Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 22
Offentligt
742046_0001.png
742046_0002.png
742046_0003.png
742046_0004.png
742046_0005.png
742046_0006.png
742046_0007.png
742046_0008.png
742046_0009.png
742046_0010.png
742046_0011.png
742046_0012.png
742046_0013.png
D e n 1 . o kt o b e r 2 0 0 9J.nr.: 2008-5011-00009S a gs b e h a n d l e r:C E R Y / L A T H
G R U N D N O T A TVedrørende f orslag til Rådets af gørelse om Det Europæiske Fæll esskabs indgåelse afkonventionen om international inddrivelse af børnebidrag og andre f ormer f or un-derholdsbidrag til f amiliemedlemmerKOM (2009) 373 endelig1. Res uméForslaget til Rådets af gørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af konventionenom international inddr ivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til fa-miliemedlemmer har ti l formål at sikre en effektiv international inddrivelse af under-holdsbidrag i forholdet mellem medlemsstaterne og tredjelande. Konventionen indeholdernavnlig regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligtsamt regler om admini strativt samarbejde mellem myndighederne i de kontraherende sta-ter. Det fremgår af for slaget, at det vedrører et område, der falder ind under Fællesska-bets enekompetence. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold og vil ikke i sig selvhave lovgivnings mæssi ge eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark vil kunne vælge attilslutte sig konventionen på mellemfolkeligt grundlag, hvilket dog forudsætter, at derindgås en aftale her om med Fællesskabet. En eventuel dansk tilslutning til konventionenvil kunne nødvendiggøre lovgivning. Det svenske formandskab forventer, at forslaget ved-tages i løbet af 2. halvår af 2009. Vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed. Fradansk side er man overordnet positiv over for forslaget.2. Baggrund2.1. Nye internationale retsakter om underholdspligt under Haagerkonf erencenDen 23. november 2007 vedtog Haager konfer encen om International Privatret Konventionom international inddr ivelse af børnebidrag og andre for mer for underholdsbidrag til fa-miliemedlemmer (2007-Underholdspli gt konventionen). Samtidi g vedtog Konferencen Pr o-tokol om, hvil ken lov der finder anvendelse på underholdspli gt (Lovval gsprotokollen).Hver ken 2007-Underholdspligt konventionen eller Lovval gsprotokollen er trådt i kraft.Selv om de to retsakter i et vist omfang er indbyrdes sammenhængende, indeholder demuli ghed for at tilslutte sig den ene retsakt uden at tilslutte sig den anden.Kommissionen fremsat te den 28. j uli 2009 forslag til Rådets af gørelse om Det Europæis keFælless kabs indgåelse af konventionen om international inddrivelse af børnebidrag og an-dre for mer for underholdsbidrag til familiemedlemmer (KOM (2009) 373 endelig) .2.2. Det danske f orbeholdForslaget er fremsat med hj emmel i afsnit IV i Traktaten om oprett else af Det Europæis keFælless kab. Forslaget er derfor omfattet af Danmar ks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender, og Danmar k deltager i kke i en kommende vedtagel se af forslaget, der i k-ke vil være bindende f or eller finde anvendel se i Danmar k.
- 2 -3. HjemmelsgrundlagForslaget til Rådets af gørelse er fremsat under henvisning til Trakt aten om oprettelse afDet Europæis ke Fællesskab, særli g arti kel 61, litra c, sammenholdt med arti kel 300, st k. 2og 3.Traktatens artikel 61, litra c, gi ver – sammenholdt med artikel 65 – hj emmel til at vedta-ge foranstaltninger vedrørende samarbej de om ci vilretlige – herunder familieretlige –spørgs mål med gr ænseovers kridende vir kninger, i det omfang de er nødvendi ge for detindre mar keds funktion. Det føl ger af artikel 65, at sådanne foranst altninger s kal træffes ihenhold til artikel 67, dvs. med enstemmi ghed efter høring af Eur opa-Parlamentet.Efter traktatens arti kel 300, st k. 2 og 3, tr æffer Rådet med enstemmighed efter høring afEuropa-Parlamentet af gørelse om undertegnelse og indgåelse af aft aler på det familieret -lige område med tredj elande eller internationale organisationer.4. Nærheds princippetKommissionen har i forslaget anført, at det område, der er reguleret i 2007-Underholds -pligt konventionen, fal der ind under Fællesskabets eksterne enekompetence, og at Fælles -skabet derfor har enekompetence til at indgå konventionen.Nærhedsprincippet gælder kun i tilfælde, hvor både medlemsstater ne og Fælless kabet harkompetence på et omr åde, og princippet har derfor ikke bet ydning for det foreliggendeforslag, hvis det som antaget af Kommissionen vedrører et område, der falder ind underFælless kabets enekompetence.Der er i midlertid under forhandlingerne om f orslaget blevet stillet spørgs målstegn ved,om Fælless kabet har ekstern enekompetence på hele konventionens område.Såfremt både medlems staterne og Fællesskabet måtte have kompetence på det område,som forslaget vedrører , og nærhedsprincippet derfor gælder for fors laget, er det på det fo-religgende grundlag regeringens vurdering, at princippet må anses f or overholdt, idet for -slagets for mål bedst kan opnås på fællesskabsplan.5. Formål og indhold5.1. ForslagetVed den foreslåede af gørelse godkendes 2007-Underholdspli gt konventionen på Fælles -skabets vegne. Konventionen vil herefter – når den træder i kraft – finde anvendelse i demedlemsstater, der del tager i vedtagelsen af afgørelsen.For målet med forslaget er at sikre en effektiv international inddrivelse af børnebidrag ogandre for mer for under holdsbidrag til familiemedlemmer i forholdet mellem medlemssta-terne og tredj elande. Dette for mål opf yldes gennem indgåelse af 2007-Underholdspligt -konventionen, der bl.a. indeholder regler om et omfattende samarbej de mellem myndi ghe-derne i de kontraherende stater med hensyn t il behandling af internationale sager om un-derholdspligt, hurti ge og enkle procedurer for anerkendelse og fuldbyrdelse af af gørelserom underholdspli gt truffet i de kontraherende stater og krav om effekti ve foranstaltningertil hurtig fuldbyrdelse af sådanne af gørelser.Det føl ger af forslaget s artikel 1, at konventionen godkendes på Fællesskabets vegne.Efter artikel 2 af gi ver Fælless kabet ved indgåelsen af konventionen de er klæringer, der erindeholdt i bilag 1 til afgørelsen. Det foresl ås i bilaget, at Fællesskabet er kl ærer, at det
