REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 32: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden m.v.), fra justitsministeren

UDKASTForslagtilLov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed(Styrket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige ordenm.v.)§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 6. november 2008,som ændret ved § 7 i lov nr. 1404 af 27. december 2008, § 1 i lov nr.319 af 28. april 2009 og § 1 i lov nr. 501 af 12. juni 2009, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 119, stk. 3,indsættes som2. pkt.:”Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende om-stændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængel-se af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på of-fentligt sted.”2.I§ 291indsættes somstk. 4:”Stk.4.Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og 2 skal det indgåsom en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller iumiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse afro og orden på offentligt sted.”Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

§2I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 9. juni2004, som ændret ved § 19 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 4 i lov nr.501 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:1.I§ 8, stk. 4, 2. pkt.,og§ 9, stk. 3, 2. pkt.,ændres ”6 timer” til: ”12timer”.§3Loven træder i kraft den 1. december 2009.§4Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.§§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøer-ne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.Stk. 3.§ 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland medde afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning................................................................................................................................................................ 32.1. Hindring af politiets arbejde ................................................................................ 52.1.1. Gældende ret ................................................................................................. 52.1.2. Lovforslagets udformning ............................................................................ 72.2. Hærværk ............................................................................................................ 112.2.1. Gældende ret ............................................................................................... 112.2.2. Lovforslagets udformning .......................................................................... 122.3. Overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ............................................................ 133. Frihedsberøvelse i medfør af politiloven............................................................................................................. 153.1. Gældende ret...................................................................................................... 153.2. Lovforslagets udformning ................................................................................. 174. Øget anvendelse af videoudstyr og videodokumentation................................................................................... 205. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige................................................ 216. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetmv............................................................................................................................................................................... 217. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne................................................................................. 218. Miljømæssige konsekvenser................................................................................................................................. 219. Forholdet til EU-retten......................................................................................................................................... 2110. Hørte myndigheder mv....................................................................................................................................... 2111. Sammenfattende skema...................................................................................................................................... 21

1. Indledning1.1.Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen for at forebyggeeller standse omfattende forstyrrelser af den offentlige ro og orden mv.Der gælder allerede i dag strenge særlige straffebestemmelser for per-soner, der står bag eller aktivt deltager i omfattende uroligheder mv.Det drejer sig bl.a. om straffelovens § 133 (farlige opløb), § 134 (an-dre opløb) og § 134 a (grov forstyrrelse af offentlig ro og orden). Dis-se bestemmelser foreslås ikke ændret.Lovforslaget tager derfor navnlig sigte på dem, der er med til at op-trappe en tilspidset situation i forbindelse med omfattende urolighedermv. ved i det pågældende område at begå hærværk eller f.eks. ved atlave fysiske blokader eller lignende for at søge at hindre politiet i atudføre sit arbejde. Uanset om sådanne personer i den konkrete situati-on står bag eller anses for egentlige deltagere i grov forstyrrelse af denoffentlige ro og orden, er de i væsentlig grad med til at vanskeliggørepolitiets indsats for at genoprette ro og orden i situationen, og de kanbidrage til, at der sker en generel optrapning af stemningen i området.

Regeringen lægger vægt på en stærk og konsekvent retshåndhævelse isådanne sager, og det er væsentligt, at politiet har de relevante mulig-heder for at sætte ind over for grove forstyrrelser af den offentlige roog orden mv.1.2.Lovforslaget indeholder på denne baggrund følgende hovedpunk-ter:-Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk.3, om at lægge hindringer i vejen for bl.a. politiets arbejde, så der iførstegangstilfælde normalt idømmes en frihedsstraf (og ikke somi dag normalt en bøde), når overtrædelsen er begået, mens eller iumiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyr-relse af ro og orden på offentligt sted.Skærpelse af straffen for hærværk begået, mens eller i umiddelbarforlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro ogorden på offentligt sted, så der i disse sager sker en betydeligskærpelse af straffen i forhold til i dag.Forlængelse af fristen i politiloven for administrativ frihedsberø-velse med henblik på i forbindelse med bl.a. opløb at afværge farefor orden eller sikkerhed mv. Det foreslås at forlænge fristen fra 6til 12 timer. Frihedsberøvelsen må ligesom i dag ikke udstrækkeslængere end nødvendigt.

1.3.Herudover vil der, hvis lovforslaget vedtages, også blive foretageten ændring af ordensbekendtgørelsen med henblik på at forhøje bø-derne for visse overtrædelser af bekendtgørelsen, der er egnet til atforstyrre den offentlige orden mv., og som sker, mens eller i umiddel-bar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro ogorden på offentligt sted.I forbindelse med omfattende uroligheder, optøjer mv. er det politietshovedopgave at sikre, at den offentlige ro og orden genoprettes. Her-udover er det vigtigt, at politiet så vidt muligt kan retsforfølge ger-ningsmændene, og at politiet med henblik herpå råder over og anven-der det tekniske udstyr, der er nødvendigt for at kunne dokumenterebegåede lovovertrædelser. Sådanne tekniske hjælpemidler vil ogsåkunne anvendes til at tilvejebringe bedre oversigtsbilleder mv., somder i nogle tilfælde kan være brug for med henblik på at understøtte de4

politimæssige dispositioner. Under hensyn hertil lægges der i tilknyt-ning til lovforslaget op til, at politiet i øget omfang skal anvende vi-deoudstyr og videodokumentation i forbindelse med, at der i et områ-de foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.2. Skærpelse af straffen for visse lovovertrædelser begået i forbin-delse med grov forstyrrelse af offentlig ro og orden2.1. Hindring af politiets arbejde2.1.1. Gældende ret2.1.1.1.Straffeloven indeholder en række bestemmelser, som vedrørergrov forstyrrelse af den offentlige ro og orden mv.Efter straffelovens § 134 a straffes deltagere i slagsmål eller i andengrov forstyrrelse af den offentlige ro og orden på offentligt sted, så-fremt de har handlet efter aftale eller flere i forening, med fængsel ind-til 1 år og 6 måneder. Strafferammen blev i 2002 (i lyset af urolighe-derne i Genova og Göteborg forud for EU-topmødet i København)hævet fra fængsel indtil 6 måneder til fængsel indtil 1 år og 6 måneder(lov nr. 380 af 6. juni 2002). Samtidig blev mulighederne for vare-tægtsfængsling udvidet, så der nu er mulighed for såkaldt retshåndhæ-velsesarrest efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, i sager om over-trædelse af straffelovens § 134 a.Straffelovens § 134 a suppleres af straffelovens § 133, hvorefter bl.a.den, som fremkalder opløb med det forsæt at øve eller true med voldpå person eller gods, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år, og afstraffelovens § 134, hvorefter deltagere i et opløb, der med kendskabtil, at påbud om at skilles er forkyndt, ikke efterkommer dette, straffesmed bøde eller fængsel indtil 3 måneder. Hertil kommer bl.a. ordens-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, om bødestraf for visse for-mer for adfærd, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, jf.pkt. 2.3 nedenfor.2.1.1.2.Herudover vil en række af straffelovens øvrige bestemmelserafhængig af de konkrete omstændigheder kunne anvendes også i for-bindelse med uroligheder eller andre grove forstyrrelser af den offent-lige orden og sikkerhed mv. Det gælder f.eks. straffelovens § 119 ombl.a. vold og trusler om vold mod f.eks. politifolk, de almindelige5

