Vedlagt fremsendes til orientering Rigsadvokatens to redegørelser omudviklingen i strafniveauet i voldtægtssager efter ændringen af straffelo-vens § 216 i 2002 (lov nr. 380 af 6. juni 2002) og udviklingen i strafni-veauet i sager om seksuelt misbrug af børn efter ændringerne af straffe-lovens § 222 i 2002 (lov nr. 380 af 6. juni 2002) og 2008 (lov nr. 501 af17. juni 2008).

1. Indledning

Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejelo-ven og færdselsloven (strafskærpelsesloven) blev der gennemført enrække ændringer af straffeloven, der blandt andet havde til formål atskærpe straffene for voldtægt og seksuelt misbrug af børn.Ved lov nr. 501 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven blev der istraffelovens § 222, stk. 3, indsat en ny bestemmelse om, at det vedstrafudmålingen i sager om seksuelt misbrug af børn skal indgå som enskærpende omstændighed, at gerningsmanden har udnyttet sin fysiskeeller psykiske overlegenhed.Justitsministeren tilkendegav under behandlingen af lov nr. 380 af 6. juni2002, at Justitsministeriet ville anmode Rigsadvokaten om nøje at følgeretspraksis på området med henblik på at belyse udviklingen i strafni-veauet efter lovens ikrafttræden.Rigsadvokaten har på den baggrund siden 2004 årligt afgivet redegørel-ser om udviklingen i strafniveauet i voldtægtssager og sager om seksueltmisbrug af børn. Redegørelserne er løbende blevet sendt til FolketingetsRetsudvalg.

2. Straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens § 216

Ved strafskærpelsesloven i 2002 blev strafferammen i straffelovens §216, stk. 1, hævet fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 8 år. Endvidereblev strafferammen i straffelovens § 216, stk. 2 (voldtægt af særlig farligkarakter mv.), hævet fra fængsel indtil 10 år til fængsel indtil 12 år. Æn-dringerne omfatter også forhold, der henføres under straffelovens § 224eller § 225 (anden kønslig omgængelse mv.).Der tilsigtedes med strafskærpelsesloven en generel forhøjelse af straf-udmålingsniveauet i voldtægtssager i størrelsesordenen 1 år.Rigsadvokatens seneste redegørelse bygger på en indberetningsordning,jf. Rigsadvokaten Informerer nr. 13/2008, hvorefter der skulle ske indbe-retning af alle domme vedrørende overtrædelse af straffelovens § 216,herunder forhold omfattet af straffelovens § 224 eller § 225 (anden køns-lig omgængelse mv.). Ordningen omfatter endelige by- og landsrets-domme afsagt i perioden 1. september 2008 til udgangen af februar 2009.Ankedomme afsagt af landsretten efter udløbet af den nævnte periode eromfattet af ordningen, såfremt byrettens dom i sagen var afsagt indenudgangen af februar 2009. Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse, atder i alt er indberettet 33 afsluttede sager.Det er Rigsadvokatens vurdering, at det samlede billede af domspraksisfortsat viser, at strafskærpelsen er gennemført i praksis. I hovedparten afdommene er der således fastsat straffe, der ligger omkring et år over detniveau, der var gældende forud for lovændringen i 2002. I det omfangder ikke er sket en skærpelse af straffen med et år, er der i de fleste sagersket en væsentlig forhøjelse af straffen, og det er i dommenes præmisseranført, hvilke formildende omstændigheder der har begrundet fastsættel-sen af en lavere straf. Der er således f.eks. taget hensyn til, at gernings-manden ikke er nået langt i sit forehavende, og at der ikke er anvendtvold af betydning. Parternes indbyrdes forhold, tiltaltes personlige for-hold, herunder ung alder, er også tillagt vægt i flere sager.Rigsadvokaten anfører, at en sådan graduering af strafudmålingen er ioverensstemmelse med forarbejderne, hvorefter straffastsættelsen fortsatberor på domstolenes konkrete vurdering i de enkelte tilfælde af samtligesagens omstændigheder, og hvorefter de angivne strafniveauer vil kunnefraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag fore-ligger skærpende eller formildende omstændigheder.2

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at domstolene må forventes også frem-over at følge dette niveau for strafudmålingen og de principper for straf-fastsættelsen, der nu er fastlagt gennem en periode på 7 år efter lovæn-dringen. Rigsadvokaten finder det dog hensigtsmæssigt at følge strafud-målingen i sager om voldtægt i endnu en periode blandt andet med hen-blik på at sikre at domme, hvor straffen forekommer for mild, bliver an-ket.

