REDEGØRELSE

om lovovervågning af

lov nr. 419 af 9. maj 2006 om juridisk rådgivning

1. Baggrund

1.1.

Den 1. juli 2006 trådte lov om juridisk rådgivning i kraft, jf. lov nr.419 af 9. maj 2006 om juridisk rådgivning.Formålet med loven er at skabe mulighed for, at rådgivere – ud over ad-vokater - kan reklamere med, at de driver virksomhed med juridisk råd-givning. Dette blev gennemført ved at ophæve forbuddet mod markeds-føring af juridisk rådgivning i vinkelskriverloven med det formål at for-bedre den konkurrencemæssige situation på markedet for juridiske råd-givningsydelser, herunder at skabe øget konkurrence på prisen for juri-disk rådgivning.Loven blev udformet på grundlag af anbefalinger fra en tværministerielarbejdsgruppe vedrørende juridisk rådgivning mv., der afgav rapport ijuni 2004. Arbejdsgruppen var et af flere initiativer iværksat af regerin-gen med henblik på at ændre eller fjerne konkurrencebegrænsende regu-lering.Det følger af § 3 i lov om juridisk rådgivning, at Forbrugerombudsman-den fører tilsyn med overholdelsen af loven samt forskrifter udstedt imedfør af loven (bekendtgørelse nr. 684 af 22. juni 2006 om god skik forjuridisk rådgivning). Tilsynet føres efter markedsføringslovens regler.Forbrugerklagenævnet er endvidere kompetent til at behandle klager overjuridisk rådgivning, som er omfattet af lov om juridisk rådgivning, jf. § 3,stk. 4, i bekendtgørelse nr. 598 af 14. juni 2006 om forbrugerklager.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om juridisk rådgivning, at aftaler om juri-disk rådgivning skal udarbejdes skriftligt. Af bemærkningerne til dennebestemmelse fremgår, at Justitsministeriet finder, at det – når der på ettidspunkt måtte have dannet sig en branche for juridisk rådgivning – vilkunne være hensigtsmæssigt at udarbejde en standardaftale på området,som kan danne grundlag for aftaler om juridisk rådgivning. Sådannestandardaftaler kendes i dag inden for andre brancher.Det fremgår af afsnit 5 i de almindelige bemærkninger til forslag nr. L 65til lov om juridisk rådgivning, at lovforslaget er omfattet af lovovervåg-ning, og at lovovervågningen vil fokusere på, om reglerne har ført til øgetkonkurrence på området for juridisk rådgivning, samt om forbrugerne ertilstrækkeligt beskyttet ved de i loven og i administrative forskrifter fast-satte regler.I forbindelse med justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 24.november 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov omjuridisk rådgivning (L 65) udtalte justitsministeren, at der ikke på nuvæ-rende tidspunkt findes en brancheorganisation, der repræsenterer detkommende samlede marked for juridisk rådgivning, og at det derfor ikkeer muligt at angive, hvilken organisation der kan inddrages i arbejdetmed at udforme en standardaftale om juridisk rådgivning. Justitsministe-ren udtalte i denne forbindelse, at spørgsmålet om udarbejdelse af enstandardaftale på området for juridisk rådgivning ville kunne indgå i ju-stitsministerens redegørelse til Folketinget om lovens virkninger1.

1.2.

I redegørelsens punkt 2 redegøres for hvilke organisationer og myn-digheder, der er hørt i forbindelse med udarbejdelsen af denne redegørel-se. Redegørelsens punkt 3-5 indeholder en beskrivelse af de modtagnehøringssvar ud fra de tre temaer, der skal undersøges i forbindelse medlovovervågningen. Indkomne høringssvar i relation til spørgsmålet om,hvorvidt reglerne har ført til øget konkurrence på området for juridiskrådgivning, er således omtalt i punkt 3. I punkt 4 omtales de modtagnehøringssvar for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt forbrugerne ertilstrækkeligt beskyttet ved de i loven og i administrative forskrifter fast-satte regler, og i punkt 5 omtales de høringssvar, der berører spørgsmåletom, hvorvidt der bør udarbejdes en standardaftale på området for juridisk

rådgivning. Justitsministeriets overvejelser og konklusion fremgår af re-degørelsens punkt 6.

