Forening for Undersøgende Journalistik (FUJ) er en frivillig forening, der siden 1989 har arbejdetfor at fremme den undersøgende journalistik i danske medier. Værdierne for den undersøgendejournalistik og de metoder, der knytter sig dertil, er ikke forbeholdt særligt udvalgte journalister ipressen. Derimod udgør den undersøgende journalistiks metoder fundamentet i pressen, nårjournalister skal beskrive virkeligheden, som den er, løfte sløret for forhold og sætte fokus påsammenhænge, der ellers ikke ville se dagens lys. Offentlighed i forvaltningen er en grundsten i etåbent og demokratisk samfund. Gennem offentlighed er det muligt at kontrollere myndighederne,sikre den enkelte borgers retssikkerhed og øge befolkningens tillid til systemet. En meningsfuldoffentlig debat er afhængig af, at borgerne kender til de politiske processer og myndighederneshandlinger. Endelig bidrager den offentlige debat til, at vælgerne kan afgive deres stemme på etkvalificeret grundlag.Da regeringen i 2002 nedsatte Offentlighedskommissionen med det overordnede sigte »at udbyggelovens grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltningog i den forbindelse tilpasse loven til nutidens forhold« kunne Forening for UndersøgendeJournalistik (FUJ) på borgernes og pressens vegne kun glædes. FUJ’s medlemmer er nemlig – omnogen – bevidst om de mangler og problemer, som den nuværende Offentlighedslov medfører forpressen. For at nævne et par eksempler: Når journalister begærer aktindsigt mødes de af enreservation hos offentligt ansatte mod at udlevere dokumenter. Bestemmelserne om frist for svaroverskrides alt for ofte. Forvaltningen giver ikke en konkret vurdering i de enkelte sager, og derydes ingen klagevejledning ved afslag på aktindsigt. Ofte oplever pressen, at myndigheden hellereudleverer for lidt end for meget, når der begæres aktindsigt1.Måske er nogle af ovenstående problemer også årsag til at der i dag er en særdeles beskedeninteresse for at benytte dette vigtige redskab i et åbent samfund2. Således dokumentererBetænkningen, at statslige myndigheder med åben postliste modtager 103 aktindsigtssager per år ogmyndigheder uden åben postliste har 34 sager per år. Amter med åbne postlister modtager igennemsnit 41 aktindsigtssager per år og dem uden åben postliste 50 sager per år. Og kommuner, Eksempler fra jurist Henriette Schjøth, journalist Nils Mulvad, jurist Oluf Jørgensen og redaktør Simon Andersen(Schjøth, 2002).2Omfanget af aktindsigtsanmodninger fremgår af betænkningens kapitel 23, side 827.1

