REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 214: Udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod "vanvidskørsel" og udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.), fra justitsministeren

Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven(Skærpet indsats mod ”vanvidskørsel” og udvidet mulighed for udenret-lig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.)§1I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 5. oktober 2009, foreta-ges følgende ændringer:1.I§ 30, 2. pkt.,indsættes efter »politi,«: »kriminalforsorg,«.2.§§ 60 og 60 aophæves, og i stedet indsættes:»§60.Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågældende ikkelængere opfylder betingelserne for at få kørekort. Hvis en person nægterat medvirke til de undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til enafgørelse heraf, kan politiet straks inddrage førerretten. Spørgsmålet, omden pågældende er afhængig af brug af euforiserende stoffer eller andrebevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, kan forlanges ind-bragt for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens §78, stk. 3.§ 60 a.Har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter fra-kendelsestidens udløb kun generhverves, hvis en kontrollerende køre-prøve bestås.Stk. 2.Har førerretten været frakendt ubetinget som følge af spiritus-kørsel, kan retten kun generhverves, hvis ansøgeren har gennemført etkursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) og derefter har bestået en kon-trollerende køreprøve.Stk. 3.Ved ubetinget frakendelse af førerretten som følge af1) spirituskørsel med en promille på over 2,00 eller en alkoholkoncen-tration i udåndingsluften på over 1,00 mg pr. liter luft eller2) gentagelsestilfælde af spirituskørsel, bortset fra andengangstilfældemed en promille på højst 1,20 eller en alkoholkoncentration i udån-

dingsluften på højst 0,60 mg pr. liter luft efter et førstegangsgangs-tilfælde med en promille på højst 2,00 eller en alkoholkoncentrati-on i udåndingsluften på højst 1,00 mg pr. liter luft,er generhvervelse i de første 2 år efter frakendelsestidens udløb (alko-låsperioden) endvidere betinget af, at ansøgeren deltager i en alkolås-ordning, der varer indtil udløbet af alkolåsperioden. Hvis vedkommendeovertræder de vilkår for alkolåsordningen, som fastsættes i medfør af §60 e, stk. 1, kan førerretten inddrages med virkning for resten af alko-låsperioden. Spørgsmålet om inddragelse af førerretten kan forlangesindbragt for domstolene efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.Stk. 4.Kontrollerende køreprøve kan aflægges før frakendelsestidensudløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst aflægges 1 måned før fra-kendelsestidens udløb. I sager omfattet af stk. 3, hvor ansøgeren ikkedeltager i en alkolåsordning, kan den praktiske prøve tidligst aflægges 1måned før alkolåsperiodens udløb.Stk. 5.Har domfældte bestået en køreprøve efter det forhold, der gavanledning til tiltalen, skal kontrollerende prøve ikke aflægges, hvis prø-ven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og in-den for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten. Isager omfattet af stk. 3, hvor ansøgeren ikke deltager i en alkolåsord-ning, skal køreprøven være bestået inden for det sidste år før alkolåspe-riodens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhver-velse af førerretten. Beståelse af køreprøve fritager ikke for gennemfø-relse af A/T-kursus.§ 60 b.Er førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren inden for enfrist, der fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende køreprøve. Erførerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel, skal førerenforinden have gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus). Fø-rerretten inddrages, hvis den kontrollerende køreprøve ikke bestås, ellervedkommende nægter at medvirke til den. Kontrollerende køreprøveskal dog ikke aflægges, hvis domfældte har bestået en køreprøve efterdet forhold, der gav anledning til frakendelsen. Beståelse af en køreprø-ve fritager ikke for gennemførelse af A/T-kursus.§ 60 c.Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for forhold omfattetaf § 125, stk. 1, nr. 1-4, 9 eller 10, eller stk. 3, kan førerretten kun gen-gives, hvis føreren forinden har gennemført fornyet, særlig køreunder-visning og har bestået en kontrollerende køreprøve.Stk. 2.Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for forhold omfattetaf § 125, stk. 1, nr. 8, eller § 126, stk. 2, kan førerretten kun gengives,2

hvis føreren forinden har gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve.Stk. 3.For at generhverve førerretten skal fornyet, særlig køreunder-visning være gennemført og kontrollerende køreprøve bestået, hvis føre-ren inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret harbegået en forseelse, for hvilken førerretten er frakendt ubetinget1) i medfør af § 126, stk. 1, nr. 5,2) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hverfor sig er omfattet af § 125, stk. 1-3, og et af forholdene er omfattetaf stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, og dette forhold er begået inde for deførste 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret, eller3) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i forhold, der er omfat-tet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, der medfører en ubetingetfrakendelse af førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 10 eller 12.Stk. 4.Særlig køreundervisning eller A/T-kursus skal gennemføres, ogkontrollerende køreprøve skal aflægges, uanset om domfældte har be-stået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til kørselsforbud-det eller den ubetingede frakendelse§ 60 d.Den, hvis førerret midlertidigt eller endeligt er inddraget ellerfrakendt, skal aflevere sit kørekort til politiet.§ 60 e.Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om indholdet oggennemførelsen af den kontrollerende køreprøve, jf. § 60 a, stk. 1 og 2,§ 60 b og § 60 c, stk. 1 og 2, kurset i alkohol og trafik (A/T-kurset), jf. §60 a, stk. 2, og § 60 c, stk. 2, alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3, og densærlige køreundervisning, jf. § 60 c, stk. 1.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om inddragelse afførerretten i medfør af § 60, § 60 a, stk. 3, og § 60 b.Stk. 3.Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af ge-byr for deltagelse i alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3.«3.§ 62, stk. 3,affattes således:»Stk.3.§§ 56-60 e, bortset fra § 56, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, § 57, stk. 1,og § 60 c, gælder også med hensyn til kørekort til traktor (motorred-skab). Kørekortet kan udstedes til personer, der er fyldt 16 år.«4.I§ 118, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 60, stk. 5, § 60 a, stk. 5,« til: »§ 60d,«.

5.I§ 118, stk. 3,indsættes efter »§§ 42 og 43«: »eller en anden hastig-hedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning«.6.I§ 118, stk. 4 og 5,ændres », jf. stk. 3« til: »eller en anden hastig-hedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, jf. stk.3«.7.I§ 118, stk. 6,indsættes efter »år«: »og 6 måneder«.8.I§ 119, stk. 3, nr. 3,udgår »eller«.9.I§ 119, stk. 3,indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:»4) vedrører overtrædelse af § 56, stk. 1, § 62, stk. 1, eller § 63 a eller«.Nr. 4 bliver herefter nr. 5.10.I§ 119 aindsættes efterstk. 1som nyt stykke:»Stk. 2.Hvis en sag efter § 125, stk. 1, nr. 1, ikke skønnes at ville med-føre højere straf end bøde, og der skønnes at være et sikkert grundlag forbetinget frakendelse af førerretten eller kørselsforbud, kan anklagemyn-digheden anvende den i stk. 1 beskrevne procedure, når der er tale om:1) uagtsom fremkørsel for rødt lys, hvorved føreren forårsager færd-selsuheld, jf. § 4, stk. 1,2) passage af jernbaneoverkørsel, hvorved føreren forårsager færdsels-uheld, jf. § 5, stk. 2,3) vending, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. § 18, stk. 1,4) manglende iagttagelse af ubetinget vigepligt i form af hajtænder el-ler anden afmærkning, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf.§ 26, stk. 2,5) manglende iagttagelse af ubetinget vigepligt ved udkørsel fra parke-ringsplads, over fortov eller lignende, hvorved føreren forårsagerfærdselsuheld, jf. § 26, stk. 3,6) manglende iagttagelse af vigepligt ved højresving, hvorved førerenforårsager færdselsuheld med medkørende cyklist eller knallertfører,jf. § 26, stk. 6,7) manglende iagttagelse af vigepligt ved venstresving, hvorved føre-ren forårsager færdselsuheld, jf. § 26, stk. 6,8) påkørsel af gående i et fodgængerfelt, jf. § 27, stk. 6 eller 7, eller9) bakning i nødsporet på motorvej eller i nødsporet på tilkørsels- ellerfrakørselsvej til sådan vej, jf. § 46, stk. 2.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.4

11.I§ 119 a, stk. 2,som bliver stk. 3, ændres »den i stk. 1 nævnte til-kendegivelse« til: »tilkendegivelser efter stk. 1 og 2«.12.I§ 119 a, stk. 3, 2. pkt.,som bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »kørsels-forbud, betinget« til: »kørselsforbud eller betinget«.13.I§ 119 a, stk. 4,som bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1, 2og 4«.14.I§ 119 bindsættes efter »§ 119 a, stk. 1«: »og 2«.15.I§ 124 a, stk. 3, 2. pkt.,ændres »§ 60, stk. 2 eller 3, eller § 60 a« til:»§§ 60 a-60 c«.16.I§ 124 cindsættes som stk. 7:»Stk.7.For ombytning af kørekort med vilkår om alkolås til kørekortuden vilkår om alkolås betales 100 kr. Beløbet reguleres en gang årligtden 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældendefinansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomnebeløb afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Justitsministe-riet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted.«17.I§ 126, stk. 1,indsættes efter nr. 6 som nye numre:»7) har kørt med en hastighed på 200 km i timen eller derover,8) ved kørsel med en hastighed på mere end 100 km i timen har over-skredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 og 43 eller en anden hastig-hedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mereend 100 pct.,«Nr. 7-10 bliver herefter nr. 9-12.18.I§ 127, 1. pkt.,ændres »§ 126, stk. 1, nr. 1 eller 2« til: »§ 126, stk.1, nr. 1, 2 eller 5-8«.19.I§ 127, sidste pkt.,ændres »§ 60 a,« til: »§ 60 c,«.20.Efter § 132 indsættes i afsnittet omGenerhvervelse af førerret indenfrakendelsestidens udløb:»§132 a.En person, der er frakendt førerretten ubetinget som følge afspirituskørsel, kan bortset fra tilfælde omfattet af § 60 a, stk. 3, gener-hverve førerretten, når der resterer op til 1 år af frakendelsestiden, hvisvedkommende deltager i en alkolåsordning, der varer indtil 1 år efter5

udløbet af frakendelsestiden, og underkaster sig en struktureret, kontrol-leret alkoholistbehandling af mindst 1 års varighed, hvis det ved en un-dersøgelse konstateres, at vedkommende har et behandlingskrævendealkoholmisbrug. Hvis vedkommende overtræder de vilkår for alkolås-ordningen, som fastsættes i medfør af stk. 4, eller afbryder alkoholistbe-handlingen, kan førerretten inddrages med virkning indtil 1 år efter ud-løbet af frakendelsestiden. Spørgsmålet om inddragelse af førerrettenkan forlanges indbragt for domstolene efter reglerne i straffelovens § 78,stk. 3.Stk. 2.§ 60 a, stk. 2, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, 1. pkt., finder tilsva-rende anvendelse.Stk. 3.Hvis en person som nævnt i stk. 1 i det sidste år af frakendel-sestiden eller under en alkolåsordning efter stk. 1 frakendes førerrettenfor forhold, der ikke omfatter spirituskørsel, finder stk. 1 ikke længereanvendelse.Stk. 4.Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om indholdet oggennemførelsen af alkolåsordningen, herunder undersøgelsen for et be-handlingskrævende alkoholmisbrug og alkolholistbehandlingen, jf. stk.1, samt om inddragelse af førerretten i medfør af stk. 1.Stk. 5.Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af ge-byr for deltagelse alkolåsordningen, jf. stk. 1.«21.I§ 133 a, stk. 1,ændres »Ved grove eller gentagne overtrædelser affærdselsloven« til: »Ved grove overtrædelser af færdselsloven, ellerhvor føreren flere gange har gjort sig skyldig i overtrædelser af færdsels-loven,«.22.I§ 133 aindsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Konfiskation skal ske, hvis1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der medførerubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 1-8, og2) den pågældende to gange tidligere inden for de seneste 3 år, før detnye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr.1, der normalt medfører ubetinget frakendelse af førerretten.«Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.23.I§ 133 a, stk. 2,som bliver stk. 3, indsættes efter »skal«: »endvide-re«.24.§ 133 a, stk. 2, nr. 2,som bliver stk. 3, nr. 2, affattes således:»2) den pågældendes førerret på gerningstidspunktet var frakendt ube-6

§2I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009, somændret ved § 1 i lov nr. 1107 af 1. december 2009, foretages følgendeændringer:1.I§ 241, 2. pkt.,indsættes efter »spirituskørsel«: », overtrædelse affærdselslovens § 54, stk. 1 eller 2,«.2.I§ 249, 2. pkt.,indsættes efter »spirituskørsel«: », overtrædelse affærdselslovens § 54, stk. 1 eller 2,«.§3Stk. 1.Loven træder i kraft den […], jf. dog stk. 2.Stk. 2.Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1,nr. 2-4, 15-16, 19 og 20. Færdselslovens § 132 a, som affattet ved dennelovs § 1, nr. 20, finder efter ikrafttrædelsen også anvendelse i forhold tilpersoner, som inden ikrafttrædelsen var frakendt førerretten.Stk. 3.Færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 4, som affattet ved denne lovs §1, nr. 9, finder anvendelse i straffesager, hvor der efter lovens ikrafttræ-den rejses tiltale i første instans.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse1.2.3.3.1.3.2.3.2.1.3.2.1.1.3.2.1.2.3.2.1.3.3.2.2.3.2.2.1.3.2.2.2.3.2.3.3.2.4.3.2.4.1.3.2.4.1.1.3.2.4.1.2.3.2.4.2.3.2.5.IndledningOversigt over lovforslagetSkærpet indsats mod ”vanvidskørsel” mv.IndledningAlkolåse og alkoholistbehandling mv.Gældende retStraffen for spirituskørselFrakendelse af førerrettenGenerhvervelse af førerrettenAlkolåsordninger i Sverige og FinlandSverigeFinlandJustitsministeriets overvejelserAlkolås som betingelse for generhvervelse af førerrettenved grov spirituskørsel (obligatorisk alkolåsordning)Nye færdselsforseelserNye færdselsforseelser begået i frakendelsestidenNye færdselsforseelser begået i alkolåsperiodenGenerhvervelse i medfør af færdselslovens § 132Alkolås som et valgfrit alternativ til en del af frakendelses-tiden ved mindre grov spirituskørsel (frivillig alkolåsor-ding)Nye færdselsforseelserNye færdselsforseelser begået i frakendelsestiden, indenalkolåsperioden starterNye færdselsforseelser begået i alkolåsperiodenOvergangsordningAdministration af og betaling for alkolåsordningerneAnsøgningsprocedurenInstallation og kontrol af alkolåsePersonundersøgelse og alkoholistbehandlingBetaling for deltagelse i alkolåsordningenSkærpelse af straffen for særlig hensynsløs kørselGældende retSærlig hensynsløs kørsel8

Straffen for særlig hensynsløs kørselJustitsministeriets overvejelserSkærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsombetydelig legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, narko-kørsel og særlig hensynsløs kørselGældende retStraffelovenSpirituskørsel og narkokørsel mv.RetspraksisIndledende bemærkninger om Rigsadvokatens redegørelseStrafniveauet i sager om uagtsomt manddrabStrafniveauet i sager om uagtsom betydelig legemsbeska-digelseJustitsministeriets overvejelserUagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadi-gelse i forbindelse med narkokørsel mv.Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsombetydelig legemsbeskadigelse under særlig skærpende om-stændighederØget adgang til konfiskation af motordrevne køretøjer,hvortil der kræves kørekortGældende retIndledende bemærkninger om konfiskation efter færdsels-loven og straffelovenNærmere om fakultativ konfiskationNærmere om obligatorisk konfiskationJustitsministeriets overvejelserFakultativ konfiskationObligatorisk konfiskationUbetinget frakendelse af førerretten som følge af særliggrove hastighedsovertrædelserGældende retRigsadvokatens overvejelserJustitsministeriets overvejelserUbetinget frakendelseKørselsforbudUdenretlige vedtagelser af førerretsfrakendelserGældende retFærdselslovens § 119 aFærdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1Justitsministeriets overvejelserDomsmænds medvirken i sager om kørsel uden at haveerhvervet førerretGældende retFærdselslovens § 119Kørsel uden at have erhvervet førerret9

1. IndledningHovedformålet med lovforslaget er at forbedre færdselssikkerheden vedbåde en række strafskærpelser på færdselsområdet og en række præ-ventive foranstaltninger, der retter sig mod trafikanter, som groft tilside-sætter hensynet til andre i trafikken, herunder spiritusbilister. Her-udover har lovforslaget til formål at forenkle sagsbehandlingen i vis-se typer af færdselssager.Et af hovedelementerne i lovforslaget er en skærpet indsats mod denform for kørsel, der i den offentlige debat har været omtalt som ”van-vidskørsel”. Sådan kørsel er efter regeringens opfattelse fuldstændiguacceptabel, og der skal derfor sættes hårdt ind over for de pågældendetrafikanter. Lovforslaget indeholder på den baggrund en række initiati-ver rettet mod førere, der kører under påvirkning af spiritus, euforise-rende stoffer eller lignende, eller som i øvrigt kører på en særlighensynsløs måde.Nærmere bestemt lægges der med forslaget op til markante strafskær-pelser for særlig hensynsløs kørsel og for uagtsomt manddrab og uagt-som betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med særlig hen-synsløs kørsel, spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af bevidst-hedspåvirkende stoffer mv. Derudover lægges der op til en øget adgangtil at konfiskere køretøjer tilhørende førere, som flere gange gør sigskyldige i en sådan kørsel, eller som i øvrigt begår flere grove overtræ-delser af færdselsloven. Der lægges endvidere op til, at kørsel medmeget høje hastigheder i sig selv skal kunne medføre ubetinget fraken-delse af førerretten. Endelig foreslås det at indføre alkolåse i sanktions-systemet vedrørende spirituskørsel.Som et andet hovedelement indeholder lovforslaget visse ændringer afreglerne om udenretlige vedtagelser af førerretsfrakendelser. Formåletmed denne del af lovforslaget er at udvide adgangen til udenretligt atafgøre visse færdselsstraffesager, hvor den sigtede erkender sig skyldigi overtrædelsen og anerkender, at førerretten på baggrund heraf skalfrakendes den pågældende, så den sigtede ikke længere vil være nødt tilat møde op i retten for at få sagen afgjort. En udvidet adgang til at afgø-re sådanne sager ved en udenretlig vedtagelse vil forenkle domstolenesog anklagemyndighedens arbejde i de pågældende sager.Herudover indeholder lovforslaget en ændring af reglerne om11

domsmænds medvirken i domstolenes behandling af sager om kørseluden at have erhvervet førerret.2. Oversigt over lovforslagetDet foreslås for det første at indførealkolåsei sanktionssystemet vedrø-rende spirituskørsel. Ordningen vil indebære, at personer, der frakendesførerretten ubetinget som følge af grove tilfælde af spirituskørsel, her-under visse gentagelsestilfælde, fremover skal deltage i en alkolåsord-ning i 2 år efter frakendelsestidens udløb som en (obligatorisk) betin-gelse for at generhverve førerretten. Undtaget fra den nævnte ordninger førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille på op til 2,00og andengangstilfælde af spirituskørsel med en promille på op til 1,20.I disse tilfælde foreslås der i stedet indført en (valgfri) mulighed forat generhverve førerretten 1 år før den oprindelige frakendelsesperio-des udløb på betingelse af, at den pågældende dels lader sig undersøgefor et eventuelt behandlingskrævende alkoholmisbrug og i givet faldgår i behandling, dels deltager i en alkolåsordning i 2 år. Der henvisestil lovforslagets § 1, nr. 2-4, 15, 16, 19 og 20, og bemærkningernespunkt 3.2 nedenfor.For det andet foreslås det at skærpe straffen forsærlig hensynsløs kør-sel,selvom kørslen ikke har forårsaget personskade. Der lægges nær-mere bestemt op til at forhøje det gældende niveau på 10-14 dagesfængsel i normaltilfældene til 30-40 dages fængsel. Der henvises tillovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningernes punkt 3.3 nedenfor.Lovforslaget indeholder også forslag om at skærpe straffen foruagt-somt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i for-bindelse med spirituskørsel, narkokørsel mv. og særlig hensynsløs kør-sel i øvrigt.Nærmere bestemt lægges der op til, at straffen for uagtsomtmanddrab (straffelovens § 241) i forbindelse med spirituskørsel ellersærlig hensynsløs kørsel forhøjes fra 10-12 måneders fængsel til 16-18måneders fængsel i normaltilfældene, og at straffen i de groveste tilfæl-de – som i dag ligger på op til 2 1/2-3 års fængsel – fremover vil skullekomme op på op til 5 års fængsel. Der lægges endvidere op til, at straf-fen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse (straffelovens § 249) iforbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel forhøjesfra 2-5 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel i normaltilfældene.Det forudsættes i den forbindelse, at også straffen i de groveste tilfæl-de – som i dag ligger på op til 8-10 måneders fængsel–vil komme oppå et højere niveau. Det forudsættes endvidere, at uagtsom betydelig12

legemsbeskadigelse og uagtsomt manddrab i forbindelse med narko-kørsel mv. skal straffes på samme niveau, som når der er tale om uagt-som betydelig legemsbeskadigelse og uagtsomt manddrab i forbin-delse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Der henvises tillovforslagets § 2 og bemærkningernes punkt 3.4 nedenfor.Som et yderligere led i indsatsen mod såkaldt "vanvidskørsel" fore-slås det at udvide ordningen omobligatorisk konfiskation af motorkø-retøjer.Forslaget indebærer, at konfiskation skal være en obligatoriskfølge i alle tilfælde, hvor en fører tre gange på 3 år har gjort sig skyldigi forseelser, som hver især begrunder en ubetinget frakendelse af fø-rerretten. Endvidere foreslås en yderligere skærpelse af ordningen medobligatorisk konfiskation for så vidt angår spiritus- og narkokørsel mv.,så køretøjet skal konfiskeres allerede anden gang, føreren inden for enperiode på 3 år gør sig skyldig i spirituskørsel med en promille over1,20 eller i grov narkokørsel mv., hvis den anden kørsel er sket i fra-kendelsestiden. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21-26, og be-mærkningernes punkt 3.5 nedenfor.Herudover foreslås det i lovforslaget at indføre mulighed for ubetingetfrakendelse af førerretten vedmeget høje hastigheder.Forslaget inde-bærer, at førerretten som udgangspunkt skal frakendes ubetinget, hvisman kører med en hastighed på 200 km i timen eller derover, eller hvisman overskrider en hastighedsgrænse med mere end 100 pct., dogkun hvis man samtidig kører over 100 km i timen. Der henvises til lov-forslagets § 1, nr. 17 og 18, bemærkningernes punkt 3.6 nedenfor ogbilag 2 til lovforslaget.Med henblik på at forenkle sagsbehandlingen lægges der med lov-forslaget op til at indføre adgang tiludenretlig afgørelse af visse færd-selsstraffesager omfattet af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1,hvor den sigtede erkender sig skyldig i at have tilsidesat væsentligehensyn til færdselssikkerheden og anerkender, at førerretten på bag-grund heraf skal frakendes den pågældende. Forslaget omfatter kun de"typetilfælde" vedrørende færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, hvor derer fast retspraksis for betinget frakendelse af førerretten (eller kørsels-forbud), og sagen skal kun kunne afgøres ved udenretlig vedtagelse i detilfælde, hvor politi og anklagemyndighed skønner, at der er et sikkertgrundlag for betinget frakendelse (eller kørselsforbud). Der henvises tillovforslagets § 1, nr. 10-14, bemærkningernes punkt 4 nedenfor og bi-lag 3 til lovforslaget.13

Det foreslås endvidere, atdomsmænd –ligesom det er tilfældet isager om spirituskørsel, narkokørsel mv. og kørsel i frakendelsesti-den – ikke skal medvirke i sager om kørsel uden at have erhvervet fø-rerret (færdselslovens § 56, stk. 1, § 62, stk. 1, eller § 63 a). Der henvi-ses til lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, og bemærkningernes punkt 5 neden-for.Herudover indebærer lovforslaget, at der indføresadgang for Kri-minalforsorgen til at parkereuden at overholde standsnings- ogparkeringsforbuddene i færdselslovens §§ 28 og 29, når det er nød-vendigt af hensyn til arbejdet, og der træffes fornødne sikkerhedsfor-anstaltninger. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og de særligebemærkninger hertil.Endelig præciseres det med lovforslaget, at bødeudmålingsreglerne ifærdselslovens § 118, stk. 3-5, også gælder ved overtrædelser af lokalehastighedsgrænser fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og de særlige bemærknin-ger hertil.3. Skærpet indsats mod "vanvidskørsel" mv.3.1. IndledningI løbet af det seneste års tid har der været flere episoder, hvor menneskerhar mistet livet eller er kommet alvorligt til skade i trafikken som følgeaf en anden trafikants fuldstændig hensynsløse adfærd. Episoderne haromfattet gerningsmænd under påvirkning af alkohol eller euforiserendestoffer mv., kørsel med meget høj hastighed og anden hensynsløs kørsel.Kørsel af den nævnte art er i den offentlige debat blevet omtalt som"vanvidskørsel", og Justitsministeriet foreslår, at yderligere tragiskefølger af sådan kørsel søges forebygget med markante strafskærpel-ser og andre præventive tiltag, som beskrives nærmere nedenfor underpunkt 3.2-3.6. Det bemærkes, at Justitsministeriet (Rigspolitiet) ud overdisse tiltag – som endnu et forebyggende element – administrativt vilgennemføre en udvidelse af undervisningen vedrørende spiritus- og nar-kokørsel i køreuddannelsen.3.2. Alkolåse og alkoholistbehandling mv.3.2.1. Gældende retFærdselslovens regler om spirituskørsel og de dertil knyttede sanktio-14

ner er i deres nuværende form – med enkelte senere ændringer – indførtved lov nr. 363 af 24. maj 2005 (Sanktionsfastsættelse i sager om spiri-tuskørsel m.v.), der trådte i kraft den 1. september 2005. Ved denne æn-dring af færdselsloven blev der foretaget en omfattende revision og for-enkling af sanktionssystemet vedrørende spirituskørsel, og der blev sam-tidig gennemført en skærpelse i sanktionsniveauet i sager om spiritus-kørsel.Færdselslovens beskrivelse af, hvad der skal forstås ved spirituskørsel,fremgår af færdselslovens § 53. Efter færdselslovens § 53, stk. 1, straf-fes for spirituskørsel den, som fører eller forsøger at føre et motordre-vet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at ved-kommendes alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslenoverstiger 0,50 promille, eller at alkoholkoncentrationen i udåndings-luften under eller efter kørslen overstiger 0,25 mg pr. liter luft. Efterfærdselslovens § 53, stk. 2, straffes for spirituskørsel endvidere den,som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have ind-taget spiritus i et sådant omfang, at den pågældende ikke kan føre kø-retøjet på betryggende måde.Bestemmelsen i § 53 er senest ændret ved lov nr. 524 af 6. juni 2007,hvorved der blev indført mulighed for at anvende målinger af alkohol-koncentrationen i udåndingsluft som bevis i sager om spirituskørsel.Siden den nævnte revision af reglerne om spirituskørsel i 2005 harsanktionen for spirituskørsel været dels en straf i form af bøde ellerfængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. nedenfor under punkt 3.2.1.1,dels betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten eller kørselsfor-bud, jf. nedenfor under punkt 3.2.1.2.3.2.1.1. Straffen for spirituskørselFærdselslovens strafferamme for spirituskørsel begået med motorkøre-tøj, stor knallert, traktor eller motorredskab fremgår af § 117 og går frabøde til fængsel indtil 1 år og 6 måneder.Straffen for spirituskørsel er som udgangspunkt bøde, når der er tale omførstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-2,00. Bøden udmåles normalt til et beløb, som svarer til den pågælden-des månedlige nettoløn ganget med alkoholpromillens størrelse ved denkørsel, der er til pådømmelse, jf. § 117 b, stk. 1.

Er der tale om et andengangstilfælde eller derover af spirituskørsel meden promille i intervallet 0,51-2,00, vil der normalt skulle idøm-mes en fængselsstraf, jf. § 117, stk. 2. Strafniveauet går fra 10 dagesfængsel i andengangstilfælde til 50 dages fængsel i sjettegangstilfælde.Straffen i andengangstilfælde gøres som udgangspunkt betinget medvilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, og der fastsættesen tillægsbøde svarende til en måneds nettoløn.Ved spirituskørsel med en promille på over 2,00 vil der – også i før-stegangstilfælde – som udgangspunkt skulle idømmes en fængsels-straf, jf. § 117, stk. 2. Strafniveauet går fra 20 dages fængsel i første-gangstilfælde til 70 dages fængsel i sjettegangstilfælde. Straffen i før-stegangstilfælde gøres som udgangspunkt betinget med vilkår om sam-fundstjeneste eller alkoholistbehandling, og der fastsættes en tillægs-bøde svarende til en måneds nettoløn. Det samme vil efter omstændig-hederne kunne være tilfældet i andengangstilfælde afhængig af straffen iførstegangstilfældet.De ovennævnte strafpositioner skærpes, hvis spirituskørslen er begået ifrakendelsestiden, eller hvis der i øvrigt foreligger skærpende omstæn-digheder.Vedrørende strafniveauet for spirituskørsel henvises i øvrigt til Rigsad-vokatmeddelelse nr. 4/2000, som rettet senest i juni 2009.3.2.1.2. Frakendelse af førerrettenFærdselslovens bestemmelser om frakendelse af førerretten findes i §§125-128.Efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 8, medfører spirituskørsel med enpromille i intervallet 0,51-1,20 enbetingetfrakendelse af førerretten.Betinget frakendelse sker på det vilkår, at den pågældende i en prøvetidpå 3 år fra endelig dom ikke på ny begår et forhold, der medfører, atførerretten skal frakendes, jf. § 125, stk. 5.En betinget frakendelse indebærer, at føreren kan bevare førerretten,hvis vedkommende inden for en frist, der fastsættes af politiet, består enkontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60, stk. 3. Når førerrettener frakendt betinget som følge af spirituskørsel, skal vedkommende her-udover, forinden køreprøven aflægges, have gennemført et kursus i al-kohol og trafik (A/T-kursus).16

Hvis spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-1,20 begås indenfor de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerretten, træder etkørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse. Ved et kørselsforbudsom følge af spirituskørsel inddrages førerretten, indtil vedkommendehar gennemført et A/T-kursus og bestået en kontrollerende køreprøve, jf.færdselslovens § 127.Efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, skal der skeubetingetfraken-delse af førerretten ved spirituskørsel med en promille på over 1,20.Herudover skal der ske ubetinget frakendelse af førerretten ved spiri-tuskørsel med en promille i intervallet 0,51-1,20, hvis føreren tidligereer frakendt førerretten betinget eller pålagt kørselsforbud, og spiritus-kørslen er begået i henholdsvis prøvetiden for den betingede fra-kendelse eller inden 3 år efter, at kørselsforbuddet blev pålagt, jf. §126, stk. 1, nr. 8 og nr. 9. Der skal endvidere ske ubetinget frakendelse,hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget, og spirituskørs-len er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden, jf. § 126,stk. 1, nr. 10.Spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-1,20 vil endviderekunne forekomme i kombination med andre forseelser, der isoleret setogså ville medføre betinget frakendelse, jf. færdselslovens § 125, stk. 1.I tilfælde, hvor flere forhold omfattet af § 125, stk. 1, foreligger til sam-tidig pådømmelse, skal der ske en ubetinget frakendelse af førerretten,jf. § 126, stk. 1, nr. 7.Ubetinget frakendelse for spirituskørsel sker for et tidsrum af mindst 3år, jf. færdselslovens § 128, stk. 2. Frakendelsestiden kan stige til 5eller 10 år i gentagelsestilfælde, jf. skemaet nedenfor.Ifølge retspraksis er reglen i § 128, stk. 2, dog ikke til hinder for, at deri tilfælde af spirituskørsel med en promille på under 1,21, og hvor dersom følge af en tidligere ubetinget frakendelse for anden forseelse endspirituskørsel, skal ske ubetinget frakendelse, jf. § 126, stk. 1, nr. 10,kan idømmes en kortere frakendelsestid end 3 år. Der kan henvises tilVestre Landsrets dom af 29. maj 2006 (Ugeskrift for Retsvæsen,2006, side 2482), og Østre Landsrets dom af 7. december 2006 (Uge-skrift for Retsvæsen, 2007, side 878), hvor der i begge tilfælde sketefrakendelse af førerretten i 6 måneder.17

Foreligger der flere forhold af spirituskørsel til samtidig påkendelse,skal fastsættelsen af frakendelsestiden ske efter en konkret vurdering,jf. forarbejderne til lov nr. 363 af 24. maj 2005, Folketingstidende2004-05, 2. samling, tillæg A, side 166. Rigsadvokaten har i sin medde-lelse 4/2000 lagt til grund, at der i sådanne sager altid skal nedlæggespåstand om ubetinget frakendelse i mindst 3 år, jf. § 128, stk. 2, og atden hidtidige praksis om kumulation ved ubetinget frakendelse i øvrigtskal anvendes som udgangspunkt for anklagemyndighedens påstand idisse tilfælde.Er en person tidligere frakendt førerretten ubetinget, og kører vedkom-mende spirituskørsel i frakendelsestiden, skal den resterende frakendel-sesperiode lægges til den nye frakendelsestid, som spirituskørslenudløser. Det fremgår dog af forarbejderne til lov nr. 363 af 24. maj2005, at den samlede frakendelsestid ikke kan overstige 10 år med und-tagelse af de særlige tilfælde, hvor der sker frakendelse af førerrettenfor bestandigt, jf. § 128, stk. 3.På baggrund af de nævnte forarbejder til lov nr. 363 af 24. maj 2005 ogforarbejderne til lov nr. 524 af 6. juni 2007, Folketingstidende 2006-07,tillæg A, side 6525, gælder følgende retningslinjer for frakendelse somfølge af spirituskørsel:

3.2.1.3. Generhvervelse af førerrettenHar førerretten været frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel,er det i dag et krav for generhvervelse af førerretten efter frakendelses-tidens udløb, at den pågældende har gennemført et kursus i alkohol ogtrafik (A/T-kursus), jf. færdselslovens § 60, stk. 2, 2. pkt. Et sådant kur-sus kan tidligst påbegyndes 3 måneder før frakendelsestidens udløb ogbestår af 4 lektioner af 2 1/2 times varighed fordelt over mindst 4 uger,jf. kørekortbekendtgørelsens § 40, stk. 3. Det koster 2.000 kr. atdeltage i et A/T-kursus.Det er herudover en betingelse for generhvervelse, at den pågældendehar bestået en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60, stk.2, 2. pkt. Køreprøven kan aflægges før frakendelsestidens udløb, dogkan den praktiske prøve tidligst aflægges en måned før frakendelsesti-dens udløb, jf. § 60, stk. 2, 3. og 4. pkt. Der betales et gebyr på 870 kr.for en kontrollerende køreprøve. Hertil kommer normalt udgifter til etmindre antal køretimer som forberedelse til den kontrollerende køre-prøve og leje af en skolevogn til afvikling af køreprøven.Færdselslovens § 132 indeholder en særlig regel om generhvervelse afførerrettenindenfrakendelsestidens udløb.Er førerretten frakendt nogen for længere tid end 3 år, er der mulig-hed for at indbringe spørgsmålet om generhvervelse af førerretten in-den frakendelsestidens udløb for domstolene, jf. § 132, stk. 1. Detidsmæssige og materielle betingelser for generhvervelse efter dennebestemmelse afhænger af, om der er tale om frakendelse i førstegangs-eller gentagelsestilfælde.Er det første gang, førerretten er frakendt den pågældende, kanspørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for domstolene, nårder er forløbet mere end 3 år af frakendelsestiden. Førerretten kankun gengives, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.Har førerretten tidligere været frakendt ubetinget, kan gengivelse af fø-rerretten kun ske rent undtagelsesvis, og tidligst når der er forløbet 6 åraf frakendelsestiden. Denne 6-års grænse er absolut, og fortilfældetsalder er uden betydning.Praksis med hensyn til generhvervelse af førerretten, der er frakendt i etudmålt tidsrum (dvs. fra 3 til 10 år), inden frakendelsestidens udløb19

efter § 132, stk. 1, ses at være ganske restriktiv. Er førerretten frakendtfor bestandigt, skal der i praksis normalt være forløbet mere end 10 årfra den aktuelle frakendelse.3.2.2. Alkolåsordninger i Sverige og FinlandEn alkolås er en teknisk anordning, som kobles til tændingssystemet iet motorkøretøj, f.eks. en personbil. Før køretøjet kan startes, skal føre-ren blæse i et mundstykke, hvorefter mængden af alkohol i udåndings-luften kontrolleres. Alkolåsen kan f.eks. indstilles til, at bilen ikke kanstarte, hvis alkoholkoncentrationen i udåndingsluften overstiger 0,25mg pr. liter luft – svarende til en promille på over 0,50, som er den til-ladte promillegrænse. En alkolås kan endvidere indstilles således, atføreren under kørslen skal blæse i mundstykket med tilfældige interval-ler for at sikre, at promillen ikke overstiger det tilladte, efter at bilen erstartet.En alkolås har en hukommelsesfunktion (en log), som opbevarer enrække data om brugen af alkolåsen. Det kan således ved kontrol af al-kolåsen bl.a. aflæses, hvornår køretøjet er startet eller forsøgt startet,hvilken promille der er blevet målt i en given periode, og om der harværet forsøg på manipulation med alkolåsen.I Sverige og Finland har man i en årrække anvendt alkolåse som en delsanktionssystemet vedrørende spirituskørsel. De to ordninger er be-skrevet nedenfor.3.2.2.1. SverigeI Sverige har man siden 1999 haft en forsøgsordning med anvendelse afalkolås som et frivilligt alternativ til ubetinget frakendelse af førerret-ten. Ved at deltage i ordningen får spiritusbilisten lov til at bevare fø-rerretten mod, at vedkommende til gengæld kører med alkolås og i øv-rigt underkaster sig en række vilkår og kontrolforanstaltninger. Delta-gelse i ordningen har derimod ingen indflydelse på den straf (bøde ellerfrihedsstraf), som udløses ved den begåede spirituskørsel. Forsøgsord-ningen omfattede i første omgang kun retten til at føre personbil, menblev i 2003 udvidet til at omfatte alle kategorier af motorkøretøjer medundtagelse af motorcykel.Personer, der har fået frakendt førerretten, og som ønsker at deltage iordningen, skal indgive en ansøgning til länsstyrelsen (statslige, regio-nale myndigheder), som herefter vurderer, om vedkommende er egnet20

til at deltage. Deltagelse i ordningen sker for en periode på 2 år, og iløbet af denne periode kontrolleres alkolåsen hver anden måned, lige-som deltageren hver tredje måned underkastes en lægeundersøgelsemed henblik på at vurdere, hvorvidt den pågældende fortsat er egnet tildeltagelse i ordningen. Kravene til deltagelse er strengere i det sidste åraf perioden, hvor deltageren også skal påvise, at vedkommende fører enædruelig livsstil.Hvis deltageren gennemfører den 2-årige ordning, får vedkommendesin fulde førerret tilbage uden først at skulle bestå en ny køreprøve mv.Deltagere, som ikke overholder ordningens vilkår, udelukkes fra videredeltagelse. Den oprindelige fulde frakendelsestid løber fra udelukkel-sestidspunktet. Det samme gør sig gældende, hvis deltageren selv væl-ger at forlade ordningen, inden de 2 år er gået.Alle udgifter i forbindelse med deltagelsen i ordningen afholdes af denenkelte deltager. Udgifterne beløber sig til ca. 55.000 svenske kr. (ca.39.500 danske kr.) fordelt over den toårige periode og omfatter bl.a.gebyrer for ansøgning og deltagelse, udgifter til anskaffelse og løbendekontrol af alkolåsen samt udgifter til lægeundersøgelser.I 2007 afgav Transportøkonomisk Institutt i Norge rapporten ”Forsøkmed alkolås i Sverige” (TØI Rapport 905/2007), som indeholder enevaluering af den svenske forsøgsordning. I rapporten ses bl.a. på antal-let af spiritusdømte, der vælger at deltage i ordningen, antallet af delta-gere, der gennemfører ordningen, samt på forsøgsordningens effekt påtrafiksikkerheden og deltagernes alkoholvaner.Det fremgår af rapporten, at ca. 11 pct. af de spiritusbilister, der har fåetfrakendt førerretten i 12 måneder eller derover, har valgt at deltage iordningen. Rapporten peger på, at omkostningerne ved deltagelse i ord-ningen er den primære årsag til, at mange vælger ikke at deltage. Rap-porten peger endvidere på, at deltagerne i ordningen i gennemsnit haren højere indkomst end de personer, som vælger ikke at deltage. Ud-over omkostningerne anføres manglende information om ordningensom en væsentlig årsag til den lave deltagelsesprocent.Omkring halvdelen af deltagerne gennemfører ikke den toårige ord-ning. Frafaldet er størst i løbet af ordningens andet år, og de hyppigsteårsager er gentagne forsøg på at starte bilen med alkohol i blodet,og/eller at deltagerne ikke har kunnet opfylde kravet om ædruelighed.21

