Lov om ændring af straffeloven(Strafudmåling i voldtægtssager)§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009, somændret ved § 1 i lov nr. 1107 af 1. december 2009, foretages følgendeændring:1.§ 216, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Ved fastsættelse af straffen lægges der vægt på voldtægtens ka-rakter og øvrige foreliggende omstændigheder, idet straffen kan stige tilfængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller deri øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.”§2Loven træder i kraft den 1. juli 2010.§3Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordningsættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de fæ-røske forhold tilsiger.

1. Indledning................................................................................................................................................................ 2

2. Gældende ret ........................................................................................................................................................... 2

3. Lovforslagets udformning ...................................................................................................................................... 5

4. Ligestillingsvurdering af lovforslaget.................................................................................................................... 8

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige..................................................................... 8

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv............................................................... 8

7. De administrative konsekvenser for borgere........................................................................................................ 9

8. De miljømæssige konsekvenser.............................................................................................................................. 9

9. Forholdet til EU-retten ........................................................................................................................................... 9

10. Hørte myndigheder mv......................................................................................................................................... 9

11. Sammenfattende skema ........................................................................................................................................ 9

1. IndledningLovforslaget vedrører strafudmåling i voldtægtssager og fastslår, atder ved fastsættelse af straffen lægges vægt på voldtægtens karakter ogøvrige foreliggende omstændigheder. Herved vil det bl.a. fremgå, at derikke er en forskellig grovhedsvurdering af såkaldt overfalds-, kontakt-eller parvoldtægt, men at straffen for voldtægt må fastsættes af retten udfra en samlet konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder, her-under eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder.2. Gældende ret2.1.Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der til-tvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold. Med vold sidestilleshensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til atmodsætte sig handlingen. Straffen er fængsel indtil 8 år. Har voldtægtenhaft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpen-de omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 216,stk. 2.Straffelovens § 216 om voldtægt finder tilsvarende anvendelse medhensyn til anden kønslig omgængelse end samleje, herunder anden køns-lig omgængelse med en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og225.Straffen for voldtægt fastsættes ligesom i andre straffesager af rettenefter en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder. Strafud-målingen sker med udgangspunkt i de almindelige regler om straffensfastsættelse i straffelovens kapitel 10, jf. pkt. 2.2 nedenfor. Herudover-2-

indeholder pkt. 2.3 nogle særlige bemærkninger om strafniveauet forvoldtægt.2.2.Straffelovens kapitel 10 indeholder de almindelige regler omstraffens fastsættelse.Efter straffelovens § 80 skal der under hensyntagen til ensartethed iretsanvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplys-ninger om gerningsmanden. Ved vurderingen af lovovertrædelsens grov-hed skal der tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade,fare og krænkelse samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde haveindset herom. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skalder tages hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold,dennes forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde til ger-ningen.Straffelovens §§ 81 og 82 angiver en række forhold, der i almindelig-hed skal anses som henholdsvis skærpende eller formildende omstændig-heder ved straffastsættelsen.Det skal i almindelighed anses som en skærpende omstændighed,f.eks. at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen (§ 81,nr. 1), at gerningen er udført af flere i forening (§ 81, nr. 2), at gerningener særligt planlagt (§ 81, nr. 3), at gerningsmanden har udvist særlig hen-synsløshed (§ 81, nr. 5), eller at gerningsmanden har udnyttet forurettedesværgeløse stilling (§ 81, nr. 10).Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovovertrædelser,fastsættes der efter straffelovens § 88, stk. 1, for disse en fælles straf in-den for den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammerkommer i betragtning, den strengeste af disse. Under særdeles skærpendeomstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovover-trædelserne foreskrevne straf med indtil det halve. Bestemmelsen finderogså anvendelse ved flere ligeartede forbrydelser, f.eks. hvis en ger-ningsmand har begået flere voldtægter.Herudover findes der i straffeloven visse andre bestemmelser vedrø-rende straffens fastsættelse. Bl.a. kan den for lovovertrædelsen fore-skrevne straf nedsættes ved forsøg, navnlig når forsøget vidner om ringestyrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt, jf. straffelovens § 21, stk.2.2.3.Ved den såkaldte strafskærpelseslov fra 2002 (lov nr. 380 af 6. ju-ni 2002 om skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab,uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyve-ri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehan-

