Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 159
Offentligt
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
7. december 2009PolitikontoretPO 2006-4-244LVR40544
JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKSTIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
I.
OVERORDNET OPGAVEBESKRIVELSE
Politiets Efterretningstjenestes opgave er at forebygge, efterforske ogmodvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøreen fare for Danmark som et selvstændigt, demokratisk og sikkert sam-fund.Efterretningstjenesten skal således gennem sin virksomhed skabe grund-laget for, at trusler af den nævnte karakter kan identificeres og håndteresså tidligt og effektivt som muligt.En effektiv og varig opretholdelse af landets indre sikkerhed kræver envedvarende, bredspektret og samordnet indsats fra en række myndighe-der, og Politiets Efterretningstjeneste har et ansvar for at sikre koordina-tion af den samlede indsats.Ansvarsområdet for Politiets Efterretningstjeneste er i første række for-brydelserne omhandlet i straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod sta-tens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (forbrydelser mod stats-forfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).Politiets Efterretningstjeneste løser sine opgaver såvel via efterretnings-indhentning, overvågning og efterforskning som via forebyggende foran-staltninger.I den forbindelse skal efterretningstjenesten gennem anvendelse af sinevirkemidler sikre, at der til stadighed er et fyldestgørende billede af de
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
aktuelle sikkerhedsmæssige trusler mod landets indre sikkerhed, sådan attjenesten på relevant og afpasset måde kan gribe ind over for de pågæl-dende trusler.Politiets Efterretningstjenestes ansvarsområde omfatter også den alvor-ligste organiserede kriminalitet, hvor efterretningstjenesten navnlig har tilopgave at udarbejde efterforskningsoplæg og videregive disse oplæg tilpolitikredsene.II.LEDELSE OG OPGAVER
Ledelsen af og ansvaret for gennemførelsen af de opgaver, som Justits-ministeriet har pålagt Politiets Efterretningstjeneste, påhviler chefen forPolitiets Efterretningstjeneste.Chefen for Politiets Efterretningstjeneste er forpligtet til løbende at ind-rette efterretningstjenesten på en sådan måde, at den til enhver tid erbedst muligt rustet til at løse de pålagte opgaver, herunder i lyset af ud-viklingen i trusselsbilledet.Chefen for Politiets Efterretningstjeneste skal i den forbindelse til stadig-hed arbejde for at sikre, at efterretningstjenesten har den rette struktur oginterne organisering af opgaveløsningen, den mest hensigtsmæssige per-sonalesammensætning, en effektiv IT-platform samt den nødvendige tek-nik- og observationskapacitet. Desuden skal chefen for Politiets Efterret-ningstjeneste arbejde for at sikre, at relevante nationale og internationalepartnerskaber løbende vedligeholdes og udbygges.Politiets Efterretningstjeneste udgør organisatorisk en del af Rigspolitiet,men chefen for Politiets Efterretningstjeneste refererer i forhold til løs-ningen af sine opgaver i medfør af denne instruks direkte til Justitsmini-steriet.Det påhviler chefen for Politiets Efterretningstjeneste til enhver tid atholde Justitsministeriet direkte underrettet om alle forhold af betydningfor landets indre sikkerhed og i det hele taget om alle forhold af væsent-lig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed, herunder omalle vigtigere enkeltsager og kontakter med inden- eller udenlandskemyndigheder.
2
III.