voldsbestemmelser i §§ 244-246, §§ 180-181 om brandstiftelse og §291 om hærværk.Straffelovens § 119 indeholder et særligt strafferetligt værn for perso-ner, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, herunder politifolk.Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes den, som med vold eller trus-sel om vold overfalder nogen, som det påhviler at handle i medfør afoffentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hver-vet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindreen sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvingevedkommende til at foretage en tjenestehandling. Strafferammen erbøde eller fængsel indtil 8 år.Den, der ellers lægger de nævnte personer hindringer i vejen for udfø-relsen af deres tjeneste eller hverv, straffes med bøde eller fængselindtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 119, stk. 3.Både straffelovens § 119, stk. 1 og 3, omfatter tilfælde, hvor der læg-ges hindringer i vejen for udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv.Forskellen mellem de to bestemmelser er, at § 119, stk. 1, finder an-vendelse, når der anvendes vold eller trussel om vold for at hindre ud-førelsen af tjenesten eller hvervet, mens § 119, stk. 3, omfatter tilfæl-de, hvor gerningsmanden på anden måde end ved vold eller trussel omvold lægger hindringer i vejen for udførelsen af tjenesten eller hvervet.Straffelovens § 119, stk. 3, kan omfatte en række meget forskelligesituationer, f.eks. tilfælde, hvor en person forsøger at undgå at blivetaget med på politistationen ved at holde fast i en lygtepæl, og tilfælde,hvor en gruppe personer med vejspærringer eller lignende forsøger athindre politi eller redningsmandskab i at komme frem eller tilbage.Ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 blev strafferammen for overtrædelseaf § 119, stk. 3, hævet fra fængsel indtil 6 måneder til fængsel indtil 1år og 6 måneder.Det fremgår af bemærkningerne til det pågældende lovforslag (L 211– folketingssamlingen 2008-09), at det er hensigten med den forhøjedestrafferamme, at det skal være muligt at idømme hårdere straffe i gro-ve tilfælde, hvor f.eks. politi og brandvæsen mv. forhindres i at udføresit arbejde. Det kan navnlig dreje sig om tilfælde, hvor centrale dele af6

myndighedsudøvelsen mv. hindres i at blive udført frit og sikkert, oghvor hindringen kan medføre alvorlige følger for mennesker ellerejendom. Som eksempler nævnes vejblokader mv., der er sat op for atforhindre politi og brandvæsen mv. i at nå frem til nødlidende, ellertilfælde, hvor man forsøger at forhindre politiet i at foretage en ran-sagning af et sted, hvor der er mistanke om, at der opbevares våben.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det ikke er hensigten, atstraffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, skal forhøjes imindre grove tilfælde.Straffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, afhænger i øv-rigt af en konkret vurdering af forholdets karakter.2.1.2. Lovforslagets udformning2.1.2.1.Som der nærmere er redegjort for i pkt. 2.1.1 ovenfor, gælderder allerede i dag en række straffelovsbestemmelser, som kan anven-des i relation til personer, som står bag eller deltager i omfattende uro-ligheder eller anden grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden,herunder straffelovens § 134 a.I forbindelse med at der i et område foregår grov forstyrrelse af denoffentlige ro og orden, har der været eksempler på, at personer vedfysiske blokader eller lignende forsøger at hindre politiet i at udførederes arbejde eller begår hærværk. Uanset om de pågældende i denkonkrete situation kan anses for deltagere i urolighederne (så de i givetfald kan straffes for overtrædelse af straffelovens § 134 a), er de på-gældende ved deres adfærd typisk i væsentlig grad med til at vanske-liggøre politiets indsats for at genoprette ro og orden, og de kan med-virke til, at der sker en generel optrapning af stemningen i området.Som anført i pkt. 1 ovenfor lægger regeringen vægt på en stærk ogkonsekvent retshåndhævelse over for omfattende forstyrrelser af denoffentlige ro og orden, og det gælder også i de nævnte tilfælde, selvom de pågældende eventuelt ikke kan straffes for overtrædelse afstraffelovens § 134 a som egentlige deltagere i urolighederne.På denne baggrund lægges der med lovforslaget op til en væsentligskærpelse af straffene for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3,om personer, der lægger hindringer i vejen for politiets arbejde mv.,og for overtrædelser af straffelovens § 291 om hærværk, hvis overtræ-7

delserne sker, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i områdetforegår grov forstyrrelse af offentlig ro og orden.2.1.2.2.I tilfælde, hvor forholdet begås i forbindelse med grov forstyr-relse af den offentlige ro og orden, bør der efter Justitsministeriets op-fattelse som udgangspunkt fastsættes en frihedsstraf også i første-gangstilfælde. Det foreslås på denne baggrund, at det af straffelovens§ 119, stk. 3, kommer til at fremgå, at det ved straffens fastsættelseskal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået,mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grovforstyrrelse offentlig af ro og orden. Det forudsættes, at der i disse til-fælde ved fastsættelsen af straffen for overtrædelse af straffelovens §119, stk. 3, tages udgangspunkt i et strafniveau på 40 dages fængsel iførstegangstilfælde, f.eks. hvor en større gruppe personer, mens der iområdet foregår omfattende forstyrrelse af den offentlige ro og orden,”hægter sig sammen” for at blokere adgangsveje mv. og således hin-drer politiets, brandvæsnets eller ambulancetjenestens arbejde. Endvi-dere kan nævnes tilfælde, hvor en større gruppe personer i fællesskabforsøger at hindre politiet i at anholde dem ved f.eks. at holde fast ihinanden.Fastsættelsen af straffen i de konkrete sager om overtrædelse af straf-felovens § 119, stk. 3, vil i øvrigt fortsat bero på domstolenes konkretevurdering i det enkelte tilfælde, og det angivne strafniveau vil kunnefraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag eromstændigheder, der taler herfor, jf. herved de almindelige regler omstraffens fastsættelse i straffelovens §§ 80-82. Det vil f.eks. kunne væ-re formildende i forhold til det angivne udgangspunkt, hvis der aleneer tale om en enkelt person, som i periferien af et område, hvor der eruroligheder, uafhængigt af andre holder fast i en lygtepæl for at undgåanholdelse.I sager, hvor overtrædelsen ventes at ville medføre en straf på mereend 30 dages fængsel, jf. ovenfor, vil der kunne ske varetægtsfængs-ling efter reglerne i retsplejelovens § 762, stk. 1, hvis betingelserneherfor i øvrigt er opfyldt. Varetægtsfængsling vil efter en konkret vur-dering af den pågældende sag f.eks. kunne ske, hvis der efter det omsigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at vedkom-mende på fri fod vil begå nye lovovertrædelser, jf. retsplejelovens §762, stk. 1, nr. 2.8

