Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 380
Offentligt
Den 15. marts 2010
Inspektion af Skovvænget (Ballerup)den 18. marts 2009ENDELIGJ.nr. 2008-3638-062
1/76
Indholdsfortegnelse1.2.3.Indledning ............................................................................................................ 2Generelt om Skovvænget ...................................................................................... 3Bygningsmæssige forhold...................................................................................... 73.1.3.2.3.3.3.5.3.6.4.Værelser ..................................................................................................... 8Badeværelser .............................................................................................. 9Nye lejligheder .......................................................................................... 10Dagtilbuddet .............................................................................................. 13Udearealer ................................................................................................ 13.......................................................................................................... 14
3.4.Fællesarealer............................................................................................. 11
Beboerne4.2.
4.1.Funktionsniveau mv. ................................................................................. 14
Medicin, læge mv. .................................................................................... 17Forplejning ................................................................................................. 28
4.3.Beskæftigelse ............................................................................................ 234.4.
4.5.Beboernes økonomiske forhold................................................................. 294.6.Hjælpemidler ............................................................................................. 334.7.4.8.Rygepolitik ................................................................................................ 33Alkohol og euforiserende stoffer ............................................................... 35...................................................................................................... 36
4.9.Vold
4.10. Beboernes seksuelle adfærd .................................................................... 384.11.Beboerindflydelse og pårørendekontakt ................................................... 384.12.Handleplaner ............................................................................................. 425.Magtanvendelse og lukkede døre ........................................................................ 455.1.5.2.5.3.6.Lukkede døre og frisk luft.......................................................................... 45
Magtanvendelse ....................................................................................... 45Om indgreb generelt ................................................................................. 47
5.4.Modtagne registreringer ............................................................................ 48Personaleforhold .................................................................................................. 636.1.6.2.7.7.1.Normeringer og sammensætning mv. ...................................................... 64Vikarer og sygdom .................................................................................... 66Generelt .................................................................................................... 68
Tilsynsordning ...................................................................................................... 687.2.Region Hovedstadens Psykiatris tilsyn .................................................... 707.3.Region Hovedstadens tilsynsbesøg på Skovvænget ............................... 74
Opfølgning .................................................................................................................... 76Underretning ................................................................................................................. 76
2/76
1.
Indledning
Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under om-budsmandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om om-budsmandsloven er det forudsat at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksom-heden i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andreinstitutioner for mentalt handicappede”.Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige med-arbejdere den 18. marts 2009 inspektion af bo- og rehabiliteringstilbuddet Skovvæn-get.Til stede under inspektionen var blandt andre Skovvængets forstander, medarbejder-repræsentanter og repræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri.Inspektionen bestod af en indledende og en afsluttende samtale med Skovvængetsledelse og medarbejderrepræsentanter samt repræsentanterne fra regionen, rundvis-ning på Skovvænget og en samtale med tre beboere (sammen). Beboerne har ikkefået et opfølgende brev på samtalen.Under inspektionen bad jeg skriftligt om at låne Skovvængets skriftlige materiale omde indberetninger om anvendelse af magt der fremgik af Region Hovedstadens til-synsrapporter af 12. februar 2008 og 6. februar 2009 (i alt 16 sager), herunder regio-nens tilbagemelding i de konkrete sager. Jeg modtog materialet samme dag.Efter min anmodning om udlevering af handleplaner (jf. § 141 i serviceloven) modtogjeg også kopi af to handleplaner/samarbejdsaftaler der er udarbejdet for to af Skov-vængets beboere.Forud for inspektionen modtog jeg forskelligt materiale fra Region Hovedstadens Psy-kiatri. Dette materiale omfatter de nævnte tilsynsrapporter om Psykiatriens (i beggetilfælde anmeldte) tilsyn henholdsvis den 12. december 2007 og 16. december 2008,en rapport af 5. august 2008 om Psykiatriens uanmeldte tilsyn den 2. juni 2008, Regi-on Hovedstadens Psykiatris og Skovvængets virksomhedsplaner for 2009, resultataf-tale for 2009 mellem Skovvænget og Region Hovedstadens Psykiatri (der indgår sombilag i virksomhedsplanen for Skovvænget), Skovvængets organisationsplan 2009,
3/76
plantegninger, en vedligeholdelsesplan for Skovvænget og en folder om Skovvænget.Under inspektionen modtog jeg desuden en samarbejdsaftale om mennesker medsindslidelser der er indgået mellem Psykiatrisk Center Ballerup og Ballerup Kommune(der er handlekommune for samtlige beboere på Skovvænget), retningslinjer for be-boerferie, MED-udvalgets plan for ombygning og organisationsændring (december2008), ledelsens strategi for opfølgning af anbefalinger og påbud i regionens tilsyns-rapport af 6. februar 2009, materiale om AMV-samtaler (MUS-samtaler) og mødermv., og et eksemplar af dagtilbuddets blad Skovposten fra februar og marts 2009.Ledelsens strategi for opfølgning af tilsynets anbefalinger og påbud i tilsynsrapportener et notat af 12. marts 2009 der beskriver ændringer i ledelsens strategi der har tilhensigt at etablere en øget kontrol af opgaver, mål og resultater, og en plan for indfø-relsen af denne strategi. For så vidt angår opfølgning på de enkelte punkter i tilsyns-rapporten er det nævnt at mellemledergruppen skal fortsætte arbejdet hermed, dogsådan at den udarbejdede plan skal optimeres med tydelig angivelse af opfølgnings-indsats, deadlines, afrapportering og hvem der er ansvarlig for resultatet. Der vil bliveudarbejdet en opfølgningsrapport der skal sendes til direktionen i Region Hovedsta-dens Psykiatri.
Jeg beder om en kopi af denne opfølgningsrapport. Selv om jeg går ud fra at Skov-vængets opfølgning omfatter alle de anbefalinger og påbud der er nævnt i Psykiatri-ens tilsynsrapport, har jeg under visse af de enkelte punkter nedenfor hvor jeg haromtalt disse forhold, udtrykkeligt bedt om oplysning om opfølgningen på de pågæl-dende forhold. Skovvænget vil derfor kunne besvare mine anmodninger disse stedermed henvisning til denne opfølgning.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Skovvænget og Region Ho-vedstadens Psykiatri for at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med even-tuelle yderligere bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anled-ning til. Jeg har modtaget sådanne bemærkninger i mail af 16. februar 2010 fra Regi-on Hovedstadens Psykiatri der er indarbejdet i denne rapport. Jeg har ikke modtagetbemærkninger (direkte) fra Skovvænget.
2.
Generelt om Skovvænget
Skovvænget er et socialpsykiatrisk bo- og rehabiliteringstilbud for voksne sindsliden-de. Målgruppen er personer der lever med en sindslidelse og eftervirkningerne heraf,herunder ældre med demenssygdomme og gerontopsykiatriske lidelser. I 2008 be-
4/76
gyndte regionen at tilpasse Skovvænget til en fremtidig målgruppe med de mest alvor-ligt psykisk syge. Det sker for at tilpasse antallet af pladser til den reelle efterspørgsel,og der sker derfor samtidig en tilpasning af de fysiske rammer og dermed en reduce-ring af antallet af pladser. Efter ændringen af målgruppedefinitionen skal ca.⅓af be-boerne fremover være beboere med dobbeltdiagnoser (sindslidelse og misbrug).Skovvænget er oprettet efter § 92 i den tidligere gældende servicelov (§ 108 i den nyeservicelov). Denne bestemmelse omfatter boformer til ”længerevarende ophold til per-soner, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnehar behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorgeller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis”. Ifølge ”Til-budsportalen” er Skovvænget etableret som botilbud i 1998 – i forbindelse med ser-vicelovens ikrafttræden. (Efter servicelovens § 14, stk. 1, skal bl.a. boformer somSkovvænget registreres på tilbudsportalen, og dette skulle ske inden den 1. april2007, jf. lovens § 189, stk. 4, og § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006om tilbudsportalen).Til Skovvænget er der knyttet et dagtilbud (efter servicelovens § 104) for botilbuddetsbeboere og (enkelte) andre brugere i Region Hovedstaden. Ifølge oplysningerne påtilbudsportalen er der 2 (ekstra) pladser i dagtilbuddet. På tidspunktet for Region Ho-vedstadens Psykiatris tilsyn i december 2008 var der tre eksterne brugere i dagtilbud-det.Skovvænget ligger på Ballerup Boulevard i Ballerup Kommune. Der kører busser ligetil døren, og der er indkøbsmuligheder mv. i nærområdet.Skovvænget har siden kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 hørt un-der Region Hovedstaden. Før det tidspunkt hørte Skovvænget under KøbenhavnsAmt.Skovvænget havde pr. 1. januar 2008 plads til 58 beboere (fordelt i tre huse), men iløbet af 2008 nedjusterede Skovvænget efter aftale med Region Hovedstadens Psy-kiatri kapaciteten til 50 beboere/boliger. Det er aftalt at kapaciteten i løbet af 2009 skalnedjusteres yderligere til 38 beboere og i 2010 til 30 beboere som pladsantallet skalvære efter ombygningen. Der visiteres ikke nye beboere til Skovvænget før beboeran-tallet kommer ned under 30. Ved Region Hovedstadens Psykiatris tilsyn den 16. de-cember 2008 var der indskrevet 48 beboere, og på inspektionstidspunktet (marts2009) var der ca. 45 beboere på Skovvænget. I løbet af 2008 var der fraflyttet fembeboere og tre var afgået ved døden.
5/76
Nedjusteringen er sket/sker løbende i takt med gennemførelsen af et ombygningspro-jekt hvorefter samtlige værelser bygges om til lejligheder (10 i hvert hus). Det skerdels for at boligerne kan imødekomme tidens krav og forventninger, dels som led i dennævnte ændring af målgruppen. I et af husene var alle værelser ombygget til lejlighe-der på inspektionstidspunktet, men Skovvænget manglede fortsat at færdigindrettefællesrum. Dette arbejde forventedes færdigt i april 2009, og ombygningen af de toandre huse forventes at være endeligt færdig med udgangen af år 2013. Det er drifts-afdelingen i Region Hovedstadens Psykiatri der styrer ombygningsprojektet.I forbindelse med etableringen af de nye lejligheder var der for at få logistikken til at gåop, etableret syv midlertidige lejligheder i andre bygninger på grunden der tidligere harværet bostøtteboliger.På inspektionstidspunktet var der også en omfattende renovering i gang af kælderenunder den bygning der var ombygget. Kældrene under de andre to bygninger skal og-så renoveres. Renoveringen af kældrene sker for at de kan udnyttes til aktiviteter.Kælderrenoveringen var sat i gang samtidig med ombygningen, bl.a. for at gøre om-bygningen nemmere.Endvidere var kloakken rundt om alle Skovvængets bygninger ved at blive renoveretpå inspektionstidspunktet.Samarbejdsformen er også ændret sådan at der nu arbejdes i teams også på tværs afafdelingerne. For at tilpasse organisationen til den nye samarbejdsform er der samti-dig sket en ændring af organisationen fra afdelingsledelse til funktionsledelse.Skovvængets MED-udvalg har i december 2008 udarbejdet en ”Metaplan for ombyg-ning og organisationsændring”. Det fremgår bl.a. heraf at der var udarbejdet en planfor flytning af de beboere der er blevet flyttet, og at fremtidige planer om flytning i for-bindelse med ombygningen vil blive indskrevet i metaplanen.Jeg spurgte under inspektionen om beboerne er blevet tilstrækkeligt orienteret omombygningsprojektet. Det blev oplyst at beboerne var orienteret herom, og af kopi afoverheads som jeg modtog under inspektionen, fremgår det at der i 2. kvartal 2008blev afholdt møder med beboere, pårørende og medarbejdere om byggeprojektet.Det blev under inspektionen i den forbindelse oplyst at det er meningen at beboereder ikke længere behøver et specielt psykiatrisk botilbud, men kan klare sig med etandet tilbud, skal have et sådant tilbud i stedet. Dette er aftalt med kommunerne, og
6/76
Skovvænget havde samarbejdet med en gruppe borgere, deres pårørende og kom-munerne om flytning fra Skovvænget til et andet tilbud. I slutningen af 2008 flyttedefire beboere til andet tilbud i kommunerne. Der er dog ingen beboere der blivertvangsflyttet på grund af byggeriet. Det har Skovvænget aftalt med regionen og lovetbeboerne samt de pårørende. Hvis der bliver behov for det, kan de midlertidige lejlig-heder fortsat benyttes. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, vil der kunne indrettes flere mid-lertidige boliger.Det fremgår også af Skovvængets virksomhedsplan for 2008 at Skovvænget skal sik-re at ombygningsperioden forløber med så få ulemper som muligt for beboere ogmedarbejdere, og at de menneskelige følgevirkninger af ombygningsprocessen lø-bende vil blive evalueret. I virksomhedsplanen for 2009 er det nævnt at succeskriterierog mål evalueres kvartalsvis.Beboernes boliger er som nævnt fordelt i tre huse. De tre huse hed tidligere Kastanie-huset, Elmehuset og Birkehuset, men det er besluttet at de nu skal omtales ved numrefor at mindske præget af institution. Husene – der i stedet skal/skulle hedde bolig 1-18, 19-36 og 37-54 – omtales i daglig tale dog stadig som Kastaniehuset, Elmehusetog Birkehuset, og navnene på husene fremgik også stadig af et skilt på grunden. Deter bolig 37-54 (tidligere Birkehuset) der er bygget om. Da antallet af boliger i den for-bindelse er faldet til 10 og også vil falde til 10 i de øvrige huse, går jeg ud fra at huse-ne senere vil blive omdøbt igen.I to af husene bor der borgere med forskellige psykiatriske lidelser. I det sidste hus(det hus der er bygget om) bor der hovedsagelig ældre borgere med demenssyg-domme og gerontopsykiatriske lidelser. På tidspunktet for inspektionen fordelte bebo-erne sig aldersmæssigt mellem ca. 35 og 93 år. I de to førstnævnte huse er gennem-snitsalderen ca. 50 år.Personalenormeringen ændrer sig i forbindelse med nedjusteringen af kapaciteten. Påinspektionstidspunktet havde Skovvænget en normering til 69 medarbejdere, menhavde ansat 66. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og arbejder (somnævnt) i teams.Det samlede nettobudget for 2009 er ifølge resultataftalen for Skovvænget knap 30mio. kr.
7/76
3.
Bygningsmæssige forhold
Skovvænget består af fem selvstændige bygninger der omfatter en administrations-bygning, tre huse til beboerne og en bygning til dagtilbuddet. Hertil kommer de midler-tidige boliger der er indrettet i andre bygninger på området. Bygningerne er fra slut-ningen af 1950’erne/starten af 1960’erne og er alle i ét plan med kælder.Bygningerne lejes af Psykiatrisk Center Ballerup der derfor varetager den udvendigevedligeholdelse af bygningerne. Region Hovedstadens ingeniører tilser bygningerneog udarbejder plan for eventuel udbedring.Der er indkørsel til Skovvænget fra Ballerup Boulevard og første bygning på højrehånd er administrationsbygningen der er turkisfarvet. I stueplan er der kontorer, møde-lokale, toiletter mv., og i kælderen er der motions- og træningsfaciliteter for både per-sonalet og beboerne.Adgang til administrationsbygningen sker via en trappe med opkørselsmulighed forkørestole i den venstre side. Som nævnt i pkt. 4.6 har Skovvænget enkelte beboereder bruger kørestol.Under inspektionen nævnte jeg at trappens hældning ikke ses at være i overens-stemmelse med de regler og anvisninger der nu gælder. Efter bygningsreglement2008, pkt. 3.2.2, stk. 2, må ramper ikke udføres med større hældning end 1:20 (50mm niveauforskel pr. meter) hvilket svarer til 5 pct. Dansk Standard DS 3028:2001.Tilgængelighed for alle stiller krav om et maksimalt tværfald på 1:40 (25 mm niveau-forskel pr. meter) for udvendige ramper.De nævnte regler gælder ikke for Skovvængets bygninger der er opført før disse reg-ler blev indført. Ved ombygninger eller anvendelsesændringer skal alene overholdesde regler i byggelovgivningen som er væsentlige i forhold til forandringerne (byggelo-vens § 2, stk. 1, litra b og c).
Ud over at henlede Skovvænget og Region Hovedstadens Psykiatris opmærksomhedpå dette forhold, foretager jeg mig ikke mere vedrørende rampens hældningsgrad.
Til venstre lige ved indkørslen fører en vej ned til Skovvængets dagtilbud.Lige frem og længere inde på grunden ligger de tre beboerhuse samlet rundt om engræsplæne med buske og træer. Langs vejen på grunden mod de tre beboerhuse er
8/76
der græs og bænke. Dog var området på inspektionstidspunktet præget af den igang-værende renovering/etablering af nye lejligheder og kloakrenovering.Beboerhusene er vinkelhuse på 768 m2der hver især oprindeligt havde plads til 20beboere i små værelser på ca. 9-11 m2. Der er tale om traditionelt institutionsbyggerimed værelser med udgang til lange gange hvorfra der er adgang til fællesrum. Værel-serne i det ene hus er dog som nævnt bygget om til 10 lejligheder med tekøkken ogtoilet og bad. På inspektionstidspunktet havde det ene af de andre huse stadig 20 væ-relser og det andet 18 værelser (men kun 17 beboere).Nogle af værelserne (12 i hvert hus) har eget bad og toilet, mens de øvrige beboere toog to deler toilet og bad, jf. pkt. 3.2.Under min rundgang så jeg både nogle af de meget små værelser og to af de nyemoderne lejligheder som to ældre beboere netop var flyttet ind i.Da samtlige værelser bliver erstattet af nye lejligheder, bliver værelserne kun beskre-vet ganske kort.Der er adgang udefra til bygningen via en entre/et større vindfang hvor der er post-kasser, knager, telefon og lænestol(e). Fra entreen kommer man ind i fællesarealethvorfra der er adgang til de to fløje hvor beboernes boliger ligger.Det fremgår af den vedlagte vedligeholdelsesplan (fra januar 2007) at der hvert år ma-les loft, vægge og træværk i fællesarealer i et af husene, det vil sige at fællesarealermales hver tredje år. Desuden males to beboerværelser (loft, vægge og træværk) ihver af de tre boenheder hvert år, det vil sige seks boliger i alt om året. Fraflyttedeboliger vurderes og males efter behov, og gulvbelægninger udbedres efter behov. Iforbindelse med bygningsmæssige ændringer oprettes malerarbejde.
3.1.
Værelser
2Under min rundgang besigtigede jeg enkelte værelser der som nævnt er ca. 9-11 m .
Værelserne har et vindue der er delt vandret midtpå. Den øverste halvdel kan åbnes.Der er gardiner i en farve som beboeren selv har valgt. Væggene i de besigtigede væ-relser var alle hvide og gulvet belagt med lyst linoleum.
9/76
Alle værelser har et skab, og er alle indrettet med beboernes egne møbler, privatefotos og personlige genstande. Der er også et pengeskab og et medicinskab der beg-ge er aflåste.Et af de værelser som jeg så, virkede slidt.I Region Hovedstadens Psykiatris tilsynsrapport fra tilsynet den 16. december 2008 erdet under punktet om hygiejne og rengøring nævnt at de boliger som tilsynet så vedbesøget, var meget rodede og uoverskuelige. Tilsynet anførte at værelserne skal væ-re i en stand så værdigheden sikres. Tilsynet henviste til at målgruppen er sindsliden-de hvis stabilitet kan påvirkes når det bliver for uoverskueligt på værelset. Tilsynetvurderede i den forbindelse at det er vigtigt at personalet griber ind, når rengøringenog oprydningen i beboerens bolig bliver tiltrængt, og at det kunne overvejes om der inogle situationer burde gribes ind tidligere.På Skovvængets hjemmeside www.skovvaenget.dk er det anført at beboerne selv stårfor at (vaske tøj og) gøre rent i deres boliger. Under inspektionen blev det oplyst atSkovvænget hjælper og støtter beboerne med rengøring af boligerne. Skovvængetkan i den forbindelse lave aftaler med rengøringspersonalet. Nogle af rengøringsmed-arbejderne gør rent både på fællesarealer og hvor der i øvrigt er behov for det. Detblev under inspektionen oplyst at de fleste beboere ikke ønsker at gro til i skidt og der-for godt vil have (hjælp til at få) gjort rent. Skovvænget oplyste også at det ikke får lovtil at blive sundhedsskadeligt hos beboerne, og at Skovvænget derfor griber ind hvisder er behov for det. Ind imellem anvendes også et rengøringsfirma.Under min rundgang bemærkede jeg i en af boligerne en masse ledninger der gav etrodet indtryk af værelset, men jeg bemærkede ikke i øvrigt særlige problemer af denart der er nævnt i tilsynets rapport i de (relativt få) boliger som jeg så.
Jeg er enig med Psykiatrien i at beboernes boliger skal være i en stand så værdighe-den sikres, og at Skovvænget derfor har pligt til at gribe ind når/hvis rengøring og op-rydning bliver tiltrængt. Jeg beder Skovvænget om at oplyse om det som tilsynet an-førte, har givet anledning til ændring af praksis for hvornår personalet griber ind.
3.2.