NÆRMERE OM EFTERRETNINGSTJENESTENS ARBEJDS-OPGAVER
Politiets Efterretningstjeneste har navnlig følgende opgaver:A. TrusselsvurderingerPolitiets Efterretningstjeneste har til opgave løbende – og efter omstæn-dighederne med kort varsel – at identificere og vurdere sikkerhedsmæs-sige trusler mod Danmark og den nationale sikkerhed, mod danske inte-resser i udlandet samt i forhold til konkrete begivenheder, steder, perso-ner og organisationer.Trusselsvurderingerne skal i form og indhold kunne danne grundlag forkonkrete beslutninger, og herunder f.eks. kunne indgå i overvejelser omiværksættelse af konkrete modforanstaltninger og i tilrettelæggelsen ogprioriteringen af den videre efterretningsindhentning.B. Forbrydelserne i straffelovens kapitel 12 og 13Politiets Efterretningstjeneste skal under anvendelse af de midler, somstår til efterretningstjenestens rådighed, jf. nærmere nedenfor under afsnitIV, sikre en så tidlig og effektiv indhentning af efterretninger som muligtil brug for analyse, forebyggelse og videre efterforskning vedrørendeaktiviteter, der udgør eller vil kunne udgøre en overtrædelse af bestem-melserne i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder:TerrorismeAlvorlig kriminalitet, som begås af grupper, organisationer eller enkelt-personer for at skræmme en befolkning, destabilisere samfundsordeneneller søge at tvinge danske eller udenlandske myndigheder eller interna-tionale organisationer til at foretage eller undlade at foretage en handling,samt finansiering af sådan kriminalitet eller anden medvirken hertil, jf.navnlig straffelovens §§ 114-114 e.EkstremismeAnvendelse af ekstreme og udemokratiske metoder for at nå politiske,ideologiske eller religiøse mål, jf. bl.a. straffelovens §§ 114 f-114 g og118.
3
SpionageFremmede magters eller organisationers ulovlige efterretningsvirksom-hed, jf. navnlig straffelovens §§ 107 og 108, herunder handlinger rettetmod tilvejebringelse af oplysninger indenfor forskning og teknologi mv.(bl.a. industrispionage).Anden kriminalitetKriminalitet, der ved sin karakter, grovhed, internationale relationer ellergennem sit formål truer statens sikkerhed eller samfundsordenen, ellersom hindrer eller undergraver folkestyrets funktioner, jf. bl.a. straffelo-vens §§ 114 f-114 g og 118.Non-proliferationUlovlig spredning af produkter og teknologi, der kan anvendes til frem-stilling af våben mv., herunder specielt masseødelæggelsesvåben, jf.navnlig straffelovens § 114 h.C. Den alvorligste organiserede kriminalitetPolitiets Efterretningstjenestes ansvarsområde omfatter også den alvor-ligste organiserede kriminalitet. Det vil navnlig sige bande- og netværks-kriminalitet, som er kendetegnet ved sin internationale, grænseoverskri-dende og professionelle karakter og begås under anvendelse af vold, trus-ler og våben i svært tilgængelige miljøer, hvor sikkerhedsniveauet erhøjt.På baggrund af bl.a. oplysninger fra Politiets Efterforskningsstøtte Data-base (PED) udarbejder efterretningstjenesten efterforskningsoplæg ogtræffer i givet fald afgørelse om videregivelse af disse oplæg til den rele-vante politikreds. Efterforskningen forankres herefter i den pågældendepolitikreds på dennes ansvar og gennemføres under sædvanligt tilsyn afvedkommende statsadvokat. Medarbejdere fra Politiets Efterretningstje-neste kan efter nærmere aftale deltage i efterforskningen.Efterretningstjenestens aktiviteter på dette område skal tillige medvirketil at sikre efterretningstjenesten et grundlag for – på et så tidligt tids-punkt som muligt – at kunne identificere eventuelle relationer mellemden alvorligste organiserede kriminalitet og efterretningstjenestens øvrigearbejdsområder.
