Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 325
Offentligt
Den 11. februar 2010
Inspektion af Statens Museum for Kunstden 1. oktober 2009ENDELIGJ.nr. 2009-2978-160/PK3
1/28
Indholdsfortegnelse
1.2.3.4.
Indledning ........................................................................................................... 2Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger ....................... 3Generelle forhold vedrørende Statens Museum for Kunst ................................... 5Tilgængelighedsforholdene .................................................................................. 64.1Ydre adgangsforhold .................................................................................. 84.1.1. Handicapparkering ........................................................................... 84.1.2.Indgangen ...................................................................................... 144.2.Garderobe ................................................................................................ 154.3.Skolernes spisestue ................................................................................. 174.4.Biografen .................................................................................................. 174.5.Skranken .................................................................................................. 184.6.Elevatorer ................................................................................................. 194.7.Trapper ..................................................................................................... 204.8.Lifter ………………………………………………………………………… ... 204.9.Døre og dørtrin ......................................................................................... 214.10.Handicaptoiletter ...................................................................................... 224.11.Boghandel og café/restaurant .................................................................. 264.12.Scenen ..................................................................................................... 264.13.Øvrige forhold ........................................................................................... 27
Opfølgning ………………………………………………………………………………… ... 28Underretning ……………………………………………………………………………….. . 28
2/28
Efter § 7, stk. 1, i ombudsmandsloven (lov nr. 473 af 12. juni 1996 om FolketingetsOmbudsmand) omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige for-valtning. Efter lovens § 18 kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virk-somhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. Fol-ketingets Ombudsmand foretager løbende inspektioner af offentlige institutioner, f.eks.fængsler, arresthuse, psykiatriske afdelinger og sociale bosteder.Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag nr. B 43 om ligestilling og lige-behandling af handicappede med andre borgere. Folketinget bad ved beslutningenFolketingets Ombudsmand om at ”følge udviklingen i ligebehandlingen og eventueltmeddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompetence”.Folketingets Ombudsmands håndtering af spørgsmålet om ligebehandling af menne-sker med handicap består i behandling af klager fra borgere eller handicaporganisati-oner. Derudover iværksætter Folketingets Ombudsmand af egen drift undersøgelserpå området. Generelle initiativer er taget i forhold til Økonomi- og Erhvervsministeriet,Slots- og Ejendomsstyrelsen, DSB, Transportministeriet, Kirkeministeriet samt noglekommuner. Herudover er der etableret et løbende samarbejde med Center for Lige-behandling af Handicappede og Danske Handicaporganisationer.Folketingets Ombudsmand har som en del af den virksomhed der primært vedrørermere generelle forhold, besluttet at foretage inspektioner af nogle bygninger særligtmed handicaptilgængelighed for øje. Inspektionerne skal omfatte bygningernes til-gængelighed for alle brugere af bygningerne. Formålet med inspektionerne er delsgenerelt at følge udviklingen på området for tilgængelighed mennesker med handicapog derved indvinde erfaringer vedrørende det mere generelle arbejde på området,dels i konkrete tilfælde at påpege fejl og mangler hvor det er nødvendigt. I dette formålligger tillige et ønske om−i overensstemmelse med den nævnte folketingsbeslutning−at skabe opmærksomhed om området.Som et led i denne virksomhed foretog jeg og en af embedets øvrige medarbejdereden 1. oktober 2009 inspektion af Statens Museum for Kunst i København. Til stedeunder inspektionen var museets publikumschef og en repræsentant fra Kulturministe-riets departement.
3/28
Til at bistå mig under inspektionen havde jeg en kørestolsbruger – formanden for Vor-dingborg Kommunes handicapråd. Den pågældendes tilstedeværelse under inspekti-onen bidrog i allerhøjeste grad til at anskueliggøre tilgængelighedsforholdene.Statens Museum for Kunst blev – sammen med Nationalmuseets hovedafdeling i NyVestergade som jeg inspicerede den 2. oktober 2009 – bl.a. udvalgt som genstand forinspektion ud fra kriterier vedrørende betydningen af tilgængelighed for gæster medhandicap og museets repræsentativitet for tilsvarende offentlige bygninger.Inspektionen bestod af en indledende samtale med de nævnte repræsentanter framuseet og Kulturministeriet, en rundgang i museet og en kort afsluttende samtale.Ruten under rundgangen i museet blev tilrettelagt efter mit valg efter nærmere forslagfra museets publikumschef.Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Statens Museum for Kunst ogKulturministeriet til eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som den foreløbigerapport måtte give anledning til. Jeg har ikke modtaget bemærkninger.
Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger
Siden den 1. februar 1978 har der i byggelovgivningen (herunder i bygningsreglemen-tet fra 1977) været fastsat handicapkrav med det formål at sikre at bebyggelserne kanbenyttes af alle, også af personer der – midlertidigt eller permanent – har gangbesværeller må benytte kørestol, eller hvis orienteringsevne på anden måde er nedsat. I desenere bygningsreglementer er der kommet yderligere krav der generelt tilgodeserbygningers tilgængelighed.De nugældende regler for handicaptilgængelighed følger af byggeloven (lovbekendt-gørelse nr. 452 af 24. juni 1998 med senere ændringer) med tilhørende bygningsreg-lement. Aktuelt gælder bygningsreglement 2008 som har erstattet det tidligere byg-ningsreglement fra 1995. Der er endvidere regler for handicaptilgængelighed i be-kendtgørelse nr. 1250 af 13. december 2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i for-bindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (ligeledes med senere ændringersom følge af udstedelse af bygningsreglement 2008).Bygningsreglement 2008 indeholder ligesom (og i videre omfang end) bygningsregle-ment 1995 specifikke bestemmelser som skal sikre at bygninger er tilgængelige formennesker med handicap.
