REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 271: Henvendelse af 28/1-10 fra Ombudsmanden vedr. inspektion af Asylcenter Avnstrup

Den 6. maj 2008 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 16. november2006 af Asylcenter Avnstrup. I rapporten bad jeg om nærmere oplysninger mv. ved-rørende nogle forskellige forhold.

I den anledning har jeg fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration mod-taget et brev af 17. november 2008 vedlagt et notat af samme dato. Notatet inde-holder oplysninger fra Dansk Røde Kors og bemærkninger fra henholdsvis Udlæn-dingeservice og ministeriet til de spørgsmål der er stillet i rapporten. Jeg har ogsåmodtaget et brev af 11. januar 2010 fra ministeriet.

Jeg bad om at få oplyst om der – som følge af den manglende adgang til bl.a. læge-klinikken for kørestolsbrugere – er begrænsninger i sundhedstilbudene til denne pati-entgruppe i forhold til de øvrige beboere på Asylcenter Avnstrup. Jeg ønskede ogsåoplyst hvilke mindre huse på området – ud over lægeklinikken – kørestolsbrugere ikkehar adgang til.

Dansk Røde Kors har hertil oplyst at sundhedstilbudet er det samme for denne gruppesom for de øvrige beboere, og at sundhedstilbudet er tilpasset den enkelte. Der ermed finansiering fra Udlændingeservice ansat ekstra personale (en hjælper og en sy-geplejerske) som har fokus på og ekstra opmærksomhed rettet mod de personer derbor på centret på grund af deres fysiske handicap. Det tilstræbes at disse beboere ideres hverdag ikke påvirkes i negativ retning i form af en sygeliggørelse af deres hel-bredssituation i øvrigt. Man forsøger derfor at støtte beboerne i deres ressourcer såle-des at de kan tage ansvaret for eget liv.

Udlændingeservice og ministeriet har ikke haft bemærkninger til det som Dansk RødeKors har oplyst.Jeg har noteret mig oplysningerne om at sundhedstilbudet er det samme for beboereder anvender kørestol, som for øvrige beboere. Jeg går i den forbindelse ud fra at deter sikret at alle beboere, herunder kørestolsbrugere, rent faktisk og praktisk kan gørebrug af sundhedstilbudet.Herefter foretager jeg mig ikke mere vedrørende spørgsmålet.

Jeg bad om at få oplyst om der var fundet en løsning på et problem der var opstået forto elever. Eleverne fik eneundervisning – dog ikke i fuldt omfang – fordi de ikke trive-des i deres klasser.

Oplysningerne har ikke anledning til bemærkninger fra Udlændingeservices og mini-steriets side.Jeg har noteret mig det oplyste og foretager mig ikke mere i den anledning.

Jeg anmodede om oplysning om i hvilket omfang børn i 2006 og 2007 havde behovfor specialundervisning efter § 7 i bekendtgørelse nr. 622 af 30. juni 2003 om under-visning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl. Jeg bad herunder om oplysning om ihvilket omfang specialundervisningen var affødt af en situation omfattet af bekendt-gørelsens § 15, stk. 5. Jeg anmodede også om oplysning om i hvilket omfang dissebørn modtog den nødvendige specialundervisning, og hvor de modtog den.

”Dansk Røde Kors har oplyst, at al undervisning i 2006/2007 foregik på Park-skolen – dette gælder også specialundervisningen. Dansk Røde Kors har desu-den oplyst, at der fra august 2007 i højere grad blev udsluset børn til den almin-

Udlændingeservice har forespurgt Dansk Røde Kors, om der i den nævnte peri-ode har været børn i skolen, som modtog specialundervisning, herunder om un-dervisningen var omfattet af undervisningsbekendtgørelsens § 15, stk. 5.

