Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 324
Offentligt
1/24
Indholdsfortegnelse
1.2.3.4.
Indledning ..................................................................................................... 2Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger ................ 3Generelle forhold vedrørende Nationalmuseet ............................................ 5Tilgængelighedsforholdene .......................................................................... 64.14.24.34.44.54.64.74.84.94.104.114.124.13Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering ............................ 7Garderobe ......................................................................................... 10Skranke ............................................................................................. 10Elevatorer .......................................................................................... 11Trapper .............................................................................................. 11Lifter ................................................................................................... 12Døre og dørtrin .................................................................................. 12Handicaptoilet .................................................................................... 15Butik ................................................................................................... 18Café/restaurant .................................................................................. 18Festsal ............................................................................................... 19Biograf ............................................................................................... 20Øvrige forhold .................................................................................... 21
Opfølgning............................................................................................................ 24Underretning ........................................................................................................ 24
2/24
1.
Indledning
Efter § 7, stk. 1, i ombudsmandsloven (lov nr. 473 af 12. juni 1996 om FolketingetsOmbudsmand) omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige for-valtning. Efter lovens § 18 kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virk-somhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. Fol-ketingets Ombudsmand foretager løbende inspektioner af offentlige institutioner, f.eks.fængsler, arresthuse, psykiatriske afdelinger og sociale bosteder.
Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag nr. B 43 om ligestilling og lige-behandling af handicappede med andre borgere. Folketinget bad ved beslutningenFolketingets Ombudsmand om at ”følge udviklingen i ligebehandlingen og eventueltmeddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompetence”.
Folketingets Ombudsmands håndtering af spørgsmålet om ligebehandling af menne-sker med handicap består i behandling af klager fra borgere eller handicaporganisati-oner. Derudover iværksætter Folketingets Ombudsmand af egen drift undersøgelserpå området. Generelle initiativer er taget i forhold til Økonomi- og Erhvervsministeriet,Slots- og Ejendomsstyrelsen, DSB, Transportministeriet, Kirkeministeriet samt noglekommuner. Herudover er der etableret et løbende samarbejde med Center for Lige-behandling af Handicappede og Danske Handicaporganisationer.
Folketingets Ombudsmand har som en del af den virksomhed der primært vedrørermere generelle forhold, besluttet at foretage inspektioner af nogle bygninger særligtmed handicaptilgængelighed for øje. Inspektionerne skal omfatte bygningernes til-gængelighed for alle brugere af bygningerne. Formålet med inspektionerne er delsgenerelt at følge udviklingen på området for tilgængelighed for mennesker med handi-cap og derved indvinde erfaringer vedrørende det mere generelle arbejde på området,dels i konkrete tilfælde at påpege fejl og mangler hvor det er nødvendigt. I dette formålligger tillige et ønske om − i overensstemmelse med den nævnte folketingsbeslutning− at skabe opmærksomhed om området.
Som et led i denne virksomhed foretog jeg og en af embedets øvrige medarbejdereden 2. oktober 2009 inspektion af Nationalmuseets hovedsæde i Ny Vestergade i Kø-benhavn. Til stede under inspektionen var museets administrationschef, der samtidiger medlem af direktionen, samt lederen af museets publikumsservice og en medarbej-
3/24
der derfra. Også museets daglige sikkerhedsleder og en repræsentant fra Kulturmini-steriets departement var til stede under inspektionen.Til at bistå mig under inspektionen havde jeg en kørestolsbruger – formanden for Vor-dingborg Kommunes handicapråd. Den pågældendes tilstedeværelse under inspekti-onen bidrog i høj grad til at anskueliggøre tilgængelighedsforholdene.Nationalmuseet blev – sammen med Statens Museum for Kunst som jeg inspicerededen 1. oktober 2009 – bl.a. udvalgt som genstand for inspektion ud fra kriterier vedrø-rende betydningen af tilgængelighed for gæster med handicap og museets repræsen-tativitet for tilsvarende offentlige bygninger.
Inspektionen bestod af en indledende samtale med de nævnte repræsentanter fra Na-tionalmuseet og Kulturministeriet, en rundgang i museet og en kort afsluttende samta-le med de samme personer. Ruten under rundgangen i museet blev tilrettelagt eftermit valg efter nærmere forslag fra lederen af museets publikumsservice.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Nationalmuseet og Kulturmini-steriet til eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som den foreløbige rapportmåtte give anledning til. Nationalmuseet har i brev af 3. februar 2010 fremkommetmed bemærkninger som i videst muligt omfang er indarbejdet i denne rapport.
2.
Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger
Siden den 1. februar 1978 har der i byggelovgivningen (herunder i bygningsreglemen-tet fra 1977) været fastsat handicapkrav med det formål at sikre at bebyggelserne kanbenyttes af alle, også af personer der – midlertidigt eller permanent – har gangbesværeller må benytte kørestol, eller hvis orienteringsevne på anden måde er nedsat. I desenere bygningsreglementer er der kommet yderligere krav der generelt tilgodeserbygningers tilgængelighed.
De nugældende regler for handicaptilgængelighed følger af byggeloven (lovbekendt-gørelse nr. 452 af 24. juni 1998 med senere ændringer) med tilhørende bygningsreg-lement. Aktuelt gælder bygningsreglement 2008 som har erstattet det tidligere byg-ningsreglement fra 1995. Der er endvidere regler for handicaptilgængelighed i be-kendtgørelse nr. 1250 af 13. december 2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i for-bindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (ligeledes med senere ændringersom følge af udstedelse af bygningsreglement 2008).
4/24
Bygningsreglement 2008 indeholder ligesom (og i videre omfang end) bygningsregle-ment 1995 specifikke bestemmelser som skal sikre at bygninger er tilgængelige formennesker med handicap.
