UDKAST

Forslag

tilLov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af per-sonoplysninger(Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for boligforeninger m.v.,idrætsanlæg og kommuner)

§1

I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober2007, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 2indsættes som nye stykker:”Stk.2.Politidirektøren kan efter ansøgning give almene boligorganisati-oner og andre foreninger, organisationer m.v., der repræsenterer mindst75 pct. af husstandene i et boligområde, tilladelse til at foretage tv-overvågning af boligområdet og af arealer, som ligger i direkte tilknyt-ning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-kæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.Stk. 3.Politidirektøren kan efter ansøgning give idrætsanlæg tilladelse tilat foretage tv-overvågning af egne indgange, facader, indhegninger m.v.og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når overvågningen ervæsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Stk. 2, 2. pkt., findertilsvarende anvendelse.”

2.

Efter§ 2indsættes:

”§ 2 a.

En kommune kan efter drøftelse med politidirektøren foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som be-Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

nyttes til almindelig færdsel, med henblik på at fremme trygheden forpersoner, som færdes i området.”

§2

I lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000,som ændret senest ved § 2 i lov nr. 503 af 12. juni 2009, foretages føl-gende ændring:

1.

I§ 26 aindsættes som nyt stykke:”Stk.4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på kommuners tv-overvågning omfattet af tv-overvågningslovens § 2 a.”

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

§4

Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerneog Grønland med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske for-hold tilsiger.Stk. 3.Lovens § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for rigsmyn-dighedernes behandling af oplysninger på Færøerne med de afvigelser,som de færøske forhold tilsiger. Lovens § 2 kan ved kongelig anordningsættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske for-hold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at give boligforeninger mv., idrætsanlæg ogkommuner mulighed for efter nærmere fastsatte betingelser at foretagetv-overvågning af visse områder, der benyttes til almindelig færdsel.Tv-overvågning er et redskab, som politiet kan bruge ved opklaringen afforbrydelser, og som derved kan være med til at styrke indsatsen for atbekæmpe kriminalitet. Tv-overvågning kan også mere generelt være medtil at skabe en øget følelse af tryghed og sikkerhed for borgerne. Der sy-nes endvidere at være en udvikling i befolkningens holdning til tv-overvågning på frit tilgængelige steder, således at færre er principielt be-tænkelige herved.Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:Det foreslås, at boligforeninger mv. i udsatte boligområder efter tilladelsefra politidirektøren kan tv-overvåge boligområdet og arealer i direkte til-knytning hertil, f.eks. stiarealer og parkeringspladser, når overvågningener væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.Det foreslås endvidere, at idrætsanlæg efter tilladelse fra politidirektørenkan tv-overvåge egne facader, indgange, indhegninger m.v. samt arealer idirekte tilknytning til idrætsanlægget, f.eks. adgangsveje og parkerings-pladser, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-kæmpelse.Det foreslås endelig, at kommuner, som ønsker det, efter drøftelse medpolitidirektøren kan foretage tv-overvågning af områder, der benyttes tilalmindelig færdsel, som led i en generel tryghedsskabende indsats overfor borgerne.

2. Gældende ret

2.1. Tv-overvågningsloven

2.1.1.

Tv-overvågningslovens regler om privates tv-overvågning er ud-formet ud fra en afvejning af navnlig hensynet til privatlivets fred, her-under borgernes adgang til at kunne færdes i det offentlige rum uden atblive overvåget, over for hensynet til kriminalitetsforebyggelse mv.Efter tv-overvågningsloven må private som hovedregel ikke foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes tilalmindelig færdsel, jf. lovens § 1.Forbuddet mod privates tv-overvågning af områder, som benyttes til al-mindelig færdsel, gælder både for private enkeltpersoner og for privatejuridiske personer, herunder f.eks. private virksomheder og foreninger.Forbuddet omfatter ikke tv-overvågning, der foretages af offentlige myn-digheder, jf. pkt. 2.4 nedenfor.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om den oprindelige tv-overvågningslov, at den ovennævnte stedlige afgrænsning af forbuddetmod privates tv-overvågning svarer til definitionen af ”vej” i (den nu op-hævede) normalpolitivedtægts § 2, dvs. ”enhver offentlig eller privat ga-de, plads, vej, bro, tunnel, passage, sti, trappe eller lignende areal, derbenyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter”, jf. Folke-tingstidende 1981-82 (2. samling), Tillæg A, s. 3835 (se nu ordensbe-kendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005) § 2, stk. 2). Detfremgår endvidere, at også praksis efter færdselslovens § 1, hvorefter lo-ven gælder for ”vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flerefærdselsarter”, er vejledende for afgrænsningen af forbuddet efter tv-overvågningsloven.Tv-overvågningsloven regulerer således ikke, i hvilket omfang privatekan foretage tv-overvågning af områder, som ikke benyttes til almindeligfærdsel, f.eks. i hvilket omfang en boligforening kan tv-overvåge områ-der i bebyggelsen, som ikke er frit tilgængelige, f.eks. aflåste cykel- ellerparkeringskældre. Det må i første række afgøres efter reglerne i person-dataloven, om en sådan behandling af personoplysninger i det enkeltetilfælde er saglig og proportional, jf. pkt. 2.2 nedenfor.

Udtrykket ”tv-overvågning” er i lovens § 1, stk. 2, defineret som vedva-rende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjern-betjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lig-nende apparat. Tv-overvågning i lovens forstand omfatter både tilfælde,hvor overvågningen er forbundet med optagelse af billeder på videobånd,film eller lignende, og tilfælde, hvor sådan billedoptagelse ikke findersted, og hvor overvågningen alene har karakter af en umiddelbar iagtta-gelse på tv-skærm eller lignende.Udtrykket ”vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning”indebærer, at iagttagelse eller optagelse skal ske for at føre kontrol medpersoner og deres adfærd. Kameraer, der opsættes for at føre kontrol medf.eks. en maskines funktion eller for at iagttage eller optage dyrs adfærd inaturen, falder uden for loven. Der skal endvidere være tale om optagelseeller iagttagelse af en vis varighed, som ikke er begrænset til bestemtebegivenheder eller begivenhedsforløb. Loven finder således ikke anven-delse på kameraer, der f.eks. i en bank kun optager, når nogen aktivereren særlig alarmknap. I disse tilfælde har overvågningen ikke den syste-matiske karakter, der er forudsætning for, at lovens regler finder anven-delse.Overtrædelse af lovens generelle forbud mod privates tv-overvågningstraffes med bøde, jf. tv-overvågningslovens § 5, stk. 1.

2.1.2.

Efter tv-overvågningsloven gælder der fire undtagelser fra det ge-nerelle forbud mod privates tv-overvågning af områder, som benyttes tilalmindelig færdsel, jf. § 2, nr. 1-4.For det førsteer tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, over-dækkede butikscentre og lignende områder, hvor der drives erhvervsvirk-somhed, undtaget fra forbuddet, jf. § 2, nr. 1. Det gælder dog kun, hvisovervågningen foretages af den, som har rådighed over området.For det andeter tv-overvågning af pengeautomater, vekselautomater ogpengetransportbiler undtaget fra forbuddet, hvis overvågningen foretagesaf den, der har rådighed over automaten eller køretøjet, jf. § 2, nr. 2.Overvågningen må kun være rettet mod personer, som befinder sig iumiddelbar nærhed af automaten eller køretøjet.For det tredjekan pengeinstitutter, spillekasinoer, hoteller og restaurati-oner samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, foreta-5

ge tv-overvågning af egne indgange og facader, jf. § 2, nr. 3. Desudenkan disse erhvervsdrivende tv-overvåge arealer i direkte tilknytning tilegne indgange og facader, som naturligt kan anvendes som adgangs- el-ler flugtvej i forhold til egne indgange, hvis tv-overvågningen er klartnødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.For det fjerdeer tv-overvågning, hvor billederne ikke bliver opta-get/lagret, undtaget fra forbuddet, når overvågningen foretages som led iovervågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende, jf. §2, nr. 4. I modsætning til de tre første undtagelser er det her kun tilladt attv-overvåge på sådan måde, at billederne vises ”live” f.eks. på en ellerflere skærme i et overvågningsrum.

2.1.3.

Private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortilder er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning ellerpå anden tydelig måde oplyse om overvågningen, jf. tv-overvågningslovens § 3, stk. 1. Skiltningspligten gælder dog ikke ved tv-overvågning af pengetransportbiler og tv-overvågning uden optagelse afbilleder som led i overvågning af egne indgange, facader, indhegningereller lignende, jf. § 3, stk. 2.Offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lo-kaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal lige-ledes ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom, jf.tv-overvågningslovens § 3 a, stk. 1. Dette gælder dog ikke ved tv-overvågning, som foretages af politiet eller kriminalforsorgen, eller tv-overvågning som foretages med henblik på beskyttelse af militære anlæg,jf. § 3 a, stk. 2.Det fremgår af det pågældende lovforslags bemærkninger, at afgræns-ningen af ”steder, hvortil der er almindelig adgang” i lovens §§ 3 og 3 a ialt væsentligt svarer til den stedlige afgrænsning i (den nu ophævede)normalpolitivedtægts § 3, dvs. f.eks. jernbane- og rutebilstationer, butik-ker og offentlige kontorer, forlystelsessteder, badeanstalter og befor-dringsmidler, herunder hyrevogne, jf. Folketingstidende 1981-82, TillægA, s. 3838 (se nu ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 1).Overtrædelse af skiltningskravetovervågningslovens § 5, stk. 1.straffesmedbøde,jf.tv-

2.2. Persondataloven

2.2.1.

Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælderfor enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse medtv-overvågning, jf. lovens § 1, stk. 8. Persondataloven omfatter behand-ling af personoplysninger, som foretages både af private og offentligemyndigheder i forbindelse med tv-overvågning, og behandlingen skalsåledes i givet fald leve op til de krav, som følger af persondataloven.Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende principper forden dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder regler om ind-samling, ajourføring og opbevaring mv. Behandling af oplysninger skalske i overensstemmelse med ”god databehandlingsskik”, jf. § 5, stk. 1.Dette indebærer, at behandlingen skal være rimelig og lovlig. Indsamlingaf oplysninger må endvidere kun ske til udtrykkeligt angivne og sagligeformål, og senere behandling af oplysningerne må ikke være i strid meddisse formål, jf. § 5, stk. 2.I kravet om udtrykkelighed ligger, at den dataansvarlige i forbindelsemed indsamlingen skal angive et formål, som er tilstrækkeligt veldefine-ret og velafgrænset til at skabe åbenhed og klarhed omkring behandlin-gen, og at formålet skal defineres med en vis præcision. I kravet om sag-lighed ligger, at en indsamling skal ske til løsning af en opgave, som detligger inden for den offentlige myndigheds område at varetage, hen-holdsvis inden for den (lovlige) virksomhed, som den private foretager.Det vil eksempelvis være i strid med saglighedskravet, hvis en persongennemser optagelser fra en tv-overvågning, uden at dette har et sagligtformål. Kravet om saglighed indebærer også, at der i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsbekæmpende øjemed ikke må zoomes ind forat iagttage personer, hvis dette ikke sker som led i varetagelsen af detsaglige formål med tv-overvågningen (kriminalitetsbekæmpelse).Efter § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante ogtilstrækkelige og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldel-se af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortiloplysningerne senere behandles. Bestemmelsen indeholder et proportio-nalitetsprincip, hvorefter behandling af personoplysninger ikke må gåvidere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, som den dataan-svarlige er berettiget til at forfølge. Om betingelsen om proportionalitet7

er opfyldt, må vurderes ud fra den konkrete sammenhæng, hvori oplys-ningerne behandles.Det følger af Datatilsynets praksis, at dette princip i forhold til tv-overvågning fører til, at overvågning skal gennemføres på en sådan må-de, at den virker mindst muligt integritetskrænkende for den almindeligeborger, og at det i første omgang skal overvejes, om det ønskede formålkan nås med mindre indgribende midler end tv-overvågning og registre-ring.Persondatalovens § 5, stk. 4, indeholder et krav til datakvaliteten i for-bindelse med behandling af personoplysninger. Der skal således ske for-nøden ajourføring af oplysningerne med henblik på at sikre, at der ikkebehandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der visersig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller rettes. Ind-samlede oplysninger skal endvidere slettes eller anonymiseres, når detikke længere er nødvendigt for den pågældende myndighed eller personat være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det muligt atidentificere enkeltpersoner.

2.2.2.

Persondatalovens §§ 6-8 indeholder en række bestemmelser om,hvornår indsamling, registrering og videregivelse af personoplysningerkan ske (behandlingsregler). En tv-overvågning kan derfor kun ske, hvisdisse betingelser er opfyldt.Efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1-7, kan behandling af almindelige,ikke-følsomme personoplysninger (dvs. alle andre oplysninger end føl-somme oplysninger omfattet af lovens §§ 7 og 8) ske, hvis den registre-rede har givet udtrykkeligt samtykke, eller hvis behandlingen er nødven-dig af nærmere angivne grunde, herunder for at udføre en opgave i sam-fundets interesse eller for at varetage en berettiget interesse, som oversti-ger hensynet til den registreredes interesser.Efter persondatalovens § 7, stk. 1, gælder et almindeligt forbud mod be-handling af oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk,religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsfor-hold samt oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. § 7,stk. 2-6, indeholder dog visse undtagelser hertil. Behandling kan f.eks.ske, hvis den er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gæl-dende eller forsvares (stk. 2, nr. 4), eller hvis behandlingen er nødvendig8

af hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af opgaver på det straf-feretlige område (stk. 6).Efter persondatalovens § 8 gælder der særlige behandlingsregler medhensyn til oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale proble-mer og lignende følsomme privatlivsforhold. Sådanne oplysninger måkun behandles, hvis betingelserne i lovens § 7 er opfyldt. Ud over, hvadder følger af § 7, kan en offentlig forvaltningsmyndighed behandle op-lysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og lignendefølsomme privatlivsforhold, hvis det er nødvendigt for at varetage denpågældende myndigheds opgaver. Myndigheden kan alene videregivedisse oplysninger, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1-4, er opfyldt,f.eks. hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke, eller videre-givelse sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klartoverstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.Efter § 8, stk. 4, må private kun behandle oplysninger om strafbare for-hold, væsentlige sociale problemer og lignende følsomme privatlivsfor-hold, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, ellerhvis behandlingen er nødvendig til varetagelse af en berettiget interesse,som klart overstiger hensynet til den registrerede. Videregivelse af disseoplysninger kan kun ske, hvis den registrerede har givet udtrykkeligtsamtykke, eller videregivelse sker til varetagelse af offentlige eller priva-te interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart over-stiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, jf. stk.5.

2.2.3.

Persondatalovens kapitel 8-10 indeholder en række regler om denregistreredes rettigheder, som bl.a. omfatter ret til information om, at derindsamles oplysninger om den pågældende, jf. lovens §§ 28 og 29.Efter § 29, stk. 1, påhviler det som udgangspunkt den dataansvarlige atoplyse om sin identitet og formålet med behandlingen mv. Det gælderdog ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med oplysningerne,hvis registreringen eller videregivelsen af oplysninger udtrykkeligt erfastsat ved lov, eller hvis underretning af den registrerede viser sig umu-lig eller uforholdsmæssigt vanskelig. Oplysningspligten kan endviderebegrænses i medfør af lovens § 30, hvis det f.eks. er nødvendigt af hen-syn til forebyggelse og efterforskning af straffesager.

Efter persondatalovens § 26 b gælder persondatalovens regler om oplys-ningspligt uanset en eventuel skiltning i medfør af tv-overvågningslovensregler, jf. herom pkt. 2.1 ovenfor. Selv om den dataansvarlige informererom tv-overvågning ved at opsætte skilte, skal den pågældende såledesogså opfylde oplysningspligten efter persondatalovens § 29.Til illustration heraf kan nævnes en sag, hvor en kommune foretog tv-overvågning af flere af dens arealer, hvilket der var oplyst om ved skilt-ning. Datatilsynet fandt, at de borgere, der befandt sig i området, viaskiltningen var blevet informeret, og at yderligere underretning måttekunne siges at være uforholdsmæssigt vanskelig, jf. persondatalovens §29, stk. 3. Datatilsynet fandt derimod ikke, at underretning af kommu-nens ansatte, som blev berørt af tv-overvågningen, kunne siges at væreuforholdsmæssigt vanskelig, og disse skulle derfor have oplysninger somanført i § 29, stk. 1.Den registrerede har endvidere ret til indsigt i de oplysninger, der be-handles om den pågældende, og har bl.a. ret til at gøre indsigelse mod, atbehandling finder sted, at få korrigeret eller slettet oplysninger, der erurigtige eller vildledende, og at klage til Datatilsynet, jf. lovens §§ 31-35og 37-40.

2.2.4.

Private, der behandler personoplysninger, herunder i forbindelsemed tv-overvågning, vil være omfattet af bestemmelserne i persondata-lovens §§ 41 og 42 om fortrolighed og datasikkerhed. Den dataansvarligeskal således iværksætte de fornødne tekniske og organisatoriske sikker-hedsforanstaltninger mod, at oplysninger kommer til uvedkommendeskendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Relevantesikkerhedstiltag kan f.eks. være fysisk sikring af datamedier, adgangs-kontrol og brug af password samt uddannelse og instruktion.For offentlige myndigheders tv-overvågning gælder både persondatalo-vens regler om datasikkerhed og den i medfør heraf udstedte sikkerheds-bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med senereændring om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-ger, som behandles for den offentlige forvaltning.

2.2.5.

Persondataloven indeholder i kapitel 26 a særlige regler om tv-overvågning. Disse regler blev indsat ved en ændring af tv-overvågningsloven i 2007 (lov nr. 519 af 6. juni 2007) for at sikre bor-gerne en styrket retsbeskyttelse ved tv-overvågning i kriminalitetsfore-10

byggende øjemed. Der blev bl.a. indført særlige regler i persondatalovenom videregivelse af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, deroptages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggendeøjemed.Efter persondatalovens § 26 a, stk. 1, må optagelser fra tv-overvågning ikriminalitetsforbyggende øjemed således kun videregives, hvis personenpå optagelserne har givet sit udtrykkelige samtykke, videregivelsen føl-ger af lov eller videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarendeøjemed.Efter § 26 a, stk. 2, skal billed- og lydoptagelser med personoplysninger,der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggen-de øjemed, slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget. Dettegælder dog efter stk. 3 ikke, hvis opbevaring af en optagelse i et længeretidsrum er nødvendig af hensyn til den dataansvarliges behandling af enkonkret tvist (f.eks. en sag om bortvisning af en ansat). Bestemmelsengiver adgang til at opbevare oplysninger om den, som tvisten vedrører,men derimod ikke til opbevaring af optagelser af andre personer, somikke har relation til den pågældende tvist. Opbevaring af såkaldt over-skudsinformation skal den dataansvarlige undgå ved i videst muligt om-fang at anonymisere de pågældende oplysninger.I de nævnte tilfælde, hvor opbevaring er nødvendig i et længere tidsrumend 30 dage, skal den dataansvarlige hurtigst muligt og inden 30-dagesfristens udløb underrette den, som tvisten vedrører, og efter an-modning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.

2.2.6.

