Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 236
Offentligt
Den 15. januar 2010
Inspektion af Stokholtbuenden 26. juni 2008ENDELIG &OPFØLGNINGJ.nr. 2008-1405-062/PH
1/87
Indholdsfortegnelse
1.UUU
Indledning ..................................................................................................... 2U
2.UUU
Generelt om Stokholtbuen ............................................................................ 3UU
3.UU
Bygningsmæssige forhold mv. ..................................................................... 4UUUUU
3.1. Boenhederne ................................................................................................ 53.2. Beboernes boliger....................................................................................... 11UUUU
3.3. Fælles opholdsrum ..................................................................................... 14UUUU
3.4. Køkkener .................................................................................................... 15UUUU
3.5. Aktivitetsbygninger...................................................................................... 16UUUU
3.6. Udearealer .................................................................................................. 18UUUU
4.UUUUUU
Beboerne .................................................................................................... 19UU
4.1. Funktionsniveau.......................................................................................... 194.2. Medicin, læge mv........................................................................................ 22UUUU
4.3. Aktiviteter .................................................................................................... 28UUUU
4.4. Forplejning mv. ........................................................................................... 32UUUU
4.5. Beboernes økonomiske forhold .................................................................. 34UUUU
4.6. Ledsageordning .......................................................................................... 39UUUU
4.7. Hjælpemidler ............................................................................................... 40UUUU
4.8. Rygepolitik .................................................................................................. 40UUUU
4.9. Alkohol mv. ................................................................................................. 41UUUU
4.10. Vold ............................................................................................................. 41UUUU
4.11. Beboernes seksuelle adfærd ...................................................................... 43UUUU
4.12. Beboerindflydelse og pårørendekontakt ..................................................... 43UUUU
4.13. Handleplaner .............................................................................................. 44UUUU
5.UUU
Regler om magtanvendelse og lukkede døre ............................................. 46UUU
5.1. Lukkede døre og frisk luft ........................................................................... 485.2. Om indgreb generelt ................................................................................... 51UUUU
5.3. Modtagne registreringer.............................................................................. 53UUUU
6.UUUUUU
Personaleforhold......................................................................................... 70UU
6.1. Normeringer og sammensætning ............................................................... 706.2. Vikarer og sygdom ...................................................................................... 75UUUU
7.UUUUUU
Tilsynsordning ............................................................................................. 77UU
7.1. Generelt ...................................................................................................... 777.2. Ballerup Kommunes tilsyn .......................................................................... 80UUUU
7.3. Tilsynsbesøg på Stokholtbuen ................................................................... 84UUUU
Opfølgning............................................................................................................ 87UU
Underretning ........................................................................................................ 87UU
2/87
1.0B
Indledning
Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombuds-mandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ombuds-mandsloven er det forudsat at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksomhe-den i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre insti-tutioner for mentalt handicappede”.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og to af mine medarbejdere den26. juni 2008 inspektion af helhedstilbuddet Stokholtbuen i Skovlunde.
Til stede under inspektionen var lederen af tilbuddet, medarbejderrepræsentanter ogen afdelingsleder fra Ballerup Kommune.
Inspektionen bestod af en indledende og en afsluttende samtale med de nævnte per-soner, en rundvisning på stedet, en samtale med repræsentanter for pårørenderådetog en samtale med (yderligere) en pårørende. Ingen beboere havde ønsket en samta-le.
Under inspektionen anmodede jeg om udlån af Stokholtbuens skriftlige materiale omde seneste 10 magtanvendelser forud for den 20. maj 2008 (varslingstidspunktet). Jegmodtog herefter 10 indberetninger mv. der er gennemgået nedenfor under pkt. 5.3.
Efter min anmodning om udlevering af handleplaner (jf. servicelovens § 141) har jegdesuden modtaget kopi af to planer der er udarbejdet for to af Stokholtbuens beboere.Jeg henviser til pkt. 4.13.
Forud for inspektionen modtog jeg et omfattende materiale om forskellige forhold, ogunder inspektionen modtog jeg et bilag mere.
Oplysninger om Stokholtbuen findes også på tilbuddets hjemmeside(www.stokholtbuen.dk) og på tilbudsportalen. (Efter servicelovens § 14, stk. 1, skalbl.a. tilbud som Stokholtbuen registreres på tilbudsportalen, jf. lovens § 189, stk. 4, og§ 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006 om tilbudsportalen).
3/87
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Stokholtbuen og BallerupKommune for at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yder-ligere bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeghar modtaget sådanne bemærkninger i breve af 8. og 30. september 2009 fra BallerupKommune der er et fælles svar fra kommunen og Stokholtbuen. Bemærkningerne erindarbejdet i denne rapport.
Stokholtbuen og kommunen har også svaret på de fleste af de spørgsmål som jegstillede i kursiv i den foreløbige rapport, og som jeg i følgebrevet til denne rapport op-lyste at jeg først ville have svar på efter udsendelsen af den endelige rapport. Kom-munen har i brevet oplyst at Stokholtbuen og kommunen har valgt at komme med svarpå disse forhold allerede nu på grund af den tid der er gået siden inspektionen fandtsted, og for at medvirke til at sagen kan blive afsluttet på bedste og hurtigste vis.Stokholtbuens og kommunens svar på disse spørgsmål er også indarbejdet i dennerapport der således udgør både min endelige rapport om inspektionen den 26. juni2008 af Stokholtbuen og min (første) opfølgning af de spørgsmål som inspektionenhar givet anledning til.
2.1B
Generelt om Stokholtbuen
Stokholtbuen er et helhedstilbud for voksne mennesker med betydelig og varigt ned-sat fysisk og psykisk funktionsevne. Tilbuddet består således af både et botilbud og etbeskæftigelsestilbud (et aktivitets- og samværstilbud). Botilbuddet er etableret efterservicelovens § 108 og aktivitets- og samværstilbuddet efter servicelovens § 104.
Stokholtbuen blev etableret i 2000 og hører under Ballerup Kommune. Før kommunal-reformens ikrafttrædelse den 1. januar 2007 hørte Stokholtbuen under det tidligereKøbenhavns Amt.
Stokholtbuen ligger som nævnt i Skovlunde – midt mellem Ballerup og Herlev – medbusforbindelse til dagligvarebutikker og andre indkøbsmuligheder.
Tilbuddet består af 32 boliger (værelser med eget bad og toilet) der er fordelt på fireboenheder med hver otte pladser, og 32 dagpladser (aktivitets- og samværstilbud).
30 af de 32 beboere på Stokholtbuen kommer fra andre kommuner end Ballerup, menBallerup Kommune har overtaget handleansvaret for alle disse beboere og erderfor handlekommune for samtlige beboere.
4/87
De fleste af beboerne har været lang tid på institution. Der er derfor mange ældre,heraf mange der før har boet på de tidligere institutioner Vangedehuse, Lillemosegårdog Kastaniehusene. Der er dog også nye beboere der er flyttet ind på Stokholtbuendirekte fra forældrene. Aldersspredningen ligger mellem ca. 20 og 60 år. På tidspunk-tet for inspektionen fordelte beboerne sig med 21 mænd og 11 kvinder. To af beboer-ne er af anden etnisk herkomst end dansk (fra Pakistan og Tyrkiet).
Stokholtbuen har i 2007 iværksat et projekt ”Mere helhed på Stokholtbuen”. Dette pro-jekt har bl.a. til formål at styrke den samlede indsats i Stokholtbuen således at indsat-sen fremstår mere sammenhængende, supplerende, helhedsorienteret og koordine-ret, samt at give et kvalitetsløft i forhold til aktiviteter og samvær set i lyset af beboer-nes individuelle ønsker og behov. Projektet er beskrevet på Stokholtbuens hjemme-side, og materiale om det er blandt det materiale som jeg har modtaget fra Stokholt-buen.
Blandt dette materiale er også en udviklingsplan for 2008-2011 for Stokholtbuen.
3.2B
Bygningsmæssige forhold mv.
Stokholtbuen blev som nævnt opført i 2000. Tilbuddet består af syv selvstændige et-plans bygninger hvoraf de fire indeholder boliger (hus 13, 15, 19 og 21 eller bygningA-D), en indeholder administration mv. (hus 17 eller bygning E) og de sidste to dagtil-bud (hus 23 a og b eller bygning F og G).
Bygningerne ligger på række i en halvbue, dog således at de to bygninger til dagtilbudder slutter buen i den ene ende, ligger i forlængelse af hinanden på den anden led.Administrationsbygningen ligger midt mellem boenhederne – med to boenheder påhver side. Mellem administrationsbygningen og de to boenheder på hver sin side ogmellem disse boenheder og de to andre boenheder er der en forbindelsesgang medtilhørende mindre bygninger der indeholder rum til omsorgsbad, opbevaring mv. De toaktivitetsbygninger til dagtilbud er to selvstændige bygninger der fysisk er adskilt fraboenhederne.
Alle bygninger er af gule mursten med rødt tegltag hvori der er monteret ovenlysvin-duer. I alle opholdsrum er der store vinduer og i alle boligerne to vinduer der giver etgodt dagslysindfald.
Der er et lille trin ved flere hoveddøre der vanskeliggør transport med kørestole ogmadvogne mv. Det fremgår af Stokholtbuens arbejdspladsvurdering for 2007-2008 atder skulle bygges en rampe ved hus 19, og at det er målet at der på længere sigt
5/87
kommer ramper ved alle hoveddøre. Ballerup Kommune har i brevet af 30. september2009 oplyst at rampen ved hus 19 er bygget i foråret 2009.
På yderdøren til et af husene er der monteret en alarmklokke der skal advare perso-nalet når en beboer fra dette hus forlader bygningen, jf. også pkt. 5.1.
Bygningerne er placeret på en stor grund der er omkranset af et naturskønt områdeved Sømosen der ofte bruges som destination for gåture. Grunden er indhegnet, ogder er adgangslåger forskellige steder. På en af disse låger er der – efter godkendelsefra kommunen – monteret en forsinkelsesanordning, jf. også pkt. 5.1.
Udearealet ved bygningerne er med hegn opdelt i flere, mindre haver og terrasser daflere af beboerne ikke kan håndtere store haver.
Mellem de fritstående bygninger er der græsarealer opdelt af flisebelagte stisystemermed lamper, og der er opsat cykelskure i træ.
3.1.3B
Boenhederne
De fire boenheder er ens i deres opbygning. Hvert hus har plads til otte beboere og eropdelt i to enheder der hver har fire boliger (beboerværelser med eget bad og toilet),køkken, spisestue og opholdsstue i niche. Mellem de to boenheder er der et fælles-areal.
Der er adgang til bygningerne fra begge ender og fra forbindelsesgangen i midten viadet nævnte fællesareal (torvet). Dette areal har glasdøre til alle sider. To af dørenefører til husets boenheder og en til en terrasse.
Ved indgangen til boenhederne er der en gang med farvede døre til henholdsvis be-boernes værelser, spisestue og køkken. Halvvejs nede er nichen med opholdsstuender har udgang til en lille indhegnet terrasse.
Tre af beboernes boliger ligger på den ene side af gangen og den sidste på den an-den side efter opholdsstuen. En af de boliger i hvert hus der ligger op til fællesrummeti midten af bygningen, kan få en anden eller ekstra udgangsdør til fællesrummet hvil-ket giver mulighed for at opdele husene i enheder med tre og fem beboere i stedet forfire og fire. Den løsning bliver brugt i hus 13.Beboernes værelser er ca. 34 m2inklusiv eget bad og toilet. Fællesarealerne i boen-hederne er (derimod) små.
6/87
Under min samtale med både ledelsen på Stokholtbuen og repræsentanterne for på-rørenderådet oplyste de at de fysiske rammer i boenhederne ikke længere er gode iforhold til målgruppen. Det skyldes at husene som følge af nedskæring i personale-normeringen ikke længere benyttes efter grundtanken. Hvert hus er bygget til to leve-grupper med fire beboere i hver gruppe hvilket er et bevidst valg da autister genereltikke magter det store samvær med andre mennesker. Nedskæringen i normeringen(fra fire til tre ansatte til otte beboere i hver bygning om aftenen), har imidlertid bevirketat beboerne og personalet nu for det meste samles i fællesrummene i den ene endeaf huset som er for små til at rumme flere end de beboere som rummene er beregnettil. Det forhold at madlavning også kun foregår i den ene ende af huset, er også enmedvirkende årsag til at beboerne og personalet samles i den ene ende.
Pårørenderådet nævnte i den forbindelse at køkkenerne i beboerhusene er for små tilmadlavning (jf. herom også punkt 3.4).
Ballerup Kommune har i brevet af 30. september 2009 oplyst at det altid har væretmeningen at der skulle laves mad i køkkenerne i husene, men dog kun til fire beboereog to medarbejdere pr. køkken.
Terrasserne er efter pårørenderådets opfattelse også for små – især hvis en del afterrassen inddrages til en enkelt beboer som det er sket et sted.
De pårørende anførte endvidere at sammenklumpningen i den ene ende også hargjort nogle af beboerne meget ensomme da de beboere der ikke kan klare det storefællesskab, isolerer sig i deres egne boliger.
De mener desuden at udadreagerende adfærd også kan være en virkning af den æn-drede struktur – som en reaktion på at beboerne og personalet lever for tæt sammen.
Det optimale vil efter pårørenderådets opfattelse være en opnormering til et niveausom da bostedet blev oprettet således at grundtanken med to små levegrupper kanbevares (genetableres). Alternativt ønsker de pårørende en ændring af de bygnings-mæssige forhold så fælleslokaliteterne bliver mere rummelige.
Både pårørenderådet og ledelsen oplyste at de sammen deltager i en arbejdsgruppeder arbejder med et projekt herom. Pårørenderådet nævnte at det dog umiddelbartsynes muligt at udvide terrasserne.
7/87
Under den afsluttende samtale med ledelsen blev det oplyst at der er udarbejdet teg-ninger til et ombygningsprojekt, men at meget også taler for ikke at gennemføre det.Ledelsen oplyste endvidere at ledelsen er enig i at små levegrupper er det bedste forde beboere som Stokholtbuen har. Især når en beboer i en gruppe fylder meget, kandet være svært at være op til otte beboere og tre ansatte sammen på begrænsetplads.
Ifølge et notat af 30. maj 2008 om den indvendige vedligeholdelse som jeg modtogforud for inspektionen, blev det nævnte arbejde med de fremtidige rammer i boenhe-derne delvist sat i bero på grund af kommunalreformen.
I forbindelse med min skriftlige opfølgning til pårørenderådet bad jeg ledelsen påStokholtbuen om skriftligt at oplyse nærmere om de overvejelser (for og imod) og pla-ner der er med hensyn til ændring af de fysiske forhold i boenhederne. Jeg badStokholtbuen om at sende svaret tilbage gennem Ballerup Kommune for at kommu-nen kunne komme med sine bemærkninger til det som ledelsen anførte, og til det sompårørenderådet havde anført om normeringerne og de fysiske rammer.
Ballerup Kommune har svaret herpå i et brev af 18. maj 2009 med bilag der imidlertidikke kom frem til mig, og som jeg derfor først har modtaget med brevet af 8. septem-ber 2009. Det ene bilag er et notat af 1. august 2008 fra Stokholtbuen der oplysernærmere om arbejdet i den nævnte arbejdsgruppe. Heri er bl.a. anført følgende:
”Der er som anført af rep. fra pårørenderådet nedsat en arbejdsgruppe med re-præsentanter fra pårørenderådet, medarbejdere og ledelse, der har set på demuligheder, der måtte være for at ændre på indretningen i husene. Formålet medarbejdsgruppens arbejde var at se på mulighederne for at skabe nogle andre fæl-lesrum i særlig grad for køkkenområdet.Arbejdsgruppen arbejder ud fra den normeringsmæssige virkelighed, der eksiste-rer med 3 medarbejdere til 8 beboere pr. hus i aftentimerne. Hvis der kunne etab-leres et åbent og større køkkenområde i den ene ende ville muligheden for at til-berede maden sammen eller ved siden af beboerne blive forbedret. I den andenende ville der således kunne skabes et bedre spise- og opholdsrum. Her villekunne skabes et miljø med mere overskuelighed samt overvågning for medarbej-derne og madlavningen som en mere integreret del af eftermiddagen/aftenen. Påden anden side er det også tillige sådan, at mad og madlavning altid bliver fulgtnøje af beboerne - mad er den sansemæssige oplevelse, der er højst på behovs-listen. Det vil betyde, at der vil være mange mennesker samlet om eftermiddageni den ene ende af huset og enkelte i den anden ende. Det er stadig vores overbe-visning af langt hovedparten af vores beboere ikke trives med at have mangemennesker omkring sig og ikke benytter sig af deres bolig - de vil være hvor
8/87
medarbejderne opholder sig. Vi ville altså stadig have et problem med ikke atkunne tilbyde små overskuelige levegrupper.I notaterne fra arbejdsgruppen, fremgår det ligeledes at ændringen skulle afprø-ves som et pilotprojekt i hus 21, således at vi kunne få erfaringer med den nyevirkelighed. Det er lang tid siden arbejdsgruppen har været aktiv - der ligger dogen beslutning i pårørenderådet om at genoptage arbejdet til efteråret.Vi har siden inspektionen arbejdet med at beskrive den virkelighed, der er lige nufor beboerne, hvor vi oplever megen støj og uro samt store adfærdsmæssige ud-fordringer. Vi mener dette er tiltaget over årene og tilskriver det nedlæggelsen afde små levegrupper. Vi har udarbejdet et notat, der gennemgår udviklingen histo-risk og en beregning på, hvad der skulle til i takstøgning for at normeringen kunnesættes op om aftenen, om natten og der kunne skabes en udvidet service frakøkkenet bl.a. i forbindelse med opgaverne omkring egenkontrol.I den forbindelse har vi ligeledes kigget på indretningen af boenhederne. Der vil ide eksisterende rammer forholdsvis nemt kunne etableres åbne køkkener i beg-ge ender af det enkelte hus - med halvvægge ud til fællesarealet. Denne ombyg-ning forudsætter selvfølgelig, at der er en normering der hedder 2 medarbejderetil 4 beboere i hver ende i de enkelte huse om aftenen. Vi har ikke arbejdet grun-digt med disse planer, idet det normeringsmæssige spørgsmål ikke er afklaret.Som supplement til besvarelsen vedlægger jeg den udarbejdede skrivelse til for-valtningen vedr. ønsket og behovet for en takststigning, der kan bevirke en gen-etablering af 2 adskilte levegrupper i hvert hus. (bilag 1, inkl. underbilag) Skrivel-sen er endnu ikke helt færdigbearbejdet og er således at betragte som et udkast.”Kommunen har i brevet af 30. september 2009 oplyst at Stokholtbuen forventede attage et nyt køkken/alrum i hus 15 b i brug ca. 1. oktober 2009. Formålet er at afprøvefunktion og pædagogiske muligheder ved madlavning og at teste mulighederne gene-relt, hvis det lykkes at blive opnormeret så de små levegrupper kan etableres igen.Stokholtbuen har valgt selv at finansiere dette projekt.
I forstanderens notat af 1. august 2008 er det nævnt at idéen med ombygning ikke erdårlig, men at det bliver mere og mere tydeligt at beboerne bør tilbringe deres liv pri-mært i små enheder, og at det derfor er mest fornuftigt at arbejde på gennemførelsenheraf.
Jeg går ud fra at det nævnte køkken er indrettet som beskrevet i notatet af 1. august2008 (og det nævnte bilag 1 der er et notat af 8. juli 2008 om udfordrende brugere,deres omgivelser og medbeboere).
9/87
For så vidt angår erfaringerne med køkkenet når det har været i brug i nogen tid, harjeg noteret mig at spørgsmålet herom indgår i den evaluering der skal ske af projektet”Mere helhed på Stokholtbuen” som jeg har bedt om at blive underrettet om under pkt.4.3.
For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt størrelsen af terrasserne er passende, erdet i notatet af 1. august 2008 bemærket at der er forskellige opfattelser heraf, og atbehovet også er forskelligt i husene. Der er ingen problemer i at lave forskellige løs-ninger i husene.
Spørgsmålet om at øge personaleressourcerne blev behandlet på et møde den 12.maj 2009 i kommunens socialudvalg. I gengivelsen af behandlingen heraf på kommu-nens hjemmeside er anført følgende:
”I 2008 var Helhedstilbuddet Stokholtbuen genstand for et antal tilsyns- og kon-trolbesøg. Udover det kommunale anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg kom derogså 2 besøg fra Embedslægeinstitutionen, Fødevarekontrollen, FolketingetsOmbudsmand og Arbejdstilsynet.Særligt inspektionen fra Folketingets Ombudsmand har medført et behov for for-dybelse og udvikling af flere områder, hvori fysiske rammer og personalenorme-ring var en del af dem.Det vurderes, at der er behov for tilførsel af flere personalemæssige ressourcer tilHelhedstilbuddet Stokholtbuen i form af antalsmæssigt flere medarbejdere samtrekruttering af mere pædagogisk faguddannet personale.Der er tale om en betydelig og varig ændring, som ved sin gennemførsel vil få be-tydning for den aktuelle takst. Af tilbuddets 32 pladser betaler andre kommunerfor de 30 pladser.I juni 2009 afholdes møde med Region Hovedstaden vedrørende kommunenssamlede 1. maj redegørelse til rammeaftale 2010. Stokholtbuen er omfattet aframmeaftalens område.I mødet med Region Hovedstaden vil den videre proces skulle aftales, herundersamarbejdet med (KKR) Kommunekontaktrådet og kommunerne.RedegørelseVed etableringen af Stokholtbuen for ca. 10 år siden var målet et tilbud:med en høj grad af specialisering inden for den pædagogiske indsatsmed gode fysiske rammer til allemed høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
10/87
med glæde og trivsel for beboere, pårørende medarbejdereSom amtsligt tilbud var Stokholtbuen, i lighed med øvrige amtslige tilbud, udsatfor en større besparelse, der fik til konsekvens, at antallet af pædagogisk uddan-net personale blev mærkbart reduceret.Arbejdstilsynets rapport har overskriften: ’Storarbejdsmængde og tidspres’oghar givet baggrund for en række initiativer:arbejdsrutinerrespekt og anerkendelser i hverdagenkursus og kompetenceudviklingrekrutteringmedarbejderinddragelse, ansvar og ejerskabfysiske rammer og udviklingUdover dette har Helhedstilbuddet Stokholtbuen en særlig opgave med vanskeli-ge og udfordrende beboere.”Socialudvalget tiltrådte et forslag fra Job & Familie om at der blev iværksat en dialogmed Kommunekontaktrådet (KKR), Region Hovedstaden og kommunerne om tilgangaf personaleressourcer.
I brevet af 8. september 2009 har Ballerup Kommune oplyst at kommunens møde(den 18. juni 2009) med regionen om maj-redegørelsen til rammeaftalen resulterede iat Ballerup Kommune blev anbefalet at indkalde de kommuner der køber pladser iStokholtbuen, til et møde om behovet for tilførsel af personaleressourcer med takst-forhøjelse til følge. I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at kommunenforventede at holde dette møde i 4. kvartal 2009. Mødet skulle omfatte en dialog ombehovet for at fastholde personale og at styrke den faglige specialisering på Stokholt-buen yderligere, bl.a. ved at tilføre flere stillinger, som vil påvirke taksten fra 1. januar2010.
Jeg beder om at blive underrettet om resultatet af mødet med betalingskommunerneog hvad der videre sker vedrørende spørgsmålet om at tilføre flere personaleressour-cer.
Jeg er enig i at fællesarealerne i boenhederne er for små i forhold til målgruppen (au-tister) hvis de skal kunne benyttes af op til otte beboere og tre ansatte samtidig. Jeg erogså enig i at det er uheldigt hvis samlingen i den ene ende af huset har som konse-kvens at nogle af beboerne isolerer sig og/eller bliver (mere) udadreagerende.
11/87
Indtil det er afklaret om der tilføres flere personaleressourcer, og om der i så fald somfølge heraf sker en genetablering af strukturen med to levegrupper i hvert hus, ellerom der foretages bygningsmæssige ændringer, foretager jeg mig imidlertid ikke merevedrørende de fysiske rammer for så vidt angår fællesarealerne i boenhederne.
3.2.4B
Beboernes boliger
Alle boliger i boenhederne har som nævnt eget bad og toilet og et samlet areal på ca.34 m2.
Ved indgangen til boligen er der en lille entre med dør til badeværelset og åben for-bindelse til opholdsarealet. I entreen er der opstillet skabe. På væggen på gangenuden for boligerne er der opsat navneskilte på beboerne og billeder af dem oven overdøren.
I nogle boliger er opholdsrummet delt op med en skillevæg så der både er soveværel-se og stue. Der er to store vinduer der kan åbnes ved skub nedefra og ud og gardiner.Alle væggene er hvide, og der er hængt personlige billeder, plakater, ure mv. op påvæggene. Gulvet ved indgangsdøren og i badeværelset er klinkebelagt, og selve op-holdsarealet har lyst trægulv.
Boligerne er meget forskellige i indretning. Beboernes møbler er deres egne hvilketgiver den enkelte bolig et personligt præg. I en af de boliger som jeg så, var der bl.a.et akvarium.
I hver bolig er der endvidere et aflåseligt medicinskab og i flere værelser tillige et pen-geskab.
Ved en af boligerne var der et gardin på den udvendige side af vinduet. Der blev op-lyst at det skyldes at beboeren skal kunne skærmes.
Beboerens toilet og badeværelse har hvide klinker på væggene og grå (mindre) klin-ker på gulvet. Der er en bruseniche med glasvæg, håndvask med spejl og glashylde,sæbedispenser, papirhåndklæder, en affaldsbeholder og et metalskab – alt sammen ihvidt.
Det fremgår af Stokholtbuens arbejdspladsvurdering for 2007-2008 at der var konsta-teret problemer med fugt i badeværelserne på grund af for ringe udluftning. Pedellenskulle undersøge mulighederne for at øge ventilationen i de værst udsatte badeværel-ser, og badeværelserne skal i øvrigt løbende afrenses med et rengøringsmiddel spe-
12/87
cielt til formålet. Udviklingen skal følges løbende, og der skal opsættes (bedre) udluft-ning i den påkrævede rækkefølge.