Kravene i bygningsreglementet gælder:
--
ved opførelse af ny- eller tilbygninger (byggelovens § 2, stk. 1, litra a)ved ombygninger eller anvendelsesændringer som er væsentlige i forhold tilbestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser(byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c).
Hertil kommer at bestemmelserne i den ovenfor nævnte bekendtgørelse (nr.1250/2004) gælder ved ombygninger af offentligt tilgængelige bygninger og erhvervs-byggeri til service og administration i de tilfælde hvor ombygningenikkeer væsentlig ihenhold til byggelovens § 2, litra b. Bekendtgørelsen indeholder krav om
----
etablering af handicapparkeringspladserniveaufri adgang til bebyggelsenindretning af handicaptoilet oginstallation af elevator
(bekendtgørelsen er udstedt i medfør af byggelovens § 4 B der blev indsat i loven imedfør af lov nr. 484 af 9. juni 2004 om ændring af byggeloven. Bekendtgørelsentrådte i kraft den 1. januar 2005).
Kravene i bekendtgørelsen, der som nævnt gælder for mindre (ikke væsentlige) om-bygninger, gælder dog ikke uanset hvilke omkostninger der er forbundet med denævnte tilgængelighedsforanstaltninger. I bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og § 5 er derfastsat en maksimumsgrænse for de økonomiske omkostninger til de tre førstnævntetilgængelighedsforanstaltninger. Overstiger omkostningerne maksimumsgrænsen(udgifterne til de nævnte tilgængelighedsforanstaltninger målt i forhold til de øvrigeombygningsomkostninger), bortfalder kravene. Der er i § 4, stk. 2, en særlig maksi-mumsgrænse for udgifterne til installation af elevator.
Nationalmuseet har sit hovedsæde ved Frederiksholms Kanal i Prinsens Palæ, derblev kraftigt udbygget i 1930 og i 1980’erne hvor museet endvidere undergik en omfat-tende renovering. Bygningerne er på den baggrund omfattet af tilgængelighedskrave-ne i bygningsreglementet fra 1982.
5/24
Ved ombudsmandens undersøgelse af om der i offentlige bygninger og lignende erhandicaptilgængelighed, kan ombudsmanden undersøge om de omtalte handicapkravi byggelovgivningen er iagttaget.
Ombudsmandens grundlag for at bedømme et forhold er imidlertid i et vist omfangmere vidtgående end hvad der i almindelig forvaltningsretlig terminologi betegnes som”gældende ret”; i dette tilfælde byggelovgivningens tilgængelighedskrav. Ombuds-manden har således også en vis mulighed for at anlægge mere overordnede humani-tære eller medmenneskelige betragtninger i sin bedømmelse af et forhold. Ombuds-mandens vurdering er i den forbindelse præget af krav om hensynsfuld og menneske-værdig behandling af borgerne. Den nævnte vurdering er i høj grad inspireret af 1)den nævnte folketingsbeslutning, 2) FN’s standardregler om lige muligheder for handi-cappede mv., 3) Statens Byggeforskningsinstituts anbefalinger (SBI-anvisning 216), 4)Dansk Standard 105 – Udearealer for alle – og 5) Dansk Standard DS 3028:2001 –Tilgængelighed for alle – (som er udarbejdet af Dansk Standard bl.a. i samarbejdemed det tidligere By- og Boligministerium og forskellige handicaporganisationer).
Byggelovgivningens tilgængelighedskrav er som udgangspunkt ikke tillagt tilbagevir-kende kraft. Som led i det udvidede bedømmelsesgrundlag, som jeg har nævnt oven-for, har ombudsmanden imidlertid i et vist omfang også mulighed for at tage stilling tilspørgsmålet om tilgængelighed i bygninger der var opført på det tidspunkt da bygge-lovgivningens tilgængelighedskrav trådte i kraft.
Generelt er det således på dette område min opfattelse at det så vidt muligt må til-stræbes at det i offentlige bygninger med almindelig publikumssøgning er muligt formennesker med handicap (og personer med midlertidig nedsat bevægelses- eller ori-enteringsevne) at komme ind og blive betjent på linje med andre borgere.
3.
Generelle forhold vedrørende Nationalmuseet
Nationalmuseet har som nævnt til huse i Prinsens Palæ ved Frederiksholms Kanal iKøbenhavn (adressen er Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K). Museet, derer en statsinstitution under Kulturministeriet, består af tre afdelinger hvoraf forsknings-og formidlingsafdelingen er den i inspektionssammenhæng mest interessante. Herud-over er der bevaringsafdelingen og endvidere drifts- og administrationsafdelingen sombl.a. har publikumsservice som sin opgave, og hvor ansvaret for den fysiske tilgænge-lighed til museet er placeret.
Forsknings- og formidlingsafdelingen varetager og formidler en række samlinger:Danmarks oldtid, Danmarks middelalder og renæssance, Danmarks nyere tid, antik-samlingen, etnografisk samling og Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.
6/24
Det blev under inspektionen oplyst at blinde og (stærkt) svagsynede ikke har mulighedfor at føle på de udstillede genstande. Det må på den baggrund forventes at dissepersongrupper er tilbøjelige til at fravælge Nationalmuseets udstillinger.
Det betyder imidlertid ikke at museet i sin planlægning kan se helt bort fra blinde og(stærkt) svagsynede. Jeg henviser til at museet efter det oplyste også modtager gæ-ster i helt andre sammenhænge og – forstår jeg – det i stigende grad. Det blev såle-des under inspektionen oplyst at museets festsal (eventuelt i tilknytning til restauran-ten) udlejes til forskellige private/museumsfremmede formål. Et opslag på museetshjemmeside (Nationalmuseets Mødecenter) viser at ikke alene festsalen, men ogsåforhallen, biografen og museets mødelokale kan lejes til priser fra 4.700 kr. (mødelo-kalet fra kl. 9-13) til 39.000 kr. (forhallen fra kl. 9-24, kun mandage).
