Lov om ændring af våbenloven og krigsmaterielloven1(Mærkning af skydevåben m.v.)

§1

I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juni 2009, foretagesfølgende ændringer:

1.

Somfodnotetil lovens titel indsættes:”Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/51/EF af 21. maj 2008 om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØFom erhvervelse og besiddelse af våben, EU-Tidende 2008 nr. L 179, side5.”

2.

I§ 1, stk. 1,ændres ”tilvirke” til: ”fremstille, herunder samle”.

3.

§ 1, stk. 1, nr. 1,affattes således:”1) Skydevåben samt genstande, der fremtræder som skydevåben ogsom følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombyggeshertil,”

4.

I§ 1, stk. 1,indsættes som nytnr. 2:”2) dele, der er specielt konstrueret eller modificeret til et skydevåben,og som er væsentlige for anvendelsen af våbnet, herunder aftagelige ma-gasiner, bundstykker, baskyler, kamre, løb, låsestole, piber, slæder ogtromler.”Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.

5.

I§ 1indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk.4.Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om undtagelse afdeaktiverede skydevåben fra stk. 1, nr. 1, herunder om godkendelse afdeaktiveringen.”Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

6.

I§ 2indsættes somstk. 4:”Stk.4.Det er forbudt at fremstille, herunder samle, de i § 1, stk. 1, nr.1, nævnte genstande ved hjælp af dele, der er overført i strid med forbud-det i § 7 a, stk. 2, uanset om den pågældende er meddelt tilladelse hertilefter § 1, stk. 1, nr. 1.”

7.

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.

8.

Efter § 3 indsættes:”§

3 a.

Genstande omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, skal i forbindelse medfremstillingen af våbnet mv. forsynes med et unikt mærke, der angiverfabrikantens navn, fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serie-nummer, eller et andet unikt brugervenligt mærke med en numerisk elleralfanumerisk kode til identifikation af fremstillingslandet. Mærket skalplaceres på våbnets tromle, kammer, løb og låsemekanisme.Stk. 2.Mærket på genstande, jf. stk. 1, der indføres fra et land udenfor EU, skal tillige angive importland og importår, medmindre der aleneer tale om en midlertidig indførsel. Er et våben mv. ved indførslen ikkemærket i overensstemmelse med stk. 1, skal våbnet mv. af importørenforsynes med et sådant mærke.Stk. 3.Genstande, jf. stk. 1, der overgår fra statslig ejendom til perma-nent civil brug, skal endvidere forsynes med et mærke, der angiver detland, der foretager overdragelsen. Mærkningen skal forestås af den myn-dighed, der overdrager våbnet mv.Stk. 4.Ammunition til et skydevåben skal i forbindelse med fremstil-lingen forsynes med et mærke, der angiver ammunitionstype og -kaliber,fabrikantens navn og sendingens identifikationsnummer. Mærket skalplaceres på hver pakke færdig ammunition.Stk. 5.Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kanmeddele dispensation fra de i stk. 1-4 nævnte bestemmelser.Stk. 6.Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om udfø-relsen af den i stk. 1-4 nævnte mærkning.Stk. 7.Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, atder skal foretages mærkning af de i § 1 nævnte våben mv. ud over de istk. 1-4 nævnte tilfælde, og om udførelsen af denne mærkning.2

§ 3 b.

Det er forbudt at forvanske, ødelægge, ændre eller fjerne mær-ker, der er påført våben mv. i henhold til § 3 a.”

9.

I§ 4, stk. 2, nr. 3,og§ 5 stk. 4,ændres ”§ 1, stk. 1, nr. 4,” til: ”§ 1, stk.1, nr. 5,”.

10.

I§ 5, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”tilvirke” til: ”fremstille”.

11.

§ 6, stk. 1, nr. 1,affattes således:”1) Våben af enhver art med undtagelse af jagtvåben, jf. dog stk. 2, samtgenstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktio-nen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil.”

12.

I§ 7 a, stk. 1,ændres ”tredjelande” til: ”andre lande end Danmark”.

13.

§ 7 a, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Det er forbudt at erhverve, sælge, levere, transportere eller påanden måde overføre de i stk. 1 nævnte våben m.v. fra ét land til et andet,hvis der ikke fra de kompetente myndigheder i afsender- og modtager-landet og eventuelle transitlande foreligger de efter lovgivningen i ved-kommende lande nødvendige tilladelser til henholdsvis udførsel, indfør-sel og transit, eller hvis våbnene ikke er mærket i overensstemmelse medlovgivningen i vedkommende lande.”

14.

I§ 8, stk. 1,og§ 9, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”§ 2, stk. 1,” til: ”§ 2, stk. 1og stk. 4,”.

15.

§ 10, stk. 1,affattes således:”Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstæn-digheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder §§ 1-2 a, §§ 2 c-2 d, §§ 3 a-3 b, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, § 7, § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1. Påsamme måde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed over-træder § 2, stk. 4, og § 7 a, stk. 2.”

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. FN’s våbenprotokol1.2. Våbendirektiv II1.3. FN’s våbenresolution

2. Intern våbenkontrol af skydevåben mv.

2.1. Gældende ret2.1.1. Våbenlovens interne kontrolordning vedrørende skydevåben mv.2.1.1.1. Hvilke skydevåben er underlagt kontrol?2.1.1.2. Hvilke handlinger er underlagt kontrol?2.1.1.3. Generel tilladelse til erhvervelse af skydevåben mv.2.1.2. Krigsmateriellovens kontrolordning vedrørende skydevåben mv.2.2. FN’s våbenprotokol2.3. Våbendirektiv II2.4. Lovforslagets indhold2.4.1. Udvidelse af den produktmæssige afgrænsning afvåbenkontrollen2.4.2. Bemyndigelse til undtagelse af deaktiverede skydevåben2.4.3. Præcisering af forbuddet mod fremstilling af skydevåben mv.uden tilladelse2.4.4. Grundlaget for meddelelse og tilbagekaldelse af envåbentilladelse2.4.5. Generel tilladelse til erhvervelse af skydevåben mv.

3. Mærkning og registrering af skydevåben og ammunition

3.1. Gældende ret3.1.1. Mærkningskrav efter våbenloven3.1.2. Krav til registrering af skydevåben3.2. FN’s våbenprotokol3.3. Våbendirektiv II3.4. FN’s våbenresolution3.5. Lovforslagets indhold3.5.1. Indførelse af krav til mærkning af skydevåben og ammunition3.5.2. Udvidet registrering af skydevåben5

4. Ekstern våbenkontrol af skydevåben mv.

4.1. Gældende ret4.1.1. Våbenlovens eksportkontrol4.1.1.1. Generel kontrol af udførsel fra dansk territorium4.1.1.2. Kontrol af udførsel mv. af skydevåben til brug for jagt ogkonkurrenceskydning4.1.1.3. Fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger omoverførsel af skydevåben mv.4.1.2. Våbenlovens kontrol af transport af våben mellem andre lande4.1.3. Straffelovens jurisdiktionsregler4.2. FN’s våbenprotokol4.3. Våbendirektiv II4.4. Lovforslagets indhold4.4.1. Udvidelse af forbuddet mod internationale våbenoverførsler4.4.2. Forbud mod fremstilling af skydevåben ved brug af dele, derhar været genstand for ulovlig handel4.4.3. Præcisering af den geografiske udstrækning af bemyndigelsentil at forbyde våbentransport mellem tredjelande4.4.4. Våbenpas og våbenhandlere4.4.5. Justering af den praktiske behandling af sager om udførsel afskydevåben mv.

5. Våbenformidling

5.1. Gældende ret5.1.1. Våbenformidling efter våbenloven5.2. FN’s våbenprotokol5.3. Våbendirektiv II5.4. Lovforslagets indhold

6. Mærkefalsk mv.

6.1. Gældende ret6.1.1. Kriminalisering efter våbenloven6.1.2. Kriminalisering efter straffeloven6.2. FN’s våbenprotokol6.3. Våbendirektiv II6.4. Lovforslagets indhold

7. Straf og konfiskation mv.

7.1. Gældende ret7.1.1. Strafferamme og subjektive krav6

7.1.2. Konfiskation og beslaglæggelse mv.7.1.2.1. Konfiskation7.1.2.2. Beslaglæggelse7.2. FN’s våbenprotokol7.3. Våbendirektiv II7.4. Lovforslagets indhold7.4.1. Strafferamme og kriminaliseringens geografiske udstrækning7.4.2. Subjektive krav7.4.3. Konfiskation og beslaglæggelse

8. Politi og forsvar

8.1. Gældende ret8.1.1. Våbenlovens undtagelse af politi og forsvar fra visse forbud8.2. Lovforslagets indhold

9. Informationsudveksling og samarbejde

9.1. Rigspolitiets deltagelse i informationsudveksling og internationaltsamarbejde om skydevåben mv.9.2. FN’s våbenprotokol9.3. Våbendirektiv II9.4. FN’s våbenresolution9.5. Lovforslagets indhold

10. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

12. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Bilag 1: FN’s våbenprotokolBilag 2: Våbendirektiv IBilag 3: Våbendirektiv IIBilag 4: FN’s våbenresolutionBilag 5: Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1. IndledningLovforslaget har til formål at gennemføre FN’s protokol af 31. maj 2001om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben ogdele, komponenter samt ammunition hertil (”FN’s våbenprotokol”), FN’sresolution af 8. december 2005 om et internationalt instrument, der skalsætte staterne i stand til i tide og på pålidelig vis at identificere og sporeulovlige våben (”FN’s våbenresolution”), samt Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 om ændring af Rådetsdirektiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben(”våbendirektiv II”).Lovforslaget indebærer en udvidelse af våbenlovens produktmæssigeanvendelsesområde, så også genstande, der ligner skydevåben, og somkan ombygges hertil, omfattes af lovens kontrolordning. Endviderejusteres lovens definition af dele til skydevåben, så alle væsentlige deletil skydevåben udtrykkeligt omfattes heraf. Der foreslås samtidig indførten bemyndigelse til justitsministeren til administrativt at fastsætte regler,der præciserer, hvornår deaktiverede skydevåben falder uden for lovenskontrolordning. Herudover præciseres det, hvilke handlinger der erunderlagt kontrol efter våbenloven, så kontrollen medfremstillingafskydevåben mv. udtrykkeligt udstrækkes til også at omfattesamlingaf depågældende produkter.Med henblik på bedre identifikation og sporing af skydevåben mv.indebærer lovforslaget endvidere, at der stilles krav til mærkning afskydevåben og ammunition, samtidig med at det forbydes at forvanske,ødelægge, ændre eller fjerne disse mærker.Endelig foreslås en væsentlig udvidelse af våbenlovens forbud moduautoriserede internationale våbenoverførsler, så der – udover deteksisterende forbud modtransportaf våben uden de nødvendigetilladelser hertil fra myndighederne i afsender- og modtagerlandet – ogsåindføres et forbud mod aterhverve, sælge, levere eller på anden mådeoverførede nævnte våben fra ét land til et andet, hvis der ikke foreliggerde fornødne tilladelser hertil fra myndighederne i afsender- ogmodtagerlandet og eventuelle transitlande, eller hvis våbnene ikke ermærket i overensstemmelse med lovgivningen i de pågældende lande.Der foreslås samtidig et forbud mod at fremstille skydevåben ved hjælpaf dele, der har været genstand for sådan uautoriseret våbenoverførsel.8

Lovforslaget indebærer i øvrigt en udvidelse af krigsmateriellovensproduktmæssige anvendelsesområde, så genstande, der lignerskydevåben, og som kan ombygges hertil, også omfattes afkontrolordningen i denne lov. Herudover præciseres det, at kontrollenmedfremstillingaf skydevåben mv. også omfattersamlingaf disseprodukter.Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget efter grundlovens §19 samtykke til, at Danmark ratificerer FN’s våbenprotokol.FN’s våbenprotokol og våbendirektiv II er optrykt som henholdsvis bilag1 og bilag 3 til lovforslaget.1.1. FN’s våbenprotokolFN’s Generalforsamling vedtog den 31. maj 2001 ved resolution nr.55/255 en protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handelmed skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil (Protocolagainst the illicit manufacturing of and trafficking in firearms, their partsand components and ammunition supplementing the United NationsConvention against transnational organized crime). Protokollen knyttersig til FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridendekriminalitet (også kaldet Palermo-konventionen), som blev vedtaget den15. november 2000 ved resolution 55/25.FN’s våbenprotokol har til formål at fremme, lette og styrke samarbejdetmellem de kontraherende stater med henblik på at forebygge, bekæmpeog udrydde ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele,komponenter samt ammunition hertil.Våbenprotokollen indfører på denne baggrund et fælles begrebsapparat,så alle kontraherende stater opererer med den samme forståelse afbegreberne ”skydevåben”, ”dele til skydevåben” og ”ammunition”, jf.artikel 3, samt nogle generelle principper for deaktivering af skydevåbenog godkendelse heraf, jf. artikel 9. For at lette sporing og identifikation afborteblevne og stjålne skydevåben indføres tillige krav til unik mærkningog registrering af skydevåben i mindst 10 år (artikel 7 og 8).Endvidere forpligtes de kontraherende stater i medfør afvåbenprotokollens artikel 5 til at kriminalisere dels ulovlig fremstilling afog handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition9

hertil, dels forfalskning, ødelæggelse, bortfjernelse og ændring af demærker, der kræves på skydevåben i overensstemmelse med protokollensregler herom. Våbenprotokollen forpligter alene de kontraherende statertil at kriminalisere forsætlige handlinger, men kriminaliseringen skalogså omfatte medvirken til og forsøg på disse handlinger.I FN’s våbenprotokol artikel 3, litra d, defineres ”ulovlig fremstilling”som fremstilling eller samling af skydevåben samt dele, komponenter ogammunition hertil, hvis delene eller komponenterne er ulovligt handlet;hvis myndighederne i det land, hvor fremstillingen eller samlingen findersted ikke har meddelt de nødvendige tilladelser hertil, eller hvisskydevåbnene ikke i forbindelse med fremstillingen er forsynet med etmærke i overensstemmelse med våbenprotokollens regler herom.Udtrykket ”ulovlig handel” er i våbenprotokollens artikel 3, litra e,defineret som indførsel, udførsel, erhvervelse, salg, levering, transporteller overførsel af skydevåben mv. fra eller gennem én kontraherede statsterritorium til en anden kontraherende stats territorium, hvis én afstaterne ikke har meddelt tilladelse hertil i overensstemmelse medprotokollens bestemmelser, eller hvis skydevåbnene ikke er mærket ioverensstemmelse med våbenprotokollens regler herom.Efter våbenprotokollens artikel 10 er de kontraherende stater i øvrigtpålagt at etablere og opretholde et effektivt system i relation tilmeddelelse af disse tilladelser til udførsel, indførsel og internationaltransit af skydevåben mv. Staterne skal tillige udveksle relevantinformation om de nationale aktører på markedet for skydevåben samtpraktiske erfaringer og retspraksis på området, ligesom de skalsamarbejde om identifikation og sporing af skydevåben mv., jf. artikel12.Våbenprotokollen forpligter således de kontraherende stater til atkriminalisere handel af skydevåben mv. fra eller gennem énkontraherende stat til en anden, både når der ikke foreligger tilladelser fradisse stater til henholdsvis indførsel, udførsel og transit, og nårskydevåben ikke er mærket i overensstemmelse med protokollensbestemmelser herom. De kontraherende stater er forpligtet til atkriminalisere sådan uautoriseret og umærket våbenoverførsel, selv omder ikke er tale om indførsel, udførsel eller transit, der relaterer sig til denenkelte kontraherende stats eget territorium.10

Efter protokollens artikel 6 skal de kontraherende stater endvidere sikre,at der kan ske konfiskation og beslaglæggelse af skydevåben mv., der påden anførte vis har været genstand for ulovlig fremstilling eller ulovlighandel.FN’s våbenprotokol finder i henhold til artikel 4, stk. 2, ikke anvendelsepå mellemstatslige transaktioner eller på statslige overførsler, hvoranvendelsen af protokollen vil gribe ind i en kontraherende stats ret til atskride til handling i den nationale sikkerheds interesse ioverensstemmelse med FN-pagten.Våbenprotokollen er på nuværende tidspunkt undertegnet af 52 stater ogratificeret, accepteret, godkendt eller tiltrådt af 79 stater. Protokollentrådte i kraft den 3. juli 2005, hvor den var ratificeret, accepteret,godkendt eller tiltrådt af 40 stater. Danmark har undertegnet, men endnuikke ratificeret protokollen.En ratifikation af FN’s våbenprotokol vil indebære, at protokollen erfolkeretligt bindende for Danmark.1.2. Våbendirektiv II1.2.1.Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 16. oktober 2001 enafgørelse om undertegnelse af FN’s våbenprotokol på vegne af Det Eu-ropæiske Fællesskab. Kommissionen har den 16. januar 2002 underteg-net våbenprotokollen på vegne af EU.I forlængelse af rådsafgørelsen om EU’s undertegnelse af FN’s våben-protokol henstillede Rådets Juridiske Tjeneste ved et notat af 6. juli 2001til, at medlemsstaterne undlader at ratificere våbenprotokollen, før dennødvendige regulering på EU-niveau er gennemført, så EU og medlems-staterne kan foretage ratifikation samtidig.Det var vurderingen, at en sammenhængende og effektiv gennemførelseaf FN’s våbenprotokol i EU-sammenhæng nødvendiggjorde, at der blevforetaget visse ændringer i Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991om erhvervelse og besiddelse af våben (”våbendirektiv I”), idet flere afde internationale forpligtelser, der indføres med våbenprotokollen, berø-rer direktivets anvendelsesområde. Våbendirektiv I er optaget som bilag2 til lovforslaget.11

Våbendirektiv I blev indført som følge af ophævelsen af kontrollen vedde indre grænser i EU fra den 1. januar 1993. Med ophævelsen af kon-trollen med besiddelse af visse skydevåben ved EU’s indre grænser ansåman det således for påkrævet at indføre regler, der gør det muligt at udfø-re kontrol i medlemsstaterne. Direktivet indeholder med henblik herpåregler om erhvervelse og besiddelse af skydevåben samt om overførsel afskydevåben mellem medlemsstaterne. Direktivet pålægger som udgangs-punkt alene medlemsstaterne at gennemføre en række mindstekrav. Med-lemsstaterne har således – bortset fra reglerne om det såkaldte europæi-ske våbenpas (artikel 12, stk. 2) – mulighed for at indføre strengere for-anstaltninger end dem, der er fastlagt i direktivet, jf. direktivets artikel 3.Den danske lovgivning, der var gældende ved vedtagelsen af våbendirek-tiv I, var i det væsentlige i overensstemmelse med direktivets bestemmel-ser. Til gennemførelse af direktivet fandtes det derfor alene nødvendigt atudstede bekendtgørelse nr. 972 af 9. december 1992 om erhvervelse, be-siddelse og transport af skydevåben for personer bosiddende i et EF-land,bekendtgørelse nr. 973 af 9. december 1992 om ændring af bekendtgørel-se om våben (nu bekendtgørelse nr. 997 af 19. oktober 2009 om våben ogammunition mv.) samt cirkulæreskrivelse af 21. december 1992 om § 19i Justitsministeriets cirkulære af 19. juli 1988 om våben mv. (nu cirkulæ-re nr. 8 af 26. januar 2000 om våben og ammunition mv., som senestændret ved cirkulære nr. 59 af 29. oktober 2008).1.2.2.Ændringerne af våbendirektiv I blev vedtaget den 21. maj 2008som våbendirektiv II, der foreslås gennemført ved dette lovforslag. Vå-bendirektiv II har som sit primære formål at tilpasse våbendirektiv I, såbestemmelserne bringes i overensstemmelse med FN’s våbenprotokol,således at EU kan ratificere protokollen.Våbendirektiv II gennemfører FN’s våbenprotokol inden for EU i detomfang, bestemmelserne ligger inden for våbendirektivets anvendelses-område (dvs. Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelseaf skydevåben, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/51/EF af 21. maj 2008). Ændringsdirektivet regulerer således er-hvervelse og besiddelse af skydevåben samt overførsel af skydevåbenmellem medlemsstaterne, men ikke overførsler fra EU til tredjelande. Demedlemsstater, der ratificerer våbenprotokollen, skal derfor træffe pas-sende foranstaltninger til gennemførelse af protokollens bestemmelserom våbenoverførsler fra EU til tredjelande.12

Ved våbendirektiv II, artikel 1, stk. 1, litra d (våbendirektivets nye artikel1, stk. 2 a og 2 b) præciseres det, hvad der i våbendirektivet forstås vedulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenterog ammunition hertil, ligesom definitionerne af disse skydevåben mv.justeres. Ved artikel 1, stk. 2 (våbendirektivets nye artikel 4, stk. 1-5)fastslås et krav om mærkning af skydevåben og færdig ammunition samtet krav om etablering af et elektronisk dataregistreringssystem, hvor op-lysninger om skydevåben skal registreres og bevares i mindst 20 år. Her-udover indføres ved artikel 1, stk. 13 (våbendirektivets nye bilag I, afsnitIII, litra a) nogle generelle principper for deaktivering af skydevåben oggodkendelse heraf.Våbendirektiv II artikel 1, stk. 11 (våbendirektivets nye artikel 16) inde-bærer endvidere en justering af de sanktioner, der kan finde anvendelseved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører våben-direktivet, så det tydeliggøres af sanktionerne skal være effektive, stå irimeligt forhold til lovovertrædelsernes grovhed og have afskrækkendevirkning. Præamblens betragtning nr. 10 betoner i tilknytning hertil, atoverholdelse af våbenprotokollens artikel 5 og 6 (om kriminalisering afulovlig fremstilling af og handel med skydevåben mv. og konfiskation ogbeslaglæggelse af disse genstande) i visse alvorlige tilfælde kræver, atder anvendes strafferetlige sanktioner, og at våbnene konfiskeres.1.2.3.Våbendirektiv II har endvidere til formål at tydeliggøre indholdetaf nogle af de eksisterende forpligtelser i våbendirektiv I for at sikre, atdirektivet bliver anvendt på en ensartet måde i hele EU. Dette har navnligført til justeringer af reglerne om det europæiske våbenpas og om infor-mationsudveksling om våbenoverførsler mellem medlemsstaterne.Ved våbendirektiv II artikel 1, stk. 1, litra e, og stk. 8 (våbendirektivetsnye artikel 1, stk. 4, og 12, stk. 2) og præamblens betragtning nr. 14 præ-ciseres det således, at det europæiske våbenpas er det primære dokumenttil brug for jægere og konkurrenceskytter, når de er i besiddelse af sky-devåben under en rejse til en anden medlemsstat, og ved våbendirektiv IIartikel 1, stk. 9 (våbendirektivets nye artikel 13, stk. 3) nedsættes en kon-taktgruppe i EU-regi til forum for medlemsstaternes regelmæssige ud-veksling af oplysninger om våbenoverførelser.

1.3. FN’s våbenresolutionFN’s generalforsamling vedtog den 8. december 2005 en resolution omet internationalt instrument, der skal sætte staterne i stand til i tide og påpålidelig vis at identificere og spore ulovlige håndskydevåben og lettevåben (International Instrument to Enable States to Identify and Trace, ina Timely and Reliable Manner, illicit Small Arms and Light Weapons).Resolutionen skal efter sit indhold ses som et supplement til FN’s våben-protokol og fortolkes i overensstemmelse hermed.Formålet med resolutionen er at forbedre effektiviteten af og supplere deeksisterende bilaterale, regionale og internationale aftaler med sigte på atforebygge, bekæmpe og standse alle former for ulovlig handel med hånd-skydevåben og lette våben. Til forskel fra våbenprotokollen omfatter re-solutionen således alene skydevåben og ikke dele eller ammunition hertil.Resolutionen baserer sig i vidt omfang på de forpligtelser, der allerede erpålagt de kontraherende stater, der har ratificeret FN’s våbenprotokol,dvs. krav til mærkning og registrering af skydevåben samt krav til sam-arbejde om sporing af håndskydevåben og lette våben. Resolutionen ind-fører imidlertid en række selvstændige krav til den praktiske gennemfø-relse af disse forpligtelser, herunder krav til mærkets placering og hold-barhed samt en forlængelse af våbenprotokollens krav til bevaring af re-gistrerede oplysninger om skydevåben, så oplysningerne som udgangs-punkt skal bevares på ubestemt tid. Resolutionen indfører herudover kravtil den praktiske fremgangsmåde for samarbejdet om identifikation ogsporing af håndskydevåben og lette våben.FN’s våbenresolution er politisk forpligtende for Danmark.2. Intern våbenkontrol af skydevåben mv.2.1. Gældende ret2.1.1. Våbenlovens interne kontrolordning vedrørende skydevåben mv.2.1.1.1.Efter § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, i våbenloven (lovbekendtgørelsenr. 704 af 22. juni 2009 om våben og eksplosivstoffer) er det forbudtuden tilladelse af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger der-til, at indføre, tilvirke, ved overdragelse at erhverve, besidde, bære elleranvende en række nærmere angivne genstande og stoffer, herunder sky-14

devåben, visse dele til skydevåben (piber, låsestole, aftagelige magasinerog baskyler) samt ammunition til skydevåben, herunder også patronhyl-stre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler. Der kræves tilsva-rende tilladelse til lyddæmpere, der er konstrueret til montering på sky-devåben, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 8, og optisk elektroniske sigte-midler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infra-rødt udstyr, hvis de er konstrueret til montering på skydevåben, jf. lovens§ 1, stk. 1, nr. 9. Efter lovens § 2, stk. 2, er det endvidere forbudt at over-drage eller overlade andre besiddelsen af de anførte genstande og stoffer,medmindre erhververen eller modtageren foreviser den fornødne tilladel-se.Undtaget fra forbuddet er efter våbenlovens § 1, stk. 2, visse luft- og fje-derbøsser, kulsyredrevne hardball- og paintballvåben, pyrotekniske artik-ler, visse indstikningspatroner samt slagteapparater med tilhørende am-munition.Tilladelse til at fremstille håndskydevåben mv. meddeles af Justitsmini-steriet, der også meddeler tilladelse til at indføre, erhverve, besidde, bæreog anvende maskinpistoler, fuldautomatiske rifler og maskingeværersamt dele og ammunition hertil, jf. våbenbekendtgørelsens § 2, stk. 2 og3. I øvrigt meddeles tilladelse til håndskydevåben samt dele og ammuni-tion hertil, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1 og 2, afpolitiet, jf. våbenbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Politiet meddeler også til-ladelse til lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler, jf. våbenbe-kendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 og 6.2.1.1.2.Våbentilladelse meddeles alene til personer, om hvis personligeforhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør detbetænkeligt at imødekomme ansøgningen, jf. våbenbekendtgørelsens §37, og tilladelse gives som udgangspunkt alene til personer på mindst 18år. Våbentilladelse til personer under 18 år gives således kun, hvis ansø-geren enten er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år,eller hvis den pågældende har erhvervet jagttegn, jf. § 16 i våbencirkulæ-ret (cirkulære nr. 8 af 26. januar 2000 om våben og ammunition mv. somsenest ændret ved cirkulære nr. 59 af 29. oktober 2008). Meddelelse aftilladelse til personer under 18 år er altid betinget af, at forældremyndig-hedens indehaver skriftligt samtykker hertil.