4
D. Personbeskyttelse og andre sikkerhedsopgaverPolitiets Efterretningstjeneste er ansvarlig for beskyttelsen af kongehuset,herunder besøgende til kongefamilien, regeringens medlemmer og andreledende offentlige personer. Politiets Efterretningstjeneste skal endvidereefter behov yde personbeskyttelse til ambassadører og visse fremtræden-de udenlandske besøgende (”VIP-personer”).Politiets Efterretningstjeneste skal løbende vurdere sikkerhedsmæssigetrusler og fastlægge et passende beskyttelsesniveau i forhold til de på-gældende personer og de institutioner, de tilhører, samt i forhold til uden-landske diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer iDanmark. Efterretningstjenesten forestår endvidere kontakten mellemdisse institutioner mv. og dansk politi i sikkerhedsspørgsmål.Politiets Efterretningstjeneste skal herudover indgå i løsningen af enrække andre forebyggende sikkerhedsopgaver i forbindelse med statsbe-søg eller andre arrangementer med relation til kongehuset, Folketinget ogregeringen, hvor der vurderes at være et særligt sikkerhedsbehov, herun-der f.eks. i forbindelse med afviklingen af topmøder, internationale kon-ferencer eller andre større begivenheder i Danmark. Det vil i den forbin-delse være efterretningstjenestens opgave at koordinere sikkerhedsindsat-sen i forhold til det lokale politi og komme med anbefalinger til konkretesikkerhedsforanstaltninger.E. Operativ støtte til politietPolitiets Efterretningstjeneste yder politikredsene assistance i forbindelsemed særlige politiindsatser, herunder med henblik på løsning af gidselsi-tuationer, særligt farlige anholdelser eller andre specialopgaver knyttet tilefterforskning og opklaring af alvorlig kriminalitet. Til disse opgaver rå-der Politiets Efterretningstjeneste over aktionsstyrken, ligesom efterret-ningstjenesten råder over en forhandlergruppe og et vidnebeskyttelses-program, der kan stilles til rådighed for politikredsene.Politiets Efterretningstjeneste yder endvidere efter konkret anmodningpolitikredsene bistand til agentoperationer og bistand i forbindelse medsærlige observationsopgaver samt brug af særligt teknisk overvågnings-og aflytningsudstyr.I forbindelse med den nævnte bistand – bortset fra vidnebeskyttelse –ligger det overordnede ansvar for opgaveløsningen i politikredsen.5
F. Forebyggende sikkerhedForebyggelse i forhold til sikkerhedsmæssige trusler kræver en bredspek-tret og omfattende indsats, og efterretningstjenesten skal selvstændigt ogi samarbejde med relevante offentlige myndigheder og private aktørerbidrage til, at samfundet rustes bedst muligt til at imødegå sikkerheds-mæssige trusler.I den forbindelse skal Politiets Efterretningstjeneste etablere relevantedialog- og kontaktfora samt udvikle konkrete projekter, der kan bidragetil en styrkelse af den forebyggende indsats.Politiets Efterretningstjeneste skal endvidere løbende og i overensstem-melse med det aktuelle trusselsbillede bidrage til, at såvel offentligemyndigheder som private kan træffe egne præventive foranstaltninger.Politiets Efterretningstjeneste er som national sikkerhedsmyndighed dencentrale myndighed i forhold til sikkerhedsbeskyttelse af klassificeredeinformationer, herunder de personalemæssige, fysiske og proceduremæs-sige foranstaltninger der tilsigter, at informationerne beskyttes mod uau-toriseret indsigt og ændring, jf. Statsministeriets sikkerhedscirkulære af7. december 2001.Det påhviler Politiets Efterretningstjeneste at give relevant sikkerheds-rådgivning om personalemæssige, fysiske og proceduremæssige foran-staltninger til offentlige myndigheder. Efterretningstjenesten yder endvi-dere en sådan bistand til private, hvis en offentlig beskyttelsesinteressetaler for det. Dette gælder bl.a. i forhold til landets kritiske infrastruktur.Politiets Efterretningstjeneste skal tillige løbende vurdere sikkerhedenomkring den civile luft- og søfart i Danmark. Politiets Efterretningstjene-ste samarbejder i den forbindelse med luft- og søfartsmyndigheder samthavne og lufthavne om iværksættelse af sikkerhedsforanstaltninger om-kring luft- og søfarten.IV.ARBEJDSMETODER
Politiets Efterretningstjeneste skal ved indsamling og håndtering af op-lysninger betjene sig af alle de midler og metoder, som efterretningstje-nesten har til rådighed.