4/28
Kravene i bygningsreglementet gælder:ved opførelse af ny- eller tilbygninger (byggelovens § 2, stk. 1, litra a)ved ombygninger eller anvendelsesændringer som er væsentlige i forhold tilbestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser(byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c).Hertil kommer at bestemmelserne i den ovenfor nævnte bekendtgørelse (nr.1250/2004) gælder ved ombygninger af offentligt tilgængelige bygninger og erhvervs-byggeri til service og administration i de tilfælde hvor ombygningenikkeer væsentlig ihenhold til byggelovens § 2, litra b. Bekendtgørelsen indeholder krav ometablering af handicapparkeringspladserniveaufri adgang til bebyggelsenindretning af handicaptoilet oginstallation af elevator
--
----
(bekendtgørelsen er udstedt i medfør af byggelovens § 4 B der blev indsat i loven imedfør af lov nr. 484 af 9. juni 2004 om ændring af byggeloven. Bekendtgørelsentrådte i kraft den 1. januar 2005).Kravene i bekendtgørelsen der som nævnt gælder for mindre (ikke væsentlige) om-bygninger, gælder dog ikke uanset hvilke omkostninger der er forbundet med denævnte tilgængelighedsforanstaltninger. I bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og § 5 er derfastsat en maksimumsgrænse for de økonomiske omkostninger til de tre førstnævntetilgængelighedsforanstaltninger. Overstiger omkostningerne maksimumsgrænsen(udgifterne til de nævnte tilgængelighedsforanstaltninger målt i forhold til de øvrigeombygningsomkostninger), bortfalder kravene. Der er i § 4, stk. 2, en særlig maksi-mumsgrænse for udgifterne til installation af elevator.Statens Museum for Kunst ligger på hjørnet af Sølvgade og Øster Voldgade. Museetfik en større tilbygning i 1998-99, tegnet af arkitekt Anna Maria Indrio (C.F. Møllerstegnestue), og blev samtidig ombygget/renoveret. Bygningerne er på den baggrundomfattet af tilgængelighedskravene i bygningsreglementet fra 1995.Ved ombudsmandens undersøgelse af om der i offentlige bygninger og lignende erhandicaptilgængelighed, kan ombudsmanden undersøge om de omtalte handicapkravi byggelovgivningen er iagttaget.
5/28
Ombudsmandens grundlag for at bedømme et forhold er imidlertid i et vist omfangmere vidtgående end hvad der i almindelig forvaltningsretlig terminologi betegnes som”gældende ret”; i dette tilfælde byggelovgivningens tilgængelighedskrav. Ombuds-manden har således også en vis mulighed for at anlægge mere overordnede humani-tære eller medmenneskelige betragtninger i sin bedømmelse af et forhold. Ombuds-mandens vurdering er i den forbindelse præget af krav om hensynsfuld og menneske-værdig behandling af borgerne. Den nævnte vurdering er i høj grad inspireret af 1)folketingsbeslutningen af 1983, 2) FN’s standardregler om lige muligheder for handi-cappede mv., 3) Statens Byggeforskningsinstituts anbefalinger (SBI-anvisning 216), 4)Dansk Standard 105 – Udearealer for alle – og 5) Dansk Standard DS 3028:2001 –Tilgængelighed for alle – (som er udarbejdet af Dansk Standard bl.a. i samarbejdemed det tidligere By- og Boligministerium og forskellige handicaporganisationer).Byggelovgivningens tilgængelighedskrav er som udgangspunkt ikke tillagt tilbagevir-kende kraft. Som led i det udvidede bedømmelsesgrundlag, som jeg har nævnt oven-for, har ombudsmanden imidlertid i et vist omfang også mulighed for at tage stilling tilspørgsmålet om tilgængelighed i bygninger der var opført på det tidspunkt da bygge-lovgivningens tilgængelighedskrav trådte i kraft.Generelt er det således på dette område min opfattelse at det så vidt muligt må til-stræbes at det i offentlige bygninger med almindelig publikumssøgning er muligt formennesker med handicap (og personer med midlertidig nedsat bevægelses- eller ori-enteringsevne) at komme ind og blive betjent på linje med andre borgere.
Generelle forhold vedrørende Statens Museum for Kunst
Museet ligger som nævnt på hjørnet af Sølvgade og Øster Voldgade i København(adressen er Sølvgade 48-50, 1307 København K). Museet, der er en statsinstitutionunder Kulturministeriet, består af tre ”samlinger”:Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling- danske og udenlandske malerier og skulpturerDen Kongelige Kobberstiksamling- danske og udenlandske kunstværker på papirDen Kongelige Afstøbningssamling- 4000 års skulpturhistorie i gipsafstøbninger.
6/28
Skulptur- og malerisamlingen rummer ifølge museets hjemmeside omkring 10.500malerier og skulpturer, og kobberstiksamlingen over 245.000 kunstværker på papir.Desuden er der ca. 2.000 gipsafstøbninger i afstøbningssamlingen der har til huse iToldbodgade 40.Kun en lille del af de tre samlinger kan udstilles i museets sale, mens resten opbeva-res i magasinerne.Det blev under inspektionen oplyst at blinde og (stærkt) svagsynede ikke har mulighedfor at føle på de udstillede kunstværker og at det på den baggrund må forventes atdisse persongrupper vælger museets udstillinger fra.Det betyder imidlertid ikke at museet i sin planlægning kan se helt bort fra blinde og(stærkt) svagsynede. Jeg henviser til at museet efter det oplyste også modtager gæ-ster i helt andre sammenhænge og – forstår jeg – det i stigende grad. Det blev såle-des under inspektionen oplyst at bl.a. museets restaurant udlejes til forskellige priva-te/museumsfremmede formål. Et opslag på museets hjemmeside viser ikke hvilkeyderligere lokaler museet udlejer.
Jeg beder om museet om nærmere oplysninger herom og henviser i øvrigt til det somjeg har anført nedenfor under pkt. 4.7 og pkt. 4.13.
I den handleplan der er knyttet til museets resultatkontrakt for 2006-09, er det anført atmuseets egenindtjening skal øges, og der er sat tal på den årlige indtjening i disse 4år: 500.000 kr.
Jeg beder museet om at oplyse om udlejning af lokaler indgår i dette tal og – i bekræf-tende fald – med hvilket beløb.
Tilgængelighedsforholdene
Statens Museum for Kunst har om tilgængelighedsforholdene anført følgende på sinhjemmeside:”Praktiskinformation
Ved fremvisning af stamkort fra Dansk Blindesamfund eller Invalideorganisatio-nernes Brugerservice kan handicappede gratis tage en ledsager med til museetssærudstillinger.
7/28
Adgang i kørestol sker via elevatoren til venstre for trappen til hovedindgangen.Der er også mulighed for at låne kørestole på museet.Handicaptoiletter forefindes i museets underetage i både den nye og gamle byg-ning.