Efter våbencirkulærets § 2 meddeles våbentilladelse endvidere kun tilbestemte formål, herunder til medlemmer af skytte- og jagtforeninger,fugle- og skiveskydningsforeninger, personer med jagttegn, personermed behov for våbnet til erhvervsmæssige formål, museer og offentligesamlinger samt personer, der har en ganske særlig interesse i at besiddejagtvåben, f.eks. med henblik på senere overdragelse til livsarvinger, derendnu er mindreårige.Uden for disse formål gives våbentilladelse kun i særlige tilfælde, hvoransøgeren har en rimelig interesse i våbenbesiddelse. Tilsvarende givestilladelse til lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler kun i særligetilfælde, jf. våbencirkulærets §§ 7 og 8.For meddelelse af våbentilladelse til skydevåben, som kategoriseres somsærligt farlige (f.eks. pistoler, halvautomatiske rifler og visse glatløbedehaglgeværer) gælder særlig strenge krav, jf. våbencirkulærets §§ 19 og20. Der kan kun gives tilladelse til sådanne våben under ganske særligeomstændigheder, og da kun hvis ansøgeren er fyldt 20 år og er kendt somen absolut pålidelig person. Medlemmer af skytteforeninger, som ønskertilladelse til pistoler skal endvidere i mindst 2 år have været aktivt sky-dende medlem af en skytteforening.2.1.1.3.En våbentilladelse kan i almindelighed kun omfatte ét våben, jf.våbenbekendtgørelsens § 40. Tilladelse til visse, navnlig ældre våben,kan dog meddeles uden antalsmæssig begrænsning. Meddelelse af tilla-delse sker normalt mod betaling af et gebyr på 840 kr., jf. våbenlovens §6 b. Visse tilladelser er dog gebyrfri, herunder bl.a. tilladelser til ammu-nition, piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler, jf. våbenlovens§ 6 b, nr. 1 og 2, og tilladelser til lyddæmpere og optiske elektroniskesigtemidler, jf. lovens § 6 b, nr. 3.Som udgangspunkt har en tilladelse til at erhverve, besidde, bære elleranvende et skydevåben en gyldighedstid på 5 år, jf. våbenlovens § 6 d,stk. 1, mens politiets tilladelser til indførsel ikke gives med en gyldighedpå over henholdsvis 3 og 6 måneder, jf. våbencirkulærets § 27, stk. 1, og§ 28, stk. 2. En våbentilladelse kan til enhver tid tilbagekaldes, jf. § vå-benlovens § 2 f.

Forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1 og 2, mod at indføre,tilvirke, erhverve, besidde, bære eller anvende skydevåben, dele til sky-devåben og ammunition hertil uden tilladelse gælder ikke for militæremyndigheder og politiet, jf. våbenlovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1.2.1.1.4.Overtrædelse af våbenlovens forbud mod at indføre, tilvirke, er-hverve, besidde, bære eller anvende skydevåben mv. uden tilladelse straf-fes efter lovens § 10, stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller un-der skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Er der tale om en for-sætlig overtrædelse af forbuddet vedrørende skydevåben under særligskærpende omstændigheder, fastsættes straffen efter straffelovens § 192a, stk. 1, med fængsel fra 1 år indtil 6 år. Anden forsætlig overtrædelse afvåbenloven under særlig skærpende omstændigheder, straffes efter lo-vens § 192 a, stk. 2, med fængsel indtil 6 år. Sker overtrædelsen af § 192a med forsæt til terrorisme, er strafferammen fængsel indtil livstid i med-før af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6.2.1.1.1. Hvilke skydevåben er underlagt kontrol?Våbenlovens kontrolordning omfatter alene egentlige skydevåben og ik-ke attrapvåben, dvs. ydre efterligninger af skydevåben.Kontrolordningen omfatter heller ikke skydevåben, der – i overensstem-melse med Justitsministeriets anvisninger – er deaktiveret, dvs. ubrug-bargjort på en sådan måde, at våbenets funktionsduelighed ikke kan re-etableres.Efter Justitsministeriets faste praksis anses et skydevåben som deaktive-ret, hvis hele våbnet med undtagelse af skæftet er gennemsavet på langs.Justitsministeriet har kun i ganske særlige tilfælde godkendt, at våben,som er deaktiveret på anden måde, falder uden for våbenlovens anven-delsesområde. Dette er sket efter en nøje individuel vurdering af det en-kelte våben og de konkrete omstændigheder. Baggrunden for denne prak-sis er, at gennemsavning af skydevåben på langs anses for at være denmest effektive metode, som samtidig er forholdsvis simpel at udføre ogenkel at kontrollere. En anerkendelse af alternative metoder vurderes atmedføre en højere risiko for reetablering af våbnenes funktionsdygtig-hed. Vestre Landsret har stadfæstet denne praksis ved ankedom af 26.marts 2008 (14. afdeling, S-1938-07).

Som anført omfatter våbenloven både hele skydevåben og visse nærmereangivne dele hertil, nemlig piber, låsestole, aftagelige magasiner ogbaskyler, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, samt lyddæmpere og visse op-tisk elektroniske sigtemidler, hvis disse genstande er konstrueret til mon-tering på skydevåben, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 8 og 9.Efter retspraksis er ordlyden af lovens forbud mod våbendele uden tilla-delse ikke udtømmende, jf. Østre Landsrets dom af 17. maj 1993 (15.afdeling, nr. 308/1991), hvorefter også tre revolvertromler, nogle ram-medele og et bundstykke blev anset som omfattet af forbuddet, samtØstre Landsrets dom af 30. oktober 1996 (11. afdeling, nr. 3560-96),hvor også en hurtiglader, tre bundstykker og en laderamme blev ansetsom omfattet af forbuddet, jf. UfR1997.67Ø.Afgørende for, om en separat våbendel er omfattet af våbenlovens kon-trolordning, er således i praksis, om komponenten er omfattet af ordlydenaf forbuddet i lovens § 1, stk. 1, nr. l, eller nr. 8 og 9, eller i øvrigt måanses for en vital våbendel.2.1.1.2. Hvilke handlinger er underlagt kontrol?Våbenloven forbyder en række nærmere anførte gerninger, medmindreder foreligger tilladelse hertil, herunder at tilvirke, ved overdragelse aterhverve, besidde, bære eller anvende bestemte genstande og stoffer(bl.a. skydevåben, visse dele til skydevåben og ammunition), jf. våbenlo-vens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1. Efter lovens § 2, stk. 2, er detendvidere forbudt at overdrage eller overlade andre besiddelsen af de an-førte genstande og stoffer, medmindre erhververen eller modtageren fo-reviser den fornødne tilladelse. I relation til skabelsen af et skydevåbenmv. er kontrollen således begrænset til et forbud modtilvirkning.Bestemmelsens forarbejder (lovforslag nr. 88 af 7. december 1928, Rigs-dagstidenden s. 4101 ff.) indeholder ikke en nærmere beskrivelse af ud-trykket ”tilvirkning”. Det fremgår imidlertid af våbenlovens § 2, stk. 3, atlovens forbud ikke skal være til hinder for, at et skydevåbens pibe- ellerlåsedele, dele af baskyler eller aftagelige magasiner ved istandsættelsefornys.

2.1.1.3. Generel tilladelse til erhvervelse af skydevåben mv.Som anført er det justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger der-til, der meddeler tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåbenmv., jf. våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1 og 2. Tilladelse meddeles tilet eller flere konkrete våben, og ikke som en generel tilladelse til et ikkenærmere specificeret antal våben. En sådan generel tilladelse kan dog ivisse tilfælde meddeles erhvervsdrivende.I henhold til våbenbekendtgørelsens §§ 31 og 32 kan politidirektøren så-ledes meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til dels at erhverve ogbesidde våben og ammunition mv. med henblik på videresalg, dels at be-sidde våben mv. med henblik på reparation, service og anden erhvervs-mæssig virksomhed, så den erhvervsdrivende ikke i hvert enkelt tilfældeskal ansøge om særskilt våbentilladelse.Meddelelse af en generel tilladelse forudsætter, at den erhvervsdrivendeog dennes ansattes opfylder vandelskravet i våbenbekendtgørelsens § 37,dvs. de pågældendes personlige forhold og hidtidige vandel må ikke gøredet betænkeligt at imødekomme ansøgningen. Det er endvidere et krav,at de pågældende har et rimeligt kendskab til våben og har mulighed forat opbevare (og forhandle) våbnene på betryggende måde, samt at det iøvrigt efter en konkret vurdering må anses for ubetænkeligt at give tilla-delse. Politidirektøren kan herudover fastsætte yderligere vilkår.En generel tilladelse kan ikke omfatte tilladelse til glatløbede haglgevæ-rer med en pibelængde på under 55 cm og fuldautomatiske skydevåben,jf. våbenbekendtgørelsens § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2. En generel tilladel-se til at erhverve og besidde våben med henblik på videresalg kan i øvrigtkun omfatte erhvervelse fra danske fabrikanter, importører eller forhand-lere af våben og ammunition, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 3. Visse vå-ben, herunder rifler og glatløbede haglgeværer med en pibelængde påmindst 55 cm, og ammunition, kan dog erhverves fra private.2.1.2. Krigsmateriellovens kontrolordning vedrørende skydevåben mv.Efter § 2, jf. § 1, i krigsmaterielloven (lovbekendtgørelse nr. 720 af 7. juli2009 om krigsmateriel m.v.) er det forbudt uden tilladelse fra justitsmini-steren at fremstille bl.a.:- skydevåben, bortset fra våben, der er specielt konstrueret til jagt-brug, sportsbrug eller lignende,19

- ammunition, som kan anvendes til militære formål, samt- komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i det anfør-te materiel mv., og som ikke finder civil anvendelse.Tilladelse til fremstilling af krigsmateriel meddeles af justitsministeren,som kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen, jf. lovens § 2. Efter be-stemmelsens forarbejder (lovforslag nr. 147 af 17. januar 1990, Folke-tingstidende tillæg A, s. 3774) omfatter kontrolordningen som udgangs-punkt alle dele af fremstillingsprocessen. Reparation og lignende afkrigsmateriel er dog ikke omfattet af ordningen. Ændringer af en eksiste-rende genstand, så den fremtræder som en ny genstand, er derimod om-fattet af kontrolordningen.Justitsministeren kan efter lovens § 14 meddele dispensation fra kravetom tilladelse, hvis den pågældende virksomhed kun i ringe omfang frem-stiller krigsmateriel eller udelukkende beskæftiger sig med underordnededelprocesser i fremstillingen. Både tilladelser og dispensationer kan til-bagekaldes, hvis særlige forhold taler derfor, jf. § 5, stk. 2, og § 14, stk.2.Loven finder ikke anvendelse på virksomheder, som er ejet af staten, jf. §1, stk. 2.Overtrædelse af krigsmateriellovens § 2 straffes med bøde, fængsel indtil4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1år, jf. § 15, stk. 1 og 2, i krigsmaterielloven.I forhold til våbenloven udgør krigsmaterielloven en speciallov. Der skalsåledes ikke søges om tilladelse til fremstilling af skydevåben og ammu-nition til militær anvendelse efter både krigsmaterielloven og våbenlo-ven, men alene efter krigsmaterielloven.2.2. FN’s våbenprotokol2.2.1.Som indledningsvist anført forpligtes de kontraherende stater vedvåbenprotokollens artikel 5 til at kriminalisere dels ulovlig fremstilling afog handel med skydevåben samt dele, komponenter og ammunition her-til, dels forfalskning, ødelæggelse, bortfjernelse og ændring af de mær-ker, der kræves på skydevåben i overensstemmelse med våbenprotokol-lens regler herom.20

Til nærmere fastlæggelse af den produktmæssige udstrækning af de på-gældende forbud og protokollens øvrige anvendelsesområde indføresmed våbenprotokollens artikel 3, stk. 1, litra a-c, et fælles begrebsappa-rat, således at alle kontraherende stater i nævnte henseende skal opereremed samme forståelse af begreberne ”skydevåben”, ”dele til skydevå-ben” og ”ammunition” hertil.Skydevåbendefineres således som ethvert bærbart våben med et løb, somenten affyrer, er konstrueret til at affyre eller på enkel vis vil kunne om-dannes til at affyre et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af etbrændbart drivmiddel, dog undtaget antikke våben og replikaer heraf.Dele til skydevåbener defineret som enhver komponent eller reservedel,som er specielt designet til brug for et skydevåben, og samtidig er væ-sentlig for våbnets anvendelse, herunder løb, kammer, låsestol, slæde,tromle, bundstykke, slagboltblokering og lyddæmper. Somammunitionanses såvel den hele patron som komponenter til brug for fremstillingenaf ammunition, dvs. patronhylstre, tændladninger, drivladninger, fæng-hætter, krudt, kugler og projektiler, i det omfang disse komponenter kræ-ver særskilt tilladelse efter de kontraherende staters nationale lovgivning.2.2.2.Våbenprotokollens definition af skydevåben, dele til skydevåbenog ammunition hertil er bl.a. relevant for protokollens krav om kriminali-sering af manglende overholdelse af kontraherende staters interne våben-kontrol, dvs. det anførte forbud modulovlig fremstillingaf skydevåbenmv., jf. protokollens artikel 5, stk. 1, litra a.Efter FN’s våbenprotokols artikel 3, litra d, punkt ii, indebærer forbuddetmodulovlig fremstillingsåledes bl.a., at de kontraherende stater er for-pligtet til at indføre et forbud mod at fremstille og samle skydevåben,dele til skydevåben og ammunition hertil, hvis der ikke foreligger tilla-delse til fremstillingen eller samlingen fra de kompetente nationale myn-digheder. Våbenprotokollens definition af skydevåben mv. udgør i nævn-te forbindelse den produktmæssige afgrænsning af forbuddets udstræk-ning.Våbenprotokollen indeholder ikke en tilsvarende afgrænsning af, hvilkehandlinger der er omfattet af forbuddet, da protokollen ikke indeholdernogen definition af begreberne ”fremstilling” og ”samling”. Det må imid-lertid antages, at formålet med at forbyde begge handlinger under samle-betegnelsen ”ulovlig fremstilling” er at sikre, at alle stadier i fremstil-lingsprocessen omfattes af protokollens forbud.21

Våbenprotokollen tager ikke stilling til, om deaktiverede skydevåben –dvs. våben der er varigt ubrugbargjorte, så deres funktionsdygtighed ikkepå ny kan reetableres – skal omfattes af de nationale bestemmelser, dervedtages til gennemførelse af protokollen. Protokollen (artikel 9) kræverdog, at stater, som i deres nationale lovgivning har undtaget deaktiveredeskydevåben fra kontrol, sikrer sig, at sådanne skydevåbens vitale dele ervarigt funktionsudygtige, så det ikke ved udskiftning eller reparation afdisse dele er muligt at reaktivere våbnet. De kompetente nationale myn-digheder skal i den forbindelse enten udstede en attest eller et andet do-kument som bevis for den udførte deaktivering eller markere godkendel-sen heraf ved et synligt mærke på skydevåbnet.2.3. Våbendirektiv II2.3.1.Våbendirektiv II indeholder ikke en bestemmelse svarende til vå-benprotokollens artikel 5 om kriminalisering af ulovlig fremstilling af oghandel med skydevåben mv. samt forfalskning, ødelæggelse, bortfjernel-se og ændring af de mærker, der kræves på skydevåben efter protokollensregler herom.Ændringsdirektivets artikel 1, stk. 1, litra d (våbendirektivets nye artikel1, stk. 2 a og 2 b) indeholder imidlertid en definition af ulovlig fremstil-ling af og handel med skydevåben mv., der indholdsmæssigt svarer tilvåbenprotokollens definition af samme begreber, og ved præamblens be-tragtning nr. 10 er det betonet, at overholdelse af protokollens artikel 5 ivisse alvorlige tilfælde kræver, at der anvendes strafferetlige sanktioner.Ændringsdirektivets artikel 16 fordrer i øvrigt, at sanktioneringen af dennationale gennemførelse af direktivets bestemmelser skal være effektiv,stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkendevirkning. I praksis vil således også direktivets bestemmelser om ulovligfremstilling af og ulovlig handel med skydevåben skulle sanktioneres.Til nærmere afgrænsning af forbuddenes produktmæssige udstrækningog våbendirektivets øvrige anvendelsesområde indeholder ændringsdi-rektivet en definition afskydevåben, dele til skydevåben og ammunitionhertil,jf. artikel 1, stk. 1 (våbendirektivets nye artikel 1, stk. 1-1 c).Direktivets definition af skydevåben svarer til definitionen i våbenproto-kollens artikel 3, litra a, dog er det præciseret, at definitionen alene om-fatter ”genstande der kan ombygges til skydevåben”, hvis den relevantegenstand fremstår som et skydevåben og som følge af den valgte kon-22

struktion eller det anvendte materiale kan ombygges hertil. Direktivetspræcisering af protokollens definition skal ses i lyset af præamblens be-tragtning nr. 4, hvorefter der ifølge politiets efterretningsoplysninger kankonstateres en stigende brug af ombyggede våben i EU.I modsætning til våbenprotokollen (artikel 3, litra b) er ændringsdirekti-vets definition afkomponenter til skydevåbenopdelt på ”dele” og ”væ-sentlige dele”. Som dele til skydevåben anses herefter de dele, der er an-ført i protokollens definition. Ændringsdirektivets afgrænsning af væ-sentlige dele til skydevåben – som har betydning for direktivets reglerom mærkning og deaktivering, jf. punkt 3.3.2. og 2.3.3. nedenfor – erderimod begrænset til våbnets låsemekanisme, kammer, tromle og løb.Våbendirektiv II’s afgrænsning af begrebetammunitioner i vid udstræk-ning identisk med definitionen i våbenprotokollen, dog er krudt og fæng-hætter undtaget. Dette må tilskrives, at disse komponenter til færdig am-munition allerede er harmoniseret på fællesskabsplan ved Kommissio-nens direktiv 2008/43/EF af 4. april 2008 om oprettelse i henhold til Rå-dets direktiv 93/15/EØF af et system til id-mærkning og sporing af eks-plosivstoffer til civil brug (”mærkningsdirektivet”).2.3.2.Akkurat som det er tilfældet for våbenprotokollen, er ændringsdi-rektivets definition af skydevåben mv. bl.a. relevant for afgrænsningen afdirektivets krav til overholdelse af medlemsstaternes interne våbenkon-trol, dvs. forbuddet modulovlig fremstilling.Våbenprotokollens definiti-on af dette forbud er gengivet i våbendirektiv II artikel 1, stk. 1, litra d(våbendirektivets nye artikel 1, stk. 2 a, litra ii) for så vidt angår den delaf definitionen, der angår fremstilling og samling af skydevåben mv.uden licens eller tilladelse fra den enkelte medlemsstats kompetentemyndigheder, og fastlægger herved forbuddets produktmæssige udstræk-ning. Direktivet indeholder derimod ikke en nærmere beskrivelse af degerninger, der er indeholdt i samlebegrebetulovlig fremstilling,dvs. hen-holdsvis ”fremstilling” og ”samling”.2.3.3.Våbenprotokollens krav til skydevåben, der pga.deaktiveringerundtaget fra national våbenkontrol, er gennemført ved våbendirektiv II,artikel 1, stk. 13, litra b (våbendirektivets nye bilag I, afsnit III, litra a).Det er samtidig fastslået, at medlemsstaterne skal træffe bestemmelsermed henblik på kontrol af udført deaktivering for at sikre, at de pågæl-dende skydevåben er varigt funktionsudygtige. Medlemsstaterne skal iden forbindelse sørge for, at der ved kontrollen udstedes en attest eller et23

andet dokument, der bekræfter en korrekt udført deaktivering, alternativtskal skydevåbnet i samme øjemed påsættes et synligt mærke.Ændringsdirektivet fastslår endvidere, at Kommissionen vil udstede fæl-les retningslinjer vedrørende standarder og teknikker for deaktivering.2.3.4.Ved siden af gennemførelsen af de internationale forpligtelser, derfølger af FN’s våbenprotokol, indfører våbendirektiv II nogle nye kravtil, hvilke personer der skal kunne erhverve og besidde skydevåben.Våbendirektiv II artikel 1, stk. 3 (våbendirektivets nye artikel 4 a) fast-slår, at skydevåben kun skal kunne erhverves og besiddes af personer,der har tilladelse hertil. Ændringsdirektivets artikel 1, stk. 4, (våbendirek-tivets nye artikel 5) indfører endvidere nogle minimumskrav til de perso-ner, der vil kunne opnå en sådan våbentilladelse. Medlemsstaterne måsåledes alene meddele tilladelse til personer, der har en rimelig interesseheri og som er fyldt 18 år, medmindre våbnet skal anvendes til jagt ogkonkurrenceskydning. Meddelelse af tilladelse til personer under 18 måalene ske, hvis forældremyndighedens indehaver har samtykket hertil,eller den unge vejledes af en forælder eller anden voksen med våbentilla-delse, eller den pågældende befinder sig på et godkendt uddannelsessted.Våbentilladelse til personer under 18 år må i øvrigt ikke omfatte tilladel-se til køb af skydevåben.Direktivets krav til, hvilke personer der må erhverve og besidde skyde-våben, indebærer endvidere en præcisering af kravene i våbendirektiv Itil en ansøgers personlige forhold og hidtidige vandel, hvorefter ansøge-ren ikke må være til fare for sig selv, den offentlige orden eller den of-fentlige sikkerhed. Det fremgår således af våbendirektiv II, artikel 1, stk.4 (våbendirektivets nye artikel 5, litra b), at det forhold, at en person erblevet dømt for en voldelig forsætlig lovovertrædelse, skal anses for enindikation af, at den pågældende udgør en sådan fare. Særligt for så vidtangår erhvervelse af skydevåben mv. via fjernkommunikation (f.eks. in-ternettet) betones i præamblens betragtning nr. 13, at der som hovedregelbør være forbud mod, at personer som har modtaget en endelig dom forvisse alvorlige strafbare handlinger, erhverver skydevåben. Det betonessamtidig, at medlemsstaterne skal sikre, at der føres streng kontrol mednetop erhvervelse af skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik, jf.ændringsdirektivets artikel 1, stk. 5 (våbendirektivets nye artikel 6).