Hvad blinde og svagsynede angår, henviser jeg i øvrigt til det som jeg har anført ne-denfor under pkt. 4.5 og pkt. 4.13.
4.
Tilgængelighedsforholdene
Nationalmuseet har om tilgængelighedsforholdene anført følgende på sin hjemmeside(under overskriften ”Tilgængelighed” og ”Nationalmuseet har en række tilbud for gæ-ster med særlige behov”). Opslaget nås fra hjemmesidens forside via ”På museet” og”Tilgængelighed”:”Ved den store ombygning i 1992 fik Nationalmuseet forbedretsine fysiske adgangsforhold. Du kan gå direkte fra Ny Vesterga-de og ind i forhallen uden at skulle op eller ned ad trapper. Derer elevator mellem alle etager, og lokalt i udstillingerne finder dulifte ved større niveauspring. Der er handicaptoilet på 2. sal lige tnærheden af forhallen.
ParkeringDer er 2 handicapparkeringspladser foran museet i Ny Vester-gade. Afstanden fra indgangen er ca. 25 meter.Desuden er der en afsætningsplads lige foran museet i Ny Ve-stergade. Afstanden fra indgangen er her ca. 20 meter. Niveau-forskellen er udlignet i terrænet.
Lån af hjælpemidlerHvis du er svagtsynet, kan du låne et forstørrelseskamera. Køre-stole samt to rollatorer udlånes gratis. Det er endvidere muligt atmedbringe førerhund.”
På siden om tilgængelighed er der endvidere en henvisning til www.godadgang.dk.
7/24
Som det også fremgår af billedet ovenfor (hentet fra Nationalmuseets hjemmeside) erden bygning, Prinsens Palæ, som huser Nationalmuseet, i sin midte udformet som etpanoptikon.
4.1
Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering
Foran museets indgang (i Ny Vestergade) er der ingen parkeringspladser forbeholdtmuseets brugere/gæster, men alene almindelig gadeparkering. Der er dog på Ny Ve-stergade to parkeringspladser som er forbeholdt mennesker med handicap. Museetsrepræsentant fra publikumsservice oplyste på forespørgsel at museet ikke har erfaringfor at de to pladser ikke dækker efterspørgslen. Hun oplyste dog samtidig at hun af ogtil oplever at begge pladser er optaget.
Bygningsreglement 2008, kapitel 2.6.2, stk. 3, lyder således:
”Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringsplad-ser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap.…”Denne bestemmelse er en videreførelse fra de tidligere regler.Som allerede nævnt er der ikke ved Nationalmuseets hovedafdeling – i modsætning tilandre dele af Nationalmuseet – udformet parkeringspladser, men alene givet mulig-hed for parkering for to handicapbiler.
Det er under alle omstændigheder museets ansvar at det fornødne antal handicap-parkeringspladser effektivt er til rådighed på relevante områder og til enhver tid. Detteindebærer at antallet af pladser må afpasses med behovet, at det effektivt skal sikresat de faktisk er til rådighed for mennesker med handicap, og at pladserne har en pla-cering på området som er hensigtsmæssig for brugerne.
Jeg er på baggrund af drøftelserne under inspektionen ikke sikker på at to handicap-parkeringspladser dækker efterspørgslen; også – og navnlig – når kvaliteten af de ek-sisterende parkeringspladser tages i betragtning (jf. det som jeg har anført nedenfor).Jeg forstod da også på Nationalmuseets repræsentanter at museet i lyset af de for-hold der kom frem under inspektionen, vil overveje at foranledige at der etableres etmindre antal yderligere pladser på Ny Vestergade til supplement for de eksisterende.
Jeg beder museet om at underrette mig om resultatet af disse overvejelser.
8/24
Ifølge pkt. 1.2.11 i DS 105 – Udearealer for alle, bør handicapparkeringspladser place-res tættest muligt ved indgangen, ideelt i højst 30 meters gangafstand. De 2 handi-capparkeringspladser er begge placeret inden for 20-30 meters gangafstand til ind-gangen.
Jeg bemærker at også eventuelle (yderligere) parkeringspladser på Ny Vestergadesmodsatte side vil kunne placeres inden for ca. 30 meters gangafstand til indgangen.
Parkeringspladserne er markeret med et skilt med kørestolspiktogram.
I vejledningen til Bygningsreglement 2008 og i DS 3038:2001, pkt. 4.1, anbefales detat handicapparkeringspladser måler mindst 3,5 meter i bredden (og 5 meter i læng-den). Den normale bredde på en parkeringsplads er 2,5 meter. Gangareal og lignendekan efter DS 3038:2001s anbefalinger indgå i bredden, hvis arealet er plant og i sam-me niveau som parkeringsarealet. Til kassevogne anbefales 4,5 meter i bredden og 8meter i længden.
De to handicapparkeringspladser på Ny Vestergade, der er placeret i forlængelse afhinanden på langs af fortovet (og altså uden ”mellemrum”), blev under inspektionenopmålt til ca. 2 m i bredden og ca. 6 m i længden. Bagenden af den p-plads der liggerlængst væk fra indgangen, støder op til den almindelige kantstensparkering i gaden,så det vil normalt ikke være muligt for personer i kassevogn at benytte denne parke-ringsplads. Derimod grænser den parkeringsplads der ligger tættest på indgangen, optil et fortovsareal på ca. 1½ meters bredde (og ca. 2 meters dybde). Denne parke-ringsplads vil således kunne benyttes af personer i kassevogn hvis de pågældendeparkerer i venstre side af vejen i forhold til kørselsretningen (dog forudsat at et skiltmed parkeringsforbud bliver flyttet). Jeg bemærker i den forbindelse at Ny Vestergadetrafikmæssigt set er en relativt stille gade.