2. Høring

Justitsministeriet har til brug for udarbejdelsen af denne redegørelse an-modet følgende myndigheder og organisationer om oplysninger om dereserfaringer med lov om juridisk rådgivning.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, For-

brugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet,

Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af Danske Revisorer,

Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark og

DJØF.

Justitsministeriet har ikke modtaget høringssvar fra

Foreningen af Ad-

vokater og Advokatfuldmægtige

Foreningen af Danske Revisorer.

3. Høringssvar om konkurrencesituationen på markedet for juridisk

rådgivning efter lov om juridisk rådgivning trådte i kraft

Økonomi- og Erhvervsministeriet

har til brug for besvarelsen af Ju-stitsministeriets henvendelse foretaget en intern høring af Konkurrence-styrelsen og Forbrugerstyrelsen. Konkurrencestyrelsen har anført, at lovom juridisk rådgivning ophævede forbuddet mod markedsføring af juri-disk rådgivning i vinkelskriverloven, hvilket har medført, at adgangsbar-riererne til markedet er formindskede. Konkurrencestyrelsen har des-uden oplyst, at styrelsen ikke er i besiddelse af data eller statistik, der gørdet muligt at give et kvalificeret svar på, om loven har ført til flere aktø-rer og øget priskonkurrence, og at en sådan vurdering forudsætter en stør-re markedsanalyse.

Beskæftigelsesministeriet

har til brug for besvarelsen af Justitsministe-riets henvendelse foretaget en intern høring af bl.a. Arbejdsdirektoratetog Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsdirektoratet har oplyst, at lov om juri-disk rådgivning ikke har medført, at der på markedet for vejledning af a-kassemedlemmer og varetagelse af medlemmernes klager over a-kassernes afgørelser er kommet flere aktører. I de få tilfælde, hvor der er3

en rådgiver/partsrepræsentant, er det typisk Københavns Retshjælp,Dansk Musiker Forbund eller en advokat. Arbejdsskadestyrelsen har an-ført, at styrelsen ikke har erfaringer med lov om juridisk rådgivning. Ar-bejdsskadestyrelsen har således oplyst, at tilskadekomne og efterladte iarbejdsskadesager samt andre skadesager, der behandles i Arbejdsskade-styrelsen, typisk repræsenteres af advokater, fagforeninger og interesse-organisationer, der falder uden for lov om juridisk rådgivning.

Forbrugerrådet

har oplyst, at rådet har spurgt sit elektroniske forbru-gerpanel. Forbrugerrådet har oplyst, at undersøgelsen blev gennemført iugerne 37-39, og at resultaterne er baseret på svar fra 917 danske, repræ-sentativt udtagne forbrugere over 18 år. Forbrugerrådet har oplyst, at un-dersøgelsen viste, at 1/4 af forbrugerne inden for de sidste 3 år har brugtjuridisk rådgivning eller bistand. 3 % af disse forbrugere har gjort brug afen ikke-jurist, eksempelvis en bedemand eller ejendomsmægler. Blandtde forbrugere, som brugte en advokat eller juridisk uddannet person tilden juridiske rådgivning, overvejede blot 4 % at bruge en ikke-jurist tilformålet. Forbrugerrådet har anført, at den begrænsede brug af ikke-jurister til formålet kan skyldes det begrænsede kendskab til mulighedenherfor. Således vidste 9 ud af 10 forbrugere ikke, at det siden den 1. juli2006 også har været muligt at anvende ikke-jurister til arbejde, hvortilman tidligere skulle bruge juridisk uddannede personer.