del m.v.) blev strafferammerne i straffelovens § 216, stk. 1 og 2, forhøjetfra henholdsvis fængsel indtil 6 og 10 år til fængsel indtil 8 år og 12 år.Forud for lovændringen i 2002 havde Rigsadvokaten udarbejdet en re-degørelse med henblik på at belyse udviklingen i strafniveauet i vold-tægtssager. I redegørelsen, der omfattede i alt 251 domme fra en rækkeudvalgte år (1984, 1988, 1992, 1996 og 1996), var voldtægtssagerne op-delt i følgende tre kategorier:Overfaldsvoldtægt:Voldtægt mod en person, som gerningsmandenslet ikke kender eller kun har et yderst perifert kendskab til, og hvor derikke forud for voldtægten har været samvær mellem forurettede og ger-ningsmanden.Kontaktvoldtægt:Voldtægt, hvor parterne umiddelbart forinden vold-tægten har været sammen på en måde, som kunne være optakten til enseksuel kontakt, eller hvor parterne kender hinanden i forvejen, f.eks. na-boer og kolleger, uanset om selve voldtægten har karakter af et overfald.Parvoldtægt:Voldtægt mod en nuværende seksualpartner og voldtægtmod en tidligere seksualpartner, hvis forholdet er ophørt inden for et kor-tere tidsrum forud for voldtægten.Det fremgår af den pågældende lovforslags bemærkninger, jf. Folke-tingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, s. 2931 (lovforslag nr. L118), at der med lovforslaget forudsættes en generel forhøjelse af straf-udmålingsniveauet i sager om henholdsvis fuldbyrdet og forsøg på vold-tægt med i størrelsesordenen 1 år i forhold til det strafniveau, der var be-skrevet i Rigsadvokatens redegørelse. Det fremgår endvidere, at udmå-lingen af straffen for voldtægt i højere grad forventes at blive nuanceretefter forholdets grovhed. Endelig er det anført, at der bør ske en yderlige-re strafskærpelse i sager, hvor voldtægten har haft en særlig tidsmæssigudstrækning.Rigsadvokaten har siden strafskærpelseslovens ikrafttræden løbendeudarbejdet redegørelser vedrørende retspraksis i sager om voldtægt medhenblik på at belyse udviklingen i strafniveauet i disse sager. Redegørel-serne, som bygger på en gennemgang af en lang række konkrete straffe-sager, er løbende blevet sendt til Retsudvalget.Senest har Rigsadvokaten i en redegørelse fra august 2009 (Folketin-gets Retsudvalg – Alm del, bilag 149) konkluderet, at domstolene i langtde fleste af de undersøgte sager har fastsat forhøjede straffe i overens-stemmelse med tilkendegivelserne i forarbejderne til strafskærpelseslo-ven. I hovedparten af dommene er der således fastsat straffe, der liggeromkring et år over det niveau, der var gældende forud for lovændringen i2002.

