GRUNDNOTAT

Vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-

relser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om ind-

førelse af et europæisk arvebevis (KOM (2009) 154 endelig)

Resumé

Kommissionen har den 16. oktober 2009 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendel-se og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumentervedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (KOM (2009)154 endelig).Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesager med etgrænseoverskridende element mindre kompleks ved at indføre fælles reg-ler om retternes kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelsemv. Herved bliver det ifølge Kommissionen muligt for personer, der harderes sædvanlige opholdssted i EU, at bestemme, hvilke arveretlige reg-ler (arvestatut) der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem.Endvidere vil de rettigheder, der tilkommer afdødes arvinger, legatarer,andre pårørende og kreditorer, blive sikret på effektiv vis.Med henblik herpå fastsætter forordningen bl.a. regler om, hvilken med-lemsstats domstole der skal behandle arvesager med et grænseoverskri-dende element (artikel 3-15), og hvilken medlemsstats lovgivning der skalfinde anvendelse i arvesager med et grænseoverskridende element (arti-kel 16-28). Forordningen fastsætter endvidere regler om anerkendelse og

fuldbyrdelse af afgørelser i andre medlemsstater end der, hvor afgørel-sen er truffet (artikel 29-35), og regler om indførelse af et europæisk ar-vebevis (artikel 36-44).Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslageter omfattet af Danmarks forbehold og vil derfor ikke have lovgivnings-mæssige og statsfinansielle konsekvenser. Storbritannien og Irland hartilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen eller anvendelsenaf forordningen. Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om de øv-rige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man ge-nerelt positivt indstillet over for forslaget, men det er nødvendigt, at for-ståelsen og rækkevidden af flere af forslagets bestemmelser afklares, in-den en endelig dansk holdning fastlægges.

1. Baggrund

Den 1. marts 2005 fremlagde Kommissionen en grønbog om arv og te-stamente (KOM (2005) 65 endelig) med henblik på iværksættelse af enhøring om legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskriden-de element.Grønbogen består – ud over en generel indledning – af syv overordnedeafsnit. Disse afsnit vedrører lovvalgsregler, kompetenceregler, bestem-melser om anerkendelse og fuldbyrdelse, bevis for arvingers status (eteuropæisk arvebevis), registrering af testamenter, legalisering og retligfremgangsmåde.Den danske regering afgav den 29. november 2005 – efter national hø-ring over Kommissionens grønbog – et høringssvar til Kommissionen.Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side hilserden på fællesskabsplan iværksatte drøftelse af de i praksis meget relevan-te arve- og skifteretlige spørgsmål, som behandles i grønbogen, velkom-men.Den 30. juni 2008 afholdt Kommissionen et ekspertmøde om et kom-mende forslag fra Kommissionen om et fællesskabsinstrument på områ-det.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen og ekspertmødet fremsatteKommissionen den 16. oktober 2009 et forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyr-2

delse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv ogom indførelse af et europæisk arvebevis.Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF-Traktatens afsnit V). Protokollen om Danmarks stilling finder derfor an-vendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil ikke være bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark.

2. Forordningsforslagets indhold

2.1. Forordningsforslagets formål

Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesager med etgrænseoverskridende element mindre kompleks ved at indføre fælles reg-ler om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-ser og offentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt indførelseaf et europæisk arvebevis.Herved bliver det ifølge Kommissionen muligt for personer, der har de-res sædvanlige opholdssted i EU, at bestemme, hvilke arveretlige regler(arvestatut) der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem.Endvidere vil de rettigheder, der tilkommer afdødes arvinger, legatarer,andre pårørende og kreditorer, blive sikret på effektiv vis.

2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

Forordningen finder efterartikel 1anvendelse på alle civilretligespørgsmål vedrørende arv, herunder navnlig overdragelse, bobestyrelseog boafvikling.Forordningen finder ikke anvendelse på bl.a. told- og skatteretlige anlig-gender (artikel 1,stk. 1, 2. pkt.).Forordningen finder endvidere ikke an-vendelse på rettigheder mv., der overdrages på anden måde, herunderf.eks. gaver, forsikringspolicer, samt pensionsordninger og lignende ord-ninger (artikel 1,stk. 2, litra f).For så vidt angår tilbageførsel og nedsæt-telse af gaver samt inddragelsen heraf i beregningen af arvelodder følgerdet dog af forordningens artikel 19, stk. 2, litra j, at den lov, som efterforordningen finder anvendelse på boets behandling, jf. forordningens3

