REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 393: Orientering om lovforslag om lov om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge), fra socialministeren

Indenrigs- og Socialministeriet har ved mail af 13. januar 2010 bedt KL omeventuelle bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af lov omsocial service (styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn ogunge). Høringssvaret skal være Indenrigs- og Socialministeriet i hændesenest den 22. januar 2010. Det er en urimelig kort tidsfrist til politiskbehandling af lovforslagene. På grund af den korte tidsfrist tager KLforbehold for den politiske behandling af forslaget. KL sender eventuelle.yderligere kommentarer, når sagen har været politisk behandlet.KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget ihenhold til DUT-princippet.KL har følgende bemærkninger til lovforslaget.Udvidelse af VISO’s opgaver og nye krav til indholdet i den sammenhængendebørnepolitikKL bakker op om forslaget om, at VISO’s rådgivningsforpligtigelse udvidestil også at omfatte gratis vejledende rådgivning til kommunerne omindsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge både generelt og iforhold til enkeltsager i en 3-årig periode. Dette forudsætter, at VISO kungår ind i enkeltsager på kommunernes foranledning samt, at VISO aktivtmedvirker til at opbygge kommunernes viden på området i den 3 årigeperiode.KL forudsætter endvidere, at VISO’s nye opgaver kan løses indenforVISO’s nuværende budget alternativt, at staten finansierer opgaverne, og atVISO fortsat kan løfte de nuværende opgaver i fht. rådgivning, vejledningog udredning i de mest specialiserede og komplicerede sager.KL kan ikke støtte, at kommunerne i en periode frem til 1. juli 2013forpligtes til, som en del af den sammenhængende børnepolitik, at lave enplan for indsatsen imod ungdomskriminalitet. KL anser det som vigtigt, atkommunerne som led i indsatsen overfor børn og unge med særlige behov1

forholder sig til indsatsen mod kriminelle unge. Det skal dog være op til denenkelte kommune hvordan dette sker, herunder om kriminelle unge skalindgå som et særligt tema i den sammenhængende børnepolitik.Som led i regeringens afbureaukratiseringsprogram var der meget fokus påafbureaukratisering af det sociale børneområde. KL kan derfor ikke bakkeop om nye proceskrav som fx krav til indholdet i børnepolitikken. KLmener ikke, at der bør afbureaukratiseres i fx kommunernes indberetningertil Ankestyrelsen for så at sætte ind med nye proceskrav et andet sted.Kvalitetssikring af kommunernes indsats over for kriminelle børn og ungeDet foreslås, at Ankestyrelsen de næste 3 år skal modtage orientering omalle politiets underretninger til kommunerne i sager, hvor unge under 18 årmistænkes for at have begået kriminalitet. Blandt disse orienteringerudvælger Ankestyrelsen årligt en stikprøve på 300 konkrete sagervedrørende børn og unge, der mistænkes for at have begåetvoldskriminalitet, anden alvorlig eller gentagen kriminalitet.Ankestyrelsen vil på baggrund heraf gennemgå kommunens indsats over forden pågældende unge eller det pågældende barn og i den forbindelseindhente alle sagens akter. På baggrund af sagens akter kan Ankestyrelsenvurdere, om kommunen har håndteret sagen tilfredsstillende i henhold tillovgivningen. Ankestyrelsen kan ifølge gældende regler gribe ind, hviskommunernes indsats i den konkrete sag ikke lever op til kravene iserviceloven.KL kan ikke støtte forslaget om, at Ankestyrelsen skal kontrollere ogovervåge kommunernes indsats. Forslaget medfører opbygning afdobbeltsystemer, hvor de 300 sager årligt behandles både i kommunerne ogi Ankestyrelsen. KL er ikke enig i, at sagsbehandlere i Ankestyrelsen vilvære mere kompetente og kvalificerede til at vurdere og afgøre sager endkommunens egne ledere og medarbejdere.Hertil kommer, at det vil være uhensigtsmæssigt, at Ankestyrelsen, somsenere kan blive inddraget i forbindelse med en evt. klagesag, selv har væretinvolveret i sagsbehandlingen.KL mener samtidig, at forslaget vil begrænse kommunernes råderum.Forslaget kan indebære, at Ankestyrelsen tager flere sager op af egen drift(et udvalg af de 300 sager) og i den forbindelse beder kommunen se påsagen igen eller træffer en afgørelse, der går imod kommunen egenafgørelse.Hvis forslaget fastholdes, er det vigtigt at gennemgangen af de 300 sager ogAnkestyrelsens årlige rapport bruges i et læringsperspektiv og ikke til atkritisere indsatsen i kommunerne overfor unge kriminelle.