Badeværelser
12 af værelserne i hvert hus har som nævnt eget bad og toilet, mens de øvrige beboe-re to og to deler et badeværelse med toilet og bad der ligger på gangen mellem de toværelser. De værelser der har eget bad og toilet, ligger på den ene side af gangen, og
10/76
eget bad og toilet er etableret ved en ombygning. De andre værelser ligger på denanden side af gangen. Her har det ikke været muligt at etablere eget toilet og bad vedombygning. Værelserne uden eget toilet og bad er en smule større end de andre væ-relser.De badeværelser der er etableret til værelserne ved ombygning, er ca. 5 m2, og defælles badeværelser er ca. 7 m2.De fælles badeværelser som jeg så, har hvide fliser på væggene, brudt af en vandretblå flisebort, og på gulvet er der grå klinker. Der er håndvask, spejl og et skab til per-sonlige hygiejneartikler. Badeværelserne er meget slidte. Der var kalkaflejringer i så-vel brusenicherne som i kummerne.
3.3.
Nye lejligheder
Alle lejligheder har egen hoveddør ud til det fri (enten til den ene eller den anden sideaf bygningen). 4 af lejlighederne har også en dør til/fra fælleslokalet. Disse lejlighederkan f.eks. bruges til beboere der er angste.Foran hovedindgangen til lejlighederne er der en gangsti med belysning. Der er ram-per.Lejlighederne har to forskellige størrelser – henholdsvis 39 m2og 45 m2. Der er 5 lej-ligheder i hver fløj af huset – 2 på 45 m2der er egnede til personer med handicap, og3 på 39 m2. Nogle af lejlighederne har trægulv og andre linoleum. Der er ingen dørtrini det nye byggeri.De 2 lejligheder som jeg så, var en af hver størrelse. Lejlighederne indeholder et rumder med en skillevæg (som det ikke er muligt at tage ned) er opdelt i soveværelse ogstue. Der er ingen dør mellem stuen og soveværelset. I stuen er der et lille tekøkkenmed kogeplader, køleskab mv. Der er endvidere (et mindre) bad og toilet med hæve-og sænkefunktion af håndvasken. Der er ingen entre, og adgang udefra sker direkte tilstuen/køkkenet.Låsesystemet til dørene er med chip der er billigere at anvende end almindelige nøg-ler da de udskiftes/omstilles elektronisk. Hoveddøren kan ikke låses med chipnøglenindefra, men kan lukkes/låses med håndtag. Dørene kan således altid åbnes indefrauden brug af nøgle/chip.
11/76
3.4.
Fællesarealer
I de enkelte huse er der fællesfaciliteter i vinklen mellem de to fløje.I hjørnet er der et stort lokale der indeholder spisestue og åbent køkken med kogeø.Der er glasruder ud til gangen/fællesarealet. I det ombyggede hus var en del af spise-stuen inddraget på inspektionstidspunktet på grund af behov for arbejdslokaler i for-bindelse med ombygningen. Dette lokale var således midlertidigt mindre end i de an-dre huse, men er nu også kun fællesrum for 10 beboere mod før 20.Der er endvidere en eller to (åbne) opholdsstuer med billard eller bordtennis (i denene), og tv mv. (i den anden). I det ene hus så jeg bl.a. et klaver. I opholdsstuen i detombyggede hus er der en elevator der giver adgang til kælderen der som tidligerenævnt var ved at blive renoveret på inspektionstidspunktet med henblik på at kunneudnyttes til aktiviteter.Foruden sofagrupper mv. består møblementet i opholdsstuerne af skænke, (vitri-ne)skabe med glas og pyntegenstande samt reoler med bøger, spil og mapper mv.
Jeg beder om at få oplyst hvad mapperne indeholder.
Møblementet i fællesrummene var generelt set i en god stand. Meget af møblementeti opholdsstuerne fremtrådte relativt nyt og uden institutionspræg, men bl.a. i køkkenet idet ombyggede hus virkede mange af spisestuestolene slidte. Nogle af køkkenele-menterne virkede også slidte, og jeg bemærkede bl.a. en fugtskade på et af skabene idet ene hus.Belysningen består af både lamper i eller ned fra loftet, på væggen og bordlamper. Iforbindelse med rundgangen i det renoverede hus noterede jeg mig at der var en godog behagelig belysning.Der er billeder på væggene og grønne planter. Flere steder var der også blomster påbordene og i vindueskarme. I opholdsrummet i det renoverede hus var billederne dogendnu ikke hængt op på væggene igen efter renoveringen.Region Hovedstadens Psykiatri påpegede både i den tidligere og den seneste tilsyns-rapport problemer med opmagasinering på fællesarealer (i to af husene – de to derendnu ikke er ombygget) og anbefalede oprydning. I en skriftlig opfølgning der er laveti forbindelse med det uanmeldte tilsyn den 2. juni 2008 er det nævnt at oprydningen
12/76
var blevet bedre (siden tilsynet i 2007). På tidspunktet for Psykiatriens tilsyn i 2008 varkælderrenoveringen gået i gang, og det medførte – ifølge det oplyste under inspektio-nen – bl.a. en masse opmagasinering af ting i boenhederne.Under min inspektion så jeg opmagasinerede møbler på fællesarealer i det hus dervar bygget om til lejligheder, men som tidligere nævnt var fællesarealerne i dette husheller ikke færdigindrettede endnu. I et andet hus var der midlertidigt opsat et skab pågangen til personalet.
Bortset herfra var der generelt set ryddeligt i fællesrummene på tidspunktet for mininspektion, og de fremtrådte med et hjemligt præg. Jeg går ud fra at opmagasinerin-gen ved Region Hovedstadens Psykiatris tilsyn i december 2008 skal ses i sammen-hæng med byggeprojektet, men jeg går samtidig ud fra at Skovvænget er opmærksompå at minimere generne i forbindelse med byggeriet mest muligt. Jeg går endvidere udfra at Skovvænget under normale forhold sørger for at holder arealerne ryddelige.
I et af husene var gulvet på gangen uden for beboerværelserne og i køkkenet/spise-stuen snavset, men dette hus var i færd med at blive gjort rent under min rundgang.Også i et af de andre huse var der rengøring i gang.
Jeg bemærkede ikke (i øvrigt) forhold der giver mig anledning til bemærkninger for såvidt angår rengøringsstandarden på inspektionstidspunktet.
I kælderen i administrationsbygningen er der, som også nævnt under pkt. 3, motions-faciliteter for både beboerne og personalet. Der er et lokale med to motionscykler ogto stepmaskiner samt et lokale med redskaber til styrketræning. Der er instruktioner ibrugen af redskaberne, men det blev oplyst at personalet træner med beboerne. Derer også et lokale med to massagestole. Der findes desuden omklædningsfaciliteter tilbåde mænd og kvinder.Ifølge virksomhedsplanen findes der også en sportshal/gymnastiksal, bibliotek og ba-debassin (varmtvandsbassin), men disse faciliteter så jeg ikke. I mailen af 16. februar2010 har Region Hovedstadens Psykiatri oplyst at Skovvænget ikke selv har et varmt-vandsbassin, men at Skovvænget i perioder har haft adgang til Psykiatrisk Center Bal-lerups varmtvandsbassin når der har været et særligt behov for at anvende det.
13/76
I de enkelte huse er der også vaskerum og depotrum mv. som jeg heller ikke så.
3.5.
Dagtilbuddet
Dagtilbuddet (Lærkehuset) er en ældre bygning der indeholder to værkstedslokaler, etkøkken og depotrum. Der er lavt til loftet og store vinduespartier til den ene side oghøjtsiddende vinduer til den anden side og i endevæggen.Ved hoveddøren er der en kort rampe i en vinkel. Som jeg nævnte under inspektio-nen, er denne rampe heller ikke optimal i forhold til de krav der nu gælder til ramper.
Jeg henviser til det jeg har anført under pkt. 3.
I det ene lokale er der forskelligt malergrej mv. Det andet lokale er et træværkstedhvor der er fuglefoderhuse, bøjler, nøgleskabe, træpuslespil mv.Der er desuden opstillet to pc’er, symaskiner og på en arm der er hængt op på væg-gen, er der en tv-skærm og en dvd-afspiller. Endvidere er der en sofagruppe og etspisebord med stole omkring.Der er også en separat pavillon med værksted til udskæring mv. I pavillonen er derflere billeder som beboerne har malet. Pavillonen leases.Den indvendige vedligeholdelsesstand er god, og møblementet er i en god stand. So-fagruppen og spisestuemøblerne fremtrådte helt nye.
3.6.
Udearealer
Vinkelhusene er som nævnt placeret samlet rundt om en græsplæne med buske ogtræer. Til de enkelte huse, herunder dagtilbuddet, er der haver og terrasser. På ude-arealet ved dagtilbuddet er der bl.a. en bålplads.Udearealerne bar i øvrigt præg af den ombygning der fandt sted på inspektionstids-punktet og den samtidige renovering af kloakken.
Mit indtryk af de bygningsmæssige forhold er naturligvis præget af den ombygning derfandt sted på tidspunktet for inspektionen. De nye lejligheder gjorde et godt indtryk,mens værelserne er meget små og utidssvarende – især dem uden eget bad og toilet.
14/76
Da alle værelser er omfattet af byggeprojektet, giver de bygningsmæssige forhold forså vidt angår beboernes boliger mig ikke anledning til bemærkninger.
Jeg har heller ingen bemærkninger til de fælleslokaliteter som jeg så, herunder møb-lementet der med enkelte undtagelser fremtrådte i en (rigtig) god stand.
På tidspunktet for inspektionen var der generelt set også rent og ryddeligt overalt.
4.4.1.
BeboerneFunktionsniveau mv.
Målgruppen for Skovvænget er ifølge virksomhedsplanen (2009) borgere der levermed en sindslidelse og på grund af problemer i forbindelse med denne sindslidelse,har behov for en bolig hvor der kan ydes faglig hjælp og støtte til dagligt hushold, ud-vikling af personlige og sociale kompetencer samt aktiv deltagelse i hverdagslivet.Som nævnt under pkt. 2 er der ved at ske en ændring i målgruppen, og ca.⅓af be-boerne vil fremover være beboere med dobbeltdiagnoser (en sindslidelse og mis-brugsproblemer).Der vil i 2010 ske uddannelse for personalet i forhold til den nye målgruppe.Det fremgår endvidere af Skovvængets virksomhedsplan for 2009 at Skovvænget i2010 – sammen med Klintegården og Region Hovedstadens Psykiatri – skal gennem-føre et pilotprojekt med fokus på samarbejdet med borgere med dobbeltdiagnoser.I Udviklingsrådet i Region Hovedstadens samlede rapport på voksenområdet 2008(der findes på statsforvaltningernes hjemmeside) fremgår det at Ballerup Kommunehar udtalt at der totalt har manglet invitation fra regionen til samarbejde med kommu-nen om Skovvængets omlægning til anden målgruppe. Det er nævnt at kommunenikke er blevet inddraget overhovedet på trods af at kommunen er handlekommune foralle beboere.
Jeg beder om regionens kommentarer til det forhold.
Hovedparten af beboerne har en diagnose inden for det skizofrene spektrum. Få be-boere er aktivt psykotiske hvilket medfører at de er vanskelige at kommunikere med ihverdagen, men det afhjælpes med medicin.
15/76
Nogle af beboerne har, som tidligere nævnt, samtidig forskellige demensproblemer.Disse beboere bor sammen i det ene (og nu ombyggede) hus.Enkelte beboere har ikke det store behov for støtte i hverdagen hvorimod andre ermere opsøgende og har brug for mere støtte og vejledning.Nogle beboere har også behov for sygepleje.Under inspektionen blev det oplyst at mange af beboerne isolerer sig meget. Det blevogså nævnt at beboernes flytning til de nye lejligheder efter Skovvængets opfattelseikke vil betyde at beboerne isolerer sig mere – tværtimod. Det er efter Skovvængetsopfattelse en illusion at beboerne er mere sammen i traditionelt institutionsbyggeri endi moderne lejlighedsbyggeri. Isolation er et udslag af beboernes lidelser, og det er per-sonalets opgave at søge at modvirke denne isolation. Der skal derfor ydes en aktivindsats for at modvirke at beboerne isolerer sig i deres boliger – uanset om de bor iværelse eller lejlighed.Mange af beboerne har tidligere været indlagt i længere tid i behandlingspsykiatrien.De har behov for medicinsk behandling og psykosocial støtte som supplement hertil.Mange af beboerne har boet (eller vil bo) længe på Skovvænget, men visionen er atde kommer videre, jf. også Skovvængets hjemmeside hvor følgende er anført om til-buddets målsætning:”Målet for indsatsen er at støtte den enkelte borger i rehabiliteringsprocessenmed at etablere/reetablere sin tilværelse efter en længerevarende periode medsindslidelse.”Det overordnede mål i rehabiliteringsindsatsen er – som også angivet i Region Ho-vedstadens Psykiatris resultataftale 2009 med Skovvænget – at yde en målrettet ind-sats der sigter på at udvikle beboeren til at tage hånd om eget liv og modtage mindreindgribende foranstaltninger. Behandlingen består overvejende i psykosocial rehabili-tering (recovery). Indsatsen er tilrettelagt så den enkelte borger får tildelt et kontakt-personteam, og i samarbejde med teamet og eventuelle andre aftaler og planlæggerborgeren hvilken hjælp og støtte borgeren skal have i denne proces. I det dagligesamarbejder alle relationsmedarbejderne med beboerne ud fra de målsætninger derer aftalt mellem beboeren og kontaktpersonteamet i samarbejdsaftalen (handlepla-nen).
16/76
I Region Hovedstadens Psykiatris tilsynsrapport af 6. februar 2009 er det nævnt attilsynet ikke så konkrete handleplaner/samarbejdsaftaler og derfor ikke kunne vurdereom recovery blev praktiseret. Ved samtaler med personalet kom det frem at der varstor usikkerhed om hvornår og hvordan recovery skulle praktiseres. Tilsynet anførteherefter følgende:”Tilsynet advokerer for en tydeliggørelse af, i hvilket situationer der anvendespsykosocialrehabilitering, hvor indsatsen skal understøtte beboernes recove-ryproces, og hvornår det ikke er den rette metode. Kontaktpersonens rolle kunnetydeliggøres hvis det teoretiske grundlag præciseres.Når psykosocialrehabilitering anvendes om en central metode, skal der være fæl-les viden i personalegruppen om, hvornår og hvordan den anvendes. Det vil væreen styrke at kunne præsentere hvilke teorier der anvendes i forhold til de socialehandicap – som f.eks. angst eller stemmehøring.”
Jeg beder om at få oplyst hvad det har givet anledning til.
Ifølge resultatkontrakten skulle Skovvænget i 2009 fagligt have fokus på bl.a. denpsykosociale rehabilitering.Skovvænget deltog på inspektionstidspunktet sammen med Psykiatrisk Center Balle-rup og Ballerup Kommune i et projektsamarbejde om rehabilitering af patienter/bor-gere med psykisk sygdom. Projektet (der i daglig tale kaldes udviklingsprojektet) skul-le afsluttes ved udgangen af juni 2009, og under inspektionen blev det oplyst at der iforåret 2009 var en efterundersøgelse af udviklingsprojektet. Formålet med projektetvar bl.a. at udvikle og implementere en tværfaglig og tværsektoriel rehabiliteringsind-sats og sikre at den enkelte borger får et fagligt kvalificeret og sammenhængende til-bud om hjælp og støtte i hospitals- og socialpsykiatrien i regionen og Ballerup Kom-mune. Der deltog 36 borgere fra Skovvænget i projektet der skulle afsluttes med enevaluering der gerne skulle påvise at der i samarbejdsaftalen mellem borgeren ogSkovvænget er en klar definition af Skovvængets opgaver i forhold til den pågældendeborger og samarbejdet med andre instanser.Udviklingsprojektet er udarbejdet i lyset af de sundheds- og samarbejdsaftaler der erindgået mellem Psykiatrisk Center Ballerup og Ballerup Kommune, herunder den un-der pkt. 1 nævnte samarbejdsaftale der er nærmere omtalt under pkt. 4.2.
17/76
Jeg beder om at få oplyst resultatet af evalueringen af udviklingsprojektet.
Da tilbudsportalen ikke var blevet ændret for så vidt angår beskrivelsen af de metoderder anvendes, på trods af tilsynets anbefaling heraf ved tilsynet i 2007, anbefaledetilsynet igen en sådan opdatering i rapporten om tilsynet i 2008 når der var taget for-nyet stilling til anvendelse af metoder til målgruppen. I den (forudgående) skriftligeopfølgning på tilsynet i 2007 bemærkede tilsynet (også) at tilbudsportalen ikke varblevet revideret, og tilsynet skrev at det skulle ske snarest.Ved opslag på tilbudsportalen den 5. januar 2010 bemærkede jeg at der er sket opda-tering den 16. marts 2009 for så vidt angår ydelsesskemaet. I forhold til det tidligereskema er der kun sket ændring af størrelsen af taktsten pr. døgn mv.
Det er beklageligt at tilbudsportalen fortsat ikke er revideret. Jeg beder Skovvængetom at oplyse hvad det Psykiatrien har anført, har givet anledning til. Jeg anbefalersamtidig at der også sker en opfølgning af de øvrige forhold hvor der er sket ændrin-ger. Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af min anbefaling.
4.2.
Medicin, læge mv.
Alle beboerne på Skovvænget modtager receptpligtig medicin. Beboerne betaler selvfor medicinen, men får kronikertilskud. Skovvænget hjælper beboerne med at søgetilskud.
Håndtering af medicinDen medicin der er ordineret til den enkelte beboer, er pakket i doser og opbevares iet aflåst medicinskab i beboerens bolig, mens al anden medicin opbevares af Skov-vænget. Beboerne har ikke selv nøgle til deres medicinskabe.Medicinadministrationen foregår i beboerens bolig, og beboerne administrerer selv –helt eller delvis – deres medicin.Skovvængets medarbejdere deltager i Psykiatriens medicinkurser, men har også selven ekstern konsulent der kommer og underviser personalet.
18/76
Det fremgår af resultatkontrakten for 2009 mellem Region Hovedstadens Psykiatri ogSkovvænget at medicineringsprocessen står centralt som led i arbejdet med imple-mentering af den kvalitetsmodel som regionen har udarbejdet, og at samtlige socialetilbud derfor var omfattet af nærmere angivne resultatkrav. Region HovedstadensPsykiatris tilsyn med (bl.a.) Skovvænget har derfor også haft fokus på håndteringen afmedicin.Ved tilsynet med Skovvænget i 2007 beskæftigede tilsynet sig bl.a. med Skovvængets(forskellige) procedurer for håndtering af medicin. Tilsynet bad i den forbindelse bl.a.om at blive orienteret om den procedure/vejledning som Skovvænget havde for medi-cin der bliver opbevaret i køleskab. Af den skriftlige opfølgning om dette tilsyn fremgårdet at der er nedskrevne regler herom, og at disse også findes i beboernes medicin-mapper.Ved tilsynet i 2008 konstaterede tilsynet at der nu var ens praksis i huset med hensyntil anvendelse af medicinskemaer, men ikke for så vidt angår opbevaring af medicin påkøl. Tilsynet bemærkede at praksis skal være ens, og at der skal være et termometerder kvalitetssikrer temperaturen for den medicin der opbevares i køleskab. Den ensprocedure for opbevaring af medicin på køl skulle rettes omgående. Tilsynet henvistebåde til det anmeldte tilsyn i 2007 og det uanmeldte tilsyn i 2008 der (ud over opfølg-ning på det anmeldte tilsyn i 2007) udelukkende omfattede medicinhåndtering.Ved tilsynet i 2008 anbefalede Psykiatrien desuden at medicindosering altid foregår iuforstyrrede omgivelser. Regionen henviste til at der er ”klar dokumentation for, at roog ingen forstyrrelser mindsker risikoen for fejl”. Regionen udtalte endvidere i rappor-ten at der skal være et klart pædagogisk formål hvis ”medicindoseringen foregårsammen med beboeren”, og at ophældningen i så fald altid skal ”kvalitetssikres af enanden medicinkyndig person”. Regionen udtalte desuden at det skal være aftalt medlægen hvis der stræbes efter mere selvadministration af medicinen.Region Hovedstadens Psykiatris uanmeldte tilsyn i 2009, der fandt sted den 25. juni,omfattede udelukkende medicinadministrationen. I konklusionen i rapporten om dettetilsyn anførte Psykiatrien følgende:”Tilsynet har fundet anledning til alvorlig kritik, som medførte umiddelbar oriente-ring til direktionen. Grundet de alvorlige fund vil der blive gennemført et opfølgen-de tilsyn.
19/76
De alvorlige fund omhandlede, at tilsynet observerede, at beboere ikke fik korrektmedicin, og der var stor potentiel risiko for, at der ville ske yderligere fejl. Opbeva-ring af medicinen i køleskabene var ikke korrekt, da temperaturforholdene var kri-tisable.…”For så vidt angår temperaturforholdene i køleskabene konstaterede tilsynet at der varisblokke i køleskabet på trods af at temperaturen var blevet målt til 2 grader dagen førtilsynet. Tilsynet tilkendegav at det ikke er sandsynligt at køleskabet ved 2 graderkunne danne den mængde is der var tilfældet på et døgn. Det var over for tilsynet op-lyst at Skovvænget (siden Psykiatriens seneste tilsyn) havde indført jævnlig kontrolmed temperaturen i køleskabet, og målingen dagen før var dokumenteret og signeret.Tilsynet fandt endvidere at der manglede systematik i håndteringen af medicin påSkovvænget. Tilsynet blev informeret om at der var sket forbedringer, men det fremgiktydeligt ved tilsynet at disse forbedringer ikke var implementeret. Tilsynets observatio-ner er nærmere uddybet i tilsynsrapporten.Tilsynet bemærkede også at det var problematisk at der ikke fandtes sprøjte og kanylei nærheden af adrenalinen.Forstanden oplyste hertil i en skriftlig kommentar af 3. juli 2009 til rapporten at sprøjteog kanyle findes i en skuffe ved siden af ampullerne, men at det ikke fremgår ved på-skrift på skuffen. Til bemærkninger om (manglende procedurer til sikring af) identifika-tion af beboerne henviste forstanderen til at beboernes medicinskabe findes i deresboliger, og at medicinadministrationen foregår dér.