Det bemærkes, at der ud over de forhold, som er omfattet af den fore-slåede strafskærpelsesregel, vil kunne forekomme andre grove over-trædelser af straffelovens § 119, stk. 3, hvor der allerede efter de gæl-dende regler må forventes at blive udmålt en mærkbar ubetinget fæng-selsstraf, f.eks. tilfælde, hvor en større gruppe af personer forsøger atspærre for udkørslen fra en politistation eller brandstation.2.1.2.3.Straffelovens § 119, stk. 3, foreslås udformet sådan, at detkommer til at fremgå, at det ved straffens fastsættelse skal indgå somen skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller iumiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse afro og orden på offentligt sted.Med udtrykket ”grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted” sig-tes til en sådan forstyrrelse af den offentlige orden, som er nævnt istraffelovens § 134 a. For at den foreslåede bestemmelse skal kunneanvendes, skal gerningsmanden have haft forsæt med hensyn til, at derforegik en sådan forstyrrelse af den offentlige ro og orden.Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 119, stk. 3, 2. pkt., kananvendes, selv om den pågældende ikke har været egentlig deltager iurolighederne og dermed ikke kan straffes for overtrædelse af straffe-lovens § 134 a. Hvis dette imidlertid er tilfældet, forudsættes det, atder straffes i sammenstød for overtrædelse af begge bestemmelser, jf.straffelovens § 88. Der vil i så fald skulle fastsættes en frihedsstraf,der både omfatter overtrædelsen af straffelovens § 134 a og § 119, stk.3.Den foreslåede strafskærpelsesregel finder kun anvendelse, hvis der eren tidsmæssig og geografisk sammenhæng mellem overtrædelsen ogden grove forstyrrelse af den offentlige ro og orden.Overtrædelsen af straffelovens § 119, stk. 3, skal begås samtidig medeller i umiddelbar forlængelse af, at der i det pågældende område fo-regår grove forstyrrelser af den offentlige ro og orden omfattet af straf-felovens § 134 a. Dette omfatter også tilfælde, hvor f.eks. en størregruppe personer søger at hindre politiets arbejde, inden der er opståetsådanne uroligheder, og som fortsætter hermed, mens der i områdetforegår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Omfattet erdesuden forhold, der begås i umiddelbar forlængelse af sådanne uro-ligheder, f.eks. hvis personer på vej væk fra stedet, hvor urolighederne9

er blevet opløst af politiet, forsøger at lægge hindringer i vejen for po-litiets arbejde (eller begår hærværk, jf. pkt. 2.2 nedenfor) i tilstødendegader mv., jf. nedenfor.Der skal som nævnt endvidere være tale om, at overtrædelsen er begå-et ”i området”, hvor den grove forstyrrelse af den offentlige ro og or-den foregår. Den nærmere fastlæggelse af området, hvor der er i engiven situation foregår uroligheder, må bero på en konkret vurderingbl.a. af urolighedernes omfang og udstrækning og af de geografiskeforhold det pågældende sted. Den foreslåede bestemmelse omfatterikke kun de gader, pladser, torve mv., hvor der foregår uroligheder,men også gader mv., som støder op til det sted, hvor urolighederneforegår, og som f.eks. kan anvendes som adgangs- eller flugtveje til ogfra stedet. Bestemmelsen omfatter således f.eks. tilfælde, hvor engruppe personer i en gade, som støder op til en plads, hvor der foregåromfattende uroligheder, forsøger at hindre politiet i at komme frem tilpladsen eller forsøger at hindre politiet i at forfølge og anholde uro-magere, som via de tilstødende gader forsøger at stikke af fra pladsen.I nogle tilfælde flytter uroligheder sig løbende – afhængig af, hvoruromagerne bevæger sig hen – inden for et bestemt område, f.eks. in-den for et bestemt kvarter, omkring nogle boligblokke eller omkring etbestemt bygningskompleks. I sådanne tilfælde vil som udgangspunkthele området omkring f.eks. boligblokkene eller bygningskompleksetvære omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 119, stk.3, 2. pkt. Bestemmelsen omfatter derimod ikke andre overtrædelser,der sker i samme by eller bydel uden en nær geografisk sammenhængmed det sted, hvor urolighederne foregår, uanset hvad motivet eventu-elt måtte være for overtrædelsen.Det bemærkes, at der som nævnt ovenfor skal være det fornødne for-sæt for at kunne anvende den foreslåede bestemmelse. Også i tilfælde,hvor personer f.eks. i tilstødende gader søger at hindre politiets arbej-de, skal det således kunne bevises, at de pågældende havde forsæt(f.eks. kendskab) til, at der i området foregik uroligheder som ovenfornævnt.Det bemærkes endvidere, at der som nævnt ovenfor ud over de for-hold, som er omfattet af den foreslåede strafskærpelsesregel, vil kunneforekomme andre grove overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 3,hvor der allerede efter de gældende regler må forventes at blive ud-10

målt en mærkbar ubetinget fængselsstraf, f.eks. tilfælde, hvor en størregruppe af personer forsøger at spærre for udkørslen fra en politistationeller brandstation.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til straffelo-vens § 119, stk. 3, 2. pkt.), og bemærkningerne hertil.2.2. Hærværk2.2.1. Gældende retEfter straffelovens § 291, stk. 1, om hærværk straffes den, der øde-lægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, medbøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffen stige til fængsel i 6 år, hvis derøves hærværk af betydeligt omfang, eller af mere systematisk eller or-ganiseret karakter, eller hvis gerningsmanden tidligere er fundet skyl-dig i hærværk, brandstiftelse mv.Efter Rigsadvokatens Meddelelse nr. 9/2005 om strafpåstande i sagerom overtrædelse af straffeloven skal anklagemyndigheden i hær-værkssager som udgangspunkt nedlægge påstand om en bøde på 800kr. ved skade-størrelser indtil 1.600 kr. Ved skadestørrelser på 1.600kr. og derover er udgangspunktet en bøde svarende til halvdelen afskadens størrelse, idet beløbet dog oprundes til det nærmeste beløbdeleligt med 100 kr. Bøden halveres i begge tilfælde, hvis erstatning erbetalt, dog ikke til beløb under 500 kr.Det fremgår desuden af rigsadvokatmeddelelsen, at hærværk i reglenikke bør straffes med bøde, hvis skadens størrelse overstiger 15.000kr. I sådanne tilfælde bør forholdet henføres under straffelovens § 291,stk. 2, og der bør som udgangspunkt nedlægges påstand om friheds-straf, afhængig af eventuelle skærpende eller formildende omstændig-heder, herunder arten og antallet af hærværksforhold. Ved vurderingenaf, om der skal nedlægges påstand om frihedsstraf, bør der også tageshensyn til gerningsmandens mulighed for at indse, at hærværket villemedføre skade i denne størrelsesorden.Hvis en bøde undtagelsesvis kommer på tale ved skadestørrelser over15.000 kr., kan der ved bødepåstanden tages udgangspunkt i de oven-nævnte påstande ved skadestørrelser på 1.600 kr. og derover.11

