REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 208: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ungdomskriminalitet), fra justitsministeren

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om er-statning fra staten til ofre for forbrydelser(Ungdomskriminalitet)§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009 [somændret ved…], foretages følgende ændringer:1.I§ 15ændres ”under 15 år” til ”under 14 år”.2.§ 33, stk. 3,affattes således:”En gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført,kan ikke idømmes fængsel på livstid.”3.I§ 81indsættes efter nr. 9 som nyt nr.:”10) at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet udført af et barnunder 14 år”.Nr. 10-12 bliver herefter nr. 11-13.§2Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009[som ændret ved…], foretages følgende ændringer:1.I§ 752, stk. 2,ændres ”under 15 år” til ”under 14 år”.2.Overalt i kapitel 75 b ændres ”under 15 år” til ”under 14 år”.§3I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgø-relse nr. 688 af 28. juni 2004, som ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 7. juni2006, foretages følgende ændring:1.I§ 6, nr. 2,ændres ”under 15 år” til ”under 14 år”.§4Loven træder i kraft den 1. juli 2010.§5Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.§ 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne medde afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.Stk. 3.§ 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne ogGrønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske for-hold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningRegeringen fremlagde i oktober 2009 udspillet ”Mere konsekvens, op-følgning og ansvar – en markant styrket indsats mod ungdomskriminali-tet”. Som det fremgår af udspillet, ønsker regeringen at bekæmpe ung-domskriminalitet mere aktivt – både for at sikre samfundet mod vold,tyveri og anden kriminalitet og for at give de unge en hjælpende hånd tilen bedre fremtid.I udspillet indgår en lang række kriminalpræventive tiltag samt en ræk-ke tiltag, der sigter mod en mere konsekvent reaktion over for unge, derbegår kriminalitet. En stor del af tiltagene bygger på anbefalingerne fraKommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (herefter ”Ungdoms-kommissionen” eller ”kommissionen”) i betænkning nr. 1508/2009 omindsatsen mod ungdomskriminalitet (herefter ”betænkningen”).Dette lovforslag fremsættes bl.a. som led i udmøntningen af den del afregeringens udspil, som vedrører lovændringer på Justitsministeriets om-råde. Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:Nedsættelse af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, jf. pkt. 2 ne-denforSkærpelse af straffen for medvirken til kriminalitet begået af børnunder den kriminelle lavalder, jf. pkt. 3 nedenforÆndring af bestemmelsen i straffeloven om et særligt lavt strafmak-simum på 8 års fængsel, når gerningsmanden var under 18 år på ger-ningstidspunktet. Det foreslås således, at der i stedet alene skal gældeden begrænsning, at personer, der var under 18 år på gerningstids-punktet, ikke kan idømmes livstidsstraf, jf. pkt. 4 nedenforLovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidig fremsatte lov-forslag på indenrigs- og socialministerens område, der udmønter andredele af regeringens udspil, som navnlig vedrører en styrkelse af den kri-minalpræventive indsats.2. Nedsættelse af den kriminelle lavalder2.1. Gældende ret3

2.1.1.Efter straffelovens § 15 straffes kriminelle handlinger foretagetaf børn under 15 år ikke.Bestemmelsen om en kriminel lavalder bygger på det grundlæggendesynspunkt, at der kun bør kunne pålægges børn og unge strafansvar fraden alder, hvor de i almindelighed kan antages at have opnået den for-nødne modenhed til, at det er forsvarligt at anvende strafferetlige sankti-oner.Politiet har mulighed for at efterforske sagen, når et barn under 15 årmistænkes for at have begået en strafbar handling, bl.a. for at klarlæggeomfanget af kriminaliteten, for at konstatere, om andre personer kan mis-tænkes og for at få eventuelle koster tilbagegivet. I den forbindelse kanpolitiet anvende visse straffeprocessuelle indgreb over for de pågælden-de, jf. retsplejelovens §§ 821a-821g.2.1.2.For unge lovovertrædere i alderen 15-17 år gælder som udgangs-punkt de samme strafferetlige og straffeprocessuelle regler som for lov-overtrædere over 18 år.Det fremgår dog af straffelovens § 82, nr. 1, at det ved straffens fast-sættelse i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed,at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført. Detfremgår desuden af straffelovens § 33, stk. 3, at straffen ikke må oversti-ge fængsel i 8 år for en gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da ger-ningen blev udført, jf. nærmere herom under pkt. 4 nedenfor. Endviderefremgår det af straffelovens § 74 a, at hvis en person, der på gerningsti-den ikke var fyldt 18 år, har begået grovere personfarlig kriminalitet elleranden alvorlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den pågældende skalundergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandlingaf 2 års varighed (en såkaldt ungdomssanktion), hvis det må anses forformålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.2.1.3.Efter bekendtgørelse nr. 79 af 4. februar 1998 om kommunensbistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøringhar politiet pligt til at underrette de sociale myndigheder i barnets ellerden unges opholdskommune, når et barn eller en ung under 18 år har be-gået kriminalitet og skal afhøres af politiet. Kommunen bør så vidt mu-ligt sende en repræsentant til afhøringen i alle tilfælde, og skal sende enrepræsentant til afhøringen i visse nærmere angivne tilfælde, herunder4