- 3 -har kompetence på all e de områder, der er reguleret af konventionen, og at de enkel -te medlemsstater i kke undertegner, accepterer, godkender eller tiltræder konventionen,men vil være bundet af den i kraft af Fællesskabets indgåelse af den. Den foreslåede er -klæring indeholder endvidere en bemær kning om, at er klæringen – og der med indgåelsenaf konventionen – i kke gælder for Danmar k.Som bes krevet nedenf or i pkt. 5.2 indeholder konventionen i arti kel 62-63 nogle muli ghe-der for at tage forbehold for eller afgi ve er kl æringer om anvendels en af konventionen.Kommissionen foreslår, at Fælless kabet i kke tager nogen forbehold, og at Fællesskabet ioverensstemmelse med konventionens artikel 2, st k. 3, af gi ver er kl æring om, at Fælles -skabet anvender hele konventionen på underholdspligt, der udspringer af et familiefor -hold, slægts kab, ægtes kab eller s vogerskab.Kommissionen foreslår endvidere bl.a., at Fællesskabet gi ver de enkelte medlemsstatermuli ghed for at accept ere indgi velse af anmodninger m.v. på andre sprog end det officiel -le sprog i den anmodede stat, j f. konventionens artikel 44, og at Fællesskabet på med-lemsstaternes vegne af gi ver er kl æring herom.5.2. UnderholdspligtkonventionenFor mål og anvendelses områdeKonventionens for mål er efter artikel 1 at si kre en effektiv international inddri velse afbørnebidrag og andre f or mer for under holdsbidrag til familiemedlemmer. Dette for målopnås navnli g vedat etablere en omfattende samarbej dsordning mellem myndi gheder ne i de kontrahe-rende stater,at gi ve muli ghed for at indgi ve en anmodning om at få truffet en afgørelse om un-derholdspligt,at stille procedurer for aner kendelse og fuldbyrdelse af bidragsaf gørelser til rådig-hed ogat stille krav om effektive foranstaltninger ti l hurtig fuldbyrdelse af bidragsaf gø-relser.Konventionens anvendelsesområde fremgår af artikel 2. Iføl ge st k. 1, litra a, finder alledele af konventionen anvendelse på underhol dspligt, der føl ger af et forældre-barn for -hold over for en person under 21 år. En kont raherende stat kan dog begrænse anvendel -sesområdet efter litra a til personer under 18 år. Konventionen finder ifølge st k. 1, litra b,endvidere anvendelse på aner kendelse og ful dbyrdelse eller fuldbyrdelse af en af gørelseom ægtefællebidrag, når anmodningen fremsættes sammen med et krav, der falder ind un-der anvendelsesområdet for stk. 1, litra a. Derudover finder konventionen anvendelse påægtefællebidrag, borts et fra konventionens kapitel II om administrativt samarbej de og ka-pitel III om anmodninger gennem central myndigheder.Konventionen gi ver en kontraherende stat mulighed for at er klære at ville udvide anven-delsesområdet for hele eller dele af konventi onen til alle for mer for underholdspli gt, derudspringer af et famili eforhold, slægtskab, ægteskab eller svogers kab, herunder under -holdspligt over for sår bare personer. Sådanne erkl æringer gi ver kun anledning til forpli g-telser mellem to kontraherende stater, i det omfang deres er klæringer dækker samme un-derholdspligt og samme dele af konventionen.Administrati vt samarbej de og anmodninger gennem central myndi ghederEfter artikel 4 udpeger de kontraherende stater en central myndi ghed til at udføre de op-gaver , som konventionen pålægger en sådan myndi ghed. Generelt skal central myndi ghe-derne efter artikel 5 fr emme samarbej det mel lem de kompetente myndigheder i de kontra-
- 4 -herende stater og søge at finde løsninger på de problemer, der kan opstå ved anvendelsenaf konventionen.I relation til konkrete sager s kal central myndighederne efter artikel 6 navnli g afsende ogmodtage de i konventionens kapitel III nævnte anmodninger samt anlægge eller lette an-læggelsen af sager om sådanne anmodninger. Der kan iføl ge arti kel 10 være tale om an-modninger om at aner kende eller fuldbyrde en af gørelse om under holdspligt eller om attræffe eller ændre en s ådan af gørelse. Sådanne anmodninger af gør es ifølge arti kel 10, st k.3, som udgangspunkt efter loven i den anmodede stat. Endvidere reguleres det som ud-gangspunkt af kompetencereglerne i den anmodede stat, om den kan behandle en anmod-ning om at træffe eller ændre en af gørelse om underholdspli gt.Til brug for behandlingen af sådanne anmodninger tr æffer centralmyndi ghederne efter ar -tikel 6, st k. 2, alle relevante f oranstaltninger med henbli k på at yde eller lette ydelsen afretshj ælp, at bidrage ti l at lokalisere den bidr agspli gti ge eller den bidragsberetti gede, athj ælpe med at indsaml e relevante opl ysninger om disses økonomis ke forhold samt at lettefrems kaffelsen af dokumentation eller andre beviser. Central myndi ghederne træffer end-videre bl .a. alle relevante foranstaltninger med henbli k på at tilskynde til mindeli ge løs -ninger og med henblik på at yde bistand til at få fastslået slægts kab, hvis dette er nød-vendi gt med henbli k på inddrivelse af under holdsbidrag.Efter artikel 7 kan en centralmyndi ghed over for en anden central myndighed fremsætte enbegrundet anmodning om at træffe specifikke foranstaltninger, når der i kke er indgi vet enanmodning efter artikel 10 til den anmodede centralyndi ghed. Sådanne