Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 264
Offentligt
790827_0001.png
790827_0002.png
790827_0003.png
790827_0004.png
790827_0005.png
790827_0006.png
790827_0007.png
790827_0008.png
790827_0009.png
790827_0010.png
790827_0011.png
790827_0012.png
790827_0013.png
790827_0014.png
790827_0015.png
790827_0016.png
790827_0017.png
790827_0018.png
790827_0019.png
790827_0020.png
790827_0021.png
790827_0022.png
790827_0023.png
790827_0024.png
790827_0025.png
790827_0026.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
25. januar 2010Det InternationaleKontor2009-305-0878LON40611
UDKAST tilForslagtilLov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, rets-plejeloven og lov om registrering af køretøjer(Udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjermed stater uden for Den Europæiske Union)§1I lov nr. 434 af 31. maj 2000 om Det Centrale Dna-profil-register, somændret senest ved § 1 i lov nr. 479 af 17. juni 2008, foretages følgendeændring:1.Efter § 5 indsættes:”§5 a.Justitsministeren kan på grundlag af en overenskomst herommed en stat uden for Den Europæiske Union fastsætte, at § 5, stk. 2, fin-der anvendelse i forholdet mellem Danmark og denne stat.”§2I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009,som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1266 af 16. december 2009, foretagesfølgende ændring:1.Efter § 116 a indsættes:”§116 b.Justitsministeren kan på grundlag af en overenskomst herommed en stat uden for Den Europæiske Union fastsætte, at § 116 a finderanvendelse i forholdet mellem Danmark og denne stat.”Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
§3I lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer, som ændretsenest ved § 1 i lov nr. 1338 af 19. december 2008, foretages følgendeændring:1.Efter § 18 indsættes:”§18 a.Justitsministeren kan på grundlag af en overenskomst herommed en stat uden for Den Europæiske Union fastsætte, at § 18, stk. 3,finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og denne stat.”§4Justitsministeren udbetaler erstatning for skade, der forvoldes af dendanske stat, og som skyldes brug af urigtige oplysninger modtaget fra etandet land. Erstatning kan nedsættes eller nægtes, hvis den erstatningssø-gende selv har givet anledning til skaden.§5Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og kanherunder fastsætte, at lovens §§ 1-4 træder i kraft på forskellige tidspunk-ter.§6Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.§§ 1 og 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes ikraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færø-ske og grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Gældende ret2.1. Adgangen efter Prümafgørelsen til at søge i dna-registeret mv.2.2. Databeskyttelse mv.2.3. Det Centrale Dna-profil-register2.4. Det centrale finger- og håndaftryksregister2.5. Politiets adgang til at foretage legemsindgreb2.6. Køretøjsregisteret2.7. Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning3. Udkast til aftale mellem Danmark og USA om styrket samarbejdeom forebyggelse og bekæmpelse af alvorlig kriminalitet3.1. Baggrund3.2. Indhold4. EU-aftalen med Island og Norge5. Justitsministeriets overvejelser5.1. Styrket samarbejde med stater uden for Den Europæiske Union5.2. Ændring af dna-loven, retsplejeloven og lov om registrering afkøretøjer5.3. Erstatning5.4. Databeskyttelse5.5. Aftalen mellem Danmark og USA5.6. Aftalen mellem EU og Island og Norge6. Forholdet til grundloven7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.9. Administrative konsekvenser for borgere10. Miljømæssige konsekvenser11. Forholdet til EU-retten12. Hørte myndigheder mv.13. Sammenfattende skema
3
1. Indledning1.1.Formålet med lovforslaget er at skabe adgang for myndigheder istater uden for Den Europæiske Union til at søge i de danske registreover dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer på grundlag af en aftale her-om.I forhold til myndighederne i andre EU-medlemsstater er der skabtadgang til at søge i de danske registre over dna-profiler mv. ved lov nr.479 af 17. juni 2008 om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven, lov om registrering af køretøjer og lov om kon-kurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Gennemførelse afPrümafgørelsen om udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraf-tryk og køretøjer m.v.). De relevante lovændringer er endnu ikke sat ikraft (sker efter justitsministerens nærmere bestemmelse).1.2.Lovforslaget indebærer ændringer af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer medhenblik på at kunne forbedre udvekslingen af oplysninger omdna-profiler, fingeraftryk og køretøjer i forbindelse med samarbejdet medstater uden for Den Europæiske Union om opklaring af kriminalitet mv.Med lovforslaget indføres en ordning, hvorefter justitsministeren pågrundlag af en gensidig overenskomst herom med en stat uden for DenEuropæiske Union kan fastsætte, at reglerne i lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer om ad-gangen for myndighederne i EU-medlemsstater til at søge i de danskeregistre over henholdsvis dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer – nårreglerne herom er sat i kraft – også skal finde anvendelse i forholdet mel-lem Danmark og vedkommende stat uden for Den Europæiske Union.Den foreslåede ordning indebærer alene – ligesom ordningen i forholdtil EU-medlemsstaterne – at der kan gives adgang til såkaldte reference-data (dvs. dna-profilen/fingeraftrykket og et referencenummer), der ikkegiver mulighed for, at den pågældende person umiddelbart kan identifice-res. For så vidt angår motorkøretøjer vil der være tale om oplysninger omejeren og/eller brugeren af motorkøretøjet og oplysninger om selve mo-torkøretøjet. Hvis den søgende stat vil have yderligere oplysninger –herunder personfølsomme oplysninger – vil der således som hidtil skullefremsættes anmodning herom efter reglerne om retshjælp mv.Det er med den foreslåede ordning forudsat, at Justitsministeriet orien-terer Folketingets Retsudvalg, inden Danmark indgår en aftale med etland uden for Den Europæiske Union om søgning i danske registre overdna-profiler, fingeraftryk og køretøjer.4
1.3.Hvis lovforslaget vedtages, forventes den foreslåede ordning iførste omgang anvendt i forhold til USA i forbindelse med en aftale mel-lem Danmark og USA om udveksling af oplysninger om fingeraftryk ogdna-profiler med henblik på at bekæmpe terrorisme og alvorlig kriminali-tet, jf. pkt. 3 nedenfor.Den foreslåede ordning vil endvidere i givet fald bl.a. kunne anvendesi forhold til Island og Norge i forbindelse med en aftale mellem EU og deto lande om anvendelse af visse bestemmelser i Prümafgørelsen, jf. pkt. 4nedenfor.1.4.Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget sit samtykkeefter grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen kan indgå aftaler med sta-ter uden for Den Europæiske Union om udveksling af oplysninger omdna-profiler, fingeraftryk og køretøjer.2. Gældende ret2.1. Adgangen efter Prümafgørelsen til at søge i dna-registeret mv.Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 23. juni 2008 afgørelse2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde,navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminali-tet (”Prümafgørelsen”) og afgørelse 2008/616/RIA om gennemførelse afPrümafgørelsen (”Prüm II”).Prümafgørelsen indebærer navnlig, at der gives hver EU-medlemsstaten begrænset adgang til de andre medlemsstaters dna- og fingeraftryks-registre med henblik på at få oplyst, om en dna-profil eller et fingeraftryker kendt i en anden medlemsstat (et såkaldt ”hit”). For så vidt angår mo-torkøretøjer indebærer Prümafgørelsen, at der gives medlemsstaterneonline-adgang til oplysningerne i hinandens køretøjsregistre.Med Prümafgørelsen effektiviseres efterforskningen, idet enEU-medlemsstat kan målrette anmodninger om retshjælp til de stater, derhar oplysninger om en dna-profil eller et fingeraftryk. En medlemsstatkan endvidere via direkte terminaladgang få oplysninger om ejerenog/eller brugeren af et motorkøretøj og oplysninger om selve motorkøre-tøjet.Prümafgørelsen nødvendiggjorde en række ændringer af dansk lov-givning, der er gennemført ved lov nr. 479 af 17. juni 2008 om ændringaf lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven, lov om regi-strering af køretøjer og lov om konkurrence- og forbrugerforhold påtelemarkedet (Gennemførelse af Prümafgørelsen om udveksling af op-lysninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer m.v.), jf. i øvrigt omlovændringerne pkt. 2.3-2.7 nedenfor.5
De dele af lov nr. 479 af 17. juni 2008, der vedrører adgang til at fore-tage elektronisk søgning i dna-registeret, fingeraftryksregisteret ogmotorkøretøjsregisteret, er endnu ikke trådt i kraft (sker efter justitsmini-sterens nærmere bestemmelse). Det fremgår af forarbejderne til loven, atbestemmelserne vil blive sat i kraft, når det teknisk er muligt at give delande, der deltager i Prümsamarbejdet, terminaladgang til registrene.For en gennemgang af Prümafgørelsen henvises nærmere til forarbej-derne til lov nr. 479 af 17. juni 2008, jf. Folketingstidende 2007-08(2. samling), Tillæg A, side 2851 (lovforslag nr. L 77).2.2. Databeskyttelse mv.Persondataloven gælder for behandling af personoplysninger, der helteller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ik-ke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil bliveindeholdt i et register. Loven indeholder bl.a. regler om behandling ogvideregivelse af oplysninger, berigtigelse og sletning af oplysninger, goddatabehandlingsskik, behandlingssikkerhed, den registreredes rettighederog den dataansvarliges erstatningsansvar.Persondataloven finder med undtagelse af visse nærmere angivne be-stemmelser anvendelse på behandlinger, der foretages for politi oganklagemyndighed inden for det strafferetlige område, jf. lovens § 2,stk. 4, 2. pkt. Loven finder således bl.a. anvendelse på politiets behand-ling af oplysninger i det centrale finger- og håndaftryksregister og iCentralregisteret for Motorkøretøjer, herunder på videregivelse af per-sonoplysninger til andre landes retshåndhævende myndigheder.Ifølge persondatalovens § 31, stk. 1, skal en person, der fremsætterbegæring herom, have meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysnin-ger om vedkommende. Lovens § 32 indeholder dog visse undtagelser tildenne indsigtsret. Bl.a. fremgår det af § 32, stk. 2, at oplysninger, der be-handles for den offentlige forvaltning som led i administrativsagsbehandling, kan undtages fra indsigtsretten i samme omfang som ef-ter offentlighedslovens § 2. Ifølge offentlighedslovens § 2, stk. 1, gælderoffentlighedsloven bl.a. ikke for sager inden for strafferetsplejen.I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har justitsministeren udstedtbekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger tilbeskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige for-valtning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001(sikkerhedsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen, der også finder anvendel-se på behandlinger, som foretages for politi og anklagemyndighed indenfor det strafferetlige område, indeholder bl.a. regler om registrering (log-ning) af anvendelser af personoplysninger.6
Ifølge persondatalovens § 72 kan vedkommende minister i særlige til-fælde fastsætte nærmere regler for behandlinger, som udføres for denoffentlige forvaltning. Der kan i medfør af § 72 fastsættes regler, somsupplerer eller præciserer de regler, der følger direkte af persondataloven.Der vil således f.eks. kunne fastsættes regler, der begrænser den adgangtil at videregive oplysninger, som følger af persondatalovens regler. Vedudarbejdelsen af sådanne bekendtgørelser skal der indhentes en udtalelsefra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.2.3. Det Centrale Dna-profil-register2.3.1.Efter § 1, stk. 1, i lov nr. 434 af 31. maj 2000 om Det CentraleDna-profil-register med senere ændringer (dna-loven) opbevarer og førerRigspolitiet Det Centrale Dna-profil-register, der anvendes af politietsom internt arbejdsregister i forbindelse med identifikation af personer. Idna-registeret registreres alene talprofiler, der ikke kan bruges til at udle-de oplysninger om en persons genetiske karakteristika, arveanlæg,udseende, sygdomsdispositioner eller lignende.I dna-loven er der fastsat særlige regler om sletning af oplysninger(§§ 3 og 4), videregivelse af oplysninger (§ 5) og den registreredes ret tilat få underretning om de oplysninger, der er registreret om vedkommen-de (§ 6). Persondataloven finder anvendelse på de forhold, der ikke ersærligt reguleret i dna-loven, jf. nærmere om persondataloven pkt. 2.2ovenfor. Desuden finder sikkerhedsbekendtgørelsen anvendelse pådna-registeret.Efter lovens § 5, stk. 1, nr. 1, kan der videregives oplysninger fradna-registeret til politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet. Poli-tiet har således adgang til at anvende oplysninger fra registeret iforbindelse med efterforskningen af straffesager. Anklagemyndighedenmå tilsvarende anvende oplysninger fra registeret i forbindelse med denvidere strafforfølgning. Videregivelse af oplysninger til Justitsministerietvil kunne være relevant i forbindelse med behandling af eventuelle kla-gesager om registrering.Efter lovens § 5, stk. 1, nr. 2, kan der videregives oplysninger fradna-registeret til den kompetente myndighed i en medlemsstat i Den Eu-ropæiske Union eller et tredjeland, der deltager i samarbejdet underSchengen-konventionen, til brug for en kriminalefterforskning eller kri-minalefterretningsoperation.Efter lovens § 5, stk. 1, nr. 3, kan der videregives oplysninger fradna-registeret til udenlandske domstole samt politi- og anklagemyndig-heder til brug for offentlige straffesager, hvis det i det enkelte tilfældefindes ubetænkeligt. Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-7
