Vedlagt fremsendes Justitsministeriets Forskningskontors evaluering aflov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold mv. til udvalgetsorientering.

1.

Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at meddeletilhold mv. (bortvisningsloven) trådte i kraft den 1. juli 2004. Formåletmed loven er at sikre muligheden for, at politiet i visse tilfælde kan bort-vise en voldelig eller truende person fra det fælles hjem i en periode medhenblik på at hindre (yderligere) vold mv. mod andre medlemmer af hus-standen.Loven blev evalueret første gang i 2006. Evalueringen viste bl.a., at lo-ven blev anvendt i et beskedent omfang. Justitsministeriet fandt på bag-grund af evalueringen bl.a., at loven burde evalueres på ny ved udgangenaf 2009.

2.

Justitsministeriets Forskningskontors evaluering af bortvisningslovenfra december 2009 belyser anvendelsen af bortvisningsloven i 2007 og2008. På baggrund af bortvisningssager fra denne toårige periode under-søges lovens implementering samt karakteristika ved sagerne og dissesforløb. Politiets og de sociale myndigheders synspunkter og erfaringerindgår også i evalueringen. Evalueringen er en opfølgning af evaluerin-gen fra 2006.Til brug for evalueringen er der fra politikredsene indhentet oplysningerom de 324 journalnumre, der i politiets sagsstyringssystem er registreretsom vedrørende bortvisningsloven i 2007 og 2008. Imidlertid er det kun69 af disse journalnumre, svarende til 60 sager, som rent faktisk angårbortvisningsloven i den undersøgte periode.

Af de 60 bortvisningssager er der i 43 tilfælde sket en bortvisning af denkrænkende part, mens de øvrige bortvisningsanmodninger ikke har resul-teret i en bortvisning.Størsteparten af bortvisningssagerne er iværksat pga. sager om simpelvold (straffelovens § 244), men også sager om alvorligere vold (straffe-lovens § 245) eller trusler om vold (straffelovens § 266) forefindes. Denlovovertrædelse, der ligger til grund for bortvisningen, resulterer typisk ien betinget eller en ubetinget dom.Med en enkelt undtagelse er alle de bortviste mænd, herunder sønner tilden krænkede. Parterne har i gennemsnit haft fælles adresse i 7 år forudfor hændelsen, der har ført til en bortvisning, og i umiddelbar forlængelseaf bortvisningsperioden har mindst en tredjedel af parrene ikke længeresamme folkeregisteradresse.Tidsrummet fra gerningstidspunktet til afgørelsen om bortvisning og for-kyndelse heraf er typisk meget kortvarigt og i gennemsnit på 5 dage.Afgørelsen om bortvisning fra hjemmet er i alle tilfælde sket efter an-modning fra forurettede, idet det ikke er forekommet, at politiet har tagetinitiativet hertil.I syv af de 43 sager har bortviste krævet afgørelsen prøvet ved retten,hvilket i fire tilfælde har ført til, at afgørelsen ophæves eller ændres.Bortvisningen har i gennemsnit varet 24 dage, og i fire af sagerne er dersammenlagt registreret seks overtrædelser af forbuddet mod at komme ihjemmet.I sager om bortvisning fra hjemmet er politiet forpligtet til at underrettede sociale myndigheder om afgørelsen. Af evalueringens materiale frem-går det, at en sådan underretning har fundet sted i godt to ud af tre sager,mens denne oplysning ikke foreligger i de øvrige tilfælde.Set i forhold til antallet af potentielle bortvisningssager, dvs. sager, derangår den undersøgte periode og de straffelovsbestemmelser, som bort-visningsloven vedrører, er andelen af sager, der fører til en bortvisning,lille, nemlig på 3 pct. Dette svarer til resultaterne fra den tidligere evalue-ring. I de enkelte politikredse varierer andelen af de potentielle sager, derfører til en bortvisning, fra 1 til 7 pct.2

Af interview med politiet fremgår det, at politiet anser bortvisningslovensom et godt redskab i sager om samlivsrelateret vold mv., og at de er me-get opmærksomme på lovens eksistens. Det tyder på, at der siden evalue-ringen fra 2006 er gjort en betydelig indsats for at informere om loven.Når der til trods herfor fortsat er et ret lille antal bortvisningssager, skyl-des det ifølge politiet, at loven i en lang række sager ikke er anvendelig.Eksempelvis er forurettede ikke altid indstillet på, at der skal ske en bort-visning, og hensynet til den forurettedes sikkerhed kan betyde, at flytningtil et krisecenter ses som en bedre løsning. Kravet om proportionalitetmellem hændelsens grovhed og bortvisningen samt kravet om, at bort-visningen skal mindske risikoen for gentagen vold mv., mindsker ogsåantallet af sager, hvor loven kan anvendes. Videre indebærer en eventuelvaretægtsfængsling af den krænkende part, at bortvisning ikke vil værerelevant. Endelig nævnes også, at arbejdsbyrden ved en bortvisningssagkan være en hindring i sager, hvor en bortvisning ikke menes at villekunne føre til en løsning af konflikten. Den forskel, der er mellem politi-kredsene med hensyn til antallet af bortvisningssager, skal i hvert faldnok i nogen grad forklares med, at nogle politikredse dagligt kontrollererdøgnrapporterne med henblik på at finde potentielle bortvisningssager.Denne praksis forefindes netop i de tre kredse, der har det største antalsager, hvilket indikerer, at en tilsvarende praksis i de øvrige politikredsevil kunne øge antallet af bortvisningssager. Evalueringen tyder dog på, atbortvisning kun vil være et muligt og et godt redskab i en mindre del afsagerne med samlivsrelateret vold mv.Kendskabet til bortvisningsloven blandt socialforvaltningernes medar-bejdere vurderes af de interviewede medarbejdere som mangelfuldt. Ved-rørende lovens anvendelighed peger socialforvaltningens medarbejderepå flere af de samme barrierer, som politiet nævner.Justitsministeriet har anmodet Strafferetsplejeudvalget om at foretage engenerel gennemgang af de gældende regler og praksis for bl.a. bortvis-ning med henblik på en vurdering af, om de gældende ordninger bør æn-dres for at sikre en bedre beskyttelse af og en øget tryghed for ofre ellerpotentielle ofre for fredskrænkelser, vold og lignende.Strafferetsplejeudvalget kan bl.a. overveje, om de nuværende regler ombortvisning og tilhold eller praksis i henhold til de gældende regler børændres. I det omfang Strafferetsplejeudvalget finder, at der er behov forlovændringer, er udvalget anmodet om at udarbejde et lovudkast.3