Omvisninger
Omvisninger på MHS og tegnsprog afholdes løbende. Kontakt museets bookingfor næste omvisning.T 3378 8484Mandag-fredag kl. 10-14Parkering
Foran museet er der fire handicapparkeringspladser for biler med handicapskilt.Indkørsel fra Øster Voldgade. Det er ikke muligt at reservere en p-plads.Mærkeordningen for Tilgængelighed
Statens Museum for Kunst er registreret og valideret i Mærkeordningen for Til-gængelighed. Det betyder, at museet er at finde på hjemmesiden ’Foreningen forTilgængelighed for Alle’. På hjemmesiden er der detaljerede oplysninger om til-gængeligheden på museet.”På siden om tilgængelighed er der endvidere en henvisning til www.godadgang.dk.Opslaget ovenfor nås fra hjemmesidens forside via ”Information”, ”Planlæg dit besøg”,”Yderligere oplysninger A-Å” og ”Handicappede”.Jeg har noteret mig oplysningerne under inspektionen om at museets hjemmeside i2010 vil blive markant ændret, jf. også oplysningerne på hjemmesiden om SMK Digi-tal.
Jeg har særligt noteret mig at museet løbende afholder omvisninger på tegnsprog ogMHS (det særlige mundhåndsystem for svært hørehæmmede og døvblevne). Jeg be-der museet om at oplyse hvor tit sådanne omvisninger på MHS, henholdsvis tegn-sprog, finder sted.
8/28
En søgning på hjemmesiden på ordet tilgængelighed giver bl.a. en henvisning til mu-seets resultatkontrakt fra 2002-05. Her er bl.a. anført følgende:”Der skal sikres en mere miljøvenlig bygningsmæssig drift gennem brug af ener-gibesparende foranstaltninger. Der skal fortsat arbejdes på at sikre tilgængelig-hed for alle i museets bygninger.…Resultatkrav i perioden:Museet miljøbelastning skal falde med mindst 10 % i perioden, målt som kWh ogsom energiforbrug til varme pr. graddag.”Som det fremgår af citatet ovenfor, blev der i 2002-05 stillet krav om en nedbringelseaf museets miljøbelastning, mens sikringen af tilgængeligheden for alle i museetsbygninger fremstår som en programerklæring.I den gældende resultatkontrakt (for 2006-09) er der bl.a. lagt vægt på at opnå et høje-re besøgstal hvilket ifølge kontrakten kun bliver muligt”(…) ved hele tiden at være opmærksom på brugernes behov og ønsker. Museetnår således målene på disse indsatsområder ved konstant at være i dialog medomverdenen og ved at indfange og udfordre denne.”
Jeg går ud fra at der hermed også er tænkt på de forskellige handicapgrupper, ogherunder mennesker med bevægelseshandicap; grupper som – ikke længere – erudtrykkeligt nævnt i resultatkontrakten.
Ydre adgangsforhold
Handicapparkering
Der er ingen parkeringspladser forbeholdt museets brugere/gæster, men alene almin-delig gadeparkering (til Københavns Kommunes højeste takst, men dog gratis omsøndagen). Som det fremgår af museets hjemmeside, er der fire parkeringspladsersom er forbeholdt mennesker med handicap. Museets publikumschef kunne på fore-spørgsel ikke oplyse om de fire pladser dækker efterspørgslen.Bygningsreglement 2008, kapitel 2.6.2, stk. 3, lyder således:
9/28
”Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringsplad-ser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap.…”Denne bestemmelse er en videreførelse fra de tidligere regler.Som allerede nævnt er der ikke ved Statens Museum for Kunst udformet parkerings-pladser, men alene de nævnte fire handicapparkeringspladser. Hertil kommer to ”al-mindelige” handicapparkeringspladser (der blev opmålt til 5 x 2 m) på Øster Voldgadetæt på indkørslen til museet.
Disse to pladser er ikke nærmere omtalt i det følgende.
Det er under alle omstændigheder museets ansvar at det fornødne antal handicap-parkeringspladser effektivt er til rådighed på relevante områder og til enhver tid. Detteindebærer at antallet af pladser må afpasses med behovet, at det effektivt skal sikresat de faktisk er til rådighed for mennesker med handicap, og at pladserne har en pla-cering på området som er hensigtsmæssig for brugerne.
Jeg beder museet om at oplyse om de fire handicapparkeringspladser er tilstrækkeligetil at opfylde behovet.
Ifølge pkt. 1.2.11 i DS 105 – Udearealer for alle, bør handicapparkeringspladser place-res tættest muligt ved indgangen, ideelt i højst 30 meters gangafstand.De fire handicapparkeringspladser er placeret parvis til højre og venstre for den bredetrappe foran museets gamle bygning. At den særlige indgang til personer i kørestolder er nævnt på hjemmesiden, er placeret i det yderste venstre (sydvestlige) hjørne afbygningens centrale karnap, betyder at gangafstanden er kortere fra de to parkerings-pladser der ligger til venstre for trappen i forhold til parkeringspladserne til højre her-for; henholdsvis ca. 25 meter og ca. 50 meter (målt fra de to parkeringspladser af defire som ligger længst væk fra indgangen).
Jeg foretager mig ikke noget i anledning af denne relativt beskedne overskridelse afden anbefalede gangafstand for de to parkeringspladser til højre for hovedtrappen.
10/28
Parkeringspladserne er markeret med et kørestolspiktogram på vejbanen.
Det giver mig ikke anledning til bemærkninger at museet og/eller Københavns Kom-mune – som efter det oplyste ejer den del af ejendommen som strækker sig fra dengamle museumsbygning og ned til henholdsvis Sølvgade og Øster Voldgade – ikkehar opsat skilte til at markere de fire handicapparkeringspladser; skilte til brug på detidspunkter hvor markeringen på kørebanen er dækket af is eller sne. Jeg henviser tilskiltet ved indkørslen til museet på Øster Voldgade og til det forhold at parkerings-pladsernes placering udtrykkeligt er omtalt på hjemmesiden.
Ved indkørslen fra Øster Voldgade er antallet af handicapparkeringspladser (fire) dogikke nævnt.