artikel 16 og 17, også finder anvendelse på sådanne tilbageførsler ognedsættelser.Forordningen indeholder iartikel 2en definition af en række af de be-greber, som anvendes i forordningen.Ved ”arv” forstås ifølge artikel 2,litra a,enhver form for overgang afejendele ved dødsfald, hvad enten det drejer sig om en viljesbestemtoverførsel ved testamente eller arvepagt eller om lovbestemt overgang afejendele ved død.Ved ”ret” forstås i henhold til artikel 2,litra b,enhver retsmyndighedeller enhver kompetent myndighed i medlemsstaterne, der udøver en rets-lig funktion i arveretlige anliggender. Med retter sidestilles andre myn-digheder, der er bemyndiget til at udøve beføjelser på områder, der i for-ordningen henhører under retternes kompetence.Ved ”arvepagt” forstås efter artikel 2,litra c,en aftale, hvorved retten tilarv for en eller flere af aftalens parter overdrages, ændres eller tilbage-kaldes, uanset om det sker med eller uden modydelse.Forordningen indeholder i artikel 2,litra d-i,en række yderligere defini-tioner, herunder bl.a. af begreberne fælles testamente, officielt bekræfte-de dokumenter og europæiske arvebeviser.

2.2.2. Kompetence (kapitel II)

Ifølge forordningensartikel 4er retterne i den medlemsstat, hvor afdødehavde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, kompetente til attræffe afgørelse i arveretlige sager.Efter anmodning fra en part skal sagen dog i medfør afartikel 5, stk. 1,henvises til behandling i en anden medlemsstat, hvis arvelader i medføraf artikel 17 (om lovvalg) har bestemt, at den anden medlemsstats mate-rielle lov skal finde anvendelse, og den kompetente ret efter artikel 4 fin-der, at denne medlemsstats retter er bedre egnet til at træffe afgørelse isagen. Den ret, der er kompetent efter artikel 4, fastsætter i givet fald enfrist for at indbringe sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielleret skal finde anvendelse, jf. artikel 5,stk. 2.Er sagen ikke indbragt indendenne frist, fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4 er kompetent.Indbringes sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle lov skal4

finde anvendelse, skal denne ret herefter inden for 8 uger erklære sigkompetent. I modsat fald fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4er kompetent, jf. artikel 5,stk. 3.Forordningensartikel 6fastsætter regler om kompetence, når afdøde ikkehavde sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat på dødstidspunktet. Isådanne tilfælde er en medlemsstats retter kompetente, når boets ejendelebefinder sig i den pågældende medlemsstat, og afdøde senest 5 år før sa-gens indbringelse for retten havde sit foregående sædvanlige opholdsstedi denne medlemsstat (litraa),subsidiært at afdøde var statsborger i denpågældende medlemsstat på dødstidspunktet (litrab),mere subsidiært aten arving eller legatar har sit sædvanlige opholdssted i den pågældendemedlemsstat (litrac),og mest subsidiært at anmodningen alene angår deejendele, der befinder sig i den pågældende medlemsstat (litrad).Efter forordningensartikel 8er retterne i den medlemsstat, hvor arvingeneller legataren har sit sædvanlige opholdssted, dog altid kompetente til atmodtage erklæringer om, hvorvidt arv eller legat vedgås eller frasiges.Efter forordningensartikel 9er endvidere retterne i den medlemsstat,hvor afdødes ejendele befinder sig, altid kompetente til at træffe tingsret-lige foranstaltninger, herunder f.eks. tingslysning, der ifølge medlemssta-tens lov skal træffes i forbindelse med overdragelse af ejendele.Forordningens kapitel II indeholder endvidere regler om retternes kom-petence i relation til behandlingen af modkrav (artikel7),lis pendens(ar-tikel 13)og konnekse krav(artikel 14)samt regler om indbringelse ogprøvelse(artikel 10-12)og regler om foreløbige retsmidler (artikel15).

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Som hovedregel skal den materielle lov i den medlemsstat, hvor afdødehavde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, anvendes på bobe-handlingen, jf. forordningensartikel 16.Arveladeren kan dog efterartikel 17, stk. 1,vælge, at det er loven i denmedlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, der skal anvendes vedbehandlingen af hele den pågældendes bo. Arveladers bestemmelse omlovvalg og tilbagekaldelse af lovvalg skal være udtrykkelig samt væreindeholdt i en erklæring, der opfylder kravene til form og gyldighed foren dødsdisposition i den valgte lov(artikel17,stk. 2-4).5