6
De midler og metoder, som Politiets Efterretningstjeneste kan gøre brugaf på det operative og overvågningsmæssige område, er bl.a. indgreb imeddelelseshemmeligheden, observation, video- og fotoovervågning,ransagninger, kilder (meddelere og agenter) samt databearbejdning og-analyse. Hertil kommer samtaler, afhøringer, registeropslag, indhentningaf oplysninger fra og videregivelse (herunder elektronisk) af oplysningertil myndigheder eller andre samarbejdspartnere her i landet eller i udlan-det samt overvågning af åbne kilder, som f.eks. aviser, tv, elektroniskenyhedsbaser og internettet.Efterretningstjenestens virksomhed skal gennemføres i overensstemmel-se med dansk ret, herunder retsplejelovens regler om efterforskning afstrafbare forhold.Særligt i relation til anvendelsen af kilder bemærkes, at Politiets Efterret-ningstjeneste i tillæg til dækning af udgifter eller tab kan honorere kilder,herunder for den personlige risiko de løber i forbindelse med deres virk-somhed.Hvis Politiets Efterretningstjenestes indsats fører til, at en person sigtes,skal vedkommende politidirektør underrettes, medmindre andet i heltsærlige tilfælde bestemmes af justitsministeren. Efterforskningen gen-nemføres herefter efter politidirektørens nærmere anvisninger, men i for-ståelse og samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste.V.REGISTRERING AF OPLYSNINGER
Politiets Efterretningstjeneste skal indsamle og bearbejde oplysninger,der er eller kunne være af betydning for løsningen af de ovennævnte op-gaver.Registrering af personoplysninger skal indskrænkes til det absolut på-krævede.Registrering af danske statsborgere og herboende udlændinge må ikkeske alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Alle sager vedrøren-de nyregistrering af danske statsborgere og herboende udlændinge skalforelægges for Wamberg-udvalget.
7
VI.
SAMARBEJDSPARTNERE
PolitietPolitiets Efterretningstjeneste skal løse sine opgaver i nært samarbejdemed det øvrige politi.Efterretningstjenesten udarbejder trusselsvurderinger til brug for politi-kredsene i forbindelse med konkrete begivenheder eller trusler og frem-kommer i fornødent omfang med anbefalinger om, hvilke politimæssigeforanstaltninger politikredsene bør sætte i værk.Politiets Efterretningstjeneste yder endvidere politikredsene operativ bi-stand på en række forskellige områder, herunder bistand ved observati-onsopgaver, teknisk bistand mv., jf. ovenfor under afsnit III, pkt. E.Andre danske myndighederPolitiets Efterretningstjeneste skal i relevant omfang samarbejde med an-dre danske myndigheder som led i såvel den forebyggende indsats som iforbindelse med den egentlige efterretningsindhentning og efterforsk-ning.Politiets Efterretningstjeneste skal samarbejde tæt med Forsvarets Efter-retningstjeneste om alle forhold, der har betydning for varetagelsen aftjenesternes respektive arbejdsopgaver. Politiets Efterretningstjenesteskal således i forbindelse med alle operative aktiviteter, hvori indhent-ning af oplysninger indgår, overveje, om Forsvarets Efterretningstjene-stes særlige kapaciteter kan nyttiggøres. Det skal i givet fald ske indenfor det regelgrundlag, som Politiets Efterretningstjeneste arbejder under,herunder retsplejelovens regler om tvangsindgreb. Politiets Efterretnings-tjeneste kan i den forbindelse – og når det i øvrigt har betydning for løs-ningen af efterretningstjenesternes opgaver – videregive oplysninger tilForsvarets Efterretningstjeneste, jf. retsplejelovens § 116, stk. 1.PrivatePolitiets Efterretningstjeneste skal som led i den forebyggende indsatsbl.a. gennem kontaktfora samarbejde med relevante private aktører.Udenlandske myndighederPolitiets Efterretningstjeneste skal endvidere – henset til bl.a. terrortrus-lens internationale og grænseoverskridende karakter – samarbejde medudenlandske efterretnings-, sikkerheds- og polititjenester samt andre re-8
levante udenlandske myndigheder. Dette samarbejde skal foregå i over-ensstemmelse med dansk og international ret.Samarbejdet omfatter bl.a. fælles operationer og informationsudvekslingvedrørende personer og grupper, der konkret vurderes at udgøre ellerville kunne udgøre en trussel mod Danmark eller danske interesser i ud-landet, mod udenlandske interesser her i landet eller mod samarbejds-partnere. Desuden udveksles oplysninger af mere generel og strategiskkarakter om problemstillinger knyttet til efterretningstjenestens ansvars-områder, ligesom der udveksles oplysninger vedrørende nye efterforsk-ningsmetoder, fokusområder, teknik, uddannelse, operationel kapacitetmv.VII.KONTROL