Det blev under inspektionen oplyst at udsugningen i samtlige badeværelser gennem-gik eftersyn. Stokholtbuen var på daværende tidspunktet i færd med at få udbedretventilation på to badeværelser i hus 21. I brevet af 30. september 2009 har BallerupKommune oplyst at der i 2008 er opsat tre nye ventilationer, og at der i 2009 er opsatyderligere to ventilatorer. Arbejdet med at opsætte ventilatorer påtænkes fortsat atforegå løbende og vil blive fremskyndet hvis der opstår et markant behov. Udgiftenbeløber sig til 12.000 kr. pr. ventilator.
Solistboliger/skærmede enhederI den ene af aktivitetsbygningerne (23a) var der på inspektionstidspunktet indrettet enmidlertidig bolig til en beboer der kræver ekstra støtte og behandlingstilbud (et såkaldtenkeltmandsprojekt). Beboeren rådede over to små værelser (der begge tidligere varStokholtbuens sanserum). I det ene havde beboeren sin seng, skrivebord, tre stole, toFatboy sække-stole, et tv og en radio. Væggene er hvide med billeder og lamper på.Gulvet er belagt med lyst linoleum. Billeder og tv mv. var boltet fast da beboeren ermeget udadreagerende og kan finde på at smide rundt med tingene.
Det andet værelse der ligger ved siden af, var bibeholdt som sanserum, men nu kunfor denne beboer. Der stod en stor vandseng, og beboeren havde mulighed for at fåtændt en projektor der sender farvede lyskegler på væggen. Der var et musikanlægog et (fladskærms)tv på væggen. Derudover havde beboeren også blade og dvd’er påen hylde.
Der er i begge værelser et vindue der af hensyn til beboeren er med matteret glas.Vinduerne kan låses (fordi rummene oprindeligt er sanserum), men bliver ikke låst.
Beboeren havde ikke toilet på værelset, men havde fået tildelt et kombineret toilet ogbaderum der ligger i en gang ved siden af.
Af et referat af et møde i Socialudvalget den 13. januar 2009 fremgår det at udvalgetgodkendte etablering af en solistbolig til denne beboer inden for de eksisterende byg-ningsmæssige rammer med de nødvendige mindre bygningsmæssige ændringer. Detfremgår af referatet at det i en rapport fra Center for Autisme bl.a. blev konkluderet atder burde ”skabes et alternativt solisttilbud med en større lejlighed med eget tekøkkenog badeværelse”. I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at det var for-søgt at etablere en solistbolig i en af de allerede eksisterende boliger i hus 21. Dethavde imidlertid vist sig ikke at være tilstrækkeligt afskærmet til den pågældende be-
13/87
boer, og Stokholtbuen var derfor i færd med at etablere en ny og endnu mere af-skærmet bolig i den værkstedsbygning hvor køkken og kantine er beliggende (hus 23a).
Jeg beder om at få oplyst om denne bolig nu er etableret, og på hvilken måde dennebolig adskiller sig fra den bolig som beboeren havde på inspektionstidspunktet (isamme bygning). Det bemærkes at jeg har noteret mig at Stokholtbuens ønsker tilindretning af skærmede enheder er omtalt i det tidligere nævnte notat af 8. juli 2008om udfordrende brugere, deres omgivelser og medbeboere der var vedlagt kommu-nens brev af 8. september 2009.
Af et referat fra et møde den 6. september 2008 i Socialudvalget i Ballerup Kommunefremgår det endvidere at der var søgt om en pavillon til en anden beboer som enkelt-mandsprojekt. I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at pavillonen blevsat op i februar 2009 på et område bag værkstedsbygningerne.
De boliger som jeg så under inspektionen, var i en god vedligeholdsmæssig stand, ogde var ryddelige og hyggelige.
Under min samtale med repræsentanterne for pårørenderådet rejste de spørgsmål ombetaling for vedligeholdelse af beboernes boliger, navnlig for beboere der har behovfor ekstraordinær vedligeholdelse af boligen som følge af f.eks. udadreagerende ad-færd eller inkontinens. De oplyste at der var nedsat en arbejdsgruppe der skulle udar-bejde retningslinjer herom, og at forstanderen var i færd med at undersøge spørgsmå-let nærmere.
Under min indledende samtale med ledelsen og repræsentanten fra Ballerup Kommu-ne blev det også oplyst at det er svært at finde ud af hvad der gælder af regler, f.eks.om hvad henholdsvis botilbuddet og beboerne skal betale. Kommunen havde derforsat et arbejde i gang med henblik på at finde ud af dette, og der ville herefter blive ud-arbejdet nogle generelle retningslinjer. Jeg går – som også nævnt i mit opfølgendebrev til pårørenderådet – ud fra det også omfatter spørgsmålet om betaling for ekstra-ordinær vedligeholdelse af boligerne.
På denne baggrund bad jeg ledelsen på Stokholtbuen om at underrette mig om resul-tatet af forstanderens undersøgelse. Jeg bad om at underretningen blev sendt gen-nem Ballerup Kommune med henblik på kommunens bemærkninger til det spørgsmål.Jeg bad samtidig om underretning om kommunens retningslinjer.
14/87
I udtalelsen af 18. maj 2009 har kommunen henvist til det vedlagte notat af 1. august2008 fra forstanderen. I dette notat er der henvist til et andet notat der er uddelt til på-rørenderådet (i januar 2008), og som arbejdsgruppen har arbejdet ud fra. Det er i til-slutning hertil anført at arbejdsgruppen ikke er kommet længere med arbejdet, menvia mail og dialog med kommunen har rejst spørgsmålet.
I udtalelsen af 18. maj 2009 har kommunen oplyst at det på grund af andre opgaverdesværre ikke har været muligt at gennemføre projektet inden for den angivne tidsho-risont. Som supplement hertil har kommunen i brevet af 30. september 2009 oplyst atudarbejdelse af generelle retningslinjer for betaling af indvendig vedligeholdelse i Bal-lerup Kommunes botilbud og i botilbud med driftsoverenskomst med Ballerup Kom-mune igangsættes i 4. kvartal 2009, og at forslag til regelsæt/kvalitetsstandard forud-sættes at være udarbejdet og godkendt i første halvdel af 2010. Når retningslinjerneforligger, vil de blive sendt til mig.
Jeg har noteret mig det oplyste og afventer modtagelsen af retningslinjerne når deforeligger.
Det tilføjes at der ikke gælder særlige regler om fordeling af vedligeholdelsespligten ibotilbud efter servicelovens § 108, og at beboerne derfor ikke kan pålægges en vedli-geholdelsespligt for deres boliger. Men i forbindelse med en beboers fraflytning kander rejses krav om betaling (erstatning) for udgifter til udbedring af skader som beboe-ren har påført boligen, jf. § 21 i bekendtgørelse nr. 397 af 25. maj 2009 om lejerettig-heder til beboere i visse botilbud efter serviceloven (der er fastsat i medfør af service-lovens 111, stk. 2, der blev indsat ved lov nr. 447 af 9. juni 2008). Det fremgår af for-arbejderne til denne lov (FT 2007-2008, 2. samling, lovforslag nr. 153) at det kun vilvære aktuelt i de tilfælde hvor den fraflyttede beboer kan gøres erstatningsansvarligefter dansk rets almindelige erstatningsregler. Bekendtgørelsen der trådte i kraft den1. juni 2009, finder med nærmere angivne undtagelser også anvendelse ved indflyt-ninger i de omfattede boformer der er sket før bekendtgørelsens ikrafttræden, jf. be-kendtgørelsens § 24.
3.3.5B
Fælles opholdsrum
I hver ende af boenhederne er der som nævnt en spisestue og en opholdsstue i åbenforbindelse med gangen. Mellem de to boenheder er der tillige et areal der er fællesfor de to enheder der også kan benyttes som opholdsareal.
15/87
I opholdsstuerne er der sofaer, et (sofa)bord, lænestole og (fladskærms)tv. På gangenstår der også møbler (lænestole, bord og reoler), og der står planter på gulvet. Nogleaf gangene virkede overfyldte og rodede.
For enden af gangen er der en (brand)dør til stisystemet. På de hvide vægge er derlamper og billeder mv., og der er også loftsbelysning.
På tidspunktet for inspektionen var der ved at blive malet i fælleslokalerne i den eneende af hus 21, og opholdsrummet i hus 19 var planlagt til at blive malet i efteråret2008. Jeg så også et opholdsrum der var blevet malet og havde fået nye møbler.
Opholdsrummet i hus 15 a virkede slidt og havde huller i væggene. Jeg anbefaledeunder inspektionen Stokholtbuen at renovere opholdsrummet så det fremstår pænereog hyggelige.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at hus 15 a og hus 19 blev maleti 2008. Kommunen har videre oplyst at hus 15 b blev malet i 2009 i forbindelse medombygning af køkkenet.
Jeg har noteret mig det oplyste.
3.4.6B
Køkkener
Der er som nævnt indrettet køkken i begge boenhederne i de enkelte huse, men deter kun i alt fem køkkener i boenhederne der benyttes.
Køkkenet er som tidligere nævnt ikke ret stort. I tilslutning til køkkenet er der et lillegrovkøkken og et lille depot. Efterfølgende er det ene køkken som oplyst af kommu-nen blevet ombygget, jf. pkt. 3.1.
Køkkenbordene er stålborde der er opsat i 2007 til erstatning for tidligere træborde dervar i en meget dårlig stand.
Køkkenerne i boenhederne anvendes som også nævnt under pkt. 3.1 til tilberedningaf mad til beboerne – både til morgenmadsanretning, smøring af madpakker til hver-dag og anretning af frokost i weekender samt til tilberedning af varm aftensmad ud frahalvfabrikata der modtages fra Stokholtbuens centralkøkken, jf. pkt. 4.4.
Da køkkenerne er meget små, er der ikke plads til at flere beboere og ansatte kanvære sammen om at tilberede måltider.
16/87
Under min samtale med repræsentanterne for pårørenderådet nævnte de som ogsånævnt under pkt. 3.1 at køkkenerne i husene, på grund af deres størrelse, ikke er vel-egnede til madlavning.
Jeg er enig med pårørenderådet i at køkkenerne, på grund af deres størrelser, er min-dre egnede til egentlig madlavning til hele huset, herunder til inddragelse af beboerne itilberedning af mad i det omfang de magter at deltage. Da den trange plads efter minopfattelse ikke i sig selv gør køkkenet uegnet til tilberedning af mad, har jeg dog ikkegrundlag for at foretage mig noget vedrørende selve det forhold at der også foregåregentlig tilberedning af mad i køkkenerne (hvilket som tidligere nævnt altid har værettanken). Jeg henviser i øvrigt til min anmodning ovenfor om nærmere oplysninger omdet køkken der er indrettet på forsøgsbasis i det ene hus (15 b).
Personalet har tillige ansvar for egenkontrol (rengøring mv.) i køkkenet. Der er udar-bejdet retningslinjer for denne kontrol der er blandt det materiale som jeg har modta-get fra Stokholtbuen.
Under rundgangen bemærkede jeg at der i fire af køkkenerne var en sur smiley. Detblev oplyst at Stokholtbuen i 2007 modtog bøder for i alt 55.000 kr. på grund af mang-lende dokumentation for egenkontrol (korrekt temperatur i køleskabet), jf. også rappor-ten om arbejdspladsvurderingen 2007-2008. Det blev videre oplyst at Stokholtbuennetop havde fået yderligere fire bøder på 10.000 kr. for samme forhold.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at der siden mit besøg har væretkontrol fra Fødevarestyrelsen henholdsvis den 15. september 2008 og 6. maj 2009.Ved begge lejligheder fik samtlige køkkener i boligerne tildelt en glad smiley uden an-mærkninger. Centralkøkkenet har en Elite smiley. Egenkontrollen dokumenteres såle-des nu som den skal.
Jeg har noteret mig det oplyste.
3.5.7B
Aktivitetsbygninger
Stokholtbuen har som nævnt to aktivitetsbygninger (hus 23 a og b) til dagtilbud. Underinspektionen blev det oplyst at værkstederne var ved at blive nedlagt som værkstederi traditionel forstand. Jeg henviser i den forbindelse til omtalen under pkt. 4.3 af denomstrukturering af værkstedsdriften der er sket.
17/87
I den ene af aktivitetsbygningerne (23a) var der som nævnt under pkt. 3.2 på inspekti-onstidspunktet (i Stokholtbuens tidligere sanserum) indrettet en midlertidig bolig til enbeboer der kræver ekstra støtte og behandlingstilbud. Ved siden af er der en gardero-be med tre toiletter, heraf to med bad, hvoraf det ene som også tidligere nævnt er tilden nævnte beboer.
I resten af denne bygning er der et stort lokale der kan opdeles i to hvor der er moti-ons- og musikrum samt kantine/café. Fra kantinen er der udgang til centralkøkkenetder består af et produktionskøkken, et grovkøkken og et depot. Der er endvidere etkreativt værksted, et grupperum og en hall med ovenlysvindue. Der er desuden et rumder kan benyttes til beboere der gerne vil trække sig tilbage, og som Stokholtbuenhavde indrettet kort tid før inspektionstidspunktet.
Udenfor er der en sansehave med vandløb, sandkasse og grill, jf. også punkt. 3.6.
I det andet aktivitetshus er der et sanse-/naturværksted med mindre borde hver medseks stole og et sofahjørne med lædermøbler. Det er indrettet i et lokale der tidligerevar et træværksted som ikke blev benyttet efter formålet. Der er 7-8 beboere tilknyttet,men mange aktiviteter i løbet af dagen finder sted som ture uden for huset (i naturen).På inspektionstidspunktet var alle beboerne ude af huset på tur. På væggen hængeren opslagstavle med en aktivitetskalender. Afskærmet i det fjerneste hjørne er ogsåen hyggekrog med sofa, bord og små lyskæder hængende ned foran gardinet der påinspektionstidspunktet var trukket for, for en mere dæmpet belysning. Hyggekrogen erafskærmet af en skillevæg og en stor reol.
På bordet er der billeder af beboerne så de kan se hvilke (faste) pladser de har. Funk-tionsniveauet for de beboere der benytter dette værksted, er lavt.
I lokalet er der desuden et køkkenelement der består af to skabe, kogeplader og enhåndvask. Til venstre herfor er der et skrivebord med to stole, og på en hylde heroverer der et stereoanlæg med cd’er. På højre side er et lavt rødt stålskab hvorpå der bl.a.står en mikrobølgeovn.
Fra dette værksted er der adgang til et rum der er indrettet til beboere der ønsker attrække sig tilbage. I dette rum er der bl.a. en seng og en kurv med legetøj.
I dette hus er også et montageværksted, en lille spisestue mv. og enkelte mindre rum,herunder kontorer til pedellen og lokaler til brændeholdet. Der er desuden en(bag)gang til brug for brændeholdet der bl.a. kløver brænde og lægger det i sække.Brændet sælges til private efter mund til mund-metoden.
18/87
I et lukket skur udenfor er der opsat en speciel brændeflækker der er sikret så bebo-erne ikke kan komme til skade. Der er et hul i væggen som brændet kan smides udgennem.
Til dette aktivitetshus hører også en have. Der står et bord med stole i mørkt træ, pa-rasoller, en lille trampolin og blomster i krukker. Ligesom de øvrige haver, har denneogså både fliseterrasse og et græsareal. Der er et rækværk med en låge der fører indtil en have ved siden af der hører til det samme hus.
3.6.8B
Udearealer
Hver enkelt boenhed har sin egen indhegnede terrasse med borde og stole, blomster-kasser, en lille trampolin, grill mv. Der er endvidere en terrasse ved fællesrummet imidten af husene hvor der både er lagt fliser og et mindre græsareal.
Derudover er der som tidligere nævnt et større (indhegnet) areal som beboerne kanbenytte. Dette areal er som tidligere nævnt opdelt med hegn da flere af beboere ikkekan håndtere store haver.
På udearealet er der anlagt sansesti og sansehave samt opstillet gynger, herunder enspeciel helsegynge (to aflange gynger med et bord imellem der bliver stående vandretnår der gynges), og sandkasser. Desuden er der en fælles trampolin til alle beboerne ibunden af haven. I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at der i foråret2009 er etableret en ny og spændende sansesti og tre hængekøjer. Et tidligere driv-hus dette sted er nedrevet og erstattet af en stor overdækket terrasse med gasgrill ogborde og stole til ca. 24 personer.
Alle udearealer og haver var meget velholdte og hyggelige. En sandkasse og gyngevar ved at blive renoveret på tidspunktet for inspektionen. I brevet af 30. september2009 har kommunen oplyst at trampolinen også er blevet repareret
Generelt set fremtrådte Stokholtbuen i en god vedligeholdelsesmæssig stand, og dervar også generelt set ryddeligt og rent de steder som jeg besigtigede. Det bemærkesat jeg bl.a. fra arbejdspladsvurderingen 2007-2008 er bekendt med at der tidligere harværet problemer med rengøring.
De fysiske forhold giver mig således ikke anledning til andre bemærkninger end demjeg har nævnt ovenfor.
19/87
4.9B
BeboerneFunktionsniveau
4.1.10B
Stokholtbuens beboere har alle en diagnose inden for det autistiske spektrum medfunktionsnedsættelser der varierer fra middelsvær til – i de fleste tilfælde – svær grad.Beboerne har begrænset sproglig udfoldelse og forskellige grader af udviklingsforstyr-relser.
Foruden kommunikation har alle beboerne vanskeligheder inden for adfærd, empatiog ved at indgå i sociale sammenhænge. De har et stort behov for at have en struktu-reret og forudsigelig hverdag, for støtte og vejledning i praktiske færdigheder, for fy-sisk pleje og omsorg samt for hjælp til at få udført almindelig daglig hygiejne.
Den fysiske mobilitet varierer fra hjælp til færden selv på kendt terræn til at skulle haveledsagelse uden for egen bolig.
Da beboerne ikke eller kun i begrænset omfang kan udtrykke sig, er det personaletsopgave at finde frem til hvad der er beboernes værdier og giver dem livskvalitet. Etprojekt om at skabe større kvalitet i arbejdslivet som personalet har deltaget i, har førttil at Stokholtbuen er begyndt at arbejde systematisk med værdier. Med hjælp fra Tek-nologisk Institut er der udviklet en Matrix-model der er en måde at opstille værdier på.Der er opstillet følgende beboer- eller brugerværdier der skal indgå tydeligt i beboer-nes handleplaner og i deres miljøer i boligerne og aktivitetshusene: tryghed, medbe-stemmelse, udvikling, at opleve og accept af forskelligheder.
Flere af beboerne på Stokholtbuen er (stærkt) udadreagerende, og enkelte beboere ersåkaldte enkeltmandsprojekter, det vil sige beboere der på grund af deres adfærd børafskærmes fra de andre beboere. På tidspunktet for inspektionen var der dog kun étegentligt enkeltmandsprojekt, men det blev oplyst at der er behov for 3-4 sådanneprojekter. Under inspektionen blev jeg orienteret nærmere om det nævnte enkelt-mandsprojekt, og jeg så den midlertidige bolig der var indrettet til den pågældende i etaf aktivitetshusene (23 a, jf. pkt. 3.2) for at skærme ham fra de øvrige beboere og be-skytte ham mod den ydre stimulering der ellers ville være konstant og påvirke hansadfærd.
Under inspektionen blev det oplyst at der er et stort forudgående arbejde forbundetmed et enkeltmandsprojekt, og at det også er svært for de medarbejdere der er invol-veret, da der ikke følger ekstra ressourcer med. Stokholtbuen er takstfinansieret, ogdenne finansieringsmåde tager ikke højde for at nogle beboere i perioder har brug forekstra mandsopdækning og derfor kræver flere udgifter. Tidligere var der tale om
20/87
grundtakstfinansiering hvor amtet havde en central pulje til øgede personaleudgifter.Der er dog kun tale om et massivt pres på økonomien hvis der er behov for ekstrabemanding i længere perioder. Stokholtbuen er således normalt gearet til mindre ud-sving såsom indlæggelser, ommedicineringer osv.
Ekstraudgifter som følge af særlige behov hos de enkelte beboere skal betales af dekommuner som de pågældende borgere kommer fra.
Problemet er rejst i en redegørelse for 2007 til Det Regionale Udviklingsråd (i RegionHovedstaden). Kommunen havde kort tid før inspektionen svaret på en henvendelseherom fra udviklingsrådet. Det fremgår af redegørelsen til Det Regionale Udviklingsrådog af kommunens redegørelse af 1. maj 2008 i forbindelse med udarbejdelsen aframmeaftalen for 2009 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen atBallerup Kommune anser det for hensigtsmæssigt hvis der etableres et meget specia-liseret regionalt tilbud til den lille gruppe borgere med autisme der er meget stærktudadreagerende. I redegørelsen af 1. maj 2008 er det nævnt at det er ønsket at detteforhold behandles i en arbejdsgruppe der blev nedsat i 2007 om autisme.
Det fremgår af det referat af et møde i socialudvalget den 13. januar 2009 der er om-talt under pkt. 3.2, at udvalget – foruden at godkende etablering af en solistbolig til enbeboer – tillige tildelte yderligere personaleressourcer.
Spørgsmålet om (yderligere) personaleressourcer blev også behandlet på socialud-valgets møde den 12. maj 2009, jf. pkt. 3.1.
I et referat af et møde i kommunalbestyrelsen den 27. april 2009 er det – i forbindelsemed omtale af kommunens bidrag til rammeaftalen mellem Region Hovedstaden ogkommunerne i regionen for 2010 – nævnt at der på Stokholtbuen forventes et behovfor udbygning af fire skærmede enheder til fire beboere, og at der er taget initiativ tilen revurdering af den generelle personalemæssige dækning og de heraf afledtetakstmæssige konsekvenser. Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den nævnteredegørelse.
I brevet af 30. september 2009 har Ballerup Kommune herom i øvrigt anført følgende:
”Kommunerne i Region Hovedstaden og Regionen besluttede i forbindelse medindgåelsen af rammeaftalen for 2007, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe,som skulle analysere behovet for sociale og specialundervisningstilbud til voksnemed forstyrrelser inden for autismespekteret. Stokholtbuens forstander var Balle-rup Kommunes repræsentant i arbejdsgruppen.
21/87
Analysen indgik som en del af rammeaftalen for 2008, og skal danne grundlag foraftaler om udvikling, tilpasning og eventuel etablering af nye støtteformer og til-bud til målgruppen.Arbejdsgruppens rapport er også omtalt i rammeaftalen for 2009 og herunder, atden administrative koordinationsgruppe vedrørende rammeaftalen har besluttet atsende rapporten til de kommunale fag- og ledelsesgrupper til videre overvejelse.Fra Statsforvaltningen Hovedstaden er modtaget Udviklingsrådets redegørelsefor 2008 om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet.Med baggrund i kommunernes redegørelser til udviklingsrådet konkluderes i re-degørelsen, at der i kommunerne opleves et stigende pres på socialpædagogiskeydelser. Udviklingsrådene peger på, at målgruppen for socialpædagogisk støtteer blevet bredere, idet flere diagnosticeres med bl.a. ADHD og Aspergers Syn-drom. Endvidere, at kommunernes brug af botilbud konstateres nogenlundeuændret, og at der er behov for flere botilbud til borgere med flere diagnoser ogborgere med udadreagerende adfærd.Udviklingsrådet anbefaler i sin redegørelse, at der fokuseres på problemernemed at finde egnede botilbud til borgere med dobbeltdiagnoser, der ikke umid-delbart kan rummes i de eksisterende botilbud. I redegørelsen gøres opmærksompå, at netop problemstillingen med vanskeligt placerbare borgere har været ettema til drøftelse i flere møder i Udviklingsrådet i Hovedstaden. Drøftelserne harført til en henvendelse til Socialchefforeningen, hvorfra et svar imødeses.Som korrekt beskrevet har Ballerup været én af de kommuner, som har gjort op-mærksom på problemstillingen og netop relateret dette til de meget udadrettedebeboere på Stokholtbuen og som har behov for meget individuelle løsninger iform af soloprojekter.”Jeg har noteret mig at Ballerup Kommune i de nævnte redegørelser har gjort op-mærksom på at Stokholtbuen har flere beboere med stærkt udadreagerende adfærd,og det som kommunen har anført i brevet af 30. september 2009. Jeg beder kommu-nen om at underrette mig om hvad der videre sker vedrørende dette forhold.
Der er udarbejdet en udviklingsplan for Stokholtbuen for 2008-2011. Det fremgår afudviklingsplanen at der er igangsat et arbejde med et udvidet samarbejde med Balle-rup Kommune om brugere der i perioder stiller ganske særlige krav. I kommunens regihar Stokholtbuen i den forbindelse rejst problemet med manglende fysiske mulighederog økonomiske begrænsninger. Det fremgår som nævnt ovenfor at Stokholtbuen irelation til særligt udfordrende beboere samarbejder med bl.a. kommunens special-konsulenter.
22/87
I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at samarbejdet mellem Stokholt-buen og kommunens specialkonsulent fungerer som et uformelt samarbejde i forholdtil den konkrete beboer og dennes problemstilling. Der kan være tale om drøftelser afmagtanvendelsesreglerne i forhold til en udfordrende bruger, om mulighederne for atetablere solistbolig eller hjælp i form af at fremskaffe specialbistand fra VISO.
Jeg har noteret mig det oplyste.
4.2.1B
Medicin, læge mv.
Mange af Stokholtbuens beboere medicineres med flere præparater til behandling afpsykiatriske og neurologiske lidelser (psykofarmaka og neuroleptika).
Lægen ordinerer og personalet håndterer medicinen.
Blandt det modtagne materiale fra Stokholtbuen er en lokal kvalitetsvejledning ommedicinhåndtering fra den 28. december 2006. Vejledningen udleveres til alle medar-bejdere der skal kvittere for at have læst og forstået materialet.
Vejledningen indeholder retningslinjer/instrukser for en række forhold, bl.a. korrektuddeling/indgivelse af medicin, bestilling, opbevaring og kassation af medicin samtfremgangsmåden når personalet har glemt at give medicin, og ved hospitalsindlæg-gelse.