Dansk Røde Kors har oplyst, at eftersom Parkskolen er lukket, og det dengangansatte personale ikke længere er ansat i organisationen, er det ganske vanske-ligt at besvare spørgsmålet. Dansk Røde Kors har imidlertid oplyst, at der fra pe-rioden maj til december 2007 er identificeret ét barn, der havde behov for speci-alundervisning på grund af ordblindhed. Der blev iværksat specialundervisning påParkskolen for den pågældende elev. Der er i samme periode identificeret étbarn, der fik iværksat særlige foranstaltninger, der formodentlig var begrundet ielevens adfærdsmæssige problemer. Situationen var imidlertid ikke omfattet afundervisningsbekendtgørelsens § 15, idet barnet fortsat blev undervist på Park-skolen, men som foranstaltning var forældrene til stede under undervisningen.

Udlændingeservice har alene til det af Dansk Røde Kors anførte bemærket, atoplysningerne – på baggrund af skolens lukning og vanskelighederne med at til-vejebringe disse – kan være behæftet med en vis usikkerhed, ligesom det ikkekan udelukkes, at der kan have været flere elever, der havde behov for special-undervisning i perioden end de af Dansk Røde Kors nævnte.”Jeg har ikke grundlag for at foretage mig mere vedrørende dette spørgsmål.

”Børn, der har søgt asyl i Danmark, er omfattet af undervisningspligten somnævnt i folkeskolelovens § 32, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007.Det fremgår af folkeskoleloven, at der kan foretages hjemmeundervisning af børni medfør af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007.

Udlændingeservice har indgået aftale med de kommuner, der er værter for enasylskole, om at føre tilsyn med undervisningen i henhold til principperne i fri-skoleloven.

Dansk Røde Kors har oplyst, at tilsynet foretages af skolelederen. Tilsynene gen-nemføres som samtaler med eleven, dennes forældre og underviseren. Såfremtskolelederen vurderer, at eleven ikke er i god udvikling, foretages yderligeretests.

Udlændingeservice er blevet opmærksom på, at tilsynet med de hjemmeundervi-ste fremover formentlig tillige bør ligge hos de respektive kommuner. Udlændin-geservice vil undersøge dette nærmere, og – såfremt det findes hensigtsmæssigt– arbejde på en sådan løsning.”

”Udlændingeservice har ved e-mail af 18. december 2009 til ministeriet oplyst, atda der i forbindelse med høringen af Dansk Røde Kors kun var ét tilfælde af børn,der blev hjemmeundervist, har Udlændingeservice ikke foretaget sig yderligerepå denne baggrund, idet der ikke sås at være behov herfor.

Ministeriet skal bemærke, at ministeriet kan tilslutte sig Udlændingeservices kon-klusion.”Jeg er ikke bekendt med hvor mange børn af asylansøgere der for tiden modtagerhjemmeundervisning. Jeg må dog gå ud fra at spørgsmålet om hjemmeundervisningog dermed spørgsmålet om et eventuelt tilsyn hermed vil opstå af og til. En eventuelforpligtelse til at føre tilsyn med hjemmeundervisning er uafhængig af antallet af børnder modtager undervisningen. Hertil kommer at eventuelle tilsynsmyndigheder – derespektive kommuner som anført af Udlændingeservice – ikke kan opfylde deres til-synsforpligtelse medmindre de får underretning om at et barn hjemmeundervises.

Af hensyn til de enkelte børn – uanset hvor mange der måtte være tale om‒-og afhensyn til eventuelle myndigheders muligheder for at kunne opfylde deres forpligtel-ser, er det efter min opfattelse vigtigt at Udlændingeservice og Dansk Røde Kors harklarhed over hvilken eventuel myndighed der skal adviseres, når situationen medhjemmeundervisning opstår. Det bør således klarlægges hvilken myndighed der måttevære tilsynsmyndighed for hjemmeundervisning af børn på Asylcenter Avnstrup (ogpå andre centre og indkvarteringssteder). Jeg henstiller derfor til Udlændingeserviceog ministeriet at undersøge og klarlægge spørgsmålet om tilsynsmyndighed nærmere.Jeg beder om at ministeriet underretter mig om resultatet af undersøgelsen.

Af retningslinjer for sundhedsbehandling af voksne asylansøgere mv. fremgik det atder ville blive udarbejdet særskilte retningslinjer for sundhedsbehandling af asylansø-gerbørn. Jeg anmodede om at modtage kopi af sådanne retningslinjer.

