Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 331
Offentligt
Kære Hanne SchmidtIdet jeg henviser til behagelig tlf. samtale dd.Jeg henvender mig til dig, i det ærinde, om du kan hjælpe mig med at få foretræde for FolketingetsRetsudvalg.Sagen handler om Retslægerådet.I Danmark er dt således, at Nævn, Patientforsikring, Domstole mm. kan rette henvendelse tilRetslægerådet når større sundhedsfaglige problemstillinger mm. ska belyses.Jeg har netop overværet retsag, hvor Retslægerådets udtalelse ligger til grund for afgørelsen. Detbetyder, at de to borgere som har kæmpet imod systemet siden 1993 taber deres sag.Når de taber sagen skyldes det helt klart Retslægerådets votering i sagen. Hvad ingen oplyser er, atder i Retslægerådet deltager læge der helt klart er inhabil, og ikke må votere, men alligevel gør det.Nu kan man vælge at tro, at det er enkeltstående tilfælde, men jeg har 4 klare eksempler på, at lægeri Retslægerådet udtaler sig, det til trods for at de tydeligt har personlig interesse i sagen.Tidligere havde man som borger mulighed for at rette henvendelse til Retslægerådet, således detkunne oplyses hvilke læger der skulle votere i en sag. I 2002 blev reglerne om aktindsigt iRetslægerådet ændret ”Bekendtgørelse om forretningsorden for retslægerådet (bek.1068, sep. 2002§ 3 stk. 2)”, således at enkeltpersoner ikke må tage kontakten til Retslægerådet, men fremover er detden spørgende myndighed som tager kontakten til Retslægerådet. Altså sagsbehandlere iPatientklagenævn, Patientforsikring, Patientskadesankenævn, Sundhedsstyrelse og Domstolene.Fakta er selvfølgelig, at det hul med at blande sig i Retslægerådets arbejde er lukket, idet ingendommer i retsvæsen eller sagsbehandler i et system, stiller spørgsmål til Retslægerådet ang.Opfyldelse af reglerne om habilitet.Når det gentager sig, at læger alligevel voterer og ikke erklærer sig inhabile, så skyldessansynligvis, at når de tidligere har været involveret i en sag, så er det under sundhedsområdet,hvorimod Retslægerådet er under justitsområdet. Her er der ingen der stiller spørgsmålstegn tiludpegede sagkyndiges virke på sundhedsområdet.Et begreb som "Justitsmord" eksisterer helt klart i Danmark. Der er borgere som taber iretssystemet, ene og alene fordi en dommer ikke går imod Retslægerådet, der er den øverstesagkyndige myndighed.Dette er en saglig historie fra det virkelige liv, og jeg håber inderligt, at jeg kan få mulighed for atændre dette område til glæde for den almindelige borger som meget tydeligt bliver taberne i et langtfra reelt rets- og klagesystem der er bygget op over en lang årrække.Mit sigte med foretræde for Folketingets Retsudvalg, er at dokumentere, at den politiske beslutningi 2002, hvor betænkning om aktindsigt blev ændret, resulterer i, at borgere taber i retssystemet.
Årsagen er netop det ati inhabile læger udtaler sig i Retslægerådet. I stedet for at lukke foroplysninger, bør det jo være således, at når sagkyndige læger udpeges til at behandle sag iRetslægerådet, så oplyses navnene på de udpegede læger, således advokater, domstolene, borgerenhar mulighed for at være på forkant med habilitetsproblemet.En tidligere Justitsminister udtalte en gang, at systemet er til for borgeren og ikke borgeren der er tilfor systemet. De 13 patienter jeg repræsenterer, har flere kæmpet i systemet i 18 år, og det harkostet vores samfund millioner af kr.Idet jeg ser frem til at høre fra dig.Venlig hilsenJohnny Sort JensenDoktorvænget 249340 Asaa