Datatilsynet har til opgave at føre tilsyn med persondatalovensoverholdelse, behandle klager fra registrerede personer samt afgive udta-lelser og udstede tilladelser i forbindelse med anmeldelse af behandlingertil tilsynet, jf. lovens §§ 57-64.Efter persondatalovens § 62, stk. 3, har Datatilsynet mulighed for at fore-tage inspektioner (kontrolbesøg) hos alle private dataansvarlige, der be-handler personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Det gælder,selv om tv-overvågning er undtaget fra anmeldelsespligten til Datatilsy-net, jf. lovens § 26 c, stk. 1.Overtrædelse af persondatalovens regler om databehandling, oplysnings-pligt, sikkerhedsbestemmelser samt reglerne om videregivelse og slet-11

ning af billed- og lydoptagelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsbekæmpende øjemed, kan efter persondatalo-vens § 70, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.Efter persondatalovens § 69 påhviler det endvidere den dataansvarlige aterstatte skade, der forvoldes ved behandling af personoplysninger i stridmed persondatalovens bestemmelser, medmindre det godtgøres, at ska-den ikke kunne have været afværget ved den agtpågivenhed og omhu, dermå kræves i forbindelse med behandling af oplysninger.Herudover kan der efter omstændighederne tilkendes tortgodtgørelse ef-ter erstatningsansvarslovens § 26, f.eks. i anledning af uberettiget anven-delse af tv-overvågningsoptagelser.

2.3. Straffeloven

Ud over de ovennævnte regler i tv-overvågningsloven og persondatalo-ven indeholder straffeloven visse regler, som efter omstændighedernekan have betydning i forhold til en tv-overvågning.Efter straffelovens § 264 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måne-der den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikkefrit tilgængeligt sted. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkerteller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer. Straffebe-stemmelsen i § 264 a finder tilsvarende anvendelse på den, der uden athave medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter oplys-ninger, som er fremkommet ved overtrædelsen, jf. straffelovens § 264 c.Efter straffelovens § 264 d straffes endvidere med bøde eller fængsel ind-til 6 måneder den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billedervedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågæl-dende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget of-fentligheden, f.eks. selvmordsforsøg.Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offent-lig forargelse, straffes efter straffelovens § 232 med bøde eller fængselindtil 4 år. Denne bestemmelse vil efter omstændighederne f.eks. kunneomfatte tv-overvågning af toiletter, baderum eller lignende.Optagelse af lyd i forbindelse med tv-overvågning kan efter omstændig-hederne udgøre en overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3. Efter12

denne bestemmelse straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må-neder den, som uberettiget ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter el-ler optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samta-le mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som vedkommendeikke selv deltager i, eller hvortil vedkommende uberettiget har skaffet sigadgang. En hemmelig optagelse af en samtale vil ikke være strafbar, hvisen af de personer, der deltager i samtalen, har givet samtykke til optagel-sen.

2.4. Kommuners adgang til at foretage tv-overvågning

Tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-overvågning af områ-der, som benyttes til almindelig færdsel, jf. pkt. 2.1 ovenfor, omfatter ik-ke offentlige myndigheders tv-overvågning.For offentlige myndigheder gælder forvaltningsrettens almindelige sags-behandlingsregler og normer for god forvaltningsskik, herunder bl.a.pligten til kun at varetage saglige hensyn i forbindelse med myndigheds-udøvelsen. Endvidere er offentlige myndigheder underlagt et almindeligtproportionalitetsprincip. Herudover finder persondatalovens regler an-vendelse også for offentlige myndigheders behandling af personoplys-ninger, herunder i forbindelse med tv-overvågning, jf. herom under pkt.2.2 ovenfor.For kommuners vedkommende fører persondatalovens regler og almin-delige forvaltningsretlige principper til, at kommuner kan foretage tv-overvågning med henblik på at beskytte kommunal ejendom (f.eks. sko-ler, daginstitutioner, rådhuse, busser, biblioteker, materielgårde mv.) modkriminalitet.Det må derimod anses for tvivlsomt, om en kommune kan foretage tv-overvågning af frit tilgængelige områder som f.eks. gågader, stisystemerog parkeringspladser med et generelt kriminalitetsbekæmpende sigte el-ler med det formål at skabe øget tryghed for kommunens borgere, jf. Fol-ketingstidende 2005-06, Tillæg A, s. 5389.

3. Lovforslagets udformning

3.1. Udvidelse af privates adgang til tv-overvågning

3.1.1.

Tv-overvågningslovens regler om privates tv-overvågning er somnævnt ovenfor i pkt. 2.1 udformet ud fra en afvejning af navnlig hensynettil privatlivets fred, herunder borgernes adgang til at kunne færdes i detoffentlige rum uden at blive overvåget, over for hensynet til kriminali-tetsbekæmpelse mv.Reglerne blev senest ændret i 2007, hvor der skete en udvidelse af priva-tes adgang til at foretage tv-overvågning af visse områder, der benyttes tilalmindelig færdsel. Lovændringen byggede på anbefalingerne i tv-overvågningsudvalgets betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning.Udvalget anfører i denne betænkning bl.a., at det er udvalgets principielleopfattelse, at tv-overvågning af frit tilgængelige steder kun bør være til-ladt i det omfang, der kan være fordele ved overvågningen, som må ansesfor at overstige ulemperne. Det beror imidlertid i sidste ende på en rets-politisk og holdningsmæssig vurdering, hvorledes afvejningen af hensy-net til forebyggelse og opklaring af forbrydelser over for hensynet til, attv-overvågning kan ses som en indskrænkning i privatlivets fred, falderud.Udvalget bemærker, at den beskyttelsesinteresse, der kan tale for at be-grænse muligheden for at foretage tv-overvågning af arealer, som benyt-tes til almindelig færdsel, dvs. hensynet til privatlivets fred, uvilje modovervågning og frygt for misbrug, kan forekomme noget abstrakt, mensdet er mere konkrete hensyn, som taler for at tillade tv-overvågning istørre omfang, herunder bl.a. hensynet til at forebygge og opklare for-brydelser.Der henvises om udvalgets generelle overvejelser til betænkningen, s.113-137.På baggrund af en udtalelse fra Justitsministeriets Forskningskontor, derbygger på en gennemgang af i alt 18 undersøgelser, litteraturstudier mv.om effekten af tv-overvågning, indeholder betænkningen endvidere nogleovervejelser om effekten af tv-overvågning, jf. betænkningen, s. 120-122.14

Det er udvalgets opfattelse, at på trods af den usikkerhed med hensyn tilden kriminalpræventive virkning, som de foreliggende undersøgelser erudtryk for, og selv om der kan peges på en række forhold, som må for-modes i større eller mindre grad at afsvække virkningen af tv-overvågning, må det antages, at tv-overvågning kan have en vis krimi-nalpræventiv effekt, navnlig over for visse typer af kriminalitet og vedanvendelse på bestemte typer af lokaliteter. Udvalget antager, at enmærkbar virkning navnlig vil kunne opnås, hvis der vælges tv-overvågningsudstyr, som er teknisk hensigtsmæssigt i forhold til denkonkrete situation, og som monteres, betjenes og vedligeholdes efter for-skrifterne. Endvidere har det efter udvalgets opfattelse betydning, at tv-overvågning kun anvendes, hvis der det pågældende sted er eller kan op-stå et reelt problem, som skønnes at kunne afhjælpes gennem overvåg-ning. Det er imidlertid under alle omstændigheder vanskeligt at vurdere,hvor stor den kriminalpræventive effekt af tv-overvågning er.Med hensyn til tv-overvågning som opklaringsredskab for politiet be-mærker udvalget, at tv-overvågning med billedoptagelse i mange tilfældehar vist sig at være et nyttigt og afgørende efterforskningsmiddel ved op-klaring af forbrydelser. Optagelserne øger opklaringens effektivitet ogtilvejebringer et direkte og objektivt grundlag for opklaringsarbejdet. Ek-semplerne herpå er talrige, både fra Danmark og fra udlandet. De omfat-ter ikke alene opklaring af alvorlige forbrydelser som f.eks. drab og røve-rier – også mere hverdagsagtige forhold, som dog i sig selv kan være al-vorlige nok, er opklaret ved hjælp af billedoptagelser fra tv-overvågning,f.eks. vold begået uden for diskoteker og i restauranter, tyverier begået aflommetyve og lignende på banegårde og i befærdede gader samt hær-værk.Udvalget anfører, at enhver opklaret forbrydelse rummer en potentielkriminalpræventiv effekt. Denne kan dels vise sig som en specialpræven-tiv virkning over for den pågrebne gerningsmand, dels som en general-præventiv virkning i kraft af, at omverdenens opmærksomhed bliver hen-ledt på tv-overvågningen og den deraf følgende risiko for pågribelse. Derer derfor en vis sammenhæng mellem tv-overvågning som kriminalpræ-ventivt middel og som middel til opklaring af begåede forbrydelser.Det kan tilføjes, at Rigspolitiet har oplyst, at det er den generelle opfat-telse i politikredsene, at der i større omfang end tidligere videregives op-tagelser til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed, jf. Justitsministeri-ets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om erfaringerne med privates15

adgang til at tv-overvåge efter lovændringerne i 2007 (Alm. del – bilag129 – folketingsåret 2009-10).Ud over den nævnte betydning for kriminalitetsforebyggelse og opkla-ringen af kriminalitet anfører udvalget, at tv-overvågning kan fremme enalmindelig følelse af tryghed blandt de personer, der færdes i et tv-overvåget område.

3.1.2.

Justitsministeriet er enig med tv-overvågningsudvalget i, at privatealene bør have adgang til at tv-overvåge frit tilgængelige områder i til-fælde, hvor der er et særligt behov, således at de fordele, som udvalgetanfører, må anses for at overstige ulemperne, herunder at tv-overvågningaf borgerne kan opleves som en indskrænkning i deres frihed til at kunnefærdes frit og uovervåget i det offentlige rum..

3.2. Tv-overvågning i udsatte boligområder

3.2.1.