når barnet er under 15 år, medmindre der er tale om rene bagatelsager,eller forældrene efter det oplyste selv vil være til stede.Det følger ligeledes af bekendtgørelsen, at kommunen snarest skal vur-dere, om der er behov for at iværksætte sociale hjælpeforanstaltninger forbarnet eller den unge og familien, når kommunen bliver underrettet om,at en person under 18 år ønskes afhørt af politiet. Denne vurdering skalses i sammenhæng med bestemmelsen i § 50 i den sociale servicelov, derforpligter kommunalbestyrelsen til at iværksætte en undersøgelse af bar-nets eller den unges forhold, hvis det må antages, at barnet eller den ungetrænger til særlig støtte. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stil-lingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og igivet fald hvilke.Når et barn eller en ung under 18 år har begået voldskriminalitet elleranden alvorlig kriminalitet, er kommunalbestyrelsen desuden forpligtettil at udarbejde en foreløbig handleplan senest 7 dage efter, at kommunenhar modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet, jf.§ 140, stk. 4, i den sociale servicelov. Det er ikke et krav i denne sam-menhæng, at barnet eller den unge er dømt, eller at det på anden måde erbevist, at barnet eller den unge har begået den alvorlige kriminalitet, somden pågældende er mistænkt for. Formålet med handleplanen er at mod-virke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet ellerden unge. En endelig handleplan efter § 140, stk. 3, i den sociale service-lov skal udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og dennesfamilie. Hvis en efterfølgende undersøgelse viser, at barnet eller den un-ge har behov for yderligere støtte, skal handleplanen justeres i overens-stemmelse hermed.For så vidt angår valget af støtteforanstaltninger skal kommunalbesty-relsen iværksætte en foranstaltning, der må forventes at kunne imøde-komme barnets eller den unges behov for støtte. Efter gældende ret er detmuligt at tilbyde utilpassede børn og unge en række forebyggende foran-staltninger, jf. § 52 i den sociale servicelov, herunder behandling af bar-nets eller den unges problemer, udpegning af en personlig rådgiver, ud-pegning af en fast kontaktperson og formidling af praktiktilbud. Iværk-sættelse af forebyggende foranstaltninger forudsætter samtykke fra for-ældremyndighedsindehaveren. Der er dog mulighed for at træffe afgørel-se om henholdsvis konsulentbistand, personlig rådgiver og kontaktpersonuden forældremyndighedsindehaverens samtykke, hvis det skønnes, atformålet vil kunne opnås uanset det manglende samtykke, jf. § 56 i den5

sociale servicelov. Der er ligeledes mulighed for at tilbyde anbringelseuden for hjemmet, jf. lovens § 52, stk. 3, nr. 8. En sådan afgørelse forud-sætter også samtykke fra forældremyndighedsindehaveren (og særskiltsamtykke fra den unge, der er fyldt 15 år).Endelig har kommunens børn og unge-udvalg mulighed for at træffeafgørelse om anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet udensamtykke, når der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sund-hed eller udvikling lider alvorlig skade, herunder som følge af barnetseller den unges kriminelle adfærd, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, i den sociale ser-vicelov.Ved lov nr. 317 af 28. april 2009 om ændring af lov om social service,er der indført regler om et såkaldt ungepålæg, hvorefter kommunalbesty-relsen skal meddele et barn eller en ung i alderen 12-17 år et ungepålæg,når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ ad-færd af en sådan karakter, at der er risiko for barnets eller den unges ud-vikling, og hvor det vurderes, at det ikke umiddelbart er muligt at imøde-gå denne risiko gennem frivilligt samarbejde med barnet eller den ungeog forældremyndighedsindehaveren. Afgørelsen om ungepålæg kan træf-fes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.Som nævnt i pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger fremsætterindenrigs- og socialministeren sideløbende med dette lovforslag to lov-forslag, der bl.a. har til formål at styrke den kriminalpræventive indsats iforhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.2.2. Lovforslagets udformning2.2.1.Danmark har tiltrådt FN’s Børnekonvention. FN’s Børnekomité,som overvåger de deltagende landes overholdelse af Børnekonventionensbestemmelser, har bl.a. givet udtryk for, at en lavere kriminel lavalderend 12 år er internationalt uacceptabel, og at komitéen opfordrer landenetil at fastsætte den kriminelle lavalder på et højere niveau, f.eks. 14 eller16 år.2.2.2.Et flertal i Ungdomskommissionen fraråder at sænke den krimi-nelle lavalder og foreslår, at man i stedet gennemfører visse stramningeraf de ikke-strafferetlige reaktioner over for unge kriminelle. Flere af dis-se forslag indgår i indenrigs- og socialministerens lovforslag.6