Forordningensartikel 18indeholder særlige regler om arvepagter, dvs.aftaler om arv. Efter artikel 18,stk. 1,skal en arvepagt som udgangs-punkt behandles efter den lov, der i medfør af forordningen ville havefundet anvendelse, hvis arvelader var død på det tidspunkt, hvor arvepag-ten blev oprettet. Dette gælder dog ikke, hvis arvepagten herved må an-ses for ugyldig. I sådanne tilfælde skal arvepagten i stedet behandles efterden lov, der i medfør af forordningen finder anvendelse på arveladersfaktiske dødstidspunkt.Efter artikel 18,stk. 2,er en arvepagt, der angår arven efter flere perso-ner, kun gyldig med hensyn til sit indhold, hvis den er gyldig efter denlov, der efter artikel 16 ville have fundet anvendelse ved en af arvelader-nes død på arvepagtens oprettelsestidspunkt. Hvis arvepagten efter denneregel kun er gyldig efter én lov, finder denne lov anvendelse på arvepag-ten. Hvis arvepagten efter førnævnte regel er gyldig efter flere love, fin-der den lov, som arvepagten har sin nærmeste tilknytning til, anvendelsepå arvepagten.Parterne kan dog efter artikel 18,stk. 3,vælge, at den lov, som arveladereller arveladerne kunne have valgt efter artikel 17, skal finde anvendelsepå deres arvepagt. Anvendelse af en bestemt lov på arvepagten berørerimidlertid ikke rettigheder, som en person, der ikke er part i arvepagten,efter den lov, der skal anvendes efter artikel 16 og 17, ikke kan fratagesaf arveladeren, jf. artikel 18,stk. 4.Artikel 20indeholder en særregel om erklæringer om vedgåelse af ellerafkald på arv, hvorefter sådanne erklæringer også er gyldige, når erklæ-ringerne opfylder betingelserne i loven i den medlemsstat, hvor arvingeneller legataren har sit sædvanlige opholdssted, jf. dog artikel 19.Ifølgeartikel 19, stk. 1,finder den lov, der fastlægges i medfør af kapitel3, anvendelse på arv og boskifte fra arvefaldet til endelig udlodning afarven. Det fremgår af artikel 19,stk. 2,at den lov, der er udpeget efterforordningen, navnlig finder anvendelse på--udløsende faktorer, tid og sted for arvefaldet(litra a),arvingers og legatarers rettigheder, herunder den længstlevendeægtefælles arveret, fastlæggelse af disse personers respektiveandele, afdødes pålæg til dem samt andre rettigheder i boet somfølge af dødsfaldet(litra b),6

retten til at få arv(litra c),særlige grunde til manglende råderet og til bortfald af retten tilarv(litra d),arveløsgørelse og afskærelse fra arv på grund af uværdighed(litrae),overdragelse af boets ejendele og rettigheder til arvinger oglegatarer, herunder vilkårene og virkningerne af arvens ellerlegatets vedgåelse eller afkald på arv(litra f),arvingers, bobestyreres og kuratorers beføjelser, især i forhold tilsalg af ejendele, betaling af fordringshavere(litra g),ansvar for boets gæld(litra h),disponibel andel, tvangsarvebeløb og andre indskrænkninger ifriheden til at træffe dødsdispositioner, herunder retsligemyndigheders eller andre myndigheders udlæg i boet til fordel forafdødes pårørende(litra i),tilbageførsel og nedsættelse af gaver samt deres inddragelse iberegningen af arvelodderne(litra j),gyldighed, fortolkning, ændring eller tilbagekaldelse af endødsdisposition, bortset fra den formelle gyldighed(litra k)ogbodeling(litra l).

Efterartikel 25finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendel-se, selv om det ikke er en medlemsstats lov.Efter forordningensartikel 27kan anvendelse af en bestemmelse i en lov,der er udpeget efter forordningen, afvises, hvis anvendelse af bestemmel-sen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) idomsstaten. Anvendelse af en lov, der er udpeget efter forordningen, kandog ikke afvises alene på grund af forskelle i bestemmelser om tvangs-arv.Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om anvendelse af visseregler i den medlemsstat, hvor en ejendel befinder sig (artikel21),særli-ge arveretlige ordninger (artikel22),samtidige dødsfald (artikel23),bo-er uden arvinger (artikel24),uanvendelighed af medlemsstaternes reglerom international privatret (”renvoi”) (artikel26)samt bestemmelser omstater med mere end et retssystem (artikel28).

2.2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse (kapitel IV)

Det fremgår af forordningensartikel 29, 1. pkt.,at retsafgørelser, dertræffes efter forordningen, skal anerkendes i de andre medlemsstater,uden at der stilles krav om en særlig procedure.Det fremgår endvidere af artikel 29,2. pkt.,at hvis anerkendelsen bestri-des, kan en part efter proceduren i artikel 38-56 i Rådets forordning (EF)nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om aner-kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretligeområde (Bruxelles I-forordningen) få fastslået, at afgørelsen skal aner-kendes.Danmark har tiltrådt Bruxelles I-forordningen på mellemstatsligt grund-lag, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om ændring af retsplejeloven(Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab ogDanmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civilom kommercielle sager).Efterartikel 30skal en retsafgørelse dog ikke anerkendes, hvis retsafgø-relsen er åbenbart i strid med grundlæggende retsprincipper i den med-lemsstat, som anmodningen rettes til (”ordre public”) (litraa),hvis derikke er sket rettidig forkyndelse af det indledende processkrift i sageneller et tilsvarende dokument (litrab),hvis retsafgørelsen er uforeneligmed en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den medlemsstat,som anmodningen rettes til (litrac),eller hvis retsafgørelsen er uforene-lig med en anden retsafgørelse, som også opfylder betingelserne for an-erkendelse (litrad).Efterartikel 33skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat og kanfuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter ar-tikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.Herudover indeholder kapitel IV et forbud mod prøvelse af sagens reali-tet med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat(artikel 31)samt bestemmelser om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra enanden medlemsstat, når der verserer en appel- eller genoptagelsessag idenne medlemsstat (artikel32).

