UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven og straffuldbyrdel-

sesloven

(Tredjeinstansbevilling til en del af en sag)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009,som ændret ved § 1 i lov nr. 1266 af 16. december 2009, foretages føl-gende ændringer:

1.

I§ 371, stk. 1,indsættes som3. pkt.:”Hvis særlige grunde taler for det, kan tilladelsen begrænses til en del afdet krav, som sagen angår, eller, hvor sagen omfatter flere krav ellerspørgsmål, til et af disse.”

2.

I§ 392, stk. 2,indsættes efter 2. pkt.:”Hvis særlige grunde taler for det, kan en tilladelse til at kære til Højeste-ret som 3. instans begrænses til en del af sagen.”

3.

I§ 585, stk. 1,indsættes som3. pkt.:”Hvis særlige grunde taler for det, kan tilladelsen begrænses til en del afsagen.”Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

4.

I§ 665, stk. 1, 3. pkt.,ændres ”2. pkt.” til: ”2. og 3. pkt.”.

5.

I§ 932, stk. 1,indsættes som3. pkt.:”Tilladelsen begrænses til en del af sagen, herunder med hensyn til degrunde, hvorpå anken kan støttes, jf. § 933, stk. 2, hvis særlige grundetaler for det.”

6.

I§ 973indsættes efter 2. pkt.:”Tilladelsen begrænses til en del af sagen, hvis særlige grunde taler fordet.”

§2

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1259 af 23. oktober 2007,som ændret ved § 14 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 1265af 16. december 2009, foretages følgende ændring:

1.

I§ 254, 2. pkt.,ændres ”2. pkt.” til: ”2. og 3. pkt.”.

§3

I straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1337 af 3. de-cember 2007, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 501 af 12. juni 2009,foretages følgende ændring:

1.

§ 121, stk. 1, 3. pkt.,affattes således:”Retsplejelovens § 392, stk. 2, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.”

§4

Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

§5

Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.Lovens § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft forFærøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske oggrønlandske forhold tilsiger.2

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Gældende ret

3. Fremmed ret

3.1. Norge3.2. Sverige3.3. Finland

4. Lovforslagets udformning

4.1. Procesbevillingsnævnets henvendelse4.2. Justitsministeriets overvejelser4.2.1. Anke i civile sager4.2.2. Anke i straffesager4.2.3. Kære

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget går ud på at indføre mulighed for, at Procesbevillingsnæv-net kan begrænse en tilladelse til at appellere en landsretsafgørelse tilHøjesteret som 3. instans til en del af sagen i tilfælde, hvor det kun er denpågældende del af sagen, som har principiel karakter, eller – for straffe-sagers vedkommende – hvor der kun foreligger særlige grunde i øvrigt iforhold til den pågældende del af sagen.Forslaget sigter mod at fremme, at Højesterets arbejde i endnu højeregrad kan koncentreres om kerneopgaven for landets øverste domstol,nemlig at sikre retsenheden og at træffe afgørelse om spørgsmål af gene-rel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen (principielle sagermv.) eller om andre spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig rækkevid-de.4

2. Gældende ret

Procesbevillingsnævnet behandler blandt andet ansøgninger om medde-lelse af tredjeinstansbevilling efter regler i retsplejeloven og anden lov-givning, jf. retsplejelovens § 22, stk. 1.Procesbevillingsnævnets kompetence til at meddele tredjeinstansbevil-ling omfatter anke og kære til Højesteret af landsretternes afgørelser i 2.instans, der som udgangspunkt ikke kan appelleres uden sådan tilladelse.Procesbevillingsnævnet kan meddele tredjeinstansbevilling i civile sager,hvis sagen er af principiel karakter, og i straffesager, hvis sagen er afprincipiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler for det, jf. retspleje-lovens § 371, § 391, stk. 3, § 392, stk. 2, § 585, § 932 og § 973.Retsplejeloven indeholder ikke regler om delvis tredjeinstansbevilling,dvs. om tilladelse til at anke eller kære en afgørelse med hensyn til visseaf de krav eller spørgsmål, som sagen omhandler, og Højesteret har i enkendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 2790 udtalt, at derefter retsplejelovens § 371, stk. 1, ikke er hjemmel til at begrænse en an-ketilladelse til at angå en del af landsrettens dom. Det må antages, at til-svarende gælder retsplejelovens øvrige bestemmelser om tredjeinstans-bevillinger.Særligt med hensyn til straffesager bemærkes, at den ankende skal angi-ve ankegrunden eller ankegrundene efter retsplejelovens regler om anke istraffesager. Hvis den ankede dom angår flere lovovertrædelser, kan denankende endvidere begrænse anken til kun at angå én eller flere af disse.Det er fastslået i retspraksis, at begrænsningen af ankesagen til bestemteankegrunde og i givet fald bestemte lovovertrædelser finder anvendelse,hvis anklagemyndigheden i en ansøgning om tredjeinstansbevilling alenehar påberåbt sig én ankegrund eller alene har henvist til én blandt flerepådømte lovovertrædelser, og at dette gælder, selv om Procesbevillings-nævnets tredjeinstansbevilling er generelt formuleret, jf. Højesterets af-gørelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2005 side 205. Det må anta-ges, at tilsvarende gælder for tiltaltes ansøgning om tredjeinstansbevil-ling. En sådan begrænsning hindrer imidlertid ikke, at modparten ankerhele sagen, jf. retsplejelovens § 905.

