Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 240
Offentligt
Dok.:
MJO41647
Betænkning om farlige hunde
Delbetænkning afgivet afJustitsministeriets Udvalg om hunde
INDHOLDSFORTEGNELSE1.KAPITEL 1......................................................................................................................................................................52.INDLEDNING.................................................................................................................................................................51.1. UDVALGETS NEDSÆTTELSE OG KOMMISSORIUM...................................................................................................................51.2. UDVALGETS SAMMENSÆTNING.........................................................................................................................................61.3. UDVALGETS ARBEJDE.....................................................................................................................................................71.4. DELBETÆNKNINGEN OPBYGNING OG INDHOLD.....................................................................................................................73.KAPITEL 2......................................................................................................................................................................94.SAMMENFATNING AF UDVALGETS OVERVEJELSER OG FORSLAG..........................................................92.1. UDVALGETS OVERVEJELSER OM ET FORBUD MOD HOLD AF VISSE HUNDERACER MV. .................................................................92.2. UDVALGETS OVERVEJELSER OM SÆRREGLER FOR VISSE HUNDERACER...................................................................................102.3. UDVALGETS OVERVEJELSER OM EN GENEREL SKÆRPELSE AF REGLERNE FOR HOLD AF HUNDE...................................................115.KAPITEL 3....................................................................................................................................................................146.GÆLDENDE RET OM FARLIGE HUNDE..............................................................................................................143.1. DEN HISTORISKE UDVIKLING..........................................................................................................................................143.2. GÆLDENDE RET...........................................................................................................................................................213.2.1. Besidderbegrebet.............................................................................................................................................213.2.2. Pligt til agtpågivenhed (hundelovens § 6, stk. 1)............................................................................................223.2.3. Pålæg om snor og/eller mundkurv eller afgørelse om aflivning (hundelovens § 6, stk. 2)............................233.2.4. Pålæg om snor/mundkurv i andre tilfælde (hundelovens § 6, stk. 3)..............................................................253.2.5. Aflivning som følge af manglende overholde af pålæg (hundelovens § 6, stk. 4).........................................253.2.6. Overflytning af hunden til en anden politikreds (hundelovens § 6, stk. 6).....................................................263.2.7. Pålæg i forbindelse med salg m.v. af hunden til en anden person .................................................................263.2.8. Hundesagkyndig undersøgelse (hundelovens § 6 a).......................................................................................273.2.9. Pensionsanbringelse (hundelovens § 6 b).......................................................................................................293.2.10. Klageadgang (hundelovens § 6 c).................................................................................................................303.2.11. Sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af loven (hundelovens § 12 og § 12 a)............................313.2.11.1. Bøde.......................................................................................................................................................................313.2.11.2. Frakendelse af retten til at beskæftige sig personligt med hunde............................................................................32
3.2.12. Andre relevante bestemmelser i hundeloven................................................................................................333.2.12.1. Mærkning og registrering af samt skilte til hunde (hundelovens § 1).....................................................................333.2.12.2. Krav om snor (hundelovens § 3)............................................................................................................................363.2.13.3. Erstatning (hundelovens § 8).................................................................................................................................40
3.3. UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM HUNDE OG DYREVÆRNSLOVEN.................................................................417.KAPITEL 4....................................................................................................................................................................438.FREMMED RET...........................................................................................................................................................434.1. SVERIGE.....................................................................................................................................................................434.2. NORGE......................................................................................................................................................................484.3. FINLAND....................................................................................................................................................................564.4. STORBRITANNIEN.........................................................................................................................................................564.5. TYSKLAND.................................................................................................................................................................594.6. NEDERLANDENE..........................................................................................................................................................604.7. FRANKRIG..................................................................................................................................................................614.8. ITALIEN......................................................................................................................................................................634.9. SPANIEN.....................................................................................................................................................................644.10. SCHWEIZ..................................................................................................................................................................674.11. ØSTRIG....................................................................................................................................................................689.KAPITEL 5....................................................................................................................................................................7010.STATISTIK MV..........................................................................................................................................................70
2
5.1. ANTALLET AF FARLIGE HUNDE IDANMARK.....................................................................................................................705.2. ANTALLET AF SKADER MV............................................................................................................................................705.2.1. Personskader...................................................................................................................................................705.2.1.1. Udviklingen i personskader med hunde...................................................................................................................715.2.1.2. Hvor, hvordan og for hvem sker skaderne?..............................................................................................................725.2.1.3. Personskade med hund blandt personer på job.........................................................................................................735.2.1.4. Personskade med hund blandt personer i trafikken..................................................................................................735.2.1.5. Hundetyper eller -racer............................................................................................................................................74
5.2.2. Skader på andre dyr ........................................................................................................................................765.2.3. Anmeldelse af skader til forsikringsselskaberne.............................................................................................775.3. POLITIETS ERFARINGER MED DE GÆLDENDE REGLER...........................................................................................................795.3.1. Politikredsenes dyrevelfærdsenheder..............................................................................................................795.3.2. Pensionsanbringelse af farlige hunde..............................................................................................................805.3.3. Anvendelse af hundesagkyndig undersøgelse.................................................................................................815.4. DE HUNDESAGKYNDIGE UNDERSØGELSER OG ERFARINGERNE HERFRA....................................................................................8211.KAPITEL 6..................................................................................................................................................................8412.FARLIGE HUNDE......................................................................................................................................................846.1. HVORFOR ER HUNDE FARLIGE?......................................................................................................................................846.1.1. Arvelige egenskaber........................................................................................................................................856.1.2. Erhvervede egenskaber...................................................................................................................................856.1.3. Måden en hund holdes på................................................................................................................................866.2. FORSKELLIGE KATEGORIER AF HUNDE.............................................................................................................................866.2.1. Kamphunde.....................................................................................................................................................866.2.2. Andre ”farlige hunde”.....................................................................................................................................886.2.3. Historisk raceinddeling...................................................................................................................................896.2.3.1. Tempel- og hofhunde...............................................................................................................................................896.2.3.2. Jagthunde.................................................................................................................................................................896.2.3.3. Politi- og tjenestehunde............................................................................................................................................906.2.3.4. Træk- og slædehunde...............................................................................................................................................906.2.3.5. Samlende og flyttende hunde...................................................................................................................................906.2.3.6. Gårdhunde...............................................................................................................................................................906.2.3.7. Hyrde- og vagthunde...............................................................................................................................................906.2.3.8. Muskelhunde...........................................................................................................................................................916.2.3.9. Oprindelige kamphunde...........................................................................................................................................91
6.2.4. Aggression i forhold til race............................................................................................................................916.3. IDENTIFIKATION AF DEN ENKELTE HUND..........................................................................................................................9213.KAPITEL 7..................................................................................................................................................................9514.UDVALGETS OVERVEJELSER.............................................................................................................................957.1. INDLEDNING–PROBLEMETS OMFANG OG KARAKTER..........................................................................................................957.2. MODELLER FOR AFGRÆNSNING AF,HVAD DER SKAL FORSTÅS VED FARLIGE HUNDE.................................................................987.2.1. Indledning.......................................................................................................................................................987.2.2. 1991-modellen (model 1)................................................................................................................................987.2.3. Den norske model (model 2)...........................................................................................................................987.2.4. Den spanske model (model 3).........................................................................................................................997.2.5. Den britiske model (model 4).......................................................................................................................1007.3. FORBUD MOD FARLIGE HUNDE.....................................................................................................................................1007.4. RACEBESTEMT SÆRREGULERING...................................................................................................................................1067.5. KRAV TIL HUNDEEJERENS ALDER OG PERSONLIGE FORHOLD..............................................................................................1097.6. UDDANNELSESKRAV TIL HUNDEEJEREN(”KØREKORT”)....................................................................................................1107.7. SKÆRPEDE REGLER FOR PÅLÆG OM MUNDKURV OG SNOR MV............................................................................................1117.8. REGISTRERING AF POLITIETS PÅLÆG TIL HUNDEEJERE–PÅLÆG FØLGER HUNDEN..................................................................1157.9. ID-MÆRKNING AF IKKE-REGISTREREDE HUNDE................................................................................................................1177.10. ANSVARSFORSIKRING...............................................................................................................................................1187.11. FORBUD MOD IMPORT AF FARLIGE HUNDE....................................................................................................................1197.12. SANKTIONSNIVEAU MV.............................................................................................................................................1217.13. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER..................................................................................................................................125
3
15.KAPITEL 8................................................................................................................................................................12616.UDVALGETS LOVUDKAST MED BEMÆRKNINGER....................................................................................1268.1. LOVUDKAST.............................................................................................................................................................1268.2. BEMÆRKNINGER TIL LOVUDKASTETS ENKELTE BESTEMMELSER..........................................................................................1288.3. ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSEN OM MÆRKNING OG REGISTRERING AF HUNDE OG BEKENDTGØRELSEN OM ANSVARSFORSIKRING AFHUNDE............................................................................................................................................................................13417.BILAG 1.....................................................................................................................................................................136UDKAST TIL REGLER OM FORBUD MOD FARLIGE HUNDE(MINDRETALSUDKAST,JF.AFSNIT7.3.).....................................................13618.BILAG 2.....................................................................................................................................................................142UDKAST TIL SÆRREGLER FOR”KRÆVENDE HUNDE” (MINDRETALSUDKAST,JF.AFSNIT7.4.)..........................................................142
4
Kapitel 1
Indledning1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissoriumUdvalgets kommissorium af 22. februar 2009 lyder således:”1.I de senere år er det blevet stadig mere udbredt at holde hunde, der i pressen og denoffentlige debat ofte er blevet betegnet som ”kamp- eller muskelhunde”. Ifølge DanskKennel Klub findes der ca. 20.000 af disse hunde i Danmark. Dansk Hunderegister hargennem de seneste 5 år også registreret en stigning i antallet af nogle af de hunderacer,der fra naturens hånd siges at have en lidt ”kortere lunte” end andre hunde, og hvor må·den hunden avles og opdrættes på, og måden den efterfølgende håndteres på af besid·deren, er afgørende for, om hunden bliver aggressiv og virker truende eller måske endermed at gå til angreb på andre dyr eller mennesker.Regeringen ændrede allerede i 2003 hundeloven med bl.a. det formål at udvide politietsmuligheder for at gribe ind over for hunde, der - uanset race - har vist sig at være farligefor deres omgivelser, eller som har vist tegn på at kunne være farlige eller skræmmende,men som endnu ikke har forvoldt skade.Der har imidlertid i den senere tid – navnlig med udgangspunkt i konkrete sager – på nyværet debat om de farlige hunde. Der stilles således nu fra flere sider spørgsmålstegnved, om den gældende lovgivning på området er tilstrækkelig. Spørgsmålet om farligehunde har også været drøftet i Folketinget bl.a. i forbindelse med forslag til folketings·beslutning om muskelhundetegn (B 62 af 21. februar 2008).Hertil kommer, at flere af bestemmelserne i den oprindelige hundelov, der trådte i kraftden 1. januar 1938, i dag ikke forekommer tidssvarende. Det gælder f.eks. den megetdetaljerede bestemmelse i hundeloven om, hvornår besidderen af en hund er forpligtettil at føre hunden i snor, herunder f.eks. den del af bestemmelsen, der skelner mellem,om hunden holdes i en stor eller mindre by.2.Som følge af det anførte finder Justitsministeriet, at der kan være behov for en samletgennemgang af lovens regler.Der kan således bl.a. være grund til at overveje, om der er behov for yderligere tiltag iforhold til hunde, der kan være farlige for omgivelserne, og i givet fald hvilke tiltag dervil kunne være egnede. I den forbindelse kan der bl.a. være behov for at overveje, omder kan være anledning til at præcisere eller udbygge hundelovens regler om politietsmulighed for at gribe ind over for farlige hunde. Der har også været rejst spørgsmål om,hvorvidt der eventuelt kan være anledning til i visse tilfælde at stille uddannelseskrav tilhundeejere.
5
Endvidere kan det være relevant at overveje, om reglerne om mærkning og registreringaf hunde er fuldt ud tidssvarende.Herudover kan det bl.a. overvejes, om det vil være en fordel i et vist omfang at udvidedet gældende krav om, i hvilke tilfælde hunde skal føres i snor.Som et andet spørgsmål kan nævnes, at det over for Justitsministeriet er oplyst, at flerehundeklubber tilbyder forsvars- og beskyttelsestræning af hunde. I nogle tilfælde skaldenne form for træning have medført, at en del af hundene er blevet frustrerede og ag·gressive over for mennesker. Der kan derfor også være anledning til at overveje, hvor·vidt der bør fastsættes nærmere regler for denne form for træning.Endelig kan det nævnes, at der bl.a. også kan være anledning til at overveje om detstrafniveau, der gælder for overtrædelse af hundelovens forskellige bestemmelser, i alletilfælde er passende, eller om der kan være behov for tilpasning af strafniveauet.3.På den anførte baggrund har Justitsministeriet besluttet at nedsætte et udvalg, der skalforetage en gennemgang af hundeloven med henblik på at overveje, i hvilket omfangder kan være behov for ændringer i loven. I det omfang udvalget finder, at der er behovfor lovændringer, anmodes udvalget om at udarbejde udkast til lovbestemmelser.Det forudsættes, at udvalget som grundlag for sine overvejelser i fornødent omfang ind·henter oplysninger om retsstillingen og erfaringerne i andre lande, herunder i de øvrigenordiske lande.Udvalget skal så vidt muligt færdiggøre sit arbejde i løbet af 2010.”Udvalgets medlemmer blev beskikket – og udvalget dermed nedsat – den 13. marts 2009.Ved brev af 7. maj 2009 anmodede Justitsministeriet – set i lyset af den intensiverede debat om far·lige hunde – navnlig med udgangspunkt i konkrete sager om hundeoverfald – udvalget om så vidtmuligt at afgive en delbetænkning om farlige hunde inden udgangen af 2009, således at der kantages et eventuelt lovgivningsinitiativ i begyndelsen af 2010.På et møde den 12. august 2009 i Justitsministeriet anmodede justitsministeren formanden forUdvalget om hunde, landsdommer Jens Kruse Mikkelsen, om, at udvalget i sin delbetænkning omfarlige hunde opstiller én eller flere modeller for et forbud mod kamp- og muskelhunde. Se nærme·re herom under afsnit 7.3.1.2. Udvalgets sammensætningUdvalget om hunde har ved afgivelse af denne delbetænkning haft følgende sammensætning:
6
Landsdommer Jens Kruse Mikkelsen, Østre Landsret (formand)Kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen, Dansk Kennel KlubForretningsfører Hans Tonsborg, Danmarks civile HundeførerforeningDyrlæge Jens Svenningsen, Dyrenes BeskyttelseDyrlæge Ingeborg Mølbak, DyreværnsrådetDyrlæge Pernille Elisa Hansen, Den Danske DyrlægeforeningRigsadvokatassessor Pernille Langermann-Nielsen, RigsadvokatenAfdelingschef Birgit Kleis, RigspolitietKontorchef Cristina A. Gulisano, JustitsministerietFuldmægtig Michelle Argir, Justitsministeriet (sekretær)Fuldmægtig Mette Johansen, Justitsministeriet (sekretær)1.3. Udvalgets arbejdeUdvalget påbegyndte sit arbejde i maj 2009 og har holdt i alt 7 møder. På udvalgets andet møde den26. juni 2009 holdt hundeadfærdsekspert Irene Jarnved oplæg om type- og raceinddeling af hunde.1.4. Delbetænkningen opbygning og indholdDelbetænkningens kapitel 2 indeholder en sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag.I kapitel 3 redegøres for de gældende regler om farlige hunde. I dette kapitel gennemgås den histori·ske udvikling i reglerne om farlige hunde. Endvidere redegøres der for gældende ret, herunder forreglerne om besidderens forpligtelser og politiets mulighed for at udstede pålæg om bl.a. snor ogmundkurv, samt for politiets mulighed for at træffe beslutning om aflivning af en hund. Herudoverbeskrives sanktionerne ved manglende overholdelse af hundeloven, ligesom kapitlet indeholder enredegørelse for reglerne om mærkning og registrering af hunde. Endelig indeholder kapitlet en be·skrivelse af det udkast til lovforslag om ændring af hundeloven og dyreværnsloven, som justitsmi·nisteren sendte i høring den 11. september 2009, men som endnu ikke har dannet grundlag for etlovforslag.I kapitel 4 redegøres for retstilstanden vedrørende farlige hunde i 11 andre europæiske lande, herun·der Norge, Storbritannien og Spanien.Kapitel 5 indeholder en række statistiske oplysninger om antallet af farlige hunde i Danmark og omantallet af skader forvoldt af hunde. Endvidere beskrives politiets og de særlige hundesagkyndigeserfaringer med de gældende regler.
7
I kapitel 6 redegøres for en række forhold, der kan have indvirkning på hundes farlighed. I den for·bindelse gennemgås en såkaldt historisk raceinddeling, hvor hundene inddeles i kategorier af hund·etyper på baggrund af hvilke egenskaber, hundene historisk set er avlet til at besidde. Endelig rede·gøres der for mulighederne for at identificere en given hunderace.Kapitel 7 indeholder bl.a. udvalgets overvejelser om mulige modeller for en afgrænsning af, hvilkehunde der må anses for farlige. På grundlag heraf indeholder kapitlet udvalgets overvejelser om mu·lighederne for og hensigtsmæssigheden ved henholdsvis et raceforbud og en særregulering for vissehunderacer og om, hvilke hunderacer der i givet fald bør være omfattet af et forbud eller en særre·gulering. Herudover redegøres for udvalgets overvejelser om generelle skærpelser af hundelovensregler og for udvalgets overvejelser og forslag vedrørende sanktionsniveauet på området.Kapitel 8 indeholder udvalgets lovudkast med bemærkninger.Som bilag til delbetænkningen er optaget to udkast til lovforslag om ændring af hundeloven, der ikkestøttes af et flertal i udvalget. Det ene udkast omhandler et forbud mod farlige hunde og det andetudkast omhandler særregler for hold af krævende hunde.
8
Kapitel 2
Sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag2.1. Udvalgets overvejelser om et forbud mod hold af visse hunderacer mv.Udvalget har overvejet muligheden for at indføre et forbud mod hold af visse hunderacer ogkrydsninger, hvori disse racer indgår.Der er enighed i udvalget om, at de hidtidige erfaringer i Danmark og i udlandet fører til, at et even·tuelt raceforbud – for at kunne håndhæves effektivt i praksis – må bygge på en model med omvendtbevisbyrde, som er inspireret af den regulering, der findes i Norge. Den omvendte bevisbyrde inde·bærer, at det er hundeejeren, der i tvivlstilfælde skal dokumentere hundens race eller type.Udvalget bemærker, at man ikke har noget sikkert statistisk eller erfaringsmæssigt grundlag for,hvilke racer der bør omfattes af et eventuelt forbud. Hvis forbuddet skal omfatte de hunde, som i al·mindelighed anses som kamp- eller muskelhunde, og som findes i Danmark, samt de hunde, der til·hører gruppen af hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien, og som kan forventes atblive næste generation af farlige hunde i Danmark, foreslår udvalget, at forbuddet ville kunne omfat·te følgende hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår:--------------Pitbull terrierTosa inuFila brasileiroDogo argentinoAmerikansk staffordshire terrier (amstaff)BoerboelStaffordshire bull terrierAmerikansk bulldogKangalCentralasiatisk ovtcharkaKaukasisk ovtcharkaSydrussisk ovtcharkaTornjakSarplaninac
9
Fem af udvalgets medlemmer finder dog ikke, at det er nødvendigt at lade hunde af racen staffords·hire bull terrier omfatte af et forbud. Disse medlemmer bemærker, at racen i mange år er blevet avlettil familiehund, og at den ikke bliver ret stor.Hvis der indføres et forbud mod de nævnte hunderacer, finder udvalget, at ejere af disse hunde børomfattes af en overgangsordning, således at de under nærmere fastsatte betingelser kan beholde enhund af en forbudt race, der er erhvervet før forbuddets ikrafttræden. Udvalget finder endvidere, at etnationalt forbud mod hold af visse hunderacer bør suppleres af et forbud mod import af de pågæl·dende racer.Et flertal af udvalgets medlemmer kan dog ikke anbefale, at der gennemføres et forbud mod vissehunderacer. Disse medlemmer peger på, at der ikke er noget sikkert statistisk grundlag for at udpegebestemte hunderacer som mere farlige end andre, og at der ikke er nogen sikkerhed for, at et racefor·bud mærkbart vil mindske problemet med farlige hunde. Disse medlemmer finder endvidere, at etforbud vil ramme for bredt, idet det vil være vanskeligt for borgerne at tilbagevise politiets påstandom, at man er indehaver af en forbudt hund, ligesom forbuddet også vil ramme velfungerende hundeaf de nævnte racer. Samtidig finder disse medlemmer, at forbuddet vil ramme for snævert og ikkeløse problemet med farlige hunde, idet der også findes farlige hunde inden for andre racer.Et mindretal af udvalgets medlemmer er enig i, at en række forhold – isoleret set – kan anføres imodet forbud mod visse hunderacer. Der kan imidlertid også efter mindretallets opfattelse anføres stærkegrunde til at foreslå en forbudsordning. Mindretallet finder, at det er et væsentligt problem, når der iden brede befolkning skabes frygt for at blive angrebet af hunde, som man møder på offentlige gaderog veje, uanset om denne frygt statistisk set er velbegrundet. Mindretallet bemærker endvidere, atselv om den foreslåede forbudsmodel muligvis ikke vil kunne håndhæves fuldt ud effektivt, vil ord·ningen kunne have den effekt, at antallet af hunde omfattet af ordningen gradvist reduceres. Mindre·tallet finder således, at spørgsmålet om indførelse af en forbudsordning i sidste ende må bero på enpolitisk afvejning af de forskellige – til dels modsatrettede – hensyn, som gør sig gældende på områ·det.2.2. Udvalgets overvejelser om særregler for visse hunderacerUdvalget har herudover overvejet forslag om særregler for bestemte hunderacer. Udvalget har i denforbindelse både overvejet særlige krav til hundeejeren og til selve hundeholdet.Der er enighed i udvalget om, at den eneste model for en racebestemt særregulering, som vil kunnehåndhæves effektivt i praksis, er en model med omvendt bevisbyrde, således at det er ejeren, der itvivlstilfælde skal dokumentere hundens race eller type. Den omvendte bevisbyrde indebærer, at en
10
overtrædelse af særreglerne ikke vil kunne strafsanktioneres, før ejeren har fået et pålæg om atoverholde særreglerne.Den model, som udvalget har overvejet, ville indebære, at der opstilles særregler for de samme 14hunderacer og krydsninger heraf, som ville omfattes af et forbud som beskrevet ovenfor i afsnit 2.1.Særreglerne ville gå ud på at kræve, at kun personer, der er fyldt 18 år, må besidde hunde, der omfat·tes af særreglerne. En sådan hund måtte endvidere kun holdes på ejerens ejendom, der skulle væreindhegnet og forsynet med en sluselåge. Det ville endvidere være en betingelse, at hunden kun måtteluftes af ejeren selv eller en anden person over 18 år, og at hunden skulle bære mundkurv og i føresfast snor på højst 2 meter, når den luftes. Disse krav skulle også gælde på områder, der er fritløbsom·råde for andre hunde. Ejeren måtte kun lufte én hund ad gangen, og hvis hunden løb bort, skulle po·litiet underrettes senest 1 time efter, at ejeren havde opdaget dette.To af udvalgets medlemmer finder, at særregler for visse hunderacer er nødvendige for at mindskefaren ved disse hunde mest muligt, og at en model som den skitserede vil bidrage til at styrke poli·tiets indsats på dette område. Disse medlemmer finder samtidig, at de opstillede krav er rimelige iforhold til de berørte hunde og hundeejere i lyset af det samfundsproblem med farlige hunde, somskal løses.Fire af udvalgets medlemmer kan ikke støtte et forslag om særregler for bestemte hunderacer. Dissemedlemmer finder – ligesom med hensyn til raceforbuddet – at en regulering af denne karakter vilramme både for bredt og for snævert. Hertil kommer efter disse medlemmers opfattelse, at de fore·slåede særregler vil udgøre en meget betydelig indskrænkning af disse hundes naturlige fysiologiskeog adfærdsmæssige behov, og i øvrigt risikerer at gøre hundene mere aggressive og uhåndterlige.hvis de altid skal være iført snor og mundkurv, når de opholder sig uden for ejerens indhegnedehave.Tre af udvalgets medlemmer bemærker, at spørgsmålet om indførelse af særregler for bestemtehunderacer til dels hænger sammen med spørgsmålet om indførelse af et eventuelt forbud mod be·stemte hunderacer. I det omfang, der måtte blive indført et forbud, vil det således ikke være nødven·digt at indføre sådanne særregler. I øvrigt må spørgsmålet bero på en politisk afvejning af de forskel·lige – til dels modsatrettede – hensyn, som gør sig gældende på området.2.3. Udvalgets overvejelser om en generel skærpelse af reglerne for hold af hundeUdvalget har endvidere overvejet, om der generelt for alle hunde er anledning til at skærpe reglernefor hold af hunde.
11
Udvalget har i den forbindelse overvejet, om der bør stilles krav til besidderens alder og personligeforhold. Udvalget finder dog ikke noget grundlag for at foreslå en særskilt forhøjet aldersgrænse foroverdragelse eller besiddelse af hunde. For så vidt angår krav til hundeejerens personlige forhold,herunder vandelskrav, bemærker udvalget, at en sådan ordning forudsætter, at der indføres krav omforudgående tilladelse for at eje eller besidde hund. De administrative omkostninger, der ville væreforbundet hermed, står efter udvalgets opfattelse langt fra mål med de forventede fordele ved atafskære kriminelle eller psykisk uligevægtige personer fra at eje eller besidde hund.Udvalget kan heller ikke anbefale, at der indføres krav om gennemførelse af et kursus for at kunneholde hund. Udvalget finder, at det ville være for vidtgående i forhold til den foreliggende problem·stilling med farlige hunde at stille krav om, at alle Danmarks hundeejere – eller alle der erhververhund efter ikrafttrædelsen af en ændring af hundeloven – skal gennemgå et lovpligtigt kursus. Det erendvidere udvalgets opfattelse, at det ikke vil være relevant at indføre mulighed for, at politiet kanpålægge en hundeejer at deltage i et sådant kursus, hvis dennes hund konkret har forvoldt skade ellerfare for sine omgivelser. For at få udbytte af et kursus kræves det, at hundeejeren konstruktivt med·virker i uddannelsesforløbet, og det er der betydelig risiko for ikke vil være tilfældet, hvis deltagelsei kurset sker efter pålæg fra politiet.Udvalget anbefaler, at der sker en præcisering i hundeloven af, at et pålæg kan udstedes, hvis enhund eller dennes besidder udviser en adfærd, der er en sådan karakter, at den er egnet til at skabefrygt hos omgivelserne. Hermed understreges det, at politiet har mulighed for at gribe ind over for enhund, der ikke konkret har forvoldt skade, men som udviser en adfærd, der er egnet til at skabe frygt.Udvalget anbefaler endvidere, at der sker en udvidelse af politiets reaktionsmidler, således at politietfremover skal kunne give pålæg om indhegning af haven omkring den ejendom, hvor hunden holdes,pålæg om at hunden kun må luftes af ejeren eller andre myndige personer, og pålæg om, at hundenikke må luftes sammen med andre hunde. Endelig anbefaler udvalget, at et pålæg om snor efter dengældende bestemmelse i hundeloven, i almindelighed bør indebære, at hunden skal føres i en fastline, der højst er 2 meter lang.Udvalget anbefaler herudover, at et pålæg udstedt i medfør af hundeloven skal følge hunden. Dettevil indebære, at et meddelt pålæg gælder umiddelbart over for den nye besidder, hvis hunden over·drages ved salg, gave, bytte og lignende. Hvordan registrering af pålæg skal gennemføres i praksis,så det følger hunden og ikke ejeren, må vurderes nærmere i forbindelse med en eventuel gennemfø·relse af et lovforslag herom.Endvidere anbefaler udvalget, at hundelovens § 1, stk. 3, ændres, så politiet fremover får pligt til atlade en hund mærke og registrere for besidderens regning, hvis hunden ikke er mærket og registre·ret.
12
Udvalget anbefaler også, at der indføres en ordning, som sikrer, at Dansk Hunderegister indeholderopdaterede forsikringsoplysninger vedrørende hundene. Udvalget foreslår på den baggrund, at be·sidderen ved anmeldelse af en hund til Dansk Hunderegister skal oplyse navnet på det forsikrings·selskab, hvor hunden er ansvarsforsikret, og at forsikringsselskaberne skal sende en meddelelse tilDansk Hunderegister, hvis en hundeansvarsforsikring ophører af anden grund end skift af forsik·ringsselskab.Endvidere anbefaler udvalget, at bødestraffene for en række overtrædelser af hundeloven og af på·læg udstedt i medfør heraf forhøjes mærkbart. Endelig anbefales det, at der etableres mulighed forat en person, der gentagne gange er dømt for overtrædelse af hundeloven eller for pålæg udstedt imedfør heraf, kan frakendes retten til at holde hund. Udvalget forudsætter, at der som altovervejen·de hovedregel skal ske frakendelse, medmindre der foreligger helt særlige formildende omstændig·heder.
13
Kapitel 3
Gældende ret om farlige hunde3.1. Den historiske udviklingDer har siden 1815 været regler om hunde. Disse regler vedrørte primært hundetegn, hundeafgiftsamt erstatning for skader forårsaget af hunde. Den første egentlige hundelov trådte i kraft den 1. ja·nuar 1938 (lov nr. 164 af 18. maj 1937 om hunde). Samtidig ophævedes lov nr. 127 af 18. april1925 om hundeafgift samt om straf og erstatning for skade forårsaget af hunde, jf. hundelovens §13.Forslag til lov om hunde blev fremsat i Landstinget den 11. november 1936 af daværende justitsmi·nister Steincke. Af såvel bemærkningerne til lovforslaget (Rigsdagstidende 1936-37, Tillæg A,spalte 2783) som af justitsministerens fremsættelsestale (Rigsdagstidende 1936-37, spalte 103 ff.)fremgik det, at baggrunden for lovforslaget var, at der i de senere år var blevet et stigende antalklager over, at løsgående hunde, navnlig schæferhunde og dobermannpinchere, havde overfaldet ogskambidt vildt og husdyr og i enkelte tilfælde også børn. Klagerne havde indtrængende henstillet, atder blev truffet effektive foranstaltninger imod overfaldene enten ved at indføre et forbud mod atholde hund af de pågældende og beslægtede racer eller ved påbud om, at sådanne hunde skulle føresi snor uden for forsvarlig indhegning.Efter Justitsministeriets opfattelse forelå der imidlertid på daværende tidspunkt ikke tilstrækkeliggrund til at indføre et forbud mod visse hunderacer, herunder schæferhunde og dobermannpinchereog krydsninger af disse racer. Af bemærkningerne fremgår i den forbindelse bl.a. følgende:”…..har vist sig, at langt de fleste af de Overfald, der er opklaret, skyldes Køte·re og Bastarder, og at de få Overfald, der skyldes Racehunde, har været fordeltpå alle store Hunderacer, de mindre Racer endda ikke undtaget. Hermed stem·mer også Erfaringerne fra Norge, hvor Odelstinget efter Indstilling fra Stortin·gets Justitskomité saavel i 1930 som i 1931 undlod at fremme et af Regeringenfremsat Forslag til Lov om farlige Hunde, indeholdende Forbud mod at holdeSchæferhunde, Dobbermanpinchere eller Krydsninger af disse Racer. Henlæg·gelsen motiveredes navnlig med, at andre Hunderacer, F.Eks. Rothweilere, Bul·dogge, Boksere, Newfoundlændere, Sct. Bernhardshunde, Leonbergere, skotskeFaarehunde m fl. heller ikke er ufarlige, og at Hunde af de førstnævnte Hunde·racer, saafremt de er ordentligt dresseret, er til saa stor Nytte, at en Udryddelseikke er paa sin Plads. Erfaringerne fra Danmark synes at gaa ud paa, at Schæ·ferhunde under Dressur er særligt egnede som Politihunde, Vagthunde ogFørerhunde for Blinde og Invalider, medens de under mindre kyndigt Tilsyn
14
kan blive overordentligt glubske og rovdyragtige”.(Rigsdagstidende 1936-37,Tillæg A, spalte 2785).Ved lovændringen indførtes bl.a. regler om anmeldelsespligt, hundeafgift, pligt til at føre sin hund isnor eller have fuldt herredømme over den, erstatning for skade forvoldt af en hund og om foran·staltninger mod farlige hunde. Flere af disse bestemmelser er fortsat gældende ret i dag.Ved lov nr. 194 af 12. juni 1962 ændredes hundeloven igen. Ændringen havde bl.a. som hovedfor·mål at dæmme op for omstrejfende hundes skadevoldende virksomhed. Det fremgår i den forbin·delse bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget, at Justitsministeriet havde modtaget en række hen·vendelser fra Landsforeningen Fåreavlens Fremme, De Samvirkende Danske Landboforeninger ogDansk Jagtforening, hvori spørgsmålet om at sætte ind over for de omstrejfende hunde var blevetrejst. Justitsministeriet havde på den baggrund anmodet politikredsene om oplysninger om antalletaf hundeoverfald i årene 1951-1956. Af de indkomne oplysninger fremgik det, at der i den nævnteperiode var anmeldt ca. 3.450 overfald af hunde på andre dyr, og at ca. 20.400 dyr blev bidt ihjelved disse overfald eller måtte slås ned. Ca. 850 af overfaldene var sket i byer eller bymæssig bebyg·gelse og ca. 2.600 på landet. Da over 75 pct. af overfaldene var sket på landet, gennemførtes på denbaggrund en række foranstaltninger, der kunne medvirke til at opnå en begrænsning af antallet afhundeoverfald på landet.Ved lovændringen indførtes bl.a. en forhøjelse og omlægning af hundeafgiften i sognekommunerne,der skulle tilskynde folk til at holde små hunde. Endvidere udvidede man det forbud, der alleredegjaldt uden for byer og bymæssig bebyggelse mod, at hunde strejfer om. Forbuddet, der hidtil kunhavde været gældende i tiden fra den 15. marts til den 15. december, blev således udvidet til at gæl·de hele året.Under 1. behandlingen af lovforslaget rejste flere af ordførerne fra Folketingets partier spørgsmåletom, hvorvidt det var bestemte hunderacer, der var særligt slemme til at strejfe, og om man burdeindføre et forbud mod bestemte hunderacer. Den daværende justitsminister Hans Hækkerup gav veddenne lejlighed udtryk for følgende:”Det vil jeg nok være betænkelig ved, fordi jeg tror, det bliver meget vanskeligt at påvi·se, at bestemte hunderacer har dårlige egenskaber, der ikke findes hos andre racer, ogdet måtte vel være begrundelse for at forbyde netop disse racer”.(F.T., 1961-62, TillægI, sp. 6166).Hundeloven blev ændret yderligere to gange i 1960’erne. Den første ændring skete ved lov nr. 422af 19. december 1966 som følge af en række ændringer i den kommunale inddeling, som betød, atadministrationen af hunderegisteret overgik fra sognefogden til politiet. Dette ønskede man ikke,
15
hvorfor Folketinget bemyndigede justitsministeren til at fravige lovens regler således, at bl.a. admi·nistrationen af registret kunne forblive hos sognefogden.Ved den anden ændring af hundeloven (lov nr. 205 af 21.maj 1969) ophævede Folketinget bl.a.hundelovens bestemmelser om registrering af hunde og om betaling af hundeafgift. Baggrunden forophævelsen var, at administration af hunderegistrene, udlevering af hundetegn og opkrævning afhundeafgift medførte et betydeligt arbejde for politiet og sognefogederne. Ud over at danne grund·lag for bl.a. opkrævning af hundeafgift tjente hunderegistrene imidlertid også til identifikation afomstrejfende og skadevoldende hunde, idet man gennem hundetegnet kunne finde frem til hundensbesidder. Hensynet til en sådan identifikation blev fremover varetaget ved, at der i hundeloven blevindsat en bestemmelse om, at hundens besidder skulle sørge for, at hunden bar halsbånd forsynetmed et skilt, der angav besidderens navn og adresse.Foranlediget af flere konkrete tilfælde i bl.a. slutningen af 1980’erne, hvor pitbull terriere havdeoverfaldet mennesker, bad Justitsministeriet i september 1991 Dyreværnsrådet om at vurdere beho·vet for et forbud mod hold af bl.a. pitbull terriere. Dyreværnsrådet afgav en udtalelse i november1991, hvori rådet – efter drøftelse med sagkyndige fra henholdsvis Dansk Kennel Klub og DyrenesBeskyttelse – fastslog, at der var behov for regler på området. Dyreværnsrådet foreslog en rækkeelementer, der kunne indgå i et sådant regelsæt, herunder følgende:”Ved kamphunde skal forstås hunde i alle aldre af den type, der er kendt underbetegnelsen pit bull terrier og tosa samt andre typer, som er af lignende farlig·hed for mennesker og dyr, og som er avlet og opdrættet til kamp.Særligt sagkyndige kan udpege sådanne hunde på grundlag af deres udseendeog adfærd.”På baggrund af Dyreværnsrådets udtalelse udstedte justitsministeren med hjemmel i dyreværnslo·vens § 10 bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbud mod hold af særligt farligehunde. Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. december 1991, er fortsat gældende.Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, er det forbudt at besidde og avle hunderacerne pitbull terrier ogtosa. Forbuddet gælder tillige krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår, jf. bekendtgørelsens § 1,stk. 2. Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Endvi·dere vil hunde, der holdes i strid med bekendtgørelsen, blive aflivet ved politiets foranstaltning, jf.bekendtgørelsens § 4, stk. 2.Bekendtgørelsen indeholder i §§ 2 og 3 en særlig overgangsordning, som indebar, at personer, sominden den 1. december 1991 ejede en hund omfattet af bekendtgørelsen, fortsat kunne besidde den,
16
hvis det blev anmeldt til politiet med dokumentation for, at hunden var øretatoveret og steriliseret.Overgangsordningen er ikke længere relevant.Efter udstedelsen af bekendtgørelsen udsendte Justitsministeriet i juli 1992 en cirkulæreskrivelse tilpolitiet, hvori ministeriet efter indstilling fra Dyreværnsrådet udpegede 16 konsulenter fra Dan·marks civile Hundeførerforening (DcH), som i tvivltilfælde kunne bistå politiet ved afgørelsen af,om en hund var omfattet af forbuddet i bekendtgørelsen. En fortegnelse over konsulenterne var op·trykt som bilag 1 til cirkulæreskrivelsen. Cirkulæreskrivelsen indeholdt endvidere retningslinier for,hvordan og under hvilke omstændigheder testningen af en formodet pitbull terrier eller tosa skulleforetages. Retningslinierne var udarbejdet af Dyreværnsrådet i samarbejde med konsulenterne. Poli·tiet forventedes at stille det nødvendige materiale og mandskab til rådighed. Retningslinjerne fortestningen var optrykt som bilag 2 til cirkulæreskrivelsen.I sommeren 1997 fik politiet i Padborg imidlertid i en konkret sag testet tre hunde, som ifølge uden·landske stambøger angiveligt tilhørte racen american staffordshire terrier, men som efter politietsoplysninger lignede og opførte sig som pitbull terriere. Testen viste, at det var pitbull terriere, ogpolitiet beslaglagde derfor foreløbigt hundene for at undgå, at den tyske ejer tog hundene med tilTyskland. Den foreløbige beslaglæggelse blev indbragt for byretten, hvor en sagkyndig fra DanskKennel Klub efter anmodning fra hundeejeren afgav forklaring om, at en hund, der er i besiddelse afen stambog der viser, at hunden tilhører en anden race end pitbull terriere og tosa, efter hans meningikke kunne testes, idet dette”ville stride mod intentionerne i bekendtgørelsen”om forbud mod holdaf særligt farlige hunde. Byretten tog ikke stilling til dette spørgsmål, men afsagde i stedet kendelseom, at politiet efter sagens karakter kunne have afventet rettens beslutning, hvorfor politiet ikkeburde have foretaget den foreløbige beslaglæggelse.DcH opsagde efterfølgende i november 1997 bl.a. som følge af sagen fra Padborg uden forudgåendedrøftelser og med omgående virkning aftalen vedrørende test af særligt farlige hunde. DcH begrun·dede opsigelsen med, at foreningen nu fandt, at testen hvilede på et forkert grundlag. Efter DcH’sopfattelse kunne man ikke alene ud fra en test af en hunds reaktionsmønster fastlægge hundens ra·cemæssige tilhørsforhold. Det var derimod muligt at teste, om hunden har lave tærskelværdier foraggression og manglende evne til afreaktion, således at den derfor må betegnes som farlig. Forenin·gen gav samtidig udtryk for, at lave tærskelværdier for aggression, som kan skyldes såvel arvemæs·sige egenskaber som ”dressur”, vil kunne træffes hos mange andre hunde end pitbull terriere ogtosaer, hvor der indgår ”kampdrift” i arvemassen, f.eks. schæferhunde, rottweilere og dobermann,men at der i øvrigt findes uheldige eksemplarer blandt alle racer.Justitsministeriet kontaktede på den baggrund i begyndelsen af december 1997 Den Danske Dyr·lægeforening og forespurgte, om foreningen var i stand til at udpege en eller to dyrlæger, der varvillige og kompetente til ud fra en test af hundens adfærd og en bedømmelse af dens udseende at af·
17
gøre, om en hund er omfattet af bekendtgørelsen. Den Danske Dyrlægeforening orienterede i april1998 Justitsministeriet om, at Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi havde udpeget to dyr·læger, som har den nødvendige faglige indsigt og interesse i at bistå politiet med bedømmelse affarlige hunde. Justitsministeriet sørgede i maj 1998 for, at de to dyrlægers navne mv. kom til poli·tiets kendskab således, at politiet ikke længere retter henvendelse til de 16 konsulenter, der var an·ført i ministeriets cirkulæreskrivelse fra 1992.Justitsministeriet fandt i øvrigt som følge af sagen fra Padborg efterfølgende anledning til i et brevtil Dansk Kennel Klub at udtale, at det efter ministeriets opfattelse er helt åbenbart, at der naturlig·vis også kan foretages test af stambogsførte hunde, hvis der er berettiget tvivl om rigtigheden afstambogens udvisende. En stambog udgør ikke noget entydigt juridisk bevis for en hunds racemæs·sige tilhørsforhold. På den vis adskiller en stambog sig naturligvis ikke fra andre bevismidler i enstraffesag. Hvis en hund således i henseende til udseende og adfærd ligner en af de forbudte hunde·racer, vil politiet efter Justitsministeriets opfattelse kunne træffe bestemmelse om, at hunden skal te·stes.Den 28. januar 1992 fremsatte Kristeligt Folkeparti et forslag til lov om ændring af lov om hunde.Baggrunden for fremsættelse af lovforslaget var bl.a., at der i 1990 var blevet anmeldt 26.000 hund·eskader til forsikringsselskaberne, og at nogle af disse skader skete, fordi hundeejerne ikke havdestyr på deres hunde. Det skønnedes, at ca. en tredjedel af disse skader var bidskader.På denne baggrund foreslog Kristeligt Folkeparti bl.a., at hunde altid skulle føres i snor i byer ogområder med bymæssig bebyggelse. Justitsministeren skulle dog samtidig bemyndiges til at kunnefastsætte nærmere regler om undtagelse af visse hunde fra kravet om snor. Der var imidlertid ikkeflertal for at indføre et krav herom, idet de gældende regler allerede gav mulighed for, at der i politi·vedtægterne lokalt kunne fastsættes bestemmelse om båndtvang i de områder, hvor der måtte værebehov herfor.Lovforslaget indeholdt også et forslag om, at den gældende regel i hundeloven om, at besidderen afen hund, der havde forårsaget skade, f.eks. ved skambidning, selv kunne afgøre, om han ville ladehunden aflive, holde den indespærret eller give den mundkurv på, skulle suppleres af en regel, hvor·efter politiet efter rådslagning med en hundesagkyndig kunne lade en hund aflive for ejerens reg·ning, hvis hunden havde skambidt et menneske. Efter forslagsstillernes opfattelse skulle en sådanafgørelse ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Et flertal endte med at støttedette forslag dog med den ændring, at det blev hundes ejer, der skulle afholde udgifterne i forbin·delse med aflivningen. Endvidere var der enighed om, at den almindelige klageadgang til Justitsmi·nisteriet, som eksisterede på dette tidspunkt på området, burde opretholdes.
