Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv om retten til tolke- og over-sætterbistand i straffesager- statusKOM-dokument foreligger ikkeForslag til Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv om den europæiske beskyt-telsesordre- politisk drøftelseKOM-dokument foreligger ikkeSIS II - statusorientering- orienteringKOM-dokument foreligger ikkeForslag til Rådets resolution vedrørendeen model til en aftale om oprettelse af etfælles efterforskningshold- vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeKommissionens forslag til en intern sik-kerhedsstrategi for Den Europæiske Uni-on- vedtagelseKOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26.februar 2010 at få forelagt et forslag til direktiv om retten til tolke- ogoversætterbistand i straffesager med henblik på en statusorientering. For-slaget til direktiv har til formål at opstille mindstestandarder vedrørenderetten til tolke- og oversætterbistand i straffesager. Forslaget indeholderbl.a. regler om retten til tolkning og til oversættelse af væsentlige doku-menter, medlemsstaternes afholdelse af omkostninger til tolkning ogoversættelse samt om tolkningens og oversættelsens kvalitet. Forslaget eren genfremsættelse af Rådets rammeafgørelse om retten til tolke- ogoversætterbistand i straffesager, som faldt bort med før Lissabon-traktatens ikrafttræden. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-hedsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke lovgivnings-mæssige og statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 13medlemsstater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra danskside er man generelt positivt indstillet over for forslaget.

1. Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdetmellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. I pro-grammet fra 2000 for foranstaltninger med henblik på gennemførelse afprincippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager fastslås,at ”gensidig anerkendelse ikke kun skal gøre det muligt at styrke samar-bejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers ret-tigheder.” Det anføres i programmet, at den gensidige anerkendelse bl.a.hænger sammen med definitioner af fælles mindstestandarder for så vidtangår mistænktes rettigheder.På den baggrund fremlagde Kommissionen den 8. juli 2009 et forslag tilrammeafgørelse om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager,der fastsætter fælles mindstestandarder på området. Formandskabet frem-lagde i tilknytning hertil et forslag til en resolution om retten til tolke- ogoversætterbistand i straffesager.Forslagene blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den23. oktober 2009, og der blev opnået politisk enighed herom.3

Forslagene blev imidlertid ikke vedtaget før Lissabon-traktatens ikraft-træden den 1. december 2009, hvilket indebar, at forslagene bortfaldt.Retsakten er blevet genfremsat som et direktiv på initiativ af medlemssta-terne Belgien, Tyskland, Spanien, Estland, Frankrig, Ungarn, Italien, Lu-xembourg, Østrig, Portugal, Rumænien, Finland og Sverige.Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den25. og 26. februar 2010 vil blive forelagt et forslag til direktiv om rettentil tolke- og oversætterbistand i straffesager med henblik på politisk drøf-telse. Forslaget er indholdsmæssigt identisk med det forslag til rammeaf-gørelse, der blev forhandlet færdigt i efteråret 2009Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget til direktiv

Forslaget til direktiv er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk.2, litra b, der vedrører muligheden for at fastsætte minimumsregler, derf.eks. vedrører enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen medhenblik på bl.a., at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsaf-gørelser.Forslaget tager sigte på at opstille mindstestandarder med hensyn til ret-ten til tolke- og oversætterbistand i straffesager i EU, og bygger på DenEuropæiske Menneskeretskonvention (EMRK) og Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstols retspraksis på området.