18. februar 2010med åbne postlister har 75 aktindsigtssager per år mod 60 sager for dem uden åben postliste.Begæringerne falder i to hovedkategorier: Afslag og klagesager, hvor begæringen kommer fra enpart i sagen eller en advokat, samt begæringer fra pressen.FUJ finder antallet af begæringer om aktindsigt alarmerende lavt, og ser det ringe omfang afaktindsigtsanmodninger som et tydeligt tegn på alt for lidt åbenhed i forvaltningen. Problemet medden nuværende offentlighedslov er, at den offentlige forvaltning i både stat, region og kommunerfår få begæringer om aktindsigt – ikke det modsatte.Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der nedsatte Offentlighedskommissionen, var bevidstom, at der er behov for en større offentlighed. Som han sagde i 2001: »Ønsket om størreoffentlighed er vigtig, og jeg vil målbevidst arbejde for ændringer af offentlighedsloven, så pressensog offentlighedens indsigt i den offentlige forvaltning bliver nemmere og videregående end i dag.«Netop fordi regeringen lagde op til udvidet åbenhed og udvidet offentlighed, finder vi det i FUJmeget bemærkelsesværdigt, at Offentlighedskommissionens arbejde ikke samlet set er resulteret i etforslag til en ny Offentlighedslov, der som grundprincip slår offentlighed i forvaltningen fast medsyvtommersøm.For FUJ er det afgørende, at en ændring af Offentlighedsloven fastslår nogle principper ogretningslinjer, der fremover danner en klarere ramme for aktindsigt end tilfældet har været med dennuværende Offentlighedslov. Først og fremmest skal en ny lov slå offentlighed fast som etgrundprincip, der ikke er til diskussion. De mange undtagelser har allerede før ændringerne ervedtaget, givet anledning til mange forskellige fortolkninger hos landets jurister, journalister ogmyndigheder. Det er et skråplan.Når loven ikke er entydig i sit formål og hensyn, åbner det for forskellige fortolkninger. FUJ’smedlemmer er ikke interesserede i at genere myndighederne, lægge forvaltningen ned eller indledekrig om dokumenter og data. Både forvaltning og journalister har en fælles interesse i at loven giveranledning til så lidt forvirring og fortolkning som muligt. Der gør arbejdet nemmere forembedsmanden, der aldrig skal tvivle på at hensynet til offentlighed står over hensynet til politiskstrategi og ministerbetjening.Det er et problem, at Offentlighedskommissionens forslag erstatter én kompliceret lov med en nyuforståelig lov. Det bliver et problem i den forvaltning, der skal administrere efter loven og deutallige undtagelser, og for de borgere og journalister, der skal bruge loven – og forombudsmanden. For når borgere og pressen vil være ladt i tvivl og usikkerhed, vil det føre til fleresager hos Ombudsmanden. Det er spild af alles tid og kræfter.Det, der står tilbage efter Offentlighedskommissionen har fremlagt sin betænkning, er et billede afet forslag til en revideret Offentlighedslov, der først og fremmest styrker forvaltningen og depolitiske beslutningstageres ønske om at undtage dokumenter, frem for at styrke befolkningen ogpressens mulighed for at få indsigt i den offentlige forvaltning og myndighedsudøvelse. Derformener FUJ ikke, at Offentlighedskommissionen har levet op til sin opgave.

FUJs stillingtagentil de enkelte ændringer,set i forhold til lovændringens formål:

§1

FUJ noterer sig med glæde, at det bliver slået fast at lovens formål er at sikre åbenhed hosmyndighederne – og det også i fremtiden i videst mulig omfang. Særlig hilser vi denfremtidssikring velkommen, der ligger i stk. 2.

§3

FUJ synes det er positivt, at der i § 3.3 nu også bliver inddraget de sammenslutninger af kommunerog regioner, der jo spiller en stor rolle i forvaltningernes hverdag. Eksempler fra udlandet viser, aten sådan inddragelse er tidssvarende og nødvendig, hvis man skal sikre formålet om øget åbenhed.

§4

FUJ betragter det som tidssvarende at inkludere offentligt ejede eller delvist offentligt ejedeselskaber, da tendensen går i retning af at lægge offentlige opgaver direkte eller indirekte ud iprivatretlige selskaber. Imidlertid opfatter FUJ en grænse »75 procent ejerskab« som helt ulogisk.Muligheden for aktindsigt skal selvfølgelig gælde for alle de selskaber, der er offentligt ejede ellerdelvist offentligt ejede. I det øjeblik borgernes penge og/eller oplysninger er involveret i et selskab,eller et selskabs beslutninger direkte påvirker borgeren, fordi selskabet har overtaget offentligeopgaver eller opgaver fastsat ved lov, skal selskabet selvfølgelig kunne underlægges offentligkontrol.

§4, stk. 2

FUJ tager afstand fra at give ministre mulighed for at undtage »nærmere angivne« selskaber.Samme logik bliver anvendt til en række lignende undtagelser flere steder i lovforslaget. Genereltmangler disse forslag om at tildele ministre muligheden for at undtage efter godt befindendegennemgående en klar afgrænsning af, hvornår de må og kan anvendes. Derfor foreslår FUJ atdenne mulighed ikke bliver medtaget i lovforslaget – hverken i § 4.2 eller de øvrige steder ilovforslaget, hvor denne mulighed gentages.