dende 1999-2000, Tillæg A, side 3061, fremgår det, at der ved den kon-krete vurdering af, om videregivelse vil være berettiget, skal tageshensyn til formålet med videregivelsen, herunder om den sker som led iet gensidigt samarbejdsforhold og således sker som led i en generel vare-tagelse af danske interesser. Herudover skal der tages hensyn tilforholdene i modtagerlandet, herunder hvordan oplysningerne må anta-ges at blive anvendt i det pågældende land.Efter lovens § 5, stk. 1, nr. 4 og 5, kan der videregives oplysninger fradna-registeret til henholdsvis Københavns Universitet, Retsgenetisk Af-deling, hvis det er nødvendigt i forbindelse med behandlingen af enstraffesag, og til Folketingets Ombudsmand.Efter lovens § 6 kan en registreret person ved personlig henvendelsetil politiet få mundtlig underretning om de oplysninger, der er registreretom vedkommende selv.2.3.2.Ved § 1 i ovennævnte lov nr. 479 af 17. juni 2008 om gennem-førelse af Prümafgørelsen, der endnu ikke er trådt i kraft, indsættes idna-loven en ny bestemmelse (som § 5, stk. 2), hvorefter den kompetenteretshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den Europæiske Uniontil brug for efterforskningen af en konkret straffesag ved elektronisk søg-ning kan sammenligne en dna-profil, der indgår i efterforskningen, medregisterets dna-profiler.Med den nye bestemmelse i dna-loven etableres alene terminaladgangtil søgning i dna-registeret på såkaldt ”hit/no hit”-basis. Et ”hit” frem-kommer, når der ved søgning i dna-registeret viser sig overensstemmelsemellem dna-profiler. De oplysninger, der etableres adgang til, når derforekommer et ”hit”, er alene såkaldte referencedata, dvs. dna-profilen oget referencenummer, der ikke må indeholde data, som indebærer, at denpågældende umiddelbart kan identificeres. Hvis den søgendeEU-medlemsstat vil have yderligere oplysninger, må der således frem-sættes anmodning til den pågældende medlemsstat efter reglerne omretshjælp mv.Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2007-08 (2. samling), Til-læg A, side 2851 (lovforslag nr. L 77).2.4. Det centrale finger- og håndaftryksregister2.4.1.Det centrale finger- og håndaftryksregister administreres afRigspolitiet og har ligesom dna-registeret til formål at tjene som interntarbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer.Spørgsmål om behandling og videregivelse mv. reguleres som ud-gangspunkt af persondataloven, jf. nærmere herom pkt. 2.2 ovenfor.Desuden finder sikkerhedsbekendtgørelsen anvendelse på registeret.8
Endvidere indeholder retsplejelovens § 792 f, stk. 2, en særlig bestem-melse om sletning af ikke-sigtedes fingeraftryk.2.4.2.Ved § 2 i ovennævnte lov nr. 479 af 17. juni 2008 om gennem-førelse af Prümafgørelsen, der endnu ikke er trådt i kraft, indsættes iretsplejeloven en ny bestemmelse (som § 116 a), hvorefter den kompe-tente retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den EuropæiskeUnion til brug for efterforskningen af en konkret straffesag ved elektro-nisk søgning kan sammenligne et fingeraftryk, der indgår iefterforskningen, med fingeraftryk i politiets centrale finger- og håndaf-tryksregister.Med den nye bestemmelse i retsplejeloven etableres alene terminalad-gang til søgning i finger- og håndaftryksregisteret på ”hit/no hit”-basis,jf. også pkt. 2.3 ovenfor om den tilsvarende ordning for søgning idna-registeret. Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2007-08(2. samling), Tillæg A, side 2851 (lovforslag nr. L 77).2.5. Politiets adgang til at foretage legemsindgrebRetsplejelovens kapitel 72 indeholder regler om foretagelse af legems-indgreb som led i efterforskning. Legemsindgreb omfatter bl.a. aftryk oglignende af legemets ydre, herunder fingeraftryk, (legemsbesigtigelse) ogudtagelse af spyt- eller blodprøver eller andre tilsvarende prøver, herun-der prøver udtaget med henblik på fastlæggelse af en dna-profil(legemsundersøgelse).Det fremgår af retsplejelovens § 792 a, stk. 1, at legemsbesigtigelse afen sigtet, herunder i form af optagelse af fingeraftryk, kun må foretages,hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertræ-delse, der er undergivet offentlig påtale (nr. 1), og indgrebet må antagesat være af væsentlig betydning for efterforskningen (nr. 2).Efter retsplejelovens § 792 a, stk. 2, må legemsundersøgelse af en sig-tet, herunder prøver udtaget med henblik på fastlæggelse af en dna-profil,kun foretages, 1) hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældendehar gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan medførefængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller i en overtrædelse af straf-felovens § 124, stk. 4 (om besiddelse af mobiltelefon mv. i arresthus ellerlukket fængsel), eller § 249, 1. led (om uagtsom legemsbeskadigelse), og2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforsk-ningen.Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 792 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kanoptagelse af fingeraftryk og personfotografi samt udtagelse af spyt- ellerblodprøve med henblik på senere identifikation foretages, hvis den på-gældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der9
efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, ellerfor en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2 (om besiddelse af bør-nepornografi).2.6. Køretøjsregisteret2.6.1.Lovgivningen om registrering af køretøjer hører under skatte-ministerens område. Centralregisteret for Motorkøretøjer forvaltes aftold- og skatteforvaltningen og er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr.633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjer mv. som ændret ved be-kendtgørelse nr. 1048 af 6. november 2009. Spørgsmål om behandling ogvideregivelse mv. af oplysninger fra registeret er ikke reguleret i be-kendtgørelsen, men reguleres af persondataloven mv., jf. nærmere herompkt. 2.2 ovenfor.Ved lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer (somændret senest ved lov nr. 1338 af 19. december 2008) ændrer Central-registeret for Motorkøretøjer navn til Køretøjsregisteret. Skatteministerenfastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.For så vidt angår adgang til oplysninger i det kommende Køretøjsre-gister fremgår det af § 15 i lov om registrering af køretøjer, at told- ogskatteforvaltningen kan autorisere virksomheder til at registrere i Køre-tøjsregisteret og udlevere nummerplader.Efter lovens § 17, stk. 1, har enhver efter anmodning adgang til oplys-ninger, der er registreret i Køretøjsregisteret, om et køretøjs tekniskeforhold, synsforhold og forsikringsforhold. Oplysningerne kan gives omet enkelt køretøj, om alle køretøjer eller om grupper af køretøjer. Der op-lyses ikke om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger eller omskattemæssige forhold. Told- og skatteforvaltningen afgør, om en oplys-ning skal udleveres. Efter § 17, stk. 2, kan skatteministeren fastsætteregler om adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret.Det fremgår af lovens forarbejder, at § 17, stk. 2, skal anvendes tilfastsættelse af regler, der vil indebære, at borgere kan få oplysninger omderes egne køretøjer ved brug af køretøjets registrerings- eller stelnum-mer, med en særlig kontrolkode, der kan fremgå af registreringsattesteneller på anden særlig måde, og den pågældendes digitale signatur. Hervedmuliggøres, at ejeren eller brugeren af køretøjet løbende kan se alt, hvadder er registreret om køretøjet.Det fremgår endvidere af forarbejderne, at indberetning af oplysningertil registeret skal kunne foretages af køretøjets ejer eller den, ejeren be-myndiger dertil, af autoriserede operatører, af forsikringsselskaber og afsyns- eller omsynsvirksomheder. Operatører mv. skal også kunne henteoplysninger i registeret. Endelig fremgår det af forarbejderne, at der ikke10