Som anført i pkt. 2.1 ovenfor har boligforeninger mv. efter de gæl-dende regler alene mulighed for at foretage tv-overvågning af områder,som ikke benyttes til almindelig færdsel, f.eks. aflåste cykel-, vaske- ellerparkeringskældre. Det er således efter gældende ret ikke tilladt for bolig-foreninger mv. at foretage tv-overvågning af bl.a. parkeringspladser ogstiarealer i boligområdet.I den senere tid har der fra boligforeninger i udsatte boligområder væretfremført ønsker om at kunne tv-overvåge også områder, som benyttes tilalmindelig færdsel. Dette ønske har bl.a. været begrundet med stigendeproblemer med uro og hærværk, samt at der i flere boligforeninger, hvorder i dag er etableret tv-overvågning af ikke offentligt tilgængelige area-ler som eksempelvis kældre, har været mindre hærværk disse steder, ogat overvågningen øger beboernes tryghed.Efter Justitsministeriets opfattelse vil tv-overvågning kunne have en kri-minalpræventiv effekt over for visse typer af kriminalitet – f.eks. hær-værk mod biler – der skaber problemer i visse udsatte boligområder.På den anførte baggrund foreslås det, at der gives adgang for boligfor-eninger mv. til efter nærmere fastsatte betingelser at tv-overvåge områ-der, der benyttes til almindelig færdsel – f.eks. stier og parkeringsarealer– i boligområdet.16

Justitsministeriet finder, at der bør stilles krav om forudgående tilladelsefra politidirektøren, og at en sådan tilladelse bør være betinget af, at tv-overvågning af det pågældende område er væsentlig af hensyn til krimi-nalitetsbekæmpelse.Det vil efter forslaget bero på en samlet vurdering af forholdene i det på-gældende område, om tv-overvågningen kan anses for væsentlig af hen-syn til kriminalitetsbekæmpelse. I den forbindelse vil der bl.a. skullelægges vægt på oplysninger om karakteren og omfanget af det pågælden-de boligområdes kriminalitetsproblemer mv.Er der alene tale om helt enkeltstående eller bagatelagtig kriminalitet,eller er der tale om kriminalitet, som ligger lang tid tilbage, kan der ikkegives tilladelse til tv-overvågning.Det foreslås endvidere, at politiets tilladelse skal tidsbegrænses, såledesat der alene gives mulighed for at foretage tv-overvågning i en vis perio-de, hvorefter tilladelsen i givet fald kan forlænges for en ny periode. Denvurdering og de hensyn til kriminalitetsbekæmpelse mv., som begrundertv-overvågningen, kan således ændre sig over tid. Det foreslås, at derhøjst kan gives tilladelse for 5 år ad gangen.

3.2.2.

Det foreslås, at almene boligorganisationer, jf. herved kapitel 1 ilov om almene boliger mv. (lovbekendtgørelse nr. 870 af 11. september2009), kan få tilladelse til at tv-overvåge områder i et boligområde, derbenyttes til almindelig færdsel.Lov om almene boliger mv. indeholder nærmere regler om boligorgani-sationens organisation og beboerdemokrati. Det fremgår bl.a. af §§ 9 og10, at den øverste myndighed afhængig af den nærmere organisationf.eks. kan være medlemmerne, som udøver deres myndighed gennem ge-neralforsamlingen eller et valgt repræsentantskab, eller det valgte repræ-sentantskab i sig selv. Lovens kapitel 2 indeholder nærmere regler ombeboerdemokrati, herunder om valg af beboere til organisationens besty-relse.Efter lovens § 16 er en afdeling i en boligorganisation økonomisk uaf-hængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. Efter § 34 kan bo-ligtagerne i en almen boligafdeling på et afdelingsmøde vælge en afde-lingsbestyrelse til at udøve medindflydelse. Loven indeholder forskelligeregler om afdelingsmødets og afdelingsbestyrelsens opgaver mv., og17

nærmere regler om afdelingsbestyrelsens virksomhed fastsættes i øvrigt ivedtægterne for afdelingen.Det er forudsat, at en ansøgning om tilladelse til at foretage tv-overvågning i en boligforening mv. kan fremsættes af den pågældendeboligorganisation på hele organisationens vegne eller af den enkelte afde-ling, som ønsker at foretage tv-overvågning på afdelingens område.Det foreslås, at også andre foreninger, organisationer m.v., der repræsen-terer mindst 75 pct. af husstandene i et boligområde, kan få tilladelse tilat foretage tv-overvågning af frit tilgængelige arealer i boligområdet,hvis en sådan overvågning er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-kæmpelse. Det kan f.eks. være en ejerforening, en grundejerforening el-ler et vejlaug. Det kan også være en forening, som er dannet med detformål at repræsentere husstandene i spørgsmålet om tv-overvågning.Det foreslås som nævnt, at foreningen skal repræsentere mindst 75 pct. afhusstandene i området. Denne betingelse indebærer, at uanset om der ef-ter foreningens regler kan træffes beslutning om tv-overvågning medsimpelt eller kvalificeret flertal, vil beslutningen om at etablere tv-overvågning være truffet af en betydelig del af de berørte husstande. Deter forudsat, at kravet kan være opfyldt, uanset om det er husstanden somsådan eller eventuelt en repræsentant for hver husstand, som er medlem-mer af foreningen, f.eks. en ejerforening.Det må i givet fald godtgøres over for politiet, at foreningen mv. repræ-senterer mindst 75 pct. af husstandene. Der vil normalt ikke være behovfor at fremlægge nærmere dokumentation herfor, hvis ansøgning indgi-ves af en almen boligorganisation eller en afdeling i en sådan organisati-on. Hvis ansøgning indgives af en anden forening, f.eks. en ejerforeningeller grundejerforening, må foreningen fremlægge de fornødne oplysnin-ger, f.eks. en medlemsfortegnelse sammenholdt med husstandene i om-rådet eller en udskrift af en servitut, som pålægger alle husstande i områ-det at være medlemmer af foreningen.Det må afgøres efter de gældende vedtægter mv. for den pågældende for-ening mv., om det falder inden for foreningens formål og rammer at fore-tage tv-overvågning i boligområdet.Politiet skal som udgangspunkt ikke påse de foreningsretlige forhold,men det bør i givet fald fremgå af politiets tilladelse, at det er en forud-18

sætning for tilladelsen, at foreningen inden for sit formål lovligt kan fore-tage tv-overvågning, samt at beslutningen herom er truffet i overens-stemmelse med foreningens vedtægter.

3.2.3.

Det foreslås, at boligforeninger mv. kan få tilladelse til at tv-overvåge f.eks. veje, stier, parkeringspladser og lignende, som benyttestil almindelig færdsel.Tv-overvågningen vil som udgangspunkt skulle rettes mod selve bolig-området, dvs. områder, som boligforeningen mv. ejer eller har rådighedover - f.eks. (dele af) veje, stier, fortove og andre gangarealer, opholds-pladser, parkeringsarealer samt uaflåste porte, kældre og opgange. Derkan endvidere efter forslaget undtagelsesvis gives tilladelse til tv-overvågning af arealer, som ligger i direkte tilknytning til boligområdet.Der må herved lægges vægt på, om tv-overvågning også af disse tilstø-dende arealer konkret må anses for nødvendig for at kunne nå målet medtv-overvågningen af boligområdet. Der sigtes hermed til afgrænsede are-aler, som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, og hvor særli-ge bygningsmæssige forhold gør sig gældende. Det kan f.eks. være enkommunal vej langs et boligkompleks.Hvis der er tale om tv-overvågning af et privatejet areal, som ligger iumiddelbar tilknytning til boligområdet, f.eks. en parkeringsplads eller etstisystem, som tilhører en anden privat person eller virksomhed, vil detvære en forudsætning for at få tilladelse til at foretage tv-overvågning afdet pågældende areal, at boligforeningen mv. har samtykke fra den, derhar rådighed over det pågældende areal.Det skal fremgå af politiets tilladelse, hvilke arealer den konkrete tilla-delse omfatter.Tv-overvågningen skal i alle tilfælde indrettes på en sådan måde, at der ividest muligt omfang tages hensyn til beboernes privatliv, og der må un-der ingen omstændigheder være tale om, at personer kan blive tv-overvåget, når de befinder sig i deres eget hjem. Der henvises i den for-bindelse til pkt. 2.2 ovenfor om persondatalovens krav om saglighed ogproportionalitet samt pkt. 3.5 nedenfor om Den Europæiske Menneske-rettighedskonventions artikel 8.

3.2.4.

Den behandling af personoplysninger, som i givet fald vil ske iforbindelse med tv-overvågningen af boligområder, vil skulle ske i over-19

ensstemmelse med persondatalovens regler, jf. herved pkt. 2.2 ovenfor.Det indebærer, at behandling af personoplysninger kun kan ske i det om-fang, persondatalovens betingelser er opfyldt.Persondatalovens proportionalitetsprincip indebærer bl.a., at det i alletilfælde skal overvejes, om det ønskede formål kan nås med mindre ind-gribende midler end tv-overvågning og den hermed forbundne registre-ring af personoplysninger, og at tv-overvågning i givet fald skal gennem-føres på en sådan måde, at den virker mindst muligt integritetskrænkendefor de personer, der overvåges. Det vil endvidere være en overtrædelse afpersondataloven, hvis f.eks. repræsentanter for en boligforening mv.gennemser optagelser fra tv-overvågning, uden at det har et sagligt for-mål, f.eks. for at belure andre beboere i foreningen.Herudover indebærer persondatalovens krav om behandlingssikkerhed, atde personoplysninger, der indgår i optagelserne, skal være beskyttedemod misbrug og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab.Tv-overvågningen vil endvidere i givet fald være omfattet af persondata-lovens særlige regler om sletning og videregivelse af billed- og lydopta-gelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed. Optagelserne må såle-des kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige sam-tykke, videregivelsen følger af lov, eller videregivelsen sker til politiet ikriminalitetsopklarende øjemed, jf. persondatalovens § 26 a, stk. 1. Efter§ 26 a, stk. 2 og 3, skal optagelserne som udgangspunkt slettes senest 30dage efter optagelsen.Uberettiget tv-overvågning og videregivelse af oplysninger mv. vil kunnestraffes efter tv-overvågningsloven og persondataloven samt afhængig afde konkrete omstændigheder efter straffeloven, jf. pkt. 2 ovenfor.Boligforeninger mv., som foretager tv-overvågning efter de foreslåederegler, vil i givet fald være omfattet af persondatalovens § 29 om oplys-ningspligt og tv-overvågningslovens § 3 om skiltning mv. i forbindelsemed tv-overvågning, jf. herom pkt. 2.1.3 og 2.2.3 ovenfor.Tv-overvågningslovens § 3 indebærer, at boligforeninger, der foretagertv-overvågning af steder eller lokaler, hvor der er almindelig adgang, vedskiltning eller på anden tydelig måde skal oplyse om overvågningen. Detvil afhænge af boligområdets størrelse og indretning, hvor mange skilte20

der i givet fald skal opsættes i boligområdet. Der bør normalt opsættesskilte ved adgangsveje mv. til boligområdet og på parkeringspladser mv.,der overvåges.Herudover indebærer persondatalovens § 29, at boligforeningen mv. for-ud for tv-overvågningens iværksættelse som udgangspunkt også bør givesærskilt meddelelse til beboere og andre personer, der fast kommer i bo-ligområdet, herunder f.eks. personer, der udfører arbejde i boligområdet,bl.a. om formålet med overvågningen, muligheden for videregivelse afoptagelserne til politiet, opbevaringsperiodens længde, og hvor i områdetovervågningen foregår.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til tv-overvågningslovens § 2, stk. 2), og bemærkningerne hertil.