Af vejledningen fremgår det bl.a. at hovedparten af beboernes medicin er dosispakket.Det fremgår endvidere at det er apoteket der er ansvarlig for opmåling og kontrol afden dosispakkede medicin, men at medicinen tjekkes endnu en gang af den medicin-ansvarlige inden uddeling. Afdelingslederen og den medarbejder der er særligt udpe-get til at varetage medicinområdet, er ansvarlig for bestilling, optælling og dosering afden medicin der ikke kan dosispakkes. En anden medarbejder kontrollerer og kvittererfor at der er foretaget korrekt opmåling.
Det fremgår endvidere at den dosispakkede medicin opbevares i et aflåst skab i bru-gerens bolig og normalt kun må uddeles i brugerens bolig. Det er kun medarbejdereder har et godkendt medicinkursus (der ikke er mere end fem år gammelt), der måuddele medicin, og beboerens indtagelse af medicinen skal ske under opsyn af denmedicinansvarlige. Det fremgår endvidere at den medicinansvarlige altid med dato ogunderskrift skal kvittere for uddeling/indgivelse i det eksemplar af brugerens medicin-udleveringsskema der opbevares sammen med medicinen.
23/87
Al anden medicin opbevares i et aflåst skab i afdelingen i kasser med brugernes nav-ne og personnumre indtil det er optalt og pakket i doseringsæsker. Herefter læggesmedicinen ud i brugernes skabe. Medicin der skal opbevares på køl, opbevares dog ikøleskab i afdelingen og er mærket med brugernes navne og personnumre samt an-givelse af dosering. Medicin til uddeling efter behov (pn-medicin) opbevares dels ibrugernes skabe i original emballage sammen med skema til registrering af udleveringheraf, dels i afdelingens medicinskab. Det er kun afdelingslederen eller den særligtudpegede medicinansvarlige der har nøgle til medicinskabet.
Medicin der skal kasseres, afleveres på apoteket. Afdelingslederen eller den særligtudpegede medicinansvarlige udfylder lister over denne medicin der opbevares påstedfortræderens kontor. En kopi af listen vedlægges den medicin der returneres.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at apoteket fremover på denmedfølgende liste kvitterer for den medicin der afleveres fra Stokholtbuen.
Jeg har noteret mig at Stokholtbuen nu får en kvittering fra apoteket for den medicinder afleveres.
Der skal ske registrering af utilsigtede hændelser på særlige skemaer. Blandt detmodtagne materiale er en udateret rapport om et tilsyn som embedslægen foretog påStokholtbuen den 28. februar 2008 i anledning af at der i 2007 var anmeldt 22 tilfældeaf fejlmedicinering på Stokholtbuen til vagtlægerne. Det fremgår af rapporten at der ilangt de fleste tilfælde var tale om at personalet havde glemt at give beboerne deresmedicin. Ved tilsynet blev der foretaget en gennemgang af håndteringen af medicin forfire af beboerne der viste nogle fejl. Det var embedslægens konklusion at medicin-håndteringen ikke fungerede tilfredsstillende. Embedslægen kom med en række anbe-falinger, og det blev aftalt at Stokholtbuen skulle udarbejde en handleplan der skullesendes til embedslægen inden en måned. Rapporten er vedhæftet en sådan (udate-ret) handleplan (vedlagt et nyt skema til registrering af utilsigtede hændelser) som jeggår ud fra er sendt til embedslægen. Det er i den forbindelse oplyst at kommunenhavde ønsket et møde om bl.a. det videre forløb.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at embedslægen foretog et op-følgende tilsyn den 8. september 2008, og kommunen har vedlagt kopi af embedslæ-gens rapport herom. Ved det opfølgende tilsyn fandtes medicinhåndteringen nu atvære i overensstemmelse med det der er beskrevet i den i handleplan som Stokholt-buen lavede efter tilsynet den 28. februar 2008, og der fandtes kun en enkelt fejl hvor
24/87
en dosisæske der var placeret i beboerens medicinskab i boligen, ikke var mærketmed navn og personnummer.
Kommunen har videre oplyst at Stokholtbuen efterfølgende har fået dosispakket altpn- medicin og i samarbejde med en apoteker fra Skovlunde Apotek har udarbejdet etskema til registrering af brugen af sådan medicin. Kommunen har vedlagt kopi af detteskema og en rapport om et tilsyn/en ekstern kontrol som den pågældende apotekerforetog i 2009.
Jeg har noteret mig at embedslægen har foretaget et opfølgende tilsyn og udfærdigeten rapport herom, og at Stokholtbuen således har fået en tilbagemelding fra embeds-lægen (Embedslægerne Hovedstaden) på handleplanen.
Beboerne anvender egen praktiserende læge. Hvis en beboer ændrer adfærd, kontak-ter personalet lægen.
Stokholtbuen samarbejder med lokale læger i Ballerup, med en neurolog fra Epilepsi-klinikken på Glostrup Hospital og med en psykiater tilknyttet Handicappsykiatrisk Am-bulatorium, Psykiatrisk Center Glostrup. Stokholtbuen samarbejder ligeledes medpsykologer, beboernes egne læger, kommunens specialkonsulenter og VISO (Dennationale videns– og specialrådgivningsorganisation).
Stokholtbuen er ikke helt tilfreds med det antal timer der er til rådighed for psykiatriskbistand (3-4 timer hver anden måned). Det hænder derfor at Stokholtbuen vælger selvat købe yderligere bistand.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen anført følgende om dette spørgsmål:
”Stokholtbuen har ca. 10 gange årligt møder af 2-3 timers varighed med den til-knyttede psykiater. Her opdaterer afdelingslederne den medicinske behandlingog taler om akut opståede problematikker, der har relevans for den medicinskebehandling. Derudover modtager Stokholtbuen bistand over telefon og mail lige-ledes ved akut opståede problematikker.Efter Stokholtbuens vurdering er der også behov for regelmæssige tilsynsbesøghos hver enkelt beboer ca. 1 time halvårligt og derudover i akutte tilfælde. Detvurderes også at beboerne på Stokholtbuen har behov for individuel specialiseretpsykiatrisk bistand målrettet autismespektrumforstyrrelser og svær mental retar-dering.
25/87
Ballerup Kommune er opmærksom på problemstillingen. Spørgsmålet om kapaci-tet i behandlingspsykiatrien og tilkomne ’patienter’ i kommunerne med nye pro-blemstillinger er drøftet i det lokale psykiatriplanlægningsudvalg. Udvalget ersammensat med kommunale repræsentanter og repræsentanter fra behandlings-psykiatrien. Med tilkomne patienter forstås, at ved den kommunale overtagelse afdriftsherreansvaret fra amtet for botilbud er problemstillingerne nu i kommunerne.Problemstillingen er senest drøftet i marts 2009 og vil blive det igen i førstkom-mende møde den 7. oktober 2009. I den sammenhæng er der dog OBS på, atHelhedstilbuddet Stokholtbuen samarbejder med lokale læger i Ballerup, medpsykiater tilknyttet Handicappsykiatrisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center i Glo-strup og neurolog fra Epilepsiklinikken, Glostrup hospital.”Det er personalet der tilser om den enkelte beboer har det godt, og tilkalder egen læ-ge eller psykiater hvis beboeren ændrer adfærd. For at sikre en optimal lægelig be-handling og deraf følgende trivsel for den enkelte, herunder for at undgå fejlmedicine-ring eller i værste fald at nogen ”glemmes”, er det, som jeg også nævnte under in-spektionen, en sikkerhed med et regelmæssigt psykiatrisk tilsynsbesøg. Man kan hel-ler ikke forvente at personalet konstant kan være helt opdateret på om der er kommetet nyt medikament på markedet som eventuelt vil kunne forbedre en beboers tilstand/livsindhold.
Jeg har noteret mig det oplyste om psykiatrisk bistand, herunder om hvor ofte de en-kelte beboere efter Stokholtbuens opfattelse bør tilses, og at kommunen er opmærk-som på spørgsmålet.
Jeg beder kommunen om at underrette mig om resultatet af mødet den 7. oktober2009 og om kommunens udtrykkelige bemærkninger til det som Stokholtbuen har an-ført om behovet for psykiatrisk bistand.
I rapporten fra det anmeldte tilsyn med Stokholtbuen i 2008 (der blev udført af EgedalKommune) udtalte tilsynet at der burde reflekteres over om medarbejderne skulle del-tage i møder med psykiateren.
Stokholtbuen bemærkede hertil at der var reflekteret og debatteret en del om dette, ogat der i flere tilfælde er tale om at medarbejdere deltager. Det er altid den eller desamme medarbejder(e) der deltager da forskellige medarbejderes deltagelse ifølgepsykiateren og neurologen vil give et helt forkert grundlag at træffe beslutning på. Forat sikre en ensartet og kontinuerlig behandling af beboeren er det derfor afdelingsle-derens ansvar at indsamle alt relevant materiale, statistik og beskrivelse forud for mø-derne.
26/87
Under min samtale med repræsentanterne fra pårørenderådet tilkendegav de at de erutilfredse med at beboere der kun kan få gennemført tandeftersyn under fuld narkose,kun får tilbud om tandeftersyn hvert andet år. De oplyste at den specialtandlæge somStokholtbuen anvender, har begrundet det med at narkosen er så indgribende for be-boerne at undersøgelsen kun bør gennemføres hvert andet år. De pårørende havdeimidlertid af en læge fået oplyst at det ikke er korrekt. De mener at tandlægen ikke kantilsidesætte lægens vurdering, og de ønskede at få oplyst hvilken ret beboerne har tiltandpleje.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at tandlægen mener at eftersyn hvertandet år er tilstrækkeligt. Ledelsen oplyste endvidere at Stokholtbuens beboere ikkehar mulighed for at vælge en anden tandlæge, og at der er forskel på tandlægens til-bud til privatpersoner og beboere i botilbud.
Af referater af møder den 23. januar 2008 og 9. april 2008 i pårørenderådet som jegmodtog forud for inspektionen fra Stokholtbuen, fremgår det at spørgsmålet om tand-lægekontrol og tandlægebehandling har været drøftet med ledelsen.
Regler om tandpleje findes i sundhedsloven og den i medfør heraf udstedte bekendt-gørelse nr. 727 af 15. juni 2007 om tandpleje. Det fremgår heraf at det er kommunal-bestyrelsen der har ansvaret for tilbud om forebyggende og behandlende tandplejeover for blandt andre den persongruppe som Stokholtbuens beboere tilhører. Detfremgår endvidere af bekendtgørelsens § 30 at Sundhedsstyrelsen fastsætter nærme-re retningslinjer for omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje.Sådanne retningslinjer har Sundhedsstyrelsen fastsat i en vejledning fra juni 2006 dertrådte i kraft den 1. januar 2007 og findes på styrelsens hjemmesidewww.sundhedsstyrelsen.dk.
Af denne vejledning fremgår det bl.a. at undersøgelser af tand-, mund- og kæberegio-nen, skal foretages ”med intervaller tilrettelagt på grundlag af odontologiske kriterier”.Der skal i denne sammenhæng ikke alene lægges vægt på den tandsundhedsmæssi-ge situation, men også på den enkeltes generelle tilstand. Hyppigheden af undersø-gelser skal baseres på kendskabet til tandsygdommenes udvikling, og hverken til tra-ditioner eller administrative forhold. Der vil herudover være et gradueret behov for ind-kaldelse til regelmæssig og specifik forebyggende indsats rettet mod reduktion af deintraorale risikofaktorer som f.eks. plakforekomst.
Det fremgår endvidere af vejledningen at der for den patientgruppe som Stokholt-buens beboere tilhører, ofte vil være behov for behandling i generel anæstesi. Da
27/87
denne gruppe som helhed har mange samtidige handicaps og som regel indtager me-gen medicin, er risikoen for komplikationer under generel anæstesi derfor ifølge vej-ledningen større for denne gruppe end for i øvrigt raske personer.
I forbindelse med mit svar til de pårørende bad jeg Stokholtbuen om at oplyse nærme-re om hvordan tandlægebehandlingen er tilrettelagt. Jeg bad om at svaret blev tilba-gesendt gennem Ballerup Kommune der som nævnt har ansvaret for (organisering af)tandplejen for de beboere der er tilmeldt folkeregisteret i kommunen, herunder beboe-re i botilbud. I notatet af 1. august 2008 har Stokholtbuen oplyst følgende om tandlæ-gebehandlingen:
”Beboerne får som udgangspunkt børstet tænder 2 x dagligt af det pædagogiskepersonale. Der er enkelte, hvor tandbørstning er forbundet med så megen utryg-hed, at det ikke er muligt at have tandbørstningen helt i struktur. Det betyder, atnogle venter på bestemte medarbejdere, der lige netop kan den opgave i et godtsamspil eller tandbørstningen foregår på andre tider af døgnet end normalt - mor-gen og aften.Beboerne indkaldes 2 x årligt til tjek i Specialtandplejen på Bank-Mikkelsens Vej.For mange er også dette forbundet med stor utryghed og der er ofte blot tale omat komme til at kigge i munden. En decideret tandrensning eller fyldning vil for deflestes vedkommende skulle gøres i fuld narkose. 24 beboere ud af 32 får ordnetderes tænder i fuld narkose. I de fleste tilfælde er det efter en planlagt strukturmen i enkelte tilfælde vil der være tale om en vurdering, der tages ud fra den un-dersøgelse de modtager. Ved narkosen er der tale om at beboerne skal forun-dersøges hos egen læge forud og der skal medbringes en erklæring derpå tiltandbehandlingen. Der skal ligeledes foreligge en underskrift fra værgen når derer tale om umyndiggjorte personer eller mennesker, der ikke kan give eget sam-tykke i øvrigt. Det kan ikke nogen af vores beboere - dog med en enkelt undta-gelse.I nogle tilfælde har vi også haft tandeftersyn, der er foregået på Stokholtbuen,idet det ofte kan være mere trygt for beboerne at være i egne omgivelser.Det sker dog, at medarbejderne ikke får bestilt tid til undersøgelse til tiden og atder nogle gange kommer noget i vejen for den planlagte undersøgelse. Vi har enprocedure, hvor der ved rykkere fra tandplejen eller ved udeblivelser bliver lagtbreve i afdelingsledernes skuffe for at sikre den ledelsesmæssige bevågenhed påat overholde aftalerne og tilrettelægge vagtplanen, så det lader sig gennemføre.Ved en undersøgelse vi lavede i slutningen af 2007 blev det tydeligt, at der varnogle af vores beboere, der ikke havde fået det de havde krav på. Specialtand-plejen gav udtryk for at være bagud og have ventelister, men ville forsøge at ind-hente det forsømte. Vi forudsætter derfor, at der vil være flere tandbehandlinger ifuld narkose i 2008 end i de foregående år.
28/87
Desuden er det vigtigt at understrege, at vi altid er forpligtiget til at agere udframindsteindgrebsprincippet og derfor vil der nogle gange være situationer, hvor vi isamarbejde med tandplejen vurderer, at det ikke er formålstjenstligt at brugemagt for en undersøgelse.”Jeg har noteret mig det oplyste og foretager mig ikke mere vedrørende spørgsmål omtandeftersyn og -behandling.
4.3.12B
Aktiviteter
Stokholtbuen er som nævnt et helhedstilbud. Beboerne er således på Stokholtbuenhele dagen, men tilbydes et miljøskift i Stokholtbuens aktivitetsbygninger hvor beboer-ne er beskæftiget med aktiviteter og samvær i løbet af dagen. Enkelte beboere er dogikke aktiveret i aktivitetsbygningerne, men på anden vis, jf. nedenfor.
Det fremgår af hjemmesiden at alle beboere har et aktivitetstilbud på alle hverdage iugen der er tilpasset den enkelte og spænder vidt i forhold til deres respektive interes-ser.
Ifølge oplysningerne om Stokholtbuen på tilbudsportalen og hjemmesiden består dag-tilbuddet af flere baser: kreativ base, montagebase, sanse/naturbase, have/brænde-base og et naturhold der dagligt tager bussen ud til forskellige baser med indlagtevandreture. Der er desuden et lille hold med et meget specialiseret tilbud der udgår fraboligerne. Der er tale om enkelte beboere der kun har haft sporadisk eller slet ingentilknytning til dagtilbuddet (”projekt – den gule bus” der er nærmere beskrevet i detvedlagte materiale). Stokholtbuen har i alt fire busser til rådighed.
Som tidligere nævnt har Stokholtbuen iværksat et projekt om ”Mere helhed påStokholtbuen”. Projektet der blev sat i gang i maj 2007, har bl.a. til formål at give etkvalitetsløft i forhold til aktiviteter og samvær set i lyset af beboernes individuelle øn-sker og behov. Organiseringen er i den forbindelse ændret pr. 1. november 2007 så-ledes at de hidtidige fem enheder (de fire boenheder og dagtilbuddet) er blevet til fireenheder der alle tager udspring i boenhederne. Medarbejdere fra aktivitetshusene erblevet knyttet til boenhederne. Baserne i aktivitetshusene er dog bevaret, men hørernu under de enkelte boenheder. Der er knyttet ét eller to aktivitetstilbud til hvert hus,og medarbejderne har et fast tilhørsforhold til ét bestemt hus. Alle ansatte skal såle-des være i begge tilbud. Der er (meget aktuelle) planer om i et eller andet omfang atlade aktiviteterne udgå fra boenhederne. Der skal dog tages individuelle hensyn til denenkelte beboers behov for pædagogisk indsats og struktur. Stokholtbuen har etableretet pilotprojekt med et enkelt værksted/hus (hus 13).
29/87
Det fremgår endvidere af projektaftalen at der skal være kvartalsvise statusmøder ogyderligere opfølgning der skal danne grundlag for måling og evaluering. Projektet for-ventes at løbe over tre år.
Processen er også omtalt i bemærkningerne af 1. maj 2008 til brug for rammeaftalenfor 2009. Det er (også her) nævnt at processen skal sikre større integration af bo- ogdagtilbud. Det er videre nævnt at dagtilbuddene skal gøres mere individuelle, og at derinden for resurserne arbejdes på at indsatsen i højere grad tilpasses den enkelte be-boers funktion og døgnrytme.
Som svar på min anmodning i den foreløbige rapport om underretning om erfaringerneindtil videre med ordningen har Ballerup Kommunen i brevet af 30. september 2009oplyst at der i oktober 2008 blev foretaget en evaluering af projektet og dets indsats-områder. Resultatet blev fremlagt ved et fyraftensmøde for hele organisationen, ogder blev herefter sat særlig fokus på andre elementer i projektet såsom arbejdsrutinerog pædagogik/vidensdeling. Dette arbejde er ved at tage form, og der laves status islutningen af 2009 på de omtalte indsatsområder i projektet. Ligeledes vil der ultimo2009 blive lavet endnu en evaluering af projektet med henblik på at lave projektets 2.udgave. Her vil der være fokus på målgruppedifferentiering, skærmede enheder, erfa-ringerne med ombygning af køkken og forhåbentlig genetablering af små levegrupper.
Jeg beder om at blive underrettet om resultatet af den evaluering der er foretaget, ogden evaluering der efter det oplyste kom sidst i 2009.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang, råder Stokholtbuen over etmotions- og musikrum og et sanse- og naturværksted. I haven er der en sansesti, ensansehave, gynger, en sandkasse og en trampolin.
Blandt aktiviteterne er brændekløvning, ridning og musikterapi der er nærmere omtalt idet materiale som jeg har modtaget fra Stokholtbuen, og beskrevet på tilbuddetshjemmeside. Der er tilknyttet en ekstern musikterapeut der kommer to gange ugent-ligt. I brevet af 30. september 2009 er det oplyst at Stokholtbuen netop har udvidetordningen med en time mere ugentlig.
På inspektionstidspunktet var tre beboere beskæftiget med at samle og stable bræn-de. I alt er fem beboere tilknyttet brændeholdet.
30/87
Det fremgår også af det modtagne materiale at der er motionsaktiviteter der – forudentrampolin og leg i motionsrummet eller sansehaven – omfatter gå- eller løbeture (rundtom Sømosen), svømning mv.
Der bliver også med jævne mellemrum arrangeret ture ud af huset hvor beboerne bli-ver kørt af personalet til forskellige destinationer for at sanse og opleve naturen.Stokholtbuen har også tandemcykler hvor en beboer og en medarbejder sammen kankøre en tur fra bostedet.
For så vidt angår fritiden fremgår det af hjemmesiden at hver enkelt beboer også omeftermiddagen og aftenen har deres individuelle program. Det kan være gå- eller cy-kelture og motion i motionsrummet. For nogle er der endvidere indlagt en eftermid-dagslur. Der er daglige gåture i det omkringliggende område.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at der når der er et planlagt pro-gram for den enkelte, gøres en konstant indsats for at gennemføre dette. Den form formotion som beboerne deltager i, er gåture, løbeture, løbebånd, musik og bevægelseog andet der udgår fra Stokholtbuens lille motionsrum. På grund af beboernes funkti-onsniveau og udviklingsforstyrrelse er det ikke muligt at deltage i motionsaktiviteterudenfor miljøet.
Der er endvidere caféaftener hver torsdag med mad, musik og dans som er en efter-tragtet fritidsbeskæftigelse for mange. Hver tirsdag er der musik for de beboere dergerne vil danse.
Der foregår desuden forskellige arrangementer i Stokholtbuen. Større arrangementerforegår i kantinen og andre i boligerne i mindre grupper.
Stokholtbuen deltager også i musikfestivaler og lignende.
Jeg har ingen bemærkninger til aktivitetsmulighederne der indeholder en bred vifte aftilbud, både i og uden for Stokholtbuen og både indendørs og udendørs.
Jeg har noteret mig at der også laves individuelle programmer for beboernes fritid, ogdet som kommunen supplerende har oplyst herom i brevet af 30. september 2009.Jeg går ud fra at de individuelle programmer laves i forbindelse med udarbejdelsen afhandleplaner for beboerne.
31/87
Brugerne sikres at kunne deltage i og videreudvikle færdigheder inden for daglige gø-remål som personlig hygiejne, påklædning, tøjvask, borddækning, afrydning og mindremadlavningsopgaver.
Der er ifølge tilbudsportalen i alt fire ansatte inden for rengøring og køkkenhjælp mv.Af Stokholtbuens arbejdspladsvurdering 2007-2008 fremgår det at der i begyndelsenaf 2007 blev oprettet en ny stilling som husassistent i hvert hus – som erstatning forde tidligere rengøringsfirmaer der ikke udførte rengøringen tilfredsstillende. Husassi-stenterne varetager dog også andre praktiske arbejdsopgaver. Det er nævnt at detbetyder at beboerne ikke får gjort rent i weekenderne, og at eventuel rengøring aff.eks. toiletter i weekenden må foretages af det faste personale.
Som svar på mit spørgsmål i den foreløbige rapport om hvorvidt de beboere der mag-ter det, sammen med personalet gør rent på deres egne værelser, har kommunen ibrevet af 30. september 2009 oplyst at beboerne ikke selv gør rent i deres boliger, ogat det skyldes at funktionsniveauet er for lavt. Denne aktivitet kræver koncentration ogoverblik hvilket ingen af beboerne besidder.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Alle beboerne tilbydes en årlig koloni der ligger i perioden maj - november. Koloniensvarighed er på mellem 4 og 5 hverdage. Udgifterne hertil (eksklusiv løn) må højst ud-gøre 4.500 kr. hvoraf beboerens andel højst må udgøre 3.000 kr. Stokholtbuen afhol-der løn til personale efter gældende overenskomst.
Ferier derudover kan finde sted på alle tider af året. Sådanne ferier skal planlæggesog godkendes af forældre/pårørende og er fuldt ud finansieret af den enkelte beboer.
Blandt det modtagne materiale fra Stokholtbuen er en feriepolitik og kolonipolitik der erudfærdiget i juni 2004. Det fremgår også heraf at der aflægges regnskab til admini-strationen.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst følgende om afholdelse af koloniog ferie:
”Der er forskel på koloni og ferie.Koloni er en del af tilbuddet og der kan beboerens andel i skrivende stund max.udgøre kr. 3.000. (beløbet forventes øget, idet det ikke er steget siden tilbuddets
32/87
start i år 2000, men tilbuddets tilskud vil fortsat være kr. 1.500 pr. beboer pr. år tilkoloni samt lønudgifter).Ferier derudover beregnes på anden vis, idet den fulde udgift tilhører beboeren.Der skal således også betales lønudgifter svarende til det vikarbehov der er påtilbuddet for de der deltager.I pensionsaftalen, der laves årligt for beboere, er der indregnet opsparing til kolo-ni. Hvis det ønskes kan det samme gøre sig gældende for ferieture.”
Jeg forstår det oplyste sådan at Stokholtbuen dækker den almindelige lønudgift til detpersonale der deltager i koloni og ferie, mens beboerne ved ferie skal betale lønudgiftfor det vikarbehov der opstår i forbindelse hermed. Jeg beder kommunen om at oplyseom det er korrekt forstået.
Jeg har noteret mig at beboerne ved ferier (også) afholder alle øvrige udgifter, herun-der udgifter til mad, billetter, transport, ophold mv. til personalet, og at der er et mak-simum for hvad beboerne skal betale ved kolonier der afholdes som en del af tilbuddettil beboerne.
Jeg har desuden noteret mig det oplyste om opsparing til koloni og ferie, men bederom at få oplyst om beboerne støttes i opsparing (også) til ferie.
På mit spørgsmål i den foreløbige rapport om hvorvidt der også er retningslinjer ompersonalets deltagelse i andre arrangementer som f.eks. café-, restaurant- og biograf-ture med beboerne, har kommunen i brevet af 30. september 2009 oplyst følgende:
”Vedr. sociale aktiviteter, hvor beboeren betaler for medarbejderne, f.eks. restau-rationsbesøg, vælger medarbejderne en menu til en pris, der er i overensstem-melse med prisen på beboerens menu. Valg af drikkevarer skal være i overens-stemmelse med beboerens valg, dog således at Stokholtbuens alkoholpolitikoverholdes.”
Jeg har noteret mig det oplyste, men beder dog om at få oplyst om der er nedskrevneretningslinjer herom.
4.4.13B
Forplejning mv.