Jeg henstillede under inspektionen at dette blev ændret således at kørestolsbrugereder kommer i bil, ikke kører forgæves. Jeg sigtede til den situation hvor en kørestols-bruger vil få at vide at begge pladser er optaget hvis f.eks. den passager der er blevetsat af for at undersøge parkeringsmulighederne, ikke er opmærksom på at der også erto handicapparkeringspladser vest for hovedtrappen. Jeg bemærker at disse ikkeumiddelbart kan ses af den som kommer ad vejen fra Øster Voldgade.
Handicapinformationen på skiltet ved indkørslen fra Øster Voldgade er trykt på en af-lang selvklæbende gul strimmel.
Illustration 1 – Skiltet ved indkørslen fra Øster Voldgade
11/28
Jeg drøftede under inspektionen med museets publikumschef om ikke denne strimmelburde erstattes af et mere officielt skilt – med et piktogram – således at informationendels blev synlig også fra den anden side af gaden, dels kan forstås også af udlændin-ge. Publikumschefen oplyste at det ikke har været uden vanskeligheder i forhold tilKøbenhavns Kommune blot at få tilladelse til den gule strimmel.
Jeg henstiller til Statens Museum for Kunst at foranledige at der kommer et egentligt(og større) skilt det pågældende sted med et piktogram.
Hvis museet får problemer med Københavns Kommune i anledning af min henstilling,beder jeg om at museet oplyser mig herom med henblik på at jeg kan kontakte kom-munen direkte.
Den kørende trafik – fra Øster Voldgade ind forbi museets facade – er i princippet ens-rettet – med indkørsel fra Øster Voldgade og udkørsel på Sølvgade.
Jeg henstillede under inspektionen at dette udtrykkeligt kommer til at fremgå.
Den kørende trafik har ikke en helt fri adgang til museet, men skal først passere enpullert med tilhørende samtaleanlæg og kamera (pullerten sænkes af den museums-vagt som den kørende via samtaleanlægget kommer i kontakt med). I kanten af vejen- ved siden af pullerten – er der et lysanlæg som viser rødt lys, henholdsvis grønt nårpullerten er sænket. Dette er meget praktisk idet pullerten ikke kan ses fra førersædet.
Jeg afprøvede under inspektionen samtaleanlægget der, ligesom det øvrige anlæg,virkede upåklageligt.
Det viste sig efter afslutningen af inspektionen at der ikke ved indgangen til havean-lægget foran museet (indgangen i krydset Sølvgade og Øster Voldgade) er et skilt derviser eventuelle kørestolsbrugere der ikke er i bil, vej til indkørslen fra Øster Voldgade.
Jeg henstiller til Statens Museum for Kunst at foranledige at der også opsættes et så-dant skilt.
Jeg beder om oplysning om hvad mine henstillinger ovenfor har ført til, henholdsvisfører til.
12/28
I vejledningen til Bygningsreglement 2008 og i DS 3038:2001, pkt. 4.1, anbefales detat handicapparkeringspladser måler mindst 3,5 meter i bredden (og 5 meter i læng-den). Den normale bredde på en parkeringsplads er 2,5 meter. Gangareal og lignendekan efter DS 3038:2001s anbefalinger indgå i bredden, hvis arealet er plant og i sam-me niveau som parkeringsarealet. Til kassevogne anbefales 4,5 meter i bredden og 8meter i længden.Under inspektionen opmålte min medarbejder de fire handicapparkeringspladser påbegge sider af museets indgang til at være 2 x 5 meter. Pladserne er placeret i ven-stre side af færdselsretningen og udfylder knap halvdelen af vejens bredde.
Der er stort ingen trafik på det sted hvor pladserne er placeret. På den baggrund giverbredden af parkeringspladserne mig ikke anledning til bemærkninger.
Pladserne var optegnet parvis med et mellemrum på to meter. Det relativt lille mellem-rum sammenholdt med pladsernes begrænsede størrelse betyder umiddelbart at kunde to bagerste af disse parkeringspladser vil kunne benyttes af en kassevogn medliften bagtil. Så vidt jeg umiddelbart kan se, er der ikke pladsproblemer på langs afvejen, hverken på højre eller venstre side af indgangen til museet.
Jeg henstiller derfor til Statens Museum for Kunst at pladserne ændres således at debliver længere og får et mellemrum der gør at alle fire pladser kan benyttes af kasse-vogne med lift bagtil.
Da jeg ankom til Statens Museum for Kunst med henblik på at indlede inspektionen,var den nævnte kørestolsbruger – formanden for Vordingborg Kommunes handi-capråd – allerede ankommet i sin bil (en VW Caravelle med liften i højre side). Allere-de ved udstigningen viste det sig at der var væsentlige problemer med vejens hæld-ning på tværs.
13/28
Illustration 2 – Af- og påstigningsvanskeligheder grundet vejens hældningDen betydelige hældning på tværs af vejen bevirkede at udstigning og påstigning afliften (der er låst i en 90 graders vinkel) ikke alene var besværlig, men også forbundetmed en vis risiko for at vælte med kørestolen. Faktisk var det allerede vanskeligt forkørestolsbrugeren at komme op på liften inde i bilen; hvor det i bogstaveligste forstandgik op ad bakke.Hældningsgraden på tværs af vejen blev under inspektionen målt til 5,3 % (de to par-keringspladser på højre side af indgangen), henholdsvis 3,9 % (de to parkeringsplad-ser på venstre side af indgangen).
Dette problem blev allerede indgående drøftet under inspektionen. Hvis det ikke alle-rede er sket, henstiller jeg til Statens Museum for Kunst at foranledige at der foretagesdet fornødne for at afhjælpe problemet.
Uanset de – isoleret set – kritiske bemærkninger, er det mit overordnede indtryk atparkeringsforholdene for kørestolsbrugere er relativt gode – og især bliver det nårproblemet med hældningsgraden på tværs bliver løst.
Det er ligeledes mit overordnede indtryk at pladserne – uanset foranstaltningerne vedindkørslen i form af samtaleanlæg og pullert – er lette at komme til for brugerne.
14/28
Der er også en hældning på langs af vejen, men denne er ikke væsentligt (hældnin-gen blev under inspektionen målt til (max.) 2,3 %).
Den særlige indgang for kørestolsbrugere og gangbesværede er – som alleredenævnt – placeret til venstre for museets trappe set forfra. Et skilt midt på trappen foranmuseet viser vej mod handicapindgangen.