Danske Advokater

har anført, at det på det foreliggende grundlag meregenerelt er Danske Advokaters opfattelse, at lov om juridisk rådgivning isig selv kun i mindre omfang har medført, at der er kommet egentligenye aktører på markedet for juridisk rådgivning eller helt nye former forjuridisk rådgivningsvirksomhed. Det er således Danske Advokaters over-ordnede erfaring, at forbrugerne i Danmark i vidt omfang fortsat – ud-over hos advokater – indhenter juridisk rådgivning i en brancheorganisa-tion eller hos en ejendomsmægler eller en revisor.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

har anført, at det ikkeumiddelbart er foreningens oplevelse, at loven har ført til øget konkur-rence på området for skatterådgivning i forbrugerforhold. Der synes såle-des ikke at være kommet flere aktører på markedet for skatterådgivning iforbrugerforhold.

Foreningen af Registrerede Revisorer

har oplyst, at det overordnet erforeningens holdning, at lov om juridisk rådgivning er god og har givetanledning til en positiv udvikling i markedet. Foreningen har endvidere4

anført, at det er foreningens opfattelse, som er dannet på baggrund af for-eningens virke, at der er kommet flere aktører på markedet som følge afloven, samt at disse konkurrerer om prisen på standardydelser, som f.eks.selskabsstiftelser. Foreningen har anført, at foreningen ikke kan sige no-get om, hvorvidt adgangsbarriererne til markedet er formindskede. For-eningen har desuden anført, at lovens intentioner for konkurrence synesat være indfriede.

DJØF

har anført, at DJØF ikke har et tilstrækkeligt erfaringsgrundlagvedrørende lov om juridisk rådgivning, der kan danne grundlag for enrelevant besvarelse af de stillede spørgsmål.

4. Høringssvar om forbrugerbeskyttelsen i henhold til reglerne i lov

om juridisk rådgivning og i administrative forskrifter.

Forbrugerombudsmanden

har oplyst, at Forbrugerombudsmanden si-den lovens ikrafttræden alene har modtaget ganske få henvendelser påområdet. Henvendelserne har med enkelte undtagelser vedrørt anmod-ninger fra erhvervsdrivende om forhåndsgodkendelser, jf. markedsfø-ringslovens § 25, hvorefter Forbrugerombudsmanden kan afgive udtalel-se om sit syn på lovligheden af påtænkte markedsføringsforanstaltninger.Forbrugerombudsmanden har oplyst, at Forbrugerombudsmanden i enkonkret sag har afgivet en udtalelse til Nordsjællands Politi i en sag omeventuel overtrædelse af lov om juridisk rådgivning samt bekendtgørelsenr. 684 af 22. juni 2006 om god skik for juridisk rådgivning. Forbruger-ombudsmanden har endvidere oplyst, at Forbrugerombudsmanden ikkehar modtaget nogen direkte forbrugerklager på området. Endvidere er detForbrugerombudsmandens opfattelse, at det begrænsede antal henvendel-ser ikke giver tilstrækkeligt grundlag for på nuværende tidspunkt at vur-dere, hvorvidt forbrugerne i praksis er tilstrækkeligt beskyttet ved de iloven og i administrative forskrifter fastsatte regler.

Forbrugerklagenævnet

har oplyst, at nævnet i perioden fra den 1. juli2006 til den 8. september 2009 ikke har modtaget klager over juridiskrådgivning. Forbrugerklagenævnet har således ikke erfaringer med,hvorvidt forbrugerne er tilstrækkeligt beskyttet i henhold til reglerne i lovom juridisk rådgivning og i administrative forskrifter.