Der henvises i øvrigt til betænkningens side 162-165 og s. 686-688.2.2.3.Justitsministeriet finder, at den kriminelle lavalder bør nedsættesfra 15 år til 14 år, således at de 14-årige behandles efter de samme regler,som gælder for de 15-17-årige. Regeringen lægger således vægt på, atunges kriminalitet bør mødes med konsekvens og fasthed, og dette skerefter regeringens opfattelse bedst inden for det strafferetlige system.Det bemærkes, at kriminaliteten blandt de 14-årige er klart mere omfat-tende end den kriminalitet, der begås af de 12- og 13-årige, og hensynettil konsekvens og fasthed i reaktion og opfølgning i forhold til de 12- og13-årige, der begår kriminalitet, vil i meget vidt omfang blive tilgodesetgennem de ændringer af det sociale systems behandling af unge kriminel-le, som regeringen også tager initiativ til, jf. pkt. 1 og 2.2.2 ovenfor.På den ovenfor anførte baggrund foreslås det at nedsætte aldersgrænsenfor strafferetligt ansvar til 14 år, således at 14-årige fremover vil skullebehandles efter de regler, der gælder for 15-17-årige.I forhold til 14-årige lovovertrædere vil frihedsstraf i sagens natur væreabsolut sidste udvej. I meget alvorlige sager vil en ungdomssanktionkunne være en mulighed ligesom for de 15-17-årige i dag. Det forudsæt-tes, at sager om mindre alvorlig kriminalitet i mange tilfælde vil kunneafgøres uden dom af anklagemyndigheden, eventuelt med vilkår, og imange sager vil den relevante reaktion være en betinget dom med for-skellige vilkår med et resocialiserende sigte. Sådanne vilkår vil i mangetilfælde svare til de pålæg, som vil kunne gives af kommunerne efter densociale lovgivning, men der vil være den centrale forskel, at den ungemed den idømte straf vil kunne se en klar og direkte konsekvens af denstrafbare handling.Der foreslås endvidere en række konsekvensændringer i anden lovgiv-ning, der henviser til den nuværende kriminelle lavalder på 15 år, retsple-jelovens § 752, stk. 2, om underretning af kommunalbestyrelsen om poli-tiets afhøringer af personer under 15 år og kommunalbestyrelsens adgangtil at overvære sådanne afhøringer, bestemmelserne i kapitel 75 b omindgreb over for personer under 15 år samt lov om erstatning fra staten tilofre for forbrydelser § 6, nr. 2, om ydelse af erstatning selv om skadevol-deren er under 15 år.

Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at foreslå ændringer iandre bestemmelser om aldersgrænser, der ikke har direkte sammenhængmed den kriminelle lavalder, jf. f.eks. retsplejelovens § 183, stk. 3, hvor-efter retten bestemmer, hvordan og ved hvem afhøring af børn under 15år skal ske, politilovens § 12, stk. 2 og 3, om politiets administrative fri-hedsberøvelse af børn under 15 år, og straffelovens § 222, stk. 1, hvoref-ter den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængselindtil 8 år.Med hensyn til straffelovens § 222, stk. 1, om den såkaldte seksuellelavalder vil den foreslåede nedsættelse af den kriminelle lavalder fra 15til 14 år således indebære, at to 14-årige, der frivilligt har samleje, beggevil kunne straffes. I sådanne tilfælde kan der imidlertid anvendes tiltale-frafald, jf. retsplejelovens § 722 (som ikke foreslås ændret). Det bemær-kes i den forbindelse, at tiltalefrafald uden vilkår ikke medtages på straf-feattester, som udstedes til private.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.3. Skærpelse af straffen for medvirken til kriminalitet begået af børnunder den kriminelle lavalder3.1. Gældende retPersoner over den kriminelle lavalder, der medvirker til kriminalitet be-gået af personer under den kriminelle lavalder, kan straffes i medfør afstraffelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., hvorefter den for en lovovertrædelsegivne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd ellerdåd har medvirket til gerningen.Strafansvaret omfatter således alle, der medvirker til den kriminellehandling ved ”tilskyndelse, råd eller dåd”. Herunder hører både bistand,som skal forøge muligheden for at gennemføre lovovertrædelsen (”fysiskmeddelagtighed”), og bistand, som skal øge viljen dertil (”psykisk med-delagtighed”, herunder ”anstiftelse”). Det er uden betydning for strafan-svaret, om en eller flere af de øvrige medgerningsmænd er omfattet af ensubjektiv straffrihedsgrund, f.eks. at den eller de pågældende er underden kriminelle lavalder.For så vidt angår strafudmålingen for medvirken til kriminalitet begåetaf børn under den kriminelle lavalder gælder efter straffelovens § 81, nr.8

9, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed vedstrafudmålingen for en strafbar gerning, at gerningsmanden har fået enanden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse afdennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanske-ligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsfor-hold. Efter forarbejderne til bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr.218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Æn-dring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.), sigtesmed ”ung alder” til personer, som ikke var fyldt 18 år, da gerningen blevudført, jf. Folketingstidende 2003-04 (1. samling), Tillæg A, side 3323(lovforslag nr. 99). Bestemmelsens formål er at få markeret gennemstrafudmålingen den øgede strafværdighed, som følger af gerningsman-dens misbrug af andres underlegenhed med henblik på at få gennemførtden kriminelle handling.Efter straffelovens § 81, nr. 2, skal det endvidere i almindelighed indgåsom en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningener udført af flere i forening.3.2. Lovforslagets udformning3.2.1.Ungdomskommissionen anfører i betænkningen, at det er vigtigtat modvirke, at personer over den kriminelle lavalder ”spekulerer i” atlade børn under den kriminelle lavalder udføre kriminelle handlingermed henblik på selv at undgå at pådrage sig et strafansvar.Efter kommissionens vurdering vil betingelserne for at skærpe straffeni medfør af straffelovens § 81, nr. 9, jf. ovenfor under pkt. 3.1., ikke væreopfyldt i en del af de tilfælde, hvor en person over den kriminelle laval-der tilskynder til en kriminel handling, der begås af et barn under denkriminelle lavalder. Som eksempel kan nævnes et tilfælde, hvor en 13-årig og en 16-årig sammen planlægger en kriminel handling, der i praksisskal udføres af den 13-årige, som på grund af sin alder ikke kan straffes.Kommissionen anfører, at der i en sådan situation sjældent vil være taleom, at den ældre medgerningsmand udnytter den yngres alder, jf. straffe-lovens § 81, nr. 9, og der vil derfor ikke være grundlag for i medfør afdenne bestemmelse at skærpe straffen for den ældre medgerningsmand.Efter kommissionens opfattelse er der med henblik på at forebygge, atbørn under den kriminelle lavalder reelt bliver presset ud i kriminalitet,som de måske ikke ville begå på egen hånd, grund til at markere klarere i9

lovgivningen, at det er uacceptabelt, at personer over den kriminelle lav-alder ”spekulerer i” at lade børn under den kriminelle lavalder udførekriminelle handlinger med henblik på selv at undgå at pådrage sig etstrafansvar. Kommissionen finder, at dette kan opnås ved at supplere degældende strafskærpelsesgrunde med en bestemmelse, hvorefter det vedstraffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende om-stændighed, at gerningsmanden har medvirket til en kriminel handlingbegået af et barn under den kriminelle lavalder. Som eksempler på tilfæl-de, der efter kommissionens opfattelse bør være omfattet af en sådanstrafskærpelsesregel, nævnes situationer, hvor gerningsmanden ved trus-ler, løfter om belønning, opfordring, rådgivning eller ved at stille redska-ber til rådighed har medvirket til en kriminel handling foretaget af et barnunder den kriminelle lavalder.På den anførte baggrund foreslår et flertal i kommissionen (15 med-lemmer), at det ved udmålingen af straffen for medvirken til en kriminelhandling i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, atgerningsmanden har medvirket til en kriminel handling begået af et barnunder den kriminelle lavalder.Ét medlem (Kommunernes Landsforenings repræsentant) har i betænk-ningen ikke ønsket at forholde sig til de forslag, der vedrører strafudmå-ling/reaktion i forhold til kriminelle unge, og som ikke påvirker kommu-nernes opgaver, herunder forslag vedrørende skærpet straf mv.Der henvises i øvrigt til betænkningens side 165-168.3.2.2.Justitsministeriet kan tilslutte sig kommissionens flertals syns-punkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. lov-forslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Justitsministeriet er såle-des enig i, at det bør markeres klarere i lovgivningen, at det er uaccepta-belt, hvis personer over den kriminelle lavalder ”spekulerer i” at ladebørn under den kriminelle lavalder udføre kriminelle handlinger medhenblik på selv at undgå at pådrage sig et strafansvar.Efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 81, nr. 9, skal det ialmindelighed indgå som en skærpende omstændighed ved strafudmålin-gen for en strafbar gerning, at gerningsmanden har fået en anden til atmedvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes ungealder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, mang-lende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold. Den fore-10