Forslaget indeholder bestemmelser om retten til tolkning og til oversæt-telse af væsentlige dokumenter, medlemsstaternes afholdelse af omkost-ningerne til tolkning og oversættelse, tolkningens og oversættelsens kva-litet samt en klausul om at forhindre forringelser af eksisterende (nationa-le) rettigheder på området.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget til direktiv omfatter personer, som er mistænkt eller tiltalt for athave begået en strafbar handling fra det tidspunkt, hvor personen blivergjort opmærksom på, at vedkommende er mistænkt eller tiltalt og indtilden strafferetlige proces er endeligt afsluttet. Endvidere omfatter direkti-vet personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk ar-restordre (udleveringssager).Forslaget er endvidere afgrænset således, at det ikke finder anvendelse påsager, hvor en administrativ myndighed kan idømme en straf.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der tilbydes tolkning til enmistænkt eller tiltalt person (henholdsvis en person, der er impliceret i ensag om udlevering på grundlag af en europæisk arrestordre), som ikkeforstår eller taler det sprog, der anvendes. Tolkning skal ske til personensmodersmål eller et andet sprog, som personen forstår. Tolkebistand, somogså omfatter samtale mellem den mistænkte eller tiltalte person og den-nes advokat, skal ydes i kontakten med sagens efterforsknings- ogretsmyndigheder (politi og domstole mv.), herunder under politiafhørin-ger og under alle retsmøder. Det skal endvidere sikres, at personer medhørelidelser modtager passende tolkebistand.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en mistænkt eller tiltaltperson (henholdsvis en person, der er impliceret i en sag om udleveringpå grundlag af en europæisk arrestordre), som ikke forstår det sprog, deranvendes, får en oversættelse af alle væsentlige dokumenter – eller somminimum de væsentligste passager heraf – der er nødvendige for at sikrepersonen en retfærdig rettergang. Efter forslaget afgør myndighederne imedlemsstaterne som udgangspunkt, hvad der udgør væsentlige doku-menter, men skal som minimum omfatte kendelser om varetægtsfængs-ling eller anden frihedsberøvelse, anklageskrifter og domme. Oversættel-se skal ske til personens modersmål eller til et andet sprog, som personenforstår. Den mistænkte mv. kan anmode om oversættelse af yderligeredokumenter, der er af betydning for vedkommendes mulighed for at for-svare sig selv.5

For så vidt angår personer, der er impliceret i en sag om udlevering pågrundlag af en europæisk arrestordre, skal den fuldbyrdende medlemsstatsørge for, at der sker oversættelse af arrestordren til et sprog, som perso-nen forstår.Efter forslaget kan der endvidere i stedet for skriftlig oversættelse af denævnte dokumenter efter omstændighederne ske mundtlig oversættelse afdokumentets indhold eller centrale dele heraf, under forudsætning af atden mistænkte mv. fortsat sikres en retfærdig rettergang.Medlemsstaterne skal i forbindelse med behandlingen af straffesagen sik-re sig, om den mistænkte forstår og taler det sprog, der anvendes i sagen.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der er i forbindelse med en af-gørelse om afslag på tolkebistand og på oversættelse af væsentlige do-kumenter er mulighed for at klage over afslaget f.eks. som led i en anke-sag.Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne (ikke den mistænkte) afhol-der alle omkostninger til tolkning og oversættelse, der følger af anven-delsen af rettighederne i henhold til forslaget. Medlemsstaterne skal end-videre sikre, at tolkning og oversættelse har en sådan kvalitet, at ved-kommende fuldt ud er i stand til at udøve sine rettigheder.Forslaget fastslår, at direktivet ikke kan fortolkes som en begrænsningeller fravigelse af nogen af de rettigheder eller proceduremæssige garan-tier, som sikres i henhold til EMRK, andre relevante internationale reglereller til lovgivningen i medlemsstaterne, og som yder et højere beskyttel-sesniveau.Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om gennemførelse ogikrafttræden mv.

3. Gældende dansk ret

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst modham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsenindebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til atoversætte anklageskrift, tilsigelser mv.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af entolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes iretten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksisfastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning underselve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i forbin-delse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at ret-ten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en rets-sag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en ret-færdig rettergang.For så vidt angår tolkningens kvalitet har Menneskerettighedsdomstolenfastslået, at den myndighed, der antager tolken, har pligt til at sørge for,at kvaliteten er tilfredsstillende. Tolkningen skal desuden være ”veder-lagsfri”, hvilket ifølge Domstolens praksis betyder, at den tiltalte ikke måpålægges at betale vederlag som betingelse for at få stillet tolkebistand tilrådighed. Den tiltalte må heller ikke efterfølgende pålægges at afholdeudgifter til tolkebistand, selv om den tiltalte findes skyldig.