Forbrugerrådet

har oplyst, at rådet ikke har modtaget klager, der eks-plicit omhandler området for juridisk rådgivning. Forbrugerrådet harendvidere oplyst, at rådet har spurgt sit elektroniske forbrugerpanel, jf.5

ovenfor. Forbrugerrådet har oplyst, at blandt de personer, som brugte enikke-jurist, blev der ikke lavet en skriftlig aftale i 95 % af tilfældene.Blandt disse 95 % fik 2/3 ikke oplysning om, hvorvidt den pågældendeikke-jurist var ansvarsforsikret eller ej. 1/3 erindrer ikke, om de fik denneoplysning. Forbrugerrådet finder ikke, at rådet på baggrund af det be-skedne talmateriale med sikkerhed kan udtale sig om, hvorvidt forbru-gerne i praksis er tilstrækkeligt beskyttet ved loven og den tilknyttedebekendtgørelse. Forbrugerrådet har imidlertid anført, at miniundersøgel-sen viser, at forbrugerne ikke kender til loven, og at loven og bekendtgø-relsen ikke overholdes.

Advokatrådet

har anført, at rådet i forbindelse med fremsættelse af for-slaget til lov om juridisk rådgivning bemærkede, at væsentlige hensyn tilforbrugerne talte imod at undtage juridisk rådgivning fra lovens anven-delsesområde i tilfælde, hvor der var tale om accessorisk rådgivning. Ad-vokatrådet har anført, at den nuværende finanskrise har været med til attydeliggøre problemstillingen, eksempelvis i forbindelse med bankernesrådgivning af privatkunder, og at der fortsat er et væsentligt behov for atsondre mellem rådgivning og salg.Advokatrådet har endvidere anført, at rådet i enkelte tilfælde har konsta-teret, at advokater, der enten er blevet pålagt gentagne disciplinære straf-fe af Advokatnævnet eller helt er frataget advokatbeskikkelsen, fortsættermed at yde juridisk rådgivning. Advokatrådet har anført, at dette ud fra etforbrugerbeskyttelsessynspunkt kunne være problematisk.Advokatrådet har desuden anført, at rådet i 2009 har foretaget en gen-nemgang af internetregistreringer hos en række producenter af telefonbø-ger, herunder gennemgang af den tilsvarende database på internettet og iden forbindelse fundet registreringer af personer og virksomheder under”advokat”, der ikke er berettiget til at anvende titlen som advokat, herun-der personer der har fået frataget beskikkelsen som advokat. Advokatrå-det har anført, at disse registreringer tyder på, at der ikke er tilstrækkeligtkendskab til forskellen mellem juridisk rådgivning og advokater, og hvaddenne forskel indebærer, hvilket for borgerne kan være uheldigt.

Danske Advokater

har anført, at det er Danske Advokaters opfattelse, atdet – særligt hvis de eksisterende aktører på markedet for juridisk råd-givning ikke er omfattet af loven på grund af rådgivningens accessoriskekarakter – bør overvejes på ny, om loven også bør omfatte den juridiskerådgivning, der ydes accessorisk til anden rådgivning. Danske Advokater6

har anført, at spørgsmålet om, i hvilket omfang forbrugerne er tilstrække-ligt beskyttet, bl.a. har sammenhæng med, i hvilket omfang god skik-reglerne i praksis efterleves af de juridiske rådgivere, som er omfattet afloven, og i hvilket omfang der sikres en effektiv håndhævelse af reglerne.Danske Advokater har anført, at navnlig spørgsmål om uafhængighed irådgivningen og interessekonfliktreglers overholdelse i den forbindelsebør påkalde sig betydelig opmærksomhed – særligt i et marked, hvor dersker en sammenblanding af rådgivning og salg.

Dansk Ejendomsmæglerforening

har anført, at reglerne i lov om juri-disk rådgivning forekommer at være unødigt administrativt tunge, idetder i henhold til denne lov skal oplyses meget detaljeret om ejendoms-mæglerens forsikringsforhold samt uddannelse, så snart ejendomsmægle-ren udfører opgaver, som er omfattet af loven. Lovens anvendelsesområ-de bør derfor begrænses til ikke at omfatte ejendomsmæglere, idet disseforhold, herunder oplysningspligten til forbrugere, allerede er nøje regu-leret i lov om omsætning af fast ejendom.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

har anført, at det er for-eningens opfattelse, at forbrugerne er tilstrækkeligt beskyttede inden forde statsautoriserede revisorers rådgivningsområde.