18
Ved lovændringen blev der endvidere indført en mærknings- og registreringsordning, hvorefter be·sidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, er mærket og registre·ret. Baggrunden herfor var, at antallet af bortløbne hunde uden skilt var steget betydeligt. Samtidigophævedes den hidtil bestående pligt til at sørge for, at hunden, fra den var 4 måneder gammel, barhalsbånd forsynet med skilt, der angiver besidderens navn og adresse.Allerede 7 måneder efter ændringen af hundeloven i maj 1992 fremsatte Justitsministeriet et forslagom ændring af lov om hunde. Lovforslaget indeholdte bl.a. en genindførsel af pligten til at sørgefor, at hunden bærer halsbånd forsynet med et skilt med oplysning om besidderens navn og adresse.Justitsministeriet havde modtaget flere henvendelser fra hundeorganisationer, der havde givet ud·tryk for, at det var uhensigtsmæssigt, at muligheden for ved hjælp af hundeskiltet straks at kunne se,hvem en hund tilhører, var bortfaldet. Forslaget blev vedtaget af Folketinget den 23. december1992.Debatten om de farlige hunde ophørte ikke med udstedelsen af bekendtgørelsen om forbud modhold af særligt farlige hunde. Siden forbuddet mod pitbull terrier og tosa blev indført i 1991 sås så·ledes en stigende tendens til, at folk anskaffede sig kamphunde af andre racer, som ikke var forbudt,men som kunne have tilsvarende farlige egenskaber som pitbull terriere og tosaer. Endvidere havdeder været tilfælde, hvor hunde var blevet anvendt som trussel eller våben. Fra flere sider blev derderfor stillet spørgsmål ved, om bekendtgørelsen burde udvides til at omfatte flere og andre hunde·racer.Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub anførte i en henvendelse til Justitsministeriet i decem·ber 2000, at et forbud mod bestemte hunderacer ikke var en farbar vej, men at forebyggelse modfarlige hunde burde ske på en anden måde.Efter de to foreningers opfattelse var det meget væsentligt at sikre, at alle hunde kan identificeres.De foreslog derfor, at der i lovgivningen skabtes hjemmel til, at politiet kan lade ikke-mærkedehunde mærke og registrere for hundeejerens regning.Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub fandt endvidere, at den eksisterende bestemmelse ihundelovens § 6 som udgangspunkt var en god bestemmelse, idet den pålægger besidderen af enhund at træffe de nødvendige foranstaltninger, der må anses for påkrævet for at forebygge, at hund·en volder andre skade. Imidlertid var der ikke i den dagældende § 6 mulighed for, at politiet, når etpålæg ikke overholdes, kan lade hunden fjerne med henblik på politiets stillingtagen til, om hundenskal aflives eller overdrages til anden side. En sådan hjemmel foreslog foreningerne indført.Endvidere foreslog foreningerne, at der i lovgivningen blev givet mulighed for, at politiet i de til·fælde, hvor politiet vurderer, at en hund – allerede inden den har forvoldt skade, eller dens ejer har
19
overtrådt et pålæg – er så farlig, at hunden skal aflives, skal kunne beslutte, at hunden i samspil medsin besidder skal underkastes en samlet vurdering af eksperter. Vurderingen skal bl.a. have til for·mål at afdække, om ejeren har den nødvendige kontrol over hunden i belastede situationer, og omejeren kan have til hensigt at benytte hunden til voldelige formål.Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub anbefalede endelig, at bekendtgørelsen om forbud modhold af særligt farlige hunde blev ophævet.Justitsministeriet overvejede på den baggrund i forbindelse med ændringen af hundeloven i foråret2003, om der var behov for at skærpe de gældende regler i hundeloven om indgriben over for farli·ge hunde, og om bekendtgørelsen om forbud mod hold af særligt farlige hunde burde ophæves ellereventuelt udvides til at omfatte andre racer end pitbull terrier og tosa.Til brug for Justitsministeriets overvejelser anmodede ministeriet Rådet vedrørende hold af særligedyr om en udtalelse. Rådet anførte i en udtalelse fra februar 2001 om ulvehybrider, ulvehunde ogfarlige hunde, at aggressiv adfærd forekommer både blandt racerene hunde og bastarder, og at såvelstore som middelstore hunde kan påføre mennesker og dyr alvorlige eller endog livstruende bidlæ·sioner. Aggressiv adfærd er ikke alene genetisk betinget, men også en række miljøfaktorer spiller envigtig rolle. Tilbøjeligheden til og graden af den aggressive adfærd er underkastet så stor individuelvariation, at det ifølge rådet var mere korrekt at tale om farlige hunde (farlige individer) end om far·lige hunderacer. Erfaringer indhøstet siden indførelsen af forbuddet mod pitbull terrier, tosa ogkrydsninger, hvori disse to hunderacer indgår, havde endvidere vist, at det var vanskeligt at admini·strere, kontrollere og håndhæve bestemmelserne i bekendtgørelsen.Justitsministeriet indhentede endvidere en udtalelse fra Dyreværnsrådet, der i en udtalelse fra april2001 udtalte, at det efter rådets opfattelse ville være særdeles vanskeligt at løse problemet med farli·ge hunde ved at forbyde bestemte hunderacer. Det skyldtes for det første, at en hunds farlighed bl.a.måtte anses for at være et resultat af hundens opdragelse, og for det andet, at det ville være relativtsimpelt at fremavle nye typer af hunde, som kunne have særligt farlige egenskaber, når de blev træ·net til at være aggressive. Rådet anbefalede dog, at bekendtgørelsen om forbud mod hold af særligtfarlige hunde blev opretholdt, da den efter rådets opfattelse havde en god signalværdi, og da det ty·dede på, at forbuddet havde haft en gavnlig effekt.Endelig udtalte Den Danske Dyrlægeforening i september 2001, at en hunds genetiske egenskaberkan udnyttes til at prædisponere hunden til angreb eller aggression, ligesom foreningen bekræftede,at det var muligt ved en hundesagkyndig undersøgelse at vurdere, om en hund i samspil med densbesidder udgør en fare for sine omgivelser.
20
På grundlag af de indhentede sagkyndige udtalelser fra Rådet vedrørende hold af særlige dyr, Dyre·værnsrådet og Den Danske Dyrlægeforening og i lyset af vanskelighederne ved med sikkerhed atfastslå, at en hund tilhører en bestemt hunderace, fandt Justitsministeriet ikke, at forbuddet modhold af særligt farlige hunde burde udvides til at omfatte flere racer.Justitsministeriet lagde herved vægt på, at en række af de sagkyndige frarådede en sådan udvidelse.Der vil til stadighed være hunde, der ikke omfattes af et eventuelt udvidet forbud, men som vil kun·ne have tilsvarende farlige egenskaber, som de af forbuddet omfattede racer. Problemet med de far·lige hunde er endvidere ikke kun relateret til bestemte hunderacer. Enhver hund kan således blivefarlig for sine omgivelser, hvis besidderen – bevidst eller ubevidst – udsætter hunden for uheldigpåvirkning.Idet bekendtgørelsen om forbud mod hold af særligt farlige hunde i øvrigt antoges at have haft engavnlig effekt, og Dyreværnsrådet og Den Danske Dyrlægeforening anbefalede, at forbuddet modpitbull terrier og tosa blev opretholdt, fandt Justitsministeriet ikke grundlag for at ophæve forbuddetmod pitbull terrier og tosa i Danmark. Efter Justitsministeriets opfattelse burde bekendtgørelsen så·ledes opretholdes uændret. Ministeriet fandt imidlertid samtidig, at politiets indgrebsmuligheder iforhold til farlige hunde burde udvides. Dette skete ved ændringen af hundelovens i 2003.Lov nr. 385 af 28. maj 2003 om ændring af lov om hunde (Indgreb over for farlige hunde, forbudmod hundekampe mv.) havde særligt til formål at udvide politiets muligheder for at gribe ind overfor hunde – uanset race – der har vist sig at være farlige for deres omgivelser, eller som har vist tegnpå at kunne være farlige eller skræmmende, men som endnu ikke har forvoldt skade. Loven trådte ikraft den 1. juli 2003. Lovændringen er nærmere beskrevet i en cirkulæreskrivelse, som Justitsmini·steriet udsendte til politiet den 4. juli 2003.3.2. Gældende ret3.2.1. BesidderbegrebetEt centralt begreb i hundeloven er hundens besidder. Flere af hundelovens bestemmelser pålæggersåledes hundens besidder forpligtelser. Det gælder f.eks. hundelovens § 1, stk. 1, hvorefter besid·deren af en hund er forpligtet til at få hunden mærket og registreret, inden hunden er 4 månedergammel. Endvidere er besidderen af en hund efter hundelovens § 6, stk. 1, forpligtet til at træffe defornødne foranstaltninger for at forebygge, at hunden forvolder andre skade, ligesom det objektiveansvar for skader, som hunden forvolder, påhviler besidderen af hunde, jf. hundelovens § 8, stk. 1.Hundeloven indeholder ikke nogen definition af begrebet besidder. Ejeren af hunden vil sædvanlig·vis også være hundens besidder. Det kan imidlertid også være andre personer. Spørgsmålet om,
21
hvem der er at anse for besidder af en hund har været behandlet ved domstolene flere gange. Sager·ne har som udgangspunkt vedrørt spørgsmålet om besidderbegrebet i relation til det objektive an·svar for hundens skader efter hundelovens § 8.Fra domstolenes praksis kan nævnes følgende domme:UfR 1931.356/1:En gårdejer blev anset som besidder af en hund, der tilhørte den tidli·gere ejer af gården, men fortsat holdt til på gården.JD 1956.241:En person, der havde en bortløben hund hos sig, blev anset som besidder.UfR 2005.2658 Ø:I forbindelse med en forestilling i cirkus C fik publikum lejlighed tili pausen at besigtige C’s stalde med de optrædende dyr. Under en sådan besigtigelseblev W bidt i armen af en hund, der ikke optrådte i C, men som tilhørte én af de i Coptrædende artister. Selv om hunden befandt sig på et område, som C benyttede, var derikke grundlag for, at anse C som besidder af hunden i medfør af hundelovens § 8, stk. 1.En person, derpasserhunden for ejeren, kan imidlertid også blive anset for at være besidder. Hidtilhar domstolene dog krævet, at den periode, hvor den anden person passede hunden, havde en visudstrækning. Se således nedenstående dom af lidt ældre dato:JD 1948.42:Ejerens bror blev anset som besidder af en hund, som han havde passet i 4måneder, fordi ejeren efter flytning ikke kunne finde en passende lejlighed.I 2007 har Østre Landsret imidlertid afsagt følgende dom:UfR 2007.1169 Ø:A havde påtaget sig at passe sin datter D’s hunde den 14. maj 2005om eftermiddagen til den 15. maj 2005 midt på dagen. A havde selv to hunde. Omkringkl. 9 den 15. maj 2009 kom én af D’s hunde og én af A’s hunde op og slås. A gik imel·lem hundene, og i den forbindelse bed D’s hund A i hånden. D havde tegnet forsikring iE, som A sagsøgte med påstand om bl.a. betaling af 12.300 kr. for tingsskade og godt·gørelse for svie og smerte. Landsretten frifandt E. Anført, at det var ubestridt mellemparterne, at det var aftalt, at pasningen af hundene, der skete lejlighedsvis, skulle væreaf ca. et døgns varighed, og at hundene havde været passet af A i 17-18 timer, da episo·den fandt sted. Landsretten fandt herefter, at A havde passet hunden i så langt et tids·rum, at hun i hundelovens forstand måtte anses som besidder af denne, og dermed varafskåret fra at opnå erstatning hos E.3.2.2. Pligt til agtpågivenhed (hundelovens § 6, stk. 1)Efter hundelovens § 6, stk. 1, påhviler det besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, derefter forholdene må anses for påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.
22
Bestemmelsen fastsætter en almindelig standard om agtpågivenhed for besidderen af en hund for atforebygge, at hunden volder skade på personer eller ejendom. Foranstaltninger mod skadeforvol·delse kan være at holde hunden inden døre, at føre hunden i snor eller på anden måde sørge for atvære i nærheden og herved have fuldt herredømme over hunden. Bestemmelsen kan bl.a. overtræ·des, hvis ejeren handler uagtsomt med hensyn til hundens pasning, dvs. ikke udviser den agtpågi·venhed, som normalt kræves i den pågældende situation.Overtrædelse af bestemmelsen, både ved forsætlig og uagtsom adfærd fra besidderens side, er straf·bart efter hundelovens § 12, stk. 1. Reglen vedrører derimod ikke besidderens erstatningsansvar,dvs. de forhold der bevirker, at besidderen skal betale erstatning for skader, som hunden forvolder.Reglerne om objektivt ansvar for besiddere af hunde er særskilt reguleret i lovens § 8, stk. 1, jf.nærmere herom i afsnit 3.2.13.3.Hundelovens § 6, stk. 1, retter sig til besidderen af hunden. Det er ikke altid den person, der er ejeraf hunden. Se nærmere om besidderbegrebet ovenfor i afsnit 3.2.1.3.2.3. Pålæg om snor og/eller mundkurv eller afgørelse om aflivning (hundelovens § 6, stk. 2)Efter hundelovens § 6, stk. 2, kan politidirektøren, hvis en hund har forvoldt skade på et menneskeeller anden væsentlig skade, eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kanvære farlig for sine omgivelser, enten give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes in·delukket, skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele. Politidi·rektøren kan endvidere træffe afgørelse om at lade hunden aflive.Vurderingen af, om en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, ellerder i øvrigt er grundlag for at antage, at en hund er farlig for sine omgivelser, bygger på et samletskøn over sagens omstændigheder.Den første tilfældegruppe – hvor en hund har forvoldt fysisk skade på et mennesker – omfatter fordet første den situation, hvor en hund har skambidt et menneske. Herudover dækker bestemmelsenogså alle andre tilfælde, hvor en hund har bidt et menneske med skade til følge, uden at der kan si·ges at være tale om skambid.Den anden tilfældegruppe – hvor en hund har forvoldt anden væsentlig skade - omfatter dels situa·tioner, hvor en hund har bidt en anden hund eller andre dyr med væsentlig skade til følge, dels situ·ationer, hvor en hund har forårsaget væsentlig materiel skade.Den tredje tilfældegruppe – hvor der er grundlag for at antage, at en hund kan være farlig for sineomgivelser – er efter sin ordlyd den mest omfattende. Bestemmelsen forudsætter, at hunden har ud·
23
vist en adfærd, der er kendetegnende for farlige hunde. Tilfælde, hvor en hund faktisk har vist sigfarlig, men der ikke er sket skade på mennesker, dyr eller ejendom, vil således være omfattet af den·ne kategori. Som eksempel kan nævnes den situation, hvor et overhængende angreb fra en hundmod et menneske eller et andet dyr afværges ved besidderens eller tredjemands mellemkomst. Detkan også i andre situationer, hvor en hund ikke har vist konkrete tegn på farlighed, være grund til atoverveje, om den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser.Som eksempler, der kan indgå i vurderingen af, om en hund er farlig, kan nævnes:----en person truer eller har truet med at pudse sin hund på andre personer eller dyr,en hund skaber frygt i sine omgivelser, f.eks. ved på en truende eller aggressiv måde at faremod eller forfølge folk,en person kan ikke grundet manglende dressur tøjle hundens farlige egenskaber,besidderen har tidligere fået aflivet en hund som farlig, og der er en begrundet formodningfor, at også den nuværende hund er farlig.
Politiet skal ved behandlingen af en sag efter loven iagttage det almindelige forvaltningsretlige pro·portionalitetsprincip, hvilket indebærer, at der ikke må træffes mere indgribende afgørelser end nød·vendigt. Politiet kan således ikke lade en hund aflive, hvis der er grund til at antage, at risikoen for,at en aggressiv hund forvolder skader, på forsvarlig vis kan afhjælpes ved f.eks. at give besidderenet pålæg om, at hunden skal være forsynet med forsvarlig mundkurv og føres i snor, når den færdesoffentligt.Politiets afgørelse om at meddele et pålæg i medfør af hundelovens regler herom er en skønsmæssigafgørelse. Det antages i den forvaltningsretlige litteratur, at der i almindelighed kan knyttes vilkår tilen afgørelse, der beror på et skøn. Fastsættelsen af vilkår er imidlertid underlagt de almindelige for·valtningsretlige grundsætninger, som i øvrigt regulerer forvaltningsmyndighedernes skønsudøvelse.Det indebærer bl.a., at der skal være en saglig sammenhæng mellem afgørelsen og vilkåret, at vilkå·ret skal være proportionalt og således ikke gå længere end nødvendigt.Det må antages, at politiet i stedet for at udstede et tidsubegrænset pålæg, kan vælge den mindreindgribende løsning, der består i at tidsbegrænse pålægget. Politiet vil således kunne udstede et tids·begrænset pålæg, hvis de vurderer, at der i den konkrete sag undtagelsesvis er et sagligt grundlagherfor.I tilfælde af, at der træffes afgørelse om aflivning, afholder politiet omkostningerne ved hundens af·livning. Beløbet kan imidlertid kræves refunderet af besidderen, jf. hundelovens § 6, stk. 5.
24
Der er ikke noget til hinder for politiets sideløbende administrative behandling af spørgsmålet omudstedelse af pålæg på baggrund af forhold, som der samtidig verserer en straffesag om. En afgø·relse om pålæg har – i modsætning til en verserende straffesag – til formål at hindrefremtidigskadepå mennesker og dyr.En afgørelse om pålæg meddeles som udgangspunkt skriftligt. Det bemærkes i den forbindelse, athundeloven ikke indeholder krav om, at afgørelsen skal forkyndes for besidderen.3.2.4. Pålæg om snor/mundkurv i andre tilfælde (hundelovens § 6, stk. 3)Besidderen af en hund kan endvidere efter hundelovens § 6, stk. 3, gives pålæg om, at hunden, nården ikke holdes indelukket, skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller beg·ge dele, hvis hunden har for vane at forulempe mennesker eller dyr ved på gader, veje, stier ellerpladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem eller at foru·lempe husdyr i ejendom eller på mark. Efterkommes pålægget ikke, kan besidderen straffes medbøde, jf. hundelovens § 12, stk. 1.Bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor en hund uden samtidig at skabe egentlig frygt tilstadighed forulemper mennesker eller dyr.Formålet med hundelovens § 6, stk. 3 og 4, jf. straks nedenfor, er ikke kun at varetage hensynet tilde pågældende personer, som har følt sig forulempet. Bestemmelserne varetager hensynet til allepersoner, som i fremtiden ville kunne blive forulempet af hunden.3.2.5. Aflivning som følge af manglende overholde af pålæg (hundelovens § 6, stk. 4)Har politiet givet besidderen et pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres isnor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele, og efterkommer besidderen ikkepålægget, kan politiet – udover at give besidderen en bøde – beslutte at lade hunden aflive, jf.lovens § 6, stk. 4. Det er uden betydning for anvendelsen af hundelovens § 6, stk. 4, om hunden harforvoldt skade på mennesker eller på anden måde har forvoldt skade på dyr eller forårsaget væsent·lig materiel skade.Det bemærkes, at bestemmelsen i hundelovens § 6 a, stk. 2, der er omtalt nedenfor i afsnit 3.2.8.,ikke kan påberåbes af besidderen i de tilfælde, hvor politiet træffer afgørelse om, at hunden skal af·lives, fordi et pålæg om at føre hunden i snor eller iført forsvarlig mundkurv er blevet overtrådt.
25
3.2.6. Overflytning af hunden til en anden politikreds (hundelovens § 6, stk. 6)Efter hundelovens § 6, stk. 6, skal besidderen ved en hunds overflytning til en anden politikreds un·derrette politiet i denne kreds om, at der er meddelt et pålæg i medfør af loven. Denne underret·ningspligt har også tidligere været en del af hundeloven, men ved ændringen af hundeloven i 2003er bestemmelsen blevet strafsanktioneret, således at undladelse af at underrette politiet om hundesoverflytning kan straffes med bøde, jf. lovens § 12, stk. 1.Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at når politiet bliver opmærksomt på en hunds over·flytning fra en politikreds til en anden, bør politiet i videst muligt omfang underrette den politik·reds, hvortil overflytningen er sket, om, at der er meddelt pålæg i medfør af hundeloven.3.2.7. Pålæg i forbindelse med salg m.v. af hunden til en anden personEt pålæg meddelt efter hundelovens § 6 rettes mod hundens besidder. Et pålæg meddelt efter hund·elovens § 6 følger således ikke hunden ved overdragelse eller salg til en anden myndig person. I dis·se tilfælde vil der dog kunne træffes afgørelse efter hundelovens § 6, stk. 4, såfremt der foreligger ettilfælde af omgåelse, og den person, som fik meddelt det oprindelige pålæg, således reelt fortsat måanses for besidder af hunden.Herudover vil politiet i en sag, hvor en tidligere ejer af en hund er blevet meddelt et pålæg efterhundelovens § 6, stk. 2, nr. 1, have mulighed for – afhængigt af de konkrete omstændigheder isagen – at træffe afgørelse om aflivning direkte på grundlag af hundelovens § 6, stk. 2, nr. 2, dvs.uden at bygge afgørelsen på, at et tidligere meddelt pålæg er blevet overtrådt. I denne forbindelsevil politiet bl.a. kunne lægge vægt på de forhold, som lå til grund for det pålæg om f.eks. mundkurv,som blev meddelt hundens tidligere besidder.Når en besidder af en hund gives pålæg om, at hunden skal føres i snor eller være forsynet med for·svarlig mundkurv, eller besidderen er blevet pålagt en bøde, fordi hunden har forvoldt skade, regi·streres dette i Det Centrale Kriminalregister.Inden der træffes afgørelse om aflivning, kan politiet kræve, at hundens besidder medvirker ved ensagkyndig undersøgelse af hundens adfærd efter lovens § 6 a, stk. 1, med henblik på at vurderehundens farlighed. Hvis undersøgelsen viser, at hunden i samspil med besidderen har så lave tær·skelværdier for aggression, at den er farlig for dens omgivelser, kan politiet træffe afgørelse om af·livning. Se nærmere herom straks nedenfor. Af hensyn til proportionalitetsprincippet kan politietdog ikke lade en hund aflive, hvis der er grund til at antage, at risikoen for, at hunden forvolderskade, på forsvarlig vis kan afhjælpes ved at give besidderen pålæg om at forsyne hunden medmundkurv og føre den i snor, når den færdes offentligt.
26
Politidirektøren afholder omkostningerne ved at lade en hund aflive, men kan kræve beløbet refun·deret af besidderen, jf. lovens § 6, stk. 5. Refusionskravet er tillagt udpantningsret, jf. lovens § 12 c.Som anført ovenfor i afsnit 3.2.6., følger det af lovens § 6, stk. 6, at besidderen af en hund, der ermeddelt pålæg meddelt i medfør af § 6, stk. 2, nr. 1, eller § 6, stk. 3, og som overflyttes til en ny po·litikreds, skal underrette politiet i denne kreds om pålægget. Hvis politiet bliver opmærksom på enhunds flytning til en anden politikreds, bør politiet endvidere i videst muligt omfang underrette dennye politikreds om meddelt pålæg eller bøde.3.2.8. Hundesagkyndig undersøgelse (hundelovens § 6 a)Efter hundelovens § 6 a, stk. 1, er besidderen af en hund på politiets anmodning forpligtet til atmedvirke til en sagkyndig undersøgelse af hundens adfærd, inden der træffes afgørelse om aflivningaf hunden. Hensigten med bestemmelsen er at give politiet mulighed for at lade en sagkyndig vur·dering af hundens farlighed indgå ved afgørelsen af, om hunden skal aflives.Den sagkyndige undersøgelse skal særligt afdække, om hunden er velafbalanceret eller har en lavtærskelværdi for aggression, og om besidderen har den nødvendige kontrol over hunden.Om en sagkyndig vurdering bør indhentes, afhænger ifølge forarbejderne til bestemmelsen af enkonkret vurdering af sagens omstændigheder. Det bemærkes i den forbindelse, at det i overensstem·melse med det almindelige forvaltningsretlige undersøgelsesprincip påhviler politiet at sikre sig, aten afgørelse om f.eks. aflivning træffes på et forsvarligt grundlag, herunder at sagen er tilstrække·ligt oplyst.Hvis en hund ikke har forvoldt skade, men den ved sin adfærd har virket truende og skabt frygt, vilen sagkyndig vurdering normalt skulle foretages, inden politiet træffer afgørelse om eventuel afliv·ning af hunden.Hvis en hund allerede har forvoldt en ikke ubetydelig skade – f.eks. hvor en hund har angrebet, her·under bidt eller skambidt, sagesløse mennesker eller dyr – der viser, at hunden reagerer mere ag·gressivt end sædvanligt for hunde, vil politiet ifølge lovens forarbejder kunne træffe afgørelse omaflivning uden undersøgelse. I så fald kan hundens besidder dog anmode om en undersøgelse, indenpolitiet træffer afgørelse, jf. hundelovens § 6 a, stk. 2, der er omtalt nærmere nedenfor.Under Folketingets behandling af lovforslaget bag ændringen af hundeloven i 2003 blev der i øvrigtfra Folketingets Retsudvalg rejst spørgsmål om, hvorvidt det – for ikke at risikere at hunde bliveraflivet uretmæssigt bl.a. i tilfælde af fysisk eller smertevoldende sygdom – vil være nødvendigt med
27
en hundesagkyndig undersøgelse i alle tilfælde, inden der træffes afgørelse om eventuel aflivning ien sag, jf. spørgsmål nr. 6 vedrørende lovforslag L 164.Af Justitsministeriets besvarelse fremgår bl.a., at hvis der i en konkret sag foreligger oplysninger,der indikerer, at hundens skadeforvoldelse f.eks. kan skyldes sygdom, vil denne oplysning skulleindgå i politiets overvejelser om, hvorvidt der bør indhentes en sagkyndig undersøgelse. Endviderefremgår det af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 4. juli 2003, at dette er særlig klart, hvis der isagen foreligger oplysninger om, at den aggressive hunds adfærd er opstået pludseligt eller indenfor kort tid.Hvis besidderen nægter at medvirke til en hundesagkyndig undersøgelse, kan politiet træffe afgø·relse på det foreliggende grundlag. Det forhold, at besidderen har nægtet at medvirke, kan ikke i sigselv danne grundlag for en afgørelse om aflivning, men oplysningen vil dog indgå i afgørelses·grundlaget som ét af flere momenter. Dette er ifølge forarbejderne til bestemmelsen baggrunden for,at Justitsministeriet ved udformningen af bestemmelsen ikke fandt grundlag for at fastsætte bestem·melser om yderligere sanktionering af besidderens undladelse af at medvirke til undersøgelsen.Efter hundelovens § 6 a, stk. 2, kan besidderen forlange, at der foretages en sagkyndig undersøgelseaf hundens adfærd, inden politiet træffer afgørelse om aflivning i medfør af § 6, stk. 2, nr. 2. Detforudsættes, at politiet underretter hundens besidder om, at politiet overvejer at træffe afgørelse omaflivning af hunden på det foreliggende grundlag, og om besidderens mulighed for at anmode omen sagkyndig undersøgelse af hundens adfærd. Besidderen skal i den forbindelse have en frist til atmeddele, om den pågældende ønsker en sådan undersøgelse, men det er ifølge forarbejderne til be·stemmelsen forudsat, at denne frist kan være meget kort.Hvis hundens besidder allerede har medvirket til en undersøgelse på politiets anmodning, giver be·stemmelsen ikke mulighed for at anmode om en ny undersøgelse. Bestemmelsen giver heller ikkeejeren ret til at anmode om en undersøgelse i forbindelse med en klage over politiets afgørelse omaflivning.Bestemmelsen kan endvidere ikke påberåbes af besidderen i de tilfælde, hvor politiet træffer afgø·relse om, at hunden skal aflives, fordi et pålæg om at føre hunden i snor eller iført forsvarlig mund·kurv er blevet overtrådt.Det er ikke efter bestemmelsen et krav, at undersøgelsen foretages i samspil med besidderen, og detberor i øvrigt på de konkrete omstændigheder, hvorledes undersøgelsen skal foretages. I de tilfælde,hvor et menneske f.eks. er blevet skambidt, er der således intet til hinder for, at den sagkyndige fo·retager sin vurdering alene på grundlag af de oplysninger, der foreligger i sagen. I øvrigt vil der i de
28
nævnte tilfælde straks kunne træffes afgørelse om at lade hunden anbringe i pension, jf. lovens § 6b, stk. 1.Justitsministeriet har i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening og Dansk Selskab for KliniskVeterinær Etologi udpeget et antal hundesagkyndige, som kan bistå politiet i disse sager.De sagkyndige honoreres efter regning. Af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 4. juli 2003fremgår bl.a., at ministeriet forventer, at undersøgelsen (forberedelse, foretagelse af helbreds- ogadfærdsundersøgelse samt udfærdigelse af skriftlig udtalelse), normalt vil vare 2-4 timer.Politiet afholder omkostningerne ved den sagkyndige undersøgelse af hundens adfærd, men politietkan kræve beløbet refunderet af besidderen, jf. lovens § 6 a, stk. 3. Det er overladt til politiets skønat afgøre, i hvilke tilfælde besidderen skal refundere det af politiet afholdte beløb. I den forbindelsekan det f.eks. tillægges betydning, om sagens udfald bliver, at hunden skal aflives.3.2.9. Pensionsanbringelse (hundelovens § 6 b)Efter hundelovens § 6 b, stk. 1, kan politiet beslutte at anbringe hunden i pension, indtil der er truf·fet afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, om aflivning af hunden, og hvis der træffes afgørelseom, at hunden skal aflives, indtil afgørelsen er fuldbyrdet.I hundelovens § 6 c, stk. 2, fastslås det, at politiet, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legiti·mation uden retskendelse har adgang til hundehold med henblik på gennemførelse af en beslutningtruffet efter stk. 1. Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med. Sådan bistand kan bl.a. kom·me på tale i de tilfælde, hvor politiet skønner, at det bliver nødvendigt at lade hunden bedøve.Bestemmelsen har til formål at give politiet mulighed for at forhindre, at en hund forvolder skade påmennesker, dyr eller ting i det tidsrum, hvor politiet undersøger, om den pågældende hund skal afli·ves, og hvis en sådan afgørelse træffes, indtil aflivningen kan effektueres. Endvidere har bestem·melsen til formål at hindre, at hundens ejer eller besidder skal gemme hunden af vejen, f.eks. hosfamilie eller venner, inden der er truffet afgørelse om, hvorvidt hunden skal aflives.Om der er behov for at fjerne hunden fra dens besidder, er overladt til politiets skøn. Bestemmelsenforudsætter imidlertid i almindelighed, at sagen er af en sådan karakter, at politiet anser det forovervejende sandsynligt, at der vil blive truffet afgørelse om, at hunden skal aflives.Den periode, som hunden kan anbringes i pension, løber fra det tidspunkt, hvor politiet indledersagen, til der foreligger en endelig afgørelse i sagen, og – såfremt politiet træffer afgørelse om, athunden skal aflives – indtil aflivningen kan effektueres. Påklages politiets afgørelse om aflivning,
29
løber perioden frem til det tidspunkt, hvor Rigspolitiet som klageinstans har truffet afgørelse – ogsåfremt politiets afgørelse om aflivning stadfæstes – indtil aflivningen kan effektueres.Klage over politiets beslutning om at anbringe en hund i pension og om at tage en sagkyndig medhar ikke opsættende virkning, jf. lovens § 6 b, stk. 3.Efter hundelovens § 6 b, stk. 4, afholder politiet omkostningerne ved hundens anbringelse i pension,men kan kræve beløbet refunderet af besidderen. Det overlades til politiets skøn at afgøre, i hvilketilfælde besidderen skal refundere det af politiet afholdte beløb, herunder om refusionen skal skehelt eller delvist. Det kan i den forbindelse f.eks. tillægges betydning, om sagens udfald bliver, athunden skal aflives, eller hunden har været anbragt i pension i et længere tidsrum på grund af for·hold, som besidderen ikke har haft indflydelse på.3.2.10. Klageadgang (hundelovens § 6 c)Efter hundelovens § 6 c, stk. 1, er fristen for at klage over en afgørelse om aflivning truffet af politi·et 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag, forlænges fristen tilden efterfølgende hverdag.Baggrunden for, at der ved ændringen af hundeloven i 2003 blev indført denne klagefrist, var ifølgeforarbejderne til bestemmelsen, at der er behov for, at sager af den omhandlende type afgøres hur·tigt. Hunden må i disse tilfælde antages at udgøre en fare for sine omgivelser, og den kan efter om·stændighederne være anbragt i en hundepension eller lignende, indtil endelig afgørelse er truffet.Hvis Rigspolitiet ikke har modtaget en klage inden udløbet af klagefristen, kan politiet aflive hund·en. Det forudsættes, at der er en tæt kontakt mellem politiet og Rigspolitiet for at klarlægge, om derklages rettidigt.Efter hundelovens § 6 c, stk. 2, har rettidig klage opsættende virkning, medmindre justitsministeren(nu Rigspolitiet) bestemmer andet. Hunden kan således først aflives, når klagefristen er udløbet,uden påklage er sket, eller når Rigspolitiet har stadfæstet den trufne afgørelse om aflivning. Hvisbesidderen samtykker til aflivningen, vil aflivning naturligvis kunne foretages straks.Rigspolitiet har dog mulighed for at bestemme, at en klage ikke skal have opsættende virkning. Detforudsættes, at denne adgang anvendes i meget begrænset omfang, f.eks. i den situation, hvor enhund er så farlig, at den ikke på forsvarlig vis kan anbringes i en hundepension, og den derfor måaflives før udløbet af klagefristen, eller før klagesagen er færdigbehandlet.
30
Det bemærkes, at en hund, der lider – f.eks. som følge af deltagelse i en hundekamp – vil kunne af·lives for at undgå unødig, alvorlig lidelse for hunden i overensstemmelse med bestemmelserne her·om i dyreværnslovens kapitel 4.Det følger endvidere af hundelovens ordning, at også de øvrige afgørelser, som træffes af politietefter loven, kan påklages til Rigspolitiet. For sådanne afgørelser gælder ingen klagefrist.Det er dog kun den, der er klageberettiget, der kan klage over en afgørelse truffet af politiet til Rigs·politiet med den virkning, at Rigspolitiet er forpligtet til at foretage en prøvelse af den pågældendeafgørelse. Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i den trufne afgørelse er klageberetti·get.Vejledning i, hvem der må anses for klageberettiget, kan søges i retsplejelovens afgrænsning af desøgsmålsberettigede, der ligeledes sker efter kriteriet væsentlig, individuel interesse i sagens afgø·relse. Også forvaltningslovens partsbegreb kan inddrages i denne sammenhæng som vejledende.Adressaten for den trufne afgørelse (besidderen) anses for at være klageberettiget. Derimod er enanmelder, der ikke selv berøres af afgørelsen, ikke klageberettiget. Mellem disse to yderpunkter erpersoner, for hvilke det ud fra et eller andet synspunkt er af betydning, at en afgørelse i en hundesagtræffes, uden at beslutningen er rettet imod dem eller kan siges i egentlig forstand at angå deresrettigheder. Deres adgang til at klage er som udgangspunkt dels afhængig af, om loven kan forståssom værnende den persongruppe, de tilhører, dels af, om deres interesser i at anfægte en afgørelsekan opveje private og offentlige interesser i, at afgørelsen straks har materiel retskraft.3.2.11. Sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af loven (hundelovens § 12 og § 12 a)3.2.11.1. BødeEfter hundelovens § 12, stk. 1, straffes den, der overtræder bl.a. hundelovens § 6, stk. 1 eller 6, elleret i medfør af bl.a. § 6, stk. 2 eller 3, givet pålæg, med bøde.Endvidere straffes på samme måde den, der hidser en hund på nogen eller undlader at holde sinhund tilbage, når han bemærker, at den overfalder nogen, jf. lovens § 12, stk. 2. Bestemmelsen rela·terer sig ikke entydigt til en bestemt af hundelovens regler, men kan ses som en særlig grov over·trædelse af agtpågivenhedsbestemmelsen i hundelovens § 6, stk. 1. En adfærd af den nævnte karak·ter kan efter omstændighederne tillige indebære en overtrædelse af straffelovens §§ 244-249 omvold mv..
31
Rigsadvokaten har den 10. august 2009 udsendt meddelelse nr. 5/2009 om bødepåstande ved vissesærlovsovertrædelser, som ophæver Rigsadvokatens tidligere udsendte vejledning om bødetaksterfra 1991. Meddelelsen indeholder vejledende bødetakster i sager vedrørende bl.a. overtrædelse afhundeloven. Det bemærkes dog, at der alene er tale om vejledende bødetakster. Efter en konkretvurdering kan der således være grundlag for at udmåle bøder, der er højere end den vejledendebødetakst, eller bøder, der er lavere.Det fremgår af meddelelsen, at de vejledende bødepåstande er forhøjet med mere end løn- og pris·udviklingen siden 1991 under hensyn til, at der er en øget opmærksomhed med henblik på at undgå,at hunde volder skader, og under hensyn til, at bøderne bør kunne have en præventiv virkning. Detfølger af retningslinjerne fra 1991, at bødeniveauet for overtrædelse af hundeloven lå mellem 200kr. til 600 kr. De hidtidige bødestørrelser er fordoblet, idet dog den mindste bøde på hidtil 200 kr.nu er fastsat til 600 kr. Bødeniveauet for overtrædelse af hundeloven ligger således i dag mellem600 kr. til 1.200 kr.3.2.11.2. Frakendelse af retten til at beskæftige sig personligt med hundeEfter hundelovens § 12 a, stk. 1, kan retten til at beskæftige sig personligt med hunde ved dom foret strafbart forhold frakendes for bestandigt eller for et nærmere fastsat tidsrum, hvis den pågælden·de har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr, har undladt at holdesin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden overfaldt mennesker eller dyr, som ejereller besidder har ladet en hund deltage i en hundekamp, eller har afholdt hundekampe.Er retten til at beskæftige sig med hunde frakendt for længere tid end 5 år efter § 12 a, stk. 1, kanspørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene.Indbringelse sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er for·løbet 2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun tilbagegives, når ganske særlige omstændigheder fo·religger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at beskæftige sig personligt medhunde efter bestemmelsen i § 12 a, stk. 1, kan generhvervelse inden frakendelsestidens udløb kunske ganske undtagelsesvis.Bestemmelsen er indsat i hundeloven i 2003 for at hindre, at personer, der har anvendt en hund påen af de nævnte måder, fremover anskaffer sig en hund med henblik på at anvende denne på sammemåde. Med udtrykket ”beskæftige sig personligt” sigtes bl.a. til, at personen ikke må eje, besidde el·ler passe hunde. Retten til at beskæftige sig professionelt med hunde kan efter omstændighedernetillige frakendes i medfør af straffelovens § 79. Betingelserne i straffelovens § 79 er imidlertidstrengere, idet den forudsætter, at vedkommende dømmes for et strafbart forhold, der begrunder ennærliggende fare for misbrug af stillingen, og at der endvidere er særlige omstændigheder, der talerfor frakendelsen.
32
Efter hundelovens § 12, stk. 4, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel iindtil 4 måneder den, der beskæftiger sig personligt med hunde, uanset at vedkommende er frakendtretten hertil, jf. hundelovens § 12 a, stk. 1. Med bøde eller under skærpende omstændigheder medfængsel i indtil 4 måneder straffes endvidere den, der med kendskab til, at en person er frakendtretten til at beskæftige sig personligt med hunde efter § 12 a, stk. 1, overlader en hund i den pågæl·dendes varetægt, jf. § 12, stk. 5.3.2.12. Andre relevante bestemmelser i hundeloven3.2.12.1. Mærkning og registrering af samt skilte til hunde (hundelovens § 1)Efter hundelovens § 1, stk. 1, skal besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 må·neder gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver be·sidderens navn og adresse.Justitsministeren kan efter lovens § 1, stk. 2, fastsætte nærmere bestemmelser om mærkning, regi·strering og gebyr og om udformning af skiltet, jf. stk. 1. Endvidere kan justitsministeren bestemme,at mærknings- og registreringsordningen skal administreres af en eller flere private organisationer,og at besidderen af en hund skal give de nødvendige oplysninger samt indbetale gebyr til disse or·ganisationer.Endelig følger det af hundelovens § 1, stk. 3, at politiet kan lade en hund mærke og registrere forbesidderens regning, hvis hunden i strid med stk. 1 ikke er mærket og registreret. Bestemmelsen,der blev indført i hundeloven i 2003, har til formål at forbedre politiets muligheder for at identifice·re hunde, som politiet har fundet eller eventuelt på et senere tidspunkt vil finde behov for at gribeind over for. Politiet vil således lettere kunne konstatere, om en hund gentagne gange giver anled·ning til klager, ligesom politiet med en høj grad af sikkerhed vil kunne afklare, om en given hundburde have været ført i snor eller forsynet med mundkurv i henhold til et allerede givet pålæg til be·sidderen.Bestemmelsen er ifølge dens forarbejder tænkt anvendt, hvor politiet ved kontakt med en hund bli·ver opmærksom på, at den ikke er mærket og registeret. Der sigtes bl.a. til situationer, hvor politietlader en hund indfange, fordi den færdes uden besidder. Politiet vil da kunne lade hunden mærke,inden den udleveres til besidderen. En anden mulig situation, hvor bestemmelsen kan tænkesanvendt, er i forbindelse med et pålæg til hundens besidder om at holde hunden i snor eller iførtmundkurv, når den færdes offentligt.Politiet kan undlade at lade en hunde mærke, hvis det er unødvendigt, f.eks. fordi besidderen selvvil lade hunde mærke og registrere straks.
33
Bestemmelsen ændrer i øvrigt ikke ved det forhold, at det er besidderens ansvar, at en hund mærkesog registreres i overensstemmelse med reglerne herom, jf. nedenfor. Besidderen vil således fortsatkunne idømmes bødestraf for overtrædelse af reglerne i de tilfælde, hvor politiet lader en hundmærke og registrere.Formålet med hundelovens § 1 er navnlig at sikre, at bortløbne hunde hurtigt kan tilbagegives til be·sidderen, men de sikrer endvidere i det hele mere ordnede forhold med hensyn til hundeholdet her ilandet. Reglerne bevirker således tillige, at man normalt kan finde frem til den person, der er an·svarlig i tilfælde, hvor en hund har forvoldt skade på person eller ejendom, jf. hundelovens § 8.3.2.12.1.a. Krav om skilt til hundenRegler om skilte til hunde er fastsat i bekendtgørelse nr. 496 af 1. november 1969 om skilte tilhunde. Pligten til at sørge for, at hunde er forsynet med et skilt, påhviler besidderen af hunden, jf.hundelovens § 1, stk. 1. Selve hundeskiltet skal være fremstillet af rustfrit metal eller andet materia·le af tilsvarende styrke og holdbarhed. Skiltet skal være solidt fastgjort til halsbåndet. Skiltet skalangive besidderens navn og fulde adresse i letlæselige bogstaver, der skal være mindst 2 mm høje.Bogstaverne skal være påført skiltet ved prægning, indgravering eller på anden lige så holdbarmåde, jf. bekendtgørelsens § 2. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens §3.3.2.12.1.b. Kravene til mærkning og registreringJustitsministeren har ved bekendtgørelse nr. 1500 af 20. december 2004 udstedt nærmere regler ommærkning og registrering af hunde. Bekendtgørelsen er ændret ved bekendtgørelse nr. 710 af 29.juni 2005 og bekendtgørelse nr. 1338 af 17. december 2009.Efter bekendtgørelsens § 1 skal besidderen af en hund født efter den 1. januar 1993, sørge for, athunden er mærket og anmeldt til registrering i Dansk Hunderegister, senest når den er 4 månedergammel. Dansk Hunderegister er ansvarlig for registrering af hunde og er en forening stiftet af For·eningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Dansk Kennel Klub, Dyrenes Dags Komité og DenDanske Dyrlægeforening.Registreringspligten påhviler besidderen af hunden på det tidspunkt, hvor hunden er 4 månedergammel. Der er ikke noget til hinder for, at mærkning og registrering foretages, før hunden er 4 må·neder gammel. Besidderen af en hund, der er over 4 måneder gammel, skal opbevare dokumenta·tion for, at hunden er registreret, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3.Pligten til at sørge for mærkning og registrering af en hund gælder også ved indførsel af hunde, derer over 4 måneder gamle. Pligten påhviler den, der indfører hunden her i landet, og vedkommendeskal sørge for, at hunden inden 4 uger efter indførslen er mærket og anmeldt til registrering, jf. be·
34
kendtgørelsens § 1, stk. 2. Ved indførsel af hunde, der er under 4 måneder gamle, påhviler pligtenden person, der besidder hunden, når den er 4 måneder gammel.For registrering af en hund betales 85 kr. til dækning af Dansk Hunderegisters omkostninger ved re·gistreringen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Betalingen gælder for registrering af hunden i heledens levetid. Anmeldelse af ændringer i registret er gratis, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. §§12-13.Reglerne om mærkning findes i bekendtgørelsens kapitel 2. Mærkning af en hund indebærer, athunden tildeles en entydig identifikation (ID-nummer), der består af en kombination af tal eller afen kombination af tal og bogstaver. ID-nummersystemet administreres af Dansk Hunderegister, jf.bekendtgørelsens § 5, stk. 2.Selve mærkningen foretages ved øre- eller lyskentatovering eller elektronisk ved injektion af chipefter et system, der er godkendt af Dansk Hunderegister, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1. DanskHunderegister anvender en af Fødevarestyrelsen godkendt nummerserie til mærkning ved brug afelektronisk chip efter stk. 1, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3.Ifølge bekendtgørelsens § 6 må mærkning kun foretages af dyrlæger og ID-mærkere (tatovører), derer registreret i Dansk Hunderegister. Udgifterne til mærkning afholdes af besidderen af hunden, oger ikke indeholdt i gebyret efter § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelsens § 6.Reglerne om registrering findes i bekendtgørelsens kapitel 3. Efter bekendtgørelsens § 8 skal besid·deren ved anmeldelse af en hund til registrering give oplysning om navn, adresse, fødselsdato samttelefonnummer. Endvidere skal der gives oplysning om hundens stambogs- eller kaldenavn, ID-nummer, fødselsdato, køn, race og farve. Hvis hunden har både et stambogs- og kaldenavn, skalbegge disse navne registreres. Besidderen kan endvidere vælge at oplyse sin e-postadresse. DanskHunderegister registrerer oplysningerne og sender hundens besidder en registreringsattest, jf. be·kendtgørelsens § 10, stk. 4.Såfremt der sker ændringer i de registrerede oplysninger, skal besidderen af hunden inden 4 ugerforetage anmeldelse herom til Dansk Hunderegister, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Såfremt enhund skifter ejer, påhviler pligten efter stk. 1 erhververen af hunden, jf. bekendtgørelsens § 12, stk.2. Ved registrering af ændringer slettes de oplysninger, som anmeldelsen om ændring vedrører,bortset fra oplysninger om tidligere ejere, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 3. Efter § 13 kan besid·deren af en hund endvidere foretage anmeldelse om hundens død til Dansk Hunderegister.Det vil således altid fremgå af oplysningerne i Dansk Hunderegister, hvem der har været besidder afhunden. Politiet vil således – ved at sammenholde oplysningerne i Det Centrale Kriminalregister
35
med oplysningerne i Dansk Hunderegister – kunne finde frem til pålæg, der måtte være meddelt tid·ligere besiddere af den pågældende hund, og dermed blive bekendt med tidligere episoder, som denpågældende hund eventuelt måtte have været involveret i.Overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen straffes med bøde, medmindre højere straf erforskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 1.3.2.12.2. Krav om snor (hundelovens § 3)Reglerne om, hvornår en hund skal føres i snor, følger af hundelovens § 3. Bestemmelsen stammerfra den oprindelige hundelov fra 1938.Efter hundelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., er det forbudt i byer og bymæssige bebyggelse at lade hundefærdes på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for almindelige færdsel, uden at de entenføres i snor eller er ifølge med en person, som har fuldt herredømme over dem.En hund anses ikke for at være under ledsagelse, hvis den kun er under tilsyn fra besidderens boligeller forretningslokale. Føres hunde i snor, skal snoren være så kort, at hunden holdes tæt ind tilledsageren. Hvis en hund på de nævnte steder færdes løs uden at være ifølge med en person, der harfuldt herredømme over den, indfanger politiet hunden og underretter besidderen, jf. lovens § 3, stk.1, 2.-4. pkt.Overtrædelse af hundelovens § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., straffes med bøde, jf. § 12, stk. 1.Under førstebehandlingen i Landstinget af forslag til lov om hunde den 20. november 1936 blev be·grebet ”fuldt herredømme” drøftet på foranledning af den socialdemokratiske ordfører, som bl.a.udtrykte bekymring for fortolkningen og håndhævelse af bestemmelsen. Hertil svarende justitsmini·steren, at ”fuldt herredømme” i almindelighed må betyde, at:”Manden har Hunden lige op ad sig. Man kan ikke tillade ham at lade den strejfe rundt,selv om den vender tilbage, naar han fløjter, for undervejs kan det tilstedkomme, somdet ogsaa er blevet nævnt, forskellige Ulykker, medens det derimod, hvor det drejer sigom Pladser som Frederiksberg Have eller Søndermarken, jo ikke har samme betydning,at Hunden gaar lige op ad Ejeren, naar han altid har Herredømmet”.Justitsministeren udtalte endvidere, at:”Det siger selv, at det ogsaa har voldt mig Hovedbrud at formulere § 10, fordi jegmaatte være i Tvivl om, hvorvidt man ikke burde gaa over til, som jo overmaade mangeMennesker forlanger, naar man har en Hund i Byer eller i Omraader med bymæssigBebyggelse, at den altid skal holdes i Baand; derfor gik jeg den Vej at foreslaa: man
36
kan vel dog gøre en Undtagelse herfra, naar vedkommende har fuldt Herredømme overden, men saaledes at man i de Byer, hvor man mener, dette ikke er tilstrækkeligt, i Poli·tivedtægterne kan optage Bestemmelser, hvorefter Hunde altid skal føres i Baand. (…)Jeg tør sige, at jeg for mit eget Vedkommende er komplet lige glad, hvad der kommer tilat staa i saa Henseende, og jeg synes, at det maa være tilstrækkeligt, naar man i denenkelte Kommune lader fastsætte i Politivedtægten, hvorvidt man altid skal have Hund·en i Baand.”Kristeligt Folkeparti fremsatte med lovændringen i 1992 forslag om, at hundelovens § 3, stk. 1, blevændret, således at alle hunde skulle føres i snor i byer og bymæssig bebyggelse. Justitsministerenm.fl. udtalte under førstebehandlingen af lovforslaget, at de gældende regler allerede indeholdt mu·lighed for lokalt i politivedtægterne at optage bestemmelser om, at hunde altid skal føres i snor ibyer og bymæssig bebyggelse, hvorfor forslaget var udtryk for allerede gældende ret. På denne bag·grund blev denne del af forslaget nedstemt.Af hundelovens § 3, stk. 2, fremgår det, at der i politivedtægterne kan optages bestemmelse om, athunde på de i lovens § 3, stk. 1, nævnte steder (dvs. gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbnefor almindelig færdsel), altid skal føres i snor, ligesom det af færdselshensyn kan bestemmes, athovedreglen i § 3, stk. 1, 1. pkt. (dvs. om hunde skal føres i snor eller være ifølge med en person,som har fuldt herredømme over dem), uden for de dér nævnte områder skal komme til anvendelsefor bestemt angivne veje eller ejendomme.Bestemmelsen blev indført ved hundeloven i 1938. Baggrunden for hundelovens § 3, stk. 2, varifølge forarbejderne bl.a., at man ville overlade det til det lokale politi/kommunalbestyrelsen at træf·fe beslutning om, hvorvidt hunde altid skal føres i snor på gader, veje, stier eller pladser m.v., der eråbne for almindelig færdsel. Bestemmelsen havde dog efter alt at dømme i væsentlig grad et færds·elssikkerhedsmæssigt sigte.I overensstemmelse med bestemmelsen i hundelovens § 3, stk. 2, indeholdt de tidligere politi·vedtægter forskellige regler om, at hunde i forskellige situationer skulle føres i snor.Politivedtægterne blev ophævet med virkning fra 1. juli 2005, jf. § 26 i lov nr. 444 af 9. juni 2004om politiets virksomhed med senere ændringer (politiloven), hvorfor hundelovens § 3, stk. 2, heref·ter har mistet sin betydning. Samtidig blev justitsministeren bemyndiget til at fastsætte regler ombl.a. dyr på offentlige steder, jf. politilovens § 23. Denne bemyndigelse er dog endnu ikke blevetudnyttet.Før den 1. juli 2005, hvor politivedtægterne blev ophævet, var det således alene i 4 (København,Frederiksberg, Århus og Horsens) af landets dengang 54 politikredse, at der fandtes et ubetingetkrav om båndpligt for hunde på gader og i offentlige anlæg.