Illustration 3 – Skiltet der anviser adgangsvejen for kørestolsbrugereSkiltet er, som det fremgår, absolut ikke stort og falder derfor, og pga. de valgte farver,umiddelbart ikke i øjnene.Jeg forstår umiddelbart at museet har valgt skiltet og farverne for at skiltet ikke skullevirke for påfaldende.
Skiltet er efter min opfattelse imidlertid blevet så anonymt at det knap tjener nogetformål at have det, og jeg henstiller derfor til museet at arrangere at foranledige atskiltet bliver udskiftet med et mere fremtrædende skilt eller bliver malet i farver deradskiller sig fra farven på gelænderet.
Tæt på skiltet på gelænderet, jf. illustrationen ovenfor, var to kloakdæksler sunket så-ledes at der er opstået to huller der kan være til ulempe/fare for blinde og svagsynede– det gælder især det ene af disse huller.
15/28
Jeg nævnte allerede dette forhold under inspektionen, og jeg beder museet om at op-lyse hvad der videre måtte være sket med henblik på at rette op herpå.
Der var på tidspunktet for inspektionen (nogle minutter efter at museet var åbnet) alle-rede parkerede cykler der delvist spærrede for adgangen til handicapindgangen. Mu-seets publikumschef oplyste på forespørgsel at det er et generelt problem at cyklister-ne ikke respekterer forbudsskiltene på muren ved handicapindgangen (og andre ste-der).Jeg anbefalede at museet – udover forbudsskiltene på muren – markerer det områdepå asfalten som kørestolsbrugere nødvendigvis må have holdt fri for cykler mv. Detkunne f.eks. være med gule striber.
Jeg beder museet om at oplyse hvad der måtte være sket på dette punkt siden in-spektionen.
Foran den særlige handicapindgang er der et tilsvarende samtaleanlæg med kamerasom ved indkørslen fra Øster Voldgade.
Også dette samtaleanlæg fungerede fint.Den pågældende vagt åbner døren for kørestolsbrugeren der bliver ledt ind i en eleva-tor der tillige kan bruges til varer (og kunstværker). Elevatordøren er bred, og knap-perne i elevatoren sidder i en bekvem højde.
Museets indgangsparti giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.
De besøgende der ankommer med elevatoren, bliver efter at være kommet ud herfraledt ind i museets forhal. Hvis den besøgende skal bruge garderoben, må den pågæl-dende ligesom museets øvrige gæster ned i museets kælder (niveau 0). Kørestols-brugere m.fl. kan benytte elevatoren i forhallen. Der er også en særlig handicapeleva-tor i forhallen, men denne anvendes efter det oplyste ikke længere efter sit formål.Dette er markeret på døren med et skilt med indkørsel forbudt.
16/28
Illustration 4 – Handicapelevatoren i forhallen
Da skiltet kan misforstås, henstiller jeg i fortsættelse af drøftelserne under inspektio-nen til Statens Museum for Kunst at informationen gives på en anden – umisforståelig– måde.
Jeg beder museet underrette mig om hvad min henstilling fører til.
I garderoben er der aflåselige skabe i flere etager, og der er knager til at hænge over-tøjet på. Der er også en særlig børnegarderobe med knager i flere højder.
Garderoben giver mig ikke anledning til bemærkninger.
I forhallen er der fire kørestole til udlån, således som det også fremgår af museetshjemmeside.Kørestolene er sat frem således at de besøgende der er interesseret i at låne en kø-restol, ikke kan undgå at lægge mærke til dem. Kørestolene var endvidere i fuld køre-klar stand.
17/28
Kørestolene er også tænkt som et alternativ til de meget store elektriske kørestolesom dels kan være vanskelige at manøvrere rundt med i museet, og som dels kanudgøre en vis risiko for de udstillede værker.Museets publikumschef oplyste på forespørgsel at hun godt kunne forestille sig at mu-seet efter omstændighederne vil kunne nedlægge et forbud mod anvendelse af ensådan stor elektrisk kørestol. Hun oplyste dog samtidig at det at skulle skifte til en an-den kørestol, ikke hidtil har givet anledning til problemer.
Jeg har på denne baggrund ikke anledning til at foretage mig noget.
På niveau 0 findes, udover garderoben med tilhørende toiletter, skolernes spisestueog museets biograf.Spisestuen svarer i størrelse til et meget lille klasselokale, og det blev da også på fo-respørgsel oplyst at spisestuen er helt utilstrækkelig såvel i størrelse som i antal afpladser i forhold til det antal skoleelever som daglig besøger museet.Eventuelle elever i kørestol har på grund af fem høje trappetrin ingen mulighed for atkomme med de andre elever ind i spisestuen, men må spise deres medbragte mad igarderoben.
Da spisestuen efter det oplyste under alle omstændigheder langt fra kan rumme alleeleverne, og da mange af disse ligeledes er nødsaget til at spise deres mad i garde-roben, giver den fysiske forhindring som trappen medfører, mig ikke anledning til atforetage noget.
Lige uden for biografen er der en rampe af letmetal med en hældning på 2,9 % hvilketikke giver mig anledning til bemærkninger.Biografen anvendes efter det oplyste først og fremmest til foredrag i forbindelse medmuseets særudstillinger.Biografen er opbygget som en almindelig biograf med faste stolerækker løftet op baghinanden, dog således at de første 3-4 stolerækker er placeret på det plane gulv.
18/28
De yderste stole i de første tre stolerækker er fjernet således at der kan blive plads tiltre kørestole bag hinanden.
Jeg går umiddelbart ud fra at det er tilstrækkeligt til at opfylde behovet.
Foran lærredet er der i hele rummets bredde en forhøjning som bevirker at foredrags-holderen bedre kan ses af alle i biografen. Hvis foredragsholderen er kørestolsbruger,er det ikke umiddelbart muligt for den pågældende at komme op på forhøjningen dermåler 18,5 cm i højden.
Jeg beder museet om en udtalelse herom.
Skranken, der er placeret i museets store lyse forhal (på niveau 1), er meget høj –godt 120 cm.Ved skranken skal der bl.a. betales for entré til museets særudstillinger. Dankorttermi-nalen er ikke anbragt oven på skranken, men på forsiden af denne – i en højde af 97cm – hvilket gør terminalen meget nem at betjene også for kørestolsbrugere.