§5

Ligesom ved §4 glædes FUJ selvsagt over, at selskaber, institutioner, virksomheder m.v. i en tidmed stigende udlicitering og privatisering af offentlige opgaver også skal omfattes af retten tilaktindsigt. Tendensen har de seneste år været omsiggribende i hele den offentlige sektor. Jobcentre,der afgør det økonomiske grundlag for arbejdsløse borgere, er blevet privatiseret. Sagsbehandling afsager om misrøgtede børn, der måske skal tvangsfjernes fra deres forældre, udliciteres til privatefirmaer – for bare at nævne to eksempler. Set i det lys bør »beføjelsen til at træffe afgørelser i detoffentliges sted« ikke alene være kriteriet for, hvornår et selskab, institution m.v. omfattes afaktindsigt.Kriteriet bør i stedet være, at en hver opgave, der betales af offentlige midler, er omfattet afoffentlighedsloven. Uanset om det er en privat eller offentlig myndighed, der løser opgaven. For at

18. februar 2010uddybe: FUJ mener at fra det øjeblik en offentlig opgave bliver overdraget til et selskab, eninstitution, en virksomhed el. lign. bør alt vedrørende opgaven være underlagt aktindsigt. Forborgeren er der ingen forskel på, om opgaven løses af private eller offentlige hænder – det er stadigskatteborgerne, der betaler for at opgaven løses, og dermed offentlighedens ret og pligt at følge ogkontrollere forvaltningen af det ansvar, der følger med opgavevaretagelsen.

§6

FUJ mener, at hvis det alene påhviler virksomheden løbende at give oplysninger til myndighedenom udførelsen af opgaven, indebærer en sådan ordning en risiko for, virksomheden alene afgiverresume til myndigheder frem for at give fuld adgang til sagens akter efter de gældende regler. Detmener FUJ er en indskrænkning af muligheden for reel indsigt i de opgavekomplekser, derudliciteres eller privatiseres. Derfor mener FUJ, at hele det opgavekompleks, som inden udliciteringeller privatisering var en offentlig opgave, skal være underlagt Offentlighedsloven.

§8

FUJ sætter pris på at egen-adgang til oplysninger bibeholdes i forslaget fra Offentlighedsloven, dadet er et vigtigt for borgeren at få adgang til alle oplysninger om sagsbehandling af deres egnesager.

§9

FUJ hilser en ændring af identifikationskravet velkomment. At der åbnes for også at kunne søge omaktindsigt i »et tema«, gør det det alt andet lige nemmere for borgeren og pressen at finde frem tilde relevante oplysninger, der efterspørges. Ændringen lever dermed op til formålet om at sikreåbenhed.

§9, stk. 2, nr. 1

Det foreslås, at en myndighed kan undlade at behandle en begæring om aktindsigt, hvisbehandlingen vil medføre »et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.« Kommissionen lægger op til, atbestemmelsen kun »sjældent« vil finde anvendelse i forbindelse med begæringer fra massemedier,men gør samtidig opmærksom på, at der er tale om »en mere ekstraordinær undtagelse,« der ikke eranerkendt i Norge og Sverige.FUJ vil advare imod denne lovændring, som risikerer at afskære offentligheden fra adgang til store,men væsentlige sagskomplekser. FUJ er enig med Offentlighedskommissionen i, at dialog mellemmyndigheden og journalisten med det formål at konkretisere anmodningen i stort set alle tilfælde vilkunne sikre myndighederne mod uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. FUJ finder derforforslaget grundløst og direkte skadeligt for den demokratiske kontrol.Det samme gælder efter FUJ’s opfattelse § 11, hvorefter udtræk af databaser kun vil ske i tilfælde af»enkle kommandoer« – »dvs. uden brug af væsentlige ressourcer.«

§ 10-12

FUJ opfatter det som en stor og meget vigtig modernisering af loven, at indsigt i oplysninger idatabaser samt indsigt i databasernes databeskrivelse fremover også omfattes af aktindsigt. Udendenne forbedring af loven ville borgere og journalister blive efterladt i papirtidsalderen, mens den

18. februar 2010offentlige forvaltning moderniserer og effektiviserer – som den jo skal. Uden denne moderniseringhavde åbenheden været truet af ren tekniske årsager, denne fare er nu afværget.

