Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 261
Offentligt
Kære Line BarfodJeg henvender mig til dig i din egenskab af retsordfører, idet jeg gennem personlig erfaring erblevet bekendt med forældelsesloven i forbindelse med sædelighedskriminalitet, hvilken i mine øjnebør tages op til revision.Jeg er 26 år og har været udsat for seksuelle krænkelser fra min fars side indtil jeg var ca. 5-6 årgammel, hvilket jeg har konfronteret min far med, ligesom forskellige familiemedlemmer erbekendte med det. I efteråret 2009 fortalte min 14-årige halvsøster, at vores far ligeledes harkrænket hende i den tidlige barndom. På min søsters kommunale socialrådgivers foranstaltning blevforholdene meldt til politiet, og vi har begge været inde til afhøring i hhv. november og december2009. Følgende var vores far til afhøring i januar 2010. Herefter er politiets afgørelse, at sagen erforældet, fordi der er tale om blufærdighedskrænkelse, § 232, og altså ikke ’anden kønslig omgang’som ved § 210 stk. 3. Forældelsesfristen ved § 210 er 10 år fra offeret bliver 18 år, mens den for §232 er 5 år, fra krænkelsen har fundet sted.Efterfølgende har jeg undersøgt paragrafferne nærmere og kan udlede, at grænserne mellem §210/§224 og § 232 er minimale. Som politiet har pointeret for mig, er forskellen, hvorvidt der harværet en legemsdel eller anden genstand indført i skeden eller ej. Berøring, oral som manuel påudvendige kønsdele betegnes altså som blufærdighedskrænkelse – det er i øvrigt også selv om derhar været tale om tvang/magtanvendelse, som i mit tilfælde.Det er mig ubegribeligt, hvorfor forældelsesfristen for de to paragraffer er så milevidt forskellige,når grænsen er så minimal. Mig bekendt er forældelsesloven for § 210 sat til at gælde fra offerets18. år på den baggrund, at seksuelle krænkelser ofte får følelsesmæssige konsekvenser som kommertil udtryk og får særlig betydning, når offeret bliver voksen og opnår forståelse for de krænkendehændelser, bl.a. ved selv at indgå i seksuelle relationer. Det forhold må være gældende, uanset omder har været penetrering eller ej - det er i det mindste min personlige erfaring.Det er dybt kritisabelt, at loven skelner på den måde, og således afgør, at én form for seksuelkrænkelse er betydeligt værre end en anden – særligt fordi det har den konsekvens, at en krænker,som min egen far, nu ikke kan dømmes for sine to forbrydelser. Den besked, min far har fået frasamfundet – her i form af politiet, støtter ham tilsyneladende i sin fuldstændig forskruedevirkelighedsopfattelse, hvilket efterlader mig og min søster med en følelse af afvisning fra ogmistillid til systemet – det er simpelthen ikke retfærdigt. Sørgeligt nok er det selvsamme system, deri et vist omfang må betale regningen i form af rådgivning, psykologhjælp osv. til ofrene. Var detikke en idé at sørge for, at lovgivningen får en forebyggende effekt, også så ikke blot ofrene menogså krænkeren får konsekvenserne af sine handlinger at mærke, uanset hvad de handlinger såbestår i. Så kan man tage højde for de forskellige krænkelsesgrænser i den senere strafudmåling.Min bekymring omkring forældelsesloven forekommer til dels på baggrund af min egen og minsøsters sag, men samtidig i forbindelse med mit fag. Jeg vil nødig se patienter i behandling, derudsættes for samme frustration som min over, at systemet ikke magter at yde dem retfærdighed. Deter netop opnåelsen af en følelse af retfærdighed, der for et offer kan lede til en form for accept oglindring af et ellers livslangt traume.Således beder jeg dig i din position som retsordfører at sørge for, at emnet kommer på dagsordenen.Jeg står naturligvis til rådighed for henvendelse ved eventuelle spørgsmål, og ser frem til at høre fraDem.