37
Af § 33, stk. 2, i politivedtægten for København fremgik således, at hunde på gader og i offentligeanlæg skulle føres i snor, der er så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Politiet kunne dogmed kommunalbestyrelsens tilslutning gøre undtagelse fra denne bestemmelse for dele af byen. Entilsvarende bestemmelse fandtes i politivedtægterne for Frederiksberg, Århus og Horsens, men be·stemmelsen fandtes ikke i normalpolitivedtægten.Normalpolitivedtægtens § 31 indeholdt bestemmelser om, at løse hunde ikke måtte medtages elleropholde sig i beværtningslokaler, at løbske hunhunde på veje altid skulle føres i snor, og at det varforbudt under færdsel på veje at føre hunde i snor fra motorkøretøj, cykel med hjælpemotor eller he·stekøretøj. Heller ikke ridende måtte føre hunde i snor. Flertallet af landets politikredse havde be·stemmelser om hunde optaget i deres politivedtægter, der indholdsmæssigt svarede til normalpoliti·vedtægtens § 31.Et mindretal af politikredsene havde valgt – udover normalpolitivedtægtens § 31 – at optage yderli·gere regler om hunde m.v. i deres politivedtægter. I disse kredse fandtes der f.eks. specifikke reglerom forbud mod løse hunde på offentlige legepladser eller badestrande.I politivedtægten for København var der – udover kravet om at hunde skulle føres i kort snor pågader og i offentlige anlæg – bl.a. optaget regler om, at hunde generelt ikke måtte medtages elleropholde sig i beværtningslokaler eller på offentlige legepladser eller badestrande.Det følger endvidere af hundelovens § 3, stk. 3, at uden for København, Frederiksberg og Gentoftesamt byer med over 15.000 indbyggere skal schæferhunde, dobermannpinschere, rottweilere, bul·dogge, boksere, newfoundlændere, sct. bernhardshunde, grand danois’er, leonbergere, skotske hyr·dehunde, broholmere, mynder, dalmatinere, hønsehunde (tysk korthår, pointer, setter, griffon) samtenhver større hund, der efter sin race eller sin karakter kan sidestilles med de nævnte hunde, føres isnor eller holdes indelukket eller forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang, dog mindst i tidenfra kl. 18 til kl. 6. Bestemmelsen gælder ikke hunde, der benyttes af politiet, hæren, skov- og jagtbe·tjente, vagtselskaber o. lign., eller jagthunde, der af en person, der har fuldt herredømme over dem,anvendes til jagt inden for den i jagtloven fastsatte jagttid.Bestemmelsen blev indført i hundeloven i 1938. Afgrænsningen af de nærmere angivne racer i be·stemmelsen er ikke nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslaget. Det følger dog af forar·bejderne, at tidsbegrænsningen fra kl. 18 til kl. 6, skulle ”udelukke,at hunde slippes løs i tidligesommermorgener, før der er mennesker på marken, således at de under omstrejfen kan overfaldevildt og husdyr, uden at der er større mulighed for at hindre dette”.
38
Endelig påhviler det i medfør af hundelovens § 3, stk. 4, besidderen af en hund uden for byer ogområder med bymæssige bebyggelse at drage omsorg for, at den ikke strejfer om.Denne bestemmelse blev indsat i hundeloven i 1962 (lov nr. 194 af 12. juni 1962), og det fremgår afforarbejderne til lovændringen, at formålet med bestemmelsen var at dæmme op for omstrejfendehundes overfald på andre dyr i landkommunerne.Det følger endelig af hundelovens § 3, stk. 6, at under ganske særlige omstændigheder kan politiettillade, at bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, samt de i medfør af stk. 2 udfærdigede politi·vedtægter fraviges for et begrænset tidsrum. Denne bestemmelse er også blevet indsat i hundeloventilbage i 1938. Det fremgår i den forbindelse af forarbejderne til loven, at det kunne være af sik·kerhedsmæssig betydning, især for personer, der bor på ensomt beliggende steder, at hunde kan gåløse udendørs hele døgnet igennem, derfor blev det i stk. 4 (i dag stk. 6) endvidere forslået, at politi·et under ganske særlige omstændigheder skal kunne give en midlertidig tilladelse til, at bestemmel·serne i stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 og stk. 3 fraviges. Der tænktes herved navnlig på situationer, hvor be·folkningen i et bestemt område er ængstelig på grund af uopklarede ildebrande, overfald, grove ty·verier eller andre forbrydelser af farligere karakter, eller fordi det vides, at en eftersøgt forbryderholder sig skjult på egnen.3.2.12.2.a. Regler om snor i anden lovgivningIfølge § 16 i bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden ogbeskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværk·sætte midlertidige foranstaltninger (ordensbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 373af 23. maj 2008, skal besøgende i offentlige anlæg overholde de ordensbestemmelser, som er be·kendtgjort ved opslag, og følge de anvisninger til ordenens overholdelse, som gives af de tilsynsfør·ende.Det samme gælder ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og som efter indhentet ud·talelse fra kommunalbestyrelsen er godkendt af politidirektøren for nærmere afgrænsede private el·ler offentlige arealer, på veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. ordensbekendt·gørelsens § 2.Efter § 22 i lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober 2008 (naturbeskyttelsesloven), som ændretved lov nr. 1336 af 19. december 2008, skal hunde i perioden 1. april - 30. september føres i snor påstrandbredder og andre kyststrækninger. Endvidere skal hunde efter samme lovs § 23, stk. 1, § 24,stk. 1, og § 25, stk.1, føres i snor i skove samt på udyrkede og klitfredede arealer.
39
Kommunalbestyrelserne kan derudover i medfør af § 13 i bekendtgørelse nr. 165 af 23. februar2009 om badevand og badeområder udstede forskrifter angående hundes tilstedeværelse i vandet ogpå stranden.3.2.13.3. Erstatning (hundelovens § 8)Efter hundelovens § 8, stk. 1, er besidderen af en hund forpligtet til at erstatte den skade, hundenforvolder. Oplyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsæt·tes eller helt bortfalde. Efter § 8, stk. 2, påhviler det besidderen af en hund at holde den ansvarsfor·sikret. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter § 8, stk. 1.Undtaget for forsikringspligten er hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner ellerkommuner. Justitsministeren kan i medfør af hundelovens § 8, stk. 3, efter forhandling med Assu·randør-Societetet (nu Forsikring & Pension) fastsætte nærmere regler til gennemførelse af bestem·melserne i § 8, stk. 2.Erstatningsansvaret efter hundelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., er objektivt i den forstand, at det er uaf·hængigt af skyld hos besidderen, dvs. om der kan bebrejdes besidderen noget i forbindelse meddennes behandling af eller omsorg for hunden. Det fritager f.eks. ikke for ansvar, at besidderen harholdt hunden indelukket eller i snor. Der er tale om et strengere erstatningsansvar end det sædvanli·ge i dansk ret, der kaldes culpa-ansvaret. Efter den almindelige ansvarsregel, der beror på retsprak·sis og ikke er nedfældet i nogen generel lovbestemmelse, ifaldes erstatningsansvar kun i det omfangskadevolderen har handlet culpøst, dvs. ikke har handlet med en sådan agtpågivenhed eller forsvar·lighed, som normalt må kræves i den konkrete situation. Det skal normalt være noget være noget atbebrejde eller læge skadevolderen til last. Ved hundelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., fraviges dennehovedregel i skærpende retning. Der er her i landet en lang tradition for et sådant strengere ansvar.Allerede i Danske Lov fra 1683 findes i DL 6-10-2 således regler om objektivt ansvar, bl.a. for løs·gående hunde.Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 194 af 12. juni 1962 om ændringer i lov om hunde, men bestem·melsen har reelt samme indhold som § 13, stk. 1, i lov nr. 164 af 18. maj 1937 om hunde og som §13 i lov nr. 127 af 18. april 1925 om hundeafgift samt om straf og erstatning for skade forårsaget afhunde, der dog kun omfattede løsgående hunde.Udgangspunktet om, at besidderen altid er ansvarlig, kan dog fraviges efter § 8, stk. 1, 2. pkt. Efterdenne bestemmelse kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde, hvis det oplyses, at skadelidtehar medvirket til skaden. Hvis skadelidte således selv har handlet uforsvarligt eller uagtsomt, ogdenne adfærd har haft betydning for skadens indtræden eller skadens omfang, kan det medføre, atbesidderen fritages for at betale erstatning, eller at erstatningens størrelse nedsættes i forhold til dettab, som skaden har medført. I sådanne tilfælde kan der ske frifindelse eller en ansvarsfordeling kanfinde sted.
40
For at sikre, at der er realitet bag ved reglerne i § 8, stk. 1, og fordi, der i mange tilfælde kan blivetale om ganske betydelige skader forvoldt af hunde, er der i § 8, stk. 2, fastsat regler om lovpligtigansvarsforsikring for besiddere af hunde. Pligten til at holde hunden ansvarsforsikret påhviler besid·deren og er strafsanktioneret i henhold til lovens § 12, stk. 1. Bøden er normalt 600 kr. Forsikrings·selskabet hæfter umiddelbart for erstatningen over for skadelidte. Undtaget for sikringspligten erkun hunde, der holdes at statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner, f.eks. politiets ogtoldvæsenets hunde.For skader forvoldt af hunde, der ikke er forsikret, eller hvor forsikringen er ude af kraft, eller hvorskaden er forvoldt af en hund, der ikke kan identificeres, hæfter en særlig forening, der består af deforsikringsselskaber, der tegner hundeforsikring. I de tilfælde, hvor foreningen har udbetalt erstat·ning for skader forvalt af en ikke-forsikret hund eller en hund, hvor forsikringen er ude af kraft, harforeningen regres over for hundens besidder.Justitsministeriet har med hjemmel i hundelovens § 8, stk. 3, efter forhandling med Assurandør-So·cietetet (nu Forsikring & Pension) fastsat nærmere regler om ansvarsforsikring af hunde i bekendt·gørelse nr. 485 af 25. september 1984 om ansvarsforsikring af hunde.
3.3. Udkast til lovforslag om ændring af lov om hunde og dyreværnslovenI tiden efter nedsættelsen af Udvalget om hunde intensiveredes debatten om de farlige hunde imid·lertid yderligere foranlediget af, at medierne herhjemme fortsat kunne fortælle om flere konkrete til·fælde af kamp- og muskelhundeoverfald.Justitsministeriet anmodede derfor som nævnt i afsnit 1.1. i maj 2009 udvalget om så vidt muligt atafgive en delbetænkning om farlige hunde inden udgangen af 2009, således at der kan tages et even·tuelt lovgivningsinitiativ i begyndelsen af 2010.Efter sommerferien 2009 besluttede Justitsministeriet, at der burde fremsættes lovforslag omen før·ste skærpelse af hundeloven med henblik på at forebygge, at mennesker og dyr bliver overfaldet af farli·ge hunde,uden at afvente delbetænkningen fra Udvalget om hunde. Den 11. september 2009 sendteJustitsministeriet et lovudkast i høring. Lovudkastet har endnu ikke dannet grundlag for et lovfor·slag.Efter udkastet til lovforslag skal politiet uden nærmere hundesagkyndig undersøgelse træffe afgø·relse om aflivning af en hund, der har skambidt et menneske eller et dyr.
41
Det foreslås endvidere, at alle hunde fremover i byer og områder med bymæssig bebyggelse medover 1.000 indbyggere skal føres i snor på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almin·delig færdsel. Snoren skal være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Kommunalbesty·relsen skal dog ved skiltning kunne udpege områder, hvor løse hunde er tilladt, hvis hunden er i føl·ge med en person, der har fuldt herredømme over den.Endvidere indeholder lovudkastet et forslag om, at hunde skal mærkes og registreres i Dansk Hund·eregister, når de er 8 uger gamle og ikke – som i dag – først, når de er 4 måneder gamle.Udkastet til lovforslag indeholder endelig en række ændringer af navnlig mere teknisk karakter.
42
Kapitel 4
Fremmed retTil brug for sine overvejelser har udvalget indhentet oplysninger om retstilstanden i 11 andre euro·pæiske lande.4.1. SverigeDen 1. januar 2008 trådte en ny lov om ”Tillsyn över hundar och katter” i kraft i Sverige. Lovenmedførte bl.a., at det blev lettere for politiet at gribe ind overfor hunde, der er årsag til skader ellerproblemer, eller risikerer at være det.Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende:”Lagen om tillsyn över hundar och katter har efter tillkomsten år 1943 ändrats i fleraviktiga avseenden. Ett exempel är att vissa bestämmelser om katter infördes i lagen år1987. Fram till dess hade lagen endast avsett hundar. De grundläggande bestämmel·serna, som närmast tar sikte på att motverka att hundar orsakar skador eller olägenheter,är emellertid i det stora hela oförändrade.Tidigare var problemen med lösspringande djur – främst hundar – störst på lands·bygden. Behovet av att skydda lantbrukets djur mot attacker från kringstrykande hundaransågs vara stort. Detta synsätt återspeglas tydligt i lagen. Ett exempel på detta är attägare av lantbruksdjur har rätt att döda lösspringande bitska hundar som vistas påområde där lantbruksdjur finns.Genom förändringar i samhällsstrukturen har problemen med lösspringande djur kom·mit att successivt flyttas från landsbygden till städer och andra tätorter. I och med dennagrundläggande förändring har också problemets karaktär förändrats. I dag är det allvar·ligaste problemet hundar som attackerar människor eller sällskapsdjur. Det har visser·ligen även tidigare förekommit att hundar skadar människor och andra djur men detmoderna samhället med allt fler människor boende i tätorter ställer högre krav på denkontroll som en hundägare måste ha över sin hund. Det förekommer även vissaföreteelser som skapar rädsla och osäkerhet, till exempel att vissa personer använderhunden som ett vapen vid brott. Förändringarna i samhällsstrukturen innebär att detställs krav på åtgärder och möjligheter till ingripanden som inte kan tillgodoses med dennuvarande lagens bestämmelser.I Sverige finns enligt Statistiska centralbyrån i dag knappt 730 000 hundar (september2006). Det är viktigt att komma ihåg att det stora antalet hundägare sköter sina hundar
43
på ett bra sätt och tar ett aktivt ansvar för och hänsyn till att hunden också fungerar väl iförhållande till omgivningen. De fåtal fall där det brister i ansvaret måste dock åtgärdas.Att det finns adekvata, rättsliga möjligheter att ingripa är särskilt viktigt i de fall därtillsynen över hunden brister i sådan omfattning eller på ett sådant sätt att hunden utgören fara för omgivningen. Även om problemen med de riktigt farliga hundarna är relativtringa till sin omfattning är det oacceptabelt att människor skall behöva känna rädsla föratt bli attackerade av aggressiva hundar.”Indførsel af et forbud mod bestemte racer har været drøftet i Sverige. Af bemærkningerne tillovforslaget fremgår følgende:”I debatten om farliga hundar har det ofta framförts att vissa raser är farligare än andraoch att dessa därför bör förbjudas. Flera europeiska länder har olika typer av restriktio·ner gentemot specifika raser. Restriktionerna handlar ofta om att hundar av en viss rasoch blandrashundar där den förbjudna rasen ingår måste steriliseras eller kastreras,hållas kopplade, vara försedda med munkorg eller inte får införas i landet.Det är dock inte möjligt att hänföra alla farliga hundar till en särskild hundras. Ett fel·aktigt beteende kan utvecklas hos alla hundraser och förstärkas genom bland annatfelaktig avel eller felaktig hantering.Regeringen anser att den huvudsakliga gemensamma nämnaren som går att finna mellanfarliga hundar är att de har ägare som brister i sitt hundägaransvar. Hundar har i och försig olika egenskaper som gör dem mer eller mindre farliga i samma ägares händer, mendessa skillnader följer inte rasgränser, utan variationerna är i allmänhet större inom enras än mellan raser. Ett införande av förbud mot vissa raser skulle därför kunna innebäraatt många hundar förbjuds som i själva verket är betydligt mindre farliga än hundar avtillåtna raser. Detta faktum utgör i sig självt inte något skäl till att avstå från att införarasspecifika restriktioner.Det kan ju finnas en ras som orsakar oproportionerligt mycket skada och som inte tillförnågra egentliga positiva värden. I ett sådant fall skulle det alltså kunna vara en bralösning att förbjuda en sådan ras. Oavsett om hundarna i rasen orsakar skador på grundav sina egenskaper eller på grund av att ägarna inte tar sitt ansvar borde skadornaminska om hundarna försvann. Det finns dock bland annat en rad praktiska problemförenade med en sådan lösning. I dag saknas kunskaper om vilken eller vilka hundrasersom orsakar oproportionerligt mycket skador, eftersom det inte finns kontinuerligstatistik över detta. Ett problem blir därför att kunna fastställa vilka raser som är såfarliga att de bör förbjudas. Detta blir dessutom ännu mer besvärligt om även korsningardär den förbjudna rasen ingår skall förbjudas.”For så vidt angår identifikation af forbudte racer fremgår følgende:”De länder som har någon form av rasförbud har i allmänhet valt ett av två huvud·alternativ. Det första alternativet innebär att bevisbördan läggs på hundägaren genom atthundägaren i princip skall kunna bevisa att hans eller hennes hund inte är av någon
44
förbjuden ras. Som bevis brukar godtas att hunden är märkt och stambokförd i enstambok som förs av någon av staten godkänd hundorganisation. Ett av problemen meddetta system är att stamböcker endast förs för vissa rasrena hundar. I princip innebäralltså denna omvända bevisbörda att blandraser förbjuds. Med blandraser avses då ävenhundar vars föräldrar är rasrena och av samma ras men som inte själva registreras. Trotsatt Sverige har en låg andel blandrashundar i hundpopulationen skulle detta innebära attfler än 100.000 hundar, utöver dem som tillhör den eller de förbjudna raserna, i principskulle omfattas av förbudet. Detta är varken rimligt eller önskvärt.Det andra alternativet för identifiering är att staten definierar ett antal utseendemässigaegenskaper som anses karaktärisera den förbjudna rasen. I vissa länder har karaktäristi·ken även kompletterats med beteendemässiga egenskaper. Utifrån dessa givna definitio·ner skall sedan de rättsvårdande myndigheterna avgöra om den enskilda hunden tillhörden förbjudna rasen eller inte. Detta har många gånger visat sig vara en omöjlig uppgift.Dels finns det olika raser som är väldigt lika varandra (t.ex. pitbull och American staf·fordshire terrier), dels kan vissa blandraser komma att uppfylla kraven.Det finns ytterligare omständigheter som talar mot rasrestriktioner som en metod attminska problemen med farliga hundar. Den kanske viktigaste är att det är osannolikt attdenna typ av åtgärder medför en minskning av problemen. Detta beror på just detfaktum att det är vissa ägare som är problemet, inte hundar av en viss ras. Om ett förbudför vissa raser införs är det troligt att de dåliga ägarna skaffar hundar av andra raser somkan bli lika farliga som hundar av de förbjudna raserna. I flera av de länder som harrasrestriktioner för hundar är denna utveckling mycket tydlig. Andra länder hamnar isituationer där fler och fler raser förbjuds.Regeringen anser sålunda att det inte är möjligt att hänföra de farliga hundarna tillnågon särskild hundras. Alla hundar, oavsett ras, kan utveckla aggressiva eller på någotannat sätt farliga egenskaper. Det är inte heller möjligt att på annat sätt effektivtfastställa vilka hundar som är potentiellt farliga. Den enligt regeringen mest lämpligalösningen ligger därför i stället i att skapa ett regelverk som gör det möjligt att kommatill rätta med enskilda hundägare samt sådana hundar som orsakar eller riskerar attorsaka skada eller olägenheter för omgivningen, oavsett vilken hundras det är frågaom.”Spørgsmålet om indførsel af et krav om hundekørekort har tillige været overvejet. Afbemærkningerne fremgår følgende:”I den allmänna debatten framförs ibland åsikten att det bör krävas någon form avtillstånd för att få äga eller hantera hundar, ett så kallat hundkörkort. Ett hundkörkortskulle kunna utfärdas till den som har genomgått utbildning om till exempel hundensbeteenden och behov, dressyr eller samhällets krav på hundägande. Ett alternativ voreatt en hundägare måste visa att han eller hon klarar av att kontrollera den egna hundenför att få ett hundkörkort.
45
Regeringen har inte för avsikt att föreslå något krav på hundkörkort för att få äga ellerhantera en hund. Anledningen är att det vore en alltför ingripande åtgärd mot denöverväldigande majoritet hundägare som sköter sina hundar på ett bra sätt.De allra flesta hundägare låter inte sina hundar orsaka skador eller olägenheter föromgivningen. De fåtal fall i vilka hundägare brister i ansvaret måste dock kunnaåtgärdas. Detta kan dock åstadkommas på annat sätt än genom ett införande av etthundkörkort. Regeringen föreslår nedan bland annat att polismyndigheten skall kunnameddela de förelägganden och förbud som behövs om någon brister i tillsynen över enhund. Ett exempel på ett sådant föreläggande är att en person skall kunna meddelasföreläggande om att han eller hon måste genomgå en hundägarutbildning. Om en personfortsätter att bryta mot eller underlåter att följa ett förbud eller förläggande kan han ellerhon meddelas förbud att ha hand om hund (hundförbud).”Følgende fremgår af lovens § 8:”Om någon brister i tillsynen över eller skötseln av en hund, får polismyndigheten med·dela de förelägganden och förbud som behövs för att förebygga skada eller avservärdolägenhet.Såväl förelägganden som förbud får förenas med vite.”Efter § 8 kan politiet f.eks. stille krav om, at hunden skal føres i snor og/eller være iført mundkurv.Af §§ 11 og 12 fremgår:”För att hindra att en hund orsakar skada eller avsevärd olägenhet får polismyndigheten,om inte andra, mindre ingripande åtgärder anses tilräckliga, besluta att den skall omhän·dertas.””Om en hund har omhändertagits med stöd av § 11, får ägaren eller innehavaren inteförfoga över hunden utan tillståand av polismyndigheten.Polismyndigheten får, efter utredning, besluta att hunden skall säljas, skänkas bort eller,om hunden utgör en fara för människor eller djur eller om det annars finns särskildaskäl, avlivas.”Politiet kan meddele hundeforbud efter lovens § 15:”Polismyndigheten får meddela förbud all ha hand om hund (hundförbud) för den somallvarligt brister eller tidigare har brustit i tillsynen över en hund.Vid bedömningen av om ett hundförbud bör meddelas skall särskilt beaktas om den motvilkn förbudet avses gälla har begått brott där han eller hon har använt hund som vapeneller vid upprepade tillfällen har varit föremål för föreläggande eller förbud enligt 8 §eller har haft hand om hund som har omhändertagits enligt 11 §.
46
Hundförbud skall inte meddelas om det är uppenbart att de omständigheter som gettupphov till att ett hundförbud övervägs inte kommer att upprepas.Hundförbud får avse viss tid eller gälla tills vidare.Den som är under femton år får inte meddelas hundförbud.”Overtrædelse af et meddelt hundeforbud er sanktioneret i § 22:”Den som bryter mot ett hundförbud döms för överträdelse av hundförbud till böter ellerfängelse i högst ett år.”Djurskyddsförordningens § 19 indeholder tillige regler om farlige hunde. Af bestemmelsen frem·går:”Det är förbjudet att inneha eller genom avel frambringa hundar som1. har extremt stor kamplust,2. blir lätt retade och biter,3. bara med svårighet kan förmås avbryta ett angrepp och4. har en benägenhet att rikta sitt kampintresse mot människor eller andra hundar.”I forbindelse med udarbejdelse af loven om ”Tillsyn över hundar och katter” blev følgende overve·jet i forhold til § 19 i djurskyddsförordningen:”Enligt 19 § djurskyddsförordningen är det förbjudet att inneha eller genom avel fram·bringa hundar som har extremt stor kamplust, lätt bliver retade och biter, bara med svår·ighet kan förmås att avbryta ett angrepp samt har en benägenhet att rikta sitt kamp·intresse mot människor eller andra hundar. Samtliga kriterier måste vara uppfyllda föratt en hund skall omfattas av bestämmelsen. Utredningen föreslår att 19 § skall upphöraoch ersättas av en bestämmelse i 29 § samma förordning med innebörden att hundarsom kan förväntas nedärva okontrollerbar aggressivitet inte får användas i avel.En del remissinstanser, bland annatSveriges lantbruksuniversitet,anser att den avutredningen föreslagna lydelsen inte skulle vara lättare att tillämpa än den nuvarandelydelsen. Regeringen ansluter sig till denna uppfattning.Även om den nu gällande bestämmelsen är svår att tillämpa och det enligt utredningenhar gjorts få ingripanden med stöd av bestämmelsen anser regeringen att den fyller enviktig funktion. Bestämmelsen utgör en klar och tydlig markering om att denna typ avdjur normalt sett inte är önskvärda från samhällelig synpunkt. Bestämmelsen fyllerockså en pedagogisk funktion. Regeringen anser därför att bestämmelsen skall ha kvarsin nuvarande lydelse.Jordbruksverkethar tidigare föreslagit att bestämmelsen skall slopas då den inte moti·veras av djurskyddsskäl. Verket har föreslagit att bestämmelsen i stället skall införas
47
som en ny paragraf i tillsynslagen. Regeringen delar inte denna uppfattning utan anseratt bestämmelsen till viss del även motiveras av djurskyddsskäl. Bestämmelsen innebärbland annat att det är förbjudet att inneha eller att genom avel frambringa hundar somhar en benägenhet att rikta sitt kampintresse mot andra hundar. Syftet med bestäm·melsen i den delen är att motverka att hundar används i hundslagsmål. Ett hundslagsmålinnefattar ett uppenbart lidande för de inblandade djuren. Regeringen gör därförbedömningen att bestämmelsen bör vara kvar i djurskyddsförordningen.”For så vidt angår reglerne om snor varierer disse regler i Sverige fra kommune til kommune. Detfølger dog af § 16, at:”Under tiden den 1 mars–20 augusti skall hundar hållas under sådan tillsyn att dehindras från att springa lösa i marker där det finns vilt. Under den övriga tiden av åretskall hundar hållas under sådan tillsyn att de hindras från att driva eller förfölja vilt, närde inte används vid jakt.Regeringen eller den myndighet som regeringen bestämmer får meddela föreskriftersom avviker från första stycket. Om det behövs till skydd för viltet får sådanaföreskrifter innebära att en hund skall hållas kopplad.”4.2. NorgeI 2003 indførtes der i Norge en første egentlig hundelov. Baggrunden herfor var bl.a. enkelte tilfæl·de, hvor børn var blevet dræbt eller alvorligt såret efter hundeoverfald.Reglerne om farlige hunde findes i hundelovens § 19, hvoraf følgende fremgår:”Kongen kan gi forskrift om forbud mot å holde, avle eller innføre farlige hunder, ellerå innføre sæd eller embryo fra farlige hunder. Forskriften kan sette krav til dokumen·tasjon av hundens rase eller type.Med farlige hunder menes hunder eller hundetyper som spesielt aggressive, kampvilligeog utholdende, og som på grunn av disse egenskapene er farlige for mennesker og dyr.Første ledd gjelder også for hundetyper som lett kan forveksles med farlige hunder.Det er forbudt å holde eller innføre hunder soma) er gitt trening i eller for å angripe eller forsvare hundeholderen mot mennesker,b) er gitt trening i eller for å angripe andre hunder, ellerc) enkelthunder som fremstår som spesielt aggressive, kampvillige eller med andresterkt uønskede egenskaper eller fremtreden, slik at de kan være farlige for menneskereller dyr.Er der tvil om en hund går inn under tredje ledd bokstav c, kan politiet ta hunden iforvaring og kreve at hundeholderen bekoster og medvirker ved en kyndig undersøkelseav hundens atferd for å avklare om den er vel avbalansert eller har en lav terskel foraggresjon eller andre farlige egenskaper mv. Politiet fastsetter hvem som skal undersøke
48
hunden. Dersom ikke hundeholderen følger opp innen en rimelig frist satt av politiet,regnes hunden for å gå inn under tredje ledd bokstav c.Hunder som bliver avlet, innført eller holdt i strid med regler i eller i medhold av denneparagraf, kan avlives eller pålegges utført av riket ved vedtak av politiet.”Hundelovens § 20 indeholder en række undtagelser til § 19. Følgende fremgår:”En hund omfattes ikke av § 19 tredje ledd bokstav a eller b hvis den er trent av politieteller i særlige tilfelle av andre med politiets tillatelse, eller er innført i riket med politietstillatelse.En hund omfattes ikke av § 19 tredje ledd bokstav a hvis den er lovlig trent av enhundeorganisasjon før lovens ikrafttreden, eller etter lovens ikraftreden av en hunde·organisasjon uten politiets tillatelse. Bliver vilkårene overtrådt eller hunden angriper etmenneske, skal den avlives etter vedtak av politiet, hvis ikke nødværge eller nødrettberettiget angrepet.”Forskrift om hunder er udstedt i 2004 bl.a. med hjemmel i hundelovens § 19. Følgende fremgår af §1:”Det er forbudt å holde, avle eller innføre farlige hunder, eller å inndføre sæd ellerembryo fra farlige hunder.Hunder av følgende typer, og blandinger der en eller flere av disse er med, anses somfarlige hunder, uansett blandingsforhold:a) Pitbullterrier,b) amerikansk staffordshire terrier,c) fila brasileiro,d) toso inu,e) dogo argentino.Som farlige hunder anses også hunder og hundetyper som er en blanding av hund ogulv, uansett blandingsforhold. For hunderaser med opprinnelig blanding av ulv som erregistrert i Norge av Norsk Kennel Klub 1. januar 1993, gjelder første punktum bare fortsjekkoslovakisk ulvehund. Hvis ulv er iblandet rasen etter den internasjonaleraseetableringen, gjelder første punktum for hunder som kan være etterkommere etterdenne ulven.”For så vidt angår identifikation af forbudte hunderacer fremgår det af forskriftens § 2 at:”Dersom det er tvil om et dyr er en farlig hund etter § 1 kan politiet og tollmyndigheterkreve at hundeholderen dokumenterer dens rase eller type.
49
Som mindstedokumentasjon etter at en hund er blitt fire måneder gammel, kreves athunden er identitetsmerket med microchip og at dette identitetsmerket knytter hunden tilet registreringsbevis påført dna-kodning med en tilknyttet stamtavle.Når der foreligger særskilte omstendigheter kan politiet, i enkelttilfeller, bestemme atannen tilfredsstillende dokumentasjon kan tre i stedet for kravet etter andre ledd.Dersom ikke fremlagt bevis fjerner tvilen på stedet, regnes hunden som en farlig hund.Ved slik tvil som nevnt kan politiet eller tollmyndigheter ta hånd om hunden straks, jf.hundelovens § 24. Hundeholderen skal på begjæring gis en rimelig frist til å suppleredokumentasjonen mens hunden tas hånd om etter andet punktum.”Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår følgende:”Kamphundloven § 2 tredje ledd - som ble vedtatt ved en endringslov i 1995 – bestem·mer at dersom det er tvil om en hund er av en forbudt rase eller type, kan politi og toll·myndigheter »kreve at hundeeieren eller annen som har ansvar for hundendokumenterer hundens rase eller type«. Av forskrift 15. januar 2001 nr. 28 (gitt medhjemmel i kamphundloven § 7) § 3 annet ledd fremgår at »hundens identitet« kan kre·ves dokumentert »ved stamtavle eller registreringsbevis og identitetsmerke«. Hvis ikkeslik dokumentasjon blir fremlagt, anses hunden som ulovlig. Forskriften sier derimotikke at slik fremlagt dokumentasjon uten videre innebærer at hunden anses lovlig.Justisdepartementet antar at politiet etter omstendighetene kan kreve ytterligeredokumentasjon.Registreringsbevis og identitetsmerke har nemlig ingen reell bevisverdi for hundensrase eller type, hvis ikke identitetsmerket knytter hunden til et registreringsbevis somenten inneholder stamtavle eller en entydig referanse til en bestemt stamtavle for denaktuelle hunden. En slik referanse er i tilfelle et nummer som refererer til dennehundens stamtavle hos Norsk Kennel Klub eller tilsvarende troverdig organisasjon,f.eks. en tilsvarende utenlandsk klubb.Departementet mener at loven bør kreve at den som holder en hund som kan forvekslesmed en »farlig hund«, må dokumentere at hunden ikke hører til denne kategorien ogderfor er lovlig. Departementet foreslår derfor å videreføre den gjeldende ordning omdokumentasjonsplikt, jf. utk. § 19 tredje ledd.Dokumentasjonsplikten bør inntre der det er tvil om et dyr er en farlig hund. Dette vilførst og fremst forekomme der hunden har ytre kjennetegn som gjør den sammenliknbarmed et forbudt dyr. Imidlertid kan ulovlige hunder ved krysning med andre hundetypergis ytre kjennetegn som avviker klart fra opphavet. Også slike krysninger vil rammes avforbudet mot bestemte hundetyper og blandinger med disse, slik at det kan oppstådokumentasjonsbehov også for hunder som har et avvikende utseende. Dersom nyehunder med ukjent opphav og »nytt« utseende dukker opp f.eks. i geografiske områderder kamphundproblematikk er kjent fra før, vil politiet etter lovforslaget kunne avkrevedokumentasjon for hundetypen også for slike hunder. Dokumentasjonskravet etterlovforslaget her kan altså ramme hunder som etter politiets skjønn på stedet har en
50
fysikk, fremtoning eller egenskaper som kan indikere kamphundopphav ellerulveopphav, selv om hunden ikke direkte likner på kjente kamphundtyper eller på ulv.Departementet foreslår videre at dokumentasjonskravet bygger på politiets praksis iOslo med å kreve at hunden er identitetsmerket og at dette identitetsmerket knytterhunden til et registreringsbevis med en tilknyttet stamtavle. Et rent identitetsmerke harikke overbevisende bevisverdi relatert til hvilken type hunden er. Dokumentasjonskra·vet som foreslås er et minstekrav. Hvis papirene som fremlegges ut fra en konkret vur·dering ikke fremstår som overbevisende dokumentasjon for rase eller type, vil hundentrass papirene bli ansett som en forbudt hund. Et eksempel kan være at en tilknyttetstamtavle kommer fra et privat firma eller en privatperson. I praksis er det Norsk Ken·nel Klub og tilsvarende utenlandske organisasjoner som kan utstede troverdigdokumentasjon. Hvis det foreligger konkret grunn til mistanke om at papirene ikke viserde rette faktiske forhold, kan politiet kreve ytterligere dokumentasjon fremlagt av hun·deholderen, f.eks. i form av gentester av hunden og hunder i stamtavlen som dokumen·terer avstamningsforholdet. Dersom hunden er en blandingshund som ikke er stamtavle·ført, må hundeholderen for å dokumentere dens rase eller type i alle linjer knytte den tilhunder som er oppført i en stamtavle. Ytterligere dokumentasjon kan i slike tilfellervære gentestede blodprøver fra hunden og dens opphav som knytter den sikkert til slikestamtavler.Hundeholderen bør ha dokumentasjon klar ved innførsel og ellers gis en rimelig frist forå fremlegge dokumentasjon, dersom ikke hunden skal anses som en farlig hund. Mensman venter på dokumentasjon, bør hunden kunne tas i forvaring. Hvis ikke slike hunderstraks tas i forvaring, er det i praksis en nærliggende fare for at de ikke lar seggjenfinne.Flere av høringsinstansene har vært opptatt av dokumentasjonskravet som er foreslått iforskriften. Enkelte har fremhevet at dokumentasjonskravet gjør det svært vanskelig foreiere av blandingshunder, som ofte ikke har noen mulighet til å fremlegge slikdokumentasjon som kreves.NOAH-for dyrs rettigheteruttaler blant annet:”Velger departementet på slik måte å pålegge eieren en urimelig bevisbyrde, menerNOAH videre at departementet forskjellsbehandler eiere av rasehunder og eiere avblandingshunder. Det er en kjent sak at det som hovedregel er umulig å oppdrive dendokumentasjon departementet krever, for blandingshunder.”Norges hundekjørerforbunduttaler blant annet:”NHF ser også problemer med forskriften i forhold til ikke-registrertehunder/blandingshunder, da det hele tiden snakkes om raser. Som vi har pekt på over, såer ikke alle ikke-registrerte hunder en krysning av opprinnelige raser som kan defineres.Særlig er NHF noe bekymret for dokumentasjonskravet i utkast til forskrift i forhold tilnår det er tvil om det er en lovlig hund. Vi frykter at forskriften skal få utilsiktedekonsekvenser for ikke-registrerte hunder, og ber departementet være særligoppmerksom på denne muligheten.”
51
Den norske veterinærforeninguttaler:”Ut over disse synspunktene vil Den norske veterinærforening under alleomstendigheter presisere at et påbud om merking og registrering av alle hunder i Norgebør være en forutsetning for effektivt å kunne håndheve lovgivningen på området. Detteprinsipp er allerede gjennomført i våre naboland Sverige og Danmark, og vil også i vårtland være et nødvendig virkemiddel til å overvåke utviklingen av hundeholdet. Ikkeminst vil dette gjelde for blandingshunder. Dette vil være en vesentlig forutsetning forat hunder vernes mot vilkårlig behandling, og i verste fall frarøvelse av liv, i situasjonerhvor dette kunne ha vært unngått forutsatt at relevante opplysninger fantes i et sentraltregister.”Politidirektoratetviser i sin uttalelse til at dagens krav til dokumentasjon ved stamtavleeller registreringsbevis og identitetsmerke, har vist seg ikke å være tilstrekkelig.Direktoratet mener at dette avhjelpes noe ved at det i forslaget til forskrift settes krav tilminstedokumentasjon ved at hunden skal være identitetsmerket og at identitetsmerketknytter hunden til et registreringsbevis med en tilknyttet stamtavle. Politidirektoratetmener at heller ikke dette er tilstrekkelig i forhold til de som går inn for å misbrukedokumentasjon for konkrete tilfeller. Politidirektoratet foreslår at det somminstedokumentasjon ”etter at en hund er blitt fire måneder gammel, kreves at hundener identitetsmerket med micriochip og at dette identitetsmerket knytter hunden til etregistreringsbevis påført dna-koding med en tilknyttet stamtavle.”Norsk terrier klubuttaler blant annet:”Vi merker oss spesielt at man kan kreve omfattende dokumentasjon dersom en hundhar en fysikk, fremtoning og egenskaper som kan indikere kamphundopphav ellerulveopphav, selv om hunden ikke ligner på noen av delene. Vi må her på det sterkesteadvare mot den svært uheldige situasjonen departementet setter alle blandingshunder ogderes eiere i. Det er heller ikke en liten gruppe hunder vi her snakker om , da det dreierseg om ca. 200.000 uregistrerte hunder. Dette vil altså med andre ord kunne ramme 50% av hundepopulasjonen, som ikke har noen som helst mulighet til å oppfylleforskriftens krav om å kunne trekke linjer tilbake til hunder registrert i godkjent register,eller hvor opphavet er kjent. Når det gjelder dokumentasjonskravet for disse hundene oghunder født før denne lov trer i kraft, må det utarbeides retningslinjer.”Oslo hundeskolehar i sin uttalelse uttrykt tilsvarende betenkeligheter som Norsk terrierklub ogNorsk Kennel Klubmener at det er absolutt nødvendig å gi regler ombegrensinger for utøvelse av politiets frie skjønn, eventuelt at det åpnes forunntaksbestemmelser.Foreningen for hundeomplasseringmener at dokumentasjonskravet er strengt og ikketilpasset virkeligheten for blandingshundene. Det vises til at mange eiere av ganskealminnelige familieblandingshunder allerede har erfart dette. Foreningen har fåtthenvendelser fra fortvilte hundeeiere om at politiet har beslaglagt og avlivet boxer-,labrador-, rottweiler- og pointerblandinger, og som ikke har gjort noe annet galt enn atde har hatt et utseende som kan forveksles med såkalte farlige raser/blandinger.
52
Justisdepartementet slutter seg til forslaget fra Politidirektoratet og foreslår atdokumentasjonskravet endres i tråd med dette. Dette innebærer at det somminstedokumentasjonen etter at en hund er blitt 4 måneder gammel, kreves at hunden eridentitetsmerket med microchip og at dette identitetsmerket knytter hunden til etregistreringsbevis påført dna-koding med en tilknyttet stamtavle. En slik endring vilimidlertid gjøre at enkelte hundeeiere den første tiden etter forskriftens iverksettelse kanfå problemer med dokumentasjonskravet. For disse spesifikke kravene gis en egenovergangsregel i forskriften § 6 nytt tredje punktum.Justisdepartementethar også merket seg at flere av høringsinstansene er opptatt avhvordan dokumentasjonskravet vil virke overfor blandingshunder hvor det ikke vil væremulig å knytte et identitetsmerke til et registreringsbevis med en tilknyttet stamtavle.Departementet viser til bestemmelsen i hundeloven § 1 om at det sivile samfunn haransvaret for, innenfor lovgivningens ramme, å utøve og legge til rette for et positivt ogsamfunnsgagnlig hundehold, til glede for den enkelte hundeholder. Lovens formål er åbidra til å fremme et hundehold som ivaretar hensynet til sikkerhet, trygghet ogalminnelig ro og orden. Sett i lys av dette er det viktig for departementet å understrekeat politiet skal håndheve bestemmelsene om hundehold på en smidig måte. Hensiktenmed dokumentasjonskravet i utkastet § 2 er ikke at politiet skal drive en nådeløsforfølgelse av hundeeiere, enten det er snakk om rene raser eller blandingshunder. Detfremgår derfor av bestemmelsen at dersom politiet er i ”tvil om et dyr er en farlig hund”kan det kreves nærmere dokumentasjon for hundens rase eller type. Departementet serlikevel at det kan være behov for en unntaksbestemmelse som åpner for at politiet, i detenkelte tilfelle, kan godta annen dokumentasjon i stedet for minstedokumentasjonen iandre ledd. En slik unntaksbestemmelse er tatt inn i forskriften § 2 tredje ledd.Departementet presiserer at unntaksbestemmelsen er ment å være en sikkerhetsventil,og åpner ikke for et generelt unntak fra minstedokumentasjonskravet i § 2 andre leddfor blandingshunder. Det er også grunn til å nevne at blandingshundproblematikkenikke er ny, idet også den gamle kamphundforskriften gjelder for blandingshunder.Dokumentasjonskravet stilles bare der politiet etter et konkret skjønn har mistanke omat en hund er en blanding med en forbudt hundetype.”Norsk Kennel Klub har for så vidt angår dokumentationskravet oplyst, at alle hvalpe af racen staf·fordshire bull terrier og begge forældredyr får udtaget en blodprøve i forbindelse med chip-mærk·ning inden registrering i Norsk Kennel Klub, idet en hund af racen staffordshire bull terrier kan for·veksles med én af de forbudte hunderacer. Registreringen sker, inden hvalpene sælges.Blodprøven udtages af en dyrlæge, der indsender denne til et centralt lager, som Norsk Kennel Klubejer og er ansvarlig for. Norsk Kennel Klub betaler alle driftsomkostningerne i forbindelse hermed.Hvis der senere opstår tvivl om, hvorvidt en hund er af en bestemt race, foretages en dna-analyse påbaggrund af blodprøven, som sammenholdes med oplysningerne på hundens stamtavle om hundensforældre.
