REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 143: EU-note om Lissabontraktatens betydning for politikområder under Retsudvalget

Lissabontraktatens betydning for politikområder under RetsudvalgetLissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Denne note giver etoverblik over Lissabontraktatens væsentligste nyskabelser på Retsudvalgetspolitikområder. For en generel gennemgang af Lissabontraktaten og de insti-tutionelle ændringer henvises tilEU-note - E 8 af 6. december 2007,som eroptrykt som bilag i EU-Oplysningens sammenskrevne udgave af Lissabon-traktaten (s. 382).Nedenfor benyttes følgende forkortelser:TEU= Traktaten om Den Europæiske UnionTEUF= Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (erstatter trak-taten om det Europæiske Fællesskab).Retlige og indre anliggender- GenereltEU-samarbejdet om retlige og indre anliggender eret af de politikområder,der berøres mest af Lissabontraktaten,hvilket bl.a. skyldes, at traktatensamler og omskriver bestemmelserne på området for at tydeliggøre tekstenog for at udbedre tidligere ændringstraktaters spredte systematik.Samarbejdet om retlige og indre anliggender fordeler sig - som det hidtil hargjort - påtre hovedområder:1. Samarbejdet om strafferet og politi

2. Samarbejdet om grænsekontrol, asyl og indvandring3. Det civilretlige samarbejdeSamarbejdet under punkt 2. og 3. har hidtil væretoverstatsligt(søjle 1, dvs.under EF-traktaten), mens samarbejdet under punkt 1. har væretmellem-statsligt(den såkaldte 3. søjle, dvs. EU-traktaten).Med Lissabontraktaten samles alle bestemmelser om retlige og indre anlig-gender (herefter RIA-samarbejdet) i et enkelt afsnit i traktaten om Unionens1funktionsmåde . Samtidig afskaffes den nuværende søjlestruktur, hvilket harden konsekvens, athele RIA-samarbejdet gøres overstatsligt.Beslut-ningsprocedurerne forenkles, idet næsten hele spektret af emner inden forRIA-samarbejdet vil skulle vedtages medkvalificeret flertali Rådet og medEuropa-Parlamentet som medlovgiver(dette sker ved udbredelsen af den2såkaldte almindelige lovgivningsprocedure , som grundlæggende svarer tilden tidligere fælles beslutningsprocedure). Regler vedrørende asyl, indvan-dring og kontrollen med de ydre grænser overgår helt til at skulle vedtagesefter denne lovgivningsprocedure, mens man påenkelte særligt følsommeområderinden for det strafferetlige område og politisamarbejdetbevarerenstemmighed.Det gælder f.eks. i forbindelse med oprettelsen af en Euro-3pæisk Anklagemyndighed .Initiativrettentil forslag på RIA-området ligger som udgangspunkt hos Kom-missionen, men på det strafferetlige område og inden for politisamarbejdetbevares en delt initiativret mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Ud-over Kommissionen kan en gruppe på en fjerdedel af EU’s medlemsstater(dvs. mindst 7 lande) fremsætte forslag til retsakter inden for samarbejdet om4strafferet og politi .Endelig fårEF-Domstolen(som ændrer navn til EU-Domstolen) kompetencetil at behandle sager inden for RIA-samarbejdet. Domstolen får dog ikke kom-petence til at prøve gyldigheden eller proportionaliteten af operationer, somudføres af en medlemsstats politi eller andre retshåndhævende myndigheder,eller udøvelsen af medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelsen5af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed .Overdragelsen af kompetence til Domstolen inden for strafferets- og politi-samarbejdet sker dog først efter en overgangsperiode på fem år efter Lissa-6bontraktatens ikrafttræden . Der vil dog være fuld domstolskontrol for så vidt