3. Særligt om strafniveauet for kontaktvoldtægt og parvoldtægt

Justitsministeriet anmodede i december 2008 Rigsadvokaten om en nær-mere vurdering af strafniveauet i sager om såkaldt kontaktvoldtægt ogparvoldtægt i forhold til strafniveauet for det, der betegnes overfaldsvold-tægt.Justitsministeriet anmodede i den forbindelse Rigsadvokaten om at vur-dere, om det lavere strafniveau i sager om kontaktvoldtægt og parvold-tægt navnlig skyldes, at der i sådanne sager oftere end i sager om over-faldsvoldtægt foreligger omstændigheder, som efter almindelige straf-udmålingsregler normalt vil tale for en mildere straf, eller om det laverestrafniveau er udtryk for en generel forskel i grovhedsvurderingen afkontaktvoldtægt og parvoldtægt i forhold til overfaldsvoldtægt, og omder i givet fald efter Rigsadvokatens opfattelse bør tages særlige initiati-ver vedrørende straffen i disse sager.Rigsadvokaten anfører, at udgangspunktet for straffastsættelsen i sagerom kontaktvoldtægt eller parvoldtægt ifølge forarbejderne til strafskær-pelsesloven er lidt lavere end i sager om overfaldsvoldtægt. Forarbejder-ne henviser til den gældende retspraksis, men forholder sig ikke til, omde forskellige udgangspunkter skyldes en forskel i grovhedsvurderingen ide omhandlede tilfældegrupper.Det anføres endvidere, at der generelt udmåles meget varierende straffe,og at det store spænd, som straffene udmåles indenfor, er udtryk for dekonkrete og ofte også meget forskelligartede forhold, der gør sig gælden-de i disse sager. I en række domme om par- eller kontaktvoldtægt erstraffen således udmålt over det angivne udgangspunkt og på linje medeller over udgangspunktet for overfaldsvoldtægt.Rigsadvokaten anfører, at den vurdering, som domstolene foretager, sy-3

nes at være baseret på alle den enkelte sags mange konkrete omstændig-heder. I det omfang relationen mellem tiltalte og forurettede er tillagtvægt ved strafudmålingen, er det også som ét af flere konkrete momen-ter. I de forholdsvis få tilfælde, hvor forholdet mellem parterne er anførtsom en formildende omstændighed ved straffastsættelsen, synes straffast-sættelsen også her at være udtryk for en helt konkret vurdering af denenkelte sags omstændigheder.Det er således Rigsadvokatens opfattelse, at strafudmålingen i sager omkontaktvoldtægt og parvoldtægt ikke er udtryk for en generel forhånds-opfattelse af, at straffene i disse sager bør udmåles mildere end i sagerom overfaldsvoldtægt. Dette kan også udtrykkes på den måde, at der idisse sager oftere vil foreligge konkrete omstændigheder, der efter straf-felovens almindelige principper om strafudmåling bør føre til en lidt la-vere straf end i sager om overfaldsvoldtægt.Rigsadvokaten bemærker, at der omvendt i sager om overfaldsvoldtægtmå antages oftere at foreligge nogle af de konkrete omstændigheder, somefter reglen i straffelovens § 81 i almindelighed skal indgå som en skær-pende omstændighed. Selv om man udtrykkeligt tilkendegav i loven, atudgangspunktet for strafudmålingen i alle tilfælde bør være det samme,ville der således efter Rigsadvokatens opfattelse i praksis fortsat bliveudmålt meget varierende straffe på grundlag af de konkrete omstændig-heder i den enkelte sag.

4. Straffene i sager om seksuelt misbrug af børn efter ændringerne af

straffelovens § 222

Strafferammerne i straffelovens § 222, stk. 1 og 2, blev ved strafskærpel-sesloven i 2002 hævet fra henholdsvis fængsel indtil 6 og 10 år til fæng-sel indtil 8 og 12 år. Ved ændringen tilsigtedes en vis generel forhøjelseaf straffene for overtrædelse af straffelovens § 222.Ved lov nr. 501 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven blev der istraffelovens § 222, stk. 3, indsat en ny bestemmelse om, at det vedstrafudmålingen i sager om seksuelt misbrug af børn skal indgå som enskærpende omstændighed, at gerningsmanden har udnyttet sin fysiskeeller psykiske overlegenhed. Loven trådte i kraft den 19. juni 2008Der tilsigtedes med lovændringen i 2008 en strafskærpelse i visse sagerom samleje med børn, således at straffen skal fastsættes med udgangs-4

