Lov om ændring af lov om erstatningsansvar(Tidspunktet for ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ivisse sager omfattet af arbejdsskadesikringsloven)§1I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 20. septem-ber 2005, som ændret ved § 6 i lov nr. 1545 af 20. december 2006 og § 8i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1, 2. pkt.,ændres »§ 31 i lov om sikring mod følger af ar-bejdsskade« til: »§ 17, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring«.2.I§ 2, stk. 2,indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: », erstatning ihenhold til en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetabefter lov om arbejdsskadesikring, i det omfang denne erstatning dækkeren periode, hvor der også tilkommer skadelidte erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste,«.3.I§ 10, stk. 1,udgår », jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade«.§2Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 2.Sager om skader, der er indtrådt inden lovens ikrafttræden, be-handles efter de hidtil gældende regler.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

1. Indledning ................................................................................................................... 2

2. Gældende ret i hovedtræk ......................................................................................... 3

2.1. Erstatningsansvarslovens regler om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og

erstatning for erhvervsevnetab ..................................................................................... 3

2.2. Arbejdsskadesikringslovens regler om erstatning for erhvervsevnetab ............ 4

2.3. Sager omfattet af begge love................................................................................... 5

2.4. Højesterets domme af 18. november 2009............................................................. 6

3. Justitsministeriets overvejelser ................................................................................. 8

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v. .......................... 9

5. Hørte myndigheder m.v............................................................................................. 9

1. IndledningI sager om personskader, der indtræder som følge af skadelidtes arbejdeeller de forhold, som arbejdet foregår under, og hvor arbejdsgiveren des-uden er erstatningsansvarlig for skaden efter almindelige erstatningsreg-ler m.v., afhænger udmålingen af den erstatning, som skadelidte samletset har krav på, af reglerne i erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesik-ringsloven og samspillet mellem disse to regelsæt.Højesteret har i to domme af 18. november 2009 refereret i henholdsvisU 2010.436 og U 2010.451 på grundlag af en fortolkning af erstatnings-ansvarslovens § 2 fastslået, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste efter erstatningsansvarsloven ophører fra det tidspunkt, hvor skadelid-te har krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til en midlerti-dig fastsættelse af erhvervsevnetabet sker efter reglerne i arbejdsskade-sikringsloven.Denne retstilstand kan i nogle tilfælde medføre, at en person, der kom-mer ud for en arbejdsskade, som arbejdsgiveren også er ansvarlig for ef-ter almindelige erstatningsregler m.v., ikke kan kræve et ligeså stort er-statningsbeløb, som hvis den samme skade var sket i fritiden.Formålet med lovforslaget er at sikre, at en person, som kommer ud foren arbejdsskade, ikke har ringere mulighed for at få tabt arbejdsfortjene-ste dækket efter erstatningsansvarsloven, når der er en ansvarlig skade-volder, end en person, der pådrager sig en tilsvarende skade i sin fritid.2

2. Gældende ret i hovedtræk2.1. Erstatningsansvarslovens regler om erstatning for tabtarbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetabErstatningsansvarsloven indeholder dansk rets almindelige regler omudmåling af erstatning for de forskellige former for tab, som en skadelidtefter omstændighederne har krav på at få dækket, når den pågældende erblevet påført en personskade. Loven indeholder således de nærmere reg-ler om, hvilke poster der på baggrund af en forvoldt personskade skalbetales erstatning for, og hvordan erstatningsbeløbene beregnes.Erstatningsansvarsloven regulerer ikke spørgsmålet om, hvilke betingel-ser der skal være opfyldt, for at der foreligger et erstatningsansvar. Det ersåledes blot en forudsætning for anvendelsen af lovens regler, at der er enskadevolder, der er ansvarlig for skaden i henhold til de almindelige er-statningsretlige regler (culpareglen m.v.) eller regler i særlovgivningen(f.eks. reglerne om objektivt ansvar efter færdselsloven).Efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., ydes erstatning for tabtarbejdsfortjeneste indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Med ud-trykket »kan begynde at arbejde igen« sigtes til, at skadelidte skal være istand til at arbejde i væsentligt samme omfang som tidligere.Hvis det må antages, at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydeserstatning for tabt arbejdsfortjeneste kun indtil det tidspunkt, hvor det ermuligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidigeerhvervsevne, jf. lovens § 2, stk. 1, 2. pkt.Skæringstidspunktet for overgangen fra den ene erstatningspost – tabtarbejdsfortjeneste – til den anden – erstatning for varigt tab af erhvervs-evne – kan efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, 2. pkt., bl.a. fastlægges pågrundlag af udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen om erhvervsevnetabet,jf. lovens § 10. Når der er tale om en sag, der tillige er omfattet af ar-bejdsskadesikringsloven, kan skæringstidspunktet også fastlægges pågrundlag af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om erhvervsevnetabet ef-ter arbejdsskadesikringslovens § 16, jf. § 17, jf. nærmere herom i afsnit2.2 nedenfor.En udtalelse om spørgsmålet om skadelidtes erhvervsevnetab efter lovens§ 10 kan indhentes af såvel skadelidte som skadevolder. Denne udtalelse3