På fortovets yderste kant, cirka midt for den sidstnævnte parkeringsplads, er der enlygtepæl. Dette betyder at denne plads ikke kan bruges af personer i biler der har lif-ten monteret i bilens højre side.
Til venstre for den handicapparkeringsplads der ligger tættest på indgangen, er for-tovskanten forsynet med en kort kantstensrampe af asfalt til brug for kørestolsbrugere.Rampen er placeret ved siden af det ca. 1½ m brede fortovsareal som jeg har omtaltovenfor (og altså modsat den parkeringsplads der ligger tættest på indgangen). Dadette areal – som også nævnt – rager ca. 2 m ud fra fortovskanten, forudsætter enbrug af rampen at kørestolsbrugeren bevæger sig ud på kørebanen og dermed ud itrafikken.
9/24
Jeg går ud fra at det som jeg har anført om de nuværende parkeringspladsers mang-lende kvaliteter, vil indgå i Nationalmuseets overvejelser ovenfor.
Jeg går endvidere ud fra at museet er opmærksom herpå i forbindelse med en even-tuel kommende ændring af parkeringspladserne.
Midt på den parkeringsplads der ligger længst væk fra indgangen, er der en ”lunke”som tyder på at der er problemer med kloakken under gaden. Museets repræsentan-ter oplyste at museet for længst har gjort Københavns Kommune opmærksom på pro-blemet, og at museet har rykket og om nødvendigt fortsat vil rykke kommunen for enløsning af problemet.
Kommunen har indtil videre anbragt to jernplader oven på lunken.For at komme fra gadeplan til hovedindgangen benytter man en bred ”sti” til højre forde meget lange og dybe – og ganske lave – trappetrin som pladsen foran hovedind-gangen i øvrigt består af. ”Stien”, der er knap 20 m lang, skråner opad med en hæld-ningsgrad på ca. 3,0 pct.
Bygningsreglement 1995, pkt. 4.2.2, stk. 4, er sålydende:”Stk.4.Ramper må ikke udføres med større hældning end 1:20 (50 mm. niveau-forskel pr. meter) [svarende til 5 pct., min tilføjelse].”Hældningsgraden er således – objektivt set – ikke et problem.
Stien er med sin belægning af små brosten dog noget ”ru” og derfor mere anstren-gende at køre på end hældningsgraden tilsiger. Belægningen på forpladsen består iøvrigt af en blanding af små brosten og bordursten. En ændring af belægningen på”stien” – f.eks. i form af to ”striber” med bordursten – ville alt andet lige give en nedsatrullemodstand i forhold til den eksisterende belægning og dermed gøre turen op tilindgangsdøren mindre anstrengende for besøgende i kørestol.Ovenstående nævnte jeg allerede under inspektionen – navnlig over for administrati-onschefen. Jeg er derfor opmærksom på at der kan rettes arkitektoniske indvendingermod at ændre belægningen, men beder dog alligevel om at Nationalmuseet har op-mærksomheden henledt herpå ved eventuelle ændringer af forpladsen.
10/24
Nationalmuseet har forsøgt at imødegå det ”almindelige” problem med parkerede cyk-ler op ad facaden ved at opsætte et større antal forbudsskilte (mod cykelparkering;hvide skilte med rødt piktogram). Der var på det tidspunkt da inspektionen startede –og hvor museet lige var åbnet – ingen cykler parkeret op ad eller langs facaden. Dettevar heller ikke tilfældet ved inspektionens afslutning godt 3 timer senere.
Indgangspartiet med dobbelte glasdøre er indrettet således at det skulle være muligtfor en kørestolsbruger at komme ind i museet ved egen hjælp.
Dette er som udgangspunkt også tilfældet. At dette må tages med et vist forbehold,skyldes det som jeg har anført i pkt. 4.7 nedenfor (afsnittet om døre og dørtrin).
4.2
Garderobe
De besøgende bliver efter at være kommet igennem indgangsdørene ledt ind i et stortrum med garderobe og tilhørende aflåselige skabe på begge sider. Såvel skabe somknager til overtøj forefindes i to etager. I garderoben er der en større samling af køre-stole til udlån, således som det også fremgår af museets hjemmeside.
Kørestolene er sat frem således at de besøgende der er interesseret i at låne en kø-restol, ikke kan undgå at lægge mærke til dem.
Garderoben giver mig ikke anledning til bemærkninger.
4.3
Skranke
Skranken er placeret i Nationalmuseets forhal hvor lyset strømmer ind fra de storeovenlysvinduer i taget højt oppe over forhallens gulv, og hvor den store fritliggendetrappe til første sal dominerer.Skranken er relativ høj – ca. 105 cm – og Dankortterminalen på skrankens overside ermonteret med et kort kabel således at en kørestolsbruger vil have vanskeligt ved atbetale med Dankort. Det blev dog oplyst under inspektionen at kun skoleklasser ogandre grupper benytter Dankortterminalen da adgangen til alle museets udstillingerinkl. særudstillinger er gratis.
Skranken giver mig på denne baggrund ikke anledning til bemærkninger.
11/24
4.4
Elevatorer
Nationalmuseets elevatorer måler 180 cm i bredden og 130 cm i dybden. Når endvide-re døråbningen på 90 cm medtages, giver elevatorerne ingen adgangsvanskelighederfor brugere i kørestol.
Elevatorknapperne er placeret i en højde af max. 128 cm (målt fra den øverste knap).