3. Fremmed ret

I både Norge, Sverige og Finland gælder, at appel til den øverste domstoli en række tilfælde kun kan ske med særlig tilladelse. Tilladelsen gives igivet fald af den øverste domstol, idet der i disse lande ikke findes enuafhængig myndighed svarende til Procesbevillingsnævnet i Danmark.Tilladelsen kan – i modsætning til i Danmark – begrænses til en del afsagen.

3.1. Norge

I Norge kandommekun appelleres til Højesteret (Høyesterett) med tilla-delse fra Højesterets Ankeudvalg. Tvistelovens § 30-4 bestemmer forcivile sagers vedkommende, at tilladelse skal gives, når anken gælderspørgsmål, som har betydning uden for den foreliggende sag, eller det afandre grunde er særligt vigtigt at få sagen afgjort i Højesteret. Tilladelsenkan begrænses til enkelte krav og til enkelte ankegrunde, herunder tilnærmere påberåbte fejl i retsanvendelsen, sagsbehandlingen eller det fak-tiske afgørelsesgrundlag. Straffeproceslovens § 323 bestemmer for straf-fesagers vedkommende tilsvarende, at tilladelse skal gives, når ankengælder spørgsmål, som har betydning uden for den foreliggende sag, ellerdet af andre grunde er særligt vigtigt at få sagen prøvet i Højesteret. Til-ladelsen kan begrænses til en del af sagen.Kendelser og beslutningeri civile sager kan efter tvistelovens § 30-6 kunappelleres til Højesteret som 3. instans, når (a) sagen afvises, fordi sagenikke hører under domstolene, eller fordi sagen er retskraftigt afgjort, (b)appellen angår sagsbehandlingen ved landsretten (lagmannsretten), (c)appellen angår den generelle retlige forståelse af en skreven retsregel el-ler (d) appellen angår en afgørelse om vidnefritagelse for massemedier.Endvidere kan Højesteret efter tvistelovens § 30-5 nægte at realitetsbe-handle en sådan appel, hvis appellen ikke rejser spørgsmål uden for denforeliggende sag, og heller ikke andre hensyn taler for, at appellen børprøves, eller hvis appellen i det væsentlige rejser omfattende bevis-spørgsmål. En nægtelse kan begrænses til en del af sagen. Stort set tilsva-rende regler gælder efter straffeproceslovens § 388 om appel af kendelserog beslutninger i straffesager til Højesteret som 3. instans.

3.2. Sverige

I Sverige kan appel til Højesteret (Högstadomstolen)som udgangspunktkun ske med tilladelse fra Højesteret. Retsplejelovens kapitel 54 § 10 be-stemmer, at tilladelse kan gives, hvis det er vigtigt for ledelsen af retsan-6

vendelsen, at appellen prøves af Højesteret, eller der findes særlige grun-de til en sådan prøvelse. Tilladelsen kan i medfør af kapitel 54 § 11 be-grænses til at gælde et bestemt spørgsmål i sagen, hvis prøvelse er afvægt for ledelsen af retsanvendelsen, eller en bestemt del af sagen. Til-svarende bestemmelser fremgår af forvaltningsprocesloven om appel tilden øverste forvaltningsdomstol (Regeringsrätten).

3.3. Finland

I Finland kan appel til Højesteret (Högstadomstolen)som 3. instans kunske med tilladelse fra Højesteret. Retsplejelovens kapitel 30 § 3 bestem-mer, at tilladelse kan give, hvis det af hensyn til retsanvendelsen i andrelignende sager eller af hensyn til en ensartet retsanvendelse er væsentligt,at sagen prøves af Højesteret, eller hvis der foreligger særlige grunde.Tilladelsen kan begrænses til at gælde en del af afgørelsen eller etspørgsmål, hvis afgørelse er nødvendigt for at styre retsanvendelsen, elleri øvrigt under hensyn til grundlaget for tilladelsen. Tilsvarende bestem-melser fremgår af forvaltningsprocesloven om appel til den øverste for-valtningsdomstol (Högstaforvaltningsdomstolen),når appeltilladelse imedfør af særlig lovbestemmelse undtagelsesvis er påkrævet. (I modsæt-ning til den almindelige finske Højesteret (og den svenske øverste for-valtningsdomstol) er den finske øverste forvaltningsdomstol den almin-delige 2. instans, og appel kræver som udgangspunkt ikke særlig tilladel-se).