Jeg beder Skovvænget om at oplyse hvad det som Region Hovedstadens Psykiatrihar anført, (i øvrigt) har givet anledning til.
Jeg beder endvidere om at få oplyst resultatet af det opfølgende tilsyn.
Desuden beder jeg om en kopi af det medicinskema der anvendes og nærmere op-lysninger om den procedure der følges ved registrering på disse skemaer. Jeg bedersamtidig om at få oplyst om der kun er det eksemplar af skemaet der opbevares hosbeboeren.
20/76
Som en del af den skriftlige opfølgning på det anmeldte tilsyn i 2007 foreligger der en”Medicinhåndtering 2008” der er et koncept som er udarbejdet på baggrund af denregionale administrative vejledning om håndtering af medicinopgaver på Region Ho-vedstadens sociale driftsenheder. Heri er omtalt gældende regler på området og om-råderne for tilsynskonceptets kvalitetsmål. Der er herefter en gennemgang af opfyldel-sen af disse (i alt fem) mål.Det fremgår af tilsynsrapporten at der er en regional vejledning om (korrekt) 1) overfø-relse af medicinordination, 2) opmåling af medicin, 3) uddeling af medicin, og 4) util-sigtede hændelser ved medicinhåndtering.Jeg beder om en kopi af den vejledning.
Det tilføjes at jeg er bekendt med at Center for Kvalitetsudvikling har udarbejdet enrapport om medicin i socialpsykiatriske botilbud. Rapporten består af tre delrapporterog en sammenfattende rapport (fra april 2009) der i løbet af sommeren 2009 er sendttil alle botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108. Rapporterne findes (bl.a.) på cente-rets hjemmeside under Region Midtjylland (www.cfk.rm.dk).
RestmedicinI rapporten fra tilsynet i 2007 anbefalede Region Hovedstadens Psykiatri at Skovvæn-get anskaffede en beholder fra apoteket til destrueret medicin så det ikke står sam-men med beboerens aktuelle medicin. I rapporten fra tilsynet i 2008 nævnte tilsynet atdet var positivt at der var indgået en aftale med apoteket. Det fremgår af rapporten atdet lokale apotek hjælper Skovvænget med at gennemgå beboernes medicinskabe engang om året. Jeg går ud fra at apoteket medtager eventuel medicin der ikke længereskal anvendes.Skovvænget oplyste under inspektionen at Skovvænget har en kasse med lås til me-dicinrester der afleveres på apoteket. Der foreligger ikke dokumentation for hvad derer i kassen. Ved dødsfald tælles restmedicinen dog op af to ansatte.Det blev endvidere oplyst at medicinrester der er hældt op, kommes i en beholder,men at de enkelte piller ikke tælles op.Skovvænget oplyste at botilbuddet ville overveje en ordning med at beskrive indholdetaf beholderen og eventuelt at benytte poser til særlig medicin der afleveres til apote-ket.
21/76
Jeg beder om at få oplyst resultatet af disse overvejelser.
Jeg beder endvidere om at få oplyst om Skovvænget får en kvittering fra apoteket nårSkovvænget afleverer restmedicin til apoteket. Jeg bemærker at jeg tidligere har udtaltat et botilbud efter min opfattelse – for at undgå eventuel tvivl om hvad der sker medrestmedicin og heraf følgende uberettigede mistanker – bør sikre sig en kvittering fraapoteket. En mulig løsning kan være at Skovvænget selv skriver op hvad der bliverafleveret og anmoder om apotekets kvittering for afleveringen, for eksempel i form afet stempel.
Psykiatrisk tilsynPsykiatrisk tilsyn med beboerne på Skovvænget varetages af en psykiatrisk konsulentfra Psykiatrisk Center Ballerup (der ligger lige ved siden af Skovvænget). Det blev op-lyst at denne konsulent fører tilsyn tre timer hver femte uge i hvert hus og i øvrigt kankontaktes efter behov. Der foretages en systematisk gennemgang af alle beboerne, ihvert fald én gang om året.Der er blandt det materiale som jeg modtog under inspektionen, en beskrivelse afordningen med en psykiatrisk konsulent der er godkendt i ledergruppen den 11. januar2006. Beskrivelsen omfatter formål, indhold, ramme, deltagere og kompetence. Ifølgedenne beskrivelse (ramme) var der dengang to timers konsulentbistand i hver boen-hed hver fjerde uge.Det blev under inspektionen oplyst at personalet nogle gange godt kan undre sig overpsykiaterens konklusioner mv., men i så fald spørger personalet psykiateren herom.Det blev endvidere oplyst at Psykiatrisk Center Ballerups inddragelse i udviklingspro-jektet har medført at samarbejdet med Psykiatrisk Center Ballerup er kommet tætterepå.Blandt det materiale som jeg har modtaget, er der en samarbejdsaftale mellem Psyki-atrisk Center Ballerup og Ballerup Kommune (der som tidligere nævnt er handlekom-mune for alle beboere på Skovvænget). Det fremgår dog hverken af det eksemplarsom jeg har modtaget, eller af det eksemplar der kan downloades på regionenshjemmeside, hvornår aftalen er indgået (kun at den er indgået). Af regionens hjemme-side fremgår det at der er udarbejdet tilsvarende aftaler med de andre kommuner iregionen.
22/76
Formålet med aftalen er at sikre et konstruktivt grundlag for samarbejdet mellem Bal-lerup Kommune og Psykiatrisk Center Ballerup så borgere med sindslidelser opleversammenhæng, kontinuitet og medinddragelse i en helhedsorienteret indsats. Om be-boere i botilbud er det bl.a. nævnt at de skal have en psykiatrisk behandling der leverop til deres behov på lige vilkår med andre borgere med sindslidelse i Region Hoved-staden.Samarbejdet omfatter i øvrigt forhold i forbindelse med eventuel indlæggelse af bebo-ere i botilbud.Et bilag til aftalen (bilag 3) beskriver nærmere ambulant, psykiatrisk speciallægebe-handling til beboere på regionale og kommunale botilbud. Det er udtrykkeligt nævnt atRegion Hovedstadens Psykiatri har ansvaret for at yde ambulant, psykiatrisk special-lægebehandling i regionale og kommunale botilbud. Foruden ovennævnte formål erdet heri nævnt at formålet også er at sikre samarbejde og koordinering mellem spe-ciallæge i psykiatri og personalet på botilbuddene, her med særlig fokus på processeri tilknytning til medicinsk behandling. Det er videre nævnt at ambulant, psykiatriskspeciallægebehandling i botilbuddet ydes med udgangspunkt i patientens behov forbehandling. Hvor ofte den enkelte beboer har behov for at blive tilset af en psykiater,kan variere afhængigt af diagnosen og tidspunktet i behandlingsforløbet. Dog bør denstabile beboer med sindslidelse ses af en psykiater mindst én gang i kvartalet.Der er også en beskrivelse af indholdet af behandlingen der – også afhængigt af denenkelte beboers behov – bl.a. omfatter løbende stillingtagen til den medikamentellebehandling hvor der skal være medicinstatus mindst en gang om året for alle beboereder er i psykiatrisk behandling.I forhold til personalet omfatter behandlingen bl.a. samarbejde om observation af be-boerens psykiatriske tilstand og adfærd og supervision af personale om psykiatriskeproblemstillinger om specifikke beboere, herunder virkning og bivirkninger ved denmedikamentelle behandling. Psykiateren skal skrive journalnotater der skal opbevaresi beboerens mappe. Heri skal psykiateren bl.a. beskrive hvilke observationer persona-let skal foretage i forhold til behandlingen, og hvornår observationerne skal finde sted.Personalet har pligt til at gøre notat om disse observationer.Det fremgår endvidere at Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet en instruksom ordination og opfølgning på psykofarmakologisk behandling på sociale tilbud samten vejledning om patientregistrering der skal følges.
23/76
Jeg beder om en kopi af instruksen og vejledningen.
Jeg har noteret mig at de enkelte beboere gennemgås i hvert fald én gang om året.
Jeg har endvidere noteret mig det der fremgår af det nævnte bilag til samarbejdsafta-len mellem Psykiatrisk Center Ballerup og Ballerup Kommune, herunder at stabile be-boere med sindslidelse bør tilses af en psykiater mindst en gang i kvartalet.
Jeg beder Skovvænget om at oplyse nærmere om hvordan det psykiatriske tilsyn fo-regår.
4.3.
Beskæftigelse
Aktiviteter, herunder fritidsaktiviteter, tilrettelægges sammen med den enkelte beboerud fra samarbejdsaftalen.Der er stor forskel på hvordan hverdagen ser ud for Skovvængets beboere. Noglearbejder og andre er hjemme om dagen.Enkelte beboere arbejder i Vestegnens Erhvervscenters værksted og gartneri der lig-ger lige ved siden af Skovvænget.Andre arbejder i andre beskyttede værksteder i Region Hovedstaden eller i de om-kringliggende kommuner.Flere af Skovvængets beboere benytter Skovvængets eget dagtilbud (Lærkehuset).Under inspektion blev det oplyst at dagtilbuddet har plads til 12 brugere, og at derkommer ca. 10 brugere hver dag.Vestegnens Erhvervscenter blev dannet den 1. januar 2008 af Erhvervscenter Espe-lunden Syd og Brøndby Erhvervsafklaring, BEA. Erhvervscenter Espelunden Syd op-stod i forbindelse med kommunalreformens ikrafttrædelse den 1. januar 2007 hvorErhvervscenter Espelunden blev opdelt i Erhvervscenter Espelunden Nord (der hørerunder Gladsaxe Kommune) og Erhvervscenter Espelunden Syd (under BrøndbyKommune). Vestegnens Erhvervscenter er en revalideringsvirksomhed der tilbydervejlednings- og afklaringsforløb samt beskyttet beskæftigelse til kommunerne i hoved-stadsområdet for ledige borgere og førtidspensionister fra 18 til 65 år.
24/76
Erhvervscenterets værksted og gartneri er blandt andet et tilbud til brugere af hoved-stadsområdets socialpsykiatriske botilbud. Gartneriet er beskrevet på Brøndby Kom-munes hjemmeside hvor følgende er anført:”I gartneriet er der mulighed for at arbejde både udendørs og indendørs. Uden-dørs råder vi over 6000 m2friland. Indendørs råder vi over tre væksthuse og enbygning med kontor, opholdsrum – vi har spisestue med køleskab og kaffemaski-ne, hvor den medbragte mad kan spises og vi har rygerum. Herudover er derplads til produktion.Vi dyrker blandt andet grøntsager, stueplanter, sommerblomster, stauder til af-skæring. Det gør det muligt at følge med i, hvordan de forskellige vækster vokserop, fra de bliver plantet, til de står som helt færdigudviklede. Det virker stimule-rende og afstressende på mange af medarbejderne.Vi løser desuden anlægs- og vedligeholdelsesopgaver for offentlige og privatearbejdspladser og i mindre omfang for privatpersoner.I det hele taget er det en meget rummelig arbejdsplads, hvor vi har plads til man-ge forskellige mennesker.Vi synes, at der er ’højt til loftet her i Ballerup’. Hvis der skulle være behov for atarbejde alene og i fred og ro, er der også mulighed for dette.Der er tid til hyggeligt samvær med kollegaerne, og skulle der være behov for ensnak med en af de 2 værkstedsassistenter er dette bestemt også en mulighed.Vores målsætning er at arbejde sammen som et hold, med opgaver og ansvar til-passet den enkeltes formåen, lyst & evne.Vi har plads til syv - ni fuldtidsansatte beskyttede beskæftigede.Der er ansat 2 personaler.”
25/76
Der er (endnu) ikke nogen beskrivelse af værkstedet på kommunens hjemmeside. PåSkovvængets hjemmeside er det nævnt at der på værkstedet bliver udført mange for-skellige monterings- og pakkeopgaver der bliver til salgbare produkter. Det er viderenævnt at beboerne kan være med til at producere mindre varer til afsætning og lavevedligeholdelsesopgaver som f.eks. reparation af havemøbler, døre og vinduer efterordre fra kunder.Det er ligeledes på Skovvængets hjemmeside nævnt at timelønnen i værkstederneligger mellem 13 og 51 kr., og at den normalt ikke vil påvirke pensionen. Brugernebestemmer selv timeantallet og arbejdstiderne.
Jeg beder om at få oplyst hvor mange af beboerne der er beskæftigede på erhvervs-centeret og andre steder uden for Skovvænget.
Skovvængets eget dagtilbud (Lærkehuset) har åbent mandag og torsdag fra kl. 8.00 til16.00 og tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 8.00 til 15.00. Der kommer som nævnt ca.10 beboere hver dag. Dagtilbuddets medarbejdere hjælper, støtter og vejleder de bru-gere der benytter tilbuddet.Som tidligere nævnt er Skovvænget også dagtilbud for (enkelte) andre brugere i Regi-on Hovedstaden.De beboere der kommer i Lærkehuset, har mulighed for at lave mange forskellige ak-tiviteter alt efter hvad de har lyst og overskud til.Da dagtilbuddet skal hjælpe brugerne til at komme tilbage til samfundet, er der mangeudadrettede aktiviteter som opfordrer brugerne til at gøre brug af lokalsamfundet ogde faciliteter der er til rådighed dér. Dagtilbuddet har også fokus på det sociale sam-vær og samspil.På bagsiden af dagtilbuddets blad Skovposten (februar og marts 2009) er oplistet deaktiviteter der allerede findes, og det er nævnt at forslag til nye aktiviteter gerne mod-tages. De opregnede aktiviteter er: det omliggende samfund, skabende værksted,madgruppen. computercafé, turdag/indkøb, salg af egne produkter, ”gør det selv”værksted, socialt samvær og samspil, motion og idræt/Sankt Hans løb, præsten/gudstjeneste.
26/76
Der er et fast ugeprogram der omfatter ture ud af huset to gange om ugen. Den ene erfaste torsdagsture hvor husets brugere bestemmer hvor turen skal gå hen. Det kanvære alt fra en tur til Ikea, et besøg på kunstmuseet Arken eller andre kulturelle ople-velser eller en udflugt til Sverige. Der arrangeres også byture/shoppeture, ture til mu-seer og udstillinger mv. I Skovvængets virksomhedsplan er desuden nævnt fisketureog gåture samt sportslige aktiviteter.I Skovposten er der omtale af de ture der har fundet sted i den forløbne tid.Dagtilbuddets madklub laver mad hver tirsdag. Husets brugere bestemmer menuen,sørger for indkøb og tilbereder maden. Brugerne og personalet spiser sammen (12-15personer), og personalet træner i den forbindelse bordskik og sociale spilleregler medbrugerne.Lærkehuset bruger ofte Skovvængets bus til at køre ud til forskellige arrangementereller til at transportere varer hjem til madklubben.Lærkehusets egne lokaler omfatter et træværksted hvor brugerne kan lave fuglefoder-huse, bøjler, nøgleskabe, træpuslespil mv. eller reparere ting. Brugerne sælger nogleaf deres produktioner via en butik i Lyngby som dagtilbuddet har et tæt samarbejdemed.Huset har også symaskiner der kan benyttes både til at sy nyt tøj mv., til reparationereller f.eks. til at lægge bukser op.Computercaféen omfatter to pc’er i Lærkehuset som brugerne kan benytte, og dergives undervisning i brugen heraf.Lærkehuset har desuden en meget velfungerende kunstgruppe der mødes dagligt ihusets tilbygning. Kunstgruppen har tidligere haft en udstilling i aktivitetscentret vedPsykiatrisk Center Ballerup sammen med andre kunstnere fra botilbud i det tidligereKøbenhavns Amt.Hver torsdag er der badminton og lettere motion i Skovvængets gymnastiksal. Fredager der banko hvor der hygges med kaffe og kage (fredagscafé). Det blev oplyst atdenne aktivitet er populær blandt brugerne.Der spilles også kort mv.
27/76
Ifølge Skovvængets virksomhedsplan opfordres beboerne også til at deltage i havear-bejde, herunder arbejde i Skovvængets drivhus, i mindre vedligeholdelsesarbejder ihusene, og at deltage aktivt med praktisk arbejde ved ture og arrangementer.Det fremgår endvidere af virksomhedsplanen at der er tradition for fest tre gange omåret. På Skovvængets hjemmeside er det nævnt at Skovvænget har en årlig sommer-fest hvor beboere og medarbejdere spiser og hygger sammen, og en årlig aktivitets-dag hvor beboere og medarbejdere samles ved et af de fælles udendørsarealer tilforskellige aktiviteter. Bagefter bliver der grillet og alle spiser udenfor hvis vejret er tildet.Det er også nævnt at der bliver gjort meget ud af at holde traditionerne i hævd påSkovvænget. Der fejres jul, nytår, påske, pinse, Sankt Hans aften og Mortens aften.Alle fødselsdage bliver fejret efter beboernes egne ønsker.Som tidligere nævnt er der et trænings- og motionsrum med moderne fitnessredska-ber i kælderen under administrationsbygningen. Der er instruktioner i brugen af red-skaberne, men personalet træner med beboerne. Der er altid personale til stede nårlokalet benyttes. I tilknytning hertil er der et rum med massagestole.
Jeg beder om at få oplyst i hvilket omfang beboerne benytter disse faciliteter, og omde opfordres til det af personalet.
Jeg beder endvidere om at få oplyst om der udarbejdes individuelle træningspro-grammer for brugerne.
Skovvænget kan som tidligere nævnt også låne Psykiatrisk Center Ballerups varmt-vandsbassin hvis der opstår et særligt behov for det.I de enkelte huse er der bordtennis- og billardbord, og jeg så også en træningsmaski-ne og et klaver i et af husene. Der er også forskellige spil.Spørgsmålet om aktivitetstilbud er omfattet af tilsynsrapporterne fra Region Hovedsta-dens Psykiatri, men Psykiatrien har ikke i rapporterne beskæftiget sig nærmere medde forskellige aktivitetstilbud som Skovvænget har. Det blev over for Psykiatrien vedtilsynet i 2008 oplyst at aktiviteter tilrettelægges sammen med den enkelte beboer udfra samarbejdsaftalen (handleplanen), og at beboeren og relationsmedarbejderen idagligdagen samarbejder om at opfylde de aftalte mål fra denne aftale. Formålet med
28/76
de aktiviteter der tilrettelægges ud fra samarbejdsaftalen, er at fremme recoverypro-cessen, men herudover tilrettelægges der sammen med beboeren kulturelle aktivitetermed henblik på at skabe et godt samarbejdsmiljø mellem beboeren og medarbejderenog fremme medborgerskab. En del af de eksterne aktiviteter opnås ved at støtte bor-geren i at deltage i aktiviteter i lokalsamfundet.Der hører som tidligere nævnt terrasser og havearealer til de enkelte huse som bebo-erne kan benytte.
FerieLedelsen oplyste at alle de beboere der ønsker det, kan komme på ferie. Enkelte be-boere arrangerer selv deres ferier og tager af sted alene, mens andre arrangerer feri-en i samarbejde med personalet.Beboerne betaler for egne udgifter til ferier og eventuelle personaleudgifter bortset fraløn til personalet som Skovvænget betaler. Der laves rejseregnskab, og der er ret-ningslinjer (fra maj 2007) for beboerferier der involverer medarbejdere. Jeg fik udleve-ret kopi af retningslinjerne under inspektionen.Det fremgår af retningslinjerne at teamene samarbejder med beboerne om deres fe-rieønsker og udarbejder planer for hvornår det er muligt at holde ferie. Ferie afholdesnormalt mandag til fredag, men der kan dispenseres herfra i forbindelse med udlands-rejser. For at ferien kan godkendes, skal ansøgningen som minimum indeholde nær-mere angivne oplysninger, herunder en beskrivelse af det rehabiliteringsperspektiv ogde pædagogiske overvejelser der ligger til grund for ferien.
4.4.
Forplejning
Der er ansat køkkenledere i alle tre huse. Det fremgår af Skovvængets hjemmeside atkøkkenlederne laver varm mad hver dag hvor beboerne er velkomne til at hjælpe til. Isommerperioden bliver der ofte grillet på husenes terrasser.I virksomhedsplanen er det nævnt at der stilles krav efter formåen til brugernes delta-gelse i rengøring, borddækning og madlavning mv. Det er et mål at beboerne efterønske kan deltage i madlavning. Det fremgår endvidere at Skovvænget i de kommen-de to år vil arbejde med at udvikle Skovvængets forplejning, også hvad angår bruger-deltagelse.
29/76
Jeg beder om at få oplyst i hvilket omfang beboerne deltager i madlavning mv.