Etagenumrene på betjeningspanelet inde i elevatorerne er ikke fremhævet taktilt, ogder er – i modsætning til hvad der er tilfældet på Statens Museum for Kunst, som jeginspicerede dagen før inspektionen af Nationalmuseet – ingen højttalere i elevatorernetil hjælp for eventuelle blinde og svagsynede brugere. På grund af den relativt storemængde information som Nationalmuseet har medtaget ud for hver enkelt knap, erteksten på panelet blevet relativt lille og dermed vanskelig at læse for svagsynede.Jeg er opmærksom på at Nationalmuseet under inspektionen oplyste at blinde ikkehar mulighed for at berøre de udstillede genstande og dermed ikke umiddelbart harnoget incitament til at besøge museet.
Inden jeg foretager mig mere, beder jeg om museets bemærkninger til det anførte omelevatorerne.
Hvad eventuelle blindes (og stærkt svagsynedes) færden i museet angår, henviser jegendvidere til Nationalmuseets udlejningsvirksomhed (bl.a. restauranten og festsalenpå 1. sal), jf. pkt. 3 ovenfor.
For så vidt angår blinde og svagsynede, henviser jeg i øvrigt til pkt. 4.5 og 4.13 (ommarkering af trapper – og herunder trappen i forhallen).
4.5
Trapper
Prinsens Palæ er, også grundet sin alder, forsynet med et større antal trapper – ogikke kun mellem etagerne. De korte trapper (på de enkelte etager fortrinsvis med 2-3trin) er typisk kun delvist markeret af hensyn til svagsynede (normalt kun øverst oppe),mens de længere trapper der forbinder museets enkelte etager med hinanden, typiskslet ikke er markeret.
Jeg henstiller til Nationalmuseet at foretage en gennemgang af museets trapper medhenblik på at der foretages en hensigtsmæssig markering af hensyn til svagsynedebesøgende. Som jeg også gjorde det under inspektionen, henleder jeg opmærksom-heden på at der eksisterer markeringsstrimler af mange forskellige typer og farver.
12/24
Jeg beder museet om at oplyse hvad min henstilling giver anledning til.
4.6
Lifter
De trappelifter som jeg afprøvede, fungerede upåklageligt – med to undtagelser: Entrappelift (i rum 201) var placeret i et hjørne hvilket bevirker at kørestolsbrugeren ernødsaget til at foretage en 90 graders vending på liftens løfteplatform. Platformen ertilsyneladende af samme størrelse som på de øvrige trappelifter hvor brugeren ikkeskal vende. Museet har i brev af 3. februar 2010 oplyst at der i rum 237 er en tilsva-rende hjørne-trappelift.En anden trappelift (på 2. sal ved indgangen til udstillingen ”Danmarkshistorier”) stø-jede meget når den var i brug, i forhold til de øvrige lifter.
Jeg henstiller til Nationalmuseet at foranledige at der foretages det fornødne disse tresteder med henblik på at alle museets trappelifter kommer til at fungere optimalt. Jegbemærker samtidig at jeg går ud fra at der eksisterer flere forskellige størrelser af løf-teplatforme.
Jeg beder museet om at oplyse hvad min henstilling giver anledning til.
Trappelifterne var forsynet med en meget tydelig markering af hensyn til svagsynede.Denne markering, der var placeret på kanten af løfteplatformen, har dog kun betyd-ning hvis lifterne efterlades i ”parkeret” stand hvilket efter det oplyste langt fra altid ertilfældet.
Jeg henstiller til Nationalmuseet at foranledige at alle museets trappelifter gennemgåsmed henblik på at lifterne – udover markeringen på kanten af løfteplatformen – ogsåbliver markeret af hensyn til svagsynede på platformens overside.
4.7
Døre og dørtrin
Langt de fleste af dørene i museet er glasdøre; i mange tilfælde må de besøgende gåigennem en sluse bestående af to, dobbelte glasdøre (af hensyn til at kunne oprethol-de en så ensartet temperatur i museet som muligt).
En del af disse mange glasdøre er forsynet med en tværmarkering som gør det muligtfor svagsynede at se at de står foran en lukket dør. Dette gælder dog langt fra alleglasdøre – og herunder især ikke de nævnte sluser med to, dobbelte glasdøre. Som etyderligere eksempel kan nævnes museets to indgangsdøre.
13/24
Jeg målte under inspektionen flere af dørene med henblik på at kunne vurdere i hvil-ket omfang de er til at åbne for besøgende med nedsat muskelkraft. Den nødvendigetrækkraft til åbning af museets indgangsdøre blev eksempelvis målt til 6,5 kg. Ogsådørene ind til rum 158 var meget hårde (jeg bemærker at begge døre skulle åbnes forat give adgang for en kørestol). Tilsvarende gælder dørene ind til Egmonthallen; dissedøre kunne heller ikke ”stå” selv.
En del kørestolsbrugere og besøgende med nedsat muskelkraft vil have vanskeligtved at åbne flere af museets døre ved egen kraft – det gælder særligt, men ikke kun,de tunge indgangsdøre. Det er under pkt. 3.2.1, stk. 3, i Statens Byggeforskningsinsti-tuts anvisning 216 anført at ”hvis personer med nedsat kraft i fingre og hænder skalkunne åbne døre, bør disse have en maksimal åbningskraft på 25 N (svarende til envægt på ca. 2,5 kg).”
Jeg henstiller til museet at gennemgå museets døre med henblik på at undersøgehvilke muligheder museet har for at gøre dørene lettere at åbne, og med henblik på atalle glasdøre bliver forsynet med en tværmarkering af hensyn til svagsynede.
Jeg beder om underretning om hvad henstillingen giver anledning til.