Illustration 5 – Dankortterminalen ved skranken i forhallen
Skranken giver mig ikke anledning til bemærkninger.
19/28
På og ved skranken er der udstillet forskellige foldere om Statens Museum for Kunst –herunder en folder om museets grundplan (niveau 0 til 3).I folderen er alle de faste udstillinger indplaceret (med farver på de enkelte niveauer)på en meget overskuelig måde. Her er også caféen, boghandlen, biografen samt toi-letter og elevatorer mv. indtegnet. På folderens bagside er der opregnet mange prakti-ske oplysninger (fra museets forbud mod fotografering med blitz i samlingerne til enoplysning om hvor kædelås og regnslag til barne- og klapvogne, som ikke kan medta-ges i museet, kan udlånes). Folderens bagside indeholder endvidere en kort beskri-velse af museets faste samlinger, historie og arkitektur under overskriften ”Velkom-men” og en henvisning til museets hjemmeside – www.smk.dk – for yderligere infor-mation.Alt i folderen er skrevet både på dansk og engelsk.
Jeg beder museet om at oplyse hvorfor handicaptoiletterne ved scenen ikke er indteg-net.
Museets elevatorer er gode og tilstrækkelig brede (også indgangsdøren). Knappernesidder i en god højde. Der er endvidere monteret håndlister og klapsæder i elevato-rerne.Niveauplanet (niveau 0 til 3) der er angivet ved siden af elevatorknapperne, er i eleva-torerne fremhævet taktilt af hensyn til blinde og svagsynede. I en enkelt elevator erknapperne (som et alternativ) forsynet med niveauplan i braille (punktskrift).I modsætning til hvad der er tilfældet på Nationalmuseets hovedafdeling, som jeg in-spicerede dagen efter inspektionen af Statens Museum for Kunst – er der i elevatorer-ne også en højttaler til hjælp for eventuelle blinde og svagsynede brugere. I højttale-ren angives det niveauplan som elevatoren stopper på. Akustikken i elevatorerne gørdet vanskeligt at høre lyden fra højttaleren, eller også er teknikken ikke tilstrækkeliggod/tilstrækkeligt godt indstillet.
Inden jeg eventuelt foretager mig mere, beder jeg museet om en udtalelse om dette.
20/28
Hvad eventuelle blindes (og stærkt svagsynedes) færden i museet angår, henviser jegendvidere til Statens Museum for Kunsts udlejningsvirksomhed, som jeg i øvrigt harspurgt nærmere til under pkt. 3.
For så vidt angår blinde og svagsynede, henviser jeg i øvrigt til pkt. 4.7 og pkt. 4.13(om markering af trapper).
Der er ud for elevatorknappen til niveau 3 en tekst med ”kun adgang for gangbesvæ-rede”. Publikumschefen oplyste på forespørgsel at denne tekst er midlertidig og aleneer anbragt for at de besøgende der kan benytte trappen mellem 2. og 3. niveau, gørdet med henblik på at få størst muligt udbytte af særudstillingen som også inkluderertrappen mellem 2. og 3. niveau.
Statens Museum for Kunst – både den gamle og nye bygning – er forsynet med etstørre antal trapper. Trapperne (også de korte trapper på kun 2-3 trin) er typisk kundelvist markeret af hensyn til svagsynede eller slet ikke markeret.
Jeg henstiller til Statens Museum for Kunst at foretage en gennemgang af museetstrapper med henblik på at der foretages en hensigtsmæssig markering af hensyn tilsvagsynede besøgende. Jeg henleder museets opmærksomhed på at der eksisterermarkeringsstrimler af mange forskellige typer og farver, og på de vejledninger (tjekli-ster) om markering af trapper som bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut har udgivet.
Jeg beder museet om at oplyse hvad min henstilling giver anledning til.
Trappelifterne blev alle afprøvet og fungerede upåklageligt – med en enkelt undtagel-se. Jeg henviser til liften i forhallen og sigter til at den automatiske døroplukning ikkevirkede under inspektionen, og at knappen til at hidkalde liften er meget hård at trykkepå (knappen er af den type som skal holdes inde indtil liften er der).Hvad liften i forhallen angår, er den markering som er foretaget for at brugeren ikke afvanvare får fingrene i klemme mellem liften og muren bagved, uhensigtsmæssigt pla-ceret.
21/28
Alle disse forhold nævnte jeg allerede under inspektionen.
Jeg beder museet om at oplyse hvad der måtte være sket på de ovenfor nævntepunkter i forlængelse af drøftelserne under inspektionen.
Langt de fleste af dørene i museet er glasdøre. En del af disse er forsynet med entværmarkering som gør det muligt for svagsynede at se at de står foran en lukket dør.Dette gælder dog langt fra alle glasdøre – herunder indgangsdørene.
Jeg henstiller til museet at foranledige at dørene i museet bliver gennemgået medhenblik på at alle glasdøre bliver forsynet med en tværmarkering af hensyn til svagsy-nede.
Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.
Det er under pkt. 3.2.1, stk. 3, i Statens Byggeforskningsinstituts anvisning 216 anførtat ”hvis personer med nedsat kraft i fingre og hænder skal kunne åbne døre, bør dissehave en maksimal åbningskraft på 25 N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg) …”
Jeg konstaterede ikke under min gang rundt i museet at der var døre der ikke var til-strækkeligt lette, jf. anvisning 216.
Statens Museum for Kunst har mange ”ældre” dørtrin hvilket er naturligt bygningensalder taget i betragtning. Et enkelt sted blev niveauforskellen målt til 30-31 mm hvilketogså blev nævnt under inspektionen.Ifølge DS 3028:2001, pkt. 4.4.12, (og bygningsreglement 2008 pkt. 3.2.1, stk. 3), mådørtrin maksimalt være 25 mm høje.Ifølge Statens Byggeforskningsinstituts anvisning 216 bør man generelt undgå dørtrini fælles adgangsveje, alternativt anvende forsænkede bundstykker.
22/28
De ”ældre” dørtrin vanskeliggør i nogen grad adgangen for kørestolsbrugere. Dennebegrænsede tilgængelighed som disse dørtrin indebærer, bør løses. Som det blevnævnt under inspektionen, kunne en løsning være at montere en permanent skråkile/-liste på siden af dørtrinnene.
