REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 284: Bladet Social Fokus

Kriminelt og komplekstMenneskehandel er modbydeligt, brutalt og kynisk. Engrov udnyttelse af mennesker i en svag og sårbar situa-tion. Det er også en af de hurtigst voksende kriminalitets-former i verden.I løbet af de sidste ti år har menneskehandel både somkriminelt fænomen og socialt problem fået en lang størrebevågenhed end tidligere. I 2000 vedtog FN konventionenom transnational organiseret kriminalitet, herunderPalermo-protokollen om handel med mennesker. Proto-kollen udgør grundlaget for Europarådets konvention fra2005 om indsatsen mod menneskehandel, som Danmarkhar undertegnet og ratificeret.Den danske handlingsplan, der udspringer af Euro-parådets konvention, omfatter både forebyggende, støt-tende og efterforskningsmæssige aktiviteter samt en øgetkoordinering af samarbejdet mellem de sociale organi-sationer og myndigheder. Center mod Menneskehandel,der hører under Servicestyrelsen, varetager handlings-planens sociale dimension, som blandt andet beskrives iGitte Tilias artikel (s.6).Menneskehandel er også et komplekst fænomen. Poli-tisk, juridisk og socialt. Repatriering – integration i hjem-landet – er fx både et vigtigt mål og en stor udfordring.Eksistentielt og menneskeligt bliver dilemmaet næppestørre, end når man – som der fortælles i artiklenBlandtunge ofre i Italien– pludselig oplever, at grænsen mellem atvære offer og bagmand kan være papirtynd.Et samfund skal kendes på dets omsorg for og beskyt-telse af de svageste og mest sårbare grupper. Det gælderdet internationale samfund, som skabte rammerne forindsatsen mod menneskehandel. Det gælder for national-stater som Danmark, der med sin handlingsplan er medtil at fylde rammerne ud. Og det gælder for de professio-nelle og frivillige på tværs af grænser, der dagligt skabersmå individuelle fremskidt i en verden, hvor intet men-neskeligt synes fremmed.

Social Fokus udkommer som fire serier – om ældre, udsatte, børn & unge oghandicap. Hver serie kommer to gange om året. du afgør selv, hvilke serier du vilhave. Tegngratis abonnement på www.servicestyrelsen.dk/socialfokusredaktionen kan kontaktes på [email protected]Servicestyrelsen er en offentlig rådgivnings- og udviklingsorganisation. Vi arbej-der for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne,mennesker med handicap samt ældre. Servicestyrelsen er en del afIndenrigs- og Socialministeriet.Servicestyrelsen, edisonsvej 18, 5000 Odense c, tlf. 72 42 37 00

unges misbrugViDen til fagperSonerHvordan får man taget hul på proble-met, når en ung har et misbrug af alko-hol, hash mv.? Hvordan får man skabtmotivation til forandring? Hvordankan man skabe en helhedsorienteretindsats? Det er nogle af de spørgsmål,man kan få hjælp til at besvare i detnye videnscenter Unges Misbrug.Centret henvender sig til fagper-soner, der arbejder med unge med enproblematisk brug af rusmidler. På cen-trets website formidles viden, love ogregler for området og faglige redskabertil arbejdet med de unge. Her er ogsånyheder om fx temadage og lignendearrangementer. Hjemmesiden bringerjævnligt nye artikler og har p.t. enserie med fokus på den anerkendendetilgang, hvor der lægges vægt på denunges positive ønsker for fremtiden.sErvIcEstyrElsEn.DK/unGEs-MIsBruG

ud af prostitutionny netVærKSgruppeKompetencecenter Prostitution star-ter i januar 2010 en netværksgruppefor kvinder, der er stoppet i prostitu-tion eller tænker på at gøre det.I gruppen kan kvinderne få støttetil at tackle de udfordringer, de står i,og tale om med andre i samme situa-tion om de ting, der er forbundet medat stoppe i prostitution. Fx overvejel-ser om arbejdsmarkedet, seksualitet,identitet og netværk.Gruppen mødes i Århus hveranden mandag i to timer. Nye grup-per andre steder i landet er underforberedelse.Der kan være syv kvinder i grup-pen, hvor der også er to medarbejderefra Kompetencecenter Prostitution.Man kan være med i gruppen sålænge, man ønsker.Deltagerne får dækket transport-udgifter til og fra mødet.Kontaktperson: Socialfaglig med-arbejder Birgitte Orthmann, bor@servicestyrelsen.dk

Voldsramte på jobbetny rapport og pjeceNår kvinder udsættes for vold afderes partner, påvirker det ogsåderes arbejdsliv. Det konkluderesi en ny rapport, der er udgivet afServicestyrelsen og Arbejdsmar-kedsstyrelsen. Voldsramte kvinderhar problemer med at få et job,hvis de er arbejdsløse, og de, der eri arbejde, har svært ved at fasthol-de det. Undersøgelsen viser også,at arbejdet kan være en positivmodvægt til volden.Rapporten afsluttes med enrække konkrete anbefalinger tilkommuner og arbejdspladser.Der udgives også en pjece,Kender du til vold?Den er skrevettil sagsbehandlere på jobcentre ogsygedagpengekontorer og fortæl-ler om, hvordan den voldsramtekvinde kan hjælpes til at blive i sitarbejde eller aktiveringstilbud.Både undersøgelsen og pjecener bestilt af ministeren for ligestil-ling.Kontaktperson: KonsulentGráinne C. Stevenson, gcs@ser-vicestyrelsen.dk.sErvIcEstyrElsEn.DK

BørnogungeeViDenSKonference 2010Hvordan skabes der samspil og sammenhæng i det evidensbaseredearbejde for børn og unge? Det er hovedspørgsmålet ved en konfe-rence, Servicestyrelsen holder 19.- 21. maj.Efter en periode med fokus på at opbygge det evidensbaserede feltvia enkelte programmer er der nu behov for at overveje, hvordan dekan konsolideres.I mange år har man diskuteret, hvordan samarbejdet mellemsocial- og skoleområdet kan blive bedre, hvordan normal- og special-området kan hænge bedre sammen, og hvordan overgange mellemalderstrin kan gøres lettere.Disse diskussioner føres også blandt os, der arbejder evidensbase-ret. Konferencen vil derfor præsentere muligheder og projekter, derstyrker sammenhængen i arbejdet.sErvIcEstyrElsEn.DK/EvIDEns2010

Findes der menneskehandel– eller det der ligner – blandtau pairs i Danmark? Det harCenter mod Menneskehan-del sat fokus på i en under-ny unDerSøgelSesøgelse, der ventes offentlig-gjort i starten af det nye år.Det sker på baggrund aferfaringer fra andre lande, og fordi au pair-ordningen i sin nu-værende form helt overvejende tiltrækker kvinder fra tredjever-denslande, specielt Filippinerne, der ser au pair-ordningen somen mulighed for at kunne forsørge sig selv og deres familie vedet job i Vesten. Det åbner mulighed for, at nogen udnytter dissekvinders ønsker og drømme om et liv i Vesten.CMM har planlagt yderligere undersøgelser af, om der foregårmenneskehandel i erhvervslivet i Danmark. Centret skal bl.a. skalse på vilkårene for ukrainere i landbruget, polske rengøringsar-bejdere og kinesiske studerende i restaurationsbranchen.