Delvist lukkede døgninstitutionerDet foreslås, at der oprettes en ny type institution med øgede mulighederfor at låse yderdøre og vinduer sammenlignet med almindelige åbneinstitutioner. I den nye institutionstype vil der være mulighed for i perioderat låse yderdøre og vinduer og på den måde tilbageholde børn og unge, nårder er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lideralvorlig skade.Den nye institutionstype skal anvendes til børn og unge i alderen 12 til ogmed 17 år. Institutionen skal være målrettet børn og unge med negativ ogudadreagerende adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel adfærd medbehov for et længerevarende behandlingsforløb.KL hilser forslaget velkomment. Det er positivt, at kommunerne med dennye institutionstype får øget mulighed for at fastholde de unge i etlængerevarende behandlingsforløb ved i perioder at låse yderdøre ogvinduer.KL ser dog ingen grund til, at børn og unge-udvalget træffer beslutning omanbringelse på delvist lukkede institution, når anbringelsen foregår frivilligt.I disse sager bør kommunalbestyrelsen træffe beslutning om en anbringelseligesom i tilsvarende sager på åbne institutioner og sikrede institutioner.KL hilser velkomment, at der er afsat midler til efteruddannelse afpersonale på den nye institutionstype mhp at minimere brugen af fast- ogtilbageholdelse på institutionen.Endelig skal KL gøre opmærksom på, at det af lovforslaget er vanskeligt atse, om der er tænkt på den unge retssikkerhed i forbindelse med, at denunge kan føle sig stærkt forulempet når døre og vinduer kan låses påinstitutionen.Forbedret udslusning og opfølgende støtte i forhold til løsladte ungeDer er efter gældende regler ikke krav om, at alle unge under18 år, som løslades efter en afsoning eller efter en varetægtsfængsling, skalhave et tilbud om støtte i forbindelse med løsladelsen.Forslaget lægger op til, at alle unge under 18 år, som løslades efter afsonetfrihedsstraf eller varetægtsfængsling, skal have et tilbud om udslusning. Detkan fx være i form af en fast kontaktperson, mentor eller tilbud omuddannelse med støtte. Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligtetableres inden løsladelsen og have en varighed på mindst 6 måneder efterløsladelsen.Formålet med indsatsen er at undgå, at de pågældende unge falder tilbage iden kriminelle løbebane, finder tilbage i et negativt miljø eller på anden viskommer ind i en negativ udvikling efter løsladelsen.