4. Lovforslagets udformning

4.1. Procesbevillingsnnævnets henvendelseProcesbevillingsnævnet har i en henvendelse til Justitsministeriet anbefa-let, at der søges gennemført en lovændring, så der bliver mulighed for atbegrænse en tilladelse til appel til alene at angå en del af en sag.Procesbevillingsnævnet anfører, at forslaget skal ses i lyset af domstols-reformen, hvorefter Højesterets rolle er begrænset til behandling af prin-cipielle sager og i straffesager tillige, hvor der foreligger særlige grunde.Det ligger efter Procesbevillingsnævnets opfattelse i naturlig forlængelseheraf, at der i sager, hvor der i ansøgningen om appeltilladelse er rejstflere spørgsmål, og hvor kun et af spørgsmålene kan begrunde, at dermeddeles tilladelse til appel, gives mulighed for at begrænse bevillingentil alene at omfatte dette spørgsmål.7

Procesbevillingsnævnet anfører, at man efter det oplyste har gode erfa-ringer med denne ordning i Norge, Sverige og Finland.Som eksempler nævner Procesbevillingsnævnet straffesager, hvor detprincipielle spørgsmål alene angår udvisning, eller hvor alene strafudmå-lingen kan begrunde bevilling. I civile sager angår sagen måske flerekrav, og kun et af kravene rejser et principielt spørgsmål, og det sammekan være tilfældet i sager med flere parter.4.2. Justitsministeriets overvejelserI det følgende omtales først anke i henholdsvis civile sager (pkt. 4.2.1) ogstraffesager (pkt. 4.2.2), derefter behandles kære (pkt. 4.2.3).4.2.1. Anke i civile sager4.2.1.1.Ved politi- og domstolsreformen, der blev gennemført ved lovnr. 538 af 8. juni 2006 og trådte i kraft den 1. januar 2007, blev derblandt andet gennemført en ændring af instansordningen i civile sager,således at civile sager nu som udgangspunkt altid behandles ved byretteni 1. instans. Hvis sagen er af principiel karakter, kan byretten dog efteranmodning fra en part henvise sagen til behandling ved landsretten i 1.instans, jf. retsplejelovens § 226. Om Højesterets rolle i instansordningenanføres følgende i forarbejderne til politi- og domstolsreformen, jf. Fol-ketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5259:”Højesterets centrale opgaver er at sikre retsenheden i landet og attræffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydningfor retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentligsamfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør den øverste domstolsressourcer […] som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sa-ger, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurde-ringer, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de princi-pielle retsspørgsmål allerede er afklaret. […] Højesterets arbejds-form [er] også […] mindre egnet til afklaring af bevisspørgsmål,idet bevisumiddelbarhed (dvs. princippet om, at bevisførelse, f.eks.i form af parts- og vidneforklaringer, sker umiddelbart for dendømmende ret) spiller en ringe rolle ved Højesteret.”Justitsministeriet finder, at det vil stemme med målene med politi- ogdomstolsreformen at give Procesbevillingsnævnet mulighed for i sager,som i øvrigt skønnes egnede hertil, at begrænse en tilladelse til anke til8

Højesteret til de krav eller spørgsmål i sagen, som er af principiel karak-ter.Justitsministeriet foreslår derfor for det første, at en anketilladelse kanbegrænses til ét eller flerekravi sagen. Til illustration kan nævnes føl-gende eksempel:A får ved byretten tilkendt 114.000 kr. fra B for afskedigelse i stridmed ligebehandlingsloven og 1.000 kr. for mangelfuldt ansættel-sesbevis.B anker til landsretten, som stadfæster med hensyn til de 114.000kr. og forhøjer til 8.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis.A får tredjeinstansbevilling og anker til Højesteret med påstand omyderligere forhøjelse af de 8.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbe-vis. B nedlægger herefter for Højesteret påstand om frifindelse forkravet efter ligebehandlingsloven, og om at B skal betale 1.000 kr.for mangelfuldt ansættelsesbevis.Efter gældende ret skal B’s påstande for Højesteret begge realitetsbe-handles, jf. Højesterets afgørelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen2009 side 2790.Efter lovforslaget vil Procesbevillingsnævnet f.eks. kunne begrænse enanketilladelse til Højesteret til kun at angå kravet efter ansættelsesbevis-loven, hvis kun dette krav rejser spørgsmål af principiel karakter, og Bvil i så fald ikke kunne nedlægge påstand om ændring af landsrettensdom vedrørende ligebehandlingsloven.Justitsministeriet foreslår for det andet, at en anketilladelse kan begræn-ses til ét eller flere andrespørgsmåli sagen.Ved afgørelsen herom vil Procesbevillingsnævnet kunne inddrage, omder i givet fald vil være risiko for, at sagenalenesom følge af den på-gældende begrænsning kan blive hjemvist til fornyet behandling vedlandsretten, idet en begrænsning af anketilladelsen i så fald normalt vilvære uhensigtsmæssig.4.2.1.2.Det foreslås at udforme ordningen således, at Procesbevillings-nævnet både efter ansøgning og af egen drift kan begrænse en anke tilHøjesteret til en del af sagen.Hvis anketilladelsen er begrænset til et eller flere af dekrav,som er på-kendt ved landsrettens dom, vil en modpart, der ikke selvstændigt har9