Våbendirektiv II fastslår samtidig, at medlemsstaterne kan inddrage enallerede udstedt våbentilladelse, hvis en eller flere af de betingelser, derførte til tilladelsens udstedelse, ikke længere er til stede, jf. artikel 1, stk.4 (våbendirektivets nye artikel 5, litra b).2.3.4.Herudover indeholder våbendirektiv II i artikel 1, stk. 1, litra c(våbendirektivets nye artikel 1, stk. 2) en præcisering af våbendirektivetsdefinition af udtrykket ”våbenhandler”, således at udtrykket ikke alene erforbeholdt fabrikation, handel, ombytning, udlejning, reparation ellerombygning af skydevåben, men også omfatter dele til skydevåben ogammunition hertil.Ved våbendirektiv II, artikel 1, stk. 2 (våbendirektivets nye artikel 4, stk.3) pålægges medlemsstaterne endvidere at gøre hvervet som våbenhand-ler betinget af en autorisation, som mindst skal bygge på en undersøgelseaf den pågældendes personlige og faglige integritet og kvalifikationer.Hvis der er tale om en juridisk person, skal kontrollen vedrøre den per-son, der leder virksomheden.Efter våbendirektiv II, artikel 1, stk. 6 (våbendirektivet nye artikel 7, stk.4) kan medlemsstaterne i øvrigt overveje at give personer, der opfylderbetingelserne for at opnå våbentilladelse til skydevåben, en flerårig licenstil at erhverve og besidde alle skydevåben, der kræver tilladelse, så ansø-geren ikke i hvert enkelt tilfælde skal ansøge særskilt herom. Denne be-stemmelse er ikke særskilt rettet mod våbenhandlere.2.4. Lovforslagets indhold2.4.1. Udvidelse af den produktmæssige afgrænsning af våbenkontrollen2.4.1.1.Det foreslås, at våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 (intern våbenkon-trol), og § 6, stk. 1, nr. 1 (eksportkontrol), udvides således, at også gen-stande, der i udgangspunktet ikke er skydevåben, men som fremtrædersom sådanne, og som kan ombygges hertil, omfattes af våbenlovens kon-trolordning.Baggrunden for udvidelsen er, at både FN’s våbenprotokol og våbendi-rektiv II opererer med en sådan udvidet definition af skydevåben (sepunkt 2.2. og 2.3.), og at en tilsvarende udvidelse af våbenlovens pro-duktmæssige afgrænsning dermed er påkrævet for at opfylde Danmarksinternationale forpligtelser.25

Det foreslås endvidere at præcisere, hvilke dele der er omfattet af våben-lovens interne kontrolordning i en selvstændig bestemmelse herom i stk.1, nr. 2, så det kommer til at fremgå udtrykkeligt af lovteksten, at alledele, der er specielt beregnet til skydevåben, og som er væsentlige forvåbnets anvendelse, er omfattet af ordningen. I tilknytning hertil foreslåslovens nuværende eksempler på væsentlige dele til skydevåben supplereti overensstemmelse med definitionen af dele til skydevåben i våbenpro-tokollen og våbendirektiv II, så også bundstykker, løb, kamre, slæder ogtromler nævnes. Udtrykket ”slagboltblokering” er ikke udtrykkeligtnævnt, da det ifølge Rigspolitiet ikke anses som en gængs våbentekniskbetegnelse. Et forbud mod lyddæmper til skydevåben er allerede inde-holdt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 8.Lovforslaget indeholder ikke forslag til ændring af våbenlovens afgræns-ning af kontrolordningen for så vidt angår ammunition, da FN’s våben-protokol og våbendirektiv II alene stiller krav om en national definitionaf ammunition på linje med definitionen i protokollen og direktivet, i detomfang der efter national ret kræves særskilt våbentilladelse til de kom-ponenter til ammunition, der er anført i disse retsakter. Våbenlovens for-bud mod ammunition, herunder også patronhylstre, tændskruer, fænghæt-ter, brandrør og projektiler, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2, kan derfor bibe-holdes i sin nuværende form.2.4.1.2.På samme baggrund foreslås, at også krigsmateriellovens § 1,stk. 1, ændres, så genstande, der i udgangspunktet ikke er skydevåben,men som fremtræder som sådanne, og som kan ombygges hertil, omfattesaf kontrolordningen i denne lov.2.4.2. Bemyndigelse til undtagelse af deaktiverede skydevåbenDet foreslås, at der i våbenlovens § 1, stk. 4, indsættes en bemyndigelsetil justitsministeren til at fastsætte bestemmelser om undtagelse af deak-tiverede skydevåben fra lovens kontrolordning, herunder om godkendelseaf deaktiveringen.Efter Justitsministeriets faste praksis (se punkt 2.1.1.1) anses skydevå-ben, der er deaktiveret ved, at hele våbnet med undtagelse af skæftet ergennemsavet på langs, ikke som skydevåben i lovens forstand. Sådanneskydevåben er derfor ikke omfattet af våbenlovens kontrolordning, ogder kræves ikke tilladelse hertil. Justitsministeriet har i enkelte tilfælde26

godkendt, at også skydevåben, der på anden vis er varigt ubrugbargjort,er undtaget kontrolordningen.Denne praktiske undtagelse fra lovens anvendelsesområde skyldes, atsådanne genstande ikke (længere) kan affyre ammunition og heller ikkeombygges hertil ved en udskiftning af våbnets vitale dele. De er derforobjektivt set ikke (længere) skydevåben.Efter Justitsministeriets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at detudtrykkeligt fremgår af våbenlovgivningen, i hvilket omfang deaktivere-de skydevåben er undtaget fra kontrolordningen. Af hensyn til sådannereglers mere tekniske karakter og den fortløbende udvikling af nye vå-bentekniske metoder til deaktivering, herunder muligheden for at stilleforskellige krav til forskellige typer skydevåben, foreslås det, at mulig-heden for at undtage deaktiverede skydevåben fra kontrolordningen ud-formes som en bemyndigelsesbestemmelse, så det overlades til justitsmi-nisteren at fastsætte nærmere regler herom. Det forudsættes i den forbin-delse, at bemyndigelsen – i overensstemmelse med kravene herom i FN’svåbenprotokol og våbendirektiv II – forbeholdes foranstaltninger, derendegyldigt gør et skydevåben funktionsudygtigt. Det forudsættes endvi-dere, at justitsministeren ud fra de i punkt 2.1.1.1 nævnte kontrolhensynmv. kan bestemme, at kun én eller flere bestemte former for deaktiveringfører til undtagelse fra våbenlovens kontrolordning, selv om også andredeaktiveringsmetoder kan gøre et skydevåben varigt funktionsudygtigt.Til gennemførelse af kravene i FN’s våbenprotokol og våbendirektiv IIom myndighedskontrol af skydevåbens deaktivering agtes bemyndigel-sen endvidere udnyttet til at fastsætte regler om godkendelse af gennem-førte deaktiveringstiltag, navnlig således at der fremadrettet udstedes enattest som bevis for godkendt deaktivering af skydevåben, dels på fore-spørgsel herom, dels som kontrol ved deaktivering udført som vilkår foren meddelt våbentilladelse.2.4.3. Præcisering af forbuddet mod fremstilling af skydevåben mv. udentilladelse2.4.3.1.Det foreslås, at det præciseres, at forbuddet i våbenlovens § 1,stk. 1, modfremstillingaf skydevåben mv. uden tilladelse fra justitsmini-steren eller den, ministeren bemyndiger dertil, også omfattersamlingafvåbnene.27

Både FN’s våbenprotokol og våbendirektiv II stiller krav om et forbudmod ulovlig fremstilling, der defineres somfremstillingogsamlingafskydevåben mv. uden de kompetente myndigheders tilladelse hertil.Efter Justitsministeriets opfattelse kan forbuddet mod ”samling” på bag-grund af samlebetegnelsen ”ulovlig fremstilling” alene anses at gældesamling som led i en fremstillingsproces. Justitsministeriet finder på denbaggrund, at samling af skydevåben mv. allerede efter gældende ret i vidtomfang må anses for omfattet af den gældende våbenlovs forbud modtilvirkning (lovens § 1, stk. 1). For at sikre, at våbenlovens forbud modfremstilling af skydevåben mv. i alle tilfælde fortolkes i overensstemmel-se hermed, foreslås det, at det i våbenlovens § 1, stk. 1, præciseres, at og-såfremstillingi form afsamlinger omfattet af lovens kontrolordning.Det bemærkes, at den foreslåede præcisering gælder alle de våben mv.,som er omfattet af våbenlovens § 1, og ikke kun de skydevåben mv., somer omfattet af våbenprotokollen og våbendirektivet.Da det foreslåede forbud alene omfatter samling af skydevåben mv. somled i en fremstillingsproces, vil almindelig daglig håndtering af skydevå-ben, som f.eks. vedligeholdelse, rengøring og forsvarlig opbevaring afvåbnet, som indebærer, at skydevåben skilles for efterfølgende på ny atskulle samles, ikke være omfattet af kontrolordningen.2.4.3.2.På samme baggrund foreslås, at det også i krigsmateriellovens §2 præciseres, at forbuddet modfremstillingaf skydevåben mv. uden tilla-delse fra justitsministeren, tillige omfattersamlingaf våbnene.2.4.4. Grundlaget for meddelelse og tilbagekaldelse af en våbentilladelseVåbendirektiv II foretager en række justeringer af kravene i våbendirek-tiv I til grundlaget for meddelelse og tilbagekaldelse af tilladelse til aterhverve og besidde skydevåben. Ændringsdirektivet indfører såledesdels krav til våbentilladelse som forudsætning for at erhverve og besiddeskydevåben, herunder ved erhvervelse via internettet, dels en række mi-nimumskrav til ansøgeren, herunder krav til rimelig interesse i våbenbe-siddelse, et alderskrav på som udgangspunkt 18 år og krav til ansøgerenspersonlige forhold og hidtidige vandel.

Efter Justitsministeriets opfattelse er de indførte krav i overensstemmelsemed gældende dansk ret på området, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2,stk. 1, våbenbekendtgørelsens § 37 og våbencirkulærets § 2 og §§ 16, 19og 20, og kræver derfor ikke lovændring. Våbendirektivets forbud mod,at personer under 18 år køber skydevåben, vil imidlertid kræve en juste-ring af de administrativt fastsatte regler om mindreåriges adgang til aterhverve skydevåben, jf. våbencirkulærets § 16.Tilsvarende er de nationale myndigheders muligheder for efter våbendi-rektiv II at tilbagekalde en udstedt våbentilladelse i overensstemmelsemed gældende dansk ret, jf. våbenlovens § 2 f, og kræver derfor hellerikke ændring af våbenloven.2.4.5. Generel tilladelse til erhvervelse af skydevåben mv.Våbendirektiv II præciserer endvidere den gældende definition af hvervetsom våbenhandler, således at definitionen begrebsmæssigt ikke aleneomfatter skydevåben, men også dele og ammunition hertil, og gør samti-dig hvervet betinget af en autorisation, der skal basere sig på en undersø-gelse af ansøgerens personlige og faglige integritet og kvalifikationer.Det er Justitsministeriets opfattelse, at også disse krav er i overensstem-melse med gældende dansk ret, jf. våbenbekendtgørelsens §§ 31, 32 og37, og derfor ikke kræver lovændring.Justitsministeriet har noteret sig, at våbendirektiv II artikel 1, stk. 6 (vå-bendirektivets nye artikel 7, stk. 4) åbner mulighed for at forenkle frem-gangsmåden ved privates erhvervelse af våbentilladelse til flere skydevå-ben, således at en ansøger, der én gang er godkendt til at erhverve og be-sidde ét skydevåben, kan tildeles en flerårig licens til at erhverve og be-sidde alle typer skydevåben, og således ikke i hvert enkelt tilfælde skalansøge særskilt herom. Justitsministeriet finder dog ikke grundlag for atændre den danske kontrolordning på dette punkt. Justitsministeriet læg-ger herved vægt på, at den nuværende kontrolordning, hvorefter der i al-mindelighed skal indgives ansøgning om tilladelse til hvert enkelt skyde-våben, synes at skabe en større gennemsigtighed omkring og mulighedfor kontrol af det aktuelle antal skydevåben i Danmark.

3. Mærkning og registrering af skydevåben og ammunition3.1. Gældende ret3.1.1. Mærkningskrav efter våbenloven3.1.1.1.Efter våbenlovens § 3, stk. 1, kan justitsministeren fastsætte be-stemmelser om, at de i lovens § 1 nævnte våben mv. skal påføres et iden-tifikationsnummer. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 43 i våbenbekendt-gørelsen (bekendtgørelse nr. 997 af 19. oktober 2009 om våben og am-munition mv.), hvorefter politidirektøren kan pålægge indehavere af sky-devåben mv., som er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 7, (dvs.skydevåben samt piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler tilskydevåben samt signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben), ogsom ikke har et fabrikationsnummer, at forsyne disse med et identifikati-onsnummer efter politidirektørens nærmere bestemmelse. Manglendeefterlevelse af politidirektørens pålæg om sådan mærkning straffes eftervåbenbekendtgørelsens § 44, stk. 3, jf. stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.3.1.1.2.I henhold til våbenlovens § 1, stk. 5, kan justitsministeren endvi-dere fastsætte nærmere bestemmelser om eksplosivstoffer, der er omfat-tet af forbuddet i lovens § 1, stk. 1, nr. 5, herunder om disse stoffersfremstilling, mærkning, markedsføring, forhandling, indførsel, overfør-sel, udførsel, erhvervelse, besiddelse, opbevaring og anvendelse. Bemyn-digelsen er udnyttet ved eksplosivstofbekendtgørelsen (bekendtgørelsenr. 362 af 15. maj 2008 om eksplosivstoffer, som ændret ved bekendtgø-relse nr. 270 af 26. marts 2009).Ændringsbekendtgørelsen til eksplosivstofbekendtgørelsen (bekendtgø-relse nr. 270 af 26. marts 2009), der træder i kraft den 5. april 2012, gen-nemfører Kommissionens direktiv 2008/43/EF af 4. april 2008 om opret-telse i henhold til Rådets direktiv 93/15/EØF af et system til id-mærkningog sporing af eksplosivstoffer til civil brug (”mærkningsdirektivet”). Vedbekendtgørelsen indføres således krav til id-mærkning og registrering afeksplosivstoffer. Visse eksplosivstoffer kan indgå som komponenter itilvirkningen eller samlingen af færdig ammunition, der er forbudt eftervåbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1 og 2. Eksplosivstoffer er ogsåi sig selv omfattet af våbenlovens kontrolordning, jf. lovens § 1, stk. 1,nr. 5.30

Efter bilaget til mærkningsdirektivet, der er optrykt som bilag 3 til eks-plosivstofbekendtgørelsen, er der fastsat detaljerede krav til indholdet afdet mærke, der skal anvendes på eksplosivstoffer. Mærket skal herefterbestå af følgende to dele:1) Enmenneskeligt læselig del,der skal angive:- fabrikantens navn- en alfanumerisk kode bestående af:- 2 bogstaver, der identificerer medlemsstaten (produktionsste-det og stedet for indførsel til EU-markedet)- 3 cifre, der identificerer produktionsstedet (tildeles af de natio-nale myndigheder)- den unikke varekode og logistisk information fra fabrikanten2.Enelektronisk læselig id-mærkningi stregkode og/eller matrixkode,som er direkte relateret til den alfanumeriske identifikationskode.

Manglende eller ufuldstændig identifikationsmærkning af eksplosivstof-fer straffes efter eksplosivstofbekendtgørelsens § 15 med bøde, fængselindtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2år.3.1.2. Krav til registrering af skydevåben3.1.2.1.Skydevåben registreres i dag dels i Skytteforeningernes Våben-register, dels i Politiets Våbenregister, der blev sat i drift den 20. januar2003 som erstatning for politikredsenes decentrale våbenregistre og Poli-tiets Centrale Våben- og Jagttegnsregister.Skytteforeningernes Våbenregister indeholder oplysninger om samtligevåben, der enten er meddelt våbenpåtegning til, eller som skytteforenin-gerne selv ejer, jf. våbenbekendtgørelsens § 14. Registreringen foregårstraks efter, at foreningsvåbnet er anskaffet, eller våbenpåtegning ermeddelt, og der registreres i den forbindelse oplysninger om skydevåb-nets type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifika-tionsnummer. Oplysningerne i Skytteforeningernes Våbenregister indbe-rettes løbende til Rigspolitiet, men optages ikke selvstændigt i PolitietsVåbenregister.Politiets Våbenregister er et landsdækkende våbenregister baseret på encentral elektronisk database. Registeret indeholder oplysninger om et-hvert våben, som politiet meddeler tilladelse til, jf. § 29 i våbencirkulæret31

(cirkulære nr. 8 af 26. januar 2000 om våben og ammunition mv. somsenest ændret ved cirkulære nr. 59 af 29. oktober 2008), herunder ogsåtilladelse til indførsel og udførsel af skytteforeningsvåben der ellers aleneer registreret i Skytteforeningernes Våbenregister. Herudover indeholderregisteret oplysninger om bortkomne og stjålne våben. Sidstnævnte op-lysninger rapporteres endvidere til Schengen-informationssystemet (SIS),således at de nationale politimyndigheder i de øvrige Schengen-lande fåradgang til de danske indberetninger om stjålne våben. Omvendt har detdanske politi adgang til andre Schengen-landes tilsvarende indberetnin-ger.I Politiets Våbenregister registreres og opdateres en række nærmere op-lysninger om det enkelte skydevåben, herunder ejer, våbennummer, vå-benart, våbentype, model, fabrikat, kaliber, ladesystem, løbstype, patron-tænding og eventuelle længder. Hvert våben registreres under et særligtidentifikationsnummer. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis våbnetikke er mærket fra producentens side, kan politiet udstede pålæg herom,jf. § 43 i våbenbekendtgørelsen (se punkt 3.1.1.1.) Registeret indeholderogså historiske oplysninger, der gør det muligt at finde oplysninger omtidligere våbenejere. De registrerede oplysninger bevares i våbenregiste-ret på ubestemt tid.I forbindelse med indførsel og udførsel af skydevåben registreres tilligeoplysninger om, hvilket land der sker indførsel fra eller udførsel til. Deter samtidig muligt at angive navn og adresse på den udenlandske afsen-der og modtager.3.1.2.2.De anførte elektroniske registre over våbentilladelser mv. supple-res af, at erhvervsdrivende, der i medfør af våbenbekendtgørelsens §§ 31og 32 er meddelt en generel tilladelse til at erhverve og/eller besiddeskydevåben mv. med henblik på videresalg, reparation, service mv., skalføre en såkaldt våbenbog, der er godkendt af politiet, jf. våbenbekendtgø-relsens § 33.I våbenbogen skal gøres optegnelser over samtlige køb og salg af skyde-våben samt over samtlige skydevåben, der er indleveret til reparation,opbevaring eller taget i kommission mv. Optegnelserne skal foretages påen sådan vis, at de kan danne grundlag for identifikation af den erhvervs-drivendes leverandører, erhververe og de, der indgår aftale om reparationmv. Der skal i den forbindelse registreres oplysninger om det enkelte vå-32

bens type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifika-tionsnummer.Våbenbøgerne skal opbevares i mindst 5 år, også selv om den erhvervs-drivende stopper sin virksomhed. Oplysningerne i våbenbøgerne skal ef-ter politiets nærmere bestemmelse løbende indberettes til politiet, jf. vå-benbekendtgørelsens § 33, stk. 5, og politiet har til enhver tid adgang tilat kontrollere både våbenlagre og våbenbøger, jf. bekendtgørelsens § 33,stk. 2. Indberettede oplysninger optages ikke i Politiets Våbenregister.3.2. FN’s våbenprotokol3.2.1.For at lette sporingen af våben som led i bekæmpelsen af internati-onal kriminalitet pålægges de kontraherende stater ved FN’s våbenproto-kol, artikel 8, stk. 1, litra a, at indføre krav om mærkning af skydevåbensom led i fremstillingen. Våbenprotokollen stiller derimod ikke krav ommærkning af ammunition.Efter våbenprotokollens artikel 5, stk. 1, litra a, jf. artikel 3, litra d, punktiii, forpligtes de kontraherende stater endvidere til at kriminalisere mang-lende overholdelse af mærkningspligten, da en sådan adfærd efter proto-kollen anses somulovlig fremstilling.Våbenprotokollen opstiller to alternative modeller for mærkningens ud-førelse, jf. artikel 8, stk. 1, litra a. Der skal således enten anvendes etunikt mærke, der angiver fabrikantens navn, fremstillingsland eller -stedog serienummer; eller et andet unikt og brugervenligt mærke med ennumerisk eller alfanumerisk kode, der gør det nemt at identificere frem-stillingslandet.For importerede skydevåben kræver våbenprotokollen endvidere, at våb-nene – ud over det anførte unikke mærke – skal påføres et særskilt mær-ke, der angiver importlandet og om muligt også importåret, jf. artikel 8,stk. 1, litra b. Dette krav gælder dog ikke, hvis der alene er tale om enmidlertidig indførsel af skydevåben til et lovligt formål. Herudover ind-fører FN’s våbenprotokol et krav om mærkning af skydevåben, der over-går fra at være statslig ejendom til en permanent civil brug, jf. artikel 8,stk. 1, litra c. Formålet med dette mærke er at gøre det nemt for andrestater at identificere, i hvilket stat overdragelsen har fundet sted.

3.2.2.Mærkningen af skydevåben skal efter våbenprotokollens artikel 7danne grundlag for enregistreringaf de indeholdte data om det enkelteskydevåben i en periode på mindst 10 år, så disse oplysninger om nød-vendigt kan medvirke til sporing og identifikation af skydevåben, der erfremstillet, samlet eller transporteret uden de nødvendige tilladelser.Uagtet mærkningskravet i våbenprotokollens artikel 8 hverken gælderdele til skydevåben eller ammunition, fastslår protokollens artikel 7, atoplysninger om disse genstande også bør registreres i det omfang, der påenkel vis er mulighed herfor, dog forudsat at en sådan supplerende regi-strering er nødvendig for at kunne spore og identificere de pågældendeskydevåben.Ved international overførsel af skydevåben mv. skal der endvidere skeregistrering af datoen for udstedelse og udløb af de nødvendige tilladel-ser, afsender- og modtagerlandet, eventuelle transitlande, slutbrugerensamt af en beskrivelse af den relevante genstand inklusiv en mængdean-givelse.3.3. Våbendirektiv II3.3.1.Våbenprotokollens krav til mærkning og registrering af skydevå-ben mv. er for så vidt angår EU gennemført ved våbendirektiv II, artikel1, stk. 2 (våbendirektivets nye artikel 4, stk. 1-5). Der indføres hervedkrav til mærkning af skydevåben eller dele heraf, samt krav til mærkningaf ammunition.Kravene til mærkning og registrering skal gøre det muligt at foretage ensystematisk tilbagesporing af skydevåben fra fabrikant til køber med hen-blik på at hjælpe de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med atafsløre, undersøge og analysere ulovlig fremstilling og ulovlig handel.Våbendirektivets krav til indholdet af mærkningsforpligtelsen svarer forskydevåben som udgangspunkt til indholdet af de to alternative modellerfor mærkning af skydevåben, der er beskrevet i våbenprotokollen (artikel8), dog er det opstillet som en supplerende betingelse, at mærket ogsåskal indeholde oplysning om våbnets fremstillingsår, hvis dette ikke er endel af serienummeret, jf. artikel 1, stk. 2 (det nye våbendirektivs artikel 4,stk. 2, litra a). Det fremgår endvidere, at medlemsstaterne med henblik påden praktiske udførelse af mærkningen kan vælge at anvende bestemmel-serne i konventionen af 1. juli 1969 om gensidig anerkendelse af kontrol-stempling af håndskydevåben, og efter præamblens betragtning nr. 7 bør34

denne konvention i videst mulig udstrækning anvendes som reference formærkningssystemet i EU.Kravene i våbendirektiv II om mærkning af skydevåben ved overførselfra statslig til permanent civil ejendom, jf. artikel 1, stk. 2 (det nye vå-bendirektivs artikel 4, stk. 2) er identiske med kravene hertil i våbenpro-tokollen. Protokollens krav til mærkning af skydevåben i forbindelse medimport er derimod ikke videreført i våbendirektiv II. Dette skyldes, at EUfor så vidt angår forhold, som falder inden for EU’s kompetence, ansessom én kontraherende part i forhold til våbenprotokollen. Protokollenskrav til mærkning ved import gælder derfor ikke overførsel af skydevå-ben inden for EU, men alene ved indførsel af skydevåben fra lande udenfor EU.Våbendirektiv II indeholder ikke en bestemmelse svarende til våbenpro-tokollens artikel 5, stk. 1, litra a, jf. artikel 3, litra d, punkt iii, om krav tilkriminalisering af manglende mærkning i forbindelse med fremstillingenaf skydevåben. Ændringsdirektivets artikel 1, stk. 1, litra d (våbendirek-tivets nye artikel 1, stk. 2 a, punkt iii) indeholder imidlertid en definitionaf ulovlig fremstilling af skydevåben mv., der svarer til våbenprotokol-lens definition af samme begreb, og det betones i direktivets præambel,at overholdelse af artikel 5 i våbenprotokollen i visse alvorlige tilfældekræver, at der anvendes strafferetlige sanktioner. Det fremgår endvidereaf direktivets artikel 16, at sanktioneringen ved overtrædelse af de natio-nale bestemmelser, der fastsættes til gennemførelse af direktivet, skalvære effektiv, stå i rimeligt forhold overtrædelsernes grovhed og haveafskrækkende virkning. I praksis vil således også direktivets bestemmel-ser om ulovlig fremstilling, herunder mærkningsforpligtelsen, skullesanktioneres.3.3.2.Ifølge våbendirektiv II artikel 1, stk. 2 (våbendirektivets nye artikel4, stk. 2) skal mærket placeres på en væsentlig del af skydevåbnet, hvisødelæggelse vil gøre våbnet ubrugeligt. Efter ændringsdirektivets artikel1, stk. 1, (våbendirektivets nye artikel 1, stk. 1b) skal der ved et skydevå-bens væsentlige dele forstås våbnets låsemekanisme, kammer, cylinderog løb. Mærket skal derfor påføres mindst én af disse våbendele.3.3.3.Også i EU-regi skal mærkningen af det enkelte skydevåben dannegrundlag for en registrering af våbnet, jf. våbendirektiv II artikel 1, stk. 2(våbendirektivets nye artikel 4, stk. 4). Til forskel fra våbenprotokollenskal der efter ændringsdirektivet også ske registrering af oplysninger om35