53
Det er opdrætteren, der afholder udgiften til udtagning af blodprøve, ligesom det er opdrætteren, derbetaler for dna-analysen, hvis det bliver relevant. Der er ifølge Norsk Kennel Klub sjældent tvisterom betalingsspørgsmålet.Det er ikke lovpligtigt i Norge at mærke og registrere sin hund, men Norsk Kennel Klub stiller kravherom, hvis hunden skal deltage i prøver mv. i klubbens regi.Norsk Kennel Klub har endvidere oplyst, at det i praksis kan være vanskeligt for ejere af hunde,som ikke har fået udtaget blodprøve eller er registreret i Norsk Kennel Klub, at bevise, at hundenikke er en af de forbudte racer. Det er derfor mest sikkert – hvis man ønsker en hund, der kan ligneen af de forbudte hunderacer – at købe den af én af Norsk Kennel Klubs opdrættere, da man herefterer sikker på at kunne føre det fornødne bevis for, at hunden ikke er en forbudt hunderace.Norsk Kennel Klub stiller endvidere krav om, at importerede hunde af racen staffordshire bull terri·er afleverer en blodprøve, inden hunden registreres i Norsk Kennel Klubs register. Dette skal sikre,at man i tvivlstilfælde kan sammenligne den blodprøve, der er afgivet, da hunden blev importeret,med en ny blodprøve. På denne måde forhindres det, at en lovlig stamtavle overføres på en ulovlighund.Endelig fremgår det af forskriftens § 3, at:”Hunder som omfattes av § 1 annet ledd og tsjekkoslovakisk ulvehund kan beholdesdersom de var lovlig avlet, innført eller holdt før forskriften her ble vedtatt. Hund somkan beholdes kan også tilbakeføres til landet etter utenlandsreiser.Det gjelder følgende vilkår for å kunne beholde disse hundene:a) hundene kan ikke brukes i avl, selges eller omplasseres,b) hundene skal bære identitetsmerke som knytter hunden til et registreringsbevis somopplyser om eierens navn og adresse og viser at hunden er avlet, innført eller holdt førforskriften her ble vedtatt.Bliver ett av vilkårene overtrådt eller en slik hund angriper mennesker, gjelder ikkelenger § 3 for denne hund.”Om erfaringerne med forbuddet mod bestemte hunderacer har Det Kongelige Justits- ogPolitidepartement i Norge oplyst følgende:”Vi må først understreke at vi i Norge ikke har et godt erfaringsgrundlag for å besvarespørsmålet. Det har ikke vært gjort noen offentlige undersøkelser, eller holdt offentligstatistikk knyttet til etterlevelse og håndhevelse av forbudet. Vår besvarelse må derfordelvis baseres på antakelser.
54
Som nevnt besitter vi ingen statistikk over antall saker som politiet behandler, men vihar merket oss at det ikke er mange. Dette trenger nødvendigvis ikke bety at forbudetetterleves i høy grad, da det må antas at det er et visst mørketall av farlige hunder iNorge. I de tilfellene hvor politiet bliver gjort oppmerksomme på farlige hunder, erdette ofte i forbindelse med andre lovbrudd eller fordi en hund har oppført segaggressivt. Det er således ikke slik at politiet i stor grad gjør undersøkelser knyttet tilfarlige hunder uten noen spesiell foranledning.Vi vil fremheve at forbudet mot farlige hunder var omstridt allerede da det ble innført. Iden grad reaksjonene rettet seg mot en spesiell hunde rase, gjaldt det spesielt forbudetmot amerikanske staffordshire terrier (amstaff). I tillegg mottar Justitsdepartementetogså i dag regelmessig spørgsmål knyttet til forbudet mot amstaff. Det er imidlertidvanskelig å ha noen formening om hvor representativt for befolkningen dissehenvendelser er.Det skal fremheves at en særlig positiv side ved regelverket, er at det er konsekvent oglett å håndtere for politiet, særlig grunnet det strenge dokumentasjonskravet.Afslutningsvis vil vi vise til en pågående sak for domstolen i Norge som har vakt etstort engasjement i befolkningen, og som har fått god medieoppmerksomhet.Problemstillingen har sammenheng med at hundelovens § 19 om farlige hunderoppstiller krav om enten avlivning eller utførsel, uten at det presiseres i lov ellerforarbejder når de forskjellige alternativene skal brukes. I den aktuelle saken var det ensvensk familie som flyttet til Norge, sammen med familiens amstaff. Spørsmålet fordomstolen har vært hvorvidt hunden skal avlives eller føres ut av landet.”Herudover følger det generelt om hunde i hundelovens § 14, 1. led, at:”Hundeholderen skal sørge for å holde eller kalle hunden tilbake og gjøre det han kanfor å avverge urettmessig jager eller angriper mennesker eller dyr, dersom inngrepetikke går lenger enn nødvendig for å avverge skade, og dessuten ikke går utover detforsvarlige i betraktning av angrepets farlighet og den angrepnes interesse.”Det fremgår endvidere af § 17, at:”Politiet kan i samsvar med reglerne i politiloven § 6 gripe inn overfor hunder oghundeholdere for å vareta enkeltpersoners eller allmennhetens sikkerhet eller trygghet,eller for å verne andre dyr.Politiet kan for øvrig i slike tilfeller blant annet pålegge båndtvang eller tidsbegrensetbruk av munnkruv, gi detaljerte pålegg om inngjerding av eiendom der hund oppholderseg, pålegge å redusere antall hunder, forby hunders tilstedeværelse i bestemte områder,gi andre pålegg eller forbud som gjelder hundeholdet eller sikring av hunder, ta seg innpå privat eiendom eller område, og om nødvendig ta hånd om hunder. Politiets vedtakhar virkning straks, om ikke annet bliver fastsatt.
55
Unnlater hundeholderen å etterkomme pålegg eller forbud, kan politiet forhundeholderens regning sørge for at det nødvendige bliver gjort for å vareta de hensynsom er nevnt i første ledd.Dersom en hund har drept eller påført et menneske vesentlig skade eller angrepet etbarn, kan hunden og andre hunder i hundeholderens varetekt eller eie avlives av politietder de finnes, dersom hensynet til noens sikkerhet eller allmennhetens trygghet klarttilsier en umiddelbar avliving.Reglerne om grungiving og klage i forvaltningsloven kapittel V og VI gjelder forpolitiets vedtak etter § 17 annet led, dog slik at det ikke er klagemulighet på umiddelbaravliving.”4.3. FinlandI Finland findes reglerne om hunde primært i ordensloven og jagtloven samt i lovgivningen om dy·revelfærd. Finsk ret indeholder ikke noget forbud mod bestemte hunderacer, men der er krav om, atalle hunde skal føres i snor i tætbebyggede områder. Ejeren af en hund skal således sørge for, athunden ikke færdes på motionsstier uden snor, eller områder, der er forbeholdt børn. Hunde må hel·ler ikke færdes uden snor på almene badestrande, præparerede skispor eller idrætsarealer, med min·dre dette er særskilt tilladt. Hunde, som er i statens varetægt, og hunde, som anvendes af vægtere tiludførelse af overvågningsopgaver, redningshunde og ledsagerhunde til syns- og bevægelseshæm·mede, er undtaget for at skulle føres i snor. Herudover skal hunde uden for egen ejendom føres isnor i perioden fra 1. marts til 19. august.4.4. StorbritannienI Storbritannien findes reglerne om farlige hunde i The Dangerous Dogs Act fra 1991, som ændretved The Dangerous Dogs (Amendment) Act fra 1997, og i bekendtgørelserne The Dangerous Dogs(Designated Types) Order fra 1991 og The Dangerous Dogs Compensation and Exemption Sche·mes Order fra 1991.The Dangerous Dogs Act indeholder et forbud mod besiddelse, avl, salg, bytte, reklamering og ud·stilling med henblik på salg mv. af specifikke typer af farlige hunde.Det britiske forbud omfatter pitbull terrier, japansk tosa, dogo argentino og fila braziliero. Herud·over er enhver anden hund, som er i besiddelse af de samme fysiske og adfærdsmæssige karakteri·stika som én af de forbudte hunderacer ulovlig. Det er ejeren, der har bevisbyrden for, at hundenikke er én af de forbudte hundetyper.
56
Vurderingen af, om en hund er i besiddelse af de samme fysiske og adfærdsmæssige egenskabersom én af de forbudte hundetyper, foretages af en domstol.Personer, som var ejer af en hund af den nævnte type på tidspunktet for ikrafttræden af The Dan·gerous Dogs Act i 1991, havde mulighed for i en tidsbegrænset periode at søge om dispensation fraforbuddet. Som betingelse for at kunne få meddelt dispensation fra forbuddet skulle oplysninger omhunden registreres i et register (The Index of Exempted Dogs), og hunden skulle være steriliseret,tatoveret og chip-mærket. Hunden skulle endvidere føres i snor og være forsynet med mundkurv påoffentlige steder, og ejeren skulle sørge for, at hunden var forsikret mod skade på tredjemand.Besiddelse, avl, salg, bytte, reklamering og udstilling med henblik på salg mv. af de nævnte hunde·typer straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Overtrædelse af forbuddet kan endvideremedføre krav om aflivning af hunden og eventuelt frakendelse af retten til at besidde hunde.Ved ændringen af The Dangerous Dogs Act i 1997 blev der indført en mulighed for, at domstolenekan undlade at træffe afgørelse om aflivning af en hund, hvis domstolen vurderer, at hunden ikkeudgør en fare for den offentlige sikkerhed. For hunde født før den 30. november 1991 er det desu·den en betingelse, at der er en god begrundelse for, at hunden ikke allerede er registreret i The Indexof Exempted Dogs. Hvis en domstol bestemmer, at en hund ikke skal aflives, skal de ovennævntebetingelser om registrering, sterilisering, tatovering, chip-mærkning, snor, mundkurv og forsikringopfyldes.Det britiske Department for Environment, Food and Rural Affairs (DEFRA) har oplyst, at erfarin·gerne med The Dangerous Dogs Act generelt har været gode. De britiske myndigheder har dogkendskab til, at reglerne ikke altid bliver håndhævet så effektivt, som loven giver mulighed for. DE·FRA fremhæver i den forbindelse, at det er DEFRA’s erfaring, at det er vigtigt, at der i politiet erpersonale som har praktisk erfaring med brug af loven, hvorfor der er bevilliget penge til uddan·nelse af flere politifolk i The Dangerous Dogs Law.Det er DEFRA’s opfattelse, at det britiske forbud mod bestemte hundetyper har været en succes, ogat en ophævelse af forbuddet vil medføre en øget risiko for en forøgelse af antallet af skader frahunde. DEFRA har endvidere oplyst, at det er det britiske politis opfattelse, at en ophævelse af for·buddet vil medføre flere hundeangreb. DEFRA har endvidere fremhævet, at flere britiske dyre·værnsorganisationer har givet udtryk for, at det britiske forbud mod japansk tosa, dogo argentino ogfila braziliero har været medvirkende årsag til, at disse hunde ikke blevet etableret i Storbritannien.For så vidt angår de britiske myndigheders erfaringer i forhold til identifikation af de forbudtehundetyper har DEFRA fremhævet, at forbuddet i The Dangerous Dogs Act både finder anvendelsepå hunde af de nævnte racer, men også for så vidt angår hunde, som er i besiddelse af de samme fy·
57
siske og adfærdsmæssige karakteristika som én af de forbudte hunderacer. Hvis en hund har desamme fysiske og adfærdsmæssige karakteristika som én af de forbudte hunderacer, er det DE·FRA’s opfattelse, at de britiske domstole vil være tilbøjelige til at fastslå, at hunden er ulovlig, uan·set hundens race eller om hunden er en blanding af flere racer. DEFRA er ikke i besiddelse af stati·stisk materiale, som kan belyse dette yderligere, men DEFRA er bekendt med, at hundeejere harkunnet løfte bevisbyrden for, at hunden ikke var en ulovlig type. Hundeejere har mulighed for atindkalde sagkyndige vidner, fremlægge stamtavler mv. som dokumentation for, at hunden ikke eren ulovlig type, men den endelig afgørelse herom henhører under domstolene.I marts 2009 udgav DEFRA en vejledning til de håndhævende myndigheder i Storbritannien omhåndhævelse af forbuddet mod farlige hunde (”Dangerous Dogs Law – Guidance for Enforcers”).Det fremgår bl.a. af vejledningen, at identifikationen af de forbudte hunderacer har givet anledningtil vanskeligheder i praksis, og at det derfor er vigtigt, at bl.a. politiet har den fornødne erfaring medat kunne identificere forbudte hundetyper.Kendetegn til identifikation af hunde af ”pitbull terrier-typerne” fremgår af vejledningens bilag 2.Det fremgår bl.a. heraf, at lovgivningen ikke stiller krav om, at alle de nævnte egenskaber passer påden enkelte pitbull terrier, men at en betydelig (overvejende) del af egenskaberne skal være tilstede, før en hund kan anses for at være en pitbull terrier type. Af bilaget fremgår følgende:Hunden skal se firkantet ud fra siden, og dens skulderhøjde skal svare til længden fra hund·ens skulder til hofte.Hundens højde og vægt skal være proportional.Hundens pels skal være kort og strittende.Hovedet skal være kileformet, når hunden betragtes fra siden eller oven fra, men rundt, nårhunden betragtes forfra. Hovedet skal være ca. 2/3 af skuldernes bredde og 25 pct. bredereved kinderne end på toppen af hovedet.Længden fra baghovedet til det midterste punkt mellem øjnene skal svare til længden franæsetippen til samme punkt mellem øjnene.Der skal være en god dybde fra toppen af hovedet til undersiden af kæben og den skal haveen lige ”kasse-lignende” snude.Øjnene skal være små og dybtliggende. Øjnene skal være triangulære, når de ses fra sidenog ellipseformede, når de ses forfra.Hundens skuldre skal være bredere end brystkassen ved ottende ribben.Hundens albuer skal være flade med forbenene parallelt med rygsøjlen.Hundens forben skal være kraftige og ca. dobbelt så tykke som bagbenene lige under haser·ne.Brystkassen skal være dyb og udspringe direkte fra rygsøjlen. Den skal være ellipseformet itværsnit, og løbe ud i en spids i bunden.
58
Hundens hale skal hænge nedad og nå ca. til haserne.Hunden skal have brede hofter, hvor musklerne til bagpartiet og –benene kan hæftes.Knæleddet skal være i den øverste tredjedel på bagsiden af hundens ben, og knoglen neden·for skal være let, fin og elastisk.Overordnet skal hunden fremstå atletisk.
4.5. TysklandEfter et overfald i Hamborg i 2000, hvor to american staffordshire terriere bed et barn ihjel, startedeen debat om den gældende tyske hundelovgivning. Indtil år 2000 var tysk lovgivning vedrørendefarlige hunde ikke racespecifik, men indeholdte mulighed for, at myndighederne kunne gribe indover for individuelt farlige hunde enten ved mundkurvs- eller snortvang, eller ved at kræve, athunden blev holdt indespærret eller aflivet. Efter år 2000 er der i 13 af 16 forbundslande blevet ved·taget love rettet mod specifikke racer, der kan betragtes som farlige.Lovgivningen vedrørende hunde er i Tyskland reguleret på forbundsniveau. Herudover har de en·kelte delstater hver sin lovgivning om hunde, herunder om farlige hunde. På kommunalt plan fast·lægges regler for, hvor hunde skal føres i snor, snorens længde og hvor hunde må løbe frit mv.Lovgivningen på forbundsniveau indeholder hovedsageligt dyrebeskyttelsesforanstaltninger. Endvi·dere definerer forbundslovgivningen farlige og aggressive hunde, der udviser angrebs- og kampad·færd. Følgende hunderacer er i forbundslovgivningen opført som farlige: Pitbull terriere, americanstaffordshire terriere, staffordshire bullterrier, bullterrier samt hunde, der i delstatslovgivningen eropført som farlige. Disse hunde må ikke indføres i Tyskland.Kompetencen til i øvrigt at lovgive om hunde i Tyskland er tillagt de 16 delstater hvilket betyder, atkategoriseringen af farlige hunde er meget forskellig fra delstat til delstat. Delstatslovgivningen in·deholder typisk et krav om tilladelse til hold af hunde, der er defineret som farlig. Tilladelsen med·deles kun til myndige og pålidelige personer, der er personligt egnede og som besidder tilstrækkeligfaglige viden til at holde den pågældende hund. Ejeren skal være i stand til at holde og føre den far·lige hund i snor. I nogle delstater kræves der som forudsætning for tilladelsen en særlig personliginteresse i at holde en farlig hund, f.eks. til bevogtningsformål. Nogle delstater påbyder sterilisationeller kastration. Herudover skal hunden være identificeret og være ansvarsforsikret.Delstatslovgivningerne afgrænser typisk pålidelighed og egnethed negativt ved at opregne forhold,der gør personer upålidelige og uegnede til at holde en farlig hund. Faglig viden skal dokumenteresved en prøve. Delstatslovgivningerne fastlægger normalt udvidet snorpligt for farlige hunde, pligttil mundkurv i særligt fastlagte fritløbsområder, hvor der heller ikke for farlige hunde er snorpligt.
59
Endvidere har hundeejeren pligt til at indhegne sin ejendom, således at hunden ikke på egen håndkan forlade ejendommen.Delstatslovgivningerne definerer typisk farlige hunde som værende hunde med øget aggressivitet,hunde der har været bidske over for mennesker og dyr, herunder vildt, og hunde, som er angrebs·lystne eller bidske udover det naturlige. De fleste delstater har endvidere fastlagt racespecifikke kri·terier som avl, afstamning, uddannelse og afretning som grundlag for definitionen af en farlig hund.Tre delstater – Niedersachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen – opererer alene med de generelle kri·terier for afgrænsning af farlige hunde. Otte delstater – Berlin, Bremen, Hessen, Mecklenburg-Vor·pommern, Rheinland-Pfalz, Saarland, Sachsen og Schleswig-Holstein – har i tillæg til de generellekriterier en liste over hunderacer, der anses for farlige. Racelisten omfatter de 4 racer, der er nævnt iforbundslovgivningen. Nogle delstater begrænser sig hertil. Andre delstater har forlænget listenmed op til i alt 12 racer. Fem delstater – Baden-Württemberg, Bayern, Brandenburg, Hamburg ogNordrhein-Westfalen – har i tillæg til de generelle kriterier to racelister, hvor den første omfatterhunde, der anses som farlige og den anden omfatter hunde, der kan være farlige. Hunde omfattet afden anden liste kan slippe for de særlige krav for farlige hunde (dvs. snor og mundkurv mv.), hvisde kan bestå en adfærdstest, der skal godtgøre, at hunden ikke er aggressiv over for hverken menne·sker eller hunde.4.6. NederlandenePå baggrund af flere tilfælde af overfald i starten af 1990’erne, hvor børn blev bidt ihjel af hunde afracen pitbull terriere, indførtes der i Nederlandene regler for aggressive dyr. Formålet med disseregler var at reducere antallet af pitbull terriere i landet.Reglerne om aggressive dyr indeholdt bl.a. registreringspligt for pitbull samt pligt til at iføre pitbullterriere mundkurv. Herudover blev der indført et forbud mod avl og besiddelse af pitbull terriere,der ikke var registreret i 1994, hvilket på sigt ville medføre en udryddelse af racen.I sommeren 2008 blev reglerne revideret, da de ikke i praksis havde haft den ønskede effekt. Detblev besluttet at ophæve reglerne for aggressive dyr pr. 1. januar 2009, da ordningen ikke havde førttil færre bidskader. Regelsættet havde endvidere været udsat for en del kritik fra bl.a. ejere af pitbullterriere, som ikke havde været involverede i overfald, men også på grund af regelsættes entydige fo·kusering på hunde af racen pitbull terriere.Som erstatning for reglerne for aggressive dyr blev det overvejet at indføre en ny ordning, som villegøre det muligt at beslaglægge hunde, der har udvist unormal aggressiv adfærd. Beslagslagte hundeskulle gennemgå en test foretaget af en adfærdskyndig. Hvis testen viser, at den unormale aggressi·
60
ve adfærd er en del af hundens karakter, vil hunden blive aflivet. Ordningen ville endvidere givekommunerne mulighed for lokalt at stille krav om snor og mundkurv.Den foreslåede ordning blev drøftet i løbet af efteråret 2008, hvor det blev besluttet ikke at erstattereglerne for aggressive dyr med en ny ordning. Baggrunden herfor var bl.a., at hundes adfærd for·trinsvist bestemmes af hundens ejer. Det blev derfor anset for tilstrækkeligt, at der i de kommunalevedtægter er mulighed for at gribe ind over for hundeejere, der ophidser sin hund og/eller holderhunden i utilstrækkelig kort snor. Ansvaret for retlig indgriben over for aggressive hunde og hunde·nes ejere er fortrinsvist placeret hos kommunerne. Kommunale vedtægter indeholder mulighed forat beslaglægge en hund, der har været involveret i bidoverfald. I alvorligere tilfælde kan de straffe·retlige regler finde anvendelse.4.7. FrankrigI sommeren 2008 blev reglerne om forebyggelse og beskyttelse af personer mod farlige hundeskærpet i Frankrig. Stramningen havde til formål at ansvarliggøre ejerne eller besidderen af såkaldtefarlige hunde, dvs. hunde af racerne staffordshire terrier, american staffordshire terrier, mastiff, tosaog rottweilere.Ved besiddelse af disse racer stilles der krav om et kursus til opnåelse af et egnethedsbevis. Kursethar til formål at hunde udviser en passende adfærd ved ophold på offentlige og private områder. Så·fremt ejeren eller besidderen ikke gennemfører kurset, kan borgmesteren anbringe dyret og eventu·elt aflive det på grund af en ”formodning om umiddelbar alvorlig fare”.Det fremgår af forordningen af 8. april 2009 om betingelser for afholdelse af kursus til opnåelse afegnethedsbevis mv., at kurset varer syv timer og gennemføres på én dag. Kurset afholdes med elleruden hund. Hvis kurset afholdes uden hund, skal kursuslederen råde over to hunde for at kunne gen·nemføre øvelserne i praksis.Kurset indeholder bl.a. oplysning om hundeejernes ansvar og pligter og det faglige miljø og fore·ninger vedrørende hunde. På kurset gennemgås endvidere hundens karakteristika, de forskelligehundetypers oprindelse, de vigtigste karakteristika for adfærdsudvikling, kommunikation mellemhund og besidder, de grundlæggende mekanismer for indlæring hos hunde og nødvendigheden af atopdrage hunde for at opnå harmoni i forholdet mellem hunde og besidder, både når hunden færdespå private som offentlige områder. Kurset indeholder endvidere en gennemgang af de forskellige år·sager til aggressiv adfærd (relationelle, udviklingsbetingede eller medicinske), forebyggelse af ag·gressiv adfærd, valg af hundehvalp, ønsket adfærd i tilfælde af aggression (styring af den aggressivehund).
61
Endelig indeholder kurset nogle praktiske øvelser i at føre hunde i snor, påsætning og aftagning afmundkurv, særlige teknikker ved møde med ukendte personer og andre hunde, situationer i bylivet,herunder siddende stilling ved overgange og rolig holdning på offentlige steder. Der er endviderefastsat regler for udbydere af det nævnte kursus.Det er endvidere et krav, at ejeren eller besidderen af de nævnte hunde får udstedt et ”bevis” på detlokale rådhus. Hundene skal endvidere regelmæssigt gennemgå en adfærdsvurdering.Enhver hund – uanset race – der har bidt en person, skal deklareres på det lokale rådhus og gennem·gå en adfærdsvurdering. Der kan endvidere lokalt træffes bestemmelse om, at hunde, der ikke tilhø·rer én af de nævnte racer på grund af deres størrelse skal gennemgå en duelighedsprøve og en ad·færdsvurdering.Det følger af dekret nr. 2008-1158 af 10. november 2008 om vurdering af hundeadfærd mv., at ad·færdsvurderingen foretages i forbindelse med et dyrlægebesøg. Vurderingens formål er at vurdereden mulige fare, som en hund kan frembyde. Den ansvarlige dyrlæge indplacerer hunden på ét affølgende fire niveau for farlighed:Niveau 1: Hunden frembyder ikke nogen særlig risiko ud over de for hunderacen iboen·de.Niveau 2: Hunden frembyder lav farlighed for visse personer eller i visse situationer.Niveau 3: Hunden frembyder kritisk farlighed for visse personer eller i visse situationer.Niveau 4: Hunden frembyder høj farlighed for visse personer eller i visse situationer.Afhængig af hundens indplacering foreslår dyrlægen forebyggende foranstaltninger med henblik påat formindske hundens farlighed. Dyrlægen anbefaler endvidere forskellige tiltag til at begrænsekontakten med forskellige personer og situationer, som kan medføre risici.Dyrlægen kan anbefale, at der foretages en ny adfærdsvurdering og vil i den forbindelse angive,hvornår en sådan vurdering skal foretages.Hvis hunden indplaceres på niveau 4, anbefaler dyrlægen, at hunden anbringes på et særligt opbeva·ringssted eller at hunden aflives. Et særligt opbevaringssted er et sted, hvor dyret, på ejerens ellerbesidderens ansvar, ikke kan forårsage ulykker.Dyrlægen indberetter konklusionen på adfærdsvurderingen til borgmesteren i den kommune, hvorhundens ejer eller besidder er bosiddende samt til det nationale hunderegister.
62
Hvis det i adfærdsvurderingen konkluderes, at hunden indplaceres på niveau 2, skal der foretages enny adfærdsvurdering efter senest tre år. Hvis det i adfærdsvurderingen konkluderes, at hunden ind·placeres på niveau 3, skal der foretages en ny adfærdsvurdering efter senest to år. Hvis det i ad·færdsvurderingen konkluderes, at hunden indplaceres på niveau 4, skal der foretages en ny adfærds·vurdering efter senest et år.Ejere af hunde, der har provokeret en dødelig ulykke kan straffes med fængsel i op til 10 år og enbøde på op til 150.000 euro.Når en hund sælges, skal overdrageren udfærdige en attest. Attesten udstedes af dyrlægen, idet derpå den ene side tages udgangspunkt i de oplysninger, som overdrageren har givet dyrlægen, og påden anden side en undersøgelse af hunden.Det er bl.a. oplysninger om overdragerens identitet og adresse, dato og resultat af den senest gen·nemførte adfærdsvurdering samt for racehundes vedkommende en godkendelse af det nationale for·bund.Dyrlægen foretager en diagnosticering af hundens helbredstilstand, herunder kontrolleres det, omder er overensstemmelse mellem hundens udseende og raceangivelsen i det dokument, som angiverden hundekategori, som hunden tilhører. Hvis dette dokument ikke fremlægges, noterer dyrlægenpå attesten, at hunden ikke tilhører nogen race. Hvis dyrlægen ikke kan afgøre, om hunden tilhørerden anførte kategori, kan pågældende bestemme, at der skal foretages en racebestemmelse, nårhunden er mellem 8-12 måneder gammel. Hvis racebetegnelsen ikke stemmer overens med den iidentifikationsdokumentet anførte, skal dyrlægen angive dette på attesten.Det er endvidere et krav i Frankrig, at hunde føres i snor på offentlige områder.4.8. ItalienI den seneste tid har der i Italien været fokus på lovgivningen vedrørende aggressive hunde. Detteskyldes flere alvorlige episoder, hvor særligt børn er blevet hårdt såret – og nogle dræbt – efter atvære blevet overfaldet af enten vilde hunde eller af deres egen familiehund.Den 1. april 2009 blev nye bestemmelser vedrørende den offentlige sikkerhed i forbindelse med ag·gressive hunde vedtaget. Med de nye regler fjernes fokus fra selve racen, og i stedet får den enkeltehundeejer flere forpligtelser ligesom dyrlægens rolle fremhæves.
63
Der findes ikke forbudte hunderacer i Italien, men visse hunde defineres som værende ”krævende”.Det er ikke tilladt at krydse forskellige hunderacer med henblik på at ”udvikle” en mere aggressivrace.Dyrlæger skal lokalt oprette og løbende ajourføre et register over hunde, som de finder potentieltville kunne udgøre en risiko. Disse hunde skal altid føres i snor og have mundkurv på.Alle hunde skal i det offentlige rum føres i snor, som er maksimalt 1,5 m lang. Dette gælder dogikke for områder, der af kommunen er udlagt til fritløbsområde. Hundeejere skal endvidere altidmedbringe en mundkurv, som skal påføres hunden i tilfælde af, at den måtte udgøre en fare for an·dre mennesker eller dyr. Mundkurven skal ligeledes påføres, hvis dette er blevet pålagt hundeejerenaf de kompetente lokale myndigheder.I samarbejde med de lokale sundhedskontorer og dyrlæger opretter de enkelte kommuner kurser forhundeejere, som er obligatoriske for ejere af såkaldte ”krævende hunde”. På baggrund af de regio·nale hunderegistre er det kommunen, der i samarbejde med veterinærkontorerne afgør, hvilke hund·eejere der har pligt til at følge kurset. Deltagelse i kurset skal betales af hundeejeren, som til gen·gæld får udleveret en ”tilladelse”, som altid skal medbringes, når ejeren færdes med hunden i det of·fentlige rum. Dyrlægen skal informere hundeejere om udbydelse af kurser og skal samtidig under·rette det lokale veterinærkontor om ”krævende hunde”, der har besøgt den pågældendes klinik.For visse personer er det forbudt at eje en såkaldt ”krævende hund”. Det gælder bl.a. personer, derhar begået flere lovovertrædelser, personer, der er blevet idømt mere end to års fængsel for forsæt·lig vold mod andre eller mod ejendom, unge under 18 år samt psykisk syge.4.9. SpanienReglerne om farlige dyr findes i lov nr. 50 af 23. december 1999 om potentielt farlige dyr og konge·ligt dekret nr. 287 af 22. marts 2002 om besiddelse af potentielt farlige dyr.Det fremgår af loven, at potentielt farlige dyr er dyr – uanset om der er tale om vilde dyr eller hus·dyr – som har kapacitet til at dræbe eller skade mennesker eller dyr, og som kan forårsage skade påting. Ligeledes betragtes store hunde, der efter deres race er aggressive, og hvis fysiske egenskabergør dem i stand til at dræbe eller forårsage skade på mennesker, dyr eller ting, som potentielt farligedyr. Ejere og avlere er forpligtet til at lade hundene registrere.Straffen for overtrædelse af bestemmelserne i loven er bøde og i visse tilfælde konfiskation ellersterilisation af dyret. Endvidere kan retten til at beskæftige sig med potentielt farlige dyr blive fra·kendt.
64
Det kongelige dekret om besiddelse af potentielt farlige dyr fastsætter nærmere regler om, hvilkedyr, herunder hunde, der er potentielt farlige, ligesom det indeholder betingelserne for at få til·ladelse til at holde et potentielt farligt dyr og krav til ejere af et potentielt farligt dyr.Ifølge dekretet anses hunde for potentielt farlige, hvis de tilhører en af de racer, der er nævnt i de·kretets bilag I, eller hvis der er tale om krydsninger af disse racer. Hunde, hvis fysiske egenskabersvarer til alle eller størstedelen af de egenskaber, der er nævnt i bilag II, anses også for potentieltfarlige. Undtaget herfra er hunde, der anvendes som førerhunde, og hunde, der er opdrættet ellertrænet i overensstemmelse med regional eller statslig lovgivning. Endelig anses hunde, der er tyde·ligt aggressive, eller som har udvist aggressiv adfærd over for mennesker eller dyr, for potentieltfarlige.Af dekretet følger endvidere betingelserne for at erhverve eller forny en tilladelse til at besidde etpotentielt farligt dyr. Personen skal være myndig og ikke tidligere straffet for f.eks. drab, frihedsbe·røvelse eller narkotikahandel eller frakendt retten til at beskæftige sig med potentielt farlige dyr.Personen må endvidere ikke være straffet for grove overtrædelser af loven om potentielt farlige dyr.En tidligere frakendelse af retten til i en nærmere bestemt periode at beskæftige sig med potentieltfarlige dyr vil normalt ikke være til hinder for erhvervelse eller fornyelse af en tilladelse, så længefrakendelsesperioden er udløbet på tidspunktet for ansøgningen. Endelig skal personen være i besid·delse af de nødvendige fysiske og psykiske egenskaber for at kunne eje et potentielt farligt dyr samtgodtgøre, at vedkommende har tegnet en ansvarsforsikring med dækning på mindst 120.000 euro.Personer, der ikke er i besiddelse af de nødvendige fysiske egenskaber, f.eks. ved syns- eller psyko·logiske handicaps, til at pleje og håndtere dyrene, vil ikke kunne være ejer af et potentielt farligtdyr.Ejeren af et potentielt farligt dyr skal være i besiddelse af sin tilladelse samt bevis for dyrets regi·strering i kommunens register over potentielt farlige dyr, når ejeren befinder sig sammen med dyretpå offentlige steder. Det er ejeren, der i tvivlstilfælde – f.eks. hvis ejeren ønsker politiets afgørelseom aflivning indbragt for domstolene – skal bevise, at dyret ikke er potentielt farligt. Potentielt far·lige hunde skal være iført mundkurv og føres i snor, hvis længde ikke må overstige 2 m, når den be·finder sig på offentlige steder. Der må kun føres én hund pr. person. Potentielt farlige dyr, der befin·der sig på f.eks. landejendomme, sommerhuse, villaer, terrasser eller gårde, skal være bundet, med·mindre området, hvor dyret opholder sig, beskytter mennesker og andre dyr, der kommer i nærhe·den af området. Personer, der beskæftiger sig med potentielt farlige dyr, f.eks. avlere, dyrehandlereog trænere, skal have passende rammer og anlæg. Hvis et potentielt farligt dyr forsvinder, skal detkommunale register underrettes herom inden for 48 timer.
65
Endelig skal alle potentielt farlige hunde mærkes med en mikrochip.Følgende racer fremgår af dekretets bilag I, der som nævnt indeholder en liste over de hunderacer,som anses for at være potentielt farlige:1.2.3.4.5.6.7.8.Pitbull terrierStaffordshire bull terrierAmerikansk staffordshire terrierRottweilerDogo argentinoFila brasileiroTosa inuAkita inu
Følgende er anført i dekretets bilag II, der som nævnt indeholder en liste over de fysiskeegenskaber, der kan medføre, at en hund anses for at være potentielt farlig:1.2.3.4.5.6.7.8.Stærk, kraftfuld, robust, atletisk og smidig muskulatur samt fysisk styrke og resistens.Tydelig karakter og mod.Korthåret.Brystkasse mellem 60 og 80 cm, mellem 50 og 70 cm afstand mellem bageste og højeste del afryggen samt vægt på over 20 kg.Stort, firkantet og robust hoved med bredt og stort kranium samt muskuløse og runde kinder.Store og stærke kæber samt kraftig, bred og dyb mund.Bred, muskuløs og kort hals.Kompakt, bred og stor brystkasse, bueformede ribben og muskuløs og kort ryg.Parallelle, lige og kraftige forpoter. Muskuløse og lange bagpoter, der danner en moderat vin·kel.
De spanske myndigheder har med hensyn til erfaringerne med de spanske regler oplyst, at det span·ske forbud ikke håndhæves i tilstrækkelig grad. Dette skyldes bl.a., at national lovgivning generelter vanskelig at gennemføre i Spanien på grund af et stærkt regionalt og lokalt styre og et utilstræk·keligt kendskab til reglerne på lokalt niveau. Det er dog de spanske myndigheders opfattelse, at dermed lovgivningen om potentielt farlige hunde er opnået et vigtigt formål, idet myndighederne harfået mulighed for bl.a. at gribe ind over for bander, der bruger hunde som våben.Herudover har de spanske myndigheder oplyst, at man ikke har oplevet væsentlige problemer i for·bindelse med anvendelse af de anførte egenskaber i dekretets bilag II til at afgøre, om en hund er atanse som potentielt farlig. Vurderingen af, om en hund er omfattet af bilag II, foretages af den ad·
66
ministrative myndighed, der således skal føre bevis hundens potentielle farlighed. I den forbindelsekan den administrative myndighed rådføre sig med sagkyndige på området. Hundens ejer kan til·bagevise påstanden om, at hunden er potentielt farlig, med det bevismateriale som retssystemet til·lader.4.10. SchweizEn ulykke i december 2005, hvor en 5-årig dreng blev bidt ihjel af tre pitbull terriere medførte enrevision af reglerne vedrørende farlige hunde i Schweiz.Indtil videre har det udelukkende været kantonernes (eller i enkelte tilfælde kommunernes) ansvarat lovgive på området, men en national hundelov er i øjeblikket under udarbejdelse. Lovforslaget in·deholder ikke et forbud mod bestemte hunderacer, men skal danne rammerne for et ”problemløstsamliv mellem mennesker og hunde”. Loven kommer til at gælder ved siden af dyrebeskyttelseslo·ven og dyrebeskyttelsesforordningen, som bl.a. foreskriver meldepligt ved bideulykker og uddan·nelse af hundeejere. Lovforslaget vil forstærke erstatningsansvaret og indføre en obligatorisk an·svarsforsikring.Loven skal endvidere ensarte de 26 kantonale regelsæt på området. Kantonerne vil dog fortsat havemulighed for at indføre strengere regler end på nationalt niveau.Som eksempel på kantonal lovgivning om farlige hunde kan nævnes:1. Bern---Meldepligt ved hundebid eller aggressiv opførsel jf. den nationale lovgivning (TSchV Art. 78,1)Foranstaltninger i enkelttilfælde af farlige hunde jf. den nationale lovgivning (TSchV Art. 79,3)Uddannelse af hundeejere og hunde
2. Zürich-Hunde af racerne american pitbull, american staffordshire terrier, bullterrier og staffordshirebullterrier skal være iført mundkurv og føres i snor på offentligt tilgængelige steder. Der er dogmulighed for enkelte undtagelser.Fra den 1. januar 2010 træder et forbud mod de fire racer i kraft.Meldepligt ved hundebid eller aggressiv opførsel jf. den nationale lovgivning (TSchV Art. 78,1)Uddannelse af hundeejere og hunde
---
67
-
Registreringspligt
3. Geneve-Der stilles krav om tilladelse til at holde følgende hunderacer: american staffordshire terrier, bo·erbull, cane corso, dogo argentino, fila brasileiro, mastiff, mastin espanol, mastino napoletano,american pitbull terrier, presa canario, rottweiler og tosa.Der er mundkurvspligt for de nævnte hunderacer.Der arbejdes desuden på en stramning af loven, som betyder, at de nævnte hunde skal forbydes,samt at der kræves tilladelse til alle hunde over 25 kg.Der er pligt til at føre hunde i snor på de fleste offentlige steder.Hunde er forbudte på visse steder, f.eks. kirkegårde, sygehuse, skoler, svømmehaller, visse of·fentlige græsarealer og parker mv.
--
--
4. Tessin-Der kræves tilladelse til følgende 30 hunderacer: rottweiler, amerikansk bulldog, deutsche dog·ge, fila brasileiro, dogo argentino, mastiff, masino napoletano, dogue de bordeaux, bullmastiff,tosa Inu, ciarplanina, mastino del tibet, anatolsk Schæferhund, kaukasisk Schæferhund, schæ·ferhund fra centralasien, cane corso, tysk schæferhund, de fire belgiske schæferhunde, hollandskschæferhund, tjekkoslovakisk ulvehund, beauceron, komondor, kuvasz, sydrussisk schæferhund,schæferhund der tatra, bull terrier, amerikansk pitbull, staffordshire bull terrier, american staf·fordshire terrier, dobermann og deres blandinger.Der er pligt til at føre hunde i snor på alle offentlige områder.Det er obligatorisk for alle hundeejere at tegne en ansvarsforsikring med en dækningsgrad påmin. 3 mio. CHF.
--
4.11. ØstrigI Østrig er farlige hunde reguleret i de ni forbundslandes lovgivning. I alle ni forbundslande gælderder et hensynsprincip om bl.a. snor og mundkurv. I Vorarlberg kræves der endvidere tilladelse tilhold af hunde af racerne bullterrier, staffordshire bullterrier, american staffordshire terrier, mastinonapoletano, mastin espanol, fila brasileiro, argentinsk mastiff, mastiff, bullmastiff, tosa inu, bor·deaux dogge, dogo argentino, ridgeback samt krydsninger heraf og for krydsningerne bandog ogpitbull terrier.
68
I Wien og Oberösterreich er det forbudt at opdrætte og opdrage hunde udelukkende eller overvejen·de med det formål at opnå en forhøjet aggressivitet. Det er endvidere forbudt at omsætte sådannehunde.I Salzburg kræver det tilladelse at holde en hund, der har vist særlig aggressivitet, bidt menneskereller dyr, eller vidt kamplyst, angrebslyst eller bidskhed ud over det sædvanlige. Tilladelsen, dermeddeles af kommunen, forudsætter at en række betingelser vedrørende hundeholdet og ejerenskvalifikationer er opfyldt.Steiermark har tidligere haft et forbud mod bestemte hunderacer. Reglerne er dog af formelle grun·de blevet ophævet. Forbundslandet Tirol har også ophævet tidligere gældende indskrænkningervedrørende bestemte hunderacer. Baggrunden herfor var, at et forbud mod bestemte racer var van·skeligt at administrere, og at det er nærmere er den enkelte hunde og dennes besidder, der er proble·met, og ikke en bestemt race.I Tirol findes der dog skærpede regler for hunde, der er embedsdyrlægen er erklæret for ”påfalden·de”. Tilsvarende findes der i Niederösterreich og Kärnten skærpede regler for hunde, der er kendtsom henholdsvis ”farlige” eller bidske”.
69
Kapitel 5
Statistik mv.5.1. Antallet af farlige hunde i DanmarkIfølge Dansk Kennel Klub findes der ca. 20.000 hunde i Danmark, der i pressen og den offentligedebat ofte er blevet betegnet som ”kamp- eller muskelhunde”. Dansk Kennel Klub har oplyst, at an·tallet er beregnet på baggrund af en opgørelse fra Dansk Hunderegister, som ifølge Dansk KennelKlub har oplyst, at der i registeret er registreret ca. 6.000 hunde af kamphundetypen.Dette tal har Dansk Kennel Klub sammenholdt med oplysninger fra en tidligere leder af lokalpoliti·et i Ishøj, hvor en konkret optælling af kamphunde i området viste, at en stor del af disse (over 75pct.) hverken var mærket eller registeret i Dansk Hunderegister.På denne baggrund har Dansk Kennel Klub fundet, at når der i Dansk Hunderegister er registreret6.000 hunde af kamphundetypen og en konkret optælling i Ishøj har vist, at ca. 75 pct. af kamp·hundene ikke er registeret i Dansk Hunderegister, vil dette svare til, at der i Danmark findes ca.24.000 kamphunde. Da antallet af ikke-registrerede kamphundetyper formentlig ikke er lige stort ihele landet, har Dansk Kennel Klub vurderet, at antallet formentlig er 20.000 kamphunde. Det erdog foreningens opfattelse på baggrund af erfaringerne fra de seneste års sager, at optællingen fraIshøj kan anses for repræsentativ for hele landet.5.2. Antallet af skader mv.5.2.1. PersonskaderStatens Institut for Folkesundheds register over ulykker (ulykkesregisteret) har siden 1990 indsam·let detaljerede oplysninger om alle typer af ulykker, dvs. trafikulykker, arbejdsulykker og hjemme-fritidsulykker. Fra 2008 er oplysninger om skader efter vold og selvskade også blevet indsamlet.Ulykkesregisterets data anvendes til forebyggelse og forskning i ulykkesmønstre og årsager til ulyk·ker.Ulykkesregisteret indsamler skadestuedata fra følgende fire sygehuse i Danmark: Glostrup Hospital,Sygehus Frederikssund, Regionshospitalet Randers og Sydvestjysk Sygehus (indtil 2007 indgik til·lige Sygehus Herlevs skadestue i registreringen). Befolkningsudsnittet i de fire sygehuses optage·områder er ifølge Statens Institut for Folkesundhed repræsentativt for hele landet med hensyn tilkøn og alder, og dækker ca. 12 pct. af den danske befolkning.
70
5.2.1.1. Udviklingen i personskader med hundeI perioden 1998-2008 er der i Ulykkesregisteret registreret knap 12.000 skadestuekontakter som føl·ge af personskader med en hund. Antallet af de skadestuebehandlede skader har ligget konstant i pe·rioden 1998-2006 med 1100-1200 skader årligt. I årene 2007 og 2008 er antallet lidt lavere, da regi·streringen er sket på 4 skadestuer, mod tidligere 5 skadestuer, jf. tabel 1a. Beregnet på baggrund afUlykkesregisterets data skønnes omfanget af personskader i hele landet, som kræver skadestuebe·søg at ligge på 8000-9000 skader årligt.Tabel 1a og 1b indeholder endvidere oplysning om antallet af skadestuebehandlede skader fordeltover hele perioden på de fire skadesstuer. Det fremgår heraf, at antallet som forventet er lidt lavereend for 5 skadesstuer. Der er således omkring 900 årlige skadestuebehandlede skader om året,hvoraf omkring 600 er hundebid. Beregnet på baggrund af Ulykkesregisterets registrering på 4skadesstuer skønnes omfanget af personskader i hele landet, som kræver skadestuebesøg at ligge påomkring 7500 skader årligt.I figur 1 vises udviklingen for de fire skadestuer, der har registreret til Ulykkesregisteret i hele peri·oden, og her ses, at niveauet for 2007 og 2008 er nogenlunde som tidligere år.Figur 1Skadestuekontakter som følge af hundebid 1998-2008 fordelt på fire skadestuer.1200Heraf hundebid100080060040020001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008Kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Personskader med hund
71
Tabel 1aPersonskader med hunde5 skade- 4 skade-stuerstuer1118879111889811169201199993112391110628671160953115393611169209019019029021196810080
Tabel 1bHeraf hundebid5 skade- 4 skade-stuerstuer75958876260173860476763973961369357675861475260367555151451452552576826428
År19981999200020012002200320042005200620072008Total
År19981999200020012002200320042005200620072008Total
Kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.I perioden 1998-2006 indberetninger fra 5 sygehuse, i 2007-2008 indberetninger fra 4 sygehuse.