3.2. Retsplejeloven

Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsenog tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-tede/den anholdte kan forstå.Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-sættelse i retssager.Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget er dansk, og atafhøring af personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligt skal ske vedhjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten har fornødent kendskabtil det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog undlades i straffesageruden for hovedforhandling for landsret.7

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 149, stk. 5, at forhandlingmed og afhøring af døve og svært hørehæmmede så vidt muligt skal fo-regå ved hjælp af en uddannet tolk. Det samme gælder efter begæring forså vidt angår forhandling med og afhøring af øvrige hørehæmmede ogdøvblevne. For så vidt angår stumme kan afhøring eller forhandling fore-gå ved skriftlige spørgsmål og svar eller efter begæring så vidt muligtved hjælp af en tolk. Den døve, hørehæmmede, døvblevne eller stummehar endvidere adgang til at lade sig bistå af en døvekonsulent, tunghøre-konsulent eller lignende under retsmøder.Retsplejelovens § 149 indeholder herudover bestemmelser om oversæt-telse til dansk af dokumenter affattet på et fremmed sprog (stk. 2), be-stemmelser om oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrigenordiske sprog (stk. 3), bestemmelser om afholdelse af udgifter til tolk-ning (stk. 4), og bestemmelser om tolkes og tegnsprogkyndiges inhabili-tet (stk. 6).For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens§ 149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori enstatsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter tiloversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne ioverensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om sagsom-kostninger (kapitel 30). Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justits-ministeriet imidlertid generelt fastlagt, at udgifter til tolkning i straffesa-ger afholdes af statskassen. Dette gælder også udgifter til tolkning fordøve, hørehæmmede, døvblevne og stumme i sager, der behandles af ret-ten, jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 124 af 26. juni 1990.I tilknytning til retsplejelovens § 149, stk. 5, har Justitsministeriet udstedtcirkulæreskrivelse nr. 9658 af 14. oktober 2005 om forhandling med ogafhøring af døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme. Cirkulæreskri-velsen fastslår under henvisning til bemærkningerne til retsplejelovens§ 149, stk. 5, at det kun meget sjældent vil kunne forekomme, at en afhø-ring af en døv, døvbleven eller hørehæmmet må gennemføres uden tol-kebistand. Endvidere indskærpes den døves, døvblevnes, hørehæmmedeseller stummes adgang til under forhandlinger og afhøringer at lade sigbistå af en bisidder, så eventuelle misforståelser undgås. Det forudsættes,at de berørte myndigheder vejleder den døve, døvblevne, hørehæmmedeeller stumme om denne adgang og – i de tilfælde hvor tolkebistand ikkeer obligatorisk – om adgangen til at begære bistand af en uddannet tolk.8

3.3. Udleveringsloven mv.

Det følger af artikel 11, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne forovergivelse mellem medlemsstaterne, at en eftersøgt, der anholdes medhenblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, har ret til at lade sigbistå af en advokat og af en tolk i overensstemmelse med den nationalelovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.Udleveringsloven indeholder ikke specifikke regler om tolkebistand, mendet følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at der altid vilblive anvendt tolk, hvis den person, der søges udleveret, ikke forstår ellertaler dansk. Der kan herved henvises til Justitsministeriets vejledning af19. december 2003 om behandlingen af anmodninger om udlevering aflovovertrædere på grundlag af en europæisk arrestordre og til cirkulære-skrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001 til politi og anklagemyndighed, dervedrører anholdtes rettigheder, herunder bl.a. anholdtes adgang til atmodtage tolkebistand.

3.4. Rigspolitiets rekrutterings- og administrationsordning for tolke

For så vidt angår kvaliteten af tolkningen i forbindelse med straffesagerfremgår det af Rigspolitiets kundgørelse I, nr. 11, om en samlet rekrutte-rings- og administrationsordning for tolke, at politiet så vidt muligt skalanvende uddannede tolke frem for ikke-uddannede. Kundgørelsen inde-holder i øvrigt bl.a. retningslinjer for politiets tolkefortegnelse, behand-ling af klager over tolke, politiets samarbejde og omgang med tolke samttolkes opgaver.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen afdirektivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-mark.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark bemærkes det, atder med forslaget til direktiv sker en tydeliggørelse af den ret til tolkningog oversættelse, der allerede følger af EMRK og af retspraksis fra Men-neskerettighedsdomstolen. Konventionen er gjort til en del af dansk ret9