det enkelte skydevåbens type, model, kaliber og serienummer og navn ogadresse på leverandøren samt våbnets erhverver eller besidder. Kravene iFN’s våbenprotokol til registrering af internationale overførsler af skyde-våben mv. er derimod ikke videreført i våbendirektiv II. Det skyldes –som det tilsvarende gør sig gældende ved protokollens mærkningsfor-pligtelse ved import – at EU i forhold til FN’s våbenprotokol anses somén kontraherende stat. Våbenprotokollens krav til registrering af interna-tional handel af skydevåben, gælder derfor ikke overførsel af skydevåbende enkelte EU-lande imellem, men alene internationale transaktionervedrørende skydevåben med lande uden for EU.Under henvisning til skydevåbens farlige og langtidsholdbare karakterforlænger våbendirektiv II den periode, hvor der skal føres register medoplysninger om de enkelte skydevåben, fra våbenprotokollens opbeva-ringsperiode på mindst 10 år til en periode på mindst 20 år, jf. våbendi-rektiv II artikel 1, stk. 2 (våbendirektivets nye artikel 4, stk. 4). Det fast-slås endvidere, at registreringen af oplysningerne skal ske ved et elektro-nisk dataregistreringssystem af central eller decentral karakter, og at etsådant register skal være oprettet senest den 31. december 2014.3.3.4.Ud over de internationale forpligtelser, der følger af FN’s våben-protokol, indfører våbendirektiv II endvidere krav til erhvervsdrivendesoptegnelser over tilgang og afgang af skydevåben. Efter våbendirektiv IIartikel 1, stk. 2, jf. artikel 1, stk. 1, litra c (våbendirektivets nye artikel 4,stk. 4, jf. artikel 1, stk. 2), skal erhvervsdrivende, hvis erhvervsmæssigeaktivitet består i fremstilling, handel, ombytning, udlejning, reparationeller ombygning af skydevåben mv., således i hele deres erhvervsaktiveperiode føre et register over samtlige de skydevåben, som de modtagereller afgiver. I registreret skal indføres oplysninger om skydevåbnets ty-pe, mærke, model, kaliber og serienummer samt navn og adresse på leve-randør og erhverver af skydevåbnene. Ved virksomhedens ophør skaloplysningerne overdrages til den myndighed, der har ansvaret for det na-tionale elektroniske dataregistreringssystem over skydevåben, som direk-tivet forudsætter oprettet.3.3.5.For så vidt angår ammunition indføres der med våbendirektiv IIkrav til mærkning – men ikke registrering – af hver enkelt basispakkemed færdig ammunition, jf. artikel 1, stk. 2 (våbendirektivets nye artikel4, stk. 2, litra b). Mærket skal angive fabrikantens navn, sendingens (par-tiets) identifikationsnummer samt kaliber og ammunitionstype. Som deter tilfældet for mærkning af skydevåben, kan også den praktiske udførel-36

se af mærkning af ammunition ske i overensstemmelse med konventio-nen af 1. juli 1969 om gensidig anerkendelse af kontrolstempling afhåndskydevåben.Det skal bemærkes, at der i EU-regi allerede er gennemført krav ommærkning og sporing af eksplosivstoffer, herunder krudt og fænghætter,jf. Kommissionens direktiv 2008/43/EF af 4. april 2008 om oprettelse ihenhold til Rådets direktiv 93/15/EØF af et system til id-mærkning ogsporing af eksplosivstoffer til civil brug. Dette direktiv er gennemført idansk ret ved bekendtgørelse nr. 270 af 26. marts 2009 om ændring afeksplosivstofbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. april2012.3.4. FN’s våbenresolution3.4.1.Våbenprotokollens krav om mærkning af skydevåben er overførttil FN’s våbenresolution, jf. resolutionens punkt 8, litra a-c. Resolutio-nens krav til mærkets indhold er identiske med de to alternative modeller,der er præsenteret i våbenprotokollen, dog opfordres staterne til at tilføjeoplysninger om fremstillingsår, våbentype, model og kaliber. Protokol-lens krav til mærkning af skydevåben, der overføres fra statslig ejendomtil permanent civil brug, er tilsvarende overført til resolutionen, jf. punkt8, litra c. Kravet til mærkning af importerede skydevåben er derimod ik-ke overført.Som noget nyt forpligter resolutionens punkt 8, litra d, de kontraherendestater til at sikre, at skydevåben, der er i de nationale myndigheders be-siddelse med henblik på tjenstlig brug, også er mærket. Mærkningen afdisse våben behøver dog ikke opfylde protokollens krav til mærkets ind-hold. Resolutionen pålægger endvidere staterne at sørge for, at våben, derikke er mærket i overensstemmelse med protokollens bestemmelser her-om, mærkes eller destrueres, jf. resolutionens punkt 9.Herudover indeholder resolutionen krav til mærkets placering og hold-barhed. Efter punkt 7 skal mærket således placeres på en synlig overfla-de, hvor det skal fremstå klart og tydeligt, let genkendeligt, læsbart,holdbart og – i det omfang det er teknisk muligt – i øvrigt være genopret-teligt. I henhold til punkt 10 skal mærket anbringes på en væsentlig del afskydevåbnet, hvis ødelæggelse vil gøre våbnet ubrugeligt, som f.eks.våbnets kammer eller låsemekanisme. Staterne opfordres samtidig til og-37

så at anbringe mærket (eller andre type mærker) på øvrige dele af skyde-våbnet som f.eks. løb, slæde eller tromle.3.4.2.Kravene til registrering af skydevåben i FN’s våbenprotokol erindholdsmæssigt ikke overført til våbenresolutionen. Resolutionen for-pligter imidlertid staterne til at registrere skydevåben med henblik på atkunne identificere og spore ulovlige våben, jf. punkt 11, samt så vidt mu-ligt at bevare oplysningerne herom på ubestemt tid og i hvert fald imindst 30 år, hvis det drejer sig om oplysninger om fremstilling af sky-devåben, og i mindst 20 år, hvis det drejer sig om andre data, jf. punkt12. Til forskel fra FN’s våbenprotokol og Våbendirektiv II angiver FN’svåbenresolution ikke, hvilke oplysninger der skal registreres.I henhold til punkt 13 i FN’s våbenresolution skal erhvervsdrivende, somfører fortegnelser over skydevåben, endvidere pålægges at overdrage dis-se fortegnelser til staten ved virksomhedens ophør.3.5. Lovforslagets indhold3.5.1. Indførelse af krav til mærkning af skydevåben og ammunitionDet foreslås at indsætte en ny bestemmelse (§ 3 a) om mærkning af sky-devåben og andre genstande omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1,samt ammunition. Det foreslås samtidig, at justitsministeren bemyndigestil at meddele dispensation fra bestemmelsens krav, og at ministeren iøvrigt bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om mærkningaf de i våbenlovens § 1 nævnte våben mv.Justitsministeriet finder, at kravene i FN’s våbenprotokol, våbendirektivII og FN’s våbenresolution til mærkning af skydevåben mv. bør føre tilindsættelse af en materiel bestemmelse om mærkning i våbenloven. Ioverensstemmelse med våbendirektiv II foreslås mærkningsforpligtelsenbegrænset til skydevåben og ammunition.De indholdsmæssige krav til mærket er nøje fastlagt i våbenprotokollen,våbendirektiv II og våbenresolutionen, dog således at den enkelte statkan vælge mellem to alternative mærkningsmodeller. Principielt kan detanføres, at den enkleste løsning vil være, at man fra lovgivers side læggersig fast på et valg mellem de to præsenterede alternativer, så alle danskeskydevåben mærkes med samme type mærke. Heroverfor står dog, at denationale myndigheder i de andre kontraherende stater er indrømmet38

samme valgmulighed, hvorfor det under alle omstændigheder må forven-tes, at der ved den internationale handel vil tilgå det danske marked sky-devåben, som er mærket i overensstemmelse med begge slags mærker.Justitsministeriet finder derfor, at der bør indrømmes den enkelte produ-cent, importør mv. frit valg mellem de to modeller for unik mærkning afskydevåben, så det danske erhvervsliv ikke forpligtes til at anvende étbestemt mærke med deraf følgende risiko for forringet konkurrenceevne.Efter forslaget til våbenlovens § 3 a, stk. 1, skal skydevåben og andregenstande omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, derfor i forbindelsemed fremstillingen enten mærkes med et unikt mærke, der angiver fabri-kantens navn, fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienum-mer, eller et andet unikt brugervenligt mærke med en numerisk eller al-fanumerisk kode til identifikation af fremstillingslandet.Efter våbendirektiv II og FN’s våbenresolution skal mærket placeres påskydevåbnets kammer, løb, låsemekanisme eller tromle. Våbenresolutio-nen opfordrer samtidig FN-staterne til at placere mærket på mere end énvåbendel. Det foreslås derfor, at mærket på skydevåben skal placeres påalle de dele, der af EU er vurderet som væsentlige for våbnets anvendel-se. Det vil sige kammeret, løbet, låsemekanismen og tromlen. På dennevis vil der være større sikkerhed for, at et skydevåben vil kunne identifi-ceres og spores, selv om enkelte eller flere af våbnets vitale dele udskif-tes.FN’s våbenprotokol og våbendirektiv II opstiller forskellige krav tilmærkning i forbindelse med import. Mens våbenprotokollen kræver sup-plerende mærkning ved import af skydevåben, stiller våbendirektivet ik-ke krav herom ved indførsel af skydevåben fra et EU-land. Dette skyldes(som anført under punkt 3.3.), at EU i våbenprotokollens forstand ansessom én kontraherende part. På den baggrund er det Justitsministerietsopfattelse, at der i våbenloven bør indføres en bestemmelse, der alenestiller krav til mærkning af skydevåben ved indførsel fra lande uden forEU. I denne situation skal skydevåben i overensstemmelse med kravet iFN’s våbenprotokol påføres et mærke med importlandet og importåret,medmindre der alene er tale om en midlertidig indførsel til et lovligt for-mål, jf. forslaget til våbenlovens § 3 a, stk. 2. Hvis våbnet ikke alleredeer påført et unikt mærke som anført ovenfor, skal våbnet efter den fore-slåede bestemmelse tillige påføres et sådant mærke.Våbenprotokollen, våbenresolutionen og våbendirektiv II indfører alle etkrav om mærkning af skydevåben, der overgår fra statslig ejendom til39

permanent civil brug, således at skydevåbnet skal mærkes med det land,der foretager overdragelsen. Det foreslås derfor, at der i våbenlovens § 3a, stk. 3, indsættes en bestemmelse herom.I overensstemmelse med kravene i våbendirektiv II foreslår Justitsmini-steriet endvidere, at der i våbenlovens § 3 a, stk. 4, indføres krav ommærkning af pakninger af færdig ammunition, så hver enkelt pakke i for-bindelse med fremstillingen skal forsynes med et mærke, der angiverammunitionstype og -kaliber, fabrikantens navn og sendingens identifi-kationsnummer.Det foreslås, at justitsministeren meddeles adgang til at dispensere frakravene til mærkning af skydevåben og ammunition, jf. forslaget til vå-benlovens § 3 a, stk. 5. Det forudsættes i den forbindelse, at dispensationalene meddeles undtagelsesvist under ganske særlige omstændigheder. Iøvrigt forudsætter en dispensation, at dette ikke strider mod FN’s våben-protokol, FN’s våbenresolution og våbendirektiv II.Uagtet de foreslåede nye materielle krav til mærkning af skydevåben ogammunition indebærer detaljerede anvisninger for mærkets indhold, kander – som det fremgår af FN’s våbenresolution – være behov for supple-rende krav til mærkets udseende, holdbarhed, nøjagtige anbringelse, kodemv. Det foreslås derfor, at justitsministeren bemyndiges til at fastsættenærmere bestemmelser om krav til denne mærkning, jf. forslaget til vå-benlovens § 3 a, stk. 6. Bemyndigelsen påtænkes blandt andet udnyttet tilat fastsætte krav i overensstemmelse med våbenresolutionens regler her-om, dvs. om mærkets nøjagtige placering, holdbarhed mv.Det foreslås endvidere, at justitsministeren – i lighed med bemyndigelsenvedrørende identitetsmærkning i § 3, stk. 1, 2. pkt. i den gældende våben-lov – bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om mærkning af de i vå-benlovens § 1 nævnte våben mv. i andre tilfælde end de ovenfor nævntesituationer vedrørende fremstilling, overførsel fra statslig ejendom tilpermanent civil brug og import, jf. forslaget til våbenlovens § 3 a, stk. 7.Bemyndigelsen vil således kunne danne grundlag for regler om identi-tetsmærkning af bl.a. ældre skydevåben. Som konsekvens af den nye be-stemmelse foreslås våbenlovens § 3, stk. 1, 2. pkt., ophævet.3.5.2. Udvidet registrering af skydevåben

Som det fremgår af punkt 3.1.2. sker der allerede i dag national registre-ring af samtlige våbentilladelser og våbenpåtegninger i Danmark. Skyde-våben registreres således dels i Skytteforeningernes Våbenregister, dels iPolitiets Våbenregister. Da hverken FN’s våbenprotokol, FN’s våbenre-solution eller våbendirektiv II stiller krav om én central dataregistrering,er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for at etablere et nytnationalt register til registrering af de krævede oplysninger om skydevå-ben, navnlig ikke da der er et væsentligt sammenfald mellem de data, deri dag registreres om de enkelte skydevåben, og de data der efter våben-protokollen og våbendirektiv II kræves registreret. Dog vil registrering afsamtlige de oplysninger, der kræves efter våbenprotokollen og våbendi-rektiv II, forudsætte, at der foretages en række systemmæssige ændringeri Politiets Våbenregister.Justitsministeriet finder, at en gennemførelse af kravene i våbenprotokol-len og -direktivet til registrering og bevaring af bestemte oplysninger omskydevåben i en periode, der efter FN’s våbenresolution bør være mindst30 år, mest hensigtsmæssigt kan ske ved udstedelse af administrative ret-ningslinjer herom, så det herigennem sikres, at registrene udvides med dekrævede nye oplysninger. For Skytteforeningernes Våbenregister bør det-te ske ved en justering af registreringspligten efter våbenbekendtgørel-sens § 14.For så vidt angår våbendirektivets krav til de private våbenhandleres re-gister over tilgang og afgang af skydevåben, er der heller ikke behov forændring af våbenloven, da registreringspligten er reguleret i bekendtgø-relsesform (våbenbekendtgørelses § 33). Direktivets krav til registreringaf bestemte oplysninger om skydevåben svarer i øvrigt til de data, derallerede i dag skal registreres i medfør af våbenbekendtgørelsen. Da di-rektivet pålægger medlemsstaterne at indføre en tidsubegrænset opbeva-ringsperiode (dog begrænset af virksomhedens ophør), skal bekendtgø-relsens registreringsperiode på i dag 5 år dog ændres i overensstemmelsehermed. Tilsvarende skal det i bekendtgørelsen bestemmes, at registeretved virksomhedens ophør skal overdrages til politiet.4. Ekstern våbenkontrol af skydevåben mv.4.1. Gældende retVåbenloven indeholder både en generel kontrolordning vedrørende ud-førsel af våben fra Danmark og regler om transport af våben mellem tred-41

jelande, dvs. regler om overførsel af våben mellem andre lande endDanmark, herunder regler om overførsel af våben til lande, der er omfat-tet af en våbenembargo.4.1.1. Våbenlovens eksportkontrol4.1.1.1. Generel kontrol af udførsel fra dansk territoriumEfter våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, og våbenbekendtgørelsens §28, jf. våbenlovens § 6, stk. 5, er det som udgangspunkt forbudt uden til-ladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ihvert enkelt tilfælde at udføre skydevåben og ammunition samt dele spe-cielt konstrueret eller modificeret hertil.Tilladelse udstedes som udgangspunkt af Justitsministeriet. Politiet med-deler dog tilladelse til udførsel af visse våbentyper, herunder våben tiljagt, fiskeri og konkurrenceskydning og dele og ammunition hertil, tilFærøerne og Grønland, de nordiske lande og EU-medlemslandene, jf.våbenbekendtgørelsens § 28, stk. 2. I praksis meddeles ikke særskilt til-ladelse til hver enkelt udførsel, men hver enkelt udførsel skal være dæk-ket af en udførselstilladelse. Der er imidlertid ikke almindelig adgang tilat udstede generelle udførselstilladelser, hvorefter der kan udføres et ikkenærmere angivet antal skydevåben.Forbuddet i våbenlovens § 6, stk. 1, mod udførsel af våben uden tilladel-se gælder efter våbenlovens § 8, stk. 2, ikke for militære styrker og mili-tært personel som led i den militære tjenesteudøvelse, eller militæremyndigheders midlertidige udførsel af udrustning og materiel med hen-blik på reparation og vedligeholdelse. Efter våbenlovens § 9, stk. 1, gæl-der forbuddet i våbenlovens § 6, stk. 1, heller ikke for politiet.Overtrædelse af forbuddet straffes efter våbenlovens § 10, stk. 1, medbøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændighederfængsel indtil 2 år. Er der tale om en forsætlig overtrædelse af forbuddetvedrørende skydevåben under særlig skærpende omstændigheder, fast-sættes straffen efter straffelovens § 192 a, stk. 1, med fængsel fra 1 årindtil 6 år. Anden overtrædelse af våbenloven under særlig skærpendeomstændigheder, straffes efter lovens § 192 a, stk. 2, med fængsel indtil6 år. Sker overtrædelsen § 192 a med forsæt til terrorisme, er strafferam-men fængsel indtil livstid i medfør af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6.42

4.1.1.2. Kontrol af udførsel mv. af skydevåben til brug for jagt og kon-kurrenceskydning4.1.1.2.1.Uanset at såvel indførsel som udførsel af skydevåben mv. somudgangspunkt kræver tilladelse fra justitsministeren, eller den ministerenbemyndiger dertil, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, og § 6, stk. 1, gælder dervisse undtagelser.Efter våbenlovens § 6 a kan justitsministeren således fastsætte bestem-melser, hvorefter personer, der indrejser til landet for at deltage i jagt el-ler skydekonkurrencer, eller som udrejser herfra med sådant formål, udentilladelse kan medføre jagt- og konkurrencevåben samt ammunition her-til. Bemyndigelsen er dels udnyttet ved våbenpasbekendtgørelsen (be-kendtgørelse nr. 972 af 9. december 1992 om erhvervelse, besiddelse ogtransport af skydevåben for personer bosiddende i et EF-land), dels vedvåbenbekendtgørelsens §§ 29 og 30.4.1.1.2.2.Efter våbenpasbekendtgørelsens § 7 kan personer, der er i be-siddelse af europæisk våbenpas, uden særskilt tilladelse transportere ogbesidde skydevåben under rejse i to eller flere medlemsstater med hen-blik på deltagelse i jagt eller konkurrenceskydning. Retten er betinget af,at den pågældende person kan dokumentere baggrunden for rejsen, f.eks.ved forevisning af en invitation, og at indrejse ikke sker til et medlems-land, der har forbudt indførsel af det pågældende våben. Det er endvidereen betingelse, at det europæiske våbenpas er gyldigt, og omfatter det ellerde skydevåben, som den pågældende transporterer.Tilladelse til europæiske våbenpas udstedes vederlagsfrit af politiet forpersoner, der er bosiddende her i landet, og som lovligt er i besiddelse afjagt- eller konkurrenceskydevåben, jf. § 9 i våbenpasbekendtgørelsen.Passet har en gyldighedstid på 5 år, jf. bekendtgørelsens § 10.Efter våbenbekendtgørelsen §§ 29 og 30 er der tilsvarende fastsat lempe-ligere regler for midlertidig indførsel og udførsel af skydevåben og am-munition til brug for jagt, fiskeri og konkurrenceskydning i lande, derikke er medlemmer af EU, så overførelse af våben kan ske uden tilladel-se, men efter anmeldelse overfor toldvæsenet.I henhold til våbenbekendtgørelsens § 29 kan sådanne våben og ammuni-tion hertil i rimeligt omfang således indføres, besiddes, bæres, anvendesog genudføres uden tilladelse ved gennemrejse eller ophold her i landet i43

indtil 3 måneder. Det er dog et krav, at besidderen af våbnet mv. ved ind-rejsen her i landet foreviser nærmeste toldekspedition en våbentilladelsefra sit hjemland, eller en erklæring om at våbentilladelse er ufornøden.Hvis indførslen af våbnet sker til brug for en konkurrence, skal der tilligeforevises en indbydelse fra organisationen her i landet. Besidderen skal iforbindelse med indrejsen udfylde en særlig blanket om navn og adresse ihjemlandet, eventuel adresse her i landet, samt våbnets art, fabrikat ellermodel, kaliber og fabrikationsnummer. En kopi af denne blanket skal op-bevares sammen med våbnet og på forlangende vises til politiet. Ved ud-rejsen skal blanketten afleveres til nærmeste toldekspedition.Efter våbenbekendtgørelsens § 30 kan våben og ammunition hertil i ri-meligt omfang til samme formål udføres og genindføres til brug underophold i indtil 3 måneder i et land, der ikke er medlem af EU. Dette skermod aflevering af en særlig blanket til nærmeste toldekspedition ved ud-og indrejsen. Blanketten skal indeholde oplysning om navn, adresse oghjemstedspolitikreds her i landet, eventuel adresse i udlandet samt våb-nets art, fabrikat eller model, kaliber og fabrikationsnummer eller identi-fikationsnummer.4.1.1.3. Fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger om overførselaf skydevåben mv.4.1.1.3.1.Som anført under punkt 4.1.1.1. indgives ansøgning om tilla-delse til udførsel af våben som udgangspunkt til Justitsministeriet, somtager endelig stilling til, hvorvidt en ansøgning skal imødekommes ellerafslås. Tilladelser til visse våbentyper og lande, herunder Færøerne ogGrønland, de nordiske lande og EU-medlemslandene, behandles dog afpolitiet.Ansøgninger om udførselstilladelse, der behandles af Justitsministeriet,forelægges Udenrigsministeriet, der vurderer ansøgningerne i lyset afdansk våbeneksportpolitik samt påser overholdelsen af EU’s fælles hold-ning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af militær-teknologi og -udstyr. Udenrigsministeriet vurderer desuden eksportan-søgningerne under hensyn til de øvrige forpligtelser, Danmark har påta-get sig i det internationale samarbejde.Ansøgninger om udførselstilladelse skal ledsages af forskellige formerfor dokumentation, der varierer med udførslens karakter. Dokumentati-onskravene er beskrevet i Udenrigsministeriets rapport om udførsel af44

våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2007 & 2008,s. 22 ff.Det fremgår heraf, at der ved udførsel afmindre partier håndskydevåbenog ammunition(indtil 100 stk. almindelige håndskydevåben, 5 stk. ma-skinpistoler eller 10.000 stk. patroner) til modtagere, der ikke er statsin-stitutioner, skal fremlægges et internationalt importcertifikat, konkret el-ler generel udførselstilladelse eller en erklæring fra den kompetente myn-dighed i modtagerlandet om, at man ikke har nogen indvendinger mod, atJustitsministeriet udsteder udførselstilladelse. Herudover skal ansøgerenunderskrive en erklæring (”lille erklæring”) om, at det pågældende partikun vil blive afsendt til den pågældende køber i det anførte land eller tilen anden af køberen skriftligt angivet adresse, og at ansøgeren er bekendtmed strafansvaret efter straffelovens § 163. Endelig skal det dokumente-res, at eventuelle transitlande er indforstået med transitten.Ved udførsel afstørre partier håndskydevåben og ammunition(mere end100 stk. almindelige håndskydevåben, 5 stk. maskinpistoler eller 10.000stk. patroner) samt forsvarsmateriel af enhver art til modtagere, der ikkeer statsinstitutioner, sondres der mellem udførsel til lande, der udstederinternationalt importcertifikat og ankomstbevist, og udførsel til lande, derikke har tilsluttet sig denne eksportkontrolordning. Ved udførsel til lande,der bruger internationalt importcertifikat og ankomstbevis, skal ansøge-ren fremlægge internationalt importcertifikat fra modtagerlandet samt enerklæring (”stor erklæring”) om:at det pågældende vareparti kun vil blive afsendt til den i certifi-katet anførte køber og adresse eller til en anden af køber skriftligtangivet adresse,at ansøgeren ved varens afsendelse vil afkræve køberen et afmyndighederne i importlandet udstedt ankomstbevis, der viser atvarepartiet er blevet underkastet importlandets bestemmelser ved-rørende udenrigshandel,at ansøgeren efter modtagelsen af ankomstbeviset vil fremsendedette til Justitsministeriet, ogat ansøgeren er bekendt med strafansvaret efter straffelovens §163.Endelig skal det dokumenteres, at eventuelle transitlande er indforståetmed transitten, og efter omstændighederne kræves tillige en slutbruger-erklæring.45

Ved udførsel til lande, der ikke bruger internationalt importcertifikat ogankomstbevis, skal ansøgeren fremlægge den oven for anførte ”lille er-klæring” samt konkret indførselstilladelse fra modtagerlandet. Endviderekræves normalt slutbrugererklæring.Ved udførsel til statsinstitutioner og ved midlertidige udførsler er dersærligt lempelige dokumentationskrav.I det omfang Justitsministeriet udsteder tilladelser til udførsel af skyde-våben eller ammunition, sender ministeriet kopi af tilladelsen til Rigspo-litiet, Interpol, med henblik på underretning af modtagerlandets myndig-heder.4.1.1.3.2.I de tilfælde, hvor kompetencen til at udstede tilladelse til ud-førsel af håndskydevåben og ammunition er delegeret til politiet, jf. vå-benbekendtgørelsens § 27, har Justitsministeriet i våbencirkulæret fastsatnærmere bestemmelser om politiets behandling af disse sager.Efter våbencirkulærets § 28, stk. 1, kan udførselstilladelse således alenegives, hvis ansøgeren foreviser modtagerens indførselstilladelse eller enerklæring fra modtagerlandets kompetente myndigheder om, at man ikkehar indvendinger imod, at de danske myndigheder udsteder udførselstil-ladelse. Efter cirkulærets § 28, stk. 2, skal tilladelsen indeholde en angi-velse af det, der skal udføres, og af modtageren.I henhold til våbencirkulærets § 28, stk. 3, skal der ved ansøgning omudførsel af mere end 100 rifler eller 10.000 stk. riffelammunition til lan-de, der er nævnt i våbenbekendtgørelsens § 28, stk. 2, afleveres et inter-nationalt importcertifikat samt en behørigt udfyldt ”stor erklæring”. An-søgeren skal endvidere indsende et modtagelsesbevis, når varerne ermodtaget i det pågældende land. I tilfælde, hvor der skal afleveres et in-ternationalt importcertifikat, skal der ikke tillige forevises en indførsels-tilladelse eller en erklæring efter cirkulærets § 28, stk. 1.Som det tilsvarende gør sig gældende ved Justitsministeriets meddelelseaf udførselstilladelse, sender politiet i medfør af våbencirkulærets § 28,stk. 4, straks en genpart af tilladelsen til Rigspolitiet, Interpol, med hen-blik på underretning af modtagerlandets myndigheder.