5.2.1.2. Hvor, hvordan og for hvem sker skaderne?Hundebid er årsag til hovedparten af skaderne (67 pct.), jf. figur 2. Derudover sker der en del skaderved anden kontaktskade med hunden (24 pct.). Dette omfatter f.eks., at den tilskadekomne blivervæltet eller trukket omkuld af hunden, bliver ramt af en løbende hund eller skades under leg ellertræning med hunden. En mindre del (7 pct.) kommer til skade, fordi de falder over hunden, og ende·lig er der nogle få overbelastningsskader, primært hos hundeejere, der vrider om i ankler, mens deude og lufte hund, leger eller træner hunden.Figur 2Skadestuekontakter som følge af hundebid 1998-2008, fordelt på skadesmekanisme
2% 0%7%24%67%
BidKontakt m. hund(slag, stød)FaldAkutoverbelastningAndet
Kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
72
Størstedelen (93,7 pct.) af ulykkerne er hjemme-fritidsulykker, dvs. ulykker der sker i private hjemeller haver, for fodgængere på gader og stræder eller i fri natur, mens en mindre andel af skaderneer sket, mens de tilskadekomne udførte deres arbejde eller var kørende trafikanter, jf. tabel 2.Tabel 2Skadestuekontakter som følge af personskader med hund 1998-2008.Hjemme/fritidsulykkeKøretøjsulykkeArbejdsulykkeKøretøj/arbejdsulykkeVold/legal interventionTotalKilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
1120923848243511968
93,7 %2,0 %4,0 %0,0 %0,3 %11968
5.2.1.3. Personskade med hund blandt personer på jobDer er registreret 482 skadestuekontakter i perioden fra 1998-2008, hvor den tilskadekomne i ar·bejdstiden er kommet til skade med en hund. Ved gennemlæsning af friteksterne, jf. tabel 4, frem·går det, at postbude og omdelere var de allermest udsatte (25 pct.). Disse erhvervsgrupper udsættesfor kontakt med hunde i private hjem eller haver, når de skal omdele post mv., og det resultererjævnligt i bidskader oftest på underben, lår, underarm og fingre, hvorfor de må søge skadestue ogbehandling for at forebygge eventuel infektion. Politifolk udgør også en gruppe, der ofte er i kon·takt med hunde (5 pct.), og som kommer til skade – hyppigst dog med egne hunde. Også sundheds·personale og hjemmehjælpere, der kommer ud i private hjem, risikerer at blive bidt af hunde (3pct.). Renovationsmedarbejdere, chauffører, dyrlæger og hundefrisører er erhvervsgrupper, som li·geledes går igen i sygehusjournalerne. Hundetypen eller racen er kun i meget få tilfælde oplyst, dade tilskadekomne formentlig ikke har kunnet identificere hundetypen umiddelbart, med mindre detvar en schæfer, rottweiler eller anden velkendt hundetype. Tabel 4 er optrykt som bilag til delbe·tænkningen, jf. bilag 1.5.2.1.4. Personskade med hund blandt personer i trafikkenDer er registreret 238 skadestuekontakter i perioden 1998-2008 på Ulykkesregisterets 5 skadestuer,hvor den tilskadekomne har været en kørende trafikant. Langt de fleste ulykker er sket som undvi·gemanøvrer, hvor en hund er løbet ud foran en trafikant, som oftest en cyklist, der er væltet eller harpåkørt en genstand i forsøget på at undvige hunden. De fleste trafikulykker, der involverer hunde,
73
sker for cyklister (68,5 pct.). Størstedelen er som nævnt sket i forbindelse med undvigelse, men endel af ulykkerne sker som kollisionsulykker, hvor cyklisten påkører en hund eller væltes omkuld afen hund, der kommer løbende (19 pct.).Endelig sker en stor del af ulykkerne for hundeejerne selv f.eks. under luftning af egen hund på cy·kel, idet hunden løber ind foran cyklen som vælter, eller trækker cykel og ejer i en anden retning ogderved får cyklen til at vælte (21 pct.). I 9 tilfælde er det sket, at hunde har overfaldet cyklister vedat angribe og bide.5.2.1.5. Hundetyper eller -racerOplysninger om hundens race eller type gives kun sjældent på skadestuen. Skønsmæssigt er hunde·racen eller -typen ved hundebid oplyst i 5-8 pct. af de registrerede skadestuekontakter.Man bør her efter Statens Institut for Folkesundheds opfattelse være opmærksom på, at det kanvære en risiko for, at de tilskadekomne oftere vil navngive de hunderacer, som de umiddelbart kangenkende og huske navnet på. Med disse forbehold in mente har Statens Institut for Folkesundhedgennemgået alle beskrivelser (resume fra skadekort) for at se, hvilke hunderacer eller -typer, der erregistreret i Ulykkesregisteret i forbindelse med hundebid, jf. tabel 3.Tabel 3Skadestuekontakter som følge af hundebid.Opgjort på hunderace/typer i det omfang, det har været kendt/oplystHUNDEBIDAntalProcent af alle hundebid
SchæferRottweilerPitbull terrierTerrier, øvrigeBulldogStaffordKamphund uspecificeretAndre typerGravhundRetrieverJagthundLabradorBoxer
998914114117
1,31,20,20,10,10,00,2
476654
0,60,10,10,10,1
74
ØvrigeHundehvalp uspec.Bidt af egen hundNaboens hundPolitihunde
13551787129
1,86,71,11,7
Kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Det bemærkes, at procent af alle hundebid i tabel 3 alene udgør de 3-5 pct. af sagerne, hvor hunde·typen eller -racen er oplyst.Det fremgår af tabellen, at schæfer og rottweiler er de to hunderacer, som hyppigst er registreretmed henholdsvis 99 og 89 registrerede skadestuekontakter som følge af hundebid (i absolutte tal).Herefter kommer gravhund med 47 registreringer. Benævnelsen ’kamphund’ er angivet 17 gange –og nævnes første gang som en særlig hundetype i 2005 og herefter 3-4 gange årligt frem til 2008.En del har desuden opgivet hundehvalpe (134), egen hund (517) og naboens hund (87) som skade·volder, mens politihunde nævnes 129 gange i forbindelse med bidskader. Se nedenfor om hundera·cernes relative farlighed.Tabel 4, jf. bilag 1, er en kort beskrivelse af ulykkeshændelser, hvor hunde har bidt en person. Ta·bellen omfatter kun de ulykkeshændelser, hvor hunderacen har været kendt. Statens Institut for Fol·kesundhed har søgt på følgende hunderacer: Mastiff, pitbull, rottweiler, schæfer, kamphund, grav·hund, terrier, retriever, boxer, tosa, amstaff, stafford, bulldog, dogo argentino, fila brasileiro og inu.Teksterne er desuden gennemgået for eventuelle andre hundetyper.Tabel 5 er en opgørelse over alvorlige skader efter hundebid opgjort på hunderacer. Alvorligeskader er defineret som: Fraktur, amputation, blodkarlæsion eller nervelæsion, knusning samt alleindlæggelser.Tabel 5Alvorlige personskader som følge af hundebid.Opgjort på hunderace eller -typer i det omfang det har været kendt eller oplystRottweilerSchæferPitbullGravhundRottweiler/schæfer krydsRetrieverEngelsk BulldogBoxerBrasiliansk mastiff1142111111
75
Inkluderet er følgende personskader: fraktur, amputation, blodkarlæsion, nervelæsion og knusning samt alle indlæggel·ser.Kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Det bemærkes, at tallene tabel 3 og 5 alene er udtryk for absolutte tal for skadestuekontakter ogpersonskader som følge af hundebid, hvorfor tabellerne ikke giver oplysninger om hunderacernesrelative farlighed. Dansk Hunderegister har oplyst, hvordan antallet af registrerede hunde fordelersig på de nævnte hunderacer, jf. tabel 6.Tabel 6Antallet af registrerede hunde fordelt på race i Dansk HunderegisterHunderaceRottweilerSchæferMastiffBull mastiffLabrador retrieverGolden retrieverBoxerAmerikansk staffordshire terrierStaffordshire bull terrierEngelsk bull dogDogo argentinoFila brasileiroShiba inuBull terrierGravhundKilde: Dansk Hunderegister
Antal registrerede hunde15.88356.9746091008107.64232.5556.58567691143216018911343129439.580
Når ulykkesregistrets registreringer i tabel 3 sammenholdes med oplysningerne om antallet af regi·strerede hunde i Dansk Hunderegister viser det, at henholdsvis 0,6 pct., 0,2 pct. og 0,1 pct. af regi·strerede rottweilere, schæfere og gravhunde har været involveret i sager med bidskader, og at hen·holdsvis 0,07 pct. og 0,01 pct. af registrerede rottweilere og schæfere, jf. tabel 5, har været invol·veret i alvorlige personskade ved hundebid.5.2.2. Skader på andre dyrEt af udvalgets medlemmer, dyrlæge Pernille Hansen, har tidligere i år foretaget en spørgeskemaun·dersøgelse via de smådyrspraktiserende dyrlægers e-mail-forum. Undersøgelsen havde til formål atfå et skøn over omfanget af hunde, der bliver bidt alvorligt af andre hunde. Resultatet af undersø·gelsen viste blandt andet, at fem ud af de 45 klinikker, der deltog, fandt, at der var sket en stigning iantallet af hunde bidt af andre hunde.
76
Det er efterfølgende blevet anført, at dette tal muligvis ville være større, hvis spørgsmålene ogsåblev rettet til de store smådyrshospitaler, idet mange bidskader sker, når ejerne har fri og lufterderes hunde, og fordi nogle ejere måske vælger at køre direkte til et større hospital, hvis de opfattersituationen som alvorlig.På den baggrund har Pernille Hansen foretaget en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse blandt 11udvalgte smådyrshospitaler mv. med stor vagtbyrde. Dyrehospitalerne blev i den forbindelse bl.a.anmodet om at oplyse----hvor mange hunde der er døde som følge af en anden hunds bid det seneste år,hvor mange hunde der har fået alvorlige sår som følge af en anden hunds bid det seneste hal·ve år,hvordan antallet af hundebid har udviklet sig i løbet af de seneste fem år, oghvordan sværhedsgraden af hundebid har udviklet sig i løbet af de seneste fem år.
Det bemærkes i den forbindelse, at besvarelsen af disse spørgsmål beror på dyrlægernes hukom·melse, og at svarene derfor kun kan tages for værende et skøn.Otte dyrehospitaler besvarede spørgeskemaet. Det drejer sig om Bygholm Dyrehospital, Dyrehospi·talet i København, Faxe Dyrehospital, Gråsten Dyrehospital, Herning Dyrehospital, Odense Dyre·hospital, Aalborg Dyrehospital og Århus Dyrehospital.Tre ud af disse otte hospitaler oplyste, at de havde oplevet en lille stigning i antallet af alvorligebidsår inden for de seneste fem år. Det ene af de tre hospitaler havde tillige oplevet, at bidskadernevar blevet lidt mere alvorlige. Fire af de otte hospitaler fandt, at antallet af hundebid var uændretover de seneste fem år, mens et hospital havde oplevet færre – men lidt mere alvorlige – bid. Ingenaf de dyrehospitaler, der indgik i undersøgelsen, havde oplevet en stor stigning i antallet af bidsåreller betydeligt mere alvorlige bidsår.5.2.3. Anmeldelse af skader til forsikringsselskaberneIfølge Forsikring & Pension anmeldes der årligt ca. 12.000 hundesager til forsikringsselskaberne.Tallet har været stabilt i de senere år. Antallet af hundesager omfatter både skader forvoldt af an·svarsforsikrede hunde og hunde, der ikke er ansvarsforsikrede. Ved tegning af den lovpligtig an·svarsforsikring til hunde, jf. nærmere herom i afsnit 7.10, registreres hundens race ikke, med mindreder samtidig tegnes en sygeforsikring.
77
Erstatning for skader forvoldt af hunde, der ikke er ansvarsforsikrede, udbetales af en pulje, jf. § 4 ibekendtgørelse nr. 485 af 25. september 1984, hvoraf det bl.a. fremgår, at foreningen af forsikrings·selskaber til overtagelse af lovpligtige ansvarsforsikringer for hunde har påtaget sig forpligtelse tilat erstatte skader, der må antages forvoldt af ukendt hund, og til – mod regres over for den ansvarli·ge – at betale erstatningen i tilfælde, hvor skade er forvoldt af en hund, for hvilken forsikring ikkeer tegnet, eller for hvilken forsikring vel er tegnet, men ophævet af selskabet eller ikke holdt i kraft.Antallet af sager, hvor den skadevoldende hund enten er ukendt eller ikke ansvarsforsikret, er ifølgeForsikring & Pension stigende. Der blev udbetalt erstatning fra puljen i ca. 220 sager i 2008 og an·tallet af sager i de første 10 måneder af 2009 er opgjort til 209 sager, hvoraf den skadevoldendehund er en såkaldt kamphund i 61 af disse sager. Tilsvarende var den skadevoldende hund ifølgeForsikring & Pension en såkaldt kamphund i ca. en tredjedel af de sager fra 2008, hvor hunden varukendt og ikke ansvarsforsikret. Oplysningerne om hundenes race stammer enten fra skadesanmel·delsen til forsikringsselskabet – dvs. ved at skadelidte f.eks. har oplyst, at der var tale om en ”kamp·hundslignende race” – eller fremgår af en politirapport, der er optaget i forbindelse med, at skadenindtraf. I halvdelen af sagerne forsvinder den skadevoldende hund. Forsikringsselskaberne er derfornødt til at lægge oplysningerne uprøvede til grund.I forbindelse med debatten om farlige hunde har forsikringsselskabet Topdanmark oplyst, at selska·bet overvejer, om præmien for hundeansvarsforsikringer bør være ens, uanset hvilken race ansvars·forsikringen dækker. Baggrunden for Topdanmarks overvejelser er en undersøgelse af selskabetshundesager over de seneste fem år, som har vist, at en hunds race spiller en rolle i forhold til, hvorofte den forvolder skade. Topdanmark har i de seneste fem år anmodet tegnere af hundeansvarsfor·sikringer om at oplyse, hvilken hunderace forsikringen dækker. Det er således ejeren selv, der oply·ser hundens race.Det fremgår bl.a. af undersøgelsen, at hunde af racen amerikansk staffordshire terrier udretter 4,7gange flere skader (tings- og personskade) end en labrador retriever, mens henholdsvis en ameri·kansk bulldog, rottweiler og schæfer forvolder 3,5, 2,4 og 1,4 gange flere skader end en labrador re·triever. Undersøgelsen viser dog også, at antallet af skader tillige afhænger af ejerens alder, idet om·fanget af skader blandt 17 til 29-årige er dobbelt så høj som for aldersgruppen 40 til 49-årige. Ende·lig viser undersøgelsen, at hunde i alderen 0 til 3 år volder dobbelt så mange skader som hunde fra 4til 8 år. Dette gælder uanset hundens race.I Gartnernes Forsikring er præmien for bl.a. hundeansvarsforsikringer forhøjet med 400 pct. – fra343 kr. til 1715 kr. – for muskelhunde. Det fremgår af selskabets hjemmeside, at selskabet definerermuskelhunde som hunde af bl.a. racerne amerikansk bulldog, bulla cutta, amerikansk staffordshireterrier, dogo argentino og blandinger heraf.
78
5.3. Politiets erfaringer med de gældende regler5.3.1. Politikredsenes dyrevelfærdsenhederRegeringen indgik i 2006 en flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden 2007-2010 med enrække af Folketingets partier. Aftalen indebærer bl.a., at dyreværnslovgivningen skal være ét af otteprioriterede indsatsområder for politiet, og at dyreværnslovgivningen skal håndhæves ensartet ogeffektivt over hele landet. Dette gælder også hundeloven. Som led i udmøntningen af flerårsaftalener der i alle landets politikredse oprettet dyrevelfærdsenheder, der bl.a. behandler sager vedrørendeovertrædelser af hundeloven. Etableringen af dyrevelfærdsenhederne er i de fleste politikredse sketved, at der på hver af de store stationer i kredsen sidder mindst én person, som tilhører enheden.Anmeldelse og efterforskning af sagerne sker typisk på de enkelte stationer, og efter endt efterforsk·ning sendes sagen til anklagemyndigheden (”Advokatur Særlov”), hvorefter der træffes afgørelseom f.eks. tiltalerejsning. Nogle kredse har indrettet sig således, at det altid er den samme jurist, derbehandler hundesagerne. I enkelte kredse kommer sagen dog kun til behandling hos en jurist i detilfælde, hvor der er spørgsmål om aflivning af en hund, eller hvor en afgørelse bliver påklaget.Én kreds har indrettet sig således, at samtlige henvendelser vedrørende hundeloven altid bliversendt til samme afdeling, der herefter forestår efterforskningen samt træffer afgørelse i sagen. I den·ne kreds bliver kun afgørelser vedrørende aflivning af hunde videresendt til juridisk behandling.En politikreds har på eget initiativ udarbejdet en brugervenlig sagsvejledning til behandling afhundesager.I samarbejde med Rigsadvokaten og Fødevarestyrelsen afholder Rigspolitiet kurser om behandlingaf sager vedrørende dyrevelfærd, herunder sager i medfør af hundeloven. Kurserne, der er rettetmod såvel polititjenestemænd som jurister, afholdes løbende og efter behov. Der er senest afholdt etkursus i maj 2009 med 31 kursister fordelt på landets politikredse. Næste kursus forventes afholdt iforåret 2010.Rigspolitiet har endvidere den 28. maj 2009 udsendte en rundskrivelse til samtlige politikredse omforanstaltninger mv. i forhold til farlige hunde.Det fremgår af rundskrivelsen, at Rigspolitiet på baggrund af den seneste tids omtale af sager omhunde, herunder kamp- eller muskelhunde, der har overfaldet dyr eller mennesker, anmoder politik·redsene om at have fokus på håndhævelsen af hundeloven og navnlig på lovens muligheder for atgribe ind over for farlige hunde. Politiet skal således være særligt opmærksom på anmeldelser mv.om hunde, der har forårsaget skade eller skabt frygt.
79
Endvidere fremgår det af rundskrivelsen, at hvis besidderen af en hund ikke har gjort nok for atforebygge, at hunden volder andre skade – dvs. ikke har haft styr på sin hund – har besidderen ikkeoverholdt hundelovens § 6, stk. 1. Ifølge rundskrivelsen skal der i sådanne tilfælde indledes en sagover for den pågældende besidder.Herudover kan det nævnes, at Rigspolitiet og Justitsministeriet i samarbejde med Dansk KennelKlub og Dyrenes Beskyttelse har udarbejdet en pjece om hundeloven. Pjecen, der er tiltænkt detpersonale hos politiet, der beskæftiger sig med hundesager, har til formål at være en hjælp til afkla·ring af eventuelle tvivlsspørgsmål, som politiet måtte stå over for, når de skal behandle en hund·esag. Pjecen forventes udsendt snarest.Samtidig med pjecen vil Rigspolitiet udsende en vejledning om behandlingen af hundesager. Vej·ledningen er tænkt som en hjælp ved den efterfølgende sagsbehandling. [Opdateres eventuelt]5.3.2. Pensionsanbringelse af farlige hundeRigspolitiet har til brug for overvejelserne i udvalget indhentet oplysninger fra politikredsene ombl.a. erfaringerne med pensionsanbringelse af farlige hunde samt om udgifterne i forbindelse her·med.Der synes umiddelbart at være store forskelle i praksis med hensyn til pensionsanbringelse fra poli·tikreds til politikreds, idet to kredse (Sydøstjyllands Politi og Nordjyllands Politi) oplyser, at derikke har været anvendt pensionsanbringelse, mens flere andre kredse anvender beløb i størrelsesor·denen 20.000 – 40.000 kr. på årsbasis til pensionsanbringelse af farlige hunde. Beløbene er behæftetmed stor usikkerhed, idet det ikke har været muligt for alle politikredse at udskille udgifter til pen·sionsanbringelser i medfør af hundelovens § 6 b fra de samlede udgifter til pensionsanbringelse. Deter således ikke muligt at give et samlet billede af politiets udgifter på dette område.Udgifterne til anbringelse af en hund i pension ligger typisk på 100-200 kr. pr. døgn. Herudoverkommer udgifter til transport, dyrlæge mv. Omkostningerne til hundesager, herunder pensionsan·bringelse, afholdes af politikredsenes eget rådighedsbeløb, hvis pengene ikke kan refunderes af eje·ren eller besidderen.Et ophold i hundepension bliver i mange tilfælde ganske langvarigt, da sagsgangen kan indeholdemange led. Indledningsvis efterforsker politikredsen sagen og kan herunder foretagediverse afhøringer,iværksættelse af diverse undersøgelser af den person eller det dyr, der er blevet bidt, samt afden pågældende hund (hundesagkyndig undersøgelse),
80
indhentelse af diverse erklæringer, f.eks. journalkort fra hospitaler, læger og dyrlæger samtresultatet af adfærdsundersøgelsen,undersøgelse af, hvorvidt hunden tidligere har været involveret i bidsager, og i givet faldindhentelse af relevante oplysninger fra den pågældende sag.Herefter forelægges sagens oplysninger for hundens ejer eller besidder. Ved denne partshøring fården pågældende mulighed for at komme med sine mundtlige eller skriftlige bemærkninger inden foren vis frist.Efter eventuel yderligere indhentning af oplysninger træffes afgørelse i sagen, og afgørelsen forkyn·des for hundens ejer eller besidder.Afgørelsen kan påklages til Rigspolitiet inden for 10 dage, og klagen har som udgangspunkt opsæt·tende virkning. Mens Rigspolitiets afgørelse afventes, opholder hunden sig fortsat i pension.Generelt oplyser politikredsene, at samarbejdet med hundepensionerne fungerer godt, men at der inogle tilfælde har været trusler fra hundeejerne mod hundepensionerne, ligesom det er forekommet,at hunde er blevet fjernet herfra. For at undgå dette undlader flere politikredse at oplyse ejeren ellerbesidderen om, hvor en hund er anbragt. Det er politikredsenes erfaring, at denne fremgangsmådefungerer godt.Det henvises i øvrigt til delbetænkningens afsnit 3.2.9, hvor reglerne om pensionsanbringelse er be·skrevet.5.3.3. Anvendelse af hundesagkyndig undersøgelseSom tidligere nævnt i afsnit 3.2.8., følger det af hundelovens § 6 a, at besidderen af en hund på poli·tiets anmodning er forpligtet til at medvirke til en sagkyndig undersøgelse af hundens adfærd, indender træffes afgørelse om aflivning af hunden. Om en sagkyndig vurdering bør indhentes, afhængeraf en konkret vurdering af sagens omstændigheder.Hvis en hund ikke har forvoldt skade, men den ved sin adfærd har virket truende og skabt frygt, vilen sagkyndig vurdering normalt skulle foretages, inden politiet træffer afgørelse om eventuel afliv·ning af hunden.Hvis en hund allerede har forvoldt en ikke ubetydelig skade, der viser, at hunden reagerer mere ag·gressivt end sædvanligt for hunde, vil politiet kunne træffe afgørelse om aflivning uden undersø·gelse. I så fald kan hundens besidder dog anmode om en undersøgelse, inden politiet træffer afgø·relse. Det beror på de konkrete omstændigheder, hvorledes den sagkyndige undersøgelse skal fore·
81
tages. I de tilfælde, hvor et menneske eller et dyr f.eks. er blevet skambidt, er der således intet tilhinder for, at den sagkyndige foretager sin vurdering alene på grundlag af de oplysninger, der fore·ligger i sagen.Besidderen har dog ikke ret til en sagkyndig vurdering i de tilfælde, hvor politiet træffer afgørelseom, at hunden skal aflives, fordi et pålæg om at føre hunden i snor eller iført forsvarlig mundkurv erblevet overtrådt.Hundelovens § 6 a blev indsat med ændringen af hundelovens i 2003. De hundesagkyndige, som erudpeget af Justitsministeriet efter indstilling fra Den Danske Dyrlægeforening, har i perioden fra2003 til i dag foretaget ca. 130 sagkyndige undersøgelser.Rigspolitiet har endvidere til brug for overvejelserne i udvalget indhentet oplysninger fra politikred·sene om erfaringerne med anvendelse af hundesagkyndig undersøgelse samt om udgifterne i forbin·delse hermed.Det er forskelligt fra politikreds til politikreds, i hvilket omfang der benyttes hundesagkyndige un·dersøgelser. De fleste politikredse angiver dog, at de har gode erfaringer med anvendelsen af hund·esagkyndige undersøgelser. De finder, at det er et godt arbejdsredskab for politiet, og at der oftestbliver tilvejebragt et fyldestgørende grundlag for at træffe afgørelse i sager om eventuel aflivning.Udgifter til hundesagkyndig undersøgelse konteres ikke i alle kredse særskilt. Det er derfor ikkemuligt at komme med en mere præcis angivelse af de samlede omkostninger i forbindelse medhundesagkyndige undersøgelser, men for flere kredse synes udgifterne at ligge på omkring 10.000kr. på årsbasis. Omkostningerne til hundesager, herunder hundesagkyndig undersøgelse, afholdes afpolitikredsenes eget rådighedsbeløb, hvis pengene ikke kan refunderes af ejeren eller besidderen.Det henvises i øvrigt til delbetænkningens afsnit 3.2.8, hvor reglerne om anvendelse af hundesag·kyndig undersøgelse er beskrevet.5.4. De hundesagkyndige undersøgelser og erfaringerne herfraSom anført ovenfor i afsnit 5.3.3 har de hundesagkyndige, som er udpeget af Justitsministeriet efterindstilling fra Den Danske Dyrlægeforening, i perioden fra 2003 til i dag foretaget ca. 130 sagkyn·dige undersøgelser. Det har imidlertid kun været muligt for udvalget at indhente nærmere oplysnin·ger i 119 af disse sager.De hundesagkyndige har oplyst, at de i ca. 50 pct. af undersøgelserne har anbefalet, at hunden afli·ves. I den anden halvdel anbefales et pålæg om snor og/eller mundkurv.
82
Af de 119 sager var der efter den hundesagkyndiges oplysninger tale om en hund af racen ameri·kansk staffordshire terrier (”amstaff”) i 23 pct. af sagerne. 12 pct. af sagerne vedrørte rottweilere, 9pct. schæfere, 3 pct. staffordshire bull terriere, 3 pct. pitt bull-lignende hunde, 27 pct. amerikanskebulldogs og 24 pct. andre hunde. Med forbehold for det relativt begrænsede antal sager ses der entendens til, at de undersøgte hunde af racen amerikansk staffordshire terrier har forvoldt skade elleropført sig aggressivt over for andre hunde, mens de undersøgte schæfere og rottweilere har væretaggressive over for mennesker. I ca. 50 pct. af sagerne var andre dyr, herunder hunde, den foru·rettede.I en tredjedel af sagerne var den aggressive hund i snor, da den udviste aggressiv adfærd, og i tilsva·rende 1/3 af sagerne skete overfaldet i forbindelse med, at den aggressive hund løb ud af ejeren ellerbesidderens have. Endelig har de hundesagkyndige oplyst, at 75-80 pct. af de undersøgte hunde varhanhunde.
83
Kapitel 6
Farlige hunde6.1. Hvorfor er hunde farlige?Den svenske regering besluttede i februar 2002 at foretage en udredning af problemerne med farligehunde. I maj 2003 udkom Betänkande av hundansvarsutredningen ”Hund i rätta händer – om hund·ägarens ansvar” (SOU 2003:46). Af udredningens afsnit 2.3 om farlige hunde fremgår bl.a., at defi·nitionen på farlige hunde afhænger af, hvem man spørger. En person, der er bange for hunde, vilofte opleve store hunde som farlige, mens en person med pelsdyrsallergi ofte vil finde alle hundefarlige. De fleste mennesker vil dog associerer farlige hunde med hunde, der af forskellige årsagerhar en tilbøjelighed til at bide.Det fremgår endvidere, at hunden er et rovdyr hvilket indebærer, at alle hunde i princippet kan værefarlige. Det vil derfor ikke være muligt at leve med hunde, uden at der vil være tilfælde af bids·kader. Der findes forskellige faktorer, som har indflydelse på den adfærd, som en hund udviser i engiven situation. Som eksempel på sådanne faktorer kan nævnes hundens køn, størrelse, ejere, hel·bred, grad af socialisering i forhold til mennesker og andre dyr, jagtinstinkt, erfaring mv. Disse fak·torer er i den svenske udredning inddelt i kategorierne arvelige egenskaber, erhvervede egenskabereller hvorledes hunden holdes. Arvelige egenskaber er mentale og fysiske egenskaber, som hundenhar fået i arv. Erhvervede egenskaber er de egenskaber, som hunden har tillært eller erfaret gennemsit liv, og hvorledes hunden holdes er de påvirkninger, som hunden udsættes for gennem det miljø,som den lever i og ejerens indstilling til hunden og omgivelserne.1En hunds gener og miljø afgør tilsammen, hvilke egenskaber der manifesterer sig hos den enkeltehund. Dette medfører ifølge den svenske udredning, at det ikke er muligt eksempelvis at fastslå,hvor aggressiv en hund er på baggrund af dens race, og om en hund vil opføre sig mere eller mindreaggressivt i forskellige situationer. Tilsvarende gør sig gældende for frygt, dominansadfærd mv. Detbetyder også, at man ikke umiddelbart kan sondre mellem hunde, der er aggressive af genetiske år·sager, og hunde, der er aggressive af miljømæssige årsager. De tre kategorier – arvelige og erhver·vede egenskaber samt hvorledes hunden holdes – afhænger af og påvirker hinanden på forskelligvis. De følgende afsnit (6.1.1.-6.1.3.) bygger på den svenske udredning.
1
Betänkande av hundansvarsutredningen SOU 2003:46, side 37.
84
6.1.1. Arvelige egenskaberDet er mennesket, der gennem avlsarbejdet i høj grad bestemmer, hvordan hunde fungerer. Hunde·nes gener kan dog vanskeligt forandres, men mennesket kan forstærke eller formindske forskelligeadfærdsmønstre gennem selektiv avl. Ved selektiv avl kan man ændre, hvor ofte og med hvilkenintensitet forskellige adfærdsmønstre forekommer i forskellige situationer. En forandring i en popu·lation af hundes arvelige egenskaber kan være en bevidst strategi fra avlernes side, eller det kanskyldes, at man ikke tager hensyn til de pågældende egenskaber i avlen.Det antages, at forskellige typer af frygt har stor betydning for en hunds ”genetisk betingede farlig·hed”. Jo mere usikker og bange en hund er, desto oftere risikerer den at havne i situationer, som denikke kan håndtere på en afbalanceret måde. Hvis den har en tilbøjelighed – arvelig eller indlært – tilat løse situationer med aggressivitet, øges risikoen for at den kommer til at forvolde skade. I prin·cippet kan alle hunde opføre sig aggressivt i pressede situationer, men dette udgør ikke et problem,så længe hunden ikke opfatter en situation som presset.En stor tilbøjelighed til at udvise aggressiv adfærd, hvor frygt ikke nødvendigvis er den udløsendefaktor, medfører, at hunden kan være farlig. Eksempler på faktorer, som kan udløse aggressiv ad·færd, er smerte, forsvar af en for hunden vigtig ressource, f.eks. dens madskål eller et stykke lege·tøj, at hunden oplever en trussel eller uklare dominansforhold.Hunde kan også bide uden at det nødvendigvis er tegn på aggressiv eller frygtsom adfærd. Someksempel kan en hunds jagtinstinkt udløses af en kat, et legende barn eller en anden hund.6.1.2. Erhvervede egenskaberBesidderen kan gennem sine handlinger overfor en hund gøre en ”ufarlig” hund til en aggressivhund. Et farligt adfærdsmønster kan indlæres – bevidst eller ubevidst. Alle hunde, der er tilstrække·ligt store, kan blive farlige. Omvendt kan mange af de hunde som besidder mentale egenskaber,som gør dem ”farlige”, opdrages til ufarlige dyr, hvis de passes af ansvarlige og vidende ejere.Beskyttelses- og forsvarstræning har været anført som en metode til bevidst at opbygge farligeegenskaber hos en hund. Så længe denne træning varetages af vidende og ansvarsfulde ejere behø·ver træningen ikke at resultere i et problem.Ubevidst indlæring af farlige egenskaber sker f.eks., når hunden ”tester” sin ejer med en adfærd,som ejeren reagerer uhensigtsmæssigt på. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en hund opfører sig ag·gressivt ved at knurre for at slippe for at forlade sofaen, eller hvis en hund forsøger at skræmme an·dre hunde, som den møder. Hvis besidderen ikke reagerer herpå på korrekt vis, er der en risiko for,
85
at hunden lærer, at aggressiv adfærd løser situationen. Næste gang en lignende situation opstår, vilhunden formentlig udvise denne adfærd hurtigere og med større intensitet end tidligere. Desudenøges risikoen for, at hunden også vil afprøve adfærden i andre situationer.6.1.3. Måden en hund holdes påMåden, en hund holdes på af sin ejer, har betydning for, hvor farlig den er. Manglende ansvar forog viden om hunden og dens behov kan medfører, at hunden udvikler aggressiv adfærd.Opsynet med en hund har betydning for, i hvilket omfang den har mulighed for at opføre sig ag·gressivt over for sine omgivelser. Der findes hundeejere, som på grund af uvidenhed eller fejlagtigehensyn ikke har tilstrækkelig kontrol over deres hund, men som imidlertid ikke har til hensigt athunden skal volde besvær for sine omgivelser. Herudover findes der ejere som fuldt bevidst laderderes hunde skræmme eller skade andre mennesker og dyr.Et almindeligt problem ved hold af hunde er, at besidderen ikke får etableret et lederskab over sinhund. En forudsætning for, at en stor hund med ”farlige” mentale egenskaber vil kunne betragtessom ufarlig, er, at besidderen har tilstrækkelig kontrol over den. Dette er vigtigt for at forhindre, athunden opfører sig på en uønsket måde, og for at en eventuel uønsket adfærd kan afbrydes. Denneform for kontrol kan opnås, ved at ejeren begrænser hundens fysiske muligheder for at forårsageproblemer, f.eks. ved altid at have den i snor.Et andet problem, som ikke alene kan lægges den enkelte hundeejer til last, er, at dagens samfund iflere henseender ikke er tilpasset hundens grundlæggende behov. For eksempel er hunden et megetsocialt væsen med et stort behov for at leve sammen med sin flok, hvilket vil sige dens ejer og fami·lie. Det er ikke ualmindeligt, at dette behov bliver tilsidesat, ved at hunden tvinges til at være alene ilange perioder – nogle gange hele arbejdsdage flere dage om ugen. Et andet eksempel er, at det eralmindeligt at hunde skal holdes i snor, hvilket for mange hunde medfører begrænsninger og fru·stration for den enkelte hund. Der er mange eksempler på, hvordan hundens og samfundets behov ermodstridende, og resultatet er ofte, at hundene mistrives. Dette indebærer dels et dyrevelfærdsmæs·sigt problem og dels, at visse hunde udvikler en uhensigtsmæssig adfærd, som f.eks. kommer til ud·tryk ved, at de bider.6.2. Forskellige kategorier af hunde6.2.1. KamphundeAf den svenske udredning ”Hund i rätta händer – om hundägarens ansvar” (SOU 2003:46), afsnit2.3.3., fremgår det, at nutidens pitbull terrier er en videreudvikling af hunde af ”bulldog-typen”,
86
som i århundreder har levet i Europa. Disse hunde blev oprindeligt brugt i forbindelse med bevogt·ning af hjemmet og til jagt (catch dogs). Det var i den forbindelse en kvalitet ved hunden, at denkunne bide sig fast og ved at fastholde sit greb kontrollere sit bytte.Det fremgår endvidere af udredningen, at hanekampe – dvs. arrangeret tvekamp mellem to haner,som regel i forbindelse med væddemål, hvor kampen først slutter, når den ene hane er død – med ti·den blev en folkesport, som dog blev forbudt i England i 1835. Hanekampene blev erstattet af kon·kurrencer mellem hunde og andre dyr. Med tiden blev organiserede slagsmål mellem hunde popu·lære, men disse blev også forbudt i England. ”Bulldog-typen” blev fortsat avlet ud fra udvendigeegenskaber, og i 1936 blev den registreret af The Kennel Club i England som staffordshire bull ter·rier. I USA derimod, hvor denne hundetype var kommet til sammen med engelske og irske immi·granter i løbet af 1800-tallet, blev organiserede hundekampe forbudt langt senere end i England. I1898 blev hunden godkendt som amerikansk pitbull terrier (pitbull terrier) af United Kennel Club(UKC), og man fortsatte med at avle hunde med gode hundekampegenskaber som det primære målfor avlen. I 1936 registrerede American Kennel Club (AKC) pitbull terrieren som staffordshire ter·rier, og denne gren af racen blev først og fremmest avlet med henblik på udstilling. I 1972 ændredeAmerican Kennel Club navnet på staffordshire terrier til amerikansk staffordshire terrier(”amstaff”). Amerikansk staffordshire terrier og pitbull terrier er med andre ord to varianter af sam·me race, hvilket indebærer, at det er meget svært selv for eksperter at skelne dem fra hinanden.Dansk Kennel Klub registrerer i dag amerikansk staffordshire terrier og staffordshire bull terrier,men ikke pitbull terrier, som har været forbudt i Danmark siden 1991, jf. afsnit 3.1.For så vidt angår pitbull terrierens mentale egenskaber, hvor ”farlighed” ofte er i fokus, fremgår detaf den svenske udredning, at fortalere for racen ofte hævder, at hunden i sig selv ikke er farlig formennesker, men at det er ejeren, som gør den farlig. Det vil sige, at der angiveligt er tale om et ejer·problem og ikke et hunde- eller raceproblem. Det fremgår endvidere af udredningen, at erfarnehundesagkyndige, som har testet et antal pitbull terriere anfører, at disse hunde i almindelighed ermeget stabile og søde.Alle hunde har visse racespecifikke egenskaber. Pitbull terrieren forbindes ofte med begrebet ”ga·meness”, som betyder noget i retning af ”formår ikke at give op, uanset hvor dårlige odds’ene er”.Hos pitbull terrieren har man i avlen præmieret hunde med meget ”gameness”. Dette er en egen·skab, som kan være både god og dårlig afhængig af situationen. For arbejdende hunde er det enkvalitet, at hunden besidder en høj grad af ”gameness”. Begrebet anvendes dog sjældent eller sletikke for de ”venlige”, arbejdende hunde. Hvis en hund med høj grad af ”gameness” bruges til f.eks.hundekamp, indebærer det ofte, at hunden formår at forårsage mere skade end en hund med en lavgrad af ”gameness”. Endvidere synes pitbull terrieren at skille sig ud fra andre hunderacer ved, atden er relativ ufølsom over for smerte. Dette hænger formodentlig delvist sammen med egenskaben
87
”gameness” (”det gør bestemt ondt, men det er jeg ligeglad med”), men det kan også skyldes enkraftig udløsning af endorfin i visse situationer, som kan have en bedøvende effekt på hunden.Ifølge den svenske udredning finder visse eksperter, at der findes en anden egenskab, som gør pit·bull terrier særlig i forhold til andre hunderacer, nemlig at dens kommunikationsevne i forhold tilandre hunde i en vis grad er underudviklet. En meget vigtig funktion for hundes kommunikationmed artsfæller er, at slagsmål skal undgås. Hunde er et flokdyr, og hvis flokken skal kunne fungereeffektivt, må individerne i flokken være friske og stærke; en høj frekvens af slagsmål med skader tilfølge forøger ikke flokkens eller individets overlevelseschancer. For at gøre pitbull terrieren til eneffektiv kamphund skal man derfor gennem selektiv avl stræbe efter at undertrykke dens kommuni·kative formåen, dels gennem at avle på hunde som er mindre modtagelige over for andre hundessignaler, dels gennem at avle på hunde som selv et utydelige i deres signaler. Andre eksperter finderdog, at pitbull terriere ikke adskiller sig i deres kommunikative formåen sammenlignet med foreksempel de fleste brugshunderacer.Pitbull terrieren er, i modsætning til hvad mange ofte tror, i almindelighed ikke specielt aggressivover for mennesker. Dette fremgår dels af traditionelle mentalundersøgelser, og dels når hundenslås med andre hunde. Når to pitbull terriere slås, er der forbløffende lidt vrede med i billedet. Derer to grunde til, at man har villet begrænse pitbull terrierens tendens til at blive vred. Den første er,at en hund, som slås i vrede, hurtigere bliver udmattet og dermed en lettere modstander for den an·den hund. Den anden grund er, at hundekampe normalt organiseres på en sådan måde, at hundeneunder kampene håndteres af en ”handler”, som ofte er fremmed for de kæmpende hunde. For atdenne ”handler” skal kunne afbryde slagsmålet, hvilket ofte sker flere gange under en kamp, måhundene ikke have tendens til at bide mennesker. De hunde, som viser en sådan tendens, bliverbortvist, hvorfor man gennem avlen har ønsket at begrænse denne egenskab.Pitbull terrieren har som tidligere nævnt været forbudt i Danmark siden 1991. Forbuddet omfatterogså blanding af hunde, hvori pitbull terrier indgår. Staffordshire bull terrier og amerikansk staf·fordshire bull terrier er derimod ikke forbudt i Danmark. Ifølge Dansk Hunderegister er der registre·ret henholdsvis 6.769 amerikansk staffordshire bull terrier og 1.143 staffordshire bull terrier i Dan·mark, jf. tabel 6 i afsnit 5.2.1.5.6.2.2. Andre ”farlige hunde”Ifølge den svenske udredning ”Hund i rätta händer – om hundägarens ansvar” (SOU 2003:46),afsnit 2.3.3., finder de fleste angreb fra hunde på mennesker eller dyr sted blandt de almindelige sel·skabshunde. Det er som oftest hundeejeren selv, dennes familie eller bekendte, som bliver bidt,hvilket antages at være en af forklaringerne på, at selskabshunde i almindelighed ikke opfattes somfarlige. Det skyldes, at en hundeejer, der bliver bidt af sin egen hund, som regel vil have den opfat·
88
telse, at problemet kan kontrolleres og håndteres. Det, de fleste derimod oplever som skræmmende,er risikoen for at blive udsat for et uprovokeret angreb fra en ukendt hund. At selskabshunde allige·vel står for de fleste bid, skyldes ifølge den svenske udredning at næsten alle svenske hunde hørertil denne gruppe.Ifølge den svenske udredning, er der en række forskellige årsager til, at såkaldt ”almindelige hunde”af og til angriber og skader mennesker eller dyr. Hundeorganisationer og personer, der beskæftigersig med problemhunde, peger dog på, at den væsentligste årsag er, at mange hundeejere mangler til·strækkelig viden om hunde og hundehold. Det gælder alt fra hvilken type hund, der passer til hund·eejerens livssituation, til hvilket miljø, man skal kunne tilbyde hunden, eller hvordan man skal op·fostre hunden, for at den kan fungere godt i samfundet. Mange hundeejere mangler med andre ordde rette forudsætninger for at kunne tilbyde deres hund et godt liv, hvilket kan medføre forskelligeformer for problemadfærd. En anden årsag, der nævnes, er, at visse opdrættere ikke påtager sig detfornødne ansvar. Det være sig i forhold til hvilke hunde, der anvendes i avlen, i forhold til at socia·lisere hvalpene tilstrækkeligt og i forhold til hvem, man sælger hvalpene til.6.2.3. Historisk raceinddelingÅsa Ahlbom og Agneta Geneborg er eksperter i racesammenligninger af hunde og har bl.a. udgivetbogen ”Rasekunnskap: Rasenes opprindelige arbeidsoppgaver”. De har inddelt hunderacerne i kate·gorier af hundetyper på baggrund af hvilke egenskaber, hundene historisk er avlet til at besidde.6.2.3.1. Tempel- og hofhundeSmå selskabshunde kategoriseres som ”tempel- og hofhunde”, da de primært er avlet til menneske·selskab og som ”vagtende” hunde, der gør ved fremmed indtrængen. Som eksempel på en tempel-og hofhund kan nævnes hunde af racen mops.6.2.3.2. JagthundeJagthundene kan opdeles i en række underkategorier ud fra deres måde at jage på. Gravhunden ersåledes et eksempel på en hund af typen ”gravende hunde og rottehunde”, som er avlet til selvstæn·digt at jage småvildt for at slå det ihjel. En anden type jagthund er den ”apporterende jagthund”,som i samarbejde med jægeren henter vildtet på en jagt. Eksempler på denne type hund er labra·doren og golden retrieveren. De ”stødende og apporterende jagthunde” jager i samarbejde medjægeren på 25-50 meters afstand, hvor hunden letter vildtet og henter det nedskudte. Eksempler pådenne type hund er cocker- og springerspanielen. De ”stående jagthunde” jager også i samarbejdemed jægeren ved at lette og hente vildtet, men på 200-400 meters afstand. Den stående jagthund af·liver vildt, der er såret. Eksempler på denne type hund er racerne setter, münsterlænder og hønse·hund. Beaglen, som hører til hunde af typen den ”glammende jagthund”, er avlet til gøende at følgeet spor efter klovvildt. ”Hurtigt drivende jagthunde” er derimod avlet til at jage vildtet på synet ved
89
at løbe det op og slå det ihjel. Hvis en mindre hund løber, kan den hurtigt drivende jagthund opfatteden som et byttedyr, hvis den ikke når at se, at det er en artsfælle. Eksempler på hurtigt drivendejagthunde er mynderacerne greyhound og borzoi. Den ”stillende jagthund” jager selvstændigt efterklovvildt som f.eks. elge og bjørne og ”stiller” det igennem en vedvarende gøen. Denne type hunder avlet til at reagere på vildt, men ikke til at angribe. Eksempler på denne type hund er karelskbjørnehund og norsk elghund.6.2.3.3. Politi- og tjenestehundeSchæferen er et typisk eksempel på en ”politi- og tjenestehund”, der er avlet til at varetage varieren·de opgaver som f.eks. bevogtning, forsvar, patruljering, sporsøgning og eftersøgning. Denne typehund er avlet til at kunne reagere, men på en kontrolleret måde.6.2.3.4. Træk- og slædehunde”Træk- og slædehunde” er avlet til at trække slæder og andre trækanordninger over kortere ellerlængere afstande. Det er typisk meget selvstændige og jagende hunde. Eksempler på denne typehund er siberian husky, alaskan malamute og grønlandshunden.6.2.3.5. Samlende og flyttende hunde”Samlende og flyttende” hunde er, som navnet indikerer, avlet til at samle og flytte får, kvæg mv.samt foretage lettere bevogtning. De samler typisk flokken ved at gø eller nappe/bide i haserne pådyrene, som de bevogter. Den samlende og flyttende hund er ofte god til at omgås andre dyr. Eteksempel på denne type hund er bordercollien.6.2.3.6. Gårdhunde”Gårdhunden” er avlet til at passe på andre dyr og bevogte beboelse mod fremmed indtrængen. Dener mistroisk over for fremmede og reagerer ved gøen. Der skal normalt en reel provokation til, førden bider. Eksempler på denne type hund er racerne leonberger, dansk-svensk gårdhund og berner·sennen.6.2.3.7. Hyrde- og vagthunde”Hyrde- og vagthunde” opdeles i hunde fra Centraleuropa og hunde fra Syd- og Østeuropa samtAsien. Fælles for hyrde- og vagthundene er, at de – ligesom gårdhunden – er avlet til at passe på an·dre dyr og bevogte beboelse mod fremmed indtrængen. I modsætning til gårdhunden er hyrde- ogvagthunden dog avlet til at gøre udfald mod den indtrængendeHyrde- og vagthunde fra Centraleuropa tøver ikke med at bide, hvis de bliver provokeret. Someksempel på hunde af typen hyrde- og vagthund fra Centraleuropa kan nævnes rottweileren, sct.bernhardshunden, sennenhundene og bouvier des flanders.
90
Hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien bor typisk sammen med den flok af dyr,f.eks. får, som de bevogter. Disse hunde er meget mistroiske over for alt fremmed, og modstanderneer ofte større dyr som ulve og bjørne. Hundene er avlet til at skambide eller slå indtrængende ihjel –uanset om det er mennesker eller dyr – således at truslen ikke vender tilbage. Hyrde- og vagthundefra Syd- og Østeuropa samt Asien er f.eks. racerne kangal, anatolsk hyrdehund, maremma, ovtchar·ka, tornjak, sarplaniac og tibetansk mastiff.6.2.3.8. Muskelhunde”Muskelhunde” betegner racer, der er avlet som brugshunde til storvildtsjagt eller bevogtning af be·boelse. F.eks. er hunde af racen dogo argentino avlet til at opspore vildsvin og bide sig fast, indtiljægeren når frem. Hunde af racen mastino napolitano er avlet til bevogtning af områder. Den be·skytter beboelsesområder mv. mod fremmed indtrængen, og er derfor avlet til at være mistroiskover for fremmede individer (både mennesker og dyr). Hunde af racen filo brasileiro er derimod av·let til både jagt og bevogtning. Det er karakteristisk for en muskelhund, at den bider og holder fast isit bytte. Den er meget hårdfør og selvstændig, og den reagerer let aggressivt i forhold til fremmedehunde. Den skifter ikke greb, som kamphunden gør, jf. nedenfor. Som eksempel på muskelhunde erendvidere hunde af racerne bull mastiff, engelsk og amerikansk bulldog og cane corso.6.2.3.9. Oprindelige kamphunde”Kamphunde” er oprindeligt primært avlet til kamp mod artsfæller og andre dyr, f.eks. tyre. Enkamphund angriber ved at bide og slippe sit bytte gentagne gange. Den er typisk menneskevenlig,men aggressiv over for andre hunde. Den har en høj smertetærskel hvilket bevirker, at den fortsæt·ter med at kæmpe, selv om den er skadet. Som eksempel på kamphunde er hunde af racerne pitbullterrier, staffordshire bull terrier (”staff”), amerikansk staffordshire bull terrier (”amstaff”), tosa ogshar pei.6.2.4. Aggression i forhold til raceEn anden kategorisering af hunde findes i den amerikanske undersøgelse ”Breed Difference in cani·ne aggression”2. Undersøgelsen er foretaget i USA og er baseret på et spørgeskema til hundeejere.Der er benyttet en speciel gennemtestet spørgemetode (C-BARQ = Canine Behavioral Assesmentand Research Questionaire), som er udviklet af forskere fra University of Pennsylvania. Spørge·skemaet indeholder 101 spørgsmål vedrørende hundes adfærd i forskellige situationer.Undersøgelsen indeholder oplysninger om 1.521 hunde fordelt på 11 racer fra Den AmerikanskeKennelklub og 3.791 hunde fordelt på 33 racer, hvor ejerne selv har valgt at udfylde spørgeskema·erne på nettet via en online-undesøgelse.