slåede bestemmelse vil også kunne anvendes i tilfælde, hvor betingelser-ne for anvendelse af den gældende bestemmelse i straffelovens § 81, nr.9, ikke er opfyldt, f.eks. fordi gerningsmanden i den konkrete situationikke har misbrugt den mindreåriges underlegenhed med henblik på at fågennemført den kriminelle handling.Efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 81, nr. 2, skal det end-videre i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed ved straf-fens fastsættelse, at gerningen er udført af flere i forening. Den foreslåe-de særlige strafskærpelsesbestemmelse vil supplere den almindeligestrafskærpelsesbestemmelse i § 81, nr. 2, og markere det særligt straf-værdige, der i almindelighed vil være ved, at en person over den krimi-nelle lavalder spiller en aktiv rolle for at få en mindreårig til at udføre enkriminel handling.4. Forhøjelse af strafmaksimum for forbrydelser begået af personerunder 18 år4.1. Gældende retEfter straffelovens § 33, stk. 3, må straffen for en kriminel handlingikke overstige 8 år for en gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da denkriminelle handling blev udført. Begrundelsen for dette særligt lavestrafmaksimum for personer under 18 år er ifølge forarbejderne, at det afhensyn til den pågældendes fremtidige udvikling vil være særlig betæn-keligt at anvende meget langvarige fængselsstraffe over for så unge per-soner.Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan idømmes en strengere strafend 8 års fængsel under henvisning til straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.,om strafforhøjelse med indtil det halve i tilfælde, hvor en person undersærdeles skærpende omstændigheder har begået flere lovovertrædelserved en eller flere handlinger. Bestemmelsen er dog ifølge retspraksis ikketil hinder for, at der fastsættes en samlet fængselsstraf, som overstiger 8år, når den pågældende straffesag tillige omfatter lovovertrædelser, begå-et efter at gerningsmanden er fyldt 18 år.Bestemmelsen er anvendt i retspraksis i sager vedrørende manddrabbegået af unge under 18 år. Som eksempler på anvendelsen af bestem-melsen i retspraksis kan der henvises til Højesterets afgørelser gengivet iUgeskrift for Retsvæsen 1981, side 405-407, og 2005, side 1766-1774.11

Efter straffelovens § 82, nr. 1, skal det i almindelighed indgå som enformildende omstændighed ved straffastsættelsen for en kriminel hand-ling, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført.Bestemmelsen i straffelovens § 33, stk. 3, vil således alene kunne havebetydning i sager om særdeles grov kriminalitet, herunder manddrab, jf.straffelovens § 237.4.2. Lovforslagets udformning4.2.1.Ungdomskommissionen anfører bl.a., at langvarige fængsels-straffe i mange tilfælde vil være mere belastende for unge end for voksnepå grund den hastige personlighedsmæssige udvikling, som sker i de un-ge år, og at langvarige frihedsstraffe i ungdomsårene f.eks. ofte vil gøredet betydeligt vanskeligere for unge at tage en uddannelse. Kommissio-nen anfører endvidere, at unge under 18 år har vanskeligere ved at over-skue konsekvenserne af deres handlinger end voksne, og at unge generelter mere påvirkelige end voksne og derfor må antages at være mere sårba-re over for de skadelige effekter af frihedsstraf, herunder negativ påvirk-ning fra mere forhærdede afsonere.Kommissionen bemærker desuden, at det fremgår af artikel 37, litra b, iFN’s Børnekonvention, at intet barn under 18 år ulovligt eller vilkårligtmå berøves sin frihed, og at anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling afet barn skal følge lovens forskrifter og kun må anvendes som en sidsteudvej og for det kortest mulige passende tidsrum. Endvidere fremgår detaf konventionens artikel 37, litra a, bl.a., at børn under 18 år ikke måkunne idømmes livstidsstraf uden mulighed for prøveløsladelse for for-brydelser, de har begået.Kommissionen bemærker endvidere, at FN’s Børnekomité supplerendei sin udtalelse nr. 10 af 25. april 2007 om børns rettigheder i retssystemethar anbefalet, at de deltagende lande helt undlader at benytte livstidsstrafover for børn og unge under 18 år under henvisning til, at livstidsstrafuanset mulighed for prøveløsladelse strider mod det rehabiliterende sigte,der bør være i fokus ved fastsættelsen af sanktioner i forhold til dennepersongruppe.Der henvises i øvrigt til betænkningens side 168-170.