Rigsadvokaten anfører samtidig, at i det omfang der ikke er sket enskærpelse af straffen med fuldt ud et år, er der i de fleste sager sket envæsentlig forhøjelse af straffen, og det er i dommens præmisser anført, atder foreligger formildende omstændigheder, der har begrundet fastsættel-se af en lavere straf. Der er således f.eks. taget hensyn til, at gernings-manden ikke er nået langt i sit forehavende, og at der ikke er anvendtvold af betydning, ligesom parternes indbyrdes forhold er tillagt betyd-ning. Tiltaltes personlige forhold er også tillagt vægt i flere sager. Rigs-advokaten peger på, at en sådan graduering af strafudmålingen er i over-ensstemmelse med forarbejderne til strafskærpelsesloven, hvorefter straf-fastsættelsen fortsat beror på domstolenes konkrete vurdering i de enkeltetilfælde af samtlige sagens omstændigheder.Det er Rigsadvokatens vurdering, at det samlede billede af domsprak-sis ligesom i de tidligere redegørelser for strafniveauet i voldtægtssagerviser, at strafskærpelsen fra 2002 er gennemført i praksis.Som det fremgår, fastsættes straffen i voldtægtssager (herunder jf.straffelovens § 224 og 225 om anden kønslig omgængelse opnået vedvold eller trussel om vold) af domstolene på baggrund af en konkret vur-dering af samtlige omstændigheder i den enkelte sag. Som følge af demange forskelligartede forhold er der store variationer i straffene forvoldtægt, og der er i retspraksis også udmålt straffe, som ligger væsent-ligt over de ovennævnte normalstrafniveauer for voldtægt. Der udmålesf.eks. i praksis en skærpet straf, hvis der som led i voldtægten er udøvetbetydelig vold, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller er be-gået af flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden har begået flereforhold.3. Lovforslagets udformning3.1.Justitsministeriet har anmodet Rigsadvokaten om en nærmerevurdering af strafniveauet i sager om kontaktvoldtægt og parvoldtægt iforhold til strafniveauet i andre voldtægtssager. Rigsadvokaten er i denforbindelse anmodet om på grundlag af en gennemgang af retspraksis atredegøre for strafniveauet og om at vurdere, om et lavere strafniveau isager om kontaktvoldtægt og parvoldtægt end i sager om overfaldsvold-tægt i givet fald navnlig skyldes, at der i sådanne sager oftere end i sagerom overfaldsvoldtægt foreligger omstændigheder, som efter almindeligestrafudmålingsregler normalt vil tale for en mildere straf, eller om et lave-re strafniveau i givet fald navnlig er udtryk for en generel forskel i grov-hedsvurderingen af kontaktvoldtægt og parvoldtægt i forhold til over-faldsvoldtægt.-5-

Rigsadvokatens seneste redegørelse fra august 2009 om straffene ivoldtægtssager indeholder på denne baggrund et særligt afsnit om straf-niveauet for kontaktvoldtægt og parvoldtægt, som bygger på en gennem-gang af de domme om voldtægt, som er indgået i Rigsadvokatens redegø-relser fra 2004 til 2009 om straffen for voldtægt.Rigsadvokaten anfører bl.a., at udgangspunkt for strafudmålingen i sa-ger om kontaktvoldtægt og parvoldtægt som anført i forarbejderne tilstrafskærpelsesloven fra 2002 er lidt lavere end i sager om overfaldsvold-tægt. Forarbejderne til strafskærpelsesloven henviser til den gældenderetspraksis, men forholder sig ikke til en eventuel forskel i grovhedsvur-deringen i de omhandlede tilfældegrupper.Rigsadvokaten anfører, at gennemgangen af retspraksis viser, at dergenerelt udmåles meget varierende straffe, og at det store spænd, somstraffene udmåles indenfor, er udtryk for de konkrete og ofte også megetforskelligartede forhold, der gør sig gældende i disse sager. I en rækkedomme er straffen for par- eller kontaktvoldtægt således udmålt på linjemed eller over normalstrafniveauet for overfaldsvoldtægt.Den vurdering, som domstolene foretager, synes at være baseret på enflerhed af den enkelte sags meget konkrete omstændigheder. I det omfangrelationen mellem tiltalte og forurettede er tillagt vægt ved strafudmålin-gen, er det også som ét af flere konkrete momenter. I de forholdsvis fåtilfælde, hvor forholdet mellem parterne er anført som en formildendeomstændighed ved straffastsættelsen, synes straffastsættelsen også her atvære udtryk for en helt konkret vurdering af den enkelte sags omstændig-heder.På baggrunden af gennemgangen af retspraksis, som den er beskrevet iRigsadvokatens løbende redegørelser efter strafskærpelsen i 2002, er detsåledes Rigsadvokatens opfattelse, at strafudmålingen i sager om kon-taktvoldtægt og parvoldtægt ikke er udtryk for en generel opfattelse af, atstraffene i disse sager bør udmåles mildere end i sager om overfaldsvold-tægt. Dette kan også udtrykkes på den måde, at der i disse sager ofte vilforeligge konkrete omstændigheder, der efter straffelovens almindeligeprincipper om strafudmåling bør føre til en lidt lavere straf, end i sagerom overfaldsvoldtægt. I sager om overfaldsvoldtægt må der omvendt an-tages oftere at foreligge nogle af de konkrete omstændigheder, som efterstraffelovens § 81 i almindelighed skal indgå som en skærpende omstæn-dighed, jf. pkt. 2.2 ovenfor.3.2.Som det fremgår af pkt. 3.1 ovenfor, er det efter en gennemgangaf retspraksis vedrørende straffene for voldtægt Rigsadvokatens vurde-ring, at strafudmålingen i sager om kontaktvoldtægt og parvoldtægt ikke