ved lov nr. 285 af 24. april 1992 med senere ændringer, og forslaget villei givet fald i vidt omfang kunne gennemføres uden (yderligere) lovæn-dringer.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes forslagetat nødvendiggøre visse lovændringer og eventuel tilpasning af admini-strative regler med henblik på i højere grad at lovfæste retten til tolkningog oversættelse. Forslaget indeholder således bl.a. regler om tolke- ogoversætterbistand, der efter en foreløbig vurdering ikke kan udelukkes atgå videre end de forpligtelser, der følger af EMRK. Det gælder bl.a. ret-ten til tolkning af samtaler mellem en mistænkt og dennes advokat. Detgælder endvidere kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at en mis-tænkt, som ikke forstår det sprog, der anvendes, i et vist omfang tilbydesskriftlig oversættelse af væsentlige dokumenter.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark vurderes det at ha-ve visse statsfinansielle konsekvenser, der imidlertid forventes at kunneafholdes inden for den eksisterende bevillingsmæssige ramme på områ-det.

5. Høring

Forslaget til direktiv har ikke været sendt i høring.Derimod har det tidligere fremsatte forslag til rammeafgørelse, som di-rektivforslaget i høj grad bygger på, været sendt i høring hos følgendemyndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-litiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advoka-ter, Landsforeningen af beskikkede advokater, Amnesty International,Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-hedsfonden.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspo-litiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Institut forMenneskerettigheder, Advokatsamfundet og Landsforeningen af For-svarsadvokater.10

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Rigspolitiet,

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Politiforbundet

har ikke haftbemærkninger til rammeafgørelsen.

Domstolsstyrelsen

anfører, at en ændring af lovgivningen, hvorefterdomstolene skal tilbyde oversættelse af bevismateriale, kendelser ogdomme, vil medføre, at domstolene i højere grad end efter de nugælden-de regler skal afholde udgifter til translatørudgifter. Endvidere anføresdet, at kravet om klageadgang over afgørelser om afslag til oversættelsemv. – afhængigt af udformningen – må forventes at medføre en admini-strativ merbelastning for domstolene.

Rigsadvokaten

anfører, at forslaget til rammeafgørelse overordnet set vilvære egnet til at sikre, at mistænktes ret til oversættelse og tolkebistandrespekteres, og derfor er positivt indstillet over for forslagets overordne-de formål.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der er tale om et vigtigtinitiativ på et delområde til definition af fælles minimumsstandarder forså vidt angår mistænktes processuelle rettigheder i straffesager i EU. Ef-ter instituttets opfattelse forbedrer rammeafgørelsen generelt mistænktesrettigheder. Instituttet roser bl.a. det fokus, som rammeafgørelsen har påoversættelsens og tolkningens kvalitet.

Advokatsamfundet

Landsforeningen af Forsvarsadvokaters

erpositivt indstillet over for, at der fastsættes mindstestandarder på områ-det. Det anføres endvidere, at oversættelse af væsentlige dokumenter in-debærer en klar styrkelse af tiltaltes rettigheder, samt at detaljerede reglerom og fokus på kvaliteten af den tolkning, der tilbydes, vil højne retssik-kerheden.

6. Nærhedsprincippet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure,(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg om bor-gernes rettigheder og retlige og indre anliggender, der foretog en førstedrøftelse af forslaget den 11. januar 2010.Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en førstebehandlingsholdningtil forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 1. februar 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til direktiv har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Eu-ropaudvalg og Retsudvalg.Det bemærkes, at det tidligere forslag til rammeafgørelse sammen med etgrundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalgden 30. september 2009.

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om den europæiske beskyttelsesordre

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.–26.februar 2010 at få forelagt et forslag til direktiv om den europæiske be-skyttelsesordre med henblik på politisk drøftelse. Forslaget har til formålat indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at en afgørelse om enbeskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat (udstedelsessta-ten) med henblik på beskyttelse af en person, anerkendes af en andenmedlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person befindersig i denne medlemsstat. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-hedsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke lovgivnings-mæssige konsekvenser. Forslaget har endvidere ikke statsfinansielle kon-sekvenser. Forslaget er fremsat af 12 medlemsstater i fællesskab. Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdninger til forslaget. Fra dansk side finder man på nuværende tids-punkt – hvor forslaget endnu ikke er sendt i høring – ikke at burde tageendelig stilling til forslaget. Man er dog umiddelbart positivt indstilletover for formålet med forslaget.