Jeg beder museet om at oplyse hvorledes problemet med de ”ældre” dørtrin bliverløst.
Dørene i den gamle bygning på niveau 2 ved indgangen til samlingerne fra ”omgan-gen” åbner automatisk – og udad. På dørhåndtaget er der skrevet ”Træk/pull”; jeg gårud fra at det stammer fra tiden før automatikken blev monteret. Hvis man følger opfor-dringen og går hen for at trække i dørene, risikerer man at få døren ”i hovedet” – dettegælder alle og ikke kun de svagsynede besøgende.
Jeg beder museet om at oplyse hvad der er foretaget på dette punkt i lyset af drøftel-serne under inspektionen.
Adgang til udstillingen ”blomster og bien” på niveau 1 (en udstilling for unge bag loka-lerne til museets særudstilling om Nicolai Abildgaard) opnås af kørestolsbrugere oggangbesværede – på grund af adgangsforholdene (trapper) – ved henvendelse til enaf vagterne der har mulighed for at låse en dør op fra særudstillingen. På forespørgseloplyste publikumschefen at der altid er vagt bag døren i særudstillingen, og at det så-ledes aldrig vil være et problem for den pågældende kørestolsbruger at tilkalde envagt til at låse døren op igen når vedkommende skal tilbage.
Jeg foretager mig på denne baggrund ikke mere vedrørende kørestolsbrugeres mulig-hed for at komme også i denne del af museet.
Statens Museum for Kunst har fire egentlige handicaptoiletter som er etableret, hen-holdsvis reetableret ved til-/ombygningen i 1998-99. Der er to toiletter i den gamlebygning og to i tilbygningen. Det sidste og femte handicaptoilet ved værkstedet forbørn på niveau 1 (op ad trappen fra skulpturgaden) vender jeg tilbage til sidst i detteafsnit.
23/28
Toiletterne i den gamle bygning der som nævnt ligger på niveau 0 i tilknytning til gar-deroben, og som praktisk taget er ens, giver mig alene anledning til at anføre at dervar problemer med at nå toiletpapirholderen fra toilettet.
Jeg beder museet om en udtalelse herom – herunder en udtalelse om på hvilken må-de problemet eventuelt kan løses.
Med det tidligere bygningsreglement fra 1995, der var gældende da handicaptoiletter-ne i tilbygningen blev etableret, kom der – i modsætning til det afløste bygningsregle-ment fra 1982 (pkt. 4.3.4) – detaljerede regler om indretning af handicaptoiletter. I detnu gældende bygningsreglement fra 2008 er detaljeringsgraden tiltaget yderligere.I DS 3028:2001, pkt. 4.5, er anbefalingerne for handicaptoiletter i bygninger der eråbne for offentligheden, bl.a.:at der skal være et frit manøvreareal på mindst 1,5 m i diameter,at wc’et skal have en højde på 0,48-0,50 m til overkant af toiletskålen (inklu-siv sæde),---at wc’ets forkant skal placeres 0,8 m fra bagvæg,at håndvaskens overkant placeres 0,78-0,80 m over gulvet,at håndklæder, servietautomat eller anden tørremulighed anbringes indenfor rækkevidde af såvel stående som siddende, der befinder sig foran hånd-vasken eller sidder på wc´et,-at spejl skal kunne benyttes af såvel stående som siddende, det vil sigerække fra 0,9 til 1,9 m over gulv og-at knage placeres på dørens inderside 1,2 m over gulv.
--
De to toiletter i tilbygningen opfylder en del af disse anbefalinger, men dog ikke alle.Der er således ingen af disse to toiletter hvor kravet om et frit manøvreareal på mindst1,5 m i diameter fuldt ud er opfyldt.
Da problemet som antydet med formuleringen konkret er af mindre betydning, foreta-ger jeg mig ikke mere på dette punkt.
Toiletterne i tilbygningen, ”toilet øst og vest”, der ligger på begge sider af scenen, er imodsætning til handicaptoiletterne i den gamle bygning forskellige.
24/28
Toiletterne måler 260 x 190 cm (vest), henholdsvis 238 x 177 cm (øst). Uanset at toi-lettet mod vest er størst i både længde og bredde, synes toilettet mod øst umiddelbartat være det bedste af de to med hensyn til handicapegnethed. Der mangler dog enknage til at hænge overtøjet på. Der var i væggen et hul i 160 cm’s højde, formentligefter en tidligere knage som har hængt for højt til at kunne anvendes af en kørestols-bruger.
Jeg henviser hvad højden på knagen angår, til DS 3028:2001, pkt. 4.5, som er nævntovenfor.
Toiletrulleholderen var endvidere placeret så langt fra toilettet at en kørestolsbruger afgennemsnitshøjde (og med gennemsnitlig armlængde) ikke kan nå den fra toilettet.På begge toiletter var der sæbebeholdere med enhåndsgreb der som udgangspunkter uegnet for personer med nedsat kraft i fingre/hænder.På toilet vest var der en knage – i 160 cm’s højde (og altså for højt).På toilet vest var der kun én opklappelig armstøtte idet den anden armstøtte (på højreside af toilettet set forfra) var erstattet af en solid bordkant.
Jeg er fuldt opmærksom på at denne – noget uortodokse – løsning er bedre end hvisder ingen armstøtte var i den ene side, men løsningen er dog ikke i overensstemmel-se med de gældende regler og anbefalinger.
Inden jeg foretager mig mere på dette punkt, beder jeg museet om en udtalelse omhvorfor museet – i dette det største af de to toiletter – har valgt en sådan indretning(uden egentlig armstøtte på toilettets ene side).
På den anden side af toilettet er der et friareal på 0,8 m fra toilettet til væggen vedsiden af toilettet. Der er således ikke på nogen side af toilettet den frie afstand på 0,9m som følger af bygningsreglementet fra 1995, jf. den vejledende pjece om reglemen-tets tilgængelighedskrav der er udgivet i december 1996 af Center for Ligebehandlingaf Handicappede i samråd med Bygge- og Boligstyrelsen. Jeg henviser til det der eranført i pjecen på side 27. Den formindskede frie afstand på 0,8 m betød at den køre-stolsbruger – formanden for Vordingborg Kommunes handicapråd – som bistod vedinspektionen, kun med vanskelighed kunne køre sin i øvrigt meget smalle kørestol (på
25/28
58 cm) hen ved siden af toilettet (heraf følger at han vanskeligt ville kunne benyttetoilettet selv med den størrelse kørestol).