3.3. Tv-overvågning ved idrætsanlæg mv.

3.3.1.

Der har i de senere år været en række tilfælde af såkaldte hooligan-uroligheder i form af vold og hærværk i forbindelse med afvikling afidrætsbegivenheder, navnlig i forbindelse med visse større fodboldkam-pe. Ofte er der tale om, at visse grupper af personer bruger den pågæl-dende idrætsbegivenhed som anledning til voldelig adfærd.Ved lov nr. 307 af 30. april 2008 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegi-venheder fik politiet og arrangørerne en række yderligere redskaber til atforebygge vold og uroligheder ved fodboldkampe m.v. Med denne lovblev der bl.a. indført en karantæneordning samt regler om autorisation oguddannelse af kontrollører.Med henblik på en yderligere styrkelse af indsatsen på dette område fore-slås det, at idrætsanlæg med tilladelse fra politidirektøren kan foretagetv-overvågning af egne indgange, facader, indhegninger mv. og af area-ler, som ligger i direkte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentligaf hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.Efter de gældende regler kan der ske tv-overvågning inden for den på-gældende idrætsarena mv., men ikke af områder uden for idrætsanlægget,som benyttes til almindelig færdsel, bortset fra tv-overvågning uden bil-ledoptagelse af idrætsanlæggets egne indgange, facader, indhegningermv., jf. tv-overvågningslovens § 2, nr. 4.21

Den foreslåede udvidede mulighed for tv-overvågning vil navnlig forbed-re mulighederne for, at kontrollører og tilkaldt politi hurtigt kan sendes tilde steder omkring idrætsanlægget, hvor uroligheder foregår, og tv-optagelserne vil også kunne være en hjælp for politiet i forbindelse medefterfølgende efterforskning. Tv-overvågningen vil dermed også kunnevære med til at skabe øget tryghed for det store flertal af fredelige sports-tilskuere.

3.3.2.

Det foreslås, at der kan gives tilladelse til tv-overvågning af visseområder ved idrætsanlægget, der benyttes til almindelig færdsel, hvis tv-overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det erikke en betingelse, at der foreligger konkrete oplysninger om, at der plan-lægges eller i øvrigt er optræk til uroligheder i forbindelse med bestemtekommende begivenheder, men det kan også være tilstrækkeligt, at derf.eks. tidligere på det pågældende idrætsanlæg har været væsentlige pro-blemer med vold, hærværk og uroligheder i forbindelse med arrangemen-ter.Det vil i alle tilfælde bero på en samlet konkret vurdering, om der ergrundlag for at tillade tv-overvågning ved idrætsarenaen. I vurderingenheraf kan både indgå oplysninger, som idrætsanlægget selv fremlægger,og oplysninger, som politiet i forvejen er i besiddelse af, om risikoen iforbindelse med de pågældende idrætsbegivenheder mv.Det findes ikke at være nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at politiets til-ladelser til tv-overvågning ved idrætsanlæg skal begrænses således, at dekun gælder på bestemte tidspunkter omkring konkrete arrangementer.Det foreslås, at en tilladelse skal tidsbegrænses til højst 5 år ad gangen,jf. herved pkt. 3.2.1 ovenfor.

3.3.3.

Forslaget omfatter ethvert privat idrætsanlæg, hvorved skal forstås,at anlægget/arenaen navnlig anvendes som ramme om idrætsbegivenhe-der mv., som er åbne for publikum. Motionscentre og lignende er såledesikke omfattet af forslaget.Det foreslås, at idrætsanlæg skal kunne få tilladelse til at foretage tv-overvågning af egne indgange, facader, indhegninger mv. og af arealer,som ligger i direkte tilknytning hertil. Egne indgange, facader, indheg-ninger mv. svarer til de områder, som efter de gældende regler kan tv-overvåges, hvis det sker uden billedoptagelse, jf. tv-overvågningslovens22

§ 2 nr. 3. Endvidere vil en tilladelse til at tv-overvåge efter forslaget ogsåkunne omfatte arealer, som ligger i direkte tilknytning til idrætsanlæggetsegne indgange mv., parkeringspladser eller (dele af) veje, stier og forto-ve, som fører til og fra idrætsanlægget, hvis tv-overvågning af disse om-råder må anses for nødvendig for at nå det kriminalitetsbekæmpende målmed overvågningen.Det vil bero på en konkret vurdering af de lokale forhold ved det pågæl-dende idrætsanlæg, hvilke arealer der vil kunne tv-overvåges, herunder ihvilken afstand fra idrætsanlægget der kan tv-overvåges. Det må indgå ivurderingen heraf, hvor der erfaringsmæssigt opstår uroligheder i forbin-delse med idrætsbegivenheder det pågældende sted, men der skal somnævnt være tale om arealer, der ligger i direkte tilknytning til idrætsan-lægget.Det vil skulle fremgå af tilladelsen, hvilke konkrete arealer der må tv-overvåges.Tv-overvågningen skal i alle tilfælde indrettes på en sådan måde, at der ividest muligt omfang tages hensyn til privatlivets fred, og hvis overvåg-ningen skal omfatte andre privatejede områder end dem, som idrætsan-lægget har rådighed over, f.eks. en tilstødende privatejet parkeringsplads,vil det være en betingelse, at idrætsanlægget har samtykke fra den, derhar rådighed over det pågældende område, jf. herved også pkt. 3.2.3ovenfor.Den behandling af personoplysninger, som i givet fald vil foregå i for-bindelse med tv-overvågningen af idrætsanlæg, vil skulle ske i overens-stemmelse med reglerne i persondataloven, jf. herom pkt. 2.2 ovenfor.Idrætsanlæg, som foretager tv-overvågning, vil i givet fald også væreomfattet af persondatalovens § 29 om oplysningspligt og tv-overvågningslovens § 3 om skiltning mv. i forbindelse med tv-overvågning, jf. pkt. 2.1.3 og 2.2.3 ovenfor.Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke offentlige idrætsanlæg mv.,idet den gældende tv-overvågningslov som nævnt ovenfor i pkt. 2.1(bortset fra skiltningskravet) ikke omfatter offentlige myndigheders tv-overvågning. I givet fald vil kommuner imidlertid kunne foretage tv-overvågning af områder omkring kommunale idrætsanlæg i medfør afden foreslåede bestemmelse om kommuners tv-overvågning som led i en23

generel tryghedsskabende indsats og i medfør af almindelige forvalt-ningsretlige regler og principper mv., jf. pkt. 3.4 nedenfor.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til tv-overvågningslovens § 2, stk. 3), og bemærkningerne hertil.

3.4. Kommuners tv-overvågning

3.4.1.

Som det fremgår af pkt. 2.4 ovenfor, har kommuner efter de gæl-dende regler mulighed for at tv-overvåge egne områder og ejendele for atforebygge tyveri og hærværk mv., f.eks. på biblioteker, i skoler og dagin-stitutioner og på materielgårde. Derimod kan kommuner ikke tv-overvåge områder, der benyttes til almindelig færdsel, som f.eks. gåga-der, stier og parkeringspladser med det formål generelt at skabe øgettryghed for kommunens borgere.Spørgsmålet om kommuners adgang til at tv-overvåge frit tilgængeligeområder bl.a. som led i en generel terrorbekæmpelsesindsats blev overve-jet af tv-overvågningsudvalget i betænkning nr. 1483/2006. Udvalget pe-gede på forskellige synspunkter for og imod, som kunne indgå i en ende-lig stillingtagen hertil. I bemærkningerne til lovforslaget om ændring aftv-overvågningsloven i 2007 (lov nr. 519 af 6. juni 2007) er det bl.a. an-ført, at det må anses for tvivlsomt, om en kommune med hjemmel ikommunalfuldmagten kan foretage tv-overvågning af frit tilgængeligesteder med et generelt kriminalitetsforebyggende formål, jf. Folketingsti-dende 2005-06, Tillæg A, s. 5389.Som anført ovenfor kan tv-overvågning efter Justitsministeriets opfattel-se bidrage til en generel tryghedsskabende indsats i et område. Der ermed henblik på dette aspekt på ny blevet rejst spørgsmål om kommunersadgang til at foretage tv-overvågning på steder, der benyttes til alminde-lig færdsel.I dag kan politiet ud fra en politifaglig vurdering foretage tv-overvågningaf frit tilgængelige områder for generelt at forebygge og opklare krimina-litet. Kommuner kan som nævnt tv-overvåge for at beskytte kommunalejendom, f.eks. for at forebygge tyveri fra og hærværk på kommunalebygninger. Kommunerne må derimod ikke tv-overvåge frit tilgængeligeområder som f.eks. gågader, stisystemer og parkeringspladser med et ge-nerelt kriminalitetsbekæmpende sigte eller med det formål generelt atbidrage til, at borgerne føler sig trygge ved at færdes på gader og veje.24