søgt og fået tredjeinstansbevilling, alene have adgang til at fremsætteindsigelser mod det pågældende krav samt til at fremsætte konneksemodkrav, dvs. modkrav, der udspringer af det samme forhold, som ho-vedkravet støttes på. Hvis tilladelsen er begrænset til et eller flere af despørgsmål,som er påkendt ved landsrettens dom, vil modparten alenehave adgang til at fremsætte påstande og anbringender, som vedrører detpågældende spørgsmål.Begge parter vil kunne nedlægge påstand om ændring af landsretsdom-mens bestemmelse omsagsomkostningeruden særlige begrænsninger,idet sagsomkostninger fastsættes samlet for hele sagen. Af samme grundvil der heller ikke være nogen begrænsninger med hensyn til de anbrin-gender, som parterne kan anføre til støtte for en påstand om ændring aflandsrettens afgørelse om sagsomkostninger.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 4, og § 2 og bemærkningernehertil.4.2.2. Anke i straffesager4.2.2.1.Ved politi- og domstolsreformen blev der med virkning fra den1. januar 2008 gennemført en nævningereform, som blandt andet indebæ-rer, at Højesteret ikke længere behandler nævningesager som 2. instans,men derimod – efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet – som 3. in-stans. Herom anføres blandt andet følgende i forarbejderne til politi- ogdomstolsreformen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5305:”Den foreslåede ordning indebærer således også på straffesagsom-rådet, at Højesteret kan koncentrere sig om det, der er kerneopga-ven for landets øverste domstol, nemlig at sikre retsenheden og attræffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydningfor retsanvendelsen og retsudviklingen (principielle sager mv.), el-ler i øvrigt rejser spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig række-vidde.”Justitsministeriet finder, at det også for straffesagernes vedkommende vilstemme med målene med politi- og domstolsreformen at give Procesbe-villingsnævnet mulighed for i sager, som i øvrigt skønnes egnede hertil,at begrænse en tilladelse til anke til Højesteret til en del af sagen i tilfæl-de, hvor der kun med hensyn til en del af sagen foreligger principiellespørgsmål eller særlige grunde i øvrigt.

4.2.2.2.Anke til Højesteret i straffesager kan støttes på, at der er begåetrettergangsfejl, at sanktionen ikke står i passende forhold til lovovertræ-delsen, eller at loven er anvendt urigtigt, jf. retsplejelovens § 933, stk. 2,jf. § 912, stk. 1, nr. 1-3. Anke til Højesteret kan ikke støttes på, at skylds-spørgsmålet er urigtigt afgjort som følge af fejlagtig bedømmelse af bevi-serne i sagen.Justitsministeriet finder, at en anketilladelse til Højesteret skal kunne be-grænses såvel til en eller flere ankegrunde som til et eller flere del-spørgsmål med hensyn til en ankegrund.Der vil således efter forslaget være mulighed for at begrænse en anketil-ladelse til spørgsmålet om sanktionsfastsættelsen eller til et delspørgsmålmed hensyn til sanktionsfastsættelsen, eksempelvis spørgsmål om udvis-ning, rettighedsfrakendelse eller konfiskation.Justitsministeriet finder endvidere, at en anketilladelse skal kunne be-grænses til spørgsmålet om rettergangsfejl eller til en eller flere nærmereangivne rettergangsfejl. Endelig bør der være mulighed for at begrænseen anketilladelse til spørgsmålet om lovanvendelsen eller til et del-spørgsmål med hensyn til lovanvendelsen, eksempelvis spørgsmål omforældelse eller nødværge, suppleret med en bestemmelse om, at Høje-steret ud over spørgsmålet om lovanvendelsen også kan tage stilling tilstrafudmålingen, hvis Højesteret ændrer landsrettens afgørelse om lovan-vendelsen.Justitsministeriet finder, at en anketilladelse til Højesteret også skal kun-ne begrænses på den måde, at anken kun omfatter en eller flere af de lov-overtrædelser, der er pådømt ved landsrettens dom. Der vil efter forslagetvære mulighed for, at Procesbevillingsnævnet kan kombinere en sådanbegrænsning af anken med en begrænsning til at angå lovanvendelsen(idet sanktionsfastsættelsen sker samlet for alle lovovertrædelserne) sup-pleret med en bestemmelse om, at Højesteret ud over spørgsmålet omlovanvendelsen også kan tage stilling til strafudmålingen, hvis Højesteretændrer landsrettens afgørelse om lovanvendelsen.4.2.2.3.Det foreslås også for så vidt angår straffesager at udforme ord-ningen således, at Procesbevillingsnævnet både efter ansøgning og afegen drift kan begrænse en anke til Højesteret til en del af sagen.