Med brevet og notatet af 17. november 2008 sendte ministeriet mig kopi af retnings-linjer for sundhedsbehandling af asylansøgerbørn udarbejdet af Udlændingeserviceden 20. december 2006.

Af retningslinjerne fremgår det bl.a. at anerkendelsen af retten til sundhedsbehandlingog princippet om ligebehandling i praksis har den betydning for administrationen af be-villing af sundhedsydelser efter udlændingeloven at asylansøgerbørn mv. gives sam-me ret til forebyggende sundhedsordninger og sundhedsbehandling som herboendebørn.Jeg foretager mig ikke mere vedrørende spørgsmålet om retningslinjer for sundheds-behandling af asylansøgerbørn.

Efter min afgivelse den 6. maj 2008 af den endelige rapport modtog jeg oplysningerfra en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Speciallægen fandt at der var en fejl-agtig oplysning i rapporten. Speciallægen henviste til at det i rapporten var angivet atsundhedsklinikken på centret havde oplyst at der kun var en måneds ventetid på enbørnepsykiatrisk undersøgelse af børn fra centret. Speciallægen oplyste at børneneikke blev henvist til undersøgelse, og at længden af ventetiden derfor er ”ligegyldig”.Ved fremsendelsen orienterede speciallægen mig samtidig om en rapport ”Børnepsy-kiatrisk børnepsykologisk undersøgelse af 6 asylbørn” der var udgivet i oktober 2007af en gruppe af speciallæger og psykologer.

Jeg sendte henvendelsen videre til Udlændingeservice og bad om at Udlændingeser-vice inddrog oplysningerne i de bemærkninger som Udlændingeservice ville sende tilden endelige rapport.

”Dansk Røde Kors har bemærket, at de 6 undersøgte børn ifølge rapporten selvikke er udvalgt repræsentativt for børn på asylcentre. Dansk Røde Kors er derforaf den opfattelse, at undersøgelserne på ingen måde er egnet til at danne bag-grund for en vurdering af, om børn fra Asylcenter Avnstrup henvises til psykiater ifornødent omfang.

Børn, der har symptomer på fysisk, psykisk eller social mistrivsel, drøftes efter af-tale med deres forældre på et tværfagligt møde, hvor der deltager sundheds-plejerske, pædagoger og de lærere, som har daglig omgang med barnet. På mø-det deltager desuden en psykolog og en socialrådgiver.

Når der henvises få børn til børnepsykiatrisk undersøgelse og behandling, skyl-des det, at man ud fra en individuel vurdering finder, at den behandling og de for-anstaltninger, der skal iværksættes, i mange tilfælde har anden karakter.

Der kan være tale om behandling hos psykolog, speciallæge, specialundervisningi eller udenfor Dansk Røde Kors' skoler, støtte i hjemmet eller legestuen. Som detfremgår af E.O.’s rapport, inddrages kommunerne i en lang række af de sager,der omhandler børn.

Udlændingeservice og Integrationsministeriet har ikke bemærkninger til det afDansk Røde Kors oplyste. Udlændingeservice kan imidlertid supplerende oplyse,at asylansøgerbørn tilbydes samme behandling som danske børn. Dette gælderogså behandling hos børnepsykolog eller -psykiater.

Der henvises generelt til de af Udlændingeservice udarbejdede Retningslinier forsundhedsbehandling af asylansøgerbørn mv. af 20. december 2006. Heraf frem-går, at operatørerne umiddelbart kan tildele asylansøgerbørn 3 konsultationerhos en børnepsykolog eller børnepsykiater. Disse konsultationer finansieres afoperatørerne. Konsultationerne kan tildeles, hvis der er foretaget en lægelig vur-dering af, at behandlingen er nødvendig.

Ved yderligere behov for behandling skal Udlændingeservice søges herom. An-søgningen skal være vedlagt dokumentation for, at de første 3 konsultationer erafholdt samt en begrundelse for det fortsatte behandlingsbehov.