§13

FUJ byder udvidelsen af notatpligten ved §13 stk. 2 velkomment.

§14

FUJ værdsætter, at adgangen til meroffentlighed bliver fastholdt, og støtter forslaget, at den ogsåskal omfatte anvendelse i forhold til oplysninger og dokumenter, der måtte være omfattet afundtagelser fra retten til aktindsigt.FUJ tager dog skarpt afstand fra, at det i betænkningen side 763-764 fremhæves, atforvaltningsmyndigheden skal tage hensyn til brug af ressourcer i forbindelse med anonymisering afoplysninger. Når en myndighed af hensyn til eksempelvis følsomme personoplysninger vælger atekstrahere fra dokumenter, bør en afvejning ske under hensyn til offentlighedslovens formål alene.Denne overvejelse om ressourceforbrug er også jævnfør bemærkningerne til §§9 og 11.

§15

FUJ hilser forslaget om at slå forvaltningens journaliseringspligt fast i offentlighedslovenvelkomment. FUJ anser det for at være en styrkelse af muligheden for at opnå reel indsigt i denoffentlige forvaltning.Imidlertid er FUJ betænkelig ved den såkaldte bagatelgrænse for journalisering, somOffentlighedskommissionen har diskuteret i betænkningen s. 874-875. FUJ ser det som englidebane, at undtage eksempelvis e-mails og sms-beskeder med en »uformelig karakter«. Somudgangspunkt bør der ikke laves en minimumsgrænse for dokumenter idet, man ikke nødvendigvispå forhånd kan vide, hvilke oplysninger, der måtte have substantiel betydning for offentligheden ien given sag. Tekniske muligheder gør i øvrigt, at bagatelgrænser ikke er påtrængende, idet både e-mails og sms’er oplagt kan journaliseres elektronisk.FUJ foreslår at man tilføjer at »navnet på eller karakteren af modtageren eller afsenderen afdokumentet« tilføjes til § 15, stk. 3 som et nummer 3 – ligesom Offentlighedskommissionen harpræciseret det i § 16, stk. 3 nr. 2.

§ 16, stk. 1

Offentlighedskommissionen foreslår en forsøgsordning med en åben postliste, hvorefter etministeriums departement, en underliggende styrelse samt den centrale forvaltning i en region elleren større kommune skal føre en postliste på internettet. FUJ finder forslaget overraskendeuambitiøst henset til kommunernes helt overvejende positive erfaringer med åbne postlister, jvf.betænkningens kapitel 23, s. 827-828. Det burde, af hensyn til den offentlige debat, være enselvfølgelighed, at alle landets departementer, styrelser og centrale forvaltninger i regionerne ogkommuner førte sådanne postlister.

§17

18. februar 2010Vedrørende aktiv informationspligt, hilser FUJ forslaget velkommen, og støtter en lovfæstelse af, atden aktive informationspligt for ministerielle departementer, som mindretallet iOffentlighedskommissionen foreslår3.

§18

FUJ hilser dette forslag til ny bestemmelse velkommen, idet, det vil betyde, at Justitsministeriet skalføre en offentlighedsportal på internettet med love, administrative forskrifter, lovforslag samtudtalelser fra Folketingets Ombudsmand om aktindsigt. Ligesom FUJ glæder sig over, at ogsåændringer af loven f.eks. om nye undtagelser i særlovgivningen, skal offentliggøres på portalen,idet det sikrer, at offentligheden kan holde sig orienteret løbende, når undtagelser bliver vedtaget.

§22

FUJ stiller sig stærkt kritisk overfor at fastholde en generel undtagelse af aktindsigt i kalendere. Deudgør et væsentligt forvaltningsredskab og kan dermed være af ligeså væsentlig interesse foroffentligheden som øvrige dokumenter i den offentlige forvaltning. En begrænsning som foreslået i§ 22 ville stille Danmark dårligere end sædvanlig standard i andre lande med aktindsigt.