2.2.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)

Det fremgår afartikel 34,at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-stedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, med-8

mindre gyldigheden anfægtes efter de gældende procedurer i den stat, derhar udstedt dokumenterne. Dog skal dokumenter, hvis anerkendelse stri-der mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodningenrettes til (”ordre public”), ikke anerkendes.Efterartikel 35skal officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt ogeksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres eksigible i en an-den medlemsstat efter reglerne i artikel 38-57 i Bruxelles I-forordningen.Det fremgår endvidere af artikel 35, at en ret i en sag efter forordningensartikel 44 og 45 (om klage over europæiske arvebeviser), kun kan afslå aterklære et dokument eksigibelt, hvis fuldbyrdelsen af dokumentet vilstride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodnin-gen rettes til (”ordre public”), eller hvis en sag om anfægtelse af doku-mentets gyldighed verserer for en ret i den medlemsstat, der har udstedtdet officielt bekræftede dokument.

2.2.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)

Efter forordningensartikel 36indføres der et europæisk arvebevis, somudgør bevis for arvingers og legatarers status samt for bobestyreres ogkuratorers beføjelser. Beviset udstedes af den kompetente myndighed imedfør af kapitel VI i overensstemmelse med den lov, der er udpeget forbobehandlingen efter kapitel III. Beviset udstedes efter anmodning fraenhver person, der er forpligtet til at dokumentere sin status som arvingeller legatar eller sine beføjelser som bobestyrer eller kurator, jf.artikel37.Artikel 38-40indeholder regler om ansøgning og sagsbehandlingen i sa-ger om udstedelse af beviset.Europæiske arvebeviser skal efterartikel 41, stk. 1,udstedes under an-vendelse af en formular optrykt som bilag 2 til forslaget og skal efter ar-tikel 41,stk. 2,indeholde oplysninger om den udstedende rets kompeten-ce (litraa),eventuelle ægtepagter (litrac),den lov, der er udpeget efterforordningen (litrad),faktiske og retlige forhold, der medfører rettighe-der for arvinger og legatarer eller beføjelser for bobestyrere og legatarer(litrae)samt oplysninger om de respektive arveandele (litrah).

Efterartikel 42skal det europæiske arvebevis anerkendes umiddelbart isamtlige medlemsstater for så vidt angår arvingers og legatarers status ogbeføjelser som bobestyrer eller kurator.Forordningensartikel 43og44indeholder bestemmelser om procedurenfor berigtigelse, suspension og omstødelse af europæiske arvebevisersamt klageadgang. Det følger af artikel 43,stk. 1,at originalbeviset op-bevares af den udstedende myndighed, som udsteder kopier til enhverperson med retlig interesse heri. Kopiens gyldighed er begrænset til 3måneder. Herefter må indehaveren anmode om udstedelse en ny kopi, jf.artikel 43,stk. 2.

2.2.7. Almindelige og afsluttende bemærkninger (kapitel VII)

Forordningens kapitel VII indeholder bestemmelser om forordningensforhold til internationale konventioner (artikel45),oplysninger om lov-givning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel46),pro-ceduren for ændring af udformningen af europæiske arvebeviser (artikel47),udvalgsprocedure (artikel48),revisionsklausul (artikel49),over-gangsbestemmelser (artikel50)samt bestemmelser om ikrafttræden (ar-tikel 51).

3. Gældende ret

3.1. Kompetence i dødsboskiftesager

3.1.1. Processuelle indlændinge

En dansk skifteret er kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde pådødstidspunktet havde hjemting her i landet (dvs. var såkaldt ”processuelindlænding”).Processuelle indlændinge er efter restpraksis personer, som på grund afderes bopæl- eller opholdsted har en mindst lige så stærk tilknytning tilDanmark som til udlandet. Statsborgerskab er i denne henseende princi-pielt uden betydning.Foreligger der dansk skiftekompetence, omfatter skiftet som udgangs-punkt samtlige aktiver, der tilhører afdøde. Aktiver, der befinder sig i ud-landet, skal således også så vidt muligt inddrages under skiftet.10

3.1.2. Procesuelle udlændinge

Hvis afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan justitsministeren i hen-hold til dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1, henvise boet eller en del afdette til en dansk skifteret, når den afdøde var dansk statsborger ellerhavde anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, derikke inddrages under en bobehandling i udlandet.Justitsministeren kan herudover efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr.2, altid henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skif-teret, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddragesunder en bobehandling i udlandet.