Rapporten konkluderer, at den svenske forsøgsordning med alkolås harhaft en positiv effekt på trafiksikkerheden. Endvidere konkluderes, atordningen har en positiv effekt på deltagernes alkoholvaner og adfærd iforhold til at adskille alkohol og bilkørsel. Effekten er størst, mens del-tagerne er i gang med ordningen, men det vurderes i rapporten, at der ergrund til at antage, at ordningen også har en længerevarende effekt fordeltagerne ud over de 2 år, som ordningen varer.Den 9. oktober 2008 afgav en arbejdsgruppe nedsat af den svenske re-gering betænkningen ”Alkolås för rattfyllerister och körkortsprov i pri-vat regi (SOU 2008:84). Betænkningen skal danne grundlag for indfø-relsen af en permanent alkolåsordning i Sverige, og det forventes, at dervil blive fremsat et lovforslag herom i foråret 2010.3.2.2.2. FinlandI Finland iværksatte man i sommeren 2005 en forsøgsordning med al-kolåse som et frivilligt alternativ til ubetinget frakendelse af førerretteni sager om spirituskørsel. Forsøgsordningen blev udformet på baggrundaf betænkningen ”Försöksversamhet med alkolås. Alkolåsarbetsgrup-pens betänkande” (Transport- og Kommunikationsministeriets publika-tioner 2/2004), som er udarbejdet af en arbejdsgruppe under det finskeTransport- og Kommunikationsministerium.Ordningen blev på baggrund af positive erfaringer gjort permanent i2008 (Lag om alkolåsövervakad körrätt 26.6.2008/439). Deltagelse iordningen har ingen indflydelse på straffen for den begåede spirituskør-sel.Ordningen omfatter alle typer af motorkøretøjer med undtagelse af mo-torcykel, og deltagelse sker for en periode på mellem 1 og 3 år. Delta-gelse er betinget af, at den pågældende lader sig undersøge af en lægeog i den forbindelse modtager vejledning om behandling af et eventueltalkoholproblem. Afgørelsen af, hvorvidt personen egner sig til deltagel-se i alkolåsordningen, kan træffes enten af politiet eller af retten i for-bindelse med spiritussagens behandling. Det er ligeledes retten, derfastsætter, hvor længe den enkelte deltager skal være omfattet af ord-ningen.Udgifterne ved deltagelse i ordningen udgør mellem 110 og 160 euro(ca. 800-1.200 kr.) om måneden, og det er den enkelte deltager, der af-22

holder omkostningerne. Udgifterne dækker bl.a. det indledende lægebe-søg samt anskaffelse, installation og kontrol hver anden måned af alko-låsen.Hvis deltageren gennemfører ordningen, får vedkommende sin fuldeførerret tilbage uden først at skulle bestå en ny køreprøve mv. Deltage-re, som ikke overholder ordningens vilkår, udelukkes fra videre delta-gelse, og den oprindelige fulde frakendelsestid løber fra udelukkelses-tidspunktet. Det samme gør sig gældende, hvis deltageren selv vælgerat forlade ordningen, inden den fastsatte periode er udløbet.3.2.3. Justitsministeriets overvejelserDet er Justitsministeriets opfattelse, at der bør indføres alkolåse i sank-tionssystemet vedrørende spirituskørsel med henblik på at modvirke, atpersoner, der er dømt for spirituskørsel, på ny kører bil i spirituspåvir-ket tilstand.Justitsministeriet finder ikke, at deltagelse i en alkolåsordning skalkunne træde i stedet for en ubetinget frakendelse af førerretten som føl-ge af spirituskørsel. Det er derimod Justitsministeriets opfattelse, at al-kolåse bør indføres som et supplement til de nuværende sanktioner iform af en todelt ordning, som består af dels en obligatorisk ordning forde groveste tilfælde af spirituskørsel, dels en frivillig alkolåsordning forde mindre grove tilfælde af spirituskørsel.Ved spirituskørsel med en promille på over 2,00 og i grove gentagelses-tilfælde foreslås det således, at generhvervelse af førerretten i de første2 år efter frakendelsestidens udløb skal være betinget af, at vedkom-mende deltager i en alkolåsordning. Denne obligatoriske alkolåsordninger beskrevet nærmere under punkt 3.2.4 nedenfor.Ved frakendelse af førerretten i mindre grove tilfælde af spirituskørselforeslås en ”noget for noget-ordning”, hvor førerretten kan generhver-ves 1 år før frakendelsestidens udløb, hvis vedkommende dels lader sigundersøge for et eventuelt behandlingskrævende alkoholmisbrug og igivet fald går i behandling herfor, dels deltager i en alkolåsordning, dervarer indtil 1 år efter udløbet af den oprindeligt fastsatte frakendelses-tid. Denne frivillige alkolåsordning er beskrevet nærmere under punkt3.2.5 nedenfor.

Deltagelse i en alkolåsordning vil i alle tilfælde indebære, at man laderen alkolås installere i sin bil eller et andet køretøj, hvortil der kræveskørekort, og får et alkolåskørekort, som alene giver ret til at føre detpågældende køretøj med den pågældende alkolås. Der skal dog væremulighed for at lade alkolåse installere i mere end ét køretøj. Personer,der ikke selv er ejer eller bruger af et køretøj, hvori der kan installeresen alkolås, vil ikke have mulighed for at deltage i hverken den obligato-riske eller frivillige alkolåsordning.Deltagerne skal herudover lade køretøjet/alkolåsen kontrollere medjævne mellemrum og overholde de øvrige vilkår, som bliver knyttet tilordningen, herunder forbud mod deaktivering eller manipulation af al-kolåsen.Det er ikke hensigten, at indførelsen af de to alkolåsordninger skal ænd-re på sanktionsniveauet eller frakendelsestiden i sager om spirituskør-sel.Justitsministeriet forudsætter, at udgifterne til både den obligatoriske ogden frivillige alkolåsordning skal afholdes af spiritusbilisten selv. Dettegælder udgifterne til anskaffelse, installation og kontrol af alkolåsen ogsom udgangspunkt også omkostningerne ved de involverede offentligemyndigheders administration af ordningerne. Omkostningerne til alko-holistbehandling som led i den frivillige alkolåsordning forudsættesdog dækket af kommunen i henhold til sundhedslovens § 141.Justitsministeriets nærmere overvejelser vedrørende administrationen afog betalingen for alkolåsordningerne fremgår af punkt 3.2.6 nedenfor.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 20.3.2.4. Alkolås som betingelse for generhvervelse af førerretten ved grovspirituskørsel (obligatorisk alkolåsordning)Det foreslås, at en person, som frakendes førerretten ubetinget som føl-ge af– spirituskørsel med en promille over 2,00, uanset om der er tale omet førstegangstilfælde eller gentagelsestilfælde,– gentagelsestilfælde af spirituskørsel bortset fra andengangstilfældemed en promille på højst 1,20 efter et førstegangstilfælde med enpromille på højst 2,0024

i en periode på 2 år fra frakendelsestidens udløb (herefter benævnt al-kolåsperioden) kun skal kunne generhverve førerretten på den betingel-se, at vedkommende deltager i en alkolåsordning, der varer indtil udlø-bet af nævnte periode. Der vil blive knyttet en række vilkår til alkolås-ordningen, herunder navnlig et krav om, at vedkommende løbende la-der køretøjet/alkolåsen kontrollere.Det foreslås, at det tillige – som i dag – skal være en forudsætning forgenerhvervelse af førerretten efter frakendelsestidens udløb, at den på-gældende har gennemført A/T-kursus og bestået en kontrollerende kø-reprøve. De gældende regler om det tidligst mulige tidspunkt for hen-holdsvis påbegyndelse af A/T-kursus og aflæggelse af kontrollerende(praktisk) køreprøve, jf. ovenfor under punkt 3.2.1.3, vil dermed ogsågælde i den situation, hvor der sker generhvervelse ved frakendelsesti-dens udløb med vilkår om deltagelse i en alkolåsordning.Når alkolåsperioden er gået, bortfalder vilkåret om deltagelse i alkolås-ordningen, og vedkommende opnår dermed automatisk almindelig fø-rerret uden krav om fornyet kontrollerende køreprøve eller lignende.Den pågældende vil dog skulle ombytte alkolåskørekortet med et al-mindeligt kørekort som dokumentation herfor.Hvis den pågældende i løbet af alkolåsperioden overtræder vilkårenefor alkolåsordningen ved f.eks. at udeblive fra kontrol af alkolåsen ellerved at deaktivere eller manipulere alkolåsen, skal der være mulighedfor at udelukke vedkommende fra alkolåsordningen med den konse-kvens, at førerretten inddrages i resten af den 2-årige periode.Derimod lægges der ikke op til, at en vilkårsovertrædelse i sig selv skalvære strafsanktioneret. Nogle vilkårsovertrædelser vil dog samtidigkunne udgøre en færdselsforseelse, der i sig selv er sanktioneret. F.eks.vil kørsel i alkolåsperioden i en bil uden alkolås være en overtrædelseaf vilkårene, samtidig med at kørslen vil være en overtrædelse af færd-selslovens § 56, stk. 1, der forudsættes straffet på samme måde somkørsel i bil, hvor føreren alene har kørekort til motorcykel, eller om-vendt (i førstegangstilfælde en bøde på 3.000 kr.).Personer, som ikke kan eller vil deltage i en alkolåsordning, vil væreafskåret fra at generhverve førerretten i alkolåsperioden. Efter alko-låsperiodens udløb vil førerretten kunne generhverves efter gennemfø-relse af A/T-kursus og beståelse af kontrollerende køreprøve. Tids-25

punktet for alkolåsperiodens udløb vil i denne situation træde i stedetfor tidspunktet for frakendelsestidens udløb ved beregning af det tid-ligst mulige tidspunkt for henholdsvis påbegyndelse af A/T-kursus ogaflæggelse af kontrollerende (praktisk) køreprøve, jf. ovenfor underpunkt 3.2.1.3.Det bemærkes, at færdselslovens regler om gentagelsesvirkning, somhar betydning for straffastsættelsen og frakendelsesspørgsmålet, hvis enperson på ny begår færdselsforseelser, ikke berøres af alkolåsordnin-gen, idet ordningen ikke har indflydelse på, hvornår frakendelsestidenskal anses for at være udløbet. Begås en ny færdselsforseelse enten ialkolåsperioden eller efter udløbet af denne, vil reglerne om gentagel-sesvirkning i færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, og § 126, stk. 1, nr. 10(efter lovforslaget nr. 12), således skulle anvendes på samme måde somi dag.Om Justitsministeriets foreløbige overvejelser vedrørende udstedelse afet særligt alkolåskørekort og installation og kontrol af alkolåsen henvi-ses til punkt 3.2.6 og 3.2.7 nedenfor.3.2.4.1. Nye færdselsforseelserI det følgende gennemgås konsekvenserne af, at personer, der er fra-kendt førerretten for spirituskørsel som nævnt under punkt 3.2.4 oven-for, begår nye færdselsforseelser, som medfører en ny ubetinget fra-kendelse af førerretten.3.2.4.1.1. Nye færdselsforseelser begået i frakendelsestidenI tilfælde, hvor en person ved kørsel i frakendelsestiden har begået nyspirituskørsel eller en anden forseelse, som udløser enny ubetinget fra-kendelse,foreslås det, at begyndelsestidspunktet for alkolåsperiodenudskydes til det tidspunkt, hvor den nye, samlede frakendelsestid udlø-ber.Eksempel:A får den 1. marts 2010 en ubetinget frakendelse på 3år for spirituskørsel med en promille på over 2,00. Efter udløbetaf frakendelsestiden den 1. marts 2013 løber alkolåsperioden i 2år frem til 1. marts 2015. A idømmes den 1. marts 2012 (dvs. ifrakendelsestiden) en ny frakendelse på eksempelvis 6 måneder,og der vil derfor som i dag skulle fastsættes en ny, samlet fraken-delsestid. Da der på tidspunktet for den nye frakendelse resterer 1år af den oprindelige frakendelse, vil A som udgangspunkt få enny, samlet frakendelse på 6 måneder med tillæg af det resterendeår af den oprindelige frakendelse. Den nye, samlede frakendelse26

løber frem til 1. september 2013. Alkolåsperioden vil herefter lø-be fra den 1. september 2013 til 1. september 2015.Det foreslås, at dette også skal gælde, hvis der er tale om ny spiritus-kørsel i frakendelsestiden, uanset promillens størrelse. Ny spirituskørseli frakendelsestiden vil således ikke kunne medføre, at den pågældendeslipper for den obligatoriske alkolåsordning og i stedet bliver omfattetaf den frivillige alkolåsordning, jf. punkt 3.2.5 nedenfor. Det bemær-kes, at ny spirituskørsel ikke medfører nogen forlængelse af selve alko-låsperioden.Eksempel:A får den 1. marts 2010 en ubetinget frakendelse på 3år med vilkår om alkolås for spirituskørsel med en promille påover 2,00. A idømmes den 1. marts 2012 på ny en frakendelse på3 år for spirituskørsel med en promille på 1,00. Alkolåsperiodenvil starte efter den nye, samlede frakendelsestids udløb og løbe i 2år.Tilfælde, hvor forseelsen er begået i frakendelsestiden, men den endeli-ge afgørelse om frakendelse først træffes efter frakendelsestidens ud-løb, foreslås behandlet på samme måde, som hvis forseelsen begås ialkolåsperioden, jf. punkt 3.2.4.1.2 nedenfor.3.2.4.1.2. Nye færdselsforseelser begået i alkolåsperiodenDet foreslås, at alkolåsperioden ikke berøres af, at personen i alkolåspe-rioden får en ny ubetinget frakendelse af førerretten som følge afenanden forseelse end spirituskørsel.Alkolåsperioden løber således fort-sat videre under den nye frakendelse, selv om vedkommende ikke måkøre med alkolås.Udløber den nye frakendelse efter det tidspunkt, hvor alkolåsperiodenudløber, vil førerretten kunne generhverves ved beståelse af en kontrol-lerende køreprøve. Personer, der ikke har generhvervet førerretten medvilkår om alkolås inden den nye frakendelse, vil dog også skulle gen-nemføre et A/T-kursus som betingelse for at generhverve førerretten.Resterer der derimod stadig en del af alkolåsperioden efter den nye fra-kendelsestids udløb, vil generhvervelse af førerretten – ud over beståel-se af en kontrollerende køreprøve og eventuelt gennemførelse af etA/T-kursus, jf. ovenfor – være betinget af deltagelse i en alkolåsord-ning i den resterende del af alkolåsperioden.

Eksempel:A får den 1. marts 2010 en ubetinget frakendelse på 3år for spirituskørsel med en promille på over 2,00. I perioden fraden 1. marts 2013 til den 1. marts 2015 (alkolåsperioden) forud-sætter generhvervelse af førerretten – ud over gennemførelse afA/T-kursus og beståelse af en kontrollerende køreprøve – delta-gelse i en alkolåsordning, som løber indtil den 1. marts 2015. Den1. september 2013 (hvor der er 18 måneder tilbage af alkolåspe-rioden) får A en ny ubetinget frakendelse af førerretten i 6 måne-der for en hastighedsovertrædelse. Den nye frakendelse løber tilden 1. marts 2014. I perioden fra den nye frakendelses udløb ogtil den resterende del af alkolåsperioden er forløbet, dvs. fra 1.marts 2014 til 1. marts 2015, vil generhvervelse af førerretten –ud over beståelse af en kontrollerende køreprøve – forudsættedeltagelse i en alkolåsordning.Hvis føreren i alkolåsperioden får en ny ubetinget frakendelse af fører-retten på grund afny spirituskørsel(f.eks. i en bil med defekt alkolåseller i en bil uden alkolås), foreslås det, at den nye ubetingede fraken-delse efterfølges af en ny toårig alkolåsperiode. Dette skal gælde alletilfælde af spirituskørsel, uanset promillens størrelse.3.2.4.2. Generhvervelse i medfør af færdselslovens § 132Hvis retten undtagelsesvis skulle nedsætte frakendelsestiden i medfør affærdselslovens § 132, stk. 1, i en sag, der omfatter spirituskørsel somnævnt i punkt 3.2.3 ovenfor, foreslås det, at den toårige alkolåsperiodeskal løbe fra udløbet af den nedsatte frakendelsestid.Dette kræver ikke nogen ændring af § 132.3.2.5. Alkolås som et valgfrit alternativ til en del af frakendelsestidenved mindre grov spirituskørsel (frivillig alkolåsording)Det foreslås, at en person, som frakendes førerretten ubetinget som føl-ge af– førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille på højst 2,00eller– andengangstilfælde af spirituskørsel med en promille på højst 1,20efter et førstegangstilfælde med en promille på højst 2,00skal kunne generhverve førerretten 1 år før frakendelsestidens udløb,hvis vedkommende dels lader sig undersøge for et eventuelt behand-lingskrævende alkoholmisbrug og – hvis et sådant konstateres – går ialkoholistbehandling, dels deltager i en alkolåsordning, der løber indtil1 år efter udløbet af frakendelsestiden. Der vil – ud over fornævnteeventuelle krav om alkoholistbehandling – blive knyttet en række(yderligere) vilkår til alkolåsordningen, herunder navnlig et krav om, at28

vedkommende løbende lader køretøjet/alkolåsen kontrollere. Den sam-lede toårige periode, hvor vilkåret om alkolås gælder, kaldes i det føl-gende alkolåsperioden.Det foreslås, at generhvervelse af førerretten før tid tillige skal værebetinget af, at den pågældende har gennemført et kursus i alkohol ogtrafik (A/T-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve. Detforudsættes herved, at alkolåsperiodens start skal erstatte tidspunktetfor frakendelsestidens udløb ved beregning af det tidligst mulige tids-punkt for henholdsvis påbegyndelse af A/T-kursus og aflæggelse afkontrollerende (praktisk) køreprøve, jf. ovenfor under punkt 3.2.1.3.Når alkolåsperioden er gået, bortfalder vilkåret om alkolås, og ved-kommende opnår dermed automatisk almindelig førerret uden krav omfornyet kontrollerende køreprøve eller lignende. Den pågældende vildog skulle ombytte alkolåskørekortet til et almindeligt kørekort somdokumentation herfor.Personer, som ikke ønsker at deltage i alkolåsordningen, vil som i dagkunne generhverve førerretten efter frakendelsestidens udløb ved gen-nemførelse af A/T-kursus og beståelse af kontrollerende køreprøve, jf.færdselslovens § 60, stk. 2 (efter lovforslaget § 60 a, stk. 2).Det bemærkes, at når førerretten generhverves i op til 1 år før fraken-delsestidens udløb ved den frivillige alkolåsordning, så vil den reste-rende frakendelsestid løbe videre ved siden af alkolåsordningen. Det vilbl.a. have betydning i den situation, hvor deltageren i det første år afalkolåsperioden får en ny frakendelse, jf. også punkt 3.2.5.2 nedenfor.Det kan endvidere senere få betydning i forhold til spørgsmål om gen-tagelsesvirkning efter færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, og § 126, stk.1, nr. 10 (efter lovforslaget nr. 12), idet den 5-årige gentagelsesvirk-ningsperiode forudsættes at løbe fra udløbet af frakendelsesperiodensom oprindeligt fastsat uanset generhvervelse af førerretten før fraken-delsestidens udløb ved deltagelse i en alkolåsordning.Hvis den pågældende i løbet af alkolåsperioden overtræder vilkårenefor alkolåsordningen ved f.eks. at udeblive fra kontrol af alkolåsen,deaktivere eller manipulere alkolåsen eller afbryde alkoholistbehand-lingen, foreslås det, at der skal være mulighed for at udelukke ved-kommende fra ordningen med den konsekvens, at førerretten inddragesfor resten af den toårige alkolåsperiode.29

Det bemærkes, at dette vil betyde, at en person, som vælger at deltage ien alkolåsordning, men som overtræder vilkårene for ordningen, efteromstændighederne må undvære kørekort i en periode, som overstigerden oprindelige frakendelsesperiode på (normalt) 3 år.Eksempel:A får den 1. marts 2010 en ubetinget frakendelse på 3år, dvs. til den 1. marts 2013, for et førstegangstilfælde af spiri-tuskørsel med en promille på over 1,21. Den 1. marts 2012 gen-erhverver A førerretten efter gennemførelse af A/T-kursus, under-søgelse for et eventuelt behandlingskrævende alkoholmisbrug,beståelse af kontrollerende køreprøve og indgåelse i en alkolås-ordning. Den 1. september 2012 konstateres det, at A ikke længe-re har alkolås i bilen, og A udelukkes fra alkolåsordningen medden konsekvens, at førerretten inddrages indtil den 1. marts 2014.I lighed med, hvad der er anført ovenfor i punkt 3.2.4 om den obligato-riske alkolåsordning, lægges der ikke op til, at en vilkårsovertrædelse isig selv skal være strafsanktioneret. Nogle vilkårsovertrædelser vil dogsamtidig kunne udgøre en færdselsforseelse, der i sig selv er sanktione-ret. F.eks. vil kørsel i alkolåsperioden i en bil uden alkolås være enovertrædelse af vilkårene, samtidig med at kørslen vil være en overtræ-delse af færdselslovens § 56, stk. 1, der forudsættes straffet på sammemåde som kørsel i bil, hvor føreren alene har kørekort til motorcykel,eller omvendt (i førstegangstilfælde en bøde på 3.000 kr.).Det foreslås endvidere, at det ikke skal være muligt at udtræde af alko-låsordningen med den virkning, at førerretten kan generhverves pånormal vis efter frakendelsestidens udløb. Justitsministeriet finder detnødvendigt at afskære en sådan adgang for at sikre, at deltagerne ikkevælger at træde ud af ordningen for at slippe for at køre med alkolås detsidste år af alkolåsperioden. Udtrædelse af ordningen foreslås derfor atmedføre, at førerretten inddrages for resten af alkolåsperioden.3.2.5.1. Nye færdselsforseelserI det følgende gennemgås konsekvenserne af, at personer, der er fra-kendt førerretten for spirituskørsel som nævnt under punkt 3.2.5 oven-for, begår nye færdselsforseelser, som medfører en ny ubetinget fra-kendelse af førerretten.3.2.5.1.1. Nye færdselsforseelser begået i frakendelsestiden, inden alko-låsperioden starter30

Hvis en person ved kørsel i frakendelsestiden inden alkolåsperiodensstart (dvs. i frakendelsestiden minus 1 år) begåren anden forseelse endspirituskørsel,der medfører en ny frakendelse, vil der blive fastsat enny, samlet frakendelsestid. Det foreslås, at alkolåsperioden i dette til-fælde først begynder, når der mangler 1 år af den nye, samlede fraken-delsestid.Eksempel:A får den 1. marts 2010 en ubetinget frakendelse på 3år for et førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille i in-tervallet 1,21-2,00. Den 1. marts 2011 får A en ny frakendelse på6 måneder for en anden forseelse end spirituskørsel, hvorved dernormalt vil blive fastsat en ny, samlet frakendelsestid på 6 måne-der med tillæg af de 2 år, der resterer af den oprindelige fraken-delse. Den nye, samlede frakendelse løber herefter til den 1. sep-tember 2013. A vil herefter først kunne generhverve førerrettenunder den frivillige alkolåsordning, når der resterer højst 1 år afden nye frakendelsestid, dvs. den 1. september 2012. Vælger A atgenerhverve førerretten på dette tidspunkt, vil A være bundet afvilkåret om alkolås mv. indtil den 1. september 2014.Det samme vil gælde, hvis den pågældende begårny spirituskørsel,medmindre forholdet er af en sådan karakter (promille over 1,20 ellertredjegangstilfælde), at vedkommende bringes ind under den obligatori-ske alkolåsordning, jf. punkt 3.2.4 ovenfor.Eksempel:A får den 1. marts 2010 en ubetinget frakendelse på 3år for et førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille i in-tervallet 1,21-2,00. Den 1. marts 2011 får A en ny frakendelse forspirituskørsel med en promille på under 1,21. A vil herefter få enny, samlet frakendelse, som normalt vil være på 3 år med tillægaf de 2 år, der resterer af den oprindelige frakendelse. Den nye,samlede frakendelse løber herefter til den 1. marts 2016. A vilkunne generhverve førerretten under den frivillige alkolåsord-ning, når der resterer højst 1 år af den nye frakendelsestid, dvs.den 1. marts 2015. Ændres eksemplet således, at den nye spiritus-kørsel sker med en promille på over 1,20, omfattes A af den obli-gatoriske alkolåsordning, og A vil derfor først kunne generhverveførerretten efter udløbet af den nye, samlede frakendelsestid og påvilkår om at køre med alkolås i 2 år, jf. ovenfor under punkt3.2.4.Hvis forseelsen er begået i frakendelsestiden, men den endelige afgø-relse om frakendelse først træffes i alkolåsperioden, vil der gælde detsamme, som hvis forseelsen begås i alkolåsperioden, jf. punkt 3.2.5.1.2nedenfor.

3.2.5.1.2. Nye færdselsforseelser begået i alkolåsperiodenHvis en person befinder sig i det første år af alkolåsperioden (= det sid-ste år af frakendelsestiden)udenat have generhvervet førerretten moddeltagelse i en alkolåsordning mv., og vedkommende begåren andenforseelse end spirituskørsel,der medfører en ny frakendelse, vil der bli-ve fastsat en ny, samlet frakendelsestid. Det foreslås, at vedkommende idenne situation ikke skal kunne generhverve førerretten før tid mod del-tagelse i en alkolåsordning mv. Generhvervelse vil således først kunneske efter udløbet af den nye, samlede frakendelsestid.Hvis den pågældende i samme situation begårny spirituskørsel,vil derligeledes blive fastsat en ny, samlet frakendelsestid. Alt efter forholdetskarakter vil vedkommende blive omfattet af den obligatoriske alkolås-ordning, jf. punkt 3.2.4 ovenfor, eller den frivillige alkolåsordning, jf.punkt 3.2.5 ovenfor.Hvis personen befinder sig i alkolåsperiodenefterat have generhvervetførerretten mod deltagelse i en alkolåsordning mv., og vedkommendebegåren anden forseelse end spirituskørsel,som udløser en ny fraken-delse af førerretten, foreslås det, at alkolåsordningen skal ophøre. Gen-erhvervelse vil således først kunne ske efter udløbet af den nye, samle-de frakendelsestid. Vedkommende vil dog ikke skulle gennemføre etA/T-kursus inden generhvervelse efter den nye frakendelse, da detteallerede er gennemført i forbindelse med erhvervelsen af alkolåskøre-kortet.Hvis den pågældende i samme situation begårny spirituskørsel,vilvedkommende alt efter forholdets karakter enten blive underlagt denobligatoriske alkolåsordning, jf. punkt 3.2.4 ovenfor, eller den frivilligealkolåsordning, jf. punkt 3.2.5 ovenfor.Eksempel:A får den 1. marts 2010 en ubetinget frakendelse på 3år for et førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille i in-tervallet 1,21-2,00. A generhverver førerretten den 1. april 2012under den frivillige alkolåsordning. Den 1. december 2012 får Aen ny frakendelse for spirituskørsel med en promille på under1,21. A vil herefter få en ny, samlet frakendelse, som normalt vilvære på 3 år med tillæg af de 3 måneder, der resterer af den op-rindelige frakendelse. Den nye, samlede frakendelse løber heref-ter til den 1. marts 2016. A vil kunne generhverve førerretten un-der den frivillige alkolåsordning, når der resterer højst 1 år af dennye frakendelsestid, dvs. den 1. marts 2015. Ændres eksempletsåledes, at den nye spirituskørsel sker med en promille på over32

1,20, omfattes A af den obligatoriske alkolåsordning, og A vilderfor først kunne generhverve førerretten efter udløbet af dennye, samlede frakendelsestid og på vilkår om at køre med alkolåsi 2 år, jf. punkt 3.2.4 ovenfor.3.2.5.4. Overgangsordning for gamle frakendelserDet foreslås, at personer, der på tidspunktet for ordningens ikrafttrædel-se, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, er frakendt førerretten for spirituskørselsom nævnt i punkt 3.2.5, skal være omfattet af den frivillige alkolås-ordning, således at disse personer får mulighed for at generhverve fø-rerretten med vilkår om alkolås, når der resterer højst 1 år af deres fra-kendelsestid.3.2.6. Administration af og betaling for alkolåsordningerne3.2.6.1. AnsøgningsprocedurenSom et led i kommunalreformen har kommunerne siden den 1. januar2007 varetaget den ekspeditionsmæssige del af behandlingen af ansøg-ninger om kørekort, herunder ansøgninger om generhvervelse af køre-kort efter, at førerretten har været frakendt. Opgaven er henlagt tilkommunerne i medfør af færdselslovens § 56 a, som er indsat ved lovnr. 551 af 24. juni 2005 (Kommunernes varetagelse af visse opgaver påkørekort- og pasområdet som led i kommunalreformen).Justitsministeriet forudsætter, at ansøgning om generhvervelse af fører-retten med vilkår om alkolås (alkolåskørekort) på samme måde somandre ansøgninger om generhvervelse af kørekort skal indgives til kom-munen, som vil forestå den ekspeditionsmæssige del af ansøgningensbehandling, og Justitsministeriet forventer, at ekspeditionsgangen ved-rørende alkolåskørekort i vidt omfang vil kunne følge ekspeditionsgan-gen i andre sager om generhvervelse.Justitsministeren vil fastsætte de nærmere regler om behandlingen afansøgninger om alkolåskørekort i medfør af bemyndigelsesbestemmel-sen i færdselslovens § 56 a og den foreslåede bestemmelse i færdsels-lovens § 60 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.3.2.6.2. Installation og kontrol af alkolåseDen foreslåede alkolåsordning forudsætter, at personer, der ønsker atdeltage i ordningen, selv sørger for og afholder udgifterne ved anskaf-felse og installation af alkolåsen. Der findes allerede i dag enkelte dan-ske udbydere af alkolåse, og antallet må forventes at stige ved en gen-nemførelse af den foreslåede alkolåsordning. Justitsministeriet forven-33

ter derfor, at salg eller udlejning af alkolåse og installation af disse kanske i privat regi på markedsvilkår. Justitsministeriet vil ved bekendtgø-relse fastsætte nærmere regler om, hvilke tekniske krav alkolåsen skalopfylde, og hvordan installationen skal være udført, samt regler omkontrol af, at alkolåsen og installationen i det enkelte tilfælde opfylderkravene.Som nævnt under punkt 3.2.4 og 3.2.5 ovenfor vil der til alkolåsordnin-gerne bl.a. blive knyttet vilkår om, at føreren med jævne mellemrum,f.eks. hver anden eller tredje måned, for egen regning skal lade køretø-jet og alkolåsen kontrollere og aflæse. Formålet med kontrollen vilnavnlig være at sikre, at alkolåsen fortsat virker korrekt, og at der ikke istrid med vilkårene for alkolåsordningen er sket (forsøg på) manipula-tion eller deaktivering af alkolåsen. Justitsministeriet forventer, at den-ne kontrol skal udføres i privat regi med indberetning til den relevantemyndighed. Justitsministeriet vil ved bekendtgørelse fastsætte nærmereregler om kontrollen.Priserne for alkolås, installation og kontrol må forventes at blive sam-menlignelige med priserne for tilsvarende ydelser i Sverige og Finland.I Sverige varierer den samlede pris for leje af alkolås, installation ogløbende kontrol (hver anden måned) i en periode på 2 år fra ca. 19.000kr. til ca. 23.000 kr. (DKK). I Finland, hvor alkolåsordningens længdevarierer fra 1-3 år, kan man vælge enten at købe alkolåsen for ca.11.000 kr. inkl. installation eller at leje alkolåsen for et beløb på ca.600-1.000 kr. pr. måned, hvortil kommer ca. 1.000 kr. for installation.For den efterfølgende løbende kontrol (hver anden måned) betales ca.300-400 kr. pr. gang.Som det også er nævnt under punkt 3.2.4 og 3.2.5, vil overtrædelse afalkolåsordningens vilkår – både for så vidt angår den obligatoriske ogden frivillige ordning – kunne medføre, at vedkommende udelukkes fraalkolåsordningen med den konsekvens, at førerretten (alkolåskørekor-tet) inddrages for den resterende del af alkolåsperioden. Justitsministe-riet forudsætter, at afgørelsen af, om en person skal udelukkes fra alko-låsordningen, skal træffes af politiet. Det foreslås samtidig, at afgørel-ser om udelukkelse skal kunne forlanges indbragt for domstolene efterreglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Fremsætter den pågældende en så-dan begæring, skal politiet (anklagemyndigheden) således indbringesagen for domstolene, og sagen skal behandles i strafferetsplejens for-mer. Denne særlige adgang til domstolsprøvelse svarer til de ordninger,34

der i dag findes i færdselslovens § 56, stk. 3, og § 60, stk. 1. Der henvi-ses til de foreslåede bestemmelser i færdselslovens § 60 a, stk. 3, 2. ogsidste pkt., og § 132 a, stk. 1, 2. og sidste pkt., jf. henholdsvis lovfors-lagets § 1, nr. 2 og nr. 20.Justitsministeriet vil ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler omvilkårene for alkolåsordningerne og om, hvornår vilkårsovertrædelserskal føre til udelukkelse fra ordningerne. Vilkåret om alkoholistbehand-ling under den frivillige alkolåsordning er nærmere omtalt under punkt3.2.6.3 nedenfor.Der henvises til de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 60 e, stk.1, og § 132 a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 20.3.2.6.3. Personundersøgelse og alkoholistbehandlingSom nævnt under punkt 3.2.5 ovenfor foreslås det, at det skal væreen betingelse for deltagelse i den frivillige alkolåsordning, at spiri-tusbilisten lader sig undersøge med henblik på at få afdækket et even-tuelt behandlingskrævende alkoholmisbrug.Det forudsættes, at personundersøgelsen skal foretages af Kriminalfor-sorgens personundersøgere, og at udgiften hertil skal afholdes af spiri-tusbilisten selv. Personundersøgelsen bør svare til den, der i dag foreta-ges i bl.a. straffesager om spirituskørsel – en såkaldt "mini-personundersøgelse" – som primært fokuserer på, om vedkommendehar et behandlingskrævende alkoholmisbrug.Konstateres der ved personundersøgelsen et behandlingskrævende alko-holmisbrug, er det tillige et vilkår for deltagelse i alkolåsordningen, atvedkommende tager imod et tilbud om alkoholistbehandling. Detforeslås, at alkoholistbehandlingen skal svare til den, personer idag kan modtage som vilkår for en betinget dom (eksempelvis for spi-rituskørsel), jf. straffelovens § 57, stk. 1, nr. 5, hvor behandlingen erbeskrevet som "en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling afmindst et års varighed".Som nævnt under punkt 3.2.5 ovenfor vil manglende overholdelse afvilkåret om behandling kunne medføre, at den pågældende udelukkesfra alkolåsordningen med den konsekvens, at førerretten (alkolåskøre-kortet) inddrages for den resterende del af alkolåsperioden. Justitsmini-steriet forudsætter, at det i givet fald er politiet, som skal træffe af-35

gørelse om en sådan udelukkelse, og at afgørelser om udelukkelse skalkunne forlanges indbragt for domstolene efter reglerne i straffelovens §78, stk. 3. Der henvises til færdselslovens § 132 a, stk. 1, 2. og sidstepkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 20.En del af de personer, som vil blive omfattet af den frivillige alkolå-sordning, vil være undersøgt for et eventuelt behandlingskrævende al-koholmisbrug ved en personundersøgelse i forbindelse med en forudgå-ende straffesag. Nogle af de pågældende vil endvidere have fået en be-tinget frihedsstraf med vilkår om alkoholistbehandling. Justitsministeri-et finder imidlertid ikke, at dette er til hinder for, at den pågældende påny undersøges for, om den pågældende nu/stadig/igen har et behand-lingskrævende alkoholmisbrug, og i givet fald pålægges alkoholistbe-handling (igen) som led i alkolåsordningen.Der vil dog kunne forekomme situationer, hvor en alkoholistbehand-ling, der indgår som vilkår for en betinget dom, endnu ikke er afsluttetpå det tidspunkt, hvor vedkommende ønsker at påbegynde den frivilligealkolåsordning. Det er Justitsministeriets opfattelse, at der i disse til-fælde ikke bør stilles krav om ny personundersøgelse eller alkoholist-behandling for at kunne deltage i alkolåsordningen. Tilsvarende finderJustitsministeriet ikke, at kravet om (ny) personundersøgelse bør fast-holdes i de tilfælde, hvor en sådan er foretaget inden for det senesteår, inden alkolåsordningen påbegyndes.De nærmere regler om personundersøgelse, alkoholistbehandling, kon-trol/tilsyn med alkoholistbehandlingens forløb og udelukkelse af alko-låsordningen på grund af afbrudt behandling vil blive fastsat admini-strativt af justitsministeren ved bekendtgørelse i henhold til den fore-slåede bemyndigelse i § 60 e, stk. 1, og § 132 a, stk. 4, som affattet ilovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 20. Justitsministeriet vil i den forbindelseoverveje, om kontrollen med overholdelsen af et eventuelt vilkår omalkoholistbehandling bør gennemføres ved, at Kriminalforsorgen førertilsyn med behandlingen, ligesom Kriminalforsorgen i dag fører tilsynmed overholdelsen af vilkår om alkoholistbehandling i straffedomme.3.2.6.4. Betaling for deltagelse i alkolåsordningenSom nævnt under punkt 3.2.3 ovenfor forudsætter Justitsministeriet, atudgifterne til både den obligatoriske og den frivillige alkolåsord-ning skal afholdes af spiritusbilisten selv med den undtagelse, at om-kostningerne til alkoholistbehandling af visse deltagere i den frivillige36

alkolåsordning dækkes af kommunen i henhold til sundhedslovens §141.Justitsministeriet forventer, at deltagerne i alkolåsordningerne skalerlægge betalingen for anskaffelse, installation og regelmæssig kontrolog aflæsning af alkolåsen direkte til de private udbydere af alkolåse ogde pågældende tjenesteydelser, jf. punkt 3.2.6.2 ovenfor.For så vidt angår spørgsmålet om gebyr for udstedelse af kørekort be-mærkes det, at en person, som efter de gældende regler generhververførerretten efter en ubetinget førerretsfrakendelse, ikke betaler et sær-skilt gebyr for udstedelse af kørekort, men alene betaler et gebyr forden kontrollerende køreprøve, jf. punkt 3.2.1.3 ovenfor. Det bemærkesendvidere, at en person, som i forbindelse med generhvervelse af fø-rerretten deltager i en af de foreslåede alkolåsordninger, først skalhave udstedt et alkolåskørekort og dernæst, når alkolåsordningen erslut, skal have et almindeligt kørekort uden påtegning om vilkåret omalkolås. På den baggrund foreslås det, at deltagerne ikke skal afkræ-ves særskilt gebyr for udstedelse af alkolåskørekortet, men alene skalbetale gebyr for den kontrollerende køreprøve. Justitsministeriet fore-slår derimod, at deltagerne, når de ved alkolåsordningens slutningopnår almindelig førerret, skal betale et omkostningsfastsat gebyr på100 kr. for at få et almindeligt kørekort, jf. færdselslovens § 124 c, stk.7, som affattet ved § 1, nr. 16, i dette lovforslag. Det foreslås endvidere,at gebyret prisreguleres én gang årligt.Alkolåsordningerne forventes at indebære meromkostninger for de in-volverede offentlige myndigheder (kommunerne, politiet og eventueltKriminalforsorgen) i forbindelse med administrationen af de regler ombl.a. kontrol/tilsyn med overholdelsen af alkolåsordningernes vilkår ogafgørelser vedrørende vilkårsovertrædelser mv., som Justitsministerietvil fastsætte ved bekendtgørelse, jf. punkt 3.2.6.2 og 3.2.6.3 oven-for.Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre omkostningerneved denne administration, og det foreslås derfor, at Justitsministerietbemyndiges til at fastsætte regler om betaling af gebyr for deltagelse ialkolåsordningerne, jf. de foreslåede bestemmelser i færdselslovens§ 60 e, stk. 3, og § 132 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 20.3.3. Skærpelse af straffen for særlig hensynsløs kørsel37

3.3.1. Gældende ret3.3.1.1. Særlig hensynsløs kørselFærdselslovens § 118, stk. 1, indeholder en nærmere opregning af defærdselslovsovertrædelser, der – ud over de overtrædelser der er omfat-tet af §§ 117-117 d – kan medføre straf. Som udgangspunkt straffes depågældende overtrædelser med bøde. Det drejer sig bl.a. om vigepligts-forseelser, hastighedsoverskridelser, overskridelse af spærrelinjer mv.Efter færdselslovens § 118, stk. 6, kan straf efter stk. 1 under de i § 126,stk. 1, nr. 5, nævnte omstændigheder imidlertid stige til fængsel indtil 1år. Ifølge færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, skal føreren af et motor-drevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, ubetinget frakendes rettentil at føre et sådant køretøj, hvis føreren forsætligt har voldt skade påandres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare her-for eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs må-de.Bestemmelsen i § 118, stk. 6, betyder således, at straffen for de i § 118,stk. 1, opregnede overtrædelser kan stige til fængsel indtil 1 år, hvisføreren forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligthar fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevetkøretøj på særlig hensynsløs måde.Bestemmelsen i § 118, stk. 6, blev indsat i færdselsloven ved lov nr.498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven (Skærpelse af straffenfor grove færdselslovsovertrædelser og indførelse af kørselsforbud).Som anført indeholder bestemmelsen hjemmel til at fastsætte en fæng-selsstraf for de overtrædelser, der medfører ubetinget frakendelse afførerretten efter lovens § 126, stk. 1, nr. 5. Om anvendelsesområdet forfærdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, er i forarbejderne til bestemmelsen(Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg A, spalte 1996-1997)anført følgende:»Foruden i tilfælde, hvor der foreligger forsætlig skadetilføjelse,f.eks. forsætlig påkørsel, skal ubetinget frakendelse ske, hvor fø-reren forsætlig har fremkaldt nærliggende fare for skadetilføjelseeller i øvrigt har kørt på særlig hensynsløs måde. En sådan kørseler karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensy-net til andres sikkerhed. I modsætning til, hvad der er tilfældetmed hensyn til anvendelsen af § 123, stk. 2, nr. 1 [i dag § 125,stk. 1, nr. 1], stilles der således her altid krav om en kvalificeretform for tilregnelse. Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte kør-38

sel, der retter sig mod at forulempe eller bringe en anden trafikanti fare (chikanekørsel), hasarderet kørsel, f.eks. for at unddrage sigforfølgning, hård og pågående kørsel, der medfører konkret ska-deforvoldelse eller farefremkaldelse, og som udføres med be-vidsthed om, at den fører til forulempelse eller farefremkaldelse,samt grove former for kapkørsel, flokkørsel og lignende ”chok-kørsel”. Bestemmelsen vil også omfatte kørsel med køretøjeruden eller med meget betydelig nedsat bremse- eller styreevne el-ler andre mangler, der kan føre til nærliggende risiko for andretraffikanter, når risikoen har stået eller måttet stå føreren klart.I den forslåede formulering ligger endvidere, at de følger, somkørslen har haft i form af personskade eller materiel skade, ikkekan tillægges afgørende betydning. Om kørslen resulterer i så-danne skader, vil ofte bero på tilfældige omstændigheder, som ik-ke har nogen virkelig sammenhæng med kørslens karakter. For såvidt angår personskade er forslaget på dette punkt næppe ganske ioverensstemmelse med de hidtil anlagte synspunkter, idet man ef-ter gældende praksis også i relation til frakendelsesspørgsmålethar lagt vægt på, om der er sket personskade af et sådant omfang,at der har været grundlag for at dømme for uagtsomt manddrabefter straffelovens § 241 eller uagtsom legemsbeskadigelse efterstraffelovens § 249. Man har imidlertid ikke fundet, at de hensyntil de skadelidtes og omgivelsernes reaktion, som må antages atligge bag denne praksis, bør tillægges afgørende betydning forvalget mellem betinget og ubetinget frakendelse.«Folketingets Retsudvalg tilsluttede sig disse synspunkter med følgendebemærkninger (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg B, spalte966-967):»Hvad angår grænsen mellem de betingede og ubetingede tilfæl-de af frakendelse efter det nye system, kan udvalget med hensyntil karakteriseringen af begrebet ’på særlig hensynsløs måde’ til-slutte sig de eksempler på en sådan kørsel, der er anført i lovfors-lagets bemærkninger, herunder at der kan blive tale om ubetingetfrakendelse ikke blot ved egentlig hasarderet kørsel, men også nåren hård og pågående kørsel tillige er farlig for andre og førerenmå have været klar over dette. F.eks. må den, der kører med bety-delig hastighed og gentagne gange negligerer vejkryds og fod-gængere i fodgængerovergange, eller som i tæt trafik gentagnegange overskrider fuldt optrukne spærrelinier, således at der her-ved opstår farlige situationer, som regel siges at have kørt på sær-lig hensynsløs måde. Det samme gælder som anført i lovforsla-gets bemærkninger den, der anvender et køretøj uden eller medmeget betydelig nedsat bremse- eller styreevne eller andre mang-ler, der kan føre til nærliggende risiko for andre trafikanter, nårrisikoen har stået eller måttet stå føreren klart.«Af bemærkningerne til lovforslaget fra 2001, hvor § 118, stk. 6, blev39

indsat i færdselsloven, fremgår, at domstolene med den nye bestemmel-se om skærpet straf for særligt grove overtrædelser af færdselsloven fikmulighed for at udmåle en kortere frihedsstraf i tilfælde af særlig hen-synsløs kørsel omfattet af lovens § 126, stk. 1, nr. 5. Det er anført i lov-bemærkningerne, at skærpelsen af sanktionen for de groveste tilfælde afuforsvarlig kørsel var et yderligere signal fra samfundets side om, atden pågældendes kørsel i enhver henseende har været ganske uaccepta-bel, og at det ofte har beroet på rent tilfældige omstændigheder, at derikke som følge heraf er indtruffet alvorlige personskadeuheld ellerdødsfald. Der henvises nærmere til Folketingstidende 2000-01, tillægA, side 7023.Som eksempler på særlig hensynsløs kørsel omfattet af skærpelsennævnes i forarbejderne til § 118, stk. 6, grov kap- eller væddeløbskørselpå gade og vej, grov chikanekørsel eller uforsvarlig kørsel i forbindelsemed, at den pågældende undlader at efterkomme politiets anmodningom at standse køretøjet. Det er udtrykkeligt angivet, at denne opregningikke skal betragtes som udtømmende.Anvendelsesområdet for færdselslovens § 118, stk. 6, er således ikkebegrænset til grov kap- eller væddeløbskørsel, grov chikanekørsel elleruforsvarlig kørsel under flugt fra politiet. I princippet vil alle overtræ-delser opregnet i færdselslovens § 118, stk. 1, således efter omstændig-hederne kunne kvalificere kørslen som særlig hensynsløs, enten pågrund af overtrædelsernes grovhed, antal eller indbyrdes sammenhæng.Kørsel omfattet af færdselslovens § 118, stk. 6, vil efter omstændighe-derne samtidig kunne indebære en eller flere overtrædelser af straffelo-vens bestemmelser. Det gælder navnlig uagtsomt manddrab efter straf-felovens § 241, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse efter § 249 ogforsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighedefter § 252, stk. 1. Der henvises i den forbindelse til punkt 3.4.1.1 ne-denfor. Det selvstændige anvendelsesområde for færdselslovens § 118,stk. 6, er således tilfælde, hvor kørslen må karakteriseres som særlighensynsløs, men hvor der ikke samtidig er sket overtrædelser af straffe-loven.3.3.1.2. Straffen for særlig hensynsløs kørselDet er i forarbejderne til færdselslovens § 118, stk. 6, jf. punkt 3.3.1.1ovenfor, forudsat, at straffen i normale førstegangstilfælde fastsættes tilet niveau svarende til strafpositionen ved de mindst alvorlige tilfælde af40

spirituskørsel, f.eks. 10-14 dages fængsel. Det er endvidere forudsat, atfrihedsstraffen i almindelighed gøres betinget på vilkår af, at den dømteudfører samfundstjeneste i 30 timer, og at den pågældende i disse til-fælde pålægges en tillægsbøde svarende til bødestørrelsen ved de for-mer for spirituskørsel, der medfører samfundstjeneste. Det er desudenanført i lovforslagets bemærkninger, at dette udgangspunkt kan fravigesi såvel skærpende som formildende retning, herunder til en ren bøde-straf. Der henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 7024.3.3.2. Justitsministeriets overvejelserDet er Justitsministeriets opfattelse, at førere, som forsætligt har voldtskade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt fare herfor,eller som i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs må-de, som altovervejende udgangspunkt bør straffes med fængsel. Dettegælder også for særlig hensynsløs kørsel, som ikke indebærer overtræ-delse af straffeloven, og som ikke medfører trafikuheld. Det bemærkesherved, at det kan bero på tilfældigheder, hvis kørslen ikke har resulte-ret i alvorlige personskader eller dødsfald. Særlig hensynsløs kørsel in-debærer en betydelig risiko og kan efter omstændighederne udgøre enlige så stor fare for færdselssikkerheden som f.eks. grove tilfælde afspirituskørsel, hvilket efter Justitsministeriets opfattelse i højere gradbør afspejles i strafudmålingen.Det foreslås på denne baggrund at forhøje strafferammen i færdselslo-vens § 118, stk. 6, fra 1 års fængsel til fængsel i 1 år og 6 måneder.Med forslaget forudsættes det, at straffen efter § 118, stk. 6, i normaltil-fælde fremover fastsættes til fængsel i 30 dage. Tilfælde af særlig hen-synsløs kørsel kan variere fra kørselsforløb til kørselsforløb, og der ersåledes alene tale om et udgangspunkt, som tænkes anvendt på over-trædelser inden for normalområdet, men som kan fraviges i både op- ognedadgående retning efter domstolenes konkrete skøn, hvis der forelig-ger særlig skærpende eller formildende omstændigheder.En skærpende omstændighed, som gør at forholdet skal bedømmesstrengere end normalniveauet, kan f.eks. være, at gerningsmanden tidli-gere er straffet for særlig hensynsløs kørsel eller anden risikobetonetkørsel, som har været udtryk for en betydelig uansvarlig trafikadfærd.Det forudsættes, at straffen vil stige til fængsel i minimum 40 dage,hvis der i forbindelse med den særlig hensynsløse kørsel har foreligget41

en kombination af flere grove overtrædelser af færdselsloven. Det kanf.eks. være tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørselover en længere strækning med både betydelige hastighedsoverskridel-ser og kørsel over for rødt lys eller kørsel venstre om helleanlæg i om-råder med mange trafikanter.Med forslaget forudsættes det endvidere, at straffen for kørsel omfattetaf færdselslovens § 118, stk. 6, kun under helt særligt formildende om-stændigheder vil kunne nedsættes til en ren bødestraf.Der tilsigtes derimod ingen ændringer i det nugældende udgangspunktom, at frihedsstraffen i førstegangstilfælde efter omstændighederne kangøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, hvis der samtidig ud-måles en tillægsbøde. Fastsættelsen af tillægsbøden og antallet af sam-fundstjenestetimer vil i disse tilfælde fortsat skulle ske ud fra sammeudmålingsprincipper som i sager om spirituskørsel, der medfører enbetinget dom med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde. Detforudsættes dog, at en betinget dom med vilkår om samfundstjenestesom udgangspunkt kun anvendes i sager, hvor den pådømte kørsel ikkeindebærer strafbare overtrædelser ud over de i færdselslovens § 118,stk. 1, nævnte.Det er således som udgangspunkt ikke hensigten, at fængselsstraffenskal kunne gøres helt eller delvis betinget, hvis føreren under den særlighensynsløse kørsel tillige har gjort sig skyldig i overtrædelser omfattetaf færdselslovens §§ 117-117 d (spirituskørsel, kørsel under påvirkningaf bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv., kørsel i frakendelsesti-den, kørsel uden at have erhvervet kørekort og undladelse af at ydehjælp til tilskadekomne ved færdselsuheld) eller straffelovens § 293 a(brugstyveri).Det bemærkes, at den foreslåede forhøjelse af strafmaksimum i færd-selslovens § 118, stk. 6, til fængsel i 1 år og 6 måneder medfører, atreglerne om varetægtsfængsling i retsplejelovens kapitel 70 kan findeanvendelse. Det betyder, at der i sager om kørsel omfattet af § 118, stk.6, fremover principielt vil være mulighed for varetægtsfængsling, for-udsat at fængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762 i øvrigt måttevære opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at varetægtsfængslingifølge retsplejelovens § 762, stk. 3, kan anvendes, hvis lovovertrædel-sen kan ventes at ville medføre en fængselsstraf af mere end 30 dagesvarighed.42

3.4 Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydeliglegemsbeskadigelse ved spirituskørsel, narkokørsel og særlig hensyns-løs kørsel mv.3.4.1. Gældende ret3.4.1.1. StraffelovenDet følger af straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab, at den, somuagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel ind-til 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fæng-sel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel ellersærlig hensynsløs kørsel, anses dette som en særlig skærpende om-stændighed.Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at døden er for-voldt ved gerningsmandens handling eller undladelse. Det objektivegerningsindhold i § 241 svarer til straffelovens § 237 om forsætligtdrab, og forskellen på de to bestemmelsers anvendelsesområde er såle-des alene gerningsmandens tilregnelse. Domfældelse efter § 241 forud-sætter, at dødens indtræden kan tilregnes gerningsmanden som uagt-som.Efter straffelovens § 249 straffes den, som uagtsomt tilføjer nogen be-tydelig skade på legeme eller helbred, med bøde eller fængsel indtil 4måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængselindtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel ellersærlig hensynsløs kørsel, anses dette som en særlig skærpende om-stændighed.Det er en betingelse for anvendelse af § 249, at skaden på legeme ellerhelbred er tilføjet ved gerningsmandens handling eller undladelse, og atskadens indtræden kan tilregnes gerningsmanden som uagtsomt. Det erendvidere en betingelse, at skaden kan karakteriseres som betydelig.Det praktiske anvendelsesområde for såvel straffelovens § 241 som §249 er i vidt omfang sager om grove færdselsovertrædelser begået un-der kørsel med motorkøretøj.Straffelovens § 252 indeholder en almindelig regel om forsætlig fare-forvoldende handlinger. Efter § 252, stk. 1, straffes med fængsel indtil8 år den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hen-synsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.43

Bestemmelsen i straffelovens § 252, stk. 1, er et konkret faredelikt. Detindebærer, at der i det enkelte tilfælde skal kunne føres bevis for, at derobjektivt set har været fare for en anden persons liv eller førlighed.Subjektivt kræves det, at gerningsmanden har handlet med forsæt – dvs.med kendskab til situationens omstændigheder og bevidsthed om, at derforvoldes fare.Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejelo-ven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagt-somt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fare-forvoldelse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmug-ling og menneskehandel m.v.) blev strafferammerne i straffelovens§ 241, § 249 og § 252 forhøjet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 8år. Ændringerne havde til formål at skærpe straffen for uagtsomt mand-drab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldel-se i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Derhenvises til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, side 2925ff.I bemærkningerne til lovforslaget blev det bl.a. forudsat, at straffen foruagtsomt manddrab ved spirituskørsel skulle forhøjes fra fængsel i 6-8måneder til fængsel i 10-12 måneder i normaltilfældene. Det var hen-sigten, at forhøjelsen også skulle slå igennem i sager om uagtsomtmanddrab i forbindelse med overtrædelse af føreevnekriteriet i færd-selslovens § 54, stk. 1. Efter denne bestemmelse, som i dag findes ifærdselslovens § 54, stk. 2, må et motordrevet køretøj ikke føres ellerforsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overan-strengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøven-de midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, athan eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggendemåde.Det blev endvidere anført i bemærkningerne til lovforslaget, at der kanvære skærpende omstændigheder, som gør, at forholdet skal bedømmesstrengere end normalniveauet. En skærpende omstændighed kan f.eks.være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel. Det vilogså være en skærpende omstændighed, hvis kørslen i sig selv er fore-gået på særlig hensynsløs måde. I sådanne tilfælde, hvor der er tale omuagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, og hvor kørslen isig selv er foregået på særlig hensynsløs måde, er det forudsat, at der44

fastsættes en straf, der er markant højere end de ovenfor angivne 10-12måneder.Endvidere blev det i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at straf-fen for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel skulle forhøjes fra etstrafniveau i normaltilfælde på 3-4 måneders fængsel til 6-8 månedersfængsel, hvor kørslen i sig selv havde karakter af at være særlig hen-synsløs.For så vidt angår forhøjelsen af strafferammerne i straffelovens § 249og § 252 tilsigtede lovændringen, at der i sager om uagtsom betydeliglegemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse, som sker i forbindelsemed spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 (i dag §54, stk. 2), eller særlig hensynsløs kørsel, som udgangspunkt skulle skeen forhøjelse af straffen, der forholdsmæssigt svarede til den forhøjelse,der med lovforslaget blev tilsigtet i sager om uagtsomt manddrab undersamme forhold. Eksempelvis blev det forudsat, at uagtsom betydeliglegemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel, som hidtil var ble-vet straffet med 1-3 måneders fængsel, efter lovændringen skulle straf-fes med omkring 2-5 måneders fængsel.Ved lov nr. 559 af 24. juni 2005 om ændring af straffeloven (Skærpelseaf straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeska-digelse i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel) indsattes et ensly-dende andet punktum i såvel straffelovens § 241 som § 249, hvorefterdet anses som en særlig skærpende omstændighed, hvis uagtsomtmanddrab eller uagtsom betydelig legemsbeskadigelse er begået i for-bindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Der er ikketale om en udtømmende opregning af særligt skærpende omstændighe-der, men derimod alene en eksemplifikation af tilfælde, der forekom-mer ofte i praksis. Formålet med lovforslaget var at skærpe straffen foruagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået iforbindelse med særlig hensynsløs kørsel således, at straffen i disse til-fælde skulle være den samme som straffen for uagtsomt manddrab oguagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med spiri-tuskørsel. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 2. samling, til-læg A, side 7317 ff.I bemærkningerne til lovforslaget blev det bl.a. anført, at både særlighensynsløs kørsel og spirituskørsel ofte medfører meget alvorlige ulyk-ker i trafikken, og at særlig hensynsløs kørsel ikke er mindre alvorlig45

eller mindre risikobetonet end spirituskørsel. Det blev på den baggrundtilkendegivet, at det ikke forekommer mindre strafværdigt, når særlighensynsløs kørsel forvolder andres død, end når dette skyldes spiritus-kørsel, og Justitsministeriet fandt, at der ikke burde opretholdes forskel-lige udgangspunkter for strafudmålingen ved uagtsomt manddrab forår-saget af henholdsvis spirituskørsel og særlig hensynsløs kørsel.Med lovforslaget forudsattes det, at der i retspraksis skulle ske en sådanforhøjelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab(§ 241) i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, at straffen for uagt-somt manddrab ved særlig hensynsløs kørsel ville blive forhøjet tilfængsel i 10-12 måneder i normaltilfældene svarende til straffen foruagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel. Herved blev sær-lig hensynsløs kørsel sidestillet med spirituskørsel i tilfælde, hvor kørs-len havde resulteret i uagtsomt manddrab.I bemærkningerne er det endvidere anført, at fastsættelse af straffenfortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfældeaf samtlige sagens omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kun-ne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sagforeligger andre skærpende eller formildende omstændigheder.Det er i den forbindelse anført, at en skærpende omstændighed, somgør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet, f.eks.kan være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel ellersærlig hensynsløs kørsel. Det vil ifølge bemærkningerne også kunnevære en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden tidligere erstraffet for anden risikobetonet kørsel, som har medført betinget ellerubetinget frakendelse af førerretten, og som har været udtryk for bety-delig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj.Herudover er det i bemærkningerne understreget, at det med lovænd-ringen forudsættes, at der skal anlægges en streng bedømmelse i tilfæl-de, hvor der i forbindelse med den særlig hensynsløse kørsel har fore-ligget en kombination af flere grove overtrædelser af færdselsloven,eksempelvis tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørselover en længere strækning med både betydelige hastighedsoverskridel-ser og kørsel over for rødt lys eller kørsel venstre om helleanlæg i om-råder med mange trafikanter. Ifølge bemærkningerne bør der således isådanne tilfælde forekomme straffe, som ligger væsentligt over nor-malniveauet på de ovenfor angivne 10-12 måneders fængsel.46

Det er i bemærkningerne forudsat, at forhøjelsen af strafudmålingsni-veauet i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hen-synsløs kørsel skulle slå igennem i de tilfælde, der er omfattet af færd-selslovens § 126, stk. 2, nr. 1 (i dag § 126, stk. 1, nr. 5), om særlig hen-synsløs kørsel. Det kan f.eks. være ved betydelige hastighedsovertræ-delser i områder med mange fodgængere og andre trafikanter, kørselvenstre om helleanlæg eller over for rødt lys eller væddeløbskørsel. Omdenne bestemmelses anvendelsesområde henvises i øvrigt til det, der eranført under punkt 3.3.1.1.Det fremgår endvidere af bemærkningerne i lovforslaget, at lovændrin-gen tilsigtede en tilsvarende forholdsmæssig strafforhøjelse i sager omuagtsom betydelig legemsbeskadigelse (§ 249) i forbindelse med særlighensynsløs kørsel. Det blev således forudsat, at uagtsom betydelig le-gemsbeskadigelse ved særlig hensynsløs kørsel efter lovændringen inormaltilfældene skulle straffes med omkring 2-5 måneders fængselsvarende til straffen i normaltilfældene for uagtsom betydelig legems-beskadigelse i forbindelse med spirituskørsel.Endelig fremgår det af bemærkningerne, at den udmålingspraksis, somdomstolene på baggrund af de tilsigtede strafforhøjelser fremover villefastlægge i forhold til sager omfattet af straffelovens § 241 og 249,måtte forventes at få en afsmittende betydning for domstolenes straf-udmåling i sager omfattet af straffelovens § 252, hvor der har foreliggetforsætlig fareforvoldelse.3.4.1.2. Spirituskørsel og narkokørsel mv.Spirituskørsel er defineret i færdselslovens § 53. For spirituskørselstraffes ifølge bestemmelsens stk. 1 den, som fører eller forsøger at føreet motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang,at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversti-ger 0,50 promille, eller at alkoholkoncentrationen i udåndingsluften un-der eller efter kørslen overstiger 0,25 mg pr. liter luft. Ifølge stk. 2straffes man endvidere for spirituskørsel, hvis man fører eller forsøgerat føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådantomfang, at man ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.Ved lov nr. 524 af 6. juni 2007 om ændring af færdselsloven (Alkohol-koncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.)blev der i færdselslovens § 54 indsat et nyt stk. 1, hvorefter motordrevet47

køretøj ikke må føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under ellerefter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter reglerfastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssik-kerheden. Bestemmelsen indebærer en såkaldt nulgrænse for visse stof-fer, således at kørsel eller forsøg på kørsel af en person, som har et ellerflere af de omfattede stoffer i blodet, er forbudt uden hensyn til, om detkan godtgøres, at stoffet i det konkrete tilfælde har påvirket den pågæl-dendes evne til at føre køretøjet. Der henvises til Folketingstidende,2006-07, tillæg A, side 6515 ff.Ved indførelsen af den nævnte nulgrænse blev der bl.a. lagt vægt på, aten række stoffer har en bevidsthedspåvirkende virkning af en sådan art,at indtagelse af stofferne i almindelighed vil medføre betydelig risikofor, at den pågældende bliver ude af stand til at føre motordrevet køre-tøj på betryggende vis.Den dagældende bestemmelse i færdselslovens § 54, stk. 1 (føreevne-kriteriet), blev ved lovændringen videreført i uændret form som stk. 2.Ifølge § 54, stk. 2, må et motordrevet køretøj ikke føres eller forsøgesført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse,mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midlereller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller huner ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.Det var hensigten med ændringsloven fra 2007 at tilnærme sanktioner-ne for overtrædelse af færdselslovens § 54 til sanktionerne for spiritus-kørsel. Som begrundelse herfor er i bemærkningerne til lovforslagetanført, at overtrædelser af færdselslovens § 54 kan være lige så farligefor færdselssikkerheden som spirituskørsel.Nærmere bestemt er det i lovforslagets bemærkninger forudsat, at straf-fen for overtrædelse af nulgrænsen i færdselslovens § 54, stk. 1, skalsvare til straffen for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, om spi-rituskørsel med en promille på 0,51. Det er i den forbindelse anført ibemærkningerne, at sanktionsniveauet for overtrædelse af nulgrænsen,som indebærer, at føreren bliver straffet uanset, om den pågældendesevne til at føre bil har været påvirket, passende kan fastlægges til detlaveste sanktionsniveau for spirituskørsel, hvor det heller ikke nødven-digvis kan påvises, at føreevnen har været påvirket.For så vidt angår overtrædelser af føreevnekriteriet i færdselslovens §48

54, stk. 2, er det endvidere forudsat i bemærkningerne, at sådanne over-trædelser, hvis de begås under særdeles skærpende omstændigheder,skal straffes efter samme retningslinjer som spirituskørsel med en pro-mille over 2,00. Ifølge bemærkningerne vil det være nærliggende at an-se betingelsen om særdeles skærpende omstændigheder for opfyldt,hvis den pågældende ved en klinisk lægeundersøgelse er blevet fundetpåvirket i middel grad eller derover. I bemærkningerne er det endvidereunderstreget, at grovhedskriteriet efter sin ordlyd også finder anvendel-se, hvis den manglende evne til at føre køretøjet på fuldt betryggendemåde skyldes f.eks. sygdom, svækkelse, overanstrengelse eller mangelpå søvn. Det bemærkes dog samtidigt, at bestemmelsen om skærpendeomstændigheder formentlig sjældent vil blive anvendt i praksis i sådan-ne tilfælde, da det kan være vanskeligt at skønne, hvor påvirket førerenhar været af en af disse tilstande.Også i relation til frakendelse af førerretten og konfiskation var dethensigten med lovændringen i 2007, at sanktionerne for overtrædelse affærdselslovens § 54 skulle fastsættes efter retningslinjer svarende tilsanktionsfastsættelsen i sager om spirituskørsel.Efter lovændringen sidestilles overtrædelse af føreevnekriteriet i færd-selslovens 54, stk. 2, under skærpende omstændigheder således medspirituskørsel med en alkoholpromille i blodet over 1,20 i relation tilspørgsmålet om førerretsfrakendelse, idet begge typer overtrædelsersom udgangspunkt medfører en ubetinget frakendelse, jf. herved færd-selslovens § 126, stk. 1, nr. 1 og 2. Ifølge lovforslagets bemærkningervil det være nærliggende at anse betingelsen om skærpende omstæn-digheder for opfyldt, hvis den pågældende ved en klinisk lægeundersø-gelse er blevet fundet påvirket i let grad eller derover.Efter lovændringen sidestilles endvidere overtrædelse af nulgrænsen ifærdselslovens § 54, stk. 1, med spirituskørsel med en promille på mel-lem 0,51 og 1,20 i relation til spørgsmålet om førerretsfrakendelse, idetbegge typer overtrædelser medfører en betinget frakendelse, jf. hervedfærdselslovens § 125, stk. 1, nr. 8 og 9. Det samme gælder overtrædelseaf føreevnekriteriet i færdselslovens § 54, stk. 2, uden at der foreliggerskærpende omstændigheder.Herudover indebar lovændringen i 2007, at den obligatoriske konfiska-tionsbestemmelse i færdselslovens § 133 a, stk. 2, jf. nærmere herompunkt 3.5.1.1 og 3.5.1.3 nedenfor, blev udvidet til – ud over spiritus-49

kørsel med en promille over 1,20, der medfører ubetinget frakendelse afførerretten – også at omfatte tilfælde, hvor en person har gjort sig skyl-dig i overtrædelse af føreevnekriteriet under skærpende omstændighe-der, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten.Endelig følger det af den nævnte lovændring, at overtrædelser af færd-selslovens § 53 om spirituskørsel, nulgrænsen i § 54, stk. 1, og føreev-nekriteriet i § 54, stk. 2, nu tillægges fuldstændig indbyrdes gentagel-sesvirkning i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder forgentagelsesvirkning af domme for spirituskørsel. Som begrundelse her-for er i bemærkningerne til lovforslaget anført, at en sådan indbyrdesgentagelsesvirkning markerer, at overtrædelser af bestemmelserne ompåvirkning af alkohol, stoffer og de øvrige tilstande, som er omfattet afføreevnekriteriet i færdselslovens § 54, indebærer ligeartede, alvorligerisici for færdselssikkerheden.3.4.2. Retspraksis3.4.2.1. Indledende bemærkninger om Rigsadvokatens redegørelseSom nævnt ovenfor under punkt 3.4.1.1 blev straffene for uagtsomtmanddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindel-se med spirituskørsel og/eller særlig hensynsløs kørsel skærpet ved lov-ændringer i henholdsvis 2002 og 2005.Efter lovændringen i 2005 besluttede Rigsadvokaten efter drøftelse medJustitsministeriet at følge udviklingen i strafniveauet vedrørende sagerom overtrædelse af straffelovens § 241 og § 249 i forbindelse med spi-rituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Rigsadvokaten iværksatteherefter en indberetningsordning, der omfattede alle by- og landsrets-domme afsagt i perioden fra den 1. februar 2006 til den 31. januar2007. Ordningen omfattede endvidere ankedomme afsagt af landsrettenefter denne dato, hvis byretsdommen havde været indberettet.I juni 2007 afgav Rigsadvokaten en redegørelse for praksis på området,som omfattede i alt 39 domme.3.4.2.2. Strafniveauet i sager om uagtsomt manddrabRigsadvokatens redegørelse indeholder 10 domme, hvor tiltalte er dømtfor overtrædelse af straffelovens § 241 i forbindelse med særlig hen-synsløs kørsel, men ikke spirituskørsel. Strafniveauet i disse dommevarierer mellem fængsel i 8 måneder og fængsel i 2 år og 3 måneder.50

Redegørelsen indeholder ligeledes 10 domme, hvor tiltalte er dømt forovertrædelse af straffelovens § 241 i forbindelse med spirituskørsel,men ikke særlig hensynsløs kørsel. Strafniveauet i disse domme varie-rer mellem fængsel i 6 måneder, heraf 4 måneder betinget, og fængsel i2 år.Endelig indeholder redegørelsen 4 domme, hvor tiltalte er dømt forovertrædelse af straffelovens § 241 i forbindelse med både spirituskør-sel og særlig hensynsløs kørsel. Strafniveauet i disse domme varierermellem fængsel i 1 år og fængsel i 2 år og 6 måneder.Af trykt retspraksis, der ligger efter Rigsadvokatens redegørelse, kannævnes Vestre Landsrets dom af 22. juni 2009 (Tidsskrift for Kriminal-ret 2009, side 729), hvor straffen i en sag om overtrædelse af straffelo-vens § 241 i forbindelse med både spirituskørsel og særlig hensynsløskørsel blev udmålt til fængsel i 3 år. Det bemærkes endvidere, at Retteni Århus ved dom af 25. november 2008 (SS 8.3898/2008) i en sag omovertrædelse af både straffelovens §§ 241 og 249 begået i forbindelsemed spirituskørsel, særlig hensynsløs kørsel og overtrædelse af færd-selslovens § 54, stk. 2, fastsatte straffen til fængsel i 4 år og 3 måneder.Straffen omfattede dog dels flere andre overtrædelser af straffeloven ogfærdselsloven og dels en reststraf på 10 måneders fængsel. Justitsmini-steriet er ikke bekendt med andre sager om uagtsomt manddrab i for-bindelse med spirituskørsel og/eller særlig hensynsløs kørsel, der – i sigselv eller i kombination med andre forhold – har medført straffe i stør-relsesordenen 3 års fængsel eller derover.3.4.2.3. Strafniveauet i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelseRigsadvokatens redegørelse indeholder 1 dom, hvor den tiltalte er dømtfor overtrædelse af straffelovens § 249 i forbindelse med særlig hen-synsløs kørsel, men ikke spirituskørsel. Straffen blev i denne sag ud-målt til fængsel i 8 måneder.Derudover indeholder redegørelsen 11 domme, hvor tiltalte er dømt forovertrædelse af straffelovens § 249 i forbindelse med spirituskørsel,men ikke særlig hensynsløs kørsel. Strafniveauet i disse domme varie-rer mellem 10 dagbøder á 750 kr. og fængsel i 5 måneder plus en til-lægsbøde på 15.500 kr.Endelig indeholder redegørelsen 3 domme, hvor tiltalte er dømt forovertrædelse af straffelovens § 249 i forbindelse med både spirituskør-51

sel og særlig hensynsløs kørsel. Strafniveauet i disse domme varierermellem fængsel i 8 måneder og fængsel i 10 måneder.3.4.3. Justitsministeriets overvejelser3.4.3.1. Uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelsei forbindelse med narkokørsel mv.Som nævnt ovenfor under punkt 3.4.1.1 blev det i forarbejderne til lovnr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven ogfærdselsloven forudsat, at den foreslåede forhøjelse af straffen for uagt-somt manddrab ved spirituskørsel også skulle slå igennem i sager omuagtsomt manddrab i forbindelse med overtrædelse af føreevnekriterieti færdselslovens § 54, stk. 1 (nu § 54, stk. 2).Justitsministeriet finder imidlertid, at tilnærmelsen af sanktionerne forovertrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 og 2, til sanktionerne forspirituskørsel, der som beskrevet ovenfor under punkt 3.4.1.2 fandt stedmed lov nr. 524 af 6. juni 2007, udtrykkeligt bør afspejles i straffelo-vens bestemmelser om uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig le-gemsbeskadigelse.Det foreslås på denne baggrund at ændre straffelovens § 241, 2. pkt., og§ 249, 2. pkt., således at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, atdet anses som en særlig skærpende omstændighed, hvis henholdsvisuagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begås iforbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2.Justitsministeriet har overvejet, om referencerne til færdselslovens § 54alene burde omfatte føreevnekriteriet i stk. 2, eller om overtrædelse afnulgrænsen i stk. 1 også bør angives udtrykkeligt som en særlig skær-pende omstændighed.Straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., omfatter alle tilfælde afspirituskørsel, dvs. også kørsel med lav promille f.eks. på 0,51, hvor detikke nødvendigvis kan påvises, at føreevnen har været påvirket.Som det fremgår af afsnit 3.4.1.2 ovenfor, blev det i bemærkningernetil lovændringen i 2007, hvor nulgrænsen blev indført, forudsat, atstraffen for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, fastsættes påsamme niveau som det laveste sanktionsniveau for spirituskørsel, hvordet som nævnt heller ikke nødvendigvis kan påvises, at føreevnen harværet påvirket. På denne baggrund finder Justitsministeriet, at eksem-52

plificeringen af særlig skærpende omstændigheder i straffelovens §§241 og 249 – ud over overtrædelse af føreevnekriteriet – også bør om-fatte overtrædelse af nulgrænsen.Med forslaget markeres det således også i straffelovens bestemmelserom uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, atovertrædelser af færdselslovens § 54, stk. 1 og 2, kan være lige så farli-ge for færdselssikkerheden som spirituskørsel, og at overtrædelser af §§53 og 54, stk. 1 og 2, derfor så vidt muligt bør straffes efter ensartederetningslinjer.Der henvises til lovforslagets § 2.3.4.3.2. Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom bety-delig legemsbeskadigelse under særlig skærpende omstændighederDet nuværende strafniveau i sager om uagtsomt manddrab og uagtsombetydelig legemsbeskadigelse, der sker i forbindelse med samtidigovertrædelse af færdselslovens regler om særlig hensynsløs kørsel, spi-ritus kørsel og narkokørsel mv., afspejler efter Justitsministeriets opfat-telse ikke i tilstrækkelig grad den udviste uansvarlighed fra førerensside og de heraf følgende alvorlige konsekvenser for offeret og de pårø-rende.Med forslaget til ændring af straffelovens § 241 forudsættes det derfor,at der i retspraksis sker en sådan forhøjelse af strafudmålingsniveauet isager om uagtsomt manddrab begået i forbindelse med spirituskørseleller særlig hensynsløs kørsel, at straffen i normaltilfældene, der i dagligger på fængsel i 10-12 måneder, fremover forhøjes til fængsel i 16-18 måneder. Det forudsættes ligeledes, at uagtsomt manddrab begået iforbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, hæ-ves til et tilsvarende niveau i normaltilfældene.Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-ring i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og detangivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formilden-de omstændigheder.En skærpende omstændighed, som gør, at forholdet skal bedømmesstrengere end normalniveauet, kan – ligesom efter gældende ret – være,at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel, særlig hen-53

synsløs kørsel eller anden risikobetonet kørsel, som har medført betin-get eller ubetinget frakendelse af førerretten, og som har været udtrykfor betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj. Det vil ogsåkunne være en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden tidlige-re er straffet for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2.I tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløskørsel, hvor der har foreligget en kombination af flere grove overtræ-delser af færdselsloven, forudsættes det – ligesom efter gældende ret –at der fastsættes en straf, der er væsentlig strengere end det angivnenormalniveau på 16-18 måneders fængsel. Det kan f.eks. være tilfælde,hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere stræk-ning med både betydelige hastighedsoverskridelser og kørsel over forrødt lys eller kørsel venstre om helleanlæg i områder med mange trafi-kanter. Det samme gælder sager om uagtsomt manddrab, hvor forholdeter begået i forbindelse med spirituskørsel eller overtrædelse af færd-selslovens § 54, stk. 1 eller 2, og hvor kørslen samtidig kan karakterise-res som særlig hensynsløs.Det forudsættes endvidere, at der i de groveste tilfælde af uagtsomtmanddrab i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslo-vens § 54, stk. 1 eller 2, eller særlig hensynsløs kørsel – der som anførtovenfor under punkt 3.4.2.2 i praksis har medført straffe på 2½ til 3 årsfængsel – fremover skal føre til straffe på op til 5 års fængsel.Med forslaget til ændring af straffelovens § 249 forudsættes det, at derligeledes sker en forhøjelse af straffen i sager om uagtsom betydeliglegemsbeskadigelse begået i forbindelse med spirituskørsel, overtræ-delse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særlig hensynsløs kør-sel. Det forudsættes således, at straffen forhøjes fra 2-5 måneders fæng-sel til omkring 6-8 måneders fængsel i normaltilfældene.Om strafskærpende omstændigheder henvises til det, der er anførtovenfor vedrørende uagtsomt manddrab. Det forudsættes, at der i degrove tilfælde af uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i for-bindelse med spirituskørsel, særlig hensynsløs kørsel eller overtrædelseaf færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, idømmes straffe, der er markanthøjere end det angivne normalniveau på 6-8 måneders fængsel, og atstraffen i de groveste tilfælde, der i dag ligger på 8 til 10 månedersfængsel – også kommer op på et højere niveau.54

Ud over de ovenfor beskrevne forhøjelser i færdselssager tilsigter lov-forslaget ikke nogen forhøjelser af strafudmålingsniveauet i sager omovertrædelse af straffelovens § 241 og § 249.Særligt om sager vedrørende straffelovens § 252 bemærkes, at den ud-målingspraksis, som domstolene fremover på baggrund af lovforslagetvil fastlægge i forhold til sager omfattet af straffelovens § 241 og § 249,må forventes at få en afsmittende betydning for domstolenes strafudmå-ling i færdselssager omfattet af straffelovens § 252 om forsætlig fare-forvoldelse.3.5. Øget adgang til konfiskation af motordrevne køretøjer, hvortil derkræves kørekort3.5.1. Gældende ret3.5.1.1. Indledende bemærkninger om konfiskation efter færdselslovenog straffelovenEfter færdselslovens § 133 a, stk. 1, kan der ved grove eller gentagneovertrædelser af færdselsloven ske konfiskation af det ved overtrædel-sen anvendte motordrevne køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis detmå anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser affærdselsloven. Under tilsvarende betingelser kan der ske konfiskationaf et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, der ejes af denperson, der har foretaget overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er an-vendt ved overtrædelsen. Bestemmelsen i § 133 a, stk. 1, regulerer,hvornår konfiskationkanske, dvs. tilfælde, hvor konfiskation er en fa-kultativ retsfølge.Herudover indeholder færdselslovens § 133 a, stk. 2, bestemmelser omobligatorisk konfiskation, dvs. tilfælde, hvor konfiskationskalske. Iføl-ge færdselslovens § 133 a, stk. 2, skal konfiskation ske, hvis1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en pro-mille over 1,20 eller en alkoholkoncentration i udåndingsluftenover 0,60 mg pr. liter luft, der medfører ubetinget frakendelse af fø-rerretten, eller overtrædelse under skærpende omstændigheder af §54, stk. 2, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, og2) den pågældende to gange tidligere inden for de seneste 3 år før, detnye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr.1, der har medført ubetinget frakendelse af førerretten.Efter færdselslovens § 133 a, stk. 3, skal konfiskation efter stk. 2 ske,selv om køretøjet ikke er anvendt ved den aktuelle overtrædelse.55

Færdselslovens § 133 a, stk. 4, fastslår, at bestemmelsen i stk. 2 kanfraviges, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.Det følger af færdselslovens § 133 a, stk. 6, at straffelovens almindeligeregler om konfiskation gælder ved siden af færdselslovens § 133 a.Straffelovens regler om konfiskation er indeholdt i §§ 75-77 a. Straffe-lovens § 75 indeholder de almindelige betingelser for konfiskation, og§ 76 regulerer, hos hvem konfiskation i medfør af § 75 kan foretages. §76 a giver mulighed for konfiskation, uden at anklagemyndigheden kanbevise en forbindelse mellem en konkret forbrydelse og det konfiskere-de, også hos andre end den skyldige. § 77 regulerer forholdet mellemkonfiskations- og erstatningskrav, og § 77 a regulerer adgangen til kon-fiskation i rent forebyggende (politimæssigt) øjemed.Efter straffelovens § 75, stk. 1, kan der ske konfiskation af udbytte veden strafbar handling. § 75, stk. 2, omhandler konfiskation af genstande,der har været brugt til en bestemt strafbar handling, genstande der erfrembragt ved en strafbar handling og genstande, med hensyn til hvilkeder i øvrigt er begået en strafbar handling.I medfør af straffelovens § 75, stk. 3, kan der i stedet for genstandskon-fiskation principielt ske værdikonfiskation, dvs. konfiskation af et beløbsvarende til motorkøretøjets værdi. Det er dog i forarbejderne til færd-selslovens § 133 a forudsat, at værdikonfiskation kun bør ske, hvor denpågældende efter overtrædelsen, men inden sagen kommer for retten,sælger køretøjet, og det må befrygtes, at pågældende vil anvende salgs-summen til at anskaffe sig et andet køretøj. Der henvises i den forbin-delse til Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, spalte 1198.For en nærmere omtale af forarbejderne til færdselslovens § 133 a hen-vises endvidere til punkt 3.5.1.2 og 3.5.1.3 nedenfor.Efter straffelovens § 76, stk. 2, kan konfiskation kun ske hos den, der eransvarlig for lovovertrædelsen og hos den, på hvis vegne den pågæl-dende har handlet. Det følger heraf, at konfiskation af et motorkøretøj imedfør af færdselslovens § 133 a ikke kan ske, hvis den pågældendeikke selv ejer køretøjet.Der kan dog i medfør af straffelovens § 77 a ske konfiskation af et kø-retøj, der ejes af eksempelvis en samlever, når det på grund af ganske56

særlige omstændigheder må befrygtes, at køretøjet på ny vil blive brugtved en strafbar handling, jf. Østre Landsrets kendelse af 26. december1993, refereret i Anklagemyndighedens Årsberetning 1993, s. 91 f.Reglerne i retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse af genstandemv. med henblik på konfiskation gælder også med hensyn til motorkø-retøjer, der kan konfiskeres efter færdselslovens § 133 a. I praksis be-nyttes beslaglæggelse inden straffesagens afgørelse for at undgå, at denpågældende på ny begår overtrædelser af færdselsloven eller søger atafværge konfiskation ved at sælge køretøjet.Rigsadvokaten har i juli 2009 afgivet en redegørelse om konfiskation afmotordrevne køretøjer i medfør af færdselslovens § 133 a. Det fremgåraf redegørelsen, at Rigsadvokaten på grundlag af en indberetningsord-ning i anklagemyndigheden har gennemgået 136 domme om konfiska-tion efter færdselslovens § 133 a, heraf 108 domme vedrørende konfi-skation efter § 133 a, stk. 1, og 28 domme vedrørende obligatorisk kon-fiskation efter § 133 a, stk. 2. I 104 af de 108 sager om konfiskationefter § 133 a, stk. 1, er der sket konfiskation efter anklagemyndighe-dens påstand. I samtlige 28 sager om obligatorisk konfiskation efter §133 a, stk. 2, er anklagemyndighedens konfiskationspåstand taget tilfølge.3.5.1.2. Nærmere om fakultativ konfiskationBestemmelsen i færdselslovens § 133 a, stk. 1, om fakultativ konfiska-tion blev i sin oprindelige form indsat i færdselsloven ved lov nr. 278 af8. maj 1991 om ændring af færdselsloven (Generhvervelse af førerret-ten og konfiskation af motorkøretøjer). De tilfælde, som bestemmelsentog sigte på, var principielt allerede omfattet af straffelovens almindeli-ge regler om konfiskation, men konfiskation af et motorkøretøj, derhavde været anvendt ved overtrædelse af færdselsloven – herunder spi-rituskørsel – skete i praksis kun helt undtagelsesvis. Formålet med atindsætte en særlig konfiskationsbestemmelse i færdselsloven var såle-des at skabe mulighed for en ændring af retspraksis på dette område,således at domstolene ville anvende konfiskation af motorkøretøjer ividere omfang end hidtil.Ifølge bemærkningerne til det pågældende lovforslag var det navnlighensigten, at konfiskation skulle ske ved grove eller gentagne tilfældeaf spirituskørsel, herunder også enkeltstående tilfælde, hvor forholdetvar udtryk for en særlig hensynsløs tilsidesættelse af færdselssikkerhe-57

den, ved gentagne kørsler i frakendelsestiden og gentagne kørsler udenat have erhvervet førerret. Der henvises til Folketingstidende 1990-91,2. samling, tillæg A, spalte 1196.Ifølge bestemmelsens dagældende ordlyd kunne kun motorkøretøjergøres til genstand for konfiskation. Konfiskationsadgangen rettede sigsåledes kun mod biler og motorcykler, men eksempelvis ikke mod trak-torer og knallerter.Ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven (Sankti-onsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.) fik bestemmelsen i færd-selslovens § 133 a, stk. 1, sin nuværende affattelse. Herunder blev an-vendelsesområdet for konfiskation efter færdselsloven udvidet således,at konfiskationsadgangen i § 133 a, stk. 1, nu omfatter alle motordrevnekøretøjer, hvortil der kræves kørekort. Samtidig blev den dagældendebetingelse om, at der skulle være tale omsærligtgrove eller gentagnefærdselslovsovertrædelser, lempet således, at der efter lovændringenkan ske konfiskation, hvis blot overtrædelserne har været grove ellergentagne, ligesom den hidtidige bestemmelse om, at konfiskation ikkemåtte være urimelig, udgik som overflødig.I bemærkningerne til det pågældende lovforslag blev det tilkendegivet,at der med lovændringen tilsigtedes en udvidet brug af konfiskation iforbindelse med grove færdselslovsovertrædelser, hvad enten der vartale om spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden, særlig hensynsløs kør-sel eller andre grove overtrædelser. Ved lovændringen indsattes endeligsom § 133 a, stk. 1, 2. pkt., bestemmelsen om, at konfiskationsadgan-gen efter § 133 a, stk. 1, også omfatter motordrevne køretøjer, hvortilder kræves kørekort, der ejes af den person, der har foretaget overtræ-delsen, selv om køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen. Der henvi-ses til Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 174.For så vidt angår gentagelsesbegrebet i færdselslovens § 133 a, stk. 1,har Vestre Landsret ved dom af 28. januar 2005 (Ugeskrift for Retsvæ-sen, 2005, side 1412) fastslået, at udtrykket ”gentagne overtrædelser” ifærdselslovens § 133 a, stk. 1, må fortolkes i overensstemmelse medstrafferettens sædvanlige gentagelsesbegreb, hvorefter det er en forud-sætning for gentagelsesvirkning, at gerningsmanden er fundet skyldig,før han begik det forhold, der nu er til pådømmelse.Under den pågældende sag var tiltalte bl.a. fundet skyldig i 16 tilfælde58

af kørsel uden at have erhvervet kørekort. Tiltalte var ikke tidligerestraffet herfor. Landsretten afviste at tage anklagemyndighedens på-stand om konfiskation af tiltaltes personbil til følge og udtalte i den for-bindelse følgende:»Færdselslovens § 133 a kræver, for at konfiskation kan ske, atder er tale om særlig grove eller gentagne overtrædelser. Det erikke i sagen gjort gældende, at overtrædelserne er særlig grove,og begrebet »gentagne overtrædelser« må – da der i bestemmel-sens forarbejder ikke er belæg for andet – fortolkes i overens-stemmelse med strafferettens sædvanlige gentagelsesbegreb.Da tiltalte efter det oplyste ikke tidligere er straffet for kørseluden førerret, kan påstanden om konfiskation herefter ikke tagestil følge.«3.5.1.3. Nærmere om obligatorisk konfiskationBestemmelsen om obligatorisk konfiskation i færdselslovens § 133 a,stk. 2, blev indsat i sin oprindelige form ved lov nr. 363 af 24. maj 2005om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spiri-tuskørsel m.v.). Ved lovændringen blev konfiskation som udgangs-punkt gjort obligatorisk i tilfælde, hvor ejeren af køretøjet har gjort sigskyldig i spirituskørsel med en promille over 1,20, der medfører ube-tinget frakendelse af førerretten, og den pågældende to gange tidligereinden for de seneste 3 år, før det nye forhold er begået, har gjort sigskyldig i spirituskørsel med en promille over 1,20, der har medført ube-tinget frakendelse af førerretten. Der henvises til Folketingstidende2004-05, 2. samling, tillæg A, side 174.Det pågældende lovforslag byggede på betænkning nr. 1448/2004 afgi-vet af Justitsministeriets udvalg om sanktionsfastsættelse i sager omspiritus- og promillekørsel mv.Om udvalgets overvejelser vedrørende ordningen om obligatorisk kon-fiskation fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at det afgø-rende for beregningen af treårsperioden skulle være gerningstidspunk-terne og ikke, om der forelå mellemliggende afgørelser eller tidspunk-terne for sådanne afgørelser.Af udvalgets betænkning, side 174, fremgår det nærmere, at obligato-risk konfiskation var tænkt anvendt, hvis de tre spirituskørsler blev be-gået inden for en periode på 3 år, så ordningen kom til at svare til prin-cippet i den klippekortordning for kørekortindehavere, der er omhand-59

let i lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af færdselsloven (Klippe-kortsystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser m.v.).Ved dom af 13. februar 2009 (Tidsskrift for Kriminalret, 2009, side344) har Vestre Landsret imidlertid udtalt, at tre overtrædelser til sam-tidig pådømmelse ikke i sig selv kan danne grundlag for obligatoriskkonfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2.Under sagen blev tiltalte fundet skyldig i tre tilfælde af spirituskørsel i2008 med promiller på henholdsvis 2,84, 2,24 og 2,95. Tiltalte var i2004 blevet straffet for spirituskørsel og frakendt førerretten i 2½ år.Straffen for de nye forhold blev udmålt til 3 måneders fængsel samt enbøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1. Tiltal-te blev endvidere frakendt førerretten i 10 år i medfør af § 126, stk. 1,nr. 1, jf. § 128. Landsretten afviste imidlertid at tage anklagemyndighe-dens påstand om konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, tilfølge og udtalte i den forbindelse følgende:»Ordlyden i færdselslovens § 133 a, stk. 2, nr. 2, jf. nr. 1, svarertil ordlyden i straffelovens § 84, stk. 1, og der er – også henset tilat der er tale om en indgribende strafferetlig retsfølge – ikke her-overfor i lovens motiver et tilstrækkeligt sikkert grundlag for attillægge færdselslovens § 133 a, stk. 2, nr. 2, jf. nr. 1, en betyd-ning, som afviger fra strafferettens sædvanlige gentagelsesbe-greb.«Ved lov nr. 524 af 6. juni 2007 (Alkoholkoncentration i udåndingsluft,nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.) blev formuleringen af færd-selslovens § 133 a, stk. 2, ændret. Lovændringen indebar for det første,at området for obligatorisk konfiskation blev udvidet til også at omfatteovertrædelser under skærpende omstændigheder af færdselslovens §54, stk. 2, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, jf. nærmereherom punkt 3.4.1.2 ovenfor. For det andet indebar lovændringen, atspirituskørsel konstateret ved måling af alkoholkoncentrationen i udån-dingsluften også vil kunne danne grundlag for obligatorisk konfiskati-on, forudsat at betingelserne i færdselslovens § 133 a, stk. 2, i øvrigt eropfyldt.3.5.2. Justitsministeriets overvejelser3.5.2.1. Fakultativ konfiskationSom det fremgår af punkt 3.5.1.2 ovenfor, har Vestre Landsret i en af-gørelse fra 2005 udtalt, at gentagelsesbegrebet i færdselslovens § 133 a,60

stk. 1, må forstås i overensstemmelse med straffelovens sædvanligegentagelsesbegreb, hvilket indebærer, at flere overtrædelser til samtidigpådømmelse ikke kan betragtes som ”gentagne” overtrædelser.Efter Justitsministeriets opfattelse bør der være adgang til at foretagekonfiskation af et køretøj i tilfælde, hvor en fører har begået flere over-trædelser af færdselsloven, uanset om der foreligger mellemliggendeafgørelser, når antallet af overtrædelser tilsiger, at konfiskation bør skefor at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven. Efter Ju-stitsministeriets opfattelse er det således ud fra et præventivt synspunktuhensigtsmæssigt, at personer, som adskillige gange har tilsidesat færd-selslovens regler, kan beholde deres køretøj, og derved bevare mulig-heden for at fortsætte denne adfærd, blot fordi der ikke er truffet enmellemliggende afgørelse.På den baggrund foreslår Justitsministeriet, at der foretages en justeringaf ordlyden i færdselslovens § 133 a, stk. 1, hvorved det præciseres, atbestemmelsens gentagelsesbegreb afviger fra strafferettens sædvanligegentagelsesbegreb. Med den ændrede formulering er det således hen-sigten, at fakultativ konfiskation – hvis en sådan i øvrigt må anses forpåkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser – skal kunne ske påbaggrund af overtrædelsernes antal, når flere overtrædelser er til samti-dig pådømmelse, uanset at føreren ikke tidligere er straffet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21.3.5.2.2. Obligatorisk konfiskationJustitsministeriet finder, at der bør skrides særlig effektivt og konse-kvent ind over for trafikanter, som over en periode i flere tilfælde gørsig skyldige i så grove overtrædelser af færdselsloven, at førerrettenskal frakendes ubetinget.Det foreslås derfor at udvide ordningen vedrørende obligatorisk konfi-skation således, at konfiskation fremover skal være en obligatorisk føl-ge i alle tilfælde, hvor en fører inden for 3 år har begået tre overtrædel-ser, som hver især begrunder en ubetinget frakendelse af førerrettenefter reglerne i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1-6, eller de foreslåedenye bestemmelser i nr. 7 og 8 om ubetinget førerretsfrakendelse vedsærligt grove hastighedsovertrædelser, jf. nedenfor under punkt 3.6.Forslaget indebærer således, at de overtrædelser, som er af en sådan61

grovhed, at de i sig selv (betragtet som førstegangstilfælde) medførerubetinget frakendelse af førerretten, også i relation til ordningen omobligatorisk konfiskation sidestilles. Det vil i denne forbindelse væreunderordnet, om der er tale om tre tilfælde af samme type frakendelses-begrundende overtrædelse, eller om forseelserne er af forskellig karak-ter. Eksempelvis vil førerens køretøj efter den foreslåede ordning somhovedregel skulle konfiskeres, hvis føreren inden for 3 år én gang harført køretøjet med over 100 km i timen i tættere bebygget område meden hastighedsgrænse på 50 km i timen, én gang har gjort sig skyldig ispirituskørsel med en alkoholpromille over 1,20 og derudover én gangforsætligt har voldt skade på eller nærliggende fare for andres personeller ting eller i øvrigt ført køretøjet på særlig hensynsløs måde.Justitsministeriet har fundet det rigtigst ikke at lade den foreslåede ord-ning om obligatorisk konfiskation omfatte de forhold, der alene somfølge af førerens forstraffe eller antallet af forhold til samtidig pådøm-melse kvalificerer til en ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færd-selslovens § 126, stk. 1, nr. 7-10 (nr. 9-12 efter lovforslaget).Med forslaget forudsættes det, at tre forhold omfattet af færdselslovens§ 126, stk. 1, nr. 1-6, eller de foreslåede nye bestemmelser i nr. 7 og 8begået inden for 3 år skal medføre obligatorisk konfiskation, uanset omforholdene er til samtidig pådømmelse, eller om der foreligger mellem-liggende afgørelser. Den foreslåede konfiskationsbestemmelses genta-gelsesbegreb skal således ikke forstås på samme måde som det sædvan-lige gentagelsesbegreb i straffelovens § 84, stk. 1.For så vidt angår spirituskørsel og overtrædelse af færdselslovens § 54,stk. 2, foreslås det ved siden af den netop beskrevne ordning at indføreen særlig skærpet ordning om obligatorisk konfiskation af køretøjer til-hørende førere, der to gange har gjort sig skyldige i spirituskørsel om-fattet af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, eller kørsel under påvirk-ning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. omfattet af § 126,stk. 1, nr. 2. I disse tilfælde foreslås det, at der skal ske konfiskation påobligatorisk grundlag, hvis føreren frakendes førerretten ubetinget imedfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, og den pågældendepå gerningstidspunktet allerede var frakendt førerretten ubetinget efter§ 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, for et forhold begået inden for de seneste 3 årregnet fra det nye gerningstidspunkt. Det er i den forbindelse underord-net, om der er tale om to tilfælde af spirituskørsel, to overtrædelser un-der skærpende omstændigheder af føreevnekriteriet eller en af hver af62

de pågældende overtrædelser, idet overtrædelserne har indbyrdes gen-tagelsesvirkning.Da det efter forslaget vil være en forudsætning for obligatorisk konfi-skation efter den pågældende bestemmelse, at det første forhold har gi-vet anledning til en afgørelse om ubetinget frakendelse, inden det andetforhold begås, vil to forhold til samtidig pådømmelse ikke i sig selvkunne give anledning til obligatorisk konfiskation efter den skærpederegel.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-24.Som nævnt under punkt 3.5.1.1 følger det af færdselslovens § 133 a,stk. 4, at obligatorisk konfiskation efter det gældende stk. 2 kan undla-des, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor. Det foreslås, at den-ne undtagelsesregel fremover skal finde anvendelse både ved den ”ge-nerelle” ordning om obligatorisk konfiskation (forslaget til nyt stk. 2 i §133 a) og den skærpede ordning om obligatorisk konfiskation ved spiri-tuskørsel mv. (forslaget til nyt stk. 3 i § 133 a).Med forslaget forudsættes det fortsat, at der efter domstolenes konkretevurdering vil kunne ske konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk.1, selv om betingelserne for obligatorisk konfiskation ikke er opfyldt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25.3.6. Ubetinget frakendelse af førerretten som følge af særlig grove ha-stighedsovertrædelser3.6.1. Gældende retDet følger af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, at føreren af et motor-drevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, betinget skal frakendes ret-ten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren har overskredet de tilladtehastighedsgrænser efter §§ 42 og 43 a eller en anden hastighedsgrænsefastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct.eller har kørt med en hastighed på 160 km i timen eller derover.Der er tale om to selvstændige led, som hver især kan danne grundlagfor en betinget frakendelse. Kørsel med 160 km i timen eller derovermedfører således betinget frakendelse af førerretten, uanset om hastig-hedsoverskridelsen har været over 60 pct. eller ej.63

Førerretten skal endvidere i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr.4, frakendes betinget, hvis føreren under kørsel i et af de i § 43 nævntekøretøjer (busser, lastbiler, vogntog og sammenkoblede køretøjer i øv-rigt), under kørsel med blokvogn eller mobilkran eller ved slæbning afkøretøjer har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte hastigheder,jf. §§ 42 og 43, eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdsels-tavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct. for hastigheds-grænser på højst 30 km i timen eller med mere end 40 pct. for hastig-hedsgrænser på over 30 km i timen.Det følger endvidere af færdselslovens § 125, stk. 2, at føreren skal fra-kendes førerretten betinget, hvis føreren inden for en periode af 3 år hargjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelseaf førerretten efter stk. 1, men som er omfattet af den såkaldte klippe-kortordning. Klippekortordningen gælder efter § 125, stk. 2, nr. 5, bl.a.ved overtrædelse af §§ 42-43 a eller anden hastighedsgrænse fastsat vedfærdselstavler eller anden afmærkning, hvis hastighedsoverskridelsener på mere end 30 pct.Hvis en fører har gjort sig skyldig i to (eller flere) overtrædelser, her-under hastighedsoverskridelser, der hver for sig medfører betinget fra-kendelse af førerretten, skal førerretten som udgangspunkt frakendesubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7. Tilsvarende gælder,hvis føreren er skyldig i en hastighedsovertrædelse, som isoleret set vilmedføre en betinget frakendelse, og forholdet er begået i prøvetiden foren betinget frakendelse, inden 3 år efter et pålagt kørselsforbud ellerinden 5 år efter udløbet af en tidligere ubetinget frakendelse, jf. færd-selslovens § 126, stk. 1, nr. 8, 9 og 10.Uden for disse særlige tilfælde kan høj hastighed efter gældende ret ik-ke i sig selv danne grundlag for ubetinget frakendelse af førerretten.Derimod kan ubetinget frakendelse af førerretten efter færdselslovens §126, stk.1, nr. 5, ske, hvis føreren forsætligt har voldt skade på andresperson eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller iøvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde. Kørselmed en meget høj hastighed vil efter en konkret vurdering af sagensomstændigheder kunne anses for særlig hensynsløs kørsel, og f.eks. vilden, der kører med betydelig hastighed og gentagne gange negligerervejkryds og fodgængere i fodgængerovergange som regel have kørt påsærlig hensynsløs måde. Der henvises i den forbindelse til forarbejder-64

ne til bestemmelsen i § 126, stk. 1, nr. 5, som er beskrevet nærmereovenfor under punkt 3.3.1.1.Der er derimod hverken i lovens forarbejder eller retspraksis holde-punkter for at antage, at overskridelse af hastighedsgrænserne af en visstørrelse i sig selv udgør særlig hensynsløs kørsel, selv om overskridel-sen vil kunne indgå som et væsentligt moment i vurderingen.3.6.2. Rigsadvokatens overvejelserJustitsministeriet har anmodet Rigsadvokaten om at overveje, hvorvidtder efter Rigsadvokatens opfattelse er behov for en stramning af regler-ne om førerretsfrakendelse ved meget høje hastigheder, herunder omder bør kunne ske ubetinget førerretsfrakendelse i sådanne eller lignen-de situationer. Rigsadvokatens udtalelse er optaget som bilag 2 til lov-forslaget.Rigsadvokaten har bl.a. anført, at det er Rigsadvokatens indtryk, at derer meget få sager med kørsel med meget høje hastigheder som f.eks. iniveauet 200 km i timen eller derover. Dette skyldes formentlig både, atkørsel af denne art er forholdsvis sjælden, og at strafforfølgning af så-dan kørsel yderligere forudsætter, at der foreligger tilstrækkeligt bevisfor hastigheden, typisk i form af en hastighedsmåling foretaget af poli-tiet. Der synes således ikke at være et udpræget praktisk behov for ensærlig regel om ubetinget frakendelse ved kørsel med hastigheder i detnævnte niveau.Det er dog på den anden side Rigsadvokatens opfattelse, at den generel-le farlighed ved overtrædelser af færdselslovens hastighedsgrænser medmeget høje hastigheder kan tale for, at der ved overtrædelse af en be-stemt fast hastighedsgrænse skal ske ubetinget frakendelse af førerret-ten. Rigsadvokaten henviser i den forbindelse til, at en meget høj ha-stighed bl.a. medfører en væsentlig forringelse af førerens mulighed forat undgå ulykker, f.eks. i forhold til medtrafikanter, der pludselig visersig på vejen forude, og som eventuelt foretager opbremsning ellervognbaneskift, ligesom føreren kan have meget svært ved at reagereadækvat i en pludselig opstået situation, f.eks. et punkteret dæk, dyr påvejen eller lignende. Rigsadvokaten henviser endvidere til, at omfangetaf en eventuel skade, hvis føreren forvolder uheld, vil forværres, jostørre hastighed køretøjet føres med. Endelig henviser Rigsadvokatentil, at en fast grænse, der medfører ubetinget frakendelse, vil være ud-tryk for en klar tilkendegivelse om, at kørsel med meget høje hastighe-65

der er helt uacceptable.En stramning af reglerne om førerretsfrakendelse ved kørsel med megethøje hastigheder vil efter Rigsadvokatens opfattelse kunne gennemføresved, at der – på samme måde som ved betinget frakendelse af førerret-ten efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, – indføres en fast øvregrænse, hvorefter der skal ske ubetinget frakendelse.En fast overgrænse vil efter Rigsadvokatens opfattelse passende kunnefastsættes til 200 km i timen, når henses til grænsen på 160 km i timenfor betinget frakendelse af førerretten. Grænsen bør efter Rigsadvoka-tens opfattelse gælde både for kørsel på motorvej og for kørsel på andreveje. Rigsadvokaten peger på, at kørsel med hastigheder i niveauet 200km i timen og derover normalt er en helt bevidst forsætlig handling,som ikke begås blot ved mangel på opmærksomhed.Rigsadvokaten har herudover anført, at kørsel i øvrigt med hastigheder,der væsentligt overstiger hastighedsbegrænsningen, også ved hastighe-der under 200 km i timen udgør en stor fare for andre trafikanter, lige-som vejene ofte ikke er indrettet og beregnet til kørsel med meget højehastigheder. Rigsadvokaten har derfor peget på, at det som supplementtil grænsen på 200 km i timen kan overvejes at indføre en generel græn-se for en procentvis overskridelse, som i sig selv skal medføre ubetingetfrakendelse af førerretten.En sådan grænse kan efter Rigsadvokatens opfattelse i givet fald f.eks.fastsættes således, at der skal ske ubetinget frakendelse, hvis de tilladtehastigheder overskrides med mere end 100 pct. Dette vil f.eks. indebæ-re, at der skal ske ubetinget frakendelse af førerretten, hvis der køresmed hastigheder på over 100 km i timen i bymæssig bebyggelse, hvorden generelle hastighedsgrænse er 50 km i timen.Ved særlig lavt fastsatte hastighedsgrænser på 30 og 40 km i timen kanubetinget frakendelse efter en sådan bestemmelse dog efter Rigsadvo-katens opfattelse være en uforholdsmæssig reaktion, når der henses til,at hastigheder i dette niveau kan forekomme som følge af manglendeopmærksomhed hos bilisten på skiltning mv. Hertil kommer, at hastig-hedsgrænser i det nævnte niveau kan være fastsat på vejstrækninger,hvor der kun på nogle tidspunkter af døgnet er en klar færdselsmæssigbegrundelse herfor, f.eks. i byer med meget trafik i dagtimerne, vedskoler, ved vejarbejde og lignende66

En eventuel ændring bør derfor efter Rigsadvokatens opfattelse i givetfald udformes således, at ubetinget frakendelse alene skal ske, når ha-stighedsgrænsen er overskredet med mere end 100 pct., og hastighedentillige har været højere end 100 km i timen.3.6.3. Justitsministeriets overvejelser3.6.3.1. Ubetinget frakendelseJustitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at den generelle farlig-hed ved overtrædelser af færdselslovens hastighedsgrænser med megethøje hastigheder kan tale for, at der ved overtrædelse af en bestemt fasthastighedsgrænse skal ske ubetinget frakendelse af førerretten.Justitsministeriet er endvidere enig i, at en sådan grænse passende kanfastsættes til 200 km i timen gældende for både kørsel på motorveje ogfor kørsel på andre veje.Det er Justitsministeriets opfattelse, at kørsel med 200 km i timen ellerderover i sig selv indebærer en betydelig risiko for færdselssikkerhe-den, idet førerens reaktionsmuligheder og manøvredygtighed ved ha-stigheder i denne størrelsesorden er væsentligt forringet. Endvidere måkørsel med hastigheder på 200 km i timen eller derover efter ministeri-ets opfattelse betragtes som en helt bevidst tilsidesættelse af færdsels-lovens hastighedsgrænser og ikke blot som mangel på opmærksomhed.En sådan bevidst handling, der er egnet til at forvolde fare for andretrafikanter, bør efter Justitsministeriets opfattelse føre til ubetinget fra-kendelse af førerretten, uanset at kørslen ikke i situationen har frem-kaldt konkret fare for andre. Det gælder, uanset at sådanne sager efterRigsadvokatens indtryk sjældent forekommer i praksis. Med indførelseaf en fast øvre grænse, hvis overskridelse skal medføre ubetinget fra-kendelse, sendes der et klart signal om, at hastigheder i den nævntestørrelsesorden er helt uacceptable.Også i lyset af overgrænsen i færdselslovens § 125, stk.1, nr. 3, hvoref-ter kørsel med hastigheder på 160 km i timen eller derover medførerbetinget frakendelse af førerretten, finder Justitsministeriet det rimeligt,at førerretsfrakendelsen ved en øvre hastighedsgrænse på 200 km i ti-men eller derover meddeles ubetinget.Justitsministeriet finder desuden, at en sådan regel skal suppleres af engenerel regel om, at visse betydelige overskridelser af hastighedsgræn-67

serne skal føre til ubetinget frakendelse af førerretten. Justitsministerieter således enig med Rigsadvokaten i, at kørsel med hastigheder, dervæsentligt overstiger hastighedsbegrænsningen, i sig selv udgør en storfare for andre trafikanter, også selv om hastigheden ikke er på 200 km itimen eller derover. Dertil kommer, at vejene ofte ikke er indrettet ogberegnet til kørsel med meget høje hastigheder.Justitsministeriet kan derfor tilslutte sig Rigsadvokatens forslag om, atoverskridelse af hastighedsgrænserne med mere end 100 pct. som ud-gangspunkt bør føre til ubetinget frakendelse af førerretten. Justitsmini-steriet har i den forbindelse bl.a. skelet til reglen i færdselslovens § 125,stk. 1, nr. 3, om, at hastighedsovertrædelser med mere end 60 pct. eftergældende ret fører til betinget frakendelse af førerretten.Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig, at hovedreglen om ubetin-get frakendelse ved overskridelse af hastighedsgrænserne med mereend 100 pct. kun bør gælde, hvor hastigheden har været højere end 100km i timen. Som anført af Rigsadvokaten kan selv procentuelt storeoverskridelser forekomme som følge af manglende opmærksomhed påskiltning mv., når der er tale om overskridelse af særligt lave hastig-hedsgrænser på f.eks. 30 og 40 km i timen. Justitsministeriet er enigmed Rigsadvokaten i, at ubetinget frakendelse af førerretten alene somfølge af en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. i sådanne til-fælde vil kunne være en uforholdsmæssig sanktion, f.eks. hvor en førerom natten på en skolevej med en hastighedsgrænse på 30 km i timenkører 61 km i timen.Ved siden af den foreslåede bestemmelse om ubetinget frakendelse afførerretten ved kørsel med hastigheder på 200 km i timen eller deroverforeslås det på den baggrund at indføre hjemmel til ubetinget førerrets-frakendelse i tilfælde, hvor føreren ved kørsel med mere end 100 km itimen har overskredet de fastsatte hastighedsgrænser med mere end 100pct.Grænserne for ubetinget førerretsfrakendelse som følge af meget højehastigheder vil efter den foreslåede ordning – uanset vejtypen – se udsom følger:Fastsat hastighedsgrænse130 km i timen:Grænse for ubetinget førerretsfrakendelseMere end 200 km i timen68

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.3.6.3.2. KørselsforbudI medfør af færdselslovens § 126, stk. 2, kan der under særlig formil-dende omstændigheder ske betinget frakendelse af førerretten i tilfælde,hvor frakendelse efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget. Dette vil ogsågælde for de foreslåede bestemmelser i § 126, stk. 1, nr. 7 og 8, omubetinget frakendelse af førerretten som følge af særlig grove hastig-hedsovertrædelser. Det følger dog af færdselslovens § 127, at betingetfrakendelse af førerretten i visse tilfælde erstattes af et kørselsforbud.Af § 127 fremgår, at hvis en forseelse omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4,8, 9 eller 10, § 125, stk. 3, eller § 126, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 1 eller2, bliver begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse afførerret, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse.Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre motordrevet køre-tøj, hvortil der kræves kørekort, indtil særlig køreundervisning ellerA/T-kursus er gennemført og kontrollerende køreprøve bestået.Betinget førerretsfrakendelse efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 5-7,og § 126, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3-10, kan efter gældende ret ikke erstattesaf et kørselsforbud.Et kørselsforbud er en skærpelse i forhold til den betingede frakendelse,idet kørselsforbuddet indebærer, at den pågældende bliver stillet, somom han eller hun ikke har bestået den oprindelige køreprøve og dermedikke har erhvervet førerret. Når førerretten er inddraget ved et kørsels-forbud, skal kørekortet derfor afleveres til politiet. Endvidere kan fører-retten efter færdselslovens § 60 a, stk. 1, som udgangspunkt kun gengi-ves, hvis føreren forinden har gennemført fornyet, særlig køreundervis-ning og har bestået en kontrollerende køreprøve. Er kørselsforbuddetpålagt som følge af spirituskørsel, skal føreren dog i stedet gennemføre69

et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) og bestå en kontrollerendekøreprøve, før førerretten kan gengives, jf. § 60 a, stk. 2.Bestemmelsen om kørselsforbud blev oprindelig indsat i færdselslovenved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven (Skærpelseaf straffen for grove færdselslovsovertrædelser og indførelse af kørsels-forbud). I bemærkningerne til lovændringen blev det bl.a. anført, atkørselsforbuddet skulle omfatte de førere, typisk unge mennesker, derkort tid efter, at de har erhvervet kørekort, udviser en adfærd, der viser,at de ikke er fortrolige med egne kørefærdigheder, gældende færdsels-regler og den risiko, som de udsætter sig selv og andre for. Det fremgårendvidere af bemærkningerne, at de relevante forseelser er hastigheds-overtrædelser eller andre væsentlige tilsidesættelser af hensynet tilfærdselssikkerheden, herunder spirituskørsel. Der henvises til Folke-tingstidende 2000-01, tillæg A, side 7024 ff.Ved indførelsen af kørselsforbuddet blev der ikke taget udtrykkeligtstilling til de tilfælde, hvor der efter den dagældende § 126, stk. 2, ifærdselsloven som udgangspunkt skulle ske ubetinget frakendelse, menhvor frakendelsen efter undtagelsesbestemmelsen i det dagældende stk.3 (nu § 126, stk. 2) blev gjort betinget.Henset til formålet med kørselsforbuddet, herunder målgruppen og derelevante forseelser, jf. ovenfor, finder Justitsministeriet, at ordningenom kørselsforbud bør omfatte de tilfælde, der fremover måtte blivehenført under færdselslovens § 126, stk. 2, jf. de foreslåede bestemmel-ser i § 126, stk. 1, nr. 7 og 8, vedrørende særlig grove hastighedsover-trædelser. Det betyder, at en særlig grov hastighedsovertrædelse, derefter § 126, stk. 2, undtagelsesvis ikke medfører en ubetinget frakendel-se efter de foreslåede bestemmelser, i stedet vil medføre et kørselsfor-bud (og ikke en betinget frakendelse), hvis hastighedsovertrædelsen erbegået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af kørekort.Dette forslag skal ses i sammenhæng med, at de hastighedsovertrædel-ser, som (kun) medfører betinget frakendelse efter reglerne i færdsels-lovens § 125, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 3, jf. stk. 2, nr. 5, alle er omfattetaf ordningen om kørselsforbud, jf. § 127.Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at det samme bør gældede tilfælde, som måtte blive henført under færdselslovens § 126, stk. 2,jf. bestemmelserne i § 126, stk. 1, nr. 5, om forsætlig forvoldelse afskade eller fare herfor og særlig hensynsløs kørsel i øvrigt, og § 126,70

stk. 1, nr. 6, jf. straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2, om flugtbilisme.Dette forslag skal ses i sammenhæng med, at de former for skades- el-ler fareforvoldelse samt flugtbilisme mv., som (kun) medfører betingetfrakendelse efter reglerne i færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1 og 2, alleer omfattet af ordningen vedrørende kørselsforbud, jf. § 127.Justitsministeriet finder derimod ikke grundlag for at fremsætte forslagom anvendelse af kørselsforbud i sager omfattet af færdselslovens §126, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, som vedrører tunge køretøjer og i prak-sis typisk vil finde anvendelse i sager mod erhvervschauffører.Efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 3, skal førerretten som udgangs-punkt frakendes ubetinget, hvis føreren ulovligt har ført et køretøj udenhastighedsbegrænser, eller føreren har foretaget et uautoriseret, kon-struktiv indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller dens forbindel-ser, eller føreren vidste eller burde have vidst, at der var foretaget etsådant indgreb, eller hvis føreren har betjent køretøjet på en sådan må-de, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom. Efter § 126, stk. 1, nr. 4,skal førerretten endvidere som udgangspunkt frakendes ubetinget, hvisføreren har ført køretøjet, selv om denne vidste eller burde vide, at dervar foretaget et uautoriseret indgreb i køretøjets kontrolapparat ellerdets forbindelser.Sådanne overtrædelser er efter Justitsministeriets opfattelse ikke kende-tegnet ved, at føreren kort tid efter at have erhvervet kørekort viser sigikke at være fortrolig med egne kørefærdigheder, gældende færdsels-regler og den risiko, som de udsætter sig selv og andre for. På dennebaggrund finder Justitsministeriet ikke grundlag for, at disse overtræ-delser, såfremt de undtagelsesvis henføres under § 126, stk. 2, skal giveanledning til kørselsforbud, selv om de måtte være begået inden for deførste 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.4. Udenretlige vedtagelser af førerretsfrakendelser4.1. Gældende ret4.1.1. Færdselsloven § 119 aEfter den gældende bestemmelse i færdselslovens § 119 a, stk. 1, kanen række sager om overtrædelse af færdselslovgivningen afgøres ved,at anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til rettentilkendegiver over for den sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig for-71

følgning, hvis sagen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bø-de, og såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen ogerklærer sig rede til at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde samtvedtager et kørselsforbud eller en betinget eller ubetinget frakendelse afførerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum.Baggrunden for ordningen er et ønske om at aflaste navnlig domstole-ne, men også i et vist omfang anklagemyndigheden, ved at give mulig-hed for udenretligt at afgøre sager, som i praksis afgøres efter faste ret-ningslinjer.Bestemmelsen i § 119 a, stk. 1, som blev indsat i færdselsloven ved lovnr. 299 af 6. juni 1984, omfattede oprindelig alene sager om spiritus-kørsel, men omfatter nu også sager om hastighedsovertrædelser, over-læs, køre- og hviletid (herunder forkert betjening af og indgreb i kon-trolapparat), indgreb i hastighedsbegrænser, kørsel under påvirkning afeuforiserende stoffer, sygdom mv. og sager om førerretsfrakendelsesom følge af klippekortordningen, jf. § 125, stk. 1, nr. 3-9, og stk. 2 og3, samt § 126, stk. 1, nr. 1-4.Ved udvidelserne af anvendelsesområdet for ordningen har der typiskværet lagt vægt på, at de pågældende typer af sager har en bevismæssigukompliceret karakter og ikke nødvendiggør en retlig/skønsmæssigvurdering af den kørsel, der er tale om. Der har endvidere været lagtvægt på, at sanktionen er forudsigelig, hvilket taler for, at sagen ikkekun bør kunne afgøres ved domstolenes mellemkomst. Der henvises tillov nr. 468 af 10. juni 1997, lov nr. 187 af 30. marts 1999, lov nr. 267af 21. april 2004, lov nr. 363 af 24. maj 2005, lov nr. 557 af 24. juni2005 og lov nr. 524 af 6. juni 2007.De sager, som er omfattet af § 119 a, stk. 1, kan – tillige med sager omtilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. § 125,stk. 1, nr. 1, jf. nedenfor – efter § 119 a, stk. 3, ligeledes afgøres ved, atden tiltalte i retten vedtager at betale en nærmere bestemt bøde og ved-tager et kørselsforbud eller en frakendelse af førerretten i et nærmereangivet tidsrum. Det er i forbindelse med indenretlig vedtagelse ligele-des en betingelse, at der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af højerestraf end bøde, ligesom retten ikke må finde grundlag for at betvivleden tiltaltes skyld.

Andre sager end de, der er omfattet af § 119 a, stk. 1 og 3, hvor dernedlægges påstand om kørselsforbud eller frakendelse af førerretten,kan efter gældende ret derimod kun afgøres ved dom.Politiet skal i forbindelse med tilkendegivelser efter § 119 a, stk. 1, vej-lede den sigtede om, at han eller hun, inden vedkommende tager stillingtil spørgsmålet om vedtagelse, kan få bistand af en offentlig forsvarer,jf. § 119 b.Både udenretlige og indenretlige vedtagelser har med hensyn til fuld-byrdelse og gentagelsesvirkning samme virkning som en dom, jf. § 119a, stk. 4.4.1.2. Færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1Sager efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, er ikke omfattet af § 119a, stk. 1, og kan dermed ikke i dag afgøres udenretligt.Efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, skal føreren af et motordrevetkøretøj, hvortil der kræves kørekort, betinget frakendes retten til at føreet sådant køretøj, hvis føreren under tilsidesættelse af væsentlige hen-syn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting ellerfremkaldt fare herfor.Betinget frakendelse af førerretten er en obligatorisk retsfølge. Hvisføreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerhe-den har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor, skalførerretten således frakendes betinget.Med udtrykket ”under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdsels-sikkerheden” sigtes der ifølge forarbejderne til bestemmelsen (Folke-tingstidende 1974-75, 2. samling, tillæg A, spalte 1995 ff) for det førstetil tilfælde, hvor grundlæggende og sikkerhedsmæssigt betydningsfuldefærdselsregler er tilsidesat, og for det andet til situationer, hvor kørslen– selv om der ikke er tale om overtrædelse af fundamentale færdsels-regler – må karakteriseres som hensynsløs, hasarderet eller chancepræ-get.I overensstemmelse hermed anvendes bestemmelsen i praksis navnlig isager om manglende overholdelse af vigepligtsreglerne, herunder frem-kørsel for rødt lys, om uforsvarlige overhalinger og om aggressiv kør-sel.73

Kravet om farefremkaldelse skal ifølge forarbejderne til bestemmelsenikke forstås som et krav om en konkret og aktuel fare. Det vil efter om-stændighederne være tilstrækkeligt, at overtrædelse af den pågældendefærdselsregel er egnet til at skabe en farlig situation, f.eks. ved overha-ling under overskridelse af dobbelte spærrelinjer.Om føreren har tilsidesat sådanne væsentlige hensyn til færdselssikker-heden, at der skal ske betinget førerretsfrakendelse, beror på en konkretvurdering. I denne vurdering skal det også indgå, om der foreligger for-mildende omstændigheder, f.eks. dårlige oversigtsforhold eller kørsels-fejl hos modparten, som kan begrunde, at føreren ikke kan anses for athave tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Det bemær-kes i den forbindelse, at selv om der ikke er tilstrækkeligt grundlag forat frakende førerretten betinget, vil den pågældende typisk fortsat værestrafskyldig i henhold til færdselsloven, f.eks. på grund af overtrædelseaf vigepligtsreglerne, og disse forseelser vil for de flestes vedkommen-de medføre klip i kørekortet, jf. færdselslovens § 125, stk. 2.Er der omvendt tale om, at tilsidesættelsen af væsentlige hensyn tilfærdselssikkerheden er sket på en særlig hensynsløs måde, f.eks. vedforsætlig fremkørsel for rødt lys, skal førerretten frakendes ubetinget istedet for betinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5.Hvis førerretten frakendes betinget, skal den pågældende inden for enfrist, der fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende køreprøve.Førerretten inddrages, hvis prøven ikke bestås, jf. § 60, stk. 3.Hvis en forseelse omfattet af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, bliverbegået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af kørekort,træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse, jf. § 127.Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre motordrevet køre-tøj, hvortil der kræves kørekort, indtil særlig køreundervisning er gen-nemført, og kontrollerende køreprøve er bestået.4.2. Justitsministeriets overvejelserSager om overtrædelse af færdselsloven, hvor der bliver spørgsmål ombøde og frakendelse af førerretten eller kørselsforbud, bør efter Justits-ministeriets opfattelse kun kunne afgøres ved udenretlig vedtagelse afbødeforelæg, hvis der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage,74

at overtrædelsen er af en sådan karakter, at den skal medføre en fraken-delse eller et kørselsforbud.I tilfælde, hvor der er et sådant sikkert grundlag for førerretsfrakendelseeller kørselsforbud, bør der efter Justitsministeriets opfattelse imidlertidogså være adgang til at få sagen afgjort udenretligt, så borgeren ikke ernødsaget til at møde op i retten, selv om vedkommende erkender sigskyldig i sigtelsen og er enig i den påståede sanktion.Som det fremgår ovenfor under punkt 4.1.2, kan sager om anvendelseaf færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, ikke efter gældende ret afgøresved udenretlig vedtagelse af en bøde og betinget førerretsfrakendelseeller kørselsforbud.Om føreren har tilsidesat sådanne væsentlige hensyn til færdselssikker-heden, at der er grundlag for en betinget frakendelse af førerretten berorganske vist på en skønsmæssig vurdering, men efter Justitsministerietsopfattelse er der for visse ”typetilfælde” vedrørende færdselslovens §125, stk. 1, nr. 1, imidlertid en så fast retspraksis, at det må anses forretssikkerhedsmæssigt ubetænkeligt i disse situationer at tillade, at sa-gen kan afsluttes ved anvendelse af udenretlige vedtagelser og ikke kunved indenretlige vedtagelser eller ved dom. Retspraksis vedrørende deomhandlede ”typetilfælde” er beskrevet nærmere i bilag 3 til lovforsla-get.Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at det i de ”typetilfælde”vedrørende færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, som gennemgås neden-for, fremover skal være muligt at afgøre sagerne ved udenretlig vedta-gelse af en bøde og en betinget frakendelse (eller kørselsforbud).Det bemærkes, at selv om der i de pågældende ”typetilfælde” som ho-vedregel vil være grundlag for en betinget frakendelse af førerretten, såvil anklagemyndigheden altid skulle foretage en konkret vurdering af,om føreren ved den omhandlede kørsel har tilsidesat væsentlige hensyntil færdselssikkerheden og herved voldt skade på person eller ting ellerfremkaldt fare herfor.Anklagemyndigheden vil således bl.a. skulle vurdere, om der foreliggerformildende omstændigheder i sagen, f.eks. kørselsfejl hos andre trafi-kanter, som kan betyde, at forholdet falder uden for færdselslovens §75

125, stk. 1, nr. 1, så der ikke skal ske betinget frakendelse, men eventu-elt alene fastsættes en bødestraf og eventuelt klip i kørekortet.Anklagemyndigheden skal endvidere vurdere, om der foreligger skær-pende omstændigheder, f.eks. forsæt til at forvolde fare for andre, somkan begrunde en ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1,nr. 5, frem for en betinget frakendelse efter § 125, stk. 1, nr. 1.Et bødeforelæg med påstand om betinget frakendelse skal alene kunneanvendes, hvor det skønnes, at der er et sikkert grundlag for denne på-stand.Justitsministeriet forudsætter i den forbindelse, at politiet og anklage-myndigheden ved behandlingen af sagen sikrer sig, at alle relevante –herunder formildende – omstændigheder er belyst, og om nødvendigtforetager fornyet afhøring af den sigtede eller andre implicerede i sa-gen.Skønnes der herefter at være et sikkert grundlag for en betinget fraken-delse (eller kørselsforbud), kan anklagemyndigheden søge sagen afgjortudenretligt ved fremsendelse af et bødeforelæg med påstand om betin-get frakendelse (eller kørselsforbud). I forbindelse med bødeforelæggetskal den sigtede udtrykkeligt gøres opmærksom på, at sagen kan ind-bringes for retten, hvis han eller hun ønsker det, ligesom den sigtedeskal vejledes om, at han eller hun, inden vedkommende tager stilling tilspørgsmålet om vedtagelse, kan få bistand af en offentlig forsvarer, jf.herved færdselslovens § 119 b, jf. pkt. 4.1.1 ovenfor.Er der i den konkrete sag usikkerhed om, hvorvidt omstændighedernebør føre til en betinget frakendelse, men ønsker anklagemyndigheden atopretholde påstanden herom, vil sagen ikke kunne afgøres ved en uden-retlig vedtagelse, men vil skulle indbringes for retten.I gennemgangen neden for af de ”typetilfælde” vedrørende færdselslo-vens § 125, stk. 1, nr. 1, som foreslås omfattet af ordningen med uden-retlig vedtagelse af førerretsfrakendelser, er nævnt eksempler på for-mildende omstændigheder, som i givet fald vil skulle indgå i anklage-myndighedens vurdering af, om der er et tilstrækkeligt sikkert grundlagfor en påstand om betinget frakendelse. Endvidere er der i bilag 3 tillovforslaget eksempler fra retspraksis på sager, hvor der har foreliggetformildende omstændigheder.76

Justitsministeriet foreslår, at følgende færdselslovsovertrædelser omfat-tes af ordningen om udenretlig vedtagelse af betinget frakendelse imedfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1:1. Uagtsom fremkørsel for rødt lys, hvorved føreren forårsager færd-selsuheld jf. færdselslovens § 4, stk. 1Det fremgår af færdselslovens § 4, stk. 1, at trafikanter skal efterkommede anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkningpå kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller på anden måde, jf. § 95.Kørsel ud for rødt lys indebærer således en overtrædelse af færdselslo-vens § 4, stk. 1.Efter retspraksis sker der som hovedregel betinget frakendelse af fører-retten, hvis føreren uagtsomt kører frem for rødt lys og derved forårsa-ger færdselsuheld.Hvis der foreligger formildende omstændigheder, f.eks. hvis fremkørs-len er sket med lav hastighed, og lyskrydset er af særlig kompleks ka-rakter, kan dette efter omstændighederne medføre, at der ikke skal skebetinget frakendelse.Hvis fremkørslen for rødt lys er sket forsætligt, vil dette efter praksisofte medføre en ubetinget førerretsfrakendelse.2. Passage af jernbaneoverkørsel, hvorved føreren forårsager færd-selsuheld, jf. færdselslovens § 5, stk. 2Det fremgår af færdselslovens § 5, stk. 2, at trafikanter ikke må passerejernbaneoverkørsel, når 1) pligt til standsning er tilkendegivet ved sig-nalanlæg, 2) bomme er lukkede, eller medens bomme lukkes eller åb-nes, eller 3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.Hvis føreren overtræder § 5, stk. 2, og derved forårsager uheld, sker derefter retspraksis som hovedregel betinget frakendelse af førerretten.3. Vending, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. færdselslo-vens § 18, stk. 1Det bemærkes indledningsvis, at færdselslovens § 18, stk. 1, ikke om-fatter vending på motorvej eller motortrafikvej eller på til- eller frakør-selsvej til sådanne veje. For disse sager gælder færdselslovens § 46, stk.2, jf. nærmere punkt 9 nedenfor.77

Det fremgår af færdselslovens § 18, stk. 1, at kørende før vending ellerbakning skal sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempefor andre. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdeneikke tillader dette.Efter retspraksis sker der som hovedregel betinget frakendelse af fører-retten, hvis føreren foretager vending og derved forårsager færdsels-uheld.Hvis der foreligger formildende omstændigheder, f.eks. hvis der er taleom vending i et kryds med komplicerede oversigtsforhold, eller førereninden vendingen har holdt stille og orienteret sig grundigt, men allige-vel har overset modparten, eller der foreligger kørselsfejl eller lignendehos modparten, kan dette efter omstændighederne medføre, at der ikkeskal ske betinget frakendelse.4. Manglende iagttagelse af ubetinget vigepligt i form af hajtænder el-ler anden afmærkning, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf.færdselslovens § 26, stk. 2Det fremgår af færdselslovens § 26, stk. 2, at den kørende ved kørselind på eller over en vej har vigepligt for den kørende færdsel fra beggesider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet ved afmærk-ning i medfør af § 95.Overtræder en fører sin ubetingede vigepligt efter § 26, stk. 2, og der-ved forårsager færdselsuheld, medfører dette efter retspraksis som ud-gangspunkt en betinget frakendelse af førerretten.Hvis der foreligger formildende omstændigheder, kan dette medføre, atder ikke skal ske betinget frakendelse. Efter retspraksis undlades betin-get frakendelse f.eks. efter omstændighederne, hvis føreren har holdtstille bag hajtænderne eller alene er trillet ud over disse, og føreren haroverset modparten på grund af dårlige oversigtsforhold, som det ikkehar været nærliggende at forbedre ved at køre frem og orientere sigigen. Det samme gælder, hvis modparten har kørt væsentligt for hurtigteller har begået andre væsentlige kørselsfejl.

5. Manglende iagttagelse af ubetinget vigepligt ved udkørsel fra parke-ringsplads, over fortov eller lignende, hvorved føreren forårsager færd-selsuheld, jf. færdselslovens § 26, stk. 3Det fremgår af færdselslovens § 26, stk. 3, at der gælder ubetinget vi-gepligt ved udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller grundstykke,tankstation eller andet lignende område uden for vej, fra sti, gågade,markvej eller lignende og ved enhver udkørsel fra vej, der sker overfortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, derkøres ind på.Hvis en fører overtræder sin ubetingede vigepligt efter § 26, stk. 3, ogderved forårsager færdselsuheld, vil dette efter retspraksis som hoved-regel medføre en betinget frakendelse af førerretten.Hvis der foreligger formildende omstændigheder, kan dette medføre, atder ikke skal ske betinget frakendelse. Efter retspraksis undlades betin-get frakendelse f.eks. efter omstændighederne, hvis føreren umiddelbartfør udkørslen har holdt stille og har overset modparten på grund af dår-lige oversigtsforhold, eller hvis der foreligger kørselsfejl eller lignendehos modparten.6. Manglende iagttagelse af vigepligt ved højresving, hvorved førerenforårsager færdselsuheld med medkørende cyklist eller knallertfører, jf.færdselslovens § 26, stk. 6Af færdselslovens § 26, stk. 6, fremgår det bl.a., at kørende ved sving-ning til højre ikke må være til ulempe for cyklister og knallertkørere,der kører lige ud.Hvis føreren uden at standse op svinger til højre og derved forårsagersammenstød med en medkørende cyklist eller knallertfører, medførerdette efter retspraksis normalt en betinget frakendelse af førerretten.Hvis der foreligger formildende omstændigheder, kan dette medføre, atder ikke skal ske betinget frakendelse. Som eksempel på formildendeomstændigheder kan nævnes tilfælde, hvor føreren er svinget megetlangsomt samtidig med, at han eller hun har orienteret sig bagud udenat se modparten, eller hvor der foreligger kørselsfejl eller lignende hosmodparten eller komplicerede oversigtsforhold. I tilfælde, hvor mod-parten bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade ved uheldet, vil dogkun helt specielle forhold føre til, at frakendelse undlades.79

7. Manglende iagttagelse af vigepligt ved venstresving, hvorved førerenforårsager færdselsuheld, jf. færdselslovens § 26, stk. 6Efter færdselslovens § 26, stk. 6, må kørende ikke svinge til venstre, førdet kan ske uden ulempe for modkørende færdsel.Hvis en fører forårsager uheld ved venstresving, vil dette efter retsprak-sis normalt medføre en betinget frakendelse af førerretten.Betinget frakendelse undlades dog i visse tilfælde, når der foreliggerformildende omstændigheder, f.eks. hvis føreren på en vej i tættere be-bygget område har holdt stille før svingningen eller har kørt ganskelangsomt frem, men alligevel har overset modparten, eller der forelig-ger grovere kørselsfejl eller lignende hos modparten.8. Påkørsel af gående i et fodgængerfelt, jf. færdselslovens § 27, stk. 6og 7Ved fodgængerfelt på steder, hvor færdslen reguleres af politi eller vedsignalanlæg, skal den kørende, selv om han eller hun i øvrigt ifølge sig-nalet eller politiets tegngivning kan passere fodgængerfeltet, efter færd-selslovens § 27, stk. 6, holde tilbage for gående, som befinder sig i fel-tet på vej over kørebanen. Er et sådant fodgængerfelt beliggende vedvejkryds, skal den kørende, som efter svingning i krydset skal passerefeltet, køre med passende lav hastighed og om nødvendigt standse for atlade de gående passere, som befinder sig i fodgængerfeltet eller er påvej ud i dette.Det fremgår endvidere af færdselslovens § 27, stk. 7, at kørende, somnærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse hastig-heden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som be-finder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om nød-vendigt standse for at lade de gående passere.Efter retspraksis sker der som udgangspunkt betinget frakendelse afførerretten, hvis føreren påkører gående, som går ud for grønt lys i etlysreguleret fodgængerfelt. Sker påkørslen i et ikke-lysreguleret fod-gængerfelt, sker der ligeledes normalt betinget frakendelse, hvis fod-gængeren er gået ud i feltet i normalt tempo.Hvis der foreligger formildende omstændigheder, f.eks. fordi fodgæn-geren har udvist egen skyld ved at gå ud for rødt lys eller på anden må-80

de ikke har optrådt påregneligt, kan dette efter omstændighederne med-føre, at der ikke skal ske betinget frakendelse.9. Bakning i nødsporet på motorvej og i nødsporet på tilkørsels- og fra-kørselsvej til sådan vej, jf. færdselslovens § 46, stk. 2Det fremgår af færdselslovens § 46, stk. 2, at det på motorvej og på til-kørsels- eller frakørselsvej til sådan vej ikke er tilladt at foretage ven-ding eller bakning.Foretager en fører bakning i nødsporet på en motorvej eller i nødsporetpå en tilkørsels- eller frakørselsvej til sådan vej, medfører dette efterretspraksis som hovedregel betinget frakendelse af førerretten.Hvis der foreligger formildende omstændigheder, vil betinget fraken-delse efter retspraksis dog i særlige tilfælde kunne undlades, f.eks. hvorbakningen er sket over kort afstand med lav hastighed på et sted medgode oversigtsforhold, klart vejr og ringe trafik, og hvor kørslen ikkehar været til gene for andre trafikanter.Overtrædelser af § 46, stk. 2, der vedrører bakning på kørebanen påmotorvej eller vending på motorvej med efterfølgende kørsel mod kør-selsretningen anses derimod efter retspraksis som udgangspunkt for atvære af en sådan grovhed, at føreren kan siges at have kørt på særlighensynsløs måde, således at førerretten skal frakendes ubetinget, jf.færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5.Efter Justitsministeriets opfattelse bør den foreslåede ordning om ad-gang til udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse derfor begrænsestil de overtrædelser af § 46, stk. 2, som omhandler bakning i nødsporetpå motorvej eller i nødsporet på tilkørsels- og frakørselsvej til sådanvej.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10-14.5. Domsmænds medvirken i sager om kørsel uden at have erhvervet fø-rerret5.1. Gældende ret5.1.1 Færdselslovens § 119En sag om overtrædelse af færdselsloven behandles som øvrige straffe-sager ved domstolene, medmindre sagen kan afgøres med vedtagelseefter færdselslovens § 119 a, jf. punkt 4 ovenfor.81

Efter færdselslovens § 119, stk. 2, medvirker domsmænd i sager, hvorder bliver spørgsmål om højere straf end bøde, om ubetinget førerrets-frakendelse efter § 126, stk. 1, nr. 5 (forsætligt har voldt skade på an-dres person eller ting eller nærliggende fare herfor eller i øvrigt har førtmotordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde), eller som skønnes atvære af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentliginteresse.Dog medvirker der efter færdselslovens § 119, stk. 3, ikke domsmænd isager, som behandles som tilståelsessager efter retsplejelovens § 831,sager om spirituskørsel, sager om kørsel med euforiserende stoffer mv.i blodet og sager om kørsel i frakendelsestiden. Begrundelsen herfor er,at sådanne typer af sager sjældent vil give anledning til bevistvivl ellerproblemer med hensyn til sanktionsfastsættelsen. Den tvivl, der kanopstå i forbindelse med bevisførelsen, vil i almindelighed være af me-get teknisk karakter, og sagerne afgøres efter faste retningslinjer, hvil-ket taler for, at domsmænds medvirken ikke er nødvendig.5.1.2. Kørsel uden at have erhvervet førerretEfter færdselslovens § 56, stk. 1, må motorkøretøj kun føres af en per-son, der har erhvervet kørekort. Traktor og motorredskab må kun føresaf personer, der har erhvervet kørekort til bil eller særligt kørekort tiltraktor, jf. § 62, stk. 1. Det følger af § 63 a, at stor knallert kun må føresaf personer, der har erhvervet kørekort til bil eller motorcykel.Overtrædelse af de nævnte bestemmelser straffes efter færdselslovens §117 d, stk. 2, med bøde eller under skærpende omstændigheder medfængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde for overtrædelse af § 56,stk. 1, og § 63 a tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået ellertilsigtet økonomisk fordel. Er overtrædelsen af § 56, stk. 1, begået un-der kørsel med et køretøj omfattet af § 43, stk. 1 eller 2 (busser og last-biler), udmåles en skærpet bøde.Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstan-de mv. i færdselssager, at anklagemyndighedens påstande i sager omovertrædelse af § 56, stk. 1, og § 63 a, for tiden er følgende:1. gang2. gang3. gang5.000 kr. i bøde6.000 kr. i bøde7.500 kr. i bøde82

Der gælder særlige takster for personer under 18 år og ved formildendeomstændigheder, f.eks. at den pågældende har modtaget et ikke uvæ-sentligt antal køretimer eller har erhvervet kørekort til en anden katego-ri. Der gælder desuden særlige takster for overtrædelse af § 62, stk. 1,om kørsel med traktor og motorredskab uden at have erhvervet førerret.5.2. Justitsministeriets overvejelserBevisførelsen i sager om kørsel uden at have erhvervet førerret vil ty-pisk bestå i en konstatering af, at den tiltalte har ført et motordrevet kø-retøj, hvortil der kræves kørekort, og at den tiltalte ikke har erhvervetførerret til det pågældende køretøj.Det er Justitsministeriets opfattelse, at de samme hensyn, som liggerbag de gældende særregler om domsmænds manglende medvirken isager om spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden mv., også gør siggældende i sager om kørsel uden at have erhvervet førerret. Der børderfor ved spørgsmålet om domsmænds medvirken også gælde desamme regler for denne type af sager.På den baggrund foreslås, at domsmænd uanset strafpåstanden ikkemedvirker i sager om kørsel uden at have erhvervet førerret efter færd-selslovens § 56, stk. 1 (med motorkøretøj), § 62, stk. 1 (med traktor ogmotorredskab), og § 63 a (med stor knallert).Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 9.6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.…7. Hørte myndigheder mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos:83

Advokatrådet, Alkoholpolitisk Landsråd, Centralforeningen af Taxifor-eninger i Danmark, Dansk Cyklist Forbund, Danske Advokater, DanskeKørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd (DMC), Dan-ske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køre-skole Forening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik (DTL),Dansk Vejforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI –Organisation for erhvervslivet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTU Transport,Fagligt Fælles Forbund, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Ankla-gere, Foreningen for Trafikofre, Foreningen Liv og Trafik, Institut forMenneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Landsforeningenaf Forsvarsadvokater, MC-Touring Club Danmark, Motorcykelbran-chens Landsforbund, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, præsi-denten for Vestre Landsret, præsidenten for Østre Landsret, præsiden-terne for samtlige byretter, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,Rigspolitichefen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafikog Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet.8. Sammenfattende skema…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (færdselslovens § 30, 2. pkt.)I færdselslovens §§ 28 og 29 findes en række almindelige bestemmelserom standsning og parkering. Overtrædelse af standsnings- og parke-ringsrestriktionerne i §§ 28 og 29 straffes i medfør af færdselslovens §118, stk. 1 og 2, med en skærpet bøde.I færdselslovens § 30 findes en bestemmelse, der undtager en rækkekøretøjer fra de generelle bestemmelser om standsning og parkering i§§ 28 og 29. Det fremgår af § 30, 1. pkt., at §§ 28 og 29 ikke gælder forkøretøj, der anvendes ved vejarbejde, såfremt standsning eller parkeringer nødvendig af hensyn til arbejdet, og der træffes fornødne sikkerheds-foranstaltninger. Det samme gælder efter § 30, 2. pkt., standsning ellerparkering, der foretages af politi, redningsberedskab eller rednings-84

korps.§ 30 finder kun anvendelse, når det af hensyn til det pågældende arbej-de er nødvendigt at standse eller parkere i strid med § 28 eller § 29. Be-stemmelsen i § 30, 2. pkt., giver således ikke politi, brandvæsen ellerredningskorps adgang til i almindelighed at standse eller parkere i stridmed gældende standsnings- eller parkeringsforbud. Bestemmelsen eranalogt anvendelig i de tilfælde, hvor standsnings- eller parkeringsfor-bud ikke følger af § 28 eller § 29, men er gennemført ved afmærkningeller lokal bekendtgørelse efter færdselslovens § 92, stk. 1 og 3, jf. § 92c, stk. 4.Da Kriminalforsorgen i forbindelse med transport af arrestanter og af-sonere kan have et behov svarende til politiets for at kunne foretagestandsning og parkering på steder, hvor dette efter færdselslovens reglerikke er tilladt, foreslås det at udvide færdselslovens§ 30, 2. pkt.,så og-så Kriminalforsorgens institutioner kan undtages fra standsnings- ogparkeringsrestriktionerne i færdselslovens §§ 28 og 29. Det forudsættes,at bestemmelsen – ligesom det er tilfældet i dag – vil kunne anvendesanalogt ved standsnings- og parkeringsforbud tilkendegivet ved af-mærkning, jf. færdselslovens § 4, stk. 1.Anvendelse af den foreslåede undtagelsesbestemmelse vil – i overens-stemmelse med hvad der i dag gælder for politiet mv. – forudsætte, atstandsningen eller parkeringen er nødvendig af hensyn til Kriminalfor-sorgens arbejde, og at der træffes fornødne sikkerhedsforanstaltninger.Til nr. 2 (færdselslovens §§ 60-60 e)Den foreslåede§ 60svarer til den gældende bestemmelse i færdselslo-vens § 60, stk. 1.Den foreslåede§ 60 a, stk. 1,og§ 60 a, stk. 2,om kontrollerende køre-prøve og A/T-kursus svarer til de gældende bestemmelser i færdselslo-vens § 60, stk. 2, 1. og 2. pkt.Med den foreslåede bestemmelse i§ 60 a, stk. 3,indføres en obligato-risk alkolåsordning som et vilkår for generhvervelse af førerretten efterubetinget frakendelse som følge af grove tilfælde af spirituskørsel. Be-stemmelsen omfatter de situationer, hvor en person er frakendt førerret-ten ubetinget som følge af spirituskørsel med en promille over 2,00 (el-85

ler en alkoholkoncentration i udåndingsluften på over 1,00 mg pr. literluft) eller gentagelsestilfælde af spirituskørsel, bortset fra anden-gangstilfælde med en promille på højst 1,20 (eller en alkoholkoncentra-tion i udåndingsluften på højst 0,60 mg pr. liter luft) efter et første-gangstilfælde med en promille på højst 2,00 (eller en alkoholkoncentra-tion i udåndingsluften på højst 1,00 mg pr. liter luft).Den obligatoriske alkolåsording indebærer, at personer, der er omfattetaf ordningen, i en periode på 2 år efter frakendelsestidens udløb (alko-låsperioden) kun kan generhverve førerretten ved at deltage i en alkolå-sordning, som bl.a. indebærer, at den pågældende skal lade en alkolåsinstallere i et køretøj, hvortil der kræves kørekort, og som den pågæl-dende er ejer eller bruger af. Personer, der ikke er ejer eller bruger af etsådant køretøj, vil ikke have mulighed for at generhverve førerretten ialkolåsperioden.Der vil blive knyttet visse vilkår til alkolåsordningen, herunder navnliget krav om, at deltagerne lader alkolåsen kontrollere med jævne mel-lemrum. Vedrørende fastsættelsen af de nærmere vilkår for deltagelse ialkolåsordningen henvises til bemærkningerne til den foreslåede be-myndigelsesbestemmelse i § 60 e, stk. 1, jf. nedenfor.Generhvervelse af førerretten under den obligatoriske alkolåsordningkræver endvidere, at vedkommende har gennemført et A/T-kursus ogbestået en kontrollerende køreprøve.Bestemmelsen i§ 60 a, stk. 3, 2. pkt.,indebærer, at deltagere, der ikkeoverholder ordningens vilkår, kan få inddraget førerretten i den reste-rende del af alkolåsperioden. En afgørelse om inddragelse af førerrettenkan forlanges indbragt for domstolene efter reglerne i straffelovens §78, stk. 3, jf. bestemmelsen i§ 60 a, stk. 3, sidste pkt.Der henvises i øvrigt til punkt 3.2.5 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Den foreslåede§ 60 bsvarer til den gældende bestemmelse i færdsels-lovens § 60, stk. 3.Den foreslåede§ 60 com kørselsforbud svarer til den gældende be-stemmelse i § 60 a, stk. 1-4. I stk. 3, nr. 3, er henvisningen til § 126,86

stk. 1, nr. 8 og 10, dog ændret til nr. 10 og 12 som en konsekvens aflovforslagets § 1, nr. 17.Den foreslåede§ 60 dindebærer, at den, der har fået førerretten inddra-get midlertidigt eller endeligt, har pligt til at aflevere sit kørekort til po-litiet. Bestemmelsen omfatter både den situation, hvor en person harmistet førerretten som følge af betinget eller ubetinget frakendelse, ogden situation, hvor førerretten er inddraget som følge af et kørselsfor-bud. Herudover omfatter bestemmelsen den situation, hvor en førerret,der er generhvervet under alkolåsordningen i medfør af enten den fore-slåede § 60 a, stk. 3, eller § 132 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 ognr. 20, inddrages som følge af, at ordningens vilkår ikke overholdes.Bestemmelsen erstatter de gældende bestemmelser i færdselslovens §60, stk. 5, og § 60 a, stk. 5.Den foreslåede§ 60 eer en bemyndigelsesbestemmelse, der istk. 1gi-ver justitsministeren hjemmel til administrativt at fastsætte regler omindholdet og gennemførelsen af den kontrollerende køreprøve, A/T-kursus, den foreslåede obligatoriske alkolåsordning og den særlige kø-reundervisning i forbindelse med kørselsforbud. Stk. 1 erstatter de gæl-dende bestemmelser i færdselslovens § 60, stk. 4, og § 60 a, stk. 6.De kommende administrativt fastsatte regler om den obligatoriske alko-låsordning vil navnlig dreje sig om regler for, hvilke krav alkolåsen oginstallationen af denne skal opfylde, og regler om kontrol med opfyl-delsen af disse krav samt vilkår om løbende kontrol af alkolåsen. Dervil endvidere skulle fastsættes nærmere regler om, hvilke myndighederder skal administrere ordningen og regler for, hvornår personer kanudelukkes fra ordningen som følge af vilkårsovertrædelser med denvirkning, at førerretten inddrages i den resterende del af alkolåsperio-den.I§ 60 e, stk. 2,bemyndiges justitsministeren til at fastsætte bestem-melser om inddragelse af førerretten. Bestemmelsen erstatter den gæl-dende bemyndigelse i færdselslovens § 60, stk. 4, til at fastsætte be-stemmelser om inddragelse af førerretten i forbindelse med betingetfrakendelse af førerretten. Herudover indebærer stk. 2, at justitsministe-ren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om inddragelse af fører-retten i forbindelse med den foreslåede obligatoriske alkolåsordning i §60 a, stk. 3.87

§ 60 e, stk. 3,indeholder en bemyndigelse til, at justitsministeren kanfastsætte bestemmelser om betaling af et gebyr for deltagelse i den ob-ligatoriske alkolåsordning.Som anført under punkt 3.2.3 og 3.2.6.4 i de almindelige bemærknin-ger, er det forudsat, at den obligatoriske alkolåsordning skal finansieresved brugerbetaling. Fastsættelsen af gebyret vil derfor ske på baggrundaf de faktiske meromkostninger, som den obligatoriske alkolåsordningmedfører for de offentlige myndigheder, der skal administrere ordnin-gen.Til nr. 3 (færdselslovens § 62, stk. 3)Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2.Til nr. 4 (færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1)Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2.Til nr. 5 og 6 (færdselslovens § 118, stk. 3-5)Færdselslovens § 118, stk. 3-5, indeholder visse regler om en skærpetbødeudmåling i sager om hastighedsovertrædelser. Disse udmålingsreg-ler finder anvendelse ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§42 og 43. I § 42 findes bl.a. de generelle hastighedsbegrænsninger,mens § 43 omhandler hastighed for særlige typer af køretøjer.§ 42, stk. 4 og 5, indeholder hjemmel til, at der under visse betingelserkan fastsættes lokale hastighedsgrænser, som er højere eller lavere endde generelle hastighedsgrænser. Afgørelse herom træffes af politiet ef-ter forhandling med vejbestyrelsen eller vejmyndigheden efter retnings-linjerne i færdselslovens § 92 a, stk. 2, og cirkulære nr. 72 af 5. juli1985 om lokale hastighedsbegrænsninger.Afgørelser om lokale hastighedsbegrænsninger skal efter færdselslo-vens § 92 c, stk. 4, tilkendegives ved autoriseret afmærkning, medmin-dre bestemmelserne håndhæves af politiet på stedet. De nærmere reglerom afmærkning og anvendelsen heraf findes i bekendtgørelse nr. 784 af6. juli 2006 om vejafmærkning og bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli2006 om anvendelse af vejafmærkning.88

Med henblik på at præcisere, at udmålingsreglerne i færdselslovens §118, stk. 3-5, også gælder ved overtrædelser af lokale hastighedsgræn-ser fastsat i medfør af færdselslovens § 42, stk. 4 og 5, og som er til-kendegivet ved færdselstavler eller anden afmærkning, foreslås§ 118,stk. 3-5,ændret således, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af be-stemmelserne, at sådanne overtrædelser er omfattet.Med forslaget bringes udmålingsreglerne i færdselslovens § 118, stk. 3-5, endvidere ordlydsmæssigt i overensstemmelse med frakendelsesreg-lerne i § 125, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2, nr. 5, samt den foreslåede be-stemmelse i § 126, stk. 1, nr. 8, om ubetinget frakendelse af førerrettenved særligt grove hastighedsovertrædelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.Det bemærkes endelig for god ordens skyld, at udmålingsreglerne ifærdselslovens § 118, stk. 3-5, også forudsættes anvendt på vilkårsbe-stemte hastighedsgrænser efter færdselslovens § 43, stk. 7. Af sidst-nævnte bestemmelse fremgår det, at der ved registrering eller godken-delse af et motordrevet køretøj kan fastsættes en særlig, lavere hastig-hedsgrænse, såfremt køretøjets konstruktion nødvendiggør dette. Ipraksis fastsættes vilkårsbestemte hastighedsgrænser f.eks. i forbindelsemed særtransporter.Til nr. 7 (færdselslovens § 118, stk. 6)Det foreslås at forhøje strafferammen i færdselslovens§ 118, stk. 6,fra1 års fængsel til fængsel i 1 år og 6 måneder.Med forslaget forudsættes det, at straffen efter § 118, stk. 6, i normaltil-fælde fastsættes til fængsel i 30 dage. En skærpende omstændighed,som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet,kan f.eks. være, at gerningsmanden tidligere er straffet for særlig hen-synsløs kørsel eller anden risikobetonet kørsel, som har været udtrykfor en betydelig uansvarlig trafikadfærd.Straffen forudsættes at stige til fængsel i minimum 40 dage, hvis der iforbindelse med den særlig hensynsløse kørsel har foreligget en kombi-nation af flere grove overtrædelser af færdselsloven. Det kan f.eks. væ-re tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørsel over en læn-gere strækning med både betydelige hastighedsoverskridelser og kørselover for rødt lys eller kørsel venstre om helleanlæg i områder med89

mange trafikanter.Med forslaget forudsættes det endvidere, at straffen for kørsel omfattetaf færdselslovens § 118, stk. 6, kun under helt særligt formildende om-stændigheder nedsættes til en ren bødestraf.Der tilsigtes derimod ingen ændringer i det nugældende udgangspunktom, at frihedsstraffen i førstegangstilfælde efter omstændighederne kangøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, hvis der samtidig ud-måles en tillægsbøde. Det er dog hensigten, at fængselsstraffen somudgangspunkt kun skal kunne gøres helt eller delvis betinget i sager,hvor den pådømte kørsel ikke indebærer strafbare overtrædelser udover dem, der fremgår af færdselslovens § 118, stk. 1.Med forslaget understreges det endvidere, at anvendelsesområdet forfærdselslovens § 118, stk. 6, ikke er begrænset til grov kap- eller væd-deløbskørsel, grov chikanekørsel eller uforsvarlig kørsel under flugt frapolitiet. I princippet vil alle overtrædelser opregnet i færdselslovens §118, stk. 1, således efter omstændighederne kunne kvalificere kørslensom særlig hensynsløs, enten på grund af overtrædelsernes grovhed,antal eller indbyrdes sammenhæng.Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til nr. 8 og 9 (færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 3 og 4)Der foreslås visse ændringer af § 119, stk. 3, som indeholder regler om,at domsmænd ikke medvirker i visse nærmere angivne sager om over-trædelse af færdselsloven.Den foreslåede ændring i§ 119, stk. 3, nr. 3,er en konsekvens af detforeslåede nye nr. 4, jf. straks nedenfor.Det foreslås i§ 119, stk. 3, nr. 4,som noget nyt, at domsmænd uansetstrafpåstanden ikke skal medvirke i sager om kørsel uden at have er-hvervet førerret efter færdselslovens § 56, stk. 1 (med motorkøretøj), §62, stk. 1 (med traktor og motorredskab), og § 63 a (med stor knallert).Der henvises til punkt 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Til nr. 10 (færdselslovens § 119 a, stk. 2)90

Det foreslås, at proceduren i færdselslovens§ 119 a, stk. 1,om udenret-lig vedtagelse af bøde og førerretsfrakendelse også skal finde anvendel-se i forhold til visse ”typetilfælde” vedrørende færdselslovens § 125,stk. 1, nr. 1, om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikker-heden. Efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, skal føreren af et mo-tordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, betinget frakendes rettentil at føre et sådant køretøj, hvis føreren under tilsidesættelse af væsent-lige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller tingeller fremkaldt fare herfor.Den foreslåede ændring indebærer, at de ”typetilfælde” vedrørende §125, stk. 1, nr. 1, der opregnes nedenfor, fremover vil kunne søges af-gjort udenretligt ved et bødeforelæg med påstand om betinget fraken-delse af førerretten eller – hvis overtrædelsen bliver begået inden for deførste 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret – et kørselsforbud.Det foreslås, at adgangen til at søge sagen afgjort udenretligt skal gældei følgende tilfælde, hvis der skønnes at være et sikkert grundlag for be-tinget frakendelse af førerretten (eller kørselsforbud):- uagtsom fremkørsel for rødt lys, hvorved føreren forårsager færd-selsuheld,- passage af jernbaneoverkørsel, hvorved føreren forårsager færd-selsuheld,- vending, hvorved føreren forårsager færdselsuheld,- manglende iagttagelse af ubetinget vigepligt i form af hajtændereller anden afmærkning, hvorved føreren forårsager færdselsuheld,- manglende iagttagelse af ubetinget vigepligt ved udkørsel fra parke-ringsplads, over fortov eller lignende, hvorved føreren forårsagerfærdselsuheld,- manglende iagttagelse af vigepligt ved højresving, hvorved førerenforårsager færdselsuheld med medkørende cyklist eller knallertfø-rer,- manglende iagttagelse af vigepligt ved venstresving, hvorved føre-ren forårsager færdselsuheld,- påkørsel af gående i et fodgængerfelt, eller- bakning i nødsporet på motorvej eller i nødsporet på tilkørsels- ellerfrakørselsvej til sådan vej.Det bemærkes for god ordens skyld, at det fremover fortsat vil væremuligt i medfør af § 119 a, stk. 3, 2. pkt. – som efter forslaget fremoverbliver stk. 4, 2. pkt., – indenretligt at vedtage en bøde og en betinget91

frakendelse af førerretten eller et kørselsforbud i alle typer af sager omtilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. § 125,stk. 1, nr. 1, og ikke blot i de tilfælde som foreslås omfattet af § 119 a,stk. 2.Der henvises i øvrigt til punkt 4 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget samt bilag 3.Til nr. 11 (færdselslovens § 119 a, stk. 2, som bliver stk. 3)Efter færdselslovens§ 119 a, stk. 2– der som følge af forslaget i nr. 10ovenfor fremover bliverstk. 3– skal en tilkendegivelse efter § 119 a,stk. 1, indeholde en række af de samme oplysninger som et anklage-skrift, jf. retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2.Den foreslåede ændring indebærer, at disse krav til indholdet af tilken-delser også skal finde anvendelse ved tilkendegivelser om tilfælde ved-rørende § 125, stk. 1, nr. 1, som er omfattet af forslaget til nyt stk. 2 i §119 a (lovforslagets § 1, nr. 10).Til nr. 12 (færdselslovens § 119 a, stk. 3, 2. pkt., som bliver stk. 4, 2.pkt.)Den foreslåede ændring er redaktionel.Til nr. 13 (færdselslovens § 119 a, stk. 4, som bliver stk. 5)Efter færdselslovens§ 119 a, stk. 4– der som følge af forslaget i nr. 10ovenfor fremover bliverstk. 5– har udenretlige vedtagelser efter § 119a, stk. 1, og indenretlige vedtagelser efter § 119 a, stk. 3, samme virk-ning som en dom med hensyn til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning.Den foreslåede ændring indebærer, at det samme skal gælde ved tilken-degivelser om tilfælde vedrørende § 125, stk. 1, nr. 1, som er omfattetaf forslaget til nyt stk. 2 i § 119 a (lovforslagets § 1, nr. 10).Til nr. 14 (færdselslovens § 119 b)Efter færdselslovens§ 119 bskal politiet i forbindelse med tilkendegi-velser efter § 119 a, stk. 1, vejlede den sigtede om, at han eller hun, in-92

den vedkommende tager stilling til spørgsmålet om vedtagelse, kan fåbistand af en offentlig forsvarer.Den foreslåede ændring indebærer, at det samme skal gælde ved tilken-degivelser om tilfælde vedrørende § 125, stk. 1, nr. 1, som er omfattetaf forslaget til nyt stk. 2 i § 119 a (lovforslagets § 1, nr. 10).Til nr. 15 (færdselslovens § 124 a, stk. 3, 2. pkt.)Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2.Til nr. 16 (færdselslovens § 124 c, stk. 7)Det foreslås, at der i færdselslovens § 124 c, som indeholder hjemmeltil at opkræve forskellige gebyrer i forbindelse med udstedelse, fornyel-se og ombytning af kørekort, indsættes en ny hjemmel til at opkræve etgebyr på 100 kr. for at få ombyttet et kørekort med vilkår om alkolås tilet kørekort uden et sådant vilkår. Det foreslås endvidere, at beløbetprisreguleres én gang årligt.Til nr. 17 (færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7 og 8)Efter de gældende regler i færdselsloven kan overtrædelse af hastig-hedsgrænserne ikke i sig selv danne grundlag for ubetinget frakendelseaf førerretten.Forslaget til nyenr. 7 og 8i færdselslovens§ 126, stk. 1,indebærer, atkørsel med 200 km i timen eller derover fremover i sig selv vil kunnemedføre ubetinget frakendelse. Dette gælder, uanset at kørslen ikke isituationen har fremkaldt konkret fare for andre.Forslaget indebærer endvidere, at overskridelse af hastighedsgrænsernemed mere end 100 pct. som udgangspunkt ligeledes vil kunne medføreubetinget frakendelse af førerretten. Dette gælder dog kun, hvis hastig-heden samtidig har været på mere end 100 km i timen.Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til nr. 18 (færdselslovens § 127, 1. pkt.)93

Det foreslås, at ordningen om kørselsforbud fremover skal omfatte detilfælde, der måtte blive henført under færdselslovens § 126, stk. 2, jf.de foreslåede bestemmelser i § 126, stk. 1, nr. 7 og 8, vedrørende særliggrove hastighedsovertrædelser. Disse bestemmelser indebærer, at vissekvalificerede hastighedsovertrædelser i sig selv som udgangspunkt skalmedføre ubetinget frakendelse af førerretten.Forslaget betyder, at en særlig grov hastighedsovertrædelse, der efter §126, stk. 2, undtagelsesvis ikke medfører en ubetinget frakendelse efterde foreslåede bestemmelser, i stedet vil medføre et kørselsforbud (ogikke en betinget frakendelse), hvis hastighedsovertrædelsen er begåetinden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af kørekort.Også forhold omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5 eller 6, derpå grund af særlig formildende omstændigheder alene udløser en betin-get frakendelse, jf. § 126, stk. 2, foreslås omfattet af ordningen, såledesat et kørselsforbud træder i stedet for den betingede frakendelse, hvisforholdet er begået inden for 3 år efter førstegangserhvervelse af køre-kort.Til nr. 19 (færdselslovens § 127, sidste pkt.)Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2.Til nr. 20 (færdselslovens § 132 a)Medstk. 1i den foreslåede § 132 a indføres en frivillig alkolåsordningfor mindre grove tilfælde af spirituskørsel. Ordningen omfatter de situa-tioner, hvor en person er frakendt førerretten ubetinget som følge af spi-rituskørsel med en promille på højst 2,00 (eller en alkoholkoncentrationi udåndingsluften på højst 1,00 mg pr. liter luft) eller et andengangstil-fælde af spirituskørsel med en promille på højst 1,20 (eller en alkohol-koncentration i udåndingsluften på højst 0,60 mg pr. liter luft) efter etførstegangstilfælde med en promille på højst 2,00 (eller en alkoholkon-centration i udåndingsluften på højst 1,00 mg pr. liter luft).Øvrige tilfælde af spirituskørsel, der medfører en ubetinget frakendelseaf førerretten vil være omfattet af den obligatoriske alkolåsordning, jf. §60 a, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil og ipunkt 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.94

Den frivillige alkolåsordning indebærer, at personer omfattet af ordnin-gen kan generhverve førerretten 1 år før frakendelsestidens udløb, hvisde dels lader sig undersøge for et eventuelt behandlingskrævende alko-holmisbrug og – hvis et sådant konstateres – underkaster sig alkoholist-behandling, dels deltager i en alkolåsordning, der løber indtil 1 år efterudløbet af frakendelsestiden, dvs. i alt 2 år (alkolåsperioden).Det forudsættes, at personundersøgelsen skal foretages af Kriminalfor-sorgens personundersøgere. Personundersøgelsen skal primært fokuserepå, om vedkommende har et behandlingskrævende alkoholmisbrug.Konstateres der ved personundersøgelsen et behandlingskrævende al-koholmisbrug, er det som nævnt tillige et vilkår for deltagelse i alkolås-ordningen, at vedkommende tager imod et tilbud om alkoholistbehand-ling. Det foreslås, at alkoholistbehandlingen skal svare til den, personerkan modtage som vilkår for en betinget dom, jf. straffelovens § 57, stk.1, nr. 5, dvs. en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst1 års varighed.Personer, der har valgt at deltage i den frivillige alkolåsordning, er bun-det af ordningens vilkår indtil 1 år efter frakendelsestidens udløb. Deter således ikke muligt at træde ud af ordningen med den virkning, atden pågældende kan føre bil uden vilkår om alkolås efter frakendelses-tidens udløb. Udelukkes den pågældende fra alkolåsordningen som føl-ge af manglende overholdelse af ordningens vilkår, eller vælger denpågældende selv at afbryde sin deltagelse i ordningen, inddrages fører-retten administrativt med virkning indtil 1 år efter frakendelsestidensudløb.En afgørelse om inddragelse af førerretten kan i medfør af stk.1, sidstepkt., forlanges indbragt for domstolene efter reglerne i straffelovens §78, stk. 3.Stk. 2henviser til kravet om gennemførelse af A/T-kursus og beståelseaf kontrollerende køreprøve og de nærmere regler herom i § 60 a i lov-forslagets § 1, nr. 2. Reglerne finder således tilsvarende anvendelse vedgenerhvervelse af førerretten under den frivillige alkolåsordning.Istk. 3foreslå det, at personer, der får en ny ubetinget frakendelse afførerretten i det første år af alkolåsperioden (= det sidste år af fraken-delsestiden) for et andet forhold end spirituskørsel, ikke længere er om-95

fattet af den frivillige alkolåsordning. Dette gælder, uanset om den på-gældende på tidspunktet for den nye frakendelse har valgt at gener-hverve førerretten under alkolåsordningen. Den nye frakendelse vil – påsamme måde som i dag – medføre, at der fastsættes en ny, samlet fra-kendelsestid, og at vedkommende først kan generhverve førerretten ef-ter frakendelsestidens udløb.Har vedkommende nået at generhverve førerretten med vilkår om alko-lås inden den nye frakendelse, vil der ikke skulle gennemføres et A/T-kursus i forbindelse med generhvervelse efter den nye frakendelse.Stk. 4er en bemyndigelsesbestemmelse, der giver justitsministerenhjemmel til at fastsætte regler om indholdet og gennemførelsen af denfrivillige alkolåsordning, herunder den hertil knyttede undersøgelse foret behandlingskrævende alkoholmisbrug og eventuel alkoholistbehand-ling, samt om inddragelse af førerretten som følge af vilkårsovertrædel-ser, herunder afbrydelse af et vilkår om alkoholistbehandling.Stk. 5indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsættebestemmelser om betaling af et gebyr for deltagelse i den frivillige al-kolåsordning.Som anført under punkt 3.2.3 og 3.2.6.4 i de almindelige bemærknin-ger, er det forudsat, at den frivillige alkolåsordning skal finansieres vedbrugerbetaling. Fastsættelsen af gebyret vil derfor ske på baggrund afde faktiske meromkostninger, som den frivillige alkolåsordning medfø-rer for de offentlige myndigheder, der skal administrere ordningen,herunder omkostninger til foretagelse af personundersøgelser og kon-trol af, at deltagerne overholder ordningens vilkår.Der henvises i øvrigt til punkt 3.2.5 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 21 (færdselslovens § 133 a, stk. 1)Det følger af færdselslovens § 133 a, stk. 1, at der ved grove eller gen-tagne overtrædelser af færdselsloven kan ske konfiskation af det vedovertrædelsen anvendte motordrevne køretøj – eller af køretøjer, somejes af føreren – hvis konfiskation må anses for påkrævet for at fore-bygge yderligere færdselslovsovertrædelser.96

Vestre Landsret har i en afgørelse fra 2005 udtalt, at gentagelsesbegre-bet i færdselslovens § 133 a, stk. 1, må forstås i overensstemmelse medstraffelovens sædvanlige gentagelsesbegreb, hvilket indebærer, at flereovertrædelser til samtidig pådømmelse ikke kan betragtes som ”gentag-ne” overtrædelser. Lægges denne opfattelse til grund, kan antallet affærdselslovsovertrædelser således i sig selv kun danne grundlag forkonfiskation, hvis der foreligger mellemliggende afgørelser.Det foreslås at ændre§ 133 a, stk. 1,med henblik på at fastslå, at be-stemmelsens gentagelsesbegreb afviger fra strafferettens sædvanligegentagelsesbegreb. Forslaget indebærer således, at fakultativ konfiska-tion – hvis en sådan i øvrigt må anses for påkrævet for at forebyggeyderligere overtrædelser – skal kunne ske på baggrund af overtrædel-sernes antal, når flere overtrædelser er til samtidig pådømmelse, uansetat føreren ikke tidligere er straffet.Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til nr. 22 (færdselslovens § 133 a, stk. 2)Efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, skal konfiskation ske på obligato-risk grundlag, hvis ejeren har gjort sig skyldig i visse grove tilfælde afspirituskørsel eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkendestoffer mv., som medfører ubetinget frakendelse af førerretten, og denpågældende to gange tidligere inden for de seneste 3 år, før det nye for-hold er begået, har gjort sig skyldig i lignende forhold, der har medførtubetinget frakendelse af førerretten.Med forslaget tilnyt stk. 2i§ 133 audvides ordningens anvendelses-område, så konfiskation fremover skal være en obligatorisk følge i alletilfælde, hvor en fører inden for 3 år har begået tre overtrædelser, somhver især begrunder en ubetinget frakendelse af førerretten efter regler-ne i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1-6, eller de foreslåede nye be-stemmelser i nr. 7 og 8 (lovforslagets § 1, nr. 17) om ubetinget fører-retsfrakendelse ved særligt grove hastighedsovertrædelser.Den foreslåede ordning om obligatorisk konfiskation omfatter ikke deforhold, der alene som følge af førerens forstraffe eller antallet af for-hold til samtidig pådømmelse fører til en ubetinget frakendelse af fører-retten, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7-10 (fremover nr. 9-12).97

Med forslaget forudsættes det, at tre forhold omfattet af færdselslovens§ 126, stk. 1, nr. 1-6, eller de foreslåede nye bestemmelser i nr. 7 og 8begået inden for 3 år skal medføre obligatorisk konfiskation, uanset omforholdene er til samtidig pådømmelse, eller om der foreligger mellem-liggende afgørelser. Den foreslåede konfiskationsbestemmelses genta-gelsesbegreb skal således ikke forstås på samme måde som det sædvan-lige gentagelsesbegreb i straffelovens § 84, stk. 1.Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til nr. 23 og 24 (færdselslovens § 133 a, stk. 2, som bliver stk. 3)Forslaget indebærer, at der for så vidt angår spirituskørsel og overtræ-delse af færdselslovens § 54, stk. 2, indføres en særlig skærpet ordningom obligatorisk konfiskation, så konfiskation skal ske, hvis1. ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en pro-mille over 1,20 eller en alkoholkoncentration i udåndingsluftenover 0,60 mg pr. liter luft, der medfører ubetinget frakendelse af fø-rerretten, eller overtrædelse under skærpende omstændigheder af §54, stk. 2, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, og2. den pågældendes førerret på gerningstidspunktet var frakendt ube-tinget for et forhold som nævnt i nr. 1 begået inden for de seneste 3år før det nye forhold.Da det efter forslaget er en forudsætning for obligatorisk konfiskation,at det første forhold har givet anledning til en afgørelse om ubetingetfrakendelse, inden det andet forhold begås, vil to forhold til samtidigpådømmelse ikke i sig selv kunne give anledning til obligatorisk konfi-skation efter den skærpede regel.Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til nr. 25 og 26 (færdselslovens § 133 a, stk. 3 og 4, som bliver stk. 4og 5)De foreslåede ændringer er redaktionelle konsekvenser af forslaget omindførelse af en obligatorisk konfiskationsordning i tilfælde, hvor enfører inden for 3 år har begået tre overtrædelser, som hver især medfø-98

rer ubetinget frakendelse af førerretten (lovforslagets § 1, nr. 22).Til § 2Til nr. 1 (straffelovens § 241, 2. pkt.)Det foreslås at ændre straffelovens§ 241, 2. pkt.,så det udtrykkeligtfremgår af bestemmelsen, at det anses som en særlig skærpende om-stændighed, hvis uagtsomt manddrab begås i forbindelse med overtræ-delse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2.Med forslaget forudsættes det, at der i retspraksis sker en sådan forhø-jelse af strafudmålingsniveauet i sager om uagtsomt manddrab begået iforbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel, at straffeni normaltilfældene, der i dag ligger på fængsel i 10-12 måneder, frem-over forhøjes til fængsel i 16-18 måneder. Det forudsættes ligeledes, atuagtsomt manddrab begået i forbindelse med overtrædelse af færdsels-lovens § 54, stk. 1 eller 2, hæves til et tilsvarende niveau i normaltil-fældene.En skærpende omstændighed, som gør, at forholdet skal bedømmesstrengere end normalniveauet, kan – ligesom efter gældende ret – være,at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel, særlig hen-synsløs kørsel eller anden risikobetonet kørsel, som har medført betin-get eller ubetinget frakendelse af førerretten, og som har været udtrykfor betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj. Det vil ogsåkunne være en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden tidlige-re er straffet for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2.I tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløskørsel, hvor der har foreligget en kombination af flere grove overtræ-delser af færdselsloven, forudsættes det – ligesom efter gældende ret –at der fastsættes en straf, der er væsentlig strengere end det angivnenormalniveau på 16-18 måneders fængsel. Det kan f.eks. være tilfælde,hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere stræk-ning med både betydelige hastighedsoverskridelser og kørsel over forrødt lys eller kørsel venstre om helleanlæg i områder med mange trafi-kanter. Det samme gælder sager om uagtsomt manddrab, hvor forholdeter begået i forbindelse med spirituskørsel eller overtrædelse af færd-selslovens § 54, stk. 1 eller 2, og hvor kørslen samtidig kan karakterise-res som særlig hensynsløs.99

Det forudsættes endvidere, at der i de groveste tilfælde af uagtsomtmanddrab i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslo-vens § 54, stk. 1 eller 2, eller særlig hensynsløs kørsel – der som anførtunder punkt 3.4.2.2 i de almindelige bemærkninger i praksis har med-ført straffe på 2½ til 3 års fængsel – fremover skal føre til straffe på optil 5 års fængsel.Der henvises i øvrigt til punkt 3.4 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til nr. 2 (straffelovens § 249, 2. pkt.)Det foreslås at ændre straffelovens§ 249, 2. pkt.,på tilsvarende mådesom § 241, 2. pkt., så det også af denne bestemmelse udtrykkeligt frem-går, at overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, anses for ensærlig skærpende omstændighed i relation til sager om uagtsom betyde-lig legemsbeskadigelse.Med forslaget forudsættes det, at der i retspraksis sker en forhøjelse afstraffen i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i for-bindelse med spirituskørsel, særlig hensynsløs kørsel eller overtrædelseaf færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2. Det forudsættes således, at straf-fen forhøjes fra 2-5 måneders fængsel til omkring 6-8 måneders fæng-sel i normaltilfældene.Om strafskærpende omstændigheder henvises der til de specielle be-mærkninger til § 2, nr. 1 (straffelovens § 241, 2. pkt.). Det forudsættes,at der i de grove tilfælde af uagtsom betydelig legemsbeskadigelse be-gået i forbindelse med spirituskørsel, særlig hensynsløs kørsel ellerovertrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, idømmes straffe, derer markant højere end det angivne normalniveau på 6-8 måneders fæng-sel, og at straffen i de groveste tilfælde, der i dag ligger på 8 til 10 må-neders fængsel – også kommer op på et højere niveau.Der henvises i øvrigt til punkt 3.4 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til § 3

Det foreslås istk. 1,at loven – med undtagelse af reglerne om alkolåse,jf. nedenfor – træder i kraft den [….].For så vidt angår de foreslåede regler om alkolåse i lovforslagets § 1,nr. 2-4, 15-16, 19 og 20, foreslås det istk. 2, 1. pkt.,at bemyndige ju-stitsministeren til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet.Stk. 2, 2. pkt.,er en overgangsbestemmelse, der indebærer, at personer,som på tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne om denfrivilligeal-kolåsordning er frakendt førerretten ubetinget som følge af førstegangs-tilfælde af spirituskørsel med en promille i intervallet 1,21-2,00 ellerandengangstilfælde af spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-1,20 efter et førstegangstilfælde med en promille i intervallet 0,51-2,00,også vil være omfattet af den frivillige alkolåsordning. Disse personerfår således også mulighed for at generhverve førerretten med vilkår omalkolås mv., når der resterer højst 1 år af deres frakendelsestid, jf. her-ved lovforslagets § 1, nr. 20 (færdselslovens § 132 a).Reglerne om denobligatoriskealkolåsordning forudsættes derimod ik-ke at skulle finde anvendelse i forhold til personer, som på tidspunktetfor reglernes ikrafttrædelse er frakendt førerretten ubetinget.Istk. 3foreslås det, at det foreslåede nye nr. 4 i færdselslovens § 119,stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 9), hvorefter domsmænd ikke skal medvir-ke i sager om kørsel uden at have erhvervet førerret, skal finde anven-delse i sager af den nævnte art, hvor der efter lovens ikrafttræden rejsestiltale i første instans. Forslaget indebærer, at straffesager om kørseluden at have erhvervet førerret, hvor der inden lovens ikrafttræden errejst tiltale i første instans, færdigbehandles efter de hidtil gældenderegler, og appel sker i givet fald også efter de hidtil gældende regler.

§ 30.§§ 28 og 29 gælder ikke forkøretøj, der anvendes ved vejar-bejde, såfremt standsning ellerparkering er nødvendig af hensyntil arbejdet, og der træffes fornød-ne sikkerhedsforanstaltninger. Detsamme gælder standsning ellerparkering, der foretages af politi,redningsberedskab eller rednings-korps.§ 60.Politiet kan inddrage fører-retten, hvis den pågældende ikkelængere opfylder betingelserne forat få kørekort. Såfremt en personnægter at medvirke til de under-søgelser eller prøver, der er nød-vendige til afgørelse heraf, kanpolitiet straks inddrage førerret-ten. Spørgsmålet, om den pågæl-dende er afhængig af brug af eufo-riserende eller andre bevidstheds-påvirkende stoffer eller ikke erædruelig, kan forlanges indbragtfor domstolene. Indbringelsensker efter reglerne i straffelovens§ 78, stk. 3.Stk. 2.Har førerretten været fra-kendt ubetinget, kan retten efterfrakendelsestidens udløb kun gen-erhverves, såfremt en kontrolle-rende køreprøve bestås. Har fører-retten været frakendt ubetingetsom følge af spirituskørsel, kanretten kun generhverves, såfremt

2.§§ 60 og 60 aophæves og istedet indsættes:»§60.Politiet kan inddrage fø-rerretten, hvis den pågældendeikke længere opfylder betingel-serne for at få kørekort. Hvis enperson nægter at medvirke til deundersøgelser eller prøver, der ernødvendige til en afgørelse her-af, kan politiet straks inddrageførerretten. Spørgsmålet, om denpågældende er afhængig af brugaf euforiserende stoffer eller an-dre bevidsthedspåvirkende stof-fer eller ikke er ædruelig, kanforlanges indbragt for domstole-ne. Indbringelsen sker efter reg-lerne i straffelovens § 78, stk. 3.§ 60 a.Har førerretten været fra-kendt ubetinget, kan retten efterfrakendelsestidens udløb kungenerhverves, hvis en kontrolle-rende køreprøve bestås.102

ansøgeren forinden har gennem-ført kursus i alkohol og trafik(A/T-kursus) og har bestået enkontrollerende køreprøve. Køre-prøven kan aflægges før fraken-delsestidens udløb. Den praktiskeprøve kan dog tidligst aflægges 1måned før frakendelsestidens ud-løb. Har domfældte bestået en kø-reprøve efter det forhold, der gavanledning til tiltalen, skal kontrol-lerende prøve ikke aflægges, så-fremt prøven er bestået inden fordet sidste år før frakendelsestidensudløb og inden for det sidste år føransøgningen om generhvervelseaf kørekort. Beståelse af en køre-prøve fritager ikke for gennemfø-relse af A/T-kursus.Stk. 3.Er førerretten blevet fra-kendt betinget, skal føreren indenfor en frist, der fastsættes af poli-tiet, aflægge en kontrollerendekøreprøve. Er førerretten frakendtbetinget som følge af spirituskør-sel, skal føreren forinden havegennemført et kursus i alkohol ogtrafik (A/T-kursus). Førerretteninddrages, hvis den kontrollerendekøreprøve ikke bestås eller ved-kommende undlader at medvirketil den. Kontrollerende køreprøveskal dog ikke aflægges, hvis dom-fældte har bestået en køreprøveefter det forhold, der gav anled-ning til frakendelsen. Beståelse afen køreprøve fritager ikke for gen-nemførelse af A/T-kursus.Stk. 4.Justitsministeren fastsæt-ter bestemmelser om indholdet oggennemførelsen af A/T-kursernesamt om kontrollerende køreprøveog om inddragelse af førerretten imedfør af stk. 3.Stk. 5.Den, der midlertidigt ellerendeligt har mistet førerretten,skal aflevere sit kørekort til politi-et.§ 60 a.Er kørselsforbud pålagt imedfør af § 127 for forhold om-

Stk. 2.Har førerretten væretfrakendt ubetinget som følge afspirituskørsel, kan retten kungenerhverves, hvis ansøgeren hargennemført et kursus i alkoholog trafik (A/T-kursus) og deref-ter har bestået en kontrollerendekøreprøve.Stk. 3.Ved frakendelse somfølge af1) spirituskørsel med en promillepå over 2,00 eller en alkohol-koncentration i udåndingsluf-ten på over 1,00 mg pr. literluft eller2) gentagelsestilfælde af spiri-tuskørsel, bortset fra anden-gangstilfælde med en promil-le på højst 1,20 eller en alko-holkoncentration i udåndings-luften på højst 0,60 mg pr. li-ter luft,er generhvervelse i de første 2 årefter frakendelsestidens udløb(alkolåsperioden) endvidere be-tinget af, at ansøgeren deltager ien alkolåsordning, der varer ind-til udløbet af alkolåsperioden.Hvis vedkommende overtræderde vilkår for alkolåsordningen,som fastsættes i medfør af § 60e, stk. 1, kan førerretten inddra-ges med virkning for resten afalkolåsperioden. Spørgsmålet ominddragelse af førerretten kanforlanges indbragt for domstole-ne efter reglerne i straffelovens §78, stk. 3.Stk. 4.Kontrollerende køreprø-ve kan aflægges før frakendel-sestidens udløb. Den praktiskeprøve kan dog tidligst aflægges 1måned før frakendelsestidensudløb. I sager omfattet af stk. 3,hvor ansøgeren ikke deltager i enalkolåsordning, kan den prakti-ske prøve tidligst aflægges 1måned før alkolåsperiodens ud-løb.Stk. 5.Har domfældte beståeten køreprøve efter det forhold,103

fattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, 9eller 10, eller stk. 3, kan førerret-ten kun gengives, hvis føreren for-inden har gennemført fornyet,særlig køreundervisning og harbestået en kontrollerende køre-prøve.Stk. 2.Er kørselsforbud pålagt imedfør af § 127 for forhold om-fattet af § 125, stk. 1, nr. 8, eller§ 126, stk. 2, kan førerretten kungengives, hvis føreren forindenhar gennemført et A/T-kursus oghar bestået en kontrollerende kø-reprøve.Stk. 3.For at generhverve fører-retten skal fornyet, særlig køreun-dervisning være gennemført ogkontrollerende køreprøve bestået,hvis føreren inden for de første treår efter førstegangserhvervelse afførerret har begået en forseelse,for hvilken førerretten er frakendtubetinget1) i medfør af § 126, stk. 1, nr.5,2) som følge af, at føreren hargjort sig skyldig i flere for-hold, der hver for sig er om-fattet af § 125, stk. 1-3, og etaf forholdene er omfattet afstk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3 ogdette forhold er begået indenfor de første tre år efter før-stegangserhvervelse af fører-ret, eller3) som følge af, at føreren hargjort sig skyldig i forhold, derer omfattet af § 125, stk. 1,nr. 1-4, eller stk. 3, der med-fører en ubetinget frakendelseaf førerretten i medfør af§ 126, stk. 1, nr. 8 eller 10.Stk. 4.Særlig køreundervisningeller A/T-kursus skal gennemfø-res, og kontrollerende køreprøveskal aflægges, uanset om dom-fældte har bestået en køreprøveefter det forhold, der gav anled-ning til kørselsforbudet eller denubetingede frakendelse.

der gav anledning til tiltalen,skal kontrollerende prøve ikkeaflægges, hvis prøven er beståetinden for det sidste år før fra-kendelsestidens udløb og indenfor det sidste år før ansøgningenom generhvervelse af førerretten.I sager omfattet af stk. 3, hvoransøgeren ikke deltager i en al-kolåsordning, skal køreprøvenvære bestået inden for det sidsteår før ansøgningen om gener-hvervelse af førerretten. Beståel-se af køreprøve fritager ikke forgennemførelse af A/T-kursus.§ 60 b.Er førerretten blevet fra-kendt betinget, skal føreren in-den for en frist, der fastsættes afpolitiet, aflægge en kontrolleren-de køreprøve. Er førerretten fra-kendt betinget som følge af spiri-tuskørsel, skal føreren forindenhave gennemført et kursus i al-kohol og trafik (A/T-kursus).Førerretten inddrages, hvis denkontrollerende køreprøve ikkebestås, eller vedkommende næg-ter at medvirke til den. Kontrol-lerende køreprøve skal dog ikkeaflægges, hvis domfældte harbestået en køreprøve efter detforhold, der gav anledning tilfrakendelsen. Beståelse af en kø-reprøve fritager ikke for gennem-førelse af A/T-kursus.§ 60 c.Er kørselsforbud pålagt imedfør af § 127 for forhold om-fattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, 9eller 10, eller stk. 3, kan førerret-ten kun gengives, hvis førerenforinden har gennemført fornyet,særlig køreundervisning og harbestået en kontrollerende køre-prøve.Stk. 2.Er kørselsforbud pålagt imedfør af § 127 for forhold om-fattet af § 125, stk. 1, nr. 8, eller§ 126, stk. 2, kan førerretten kungengives, hvis føreren forinden104

har gennemført et kursus i alko-hol og trafik (A/Tkursus) og harbestået en kontrollerende køre-prøve.Stk. 3.For at generhverve fører-retten skal fornyet, særlig køre-undervisning være gennemførtog kontrollerende køreprøve be-stået, hvis føreren inden for deførste 3 år efter førstegangser-hvervelse af førerret har begåeten forseelse, for hvilken førerret-ten er frakendt ubetinget1) i medfør af § 126, stk. 1, nr.5,2) som følge af, at føreren hargjort sig skyldig i flere for-hold, der hver for sig er om-fattet af § 125, stk. 1-3, og etaf forholdene er omfattet afstk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, ogdette forhold er begået indenfor de første 3 år efter før-stegangserhvervelse af fører-ret, eller3) som følge af, at føreren hargjort sig skyldig i forhold,der er omfattet af § 125, stk.1, nr. 1-4, eller stk. 3, dermedfører en ubetinget fra-kendelse af førerretten imedfør af § 126, stk. 1, nr.10 eller 12.Stk. 4.Særlig køreundervisningeller A/T-kursus skal gennemfø-res, og kontrollerende køreprøveskal aflægges, uanset om dom-fældte har bestået en køreprøveefter det forhold, der gav anled-ning til kørselsforbuddet ellerden ubetingede frakendelse§ 60 d.Den, hvis førerret midler-tidigt eller endeligt er inddrageteller frakendt, skal aflevere sitkørekort til politiet.§ 60 e.Justitsministeren kanfastsætte bestemmelser om ind-holdet og gennemførelsen af denkontrollerende køreprøve, jf. §105

60 a, stk. 1 og 2, § 60 b og § 60c, stk. 1 og 2, kurset i alkohol ogtrafik (A/T-kurset), jf. § 60 a,stk. 2, og § 60 c, stk. 2, alkolås-ordningen, jf. § 60 a, stk. 3, ogden særlige køreundervisning, jf.§ 60 c, stk. 1.Stk. 2.Justitsministeren kanfastsætte bestemmelser om ind-dragelse af førerretten i medføraf § 60, § 60 a, stk. 3, og § 60 b.Stk. 3.Justitsministeren kanfastsætte bestemmelser om beta-ling af gebyr for deltagelse i al-kolåsordningen, jf. § 60 a, stk.3.«§ 62.---Stk. 2.---Stk. 3.§§ 56-60, bortset fra § 56,stk. 2, nr. 1, og stk. 4, og § 57, stk.1, gælder også med hensyn til kø-rekort til traktor (motorredskab).Kørekortet kan udstedes til perso-ner, der er fyldt 16 år.§ 118.Med bøde, jf. dog stk. 6,straffes den, der:1) overtræder § 3, stk. 1 og 2,§§ 4-8, § 9, stk. 1 og stk. 2,nr. 2-6, § 10, § 12, §§ 14-52,§ 54, stk. 3-5, § 55 a, stk. 1,§ 60, stk. 5, § 60 a, stk. 5,§ 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65,§ 67, § 70, stk. 1 og 2, § 72,§§ 74-75, §§ 80-81, § 82,§ 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88,§§ 97-99 og § 105,2) tilsidesætter vilkår for en til-ladelse i henhold til loven el-ler i henhold til forskrifter ud-stedt i medfør af loven eller3) undlader at efterkomme for-bud eller påbud, der er med-delt i henhold til loven eller ihenhold til forskrifter udstedti medfør af loven.Stk. 2. ---Stk. 3.Ved fastsættelsen af bøderfor overtrædelse af §§ 42 og 433.§ 62, stk. 3,affattes således:»Stk.3.§§ 56-60 e, bortset fra §56, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, § 57,stk. 1, og § 60 c, gælder ogsåmed hensyn til kørekort til trak-tor (motorredskab). Kørekortetkan udstedes til personer, der erfyldt 16 år.«4.I§ 118, stk. 1, nr. 1,ændres»§ 60, stk. 5, § 60 a, stk. 5,« til:»§ 60 d,«.

skal der tages hensyn til den gene-relle risikoforøgelse, som den på-gældende hastighedsovertrædelsemedfører. Ved hastighedsovertræ-delser på motorveje med en ha-stighedsgrænse på 100 km i timeneller derover udmåles en skærpetbøde. Der udmåles ligeledes enskærpet bøde ved hastighedsover-trædelser begået ved kørsel med1) biler med tilladt totalvægt påikke over 3.500 kg med til-koblet påhængsvogn, sætte-vogn eller registreringsplig-tigt påhængsredskab, herun-der campingvogn,2) lastbiler, hvis tilladte total-vægt overstiger 3.500 kg,3) busser, hvis tilladte totalvægtoverstiger 3.500 kg,4) vogntog bestående af de un-der nr. 2 og 3 nævnte køretø-jer og registreringspligtigepåhængs-køretøjer,5) ledbusser eller6) motorcykel med tilkoblet på-hængsvogn eller registre-ringspligtigt påhængsredskab.Stk. 4.Ved fastsættelsen af bøderfor overtrædelse af §§ 42 og 43,jf. stk. 3, skal det tillige indgå somen skærpende omstændighed, hvishastigheden har udgjort 140 km itimen eller derover.Stk. 5.Ved fastsættelse af bøderfor overtrædelse af §§ 42 og 43,jf. stk. 3, udmåles en særlig skær-pet bøde ved hastighedsovertræ-delser på andre veje end motorve-je, hvis hastighedsoverskridelsener på 30 pct. eller derover.Stk.6.Straf efter stk. 1 kan un-der de i § 126, stk. 1, nr. 5, nævn-te omstændigheder stige til fæng-sel indtil 1 år.Stk. 7-10---

3) vending, hvorved førerenforårsager færdselsuheld,jf. § 18, stk. 1,4) manglende iagttagelse afubetinget vigepligt i formaf hajtænder eller andenafmærkning, hvorved fø-reren forårsager færd-selsuheld, jf. § 26, stk. 2,5) manglende iagttagelse afubetinget vigepligt vedudkørsel fra parkerings-plads, over fortov ellerlignende, hvorved føre-ren forårsager færdsels-uheld, jf. § 26, stk. 3,6) manglende iagttagelse afvigepligt ved højresving,hvorved føreren forårsa-ger færdselsuheld medmedkørende cyklist ellerknallertfører, jf. § 26,stk. 6,7) manglende iagttagelse afvigepligt ved venstre-sving, hvorved førerenforårsager færdselsuheld,jf. § 26, stk. 6,8) påkørsel af gående i etfodgængerfelt, jf. § 27,stk. 6 eller 7, eller9) bakning i nødsporet påmotorvej eller i nødspo-ret på tilkørsels- ellerfrakørselsvej til sådanvej, jf. § 46, stk. 2.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.11.I§ 119 a, stk. 2,som bliverstk. 3, ændres »den i stk. 1nævnte tilkendegivelse« til: »til-kendegivelser efter stk. 1 og 2«.

betales 100 kr. Beløbet reguleresen gang årligt den 1. januar med2 pct. tillagt tilpasningsprocentenfor det pågældende finansår, jf.lov om en satsreguleringspro-cent. De herefter fremkomne be-løb afrundes til nærmeste med 10delelige kronebeløb. Justitsmini-steriet bekendtgør hvert år, hvil-ken regulering der skal findested.«§ 126.Føreren af et motordrevetkøretøj, hvortil der kræves køre-kort, skal ubetinget frakendes ret-ten til at føre et sådant køretøj,hvis føreren1) ---2) ---3) ---4) ---5) ---6) ---7) har gjort sig skyldig i flereforhold, der hver for sig eromfattet af § 125, stk. 1, nr.1-9, eller stk. 2 eller 3, dogsåledes at frakendelse for fle-re forhold alene omfattet af §125, stk. 1, nr. 6, kun skerubetinget, hvis forholdene erbegået i forbindelse med mereend ét kørselsforløb,8) tidligere er frakendt førerret-ten betinget og har begået etnyt forhold i prøvetiden,9) ---10) ---Stk. 2.---§ 127.Hvis en forseelse omfattetaf § 125, stk. 1, nr. 1-4, 8, 9 eller10, § 125, stk. 3, eller § 126, stk.2, jf. § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2,bliver begået inden for de første 3år efter førstegangserhvervelse afførerret, træder et kørselsforbud istedet for en betinget frakendelse.Ved et kørselsforbud inddragesførerens ret til at føre motordrevetkøretøj, hvortil der kræves køre-

kort, indtil særlig køreundervis-ning eller A/T-kursus, jf. § 60 a,stk. 1 og 2, er gennemført og kon-trollerende køreprøve er bestået.§ 132.Er retten til at føre motor-drevet køretøj i henhold til denneeller nogen tidligere lov frakendtnogen for længere tid end 3 år,kan spørgsmålet om generhver-velse af retten inden frakendelses-tidens udløb indbringes for dom-stolene. Indbringelsen sker efterreglerne i straffelovens § 78,stk. 3, og kan tidligst finde sted,når der er forløbet 3 år af fraken-delsestiden. Retten kan kun gen-gives, når ganske særlige om-stændigheder foreligger. Har ret-ten til at være fører tidligere væretfrakendt vedkommende ubetinget,kan gengivelse af førerretten in-den frakendelsestidens udløb kunske rent undtagelsesvis, og ind-bringelsen kan tidligst finde sted,når der er forløbet 6 år af fraken-delsestiden.Stk. 2.Såfremt der inden udløbetaf frakendelsestiden er sket forny-et frakendelse af førerretten, reg-nes de i stk. 1 nævnte frister forindbringelse af spørgsmålet omgenerhvervelse for domstolene fradatoen for den seneste dom, hvor-ved førerretten er frakendt denpågældende.

mindst 1 års varighed, hvis detved en undersøgelse konstateres,at vedkommende har et behand-lingskrævende alkoholmisbrug.Hvis vedkommende overtræderde vilkår for alkolåsordningen,som fastsættes i medfør af stk. 4,eller afbryder alkoholistbehand-lingen, kan førerretten inddragesmed virkning indtil 1 år efter ud-løbetaffrakendelsestiden.Spørgsmålet om inddragelse afførerretten kan forlanges ind-bragt for domstolene efter reg-lerne i straffelovens § 78, stk. 3.Stk. 2.§ 60 a, stk. 2, stk. 4, 1.og 2. pkt., og stk. 5, 1. pkt., fin-der tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Hvis en person somnævnt i stk. 1 i det sidste år affrakendelsestiden eller under enalkolåsordning efter stk. 1 fra-kendes førerretten for forhold,der ikke omfatter spirituskørsel,finder stk. 1 ikke længere anven-delse.Stk. 4.Justitsministeren kanfastsætte bestemmelser om ind-holdet og gennemførelsen af denalkolåsordning, som er nævnt istk. 1, herunder undersøgelsenfor et behandlingskrævende al-koholmisbrug og alkoholistbe-handlingen, samt om inddragelseaf førerretten i medfør af stk. 1.Stk. 5.Justitsministeren kanfastsætte bestemmelser om beta-ling af gebyr for deltagelse i deni stk. 1 nævnte alkolåsordning.«

af et motordrevet køretøj, hvortilder kræves kørekort, der ejes afden person, der har foretaget over-trædelsen, selv om køretøjet ikkeer anvendt ved overtrædelsen.22.I§ 133 aindsættes efter stk.1 som nyt stykke:»Stk.2.Konfiskation skal ske,hvis1) ejeren af køretøjet har gjortsig skyldig i et forhold, dermedfører ubetinget fraken-delse af førerretten efter §126, stk.1, nr. 1-8, og2) den pågældende to gangetidligere inden for de sene-ste 3 år, før det nye forholder begået, har gjort sig skyl-dig i forhold som nævnt inr.1, der normalt medførerubetinget frakendelse af fø-rerretten.«Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.Stk. 2.Konfiskation skal ske, hvis1) ejeren af køretøjet har gjortsig skyldig i spirituskørselmed en promille over 1,20 el-ler en alkoholkoncentration iudåndingsluften over 0,60 mgpr. liter luft, der medførerubetinget frakendelse af fø-rerretten, eller overtrædelseunder skærpende omstændig-heder af § 54, stk. 2, der med-fører ubetinget frakendelse afførerretten, og2) den pågældende to gange tid-ligere inden for de seneste 3år før, det nye forhold er be-gået, har gjort sig skyldig iforhold som nævnt i nr. 1, derhar medført ubetinget fraken-delse af førerretten.Stk. 3.Konfiskation efter stk. 2skal ske, selv om køretøjet ikke eranvendt ved den aktuelle overtræ-delse.Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 2 kanfraviges, når særlige grunde und-tagelsesvis taler herfor.23.I§ 133 a, stk. 2,som bliverstk. 3, indsættes efter »skal«:»endvidere«.

Notat om førerretsfrakendelse ved meget høje hastigheder1. IndledningJustitsministeriet har ved brev af 1. maj 2009 anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse om,hvorvidt der efter Rigsadvokatens opfattelse er behov for en stramning af reglerne om fø-rerretsfrakendelse ved meget høje hastigheder, herunder om der bør kunne ske ubetingetførerretsfrakendelse i sådanne eller lignende situationer.….2. Det retlige grundlag2.1. Færdselslovens regler om frakendelse ved hastighedsoverskridelseAf færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, fremgår, at føreren af et motordrevet køretøj, hvortilder kræves kørekort, skal betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis førerenhar overskredet de tilladte hastigheder efter færdselslovens §§ 42 og 43 a eller en andenhastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct.eller har kørt med en hastighed på 160 km i timen eller derover.Den faste overgrænse for betinget frakendelse på 160 km i timen eller derover blev indsat ifærdselsloven ved lov nr. 432 af 10. juni 2003, hvorved bl.a. hastighedsgrænsen ved kørselpå motorvej blev forhøjet til 130 km/t. Den generelle procentvise grænse for betinget fra-kendelse blev ved lov nr. 267 af 21. april 2004 nedsat fra 70 pct. til 60 pct.Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 432 af 10. juni 2003, at baggrunden for den fa-ste grænse på 160 km/t var et ønske om, at der skal ske betinget frakendelse ved en fast,øvre grænse, som skal gælde, uanset at den procentvise overskridelse på motorveje vil væ-re mindre end 70 pct. (som var den dagældende grænse for betinget frakendelse).Ubetinget frakendelse kan ske efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, hvoraf det fremgår,at føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, ubetinget skal frakendesretten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren forsætligt har voldt skade på andres person117

eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført motordre-vet køretøj på særlig hensynsløs måde.Anvendelsesområdet for § 126, stk. 1, nr. 5, om særlig hensynsløs kørsel svarer til den tid-ligere § 126, stk. 2, nr. 1, der er beskrevet således i forarbejderne til bestemmelsen (FT1974-1975, 2. samling, tillæg A, sp. 1996-1997):”Foruden tilfælde, hvor der foreligger forsætlig skadetilføjelse, f.eks. forsætlig på-kørsel, skal ubetinget frakendelse ske, hvor føreren forsætlig har fremkaldt nærlig-gende fare for skadetilføjelse eller i øvrigt har kørt på en særlig hensynsløs måde. Ensådan kørsel er karakteriseret ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet tilandres sikkerhed. I modsætning til, hvad der er tilfældet med hensyn til anvendelsenaf § 126, stk. 1, nr. 1, [nu § 125, stk. 1, nr. 1] stilles der således her altid krav om enkvalificeret form for tilregnelse. Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte kørsel, derretter sig mod at forulempe eller bringe en anden trafikant i fare (chikanekørsel), ha-sarderet kørsel, f.eks. for at unddrage sig forfølgning, hård og pågående kørsel, dermedfører konkret skadeforvoldelse eller farefremkaldelse, og som udføres med be-vidsthed om, at den fører til forulempelse eller farefremkaldelse, samt grove formerfor kapkørsel, flokkørsel og lignende ”chokkørsel”. Bestemmelsen vil også omfattekørsel med køretøjer uden eller med meget betydelig nedsat bremse- eller styreevneeller andre mangler, der kan føre til nærliggende risiko for andre trafikanter, når ri-sikoen har stået eller måttet stå føreren klart. I den foreslåede formulering liggerendvidere, at de følger, som kørslen har haft i form af personskade eller materielskade, ikke kan tillægges betydning. Om kørslen resulterer i sådanne skader, vil oftebero på tilfældige omstændigheder, som ikke har nogen virkelig sammenhæng medkørslens karakter. For så vidt angår personskade er forslaget på dette punkt næppeganske overensstemmende med de hidtil anlagte synspunkter, idet man efter gæl-dende praksis også i relation til frakendelsesspørgsmålet har lagt vægt på, om der ersket personskade af et sådant omfang, at der har været grundlag for at dømme foruagtsomt manddrab efter straffelovens § 241 eller uagtsom legemsbeskadigelse efterstraffelovens § 249. Man har imidlertid ikke fundet, at de hensyn til skadelidtes ogomgivelsernes reaktion, som må antages at ligge bag denne praksis, bør tillæggesafgørende betydning for valget mellem betinget og ubetinget frakendelse.”Retsudvalget tilsluttede sig disse synspunkter med følgende bemærkninger (FT 1974-1975,2. samling, tillæg B, sp. 966-967):”Hvad angår grænsen mellem de betingede og ubetingede tilfælde af frakendelse ef-ter det nye system, kan udvalget med hensyn til karakteriseringen af begrebet ”påsærlig hensynsløs måde” tilslutte sig de eksempler på en sådan kørsel, der er anført ilovforslagets bemærkninger, herunder at der kan blive tale om ubetinget frakendelseikke blot ved egentlig hasarderet kørsel, men også når en hård og pågående kørseltillige er farlig for andre og føreren må have været klar over dette. F.eks. må den, derkører med betydelig hastighed og gentagne gange negligerer vejkryds og fodgænge-re i fodgængerovergange, eller som i tæt trafik gentagne gange overskrider fuldt op-trukne spærrelinier, således at der herved opstår farlige situationer, som regel sigesat have kørt på særlig hensynsløs måde. Det samme gælder som anført i lovforsla-gets bemærkninger den, der anvender et køretøj uden eller med meget betydelig118

nedsat bremse- eller styreevne eller andre mangler, der kan føre til nærliggende risi-ko for andre trafikanter, når risikoen har stået eller måttet stå føreren klart.”Karakteristisk for den særlig hensynsløse kørsel er, at føreren bevidst sætter sig ud overhensynet til andres sikkerhed. Kørsel med en meget høj hastighed vil således efter en kon-kret vurdering af sagens omstændigheder kunne anses som særlig hensynsløs kørsel, ogsom det fremgår vil f.eks. ”den, der kører med betydelig hastighed og gentagne gange neg-ligerer vejkryds og fodgængere i fodgængerovergange” som regel have kørt på særlig hen-synsløs måde.Der er ikke holdepunkter i forarbejderne til bestemmelsen for at antage, at en overskridelseaf hastigheden med f.eks. 100 pct. i sig selv udgør særlig hensynsløs kørsel, selv om enhastighedsovertrædelse i denne størrelsesorden må antages at ville indgå som et væsentligtmoment i vurderingen.Der gælder således ikke – som for betinget frakendelse af førerretten – en bestemt øvregrænse for hastigheden, hvis overskridelse ”automatisk” udløser en ubetinget frakendelseaf førerretten.Det tilføjes, at der i tilfælde, hvor der foreligger to hastighedsovertrædelser på mere end 60pct. til samtidig pådømmelse, som udgangspunkt vil ske ubetinget frakendelse af førerret-ten efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7. Tilsvarende gælder, hvis forholdet er begået iprøvetiden for en betinget frakendelse, inden 3 år efter et pålagt kørselsforbud eller inden 5år efter udløbet af en tidligere ubetinget frakendelse, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 8,9 og 10.Endvidere vil der – selv om kørslen med for høj hastighed ikke kan karakteriseres somsærlig hensynsløs – i forbindelse med kørslen kunne være sket andre overtrædelser affærdselsloven, således at der tillige foreligger tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færd-selssikkerheden, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1. Dette vil i en situation, hvor der tilsamtidig pådømmelse foreligger en hastigheds-overskridelse på mere end 60 pct., som ud-gangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 126,stk. 1, nr. 7.I en sådan situation – dvs. med kørsel med for høj hastighed i kombination med andreovertrædelser af færdselsloven – vil der eventuelt også være grundlag for at henføre kørs-len under færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, med ubetinget frakendelse til følge, hvis kørs-len samlet set må anses for særlig hensynsløs.2.2. Straffelovens § 252, stk. 1

Ifølge straffelovens § 252, stk. 1, straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed ellerpå lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed medfængsel indtil 8 år.Straffelovens § 252, stk. 1, er et konkret faredelikt, som forudsætter, at der i det givne til-fælde har været fare for en anden persons liv eller førlighed. Det er således ikke tilstrække-ligt, at handlingen generelt set er farlig. Der skal have været person(er) til stede, som villekunne blive ofre i dette omfang, og dette skal være dækket af forsættet.I nyere tid er straffelovens § 252, stk. 1, i en række tilfælde blevet anvendt ved farlig bil-kørsel, og bestemmelsen må antages at kunne finde anvendelse ved væsentlige hastigheds-overskridelser, idet det dog som nævnt vil være en forudsætning for anvendelse af be-stemmelsen, at person(er) har været i konkret fare på grund af hastighedsoverskridelsen,og at føreren har haft det fornødne forsæt.Det vil således bero på en konkret vurdering, hvorvidt der i en given situation er grundlagfor at strafforfølge føreren for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved meget væ-sentlige hastighedsoverskridelser.3. RetspraksisFør indførelsen af de særlige regler om betinget frakendelse ved hastighedsoverskridelse ifærdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, var det hovedreglen i praksis, at betinget frakendelsenormalt skete, når hastigheden havde været dobbelt så høj som tilladt eller højere. Fraken-delsen skete efter bestemmelsen om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikker-heden, som i dag findes i færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til ”Den Kommenterede Færdselslov”, 1992, afHenrik Waaben m.fl., side 751 ff., samt til U 1989.287/1 Ø og U 1989.649/1 Ø.I dag følger det som ovenfor anført af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, at der skal skebetinget frakendelse, såfremt hastigheden overstiger den tilladte hastighed med mere end60 pct. eller 160 km i timen eller derover.Det vil herefter bero på en konkret vurdering, om en hastighedsoverskridelse, der liggervæsentligt over 60 pct. eller 160 km/t, i sig selv vil medføre, at førerretten frakendes ube-tinget efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, om særlig hensynsløs kørsel.Rigsadvokaten har fra politikredsene modtaget enkelte domme, der illustrerer domstolenesvurdering af dette spørgsmål, ligesom der er foretaget en gennemgang af nyere trykt rets-praksis på området.120

Fra retspraksis kan bl.a. nævnes nedenstående domme vedrørende færdselslovens § 126,stk. 1, nr. 5, idet det samtidig bemærkes, at tilgængelig praksis, der alene drejer sig om ha-stighedsovertrædelser, er sparsom.Retten i Hernings dom af 9. februar 2006 – kørt med en hastighed på 143 km/t i bymæssigbebyggelse, særlig hensynsløs kørsel, ubetinget frakendelse i 6 måneder:Tiltalte T blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 41, stk. 1, og § 42, stk. 1,nr. 1, ved at have ført en hyrevogn gennem bymæssig bebyggelse med en hastighed påmindst 143 km/t, selv om hastigheden ikke måtte overstige 50 km/t. T blev idømt en bødepå 5.500 kr. Retten fandt endvidere, at tiltalte havde ført køretøjet på særlig hensynsløsmåde, idet hastigheden havde oversteget den tilladte hastighed med 186 pct., og frakendteham førerretten i 6 måneder i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4 [nu nr. 5].Retten i Holstebros dom af 27. august 2007 – kørt med en hastighed på 116 km/t i bymæs-sig bebyggelse, særlig hensynsløs kørsel, ubetinget frakendelse i 6 måneder:Tiltalte T blev efter sin erkendelse fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 42,stk. 1, nr. 1, ved at have ført en varebil gennem bymæssig bebyggelse med en hastighed på117 km/t, selv om hastigheden ikke måtte overstige 50 km/t. T blev idømt en bøde på8.000 kr. og frakendt førerretten ubetinget i 6 måneder efter færdselslovens § 126, stk. 1,nr. 5.TfK 2008.828 V – hastighedsoverskridelse på 146 pct. i tættere bebygget område, ikkesærlig hensynsløs kørsel, betinget frakendelse:Tiltalte T, født 1968, erkendte sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr.1, ved først på aftenen at have ført en personbil i et tættere bebygget område med en ha-stighed på mindst 123 km/t, selv om hastigheden ikke måtte overstige 50 km/t. Anklage-myndigheden nedlagde påstand om ubetinget førerretsfrakendelse i medfør af færdselslo-vens § 126, stk. 1, nr. 5, jf. § 125, stk. 1, nr. 2 (nu nr. 3), subsidiært § 125, stk. 1, nr. 1. Tpåstod frifindelse for påstanden om ubetinget førerrets-frakendelse, idet han ikke forsætligthavde fremkaldt nærliggende fare for at volde skade på person eller ting, og idet han ikkehavde ført motorkøretøj på særlig hensynsløs måde. Byretten frakendte førerretten i 6 må-neder i medfør af § 126, stk. 1, nr. 5. Landsrettens flertal frakendte alene førerretten betin-get i medfør af § 125, stk. 1, nr. 3, idet det ikke var bevist – da der ikke var oplysninger omvej-strækningens udformning m.v., og da anklagemyndigheden ikke havde gjort gældende,at der havde foreligget en konkret faresituation – at T ved sin kørsel forsætligt havdefremkaldt nærliggende fare for skade på anden person eller ting eller i øvrigt havde førtmotordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde. Mindretallet på to voterende fandt det un-der hensyn til, at kørslen havde fundet sted i tættere bebygget område, hvor hastighedenikke måtte overskride 50 km/t, alene ved den markante hastighedsoverskridelse bevist, at T121

havde ført bil på særlig hensynsløs måde, og disse voterende stemte derfor for at stadfæstebyrettens dom om ubetinget førerretsfrakendelse. T blev straffet med en bøde på 5.000 kr.TfK 2009.29 V – hastighedsoverskridelse på 100 pct. i tættere bebygget område, ikke sær-lig hensynsløs kørsel, betinget frakendelse:Tiltalte T, født 1975, blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr.1, ved at have ført personbil med en hastighed på mindst 101 km/t i bymæssig bebyggelse,hvor hastigheden ikke måtte overstige 50 km/t. Der var under sagen enighed om, at derikke havde foreligget en konkret faresituation, uanset at T havde overskredet den tilladtehastighed med 100 pct. Det blev lagt til grund, at den omhandlede bymæssige bebyggelsestrakte sig over 200 m og bestod af 8-10 huse, og at der var tale om en lige vejstrækning.Under de omstændigheder fandtes det ikke bevist, at T ved sin kørsel forsætligt havdefremkaldt nærliggende fare for skade på person eller ting eller i øvrigt havde ført motor-drevet køretøj på særlig hensynsløs måde. T, der blev idømt en bøde, frifandtes derfor forpåstanden om ubetinget frakendelse af førerretten, men blev frakendt førerretten betinget imedfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3.Som det fremgår af den ovenfor refererede praksis, kan det ikke udledes, at en nærmerebestemt overskridelse af den tilladte hastighed i sig selv uden videre medfører ubetingetfrakendelse af førerretten. Således er det i de to sidstnævnte domme afvist, at hastigheds-overskridelser på henholdsvis 146 og 100 pct. i bymæssig bebyggelse i sig selv udgør sær-lig hensynsløs kørsel. I de to førstnævnte domme, hvor der under kørsel i bymæssig be-byggelse forelå overskridelser af hastighedsgrænsen på 50 km/t med henholdsvis 186 pct.og 132 pct., fandt retten, at hastighedsoverskridelserne i sig selv måtte anses som særlighensynsløs kørsel.På baggrund af ovenstående samt under hensyn til det i afsnit 2 anførte om anvendelses-området for færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, må det antages, at en meget høj hastighedvil indgå som et væsentligt moment ved vurderingen af, om kørslen er særlig hensynsløs,men at der som udgangspunkt – udover hastigheden – vil skulle foreligge andre omstæn-digheder som f.eks. andre overtrædelser af færdselsloven eller forhold omkring vejstræk-ningen/omgivelserne, der indikerer, at der har været en konkret (nærliggende) faresituati-on, før kørslen vil blive vurderet som særlig hensynsløs og medføre ubetinget frakendelse.4. Oplysninger fra politikredseneRigsadvokaten har endvidere rettet henvendelse til politikredsene om sager, hvor der eropstået spørgsmål om betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten som følge af kørselmed meget høj hastighed (f.eks. over 200 km/t) på motorvej eller eventuelt som følge afkørsel med meget høj hastighed på andre veje end motorveje.122

Det fremgår af de modtagne oplysninger, at der kun er meget få sager, hvor bilister harkørt med meget høje hastigheder på omkring 200 km/t eller derover. Der er dog modtagetoplysning om en enkelt verserende sag, hvor der er kørt med en hastighed på 234 km i ti-men på motorvej. Det er i øvrigt oplyst, at der har været enkelte tilfælde, hvor politiet harkonstateret kørsel med meget høje hastigheder, men hvor det ikke er lykkedes at stoppe depågældende køretøjer.Det må derimod på baggrund af de modtagne udtalelser lægges til grund, at der er fleresager, hvor der køres med meget høje hastigheder på andre veje end motorveje.Oplysningerne viser også, at anklagemyndigheden i enkelte tilfælde, hvor sagen har væretbehandlet i byretten, har fået medhold i en påstand om, at kørsel med en hastighed, deroverskrider hastigheds-grænsen med mere end 100 pct., bør medføre ubetinget frakendelseefter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, om særlig hensynsløs kørsel. Det er dog også op-lyst af en politikreds, at dette synspunkt blev afvist af landsretten i den i afsnit 3 refererededom, der er gengivet i TfK 2008.828.Herudover er det billedet, at der yderst sjældent rejses sager, der alene drejer sig om ha-stighedsovertrædelser, med påstand om ubetinget frakendelse, men at sådanne sager typiskafgøres med bøde og betinget frakendelse af førerretten. Dog bemærkes, at der i den oven-nævnte sag om kørsel med 234 km/t på motorvej forventes nedlagt en påstand om ubetin-get frakendelse.Der er i flere af de indkomne udtalelser peget på, at det kunne være ønskeligt med en ud-trykkelig bestemmelse i færdselsloven om, at f.eks. en overskridelse af den tilladte hastig-hed med 100 pct. medfører en ubetinget frakendelse af førerretten.På baggrund af udtalelserne er det Rigsadvokatens indtryk, at der i praksis antagelig kun iet meget begrænset antal sager foreligger kørsel med meget høj hastighed (over 200 km/t)på motorvej eller andre veje. Der er dog formentlig et større antal sager, hvor der kan opståspørgsmål om valget mellem betinget eller ubetinget førerretsfrakendelse som følge afkørsel med hastigheder, der overstiger fartbegrænsningen med mere end 60 pct. på andreveje end motorveje.5. Rigsadvokatens vurderingSom nævnt ovenfor i afsnit 4, er det Rigsadvokatens indtryk, at der foreligger meget fåsager med kørsel med meget høje hastigheder i niveauet 200 km/t og derover. Dette skyl-des formentlig både, at kørsel af denne art er forholdsvis sjælden, og at strafforfølgning afsådan kørsel yderligere forudsætter, at der foreligger tilstrækkeligt bevis for hastigheden,typisk i form af en hastighedsmåling foretaget af politiet.123

Der synes således ikke at være et udpræget praktisk behov for en særlig regel om ubetingetfrakendelse ved kørsel med hastigheder i det nævnte niveau.På den anden side må kørsel med meget høje hastigheder (200 km/t og derover) - uansethvor kørslen foregår - generelt anses for egnet til at skabe fare både for eventuelle andreførere af motorkøretøjer på stedet, for cyklister og fodgængere og for føreren af køretøjet.Den høje hastighed medfører bl.a. en væsentlig forringelse af førerens mulighed for atundgå ulykker, f.eks. i forhold til medtrafikanter, der pludselig viser sig på vejen forude,og som eventuelt foretager opbremsning eller vognbaneskift, ligesom føreren kan havemeget svært ved at reagere adækvat i en pludselig opstået situation, f.eks. et punkteretdæk, dyr på vejen eller lignende. Omfanget af en eventuel skade, hvis føreren forvolderuheld, vil endvidere forværres, jo større hastighed køretøjet føres med.Kørsel med hastigheder i niveauet 200 km/t og derover er også normalt en helt bevidst for-sætlig handling, som ikke begås blot ved mangel på opmærksomhed.Disse forhold kan efter Rigsadvokatens opfattelse tale for, at der ved overtrædelse af enbestemt fast hastighedsgrænse skal ske ubetinget frakendelse af førerretten, uanset om derkonkret kan føres bevis for, at der har været fare for andre trafikanter, og uanset at der måantages at foreligge ganske få sager af denne art.En fast grænse, der medfører ubetinget frakendelse, vil efter Rigsadvokatens opfattelseogså være udtryk for en klar tilkendegivelse om, at hastigheder i den nævnte størrelsesor-den er helt uacceptable.En fast overgrænse vil efter rigsadvokaturens opfattelse passende kunne fastsættes til 200km/t, når henses til grænsen på 160 km/t for betinget frakendelse af førerretten.En sådan grænse bør efter Rigsadvokatens opfattelse gælde både for kørsel på motorvejeog for kørsel på andre veje, hvor kørslen typisk vil være endnu farligere end på motorvej.Om der tillige i sådanne tilfælde bør rejses tiltale efter straffelovens § 252, stk. 1, bør efterRigsadvokatens opfattelse fortsat bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, jf. nær-mere om betingelserne for at anvende denne bestemmelse i afsnit 2.2. ovenfor.Kørsel med meget høje hastigheder i bymæssig bebyggelse, hvor hastighedsbegrænsnin-gen er 50 km/t, kan ligeledes udgøre en stor fare for andre trafikanter. I bymæssig bebyg-gelse vil der endvidere som oftest være flere forskellige trafikanter, der færdes ved eller påvejen, og førerens forringede muligheder for at reagere f.eks. på en fodgænger eller cyk-list, der krydser vejen i forventning om, at føreren overholder hastighedsbegrænsningen,124

kan således indebære stor risiko for, at der forvoldes færdsels-uheld med skade til følge.Tilsvarende gælder efter rigsadvokaturens opfattelse kørsel med meget høj hastighed pålandeveje/motortrafikveje, der endvidere som oftest slet ikke er indrettet og beregnet tilkørsel med så høje hastigheder.Det kan derfor efter Rigsadvokatens opfattelse overvejes, om der som supplement til eneventuel grænse på 200 km/t, jf. ovenfor, tillige bør indføres en generel grænse for en pro-centvis overskridelse, som i sig selv medfører ubetinget frakendelse af førerretten.En generel grænse kunne i givet fald f.eks. fastsættes således, at der skal ske ubetinget fra-kendelse, hvis de tilladte hastigheder overskrides med mere 100 pct.En sådan ordning ville medføre følgende grænser for ubetinget frakendelse:•Motortrafikvej 90 km/t•Landevej 80 km/t•Hastighedsgrænse på 70 km/t•Hastighedsgrænse på 60 km/t•Hastighedsgrænse på 50 km/t•Hastighedsgrænse på 40 km/t•Hastighedsgrænse på 30 km/tubetinget frakendelse ved hastighed på over 180 km/tubetinget frakendelse ved hastighed på over 160 km/tubetinget frakendelse ved hastighed på over 140 km/tubetinget frakendelse ved hastighed på over 120 km/tubetinget frakendelse ved hastighed på over 100 km/tubetinget frakendelse ved hastighed på over 80 km/tubetinget frakendelse ved hastighed på over 60 km/t

Som det fremgår af oversigten, ville ordningen indebære, at der allerede ved hastighederpå over 80 km/t og 60 km/t, når hastighedsbegrænsningen er på henholdsvis 40 km/t og 30km/t, skulle ske ubetinget frakendelse af førerretten.Hastighedsgrænser på 30 og 40 km/t har normalt en særlig trafiksikkerhedsmæssig be-grundelse. Omvendt kan sådanne lave hastighedsgrænser være fastsat på vejstrækninger,hvor der kun på nogle tidspunkter af døgnet er en klar færdselsmæssig begrundelse herfor,f.eks. i byer med meget trafik i dagtimerne, ved skoler, ved vejarbejde og lignende. I dissetilfælde er en ubetinget frakendelse efter Rigsadvokatens opfattelse en uforholdsmæssigreaktion, når der samtidig henses til, at kørsel med hastigheder i dette niveau kan fore-komme som følge af manglende opmærksomhed hos bilisten på skiltning mv.En eventuel ændring bør derfor efter Rigsadvokatens opfattelse ved den nævnte modelf.eks. udformes således, at ubetinget frakendelse alene skal ske, når hastighedsgrænsen eroverskredet med mere end 100 pct., og hastigheden tillige har været højere end 100 km/t.Afslutningsvis bemærkes, at indførelse af faste øvre grænser for ubetinget frakendelse somskitseret ovenfor vil indebære en forenkling af politiets og anklagemyndighedens behand-

Bilag 3Retspraksis om de ”typetilfælde” vedrørende færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, dermed lovforslaget foreslås omfattet af reglerne om udenretlig vedtagelseFormålet med dette bilag er at illustrere de typetilfælde af overtrædelse af færdselslovens §125, stk. 1, nr. 1, der foreslås omfattet af reglerne om udenretlig vedtagelse i færdselslo-vens § 119 a, stk. 1, med nyere trykte domme.Bilaget omfatter dels eksempler på hovedreglen om, at de pågældende typetilfælde medfø-rer en betinget frakendelse af førerretten (eller kørselsforbud), dels eksempler på sådanneformildende omstændigheder, at hovedreglen om betinget frakendelse fraviges. De nævnteeksempler er ikke udtømmende.Rækkefølgen af forseelsestyper følger systematikken i det foreslåede nye stk. 2 i færdsels-lovens § 119 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.For en nærmere gennemgang af ældre retspraksis henvises til bogen ”Farlig kørsel & fra-kendelse” af Gorm Toftegaard Nielsen og Uno Valbak fra 1992.1. Uagtsom fremkørsel for rødt lys, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. færdsels-lovens § 4, stk. 1Som eksempel fra retspraksis, hvor der er sket betinget frakendelse kan nævnes:Østre Landsrets afgørelse gengivet i UfR 1976.788.Under ordinær rutekørsel med en bus undlod tiltalte at standse ved et lysreguleretkryds, hvor lyset skiftede til rødt, inden han passerede stoplinien, og hvor bussenderefter kolliderede med en fra højre side kommende knallertfører, som kørte fremfor grønt lys. Tiltalte blev idømt en bøde på 1.000 kr., og da han fandtes at have til-sidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og derved forvoldt det pågældendesammenstød, blev anklagemyndighedens påstand om betinget førerretsfrakendelsetaget til følge.Som eksempel på et tilfælde, hvor der ikke er sket betinget frakendelse, kan nævnes:Østre Landsrets afgørelse gengivet i UfR 2000.2130 og TfK 2000.556/1.Tiltalte holdt for rødt i lys som den forreste i en række af trafikanter. Tiltalte rulledeherunder baglæns, hvorfor den bagvedholdende bilist dyttede ad ham. Tiltalte kørtederefter frem for rødt lys og var herved ved at påkøre to krydsende cyklister. Lands-retten fandt at kunne lægge til grund, at tiltaltes fremkørsel for rødt lys skete med be-127

skeden hastighed, efter at han var standset for rødt lys, og muligt skyldtes forvirringover, at den bagvedholdende bil dyttede. Henset hertil, og da der ikke skete uheldved fremkørslen, blev tiltalte frifundet for påstanden om betinget frakendelse.2. Passage af jernbaneoverkørsel, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. færdsels-lovens § 5, stk. 2Som eksempler fra retspraksis, hvor der er sket betinget frakendelse kan nævnes:Østre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2006.664 og UfR 2006.2974.Tiltalte, født 1938, var skyldig i overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 5, stk. 1 og 2,idet han som fører af en personbil kørte frem og passerede en jernbaneoverkørsel,selv om signalet viste rødt blink og bommene var lukkede, hvilket medførte, at hanpåkørte den lukkede bom med materiel skade til følge. Tiltalte blev for dette forholdog anden overtrædelse af færdselsloven idømt en bøde på 1.500 kr., mens retten ikkefandt grundlag for at frakende ham førerretten efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr.1. Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om skærpelse, herunder medpåstand om betinget førerretsfrakendelse. Landsretten fandt den idømte bøde passen-de, men udtalte, at selv om tiltalte på grund af solen havde overset lyssignal og bom,havde han ved sin kørsel tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og for-voldt skade på ting og nærliggende fare for skade i øvrigt, hvorfor førerretten skullefrakendes ham betinget.Østre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2004.199.Tiltalte, født 1960, var skyldig i overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 5, stk. 1 og 2,idet han som fører af en lastbil kørte frem og passerede en jernbaneoverskæring, selvom signalanlægget blinkede, og bommene var ved at gå ned, hvilket bevirkede, athan påkørte den ene bom, der var på vej mod vandret stilling. Tiltalte blev for detteforhold og andre overtrædelser af færdselsloven af byretten idømt en bøde på 2.500kr. og frakendt førerretten betinget. Landsretten, som alene fik forelagt spørgsmåletom førerretsfrakendelse, stadfæstede byrettens dom, idet det bemærkedes, at selv omtiltalte på grund af solen måtte have overset lyssignal og bom, og selv om der ikkeopstod en aktuel faresituation, havde han ved sin kørsel tilsidesat væsentlige hensyntil færdselssikkerheden og fremkaldt en sådan fare, at førerretten skulle frakendesham betinget.3. Vending, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. færdselslovens § 18, stk. 1Som eksempel fra retspraksis, hvor der er sket betinget frakendelse kan nævnes:Østre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2000.295.Tiltalte, født 1946, blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 18, stk. 1,ved at have påbegyndt vending til venstre, hvorved hun blev påkørt af en bil, derkom bagfra. Tiltalte blev af byretten anset med en bøde på 750 kr. Landsretten forhø-128

jede bøden til 1500 kr. efter en samlet bedømmelse af den begåede færdselsforseelse.Tiltalte blev endvidere frakendt førerretten betinget.Som eksempler på tilfælde, hvor der ikke er sket betinget frakendelse kan nævnes:Østre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2006.415.Tiltalte havde under patruljekørsel i den hensigt at foretage u-vending i et lysregule-ret kryds påbegyndt svingning til venstre, hvilket havde til følge, at en modkørendeknallertfører påkørte patruljevognens højre bagside. Tiltalte blev af byretten straffetmed en bøde på 1.000 kr., hvilket blev stadfæstet af landsretten. Byretten frakendteendvidere tiltalte førerretten betinget. Landsretten anførte, at udgangspunktet i et til-fælde som det foreliggende er betinget frakendelse af førerretten. Under hensyn til dekomplicerede oversigtsforhold i krydset, og da det måtte anses for godtgjort, at pat-ruljevognen holdt stille, da den blev påkørt, fandtes det overvejende betænkeligt atanse det for godtgjort, at tiltalte havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssik-kerheden. Tiltalte blev derfor frifundet for påstanden om betinget førerretsfrakendel-se.Østre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2000.330.Tiltalte, født 1974, foretog u-vending i et lysreguleret kryds, hvorefter der sketesammenstød med en modkørende bil, der kørte ind i krydset for grønt lys. Byrettenidømte tiltalte en bøde på 1500 kr. og frakendte ham førerretten betinget. Landsrettenlagde til grund, at tiltalte holdt stille ude i krydset og først kørte frem, da repeterlysetefter hans opfattelse viste rødt lys for den modkørende færdsel, og da der i øvrigt varet hul i trafikken. På denne baggrund fandtes det ikke godtgjort, at tiltalte havde til-sidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Tiltalte blev herefter ikke frakendtførretten betinget, og bøden blev nedsat til 750 kr.4. Manglende iagttagelse af ubetinget vigepligt i form af hajtænder eller anden afmærk-ning, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. færdselslovens § 26, stk. 2Som eksempler fra retspraksis, hvor der er sket betinget frakendelse kan nævnes:Østre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2006.592.Tiltalte, født 1965, overholdt ikke sin ubetingede vigepligt i et kryds, hvorved derskete sammenstød med en bil, der kom fra hendes højre side. Tiltalte blev idømt enbøde på 1.500 kr. Under henvisning til bl.a., at tiltalte havde holdt stille og orienteretsig inden fremkørslen, og da udsynet blev indskrænket af et plankeværk, fandt byret-ten ikke, at tiltalte havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. På-standen om betinget førerretsfrakendelse blev derfor ikke taget til følge. Sagen blevindbragt af anklagemyndigheden for landsretten med påstand om betinget førerrets-frakendelse. Landsretten bemærkede, at uanset at det måtte lægges til grund, at tiltal-te havde holdt stille for at orientere sig, og det oplyste om tiltaltes orienteringsmulig-heder, var der ikke sådanne undskyldende momenter, at hun kunne frifindes for på-129

standen om betinget førerretsfrakendelse. Påstanden herom blev herefter taget til føl-ge.Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2006.452.Tiltalte, født 1971, blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 2,ved at have ført sin personbil ud på en vej uden at overholde sin ubetingede vige-pligt, hvilket bevirkede, at der skete sammenstød med en personbil ført af F, der komfra tiltaltes højre side. Det blev lagt til grund, at oversigtsforholdene i krydset vargode, og at tiltaltes udsyn mod højre var godt, idet han, i hvert fald 10 m inden hannåede frem til hajtænderne i krydset, var synlig for en bilist, der var ved at bliveoverhalet af F. F kørte med en hastighed af ca. 100 km/t. Ved at køre ind i krydsetuden at være opmærksom på, at der i kort afstand fra krydset foregik en overhaling,havde tiltalte tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Tiltalte blev straf-fet med en bøde på 1.500 kr. og frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslo-vens § 125, stk. 1, nr. 1.Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2006.104 (kørselsforbud i stedet for betingetfrakendelse).Tiltalte, født 1984, blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 2,ved at have ført personbil ind i et kryds uden at overholde sin ubetingede vigepligt,hvorved han stødte sammen med en personbil, der kom fra hans venstre side. Detblev lagt til grund, at tiltalte efter at have holdt ved hajtænderne, hvor han først så tilvenstre side og så til højre side, kørte ind i krydset og påbegyndte venstresving, selvom hans udsyn til venstre var nedsat på grund af en holdende varebil. Tiltalte, derikke forsøgte at forbedre sit udsyn ved at orientere sig til venstre side endnu en gang,eventuelt efter at have holdt stille lidt længere, og efter at have kørt lidt længerefrem, fandtes ved sin kørsel at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerhe-den, og han havde herved voldt skade på ting. Tiltalte blev herefter idømt en bøde ogidømt kørselsforbud i medfør af færdselslovens § 127, jf. § 125, stk. 1, nr. 1.Som eksempler på tilfælde, hvor der ikke er sket betinget frakendelse kan nævnes:Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2008.844.Tiltalte, født i 1964, var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 2, samtstraffelovens § 241 og § 249, idet han ikke havde overholdt sin ubetingede vigepligt,da han skulle passere en vej, hvorved hans påhængsvogn var blevet påkørt af en mo-torcykel, der var kommet kørende fra tiltaltes højre side. Ved påkørslen døde passa-geren, og føreren af motorcyklen kom meget alvorligt til skade. Tiltalte, der kendtekrydset, og vidste, at oversigtsforholdene var dårlige, forklarede, at han havde holdtstille ved hajtænderne og orienteret sig til begge sider, før han kørte frem, og at hanigen havde holdt stille, da han var kommet en meter frem. Tiltalte var skyldig i over-trædelse af færdselslovens § 26, stk. 2, men han blev frifundet for overtrædelse afstraffelovens § 241 og § 249. Det blev lagt til grund, at udsynet for tiltalte i den ret-ning, hvorfra motorcyklisten var kommet, havde været meget dårligt, og der var ikkeoplysninger om, hvor motorcyklisten havde befundet sig, da tiltalte passerede haj-130

tænderne. Herefter var det ikke bevist, at tiltalte havde udvist en sådan uagtsomhed,at han kunne dømmes for overtrædelse af straffelovens § 241 og § 249. Tiltalte blevderfor alene idømt en bøde på 1.000 kr. og frifundet for påstanden om betinget fører-retsfrakendelse.Østre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2003.173.Tiltalte, født 1970, havde ført personbil ind i en rundkørsel uden at opfylde sin ube-tingede vigepligt over for en cyklist. Landsretten lagde til grund, at tiltalte standsedeop ved hajtænderne og orienterede sig. Han kørte herefter langsomt frem, da han ik-ke havde bemærket cyklisten, der kom fra hans venstre side. Cyklisten blev herefterramt med meget lav hastighed. Landsretten lagde endvidere til grund, at cyklisten ik-ke havde lys på cyklen, at hendes regnslag, der var grønt og blåt, til dels dækkedecyklen, at det var regnvej, vådt føre og tusmørke. Landsretten fandt herefter (modsatbyretten, der havde frakendt tiltalte førerretten betinget) ikke, at tiltalte havde tilside-sat væsentlige hensyn til færdelssikkerheden, og tiltalte blev herefter ikke frakendtførerretten betinget, men alene idømt en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færd-selslovens § 26, stk. 2.Østre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2000.453.Tiltalte, født 1941, blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1,og § 26, stk. 2, ved under udkørsel fra et parkområde at være stødt sammen med encyklist på racercykel, der kom fra hans højre side ad en dobbeltrettet cykelsti. Byret-ten frakendte tiltalte førerretten betinget. Landsretten fandt under hensyn til krydsetsbeskaffenhed, de dårlige oversigtsforhold, samt at racercyklen kom med betydelighastighed fra tiltaltes højre side ad cykelfeltet, hvor udsynet var begrænset af et skilt,ikke, at tiltalte ved at køre ganske langsomt frem mod krydset uden at standse helt opved vigelinjerne havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Tiltalteblev derfor frifundet for påstanden om betinget førerretsfrakendelse.5. Manglende iagttagelse af ubetinget vigepligt ved udkørsel fra parkeringsplads, over for-tov eller lignende og hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. færdselslovens § 26,stk. 3Som eksempler fra retspraksis, hvor der er sket betinget frakendelse kan nævnes:Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2007.680.Tiltalte, der var postbud, var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og§ 26, stk. 3, samt straffelovens § 241, idet tiltalte var kørt ud fra en indkørsel til enejendom uden at overholde sin vigepligt, hvorved hans bil var blevet ramt af en bil,der kom fra tiltaltes højre side, og som var i færd med at overhale en også fra højrekommende bil. Føreren af den overhalende bil døde af sine kvæstelser ved sammen-stødet. Tiltalte nægtede sig skyldig med henvisning til, at han havde holdt stille, oghan havde ikke passeret kantlinjen, da sammenstødet skete. Byretten frifandt tiltalte.Landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af de to bestemmelser i færdselslo-131

ven, idet det var bevist, at hans bil havde befundet sig ca. 80 cm inde på den asfalte-rede kørebane. Tiltalte blev derimod frifundet for uagtsomt manddrab, idet der blevlagt vægt på, at tiltalte havde kørt langsomt frem og var bremset, da han fik øje påden overhalende bil i den vognbane, hvor der normalt kun forekom færdsel fra hansvenstre side, og tiltaltes uagtsomhed var derfor ikke alvorlig nok til domfældelse forovertrædelse af straffelovens § 241. Førerretten blev frakendt betinget i medfør affærdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2004.613.Tiltalte erkendte sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 3, idet hanikke havde overholdt sin ubetingede vigepligt, da han kørte ud i et kryds, hvor hanhavde ubetinget vigepligt, idet han ikke bemærkede, at han kørte ind i et kryds, dahan var blændet af solen. Der var nedlagt påstand om betinget førerretsfrakendelse,hvilken påstand tiltalte påstod sig frifundet for. I byretten blev tiltalte frifundet forpåstanden om betinget førerretsfrakendelse, idet byretten lagde til grund, at der påuheldstidspunktet havde været generende sollys, og vigepligten havde alene væretmarkedet ved en enkelt tavle. Anklagemyndigheden ankede, og landsretten tog på-standen om betinget førerretsfrakendelse til følge, idet tiltalte havde tilsidesat væ-sentlige hensyn til færdselssikkerheden ved ikke at have bemærket vejkrydset, ogden omstændighed, at tiltalte havde følt sig generet af sollys kunne ikke føre til etandet resultat.Vestre Landsrets afgørelse gengivet i UfR 1996.1386.Tiltalte, der inden udkørselen havde gjort holdt og orienteret sig til begge sider, hav-de påkørt en fra venstre kommende cyklist, som han trods gode oversigtsforholdførst havde set i det øjeblik, han var kørt frem.Som eksempler på tilfælde, hvor der ikke er sket betinget frakendelse kan nævnes:Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2002.87.Tiltalte var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 3, ved at have kørt udfra en ejendom uden at opfylde sin ubetingede vigepligt, hvorved han blev påkørt afen bil, der kom fra tiltaltes venstre side, og som han ikke havde set på grund af dårli-ge oversigtsforhold mod venstre. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af færdselslo-vens § 26, stk. 3, men han blev frifundet for påstanden om betinget førerretsfraken-delse, da han ikke fandtes at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerhe-den ved at køre ud, som han havde gjort.Østre Landsrets afgørelse gengivet i UfR 2000.2533 og TfK 2000.709.Tiltalte kørte fra parkeringsplads over kørebane for at fortsætte ad en over for plad-sen beliggende sidevej. Under kørslen ind på sidevejen påkørte tiltalte en ligeudkø-rende cyklist, der kørte på cykelsti og kom fra tiltaltes højre side. Tiltaltes kørselfandtes omfattet af færdselslovens § 26, stk. 3, og han blev for overtrædelse herafsamt af § 3, stk. 1, idømt bøde. Tiltaltes førerret blev ikke frakendt betinget, idet132

hans kørsel ikke fandtes at være sket under tilsidesættelse af væsentlige hensyn tilfærdselssikkerheden. Der blev herved lagt vægt på, at der holdt biler parkeret ud forcykelstien, den begrænsede sigtbarhed samt cyklistens kørsel med høj hastighed påca. 30 km/t. med foroverbøjet stilling og mørk beklædning.6. Manglende iagttagelse af vigepligt ved højresving, hvorved føreren forårsager færd-selsuheld med medkørende cyklist eller knallertfører, jf. færdselslovens § 26, stk. 6Som eksempler fra retspraksis, hvor der er sket betinget frakendelse kan nævnes:Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2006.807.En lastbilchauffør var tiltalt for bl.a. overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6, ogstraffelovens § 241 ved under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikker-heden i et lysreguleret kryds at have foretaget svingning til højre efter at have holdtfor rødt lys uden at overholde sin ubetingede vigepligt, hvorved der skete sammen-stød med cyklist A, der også havde holdt stille, og A blev dræbt på stedet. Tiltaltehavde ikke set A før sammenstødet, og han forklarede, at han var trillet langsomtfrem, da lyset skiftede. Han var klar over, at der var en død vinkel foran lastbilen,men han kunne kun komme uden om denne vinkel, hvis han satte sig over på passa-gerpladsen. Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af § 26, stk. 6, og i uagtsomtmanddrab, idet han havde påkørt den ligeudkørende A under højresvingningen, ogselv om lastbilens blinde vinkel kunne have skjult A, burde tiltalte have set A, førhun kom ind i vinklen, eller tiltalte kunne have ventet med at køre frem, til eventuel-le cyklister havde haft mulighed for at passere. Tiltalte blev idømt 20 dagbøder a 250kr. for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6, og straffelovens § 241 og en bødepå 2.500 kr. for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Førerretten blevfrakendt betinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.Østre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2004.597.Tiltalte, født 1973, var tiltalt for overtrædelse af færdselsloven og straffelovens §241 ved under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden som føreraf en lastbil at have benyttet håndholdt mobiltelefon og være svinget til højre i et lys-reguleret kryds uden at sikre sig, at det kunne ske uden ulempe for en cyklist, derkørte ligeud, hvilket medførte, at han påkørte cyklisten, der herved pådrog sig så al-vorlige kvæstelser, at han afgik ved døden. Byretten lagde bl.a. til grund, at tiltalteskøretøj spærrede for cykelstien, hvor tiltalte formentlig holdt stille, og at cyklistenkørte frem til lastbilen, hvor cyklisten ligesom prøvede at skubbe lastbilen væk ogmistede balancen. Tiltalte blev frifundet for tiltalen for overtrædelse af straffelovens§ 241, men fundet skyldig i overtrædelse af færdselsloven og blev idømt en bøde på2.500 kr. og frakendt førerretten betinget. Landsretten bemærkede bl.a., at tiltaltehavde overtrådt sin ubetingede vigepligt, idet han under højresving kørte ind over detmed blåt markerede cykelfelt uden at sikre, at dette kunne ske uden ulempe for an-dre. Landsretten bemærkede endvidere, at tiltalte herved og navnlig ved at have be-nyttet håndholdt mobiltelefon som sket under svingning i et befærdet kryds havdetilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Idet landsretten endvidere til-trådte, at der efter det oplyste om tiltaltes kørsel sammenholdt med oplysningerne133

om cyklistens noget atypiske kørsel ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag for dom-fældelse efter straffelovens § 241, blev byrettens dom stadfæstet.Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2002.187.Tiltalte, født 1945, blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6,ved som fører af en varebil med tilkoblet påhængsvogn at have svinget til højre i etkryds, hvorved han stødte sammen med F, der kørte på knallert på cykelsti i sammeretning. Det blev lagt til grund, at F kørte frem mod krydset med en hastighed, derikke var usædvanlig, og at han i krydset påkørte vogntoget, som blev ført af tiltalte,og som var i færd med at svinge til højre. Det blev endvidere lagt til grund, at tiltalteikke havde bemærket F inden sammenstødet, selv om der var frit udsyn over cykel-stien de sidste 25-30 meter inden krydset. Tiltalte fandtes herved at have tilsidesatvæsentlige hensyn til færdselssikkerheden, og han blev frakendt førerretten betinget imedfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 [nu § 125, stk. 1, nr. 1].Som eksempler på tilfælde, hvor der ikke er sket betinget frakendelse kan nævnes:Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2007.591/2.Tiltalte, født 1975, blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6,ved i en personbil at have svinget til højre, hvorved der skete sammenstød med enknallertkører, A, der i krydset kørte på cyklistbanen i samme retning som tiltalte. Til-talte blev straffet med en bøde på 1.000 kr. Efter A's forklaring var hans knallertulovligt indrettet, således at den kunne køre med en hastighed på op til 70 km/t., ogefter de afgivne forklaringer var det betænkeligt at lægge til grund, at A's hastighedhen mod krydset havde været under 50 km/t. Herefter, og da det efter tiltaltes forkla-ring måtte lægges til grund, at han kørte ganske langsomt ind i krydset og påbegynd-te svingningen, mens han to gange orienterede sig ved at se i spejlene og over skul-deren, var det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte ved sin kørsel havde tilsidesatvæsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Tiltalte blev herefter frifundet for en på-stand om betinget førerretsfrakendelse efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2006.568.Tiltalte, født i 1960, var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 26,stk. 6, samt straffelovens § 249 ved i lygtetændingstiden under kørsel med en lastbilmed sættevogn under højresvingning at have påkørt en ligeudkørende cyklist A, derkom alvorligt til skade, idet A pådrog sig svære skader på det ene ben. I byrettenblev tiltalte fundet skyldig og frakendt førerretten betinget. Landsretten dømte alenetiltalte for overtrædelse af § 3, stk. 1, og § 26, stk. 6, idet tiltalte ikke burde haveoverset cyklisten under sit højresving. Tiltalte blev frifundet for overtrædelse afstraffelovens § 249, da det efter bevisførelsen ikke kunne afvises, at A havde kørtuden cykellygte og havde talt i mobiltelefon, da påkørslen skete, ligesom det hellerikke kunne afvises, at A havde været spirituspåvirket. Selv om påkørsel af cyklisterunder højresving normalt medfører betinget frakendelse af førerretten, fandt lands-retten, at tiltaltes kørsel ikke havde indebåret en sådan tilsidesættelse af væsentlige134

hensyn til færdselssikkerheden, at førerretten skulle frakendes betinget. Tiltalte blevherefter alene idømt en bøde på 1.000 kr.Østre Landsrets afgørelse gengivet i UfR 2006.1925 og TfK 2006.364.Tiltalte, født i 1944, var tiltalt for overtrædelse af færdselsloven og straffelovens §241 ved som fører af en lastbil med tilkoblet påhængsvogn i et lysreguleret kryds atvære svinget til højre uden at have sikret sig, at dette kunne ske uden ulempe for en14-årig cyklist, F, der kørte ligeud. Det medførte, at han påkørte F, der som følge afde herved tilføjede kvæstelser døde. Byretten lagde til grund bl.a., at tiltalte var stop-pet for rødt lys, før han svingede, og at lastbilens forvogn næsten var kommet heltrundt i krydset, før ulykken skete. Det blev videre lagt til grund, at tiltalte undersvingningen havde orienteret sig i spejlene. Tiltalte blev frifundet for tiltalen forovertrædelse af straffelovens § 241 og for en påstand om betinget frakendelse af fø-rerretten, men fundet skyldig i overtrædelse af færdselsloven og idømt en bøde på1.000 kr. Af de grunde, byretten havde anført, og på baggrund af indretningen af vej-krydset og de ganske særlige oversigtsforhold på stedet tiltrådte landsretten, at tiltal-te var frifundet som sket. F's forældres krav om erstatning og tortgodtgørelse eftererstatningsansvarslovens § 26a blev bortset fra erstatning for en ødelagt cykel ikketaget til følge.7. Manglende iagttagelse af vigepligt ved venstresving, hvorved føreren forårsager færd-selsuheld, jf. færdselslovens § 26, stk. 6Som eksempler fra retspraksis, hvor der er sket betinget frakendelse kan nævnes:Østre Landsrets afgørelse gengivet i UfR 2008.2367.Tiltalte, født 1963, var tiltalt for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 26, stk. 6, vedunder svingning til venstre at have kørt under tilsidesættelse af væsentlige hensyn tilfærdselssikkerheden, idet han stødte sammen med en modkørende bilist. Tiltaltenægtede sig skyldig og forklarede bl.a., at han på grund af højt græs i en svingbanemåtte læne sig helt frem i bilen, der var med automatgear, og at hans fod gled frabremsen til speederen, hvorefter bilen »hoppede frem«. Byretten idømte tiltalte enbøde på 1.500 kr. og frakendte ham førerretten betinget. Efter bevisførelsen forlandsretten blev det lagt til grund, at oversigtsforholdene på uheldsstedet, herundermed græsbevoksningen, ikke havde været af en sådan beskaffenhed, at tiltalte havdeværet forhindret i ved den fornødne agtpågivenhed at kunne se de modkørende biler.Det tiltrådtes, at tiltalte, der under disse omstændigheder ikke holdt tilbage for denmodkørende bil, var fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og §26, stk. 6. Den omstændighed, at tiltaltes fod gled fra bremsepedalen til speederen,kunne efter det beskrevne ikke føre til, at han ikke fandtes skyldig i overtrædelse afde nævnte bestemmelser. Det tiltrådtes endvidere, at tiltalte ved sin kørsel havde til-sidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og derved voldt tingsskade, og athan således var frakendt førerretten betinget.Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2007.845 (kørselsforbud i stedet for betingetfrakendelse).135

Tiltalte, født i 1987, var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6, vedunder svingning til venstre i et vejkryds at have kørt under tilsidesættelse af væsent-lige hensyn til fædselssikkerheden, idet han påkørte en modkørende bilist. Tiltalteerkendte sig skyldig, men påstod frifindelse for påstanden om kørselsforbud. Byret-ten idømte tiltalte en bøde på 750 kr. Flertallet frifandt tiltalte for at blive pålagt kør-selsforbud med henvisning til, at tiltalte havde kørt langsomt frem i krydset, og for-seelsen var derfor ikke så grov, at kørslen var sket under tilsidesættelse af væsentligehensyn til færdselssikkerheden. Anklagemyndigheden ankede med påstand om på-læg af kørselsforbud. Landsretten pålagde tiltalte kørselsforbud, idet krydset varukompliceret og med gode oversigtsforhold, og det måtte derfor tilskrives uopmærk-somhed, at tiltalte havde overset den modkørende bil. Selv om tiltalte havde kørtlangsomt og kun var lidt inde i den modkørendes kørebane, havde han ved sin kørseltilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2003.33.Tiltalte var i byretten blevet frifundet for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6,ved i forbindelse med et venstresving at have overset en modkørende cyklist, idetbyretten havde lagt vægt på cyklistens uopmærksomhed og høje fart. I landsrettenblev tiltalte dømt, da han havde gennemført venstresvinget uden at have set cykli-sten, der ramte en trailer. Da en bilist må regne med, at cyklister kan køre med enhastighed på omkring 35 km/t, og da krydset ikke fra tiltaltes kørselsretning varkompliceret, havde tiltalte tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, oghan blev derfor frakendt førerretten betinget.Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2005.651:Tiltalte nægtede sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6, ved undervenstresvingning i et kryds at have overset en modkørende motorcyklist, der ramtebilen, hvorved motorcyklisten kom til skade, med henvisning til, at motorcyklistenhavde kørt for hurtigt. Den tilladte hastighed på uheldsstedet var 60 km/t, og detkunne lægges til grund, at motorcyklisten havde kørt mellem 75 og 87 km/t, indenhan begyndte at bremse. Trods hastighedsoverskridelsen blev tiltalte fundet skyldigog idømt en bøde på 1.500 kr. samt frakendt førerretten betinget i medfør af færd-selslovens § 126, stk. 1, nr. 1 [nu § 125, stk. 1, nr. 1].Som eksempler på tilfælde, hvor der ikke er sket betinget frakendelse kan nævnes:Østre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2000.660.Tiltalte, født 1961, havde overtrådt færdselslovens § 26, stk. 6, ved at svinge til ven-stre i et kryds, hvorved der skete sammenstød med en modkørende bil. Byrettenidømte tiltalte en bøde på 1.500 kr. og frakendte ham førerretten betinget. Landsret-ten lagde til grund, at den modkørende bil, som tiltalte blev påkørt af, var kørt ind ikrydset med god fart, og at føreren af denne bil havde været skjult af et par forankø-rende biler, indtil den trak mod højre og fortsatte ligeud, mens de to andre standsede136

op for at svinge til venstre. Idet der herefter forelå formildende omstændigheder, ud-gik bestemmelsen om betinget frakendelse af førerretten.Østre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 1999.107.Den 30-årig tiltalte foretog venstresving i det lysregulerede kryds Øster Søga-de/Classensgade/Østerbrogade fra Øster Søgade ad Østerbrogade uden at iagttage sinvigepligt over for en modkørende personbil, der kom ad Classensgade. Byrettenidømte tiltalte en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1 og§ 26, stk. 6. Da tiltalte troede, at kørende fra Classensgade havde rødt lys, idet hunfejlagtigt ikke opfattede det pågældende sted som et vejkryds, fandtes hun ved sinkørsel at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, og hun frakendtesderfor førerretten betinget. Landsretten anførte, at det af tiltalte udviste forhold bl.a.var karakteriseret ved, at hun var kørt langsomt ind i krydset og ikke passerede no-gen stoplinie inde i krydset. Herefter og efter krydsets komplicerede karakter, fand-tes tiltalte ikke at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Hun blevderfor frifundet for påstanden om betinget førerretsfrakendelse.

8. Påkørsel af gående i et fodgængerfelt, jf. færdselslovens § 27, stk. 6 og 7Som eksempler fra retspraksis, hvor der er sket betinget frakendelse kan nævnes:Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2006.332.Tiltalte var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 27, stk. 6, ved på sin motorcy-kel i forbindelse med en højresvigning at have påkørt en fodgænger i et lysreguleretfodgængerfelt. Tiltalte erkendte sig skyldig, men påstod frifindelse for påstanden ombetinget frakendelse af førerretten, idet han ikke mente, at han havde tilsidesat væ-sentlige hensyn til færdselssikkerheden. Tiltalte forklarede, at han var kørt i skridt-gang ind i fodgængerfeltet, og han havde regnet med, at han havde kunnet køre imel-lem de to fodgængere, der befandt sig i fodgængerfeltet, og påkørslen var kun sket,fordi den ene fodgænger var trådt baglæns ind i motorcyklens forhjul. I byretten blevtiltalte idømt en bøde på 1.500 kr. og frifundet for påstanden om betinget førerrets-frakendelse. Anklagemyndigheden ankede. Landsretten tog påstanden om betingetførerretsfrakendelse til følge, idet den fandt, at tiltalte ved at fortsætte kørslen ind ifodgængerfeltet havde skabt en farlig situation, der resulterede i påkørsel med per-sonskade til følge. Tiltalte havde derfor kørt under tilsidesættelse af væsentlige hen-syn til færdselssikkerheden, og han blev frakendt førerretten betinget i medfør affærdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2006.240.Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 27, stk. 7, ved en ef-termiddag at have ført en personbil i inderste vognbane ad en gade i retning fra østmod vest, hvor han i et fodgængerfelt påkørte en fodgænger på rulleskøjter, der varpå vej tværs over gaden fra syd mod nord. Det blev lagt til grund, at der holdt en busstille foran fodgængerfeltet, og at den holdt i anden vognbane. Efter bussens place-137

ring måtte tiltalte forvente, at der kunne være fodgængere på vej over gaden i for-gængerfeltet. Det blev endvidere efter tiltaltes egen forklaring lagt til grund, at tiltal-te, da han nærmede sig fodgængerfeltet, ikke havde mulighed for at se, om der vargående i fodgængerfeltet på grund af bussen. Da han trods dette kørte bilen ind ifodgængerfeltet og påkørte drengen, som kom til skade, fandtes han at have tilsidesatvæsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Tiltalte blev idømt en bøde på 1.500 kr.og frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2002.97.Tiltalte erkendte sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 27, stk. 6, ved at havepåkørt en fodgænger under venstresvingning i et fodgængerfelt i en større by. Tiltaltevar kørende i en varebil med brede dørstolper, og han havde derfor ikke bemærketfodgængeren, som blev ramt med lav hastighed og ikke kom alvorligt til skade. By-retten frifandt tiltalte for påstanden om betinget førerretsfrakendelse. Landsrettenfandt, at tiltalte havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden med sinkørsel og frakendte derfor tiltalte førerretten betinget. Landsretten henviste i den for-bindelse til, at tiltalte havde påkørt en fodgænger, der for grønt lys gik med normalhastighed i et fodgængerfelt.Som eksempler på tilfælde, hvor der ikke er sket betinget frakendelse kan nævnes:Østre Landsrets dom gengivet i TfK 2006.113.Tiltalte, født 1935, var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 27,stk. 6, ved som fører af en personbil under højresving i et lysreguleret kryds at havepåkørt en af A ført el-scooter, der var på vej gennem fodgængerfeltet, hvorved Akom til skade. Landsretten lagde til grund, at A førte el-scooteren med en hastighedpå ca. 10 km/t, hvilket væsentligt oversteg almindelig ganghastighed. A kunne derforikke anses som gående, hvorfor tiltalte blev frifundet for tiltalen for overtrædelse affærdselslovens § 27, stk. 6. Tiltalte blev herefter alene fundet skyldig i overtrædelseaf færdselslovens § 3, stk. 1, og straffet med en bøde på 500 kr. Da A's høje hastig-hed kunne have været en medvirkende årsag til, at tiltalte ikke så hende under kørs-len frem mod fodgængerfeltet, havde tiltalte ikke tilsidesat væsentlige hensyn tilfærdselssikkerheden, hvorfor hun blev frifundet for påstanden om betinget førerrets-frakendelse.Østre Landsrets dom gengivet i TfK 2005.787.Tiltalte, født 1965, foretog som fører af en lastbil højresvingning i et lysreguleretkryds, hvorunder han påkørte en fodgænger, der var på vej over i et fodgængerfelt,hvorved fodgængeren kom alvorligt til skade. Byretten lagde bl.a. til grund, at tiltaltehavde ventet for rødt lys og havde ladet cyklister passere, inden han påbegyndtesvingning til højre med ganske lav hastighed uden at bemærke skadelidte, hvorefterlastbilen ramte skadelidtes rollator, så hun faldt og kom ind under lastbilen. Byrettenlagde endvidere til grund, at tiltalte, der var klar over det dårlige udsyn, han havdefra lastbilen, ikke havde holdt særlig øje med, om der var fodgængere, der skullepassere fodgængerfeltet. Byretten fandt herefter tiltalte skyldig i overtrædelse af138

færdselsloven og straffelovens § 249 og frakendte ham førerretten betinget. Lands-retten lagde til grund, at ulykken var sket som beskrevet af byretten, idet det dog ik-ke kunne lægges til grund, at tiltalte ikke havde holdt øje med fodgængere, der skullepassere fodgængerfeltet. Landsretten frifandt herefter tiltalte for tiltalen for overtræ-delse af straffelovens § 249 og påstanden om betinget førerretsfrakendelse. Tiltalteblev for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 27, stk. 6, straffet med enbøde på 2.000 kr.9. Bakning i nødsporet på motorvej eller i nødsporet på tilkørsels- og frakørselsvej til så-dan vej, jf. færdselslovens § 46, stk. 2Som eksempler fra retspraksis, hvor der er sket betinget frakendelse kan nævnes:Vestre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2009.63.Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 46, stk.2, ved den 12. november 2007 kl. ca. 03.45 at have bakket mod færdselsretningen påen tilkørselsrampe til en motorvej. Tiltalte forklarede, at han kl. 04.00 skulle startemed at transportere levende søer, og det var vigtigt, at han kunne starte transportenrettidigt. Olielampen i bilen blinkede, og han vidste, at der var en tankstation ved denafkørsel, som han netop havde passeret. Han besluttede derfor at bakke op ad tilkør-selsrampens nødspor for at komme hen til tankstationen. Han aktiverede katastrofe-blinket og tændte bilens lysbro. Tiltalte blev idømt en bøde på 1.500 kr. Tiltalte hav-de ved at bakke op ad tilkørselsrampen, uanset at det var om natten, og at der ikkeopstod konkret fare, fremkaldt nærliggende risiko for alvorlig fare og blev herefterfrakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.Vestre Landsrets afgørelse gengivet i UfR 2004.1959 og TfK 2004.404/2.Tiltalte havde som fører af en bus kørt i sydlig retning ad motorvejen, da han førtebussen ind i nødsporet og herefter foretog bakning i nordlig retning ad en tilkørsels-vej til motorvejen. Tiltalte havde herved overtrådt færdselslovens § 46, stk. 2, ogblev idømt en bøde på 1.000 kr. Tiltalte frakendtes endvidere førerretten betinget.Som eksempel på et tilfælde, hvor der ikke er sket betinget frakendelse kan nævnes:Østre Landsrets afgørelse gengivet i TfK 2008.108/2.Tiltalte, født 1959, der var fører af en varebil, bakkede på en motorvej ca. 20 m modfærdselsretningen i nødsporet ind på spærrefladen mod en motorvejsafkørsel, hvorfrahan kørte frem ad afkørselsbanen. Tiltalte blev af byretten idømt en bøde på 1.000kr. for overtrædelse af færdslovens § 46, stk. 2, og frakendt førerretten betinget.Landsretten lagde bl.a. til grund, at der på stedet var gode oversigtsforhold, klart vejrog ringe trafik, og at tiltaltes kørsel ikke var til gene for andre trafikanter. Det lagdesendelig til grund, at tiltalte under bakningen, der foregik med en hastighed af 15-20km/t, havde tændt bilens havariblinklys. På denne baggrund fandt landsretten ikketilstrækkelig grund for at anse tiltaltes kørsel som en sådan tilsidesættelse af væsent-139