umiddelbart er planer om at fastsætte regler om offentlige myndighedersadgang til oplysninger i Køretøjsregisteret. Her vil de almindelige regler ipersondataloven og eventuelle regler i særlovgivningen gælde.2.6.2.Ved § 3 i ovennævnte lov nr. 479 af 17. juni 2008 om gennem-førelse af Prümafgørelsen, der endnu ikke er trådt i kraft, indsættes i lovom registrering af køretøjer en ny bestemmelse (som § 17 a), hvorefteroplysningerne i Køretøjsregisteret kan videregives til politiet, jf. § 17 a,stk. 1. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fast-sætte nærmere regler om videregivelsen af oplysninger, jf. § 17 a, stk. 2.Efter § 17 a, stk. 3, kan rigspolitichefen give den kompetente rets-håndhævende myndighed i en medlemsstat i Den Europæiske Unionadgang til at foretage elektronisk søgning i de oplysninger fra Køretøjs-registeret, der er videregivet til politiet, til brug for efterforskningen af enkonkret straffesag eller en konkret sag om opretholdelse af den offentligesikkerhed. Med bestemmelsen er der etableret grundlag for, at de rets-håndhævende myndigheder i en EU-medlemsstat kan få online-adgang tilKøretøjsregisteret. De oplysninger, der vil blive givet udenlandske myn-digheder terminaladgang til, vil være oplysninger om ejeren og/ellerbrugeren af motorkøretøjet og oplysninger om selve motorkøretøjet.Af forarbejderne til § 17 a, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling),Tillæg A, side 2851 (lovforslag nr. L 77), fremgår det, at det er hensig-ten, at Rigspolitiet skal føre et parallelregister, og at oplysningerne i detteregister opdateres med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen.Det bemærkes, at § 17 a i lov om registrering af køretøjer videreføresuændret som § 18 ved lov nr. 1338 af 19. december 2008 om ændring aflov om registrering af køretøjer, færdselsloven, registreringsafgiftslovenog andre love (endnu ikke trådt i kraft).2.7. Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning2.7.1Retsplejelovens kapitel 93 a indeholder regler om erstatning ianledning af strafferetlig forfølgning, herunder i tilfælde, hvor den straf-feretlige forfølgning er baseret på urigtige oplysninger leveret af enudenlandsk myndighed. Således fremgår det af retsplejelovens § 1018 a,stk. 1, at den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i enstrafferetlig forfølgning, har krav på erstatning for den derved tilføjedeskade, hvis påtale opgives, eller tiltalte frifindes, uden at dette er begrun-det i, at den tiltalte findes utilregnelig. Erstatning kan nedsættes ellernægtes, hvis den sigtede selv har givet anledning til foranstaltningerne,jf. § 1018 a, stk. 3. Efter samme regler kan erstatning tillægges en sigtet,der som led i en strafferetlig forfølgning har været udsat for andre straf-feprocessuelle indgreb, jf. § 1018 b.11
Har der over for en person, der ikke har været sigtet, været iværksatindgreb som led i en strafferetlig forfølgning, kan erstatning ydes, hvisdet findes rimeligt, jf. retsplejelovens § 1018 c.Desuden tilkommer der ifølge retsplejelovens § 1018 d, stk. 1, den,der har udstået fængselsstraf eller har været undergivet anden strafferet-lig retsfølge, erstatning efter reglerne i § 1018 a, hvis anke ellergenoptagelse medfører bortfald af retsfølgen. Erstatning kan nægtes ellernedsættes, hvis den dømte ved sit forhold under sagen har givet anled-ning til domfældelsen, jf. § 1018 d, stk. 2.Endvidere kan der for forhold, som ikke er omfattet af retsplejelovenskapitel 93 a, rejses krav efter dansk rets almindelige erstatningsregler.2.7.2.Efter § 5, stk. 4, i ovennævnte lov nr. 479 af 17. juni 2008 omgennemførelse af Prümafgørelsen udbetaler justitsministeren erstatningfor skade, der forvoldes af den danske stat, og som skyldes brug af urig-tige oplysninger modtaget fra et andet land i medfør af Prümafgørelsen.Erstatning kan nedsættes eller nægtes, hvis den erstatningssøgende selvhar givet anledning til skaden. Bestemmelsen er sat i kraft den 15. no-vember 2009 ved bekendtgørelse nr. 1050 af 6. november 2009.3. Udkast til aftale mellem Danmark og USA om styrket samarbejdeom forebyggelse og bekæmpelse af alvorlig kriminalitet3.1. BaggrundJustitsministeriet indgår løbende i drøftelser med relevante internatio-nale samarbejdspartnere med henblik på at sikre, at rammerne for detinternationale samarbejde om retsforfølgning på tværs af grænserne lø-bende tilpasses det aktuelle kriminalitetsbillede, så de retshåndhævendemyndigheder har tidssvarende og effektive redskaber, når det gælder mu-lighederne for at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.Justitsministeriet har i den forbindelse bl.a. haft drøftelser med deamerikanske myndigheder, som er mundet ud i et udkast til aftale mellemDanmark og USA om styrket samarbejde om forebyggelse og bekæmpel-se af alvorlig kriminalitet, herunder navnlig i form af udveksling afoplysninger.Udkastet til aftale mellem Danmark og USA er medtaget som bilag 2til lovforslaget.Det bemærkes, at indgåelse af en sådan aftale – der bl.a. vil indebære,at Danmark og USA giver hinanden en begrænset adgang til de respekti-ve dna- og fingeraftryksregistre – fra amerikansk side er en forudsætningfor det fortsatte samarbejde om visumfritagelse mellem Danmark ogUSA (det såkaldte Visa Waiver Program).12
3.2. IndholdUdkastet til aftale mellem Danmark og USA svarer indholdsmæssigt ividt omfang til bestemmelserne om udveksling af oplysninger i Prümaf-gørelsen, jf. pkt. 2.1 ovenfor.Aftalen vil således i lighed med Prümafgørelsen navnlig indebære, atDanmark og USA giver hinanden en begrænset adgang til deres respekti-ve dna- og fingeraftryksregistre.I modsætning til Prümafgørelsen indeholder udkastet ikke bestemmel-ser om adgang til motorkøretøjsregistre, ligesom en række bestemmelserom øvrigt politisamarbejde (fælles operationer mv.) ikke er medtaget.Iartikel 1defineres en række af de centrale begreber i aftalen, mensartikel 2fastslår, at formålet med aftalen er at styrke samarbejdet mellemDanmark og USA om forebyggelse og bekæmpelse af alvorlig kriminali-tet.Artikel 3-6angår udveksling af fingeraftryksoplysninger.I medfør af artikel 3 og 4, der svarer til artikel 8 og 9 i Prümafgørel-sen, skal Danmark og USA give hinanden adgang til at foretageelektronisk søgning i deres respektive fingeraftryksregistre med henblikpå forebyggelse og efterforskning af alvorlige forbrydelser. Søgning, dersker på såkaldt ”hit/no hit”-basis, må kun foretages i enkelttilfælde ogunder overholdelse af den anmodende stats lovgivning.Det følger af artikel 5, at levering af yderligere (person)oplysningermv. – hvis det konstateres, at fingeraftryksoplysninger stemmer overens– sker efter den anmodede stats lovgivning, herunder bestemmelserne omretshjælp. Bestemmelsen svarer til artikel 10 i Prümafgørelsen.Det fremgår af artikel 6, stk. 1, at parterne med henblik levering af op-lysninger som omhandlet i artikel 4 og 5 skal udpege et eller flerenationale kontaktpunkter.Det følger af artikel 6, stk. 2, at de nærmere detaljer vedrørende dentekniske gennemførelse af procedurerne i artikel 4 om søgning af finger-aftryksoplysninger skal fastsættes i en eller flere aftaler eller ordninger,der også skal indeholde en udtømmende liste over de lovovertrædelser,som er omfattet af aftalens anvendelsesområde.Det foreliggende udkast til en sådan liste tager udgangspunkt i den så-kaldte ”positiv-liste” tilknyttet den europæiske arrestordre, jf.rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og omprocedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA).Artikel 7-9angår udveksling af oplysninger om dna-profiler.Det følger af artikel 7, at Danmark og USA kan give hinanden adgangtil at foretage elektronisk søgning i deres respektive dna-registre medhenblik på efterforskning af alvorlige lovovertrædelser. Søgning, der sker13