1. Baggrund

Ifølge det nye flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-gender (Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i decem-ber 2009, kan princippet om gensidig anerkendelse udvides til at omfattealle former for domme og retlige afgørelser, herunder såvel strafferetligesom forvaltningsretlige afgørelser.Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at ofre for kriminalitetkan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkninginden for EU, og at unionen bør styrke indsatsen for bl.a. at beskyttekvindelige voldsofre.På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Ita-lien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn taget initi-ativ til at fremsætte et forslag til direktiv om den europæiske beskyttel-sesordre.

Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

Forslaget til direktiv har på grundlag af princippet om gensidig anerken-delse til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at enafgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i enmedlemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person,anerkendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den be-skyttede person befinder sig i denne medlemsstat.Hvis en person, som er genstand for beskyttelse på grundlag af en be-skyttelsesforanstaltning (den beskyttede person), agter at forlade eller harforladt udstedelsesstaten for at tage til en anden medlemsstat, kan der ef-ter forslaget udstedes en europæisk beskyttelsesordre.Der kan kun udstedes en europæisk beskyttelsesordre, hvis der tidligereer truffet afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning i udstedelsesstaten,hvor den person, der forårsager fare, er pålagt en eller flere af følgendeforpligtelser eller forbud:a) en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter el-ler steder eller i definerede områder, hvor den beskyttede personopholder sig, eller som vedkommende besøger,b) en forpligtelse til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestem-te perioder,c) en forpligtelse, der består i begrænsninger i muligheden for atforlade udstedelsesstatens område,15

d) en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person,ellere) et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person enden nærmere angivet afstand.Efter forslaget udstedes en europæisk beskyttelsesordre af de kompetentemyndigheder i udstedelsesstaten efter anmodning fra den beskyttede per-son.Efter at have modtaget en europæisk beskyttelsesordre anerkender fuld-byrdelsesstaten modtagelsen og træffer, hvor det er relevant, alle de for-anstaltninger, der ville være til rådighed i henhold til dens nationale lov-givning i et lignende tilfælde for at sikre beskyttelsen af den beskyttedeperson, medmindre fuldbyrdelsen afslås under henvisning til en af forsla-gets afslagsgrunde.Samtidig underretter fuldbyrdelsesstaten udstedelsesstaten, den beskytte-de person og, hvor det er relevant, den person, der forårsager fare, om deforanstaltninger, som fuldbyrdelsesstaten træffer. Endvidere skal fuld-byrdelsesstaten underrette udstedelsesstaten om enhver overtrædelse afden beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiskebeskyttelsesordre.En medlemsstat kan kun afslå anerkendelsen af en europæisk beskyttel-sesordre, hvis beskyttelsesordren ikke er fuldstændig, hvis kravene tiltypen af beskyttelsesforanstaltning ikke er opfyldt, hvis beskyttelsen føl-ger af fuldbyrdelse af en straf eller foranstaltning, der er omfattet af am-nesti i fuldbyrdelsesstaten, og den er knyttet til handlinger, der falder indunder fuldbyrdelsesstatens kompetence, eller hvis der i henhold til fuld-byrdelsesstatens lovgivning tilkommer den person, der forårsager fare,immunitet.Udstedelsesstaten træffer alle efterfølgende afgørelser i forbindelse medden beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiskebeskyttelsesordre, herunder forlængelse, ændring og tilbagetrækning afbeskyttelsesforanstaltningen, eller beslutning om iværksættelse af en nystrafferetlig forfølgning af den person, der forårsager fare.Fuldbyrdelsesstaten kan tilbagekalde anerkendelsen af en europæisk be-skyttelsesordre, når den beskyttede endeligt har forladt fuldbyrdelsessta-tens område.

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265

Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (po-lititilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølgevedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende mådeforulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffesmed bøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætterikke, at der er begået en strafbar handling.Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurderingaf sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkel-ser af den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en betin-gelse, at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket af po-litiet.Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af Ju-stitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingenaf sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265.