specifikke foran-staltninger omfatter bl.a. lokalisering af den bidragspli gti ge eller den bidragsberettigede,indsamling af relevant e opl ysninger om disses økonomiske forhold samt bistand til at fåfastslået slægts kab, hvis dette er nødvendi gt med henblik på inddri velse af underholdsbi -drag.Bestemmelsen gi ver endvidere en central myndighed muli ghed for at anmode en andencentralmyndi ghed om at træffe specifikke foranstaltninger til brug for en sag med et in-ternationalt aspekt, der vedr ører inddri velse af underholdsbidrag i den anmodende stat.Iføl ge arti kel 8 afholder hver central myndi ghed sine egne omkostninger. En central myn-dighed kan i kke pålægge en person, der indgiver en anmodning, en afgift for myndi ghe-dens tj enester ifølge konventionen. M yndi gheden kan dog pål ægge en person at betale enafgift for ekstraordinære omkostninger som følge af en anmodning om specifi kke foran-staltninger efter artikel 7.Anmodninger, der er omfattet af det administ rative samarbej de, skal efter artikel 11 inde-holde en række opl ysninger og dokumenter. Central myndi gheden i den anmodende stat bi -står efter artikel 12 den anmodende part med at sikre, at anmodningen indeholder disseoplysninger og dokumenter. Når central myndigheden i den anmodende stat har fastslået,at anmodningen opf yl der kravene i konventi onen, fremsender den anmodningen til cen-tralmyndi gheden i den anmodede stat på vegne af den anmodende part og med dennessamt ykke.Den anmodede centralmyndi ghed kan iføl ge artikel 12, st k. 8, kun afslå at behandle enanmodning, hvis det er åbenbart, at kravene i konventionen i kke er opf yldt.Artikel 43 gi ver en stat muli ghed for at inddr ive omkostningerne fr a en part, der taber enretssag. En anmodning herom kan indgi ves gennem de centrale myndigheder.Adgang til domstolspr øvelse (fri proces)Den anmodede stat s kal efter artikel 14 yde anmodende parter reel adgang til domstols -prøvelse, herunder ful dbyrdelses- og klagepr ocedurer, der føl ger af anmodninger gennem
- 5 -centralmyndi gheder. For at sikre dette yder den anmodede stat grati s retshj ælp efter reg-ler i artikel 14-17. Den anmodede stat er dog efter arti kel 14, st k. 3, i kke forpli gtet til atyde gratis retshj ælp, hvis og i det omfang procedurereglerne i den pågældende stat gør detmuli gt for den anmodende part at føre sagen, uden at der er behov for en sådan bistand,og central myndi gheden gratis stiller de tj enester, der er nødvendi ge hertil, til rådighed.Den anmodede stat yder efter artikel 15 grat is retshj ælp i forbindelse med alle anmodnin-ger, der i medfør af konventionen fremsættes af en bidragsberetti get vedrørende forældresunderholdspli gt over f or en person under 21 år. Den anmodede stat kan dog i relation tilandre anmodninger end anmodninger om anerkendelse og fuldbyrdelse som omhandlet iartikel 10, st k. 1, litra a og b, m.v. afslå grat is retshj ælp, hvis den finder, at anmodningeneller en eventuel klage er åbenl yst ubegrundet. Artikel 16 gi ver en stat mulighed for aterklære, at gratis retshj ælp til visse anmodni nger f orudsætter, at der foretages en vurde-ring af barnets midler.For anmodninger, der ikke er omfattet af arti kel 15-16, gælder efter artikel 17 føl gende:Retten til gratis retshj ælp kan under kastes en vurdering af de økonomis ke midler og envurdering af sagens realitet.En part, som i domsstaten er indrømmet grati s retshj ælp, skal i forbindelse med eneventuel aner kendelses - eller fuldbyrdelsesprocedure mindst have ret til gratis rets -hj ælp i samme omfang som efter loven i den anmodede stat under de samme omstæn-digheder.Retten til gratis retshj ælp må ifølge artikel 14, st k. 4, i kke være mi ndre omfattende endden ret, der gælder i ti lsvarende nationale sager.Begrænsning af sagsanlægKonventionen indehol der ikke bestemmelser om international kompetence i bidragssager ,men arti kel 18 indehol der visse begrænsninger i den bidragspli gti ges muli ghed f or at an-lægge en sag om under holdspligt. Når en af gørelse er truffet i en kontraherende stat, hvorden bidragsberettigede har sin sædvanli ge bopæl, kan den bidrags pligti ge således i kke an-lægge sag med henbli k på en ny eller ændret afgørelse i en anden kontraherende stat, så-længe den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl i den stat, hvor af gørelsen er truf -fet.Denne begr ænsning gælder dog bl.a. i kke, hvis parterne skriftli gt – bortset fra i t vistervedrørende underholds pligt over f or børn – har aftalt, at domstolene i den pågældendeanden kontraherende s tat har kompetence til at behandle sagen, hvi s den kompetentemyndi ghed i domsstaten ikke kan eller nægt er at erkl ære si g kompetent til at ændre af gø-relsen eller træffe en ny af gørelse, eller hvi s den af gørelse, der er truffet i domsstaten,ikke kan aner kendes el ler erklæres for eksi gi bel i den kontraherende stat, hvor der påtæn-kes anlagt sag med henblik på at få truffet en ny eller ændret af gørelse.Aner kendelse og fuldbyrdelseKonventionens bestemmelser i kapitel V om anerkendelse og fuldbyrdelse finder efter ar -tikel 19, st k. 1, anvendelse på af gørelser, der er truffet af en j udiciel eller en administra-tiv myndi ghed vedrørende underholdspligt, herunder også på aftaler eller forlig, der ergodkendt af en sådan myndi ghed. Iføl ge arti kel 19, st k. 4, finder bestemmelserne i kapit -let også anvendelse på andre aftaler om underholdspligt. Efter artikel 30, st k. 8, kan enkontraherende stat dog forbeholde si g ret til ikke at aner kende og f uldbyr de aftaler omunderholdspli gt.En af gørelse om underholdspligt, som er truffet i en kontraherende stat, skal aner kendesog fuldbyrdes i en anden kontraherende stat i de tilfælde, der er nævnt i arti kel 20, st k. 1.