rådgivning om udsattefra indsat til løsladtny Køreplan for løSlaDelSeOvergangen fra fængsel til frihed kan være megetuoverskuelig både for den, der skal løslades, og for demyndigheder der skal hjælpe. Mange ting må værepå plads, når borgeren skal i gang med at skabe en nyog anderledes tilværelse uden kriminalitet. Mangeindsatte har oplevet at blive løsladt til gaden, udenbolig og arbejde, og uden penge at leve for.Sådan behøver det ikke at være længere.Køreplanfor god løsladelseer en ny metode, der er udviklet afServicestyrelsen i tæt samarbejde med praksis. Denviser trin for trin, hvordan fængsel og kommunenskal samarbejde fra den første dag i fængslet. Etsamarbejde, som skal hjælpe den indsatte til et civiltliv uden kriminalitet og evt. stofmisbrug efter endtafsoning.Kontaktperson: projektleder Hanne Ramsbøltlf.: 21 45 46 23sErvIcEstyrElsEn.DK/uDGIvElsEr

Viso yder gratis rådgivning til sagsbehandlere og special-tilbud – også indenfor udsatteområdet.Viso rådgiver i komplekse sager, hvis kommunen ikke selvhar den nødvendige ekspertise.på udsatteområdet kan det fx være:• senfølger af seksuelle overgreb• Vold og udadreagerende adfærd• stof- og alkoholmisbrug• Hjemløshedsom sagsbehandler kan du bl.a. bruge vores rådgivning til at:• få et bedre beslutningsgrundlag• få flere værktøjer og opnå bedre kommunikation ogrelationer• få nye metoder i den socialpædagogiske indsatsKontakt os i dag på telefon eller mail og læs mere på voreshjemmeside.TLF.: 72 42 40 00 • MAIL: [email protected]www.SErvIcESTyrELSEN.dK/vISO

MenneskehandelLokalt, nationalt og globaltmenneskehandel er denhurtigst voksende formfor organiseret kriminali-tet i verden. At den ogsåfinder sted i danmark, erblevet meget tydeligt desenere år. drømmen omet bedre liv får mænd,kvinder og børn til at tropå løfterne om et ’job’ iudlandet.menneskehandel enten som oprin-delseslande, transitlande eller desti-nationslande – eller kombinationeraf disse.Mange handles inden for deresegen nation eller region, mens andrehandles til fjernere egne. Typisk gårtrafikken fra fattige og underpri-vilegerede områder mod mere ud-viklede og velstående samfund. Detunderstreger meget klart, at fattig-dom og manglende muligheder gørmennesker sårbare for udnyttelse.Drømmen om et bedre liv et andetsted åbner for bagmænds mulighe-der for at rekruttere kvinder, mændog børn til ’job’ i udlandet, job, somsiden viser at have et helt andet ind-hold og helt andre vilkår, end det,som blev stillet i udsigt.og andre afrikanske stater primærtØst- og Centraleuropa, Thailand ogSydamerika.Der er kun identificeret ganskefå børn, der har været handlet tilDanmark, og der har primært væ-ret tale om store børn eller ungekvinder i alderen 16-18 år handlettil prostitution. Der har desudenværet mistanke om menneskehan-del blandt nogle af de uledsagedemindreårige, der har opholdt sig påDansk Røde Kors Center Gribskov (seartiklen s. 16) og Sjælsmark og i desikrede institutioner. Det har drejetsig om enkelte børn, hvoraf nogleformodentlig har været i transit tilet andet land. Børnene har ikke kun-net identificeres endeligt, inden deigen er forsvundet – et mønster somdesværre ses overalt i Europa.

et burde være en anakro-nisme, at et begreb sommenneskehandel optræderpå den internationale dags-orden i 2009. Men handel med men-nesker er den hurtigst voksende ogtredje mest indbringende form fororganiseret kriminalitet i verden.Bagmændenes årlige omsætning erpå 60 milliarder kr., vurderer detamerikanske udenrigsministerium.Tal om omfanget af menneske-handel beror ifølge sagens natur påskøn, da mange ofre aldrig identi-ficeres. Et kvalificeret og forsigtigtskøn fra FN er, at der på ethvert tids-punkt er i hvert fald 2,5 millionermennesker verden over, som er ofrefor handel. Det drejer sig om bådemænd, kvinder og børn, handlet tiltvangsarbejde, prostitution, organ-donation, tyveri, tiggeri, adoptionmm. Alle lande er ifølge FN berørt af

Menneskehandel i danmarkAt menneskehandel også eksistereri Danmark, er i de senere år blevetmeget tydeligt i forbindelse medkvinder, der handles til prostitution.Siden CMM, Center mod Menneske-handel (se boks) blev etableret i2007, har socialarbejderne over helelandet været i kontakt med ca. 1.500kvinder, som er i risiko for at værehandlet. Mindst 130 af disse havdeklare indikationer på handel. Mestomtalt er de nigerianske prostitu-erede, der bl.a. ses på Vesterbro iKøbenhavn, og det er også i dennegruppe, flest kvinder er vurderetsom ofre for menneskehandel. Op-rindelseslande er ud over Nigeria

tionsmiljøet, rengøringsbranchen,byggeriet, landbruget eller til ’hus-arbejde’ i private hjem.Et typisk forløb kan være, at bag-mænd rekrutterer en person vedhjælp af falske løfter om arbejde elleruddannelse, arrangerer papirer ogrejse, sørger for transport, modtagelseog eventuelt ophold i det ny land.Undervejs oparbejder personen enmeget stor gæld, som sammen medtrusler og tvang er med til at sikre,at ofret påtager sig det arbejde ellerde ydelser, som tilbuddet viser sig atindeholde. Samtidig går hele eller de-le af indtjeningen til bagmændene.

det sociale arbejdeDa det helt overvejende er kvinderhandlet til prostitution, som vi iCMM indtil nu har identificeret somofre for menneskehandel, er det ogsåpå det felt, vi har gjort vores erfa-ringer med det sociale arbejde. Vil-kårene er specielle, og de handlede– eller potentielt handlede – kvinderer en målgruppe, det er vanskeligt atnå. De er en del af lyssky, voldeligeog kriminelle miljøer, mange ophol-der sig illegalt, arbejder ulovligt, harikke altid papirer eller har falske pa-pirer. De søger altså ikke selv hjælp,slet ikke hos myndigheder, som deomfatter med generel mistro ogfrygt. Det tager lang tid at vinde de-res tillid, og den tid er sjælden til rå-dighed, fordi deres levevis er prægetaf, at de hele tiden flytter og flyttesbåde inden for landets grænser ogmellem lande.Menneskehandel associeres må-ske mest med storbyen, og det er daogså i hovedstadsområdet, koncen-trationen af potentielt handlede erstørst. Men menneskehandel harogså et lokalt ansigt, og ligesom mas-sageklinikker også findes på landet,finder vi kvinder, der er handlede,langt uden for storbymiljøerne. Vimøder dem i vores drop in-centrei Fredericia og København og viadet opsøgende arbejde på gaden, påmassageklinikker over hele landet, iescortmiljøet, i forbindelse med po-litiets landsdækkende kontrolbesøgeller aktioner mod bagmændene, iasylcentrene og i fængsler.8social fokusudsat

Blandt de sociale tilbud har vihaft størst succes med Mødestedeti Colbjørnsensgade på Vesterbro (seartiklen s. 9). Det skyldes primærtsundhedstilbuddet, hvor kvinderneanonymt bliver undersøgt og be-handlet for diverse sygdomme for-trinsvis knyttet til deres situationsom prostituerede. Her løses et heltakut behov for støtte og hjælp, sommange efterspørger. Det åbner sam-tidig op for at skabe relationer tilkvinderne, så det også bliver muligtat støtte dem med rådgivning ogoplysning om deres muligheder ogrettigheder, undervisning, advokat-bistand og andet, som de kan havebehov for.