3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at

meddele tilhold

Efter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-le tilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er be-grundet mistanke om, at den pågældende person har begået en overtræ-delse af straffelovens §§ 210 (incest), 213 (vanrøgt eller nedværdigendebehandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller 266 (tvang) eller enovertrædelse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der eromfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædelighe-den, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den person-17

lige frihed), eller at den pågældende person har optrådt på en måde, der iøvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grundetil at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbry-delser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.Det kan forbydes den, der bortvises, at trænge sig ind på, forfølge medskriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe et med-lem af husstanden (tilhold). Den, der bortvises, kan endvidere forbydes atopholde sit i et nærmere afgrænset område i nærheden af boligen eller etmedlem i husstandens arbejds- eller uddannelsessted.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen afdirektivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-mark.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark bemærkes det, atgennemførelsen af forslaget vurderes at ville have lovgivningsmæssigekonsekvenser, idet en gennemførelse af direktivet bl.a. ville indebære, atder etableres en ordning, hvorefter danske myndigheder skal anerkendeafgørelser om beskyttelsesforanstaltninger truffet af kompetente myndig-heder i andre EU-medlemsstater.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikkeat ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5. Høring

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 1. februar 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalgeller Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 3: SIS II - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den25.–26.februar 2010at få forelagt en statusrapport om arbejdet med SIS II tilorientering.Statusrapporten forventes at indeholde en beskrivelse af,hvordan den første milepælstest er forløbet.Nærhedsprincippet ses ikkeat have betydning. Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at forelig-ge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger tilstatusrapporten. Fra dansk side forventer man at kunne tage statusoriente-ringen til efterretning.

1. Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan manfremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttetat fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-gen af SIS II ikke nås.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november – 1. de-cember 2009fremlagde Kommissionen enopdateretstatusrapport forarbejdet med SIS II om første milepælstest, videreudviklingen af SIS IIsamt beredskabsplanen i tilfælde af manglende overholdelse af milepæ-lene.I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme rådsmøde en rækkerådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første milepælstest blevrykket til den 29. januar 2010.Det danske retsforbeholdMed Lissabon-traktatens ikrafttrædenoverførtesdet mellemfolkeligesamarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (fremover 3. del,afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”,TEUF).20

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollens artikel4 inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning heromvil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-lemsstater (og associerede Schengen-lande).

2. Indhold

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning omfremskridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget forpolitimæssigt og retligt samarbejde den1. februar 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for FolketingetsEuropaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den30. november – 1. december 2009..

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Rådets resolution vedrørende en

model til en aftale om oprettelse af et fælles efterforskningshold

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 25.-26.februar 2010 at få forelagt et forslag til rådsresolution vedrørende en mo-delaftale om oprettelse af fælles efterforskningshold med henblik på ved-tagelse. Modelaftalen skal erstatte den hidtidige modelaftale fra 2003.Ifølge rådsresolutionen opfordres medlemsstaterne til – i det omfang deter hensigtsmæssigt - at anvende modelaftalen. Forslaget til rådsresolutionhar hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. For-slaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Der ses ikkeat foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdning til forslaget. Fra dansk side er man positivt indstillet over forforslaget.

1. Baggrund

EU-konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesagermellem Den Europæiske Unions medlemsstater indeholder i artikel 13 enbestemmelse om oprettelse af fælles efterforskningshold. En tilsvarendeordning er fastlagt ved Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fællesefterforskningshold.Fælles efterforskningshold er sammensat af repræsentanter for de rets-håndhævende myndigheder i to eller flere medlemsstater og har til opga-ve at foretage efterforskning inden for nærmere bestemte områder i etbegrænset tidsrum.I 2003 blev en rådshenstilling om en modelaftale for oprettelse af fællesefterforskningshold i overensstemmelse med konventionens og ramme-afgørelsens regler godkendt. Formålet med rådshenstillingen var at letteetableringen af fælles efterforskningshold.I december 2009 vedtog medlemsstaterne et nyt flerårigt arbejdsprograminden for retlige og indre anliggender (Stockholmprogrammet), hvorafdet fremgår, at modelaftalen for oprettelse af fælles efterforskningsholdbør opdateres.