Stokholtbuen har et stort industrikøkken hvor den daglige mad udleveres som halvfa-brikata til køkkenerne i de enkelte boenheder, og hvor menuen for tilbuddet planlæg-
33/87
ges. I fælleskøkkenet er der også en lille produktion af pålæg, herunder stegning afroastbeef, fiskefileter mv., og der laves kaffe og bages kager.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at det fra tilbuddets start harværet hovedtanken at aftensmaden skulle tilberedes i boligerne – så beboerne kannyde godt af dufte fra maden og have mulighed for at deltage i tilberedningen.
Frokosten blev i de første år tilberedt i centralkøkkenet og spist i fællesskab. På grundaf nedlæggelse af stillinger bliver der nu smurt madpakker i boligerne.
På hjemmesiden er anført følgende om kosten på Stokholtbuen:
”Kosten på Stokholtbuen er brugerfinansieret. Dette gælder både medarbejdereog beboere. Udgifterne til kost skal holdes indenfor budgettet og de af kostudval-get udstukne rammer. Kostudvalget har således besluttet at prioritere gode råva-rer og på sigt øge andelen af økologiske varer. Derudover skal kosten være vari-eret, fedtfattig, rig på grøntsager og let at tilberede.Der er frie rammer i forbindelse med tilberedningen af aftensmaden, så længeovenstående principper overholdes og alle råvarer serveres. I det omfang det ermuligt, deltager beboerne i tilberedningen. Medarbejderne i dagtimerne skal, såvidt det er muligt, forberede aftensmaden.I forhold til madpakker smøres de i boligerne. De skal være af en sådan standard(pyntet med grønt og ordentlig pakket ind), at man selv vil spise dem. Specialdiæ-ter varetages af Stokholtbuens ernærings- og husholdningsøkonom, leder forkøkken og rengøring, (…), der i øvrigt også står for den overordnede styring afkosten. Det vil sige indkøb, udarbejdelse af opskrifter, udlevering af råvarer, bud-get m.m.I forbindelse med fødselsdage kan kontaktpædagogen bestille fødselsdagsmid-dage til beboerne og ved koloni/ferieture eller besøg hos pårørende får man sinekostpenge retur. Begge dele kræver dog, at køkkenet får besked herom senestén uge før.”Kostvanerne er ændret for mange beboere efter at de flyttede fra de store institutionertil Stokholtbuen, men de har langsomt vænnet sig til den nye kost. Spisning foregårogså mere roligt nu da beboerne ikke længere kaster sig over maden (også de an-dres), men ved at der er nok til alle. Beboerne er glade for caféen som er der en gangom ugen.
Jeg har ingen bemærkninger til det oplyste om forplejningen. Om anvendelsen af køk-kenerne til tilberedning af mad henviser jeg til pkt. 3.4.
34/87
4.5.14B
Beboernes økonomiske forhold
Stokholtbuens beboere modtager alle højeste førtidspension.
Beboerne betaler en del af de udgifter der er forbundet med at bo i Stokholtbuen. Be-boerne skal betale obligatoriske ydelser der omfatter husleje, el og varme. Disse ydel-ser koster ca. 2.500,00 kr. pr. måned for hver bolig. (Om boligbetaling mv., herunderbetaling for vand, varme og el, se nu også kapitel 3 i den tidligere nævnte bekendtgø-relse nr. 397 af 25. maj 2009 om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter ser-viceloven).
Derudover har beboerne mulighed for at købe fem valgfrie ydelser der omfatter kost(pt. 2.400,00 kr. pr. mdr.), vaskemidler (pt. 81,52 kr. pr. mdr.), rengøringsartikler (pt.156,04 kr. mdr.), kabel-tv (pt. 99,77 kr. pr. mdr.) og kørsel (pt. 96,73 kr. pr. mdr.). Alle32 beboere på Stokholtbuen har valgt at købe kost, vaskemidler, rengøringsartikler ogkabel-tv. Ca. 30 pct. af beboerne har også valgt kørsel.
De beboere der er tilkendt højeste førtidspension før 1. januar 2003, har desuden ind-til 1. juli 2008 skullet betale en serviceafgift, det vil sige en afgift for den særlige ser-vice mv. der følger af opholdet, jf. den tidligere bestemmelse i servicelovens § 162 derblev ophævet ved lov nr. 446 af 9. juni 2008.
Det blev under inspektionen oplyst at der ikke var tale om en stigning i huslejen for debeboere der flyttede til Stokholtbuen fra andre botilbud.
Det blev ligeledes oplyst at der på inspektionstidspunktet ikke var økonomiske pro-blemer for beboerne, men at det kan være det kommer når de bliver folkepensionister.
Som svar på mit spørgsmål i den foreløbige rapport om hvorvidt Stokholtbuen sørgerfor at de beboere der har lyst og råd, indbetaler en del af pensionen til en kapitalpen-sion så de ikke pludselig ved overgangen til folkepension står med en (meget) mindreindkomst, har kommunen oplyst følgende i brevet af 30. september 2009:
”Der er dialog med de pårørende ift. Kapitalpensioner, forstået på den måde, atadministrationen er behjælpelig med at skaffe papirer til oprettelse af kapitalpen-sioner typisk fra HANDI-forsikringsservice som er den pensionskasse LEV anbe-faler. Stokholtbuen rådgiver ikke værger/pårørende ift. valg af pensionsopsparing,men henviser til sagsbehandler i kommunen, LEV eller til HANDI-forsikrings-service for vejledning. Det kan enten være værge/pårørende der selv henvendersig for at få hjælp til pensionsopsparing eller administrationen, der forslår en pen-
35/87
sionsopsparing for værge/pårørende, hvis der ser ud som om beboerens bank-beholdning vokser.Ingen af beboerne på Stokholtbuen har pengeforståelse eller evnen til at tænkepå sin økonomiske situation. De fleste beboere er på udviklingstrin svarende til etbarn på 2, 3, 4 år. Således ligger der ej heller en pædagogisk udfordring i athjælpe beboeren i at tænke langsigtet i forsørgelsesmæssig henseende. Værge-mål eller samarbejde med pårørende er det mest realistiske i den sammenhæng.”Jeg har noteret mig det oplyste.
Når en beboer flytter ind, indgås der en individuel pensionsaftale om anvendelsen afpensionsmidler til fritidsaktiviteter, almindeligt dagligt forbrug af lommepenge, tøj, ga-ver, ferier osv. Hvis der foreligger et værgemål, indgås aftalen altid med værgen ogellers med beboerens pårørende.
Det tidligere socialministerium (nu Indenrigs- og Socialministeriet) har udstedt en vej-ledning nr. 200 af 30. november 1998 om betaling, administration og opbevaring mv.af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen erudarbejdet af en arbejdsgruppe under ministeriet. Det fremgår bl.a. heraf at det socia-le servicepersonale (efter arbejdsgruppens opfattelse) alene skal inddrages i admini-strationen af midler for borgere der på grund af fysisk eller psykisk handicap ikke er istand til selv at administrere deres midler, hvis pårørende eller andre ikke er i stand tilat påtage sig opgaven og varetage denne på det fornødne retlige grundlag. For bebo-ere i f.eks. botilbud kan der anvendes administrationsaftaler hvorved pensionistenindgår en aftale om at overlade opgaver med administration af midler til andre, f.eks.et botilbud, jf. pkt. 4.5 i vejledningen og pkt. 285 i vejledning nr. 54 af 31. august 2007om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension mv. Hvis kommunalbestyrelsen skønner at en pensionist ikke kan ad-ministrere sin pension, afgør kommunalbestyrelsen på hvilken måde pensionen skaludbetales, jf. lovens § 35. Kommunalbestyrelsen kan delegere denne kompetence tilf.eks. et botilbud.
Jeg har noteret mig at pensionsaftaler indgås med enten en værge eller de pårørende(hvis sådanne findes).
Som svar på min anmodning i den foreløbige rapport om oplysning om hvorvidt depårørende er med til at træffe beslutning om eller tages med på råd når der i det kon-krete tilfælde skal træffes økonomiske beslutninger for/sammen med beboerne, her-
36/87
under ved større indkøb, har kommunen i brevet af 30. september 2009 oplyst følgen-de:
”Stokholtbuen udarbejder en pensionsaftale hvert år med de pårørende, hvorman aftaler et max. beløb for, hvornår de evt. skal inddrages ved større indkøb.Nogle gange sker det blot ved fremsendelse af forslag og returnering med under-skrift, idet der ikke altid er de store udsving / ændringer i de økonomiske forhold.Nogle pensionsaftaler, hvor der er indgået værgemål kan (…) blot indeholde etpunkt der fortæller hvilket beløb til lommepenge der indsættes til beboeren hvermåned, fordi værgen tager sig af alt andet vedr. beboerens økonomi.”Kommunen har samtidig vedlagt to betalingsaftaler som eksempler på hver af de tomåder.
Jeg har noteret mig det oplyste og indholdet af de to aftaler.
Under inspektionen fik jeg en kopi af et generelt bilag om en pensionsaftale. Det frem-går af aftalen at den bl.a. indeholder et budget for indtægter og udgifter. I aftalen erder fastsat rammebeløb for henholdsvis lommepenge, beklædning, inventar og feriesom medarbejderne og administrationen skal administrere efter. Det fremgår ligeledesat bankbøger opbevares af administrationen, og at det udelukkende er de administra-tive medarbejdere og ledelsen der kan hæve penge. Der føres regnskab for alle udgif-ter og indtægter. Oplysningerne og bilag opbevares i individuelle mapper for hver be-boer.
Hvis det pædagogiske personale skal foretage indkøb for beboerne, kan de få et ud-læg. Efterfølgende skal der afleveres kvitteringer og eventuelt restbeløb. Der er dogmulighed for udgiftsbilag på op til 50 kr. om ugen uden kvitteringer, f.eks. til penge tilbeboerens pung. Udgifter og indtægter ajourføres løbende, og der udarbejdes et årligtregnskab. Desuden foretager forstanderen stikprøvekontrol hver tredje måned.
Blandt det materiale som jeg modtog forud for inspektionen, er et eksempel på et be-boerregnskab for 2007. Udover de obligatoriske og valgfrie ydelser (beboerbetaling)figurerer der udgifter til boforsikring, ridning, koloni, medicin og cykel samt overførslertil lommepenge og hævninger til kassen.
37/87
Som svar på min anmodning i den foreløbige rapport om at få oplyst hvad sidstnævnteomfatter, har kommunen i brevet af 30. september 2009 anført følgende:
”Hævninger til kassen dækker over et beløb der rent fysisk hæves af administra-tionen, således at beboeren har kontanter på bostedet. Disse kontanter opbeva-res i administrationen / pengeskab og de enkelte medarbejdere kan derefter hen-vende sig for at få udlæg til diverse beboerindkøb.”Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg har endvidere noteret mig at Stokholtbuen fører nøje regnskab med hver enkeltbeboers indtægter og udgifter, og at forstanderen foretager stikprøvevis kontrol.
Jeg har endelig noteret mig at der er nærmere retningslinjer for administrationen afbeboernes økonomiske midler der sikrer beboerne mod misbrug og personalet modmistanke herom.
Som svar på min anmodning i den foreløbige rapport om at få oplyst om der også fo-retages stikprøvevis ekstern kontrol med administrationen af beboermidler, har kom-munen i brevet af 30. september 2009 anført følgende:
”Der foretages ikke nogen ekstern kontrol af administrationen af beboermidler fornuværende.I forhold til spørgsmålet om der foretages stikprøvevis kontrol med administratio-nen af beboermidler, har kommunen ikke hidtil haft en sådan procedure. I en en-kelt personsag omkring administration af beboerens midler, var administrationeninvolveret i sagen med såvel ledelsesmæssig som juridisk vejledning. Der var in-tet som ikke var i orden fra botilbuddets side. Således bygger samarbejdet på højgrad af tillid til Stokholtbuens varetagelse af beboernes retssikkerhed.Spørgsmålet giver dog anledning til, at en sådan stikprøvekontrol kan indtænkes iden forestående revision af kvalitetsstandarderne. Dette af hensyn til såvel bebo-ernes retssikkerhed, som beskyttelse af personalet, som forestår administratio-nen.”Jeg har noteret mig det oplyste og beder om underretning om resultatet af overvejel-serne med hensyn til at medtage spørgsmålet ved revisionen af kvalitetsstandarderne.
Under inspektionen blev det oplyst at serviceloven er svær at arbejde med i relation tilmeget svage brugere. Det er f.eks. svært at finde ud af hvad der hører til henholdsvis
38/87
bostedets og beboernes økonomi. Stokholtbuen bruger rigtig meget tid på at afklaredet. Kommunen har derfor sat et arbejde i gang med henblik på at finde ud af præcisthvad beboerne skal betale, og der vil blive lavet nogle generelle retningslinjer, ikkemindst for at beboerne kan se hvad der gælder. Kommunen har haft kontakt medKommunernes Landsforening om det.
Jeg bad i forbindelse med opfølgning på min samtale med repræsentanterne for depårørende kommunen om en kopi af de nævnte retningslinjer når de foreligger. Jeghar endnu ikke modtaget disse retningslinjer.
Jeg beder om oplysning om hvor langt arbejdet med at udarbejde disse retningslinjerer kommet.
I det materiale som jeg modtog forud for inspektionen, er det nævnt at det havde væ-ret vanskeligt for Stokholtbuen at få et fuldstændigt overblik over hvem af beboerneder havde værgemål. Stokholtbuen havde derfor bedt statsforvaltningen om bistand tildet. Under inspektionen blev det oplyst at der kun var én beboer der havde en advo-kat som værge.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen supplerende oplyst at der siden mininspektion er flyttet én beboer ind på Stokholtbuen der har en advokat som værge så-ledes at der nu er to beboere der har en advokat som værge. 13 beboere har pårø-rende som værge og 17 beboere ikke har nogen værge.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Stokholtbuen kender til problemer i relation til administrationen af beboermidler når enbeboer har en værge. Stokholtbuen nævnte i den forbindelse at problemet med at fåudbetalt penge fra værger til beboere havde været omtalt i fagbladet Socialpædago-gen kort tid før inspektionen (nr. 11, maj 2008). Stokholtbuen har selv haft svært vedat få udbetalt penge til en ferietur til den beboer der er under værgemål, og som ermeget glad for at rejse, men der er blevet oprettet en feriekonto for den pågældendeså beboeren nu sparer op til ferier.
Som eksempel blev også nævnt beboere der får udbetalt et vist beløb i lommepenge,men har brug for flere, f.eks. til indkøb af tøj. Stokholtbuen havde talt med statsforvalt-ningen om problemet der også har været rejst i pårørenderådet. Stokholtbuen rejste iden forbindelse spørgsmålet om den kontrol som statsforvaltningen fører med de
39/87
værger som den udpeger. Det blev endvidere nævnt at spørgsmålet eventuelt kantages med på handleplansmøde vedrørende de pågældende beboere hvor kommu-nen (sagsbehandleren) kan stille spørgsmål. Ballerup Kommune har før rejst sådannespørgsmål over for statsforvaltningen.
Det blev oplyst at der ikke er synderlig forskel på om værgen er en advokat eller enpårørende. Det er således ikke kun i forhold til advokater, men også i forhold til depårørende at der kan være problemer.
For så vidt angår pårørende nævnte Stokholtbuen også et eksempel på en pårørendeder forlanger store julegaver af beboeren, men selv kun giver små gaver til beboeren.
Jeg har noteret mig det oplyste der ikke giver mig anledning til at foretage mig noget.
4.6.15B
Ledsageordning
Efter § 97, stk. 1, i serviceloven, yder kommunen 15 timers ledsagelse om måneden tilpersoner under 67 år der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne.
Ledsageordningen gælder for personer mellem 18 og 67 år, og der er mulighed for atopspare timer inden for en periode på seks måneder. Timer der er opsparet, men ikkeforbrugt, bortfalder efter seks måneder.
Blandt det modtagne materiale fra Stokholtbuen er to bevillinger af ledsageordning fradet tidligere Københavns Amt (fra 2004 og 2005). Der er i begge tilfælde tale om enbevilling til 11 timers ledsagelse idet de pågældende som led i institutionstilbuddet iforvejen havde (har) 4 timers ledsagelse om måneden. I sidstnævnte tilfælde er deroplysning om muligheden og reglerne for opsparing af timer.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at Stokholtbuen aktuelt kun harto beboere med ledsageordning. Behovet for ansøgning om en ledsagerordning vur-deres løbende for alle beboere og for tiden skønnes det at det kun er de to pågælden-de beboere der kan drage nytte af denne ordning, da bevilling af ledsageordning for-udsætter visse kompetencer hos brugeren.
Jeg har noteret mig det oplyste og at Stokholtbuen således løbende er opmærksompå om beboerne skulle få behov for at gøre brug af ledsageordningen og i forlængelseheraf søger kommunen om ledsagerordning.
40/87
De to ledsageordninger er omtalt i Egedal Kommunes tilsynsrapport fra det anmeldtetilsyn på Stokholtbuen i sommeren 2008. Det er heri nævnt at der var problemer medden ene af ledsageordningerne. I Stokholtbuens kommentarer hertil er det fremhævetat der bør udarbejdes en mere udførlig beskrivelse af hvorfor den ikke fungerer, og atordningen bør komme til at fungere.
Jeg beder om oplysning om hvad der videre er sket vedrørende dette forhold.
4.7.16B
Hjælpemidler
Der stilles hjælpemidler (lift, kommunikationshjælpemidler, it mv.) til rådighed i det om-fang beboerne har behov for det, men beboerne kan også selv købe og opbevaref.eks. it-midler i deres bolig.
Stokholtbuen har en enkelt beboer der har behov for fysiske hjælpemidler, herunderkørestol. Der foregår løbende rengøring af disse hjælpemidler. Vedligeholdelsen sør-ger Stokholtbuen selv for, enten via pedellen, andre medarbejdere eller eksempelvisved at sende kørestole til reparation.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg forstår i øvrigt (også) det oplyste sådan at Stokholtbuen sammen med den enkeltebeboer søger kommunen om bevilling til indkøb af relevante hjælpemidler når beboer-ne har behov for individuelle hjælpemidler (kørestole eller andre individuelt tilpassedeeller kropsbårne hjælpemidler).
Stokholtbuen råder som tidligere nævnt over i alt fire handicapbusser der foretagerden daglige kørsel med beboerne.
4.8.17B
Rygepolitik
Efter ikrafttrædelsen den 15. august 2007 af den nye rygelov er det ikke længere til-ladt at ryge på indendørs fællesarealer.
Stokholtbuen har en skriftlig rygepolitik der er udarbejdet den 19. marts 2007. Beboer-ne må ryge i deres egen bolig, men ellers er der et generelt rygeforbud indendørs. Debeboere der tidligere har røget på fællesarealer, er blevet tilbudt hjælp for at undgådette. På tidspunktet for arbejdspladsvurderingen 2007-2008 var der en enkelt beboer
41/87
der røg indendørs, og Stokholtbuen arbejdede på at ændre den pågældendes ryge-mønster så rygning i stedet kom til at foregå udendørs eller i egen bolig.
Der er tillige en rygepolitik for så vidt angår personalet. Rygning må som udgangs-punkt kun foregå på anviste steder.
4.9.18B
Alkohol mv.
Stokholtbuen har – på grund af beboernes svage funktionsniveau – ingen politik omalkohol og euforiserende stoffer i relation til beboerne. Der kan dog laves individuelleaftaler på handleplansmøder, f.eks. hvis en beboer ikke tåler alkohol på grund af ind-tagelse af medicin.
I forhold til personalet er der en alkoholpolitik der er blandt det materiale som jeg harmodtaget fra Stokholtbuen. Indtagelse af alkohol er ikke tilladt i arbejdstiden eller påarbejdspladsen. Der kan dog dispenseres fra dette forbud når indtagelse sker i forbin-delse med en aktivitet sammen med en beboer, f.eks. ved festlige lejligheder og vedofficielle arrangementer. I begge tilfælde er det dog kun tilladt at indtage én genstand.
4.10.19B
Vold
Nogle af beboerne er som tidligere nævnt udadreagerende, og det forekommer såle-des at der er episoder af vold fra beboernes side (mod andre beboere eller persona-let).
Det blev under inspektionen oplyst at det er ledelsen der politianmelder eventuellevoldsepisoder. Stokholtbuen har dog hidtil ikke anmeldt episoder af vold fra beboernesside til politiet, men en enkelt episode med en psykisk syg pårørende er blevet politi-anmeldt.
Blandt det materiale som jeg har modtaget fra Stokholtbuen, er der skemaer til regi-strering af voldsepisoder mellem beboere og til registrering og bearbejdning af vold,trusler om vold og andre krænkelser mod personalet. Sidstnævnte der er udfærdigetaf det tidligere Københavns Amt, omfatter tillige en vejledning til skemaet.
Stokholtbuen har tillige udarbejdet et idéoplæg til handleplan når beboerne udviserudfordrende adfærd, herunder vold.
Det er i Stokholtbuens arbejdspladsvurdering for 2007-2008 anført at der mangledeudformning af en voldspolitik.
42/87
Det fremgår af Ballerup Kommunes hjemmeside at kommunen har en politik vedrø-rende vold og trusler der er vedtaget af hovedudvalget den 23. april 2008. Politikkengælder umiddelbart for kommunens arbejdspladser, herunder Stokholtbuen, men ipolitikken opfordres alle arbejdspladser til at udarbejde egne retningslinjer for forebyg-gelse af vold og trusler samt håndteringen heraf.
Som svar på min anmodning i den foreløbige rapport om at få oplyst om Stokholtbuenhar fulgt eller vil følge denne opfordring, og om kopi af retningslinjer hvis der var ellerville blive udarbejdet sådanne retningslinjer, har kommunen i brevet af 30. september2009 oplyst følgende:
”Stokholtbuen har indtil videre fulgt Ballerup Kommunes overordnede voldspolitik.I forhold til nogle lokale retningslinjer er dette arbejde startet op i Stokholtbuenslokale MED-udvalg. To medarbejdere, hvoraf den ene er sikkerhedsrepræsen-tant, er blevet gjort til koordinatorer i forhold til udarbejdelsen af en lokal voldspo-litik, i samarbejde med ledelsen på Stokholtbuen. I forbindelse hermed, har beg-ge medarbejdere modtaget en uddannelse som rådgivere i forebyggelse af vold.Pt er man i gang med at udarbejde et udkast/oplæg til MED-udvalget.”Jeg har noteret mig det oplyste og beder om kopi af den lokale voldspolitik/de ret-ningslinjer der udarbejdes.
Det er i kommunens voldspolitik anført at der ved vold som hovedregel altid skal fore-tages en politianmeldelse, og at det ved trusler om vold kan besluttes at politianmeldeforholdet. Det fremgår endvidere at dette afgøres af den forulempede medarbejder isamråd med ledelsen og sikkerhedsgruppen. Det er som hovedregel lederen eller enrepræsentant for sikkerhedsgruppen der foretager anmeldelsen.
Dette er i overensstemmelse med hvad jeg tidligere har tilkendegivet om politianmel-delser af vold og trusler om vold. Jeg har således tidligere udtalt at det er mest hen-synsfuldt over for den forurettede medarbejder at det er ledelsen der under normaleomstændigheder indgiver politianmeldelse i forbindelse med vold eller trusler om voldmod personalet, dog med mulighed for at undlade dette af hensyn til den forurettede.
Med hensyn til opfølgning i øvrigt når en medarbejder er blevet udsat for vold ellertrusler om vold, fremgår det af kommunens voldspolitik at der skal udfyldes et doku-mentationsskema der skal sendes til kommunen (Personale & Udvikling) der sørgerfor eventuel videre anmeldelse til henholdsvis Arbejdstilsynet og Kommunens forsik-ringsselskab.
43/87
Jeg går ud fra at kommunen – ud over at følge op på konkrete episoder af vold ogtrusler mv. – også foretager fornøden opfølgning i forhold til det der måtte kommefrem i forbindelse med tilsyn på de enkelte tilbud, f.eks. om arbejdet med voldsfore-byggelse og lokal opfølgning på episoder af vold og trusler mv.
4.11.20B
Beboernes seksuelle adfærd
En af Stokholtbuens afdelingsledere er uddannet seksualvejleder og bestrider opga-ven med vejledning mv. på dette område.
Det blev ikke oplyst om der er kærestepar blandt beboerne.
Jeg går ud fra at der er beboere der stimulerer sig selv seksuelt.
Jeg går endvidere ud fra at personalet, når beboerne stimulerer sig selv seksuelt ellerhar intime kæresteforhold, sørger for at dette sker på en måde så det ikke er kræn-kende over for andre beboere eller ansatte.
4.12.21B
Beboerindflydelse og pårørendekontakt
Efter servicelovens § 16 skal kommunen sørge for at brugerne af tilbud efter loven,herunder botilbud, får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen aftilbuddet. Det fremgår også at kommunen skal fastsætte retningslinjer for brugerind-flydelsen. I retningslinjerne beslutter kommunen hvilken form brugerindflydelsen skalhave under hensyn til tilbuddets karakter og brugernes forudsætninger. Det fremgårogså af § 16 at kommunens retningslinjer for brugerindflydelse skal være skriftlige.
Ballerup Kommune har udarbejdet en pjece om brugerindflydelse mv. i bl.a. botilbud ikommunen. Pjecen henvender sig til brugere, beboere, pårørende, beslutningstagereog medarbejdere, og den omfatter desuden vedtægter for råd og bestyrelser.
Det er en af Stokholtbuens værdier at beboerne har medbestemmelse på alle de om-råder der for den enkelte giver mening og udvikling af selvværd/selvtillid. Under in-spektionen blev det oplyst at beboernes medbestemmelse i nogle tilfælde reelt be-grænses til at vælge farven på den bluse de skal have på om morgenen – og de væl-ger som regel samme farve hver dag.
44/87
Stokholtbuen har udarbejdet en lokal vejledning om samarbejde med forældre/pårø-rende. I vejledningen er der anbefalinger om afholdelse af bestyrelses- og husmøderog om kontaktpædagogens ansvar for individuelle aftaler med pårørende.
Der er forskel på hvilken pårørendekontakt der er i forhold til de enkelte beboere, menStokholtbuen har et tæt samarbejde med de fleste pårørende, og mange har ydet enstor indsats i mange år. Nogle beboere kommer ofte hjem på besøg.