Det fremgår også af virksomhedsplanen at kost og ernæring på Skovvænget indgår iarbejdet med at fremme en sund levevis og en god madkultur. Skovvænget arbejdermed ernæringsrigtig sammensat kost og ser måltiderne som væsentlige samlings-punkter i husene. Ideer til menuerne kommer fra både beboerne, køkkenlederne ogpersonalet. Under inspektionen blev det oplyst at køkkenlederne aftaler menuen medbeboerne, og at beboerne også kan hjælpe til med at lave maden. Køkkenledernevejleder de enkelte beboere om sund og ernæringsrigtig kost.I forbindelse med inspektionen spiste jeg og mine medarbejdere et måltid svarende tildet som beboerne fik den pågældende dag. Maden var god.Beboerne kan vælge om de vil spise i den fælles spisestue der ligger i forbindelsemed køkkenet eller i deres egen bolig. Skovvænget anser måltiderne som et vigtigtsamlingspunkt.
4.5.
Beboernes økonomiske forhold
Beboerne på Skovvænget bevarer deres indtægtsgrundlag under opholdet i botilbud-det og skal betale for de ydelser som de får under opholdet. Nogle af disse ydelser erobligatoriske, mens andre er valgfrie sådan at betalingen følger forbruget.På tidspunktet for inspektionen modtog alle beboerne pension (højeste førtidspensioneller folkepension).Beboernes økonomiske forhold varierer afhængigt af hvilken pension de modtager, ogom de modtager førtidspension efter den nye pensionslov (der trådte i kraft den 1.januar 2003) eller den tidligere gældende pensionslov.Beboerne betaler (som nævnt) for opholdet på Skovvænget, jf. servicelovens § 163,stk. 2. Efter denne bestemmelse fastsættes betalingen for beboere i botilbud efter lo-vens § 108 med udgangspunkt i bygningens omkostninger. Socialministeriet (nu In-denrigs- og Socialministeriet) har i en bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006fastsat nærmere regler om betaling for botilbud mv. Bestemmelserne er uddybet i So-cialministeriets vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud mv. til voksne, kapi-tel 15.
30/76
Det fremgår af Skovvængets hjemmeside at der laves en kontrakt når en beboer flyt-ter ind hvoraf det fremgår hvad der skal betales for opholdet. Den obligatoriske del afbeboernes betaling for opholdet omfatter husleje, varme og el.Derudover kan beboerne vælge at betale for kost, kabel-tv, kørselsordning, vaskemid-ler, rengøringsartikler, institutionsvask og indbo- og ansvarsforsikring. Betaling for kostog andre ydelser sker sammen med huslejen.Beboerne betaler endvidere for nogle af de aktiviteter som de deltager i, mens Skov-vænget betaler for andre aktiviteter. Beboernes betaling sker for hvert arrangement.De fleste er tilmeldt kostordningen. Ifølge tilsynsrapporten fra tilsynet i 2007 var detmedarbejdernes opfattelse at beboerne som udgangspunkt (automatisk) blev tilmeldtkostordningen, medmindre de konkret fravalgte den. Region Hovedstadens Psykiatrikom ikke med bemærkninger hertil.
Da kostordningen er frivillig, går jeg ud fra at Skovvænget indhenter de pågældendesudtrykkelige tilsagn om at være tilmeldt kostordningen.
Beboerne orienteres om reglerne for betaling af husleje og kost, og om muligheden forat få hjælp til administration af økonomien når de flytter ind.Med brev af 23. december 2009 har Skovvænget sendt mig eksempler på boligbeta-ling for to beboere der bor på værelser, og for beboere i de nye lejligheder, sidstnævn-te i form af et brev af 15. oktober 2009 hvori Region Hovedstadens Psykiatri varslerhuslejestigning.Det fremgår af dette materiale at boligbetalingen for den ene beboer i værelse udgjor-de 1.390,98 kr. i december 2009 og 1.457,81 kr. i januar 2010. For hele 2009 var densamlede boligbetaling på 16.692 kr. Det fremgår endvidere at denne beboers samledeudgifter til bolig, el, varme, vaskemidler, rengøringsmidler og kost udgjorde 4.400,54kr. i december 2009 og 4.481,74 kr. i januar 2010. Den anden beboers udgifter var påsamme niveau.For så vidt angår beboere i de nye lejligheder fremgår det at der i 2009 før ombygnin-gen blev opkrævet mellem 34.539,08 kr. og 37.149,09 kr. i omkostningsbestemt bolig-betaling om året, og at boligbetalingen efter ombygningen ligger mellem 101.594,35kr. og 111.625,80 kr. om året.
31/76
Jeg beder Skovvænget redegøre for størrelsen af de månedlige indtægter og øvrigeudgifter som henholdsvis en førtidspensionist og en folkepensionist har, og at oplysehvad forskellen i disponibelt beløb er for en beboer der bor på værelse, og en beboerder bor i lejlighed, eventuelt ved at vedlægge konkrete eksempler herpå.
Det tilføjes at jeg er bekendt med at Det Centrale Handicapråd har opfordret til at detundersøges hvorvidt der er brug for at ændre i finansieringen og beregningen af hus-leje for beboere i botilbud.
Nogle af beboerne administrerer selv deres økonomi, mens andre har administrati-onsaftaler. Af regionens tilsynsrapport fremgår det at 30-35 beboere har indgået frivil-lige administrationsaftaler med Skovvænget, og at 3 beboere får deres økonomi ad-ministreret af kommunen. Administrationsaftalerne underskrives af beboeren og/ellerværge og Skovvængets beboerøkonomimedarbejder. Denne medarbejder får fuld-magt til at hæve kontanter til beboeren. Forstanderen anviser alle regninger. Det øvri-ge personale administrerer ikke beboernes midler.Under inspektionen blev det oplyst Skovvænget hurtigt opdager hvis en beboer ikkeselv kan finde ud af selv at administrere sin økonomi/sit forbrug, f.eks. hvis beboerenbruger mange penge på øl mv. Når det sker, tilbyder teamet hjælp og støtte til admini-stration af økonomien så der ikke sker et overforbrug først på måneden. Der givesogså hjælp til opsparing og budgetlægning. Som et eksempel nævnte Skovvænget atto beboere havde fået hjælp til opsparing til en rejse til New York. Det er teamet ogikke de enkelte kontaktpersoner der griber ind og søger at præge beboerne når de harproblemer med selv at administrere deres økonomi.Det blev også oplyst at der er indgået en aftale med en af beboerne i dagtilbuddetsom Skovvænget sælger øl til (to om dagen).I Region Hovedstadens Psykiatris tilsynsrapporter er det nævnt at Skovvænget tagerkontakt til kommunen hvis det vurderes at en beboer har behov for hjælp til admini-stration af sine midler hvis der opleves større problemer med restancer, så der kanholdes et møde mellem kommunen, beboeren og Skovvænget. Det fremgår endvidereat der generelt ikke er sådanne problemer, og at Skovvænget har nedskrevne proce-durer for håndtering af beboermidler. Tilsynet vurderede at Skovvænget havde en ty-delig og sikker styring af beboernes økonomi, men anbefalede at Skovvænget skrevbotilbuddets interne procedure og arbejdsgange ned, bl.a. håndtering af administrati-onsaftalerne.
32/76
Jeg beder om en kopi af Skovvængets regler om håndtering af beboermidler og af deretningslinjer som jeg går ud fra at Skovvænget har udfærdiget – eller vil udfærdige – ianledning af tilsynets anbefaling.
Jeg beder desuden om at få oplyst om der sker en regulering af brugerbetalingen forkost mv. når den enkelte beboer er på ferie eller er indlagt.
For god ordens skyld henviser jeg desuden til min anbefaling under inspektionen omat Skovvænget opfordrer de beboere der modtager førtidspension, og som har lyst ogråd, til at indbetale en del af pensionen til en kapitalpension så de ikke pludselig vedovergang til folkepension står med en (meget) mindre indkomst.
Under inspektionen blev det oplyst at der ikke sker revision af administrationen af be-boermidler, heller ikke stikprøvevis. Jeg anbefalede at der fremover sker en sådanrevision.
Jeg beder om at få oplyst hvad min anbefaling har givet anledning til.
Jeg henstiller endvidere til Region Hovedstadens Psykiatri at sørge for at Psykiatrienstilsyn (eventuelt i stikprøveform) kommer til at omfatte Skovvængets varetagelse afdenne administration, f.eks. ved stikprøvevis kontrol af aftaler om administration afbeboermidler. Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.
Under inspektionen blev det også oplyst at kun få af beboerne har en værge. Der erprimært tale om demente beboere.I den enkelte beboers bolig er der en aflåselig boks til bl.a. kontanter og bankbøger.Det er kun beboeren der har nøgle til boksen. Undtagelsesvis kan Skovvænget opbe-vare hævekort, bankbøger mv. i botilbuddets pengeskab.Det blev under inspektionen oplyst at Skovvænget tidligere har oplevet at familier harforlangt flotte gaver af beboerne. Skovvænget kender også til dyre værgemål og talteså sent som dagen før inspektion med en umyndiggjort beboer der gerne selv villeadministrere sin økonomi.
33/76
Jeg forstår det oplyste sådan at Skovvænget ikke på tidspunktet for inspektionen hav-de problemer med forældre/værger der på urimelig måde bruger beboerens penge,men at Skovvænget er opmærksom på det forhold.
4.6.
Hjælpemidler
Enkelte af beboerne på Skovvænget er fysisk handicappede og benytter som følgeheraf kørestol, mobil lift eller rollator.I det omfang der er behov for nye eller andre hjælpemidler, kontakter Skovvængethjælpemiddelcentralen. El-senge leases hvis der er behov for det af hensyn til perso-nalet.Det blev endvidere oplyst at Skovvænget har en serviceaftale om vedligeholdelsen afliftene.Der er ikke etableret loftlifte i det hus der er ombygget (og som er til de ældre beboe-re), men huset råder som nævnt over mobile lifte til de beboere der har behov for det.Region Hovedstadens Psykiatri anbefalede i tilsynsrapporten af 6. februar 2009 atSkovvænget i samarbejde med medarbejderne og afdelingsledelsen i et af de andrehuse (bolig 19 – 36) vurderede behovet for og anvendelsen af lifte og ud fra dette vur-derede om der burde være en lift til rådighed også i dette hus.
Jeg beder om at blive underrettet om resultatet af denne vurdering.
4.7.
Rygepolitik
Den 15. august 2007 trådte lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer i kraft. Efterdenne lov er det ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf. lovens § 4 og § 6,stk. 1. I botilbud mv. kan den enkelte beboer beslutte om der må ryges i det værelseeller den bolig der tjener som den pågældendes private hjem, jf. lovens § 11, stk. 1.Ifølge § 5 skal den enkelte arbejdsgiver udarbejde en skriftlig rygepolitik (i relation tilmedarbejderne).Under inspektionen blev det oplyst at Skovvænget havde rygeforbud ca. et år før lov-kravet herom. Det fremgår af Skovvængets hjemmeside at dette forbud trådte i kraftden 1. august 2006. Det er oplyst at det betyder at al rygning indendørs på fællesarea-lerne ikke (længere) er tilladt, men at beboeren selvfølgelig selv bestemmer om dermå ryges i egen bolig.
34/76
Region Hovedstadens Psykiatri observerede røg på gangarealerne både ved tilsynet i2007 og 2008, bl.a. som følge af åbne døre til boliger hvor der blev røget. I tilsynsrap-porten fra tilsynet i 2007 anbefalede tilsynet at Skovvænget vurderede sin rygepolitikog overvejede at etablere rygerum, specielt i det hus der huser de ældre beboere. Afden skriftlige opfølgning på dette punkt fremgår det at spørgsmålet om etablering afrygerum ville blive overvejet i forbindelse med renoveringen. Det fremgår endvidere atresultatet heraf blev at der ikke vil blive etableret rygerum. Til det bemærkede tilsynetat beboernes rygning for åben dør er en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. I rappor-ten af 6. februar 2009 påbød tilsynet Skovvænget senest den 1. juni 2009 at sørge forat personalet ikke udsættes for passiv rygning under udførelsen af arbejdet. Tilsynetnævnte mulige løsninger og henviste også til og citerede fra Arbejdstilsynets hjemme-side.Under inspektionen blev det nævnt at mange af beboerne har boet på Skovvængetogså før rygeforbuddet blev indført, og at nogle har svært ved at vænne sig til de nyeregler. Det var derfor fortsat et problem at visse beboere røg for åbne døre. Der blevarbejdet med dette problem ved løbende motivering, men det er svært at få bugt medproblemet da beboerne ikke altid tænker over det fordi de har været vant til at måtteryge overalt.Det blev endvidere oplyst at Skovvænget var ved at undersøge mulighederne for at fåfat i et udsugningsanlæg der kan hindre at røg kommer ud på gangene. De vil i så faldblive stillet uden for døren til de beboere der glemmer at lukke døren når de ryger.
Jeg beder om at få oplyst resultatet af denne undersøgelse.
Jeg beder endvidere om at få oplyst hvad tilsynets påbud (i øvrigt) har givet anledningtil.
Det tilføjes at jeg går ud fra at etableringen af lejligheder har begrænset problemet dadet nu kun er enkelte lejligheder der har udgang til fællesarealer.
Nogle af beboerne får efter aftale administreret deres cigaretforbrug. Skovvænget til-byder også rygestopkurser til beboerne.I tilsynsrapporten fra tilsynet i 2008 anbefalede Region Hovedstadens Psykiatri at derblev anskaffet forebyggende foranstaltninger så beboerne ikke brænder sig ved tab afaske fra cigaretter.
35/76
Jeg beder om at få oplyst hvad denne anbefaling har givet anledning til.
4.8.
Alkohol og euforiserende stoffer
Det blev oplyst at Skovvænget ikke har noget forbud mod at indtage alkohol på fæl-lesarealer da Skovvænget mener at et sådant forbud vil ødelægge mere end det vilgavne.Nogle af beboerne bruger mange penge på øl mv., og Skovvænget har i perioder mis-brugere. Hvis der opstår problemer med beboeres indtagelse af alkohol, tager perso-nalet hånd om det individuelt. Der var f.eks. – som også nævnt under pkt. 4.4. – ind-gået en aftale med en af beboerne i dagtilbuddet som Skovvænget sælger (to) øl tilhver dag.Det blev i den forbindelse oplyst at nogle af beboerne dårligt tåler alkohol længere, detvil sige at der ikke skal så meget til før de bliver berusede.Efter omlægning af målgruppen vil Skovvænget som tidligere nævnt fremover have envis andel af beboere med dobbeltdiagnoser, det vil sige beboere der også har mis-brugsproblemer.
Jeg beder om at få oplyst om dette forhold giver anledning til ændringer i Skovvæn-gets praksis med hensyn til indtagelse af alkohol på fællesarealer.
Ledelsen oplyste at der sjældent er problemer med stoffer og i givet fald drejer det sigkun om hash. Det er dog et stigende problem på landsplan. Der er således heller in-gen problemer med indbyrdes afhængighed beboerne imellem – i form af at beboerneskylder hinanden penge. Skovvænget har ingen regler om handel indbyrdes med ef-fekter.Region Hovedstaden Psykiatris seneste tilsynsrapport omfatter også spørgsmålet ombrugernes/beboernes brug af alkohol og narkotika. Det er nævnt at relationsmedar-bejderne guider og støtter de beboere der har et misbrug og som ønsker at mindskeeller stoppe misbruget.
Jeg har noteret mig at personalet er opmærksom på og tager hånd om beboere derhar problemer med misbrug af alkohol og euforiserende stoffer.
36/76
Jeg beder Skovvænget om at oplyse hvad der sker hvis det opdages at en beboerbruger euforiserende stoffer på Skovvænget.
Jeg anmoder endvidere om at få oplyst om Skovvænget har en skriftlig politik for mis-brug af alkohol og euforiserende stoffer der gælder for beboerne på botilbuddet.
Det fremgår af tilsynsrapporten at Skovvænget har en misbrugspolitik der gælder formedarbejderne, og som findes på Skovvængets intranet. Regionen har også en mis-brugspolitik. Det fremgår af Skovvængets politik at medarbejderne ikke må nyde alko-hol i arbejdstiden, medmindre der er tale om en festlig anledning. I så fald er det tilladtfor medarbejderne at indtage op til to genstande. Dog må medarbejderne ikke drikkealkohol overhovedet hvis de skal køre beboerne. Tilsynet anbefalede Skovvænget atvære opmærksom på regionens nye misbrugspolitik med tilhørende vejledning og atsikre at Skovvængets misbrugspolitik var i overensstemmelse med regionens.
4.9.
Vold
Det blev under inspektionen oplyst at Skovvænget har meget få episoder af vold ellertrusler mod personalet. Mellem enkelte beboere – især de demente – hænder det atder er vold, men som regel er der kun tale om at en beboer skubber, niver/river ellerom små slag. En af beboerne slår hvis man kommer for tæt på, men det er ikke be-vidst for at slå. Der sker sjældent politianmeldelse.Af Region Hovedstadens Psykiatris virksomhedsplan for 2009 fremgår det at Psykia-trien ville iværksætte en tværgående indsats for at styrke medarbejdernes kompeten-cer i forhold til forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold. Det skal herun-der sikres at alle medarbejdere fremover tilbydes en ensartet grunduddannelse, og atder uddannes vedligeholdelsesinstruktører til alle centre og tilbud.Spørgsmålet om vold og trusler er indgået i regionens tilsynsrapporter under persona-leforhold. Under punktet om brug af alkohol/narkotika er det desuden nævnt at Skov-vænget involverer politiet ved kriminelle forhold som bl.a. vold.Arbejdsmiljørepræsentanterne oplyste til regionen at hovedparten af alle registreredearbejdsulykker er voldsepisoder. Ledelsen oplyste at den ikke oplever vold som etproblem på arbejdspladsen.
37/76
Det fremgår som tidligere nævnt også at Arbejdstilsynet havde været på besøg påSkovvænget den 25. og 26. februar 2008. Arbejdstilsynet havde bl.a. udleveret bl.a.en vejledning om ”vold, trusler og traumatiske hændelser”.Det fremgår desuden af regionens tilsynsrapport at der foreligger retningslinjer for op-følgning på voldsepisoder der beskriver hvordan der skal tages hånd om ansatte derhar været udsat for vold. Der foreligger også et registreringsskema.
Jeg beder om kopi af retningslinjerne og skemaet.
Det er videre anført at Skovvænget ikke havde udarbejdet en voldspolitik og ikke til-bød konflikthåndteringskurser til alle medarbejdere. Tilsynet havde heller ikke fået atvide om Skovvænget anvendte andre tiltag med henblik på forebyggelse af vold ogtrusler. Tilsynet påbød Skovvænget at iværksætte et arbejde med en systematisk fo-rebyggelse af vold senest den 1. april 2009, herunder f.eks. at udarbejde en voldspoli-tik, tilbyde kurser om konflikthåndtering og sætte fokus på sammenhæng mellem pæ-dagogik og voldsforebyggelse. Med hensyn til hvad en systematisk voldsforebyggelsekan indeholde, henviste tilsynet til Arbejdstilsynets vejledning. For så vidt angår kon-flikthåndteringskurser nævnte tilsynet muligheden for at tilmelde ansatte til Psykiatri-ens kurser der vil kunne tilpasses de ønsker som Skovvænget måtte have.Det fremgår af virksomhedsplanen for Skovvænget for 2009 at seks medarbejdere i2009 skulle uddannes som nøglepersoner for så vidt angår voldsforebyggelse.
Jeg beder Skovvænget oplyse hvad tilsynets påbud har givet anledning til.
Jeg beder desuden om at få oplyst om botilbuddet indberetter voldsepisoder til Psykia-trien. Jeg kan i den forbindelse oplyse at ombudsmanden i sin redegørelse i sagen omTokanten har udtalt at der af hensyn til forvaltningens mulighed for at følge med i hvadder foregår på det enkelte botilbud, efter hans opfattelse bør ske indberetning til for-valtningen af (i hvert fald) alvorligere voldsepisoder.
For så vidt angår spørgsmålet om politianmeldelse henviser jeg til det som jeg anførteunder inspektionen, hvorefter det efter min opfattelse er mest hensynsfuldt over forden forurettede medarbejder at det er ledelsen der under normale omstændighederindgiver politianmeldelse (eller i hvert fald træffer beslutning om politianmeldelse) iforbindelse med vold eller trusler om vold mod personalet, dog med mulighed for atundlade dette af hensyn til den forurettede.
38/76
4.10.
Beboernes seksuelle adfærd
Jeg fik under inspektionen oplyst at det hænder at der etableres kæresteforhold mel-lem beboerne. Personalet blander sig ikke, men er opmærksom på risikoen for kræn-kelser. Skovvænget har dog endnu ikke hørt at det skulle have fundet sted.Det blev endvidere oplyst at Skovvænget har en aftale med en seksualvejleder udefra. Skovvænget har haft uddannet en af sine egne medarbejdere til seksualvejleder,men vedkommende har desværre skiftet arbejde. Skovvænget vil nu få uddannet enny medarbejder.
Jeg fik ikke indtryk af at dette område volder særlige problemer.
Jeg går ud fra at nogle af beboerne stimulerer sig selv seksuelt, og at personalet sør-ger for at det sker på en måde så det ikke er krænkende over for andre beboere elleransatte.
Det tilføjes at jeg er bekendt med at der findes en vejledning og en hjemmeside omseksualitet uanset handicap. Der er henvist hertil på Servicestyrelsens hjemmeside.
4.11.
