1.

Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens arbejde fra begyndelsenaf 1900-tallet.Den gældende lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven) er fra 1925. Siden lo-vens gennemførelse er den kun ændret på enkelte punkter, og loven er således i sin grundstruk-tur stort set uændret. De materielle regler om ægtefællers formueforhold er alene ændret vedrevisionen af reglerne om særeje i 1990 og revisionen af reglerne om ægtefællers pensioner i2006. Disse ændringer berørte imidlertid ikke de grundlæggende regler om formueforholdenemellem ægtefæller.Siden retsvirkningsloven blev gennemført i 1925, har samfundet udviklet sig væsentligt. Der erbl.a. sket betydelige ændringer i familiemønstret, ligesom der er sket en væsentlig stigning iskilsmissehyppigheden.Udviklingen gør det aktuelt at overveje, om der er behov for at ændre reglerne om ægtefællersformueforhold med henblik på at tilpasse reglerne til de nuværende samfunds- og familiefor-hold.Herudover giver også de ændringer, der er sket på det familieretlige område med den nye arve-lov fra 2007 og reglerne om ægtefællers pensioner fra 2006, samt det arbejde, der pågår i Æg-tefælleskifteudvalget, grundlag for at overveje en samlet revision af de materielle regler omægtefællers formueforhold.På den anførte baggrund har Justitsministeriet besluttet at nedsætte et udvalg, der skal foretageen samlet gennemgang af reglerne om ægtefællers formueforhold og overveje, om reglerne børændres.

Udvalget skal i den forbindelse gennemgå og overveje reglerne om ægtefællers formueforholdi retsvirkningsloven, idet lovens regler om pensioners behandling ved skifte dog ikke skal ind-drages i udvalgets overvejelser.Udvalget skal endvidere overveje en revision af de bestemmelser i lov om skifte af fællesbo,som regulerer materielle spørgsmål om deling af ægtefællernes formue ved ægteskabets ophør.Herudover skal udvalget overveje de ægteskabs- og skifteretlige spørgsmål samt tilsvarendespørgsmål for ugifte samlevende, som den såkaldte bortvisningsordning, jf. lov nr. 449 af 9.juni 2004, kan give anledning til.I pkt. 2-4 omtales de spørgsmål, som udvalget særligt skal behandle.

2.1.

Som anført ovenfor er retsvirkningsloven fra 1925, og loven er i sin grundstruktur stort setuændret. Udvalget skal på den baggrund foretage en gennemgang af lovens bestemmelser omægtefællers formueforhold.Udvalget skal bl.a. overveje, om den grundlæggende legale formueordning om formuefælles-skab fortsat er tidssvarende.Det fremgår af retsvirkningslovens § 15, stk. 1, at alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabetsindgåelse eller senere erhverver, indgår i almindeligt formuefællesskab mellem dem, for såvidt det ikke er gjort til særeje. Denne såkaldte legale formueordning indebærer som udgangs-punkt, at fællesboet ved ægteskabets ophør skal deles mellem ægtefællerne.Den legale formueordning stammer fra 1925, hvor en hustru i overensstemmelse med datidensfamiliemønster ofte var hjemmearbejdende og uden formue.Familiemønstret har imidlertid ændret sig væsentligt siden 1925, og skilsmissehyppighedenhar været stigende. Der kan i det lys rejses spørgsmål ved, om det er tidssvarende at fastholdeden grundlæggende legale formueordning om formuefællesskab.På den baggrund skal udvalget overveje, om det gældende udgangspunkt om formuefællesskabmellem ægtefæller skal fastholdes. Udvalget skal i den forbindelse bl.a. overveje, om der børfastsættes regler, hvorefter det, der bringes ind i ægteskabet, samt arv og gave, der er modtagetfør eller modtages under ægteskabet, skal holdes uden for formuefællesskabet. Endvidere skaludvalget overveje, om de gældende bestemmelser, der giver mulighed for at fravige de legaledelingsregler, bør ændres. I den forbindelse skal udvalget bl.a. også overveje bestemmelsen iægteskabslovens § 56.

2.2.

Udvalget skal endvidere overveje, om retsvirkningslovens bestemmelser om særeje børændres.Ved lov nr. 396 af 13. juni 1990 blev der gennemført en væsentlig ændring af retsvirkningslo-vens regler om særeje. Formålet med lovændringen var navnlig at udvide ægtefællers mulig-hed for ved ægtepagt at aftale en anden formueordning end den legale formueordning. Det vari den forbindelse bl.a. formålet at gøre det muligt for ægtefæller at kombinere særeje på etskilsmisseskifte med en adgang til at sidde i uskiftet bo ved den ene ægtefælles død.Udvalget skal bl.a. i lyset af lovændringen i 1990 overveje, om der er behov for yderligere æn-dringer af retsvirkningslovens bestemmelser om særeje. Udvalget skal i den forbindelse bl.a.overveje den nærmere afgrænsning af reglerne om særeje samt ægtefællers aftalemuligheder.