§23-25

Når det gælder paragrafferne 23-25 stiller FUJ sig også yderst kritisk. Det gør FUJ af primært toårsager.Den vigtigste er, at der her er en klar fare for, at det overordnede formål med loven mistes af syne. Ilovens formål nævnes borgernes deltagelse i demokratiet, offentlighedens kontrol med denoffentlige forvaltning og tilliden til den offentlige forvaltning.FUJ respekterer selvfølgelig den interne debat inden for den enkelte myndighed forud forbeslutninger – måtte de være administrative eller lovforberedende. Men at undtage post sendtmellem myndigheder, som paragrafferne ligger lægger op til, er simpelthen i strid med selve lovensformål. Her hæfter vi os ved, at der i bemærkningerne er nævnt, at undtagelserne skal »sikrebeskyttelse af de offentligt ansattes adgang til en fri og formløs måde at foretage deres overvejelsepå4«. Efter FUJ’s opfattelse står dette i direkte modsætning til formålsparagraffen, der jo netopfremhæver offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning.Følger man kommissionens logik til ende, må argumentet om at undtage af hensyn til »fortrolighedi det politisk forberedende arbejde« samtidig på sigt omfatte borgmestre i kommuner og regioner.At undtage både ministre og borgmestre er at undtage helt afgørende centrale magtfigurer på lokaltog såvel som statsligt niveau, og det kan under ingen omstændigheder være i lovens hensigt.I betænkningen fremhæves det ligeledes, at et øget samarbejde mellem ministerier på tværs afadskillige sektorer er nødvendigt på visse politikområder5. Med andre ord: Nutidens politiskeopgaver er mere komplekse, end de har været før. Men mindsker det behovet for offentlighedenskontrol? Tværtimod mener FUJ. Netop fordi forvaltningen af magten ser ud til at blive mere

18. februar 2010kompleks, har offentligheden jo et særligt behov for styrkede værktøjer til at følge med i også denneudvikling.Det andet hovedargument mod konstruktionen i paragrafferne 23-25 er den grad afuoverskuelighed, de er udtryk for. Under den nuværende lov gælder det, at dokumenter, der er sendtfra en myndighed til en anden principielt er underlagt aktindsigt – med de dertil hørendeundtagelser selvfølgelig. Det er en forbilledligt klar definition, der ikke volder besvær med alskensfortolkninger foruden de sædvanlige beskyttelsesmekanismer for privatliv mv. Definitionen erderfor værd at sætte pris på og holde i hævd. Ligesom vi med fordel kan lære fra andre lande, når dehar eksempler der er værd at efterligne, bør vi være stolte af en klar formulering, som den vi har.FUJ mener derfor, at vi – om ikke andet – bør beholde de gældende regler frem for at følgeOffentlighedskommissionens forslag af §§ 23-25.

§26

Denne paragraf åbner en begrænset adgang til interne dokumenter, hvilket FUJ selvfølgelig hilservelkomment. Principielt mener FUJ dog at loven burde være skrevet så klart og forståeligt for dem,der skal bruge den – nemlig borgere og presse – at undtagelser fra undtagelser ikke burde værenødvendige.

§27 nr. 2

FUJ stiller sig yderst kritisk til denne nye undtagelse. Den politiske virkelighed har udviklet sig i enretning, at denne undtagelse ikke blot beskytter en vis intern frihed for at drøfte ideer, men at deomtalte dokumenter kan have tungtvejende politisk og beslutningsmæssig karakter. FUJ tilsluttersig derfor fuldt ud det mindretal i kommissionen, der i betænkningen tager afstand fra forslaget,fordi det kan betyde, at offentligheden først får mulighed for indsigt, når lovforslag og andrepolitiske projekter er aftalt mellem minister og ordførere og dermed i realiteten sikret vedtagelse.Ydermere kan den efterfølgende opfølgning af beslutninger vedtaget i eksempelvis forligskredseogså kunne omfattes af undtagelse, hvilket FUJ mener, er uacceptabelt. I et åbent samfund bør ogsålovforslag og politiske projekter i sin vorden i udgangspunktet være et fælles anliggende, somdrøftes åbent, så vi får de bedst mulige beslutninger.