- 6 -Det fremgår bl .a. heraf, at en af gørelse skal anerkendes og f uldbyr des, hvis sags øgte ellerden bidragsberettigede havde sin s ædvanli ge bopæl i den stat, hvor afgørelsen er truffet,hvis sagsøgte har anerkendt kompetence i den pågældende stat, hvi s det barn, der er til -kendt underholdsbidrag, havde sin sædvanli ge bopæl i den stat, hvor afgørelsen er truffet,eller hvis parterne har indgået en s kriftlig af tale om kompetence, dog i kke i t vister vedrø-rende underholdspli gt over f or børn.Efter artikel 22 kan anerkendelse og fuldbyr delse af en af gørelse om underholdspli gt, derer truffet i en kontraherende stat, nægtes, hvis aner kendelse og fuldbyrdelse af af gørels enville være åbenbart uf orenelig med gr undlæggende retsprincipper (”ordre public”) i denanmodede stat. Aner kendelse og fuldbyrdelse kan endvidere bl.a. nægtes, hvis der verse-rer en retssag mellem de samme parter i en tvist om samme genstand og på samme grund-lag ved en myndi ghed i den anmodede stat, og denne procedure blev indledt først (”li -tispendens”).Har sagsøgte hver ken gi vet møde eller været repræsenteret under r etssagen i domsstaten,kan aner kendelse og f uldbyr delse af af gørel sen ifølge artikel 22, l itra e, nægtes, når lov-gi vningen i domsstaten foreskriver, at sagsøgte skal underrettes om retssagen, og sagsøg-te ikke er blevet behør igt underrettet og i kke har haft muli ghed for at udtale sig. Når lov-gi vningen i domsstaten ikke foreskri ver, at sagsøgte skal underrett es om retssagen, kananerkendelse og fuldbyrdelse nægtes, hvis sagsøgte hver ken har gi vet møde eller har væ-ret repræsenteret under retssagen i domsstaten, og sagsøgte i kke er blevet behøri gt under -rettet og i kke har haft muli ghed for at fremsætte indsigelser mod eller påklage af gørelsen.Proceduren for aner kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser reguleres ifølge arti kel 23 afloven i den anmodede stat. Bestemmelsen indeholder dog visse fæl les procedureregler,bl.a. tidsfrister for fremsættelse af indsi gelser eller indgi velse af klage. Endvidere frem-går det af bestemmels en, at en indsi gelse ell er klage udelukkende kan baseres på de grun-de til nægtelse af aner kendelse og fuldbyr delse, der er nævnt i arti kel 22, på gr undlagetfor anerkendelse og f uldbyrdelse iføl ge artikel 20 eller på ægt heden eller integriteten afnogle nær mere bestemte dokumenter, som if ølge arti kel 25 skal vedlægges anmodningen.Herudover kan den s agsøgte basere sin indsi gelse eller klage på indfrielse af gælden.Efter artikel 28 må de kompetente myndi gheder i den anmodede stat ikke foretage prøvel -se af sagens realitet.Fuldbyrdelse i den anmodede statEfter artikel 32 s ker f uldbyr delse i overensstemmelse med loven i den anmodede stat. Detfremgår dog af bestemmelsen, at fuldbyr delse skal ske omgående. Hvis anmodningen erindgi vet gennem centr almyndi ghederne, og afgørelsen er er klæret eksi gibel eller registre-ret med henblik på ful dbyrdelse, fremgår det endvidere af bestemmelsen, at fuldbyrdelsengennemføres, uden at den anmodende part skal foretage si g yderli gere.For sager, der er omfattet af konventionen, skal den anmodede stat tilbyde fuldbyr delses -metoder, der mindst s varer til de metoder, der gælder for national e sager.Artikel 32 indeholder 2 lovval gsregler af bet ydning for aner kendel se og fuldbyrdelse afudenlandske af gørelser. Det fremgår af st k. 4, at reglerne i domsst aten finder anvendelsepå varigheden af underholdspligt, og af st k. 5, at en eventuel foræl delsesfrist for fuldbyr -delse af restancer enten fastsættes efter loven i domsstaten eller loven i den anmodedestat, afhængi g af hvil ken lov der fores kri ver den længste for ældelsesfrist.Efter artikel 43 har inddrivelse af omkostninger, der opstår ved anvendelsen af konvent i -onen, i kke forrang for inddrivelse af underholdsbidrag.