Hjem igen?Ofre for menneskehandel har kravpå 100 dages ophold på et beskyttetsted – fx særlige kvindekrisecentre– og en forberedt hjemsendelse, derindebærer restituering og omsorg,program for forberedelse her i lan-det med kvalificerende kurser, ogmodtagelse, ophold og yderligere ud-dannelse i hjemlandet i en tre-seksmåneders periode. Det er primærtden Internationale Organisation forMigration (IOM), der varetager denneopgave. Det er vores erfaring – somvi deler med andre EU-lande – atkun relativt få af kvinderne ønskerden forberedte hjemsendelse. Af deca. 70 kvinder, som officielt er vur-deret handlet af Udlændingeservice(se artiklen s. 14), har foreløbig kunni kvinder gennemført en forberedthjemsendelse.Det kan synes underligt, når manser på den tvang, de er underlagtog det liv, kvinderne har. Men defærreste oplever tilbuddet som etreelt alternativ til det nuværendetilværelse. De skylder stadig penge,de tror ikke på nye muligheder ihjemlandet, og de ønsker ikke atblive stemplet som handlede ogprostituerede. Nogle har ikke kendtet andet voksenliv, og de kan væreambivalente i forhold til bagmænd,der kan opleves som hjælpere, sam-tidig med at de er dem, der udnytterdem. Nogle forstår ikke tilbuddet,og de kan ikke holde ventetiden ud i

krisecentrene. Hvis de alligevel skalrejse, vil mange helst bare rejse meddet samme og selv forsøge at findeandre udveje.Menneskehandel er et fænomen,som socialarbejdere, politiet, asylcen-trene og mange andre konfronteresmed lokalt. Men som fænomenhænger det uløseligt sammen medfattigdom og ulighed. Som sådan erdet af globalt af karakter. Det kræverderfor også internationale løsninger.Nationalt er det afgørende at havedet fornødne, landsdækkende be-redskab til at komme ofrene i møde,hjælpe og støtte akut og arbejde påat skabe muligheder og betingelser,der bedst muligt tager højde for of-renes individuelle vilkår og skaberreelle alternativer til deres ulykke-lige situation.❚❙Af koordinator for center modmenneskehandel Gitte Tilia,[email protected]

opgavercenter mod Menneskehandel (cMM) blev opretteti september 2007. centret varetager den socialedimension i regeringens handlingsplan til bekæm-pelse af menneskehandel 2007-10 og har tre over-ordnede opgaver:• forbedring af den sociale indsats for ofre formenneskehandel• Koordinering af samarbejdet mellem de socialeorganisationer og andre myndigheder• opsamling og formidling af viden om områdetorganisationcentret er en del af Servicestyrelsen og refererer tilligestillingsafdelingen i Beskæftigelsesministeriet.til det udførende sociale arbejde blandt kvinder,der er handlet til prostitution, har centret entreretmed en række ngo’er og organisationer:reden international, pro Vest og Kompetencecen-ter prostitution sikrer det landsdækkende, opsø-gende og støttende arbejde for kvinder handlet tilprostitution. Kvinder, der skal have midlertidigt be-skyttet ophold, kan bl.a. tilbydes plads hos redeninternational eller et krisecenter.på børneområdet er der aftaler med røde Kors ogred Barnet.cMM har desuden et udstrakt samarbejde med po-litiet og udlændingeservice.cEntErMODMEnnEsKEhanDEl.DK

mødestedetder kan sidde kvinder, der er hand-lede, og kvinder der er bagmænd, ogkvinder der er både og eller ingen afdelene. De har tusind strategier, ogderfor har vi valgt at sige, at det er fortroligt,det de siger her, og vi bliver ikke overraskede,hvis nogle af deres oplysninger ikke er rigtige.De har mange grunde til at passe på sig selv,”fastslår socialmedarbejder Ingrid Lüttichau fraKompetencecenter Prostitution.Ordene falder i en telefonsamtale og er ikkehenvendt til Social Fokus. Bladet er mest medpå en lytter denne onsdag eftermiddag, hvorCounselling Centre for Foreign Women snartvil trække gitterdøren til side for som sædvan-ligt at holde åbent frem til kl. 22.til den ekstra indsats, der under alle omstæn-digheder skal til for at forlade miljøet.”I never push them, I just want to show,they can trust me. I say: I don’t ask you. Butyou can tell me if there is a problem,” for-klarer Ancuta R. Balan og fortæller om enkvinde, der netop har taget imod den gratisprævention, hun er blevet tilbudt gennem etår. Ancuta er rumæner og såkaldt kulturmed-arbejder. Dem er der flere af hernede, og detbetyder, at stedet – ud over engelsk, fransk ogspansk – mestrer lettisk, russisk, rumænsk,tjekkisk og russisk. Kulturmedarbejderne hargrundlæggende de samme opgaver som dedanske socialarbejdere, men fungerer desudensom tolke.”I think it’s good for them to speak in theirown language. In Romania, I was in socialwork for nine years in the street. So I alsoknow the street culture; they’ve got their ownexpressions,” siger Ancuta.

Mødested for udenlandske kvinder – eller councelling centre for foreign Women – drives af redeninternational og Kompetencecenter prostitution (Kc) i samarbejde med center mod Menneskehan-del (cMM). Både Kc og cMM hører under Servicestyrelsen.Mødestedet er et åbent tilbud til udenlandske kvinder, der prostituerer sig på gaden eller i andensammenhæng. Kvinderne kan anonymt få støtte og vejledning om deres helbred og modtage råd-givning om sociale, økonomiske og juridiske problemer. Der tilbydes også korte kurser, p.t. i it ogengelsk.to gange om ugen er der læger tilstede, som kan undersøge og behandle kvinderne, teste for seksu-elt overførte sygdomme, udlevere prævention mv.Mødestedet åbnede 1.juni 2008 i lokaler i colbjørnsensgade 12 på Vesterbro i København. Der eråbent mandag, onsdag og fredag kl. 16.00-22.00i tredje kvartal i år var der et gennemsnitligt besøgstal på 22,5 pr. åbningsdag. De fleste gæster erfra afrika, central- og østeuropa.Siden åbningen har medarbejderne været i kontakt med 553 forskellige kvinder. Kun et mindretalhar været identificeret som handlet. Størstedelen menes at være i en sårbar position, men langt fraalle har været i en sådan kontakt med medarbejderne, at der har været mulighed for at identificereindikationer på handel, oplyser cMM.cEntErMODMEnnEsKEhanDEl.DK

sluse og pusterumUde i sofarummet er der gang i den. Enunge pige fra Østeuropa griber fat i Jeannie,mens hun vifter ivrigt med sin mobil.”Listen, listen!”, griner hun.”Hun sender mig musik hjemme fra sitland, og hun synes, det er så sjovt, at jegkan lide det!” fortæller Jeannie Hegstrupmed et smil og forsøger at danse til defremmedartede rytmer, mens hun heletiden er opmærksom på, om der er nogen,der har brug for hendes hjælp. Pludseligforplanter en kollektiv stemning af uro sig.Genskæret fra de blå blink på gaden lyserskråt ind ad kældervinduerne, og Jeannieløber ud, mens sirenerne hyler.”It’s just a fire, no police!” melder hunlidt efter beroligende, og alle ler.”Mødestedet er både sluse og pusterum.Vi kan være adgangen til, at de får den