Beboerindflydelse og pårørendekontakt
Efter § 16 i serviceloven skal kommunen sørge for at brugerne af f.eks. et botilbud fårmulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddet. Det fremgårogså at kommunen skal fastsætte skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. I ret-ningslinjerne beslutter kommunen hvilken form brugerindflydelsen skal have, underhensyn til tilbuddets karakter og brugernes forudsætninger.Reglerne om brugerindflydelse er nærmere beskrevet i vejledning nr. 93 af 5. decem-ber 2006 om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven.Af vejledningen fremgår følgende af punkt 85:”Brugerinddragelsen i tilrettelæggelsen af tilbuddene kan bidrage til at sikre, atdet sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indhold i tilbuddene svarer tilbrugernes behov, og tager hensyn til borgernes ressourcer og forudsætninger.”Region Hovedstaden har – i juni 2008 – udarbejdet en bruger-, patient- og pårørende-politik der dækker hele sundheds-, psykiatri- og handicapområdet.
39/76
På Skovvængets hjemmeside er der for så vidt angår politikker generelt henvist til deoverordnede politikker som dækker tilbuddene i socialpsykiatrien.Regionens bruger-, patient- og pårørendepolitik der kan downloades fra regionenshjemmeside, er bygget op om fire værdier der er beskrevet sådan:−−−−Vi tager hensyn til, hvem du er.Vi træffer ingen beslutninger om dig uden dig.Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden.Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb.
De enkelte værdier er nærmere uddybet i politikken.Det fremgår også af politikken at den skal udmøntes lokalt, og at de sociale tilbud skalnedsætte brugerråd der har indflydelse på tilrettelæggelsen af tilbuddene.Under inspektionen blev det oplyst at Skovvænget ikke har noget beboerråd/bruger-råd, men holder møder i de enkelte huse, herunder møder mellem ledelsen og helebeboergruppen i huset. Sidstnævnte møder betragter Skovvænget som beboerråds-møder selv om de formelt ikke er det; det er i oplysningerne på tilbudsportalen nævntat der er 65 medlemmer i bruger-/beboerrådet der omfatter alle beboerne (tidligere 58)og 7 ledelsesrepræsentanter.De nævnte møder er omtalt på Skovvængets hjemmeside hvor følgende fremgår ombrugerindflydelse:”Ditpræg på hverdagenPå Skovvænget er det vigtigt, at du er med til at præge hverdagen. Vi har bådehusmøder og månedlige fællesmøder, hvor du deltager og har indflydelse på debeslutninger, der træffes på Skovvænget. På disse møder besluttes stort somsmåt.Du vil få indflydelse på liv og hverdag på Skovvænget samt hvilke medarbejdere,der bliver ansat.
Møder med beboere og Skovvængets ledelseDer bliver også afholdt møder mellem beboere, medarbejdere og afdelingslederen gang om måneden, hvor emner som fx kostønsker, husets hverdag, planlæg-ning af fester og ferier tages op.
40/76
Hver 3. måned bliver der i de enkelte huse afholdt møde mellem beboere, afde-lingsleder og forstander. På disse møder bliver beboere medinddraget og infor-meret om forhold vedrørende Skovvænget. Derudover bliver der udvekslet idéertil, hvordan husets fremtid skal se ud, og her kan eventuelle problemstillinger og-så tages op. Disse møder bruges også til at tale om målsætninger, indsats ogsamarbejde for det følgende år.”Møderne er også omtalt i det materiale som jeg modtog under inspektionen. Det frem-går heraf at der skrives referat af de kvartalsvise møder mellem ledelsen og beboerne,og at referatet opbevares i huset og er tilgængeligt for beboerne. Hvis der træffes be-slutninger på mødet, skal det fremgå tydeligt af referatet.Regionens tilsynsrapporter indeholder et afsnit om brugerindflydelse. Der er ikke heren gengivelse af hvordan brugerindflydelsen er på Skovvænget, men der er oplyst omsamtaler med pårørende og beboere. I rapporten fra det seneste tilsyn er det herefterangivet at tilsynet ikke på baggrund af samtalen med den (ene) beboer som tilsynetdenne gang talte med, kunne vurdere hvordan brugerindflydelsen praktiseres påSkovvænget. Det er desuden oplyst at der holdes beboermøder en gang om måne-den.
Jeg beder Skovvænget om at oplyse hvordan regionens politik er eller vil blive udmøn-tet på Skovvænget. Jeg beder herunder om at få oplyst hvad det anførte i regionenspolitik om nedsættelse af et (egentligt) brugerråd har givet anledning til.
Jeg har noteret mig at der skrives referat af de møder som ledelsen holder med bebo-erne i de enkelte huse hvert kvartal, og at de er tilgængelige for alle beboerne i huset.
Jeg beder om at få oplyst om der også holdes møder med beboerne fra alle tre husesammen.
Der er ikke etableret et pårørenderåd på Skovvænget.
Jeg beder om at få oplyst om personalet og ledelsen har taget/tager spørgsmålet ometablering af et pårørenderåd op på beboermøderne.
41/76
Under inspektionen blev det oplyst at der er arrangementer for pårørende – f.eks.skulle der være fest fredagen efter inspektionen.Det fremgår desuden af virksomhedsplanen og resultatkontrakten for 2009 at Skov-vænget i 2009 skulle have særlig fokus på indsatsen i forhold til beboernes socialenetværk. Formålet er at øge motivationen hos den enkelte beboer til samvær og del-tagelse i aktiviteter uden for Skovvænget.Det fremgår af Region Hovedstadens Psykiatris tilsynsrapport af 6. februar 2009 atArbejdstilsynet havde været på besøg på Skovvænget den 25. og 26. februar 2008 oghavde truffet en afgørelse om forebyggelse af belastninger ved samarbejde med pårø-rende. Region Hovedstadens Psykiatri – der ikke var bekendt med denne afgørelse ogderfor ikke spurgte til den under tilsynet – bad i rapporten Skovvænget om at frem-sende det svar som Skovvænget havde sendt til Arbejdstilsynet og tilsynets kvitteringherfor.
Jeg beder også om kopi heraf.
Jeg beder desuden Skovvænget om at oplyse nærmere om hvordan samarbejdet medde pårørende fungerer.
Der foretages løbende lokale og landsdækkende tilfredshedsundersøgelser, ogresultatet heraf offentliggøres (nu) på regionernes hjemmesider. For så vidt angår un-dersøgelse af de socialpsykiatriske boformer under det dagældende Københavns Amter der en rapport fra december 2006. Skovvænget er i denne rapport registreret sam-men med Juvelhuset. Af rapporten fremgår det at 52 pct. af beboerne på Skovvæn-get/Juvelhuset (dengang) samlet set havde et enestående eller godt indtryk af ophol-det i boformen. Landsgennemsnittet var 64 pct. og gennemsnittet for Københavns Amt59 pct.
Jeg beder Skovvænget om at oplyse om resultatet af denne undersøgelse gav anled-ning til særlige tiltag.
Der er ikke i delrapporten om det tidligere Københavns Amt en tilsvarende opgørelseaf de pårørendes indtryk af kontakten med Skovvænget/Juvelhuset, men alene enopgørelse af de pårørendes tilfredshed generelt med boformerne samlet set og fordeltpå køn og alder mv.
42/76
4.12.
Handleplaner
Det fremgår af § 141 i serviceloven at der for blandt andre den her omhandlede per-songruppe skal gives tilbud om udarbejdelse af en handleplan. Bestemmelsens stk. 3og 4 fastslår følgende om planens indhold og udarbejdelse:”§141…Stk. 3.Handleplanen skal angive1) formålet med indsatsen,2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet,3) den forventede varighed af indsatsen og4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, be-handling, hjælpemidler m.v.Stk. 4.Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidtmuligt i samarbejde med denne.”Baggrunden for, formålet med og det nærmere indhold af handleplanerne for sindsli-dende og personer med alvorlige sociale problemer er beskrevet i vejledning nr. 93 af5. december 2006 om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven. Derhenvises til vejledningens kapitel 18.Følgende fremgår bl.a. af pkt. 99 i den nævnte vejledning:”Når det gælder beboere i botilbud efter serviceloven eller almenboligloven vil derofte være udarbejdet en pædagogisk plan/handleplan, som gælder for indsatsen iforbindelse med selve botilbuddet. En sådan pædagogisk plan kan ikke erstatteen handleplan efter servicelovens § 141, men kan evt. indgå som et delelement ihandleplanen.”Ved den revision af serviceloven der er foretaget i forbindelse med kommunalrefor-mens ikrafttrædelse den 1. januar 2007, er det nu i alle tilfælde kommunerne der haransvaret for tilbud om udarbejdelse af handleplaner efter servicelovens § 141. Kom-munerne tager stilling til om, og i hvilket omfang, f.eks. leverandører af serviceydelserskal bidrage til udarbejdelsen af handleplaner.Alle beboere på Skovvænget får udarbejdet en individuel ”HANDLEPLAN – SAMAR-BEJDSAFTALE”. Det fremgår af virksomhedsplanen for 2009 at denne aftale frem-over skal benævnes tilbudsaftale. Denne plan/aftale revideres og justeres løbende ogmindst en gang om året. Mål og delmål evalueres løbende.
43/76
Den nævnte plan udarbejdes af Skovvænget. Det er kontaktpersonteamet der har an-svaret for at planen udarbejdes og revideres.Under inspektionen modtog jeg som nævnt to anonymiserede handleplaner/samar-bejdsaftaler for to af Skovvængets beboere.Af de udleverede (pædagogiske) planer/aftaler fremgår det at de udarbejdes efter fa-ste retningslinjer (modulskema F), og at der er udarbejdet en vejledning for udfyldel-sen af planen.
Jeg beder om en kopi af denne vejledning.
De samme punkter skal altid udfyldes/besvares. Det drejer sig bl.a. om punkterne:−−−−−Aktuel beskrivelse af beboeren.Beboerens fremtidsønsker.Hvilke mål der konkret skal arbejdes med inden for det næste år.Kontakt med forældre, andre pårørende og nærmeste venner.Beskrivelse af i hvilket omfang beboeren har deltaget i samarbejdet om udarbej-delsen af handleplanen.Til handleplanen er knyttet et skema med rubrikker til udfyldelse (funktionsniveau –skema C). Her skal behovet for hjælp til forskellige ting angives. Det drejer sig om føl-gende punkter: almindelig daglig levevis, kost, helbred, det psykiske og sociale funkti-onsniveau, færden uden for botilbuddet, økonomi, beskæftigelse og hjælpemidler.Hvert af disse punkter er udspecificerede i mere konkrete punkter. For eksempel erpunktet ”almindelig daglig levevis” opdelt i punkterne: personlig hygiejne, af- og på-klædning, toiletbesøg, rengøring/oprydning, vask af tøj og betjening af tekniske hjæl-pemidler (telefon, tv, pc mv.).Herudover er der punkter der skal udfyldes om fysisk funktionsniveau, psykisk funkti-onsniveau og socialt funktionsniveau.Det tidligere socialministerium har i sagen om min inspektion af det socialpsykiatriskebotilbud Pilekrogen udtalt at en (månedlig) kontaktpersontilbudsplan (en pædagogiskplan) sammen med en årlig plan for personlig og praktisk bistand (skema C) samletmå siges at leve op til reglerne i serviceloven (§ 141) om tilbud om handleplan. Idetjeg lagde til grund at Socialministeriets udtalelse specielt relaterede sig til botilbud
44/76
som Pilekrogen, og at der herved er taget særligt hensyn til de særlige forudsætningersom beboerne dette sted har, foretog jeg mig ikke mere om det forhold.
Jeg har ingen bemærkninger til de udleverede pædagogiske handleplaner (samar-bejdsaftaler).
Jeg beder om at få oplyst om kommunen også udarbejder en (overordnet) handleplanefter servicelovens § 141.
Handleplanerne er også vedlagt et modulskema E der er en konkret afgørelse ompersonlig hjælp, omsorg og pleje efter serviceloven. Heri er der oplysninger om formå-let med hjælpen, hjælpens omfang og hjælpens varighed. Det fremgår af servicelo-vens § 89, stk. 2, at kommunerne til brug for afgørelser efter bestemmelsens stk.1skal udarbejde et skema der som minimum skal indeholde de nævnte oplysninger.De vedlagte skemaer er underskrevet af afdelingsledere på Skovvænget.
Jeg beder Skovvænget om en udtalelse om Skovvængets kompetence til at træffeafgørelse efter serviceloven om de nævnte forhold.
I skemaet er de paragraffer som der henvises til som hjemmel for de trufne afgørelserog for handleplanen, fortsat de tidligere gældende bestemmelser.
Det er efter min opfattelse beklageligt at der henvises til bestemmelser der ikke læn-gere er korrekte. Jeg er, som det fremgår, opmærksom på at det er kommunernesansvar at udarbejde (og dermed også at opdatere) skemaer til brug for konkrete afgø-relser, men i det omfang der anvendes fortrykte skemaer med forkerte henvisninger,bør sådanne henvisninger efter min opfattelse rettes til de korrekte henvisninger.
Der er i modulskema E henvist til Region Hovedstadens Psykiatri som klagemyndig-hed og en vedlagt klagevejledning. Jeg går ud fra at den vedlagte klagevejledning erden fortrykte klagevejledning der også er vedlagt, og som er en del af skema C. Der ertale om en forældet klagevejledning der angår klage over ”amtets” afgørelse og angi-ver amtet som remonstrationsmyndighed forud for en eventuel klage til det socialenævn (og som også henviser til paragraffer der ikke længere er de korrekte, jf. oven-for).
45/76
Hvis jeg har ret i min antagelse, er det beklageligt at der vedlægges en klagevejled-ning der er forældet.
I forlængelse af min anmodning om en udtalelse om Skovvængets kompetence til attræffe afgørelse om ydelser efter serviceloven, beder jeg Region Hovedstadens Psy-kiatri om en udtalelse om Psykiatriens kompetence som klagemyndighed, jf. oplysnin-gen herom i modulskema E.
5.5.1.
Magtanvendelse og lukkede døreLukkede døre og frisk luft
Der er ikke i lov om social service hjemmel til at holde alle døre aflåst på et botilbudsom Skovvænget – ud over hvad der er sædvanligt i almindelig beboelse, det vil sigelåsning af døre indefra om natten (evt. dagen) for at forhindre tyveri eller besøg afuvedkommende. Det afgørende er at beboerne kan forlade botilbuddet hvis de ønskerdet.Under inspektionen blev det oplyst at yderdørene låses når alle beboere er gået iseng.
Jeg lægger til grund at alle beboere der ønsker det – som altovervejende hovedregel– kommer ud i frisk luft hver dag.
5.2.
Magtanvendelse
Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-retten giver en udtømmende opregning af hvilke tvangsmæssige foranstaltninger derlovligt kan iværksættes på det sociale område. For personer over 18 år med betydeligog varigt nedsat psykisk funktionsevne gælder bestemmelserne i § 124 ff. § 124, stk.1, i loven, lyder således:”§124.Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanven-delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Dis-se indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.”
Bestemmelserne i §§ 125, 126 og 127 i serviceloven indeholder regler om alarm- ogpejlesystemer, fastholdelse og tilbageholdelse i boligen mv. Bestemmelserne har føl-gende indhold:
46/76
”§ 125.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende personligealarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sigselv eller andre for at lide personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråb-nere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- ellerdagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge dennerisiko og3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.Stk. 3.Hvis foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til bebo-ernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selvkan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, derer omfattet af foranstaltningen efter stk. 2, vil således alene kunne tilbageholdes,hvis bestemmelsen i § 127 samtidig hermed finder anvendelse.§ 126.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt iform af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for atlide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffeafgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dettemå anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlighygiejne-situationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf.§ 136, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer ifremtiden kan undgås.§ 127.Under samme betingelser som i § 125, stk. 2, kan kommunalbestyrelsentræffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for atforhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilba-geholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre ind-gribende foranstaltning kan anvendes.”
47/76
Kommunens afgørelser efter bestemmelserne i §§ 125 og 127 skal efter § 130 i ser-viceloven forelægges det sociale nævn til godkendelse hvis de træffes mod den på-gældendes vilje.I medfør af § 108, stk. 6, og § 137 i serviceloven, har den tidligere socialminister ud-stedt bekendtgørelse nr. 789 af 6. juli 2006 om magtanvendelse og andre indgreb iselvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltningerfor voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven.I tilslutning til denne bekendtgørelse har det tidligere Socialministerium udstedt vejled-ning nr. 5 af 5. januar 2004 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-sesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper, der nu er afløst af Vel-færdsministeriets vejledning nr. 16 af 31. marts 2008.
5.3.
Om indgreb generelt
Det blev under inspektionen oplyst at Skovvænget ikke har ret mange episoder medmagtanvendelse mere.Det blev endvidere oplyst at det indimellem kan være svært at skelne mellem magtan-vendelse og pædagogisk hånd/omsorg. Det er især i forbindelse med personlig hygi-ejne, f.eks. ved bleskift som en beboer ikke ønsker at få foretaget, at der er gråzoner. Isådanne situationer hvor det kan være nødvendigt at holde fast i beboeren hver dagfor at gennemføre bleskiftet, kan Skovvænget få en forhåndsgodkendelse (jf. service-lovens § 126, stk. 2, der er citeret ovenfor).Region Hovedstadens Psykiatri har i tilsynsrapporterne kort omtalt de magtanvendel-ser der har været i det forløbne år, og har taget det foreliggende grundlag til efterret-ning. I rapporten fra tilsynet i 2008 er det nævnt at spørgsmålet om skriftlig procedurefor opfølgning ikke blev berørt under tilsynet.
Jeg beder om at få oplyst om der sker opfølgning på episoder af magtanvendelse,f.eks. ved at de omtales/behandles på det næste husmøde/personalemøde i Skov-vænget.
Regionen melder tilbage på indberetningerne, og Skovvænget drøfter eventuelt tilba-gemeldingerne med konsulenten fra regionen.
48/76
Det fremgår af de konkrete tilbagemeldinger som jeg har modtaget kopi af, at der mel-des tilbage til botilbuddet, men ikke at der også gives tilbagemelding til beboeren elleren eventuel værge/pårørende, eventuelt i form af en kopi med klagevejledning. Af enaf tilbagemeldingerne fremgår det at der er givet kopi til Ballerup Kommune (beboe-rens hjemkommune/handlekommune).Det fremgår også af de konkrete tilbagemeldinger at Psykiatrien også melder tilbagenår Psykiatrien ikke mener at der er tale om magtanvendelse. For så vidt angår 2007har jeg kun modtaget én tilbagemelding der netop vedrørte et tilfælde hvor Psykiatrienikke mente at der var tale om anvendelse af magt, jf. pkt. 5.4.
Jeg har noteret mig at Region Hovedstadens Psykiatri efter gennemgang af indberet-ninger om anvendelse af magt melder tilbage til botilbuddene i – så vidt jeg forstår –(nu) alle tilfælde. Jeg beder om at få oplyst om beboerne og/eller de pårørende ogsåunderrettes om Psykiatriens behandling af sagen.
Jeg har endvidere noteret mig at Psykiatrien har orienteret kommunen i det nævntetilfælde. Jeg går ud fra der i alle tilfælde sker en sådan orientering i overensstemmelsemed den sociale retssikkerhedslovs § 9.
5.4.
Modtagne registreringer
Som nævnt i indledningen til rapporten bad jeg i forbindelse med inspektionen om atlåne Skovvængets skriftlige materiale om de indberetninger om anvendelse af magtder fremgår af Region Hovedstadens Psykiatris tilsynsrapporter af 12. februar 2008 og6. februar 2009. Min anmodning omfattede også regionens tilbagemeldinger i de kon-krete sager.Af tilsynsrapporten af 12. februar 2008 fremgår det at der i 2007 (fra 1. januar 2007 til31. december 2007) var i alt 8 indberetninger om anvendelse af magt.Af tilsynsrapporten af 6. februar 2009 fremgår det at der også i 2008 (i perioden fraden 1. januar 2008 til 18. december 2008) var i alt 8 indberetninger om anvendelse afmagt.Det materiale som jeg modtog under inspektionen, omfatter i alt 38 registrerings- ogindberetningsskemaer og (side 1 af) en tilbagemelding fra Psykiatrien hvor der ikkeforeligger et skema, samt 8 øvrige tilbagemeldinger fra Psykiatrien fra 2008.