Nationalmuseet har mange dørtrin hvilket er naturligt palæets alder taget i betragtning.Ingen af de ”nye” dørtrin giver umiddelbart problemer for kørestolsbrugere. Det gørderimod museets ”ældre” dørtrin, der typisk blev målt til 30-33 mm i højden.
Ifølge DS 3028:2001, pkt. 4.4.12, (og bygningsreglement 2008 pkt. 3.2.1, stk. 3), mådørtrin maksimalt være 25 mm høje.
Ifølge Statens Byggeforskningsinstituts anvisning 216 bør man generelt undgå dørtrini fælles adgangsveje, alternativt anvende forsænkede bundstykker.De ”ældre” dørtrin vanskeliggør i nogen grad adgangen for kørestolsbrugere. Dennebegrænsede tilgængelighed som disse dørtrin indebærer, bør løses. Som det blevnævnt under inspektionen, kunne en løsning være at montere en permanent skråkile/-liste på siden af dørtrinnene.Jeg beder museet om at oplyse hvorledes problemet med de ”ældre” dørtrin bliverløst.
14/24
Der var i rum 3 en døråbningsknap hvis formål ikke var tydelig markeret (teksten varved almindelig slid mere eller mindre forsvundet) hvilket giver problemer for eventuellesvagsynede besøgende. Museets repræsentanter oplyste at denne knap er ”på listen”over forhold som snarest bør ændres.
Dette har jeg noteret mig.
I passagen til rum 16 er der en støbt rampe foran døren. Rampen når ikke ud til væg-gen hvor knappen til åbning af døren er placeret. Rampen er heller ikke – i modsæt-ning til et næsten tilsvarende sted længere inde i stueetagen – forsynet med en kantder kan forhindre at en kørestolsbruger kører ud over rampen og eventuelt vælter i sitforsøg på at åbne døren.
Illustration 2 – Rampen til rum 16, knap til åbning af dør
Jeg henstillede under inspektionen at Nationalmuseet overvejer hvordan problemetkan løses.
Jeg beder om oplysning om hvad min henstilling har ført til.
15/24
I rum 14, der er udstyret med en dunkel belysning, er der en rampe lavet af træ somogså er udformet på en sådan måde at der er en vis risiko for fald. Her tænker jegnavnlig på svagsynede besøgende. Også denne rampe blev nævnt under inspektio-nen.
Jeg beder i fortsættelse af min anmodning ovenfor også om underretning om hvorvidtdette problem er blevet løst.
Jeg har ovenfor afgivet henstillinger om såvel indstilling af døre som afhjælpning afhøje dørtrin. Indgangsdørene til middelalderudstillingen på 1. sal anskueliggør hvilkevanskeligheder en ældre bygning som Prinsens Palæ kan byde en besøgende køre-stolsbruger: Kombinationen af en meget hård dør (venstre side af en dobbelt glasdør),et højt dørtrin (på 33 mm) og en relativ lille døråbning (på 75 cm) betyder at det næ-sten er umuligt for en kørestolsbruger at komme ind til denne udstilling ved egenhjælp.
4.8
Handicaptoilet
Nationalmuseet har tre handicaptoiletter som alle er etableret ved ombygningen i1992.I Bygningsreglementet fra 1982 der gælder for Nationalmuseets toiletter, er der – imodsætning til det nu gældende bygningsreglement 2008 – ingen detaljerede reglerom indretning af handicaptoiletter, endsige om toiletter som sådan (BR 1982, pkt.4.3.4).
I DS 3028:2001, pkt. 4.5, er anbefalingerne for handicaptoiletter i bygninger der er åb-ne for offentligheden, bl.a.:
--
at der skal være et frit manøvreareal på mindst 1,5 m i diameter,at wc’et skal have en højde på 0,48-0,50 m til overkant af toiletskålen (inklusivsæde),at wc’ets forkant skal placeres 0,8 m fra bagvæg,at håndvaskens overkant placeres 0,78-0,80 m over gulvet,at håndklæder, servietautomat eller anden tørremulighed anbringes inden forrækkevidde af såvel stående som siddende, der befinder sig foran håndvaskeneller sidder på wc´et,
---
-
at spejl skal kunne benyttes af såvel stående som siddende, det vil sige rækkefra 0,9 til 1,9 m over gulv og
-
at knage placeres på dørens inderside 1,2 meter over gulv.
16/24
Hovedtoilettet ligger på 1. sal tættest på de fleste udstillinger og i samme etage somcaféen/restauranten. Døråbningen har en god bredde. Toiletrummet er stort og giversåledes et tilstrækkeligt stort manøvreareal – det vil sige mere end de 1,5 meter i dia-meter som er anbefalet i DS 3028:2001, og som nu også er et krav i henhold til pkt.3.4.1, stk. 5, i bygningsreglement 2008.
Håndvasken på handicaptoilettet på 1. sal er udstyret med en vandhane som er for-holdsvis nem at betjene – også for personer med nedsat muskelkraft i arme og hæn-der.
Dette handicaptoilet opfylder endvidere, uanset alderen, de fleste af de ovenfor nævn-te anbefalinger. Jeg bemærker dog følgende:
--
sæbedispenseren og holderen med papirservietter kunne ikke nås fra toilettetden ene opklappelige armstøtte manglede en bolt (ud af fire bolte) til fastgø-relse i væggen
-
armstøtterne virkede endvidere som om de bolte der holder armstøtternesammen, trænger til at blive strammet og
-
knagen til overtøj var endvidere placeret noget højere end de anbefalede1,2 m.
Der manglede endvidere et såkaldt tilbagetræk på den udadgående dør således at enkørestolsbruger kan nå døren inde fra toilettet når døren skal lukkes.