hjælp, der skal til, for at de kan forladegaden og komme videre i systemet medbeskyttet ophold og de øvrige tilbud, dekan få, hvis de bliver vurderet handlede.Men vi er også pusterum. Kvinderne blivertit kaldt ud til kunder, mens de er her. Bag-efter kommer de ind og får en kop te, såud at trække, så ind igen,” siger Jeannie oglader sig dumpe ned i en sofa, mens hunkigger på sit ur.Hun har en halv aftale med en ungkvinde, som har været her før og måskeskal videre på et beskyttet krisecenterendnu i dag. Nu er det ved at være sent, ogdet tynder ud blandt gæsterne. Ofte kom-mer der en større gruppe afrikanere pådenne tid, forlyder det. Men efter en travldag bliver det en stille aften, hvor kun etpar stykker kigger ned, og lidt i ti begyndermedarbejderne at pakke sammen.Den unge kvinde dukker ikke op igen.❚❙Af redaktør Sanne bertram[email protected]

ire thai-kvinder er blevet anholdtefter en politiaktion på massagekli-nikker i Sønderjylland og på Fyn. Dehar arbejdet ulovligt i landet, da dekun har turistvisum, og skal nu på politi-stationen og afhøres. Politiet har mistankeom, at kvinderne er handlede til prosti-tution og ringer derfor 70 20 25 50, som erhotlinen til Center mod Menneskehandel.Her henvises til Pro Vest i Fredericia, som ercentrets samarbejdspartner i Syddanmark.”Det er et klassisk eksempel på en situa-tion, hvor vi bliver tilkaldt,” fortæller Vi-beke Nielsen, som er projektleder i Pro Vest.Pro Vest, som er en privat social orga-nisation, laver opsøgende socialt arbejdeblandt udenlandske prostituerede. I lokaler-ne i Fredericia har de bl.a. et drop in-centermed en sundhedsklinik, hvor kvindernekan komme og blive undersøgt gratis oganonymt. Men Pro Vest tilkaldes også, nårpolitiet har lavet en razzia på massagekli-nikker i Syddanmark som i tilfældet medthai-kvinderne.”Politiet skal fange bagmænd, voresopgave er at hjælpe den enkelte kvindeog få hendes tillid. Vi skal etablere en godrelation til hende og se efter indikationer

Varsomme og skeptiske”Selvom det er vores opgave er at hjælpekvinden ud af den situation, hvor eventu-elle bagmænd har tvunget hende til pro-stitution, er det ikke altid vores oplevelse,at kvinderne føler sig helt trygge ved os.Mange er varsomme og skeptiske over formyndigheder, og oplevelsen ved at bliveanholdt og komme på politistation er tyde-ligvis meget voldsom for kvinderne,” sigerLisbeth Bohmann.”Politiet gør, hvad de kan for at få dettil at glide. Men rammerne betyder, atkvinderne bliver behandlet som kriminelle– hvad de måske nok også er i lovens for-stand, fordi de opholder sig ulovligt i landeteller har arbejdet ulovligt. Fx får de fratagetderes mobiltelefon, bl.a. af hensyn til efter-forskningen. Det er almindelig procedure,og de får den jo tilbage. Men den er dereslivline, så det betyder virkelig meget for

at hjælpe. Det er vores erfaring, at skalder skabes et virkeligt tillidsforhold, hvorkvinden tør åbne op, så skal der megetlængere tids kontakt til. Men vi prøver atskabe en relation, der kan fungere i situa-tionen,” siger Vibeke Nielsen.”Det første, vi gør, er selvfølgelig atpræsentere os. Vi hilser, siger vores navnog fortæller, hvem vi er, men vi gør deti øvrigt kort, for kvinderne er ofte forrystede til at kunne rumme en lang for-klaring,” forklarer Lisbeth Bohmann ogfortsætter:”Noget af det, vi gør, er egentlig megetbanalt, men vigtigt for deres velbefin-dende. Kvinderne kan måske trænge tilnoget at spise eller drikke, og så tilbydervi dem det.”En central opgave er at berolige kvin-derne. Vibeke Nielsen og Lisbeth Boh-mann gør derfor meget ud af at forklare,at de er der for at støtte kvinderne, og defortæller, at Danmark er en retsstat. Kvin-derne får fx at vide, at de kan blive tilba-geholdt, men at der er tidsbegrænsningpå, at de kommer for en dommer osv.

aflæser den enkelteDe to socialarbejdere fremhæver dog, at detvæsentligste er der ingen manual for. Detmå afgøres fra gang til gang.”Kvinderne reagerer forskelligt på os, ogdet kan der være mange grunde til. Vi af-læser situationen og den enkelte kvinde, såvi kan møde hende, der hvor hun er,” sigerVibeke Nielsen.”Vi er åbne over for den enkeltes histo-rie. Jeg foretager ikke en afhøring, menstiller uddybende spørgsmål. Jeg læggermærke til, om hun virker frygtsom, og athun ingen papirer har. Det kan være tegnpå, at hun er handlet. Kvinden informeresom sine muligheder og rettigheder, og vifortæller hende omHandlingsplanen til be-kæmpelse af handel med mennesker.Den bety-der bl.a., at hun kan komme på et beskyttetopholdssted, hvor hun vil blive tilbudt enforberedt hjemsendelse til sit eget land el-ler der, hvor hun har en opholdstilladelse,”fortæller Lisbeth Bohmann.På baggrund af samtalerne med kvin-derne udfylder Pro Vest sammen medpolitiet et identifikationsskema. Det sendestil Udlændingeservice, der så foretagerden endelige vurdering af, om kvinden erhandlet, og dermed også hvad der efterføl-gende skal ske.thai-kvinderneOg hvad med de fire thai-kvinder:”De fire kvinder var på tre forskelligemassageklinikker. De var groft udnyt-tede og betalte en urimelig høj husleje.Men efter at vi havde talt med dem ogfået deres version af historien var det ikkevores opfattelse, at de var blevet handlettil prostitution. Efter 14 dages anholdelse,hvor vi besøgte dem flere gange i arresterog Vestre Fængsel, blev de udvist til dereshjemland, fordi de havde arbejdet ulovligtpå et turistvisum. De havde også fået infor-mationer med om en organisation i Thai-land, som de kunne henvende sig til, når devar tilbage, og få støtte,” fortæller VibekeNielsen.❚❙Af journalist bolette Jørgensen[email protected]

en 1. august 2007 trådte en ændringaf udlændingeloven i kraft for atrealisereHandlingsplan til bekæmpelseaf handel med mennesker 2007-2010.Ændringen medførte, at Udlændingeservicefik en del nye opgaver.Hensigten bag de nye tiltag er bl.a. at med-virke til at styrke det enkelte menneske ogderved at forhindre, at de pågældende bliverhandlet igen, når de vender tilbage til dereshjemlande.Vi anser det som en meget vigtig opgave athåndtere den række af hensyn, som skal tagesi forhold til de kvinder, der er havnet i enulykkelig situation i prostitutionsmiljøet.De nye tiltag er, at en kvinde, der er vur-deret handlet af Udlændingeservice, i stedetfor at blive udvist med et indrejseforbud, fårudsat sin udrejsefrist i op til 100 dage, som erden såkaldte refleksionsperiode. Endvideretilbydes kvinden en forberedt hjemsendelse,som både omhandler tilbud under reflek-sionsperioden i Danmark og tilbud om enreintegrationsplan, der skal støtte kvindentil et liv uden for prostitutionsmiljøet enten ihjemlandet eller et andet land, hvor hun haropholdstilladelse.