49/76
Et af skemaerne vedrører en episode i 2009. Da min anmodning kun omfattede desager der var nævnt i Psykiatriens tilsynsrapporter, indgår denne episode ikke i minundersøgelse.2 skemaer vedrører samme episode der fandt sted den 1. august 2007. Da der er taleom samme episode, regner jeg kun denne sag som én sag i det følgende.Det materiale som jeg har modtaget omfatter således i alt 37 episoder. Disse episoderfordeler sig med 28 episoder i 2007 og 9 episoder i 2008.Som nævnt har Psykiatrien i tilsynsrapporten af 12. februar 2008 anført at der i 2007var i alt 8 indberetninger om anvendelse af magt. Indberetningerne vedrørte ifølgerapporten 3 personer og omfattede personligt alarmsystem (servicelovens § 125) ogfastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne (servicelovens § 126, stk. 2) over for1 person og 5 indberetninger om fastholdelse over for 3 personer. 2 af de 5 indberet-ninger blev vurderet som omfattet af servicelovens § 126, stk. 1, 2 som nødværge og1 til ikke at være magtanvendelse efter lovgivningen.De 28 episoder som jeg har modtaget fra 2007, fandt sted i perioden 4. januar 2007 tilog med 1. august 2007. 25 af de 28 episoder vedrører samme beboer. 20 af de 25indgreb over for denne beboer skete i forbindelse med personlig hygiejne (bleskift), ogde andre indgreb fordi beboeren slog eller skubbede medbeboere (4 tilfælde) og for-søgte at køre en kørestol ind i en medbeboer. I et følgebrev til Psykiatrien vedrørendede (i alt 8) episoder der var om denne beboer i marts 2007, og som alle vedrørte enhygiejnesituation, er det nævnt at beboeren oftest kan afledes i plejesituationer såplejen har kunnet gennemføres uden magtanvendelse. Indimellem har det været nød-vendigt at vente en halv til hele timer hvorefter det er lykkedes at gennemføre denpersonlige pleje ved blot at holde beboeren i hånden. Det fremgår endvidere af følge-brevet at den pågældende beboer bar en elektronisk alarm (og havde været dørsø-gende 6-8 gange i marts måned 2007). 3 af de 5 episoder om denne beboer der ikkevedrørte en hygiejnesituation, fandt sted den 8. januar 2007 og de 2 andre henholds-vis den 10. og 11. februar 2007.De 3 episoder dette år der vedrørte andre beboere, fandt sted henholdsvis den 8. fe-bruar 2007, 6. juni 2007 og 1. august 2007 og omfatter 3 beboere.For så vidt angår 2007 foreligger der (som tidligere nævnt) kun én tilbagemelding fraPsykiatrien. Det er den ovenfor nævnte tilbagemelding hvor der ikke også er et ske-ma. Denne tilbagemelding vedrører episoden den 8. februar 2007. Det fremgår af til-
50/76
bagemeldingen (af 27. marts 2007) at Psykiatrien ikke fandt at der var tale om anven-delse af magt.
Jeg går ud fra at episoden den 8. februar 2007 indgår i de 8 indberetninger der er om-talt i Psykiatriens tilsynsrapport af 12. februar 2008 som den ene sag hvor Psykiatrienikke fandt at der var tale om magtanvendelse.
Jeg går endvidere ud fra at de 5 episoder om ovennævnte beboer hvor der ikke vartale om anvendelse af magt i forbindelse med hygiejnesituationer, og episoderne den6. juni og 1. august 2007 også indgår blandt de 8 sager der er nævnt i Psykiatrienstilsynsrapport. Jeg beder dog Psykiatrien om at oplyse præcis hvad det er for 7 andreindberetninger (ud over episoden den 8. februar 2007) som Psykiatrien henviser til itilsynsrapporten fra tilsynet i 2007. Hvis der foreligger skriftlige tilbagemeldinger, bederjeg endvidere om kopi heraf.
Jeg beder endvidere om nærmere oplysninger om behandlingen af de øvrige skemaersom jeg har modtaget kopi af. Hvis der findes flere tilbagemeldinger, beder jeg omkopi heraf.
For så vidt angår 2008 har jeg som nævnt modtaget 9 skemaer, mens Psykiatrien itilsynsrapporten alene har oplyst om 8 indberetninger. De 9 skemaer som jeg harmodtaget, omfatter episoder i perioden 7. januar 2008 til og med 13. juni 2008. Jeghar modtaget tilbagemeldinger fra Psykiatrien på alle skemaerne, bortset fra episodenden 13. juni 2008.
Jeg beder om at få oplyst om Psykiatrien ikke har modtaget indberetning om denneepisode. Hvis Psykiatrien ikke har modtaget en indberetning, beder jeg Skovvængetom at oplyse baggrunden for det. Hvis der (nu) findes en tilbagemelding om dette til-fælde, beder jeg om en kopi heraf.
Ved min gennemgang af sagerne har jeg ikke vurderet om anvendelsen af fysisk magtmv. i nogen af tilfældene har været berettiget. Ved min gennemgang af materialet harjeg i stedet koncentreret mig om hvorvidt proceduren i forhold til de gældende reglerer blevet fulgt.
51/76
Registrering og indberetningEnhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet i henhold til § 136, stk. 1, i serviceloven, der lyder sådan:”§136.Optagelse i særlige botilbud efter § 129 og enhver form for magtanven-delse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres og indberettes af tilbuddet til kommunalbestyrelsen for detilbud, kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148a, og til regionsrådet for detilbud, regionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller re-gionsrådet orienterer opholdskommunen, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område, om indberetningen.”Bestemmelsen indebærer at hver gang der iværksættes indgreb i den personlige fri-hed, skal indgrebet registreres og indberettes til kommunen/regionen.Ifølge § 10 i magtanvendelsesbekendtgørelsen skal registrering efter servicelovens §136 ske på de skemaer der er udarbejdet af Socialministeriet (nu Indenrigs- og Soci-alministeriet). Der er tale om skemaer der er udarbejdet af Servicestyrelsen. Den 21.december 2009 er der udsendt nye skemaer der har skullet anvendes siden 1. januar2010.I 1 tilfælde foreligger der som tidligere nævnt ikke et skema, men kun en tilbagemel-ding fra Psykiatrien. De øvrige registreringer er alle foretaget på Socialministerietsregistrerings- og indberetningsskema (skema 2). Sagerne fra 2007 er registreret på etældre skema (der henviser til § 109 b i den tidligere gældende servicelov der gjaldtindtil 1. januar 2007), og sagerne fra 2008 på det skema som det nye skema 2 erstat-ter.
Jeg kan som nævnt konstatere at Skovvænget har anvendt skema 2, og at det er detskema der skulle anvendes indtil 1. januar 2010, som er anvendt i 2008.
I henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal registreringer efter§§ 10-13, foretages af den person der har iværksat indgrebet eller foranstaltningen,eller af den person der har instruktionsbeføjelsen over for den ansatte der har iværk-sat indgrebet eller foranstaltningen.Det fremgår ikke af det tilfælde hvor der ikke er noget skema, hvem der har iværksatindgrebet.
52/76
I 1 af de øvrige tilfælde fremgår det heller ikke af skemaet hvem der foretog indgrebet,med kun i hvilket hus det skete. Jeg går ud fra at der er tale om en enkeltstående fejl.I de øvrige tilfælde fremgår det af skemaerne hvem der har iværksat indgrebet. I 8tilfælde fremgår det ikke hvem der foretog registreringen, men i de øvrige tilfælde erder identitet mellem (den ene af) de personer der iværksatte indgrebet, og de perso-ner der foretog registreringen.
Jeg går ud fra at Skovvænget fremover i alle tilfælde vil gøre notat om hvem der fore-tog registreringen.
Det tilføjes at jeg i sagen om min inspektion af Parkvænget efter forslag fra GlostrupKommune har bedt Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) om atoverveje en ændring af skemaet på dette punkt. Kommunens forslag er at der i ske-maet indføres en rubrik hvor navnet på den der registrerer, skal skrives med blokbog-staver så både underskrift og et læseligt navn fremgår af indberetningen. Det nyeskema indeholder ikke en sådan rubrik, men kun rubrikker til oplysning om ”medarbej-deren/medarbejdere involveret i magtanvendelse”.
Da de skemaer som Skovvænget har udfyldt, alle – i modsætning til de skemaer somjeg modtog i sagen om Parkvænget – er udfyldt maskinelt, har der ikke været proble-mer (på grund af ulæselige underskrifter) med at se om der var identitet mellem depersoner der iværksatte indgrebet, og de personer der foretog registreringen.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen, at registrering af for-anstaltninger efter §§ 125-128 skal foretages straks eller senest dagen efter at foran-staltningen er sat i værk. Det samme gælder ifølge bekendtgørelsens § 11, stk. 1, forindgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret.Det fremgår ikke af det tilfælde hvor der ikke er noget skema, hvornår registreringener sket.I det ene af skemaerne om episoden den 1. august 2007 fremgår det ikke hvornårregistreringen fandt sted, men i det andet skema er det registreret 14 dage efter for-anstaltningen. Også i 2 andre tilfælde fremgår det ikke hvornår registreringerne ersket. Da det drejer sig om 2 af de 4 episoder der vedrørte samme beboer og fandtsted samme dag (den 7. januar 2007), går jeg ud fra at disse registreringer – ligesomde 2 andre denne dag – er sket samme dag.
53/76
Registreringerne er i et af de øvrige tilfælde først foretaget 6 dage efter at indgrebetfandt sted. I yderligere et tilfælde er registreringen først foretaget 3 dage efter at ind-grebet fandt sted og i et andet tilfælde 2 dage efter at indgrebet fandt sted. De burdeifølge de nævnte bestemmelser have været foretaget senest dagen efter magtanven-delserne.
Det er uheldigt at registreringerne i de nævnte tilfælde er sket for sent. Det gælderisær det tilfælde der så vidt ses først er registeret 14 dage efter at indgrebet fandtsted. Da der samlet set er tale om enkeltstående tilfælde, giver det mig dog ikke an-ledning til at foretage mig mere.
Som nævnt ovenfor fremgår det af servicelovens § 136, stk. 1, at enhver form formagtanvendelse skal indberettes til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2, skal registreringer af magtan-vendelser efter §§ 125-128 i serviceloven indberettes månedligt til kommunalbestyrel-sen. Efter § 11, stk. 2, i samme bekendtgørelse, skal registreringer af nødværge ognødret indberettes til kommunalbestyrelsen senest på 3. dagen efter magtanvendel-sen.I 8 tilfælde fremgår det hvornår indberetning er sket. Det drejer sig om 8 indberetnin-ger om fastholdelse i marts 2007 i hygiejnesituationer over for samme beboer. Indbe-retningerne er sendt med et følgebrev den 2. april 2007.Der er ikke blandt det materiale som jeg har modtaget, noget følgebrev fra Skovvæn-get til Psykiatrien om de øvrige indberetninger der viser hvornår indberetningerne erforetaget (sendt). Men i de tilfælde hvor jeg har modtaget Psykiatriens tilbagemeldin-ger, fremgår det af disse tilbagemeldinger hvornår indberetningerne er modtaget afPsykiatrien.Af den ene tilbagemelding der foreligger fra 2007, fremgår det at indberetningen blevmodtaget den 22. marts 2007. Indgrebet fandt sted den 8. februar 2007. Der er somnævnt ikke noget skema hvoraf det fremgår hvilken type af magtanvendelse der (iføl-ge Skovvænget) blev anvendt, men ifølge beskrivelsen i tilbagemeldingen anså Skov-vængets ledelse magtanvendelsen for ulovlig (mens Psykiatrien mente at der ikke vartale om magtanvendelse).
54/76
Jeg beder Skovvænget om at oplyse hvornår indberetningen i det konkrete tilfældeskete, og om det skete i overensstemmelse med reglerne.
Jeg beder endvidere om at få oplyst om indberetningerne normalt sendes med elleruden følgebrev.
Jeg afventer i øvrigt Psykiatriens tilbagemeldinger. Hvis det ikke fremgår heraf hvornårde andre indberetninger er modtaget, beder jeg om oplysning om hvornår de er sendttil eller modtaget af Psykiatrien.
Af tilbagemeldingerne fra 2008 fremgår det at indberetningen i ét tilfælde først blevmodtaget 2 måneder og 8 dage efter magtanvendelsen, men det fremgår også af ind-beretningen at Skovvænget selv havde gjort opmærksom på at indberetningen pågrund af en forglemmelse var indsendt for sent. Der var tale om indberetning om enfastholdelse.I de øvrige tilfælde fremgår det af tilbagemeldingerne at indberetningerne blev modta-get henholdsvis 1, 2, 4 og 11 dage efter at indgrebet fandt sted. Den indberetning derblev modtaget 11 dage efter indgrebet, er en indberetning om fastholdelse, mens deandre indberetninger er indberetninger om nødværge eller nødret – og også fasthol-delse i 2 af tilfældene.
Jeg har noteret mig at det ene tilfælde ved en forglemmelse blev indberettet for sent,og at de øvrige tilfælde hvor tidspunktet for modtagelsen af indberetningerne fremgår,er indberettet i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser.
De enkelte former for indgrebDet tidligere skema (skema 2) skulle benyttes til registrering og indberetning af:a) lovligt iværksat fastholdelse (eller føren), jf. servicelovens § 126,b) indgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret, jf. straffelovens §§ 13 og 14,c) al anden magtanvendelse (dvs. indgreb som er ulovlige) ogd) magtanvendelse der er foretaget med samtykke.
55/76
a) Fastholdelse efter servicelovens § 126Magtanvendelse i form af at fastholde og føre er – ud over formålsbestemmelsen i §124 i serviceloven – omfattet af bestemmelsen i § 126 i serviceloven. Bestemmelsen –der også er citeret ovenfor – lyder sådan:”§ 126.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt iform af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for atlide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.Stk. 2....”Ifølge vejledningen om magtanvendelse mv. giver § 126 adgang til akut at anvendemagt i form af at fastholde en person eller føre denne person til et andet lokale når deter nødvendigt for at undgå at den pågældende skader sig selv, eller når der i konflikt-situationer er risiko for at den pågældende skader andre (pkt. 42). Et lovligt indgreb iform af at fastholde omfatter ifølge vejledningen aldrig vold såsom føregreb, slag ogspark. Bestemmelsen giver heller ikke hjemmel til at føre en person til et lokale medaflåst dør da dette vil være ensbetydende med administrativ frihedsberøvelse.Afgørelsen om at fastholde eller føre træffes i den akutte situation af personalet påbotilbuddet efter en konkret vurdering af hvornår der er behov for indgreb af dennekarakter, og i hvilken form.Risikoen for at den pågældende beboer skader sig selv, andre beboere, personaleeller andre personer, skal være nærliggende og skal indebære at den pågældendeudsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Der skal i den konkre-te situation være en reel og begrundet risiko for at den pågældende beboer vil foreta-ge handlinger der er egnede til at personen skader sig selv eller andre – en formod-ning om det er ikke tilstrækkeligt.Magtanvendelse i form af at fastholde kan ikke lovligt finde sted i de tilfælde hvor risi-koen for personskade kan afværges på andre og mindre indgribende måder – indgre-bet skal være absolut påkrævet.
56/76
b) Nødværge/nødretI pkt. 113 i vejledningen om magtanvendelse mv. er anført følgende om magtanven-delse der sker i nødværge og nødret:
”Nødværge og nødret - straffelovens §§ 13 og 14113. Straffeloven indeholder nogle bestemmelser, der som udgangspunkt forby-der personer, herunder det offentlige plejepersonale, at foretage bestemte hand-linger over for andre personer, herunder de personer, der er omfattet af person-kredsen i § 124. Et eksempel er straffelovens § 261, stk. 1, hvorefter den, der be-røver en anden friheden, kan straffes med fængsel i indtil 4 år. Hvis betingelsernefor nødret eller nødværge er opfyldt, vil sådanne indgreb kunne blive retmæssige.For både nødværge og nødret er det vigtigt at bemærke, at der er tale om ekstra-ordinær hjemmel til brug i ekstraordinære situationer. Bestemmelserne kan derforikke anvendes som hjemmelsgrundlag for at foretage jævnligt forekommendetvangsmæssige indgreb. Nødværge og nødret kan kun anvendes som hjemmel tilhandlinger af forsvarsmæssig karakter og kan ikke anvendes som hjemmel til atforetage aktive handlinger, der ikke er strengt nødvendige for at værne om be-skyttede retsgoder.…”
c) Al anden magtanvendelse – det vil sige ulovlige indgrebI pkt. 111 i vejledningen om magtanvendelse mv. er anført følgende om ulovlig magt-anvendelse:”Ulovlige indgreb omfatter indgreb, som nævnt i servicelovens § 125 og § 127-129, iværksat uden at have været forelagt det sociale nævn, eller indgreb, somnævnt i servicelovens § 125 og § 127-129, iværksat uanset at det sociale nævnhar afvist at godkendesamt indgreb, der ikke er nævnt i serviceloven[min frem-hævelse].”Herudover er ”ulovlig magtanvendelse” i denne sammenhæng kendetegnet ved atbetingelserne for nødværge ikke er opfyldt.
De konkrete indberetningera: Indberetningerne i 2007I ét tilfælde foreligger der, som tidligere nævnt, ikke et skema, men alene (side 1 af)en tilbagemelding fra Psykiatrien (af 27. marts 2007). Psykiatriens tilbagemelding er
57/76
uden underskrift, og jeg går derfor ud fra at der er en side mere. Tilbagemeldingen ervedhæftet en seddel hvorpå det den 17. marts 2009 er skrevet at sagen er oprettet førden elektroniske klientjournal blev taget i brug, og at indberetningen er arkiveret.
Jeg går således ud fra at der foreligger en indberetning (et skema) og beder om enkopi heraf.
Jeg beder også om at modtage side 2 af tilbagemeldingen fra Psykiatrien.
Af Psykiatriens tilbagemelding i sagen fremgår det at Psykiatrien ikke mente at der vartale om magtanvendelse. Det fremgår af Psykiatriens brev at personalet stillede sig opi badeværelsesdøren for at forhindre beboeren i at gå fra badeværelset før han varblevet vasket og havde fået fjernet afføring fra kroppen. Da det ikke var oplyst at be-boeren med magt forsøgte at fjerne medarbejderen, mente Psykiatrien ikke at perso-nalets afskærmning af badeværelsesdøren kunne betragtes som magtanvendelse.Hvis Skovvænget havde ladet beboeren gå rundt med afføring på kroppen, kunne detifølge Psykiatrien betragtes som omsorgssvigt. Da Skovvænget ifølge Psykiatriensbrev over for den pågældende medarbejder havde tilkendegivet at det var ulovligt atvedkommende stillede sig i døren og forhindrede beboeren i at forlade badeværelset,og psykiatrien ikke mente at der var tale om ulovlig magtanvendelse, bad Psykiatrienom at medarbejderen blev orienteret om det.Det fremgår ikke af tilbagemeldingen hvor lang tid afskærmningen varede, og hvordanbeboeren i øvrigt reagerede.
Som nævnt ovenfor er der ikke i serviceloven hjemmel til at foretage indelåsning (fri-hedsberøvelse) af en beboer i et lokale. Personalet må heller ikke på anden vis derkan sidestilles med indelåsning, hindre en beboer i at forlade et lokale mod dennesønske. Der er alene hjemmel til at tilbageholde en person i boligen (botilbuddet) hvisder er truffet afgørelse om det efter servicelovens § 127.
Jeg har tidligere udtalt at en ganske kortvarig holden fast i en dør efter min opfattelseefter omstændighederne kan ses som en del af muligheden for at føre en person til etandet lokale (jf. servicelovens § 126, stk. 1) under sådanne omstændigheder som detvar beskrevet i det konkrete tilfælde, og hvor personalet i hele den kortvarige periodevar til stede helt tæt ved døren.
58/76
Det er umiddelbart min opfattelse at den foreliggende situation vil kunne sidestillesmed en situation som den nævnte. Jeg beder om Psykiatriens bemærkninger hertil ogafventer i øvrigt indberetningsskemaet i denne sag.
For de øvrige episoders vedkommende er der i alle tilfælde et registrerings- og indbe-retningsskema (skema 2).20 af skemaerne vedrører fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne (bleskiftmv.), og alle skemaerne vedrører den samme beboer. I alle disse tilfælde har Skov-vænget afkrydset at der var tale om fastholdelse.Der er i sin tid udarbejdet et særligt skema til indstilling om tilladelse til fastholdelse ihygiejne-situationer (skema 3), jf. servicelovens § 126, stk. 2, hvorefter kommunalbe-styrelsen undtagelsesvis for en afgrænset periode kan træffe afgørelse om at anvendefysisk magt i form af at fastholde en person hvis dette må anses for en absolut nød-vendighed for at udøve omsorgspligten i personlig hygiejne-situationer. Det nye ske-ma 1 skal anvendes til registrering og indberetning om magtanvendelse der er god-kendt efter bl.a. denne bestemmelse, og det nye skema 2 skal anvendes til registre-ring også af magtanvendelse efter bl.a. denne bestemmelse som der ikke er søgt omgodkendelse til, eller hvor der endnu ikke foreligger en sådan godkendelse.Det fremgår ikke at der var truffet afgørelse efter servicelovens § 126, stk. 2, over forden pågældende beboer. Det er i følgebrevet af 2. april 2007 til indberetningerne imarts 2007 om anvendelse af magt over for den pågældende beboer anført at beboe-ren normalt kan afledes så plejen kan gennemføres uden brug af magt. Jeg har oven-for spurgt til den videre behandling af disse skemaer.
Jeg afventer svar på min anmodning ovenfor, men jeg anmoder Skovvænget om atoplyse om der har været søgt om en generel tilladelse efter servicelovens § 126, stk.2.
5 af de resterende 7 skemaer vedrører også den nævnte beboer. I disse tilfælde harSkovvænget krydset af både i rubrikken om fastholdelse og i rubrikken om indgreb derblev ”foretaget i nødværge eller som led i nødret”. Det drejer sig om 3 magtanvendel-ser der alle fandt sted den 8. januar 2007, og magtanvendelser henholdsvis den 10.og 11. februar 2007. I de 3 tilfælde den 8. januar 2007 var der tale om at beboerenslog medbeboere, og magtanvendelsen bestod i at personalet tog beboerens hænder
59/76
og førte ham ned til sit værelse. Formålet er anført i 2 tilfælde og det var at skærmebeboeren fordi han slog de andre.Magtanvendelsen den 10. februar 2007 skete fordi beboeren forsøgte at ramme enanden beboer med en kørestol som han nærmest kom løbende op ad gangen med.Magtanvendelsen bestod i at fastholde beboeren i begge arme og føre ham ned påværelset. Formålet med magtanvendelsen var at forhindre beboeren i at bruge køre-stolen som våben mod den anden beboer.Magtanvendelsen den 11. februar 2007 skete fordi beboeren umotiveret skubbede enanden beboer omkuld. Magtanvendelsen bestod i at fastholde beboerens arme ogføre ham ned på værelset. Formålet med magtanvendelsen var at få beboeren til atblive rolig.Det fremgår af begge de 2 sidstnævnte skemaer at der den 13. februar 2007 skulleudarbejdes en handleplan for hvordan Skovvænget kunne forhindre beboeren i at slåsine medbeboere.