Ekstern kontrolJustitsministeriet udsteder nærværende instruks for efterretningstjene-stens arbejde og holdes løbende underrettet om generelle og konkreteforhold, som er af væsentlig betydning for efterretningstjenestens virk-somhed, jf. nærmere afsnit II.Efter lov nr. 378 af 6. juli 1988 skal Folketingets udvalg om forsvarets ogpolitiets efterretningstjenester (Kontroludvalget) underrettes om de gene-relle retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes virksomhed og ori-enteres om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karaktereller udenrigspolitiske forhold, som er af betydning for efterretningstje-nestens virksomhed.Domstolene forelægges spørgsmål om anvendelse af efterforskningsmid-ler, når der i lovgivningen stilles krav herom.Wamberg-udvalget kontrollerer i henhold til Justitsministeriets retnings-linjer herom Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplys-ninger, herunder efterretningstjenestens indhentelse af oplysninger i med-før af retsplejelovens § 116, stk. 2.Kontrollen med Politiets Efterretningstjenestes arbejde med den alvorlig-ste organiserede kriminalitet, jf. ovenfor under afsnit. III, pkt. C, er un-dergivet de samme kontrolmekanismer som den øvrige del af efterret-ningstjenestens virksomhed, herunder Wamberg-udvalget og Folketin-gets Kontroludvalg. I de situationer, hvor et efterforskningsoplæg videre-9
gives til en politikreds med henblik på efterforskning, jf. III. C, behand-les sagen efter de almindelige regler i retsplejeloven, herunder for så vidtangår tilsyn og kontrol hos vedkommende statsadvokat.Intern kontrolIndgribende efterforskningsskridt, herunder indgreb i meddelelseshem-meligheden, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af chefen for PolitietsEfterretningstjeneste eller efterretningstjenestens juridiske chef. Hvis detpågældende efterforskningsskridt kræver retskendelse, skal den nævntegodkendelse finde sted, inden sagen forelægges retten i overensstemmel-se med retsplejelovens regler.Særligt for så vidt angår iværksættelse af telefonaflytninger eller indhen-telse af teleoplysninger baseret på retskendelser, der vedrører en navngi-ven person i stedet for et bestemt telefonnummer, jf. retsplejelovens §783, stk. 2, skal der i hvert enkelt tilfælde, hvor der iværksættes indgrebvedrørende nye telefonnumre, ske forudgående godkendelse af chefen forPolitiets Efterretningstjeneste eller efterretningstjenestens juridiske chef.Chefen for Politiets Efterretningstjeneste skal fastsætte nærmere interneretningslinjer for, hvornår efterretningstjenesten kan indhente oplysnin-ger fra forvaltningsmyndigheder i medfør af retsplejelovens § 116, stk. 2,herunder i hvilket omfang indhentelse af oplysninger kræver ledelsensforudgående godkendelse. Indhentelse af oplysninger om alle personer,der inden for et givet tidsrum har rettet henvendelse til bestemte myndig-heder, vil i alle tilfælde kræve efterretningstjenestens chefs eller den juri-diske chefs forudgående godkendelse.Chefen for Politiets Efterretningstjeneste skal endvidere fastsætte nærme-re interne retningslinjer for efterretningstjenestens videregivelse af op-lysninger til udenlandske myndigheder. Videregivelse af personfølsom-me oplysninger til udenlandske myndigheder vil i alle tilfælde kræve ef-terretningstjenestens juridiske chef eller denne stedfortræders forudgåen-de godkendelse.Det påhviler chefen for Politiets Efterretningstjeneste at etablere interneprocedurer med henblik på at sikre, at videregående efterforskningsmu-ligheder i forhold til sager inden for straffelovens kapitel 12 og 13 ikke –medmindre der er tale om organiseret kriminalitet omfattet af disse kapit-ler – tages i anvendelse af efterretningstjenesten på området for den al-vorligste organiserede kriminalitet.10
VIII.
IKRAFTTRÆDEN
Denne instruks, der træder i kraft omgående, afløser Justitsministerietsbestemmelser af 9. maj 1996, som samtidig ophæves.
Brian Mikkelsen/Johan Kristian Legarth
11