og evt. Center Mod Menneskehandel (CMM)– laver razziaer i prostitutionsmiljøet. Hermøder politiet kvinder, som ikke har ar-bejdstilladelse i DK, men som alligevel ar-bejder som prostituerede – dvs. de arbejderulovligt og opholder sig ofte også ulovligti Danmark.Generelt forelægger politiet sager omulovligt ophold og ulovligt arbejde forUdlændingeservice, som træffer afgørel-ser om administrative ud- og afvisningerefter udlændingelovens regler. Der eri disse udvisningssager typisk tale omudlændinge, som har begået småkrimina-litet i Danmark, er subsistensløse, arbejderulovligt eller opholder sig ulovligt her ilandet.Når det handler om kvinder, hvor der ermistanke om menneskehandel, beder Udlæn-dingeservice altid politiet kontakte CMM forat få sagen fuldt oplyst. Hvis kvinden ønskerat tale med en CMM-medarbejder, udfylderCMM på grundlag af samtalen et omfattendeskema, som er udarbejdet i samarbejde medUdlændingeservice.

”sen. Om hun har stiftet gæld i forbindelsemed rejsen eller arbejdet, og om tredjeparthar arrangeret rejse og rejsedokumenter.Der er spørgsmål om tredjeparts overvåg-ning af kvinden, om kvinden er blevetoverdraget eller solgt til en anden person.Der er spørgsmål om frygt, om levevilkårog frihedsgrader i Danmark, om prostitu-tion og psykisk/fysisk vold og meget mere.Desuden er der kvindens egen forklaringsamt CMM-medarbejderens vurdering.Udlændingeservices afgørelsesgrundlager skemaet fra CMM-medarbejderen samtpolitiets afhøringsrapport og et særligtforelæggelsesskema, hvor politiet giveryderligere oplysninger til brug for vurde-ringen af, om en person er handlet.Vurderer Udlændingeservice, at kvin-den er handlet til Danmark, får hun denomtalte refleksionsperiode, dvs. fastsat enudrejsefrist på op til 100 dage. Alle hand-lede kvinder bliver tildelt en kontaktper-son fra CMM, som vejleder og støtter hendeunder refleksionsperioden i Danmark.

tilbud i danmarkTilbuddet i Danmark omfatter indkvar-tering, og hvis der er et særligt behov forbeskyttelse, træffer Udlændingeservice denødvendige foranstaltninger.Kvinden vil – hvis der er behov fordet – blive tilbudt sundhedsfremmendebehandling, undervisning og psykologisk,juridisk og socialpædagogisk hjælp til atbearbejde de oplevelser, som hun har væretudsat for.Som eksempler på tilbud, som kvinderhar taget imod, kan nævnes psykologhjælpog socialpædagogisk hjælp (en støtteper-son). Af uddannelsesmæssige tiltag harkvinder fx taget imod sprogundervisning,manicure- og frisørkurser.udsendelsenUdlændingeservice har indgået en kon-trakt med International Organisationfor Migration (IOM), som skal assiste-re med den del af den forberedte hjemsen-delse, der skal foregå i hjemlandet.

De forberedte hjemsendelser betyderbl.a., at udlændingen ved en tilbagevendentil sit hjemland vil blive modtaget af enorganisation dér. Modtagelse indebærerbl.a. tilbud om indkvartering efter pågæl-dendes behov, eventuel iværksætterydel-se, mulighed for uddannelse/undervisningog psykosocial rådgivning.I de konkrete sager vil kontaktpersonenfra CMM i samarbejde med kvinden ogIOM sammensætte en reintegrationsplantilpasset den enkelte. Reintegrationspla-nen vil gælde i tre måneder i hjemlandet.Når de tre måneder er gået, sender IOMen reintegrationsrapport, der beskriverhele reintegrationsforløbet og evaluerererfaringerne fra den konkrete sag.Siden lovens ikrafttrædelse i 2007 er 69kvinder vurderet handlet af Udlændinge-service.❚❙

”lang rejse uden familie fra etandet land. En del af dem erhelt på egen hånd. Men noglebørn og unge kommer heropmed hjælp fra professionellemenneskesmuglere, der ta-ger penge for at få dem op tilderes familie. Og enkelte kanvære udsat for menneske-handlere, hvor der er tale enfortsat, grov udnyttelse. Oftekommer de fra krigshærgedeområder, så de også kan væretraumatiserede, inden deforlader deres hjemland. Alledisse oplevelser kan ikkeundgå at sætte sine spor, såde har nogle psykosocialeproblemer, som vi kendermeget lidt til i vores almin-delige arbejde med børn ogunge. Det gør, at der i nogletilfælde opstår nogle særligebehov,” fortæller han.Nogle af børnene, derkommer uledsagede hertil,ved slet ikke, hvilket land, deer i. Det er ofte et tegn på, atde er på vej til et andet land,hvor de har familie, der kanhjælpe med at søge asyl. FxNorge eller Sverige. Nogle afbørnene forsvinder også fralejrene, uden man ved, hvorde havner. Men uanset omde er i transit eller Danmarker deres mål, er de ofte i enmeget sårbar situation, derkan udnyttes – seksuelt,økonomisk eller på andenled. Selv om de ikke nødven-digvis selv føler sig handlet,hænder det også, at RødeKors finder unge i det køben-havnske prostitutionsmiljø.Bl.a. disse unge har brug forhjælp fra den kommune, derhuser et børnecenter – udover Gribskov handler det idag også om Lejre, Holbækog Hørsholm kommuner, derhar fået disse opgaver viaUdlændingeservice.

Nogle af børnene,der kommer uledsagedehertil, ved slet ikke,hvilket land, de er i.som der er i forhold til dennesærlige gruppe unge. Ogsåden økonomiske side af sa-gen så han gerne, at der blevkigget på.Lars Wille understreger,at Gribskov Kommune gen-nem de seneste år har haften tæt og konstruktiv dialogmed såvel Integrationsmi-nisteriet som Indenrigs- ogSocialministeriet netop medbaggrund i, at Gribskov Kom-mune har stor erfaring medde konkrete problemstil-linger.”Derfor ved jeg også, atproblemerne bliver tagetalvorligt i begge ministerier.Så jeg forestiller mig, at derkommer en løsning, så nyekommuner kan komme godti gang.”❚❙Af journalist Jan Vagn Jakobsen[email protected]

foranstaltningerneForanstaltningerne spændervidt, oplyser Lars Boe Wille.Gribskov Kommune er pri-mært med i den første fase afde unges ophold i Danmark,hvor de reelt er asylsøgereog endnu ikke visiteret tilen opholdskommune. Oftebestår kommunens opgavei en løbende faglig sparringtil Center Gribskov. Hertilkan komme andre tilbud.Det kan være ophold på etopholdssted for unge eller enprojektlignende anbringelse.Det kan også være, den ungehar brug for et ophold i fx etsommerhus med pædagogiskpersonale.”I ganske få tilfælde harvi anbragt unge på sikredeafdelinger. Det er kun, hvisder er meget klare indi-kationer på, at de unge erhandlet, og bagmændenevil kontakte de unge, og deunge selv føler sig presset tilat kontakte bagmændene forgennem fx aktiv prostitutionat nedbringe gæld. Det erekstreme tilfælde, og beggeforudsætninger – altså bådeat bagmændene kontakter,og de unge selv søger kon-takt – skal være til stede, førvi bruger en så radikal enbeskyttelse af de unge.”flere kommunerFør har Udlændingeservicesom nævnt valgt ganske fåkommuner ud, som gennemtiden er blevet skarpe på atudføre de ofte kompliceredeopgaver, der følger med, når