2
Deborah Duffy, Yuying Hsu, James Serpell, Applied Aniemla Behavior Science 114 (2008), side 441-460.
91
Resultaterne af undersøgelsen er inddelt i aggression over for ejeren, fremmede personer, fremmedehunde og andre hunde i samme hushold. Der er fundet en signifikant forskel på aggression mellemnogle racer.Nogle af de racer, der scorer højst i aggression overfor fremmede personer, er hunde af racernegravhund, chihuahua, dobermann, rottweiler, yorkshire terrier og puddel. Disse racer har også fåetmange point for ”watchdog barking” og territorialforsvar i en undersøgelse af Hart og Hart i 19883.De racer, der får flest point i aggression over for ejeren, er hunde af racerne basset hund, beagle,chihuahua, amerikansk cocker spaniel, gravhund, engelsk springer spaniel og jack russel terrier. Deracer, der får flest point i aggression overfor fremmede hunde er hunde af racerne akita inu, boxer,chihuahua, gravhund, schæfer, australian cattle dog, pitbull (dækker i undersøgelse over pitbull ter·rier, amerikansk staffordshire terrier og staffordshire bull terrier), engelsk springer spaniel, jack rus·sel terrier og west highland white terrier.Inden for racerne springer spaniel og labrador retriever sammenholdes antallet af point i forhold tilhunde avlet til udstilling og hunde avlet til jagt. Springer spanieler avlet til udstilling er genereltmere aggressive end de springer spanieler, der er avlet til jagt, mens det forholder sig omvendt forhunde af racen labrador retriever. Hvis man fjerner de intakte hanhunde – dvs. de hanhunde, derikke er kastreret – fra resultaterne, er der ikke forskel på hundene fra Den Amerikanske Kennelklubog hundene fra online-undersøgelsen, hvilket indikerer, at det ikke har betydning for en races ag·gressionsniveau, hvorvidt hunden er stambogsført.Desuden viser undersøgelsen, at forskellen på graden af aggression inden for racerne er meget stor.Det konkluderes derfor, at det er uhensigtsmæssigt at forudsige en hunds aggressionsniveau ud fradens race. Af konklusionen fremgår det endvidere, at undersøgelsen indikerer, at aggressiv adfærdkun til dels er arveligt betinget, og at udviklingsmæssige og miljømæssige faktorer spiller en storrolle for, om en aggressiv adfærd kommer til udtryk hos den enkelte hund. Endelig fremhæves det,at statistik over hundebid ofte kan være misvisende, idet mange hundebid ikke rapporteres, og idetracen på den bidende hund i mange tilfælde ikke kan identificeres.6.3. Identifikation af den enkelte hundFor at kunne håndhæve et eventuelt forbud mod besiddelse mv. af bestemte hunde er det afgørende,at de hunde, der er omfattet af forbuddet, kan identificeres. Det er derfor relevant at inddrage erfa·ringerne med det eksisterende forbud mod pitbull terrier og tosa samt krydsninger, hvori dissehunde indgår, i overvejelserne.3
Hart & Hart 1988, The Perfect Puppy: How to choose your dog by its behavior. W.H. Freeman, New York and Com·pany, side 1-182.
92
Som det fremgår af delbetænkningens kapitel 3 om den historiske udvikling, afsnit 3.1., udsendteJustitsministeriet efter udstedelsen af bekendtgørelsen i 1991 en cirkulæreskrivelse til politiet, hvoriministeriet efter indstilling fra Dyreværnsrådet udpegede 16 konsulenter fra Danmarks civile Hund·eførerforening (DcH), som i tvivltilfælde kunne bistå politiet ved afgørelsen af, om en hund var om·fattet af forbuddet i bekendtgørelsen. Som det tillige fremgår af afsnit 3.1. opsagde DcH bl.a. somfølge af en konkret sag fra Padborg i 1997 aftalen vedrørende test af særligt farlige hunde. EfterDcH’s opfattelse kunne man ikke alene ud fra en test af en hunds reaktionsmønster fastlægge hund·ens racemæssige tilhørsforhold. Det er derimod muligt at teste, om hunden har lave tærskelværdierfor aggression og manglende evne til afreaktion, således at den af de grunde må betegnes som far·lig. Foreningen gav samtidig udtryk for, at lave tærskelværdier for aggression, som kan skyldes så·vel arvemæssige egenskaber som ”dressur”, vil kunne konstateres hos mange andre hunde end pit·bull terriere og tosaer, hvor der indgår ”kampdrift” i arvemassen, f.eks. schæferhunde, rottweilereog dobermann, men at der i øvrigt findes uheldige eksemplarer blandt alle racer.Efter DcH’s opsigelse af kontrakten kontaktede Justitsministeriet Den Danske Dyrlægeforening ogforespurgte, om foreningen var i stand til at udpege én eller to dyrlæger, der var villige og kompe·tente til ud fra en test af hundens adfærd og en bedømmelse af dens udseende at afgøre, om en hunder omfattet af bekendtgørelsen. Den Danske Dyrlægeforening orienterede i 1998 Justitsministerietom, at Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi havde udpeget to dyrlæger, som har den nød·vendige faglige indsigt og interesse i at bistå politiet med bedømmelse af farlige hunde.Som tidligere nævnt overvejede Justitsministeriet i forbindelse med ændringen af hundeloven i2003, om forbuddet mod hold af særligt farlige hunde skulle ophæves eller eventuelt udvides til atgælde andre racer. Justitsministeriet anmodede i den forbindelse Rådet vedrørende hold af særligedyr, Dyreværnsrådet og Den Danske Dyrlægeforening om en udtalelse. På grundlag af de indhen·tede sagkyndige udtalelser og i lyset af vanskelighederne ved med sikkerhed at fastslå, at en hundtilhører en bestemt hunderace, fandt Justitsministeriet ikke på daværende tidspunkt, at forbuddetmod hold af særligt farlige hunde burde udvides til at omfatte flere racer.Følgende muligheder for identifikation af hunde kan overvejes:1.2.3.4.Oplysning om race i Dansk Hunderegister eller – for stambogsførte hunde – i stambogenDna-testListe med fysiske egenskaber som i ”den spanske model” (model 3), jf. nedenfor i afsnit 7.2.4.Billedmateriale
For så vidt angår muligheden for at anvende oplysningerne om en hunds race i Dansk Hunderegistereller i hundens stambog, hvis den er stambogsført, som dokumentation for dens racemæssige til·
93
hørsforhold bemærkes, at både oplysningerne i Dansk Hunderegister og i en hunds stambog er op·lysninger, som ejeren/opdrætteren selv har indberettet, og hvis gyldighed ikke umiddelbart kan ef·terprøves af de håndhævende myndigheder, jf. straks nedenfor om dna-test. Herudover vil op·lysning om race i Dansk Hunderegister eller for stambogsførte hunde i stambogen ikke omfatteblandingshunde, dvs. hunde hvor generne fra én eller flere forbudte hunderacer indgår.For så vidt angår dna-testning af hunde med henblik på at fastslå, hvilken race en given hund tilhø·rer, har Merete Fredholm – der er professor i husdyrgenetik ved Institut for Basal Husdyr- og Vete·rinærvidenskab/Genetik & Bioinformatik, Københavns Universitet (KU Life) – oplyst, at flere ame·rikanske firmaer har etableret metoder (race-profiler) til at fastslå, hvilken race eller hvilke race·kombinationer en given hund stammer fra. Der findes dog ikke nogen race-profil på f.eks. pitbullterrier. Termen ”pitbull” anvendes ifølge Merete Fredholm til at beskrive flere forskellige racer in·den for ”molosser-familien”, f.eks. amerikansk staffordshire terrier, staffordshire bull terrier, ameri·kansk pitbull terrier og blandinger af disse. Hun understreger endvidere, at de amerikanske firmaerhar etableret metoden fortrinsvis på baggrund af analyser af hunde registreret i den amerikanskekennel klub, og at visse racer har forskellige race-profiler i forskellige geografiske regioner. Det vilderfor efter Merete Fredholms opfattelse være en forudsætning, at der etableres særlige race-profilerpå europæiske hunde, hvis man med sikkerhed skal kunne foretage racebestemmelse af hunde pågrundlag af dna i Europa. Merete Fredholm har i den forbindelse oplyst, at der foreligger et størreudviklingsarbejde, før dette er muligt.Merete Fredholm har endelig oplyst, at det heller ikke er muligt gennem dna-test af hunde at fastslå,hvilken familie, f.eks. ”molosser-familien”, en hund tilhører.En anden metode til identifikation af hunde kunne være den, der anvendes i Spanien, hvor de hånd·hævende myndigheder kan støtte sig til en liste med de fysiske egenskaber. Listen indeholder, somanført ovenfor i afsnit 4.9., bl.a. karakteristika for en hunds krop, hoved og hals. Listen indeholdergenerelle fysiske egenskaber, som formentlig vil kunne findes hos en lang række hunde. Herudoverkan det anføres, at en sådan liste vil medføre, at det i høj grad er hundens udseende frem for den en·kelte hunds adfærd, som bliver bestemmende for, om den må henregnes til én af de forbudte hunde·racer. Endelig kan det anses for betænkeligt, hvis en sådan liste skal danne grundlag for, om en bor·ger lovligt kan erhverve en bestemt hund. Det vil således være meget skønsmæssigt – og umuligt udfra udseende af en hvalp – at forudsige præcist hvordan dens fysiske karakteristika vil udvikle sig.Endelig kan det overvejes, om et identifikation af en hund kan ske ud fra billedmateriale af de en·kelte hunderacer. Anvendelse af billeder af bestemte hunderacer vil dog give anledning til sammebetænkeligheder som en liste over fysiske egenskaber, jf. ovenfor.
94
Kapitel 7
Udvalgets overvejelser7.1. Indledning – problemets omfang og karakterBegrebet ”farlige hunde” er ikke fuldstændig entydigt, men skal i denne sammenhæng forstås somhunde, der har stor tilbøjelighed til at udvise aggressivitet over for mennesker eller hunde, herunderved bid4.Det skal understreges, at udvalget ved at anvende dette begreb ikke allerede herved har lagt tilgrund, at farlighed entydigt kan afgrænses til bestemte racer eller typer af hunde. Det er således vig·tigt allerede på dette sted at understrege, at en hund grundlæggende er et rovdyr, og at alle hunde iprincippet kan være farlige. Derfor ville flere af udvalgets medlemmer have foretrukket betegnelsen”krævende hunde”, fordi visse racer eller typer af hunde stiller større krav til ejerens håndtering ogopdragelse af hundene end andre racer eller typer. Udvalget har imidlertid valgt at bruge begrebet”farlige hunde” som et samlebegreb, da det er mere umiddelbart forståeligt for udenforstående.Ud fra den tilgængelige statistik er der ikke grundlag for at fastslå, at der overordnet set er et stigen·de problem med farlige hunde. Antallet af mennesker, der hvert år bliver bidt af en hund har liggetnogenlunde stabilt i de sidste 10 år på omkring 600 på de fire skadestuer, hvis oplysninger indgår idet ulykkesregister, som føres af Statens Institut for Folkesundhed5Lægges det til grund, at de fire skadestuer også i denne sammenhæng er repræsentative, ligger an·tallet af hundebidskader på mennesker på omkring 5.000 om året, da skadestuerne dækker ca. 12pct. af den danske befolkning. Det skal sammenlignes med, at der er registreret ca. 750.000 hunde iDansk Hunderegister. Hverken i forhold til antallet af hunde i Danmark eller andre former for ulyk·kestilfælde, er der overordnet set tale om et markant problem.Til brug for udvalgets arbejde har to af udvalgets medlemmer (Pernille Hansen og Ingeborg Møl·bak) foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 11 udvalgte smådyrshospitaler med stor vagtbyr·de. Undersøgelsens formål var at give et billede af udviklingen i bidskader forvoldt af hunde på an·dre hunde. Otte dyrehospitaler besvarede spørgeskemaet. Tre ud af disse otte hospitaler oplyste, atde havde oplevet en lille stigning i antallet af alvorlige bidsår inden for de seneste fem år. Det ene af4
Udvalget bemærker i den forbindelse, at det er udvalgets opfattelse, at der i forhold til hunde, der har tilbøjelighed tilat optræde aggressivt overfor andre dyr end artsfæller, må gribes ind med hjemmel i den almindelige regel i hunde·lovens § 6.5
Jf. kapitel 5.
95
de tre hospitaler havde tillige oplevet, at bidskaderne var blevet lidt mere alvorlige. Fire af de ottehospitaler fandt, at antallet af hundebid var uændret over de seneste fem år, mens et hospital havdeoplevet færre – men lidt mere alvorlige – bid. Ingen af de dyrehospitaler, der indgik i undersø·gelsen, havde oplevet en stor stigning i antallet af bidsår eller betydeligt mere alvorlige bidsår.Selv om der overordnet set ikke er tale om hverken et markant eller et stigende problem med farligehunde, er dette ikke ensbetydende med, at der ikke er behov for initiativer på området. Rent bortsetfra de fysiske – og eventuelt psykiske – skader, som et offer for hundebid udsættes for ved selv atblive skambidt eller få et kæledyr skambidt eller slået ihjel – skader som på ingen måder skal baga·telliseres – er det nok så væsentligt et problem, når der i den brede befolkning skabes frygt for atblive angrebet af hunde, som man møder på offentlige gader og veje, uanset om denne frygt stati·stisk set er velbegrundet.Selv om der ikke er statistisk eller andet sikkert belæg for en sådan konklusion, er det udvalgetsindtryk, at der, uanset den overordnede konklusion, i en række områder og boligbebyggelser er etsærlig markant problem med hunde, der skaber frygt i deres omgivelser. Der synes således at væreopstået et modefænomen i visse befolkningsgrupper – herunder, men langt fra udelukkende, blandtkriminelle unge mænd – hvor det er et statussymbol at have en hund, der af omgivelserne oplevessom farlig, og som eventuelt kan anvendes som forsvars- eller angrebsvåben. Den følelse af utryg·hed, som disse hunde skaber, forstærkes af, at nogle hundeejere vælger at lade deres hund løbe løs,mens andre ikke har tilstrækkelig kontrol over hunden til at forhindre, at den river sig løs og stikkeraf. Dette kan resultere i en daglig bekymring hos andre hundeejere, der frygter at møde en løsgåen·de, aggressiv hund, når de lufter deres hund.Det er imidlertid efter udvalgets opfattelse vigtigt at bevare det overordnede perspektiv, når muligeinitiativer overvejes, således at initiativerne målrettes og afpasses i overensstemmelse hermed.Ved gennemgangen af mulige initiativer har udvalget således overvejet, om det pågældende initiativerrelevantogproportionalti forhold til de konstaterede problemer. Jo mere indgribende en regule·ring, der er tale om, jo vigtigere er det at stille spørgsmålet, om det er muligt at målrette indgrebetmod den eller de hunde/hundeejere, der skaber problemerne, eller om initiativet vil ramme forbredt. Eller formuleret på en anden måde: Er de forventede positive effekter af et eventuelt initiativi en rimelig balance med de negative effekter, som kan forudses?Det har endvidere været en målsætning for udvalget at søge at beskrive og udforme mulige initiati·ver således, at berørte hundeejere kan se nødvendigheden af reguleringen, for så vidt muligt at sikrerespekt for ogfrivillig efterlevelseheraf. Et andet element i en effektiv regulering har for udvalgetværet at overveje, hvordan de påtænkte regler af politiet kanhåndhæves i praksisi forhold til dehundeejere, som ikke respekterer lovgivningen.
96
Endelig har udvalget søgt at sikre en passende afvejning afretssikkerhedenfor berørte hundeejereover for behovet for en effektiv regulering.Under udvalgets arbejde har justitsministeren den 11. september 2009 sendt et udkast til ændring afhundeloven og dyreværnsloven i høring. Af betydning for udvalgets arbejde med denne delbetænk·ning indeholder lovudkastet følgende elementer:Hunde skal mærkes og registreres i Dansk Hunderegister, når de er 8 uger gamle og ikke – somi dag – først, når de er 4 måneder gamle.Hunde skal fremover føres i snor i byer og bymæssig bebyggelse, og snoren skal være så kort, athunden holdes tæt ind til ledsageren.Politiet får adgang til uden nærmere hundesagkyndig undersøgelse at træffe afgørelse omaflivning af en hund, der har skambidt et menneske eller dyr.
De tre elementer, der indgår i lovudkastet, indgik alle i udvalgets drøftelser, da justitsministeren be·sluttede at fremsætte lovforslag på området, inden udvalgets delbetænkning kunne foreligge. Der erenighed i udvalget om, at alle tre forslag er meget væsentlige elementer i en forstærket indsats for atmodvirke, at hunde overfalder og bider mennesker og andre hunde.Særligt for så vidt angår lovudkastets regel om, at hunde, der skambider et menneske eller et dyr,skal aflives ved politiets foranstaltning uden hundesagkyndig undersøgelse, finder udvalget dog, atdet bør overvejes at begrænse reglen til at omfatte skambidning af et menneske eller en anden hund.Det skyldes, at hundes skambidning af andre dyr ofte vil kunne være uden sammenhæng med ensærlig aggressiv adfærd hos hunden, men i stedet udtryk for hundens jagtinstinkt.I den offentlige debat har der været stor fokus på spørgsmålet om forbud mod bestemte hunderacereller i hvert fald skærpede regler for hold af visse hunde.Afsnit 7.2.indeholder udvalgets overvejel·ser om mulige modeller for en afgrænsning af, hvilke hunde der må anses for farlige. På grundlagheraf indeholderafsnit 7.3. og 7.4.udvalgets overvejelser om mulighederne for og hensigtsmæssig·heden ved henholdsvis et raceforbud og en særregulering for visse hunderacer og om, hvilke hunde·racer der i givet fald bør være omfattet af et forbud eller en særregulering.Afsnit 7.5.-7.11.indehol·der udvalgets overvejelser om generelle skærpelser af hundelovens regler med henblik på at mod·virke, at hunde overfalder og bider mennesker og andre hunde. Endelig indeholderafsnit 7.12.udvalgets overvejelser og forslag vedrørende sanktionsniveauet på området.Det skal indledningsvist bemærkes, at de forpligtelser, som efter hundeloven er rettet mod den, derholder hund, for at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne lovteknisk er rettet mod hundens”be·
97
sidder”(jf. herom afsnit 3.2.1.) og ikke dens ejer. Hensigten er at undgå, at den person, som i prak·sis holder hund, frasiger sig sit ansvar under henvisning til, at han ikke civilretligt er hundens ejer.Ejeren af hunden vil dog sædvanligvis også være hundens besidder. Ved en gennemgang af udval·gets overvejelser og forslag – undtagen hvor der er tale om formuleringen af gældende eller foreslå·ede lovbestemmelser – forekommer det imidlertid sprogligt mere naturligt at tale om hundens ejerend dens besidder. Når der i det følgende tales om hundeejeren, skal det derfor forstås som syno·nymt med begrebet hundens besidder.7.2. Modeller for afgrænsning af, hvad der skal forstås ved farlige hunde7.2.1. IndledningSom anført i afsnit 7.1. ville det være ønskeligt at kunne målrette mulige initiativer – hvad enten demåtte bestå i forbud eller anden regulering – i forhold til besiddere af bestemte hunde, der isærliggradmå betegnes som farlige.Uanset hvilke hunderacer, man vælger at lade omfatte af et forbud eller en særregulering opstårspørgsmålet om, hvordan man både lovteknisk og i praksis – som hundeejer eller som håndhævendemyndighed – i givet fald skelner mellem de farlige hunde og andre hunde.På grundlag af de gældende regler i Danmark og oplysningerne om fremmed ret har udvalget opstil·letfire modeller,der gennemgås i det følgende. Modellerne kan varieres og eventuelt kombineres –herunder med muligheden for en konkret dispensation fra et forbud mod at være omfattet af en sær·regulering – men de udgør efter udvalgets opfattelse tilsammen et godt grundlag for at vurdere mu·lighederne for og hensigtsmæssigheden ved henholdsvis et raceforbud og en særregulering for vissehunderacer.7.2.2. 1991-modellen (model 1)Denne model bygger på den lovgivningsmodel, der blev anvendt ved indførelsen af forbuddet modpitbull terrier og tosa i 19916. Efter denne model vil et forbud omfatte besiddelse eller avl af noglenærmere opregnede hunderacer eller krydsninger, hvori disse hunderacer indgår. Tilsvarende gæl·der en eventuel særregulering. Efter denne model er det politiet, der i tvivlstilfælde skal kunne bevi·se, at en hund tilhører én af de forbudte hunderacer eller er en krydsning heraf.7.2.3. Den norske model (model 2)
6
Jf. afsnit 3.1.
98
Denne model bygger ligesom den forudgående model på en særregulering for – eller forbud mod atavle eller besidde – nærmere bestemte hunderacer eller krydsninger, hvori disse hunderacer indgår.I modsætning til den første model er det imidlertid i denne model hundeejeren, der i tvivlstilfældeskal dokumentere hundens race eller type. Modellen, der altså bygger på et princip om omvendt be·visbyrde, er inspireret af den norske hundelov med tilhørende administrative forskrifter7. Det er enforudsætning for at pålægge hundeejeren bevisbyrden, at politiet med rimelig grund har mistankeom, at der tale om en hund af en af de forbudte racer eller typer, eller en hund af blandingsrace,hvori disse racer eller typer indgår.Efter den norske regulering er mindstekravet til ejerens dokumentation af en hunds race eller type,at hunden er id-mærket8med mikrochip, og at dette id-mærke knytter hunden til et regi·streringsbevis, der er påført dna-kodning med tilknyttet stamtavle.Opfyldelse af dette mindstekrav forudsætter, at dyrlægen i forbindelse med chip-mærkningen afhunden har udtaget en blodprøve, som er sendt til et centralt lager, som Norsk Kennel Klub ejer oger ansvarlig for. Hvis der senere opstår tvivl om, hvorvidt en hund er af en bestemt race, foretagesen dna-analyse på grundlag af blodprøven, som sammenholdes med oplysningerne på hundensstamtavle om hundens forældre. Det er forudsat i forarbejderne, at stamtavlen (og dermed forment·lig også dna-registreringen) – ud over Norsk Kennel Klub – kan føres af ”en tilsvarende troværdigorganisation”, f.eks. en tilsvarende udenlandsk klub.Efter de norske regler kan politiet ”i enkelttilfælde” bestemme, at anden tilfredsstillende dokumen·tation kan træde i stedet for det sædvanlige mindstekrav til dokumentation.7.2.4. Den spanske model (model 3)Denne model, der er inspireret af lovgivningen om farlige hunde i Spanien9, indebærer – ud over ensærregulering for eller et forbud mod bestemte hunderacer – at også hunde med nærmere angivnefysiske karakteristika omfattes af særregulering eller forbud.De fysiske karakteristika, der nævnes i de spanske regler er følgende:---Stærk, kraftfuld, robust, atletisk og smidig muskulatur samt fysisk styrke og resistens.Tydelig karakter og mod.Korthåret.
78
Den norske lovgivning er beskrevet nedenfor i afsnit 4.2.Id-mærkning er ikke lovpligtig i Norge, men foretages og registreres i privat regi hos Norsk Kennel Klub.9Den spanske lovgivning er beskrevet ovenfor i afsnit 4.9.
99
-----
Brystkasse mellem 60 og 80 cm, mellem 50 og 70 cm afstand mellem bageste og højeste del afryggen samt vægt på over 20 kg.Stort, firkantet og robust hoved med bredt og stort kranium samt muskuløse og runde kinder.Store og stærke kæber samt kraftig, bred og dyb mund.Bred, muskuløs og kort hals.Kompakt, bred og stor brystkasse, bueformede ribben og muskuløs og kort ryg.Parallelle, lige og kraftige forpoter. Muskuløse og lange bagpoter, der danner en moderat vinkel.
7.2.5. Den britiske model (model 4)Denne model, der er inspireret af reglerne i Storbritannien10, indebærer – ud over en særreguleringfor eller et forbud mod bestemte hunderacer – at også hunde, som er i besiddelse af de samme fysi·ske og adfærdsmæssige karakteristika som én af de forbudte hunderacer, omfattes af særreguleringeller forbud.Vurderingen af, om en hund er ulovlig, foretages i Storbritannien af en domstol på baggrund af ensagkyndig vurdering. Som i den norske model er det ejeren, der i tvivlstilfælde skal dokumenterehundens race eller type, men der er ikke i den britiske lovgivning stillet specifikke krav til, hvilkenform for bevis der er tilstrækkelig. Hvis hunden er ulovlig, men domstolen imidlertid vurderer, athunden ikke udgør en fare for den offentlige sikkerhed, kan ejeren beholde hunden mod at ladehunden registrere i et særligt register over farlige hunde, lade den sterilisere og mærke ved tatove·ring eller chip.7.3. Forbud mod farlige hundeDanmarkindførte i 1991 et forbud mod besiddelse og avl af pitbull terrier og tosa (eller rettelig:tosa inu) og krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår. Også andre europæiske lande har i løbet afde seneste knap 20 år indført forskellige former for race- eller typespecifikke forbud. Som det frem·går af kapitel 4, er der i 1991 iStorbritannienindført forbud mod pitbull terrier, tosa inu, dogo ar·gentino og fila brasileiro, mensNorgei 2004 forbød disse fire hunderacer samt amerikansk staf·fordshire terrier (amstaff). Herudover har flere europæiske lande en særregulering for visse hunde·racer, men ikke noget forbud, jf. nærmere nedenfor i afsnit 7.4.Nederlandeneindførte et forbud mod pitbull terrier i 1994, men afskaffede det igen pr. 1. januar2009, da ordningen ikke havde ført til færre bidskader.
10
Den britiske lovgivning er beskrevet ovenfor i afsnit 4.4.
100
Sverigevalgte ikke at gennemføre et forbud med bestemte racer eller typer af hunde i forbindelsemed en lovrevision i 200711under henvisning til, at det ikke er muligt at henføre alle farlige hundetil bestemte hunderacer, idet en forkert adfærd kan udvikles hos alle hunderacer og forstærkes gen·nem bl.a. forkert avl eller forkert håndtering.Et naturligt udgangspunkt for udvalgets overvejelser om, hvorvidt der er behov for at udvide antal·let af forbudte hunderacer – og eventuelt justere udformningen af det danske raceforbud – er den fo·kus, som der i den offentlige debat i særlig grad har været rettet mod de såkaldte kamp- og muskel·hunde12. Der er her tale om hunde, som oprindeligt er avlet til kamp mod tyre og andre hunde, tilstorvildtsjagt eller med henblik på bevogtning af ejendomme, og som – med variationer racerneimellem – blandt andet er karakteriseret ved lav aggressionstærskel samt stor muskelkraft, mod, ud·holdenhed og ufølsomhed over for smerte.Man kan stille det spørgsmål, om de pågældende hunderacer – med de vanskeligheder og risici, derer forbundet med at håndtere dem – tjener noget anerkendelsesværdigt formål i dagens Danmark,når nu der er så mange andre hunderacer at vælge imellem. Taler forsigtighedshensyn og hensynettil at imødekomme den frygt og afstandtagen, der i meget brede dele af befolkningen er i forhold tildisse hunde, ikke med stor styrke for et forbud? Bør de eksempler, der er kommet frem i pressenom voldsomme angreb på og skambidninger af mennesker og andre hunde, ikke føre til, at vi sikreros imod – i hvert fald efter en overgangsperiode – at møde disse hunde på offentlige gader og veje?Og er eventuelle problemer med at racebestemme hunde i praksis ikke overdrevet? Vil langt hoved·parten af den danske befolkning ikke søge væk fra de forbudte hunderacer og vælge andre hundera·cer eller blandingshunde, hvor der hverken visuelt eller adfærdsmæssigt er grund til forvekslingmed de forbudte hunderacer, således at lovgivningen i selv har en adfærdsregulerende effekt? Vil depågældende racer således ikke over tid uddø i Danmark, hvorfor eventuelle vanskeligheder med athåndhæve et forbud primært vil bestå i den indledende fase?Heroverfor kan anføres følgende synspunkter:Begrebet ”kamp- og muskelhunde” er langt fra entydigt. Uanset til hvilket formål en hunderace hi·storisk set er avlet, kan forskellige egenskaber være nedtonet eller fremhævet gennem de seneste100-150 års avlsarbejde, og udvalget har hverken i dansk eller udenlandsk statistik eller forskningfundet noget sikkert grundlag for at udpege bestemte racer som mere farlige end andre. Tværtimoder det generelle indtryk, at alle hunde – med forkert opdragelse og forkert håndtering – kan værefarlige, og at det derfor er mere relevant at fokusere på hundeejere med hunde, som konkret viser
11
Jf. forarbejderne i Prop. 2006/07:126, s. 16-19, og SOU 2003:46, særligt s. 35-51. Den vedtagne lov findes i SFS2007:1150.12Jf. herom nærmere ovenfor i afsnit 6.2.1.
101
sig farlige eller skaber frygt i deres omgivelser, således som det er tilstræbt ved ændringen af hund·eloven i 2003.Erfaringen viser også, at opfattelsen af, hvilke hunderacer der anses for farlige, varierer over tid –muligvis blandt andet som en konsekvens af skiftende tiders ”mode” med hensyn til, hvilke hundeder ikke mindst i kriminelle eller udsatte miljøer anses for statussymboler eller velegnede forsvars-eller angrebsvåben. I forbindelse med indførelsen af hundeloven i 1937 var der røster fremme om atforbyde schæfere og dobermannpinschere13, og senere har også rottweilere været en af de hundera·cer, der vakte frygt i sine omgivelser. I de sidste omkring 20 år har fokus været på pitbull terriere ogbeslægtede racer – nu i den offentlige debat sammenfattet under betegnelsen kamp- eller muskel·hunde. Efter udvalgets opfattelse kan det næste modefænomen eventuelt blive visse racer inden forgruppen af hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien14. Hvis der indføres forbud modbestemte racer, er det tænkeligt, at uansvarlige hundeejere vil skaffe sig hunde af andre racer, somkan blive lige så farlige som de forbudte racer.Opnås der enighed om, hvilke hunderacer der må anses for farlige, eventuelt suppleret hen ad vejenmed de yderligere racer, som i praksis viser sig problematiske, måtte et eventuelt forbud – ligesomdet gældende forbud mod pitbull terrier og tosa inu – for at være effektivt også omfatte krydsninger,hvori de pågældende hunderacer indgår. Når der ikke er tale om racerene hunde – hvad en stor delaf de danske familiehunde ikke er – er der imidlertid betydelige vanskeligheder med at identificerede forbudte racer og ikke mindst blandinger heraf. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt – el·ler inden for en overskuelig fremtid – et sikkert grundlag for på baggrund af en dna-analyse at fast·lægge en hunds race, ligesom en ren visuel identifikation heller ikke er mulig med blot nogen gradaf sikkerhed. En eventuel test måtte derfor i høj grad fokusere på hundens adfærd15, og er det såikke mere relevant også i lovgivningen at fokusere herpå?Endelig kan det anføres, at der ikke er sikkerhed for, at et raceforbud mærkbart vil mindske proble·met. Der er ikke foretaget nogen evaluering af det danske forbud fra 1991 mod pitbull terrier ogtosa inu, og der foreligger ikke nogen statistik om politiets håndhævelse heraf. Det er imidlertidudvalgets opfattelse, at mens der nok umiddelbart efter indførelsen af forbuddet oplevedes en ned·gang i antallet af pitbull-lignende hunde, så er der i dag mærkbart flere af denne slags hunde – dekaldes blot noget andet af ejeren – og forbuddet håndhæves ikke længere i praksis, idet politiet istedet anvender mulighederne for at give pålæg om at anvende snor eller mundkurv mv. eller at afli·ve hunden efter de regler om farlige hunde, der blev indført i hundeloven i 2003. Erfaringerne fra
1314
Jf. afsnit 3.1.Jf. afsnit 6.2.3.7.15Sml. den gældende cirkulæreskrivelse nr. 11383 af 7. juli 1992 om testning af særligt farlige hunde (pit bull terrier ogtosa samt krydsninger, hvori disse hunde indgår). Vanskelighederne i praksis med at anvende den beskrevne test somgrundlag for en racebestemmelse er beskrevet i afsnit 3.1.
102
Storbritannien16tyder heller ikke på, at forbuddet har haft nogen langsigtet virkning, hvilket da ogsåhar ført til, at der i foråret 2009 er udsendt en udførlig vejledning til politikredsene for at medvirketil en mere effektiv håndhævelse af forbuddet. Nederlandene har som nævnt af samme grund ophæ·vet deres raceforbud. I Norge er raceforbuddet relativt nyt, og myndighederne har ikke noget sikkertgrundlag for at udtale sig om erfaringerne17.Udvalget er imidlertid blevet bedt om under alle omstændigheder at opstille én eller flere modellerfor et forbud mod kamp- og muskelhunde.Der er enighed i udvalget om, at de hidtidige erfaringer i Danmark og i udlandet fører til, at et even·tuelt raceforbud, for at kunne håndhæves effektivt i praksis, i givet fald måtte bygge på den norskemodel med omvendt bevisbyrde (model 2)18. Udvalget har ikke noget sikkert statistisk eller erfa·ringsmæssigt grundlag for at pege på, at et eventuelt forbud bør omfatte enten flere eller færrehunderacer, der kan siges at tilhøre gruppen af kamp- og muskelhunde, end de fem hunderacer, derer forbudt i Norge. Skulle et forbud omfatte alle de hunde, som i almindelighed anses som kamp-eller muskelhunde, og som findes i Danmark, kunne det imidlertid overvejes yderligere at medtagestaffordshire bull terrier19, amerikansk bulldog og boerboel. Endvidere kunne det overvejes, om ra·cerne kangal, centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovtcharka, sydrussisk ovtcharka, sarplaninac ogtornjak inden for gruppen af hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien burde med·tages for at forebygge, at de bliver næste generation af farlige hunde i Danmark20.Da modellen bygger på et princip om omvendt bevisbyrde, vil en overtrædelse af raceforbuddetikke kunne strafsanktioneres, men alene føre til aflivning af hunden, idet en hundeejer – som detfremgår ovenfor – i mange tilfælde ikke vil have nogen reel mulighed for at forsvare sig mod en an·klage om at besidde en ulovlig hund21. Et lovudkast, der bygger på denne model, er optaget som bi·lag 2 til betænkningen. Ved en gennemførelse af forslaget, vil den gældende bekendtgørelse om for·bud mod pitbull terrier og tosa inu skulle ophæves.16
Jf. David Bowles: The Effects of Legislation on Methods to Control Prohibited Types of Dogs (endnu ikke publice-ret, 2009).17Jf. afsnit 4.2.18Jf. afsnit 7.2.3.19Seks af udvalgets medlemmer (Pernille Hansen, Vibeke Knudsen, Jens Kruse Mikkelsen, Ingeborg Mølbak, JensSvenningsen og Hans Tonsborg) finder ikke, at det er nødvendigt at medtage hunde af racen staffordshire bull terrier pålisten over hunde, der omfattes af et eventuelt forbud, der bygger på den norske model med omvendt bevisbyrde. Detskyldes dels, at racen i mange år er blevet avlet til familiehund, så dens egenskaber i dag ikke er meget anderledes endandre terrieres, dels at den ikke bliver ret stor. Racestandarden angiver således en maksimal vægt på 17,6 kg., men ipraksis forekommer vægte på op til ca. 20 kg. Baggrunden for at medtage hunden på listen skulle være, at det er ind·trykket, at en del pitt bull terriere går for at være staffordshire bull terriere. Dette problem kommer man uden om ved atanvende den norske model.20Det skal fremhæves, at hvor de såkaldte kamp- og muskelhunde fortrinsvis er aggressive over for andre hunde og dyri øvrigt (artsfælleaggressive), er hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien efter udvalgets oplysninger ihøjere grad også aggressive over for mennesker.21Jf. uskyldsformningsreglen i artikel 6, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
103
Hvis der indføres et forbud mod bestemte hunderacer, skal det overvejes, hvilke overgangsreglerder skal gælde for de personer, der på tidspunktet for forbuddets ikrafttræden allerede er i besid·delse af hunde tilhørende de forbudte racer.Det bør indgå i overvejelserne, at personer, der har erhvervet en hund før forbuddets ikrafttræden,ikke ved erhvervelsen har haft anledning til at undersøge, om hunden tilhører en af de forbudte ra·cer. En række hundeejere vil således kunne blive nødt til at overholde overgangsreglerne, fordi deikke kan dokumentere, at deres hund ikke tilhører en af de forbudte racer. Der vil derfor efter udval·gets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at stille for strenge krav til hold af disse hunde. Efterudvalgets opfattelse vil det være nærliggende at lade hundene omfatte af en overgangsordning, somden der gælder i Norge, hvorefter sådanne hunde skal registreres/anmeldes og føres i snor, ligesomde ikke må overdrages eller indgå i avl.I forbindelse med en eventuel gennemførelse et raceforbud må det overvejes, om der herved fore·tages et ekspropriativt indgreb i forhold til erhvervsmæssig avl af de hunderacer, der ønskes for·budt, jf. grundlovens § 73, således at der enten skal udbetales erstatning til – eller fastsættes enovergangs- eller dispensationsordning for – de berørte avlere.Et flertal af udvalgets medlemmer (Pernille Hansen, Vibeke Knudsen, Jens Kruse Mikkelsen, Inge·borg Mølbak, Jens Svenningsen og Hans Tonsborg)kan ikke anbefale, at der gennemføres et sådantforbud og henviser i den forbindelse til de argumenter, der er gengivet ovenfor. Disse medlemmerfremhæver særligt, at der er betydelig risiko for, at den omvendte bevisbyrde, som er nødvendig forat sikre et effektivt forbud, medfører, at loven kommer til at ramme alt for bredt. Medmindre man erindehaver af en stambogsført hund, og eventuelt har fået registreret en blodprøve med henblik på enfremtidig dna-analyse, har borgeren i praksis yderst begrænsede muligheder for at tilbagevise poli·tiets påstand om, at man er indehaver af en kamphund, selv om hunden rent faktisk ikke tilhører enaf de forbudte racer eller indeholder arvelige egenskaber herfra. Og selv bortset fra dette bevisbyr·despørgsmål vil et forbud inden for de berørte racer og krydsninger, hvori disse racer indgår, rammeet meget stort antal hundeejere, hvoraf rigtig mange har en velfungerende familiehund. Et forbud vildesuden ikke alene ramme for bredt. Det vil også ramme for snævert, idet der som anført ikke ergrund til at tro, at problemerne med skambidning af mennesker og andre hunde vil forsvinde af dengrund, idet der som anført også findes farlige hunde inden for andre hunderacer. Disse medlemmerfinder endvidere, at det gældende forbud mod pitbull terrier og tosa inu bør ophæves, da det kanvære stødende for retsbevidstheden at opretholde regler, der alligevel ikke håndhæves i praksis, ogda de gældende – og de i de følgende afsnit foreslåede – regler om politiets beføjelser over for farli·ge hunde giver et bedre grundlag for en indsats mod farlige hunde.
104
Et mindretal af udvalgets medlemmer (Cristina Angela Gulisano, Pernille Langermann-Nielsen ogBirgit Kleis)bemærker, at der som anført ovenfor er enighed i udvalget om, at en eventuel forbuds·ordning må bygge på den norske model beskrevet under pkt. 7.2.3.Mindretallet er enig i, at en række forhold – isoleret set – kan anføres imod at indføre en sådan for·budsordning. Ordningen kan således som anført af flertallet risikere at ramme både for snævert ogfor bredt, sådan at forstå, at ordningen ikke vil kunne afgrænses så præcist, at den i alle situationerrammer eller kun rammer hunde, der kan udgøre en konkret fare for omgivelserne. Hertil kommerbl.a., at også en ordning, der bygger på den norske model, kan være (meget) vanskelig at håndhævepå en måde, der er fuldt ud effektiv.Der kan imidlertid efter mindretallets opfattelse også anføres stærke grunde til at foreslå en forbuds·ordning. Som anført i afsnit 7.1. er det således et væsentligt problem, når der i den brede befolkningskabes frygt for at blive angrebet af hunde, som man møder på offentlige gader og veje, uanset omdenne frygt statistisk set er velbegrundet.Det må i den forbindelse efter mindretallets opfattelse fremhæves, at der – både tidligere, men i højgrad i de allerseneste år – har været fokus på, at nogle hundeejere ligefrem tilstræber at have enhund, der af omgivelserne bliver opfattet som ”farlig” og dermed efter omstændighederne egnet tilat skabe frygt hos omgivelserne. Hertil kommer, at der er almindelig enighed om, at der findes visseracer eller typer af hunde, som stiller særlige krav til ejerens håndtering og opdragelse, og det gæl·der, hvad enten man vælger at betegne disse hunde som ”farlige” eller ”krævende” hunde.Mindretallet er opmærksom på, at begrebet ”farlige hunde” for så vidt ikke kan siges at være et rela·tivt nyopstået fænomen, idet der også tidligere – f.eks. ved indførelse af hundeloven i 1937 – var rø·ster fremme om at forbyde f.eks. schæfere og dobermannpinschere, fordi de kunne vække frygt hosderes omgivelser. Imidlertid har der i de allerseneste år været en udvikling og en offentlig debatmv., der efter mindretallets opfattelse kan gøre det nærliggende at overveje, om udbredelsen af for·skellige racer og typer af hunde har nået et stadie, hvor der bør indføres grænser for, hvilke hunde viønsker i det danske samfund.Mindretallet bemærker desuden, at selv om den omtalte model for en forbudsordning muligvis ikkevil kunne håndhæves fuldt ud effektivt i praksis, vil en sådan ordning efter mindretallets opfattelseunder alle omstændigheder kunne have den effekt, at antallet af hunde omfattet af ordningen grad·vist vil kunne blive reduceret i de kommende år.Mindretallet bemærker i den forbindelse, at formålet med en forbudsordning skal være at varetagehensynet til borgernes sikkerhed og tryghed. Ligesom det var en forudsætning, da man indførte for·buddet i Norge, finder mindretallet, at det er vigtigt at understrege, at politiet i givet fald bør hånd·
105
hæve en forbudsordning på en smidig måde, således at der ikke bliver tale om en form for forføl·gelse af hundeejere.På den anførte baggrund finder mindretallet, at spørgsmålet om indførelse af en forbudsordning isidste ende må bero på en politisk afvejning af de forskellige – til dels modsatrettede – hensyn, somgør sig gældende på området.7.4. Racebestemt særreguleringDer findes ikke i den gældende danske lovgivning særregulering for bestemte hunderacer bortset frabestemmelsen i hundelovens § 3, stk. 3, hvorefter 14 opregnede hunderacer, krydsninger heraf samtenhver større hund, der efter sin race eller sin karakter kan sidestilles med de 14 hunderacer, udenfor de større byer skal føres i snor, holdes indelukket eller forsvarligt bundet fra solnedgang til sol·opgang, dog mindst fra kl. 18 til kl. 622. Denne bestemmelse, der stammer fra den oprindelige hund·elov fra 1938, har næppe længere nogen praktisk betydning, og den foreslås i øvrigt ophævet i detlovudkast, som Justitsministeriet sendte i høring den 11. september 2009.Som det fremgår nærmere af kapitel 4, er der i flere europæiske lande en særregulering for vissehunderacer. ITyskland,hvor der er lovgivning både på forbundsniveau og på delstatsniveau, og reg·lerne derfor er forskellige fra delstat til delstat23, er der typisk blandt andet krav om tilladelse til atholde farlige hunde, og en sådan tilladelse meddeles kun til myndige og pålidelige personer, der erpersonligt egnede og som besidder tilstrækkelig faglige viden til at holde den pågældende hund.Ejeren skal desuden være i stand til at holde og føre den farlige hund i snor. IFrankrig24stilles derfor ejere af staffordshire terriere, amerikansk staffordshire terriere (amstaff), mastiff, tosa inu ogrottweilere krav om et kursus til opnåelse af et egnethedsbevis. Kurset har til formål at hunde udvi·ser en passende adfærd ved ophold på offentlige og private områder. ISpanien25kræver det til·ladelse at besidde en farlig hund, og en sådan tilladelse får man kun, hvis man myndig og ikke tidli·gere straffet for f.eks. drab, frihedsberøvelse eller narkotikahandel eller frakendt retten til at beskæf·tige sig med hunde eller andre potentielt farlige dyr. Farlige hunde skal være iført mundkurv ogføres i snor, hvis længde ikke må overstige 2 meter, når den befinder sig på offentlige steder. Hvisen farlig hund forsvinder, skal det kommunale register underrettes herom inden for 48 timer. ISchweiz26reguleres området i vidt omfang i de enkelte kantoner (delstater), og f.eks. i Geneve stillesder krav om tilladelse til at holde 12 hunderacer, og der er mundkurvspligt for disse racer.22
Bestemmelsen er omtalt i afsnit 3.2.12.2., hvoraf det fremgår, at formålet med bestemmelsen er at ”udelukke, athunde slippes løs i tidlige sommermorgener, før der er mennesker i marken, således at de under omstrejfen kan over·falde vildt og husdyr, uden at der er større mulighed for at hindre dette”.23Dette gælder – som det fremgår af afsnit 4.5. – også afgrænsningen af, hvilke hunde der anses for farlige.24Jf. afsnit 4.7.25Jf. afsnit 4.9. Som farlige hunde anses ud over otte opregnede hunderacer også hunde med nærmere angivne fysiskekarakteristika, sml. afsnit 7.2.4.26Jf. afsnit 4.10.