- Samarbejdet om strafferet og politiSom nævntafskaffer Lissabontraktaten den mellemstatslige arbejdsform7inden for samarbejdet om strafferet og politi . Det bliver dermed muligt for EUat vedtageminimumsregler i form af direktiver,som fastsætter,hvad der8skal anses for strafbare handlinger samt for straffene herfor. Dette gælderdog som udgangspunkt kun på følgende typer afkriminalitet af særlig grovkarakter,som har en grænseoverskridende dimension:terrorisme, menne-skehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel,ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, forfalskning af betalingsmidler,edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.Listen kan udvides af Rådet tilogså at omfatte andre typer af kriminalitet.Hertil kommer, at EU også inden forandre politikområder,hvor EU kanvedtage harmoniseret lovgivning, kanfastsætte minimumsregler for,hvadder udgørstrafbare handlingersamt forstraffeneherfor, hvis en tilnærmel-se af medlemsstaternes strafferetlige bestemmelser er nødvendig af hensyntil en effektiv gennemførelse af EU’s politik.Lissabontraktaten gør det desuden muligt for EU atoprette en europæiskanklagemyndighed,ved en afgørelse vedtaget af Rådet med enstemmighed9efter godkendelse i Europa-Parlamentet . Anklagemyndighedens virkefelt vilsom udgangspunkt være koncentreret om lovovertrædelser, der skader EU’sfinansielle interesser. Men Det Europæiske Råd kan udvide anklagemyndig-hedens beføjelser til også at vedrøre grov kriminalitet med en grænseover-skridende dimension.Der sker også en visudvidelse af Eurojust’s opgavertil at iværksætte efter-10forskning af straffesager .Endelig tildeler Lissabontraktaten denationale parlamenteren særlig funkti-on i relation til overvågningen af EU-landenes gennemførelse af strafferets-

og politisamarbejdet. Det gælder både i forhold til kontrollen med EU-institutionernes overholdelse af nærhedsprincippet inden for dette område,samt sammen med Europa-Parlamentet i overvågningen af Europol og Euro-just.Samtidig indføres for at sikre en smidig overgang fra enstemmighed til kvalifi-ceret flertal, en særlignødbremse,hvorefter medlemsstater kan blokere foret forslag, hvis de mener, det vil berøre grundlæggende aspekter af deres11strafferetlige system . I den forbindelse gives dog lande, som ønsker at gåvidere, en særlig adgang til at indføre et forstærket samarbejde på det pågæl-dende område (denne mekanisme kaldes også ”bremseacceleratoren”).

- Grænsekontrollen mv.Lissabontraktatens nye regler om grænsekontrol – inden for samarbejdet omretlige og indre anliggender - indebærer navnlig enovergang fra enstem-mighed til kvalificeret flertalsamtinddragelsen af Europa-Parlamentetsom medlovgiveri overensstemmelse med den almindelige lovgivningspro-12cedure . De nye bestemmelser omfatter i vid udstrækning traktatmæssigepræciseringer af mål og planer, som Det Europæiske Råd allerede har ud-stukket inden for de hidtidige traktater, og omfatter således ikke væsentligeindholdsmæssige ændringer af selve politikområdet.Nyhederne i traktatteksten er navnlig i forhold til grænsekontrollen:-en ny målsætning og et nyt retsgrundlag om gradvis indførelse af etinte-13greret system for forvaltningen af de ydre grænserenny hjemmel til fastsættelse af bestemmelser om pas, identitets-14kort, opholdsbeviser og lign. Beslutningsproceduren er dog den15samme, som den, der hidtil har været gældende nemlig enstemmighed iRådet og høring af Europa-Parlamentet. Med den hidtidige hjemmel erder således vedtaget en forordning om biometriske kendetegn i europæi-ske pas.

hed og retfærdighed . Det betyder samtidig, at de to hjemmelsbestemmelserikke finder anvendelse for Danmark, idet de omfattes af det danske retsforbe-hold.Det samme gælder vedtagelsen af foranstaltninger vedrørendedatabeskyttel-sei forhold til det politimæssige og strafferetlige samarbejde, som ligeledes vilvære omfattet af det danske forbehold.Med Lissabontraktaten tilføjes desuden en bestemmelse i traktaten om Unio-19nens funktionsmåde , som fastslår, at medlemsstaterne fri kan etablere sam-arbejde og koordinering mellem deres kompetente instanser inden for deresadministration med ansvar for beskyttelsen af den nationale sikkerhed.Endelig fårEF-Domstolen(som ændrer navn til EU-domstolen) kompetencetil at behandle sager inden for RIA-samarbejdet, herunder samarbejdet omgrænsekontrol.