Jeg beder Skovvænget om at oplyse hvorfor (alle) indgrebene er indberettet både somfastholdelse efter servicelovens § 126, stk. 1, og nødværge eller nødret. Jeg henviser iden forbindelse også til citatet ovenfor under b) fra pkt. 113 i vejledningen om magt-anvendelse hvori det er anført at nødværge og nødret kun kan anvendes til indgreb ”afforsvarsmæssig karakter”. Jeg afventer i øvrigt Psykiatriens tilbagemelding om dissetilfælde hvis der foreligger sådanne skriftlige tilbagemeldinger.
De resterende 2 episoder dette år fandt, som tidligere nævnt, sted den 6. juni 2007 og1. august 2007.Magtanvendelsen den 6. juni 2007 skete fordi beboeren ville gå i varmtvandsbassinetder endnu ikke var klart. Det er ikke afkrydset hvilken type magtanvendelse der vartale om, men magtanvendelsen bestod ifølge beskrivelsen i at holde beboeren først lettilbage og senere med lidt mere kraft med en arm omkring maven på beboeren. For-målet med magtanvendelsen var at forhindre beboeren i at gå i bassinet.
Jeg går ud fra at der er tale om en enkeltstående forglemmelse med hensyn til af-krydsning. Jeg afventer i øvrigt Psykiatriens (eventuelle) tilbagemelding om dennesag.
60/76
Magtanvendelsen den 1. august 2007 skete fordi beboeren der var i færd med at blivebarberet, pludselig slog ud med begge hænder som han blev holdt i. Som tidligerenævnt er der to skemaer om denne episode, og de to skemaer er ikke enslydende.
Jeg beder Skovvænget om at oplyse hvorfor der er to skemaer om denne episode.
Magtanvendelsen bestod i at tage fat i beboerens hænder og holde dem indtil barbe-ringen var overstået. Formålet med magtanvendelsen var at undgå at blive slået afbeboeren. I det ene af de to skemaer er der krydset af i både rubrikken om fastholdel-se og nødværge eller nødret, mens der i det andet skema kun er krydset af i rubrikkenom nødværge eller nødret.
Jeg beder om at få oplyst om der efter Skovvængets opfattelse både er tale om fast-holdelse efter servicelovens § 126, stk. 1, og nødværge eller nødret. I bekræftendefald beder jeg Skovvænget om at oplyse hvorfor der er tale om begge dele. Jeg afven-ter i øvrigt Psykiatriens (eventuelle) tilbagemelding om denne sag.
b: Indberetningerne i 2008De 9 skemaerne vedrører i alt 4 beboere.6 af de 9 skemaer vedrører samme beboer, og 4 af disse skemaer vedrører episoderder fandt sted samme dag (den 7. januar 2008). Der er i alle 4 tilfælde tale om indbe-retninger om både fastholdelse og nødværge eller nødret. De 2 andre skemaer omdenne beboer drejer sig om episoder den 29. maj 2008 og 13. juni 2008, og de er ind-berettet som henholdsvis fastholdelse og nødværge eller nødret.De 4 indgreb den 7. januar 2008 og indgrebet den 29. maj 2008 anså Psykiatrien ikkesom anvendelse af magt. Det sidste indgreb om denne beboer foreligger der ikke entilbagemelding på fra Psykiatrien.Den første episode den 7. januar 2008 skete kl. 9.20 og omfattede ifølge skemaet enepisode hvor beboeren greb fat i en medarbejders hånd. Den anden episode fandtsted 10 minutter senere og ifølge skemaet var der tale om at beboeren slog ud modmedarbejderen. Magtanvendelsen er ikke nærmere beskrevet i skemaet, men der er ibegge skemaer henvist til et bilag der ikke er vedlagt.
Jeg beder om kopi af dette bilag.
61/76
Den næste episode fandt sted kl.16.30. Ifølge skemaet begyndte beboeren umotiveretat slå en ansat, og han blev derfor fastholdt i begge arme og ført til sit værelse. For-målet med indgrebet var at stoppe beboerens fysiske angreb på medarbejderen.Det sidste skema vedrører en episode 15 minutter senere hvor beboeren ligeledesslog en ansat. Beboeren blev fastholdt og ført til sit værelse.Region Hovedstadens Psykiatri har givet en samlet tilbagemelding på indberetninger-ne om magtanvendelser den 7. januar 2008 hvori episoderne (kort) er beskrevet. Idenne tilbagemelding er det anført at beboeren ved den første episode skubbede/maste en medarbejder og greb fat om håndleddet på en anden medarbejder der beg-ge vristede sig fri. Det er videre nævnt at der ved den anden episode var tale om atpersonalet stod bag en lukket dør og følte sig truet, at der ved den tredje episode vartale om at beboeren råbte til en medarbejder, og at beboeren ved den fjerde episoderåbte truende til en medarbejder der stod bag en lukket dør.
Der synes således ikke at være fuld overensstemmelse med det der fremgår af de 4skemaer som jeg har modtaget, og det der fremgår og af Psykiatriens beskrivelse afde 4 episoder. Jeg beder om Psykiatriens bemærkninger til det.
Psykiatrien mente som nævnt ikke at der ikke var tale om magtanvendelse. Psykiatri-en henviste til at det ikke fremgik af beskrivelserne at personalet på noget tidspunktanvendte fysisk magt over for beboeren. Der var ifølge Psykiatrien snarere tale om atpersonalet følte sig truet/krænket af beboeren, og episoderne burde derfor – hvis detikke allerede var sket – indberettes efter reglerne om arbejdsskader eller trusler/vold.Psykiatrien bemærkede desuden at personalet havde handlet korrekt ved at fjerne sigfra konflikten.
Jeg har ingen bemærkninger til Psykiatriens opfattelse hvorefter der ud fra det be-skrevne i Psykiatriens tilbagemelding ikke har været tale om magtanvendelse i ser-vicelovens forstand og heller ikke nødværge eller nødret.
Jeg beder Skovvænget om at oplyse hvorfor episoderne er indberettet både som fast-holdelse og nødværge eller nødret.
Det ene af de andre 2 tilfælde om denne beboer er som nævnt indberettet som enfastholdelse. Det drejer sig om episoden den 29. maj 2009 hvor en ansat greb fat i
62/76
trøjen på beboeren for at hindre ham i at presse sig forbi en medarbejder for at kom-me ind på et kontor. Psykiatrien fandt at der var udøvet magt i et så ubetydeligt om-fang at der ikke var tale om magtanvendelse.
Jeg har ingen bemærkninger hertil.
Det sidste tilfælde om denne beboer er det tilfælde hvor der ikke foreligger en tilba-gemelding. Det drejer sig om episoden den 13. juni 2008 der er indberettet som nød-værge eller nødret. Beboeren tog fat i en medarbejder og maste vedkommende op aden dør hvorefter medarbejderen – efter først flere gange at have bedt beboeren om atgive slip – tog fat i beboeren og viklede sig fri.
Jeg afventer Psykiatriens tilbagemelding som jeg har bedt om ovenfor.
De 3 øvrige indberetninger i 2008 vedrører 3 andre beboere og episoder henholdsvisden 24. februar 2008, 1. april 2008 og 10. juni 2008. I førstnævnte tilfælde var indgre-bet indberettet som både fastholdelse og nødværge eller nødret, og i de andre tilfældesom henholdsvis fastholdelse og nødværge eller nødret.Indgrebet den 24. februar 2008 anså Psykiatrien ifølge tilbagemeldingen som nødret.Indgrebet den 1. april 2008 anså Psykiatrien som magtanvendelse i forbindelse medpersonlig hygiejne og indgrebet den 10. juni 2008 som ligestillet med fastholdelse efterservicelovens § 126, stk. 1.Ved episoden den 24. februar 2008 havde beboeren slået ud efter en medarbejder derhavde stillet sig foran hende for at skabe kontakt med henblik på at hindre at beboe-rens psykotiske tilstand påvirkede de andre beboere negativt. Personalet fastholdtderfor beboeren og førte hende til hendes værelse. Magtanvendelsen er som nævntindberettet både som fastholdelse og nødværge eller nødret, men Psykiatrien fandtifølge tilbagemeldingen at der var tale om en nødretshandling. Psykiatrien henviste tilat magtanvendelsen havde til formål at afværge truende skade på andre beboere. IPsykiatriens tilsynsrapport er der ikke oplysning om tilfælde som er anset som nødret,men et tilfælde der er anset som nødværge.
63/76
Jeg beder Psykiatrien om at oplyse om den sag om nødværge der er omtalt i tilsyns-rapporten, er denne sag, og om det i så fald er en fejl at det i tilsynsrapporten er anførtat der var tale om nødværge, eller om der er tale om at Psykiatrien har ændret opfat-telse.
Ved episoden den 1. april 2008 – der blev indberettet som fastholdelse – vurderedePsykiatrien (også) at der var tale om fastholdelse for at udøve omsorgspligten i enpersonlig hygiejne-situation. Beboerens hænder blev holdt for at undgå at beboerenslog ud efter medarbejderne mens beboeren blev hjulpet ud på badeværelset for at fåskiftet tøj der var vådt af urin.
Jeg har ingen bemærkninger til det.
Jeg har i øvrigt noteret mig at Psykiatrien i tilbagemeldingen om det tilfælde har opfor-dret Skovvænget til at søge beboerens hjemkommune om at træffe afgørelse (efterservicelovens § 126, stk. 2) hvis Skovvænget skønnede at der fremover kunne opstålignende situationer.
Ved episoden den 10. juni 2008 blev den pågældende beboer mod sin vilje kørt ud afkøkkenet i sin kørestol fordi han havde slået en medbeboer. Indgrebet er indberettetsom nødværge eller nødret, men Psykiatrien anså forholdet for omfattet af servicelo-vens § 126, stk. 1. Psykiatrien henviste til at der havde været nærliggende risiko forvæsentlig personskade, og at det at køre en beboer der sidder i kørestol, væk modden pågældende vilje, må sidestilles med at fastholde og føre den pågældende til etandet lokale.
Jeg har ingen bemærkninger til den opfattelse og har noteret mig at Psykiatrien ved sitbrev til Skovvænget har gjort botilbuddet opmærksom på at Psykiatrien havde en an-den opfattelse end Skovvænget om hjemmelsgrundlaget for indgrebet.
6.
Personaleforhold
Jeg bliver ofte under inspektioner af botilbud mødt med bekymring for personalenor-meringerne fra beboeres, beboerrepræsentanters og/eller pårørendes side. Der ud-trykkes forståelse for at de ansatte gør hvad de kan, og at de ansatte ikke kan være
64/76
mere end ét sted ad gangen. Spørgsmålet om normeringerne har i høj grad indflydel-se på hverdagen – særligt hvis der er tale om nedskæringer. Problemer opleves isærnår der er sygdom blandt personalet, hvor der også skal bruges tid på at skaffe envikar.
6.1.
Normeringer og sammensætning mv.
Personalenormeringen ændrer sig i forbindelse med nedjusteringen af kapaciteten.På tidspunktet for inspektionen havde Skovvænget 66 medarbejdere, herunder del-tidsansatte. Af en oversigt som jeg modtog forud for inspektionen, fremgår det at der imarts 2009 var en samlet beskæftigelsesdecimal der svarer til 60,7 fuldtidsstillinger.Den 1. oktober 2008 havde Skovvænget en samlet beskæftigelsesdecimal på 67,83.Det fremgår endvidere af oversigten at personalegruppen omfattede 1 forstander, 4mellemledere (en afdelingsleder for hvert hus og en for dagtilbuddet), 20 pædagoger,1 pædagogstuderende, 14 social- og sundhedsassistenter, 1 social- og sundheds-hjælper, 3 plejere, 1 ergoterapeut, 1 sygehjælper, 5 ufaglærte, 7 husassistenter, 2økonomaer, 1 køkkenleder og 4 ansatte i administrationen. 4 stillinger, herunder stil-lingen som viceforstander, var ledige på det tidspunkt. På tidspunktet for Region Ho-vedstadens Psykiatris tilsyn i december 2008 var der ingen ledige stillinger.For så vidt angår dagtilbuddet blev det under inspektionen oplyst at der normalt ertilknyttet tre værkstedsassistenter og en afdelingsleder der er pædagog. På inspekti-onstidspunktet var der på grund af barsel og sygdom kun én fast medarbejder og enpædagogstuderende. Dagtilbuddet har studerende tre gange om året – i alt 9 elever.Af oplysningerne på tilbudsportalen fremgår det at den gennemsnitlige ansættelseblandt medarbejderne er ca. 3 år. Af regionens tilsynsrapport fremgår det at persona-leomsætningen var stor i 2007, men ikke havde været så stor i 2008. Tilsynet nævnte irapporten fra tilsynet i 2008 at Skovvænget på grund af den store personaleomsæt-ning i 2007 var sårbar i forhold til yderligere personaleomsætning, og at det derfor ervigtigt at Skovvænget fokuserer på fastholdelse.I virksomhedsplanen for Skovvænget for 2009 er faglig kompetenceudvikling samtfastholdelse og rekruttering anført som nogle af indsatsområderne i 2009. Der skulle iførste kvartal af 2009 udarbejdes og iværksættes en kompetenceudviklingsplan formedarbejderne. Sammen med COWI – og på baggrund af en rapport fra COWI – harSkovvænget udarbejdet et projekt om fastholdelse og rekruttering der blev iværksat i2008, og som er fortsat i 2009. Skovvænget fik afslag fra Forebyggelsesfonden på
65/76
penge til projektet og havde i første omgang ikke iværksat tiltag som følge af rappor-ten fra COWI. Region Hovedstadens Psykiatri anbefalede i tilsynsrapporten fra tilsyneti 2008 at Skovvænget snarest muligt iværksatte det arbejde som COWI havde anbefa-let, eller på anden måde arbejder med forbedring af arbejdsmiljøet. Under inspektio-nen blev det oplyst at Skovvænget havde besluttet at opdele projektet. Af materialesom jeg fik udleveret under inspektionen, fremgår det at Skovvænget i fjerde kvartal2008 arbejdede med en opdeling af COWI projektet, og at 1. del skulle starte i 2009.Skovvænget skulle i 2009 undersøge og analysere de daglige arbejdsgange og ar-bejdskompetencer med henblik på at afdække og belyse problemstillinger, udviklings-områder og potentialer. Formålet med projektet er at øge indsigten i de daglige ar-bejdsgange hvor medarbejderne oplever psykisk pres og belastninger i relationsarbej-det, og dermed optimere arbejdsgange og sikre en fortsat udvikling af den nødvendigestøtte til medarbejderne via supervision, undervisning, ledelse og coaching. Supervisi-ons-praksis er i den forbindelse ændret fra fem større til otte mindre grupper, og ana-lyserne af medarbejdernes faglige kompetencer skal medvirke til at skærpe kompe-tence-profilerne ved nyansættelser. Projektet med COWI skulle gennemskrives i før-ste halvår af 2009 og implementeres i andet halvår 2009. Projektet skal delevalueres iførste halvår af 2010.Tilsynet påbød i tilsynsrapporten fra tilsynet i 2008 Skovvænget senest den 1. marts2009 at sikre at der var iværksat en proces for opfølgning på alle registrerede og prio-riterede arbejdsmiljøproblemer.
Jeg beder om at få oplyst hvad tilsynets påbud har givet anledning til.
Jeg har i øvrigt noteret mig det oplyste om det videre arbejde med henblik på fasthol-delse af medarbejdere mv.
Det blev under inspektionen oplyst at der er 3-4 vågne nattevagter der har en fastbase, men går rundt eller fordeler sig i de enkelte huse.Arbejdsformen er ændret sådan at arbejdet nu er organiseret i teams der arbejder påtværs i organisationen. Der er syv medarbejderteams fordelt med tre kontaktperson-teams, et dagtilbudsteam, et natmedarbejderteam, et husassistentteam og et køkken-lederteam. I hvert kontaktpersonteam er der fire tovholdere, herunder en koordinator.Det vil samtidig betyde specialisering på tværs af de faglige teams.
66/76
De ansatte er ikke længere knyttet til et bestemt hus, men arbejder som nævnt påtværs i organisationen. Medarbejderbaserne i de enkelte huse er nedlagt (fra januar2009), og der er i stedet oprettet en fælles base hvor medarbejderne møder på arbej-de og opholder sig når de ikke direkte arbejder med relationsarbejde med borgerne.Organisationen i ledelsen er som tidligere nævnt ændret så ledelsen nu består af enforstander og fire funktionsledere samt en leder af dagtilbuddet. Den ene af funktions-lederne (lederen af funktionen faglig udvikling) er souschef for forstanderen. De treandre funktionsområder er organisation/overordnet ledelse, HR og daglig, faglig ledel-se.Succeskriterier og mål skal ifølge virksomhedsplanen evalueres kvartalsvis.
Jeg beder Skovvænget om at oplyse om erfaringerne (indtil videre) med den nyeteamorganisering og funktionsledelse.
6.2.
Vikarer og sygdom
Det fremgår af tilsynsrapporten at Skovvænget anvender et fast korps af tilkaldevika-rer. Under inspektionen blev det oplyst at dette korps omfatter ca. 20 personer.Ved Region Hovedstadens Psykiatris tilsyn i 2007 tilkendegav medarbejderne at øko-nomien i forhold til vikarsituationen var belastet, og at vikartilkald siden sommeren2007 (på grund af et tidligere overforbrug) havde været neddroslet – med nedslidte ogsyge medarbejdere til følge. Der blev dengang arbejdet på at etablere et internt vikar-korps. Af tilsynsrapporten fra tilsynet i 2008 fremgår det at der i 2008 havde været etmarkant lavere brug af vikarer på Skovvænget. Det er nævnt at det skal ses i sam-menhæng med den nye organisation hvor alle teams arbejder på tværs hvilket hargjort det nemmere at finde afløsere for fraværende medarbejdere.Det er afdelingslederen der som hovedregel har ansvaret for at tilkalde vikarer vedsygdom, ferie og andet fravær.Af Region Hovedstadens Psykiatris virksomhedsplan for 2009 fremgår det at Psykia-trien i 2009 ville etablere et internt vikarkorps der skulle være i drift fra 1. marts 2009eller snarest derefter så psykiatrien senest pr. 1. juli 2009 kunne stoppe brugen afeksterne vikarer. Af regionens hjemmeside fremgår det at der er indgået aftaler med
67/76
Dansk Sygeplejeråd og FOA om interne vikarkorps i (bl.a.) psykiatrien (PsykiatriensVikarcenter), og at Region Hovedstaden ikke har brugt eksterne vikarer siden 1. juli2009.
Jeg beder om at få oplyst om situationen med hensyn til tilkald af vikarer i dag er til-fredsstillende. Det bemærkes at jeg i dagspressen har hørt at erfaringerne med ord-ningen (indtil videre) er positive.
Af regionens tilsynsrapport af 6. februar 2009 fremgår det at Skovvænget ifølge Regi-on Hovedstadens statistik over sygefravær havde et sygefravær på 7,7 pct. og 4,4fraværsperioder i gennemsnit pr. medarbejder i perioden 1. december 2007 til 30. no-vember 2008. Arbejdsmiljørepræsentanterne gav tilsynet nærmere oplysninger somforklaring på det høje sygefravær. De oplyste samtidig at medarbejderne er glade forat arbejde på Skovvænget, at de har gode kolleger, og at der generelt er en godstemning.I 2007 var sygefraværet 10-11 pct. inklusiv langtidssygefravær.Nedbringelse af sygefraværet indgår også i COWI-projektet, virksomhedsplanen ogresultataftalen 2009 for Skovvænget. Det fremgår af virksomhedsplanen at Skovvæn-gets strategi i forhold til sygefravær i 2009 ændres fra fravær til nærvær, og at der iden forbindelse fokuseres på elementer der medvirker til at fastholde medarbejderen iarbejde. I april 2009 skulle ledelsen desuden udarbejde en screening af det aktuellefravær og umiddelbart herefter øge indsatsen til nedbringelse af sygefraværet. Suc-ceskriteriet og mål skal evalueres månedsvis og ved udgangen af 2009.Ifølge resultataftalen har Skovvænget – ligesom de øvrige sociale tilbud – et resultat-krav for 2009 om en gennemsnitlig sygefraværsprocent pr. medarbejder pr. år påmaksimalt 6. Ifølge Region Hovedstadens Psykiatris virksomhedsplan for 2009 villePsykiatrien i 2009 analysere årsagerne til sygefravær og pege på veje til et lavere fra-vær. Ledernes kompetencer til at håndtere både kortere og længerevarende sygefra-vær skulle i den forbindelse opkvalificeres.
Jeg har noteret mig det der fremgår af virksomhedsplanen med hensyn til det viderearbejde med at nedbringe sygefraværet. Jeg beder om at få oplyst resultatet af evalu-eringen ved udgangen af 2009, og om kravet til det maksimale sygefravær i resultataf-talen er nået.