det drejer sig om at modtageog integrere uledsagede børnog unge efter de har fåetopholdstilladelse. Men fordiantallet af antallet af uled-sagede under 18 år er stærktstigende, har man fundet enanden strategi, så de ungefordeles på flere kommuner,fortæller Lars Boe Wille.”Det giver nogle store ud-fordringer,” fortsætter LarsBoe Wille.”Mange kommuner erikke gearet til denne opgave,som ikke ligner de opgaver,man er vant til at arbejdemed inden for børne- ogungeområdet. Jeg vil nødigskulle starte forfra, der hvorvi startede i Gribskov fornogle år siden,” siger han ogtilføjer, at Serviceloven efterhans mening skal gøres meretydelig i sin beskrivelse af deforventninger til arbejdet,

center gribskov var i nogle år Danmarks eneste modtagecenter forbørn, der er kommet hertil uden ledsagelse af voksne. i dag er der flere.tal fra røde Kors viser, at der i 2007 kom 123 børn, mens tallet i 2008steg til 316. i år er der til midten af november allerede kommet mereend 500 uledsagede børn til Danmark.presset har nødvendiggjort, at center gribskov og center Vipperødfungerer som opholdscentre, mens Sjælsmark Kaserne i Hørsholm ermodtagecenter. center avnstrup ved lejre har desuden en afdeling –Sattelitten – for de ældste unge. alle centre drives af Dansk røde Kors.nogle børn er her helt på egen hånd. andre er kommet hertil via profes-sionelle menneskesmuglere. Meget få børn og unge er blevet vurderetsom ofre for menneskehandel. Der kan være flere, der har været udsatfor det, men det er ofte vanskeligt at konstatere.Dansk røde Kors’ har igangsat et trafficking-projekt. Det skal hjælpeuledsagede unge under 18 år, som har klare indikationer på menneske-handel, til at erkende, hvad de kan have været udsat for.DrK.DK

densværerejse tilbagedet er svært at få ofre for menneske-handel på fode igen, når de rejser hjem.Stigma og dårlig økonomi er de størsteproblemer. det vurderer den norskeforsker Anette brunovskis, der er eksperti trafficking.deres forældre – som de ikke har kunnet overkomme ihjemlandet. De problemer er jo ikke løst, når kvindernevender tilbage, som regel står de oven i købet med engæld til deres bagmænd eller andre,” siger Anette Bru-novskis.”Og så er der det sociale. De allerfleste ønsker at skjuleårsagen til, at de har været væk, og det kan være svært ide små samfund, mange af dem kommer fra.”

e rejser hjem med større problemer, end da dedrog ud!” Sådan lyder den korte og kontanteforklaring fra Anette Brunovskis, da Social Fo-kus spørger den norske ekspert om, hvorfor detofte er så vanskeligt at få ofre for menneskehandel påfode igen i deres hjemland.”Mange lande, heriblandt Danmark, lægger stor vægtpå, at kvinder, der er handlet til prostitution, skal tilbagetil deres eget land igen og få en tilværelse her. Men repa-triering er en stor udfordring,” siger Anette Brunovskis,der er en af de få i Skandinavien, der har drevet egentligforskning i trafficking. Den 38-årige cand.polit. har siden2000 været ansat på den uafhængige forskningsinstitu-tion Fafo, der ligger i Oslo. Her beskæftiger de sig medarbejdsliv, velfærdspolitik og levevilkår, i Norge som in-ternationalt. Og altså også med menneskehandel.

to slags skamDu skriver i en rapport, at mange skjuler det selv over for deallernærmeste. Der er fx en kvinde, der bliver udsat for traffick-ing, men vender tilbage, og som først fortæller sin datter om det,da hun også bliver udsat for det?”Ja! Skammen er næsten ufattelig stor. Der er stigmaknyttet til prostitution og promiskuitet i de nordiskelande, men fx mange steder på Balkan er det mangegange værre. Der er meget strenge normer knyttet tilkvinders adfærd, og de færreste skelner fx mellem traf-ficking og anden prostitution. Men kvinderne føler ogsåen stor skam over at være blevet narret. At man kunnevære sådum!Det opleves som meget ydmygende.”Vil de være stemplet for altid?”Nogen kan måske arbejde sig ud af det over tid, hvis debliver en succes på andre fronter. Fx økonomisk.”Var det ikke bedre for kvinderne, hvis man hjalp dem til en nystart i en anden by, måske endda i et andet land?”Genforening med familien står ofte højt på listen, fordet er jo ikke velfærdslande, vi taler om. Så de fleste erhelt afhængige af deres netværk. Derernogen få, megettruede, der får tilbud om en helt ny identitet, nyt navnosv. Men det er heldigvis sjældent, der er behov for det.”Når nu tavsheden er så stor, kunne man forestille sig, at nogle afkvinderne kunne have glæde af fx selvhjælpsgrupper ...”Det er meget forskelligt, nogle finder det belastende atblive eksponerede for andres lidelser og ønsker kun atbryde med fortiden. Derfor takker de måske også nej tilat bo i etshelter(beskyttet kvindekrisecenter, red.), hvorde hele tiden bliver konfronteret med det, de har væretude for. Andre har et stort behov for at møde nogen, derhar haft de samme erfaringer og oplever netop dét somen befrielse.”

de største problemer”Vi mangler data, men det er vores indtryk, at det fak-tisk er et flertal, der siger nej til hjælp, og dem ved vi joså typisk ikke, hvordan det går senere. Mange ’forsvin-der’, vi ved simpelthen ikke, hvad der bliver af dem!Nogle bliver handlet igen, andre prostituerer sig i dereseget land, fordi de ikke ser andre muligheder,” siger hun.Brunovskis fortæller, at når der er så mange, der tak-ker nej til den hjælp, hjemlandet kan yde, kan det havemange grunde. Nogle klarer sig ganske enkelt uden. Menfor mange handler det om, at tilbuddet ikke er det rette,eller ikke formidles på en måde, så kvinden forstår, hvaddet går ud på og har tillid til, at det vil fungere. Ofte erder praktiske problemer, fx findes der måske ikke ajour-ført materiale om, hvad hjemlandet kan tilbyde, ellerder er sproglige barrierer. Tit bruges tolke, men tolke erdyre, som Brunovskis påpeger.Men de største problemer ligger som regel et andetsted.”Det er ikke nødvendigvis de allerfattigste, der dra-ger ud, for faktisk kræver det også nogle ressourcer atmigrere. Men ofte er migrationen økonomisk motiveret.Mange har forsørgelsespligter – fx over for et barn eller18social fokusudsat