2.3.

Udvalget skal desuden overveje afgrænsningen af sameje i de situationer, hvor ægtefællerikke har aftalt sameje.Sameje foreligger, når ejendomsretten til et aktiv tilkommer flere i forening med en brøkdel tilhver. Ægtefæller kan aftale at købe et aktiv i sameje, og de kan aftale sameje om et aktiv, somden ene ægtefælle allerede ejer. Herudover kan sameje opstå ved, at begge ægtefæller bidragertil anskaffelsen af et aktiv. Ejes et aktiv i sameje mellem ægtefæller, indgår hver ægtefællesideelle anpart af aktivet i ægtefællens bodel eller særeje.Der kan imidlertid opstå særlige afgrænsningsproblemer i forhold til sameje mellem ægtefælleri de tilfælde, hvor en ægtefælle investerer i et aktiv, der tilhører den anden ægtefælles særeje.Endvidere kan der i retspraksis konstateres tilbageholdenhed fra domstolenes side overfor atfastslå ”stiltiende” sameje i situationer, hvor en ægtefælle efterfølgende investerer i et aktiv,der allerede er erhvervet af den anden ægtefælle.Udvalget skal på den baggrund overveje afgrænsningen af sameje i de situationer, hvor ægte-fæller ikke har aftalt sameje. Udvalget skal i den forbindelse også overveje, om det under vissebetingelser bør kunne fastsættes, at en ægtefælle er medejer af et aktiv, der hører til den andenægtefælles særeje.

2.4.

Herudover skal udvalget overveje behovet for en ændring af bestemmelserne i retsvirk-ningsloven om ægtefællers forsørgelses- og underholdspligt.Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 1 bestemmelser om ægtefællers gensidige forsørgel-sespligt og om adgangen til at pålægge en ægtefælle at betale ægtefællebidrag til den andenægtefælle, hvis forsørgelsespligten misligholdes.3

Retsvirkningsloven indeholder endvidere mulighed for at pålægge den ene ægtefælle at over-lade brugen af løsøre til den anden ægtefælle. Herudover indeholder loven bestemmelser om,at hver af ægtefællerne under samlivet i forhold til tredjemand er berettiget til at indgå rets-handler til fyldestgørelse af den daglige husholdnings eller børnenes fornødenheder, som sæd-vanlig foretages i dette øjemed, med den virkning, at begge ægtefæller hæfter for gælden.Samme ret har hustruen med hensyn til sædvanlige retshandler til fyldestgørelse af sine særligebehov.Ændringerne i familiemønsteret siden gennemførelsen af retsvirkningsloven i 1925 gør det ak-tuelt at overveje, om de nævnte regler om forsørgelses- og underholdspligt mv. er tidssvarende.Udvalget skal derfor overveje behovet for at ændre reglerne i retsvirkningsloven om ægtefæl-lers forsørgelses- og underholdspligt samt behovet for at ændre lovens regler om overladelse afløsøre og hæftelse for gæld.

2.5.

Udvalget skal desuden overveje retsvirkningslovens bestemmelser om international privat-retlige forhold.Ifølge dansk ret er formueforholdet mellem ægtefæller som hovedregel underlagt mandensdomicillov ved ægteskabets indgåelse.Det følger af retsvirkningslovens § 53, at loven også kommer til anvendelse på ægtepagter,som indgås uden for landet, når manden har bopæl her. Herudover indeholder § 53 regler omgyldigheden af udenlandske ægtepagter både i forhold til det indbyrdes forhold mellem ægte-fællerne og i forhold til tredjemand.Af retsvirkningslovens § 53 a følger det, at regeringen kan indgå overenskomst med andre sta-ter om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægteskabets retsvirkninger, og atjustitsministeren kan fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landesregler om ægteskabets retsvirkninger.Udvalget skal overveje, om der er behov for at ændre retsvirkningslovens bestemmelser ominternational privatretlige forhold.

2.6.