Jeg beder om at museet i forbindelse med sin udtalelse ovenfor kommer ind på hvilkemuligheder museet har for at rette op på problemet. Jeg bemærker i den forbindelseat min medarbejder under inspektionen målte museets egne kørestole (til udlån) til enbredde på 65 cm.
Jeg er opmærksom på at det forhold at der på samme etage er et yderligere handi-captoilet (øst), kan anføres til støtte for at handicaptoilet vest evt. nedlægges (somhandicaptoilet) og videreføres som almindeligt toilet. Jeg går dog samtidig ud fra atmuseet er enig med mig i at det bør undersøges om især de pladsmæssige forholdikke kan forbedres uden de store omkostninger således at museets tilbygning kan be-vare begge handicaptoiletter til glæde for brugerne.
Problemet med meget lidt plads på siden af toilettet blev ikke mindre af at der påvæggen var monteret en hygiejneboks og at der – lidt længere henne, og op ad væg-gen – var en affaldsspand.Der var et såkaldt tilbagetræk på de udadgående døre på begge toiletter. TIlbage-trækket gør det muligt for en kørestolsbruger at nå døren inde fra toilettet når dørenskal lukkes.
Jeg beder museet om at oplyse hvad der videre måtte være sket eller kan gøres i for-hold til de problemer på de to toiletter i tilbygningen som jeg i øvrigt har peget påovenfor (og som også blev drøftet under inspektionen).
Handicaptoilettet ved børnenes værksted, som publikumschefen vægrede sig ved atomtale som et ”rigtigt” handicaptoilet, var lille, og der var endvidere ingen håndvask. Itoilettets forrum var der en udslagsvask mv. som den toiletbesøgende kunne bruge.
Jeg er for så vidt enig med museets publikumschef i at det kan være en fordel at haveet sådant toilet umiddelbart i nærheden af børnenes værksted. På den anden sidekunne der argumenteres for at der – hvis der skal være et handicaptoilet her – skulleindrettes et toilet som opfylder i hvert fald de mest basale krav, og herunder kravet omen håndvask i samme rum som toilettet.
26/28
Inden jeg foretager mig mere, beder jeg museet om en udtalelse om hvilke overvejel-ser museet har gjort sig ved indretning af dette toilet – og herunder museets overve-jelser i tilknytning til tilgængelighedskravene i bygningsreglement 1995.
Hverken min medarbejder eller jeg noterede os om der på handicaptoiletterne var etnødkald.
Jeg beder Statens Museum for Kunst om oplysning herom.
Boghandel og café/restaurant
Jeg inspicerede også museets boghandel og café/restaurant.Boghandlen ligger lige som caféen/restauranten i museets niveau 1 (stueplan). Bog-handlen er godt indrettet således at kørestolsbrugere har gode muligheder for atkomme rundt. Skranken er tilpas lav (93 cm), og Dankortterminalen var udstyret medet ikke alt for kort kabel til glæde for kørestolsbrugere.Restauranten anvender en såkaldt fluesmækker. Der var relativt mange borde i café-en/restauranten. Til gengæld var bordene gode forstået på den måde at man med enkørestol let kunne komme ind under dem.
Hverken boghandlen eller caféen/restauranten giver mig anledning til bemærkninger.
På tidspunktet for inspektionen var scenen optaget af et foredrag hvorfor scenen kunblev iagttaget på afstand. Min medarbejder har efterfølgende den 22. december 2009foretaget en egentlig besigtigelse af scenen.
27/28
Illustration 6 - ScenenScenen består af en lang, bred trappe foran et bredt stykke gulv. Trappen med tilhø-rerpladser er delt i to (asymmetriske) afdelingerScenen er placeret med udsigt til Østre Anlæg gennem tilbygningens store vinduer fragulv til loft. Det er muligt at trække et meget stort lærred ned foran vinduerne midt forscenen.På de 12 trin som trappen består af, er der hynder som tilhørerne kan sidde på. Der eradgang til tilhørerpladserne fra midt på trappen og fra begge sider af trappen hvor deringen hynder er.Eventuelle kørestolsbrugere kan placere sig øverst oppe – bag ved det øverste trinmed hynder (og bag et rækværk med en tyk glasplade). Der er også plads til kørestoleforan det nederste trappetrin (i begge sider og midt på).
Scenen giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Der er rundt omkring på museet anbragt bænke og stole – herunder lænestole – såle-des at de besøgende har mulighed for at hvile sig på turen rundt i det store museum.Flere steder i museet er der opsat stativer med meget lette klapstole som de besø-gende kan medtage på deres tur rundt i huset og benytte hvor/når som helst. Stolenevar gode at sidde på og solide deres vægt taget i betragtning.
28/28
De i øvrigt meget magelige lænestole som museet har, og som først og fremmest erplaceret i forhallen, er meget lidt anvendelige for kørestolsbrugere idet disse har sværtved at komme til og fra lænestolene.
Jeg går ud fra at Statens Museum for Kunst er opmærksom herpå når lænestolene pået tidspunkt skal udskiftes.
Hvad risiko for tand- og/eller hovedskader angår, har jeg noteret mig at bagsiden af deto trapper på begge sider af scenen i tilbygningen ikke var forsynet med gangværnsåledes at blinde og svagsynede der bruger stok for at orientere sig, ikke af vanvarekommer ind under trappen, der på dette sted er ca. 125 cm høj, eller måske snarerestøder sig på den. Her sigter jeg navnlig til personer som deltager i de eksterne aktivi-teter i caféen/restauranten mv. (jf. det anførte i pkt. 3 ovenfor). Det manglende værnunder trappen i forhallen indebærer en tilsvarende risiko.
Jeg beder om museets bemærkninger hertil.
Opfølgning
Jeg beder om at Statens Museum for Kunst sender de udtalelser mv. som jeg har bedtom, tilbage gennem Kulturministeriet som jeg ligeledes beder om en udtalelse.Underretning
Denne rapport sendes til Statens Museum for Kunst, Kulturministeriet, Statens Bygge-forskningsinstitut, Center for Ligebehandling af Handicappede, Erhvervs- og Bygge-styrelsen og Folketingets Retsudvalg.Lennart FrandsenInspektionschef