4.1.2. Våbenlovens kontrol af transport af våben mellem andre landeOverførsel af våben mellem tredjelande, dvs. alle andre lande end Dan-mark, er reguleret i våbenlovens § 7 a, som blev indsat ved lov nr. 353 af19. maj 2004 om ændring af våbenloven (Folketingstidende 2003-04,tillæg C, s. 585). Efter våbenlovens § 7 a kan justitsministeren efter for-handling med udenrigsministeren fastsætte bestemmelser om forbud modtransport af de i § 6, stk. 1, nævnte våben mv. mellem tredjelande, nårder er tale om nærmere bestemte modtagerlande.Det er i forarbejderne (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5809) tilbestemmelsen forudsat, at der skal udstedes forbud mod transport af vå-ben til alle lande, som er omfattet af en juridisk bindende FN- eller EU-våbenembargo, og som det klare udgangspunkt også til lande, der er om-fattet af ikke juridisk bindende FN- og OSCE-våbenembargoer. Herud-over kan der eventuelt udstedes forbud vedrørende lande, som der i andrebredt sammensatte internationale fora træffes beslutning om at forbydeeller modvirke overførelser over for.I henhold til våbenlovens § 7 a, stk. 2, er det endvidere forbudt at trans-portere de i § 6, stk. 1, nævnte våben mv. mellem tredjelande, hvis derikke fra de kompetente myndigheder i afsender- og modtagerlandet fore-ligger de efter lovgivningen i vedkommende land nødvendige tilladelsertil henholdsvis udførsel og indførsel.Der er i henhold til våbenlovens § 7 a, stk. 3, mulighed for at meddeledispensation fra forbuddene i § 7 a, stk. 1 og 2. Det er i bestemmelsensforarbejder forudsat, at sådanne dispensationer kun gives undtagelsesvistunder ganske særlige omstændigheder (Folketingstidende 2003-04, tillægA, s. 5815).Herudover kan justitsministeren efter våbenlovens § 7 a, stk. 4, bestem-me, at stk. 1 og 2 skal gælde våben af enhver art.Justitsministeren har i henhold til våbenlovens § 7 a, stk. 1 og 4, udstedtvåbentransportbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1471 af 21. december2009 om transport af våben mellem tredjelande), der forbyder transportaf våben mv. til Armenien, Aserbajdsjan, Burma, Den Demokratiske Re-publik Congo, Elfenbenskysten, Guinea, Irak, Iran, Kina, Den Demokra-tiske Folkerepublik Korea (Nord), Libanon, Liberia, Rwanda, Sierra Le-one, Somalia, Sudan og Zimbabwe. Bekendtgørelsen indebærer samtidig,47

at forbuddet mod transport af våben, der efter våbenloven er begrænset tilde i § 6, stk. 1, anførte våben, udstrækkes til også at omfatte jagtvåben ogammunition hertil, med undtagelse af dolke og knive, der er udformet tilanvendelse i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri ellersportsdykning.Efter forarbejderne til § 7 a (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s.5811), omfatter lovens og våbentransportbekendtgørelsens forbud modtransport såvel indgåelse af og instruktion om indgåelse af aftale omtransport som faktisk udførelse af og instruktion om faktisk udførelse aftransport. En eventuel mellemmands formidling af en aftale om våben-transport er selvstændigt kriminaliseret ved forbuddet herom i våbenlo-vens § 7 b, i det omfang den vedrører overførsel af de i § 6, stk. 1, nævn-te våben mv. mellem lande uden for EU.Overtrædelse af forbuddet straffes efter våbenlovens § 10, stk. 1, medbøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændighederfængsel indtil 2 år. Straf for overtrædelse af våbenlovens § 7 a, stk. 2,kræver dog, at overtrædelse sker ved forsæt eller grov uagtsomhed. Hvisovertrædelsen af forbuddet angår skydevåben og sker under særlig skær-pende omstændigheder, fastsættes straffen efter straffelovens § 192 a,stk. 1, med fængsel fra 1 år indtil 6 år. Anden overtrædelse af våbenlovenunder særlig skærpende omstændigheder, straffes efter lovens § 192 a,stk. 2, med fængsel indtil 6 år. Sker overtrædelsen af § 192 a med forsættil terrorisme, er strafferammen fængsel indtil livstid i medfør af straffe-lovens § 114, stk. 1, nr. 6.4.1.3. Straffelovens jurisdiktionsreglerHandlinger, som foretages i den danske stat og på danske fartøjer (dvs.skibe, der sejler under dansk flag, og luftfartøjer, som er dansk registre-ret), hører under dansk straffemyndighed, jf. straffelovens § 6 (territori-alprincippet). Bestemmelsen kræver ikke, at hele den kriminelle virk-somhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af virksomheden erforetaget her i landet, må forholdet antages at være undergivet danskstraffemyndighed efter denne bestemmelse.Dansk straffemyndighed omfatter endvidere handlinger foretaget i ud-landet af personer, der har dansk statsborgerskab eller bopæl i Danmarkeller lignende fast ophold her i landet, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (perso-nalprincippet). Hvis handlingen foretages inden for folkeretligt anerkendt48

statsområde, er det dog som altovervejende hovedregel en betingelse, athandlingen er strafbar både efter gerningsstedets lov og dansk lov (prin-cippet om dobbelt strafbarhed), og at den pågældende danske straffebe-stemmelse ikke efter sit gerningsindhold er territorialt begrænset til for-hold begået i Danmark. Efter stk. 3 finder bestemmelsen tilsvarende an-vendelse på udlandshandlinger begået af en person, der har indfødsreteller bopæl i de andre nordiske lande, og som opholder sig her i landet påpåtaletidspunktet.Hvis der er tale om en handling udført i udlandet af en ansat i et selskabmed hjemsted i Danmark, som er ansvarlig for den ansattes handlinger,er spørgsmålet, om lovovertrædelsen/handlingen skal anses for begået iudlandet eller i Danmark.Efter retspraksis anses en selskabsovertrædelse som udgangspunkt forbegået dér, hvor den ansatte begår den handling eller undladelse, somudløser selskabsansvaret, jf. Vestre Landsrets dom refereret i Ugeskriftfor Retsvæsen 1987, s. 705, og Højesterets dom refereret i Ugeskrift forRetsvæsen 1995, s. 9. De nævnte domme angår imidlertid begge objek-tivt arbejdsgiveransvar (dvs. at arbejdsgiveren ifalder strafansvar for denansattes lovovertrædelse, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ar-bejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom), hvor der ikke beviseligt forelået forsætligt eller uagtsomt forhold, der kunne stedfæstes til selskabets(arbejdsgiverens) hjemsted.Hvis selskabsovertrædelsen udløses af et tilregneligt forhold, der i stedlighenseende kan henføres til selskabets hjemsted, f.eks. i tilfælde, hvor enmangelfuld eller urigtig instruktion har ført til, at ansatte begår en over-trædelse uden for selskabets hjemsted, er det mere usikkert, hvor denlovstridige handling kan og bør anses for begået. I Straffelovrådets be-tænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers bødeansvar anføres her-om:”Gode grunde, herunder hensynet til en ensartet regel, der finder an-vendelse ved selskabsovertrædelser, uanset hvordan overtrædelsennærmere er begået, kunne tale for at vælge det sted, hvor gernings-indholdet realiseres, som gerningssted. I modsat fald vil det f.eks.kunne blive vanskeligt at afgøre, hvor en selskabsovertrædelse skalanses for begået, hvis overtrædelsen skyldes flere fejl, der er begåetforskellige steder, f.eks. tilfælde hvor en selskabsovertrædelse må til-skrives mangelfuld instruktion på hjemstedet i kombination meduforsigtighed udvist af en ansat på »gerningsstedet«. På den anden49

side kan en sådan regel være betænkelig, hvis den afskærer dansk ju-risdiktion over for et selskab her i landet i tilfælde, hvor der påvise-ligt foreligger fejl begået på dansk område. En løsning, der sikrerdansk jurisdiktion i denne type sager, opnås, hvis såvel selskabetshjemsted som det sted, hvor overtrædelsen manifesterer sig, ansessom gerningssted.”Straffelovens §§ 6 og 7 (territorial- og personalprincippet) suppleres af§ 8, hvorefter der efter omstændighederne er dansk straffemyndighed iforhold til udlandshandlinger uden hensyn til, hvor gerningsmanden hø-rer hjemme. Det gælder bl.a. i tilfælde, hvor ”handlingen er omfattet afen international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til athave straffemyndighed”, jf. § 8, nr. 5. Formålet med denne bestemmelse,der blev indsat ved lov nr. 322 af 4. juni 1986, er blandt andet at opfylde– og muliggøre opfyldelse af fremtidige – konventioner eller andre mel-lemfolkelige aftaler, der indebærer en forpligtelse for Danmark til at havedansk straffemyndighed med henblik på at kunne strafforfølge nærmereangivne overtrædelser, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 2080-2081 og 2087.Når der i medfør af de ovennævnte regler sker påtale her i landet, skalafgørelsen såvel om straf som om andre retsfølger af handlinger ske efterdanske regler, jf. straffelovens § 10, stk. 1. Når dansk straffemyndigheder betinget af dobbelt strafbarhed kan der ikke idømmes strengere strafend efter gerningsstedets lovgivning n på gerningsstedet, jf. § 10, stk. 2.4.2. FN’s våbenprotokol4.2.1.Ved artikel 5, stk. 1, litra b, i FN’s våbenprotokol forpligtes dekontraherende stater til at indføre et forbud modulovlig handelaf skyde-våben samt komponenter, dele og ammunition hertil. Efter protokollensartikel 5, stk. 1, litra a, jf. artikel 3, litra d, punkt i, forpligtes de kontrahe-rende stater endvidere til at indføre et forbud mod fremstilling og sam-ling af skydevåben, hvis dele til skydevåbnet har væretulovligt handlet.Sådan fremstilling og samling anses således somulovlig fremstilling.Udtrykket ”ulovlig handel” er i våbenprotokollens artikel 3, litra e, defi-neret som indførsel, udførsel, erhvervelse, salg, levering, transport ogoverførsel af skydevåben mv. fra eller gennem én kontraherede stats ter-ritorium til en anden kontraherende stats territorium, hvis én af staterneikke har meddelt tilladelse hertil i overensstemmelse med protokollens50

bestemmelser, eller hvis skydevåbnene ikke er mærket i overensstem-melse med våbenprotokollens artikel 8 (se herom punkt 3.2). De kontra-herende stater er således forpligtet til at kriminalisere sådanne våben-overførsler, selv om der ikke er tale om import til eller eksport fra denpågældende stat.Kravet til kriminalisering af fremstilling og samling af ulovligt transpor-terede dele til skydevåben omfatter alene dele, der er transporteret udende nødvendige tilladelser fra de kompetente myndigheder, da våbenpro-tokollen ikke stiller krav om mærkning af dele til skydevåben.4.2.2.Ved FN’s våbenprotokols artikel 10 forpligtes de kontraherendestater til at etablere og opretholde et effektivt system med tilladelser tiludførsel og indførsel samt forholdsregler vedrørende international transitaf skydevåben mv.Våbenprotokollen opstiller i den forbindelse en række indholdsmæssigekrav til de kontraherende staters behandling af ansøgninger om tilladelsetil udførsel, indførsel og transit af skydevåben mv.Der må således alene udstedes udførselstilladelse, når de kontraherendestater har kontrolleret- at importstaten har udstedt tilladelse/autorisation til import, og- at eventuelle transitstater skriftligt har meddelt, at de ikke harindvendinger mod transitten.Til sikring af validiteten af udstedte våbentilladelser stiller våbenproto-kollen endvidere krav om, at udførsels- og indførselstilladelser med tilhø-rende dokumentation som minimum skal indeholde oplysning om tilla-delsernes udstedelsessted og -dato, udløbsdato, eksportland, importland,slutbrugeren, en beskrivelse af skydevåbnene mv. inklusiv en mængde-angivelse samt oplysninger om eventuelle transitlande. De oplysninger,der fremgår af indførselstilladelsen, skal tillige sendes til eventuelle tran-sitlande, og importlandet skal på forespørgsel informere eksportlandetom modtageren af skydevåbnene mv.De kontraherende stater har mulighed for at indføre en forenklet procedu-re for behandling af ansøgninger om våbentilladelser, der alene angårmidlertidig indførsel, udførsel og transit af skydevåben mv., når overførs-len sker til et lovligt formål, som f.eks. jagt, konkurrenceskydning, øvel-se, udstilling eller reparation.51

I alle tilfælde skal de kontraherende stater dog sikre, at den administrati-ve sagsbehandling er sikker, og at ægtheden af de udstedte tilladelser ogdokumenter kan verificeres og kontrolleres.4.2.3.Danmark har allerede gennemført en del af våbenprotokollens for-bud mod ulovlig handel – nemlig forbuddet mod uautoriseret transport –ved lov nr. 353 af 19. maj 2004 om ændring af våbenloven (Transport afvåben m.v. mellem tredjelande), der trådte i kraft den 1. oktober 2004, ogden dertilhørende våbentransportbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 954af 20. september 2004 om transport af våben mv. mellem tredjelande, dernu er erstattet af bekendtgørelse nr. 1471 af 21. december 2009). Denøvrige del af forbuddet mod ulovlig handel, dvs. forbuddet mod indfør-sel, udførsel, erhvervelse, salg, levering og anden overførsel af skydevå-ben mv. fra eller gennem én kontraherede stats territorium til en andenkontraherende stats territorium uden de fornødne tilladelser til, eller udenmærkning i overensstemmelse med protokollens regler herom, er ikkegennemført i dansk ret.Herudover har våbenprotokollens krav til behandling af udførselssagermv. ført til en skærpelse af de danske krav til den dokumentation, somansøgninger om tilladelse til udførsel af skydevåben og ammunition skalvedlægges.4.3. Våbendirektiv II4.3.1.Som tidligere anført indeholder våbendirektiv II ikke en bestem-melse svarende til våbenprotokollens artikel 5 om krav til kriminaliseringaf ulovlig handel med skydevåben mv.Våbenprotokollens definition afulovlig handelhar imidlertid foranledi-get, at EU i våbendirektiv II har præciseret begrebet inden for våbendi-rektivets anvendelsesområde, jf. våbendirektiv II artikel 1, stk. 1, litra d(våbendirektivets nye artikel 1, stk. 2b), hvorefter udtrykket ”ulovlighandel” er defineret som erhvervelse, salg, levering, transport eller over-førsel af skydevåben samt dele eller ammunition hertil fra eller gennemen medlemsstats område til en anden medlemsstats område, hvis en af deberørte medlemsstater ikke tillader dette i henhold til våbendirektivet,eller hvis skydevåbnene ikke er mærket i overensstemmelse med artikel4, stk. 1. Definitionen svarer til begrebsafgrænsningen i FN’s våbenpro-tokol, dog er anvendelsesområdet begrænset til overførsler i henhold tilvåbendirektivet.52

Herudover er det i præamblens betragtning nr. 10 betonet, at overholdel-se af våbenprotokollens artikel 5, dvs. bl.a. reglerne om kriminaliseringaf skydevåben, der har været genstand for ulovlig handel, i visse alvorli-ge tilfælde kræver, at der anvendes strafferetlige sanktioner. Det fremgårendvidere af ændringsdirektivet artikel 1, stk. 11 (våbendirektivets nyeartikel 16), at medlemsstaternes fastsættelse af sanktioner for overtrædel-se af de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet, skal væreeffektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have af-skrækkende virkning. I praksis vil således også direktivets bestemmelserom ulovlig handel skulle sanktioneres.4.3.2.Våbenprotokollens generelle krav til behandlingen af ansøgningerom tilladelse til udførsel, indførsel og transit af skydevåben mv. er hellerikke videreført til våbendirektiv II. Dette skyldes, at EU i henhold tilFN’s våbenprotokol for så vidt angår forhold, som falder inden for EU’skompetence, betragtes som én kontraherende part, hvorfor overførsler afskydevåben mv. inden for EU ikke anses som indførsel, udførsel og tran-sit i våbenprotokollens forstand. Våbenprotokollens krav til behandlingaf internationale overførsler af skydevåben mv., der ikke er omfattet afvåbendirektivet, indebærer imidlertid, at de kontraherende stater, herun-der EU-medlemsstater, er forpligtet til at indføre nationale regler herom irelation til handel mellem EU og tredjelande.4.3.3.Våbendirektiv I, der er gennemført i dansk ret, opstiller en rækkeselvstændige indholdsmæssige krav til overførsler af skydevåben mellemde enkelte EU-medlemslande, jf. artikel 11 og 12. Direktivet hviler såle-des på et princip om, at det er forbudt at bevæge sig fra en medlemsstattil en anden med et skydevåben. Undtagelse herfra er kun mulig, hvisman enten følger en detaljeret procedure, hvorved medlemsstaterne bli-ver informeret om, at et skydevåben bringes ind på statens område (arti-kel 11), eller benytter en særlig fleksibel procedure for rejser med skyde-våben til brug for jagt og konkurrenceskydning ved det såkaldte europæi-ske våbenpas (artikel 12).Efter proceduren i artikel 11 kræver overførsel af skydevåben fra et EU-medlemsland til et andet en forudgående tilladelse fra den stat, hvor sky-devåbnet kommer fra. Ansøgeren skal til brug for sagens behandling op-lyse den overførende stat om:overdragerens og aftagerens navn og adresse,det bestemmelsessted, hvortil våbnene sendes eller transporteres,

antallet af skydevåben i den pågældende forsendelse eller trans-port, ognødvendige oplysninger til identifikation af skydevåbnene (her-under oplysning om, hvorvidt våbnene har været underkastet kon-trol i henhold til konventionen af 1. juli 1969 om gensidig aner-kendelse af kontrolstempling på håndskydevåben).Sker overførslen mellem våbenhandlere, skal der endvidere gives oplys-ning omoverførselsmidlet, ogoverførslens afsendelsesdato og forventede ankomstdato.Hvis ansøgningen om våbenoverførsel imødekommes, skal tilladelsenindeholde samtlige ovennævnte oplysninger, og tilladelsen skal følgeskydevåbnene til bestemmelsesstedet og på forlangende forevises med-lemsstaternes myndigheder.I tilfælde af overførsler mellem våbenhandlere kan medlemsstaterne væl-ge at erstatte det beskrevne system vedrørende forudgående tilladelsermed en autorisation, der er gyldig i maksimalt 3 år, så de pågældendeikke skal ansøge om tilladelse til overførsel i hvert enkelt tilfælde, jf. ar-tikel 11, stk. 3. Et dokument, der henviser til denne autorisation, skal igivet fald følge forsendelsen af skydevåben til bestemmelsesstedet, ogvåbenhandleren skal senest ved overførslen meddele myndighederne ieksportlandet de oven for anførte oplysninger.Hvis en medlemsstat ikke kræver tilladelse til overførsel af visse skyde-våben til statens område, skal den sende en fortegnelse over de pågæl-dende skydevåben til de andre medlemsstater, jf. direktivets artikel 11,stk. 4. Disse fortegnelser sendes til de våbenhandlere, der har opnået enflerårig autorisation til overførsel af skydevåben.EU-medlemsstaterne skal endvidere efter våbendirektiv I artikel 13, stk.1, sende alle de oplysninger, som de ligger inde med vedrørende endeligeoverførsler af skydevåben til den medlemsstat, til hvis område overførs-len foretages. De oplysninger, som eksportlandet modtager i henhold tilproceduren om overførsel af skydevåben, skal senest ved overførslenmeddeles til modtagerlandet. Hvis våbnene skal transitere et andet landfor at nå frem til modtagerlandet, skal oplysningerne meddeles til modta-gerlandet senest ved overførslens påbegyndelse til transitlandet.54

4.3.4.Medmindre proceduren i artikel 11 følges er besiddelse af skyde-våben under en rejse gennem to medlemsstater kun tilladt, hvis den på-gældende har opnået tilladelse fra hver besøgt medlemsstat for at kunnerejse ind i dette land med et skydevåben, jf. direktivets artikel 12, stk. 1.Som undtagelse fra denne procedure kan jægere og konkurrenceskytteruden forudgående tilladelse besidde et eller flere skydevåben under enrejse på betingelse af, at formålet med rejsen er at udøve jagt- eller kon-kurrenceskydningsaktiviteter, at de er i besiddelse af et gyldigteuropæiskvåbenpas,der angiver det/de pågældende våben, og at de kan dokumen-tere baggrunden for rejsen, f.eks. ved fremvisning af en indbydelse. Den-ne undtagelsesmulighed gælder dog ikke medlemsstater, der har forbudtindførsel af det/de pågældende våben eller kræver tilladelse hertil. I dettetilfælde påføres der en udtrykkelig påtegning på det europæiske våben-pas.4.3.5.Kommissionen har den 15. december 2000 afgivet en rapport tilEuropa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af våbendirektiv I(KOM (2000)837 endelig). Denne rapport har bl.a. afdækket et behov forat tydeliggøre nogle af de forpligtelser, der er indeholdt i våbendirektiv I.Dette gælder dels udvekslingen af information mellem medlemsstaternevedrørende overførelser af skydevåben mellem medlemsstaterne (se her-om punkt 9.3), dels den praktiske adgang til våbenoverførsler mellemmedlemsstaterne.De praktiske problemer i relation til våbenoverførsler mellem medlems-staterne har foranlediget, at der ved våbendirektiv II artikel 1, stk. 7 (vå-bendirektivets nye artikel 11, stk. 3, 2. afsnit) er indført et udtrykkeligtkrav om, at de medlemsstater, der har udnyttet muligheden i våbendirek-tiv I til at meddelevåbenhandlereen 3-årig autorisation til overførsler afskydevåben, i praksis skal kontrollere om de oplysninger om våbenover-førslen, som meddeles forud for overførslen, er i overensstemmelse medden faktiske overførsel. Det betones samtidig, at våbenhandlerne skalmeddele oplysningerne i tilstrækkelig god tid.Våbendirektiv II indebærer endvidere en justering af reglerne omdet eu-ropæiske våbenpas.Ved artikel 1, stk. 1, litra e (våbendirektivets nye ar-tikel 1, stk. 4) sker der således en ensretning af gyldighedstiden for alleeuropæiske våbenpas til højst 5 år. Dette indebærer, at den i våbendirek-tiv I beskrevne mulighed for at indføre en gyldighedsperiode på 10 år forlange glatløbede enkeltladerskydevåben udgår. Herudover præciseres det55

i våbendirektiv II artikel 1, stk. 8 (våbendirektivets nye artikel 12, stk. 2,1. afsnit), at medlemsstaternes udstedelse af europæisk våbenpas skalvære vederlagsfri, og at dokumentationskravet for en rejse med våbenpaskan opfyldes på flere forskellige måder, bl.a. ved forevisning af en ind-bydelse eller andet bevis for deltagelse i jagt- eller konkurrenceskyd-ningsaktiviteter i destinationsmedlemsstaten. Undtagelsesbestemmelsener således ikke begrænset til organiserede jagtarrangementer, hvortil denpågældende har en indbydelse, men kan også omfatte tilfælde, hvor denpågældende på anden måde kan begrunde rejsen (f.eks. besiddelse af etjagtrevir i en anden medlemsstat).4.4. Lovforslagets indhold4.4.1. Udvidelse af forbuddet mod internationale våbenoverførsler4.4.1.1.Som anført under punkt 4.1.2. og 4.2.3. har Danmark ved lov nr.353 af 19. maj 2004 om ændring af våbenloven (Transport af våben m.v.mellem tredjelande), der trådte i kraft den 1. oktober 2004, gennemførtden del af våbenprotokollens forbud mod ulovlig handel, der angår uau-toriseret transport af skydevåben samt dele og ammunition hertil. Lovengennemførte derimod ikke den del af forbuddet, hvorefter det er forbudtat erhverve, sælge, levere eller på anden måde overføre skydevåben mv.fra eller gennem en kontraherende stats område til en anden kontraheren-de stats territorium, hvis de kompetente myndigheder ikke har meddeltde fornødne tilladelser hertil, eller hvis de pågældende skydevåben ikkeer mærket i overensstemmelse med protokollens regler herom, jf. våben-protokollens artikel 5, stk. 1, litra b, jf. artikel 3, litra e.Efterfølgende har EU ved våbendirektiv II videreført våbenprotokollensdefinition af ulovlig handel og i præamblen betonet, at overholdelsen afprotokollens forbud mod ulovlig handel i visse alvorlige tilfælde kræver,at der anvendes strafferetlige sanktioner.Med henblik på en fuldstændig gennemførelse af våbenprotokollens ogvåbendirektivets forbud mod ulovlig handel foreslås det derfor, at for-buddet i våbenlovens § 7 a, stk. 2, udvides, så der – udover det eksiste-rende forbud mod transport af de i § 6, stk. 1, nævnte våben mv. uden denødvendige tilladelser hertil – indføres et forbud mod at erhverve, sælge,levere eller på anden måde overføre de nævnte våben m.v. fra ét land tilet andet, hvis der ikke fra myndighederne i afsender- og modtagerlandetog eventuelle transitlande er meddelt tilladelse til henholdsvis udførsel,56

indførsel og transit, eller hvis våbnene ikke er mærket i overensstemmel-se med lovgivningen i vedkommende lande.Begrebet overførsel omfatter såvel indgåelse af og instruktion om indgå-else af en aftale om overførsel som udførelse af og instruktion om udfø-relse af en overførsel. Dermed er både den, der iværksætter en overførsel(typisk en virksomhed), og den, der udfører den faktiske overførsel (denansatte, transportøren m.fl.), omfattet af bestemmelsen.I forhold til det gældende forbud mod uautoriseret våbenoverførsel inde-bærer forslaget til § 7 a, stk. 2, dels en udvidelse af de forbudte handlin-ger, så også erhvervelse, salg, levering og anden overførsel forbydes, delsen præcisering af hvilke tilladelser, der kræves til international våben-overførsel, så det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at forbuddet ikkealene omfatter våbenoverførsler uden tilladelse fra myndighederne i af-sender- og modtagerlandet, men også uautoriserede overførsler fra even-tuelle transitlande. Forbuddet mod overførsler af umærkede våben er nyt.4.4.1.2.I forbindelse med gennemførelsen af våbenprotokollens forbudmod uautoriseret våbentransport overvejede Justitsministeriet, om krimi-naliseringen – i overensstemmelse med forpligtelsen efter protokollen –skulle begrænse sig til transport mellem de lande, der har tiltrådt FN’svåbenprotokol, og til transport af de i protokollen anførte skydevåbenmv.Justitsministeriet fandt (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 5810) inævnte forbindelse, at kriminaliseringen af transport som led i en uauto-riseret våbenoverførsel skulle gælde transport mellem alle tredjelande, daen begrænsning til transport mellem lande, som har tiltrådt våbenproto-kollen, ville kunne medføre usikkerhed om ordningens geografiske an-vendelsesområde, og da der i øvrigt ikke syntes at være rimelig grund tilat sondre mellem de lande, der har tiltrådt protokollen, og de, som ikkehar tiltrådt protokollen. Justitsministeriet lagde herved vægt på, at detunder alle omstændigheder forekommer rimeligt, at ordningen bygger på,at de relevante myndigheder i eksport- og importlandet har meddelt defornødne tilladelser hertil. På samme baggrund fandt Justitsministeriet, atikke kun de i våbenprotokollen nævnte skydevåben mv. burde være om-fattet af kriminaliseringen af transport som led i en uautoriseret våben-overførsel mellem tredjelande, men derimod samtlige våben mv., som erunderlagt eksportkontrol efter våbenloven.57