på såkaldt ”hit/no hit”-basis, må kun foretages i enkelttilfælde og underoverholdelse af den anmodende stats lovgivning.Det fremgår af artikel 8, at den anmodede stats lovgivning, herunderbestemmelserne om retshjælp, finder anvendelse på leveringen af yderli-gere (person)oplysninger, hvis der konstateres et hit. Bestemmelsensvarer til artikel 5 i Prümafgørelsen.Efter artikel 9 skal parterne udpege et nationalt kontaktpunkt medhenblik på levering af oplysninger som omhandlet i artikel 7 og 8.Artikel 10angår udveksling af personoplysninger mv. med henblik påat forebygge alvorlige strafbare handlinger og terrorhandlinger.Det følger af bestemmelsens stk. 1, at Danmark og USA med henblikpå forebyggelse af alvorlige strafbare handlinger og terrorforbrydelserefter anmodning eller på eget initiativ i enkelttilfælde kan levere person-oplysninger til den anden stats kontaktpunkt. Udvekslingen afoplysninger skal ske i overensstemmelse med national lovgivning og kanalene finde sted på nærmere angivne betingelser.Det fremgår nærmere af stk. 2, hvilke oplysninger der skal leveres,mens det følger af stk. 3, at den leverende stat kan fastsætte betingelserfor den modtagende stats brug af de leverede oplysninger. Der vil i med-før af stk. 5 kunne udveksles andre oplysninger end personoplysningervedrørende de handlinger, der er omfattet af artikel 10, stk. 1.Det fremgår endelig af bestemmelsens stk. 6, at Danmark og USAskal udpege et eller flere kontaktpunkter med henblik på levering af op-lysninger som omhandlet i artikel 10.Artikel 11-17angår databeskyttelse.Efter artikel 11 er Danmark og USA forpligtet til at behandle person-oplysninger i overensstemmelse med deres respektive nationalelovgivning.Artikel 12 indeholder en række begrænsninger for behandlingen af op-lysninger modtaget i henhold til aftalen. Det følger bl.a. af bestemmelsen,at behandling af oplysninger alene – medmindre den leverende stat sam-tykker til andet – kan ske til brug for strafferetlige efterforskninger (ogsagsbehandlingen i den forbindelse) og forebyggelse af alvorlige truslermod den offentlige sikkerhed. Videregivelse af oplysninger til f.eks. tred-jelande kræver samtykke fra den aftalepart, der har fremsendtoplysningerne, jf. stk. 2.Det følger af artikel 12, stk. 3, at Danmark og USA alene må foretagesøgninger i hinandens fingeraftryks- og dna-registre mv. og behandle(person)oplysninger i den forbindelse med henblik på at konstatere, omder er et hit, og – i bekræftende fald – anmode om retshjælp. Oplysnin-ger, som er modtaget til brug for sammenligning med oplysninger i14
fingeraftryks- eller dna-registeret, skal som udgangspunkt slettes straksefter, der er foretaget sammenligning.Artikel 13 vedrører berigtigelse og sletning mv. af oplysninger. Denmodtagende stat er bl.a. forpligtet til – efter anmodning eller på eget ini-tiativ – at berigtige eller foretage sletning af ukorrekte oplysninger.Det følger af artikel 14, der vedrører dokumentation, at Danmark ogUSA skal føre en fortegnelse over fremsendte og modtagne oplysninger ihenhold til aftalen bl.a. med henblik på at kunne kontrollere, om leverin-gen af oplysninger har været tilladt. Fortegnelsen skal som udgangspunktopbevares i to år og under passende sikkerhedsforanstaltninger.Artikel 15 angår datasikkerhed. Den leverende og den modtagendestat har bl.a. pligt til at beskytte personoplysninger mod hændelig elleruautoriseret tilintetgørelse, hændeligt tab, uautoriseret adgang, uautorise-ret eller hændelig ændring og uautoriseret videregivelse.Artikel 16 angår den registreredes rettigheder, herunder retten til ind-sigt i de registrerede oplysninger. Bestemmelsen fastslår, at spørgsmåletreguleres af den respektive nationale lovgivning.Det følger af artikel 17, at den modtagende stat efter anmodning un-derretter den leverende stat om behandlingen af de leverede oplysningerog resultatet heraf.Artikel 18-23angår forholdet til andre aftaler (artikel 18), konsultatio-ner (artikel 19), udgifter (artikel 20), ophævelse og ændring af aftalen(artikel 21-22) og aftalens ikrafttræden (artikel 23).4. EU-aftalen med Island og Norge4.1.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. september2009 vedtog Rådet en afgørelse (2009/1023/RIA) om undertegnelse påDen Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af visse be-stemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Island og Norge omanvendelse af visse bestemmelser i Prümafgørelserne. Aftalen med Is-land og Norge blev efterfølgende undertegnet den 30. november 2009.Rådsafgørelsen med den tilknyttede aftale (offentliggjort i EU-tidendenr. L 353 af 31. december 2009, side 1) er medtaget som bilag 3 til lov-forslaget.Ved vedtagelsen af rådsafgørelsen tog Danmark – ligesom en rækkeandre EU-medlemsstater – forbehold for den hjemlige forfatningsmæssi-ge procedure (parlamentarisk forbehold). På grund af det retligeforbehold vil Danmark ikke kunne deltage i den endelige indgåelse afEU-aftalen med Island og Norge. Der henvises i øvrigt til pkt. 5.6 ogpkt. 11 nedenfor.15
4.2.Aftalensartikel 1gør med enkelte begrænsninger Prümafgørel-serne anvendelige også i forhold til Island og Norge (og i forholdetmellem disse to stater). Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om ad-gang til dna- og fingeraftryksregistre og køretøjsregistre, levering af(person)oplysninger, fælles operationer, bistand i forbindelse med for-samlinger af store menneskemængder mv. og databeskyttelse.De erklæringer om bl.a. nationale kontaktpunkter og de praktiskeaspekter af samarbejdet, som EU-medlemsstaterne har afgivet i medfør afPrümafgørelserne, finder også anvendelse i forhold til Island og Norge.Artikel 2indeholder definitioner af centrale begreber i aftalen.Efterartikel 3følger EU-medlemsstaterne og Island og Norge løbendeudviklingen i retspraksis vedrørende de omfattede bestemmelser i Prü-mafgørelserne, der fastlægges af EU-Domstolen og ved de kompetentedomstole i Island og Norge. De to lande har adgang til at forelægge pro-cesskrifter eller skriftlige bemærkninger for EU-Domstolen i sager, hvoren medlemsstat har forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål omfortolkningen af de dele af Prümafgørelserne, der er omfattet af aftalen.Efterartikel 4kan tvister om fortolkningen eller anvendelsen af afta-len eller af de bestemmelser i Prümafgørelserne, der er omfattet afaftalen, forelægges på et møde mellem medlemsstaterne og Island ogNorge med henblik på hurtig bilæggelse.Det følger afartikel 5,at Island og Norge, hvis det bliver nødvendigtat ændre de omfattede bestemmelser i Prümafgørelserne, skal underrettesherom og have mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærknin-ger. Island og Norge beslutter herefter uafhængigt af hinanden, om de vilacceptere indholdet af ændringerne og gennemføre dem i national ret.Det følger afartikel 6,at medlemsstaterne og Island og Norge er enigeom at tage aftalen op til fornyet vurdering senest fem år efter dens ikraft-træden.Artikel 7indeholder bestemmelser om forbindelsen med andre instru-menter, mensartikel 8indeholder bestemmelser om notifikation,erklæringer og ikrafttræden.Det følger afartikel 9,at aftalen også vil gælde i forhold til eventuellenye EU-medlemsstater.Artikel 10indeholder bestemmelser om ophør afaftalen, mensartikel 11indeholder bestemmelser om deponering og afta-lens originalsprog.5. Justitsministeriets overvejelser5.1. Styrket samarbejde med stater uden for Den Europæiske Union5.1.1.Justitsministeriet finder det væsentligt, at rammerne for det in-ternationale samarbejde om retsforfølgning på tværs af grænserne16