skal så vidt muligt afgives inden 1 år og senest 2 år efter fremsættelsen afanmodningen om en udtalelse. Hvis den erhvervsmæssige situation ikkeer afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen, når der foreligger særlige om-stændigheder, afgive en midlertidig udtalelse.Erhvervsevnetabet fastlægges efter lovens § 5, stk. 2, hvoraf det fremgår,at der ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet skal tages hensyn til skade-lidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som medrimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddan-nelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræ-ning eller lignende.Erhvervsevnetabet beregnes i procent (erhvervsevnetabsprocenten), jf. §5, stk. 3, 1. pkt., og der ydes ikke erstatning, såfremt erhvervsevnetabeter mindre end 15 pct., jf. § 5, stk. 3, 2. pkt.Efter § 6 fastsættes erstatningen til et kapitalbeløb, der udgør skadelidtesårsløn (som fastlagt efter lovens § 7) ganget med erhvervsevnetabspro-centen og herefter ganget med 10 og – for så vidt angår skadelidte, der erover henholdsvis 30 og 55 år – reduceret forholdsmæssigt efter reglen i §9.Lovens § 8 indeholder endvidere en særlig regel om udmålingen af er-statningen for skadelidte, der ikke er fyldt 15 år.2.2. Arbejdsskadesikringslovens regler om erstatning forerhvervsevnetabEfter arbejdsskadesikringslovens § 48 skal arbejdsgiveren sikre sinemedarbejdere mod arbejdsskader. Arbejdsgiveren skal således efter lo-vens § 50 tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde som definereti lovens § 6 samt efter lovens § 55 tilslutte sig Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme som definereti lovens § 7.Arbejdsskadesikringsloven indeholder (ligesom erstatningsansvarsloven)regler om de erstatningsposter, der kan dækkes, herunder erstatning fortab af erhvervsevne. Efter arbejdsskadesikringsloven kan der ikke kræveserstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Det er i modsætning til, hvad der gælder efter erstatningsansvarsloven, jf.afsnit 2.1 ovenfor, ikke en betingelse for erstatning efter arbejdsskadesik-ringsloven, at der er en ansvarlig skadevolder, jf. herved lovens § 1, stk.1, 2. pkt.Efter lovens § 16 afgør Arbejdsskadestyrelsen, når der efter sygebehand-ling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over den til-skadekomnes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, om dentilskadekomne er berettiget til erstatning for (bl.a.) tab af erhvervsevne.Af lovens § 17, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at den tilskadekomne har ret tilerstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat den til-skadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. I lighed med,hvad der gælder efter erstatningsansvarsloven, ydes erstatning ikke, hvistabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct., jf. § 17, stk. 1, 2. pkt.Bedømmelsen af erhvervsevnetabet sker, jf. § 17, stk. 2, ud fra tilsvaren-de kriterier som efter erstatningsansvarslovens § 5, stk. 2.Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskade-styrelsen efter § 17, stk. 3, træffe en midlertidig afgørelse om erstatningfor erhvervsevnetab. I modsætning til midlertidige udtalelser efter erstat-ningsansvarsloven, skal en sådan afgørelse efter arbejdsskadesikringslo-ven fastlægge, hvad det aktuelle erhvervsevnetab er, og ikke, hvad detendelige erhvervsevnetab efter endt revalidering, omskoling eller lignen-de må forventes at blive, jf. herved U 2002.730 H og U 2003.47 H.Erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til Arbejdsskadesikringslo-ven tilkendes som en løbende ydelse, jf. lovens § 17, stk. 5, medmindreden kapitaliseres efter reglerne i lovens § 27.Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse 4/5 aftilskadekomnes årsløn (som fastlagt efter lovens § 24) og ved nedsættelseaf erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.2.3. Sager omfattet af begge loveArbejdsskadesager, hvor den pågældende arbejdsgiver samtidig er erstat-ningsansvarlig for skaden efter almindelige erstatningsregler m.v., er om-fattet af både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.