Kommissionen har overvejet, om der i forbindelse med de relativt fåsager, hvor bestemmelsen i straffelovens § 33, stk. 3, har praktisk betyd-ning for strafudmålingen, kan være behov for at kunne udmåle en stren-gere straf end 8 års fængsel i særlige tilfælde. Kommissionen bemærker iden forbindelse, at der er tale om sager vedrørende meget alvorlig krimi-nalitet, hvor der kan være særlig grund til at lægge vægt på retshåndhæ-velseshensyn.Kommissionen har overvejet, om der ved særlig grov kriminalitet børvære mulighed for undtagelsesvis at gå ud over et strafmaksimum på 8års fængsel, således at der kan fastsættes en længere tidsbestemt straf.Kommissionen henviser i den forbindelse til anbefalingen fra FN’sBørnekomité om aldrig at anvende livstidsstraf over for unge under 18 år,uanset om der er mulighed for prøveløsladelse.Et flertal i kommissionen (8 medlemmer) finder, at det gældendestrafmaksimum på 8 års fængsel er tilstrækkeligt til at tilgodese de rets-håndhævelseshensyn, der gør sig gældende i sager vedrørende alvorligkriminalitet. Flertallet henviser bl.a. til, at de 15-17-årige generelt må til-lægges et klart mere begrænset personligt ansvar for deres handlinger endvoksne. Flertallet finder endvidere, at der ikke vil være generalpræventi-ve fordele forbundet med at forhøje strafmaksimum i disse sager, og efterflertallets opfattelse vil det specialpræventivt være direkte skadeligt atudmåle længere fængselsstraffe.Et mindretal i kommissionen (7 medlemmer) finder, at retshåndhævel-seshensyn ved de allergroveste forbrydelser bør veje tungere end det hen-syn, der begrunder den nuværende regel (nemlig at en fængselsstraf påmere end 8 år indebærer en form for ”dobbeltstraf” i forhold til helt ungelovovertrædere, som ”mister” deres ungdom og muligheder på arbejds-markedet osv.). Mindretallet finder derfor, at reglen i straffeloven § 33,stk. 3, ikke bør gælde ved de allergroveste forbrydelser, men det bør idisse tilfælde være op til retten at fastsætte straffen i den enkelte sag un-der inddragelse af bl.a. straffelovens generelle regel om, at ung alder ialmindelighed skal tale for en lavere straf.Et andet mindretal i kommissionen (Kommunernes Landsforenings re-præsentant) har i betænkningen generelt ikke ønsket at forholde sig til deforslag, der vedrører strafudmåling/reaktion i forhold til kriminelle unge,og som ikke påvirker kommunernes opgaver.13

Der henvises i øvrigt til betænkningens side 171-174.4.2.2.Justitsministeriet er enig med kommissionen i, at gerningsman-dens unge alder fortsat i almindelighed bør indgå som en formildendeomstændighed ved straffastsættelsen, jf. straffelovens § 82, nr. 1. Dennebestemmelse foreslås således ikke ændret.Bestemmelsen i straffelovens § 33, stk. 3, vil bl.a. på grund af bestem-melsen i straffelovens § 82, nr. 1, kun have praktisk betydning i tilfældeaf meget grov kriminalitet. Justitsministeriet finder, at domstolene ikkebør være afskåret fra efter en konkret vurdering i de allergroveste tilfældeat kunne lægge en sådan vægt på retshåndhævelseshensyn, at der børudmåles en fængselsstraf på mere end 8 års fængsel.Det foreslås derfor at ophæve den gældende maksimumstraf på 8 årsfængsel i tilfælde, hvor gerningsmanden var under 18 år på gerningstids-punktet. Bl.a. under hensyn til den generelle anbefaling fra FN’s Børne-komité om ikke at anvende livstidsstraf over for lovovertrædere under 18år, jf. pkt. 4.2.1 ovenfor, foreslås det i stedet, at en gerningsmand, derikke var fyldt 18 år på gerningstidspunktet, ikke kan idømmes fængsel pålivstid.Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 2, og bemærkningerne hertil.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget om nedsættelse af den kriminelle lavalder forventes at medfø-re merudgifter for staten i forbindelse med behandling af et øget antalsager i retsvæsenet, herunder i politiet og anklagemyndigheden samtdomstolene. Merudgifterne forventes at udgøre 11,6 mio. kr. i 2010 og22,9 mio. kr. årligt fra 2011. Forslaget forventes endvidere at have øko-nomiske konsekvenser for kommuner og regioner på i alt 52,8 mio. kr. i2010 og 26,4 mio. kr. årligt fra 2011 til oprettelse og drift af sikredepladser, hvor unge kriminelle kan anbringes i varetægt og til afsoning.Merudgifterne er indbudgetteret på finansloven for 2010.Forslaget om at skærpe straffen ved medvirken til kriminalitet begået afbørn under den kriminelle lavalder håndteres inden for Kriminalforsor-gens nuværende kapacitet.14