Dansk Arbejdsgiverforening

har anført, at den umiddelbare vurderinger, at forbrugerne i hvert fald for nuværende er tilstrækkeligt beskyttet.

5. Høringssvar om, hvorvidt der kan udarbejdes en standardaftale

på området for juridisk rådgivning

Økonomi- og Erhvervsministeriet

har til brug for besvarelsen af Ju-stitsministeriets henvendelse foretaget en intern høring af Forbrugersty-relsen og Konkurrencestyrelsen. Konkurrencestyrelsen har anført, at juri-diske rådgivere er en diffus/blandet gruppe, og at det derfor ikke er mu-ligt at angive, hvilken organisation der kan inddrages i arbejdet med atudforme en standardaftale på området for juridisk rådgivning.

Forbrugerombudsmanden

har anført, at det foreliggende erfaringsma-teriale efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kun i meget begrænsetomfang giver grundlag for at udarbejde en standardaftale på området forjuridisk rådgivning.

Danske Advokater

har anført, at lov om juridisk rådgivning omfatterjuridiske rådgivere med meget forskellig uddannelsesmæssig og fagligbaggrund, og der således er tale om et uhomogent marked. Danske Ad-vokater har oplyst, at Danske Advokater ikke har tilstrækkeligt grundlagfor at forholde sig til det rejste spørgsmål. Danske Advokater har endvi-dere anført, at det kan forekomme vanskeligt for en forbruger at overskueoplysninger i en skriftlig aftale om juridisk rådgivning, og at det umid-delbart kan forekomme tvivlsomt, om en standardaftale vil kunne afhjæl-pe dette.

Dansk Ejendomsmæglerforening

har anført, at der ikke er behov for atudarbejde en standardaftale på området for juridisk rådgivning, da for-eningen allerede har taget højde for kravene fastsat i lov om juridisk råd-givning i foreningens standardaftaler benævnt hhv. ”Berigtigelsesaftale”og ”Rådgivningsaftale”.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

har anført, at det er for-eningens opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt at udarbejde en ge-nerel standardaftale for så bredt et område, hvor der ikke eksisterer enfælles brancheorganisation for udbyderne. Forskelligheden af udbydernebetyder også, at en fælles standardaftale vil være uhensigtsmæssig og imange tilfælde formentlig direkte uanvendelig. Foreningen har anført, aten aftale om juridisk rådgivning i forbrugerforhold bør udarbejdes på in-dividuel basis med udgangspunkt i den enkelte forbrugers situation ogden konkrete juridiske rådgivning.

Foreningen af registrerede revisorer

har anført, at en standardaftalegivetvis vil kunne fjerne en række uklarheder og fjerne det spild, somopstår, hvor alle aktører udarbejder egne aftaler.

6. Justitsministeriets vurdering

Justitsministeriet har i de forløbne 3 år modtaget meget få henvendelserom lov om juridisk rådgivning. De modtagne henvendelser har angåetspørgsmål om fortolkningen af loven.

6.1.

Med ophævelsen af markedsføringsforbuddet i vinkelskriverloven ogindførelsen af lov om juridisk rådgivning blev der fjernet en adgangsbar-riere til markedet for juridisk rådgivning og således åbnet op for øgetkonkurrence på området.8

Justitsministeriet finder det imidlertid vanskeligt på baggrund af de mod-tagne høringssvar at konkludere noget sikkert om, hvorvidt lov om juri-disk rådgivning i praksis har medført en øget konkurrence på området forjuridisk rådgivning. Meget tyder dog på, at de i praksis øgede mulighederfor at yde juridisk rådgivning, der følger af ophævelsen af markedsfø-ringsforbuddet, kun er blevet udnyttet i meget begrænset omfang.

6.2.