”er i sig selv en udfordring for de socialarbejdere ogmyndigheder, der skal samarbejde om hjemsendelsemed modtagerlandene. Men det betyder også, at deter svært at sammenligne data og få viden om, hvilkeindsatsformer, der virker bedst. Alligevel tør Brunov-skis godt komme med et bud på, hvad der kunne væreeffektivt:”De to største problemer drejer sig om økonomiog stigma. Så tiltag, der reducerer disse problemer,vil være virksomme,” vurderer hun og fortæller omen kvinde fra den lille østeuropæiske stat Moldova.Kvinden var vendt tilbage til sin landsby efter at værethandlet. Hendes historie blev lækket, og hun røg i pres-sen for fuld udblæsning.”Hun endte med at blive fuldstændig eksponeret!Alle vidste, hvad hun havde været igennem. Men viaet hjælpeprogram fik hun en butik op at stå, der solgtebrugt tøj, så hendes økonomiske situation blev forbed-ret. Samtidig satte man ind i forhold til manden, derdrak, og han fik styr på sit alkoholproblem. Begge delevar med til at løfte hendes status i lokalsamfundet,”fortæller Anette Brunovskis, der også bruger historientil at illustrere, at den hjælp, der ydes, ikke blot skalhave fokus på kvinden, men også på hendes netværk.”Men det er også helt centralt, at der sker en indivi-duel tilpasning af hjælpen. Løfter om hjælp og støttemå fx ikke gøres afhængig af, at man tager imod ettilbud om at bo i etshelteren periode. Det er ikke ettilbud, der er egnet til alle, nogle vil fx helst hjem tilfamilien med det samme. Det skal også være muligt atsige nej til hjælp i første omgang, og så ja bagefter, hvisman fortryder. Det skal være ’lavtærskel-tilbud’, somdet er nemt at tage imod, også en i en senere fase.”❚❙Af redaktør Sanne bertram[email protected]

vigtigst af alt, så handler menneske-handel om mennesker – de skæbnersom rent faktisk bør være menne-skehandelsdebattens kerne. For atfå indblik i disse menneskers liv ogvilkår har jeg i ni måneder i 2007-08 udført antropologisk feltarbejdeblandt en gruppe på 16 unge pigermellem 16 og 20 år, der er blevetmenneskehandlet til Italien. Jeg harværet en del af deres hverdagsliv,jeg har interviewet dem om deresliv, deres fortid og deres drømme forfremtiden, og de har lavet dagbøger,tegninger og fotodagbøger til mig.Pigerne kommer fra Rumænien,Albanien og Nigeria, og de er blevetmenneskehandlet til Italien, hvor deer blevet udnyttet til prostitution,tvangsarbejde og tyveri. De bor på etbeskyttet herberg i Rom, efter de erundsluppet menneskehandlens bag-mænd. De forsøger at få en ny tilvæ-relse med italienskundervisning ogjob, og samtidig vidner flere af demi retssager mod deres bagmænd. Ogdetermuligt at skabe sig et nyt liv i

tung bagageMen selvom mulighederne findes, erprocessen ikke let. Flere af pigernegiver udtryk for, at det kan væresvært at komme videre med dentunge bagage, de bærer med sig. Herforklarer Ramona, en 17-årig pige fraRumænien, der blev menneskehand-let til prostitution, sine tanker om sithjemland og det nye liv, som hun nuønsker at udfolde:”Jeg bliver meget ked af det, nårjeg tænker på mit andet liv i mitland... Nu føles det som om, jeg kæm-per med to liv – det liv jeg har haft,og det liv jeg prøver at skabe... Ogdet er en stor konflikt indeni mig(...). Det er sørgeligt at miste et liv oggenfødes, at skabe et andet liv. Det eren konflikt indeni mig, som jeg nuprøver at løse.”Pigernes baggrund ligner tilforveksling hinanden. De kommerfra dysfunktionelle familier prægetaf fattigdom og problemer som fxseksuelle overgreb, ludomani og al-koholmisbrug. Derfor lød tilbuddet

om et nyt liv i udlandet og mulig-heden for at tjene penge som en godfremtidsudsigt, og pigerne lod signarre af bagmænd til at tage til Ita-lien – flere af dem uden forældrenesvidende. Efter ankomsten så situa-tionen imidlertid helt anderledes udend lovet, og flertallet oplevede at fåfrataget deres identitetspapirer, blivelåst inde, banket og voldtaget af bag-mændene, inden de blev tvunget tilat indtjene penge til dem på forskel-lig vis. Efter en periode i bagmæn-denes kløer flygtede de og kom i deitalienske myndigheders varetægt.Disse oplevelser betyder, at pi-gerne i dag har svært ved at stole pånye mennesker. Amelia, hvis udsagnindledte denne artikel, forklarer omsine problemer med tillid til andre:”Tillid er meget, meget, megetsvært for mig... Jeg stoler kun på firepersoner – jeg ved, at de ikke vil gøremig ondt.”Amelia har i dag forladt herber-get og er flyttet ind i et lejet værelsehos en ældre, italiensk kvinde i Rom.Hun har fået job i en frisørsalon ogdrømmer om at tage en uddannelseog skrive en bog om sit liv.

det beskyttede herberg. Efter nogentids alvorlig bekymring for deresvelbefindende ringede én af de bort-løbne piger til de resterende pigerpå herberget. Hun havde opsøgt sinetidligere bagmænd og var taget meddem tilbage til sit hjemland for atfinde nye piger, der kunne udnyttestil prostitution og tiggeri i Rom.Det var chokerende for alle invol-verede, at opleve rollerne som offerog bagmand blive byttet rundt. Menoplevelsen peger på, hvor komplekstet fænomen menneskehandel er. Deter derfor nødvendigt at have dyb-degående indsigt i de involveredemenneskers vilkår. I debatten ommenneskehandel er specialiseretviden om menneskehandlens ofreog deres verden og historier såledeshelt central – især hvis vi skal gøreos forhåbninger om at hjælpe ogforstå ofrene, efter de har undslup-pet menneskehandlen. Dette er enudfordring, som flere lande i Europakæmper med i disse år.❚❙Af konsulent Trine mygind Korsby[email protected]

• Via artikel 18 i italiens immigrati-onslovgivning kan ofre for men-neskehandel få en særlig opholds-tilladelse i landet. tilladelsen ermidlertidig, men kan senere gørespermanent.• ofrene er samtidig forpligtede tilat deltage i statens program om so-cial assistance, beskyttelse og in-tegration. programmet giver ret tilydelser fra social- og sundhedssek-toren og adgang til uddannelsesin-stitutioner og arbejdsmarkedet.• i perioden år 2000-07 er der hvert årblevet udstedt mellem 833 og 1.062særlige opholdstilladelser til ofrefor menneskehandel i italien.• tanken bag ’den italienske model’er, at mulighederne for at skabesig til et nyt liv i italien giver ofretet incitament til at samarbejde omefterforskningen.Du kan få mere at vide om både ’denitalienske model’ og trine MygindKorsbys feltarbejde iFra handlet tilhandlende,Københavns universitet2008 (kandidatspeciale).

HANdLINGS-PLANeNFIrE hOvEDPunKtErHandlingsplanen til bekæmpelse af menneske-handeldefinerer målene for den danskeindsats. Planen, som er vedtaget af rege-ringen og satspuljepartierne, løber fremtil og med 2010. Den sætter fokus på fireområder:1. At styrke efterforskningen, så bag-mændene bliver identificeret ogstraffet2. At støtte ofrene ved at styrke de so-ciale tilbud i Danmark3. At forebygge menneskehandel ved atbegrænse efterspørgslen og øge be-folkningens viden4. At forebygge menneskehandel vedat forbedre det internationale samar-bejde, herunder forbedre det forebyg-gende arbejde i afsenderlandeneHandlingsplanen er blevet til i et sam-arbejde mellem fire ministre; ligestil-lingsministeren, justitsministeren,udviklingsministeren og integrations-ministeren. Den tværministeriellearbejdsgruppe til bekæmpelse af men-neskehandel består af embedsmænd frade involverede ministerier. Det er dennearbejdsgruppe, der er ansvarlig for at im-plementere regeringens handlingsplan.Der er i alt afsat 80 mio. kr. til aktivi-teter under handlingsplanen.

