve på 300 sager omåretDansk Sygeplejeråd, Børnerådet, HK/Kommunal og SocialpædagogernesLandsforbund, ForældreLANDSforeningen, Dansk Socialrådgiverforening,Foreningen af Statsforvaltningsjurister og Børnesagens Fællesråd støtter for-slaget. Flere organisationer peger dog på, at de 300 sager, der indgår i stikprø-ven, også skal destrueres ved året udgang.ForældreLANDSforeningen udtrykker, at foreningen er betænkelig ved, atsagerne indberettes, blot der er mistanke om kriminalitet og på den måde regi-streres uden for politiets rammer.Børne- og Kulturchefforeningen og KL er uenige i forslaget, idet det anføres, atforslaget medfører dobbelt administration, når de 300 sager skal behandlesbåde i kommunerne og i Ankestyrelsen. KL mener desuden ikke, at Ankesty-relsen er mere kompetente til at vurdere sagerne end kommunernes egne ledereog medarbejdere. Endelig mener KL, at forslaget vil begrænse kommunernesråderum, idet det kan medføre, at Ankestyrelsen tager flere sager op af egendrift, og hvis forslaget fastholdes, er det vigtigt, at Ankestyrelsens årlige rap-port bruges i et læringsperspektiv og ikke til at kritisere indsatsen i kommuner-ne.Det er Datatilsynets vurdering, at lovforslaget vil indebære en række behand-linger omfattet af persondataloven, herunder bl.a. videregivelse af oplysningerom strafbare forhold.Det er Datatilsynets vurdering, at der med lovforslaget vil ske behandling afoplysninger om strafbare forhold. Det er endvidere Datatilsynets vurdering, atder i nogle af sagerne tillige vil ske behandling af oplysninger om væsentligeSide 6 af 12Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@a40cce43\@[email protected]

sociale problemer, og Datatilsynet er på den baggrund i tvivl om den valgtemodel er i overensstemmelse med persondatalovens § 8.Datatilsynets har endvidere givet bekymring for overensstemmelse med § 5,stk. 2 og 3, vedrørende princippet om formålsbestemthed og proportionalitet.Foreningen af Statsforvaltningsjurister har endvidere nogle mere lovtekniskekommentarer, som der vil blive taget højde for i lovforslaget.Ankestyrelsen peger på, at det skal fremgå af oplysningerne fra politiet, omunge har begået gentagen kriminalitet. Ankestyrelsen mener desuden, at opret-telse af et register i Ankestyrelsen, med oplysninger fra politiet forudsætter, atde etableres en hjemme til dette i § 82 i retssikkerhedsloven.Kommentar:Det, at et barn eller en ung har begået kriminalitet, kan være en væsentlig indi-kator for, om barnet eller den unge har sociale problemer, og derfor kan havebehov for særlig støtte efter lov om social service. Der er ikke krav om, at denunge er dømt eller at det på anden måde er bevist, at den unge har begået kri-minaliteten. Indenrigs- og Socialministeriet skal bemærke, at en vurdering af,at den unges begåede kriminalitet er alvorlig, alene har den retsfølge, at kom-munen skal udarbejde en handleplan for den kriminalitetsforebyggende indsats.Der er altså ikke tale om en sanktion eller på anden måde et indgribende tiltagover for barnet eller den unge. Vurderingen af at den unge har begået kriminali-tet, fører ikke automatisk til iværksættelsen af foranstaltninger. Hertil kræves atbetingelserne i servicelovens § 52 er opfyldt. Ligeledes fører Ankestyrelsensgennemgang af kommunens indsats over for den unge, ikke nødvendigvis til, atder skal iværksættes foranstaltninger over for den unge. Det skal i øvrigt be-mærkes, at Ankestyrelsen på samme måde, som med de underretninger, somstyrelsen modtager, skal opbevare orienteringerne fra politiet i overensstem-melse med reglerne i persondataloven.Med hensyn til kommentarerne om, at ordningen er bureaukratisk, skal bemær-kes, at Ankestyrelsens rolle er at sikre, at barnet eller den unge gives støtte ioverensstemmelse med loven. Der er således ikke tale om, at der laves dobbelt-arbejde i kommunerne og i Ankestyrelsen. Det er desuden ikke en indskrænkel-se af kommunernes råderum, hvis Ankestyrelsen tager sager op af egen drift.Ankestyrelsen har alene mulighed for at tage sager op af egen drift i de tilfæl-de, hvor der er grund til at antage, at kommunen i en konkret sag ikke har fore-taget det fornødne. Indenrigs- og Socialministeriet kan tilslutte sig kommenta-ren om, at det er vigtigt, at Ankestyrelsens årlige rapport anvendes i et lærings-perspektiv, jf. bemærkningerne til lovforslaget.Datatilsynets betænkeligheder over for forslaget om, at Ankestyrelsens skulleforetage en stikprøvekontrol på baggrund af orienteringer om alle politiets un-derretninger, har medført, at der i stedet lægges op til, at det er politiet, somforetager stikprøvekontrollen. Betænkelighederne gik bl.a. på at Ankestyrelsenved den foreslåede model, ville modtage en stor mængde personfølsomme data,som ikke skulle bruges til kontrollen (proportionalitetsprincippet). Endvidere