løbende tilpasses med henblik på at sikre, at de retshåndhævende myn-digheder har tidssvarende og effektive redskaber, når det gældermulighederne for at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.Med Prümafgørelsen er der skabt grundlag for et styrket grænseover-skridende samarbejde blandt EU-medlemsstaterne om bekæmpelse afterrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Som nærmere anførtovenfor under pkt. 2.1 gives hver EU-medlemsstat med Prümafgørelsenadgang til søgning i andre medlemsstaters dna- og fingeraftryksregistrepå såkaldt ”hit/no hit”-basis. Medlemsstaterne får endvidere online-adgang til oplysningerne i hinandens køretøjsregistre.5.1.2.Prümafgørelsen angår samarbejdet mellem EU-medlems-staterne. Justitsministeriet finder imidlertid, at der også bør væremulighed for at indgå aftaler med stater uden for Den Europæiske Unionom en tilsvarende adgang til at søge i dna- og fingeraftryksregistre og ioplysninger i køretøjsregistre.En sådan søgeadgang vil efter Justitsministeriets opfattelse kunnestyrke det internationale samarbejde om bekæmpelse af kriminalitet. Ef-terforskningen på tværs af grænserne vil således kunne blive mereeffektiv, når en stat bl.a. kan målrette sine anmodninger om retshjælp tilden eller de stater, der har oplysninger om en dna-profil eller et fingeraf-tryk.Justitsministeriet har overvejet, om hjemmelsgrundlaget for en sådanadgang til søgning i dna-registeret mv. bør udformes således, at der idna-loven, retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer indsættesbestemmelser, der nærmere opregner de stater, som har adgang til at fo-retage søgning i de respektive registre.En sådan løsning indebærer imidlertid bl.a. den væsentlige ulempe, atdet løbende vil være nødvendigt med lovændringer i takt med, at de dan-ske retshåndhævende myndigheder indgår i et tættere samarbejde medstater uden for Den Europæiske Union, herunder med henblik på at giveden enkelte stat adgang til at foretage søgning i de omhandlede registre.5.1.3.Justitsministeriet foreslår i stedet en ordning, hvorefter justits-ministeren på grundlag af en gensidig overenskomst herom medvedkommende stat uden for Den Europæiske Union kan fastsætte, at reg-lerne i dna-loven, retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer omadgang for myndigheder i andre EU-medlemsstater til at søge i de danskeregistre over dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer – når reglerne heromer trådt i kraft – også skal finde anvendelse i forholdet mellem Danmarkog vedkommende stat uden for Den Europæiske Union.Den foreslåede ordning indebærer ændringer af lov om Det CentraleDna-profil-register, retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer.17
5.1.4.Den foreslåede hjemmel til at fastsætte, at reglerne i dna-loven,retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer også skal finde anven-delse i forhold til stater uden for Den Europæiske Union på grundlag afgensidig overenskomst, indebærer, at gennemførelse af sådanne fremti-dige aftaler ikke vil kræve ændringer af dna-loven mv., og hjemlen vilforudsætningsvis give regeringen bemyndigelse til at godkende og ratifi-cere sådanne aftaler. Det forudsættes imidlertid, at Justitsministerietorienterer Folketingets Retsudvalg, inden Danmark indgår en aftale medet land uden for Den Europæiske Union om søgning i danske registreover dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer.5.1.5.Den foreslåede ordning forventes i første omgang anvendt i for-hold til USA i forbindelse med en aftale mellem Danmark og USA omstyrket samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af alvorlig krimina-litet. Ordningen vil endvidere i givet fald bl.a. kunne anvendes i forholdtil Island og Norge i forbindelse med en aftale mellem EU og de to landeom anvendelse af visse bestemmelser i Prümafgørelsen, jf. pkt. 5.5 og 5.6nedenfor.5.2. Ændring af dna-loven, retsplejeloven og lov om registrering af køre-tøjer5.2.1.Med henblik på at gennemføre den foreslåede ordning foreslåsdet, at der i dna-loven indsættes en bestemmelse, hvorefter justitsministe-ren på grundlag af en overenskomst herom med en stat uden for DenEuropæiske Union kan fastsætte, at lovens § 5, stk. 2, om EU-medlems-staters adgang til elektronisk søgning i dna-registeret også finderanvendes i forholdet mellem Danmark og vedkommende stat.En søgning i medfør af den foreslåede bestemmelse må alene foreta-ges til brug for efterforskningen af en konkret straffesag.Der vil alene blive etableret terminaladgang til søgning i registeret påsåkaldt ”hit/no hit”-basis, jf. herom pkt. 2.3 ovenfor. Hvis den søgendestat vil have yderligere oplysninger på grundlag af et ”hit”, vil der såle-des skulle fremsættes anmodning efter reglerne om retshjælp mv.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til dna-lovens § 5 a),og bemærkningerne hertil.5.2.2.Det foreslås endvidere, at der i retsplejeloven tilsvarende ind-sættes en bestemmelse om anvendelse af lovens § 116 a om ”hit/no hit”-søgning i finger- og håndaftryksregisteret i forhold til stater uden for DenEuropæiske Union. En søgning i medfør af den foreslåede bestemmelsemå alene foretages til brug for efterforskningen af en konkret straffesag.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til retsplejelovens§ 116 b), og bemærkningerne hertil.18
5.2.3.Det foreslås herudover tilsvarende, at der i lov om registreringaf køretøjer indsættes en bestemmelse om anvendelse af lovens § 17 a(fremover § 18) om søgning i de oplysninger fra Køretøjsregisteret, derer overført til politiet, i forhold til stater uden for Den Europæiske Union.En søgning i medfør af den foreslåede bestemmelse må alene foreta-ges til brug for efterforskningen af en konkret straffesag eller en konkretsag om opretholdelse af den offentlige sikkerhed.De oplysninger, der vil blive givet udenlandske myndigheder termi-naladgang til, vil være oplysninger om ejeren og/eller brugeren afmotorkøretøjet og oplysninger om selve motorkøretøjet.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 (forslag til § 18 a i lov om re-gistrering af køretøjer), og bemærkningerne hertil.5.3. ErstatningSom anført ovenfor under pkt. 2.7 følger det af § 5, stk. 4, i lov nr.479 af 17. juni 2008, der gennemfører Prümafgørelsen i dansk ret, at ju-stitsministeren udbetaler erstatning for skade, der forvoldes af den danskestat, og som skyldes brug af urigtige oplysninger modtaget fra et andetland i medfør af Prümafgørelsen. Erstatning kan nedsættes eller nægtes,hvis den erstatningssøgende selv har givet anledning til skaden.Justitsministeriet finder, at der bør være en tilsvarende udtrykkelighjemmel til, at justitsministeren kan udbetale erstatning for skade, derforvoldes af den danske stat, og som skyldes brug af urigtige oplysningermodtaget fra et andet land i medfør af en gensidig aftale, der giver mu-lighed for at udveksle oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk ogkøretøjer. Erstatningen bør kunne nedsættes eller nægtes, hvis den erstat-ningssøgende selv har givet anledning til skaden.Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.5.4. DatabeskyttelseSom nærmere anført ovenfor under pkt. 2.2 indeholder persondatalo-ven bl.a. regler om behandling og videregivelse af oplysninger,berigtigelse og sletning af oplysninger, god databehandlingsskik, behand-lingssikkerhed, den registreredes rettigheder og den dataansvarligeserstatningsansvar.Derudover kan der i medfør af persondatalovens § 72 fastsættes reg-ler, som supplerer eller præciserer de regler, der følger direkte afpersondataloven.Justitsministeriet fandt i forbindelse med gennemførelsen af Prümaf-gørelsen i dansk ret, at afgørelsen på en række punkter opstiller skærpedekrav til databeskyttelsen i forhold til de krav, der ifølge persondatalovengælder for behandlinger, der foretages for politi og anklagemyndighed19