Efter arbejdsskadesikringslovens § 77, 2. pkt., nedsættes kravet mod denerstatningsansvarlige i det omfang arbejdsskadesikringen har betalt ellerer forpligtet til at betale erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Denskadelidte har over for den erstatningsansvarlige krav på forskellen mel-lem den erstatning, der følger af erstatningsansvarsloven, og den erstat-ning, der følger af reglerne i arbejdsskadesikringsloven (differencekrav).For så vidt angår spørgsmålet om krav på erstatning for tabt arbejdsfor-tjeneste og erhvervsevnetabserstatning i sådanne sager gælder følgende:Skadelidte kan (efter omstændighederne) rejse krav om erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens reglerherom.Skadelidte kan endvidere (efter omstændighederne) rejse krav omerstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringslovenog – hvis dette krav er lavere, end hvad der følger af erstatnings-ansvarslovens regler om erstatning for erhvervsevnetab – krav omerhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven frareg-net erhvervsevnetabserstatningen efter arbejdsskadesikringsloven.

Skadelidte er ikke berettiget til at forfølge et eventuelt krav efter erstat-ningsansvarsloven, før spørgsmålet om skadelidtes tilsvarende krav efterarbejdsskadesikringsloven er afgjort, jf. arbejdsskadesikringslovens § 77,2. pkt., og U 1995.843 H. Før skadelidtes krav på erhvervsevnetabserstat-ning efter arbejdsskadesikringsloven er afgjort, kan skadelidte altså ikkeforfølge et krav på (yderligere) erstatning for tab af erhvervsevne eftererstatningsansvarsloven.Da arbejdsskadesikringsloven som nævnt ovenfor i afsnit 2.2 ikke inde-holder regler om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, kan skadelidte der-imod forfølge et erstatningskrav på tabt arbejdsfortjeneste efter erstat-ningsansvarsloven, selv om arbejdsskadesagen endnu ikke er afgjort.2.4. Højesterets domme af 18. november 2009Som nævnt i afsnit 1 ovenfor har Højesteret i nogle domme taget stillingtil et spørgsmål om samspillet mellem erstatningsansvarslovens og ar-bejdsskadesikringslovens regler i visse arbejdsskadesager, hvor der er enansvarlig skadevolder, og hvor der opstår spørgsmål om erstatning fortabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne.6