Stokholtbuen har et pårørenderåd der er meget aktivt og udviser stor lyst til at udviklebotilbuddet og deltage i arbejdsgrupper. Jeg havde som tidligere nævnt samtale medrepræsentanter for pårørenderådet under inspektionen. Blandt det materiale som jegmodtog forud for inspektionen, er dagsordener og referater af møder med pårørende-rådet i 1. halvår 2008.
Som svar på min anmodning i den foreløbige rapport om at få oplyst om der holdesbeboermøder i de enkelte huse, og i givet fald hvor ofte det sker, har kommunen i bre-vet af 30. september 2009 oplyst følgende:
”Der afholdes ikke beboermøder i de enkelte huse grundet beboernes funktions-niveau.Som tilføjelse kan nævnes, at Ballerup Kommunes ’Vedtægter for råd og besty-relser i dag- og botilbud og specialundervisning’ er under revision. Stokholtbuenspårørenderåd har gældende vedtægter til behandling i sit møde i september2009.Et eksemplar af folderen Vedtægter for råd og bestyrelser vedlægges.”Jeg har noteret mig det oplyste og beder om en kopi af kommunes reviderede ved-tægter når de foreligger, og af pårørenderådets vedtægter.
Det tilføjes at jeg er bekendt med at Servicestyrelsen har kortlagt udviklingshæmme-des vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse med det formål at skabe et be-slutningsgrundlag for den fremtidige indsats på området. Resultatet af denne kortlæg-ning fremgår af styrelsens hjemmeside.
4.13.2B
Handleplaner
Det fremgår af § 141 i serviceloven at der for blandt andre den her omhandlede per-songruppe skal gives tilbud om at udarbejde en handleplan.
45/87
Der udarbejdes handleplaner for alle beboerne en gang om året. Stokholtbuens hand-leplansarbejde er beskrevet i et notat af 18. juni 2008 hvori der bl.a. er anført følgen-de:
”(…) I arbejdet med handleplaner er det en forudsætning at vi også i små trin serudviklingen og at målene faktisk er realistiske i forhold til et faktisk udviklingspo-tentiale. Beboerne har her deres mulighed for at synliggøre deres ønsker ellerbehov og de indarbejdes. Mange gange beror det på en kvalificeret tolkning framedarbejderens side og i alle tilfælde samarbejdes der med de pårørende/vær-gen om indholdet af handleplanen. Det er meget vanskeligt at gøre beboeren klarover hvad der rent faktisk tales om eller nedskrives. Her bruger vi i kommunikati-onen eks. konkreter, piktogrammer, tegn til tale eller andre kommunikationsmeto-der der er afpasset den enkelte.”Der arbejdes målrettet med handleplaner. Blandt det materiale som jeg har modtagetfra Stokholtbuen er en kopi af anonymiserede handleplaner for to beboere. I den eneplan er der et tillæg som anvendes når der kan være tale om at skulle bruge magtover for beboeren.
Servicelovens § 141, stk. 3 og 4, fastslår følgende om en handleplans indhold og ud-arbejdelse:
”§ 141…Stk. 3.Handleplanen skal angive1) formålet med indsatsen,2) hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet,3) den forventede varighed af indsatsen og4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, be-handling, hjælpemidler m.v.Stk. 4.Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidtmuligt i samarbejde med denne.”Baggrunden for, formålet med og det nærmere indhold af handleplanerne er beskreveti vejledning nr. 93 af 5. december 2006 om formål og andre generelle bestemmelser iserviceloven.
Af det fremsendte materiale fremgår det at der anvendes et standard handleplanskon-cept. De samme otte punkter skal således altid udfyldes/besvares. Det drejer sig omfølgende punkter: brugerinddragelse, beskrivelse af dagligdagen i henholdsvis bo- ogdagtilbuddet, evaluering af arbejdet med sidste års mål, beboerens ønsker og mål fornæste år, pædagogiske/faglige mål, ydelser i øvrigt, andet og oplysning om dato for
46/87
og hvem der deltog i handleplansmødet. Hvis brugeren ikke har deltaget, skal det be-grundes hvorfor brugeren ikke deltager.
Der foreligger derudover et funktionsskema der skal udfyldes med oplysninger ombeboerens behov for hjælp og støtte til nærmere angivne forhold.
Begge de handleplaner som jeg har modtaget, er meget uddybende i forhold til be-skrivelsen af de pågældende beboere og i forhold til de mål mv. som Stokholtbuenønsker at opnå.
Bortset fra at punkt 8 ikke er udfyldt i den ene af de to handleplaner (hvilket kommu-nen har beklaget i brevet af 30. september 2009), giver handleplanerne mig ikke an-ledning til bemærkninger.
Ved Egedal Kommunes anmeldte tilsyn i 2008 gennemlæste tilsynet to anonymisere-de handleplaner. Tilsynet fandt det bemærkelsesværdigt at det flere steder stod be-skrevet at Stokholtbuen ikke kunne leve op til beboernes behov på grund af andrebeboeres behov eller på grund af manglende ressourcer eller kvalifikationer. Tilsynetbemærkede at der ved beskrivelse, anvendelse og evaluering af handleplaner børvære opmærksomhed på om beskrivelserne i handleplanen tager udgangspunkt iStokholtbuens værdisæt, pædagogiske standarder og servicelovens intentioner.
Stokholtbuen bemærkede hertil at det var vanskeligt at forstå hvad tilsynet mentehermed, og dermed at kommentere på det, men Stokholtbuen henviste i den forbin-delse til et pilotprojekt med nye pædagogisk planer som Stokholtbuen var i færd medat gennemføre. Der ville herefter blive tale om en grundig introduktion og implemente-ring af planerne.
Jeg beder om nærmere oplysninger om dette projekt.
5.23B
Regler om magtanvendelse og lukkede døre
Kapitel 24 i serviceloven (nu lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 og på in-spektionstidspunktet lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007) om magtan-vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten giver en udtømmende opregningaf hvilke tvangsmæssige foranstaltninger der lovligt kan iværksættes på det socialeområde. For så vidt angår voksne er reglerne uddybet i bekendtgørelse nr. 789 af 6.juli 2006 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over forvoksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i bo-
47/87
former efter serviceloven. Hertil knytter sig en vejledning om magtanvendelse og an-dre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske prin-cipper, nu vejledning nr. 16 af 31. marts 2008 (vejledning nr. 8 til serviceloven).
Servicelovens § 124, stk. 1, lyder sådan:
”§124.Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanven-delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Dis-se indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.”Bestemmelserne i §§ 125, 126 og 127 i serviceloven indeholder regler om alarm- ogpejlesystemer, fastholdelse og tilbageholdelse i boligen mv. Bestemmelserne har føl-gende indhold:
”§ 125.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende personligealarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sigselv eller andre for at lide personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråb-nere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- ellerdagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge dennerisiko og3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.Stk. 3.Hvis foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til bebo-ernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selvkan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, derer omfattet af foranstaltningen efter stk. 2, vil således alene kunne tilbageholdes,hvis bestemmelsen i § 127 samtidig hermed finder anvendelse.§ 126.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt iform af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for atlide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffeafgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dettemå anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlighygiejne-situationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf.§ 136, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer ifremtiden kan undgås.
48/87
§ 127.Under samme betingelser som i § 125, stk. 2, kan kommunalbestyrelsentræffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for atforhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilba-geholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre ind-gribende foranstaltning kan anvendes. ”Kommunens afgørelser efter bestemmelserne i §§ 125 og 127 skal efter § 130 i ser-viceloven forelægges det sociale nævn til godkendelse hvis de træffes mod den på-gældendes vilje.
Efter servicelovens § 136 skal enhver form for magtanvendelse, herunder magtan-vendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128, registreres og indberet-tes af tilbuddet til kommunalbestyrelsen for de tilbud som kommunalbestyrelsen førertilsyn med, jf. § 148 a, og til regionsrådet for de tilbud som regionsrådet fører tilsynmed, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholdskom-munen, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, om ind-beretningen.
5.1.24B
Lukkede døre og frisk luft
Der er ikke i lov om social service hjemmel til at holde alle døre aflåst på et botilbudsom Stokholtbuen – ud over hvad der er sædvanligt i almindelig beboelse, det vil sigelåsning af døre indefra om natten (evt. dagen) for at forhindre tyveri eller besøg afuvedkommende. Det afgørende er at beboerne kan forlade botilbuddet hvis de ønskerdet.
Yderdørene til boenhederne er ikke låst om dagen, men yderdøre og låger låses omnatten for at forhindre adgang for uvedkommende. (Fra en konkret klage som jeg tidli-gere har modtaget, er jeg bekendt med at der tidligere har været periodevis aflåsningaf de indre adgangsdøre tre steder). Stokholtbuen har tilladelse til at have en forsin-kelsesanordning på lågen ved indgangspartiet til den ene af boenhederne (bygning17). Ballerup Kommune har efter inspektionen ansøgt om dispensation til at aflåsehavelågen i en projektperiode på to år, jf. nedenfor. Denne ansøgning er sket i medføraf udfordringsretten der er iværksat af regeringen i samarbejde med Danske Regionerog Kommunernes Landsforening, og hvorefter kommunerne kan søge om dispensati-on fra gældende regler og bestemmelser.
På yderdøren til hus 13 – og kun dette sted – er der monteret en alarmklokke der skaladvare personalet når en beboer forlader bygningen.
49/87
Jeg har noteret mig at yderdøren (og låger) kun låses i overensstemmelse med oven-nævnte. Jeg går derfor ud fra at alle beboerne er fuldt ud i stand til at lukke sig ud hvisde ønsker det.
Spørgsmålet om hvad man kan gøre for at sikre en beboers tilstedeværelse, blev drøf-tet under inspektionen og under min samtale med et forældrepar (der synes at det eret problem at yderdøre og låger kun låses af om natten).
Ledelsen oplyste at Stokholtbuen gerne vil have lås og ringeklokke på yderlågerne såde kan låses af også om dagen for at sikre at de beboere der ikke kan færdes sikkertuden for Stokholtbuen på egen hånd, bliver inden for området. Det vil kunne sparepersonalet for ressourcer til at sikre at disse beboere bliver inden for området (og hvisdet ikke lykkes, til at lede efter dem uden for Stokholtbuen bagefter). Ønsket om atkunne afskære beboerne fra at forlade botilbuddets store område er dog ikke alene etressourcespørgsmål, men skyldes i høj grad den frihed som Stokholtbuen vil kunnebyde beboerne om ikke konstant at være overvåget/fulgt. Det vil således også givedisse beboere mere frihed inde på området. Andre beboere kunne så eventuelt få ennøgle til lågen.
Forældreparret så i øvrigt problemet som en del af et normeringsproblem. Der er efterderes opfattelse ikke nok personale til at forhindre at beboere der ikke kan færdessikkert uden for Stokholtbuen på egen hånd, forlader Stokholtbuen – og når det sker,går de personaleressourcer der skal benyttes til at hente beboere tilbage igen, fra deøvrige beboere.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen vedrørende dette spørgsmål i øvrigtbemærket følgende:
”Netop med baggrund i de meget udadrettede beboere, sammenholdt med bebo-ernes lave funktionsniveau, har Ballerup Kommune fremsendt en ansøgning tilSocialministeriet i medfør af Udfordringsretten. Der er målrettet Stokholtbuen an-søgt om dispensation fra gældende bestemmelser i den sociale servicelov vedrø-rende magtanvendelse. Der er søgt om lov til at holde lågen låst i en projektperi-ode på 2 år. I projektperioden skal arbejdes med etablering af barrierer, der skalhjælpe beboeren i en anden retning end mod lågen.Ansøgningen prioriterer netop beboerens retssikkerhed, ved på en god og værdigmåde at sikre bedst mulig tryghed og omsorg for beboeren, som hverken er tra-fiksikker eller på nogen måde kan overskue sine handlinger.
50/87
Ballerup Kommune afventer svar fra Socialministeriet.”Ansøgningen er også omtalt i brevet af 8. september 2009 hvoraf det bl.a. fremgår atde nævnte barrierer omfatter beplantning og andre sanseoplevelser.
Der er som nævnt ikke (i serviceloven eller i øvrigt) hjemmel til at låse døre (og låger) ibotilbud ud over hvad der er sædvanligt i almindelig beboelse, det vil sige låsning afdøre indefra om natten/dagen for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkommende.Men der er regler om anvendelse af særlige døråbnere ved yderdøre og personligealarm og pejlesystemer i servicelovens § 125 der er gengivet ovenfor. Tilladelse hertilkan gives af kommunen når nærmere angivne betingelser er opfyldte, men kun for enafgrænset periode (ad gangen). Efter lovens § 127 kan kommunen under samme be-tingelser som i § 125, stk. 2, træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af atfastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller føre denne tilbagetil boligen. Reglerne er som nævnt uddybet i bekendtgørelse nr. 789 af 6. juli 2006 ogvejledning nr. 16 af 31. marts 2008 om magtanvendelse mv. over for voksne i botilbudefter serviceloven.
Da ombudsmanden ikke kan tage stilling til indholdet af de love som Folketinget harvedtaget, eller i øvrigt beskæftige sig med lovgivningspolitiske spørgsmål (ombuds-mandslovens § 7, stk. 2), foretager jeg mig ikke mere vedrørende det generellespørgsmål om muligheden for aflåsning, men jeg beder om at blive underrettet omresultatet af kommunens henvendelse til Indenrigs- og Socialministeriet.
Egedal Kommune rejste i rapporten fra kommunens tilsyn i sommeren 2008 medStokholtbuen spørgsmålet om godkendelse af døralarmen i det ene hus. Stokholtbuenbemærkede hertil at der ikke er tale om en alarm ved en beboers dør, men ved enfælles dør, og at der havde været en dialog med myndigheden hvor det blev vurderetat der ikke er tale om en alarm der krævede godkendelse.
Jeg er enig i at alarmen på yderdøren i hus 13 ikke kræver godkendelse. Der er hver-ken tale om en personlig alarm efter servicelovens § 125, stk. 1, eller en særlig dør-åbner som nævnt i servicelovens § 125, stk. 2, der skal betjenes for at kunne åbnedøren, men alene om en alarm (dørklokke) der gør opmærksom på færdsel ved dørenså personalet har mulighed for at reagere hvis der er behov for det. Som anført i pkt.53 i vejledningen om magtanvendelse over for voksne er en sådan alarm ikke registre-ring af beboernes færdsel.
51/87
Der hører et stort udendørs areal til Stokholtbuen, og der er dagligt gå- og løbeture idet omkringliggende område, herunder rundt om Sømosen.
Som jeg også nævnte under inspektionen, har jeg noteret mig at alle beboere der øn-sker det, som altovervejende hovedregel kommer ud i frisk luft hver dag. Jeg forstårendvidere at der er flere udendørsaktiviteter, bl.a. de nævnte gå- og løbeture rundt omSømosen.
5.2.25B
Om indgreb generelt
Stokholtbuen har indimellem svært ved at skelne mellem magtanvendelse og pæda-gogisk hånd/omsorg og mener ikke at det er blevet nemmere med den nye vejledningda den primært handler om demente.
Stokholtbuen erkendte at personalet nogle gange nok griber ind før lovens betingelserer opfyldte, men mener at der kan rejses spørgsmål om hvorvidt man kunne havehandlet anderledes i situationen. Lovreglerne tager efter Stokholtbuens opfattelse ikkehensyn til at der er tale om forskellige individer, og differentierer således ikke mellemforskellige målgrupper. Som eksempel blev nævnt at en beboer der ikke er trafiksik-ker, ikke kan forstå forskellen mellem at færdes på en befærdet vej og en stille villavej.
I rapporten fra Egedal Kommunes anmeldte tilsyn i 2008 på Stokholtbuen vurderedetilsynet at der var brug for høj prioritering af undervisning i lovstof om magtanvendelseog en procedure for indberetninger og refleksion over udøvelse af magt eller andreindgreb i selvbestemmelsesretten. En planlagt implementering af Studio III metodenvurderede tilsynet ville blive et godt pædagogisk redskab til forebyggelse af magt.
Stokholtbuen anførte hertil at det ikke fremgår hvad denne påstand byggede på, og atproceduren ved anvendelse af magt gennemgås som en del af introduktionsforløbetfor nyansatte og bliver fulgt.
Det fremgår af en af de modtagne indberetninger om anvendelse af magt at en episo-de (som kommunen dog ikke anså som magtanvendelse efter serviceloven) ville blivetaget op på førstkommende personalemøde. Af en anden indberetning fremgår det atlederen efterfølgende talte med – går jeg ud fra – det involverede personale om epi-soden. Af en tredje indberetning fremgår det at episoden var evalueret, og at der skul-le holdes et møde hvor den pågældende beboer skulle drøftes.
52/87
Som svar på min anmodning i den foreløbige rapport om at få oplyst om der sker op-følgning på alle episoder af magtanvendelse, f.eks. ved at de omtales/behandles pådet næste husmøde/personalemøde, har kommunen i brevet af 30. september 2009anført følgende:
”Alle magtanvendelser bliver behandlet/evalueret i forhold til de implicerede par-ter på Stokholtbuen. Afdelingslederen gennemgår/evaluerer hændelsen medden/de medarbejdere, der har været involveret – men også altid i en større sam-menhæng på et personalemøde. Formålet med dette er evaluering, læring i for-hold til at kunne forebygge lignende hændelser gennem anden pædagogiskpraksis, hvis muligt. Endelig sendes magtanvendelsen altid til forstander/sted-fortræder med henblik på gennemlæsning/underskrift og videre foranstaltning.Problematikken om opfølgning og refleksion er netop indarbejdet i den håndbogomkring ’Vejledning om magtanvendelse’, som Ballerup Kommune er undervejsmed. Håndbogen er målrettet ledere og personale ansat i sociale tilbud indenforhandicap- og psykiatriområdet, hjemmeplejen og ældreplejen. Arbejdet forudsæt-tes færdigt indenfor få måneder.Med udgivelsen vil følge introduktion af vejledningen ligesom det vil blive lede-rens ansvar at sikre, at implementering og forankring sker.”Jeg har noteret mig det oplyste.
Indberetninger om anvendelse af magt behandles af et tværfagligt udvalg i kommunender består af professionelle fagfolk fra såvel handicap- og psykiatriområdet som æld-reområdet.
Kommunen melder tilbage på sådanne indberetninger, også hvis kommunen ikke me-ner at der er tale om magt. Det fremgår af de konkrete tilbagemeldinger som jeg harmodtaget kopi af, at der meldes tilbage til botilbuddet, men ikke at der også gives til-bagemelding til beboeren, eventuelt i form af en kopi med klagevejledning. Det frem-går heller ikke om Ballerup Kommune orienterer hjemkommunen om indberetningenhvis hjemkommunen er en anden end Ballerup Kommune, jf. § 9 i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område, men som tidligere nævnt er BallerupKommune handleplanskommune for samtlige beboere på Stokholtbuen.
Jeg har noteret mig at Ballerup Kommune efter gennemgang af indberetninger omanvendelse af magt melder tilbage til botilbuddene i alle tilfælde, herunder i de tilfældehvor der efter kommunens opfattelse ikke har været tale om magt i servicelovens for-stand.
53/87
Som svar på min anmodning i den foreløbige rapport om at få oplyst om beboerneog/eller de pårørende også underrettes om kommunens behandling af sagen, harkommunen i brevet af 30. september 2009 oplyst at der hidtil ikke er sket en sådanunderretning, men at proceduren for det vil blive indarbejdet i den kommende hånd-bog.
Jeg har noteret mig det oplyste.
5.3.26B
Modtagne registreringer
Som anført indledningsvist bad jeg under inspektionen om at låne Stokholtbuensskriftlige materiale om de seneste 10 magtanvendelser forud for den 20. maj 2008.
Jeg modtog i alt 10 registreringsskemaer mv. der omfatter anvendelse af magt i perio-den fra den 29. januar 2008 til og med den 17. april 2008. Som nævnt til slut i detteafsnit indberettede Stokholtbuen i alt 23 tilfælde af anvendelse af magt i år 2008.
Skemaerne vedrører syv forskellige beboere. Fire skemaer vedrører samme beboer.
I 6 af de 10 tilfælde forelå der en tilbagemelding fra kommunen til Stokholtbuen, og ide øvrige 4 tilfælde en bekræftelse på modtagelsen af indberetningerne med oplys-ning om at sagerne ville blive registreret og indgå i en opfølgning. Bekræftelserne om-fatter episoder den 29. og 30. januar 2008 (hvor indberetningerne er bekræftet modta-get den 6. februar 2008), og episoder den 25. marts og 17. april 2008 (hvor indberet-ningerne i begge tilfælde er bekræftet modtaget den 19. maj 2008).
I den foreløbige rapport gik jeg ud fra at den manglende vedlæggelse af en tilbage-melding i de første 2 tilfælde skyldes en fejl, og i de sidste 2 tilfælde at denne tilbage-melding endnu ikke forelå da jeg fik kopierne udleveret. Da jeg gik ud fra at kommu-nen nu havde meldt tilbage, bad jeg om en kopi af tilbagemeldingerne i alle 4 tilfælde.Disse er fremsendt med kommunens brev af 30. september 2009. Kommunen harmeldt tilbage på episoderne den 29. og 30. januar 2008 i brev af 7. marts 2008 og påde to andre episoder henholdsvis den 23. juni og 29. juli 2008.
Jeg har ikke vurderet om anvendelsen af fysisk magt mv. i nogen af de 10 tilfælde harværet berettiget. Ved min gennemgang af materialet har jeg i stedet koncentreret migom hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt.
54/87
Registrering og indberetningEnhver form for magtanvendelse skal som nævnt registreres og indberettes til kom-munalbestyrelsen eller regionsrådet, jf. servicelovens § 136, stk. 1, der lyder sådan:
”§136.Optagelse i særlige botilbud efter § 129 og enhver form for magtanven-delse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres og indberettes af tilbuddet til kommunalbestyrelsen for detilbud, kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148a, og til regionsrådet for detilbud, regionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller re-gionsrådet orienterer opholdskommunen, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område, om indberetningen.”Bestemmelsen indebærer at alle indgreb i den personlige frihed skal registreres ogindberettes til kommunen/regionen.
Særlige skemaerIfølge magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10 skal registrering efter servicelovens §136 ske på særlige indberetningsskemaer der kan rekvireres hos Socialministeriet (nuIndenrigs- og Socialministeriet). Der er tale om registrerings- og indberetningsskemaerder er udarbejdet af Styrelsen for Social Service (Servicestyrelsen). Den 21. decem-ber 2009 har styrelsen udsendt nye skemaer der skal anvendes fra 1. januar 2010.
Alle 10 registreringer er foretaget på det skema 2 der skulle anvendes før 2010.
Skema 2 skulle ifølge skemaet bruges i følgende situationer:
”Til magtanvendelse og andre indgreb efter servicelovens § 126 mv.: Fastholdel-se herunder indgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret samt al andenmagtanvendelse dvs. indgreb som er ulovlige, samt magtanvendelse foretagetmed samtykke.”I skemaet gives der mulighed for at afkrydse ved fire forskellige slags magtanvendel-sestyper, jf. nærmere nedenfor. I det første felt angives ”fastholdelse”. Det er ikke heranført at hjemlen er servicelovens § 126.
I sagen om min inspektion af Røbo udtalte jeg at der ved disse formuleringer kan væ-re mulighed for at der kan opstå misforståelser. Jeg bad derfor Socialministeriet om atoverveje at ændre formuleringerne sådan at det bliver tydeligere at der er forskel påmagtanvendelse efter servicelovens § 126, magtanvendelse foretaget i nødværge/nødret, ulovlig magtanvendelse og magtanvendelse foretaget med samtykke. Jegmodtog herefter et brev af 2. juni 2008 hvori Velfærdsministeriet skrev således:
55/87
”…Efter servicelovens § 124 er det centralt i reglerne om magtanvendelse, at der ertale om situationer, hvor den pågældende ikke samtykker, herunder ikke opfylderbetingelserne for at kunne give samtykke, i foranstaltninger efter servicelovens §125 – 129.Det er derfor Velfærdsministeriets opfattelse, at der ikke er behov for at oprethol-de en formulering i skema to om magtanvendelse med samtykke.Velfærdsministeriet finder, at det kan være hensigtsmæssigt, også på de øvrigepunkter som ombudsmanden har rejst, at tydeliggøre skema 2, og ministeriet vildrage omsorg for, at skema 2 snarest ændres og i en ny udgave gøres tilgænge-lig på henholdsvis Velfærdsministeriets og Servicestyrelsens hjemmeside.”I en opfølgningsrapport af 10. oktober 2008 noterede jeg mig det oplyste, og der ersom nævnt nu udsendt nye skemaer (skema 1 og 2) der findes på Indenrigs- og Soci-alministeriet og Servicestyrelsens hjemmesider og skal anvendes fra 1. januar 2010.
De enkelte former for indgrebDet tidligere skema 2 der har været anvendt i de konkrete tilfælde, skulle benyttes tilregistrering og indberetning af:
a) lovligt iværksat fastholdelse (eller føren), jf. servicelovens § 126b) indgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret, jf. straffelovens §§ 13 og 14,c) al anden magtanvendelse (dvs. indgreb som er ulovlige) ogd) magtanvendelse der er foretaget med samtykke.
a) Fastholdelse efter servicelovens § 126Magtanvendelse i form af at fastholde og føre er – ud over formålsbestemmelsen i §124 i serviceloven – omfattet af bestemmelsen i § 126 i serviceloven. Bestemmelsen –der også er citeret ovenfor – lyder sådan:
”§ 126.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt iform af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for atlide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.Stk. 2....”Ifølge vejledningen om magtanvendelse mv. giver § 126 adgang til akut at anvendemagt i form af at fastholde en person eller føre denne person til et andet lokale når deter nødvendigt for at undgå at den pågældende skader sig selv, eller når der i konflikt-
56/87
situationer er risiko for at den pågældende skader andre (pkt. 42). Et lovligt indgreb iform af at fastholde omfatter ifølge vejledningen aldrig vold såsom føregreb, slag ogspark. Bestemmelsen giver heller ikke hjemmel til at føre en person til et lokale medaflåst dør da dette vil være ensbetydende med administrativ frihedsberøvelse.