I forslaget til rådsresolution opfordres medlemsstaterne til, i det omfangdet er hensigtsmæssigt, at anvende den opdaterede modelaftale, der fin-des i bilaget til resolutionen.Modelaftalen beskriver spørgsmål, der normalt vil skulle tages stilling tili forbindelse med indgåelsen af konkrete aftaler om oprettelse af et fællesefterforskningshold. Der drejer sig f.eks. om formålet med det fælles ef-terforskningshold, fremgangsmåden ved efterforskningen, mediehåndte-ring og holdets sammensætning.Der er alene tale om en vejledende model, og modelaftalen vil såledesalene skulle anvendes som udgangspunkt for forhandlingerne om etable-ring af konkrete efterforskningshold. De enkelte elementer i modelaftalenvil derfor kunne fraviges, udelades eller suppleres, som de berørte med-lemsstater i det enkelte tilfælde måtte finde hensigtsmæssigt.

3. Gældende dansk ret

Danmark har ratificeret EU-retshjælpskonventionen, som er gennemført idansk ret ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven,retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedetog lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. (Gennemførelse af EU-retshjælps-konventionen, den 2. tillægsprotokol til Europarådets rets-hjælpskonvention og EU-rammeafgørelse om fælles efterforskningshold)Det følger af den nævnte lov, at straffelovens kapitel 14 om forbrydelsermod den offentlige myndighed m.v. og kapitel 16 om forbrydelser i of-fentlig tjeneste eller hverv mv. også finder anvendelse, når forholdet erbegået mod eller af embedsmænd fra en anden stat under udførelse afopgaver i Danmark bl.a. som led i et fælles efterforskningshold.Endvidere følger det af den pågældende lov, at hvis en embedsmand fraen anden medlemsstat forvolder skade under udførelse af opgaver iDanmark – bl.a. som led i et fælles efterforskningshold – som efter danskret medfører erstatningspligt, udbetales erstatning af justitsministeren.24

Dagsordenspunkt 5: Kommissionens forslag til en intern sikkerheds-

strategi for Den Europæiske Union

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 25.-26.februar 2010 at få forelagt et udkast fra Kommissionen til en intern sik-kerhedsstrategi for EU til vedtagelse. Udkastet til den interne sikkerheds-strategi fremlægges som opfølgning på og udmøntning af Stockholm-programmet, og supplerer programmet for så vidt angår ønsket om atskabe et Europa som område for frihed, sikkerhed og retfærdighed. For-slaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget for-ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man po-sitivt indstillet over for initiativet.

1. Baggrund

Det endelige indhold af strategien er endnu ikke kendt, men det forven-tes, at forslaget til den interne sikkerhedsstrategi vil identificere de trus-ler, som EU’s medlemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme,alvorlig og organiseret kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridendekriminalitet og natur- og menneskeskabte katastrofer. Med henblik på enmere sammenhængende tilgang til bekæmpelse af disse trusler i EU for-ventes det, at der i strategien fastsættes en række principper og retnings-linjer for fremtidig aktiviteter inden for dette område.

Dagsordenspunkt 6: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Formandskabet har på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. februar 2010 lagt op til en orientering af sagen om EU’s tiltrædelse afDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK). Derforeligger endnu ikke et forslag fra Kommissionen til rådsafgørelse ombemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Europa-rådet om EU’s tiltrædelse af EMRK. Det følger af Lissabon-Traktaten, atEU tiltræder EMRK. Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssigekonsekvenser eller have statsfinansielle konsekvenser. Sagen forventesikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Der ses ikke atforeligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-ning til sagen. Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterret-ning.

1. Baggrund

Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden har EU fået kompetence og pligttil at tiltræde EMRK. Det følger således af EU-Traktatens artikel 6, stk.2, at Unionen tiltræder EMRK. Samtidig er det fastsat, at tiltrædelsen afEMRK ikke ændrer Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten ogEUF-Traktaten.Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørendeEU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal aftalenom EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevareUnionens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse iEMRK’s kontrolinstanser,b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ik-ke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlems-staterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.Efter protokollens artikel 2 skal en sådan aftale sikre, at tiltrædelsenhverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser.Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forholdtil EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truf-fet af medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med28

dennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som med-lemsstater har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57. Viderefølger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse afEMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen elleranvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden mådeend fastsat i EUF-Traktaten).