Ved den i U 2009.138 refererede dom tog Højesteret stilling til skærings-tidspunktet mellem erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning fortab af erhvervsevne, når der efter arbejdsskadesikringsloven er truffet enendeligafgørelse om erhvervsevnetabet.Højesteret fastslog i denne dom, at erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 2.pkt., i en sådan situation må forstås således, at der skal være sammenfaldmellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejdsfortjenesteophører, og det tidspunkt, hvor retten til erstatning for erhvervsevnetabindtræder, således at der ved erstatningsdækningen hverken opstår »over-lapning« eller »huller« mellem de to erstatningsposter. I sagen var skade-lidtes ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste herefter ophørt på dettidspunkt, fra hvilket skadelidte efter arbejdsskadesikringsloven var til-kendt erstatning for erhvervsevnetab. Virkningstidspunktet for tilkendel-sen af erhvervsevnetabserstatning blev lagt til grund som skæringstids-punkt mellem de to erstatningsposter.Højesteret har herefter ved to domme af 18. november 2009 refereret i U2010.436 og U 2010.451 fastlagt fortolkningen af erstatningsansvarslo-vens § 2, stk. 1, 2. pkt., med hensyn til tidspunktet for overgangen fraerstatning for tabt arbejdsfortjeneste til erstatning for erhvervsevnetab,når Arbejdsskadestyrelsen har truffet enmidlertidigafgørelse om er-hvervsevnetabet efter arbejdsskadesikringsloven.I begge sager fastslog Højesterets flertal (med enslydende præmisser), atogså en midlertidig afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen om, at der til-kommer skadelidte erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesik-ringsloven, indebærer, at skadelidte efter afgørelsens virkningstidspunktikke længere har ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Flertallet bemærkede, at erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.,bygger på en forudsætning om, at en midlertidig afgørelse om erhvervs-evnetab efter arbejdsskadesikringsloven træffes på grundlag af en vurde-ring af den skønnede varige indtægtsnedgang for skadelidte. Flertalletfandt det ikke bestemmende for fortolkningen af bestemmelsen, at denneforudsætning har vist sig ikke at være rigtig, jf. herved U 2002.730 H ogU 2003.47 H, hvor Højesteret fastslog, at erhvervsevnetabet i midlertidi-ge afgørelser efter arbejdsskadesikringsloven skal fastsættes ud fra, hvaddet aktuelt er.7

Højesteret har ved de to domme, der er omtalt i afsnit 2.4 ovenfor, fast-slået, at det følger af erstatningsansvarslovens § 2, at en midlertidig afgø-relse om erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven afskærer ska-delidte fra at kunne gøre et krav om (yderligere) erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste gældende. Dette gælder, selv om en sådan afgørelse – imodsætning til midlertidige udtalelser efter erstatningsansvarsloven –fastlægger skadelidtes aktuelle erhvervsevnetab (i modsætning til detforventede varige tab).Denne retstilstand indebærer, at erstatningen i disse tilfælde ikke nød-vendigvis kompenserer skadelidte fuldt ud for det indtægtstab, der er på-ført skadelidte i perioden, indtil det var muligt at skønne over skadelidtesfremtidige erhvervsevne.Justitsministeriet finder, at erstatningsansvarslovens § 2 bør ændres, så-ledes at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i de omhandledetilfælde gælder i samme omfang som i andre sager, hvor der er en ansvar-lig skadevolder. Det bør i sådanne tilfælde ikke gøre nogen forskel medhensyn til muligheden for at kræve erstatning af den ansvarlige for tabtarbejdsfortjeneste, om skaden er sket i forbindelse med udførelsen af denpågældendes arbejde eller i fritiden. Bestemmelsen bør således ændres,så der tages højde for, at en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetabetefter arbejdsskadesikringsloven adskiller sig fra en midlertidig afgørelseefter erstatningsansvarsloven derved, at afgørelsen efter arbejdsskadesik-ringsloven angår de aktuelle forhold, dvs. det midlertidige tab, mens af-gørelsen efter erstatningsansvarsloven angår det forventede varige er-hvervsevnetab.Erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2, om fradrag i erstatningen for tabtarbejdsfortjeneste foreslås samtidig ændret således, at en erstatning forerhvervsevnetab i henhold til en midlertidig afgørelse efter arbejdsskade-sikringsloven skal fradrages i skadelidtes krav på erstatning for tabt ar-

bejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven i det omfang, de to erstat-ningsposter dækker samme periode.4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.[...]Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser, ingen administrativekonsekvenser for borgerne og indeholder ikke EU-retlige aspekter.5. Hørte myndigheder m.v.Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer m.v.:Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten ogsamtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advo-kater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det CentraleHandicapråd, DI, Fagligt Fælles Forbund, Forbrugerrådet, Forsikring &Pension, Håndværksrådet, KL, Landsforeningen af Polio-, Trafik- ogUlykkesskadede, Landsorganisationen i Danmark, Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger og Ældre Sagen.Vurdering af konsekvenser af lovforslagPositive konsekven-ser/mindreudgifterØkonomiske konse-kvenser for stat, kom-muner og regionerAdministrative konse-kvenser for stat, kom-muner og regionerØkonomiske konse-kvenser for erhvervsli-vetAdministrative konse-kvenser for erhvervsli-vetMiljømæssige konse-kvenserAdministrative konse-kvenser for borgerneForholdet til EU-rettenNegative konsekven-ser/merudgifter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, 2. pkt.)Det foreslås at ændre lovens henvisning til arbejdsskadesikringsloven,således atmidlertidigeafgørelser efter arbejdsskadesikringsloven ikke isig selv kan afskære retten til fortsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Der tilsigtes ikke i øvrigt ændringer af gældende ret for så vidt angår dennærmere fastlæggelse af skæringstidspunktet mellem krav på erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste og krav på erstatning for varigt tab af er-hvervsevne.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.Til nr. 2 (§ 2, stk. 2)Den i nr. 1 foreslåede ændring af erstatningsansvarsloven går ud på, at enmidlertidig afgørelse om erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskade-sikringsloven ikke afskærer retten til erstatning for tabt arbejdsfortjenesteefter erstatningsansvarsloven. Dette indebærer, at skadelidte efter om-stændighederne inden for den samme periode med uarbejdsdygtighed kanhave krav på begge erstatningsposter. Det er imidlertid ikke hensigten, atskadelidte skal kunne opnå dobbeltdækning for det midlertidige indtægts-tab, og derfor foreslås det, at det kommer til at fremgå af erstatningsan-svarslovens § 2, stk. 2, at midlertidig erhvervsevnetabserstatning efterarbejdsskadesikringsloven skal fradrages i erstatningen for tabt arbejds-fortjeneste, i det omfang den midlertidige erhvervsevnetabserstatning ef-ter arbejdsskadesikringsloven dækker en periode, hvor der tillige til-kommer skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Til nr. 3 (§ 10, stk. 1)Ændringen er af redaktionel karakter. Lov om sikring mod følger af ar-bejdsskade er afløst af lov om arbejdsskadesikring, og da det fremgår afarbejdsskadesikringslovens § 81, stk. 1, 2. pkt., at Arbejdsskadestyrelsenkan afgive udtalelser efter § 10 i erstatningsansvarsloven, er det ikkenødvendigt at henvise til arbejdsskadesikringsloven i erstatningsansvars-lovens § 10, stk. 1.10

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I lov om erstatningsansvar, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 885 af 20. september2005, som ændret ved § 6 i lov nr. 1545af 20. december 2006 og § 8 i lov nr.523 af 6. juni 2007, foretages følgendeændringer:§ 2.Erstatning for tabt arbejdsfortje-neste ydes, indtil skadelidte kan begyn-de at arbejde igen. Må det antages, atskadelidte vil lide et varigt erhvervsev-netab, ydes erstatning indtil det tids-punkt, hvor det er muligt midlertidigteller endeligt at skønne over skadelidtesfremtidige erhvervsevne, jf. §§ 5-8 og §10 samt § 31 i lov om sikring mod føl-ger af arbejdsskade.Stk. 2.I erstatningen fradrages løn un-der sygdom, dagpenge fra arbejdsgivereller kommunalbestyrelsen og forsik-ringsydelser, der har karakter af en vir-kelig skadeserstatning, samt lignendeydelser til den skadelidte.1.I§ 2, stk. 1, 2. pkt.,ændres »§ 31 ilov om sikring mod følger af arbejds-skade« til: »§ 17, stk. 1, i lov om ar-bejdsskadesikring«.

§ 10.Såvel skadelidte som skadevol-3.I§ 10, stk. 1,udgår », jf. lov om sik-der kan indhente en udtalelse om ring mod følger af arbejdsskade«.spørgsmålet om fastsættelsen af mén-graden og erhvervsevnetabsprocentenfra Arbejdsskadestyrelsen, jf. lov omsikring mod følger af arbejdsskade. Ud-talelsen skal så vidt muligt afgives in-den 1 år og senest 2 år efter fremsættel-sen af anmodningen om en udtalelse.Hvis den erhvervsmæssige situationikke er afklaret, kan Arbejdsskadesty-relsen, når der foreligger særlige om-stændigheder, afgive en midlertidig ud-talelse. I så fald skal det af udtalelsenfremgå, at den er midlertidig.Stk. 2.Arbejdsskadestyrelsens udtalel-se skal begrundes efter forvaltningslo-vens § 24.12