Jeg henstiller til Nationalmuseet at overveje på hvilken måde de nævnte forhold kanrettes op/forbedres.
Jeg beder om underretning om hvad henstillingen fører til.
Handicaptoilettet på 2. sal er (så godt som) identisk med toilettet på 1. sal.
De fleste af de forhold som jeg har peget på vedrørende toilettet på 1. sal, gælder der-for også for toilettet på 2. sal, og mine henstillinger ovenfor dækker således ligeledesdette toilet.
17/24
Handicaptoilettet i stuen, som Nationalmuseets repræsentanter ikke syntes kunne an-ses for at være et ”egentligt” handicaptoilet, var midlertidigt ude af drift.
Rummet måler 200 cm x 164 cm. Døråbningens bredde er kun 59 cm hvilket gør detumuligt for de fleste kørestolsbrugere at bruge toilettet.
Illustration 3 – Handicaptoilettet i stuen
Jeg bemærker i den forbindelse at Nationalmuseets egne kørestole måler 65 cm ibredden.
Vendediameteren på dette toilet målte jeg til 140 cm. Også her sidder knagen for højt,mens sæbedispenseren – men ikke papirstativet – sidder på den ”rigtige” side af va-sken og kan nås fra toilettet.
Jeg forstod på Nationalmuseets repræsentanter at museet overvejer hvad der skalske med dette toilet, og jeg beder om oplysning om resultatet af disse overvejelser.
Hverken min medarbejder eller jeg noterede os om der på handicaptoiletterne var etnødkald. Museet har i brev af 3. februar 2010 oplyst at dette ikke er tilfældet, men har iøvrigt ikke kommenteret dette.
Jeg beder Nationalmuseet om at oplyse om museet har gjort sig overvejelser heromog – i givet fald – hvilke.
18/24
4.9
Butik
Butikken, der ligger i museets stueplan, er godt indrettet således at kørestolsbrugerehar gode muligheder for at komme rundt. Skranken er tilpas lav, og Dankortterminalenudstyret med et langt kabel til glæde for kørestolsbrugere.
Butikken giver mig ikke anledning til bemærkninger.
4.10
Café/restaurant
Museets restaurant ligger på 1. sal og har kun har åbent i museets åbningstid. Der ermange indgange til restauranten fra 1. sals gangareal (i forhallen) gennem noglesmalle, dobbelte glasdøre.
Restauranten, og altså også dørene, var på tidspunktet for inspektionen lukket ekstra-ordinært fordi museet og restauranten forberedte et større arrangement i forbindelsemed åbningen af en ny særudstilling (Regnskovens indianere). Restauratøren oplystepå forespørgsel at alle de dobbelte glasdøre er åbne når restauranten er åben. Detblev endvidere oplyst at der også er servering ved bordene på selve gangarealet;uden for restauranten.
Restaurantens skranke er meget høj (og blev målt til 121 cm) hvilket gør det vanske-ligt for en kørestolsbruger at have et overblik over hvad caféen/restauranten aktueltbyder på. En ansat i restauranten oplyste at eventuelle gæster i kørestol bliver betjentpå gæstens side af skranken (eller ved bordene).
Illustration 4 – Skranken i restauranten
19/24
Restauranten har ingen Dankortterminal, men bruger en ”fluesmækker”.
Restauranten giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.
4.11
Festsal
Museets store festsal, der ligeledes er placeret på 1. sal, anvendes også til eksternearrangementer (konferencer, foredrag mv.). Der er et teleslyngeanlæg i festsalen.
Illustration 5 - Festsal
Festsalens store gulvareal ligger, som det fremgår af billedet ovenfor, to trin lavereend resten af festsalen. De to trin måler tilsammen 17 cm. Museet oplyste at der til ud-ligning af de to trin er anskaffet en løs rampe (af letmetal). Den kørestolsbruger sombistod mig under inspektionen, og som oplyste at have deltaget i flere arrangementer ifestsalen, anførte at han er bekendt med rampen, og at den fungerer efter hensigten.Jeg bad på den baggrund ikke om at få rampen forevist.
Den løse rampe bliver efter det oplyste lagt frem når der er behov for det.
20/24
Det blev under inspektionen drøftet om Nationalmuseet kunne have glæde af – og fågodkendt – en fast rampe, eventuelt i forbindelse med scenen i festsalens ene ende.Jeg orienterede i den forbindelse om ombudsmandens samarbejdsaftale med Kultur-arvsstyrelsen.
Jeg går ud fra at Nationalmuseet på baggrund af drøftelserne under inspektionen harhaft eller har overvejelser om hvorvidt den begrænsning i kørestolsbrugeres bevægel-sesmuligheder som de to trin i festsalen medfører, kan afhjælpes i højere grad end detnu er tilfældet (med den løse rampe), af hensyn til en bedre integration af eventuellekørestolsbrugere i aktiviteterne i festsalen – og i givet fald på hvilken måde.
Jeg henleder (igen) Nationalmuseets opmærksomhed på spørgsmålet, men foretagermig i øvrigt ikke mere på dette punkt.
4.12
Biograf
Biografen – der er af en anseelig størrelse og også bruges til eksterne arrangementer– har sin indgang placeret i museets stueetage. Biografen har lige som festsalen etteleslyngeanlæg.
Adgangen for kørestolsbrugere til gulvet foran biograflærredet opnås med elevatorentil kælderen og ind igennem de to døre på hver side af lærredet.
Der er i biografen ikke pladser der er forbeholdt kørestolsbrugere; brugere som i øvrigt– på grund af biografens opbygning (som biograf) – mest hensigtsmæssigt placereslængst tilbage i biografen (øverst oppe).
På inspektionstidspunktet var der op ad biografens bagvæg placeret en række løsestole.