Hvis en anketilladelse begrænses til en del af sagen i medfør af den fore-slåede bestemmelse, vil en modpart, der ikke selv har fået anketilladelse,kun kunne modanke for så vidt angår denne del. Modparten vil såledesheller ikke i medfør af retsplejelovens § 936, stk. 1, jf. § 926, efter anke-fristens udløb kunne påstå ophævelse og hjemvisning på grund af retter-gangsfejl, eller med Højesterets tilladelse udvide sin anke til at støttes påforhold, der falder uden for anketilladelsen.Lovforslaget vil ikke berøre Højesterets muligheder for af egen drift atinddrage andre spørgsmål i ankesagen, selv om Procesbevillingsnævnethar begrænset en tilladelse til at anke til Højesteret til at angå en del afsagen, jf. retsplejelovens § 936, stk. 1, jf. § 927 (som ikke foreslås æn-dret).Sagsomkostningsspørgsmål vil kunne prøves af Højesteret uden be-grænsning, jf. herved retsplejelovens § 1013, idet sagsomkostningernefastsættes samlet for hele sagen.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.4.2.3. KæreKære anvendes som hovedregel ved appel af kendelser og beslutninger,der som altovervejende hovedregel angår en afgrænset problemstilling,og endvidere behandles kæresager normalt på skriftligt grundlag. Det vilderfor formentlig kun i meget få tilfælde være aktuelt at begrænse en kæ-retilladelse til en del af sagen, men der vil dog kunne forekomme kære-sager, som rejser flere og efter omstændighederne også mere komplice-rede eller omfattende spørgsmål, f.eks. i sager om fogedforbud.Det foreslås derfor, at Procesbevillingsnævnet i både civile sager ogstraffesager skal kunne begrænse en tilladelse til at kære en landsretsken-delse til Højesteret som 3. instans til en del af sagen.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 6, og § 3 og bemærkninger-ne hertil.Forslaget omfatter ikke kære af landsretsdomme i civile sager, hvorvedlandsretten som ankeinstans har afvist sagen, fordi den ikke er indbragtfor rette domstol eller ikke rettidigt er indbragt for domstolene eller anke-retten, jf. retsplejelovens § 391, stk. 3. Der er ikke behov for at lade disse12

tilfælde være omfattet af ordningen, idet sådanne kæresager altid vil angåen snævert afgrænset problemstilling.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den foreslåede mulighed for at begrænse en tilladelse til appel til Høje-steret til en del af sagen forventes at blive anvendt i forholdsvis få tilfæl-de, og lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrativekonsekvenser for staten af betydning.Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forkommuner eller regioner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative kon-sekvenser for erhvervslivet af betydning.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvener for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Højesteret, Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Procesbevillings-nævnet, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den DanskeDommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offent-lige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Danske Advo-kater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskeret-tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.13

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserIbilagettil lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt medde gældende regler.Til § 1(retsplejeloven)Til nr. 1 (§ 371, stk. 1)Det foreslås, at Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke en lands-retsdom i en civil sag til Højesteret kan begrænses til en del af det krav,som sagen angår, eller, hvor sagen omfatter flere krav eller spørgsmål, tilet (eller flere) af disse.Forslaget om, på hvilken måde en begrænsning til en del af sagen kanske, svarer til de muligheder, retsplejelovens § 253 giver for at opdelebehandlingen og afgørelsen af en sag. En anketilladelse kan således be-

grænses til en del af et krav, til et eller flere krav eller til et eller flerespørgsmål.Efter forslaget kan en anketilladelse begrænses til en del af sagen, hvissærlige grunde taler for det. Udgangspunktet er således, at en anketilla-delse omfatter hele sagen. Procesbevillingsnævnets vurdering af, om derforeligger særlige grunde, vil navnlig bero på, om kun visse krav ellerspørgsmål i sagen findes at være af principiel karakter, og i givet fald omde principielle dele af sagen skønnes at kunne udskilles og afgøres sær-skilt af Højesteret på en måde, som er hensigtsmæssig for parterne ogretten.Procesbevillingsnævnet kan inddrage parternes synspunkter ved afgørel-sen af, om en anketilladelse skal begrænses til en del af sagen, og i givetfald af, hvordan begrænsningen nærmere skal ske, og parterne vil såledeshave mulighed for at fremsætte deres synspunkter i ansøgningen om tred-jeinstansbevilling henholdsvis en eventuel udtalelse fra modparten. Næv-net er ikke bundet af parternes synspunkter.Hvis Procesbevillingsnævnet begrænser en anketilladelse til en del af sa-gen, skal nævnet angive begrænsningen så præcist som muligt i tilladel-sen. Det vil bero på sagens konkrete omstændigheder, hvor meget der vilvære behov for at angive.Hvis Procesbevillingsnævnet begrænser en anketilladelse til en del af sa-gen, kan parterne – både ansøgeren og modparten – under ankesagen kunfremsætte påstande og anbringender, som angår den del af sagen, der eromfattet af anketilladelsen.Hvis Procesbevillingsnævnet har begrænset en anketilladelse til etkravisagen, omfatter tilladelsen ogsåkonnekse modkrav,dvs. modkrav, derudspringer af det samme forhold, som hovedkravet støttes på, og tilladel-sen kan ikke begrænses til ikke at omfatte konnekse modkrav.Selv om Procesbevillingsnævnet har begrænset en anketilladelse til endel af sagen, kan begge parter uden begrænsninger få prøvet landsrets-dommens bestemmelse omsagsomkostningeri sin helhed.Reglerne om Højesterets behandling af ankesager ændres i øvrigt ikke,herunder reglerne om Højesterets mulighed for at afsige ny realitetsdom,jf. retsplejelovens § 369, stk. 1. Hvis Højesteret i en konkret sag finder, at15