Som det fremgår, idømmes der i grove hærværkssager og i gentagel-sestilfælde som det klare udgangspunkt en frihedsstraf. Der er stor va-riation i de konkrete straffe, som afhænger af omstændighederne i denenkelte sag, herunder f.eks. værdien af det ødelagte (som kan varierebetydeligt fra sag til sag), gerningsmandens eventuelle forstraffe, ogom der er tale om organiseret eller systematisk hærværk.En person, der begår hærværk, skal ved siden af straffen betale erstat-ning for det ødelagte efter dansk rets almindelige erstatningsregler.2.2.2. Lovforslagets udformningDer bør efter Justitsministeriets opfattelse ske en skærpelse af straffenfor hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1 og 2, hvis overtrædelsensker, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregårgrov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted omfattet af straffelo-vens § 134 a, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.Afhængig af de konkrete omstændigheder vil en personer, der begårhærværk i forbindelse med, at der i det pågældende område foregårgrov forstyrrelse af den offentlige ro og orden, kunne anses for at væredeltagere i urolighederne og for at handle efter aftale eller flere i for-ening, og i så fald vil de kunne straffes for overtrædelse af straffelo-vens § 134 a. Uanset om dette måtte være tilfældet, vil den pågælden-de imidlertid ved sin handling kunne medvirke til at optrappe en i for-vejen spændt og tilspidset situation.På denne baggrund foreslås det, at der i straffelovens § 291 indsætteset nyt stk. 4, hvorefter det ved straffens fastsættelse skal indgå som enskærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umid-delbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af roog orden på offentligt sted.Som anført ovenfor idømmes der som udgangspunkt frihedsstraf igrove hærværkssager og i gentagelsestilfælde. Der er stor variation ide konkrete straffe, som afhænger af omstændighederne i den enkeltesag, herunder f.eks. værdien af det ødelagte (som kan variere betyde-ligt fra sag til sag), gerningsmandens eventuelle forstraffe og om derer tale om organiseret eller systematisk hærværk. Der bør efter Ju-stitsministeriets opfattelse ske en betydelig skærpelse af straffen i til-12

fælde, hvor der begås hærværk, mens eller i umiddelbar forlængelseaf, at der i området foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro ogorden, og det forudsættes, at der i sådanne tilfælde i givet fald somudgangspunkt sker en forhøjelse af straffen med halvdelen i forhold tilden frihedsstraf, der ville være blevet fastsat efter de hidtidige regler.I tilfælde, hvor der i de omhandlede sager undtagelsesvis fastsættes enbødestraf (f.eks. fordi der er tale om en ustraffet gerningsmand, derbegår hærværk for et mindre beløb), forudsættes der som udgangs-punkt tilsvarende at ske en forhøjelse af bøden med det halve i forholdtil det sædvanlige niveau. Bøden til en gerningsmand, der f.eks. begårhærværk for 10.000 kr., forudsættes således som udgangspunkt forhø-jet fra 5.000 kr. til 7.500 kr. Hertil kommer naturligvis den forurette-des erstatningskrav.Fastsættelsen af straffen i de konkrete sager om overtrædelse af straf-felovens § 291, stk. 1 og 2, vil i øvrigt fortsat bero på domstoleneskonkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og det angivne strafniveauvil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-krete sag er omstændigheder, der taler herfor, jf. herved de almindeli-ge regler om straffens fastsættelse i straffelovens §§ 80-82.Der tilsigtes med lovforslaget ikke skærpelser af straffen for hærværk iandre sager, dvs. hvor der ikke er tale om hærværk begået, mens eller iumiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse afoffentlig ro og orden.Med hensyn til anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse istraffelovens § 291, stk. 4, henvises til det, der er anført ovenfor i pkt.2.1.2 om den foreslåede ændring af straffelovens § 119, stk. 3.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til straffelo-vens § 291, stk. 4), og bemærkningerne hertil.2.3. Overtrædelse af ordensbekendtgørelsen2.3.1.Efter § 3, stk. 1, i ordensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.511 af 20. juni 2005) må slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende,voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at for-styrre den offentlige orden, ikke finde sted. Efter § 4, stk. 1, i ordens-

bekendtgørelsen må sammenstimlen, der er egnet til at forstyrre denoffentlige orden, ikke finde sted.Overtrædelse af disse to bestemmelser straffes med bøde, jf. ordens-bekendtgørelsens § 18. Det fremgår af Rigsadvokatens Meddelelse nr.10/2005 om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af bekendtgø-relse om politiets sikring af den offentlige orden mv. (ordensbekendt-gørelsen), at overtrædelse af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 (gadeuor-den), eller § 4, stk. 1, isoleret set bør medføre en bøde på 600 kr. Hvisgadeuorden sker samtidig med sammenstimlen, så der er tale om enovertrædelse både af § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, er straffen som ud-gangspunkt en bøde på 1.000 kr.2.3.2.I forbindelse med, at der i et område foregår grov forstyrrelse afden offentlige ro og orden som nævnt i straffelovens § 134 a, kan detforekomme, at personer, som ikke kan anses for deltagere i urolighe-derne, er til stede og optræder på en måde, som udgør en overtrædelseaf de nævnte bestemmelser i ordensbekendtgørelsen (gadeuorden ogsammenstimlen).Som led i en styrket retshåndhævelse på dette område bør der efterJustitsministeriets opfattelse ske en betydelig forhøjelse af de nuvæ-rende bøder for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, og§ 4, stk. 1, når overtrædelsen er begået, mens eller i umiddelbar for-længelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og ordenpå offentligt sted, jf. også pkt. 1 ovenfor.Justitsministeriet finder, at bøden for overtrædelse af ordensbekendt-gørelsens § 3, stk. 1 (gadeuorden), eller § 4, stk. 1, i disse tilfælde somudgangspunkt isoleret set bør være 3.000 kr. i førstegangstilfælde, ogat bøden ved en samtidig overtrædelse af begge bestemmelser (hvilketformentlig vil være den praktiske hovedregel i tilfælde, hvor der i om-rådet foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden) som ud-gangspunkt bør være 5.000 kr.Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet således ændre or-densbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af § 23 i politiloven, såder indsættes en bestemmelse, hvorefter det ved udmåling af bøde-straffen for overtrædelse af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1,skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået,mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov14

forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted. Der henvises herom i øv-rigt til det, der er anført ovenfor i pkt. 2.1.2. Det forudsættes, at dennebestemmelse om forhøjede bødestraffe – ligesom de forudsatte straf-skærpelser vedrørende straffelovens § 119, stk. 3, og § 291 – alenefinder anvendelse i tilfælde, hvor gerningsmanden har forsæt medhensyn til, at der i området foregår grov forstyrrelse af den offentligero og orden.Det bemærkes endvidere, at fastsættelsen af bødestraffen i de konkretesager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen fortsat vil bero pådomstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og de angivnestrafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvisder i den konkrete sag er omstændigheder, der taler herfor, jf. hervedde almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens §§ 80-82.3. Frihedsberøvelse i medfør af politiloven3.1. Gældende retPolitiloven (lov nr. 444 af 9. juni 2004) indeholder nærmere regler ompolitiets virksomhed.Politilovens § 8 drejer sig om offentlige forsamlinger og giver bl.a.politiet adgang til i visse tilfælde, hvor mindre indgribende midler ik-ke er tilstrækkelige, at frihedsberøve forsamlingsdeltagere, som giveranledning til fare for ordensforstyrrelser og/eller fare for enkeltperso-ners eller den offentlige sikkerhed. § 9 angår politiets beføjelser vedopløb, der indebærer fare for ordensforstyrrelser eller fare for enkelt-personers eller den offentlige sikkerhed. Ved ”opløb” forstås en tilfæl-dig og helt uorganiseret sammenstimlen af mennesker. Efter § 9 er dermulighed for i visse tilfælde at frihedsberøve personer med henblik påfareafværgelse i forbindelse med opløb, hvis mindre indgribende mid-ler ikke er tilstrækkelige til at afværge faren.Efter politilovens § 8, stk. 1, kan politiet ved offentlige forsamlingerunder åben himmel gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giveranledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden el-ler fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.Efter stk. 2 kan politiet ved andre offentlige forsamlinger efter an-modning fra forsamlingens leder gribe ind over for forsamlingsdelta-15

gere, der giver anledning til fare for ordensforstyrrelse. Politiet kanuden anmodning fra forsamlingens leder gribe ind over for forsam-lingsdeltagere, der giver anledning til fare for alvorlig ordensforstyr-relse eller fare for sikkerheden.Efter § 8, stk. 3, kan politiet med henblik på at afværge fare somnævnt i stk. 1 og 2 foretage indgreb over for den eller de personer, dergiver anledning til faren. Politiet kan herunder udstede påbud, besigti-ge en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herun-der køretøjer, i den pågældendes besiddelse, når vedkommende for-modes at være i besiddelse af genstande bestemt til at forstyrre denoffentlige fred eller orden eller bestemt til at udgøre fare for enkeltper-soners eller den offentlige sikkerhed, samt fratage personer genstande.Hvis mindre indgribende midler ikke findes tilstrækkelige til at afvær-ge faren, kan politiet efter stk. 4 om nødvendigt frihedsberøve den el-ler de personer, der giver anledning til faren. Frihedsberøvelsen skalvære så kortvarig og skånsom som muligt og må så vidt muligt ikkeudstrækkes ud over 6 timer.Efter politilovens § 9 har politiet til opgave at afværge opløb, der in-debærer fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller farefor enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Med henblik på atafværge sådan fare kan politiet foretage indgreb over for den eller depersoner, der giver anledning til faren, jf. herved de indgreb, som ernævnt i § 8, stk. 3.Ligesom ved fareafværgelse efter § 8 kan politiet efter § 9, stk. 3, hvismindre indgribende midler ikke findes tilstrækkelige til at afværge fa-ren, om nødvendigt frihedsberøve den eller de personer, der giver an-ledning til faren. Frihedsberøvelsen skal også i disse tilfælde være såkortvarig og skånsom som muligt og må så vidt muligt ikke udstræk-kes ud over 6 timer.Det fremgår af det pågældende lovforslags bemærkninger, jf. Folke-tingstidende 2003-04, Tillæg A, side 5916-5920, at en frihedsberøvel-se skal være så kortvarig som mulig. Formålet med frihedsberøvelsenskal indgå i vurderingen af, hvor længe frihedsberøvelsen kan vare, ogpersonen skal derfor løslades, når de omstændigheder, der gav anled-ning til frihedsberøvelsen, ikke længere er til stede.16

Frihedsberøvelsen må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.Fristen regnes fra iværksættelse af frihedsberøvelsen. Den tid, dermåtte medgå til transport til en politistation, skal således medregnes ifristen. Det forudsættes i bemærkningerne til det pågældende lovfors-lag, at overskridelse af 6-timers grænsen normalt kun vil kunne ske iforbindelse med aktioner med frihedsberøvelse af et større antal per-soner, hvor den tid, der vil medgå til transport til politistationen, regi-strering og identifikation af de frihedsberøvede, i praksis vil gøre detumuligt at overholde 6-timers grænsen.Frihedsberøvelsen skal endvidere være så skånsom som mulig. Detteindebærer bl.a., at den frihedsberøvede ikke må transporteres og an-bringes på en unødigt belastende måde, og at frihedsberøvelsen skalgennemføres så diskret som muligt.Politilovens § 5 indeholder en generel bestemmelse om mulighedenfor frihedsberøvelse med henblik på at afværge fare for ordensforstyr-relser eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Fri-hedsberøvelse er betinget af, at mindre indgribende midler ikke er til-strækkelige til at afværge faren. Herudover indeholder politilovens §§10-13 regler om mulighed for frihedsberøvelse af svage og udsattepersongrupper (syge og hjælpeløse, herunder berusede, samt børn).3.2. Lovforslagets udformning3.2.1.Som det fremgår af pkt. 3.1 ovenfor, har politiet efter de gæl-dende regler i politiloven mulighed for efter visse nærmere angivnebetingelser at frihedsberøve personer i forbindelse med forsamlingerog opløb med henblik på at afværge forstyrrelse af den offentlige or-den mv. eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt ogmå så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.Rigspolitiet har over for Justitsministeriet oplyst, at muligheden efterpolitiloven for frihedsberøvelse med henblik på fareafværgelse mv. eret nyttigt og effektivt værktøj for politiet med henblik på at kunne af-værge væsentlig fare for forstyrrelse af den offentlige orden og sikker-hed mv. i forbindelse med forsamlinger og opløb. Der har imidlertid ipraksis været tilfælde, hvor personer har måttet løslades efter 6 timer,selv om frihedsberøvelse i realiteten fortsat måtte anses for nødvendigfor at afværge den konkrete fare for den offentlige orden og sikkerhed17