er udtryk for en generel opfattelse af, at straffene i disse sager bør udmå-les mildere end i sager om overfaldsvoldtægt. Straffen for voldtægt fast-sættes efter en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder, ogdet lavere strafniveau i praksis i sager om kontaktvoldtægt og parvold-tægt er efter Rigsadvokatens opfattelse udtryk for, at der i disse sager oftevil foreligge konkrete omstændigheder, der efter straffelovens almindeli-ge principper om strafudmåling bør føre til en lidt lavere straf end i sagerom overfaldsvoldtægt. I sager om overfaldsvoldtægt vil der ofte være taleom en række konkret skærpende omstændigheder, herunder f.eks. atvoldtægten finder sted om natten på åben gade eller ved indtrængen i for-urettedes hjem, og der kan være tale om betydelig vold.Voldtægt er en alvorlig personfarlig forbrydelse, der samtidig indebæ-rer en meget grov krænkelse af ofrets frihed til at bestemme, hvem haneller hun vil have et seksuelt forhold med. Regeringen lægger stor vægtpå en klar og konsekvent retshåndhævelse i sager om voldtægt, og Ju-stitsministeriet finder det væsentligt at modvirke et generelt indtryk af, atvisse former for voldtægt generelt anses for mindre grove end andre vold-tægter. Med henblik på at understrege, at enhver voldtægt er en alvorligog krænkende forbrydelse for ofret, er der efter Justitsministeriets opfat-telse anledning til at præcisere i lovgivningen, at strafudmålingen i vold-tægtssager sker på grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfæl-de af voldtægtens karakter og øvrige foreliggende omstændigheder ogikke på grundlag af en generelt forskellig vurdering af grovheden af kon-taktvoldtægt og parvoldtægt i forhold til overfaldsvoldtægt.Det foreslås på denne baggrund, at det i straffelovens § 216 fastslås, atder ved straffastsættelsen skal lægges vægt på voldtægtens karakter ogøvrige foreliggende omstændigheder. Der skal således bl.a. lægges vægtpå voldens eller truslernes karakter og omfang, den tidsmæssige udstræk-ning og krænkelsen af ofret.Lovforslaget indebærer ikke i sig selv ændringer af strafniveauet forvoldtægt efter straffelovens § 216, og straffen vil fortsat også skulle fast-sættes efter straffelovens almindelige regler herom i kapitel 10, herunderstraffelovens § 80 samt §§ 81 og 82 om skærpende og formildende om-stændigheder.Det er et andet og væsentligt spørgsmål, om det nuværende strafudmå-lingsniveau i voldtægtssager bør ændres under hensyntagen til, at strafni-veauet for voldtægt ud fra en nutidig opfattelse bør afspejle grovheden ogkarakteren af denne forbrydelse og krænkelsen af ofret, herunder i lyset