- 7 -Offentlige or ganer i rollen som anmodende parterI relation til anmodninger om aner kendelse og fuldbyrdelse som omhandlet i artikel 10,stk. 1, litra a og b, m.v. omfatter "den bidragsberetti gede" offentli ge or ganer, som hand-ler på vegne af en pers on, der er beretti get ti l underholdsbidrag, eller et organ, der er be-rettiget til godt gørelse af ydelser, der er udbetalt i stedet for underholdsbidrag, j f. artikel36.Et offentligt or gans ret til at handle på vegne af en person, der er berettiget til under -holdsbidrag, eller til at anmode om godt gørelse af ydelser, der er udbetalt til den bidrags -berettigede i stedet for underholdsbidrag, er under gi vet den lov, der gælder for det på-gældende or gan.Et offentligt or gan kan anmode om aner kendelse eller fuldbyrdels e af en af gørelse, der ertruffet over for en bidragspli gti g efter anmodning fra et offentligt organ, som krævergodtgørelse af ydelser , der er udbetalt i stedet for underholdsbidrag, og af en af gørelse,der er truffet mellem en bidragsberettiget og en bidragspli gtig, i det omfang der er udbe-talt ydelser til den bidragsberetti gede i stedet for underholdsbidrag.Behandling af personoplysninger m.v.Personopl ysninger, der indsamles eller vider egi ves i medfør af konventionen, må efter ar -tikel 38 udelukkende bruges til de for mål, til hvilke de er indsamlet eller videregi vet.Myndi gheder, der behandler opl ysninger, skal sikre, at de holdes fortrolige i henhold tilloven i den pågældende stat, j f. artikel 39.En myndi ghed må efter artikel 40 i kke offentliggøre eller bekr æfte opl ysninger, der erindsamlet eller videregi vet i medfør af konventionen, hvis den vur derer, at det kan s kadeen persons helbred, si kkerhed eller frihed. En vurdering herom, der er foretaget af en cen-tralmyndi ghed, s kal andre central myndi gheder tage hensyn til, navnlig i sager om fami -lievold.SprogkravAnmodninger og tilknyttede dokumenter skal efter artikel 44 indgi ves på ori ginalsprogetog skal ledsages af en oversættelse til et officielt sprog i den anmodede stat eller et andetsprog, som den anmodede stat har er klæret at ville acceptere, medmi ndre den kompetent emyndi ghed i den pågældende stat gi ver dispensation for oversættels e.Medmindre central myndighederne har indgået anden aftale, s kal al le meddelelser mellemdisse myndi gheder s ke på et officielt sprog i den anmodede stat eller på engelsk ellerfransk. En kontraherende stat kan dog tage forbehold, hvad angår br ug af engels k ellerfransk.Forholdet til andre konventioner m.v.Efter artikel 48 tr æder konventionen mellem de kontraherende stater i stedet for Haager -konventionen af 2. okt ober 1973 om aner kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om un-derholdspligt og Haagerkonventionen af 15. april 1958 om aner kendelse og fuldbyrdelseaf afgørelser vedrørende underholdspli gt over for børn, i det omfang anvendelsesområdetfor konventionerne mellem disse stater er sammenfaldende med anvendelsesområdet for2007-Underholdspli gtkonventionen. Det samme gælder ifølge artikel 49 FN-konventionenaf 20. j uni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.
- 8 -Efter artikel 51 berører konventionen i kke andre internationale instrumenter, de kontrahe-rende stater er parter i, og som omfatter best emmelser vedrørende anliggender, der er re-guleret af konventionen.Bestemmelsen gi ver endvidere enhver kontr aherende stat adgang til med en eller flerekontraherende stater at indgå aftaler, der indeholder bestemmelser om anli ggender, der erreguleret af konventionen, med henbli k på at forbedre anvendelsen af konventionen mel -lem dem, forudsat at s ådanne aftaler er i overensstemmelse med konventionens for mål oghensigt og i forholdet mellem disse stater og andre kontraherende s tater ikke påvir ker an-vendelsen af konventionen.Endelig fremgår det af bestemmelsen, at konventionen i kke inds kr ænker anvendelsen afinstrumenter i en regi onal or ganisation for økonomisk integration – som f.eks. Det Euro-pæis ke Fælless kab – der er part i konventionen, når sådanne instrumenter er vedtaget ef -ter indgåelsen af konventionen og vedrører anliggender, der er reguleret af konventionen,forudsat at instrument erne i forholdet mellem medlemsstaterne af organisationen og andrekontraherende stater ikke berører anvendelsen af konventionen. Hvad angår aner kendels eog fuldbyrdelse af af gørelser mellem medlemsstater af en sådan organisation, påvir kerkonventionen i kke anvendelsen af de gældende regler i or ganisationen, uanset om de ervedtaget før eller efter indgåelsen af konvent ionen.Efter artikel 52 hindrer konventionen som udgangspunkt i kke anvendelse af en aftale m.v.mellem den anmodende stat og den anmodede stat, der fores kri ver et bredere grundlag foranerkendelse af af gørelser om underholdspli gt, f orenklede og hurtigere procedurer forbehandlingen af anmodninger om aner kendel se og fuldbyrdelse af bidragsaf gørelser, gun-stigere regler om retshj ælp m.v. Konventionen hindrer endvidere s om udgangspunkt ikkeanvendelse af gældende lov i den anmodede stat, der fores kriver mere effekti ve regler endkonventionen.Undertegnelse m.v.Konventionen er efter artikel 58, st k. 1, åben for undertegnelse for de stater, der var med-lemmer af Haager konferencen om International Privatret på tidspunktet for dens 21. sam-ling, samt for hver af de øvri ge stater, som deltog i denne samling.Efter artikel 58, st k. 3, kan enhver anden stat eller organisation for regional økonomis kintegration tiltræde konventionen efter dens ikrafttrædelse. Efter stk. 5 har en sådan til -trædelse udelukkende vir kning for forbindel serne mellem den tiltrædende stat og de kon-traherende stater, der i kke har gj ort indsigelse mod denne stats tiltrædelse inden for 12måneder.Endvidere kan en or ganisation for regional økonomis k integration, der udelukkende beståraf suveræne stater, og som har kompetence på alle eller nogle af de områder, som konven-tionen regulerer, efter artikel 59 på tilsvarende måde undertegne, acceptere, godkende el -ler tiltræde konventionen. Or ganisationen har i så fald de samme rettigheder og forpli g-telser som en kontraherende stat, i det omfang den pågældende or ganisation har kompe-tence på de områder, der reguleres af konventionen.Efter bestemmelsen s kal organisationen på ti dspunktet for undertegnelsen m.v. meddele,hvil ke emneområder der er omfattet af konventionen, og for hvil ke organisationen har f å-et overdraget kompetence fra dens medlemsstater. Or ganisationen skal endvidere er klære,at den har kompetence på alle de af konventi onen regulerede emneområder, og at de med-lemsstater, der har overført kompetence til or ganisationen, hvad angår det omhandledeemneområde, vil være bundet af konventionen i kraft af or ganisationens undertegnelsem.v.