inden for det strafferetlige område. På den baggrund har Justitsministeriettilkendegivet, at ministeriet med henblik på at gennemføre de skærpedekrav til databeskyttelsen vil udstede en bekendtgørelse, jf. persondatalo-vens § 72, om behandling af personoplysninger i forbindelse medPrümsamarbejdet. Der henvises til Folketingstidende 2007-08(2. samling), Tillæg A, side 2851 (lovforslag nr. L 77).Fremtidige aftaler med stater uden for Den Europæiske Union om ad-gang til at foretage søgning i dna-registeret mv. vil på samme mådekunne indeholde skærpede krav til databeskyttelsen i forhold til de krav,der gælder ifølge persondataloven. Det kan bl.a. dreje sig om regler, derbegrænser adgangen til at videregive oplysninger modtaget i medfør afden pågældende aftale, og regler, der udvider den registreredes adgang tilat anfægte oplysninger eller til at kræve oplysninger slettet eller berigti-get.Den ordning, der foreslås med lovforslaget, forudsættes administreretpå en sådan måde, at (eventuelle) skærpede krav til databeskyttelse i gi-vet fald vil kunne gennemføres med hjemmel i persondatalovens § 72.5.5. Aftalen mellem Danmark og USASom anført ovenfor under pkt. 3 indebærer aftalen mellem Danmarkog USA om styrket samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af al-vorlig kriminalitet bl.a., at de to stater giver hinanden adgang tilelektronisk søgning i deres respektive dna- og fingeraftryksregistre iform af online ”hit/no hit”-søgning.De gældende regler om udenlandske myndigheders adgang til at søgei de danske registre over dna-profiler og fingeraftryk giver imidlertid ik-ke mulighed for fra dansk side at give amerikanske myndigheder adgangtil en sådan elektronisk søgning.Med den ordning, der foreslås med lovforslaget, vil justitsministerenbl.a. blive bemyndiget til at give de retshåndhævende myndigheder iUSA adgang til at foretage sådanne søgninger, som er omfattet af dennævnte aftale.Det er Justitsministeriets opfattelse, at aftalen mellem Danmark ogUSA i øvrigt vil kunne gennemføres uden yderligere lovændringer.I overensstemmelse med den foreslåede ordning vil Justitsministerietorientere Folketingets Retsudvalg, inden Danmark indgår aftalen medUSA.5.6. Aftalen mellem EU og Island og NorgeSom anført ovenfor under pkt. 5.1 vil den foreslåede ordning i givetfald bl.a. kunne anvendes i forhold til Island og Norge i forbindelse meden aftale mellem EU og de to lande om anvendelse af visse bestemmelser20
i Prümafgørelsen, herunder bestemmelserne om til søgning i registre overdna-profiler, fingeraftryk og køretøjer. Som anført ovenfor under pkt. 4vil Danmark på grund af det retlige forbehold imidlertid ikke kunne del-tage i den endelige indgåelse af EU-aftalen med Island og Norge.Justitsministeriet vil nærmere overveje mulighederne for at indgå bila-terale aftaler med Island og Norge, der muliggør søgeadgang som led i etstyrket samarbejde med de to lande om bekæmpelse af kriminalitet. Ioverensstemmelse med den ordning, der foreslås med lovforslaget, vilJustitsministeriet i givet fald orientere Folketingets Retsudvalg, indenDanmark eventuelt indgår sådanne aftaler med Island og Norge.Der henvises i øvrigt til pkt. 11 nedenfor om forholdet til EU-retten.6. Forholdet til grundlovenDen foreslåede ordning vil have karakter af et almindeligt mellem-statsligt samarbejde, og ordningen indebærer ikke, at andre stater fåradgang til på egen hånd at udøve beføjelser på dansk territorium.På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at den fo-reslåede ordning ikke rejser spørgsmål i forhold til grundloven.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenserfor erhvervslivet mv.9. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.10. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.11. Forholdet til EU-rettenDen foreslåede ordning rejser ikke i sig selv spørgsmål om forholdettil EU-retten.Som anført ovenfor under pkt. 5.1 vil ordningen imidlertid i givet faldbl.a. kunne anvendes i forhold til Island og Norge i forbindelse med enaftale mellem EU og de to lande om anvendelse af visse bestemmelser i21
Prümafgørelsen, herunder bestemmelserne om til søgning i registre overdna-profiler, fingeraftryk og køretøjer.Som anført ovenfor under pkt. 4 blev aftalen undertegnet den 30. no-vember 2009. Rådets beslutning om endelig indgåelse af aftalen vilskulle træffes på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejdeom retlige og indre anliggender i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF) 3. del, afsnit V, sammenholdt med 5. del.Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V.Det følger i overensstemmelse hermed af protokollens artikel 2, at ingenaf de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V,er bindende for eller finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Danmark vil derfor ikke kunne deltage i indgåelsen af aftalen mellemEU og Island og Norge. Danmark vil således ikke umiddelbart blive for-pligtet af eller kunne støtte ret på aftalens bestemmelser.12. Hørte myndigheder mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder ogorganisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den DanskeDommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politi-forbundet i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatilsynet,Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Men-neskerettigheder, Amnesty International, Retspolitisk Forening,Kriminalpolitisk forening (KRIM), Retsmedicinsk Institut ved Køben-havns Universitet, Retslægerådet og Retssikkerhedsfonden.13. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/MindreudgifterØkonomiskekonsekvenserfor stat, kom-muner ogregionerIngenNegative konsekven-ser/Merudgifter
Administrativekonsekvenser Ingenfor stat, kom-
22
muner og re-gionerØkonomiskekonsekvenserIngenfor erhvervsli-vetAdministrativekonsekvenserIngenfor erhvervsli-vetMiljømæssigeIngenkonsekvenserAdministrativekonsekvenser Ingenfor borgerneForholdet tilEU-rettenIngen
Ingen
IngenIngen