For så vidt angår spørgsmålet om forbrugerne er tilstrækkeligt be-skyttet ved de i loven og i administrative forskrifter fastsatte regler, harForbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet og Forbrugerstyrelsenalle oplyst, at de ikke på nuværende tidspunkt kan vurdere eller har erfa-ringer med dette spørgsmål. Forbrugerombudsmanden har således alenemodtaget få henvendelser vedrørende lov om juridisk rådgivning, hvor-imod Forbrugerklagenævnet og Forbrugerrådet ingen henvendelser harmodtaget.Advokatrådet og Danske Advokater har rejst det spørgsmål, om juridiskrådgivning, der ydes accessorisk til anden rådgivning, bør omfattes afloven for at beskytte forbrugerne. Advokatrådet har i den forbindelsenavnlig peget på, at den nuværende finanskrise har tydeliggjort problem-stillingen, eksempelvis i forbindelse med bankernes rådgivning af privat-kunder, hvor der er et behov for at sondre mellem rådgivning og salg.Lov om juridisk rådgivning omfatter enhver, der i erhvervsmæssigt øje-med driver virksomhed med rådgivning af overvejende juridisk karakter,jf. lovens § 1, stk. 1. Loven omfatter ikke juridisk rådgivning ydet af fi-nansielle virksomheder, i det omfang økonomi- og erhvervsministerenhar udstedt regler om god skik på det pågældende område, jf. lovens § 1,stk. 3.For så vidt angår undtagelsen af de finansielle virksomheder fremgår detaf bemærkningerne til lovforslaget, at denne skal ses i sammenhængmed, at finansielle virksomheder allerede i dag er omfattet af regler omgod skik i forbindelse med rådgivning. Disse regler gælder også for dendel af rådgivningen, som måtte bestå i juridisk rådgivning, og Finanstil-synet fører tilsyn med de finansielle virksomheders overholdelse af reg-lerne om god skik. Justitsministeriet har videregivet bemærkningerne fraAdvokatrådet og Danske Advokater til Økonomi- og Erhvervsministeriet,hvorunder området hører.

Når juridisk rådgivning, der ydes accessorisk til anden erhvervsmæssigrådgivningsvirksomhed, ikke er omfattet af lov om juridisk rådgivning,skyldes det, at man i forbindelse med lovens gennemførelse ikke fandtdet hensigtsmæssigt, at parterne bl.a. skulle indgå en skriftlig rådgiv-ningsaftale om den (accessoriske) del af den samlede rådgivningsydelse.Endvidere vil der være tale om tilfælde – f.eks. i forbindelse med revi-sorvirksomhed og ejendomsmæglervirksomhed – hvor der er fastsat sær-lige regler for rådgivningsydelsen, herunder regler om særlig klagead-gang.Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke, at der er grundlag for atændre anvendelsesområdet for lov om juridisk rådgivning.Advokatrådet har endvidere anført, at det ud fra et forbrugerbeskyttelses-synspunkt kan være problematisk, at advokater, der er frakendt retten tilat udøve advokatvirksomhed, fortsætter med at yde juridisk rådgivning.Justitsministeriet er enig i dette synspunkt. Ministeriet vil derfor tagekontakt til Rigsadvokaten med henblik på at sikre, at anklagemyndighe-den i sager om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed, jf.straffelovens § 79, stk. 1, tillige overvejer, om der skal nedlægges på-stand om frakendelse af retten til at udøve anden form for selvstændigvirksomhed som juridisk rådgiver, jf. straffelovens § 79, stk. 2.

6.3.

Da der efter det for Justitsministeriet oplyste ikke på nuværendetidspunkt eksisterer en brancheorganisation, som kan medvirke i forbin-delse med udarbejdelsen af en eventuel standardaftale, finder Justitsmini-steriet allerede af den grund, at der ikke på nuværende tidspunkt ergrundlag for at gå videre med overvejelserne om udarbejdelsen af en så-dan aftale.

6.4.

Sammenfattende er det således Justitsministeriets opfattelse, at denforetagne lovovervågning ikke giver grundlag for at foretage ændringer ilov om juridisk rådgivning eller i den i medfør heraf udstedte bekendtgø-relse.