106
Når udvalget har overvejet forslag om særregler for bestemte hunderacer, er det for at vurdere, omdet ad denne vej er muligt at pege på initiativer, som er mere målrettede end generelle regler27foralle hunde og hundeejere uden at være så indgribende som et forbud. Det kan således anføres, at derfindes hunderacer, som det kræver en ekstra indsats at holde fra ejerens side for at sikre, at hundenikke skaber utryghed for sine omgivelser, men at der omvendt findes ejere, som er indstillet på atskulle opfylde nogle særlige krav for at kunne holde sådanne hunde.Udvalget har i den forbindelse både overvejet særlige krav til hundeejeren og til selve hundeholdet.Udvalget har bl.a. overvejet, om der bør stilles krav om, at besidderen skal være myndig, have gen·nemført et kursus, ikke tidligere være dømt for visse grovere lovovertrædelser, og om der bør stilleskrav til besidderens personlige forhold. Herudover har udvalget overvejet, om der bør stilles kravom, at bestemte hunderacer kun må luftes af ejeren, om der bør stilles krav til snor og mundkurvmv., og om der bør stilles krav til indhegning mv. af den ejendom (have), hvor hunden holdes.På samme måde som ved et raceforbud opstår spørgsmålet om, hvordan man identificerer de udpe·gede racer og ikke mindst blandinger heraf. Der er her igen enighed i udvalget om, at den enestemodel, der vil kunne håndhæves effektivt i praksis, er den norske model (model 2) med omvendtbevisbyrde. Også ved en særregulering indebærer denne bevisbyrderegel imidlertid, at en overtræ·delse af eventuelle særregler for bestemte hunderacer ikke vil kunne strafsanktioneres, idet en hund·eejer i mange tilfælde ikke vil have nogen reel mulighed for at forsvare sig mod en anklage om, atvedkommendes hund er af en farlig race og derfor omfattet af særreglerne. Et raceforbud vil kunnehåndhæves ved aflivning af hunden, mens der ikke er en tilsvarende mulighed for en umiddelbar,effektiv håndhævelse af særregler. En ordning med særregler måtte derfor indebære, at politiet kangive en hundeejer – som ikke kan modbevise, at hans hund tilhører en af de hunderacer, der gældersærregler for – pålæg om for fremtiden at overholde særreglerne. Overtrædelse af et sådant pålæg,vil kunne strafsanktioneres og eventuelt føre til aflivning af hunden.Den model, som udvalget har overvejet, ville indebære, at der opstilles særregler for følgende hund·eracer28og krydsninger, hvori disse racer indgår:------2728
Pitbull terrierTosa inuFila brasileiroDogo argentinoAmerikansk staffordshire terrier (amstaff)BoerboelJf. herom i de følgende afsnit.Om baggrunden for udvælgelsen af disse hunderacer henvises til afsnit 7.3.
107
--------
Staffordshire bull terrier29Amerikansk bulldogKangalCentralasiatisk ovtcharkaKaukasisk ovtcharkaSydrussisk ovtcharkaTornjakSarplaninac
Særreglerne ville gå ud på at stille krav om, at kun personer, der er fyldt 18 år, må eje eller besiddedisse hunde. Hunden måtte kun holdes på ejerens ejendom, der skulle være indhegnet og forsynetmed en sluselåge. Det ville endvidere være en betingelse, at hunden kun luftes af ejeren selv eller enanden person over 18 år, og at hunden er iført mundkurv og føres i fast snor på højst 2 meter. Hund·en skal også være i snor i områder, der er fritløbsområde for andre hunde. Ejeren måtte kun lufte énhund ad gangen. Hvis en af disse hunde løb bort, skulle politiet underrettes senest 1 time efter, atejeren var blevet opmærksom på, at hunden var forsvundet. Et lovudkast, der bygger på denne mo·del, er optaget som bilag 2 til betænkningen.Fire af udvalgets medlemmer (Pernille Hansen, Jens Kruse Mikkelsen, Ingeborg Mølbak og JensSvenningsen)kan ikke støtte et forslag om særregler for bestemte hunderacer. Disse medlemmerfinder – ligesom med hensyn til raceforbuddet – at en regulering af denne karakter vil ramme bådefor bredt og for snævert, idet der findes en lang række velfungerende familiehunde inden for disseracer, ligesom der ikke er grund til at tro, at problemerne med skambidning af mennesker og andrehunde vil forsvinde af den grund, idet der også findes farlige hunde inden for andre hunderacer.Man skal i den forbindelse ikke underkende den dyrevelfærdsmæssigt negative virkning af, at dissehunde – og herunder altså også i meget vidt omfang hunde, der ikke har udvist nogen konkrete farefor deres omgivelser – aldrig ville kunne løbe frit rundt uden for ejerens indhegnede have, men altidskulle være iført snor og mundkurv og være uden artsfællekontakt, når de bevæger sig uden for den·ne have. Dette vil være en meget betydelig indskrænkning af disse hundes naturlige fysiologiske ogadfærdsmæssige behov30og i øvrigt risikere at gøre dem mere aggressive og uhåndterlige, end deellers ville være. Når det så samtidig ikke er praktisk muligt at håndhæve særregler, før politiet har29
Seks af udvalgets medlemmer (Pernille Hansen, Vibeke Knudsen, Jens Kruse Mikkelsen, Ingeborg Mølbak, JensSvenningsen og Hans Tonsborg) finder ikke, at det er nødvendigt at medtage hunde af racen staffordshire bull terrier pålisten over hunde, der omfattes af et eventuelt forbud, der bygger på den norske model med omvendt bevisbyrde. Detskyldes dels, at racen i mange år er blevet avlet til familiehund, så dens egenskaber i dag ikke er meget anderledes endandre terrieres, dels at den ikke bliver ret stor. Racestandarden angiver således en maksimal vægt på 17,6 kg., men ipraksis forekommer vægte på op til ca. 20 kg. Baggrunden for at medtage hunden på listen skulle være, at det er ind·trykket, at en del pitt bull terriere går for at være staffordshire bull terriere. Dette problem kommer man uden om ved atanvende den norske model. Lovudkastet i bilag 2 omfatter således ikke staffordshire bull terrier, da de medlemmer afudvalget, der udtrykkeligt støtter lovudkastet, ikke finder, at denne hunderace bør omfattes.30
Sml. dyreværnslovens § 2.
108
givet ejeren et pålæg om at overholde særreglerne, mister ordningen en betydelig del af sin forebyg·gende værdi. Der er således en betydelig risiko for, at det er de lovlydige hundeejere med velfunge·rende hunde af de nævnte racer, der først og fremmest berøres af de skærpede særregler, mens deproblematiske hundeejere med utilpassede og aggressive hunde først efter en ikke ubetydelig politi·indsats med udstedelse af pålæg vil kunne straffes for ikke at overholde reglerne. Under disse om·stændigheder finder disse medlemmer, at de betydelige ulemper ved en ordning med særregler forbestemte hunderacer langt fra opvejer den forventede beskedne forebyggende gevinst i forhold tilden gældende ordning om pålæg til farlige hunde efter hundelovens § 6 med de ændringer, der fore·slås i de følgende afsnit.To af udvalgets medlemmer (Vibeke Knudsen, Hans Tonsborg)finder, at særregler for de nævnte 10hunderacer er nødvendige for at mindske faren ved disse hunde mest muligt, og at en model somden skitserede vil bidrage til at styrke politiets indsats på dette område. Disse medlemmer findersamtidig, at de opstillede krav er rimelige i forhold til de berørte hunde og hundeejere i lyset af detsamfundsproblem med farlige hunde, som skal løses.Tre af udvalgets medlemmer (Cristina Angela Gulisano, Pernille Langermann-Nielsen, BirgitKleis)bemærker, at spørgsmålet om indførelse af særregler for bestemte hunderacer til dels hængersammen med spørgsmålet om indførelse af et eventuelt forbud mod bestemte hunderacer. I det om·fang, der måtte blive indført et forbud, vil det således ikke være nødvendigt at indføre sådanne sær·regler. I øvrigt må spørgsmålet om at indføre sådanne særregler i sidste ende bero på en politisk af·vejning af de forskellige – til dels modsatrettede – hensyn, som gør sig gældende på området.7.5. Krav til hundeejerens alder og personlige forholdI dette og de følgende afsnit overvejes det, om der generelt for alle hunde er anledning til at skærpereglerne for hold af hunde.Dyreværnslovens § 19 indeholder etalderskrav,hvorefter dyr kun må overdrages til børn under 16år, hvis forældremyndighedsindehaveren samtykker. Bestemmelsen blev indsat i dyreværnsloven i1991 for at sikre, at Danmark kunne tiltræde Den Europæiske Konvention af 13. november 1987om beskyttelse af kæledyr31. Et flertal i Dyreværnsudvalget havde i betænkning nr. 1154/1988 omdyreværn anbefalet, at aldersgrænsen blev fastsat til 18 år i stedet for 16 år, så aldersgrænsen svare·31
Bekendtgørelse nr. 63 af 12. august 1993 (Lovtidende C). Efter konventionens artikel 6 må kæledyr ikke sælges tilbørn under 16 år uden udtrykkeligt samtykke fra forældrene. Den danske bestemmelse vedrører ikke kun salg, men en·hver overdragelse. Ved overdragelse i dyreværnslovens § 19 således forstås både salg, foræring og andre former foroverdragelse. Til gengæld er det at overlade ansvaret for et dyr midlertidigt til et barn under 16 år ikke omfattet af be·stemmelsen, og man kan derfor godt efter dyreværnsloven lade f.eks. naboens børn gå tur med ens hund, hvis børneneer store nok til kunne håndtere hunden på forsvarlig vis.
109
de til myndighedsalderen. Justitsministeriet var imidlertid enigt med mindretallet i, at de dyreværns·mæssige hensyn var tilstrækkeligt tilgodeset med en aldersgrænse på 16 år.Udvalget finder ikke noget grundlag for at foreslå en særskilt forhøjet aldersgrænse for overdragelseeller besiddelse af hunde. Antræffer politiet hunde, der skaber konkret fare eller frygt i deres omgi·velser, kan der derimod være anledning til at overveje muligheden for at give pålæg om, hvem dermå lufte hunden, jf. nedenfor i afsnit 7.7.Udvalget har endvidere overvejet, om der bør stilles krav til besidderenspersonlige forholdog her·under om, at den pågældende ikke tidligere har været straffet for visse grovere lovovertrædelser(vandelskrav).Krav til privatpersoners vandel og personlige forhold findes f.eks. i våbenlovgivningen. Det følgersåledes af § 37, stk. 1, i våbenbekendtgørelsen32, at bl.a. våbentilladelse efter våben- og eksplosiv·stofloven kun kan gives til personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel der ikke fore·ligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.Det følger af praksis på området, at der ved vurderingen af ansøgeres personlige forhold og hidtidi·ge vandel i forbindelse med våbentilladelser må lægges vægt på, om den pågældende har haft sagerom drab, vold, røveri, voldtægt, ulovlig tvang, frihedsberøvelse, overtrædelse af straffelovens § 252om forsætlig fareforvoldelse og § 266 om trusler mv. samt overtrædelser af våbenlovgivningen ognarkotikalovgivningen. Det er endvidere umiddelbart klart, at våbentilladelse skal afslås, hvis derforeligger begrundet risiko for, at våbnet vil blive misbrugt. Det samme gælder, hvor skødesløshed iomgang med skydevåben er særligt indiceret. Endvidere må udgangspunktet i tilfælde, hvor der erbegrundet tvivl om, hvorvidt våbnet vil blive misbrugt, være, at en våbentilladelse nægtes.Hvis der skal opstilles krav til hundeejeres personlige forhold, herunder vandelskrav, forudsætterdet, at der indføres krav om forudgående tilladelse fra politiet (eller anden myndighed) for at eje el·ler besidde hund. De administrative omkostninger, der ville være forbundet hermed, står efterudvalgets opfattelse meget langt fra mål med de forventede fordele ved at afskære kriminelle ellerpsykisk uligevægtige personer fra at eje eller besidde en hund. Nedenfor i afsnit 7.12. stiller udval·get imidlertid forslag om en udvidet adgang til at frakende personer retten til personligt at beskæfti·ge sig med hunde. Allerede efter den gældende bestemmelse i hundelovens § 12 a er der mulighedfor rettighedsfrakendelse i visse tilfælde over for personer, hvis hunde konkret har forvoldt skade påandre.7.6. Uddannelseskrav til hundeejeren (”kørekort”)32
Bekendtgørelse nr. 997 af 19. oktober 2009 om våben og ammunition mv.
110
Udvalget har endvidere overvejet, om der bør stilles krav om gennemførelse af et kursus for at kun·ne holde hund.I Frankrig33er der krav om, at besiddere af visse hunderacer skal gennemføre et kursus af én dagsvarighed. På kurset gennemgås bl.a. emner som hundeejernes ansvar og pligter, det faglige miljø ogforeninger vedrørende hunde. På kurset gennemgås endvidere hundens karakteristika, de forskelligehundetypers oprindelse, de vigtigste karakteristika for adfærdsudvikling, kommunikation mellemhund og besidder, de grundlæggende mekanismer for indlæring hos hunde og nødvendigheden af atopdrage hunde for at opnå harmoni i forholdet mellem hunde og besidder, både når hunden færdespå private og offentlige områder. Kurset indeholder endvidere en gennemgang af de forskellige år·sager til aggressiv adfærd (relationel, udviklingsbetinget eller medicinsk), forebyggelse af aggressivadfærd, valg af race og ønsket adfærd i tilfælde af aggression (styring af den aggressive hund). En·delig indeholder kurset nogle praktiske øvelser i at føre hunde i snor, påsætning og aftagning afmundkurv, særlige teknikker ved møde med ukendte personer og andre hunde, situationer i bylivet,herunder siddende stilling ved overgange og rolig holdning på offentlige steder.Det er udvalgets opfattelse, at jo bedre forståelse ejeren har for sin hunds adfærd, jo bedre vil ved·kommende kunne opdrage hunden og håndtere eventuelle aggressionsproblemer. Deltagelse i socia·liseringskurser giver hvalpe mulighed for at lære at håndtere forskellige potentielle stress- og angst·fyldte situationer, hvilket efter udvalgets opfattelse normalt vil hindre, at hvalpen udvikler en angstog aggressiv adfærd.Det vil derfor være meget ønskeligt, hvis flere besiddere – ikke mindst besiddere af krævendehunde – deltager i de kurser, der allerede i dag udbydes af bl.a. Dansk Kennel Klub og Danmarkscivile Hundeførerforening. Udvalget finder imidlertid, at det vil være for vidtgående i forhold tilden foreliggende problemstilling med farlige hunde at stille at krav om, at alle hundeejere – elleralle, der erhverver hund efter ikrafttrædelsen af en ændring af hundeloven – skal gennemgå et lov·pligtigt kursus. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at det ikke vil være relevant at indføre mulig·hed for, at politiet kan pålægge en hundeejer at deltage i et sådant kursus, hvis dennes hund konkrethar forvoldt skade eller fare for deres omgivelser. For at få udbytte af kurset kræves det, at hundee·jeren konstruktivt medvirker i uddannelsesforløbet, og det er der betydelig risiko for ikke vil væretilfældet, hvis deltagelse i kurset sker efter pålæg fra politiet.7.7. Skærpede regler for pålæg om mundkurv og snor mv.Efter hundelovens § 6, stk. 234, kan politidirektøren, hvis en hund har forvoldt skade på et menneskeeller anden væsentlig skade, eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan3334
Jf. afsnit 4.7.Jf. afsnit 3.2.3.
111
være farlig for sine omgivelser, enten give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes in·delukket, skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele. Politidi·rektøren kan endvidere træffe afgørelse om at lade hunden aflive. Efter hundelovens § 6, stk. 335,kan politidirektøren give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skalføres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele, hvis hunden har for vaneat forulempe mennesker eller dyr ved på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for alminde·lig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem eller at forulempe husdyr i ejendom eller på mark.Udvalget har overvejet om, der dels er anledning til at lempe betingelserne for at give pålæg efterhundelovens § 6, stk. 2, dels er anledning til at udvide politiets reaktionsmuligheder, det vil sige deforhold, der kan gives pålæg om.For så vidt angårbetingelserne for at give pålæghar udvalget navnlig fokuseret på bestemmelsenstredje led om situationer, hvor ”der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kanvære farlig for sine omgivelser”.I forarbejderne36nævnes som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde den situation, hvoret overhængende angreb fra en hund mod et menneske eller et andet dyr afværges ved besidderenseller tredjemands mellemkomst, men det anføres også, at der kan være grund til at overveje, om enhund kan være farlig for sine omgivelser, selv om en hund ikke har vist konkrete tegn på at værefarlig for sine omgivelser. Som eksempler, der kan indgå i vurderingen af, om en hund må anses forat være farlig, kan nævnes:----hvor en person truer eller har truet med at pudse sin hund på andre personer eller dyr,hvor en hund skaber frygt i sine omgivelser, f.eks. ved på en truende eller aggressiv måde at farefrem eller forfølge folk,hvor en person grundet manglende dressur ikke kan tøjle hundens farlige egenskaber,hvor den pågældende besidder tidligere har fået aflivet en hund som farlig, og hvor der erbegrundet formodning for, at også den nuværende hund er farlig.
Det er vigtigt at understrege, at hundeejeren eller -besidderen kun har krav på, at der gennemføresen hundesagkyndig undersøgelse efter hundelovens § 6 a, stk. 2, hvis politiet påtænker at træffe af·gørelse om aflivning af hunden37. Et pålæg om snor eller mundkurv kan således meddeles, uden atder gennemføres en hundesagkyndig undersøgelse.
3536
Jf. afsnit 3.2.4.Lovforslag nr. L 164 af 26. februar 2003 (bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2).37I det lovudkast, som Justitsministeriet sendte i høring den 11. september 2009 er det foreslået, at besidderens adgangtil at forlange en hundesagkyndig undersøgelse ikke gælder, hvis hunden ved et overfald har skambidt et menneske elleren anden hund, og i denne situation skal politiet efter forslaget have pligt til at lade hunden aflive.
112
Udvalget har navnlig overvejet hjælpekriteriet ”hvor en hund skaber frygt i sine omgivelser” (2.pind). Selv om eftersætningen, jf. ordet ”f.eks.” ikke er udtømmende, kan det ikke afvises, at den erblevet opfattet sådan i praksis, og selve lovteksten fokuserer også mere på hundens farlighed endden frygt, som hunden skaber i sine omgivelser. Omvendt er det af hensyn til hundeejernes retssik·kerhed og hundenes velfærd heller ikke ønskeligt, at enhver subjektiv frygt for en hund, kan føre tilden pågældende hund får pålæg om snor eller mundkurv. Formentlig blandt andet i lyset af den be·tydelige presseomtale af kamp- eller muskelhunde, der har skambidt mennesker eller hunde, er derflere eksempler på at ejere af hunde – der ikke kan betegnes som hverken kamp- eller muskelhunde,og som ikke har udvist nogen konkret fare for deres omgivelser – er blevet opfordret eller truet afandre til at skaffe sig af med deres hund. Der må derfor foreligge objektive omstændigheder, som igivet fald begrunder et pålæg.Der er imidlertid efter udvalgets opfattelse behov for i lovteksten stærkere at understrege politietsmuligheder for at gribe ind over for hunde, der skaber frygt i deres omgivelser. Udvalget foreslårderfor, at betingelserne for at give pålæg efter hundelovens § 6, stk. 2, formuleres således (tilfø·jelsen er fremhævet med kursiv):”Hvis en hund har forvoldt skade på et andet menneske eller anden væsentlig skade,hvishundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabefrygt i sine omgivelser,eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hundkan være farlig for sine omgivelser, kan politidirektøren …”Det skal understreges, at den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen ikke giver politiet adgang til atgribe indalenepå grundlag af, at hundens fysiske fremtræden, dvs. fordi den ligner en kamp- ellermuskelhund. Det ville blive for vilkårligt i lyset af vanskeligheder med at racebestemme sådannehunde og de store variationer med lav aggressionstærskel mv. hunde og hunderacer imellem. Derskal efter den foreslåede bestemmelse foreligge konkrete, objektivt konstaterbare holdepunkter ihundens eller besidderens adfærd som begrundelse for at give et pålæg efter dette led i bestem·melsen. Det er omvendt lige så klart, at der – af hensyn til omgivelsernes tryghed – undertiden måstilles større krav til f.eks. besidderens kontrol over, og dressur af, en stor og muskuløs hund medstærke kæber end over en mindre puddelhund.Det er hensigten med den ændrede formulering at understrege hensynet til, og vigtigheden af, at dersættes ind over for den (begrundede) utryghed, som der i nogle tilfælde kan være med hensyn til be·stemte hunde, f.eks. hvor ejeren ikke udviser ansvarlighed i forbindelse med sin omgang med oghold af hunden. Bestemmelsen skal således skabe grundlag for at politiet – ud over de eksempler,der er nævnt i forarbejderne til den gældende bestemmelse – kan gribe ind med relevante pålæg,f.eks. over for hundeejere, som lufter en stor og stærk hund i en lang line, så den reelt ”ryddergaden” for andre mennesker, som søger væk for at komme uden for hundens rækkevidde,somlader
113
deres hund strejfe omkring i områder med børn e.l.,eller sompå anden måde i sin omgang medhunden ikke tager tilstrækkeligt hensyn til andres sikkerhed og tryghed, f.eks. ved at holde en sådanhund i en have, der ikke er forsvarligt indhegnet eller ikke umiddelbart fremstår som sådan (jf. her·om nedenfor). Det skal understreges, at bestemmelsen ikke kun omfatter personer, der bevidstanvender hunden som forsvars- eller angrebsvåben eller ”potensforlænger”, men også velmenendepersoner, som blot ikke evner på relevant måde at holde og håndtere en stærk og kraftfuld hund påsædvanlige vilkår uden pålæg fra politiet.Den nugældende henvisning til hunde, som der er grundlag for at antage kan være farlige for sineomgivelser, er bibeholdt i bestemmelsen, idet udvalget ikke har fundet at kunne udelukke, at derkan vise sig behov for at gribe ind over for hunde, hvor det ikke godtgøres, at hunden eller besid·deren konkret har udvist en adfærd, der har været egnet til at skabe frygt, men hvor politiet på etmere indirekte grundlag finder behov at iværksætte en hundesagkyndig undersøgelse, som viser, athunden kan være farlig for sine omgivelser, og at det er nødvendigt og berettiget at aflive hundeneller at give besidderen pålæg. Det kan f.eks. være, hvor den pågældende besidder tidligere har fåetaflivet en hund som farlig, og hvor der er begrundet formodning for, at også den nuværende hund erfarlig. Det er næppe tænkeligt, at politiet kan dokumentere en hunds farlighed på anden måde endved henvisning til hundens eller besidderens adfærd eller en hundesagkyndig undersøgelse, men be·stemmelsens formulering udelukker det ikke. Det er i det hele hensigten med den ændrede formule·ring at udvide og ikke indskrænke politiets mulighed for at gribe ind over for farlige og utrygheds·skabende hunde.For så vidt angår politietsreaktionsmulighederhar udvalget overvejet behovet for at give politietmulighed for at give pålæg om indhegning af haven omkring den ejendom, hvor hunden holdes, ogom, at hunden kun må luftes af ejeren og eventuelt af andre navngivne personer og eventuelt kunalene.Udvalget har noteret sig, at flere hundeangreb er sket i forbindelse med, at den angribende hund erløbet ud af ejerens have. Udvalget finder derfor, at politiet – når betingelserne i den foreslåede be·stemmelse er opfyldt – bør kunne stille krav om, at ejerens ejendom indhegnes, således af hundenikke kan slippe ud, når den færdes løs i haven. Det er udvalgets opfattelse, at pålægget bør omfattehele det område, hvor hunden kan færdes frit uden snor og mundkurv. Udvalget finder endvidere, atindhegningen i givet fald skal bestå af et solidt hegn, som er mindst 1,8 m højt, for at indhegningeneffektivt kan beskytte mod, at hunden forcerer indhegningen. Herudover skal der som indgang tilejendommen etableres en sluselåge, som består af to låger med en gang imellem, således at hundenikke kan løbe ud, når lågen åbnes.Udvalget har endvidere overvejet, om der bør være mulighed for, at politiet giver yderligere pålægvedrørende luftning mv. af hunden, ud over de eksisterende muligheder for at give pålæg om snor
114
eller mundkurv. Udvalget har i den forbindelse særlig overvejet, om der bør kunne fastsætte kravom, at sådanne hunde kun må luftes af ejeren (besidderen) og eventuelt af andre navngivne (myndi·ge) personer, der er i stand til at håndtere hunden på fornuftig vis, og om der bør kunne pålæggesbegrænsninger for antallet af hunde, som luftes samtidig af samme person. Udvalget finder, at det erhensigtsmæssigt at give politiet mulighed for at stille sådanne krav, hvor det er relevant på grund afhundens farlighed eller dennes eller ejerens konkrete adfærd. Der er således væsentlig forskel på,hvilken kontrol en voksen, der kender hunden, har over denne, og hvilke muligheder den pågælden·de har for at gribe ind over for aggressionsproblemer, sammenlignet med den kontrol mv. en frem·med eller et barn kan have, ligesom det alt andet lige er væsentlig nemmere at have kontrol over énhund end flere. Særligt for så vidt angår krav om at en hund skal luftes alene bemærkes, at det ikkekan antages, at dyreværnslovens § 238indeholder et krav om artsfællekontakt.Uanset, om der indføres en generel pligt til at føre hunde i snor i byer og områder med bymæssigbebyggelse, vil det fortsat være relevant at kunne give pålæg om snor efter hundelovens § 6, stk. 2,idet et sådant pålæg gælder helt generelt – dvs. også uden for byer og områder med bymæssig be·byggelse og i såkaldte fritløbsområder, hvor andre hunde kan løbe frit – og udvalget forudsætter, atder vil kunne fastsættes krav til snoren, navnlig således at det ikke vil være tilladt at føre hunden ien såkaldt flexi-line. Efter udvalgets opfattelse bør et pålæg om snor efter § 6, stk. 2, i almindelig·hed indeholde et pålæg om at føre hunden i en fast line, der højst er 2 meter lang.7.8. Registrering af politiets pålæg til hundeejere – pålæg følger hundenI dag registreres pålæg efter hundelovens § 6 i Kriminalregistret under hundens ejer. Det er såledeskun muligt via registret at få oplyst, om en bestemt person (cpr.nr.) har en hund med et pålæg, mensder ikke kan søges efter, om der er meddelt et pålæg til en bestemt hund (id-nummer).Efter de gældende regler følger et pålæg ikke hunden ved overdragelse eller salg til anden39. Hvishunden overflyttes til en anden politikreds, skal besidderen efter hundelovens § 6, stk. 640, under·rette den nye politikreds om et pålæg, og det er forudsat, at politiet i den gamle politikreds i videstmuligt omfang underretter den nye politikreds om et meddelt pålæg, hvis politiet bliver opmærksompå en hunds flytning til en anden politikreds. Der kan dog i høj grad stilles spørgsmålstegn ved,hvor ofte nogen af delene sker i praksis.Hvis en hund antræffes på et offentligt sted, vil politiet således i en række tilfælde ikke have nogensærlig nem adgang til at kontrollere, om den pågældende hund burde være ført i (kort) snor eller38
Hvorefter enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, vandes og passesunder hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner·kendte praktiske og videnskabelige erfaringer39Jf. afsnit 3.2.7., der også beskriver politiets reaktionsmuligheder både i omgåelsestilfælde og ved en reel overdragelse.40Jf. afsnit 3.2.6.
115
iført mundkurv. I de tilfælde, hvor det ikke er ejeren selv, der lufter hunden, og den person, der harhunden i sin besiddelse ikke oplyser om dens rette ejer, skal politiet via id-mærket41og en opring·ning til Dansk Hunderegister fremskaffe ejerens navn, der derefter skal slås op i Kriminalregistret.Denne noget omstændelige proces kan efter udvalgets opfattelse i en række tilfælde føre til, at poli·tiet afstår fra at foretage en sådan kontrol.Efter udvalgets opfattelse er det derfor af meget stor betydning for en effektiv indsats over for farli·ge hunde, at politiet har mulighed for at aflæse id-mærket og ud fra det mærke via et registeropslagkonstatere, om der findes et pålæg vedrørende den pågældende hund. Samtidig bør et pålæg efterudvalgets opfattelse følge hunden ved overdragelse.Det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse i hundelovens § 6, stk. 6, om underretning vedoverflytning til en anden politikreds erstattes af følgende bestemmelse:”Overdrages hunden til en anden besidder, gælder et pålæg efter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3,umiddelbart over for den nye besidder.”Ved overdragelse forstås enhver form for salg, gave, bytte og lignende. Overlades hunden midlerti·digt til en anden til pasning eller lignende, vil et eventuelt pålæg fortsat gælde i forhold til hundenog adressaten for pålægget (dvs. besidderen), og det er således dennes ansvar, at den midlertidigehundepasser overholder pålægget.En ny besidder, der vil sikre sig, at den hund, som vedkommende erhverver, er fri for pålæg, må så·ledes ved henvendelse til politiet sikre sig, at der ikke er registreret noget pålæg vedrørende hunden.Selv om han undlader dette – eller i øvrigt hævder ikke at kende til pålægget – følger det af den fo·reslåede bestemmelse, at han ikke desto mindre vil kunne straffes for at overtræde pålægget.Hvorledes registrering af pålæg skal gennemføres i praksis, så det følger hunden og ikke ejeren, måvurderes nærmere i forbindelse med en gennemførelse af et eventuelt lovforslag herom. DanskHunderegister, som af Justitsministeriet har fået overdraget det praktiske arbejde med registrering afhunde, er en privat forening stiftet af Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening, DyrenesDags Komite (Fond) og Dansk Kennel Klub42. Efter udvalgets opfattelse taler persondatabeskyt·telsesmæssige hensyn for ikke at registrere politiets strafsanktionerede pålæg i et register, der drivesi privat regi, mens der omvendt heller ikke er nogen anledning til overføre det velfungerende hund·eregister til offentligt regi. Ligesom personoplysningerne i Kriminalregisteret hidrører fra Det Cen·trale Personregister (CPR), kunne man imidlertid forestille sig, at politiet etablerede et nyt hundepå·læg-register baseret på oplysninger fra Dansk Hunderegister.41
Efter hundelovens § 1, stk. 1, skal en hund ganske vist være forsynet med ejerens (besidderens) navn og adresse, menden bestemmelse vil formentlig ofte ikke være overholdt, hvis ejeren ikke efterlever et pålæg efter hundelovens § 6.42Jf. bekendtgørelse nr. 1500 af 20. december 2004 om mærkning og registrering af hunde (med senere ændringer).
116
Da det er hundens ID-nummer, der danner grundlag for registreringen, er det vigtigt, at registeretløbende tilføres oplysninger fra Dansk Hunderegister om nye registreringer af hunde. Dette kan me·ste hensigtsmæssigt ske ved, at der løbende – f.eks. en gang i døgnet – sker en direkte overførsel afoplysninger fra Hunderegisteret til politiets register. En mindre ambitiøs model kunne være, at op·lysningerne fra Hunderegisteret ikke overføres direkte, men sendes til politiet på en anden måde ogderefter indføres manuelt i registeret. Det vil dog under alle omstændigheder være en forudsætning,at oplysninger om samtlige hunde, der er registreret i Hunderegisteret, indlægges i politiets registerved dettes oprettelse.I forbindelse med etablering at et sådant register i politiets regi kunne det overvejes at indføre mu·lighed for, at ejeren/besidderen af hunden kan få udstedt en ”pålægsattest” for hunden, således atdet f.eks. ved overdragelse af hunden kan dokumenteres, at hunden ikke er meddelt pålæg i medføraf hundelovens § 6. Betaling for udstedelse af sådanne pålægsattester kunne eventuelt medgå til fi·nansieringen af driften af registeret.Rigspolitiet har oplyst, at det på baggrund af et overordnet skøn må forventes, at omkostningerneved udvikling og implementering af et nyt hunderegister i politiet kan udgøre i størrelsesordenen5-10 mio. kr. Hertil kommer årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på omkring 30 pct. afanskaffelsesudgiften. Ved udarbejdelsen af dette skøn er der taget udgangspunkt i, at der, særligt pågrund af de krav der stilles til behandling af personfølsomme oplysninger, ikke vurderes at være enstandard softwareløsning, der umiddelbart kan implementeres. Det er endvidere lagt til grund, at derskal tilvejebringes en løsning, der er til rådighed for hele det danske politi. Det bemærkes, at om·kostningerne forbundet med etablering af en digital overførelse af data fra Dansk Hunderegister tilet nyt hunderegister i politiet ikke i sig selv skønnes at have en sådan størrelse, at der er anledningtil at overveje at anvende en manuel opdatering af registeret.Det ligger uden for udvalgets opgave nærmere at vurdere de tekniske, persondataretlige og bevil·lingsmæssige aspekter af et sådant nyt register i politiets regi.Udvalget skal imidlertid i denne sammenhæng betone vigtigheden af, at de enkelte politikredse haret tilstrækkeligt antal scannere, så patruljevognene i relevant omfang har mulighed medbringe enscanner, så eventuel kontrol af muligt farlige hunde kan foretages på stedet. En scanner koster efterdet oplyste 500-1.000 kr. Dette er efter udvalgets opfattelse et skridt i den rigtige retning.7.9. Id-mærkning af ikke-registrerede hunde
117
Efter hundelovens § 1, stk. 1, skal besidderen af en hund sørge for, at hunden, fra den er 4 månedergammel43, er mærket og registreret. Mærkning skal foretages ved øre- eller lysketatovering eller vedinjektion af en elektronisk chip efter et system, der er godkendt af Dansk Hunderegister, jf. § 5, stk.1, i bekendtgørelse nr. 1500 af 20. december 2004 om mærkning og registrering af hunde.Hvis en hund i strid med § 1, stk. 1, ikke er mærket og registreret, kan politiet lade hunden mærkeog registrere for besidderens regning, jf. hundelovens § 1, stk. 3.Der foreligger ikke nogen statistik over, hvor mange hunde – herunder hunde, der kan betegnes somkamp- eller muskelhunde – der ikke er mærket og registreret som de skal. Dog fremgår det af op·lysninger fra Forsikring & Pension, at antallet af skader, hvor den skadevoldende hund enten erukendt eller ikke er ansvarsforsikret, er stigende44.Efter udvalgets opfattelse er et væsentligt element i en mere effektiv håndhævelse af hundelovensregler om farlige hunde, at flest mulige hunde er mærket og registreret – og ansvarsforsikret, jf. ne·denfor i afsnit 7.10.Udvalget foreslår derfor at hundelovens § 1, stk. 3, ændres fra en ”kan”-regel til en ”skal”-regel, så·ledes at politiet fremover vil få pligt til at lade en hund mærke og registrere for besidderens regning,hvis den ikke er det i forvejen.7.10. AnsvarsforsikringDet følger af hundelovens § 8, stk. 2, at det påhviler besidderen af en hund at holde hunden ansvars·forsikret. Overtrædelse af denne forpligtelse kan straffes med bøde, jf. hundelovens § 12, stk. 1. Ef·ter § 8, stk. 3, fastsætter justitsministeren efter forhandling med Assurandør-Societetet (nu Forsik·ring & Pension) nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i stk. 2. Med hjemmel i dennebestemmelse har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 485 af 25. september 1984 om an·svarsforsikring af hunde.Erstatning for skader forvoldt af ukendte hunde eller hunde, der ikke er ansvarsforsikrede, udbetalesaf en særlig pulje. Det er således midler fra denne pulje, der erstatter skader, der er forvoldt af enhund, for hvilken den lovpligtige ansvarsforsikring ikke er tegnet, eller for hvilken forsikringen veler tegnet, men hvor den efterfølgende er ophævet af selskabet eller ikke holdt i kraft. Ifølge Forsik·ring & Pension er antallet af sager, hvor den skadevoldende hund enten er ukendt eller ikke ansvars·forsikret, stigende.454344
I Justitsministeriets lovudkast af 11. september 2009 foreslås aldersgrænsen sat ned til 8 uger.Jf. afsnit 5.3.4.45Jf. afsnit 5.3.4
118
Som anført ovenfor under afsnit 7.9 er det efter udvalgets opfattelse et væsentligt element i en mereeffektiv håndhævelse af hundelovens regler om farlige hunde, at flest mulige hunde er ansvarsfor·sikrede.Udvalget har derfor overvejet, om der bør indføres en ordning, som sikrer, at Dansk Hunderegisterindeholder opdaterede forsikringsoplysninger vedrørende hundene. En sådan ordning ville indebæ·re, at politiet, når de antræffer en hund, straks vil kunne konstatere, om hunden har den lovpligtigeansvarsforsikring, og – såfremt dette ikke er tilfældet – udstede en bøde til besidderen, jf. hunde·lovens § 12.Udvalget foreslår på den baggrund, at der i § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1500 af 20. december2004 med senere ændringer om mærkning og registrering af hunde, indsættes en bestemmelse om,at besidderen ved anmeldelse af en hund til Dansk Hunderegister, skal oplyse navnet på det forsik·ringsselskab, hvor hunden er ansvarsforsikret. Endvidere bør der i bekendtgørelsens § 9 indsættesen bestemmelse om, at Dansk Hunderegister skal registrere denne oplysning.Det følger allerede af § 12, stk. 1, i bekendtgørelsen om mærkning og registrering, at besidderen afhunden er forpligtet til at foretage anmeldelse til Dansk Hunderegister, hvis der sker ændringer i deregistrerede oplysninger. Besidderen vil således være forpligtet til at give meddelelse i tilfælde afeksempelvis skift af forsikringsselskab.I princippet vil besidderen også skulle give meddelelse til Dansk Hunderegister, hvis forsikringenophører af anden grund end selskabsskift, f.eks. på grund af præmierestance. Der er imidlertid envis formodning for, at besidderen ikke vil give meddelelse om, at hans eller hendes hund ikke læn·gere er omfattet af den lovpligtige ansvarsforsikring.Udvalget foreslår derfor, at der i bekendtgørelse nr. 485 af 25. september 1984 om ansvarsforsik·ring af hunde indsættes en bestemmelse, der forpligter forsikringsselskaberne til at sende enmeddelelse til Dansk Hunderegister, hvis en hundeansvarsforsikring ophører af anden grund endskift af forsikringsselskab. En tilsvarende regel gælder i forhold til ansvarsforsikringer for motorkø·retøjer.7.11. Forbud mod import af farlige hundeUdvalget har overvejet, om et eventuelt nationalt forbud mod hold af visse farlige hunde, bør sup·pleres af et forbud mod import af disse hunde.
119
Der er ikke foretaget harmonisering på området, og spørgsmålet om et eventuelt importforbud i for·hold til farlige hunde skal derfor vurderes i forhold til EUF-Traktaten.EUF-Traktatens artikel 34 forbyder indførselshindringer mv. i samhandelen mellem medlemslande·ne. Bestemmelsen er ifølge EUF-Traktatens artikel 36 ikke til hinder for forbud eller restriktioner,der er retfærdiggjort af en række nærmere bestemte hensyn, herunder hensynet til menneskers ogdyrs liv og sundhed, hensynet til den offentlige orden og hensynet til den offentlige sikkerhed. Dis·se forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling elleren skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.Det er herudover en generel betingelse for lovligheden af en handelsbegrænsende foranstaltning, atforanstaltningen er egnet til og nødvendig for at nå formålet, samt at de handelshindrende virknin·ger er så begrænsede som muligt (proportionalitetskravet).Et generelt forbud mod indførsel af visse hunde, vil omfatte såvel hunde, der indføres i Danmark fratredjelande, som hunde, der efter at være indført i Den Europæiske Union i henhold til EUF-trakta·ten er i fri omsætning inden for Unionen. Et sådant forbud vil derfor udgøre en handelshindring, jf.EUF-traktatens artikel 34. Forbuddet vil imidlertid som nævnt kunne indføres, hvis det kan begrun·des i et af de hensyn, som er nævnt i EUF-Traktatens artikel 36, og hvis det i øvrigt overholder be·tingelserne i EUF-Traktatens artikel 36 samt opfylder proportionalitetskravet.Udvalget har noteret sig, at der i Tyskland gælder et forbud mod indførsel af en række nærmere an·givne hunde, der ifølge forbundslovgivningen anses som farlige. Det drejer sig om følgende hunde:Pitbull terriere, american staffordshire terriere, staffordshire bull terriere, bullterriere og krydsnin·ger, hvori de nævnte hunde indgår. Endvidere gælder der i visse delstater er forbud mod indførsel afhunde, der i henhold til den pågældende delstats lovgivning anses for farlige46.Det tyske indførselsforbud blev indført i 2001 på baggrund af flere sager, hvor farlige hunde havdeangrebet mennesker herunder især børn. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det vur·deres, at indførselsforbuddet er i overensstemmelse med EF-Traktatens artikel 30 (svarende til dennugældende EUF-Traktats artikel 36), og der henvises i den forbindelse til, at bestemmelsen tilladerindførselsbegrænsninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed samt tilbeskyttelse af menneskers liv og sundhed.Udvalget har endvidere noteret sig, at Tyskland forud for indførelsen af forbuddet mod indførsel afvisse hunde, notificerede forbuddet over for EU-Kommissionen, i overensstemmelse med reglerne46
Jf. afsnit 4.5
120
om tekniske forskrifter i informationsproceduredirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv98/34/EF som ændret ved Rådets direktiv 98/48/EF). Af notifikationen fremgår bl.a., at der i Tys·kland ikke gælder mindre restriktive nationale regler end i forhold til den grænseoverskridende tra·fik, og at foranstaltningen ansås for hastende, da der havde været et stigende antal tilfælde af bid frafarlige hunde, der bl.a. havde kostet et barn livet.Udvalget foreslår på den baggrund, at et eventuelt dansk forbud mod hold af farlige hunde, supple·res af et forbud mod indførsel af disse hunde.Udvalget bemærker i den forbindelse, at et sådant importforbud ikke må være mere restriktivt endden foreslåede danske, nationale ordning. Dette vil bl.a. kunne få betydning, hvis der lægges op tilen særlig overgangsordning for opdrættere af farlige hunde, idet en sådan overgangsordning ikkemå stille danske opdrættere bedre end udenlandske opdrættere.7.12. Sanktionsniveau mv.Efterhundelovens § 12, stk. 1,straffes overtrædelse af en række af hundelovens bestemmelser medbøde. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 5/2009 af 10. august 2009 fastsat følgende retningslinjerfor anklagemyndighedens bødepåstande (bødetakster):”Overtrædelse af § 1, stk. 1, ved som besidder af en hundikke at have sørget for, at hunden, fra den er 4 månedergammel, er mærket og registreret samt bærer halsbåndforsynet med et skilt, der angiver besidderens navn ogadresseOvertrædelse af § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., ved at have ladeten hund færdes uden ledsagelse på gader, veje, stier ellerpladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, i byerog områder med bymæssig bebyggelseOvertrædelsen i kombination med bid eller forvoldt skade,idet bødepåstanden i øvrigt kan forhøjes under hensyn tilskadernes omfangOvertrædelse af § 3, stk. 4, ved uden for byer og områdermed bymæssig bebyggelse som besidder af en hund at haveundladt at drage omsorg for, at den ikke strejfer omOvertrædelse af § 6, stk. 1, ved som besidder af en hundat have undladt at træffe de foranstaltninger, der efterforholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hundenvolder andre skade, idet bødepåstanden i øvrigt kan forhøjes
600 kr.
600 kr.
1.200 kr.
600 kr.
121
under hensyn til skadernes omfangOvertrædelse af § 8, stk. 2, ved som besidder af en hundat have undladt at holde den ansvarsforsikretOvertrædelse af pålæg givet i medfør af § 4 eller § 6, stk. 2, nr. 1,eller stk. 3, jf. § 12, stk. 1
1.200 kr.600 kr.800 kr.”
Ved de nævnte retningslinjer blev bøderne forhøjet med mere end 47 procent i forhold til de tidlige·re bødetakster fra 1991.Efter udvalgets opfattelse bør bødestraffen for alle de nævnte overtrædelser – bortset fra overtræ·delse af pålæg givet i medfør af § 4 om hunde, der forstyrrer ved gøen eller tuden – forhøjes mærk·bart af præventive grunde som led i en forstærket indsats for at modvirke, at hunde overfalder og bi·der mennesker og andre hunde, og for at sikre, at de står i passende forhold til de besparelser, deropnået ved f.eks. ikke at have mærket og registreret sin hund eller ved ikke at holde den ansvarsfor·sikret.Det foreslås derfor, at der i hundelovens § 12 indsættes en ny bestemmelse som stk. 2:”Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., § 3,stk. 4, § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, eller et pålæg udstedt i medfør af § 6, stk. 2 eller 3, udmålesen skærpet bøde.”Som etudgangspunkt for strafudmålingenforudsætter udvalget, at en overtrædelse af bestem·melserne i førstegangstilfælde straffes således:Overtrædelse af § 1, stk. 1, ved som besidder af en hundikke at have sørget for, at hunden, fra den er 4 månedergammel, er mærket og registreretOvertrædelse af § 1, stk. 1, ved som besidder af en hundikke at have sørget for, at hunden, fra den er 4 månedergammel, bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiverbesidderens navn og adresse47Overtrædelse af § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., ved at have ladeten hund færdes uden ledsagelse på gader, veje, stier ellerpladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, i byer47
2.000 kr.
1.000 kr.
Er hunden heller ikke mærket og registreret, anses bøden for manglende skilt indeholdt i bøden for manglende mærk·ning og registrering.
122
og områder med bymæssig bebyggelse48Overtrædelsen i kombination med bid eller forvoldt skade,idet bødepåstanden i øvrigt kan forhøjes under hensyn tilskadernes omfangOvertrædelse af § 3, stk. 4, ved uden for byer og områdermed bymæssig bebyggelse som besidder af en hund at haveundladt at drage omsorg for, at den ikke strejfer omOvertrædelse af § 6, stk. 1, ved som besidder af en hundat have undladt at træffe de foranstaltninger, der efterforholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hundenvolder andre skade, idet bødepåstanden i øvrigt kan forhøjesunder hensyn til skadernes omfangOvertrædelse af § 8, stk. 2, ved som besidder af en hundat have undladt at holde den ansvarsforsikretOvertrædelse af pålæg givet i medfør af § 6, stk. 2, nr. 1,eller stk. 3, jf. § 12, stk. 1
2.000 kr.
4.000 kr.
2.000 kr.
4.000 kr.
3.000 kr.
3.000 kr.
Efterhundelovens § 12, stk. 2,straffes en person også med bøde, hvis denne hidser en hund pånogen eller undlader at holde sin hund tilbage, når han bemærker, at den overfalder nogen. Det ervigtigt at understrege, at navnlig første led af denne bestemmelse i en række tilfælde efter omstæn·dighederne også vil være omfattet af straffelovens bestemmelser om vold (§§ 244-249) i givet faldvil blive straffet efter disse bestemmelser. Bestemmelsen forslås flyttet ind som 2. pkt. i den oven·for foreslåede nye bestemmelse i § 12, stk. 2, således at det tydeliggøres, at der også i disse tilfælde– hvor forholdet ikke kan henføres under straffeloven – skal udmåles en skærpet bøde. Som et ud·gangspunkt for strafudmålingen forudsætter udvalget, at en overtrædelse af denne bestemmelse iførstegangstilfælde straffes med en bøde på 4.000 kr.Efterhundelovens § 12, stk. 3,straffes overtrædelse af forbuddet mod hundekampe med bøde ellerfængsel i indtil 1 år. Der foreligger så vidt ses kun en trykt afgørelse fra praksis. IUgeskrift forRetsvæsen 2006, side 32,idømte Vestre Landsret to personer hver en bøde på 6.000 kr. for bl.a.49at48
Udvalget forudsætter, at dette også bliver udgangspunktet for strafudmålingen ved gennemførelse af forslaget ompligt til at føre hunde i snor i bymæssig bebyggelse, jf. det udkast til lovforslag om ændring af hundeloven og dyre·værnsloven, som Justitsministeriet sendte i høring den 11. september 2009.49De blev også dømt for ikke at have ladet deres hunde mærke og registrere. Efter de dagældende vejledende bødetak·ster fra Rigsadvokaten var straffen herfor som udgangspunkt en bøde på 200 kr.