For menneskehandel straf-fes med fængsel indtil 8år den, der rekrutterer,transporterer, overfører, huser eller efterfølgendemodtager en person, hvor der anvendes eller harværet anvendt1. Ulovlig tvang efter § 260,2. frihedsberøvelse efter § 261,3. trusler efter § 266,4. retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller ud-nyttelse af en vildfarelse eller5. anden utilbørlig fremgangsmådemed henblik på udnyttelse af den pågældende vedkønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri ellerslaverilignende forhold eller fjernelse af organer.Stk. 2:På samme måde straffes den, der med henblik påudnyttelse af den pågældende ved kønslig usæde-lighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignendeforhold eller fjernelse af organer, yder betalingeller anden fordel for at opnå samtykke til udnyt-telsen fra en person, som har myndighed over denforurettede, og den der modtager sådan betalingeller anden fordel.

Mærket for livetny filM oM trafficKingHvad indebærer det at være handlet for de mennesker, der mærker det påegen krop? Det kan man få indblik i dokumentarfilmenAffected for Life,der på dansk har fået titlenMærket for livet.En stærk film, hvor man møderen række ofre for trafficking og får indtryk af menneskehandlens mangesider.Filmen er tænkt til advokater, dommere, sociale myndigheder ogNGO’er, der har berøring med området, men kan ses bredt. Den er instru-eret af Anja Dalhoff og lavet i samarbejde med Anti-Human Traffickingand Migrant Smuggling Unit, der hører under FN.Mærket for livethavde verdenspremiere i København i anledning af EU’sAnti-trafficking Day 18. oktober.cEntErMODMEnnEsKEhanDEl.DK

Handleteller ej?inDiKatorer på MenneSKeHanDelIndikatorer er et vigtigt instrument til identi-ficeringen af kvinder, der har været udsat forhandel. Men de må betragtes som vejledenderetningslinjer, som man bruge til at skærpe sinopmærksomhed – og ikke som en facit- ellertjekliste.Det understreger Center mod Menneskehan-del på sin hjemmeside, hvor der beskrives ikkefærre end 32 forskellige indikatorer. Nogle hand-ler om rekruttering, fx kan det være et tegn påhandel, at en tredjepart har arrangeret rejsen,og at kvinden er forgældet. Falske eller konfiske-rede pas og rejsedokumenter er også indikatorer,og det samme er forskellige former for vold ogtvang. En lang række indikatorer vedrører de be-tingelser, kvinden arbejder på, og endelig er derbeskrevet nogle indikatorer, der drejer sig om demere almene livsbetingelser – herunder tanke-og ytringsfrihed.Hjemmesiden rummer også en lang rækkeandre informationer, bl.a. om regeringens hand-lingsplan, internationale forpligtelser, politietsarbejde, og hjælp og tilbud på området.cEntErMODMEnnEsKEhanDEl.DK

Hvor mange handles?tal og ViDen fra cMMCenter mod Menneskehandel arbejder løbende på atskaffe valide data om mennesker, der er eller kan værehandlet til Danmark. Vi arbejder også på at systemati-sere den viden, vi får om målgruppen. Bl.a. oplysningerom ofrenes alder, nationalitet, handelshistorie og deresvej gennem systemet fra identifikation til en evt. hjem-sendelse.CMM laver kvartalsvise opgørelser på indsatsen.De data bruges bl.a. til at få større forståelse for denmeget komplekse problemstilling, menneskehandel er.Og dermed også et afsæt for den løbende justering afindsatsen.I tredje kvartal i 2009 er 11 vurderet handlet afUdlændingeservice. Heraf har en modtaget forberedthjemsendelse, fem er hjemrejst på anden led, fire ophol-der sig p.t. på krisecenter og én er forsvundet.Der har været kontakt til langt flere potentielthandlede – i alt 307. Hovedparten vurderes at være i ensårbar position, og der kan være betydeligt flere end de11, der er handlet, men som af forskellige årsager ikkehar kunnet identificeres.Kontaktperson: konsulent Martine Grassov[email protected]

Ofre for menneskehandel kan være tilbageholdendeover for politiet. men ved at udvise forståelse og ind-levelse kan man måske overkomme de hindringer, derellers vil få ofret til at tie.RegeringensHandlingsplan til bekæm-pelse af handel med mennesker 2007-2010sætter sammen medRigspolitietsStrategiogVejledning til politiets indsatsmod bagmænd til prostitutionde over-ordnede rammer for politiets indsatspå området.Som udgangspunkt omfatterhandlingsplanen alle former formenneskehandel og indeholder etkrav om en styrket, efterretnings-baseret efterforskning af disse sager.Den hidtidige indsats har væretkoncentreret om at finde og retsfor-følge bagmænd, som tjener penge påandres prostitution. Det gælder hvadenten de prostituerede er danske el-ler udenlandske, og hvad enten bag-mændene gør sig skyldige i rufferi,mellemmandsvirksomhed eller men-neskehandel. Sidstnævnte er langtden alvorligste lovovertrædelse meden strafferamme på otte års fængsel.Handlingsplanen foreskriverdesuden, at politiet skal betragtede antrufne kvinder og mænd sompotentielle ofre for strafbare forhold.Politiet skal også sørge for, at ofreneer underrettet om de sociale tilbud,som følger af handlingsplanen.Politiets opgave er populært sagtat efterforske sager, indsamle beviser,fange forbrydere og få dem retsfor-fulgt. Politiet skal overlade det socialearbejde til dem, som er kompetenteog uddannede til det. Nemlig de so-ciale repræsentanter, som tildeles denkonkrete opgave af Center mod Men-neskehandel. Denne arbejdsdelinghar vist sit værd i flere sager og kon-trolaktioner gennem de sidste år.Men selvom der er gode grunde tildenne arbejdsdeling, er det overmådevigtigt, at den politi m/k, der harkontakten med et potentielt offer formenneskehandel, er meget opmærk-som på den særlige situation, der ertale om – og på alle måder forsøger athjælpe efter bedste evne og behandleofret skånsomt og med værdighed.Alt dette ud fra en betragtning om,at ofret ofte vil befinde sig i en van-skelig situation, som netop stillerstore krav til politimandens evne tilat lytte, hans medmenneskelighed,empati, tålmodighed og forståelse forofrets dilemmaer og problemer.Hindringerne kan være ofretsfrygt for repressalier fra bagmænd,fortrængning og følelse af skam, menogså frygt for politiet som myndig-hed pga. tidligere negative oplevelseri hjemlandet eller andre steder. Hin-dringer, som gør ofret tilbagehol-dende med at komme med vigtigeoplysninger.Ved at udvise forståelse og indle-velse i ofrets situation kan politiman-den måske overkomme disse hin-dringer. Og dermed bliver der ogsåen chance for, at politiet og ofret kanhjælpe hinanden med at sikre beviserog efterretninger imod bagmændenemed det fælles mål, at andre men-nesker ikke ender i samme situationsom ofret.