3.1.3. Den nordiske konvention om arv og dødsboskifte

Den nordiske konvention om arv og dødsboskifte1fastsætter særlige reg-ler om skiftekompetence for så vidt angår dødsboer efter danske, finske,islandske, norske og svenske statsborgere, der var bosat i et af de nordi-ske lande på dødsfaldstidspunktet, jf. konventionens artikel 1.I medfør af artikel 19, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og døds-boskifte henhører skiftebehandlingen som hovedregel under retterne iden medlemsstat, hvor afdøde var bosat ved sin død.Danske skifteretter har således i relation til nordiske statsborgere, der erbosat i et af de nordiske lande, som hovedregel kun kompetence, når af-døde havde bopæl i Danmark.Uskiftede boer skiftes dog i deres helhed i den stat, hvor den længstle-vende ægtefælle er bosat eller ved sin død var bosat, jf. artikel 19, stk. 2.Tvistigheder om retten til arv kan anlægges i en anden kontraherende statend bopælsstaten, hvis parterne er enige herom. Det forudsætter dog, atsagen ikke er – eller tidligere har været – under behandling i en kontrahe-rende stat, jf. artikel 21, stk. 2.

3.2. Lovvalg i dødsboskiftesager

3.2.1. Arvestattutet efter dansk rets almindelige regler om internati-

onal privatret

Når en dansk skifteret har kompetence til at forestå et dødsboskifte, skalder foretages et valg af arvestatut, dvs. et valg af, hvilket lands lovgiv-ning der skal finde anvendelse på bobehandlingen.Arvestatuttet omfatter samtlige arveretlige regler, herunder reglerne om,hvem der er arvinger, tvangsarvinger og legale arvinger, samt reglerneom arveladers testationskompetence, udelukkelse og bortfald af arveretsamt arvens fordeling mv. Der gælder dog særlige lovvalgsregler vedrø-rende arveretlige aftaler og formen for testamenter, jf. pkt. 3.2.3. neden-for.Arvestatuttet finder anvendelse på samtlige afdødes aktiver, herunderløsøre og – som hovedregel – også fast ejendom.Arvestatuttet er efter retspraksis som udgangspunkt loven i det land, hvorarvelader sidst havde domicil. Domicil defineres i dansk ret som den stateller det territoriale retsområde, som en person har bopæl eller ophold i, iden hensigtvarigtat forblive der eller i det mindste uden hensigt til, atopholdet kun skal være midlertidigt. Begrebet er således ikke sammen-faldende med det processuelle hjemtingsbegreb, jf. pkt. 3.1.1. ovenfor.Afdødes domicillov fraviges dog som arvestatut, hvis arvingerne underskiftet aftaler, at dansk arveret skal finde anvendelse, medmindre arvela-der i testamentet har udelukket, at dansk ret ikke skal kunne finde anven-delse.Afdødes domicillov fraviges endvidere som arvestatut for så vidt angårfast ejendom beliggende i en anden stat end domicilstaten, såfremt der idenne stats lovgivning (lex situs) gælder særlige regler om arvemåden tilen sådan fast ejendom.

3.2.2. Lovvalg efter den nordiske konvention og arv og dødsboskifte

I dødsboer efter danske, finske, islandske, norske og svenske statsborge-re, der var bosat i et af de nordiske lande på dødsfaldstidspunktet, anven-des som udgangspunkt loven i det land, hvor afdøde havde bopæl pådødstidspunktet, jf. artikel 1, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og12

skifte. Begrebet ”bopæl” forstås herved som domicil i de danske interna-tionalprivatretlige regler, jf. pkt. 3.2.1. ovenfor.Herfra gælder dog den undtagelse, at en arving eller legatar, for hvemspørgsmålet har retlig betydning, kan kræve, at lovgivningen i det land,hvor afdøde var statsborger, skal anvendes, såfremt afdøde ikke inden forde sidste 5 år før sin død havde været bosat i domicilstaten.Det er udgangspunktet i den nordiske konvention om arv og skifte, at detefter artikel 1 udpegede arvestatut finder anvendelse på samtlige arveret-lige spørgsmål, medmindre det pågældende spørgsmål er særligt undtageti konventionen.Konventionen indeholder særlige bestemmelser om lovvalget for så vidtangår behandlingen af testamenter (artikel 8-10), arvepagter, arveafkaldog dødsgaver (artikel 12), visse spørgsmål om fast ejendom (artikel 13),adoptioners arveretlige virkning (artikel 14), forbrydelse af retten til arvog arveløsgørelse (artikel 15), forældelse af retten til arv (artikel 16) samtarveladers gæld (artikel 17 og 18).