- 9 -Forbehold og er klæringerDer findes i arti kel 62 og 63 nær mere regler om de forbehold og er klæringer , som de kon-traherende stater ifølge konventionen kan tage og af gi ve.Det drej er sig bl.a. om følgende forbehold:Anvendelsesområdet f or konventionen i forhold til underholdspli gt , der føl ger afforældre-barn forhold, kan begr ænses til per soner under 18 år (artikel 2, st k. 2)Ikke at aner kende og f uldbyr de en aftale om underholdspli gt (artikel 30, st k. 8)Anvendelsen af engels k eller fransk ved meddelelser mellem centralmyndi ghederne(artikel 44, st k. 3)Bortset fra forbehold efter artikel 2, st k. 2, har ovennævnte forbehold ingen gensidi gvir kning, j f. artikel 62, stk. 4.Endvidere drej er det sig bl.a. om føl gende er klæringer:Erkl æring om udvidels e af konventionens anvendelsesområde til alle for mer forunderholdspli gt, der udspringer af familieforhold m.v. (arti kel 2, st k. 3)Erkl æring om anvendelse af behovsvurdering på grundlag af barnet s midler ved af -gørelse om gratis retshj ælp i visse sager (ar tikel 16, st k. 1)Erkl æring om accept af indgi velse af anmodninger m.v. på andre s prog end det of -ficielle sprog i den anmodede stat (arti kel 44, st k. 1 og 2)Erkl æring fra en or ganisation for regional økonomis k integration om, at den harkompetence på alle de af konventionen regulerede emneområder, og at de med-lemsstater, der har overført kompetence til or ganisationen, hvad angår det omhand-lede emneområde, vil være bundet af konventionen i kraft af or ganisationens un-dertegnelse m.v. (artikel 59, st k. 3)Erkl æring om konvent ionens anvendelse på t erritoriale enheder (artikel 61, st k. 1)Sådanne er klæringer kan af gives og ændres eller tilbagekaldes på et hvil ket som helsttidspunkt , j f. artikel 63, st k. 1.6. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.7. Gældende dansk ret7.1. National retAf gørelser om underholdspligtI dans k ret er spør gs mål om underholdspli gt reguleret af føl gende l ove:Lov om børns forsør gelse: Loven regulerer underholdspli gt over for børn indtil detfyldte 18. år samt underholdspligt over for børn mellem 18 og 24 år, der er underuddannelse.Lov om ægtes kabs indgåelse og opløsning: Loven regulerer underholdspligt mellemægtefæller efter separation og skilsmisse.Lov om ægtes kabets retsvir kninger: Loven regulerer underholdspli gt mellem ægte-fæller indtil separation eller skilsmisse.Dans k ret indeholder i kke regler om underholdspligt over f or andre familiemedlemmer.Alle afgørelser om underholdspligt efter lov om børns forsør gelse og lov om ægtes kabetsretsvir kninger træffes af statsforvaltningerne. Bestemmelserne i disse love er i kke til hin-der for, at parterne indgår aftale om underhol dspligt.
- 10 -Reglerne om underholdspligt i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning gi ver ægtef æl -lerne muli ghed for at indgå aftale om underholdspligt efter separati on og s kilsmisse. Ind-går ægtefællerne i kke en aftale herom, træffer retten afgørelse om, hvor vidt der efter se-paration eller skils mis se skal være underhol dspligt, og i gi vet fald fastsætter retten dentidsmæssi ge udstrækni ng af underholdspligten. Retten kan ændre en aftale om under -holdspligten eller om størrelsen af et bidrag, ligesom retten kan ændre en af gørelse omunderholdspli gt.Når det er fastslået ved aftale eller dom, at der består underholdspligt efter separation el -ler skilsmisse, er det s tatsforvaltningen, der træffer afgørelse om størrelsen af bidraget,hvis parterne i kke indgår aftale herom.Statsforvaltningernes afgørelser om underholdspligt kan påklages t il Justitsministeriet(Familiestyrelsen).Inddri velse af underholdsbidragEfter § 2, 1. pkt., i lov om opkrævning af underholdsbidrag, j f. lovbekendt gørelse nr. 137af 17. februar 2009, opkr æver kommunalbestyrelsen efter anmodni ng krav på underholds -bidrag.Betaler den bidragspli gti ge i kke kravet, overdrages sagen til restanceinddrivelses myndi g-heden under Skatteministeriet med henbli k på tvangs mæssi g inddri velse, j f. lov nr. 1333af 19. december 2008 om inddri velse af gæl d til det offentlige. Ef ter denne lov foregårinddrivelsen bl.a. ved lønindeholdelse eller udpantning.Opkrævning og inddri velse af underholdsbidrag foregår uden udgif ter for den bidragsbe-rettigede og uden dennes akti ve medvir ken.7.2. EU-retligt samarbejde om underhol dspligtUnderholdspli gt indgår i anvendelsesområdet for Rådets forordning ( EF) nr. 44/2001 af22. december 2000 om retternes kompetence og om aner kendelse og fuldbyrdelse af rets -afgørelser på det ci vil- og handelsretli ge område (Bruxelles I-f orordningen). Denne for -ordning indeholder regler om international kompetence samt om anerkendelse og fuldbyr -delse af retsafgørelser , herunder af gørelser vedrørende underholds pligt.Forordningen er omfat tet af det retlige forbehold, og den gælder derfor ikke for Danmar k.I 2005 indgi k Danmar k i midlertid en aftale med Fællesskabet om, at bestemmelserne iforordningen finder anvendelse mellem Danmar k og Fælless kabet (Parallelaftalen – Afta-le af 19. oktober 2005 mellem Det Europæis ke Fællesskab og Kongeriget Danmar k omretternes kompetence og om aner kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det ci vil -og handelsretlige område). Denne aftale er gennemført ved lov nr. 1563 af 20. december2006 om Br uxelles I-f orordningen m.v.Rådets forordning ( EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovval g, aner kendelse og fuldbyrdelseaf retsafgørelser og samarbej de vedrørende underholdspli gt (Under holdspligtforordnin-gen) indeholder ændri nger til Bruxelles I-f orordningen, idet dens r egler om kompetence,fri proces samt aner kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser træder i stedet for bestemmel -serne herom i Bruxelles I-forordningen. Herudover indeholder Underholdspligtforordnin-gen regler om lovval g og administrati vt samarbej de.Anvendelsesområdet f or Underholds pligtfor ordningen er efter artikel 1 underholds pligt,der udspringer af et familieforhold, slægtskab, ægteskab eller s vogerskab. Forordningenindeholder bestemmels er om aner kendelses- og fuldbyrdelsesprocedurer, fri proces ogadministrativt samarbej de, der er mindst li ge så enkle, hurtige, gunstige og omfattende
- 11 -som de tilsvarende regler i 2007-Underholdspligt konventionen. I f orbindelserne mellemmedlemsstaterne i Fæl lesskabet vil forordningen have forrang for konventionen, j f. for -ordningens arti kel 69, stk. 2.Underholdspli gtforordningen er li geledes omfattet af det retlige for behold, og den gælderderfor heller ikke for Danmar k.Efter Parallelaftalen deltager Danmar k i kke i ændringer til Bruxell es I-forordningen, ogsådanne ændringer gæl der ikke for Danmar k. Aftalen gi ver i midlertid Danmar k muli ghedfor at tiltræde ændringer til forordningen. Denne muli ghed har Danmar k udnyttet for s åvidt angår de ændringer, der føl ger af Under holdspligtforordningen, og ved bekendt gørel-se nr. 69 af 29. j anuar 2009 om gennemførelse af underholdspli gtforordningen er det fast -sat, at bestemmelserne i Underholds pligtforordningen gælder her i landet, bortset fra for -ordningens bestemmel ser om lovval g og administrativt samarbej de.Underholdspli gtforordningen trådte i kraft den 30. j anuar 2009, men den anvendes førstfra den 18. j uni 2011. Efter forordningens ar tikel 76 for udsætter dette dog, at Lovval gs -protokollen finder anvendelse i Fællesskabet på denne dato. Hvis det ikke er tilfældet,anvendes forordningen fra den dag, hvor protokollen finder anvendelse i Fælless kabet.Kommissionen har for eslået, at Fællesskabet tiltræder Lovval gsprotokollen, j f. forslag tilRådets af gørelse om Det Europæis ke Fællesskabs indgåelse af prot okollen om, hvil kenlov der finder anvendelse på underholdspli gt (KOM (2009) 81 endelig). Det svens ke for -mands kab for venter, at forslaget vedtages i l øbet af 2. hal vår af 2009.7.3. Andet i nternationalt samarbejde om underholdspligtDanmar k har tiltrådt følgende internationale konventioner om underholdspligt:– Konvention af 23. mar ts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sveri ge ominddrivelse af underholdsbidrag (den nordiske inddrivelseskonventi on)– Haager konventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelserom underholdspli gt (Haager konventionen af 1973)– Haager konventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyr delse af afgørelservedrørende underholdspligt over f or børn ( Haager konventionen af 1958)– Den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. j uni 1956 om inddri velse afunderholdsbidrag i udlandet (FN-konventionen)Danmar k har ved den nordiske inddri