landsrettens dom skal ændres, men at det nødvendige grundlag for, atHøjesteret kan afsige ny realitetsdom ikke er til stede, skal der såledesske hjemvisning til landsretten.Retsplejeloven indeholder i kapitel 43 a og 43 b særlige regler om be-handlingen af sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberø-velse og af beslutning om adoption uden samtykke. Disse kapitler henvi-ser i § 475, stk. 3, og § 475 i, stk. 3, blandt andet til retsplejelovens §371, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der kan meddeles anketilladelse til Højeste-ret som 3. instans, hvis sagen er af principiel karakter. Som følge af dissesagers særlige karakter, hvor retten blandt andet udøver officialvirksom-hed (dvs. at retten har ansvaret for sagens oplysning), vil det næppe værehensigtsmæssigt at begrænse en anke til Højesteret til enkelte krav ellerspørgsmål. De nævnte henvisninger foreslås derfor ikke ændret, og denforeslåede nye regel i § 371, stk. 1, 3. pkt., vil således ikke finde anven-delse i disse sager.Retsplejelovens kapitel 58 indeholder særlige regler om behandlingen aftvister i sager om skifte af fællesbo mv., og konkurslovens kapitel 31 in-deholder særlige regler om behandlingen af tvister i sager om konkursmv. Disse kapitler henviser for så vidt angår anke til Højesteret som 3.instans til blandt andet retsplejelovens § 371, stk. 1, 2. pkt. Selv om dissesager har en særlig karakter, kan det ikke udelukkes, at der kan være til-fælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt at begrænse en tredjeinstansbe-villing til en del af sagen. Det foreslås derfor, at den foreslåede nye regeli retsplejelovens § 371, stk. 1, 3. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse idisse sager, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 2 (§ 392, stk. 2)Det foreslås, at Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære en lands-retskendelse i en civil sag til Højesteret som 3. instans kan begrænses tilen del af sagen. Procesbevillingsnævnet kan efter forslaget begrænse til-ladelsen til en del af sagen, hvis særlige grunde taler for det.Forslaget omfatter kun kære til Højesteret som 3. instans, dvs. kære af enlandsrets afgørelse af en appel af en byrets afgørelse. Da sådanne lands-retskendelser som altovervejende hovedregel vil angå en afgrænset pro-16

blemstilling, vil det formentlig kun være aktuelt at anvende mulighedenfor at begrænse kæretilladelsen til en del af sagen i meget få tilfælde.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.Retsplejelovens kapitel 58 indeholder særlige regler om behandlingen aftvister i sager om skifte af fællesbo mv., og konkurslovens kapitel 31 in-deholder særlige regler om behandlingen af tvister i sager om konkursmv. Retsplejelovens § 665, stk. 3, og konkurslovens § 254 henviser forså vidt angår kære til Højesteret som 3. instans til retsplejelovens § 392,stk. 2, og den foreslåede nye regel om muligheden for at begrænse entredjeinstansbevilling til en del af sagen finder således tilsvarende anven-delse i disse sager.Straffuldbyrdelseslovens kapitel 22 indeholder særlige regler om prøvel-se af visse administrative afgørelser om straffuldbyrdelse. Straffuldbyr-delseslovens § 121 fastsætter, at Procesbevillingsnævnet kan give tilla-delse til kære til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter, og henvi-ser for så vidt angår behandlingen af spørgsmålet om kæretilladelse tilretsplejelovens § 392, stk. 2, 3. og 4. pkt. (om ansøgningsfrist).Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 392, stk. 2, indebærer, at derindsættes et nyt 3. pkt. om tredjeinstansbevilling til en del af en sag, og atde hidtidige 3. og 4. pkt. bliver 4. og 5. pkt. Forslaget nødvendiggør der-for en ændring af henvisningen i straffuldbyrdelseslovens § 121 til rets-plejelovens § 392, stk. 2, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 3. Justitsmini-steriet finder, at den foreslåede mulighed for at begrænse en kæretilladel-se til en del af en sag også bør gælde sager efter straffuldbyrdelseslovenskapitel 22.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 3 (§ 585, stk. 1)Det foreslås, at Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære en landsretsafgørelse i et fogedkæremål til Højesteret kan begrænses til en del af sa-gen. Procesbevillingsnævnet kan efter forslaget begrænse tilladelsen tilen del af sagen, hvis særlige grunde taler for det.Da de fleste fogedkæremål angår en afgrænset problemstilling, vil detformentlig kun være aktuelt at anvende muligheden for at begrænse kæ-17