var formålet med stikprøven ikke tydeligt beskrevet, ligesom forslagets forholdtil persondataloven ikke var tilstrækkeligt beskrevet. Forslagets forhold til per-sondataloven er indføjet i bemærkningerne, ligesom formålet stikprøven eruddybet.Ad lovforslagets nr. 7Ankestyrelsen har bemærket, at de nye numre i § 74 også bør stå i § 72, stk. 1.Kommentarer:Indenrigs- og Socialministeriet er enig i, at der også i forbindelse med afgørelser om anbringelse i delvist lukkede døgninstitutio-ner og ved tilbageholdelse i op til 14 dage i starten af anbringelsen, skal væreadgang til gratis advokatbistand. Der er derfor foretaget en ændring i § 72, stk.1.

Ad lovforslagets nr. 11Indførelse af muligheden for at foretage brev og telefonkontrol på opholdsste-derBørne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, HK/Kommunal og Socialpæda-gogernes Landsforbund, LOS og KL bakker op om forslaget, som medfører, atopholdssteder sidestilles med døgninstitutioner, når det drejer sig om at foreta-ge brev og telefonkontrol. Børnerådet peger endvidere på behovet for klagead-gang for børn under 15 år.TABUKA og Dansk Socialrådgiverforening er generelt imod, at der kan fore-tages brev og telefonkontrol på opholdssteder og døgninstitutioner. IfølgeDansk Socialrådgiverforening vil det kunne ødelægge relationerne mellem børnog voksne.Kommentar:Der kan i dag foretages brev- og telefonkontrol på døgninstitutioner efter afgø-relse af børn og unge-udvalget, bl.a. for at undgå, at familie, netværk eller an-dre med en negativ indflydelse på barnet eller den unge fortsat kan udøve den-ne indflydelse på barnet eller den unge efter anbringelsen. Formålet med denneændring er at sikre, at børn og unge, over for hvem det er påkrævet at der træf-fes en afgørelse om brev- og telefonkontrol, ikke skal skifte anbringelsesstedfra et opholdssted til en døgninstitution, inden børn og unge-udvalget kan træf-fe afgørelse om brev og telefonkontrol.Ad lovforslaget nr. 12Undersøgelse af person og opholdsrum på døgninstitutioner og opholdstederBørne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danske Regioner og LOS støtterforslaget om mulighejden for at undersøge person og opholdsrum på døgninsti-tutioner og opholdssteder. Det påpeges af flere af ovennævnte organisationer,at der er behov for præcisering i en vejledning om, hvornår det kan ske oghvornår der skal ske indberetninger og behov for vejledning om klageregler.