Lovforslaget rejser ikke spørgsmål om forholdet til EU-retten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserI bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdtmed de nugældende regler.Til § 1(Dna-loven)Til nr. 1 (§ 5 a)Med forslaget indsættes der i dna-loven en ny bestemmelse (som§ 5 a), hvorefter justitsministeren på grundlag af en overenskomst herommed en stat uden for Den Europæiske Union kan fastsætte, at bestemmel-sen i dna-lovens § 5, stk. 2, om EU-medlemsstaters adgang til elektronisksøgning i dna-registeret skal anvendes i forholdet mellem Danmark ogvedkommende stat. Det bemærkes, at § 5, stk. 2, er indsat i dna-lovenved § 1 i lov nr. 479 af 17. juni 2008, der træder i kraft efter justitsmini-sterens nærmere bestemmelse.Formålet med den foreslåede § 5 a er at skabe grundlag for, at de rets-håndhævende myndigheder i stater uden for Den Europæiske Union påbaggrund af en gensidig overenskomst selv skal kunne foretage en elek-tronisk sammenligning af en dna-profil, der indgår i en efterforskning,med dna-profilerne i dna-registeret.Adgangen til dna-registeret vil være baseret på et såkaldt ”hit/no hit”-system, idet en søgende stats nationale kontaktpunkt umiddelbart kun vilmodtage oplysninger om, hvorvidt der foreligger et ”hit” (overensstem-23
mende dna-profil). Med den foreslåede § 5 a vil der således alene kunnegives en anden stat en begrænset terminaladgang til registeret.Hvis den søgende stat herefter ønsker yderligere oplysninger om even-tuelle overensstemmende dna-profiler, må vedkommende stat fremsætteanmodning herom efter reglerne om retshjælp mv.En søgning i medfør af den foreslåede bestemmelse må alene foreta-ges til brug for efterforskningen af en konkret straffesag.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.1 i de almindelige bemærkninger.Til § 2(Retsplejeloven)Til nr. 1 (§ 116 b)Med forslaget indsættes der i retsplejeloven en ny bestemmelse (som§ 116 b), hvorefter justitsministeren på grundlag af en overenskomst her-om med en stat uden for Den Europæiske Union kan fastsætte, atbestemmelsen i retsplejelovens § 116 a om EU-medlemsstaters adgang tilelektronisk søgning i fingeraftryksregisteret skal anvendes i forholdetmellem Danmark og vedkommende stat. Det bemærkes, at § 116 a erindsat i retsplejeloven ved § 2 i lov nr. 479 af 17. juni 2008, der træder ikraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse.Formålet med den foreslåede § 116 b er at skabe grundlag for, at deretshåndhævende myndigheder i stater uden for Den Europæiske Unionpå baggrund af en gensidig overenskomst selv skal kunne foretage enelektronisk sammenligning af et fingeraftryk, der indgår i en efterforsk-ning, med fingeraftryk i politiets centrale finger- og håndaftryksregister.Fingeraftryk omfatter både aftryk af enkelte fingre og aftryk af hele hæn-der.Adgangen til finger- og håndaftryksregisteret vil være baseret på etsåkaldt ”hit/no hit”-system, idet en søgende stats nationale kontaktpunktumiddelbart kun vil modtage oplysninger om, hvorvidt der foreligger et”hit” (overensstemmende fingeraftryk). Det er den søgende stats nationa-le kontaktpunkt, der foretager bekræftelsen af, hvorvidt der er en entydigoverensstemmelse mellem fingeraftryk.Den foreslåede adgang omfatter (ligesom EU-medlemsstaternes ad-gang) hele politiets finger- og håndaftryksregister, dvs. fingeraftrykoptaget efter retsplejeloven (A-filen), gerningsstedsaftryk (G-filen) samtfingeraftryk optaget i forbindelse med udlændingesager (B-filen).Hvis den søgende stat herefter ønsker yderligere oplysninger om even-tuelle overensstemmende fingeraftryksoplysninger, må vedkommendestat fremsætte anmodning herom efter reglerne om retshjælp mv.24
En søgning i medfør af den foreslåede bestemmelse må alene foreta-ges til brug for efterforskningen af en konkret straffesag.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 3(Lov om registrering af køretøjer)Til nr. 1 (§ 18 a)Med forslaget indsættes der i lov om registrering af køretøjer en nybestemmelse (som § 18 a), hvorefter justitsministeren på grundlag af enoverenskomst herom med en stat uden for Den Europæiske Union kanfastsætte, at bestemmelsen i § 18, stk. 3, om søgning i de oplysninger fraKøretøjsregisteret, der er overført til politiet, skal anvendes i forholdetmellem Danmark og vedkommende stat. Det bemærkes, at § 18 er indsati lov om registrering af køretøjer (som § 17 a) ved § 3 i lov nr. 479 af 17.juni 2008 og videreføres uændret (som § 18) ved § 1, nr. 22, i lov nr.1338 af 19. december 2008 om ændring af lov om registrering af køretø-jer, færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love. Bestemmelsentræder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse.Formålet med den foreslåede § 18 a er at skabe grundlag for, at deretshåndhævende myndigheder i stater uden for Den Europæiske Unionpå baggrund af en gensidig overenskomst selv skal kunne foretage enelektronisk søgning i politiets register. Bestemmelsen skaber grundlagfor, at disse myndigheder kan få online-adgang til dette register.En søgning i medfør af den foreslåede § 18 a må alene foretages tilbrug for efterforskningen af en konkret straffesag eller en konkret sag omopretholdelse af den offentlige sikkerhed.De oplysninger, der vil blive givet udenlandske myndigheder termi-naladgang til, vil være oplysninger vedrørende ejeren og/eller brugeren afmotorkøretøjet samt oplysninger vedrørende selve motorkøretøjet.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.3 i de almindelige bemærkninger.Til § 4Det følger af det foreslåede1. pkt.,at hvis den danske stat forvolderskade, som skyldes brug af urigtige oplysninger modtaget fra et andetland, om som efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetales erstat-ning af justitsministeren, selv om oplysningerne er leveret fra et andetland.Efter det foreslåede2. pkt.kan erstatningen nedsættes eller nægtes,hvis den erstatningssøgende selv har givet anledning til skaden. Bestem-melsen svarer til retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Forudsætningen for, at25
en eventuel erstatning kan nedsættes eller nægtes, er, at der fra erstat-ningssøgendes side foreligger et forsætligt eller uagtsomt (culpøst)forhold, som har medført den pågældende skade. Erstatningssøgendesforhold både før og under sagen kan komme i betragtning.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger.Til § 5Det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte lovensikrafttrædelsestidspunkt, herunder at der kan fastsættes forskellige ikraft-trædelsestidspunkter.Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at terminaladgang tilde respektive registre i henhold til de foreslåede bestemmelser i lovfors-laget, først vil kunne ske, når det tekniske grundlag herfor er etableret.Bestemmelserne vil således ikke blive sat i kraft, inden det teknisk ermuligt at give andre lande terminaladgang til registrene.Lovforslagets § 3 om indsættelse af en ny § 18 a i lov om registreringaf køretøjer forventes sat i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af lov omregistrering af køretøjer.Til § 6Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer ef-terstk. 1,at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.Efterstk. 2kan lovens § 1 (dna-loven) og § 4 (om erstatningsansvar)ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne ogGrønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske for-hold tilsiger. Da retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer ikkegælder for Færøerne og Grønland, skal de foreslåede ændringer af disselove ikke kunne sættes i kraft for denne del af riget.
26