I forbindelse medforanstaltninger på familieretsområdetvidereføres denhidtidige beslutningsprocedure, som indebarenstemmighedi Rådet og hø-ring af Europa-Parlamentet. Muligheden for med enstemmighed at overgå tilden almindelige lovgivningsprocedure fastholdes også. Endelig indføres envetoret til hvert enkelt nationalt parlament over for indførelsen af kvalificeretflertal og den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med grænse-22overskridende familieretlige spørgsmål .Beskyttelse samt udveksling af personoplysningerLissabontraktaten indfører et nyt og selvstændigt retsgrundlag inden for denfælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), så EU kan vedtage regler for

beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternesbe-23handling af personoplysninger på FUSP-området.Desuden tilføjes i den hidtil gældende bestemmelse om beskyttelse af per-24sonoplysninger en grundsætning om, atenhver har ret til beskyttelse afpersonoplysninger,der vedrører ham/hende. Denne grundsætning svarer til25bestemmelsen i Chartret om grundlæggende rettigheder . Det præciseres, atbeskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-lysninger også påhviler medlemsstaterne, når disse udøver aktiviteter, der er26omfattet af EU-retten. Den hidtil gældende bestemmelse , hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kunne oprette en fælles uafhængig kontrolinstans medansvar for at overvåge de fælles EU-regler på området, afløses af en be-stemmelse om, at EU-reglerne skal kontrolleres af uafhængige myndigheder,hvilket også sker for at sikre sammenhængen med bestemmelsen i chartret.Samtidig begrænses anvendelsesområdet for bestemmelsen om beskyttelseaf personoplysninger, så det ikke omfatter beskyttelsen af personoplysninger27på FUSP-området .Det er værd at notere, at opsplitningen af retsgrundlagene på to bestemmel-ser i hhv. EU-traktaten og traktaten om Unionens funktionsmåde navnlig harden virkning, atEuropa-Parlamentet ikke deltageri udarbejdelsen af reglerom databeskyttelsepå FUSP-området,idet Rådet træffer afgørelse alene og28med kvalificeret flertal. På alle andre områder gælder den almindelige lov-givningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver. Opsplitningenhar dog også den konsekvens, at Danmark – på grund af forsvarsforbeholdet– ikke er omfattet af afgørelser, som vedrører personoplysninger inden for de29områder, der er dækket af forsvarsforbeholdet .DyrevelfærdDen hidtil gældende protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd får en merecentral placering i traktatgrundlaget, idetprotokollen integreres i selve tek-30sten til traktaten om Unionens funktionsmåde.

Ifølge den nye traktatbestemmelse skal EU og medlemsstaterne i forbindelsemed fastlæggelsen og gennemførelsen af visse centrale politikområder tagefuldt hensyn til velfærden hos dyrsom følende væsener, samtidig med atde skal respektere medlemsstaternes love og administrative bestemmelsersamt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditio-ner og regionale skikke.Indlemmelsen af protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd i traktattek-sten har ikke umiddelbart retlige konsekvenser, da der er tale om en eksiste-rende bestemmelse fra en protokol, som har samme retlige status, om endder ligger en vis signalværdi i at placere bestemmelsen i selve traktatteksten.

Udvidelse af det danske retsforbeholdDanmarks retsforbehold indebærer, at Danmark deltager fuld ud i det mellem-statslige samarbejde på området, menstår uden for det overstatslige sam-arbejde.Danmark har således hidtil deltaget fuldt ud i samarbejdet om straffesager ogpolitisamarbejdet, da det har været mellemstatsligt. Som følge af, at straffe-rets- og politisamarbejdet er blevet overstatsligt vil Danmark glide ud af dissesamarbejdsområder i takt med, at nye EU-regler vedtages.