2. Indhold

Der foreligger endnu ikke et forslag fra Kommissionen til rådsafgørelseom bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Eu-roparådet om EU’s tiltrædelse af EMRK.Det er forventningen, at Kommissionen i sit forslag til rådsafgørelse vilforeslå, at EU skal tiltræde EMRK i form af en tiltrædelsestraktat mellemEU og Europarådet, hvori der samtidigt foretages de fornødne ændringeri EMRK. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de 27 EU-medlemsstater, skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU kan tiltrædeEMRK.EU’s tiltrædelse af EMRK rejser en lang række spørgsmål, som der skaltages højde for i den rådsafgørelse, der bemyndiger Kommissionen til atindlede forhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af EMRK.Som eksempler kan nævnes: hvorledes skal EU være repræsenteret i Eu-roparådets organer, skal både EU og den indklagede medlemsstat forsva-re en klagesag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, nårklagesagen rejser spørgsmål om fortolkningen og anvendelsen af EU-retten, skal EU alene tiltræde EMRK, eller skal EU også tiltræde alle el-ler enkelte tillægsprotokoller, hvorledes sikres det, at EU’s tiltrædelseikke indebærer, at en medlemsstats forhold til EMRK berøres i forhold tilprotokoller, som medlemsstaten ikke har tiltrådt.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesomden vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring.

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget høring i sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 1. februar 2010.Da der endnu ikke foreligger noget forslag fra Kommissionen, har sagenikke været drøftet i Juridisk Specialudvalg.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg ogRetsudvalg.

Formandskabet forventes bl.a. at orientere om følgende aktuelle aktivite-ter vedrørende eksterne relationer med USA inden for retlige og indreanliggender:- Status for drøftelserne med USA om persondatabeskyttelse, her-under drøftelserne i High Level Contact Group on Data Protec-tion om indgåelse af en aftale med USA om persondatabeskyt-telse og informationsudveksling med retshåndhævelsesformål.- Opfølgning på drøftelserne om bekæmpelse af terrorisme og fly-sikkerhed med Secretary for Homeland Security, Janet Napoli-tano, på det uformelle rådsmøde i Toledo den 20.-22. januar2010.

3. Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 8: Forslag til beslutning om etablering af Den Stå-

ende Komité for Indre Sikkerhed (COSI)

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-de) den 25.–26. februar 2010 vil fremlægge et forslag til beslutning ometablering af Den Stående Komité for Indre Sikkerhed (COSI) samt ori-entere nærmere om komitéens arbejdsopgaver mv. Sagen rejser ikkespørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har hverken lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side kan man støt-te beslutningen om etableringen af Den Stående Komité for Indre Sik-kerhed (COSI), idet det bemærkes, at etableringen af COSI følger af Lis-sabon-traktaten.

1. Baggrund

Forslaget etablerer under henvisning til TEUF, særligt artikel 240, stk. 3,Den Stående Komité for Indre Sikkerhed (COSI).COSI har ifølge forslaget til opgave at lette, fremme og styrke koordine-ringen af operationelle aktioner mellem EU’s medlemsstater på områdetfor intern sikkerhed. Den koordinerende rolle vedrører bl.a. politi- ogtoldsamarbejde, beskyttelse af de ydre grænser og retligt samarbejde istraffesager med relevans for det operationelle samarbejde om den indresikkerhed.Det fremgår af forslaget, at COSI hverken inddrages i forberedelsen afretsakter eller i gennemførelsen af operationer.

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i det blandede udvalg den 25. – 26. februar

2010

Side:

3-13

14-19

20-22

23-25

26-27

28-30

31-32

33-35

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

1.

Baggrund

2.

Indhold

2.1. Generelt om forslaget til direktiv

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

3.

Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

3.2. Retsplejeloven

3.3. Udleveringsloven mv.

3.4. Rigspolitiets rekrutterings- og administrationsordning for tolke

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

5.

Høring

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Rigspolitiet,

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Politiforbundet

Domstolsstyrelsen

Rigsadvokaten

Institut for Menneskerettigheder

Advokatsamfundet

Landsforeningen af Forsvarsadvokaters

6.

Nærhedsprincippet

7.

Andre landes kendte holdninger

8.

Foreløbig generel dansk holdning

9.

Europa-Parlamentets udtalelse

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om den europæiske beskyttelsesordre

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

1.

Baggrund

2.

Indhold

3.

Gældende dansk ret

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265

3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at

meddele tilhold

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

5.

Høring

6.

Nærhedsprincippet

7.

Andre landes kendte holdninger

8.

Foreløbig generel dansk holdning

9.