Afgørelsen om at fastholde eller føre træffes i den akutte situation af personalet påbotilbuddet efter en konkret vurdering af hvornår der er behov for indgreb af dennekarakter, og i hvilken form.
Risikoen for at den pågældende beboer skader sig selv, andre beboere, personaleeller andre personer, skal være nærliggende og skal indebære at den pågældendeudsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Der skal i den konkre-te situation være en reel og begrundet risiko for at den pågældende beboer vil foreta-ge handlinger der er egnede til at personen skader sig selv eller andre – en formod-ning herfor er ikke tilstrækkelig.
Magtanvendelse i form af at fastholde kan ikke lovligt finde sted i de tilfælde hvor risi-koen for personskade kan afværges på andre og mindre indgribende måder – indgre-bet skal være absolut påkrævet.
b) Nødværge/nødretI pkt. 113 i vejledningen om magtanvendelse mv. er anført følgende om magtanven-delse der sker i nødværge og nødret:
”Nødværge og nødret - straffelovens §§ 13 og 14113.Straffeloven indeholder nogle bestemmelser, der som udgangspunkt forby-der personer, herunder det offentlige plejepersonale, at foretage bestemte hand-linger over for andre personer, herunder de personer, der er omfattet af person-kredsen i § 124. Et eksempel er straffelovens § 261, stk. 1, hvorefter den, der be-røver en anden friheden, kan straffes med fængsel i indtil 4 år. Hvis betingelsernefor nødret eller nødværge er opfyldt, vil sådanne indgreb kunne blive retmæssige.For både nødværge og nødret er det vigtigt at bemærke, at der er tale om ekstra-ordinær hjemmel til brug i ekstraordinære situationer. Bestemmelserne kan derforikke anvendes som hjemmelsgrundlag for at foretage jævnligt forekommendetvangsmæssige indgreb. Nødværge og nødret kan kun anvendes som hjemmel tilhandlinger af forsvarsmæssig karakter og kan ikke anvendes som hjemmel til atforetage aktive handlinger, der ikke er strengt nødvendige for at værne om be-skyttede retsgoder.…”
57/87
c) Al anden magtanvendelse – det vil sige ulovlige indgrebI pkt. 111 i vejledningen om magtanvendelse mv. er anført følgende om ulovlig magt-anvendelse:
”Ulovlige indgreb omfatter indgreb, som nævnt i servicelovens § 125 og § 127-129, iværksat uden at have været forelagt det sociale nævn, eller indgreb, somnævnt i servicelovens § 125 og § 127-129, iværksat uanset at det sociale nævnhar afvist at godkendesamt indgreb, der ikke er nævnt i serviceloven[min frem-hævelse].”Herudover er ”ulovlig magtanvendelse” i denne sammenhæng kendetegnet ved atbetingelserne for nødværge ikke er opfyldt.
De konkrete indberetninger2 af de udleverede skemaer er indberetninger om fastholdelse, dvs. anvendelse afmagt efter servicelovens § 126, stk. 1. 4 af de øvrige skemaer er indberetninger omindgreb der er foretaget ”i nødværge eller som led i nødret”. I de sidste 4 skemaer harStokholtbuen krydset af både i feltet om fastholdelse og i feltet om nødværge/nødret.
Kommunen har som tidligere nævnt forholdt sig til alle 10 tilfælde.
I det ene af de 2 tilfælde der er indberettet som fastholdelse, vurderede kommunen atder ikke var tale om magtanvendelse i servicelovens forstand, men om stiltiende sam-tykke. Det drejer sig om en episode den 15. marts 2008 hvor beboeren blev løftet op ien kørestol fra siddende stilling. Formålet hermed var ifølge indberetningen dels at fåbeboeren ned i sin bolig for at blive vasket mv., dels at undgå at beboeren kom tilskade ved at slå en rude – som han slog hårdt på – itu. Kommunen har alene nævntsidstnævnte formål i sin tilbagemelding. Det fremgår endvidere at personalet forindenhavde forsøgt med andre midler at få beboeren med, men at det kun havde ført til athan slog hårdere på ruden. Da beboeren ikke reagerede på at blive løftet og virkedesom om han accepterede det, og da han ville have været i stand til at protestere hvishan ikke ønskede at blive flyttet, mente kommunen at der var tale om et stiltiendesamtykke.
Jeg bad i den foreløbige rapport kommunen om at oplyse om det skal forstås sådan atStokholtbuen efter kommunens opfattelse skulle have krydset af i rubrikken om”magtanvendelse der er foretaget med samtykke” som hjemmel for indgrebet, ellersådan at forholdet ikke skulle have været indberettet.
58/87
I brevet af 30. september 2009 har Ballerup Kommune oplyst at kommunen i den kon-krete situation har vurderet at der var tale om et stiltiende samtykke, og at Stokholt-buen derfor kunne have undladt at indberette episoden.
Kommunen har endvidere oplyst at kommunen i den løbende dialog med botilbuddeneopfordrer til at personalet indberetter episoder hvor personalet er i tvivl om regelgrund-laget, da refleksionen og dialogen er vigtig for ikke at udvikle en forkert praksis.
Jeg har ingen bemærkninger til kommunens opfattelse hvorefter det kan lægges tilgrund at den pågældende beboer var indforstået med handlingen i det konkrete tilfæl-de. Jeg gør dog opmærksom på at passivitet ikke må forveksles med frivillig medvir-ken, jf. vejledningen om magtanvendelse og vejledningen til de nye skemaer. Somanført i sidstnævnte vejledning vil der foreligge magtanvendelse hvis borgeren forhol-der sig passivt. Allerede når en person forholder sig passivt, er det derfor nødvendigtat være opmærksom på de særlige betingelser for at iværksætte de enkelte foran-staltninger hvilket jeg går ud fra at Stokholtbuen er opmærksom på. Vurderingen i detkonkrete tilfælde af om disse betingelser er opfyldt, er en pædagogisk vurdering derbedst foretages af det personale der har med den pågældende beboer at gøre i detdaglige.
Det andet tilfælde der er indberettet som fastholdelse, vurderede kommunen som lov-lig magtanvendelse efter servicelovens § 126, stk. 1. Der er tale om en episode den30. januar 2008 hvor beboeren var løbet hen mod en medarbejder og prøvede at slåham og rive hans briller af. Magtanvendelsen bestod i at fastholde beboerens arme ogføre ham til sin seng. Det er nævnt i tilbagemeldingen at medarbejderne forinden hav-de forsøgt at berolige beboeren der forud for magtanvendelsen havde været urolig ogangst.
Jeg har ingen bemærkninger til kommunens opfattelse hvorefter betingelserne i ser-vicelovens § 126, stk. 1, for at anvende magt var opfyldte. Jeg går således ud fra atder i situationen var nærliggende risiko for at beboeren ville udsætte medarbejderenfor at lide væsentlig personskade, og at forholdene i det konkrete tilfælde gjorde detabsolut påkrævet at anvende magt.
I 3 af de 4 tilfælde hvor der var tale om indberetninger om nødværge/nødret, vurdere-de kommunen at der (i stedet) var tale om lovlig magtanvendelse efter servicelovens §126, stk. 1. Det drejer sig om episoder den 4. februar, 25. marts og 7. april 2008.
59/87
I det førstnævnte tilfælde henviste kommunen til at magtanvendelsen havde til formålat afværge en nærliggende risiko for at beboeren påførte sig selv væsentlig skade, ogkommunen vurderede at der var anvendt mindst mulig magt. Magtanvendelsen bestodi at sætte hænderne på brystet af beboeren for at forhindre beboeren i at komme ud ikøkkenet og – da det ikke stoppede beboeren – herefter skubbe beboeren ud af køk-kenet. Kommunen havde til brug for sin behandling af sagen indhentet nærmere op-lysninger fra Stokholtbuen om hvorfor det var nødvendigt at holde beboeren ude afkøkkenet mens der blev lavet mad.
Jeg har ingen bemærkninger til kommunens opfattelse hvorefter hjemlen til magtan-vendelsen i dette tilfælde var servicelovens § 126, stk. 1 (og ikke nødværge), og atbetingelserne for at anvende magt efter denne bestemmelse var opfyldte. Jeg går så-ledes også vedrørende dette tilfælde ud fra at der i situationen var nærliggende risikofor at beboeren ville udsætte den anden beboer for at lide væsentlig personskade, ogat forholdene i det konkrete tilfælde gjorde det absolut påkrævet at anvende magt.
Jeg beder dog kommunen om at oplyse om skub efter kommunens opfattelse er om-fattet af servicelovens § 126, stk. 1, der handler om magtanvendelse i form af at ”fast-holde” eller ”føre” en person.
I det andet tilfælde var der tale om en beboer der pludselig slog ud efter en anden be-boer som han sad ved siden af i en sofa. Magtanvendelsen havde til formål at forhin-dre beboeren i at slå den anden beboer, og den bestod i at tage fat i beboerens hånd(der blev holdt i ca. 15 sekunder). I ledelsens kommentarer og i kommunens tilbage-melding er det nævnt at den beboer der blev slået, ikke flyttede sig og ikke kunneovertales til at flytte sig.
Jeg har heller ingen bemærkninger til kommunens opfattelse hvorefter hjemlen tilmagtanvendelsen også i dette tilfælde var servicelovens § 126, stk. 1. Jeg går såledesogså vedrørende dette tilfælde ud fra at der i situationen var nærliggende risiko for atbeboeren ville udsætte den anden beboer for at lide væsentlig personskade, og atforholdene i det konkrete tilfælde gjorde det absolut påkrævet at anvende magt.
I det tredje tilfælde henviste kommunen til at magtanvendelsen havde til formål atundgå at medarbejderen blev udsat for slag fra beboerens side og dermed afværge ennærliggende risiko for personskade på medarbejderen. Da beboeren kom ud af sinlejlighed og fik øje på medarbejderen, slog han ud efter medarbejderen. Magtanven-delsen bestod i at gribe fat i beboeren arme, føre ham over til hans seng og lægge
60/87
ham ned samt holde ham fast. Det er i indberetningen og i kommunens brev nævnt atdet ikke var muligt for medarbejderen at trække sig ud af situationen da der er erfaringfor at beboeren – der i konfliktsituationer er meget målrettet og slår meget hårdt – ikkekan påvirkes eller stoppes verbalt, men vil følge efter. Lederen har udtrykkeligt i sinebemærkninger anført at det blev vurderet at der var tale om nødværge.
Jeg har heller ingen bemærkninger til kommunens opfattelse hvorefter hjemlen tilmagtanvendelsen også i dette tilfælde var servicelovens § 126, stk. 1. Jeg går såledesogså vedrørende dette tilfælde ud fra at der i situationen var nærliggende risiko for atbeboeren ville udsætte den anden beboer for at lide væsentlig personskade, og atforholdene i det konkrete tilfælde gjorde det absolut påkrævet at anvende magt.
I det sidste tilfælde vurderede kommunen at der ikke var tale om magtanvendelse iservicelovens forstand (fordi der ikke blev anvendt magt i form af at fastholde ellerføre), men om en ”fornuftig handling” der var begrundet i medarbejdernes kendskab tilat situationen kunne udvikle sig. Kommunen anså således ikke indgrebet som et ind-greb efter serviceloven, men heller ikke som nødværge/nødret som Stokholtbuenhavde henvist til. Der er tale om en episode den 13. marts 2008 hvor en medarbejderfrigjorde sig fra en beboer der havde grebet fat i medarbejderens trøje med beggehænder, ved at åbne hænderne på beboeren. Det fremgår af indberetningen at ind-grebet skete fordi der er erfaring for at beboeren i sådanne situationer sædvanligvisefterfølgende bider og river medarbejderen med sig i et fald.
Som svar på mit spørgsmål i den foreløbige rapport om hvorvidt kommunen dermedhar opfattet dette indgreb som et ulovligt indgreb, jf. pkt. c ovenfor, har kommunen ibrevet af 30. september 2009 oplyst følgende:
”Episoden den 13.marts 2008, hvor en medarbejder frigør sig fra en beboersgreb, er ikke blevet vurderet som en magtanvendelse. Ballerup Kommunes skønhar været, at der ikke var tale om egentligt magtanvendelse, men om at medar-bejderen frigør sig. Et alternativ til dette kunne have været at vurdere at der vartale om en magtanvendelse iht. § 126.1.1: at bruge magt i form af at fastholdepågældendes hånd og vriste den op, for at frigøre sig, fordi der var en nærliggen-de risiko for personskade. Muligvis burde Ballerup kommune have indhentetyderligere oplysninger før afgørelse af sagen.”En fastholdelse af en beboers hånd for at frigøre sig kan være en lovlig magtanven-delse efter servicelovens § 126, stk. 1, hvis betingelserne i denne bestemmelse eropfyldte.
61/87
Hvis der ikke er sket en sådan fastholdelse, er jeg enig med kommunen (og Stokholt-buen) i at der ikke er tale om at fastholde eller føre (men om at frigøre sig), og at ind-grebet i så fald ikke er omfattet af indberetningspligten. Jeg er endvidere enig medkommunen i at der ikke er tale om nødværge eller nødret.
Jeg er endelig enig med kommunen i at kommunen (muligvis) burde have indhentetyderligere oplysninger for at afklare om der i det konkrete tilfælde var tale om et ind-greb der var omfattet af servicelovens § 126, stk. 1.
I 3 af de 4 tilfælde hvor der var tale om indberetninger om både fastholdelse og nød-værge/nødret, fandt kommunen at der (alene) var tale om lovlig magtanvendelse efterservicelovens § 126, stk. 1. Alle 3 episoder vedrører samme beboer og drejer sig omen episode den 29. januar 2008 og 2 episoder der begge fandt sted den 31. januar2008 (med kort tids mellemrum – henholdsvis kl. 17.45 og ca. 18.10). Kommunenhenviste til at magtanvendelsen der bestod i fastholdelse og i det ene tilfælde tillige iat presse beboeren ned i en sofa, havde til formål at afværge en nærliggende fare forat beboeren påførte medarbejderne væsentlig personskade.
Det fremgår af indberetningen om episoden den 29. januar 2008 at der var tale om aten medarbejder anvendte magt for at beskytte sig selv mod slag fra beboeren der op-hidset kom ud fra sit værelse med armene hævet mod medarbejderen og sagde athan ville slå. Medarbejderen bad beboeren om at gå ind på sit værelse, med da hanikke reagerede på det, tog medarbejderen fat i beboerens håndled og førte ham indpå værelset. Lederen har i sine kommentarer i skemaet vurderet at indgrebet blev fo-retaget på forsvarligt grundlag og i overensstemmelse med de pædagogiske strategierder er aftalt for den pågældende beboer.
Det fremgår af indberetningen om den første af episoderne den 31. januar 2008 atbeboeren slog ud efter en medarbejder der ville hjælpe ham med at låse en dør op, ogandre medarbejdere der var kommet til. Beboerens arme blev herefter fastholdt kort-varigt, men flere gange inden for 10 minutter fordi han slog ud efter medarbejderneigen hver gang han blev sluppet. Han blev herefter fulgt tilbage til egen bolig. Af indbe-retningen om den anden episode denne dag fremgår det at beboeren umotiveret komløbende ud af værelset direkte mod den medarbejder der foretog magtanvendelsen,og at beboeren tydeligt lagde an til at slå medarbejderen. Medarbejderen fik afværgetslaget ved at tage fat i beboerens hænder, men da beboeren fik vristet sig fri og rev ogkradsede medarbejderen, tog medarbejderen fat i beboerens arme og pressede hamned på en sofa hvor han blev holdt ca. 1 minut til han slappede af. Kommunen har tilbrug for sin behandling af sagen indhentet yderligere oplysninger fra Stokholtbuen.
62/87
Jeg har ingen bemærkninger til kommunens opfattelse hvorefter hjemlen til den kon-krete magtanvendelse i disse tilfælde er § 126, stk. 1. Jeg går således ud fra at der isituationerne var nærliggende risiko for at beboeren ville udsætte medarbejderne forat lide væsentlig personskade, og at forholdene i de konkrete tilfælde gjorde det abso-lut påkrævet at anvende magt.
Som svar på mit spørgsmål i forlængelse heraf i den foreløbige rapport om hvorforStokholtbuen indberettede disse episoder både som magtanvendelse efter servicelo-vens § 126, stk. 1, og som nødværge (eller nødret), er følgende anført i brevet af 30.september 2009:
”Vedrørende de to magtanvendelser, som fandt sted den 31. januar 2008 (s.46.)Stokholtbuen har opfattet, at der i situationerne både var tale om afværgelse -altså nødværge og om fastholdelse - altså forhindring i at fortsætte slagene og forat berolige beboeren. Stokholtbuen har altså opfattet det som en episode modsatdet der evt. i lovens forstand kan opfattes som 2 uafhængige episoder.I forhold til episoden d. 29. januar 2008, er det den samme opfattelse der gør siggældende som ovenfor nævnt. Altså en forhindring i at blive slået og en fasthol-delse for at hindre episoden i at udvikle sig.”Jeg har som nævnt ingen bemærkninger til at kommunen alene har anset indgrebenesom omfattet af servicelovens § 126, stk. 1, der også omfatter afværgelse, men jegbeder desuagtet om kommunens bemærkninger til Stokholtbuens opfattelse.
I det sidste af de 4 tilfælde der blev indberettet både som fastholdelse og nødvær-ge/nødret, vurderede kommunen at der ikke var tale om lovlig magtanvendelse i ser-vicelovens forstand. Det drejer sig om en episode den 17. april 2008 hvor der blevanvendt magt for at forhindre beboeren i at gøre skade på andre. Det fremgår at be-boeren havde haft en god dag, men pludselig spontant og uden synlig grund blev me-get vred og udadreagerende. Der er vedlagt et bilag med en uddybende forklaring.Heri er der en nærmere beskrivelse af forløbet hvor medarbejderen over en periodeblev slået og kradset flere gange og uden held forsøgte at berolige beboeren. Da be-boeren to gange forsøgte at løbe ud af huset, tog medarbejderen beboerens hænderog førte hende tilbage, og anden gang holdt medarbejderen håndtaget til beboerensbolig i ca. 1½ - 2 minutter. Da medarbejderen slap håndtaget, fortsatte beboeren medat angribe og kaste med ting, herunder mod medarbejderen der herefter igen holdthåndtaget til hendes bolig i ca. 2 minutter. Det fremgår af notatet at den pågældende
63/87
medarbejder var klar over at det ikke er tilladt at holde håndtaget til en beboers bolig.Medarbejderen gjorde det fordi hun var meget bekymret for andre beboeres og beboe-rens egen sikkerhed hvis beboeren igen forlod huset. Hun gjorde det også fordi hunfølte sig personligt truet, og fordi hun havde modtaget så mange slag at der var taleom nødværge. Endvidere vurderede medarbejderen at det var det mindste indgrebover for beboeren. Det fremgår endvidere af afdelingslederens kommentarer i et bilagtil skemaet at episoden er evalueret og påtalt. Det fremgår også at Stokholtbuen var igang med at lave en handleplan ved uro der omfatter pædagogisk guidning så unødigmagtanvendelse undgås, og at der var ansat en konsulent til at hjælpe med tilgangentil den pågældende beboer.
Kommunen vurderede at medarbejderen i forløbet flere gange var i en situation hvorder var tale om nærliggende risiko for alvorlig personskade. Som forløbet var beskre-vet, var det dog kommunens vurdering at medarbejderen burde have trukket sig tilba-ge og tilkaldt hjælp i stedet for at søge at få beboeren tilbage til boligen af hensyn tilde andre beboere.
Med hensyn til det forhold at dørhåndtaget til beboerens bolig blev holdt, fandt kom-munen det ikke godtgjort at risikoen for de øvrige beboere ikke kunne have været af-værget på andre måder.
Kommunen fandt således som nævnt at der ikke var tale om lovlig magtanvendelseefter servicelovens § 126, stk. 1.
Jeg må forstå kommunens tilbagemelding således at der efter kommunens opfattelseheller ikke var tale om (hverken) nødret eller nødværge.
Jeg har ingen bemærkninger til kommunens opfattelse.
Som svar på mit spørgsmål i forlængelse heraf i den foreløbige rapport om hvorforStokholtbuen indberettede indgrebet både som magtanvendelse efter servicelovens §126, stk. 1, og som nødværge/nødret, er følgende anført i brevet af 30. september2009:
”I forhold til episoden d. 17. april 2008, finder Stokholtbuen det ikke umiddelbartklart hvorfor der er krydset af i både fastholdelse og nødværge. Stokholtbuen hartilsyneladende undladt at forholde sig til det. Årsagen skal sikkert ses i lyset af atdet mest væsentlige ved dette indgreb var medarbejderens valg af at holde dør-
64/87
håndtaget nede. Efterfølgende er den pågældende beboers problemstilling blevetvisiteret til VISO og udredt. Dette arbejde pågår stadig …”Jeg har noteret mig det oplyste.
Som svar på min anmodning i den foreløbige rapport om at modtage kopi af denhandleplan der er nævnt i sagen, har kommunen henvist til et vedlagt bilag 5 – hand-leplan for beboer.
Der er ikke et bilag 5 blandt de modtagne bilag, men det fremgår af bilag 6, der erfunktionsbeskrivelsen for kontaktpersoner, at der skal udarbejdes en særlig handle-plan for beboere der kan blive selvdestruktive og udadrettede. For yderligere oplys-ninger er der henvist til personalehåndbogen.
Jeg forstår det oplyste sådan at der er udarbejdet en særlig handleplan for den på-gældende beboer, og jeg beder om en kopi af denne plan.
Formkrav - registreringerIfølge magtanvendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal registreringer efter §§ 10-13 foretages af den person der har iværksat indgrebet eller foranstaltningen, eller afden person der har instruktionsbeføjelsen over for denne person.
Det fremgår af samtlige skemaer hvem der har iværksat indgrebet. 5 af indberetnin-gerne er udfyldt i hånden og de andre 5 elektronisk/med maskinskrift. 6 af indberet-ningerne, heraf 2 af de elektroniske, er underskrevet af den (ene af de) person(er) deriværksatte indgrebet. I 2 af de elektroniske indberetninger er der en elektronisk under-skrift. Jeg går ud fra at registreringerne i alle tilfælde er foretaget af den der iværksatteindgrebet og – i de fleste tilfælde – har underskrevet indberetningerne.
Alle skemaerne er tillige forsynet med forstanderens påtegning og i de fleste tilfældeogså med påtegning fra afdelingslederen. Der er ikke vedlagt følgebrev i forbindelsemed indberetningen til kommunen.
Det fremgår af §§ 11, stk. 1, og 12, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen, at re-gistrering af bl.a. overtrædelse af reglerne (ulovlige indgreb) og indgreb der er foreta-get som led i nødværge eller nødret samt foranstaltninger efter §§ 125-128 skal fore-tages straks eller senest dagen efter at indgrebet har fundet sted.
65/87
Stokholtbuen har i 5 tilfælde registreret indgrebet samme dag som det blev iværksat. I2 tilfælde er indgrebet registreret dagen efter at det blev iværksat, og i yderligere 2tilfælde to dage efter at det blev iværksat. I det sidste tilfælde skete registreringenførst 25 dage efter at indgrebet blev iværksat (et indgreb den 15. marts 2008).
Som svar på mit spørgsmål i den foreløbige rapport om at få oplyst årsagen til densene registrering, har kommunen anført følgende i brevet af 30. september 2009:
”Der kan være tale om, at Stokholtbuen har adviseret kommunens Specialkonsu-lent pr. mail om episoden, og derefter brugt lang tid på at få udfyldt selve indbe-retningen, eller at der simpelthen er tale om en meget beklagelig forsinkelse af enregistrering og indsendelse der skulle have været foretaget. Det er ikke klart hvor-for Stokholtbuen ikke, som normalt ved den slags fejl, har forholdt sig til forsinkel-sen fra ledelsens side i den rubrik til ledelsens kommentarer. Episoden medførtedog rent faktisk et interview med de involverede medarbejdere for at afdække detegentlige hændelsesforløb.”Jeg har noteret mig at kommunen muligvis pr. mail er orienteret om episoden (indenfor den frist der er angivet i magtanvendelsesbekendtgørelsen for registrering). Det erimidlertid uanset dette beklageligt at (egentlig) registrering i dette tilfælde først er sket25 dage efter indgrebet.
De 2 tilfælde hvor registrering først er sket to dage efter at indgrebet fandt sted, gårjeg ud fra er enkeltstående tilfælde.
Formkrav - indberetningEfter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2, skal foranstaltninger efter § 11,stk. 1 (ulovlige indgreb og nødværge eller nødret), indberettes til kommunalbestyrel-sen/regionsrådet straks og senest på 3. dagen. Efter magtanvendelsesbekendtgørel-sens § 12, stk. 2, skal registrerede foranstaltninger efter § 12, stk. 1 (foranstaltningerefter lovens §§ 125-128), indberettes månedligt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet.
Bortset fra i ét tilfælde fremgår det ikke hvornår de enkelte indberetninger er sendt tilkommunen. I alle tilfælde har kommunen bekræftet modtagelsen og har i brevet her-om angivet hvornår indberetningerne er ”dateret”, men det sigter til datoen for indgre-bet. Det fremgik heller ikke hvornår kommunen havde modtaget indberetningerne,men som bilag til brevet af 30. september 2009 har kommunen vedlagt en oversigthvoraf det bl.a. fremgår hvornår de enkelte indberetninger er indgået til kommunen.Det er sket mellem 4 og 55 dage efter at episoderne fandt sted.
66/87
Af kommunens bekræftelser fremgår det at disse bekræftelser er sket mellem 3 og 20dage efter forstanderes påtegning i skemaerne (der skete mellem 1 og 28 dage efterat indgrebet fandt sted).
De 2 tilfælde hvor der i indberetningen alene er henvist til fastholdelse (§ 126, stk. 1),er modtaget af kommunen henholdsvis 2 og 27 dage efter at episoderne fandt sted.Indberetningerne efter denne bestemmelse er (således) sket inden for den angivnetidsfrist (månedligt).
I ét tilfælde fremgår det som nævnt hvornår indberetningen blev sendt. Det drejer sigom en indberetning om nødværge den 25. marts 2008 der først blev sendt den 15.maj 2008 (og modtaget af kommunen den 19. maj 2008). Den sene indberetning erbeklaget og forklaret i ledelsens påtegning.