Kommunerne spiller i dag en væsentlig rolle i det kriminalitetsforebyg-gende arbejde, f.eks. på det sociale område og i SSP-regi (det kriminali-tetsforebyggende samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi), og enrække andre af de nuværende kommunale opgaver og aktiviteter har be-tydning for en generel tryghedsskabende indsats i det offentlige rum –det gælder f.eks. renholdelse af offentlige arealer, gadebelysning og by-planlægning.Efter Justitsministeriets opfattelse bør kommuner, som ønsker det, havemulighed for at tv-overvåge offentlige områder, der benyttes til alminde-lig færdsel, som led i kommunens generelle tryghedsskabende indsatsover for borgerne.Det foreslås på denne baggrund, at kommunerne får mulighed for at tv-overvåge offentlige områder, der benyttes til almindelig færdsel, f.eks.gågader, butiksgader og ”gå-i-byen”-gader, med henblik på at fremmeborgernes tryghed. En sådan tv-overvågning vil i sig selv kunne bidragetil at skabe øget tryghed for borgerne og vil i givet fald desuden kunnevære en hjælp for politiet i tilfælde, hvor der begås kriminalitet i områ-det.Kommunerne kan efter den foreslåede bestemmelse tv-overvåge offentliggade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færd-sel. Kommunerne kan derimod ikke tv-overvåge private områder, herun-der private veje og private fællesveje, med henblik på at fremme borger-nes tryghed. En sådan tv-overvågning må iværksættes af beboerne i detpågældende område efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2 og 3,jf. pkt. 3.2 og 3.3 ovenfor.Det foreslås, at kommunerne inden iværksættelse af tv-overvågningenskal drøfte denne nærmere med politiet, som kan bidrage med særligesynspunkter f.eks. med hensyn til, hvor i kommunen der især kan værebehov for en særlig tryghedsskabende indsats.Det bemærkes, at politidirektøren efter tv-overvågningslovens § 4 a kanhenstille, at offentlige myndigheder eller private foretager tv-overvågning i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det er i detpågældende lovforslags bemærkninger til denne bestemmelse forudsat, aten offentlig myndighed i almindelighed efterkommer en sådan henstil-25

ling, medmindre der foreligger helt særlige forhold, jf. Folketingstidende2005/2006, Tillæg A, s. 7232.Den foreslåede adgang for kommunerne til at tv-overvåge områder, derbenyttes til almindelig færdsel, vil i givet fald alene være en mulighed forinteresserede kommuner, men kommunerne er ikke forpligtede til at bru-ge muligheden, idet formålet med tv-overvågningen er at bidrage tilkommunens generelle tryghedsskabende indsats over for borgerne. Det erderfor forudsat, at politiet ikke i medfør af tv-overvågningslovens § 4 afremkommer med henstillinger til kommuner om at bruge den foreslåedeadgang til at tv-overvåge som led i en generel tryghedsskabende indsats.Der foreslås ingen ændringer af kommunernes gældende muligheder forefter almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder reg-lerne i persondataloven, at foretage tv-overvågning f.eks. af kommunalejendom med henblik på kriminalitetsforebyggelse. I disse tilfælde vilpolitiet som hidtil kunne komme med henstillinger i medfør af tv-overvågningslovens § 4 a.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til tv-overvågningslovens § 2 a), og bemærkningerne hertil.

3.4.2.

Kommunernes tv-overvågning af frit tilgængelige områder vil igivet fald skulle ske i overensstemmelse med de relevante bestemmelser ipersondataloven mv., jf. herom pkt. 2.2 ovenfor.Persondatalovens generelle proportionalitetsprincip indebærer bl.a., at enkommune i givet fald skal overveje, om det ønskede formål kan opnåsmed mindre indgribende midler end tv-overvågning, og overvågningenskal gennemføres på en sådan måde, at den virker så lidt indgribendesom muligt for de personer, der overvåges. Tv-overvågningen skal end-videre være i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretligeprincipper om saglighed og proportionalitet. Det vil endvidere være istrid med persondataloven, hvis medarbejdere i kommunen f.eks. gen-nemser optagelser fra en tv-overvågning, uden at det har et sagligt for-mål.Persondatalovens krav om behandlingssikkerhed indebærer, at kommu-nerne vil skulle sikre, at de personoplysninger, der indgår i tv-optagelserne, skal være beskyttet mod misbrug og mod, at de kommer tiluvedkommendes kendskab.26

Efter Justitsministeriets opfattelse bør det fastslås i persondataloven, atkommunens tv-overvågning i medfør af den foreslåede regel i tv-overvågningsloven ud over de almindelige regler i persondataloven ogsåer omfattet af de særlige regler i loven om sletning og videregivelse afbilled- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelsemed tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, jf. pkt. 2.2.5ovenfor. Det indebærer bl.a., at billedoptagelser som udgangspunkt kunmå videregives til politiet og kun i kriminalitetsopklarende øjemed. Op-tagelser med personoplysninger skal desuden som udgangspunkt slettessenest 30 dage efter optagelsen.Kommunerne vil i givet fald også være omfattet af persondatalovens § 29om oplysningspligt og tv-overvågningslovens § 3 a om pligt til skiltningmv., jf. herom pkt. 2.1.3 og 2.2.3 ovenfor.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 (forslag til persondatalovens §26 a, stk. 4), og bemærkningerne hertil.

3.5. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1,har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Efter Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer konventionensartikel 8 i et vist omfang også en beskyttelse af det enkelte menneskespersonlige relationer med andre mennesker og omverdenen, og der kanderfor også på offentligt tilgængelige steder stilles visse krav til respek-ten for den enkelte borgers privatliv. Der lægges i den forbindelse bl.a.vægt på, hvilke rimelige forventninger den enkelte kan have til respektenfor sit privatliv.Som eksempel kan nævnes, at en person, der går på en gade, uundgåeligtvil være synlig for andre tilstedeværende på det pågældende offentligttilgængelige sted, jf.P.G. og J.H. mod Storbritannien,dom af 25. sep-tember 2001, præmis 57.Menneskerettighedsdomstolen ses ikke at have taget stilling til, om selveindsamlingen af data om personer på offentligt tilgængelige steder vedtv-overvågning med billedoptagelse af en permanent karakter skal ansesfor et egentligt indgreb i retten til respekt for privatlivet. Menneskerettig-hedsdomstolens praksis omhandler således ikke selve optagelsen, men27

den efterfølgende brug af optagelserne, f.eks. som bevis i en straffesagmod den pågældende.Med den foreslåede adgang for boligforeninger mv., idrætsanlæg ogkommuner til efter nærmere fastsætte betingelser at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af frit tilgængelige områder kan det ef-ter Justitsministeriets opfattelse ikke udelukkes, at overvågningen vissesteder vil få et sådant omfang, at den konkret må anses for et indgreb iretten til respekt for privatlivet, jf. konventionens artikel 8, stk. 1.I så fald følger det af konventionens artikel 8, stk. 2, at et sådant indgrebkun kan foretages, hvis det er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i etdemokratisk samfund til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelses-værdige formål, herunder beskyttelse af den offentlige tryghed og fore-byggelse af uro eller forbrydelse.Tv-overvågningen vil have klar lovhjemmel i de foreslåede bestemmelserog vil ske med henblik på kriminalitetsbekæmpelse og/eller med henblikpå at sikre den offentlige tryghed for borgerne i de berørte områder, jf.pkt. 3.2-3.4 ovenfor.For så vidt angår kravet om nødvendighed (proportionalitetskravet) be-mærkes, at de foreslåede bestemmelser indeholder begrænsninger bådemed hensyn til hvem og hvor, der kan foretages tv-overvågning.Efter de foreslåede regler vil tv-overvågning af visse offentligt tilgænge-lige områder foretaget af boligforeninger mv. og idrætsanlæg forudsættetilladelse fra politidirektøren, og tv-overvågningen skal være væsentlig afhensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Politidirektøren vil i den forbindelsebl.a. skulle påse, at tv-overvågningen ikke udstrækkes videre, end hvaddisse kriminalpræventive hensyn kan begrunde. For så vidt angår kom-muners tv-overvågning af områder, der benyttes til almindelig færdsel,som led i en tryghedsskabende indsats, kan dette ske efter forudgåendedrøftelse med politidirektøren, og skal i øvrigt ske i overensstemmelsemed almindelige forvaltningsretlige regler og principper om bl.a. saglig-hed og proportionalitet.Tv-overvågningen skal endvidere indrettes på en sådan måde, at der i vi-dest muligt omfang tages hensyn til beboernes privatliv. Desuden inde-holder tv-overvågningsloven og persondataloven en omfattende regule-ring, som sikrer borgerne mod misbrug i forbindelse med tv-28

overvågning, herunder ved behandling af personoplysninger i forbindelsemed tv-overvågning mv.For så vidt angår tv-overvågning i udsatte boligområder bemærkes, atovervågningen kun vil kunne foretages af almene boligorganisationereller andre foreninger mv., der repræsenterer mindst 75 pct. af husstan-dene i området. Det sikres hermed, at beboerne er inddraget i beslutnin-gen om at foretage tv-overvågningen, jf. pkt. 3.2.2 ovenfor.Sammenfattende er det på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse,at den foreslåede udvidelse af adgangen til tv-overvågning – i det omfangtv-overvågningen må antages at udgøre et indgreb i retten til respekt forprivatlivet – vil opfylde betingelserne i artikel 8, stk. 2, i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention.

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser

(…)

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Administrative konse-kvenser for erhvervsli- IngenIngenvetMiljømæssige konse-IngenIngenkvenserAdministrative konse-IngenIngenkvenser for borgerneForholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retligeaspekter.

7. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbun-det i Danmark, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DetKriminalpræventive Råd, Kommunernes Landsforening, Forbrugerrådet,Dansk Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Andelsboligfor-eningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bo-ligselskabernes Landsforening, Danmarks Lejerforeninger, Danske Æl-dreråd, Ejendomsforeningen Danmark, Grundejernes Landsorganisation,Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Jydske Grundejerforeninger,Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark,Parcelhusejernes Landsforening, Sammenslutningen af Ældreråd i Dan-mark, Statens Byggeforskningsinstitut, Ældreboligrådet, DanmarksIdræts-Forbund, Dansk Boldspil-Union, Divisionsforeningen og DanskeFodbold Fanklubber.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserI lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser sammenholdt medde nugældende bestemmelser.Til § 1Til nr. 1 (tv-overvågningslovens § 2, stk. 2 og 3)Det foreslås, at politidirektøren efter ansøgning kan give almene boligor-ganisationer og andre foreninger, organisationer m.v., der repræsenterermindst 75 pct. af husstandene i et boligområde, tilladelse til at foretagetv-overvågning af boligområdet og af arealer, som ligger i direkte til-knytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminali-tetsbekæmpelse.De organisationer og foreninger, som efter forslaget kan opnå en sådantilladelse, er almene boligorganisationer, jf. herved kapitel 1 i lov om al-mene boliger mv. (lovbekendtgørelse nr. 870 af 11. september 2009),samt andre foreninger, organisationer m.v., der repræsenterer den overve-jende del af beboerne i et boligområde. Det kan f.eks. være en ejerfore-ning, en grundejerforening eller et vejlaug, som repræsenterer den over-vejende del af beboerne i det pågældende område. Det kan også være enforening, som er dannet med det formål at repræsentere husstandene ispørgsmålet om tv-overvågning.Det er forudsat, at en ansøgning om tilladelse til at foretage tv-overvågning i en boligforening mv. kan fremsættes af den pågældendeboligorganisation på hele organisationens vegne eller af den enkelte afde-ling, som ønsker at foretage tv-overvågning på afdelingens område.Det foreslås, at foreningen skal repræsentere mindst 75 pct. af husstande-ne i området. Hermed sikres, at uanset om der efter foreningens reglerkan træffes beslutning om tv-overvågning med simpelt eller kvalificeretflertal, vil beslutningen om at etablere tv-overvågning være truffet af enbetydelig del af de berørte husstande. Det er forudsat, at det nævnte kravvil være opfyldt uanset om det er husstanden som sådan eller eventuelt enrepræsentant for hver husstand, som er medlemmer af foreningen, f.eks.en ejerforening, når blot foreningen repræsenterer mindst 75 pct. af hus-standene mv. i området.31

Det må i givet fald godtgøres over for politiet, at foreningen mv. repræ-senterer mindst 75 pct. af beboerne. Der vil normalt ikke være behov forat fremlægge nærmere dokumentation herfor, hvis ansøgning indgives afen almen boligorganisation eller en afdeling i en sådan organisation. Hvisansøgning indgives af en anden forening, f.eks. en ejerforening ellergrundejerforening, må foreningen fremlægge de fornødne oplysninger,f.eks. en medlemsfortegnelse sammenholdt med husstandene i områdeteller en udskrift af en servitut, som pålægger alle husstande i området atvære medlemmer af foreningen.Det må afgøres efter de gældende vedtægter mv. for den pågældende for-ening mv., om det falder inden for foreningens formål og rammer at fore-tage tv-overvågning i boligområdet.Politiet skal som udgangspunkt ikke påse disse foreningsretlige forhold,men det bør i givet fald fremgå af politiets tilladelse, at det er en forud-sætning for tilladelsen, at foreningen inden for sit formål lovligt kan fore-tage tv-overvågning, og at beslutningen herom er truffet i overensstem-melse med vedtægten.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Efter forslaget beror det på en samlet vurdering af forholdene i det på-gældende område, om tv-overvågningen kan anses for væsentlig af hen-syn til kriminalitetsbekæmpelse. Der skal i den forbindelse bl.a. skullelægges vægt på oplysninger om karakteren og omfanget af det pågælden-de boligområdes kriminalitetsproblemer mv.Er der alene tale om helt enkeltstående eller bagatelagtig kriminalitet,eller er der tale om kriminalitet, som ligger lang tid tilbage, kan der ikkegives tilladelse til tv-overvågning.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Tv-overvågningen vil som udgangspunkt skulle rettes mod selve bolig-området, dvs. områder, som boligforeningen mv. ejer eller har rådighedover. Det kan f.eks. være (dele af) veje, stier, fortove og andre gangarea-32

ler, opholdspladser, parkeringsarealer samt uaflåste porte, kældre og op-gange.Der kan endvidere efter forslaget gives tilladelse til tv-overvågning afarealer, som ligger i direkte tilknytning til boligområdet. Der må hervedlægges vægt på, om tv-overvågning også af disse tilstødende arealer und-tagelsesvis må anses for nødvendig ud fra forholdene på stedet for at nåmålet med tv-overvågningen af boligområdet. Der sigtes hermed til af-grænsede arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet,og hvor der gør sig særlige bygningsmæssige forhold eller lignende gæl-dende. Der kan f.eks. være tale om en kommunal vej langs et boligkom-pleks, hvor man er skjult, så snart man bevæger sig ind i boligområdet.Hvis der er tale om tv-overvågning af et privatejet areal, som ligger iumiddelbar tilknytning til boligområdet, f.eks. en parkeringsplads eller etstisystem, som tilhører en anden privat person eller virksomhed, vil detvære en forudsætning for at få tilladelse til at foretage tv-overvågning afdet pågældende areal, at boligforeningen mv. har samtykke fra den, derhar rådighed over det pågældende areal.Det skal fremgå af politiets tilladelse, hvilke arealer den konkrete tilla-delse omfatter.Tv-overvågningen skal i alle tilfælde indrettes på en sådan måde, at der ividest muligt omfang tages hensyn til beboernes privatliv, og der må un-der ingen omstændigheder være tale om, at personer kan blive tv-overvåget, når de befinder sig i deres eget hjem.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Det foreslås endvidere, at politiets tilladelse skal tidsbegrænses, såledesat der alene gives mulighed for at foretage tv-overvågning i en vis perio-de, hvorefter tilladelsen i givet fald må forlænges for en ny periode. Detforeslås, at der højst kan gives tilladelse for 5 år ad gangen.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.

Den behandling af personoplysninger, som i givet fald vil ske i forbindel-se med tv-overvågningen af boligområder, vil skulle ske i overensstem-melse med persondatalovens regler.Boligforeninger mv., som foretager tv-overvågning efter de foreslåederegler, vil i givet fald være omfattet af persondatalovens § 29 om oplys-ningspligt og tv-overvågningslovens § 3 om skiltning mv. i forbindelsemed tv-overvågning.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Til § 2, stk. 3Det foreslås, at politidirektøren efter ansøgning kan give idrætsanlæg til-ladelse til at foretage tv-overvågning af egne indgange, facader, indheg-ninger m.v. og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når over-vågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.Forslaget omfatter ethvert privat idrætsanlæg, hvorved skal forstås, atanlægget/arenaen navnlig anvendes som ramme om idrætsbegivenhedermv., som er åbne for publikum. Motionscentre og lignende er således ik-ke omfattet af forslaget.Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke offentlige idrætsanlæg mv.,men den pågældende kommune vil, hvis lovforslaget vedtages, kunneforetage tv-overvågning af tilsvarende områder omkring idrætsanlægget imedfør af den foreslåede bestemmelse om kommuners tv-overvågningsom led i en generel tryghedsskabende indsats, og endvidere vil tv-overvågning i et vist omfang kunne foretages i medfør almindelige for-valtningsretlige regler og principper mv.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Det vil efter forslaget bero på en samlet konkret vurdering i forbindelsemed politiets behandling af en ansøgning om tilladelse til tv-overvågning, om der er grundlag for at iværksætte tv-overvågning af depågældende områder omkring idrætsarenaen. I vurderingen heraf kan bå-de indgå oplysninger, som idrætsanlægget selv fremlægger, og oplysnin-34

ger, som politiet i forvejen er i besiddelse af om risikoen i forbindelsemed de pågældende idrætsbegivenheder mv.Det er ikke en betingelse, at der foreligger konkrete oplysninger om, atder planlægges eller i øvrigt er optræk til uroligheder i forbindelse medbestemte kommende begivenheder, men det kan også være tilstrækkeligt,at der f.eks. tidligere på det pågældende idrætsanlæg har været væsentli-ge problemer med vold, hærværk og uroligheder i forbindelse med arran-gementer.Det foreslås, at politiets tilladelse til tv-overvågningen ved idrætsanlægikke begrænses til kun at gælde, når der foregår særlige idrætsbegivenhe-der mv.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Det foreslås, at idrætsanlæg skal kunne få tilladelse til at foretage tv-overvågning af egne indgange, facader, indhegninger mv. og af arealer,som ligger i direkte tilknytning hertil. Egne indgange, facader, indheg-ninger mv. svarer til de områder, som efter de gældende regler kan tv-overvåges, hvis det sker uden billedoptagelse, jf. tv-overvågningslovens§ 2 nr. 3. Endvidere vil en tilladelse til at tv-overvåge efter forslaget ogsåkunne omfatte arealer, som ligger i direkte tilknytning til idrætsanlæggetsegne indgange mv., parkeringspladser eller (dele af) veje, stier og forto-ve, som fører til og fra idrætsanlægget, når tv-overvågning af disse om-råder må anses for nødvendig for at nå målet med overvågningen.Det vil bero på en konkret vurdering af de lokale forhold ved det pågæl-dende idrætsanlæg, hvilke arealer der vil kunne tv-overvåges, herunder ihvilken afstand fra idrætsanlægget der kan tv-overvåges. Det må indgå ivurderingen heraf, hvor og hvordan der erfaringsmæssigt opstår urolig-heder i forbindelse med idrætsbegivenheder det pågældende sted, mender skal som nævnt være tale om arealer, der ligger i direkte tilknytningtil idrætsanlægget.Det vil skulle fremgå af tilladelsen, hvilke konkrete arealer der må tv-overvåges.Tv-overvågningen skal i alle tilfælde indrettes på en sådan måde, at der ividest muligt omfang tages hensyn til privatlivets fred, og hvis overvåg-35