TABUKA og Dansk Socialrådgiverforening kan ikke tilslutte sig forslaget.Problemerne bør i stedet løses med pædagogiske tiltag. Undersøgelse af personog opholdsrum kan medvirke til at ødelægge relationerne mellem voksne ogbørn.Kommentar:Indenrigs- og Socialministeriet kan oplyse, at der er ved at blive udarbejdet envejledning om magtanvendelse, som blandt andet vil oplyse nærmere om ram-merne for undersøgelse af person- og opholdsrum på anbringelsessteder og somogså vil tydeliggøre reglerne om indberetning og klageadgang.Undersøgelse af person- og opholdsrum skal så vidt muligt undgås, men der ereksempler på børn og unge, som har medbragt euforiserende stoffer eller våbenpå anbringelsesstedet. Dette er ødelæggende for det pædagogiske arbejde ogkan desuden medføre fare for barnet eller den unge selv, andre børn og unge ogdet pædagogisk personale på anbringelsesstedet.Ad lovforslagets nr. 13Oprettelse af ny institutionstype (delvist lukkede døgninstitutioner)Dansk Sygeplejeråd, Børne- og Kulturchefforeningen, Ungdomsringen, KLtilslutter sig forslaget. Disse organisationer påpeger, at delvist lukkede institu-tioner er et godt alternativ til sikrede afdelinger.Danske Regioner støtter, at der åbnes mulighed for delvist sikrede døgninstitu-tioner for kriminelle unge. Danske Regioner mener dog, at disse bør placeres iforbindelse med de allerede eksisterende sikrede institutioner.Dansk Socialrådgiverforening, HK/Kommunal og Socialpædagogernes Lands-forbund, Børnesagens Fællesråd, TABUKA samt FOA er betænkelige ved dennye institutionstype.Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd og Ung-domsringen anfører, at det bør fremgå af lovforslaget, hvor længe de unge kanvære på institutionerne, og at det præciseres, i hvilke situationer børn og ungekan tilbageholdes.Børne- og Kulturchefforeningen og KL påpeger, at børn og unge-udvalget ikkeskal træffe beslutning, hvis det drejer sig om en frivillig anbringelse. Der hen-vises desuden til, at afgørelser om anbringelse på sikrede afdelinger træffes afkommunalbestyrelsen, hvorfor kommunalbestyrelsen også bør kunne træffebeslutning om anbringelse på delvist lukkede institutioner.Dansk Sygeplejeråd anfører, at anbringelse på den nye institutionstype er enalvorlig indgriben i barnets eller den unges liv, og at der derfor bør stilles kravom udarbejdelse af en handleplan mv.ForældreLANDSforeningen er enig i, at afgørelse om anbringelse på delvistlukkede afdelinger skal ske i børn og unge-udvalget. Foreningen er betænkelig

ved de udvidede muligheder for at fastholde børn og unge og ser gerne, at børnfår klageadgang, fra de fylder 12 år.FOA og Landsforeningen for Socialpædagoger finder, at yderligere fysiskmagtanvendelse og mandsopdækning ikke vil have den ønskede effekt på ind-satsen over for kriminalitetstruede unge. Disse foreninger anfører, at forslagetvil være i strid med FN’s Børnekonvention, menneskerettighederne og grund-lovens § 71, hvis man kan tilbageholde børn og unge tidsubestemt på en delvistlukket døgninstitution på baggrund af en politisk beslutning i et kommunaltBørne- og Unge udvalg.Kommentar:Indenrigs- og Socialministeren skal henlede opmærksomheden på, at det er endel af forslaget, at en afgørelse om anbringelse på en delvist lukket institutionaltid træffes af børn og unge-udvalget på baggrund af en afgørelse om anbrin-gelse uden for hjemmet efter hhv. servicelovens § 52, stk. 3 (med samtykke)eller § 58 (uden samtykke). Der er for disse bestemmelser krav om, at der for-inden er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, lige-som der skal laves en handleplan for støtte efter servicelovens § 140.Det skal bemærkes, at klagealderen for børn i sager om særlig støtte efter ser-vicelovens kapitel 11 med lovforslaget om Barnets Reform vil blive sat ned fra15 til 12 år.Der vil i forbindelse med dette lovforslags ikrafttræden blive foretaget en revi-sion af magtanvendelsesbekendtgørelsen (bek. nr. 893 af 09/07/2007 om magt-anvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet). Revisio-nen vil blandt andet omfatte nærmere regler om anbringelse på og forholdeneunder anbringelse på en delvist lukket institution.Indenrigs- og Socialministeriet skal desuden bemærke, at en afgørelse om an-bringelse på en delvist lukket institution træffes af de kommunale børn og un-ge-udvalg. I disse udvalg deltager en pædagogisk-psykologisk sagkyndig, enbyretsdommer og 3 medlemmer af kommunalbestyrelsen. Det skal desudenbemærkes, at det i forbindelse med lovforslaget om Barnets Reform foreslås atændre sammensætningen i udvalget, således at udvalget tilføres større børne-faglig ekspertise.Delvist lukkede døgninstitutioner er en mellem ting mellem en sikret afdelingog en åben døgninstitution. Med forslaget åbnes mulighed for, at kommunernekan etablere og anvende denne type institutioner for børn og unge, der har be-hov for en længerevarende sammenhængende socialpædagogisk behandling, oghvor det i en kortere periode kan være nødvendigt at fastholde barnet eller denunge. Der er hermed ikke lagt op til, at de skal placeres i forbindelse med eksi-sterende sikrede afdelinger. På sikrede afdelinger med tilknyttede åbne institu-tioner, er der i forvejen mulighed for, at unge på de åbne afdelinger kan overfø-res til en sikret afdeling i kortere perioder, hvis kriterierne herfor er opfyldte.Sammenfattende omkring kommentaren om forslagets overensstemmelse meddansk og international ret, skal det derfor påpeges, at de foreslåede regler omSide 10 af 12Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@a40cce43\@[email protected]