123
have ladet deres hunde deltage i hundekamp. Det kunne ikke bevismæssigt lægges til grund, at de totiltalte havde arrangeret en hundekamp med væddemål om den vindende hund. Der blev ved stra·fudmålingen i øvrigt taget hensyn til, at hundekampen ikke havde påført hundene skader.Efter udvalgets opfattelse bør udgangspunktet for strafudmålingen i en situation som den forelig·gende, hvor der ikke er arrangeret væddemål, og hvor hundene (endnu) ikke har påført hinandenskader af betydning, være en bøde på 10.000 kr. Er der tale om en mere organiseret hundekamp,herunder med væddemål, eller er en eller begge hunde blevet skambidt50, bør udgangspunktet væreen kortere frihedsstraf, hvis nærmere længde bør fastsættes i lyset af sagens konkrete omstændighe·der.Igentagelsestilfældeforudsætter udvalget, at bødestraffene som udgangspunkt forhøjes med 50 pro·cent.Fastsættelsen af straffen i sager om overtrædelse af hundeloven vil i øvrigt fortsat bero på domstole·nes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- el·ler nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der taler herfor. Straffe·lovens øvrige almindelige regler om straffens fastsættelse vil således fortsat finde anvendelse isager om overtrædelse af hundeloven, herunder straffelovens § 81 om skærpende omstændigheder,§ 82 om formildende omstændigheder og § 83 om fastsættelse af straffen under den angivne straffe·ramme og strafbortfald i særlige tilfælde.Efterhundelovens § 12 aer der mulighed for at frakende en person retten til at beskæftige sig per·sonligt med hunde – for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum – hvis den pågældende1)2)3)4)har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr,har undladt at holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden overfaldt menne·sker eller dyr,som ejer eller besidder har ladet en hund deltage i en hundekamp ellerhar afholdt hundekampe.
Efter udvalgets opfattelse bør der også være mulighed for at frakende en person retten til at holdehund, hvis den pågældende5)i gentagne tilfælde er dømt for overtrædelse af hundelovens § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 4, §6, stk. 1, eller for overtrædelse af pålæg givet i medfør af § 6, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, jf. § 12,
50
I lovudkastet af 11. september 2009 defineres dette begreb i forhold til artsfæller således: ”Ved skambidning forstås atskade slemt ved bid. Skade skal forstås i overensstemmelse med brugen af ordet i straffelovens § 245, stk. 2, dog såle·des at skaden kan påføres både mennesker og dyr. Som skade anses bl.a. sår eller flænger, der kræver syning … skaderpå dyr vil almindeligvis have nødvendiggjort dyrlægehjælp. Hvis det er nødvendigt at aflive det angrebne dyr på grundaf dets skader, eller dyret dør i forbindelse med angrebet, vil der ligeledes være tale om skambidning.”
124
stk. 1.Bestemmelsen vil give mulighed for rettighedsfrakendelse i tredjegangstilfælde af overtrædelse afhundelovens bestemmelser om snorpligt mv., om pligten til at træffe foranstaltninger for at forebyg·ge, at hunden volder andre skade, samt ved overtrædelse af pålæg om snor og mundkurv samt de afudvalget foreslåede pålæg om indhegning af have mv. og om hvem, der må lufte hunden. Det erikke en betingelse for at anvende bestemmelsen, at det er de samme bestemmelser eller pålæg, derer overtrådt alle tre gange. Uanset, at der er tale om en ”kan”-regel, forudsætter udvalget, at der somaltovervejende hovedregel sker frakendelse, medmindre der foreligger helt særlige formildende om·stændigheder, for at sikre en effektiv håndhævelse af de beskrevne regler.7.13. Afsluttende bemærkningerUdvalget har i de forudgående afsnit fremlagt de forslag – navnlig i form af lovændringer – der ef·ter udvalgets opfattelse er relevante og nødvendige i en forstærket indsats for at modvirke, at hundeoverfalder og bider mennesker og andre hunde.Som nævnt flere gange, kan alle hunde – med forkert opdragelse og forkert håndtering – være farli·ge. Uanset hvilke initiativer der gennemføres, er det derfor ikke realistisk fuldstændigt at kunnefjerne dette problem, men en helt uundværlig grundforudsætning for en væsentlig reduktion af pro·blemets omfang vil under alle omstændigheder være, at der ofres stor opmærksomhed ikke kun pålovændringerne men også på gennemførelsen og prioriteringen af initiativerne i den praktiskehverdag, ikke mindst hos politiet.Det er herunder væsentligt at sikre en klar og anvendelig information om reglerne og de praktiskesagsskridt i sager om håndhævelse heraf fra de centrale myndigheder (Justitsministeriet og Rigspo·litiet) til medarbejderne i de enkelte politikredse, herunder i form af uddannelse, skriftlige vej·ledninger, ”action cards” og skabeloner til breve mv.En styrkelse af indsatsen vil endvidere forudsætte, at der vil kunne afsættes de fornødne personale·mæssige ressourcer både centralt og lokalt i politiet, ressourcer til dækning af udgifterne til pen·sionsanbringelse af hunde under behandlingen af sager om eventuel aflivning, jf. hundelovens § 6 b,samt anskaffes et tilstrækkeligt antal id-scannere51Udvalget anbefaler derfor, at der i forbindelse med behandlingen af forslag til lovændringer frem·lægges en plan for denne gennemførelse og den ressourcemæssige styrkelse, der vil være en forud·sætning for en prioritering af initiativerne, således at der fra politisk side tages stilling hertil.
51
Jf. afsnit 7.8.
125
Kapitel 8
Udvalgets lovudkast med bemærkningerSom anført ovenfor i afsnit 7.6. til 7.13. har udvalget overvejet, om der generelt for alle hunde eranledning til at skærpe reglerne for hold af hunde.På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at hundeloven ændres i overensstemmelse med neden·stående udkast til lovændring. For en beskrivelse af det nærmere indhold af den foreslåede ændringaf hundeloven, henvises til bemærkningerne til lovudkastet, jf. afsnit 8.2 nedenfor.Udvalget anbefaler endvidere, at der i bekendtgørelse nr. 1500 af 20. december 2004 om mærkningog registrering af hunde, indsættes en bestemmelse om, at besidderen ved anmeldelse af en hund tilDansk Hunderegister, skal oplyse navnet på det forsikringsselskab, hvor hunden er ansvarsforsikret.Endvidere bør der i bekendtgørelsens § 9 indsættes en bestemmelse om, at Dansk Hunderegisterskal registrere denne oplysning. Endvidere anbefaler udvalget, at der i bekendtgørelse nr. 485 af 25.september 1984 om ansvarsforsikring af hunde indsættes en bestemmelse, der forpligter forsikrings·selskaberne til at sende en meddelelse til Dansk Hunderegister, hvis en hundeansvarsforsikring op·hører af anden grund end selskabsskift. Der henvises til afsnit 8.3 nedenfor.8.1. Lovudkast
UDKASTtilForslag til lov om ændring af lov om hunde(…)§1I lov nr. 259 af 4. december 2005 om hunde, som ændret ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 og lov nr.538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 3,ændres ”kan” til: ”skal”.2.§ 6, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, hvis hundenseller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser,
126
eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgi·velser, kan politidirektøren1) give besidderen pålæg om, at den ejendom, hvor hunden holdes, skal være indhegnet af et hegnpå mindst 1,8 meter, der skal være forsynet med en sluselåge,2) give besidderen pålæg om, at hunden kun må luftes af denne eller af andre navngivne personerover 18 år, og ikke må luftes sammen med andre hunde,3) give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i snor, herunderpålæg om at hunden skal føres i en fast line, der højst er 2 meter lang, eller være forsynet med for·svarlig, lukket mundkurv eller begge dele, eller4) træffe afgørelse om at lade hunden aflive.”3.I§ 6, stk. 3 og 4,ændres ”stk. 2, nr. 1” til ”stk. 2, nr. 1-3”.4.§ 6, stk. 6,affattes således:”Stk.6.Overdrages hunden til en anden besidder, gælder et pålæg efter stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3,eller en afgørelse om aflivning efter stk. 2, nr. 4, eller stk. 4, umiddelbart over for den nye besid·der.”5.§ 12, stk. 1,affattes således:”Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, § 2, § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., § 3, stk. 3-5, § 5, § 6,stk. 1, § 7, § 8, stk. 2, eller et pålæg givet i medfør af § 4 eller § 6, stk. 2 eller 3.6.I§ 12, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, 1-3. pkt., § 3, stk. 4, § 6,stk. 1, § 8, stk. 2, eller et pålæg givet i medfør af § 6, stk. 2 eller 3, udmåles en skærpet bøde. Påsamme måde straffes den, der hidser en hund på nogen eller undlader at holde sin hund tilbage, nårhan bemærker, at den overfalder nogen.”Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.7.I§ 12 a, stk. 1, nr. 3,ændres ”hundekamp eller” til ”hundekamp,”.8.I§ 12 a, stk. 1, nr. 4,ændres ”hundekampe.” til ”hundekampe eller”.9.I§ 12 a, stk. 1,indsættes som et nytnr. 5:”5) I gentagne tilfælde er straffet for overtrædelse af hundelovens § 3, stk. 1, 1.-3. pkt. § 3, stk. 4, §6, stk. 1, eller for overtrædelse af pålæg givet i medfør af § 6, stk. 2, nr. 1-3 eller stk. 3, jf. § 12, stk.1.”
127
§2Loven træder i kraft den 1. juli 2010. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 748 af 14. november1991 om forbud mod hold af særligt farlige hunde.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
8.2. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 1, stk. 3)Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hundelovens § 1, stk. 3, hvorefter politiet kan lade enhund registrere eller mærke for besidderens regning, ændres, så politiet fremover får pligt til at ladeen hund mærke og registrere for besidderens regning, hvis hunden i strid med hundelovens § 1, stk.1, ikke er mærket og registreret.Til nr. 2 (§ 6, stk. 2)Med den foreslåede bestemmelse præciseres hundelovens § 6, stk. 2, idet det nu fremgår af bestem·melsen, at der kan udstedes pålæg efter hundeloven, hvis hundens eller besidderens adfærd er af ensådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser.Det fremgår af forarbejderne til den nuværende § 6, stk. 2, jf. lovforslag nr. L 164 af 26. februar2003, at en hund bl.a. kan anses for farlig, hvis den skaber frygt i sine omgivelser, f.eks. ved på entruende eller aggressiv måde at fare frem eller forfølge folk. Selv om eksemplificeringen ikke erudtømmende, kan det ikke afvises, at den er blevet opfattet sådan i praksis, og den gældende formu·lering af § 6, stk. 2, fokuserer også mere på hundens farlighed end på den frygt, som hunden skaberi sine omgivelser. Det vurderes derfor, at der er behov for i lovteksten at understrege politiets mu·lighed for at gribe ind over for hunde, der skaber frygt i deres omgivelser.Den foreslåede ændring giver ikke politiet adgang til at gribe indalenepå grundlag af, at hundensfysiske fremtræden, dvs. fordi den ligner en kamp- eller muskelhund. Det ville blive for vilkårligt ilyset af vanskeligheder med at racebestemme sådanne hunde og de store variationer med lav ag·gressionstærskel mv. hunde og hunderacer imellem.
128
Der skal efter den foreslåede bestemmelse foreligge konkrete, objektivt konstaterbare holdepunkteri hundens eller besidderens adfærd som begrundelse for at give et pålæg efter dette led i bestem·melsen. Det er omvendt lige så klart, at der – af hensyn til omgivelsernes tryghed – undertiden måstilles større krav til f.eks. besidderens kontrol over, og dressur af, en stor og muskuløs hund medstærke kæber end over en mindre hund.Det er hensigten med den ændrede formulering at understrege hensynet til, og vigtigheden af, at dersættes ind over for den (begrundede) utryghed, som der i nogle tilfælde kan være med hensyn til be·stemte hunde, f.eks. hvor ejeren ikke udviser ansvarlighed i forbindelse med sin omgang med oghold af hunden. Bestemmelsen skal således skabe grundlag for at politiet – ud over de eksempler,der er nævnt i forarbejderne til den gældende bestemmelse – kan gribe ind med relevante pålæg,f.eks. over for hundeejere, som lufter en stor og stærk hund i en lang line, så den reelt ”ryddergaden” for andre mennesker, som søger væk for at komme uden for hundens rækkevidde,somladerderes hund strejfe omkring i områder med børn e.l.,eller sompå anden måde i sin omgang medhunden ikke tager tilstrækkeligt hensyn til andres sikkerhed og tryghed, f.eks. ved at holde en sådanhund i en have, der ikke er forsvarligt indhegnet eller ikke umiddelbart fremstår som sådan (jf. her·om nedenfor).Den nugældende henvisning til hunde, som der er grundlag for at antage kan være farlige for sineomgivelser, er bibeholdt i bestemmelsen, idet det ikke kan udelukkes, at der kan vise sig behov forat gribe ind over for hunde, hvor det ikke godtgøres, at hunden eller besidderen konkret har udvisten adfærd, der har været egnet til at skabe frygt, men hvor politiet på et mere indirekte grundlag fin·der behov at iværksætte en hundesagkyndig undersøgelse, som viser at hunden kan være farlig forsine omgivelser, og at det er nødvendigt og berettiget at aflive hunden eller at give besidderen på·læg.Det kan f.eks. være, hvor den pågældende besidder tidligere har fået aflivet en hund som farlig, oghvor der er begrundet formodning for, at også den nuværende hund er farlig. Det er næppe tænke·ligt, at politiet kan dokumentere en hunds farlighed på anden måde end ved henvisning til hundenseller besidderens adfærd eller en hundesagkyndig undersøgelse, men bestemmelsens formuleringudelukker det ikke. Det er i det hele hensigten med den ændrede formulering at udvide og ikke ind·skrænke politiets mulighed for at gribe ind over for farlige og utryghedsskabende hunde.Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere en udvidelse af de reaktionsmuligheder, politiethar i henhold til § 6, stk. 2.Det foreslås således, at politiet skal kunne give pålæg om, at ejerens ejendom indhegnes, således afhunden ikke kan slippe ud, når den færdes løs i haven. Et pålæg om indhegning skal omfatte hele
129
det område, hvor hunden kan færdes frit uden snor og mundkurv. Indhegningen skal bestå af et so·lidt hegn, som er mindst 1,8 m højt, således at det effektivt kan beskytte mod, at hunden forcererindhegningen. Herudover skal der som indgang til ejendommen etableres en sluselåge, som beståraf to låger med en gang imellem, således at hunden ikke kan løbe ud, når lågen åbnes.Endvidere foreslås det, at politiet – ud over de eksisterende muligheder for at give pålæg om snorog/eller mundkurv – skal kunne give pålæg om, at hunden kun må luftes af ejeren (besidderen) ogeventuelt af andre navngivne, myndige personer, der er i stand til at håndtere hunden på fornuftigvis, og pålæg om, at hunden ikke må luftes sammen med andre hunde. Der er således væsentlig for·skel på, hvilken kontrol en voksen, der kender hunden, har over denne, og hvilke muligheder denpågældende har for at gribe ind over for aggressionsproblemer, sammenlignet med den kontrol mv.en fremmed eller et barn kan have, ligesom det alt andet lige er væsentlig nemmere at have kontrolover én hund end flere.Herudover foreslås det, at det præciseres, at et påbud om mundkurv indebærer, at hunden skal væreforsynet med en forsvarlig, lukket mundkurv. Herved forstås en mundkurv, der giver mulighed for,at hunden kan åbne munden uden at kunne bide.Endelig foreslås det, at det præciseres, at der i forbindelse med den eksisterende mulighed for at ud·stede pålæg om, at hunden skal føres i snor, i almindelighed bør stilles krav om, at der skal væretale om en fast line, der højst er 2 meter lang.Til nr. 3 (§ 6, stk. 3 og 4)Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring af § 6, stk. 2.Til nr. 4 (§ 6, stk. 6)Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et pålæg efter § 6, stk. 2, nr.1-3, eller stk. 3, fremoverskal følge hunden ved overdragelse eller salg til en anden. Tilsvarende skal gælde for en afgørelseom aflivning efter § 6, stk. 2, nr. 4, eller stk. 4.Ved overdragelse forstås enhver form for salg, gave, bytte og lignende. Overlades hunden midlerti·digt til en anden til pasning eller lignende, vil et eventuelt pålæg fortsat gælde i forhold til hundenog adressaten for pålægget (dvs. besidderen), og det er således dennes ansvar, at den midlertidigehundepasser overholder pålægget.En ny besidder, der vil sikre sig, at den hund, vedkommende erhverver, er fri for pålæg, må såledesved henvendelse til politiet sikre sig, at der ikke er registreret noget pålæg vedrørende hunden. Selv
130
om han undlader dette – eller i øvrigt hævder ikke at kende til pålægget – følger det af den foreslåe·de bestemmelse, at han ikke desto mindre vil kunne straffes for overtrædelse af pålægget.Til nr. 5 (§ 12, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 6, stk. 6.
Til nr. 6 (§ 12, stk. 2)Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der sker en forhøjelse af bødestraffen for en række over·trædelser af hundeloven eller af pålæg udstedt i medfør af hundeloven, idet der for disse overtrædel·ser skal udmåles en skærpet bøde.Forhøjelsen sker af præventive årsager som led i en forstærket indsats for at modvirke, at hundeoverfalder og bider mennesker og andre hunde, og for at sikre, at de står i passende forhold til debesparelser, der er opnået ved f.eks. at undlade af mærke og registrere sin hund eller ved ikke atholde den ansvarsforsikret.Som etudgangspunkt for strafudmålingenforudsættes det, at en overtrædelse af bestemmelserne iførstegangstilfælde straffes således:Overtrædelse af § 1, stk. 1, ved som besidder af en hundikke at have sørget for, at hunden, fra den er 4 månedergammel, er mærket og registreretOvertrædelse af § 1, stk. 1, ved som besidder af en hundikke at have sørget for, at hunden, fra den er 4 månedergammel, bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiverbesidderens navn og adresseOvertrædelse af § 3, stk. 1, 1.-3. pkt. ved at have ladeten hund færdes uden ledsagelse på gader, veje, stier ellerpladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, i byerog områder med bymæssig bebyggelseOvertrædelsen i kombination med bid eller forvoldt skade,idet bødepåstanden i øvrigt kan forhøjes under hensyn tilskadernes omfang
2.000 kr.
1.000 kr.
2.000 kr.
4.000 kr.
131
Overtrædelse af § 3, stk. 4, ved uden for byer og områdermed bymæssig bebyggelse som besidder af en hund at haveundladt at drage omsorg for, at den ikke strejfer omOvertrædelse af § 6, stk. 1, ved som besidder af en hundat have undladt at træffe de foranstaltninger, der efterforholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hundenvolder andre skade, idet bødepåstanden i øvrigt kan forhøjesunder hensyn til skadernes omfangOvertrædelse af § 8, stk. 2, ved som besidder af en hundat have undladt at holde den ansvarsforsikretOvertrædelse af pålæg givet i medfør af § 6, stk. 2, nr. 1-3,eller stk. 3, jf. § 12, stk. 1
2.000 kr.
4.000 kr.
3.000 kr.
3.000 kr.
Efter den gældende bestemmelse i hundelovens § 12, stk. 2, straffes en person også med bøde, hvisdenne hidser en hund på nogen eller undlader at holde sin hund tilbage, når han bemærker, at denoverfalder nogen. Bestemmelsen forslås flyttet ind som 2. pkt. i den ovenfor foreslåede nye bestem·melse i § 12, stk. 2, således at det tydeliggøres, at der også i disse tilfælde skal udmåles en skærpetbøde. Som et udgangspunkt for strafudmålingen forudsættes det, at en overtrædelse af denne be·stemmelse i førstegangstilfælde straffes med en bøde på 4.000 kr.Efterhundelovens § 12, stk. 3,straffes overtrædelse af forbuddet mod hundekampe med bøde ellerfængsel i indtil 1 år. Udgangspunktet for strafudmålingen i en situation, hvor der ikke er arrangeretvæddemål, og hvor hundene (endnu) ikke har påført hinanden skader af betydning, bør være enbøde på 10.000 kr. Er der tale om en mere organiseret hundekamp, herunder med væddemål, eller eren eller begge hunde blevet skambidt, bør udgangspunktet være en kortere frihedsstraf, hvis nærme·re længde bør fastsættes i lyset af sagens konkrete omstændigheder.Igentagelsestilfældeforudsættes det, at de nævnte bødestraffe som udgangspunkt forhøjes med 50procent.Fastsættelsen af straffen i sager om overtrædelse af hundeloven vil i øvrigt fortsat bero på domstole·nes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- el·ler nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der taler herfor. Straffe·lovens øvrige almindelige regler om straffens fastsættelse vil således fortsat finde anvendelse isager om overtrædelse af hundeloven, herunder straffelovens § 81 om skærpende omstændigheder,
132
§ 82 om formildende omstændigheder og § 83 om fastsættelse af straffen under den angivne straffe·ramme og strafbortfald i særlige tilfælde.Til nr. 7-9 (§ 12 a)Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det bliver muligt at frakende en person retten til at be·skæftige sig personligt med hunde – for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum – hvis den på·gældende i gentagne tilfælde er straffet for overtrædelse af hundelovens § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., ogstk. 4, § 6, stk. 1, eller for overtrædelse af pålæg givet i medfør af § 6, stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3, jf.§ 12, stk. 1.Bestemmelsen vil give mulighed for rettighedsfrakendelse i tredjegangstilfælde af overtrædelse afhundelovens bestemmelser om snorpligt mv., om pligten til at træffe foranstaltninger for at forebyg·ge, at hunden volder andre skade, samt ved overtrædelse af pålæg om snor og mundkurv samt de afudvalget foreslåede pålæg om indhegning af have mv. og om hvem, der må lufte hunden. Det erikke en betingelse for at anvende bestemmelsen, at det er de samme bestemmelser eller pålæg, derer overtrådt alle tre gange.Det forudsættes, at der som altovervejende hovedregel sker frakendelse, medmindre der foreliggerhelt særlige formildende omstændigheder, for at sikre en effektiv håndhævelse af de beskrevne reg·ler.Til § 2Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås således, at loven træder ikraft den 1. juli 2010. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbudmod hold af særligt farlige hunde, dvs. forbudet mod mod hunderacerne pitbull og tosa.§3Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed. Det fremgår af bestemmelsen, at loven ikkegælder for Færøerne og Grønland, hvilket skyldes, at dyrevelfærd er et hjemmestyreanliggende forFærøerne og et selvstyreanliggende i Grønland.
133
8.3. Ændring af bekendtgørelsen om mærkning og registrering af hunde og bekendtgørelsenom ansvarsforsikring af hundeUDKASTtilBekendtgørelseom ændring af bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde§1I bekendtgørelse nr. 1500 af 20. december 2003 om mærkning og registrering af hunde foretagesfølgende ændringer:1.I§ 8, stk. 1,indsættes somnr. 3:”3) Navnet på det forsikringsselskab, hvor hunden er ansvarsforsikret”2. I§ 9, stk. 1,indsættes som nyt nr. 3:”3) Navnet på det forsikringsselskab, hvor hunden er ansvarsforsikret”Nr. 3-4 bliver herefter nr. 4-5.§2Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2010.
UDKASTtilBekendtgørelseom ændring af bekendtgørelse om ansvarsforsikring af hunde§1I bekendtgørelse nr. 485 af 25. september 1984 om ansvarsforsikring af hunde foretages følgendeændring:1.Efter§ 3indsættes:
134
”§3 a.Ophører en ansvarsforsikring vedrørende en hund af anden grund end selskabsskift, skal for·sikringsselskabet sende en meddelelse herom til Dansk Hunderegister.”§2Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2010.
135
Bilag 1Udkast til regler om forbud mod farlige hunde (mindretalsudkast, jf. afsnit 7.3.)UDKASTtilForslag til lov om ændring af lov om hunde(Forbud mod hold af særligt farlige hunde)§1I lov nr. 259 af 4. december 2005 om hunde, som ændret ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 og lov nr.538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:1.Efter§ 1indsættes:”§1 a.Besiddelse og avl af følgende hunde er forbudt:1) pitbull terrier,2) tosa inu,3) amerikansk staffordshire terrier,4) fila brasileiro,5) dogo argentino,6) staffordshire bull terrier,7) amerikansk bulldog,8) boerboel,9) kangal,10) centralasiatisk ovtcharka,11) kaukasisk ovtcharka,12) sydrussisk ovtcharka,13) tornjak og14) sarplaninac.Stk. 2.Forbuddet i stk. 1 gælder tillige for krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår.§ 1 b.Hunde, der holdes i strid med § 1 a, aflives ved politiets foranstaltning.Stk. 2.Er der tvivl om, hvorvidt en hund tilhører én af de racer eller krydsninger heraf, somer omfattet af § 1 a, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type.Stk. 3.Hvis besidderen ikke straks kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation jf. stk. 2,træffer politiet foranstaltninger med henblik på midlertidigt at fjerne hunden fra besidderen.
136
Stk. 4.Har besidderen ikke inden for en frist, som politiet fastsætter, fremlagt tilstrækkeligdokumentation for, at hunden ikke tilhører én af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet af§ 1 a, anses hunden for at være holdt i strid med § 1 a.2.I§ 6 b, stk. 1,ændres ”afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4” til: ”afgørelse efter § 1 b, stk.1, § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4”.3.I§ 6 c, stk. 1,ændres ”efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4” til: ”efter § 1 b, stk. 1, § 6, stk. 2, nr. 2,eller stk. 4”.§2Loven træder i kraft den 1. juli 2010. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 748 af 14. november1991 om forbud mod hold af særligt farlige hunde.§3Stk. 1.Personer, som den 1. juli 2010 besidder en af de i § 1 a, stk. 1, nr. 3-14, nævnte hunde ellerkrydsninger heraf, kan dog fortsat besidde disse, hvis der indgives anmeldelse herom til politiet se·nest den 1. oktober 2010. Anmeldelse skal ske på en særlig blanket, der udleveres af politiet, sompå blanketten skriftligt bekræfter retten til at besidde den pågældende hund.Stk. 2.Anmeldelsesblanketten med politiets bekræftelse skal opbevares af besidderen ogskal på forlangende forevises til politiet.Stk. 3.Politiet kan dispensere fra fristen i stk. 1, hvis der foreligger særligt undskyldendeomstændigheder. Fristen for at klage over politiets afgørelse herom er 4 uger efter, at klageren harfået meddelelse om afgørelsen.Stk. 4.Hunde, som er anmeldt efter stk. 1, må ikke overdrages eller indgå i avl. Hvalpe, derfødes af sådanne hunde den 1. juli 2010 eller senere, skal straks efter fødslen ved besidderens foran·staltning aflives af en dyrlæge.Stk. 5.På steder, hvortil der er offentlig adgang, skal hunde, som er anmeldt efter stk. 1,føres i snor. Snoren skal være en fast line med en længde på maksimalt 2 meter.Stk. 6.Hunde omfattet af stk. 1, for hvilke der ikke inden for den angivne frist er indgivetanmeldelse, hunde, der overdrages i strid med stk. 4, og hvalpe omfattet af stk. 4, 2. pkt., der ikke eraflivet, aflives ved politiets foranstaltning. Det samme gælder hunde, med hensyn til hvilke en per·son tidligere er straffet for overtrædelse af stk. 5. Afgørelsen træffes om nødvendigt efter procedu·ren i hundelovens § 1 b, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.Stk. 7.Med bøde straffes den, der overtræder stk. 4 eller 5.
137
§4Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserTil § 1Til § 1, nr. 1 (§ 1 a og 1 b):Den foreslåede bestemmelse i § 1 a indebærer, at der indføres et forbud mod besiddelse og avl affølgende hunde: Pitbull terrier, tosa inu, amerikansk staffordshire terrier, fila brasileiro, dogo argen·tino, staffordshire bull terrier, amerikansk bulldog, boerboel, kangal, centralasiatisk ovtcharka,kaukasisk ovtcharka, sydrussisk ovtcharka, tornjak og sarplaninac samt krydsninger, hvori de nævn·te hunde indgår.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, at hunde, der holdes i strid med § 1 a, af·lives ved politiets foranstaltning.Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører én af de racer eller krydsninger heraf, som er omfat·tet af forbuddet i § 1 a, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer en hunds race ellertype, jf. § 1 b, stk. 2.Besidderens forpligtelse til at dokumentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, vil såle·des kunne blive aktualiseret, hvis politiet, f.eks. på baggrund af hundens udseende eller oplysningerfra besidderen eller andre, har rimelig grund til at mistænke, at der er tale om en hund, der er omfat·tet af forbuddet. I praksis vil bestemmelsen indebære, at besiddere af hunde, der kan forveksles meden af de forbudte hunderacer, skal kunne skaffe den nødvendige dokumentation for, at deres hundikke er omfattet af forbuddet.Der stilles ikke i lovteksten nærmere krav til, hvordan besidderen dokumenterer, at der ikke er taleom en forbudt hund. Besidderen kan f.eks. fremlægge en stambog eller dna-attest vedrørende hund·en og dens forældre, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre forhundens afstamning.Kravet om dokumentation indebærer, at der stilles højere krav til agtpågivenheden hos personer, derfremover køber en hund, idet de må sikre sig, at der ikke er tale om en af de forbudte hunde, og atde kan dokumentere dette, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt hunden er omfattet af forbuddet.
138
Hvis besidderen ikke straks kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation, træffer politiet de nødven·dige foranstaltninger med henblik på midlertidigt at fjerne hunden fra besidderen. Hunden vil såle·des kunne anbringes i en pension eller lignende, indtil spørgsmålet om dens race er afklaret.Hvis besidderen ikke inden for den frist, som politiet fastsætter, har fremlagt tilstrækkelig doku·mentation for, at hunden ikke tilhører én af de forbudte racer eller krydsninger heraf, anses hundenfor at være holdt i strid med forbuddet i § 1 a. Konsekvensen heraf er, at hunden skal aflives vedpolitiets foranstaltning, jf. stk. 1.Til § 1, nr. 2 (§ 6 b):Den foreslåede ændring indebærer, at politiet kan beslutte at anbringe en hund i pension, indtilspørgsmålet om dens race er afklaret, og der eventuelt træffes afgørelse om aflivning af hunden ef·ter § 1 b, stk. 1. Hvis der træffes afgørelse om, at hunden skal aflives, kan politiet endvidere beslut·te, at hunden skal forblive i pensionen, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes. Politidirektøren afholderomkostningerne ved hundens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af besid·deren, jf. § 6 b, stk. 4.Til § 1, nr. 3 (hundelovens § 6 c):Politidirektørens afgørelser efter hundeloven, herunder afgørelser om aflivning, jf. § 1 b, stk. 1, kanpåklages til Rigspolitiet.Den foreslåede ændring indebærer, at fristen for at klage til Rigspolitiet over en afgørelse om afliv·ning af hunden efter § 1 e, er 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt besidderen. Hvis klagefristenudløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag, forlænges fristen til den efterfølgendehverdag.Rettidig klage har opsættende virkning, jf. § 6 c, stk. 2, med mindre Rigspolitiet bestemmer andet.Hunden kan således først aflives, når klagefristen er udløbet, uden påklage er sket, eller når Rigspo·litiet har stadfæstet den trufne afgørelse om aflivning. Hvis besidderen samtykker til hundens afliv·ning, vil aflivning dog kunne foretages straks.Rigspolitiet har mulighed for at bestemme, at en klage ikke skal have opsættende virkning. Det for·udsættes, at denne adgang anvendes i meget begrænset omfang, f.eks. i den situation, hvor en hunder så farlig, at den ikke på forsvarlig vis kan anbringes i en hundepension, og den derfor må aflivesfør udløbet af klagefristen, eller før klagesagen er færdigbehandlet.
139
Til § 2Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås således, at loven træder ikraft den 1. juli 2010.Bestemmelsen indebærer endvidere, at bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbudmod hold af særligt farlige hunde ophæves. I henhold til denne bekendtgørelse har det siden 1. de·cember 1991 været forbudt at besidde og avle pitbull terrier og tosa inu samt krydsninger, hvori dis·se hunde indgår. Bekendtgørelsen indeholdt en overgangsordning for hunde erhvervet før bekendt·gørelsens ikrafttræden. De hunde, der var omfattet af denne overgangsordning må imidlertidformodes at være døde på nuværende tidspunkt, og Justitsministeriet har på den baggrund valgt ikkeat videreføre den daværende overgangsordning.Til § 3I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 3 indføres en overgangsordning, som indebærer, at per·soner, der ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2010 var besidder af en af de forbudte hunde ellerkrydsninger heraf, kan beholde hunden, hvis der gives anmeldelse herom til politiet senest den 1.oktober 2010. Dette gælder dog ikke for hunde af racerne pitbull terrier eller tosa inu, idet besid·delse og avl af disse hunde har været forbudt siden 1991.Til brug for konstateringen af, hvornår en hund er erhvervet, vil politiet kunne indhente oplysningerfra Dansk Hunderegister.Anmeldelse skal ske på en særlig blanket, der udleveres af politiet, og som på blanketten skriftligtbekræfter, at besidderen har ret til at besidde de pågældende hunde. Anmeldelsesblanketten med po·litiets bekræftelse skal opbevares af besidderen og skal på forlangende forevises til politiet.I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, kan politiet dispensere fra fristen i stk. 1, hvisder foreligger særlig undskyldende omstændigheder. Som eksempel på sådanne særlig undskylden·de omstændigheder kan nævnes den situation, hvor besidderen kan godtgøre, at han først efter udlø·bet af fristen, har fået mistanke om, at hans hund eventuelt er en af de i § 1 a, stk. 1, nr. 3-14, nævn·te hunde eller krydsninger heraf. Fristen for at klage over politiets afgørelse om dispensation er 4uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.Det foreslås i lovens § 3, stk. 4, at hunde, som er anmeldt i henhold til overgangsordningen i § 3,stk. 1, ikke må overdrages eller indgå i avl. Endvidere foreslås det, at hvalpe, der fødes af sådannehunde efter lovens ikrafttræden, skal aflives af en dyrlæge straks efter fødslen. Aflivningen skal skeved besidderens foranstaltning.
140
På steder, hvortil der er offentlig adgang, skal hunde, der er anmeldt i henhold til overgangsordnin·gen, føres i snor, jf. forslagets § 3, stk. 5. Dette krav skal også gælde på såkaldte fritløbsområder,hvor disse hunde – i modsætning til andre hunde – således ikke må løbe frit. Snoren skal være enfast line med en længde på maksimalt 2 meter.Det foreslås i § 3, stk. 6, at hunde, der opfylder de tidsmæssige betingelser for at være omfattet afovergangsordningen, men som ikke er anmeldt til politiet inden for den anførte frist, aflives ved po·litiets foranstaltning. Herudover vil også hunde, der overdrages eller indgår i avl i strid med reglen i§ 3, stk. 4, og hvalpe, der ikke er aflivet straks efter fødslen, skulle aflives ved politiets foranstalt·ning. Det samme gælder endvidere for hunde, med hensyn til hvilke en person tidligere er straffetfor overtrædelse af reglen i § 3, stk. 5. Afgørelsen om aflivning træffes om nødvendigt efter proce·duren i hundelovens § 1 b, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.Efter § 3, stk. 7, straffes overdragelse af eller avl med hunde, der er anmeldt i henhold til over·gangsordningen i § 3, stk. 1, med bøde. Tilsvarende ifalder besidderen bødestraf for ikke at sikre, athvalpe, der fødes af sådanne hunde efter lovens ikrafttræden, aflives af en dyrlæge straks efter føds·len. Herudover straffes manglende overholdelse af snorpligten i forhold til hunde, der er anmeldt ihenhold til overgangsordningen, med bøde.Til § 4Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed. Det fremgår af bestemmelsen, at loven ikkegælder for Færøerne og Grønland, hvilket skyldes, at dyrevelfærd er et hjemmestyreanliggende forFærøerne og et selvstyreanliggende for Grønland.
141
Bilag 2Udkast til særregler for ”krævende hunde” (mindretalsudkast, jf. afsnit 7.4.)UDKASTtilForslag til lov om ændring af lov om hunde(Regler for hold af særligt krævende hunde)§1I lov nr. 259 af 4. december 2005 om hunde, som ændret ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 og lov nr.538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:1.Efter § 1 indsættes:”§1 a.Reglerne i §§ 1 b og 1 c omfatter følgende hunde og krydsninger, hvori de nævnte hundeindgår:1) Pitt bull terrier,2) tosa inu,3) amerikansk staffordshire terrier,4) fila brasileiro,5) dogo argentino,6) amerikansk bulldog,7) boerboel,8) kangal,9) centralasiatisk ovtcharka,10) kaukasisk ovtcharka,11) sydrussisk ovtcharka,12) tornjak og13) sarplaninac.§ 1 b.Hunde, som er omfattet af § 1 a, må kun ejes eller besiddes af personer, der er fyldt 18 år.Stk. 2.Hunde, som er omfattet af § 1 a, må kun holdes på besidderens ejendom eller i engodkendt hundepension. Ejendomme, herunder hundepensioner, hvor sådanne hunde holdes, skalvære indhegnede. Hegnet skal være mindst 1,8 meter højt og skal være forsynet med en sluselågeved indgange.
142
Stk. 3.Uden for besidderens ejendom skal hunde omfattet af § 1 a føres i snor af besiddereneller en anden person, der er fyldt 18 år. Der må kun føres én hund ad gangen. Snoren skal være enfast line med en længde på maksimalt 2 meter. Hunden skal være iført forsvarlig, lukket mundkurv.Stk. 4.Hvis en hund omfattet af § 1 a løber bort, skal besidderen anmelde dette til politiet se·nest en time efter, at den pågældende har konstateret, at hunden er forsvundet.§ 1 c.Hunde, der holdes i strid med § 1 b, kan aflives ved politiets foranstaltning.Stk. 2.Er der tvivl om, hvorvidt en hund tilhører én af de racer eller krydsninger heraf, somer omfattet af § 1 a, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type.Stk. 3.Har besidderen ikke inden for en af politiet fastsat frist fremlagt fornøden dokumen·tation for, at hunden ikke tilhører én af de i § 1 a nævnte racer eller krydsninger heraf, træffer politi·et afgørelse om, at hunden er omfattet af § 1 a.”2.I§ 6 b, stk. 1,ændres ”afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4” til: ”afgørelse efter § 1 c, stk.1, § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4”.3.I§ 6 c, stk. 1,ændres ”efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4” til: ”efter § 1 c, stk. 1, § 6, stk. 2, nr. 2,eller stk. 4”.4.Efter § 11 indsættes:”§ 11 a.Hvis politiet konstaterer en overtrædelse af reglerne i § 1 b, kan politiet meddele hundensejer eller besidder pålæg om inden for en fastsat frist at rette op på de forhold, som ikke er i over·ensstemmelse med reglerne.Stk. 2.Er der tvivl om, hvorvidt en hund tilhører én af de racer eller krydsninger heraf, somer omfattet af § 1 a, kan politiet træffe afgørelse om, hvorvidt hunden er omfattet af § 1 a. Afgø·relsen træffes efter proceduren i § 1 c, stk. 2 og 3.5.I§ 12, stk. 1,ændres ”eller § 6, stk. 2 eller 3, givet pålæg” til: ”, § 6, stk. 2 eller 3, eller § 11 a,stk. 1, givet pålæg”§2Loven træder i kraft den 1. juli 2010. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 748 af 14. november1991 om forbud mod hold af særligt farlige hunde.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
143
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserTil § 1Til § 1, nr. 1 (§§ 1 a-1 c)Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 1 a omfatter reglerne for hold af særligt krævende hunde føl·gende hunde: Pitbull terrier, tosa inu, amerikansk staffordshire terrier, fila brasileiro, dogo argenti·no, amerikansk bulldog, boerboel, kangal, centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovtcharka, sydrus·sisk ovtcharka, tornjak og sarplaninac. Reglerne gælder endvidere for krydsninger, hvori de nævntehunde indgår.Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, må krævende hunde, som er omfattet af § 1 a, kunholdes af personer, der er fyldt 18 år.Hundene må endvidere kun holdes på besidderens ejendom. Ejendommen skal være indhegnet, oghegnet skal være mindst 1,8 meter højt og forsynet med en sluselåge ved indgange. Ved en sluselå·ge forstås en indgang bestående af to låger, således at hunden hindres i at løbe ud, når kun én af lå·gerne åbnes ad gangen, jf. § 1 b, stk. 2.Uden for besidderens ejendom skal krævende hunde føres i snor af besidderen eller en anden per·son, der er fyldt 18 år, jf. § 1 b, stk. 3. Adgangen til, at andre end besidderen kan lufte hunden, skalsikre, at hunden kan blive luftet i tilfælde af ejerens sygdom, bortrejse mv. Der må kun føres énhund ad gangen. Snoren skal være en fast line med en længde på maksimalt 2 meter. Ud over kravetom snor skal hunden også være iført forsvarlig, lukket mundkurv. Herved forstås en mundkurv, dergiver mulighed for, at hunden kan åbne munden uden at kunne bide. Disse krav til luftning af hund·ene skal også gælde på såkaldte fritløbsområder, hvor krævende hunde omfattet af § 1 a – i modsæt·ning til andre hunde – således ikke må løbe frit.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 4, at besidderen skal anmelde det til politiet,hvis en krævende hund omfattet af § 1 a løber bort. Anmeldelsen skal finde sted senest en time ef·ter, at besidderen har konstateret, at hunden er forsvundet.Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 1 c kan hunde, der holdes i strid med § 1 b, aflives ved poli·tiets foranstaltning.
144
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører én af de racer eller krydsninger heraf, som er omfat·tet af § 1 a, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer en hunds race eller type.Besidderens forpligtelse til at dokumentere, at hunden ikke tilhører en af de nævnte racer, vil såle·des kunne blive aktualiseret, hvis politiet, f.eks. på baggrund af hundens udseende eller oplysningerfra besidderen eller andre, har rimelig grund til at mistænke, at der er tale om en hund, der er omfat·tet af § 1 a. I praksis vil bestemmelsen indebære, at besiddere af hunde, der kan forveksles med enaf de nævnte hunderacer, enten skal kunne skaffe den nødvendige dokumentation for, at deres hundikke er omfattet af bestemmelsen, eller skal overholde reglerne i § 1 b.Der stilles ikke i lovteksten nærmere krav til, hvordan besidderen dokumenterer, at der ikke er taleom en hund omfattet af § 1 a. Besidderen kan f.eks. fremlægge en stambog eller dna-attest vedrø·rende hunden og dens forældre, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kanredegøre for hundens afstamning.Kravet om dokumentation indebærer, at der stilles højere krav til agtpågivenheden hos personer, derfremover køber en hund, idet de enten må sikre sig, at de kan dokumentere, at der ikke er tale om enaf de nævnte hunderacer mv., hvis der opstår tvivl om, hvorvidt hunden er omfattet af § 1 a, elleroverholde reglerne i § 1 b.Hvis besidderen ikke inden for den frist, som politiet fastsætter, har fremlagt tilstrækkelig doku·mentation for, at hunden ikke tilhører én af de i § 1 a nævnte racer eller krydsninger heraf, træfferpolitiet afgørelse om, at hunden er omfattet af § 1 a, hvorefter hunden kan aflives.Efter den foreslåede bestemmelse i § 11 a har politiet alternativt mulighed for, at give hundens ejereller besidder pålæg om at rette op på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i §1 b. Det forudsættes, at aflivning fortrinsvis anvendes i tilfælde, hvor ejeren eller besidderen klartburde have indset, at hunden kunne være en krævende hund, omfattet af § 1 a, mens der i andre til·fælde gås frem efter proceduren i § 11 a.Til § 1, nr. 2 (§ 6 b):Den foreslåede ændring indebærer, at politiet kan beslutte at anbringe en hund i pension, indtil dereventuelt træffes afgørelse om aflivning af hunden efter § 1 c, stk. 1. Hvis der træffes afgørelse om,at hunden skal aflives, kan politiet endvidere beslutte, at hunden skal forblive i pensionen, indtil af·gørelsen kan fuldbyrdes. Politidirektøren afholder omkostningerne ved hundens anbringelse i pen·sion, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen, jf. § 6 b, stk. 4.Til § 1, nr. 3 (§ 6 c):
145
Politidirektørens afgørelser efter hundeloven, herunder afgørelser om aflivning, jf. § 1 c, stk. 1, kanpåklages til Rigspolitiet.Den foreslåede ændring indebærer, at fristen for at klage til Rigspolitiet over en afgørelse om afliv·ning af hunden efter § 1 c, er 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt besidderen. Hvis klagefristenudløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag, forlænges fristen til den efterfølgendehverdag.Rettidig klage har opsættende virkning, jf. § 6 c, stk. 2, med mindre Rigspolitiet bestemmer andet.Hunden kan således først aflives, når klagefristen er udløbet, uden påklage er sket, eller når Rigspo·litiet har stadfæstet den trufne afgørelse om aflivning. Hvis besidderen samtykker til hundens afliv·ning, vil aflivning dog kunne foretages straks.Rigspolitiet har mulighed for at bestemme, at en klage ikke skal have opsættende virkning. Det for·udsættes, at denne adgang anvendes i meget begrænset omfang, f.eks. i den situation, hvor en hunder så farlig, at den ikke på forsvarlig vis kan anbringes i en hundepension, og den derfor må aflivesfør udløbet af klagefristen eller før klagesagen er færdigbehandlet.Til § 1, nr. 4 (§ 11 a):Konstaterer politiet en overtrædelse af reglerne for hold af en krævende hund i § 1 b (indhegning,snorpligt, mundkurv mv.), kan politiet give besidderen pålæg om at overholde de regler, som denpågældende har overtrådt. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer ellerkrydsninger heraf, der er omfattet af § 1 a, må dette afklares i forbindelse med udstedelsen af på·lægget.Hvis et pålæg ikke efterkommes inden for en nærmere fastsat frist, kan besidderen idømmes enbøde.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 1 c om muligheden foraflivning ved overtrædelse af reglerne i § 1 b. Ved gentagne overtrædelse af pålæg efter § 11 a vilaflivning efter § 1 c også kunne være en relevant sanktion.Til § 1, nr. 5 (§ 12):Den foreslåede ændring indebærer, at overtrædelse af et pålæg om overholdelse af bestemmelserne i§ 1 b kan straffes med bøde.
146
Til § 2Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås således, at loven træder ikraft den 1. juli 2010.Bestemmelsen indebærer endvidere, at bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbudmod hold af særligt farlige hunde ophæves. I henhold til denne bekendtgørelse har det siden 1. de·cember 1991 været forbudt at besidde og avle pitbull terrier og tosa inu samt krydsninger, hvori dis·se hunde indgår. Ved ophævelsen af bekendtgørelsen ophæves dette forbud, idet pitbull terrier ogtosa inu i stedet omfattes af denne lovs regler om hold af særligt krævende hunde.Til § 3Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed. Det fremgår af bestemmelsen, at loven ikkegælder for Færøerne og Grønland, hvilket skyldes, at dyrevelfærd er et hjemmestyreanliggende forFærøerne og et selvstyreanliggende i Grønland.
147