3.2.3. Særlige lovvalgsregler for testamenter

Der gælder en række særlige regler om lovvalg i sager om habilitet til atforetage testamentariske dispositioner, formgyldighed for testamentariskedispositioner og fortolkning af testamenter, jf. herved dansk internationalprivatrets almindelige regler, Haagertestamentskonventionen2og dennordiske konvention om arv og dødsboskifte.Spørgsmål om testatorshabilitet,hvorved forstås spørgsmålet om, hvor-vidt testator har den fornødne alder og evne til at handle fornuftsmæssigt,bedømmes ifølge retspraksis efter testators domicillov på tidspunktet foroprettelsen, ændringen eller tilbagekaldelsen af testamentet.Formkravfor testamenter bedømmes efter Haagertestamentskonventio-nens regler, der finder anvendelse, uanset om testator var bosat i en kon-traherende stat, og uanset om konventionens regler fører til anvendelse afloven i en kontraherende stat, jf. konventionens artikel 6.

Ifølge konventionens artikel 1 er en testamentarisk disposition formgyl-dig, blot formkravene i én af følgende love er opfyldt: (1) Oprettelsesste-dets lov, (2) testators statsborgerskabslov ved oprettelsen eller ved død,(3) loven i testators domicilstat ved oprettelsen eller ved død, (4) lovenpå testators bopæl ved oprettelsen eller ved død, og – for så vidt angårfast ejendom – 5) loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Iføl-ge konventionens artikel 2, stk. 1, finder artikel 1 også anvendelse på til-bagekaldelse af testamentariske dispositioner. Efter Haagertesta-mentskonventionen artikel 1, stk. 3, skal spørgsmålet om, hvorvidt testa-tor havde domicil på et bestemt sted, afgøres efter reglerne på dette sted.Med hensyn tilfortolkningaf et testamente antages det i retspraks, at ettestamente som udgangspunkt skal fortolkes i overensstemmelse medfortolkningsreglerne i arvestatuttet, om end der med henblik på at fastslåtestators hensigt i betydeligt omfang må tages hensyn til fortolknings-principperne i testators domicillov på tidspunktet for den testamentariskedisposition.For testamenter omfattet af den nordiske konvention om arv og skiftegælder lovvalgsregler vedrørende gyldigheden af testamenter, der svarertil Haagerkonventionens regler, jf. artikel 8-10 i den nordiske konventionom arv og dødsboskifte.

3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske skiftebehandlinger

3.3.1. Dansk rets almindelige regler

Dansk ret indeholder ikke lovfæstede regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af fremmede skiftebehandlinger. Dødsboskiftelovens § 3 giver ju-stitsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørel-ser fra udenlandske domstole og myndigheder vedrørende dødsboskifteskal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de harsådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsenog fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk retsor-den (”ordre public”). Bemyndigelsen er ikke udnyttet.Det antages, at en fremmed skiftebehandling anerkendes her i landet, ihvert fald når skiftet foretages i afdødes domicilland. Det må formentligogså antages, at skiftebehandlinger, hvor den skiftende myndigheds in-ternationale kompetence er baseret på afdødes nationalitet, anerkendes.

Den fremmede skifteret eller det fremmede bo skal dokumentere sin rettil at råde over boets aktiver og passiver i henhold til sin hjemstats lov-givning. Herefter vil retten til boets aktiver og passiver blive anerkendther i landet. En dansk skifteret, der yder skifteretlig bistand her i landet,skal dog sikre sig, at det fornødne i forhold til afdødes gæld i Danmark eriagttaget. Også den legitimation, der følger af det udenlandske skifte forarvinger og legatarer, som på det fremmede skifte har fået udlagt aktiver,der befinder sig her i Danmark, vil blive anerkendt her i landet.

3.3.2. Den nordiske konvention om arv og dødsboskifte

Den nordiske konvention om arv og dødsboskifte indeholder bestemmel-ser om anerkendelse og fuldbyrdelse af skiftebehandlinger omfattet afkonventionen.Ifølge konventionens artikel 28 skal anerkendelse og fuldbyrdelse af af-gørelser og forlig om ret til arv eller legat mv. afgøres efter loven i detland, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse søges. For dansk rets vedkom-mende betyder det, at afgørelser i henhold til den nordiske konventionom arv og skifte anerkendes og fuldbyrdes her i landet i overensstemmel-se med reglerne i den nordiske domslov3, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 5.Fuldbyrdelse i Danmark sker ved umiddelbar henvendelse til fogedretten,jf. § 9 i den nordiske domslov.Det bemærkes, at reglerne i den nordiske domslov efter lovens § 7, stk. 2,ikke finder anvendelse på sager, der er omfattet af en konvention, som ergennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v., herunderved bekendtgørelse i medfør af den nævnte lovs § 15, og heller ikke i detomfang andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-landske afgørelser og forlig på særlige retsområder.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF-Traktatens afsnit V). Protokollen om Dan-marks stilling finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås ihenhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vilikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Lovbekendtgørelse nr. 635 af 15. september 1986 af lov om anerkendelse og fuldbyr-delse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven medsenere ændringer.153

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.