Jeg anbefalede under inspektionen af de midterste af disse stole langs bagvæggenblev fjernet, og at arealet reserveres for kørestolsbrugere ved opsætning af et eller fle-re handicappiktogrammer på bagvæggen.
Jeg beder Nationalmuseet om at oplyse hvad min anbefaling har ført til.
Trappen ned – på begge sider af de skrå stolerækker – er ikke markeret af hensyn tilsvagsynede.
21/24
Jeg anførte under inspektionen at dette ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og hen-viste til at ændringen i farvevalg/-tæthed og materialevalg – fra lyst parketgulv til lyse-grønt velour – ikke fremstår særlig tydeligt, specielt når det tages i betragtning at lyseti biografen er forholdsvist dunkelt, og gangarealet uden for biografen er fuldt oplyst.
Jeg beder museet om at oplyse hvad der måtte være sket på dette punkt siden in-spektionen.
4.13
Øvrige forhold
Jeg noterede mig endvidere under inspektionen en række andre forhold som jegfremsatte bemærkninger om. Disse forhold er sammen med enkelte andre forholdmedtaget nedenfor.
Hvis jeg nedenfor ikke har anført andet (i kursiv), går jeg ud fra at Nationalmuseet vilinddrage det som jeg har anført, i sine fremtidige overvejelser om (opstillingen af) nyeudstillinger.
a.I flere udstillingslokaler var der montre der var placeret så højt at kørestolsbrugereenten ikke kunne se ned i dem eller (for så vidt angår lodret hængende montre) ikkekunne tyde teksten fordi de ikke kunne komme tilstrækkeligt tæt på.
b.I rum 126 var der udstillet to såkaldte perspektivkasser. Den ene af perspektivkas-serne var indrettet således at også børn kunne komme til at kigge ind i den. Derimodvar det ikke muligt for kørestolsbrugere at kigge ind i kassen.
c.En udstillingsmontre i rum 155 var placeret for enden af et skrånende hævet gulvmed indbygget lys. Kanten op til gulvet målte 20 cm, og kørestolsbrugere har såledesikke mulighed for at komme hen til montren.
22/24
Illustration 6 – Adgang til montre i rum 155
d.I døråbningen mellem rum 160 og 161 var der en udstilling med skibe. Skibene varplaceret på et skrånende gulv af samme type som ovenfor (pkt. c), dog uden kant.Gulvet skrånede ind mod døråbningen fra begge sider således at gulvet var højest ligeunder døråbningen. Gulvet skrånede dog ikke lige meget til begge sider, og hæld-ningsgraden blev målt til 4,3 pct., henholdsvis 5,8 pct.
Jeg foretager mig under hensyn til den trods alt lille overskridelse af reglerne omhældningsgrad og rampens beskedne længde ikke noget.
e.I rum 168 var der udstillet et ægte tæppe under en glasplade. Det udstillede tæppeog den tilhørende tekst var hævet op til et niveau som gjorde at kørestolsbrugere ikkehavde mulighed for at se denne del af udstillingen.
f.Under inspektionen blev det drøftet om det kunne være en idé at museet udarbej-dede en folder som beskriver hvilke udstillingsrum kørestolsbrugere eventuelt kunnespringe over fordi udstillingerne i disse rum ikke var blevet indrettet hensigtsmæssigtfor disse besøgende.
23/24
Der var enighed om at en sådan folder ikke måtte kunne bruges til at begrænse til-gængeligheden, men skulle have funktion som en service.
Jeg beder Nationalmuseet om at oplyse om museet er gået videre med idéen.
g.I rum 170 var en grønlandsk konebåd hængt skråt op ad væggen i den ene side afrummet. Lyset i rummet var skiftevis stærkt dæmpet (for at give indtryk af polarnatten,forstår jeg) og mere kraftigt. Jeg anførte under inspektionen at måden som båden varhængt op på, kombineret med et eventuelt stærkt dæmpet lys når en svagsynet træ-der ind i rummet, kunne medføre en vis risiko for (hoved)skader på den pågældende.
I rum 101 er der udstillet en stor kirkeklokke fra Hæstrup Kirke i Vendsyssel (HjørringProvsti). Klokken, der hænger i et beslag som er boltet ind i væggen relativt tæt påindgangsdøren, er placeret tæt på ganglinjen og i en højde på (min.) 135 cm.Det er min opfattelse at placeringen af klokken – som den ovenfor nævnte konebåd,men nok i højere grad – uden markering af hensyn til svagsynede medfører en vis ri-siko hos disse for tand og/eller hovedskader.
Illustration 7 – Kirkeklokke
Jeg beder om Nationalmuseets bemærkninger til det som jeg har anført om konebå-den og klokken.
24/24
h.Hvad risiko for tand- og/eller hovedskader angår, har jeg noteret mig at de fritstå-ende trapper i museets forhal ikke var forsynet med gangværn således at blinde ogsvagsynede der bruger stok for at orientere sig, ikke af vanvare kommer ind undertrapperne. Her sigter jeg navnlig til personer som deltager i de eksterne aktiviteter iforhallen og festsalen mv. (jf. det anførte i pkt. 3 ovenfor).
Også dette beder jeg om Nationalmuseets bemærkninger til.
OpfølgningJeg beder om at Nationalmuseet sender de udtalelser mv. som jeg har bedt om, tilba-ge gennem Kulturministeriet som jeg ligeledes beder om en udtalelse.
UnderretningDenne rapport sendes til Nationalmuseet, Kulturministeriet, Statens Byggeforsknings-institut, Center for Ligebehandling af Handicappede, Erhvervs- og Byggestyrelsen ogFolketingets Retsudvalg.
Lennart FrandsenInspektionschef