beslutningen om anbringelse på en delvist lukket afdeling træffes af børn ogunge-udvalget. Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med dansk oginternational ret.Der vil blive fastsat nærmere regler om varigheden af og de nærmere rammerfor opholdet i en bekendtgørelse.Forholdet til straffelovens § 74 a ( ungdomssanktionen)Advokatrådet anfører, at det forekommer uklart, hvilket samspil lovforslaget(særligt de foreslåede bestemmelser §§ 123 a og 123 c) har med straffelovens §74 a om ungdomssanktioner.Kommentar:Oprettelsen af delvist lukkede institutioner vil anspore kommunerne til i langthøjere grad at indstille, at den unges ophold i en sikret institution i 1. fase skalvære af kortere varighed, fordi den unge herefter kan få ophold i en delvistsikret institution, som i højere grad end åbne institutioner kan håndtereudadreagerende unge, mens der samtidig fastholdes et målrettet fokus på denpædagogiske indsats. Er det fastsat som en del af dommen, at den ungeskalopholde sig på en sikret afdeling i et givent tidsrum, kan den delvist lukkedeinstitution dog ikke træde i stedet herfor.Anbringelse på en delvist lukket institution forudsætter ikke, at den unge eridømt en ungdomssanktion eller nødvendigvis er kriminel. En delvist lukketinstitution vil kunne anvendes i ungdomssanktionens 2. fase på linie med andreanbringelsestilbud, idet unge i ungdomssanktionen også er omfattet reglerne iserviceloven.Mulighed for tilbageholdelse i op til 14 dageBørne- og Kulturchefforeningen og KL støtter forslaget. Danske Regioner an-fører, at fysisk tilbageholdelse sjældent vil være hensigtsmæssig, da det kanskabe unødige konfrontationer eller magtanvendelser.Børnerådet, HK/Kommunal og Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA,Dansk Socialrådgiverforening, Landsforeningen af opholdssteder og Børnesa-gens Fællesråd kan ikke støtte forslaget. Samtidig peges på behovet for doku-mentation for at forslaget virker og HK/Kommunal og SocialpædagogernesLandsforbund foreslår, at behovet for forslaget undersøges.Dansk Sygeplejeråd anfører, at der bør stilles krav om udarbejdelse af en hand-leplan inden for de første par dage.Børne- og Kulturchefforeningen og KL peger på, at forslaget forudsætter, atder udarbejdes en vejledning på området, samt at institutionernes personale erklædt på til at håndtere situationen.Landsforeningen af opholdssteder, LOS peger på, at det i praksis kan væresvært at gennemføre forslaget, idet der på anbringelsesstederne både vil væreunge, som skal tilbageholdes og unge, der kan gå og komme frit.

Ad lovforslagets § 2, nr. 1 og 2Udvidelse af SSP-samarbejdet til også at omfatte KriminalforsorgenBørnerådet, HK/Kommunal og Socialpædagogernes Landsforbund og KL støt-ter forslaget.Børne- og Kulturchefforeningen mener, at de eksisterende rammer i dag inde-holder mulighed for at inddrage andre parter på lokalt plan i den kriminalitets-forebyggende indsats, og at der er sat rammer i forhold til mødefora mellembl.a. politi og kommune. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en forma-lisering via lovgivningen af samspillet med netop Kriminalforsorgen.Kommentar:Flere praktikere har efterlyst, at Kriminalforsorgen indgår fast i SSP-samarbejdet. Dette er der efter gældende regler mulighed for, men det sker ikkei alle tilfælde. På den baggrund findes det hensigtsmæssigt at tydeliggøre lov-givningen på området.