Kommunerne forholder sig i forvejen til, om der skal i iværksættes enforanstaltning i forbindelse med udslusning af den unge og i givet faldhvilken indsats. KL kan derfor ikke støtte forslaget, da det bør bero på denkonkrete sag, hvilken indsats der evt. bør iværksættes.Hvis forslaget fastholdes, er det uklart, hvad der menes med, at tilbuddetom udslusning i timemæssigt omfang bør svare til et tilbud om enkontaktperson. Fast kontaktperson er ikke et entydigt begreb med etbestemt timetal, men kan fx være 3, 5 eller 10 timer om ugen.Screening af børn og unge på sikrede afdelingerDer er en voksende erkendelse af, at udviklingsmæssige og psykiatriskeproblemer hos børn og unge har betydning for udviklingen af krimineladfærd. Samtidig viser forskning og forsøg med screening, at en stor andelaf de børn og unge, der anbringes på sikrede afdelinger har psykiatriskeproblemer.Formålet med screening af alle børn og unge på sikrede afdelinger forpsykiatriske problemer er, at børn og unge med psykiatriske problemer fården nødvendige behandling og at færre falder tilbage i misbrug, kriminalitetog uhensigtsmæssig adfærd.KL ser positivt på at screene alle børn og unge på sikrede afdelinger forpsykiatriske problemerUdvidet adgang til at foretage brev og telefon kontrolEfter de gældende regler kan der alene foretages brev- og telefonkontrol pådøgninstitutioner beregnet til døgnophold, når børn og unge-udvalget hartruffet afgørelse om dette.Med forslaget udvides adgangen til at foretage brev- og telefonkontrol tilogså at gælde opholdssteder beregnet til døgnophold, når børn og unge-udvalget har truffet afgørelse om dette i forhold til et barn eller en ung.KL hilser velkomment, at opholdssteder sidestilles med døgninstitutionermed hensyn til at kunne fuldbyrde en afgørelse om brev- og telefonkontrol.Tilbageholdelse af børn og unge i op til 14 dageEfter de gældende regler er det ikke muligt at tilbageholde børn og unge,der er anbragt uden for hjemmet på døgninstitutioner og opholdssteder.Børn og unge, der anbringes uden for hjemmet på grund af bl.a.kriminalitet, kan være svære at motivere i anbringelsens tidlige fase ogreagerer typisk med trods og modvilje. Dette kan resultere i rømninger,hyppige sammenbrud i anbringelsen og brud i det pædagogiskebehandlingsforløb.Forslaget giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte attilbageholde et barn eller en ung i op til 14 dage i starten af en anbringelse4

på åbne døgninstitutioner og opholdssteder (børn og unge-udvalget i sageruden samtykke). Det forudsætter, at det har afgørende betydning forbarnets eller den unges socialpædagogiske behandling.KL bakker op om forslaget om tilbageholdelse af børn og unge i op til 14dage. Forslaget forudsætter dog, at der udarbejdes en vejledning tilkommunerne om magtanvendelse i fht. børn og unge, der er anbragtudenfor hjemmet i en døgninstitution.Forslaget stiller store krav til personalet på døgninstitutioner. Der børafsættes midler til efteruddannelse af personale på institutionerne. Dels medhenblik på at minimere brugen af tilbageholdelse og dels for at sikre denunges retssikkerhed i forbindelse med fastholdelse.Undersøgelse af personer og opholdsrumEfter de gældende regler er det alene muligt at undersøge, hvilke effekterpersoner er i besiddelse af og opbevarer på deres person eller opbevarer påderes opholdsrum på sikrede afdelinger.Problemet med, at børn og unge opbevarer effekter fx i form af våben ellereuforiserende stoffer, er lige så stort eller større på åbne døgninstitutionerog opholdssteder som på sikrede afdelinger.Med forslaget lægges op til, at både åbne døgninstitutioner ogopholdssteder får mulighed for at undersøge barnets eller den unges personeller opholdsrum, når der er bestemte grunde til at antage, at barnet ellerden unge er i besiddelse af effekter. Hermed øges både de åbnedøgninstitutioners og opholdssteders mulighed for at håndhæveordensbestemmelser og sikkerhedshensyn.KL bakker op om forslaget om at udvide de gældende regler til også atomfatte åbne døgninstitutioner og opholdssteder. Forslaget forudsætterdog, at der udarbejdes en vejledning til kommunerne om magtanvendelse ifht. børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet i en døgninstitution elleropholdssted. Vejledningen bør bl.a. tydeliggøre, hvad der menes med ”nårder er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelseaf effekter”.Forslaget stiller store krav til personalet på døgninstitutioner. Der børafsættes midler til efteruddannelse af personale på institutionerne. Dels medhenblik på at minimere brugen af muligheden for at undersøge barnets ellerden unges person eller opholdsrum, men også for at sikre den ungesretssikkerhed i forbindelse med undersøgelse af person eller opholdsrum.Udvikling af SSP-samarbejdetMed forslaget vil regeringen sikre, at kriminalforsorgens erfaring ogekspertise med at håndtere unge lovovertrædere udnyttes i tilknytning til detlokale kriminalitetsforebyggende arbejde. Det foreslås derfor, atkriminalforsorgen knyttes formelt til SSP-samarbejdet.5

Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov

( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)