REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Henvendelse af 8/2-10 fra Dansk Terrier Klub vedr. delbetænkning om farlige hunde

Vedr. Udvalget om hundes delbetænkningJustitsministeriet har den 20. januar 2010 sendt betænkning om farlige hunde - delbe-tænkning afgivet af Justitsministeriets Udvalg om hunde – i høring (Dok.: MJO41647).Dansk Terrier Klub (DTK), en af Dansk Kennel Klubs specialklubber, har udarbejdet efter-følgende kommentarer til delbetænkningen, som ligeledes anvendes i forbindelse med, atDansk Terrier Klubs deputation har fået foretræde for Retsudvalget den 11. februar 2010.Dansk Terrier Klub finder, der er et uacceptabelt problem med ”farlige” hunde i Danmarkog værdsætter, at der er politisk motivation for at opprioritere indsatserne på området.Vi understreger, at en effektiv og langtidsholdbar løsning kræver, at lovgivning og indsat-ser baseres på fakta, viden og erfaringer, herunder erfaringer fra tidligere lovgivnings-mæssige tiltag i Danmark og udlandet.Derfor støtter Dansk Terrier Klub lovgivning og tiltag, som rammerallehundeejere medhunde, der udviser farlig adfærd -uansethundenes race eller blanding.DTK afviser race-, gruppe- og type-specifikke restriktioner og forbudDansk Terrier Klub er modstander af lovgivning, der indeholder race-, gruppe-, og type-specifikke forbud eller restriktioner, da der hverken er statistisk, videnskabeligt eller erfa-ringsmæssigt grundlag, som berettiger en lovgivning, der selektivt rammer en udvalgt delaf Danmarks hundeejere på basis af deres hundes racetilhørsforhold.I den forbindelse finder vi det problematisk, at delbetænkningen foreslår særregler for vis-se hunderacer på trods af, at et flertal i udvalget mener, at der ikke er sikkert grundlag forat udpege bestemte hunderacer som farligere end andre.Erfaringer med racespecifik lovgivning viser, at det ikke nedbringer antallet af hundebid,idet det generelt ikke rammer de uansvarlige hundeejere med dårligt fungerende hunde. Istedet rammes de ansvarlige race-liebhavere med store personlige konsekvenser til følge.Vi finder det derudover retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt, når delbetænkningenindeholder overvejelser om omvendt bevisbyrde. I den forbindelse skal det understreges,at der ikke findes anvendelig DNA test til fastlæggelse af en hunds racetilhørsforhold.DTK anbefaler generelle skærpelser af reglerne for hold af hundeDansk Terrier Klub bifalder generelle skærpelser af reglerne for hold af hunde, men fore-slår yderligere tiltag i det efterfølgende.Yderligere informationI det efterfølgende gennemgås Dansk Terrier Klubs kommentarer til delbetænkningensamt enkelte øvrige elementer, der har været debatteret fra politisk side i forbindelse medafgivelse af delbetænkningen.Yderligere information findes påwww.bull-image-gruppen.dkog kan rekvireres hos:Dansk Terrier KlubFormandVibeke Sørensen7020 3460[email protected]DanskTerrierKlub|BullImageGruppen

Race-, gruppe- eller type-specifikke restriktionerEt flertal af udvalgets medlemmer kan ikke anbefale, at der gennemføres et forbud modvisse hunderacer. De peger på, at der ikke er noget sikkert statistisk grundlag for at udpe-ge bestemte hunderacer som mere farlige end andre, og at der ikke er nogen sikkerhedfor, at et raceforbud mærkbart vil mindske problemet med farlige hunde.De finder, at et forbud vil ramme for bredt, idet det vil være vanskeligt for borgerne at tilba-gevise politiets påstand om, at man er indehaver af en forbudt hund, ligesom forbuddetogså vil ramme velfungerende hunde af de nævnte racer. Samtidig vil forbuddet ramme forsnævert og ikke løse