mv., som gav anledning til frihedsberøvelsen, f.eks. fordi der fortsatvar uro, opløb eller lignende, som de pågældende måtte forventes atville deltage i. Det er således Rigspolitiets vurdering, at varigheden affrihedsberøvelsen i sådanne tilfælde har været utilstrækkelig til at af-værge den konkrete fare og varetage de hensyn, som efter politilovenhar begrundet frihedsberøvelsen. Det er Rigspolitiets vurdering, at enforlængelse af 6-timers grænsen i politilovens §§ 8 og 9 til 12 timer ipraksis i stort set alle tilfælde vil være tilstrækkelig til at varetage dehensyn, som begrunder frihedsberøvelsen efter politiloven.Det bemærkes i den forbindelse, at det som anført i pkt. 3.1 ovenfor erforudsat i bemærkningerne til det pågældende lovforslag, at overskri-delse af 6-timers grænsen normalt kun vil kunne ske i forbindelse medaktioner med frihedsberøvelse af et større antal personer, hvor den tid,der vil medgå til transport til politistationen, registrering og identifika-tion af de frihedsberøvede, i praksis vil gøre det umuligt at overholde6-timers grænsen.Det er væsentligt, at politiet har de fornødne muligheder for at afværgebl.a. betydelig fare for den offentlige orden og sikkerhed inden forrammerne af grundlæggende hensyn til borgernes retssikkerhed.Efter en samlet vurdering, herunder i lyset af det, der er anført afRigspolitiet, finder Justitsministeriet, at 6-timers grænsen for friheds-berøvelsens varighed i politilovens §§ 8 og 9 om forsamlinger og op-løb som led i indsatsen mod omfattende forstyrrelse af den offentligeorden og sikkerhed bør forlænges til 12 timer. Den foreslåede forlæn-gelse har således til formål at forbedre politiets muligheder for at af-værge fare for den offentlige orden og sikkerhed i forbindelse medforsamlinger og opløb.Efter det oplyste har der ikke i praksis været tilsvarende problemer irelation til grænserne for frihedsberøvelsens varighed efter de øvrigeregler i politiloven, og efter Justitsministeriets opfattelse er der såledesikke grundlag for at foreslå ændringer af de øvrige bestemmelser i po-litiloven, der efter nærmere angivne betingelser også giver mulighedfor frihedsberøvelse.Der foreslås ingen ændringer i betingelserne mv. for at iværksætte fri-hedsberøvelse efter politilovens §§ 8 og 9. Frihedsberøvelse vil såle-des fortsat kun kunne anvendes, hvis det er nødvendigt i den konkrete18

situation, og hvis mindre indgribende midler ikke findes tilstrækkeligetil at afværge faren. Frihedsberøvelsen skal endvidere fortsat være såkortvarig og skånsom som muligt. Selv om grænsen efter forslagetforlænges til 12 timer, skal personen således i givet fald ligesom i dagløslades, så snart de omstændigheder, der gav anledning til frihedsbe-røvelsen, ikke længere er til stede.Det anførte udtrykker et almindeligt proportionalitetsprincip, hvorefteren frihedsberøvelse og dens varighed i det konkrete tilfælde skal værenødvendig og forsvarlig set i forhold til den fare, der søges afværgetmed frihedsberøvelsen. Proportionalitetsvurderingen afhænger – somdet også fremgår af de gældende bestemmelser i politilovens § 8, stk.4, og § 9, stk. 3 – bl.a. af frihedsberøvelsens varighed, således at vur-deringen alt andet lige skærpes, jo længere frihedsberøvelsen varer.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 (ændring af politilovens §§ 8og 9) og bemærkningerne hertil.3.2.2.Som der nærmere er redegjort for i det pågældende lovforslagsbemærkninger, må muligheden for frihedsberøvelse efter bl.a. politi-lovens § 8 og § 9 anses for at være i overensstemmelse med Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 om frihedsberøvel-se, jf. Folketingstidende 2003-2004, Tillæg A, side 5885-5887. DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention indeholder ikke nærmereregler om varigheden af en frihedsberøvelse, men det er et genereltkrav efter konventionen, at en frihedsberøvelse skal være proportional.Som der nærmere er redegjort for i pkt. 3.2.1, må en frihedsberøvelseefter politilovens §§ 8 og 9 i givet fald fortsat kun anvendes, hvis an-dre og mindre indgribende midler ikke findes tilstrækkelige, og fri-hedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som mulig. Hvislovforslaget vedtages, skal der således ligesom i dag foretages en kon-kret vurdering af, om frihedsberøvelsen og dens varighed må anses forproportional i forhold til den fare, der tilsigtes afværget.På den anførte baggrund rejser den foreslåede ændring af politilovens§§ 8 og 9 efter Justitsministeriets opfattelse ikke spørgsmål i forholdtil Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5.

4. Øget anvendelse af videoudstyr og videodokumentationI tilknytning til lovforslaget lægges også op til øget anvendelse hospolitiet af bl.a. mobilt videoudstyr og videodokumentation i forbindel-se med, at der i et område foregår grov forstyrrelse af den offentlige roog orden, herunder i forbindelse med det kommende klimatopmøde iKøbenhavn (COP 15).I forbindelse med uroligheder, optøjer mv. er det politiets hovedopga-ve at sikre, at den offentlige ro og orden genoprettes. Herudover er detogså vigtigt, at politiet så vidt muligt kan retsforfølge gerningsmæn-dene. Samtidig er det i forbindelse med disponeringen af politiindsat-sen i politiets vagt- eller kommandocentral af stor betydning at kunnefå præcise og overskuelige informationer. Det kan også i nogle tilfæl-de være af betydning at kunne belyse politiets opgavevaretagelse medhenblik på en nærmere evaluering heraf. Den nødvendige dokumenta-tion til disse formål vil fortsat kunne bestå i skriftlige optegnelser ogde involveredes mundtlige oplysninger, men videodokumentation er istigende grad et anvendeligt redskab til at sikre en umiddelbar og au-tentisk gengivelse af begivenheder og handlinger i sådanne situationer.På denne baggrund vil politiet styrke mulighederne for at tilvejebringevideodokumentation ved bl.a. at montere fremadrettede videokameraer(”videokanoner”) på politiets indsatskøretøjer. Kameraet betjenes indefra vognen og optagelserne lagres på lagringsmedie placeret i vognen.Der anskaffes endvidere særlige videovogne med mobile videokame-raer, som kan foretage en mere omfattende videodokumentation afuroligheder mv. og politiets indsats. Desuden anskaffes mobilt video-dokumentationsudstyr, der efter behov kan placeres i ejendomme, kø-retøjer mv., således at optagelserne lagres på et lokalt lagringsmedieog samtidig transmitteres trådløst til politiets kommandocentral.Der vil også blive anskaffet håndholdte videokameraer, der dels har entilfredsstillende billedkvalitet, dels er robuste nok til at kunne fungereunder de særlige forhold i forbindelse med en politiindsats.Herudover vil der blive indkøbt videoudstyr, der er egnet til at bliveplaceret i helikoptere med henblik på at foretage videooptagelser fraluften.20

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser fordet offentlige…6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet mv.…7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne…8. Miljømæssige konsekvenser…9. Forholdet til EU-retten…10. Hørte myndigheder mv.Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myn-digheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten� Foreningen afOffentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Politiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, For-eningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Krimi-nalforsorgsforeningen, Dansk Fængselsforbund, HK-Landsklubben forKriminalforsorgen, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminal-forsorgen, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af For-svarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfon-den, Amnesty International og Dansk Retspolitisk Forening.11. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/Negativekvenser/konse-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserI bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdtmed de nugældende regler.Til § 1(Straffeloven)Til nr. 1 (§ 119, stk. 3, 2. pkt.)Det foreslås, at der i straffelovens § 119, stk. 3, om hindring af bl.a.politiets arbejde indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter det ved fastsættelseaf straffen skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet erbegået, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området fore-går grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.