Forslaget om at forhøje strafmaksimum for forbrydelser begået af per-soner under 18 år forventes ikke at have økonomiske konsekvenser afbetydning.Forslagene har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetmv.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet mv.7. De administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder ogorganisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Fæng-selsinspektører og Vicefængselsinspektører, Kriminalforsorgsforeningen,Dansk Fængselsforbund, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Ad-vokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Det Kriminalpræven-tive Råd, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Børne- ogKulturchefforeningen, Foreningen af Socialchefer, Dansk Socialrådgiver-forening, Landsforeningen af Socialpædagoger, SocialpædagogernesLandsforbund, Landsforeningen af Opholdssteder, Dansk Psykologfor-ening, BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Børne- og Ungdomspsy-15

kiatrisk Selskab, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden,Dansk Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), SSP-samrådet, Amnesty International, Red Barnet, Børnerådet, BørnesagensFællesråd, Rådet for Etniske Minoriteter og Danske Advokater.11. Sammenfattende skemaPositivekonsekven- Negativekonsekven-ser/mindreudgifterser/merudgifterØkonomiskeIngenMerudgifter for staten tilkonsekvenserat behandle et øget antalfor stat, kom-sager i retsvæsenet, her-muner og re-under i politiet og dom-gionerstolene samt til udgiftertil beskikkede forsvareremv. Desuden merudgifterfor kommuner og regio-ner til oprettelse og driftaf sikrede pladser, hvorunge kriminelle kan an-bringes i varetægt og tilafsoning.Administrative IngenIngenkonsekvenserfor stat, kom-muner og re-gionerØkonomiskeIngenIngenkonsekvenserfor erhvervsli-vetAdministrative IngenIngenkonsekvenserfor erhvervsli-vetMiljømæssige IngenIngenkonsekvenserAdministrative IngenIngenkonsekvenserfor borgerneForholdet tilLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter16

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserI lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser sammenholdt medde nugældende bestemmelser.Til § 1Til nr. 1 (straffelovens § 15)Med forslaget nedsættes den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Da derikke i øvrigt foreslås særlige regler for behandlingen af 14-årige lovover-trædere vil forslaget betyde, at 14-årige, der begår strafbare handlingerefter lovens ikrafttræden, vil skulle behandles efter de regler, der i daggælder for 15-17-årige.Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 2 (straffelovens § 33, stk. 3)Med lovforslaget ophæves den nuværende regel om en maksimumstrafpå 8 års fængsel for kriminelle handlinger begået af personer, der var un-der 18 år på gerningstidspunktet, og i stedet fastsættes det, at personer,der var under 18 år på gerningstidspunktet, ikke kan idømmes fængsel pålivstid. Personer, der var under 18 år på gerningstidspunktet, kan såledesidømmes op til 16 års fængsel eller op til 20 års fængsel i de tilfælde,hvor der er hjemmel til at forhøje den foreskrevne straf, jf. straffelovens§ 33, stk. 1 og 2 (som ikke ændres).Efter straffelovens § 82, nr. 1, (som ikke ændres) skal det som hidtil ialmindelighed indgå som en formildende omstændighed ved straffastsæt-telsen for en kriminel handling, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år,da gerningen blev udført.Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 3 (straffelovens § 81, nr. 10)17

Forslaget indebærer, at de eksisterende strafskærpelsesgrunde i straffe-lovens § 81 suppleres med en bestemmelse, hvorefter det ved straffensfastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed,at gerningsmanden har medvirket til en kriminel handling udført af etbarn under den kriminelle lavalder.Som eksempler på de tilfælde, der er omfattet af strafskærpelsen, kannævnes situationer, hvor gerningsmanden ved trusler, løfter om beløn-ning, opfordring, rådgivning eller ved at stille redskaber til rådighed harmedvirket til en kriminel handling foretaget af et barn under den krimi-nelle lavalder.Den foreslåede strafskærpelsesbestemmelse forudsættes alene anvendt itilfælde, hvor den pågældende har spillet en mere aktiv rolle for at få denmindreårige til at udføre selve den kriminelle handling.Det er endvidere en forudsætning for, at bestemmelsen kan anvendes,at den pågældende havde forsæt med hensyn til, at gerningsmanden varmindreårig.Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 2Til nr. 1 (retsplejelovens § 752, stk. 2)Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 752, stk. 2, er en konse-kvensændring som følge af forslaget om at nedsætte den kriminelle lav-alder, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 samt lovforslagets § 2, nr. 2.Til nr. 2 (retsplejelovens kapitel 75 b)Retsplejelovens kapitel 75 b regulerer indgreb mv. over for personerunder den kriminelle lavalder, der af politiet mistænkes for kriminalitet.De pågældende kan som følge af, at de er under den kriminelle lavalder,ikke sigtes for kriminelle handlinger og er derfor ikke omfattet af retsple-jelovens almindelige regler om indgreb over for sigtede og mistænkte.Retsplejelovens kapitel 75 b indeholder regler om tilbageholdelse og an-dre indgreb(§§ 821 a-821 c), underretning af kommunalbestyrelsen og18