I den foreløbige rapport bad jeg om at få oplyst hvornår de øvrige indberetninger omnødværge var sendt til kommunen. Kommunen har som nævnt vedlagt en oversigthvoraf det fremgår hvornår indberetningerne er modtaget af kommunen (men ikkehvornår de er sendt til kommunen). Jeg går i mangel af oplysninger om andet ud fra atindberetningerne er sendt inden for få dage før kommunen modtog dem.
Det fremgår af oversigten at indberetningerne om nødværge, herunder de indberet-ninger der omfatter både nødværge og fastholdelse, er modtaget af kommunen mel-lem 4 og 55 dage efter at episoderne fandt sted. 2 af indberetningerne er modtaget 4dage efter at episoderne fandt sted og de øvrige henholdsvis 8, 22, 22, 25, 32 og 55dage efter at episoderne fandt sted.
Jeg har noteret mig at Stokholtbuen har beklaget den sene fremsendelse i det sidst-nævnte tilfælde, jf. ovenfor. Det er beklageligt at Stokholtbuen ikke har indberettet de5 tilfælde der er nævnt forud herfor, inden for den frist der er angivet i magtanvendel-sesbekendtgørelsen.
Kommunens behandling af indberetningerneEfter pkt. 112 i vejledningen om anvendelse af magt skal kommunalbestyrel-sen/regionsrådet på baggrund af indberetningerne vurdere om der er behov for påtaleeller anden form for opfølgning, og der skal udarbejdes en årlig beretning over magt-anvendelsen som forelægges for kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.
Indberetninger om anvendelse af magt behandles som nævnt i pkt. 5.2 af et tværfag-ligt udvalg i kommunen, og kommunen melder tilbage på alle indberetninger.
67/87
Det fremgår som nævnt af den oversigt som kommunen har sendt med brevet af 30.september 2009, hvornår kommunen har modtaget indberetningerne. Det fremgårogså heraf og af de konkrete tilbagemeldinger at disse er sket mellem 10 og 71 dageefter at kommunen modtog indberetningerne. I de fleste tilfælde er der gået mellem 30og 49 dage.
I 2 tilfælde mente kommunen ikke at der var tale om henholdsvis nødværge ellermagtanvendelse efter servicelovens § 126, stk. 1, men i stedet om henholdsvis enfornuftig handling og stiltiende samtykke. 3 andre tilfælde der var indberettet somnødværge (eller nødret), anså kommunen som lovlig magtanvendelse efter servicelo-vens § 126, stk. 1. Andre 3 tilfælde der var indberettet både som magtanvendelse ef-ter servicelovens § 126, stk. 1, og som anvendelse af nødværge eller nødret, ansåkommunen udelukkende som lovlig magtanvendelse efter servicelovens § 126, stk. 1.Yderligere 1 tilfælde der var indberettet både som magtanvendelse efter servicelovens§ 126, stk. 1, og som anvendelse af nødværge eller nødret, anså kommunen ikke somlovlig magtanvendelse efter servicelovens § 126, stk. 1, og jeg forstår som nævntovenfor kommunens afgørelse sådan at kommunen heller ikke mente at der var taleom nødværge (eller nødret). I det sidste tilfælde var kommunen enig med Stokholt-buen i at der var tale om magtanvendelse efter servicelovens § 126, stk. 1.
Kommunen har således kun i ét tilfælde været (fuldt ud) enig med Stokholtbuen ihjemmelsgrundlaget for indgrebet, men kommunen har ikke i de andre tilfælde direktegjort Stokholtbuen opmærksom på at kommunen havde en anden opfattelse endStokholtbuen.
I den foreløbige rapport bad jeg kommunen om at oplyse om det forhold at kommuneni alle tilfælde på nær ét har haft en anden opfattelse end Stokholtbuen om hjemlen forindgrebet, havde givet kommunen anledning til nærmere overvejelser. Jeg bemærke-de at jeg, som det fremgår nedenfor, er opmærksom på de generelle tiltag der eriværksat (kurser mv.).
Jeg anbefalede endvidere at kommunen fremover ved uenighed om hjemmelsgrund-laget mv. med det enkelte botilbud udtrykkeligt gør opmærksom herpå.
Som svar herpå har kommunen i brevet af 30. september 2009 oplyst følgende:
”Administrationen i Ballerup Kommune er løbende i dialog med Stokholtbuenom magtanvendelser og forebyggelse heraf. I denne dialog har hjemmels-grundlaget ikke været debatteret. Administrationen vil fremover gøre opmærk-som på det, hvis der er uenighed om hjemmelsgrundlaget.”
68/87
Jeg har noteret mig det oplyste.
Skemaerne indeholder rubrikker til notat når indberetningen har været behandlet afden kommunale/regionale myndighed (eventuelt det sociale nævn), herunder til even-tuelle bemærkninger. Der er i ingen af sagerne sket udfyldelse heraf.
Jeg gik i den foreløbige rapport ud fra at det skyldes at de kopier som jeg havde mod-taget, var kopier af de skemaer der er sendt til kommunen. Jeg gik således også udfra at der efterfølgende i forbindelse med kommunens afslutning af sagen er gjort no-tat i denne rubrik.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen hertil bemærket følgende:
”I praksis anvendes Indenrigs- og Socialministeriets skemaer alene som et ind-beretningsskema. Myndighedsafgørelserne fremsendes i form af et brev til bo-tilbudet. Årsagen til dette er dels, at man ikke finder skemaerne praktisk an-vendelige til tilbagemelding, ligesom det ud fra en effektivitetsbetragtning fin-des mest hensigtsmæssigt med én tilbagemelding i form af et brev med enredegørelse for hændelsesforløb og myndighedsafgørelse.”
Jeg har ingen bemærkninger til kommunens fremgangsmåde hvorefter tilbagemeldingpå indberetninger om anvendelse af magt sker ved et brev – som jeg går ud fra at til-buddet herefter opbevarer sammen med registrerings- og indberetningsskemaet.
En pligt til at anvende et bestemt skema som der er tale om ved registrering og indbe-retning om anvendelse af magt, indebærer efter min umiddelbare opfattelse at allerelevante rubrikker skal udfyldes i de konkrete tilfælde. Jeg går dog ud fra at det ikkehar været hensigten at afskære muligheden for (også) at melde tilbage ved et brev.Da de nye skemaer der har skullet anvendes siden 1. januar 2010, fortsat indeholderrubrikker til notat når indberetningen har været behandlet af den kommunale eller re-gionale myndighed, har jeg samtidig bedt Indenrigs- og Socialministeriet om en udta-lelse om pligten til at udfylde disse rubrikker når der meldes tilbage på indberetningeni et brev. Det bemærkes at der i rubrikken til kommunens eller regionens bemærknin-ger vil kunne henvises til et sådant brev.
For så vidt angår den årlige beretning fremgår det af kommunens hjemmeside at års-beretningen om anvendelse af magt i kommunens tilbud i 2008 blev behandlet på etmøde i socialudvalget den 12. maj 2009, og at kommunalbestyrelsen godkendte ind-
69/87
stillingen fra socialudvalget på et møde den 25. maj 2009. Det fremgår at der samletset er sket en stigning i antal indberetninger om anvendelse af magt i tilbud hvor Balle-rup Kommune har driftsherreansvaret – fra 51 indberetninger i 2007 til 61 indberetnin-ger i 2008. På handicapområdet er der dog tale om et fald, dvs. at stigningen er sketpå ældreområdet. Det er videre anført at udviklingen i tilbud hvor der er tale om be-mærkelsesværdige forskelle fra 2007 til 2008, skal ses som resultater af dels forebyg-gende initiativer og dels faglig og ledelsesmæssig prioritering af og fokus på området.
Af en opgørelse over anvendelsen af magt på de enkelte tilbud i 2007 og 2008 frem-går det at Stokholtbuen havde 34 indberetninger i 2007 (fordelt på 13 beboere) og 23indberetninger i 2008 (fordelt på 11 beboere). I forlængelse heraf er anført følgende:
”Vedr.Helhedstilbuddet Stokholtbuener sket et markant fald fra 2007 til 2008.Tilbuddet har høj grad af faglig fokusering på området, hvilket afspejler sig i såvelpædagogiske som fysiske tiltag, der virker tryghedsfremmende og forebyggende.To soloprojekter er etableret med henblik på individuel skærmning og skærmningaf øvrige beboere. Tillige er flere personaleressourcer indsat i driften såvel an-talsmæssigt som i forhold til rekruttering af pædagogisk uddannet personale. Tid-ligere var der mere uuddannet personale sammenlignet med nu.…”Det fremgår endvidere at der i 2008 er udbudt kurser målrettet personale inden forbåde handicap- og ældreområdet, og at der arbejdes på at udarbejde bl.a. en internhåndbog og en vejledning om håndtering og administration af servicelovens regler formagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herun-der pædagogiske principper/forebyggende initiativer inden for både handicapområdetog demensområdet. Kommunen har også omtalt denne håndbog og vejledning i bre-vet af 30. september 2009.
Jeg beder om et eksemplar af den nævnte vejledning når den foreligger.
Det fremgår ligeledes at der skulle udarbejdes en redegørelse til socialudvalget omindholdet af magtanvendelserne på bl.a. Stokholtbuen. Efter min anmodning herom iden foreløbige rapport har kommunen med brevet af 30. september 2009 sendt migen kopi af den nævnte redegørelse.
I denne redegørelse (årsberetning vedrørende magtanvendelse i 2008) er bl.a. anførtfølgende:
70/87
”På handicapområdet har der på Stokholtbuen været 5 tilfælde af magtanvendel-se som ikke har været i overensstemmelse med lovgivningen. I alle tilfælde harder været tale om indgreb i form af fastholdelse for at undgå personskade, enten isituationer, hvor det har været vurderingen, at personale eller andre beboere varudsat for nærliggende risiko for alvorlig personskade, eller hvor en beboer blevforhindret i at gå fra Stokholtbuen for ikke at komme til skade i trafikken.Flere af beboerne på botilbudet Stokholtbuen er stærkt udadreagerende. Menlovgivningen er meget restriktiv på dette område, og der stilles krav om, at derskal være tale om nærliggende risiko for alvorlig personskade på enten medar-bejdere eller andre beboere dvs. risiko for brækkede arme eller ben mv., før enmagtanvendelse kan anerkendes som lovlig. Ledelsen af Stokholtbuen har storfokus på området og ikke mindst fokus på initiativer, der kan forebygge behovetfor magtanvendelse. Ligesom der er rekvireret specialbistand fra VISO for at op-kvalificere området yderligere.”Jeg har noteret mig det store fald der er sket i antallet af magtanvendelser påStokholtbuen i 2008 i forhold til 2007 og det oplyste om årsagen til det. Jeg har endvi-dere noteret mig det der er anført i redegørelsen til socialudvalget om Stokholtbuen.
Jeg beder om at få oplyst antallet af magtanvendelser på Stokholtbuen i 2009.
6.27B
Personaleforhold
Jeg bliver ofte under inspektioner af denne karakter mødt med bekymring for persona-lenormeringerne fra beboeres, beboerrepræsentanters og/eller pårørendes side. Derudtrykkes forståelse for at de ansatte gør hvad de kan, og at de ansatte ikke kan væremere end et sted ad gangen. Spørgsmålet om normeringerne influerer i høj grad påhverdagen – særligt hvis der er tale om nedskæringer. Problemer opleves især nårder er sygdom blandt personalet hvor der også skal bruges tid på at skaffe en vikar.
6.1.28B
Normeringer og sammensætning
Ifølge en oversigt der er blandt det materiale som jeg har modtaget fra Stokholtbuen,bestod personalet den 31. maj 2008 af 84 medarbejdere på månedsløn og 27 medar-bejdere på timeløn (vikarer). Ifølge hjemmesiden er der ca. 65 årsværk eksklusiv vika-rer der omfatter ca. 7 årsværk.
Ledelsen omfatter en forstander, en stedfortræder for forstanderen og fire afdelingsle-dere der varetager den daglige ledelse af hver deres hus og den eller de aktiviteterder er tilknyttet huset.
71/87
Det øvrige personale omfatter pædagogiske assistenter, omsorgsmedhjælpere, soci-al- og sundhedsassistenter, pædagogstuderende, husassistenter, administrative med-arbejdere, en ernærings- og husholdningsøkonom, en pedel, en værkstedsassistentog en supervisor. De pædagogiske medarbejdere (pædagogiske assistenter og om-sorgsmedhjælperne) udgør langt den største gruppe med i alt 91 medarbejdere, her-under alle de 27 timelønnede.
Det tilsendte materiale omfatter bl.a. funktionsbeskrivelser for de enkelte medarbej-dergrupper og en redegørelser fra Stokholtbuens supervisor om hendes arbejde.
Personalet i boenhederne er generelt uddannet til at tage sig af udviklings- og funkti-onshæmmede personer. Personalet deltager i diverse interne og eksterne kursusfor-løb med henblik på udvikling af kompetencer. Stokholtbuen har et kursusudvalg dertilrettelægger kurserne.
Som svar på mit spørgsmål i den foreløbige rapport om hvem der bestemmer hvilkefaggrupper der ansættes på Stokholtbuen, har kommunen i brevet af 30. september2009 oplyst følgende:
”Dette er der ikke noget entydigt svar på. Rent formelt indstiller ansættelsesud-valget en ansættelse til forstanderen på Stokholtbuen.I praksis er der flere forhold som gør sig gældende:-Den uddannelses- og kompetencemæssige baggrund der efterspørges i for-hold til det aktuelle behov - funktion.Den samlede økonomiske ramme.
-
Som udgangspunkt tilstræbes det at have så mange pædagogisk uddannedemedarbejdere som muligt, i forhold til det pædagogiske arbejde, da udgangs-punktet blandt andet i forhold til efteruddannelse lettes betydeligt.Stokholtbuen foretager alt vedr. ansættelser og Ballerup Kommune har hele op-gaven / ansvaret ved afskedigelser.”Jeg har noteret mig det oplyste.
Under min samtale med repræsentanterne for pårørenderådet anførte de som nævntunder pkt. 3.1 at der som følge af nedskæring i personalenormeringen nu kun er treansatte til otte beboere i hvert hus om aftenen. De oplyste endvidere at personalet ihusene som følge af nedskæring i antallet af køkkenmedarbejdere og nattevagter nu
72/87
også skal lave mad til og vaske for beboerne. Pårørenderådet er bekymrede overdenne udvikling der har medført at personalet har mindre tid til beboerne som dermedikke får styrket og vedligeholdt deres færdigheder – men tværtimod taber færdighederi strid med serviceloven.
I notatet af 1. august 2008 har forstanderen oplyst at der ikke er nogen sammenhængmellem køkkenmedarbejdere og opgaver om aftenen bortset fra at der nu også smø-res madpakker til beboerne – enten om aftenen eller om morgenen. Køkkenmedar-bejderne var ansat som en del af den pædagogiske normering til at lave aktivitetermed beboerne i køkkenet i dagtimerne, men denne aktivitet lod sig ikke gennemføreda beboernes funktionsniveau var for lavt til denne aktivitet, bortset fra bagning noglefå gange.
Forstanderen har i samme notat bekræftet at det som følge af nedskæringen af antal-let af medarbejdere om natten er pålagt medarbejderne i dag- og aftentimer at vasketøj, men en del af nattevagterne vasker stadig tøj, og det er nu mere et fælles ansvarend tidligere.
Som også nævnt under pkt. 3.1 indebærer reduktionen i personalenormeringen omaftenen også at beboerne og personalet nu for det meste samles i den ene ende afhuset.
Som også nævnt dette sted vil det optimale efter pårørenderådets opfattelse være enopnormering til et niveau som da bostedet blev oprettet så grundtanken med to smålevegrupper kan bevares (genetableres).
En af de pårørende nævnte også at reduktionen i personalet især er et problem omnatten hvor der alene var tre nattevagter i alt.
Som tidligere nævnt er der taget initiativ til en revurdering af den generelle persona-lemæssige dækning, og de allerede iværksatte enkeltmandsprojekter har medførtøgede personaleressourcer ”såvel antalsmæssigt som i forhold til rekruttering af pæ-dagogisk uddannet personale”.
Stokholtbuen oplyste (selv) under inspektionen at der var tre vågne nattevagter – én ihus 13, én i hus 15 og én til både hus 19 og 21. Det blev endvidere oplyst at der hav-de været mange teammøder om nattevagtsordningen.
I et brev af 13. august 2008 har Stokholtbuen som svar til den nævnte pårørende op-lyst at reduceringen i antallet af nattevagter fra fire til tre skete i forbindelse med be-
73/87
sparelser der blev pålagt af det tidligere Københavns Amt. Stokholtbuen erklærede sigenig i at tre nattevagter til alle fire huse kan give problemer og stiller store krav tilmedarbejderne i forhold til at støtte op om hinanden og være til stede dér hvor beho-vene er. Det er også nævnt at der ved fravær anvendes vikarer eller egne medarbej-dere fra dag og aftentjeneste, og at der således aldrig (i forbindelse med fravær) kunvar to nattevagter til stede.
I brevet til den pårørende (som Stokholtbuen sendte kommunen kopi af) er det ogsåoplyst at forstanderen var i gang med at udfærdige et brev til Ballerup Kommune ved-rørende ønsket om og behovet for en takststigning med henblik på at genetablere detgamle ”koncept” med to adskilte levegrupper i hvert hus med to medarbejdere til firebeboere i den enkelte levegruppe om aftenen og en ekstra nattevagt så der bliver en ihvert hus. Jeg gik ud fra at dette brev er den redegørelse af 13. november 2008 der ernævnt i referatet af det tidligere omtalte møde i socialudvalget den 12. maj 2009, ogjeg bad i den foreløbige rapport om en kopi af brevet. Jeg bad endvidere om nærmereoplysninger om de drøftelser der har fundet sted i Stokholtbuen om nattevagtsordnin-gen.
Med brevet af 30. september 2009 har kommunen sendt mig kopi af den nævnte re-degørelse af 13. november 2008 der har taget udgangspunkt i de tilsyn mv. der harværet på Stokholtbuen i 2008, herunder min inspektion. Der er redegjort for de enkeltetilsyn og hvad der på baggrund heraf allerede var sket, hvad der var aftalt, og hvadStokholtbuen ønskede og håbede på. Kommunen her i tilslutning hertil oplyst følgen-de:
”Der er efterfølgende med virkning fra 1. januar 2009 ansat 1 nattevagt yderligerehver uge, således at der er 4 nattevagter til 4 huse pr. nat. Dog vikardækkes derkun ved hovedferien og længerevarende fravær, hvis der er fravær af en medar-bejder.Desuden er der ansat yderligere nattevagter, der varetager behovet i de skær-mede enheder. Dette behov er varierende men det anses for sandsynligt at derpr. 1. oktober vil være en nattevagt i hver af de 2 skærmede enheder.”Jeg har noteret mig indholdet af brevet af 13. november 2008 og det oplyste om an-sættelsen af yderligere nattevagter.
Det fremgår af tilbudsportalens oplysninger at den gennemsnitlige ansættelsestid forpersonalet på Stokholtbuen er ca. 4 år.
74/87
Under inspektionen blev det oplyst at Stokholtbuen – ligesom andre botilbud – harrekrutteringsvanskeligheder. I Stokholtbuens APV for 2007-2008 er det nævnt at der iperioder har været problemer med at rekruttere vikarer og faste (uddannede) medar-bejdere. Med henblik på at fastholde dygtige medarbejdere er der bl.a. udarbejdet ar-bejdsbeskrivelser mv. og etableret en mentorordning. Endvidere er der i slutningen af2007 ansat to yderligere ledere sådan at der nu er en leder for hvert hus (med tilknyt-tede aktiviteter) mod tidligere en leder til to huse (uden tilknyttede aktiviteter), ogigangsat det tidligere nævnte projekt ”Mere helhed på Stokholtbuen”.
Problemet med rekruttering og fastholdelse er også omtalt i udviklingsplanen forStokholtbuen for 2008-2011. Det fremgår at Stokholtbuen vil søge at imødegå detteproblem ved mere systematisk blik for imagepleje, kompetenceudvikling, fokus påpsykisk arbejdsmiljø, gennemskuelig lønpolitik og en lang række andre tiltag.
For så vidt angår vikarer fremgår det at der er etableret et korps af flyvervikarer, jf. pkt.6.2.
Jeg har noteret mig de tiltag der gøres for at imødegå problemet med at rekrutterepersonale til Stokholtbuen, herunder personale med relevant faglig uddannelse.
Beboerne på Stokholtbuen har en kontaktperson der bl.a. har ansvaret for udarbejdel-se af handleplan.
I den foreløbige rapport bad jeg om nærmere oplysninger om kontaktpersonordnin-gen, og om der er en suppleantordning ved den sædvanlige kontaktpersons fravær iforbindelse med ferie og sygdom mv.
Jeg bad endvidere om oplysning om hvorvidt der er mulighed for at skifte til en andenkontaktperson hvis kemien mellem beboer og kontaktpersonen ikke er god.
Med brevet af 30. september 2009 har kommunen vedlagt en funktionsbeskrivelse forkontaktpersoner på Stokholtbuen og har oplyst følgende:
”… Der er desuden altid både en primær (uddannet medarbejder) og en sekun-dær (nogle gange en medhjælper) pr. beboer og opgaverne mellem disse er for-delt i relation til hvad der giver mening i forhold til arbejdet med den enkelte. (…)Det er selvfølgeligt muligt for beboeren at skifte kontaktperson, hvis kemien ikkeer i orden. En mulighed der også er gældende hvis kemien mellem pårørende ogmedarbejder ikke er god.”
75/87
Jeg har noteret mig det oplyste.
6.2.29B
Vikarer og sygdom
Stokholtbuen anvender som nævnt flyvervikarer. Disse vikarer er fastansatte med ettimetal på mellem 10 og 37 timer om ugen og er specifikt knyttet til henholdsvis hus13-15 og hus 19-21.
Derudover anvender Stokholtbuen timelønnede vikarer (under otte timer om ugen) oget vikarbureau (primært til dækning af fravær om natten, nu kun i hovedferien og vedlængerevarende fravær, jf. ovenfor).
Der er procedurer for hvornår og hvordan Stokholtbuen anvender vikarer ved sygdom.Denne procedure er blandt det materiale som jeg har modtaget fra Stokholtbuen. Såvidt ses er det de enkelte huse der selv indkalder vikarer.
I den foreløbige rapport bad jeg om at få præciseret hvem der har ansvaret for at til-kalde vikarer ved sygdom, og hvem der står for indkaldelse af vikarer ved andet fra-vær, herunder feriefravær.
Da det i Stokholtbuens APV for 2007-2008, som omtalt i pkt. 6.1, var nævnt at der iperioder har været problemer med at rekruttere vikarer, bad jeg også om at få oplystom der fortsat er problemer med at rekruttere vikarer.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst følgende:
”Ved sygdom er det vedkommende der modtager sygemeldingen der vurdererom det er nødvendigt at indkalde vikar og evt. overlevere til de næste, der møderind på arbejde. Ved langtidsfravær er det enten afdelingsleder eller arbejdstidstil-rettelægger.Ved andet fravær, herunder ferie er det arbejdstidstilrettelæggeren og afdelings-lederen i det enkelte hus, der planlægger.Der opleves en ændring i muligheden for at rekruttere vikarer og det er såledesblevet lettere at få kvalificerede medarbejdere.”Jeg har noteret mig det oplyste.
76/87
Stokholtbuen har en sygefraværspolitik (dateret 29. april 2008). Denne politik tagerudgangspunkt i Ballerup Kommunes sygefraværspolitik. Det fremgår bl.a. af den loka-le politik at ledelsen har ansvar for via sygefraværsportalen at holde sig orienteret ommedarbejdernes sygefravær og i den forbindelse udvise rettidig omsorg og omhu. Derskal efter en konkret vurdering indkaldes til sygefraværssamtale med nærmeste leder.
Sygefraværet i kommunen har været støt stigende siden 2000, og kommunens syge-fraværspolitik har som mål at vende denne udvikling. Det fremgår endvidere afStokholtbuens APV for 2007-2008 at der har været et højt sygefravær og mange ar-bejdsskader mv. på Stokholtbuen. Det fremgår endvidere at der skulle udarbejdesbedre statistik på området, og af udviklingsplanen for Stokholtbuen fremgår det at deter udarbejdet.
Som svar på mit spørgsmål i den foreløbige rapport om at få oplyst udviklingen i syge-fraværet på Stokholtbuen i 2008 og indtil nu i forhold til 2007, eventuelt blot ved frem-sendelse af statistik over sygefraværet, har kommunen i brevet af 30. september 2009oplyst følgende:
”For året 2008 var fraværsprocenten 4,7 % hvoraf korttidsfraværet var 2,8 % oglangtidsfraværet var 1,9 %.I 2009 (pr. 06.08.2009) er fraværsprocenten 3,7 % hvoraf korttidsfraværet er 2,6% og langtidsfraværet er 1,1 %. Så fraværet har været faldende for både kort- oglangtidsfravær.Dette fald skal ses som udtryk for et markant fokus på fravær gennem uddannel-sesforløb for den samlede ledergruppe, flere og mere direkte omsorgs- og fra-værssamtaler. Desuden kan udviklingen sandsynligvis også tilskrives udviklingenaf organisationen med projekt ’Mere helhed på Stokholtbuen’. Den seneste apv-og trivselsundersøgelse viste også større tilfredshed generelt.Generelt arbejdes der meget målbevidst i Ballerup Kommune med sygefravær,herunder også i Helhedstilbuddet Stokholtbuen.Sygefraværet er faldet i tilbuddet og konstateres dermed lavere nu sammenlignetmed 2007. Omfanget giver aktuelt ikke anledning til iværksættelse af særlige for-anstaltninger, men alligevel indgår Stokholtbuen i et kommende fælles og fore-byggende forløb, der gennemføres målrettet tilbuddene under Handicap- og Psy-kiatriområdet i Ballerup Kommune.”Jeg har noteret mig det oplyste.
77/87
7.30B
TilsynsordningGenerelt
7.1.31B
Efter ikrafttrædelsen den 1. januar 2007 af kommunalreformen er det samlede myn-digheds-, forsynings- og finansieringsansvar nu placeret i kommunerne.