§27 stk. 5

FUJ ser et behov for en præcisering af undtagelsen af det materiale, der er omtalt i § 27, stk. 5.Hvad angår materiale indsamlet med henblik på forskning så bør det kun undtages, indtil denneforskning er offentliggjort. Hvad angår data indsamlet til statistik bør disse data ikke være genereltundtaget. Her mener FUJ især med tanke om den nye ret til dataudtræk samt aktindsigtslovenssamspil med PSI direktivet, at en så generel undtagelse som nævnt i forslaget er uholdbar.

§28

FUJ noterer sig, at bemærkningerne fra Offentlighedskommissionen til § 28 indeholder noglevigtige præciseringer af gældende ret. Det fremgår at retten til aktindsigt ikke er begrænset tilfaktuelle oplysninger. Offentlighedskommissionen præciserer desuden, at retten til indsigt i »ensags faktiske grundlag« også gælder oplysninger, som taler imod beslutningen samt oplysninger ommetoder og forudsætninger, der er anvendt ved beregninger og analyser. Disse præciseringer ervigtige for den undersøgende journalistik, dog er de langt hen ad vejen en kodificering af

18. februar 2010ombudsmandens praksis. FUJ foreslår derfor at bruge anledningen til at øge offentlighedensadgang på dette vigtige område. Her ser FUJ begrænsningen af ekstraheringspligten, der er nævnt ibetænkningens på side 621 om blandt andet ”interne og eksterne faglige vurderinger eller politiskeog strategiske udtalelser”, som et oplagt sted at starte.

§29 stk. 1, punkt 2.

FUJ noterer sig, at et flertal af Kommissionens medlemmer ønsker at interne faglige vurderingerskal undtages fra aktindsigt, hvis de indgår i dokumenter til brug for ministerrådgivning, samt forformandskabet i KL eller Danske regioner. Her henviser flertallet til at indsigt her kunne forringedet politiske råderum og kvaliteten i rådgivningen. FUJ betragter denne holdning som farlig forforslagets ånd, og tilslutter sig derfor mindretallets standpunkt: En sådan undtagelse vil få denparadoksale konsekvens, at befolkningens ret til indsigt bliver dårligst ved de vigtigste politiskebeslutninger6.

§32 stk. 1

Selv om paragraf 32 ikke byder på større ændringer i forhold til gældende ret, søger FUJ enpræcisering på dette punkt. Praksis har vist, at forholdet til eksempelvis EU flere gange har svækketden danske aktindsigt og de facto ladet borgere, der både søgte indsigt i Danmark og i EU, i etganske kafkask ingenmandsland, hvor myndigheder i København og Bruxelles henviste til hensynettil hinanden som begrundelse for afslag på aktindsigt. Det er selvfølgelig uholdbart. Ydermere erdet bekymrende, at den lovfæstede afhængighed af EU-reglerne på området bliver opretholdt i entid, hvor der er overhængende fare for, at EU kommer til at begrænse sine regler for borgernesadgang til oplysninger, som reformen af EU's aktindsigtsforordning lægger op til.

§33, nr. 4

FUJ mener, at undtagelsen af forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbigeforskningsresultater og manuskripter bør sløjfes. Forskningsresultater og kunstværker er glimrendebeskyttet af ophavsretsloven, og FUJ er bekymret for at en undtagelse, der her indføjes ioffentlighedsloven, ikke yder beskyttelse efter hensigten, men i stedet kan misbruges til at lukkened for oplysninger af stor offentlig relevans.

§ 40

FUJ betragter det som problematisk, at der opkræves betaling for udlevering af oplysninger, som eromfattet af retten til aktindsigt. Oplysningerne er tilvejebragt af den offentlige forvaltning og dervedtilhører de offentligheden, idet de er blevet betalt én gang via skatten.

18. februar 2010I denne kontekst står vi selvfølgelig gerne til rådighed som sparringspartnere, så vores erfaringersom aktive brugere af aktindsigt i ind- og udland kan indgå i det forberedende arbejde.I denne ånd vil vi her gerne drage opmærksomheden på en række positive og ofte pragmatiskeeksempler og erfaringer, som kan bidrage til det fælles mål om at øge åbenhed hos myndighederneog sikre en så gnidningsfri og hurtig sagsgang som muligt.