punkt i strafniveauet for overfaldsvoldtægt mod voksne, hvis gernings-manden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psyki-ske overlegenhed, selv om der ikke har været anvendt vold eller trusselom vold.Ændringerne i 2002 og 2008 omfatter også forhold, der henføres understraffelovens § 224 eller § 225 (anden kønslig omgængelse mv.).Rigsadvokatens nye redegørelse bygger på en indberetningsordning, jf.Rigsadvokaten Informerer 13/2008, hvorefter der skulle ske indberetningaf alle domme vedrørende overtrædelse af straffelovens § 222, herunderforhold omfattet af straffelovens § 224 eller § 225 (anden kønslig om-gængelse mv.). Ordningen omfatter endelige by- og landsretsdomme af-sagt i perioden 1. september 2008 til udgangen af februar 2009. Anke-domme afsagt af landsretten efter udløbet af den nævnte periode er om-fattet af ordningen, såfremt byrettens dom i sagen var afsagt inden ud-gangen af februar 2009. Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse, atder i alt er indberettet 38 afsluttede sager.Det er Rigsadvokatens vurdering, at der i langt hovedparten af sagerne ividt omfang er taget hensyn til, at straffen efter lovændringen i 2002skulle skærpes. Det overordnede billede er således fortsat, at domstolenegennemgående har forhøjet straffene for overtrædelse af straffelovens §222 i overensstemmelse med intentionerne med lovændringen i 2002.For så vidt angår lovændringen i 2008 bemærker Rigsadvokaten, at aleneen enkelt af de 38 indberettede sager vedrører strafudmåling efter straffe-lovens § 222, stk. 3. Den pågældende sag omhandlede anden kønsligomgængelse end samleje, og der er således ikke modtaget sager, hvorden nye strafudmålingsbestemmelse er anvendt i tilfælde med fuldbyrdetsamleje eller forsøg herpå. Det er efter Rigsadvokatens opfattelse derforendnu ikke muligt at udtale sig nærmere om strafudmålingen efter lov-ændringen i 2008.Navnlig af hensyn til muligheden for at følge domstolenes praksis vedrø-rende strafudmålingen i sager, der afgøres på baggrund af den senestelovændring, og også for fortsat at følge strafudmålingen i sager, hvorgerningstidspunktet ligger før den seneste ændringslov, er det Rigsadvo-katens opfattelse, at rigsadvokaturen i en ny periode bør have indberettetsager om overtrædelse af straffelovens § 222.5

5. Justitsministeriets bemærkninger

5.1.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan det på grundlag af Rigsadvo-katens redegørelser konkluderes, at domstolene i voldtægtssager gen-nemgående har forhøjet straffene i overensstemmelse med de tilkendegi-velser om strafniveauet, der blev udtrykt ved lovændringen i 2002.Tilsvarende kan det efter Justitsministeriets opfattelse konkluderes, at detsamlede billede af domspraksis i sager om seksuelt misbrug af børn viser,at der i langt hovedparten af sagerne i vidt omfang er taget hensyn til, atstraffene efter lovændringen i 2002 skulle skærpes. Det er endnu ikkemuligt at udtale sig nærmere om retspraksis efter lovændringen i 2008.I lyset af Rigsadvokatens redegørelser er det således fortsat Justitsmini-steriets opfattelse, at strafskærpelserne i 2002 generelt er slået igennem iretspraksis.Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at der også i 2010 bør af-gives redegørelser om strafniveauet i sager om voldtægt og sager omseksuelt misbrug af børn, og Justitsministeriet vil anmode Rigsadvokatenom at udarbejde disse redegørelser inden den 1. november 2010.

5.2.

Regeringen lægger vægt på en klar og konsekvent retshåndhævelse ivoldtægtssager. Det gælder både i sager, hvor gerningsmanden og denforurettede ikke kender hinanden inden overgrebet, og i sager, hvor derhar været en kortere eller længerevarende kontakt eller relation mellemgerningsmanden og den forurettede inden voldtægten.Justitsministeriet har anmodet Straffelovrådet om at foretage en generelgennemgang af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssæde-ligheden med henblik på at vurdere, om der bl.a. i lyset af de enkelte be-stemmelsers anvendelse i praksis er grundlag for at foretage ændringer ibestemmelsernes udformning, og om der er behov for særlige initiativervedrørende straffastsættelsen navnlig for de groveste sædelighedsforbry-delser. Straffelovrådet er bl.a. anmodet om særligt at overveje strafni-veauet i sager om voldtægt med henblik på at vurdere, om der måtte værebehov for yderligere initiativer på dette område.Det er således efter Justitsministeriets opfattelse væsentligt, at bestem-melserne om sædelighedsforbrydelser er udformet sådan, at de afspejler6

et nutidigt menneske- og samfundssyn. Det er også væsentligt, at strafni-veauet for de forskellige forbrydelser ud fra en nutidig opfattelse afspej-ler grovheden af de pågældende lovovertrædelserJustitsministeriet vil endvidere senere i denne folketingssamling fremsæt-te et lovforslag om ændring af straffelovens § 216 med henblik på atpræcisere, hvilke forhold der i almindelighed skal tillægges særlig vægtved strafudmålingen for voldtægt. Formålet hermed vil navnlig være ilovgivningen at præcisere, at strafudmålingen i voldtægtssager ikke erudtryk for en generel forskel i grovhedsvurderingen af kontaktvoldtægtog parvoldtægt i forhold til overfaldsvoldtægt, men at straffen i hver en-kelt voldtægtssag må fastsættes ud fra en samlet konkret vurdering af denpågældende sags omstændigheder.