Med udtrykket ”grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted” sig-tes til en sådan forstyrrelse af den offentlige orden, som er nævnt istraffelovens § 134 a. For at den foreslåede bestemmelse skal kunneanvendes, skal gerningsmanden have haft forsæt med hensyn til, at derforegik en sådan forstyrrelse af den offentlige ro og orden.Den foreslåede strafskærpelsesregel finder kun anvendelse, hvis der eren tidsmæssig og geografisk sammenhæng mellem overtrædelsen ogden grove forstyrrelse af den offentlige ro og orden.Overtrædelsen af straffelovens § 119, stk. 3, skal begås samtidig medeller i umiddelbar forlængelse af, at der i det pågældende område fo-regår grove forstyrrelser af den offentlige ro og orden omfattet af straf-felovens § 134 a. Dette omfatter også tilfælde, hvor f.eks. en størregruppe personer søger at hindre politiets arbejde, inden der er opståetsådanne uroligheder, og som fortsætter hermed, mens der i områdetforegår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Omfattet erdesuden forhold, der begås i umiddelbar forlængelse af sådanne uro-ligheder, f.eks. hvis personer på vej væk fra stedet, hvor urolighederneer blevet opløst af politiet, forsøger at lægge hindringer i vejen for po-litiets arbejde (eller begår hærværk, jf. forslaget til straffelovens § 291,stk. 4) i tilstødende gader mv.Der skal som nævnt endvidere være tale om, at overtrædelsen er begå-et ”i området”, hvor den grove forstyrrelse af den offentlige ro og or-den foregår. Den nærmere fastlæggelse af området, hvor der er i engiven situation foregår uroligheder, må bero på en konkret vurderingbl.a. af urolighedernes omfang og udstrækning og af de geografiskeforhold det pågældende sted. Den foreslåede bestemmelse omfatterikke kun de gader, pladser, torve mv., hvor der foregår uroligheder,men også gader mv., som støder op til det sted, hvor urolighederneforegår, og som f.eks. kan anvendes som adgangs- eller flugtveje til ogfra stedet. Bestemmelsen omfatter således f.eks. tilfælde, hvor engruppe personer i en gade, som støder op til en plads, hvor der foregåromfattende uroligheder, forsøger at hindre politiet i at komme frem tilpladsen eller forsøger at hindre politiet i at forfølge og anholde uro-magere, som via de tilstødende gader forsøger at stikke af fra pladsen.I nogle tilfælde flytter uroligheder sig løbende – afhængig af, hvoruromagerne bevæger sig hen – inden for et bestemt område, f.eks. in-den for et bestemt kvarter, omkring nogle boligblokke eller omkring et23

bestemt bygningskompleks. I sådanne tilfælde vil som udgangspunkthele området omkring f.eks. boligblokkene eller bygningskompleksetvære omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 119, stk.3, 2. pkt. Bestemmelsen omfatter derimod ikke andre overtrædelser,der sker i samme by eller bydel uden en nær geografisk sammenhængmed det sted, hvor urolighederne foregår, uanset hvad motivet eventu-elt måtte være for overtrædelsen.Det er med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 119, stk. 3, 2.pkt., forudsat, at der ved straffastsættelsen i sager, hvor forholdet erbegået, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området fore-går grov forstyrrelse offentlig af ro og orden, tages udgangspunkt i etstrafniveau på 40 dages fængsel i førstegangstilfælde, f.eks. hvor enstørre gruppe personer, mens der i området foregår omfattende forstyr-relse af den offentlige ro og orden, ”hægter sig sammen” for at blokereadgangsveje mv. og således hindre politiets, brandvæsnets eller ambu-lancetjenestens arbejde. Endvidere kan nævnes tilfælde, hvor en størregruppe personer i fællesskab forsøger at hindre politiet i at anholdedem ved f.eks. at holde fast i hinanden.Fastsættelsen af straffen i de konkrete sager om overtrædelse af straf-felovens § 119, stk. 3, vil i øvrigt fortsat bero på domstolenes konkretevurdering i det enkelte tilfælde, og det angivne strafniveau vil kunnefraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag eromstændigheder, der taler herfor, jf. herved de almindelige regler omstraffens fastsættelse i straffelovens §§ 80-82.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 2 (§ 291, stk. 4)Det foreslås, at der i straffelovens § 291 om hærværk indsættes et nytstk. 4, hvorefter det ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og 2 skalindgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, menseller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyr-relse af ro og orden på offentligt sted.Med hensyn til det nærmere anvendelsesområde for det foreslåede §291, stk. 4, henvises til bemærkningerne til forslaget til straffelovens §119, stk. 3, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 1).24

Der idømmes som udgangspunkt frihedsstraf i grove hærværkssagerog i gentagelsestilfælde. Der er stor variation i de konkrete straffe,som afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder f.eks.værdien af det ødelagte (som kan variere betydeligt fra sag til sag),gerningsmandens eventuelle forstraffe og om der er tale om organise-ret eller systematisk hærværk.Det er med forslaget til straffelovens § 291, stk. 4, forudsat, at der somudgangspunkt skal ske en forhøjelse af straffen med halvdelen i for-hold til den frihedsstraf, der ville være blevet fastsat efter de hidtidigeregler, hvis der er tale om hærværk begået, mens eller i umiddelbarforlængelse af, at der foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro ogorden.I de tilfælde, hvor der i de omhandlede sager undtagelsesvis fastsættesen bødestraf (f.eks. fordi der er tale om en ustraffet gerningsmand, derbegår hærværk for et mindre beløb), forudsættes der som udgangs-punkt tilsvarende at ske en forhøjelse af bøden med det halve i forholdtil det sædvanlige niveau.Fastsættelsen af straffen i de konkrete sager om overtrædelse af straf-felovens § 291, stk. 1 og 2, vil i øvrigt fortsat bero på domstoleneskonkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og det angivne strafniveauvil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-krete sag er omstændigheder, der taler herfor, jf. herved de almindeli-ge regler om straffens fastsættelse i straffelovens §§ 80-82.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.

Til § 2(Lov om politiets virksomhed)Til nr. 1 (§ 8, stk. 4, 2. pkt., og § 9, stk. 3, 2. pkt.)Det foreslås, at 6-timers grænsen for varighed af en frihedsberøvelseefter politilovens § 8, stk. 4, 2. pkt. (om forsamlinger), og § 9, stk. 3,2. pkt. (om opløb), forlænges til 12 timer, således en frihedsberøvelsefremover så vidt muligt ikke må udstrækkes ud over 12 timer.Der foreslås ingen ændringer i betingelserne mv. for at iværksætte fri-hedsberøvelse efter politilovens §§ 8 og 9. Frihedsberøvelse vil såle-des fortsat kun kunne anvendes, hvis det er nødvendigt i den konkretesituation, og hvis mindre indgribende midler ikke findes tilstrækkeligetil at afværge faren. Frihedsberøvelsen skal endvidere fortsat være såkortvarig og skånsom som muligt. Selv om grænsen foreslås forlængettil 12 timer, skal personen således ligesom i dag løslades, så snart deomstændigheder, der gav anledning til frihedsberøvelsen, ikke længereer til stede.Det anførte er udtryk for et almindeligt proportionalitetsprincip, hvor-efter en frihedsberøvelse og dens varighed i det konkrete tilfælde skalvære proportional (dvs. nødvendig og forsvarlig) i forhold til den fare,der søges afværget med frihedsberøvelsen. Proportionalitetsvurderin-gen, som også fremgår af politilovens § 8, stk. 4, og § 9, stk. 3, må iden forbindelse antages bl.a. at afhænge af frihedsberøvelsens varig-hed, således at vurderingen alt andet lige skærpes, jo længere friheds-berøvelsen varer.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft 1. december 2009, således at deforeslåede regler i givet fald også vil kunne anvendes i forbindelsemed eventuelle uroligheder under klimatopmødet i København i de-cember 2009 (COP 15).Til § 4Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.26