5. Høring

Forordningsforslaget blev den 12. november 2009 sendt i høring hos føl-gende myndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-stolsstyrelsen, Skatteministeriet, Civilstyrelsen, Familiestyrelsen, Stats-forvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvalt-ningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, StatsforvaltningenSyddanmark, Advokatrådet, Adoption og Samfund, Danske Advokater,Danske Bedemænd, Danske Familieadvokater, Finansrådet, Forbrugerrå-det, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen afautoriserede bobestyrere, Foreningen af Familieretsadvokater, Forenin-gen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Forsikring & Pension, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institutfor Menneskerettigheder, Isobro, Kommunernes Landsforening, Retspo-litisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Statsforvaltningsjuristforeningen,Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Syddansk Universitet (DetSamfundsvidenskabelige Institut), Aalborg Universitet (Det Samfundsvi-denskabelige Institut), Aarhus Universitet (Det samfundsvidenskabeligefakultet), Copenhagen Business School og Handelshøjskolen i Århus.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder ogorganisationer mv.:Advokatsamfundet, Copenhagen Business School, Dansk Institut forMenneskerettigheder, Danske Dødsboadvokater, Domstolsstyrelsen, Fi-nansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pen-sion, Kommunernes Landsforening, Skatteministeriet, StatsforvaltningenNordjylland, Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret ogSyddansk Universitet.

Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Re-

visorer, Kommunernes Landsforening, Skatteministeriet, Statsfor-

valtningen Nordjylland, Østre Landsret, Vestre Landsret, Køben-

havns Byret og Syddansk Universitet

har ikke bemærkninger til for-ordningsforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at instituttet ikke har haftmulighed for at udarbejde bemærkninger inden for høringsfristen, men atinstituttet finder, at spørgsmålet om diskrimination i forbindelse med te-stamentariske dispositioner og lovvalg bør vurderes nærmere i forbindel-se med forslagets videre behandling.

5.1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboskif-

teadvokater

har anført, at de overordnet støtter forslaget. Advokatrådetog Copenhagen Business School har bemærket, at de er enige medKommissionen i, at forslaget vil forbedre den frie bevægelighed for per-soner inden for EU ved at gøre det lettere for personer med sædvanligtopholdssted inden for EU at tilrettelægge arvefaldet efter dem.

5. 2. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

Advokatrådet og Copenhagen Business School har anført,

at anven-delsesområdet er godt defineret og støtter, at anvendelsesområdet – somogså anført af Kommissionen – skal fortolkes autonomt. Advokatrådet ogCopenhagen Business School har i den forbindelse foreslået, at dettefastsættes i en præampelbetragtning.

Forsikring og Pension

har anført, at Forsikring og Pension antager, atforslagets undtagelse af forsikrings- og pensionsordninger fra anvendel-sesområdet medfører, at afgørelsen af, hvem der er begunstigede, når for-sikringstagerens arvinger er indsat som begunstiget i en police, og forsik-ringstageren ved sin død er bosat i udlandet, skal ske med udgangspunkt iden danske arvelov.

5.3. Kompetence (kapitel II)

5.3.1. Hovedregel om kompetence (artikel 4)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at hovedreg-len i artikel 4, hvorefter der er skiftekompetence i den medlemsstat, hvorafdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, er hen-sigtsmæssig, idet denne hovedregel sikrer en væsentlig tilknytning til den17

pågældende domstol. Advokatrådet og Copenhagen Business School hari den forbindelse foreslået, at det i en præampelbetragtning fastsættes, atbegrebet ”sædvanligt opholdssted” skal fortolkes autonomt.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at udgangspunktet om, at det erretterne i den medlemsstat, hvor arvelader havde sit sædvanlige opholds-sted på dødstidspunktet, der er kompetente, stort set svarer til reglen idødsboskiftelovens § 2, og at det vil være velkomment, hvis de øvrigemedlemsstater indfører tilsvarende regler.

5.3.2. Henvisning (artikel 5)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at mulighe-den for at foretage henvisning i artikel 5 er fornuftig.

5.3.3. Kompetence på andet grundlag (artikel 6)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at forslagetsartikel 6 om kompetence på andet grundlag er hensigtsmæssig, men atretterne i den medlemsstat, hvori afdøde havde domicil på dødstidspunk-tet, også bør have (en subsidiær) kompetence til at behandle sagen. Den-ne kompetenceregel bør indsættes som artikel 6, litra b.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at det er fornuftigt, at artikel 6,litra c, giver en medlemsstat subsidiær skiftekompetence, når afdøde ikkehavde sit sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat, menhvor en arving eller legater har sit sædvanlige opholdssted i medlemssta-ten. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at det synes fornuf-tigt at knytte denne skiftekompetence til, at der skal skiftes aktiver, derbefinder sig i medlemsstaten. Herved sikres, at en afdød persons bo kanskiftes i en medlemsstat, selv om afdøde på dødstidspunktet havde sitsædvanlige opholdssted i et tredjeland. En sådan mulighed findes ikke idansk ret.