velseskonvention og de to Haager konventioner for -pligtet si g til at aner kende og fuldbyr de af gørelser om underholdspligt fra andre kontra-herende stater, når bet ingelserne i konventionerne for aner kendelse og fuldbyrdelse er op-fyldt. Tilsvarende er andre kontraherende stater forpligtede til at anerkende og fuldbyrdedans ke af gørelser om underholdspli gt.Ingen af disse 3 konventioner indeholder fæl les procedureregler for behandlingen af an-modninger om aner kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om under holdspligt fra andrekontraherende stater.I relation til sager, der er omfattet af en af de to Haager konventioner, er det efter be-kendt gørelse nr. 1364 af 19. december 2008 om opkr ævning af underholdsbidrag (bi -dragsopkrævningsbekendtgørelsen) Statsfor valtningen Syddanmar k, der træffer af gørelseom, hvor vidt den udenlandske af gørelse opf ylder konventionens betingelser for aner ken-delse og fuldbyrdelse. Er dette tilfældet, overdrages sagen til restanceinddrivelses myn-digheden med henblik på opkrævning og inddrivelse af fordringen i medfør af lov ominddrivelse af gæld til det offentlige.Bidragsaf gørelser, der er omfattet af den nor diske inddri velseskonvention, fuldbyrdesumiddelbart, dvs. uden afgørelse om aner kendelse af af gørelsen. Efter reglerne i bidrags -
- 12 -opkrævnings bekendt gørelsen sendes disse sager derfor direkte til restanceinddrivelses -myndi gheden med henblik på opkr ævning og inddrivelse af fordringen i medfør af lov ominddrivelse af gæld til det offentlige. Fremsættes der indsi gelser om fordringen, er detStatsforvaltningen Syddanmar k, der træffer afgørelse herom.FN-konventionen indeholder ikke bestemmel ser om aner kendelse og fuldbyrdelse af uden-landske af gørelser om underholdspli gt. I stedet har konventionen til for mål at lette græn-seovers kridende inddri velse af underholdsbidrag gennem samarbej de mellem medlemssta-ternes myndi gheder.7.4. Danmarks mulighed f or at tilslutte sig 2007- Underholdspli gtkonventionenSom nævnt er Danmar k i kke omfattet af den foreslåede afgørelse om Fællesskabets indgå-else af 2007-Underhol dspligt konventionen. Danmar k har i midlerti d muli ghed for at til -slutte sig konventionen på al mindeligt mellemfol keligt grundlag.Danmar k var medlem af Haager konferencen om International Pri vatret på tidspunktet fordens 21. samling. 2007-Underholdspli gt konventionen er derfor ifølge arti kel 58, st k. 1,åben for undertegnelse for Danmar k.Danmar ks tilslutning t il konventionen forudsætter i midlertid, at Danmar k indgår en aftaleherom med Fælless kabet. Dette føl ger af par allelaftalen vedrørende Bruxelles I-f orord-ningen, der er bes krevet i pkt . 7.2.Efter artikel 5, st k. 1, i Parallelaftalen er internationale aftaler, som Fællesskabet indgårpå grundlag af reglerne i Bruxelles I-forordningen, i kke bindende f or og finder i kke an-vendelse i Danmar k. Efter stk. 2 afholder Danmar k si g fra at indgå internationale aftaler,som kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for Bruxelles I-for ordningen, der er knyt -tet som bilag til Parall elaftalen, medmindre det sker efter aftale med Fælless kabet, og derer fundet tilfredsstillende ordninger med hensyn til forholdet mellem Parallelaftalen ogden pågældende internationale aftale.Iføl ge arti kel 3, st k. 6, i Parallelaftalen udgør ændringer til Bruxell es I-forordningen,som Danmar k gennemf ører, ændringer til Par allelaftalen og betragt es som bilag knyttet tilden. De ændringer af Bruxelles I-forordningen, der som bes krevet i pkt. 7.2 føl ger af Un-derholdspligtforordningen, og som Danmar k har gennemf ørt, udgør således ændringer tilParallelaftalen. Da anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningen, som ændret ved Un-derholdspligtforordningen, del vist er sammenfaldende med 2007-U nderholdspli gt -konventionen, er Danmar ks eventuelle tilslutning til konventionen omfattet af artikel 5,stk. 2, i Parallelaftalen og forudsætter derfor, at Danmar k indgår en aftale herom medFælless kabet.Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om Danmar k s kal tilslutte sig 2007-Under -holdspligt konventionen.8. Lovgivningsm æssige og statsf inansielle konsekvenserForslaget vil i kke i si g selv have lovgi vningsmæssi ge eller statsfinansielle konsekvenser.Det s kyldes det f orhol d, at forslaget som nævnt er omfattet af Danmar ks forbehold vedrø-rende retlige og indre anliggender og derfor ikke vil være bindende for eller finde anven-delse i Danmar k.Hvis Danmar k væl ger at tilslutte sig konvent ionen på mellemfol kel igt grundlag, vil dettekunne nødvendi ggøre l ovgi vning.
- 13 -9. HøringKommissionens forslag er sendt i høring. Når høringen er gennemf ørt, vil høringss var ogen høringsoversi gt bli ve sendt til Fol ketingets Europaudval g og Folketingets Retsudval g.10. Andre landes kendte holdni ngerDer foreligger i kke of ficielle tilkendegi velser om andre medlemss taters holdning til for -slaget, men det s vens ke for mands kab har sat forslaget på dagsordenen for råds mødet (ret -lige og indre anli ggender) den 30. november – 1. december 2009 med henbli k på vedta-gelse.11. Foreløbig dansk holdningForslaget er som nævnt omfattet af Danmar ks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender, og Danmar k deltager derfor i kke i den kommende vedtagelse af forslaget, dersåledes ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Regeringen er overordnet positiv over for forslaget, der vil lette inddrivelsen af under -holdsbidrag i grænseovers kridende sager.12. Orientering af andre af Folketingets udvalgDette grundnotat vedrørende Fællesskabets indgåelse af konventionen om internationalinddrivelse af børnebi drag og andre for mer f or underholdsbidrag ti l familiemedlemmer,sendes – udover til Folketingets Europaudvalg – også til Fol ketingets Retsudval g.Sagen har i kke tidligere været forelagt for hver ken Fol ketingets Europaudval g eller Rets -udval g.