problemet med farlige hunde, idet der også findes farlige hunde in-den for andre racer.Dansk Terrier Klub er enig i dette, og vi tilføjer, at der heller ikke er videnskabeligt belægfor at definere nogle hunderacer, -grupper eller -typer som farlige.Samtidigt understreger vi, at når der ikke er belæg for at indføre forbud af hunderacer, såer der heller ikke belæg for at indføre restriktioner for bestemte racer, gruppe eller typer.Endeligt påpeger vi det urimelige i, at lovlydige og ansvarlige hundeejere med velfunge-rende hunde rammes af race-, gruppe- eller typespecifikke restriktioner, når der ikke findesgrundlag for at antage, at dette vil mindske problemet med farlige hunde.Aggression og raceAggression er ikke racebestemtDer findes ikke et ”aggressions gen” hos nogle racer. Der kan til gengæld være store for-skelle på de enkelte blodlinjer inden for alle racer eller blandinger.Det enkelte hundeindivid kan via dårligt opdræt, opfostring, prægning, opdragelse oghåndtering blive en ”farlig” hund. Der er altså ikke tale om ”farlige” racer, men om uansvar-lige ejere og opdrættere.Genetisk identifikation af aggressionEn aggressiv hund kan ikke genetisk entydigt skelnes fra en ikke-aggressiv hund: Ad-færdsegenskaber er genetisk set kvantitative, hvilket indebærer, at mange gener tilsam-men med miljøfaktorer afgør, hvordan egenskaben manifesteres hos det enkelte individ.Det betyder, at det ikke er muligt tydeligt at skelne mellem aggressive og ikke-aggressivehunde; hunden er mere eller mindre aggressiv i forskellige situationer.Ingen sammenhæng med fysisk udseende og karakterEt type-forbud har været et at de elementer, som har indgået i den politiske debat. At fore-stille sig en genetisk sammenhæng imellem hundens fysiske træk og dens karakter - atf.eks. hår, form på kranie og halslængde skulle være indikatorer for farlighed - giver ingenmening.Ydermere ville brug af fysiske målekriterier betyder, at en hundeejer, der havde købt enhvalp efter to ”lovlige” forældredyr, kunne opleve, at hvalpen, når den var fuldt udvokset,viste sig at være en ”ulovlig” hund.

DNA testDen Danske Dyrlægeforening har afvist, at der findes anvendelige DNA test til identifice-ring af hundes racetilhørs-forhold.Det betyder reelt, at kun stambogsførte hunde kan forbydes eller pålægges restriktioner,mens det reelt set er umuligt at forbyde blandinger, hvor disse racer indgår.Benyttes omvendt bevisbyrde som nævnt i udvalget om hundes delbetænkning, vil enhundeejer således være ude af stand til at bevise, at dennes hund ikke er en ”ulovlig” raceeller blanding heraf. Det er retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt.Statistisk grundlagIfølge delbetænkningen findes der ikke sikkert statistisk grundlag for at udpege bestemtehunderacer, -grupper eller typer som mere farlige end andre – og der er ikke nogen sik-kerhed for, at et raceforbud mærkbart vil mindske problemet med farlige hunde.Det samme er således gældende for race-, gruppe- eller typespecifikke restriktioner.Dansk Terrier klub påpeger, at der ikke er sammenhæng med bid-statistikker fra udlandetog de racer, der er nævnes i udvalget om hundes delbetænkning.Antal hundebid der kræver behandling5-6.000 gange om året modtager et menneske behandling i forbindelse med et hundebid.Dette tal har været stabilt i en længere årrække.Det er væsentligt flere end det antal sager, som medierne vælger at omtale. Problemetsomfang er således større end mediernes dækning antyder. Til gengæld er antallet af bidikke stigende, hvilket mediedækningen kunne indikere.Det skal bemærkes, at størsteparten af de bid-episoder, der har været