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de anførte bemærkninger med til-svarende vægt gør sig gældende i forhold til den foreslåede udvidelse afforbuddet af våbenlovens § 7 a, stk. 2. Forbuddet mod uautoriseret ogumærket international våbenoverførsel bør således ikke være forbeholdtlande, der har tiltrådt våbenprotokollen og EU-medlemslande, men gældeenhver overførsel fra ét land til et andet, herunder til og fra Danmark.Forbuddet bør tilsvarende ikke begrænses til skydevåben samt dele ogammunition hertil, men udstrækkes til at dække samtlige våben mv., somer omfattet af reglerne om eksportkontrol, jf. våbenlovens § 6, stk. 1.I medfør af § 7 a, stk. 3, i den gældende våbenlov, vil der fortsat væreadgang til at dispensere fra det foreslåede forbud mod uautoriseret ogumærket international våbenoverførsel.4.4.2. Forbud mod fremstilling af skydevåben ved brug af dele der harværet genstand for ulovlig handelBegrebsafgrænsningen af udtrykket ”ulovlig handel” i våbenprotokollenog våbendirektiv II har endvidere betydning for adgangen til (lovligt) atfremstille og samle skydevåben, dele til skydevåben og ammunition. Ef-ter våbenprotokollens artikel 5, stk. 1, litra a, jf. artikel 3, litra d, punkt i,skal de kontraherende stater således også kriminalisere fremstilling ogsamling af skydevåben, hvis de anvendte våbendele har været genstandfor ulovlig handel, dvs. erhvervelse, salg, levering, transport eller andenoverførsel uden de fornødne tilladelser til indførsel, udførsel og transit,da sådanne tiltag anses som ulovlig fremstilling.Som anført under punkt 2.3. har EU videreført våbenprotokollens defini-tion af ulovlig fremstilling og i præamblen betonet, at overholdelsen afprotokollens forbud mod sådan fremstilling i visse alvorlige tilfældekræver, at der anvendes strafferetlige sanktioner.Kriminaliseringspligten indebærer, at (lovlig) fremstilling og samling afskydevåben ikke alene kan basere sig på, at de kompetente nationalemyndigheder har meddelt tilladelse til fremstilling og samling af skyde-våben, hvis den, der forestår fremstillingen eller samlingen, har kendskabtil, at de våbendele, der anvendes til brug herfor, har været ulovligt hand-let. Myndighedernes tilladelse til fremstilling og samling af skydevåbenindebærer således ikke, at den pågældende friholdes fra ansvar, fordivedkommende ikke selv har været engageret i den ulovlige handel medde relevante våbendele.58

Det foreslås på denne baggrund, at der i våbenlovens § 2, stk. 4, indsæt-tes en bestemmelse, der fastslår, at fremstilling og samling af skydevå-ben, uanset behørig tilladelse hertil, ikke må effektueres, hvis dele tilvåbnet er overført i strid med det foreslåede forbud i våbenlovens § 7 a,stk. 2.4.4.3. Præcisering af den geografiske udstrækning af bemyndigelsen tilat forbyde våbentransport mellem tredjelandeSom anført under punkt 4.1.2. kan Justitsministeren i medfør af våbenlo-vens § 7 a, stk. 1, efter forhandling med udenrigsministeren fastsætte be-stemmelser om forbud mod transport af de i lovens § 6, stk. 1, nævntevåben mellem tredjelande, når der er tale om nærmere bestemte modta-gerlande.Det er Justitsministeriets opfattelse, at der er behov for at præcisere den ibemyndigelsesbestemmelsen anvendte ordlyd. Justitsministeriet findersåledes, at anvendelsen af udtrykket ”tredjelande” kan efterlade det ind-tryk, at bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til lande, somDanmark ikke har et handelssamarbejde med, således at der f.eks. ikkekan fastsættes bestemmelser om forbud over for EU-lande. Som detfremgår af bemærkningerne til lov nr. 555 af 24. juni 2005 (Folketingsti-dende 2004-05, 2. samling, tillæg A, s. 5616) er dette ikke tilfældet.Tværtimod har det ved anvendelsen af udtrykket ”tredjelande” værethensigten at udstrække bemyndigelsen til at gælde alle andre lande endDanmark. Det foreslås derfor, at bemyndigelsens geografiske udstræk-ning præciseres i lovteksten, så udtrykket ”tredjelande” i § 7 a, stk. 1,erstattes med ”andre lande end Danmark”.4.4.4. Våbenpas og våbenhandlereVåbendirektivets bestemmelse (artikel 11, stk. 3) om kontrol af våben-handlere giver efter Justitsministeriets opfattelse ikke anledning til æn-dring af våbenlovgivningen, da der efter dansk ret som udgangspunktikke er mulighed for at få en generel tilladelse til udførsel af skydevåben,jf. våbenlovens § 6, stk. 1, hvorefter tilladelse til udførelse meddeles ihvert enkelt tilfælde.Heller ikke direktivets bestemmelser (artikel 1, stk. 4, og 12, stk. 2) omvåbenpas giver efter Justitsministeriets opfattelse anledning til ændring afvåbenlovgivningen. Direktivets forbud mod gebyr for våbenpas og krav59

til en fast gyldighedstid på 5 år for alle typer våbenpas svarer således tilgældende ret efter våbenpasbekendtgørelsens §§ 9 og 10, og direktivetspræcisering af dokumentationskravet for en rejse med våbenpas udgøralene en tilføjelse af et ikke-udtømmende eksempel på den krævede do-kumentation for rejsen, der kan tilføjes i våbenpasbekendtgørelsens § 7,stk. 2, nr. 14.4.5. Justering af den praktiske behandling af sager om udførsel af sky-devåben mv.Som anført under punkt 4.1.1.3. skal ansøgninger om udførsel af skyde-våben, dele til skydevåben og ammunition hertil ledsages af forskelligeformer for dokumentation, der varierer med udførslens karakter. Doku-mentationskravene er beskrevet i Udenrigsministeriets rapport om udfør-sel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2007 &2008, s. 22 ff.En arbejdsgruppe nedsat under Justitsministeriet til gennemgang af denpraksis, der følges ved behandling af sager om udførsel af våben, har i enrapport af 27. januar 2006 konkluderet, at Danmarks praksis er i overens-stemmelse med de krav, der stilles i bl.a. FN’s våbenprotokol og våben-direktiv I, og således ikke kræver ændring af våbenloven.Arbejdsgruppen har dog anbefalet, at der sker en skærpelse af praksisvedrørende transit af våben mv., så det sikres, at eventuelle transitlandeer indforstået med transitten, samt en opstramning af proceduren for un-derretning af modtagerlandet om visse overførsler af skydevåben ogammunition. Justitsministeriet har ved brev af 3. februar 2006 til Folke-tingets Retsudvalg tiltrådt arbejdsgruppens anbefalinger og oplyst, atman agter at ændre praksis i overensstemmelse hermed. Justitsministeriethar nedsat en ny arbejdsgruppe, som har til opgave at tilrettelægge denpraktiske gennemførelse af rapportens anbefalinger.Da den oprindelige arbejdsgruppes rapport er afgivet den 27. januar 2006– og dermed før vedtagelsen af våbendirektiv II – tager rapporten ikkehøjde for indholdet af våbendirektiv II. Efter Justitsministeriets opfattelsetilføjer våbendirektiv II imidlertid ikke nye krav til den praktiske behand-ling af sager om udførsel af skydevåben mv. og kræver derfor ikke lov-ændring eller yderligere justering af fremgangsmåden for behandling afsager om udførsel.60

5. Våbenformidling5.1. Gældende ret5.1.1. Våbenformidling efter våbenlovenAdgangen til som mellemmand at forhandle og arrangere våbenoverførs-ler fra ét land til et andet er reguleret i våbenlovens § 7 b. Bestemmelsenblev indsat ved lov nr. 555 af 24. juni 2005 om ændring af våbenloven(Folketingstidende 2004-05, tillæg A, s. 5714) med det formål at gen-nemføre EU’s fælles holdning af 23. juni 2003 om våbenmæglervirk-somhed (2003/468/FUSP) samt de politiske forpligtelser, som Danmarkved vedtagelser i FN, OSCE, og Wassenaar Arrangementet har påtagetsig til at indføre kontrol med våbenformidling.Efter våbenlovens § 7 b er det forbudt uden tilladelse fra justitsministe-ren, eller den, ministeren bemyndiger dertil, som mellemmand at for-handle eller arrangere transaktioner, som indebærer overførsel af de i § 6,stk. 1, nævnte våben mellem lande uden for EU. Det er endvidere forbudtat købe og sælge disse våben mv. som led i en overførsel mellem landeuden for EU eller i øvrigt arrangere en sådan overførsel som ejer af denævnte våben. Justitsministeriet har ikke udnyttet bemyndigelsen til de-legation, hvorfor tilladelse til våbenformidling i praksis meddeles af mi-nisteriet.Efter våbenlovens § 7 b, stk. 2, gælder forbuddet ikke handlinger, somforetages i et andet EU-land, eller handlinger, som foretages uden for EUaf personer med fast ophold i udlandet. Det er således alene formidlings-aktiviteter (indgåelse af købs- og salgsaftaler samt arrangering og for-handling af overførelser), som foretages på dansk område, eller som fore-tages uden for EU af personer med fast bopæl i Danmark, som kræverdansk tilladelse.Justitsministeren kan i henhold til lovens § 7 b, stk. 3, bestemme, at for-buddet skal gælde overførsel af våben og ammunition af enhver art. Be-myndigelsen er ikke udnyttet.5.2. FN’s våbenprotokolEfter våbenprotokollens artikel 15 skal de kontraherende stater overvejeat etablere et system for regulering af våbenformidling. Ifølge bestem-61

melsen kan en sådan regulering indeholde et eller flere af elementer somf.eks.- Krav om registrering af våbenformidlere, der opererer på statensområde,- Krav om tilladelse eller autorisation til våbenformidling, eller- Krav om angivelse af navne og adresser på våbenformidlere, der erinvolveret i den pågældende transaktion, i import- og eksporttilla-delser eller medfølgende dokumenter.Endvidere opfordres lande, der har etableret tilladelsesordninger vedrø-rende våbenformidling, til at udveksle information om våbenformidlereog våbenformidling og bevare oplysninger om våbenformidlere og vå-benformidling i mindst 10 år.Danmark har gennemført våbenprotokollens henstilling til en reguleringom våbenformidling ved lov nr. 555 af 24. juni 2005 om ændring af vå-benloven (Våbenformidling mv.), der trådte i kraft den 1. juli 2005. Somdet fremgår af punkt 5.1.1. gennemfører de danske regler på områdetEU’s fælles holdning af 23. juni 2003 om våbenmæglervirksomhed. Derer herved ikke fastsat regler om registrering af våbenformidlere ellermeddelelse af autorisation til våbenformidling.5.3. Våbendirektiv IIVåbenprotokollens opfordring til at etablere et system for regulering afvåbenformidling er overført til våbendirektiv II, således at medlemssta-terne i artikel 1, stk. 3 (våbendirektivets nye artikel 4b) opfordres til atundersøge mulighederne for at etablere en ordning til regulering af vå-benformidling. Efter bestemmelsen kan en sådan ordning omfatte et ellerflere tiltag som f.eks. krav til registrering af våbenformidlere, der opere-rer på statens territorium, eller krav om tilladelse eller autorisation til vå-benformidling.Våbendirektiv II, artikel 1, stk. 1 (våbendirektivets nye artikel 1, stk. 1e),indeholder endvidere en definition af udtrykket ”våbenformidler”, hvor-efter der er tale om enhver anden fysisk eller juridisk person end en vå-benhandler, hvis erhvervsmæssige aktivitet helt eller delvist består i atkøbe, sælge eller arrangere overførsel af våben.Direktivets opfordring til medlemsstaterne om at overveje nærmere reg-ler om våbenformidling og definitionen af våbenformidling tilføjer ikke62

nye forpligtelser i forhold til, hvad der allerede følger af EU’s fællesholdning af 23. juni 2003.5.4. Lovforslagets indholdSom anført under punkt 5.1.1. og 5.2. har Danmark ved lov nr. 555 af 24.juni 2005 om ændring af våbenloven (Våbenformidling m.v.), der trådte ikraft den 1. juli 2005, etableret et system for regulering af våbenformid-ling. Loven gennemfører bl.a. EU’s fælles holdning af 23. juni 2003 omvåbenmæglervirksomhed og reglerne om våbenformidling i FN’s våben-protokol.Efter Justitsministeriets opfattelse går direktivets regler om våbenformid-ling ikke ud over, hvad der allerede følger af EU’s fælles holdning. Engennemførelse af reglerne herom kræver derfor ikke lovændring.6. Mærkefalsk mv.6.1. Gældende ret6.1.1. Kriminalisering efter våbenlovenSom det fremgår af punkt 3.1. indeholder den gældende våbenlov ikkematerielle krav om mærkning af skydevåben og ammunition. Efter § 43 ivåbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 997 af 19. oktober 2009 omvåben og ammunition mv.) kan den lokale politidirektør imidlertid på-lægge indehavere af skydevåben mv., som er omfattet af våbenlovens §1, stk. 1, nr. 1 og nr. 7, at forsyne disse med et identitetsnummer efterpolitidirektørens nærmere bestemmelse. Endvidere er der i overensstem-melse med Kommissionens direktiv 2008/43/EF af 4. april 2008 om op-rettelse i henhold til Rådets direktiv 93/15/EØF af et system til id-mærkning og sporing af eksplosivstoffer til civil brug (”mærkningsdirek-tivet”) med virkning fra 5. april 2012 indført krav om identitetsmærkningog registrering af eksplosivstoffer, jf. § 3, stk. 1, jf. § 4, stk. 2, i æn-dringsbekendtgørelse nr. 270 af 26. marts 2009 til eksplosivstofbekendt-gørelsen.Våbenlovgivningen indeholder som anført under punkt 3.1. bestemmel-ser, der kriminaliserer manglende efterlevelse af politidirektørens pålægom identifikationsmærkning, jf. våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 3, jf.63

stk. 1, og manglende eller ufuldstændig identifikationsmærkning af eks-plosivstoffer, jf. eksplosivstofbekendtgørelsens § 15.Våbenlovgivningen indeholder imidlertid ikke regler, der kriminalisererforvanskning, ødelæggelse, ændring eller fjernelse af de pågældendemærker eller anden (f.eks. producentens eller importørens) mærkning afskydevåben mv.6.1.2. Kriminalisering efter straffelovenI henhold til straffelovens § 176 straffes den, der for at skuffe i samhan-delen gør brug af genstande, som uberettiget er forsynet med offentligtstempel eller mærke, der skal afgive borgen for genstandens ægthed, art,godhed eller mængde, med bøde eller fængsel indtil 3 år. Endviderestraffes den, der på samme måde gør brug af genstande, som uberettigeter forsynet med privat stempel, mærke eller anden betegnelse, der tjenertil at angive noget genstanden vedrørende forhold, som er af betydningfor samhandelen, med bøde eller fængsel indtil 1 år. På samme vis straf-fes den, der på samme måde gør brug af genstande, på hvilke lovlig an-bragt stempel, mærke eller betegnelse er forvansket eller fjernet.Reglerne om mærkefalsk hviler på det synspunkt, at den borgerlige sam-handel kræver, at der må kunne stoles på den garanti, der ifølge alminde-lig opfattelse ligger i, at visse mærker benyttes. Efter forarbejderne tilbestemmelsen (Betænkning afgivet af Straffelovskommissionen af 9. no-vember 1917, København 1923, s. 277) omfatter kriminaliseringen afmærkefalsk både det tilfælde, at skuffelsen fremkaldes ved, at selve er-klæringen er falsk eller forfalsket, som det tilfælde, at en i og for sig æg-te, dvs. fra rette vedkommende hidrørende erklæring, uberettiget er an-bragt på en genstand, som den ikke er bestemt for. Forbrydelsen vil end-videre kunne foreligge enten således, at genstande uberettiget forsynesmed de anførte tilkendegivelser, eller således, at lovligt anbragte stem-pler, mærker og betegnelser forvanskes eller fjernes.Det forsæt, der kræves i straffelovens § 176, indebærer ikke nødvendig-vis forsæt til bedrageri gennem levering af en ringere vare, end der beta-les for. Der skal blot være forsæt til ”skuffelse”, så overdrageren er klarover, at erhververen er vildledt af mærket. Fuldbyrdelsesmomentet ersåledes brugen (f.eks. salg, leje el. lign.) af den mærkede genstand. Forudherfor kan påsætning eller fjernelse af et mærke være forsøg.64

6.2. FN’s våbenprotokolVed FN’s våbenprotokol artikel 5, stk. 1, litra c, pålægges de kontrahe-rende stater at kriminalisere forfalskning og ulovlig ødelæggelse, bort-fjernelse og ændring af de mærker, der kræves på skydevåben i overens-stemmelse med våbenprotokollens bestemmelser herom (artikel 8).Kravet til kriminalisering omfatter alene ulovlige handlinger i relation tilændring mv. af mærket. Våbenprotokollen giver således mulighed for, atmedlemsstaterne kan tillade visse (lovlige) ændringer af et mærke, der erpåsat et skydevåben.6.3. Våbendirektiv IIVåbendirektivet II indeholder ikke en bestemmelse svarende til våben-protokollens artikel 5, stk. 1, litra c, om kriminalisering af forfalskning,ødelæggelse, bortfjernelse og ændring af de mærker, der kræves på sky-devåben.Efter præamblens betragtning nr. 10 er det dog betonet, at overholdelseaf våbenprotokollens artikel 5, der pålægger medlemsstaterne at krimina-lisere forfalskning mv., i visse alvorlige tilfælde kræver, at der anvendesstrafferetlige sanktioner.6.4. Lovforslagets indholdDet ved FN’s våbenprotokol indførte krav til kriminalisering af mærke-falsk vedrørende skydevåben er efter Justitsministeriets opfattelse i vidudstrækning i overensstemmelse med gældende dansk ret på området, jf.straffelovens § 176.Forfalskning og ulovlig ændring, ødelæggelse eller bortfjernelse af demærker, der i overensstemmelse med FN’s våbenprotokol, FN’s våbenre-solution og våbendirektiv II skal påføres skydevåben, vil således i detomfang, der gøres brug af våbnene, f.eks. ved salg, udlejning, udstillingmv. med forsæt til at vildlede købere, lejere, udstillingsdeltagere m.fl.,kunne straffes efter straffeloven. Forud for den faktiske brug af skyde-våbnet i samhandlen vil påsætning af et forfalsket eller forvansket mærkeendvidere efter omstændighederne kunne straffes som forsøg.

En realisering af gerningsindholdet i straffelovens § 176 kræver imidler-tid, at der er forsæt til at skuffe i retsforhold, og dermed at der er en er-hverver, som skuffelsen kan gå ud over. Tilfælde, hvor en besidder af etskydevåben fjerner mærket for sjov eller af æstetiske årsager og ikke(beviseligt) har til hensigt at gøre brug af våbnet, vil således ikke væreomfattet af straffebestemmelsen.For at sikre en tilstrækkelig gennemførelse af våbenprotokollens krav tilkriminalisering af enhver forfalskning, ødelæggelse, ændring eller fjer-nelse af mærkning i overensstemmelse med protokollens regler heromforeslås det derfor at indsætte en ny bestemmelse (§ 3 b), hvorefter detforbydes at forvanske, ødelægge, ændre eller fjerne de mærker, der erpåført våben mv. i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i§ 3 a. Det bemærkes, at det foreslåede forbud herved også vil omfatteforfalskning mv. af mærker, der i medfør af regler fastsat efter den fore-slåede bestemmelse i § 3 a, stk. 6, er påført andre våben end skydevåben.7. Straf og konfiskation mv.7.1. Gældende ret7.1.1. Strafferamme og subjektive krav7.1.1.1.Overtrædelse af våbenlovens forbud mod at indføre, udføre, til-virke, erhverve, besidde, bære, anvende, overdrage, overlade, transporte-re og formidle skydevåben samt dele og ammunition hertil, jf. §§ 1, 2, 6,7 a og 7 b, straffes efter lovens § 10, stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.Er der tale om forsætlig indførsel, udførsel, transport, erhvervelse, over-dragelse, besiddelse, anvendelse eller fremstilling af skydevåben undersærlig skærpende omstændigheder, kan forholdet henføres under straffe-lovens § 192 a, stk. 1, hvor strafferammen er fængsel fra 1 år indtil 6 år.Anden forsætlig overtrædelse af våbenloven under særlig skærpende om-stændigheder straffes efter lovens § 192 a, stk. 2, med fængsel indtil 6 år.Sker overtrædelsen af straffelovens § 192 a med forsæt til terrorisme erstrafferammen fængsel indtil livstid i medfør af straffelovens § 114, stk.1, nr. 6.