68/76
7.7.1.
TilsynsordningGenerelt
Efter ikrafttrædelsen den 1. januar 2007 af kommunalreformen er det samlede myn-digheds-, forsynings- og finansieringsansvar nu placeret i kommunerne.I kapitel 2 i serviceloven er kommunernes og regionernes opgaver efter loven regule-ret. Kommunalbestyrelserne skal sørge for at der er de nødvendige tilbud efter ser-viceloven, jf. lovens § 4, stk. 1. Kommunen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brugaf egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud,jf. lovens § 4, stk. 2.Regionerne er leverandører af tilbud efter bl.a. servicelovens § 108, jf. lovens § 5, stk.1, nr. 1, men kommunalbestyrelsen kan også selv etablere sådanne tilbud, jf. lovens §5, stk. 5.Kommunalbestyrelserne har pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaverløses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne udførespå. Dette fremgår af den sociale retssikkerhedslovs § 16.Tilsynsforpligtelsen er uddybet i serviceloven. Af denne lovs § 5, stk. 7, fremgår det atregionsrådet skal føre tilsyn med de tilbud som regionsrådet har etableret. Det gælderdog ikke hvis en kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om anvendelse aftilbuddet, herunder om tilsyn. Regionsrådets tilsynsforpligtelse efter lovens § 5, stk. 7,omfatter alene det generelle driftsorienterede (institutionelle) tilsyn, jf. også servicelo-vens § 148 a. Den visiterende kommune har således i alle tilfælde den personrelate-rede tilsynsforpligtelse med den enkelte borger, det vil sige også for de af kommunensborgere der bor i boformer som regionen (eller andre) driver, jf. servicelovens § 148.Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område der trådte i kraft den 1. januar 2007, indeholdernærmere retningslinjer for hvordan tilsynsforpligtelsen skal gennemføres (pkt. 360-372). Det fremgår af pkt. 361 at vejledningens opregning af forskellige facetter vedtilsynsvirksomheden ikke er udtømmende.Ifølge pkt. 362 er kernen i tilsynsforpligtelsen at myndighederne har pligt til at holdesig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, og til at forholde sig til den-ne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Tilsynsopgaven har treaspekter: kontrolaspektet, kvalitetssikringsaspektet og udviklingsaspektet. Af pkt. 363 ivejledningen fremgår det endvidere at tilsynet skal være aktivt og opsøgende.
69/76
På Danske Regioners hjemmeside findes fælles tilsynsprincipper for de regionale til-bud der er udsendt i juli 2007 med henblik på at sikre at der på landsplan gennemfø-res tilsyn af relativt ensartet standard. Inden for rammerne af de fælles principper skalde enkelte regionsråd tage stilling til hvordan tilsynet konkret skal planlægges og udfø-res.Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet et koncept for tilsyn med de socialetilbud der er godkendt i regionsrådet den 25. september 2007. Det er heri nævnt at defælles tilsynsprincipper er indarbejdet i tilsynsmodellen i den udstrækning som det ermuligt for Psykiatriens sociale tilbud. Jeg henviser i øvrigt nærmere om dette koncepttil pkt. 7.2.Danske Regioner har udviklet en dansk kvalitetsmodel på det sociale område der skalvære med til at sikre og dokumentere kvaliteten i den socialpædagogiske indsats.Kvalitetsmodellen er omtalt på Danske Regioners hjemmeside www.regioner.dk og påwww.social-kvalitetsmodel.dk. Kvalitetsmodellen skal i første omgang implementerespå det regionale botilbudsområde. I april 2009 er der udsendt en mappe med standar-der til brug for arbejdet på de regionale sociale boformer og institutioner og i maj 2009en pjece om denne model. Det fremgår heraf at der i første omgang er udviklet seksfælles nationale standarder til de regionale, sociale boformer og institutioner efter lovom social service, §§ 67, 107 og 108 samt lov om almene boliger mv., § 185 b. Stan-darderne dækker såvel organisatoriske som ydelsesspecifikke temaer. Inden for deorganisatoriske temaer er udviklet standarder for ledelse, arbejdsmiljø og kompeten-ceudvikling, og inden for de ydelsesspecifikke temaer er udviklet standarder for arbej-det med kommunikation, brugerinddragelse og individuelle planer. Alle standarderneer generiske, det vil sige at de gælder alle regionale, sociale boformer og institutioneruanset hvilke målgrupper, boformerne og institutionerne retter sig imod, eller om mål-grupperne består af børn og unge eller af voksne.Det fremgår endvidere at udsendelsen af standarder har igangsat processen om im-plementering af standarderne på alle regionale, sociale boformer og institutioner, og atalle boformer og institutioner herefter skulle udpege en eller flere ressourcepersonerder vil modtage undervisning i arbejdet med standarderne og de forskellige trin i im-plementeringsprocessen. De enkelte tilbud skulle begynde arbejdet med at udarbejderetningsgivende dokumenter i løbet af sommeren/efteråret 2009. De enkelte tilbudskal lave selvevaluering, det vil sige en slags statusbeskrivelse der skal gentages efteret år.
70/76
Oplysninger om de enkelte regioners konkrete arbejde med kvalitet findes på regio-nernes hjemmesider.
7.2.
Region Hovedstadens Psykiatris tilsyn
Region Hovedstadens Psykiatri har som nævnt udarbejdet et koncept for tilsyn medde sociale tilbud der er godkendt i regionsrådet den 25. september 2007.Af dette koncept og af de fremsendte tilsynsrapporter fra Region Hovedstadens Psy-kiatri fremgår det at regionens tilsyn omhandler forskellige nærmere fastlagte temaer.Af konceptet fremgår det videre at der fra 2008 som minimum udføres et anmeldt oget uanmeldt tilsyn på alle sociale tilbud om året.Før et anmeldt tilsyn indhenter Psykiatrien skriftligt materiale fra det pågældende til-bud om personale, bygninger, økonomi, værdigrundlag, pædagogiske metoder ogkvalitetsstandarder hvis materialet ikke findes i Psykiatrien eller er tilgængeligt på til-budsportalen eller tilbuddets hjemmeside. Materialet gennemgås af de medarbejdere iPsykiatriens administration der har kompetence til at vurdere om tilbuddets skriftligemateriale lever op til gældende regler og standarder. Denne gennemgang dannerbaggrund for tilsynsbesøget.Tilsynet består af en rundvisning på fællesarealer, besigtigelse af 1-2 beboerboligerog samtaler med ledelse, medarbejdere og brugere. Fokus ved besigtigelse af de fysi-ske rammer er rengøringsstandard, vedligeholdelsesstandard, arbejdsmiljø og indret-ning af fællesarealer.Derudover gennemgås hvordan tilbuddet har sikret at der er fulgt op på bemærknin-ger, anbefalinger og påbud fra anden tilsynsmyndighed.Samtalerne med ledelsen af tilbuddet og medarbejdere omfatter de emner der er ud-valgt som fokusområder på baggrund af gennemgangen af det skriftlige materiale.Drøftelserne med brugerne tager udgangspunkt i deres oplevelse af social trivsel, ak-tiviteter, information og medbestemmelse. Det er frivilligt for brugerne om de vil talemed de tilsynsførende, men de skal motiveres til det.Besøget afsluttes med en opsamlende samtale med ledelsen.
71/76
Tilsynene omfatter ikke som en fast del møde med pårørende (da hovedparten af bru-gerne er personligt myndige), men de pårørende skal ved opslag orienteres om hvor-når der er tilsyn. På dette opslag skal de pårørende opfordres til at kontakte en tilsyns-førende hvis der er forhold som de ønsker at drøfte. Der kan desuden holdes mødemed de pårørende hvis det skønnes relevant.Efter hvert tilsynsbesøg udarbejdes der en (i første omgang foreløbig) tilsynsrapportder som minimum skal omfatte de områder der beskrives i et bilag 1 til konceptet. Det-te bilag omfatter gennemgangen af det skriftlige materiale, og det er nærmere udspe-cificeret hvad dette materiale skal indeholde – opdelt i personrelaterede emner, bru-gerrelaterede emner og ledelsesrelaterede emner. Tilsynsrapporten skal indeholde enbeskrivelse af hvad der er afdækket under tilsynet, den tilsynsførendes faglige vurde-ring og anbefalinger/påbud. Den foreløbige rapport sendes til tilbuddet for eventuelkorrektion af faktuelle oplysninger og kommentarer. Den endelige rapport sendes tillederen af tilbuddet.Det fremgår af Region Hovedstadens Psykiatris rapport om det uanmeldte tilsyn i2008 at Skovvængets kommentarer var indarbejdet i rapporten. Det fremgår af rappor-terne om de anmeldte tilsyn at Skovvænget ikke havde kommentarer. Der er efter detanmeldte tilsyn i 2007 udarbejdet en skriftlig opfølgning på rapporten fra dette tilsynmed både tilsynets og Skovvængets bemærkninger hertil. I en rapport om det uan-meldte tilsyn i 2009 der findes på Skovvængets hjemmeside, indgår Skovvængetskommentarerer som en selvstændig del af rapporten.
Jeg går således ud fra at tilbuddets eventuelle kommentarer i alle tilfælde indarbejdeseller indgår i rapporten.
Lederen på det sociale tilbud har pligt til at forelægge rapporten for tilbuddets bruger-råd og MED-udvalg til drøftelse. Lederen har desuden pligt til at følge op på eventuelleanbefalinger eller påbud i forbindelse med tilsynet. Tids- og handleplan for opfølgningfremgår af tilsynsrapporten og dokumentation for opfølgning fremsendes til Psykiatrieni henhold til tilsynsrapporten.Psykiatrien drøfter mindst én gang årligt de generelle konklusioner der kan drages aftilsynene med tilbuddenes ledere med henblik på fastlæggelse af fælles indsatsområ-der og eventuel justering af tilsynsmodellen.
72/76
Konklusioner herfra indarbejdes i en samlet årlig redegørelse til regionsrådet om tilsynpå Psykiatriens tilbud.Af konceptet fremgår det at tilsyn udføres af fire medarbejdere fra Psykiatriens Admi-nistration og varer 3-4 timer. Under inspektionen blev det oplyst at der er i alt tre til-synskonsulenter. Det blev endvidere oplyst at alle tilbud nu havde haft tilsyn, og at dervar udfærdiget rapporter fra tilsynene. Efter tilbagemeldinger fra forstanderne var detbesluttet at udvide tilsynstiden.Om udførelsen af tilsyn fremgår i øvrigt følgende af konceptet:”Psykiatriens tilsyn udføres af egne medarbejdere. Tilsynet kan derfor ikke be-tragtes som et tilsyn, der er uafhængigt af driftsherren. Spørgsmålet om de til-synsførendes uafhængighed har været drøftet med ombudsmandsinstitutionen.Her er man af den opfattelse, at hvis man som tilsynsførende har visitationskom-petencen til tilbuddet, skal man ikke samtidig føre driftsmæssigt tilsyn med, omtilbuddet leverer den ydelse, der er visiteret til. Da visitationskompetencen ude-lukkende ligger hos kommunen, kommer de tilsynsførende fra Psykiatrien ikke idenne interessekonflikt.For at sikre så stor uafhængighed som muligt vil de tilsynsførende ikke føre tilsynpå områder, hvor de i det daglige er kontaktperson for tilbuddet. Ligeledes vil til-synsførende ikke føre tilsyn på områder, hvor de efterfølgende vil være ansvarli-ge for den opfølgning som anbefalinger og påbud udløser.”Under inspektionen blev det oplyst at de (nu i alt) tre tilsynskonsulenter i administrati-onen kommer fra tre forskellige afdelinger. Det blev endvidere oplyst at der ikke ernogen henstillinger om begrænsninger i hvad de må udtale sig om. En af konsulenter-ne udfører tilsynet, og en anden hjælper hvis der er behov for det. Tilsynskonsulenter-ne har ikke den daglige løbende kontakt med tilbuddene.I Danske Regioners tilsynsprincipper er følgende anført om uafhængigheden af tilsyn:”Det er vigtigt at sikre den fornødne uafhængighed mellem den eller de medar-bejdere, som står for den daglige kontakt til tilbuddet og den eller de medarbejde-re, som varetager tilsynet. Det er vigtigt, at medarbejdere reelt ikke kommer til atundersøge sig selv. Derfor er det uvildige og uafhængige tilsyn et centralt princip,når der føres tilsyn med de regionale tilbud.”
73/76
Spørgsmålet om uvildighed og uafhængighed ved tilsyn (på plejeboligområdet) indgikogså i sagen om ombudsmandens inspektion af Bornholms Regionskommune i no-vember 2004. Rapporter om denne inspektion kan (ligesom inspektionsrapporter i øv-rigt) læses på ombudsmandens hjemmeside. I opfølgningsrapport nr. 2 skrev om-budsmanden at den tilsynsførende og den rådgivende funktion bør adskilles sådan atde medarbejdere der har den løbende (daglige) kontakt med virksomhederne, ikkesamtidig fører tilsyn med de pågældende virksomheder. Ombudsmanden skrev endvi-dere at den ordning som regionskommunen ville gøre brug af, efter ombudsmandensumiddelbare opfattelse heller ikke i tilstrækkelig grad sikrer uafhængighed. Ombuds-manden henviste til at denne ordning indebar at kollegaer der efter det oplyste arbej-der forholdsvis tæt sammen i samme fagsekretariat, kommer til at undersøge og kon-trollere hinandens arbejde. Ombudsmanden henstillede (igen) til regionskommunen atoverveje at lade en udenforstående person (eventuelt fra en anden afdeling i forvalt-ningen) forestå tilsynsbesøgene. På et møde den 17. april 2007 i sagen om en inspek-tion af bostedet Røbo – der også hører under Bornholms Regionskommune – uddy-bede jeg ombudsmandens opfattelse på området. Jeg nævnte bl.a. at en løsningsmu-lighed efter min opfattelse ville kunne bestå i at ”tilsynsteamet” udgøres af en admini-strativ medarbejder fra en anden del af forvaltningen og den ”daglige” konsulent fra (idette tilfælde) Fagsekretariatet for Ældre- og Handicapområdet. Den administrativemedarbejder – som skal være den ansvarlige for tilsynet og rapporten herom – vil i såfald skulle stå for kontroldelen af tilsynet, og den daglige konsulent vil skulle yde denfaglige bistand i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet. I opfølgningsrapport nr. 3i sagen om inspektionen af regionskommunen bad ombudsmanden regionskommu-nen om at underrette sig om udfaldet af et møde den 22. januar 2008 mellem regions-kommunen og Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) om tilrettelæg-gelsen af kommunens tilsyn. I et brev af 10. november 2008 skrev regionskommunenherefter følgende som ombudsmanden har taget til efterretning:”Kommunen har haft repræsentanter i Velfærdsministeriet den 22. januar 2008,hvor man måtte konstatere, at Velfærdsministeriet var af samme opfattelse somFolketingets Ombudsmand hvad angår habilitetsproblemet. For fremtiden vil til-syn derfor blive udført af konsulenter fra Børne- og Fritidssekretariatet og natur-ligvis i overensstemmelse med Socialministeriets bekendtgørelse nr. 805 af 29.juni 2007 og sammes vejledning nr. 94 af 5. december 2006.”
Det er, som det fremgår, min opfattelse at tilsynet med de sociale tilbud skal væreuafhængigt. Det gælder ikke alene uafhængighed i forholdet mellem tilsynsførende ogvisiterende myndighed, men også uafhængighed i øvrigt, jf. også det der er anført i defælles tilsynsprincipper.
74/76
Da jeg forstår det sidste afsnit i citatet fra Psykiatriens tilsynskoncept sådan at der eren sådan uafhængighed, foretager jeg mig ikke mere om spørgsmålet om uafhængig-hed ved Region Hovedstadens Psykiatris tilsyn med de sociale tilbud som regionen erdriftsherre for. Jeg går ud fra at Psykiatrien løbende har fokus på spørgsmålet omuafhængighed.
Da det som Region Hovedstadens Psykiatri har anført i tilsynskonceptet om ombuds-mandens holdning, ikke er helt dækkende, beder jeg dog Psykiatrien om at præciseredette afsnit. Jeg beder om underretning om hvad denne anmodning giver anledning til.
Indholdet af det uanmeldte tilsyn fremgår af et bilag 2 til tilsynskonceptet. Det fremgårbl.a. heraf at det uanmeldte tilsyn også kan have grund i forhold der blev belyst veddet planlagte tilsyn.
Jeg går ud fra at et uanmeldt tilsyn der er begrundet i forhold der blev belyst ved detanmeldte tilsyn, kan ske hurtigt efter det anmeldte tilsyn hvis der er konstateret alvorli-ge forhold under dette tilsyn. Jeg har i den forbindelse noteret mig at det af rapportenom det uanmeldte tilsyn den 25. juni i 2009 fremgår at direktionen på grund af alvorligkritik blev orienteret umiddelbart, og at der på grund af de alvorlige fund ville blivegennemført et opfølgende tilsyn. Jeg beder om oplysning om hvornår det fandt sted.
7.3.
Region Hovedstadens tilsynsbesøg på Skovvænget
Blandt det materiale jeg modtog forud for inspektionen, er – som nævnt – tilsynsrap-porter om anmeldte tilsynsbesøg som Region Hovedstadens Psykiatri har foretaget påSkovvænget henholdsvis den 12. december 2007 og den 16. december 2008, samten rapport fra det uanmeldte tilsyn i 2008 på Skovvænget der fandt sted den 2. juni2008.Som også tidligere nævnt fremgår det af Skovvængets hjemmeside at Region Hoved-stadens Psykiatris uanmeldte tilsyn med Skovvænget i 2009 fandt sted den 25. juni2009.Tilsynsrapporterne fra de anmeldte tilsyn består af: en forside med oplysning om datofor tilsynet, deltagere og elementerne i tilsynet, en beskrivelse af tilsynets samledevurdering/et resumé af tilsynsrapporten, og selve rapporten med indholdsfortegnelseog en gennemgang af de enkelte emner som tilsynet omfattede.
75/76
Deltagerne i tilsynene er alle angivet ved navn, men kun enkelte ved titel. Ifølge rap-porterne deltog forstanderen og de øvrige ledere samt medarbejderrepræsentanter itilsynet. Fra Region Hovedstadens Psykiatri deltog fem personer i 2007 og fire i 2008.De enkelte elementer i tilsynene bestod af en kort orientering fra ledelsen om tilbud-det, en fysisk gennemgang af udvalgte dele af Skovvænget, samtaler med ledelsen,medarbejderrepræsentanter og beboere samt en afsluttende samtale med ledelsen.Som tidligere nævnt fremgår det endvidere at Skovvænget ikke havde haft bemærk-ninger til den foreløbige rapport, hverken den fra tilsynet i 2007 eller fra tilsynet i 2008.Tilsynsrapporterne indeholder som nævnt også en beskrivelse af en lang række em-ner der er indgået i tilsynet. Under hver beskrivelse er der afsat plads til tilsynets vur-dering af det enkelte emne og derefter til tilsynets eventuelle anbefalinger og påbud.De enkelte emner er: 1. fysiske rammer, 2. organisation, drift og forretningsgange, 3.tilbuddets pædagogiske metoder og brugere og 4. personaleforhold og arbejdsmiljø.De enkelte elementer er opdelt i flere delelementer. Tilsynet er under hvert emnekommet med sin mere eller mindre udbyggede vurdering af det pågældende emne.Af de samlede konklusioner fra tilsynsbesøgene fremgår det at besøgene har givetanledning til flere anbefalinger og det seneste anmeldte tilsyn også til flere påbud (6påbud og 14 anbefalinger). Ved det seneste uanmeldte tilsyn der fandt sted efter mininspektion, var der som nævnt tale om alvorlige fund der gav anledning til kritik og ori-entering af direktionen.Nogle af de 6 påbud og nogle af anbefalingerne i rapporten af 6. februar 2009 fra til-synet i december 2008 er omtalt ovenfor. De seneste rapporter kan i øvrigt læses påSkovvængets hjemmeside.Forstanderen har – som nævnt i indledningen til denne rapport – udarbejdet et notat af12. marts 2009 i anledning af Region Hovedstadens Psykiatris tilsynsrapport af 6. fe-bruar 2009 fra tilsynet i december 2008. Notatet omhandler ændringer i ledelsensstrategi med henblik på etablering af en øget kontrol af opgaver, mål og resultatersamt en plan for indførelsen af denne strategi. Der ville blive udarbejdet en opfølg-ningsrapport der skulle sendes til direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri. Jeghar bedt om en kopi af denne opfølgningsrapport.
76/76
Efter min gennemgang af tilsynsrapporterne er det min opfattelse at de med hensyn tilemner dækker bredt og detaljeret. Tilsynet har for hvert emne redegjort for forholdeneog foretaget en vurdering.
OpfølgningSom det fremgår af de enkelte punkter ovenfor, har jeg bedt Skovvænget og RegionHovedstadens Psykiatri om nærmere oplysninger mv. om forskellige forhold. Jeg be-der om at oplysningerne mv. fra Skovvænget sendes gennem Psykiatrien for at Psy-kiatrien kan få lejlighed til at kommentere det som Skovvænget anfører.
UnderretningDenne rapport sendes til Skovvænget, Region Hovedstadens Psykiatri, Center forligebehandling af handicappede, Folketingets Retsudvalg og Skovvængets beboereog pårørende.
Lennart FrandsenInspektionschef