I kapitel 2 i serviceloven er kommunernes og regionernes opgaver efter loven regule-ret. Kommunalbestyrelserne skal sørge for at der er de nødvendige tilbud efter ser-viceloven, jf. lovens § 4, stk. 1. Kommunen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brugaf egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud,jf. lovens § 4, stk. 2.
Regionerne er leverandører af tilbud efter bl.a. servicelovens § 108, jf. lovens § 5, stk.1, nr. 1, men kommunalbestyrelsen kan også selv etablere sådanne tilbud, jf. lovens §5, stk. 5.
Kommunalbestyrelserne har pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaverløses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne udførespå. Det fremgår af den sociale retssikkerhedslovs § 16.
Tilsynsforpligtelsen er uddybet i serviceloven. Af denne lovs § 148 fremgår det at denvisiterende kommune i alle tilfælde har den personrelaterede tilsynsforpligtelse medden enkelte borger. Det gælder således uanset om kommunen benytter egne ellerandre tilbud.
Af servicelovens § 148 a, stk. 1, fremgår det endvidere at det er den stedlige kommu-nalbestyrelse der fører det generelle driftsorienterede (institutionelle) tilsyn med til-buddets personale, bygninger og økonomi. Det gælder dog efter stk. 2 ikke tilbud hvoren anden kommune eller region har indgået en generel aftale om anvendelse af samt-lige pladser i tilbuddet og om tilsyn, eller hvor tilbuddet er omfattet af regionsrådetsgenerelle driftsorienterede tilsyn (dvs. de tilbud som regionen driver), jf. lovens § 5,stk. 7.
Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område der trådte i kraft den 1. januar 2007, indeholdernærmere retningslinjer for hvordan tilsynsforpligtelsen skal gennemføres (punkt 360-372). Det fremgår af punkt 361 at vejledningens opregning af forskellige facetter vedtilsynsvirksomheden ikke er udtømmende.
Ifølge punkt 362 er kernen i tilsynsforpligtelsen at myndighederne har pligt til at holdesig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt til at forholde sig til
78/87
denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Tilsynsopgaven hartre aspekter: kontrolaspektet, kvalitetssikringsaspektet og udviklingsaspektet.
Punkt 363 i vejledningen lyder sådan:”Aktivt tilsyn363.Det er en del af pligten med at føre tilsyn, at kommunalbestyrelsen skal rea-gere, hvis medlemmer af kommunalbestyrelsen får informationer om, at der er el-ler kan være grundlag for kritik af hjælpen.…Løsningen af tilsynsopgaven forudsætter, at kommunalbestyrelsen – typisk gen-nem forvaltningerne – er opsøgende over for eventuelle problemer. Det kan skeved, at der fastsættes procedurer og rutiner for kommunens tilsynsvirksomhed, fxbeslutninger om, hvilke områder der løbende skal vurderes, hvilke der skal vurde-res periodisk og principper for tilbagemeldinger til kommunalbestyrelsen.”Kommunen skal således aktivt påse at borgerne og brugerne får den hjælp de harkrav på, og at hjælpen har den kvalitet i udførelsen som myndigheden har besluttet atden skal have.
Det er op til den enkelte kommune at beslutte hvordan tilsynsforpligtelsen konkret skaludføres og planlægges, jf. vejledningens pkt. 361. Af vejledningens pkt. 364 fremgårdet endvidere at tilsyn kan udføres af andre end ansatte hos myndigheden.
Ballerup Kommune og Egedal Kommune indgik med virkning for kalenderåret 2008 ensamarbejdsaftale om tilsyn med hinandens botilbud inden for handicap- og psykiatri-området. Der blev til brug for udøvelsen af dette tilsyn udarbejdet et fælles tilsynskon-cept. Jeg henviser nærmere herom til pkt. 7.2.
Socialministeren har i medfør af § 139 i serviceloven udstedt bekendtgørelse nr. 620af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for botilbud efter § 108 i serviceloven. Kommu-nalbestyrelsen skal efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsætte en kvalitetsstandardfor de sociale bosteder efter servicelovens § 108 som kommunalbestyrelsen visiterertil. Kvalitetsstandarden skal indeholde information til borgerne om indhold, omfang ogudførelse af de ydelser kommunalbestyrelsen tilbyder ved bl.a. ophold på sociale bo-steder efter § 108 i serviceloven. I bekendtgørelsens § 2 er fastsat visse minimums-krav til indholdet af kvalitetsstandarden, og af § 3 fremgår det at kommunalbestyrelsenskal påse at forholdene i de enkelte botilbud er i overensstemmelse med kvalitets-standarden.
79/87
Bekendtgørelsen suppleres af vejledning nr. 98 af 5. december 2006 om kvalitet, til-syn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. Det fremgår af afsnit 1, kapitel 1,punkt 4, i denne vejledning at kvalitetsstandarderne skal medvirke til at gøre det gen-nemskueligt hvad borgerne kan forvente ud fra de politiske beslutninger kommunalbe-styrelsen har truffet. Kvalitetsstandarderne indeholder også mulighed for at skabesammenhæng i tilbuddet i forhold til den enkelte bruger, herunder eventuelle børn ogpårørende, og i forhold til andre samarbejdspartneres indsats på området. Det fremgåraf punkt 5 i samme kapitel at fastsættelsen af den generelle kvalitetsstandard og ud-møntningen heraf i praksis kan ses som et redskab kommunalbestyrelsen kan benyttesom led i tilsynet med det konkrete tilbud der er omfattet af kvalitetsstandarden. Detgør det mere enkelt for kommunalbestyrelsen at vurdere om de enkelte tilbud lever optil det serviceniveau kommunalbestyrelsen har fastsat. Arbejdet med kvalitetsstandar-den kan dog ikke medføre indskrænkning eller anden begrænsning i tilsynet efterretssikkerhedslovens § 16.
Af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, fremgår det at kommunalbestyrelsens kvalitetsstan-dard og kommunalbestyrelsens opfølgning og revision på kvalitetsstandarden skalgøres alment tilgængelig for borgerne i kommunen, herunder på internettet. Af § 1,stk. 4, fremgår det at kommunalbestyrelsen skal revidere kvalitetsstandarden mindsthvert andet år.
Af Ballerup Kommunes hjemmeside fremgår det at der er udarbejdet ”Kvalitetsstan-darder for botilbud på voksen handicap og socialområdet” der er vedtaget af kommu-nalbestyrelsen 18. juni 2007. Af udviklingsberetningen for 2007 fremgår det endvidereat målet om at standarderne skal være tilgængelige og tværfagligt implementeret, ikkeblev nået i 2007, men ville blive det i 2008. Det fremgår endvidere at der i 2008 skulleske en opfølgning på/revidering af foreliggende standarder i tæt samarbejde med til-buddene.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst at kommunen planlægger atigangsætte en revision af kvalitetsstandarderne, og at processen, tids- og aktivitets-plan skulle aftales med botilbuddenes ledere på et fælles møde den 21. oktober 2009.Kommunen forventer at de reviderede standarder vil foreligge i første halvdel af 2010.Kommunen har vedlagt et eksemplar af den aktuelt gældende "Kvalitetsstandard forbotilbuddene".
Jeg beder kommunen om at sende den reviderede kvalitetsstandard for botilbud tilmig når den foreligger, og oplyse mig om status i dag med hensyn til opfyldelse af må-let om tilgængelighed.
80/87
Det tilføjes at jeg er bekendt med at regeringen i oktober 2009 fremlagde en plan derskal forenkle reglerne på velfærdsområdet, og at et af forslagene er at ophæve kravetom kvalitetsstandarder for længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.
Af pkt. 34 i vejledningen fremgår det at kommunerne skal sørge for at hvert enkelt afderes botilbud informerer borgerne om botilbuddets serviceniveau, f.eks. i form af ser-vicedeklarationer. Oplysninger om botilbud skal desuden fremgå af tilbudsportalen.
Der er oplysninger om Stokholtbuen på Stokholtbuens hjemmeside som der er link tilpå kommunens hjemmeside, og i tilbudsportalen.
Som svar på mit spørgsmål i den foreløbige rapport om hvorvidt der foreligger en ser-vicedeklaration for Stokholtbuen, har kommunen i brevet af 30. september 2009 oplystat der ikke er udarbejdet en sådan servicedeklaration på Stokholtbuen.
Kommunen har i tilslutning hertil bemærket at der er udarbejdet en kvalitetsstandardder vurderes rimelig detaljeret også i relation til botilbuddets serviceniveau. Dennekvalitetsstandard giver sammen med Stokholtbuens hjemmeside og registreringen itilbudsportalen efter kommunens umiddelbare vurdering et reelt billede af tilbuddet,men det anførte i pkt. 34 i ovennævnte vejledning vil indgå i den forestående revision.
Jeg har noteret mig det oplyste.
7.2.32B
Ballerup Kommunes tilsyn
Ballerup Kommune indgik som nævnt i pkt. 7.1 en aftale med Egedal Kommune hvor-efter kommunerne skulle føre tilsyn med hinandens botilbud. Samarbejdsaftalen om-handlede et anmeldt og et uanmeldt tilsyn i de kommunale botilbud i de to kommunerog havde til hensigt at sikre både uvildighed og kvalitet af tilsynet.
Der var tale om en forsøgsordning for kalenderåret 2008, og aftalen udløb såledesden 31. december 2008.
Det fremgår af referat af et møde den 14. april 2009 i Socialudvalget i Ballerup Kom-mune at der er truffet beslutning om at samarbejdet ikke videreføres.
Det fremgår endvidere at Ballerup Kommune i stedet har foreslået at tilsynsopgaven i2009 bliver løst ved køb af ekstern bistand til gennemførelse af et anmeldt tilsyn på dekommunale botilbud for voksne inden for handicap og psykiatriområdet.
81/87
Dernæst er det foreslået at det bliver undersøgt om det er muligt fra 2010 og fremoverat etablere et bredere tværkommunalt samarbejde om tilsynsopgaven. Det er i denforbindelse anført at der ved at etablere et samarbejde med deltagelse af tre eller flerekommuner, vil kunne opnås en uvildighed i de gennemførte tilsyn. Etablering af etsamarbejde mellem flere kommuner vil desuden betyde at der sikres en større grad afuafhængighed i opgaveløsningen idet kommunerne ikke gensidigt udfører tilsyn hoshinanden, men på tværs af kommunerne. Forslaget blev godkendt af socialudvalgetpå mødet.
Jeg bad i den foreløbige rapport om at blive underrettet om hvad der videre sker omdette forhold.
Jeg bad endvidere om at få oplyst hvilke erfaringer der havde været med forsøgsord-ningen mellem Ballerup og Egedal kommuner.
I brevet af 30. september 2009 har kommunen oplyst følgende:
”Begrundelsen for, at Ballerup Kommune ikke ønskede at forlænge samarbejds-aftalen omkring tilsynsopgaven fremgår af indstillingen til Socialudvalgets mødeden 14. april 2009.Også Ballerup Kommune er af den opfattelse, at det koncept, som i fællesskab erudarbejdet de to kommuner imellem - stort set er rigtig godt. Modellen er absolutgod ligesom uvildigheden tilgodeses. I samarbejdet er naturligvis taget højde forsåvel retssikkerhedslovens som forvaltningslovens bestemmelser.Med disse erfaringer inviterer Ballerup Kommune andre kommuner til et indle-dende møde om interesse i, at indgå i et fælles samarbejde om løsning af til-synsopgaven. Mødet er planlagt og gennemføres i oktober 2009.Kommunen håber, at der er interesse for, at flere kommuner vil indgå i udviklingaf en samarbejdsmodel og at aftaler desangående kan få virkning fra 1. januar2011.”I referatet fra mødet den 14. april 2009 er det alene om baggrunden for ophævelse afsamarbejdet nævnt at der med baggrund i en mundtlig orientering på udvalgets mødei marts var truffet beslutning om at samarbejdet ikke skulle videreføres. I referatet framødet den 10. marts 2009 er det blot nævnt at der var en mundtlig orientering omsamarbejdet med Egedal kommune om tilsynsopgaven.
82/87
Af kommunens hjemmeside fremgår det at spørgsmålet om indgåelse af kontrakt blevbehandlet på et møde i socialudvalget den 13. oktober 2009. I referatet fra dette mødeer anført følgende:
”…Socialudvalget besluttede i sit møde 14. april 2009 Punkt 18, at der ikke skulleske forlængelse af samarbejdsaftalen med Egedal Kommune.Medio 2009 har kommunen inviteret BDO Kommunernes Revision (BDO KR) tilmøde og fremlagt sine ønsker og krav til anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ibotilbuddene og i Ungdomsuddannelsescenter (UUC) Brøndbyskoven, som Bal-lerup Kommune overtog driftsherreansvaret for pr. 1. august 2009.På dette grundlag foreligger nu et godkendt tilbud fra BDO KR, der omfatter an-meldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2009 og 2010.…Sideløbende indledes afsøgning af mulighed for indgåelse fra 2011 af samar-bejdsaftale / partnerskabsaftale med andre kommuner omkring tilsynsopgaveløs-ning. Således inviterer Ballerup Kommune et antal kommuner til møde 30. okto-ber 2009, med det formål at komme i yderligere dialog med interesserede kom-muner.BDO KR er orienteret om kommunens overvejelser i forhold til fremadrettet sam-arbejde med andre kommuner.RedegørelseBallerup Kommune anvendte i 2008 BDO KR til tilsynsbesøg i botilbuddet Ve-delsbo, beliggende ved Gaunø Slot, Næstved og som Ballerup Kommune hardriftsoverenskomst med. Tillige kender kommunen kvaliteten af BDO KR’s til-synsrapporter fra UUC Brøndbyskoven. Derudover har der været netværkskon-takt til repræsentanter fra kommuner, som bruger BDO KR til tilsynsopgaven.BDO KR er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danskekommuner, herunder også i forbindelse med tilsyn på socialområdet. BDO KRgennemfører i dag tilsyn i en lang række kommuner indenfor børne- og ungeom-rådet, handicap- og psykiatriområdet, udsatte området (herberger, misbrugs- ogkrisecentre) og på ældreområdet.I det foreliggende tilbud præsenterer BDO KR sig ligesom deres tilsynskonceptpræsenteres.Tilbuddet omfatter Ballerup Kommunes ønsker til varetagelse af opgaven omfat-tende:-et årligt anmeldt besøg i 2009 og 2010 i alle botilbud …
83/87
-
tre uanmeldte tilsynsbesøg i 2010 på følgende botilbud: Rødbo, Stokholtbuenog Torvevej
Derudover beskrives i tilbuddet afsat tid til det enkelte tilsynsbesøg og metodesamt beskrives indhold i forhold til det anmeldte og uanmeldte besøg, herunderbemanding og afrapportering. Endvidere samarbejdet omkring tilsynene mellemBDO KR og Ballerup Kommune.For 2009 sikrer BDO KR, at alle anmeldte besøg nås inden årsskiftet.Efter loven er der ikke, som på ældreområdet, krav om både et årligt anmeldt oget årligt uanmeldt tilsynsbesøg på det sociale område, herunder handicap- ogpsykiatriområdet.”Socialudvalget godkendte indstillingen fra Job & Familie om denne varetagelse af til-synsopgaven for 2009 og 2010 og at der i 1. kvartal 2010 sker afrapportering for an-meldte tilsynsbesøg i 2009.
Jeg har noteret mig det oplyste og det der nu også fremgår af kommunens hjemme-side om tilsyn fremover.
Det har således i år 2008 været Egedal Kommune der – på vegne af Ballerup Kom-mune – skulle føre tilsyn med de botilbud der hører under Ballerup Kommune, herun-der Stokholtbuen.
Som nævnt i pkt. 7.1 kan tilsyn udføres af andre end ansatte hos myndigheden. Det ersåledes ikke et krav at den der udfører tilsyn og rapporterer om sine observationer,skal være ansat i kommunen, jf. pkt. 364 i vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lovom retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis en kommunalbesty-relse indgår aftaler med en person eller en organisation om at udføre et tilsyn, bør detifølge vejledningen i aftalen nøje præciseres hvad opgaven går ud på, og hvilke krite-rier der skal lægges vægt på når tilsynet udføres. Kommunen bevarer under alle om-stændigheder det endelige ansvar, herunder ansvaret for at følge op på tilsynet, ogmyndigheden bør således løbende sikre sig at tilsynet udføres helt i overensstemmel-se med aftalen.
Den myndighed der har tilsynsforpligtelsen, kan således overlade den praktiske udfø-relse af tilsyn til andre, herunder til en anden kommune, men ikke myndighedsudøvel-sen. Den myndighed der efter serviceloven har tilsynsforpligtelsen i det konkrete til-fælde, bevarer således ansvaret for at tilsyn bliver udført, og at der følges op på tilsyn.Det er således alene den myndighed der efter serviceloven har tilsynsforpligtelsen i
84/87
det konkrete tilfælde, der kan tage stilling til hvilke konsekvenser konklusionen i entilsynsrapport skal have.
Ballerup Kommune og Egedal Kommune udarbejdede (i oktober 2007) et fælles til-synskoncept. Dette beskriver nærmere formålet med tilsynet og indholdet af det an-meldte og det uanmeldte tilsyn og indeholder en skabelon for det anmeldte tilsyn ogafsnit om afrapportering og ressourceforbrug. Der er desuden udarbejdet en spørge-guide. Tilsynskonceptet og aftalen findes på Egedal Kommunes hjemmeside.
Da aftalen mellem Ballerup Kommune og Egedal Kommune ikke længere er gælden-de, har jeg ikke nærmere beskrevet indholdet af aftalen og tilsynskonceptet, og jegforetager mig af samme grund heller ikke mere vedrørende denne aftale.
Derimod beder jeg kommunen om at sende mig en kopi af den aftale/det koncept dernu anvendes ved tilsyn.
7.3.3B
Tilsynsbesøg på Stokholtbuen
Ballerup Kommune overtog som tidligere nævnt Stokholtbuen pr. 1. januar 2007 i for-bindelse med kommunalreformens ikrafttrædelse. Socialudvalget i Ballerup Kommunehar gennemført et anmeldt tilsynsbesøg i Stokholtbuen den 10. april 2007. Ved dettetilsyn deltog formanden og næstformanden samt tre andre medlemmer af socialudval-get og en specialkonsulent fra administrationen. Fra Stokholtbuens side deltog for-standeren. Der foreligger en (kort) rapport fra tilsynet der ikke gav anledning til be-mærkninger fra udvalgets side.
Det fremgår af referat af møde i socialudvalget den 13. maj 2008 at der i 2007 kunblev udført ét tilsynsbesøg i hvert tilbud.
Under inspektionen blev det oplyst at Egedal Kommune skulle på tilsynsbesøg påStokholtbuen den 9. juli 2008. Af punktet om øgning af personaleressourcer påStokholtbuen i referatet fra socialudvalgets møde den 12. maj 2009 fremgår det atStokholtbuen i 2008 både havde et anmeldt og et uanmeldt kommunalt tilsyn.
Da jeg hverken på kommunens eller Stokholtbuens hjemmeside havde kunnet findeen rapport eller oplysninger i øvrigt om Egedal Kommunes tilsyn på Stokholtbuen i2008, men det fremgik af tilsynskonceptet at der skulle udarbejdes rapport både fradet anmeldte og det uanmeldte tilsyn, bad jeg i den foreløbige rapport om kopi af til-synsrapporterne fra de nævnte tilsynsbesøg på Stokholtbuen.
85/87
Med brevet af 30. september 2009 har kommunen vedlagt rapporterne fra EgedalKommunes uanmeldte tilsyn den 3. juni 2008 og anmeldte tilsyn den 9. juli 2008 ogStokholtbuens kommentarer til disse rapporter.
Af tilsynsrapporterne fremgår det bl.a. at tilsyn blev udført af to personer, herunder enforstander på et bo- og servicecenter under Egedal Kommune.
Ved det uanmeldte tilsyn besøgte tilsynet to af husene, og i det ene hus havde tilsynetogså samtale med en pårørende der kom på besøg under tilsynet. Rapporten fra dettetilsyn omfatter flere forskellige forhold som de medarbejdere der var til stede, blevspurgt om. I vurderingen af besøg i det ene hus (i rapporten omtalt som hus 13, menifølge Stokholtbuens bemærkninger hertil rettelig hus 19) blev anført følgende:
”Det er tilsynets vurdering at husets beboere er udfordrende for det pædagogiskearbejde og for arbejdsmiljøet. Ved besøget oplevedes en del uro og støj. Husetfremstod ryddeligt og pænt i betragtning af, at besøget var sidst på dagen. Med-arbejderne var imødekommende og aftalte hurtigt hvordan de skulle fordele sigså en af dem hurtigt kunne tale med tilsynet.Det vurderes at der bør være opmærksomhed på•Voldsforebyggelse – beboerne imellem og sikring af medarbejdere•Magtanvendelse – hvordan vurderes omsorgssvigt?•Implementering af procedurer og retningslinjer•Arbejdsmiljø – fastholdelse af medarbejdere, støjgener, normering•Kommunikationsmetoder for beboerne”I vurderingen af besøg i hus 15 er anført følgende:
”Ud fra samtale med medarbejderne og den pårørende, vurderes det, at kommu-nikation mellem ledelse og medarbejdere kunne være bedre. Retningslinjer, mu-ligheder og gensidige forventninger kunne være tydeligere.Det vurderes at beboerne har det godt, men at kompetenceudvikling og fokus påmåden at løse opgaverne på, kunne give beboerne et bedre tilbud.”I rapporten fra det anmeldte tilsyn har tilsynet bl.a. nævnt at de indendørs fællesarea-ler generelt ikke er velegnede til målgruppen. Det var også tilsynets vurdering at dennye ledelsesstruktur havde tilført Stokholtbuen større kontrolmuligheder, overblik overmedarbejderes og beboeres kompetencer, bedre sparringsmuligheder til udarbejdelseaf retningslinjer og bedre opgavefordeling og klarhed om fremtidige indsatsområder.Tilsynet udtalte at der dermed var opnået en større sikkerhed for at den pædagogiskepraksis over for beboerne ikke bliver udøvet tilfældigt.
86/87
I den samlede vurdering skrev tilsynet følgende:
”Tilsynets oplevelse ved besøget var, at ledelse, medarbejdere, beboere varimødekommende og at der var god stemning og en behagelig atmosfære. Detvurderes at Stokholtbuen er i en omstillingsproces fra tidligere organisationsram-mer, værdier, normer og praksis, til nuværende ledelsesrammer og organisati-onsopbygning og implementering af ændrede værdier, normer og praksis.Der er mange bolde i luften og mange gode intentioner om at leve op til værdier-ne ’Et godt sted at bo og et godt sted at arbejde’.Planerne for de valgte indsatsområder: kompetenceudvikling, fastholdelse og re-kruttering af medarbejdere og mere helhed på Stokholtbuen vurderes relevante iforhold til tilsynets opfattelse af den udvikling der skal til for at målgruppen får etgodt helhedstilbud.Det er tilsynets vurdering at Stokholtbuen har rimelige fysiske rammer, der leverop til beboernes behov og organisationens struktur.Der er overvejende overensstemmelse mellem de beskrevne strategier og udvik-lingsplaner og de udtalelser der er fremkommet fra ledelse, medarbejdere og be-boere ved tilsynsbesøget.Det er vurderingen, at der i nogle tilfælde ikke er overensstemmelse mellem ste-dets nuværende beskrevne pædagogiske mål og metoder og det der bliver ud-øvet i praksis.Det vurderes at medarbejderne er glade for den nye struktur og føler at stedet erpå rette vej mod at give beboerne et mere kvalificeret helhedstilbud og medarbej-derne bedre redskaber og dermed en bedre arbejdsplads.Der er udarbejdet mange politikker og retningslinjer for organisationen. Det børovervejes hvordan disse kan implementeres uden at medarbejderne giver opover for så mange informationer.Ud fra det tilsendte materiale og tilsynsbesøget kan opmærksomhedspunkter væ-re:•••••Opdatering af kommunikationsmetoder til støtte for beboernes individuel-le kommunikationshandicapImplementering af retningslinjer til understøttelse af kvaliteten i ydelserneFokus på magtanvendelsesbestemmelser og håndtering af disseRessourcer til at overkomme udviklingsplanerSikre at udviklingsmål og metoder står i forhold til muligt ressourcefor-brug.”
Stokholtbuens kommentarer til rapporterne indeholder foruden kommentarer til tilsy-nets vurderinger en række rettelser til de faktiske beskrivelser i rapporten.
87/87
Til slut i kommentaren til rapporten fra det anmeldte tilsyn har Stokholtbuen anført føl-gende:
”Det er min opfattelse at kvaliteten af denne rapport ikke er tilfredsstillende idetder flere steder er direkte misforståelser og de anvisninger / vurderinger der er,virker særdeles ukonkrete. Det er ikke til at skelne mellem hvad der virkelig i til-synets øjne findes uacceptabelt og hvad der er egentlige udviklingsråd. Jeg erdog enig i at begge elementer skal være til stede”Det fremgår desuden at rapporterne og kommentarerne skulle sendes til BallerupKommune, MED-udvalget og pårørenderådet, og at der bagefter skulle afholdes etmøde med lederen af Stokholtbuen og kommunen med henblik på at drøfte rapporter-ne. Det fremgår ikke hvad der herefter er sket.
Jeg beder om oplysning om den opfølgning der har fundet sted efter udsendelsen afrapporterne og modtagelsen af Stokholtbuens bemærkninger hertil.
Jeg beder endvidere om en kopi af rapporten fra tilsynet på Stokholtbuen i 2009.
Opfølgning34B
Som det fremgår af de enkelte punkter ovenfor, har jeg bedt Stokholtbuen og/ellerBallerup Kommune om nærmere oplysninger mv. om forskellige forhold. Jeg beder omat Stokholtbuens oplysninger mv. sendes gennem kommunen for at kommunen kan fålejlighed til at kommentere det som Stokholtbuen anfører.
Underretning35B
Denne rapport sendes til Stokholtbuen, Ballerup Kommune, Folketingets Retsudvalg,Center for Ligebehandling af Handicappede og til Stokholtbuens beboere og derespårørende.
Lennart FrandsenInspektionschef