omtalt i medierne,drejer sig om hundebid på andre dyr.Mediernes dækningMediernes dækning af bid-episoder er ikke validt grundlag til vurdering af, hvilke hunde derbider ”mest”. Det seneste års debat har vist, at mediernes brug af billeder og benævnelseaf race alt for ofte har været ukorrekt.Der findes ikke en officiel dansk definition af ”kamphunde” eller ”muskelhunde”. Det er be-tegnelser, der benyttes i flæng for hunde, som har bidt – altså sættes der - i den offentligedebat - lighedstegn mellem en hund, der har bidt og en ”kamp-/muskelhund”.Dansk hunderegisterHundeejeren kan selv angive race i Dansk Hunderegister, hvorfor regestret ikke er et reeltudtryk for, hvor mange hunde, der findes af hver enkelt race.F.eks. blev der i 2009 registreret 82 American Staffordshire Terriers i Dansk Kennel Klub.Det skal bemærkes, at en ægte American Staffordshire Terrier udelukkende kan identifice-res på sin Dansk Kennel Klub anerkendte stambog. Har den ikke en sådan, så er det ikkeen American Staffordshire Terrier.I Dansk Hunderegister blev der registreret 1.115 American Staffordshire Terriers i 2009.D.v.s. at det kun var 7,4 % af registreringer, der rent faktisk var hunde af denne race (setal og grafik i sidste afsnit: Registrering af race).

Erfaring med racespecifik lovgivningErfaringer fra lande, der i en lang årrække haft lovgivning med racespecifikke restriktioner- bl.a. Danmark, Holland og Tyskland – viser, at problemet med farlige hunde ikke kan lø-ses effektivt ved race- eller gruppespecifik lovgivning.Det er derfor nødvendigt, at lovgivning og indsatser rammeralleuansvarlige ejere og de-res farlige hunde (uanset race eller blanding), for at antallet af bid og alvoren heraf skalminimeres.DanmarkI 1991 blev der i Danmark indført forbud bl.a. mod pitbull terrier. På daværende tidspunktfandtes kun få eksemplarer i Danmark. I dag kan man træffe pitbull lignende hunde i defleste større byer.HollandI 2008 valgte den Hollandske stat at fjerne forbuddet mod pitbull terriers, der blev indført i1993. Begrundelse er bl.a., at der i de 15 år, loven har været gældende, ikke har været ennedgang i bid-episoder. Så loven har ikke haft effekt.Tyskland.Schleswig-Holstein (Nordtyskland) fjernede i oktober 2010 racespecifikke restriktioner i de-res lovgivning med den begrundelse, ”racelisten” ikke har haft den ønskede virkning.

Generel skærpelse af reglerne for hold af hundeDansk Terrier Klub opfordrer til, at der ved udarbejdelse af lovgivningen tages højde for, atproblemer med farlige hunde oftest drejer sig om blandingshunde, der er opdrættet/ejet afmennesker uden kontakt til den etablerede hundeverden.Mange af disse opdrættere har ikke de nødvendige kompetencer til at sikre forsvarligt op-dræt og opfostring af hunde samt rådgivning og kritisk selektiv udvælgelse af ejerne.Når det drejer sig om hundehandlere, er der ingen fokus på hvalpens velfærd.Problemet med farlige hunde er derudover i høj grad også et socialt problem. Lige sommange dårligt fungerende hunde lever under dyrevelfærdsmæssige kritisable forhold.Dansk Terrier Klub bifalder de generelle skærpelser af reglerne for hold af hunde og bederom, at følgende medtages i betragtningerne.Et alvorligt bid er et alvorligt bidI debatten har flere nævnt, at bid fra en såkaldt ”kamp- eller muskelhund” skal straffessærligt hårdt. Det må selvfølgelig være skadens omfang, omstændigheder ved episodenog ejerens/besidderens adfærd, der afgør den retslige sanktion – ikke hundens race.Opdræt af hunde uden stamtavleDansk Kennel Klub og underliggende specialklubber har krav, regler og anbefalinger tilopdræt. Det kan f.eks. være