Fremstilling af krigsmateriel uden den fornødne tilladelse (eller dispensa-tion) kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. krigsmateriello-vens § 15.Overtrædelser af våbenbekendtgørelsens regler om indførsel, udførsel,erhvervelse, besiddelse, anvendelse, overdragelse og mærkning mv.straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende om-stændigheder fængsel indtil 2 år, jf. bekendtgørelsens § 44. Dette gældertilsvarende overtrædelse af våbentransportbekendtgørelsens regler omulovlig våbentransport, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, mens overtrædel-ser af våbenpasbekendtgørelsens regler om indførsel og udførsel straffesmed bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år, jf.bekendtgørelsens § 14.Strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 176, stk. 3, om for-vanskning mv. af mærker er bøde eller fængsel i indtil 3 år, jf. bestem-melsens stk. 1.7.1.1.2.Det er som udgangspunkt en betingelse for strafansvar, at der hosgerningsmanden foreligger subjektiv skyld. Den subjektive skyld forud-sætter dels tilregnelighed (dvs. en vis form for udvikling og normalitet)hos gerningsmanden, dels tilregnelse, dvs. at den forsætlige handling kanhenføres til gerningsmanden som hans forsætlige eller uagtsomme for-hold. Medmindre der er udtrykkelig hjemmel til at straffe uagtsomhed,straffes kun forsætlige overtrædelser af straffeloven (§ 114, stk. 1, nr. 6,§ 176, stk. 3, og § 192 a). Derimod straffes både forsætlige og – groft ogsimpelt – uagtsomme overtrædelser af andre love, medmindre det ud-trykkeligt er bestemt, at der kun er strafansvar ved forsæt og eventuelgrov uagtsomhed. Dette er fsva. den anførte kriminalisering i våbenlovenalene tilfældet ved overtrædelse af lovens § 7 a, stk. 2, dvs. forbuddetmod transport mellem andre lande end Danmark uden de nødvendige til-ladelser til indførsel og udførsel.7.1.1.3.Efter straffeloven straffes ikke blot gerninger, der fører til fuld-byrdelse af gerningsindholdet i en strafbestemmelse, også handlinger,som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straf-fes. Dette sker som forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 1. Efter straffelo-vens § 21, stk. 3, straffes forsøg, medmindre andet er bestemt, alene, nårder for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4måneder. Det fremgår af forarbejderne til straffeloven (Straffelovrådetsbetænkning om strafferammer og prøveløsladelse, delbetænkning I om67

sanktionsspørgsmål, nr. 1099/1987 s. 57), at det afgørende for afskærin-gen af forsøgsstraf er strafferammens maksimum og ikke den forskyldtestraf i det givne tilfælde. Der kan således straffes for forsøg på overtræ-delse af våbenloven.Strafbestemmelserne omfatter i øvrigt alle, der ved tilskyndelse, råd ellerdåd har medvirket til gerningen. Dette sker som medvirken til lovover-trædelsen, jf. straffelovens § 23, stk. 1. For så vidt ikke andet er bestemt,kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med høje-re straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun harvillet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet for-sæt, samt når en medvirken skyldes uagtsomhed.7.1.2. Konfiskation og beslaglæggelse mv.Våbenloven indeholder ingen selvstændige regler om konfiskation ogbeslaglæggelse af skydevåben.7.1.2.1. KonfiskationEfter straffeloven kan der ske konfiskation af skydevåben mv. efter reg-lerne i lovens §§ 75-77 a. Efter straffelovens § 75, stk. 1, kan udbyttetved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb således helt ellerdelvis konfiskeres. Hvis det er påkrævet for at forebygge yderligere lov-overtrædelser eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan derendvidere efter bestemmelsens stk. 2 ske konfiskation af- genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved enstrafbar handling,- genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og- genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbarhandling.Som alternativ til konfiskation efter § 75, stk. 2, kan der i stedet træffesbestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til forebyggel-se af yderligere lovovertrædelse, jf. straffelovens § 75, stk. 4. Bestem-melsen tager sigte på de tilfælde, hvor en konfiskation alene ville værebegrundet i forebyggelse af nye lovovertrædelser. Kan der i disse tilfældeske en ændring af de pågældende genstande, så faren for, at de vil blivebenyttet til yderligere lovovertrædelser, fjernes, er det, der ellers villevære målet for en konfiskation, tilgodeset, og konfiskation kan undlades.68

Efter straffelovens § 76 a, stk. 1, kan der endvidere ske hel eller delviskonfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig ien strafbar handling, når handlingen er af en sådan karakter, at den kangive et betydeligt udbytte, eller handlingen efter loven kan straffes medfængsel i 6 år eller derover. I disse tilfælde kan der endvidere ske konfi-skation hos den pågældendes ægtefælle eller samlever, medmindre for-muegodet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, eller æg-teskabet ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen, jf. straffelovens §76, stk. 2. Der kan tilsvarende ske konfiskation hos en juridisk person,som formuegoderne er overdraget til, hvis overdrageren alene eller sam-men med andre har bestemmende indflydelse herpå, jf. § 76, stk. 3. Kon-fiskation kan dog ikke ske, hvis formuegodet er overdraget til den juridi-ske person mere end 5 år før den strafbare handling.Herudover giver straffelovens § 77 a mulighed for konfiskation af gen-stande, som pga. deres beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggen-de omstændigheder, må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbarhandling, hvis det er påkrævet for at forebygge den strafbare handling.Efter forarbejderne til straffelovens § 77 a (Straffelovrådets betænkningom konfiskation nr. 355/1964, side 36 og lov nr. 212 af 4. juni 1965, til-læg A, spalte 937-1006) er det ikke et krav, at de i bestemmelsen nævntegenstande har objektive egenskaber, der i sig selv indicerer, at de vil bli-ve anvendt til strafbart forhold. Det er tilstrækkeligt, at dette indiceres afgenstandenes beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende om-stændigheder.7.1.2.2. BeslaglæggelseAdgangen til at foretage beslaglæggelse af skydevåben mv. er reguleret iretsplejelovens kapitel 74, §§ 801-807 d. De formål, der kan begrunde enbeslaglæggelse, er nærmere angivet i retsplejelovens § 801. Der kan her-efter foretages beslaglæggelse til sikring af bevismidler, det offentligeskrav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde, forurettedes krav påtilbagelevering og erstatning, og når tiltalte har unddraget sig sagens vi-dere forfølgning.Retsplejelovens §§ 802-803 og § 805 angiver de materielle betingelser,der kan føre til beslaglæggelse. Efter retsplejelovens § 802, stk. 1, kander ske beslaglæggelse af genstande, som en mistænkt hartil rådighed,hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertræ-delse, der er undergivet offentlig påtale, og der er grund til at antage, at69

genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres. Gods, som en mis-tænktejer,kan beslaglægges, hvis den pågældende med rimelig grund ermistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, ogbeslaglæggelse må anses for nødvendig for at sikre visse offentlige krav,jf. retsplejelovens § 802, stk. 2.Efter retsplejelovens § 803, stk. 1, kan der som led i efterforskningen skebeslaglæggelse af genstande, som en person, der ikke er mistænkt, harrådighedover, hvis der er grund til at antage, at genstanden kan tjenesom bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen,som kan kræve den tilbage.Adgangen til at foretage beslaglæggelse er begrænset i overensstemmelsemed den almindelige proportionalitetsgrundsætning. Efter retsplejelovens§ 805 må beslaglæggelse således ikke foretages, hvis indgrebet står i mis-forhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebetkan antages at føre til.7.2. FN’s våbenprotokolVed FN’s våbenprotokol artikel 5 forpligtes de kontraherende stater til atkriminalisere dels ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben mv.,dels forfalskning, ødelæggelse, bortfjernelse og ændring af de mærker,der kræves på skydevåben i overensstemmelse med våbenprotokollensregler herom. Våbenprotokollen forpligter alene de kontraherende statertil at forbyde forsætlige handlinger, men staterne skal også kriminalisereforsøg på og medvirken til nævnte handlinger. Protokollen giver ingennærmere anvisninger for typen af straf eller strafniveauet.Efter våbenprotokollens artikel 6 pålægges de kontraherende stater end-videre at sikre, at der kan ske konfiskation og beslaglæggelse af skyde-våben mv., der har været genstand for ulovlig fremstilling eller ulovlighandel. Pligten til beslaglæggelse gælder alene, hvis våbnene ikke offici-elt godkendes til et lovligt formål, og mærkes og registreres i overens-stemmelse med protokollens regler herom, jf. artikel 8 og 9.7.3. Våbendirektiv IIVåbendirektiv II indeholder ikke en bestemmelse svarende til våbenpro-tokollens artikel 5 om krav til kriminalisering af ulovlig fremstilling afog handel med skydevåben mv. samt forfalskning, ødelæggelse, bortfjer-70

nelse og ændring af de mærker, der efter våbenprotokollen (og direktivet)kræves på skydevåben. Ændringsdirektivet artikel 1, stk. 1, litra d (vå-bendirektivets nye artikel 1, stk. 2a og 2b) indeholder imidlertid en defi-nition af ulovlig fremstilling og ulovlig handel med skydevåben mv., derindholdsmæssigt svarer til våbenprotokollens definition af samme begre-ber.Våbendirektiv II indeholder heller ikke en bestemmelse svarende til pro-tokollens artikel 6 om krav til konfiskation og beslaglæggelse af skyde-våben mv.Ved præamblens betragtning nr. 10 er det imidlertid betonet, at overhol-delse af våbenprotokollens artikel 5 og 6, dvs. reglerne om kriminalise-ring, konfiskation og beslaglæggelse af skydevåben mv., der har væretgenstand for ulovlig fremstilling af eller handel, forfalskning mv., i vissealvorlige tilfælde kræver, at der anvendes strafferetlige sanktioner, og atvåbnene konfiskeres.Det fremgår endvidere af våbendirektiv II artikel 1, stk. 11 (våbendirek-tivets nye artikel 16), at medlemsstaterne ved fastsættelsen af sanktionerfor overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør afdirektivet, skal sikre, at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligtforhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Ipraksis vil således også overtrædelse af direktivets bestemmelser omulovlig handel mv. skulle sanktioneres.7.4. Lovforslagets indhold7.4.1. Strafferamme og kriminaliseringens geografiske udstrækning7.4.1.1.Efter Justitsministeriets opfattelse bør de foreslåede ændringer tilvåbenloven ikke fører til en ændring af den gældende strafferamme i lo-vens § 10, stk. 1.Straffen for overtrædelse af de forslåede ændringer af våbenloven (dvs.forslaget til våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, § 2, stk. 4, §§ 3 a og 3 b, § 5,stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 1, nr. 1, § 7 a, stk. 1 og 2) bør således være densamme som for andre overtrædelser af loven. Det vil med andre ord sigebøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændighederfængsel indtil 2 år, jf. våbenlovens § 10, stk. 1.71

Justitsministeriet finder heller ikke, at den foreslåede ændring af krigs-materiellovens § 2, stk. 1, giver grundlag for en ændring af strafferam-men i lovens § 15. Straffen for overtrædelse af det foreslåede forbud modat fremstille, herunder samle, krigsmateriel uden den fornødne tilladelse(eller dispensation) bør således fortsat være bøde eller fængsel indtil 1 år.Som det fremgår af punkt 7.1.1.3., kan overtrædelse af våbenlovens for-bud også straffes, når der er tale om handlinger, som sigter til at fremmeeller bevirke udførelsen af en forbrydelse, jf. straffelovens § 21, og nårder er tale om medvirken til en lovovertrædelse, jf. straffelovens § 23.7.4.1.2.Det bemærkes, at muligheden for at håndhæve den foreslåederegel om ulovlig international våbenoverførsel (forslaget til våbenlovens§ 7 a, stk. 2), i sagens natur er begrænset af straffelovens regler om danskstraffemyndighed, jf. herom punkt 4.1.3. Det er således om udgangspunktalene muligt at straffe handlinger foretaget i den danske stat og på danskefartøjer samt handlinger foretaget i udlandet af personer, der har danskstatsborgerskab eller bopæl i Danmark. For handlinger foretaget i udlan-det af personer, der har dansk statsborgerskab eller bopæl i Danmark, erder dansk straffemyndighed, forudsat handlingen både er strafbar eftergerningsstedets lov og dansk lov (princippet om dobbelt strafbarhed).For så vidt angår handlinger foretaget i udlandet af virksomheder (juridi-ske personer) med hjemsted i Danmark, er det Justitsministeriets opfat-telse, at handlinger, der i strid med det foreslåede forbud i våbenlovens §7 a, stk. 2, foretages i udlandet af en ansat i en virksomhed med hjemstedi Danmark, og hvor overtrædelsen skyldes tilregnelige forhold (f.eks.manglende eller urigtig instruktion af den ansatte), der kan henregnes tilvirksomhedens hjemsted, skal anses som begået både på hjemstedet iDanmark og på det sted i udlandet, hvor lovovertrædelsen manifesterersig, jf. punkt 4.1.3. og den her anførte henvisning til Straffelovrådets be-tænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers bødeansvar.Det bemærkes i tilknytning hertil, at det fremgår af Rigsadvokatens med-delelse om valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar, jf. cir-kulære nr. 10723 af 6. oktober 1999, at tiltale mod underordnede ansatte ialmindelighed ikke finder sted, medmindre der foreligger særlige om-stændigheder. Dette kan være tilfældet, hvis der er tale om en grov over-trædelse, som den underordnede har begået forsætligt og eventuelt påeget initiativ. I givet fald rejses om muligt også tiltale mod virksomhe-den.72

7.4.2. Subjektive kravJustitsministeriet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at fravigehovedreglen om, at både forsætlige og uagtsomme overtrædelser af deanførte bestemmelser i våbenloven straffes. Det er dog Justitsministerietsopfattelse, at kun groft uagtsomme overtrædelser af de foreslåede forbudmod henholdsvis ulovlig international våbenoverførsel (forslaget til vå-benlovens § 7 a, stk. 2) og mod fremstilling af skydevåben ved hjælp afdele, der har været genstand for ulovlig handel (forslaget til våbenlovens§ 2, stk. 4) bør kunne straffes. Grov uagtsomhed kan herved bedst karak-teriseres som en høj grad af uagtsomhed, hvor der foreligger en særligmarkant afvigelse af den adfærd, som man med rimelighed kan kræve iden pågældende situation.For så vidt angår forslaget til våbenlovens § 7 a, stk. 2, er der tale om enuændret videreførelse af det gældende krav til tilregnelse, som blev ind-ført med bestemmelsen ved lov nr. 353 af 19. maj 2004 om ændring afvåbenloven. Justitsministeriet lagde i den forbindelse vægt på de særligeforhold, som gør sig gældende inden for i hvert fald skibsfarten, hvortransportøren i visse tilfælde, f.eks. ved cointainerfragt, kun har begræn-sede oplysninger om lastens nærmere indhold, jf. Folketingstidende2003-04, tillæg A, s. 5812.Lovforslaget indebærer, at våbenlovens § 7 a, stk. 2, udvides til også atomfatte andre overførsler end transport, men dette giver efter Justitsmini-steriets opfattelse ikke anledning til med hensyn til disse overførselsfor-mer at fravige de krav til tilregnelse (forsæt eller grov uagtsomhed), derskal være opfyldt i relation til straf for overtrædelse af den gældende § 7a, stk. 2.For så vidt angår forslaget til våbenlovens § 2, stk. 4, dvs. forbuddet modfremstilling, herunder samling, af skydevåben ved hjælp af ulovligt over-førte våbendele, lægger Justitsministeriet vægt på, at det ikke genereltkan lægges til grund, at en aftager af våbendele har fuld indsigt i, hvorle-des overførslen af de pågældende våbendele har fundet sted i tidligere ledi omsætningskæden for et konkret våben, navnlig ikke hvor fremstillereneller samleren ikke aftager våbnene direkte fra producenten eller dentransportør, der har varetaget transporten af våbnene fra producenten ogtil aftagerlandet.7.4.3. Konfiskation og beslaglæggelse73

Da retsplejelovens regler om konfiskation og beslaglæggelse allerede gi-ver grundlag for at konfiskere og beslaglægge skydevåben, der har væretgenstand for en ulovlig handling eller frygtes anvendt hertil, finder Ju-stitsministeriet ikke grundlag for at foreslå regler herom i våbenloveneller justere straffelovens regler på området.8. Politi og forsvar8.1. Gældende ret8.1.1. Våbenlovens undtagelse af politi og forsvar fra visse forbudEfter våbenlovens §§ 8 og 9 gælder visse af våbenlovens bestemmelserikke for militære myndigheder, civile statsmyndigheder og politiet.Forbuddet i våbenlovens § 1 mod at indføre eller fremstille en rækkenærmere angivne genstande og stoffer, herunder bl.a. skydevåben, deletil skydevåben og ammunition, gælder således ikke for militære myndig-heder. Forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, mod ved overdragelse at er-hverve, besidde, bære eller anvende sådanne genstande og stoffer gælderhverken militære myndigheder, civile statsmyndigheder eller politiet.Endvidere gælder forbuddet i lovens § 6, stk. 1, om udførsel af våben og§ 7 a om transport af våben til lande uden for Danmark ikke for politieteller for militære styrker og militært personel som led i den militære tje-nesteudøvelse. Lovens § 6, stk. 1 gælder heller ikke for militære myndig-heders midlertidige udførsel af udrustning og materiel med henblik påreparation og vedligeholdelse.8.2. Lovforslagets indholdDen foreslåede nye regulering af bl.a. indførsel af skydevåben mv. (vå-benlovens § 1) og international våbenoverførsel (våbenlovens § 7 a) vilumiddelbart blive grebet af de gældende undtagelser for henholdsvis ci-vile statsmyndigheder, politiet og militære myndigheder.Den foreslåede nye bestemmelse i våbenlovens § 2, stk. 4, der kriminali-serer fremstilling, herunder samling, af skydevåben af ulovligt transpor-terede våbendele, vil imidlertid ikke blive grebet af en bestående undta-gelsesbestemmelse. Bestemmelsen må ikke desto mindre også anses somen integreret del af den interne våbenkontrol i Danmark, da den i lighed74

med våbenlovens § 1 vedrører adgangen til at fremstille og samle skyde-våben og derfor lige så vel kunne have været placeret i lovens § 1. Ju-stitsministeriet foreslår derfor, at det medtages i loven, at det foreslåedeforbud i våbenloven § 2, stk. 4, heller ikke skal gælde militære myndig-heder og politiet.9. Informationsudveksling og samarbejde9.1. Rigspolitiets deltagelse i informationsudveksling og internationaltsamarbejde om skydevåben mv.Rigspolitiet deltager i dag i følgende internationale fora på våbenområ-det, hvor der løbende udveksles information og samarbejdes vedrørendeskydevåben:

European Firearm Experts (EFE),

Denne ekspertarbejdsgruppe er etableret i 2004 under European PoliceChiefs Task Force (EPCTF). Hovedformålet med arbejdsgruppen er atstyrke samarbejdet på tværs af de europæiske lande ved bekæmpelse afsmugling, handel og besiddelse af ulovlige våben og eksplosivstoffer.Målet er således at danne en europæisk platform med viden om våben.

Politi og Toldsamarbejdet i Norden (PTN),

I regi af Politi og Toldsamarbejdet i Norden (PTN) udveksles aktuelleinformationer om våben bl.a. anvendt i forbindelse med konfrontationermellem rockere og bander. Samarbejdet inkluderer politiets sporing afvåben med henblik på at identificere de ulovlige våbens bevægelser fraden strafbare handling til den sidste legale ejer/forhandler og tilbage tilvåbnets produktionssted.

Interpol,

Rigspolitiets sporingsarbejde omfatter i øvrigt et samarbejde med Inter-pol i forbindelse med en global søgning af udvalgte våbens historik, medden hensigt at få fastslået om den sidste legale ejer af våbnet er bosat iDanmark eller udlandet.Rigspolitiet har endvidere i regi af Baltic Sea Task Force deltaget i enarbejdsgruppe ”Trafficking in Goods”, hvorunder arbejdsgruppen

Cross-

fire

har været etableret. I Crossfire har alle Østersølandene været repræ-senteret, og i dette forum er illegal handel med våben blevet analyseret.Fokusområdet for arbejdsgruppen har været at forbedre samarbejdet mel-75

lem kompetente myndigheder med henblik på at identificere og bekæmpesmugling af skydevåben under dække af legale våbenforhandlere.Herudover udveksler Rigspolitiet oplysninger med især de nordiske lan-de, eksempelvis ved sammenligning af data, herunder ballistiske data.9.2. FN’s våbenprotokolVed FN’s våbenprotokol artikel 12 forpligtes de kontraherende stater tilat udveksle oplysninger med hinanden om de relevante aktører på de na-tionale markeder for skydevåben mv., i det omfang en sådan udvekslingaf information er forenelig med national lovgivning. Staterne skal samti-dig sikre hinanden fortrolighed omkring de data, der udveksles, og re-spektere eventuelle restriktioner omkring anvendelsen af materialet. Itilfælde, hvor fortroligheden ikke kan opretholdes, skal den stat, der harudleveret materialet, informeres herom inden oplysningerne udleveres.Informationsudvekslingen skal både angå relevante oplysninger til brugfor aktuelle sager, som f.eks. oplysninger vedrørende autoriserede produ-center, forhandlere, importører, eksportører og transportører af skydevå-ben mv., og oplysninger om organiserede kriminelle bander, der deltageri eller er mistænkt for at deltage i ulovlig fremstilling af eller ulovlighandel med skydevåben mv., jf. artikel 12, stk. 1 og 2.For så vidt angår de kriminelle aktører skal der endvidere ske vidensde-ling i relation til oplysninger om relevante metoder til at afdække ulovligfremstilling af og handel med skydevåben mv. samt erfaringer med dekriminelles benyttede midler, metoder, herunder anvendte ruter og gem-mesteder.Herudover skal der efter artikel 12, stk. 3, ske udveksling af relevantretspraksis på området, erfaringer med forebyggende foranstaltninger ogvidenskabelig og teknisk information, der kan være relevant i arbejdet forat forebygge, efterforske og retsforfølge forbrydelser vedrørende ulovligfremstilling af og handel med skydevåben mv.Endelig forpligtes de kontraherende stater til at samarbejde med hinan-den i arbejdet omkring sporing af skydevåben mv., der har været gen-stand for ulovlig fremstilling eller handel. Samarbejdsforpligtelsen inde-bærer bl.a., at staterne skal sikre hinanden en hurtig reaktion på fore-spørgsler om assistance vedrørende sporing af skydevåben mv., jf. artikel76

12, stk. 4. Efter artikel 14 kan samarbejdet endvidere indebære, at stater-ne på forespørgsel modtager uddannelsesmæssig og teknisk bistand frade øvrige stater eller internationale organisationer.9.3. Våbendirektiv IIVåbenprotokollens bestemmelse om informationsudveksling er gennem-ført i våbendirektiv II ved præamblens betragtning nr. 15, hvor det fast-slås, at det er nødvendigt at forbedre udvekslingen af oplysninger mellemmedlemsstaterne for at lette sporingen af skydevåben og effektivt be-kæmpe den ulovlige fremstilling af og handel med skydevåben samt deleog ammunition hertil.Det bestemmes samtidig, jf. præamblens betragtning nr. 16, at behand-lingen af de udvekslede oplysninger skal ske i overensstemmelse medEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (”Personda-ta-direktivet”), jf. EF-Tidende nr. L 281 af 23. november 1995, s. 31,med senere ændringer. Forpligtelsen til udveksling af oplysninger indenfor EU indskrænker således ikke beskyttelsen af fysiske personer i for-bindelse med behandling af personoplysninger i henhold til fællesskabs-retten og national ret og berører ikke de rettigheder og forpligtelser, derer fastlagt i persondatadirektivet.Våbendirektivs IIs forpligtelser i relation til informationsudveksling skalses i forlængelse af, at EU-medlemsstaterne allerede ved våbendirektiv Iblev pålagt at udveksle information om visse våbenoverførelser inden forEU, jf. våbendirektiv I artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2 og 3, og artikel13) samt at sende information herom via Kommissionen, jf. artikel 15,stk. 4.En rapport af 15. december 2000 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af våbendirektiv I (KOM(2000) 837 endelig) har imidlertid afdækket, at kravet om informations-udvekslingen i praksis har givet problemer. For at forbedre informations-udvekslingen og dens struktur bestemmes det ved våbendirektiv II artikel1, stk. 9 (våbendirektivets nye artikel 13, stk. 3), at Kommissionen senestden 28. juli 2009 skal nedsætte en kontaktgruppe for udveksling af op-lysninger med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af det samledevåbendirektiv. I den forbindelse skal medlemsstaterne underrette hinan-77

den og Kommissionen om, hvilke myndigheder der har ansvaret for atfremsende og modtage oplysninger efter direktivet.9.4. FN’s våbenresolutionKravene til informationsudveksling i FN’s våbenprotokol er ikke overførttil FN’s våbenresolution. Til gengæld er protokollens krav (artikel 12,stk. 4 og 5, og artikel 13) til samarbejde staterne imellem videreført i vå-benresolutionens punkt 15-23, således at staterne skal sikre hinanden enhurtig reaktion på forespørgsler om assistance vedrørende sporing afskydevåben og samtidig sikre hinanden fortrolighed omkring de data, derudveksles, og respektere eventuelle restriktioner omkring anvendelsen afmaterialet.I forhold til FN’s våbenprotokol foretager våbenresolutionen i punkt 15en videre konkretisering af, hvilke typer restriktioner, som medlemssta-terne kan fastsætte for anvendelsen af oplysninger, der udleveres medhenblik på samarbejde staterne imellem. Det fastslås således, at disse re-striktioner bl.a. kan indebære, at information kun må udleveres til kom-petente nationale myndigheder, der er udpeget af den rekvirerende stat, atinformation kun vil blive udleveret til brug for formål, der er i overens-stemmelse med resolutionen, samt at udleveret information ikke må vide-regives til andre uden forudgående accept fra den stat, der har afgivet in-formationen. I tilfælde, hvor der ikke kan sikres fortrolighed omkringoplysninger, der ønskes udleveret som led i staternes samarbejde, skalden stat, der anmoder om materialets udlevering, informere herom i for-bindelse med forespørgslen om udlevering af de pågældende oplysnin-ger.FN’s våbenresolution indfører endvidere en række praktiske anvisningerfor fremgangsmåden i forbindelse med en forespørgsel om assistanceomkring sporing af et skydevåben og krav til behandlingen af en sådanforespørgsel. Ved resolutionens punkt 16 og 17 fastslås således, at en statmå fremsætte en forespørgsel om assistance til sporing af et skydevåben,når der er tale om et ulovligt våben, og at forespørgslen bl.a. skal inde-holde en beskrivelse af, på hvilket grundlag skydevåbnet er ulovligt, op-lysninger om skydevåbnets mærke, type og kaliber samt oplysninger omden påtænkte brug af oplysningerne. Våbenresolutionen forpligter stater-ne til at besvare forespørgsler om assistance om sporing på hurtig og på-lidelig vis og anerkende modtagelsen af forespørgslen inden for rimeligtid. Ved besvarelsen af forespørgslen skal der som udgangspunkt ske vi-78

deregivelse af alle relevante tilgængelige oplysninger om skydevåbnet.Udlevering af oplysninger kan dog afvises, udskydes eller begrænses,hvis en udlevering vil være til skade for en igangværende efterforskningeller i strid med en lovgivning der skal beskytte fortrolige oplysninger,og den rekvirerende stat ikke kan garantere en hemmeligholdelse af op-lysningerne, eller en udlevering vil være til skade for den nationale sik-kerhed.9.5. Lovforslagets indholdDe forpligtelser, der er pålagt de kontraherende stater til FN’s våbenpro-tokol, FN’s våbenresolution og EU-medlemsstaterne i relation til infor-mationsudveksling, er pligter, der relaterer til den praktiske informati-onsudveksling lande imellem og kræver efter Justitsministeriets opfattel-se ikke ændring af våbenloven.Som det fremgår af pkt. 9.1, sker der allerede i dag i stort omfang ud-veksling af oplysninger om borteblevne og stjålne våben. Danmark vilfortsat deltage i denne informationsudveksling og i det praktiske samar-bejde omkring sporing og identifikation af skydevåben mv.10. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser[…]11. Hørte myndigheder og organisationer mv.Advokatrådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Rederiforening,Danske Advokater, Dansk Bøssemager og Vaabenhandlerforening, Dan-ske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Land- og Strandjagt, Danske Vå-benhandleres Brancheforening, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk For-ening, Dansk Skytte Union, Dansk Transport og Logistik, Dansk Skibs-mæglerforening, Danske Speditører, De Danske Skytteforeninger, DenDanske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuld-mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammen-slutning, Fagligt Fælles Forbud, Foreningen af Offentlige Anklagere, HKLandsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder,Kommunernes Landsforening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,Mærsk Air, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Rets-sikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rederiforeningen af79

Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel)Der indsættes en fodnote til lovens titel for at angive, at loven gennemfø-rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelseaf våben, (EU-Tidende 2008, nr. L 179, s. 5-11).Til nr. 2 (våbenlovens § 1, stk. 1)Efter den gældende bestemmelse i våbenlovens § 1, stk. 1, er det forbudtuden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger der-til, atindføreellertilvirkeen række nærmere anførte genstande og stof-fer.FN’s våbenprotokol, som Danmark har undertegnet, men endnu ikke rati-ficeret, forpligter de kontraherende stater til at kriminaliserefremstillingogsamlingaf skydevåben, visse dele til skydevåben og ammunition, jf.protokollens artikel 5, stk. 1, litra a, jf. artikel 3, litra d, punkt ii. Våben-direktiv II betoner, at overholdelsen af protokollens artikel 5 i visse al-vorlige tilfælde kræver, at der anvendes strafferetlige sanktioner, jf. præ-amblens betragtning nr. 10.Ved den foreslåede ændring præciseres, at også den blottesamlingaf de ivåbenlovens § 1, stk. 1, anførte våben mv. er omfattet af våbenlovensalmindelige kontrolordning, hvis samlingen sker som led i en fremstil-lingsproces. Præciseringen indebærer, at alle dele af fremstillingsproces-sen af våben mv. udtrykkeligt omfattes af kontrolordningen, så det ikkeved en opdeling af produktionsprocessen er muligt at omgå lovens for-bud. Forbuddet mod samling af våben mv. betyder således, at også per-soner, hvis arbejdsfunktion i relation til en produktionsproces er begræn-set til at forestå den fysiske samling af løse færdigfabrikerede dele til etskydevåben mv., skal have våbentilladelse.

Omvendt er samling af våben mv., der ikke sker som led i produktionen,ikke omfattet af lovens kontrolordning. Almindelig daglig håndtering afet våben, som f.eks. vedligeholdelse, rengøring og opbevaring af våbnet,som indebærer, at et skydevåben skilles for efterfølgende at samles påny, er således ikke omfattet af kontrolordningen. Sådan samling af sky-devåben mv. kræver derfor ikke tilladelse efter våbenloven.Der henvises til punkt 2.4.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (våbenloven § 1, stk. 1, nr. 1)Efter den gældende bestemmelse i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, er detforbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyn-diger dertil, at indføre eller tilvirkeskydevåbensamtpiber, låsestole, af-tagelige magasinerogbaskylertil skydevåben.Ved den foreslåede bestemmelse inddrages ”genstande,som fremtrædersom et skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte ma-teriale kan ombygges hertil”under våbenlovens almindelige kontrolord-ning. Dette indebærer, at der fremover også kræves tilladelse til dissegenstande, selv om der ikke er tale om våben, som umiddelbart kan an-vendes til at affyre ammunition.Forbuddet omfatter alene genstande, der opfylder begge de i bestemmel-sen angivne betingelser, dvs. genstande, der både fremstår som et skyde-våben og faktisk også kan ombygges hertil. Attrapvåben er således aleneomfattet af forbuddet, hvis de på baggrund af genstandens konstruktioneller det anvendte materiale, kan ombygges til et skydevåben. Det er ikketilstrækkeligt, at de som replikaer ligner et originalt våben. Genstande,der ikke fremstår som et skydevåben, men er væsentlige for frembringel-sen af et sådant våben, er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1,nr. 2, hvis de er specielt konstrueret eller modificeret til et skydevåben.Der henvises til punkt 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2)Efter den gældende bestemmelse i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, er detforbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyn-diger dertil, at indføre eller tilvirkeskydevåbensamtpiber, låsestole, af-tagelige magasinerogbaskylertil skydevåben.82

Efter forslaget udskilles våbenlovens forbud mod visse dele til skydevå-ben af redaktionelle årsager til en selvstændig bestemmelse, så lovensforbud mod henholdsvis skydevåben og visse dele til skydevåben forde-les på to forskellige bestemmelser, henholdsvis våbenlovens § 1, stk. 1,nr. 1 og nr. 2. Våbenloven indeholder endvidere et forbud mod bestemteandre dele, der er konstrueret til montering på skydevåben. Det drejer sigom lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle ellermed elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, jf. våbenlovens§ 1, stk. 1, nr. 8 og nr. 9.Det foreslås præciseret, at forbuddet i praksis ikke kun omfatter de i lov-teksten anførte dele til skydevåben, men alle dele, der er væsentlige foranvendelse af et skydevåben, dog forudsat de er specielt konstrueret ellermodificeret hertil. I forhold til den gældende bestemmelse er det tilføjet,at ogsåløb, kamre, slæder, tromlerogbundstykkeranses som vitale vå-bendele. Bestemmelsens angivelse af eksempler på væsentlige dele tilskydevåben er ikke udtømmende.Der henvises til punkt 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (våbenlovens § 1, stk. 6)Efter lovforslaget bemyndiges justitsministeren til at fastsætte bestem-melser om undtagelse af deaktiverede skydevåben fra lovens kontrolord-ning, herunder om godkendelse af deaktiveringen. Bemyndigelsen vilblive udmøntet i en bekendtgørelse.Det er hensigten at fastsætte regler om den praktiske fremgangsmåde fordeaktivering i overensstemmelse med Justitsministeriets eksisterendepraksis på området. Gennemsavning af hele skydevåbnet på langs vil så-ledes fortsat indfri kravet til deaktivering af et skydevåben. Efter rådfø-ring med Rigspolitiet om eventuelle nye våbentekniske metoder til deak-tivering af skydevåben, herunder muligheden for at stille forskellige kravtil forskellige typer skydevåben, vil der eventuelt også blive fastsat reglerherom.Bemyndigelsen påtænkes endvidere udnyttet til at fastsætte regler omgodkendelse af gennemførte deaktiveringstiltag, navnlig således at derfremadrettet udstedes en attest som bevis for godkendt deaktivering afskydevåben, dels på forespørgsel herom, dels som kontrol ved deaktive-ring udført som vilkår for en meddelt våbentilladelse.83

Der henvises til punkt 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (våbenlovens § 2, stk. 4)FN’s våbenprotokol, som Danmark har undertegnet, men endnu ikke rati-ficeret, forpligter de kontraherende stater til at kriminalisere fremstillingog samling af skydevåben, hvis delene til brug herfor er transporteretuden de nødvendige tilladelser hertil fra de kompetente myndigheder iafsender- og modtagerlandet og eventuelle transitlande, jf. protokollensartikel 5, stk. 1, litra a, jf. artikel 3, litra d, punkt i. Våbendirektiv II beto-ner i tilknytning hertil, at overholdelsen af protokollens artikel 5 i vissealvorlige tilfælde kræver, at der anvendes strafferetlige sanktioner, jf.præamblens betragtning nr. 10. Der findes ikke i dansk ret en sådan straf-fehjemmel.På den baggrund foreslås en ny bestemmelse ivåbenlovens § 2, stk. 4,hvor der indføres et forbud mod at fremstille, herunder samle, de i lovens§ 1, stk. 1, nr. 1, nævnte genstande, uanset om der er meddelt behørigtilladelse hertil, hvis dele til brug for fremstillingen eller samlingen eroverført i strid med det foreslåede forbud i våbenlovens § 7 a, stk. 2.Bestemmelsen indebærer, at en person mv., der i overensstemmelse medvåbenlovens regler herom, har opnået behørig tilladelse til at fremstille,herunder samle, skydevåben, ikke (lovligt) kan benytte sig af tilladelsen,hvis den pågældende burde have kendskab til, at delene var overført udende forudsatte tilladelser til indførsel, udførsel og transit.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets punkt 15 (forslag tilvåbenlovens § 10, stk. 1) foreslås det, at alene forsætlige og groft uagt-somme overtrædelser af bestemmelsen skal straffes.Der henvises i øvrigt til punkt 4.4.2. i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 7 (våbenlovens § 3, stk. 1, 2. pkt.)Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i våbenlovens § 3, stk. 1, 2.pkt., er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8 (forslag til våbenlovens§ 3 a), hvor justitsministeren tillægges en mere generel bemyndigelse tilat fastsætte bestemmelser om mærkning af de i § 1 nævnte våben, herun-der om at de pågældende våben skal påføres identitetsmærkning. Den84

gældende bemyndigelse i våbenlovens § 3, stk. 1, 2. pkt. er således inde-holdt i forslaget til den ny bemyndigelsesbestemmelse.Der henvises til punkt 3.5.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 8(Våbenlovens § 3 a).FN’s våbenprotokol, som Danmark har undertegnet, men endnu ikke rati-ficeret, FN’s våbenresolution og våbendirektiv II forpligter staterne til atindføre et krav om mærkning af skydevåben, jf. våbenprotokollens arti-kel 8, våbenresolutionens punkt 7-10 og våbendirektiv II artikel 1, stk. 2(våbendirektivets nye artikel 4). Våbendirektiv II forpligter endvideremedlemsstaterne til at indføre et krav om mærkning af ammunition.Våbenprotokollen forpligter samtidig de kontraherende stater til at krimi-nalisere en manglende overholdelse af mærkningspligten, jf. protokollensartikel 5, stk. 1, litra a, jf. artikel 3, litra d, punkt iii. Våbendirektiv II be-toner i tilknytning hertil, at overholdelse af våbenprotokollens bestem-melser om mærkningspligten i visse alvorlige tilfælde kræver, at der an-vendes strafferetlige sanktioner.På den baggrund foreslås en ny bestemmelse i våbenlovens § 3 a ommærkning af skydevåben og andre genstande omfattet af våbenlovens §1, stk. 1, nr. 1, samt ammunition. Der henvises til punkt 3.5.1. i lovfors-lagets almindelige bemærkninger.Stk. 1indeholder et krav til unik mærkning af skydevåben i forbindelsemed fremstillingen af våbnet. Mærkningen kan ske efter to alternativemodeller, hvoraf første model indebærer mærkning medfabrikantensnavn, fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer,mensden anden model indebærer mærkning med etbrugervenligt mærke meden numerisk eller alfanumerisk kode til identifikation af fremstillingslan-det.Uanset hvilken model der benyttes, skal mærket både placeres påskydevåbnets tromle, kammer, løb og låsemekanisme. Mærket må gerneplaceres på flere end de angivne steder.Kravet til mærkning gælder alene skydevåben, der fremstilles efter lo-vens ikrafttræden.

Stk. 2indeholder et supplerende krav til mærkning af skydevåben, derindføres til Danmark fra et land uden for EU. Skydevåben med sådan op-rindelse skal således – udover det mærke der allerede kræves efter § 3 a,stk. 1 – tillige mærkes medimportlandogimportår,medmindre der ale-ne er tale om en midlertidig indførsel. Hvis et skydevåben ved indførslenikke allerede er behørigt mærket, påhviler det importøren at sikre, atvåbnet ved indførslen mærkes som påkrævet.Efterstk. 3skal der endvidere ske mærkning af skydevåben, der overgårfra at være statslig ejendom til permanent civil brug. I lighed med be-stemmelsen i § 3 a, stk. 2, er dette også et supplerende mærkningskrav.Skydevåben, der fremstilles og indføres af staten, er således ikke undta-get den almindelige mærkningsforpligtelse efter bestemmelsens stk. 1, jf.våbenlovens § 8 og § 9, stk. 1.Herudover gælder der efterstk. 4et krav om mærkning af ammunition iforbindelse med fremstillingen. Dette mærke skal indeholde oplysningeromammunitionstype og -kaliber, fabrikantens navn og sendingens iden-tifikationsnummer.Mærkningsforpligtelsen gælder ikke den enkelte am-munitionsenhed, men alene de færdige pakker af ammunition.Stk.5indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at dispenserefra de generelle mærkningskrav i våbenlovens § 3 a, stk. 1-4. Det er for-udsat, at bemyndigelsen alene skal anvendes undtagelsesvist og underganske særlige omstændigheder. Meddelelse af dispensation forudsætter,at dette ikke strider mod FN’s våbenprotokol, FN’s våbenresolution ogvåbendirektiv II.Stk. 6en indeholder bemyndigelse til justitsministeren til at fastsættenærmere bestemmelser om krav til udførelsen af den mærkning af skyde-våben og ammunition, som kræves efter de foreslåede bestemmelser istk. 1-4. Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte regler om ud-seende og holdbarhed af de pågældende mærker.Endelig indeholder stk. 7 en bemyndigelse til justitsministeren til at fast-sætte bestemmelser om, at der skal ske mærkning af de i våbenlovens § 1nævnte våben mv. i tilfælde, som falder uden for de foreslåede bestem-melser i stk. 1-4, og om krav til udførelsen af denne mærkning. Bemyn-digelsen omfatter ikke alene skydevåben og ammunition, men alle de i §1 nævnte våben mv. Bemyndigelsen vil – i lighed med den gældende be-stemmelse i våbenlovens § 3, stk. 1, 2. pkt., som foreslås ophævet ved86

dette lovforslags § 1, nr. 7 – kunne danne grundlag for regler om mærk-ning af bl.a. ældre skydevåben.Der henvises til punkt 3.5.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.(Våbenlovens § 3 b)FN’s våbenprotokol pålægger endvidere de kontraherende stater at kri-minalisere forfalskning, ødelæggelse, ændring og fjernelse af de mærker,der kræves påført skydevåben i overensstemmelse med våbenprotokol-lens regler herom, jf. artikel 5, stk. 1, litra c, jf. artikel 8.Det foreslås på den baggrund at indføre en ny bestemmelse (§ 3 b), hvor-efter det forbydes at forvanske, ødelægge, ændre eller fjerne mærker, derer påført våben mv. i henhold til den foreslåede bestemmelse i lovens § 3a.Til forskel fra bestemmelsen om mærkefalsk i straffelovens § 176 kræverden foreslåede bestemmelse ikke, at forvanskningen mv. er foretaget forat skuffe i samhandlen. Overtrædelse af bestemmelsen vil således skeallerede ved udførelsen af forvanskningen mv. af våbnets mærke, ogsåuanset om ændringen af mærket alene er foretaget i morskabs øjemedeller af æstetiske grunde.De subjektive betingelser for realisering af bestemmelsens gerningsind-hold er i modsætning til bestemmelsen i straffeloven indfriet allerede vedudvist uagtsomhed.Der henvises til punkt 6.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 9 (våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 3, og § 5, stk. 4)Den foreslåede ændring af våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 3, og § 5, stk. 4, eren konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til våbenlovens § 1,stk. 1, nr. 2).Til nr. 10 (våbenlovens § 5, stk. 1, 1. pkt.)Efter våbenlovens § 5, stk. 1, 1. pkt. er det bl.a. forbudt at tilvirke kemi-ske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, 7 og 9, hvor termen ”frem-stille” anvendes i stedet for det tilsvarende ord ”tilvirke” foreslås det, atvåbenlovens ordlyd konsekvent ændres i overensstemmelse hermed. Detbemærkes herved, at våbenlovens § 1, stk. 6, og § 3, stk. 4, allerede an-vender ordet ”fremstille”. Ændringen er af sproglig karakter. Der tilsigtessåledes ingen ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.Til nr. 11 (våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 1)Efter den gældende bestemmelse i våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 1, er detforbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den ministeren bemyn-diger dertil, i hvert enkelt tilfælde at udføre våben af enhver art med und-tagelse af jagtvåben.Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til våbenlovens § 1,stk. 1, nr. 1), hvorefter våbenlovens almindelige kontrolordning udvidestil også at omfatte ”genstande,der fremtræder som skydevåben og somfølge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges her-til”,forslås at reglerne om eksportkontrol ændres i overensstemmelsehermed.Der henvises til punkt 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 12 (våbenlovens § 7 a, stk. 1)Efter den gældende bestemmelse i våbenlovens § 7 a, stk. 1, kan justits-ministeren efter forhandling med udenrigsministeren fastsætte bestem-melser om forbud mod transport af de i § 6, stk. 1, nævnte våben mv.mellem tredjelande, når der er tale om nærmere bestemte modtagerlande.Det foreslås, at ordet ”tredjelande” ændres til ”andrelande end Dan-mark”,så det præciseres, at bemyndigelsen er rettet mod transport mel-lem alle andre lande end Danmark og således også dækker EU-medlemslande. Ændringen er af sproglig karakter. Der tilsigtes såledesingen ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.Der henvises til punkt 4.4.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13 (våbenlovens § 7 a, stk. 2)FN’s våbenprotokol, som Danmark har undertegnet, men endnu ikke rati-ficeret, forpligter de kontraherende stater til at kriminalisere ulovlig han-del, dvs. erhvervelse, salg, levering, transport eller overførsel af skyde-våben samt dele og ammunition hertil, fra én kontraherende stats områdetil en anden kontraherende stat, hvis der ikke er meddelt tilladelse til ind-førsel, udførsel og transit, og hvis våbnene ikke er mærket i overens-stemmelse med våbenprotokollens regler herom, jf. protokollens artikel5, stk. 1, litra b, jf. artikel 3, litra e, jf. artikel 8. Våbendirektiv II betoneri den sammenhæng, at overholdelse af våbenprotokollens bestemmelseherom i visse alvorlige tilfælde kræver, at der anvendes strafferetligesanktioner, jf. præamblens betragtning nr. 10.Våbenprotokollens forbud mod uautoriseret transport af skydevåben mv.er gennemført ved lov nr. 353 af 19. maj 2004 om ændring af våbenloven(Transport af våben m.v. mellem tredjelande). Formålet med den foreslå-ede bestemmelse er at gennemføre den resterende del af protokollensforbud mod ulovlig handel.På den baggrund foreslås, at forbuddet i våbenlovens § 7 a, stk. 2, udvi-des, så der – udover det eksisterende forbud mod transport af de i § 6,stk. 1, nævnte våben mv. uden de nødvendige tilladelser hertil – indføreset forbud mod at erhverve, sælge, levere eller på anden måde overføre denævnte våben m.v. fra ét land til et andet, hvis der ikke fra myndigheder-ne i afsender- og modtagerlandet og eventuelle transitlande er meddelttilladelse til henholdsvis udførsel, indførsel og transit, eller hvis våbneneikke er mærket i overensstemmelse med lovgivningen i vedkommendelande.Erhvervelse, salg, levering, transport eller anden overførsel af våben somled i udførsel, indførsel og transit fra eller til Danmark er også omfattet afbestemmelsen, uanset at sådanne overførsler i vidt omfang allerede erreguleret i våbenloven ved reglerne om intern våbenkontrol og eksport-kontrol, jf. lovens §§ 1, 2 og 6. Bestemmelsens væsentligste anvendel-sesområde vil dog være overførsler mellem andre lande end Danmark. Iden forbindelse er bestemmelsens praktiske anvendelse begrænset af reg-lerne om dansk straffemyndighed, jf. straffelovens §§ 6-8.Bestemmelsen vedrører overførsel af samme typer af våben mv., som eromfattet af udførselsforbuddet i våbenlovens § 6, stk. 1.89

Begrebet overførsel omfatter såvel indgåelse af og instruktion om indgå-else af en aftale om overførsel som udførelse af og instruktion om udfø-relse af en overførsel. Dermed er både den, der iværksætter en overførsel(typisk en virksomhed), og den, der udfører den faktiske overførsel (denansatte, transportøren m.fl.), omfattet af bestemmelsen.Det bemærkes i den forbindelse, at det af Rigsadvokatens meddelelse omvalg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar, jf. cirkulære nr.10723 af 6. oktober 1999 fremgår, at tiltale mod underordnede ansatte ialmindelighed ikke finder sted, medmindre der foreligger særlige om-stændigheder. Dette kan være tilfældet, hvis der er tale om en grov over-trædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventu-elt på eget initiativ. I givet fald rejses om muligt også tiltale mod virk-somheden.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets punkt 15 (forslag tilvåbenlovens § 10, stk. 1) foreslås det i overensstemmelse med § 7 a, stk.2, i den gældende våbenlov, at alene forsætlige og groft uagtsomme over-trædelser af bestemmelsen skal straffes.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 4.4.1.For de nærmere krav til mærkning af skydevåben og ammunition henvi-ses til punkt 3.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger (forslag tilvåbenlovens § 3 a).Til nr. 14 (våbenlovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 3)Den foreslåede ændring af våbenlovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 3, er enkonsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til våbenlovens § 2, stk. 4).Til nr. 15 (våbenlovens § 10, stk. 1)Efter den gældende straffebestemmelse i våbenlovens § 10, stk. 1, straf-fes uagtsom eller forsætlig overtrædelse af våbenlovens §§ 1-2, § 6, stk.1, § 7 og § 7 b med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpendeomstændigheder fængsel indtil 2 år. På samme måde straffes den, derforsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder § 7 a, stk. 2.Det foreslås, at alene forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser af de iforeslåede nye forbud i våbenlovens § 2, stk. 4, og § 7 a, stk. 2, kan straf-90

fes, mens overtrædelse af de foreslåede nye forbud i lovens § 1, stk. 1, nr.1 og 2, og §§ 3 a og 3 b straffes både ved udvist forsæt og – simpel oggrov – uagtsomhed.Grov uagtsomhed kan bedst karakteriseres som en høj grad af uagtsom-hed. Der skal således foreligge en særlig markant afvigelse fra den ad-færd, som man med rimelighed kunne kræve i den pågældende situation.Det foreslås endvidere, at overtrædelse af de foreslåede nye bestemmel-ser i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, § 2, stk. 4, §§ 3 a og 3 b, § 5, stk.1, 1. pkt., § 6, stk. 1, nr. 1, og § 7 a, stk. 1 og 2, straffes på samme mådesom overtrædelse af lovens øvrige bestemmelser, det vil sige med bøde,fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængselindtil 2 år.Der henvises til punkt 7.4.1. og 7.4.2. i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til § 2Til nr. 1 (krigsmateriellovens § 1, stk. 1, nr. 2)Efter den gældende bestemmelse i krigsmateriellovens § 1, stk. 1, nr. 2,finder lovens regler om krigsmateriel anvendelse på skydevåben, bortsetfra våben, der er specielt konstrueret til jagtbrug, sportsbrug eller lignen-de.Efter den foreslåede bestemmelse inddrages ”genstande,der fremtrædersom et skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte ma-teriale kan ombygges hertil”under lovens kontrolordning.Der henvises til punkt 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (krigsmateriellovens § 2)Efter den gældende bestemmelse i krigsmateriellovens § 2 må krigsmate-riel kunfremstilles,hvis justitsministeren giver tilladelse dertil.Ved den foreslåede bestemmelse præciseres det, at forbuddet mod frem-stilling også omfatter den blottesamlingaf krigsmateriel, som led i enfremstillingsproces. Forbuddet mod samling er begrænset til netop frem-91

stillingsprocessen og omfatter således ikke samling af våbnet som led if.eks. en reparation eller lignende.Der henvises til punkt 2.4.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 3Bestemmelsen fastlægger ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåedebestemmelser. Det foreslås, at loven træder i kraft den 28. juli 2010, hvorEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 omændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse afvåben (”våbendirektiv II”) skal være gennemført i dansk ret. Strafudmå-ling efter de nye bestemmelser skal ske for lovovertrædelser, der er begå-et efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1.