Bilag 1Gældende retLovforslaget§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørel-se nr. 1068 af 6. november 2008,som ændret ved § 7 i lov nr. 1404af 27. december 2008, § 1 i lov nr.319 af 28. april 2009 og § 1 i lovnr. 501 af 12. juni 2009, foretagesfølgende ændringer:§ 119.Den, som med vold ellertrussel om vold overfalder nogen,hvem det påhviler at handle i med-før af offentlig tjeneste ellerhverv, under udførelsen af tjene-sten eller hvervet eller i anledningaf samme, eller som på lige mådesøger at hindre en sådan person i atforetage en lovlig tjenestehandlingeller at tvinge ham til at foretageen tjenestehandling, straffes medbøde eller fængsel indtil 8 år.Stk. 2.På samme måde straffesden, som, uden at forholdet falderind under stk. 1, fremsætter truslerom vold, om frihedsberøvelse ellerom sigtelse for strafbart eller ære-rørigt forhold mod nogen, der afdet offentlige er tillagt domsmyn-dighed eller myndighed til at træf-fe afgørelse vedrørende retsforholdeller vedrørende håndhævelse afstatens straffemyndighed, i anled-ning af udførelsen af tjenesten ellerhvervet, eller som på lige mådesøger at hindre en sådan person i atforetage en lovlig tjenestehandling28

§ 291.Den, der ødelægger, be-skadiger eller bortskaffer ting, dertilhører en anden, straffes med bø-de eller fængsel indtil 1 år og 6måneder.Stk. 2.Øves der hærværk af bety-deligt omfang, eller af mere sy-stematisk eller organiseret karak-ter, eller er gerningsmanden tidli-gere fundet skyldig efter nærvæ-rende paragraf eller efter § 180, §181, § 183, stk. 1 og 2, § 184, stk.1, § 193 eller § 194, kan straffenstige til fængsel i 6 år.Stk. 3.Forvoldes skaden under dei stk. 2 nævnte omstændigheder afgrov uagtsomhed, er straffen bødeeller fængsel indtil 6 måneder.2.I§ 291indsættes somstk. 4:”Stk.4.Ved fastsættelse afstraffen efter stk. 1 og 2 skal detindgå som en skærpende om-stændighed, at forholdet er be-gået, mens eller i umiddelbarforlængelse af, at der i områdetforegår grov forstyrrelse af ro29

og orden på offentligt sted.”§2I lov om politiets virksomhed, jf.lovbekendtgørelse nr. 444 af 9.juni 2004, som ændret ved § 19 ilov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 4 ilov nr. 501 af 12. juni 2009, fore-tages følgende ændring:§ 8.Politiet kan ved offentligeforsamlinger under åben him-mel gribe ind over for forsam-lingsdeltagere, der giver anledningtil fare for betydelig forstyrrelse afden offentlige orden eller fare forenkeltpersoners eller den offentligesikkerhed.Stk. 2.Ved andre offentlige for-samlinger end dem, der er nævnt istk. 1, kan politiet efter anmodningfra forsamlingens leder gribe indover for forsamlingsdeltagere, dergiver anledning til fare for ordens-forstyrrelse. Politiet kan uden an-modning fra forsamlingens ledergribe ind over for forsamlingsdel-tagere, der giver anledning til farefor alvorlig ordensforstyrrelse ellerfare for sikkerheden.Stk. 3.Med henblik på at afværgefare som nævnt i stk. 1 og 2 kanpolitiet foretage indgreb over forden eller de personer, der giveranledning til faren. Politiet kanherunder1) udstede påbud,2) besigtige en persons lege-me samt undersøge tøj ogandre genstande, herunder30

køretøjer, i den pågælden-des besiddelse, når ved-kommende formodes atvære i besiddelse af gen-stande bestemt til at for-styrre den offentlige fredeller orden eller bestemt tilat udgøre en fare for en-keltpersoners eller den of-fentlige sikkerhed, samt3) fratage personer genstande.Stk. 4.Findes mindre indgriben-1.I§ 8, stk. 4, 2. pkt.,og§ 9, stk.de midler, jf. stk. 3, ikke tilstræk-3, 2. pkt.,ændres ”6 timer” til: ”12kelige til at afværge faren, kan po- timer”litiet om nødvendigt frihedsberøveden eller de personer, der giveranledning til faren. Frihedsberø-velsen skal være så kortvarig ogskånsom som muligt og må så vidtmuligt ikke udstrækkes ud over 6timer.Stk. 5.[Udeladt].§ 9.Politiet har til opgave at af-værge opløb, der indebærer farefor forstyrrelse af den offentligefred og orden eller fare for enkelt-personers eller den offentlige sik-kerhed.Stk. 2.Med henblik på at afværgefare som nævnt i stk. 1 kan politietforetage indgreb over for den ellerde personer, der giver anledning tilfaren. Politiet kan herunder1)udstede påbud,2)besigtige en persons legemesamt undersøge tøj og andregenstande, herunder køretø-jer, i den pågældendes be-siddelse, når vedkommendeformodes at være i besiddel-31

se af genstande bestemt til atforstyrre den offentlige fredeller orden eller bestemt til atudgøre en fare for enkeltper-soners eller den offentligesikkerhed, samt3)fratage personer genstande.Stk. 3.Findes mindre indgriben-1.I§ 8, stk. 4, 2. pkt.,og§ 9, stk.de midler, jf. stk. 2, ikke tilstræk-3, 2. pkt.,ændres ”6 timer” til: ”12kelige til at afværge faren, kan po- timer”.litiet om nødvendigt frihedsberøveden eller de personer, der giveranledning til faren. Frihedsberø-velsen skal være så kortvarig ogskånsom som muligt og må så vidtmuligt ikke udstrækkes ud over 6timer.Stk. 4-5.[Udeladt].§3Loven træder i kraft den 1. decem-ber 2009.§4Stk. 1.Loven gælder ikke for Fæ-røerne og Grønland.Stk. 2.§§ 1 og 2 kan ved kongeliganordning sættes i kraft for Færø-erne med de afvigelser, som desærlige færøske forhold tilsiger.Stk. 3.§ 2 kan ved kongelig anord-ning sættes i kraft for Grønlandmed de afvigelser, som de særligegrønlandske forhold tilsiger.