Udlændingeservice har i øvrigt bemærket, at 5 af de 6 børn i undersøgelsen blevidentificeret af Dansk Røde Kors. Efter omtalen i medierne i efteråret har Anke-styrelsen undersøgt de konkrete sager, og det er Ankestyrelsens generelle ind-tryk, at både kommuner og Dansk Røde Kors har været opmærksomme på bør-nene, og at den rigtige hjælp er givet.”Jeg har i tilknytning til min inspektion af Asylcenter Avnstrup ikke grundlag for at fore-tage mig mere vedrørende dette spørgsmål.

Jeg havde noteret mig at Udlændingeservice har mulighed for at træffe beslutning omindkvartering på et andet (slags) center end det der umiddelbart vil følge af den aktuel-le indplacering i de forskellige asylfaser.

Jeg bad om nærmere oplysning om hvor alvorlige sygdomme (somatiske og psykiske)der skal være tale om før der efter praksis er mulighed for flyttestop. Jeg spurgte i denforbindelse om det er den samme praksis som danner grundlag for flyttepåbuds-

sagerne efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7? Jeg bad endvidere om at få oplyst omUdlændingeservice får kendskab til ansøgere for hvem et flyttestop kan være relevantog hensigtsmæssigt, på anden måde end ved at modtage indstilling herom fra DanskRøde Kors.

Endvidere anmodede jeg om at få oplyst om Udlændingeservice og ministeriet vejle-der asylansøgere om denne mulighed for flyttestop og i bekræftende fald i hvilke si-tuationer. Endelig bad jeg om oplysning om hvorvidt der kan sættes en spærre pågrundlag af andre oplysninger end sundhedsmæssige.

”Anmodninger om flyttestop formidles typisk af operatørerne, men anmodninger-ne kan tillige komme fra den enkelte ansøger selv eller dennes partsrepræsen-tant. Anmodningerne kan fremkomme på et hvilket som helst tidspunkt under enpersons indkvartering, men det er ofte i forbindelse med planlægning af en kon-kret flytning, at sådanne henvendelser modtages. Efter samråd med beboerneindstiller Dansk Røde Kors til Udlændingeservice, at flyttestoppet gennemføres.

Udlændingeservice kan vælge at lade en person blive boende på et center af fle-re forskellige årsager. De typiske årsager er imidlertid en igangværende be-handling på et nærliggende hospital, at familiens børn er optaget i den lokale fol-keskole, eller at der er herboende familie i nærheden af den pågældendes nu-værende center.

Det er således ikke nødvendigvis graden af den pågældendes sygdom, der afgør,at en person ikke kan flyttes til et andet center, men det forhold, at der er en be-handling i gang, som består af en række behandlinger på det samme behand-lingssted, som det ikke er hensigtsmæssigt at lade fortsætte på et andet behand-lingssted. Et flyttestop på baggrund af igangværende behandling kan således og-så have midlertidig karakter, indtil behandlingen er tilendebragt.

Det blev oplyst under inspektionen, at Udlændingeservice har et it-baseret ind-kvarteringssystem (ISYS). I dette system kan Udlændingeservice sætte en spær-re og derved give en person medicinsk flyttestop. Der foretages spærring, hvis enperson er i et sundhedsmæssigt behandlingsforløb, og en flytning derfor er uhen-sigtsmæssig, f.eks. i forbindelse med graviditet eller sygdom, som f.eks. tuberku-lose. Et medicinsk flyttestop sker altid i samarbejde med den enkelte ansøger.

Dansk Røde Kors har den 19. december 2007 oplyst, at Dansk Røde Kors i for-bindelse med sundhedsbehandling orienterer om muligheden for flyttestop, nårdet er aktuelt. Det sker særligt i forbindelse med forestående fødsler, smitsommesygdomme eller igangværende udredninger, der må antages at blive forsinkede.

Udlændingeservice underviser nyankomne asylansøgere på asylansøgerkurset iCenter Sandholm. Udlændingeservice orienterer i den forbindelse om, at det erUdlændingeservice, der beslutter, hvor de pågældende skal bo. Udlændingeser-vice orienterer imidlertid også om, at såfremt de pågældende har særlige ønskertil, hvilket center de skal bo på, vil Udlændingeservice – i det omfang det er muligt– tage hensyn hertil. Der vejledes ikke om flyttestop som begreb, idet dette erden rent tekniske håndtering i disse sager, idet en person markeres med et ’flyt-testop’ i indkvarteringssystemet for at undgå, at en person, der skal blive boendepå centret, alligevel flyttes.

Rådgivning af asylansøgere er endvidere omfattet af ministeriets resultatkontraktmed Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælp vil således kunne være asyl-ansøgerne behjælpelig med rådgivning og støtte, for så vidt angår reglerne omflytning mellem centrene. Dansk Flygtningehjælp rådgiver således asylansøgere ialle faser af asylsagsbehandlingen – såvel ved generelle som ved individuellerådgivninger. Integrationsministeriet yder ikke herudover særskilt vejledning omreglerne vedrørende flytning mellem centrene.

Udlændingeservice kan i højere grad imødekomme ønsker vedrørende indkvarte-ringen for personer, der ikke er meddelt flyttepåbud, end i sager, hvor der er med-delt flyttepåbud, hvor det er udgangspunktet, at personer, der f.eks. ikke medvir-ker til deres udsendelse, skal indkvarteres på et udsendelsescenter.”Jeg har taget oplysningerne til efterretning, og jeg foretager mig herefter ikke merevedrørende dette spørgsmål.

Som det fremgik af rapporten af 6. maj 2008, blev jeg i dagene efter inspektionen kon-taktet af beboere fra Asylcenter Avnstrup. Nogle beboere nævnte under deres samtaleat de ikke modtog tilstrækkelig hjælp til at få oversat de afgørelser som de havde mod-taget fra udlændingemyndighederne. Afgørelserne var skrevet på dansk. Ofte fik be-boerne alene oplyst konklusionen i afgørelsen uden angivelse af en eventuel klagevej-ledning.

På grundlag af oplysninger fra Udlændingeservice forstod jeg det således at Udlæn-dingeservice foranstalter en oversættelse af et afslag på asyl, og at Flygtningenævnetenten på stedet – og ved hjælp af tolk – afsiger nævnets afgørelse om asyl eller an-moder politiet om at forkynde afgørelsen, igen ved hjælp af tolk.

Umiddelbart syntes problematikken om oversættelse at knytte sig til de øvrige afgørel-ser som ansøgerne kan modtage, således afgørelser efter udlændingelovens § 42 a,stk. 10, om kostpenge, og udlændingelovens § 42 a, stk. 7, om flyttepåbud. Herudoverville der formentlig også kunne være tale om afgørelser om opholdstilladelse på andetgrundlag end asyl.

Jeg anmodede Udlændingeservice om en udtalelse om hvorvidt der påhviler Udlæn-dingeservice en retlig forpligtelse til at lade afgørelser oversætte, og i bekræftendefald oplysninger om hvorledes Udlændingeservice efterkommer denne forpligtelse.

Ministeriets notat af 17. november 2008 indeholder meget fyldige bemærkninger tilspørgsmålet om udlændingemyndighedernes retlige forpligtelse til at lade afgørelseroversætte.

Problemstillingen om oversættelse af afgørelser er også relevant på andre områderend det udlændingeretlige. Således undersøger jeg også for tiden udenlandske ind-sattes mulighed for at få oversættelser og vejledning i forhold til deres situation i Kri-minalforsorgens institutioner. Jeg har fundet det mest hensigtsmæssigt at udskillespørgsmålet om oversættelse af afgørelser fra inspektionen og færdigbehandle det påen særskilt sag.

OpfølgningSom det fremgår ovenfor, har jeg henstillet til Udlændingeservice og ministeriet nær-mere at undersøge og klarlægge spørgsmålet om tilsynsmyndighed med hjemmeun-derviste børn. Jeg har bedt ministeriet om at underrette mig om resultatet af undersø-gelsen.

UnderretningDenne opfølgningsrapport sendes til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-tion og Udlændingeservice. Jeg beder Udlændingeservice videresende et eksemplartil henholdsvis Dansk Røde Kors, Asylafdelingen, og Asylcenter Avnstrup.Opfølgningsrapporten sendes også til Folketingets Retsudvalg og Udvalget for Ud-lændinge- og Integrationspolitik.