af, at der bl.a. bør være sammenhæng mellem strafniveauerne for de for-skellige former for sædelighedskriminalitet.Justitsministeriet har anmodet Straffelovrådet om at gennemgå straffe-lovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden med henblik påat vurdere, om der bl.a. i lyset af de enkelte bestemmelsers anvendelse ipraksis er grundlag for at foretage ændringer i bestemmelsernes udform-ning, og om der er behov for særlige initiativer vedrørende straffastsæt-telsen navnlig for de groveste sædelighedsforbrydelser. Henset bl.a. tilvoldtægtsforbrydelsens alvorlige karakter kan der efter Justitsministerietsopfattelse være anledning til at overveje, om det nuværende strafniveau ivoldtægtssager generelt i tilstrækkelig grad afspejler forbrydelsens grov-hed og den krænkelse af ofret, som finder sted. Overvejelser herom måsom nævnt ske i lyset af strafniveauet for bl.a. andre sædelighedsforbry-delser. Straffelovrådet er på denne baggrund bl.a. anmodet om særligt atoverveje strafniveauet i sager om voldtægt med henblik på at vurdere, omder måtte være behov for yderligere initiativer på dette område.Når Straffelovrådets vurdering foreligger, vil Justitsministeriet tagestilling til udformningen af et lovforslag bl.a. om straffen for voldtægt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (straffelovens § 216,stk. 2), og bemærkningerne hertil.4. Ligestillingsvurdering af lovforslagetLangt hovedparten af de forurettede i anmeldte sager om voldtægt erkvinder, og den foreslåede præcisering af, hvilke forhold der i almindeligskal tillægges særlig vægt ved strafudmålingen for voldtægt, vil efter Ju-stitsministeriets opfattelse kunne have et ligestillingsmæssigt aspekt, idetder med lovforslaget sættes fokus på et område, hvor kriminaliteten isærer rettet imod det ene køn.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDen foreslåede ændring af straffeloven skønnes ikke at have økonomi-ske og administrative konsekvenser for det offentlige.6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetmv.Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenserfor erhvervslivet mv.

7. De administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder mv.Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, HK-Landsklubben for Politiet, Direktoratet for Kriminal-forsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektø-rer, Kriminalforsorgsforeningen, Dansk Fængselsforbund, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Landsklubben af socialrådgivereansat i Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, AmnestyInternational, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, BørnsVilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, LandsforeningenHjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) og Joan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenser for stat,kommuner og regionerAdministrative konsekvenser for stat,kommuner og regionerØkonomiske konsekvenser for er-hvervslivetAdministrative konsekvenser for er-IngenIngenIngenIngenNegative konsekvenser/merudgifterIngenIngenIngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Et formål med bestemmelsen er at præcisere, at strafudmålingen ivoldtægtssager ikke er udtryk for en generel forskel i grovhedsvurderin-gen af sager om kontaktvoldtægt og parvoldtægt i forhold til sager omoverfaldsvoldtægt, men at straffen i hver enkelt voldtægtssag på sammemåde som hidtil skal fastsættes af retten ud fra en samlet konkret vurde-ring af den pågældende sags omstændigheder, herunder i hvilket omfangder i den enkelte sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-heder.Straffen vil også som hidtil skulle fastsættes efter straffelovens almin-delige regler herom i kapitel 10, herunder straffelovens §§ 81 og 82 omskærpende og formildende omstændigheder.Det vil normalt indgå i skærpende retning ved straffastsættelsen, at derer anvendt mere omfattende eller betydelig vold, f.eks. adskillige slag ogspark, eller alvorlige trusler, herunder at ofret er truet med skydevåben,knive eller andre våben. Det vil tilsvarende kunne indgå ved straffastsæt-telsen, hvis der kun i meget begrænset omfang er anvendt vold eller trus-sel om vold, f.eks. hvis der er tale om en helt kortvarig fastholdelse afofret. Det vil bl.a. også kunne indgå i strafudmålingen, hvor langt ger-ningsmanden kommer i sit forehavende, og om voldtægten er begået påen måde, som er særlig krænkende eller ydmygende for ofret. I sager omanden kønslig omgængelse end samleje opnået ved vold eller trussel omvold (straffelovens § 216, jf. straffelovens §§ 224 og 225) kan karakterenaf det seksuelle overgreb og den hermed forbundne krænkelse af den for-urettede kunne have særlig betydning for strafudmålingen, idet straffelo-vens §§ 224 og 225 omfatter en række forskellige forhold, hvor der bådekan være tale om seksuelle overgreb, der grænser til grove tilfælde af blu-færdighedskrænkelse – f.eks. hvor ofret tvinges til kortvarigt at berøregerningsmandens kønsdele – og mere omfattende overgreb som f.eks.analt samleje med ofret. Også andre forhold vil efter omstændighederne

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 6.november 2008, som ændret senest ved § 1 i lov nr.501 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

§ 216.

Den, der tiltvinger sig samleje ved voldeller trussel om vold, straffes for voldtægt medfængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættel-se i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude afstand til at modsætte sig handlingen.Stk. 2.Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvisvoldtægten har haft en særlig farlig karakter ellerder i øvrigt foreligger særligt skærpende omstæn-digheder.