krav om sundhedstest, bestået mentalbeskrivelse, etiske reg-ler, racespecifik avls strategi m.m.Dertil kommer en høj grad af intern selvjustits inden for de enkelte racer - og stort fokus påselektiv udvælgelse af hvalpekøbere.Dansk Terrier Klub opfordrer til, at lovgivning og indsatser sikrer et tilsvarende niveau foropdræt af hunde uden for Dansk Kennel Klub regi.Politiets hjemmel til kontrol af mærkningDet skal være muligt for politiet at kontrollere, om hunde er mærkede i henhold til lovgiv-ningen, f.eks. ved scanning af ID-chip.Der er områder, hvor der er grund til at antage, at der er mange uregistrerede og ufor-sikrede hunde. Derfor er det nødvendigt, at politiet har mulighed for løbende kontrol.Politiets hjemmel til at gribe ind over for træning af hunde til kampDet skal være muligt for politiet hurtigt at gribe ind over for hundeejere, som træner dereshunde til kamp.Hvilke træningsmetoder dette måtte omfatte, skal defineres nærmere af Politi og hunde-sagkyndige. Det kan f.eks. være hunde, der permanent bærer vægte, hænges op i træer,udsætte for voldelige træningsmetoder og -afstraffelse, irriteres til aggression etc.I den forbindelse opfordrer vi til, at der i lovgivningen benyttes definitionen fra den svenskestats undersøgelse vedr. hunde, som fastslår, at:En kamphund er en hund - uanset race - der er trænet eller bliver trænet med det for-mål, at den skal have succes i kamp mod andre hunde.Kamphunderacer er racer, som rent historisk har været brugt til kamp.

Båndpligt i byzoneHunde skal føres i snor i byzone - alle steder, hvor det ikke er specifikt angivet, at hundemå løbe frit.Salgsannoncer i trykte og elektroniske medierMediet – trykt som elektronisk – skal være ansvarlige for, at de hunde, der sættes til salgvia mediet, er registreret i Dansk Hunderegister samt at hundene – hvis der er tale om im-porter – er importerede i henhold til dansk lovgivning.F.eks. bør det være et krav – eventuelt også i selve annoncen - at opgive hundens identifi-kationsnr. (chip), land hvor den er født, organisation hvor den er stambogsført.Hvis hunden ikke har en stambog - så skal det angives i annoncen, at der er tale om enblandingshund.Registrering af raceAlle hunde uden anerkendt stamtavle, skal i Dansk Hunderegister registreres som blan-dingshunde.Registrering af blandingshunde vil gøre det mindre attraktivt at købe illegalt importeredehunde og/eller dårligt opdrættede og opfostrede hunde.I den forbindelse vil det være nødvendigt at fastlægge, hvilke organisationer der accepte-res som stambogsførende, idet de skal kunne sikre stamtavlens validitet.Forkert registrering af hunderaceMange af de hunde, der i medierne betegnes som ”kamp-/muskelhunde” er blandingshun-de, illegale importer og/eller hunde, der ikke er registreret i - eller bevidst er registreretsom en anden og lovlig race i Dansk Hunderegister.Det drejer sig i høj grad om dårligt opdrættede og dårligt opfostrede hunde, hvor sælgerikke prioriterer kritisk udvælgelse af nye ejere og rådgivning af disse samt ejere med util-strækkelig kompetence.Et tydeligt eksempel på fejlagtig registrering af race i Dansk Hunderegister er AmericanStaffordshire Terrier.En raceren American Staffordshire Terrier kan udelukkende identificeres via sin DanskKennel Klub anerkendte stamtavle.Herunder vises forskellen på antal registrerede American Staffordshire Terriers i DanskKennel Klub og i Dansk Hunderegister.RegistreredehundeAmerican StaffordshireTerrierDansk DanskDKKsKennel Hunde%Klub register andel160107 149,5%121189 64,0%237651 36,4%131874 15,0%114956 11,9%1851.297 14,3%781.1346,9%821.1157,4%1.1086.323 17,5%