5.3.4. Konnekse krav (artikel 14)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at udtrykket”indbyrdes sammenhængende krav” bør anvendes i stedet for udtrykket”konnekse krav”, idet førstnævnte begreb konsekvent anvendes i andencivilretlig EU-lovgivning.18

5.4. Lovvalg (kapitel III)

5.4.1. Enhedssystem

Danske Dødsboadvokater

har anført, at forordningens enhedssystem,hvorefter en arvesag som udgangspunkt skal behandles efter én arvelov,der som udgangspunkt er loven i den medlemsstat, der har skiftekompe-tence, lægger sig op ad de danske regler. Dette vil forenkle bobehandlin-gen i en lang række boer med tilknytning til andre EU-lande.

5.4.2. Mulighed for lovvalg (artikel 17)

Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboad-

vokater

støtter, at arvelader får mulighed for at vælge, at loven i arvela-ders statsborgerskabsstat skal finde anvendelse i stedet for loven i denstat, hvor arvelader havde sædvanligt opholdsted på dødstidspunktet.

5.4.2. Ordre public (artikel 27)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at bestem-melsen i artikel 27, stk. 2, er for vidtgående og bør udgå. Alternativt børbestemmelsen kun gælde, hvor der er betydelig forskel på de to landesregler om tvangsarv.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at reglen i artikel 27 tilgodeserden fleksibilitet et samlet regelsæt bør indeholde, og at bestemmelsenifølge bemærkningerne kun bør anvendes i undtagelsestilfælde.

5.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)

Danske Dødsboadvokater

har anført, at artikel 34, hvorefter officieltbekræftede dokumenter udstedt i en medlemsstat skal anerkendes i deøvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfæg-tes efter de gældende procedurer i oprindelsesstaten, er en banebrydenderegel, der formentlig vil få stor praktisk betydning. En række andre EU-lande har en meget tung procedure for anerkendelse af danske myndig-heders officielt bekræftede dokumenter. Artikel 34 må forventes at mi-nimere sådanne uforholdsmæssigt lange og komplicerede sagsbehand-lingsprocedurer, og Danske Dødsboadvokater ser med forventning fremtil en vedtagelse af bestemmelsen.19

5.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)

Danske Dødsboadvokater

har anført, at et europæisk arvebevis med deoplysninger, der fremgår af forordningsforslagets bilag 1 og 2, vil væremeget informativt og må forventes at blive et særdeles praktisk instru-ment ved behandlingen af dødsboer fremover. Såfremt forordningen ved-tages, bør man fra dansk side overveje at implementere et sådant bevis iDanmark. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at arvebevisetsgyldighed på 3 måneder, jf. artikel 43, stk. 2, synes for kort, idet behand-lingen af dødsboer med internationale aspekter ofte er ganske langvarige.Efter Danske Dødsboadvokater opfattelse bør genparterne derfor have engyldighed på 6 måneder.

6. Nærhedsprincippet

6.1 Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, atformålet med forslaget kun kan opfyldes i form af fælles regler, idet så-danne fælles regler er nødvendige for at sikre retssikkerhed og forudsige-lighed for borgerne. Ifølge Kommissionen vil det være i strid med dettemål, hvis medlemsstaterne handler hver for sig.

6.1 Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at forslaget som fremsatmå anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og re-geringen kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kom-missionen er fremkommet med, jf. oven for under pkt. 6.1.

7. Andre landes kendte holdninger

Storbritannien og Irland har på et møde i den Civilretlige Komité den 4.januar 2010 tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen elleranvendelsen af forordningen, der således ikke vil være bindende for ellerfinde anvendelse i disse medlemsstater.Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-lemsstaters holdninger til forslaget.

8. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

9. Foreløbig generel dansk holdning

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indreanliggender som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af det forelig-gende forordningsforslag, der ikke vil være bindende for eller finde an-vendelse i Danmark, jf. punkt 1 ovenfor.Forslaget vurderes egnet til at gøre behandlingen af arvesager med etgrænseoverskridende element mindre kompleks, idet der med forslagetlægges op til at indføre fælles regler om retternes kompetence, lovvalgsamt anerkendelse og fuldbyrdelse mv.Fra dansk side er man derfor generelt positivt indstillet over for forslaget,men det er nødvendigt, at forståelsen og rækkevidden af flere af forsla-gets bestemmelser afklares, inden en endelig dansk holdning forelægges.Det gælder bl.a. spørgsmålet om, i hvilket omfang forordningens be-stemmelser om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse mv. finderanvendelse på udenretlige myndigheder, herunder f.eks. notarer, der i enrække EU-lande forestår bobehandlingen i arvesager.

10. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Dette grundnotat vedrørende Kommissionens forslag sendes – ud over tilFolketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsudvalg.