REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 213: Henvendelse af 8/1-10 vedrørende L 69, fra Dansk Erhverv

cc. medlemmerne af Retsudvalget8. januar 2010Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 – ændring af lov om forbrugerkla-ger og retsplejeloven om omkostningsdækningKære medlem af Erhvervsudvalget,Forslaget til ændring af lov om forbrugerklager (L69) behandles lige nu af Folketinget. Forslagetstyrker forbrugernes retssikkerhed ved at dække forbrugernes udgifter til at føre en sag ved dom-stolene, hvis en virksomhed ikke efterlever en afgørelse i Forbrugerklagenævnet. Dansk Erhvervhar fra starten støttet dette forslag, da det ikke er hensigtsmæssigt, at useriøse virksomheder kanspekulere i, at det er så dyrt for forbrugerne at føre en retssag, at de opgiver at få deres ret.Desværre tilsidesætter lovforslaget hensynet til de seriøse virksomheders retssikkerhed. Det skyl-des, at forslaget ikke tager højde for, at en seriøs virksomhed, der gerne vil have prøvet en afgørel-se ved domstolene, ikke kan få dækket sine omkostninger, end ikke hvis sagen vindes. Det er ikkelighed for loven og jeg håber, at du i forbindelse med behandlingen af forslaget vil være med til atrette den skævhed op.Det store flertal af seriøse virksomheder retter sig efter Forbrugerklagenævnets afgørelser. MenForbrugerklagenævnet er ikke en domstol og der kan være afgørelser, virksomhederne finderåbenlyst forkert og derfor gerne vil have prøvet ved en domstol. Erfaringen viser også, at domsto-lene ændrer en ikke uvæsentlig del af de afgørelser, der prøves. Desværre findes, der ikke stati-stikker for de seneste år, hvilket er betænkeligt, da sådanne statistikker netop viser, noget væsent-ligt om retssikkerheden. Den seneste oversigt fra 2000-2005 viser, at i gennemsnit hver fjerde af-gørelse fik et andet udfald ved domstolene.Et aktuelt eksempel på en sådan afgørelse har vi lige set i forbindelse med overgangen til det digi-tale TV-signal. Her har Forbrugerklagenævnet afgjort, at en forbruger, der købte et MPEG2 TV ijanuar 2008, skal kompenseres økonomisk. Dansk Erhverv mener afgørelsen bygger på et man-gelfuldt grundlag, bl.a. fordi MPEG4 standarden først blev fastlagt et halvt år efter købet af TV’etog fordi de første godkendte MPEG4 fladskærme først kom i handlen i december 2008. Den be-rørte TV-forhandler er uenig i afgørelsen, men har valgt at tage den til efterretning, bl.a. fordiomkostningerne ved at få den prøvet ved en domstol er så høje.Det må forudses, at seriøse virksomheder kun yderst sjældent vil vælge at få prøvet en forbruger-klagenævnsafgørelse ved domstolene. Det skyldes, at de typisk højst kan forvente at få tildelt2.500 kr. til dækning af sagsomkostninger i en vunden sag. Det er altså økonomisk langt dyrerefor dem at vinde en sag end at efterleve den forkerte afgørelse (se bilag 1 for en uddybning).

Forbrugere og seriøse virksomheder deler i dag det vilkår, at det er dyrt at få prøvet deres ret.Med lovforslaget vil det fremover kun være virksomhederne, der vil have den ulempe. Dermedstilles parterne ulige i strid med princippet om lige adgang til retfærdighed.Sager af lille økonomisk værdi, som er dem Forbrugerklagenævnet tager hånd om, vil typisk faldeind under reglerne for småsagsprocessen. Hvis en virksomhed vinder en sag ved domstolene, vilden kun få dækket beløb ud fra nogle i forvejen fastlagte takster. Nedenfor er taksterne vist for sa-ger om produkter til en værdi under 10.00 kr. højest 2.500 kr.Omkostningsdækning i mindre sager, dvs. produkter til en værdi under 10.000 kronerØkonomisk værdi af produktetOp til 5.000 kroner5.000 – 10.000 kronerDækning af omkostninger ved vun-den sagHøjest 1.500 kronerHøjest 2.500 kroner

Småsagsprocessen har derudover som forudsætning, at der er tale om simple sager, hvor der kuner brug for en advokat i ganske få timer. Men hvis en seriøs virksomhed vælger at få prøvet en af-gørelse i Forbrugerklagenævnet, den finder åbenlys forkert, vil der aldrig være tale om en simpelsag. Sagerne er gennemarbejdet af Forbrugerklagenævnet og der vil som regel være tale om juri-disk komplicerede sager. Det vil kræve en del advokattimer at gennemgå en afgørelse af en afgø-relse fra Forbrugerklagenævnet, som normalt er af høj juridisk kvalitet og derfor skal gennemgåskritisk før et sagsanlæg eller før et krav bestrides. Advokattimepriser ligger typisk mellem 1.500og 3.500 kr.Konsekvensen er, at den part der vinder en sag om en printer til 1.200 kr. - det være sig forbrugereller erhvervsdrivende - højest kan få tilkendt 1.500 kr. i retten til dækning af sine omkostninger,uanset om advokaten har måttet bruge f.eks. 12 timer eller mere på sagen. Disse omkostningerskal den erhvervsdrivende fremover fortsat betale, selvom han vinder sagen. Men forbrugeren vilblive holdt skadesløs og kan efter forslaget få dækket omkostninger op til 125.000 kr. Det stem-mer ikke med princippet om lige adgang til retfærdighed, at statsmagten favoriserer den ene parti en retssag, at alene udsigten til sagsomkostninger afholder denne part fra at forfølge åbenbartforkerte forbrugerklagenævnsafgørelser.Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at lovforslaget ændres, så erhvervsdrivende, der vinder ensag ved domstolene, på linje med forbrugeren kan få dækket sine sagsomkostninger. Der vil væretale om et ganske lille antal sager årligt, sandsynligvis i størrelsesorden ca. 5 -10 sager årligt. Op-fordringen gælder alene sager, der vindes, hvilket betyder, at useriøse erhvervsdrivende ikke vilkunne spekulere i en sådan mulighed. Jeg eller advokat Lars Quistgaard Bay står til rådighed foruddybende spørgsmål.

Lovforslaget tilsigter at give forbrugeren fuld omkostningsdækning til gennemførelse af et krav ef-ter en klagenævnsafgørelse ved anvendelse af reglerne om fri proces, dog således at alle forbruge-re uanset indkomst kan få omkostningsdækning.Dækningen indebærer, at forbrugeren får beskikket en advokat og at forbrugeren herefter ikke ri-sikerer en efterregning fra sin egen advokat. Dette skyldes, at retsplejelovens regler om fri proces,som forslaget henviser til, forbyder advokaten at kræve betaling af klienten. Hvis sagen vindesbliver erhvervsvirksomheden pålagt at betale sagsomkostninger, med et ”rimeligt beløb”. Rettenfastsætter uafhængigt heraf salæret den beskikkede advokat. Navnlig i sager om mindre værdierer dette nødvendigt for at advokaten bliver honoreret rimeligt, hvilket jo er helt grundlæggendefor at systemet med beskikkede advokater kan fungere hensigtsmæssigt.Da forslaget ikke giver mulighed for at pålægge forbrugeren omkostninger, hvis han taber sagen,betyder lovforslaget, at det er risikofrit for forbrugeren at føre en retssag mod den erhvervsdri-vende. Der ses end ikke at være gjort undtagelse for det tilfælde, hvor det under retssagen kom-mer frem, at forbrugeren har givet urigtige oplysninger i forbindelse med den forudgående be-handling i Forbrugerklagenævnet som alene er skriftlig.Den erhvervsdrivende får efter lovforslaget ingen mulighed for omkostningsdækning, end ikkehvis sagen vindes. Det må dog forudsættes, at statskassen betaler den erhvervsdrivendes det til-kendte omkostningsbeløb, men dækningen af den reelle omkostning ved sagen, får den erhvervs-drivende ikke.Sagerne vil typisk falde ind under reglerne for småsagsprocessen, hvor advokaten i princippetførst kommer ind ved hovedforhandlingen, dvs. når parterne mødes i retten. Skal den erhvervs-drivende bruge advokat allerede ved sagens begyndelse til at skrive stævningen kan den erhvervs-drivende efter retsplejeloven ikke få tilkendt omkostninger for dette.Det vil sige at kun advokatens tid i retten dækkes, men eksempelvis ikke forudgående møder omsagen, skrivning af eventuelle processkrifter og undersøgelse af love og retspraksis.Forbrugerklagenævnets sager er ikke sager der er typiske for småsagsprocessen. Sagerne er gen-nemarbejdet af Forbrugerklagenævnet og er som regel mere komplicerede juridisk set. Det kræveren del advokattimer at gennemgå en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, som normalt er af højjuridisk kvalitet og derfor skal gennemgås kritisk før et sagsanlæg eller før et krav bestrides.

Udgangspunktet bliver derfor, at der i småsagsprocessen ikke er hjemmel til at dække alle advo-katomkostninger. Ved sager om små beløb, reduceres dækningen, se skemaet nedenfor. Resulta-tet bliver at erhvervsvirksomheden ikke får sine omkostninger, fordi advokatens arbejde ikke kanhonoreres rimeligt inden for disse snævre grænser.Omkostningsdækning i mindre sager, dvs. produkter til en værdi under 10.000 kroner (små-sagsprocessen)Økonomisk værdi af produktetOp til 5.000 kroner5.000 – 10.000 kronerDækning af omkostninger ved vun-den sagHøjest 1.500 kronerHøjest 2.500 kroner

Såfremt en sag ender ved de almindelige domstole som en egentlig proceduresag vil omkostningsfastsættel-sen følge højere takster, men der tages som udgangspunkt ikke hensyn til advokatens tidsforbrug og der kanstadig opstå en forskel på, hvad retten tilkender den vindende part som ”passende sagsomkostninger” ogadvokatens rimelige regning.Går sagen over til den almindelige takster for proceduresager gælder følgende takster:Omkostningsdækning i proceduresager (almindelige sagsanlæg ved domstolene)Sagsværdi:0-50.000 kr.Salær (eksklusiv moms)10.000-18.000 kr.

Også her sætter de vejledende takster et loft, det kan være vanskeligt at holde sig under for den erhvervsdri-vendes advokat. Spillerummet tager blandt andet højde for at sager, hvor der er syn og skøn kan være megetmere tidkrævende pga. arbejdet med at stille spørgsmål og at møde frem til skønsforretningen.Igen har forbrugeren ikke risiko for en regning fra egen advokat og heller ikke risiko for at skulle betale om-kostninger til modparten.Forholdet bliver kompliceret af, at advokater ikke bare kan tilpasse indsatsen efter de forventede tilkendtesagsomkostninger. Advokater skal føre sagerne forsvarligt i forhold til klienten, jf. retsplejeloven § 126.Det er ikke muligt at sige noget generelt om tidsforbruget til en retssag, men bare for at møde op til et rets-møde, herunder aftale mødet mv. transporttid til retten, er den første time hurtigt brugt. En retssag om etspisebord med mangler vil som regel være helt uafhængig af bordets pris. Det tager den samme tid at afhøreparterne osv.