forældremyndighedsindehaveren (§ 821 d) og advokatbeskikkelse (§§821 e-821 g).Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de særlige regler i retspleje-lovens kapitel 75 b om indgreb mv. over for børn under 15 år ændres, såde fremover kommer til at gælde børn under 14 år. Ændringen er en kon-sekvensændring som følge af den foreslåede nedsættelse af den kriminel-le lavalder til 14 år.Til § 3Formålet med bestemmelsen i offererstatningslovens § 6, nr. 2, er atfastslå, at der kan ydes erstatning efter loven til det skadelidte offer for enforbrydelse, selv om gerningsmanden ikke kan straffes, fordi den pågæl-dende er under den kriminelle lavalder. Den foreslåede ændring er enkonsekvensændring som følge af den foreslåede nedsættelse af den kri-minelle lavalder fra 15 til 14 år.Til § 4Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås,at loven træder i kraft den 1. juli 2010.For så vidt angår ændringerne i straffeloven, jf. lovforslagets § 1, vilændringerne få betydning for handlinger, der er begået efter lovensikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1.Som følge heraf vil også de foreslåede ændringer i retsplejeloven, jf.lovforslagets § 2, og de foreslåede ændringer i offererstatningsloven, jf.lovforslagets § 3, få betydning for sager vedrørende kriminelle handlin-ger foretaget af 14-årige efter lovens ikrafttræden.Til § 5Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.De foreslåede ændringer af retsplejeloven kan ved kongelig anordningsættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøskeforhold tilsiger.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I straffeloven, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1034 af 29. oktober 2009[som ændret ved…], foretages føl-gende ændringer:§ 15.Handlinger foretagne af børn1.I§ 15ændres ”under 15 år” tilunder 15 år straffes ikke.”under 14 år”.§ 33. Fængsel idømmes på livstideller på tid, ikke under 7 dage ogikke over 16 år.Stk. 2.I tilfælde, hvor der erhjemmel til at forhøje den straf, derer foreskrevet for en lovovertrædel-se, kan der dog idømmes fængselindtil 20 år.Stk. 3.Straffen må ikke overstigefængsel i 8 år for en gerningsmand,der ikke var fyldt 18 år, da gernin-gen blev udført.Stk. 4.(Udelades)§ 81.Det skal ved straffens fast-sættelse i almindelighed indgå somskærpende omstændighed,1) at gerningsmanden tidligere erstraffet af betydning for sagen, 348)2) at gerningen er udført af flere iforening, 349)3) at gerningen er særligt planlagteller led i omfattende kriminalitet,350)4) at gerningsmanden tilsigtede, at21

gerningen skulle have betydelig al-vorligere følger, end den fik, 351)5) at gerningsmanden har udvistsærlig hensynsløshed, 352)6) at gerningen har baggrund i an-dres etniske oprindelse, tro, seksuel-le orientering eller lignende, 353)7) at gerningen har baggrund i denforurettedes lovlige ytringer i denoffentlige debat, 354)8) at gerningen er begået i udførel-sen af offentlig tjeneste eller hverveller under misbrug af stilling ellersærligt tillidsforhold i øvrigt, 355)9) at gerningsmanden har fået enanden til at medvirke til gerningenved tvang, svig eller udnyttelse afdennes unge alder eller betydeligeøkonomiske eller personlige vanske-ligheder, manglende indsigt, letsindeller et bestående afhængighedsfor-hold, 356)10) at gerningsmanden har udnyttetforurettedes værgeløse stilling, 357)11) at gerningen er begået af en per-son, der udstår straf eller andenstrafferetlig retsfølge af frihedsberø-vende karakter, 358)12) at gerningen er begået af en tid-ligere indsat over for institutioneneller en person med ansættelse vedinstitutionen.

sigtet, skal han udtrykkeligt gøresbekendt med sigtelsen og med, athan ikke er forpligtet til at udtalesig. 3243) Det skal af rapportenfremgå, at disse regler er iagttaget.Stk. 2.Justitsministeren fastsætter1.I§ 752, stk. 2,ændres ”under 15regler om, i hvilke tilfælde kommu- år” til ”under 14 år”.nalbestyrelsen skal underrettes omog have adgang til at overvære afhø-ringen af sigtede under 18 år. Formistænkte personer under 15 årgælder bestemmelsen i § 821 d.Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.(Udelades)Stk. 5.(Udelades)2.Overalt i kapitel 75 b ændres”under 15 år” til ”under 14 år”.§3I lov om erstatning fra staten tilofre for forbrydelser, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 688 af 28. juni2004, som ændret ved § 12 i lovnr. 516 af 7. juni 2006, foretagesfølgende ændring:§ 6.Erstatning ydes, selv om ska-devolderen er1) ukendt eller ikke kan findes,2) under 15 år eller1.I§ 6, nr. 2,ændres ”under 153) utilregnelig.år” til ”under 14 år”.