Endvidere skal udvalget overveje reglerne om beskyttelse af familiens bolig under ægte-skabet og om retten til familiens bolig ved separation og skilsmisse.Den gældende lovgivning indeholder regler om beskyttelse af familiens bolig under ægteska-bet, som har til formål at sikre familiens bolig, selv om den ægtefælle, der ejer boligen eller erlejer af den, ensidigt foretager dispositioner over boligen.4

Lovgivningen indeholder således regler, der beskytter familiens bolig imod bl.a. salg, pantsæt-ning, fremleje og opsigelse. De pågældende regler findes i retsvirkningsloven og lejeloven.Der findes imidlertid ikke regler, som beskytter en ejerbolig, der fungerer som familiens bolig,mod salg og pantsætning, hvis den pågældende bolig er særeje. Tilsvarende findes der ikkeregler, som beskytter mod salg og pantsætning af en andelsbolig eller af boligtyper såsom bo-ligaktieselskaber og boliganpartsselskaber.Det er herudover ved separation og skilsmisse ofte et spørgsmål, hvem af ægtefællerne der skalovertage familiens hidtidige bolig. Dette spørgsmål er – afhængigt af, hvilken boligtype der ertale om – efter de gældende regler reguleret i henholdsvis lejeloven, fællesboskifteloven ogretsvirkningsloven. For så vidt angår andelsboliger er adgangen til at overtage boligen som ud-gangspunkt reguleret af vedtægterne for andelsforeningen.Udvalget skal overveje, om reglerne om beskyttelse af familiens bolig under ægteskabet børændres. Endvidere skal udvalget overveje, om der er behov for at ændre reglerne om retten tilfamiliens bolig ved separation eller skilsmisse, herunder om der bør være adgang til at træffeen midlertidig afgørelse om brugen af det fælles hjem. Udvalget skal desuden overveje, om detbør være muligt at udlægge familiens bolig til en ægtefælle, selv om boligen er den anden æg-tefælles særeje.

3.

Udvalget skal derudover overveje en revision af de bestemmelser i lov om skifte af fællesbo,som regulerer materielle spørgsmål om deling af ægtefællernes formue ved ægteskabets ophør.Det drejer sig navnlig om bestemmelserne i § 65, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, om opgørelse af bo-dele samt bestemmelserne om ligedeling af fællesboet i § 68 og undtagelserne hertil i §§ 68 a –70. Endvidere skal udvalget overveje bestemmelsen i § 70 a, stk. 2, om muligheden for kryd-sende udtagelsesret.

4.

Endelig skal udvalget i lyset af strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1439/2004 om bort-visning af voldelige og truende personer fra hjemmet m.v. overveje de ægteskabs- og skifteret-lige spørgsmål samt tilsvarende spørgsmål for ugifte samlevende, som den såkaldte bortvis-ningsordning, jf. lov nr. 449 af 9. juni 2004, kan give anledning til. Udvalget skal herunderoverveje behovet og muligheden for at skabe adgang til en hurtig, eventuel midlertidig, afgø-relse om brugen af det fælles hjem.

5.

Udvalget kan behandle andre relevante problemstillinger vedrørende ægtefællers formuefor-hold, som det måtte findes hensigtsmæssigt at tage op.På de områder, hvor udvalget finder, at der er behov for en ændring af gældende ret, anmodesudvalget om at udarbejde lovudkast.

Udvalget kan som led i sit arbejde nedsætte underarbejdsgrupper og kan inddrage ekstern eks-pertise til brug for overvejelserne om bestemte aspekter af ægtefællers formueforhold samtindhente statistiske oplysninger mv.Udvalget kan endvidere afholde møder med berørte myndigheder og organisationer, der ikkeer repræsenteret i udvalget.I lyset af traditionen for samarbejde mellem de nordiske lande på det familieretlige område børudvalget i sit arbejde inddrage udviklingstendenserne i de øvrige nordiske lande. Udvalget børi øvrigt i relevant omfang indhente oplysninger om fremmed ret til brug for sine overvejelser.Udvalget skal tilrettelægge sit arbejde således, at det så vidt muligt afsluttes inden for 3 år.

6.

Udvalget sammensættes således:Formand: Landsdommer Anne Louise Bormann, Østre Landsret1 medlem udpeget efter indstilling fra Den Danske Dommerforening1 medlem udpeget efter indstilling fra Dommerfuldmægtigforeningen1 medlem udpeget efter indstilling fra Advokatrådet1 medlem udpeget efter indstilling fra Danske Advokater1 medlem udpeget efter indstilling fra Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen afOffentlige Chefer i Statsforvaltningerne og Foreningen af Statsforvaltningsjurister1 medlem fra universiteterne1 medlem, som er særlig sagkyndig i familieret1 medlem fra Justitsministeriet1 medlem fra FamiliestyrelsenUdvalgets sekretariatsfunktioner varetages af Familiestyrelsen og Justitsministeriet.

KOMMISSORIUM

for

Retsvirkningslovsudvalget

1.