retilladelsen til en del af sagen i få tilfælde, eksempelvis efter omstæn-dighederne i visse sager om fogedforbud.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, samttil pkt. 4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (§ 665, stk. 1)Retsplejelovens § 665, stk. 1, angår anke til Højesteret af landsretternesdomme i ankesager om skifte af fællesbo mv. Bestemmelsen henviserblandt andet til § 371, stk. 1, 2. pkt., om, at Procesbevillingsnævnet kantillade en sådan anke, hvis sagen har principiel karakter.Det foreslås, at der i § 665, stk. 1, tilføjes en henvisning til § 371, stk. 1,3. pkt., som foreslås indsat ved lovforslagets § 1, nr. 1. Forslaget indebæ-rer, at muligheden for at begrænse en anketilladelse til en del af sagenogså vil gælde i sager om skifte af fællesbo mv.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og tilpkt. 4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (§ 932, stk. 1)Det foreslås, at Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke en lands-retsdom i en straffesag til Højesteret kan begrænses til en del af sagen,herunder med hensyn til de grunde, hvorpå anken støttes, jf. retsplejelo-vens § 933, stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan efter forslaget begrænsetilladelsen til en del af sagen, hvis særlige grunde taler for det.En anketilladelse kan efter forslaget begrænses til en eller flere af de lov-overtrædelser, som er pådømt ved landsrettens dom, eller til en bestemtankegrund eller delspørgsmål med hensyn til en ankegrund. De anke-grunde, der er tale om, fremgår af retsplejelovens § 933, stk. 2, som hen-viser til § 912, stk. 1, nr. 1-3, om, at der er begået rettergangsfejl, at sank-tionen ikke står i passende forhold til lovovertrædelsen, eller at loven eranvendt urigtigt.Hvis Procesbevillingsnævnet begrænser en anketilladelse til en del af sa-gen, kan parterne – både ansøgeren og modparten – under ankesagen kunpåberåbe sig de ankegrunde eller dele heraf, der er omfattet af anketilla-delsen. Tilsvarende gælder, hvis anketilladelsen er begrænset til visselovovertrædelser.18

Procesbevillingsnævnets anketilladelse lægger således også rammernefor en eventuelmodankei medfør af retsplejelovens § 933, stk. 1, jf. §905, stk. 1. Modparten kan således heller ikke i medfør af retsplejelovens§ 936, stk. 1, jf. § 926, efter ankefristens udløb påstå ophævelse og hjem-visning på grund af rettergangsfejl henholdsvis med Højesterets tilladelseudvide sin anke til at støttes på forhold, der falder uden for anketilladel-sen. Hvis modparten ønsker at anke i videre omfang, må denne selvstæn-digt søge anketilladelse hos Procesbevillingsnævnet.Sagsomkostningsspørgsmål vil dog altid kunne prøves af Højesteret udenbegrænsning, jf. retsplejelovens § 1013, og det gælder også med hensyntil en del af sagen, som ikke er omfattet af anketilladelsen.Endvidere indskrænker Procesbevillingsnævnets begrænsning af en anke-tilladelse til en del af sagen ikke Højesterets muligheder for at tagespørgsmål op af egen drift. Højesteret vil således altid have mulighed forat anvende reglerne herom i retsplejelovens § 936, stk. 1, jf. § 927, påhele sagen.Reglerne om Højesterets behandling af ankesager foreslås i øvrigt ikkeændret, herunder reglerne om Højesterets mulighed for at afsige ny reali-tetsdom, jf. retsplejelovens § 936, stk. 1, jf. §§ 928 og 929. Hvis Højeste-ret i en konkret sag finder, at landsrettens dom skal ændres, men at detnødvendige grundlag for, at Højesteret kan afsige ny realitetsdom ikke ertil stede, skal der således ske hjemvisning til landsretten.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, samttil pkt. 4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (§ 973)Det foreslås, at Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære en landsretsafgørelse i et straffekæremål til Højesteret kan begrænses til en del af sa-gen. Procesbevillingsnævnet kan efter forslaget begrænse tilladelsen tilen del af sagen, hvis særlige grunde taler for det.Da så godt som alle straffekæremål angår en afgrænset problemstilling,vil det formentlig kun være aktuelt at anvende muligheden for at begræn-se kæretilladelsen til en del af sagen i meget få tilfælde.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, samttil pkt. 4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.19

Til § 2(konkursloven)Til nr. 1 (§ 254)Konkurslovens § 254 angår anke til Højesteret af landsretternes domme iankesager om konkurs mv. Bestemmelsen henviser blandt andet til rets-plejelovens § 371, stk. 1, 2. pkt., om, at Procesbevillingsnævnet kan til-lade en sådan anke, hvis sagen har principiel karakter.Det foreslås, at der i konkurslovens § 254 tilføjes en henvisning til rets-plejelovens § 371, stk. 1, 3. pkt., som foreslås indsat ved lovforslagets §1, nr. 1. Forslaget indebærer, at muligheden for at begrænse en anketilla-delse til en del af sagen også vil gælde i sager om konkurs mv.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og tilpkt. 4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 3(straffuldbyrdelsesloven)Til nr. 1 (§ 121, stk. 1)Straffuldbyrdelseslovens § 121 angår kære til Højesteret af landsretterneskendelser i kæresager om prøvelse af visse administrative afgørelser omstraffuldbyrdelse (straffetidsberegning, disciplinærstraf i form af strafcel-le i mere end 7 dage, nægtelse af prøveløsladelse, genindsættelse af enprøveløsladt mv.). Bestemmelsen fastsætter, at Procesbevillingsnævnetkan give tilladelse til kære til Højesteret, hvis sagen er af principiel ka-rakter, og henviser for så vidt angår behandlingen af spørgsmålet om kæ-retilladelse til retsplejelovens § 392, stk. 2, 3. og 4. pkt. (om ansøgnings-frist). Lovforslagets § 1, nr. 2, indebærer, at der i retsplejelovens § 392,stk. 2, indsættes et nyt 3. pkt. om tredjeinstansbevilling til en del af ensag, og at de hidtidige 3. og 4. pkt. bliver 4. og 5. pkt.Det foreslås, at henvisningen i straffuldbyrdelseslovens § 121, stk. 1, æn-dres til en henvisning til retsplejelovens § 392, stk. 2, 3.-5. pkt. Forslagetindebærer, at den foreslåede mulighed for at begrænse en kæretilladelsetil en del af sagen også vil gælde i sager omfattet af straffuldbyrdelseslo-vens § 121.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, og tilpkt. 4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 4Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010. Procesbevillings-nævnet vil kunne anvende de foreslåede nye muligheder for at begrænseen tilladelse til at anke til Højesteret til en del af sagen, når nævnet med-deler anketilladelse efter lovens ikrafttræden, uanset om ansøgningen omanketilladelse er indgivet før lovens ikrafttræden.Til § 5Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget

§1

I retsplejeloven, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1053 af 29. okto-ber 2009, som ændret ved § 1 i lovnr. 1266 af 16. december 2009,foretages følgende ændringer:

§ 371.

Domme, der er afsagt afen landsret som 2. instans, kan ik-ke ankes. Procesbevillingsnævnetkan dog meddele tilladelse til prø-velse i 3. instans, hvis sagen er afprincipiel karakter.Stk. 2. ---

1.

I§ 371, stk. 1,indsættes som3.pkt.:”Hvis særlige grunde taler for det,kan tilladelsen begrænses til en delaf det krav, som sagen angår, eller,hvor sagen omfatter flere krav ellerspørgsmål, til et af disse.”

§ 392.

Kendelser og beslutnin-ger, der afsiges af en landsret elleraf Sø- og Handelsretten efter reg-lerne i § 253 i en sag, der behand-les af retten som 1. instans, kankæres til Højesteret, såfremt Høje-steret tillader det, jf. § 253, stk. 4.Stk. 2.I andre tilfælde kanlandsrettens eller Sø- og Handels-rettens kendelser og beslutningerkæres til Højesteret med Procesbe-villingsnævnets tilladelse. Sådantilladelse kan gives, hvis kærenvedrører spørgsmål af principielkarakter. Ansøgning om kæretilla-delse skal indgives til nævnet in-den 2 uger efter, at afgørelsen ertruffet. Procesbevillingsnævnetkan dog undtagelsesvis give tilla-delse, hvis ansøgning indgives se-nere, men inden 6 måneder efter,at afgørelsen er truffet.

§ 585.

Landsrettens afgørelse ien kæresag kan ikke kæres. Pro-cesbevillingsnævnet kan dog med-dele tilladelse til kære, hvis kæren

Gældende formuleringvedrører spørgsmål af principielkarakter.Stk. 2.---

§ 665.

Når en i henhold til § 662iværksat anke har fundet sin afgø-relse ved landsret, kan der i reglenikke ske yderligere anke til Høje-steret. Procesbevillingsnævnet kandog meddele tilladelse til anke.Bestemmelserne i § 371, stk. 1, 2.pkt., og stk. 2, finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 2-3.---

§ 932.

Landsrettens domme istraffesager kan kun ankes medProcesbevillingsnævnets tilladelse.Sådan tilladelse kan meddeles,hvis sagen er af principiel karaktereller særlige grunde i øvrigt talerderfor.Stk. 2-3.---

§ 973.

Landsrettens afgørelse ien kæresag kan kun kæres til Hø-jesteret med Procesbevillingsnæv-nets tilladelse. Sådan tilladelse kanmeddeles, hvis kæremålet angårspørgsmål af principiel karaktereller særlige grunde i øvrigt talerderfor. Reglerne i § 968 a, stk. 2og 3, finder tilsvarende anvendel-se.

§3

I straffuldbyrdelsesloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 1337 af 3.december 2007, som ændret senestved § 5 i lov nr. 501 af 12. juni2009, foretages følgende ændring:

§ 121.

Kendelser, der er afsagtaf landsretten, kan ikke kæres.Procesbevillingsnævnet kan doggive tilladelse til kære, hvis sagener af principiel karakter. Ved be-handlingen af spørgsmålet om kæ-retilladelse til Højesteret finderreglerne i retsplejelovens § 392,stk. 2, 3. og 4. pkt., tilsvarende an-vendelse.Stk. 2.---

1.

§ 121, stk. 1, 3. pkt.,affattes så-ledes:”Retsplejelovens § 392, stk. 2, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anven-delse.”

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven og straffuldbyrdel-

sesloven

(Tredjeinstansbevilling til en del af en sag)

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

§2

1.

§3

1.

§4

§5

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

2. Gældende ret

3. Fremmed ret

4. Lovforslagets udformning

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

2. Gældende ret

3. Fremmed ret

3.1. Norge

3.2. Sverige

3.3. Finland

4. Lovforslagets udformning

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder mv.

11. Sammenfattende skema

Bilag

§1

§ 371.

1.

§ 392.

§ 585.

2.

3.

§ 665.

§ 932.

§ 973.

4.

5.

6.

§2

§ 254.

1.

§3

§ 121.

1.