Aktindsigt med ”selvbetjening”

At dokumenter journaliseres elektronisk åbner op for en ny mulighed, der gør livet lettere for bådejournalister og embedsmænd, nemlig aktindsigt ad elektronisk vej. Her burde postlister,journallister osv. gøres offentligt tilgængelige, hvilket ville lette arbejdet for både journalister ogembedsmænd, da journalisterne ikke behøver ulejlige embedsfolk med tidskrævende spørgsmål omvejledning i journaler.7Vi vil ikke blot henvise til de mangeårige erfaringer med åbne postlister iNorge, Sverige og på lokal og regional niveau i Danmark. Men vi vil især henvise til det norskesystem, der i en længere periode har fungeret som forsøgsordning med adgang til udvalgte størremedier i denne tid.

Klageadgang

Når journalister søger aktindsigt får de ikke blot adgang til dokumenter, men også afslag. Nogle afdem vil blive anket gennem det gældende system. Desværre tager anke-processen ofte så lang tid, atjournalisterne kan fejre op til flere årsdage for deres sager, inden de får den endelige afgørelse.Derfor mener FUJ det er værd at studere andre landes modeller for klager i netop aktindsigtssager.Her vil vi drage opmærksomheden mod det engelske system, hvor en ”Information Commissioner”og over ham som næste instans et uafhængigt ”Information Tribunal” afgør sager om aktindsigt.Selv om kolleger også her beretter om langvarige sager, lader det til at være et relativt effektivtsystem, hvor ekspertisen omkring aktindsigt er samlet et sted8.

Svarfrister

Manglende overholdelse af tidsfrister for svar på aktindsigtsanmodninger, er et jævnligttilbagevendende problem. Holland har af samme årsag for nogle måneder siden indført mulighedenfor at klage over myndigheden, en klage, der ultimativt kan føre til en række dagbøder formyndigheden. Systemet er endnu for nyt til at blive evalueret, men FUJ mener at det er yderstrelevant at overveje en regel, der indfører sanktioner, hvis de lovfæstede svarfrister ikke bliveroverholdt.

Generalklausulen

FUJ mener ikke, at den såkaldte »generalklausul« (nuværende § 13.6) er i overensstemmelse medlovens ånd. En klar og pragmatisk lov skæmmes af en sådan ”gummi-paragraf”. Den burdesimpelthen ikke være der. Selv om paragraffen har til hensigt kun at blive brugt yderst sjældent, såved vi, at den allerede i dag bruges – og den bruges der, hvor det er mest primært formyndighederne at udlevere dokumenterne. Dermed er generalklausulen et figenblad, der kan bruges7

18. februar 2010til at undgå at udlevere de mest politisk sårbare oplysninger, hvilket ikke er i offentlighedensinteresse.

FUJ Ad hoc myndigheder

Mens FUJ sætter pris på klarheden i reglerne om, at dokumenter principielt er omfattet af aktindsigti det øjeblik, de bliver sendt eller modtaget af en myndighed, mener vi at opmærksomheden burderettes mod den virkelighed, reglerne håndteres i. Her tænker vi især på de såkaldte ad hocmyndigheder, hvor offentlighedens adgang til oplysninger i høj grad er begrænset på trods af dissegruppers udstrakte magt. Dette problem kræver løsningsforslag, som FUJ ikke ser i det foreliggendeforslag.Behovet for at få et løsningsforslag, der sikrer også fremtidig offentlighed omkring dissearbejdsgrupper kommer især til udtryk i kommissionens forslag om at begrænse offentlighedensadgang i forhold til gældende praksis hos ombudsmanden. På side 576 beskriver Kommissionenbehovet for lukkethed. Her må FUJ som ovenfor understrege, at vi ser brug af denne typearbejdsgrupper som en udvikling i myndighedernes måde at arbejde på, og at offentlighedensadgang derfor tilsvarende skal tilpasses denne ændring uden at forringe offentlighedens adgang.