ningen skal omfatte andre privatejede områder, f.eks. en privatejet parke-ringsplads, vil det være en betingelse, at idrætsanlægget har samtykke fraden, der har rådighed over det pågældende område.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Det foreslås endvidere, at politiets tilladelse til tv-overvågning vedidrætsanlæg skal tidsbegrænses, således at der alene gives mulighed forat foretage tv-overvågning i en vis periode, hvorefter tilladelsen i givetfald må forlænges for en ny periode. Det foreslås, at der højst kan givestilladelse for 5 år ad gangen.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Den behandling af personoplysninger, som i givet fald vil foregå i for-bindelse med tv-overvågningen af idrætsanlæg, vil skulle ske i overens-stemmelse med reglerne i persondataloven. Idrætsanlæg, som foretagertv-overvågning, vil i givet fald også være omfattet af persondatalovens §29 om oplysningspligt og tv-overvågningslovens § 3 om skiltning mv. iforbindelse med tv-overvågning.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget og til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til tv-overvågningslovens§ 2, stk. 3), og bemærkningerne hertil.Til nr. 2 (tv-overvågningslovens § 2 a)Det foreslås, at en kommune efter drøftelse med politidirektøren kan fo-retage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område,som benyttes til almindelig færdsel, med henblik på at fremme tryghedenfor borgerne. En kommune kan derimod ikke tv-overvåge private områ-der, herunder private veje og private fællesveje, med henblik på at frem-me borgernes tryghed. En sådan tv-overvågning må iværksættes af bebo-erne i det pågældende område efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk.2 og 3, jf. pkt. 3.2 og 3.3 ovenfor.Efter forslaget skal kommunen inden iværksættelse af tv-overvågningendrøfte denne nærmere med politiet, som bl.a. kan bidrage med særlige36

synspunkter f.eks. med hensyn til, hvor i kommunen der især kan værebehov for en særlig tryghedsskabende indsats.Forslaget om at give kommunerne adgang til at tv-overvåge frit tilgænge-lige områder som led i en generel tryghedsskabende indsats for borgernevil i givet fald alene være en mulighed for interesserede kommuner, menkommunerne er ikke forpligtede til at bruge muligheden, idet formåletmed tv-overvågningen er at bidrage til kommunens generelle trygheds-skabende indsats over for borgerne. Det er forudsat, at politiet ikke imedfør af tv-overvågningslovens § 4 a fremkommer med henstillinger tilkommuner om at bruge den foreslåede adgang til at tv-overvåge som ledi en generel tryghedsskabende indsats.Der foreslås ingen ændringer af kommunernes gældende muligheder forefter almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder reg-lerne i persondataloven, at foretage tv-overvågning f.eks. af kommunalejendom med henblik på kriminalitetsforebyggelse. I disse tilfælde vilpolitiet som hidtil kunne komme med henstillinger i medfør af tv-overvågningslovens § 4 a.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget og til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til tv-overvågningslovens§ 2 a), og bemærkningerne hertil.Kommunernes tv-overvågning i medfør af den foreslåede regel i tv-overvågningsloven vil efter lovforslagets § 2 ud over de almindelige reg-ler i persondataloven også være omfattet af de særlige regler i loven omsletning og videregivelse af billed- og lydoptagelser med personoplys-ninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsfore-byggende øjemed, jf. bemærkningerne nedenfor til denne bestemmelse.Kommunerne vil i givet fald også være omfattet af persondatalovens § 29om oplysningspligten og tv-overvågningslovens § 3 a om pligt til skilt-ning mv.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget og til lovforslagets § 2 (forslag til persondatalovens § 26 a, stk.4), og bemærkningerne hertil.

Til § 2Til nr. 1 (persondatalovens § 26 a, stk. 4)Kommunernes tv-overvågning af frit tilgængelige områder efter den fo-reslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 a (jf. lovforslagets § 1,nr. 2) vil i givet fald skulle ske i overensstemmelse med bestemmelsernei persondataloven mv., jf. herom pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Det foreslås i den forbindelse, at en kommunes tv-overvågning af frit til-gængelige områder som led i en generel tryghedsskabende indsats forkommunens borgere også er omfattet af de særlige regler i persondatalo-ven om sletning og videregivelse af billed- og lydoptagelser med person-oplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminali-tetsforebyggende øjemed, jf. § 26 a, stk. 1-3. Det indebærer bl.a., at bil-ledoptagelser som udgangspunkt kun må videregives til politiet og kun ikriminalitetsopklarende øjemed. Optagelser med personoplysninger skaldesuden som udgangspunkt slettes senest 30 dage efter optagelsen.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.Til § 4Den foreslåede bestemmelse angår lovens territoriale gyldighed.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formuleringLovforslaget

§1

I lov om tv-overvågning, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober2007 foretages følgende ændringer:

§ 1.

Private må ikke foretage tv-overvågning af gade, vej, plads ellerlignende område, som benyttes til al-mindelig færdsel.Stk. 2.Ved tv-overvågning forståsvedvarende eller regelmæssigt gentagenpersonovervågning ved hjælp af fjern-betjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignendeapparat. Lovens regler om tv-overvågning finder tilsvarende anven-delse på opsætning af sådant apparatmed henblik på overvågning.

§ 2.

Bestemmelsen i § 1 gælder ikke:1) Tv-overvågning af tankstationer, fa-briksområder, overdækkede butikscent-re og lignende områder, på hvilke derdrives erhvervsvirksomhed, såfremtovervågningen foretages af den, der harrådighed over området.2) Tv-overvågning af automater, hvorpenge kan hæves (pengeautomater)ellerkan veksles til en anden valuta (veksel-automater), eller af køretøjer, der ude-lukkende anvendes til transport af pen-ge (pengetransportbiler), såfremt over-vågningen foretages af den, der har rå-dighed over automaten eller køretøjet,og såfremt tv-overvågningen er indret-39

tet således, at den alene er rettet modpersoner, som befinder sig i umiddelbarnærhed af automaten eller køretøjet.3) Tv-overvågning, der foretages afpengeinstitutvirksomheder, spillekasi-noer, hotel- og restaurationsvirksomhe-der samt butikscentre og butikker, hvor-fra der foregår detailsalg, afa) egne indgange og facader samtb) arealer, som ligger i direkte tilknyt-ning til egne indgange og facader, ogsom naturligt anvendes eller kan an-vendes som adgangs- eller flugtvej iforhold til egne indgange, når overvåg-ningen er klart nødvendig af hensyn tilkriminalitetsbekæmpelse.4) Tv-overvågning, der ikke er forbun-det med optagelse af billeder på video-bånd, film eller lignende, når den fore-tages som led i overvågning af egneindgange, facader, indhegning eller lig-

1.

I§ 2indsættes som nye stykker:nende.”Stk. 2.Politidirektøren kan efter an-søgning give almene boligorganisatio-ner og andre foreninger, organisationerm.v., der repræsenterer mindst 75 pct.af beboerne i et boligområde, tilladelsetil at foretage tv-overvågning af bolig-området og af arealer, som ligger i di-rekte tilknytning hertil, når overvågnin-gen er væsentlig af hensyn til kriminali-tetsbekæmpelse. En tilladelse kan givesfor højst 5 år ad gangen.Stk. 3.Politidirektøren kan efter an-søgning give idrætsanlæg tilladelse til iforbindelse med afvikling af idrætsbe-givenheder at foretage tv-overvågningaf egne indgange, facader, indhegnin-ger, m.v. og af arealer, som ligger i di-rekte tilknytning hertil, når overvågnin-gen er væsentlig af hensyn til kriminali-40

tetsbekæmpelse. Stk. 2, 2. pkt., findertilsvarende anvendelse.”

2.

Efter§ 2indsættes:

”§ 2 a.

En kommune kan efter drøftelsemed politidirektøren foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej,plads eller lignende område, som benyt-tes til almindelig færdsel, med henblikpå at fremme trygheden for personer,som færdes i området.”

§2

I lov om behandling af personoplys-ninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000,som ændret senest ved § 2 i lov nr. 503af 12. juni 2009, foretages følgendeændring:

§ 26 a.

Billed- og lydoptagelser medpersonoplysninger, der optages i for-bindelse med tv-overvågning i krimina-litetsforebyggende øjemed, må kun vi-deregives, hvis1) den registrerede har givet sit udtryk-kelige samtykke,2) videregivelsen følger af lov eller3) videregivelsen sker til politiet i kri-minalitetsopklarende øjemed.Stk. 2.Optagelser som nævnt i stk. 1skal slettes senest 30 dage efter, at op-tagelserne er foretaget, jf. dog stk. 3.Stk. 3.Optagelser kan opbevares i etlængere tidsrum end nævnt i stk. 2, hvisdet er nødvendigt af hensyn til den da-taansvarliges behandling af en konkrettvist. Den dataansvarlige skal i så faldinden for den i stk. 2 angivne frist un-derrette den, som tvisten vedrører, ogpå anmodning udlevere en kopi af op-41

1.

I§ 26 aindsættes som nyt stykke:”Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarendeanvendelsepåkommunerstv-overvågningomfattetaftv-overvågningslovens § 2 a.”

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

§4

Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøer-ne og Grønland.Stk. 2.Lovens § 1 kan ved kongeliganordning sættes i kraft for Færøerneog Grønland med de afvigelser, som defærøske eller grønlandske forhold tilsi-ger.Stk. 3.Lovens § 2 kan ved kongeliganordning sættes i kraft for rigsmyn-dighedernes behandling af oplysningerpå Færøerne med de afvigelser, som defærøske forhold tilsiger. Lovens § 2 kanved kongelig anordning sættes i kraftfor Grønland med de afvigelser, som degrønlandske forhold tilsiger.